Artikel 61.

Paa grundlag af undersoegelser, som Den Hoeje Myndighed har foretaget sammen med virksomhederne og deres organisationer i henhold til bestemmelserne i artikel 46, stk. 1, og artikel 48, stk. 3, og efter at have raadfoert sig med Det raadgivende Udvalg og Raadet angaaende disse foranstaltningers hensigtsmaessighed og det prisniveau, de medfoerer, kan den for et eller flere af de produkter, som er undergivet dens kompetence, fastsaette:

a) hoejestepriser inden for det faelles marked, hvis den finder, at en saadan beslutning er noedvendig for at naa de i artikel 3, navnlig litra c) naevnte maal;

b) mindstepriser inden for det faelles marked, hvis den finder, at en aabenbar krise bestaar eller er overhaengende, og at en saadan beslutning er noedvendig for at naa de i artikel 3 naevnte maal;

c) mindste- og hoejestepriser for udfoersel, efter at den har raadfoert sig med de paagaeldende virksomheders organisationer eller med virksomhederne selv, og under former, som er tilpasset efter forholdene paa de udenlandske markeder, hvis en saadan indgriben kan ske under effektiv kontrol og findes noedvendig saavel paa grund af de farer, markedssituationen har skabt for virksomhederne, som for i de internationale oekonomiske forbindelser at fremme det i artikel 3, litra f) angivne maal, og, i tilfaelde af fastsaettelse af mindstepriser, under forbehold af anvendelse af bestemmelserne i artikel 60, stk. 2, sidste afsnit.

Ved fastsaettelsen af priser skal Den Hoeje Myndighed tage hensyn til noedvendigheden af at sikre kul- og staalindustriens samt forbrugerindustriernes konkurrencedygtighed i overensstemmelse med de i artikel 3, litra c) angivne principper.

Saafremt Den Hoeje Myndighed i de ovennaevnte situationer ikke tager initiativet, kan en Medlemsstats regering henvende sig til Raadet, som ved beslutning vedtaget med enstemmighed kan opfordre Den Hoeje Myndighed til at fastsaette saadanne hoejeste- eller mindstepriser.