Denne tekst tjener udelukkende som dokumentationsværktøj og har ingen retsvirkning. EU's institutioner påtager sig intet ansvar for dens indhold. De autentiske udgaver af de relevante retsakter, inklusive deres betragtninger, er offentliggjort i den Europæiske Unions Tidende og kan findes i EUR-Lex. Disse officielle tekster er tilgængelige direkte via linkene i dette dokument

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2024/1991

af 24. juni 2024

om naturgenopretning og om ændring af forordning (EU) 2022/869

(EØS-relevant tekst)

KAPITEL I

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 1

Genstand

I denne forordning fastsættes regler med henblik på at bidrage til:

den langsigtede og vedvarende genopretning af biologisk mangfoldige og modstandsdygtige økosystemer i alle medlemsstaternes land- og havområder ved at genoprette forringede økosystemer

opfyldelse af Unionens overordnede mål vedrørende modvirkning af klimaændringer, tilpasning til klimaændringer og neutralisering af jordforringelse

bedre fødevaresikring

opfyldelse af Unionens internationale forpligtelser.

Denne forordning udstikker en ramme, inden for hvilken medlemsstaterne skal indføre effektive og områdebaserede genopretningsforanstaltninger med det formål i fællesskab som EU-mål at dække mindst 20 % af landområderne og mindst 20 % af havområderne senest i 2030 og alle økosystemer, som har behov for at blive genoprettet, senest i 2050 i alle de områder og økosystemer, der er omfattet af denne forordnings anvendelsesområde.

Artikel 2

Geografisk anvendelsesområde

Denne forordning finder anvendelse på økosystemer som omhandlet i artikel 4-12:

på medlemsstaternes område

i medlemsstaternes kystvande som defineret i artikel 2, nr. 7), i direktiv 2000/60/EF, inklusive havbund og undergrund

i vandområder, på havbunden eller i undergrunden på havsiden af den basislinje, hvorfra bredden af en medlemsstats territoriale farvande måles, til den yderste grænse af det område, hvor en medlemsstat har eller udøver suveræne rettigheder eller jurisdiktion i overensstemmelse med De Forenede Nationers havretskonvention fra 1982 ( 1 ).

Denne forordning finder kun anvendelse på økosystemer på medlemsstaternes europæiske område, som traktaterne finder anvendelse på.

Artikel 3

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

»økosystem«: et dynamisk system af plante-, dyre-, svampe- og mikroorganismesamfund og disses abiotiske miljø, der vekselvirker som en funktionel enhed, og som omfatter naturtyper, levesteder for arter og artsbestande

»levested for en art«: et levested for en art som defineret i artikel 1, litra f), i direktiv 92/43/EØF

»genopretning«: den proces, der aktivt eller passivt bidrager til genopretningen af et økosystem for at forbedre dets struktur og funktioner med henblik på at bevare eller øge biodiversitet og økosystemets modstandsdygtighed, ved at forbedre et område med en naturtype til en god tilstand, genetablere et gunstigt referenceområde og forbedre et levested for en art til tilstrækkelig kvalitet og kvantitet i overensstemmelse med artikel 4, stk. 1, 2 og 3, og artikel 5, stk. 1, 2 og 3, og nå målene og opfylde forpligtelserne i artikel 8-12, herunder nå tilfredsstillende niveauer for de indikatorer, der er omhandlet i artikel 8-12

»god tilstand«: for så vidt angår et område med en naturtype en tilstand, hvor de vigtigste kendetegn ved naturtypen, navnlig dens struktur, funktioner og typiske arter eller sammensætning af typiske arter, afspejler den høje grad af økologisk integritet, stabilitet og modstandsdygtighed, der er nødvendig for at sikre dens opretholdelse på lang sigt, og derved bidrager til at opnå eller opretholde en gunstig bevaringsstatus for et habitat, hvis den pågældende naturtype er opført i bilag I til direktiv 92/43/EØF, og i marine økosystemer bidrager til at opnå eller opretholde en god miljøtilstand

»god miljøtilstand«: god miljøtilstand som defineret i artikel 3, nr. 5), i direktiv 2008/56/EF

»gunstig bevaringsstatus for et habitat«: gunstig bevaringsstatus som omhandlet i artikel 1, litra e), i direktiv 92/43/EØF

»gunstig bevaringsstatus for en art«: gunstig bevaringsstatus som omhandlet i artikel 1, litra i), i direktiv 93/43/EØF

»gunstigt referenceområde«: det samlede areal af en naturtype i et givent biogeografisk område eller havområde på nationalt plan, der anses for det minimum, der er nødvendigt for at sikre levedygtigheden på lang sigt af naturtypen og dens typiske arter eller sammensætning af typiske arter samt alle denne naturtypes betydelige økologiske variationer i dens naturlige udbredelsesområde, og som består af naturtypens nuværende areal og, hvis dette areal ikke er tilstrækkeligt for levedygtigheden på lang sigt af naturtypen og dens typiske arter eller sammensætning af typiske arter, af det yderligere areal, der er nødvendigt for at genetablere naturtypen; hvis den pågældende naturtype er opført i bilag I til direktiv 92/43/EØF, bidrager en sådan genetablering til at opnå en gunstig bevaringsstatus for et habitat, og i marine økosystemer bidrager en sådan genetablering til at opnå eller opretholde en god miljøtilstand

»tilstrækkelig kvalitet af et levested«: kvaliteten af et levested for en art, der gør det muligt at opfylde en arts økologiske krav på et af stadierne i sin livscyklus, således at den opretholder sig selv på lang sigt som en levedygtig del af sit levested i sit naturlige udbredelsesområde, og som bidrager til at opnå eller opretholde en gunstig bevaringsstatus for arter, der er opført i bilag II, IV eller V til direktiv 92/43/EØF, og sikre bestandene af de vilde fuglearter, der er omfattet af direktiv 2009/147/EF, samt desuden i marine økosystemer bidrager til at opnå eller opretholde en god miljøtilstand

10)

»tilstrækkelig kvantitet af et levested«: kvantiteten af et levested for en art, der gør det muligt at opfylde en arts økologiske krav på et af stadierne i sin livscyklus, således at den opretholder sig selv på lang sigt som en levedygtig del af sit levested i sit naturlige udbredelsesområde, og som bidrager til at opnå eller opretholde en gunstig bevaringsstatus for arter, der er opført i bilag II, IV eller V til direktiv 92/43/EØF, og sikre bestandene af de vilde fuglearter, der er omfattet af direktiv 2009/147/EF, samt desuden i marine økosystemer bidrager til at opnå eller opretholde en god miljøtilstand

11)

»meget almindelig og udbredt naturtype«: en naturtype, der forekommer i flere biogeografiske områder i Unionen med et udbredelsesområde på mere end 10 000 km2

12)

»bestøver«: et vildt insekt, der transporterer pollen fra en plantes støvknap til en plantes støvfang og dermed muliggør befrugtning og produktion af frø

13)

»nedgang i bestøverbestande«: et fald i mængden eller mangfoldigheden, eller begge dele, af bestøvere

14)

»naturligt hjemmehørende træart«: en træart, der forekommer i sit tidligere eller nuværende naturlige udbredelsesområde og sit potentielle spredningsområde, dvs. det område, som den naturligt dækker eller kunne dække uden at være direkte eller indirekte indført eller plejet af mennesker

15)

»lokal administrativ enhed« eller »LAU«: en administrativ underopdeling på lavt niveau i en medlemsstat under provins-, regions- eller statsniveau, der fastlagt i henhold til artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1059/2003 ( 2 )

16)

»urbane centre« og »urbane klynger«: regionale enheder, som er klassificeret i byer, mindre byer og forstæder ved hjælp af den kvadratnetbaserede typologi, der er fastlagt i henhold til artikel 4b, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1059/2003

17)

»byer«: LAU, hvor mindst 50 % af befolkningen bor i et eller flere urbane centre målt efter den urbaniseringsgrad, der er fastsat i henhold til artikel 4b, stk. 3, litra a), i forordning (EF) nr. 1059/2003

18)

»mindre byer og forstæder«: LAU, hvor under 50 % af befolkningen bor i et urbant center, men hvor mindst 50 % af befolkningen bor i en urban klynge målt efter den urbaniseringsgrad, der er fastsat i henhold til artikel 4b, stk. 3, litra a), i forordning (EF) nr. 1059/2003

19)

»bynære områder«: områder, der grænser op til urbane centre eller urbane klynger, herunder som minimum alle områder inden for én kilometer målt fra disse urbane centres eller urbane klyngers ydre grænser og beliggende i den samme by eller den samme mindre by og forstad som disse urbane centre eller urbane klynger

20)

»grønt byområde«: det samlede areal med træer, buske, krat, permanent urteagtig vegetation, laver og mosser, damme og vandløb, som findes i byer, mindre byer og forstæder, beregnet på grundlag af data fra landovervågningstjenesten under Copernicus under Copernicuskomponenten af Unionens rumprogram, der er oprettet ved forordning (EU) 2021/696, og, hvis de foreligger for den pågældende medlemsstat, andre hensigtsmæssige supplerende data fra denne medlemsstat

21)

»trækronedækning i byområde«: det samlede areal af trædækning i byer, mindre byer og forstæder beregnet på grundlag af data om trædækningstæthed fra landovervågningstjenesten under Copernicus under Copernicuskomponenten af Unionens rumprogram, der er oprettet ved forordning (EU) 2021/696, og, hvis de foreligger for den pågældende medlemsstat, andre hensigtsmæssige supplerende data fra denne medlemsstat

22)

»fritflydende vandløb«: et vandløb eller en vandløbsstrækning, hvis konnektivitet i længderetningen, sideværts og vertikalt ikke hindres af kunstige strukturer, der udgør en hindring, og hvis naturlige funktioner i vid udstrækning ikke berøres heraf

23)

»vådlægning af tørvemoser«: den proces, hvorved drænede tørvejorde omlægges til våde tørvejorde

24)

»område til fremskyndelse af vedvarende energi«: område til fremskyndelse af vedvarende energi som defineret i artikel 2, nr. 9a), i direktiv (EU) 2018/2001.

KAPITEL II

GENOPRETNINGSMÅL OG -FORPLIGTELSER

Artikel 4

Genopretning af land-, kyst- og ferskvandsøkosystemer

Medlemsstaterne træffer de genopretningsforanstaltninger, der er nødvendige for at forbedre områder med de naturtyper, der er opført i bilag I, og som ikke er i en god tilstand, til en god tilstand. Disse genopretningsforanstaltninger skal være indført:

senest i 2030 på mindst 30 % af det samlede areal af alle de naturtyper, der er opført i bilag I, og som ikke er i en god tilstand, som kvantificeret i den nationale genopretningsplan, jf. artikel 15

senest i 2040 på mindst 60 % og senest i 2050 på mindst 90 % af arealet af hver gruppe af naturtyper, der er opført i bilag I, og som ikke er i en god tilstand, som kvantificeret i den nationale genopretningsplan, jf. artikel 15.

Med henblik på dette stykke prioriterer medlemsstaterne, hvor det er relevant, indtil 2030 genopretningsforanstaltninger i områder, som er beliggende inden for Natura 2000-områder.

Uanset stk. 1, første afsnit, litra a) og b), kan medlemsstaterne, når det er behørigt begrundet og med henblik på nævnte stykke, udelukke meget almindelige og udbredte naturtyper, som dækker mere end 3 % af deres europæiske område, fra den relevante gruppe af naturtyper.

Hvis en medlemsstat anvender den undtagelse, der er omhandlet i første afsnit, træffer medlemsstaten genopretningsforanstaltninger:

senest i 2050 på et område, der tegner sig for mindst 80 % af arealet, og som ikke er i en god tilstand, for hver af disse naturtyper

senest i 2030 på mindst en tredjedel af den procentsats, der er omhandlet i litra a), og

senest i 2040 på mindst to tredjedele af den procentsats, der er omhandlet i litra a).

Den undtagelse, der er omhandlet i første afsnit, anvendes kun, hvis det sikres, at den procentsats, der er omhandlet i andet afsnit, litra a), ikke forhindrer, at den gunstige bevaringsstatus for hver af disse naturtyper opnås eller opretholdes på nationalt biogeografisk niveau.

Hvis en medlemsstat anvender undtagelsen i henhold til stk. 2, finder forpligtelsen i stk. 1, første afsnit, litra a), anvendelse på det samlede areal af alle resterende naturtyper, der er opført i bilag I, og som ikke er i en god tilstand, og forpligtelsen i stk. 1, første afsnit, litra b), finder anvendelse på de resterende områder i de relevante grupper af naturtyper, der er opført i bilag I, og som ikke er i en god tilstand.

Medlemsstaterne træffer de genopretningsforanstaltninger, der er nødvendige for at genetablere de naturtyper, der er opført i bilag I, i områder, hvor disse naturtyper ikke forekommer, med henblik på at opnå det gunstige referenceområde for disse naturtyper. Disse foranstaltninger skal være indført på områder, der tegner sig for mindst 30 % af det yderligere areal, der er nødvendigt for at opnå det samlede gunstige referenceområde for hver gruppe af naturtyper, der er opført i bilag I, som kvantificeret i den nationale genopretningsplan, jf. artikel 15, senest i 2030, på områder, der tegner sig for mindst 60 % af dette areal, senest i 2040 og på 100 % af arealet senest i 2050.

Uanset denne artikels stk. 4 kan en medlemsstat, hvis den finder, at det ikke er muligt at træffe genopretningsforanstaltninger senest i 2050, som er nødvendige for at opnå det gunstige referenceområde for en specifik naturtype på 100 % af arealet, fastsætte en lavere procentsats på mellem 90 % og 100 % i sin nationale genopretningsplan, jf. artikel 15, og give en tilstrækkelig begrundelse. I så fald træffer medlemsstaten gradvis de genopretningsforanstaltninger, som er nødvendige for at nå denne lavere procentsats senest i 2050. Senest i 2030 skal disse genopretningsforanstaltninger omfatte mindst 30 % af det yderligere areal, som er nødvendigt for at nå en sådan lavere procentsats senest i 2050, og senest i 2040 skal de omfatte mindst 60 % af det yderligere areal, som er nødvendigt for at nå en sådan lavere procentsats senest i 2050.

Hvis en medlemsstat anvender undtagelsen i henhold til stk. 5 på bestemte naturtyper, finder forpligtelsen i stk. 4 anvendelse på de resterende naturtyper, der er en del af de grupper af naturtyper, der er opført i bilag I, og som disse specifikke naturtyper tilhører.

Medlemsstaterne træffer i tillæg til de genopretningsforanstaltninger, som er omhandlet i denne artikels stk. 1 og 4, for land-, kyst- og ferskvandslevesteder for de arter, der er opført i bilag II, IV og V til direktiv 92/43/EØF, og for land-, kyst- og ferskvandslevesteder for de vilde fugle, der er omfattet af anvendelsesområdet for direktiv 2009/147/EF, genopretningsforanstaltninger, som er nødvendige for at forbedre kvaliteten og kvantiteten af disse levesteder, herunder ved at genetablere dem, og for at forbedre deres konnektivitet, indtil der er opnået en tilstrækkelig kvalitet og kvantitet af disse levesteder.

Fastlæggelsen af de områder, der er bedst egnede til genopretningsforanstaltninger, jf. nærværende artikels stk. 1, 4 og 7, baseres på den bedste tilgængelige viden og den seneste videnskabelige dokumentation for tilstanden af de naturtyper, der er opført i bilag I til denne forordning, målt ud fra den struktur og funktion, som er nødvendig for deres opretholdelse på lang sigt, herunder deres typiske arter, jf. artikel 1, litra e), i direktiv 92/43/EØF, og for kvaliteten og kvantiteten af levestederne for de arter, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 7, ved at anvende de oplysninger, som rapporteres i henhold til artikel 17 i direktiv 92/43/EØF og artikel 12 i direktiv 2009/147/EF, og, hvor det er relevant, under hensyntagen til de forskelligartede forhold, der gør sig gældende i de forskellige områder, som omhandlet i denne forordnings artikel 14, stk. 16, litra c).

Medlemsstaterne sikrer senest i 2030, at naturtypernes tilstand er kendt for mindst 90 % af arealet fordelt på alle de naturtyper, der er opført i bilag I, og at tilstanden af alle de områder med naturtyper, der er opført i bilag I, er kendt senest i 2040.

10.

Ved fastlæggelsen af de genopretningsforanstaltninger, der er omhandlet i stk. 1 og 4, tages der hensyn til behovet for forbedret konnektivitet mellem de naturtyper, der er opført i bilag I, og til de økologiske behov hos de arter, der er omhandlet i stk. 7, og som forekommer i de pågældende naturtyper.

11.

Medlemsstaterne træffer foranstaltninger, som sigter mod at sikre, at de områder, der er omfattet af genopretningsforanstaltninger i overensstemmelse med stk. 1, 4 og 7, viser en løbende forbedring af tilstanden af de naturtyper, der er opført i bilag I, indtil der er opnået en god tilstand, og en løbende forbedring af kvaliteten af levestederne for de arter, der er omhandlet i stk. 7, indtil den tilstrækkelige kvalitet af disse levesteder er opnået.

Uden at dette berører direktiv 92/43/EØF, træffer medlemsstaterne foranstaltninger, som sigter mod at sikre, at der ikke sker en væsentlig forringelse af områder, hvori der er opnået en god tilstand, og hvori den tilstrækkelige kvalitet af levestederne for arterne er opnået.

12.

Uden at dette berører direktiv 92/43/EØF, bestræber medlemsstaterne sig på senest på datoen for offentliggørelsen af deres nationale genopretningsplaner i overensstemmelse med denne forordnings artikel 17, stk. 6, at træffe de nødvendige foranstaltninger med henblik på at forebygge væsentlig forringelse af områder, hvor de naturtyper, som er opført i bilag I til denne forordning, forekommer, og som er i en god tilstand eller er nødvendige for at nå genopretningsmålene i nærværende artikels stk. 17.

13.

Med hensyn til denne artikels stk. 11 og 12 kan medlemsstaterne uden for Natura 2000-områder, hvis der ikke findes alternativer, anvende de krav om, at der ikke må ske forringelser, der er fastsat i de nævnte stykker, inden for hvert biogeografisk område på deres område for hver naturtype og hvert levested for arter, forudsat at den pågældende medlemsstat meddeler Kommissionen, at den har til hensigt at anvende nærværende stykke, senest den 19. februar 2025 og opfylder forpligtelserne i artikel 15, stk. 3, litra g), artikel 20, stk. 1, litra j), artikel 21, stk. 1, og artikel 21, stk. 2, litra b).

14.

Uden for Natura 2000-områder finder forpligtelsen i stk. 11 ikke anvendelse på forringelse, hvis den skyldes:

force majeure, herunder naturkatastrofer

uundgåelige omdannelser af naturtyper, som direkte skyldes klimaændringer

en plan eller et projekt, som er af væsentlig samfundsinteresse, og for hvilke der ud fra en vurdering af den enkelte sag ikke findes en mindre skadelig alternativ løsning, eller

handlinger eller undladelser fra tredjelandes side, som den pågældende medlemsstat ikke er ansvarlig for.

15.

Uden for Natura 2000-områder finder forpligtelsen i stk. 12 ikke anvendelse på forringelse, hvis den skyldes:

force majeure, herunder naturkatastrofer

uundgåelige omdannelser af naturtyper, som direkte skyldes klimaændringer

en plan eller et projekt, som er af væsentlig samfundsinteresse, og for hvilke der ikke findes en mindre skadelig alternativ løsning, eller

handlinger eller undladelser fra tredjelandes side, som den pågældende medlemsstat ikke er ansvarlig for.

16.

Inden for Natura 2000-områder er manglende opfyldelse af forpligtelserne i stk. 11 og 12 berettiget, hvis den skyldes:

force majeure, herunder naturkatastrofer

uundgåelige omdannelser af naturtyper, som direkte skyldes klimaændringer, eller

en plan eller et projekt, der godkendes i henhold til artikel 6, stk. 4, i direktiv 92/43/EØF.

17.

Medlemsstaterne sikrer, at der er:

en forøgelse af arealet i en god tilstand for de naturtyper, der er opført i bilag I, indtil mindst 90 % er i en god tilstand, og indtil det gunstige referenceområde for hver naturtype i hvert biogeografisk område i den pågældende medlemsstat er opnået

en stigende tendens i retning af tilstrækkelig kvalitet og kvantitet af land-, kyst- og ferskvandslevesteder for de arter, der er opført i bilag II, IV og V til direktiv 92/43/EØF, og for de arter, der er omfattet af anvendelsesområdet for direktiv 2009/147/EF.

