12006E/PRO/33

Traktaten om oprettelse af det Europæiske Fællesskab (Konsolideret udgave) - D. Protokoller knyttet som bilag til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab - Protokol (nr. 33) om dyrebeskyttelse og dyrevelfærd (1997)

EU-Tidende nr. C 321 E af 29/12/2006 s. 0314 - 0314


Protokol (nr. 33)

om dyrebeskyttelse og dyrevelfærd (1997)

DE HØJE KONTRAHERENDE PARTER,

SOM ØNSKER at sikre øget dyrebeskyttelse og respekt for dyrs velfærd som følende væsener,

ER BLEVET ENIGE OM følgende bestemmelse, der knyttes til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab:

Når Fællesskabets politikker inden for landbrug, transport, det indre marked og forskning fastlægges og gennemføres, tager Fællesskabet og medlemsstaterne fuldt hensyn til dyrs velfærd, samtidig med at de respekterer medlemsstaternes love og administrative bestemmelser samt deres skikke, navnlig med hensyn til religiøse ritualer, kulturelle traditioner og regionale skikke.

--------------------------------------------------