12006E155

Traktaten om oprettelse af det Europæiske Fællesskab (Konsolideret udgave) - Tredje del - Fællesskabets politikker - AFSNIT XV - Transeuropæiske net - Artikel 155

EU-Tidende nr. C 321 E af 29/12/2006 s. 0116 - 0117
EF-Tidende nr. C 325 af 24/12/2002 s. 0102 - konsolideret udgave
EF-Tidende nr. C 340 af 10/11/1997 s. 0248 - konsolideret udgave
EF-Tidende nr. C 224 af 31/08/1992 s. 0048 - konsolideret udgave


Artikel 155

1. Med henblik på virkeliggørelsen af målene i artikel 154:

- skal Fællesskabet opstille et sæt retningslinjer omfattende mål og prioriteter samt hovedlinjerne i de aktioner, der påtænkes gennemført for transeuropæiske net; i disse retningslinjer fastlægges projekter af fælles interesse

- skal Fællesskabet iværksætte enhver form for aktion, som måtte være nødvendig for at sikre nettenes interoperabilitet, navnlig inden for harmonisering af tekniske standarder

- kan Fællesskabet støtte projekter af fælles interesse, der støttes af medlemsstater, og som fastlægges inden for rammerne af de retningslinjer, der er omhandlet i første led, navnlig i form af forundersøgelser, lånegarantier eller rentegodtgørelser; Fællesskabet kan også gennem den samhørighedsfond, der er oprettet i overensstemmelse med artikel 161, bidrage til finansieringen af specifikke projekter i medlemsstaterne på transportinfrastrukturområdet.

I Fællesskabets indsats tages der hensyn til projekternes økonomiske levedygtighed.

2. Medlemsstaterne samordner indbyrdes, i kontakt med Kommissionen, den politik, der føres på nationalt plan, og som kan få væsentlig indflydelse på gennemførelsen af målene i artikel 154. Kommissionen kan i snævert samarbejde med medlemsstaterne tage ethvert egnet initiativ for at fremme denne samordning.

3. Fællesskabet kan beslutte at samarbejde med tredjelande for at fremme projekter af gensidig interesse og sikre nettenes interoperabilitet.

--------------------------------------------------