Artikel 5

Genopretning af marine økosystemer

Medlemsstaterne træffer de genopretningsforanstaltninger, der er nødvendige for at forbedre områder med de naturtyper, der er opført i bilag II, og som ikke er i en god tilstand, til en god tilstand. Disse genopretningsforanstaltninger skal være indført:

senest i 2030 på mindst 30 % af det samlede areal af gruppe 1 til 6 af de naturtyper, der er opført i bilag II, og som ikke er i en god tilstand, som kvantificeret i den nationale genopretningsplan, jf. artikel 15

senest i 2040 på mindst 60 % og senest i 2050 på mindst 90 % af arealet af hver af grupperne 1 til 6 af de naturtyper, der er opført i bilag II, og som ikke er i en god tilstand, som kvantificeret i den nationale genopretningsplan, jf. artikel 15

senest i 2040 på mindst to tredjedele af den procentsats, der er omhandlet i dette stykkes litra d), af arealet af gruppe 7 af de naturtyper, der er opført i bilag II, og som ikke er i en god tilstand, som kvantificeret i den nationale genopretningsplan, jf. artikel 15, og

senest i 2050 på en procentsats, der fastsættes i overensstemmelse med artikel 14, stk. 3, af arealet af gruppe 7 af de naturtyper, der er opført i bilag II, og som ikke er i en god tilstand, som kvantificeret i den nationale genopretningsplan, jf. artikel 15.

Den procentsats, der er omhandlet i denne artikels første afsnit, litra d), fastsættes, således at den ikke udgør en hindring for opnåelse eller opretholdelse af en god miljøtilstand, jf. artikel 9, stk. 1, i direktiv 2008/56/EF.

Medlemsstaterne træffer de genopretningsforanstaltninger, der er nødvendige for at genetablere de naturtyper i gruppe 1 til 6, der er opført i bilag II, i områder, hvor disse naturtyper ikke forekommer, med henblik på at opnå det gunstige referenceområde for disse naturtyper. Disse foranstaltninger skal være indført på områder, der tegner sig for mindst 30 % af det yderligere areal, der er nødvendigt for at nå det gunstige referenceområde for hver gruppe af naturtyper som kvantificeret i den nationale genopretningsplan, jf. artikel 15, senest i 2030, på områder, som tegner sig for mindst 60 % af dette areal senest i 2040 og på 100 % af arealet senest i 2050.

Uanset denne artikels stk. 2 kan en medlemsstat, hvis den finder, at det ikke er muligt at træffe genopretningsforanstaltninger senest i 2050, som er nødvendige for at opnå det gunstige referenceområde for en specifik naturtype på 100 % af arealet, fastsætte en lavere procentsats på mellem 90 % og 100 % i sin nationale genopretningsplan, jf. artikel 15, og give en tilstrækkelig begrundelse. I så fald træffer medlemsstaten gradvis de genopretningsforanstaltninger, som er nødvendige for at nå denne lavere procentsats senest i 2050. Senest i 2030 skal disse genopretningsforanstaltninger omfatte mindst 30 % af det yderligere areal, som er nødvendigt for at nå en sådan lavere procentsats senest i 2050, og senest i 2040 skal de omfatte mindst 60 % af det yderligere areal, som er nødvendigt for at nå en sådan lavere procentsats senest i 2050.

Hvis en medlemsstat anvender undtagelsen i henhold til stk. 3 på bestemte naturtyper, finder forpligtelsen i stk. 2 anvendelse på de resterende yderligere arealer, som er nødvendige for at opnå det gunstige referenceområde for hver gruppe af de naturtyper, der er opført i bilag II, og som disse specifikke naturtyper tilhører.

Medlemsstaterne træffer i tillæg til de genopretningsforanstaltninger, der er omhandlet i denne artikels stk. 1 og 2, for marine levesteder for de arter, der er opført i bilag III til denne forordning og i bilag II, IV og V til direktiv 92/43/EØF, og for marine levesteder for de vilde fugle, der er omfattet af anvendelsesområdet for direktiv 2009/147/EF, de genopretningsforanstaltninger, som er nødvendige for at forbedre kvaliteten og kvantiteten af disse levesteder, herunder ved at genetablere dem, og for at forbedre deres konnektivitet, indtil der er opnået en tilstrækkelig kvalitet og kvantitet af disse levesteder.

Fastlæggelsen af, hvilke områder der er bedst egnede til genopretningsforanstaltninger, jf. denne artikels stk. 1, 2 og 5, baseres på den bedste tilgængelige viden og den seneste tekniske og videnskabelige udvikling med hensyn til at fastlægge tilstanden af de naturtyper, der er opført i bilag II til denne forordning, og af kvaliteten og kvantiteten af levestederne for de arter, der er omhandlet i denne artikels stk. 5, ved at anvende de oplysninger, som rapporteres i henhold til artikel 17 i direktiv 92/43/EØF, artikel 12 i direktiv 2009/147/EF og artikel 17 i direktiv 2008/56/EF.

Medlemsstaterne sikrer, at tilstanden er kendt for følgende områder:

senest i 2030 for mindst 50 % af området fordelt på alle naturtyper i gruppe 1 til 6 opført i bilag II

senest i 2040 for alle områder med naturtyper i gruppe 1 til 6 opført i bilag II

senest i 2040 for mindst 50 % af området fordelt på alle naturtyper i gruppe 7 opført i bilag II

senest i 2050 for alle områder med naturtyper i gruppe 7, der er opført i bilag II.

Ved fastlæggelsen af de genopretningsforanstaltninger, der er omhandlet i stk. 1 og 2, tages der hensyn til behovet for større økologisk sammenhæng og konnektivitet mellem de naturtyper, der er opført i bilag II, og til de økologiske behov hos de arter, der er omhandlet i stk. 5, og som forekommer i de pågældende naturtyper.

Medlemsstaterne træffer foranstaltninger, som sigter mod at sikre, at de områder, der er omfattet af genopretningsforanstaltninger i overensstemmelse med stk. 1, 2 og 5, viser en løbende forbedring af tilstanden af de naturtyper, der er opført i bilag II, indtil der er opnået en god tilstand, og en løbende forbedring af kvaliteten af levestederne for de arter, der er omhandlet i stk. 5, indtil den tilstrækkelige kvalitet af disse levesteder er opnået.

10.

Uden at dette berører direktiv 92/43/EØF, bestræber medlemsstaterne sig på senest på datoen for offentliggørelsen af deres nationale genopretningsplaner i overensstemmelse med denne forordnings artikel 17, stk. 6, at træffe de nødvendige foranstaltninger med henblik på at forebygge væsentlig forringelse af områder, hvor de naturtyper, som er opført i bilag II til denne forordning, forekommer, og som er i en god tilstand eller er nødvendige for at nå genopretningsmålene i nærværende artikels stk. 14.

11.

Uden for Natura 2000-områder finder forpligtelsen i stk. 9 ikke anvendelse på forringelse, hvis den skyldes:

force majeure, herunder naturkatastrofer

uundgåelige omdannelser af naturtyper, som direkte skyldes klimaændringer

en plan eller et projekt, som er af væsentlig samfundsinteresse, og for hvilke der ud fra en vurdering af den enkelte sag ikke findes en mindre skadelig alternativ løsning, eller

handlinger eller undladelser fra tredjelandes side, som den pågældende medlemsstat ikke er ansvarlig for.

12.

Uden for Natura 2000-områder finder forpligtelsen i stk. 10 ikke anvendelse på forringelse, hvis den skyldes:

force majeure, herunder naturkatastrofer

uundgåelige omdannelser af naturtyper, som direkte skyldes klimaændringer

en plan eller et projekt, som er af væsentlig samfundsinteresse, og for hvilke der ikke findes en mindre skadelig alternativ løsning, eller

handlinger eller undladelser fra tredjelandes side, som den pågældende medlemsstat ikke er ansvarlig for.

13.

Inden for Natura 2000-områder er manglende opfyldelse af forpligtelserne i stk. 9 og 10 berettiget, hvis den skyldes:

force majeure, herunder naturkatastrofer

uundgåelige omdannelser af naturtyper, som direkte skyldes klimaændringer, eller

en plan eller et projekt, der godkendes i henhold til artikel 6, stk. 4, i direktiv 92/43/EØF.

14.

Medlemsstaterne sikrer, at der er:

en forøgelse af arealet i en god tilstand for naturtyperne i gruppe 1 til 6 for de naturtyper, der er opført i bilag II, indtil mindst 90 % er i en god tilstand, og indtil det gunstige referenceområde for hver naturtype i hvert biogeografisk område i den pågældende medlemsstat er opnået

en forøgelse af området i en god tilstand for naturtyperne i gruppe 7 for de naturtyper, der er opført i bilag II, indtil mindst den procentsats, der er omhandlet i stk. 1, første afsnit, litra d), er i en god tilstand, og indtil det gunstige referenceområde for hver naturtype i hvert biogeografisk område i den pågældende medlemsstat er opnået

en stigende tendens i retning af tilstrækkelig kvalitet og kvantitet af marine levesteder for de arter, der er opført i bilag III til denne forordning og i bilag II, IV og V til direktiv 92/43/EØF, og for de arter, der er omfattet af anvendelsesområdet for direktiv 2009/147/EF.

Artikel 6

Energi fra vedvarende energikilder

Med henblik på artikel 4, stk. 14 og 15, og artikel 5, stk. 11 og 12, antages det, at planlægning, opførelse og drift af anlæg til produktion af energi fra vedvarende energikilder, deres tilslutning til nettet og selve det tilknyttede net samt lagringsaktiver er af væsentlig samfundsinteresse. Medlemsstaterne kan undtage dem fra kravet om, at der ikke må findes en mindre skadelig alternativ løsning, i henhold til artikel 4, stk. 14 og 15, og artikel 5, stk. 11 og 12, forudsat at:

der er gennemført en strategisk miljøvurdering i overensstemmelse med betingelserne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/42/EF ( 3 ), eller

de har været genstand for en miljøkonsekvensvurdering i overensstemmelse med betingelserne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU ( 4 ).

Medlemsstaterne kan under behørigt begrundede og specifikke omstændigheder begrænse anvendelsen af stk. 1 til visse dele af deres område og til visse typer teknologier eller til projekter med bestemte tekniske karakteristika i overensstemmelse med de prioriteter, der er fastsat i deres integrerede nationale energi- og klimaplaner i henhold til forordning (EU) 2018/1999.

Hvis medlemsstaterne anvender begrænsninger i henhold til første afsnit, underretter de Kommissionen om disse begrænsninger og begrunder dem.

Artikel 7

Nationalt forsvar

Medlemsstaterne kan, når de træffer genopretningsforanstaltninger med henblik på artikel 4, stk. 1, 4 eller 7, eller artikel 5, stk. 1, 2 eller 5, undtage områder, der anvendes til aktiviteter, hvis eneste formål er det nationale forsvar, hvis disse foranstaltninger anses for at være uforenelige med den fortsatte militære anvendelse af de pågældende områder.

I henhold til artikel 4, stk. 14 og 15, og artikel 5, stk. 11 og 12, kan medlemsstaterne fastsætte, at planer og projekter, hvis eneste formål er det nationale forsvar, antages at være af væsentlig samfundsinteresse.

I henhold til artikel 4, stk. 14 og 15, og artikel 5, stk. 11 og 12, kan medlemsstaterne undtage planer og projekter, hvis eneste formål er det nationale forsvar, fra kravet om, at der ikke må findes en mindre skadelig alternativ løsning. Hvis en medlemsstat anvender denne undtagelse, træffer medlemsstaten dog foranstaltninger, for så vidt det er rimeligt og praktisk muligt, med henblik på at afbøde disse planers og projekters virkning på naturtyperne.

Artikel 8

Genopretning af byøkosystemer

Senest den 31. december 2030 sikrer medlemsstaterne, at der i forhold til 2024 ikke sker nettotab af det samlede nationale areal af grønne byområder og trækronedækningen i byområder inden for byøkosystemområder som fastsat i overensstemmelse med artikel 14, stk. 4. Med henblik på nærværende stykke kan medlemsstaterne undtage byøkosystemområder, hvor andelen af grønne byområder i urbane centre og urbane klynger overstiger 45 %, og hvor andelen af trækronedækning i byområder overstiger 10 %, fra disse samlede nationale arealer.

Fra den 1. januar 2031 skal medlemsstaterne opnå en stigende tendens i det samlede nationale areal af grønne byområder, herunder ved at integrere grønne byområder i bygninger og infrastruktur, inden for byøkosystemområder som fastsat i overensstemmelse med artikel 14, stk. 4, som måles hvert sjette år fra den 1. januar 2031, indtil der er opnået et tilfredsstillende niveau som fastsat i overensstemmelse med artikel 14, stk. 5.

Medlemsstaterne skal inden for hvert byøkosystemområde som fastsat i overensstemmelse med artikel 14, stk. 4, opnå en stigende tendens i trækronedækningen i byområder, som måles hvert sjette år fra den 1. januar 2031 indtil der er opnået et tilfredsstillende niveau som fastsat i overensstemmelse med artikel 14, stk. 5.

Artikel 9

Genopretning af vandløbs naturlige konnektivitet og de tilhørende flodsletters naturlige funktioner

Medlemsstaterne udarbejder en opgørelse over kunstige hindringer for overfladevands konnektivitet og kortlægger under hensyntagen til de kunstige hindringers socioøkonomiske funktioner, hvilke hindringer der skal fjernes for at bidrage til opfyldelsen af de genopretningsmål, der er fastsat i denne forordnings artikel 4, og målet om at genoprette mindst 25000 km vandløb i Unionen og gøre dem til fritflydende vandløb senest i 2030, uden at dette berører direktiv 2000/60/EF, navnlig artikel 4, stk. 3, 5 og 7, og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1315/2013 ( 5 ), særlig artikel 15.

Medlemsstaterne fjerner de kunstige hindringer for overfladevands konnektivitet, der er kortlagt i opgørelsen i henhold til denne artikels stk. 1, i overensstemmelse med den plan for deres fjernelse, som er omhandlet i artikel 15, stk. 3), litra i) og n). Når medlemsstaterne fjerner kunstige hindringer, skal de primært koncentrere sig om overflødige hindringer, nemlig hindringer, der ikke længere er nødvendige med henblik på produktion af vedvarende energi, sejlads ad indre vandveje, vandforsyning, beskyttelse mod oversvømmelser eller andre anvendelser.

Medlemsstaterne supplerer fjernelsen af kunstige hindringer i overensstemmelse med stk. 2 med de foranstaltninger, der er nødvendige for at forbedre de tilhørende flodsletters naturlige funktioner.

Medlemsstaterne sikrer, at genopretningen af vandløbs naturlige konnektivitet og de tilhørende flodsletters naturlige funktioner, jf. stk. 2 og 3, opretholdes.

Artikel 10

Genopretning af bestøverbestande

Medlemsstaterne skal ved rettidigt at træffe passende og effektive foranstaltninger forbedre bestøvermangfoldigheden og vende nedgangen i bestøverbestandene senest i 2030 og derpå opnå en stigende tendens i bestøverbestandene, der måles mindst hvert sjette år fra 2030, indtil der er opnået tilfredsstillende niveauer, jf. artikel 14, stk. 5.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 23 med henblik på at supplere denne forordning ved at fastlægge og ajourføre en videnskabeligt baseret metode til at overvåge bestøvermangfoldighed og -bestande. Kommissionen vedtager den første af disse delegerede retsakter, som fastlægger en sådan metode, senest den 19. august 2025.

Den metode, der er omhandlet i stk. 2, skal sikre en ensartet tilgang til indsamling af årlige data om mængden og mangfoldigheden af bestøverarter på tværs af økosystemer og til vurdering af tendensen i bestøverbestandene og af, hvorvidt de genopretningsforanstaltninger, der er vedtaget af medlemsstaterne i overensstemmelse med stk. 1, er effektive.

Når den metode, der er omhandlet i stk. 2, anvendes, sikrer medlemsstaterne, at overvågningsdata kommer fra et tilstrækkeligt antal steder til at sikre repræsentativitet på deres hele område. Medlemsstaterne fremmer borgervidenskab i indsamlingen af overvågningsdata, hvor det er hensigtsmæssigt, og stiller tilstrækkelige ressourcer til rådighed for udførelsen af disse opgaver.

Kommissionen og de relevante EU-agenturer, navnlig EEA, Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og Det Europæiske Kemikalieagentur, koordinerer i overensstemmelse med deres respektive mandater deres aktiviteter vedrørende bestøvere og giver medlemsstaterne oplysninger, der støtter medlemsstaterne i opfyldelsen af deres forpligtelser i henhold til denne artikel, på deres anmodning. Med henblik herpå nedsætter Kommissionen bl.a. en særlig taskforce og formidler relevante oplysninger og ekspertise til medlemsstaterne på en koordineret måde.

Artikel 11

Genopretning af landbrugsøkosystemer

Medlemsstaterne træffer de genopretningsforanstaltninger, der er nødvendige for at øge biodiversiteten i landbrugsøkosystemer i tillæg til de områder, som er omfattet af genopretningsforanstaltninger i henhold til artikel 4, stk. 1, 4 og 7, idet de tager hensyn til klimaændringer, landdistrikternes sociale og økonomiske behov samt behovet for at sikre en bæredygtig landbrugsproduktion i Unionen.

Medlemsstaterne træffer foranstaltninger, der sigter mod at opnå en stigende tendens på nationalt plan i mindst to ud af de tre følgende indikatorer for landbrugsøkosystemer, som yderligere specificeret i bilag IV, målt i perioden fra den 18. august 2024 til den 31. december 2030 og hvert sjette år derefter, indtil der er opnået tilfredsstillende niveauer som fastsat i overensstemmelse med artikel 14, stk. 5:

indeks for sommerfugle på græsland

lager af organisk kulstof i dyrket mineraljord

andel af landbrugsareal med landskabstræk med stor diversitet.

Medlemsstaterne træffer genopretningsforanstaltninger, som sigter mod at sikre, at indekset for almindelige agerlandsfugle på nationalt plan baseret på de arter, der er anført i bilag V, indekseret den 1. september 2025 = 100, når følgende niveauer:

for medlemsstater, der er opført i bilag V, med historisk set mere reducerede bestande af agerlandsfugle: 110 senest i 2030, 120 senest i 2040 og 130 senest i 2050

for medlemsstater, der er opført i bilag V, med historisk set mindre reducerede bestande af agerlandsfugle: 105 senest i 2030, 110 senest i 2040 og 115 senest i 2050.

Medlemsstaterne træffer foranstaltninger, som sigter på at genoprette organiske jorde, der anvendes til landbrugsformål, og som er drænede tørvemoser. Disse foranstaltninger skal være indført på mindst:

30 % af sådanne områder senest i 2030, hvoraf mindst en fjerdedel skal vådlægges

40 % af sådanne områder senest i 2040, hvoraf mindst en tredjedel skal vådlægges

50 % af sådanne områder senest i 2050, hvoraf mindst en tredjedel skal vådlægges.

Medlemsstaterne kan træffe genopretningsforanstaltninger, herunder vådlægning, i områder med tørveudvinding og lade disse områder indgå i beregningen af, om de respektive mål, der er omhandlet i første afsnit, litra a), b) og c), er nået.

Medlemsstaterne kan derudover træffe genopretningsforanstaltninger for at vådlægge organiske jorde, der er drænede tørvemoser, og som benyttes til anden arealanvendelse end landbrug og tørveudvinding, og lade sådanne vådlagte områder indgå med højst 40 % i beregningen af, om de mål, der er omhandlet i første afsnit, litra a), b) og c), er nået.

Genopretningsforanstaltninger, der består af vådlægning af tørvemoser, herunder de vandniveauer, der skal opnås, bidrager til at reducere nettodrivhusgasemissionerne og øge biodiversiteten, idet der tages hensyn til nationale og lokale forhold.

Hvis det er behørigt begrundet, kan en medlemsstat reducere omfanget af vådlægningen af tørvemoser, der anvendes til landbrugsformål, til mindre end foreskrevet i henhold til dette stykkes første afsnit, litra a), b) og c), hvis en sådan vådlægning sandsynligvis vil have betydelig negativ indvirkning på infrastruktur, bygninger, klimatilpasning eller andre offentlige interesser, og hvis en sådan vådlægning ikke kan finde sted på andre arealer end landbrugsarealer. En sådan reduktion fastsættes i overensstemmelse med artikel 14, stk. 8.

Medlemsstaternes forpligtelse til at nå de mål for vådlægning, der er fastsat i første afsnit, litra a), b) og c), indebærer ingen forpligtelse for landbrugere og private jordejere til at vådlægge deres arealer, idet vådlægning af landbrugsarealer fortsat er frivillig for disse personer, uden at dette berører forpligtelser i henhold til national ret.

Medlemsstaterne tilskynder, hvor det er relevant, til vådlægning for at gøre det til en attraktiv mulighed for landbrugere og private jordejere og fremmer adgang til uddannelse og rådgivning for landbrugere og andre interessenter om fordelene ved vådlægning af tørvemoser og om mulighederne for efterfølgende arealforvaltning og dermed forbundne muligheder.

Artikel 12

Genopretning af skovøkosystemer

Medlemsstaterne træffer de genopretningsforanstaltninger, der er nødvendige for at øge biodiversiteten i skovøkosystemer i tillæg til de områder, som er omfattet af genopretningsforanstaltninger i henhold til artikel 4, stk. 1, 4 og 7, under samtidig hensyntagen til risikoen for skovbrande.

Medlemsstaterne skal opnå en stigende tendens på nationalt plan i indekset for almindelige skovfugle, som yderligere specificeret i bilag VI, målt i perioden fra den 18. august 2024 til den 31. december 2030 og hvert sjette år derefter, indtil der er opnået tilfredsstillende niveauer som fastsat i overensstemmelse med artikel 14, stk. 5.

Medlemsstaterne skal opnå en stigende tendens på nationalt plan i mindst seks ud af syv af følgende indikatorer for skovøkosystemer, som yderligere specificeret i bilag VI, udvalgt på grundlag af deres evne til at påvise en forøgelse af biodiversiteten i skovøkosystemerne i den pågældende medlemsstat. Trenden skal måles i perioden fra den 18. august 2024 indtil den 31. december 2030 og hvert sjette år derefter, indtil der er opnået tilfredsstillende niveauer i overensstemmelse med artikel 14, stk. 5:

stående dødt ved

liggende dødt ved

andel af skove med en uens alderssammensætning

skovkonnektivitet

lager af organisk kulstof

andel af skove domineret af naturligt hjemmehørende træarter

mangfoldigheden af træarter.

Manglende opfyldelse af forpligtelserne i stk. 2 og 3 er berettiget, hvis den skyldes:

omfattende force majeure, herunder naturkatastrofer, navnlig uforudsete og ukontrollerede naturbrande, eller

uundgåelige omdannelser af naturtyper, som direkte skyldes klimaændringer.

Artikel 13

Plantning af tre milliarder yderligere træer

Når medlemsstaterne udpeger og gennemfører genopretningsforanstaltninger med henblik på at opfylde de mål og forpligtelser, der er fastsat i artikel 4 og 8-12, sigter de mod at bidrage til at opfylde Unionens tilsagn om at plante mindst tre milliarder yderligere træer i Unionen senest i 2030.

Medlemsstaterne sikrer, at deres bidrag til opfyldelse af tilsagnet i stk. 1 nås under fuld overholdelse af økologiske principper, herunder ved at sikre mangfoldighed af arter og alderssammensætning og prioritere naturligt hjemmehørende træarter med undtagelse af, i meget specifikke tilfælde og på meget særlige betingelser, ikkehjemmehørende arter, der er tilpasset de lokale jordbunds- og klimaforhold, økologiske forhold og levestedsforhold, og som bidrager til at fremme øget modstandsdygtighed over for klimaændringer. Foranstaltningerne til opfyldelse af dette tilsagn sigter mod at øge den økologiske konnektivitet og være baseret på bæredygtig skovrejsning, genplantning af skov og plantning af træer og forøgelse af grønne byområder.

KAPITEL III

NATIONALE GENOPRETNINGSPLANER

Artikel 14

Udarbejdelse af nationale genopretningsplaner

Medlemsstaterne udarbejder hver især en national genopretningsplan og gennemfører den forberedende overvågning og forskning, der er nødvendig for at fastlægge, hvilke genopretningsforanstaltninger der er nødvendige for at nå de genopretningsmål og opfylde de forpligtelser, der er anført i artikel 4-13, og for at bidrage til Unionens overordnede mål, jf. artikel 1, under hensyntagen til den seneste videnskabelige dokumentation.

Medlemsstaterne kvantificerer det areal, der skal genoprettes for at nå de genopretningsmål, der er fastsat i artikel 4 og 5, under hensyntagen til tilstanden af de naturtyper, der er omhandlet i artikel 4, stk. 1 og 4, og artikel 5, stk. 1 og 2, og kvaliteten og kvantiteten af levestederne for de arter, der er omhandlet i artikel 4, stk. 7, og artikel 5, stk. 5, og som forekommer i de økosystemer, der er omfattet af artikel 2. Kvantificeringen baseres bl.a. på følgende oplysninger:

for hver naturtype:

det samlede naturtypeareal og et kort over dets nuværende udbredelse

ii)

det naturtypeareal, som ikke er i en god tilstand

iii)

det gunstige referenceområde, idet der tages hensyn til fortegnelser over historisk udbredelse og de forventede ændringer i miljøforholdene som følge af klimaændringer

iv)

de områder, der er bedst egnede til genetablering af naturtyper i lyset afaktuelle og forventede ændringer i miljøforholdene som følge af klimaændringer

den tilstrækkelige kvalitet og kvantitet af levesteder for arter, som er nødvendig for at opnå deres gunstige bevaringsstatus, idet der tages hensyn til, hvilke områder der er bedst egnede til at genetablere disse levesteder, og hvilken konnektivitet der er nødvendig mellem dem, for at artsbestandene kan trives, samt aktuelle og forventede ændringer i miljøforholdene som følge klimaændringer, levestedernes og arternes konkurrerende behov og tilstedeværelsen af landbrugsjord af høj naturværdi.

Med henblik på kvantificering af det areal af hver naturtype, der skal genoprettes for at nå de genopretningsmål, der er fastsat i artikel 4, stk. 1, litra a), og artikel 5, stk. 1, litra a), omfatter det naturtypeareal, som ikke er i en god tilstand, som omhandlet i nærværende stykkes første afsnit, litra a), nr. ii), kun det areal, hvor naturtypens tilstand er kendt.

Med henblik på kvantificering af det areal af hver naturtype, der skal genoprettes for at nå de genopretningsmål, der er fastsat i artikel 4, stk. 1, litra b), og artikel 5, stk. 1, litra b), c) og d), omfatter det naturtypeareal, som ikke er i en god tilstand, som omhandlet i nærværende stykkes første afsnit, litra a), nr. ii), kun det areal, hvor naturtypens tilstand er kendt eller skal være kendt i henhold til artikel 4, stk. 9, og artikel 5, stk. 7.

Hvis en medlemsstat har til hensigt at anvende undtagelsen i artikel 4, stk. 2, fastsætter medlemsstaten de procentsatser, der er omhandlet i nævnte artikel.

Hvis en medlemsstat har til hensigt at anvende undtagelsen i artikel 4, stk. 5, og artikel 5, stk. 3, fastsætter medlemsstaten de lavere procentsatser, der er fastsat i henhold til nævnte artikler.

For så vidt angår gruppe 7 af de naturtyper, der er opført i bilag II, fastsætter medlemsstaterne den procentsats, der er omhandlet i artikel 5, stk. 1, litra d).

Medlemsstaterne fastlægger og kortlægger byøkosystemområder som omhandlet i artikel 8 for alle deres byer og mindre byer og forstæder.

Byøkosystemområdet i en by eller i en mindre by og en forstad omfatter:

hele byen eller den mindre by og forstaden, eller

dele af byen eller af den mindre by og forstaden, herunder som minimum dens urbane centre, urbane klynger og, hvis det skønnes hensigtsmæssigt af den pågældende medlemsstat, bynære områder.

Medlemsstaterne kan samle byøkosystemområderne i henholdsvis to eller flere byer, der grænser op til hinanden, eller to eller flere mindre byer og forstæder, der grænser op til hinanden, i ét byøkosystemområde, der er fælles for de pågældende byer eller mindre byer og forstæder eller begge dele.

Ved hjælp af en åben og effektiv proces og vurdering, der baseres på den seneste videnskabelige dokumentation, den vejledende ramme, der er omhandlet i artikel 20, stk. 10, og, hvis den foreligger, den vejledende ramme, der er omhandlet i artikel 20, stk. 11, fastsætter medlemsstaterne senest i 2030 tilfredsstillende niveauer for:

bestøverbestande, jf. artikel 10, stk. 1, og for den indikator, der er omhandlet i artikel 12, stk. 2

hver af de valgte indikatorer, der er omhandlet i artikel 11, stk. 2

hver af de valgte indikatorer, der er omhandlet i artikel 12, stk. 3

grønne byområder, der er omhandlet i artikel 8, stk. 2, og

trækronedækning i byområder, der er omhandlet i artikel 8, stk. 3.

Medlemsstaterne udpeger og kortlægger de landbrugs- og skovområder, der har behov for genopretning, navnlig de områder, der som følge af intensivering eller andre forvaltningsfaktorer har behov for større konnektivitet og landskabsmæssig diversitet.

Hver medlemsstat kan senest den 19. august 2025 udvikle en metode, der supplerer den metode, der er nævnt i bilag IV, med henblik på at overvåge landskabstræk med stor diversitet, der ikke er omfattet af den fælles metode, jf. beskrivelsen af landskabstræk med stor diversitet i det pågældende bilag. Kommissionen giver vejledning vedrørende rammerne for udvikling af sådanne metoder senest den 19. september 2024.

Medlemsstaterne fastsætter, hvis det er relevant, i hvilket omfang vådlægningen af tørvemoser, der anvendes til landbrugsformål, reduceres, jf. artikel 11, stk. 4, femte afsnit.

Medlemsstaterne udpeger synergier med modvirkning af klimaændringer, tilpasning til klimaændringer, neutralisering af jordforringelse og forebyggelse af katastrofer og prioriterer genopretningsforanstaltningerne i overensstemmelse hermed. Medlemsstaterne tager også hensyn til:

deres integrerede nationale energi- og klimaplaner, der er omhandlet i artikel 3 i forordning (EU) 2018/1999

deres langsigtede strategi, der er omhandlet i artikel 15 i forordning (EU) 2018/1999

det bindende overordnede EU-mål for 2030, der er omhandlet i artikel 3 i direktiv (EU) 2018/2001.

10.

Medlemsstaterne udpeger synergier med landbrug og skovbrug. De udpeger også eksisterende landbrugs- og skovbrugspraksisser, herunder interventioner under den fælles landbrugspolitik, der bidrager til målene i denne forordning.

11.

Gennemførelsen af denne forordning indebærer ikke en forpligtelse for medlemsstaterne til at omprogrammere finansiering under den fælles landbrugspolitik, den fælles fiskeripolitik eller andre landbrugs- og fiskerifinansieringsprogrammer og -instrumenter under FFR 2021-2027.

12.

Medlemsstaterne kan fremme anvendelsen af private eller offentlige støtteordninger til gavn for interessenter, der gennemfører de genopretningsforanstaltninger, der er omhandlet i artikel 4-12, herunder arealforvaltere og jordejere, landbrugere, skovbrugere og fiskere.

13.

Medlemsstaterne koordinerer udarbejdelsen af nationale genopretningsplaner med den kortlægning af områder, som kræves for som minimum at opfylde deres nationale bidrag til 2030-målet for vedvarende energi, og, hvor det er relevant, med udpegelsen af områderne til fremskyndelse af vedvarende energi og de særlige infrastrukturområder. Medlemsstaterne sikrer under udarbejdelsen af de nationale genopretningsplaner synergier med opbygningen af infrastruktur til vedvarende energi og energiinfrastruktur og med eventuelle områder til fremskyndelse af vedvarende energi og særlige infrastrukturområder, der allerede er udpeget, og sikrer, at funktionen af de pågældende områder, herunder de tilladelsesprocedurer, der gælder i de pågældende områder, jf. direktiv (EU) 2018/2001, samt funktionen af de netprojekter, der er nødvendige for at integrere vedvarende energi i elektricitetssystemet, og den tilhørende tilladelsesproces forbliver uændret.

14.

Medlemsstaterne tager under udarbejdelsen af deres nationale genopretningsplaner navnlig hensyn til følgende:

de bevaringsforanstaltninger, der træffes for Natura 2000-områder i overensstemmelse med direktiv 92/43/EØF

de prioriterede aktionsplaner, der udarbejdes i overensstemmelse med direktiv 92/43/EØF

de foranstaltninger, der træffes for at opnå en god kvantitativ, økologisk og kemisk tilstand for vandområder, herunder i de indsatsprogrammer og de vandområdeplaner, der udarbejdes i overensstemmelse med direktiv 2000/60/EF, og de risikostyringsplaner for oversvømmelser, der fastlægges i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/60/EF ( 6 )

hvis det er relevant, de havstrategier, der udarbejdes i overensstemmelse med direktiv 2008/56/EF, for at opnå en god miljøtilstand for alle Unionens havregioner

de nationale programmer for bekæmpelse af luftforurening, der udarbejdes i overensstemmelse med direktiv (EU) 2016/2284

de nationale strategier og handlingsplaner for biologisk mangfoldighed, der udarbejdes i overensstemmelse med artikel 6 i biodiversitetskonventionen

hvis det er relevant, de bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger, der vedtages som led i den fælles fiskeripolitik

de strategiske planer under den fælles landbrugspolitik, der udarbejdes i overensstemmelse med forordning (EU) 2021/2115.

15.

Medlemsstaterne tager ved udarbejdelsen af deres nationale genopretningsplan også hensyn til projekter vedrørende strategiske kritiske råstoffer, hvis de er anerkendt i henhold til EU-retten.

16.

Ved udarbejdelsen af deres nationale genopretningsplaner gælder det, at medlemsstaterne:

kan gøre brug af de forskellige eksempler på genopretningsforanstaltninger, der er opført i bilag VII, afhængigt af de særlige nationale og lokale vilkår og den seneste videnskabelige dokumentation

sigter mod at optimere økosystemernes økologiske, økonomiske og sociale funktioner samt deres bidrag til den bæredygtige udvikling i de relevante områder og lokalsamfund

kan tage hensyn til de forskelligartede forhold, der gør sig gældende i de forskellige områder med hensyn til sociale, økonomiske og kulturelle krav, regionale og lokale forhold og befolkningstæthed; hvis det er relevant, bør der også tages hensyn til den særlige situation i Unionens regioner i den yderste periferi såsom deres fjerne beliggenhed, deres status som øsamfund, deres lille areal, deres vanskelige topografiske og klimatiske forhold samt deres rige biodiversitet og de omkostninger, der er forbundet med beskyttelse og genopretning af deres økosystemer.

17.

Medlemsstaterne fremmer, hvor det er muligt, synergier med andre medlemsstaters nationale genopretningsplaner, navnlig for økosystemer, der går på tværs af grænser, eller hvis medlemsstaterne deler en havregion eller subregion som fastsat i direktiv 2008/56/EF.

18.

Medlemsstaterne kan, hvis det er praktisk og relevant, med henblik på udarbejdelse og gennemførelse af nationale genopretningsplaner i forbindelse med genopretning og genetablering af marine økosystemer anvende eksisterende regionale institutionelle samarbejdsstrukturer.

19.

Hvis medlemsstaterne konstaterer et problem, som sandsynligvis vil hindre opfyldelsen af forpligtelserne til at genoprette og genetablere marine økosystemer, og som kræver foranstaltninger, som de ikke har kompetence til at træffe, henvender de sig hver for sig eller i fællesskab til de medlemsstater, der måtte være berørt, Kommissionen eller internationale organisationer med en beskrivelse af det konstaterede problem og mulige foranstaltninger til overvejelse og eventuel vedtagelse.

20.

Medlemsstaterne sikrer, at udarbejdelsen af genopretningsplanerne er åben, gennemsigtig, inklusiv og effektiv, og at offentligheden, herunder alle relevante interessenter, på et tidligt tidspunkt får mulighed for reelt at deltage i udarbejdelsen. Høringerne skal overholde kravene i direktiv 2001/42/EF.

Artikel 15

Den nationale genopretningsplans indhold

Den nationale genopretningsplan skal omfatte perioden frem til 2050 med mellemliggende frister, der svarer til målene og forpligtelserne i artikel 4-13.

Uanset denne artikels stk. 1 kan den nationale genopretningsplan, der skal indgives i henhold til artikel 16 og artikel 17, stk. 6, for så vidt angår perioden fra den 1. juli 2032, og indtil den tages op til revision i henhold til artikel 19, stk. 1, begrænses til en strategisk oversigt over følgende:

de elementer, der er omhandlet i stk. 3, og

det indhold, der er omhandlet i stk. 4 og 5.

Den justerede nationale genopretningsplan, der er resultatet af den revision, der skal foretages senest den 30. juni 2032 i henhold til artikel 19, stk. 1, kan for så vidt angå perioden fra den 1. juli 2042, og indtil den justeres senest den 30. juni 2042 i henhold til artikel 19, stk. 1, begrænses til en strategisk oversigt over de elementer og det indhold, der er omhandlet i nærværende stykkes første afsnit.

Hver medlemsstat medtager følgende elementer i den nationale genopretningsplan, idet de benytter det ensartede format, der fastlægges i henhold denne artikels stk. 7:

kvantificeringen af de arealer, der skal genoprettes for at nå de genopretningsmål, der er fastsat i artikel 4-12, på grundlag af det forberedende arbejde, der er udført i overensstemmelse med artikel 14, og vejledende kort over potentielle genopretningsområder

hvis en medlemsstat anvender undtagelsen i artikel 4, stk. 5, eller artikel 5, stk. 3, en begrundelse for årsagerne til, at det ikke er muligt senest i 2050 at træffe de genopretningsforanstaltninger, som er nødvendige for at opnå det gunstige referenceområde for en specifik naturtype, samt en begrundelse for den lavere procentsats, der er fastsat i henhold til nævnte artikler, som bestemt af den pågældende medlemsstat

en beskrivelse af de genopretningsforanstaltninger, der er planlagt eller truffet for at nå de genopretningsmål og opfylde de forpligtelser, der er anført i denne forordnings artikel 4-13, og en specifikation af, hvilke af disse genopretningsforanstaltninger der er planlagt eller truffet som led i Natura 2000-nettet, som er oprettet i overensstemmelse med direktiv 92/43/EØF

et særligt afsnit, der fastsætter foranstaltningerne til opfyldelse af de forpligtelser, der er fastsat i artikel 4, stk. 9, og artikel 5, stk. 7

hvis en medlemsstat anvender undtagelsen i denne forordnings artikel 4, stk. 2, en begrundelse for, hvordan de procentsatser, der er fastsat i overensstemmelse med nævnte artikel, ikke er til hinder for, at den gunstige bevaringsstatus for de relevante naturtyper som fastsat i henhold til artikel 1, litra e), i direktiv 92/43/EØF opnås eller opretholdes på nationalt biogeografisk niveau

en angivelse af de foranstaltninger, der sigter mod at sikre, at områder, der er dækket af de naturtyper, der er opført i bilag I og II, ikke forringes i de områder, hvori der er opnået en god tilstand, og at levestederne for de arter, der er omhandlet i artikel 4, stk. 7, og artikel 5, stk. 5, ikke forringes væsentlig i de områder, hvori den tilstrækkelige kvalitet af levestederne for arterne er opnået, jf. artikel 4, stk. 11, og artikel 5, stk. 9

hvis det er relevant, en beskrivelse af, hvordan artikel 4, stk. 13, anvendes på medlemsstatens område, herunder:

en redegørelse for systemet med kompensationsforanstaltninger, der skal træffes for hver væsentlig forringelse, samt for den nødvendige overvågning af og rapportering om den væsentlige forringelse af naturtyperne og levestederne for arterne og de kompensationsforanstaltninger, der er truffet

ii)

en redegørelse for, hvordan det sikres, at gennemførelsen af artikel 4, stk. 13, ikke påvirker opfyldelsen af de mål, der er fastsat i artikel 1, 4 og 5

en angivelse af de foranstaltninger, der sigter mod at opretholde de naturtyper, der er opført i bilag I og II, i en god tilstand i de områder, hvori de forekommer, og mod at forebygge væsentlig forringelse af andre områder, der er dækket af de naturtyper, der er opført i bilag I og II, jf. artikel 4, stk. 12, og artikel 5, stk. 10

opgørelsen over hindringer og de hindringer, der skal fjernes, jf. artikel 9, stk. 1, planen for fjernelse af dem, jf. artikel 9, stk. 2, og den længde af fritflydende vandløb, der skal opnås ved at fjerne disse hindringer, skønnet fra 2020 til 2030 og senest i 2050, og eventuelle andre foranstaltninger til at genetablere flodsletters naturlige funktioner, jf. artikel 9, stk. 3

en redegørelse for de indikatorer for landbrugsøkosystemer, der er valgt i henhold til artikel 11, stk. 2, og for deres egnethed til at påvise en forøgelse af biodiversiteten i landbrugsøkosystemerne i den pågældende medlemsstat

en begrundelse, hvis det er relevant, for vådlægning af tørvemoser på en mindre arealandel end den, der er fastsat i artikel 11, stk. 4, første afsnit, litra a), b) og c)

en redegørelse for de indikatorer for skovøkosystemer, der er valgt i henhold til artikel 12, stk. 3, og for deres egnethed til at påvise en forøgelse af biodiversiteten i skovøkosystemerne i den pågældende medlemsstat

en beskrivelse af bidraget til det tilsagn, der er omhandlet i artikel 13

fristerne for at træffe genopretningsforanstaltningerne, jf. artikel 4-12

et særligt afsnit, som beskriver de skræddersyede genopretningsforanstaltninger i medlemsstatens regioner i den yderste periferi, hvis det er relevant

overvågningen af de områder, der er omfattet af genopretning, jf. artikel 4 og 5, samt proceduren for at vurdere, om de genopretningsforanstaltninger, der er truffet i henhold til artikel 4-12, er effektive, og for om nødvendigt at justere disse foranstaltninger for at sikre, at målene og forpligtelserne i artikel 4-13 henholdsvis nås og opfyldes

en angivelse af de bestemmelser, der skal sikre, at de genopretningsforanstaltninger, der er omhandlet i artikel 4-12, har en fortsat, langsigtet og vedvarende virkning

de anslåede sidegevinster, som genopretningsforanstaltningerne vil have over tid for modvirkningen af klimaændringer og neutraliseringen af jordforringelse

de forventede socioøkonomiske virkninger og de anslåede fordele ved gennemførelsen af de genopretningsforanstaltninger, der er omhandlet i artikel 4-12

et særligt afsnit, der beskriver, hvordan der i den nationale genopretningsplan tages hensyn til:

klimaændringsscenariernes relevans for planlægningen af, hvilke genopretningsforanstaltninger der skal gennemføres, og hvor de skal gennemføres

ii)

genopretningsforanstaltningernes potentiale til at minimere klimaændringernes konsekvenser for naturen, forebygge eller modvirke virkningerne af naturkatastrofer og fremme tilpasning

iii)

synergier med nationale tilpasningsstrategier eller -planer og nationale rapporter om katastroferisikovurdering

iv)

en oversigt over samspillet mellem de foranstaltninger, der er medtaget i den nationale genopretningsplan og den nationale energi- og klimaplan

det anslåede behov for finansiering til at gennemføre genopretningsforanstaltningerne, som skal omfatte en beskrivelse af støtten til interessenter, der berøres af genopretningsforanstaltninger eller andre nye forpligtelser som følge af denne forordning, og af midlerne til den planlagte offentlige eller private finansiering, herunder finansiering eller samfinansiering fra EU-finansieringsinstrumenter

en angivelse af de tilskud, som har en negativ indvirkning på opfyldelsen af målene og forpligtelserne i denne forordning

et resumé af proceduren for udarbejdelse og fastlæggelse af den nationale genopretningsplan, bl.a. oplysninger om offentlighedens deltagelse, og af, hvordan der er taget hensyn til lokalsamfundenes og interessenternes behov

et særligt afsnit der angiver, hvordan der i henhold til artikel 17, stk. 5, er taget hensyn til bemærkninger, som Kommissionen har fremsat til udkastet til den nationale genopretningsplan i henhold til artikel 17, stk. 4; hvis den pågældende medlemsstat ikke tager hensyn til en bemærkning fra Kommissionen eller en væsentlig del deraf, angiver medlemsstaten årsagerne hertil.

Den nationale genopretningsplan skal, hvis det er relevant, indeholde de bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger, som en medlemsstat agter at vedtage som led i den fælles fiskeripolitik, herunder bevarelsesforanstaltninger i fælles henstillinger, som en medlemsstat agter at iværksætte i overensstemmelse med proceduren i forordning (EU) nr. 1380/2013 og jf. nærværende forordnings artikel 18, og eventuelle relevante oplysninger om disse foranstaltninger.

Den nationale genopretningsplan skal indeholde en oversigt over samspillet mellem de foranstaltninger, der er medtaget i den nationale genopretningsplan, og den nationale strategiske plan under den fælles landbrugspolitik.

Hvis det er relevant, skal den nationale genopretningsplan indeholde en oversigt over de overvejelser, som vedrører de forskelligartede forhold, der gør sig gældende i de forskellige områder, jf. artikel 14, stk. 16, litra c).

Kommissionen fastlægger ved hjælp af gennemførelsesretsakter et ensartet format for den nationale genopretningsplan. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 24, stk. 2. Ved udarbejdelsen af det ensartede format bistås Kommissionen af EEA. Senest den 1. december 2024 forelægger Kommissionen udkastene til gennemførelsesretsakter for det udvalg, der er omhandlet i artikel 24, stk. 1.

Artikel 16

Indgivelse af udkastet til den nationale genopretningsplan

Hver medlemsstat indgiver et udkast til den nationale genopretningsplan, der er omhandlet i artikel 14 og 15, til Kommissionen senest den 1. september 2026.

Artikel 17

Vurdering af den nationale genopretningsplan

Kommissionen vurderer udkastet til den nationale genopretningsplan inden for seks måneder fra modtagelsen. Når Kommissionen foretager sin vurdering, arbejder den tæt sammen med medlemsstaten.

Når Kommissionen vurderer udkastet til den nationale genopretningsplan, ser den på:

om planen er i overensstemmelse med artikel 15

om planen er egnet til at nå de mål og opfylde de forpligtelser, der er fastsat i artikel 4-13

dens bidrag til Unionens overordnede mål, jf. artikel 1, de specifikke mål, der er omhandlet i artikel 9, stk. 1, om at genoprette mindst 25000 km vandløb i Unionen og gøre dem til fritflydende vandløb senest i 2030 og tilsagnet i artikel 13 om at plante mindst tre milliarder yderligere træer i Unionen senest i 2030.

Ved vurderingen af udkastet til den nationale genopretningsplan bistås Kommissionen af eksperter eller EEA.

Kommissionen kan fremsætte sine bemærkninger til udkastet til den nationale genopretningsplan til medlemsstaten inden for seks måneder fra datoen for modtagelsen af udkastet til den nationale genopretningsplan.

Medlemsstaten tager hensyn til eventuelle bemærkninger fra Kommissionen i sin endelige nationale genopretningsplan.

Medlemsstaten færdiggør og offentliggør den nationale genopretningsplan og indgiver den til Kommissionen inden for seks måneder fra datoen for modtagelsen af Kommissionens bemærkninger.

Artikel 18

Koordinering af genopretningsforanstaltninger i marine økosystemer

Medlemsstater, hvis nationale genopretningsplaner omfatter bevarelsesforanstaltninger, der skal vedtages inden for rammerne af den fælles fiskeripolitik, gør fuld brug af de værktøjer, der er fastsat heri.

Hvis de nationale genopretningsplaner omfatter foranstaltninger, der kræver forelæggelse af en fælles henstilling efter regionaliseringsproceduren i artikel 18 i forordning (EU) nr. 1380/2013, indleder de medlemsstater, der udarbejder de pågældende nationale genopretningsplaner, under hensyntagen til fristerne i nærværende forordnings artikel 5 rettidigt høringer af andre medlemsstater med en direkte forvaltningsmæssig interesse, der berøres af disse foranstaltninger, og de relevante rådgivende råd i henhold til artikel 18, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1380/2013 for at muliggøre rettidig enighed om og forelæggelse af eventuelle fælles henstillinger. Med henblik herpå medtager de også den anslåede tidsplan for høringen og indgivelsen af de fælles henstillinger i den nationale genopretningsplan.

Kommissionen fremmer og overvåger fremskridtene med hensyn til forelæggelsen af fælles henstillinger i henhold til den fælles fiskeripolitik. Medlemsstaterne forelægger de fælles henstillinger om de bevarelsesforanstaltninger, der er nødvendige for at bidrage til at nå de mål, der er fastsat i artikel 5, senest 18 måneder før den pågældende frist.

Foreligger der ingen fælles henstilling som omhandlet i denne artikels stk. 2 inden udløbet af den frist, der er fastsat i denne artikels stk. 3, vedrørende bevarelsesforanstaltninger, der er nødvendige for at overholde forpligtelserne i Unionens miljølovgivning, jf. artikel 11 i forordning (EU) nr. 1380/2013, kan Kommissionen gøre fuld brug af de værktøjer, der er omhandlet i artikel 11, stk. 4, i nævnte forordning, hvis og hvor det er relevant på de betingelser, der er fastsat deri.

Artikel 19

Gennemgang af den nationale genopretningsplan

Hver medlemsstat gennemgår sin nationale genopretningsplan og justerer den og medtager supplerende foranstaltninger senest den 30. juni 2032 og efterfølgende senest den 30. juni 2042. Mindst en gang hvert tiende år derefter gennemgår hver medlemsstat sin nationale genopretningsplan og, hvis det er nødvendigt, justerer den og medtager supplerende foranstaltninger.

Gennemgangen udføres i overensstemmelse med artikel 14 og 15 under hensyntagen til de fremskridt, der er gjort med planernes gennemførelse, den bedste tilgængelige videnskabelige dokumentation samt den tilgængelige viden om ændringer eller forventede ændringer i miljøforholdene som følge af klimaændringer. Ved de gennemgange, der skal foretages senest den 30. juni 2032 og senest den 30. juni 2042, tager medlemsstaterne hensyn til den viden om tilstanden af de naturtyper, der er opført i bilag I og II, som er opnået i overensstemmelse med artikel 4, stk. 9, og artikel 5, stk. 7. Hver medlemsstat offentliggør sin justerede nationale genopretningsplan og indgiver den til Kommissionen.

Hvis overvågning, der udføres i henhold til artikel 20, indikerer, at foranstaltningerne i den nationale genopretningsplan ikke vil være tilstrækkelige til at nå de genopretningsmål og opfylde de forpligtelser, der er fastsat i artikel 4-13, gennemgår medlemsstaten den nationale genopretningsplan og, hvis det er nødvendigt, justerer den og medtager supplerende foranstaltninger. Medlemsstaterne offentliggør deres justerede nationale genopretningsplaner og indgiver dem til Kommissionen.

På grundlag af de oplysninger, der er omhandlet i artikel 21, stk. 1 og 2, og den vurdering, der er omhandlet i artikel 21, stk. 4 og 5, kan Kommissionen, hvis den finder, at en medlemsstats fremskridt ikke er tilstrækkelige til at nå de mål og opfylde de forpligtelser, der er fastsat i artikel 4-13, efter høring af den pågældende medlemsstat anmode medlemsstaten om at indgive et justeret udkast til den nationale genopretningsplan med supplerende foranstaltninger. Medlemsstaten offentliggør denne justerede nationale genopretningsplan med supplerende foranstaltninger og indgiver den til Kommissionen inden for seks måneder fra datoen for modtagelsen af Kommissionens anmodning. På anmodning fra den pågældende medlemsstat, og hvis det er behørigt begrundet, kan Kommissionen forlænge denne frist med yderligere seks måneder.

KAPITEL IV

OVERVÅGNING OG RAPPORTERING

Artikel 20

Overvågning

Medlemsstaterne overvåger følgende:

tilstanden og tendensen i tilstanden af de naturtyper samt kvaliteten af og tendensen i kvaliteten af levestederne for de arter, der er omhandlet i artikel 4 og 5, i de områder, der er omfattet af genopretningsforanstaltninger, på grundlag af den overvågning, der er omhandlet i artikel 15, stk. 3, litra p)

arealet af grønne byområder og trækronedækningen i byområder inden for byøkosystemområder som omhandlet i artikel 8 og fastsat i overensstemmelse med artikel 14, stk. 4

mindst to af de biodiversitetsindikatorer for landbrugsøkosystemer, som medlemsstaten har valgt i overensstemmelse med artikel 11, stk. 2

bestandene af de almindelige agerlandsfugle, der er opført i bilag V

biodiversitetsindikatoren for skovøkosystemer som omhandlet i artikel 12, stk. 2

mindst seks af de biodiversitetsindikatorer for skovøkosystemer, som medlemsstaten har valgt i overensstemmelse med artikel 12, stk. 3

mængden og mangfoldigheden af bestøverarter efter den metode, der etableres i henhold til artikel 10, stk. 2

arealet og tilstanden af områder, som er dækket af de naturtyper, der er opført i bilag I og II

arealet og kvaliteten af levestederne for de arter, der er omhandlet i artikel 4, stk. 7, og artikel 5, stk. 5

omfanget og beliggenheden af de områder, hvor naturtyperne og levestederne for arterne er væsentligt forringet, og af de områder, der er omfattet af kompensationsforanstaltninger truffet i henhold til artikel 4, stk. 13, samt kompensationsforanstaltningernes effektivitet med hensyn til at sikre, at enhver forringelse af naturtyperne og levestederne for arterne ikke er væsentlig inden for hvert biogeografisk område på medlemsstaternes område, og til at sikre, at opfyldelsen af målene i artikel 1, 4 og 5 ikke bringes i fare.

Overvågningen i henhold til stk. 1, litra a), påbegyndes, så snart genopretningsforanstaltningerne er truffet.

Overvågningen i henhold til stk. 1, litra b), c), d), e) og f), påbegyndes den 18. august 2024.

Overvågningen i henhold til denne artikels stk. 1, litra g), påbegyndes ét år efter ikrafttrædelsen af den delegerede retsakt, der er omhandlet i artikel 10, stk. 2.

Overvågningen i henhold til denne artikels stk. 1, litra j), påbegyndes, så snart den meddelelse, der er omhandlet i artikel 4, stk. 13, er indgivet til Kommissionen.

Overvågningen i henhold til stk. 1, litra a) og b), foretages mindst hvert sjette år. Overvågningen i henhold til stk. 1, litra c), vedrørende, hvis det er relevant, lageret af organisk kulstof i dyrket mineraljord og andelen af landbrugsarealer med landskabstræk med stor diversitet og stk. 1, litra f), vedrørende, hvis det er relevant, stående dødt ved, liggende dødt ved, andelen af skove med uens alderssammensætning, skovkonnektivitet, lageret af organisk kulstof, andelen af skove domineret af naturligt hjemmehørende træarter og mangfoldigheden af træarter foretages mindst hvert sjette år eller, hvis det er nødvendigt for at evaluere opnåelse af stigende tendenser indtil 2030, med kortere interval. Overvågningen i henhold til stk. 1, litra c), vedrørende, hvis det er relevant, indekset for sommerfugle på græsland, stk. 1, litra d), vedrørende indekset for almindelige agerlandsfugle, stk. 1, litra e), vedrørende indekset for almindelige skovfugle og stk. 1, litra g), vedrørende bestøverarter foretages hvert år. Overvågningen i henhold til stk. 1, litra h) og i), foretages mindst hvert sjette år og koordineres med rapporteringscyklussen i henhold til artikel 17 i direktiv 92/43/EØF og den indledende vurdering i henhold til artikel 17 i direktiv 2008/56/EF. Overvågningen i henhold til stk. 1, litra j), foretages hvert tredje år.

Medlemsstaterne sikrer, at de indikatorer for landbrugsøkosystemer, der er omhandlet i artikel 11, stk. 2, litra b), og de indikatorer for skovøkosystemer, der er omhandlet i denne forordnings artikel 12, stk. 3, litra a), b) og e), overvåges på en måde, der stemmer overens med den overvågning, der kræves i henhold til forordning (EU) 2018/841 og (EU) 2018/1999.

Medlemsstaterne offentliggør de data, der indsamles ved den overvågning, der foretages i henhold til denne artikel, i overensstemmelse med direktiv 2007/2/EF og med den overvågningshyppighed, der er fastsat i denne artikels stk. 6.

Medlemsstaternes overvågningssystemer skal fungere på grundlag af elektroniske databaser og geografiske informationssystemer og maksimere adgangen til og anvendelsen af data og tjenester fra telemålingsteknologier, jordobservationstjenester (Copernicustjenester), in situ-sensorer og -udstyr eller borgervidenskabsdata, idet der gøres størst mulig brug af de muligheder, som kunstig intelligens og avanceret dataanalyse og -behandling giver.

10.

Senest den 31. december 2028 udstikker Kommissionen ved hjælp af gennemførelsesretsakter en vejledende ramme for fastsættelse af tilfredsstillende niveauer som omhandlet i artikel 8, stk. 2 og 3, artikel 10, stk. 1, og artikel 11, stk. 2.

11.

Kommissionen kan ved hjælp af gennemførelsesretsakter:

præcisere metoderne til overvågning af de indikatorer for landbrugsøkosystemer, der er opført i bilag IV

præcisere metoderne til overvågning af de indikatorer for skovøkosystemer, der er opført i bilag VI

udstikke en vejledende ramme for fastsættelse af tilfredsstillende niveauer som omhandlet i artikel 12, stk. 2 og 3.

12.

Gennemførelsesretsakterne som omhandlet i denne artikels stk. 10 og 11 vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 24, stk. 2.

Artikel 21

Rapportering

Senest den 30. juni 2028 og mindst hvert tredje år derefter rapporterer medlemsstaterne elektronisk følgende oplysninger til Kommissionen:

hvilket område der er omfattet af de genopretningsforanstaltninger, der er omhandlet i artikel 4-12

omfanget af de områder, hvor naturtyperne og levestederne for arter er væsentligt forringet, og af de områder, der er omfattet af kompensationsforanstaltninger truffet i henhold til artikel 4, stk. 13

hvilke hindringer, jf. artikel 9, der er blevet fjernet, og

deres bidrag til det tilsagn, der er omhandlet i artikel 13.

Medlemsstaterne rapporterer elektronisk senest den 30. juni 2031 for perioden frem til 2030 og mindst hvert sjette år derefter følgende oplysninger til Kommissionen, der bistås af EEA:

fremskridt med gennemførelsen af den nationale genopretningsplan, indførelsen af genopretningsforanstaltninger og opfyldelsen af de mål og forpligtelser, der er fastlagt, jf. artikel 4-13

oplysninger om:

beliggenheden af de områder, hvor naturtyperne eller levestederne for arter er væsentligt forringet, og af de områder, der er genstand for kompensationsforanstaltninger truffet i henhold til artikel 4, stk. 13

ii)

en beskrivelse af effektiviteten af kompensationsforanstaltningerne i henhold til artikel 4, stk. 13, med hensyn til at sikre, at enhver forringelse af naturtyperne og levestederne for arter ikke er væsentlig inden for hvert biogeografisk område på medlemsstaternes område

iii)

en beskrivelse af effektiviteten af kompensationsforanstaltningerne i henhold til artikel 4, stk. 13, med hensyn til at sikre, at opfyldelsen af målene i artikel 1, 4 og 5 ikke bringes i fare.

resultaterne af den overvågning, der foretages i henhold til artikel 20, herunder i tilfælde af resultaterne af den overvågning, der foretages i henhold til artikel 20, stk. 1, litra h) og i), geografiske koordinatsatte kort

beliggenheden og omfanget af de områder, der er omfattet af genopretningsforanstaltninger, jf. artikel 4 og 5 og artikel 11, stk. 4, herunder et geografisk koordinatsat kort over disse områder

en ajourført opgørelse over de hindringer, der er omhandlet i artikel 9, stk. 1

oplysninger om de fremskridt, der er gjort med hensyn til at opfylde finansieringsbehovet, jf. artikel 15, stk. 3, litra u), herunder en gennemgang af faktiske investeringer i forhold til de oprindelige investeringsoverslag.

Kommissionen fastlægger ved hjælp af gennemførelsesretsakter formatet, strukturen og de nærmere bestemmelser for, hvordan oplysningerne i denne artikels stk. 1 og 2 skal forelægges. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 24, stk. 2. Ved fastlæggelsen af formatet, strukturen og de nærmere bestemmelser for den elektroniske rapportering bistås Kommissionen af EEA.

Senest den 31. december 2028 og hvert tredje år derefter forelægger EEA Kommissionen en teknisk oversigt over fremskridtene hen imod opfyldelsen af de mål og forpligtelser, der er fastsat i denne forordning, på grundlag af de data, som medlemsstaterne har stillet til rådighed i overensstemmelse med denne artikels stk. 1, og artikel 20, stk. 8.

Senest den 30. juni 2032 og hvert sjette år derefter forelægger EEA Kommissionen en teknisk rapport for hele Unionen om fremskridtene hen imod opfyldelsen af de mål og forpligtelser, der er fastsat i denne forordning, på grundlag af de data, som medlemsstaterne har stillet til rådighed i overensstemmelse med denne artikels stk. 1, 2 og 3. EEA kan også anvende oplysninger, der er rapporteret i henhold til artikel 17 i direktiv 92/43/EØF, artikel 15 i direktiv 2000/60/EF, artikel 12 i direktiv 2009/147/EF og artikel 17 i direktiv 2008/56/EF.

Fra den 19. august 2029 og hvert sjette år derefter rapporterer Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen af denne forordning.

Senest den 19. august 2025 forelægger Kommissionen i samråd med medlemsstaterne en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet, som indeholder:

en oversigt over de finansielle ressourcer, der er til rådighed på EU-plan til gennemførelse af denne forordning

en vurdering af finansieringsbehovene til gennemførelse af artikel 4-13 og til opnåelse af det mål, der er fastsat i artikel 1, stk. 2

en analyse med henblik på at identificere eventuelle finansieringsmangler i forbindelse med gennemførelsen af forpligtelserne i denne forordning

hvis det er relevant, forslag til passende foranstaltninger, herunder finansielle foranstaltninger til afhjælpning af de identificerede mangler, såsom tilvejebringelsen af særlig finansiering og uden at foregribe fælleslovgivernes beføjelser til at vedtage den flerårige finansielle ramme efter 2027.

Medlemsstaterne sikrer, at de oplysninger, der er omhandlet i denne artikels stk. 1 og 2, er tilstrækkelige og ajourførte, og at de stilles til rådighed for offentligheden i overensstemmelse med direktiv 2003/4/EF, 2007/2/EF og (EU) 2019/1024.

KAPITEL V

DELEGEREDE RETSAKTER OG GENNEMFØRELSESRETSAKTER

Artikel 22

Ændring af bilag

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 23 med henblik på at ændre bilag I ved at tilpasse den måde, hvorpå naturtyperne grupperes, til den tekniske og videnskabelige udvikling og for at tage højde for erfaringerne med anvendelsen af denne forordning.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 23 med henblik på at ændre bilag II ved at tilpasse:

listen over naturtyper for at sikre overensstemmelse med ajourføringer af habitatklassifikationen i EU-naturinformationssystemet (EUNIS), og

den måde, hvorpå naturtyperne grupperes, til den tekniske og videnskabelige udvikling og for at tage højde for erfaringerne med anvendelsen af denne forordning.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 23 med henblik på at ændre bilag III ved at tilpasse listen over marine arter, der er omhandlet i artikel 5, til den tekniske og videnskabelige udvikling.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 23 med henblik på at ændre bilag IV ved at tilpasse de beskrivelser, enheder og metoder, der gælder biodiversitetsindikatorerne for landbrugsøkosystemer, til den tekniske og videnskabelige udvikling.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 23 med henblik på at ændre bilag V ved at tilpasse den liste over arter, der anvendes til indekset for almindelige agerlandsfugle i medlemsstaterne, til den tekniske og videnskabelige udvikling.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 23 med henblik på at ændre bilag VI ved at tilpasse de beskrivelser, enheder og metoder, der gælder biodiversitetsindikatorerne for skovøkosystemer, til den tekniske og videnskabelige udvikling.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 23 med henblik på at ændre bilag VII ved at tilpasse listen over eksempler på genopretningsforanstaltninger til den tekniske og videnskabelige udvikling og for at tage højde for erfaringerne med anvendelsen af denne forordning.

Artikel 23

Udøvelse af de delegerede beføjelser

Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 10, stk. 2, og artikel 22, stk. 1-7, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra den 18. august 2024. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.

Den i artikel 10, stk. 2, og artikel 22, stk. 1-7, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning.

Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

Delegerede retsakter vedtaget i henhold til artikel 10, stk. 2, eller artikel 22, stk. 1-7, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 24

Udvalgsprocedure

Kommissionen bistås af et udvalg. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.

KAPITEL VI

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 25

Ændring af forordning (EU) 2022/869

I artikel 7, stk. 8, i forordning (EU) 2022/869 affattes første afsnit således:

»For så vidt angår de miljøvirkninger, der er omhandlet i artikel 6, stk. 4, i direktiv 92/43/EØF, artikel 4, stk. 7, i direktiv 2000/60/EF samt artikel 4, stk. 14 og 15, og artikel 5, stk. 11 og 12, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1991 ( *1 ), betragtes projekter på EU-listen som værende i den offentlige interesse ud fra et energipolitisk perspektiv og kan anses for at være af væsentlig samfundsinteresse, forudsat at alle betingelserne i de nævnte direktiver og den nævnte forordning er opfyldt.«

Artikel 26

Gennemgang

Kommissionen evaluerer anvendelsen af denne forordning senest den 31. december 2033.

Evalueringen skal omfatte en vurdering af denne forordnings indvirkninger på landbrugs-, skovbrugs- og fiskerisektoren under hensyntagen til relevante forbindelser til fødevareproduktion og fødevaresikring i Unionen og af de bredere socioøkonomiske virkninger af denne forordning.

Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget en rapport om de vigtigste resultater af evalueringen. Hvis Kommissionen finder det hensigtsmæssigt, ledsages rapporten af et lovgivningsmæssigt forslag om ændring af de relevante bestemmelser i denne forordning, idet der tages højde for behovet for at fastsætte yderligere genopretningsmål, herunder ajourførte mål for 2040 og 2050, på grundlag af fælles metoder til vurdering af tilstanden af økosystemer, som ikke er omfattet af artikel 4 og 5, evalueringen omhandlet i nærværende artikels stk. 1 og den seneste videnskabelige dokumentation.

Artikel 27

Midlertidig suspension

Hvis der er indtruffet en uforudsigelig, ekstraordinær og uprovokeret hændelse, som er uden for Unionens kontrol, og som har alvorlige konsekvenser i hele Unionen for tilgængeligheden af landareal, der er nødvendigt for at sikre en tilstrækkelig landbrugsproduktion til Unionens fødevareforbrug, vedtager Kommissionen gennemførelsesretsakter, der både er nødvendige og berettigede i en nødsituation. Sådanne gennemførelsesretsakter kan midlertidigt suspendere anvendelsen af de relevante bestemmelser i artikel 11 i det omfang og tidsrum, der er strengt nødvendigt. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 24, stk. 2.

Gennemførelsesretsakter vedtaget i henhold til stk. 1 er gældende i højst 12 måneder. Hvis de specifikke problemer, der er omhandlet i stk. 1, fortsat består efter denne periode, kan Kommissionen forelægge et passende lovgivningsmæssigt forslag om forlængelse af denne periode.

Kommissionen underretter Europa-Parlamentet og Rådet om enhver retsakt, der vedtages i henhold til stk. 1, senest to arbejdsdage efter dens vedtagelse.

Artikel 28

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

BILAG I

ØKOSYSTEMER I LAND-, KYST- OG FERSKVANDSOMRÅDER — NATURTYPER OG GRUPPER AF NATURTYPER SOM OMHANDLET I ARTIKEL 4, STK. 1 OG 4

Nedenstående liste omfatter alle naturtyper i land-, kyst- og ferskvandsområder, der er opført i bilag I til direktiv 92/43/EØF, jf. artikel 4, stk. 1 og 4, samt seks grupper af disse naturtyper, nemlig 1) kyst- og indlandsvådområder, 2) naturtyper på græsland og andet græsningsland, 3) naturtyper i vandløb og søer samt på flodsletter og langs vandløb, 4) skove, 5) steppe-, hede- og kratnaturtyper, og 6) naturtyper i klippe- og klitområder.

1. GRUPPE 1: Kyst- og indlandsvådområder

Naturtypekode som omhandlet i bilag I til direktiv 92/43/EØF	Naturtypenavn som omhandlet i bilag I til direktiv 92/43/EØF
Kystområder og naturtyper med saltpåvirket vegetation
1130	Flodmundinger
1140	Mudder og sandflader blottet ved ebbe
1150	Kystlaguner og strandsøer
1310	Kveller (Salicornia) og andre enårige plantearter, der koloniserer mudder og sand
1320	Vadegræssamfund (Spartinion maritimae)
1330	Atlanterhavs-strandenge (Glauco-Puccinellitalia maritimae)
1340	Indlandssaltenge
1410	Middelhavsstrandenge (Juncetalia maritimi)
1420	Saltpåvirket krat langs Middelhavskysterne og de varme atlantiske kyster (Sarcocornetea fruticosi)
1530	Pannoniske saltstepper og saltenge
1650	Boreale smalle havarme i Østersøen
Våde heder og tørvegræsland
4010	Nordatlantiske våde heder med klokkelyng (Erica tetralix)
4020	Tempererede atlantiske våde heder med Erica ciliaris og Erica tetralix
6460	Tørvegræsland i Troodosbjergene
Moser, højmoser og kær
7110	Aktive højmoser
7120	Nedbrudte højmoser med mulighed for naturlig gendannelse
7130	Terrændækkende moser
7140	Hængesæk og andre moser dannet flydende i vand
7150	Lavninger på tørv med Rhynchosporion
7160	Fennoskandiske mineralrige kilder og vældmoser
7210	Kalkrige moser og sumpe med hvas avneknippe (Cladium mariscus) og arter af Caricion davallianae
7220	Kalkaflejrende kilder og væld med tufdannelse (Cratoneurion)
7230	Alkaliske kær (rigkær)
7240	Alpin pionervegetation med Caricion bicoloris-atrofuscae
7310	Aapamoser
7320	Palsamoser
Fugtige skove
9080	Fennoskandiske løvfældende sumpskove
91D0	Skovbevoksede tørvemoser

2. GRUPPE 2: Naturtyper på græsland og andet græsningsland

Naturtypekode som omhandlet i bilag I til direktiv 92/43/EØF	Naturtypenavn som omhandlet i bilag I til direktiv 92/43/EØF
Naturtyper i kyst- og klitområder
1630	Boreale strandenge ved Østersøen
21A0	Machair
Hede- og kratnaturtyper
4030	Europæiske tørre heder
4040	Tørre kystnære atlantiske heder med Erica vagans
4090	Endemiske oromediterrane heder med tornblad
5130	Enekrat (Juniperus communis-vegetation) på heder eller kalkholdigt græsland
8240	Kalkstensplateauer
Græsland
6110	Græsland med Alysso-Sedion albi på kalkholdig eller baserig klippegrund
6120	Meget tørt græsland på kalkholdigt sand
6130	Tungmetaltålende græsland med Violetalia calaminariae
6140	Græsland med Festuca eskia på kalkfattig jordbund i Pyrenæerne
6150	Alpint og borealt græsland på kalkfattig jordbund
6160	Højlands-iberisk græsland med Festuca indigesta
6170	Alpint og subalpint græsland på kalkholdig bund
6180	Mesofilt makaronesisk græsland
6190	Pannoisk græsland på klippegrund (Stipo-Festucetalia pallentis)
6210	Delvis naturlig tør græslands- og kratvegetation på kalk (Festuco Brometalia)
6220	Steppeagtig vegetation af græsser og enårige urter med Thero-Brachypodietea
6230	Artsrigt græsland med Nardus på kalkfattig jordbund i bjergegne (og områder lavere end bjergene i det kontinentale Europa)
6240	Subpannonisk steppeagtigt græsland
6250	Pannonisk løss med steppeagtigt græsland
6260	Pannoniske sandstepper
6270	Fennoskandisk artsrigt halvtørt græsland i lavlandet
6280	Nordisk alvar og prækambriske kalkholdige fladklipper
62A0	Østligt submediterrant tørt græsland (Scorzoneratalia villosae)
62B0	Græsland på serpentinklippegrund på Cypern
62C0	Pontisk-sarmatisk steppe
62D0	Oro-moesisk græsland på sur jordbund
6410	Molinia-enge på kalkrige, tørveholdige eller ler- og siltrige jorde (Molinion caeruleae)
6420	Mediterrant højt græsland på fugtig jordbund med Molinio-Holoschoenion
6510	Høslætenge i lavlandet (Alopecurus pratensis, Sanguisorba officinalis)
6520	Høslætenge i bjerge
Sclerofyle græsningsskove og træbevoksede enge
6310	Sclerofyle græsningsskove med Quercus spp.
6530	Fennoskandiske træbevoksede enge (løvenge)
9070	Fennoskandiske græsningsskove

3. GRUPPE 3: Naturtyper i vandløb og søer samt på flodsletter og langs vandløb

Naturtypekode som omhandlet i bilag I til direktiv 92/43/EØF	Naturtypenavn som omhandlet i bilag I til direktiv 92/43/EØF
Vandløb og søer
3110	Oligotrofe søer og vandhuller med meget lavt mineralindhold på sandet jordbund (Littorelletalia uniflorae)
3120	Oligotrofe søer og vandhuller med meget lavt mineralindhold på sandet jordbund i det vestlige Middelhavsområde med Isoetes spp.
3130	Oligotrofe til mesotrofe søer og vandhuller med vegetation med Littorelletea uniflorae og/eller Isoëto-Nanojuncetea
3140	Kalkrige oligo-mesotrofe søer og vandhuller med bundfæstet vegetation af kransnålalger (Chara spp.)
3150	Naturlige eutrofe søer og vandhuller med vegetation af typen Magnopotamion eller Hydrocharition
3160	Naturlige dystrofe søer og vandhuller
3170	Mediterrane temporære vandhuller
3180	Turloughs
3190	Gipskarstsøer
31A0	Lotusbevoksninger i varme kilder i Transsylvanien
3210	Fennoskandiske naturlige floder
3220	Alpine floder og deres urteagtige bredvegetation
3230	Alpine floder og deres træagtige bredvegetation med Myricaria germanica
3240	Alpine floder og deres træagtige bredvegetation med Salix elaeagnos
3250	Permanent vandførende mediterrane floder med Glaucium flavum
3260	Vandløb i lavland eller bjerge med bevoksning af Ranunculion fluitantis og Callitricho-Batrachion
3270	Vandløb med mudrede bredder med bevoksning af Chenopodion rubri p.p. og Bidention p.p.
3280	Permanent vandførende mediterrane floder med Paspalo-Agrostidion-arter og bredvegetation af Salix spp. og Populus alba
3290	Tidvis vandførende mediterrane floder med Paspalo-Agrostidion
32A0	Tufkaskader af karstfloder i Dinariderne
Flodenge
6430	Bræmmer med høje urter på fugtig jordbund på sletter og i bjerge
6440	Enge på flodaflejringer med Cnidion dubii
6450	Nordlige boreale enge på sø- og vandløbsaflejringer
6540	Submediterrant græsland med Molinio-Hordeion secalini
Skove på flodsletter og langs vandløb
9160	Subatlantiske og mellemeuropæiske egeskove eller ege-avnbøge-skove med Carpinion betuli
91E0	Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld (Alnus glutinosa og Fraxinus excelsior (Alno-Padion, Alnion incanae, Salicion albae))
91F0	Blandskov med Quercus robur, Ulmus laevis og Ulmus minor, Fraxinus excelsior eller Fraxinus angustifolia langs bredderne af større floder (Ulmenion minoris)
92A0	Galleriskove med Salix alba og Populus alba
92B0	Bredvegetation med Rhododendron ponticum, Salix o.a. langs tidvis vandførende mediterrane vandløb
92C0	Skove med Platanus orientalis og Liquidambar orientalis (Platanion orientalis)
92D0	Sydlige galleriskove og -krat (Nerio-Tamaricetea og Securinegion tinctoriae)
9370	Palmelunde med Phoenix

4. GRUPPE 4: Skove

Naturtypekode som omhandlet i bilag I til direktiv 92/43/EØF	Naturtypenavn som omhandlet i bilag I til direktiv 92/43/EØF
Boreale skove
9010	Vestlig Taïga
9020	Fennoskandiske hemiboreale naturlige gamle løvskove (Quercus sp., Tilia sp., Acer sp., Fraxinus sp. eller Ulmus sp.) rige på epifytter
9030	Naturlige skove på unge successionsstadier af hævet havbund
9040	Nordiske subalpine/subarktiske skove med Betula pubescens ssp. czerepanovii
9050	Fennoskandiske urterige skove med Picea abies
9060	Nåleskove på eller ved åse aflejret af smeltevand
Tempererede skove
9110	Bøgeskove på morbund med Luzulo-Fagetum
9120	Atlantiske bøgeskove på morbund med kristtorn (Ilex sp.) og til tider også Taxus sp. i busklaget (Quercion robori-petraeae eller Ilici-Fagenion)
9130	Bøgeskove på muldbund med Asperulo-Fagetum
9140	Mellemeuropæiske subalpine bøgeskove med Acer sp. og Rumex arifolius
9150	Mellemeuropæiske bøgeskove på kalkbund med Cephalanthero-Fagion
9170	Ege-avnbøge-skove med Galio-Carpinetum
9180	Skove med Tilio-Acerion på skråninger, urer og i kløfter
9190	Gamle stilkegeskove Quercus robur på mager sur jordbund
91A0	Gamle vinteregeskove med Ilex og Blechnum på De Britiske Øer
91B0	Thermofile askeskove med Fraxinus angustifolia
91G0	Pannoniske skove med Quercus petraea og Carpinus betulus
91H0	Pannoniske skove med Quercus pubescens
91I0	Euro-sibiriske skove med Quercus spp.
91J0	Taksskove på De Britiske Øer (Taxus baccata)
91K0	Illyriske bøgeskove (Fagus sylvatica (Aremonio-Fagion))
91L0	Illyriske ege-avnbøge-skove (Erythronio-Carpinion)
91M0	Pannonisk-balkanske skove med tyrkisk eg og vintereg
91P0	Skov med Holy Cross-ædelgran (Abietetum polonicum)
91Q0	Vestkarpatiske skove med Pinus sylvestris på kalkholdig bund
91R0	Dinariske skovfyrskove på dolomit (Genisto januensis-Pinetum)
91S0	Vestpontiske bøgeskove
91T0	Centraleuropæiske skovfyrskove af lavtypen
91U0	Sarmatiske steppe-fyrreskove
91V0	Dakiske bøgeskove (Symphyto-Fagion)
91W0	Moesiske bøgeskove
91X0	Bøgeskove i Dobrogea-området
91Y0	Dakiske ege-avnbøge-skove
91Z0	Moesiske skove af ungarsk lind
91AA	Østlige hvidegskove
91BA	Moesiske ædelgranskove
91CA	Skovfyrskove i Balkanbjergene og i Rodopibjergene
Mediterrane og makaronesiske skove
9210	Bøgeskove i Appenninerne med Taxus og Ilex
9220	Bøgeskove i Appenninerne med Abies alba samt bøgeskove med Abies nebrodensis
9230	Galicisk-portugisiske egeskove med Quercus robur og Quercus pyrenaica
9240	Iberiske skove med Quercus faginea og Quercus canariensis
9250	Skove med Quercus trojana
9260	Skove med Castanea sativa
9270	Græske bøgeskove med Abies borisii-regis
9280	Skove med Quercus frainetto
9290	Cypresskove (Acero-Cupression)
9310	Ægæiske skove med Quercus brachyphylla
9320	Skove med Olea sp. og Ceratonia sp.
9330	Skove med Quercus suber
9340	Skove med Quercus ilex og Quercus rotundifolia
9350	Skove med Quercus macrolepis
9360	Makaronesiske laurbærskove (Laurus, Ocotea)
9380	Skove med Ilex aquifolium
9390	Krat og lav skovbevoksning med Quercus alnifolia
93A0	Skov med Quercus infectoria (Anagyro foetidae-Quercetum infectoriae)
Nåleskove i bjerge
9410	Skove på sur jordbund med Picea i bjerge (Vaccinio-Piceetea)
9420	Alpine skove med Larix decidua og/eller Pinus cembra
9430	Skove med Pinus uncinata i bjerge
9510	Sydappeninske skove med Abies alba
9520	Skove med Abies pinsapo
9530	(Sub)mediterrane fyrreskove med endemiske Pinus nigra ssp.
9540	Mediterrane skove med endemiske mesogæiske arter af fyr
9550	Endemiske fyrreskove på De Kanariske Øer
9560	Endemiske skove med Juniperus spp.
9570	Skove med Tetraclinis articulata
9580	Mediterrane skove med Taxus baccata
9590	Skove med Cedrus brevifolia (Cedrosetum brevifoliae)
95A0	Høje oro-mediterrane fyrreskove

5. GRUPPE 5: Steppe-, hede- og kratnaturtyper

Naturtypekode som omhandlet i bilag I til direktiv 92/43/EØF	Naturtypenavn som omhandlet i bilag I til direktiv 92/43/EØF
Salt- og gipsstepper
1430	Salt- og kvælstofpåvirkede krat (Pegano-Salsoletea)
1510	Mediterrane saltstepper (Limonietalia)
1520	Iberisk gipssteppevegetation (Gypsophiletalia)
Tempererede heder og krat
4050	Endemiske makaronesiske heder
4060	Alpine og boreale heder
4070	Krat med Pinus mugo og Rhododendron hirsutum (Mugo-Rhododendretum hirsuti)
4080	Subarktisk pilekrat med Salix spp.
40A0	Subkontinentale peripannoniske krat
40B0	Krat af Potentilla fruticosa (buskpotentil) i Rodopibjergene
40C0	Pontisk-sarmatisk løvfældende krat
Sclerofylkrat (matorrals)
5110	Stabil tørke- og varmetålende vegetation med Buxus sempervirens på klippeskråninger (Berberidion p.p.)
5120	Cytisus Purgans-vegetation i bjerge
5140	Cistus palhinhae-vegetation på fugtige kystnære heder
5210	Skovagtige matorrals med Juniperus spp.
5220	Skovagtige matorrals med Zyziphus spp.
5230	Skovagtige matorrals med Laurus nobilis
5310	Krat med Laurus nobilis
5320	Euphorbia-vegetation ved klipper
5330	Termomediterrane ørkenagtige krat
5410	Frygana-vegetation på klippetoppe i det vestmediterrane område (Astragalo Plantaginetum subulatae)
5420	Frygana-vegetation med Sarcopoterium spinosum
5430	Endemisk frygana-vegetation med Euphorbio-Verbascion

6. GRUPPE 6: Naturtyper i klippe- og klitområder

Naturtypekode som omhandlet i bilag I til direktiv 92/43/EØF	Naturtypenavn som omhandlet i bilag I til direktiv 92/43/EØF
Havklinter, strande og holme
1210	Enårig vegetation på stenede strande
1220	Flerårig vegetation på stenede strande
1230	Klinter eller klipper med vegetation langs de atlantiske kyster og Østersøkysterne
1240	Klinter eller klipper med vegetation langs Middelhavskysterne med endemiske Limonium spp.
1250	Klinter eller klipper med endemisk flora langs de makaronesiske kyster
1610	Marine åse, der danner øer med sand-, klippe- eller stenstrandsvegetation og sublittoral vegetation i Østersøen
1620	Boreale holme og småøer i Østersøen
1640	Boreale sandstrande med flerårig vegetation ved Østersøen
Kyst- og indlandsklitter
2110	Forstrand og begyndende klitdannelser
2120	Hvide klitter og vandremiler med Ammophila arenaria
2130	Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og grønsværklit)
2140	Stabile kalkfattige klitter med Empetrum nigrum (klithede)
2150	Stabile kalkfattige atlantiske klitter (Calluno-Ulicetea)
2160	Klitter med havtorn (Hippophaë rhamnoides)
2170	Klitter med gråris (Salix repens ssp. argentea (Salicion arenariae))
2180	Skovbevoksede klitter i de atlantiske, kontinentale og boreale regioner
2190	Fugtige klitlavninger
2210	Stabile klitter langs kysten med Crucianellion maritimae
2220	Klitter med havtorn (Euphorbia terracina)
2230	Græsklædte klitter med Malcomietalia
2240	Græsklædte klitter med Brachypodietalia og enårige urter
2250	Kystklitter med enebær (Juniperus spp.)
2260	Sclerofylkrat med Cisto-Lavenduletalia
2270	Skovbevoksede klitter med Pinus pinea og/eller Pinus pinaster
2310	Tørre heder på flyvesand med lyng og visse (Calluna og Genista)
2320	Tørre heder på flyvesand med lyng og revling (Calluna og Empetrum nigrum)
2330	Indlandsklitter med åbne græsarealer med sandskæg og hvene (Corynephorus og Agrostis)
2340	Pannoniske indlandsklitter
91N0	Pannoniske krat på indlandsklitter (Junipero-Populetum albae)
Klipper
8110	Kalkfattige urer i bjergegne indtil snegrænsen (Androsacetalia alpinae og Galeopsietalia ladani)
8120	Kalkrige urer og kalkskifer-urer i bjerg- og alpine områder (Thlaspietea rotundifolii)
8130	Vestmediterrane og soleksponerede urer
8140	Østmediterrane urer
8150	Mellemeuropæiske kalkfattige højlandsurer
8160	Mellemeuropæiske kalkrige højlandsurer
8210	Vegetation i sprækker på kalkrige klippeskråninger
8220	Vegetation i sprækker på kalkfattige klippeskråninger
8230	Kalkfattige klipper med pionervegetation med Sedo-Scleranthion eller Sedo albi-Veronicion dillenii
8310	Klippehuler, der ikke er åbne for offentligheden
8320	Lavamarker og naturlige kratere
8340	Permanente gletsjere

BILAG II

MARINE ØKOSYSTEMER — NATURTYPER OG GRUPPER AF NATURTYPER SOM OMHANDLET I ARTIKEL 5, STK. 1 OG 2

Nedenstående liste omfatter de marine naturtyper, der er omhandlet i artikel 5, stk. 1 og 2, samt syv grupper af disse naturtyper, nemlig 1) havgræsenge, 2) makroalgeskove, 3) skaldyrsbanker, 4) kalkrødalgesamfund, 5) svampe, koraller og koralline naturtyper, 6) hydrothermale kilder og kolde kilder og 7) bløde sedimenter (ikke dybere end 1000 meters dybde). Der gøres også rede for sammenhængen med de naturtyper, der er opført i bilag I til direktiv 92/43/EØF.

Klassifikationen af de anvendte marine naturtyper, der er opdelt efter marine biogeografiske områder, foretages i henhold til EU-naturinformationssystemet (EUNIS) som revideret af EEA for typologien for marine naturtyper i 2022. Oplysningerne om de relevante naturtyper, der er opført i bilag I til direktiv 92/43/EØF, er baseret på den sammenligningsoversigt, der blev offentliggjort af EEA i 2021 ( 7 ).

1. Gruppe 1: Havgræsenge

EUNIS-kode	EUNIS-naturtypenavn	Tilknyttet naturtypekode som omhandlet i bilag I til direktiv 92/43/EØF
Atlanterhavet
MA522	Havgræsenge på atlantisk littoralt sand	1140, 1160
MA623	Havgræsenge på atlantisk littoralt mudder	1140, 1160
MB522	Havgræsenge på infralittoralt sand	1110, 1150, 1160
Østersøen
MA332	Hydrolittoralt groft sediment i Østersøen kendetegnet ved vegetation under vandet	1130, 1160, 1610, 1620
MA432	Hydrolittoralt blandet sediment i Østersøen kendetegnet ved vegetation under vandet	1130, 1140, 1160, 1610
MA532	Hydrolittoralt sand i Østersøen kendetegnet ved rodfæstede planter under vandet	1130, 1140, 1160, 1610
MA632	Hydrolittoralt mudder i Østersøen domineret af rodfæstede planter under vandet	1130, 1140, 1160, 1650
MB332	Infralittoralt groft sediment i Østersøen kendetegnet ved rodfæstede planter under vandet	1110, 1160
MB432	Infralittoralt blandet sediment i Østersøen kendetegnet ved rodfæstede planter under vandet	1110, 1160, 1650
MB532	Infralittoralt sand i Østersøen kendetegnet ved rodfæstede planter under vandet	1110, 1130, 1150, 1160
MB632	Infralittoralt muddersediment i Østersøen kendetegnet ved rodfæstede planter under vandet	1130, 1150, 1160, 1650
Sortehavet
MB546	Havgræsenge og rhizombærende algeenge i infralittoral mudrede sandområder påvirket af ferskvand fra Sortehavet	1110, 1130, 1160
MB547	Havgræsenge i Sortehavet på moderat eksponeret øvre infralittorale rene sandområder	1110, 1160
MB548	Havgræsenge i Sortehavet på nedre infralittorale rene sandområder	1110, 1160
Middelhavet
MB252	Biocønose af Posidonia oceanica	1120
MB2521	Økomorfose af stribede Posidonia oceanica-havgræsenge	1120, 1130, 1160
MB2522	Økomorfose af »barriererev« af Posidonia oceanica-havgræsenge	1120, 1130, 1160
MB2523	Facies af døde »måtter« af Posidonia oceanica uden megen epiflora	1120, 1130, 1160
MB2524	Association med Caulerpa prolifera på Posidonia-bevoksninger	1120, 1130, 1160
MB5521	Association med Cymodocea nodosa på velsorteret fint sand	1110, 1130, 1160
MB5534	Association med Cymodocea nodosa på overfladisk muddersand i beskyttede havområder	1110, 1130, 1160
MB5535	Association med Zostera noltei på overfladisk muddersand i beskyttede havområder	1110, 1130, 1160
MB5541	Association med Ruppia cirrhosa og/eller Ruppia maritima på sand	1110, 1130, 1160
MB5544	Association med Zostera noltei i euryhalint og eurytermt miljø på sand	1110, 1130, 1160
MB5545	Association med Zostera marina i euryhalint og eurytermt miljø	1110, 1130, 1160

2. Gruppe 2: Makroalgeskove

EUNIS-kode	EUNIS-naturtypenavn	Tilknyttet naturtypekode som omhandlet i bilag I til direktiv 92/43/EØF
Atlanterhavet
MA123	Tangsamfund på atlantisk littoral klippe med fuld salinitet	1160, 1170, 1130
MA125	Fucus sp. på atlantisk littoral klippe med variabel salinitet	1170, 1130
MB121	Store brunalge- og tangsamfund på atlantisk infralittoral klippe	1170, 1160
MB123	Store brunalge- og tangsamfund på atlantisk infralittoral klippe, der er berørt eller forstyrret af sedimenter	1170, 1160
MB124	Store brunalgesamfund på atlantisk littoral klippe med variabel salinitet	1170, 1130, 1160
MB321	Store brunalge- og tangsamfund på atlantisk infralittoral groft sediment	1160
MB521	Store brunalge- og tangsamfund på atlantisk infralittoralt sand	1160
MB621	Bevoksede samfund på atlantisk infralittoral mudder	1160
Østersøen
MA131	Hydrolittorale klipper og sten i Østersøen kendetegnet ved flerårige alger	1160, 1170, 1130, 1610, 1620
MB131	Flerårige alger på infralittorale klipper og sten i Østersøen	1170, 1160
MB232	Infralittoral bundområder i Østersøen kendetegnet ved grus af skaller	1160, 1110
MB333	Infralittoralt groft sediment i Østersøen kendetegnet ved flerårige alger	1110, 1160
MB433	Infralittoralt blandet sediment i Østersøen kendetegnet ved flerårige alger	1110, 1130, 1160, 1170
Sortehavet
MB144	Eksponerede øvre infralittorale klipper med klørtang i Sortehavet domineret af Mytilidae	1170, 1160
MB149	Moderat eksponerede øvre infralittorale klipper med klørtang i Sortehavet domineret af Mytilidae	1170, 1160
MB14A	Klørtang og andre alger på beskyttede og velbelyste øvre infralittorale klipper i Sortehavet	1170, 1160
Middelhavet
MA1548	Association med Fucus virsoides	1160, 1170
MB1512	Association med Cystoseira tamariscifolia og Saccorhiza polyschides	1170, 1160
MB1513	Association med Cystoseira amentacea (var. amentacea, var. stricta, var. spicata)	1170, 1160
MB151F	Association med Cystoseira brachycarpa	1170, 1160
MB151G	Association med Cystoseira crinita	1170, 1160
MB151H	Association med Cystoseira crinitophylla	1170, 1160
MB151J	Association med Cystoseira sauvageauana	1170, 1160
MB151K	Association med Cystoseira spinosa	1170, 1160
MB151L	Association med Sargassum vulgare	1170, 1160
MB151M	Association med Dictyopteris polypodioides	1170, 1160
MB151W	Association med Cystoseira compressa	1170, 1160
MB1524	Association med Cystoseira barbata	1170, 1160
MC1511	Association med Cystoseira zosteroides	1170, 1160
MC1512	Association med Cystoseira usneoides	1170, 1160
MC1513	Association med Cystoseira dubia	1170, 1160
MC1514	Association med Cystoseira corniculata	1170, 1160
MC1515	Association med Sargassum spp.	1170, 1160
MC1518	Association med Laminaria ochroleuca	1170, 1160
MC3517	Association med Laminaria rodriguezii på detritiske banker	1160

3. Gruppe 3: Skaldyrsbanker

EUNIS-kode	EUNIS-naturtypenavn	Tilknyttet naturtypekode som omhandlet i bilag I til direktiv 92/43/EØF
Atlanterhavet
MA122	Biocønoser af Mytilus edulis og/eller rurarter på bølgeudsatte atlantiske littorale klipper	1160, 1170
MA124	Biocønoser af muslinge- og/eller rursarter med tang på atlantiske littorale klipper	1160, 1170
MA227	Rev med toskallede bløddyr i atlantiske kystområder	1170, 1140
MB222	Rev med toskallede bløddyr i atlantiske infralittorale områder	1170, 1130, 1160
MC223	Rev med toskallede bløddyr i atlantiske circalittorale områder	1170
Østersøen
MB231	Infralittorale bundområder i Østersøen domineret af epibentiske toskallede bløddyr	1170, 1160
MC231	Circalittorale bundområder i Østersøen domineret af epibentiske toskallede bløddyr	1170, 1160, 1110
MD231	Offshore circalittorale biogene bundområder i Østersøen kendetegnet ved epibentiske toskallede bløddyr	1170
MD232	Offshore circalittorale bundområder med grus af skaller i Østersøen kendetegnet ved toskallede bløddyr	1170
MD431	Offshore circalittorale blandede bundområder i Østersøen kendetegnet ved makroskopiske epibentiske biotiske strukturer
MD531	Offshore circalittorale blandede sandområder i Østersøen kendetegnet ved makroskopiske epibentiske biotiske strukturer
MD631	Offshore circalittorale mudderområder i Østersøområdet kendetegnet ved epibentiske toskallede bløddyr
Sortehavet
MB141	Nedre infralittorale klipper i Sortehavet domineret af hvirvelløse dyr	1170
MB143	Eksponerede klipper i øvre infralittorale områder i Sortehavet domineret af muslinger med bladalger (ikke klørtang)	1170, 1160
MB148	Moderat eksponerede klipper i øvre infralittorale områder i Sortehavet domineret af muslinger med bladalger (bortset fra klørtang)	1170, 1160
MB242	Muslingebanker i infralittorale områder ved Sortehavet	1170, 1130, 1160
MB243	Østersbanker på nedre infralittorale klipper i Sortehavsområdet	1170
MB642	Terrigenøse infralittorale mudderområder ved Sortehavet	1160
MC141	Circalittorale klipper domineret af hvirvelløse dyr i Sortehavsområdet	1170
MC241	Muslingebaker på circalittorale terrigenøse mudderområder ved Sortehavet	1170
MC645	Nedre circalittorale mudderområder ved Sortehavet
Middelhavet
MA1544	Facies med Mytilus galloprovincialis i havområder beriget med organisk materiale	1160, 1170
MB1514	Facies med Mytilus galloprovincialis	1170, 1160
	Infralittorale østersbanker i Middelhavet
	Circalittorale østersbanker i Middelhavet

4. Gruppe 4: Kalkrødalgesamfund

EUNIS-kode	EUNIS-naturtypenavn	Tilknyttet naturtypekode som omhandlet i bilag I til direktiv 92/43/EØF
Atlanterhavet
MB322	Kalkrødalgesamfund på atlantisk infralittoral groft sediment	1110, 1160
MB421	Kalkrødalgesamfund på atlantisk infralittoral blandet sediment	1110, 1160
MB622	Kalkrødalgesamfund på atlantisk infralittoral mudret sediment	1110, 1160
Middelhavet
MB3511	Association med rhodolitter i groft sand og fint grus blandet med bølger	1110, 1160
MB3521	Association med rhodolitter i groft sand og fint grus under påvirkning af bundstrømme	1110, 1160
MB3522	Association med kalkrødalge (= association med Lithothamnion corallioides og Phymatolithon calcareum) på groft sand og grus i Middelhavsområdet	1110, 1160
MC3521	Association med rhodolitter på detriske kystbunde	1110
MC3523	Association med kalkrødalge (Lithothamnion corallioides og Phymatholithon calcareum) i dendritiske kystområder	1110

5. Gruppe 5: Svampe, koraller og koralline naturtyper

EUNIS-kode	EUNIS-naturtypenavn	Tilknyttet naturtypekode som omhandlet i bilag I til direktiv 92/43/EØF
Atlanterhavet
MC121	Dække af faunasamfund på atlantiske cirkalittorale klipper	1170
MC124	Faunasamfund på atlantiske cirkalittorale klipper med variabel salinitet	1170, 1130
MC126	Samfund af atlantiske circalittorale grotter og overhæng	8330, 1170
MC222	Koldtvandskoralrev i atlantiske circalittorale områder	1170
MD121	Svampesamfund på atlantiske cirkalittorale klipper	1170
MD221	Koldtvandskoralrev i atlantiske offshore circalittorale områder	1170
ME122	Svampesamfund på atlantiske øvre bathyale klipper	1170
ME123	Blandede koldtvandskoralsamfund på atlantiske øvre bathyale klipper	1170
ME221	Atlantiske øvre bathyale koldtvandskoralrev	1170
ME322	Blandet koldtvandskoralsamfund på atlantisk øvre bathyalt groft sediment
ME324	Svampeaggregering på atlantisk øvre bathyalt groft sediment
ME422	Svampeaggregering på atlantisk øvre bathyalt blandet sediment
ME623	Svampeaggregering på atlantisk øvre bathyalt mudderområde
ME624	Opretstående koralfelt på atlantisk øvre bathyalt mudderområde
MF121	Blandet koldtvandskoralsamfund på atlantiske nedre bathyale klipper	1170
MF221	Atlantiske nedre bathyale koldtvandskoralrev	1170
MF321	Blandet koldtvandskoralsamfund på atlantisk nedre bathyalt groft sediment
MF622	Svampeaggregering på atlantisk nedre bathyalt mudderområde
MF623	Opretstående koralfelt på atlantisk nedre bathyalt mudderområde
Østersøen
MB138	Infralittorale klipper og sten i Østersøen kendetegnet ved epibentiske svampe	1170, 1160
MB43A	Infralittoralt blandet sediment i Østersøen kendetegnet ved epibentiske svampe (Porifera)	1160, 1170
MC133	Circalittorale klipper og sten i Østersøen kendetegnet ved epibentiske cnidarier	1170, 1160
MC136	Circalittorale klipper og sten i Østersøen kendetegnet ved epibentiske svampe	1170, 1160
MC433	Circalittorale blandede sedimenter i Østersøen kendetegnet ved epibentiske cnidarier	1160, 1170
MC436	Circalittorale blandede sedimenter i Østersøen kendetegnet ved epibentiske svampe	1160
Sortehavet
MD24	Offshore circalittorale biogene naturtyper i Sortehavet	1170
ME14	Øvre bathyale klipper i Sortehavet	1170
ME24	Øvre bathyale biogene naturtyper i Sortehavet	1170
MF14	Nedre bathyale klipper i Sortehavet	1170
Middelhavet
MB151E	Facies med Cladocora caespitosa	1170, 1160
MB151Q	Facies med Astroides calycularis	1170, 1160
MB151α	Facies og association af korallin biocønose (i enklave)	1170, 1160
MC1519	Facies med Eunicella cavolini	1170, 1160
MC151A	Facies med Eunicella singularis	1170, 1160
MC151B	Facies med Paramuricea clavata	1170, 1160
MC151E	Facies med Leptogorgia sarmentosa	1170, 1160
MC151F	Facies med Anthipatella subpinnata og spredte røde alger	1170, 1160
MC151G	Facies med massive svampe og spredte røde alger	1170, 1160
MC1522	Facies med Corallium rubrum	8330, 1170
MC1523	Facies med Leptopsammia pruvoti	8330, 1170
MC251	Koralline platforme	1170
MC6514	Facies af klæbrigt mudder med Alcyonium palmatum og Parastichopus regalis på circalittoralt mudder	1160
MD151	Biocønose af klipper på Middelhavets kontinentalskråning	1170
MD25	Offshore circalittorale biogene naturtyper i Middelhavet	1170
MD6512	Facies af klæbrigt mudder med Alcyonium palmatum og Parastichopus regalis på nedre circalittoralt mudder
ME1511	Øvre bathyale Lophelia pertusa-rev i Middelhavet	1170
ME1512	Øvre bathyale Madrepora oculata-rev i Middelhavet	1170
ME1513	Øvre bathyale Madrepora oculata og Lophelia pertusa-rev i Middelhavet	1170
ME6514	Øvre bathyale facies med Pheronema carpenteri i Middelhavet
MF1511	Nedre bathyale Lophelia pertusa-rev i Middelhavet	1170
MF1512	Nedre bathyale Madrepora oculata-rev i Middelhavet	1170
MF1513	Nedre bathyale Madrepora oculata og Lophelia pertusa-rev i Middelhavet	1170
MF6511	Nedre bathyale facies af sandet mudder med Thenea muricata i Middelhavet
MF6513	Nedre bathyale facies af kompakt mudder med Isidella elongata i Middelhavet

6. Gruppe 6: Hydrothermale kilder og kolde kilder

EUNIS-kode	EUNIS-naturtypenavn	Tilknyttet naturtypekode som omhandlet i bilag I til direktiv 92/43/EØF
Atlanterhavet
MB128	Hydrothermale kilder og kolde kilder i atlantiske infralittorale klipper	1170, 1160, 1180
MB627	Hydrothermale kilder og kolde kilder i atlantisk infralittoralt mudder	1130, 1160
MC127	Hydrothermale kilder og kolde kilder i atlantiske circalittorale klipper	1170, 1180
MC622	Hydrothermale kilder og kolde kilder i atlantisk circalittoralt mudder	1160
MD122	Hydrothermale kilder og kolde kilder i atlantiske offshore circalittorale klipper	1170
MD622	Hydrothermale kilder og kolde kilder i atlantisk offshore circalittoralt mudder

7. Gruppe 7: Bløde sedimenter (ikke dybere end 1000 meters dybde)

EUNIS-kode	EUNIS-naturtypenavn	Tilknyttet naturtypekode som omhandlet i bilag I til direktiv 92/43/EØF
Atlanterhavet
MA32	Littoralt groft sediment i Atlanterhavet	1130, 1160
MA42	Littoralt blandet sediment i Atlanterhavet	1130, 1140, 1160
MA52	Littoralt sand i Atlanterhavet	1130, 1140, 1160
MA62	Littoralt mudder i Atlanterhavet	1130, 1140, 1160
MB32	Infralittoralt groft sediment i Atlanterhavet	1110, 1130, 1160
MB42	Infralittoralt blandet sediment i Atlanterhavet	1110, 1130, 1150, 1160
MB52	Infralittoralt sand i Atlanterhavet	1110, 1130, 1150, 1160
MB62	Infralittoralt mudder i Atlanterhavet	1110, 1130, 1160
MC32	Circalittoralt groft sediment i Atlanterhavet	1110, 1160
MC42	Circalittoralt blandet sediment i Atlanterhavet	1110, 1160
MC52	Circalittoralt sand i Atlanterhavet	1110, 1160
MC62	Circalittoralt mudder i Atlanterhavet	1160
MD32	Offshore circalittoralt groft sediment i Atlanterhavet
MD42	Offshore circalittoralt blandet sediment i Atlanterhavet
MD52	Offshore circalittoralt sand i Atlanterhavet
MD62	Offshore circalittoralt mudder i Atlanterhavet
ME32	Øvre bathyalt groft sediment i Atlanterhavet
ME42	Øvre bathyalt blandet sediment i Atlanterhavet
ME52	Øvre bathyalt sand i Atlanterhavet
ME62	Øvre bathyalt mudder i Atlanterhavet
MF32	Nedre bathyalt groft sediment i Atlanterhavet
MF42	Nedre bathyalt blandet sediment i Atlanterhavet
MF52	Nedre bathyalt sand i Atlanterhavet
MF62	Nedre bathyalt mudder i Atlanterhavet
Østersøen
MA33	Hydrolittoralt groft sediment i Østersøen	1130, 1160, 1610, 1620
MA43	Hydrolittoralt blandet sediment i Østersøen	1130, 1140, 1160, 1610
MA53	Hydrolittoralt sand i Østersøen	1130, 1140, 1160, 1610
MA63	Hydrolittoralt mudder i Østersøen	1130, 1140, 1160, 1650
MB33	Infralittoralt groft sediment i Østersøen	1110, 1150, 1160
MB43	Infralittoralt blandet sediment i Østersøen	1110, 1130, 1150, 1160, 1170, 1650
MB53	Infralittoralt sand i Østersøen	1110, 1130, 1150, 1160
MB63	Infralittoralt mudder i Østersøen	1130, 1150, 1160, 1650
MC33	Circalittoralt groft sediment i Østersøen	1110, 1160
MC43	Circalittoralt blandet sediment i Østersøen	1160, 1170
MC53	Circalittoralt sand i Østersøen	1110, 1160
MC63	Circalittoralt mudder i Østersøen	1160, 1650
MD33	Offshore circalittoralt groft sediment i Østersøen
MD43	Offshore circalittoralt blandet sediment i Østersøen
MD53	Offshore circalittoralt sand i Østersøen
MD63	Offshore circalittoralt mudder i Østersøen
Sortehavet
MA34	Littoralt groft sediment i Sortehavet	1160
MA44	Littoralt blandet sediment i Sortehavet	1130, 1140, 1160
MA54	Littoralt sand i Sortehavet	1130, 1140, 1160
MA64	Littoralt mudder i Sortehavet	1130, 1140, 1160
MB34	Infralittoralt groft sediment i Sortehavet	1110, 1160
MB44	Infralittoralt blandet sediment i Sortehavet	1110, 1170
MB54	Infralittoralt sand i Sortehavet	1110, 1130, 1160
MB64	Infralittoralt mudder i Sortehavet	1130, 1160
MC34	Circalittoralt groft sediment i Sortehavet	1160
MC44	Circalittoralt blandet sediment i Sortehavet
MC54	Circalittoralt sand i Sortehavet	1160
MC64	Circalittoralt mudder i Sortehavet	1130, 1160
MD34	Offshore circalittoralt groft sediment i Sortehavet
MD44	Offshore circalittoralt blandet sediment i Sortehavet
MD54	Offshore circalittoralt sand i Sortehavet
MD64	Offshore circalittoralt mudder i Sortehavet
Middelhavet
MA35	Littoralt groft sediment i Middelhavet	1160, 1130
MA45	Littoralt blandet sediment i Middelhavet	1140, 1160
MA55	Littoralt sand i Middelhavet	1130, 1140, 1160
MA65	Littoralt mudder i Middelhavet	1130, 1140, 1150, 1160
MB35	Infralittoralt groft sediment i Middelhavet	1110, 1160
MB45	Infralittoralt blandet sediment i Middelhavet
MB55	Infralittoralt sand i Middelhavet	1110, 1130, 1150, 1160
MB65	Infralittoralt mudder i Middelhavet	1130, 1150
MC35	Circalittoralt groft sediment i Middelhavet	1110, 1160
MC45	Circalittoralt blandet sediment i Middelhavet
MC55	Circalittoralt sand i Middelhavet	1110, 1160
MC65	Circalittoralt mudder i Middelhavet	1130, 1160
MD35	Offshore circalittoralt groft sediment i Middelhavet
MD45	Offshore circalittoralt blandet sediment i Middelhavet
MD55	Offshore circalittoralt sand i Middelhavet
MD65	Offshore circalittoralt mudder i Middelhavet
ME35	Øvre bathyalt groft sediment i Middelhavet
ME45	Øvre bathyalt blandet sediment i Middelhavet
ME55	Øvre bathyalt sand i Middelhavet
ME65	Øvre bathyalt mudder i Middelhavet
MF35	Nedre bathyalt groft sediment i Middelhavet
MF45	Nedre bathyalt blandet sediment i Middelhavet
MF55	Nedre bathyalt sand i Middelhavet
MF65	Nedre bathyalt mudder i Middelhavet

BILAG III

MARINE ARTER SOM OMHANDLET I ARTIKEL 5, STK. 5

1) dværgsavrokke (Pristis clavata)

2) småtandet savrokke (Pristis pectinata)

3) almindelig savrokke (Pristis pristis)

4) brugde (Cetorhinus maximus) og stor hvid haj (Carcharodon carcharias)

5) glat lanternehaj (Etmopterus pusillus)

6) djævlerokke af arten Mobula alfredi

7) almindelig djævlerokke (Mobula birostris)

8) lille djævlerokke (Mobula mobular)

9) lille guineadjævlerokke (Mobula rochebrunei)

10) pighalet djævlerokke (Mobula japanica)

11) glathalet djævlerokke (Mobula thurstoni)

12) djævlerokke af arten Mobula eregoodootenkee

13) chilensk djævlerokke (Mobula tarapacana)

14) djævlerokke af arten Mobula kuhlii

15) vestatlantisk djævlerokke (Mobula hypostoma)

16) sortbuget rokke (Dipturus nidarosiensis)

17) spidsrokke (Rostroraja alba)

18) guitarfiskarter (Rhinobatidae)

19) havengel (Squatina squatina)

20) laks (Salmo salar)

21) havørred (Salmo trutta)

22) snæbel (Coregonus oxyrhynchus).

BILAG IV

LISTE OVER BIODIVERSITETSINDIKATORER FOR LANDBRUGSØKOSYSTEMER SOM OMHANDLET I ARTIKEL 11, STK. 2

Indikator	Beskrivelse, enhed og metode til bestemmelse og overvågning af indikatoren
Indeks for sommerfugle på græsland	Beskrivelse: Denne indikator omfatter de arter, der anses for at være karakteristiske for europæisk græsland, er til stede i en stor del af Europa og er omfattet af størsteparten af overvågningsordningerne for sommerfugle. Den er baseret på det geometriske gennemsnit af artstendenser. Enhed: Indeks. Metode: som udviklet og anvendt af Butterfly Conservation Europe, Van Swaay, C.A.M, Assessing Butterflies in Europe — Butterfly Indicators 1990-2018, Technical report, Butterfly Conservation Europe, 2020.
Lager af organisk kulstof i mineraljord i dyrkede arealer	Beskrivelse: Denne indikator beskriver lageret af organisk kulstof i dyrket mineraljord i en dybde på 0-30 cm. Enhed: ton organisk kulstof/ha. Metode: som fastsat i bilag V til forordning (EU) 2018/1999 i overensstemmelse med IPCC-retningslinjerne for nationale drivhusgasopgørelser fra 2006 og som understøttet af undersøgelsen »Land Use and Coverage Area Framework Survey (LUCAS) Soil«, Jones A. et al., LUCAS Soil 2022, JRC's tekniske rapport, Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2021.
Andel af landbrugsarealet med landskabstræk med stor diversitet.	Beskrivelse: Landskabstræk med stor diversitet såsom bræmmer, levende hegn, individuelle træer eller grupper af træer, rækker af træer, markbræmmer, små arealer, grøfter, vandløb, små vådområder, terrasser, stendysser, stenmure, søer, vandhuller og kulturelle karakteristika, er elementer af permanent naturlig eller delvis naturlig vegetation i en landbrugssammenhæng, der leverer økosystemtjenester og understøtter biodiversiteten. For at gøre dette skal landskabstræk være mindst muligt udsat for negative eksterne forstyrrelser, således at de kan skabe sikre levesteder for forskellige systematiske enheder, og de skal derfor opfylde følgende betingelser: a) de må ikke anvendes produktivt i landbruget (herunder til græsning eller foderproduktion), medmindre en sådan anvendelse er nødvendig for bevarelsen af biodiversiteten, og b) de bør ikke gødes eller behandles med plantebeskyttelsesmidler, bortset fra lavinputbehandling med fast husdyrgødning. Braklagt jord, herunder som en midlertidig foranstaltning, kan betragtes som landskabstræk med stor diversitet, hvis det opfylder de kriterier, der er fastsat ved punkt a) og b) i andet afsnit. Produktive træer, som er en del af bæredygtige skovlandbrugssystemer, eller træer i ekstensive gamle frugtplantager på permanente græsarealer og produktive elementer i hegn, kan også betragtes som landskabstræk med stor diversitet, forudsat at de opfylder det kriterium, der er fastsat ved punkt b) i andet afsnit, og forudsat at høsten kun finder sted på tidspunkter, hvor det ikke bringer høje niveauer af biodiversitet i fare. Enhed: Procent (andel af udnyttet landbrugsareal). Metode: som udviklet inden for rammerne af indikator I.21, bilag I til forordning (EU) 2021/2115, baseret på den seneste ajourførte udgave af LUCAS-undersøgelsen vedrørende landskabstræk, Ballin M. et al., Redesign sample for Land Use/Cover Area frame Survey (LUCAS), Eurostat 2018, og vedrørende braklagt jord, Farm Structure, Reference Metadata in Single Integrated Metadata Structure, onlinepublikation, Eurostat, og, hvis det er relevant, vedrørende landskabstræk med stor diversitet, der ikke er omfattet af ovennævnte metode, en metode, der er udviklet af medlemsstaterne i overensstemmelse med nærværende forordnings artikel 14, stk. 7. LUCAS-metoden ajourføres regelmæssigt for at øge pålideligheden af de data, der anvendes i Unionen og på nationalt plan af medlemsstaterne, når de gennemfører deres nationale genopretningsplaner.

BILAG V

INDEKS FOR ALMINDELIGE AGERLANDSFUGLE PÅ NATIONALT PLAN

Beskrivelse

Indekset for almindelige agerlandsfugle opsummerer bestandsudviklingen for almindelige og udbredte agerlandsfugle og er tænkt som en indikator til vurdering af biodiversitetsstatussen for landbrugsøkosystemer i Europa. Det nationale indeks for almindelige agerlandsfugle er et sammensat indeks for flere arter, der måler ændringen i den relative tæthed af agerlandsfuglearter for et tværsnit af udvalgte undersøgelsessteder på nationalt plan. Dette indeks er baseret på særligt udvalgte arter, der er afhængige af levesteder på agerland med henblik på føde eller redebygning eller begge dele. De nationale indekser for almindelige agerlandsfugle er baseret på artsgrupper, der er relevante for hver medlemsstat. Indekset for almindelige agerlandsfugle beregnes på grundlag af et basisår, hvor indeksværdien typisk er sat til 100. Udviklingsværdierne er udtryk for den samlede ændring i populationen af de pågældende agerlandsfugle over en årrække.

Metode: Brlík et al. (2021): Long-term and large-scale multispecies dataset tracking population changes of common European breeding birds. Sci Data 8, 21. https://doi.org/10.1038/s41597-021-00804-2

»Medlemsstater med historisk set mere reducerede bestande af agerlandsfugle«: medlemsstater, hvor der for mindst halvdelen af de arter, der bidrager til det nationale indeks for almindelige agerlandsfugle, konstateres en negativ langsigtet tendens for bestandene. I medlemsstater, hvor der ikke foreligger oplysninger om langsigtede tendenser for bestandene for visse arter, anvendes oplysninger om den europæiske status for arterne.

Det drejer sig om følgende medlemsstater:

Tjekkiet

Danmark

Tyskland

Estland

Spanien

Frankrig

Italien

Luxembourg

Ungarn

Nederlandene

Finland

»Medlemsstater med historisk set mindre reducerede bestande af agerlandsfugle«: medlemsstater, hvor der for mindre end halvdelen af de arter, der bidrager til det nationale indeks for almindelige agerlandsfugle, konstateres en negativ langsigtet tendens for bestandene. I medlemsstater, hvor der ikke foreligger oplysninger om langsigtede tendenser for bestandene for visse arter, anvendes oplysninger om den europæiske status for arterne.

Det drejer sig om følgende medlemsstater:

Belgien

Bulgarien

Irland

Grækenland

Kroatien

Cypern

Letland

Litauen

Μalta

Østrig

Polen

Portugal

Rumænien

Slovenien

Slovakiet

Sverige

Liste over arter, der anvendes til indekset for almindelige agerlandsfugle i medlemsstaterne

Belgien (Flandern)	Belgien (Vallonien)
Alauda arvensis	Alauda arvensis
Anthus pratensis	Anthus pratensis
Emberiza citrinella	Corvus frugilegus
Falco tinnunculus	Emberiza citrinella
Haematopus ostralegus	Falco tinnunculus
Hirundo rustica	Hirundo rustica
Limosa limosa	Lanius collurio
Linaria cannabina	Linaria cananbina
Motacilla flava	Milaria calandra
Numenius arquata	Motacilla flava
Passer montanus	Passer montanus
Perdix perdix	Perdix perdix
Saxicola torquatus	Saxicola torquatus
Sylvia communis	Streptopelia turtur
Vanellus vanellus	Sturmus vulgaris
	Sylvia communis
	Vanellus vanellus

Bulgarien

Alauda arvensis

Carduelis carduelis

Coturnix coturnix

Corvus frugilegus

Emberiza hortulana

Emberiza melanocephala

Falco tinnunculus

Galerida cristata

Hirundo rustica

Lanius collurio

Linaria cannabina

Miliaria calandra

Motacilla flava

Perdix perdix

Passer montanus

Sylvia communis

Streptopelia turtur

Sturnus vulgaris

Upupa epops

Tjekkiet

Alauda arvensis

Anthus pratensis

Ciconia ciconia

Corvus frugilegus

Emberiza citrinella

Falco tinnunculus

Hirundo rustica

Lanius collurio

Linaria cannabina

Miliaria calandra

Motacilla flava

Passer montanus

Perdix perdix

Saxicola rubetra

Saxicola torquatus

Serinus serinus

Streptopelia turtur

Sturnus vulgaris

Sylvia communis

Vanellus vanellus

Danmark

Alauda arvensis

Anthus pratensis

Carduelis carduelis

Corvus corone

Corvus frugilegus

Emberiza citrinella

Falco tinnunculus

Gallinago gallinago

Hirundo rustica

Lanius collurio

Linaria cannabina

Miliaria calandra

Motacilla alba

Motacilla flava

Oenanthe oenanthe

Passer montanus

Perdix perdix

Saxicola rubetra

Sylvia communis

Sylvia curruca

Turdus pilaris

Vanellus vanellus

Tyskland

Alauda arvensis

Athene noctua

Emberiza citrinella

Lanius collurio

Limosa limosa

Lullula arborea

Miliaria calandra

Milvus milvus

Saxicola rubetra

Vanellus vanellus

Estland

Alauda arvensis

Anthus pratensis

Corvus frugilegus

Emberiza citrinella

Hirundo rustica

Lanius collurio

Linaria cannabina

Motacilla flava

Passer montanus

Saxicola rubetra

Streptopelia turtur

Sturnus vulgaris

Sylvia communis

Vanellus vanellus

Irland

Carduelis carduelis

Columba oenas

Columba palumbus

Corvus cornix

Corvus frugilegus

Corvus monedula

Emberiza citrinella

Falco tinnunculus

Fringilla coelebs

Hirundo rustica

Chloris chloris

Linaria cannabina

Motacilla alba

Passer domesticus

Phasianus colchicus

Pica pica

Saxicola torquatus

Sturnus vulgaris

Grækenland

Alauda arvensis

Apus apus

Athene noctua

Calandrella brachydactyla

Carduelis carduelis

Carduelis chloris

Ciconia ciconia

Corvus corone

Corvus monedula

Delichon urbicum

Emberiza cirlus

Emberiza hortulana

Emberiza melanocephala

Falco naumanni

Falco tinnunculus

Galerida cristata

Hirundo daurica

Hirundo rustica

Lanius collurio

Lanius minor

Lanius senator

Linaria cannabina

Lullula arborea

Luscinia megarhynchos

Melanocorypha calandra

Miliaria calandra

Motacilla flava

Oenanthe hispanica

Oenanthe oenanthe

Passer domesticus

Passer hispaniolensis

Passer montanus

Pica pica

Saxicola rubetra

Saxicola torquatus

Streptopelia decaocto

Streptopelia turtur

Sturnus vulgaris

Sylvia melanocephala

Upupa epops

Spanien

Alauda arvensis

Alectoris rufa

Athene noctua

Calandrella brachydactyla

Carduelis carduelis

Cisticola juncidis

Corvus monedula

Coturnix coturnix

Emberiza calandra

Falco tinnunculus

Galerida cristata

Hirundo rustica

Linaria cannabina

Melanocorypha calandra

Merops apiaster

Oenanthe hispanica

Passer domesticus

Passer montanus

Pica pica

Pterocles orientalis

Streptopelia turtur

Sturnus unicolor

Tetrax tetrax

Upupa epops

Frankrig

Alauda arvensis

Alectoris rufa

Anthus campestris

Anthus pratensis

Buteo buteo

Corvus frugilegus

Coturnix coturnix

Emberiza cirlus

Emberiza citrinella

Emberiza hortulana

Falco tinnunculus

Galerida cristata

Lanius collurio

Linaria cannabina

Lullula arborea

Melanocorypha calandra

Motacilla flava

Oenanthe oenanthe

Perdix perdix

Saxicola torquatus

Saxicola rubetra

Sylvia communis

Upupa epops

Vanellus vanellus

Kroatien

Alauda arvensis

Anthus campestris

Anthus trivialis

Carduelis carduelis

Coturnix coturnix

Emberiza cirlus

Emberiza citrinella

Emberiza melanocephala

Falco tinnunculus

Galerida cristata

Jynx torquilla

Lanius collurio

Lanius senator

Linaria cannabina

Lullula arborea

Luscinia megarhynchos

Miliaria calandra

Motacilla flava

Oenanthe hispanica

Oriolus oriolus

Passer montanus

Pica pica

Saxicola rubetra

Saxicola torquatus

Streptopelia turtur

Sylvia communis

Upupa epops

Vanellus vanellus

Italien

Alauda arvensis

Anthus campestris

Calandrella brachydactyla

Carduelis carduelis

Carduelis chloris

Corvus cornix

Emberiza calandra

Emberiza hortulana

Falco tinnunculus

Galerida cristata

Hirundo rustica

Jynx torquilla

Lanius collurio

Luscinia megarhynchos

Melanocorypha calandra

Motacilla alba

Motacilla flava

Oriolus oriolus

Passer domesticus italiae

Passer hispaniolensis

Passer montanus

Pica pica

Saxicola torquatus

Serinus serinus

Streptopelia turtur

Sturnus unicolor

Sturnus vulgaris

Upupa epops

Cypern

Alectoris chukar

Athene noctua

Carduelis carduelis

Cisticola juncidis

Clamator glandarius

Columba palumbus

Coracias garrulus

Corvus corone cornix

Coturnix coturnix

Emberiza calandra

Emberiza melanocephala

Falco tinnunculus

Francolinus francolinus

Galerida cristata

Hirundo rustica

Chloris chloris

Iduna pallida

Linaria cannabina

Oenanthe cypriaca

Parus major

Passer hispaniolensis

Pica pica

Streptopelia turtur

Sylvia conspicillata

Sylvia melanocephala

Letland

Acrocephalus palustris

Alauda arvensis

Anthus pratensis

Carduelis carduelis

Carpodacus erythrinus

Ciconia ciconia

Crex crex

Emberiza citrinella

Lanius collurio

Locustella naevia

Motacilla flava

Passer montanus

Saxicola rubetra

Sturnus vulgaris

Sylvia communis

Vanellus vanellus

Litauen

Alauda arvensis

Anthus pratensis

Carduelis carduelis

Ciconia ciconia

Crex crex

Emberiza citrinella

Hirundo rustica

Lanius collurio

Motacilla flava

Passer montanus

Saxicola rubetra

Sturnus vulgaris

Sylvia communis

Vanellus vanellus

Luxembourg

Alauda arvensis

Emberiza citrinella

Lanius collurio

Linaria cannabina

Passer montanus

Saxicola torquatus

Sylvia communis

Ungarn

Alauda arvensis

Anthus campestris

Coturnix coturnix

Emberiza calandra

Falco tinnunculus

Galerida cristata

Lanius collurio

Lanius minor

Locustella naevia

Merops apiaster

Motacilla flava

Perdix perdix

Sturnus vulgaris

Sylvia communis

Sylvia nisoria

Vanellus vanellus

Μalta

Calandrella brachydactyla

Linaria cannabina

Cettia cetti

Cisticola juncidis

Coturnix coturnix

Emberiza calandra

Lanius senator

Monticola solitarius

Passer hispaniolensis

Passer montanus

Serinus serinus

Streptopelia decaocto

Streptopelia turtur

Sturnus vulgaris

Sylvia conspicillata

Sylvia melanocephala

Nederlandene

Alauda arvensis

Anthus pratensis

Athene noctua

Calidris pugnax

Carduelis carduelis

Corvus frugilegus

Coturnix coturnix

Emberiza citrinella

Falco tinnunculus

Gallinago gallinago

Haematopus ostralegus

Hippolais icterina

Hirundo rustica

Limosa limosa

Miliaria calandra

Motacilla flava

Numenius arquata

Passer montanus

Perdix perdix

Saxicola torquatus

Spatula clypeata

Streptopelia turtur

Sturnus vulgaris

Sylvia communis

Tringa totanus

Turdus viscivorus

Vanellus vanellus

Østrig

Acrocephalus palustris

Alauda arvensis

Anthus spinoletta

Anthus trivialis

Carduelis carduelis

Emberiza citrinella

Falco tinnunculus

Jynx torquilla

Lanius collurio

Linaria cannabina

Lullula arborea

Miliaria calandra

Oenanthe oenanthe

Passer montanus

Perdix perdix

Saxicola rubetra

Saxicola torquatus

Serinus citrinella

Serinus serinus

Streptopelia turtur

Sturnus vulgaris

Sylvia communis

Turdus pilaris

Vanellus vanellus

Polen

Alauda arvensis

Anthus pratensis

Ciconia ciconia

Emberiza citrinella

Emberiza hortulana

Falco tinnunculus

Galerida cristata

Hirundo rustica

Lanius collurio

Limosa limosa

Linaria cannabina

Miliaria calandra

Motacilla flava

Passer montanus

Saxicola torquatus

Saxicola rubetra

Serinus serinus

Streptopelia turtur

Sturnus vulgaris

Sylvia communis

Upupa epops

Vanellus vanellus

Portugal

Athene noctua

Bubulcus ibis

Carduelis carduelis

Chloris chloris

Ciconia ciconia

Cisticola juncidis

Coturnix coturnix

Delichon urbicum

Emberiza cirlus

Falco tinnunculus

Galerida cristata

Hirundo rustica

Lanius meridionalis

Linaria cannabina

Merops apiaster

Miliaria calandra

Milvus migrans

Passer domesticus

Pica pica

Saxicola torquatus

Serinus serinus

Sturnus unicolor

Upupa epops

Rumænien

Alauda arvensis

Anthus campestris

Calandrella brachydactyla

Ciconia ciconia

Corvus frugilegus

Emberiza calandra

Emberiza citrinella

Emberiza hortulana

Emberiza melanocephala

Falco tinnunculus

Galerida cristata

Hirundo rustica

Lanius collurio

Lanius minor

Linaria cannabina

Melanocorypha calandra

Motacilla flava

Passer montanus

Perdix perdix

Saxicola rubetra

Saxicola torquatus

Streptopelia turtur

Sturnus vulgaris

Sylvia communis

Upupa epops

Vanellus vanellus

Slovenien

Acrocephalus palustris

Alauda arvensis

Anthus trivialis

Carduelis carduelis

Columba oenas

Columba palumbus

Emberiza calandra

Emberiza cirlus

Emberiza citrinella

Falco tinnunculus

Galerida cristata

Hirundo rustica

Jynx torquilla

Lanius collurio

Linaria cannabina

Lullula arborea

Luscinia megarhynchos

Motacilla flava

Passer montanus

Phoenicurus phoenicurus

Picus viridis

Saxicola rubetra

Saxicola torquatus

Serinus serinus

Streptopelia turtur

Sturnus vulgaris

Sylvia communis

Upupa epops

Vanellus vanellus

Slovakiet

Alauda arvensis

Carduelis carduelis

Emberiza calandra

Emberiza citrinella

Falco tinnunculus

Hirundo rustica

Chloris chloris

Lanius collurio

Linaria cannabina

Locustella naevia

Motacilla flava

Passer montanus

Saxicola rubetra

Saxicola torquatus

Serinus serinus

Streptopelia turtur

Sturnus vulgaris

Sylvia communis

Sylvia nisoria

Vanellus vanellus

Finland

Alauda arvensis

Anthus pratensis

Corvus monedula

Crex crex

Delichon urbica

Emberiza hortulana

Hirundo rustica

Numenius arquata

Passer montanus

Saxicola rubertra

Sturnus vulgaris

Sylvia communis

Turdus pilaris

Vanellus vanellus

Sverige

Alauda arvensis

Anthus pratensis

Corvus frugilegus

Emberiza citrinella

Emberiza hortulana

Falco tinnunculus

Hirundo rustica

Lanius collurio

Linaria cannabina

Motacilla flava

Passer montanus

Saxicola rubetra

Sturnus vulgaris

Sylvia communis

Vanellus vanellus

BILAG VI

LISTE OVER BIODIVERSITETSINDIKATORER FOR SKOVØKOSYSTEMER SOM OMHANDLET I ARTIKEL 12, STK. 2 OG 3

Indikator	Beskrivelse, enheder og metode til bestemmelse og overvågning af indikatoren
Stående dødt ved	Beskrivelse: Denne indikator viser mængden af ikkelevende stående træbiomasse i skove og andre træbevoksede områder. Enhed: m3/ha. Metode: som udviklet og brugt af FOREST EUROPE, State of Europe's Forests 2020, FOREST EUROPE 2020, og i beskrivelsen af nationale skovopgørelser i Tomppo E. et al., National Forest Inventories, Pathways for Common Reporting, Springer, 2010, og under hensyntagen til den metode, der er fastsat i bilag V til forordning (EU) 2018/1999 i overensstemmelse med IPCC-retningslinjerne for nationale drivhusgasopgørelser fra 2006.
Liggende dødt ved	Beskrivelse: Denne indikator viser mængden af ikkelevende træbiomasse, der ligger på jorden i skove og andre træbevoksede områder. Enhed: m3/ha. Metode: som udviklet og brugt af FOREST EUROPE, State of Europe's Forests 2020, FOREST EUROPE 2020, og i beskrivelsen af nationale skovopgørelser i Tomppo E. et al., National Forest Inventories, Pathways for Common Reporting, Springer, 2010, og under hensyntagen til den metode, der er fastsat i bilag V til forordning (EU) 2018/1999 i overensstemmelse med IPCC-retningslinjerne for nationale drivhusgasopgørelser fra 2006.
Andel af skove med en uens alderssammensætning	Beskrivelse: Denne indikator henviser til den andel, der er til rådighed til træforsyning, af skove med en uens alderssammensætning sammenlignet med skove med en ensartet alderssammensætning. Enhed: Procent til rådighed til træforsyning af skove med en uens alderssammensætning. Metode: som udviklet og brugt af FOREST EUROPE, State of Europe's Forests 2020, FOREST EUROPE 2020, og i beskrivelsen af nationale skovopgørelser i Tomppo E. et al., National Forest Inventories, Pathways for Common Reporting, Springer, 2010.
Skovkonnektivitet	Beskrivelse: Skovkonnektivitet angiver graden af skovdækkede områders tæthed. Den sættes til en værdi på mellem 0 og 100. Enhed: Indeks. Metode: som udviklet af FAO, Vogt P., et al., FAO — State of the World's Forests: Forest Fragmentation, JRC Technical Report, Den Europæiske Unions Publikationskontor, Luxembourg, 2019.
Indeks for almindelige skovfugle	Beskrivelse: Indikatoren for skovfugle angiver tendenserne i antallet af almindelige skovfugle i deres europæiske udbredelsesområde over tid. Det er et sammensat indeks udarbejdet på grundlag af observationsdata for fuglearter, der er karakteristiske for skovnaturtyper i Europa. Indekset er baseret på en specifik liste over arter i hver medlemsstat. Enhed: Indeks. Metode: Brlík et al. Long-term and large-scale multispecies dataset tracking population changes of common European breeding birds, Sci Data 8, 21. 2021.
Lager af organisk kulstof	Beskrivelse: Denne indikator angiver lageret af organisk kulstof i den øverste del af jordbunden med dødt plantemateriale og i den mineralske jord i en dybde på 0-30 cm i skovøkosystemer. Enhed: Ton organisk kulstof/ha. Metode: som fastsat i bilag V til forordning (EU) 2018/1999 i overensstemmelse med IPCC-retningslinjerne for nationale drivhusgasopgørelser fra 2006 og som understøttet af undersøgelsen »Land Use and Coverage Area Framework Survey (LUCAS) Soil«, Jones A. et al., LUCAS Soil 2022, JRC's tekniske rapport, Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2021.
Andel af skove domineret af naturligt hjemmehørende træarter	Beskrivelse: Andel af skove og andre træbevoksede områder domineret af (> 50 % dækning) naturligt hjemmehørende træarter. Enhed: Procent. Metode: som udviklet og brugt af FOREST EUROPE, State of Europe's Forests 2020, FOREST EUROPE 2020, og i beskrivelsen af nationale skovopgørelser i Tomppo E. et al., National Forest Inventories, Pathways for Common Reporting, Springer, 2010.
Træarters forskellighed	Beskrivelse: Denne indikator angiver medianantallet af træarter, der er til stede i skovområder. Enhed: Indeks. Metode: På grundlag af: FOREST EUROPE, State of Europe's Forests 2020, FOREST EUROPE 2020, og i beskrivelsen af nationale skovopgørelser i Tomppo E. et al., National Forest Inventories, Pathways for Common Reporting, Springer, 2010.

BILAG VII

LISTE OVER EKSEMPLER PÅ GENOPRETNINGSFORANSTALTNINGER SOM OMHANDLET I ARTIKEL 14, STK. 16

1) Genoprette vådområder ved at vådlægge drænede tørvemoser, fjerne dræningsstrukturer for tørveområder eller fjerne inddæmning og indstille tørveudgravning

2) Forbedre de hydrologiske forhold ved at øge mængden, kvaliteten og dynamikken i overfladevand og grundvandsstanden for naturlige og delvis naturlige økosystemer

3) Fjerne uønsket kratbevoksning eller ikkehjemmehørende beplantninger på græsland og i vådområder, skove og på arealer med sparsom vegetation

4) Opdyrke vådområder

5) Genetablere vandløbsbugtninger og forbindelserne i kunstigt afskårne bugtninger eller laguner

6) Fjerne hindringer i længderetningen og sideværts såsom diger og dæmninger, fremme floddynamik og retablere fritflydende vandløbsstrækninger

7) Renaturere flodlejer og søer og lavlandsvandløb, f.eks. ved at fjerne kunstig fiksering af flodlejer, optimere substratsammensætningen, forbedre eller udbygge habitatsdække

8) Retablere naturlige sedimenteringsprocesser

9) Etablere beskyttelseszoner langs vandløb, såsom skove, bræmmer, enge eller græsland langs vandløb

10) Styrke skoves økologiske karakteristika, såsom store, gamle og døende træer (habitattræer) og mængden af liggende og stående dødt ved

11) Arbejde hen imod en diversificeret skovstruktur med hensyn til f.eks. træartssammensætning og alder, muliggøre naturlig regenerering og succession af træarter

12) Bidrage til proveniensers og arters migration, hvor det måtte være nødvendigt på grund af klimaændringer

13) Øge skovenes diversitet ved at genoprette mosaikker af naturtyper, der ikke er skove, såsom åbne områder med græs- eller hedeland, damme eller klippeområder

14) Gøre brug af skovbrugsmetoder, som er »naturnære« eller med brug af »kontinuerlig skovdække«, indføre naturligt hjemmehørende træarter

15) Fremme udviklingen af skove med gamle hjemmehørende vækster og modne bevoksninger, f.eks. ved at opgive skovning eller ved aktiv forvaltning, som begunstiger udvikling af selvreguleringsfunktioner og passende modstandsdygtighed

16) Indføre landskabstræk med stor diversitet på agerjord og intensivt udnyttet græsland, såsom bræmmer, markbræmmer med hjemmehørende blomster, levende hegn, træer, små skove, terrassemure, søer, vandhuller, biologiske korridorer og trædesten osv.

17) Øge det landbrugsareal, der er omfattet af miljøvenlig landbrugspraksis, såsom økologisk landbrug eller skovlandbrug, blandede afgrøder og sædskifte, integreret forvaltning af skadegørere og næringsstoffer

18) Reducere græsningsintensiteten eller slåningsordningerne på græsland, hvor det er relevant, og genindføre ekstensiv græsning med husdyr og ekstensive slåningsordninger steder, hvor de er blevet opgivet

19) Stoppe eller reducere brugen af kemiske pesticider samt kemiske og animalske gødningsstoffer

20) Stoppe pløjning af græsland og tilførsel af frø af produktive græsarter

21) Fjerne beplantninger på tidligere dynamiske indlandsklitsystemer for at genoprette den naturlige vinddynamik til gavn for åbne naturtyper

22) Forbedre konnektiviteten mellem naturtyper for at muliggøre udvikling i artspopulationer og give mulighed for tilstrækkelig individuel eller genetisk udveksling samt for arters migration og tilpasning til klimaændringer

23) Give økosystemerne mulighed for at udvikle deres egen naturlige dynamik, f.eks. ved at opgive udnyttelse og fremme en mere naturlig og vild natur

24) Fjerne og kontrollere invasive ikkehjemmehørende arter og forebygge eller sikre, at der indføres færrest mulige nye arter

25) Minimere fiskeriets negative indvirkning på det marine økosystem, f.eks. gennem anvendelse af redskaber med mindre indvirkning på havbunden

26) Genoprette vigtige gyde- og yngleområder for fisk

27) Tilvejebringe strukturer eller substrater, der kan fremme, at marint liv vender tilbage til støtte for genopretning af koral-, østers- eller stenrev

28) Genoprette havgræsenge og tangaskeskove ved aktivt at stabilisere havbunden, reducere og om muligt fjerne eventuelle former for pres eller sørge for aktiv opformering og plantning

29) Genoprette eller forbedre tilstanden for bestanden af karakteristiske hjemmehørende arter af vital betydning for marine naturtypers økologi ved at træffe passive eller aktive genopretningsforanstaltninger, f.eks. indføre ungfisk

30) Reducere forskellige former for havforurening såsom tilførsel af næringsstoffer, støjforurening og plastaffald

31) Udvide grønne byområder med økologiske karakteristika såsom parker, træer og skovbevoksede arealer, grønne tage, plæner med vilde blomster, haver, bygartneri, gader med træer, enge og hegn i byområde, damme og vandløb, idet der blandt andet tages hensyn til artsdiversitet, hjemmehørende arter, lokale vilkår og modstandsdygtighed over for klimaændringer

32) Standse, reducere eller afhjælpe forurening fra lægemidler, farlige kemikalier, by- og industrispildevand og andet affald, herunder henkastet affald og plast, samt lysforurening i alle økosystemer

33) Omdanne byomdannelsesområder, tidligere industriområder og stenbrud til naturområder.

( ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1059/2003 af 26. maj 2003 om indførelse af en fælles nomenklatur for regionale enheder (NUTS) (EUT L 154 af 21.6.2003, s. 1).

( ) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/42/EF af 27. juni 2001 om vurdering af bestemte planers og programmers indvirkning på miljøet (EFT L 197 af 21.7.2001, s. 30).

( ) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (EUT L 26 af 28.1.2012, s. 1).

( ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1315/2013 af 11. december 2013 om Unionens retningslinjer for udvikling af det transeuropæiske transportnet og om ophævelse af afgørelse nr. 661/2010/EU (EUT L 348 af 20.12.2013, s. 1).

( ) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/60/EF af 23. oktober 2007 om vurdering og styring af risikoen for oversvømmelser (EUT L 288 af 6.11.2007, s. 27).

( *1 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1991 af 24. juni 2024 om naturgenopretning og om ændring af forordning (EU) 2022/869 (EUT L, 2024/1991, 29.7.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2024/1991/oj).