02024R1309 — DA — 08.05.2024 — 000.001


Denne tekst tjener udelukkende som dokumentationsværktøj og har ingen retsvirkning. EU's institutioner påtager sig intet ansvar for dens indhold. De autentiske udgaver af de relevante retsakter, inklusive deres betragtninger, er offentliggjort i den Europæiske Unions Tidende og kan findes i EUR-Lex. Disse officielle tekster er tilgængelige direkte via linkene i dette dokument

►B

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2024/1309

af 29. april 2024

om foranstaltninger til reduktion af omkostningerne ved etablering af gigabitnet til elektronisk kommunikation, om ændring af forordning (EU) 2015/2120 og om ophævelse af direktiv 2014/61/EU (forordningen om gigabitinfrastruktur)

(EØS-relevant tekst)

(EUT L 1309 af 8.5.2024, s. 1)


Berigtiget ved:

►C1

Berigtigelse, EUT L 90315, 24.5.2024, s.  1 (2024/1309)




▼B

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2024/1309

af 29. april 2024

om foranstaltninger til reduktion af omkostningerne ved etablering af gigabitnet til elektronisk kommunikation, om ændring af forordning (EU) 2015/2120 og om ophævelse af direktiv 2014/61/EU (forordningen om gigabitinfrastruktur)

(EØS-relevant tekst)



Artikel 1

Genstand og anvendelsesområde

1.  
Denne forordning har til formål at lette og stimulere udrulningen af net med meget høj kapacitet (»VHC-net«) ved at fremme fælles udnyttelse af eksisterende fysisk infrastruktur og ved at muliggøre en mere effektiv etablering af ny fysisk infrastruktur, således at sådanne net kan udrulles hurtigere og med lavere omkostninger.
2.  
Hvis en bestemmelse i denne forordning er i strid med en bestemmelse i direktiv 2002/77/EF, (EU) 2018/1972 eller (EU) 2022/2555, har de relevante bestemmelser i disse direktiver forrang.
3.  
Denne forordning fastsætter minimumskrav for at nå de mål, der er anført i stk. 1. Medlemsstaterne kan opretholde eller indføre foranstaltninger, der er i overensstemmelse med EU-retten, og som er strengere eller mere detaljerede end disse minimumskrav, hvis foranstaltningerne har til formål at fremme fælles udnyttelse af eksisterende fysisk infrastruktur eller muliggøre en mere effektiv etablering af ny fysisk infrastruktur.
4.  
Uanset denne artikels stk. 3 må medlemsstaterne ikke opretholde eller indføre de foranstaltninger, der er omhandlet i nævnte stykke, for så vidt angår artikel 3, stk. 5, første afsnit, litra a)-e), og stk. 7 og 10, artikel 4, stk. 7, artikel 5, stk. 2, andet afsnit, og stk. 5, artikel 6, stk. 2, og artikel 10, stk. 7 og 8.
5.  
Denne forordning berører ikke medlemsstaternes ansvar for at beskytte den nationale sikkerhed og deres beføjelse til at beskytte andre væsentlige statsfunktioner, herunder sikring af statens territoriale integritet og opretholdelse af lov og orden.

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning finder definitionerne i direktiv (EU) 2018/1972 anvendelse, navnlig definitionerne af »elektronisk kommunikationsnet«, »net med meget høj kapacitet«, »offentligt elektronisk kommunikationsnet«, »nettermineringspunkt«, »tilhørende faciliteter«, »slutbruger«, »sikkerhed i net og tjenester«, »adgang« og »operatør«.

Desuden forstås ved følgende:

1) 

»netoperatør«:

a) 

en operatør som defineret i artikel 2, nr. 29), i direktiv (EU) 2018/1972

b) 

et foretagende, der stiller fysisk infrastruktur til rådighed med henblik på at levere:

i) 

en tjeneste, der vedrører produktion, transport eller distribution af:

— 
gas
— 
elektricitet, herunder offentlig belysning
— 
varme
— 
vand, herunder bortskaffelse eller rensning af spildevand, og dræningssystemer
ii) 

transporttjenester, herunder jernbaner, veje, herunder veje i bymæssige områder, tunneler, havne og lufthavne

2) 

»offentligretligt organ«: et organ med alle følgende karakteristika:

a) 

det er oprettet med det specifikke formål at imødekomme almenhedens behov, og har ikke en industriel eller kommerciel karakter

b) 

det har status som juridisk person

c) 

det finansieres helt eller for størstedelens vedkommende af statslige, regionale eller lokale myndigheder eller af andre offentligretlige organer eller er underlagt disse myndigheders eller organers ledelsesmæssige kontrol, eller har en administrativ, ledelsesmæssig eller tilsynsmæssig bestyrelse, hvor mere end halvdelen af medlemmerne er udpeget af statslige, regionale eller lokale myndigheder eller af andre offentligretlige organer

3) 

»offentligt organ«: en statslig, regional eller lokal myndighed, et offentligretligt organ eller en sammenslutning af en eller flere sådanne myndigheder eller et eller flere sådanne offentligretlige organer

4) 

»fysisk infrastruktur«:

a) 

et element i et net, der skal huse andre elementer i et net uden at blive et aktivt element i selve nettet, såsom rør, master, kabelkanaler, inspektionsbrønde, mandehuller, gadeskabe, antenneanlæg og pæle samt bygninger, herunder bygningernes tage og dele af deres facader eller indgange til bygninger, og alle andre aktiver, herunder gadeinventar såsom lysmaster, gadeskilte, trafiklys, reklameskilte og vejafgiftsportaler, samt bus- og sporvognsstoppesteder og metro- og togstationer

b) 

hvis de ikke indgår i et net og ejes eller kontrolleres af offentlige organer: bygninger, herunder bygningernes tage og dele af deres facader eller indgange til bygninger, og alle andre aktiver, herunder gadeinventar såsom lysmaster, gadeskilte, trafiklys, reklameskilte og vejafgiftsportaler, samt bus- og sporvognsstoppesteder og metro- og togstationer.

Kabler, herunder sort fiber, samt elementer af net, der bruges til levering af drikkevand som defineret i artikel 2, nr. 1), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2020/2184 ( 1 ), er ikke fysisk infrastruktur som omhandlet i denne forordning

5) 

»anlægsarbejde«: ethvert resultat af bygge- eller anlægsarbejder som en helhed, der i sig selv er tilstrækkeligt til at varetage en økonomisk eller teknisk funktion, og som omfatter et eller flere elementer af en fysisk infrastruktur

6) 

»bygningsintern fysisk infrastruktur«: fysisk infrastruktur eller installationer på slutbrugerens sted, herunder samejede elementer, der er beregnet til at huse kablede og/eller trådløse adgangsnet, hvor sådanne adgangsnet kan levere elektroniske kommunikationstjenester og forbinde bygningens adgangspunkt med nettermineringspunktet

7) 

»bygningsinternt fiberledningsnet«: optiske fiberkabler på slutbrugerens sted, herunder samejede elementer, der er beregnet til at levere elektroniske kommunikationstjenester og forbinde bygningens adgangspunkt med nettermineringspunktet

8) 

»fiberklar bygningsintern fysisk infrastruktur«: bygningsintern fysisk infrastruktur beregnet til at huse optiske fiberelementer

9) 

»større renoveringsarbejder«: anlægsarbejder på slutbrugerens sted, der omfatter strukturelle ændringer af hele den bygningsinterne fysiske infrastruktur eller en væsentlig del heraf, og som i overensstemmelse med national ret kræver en byggetilladelse

10) 

»tilladelse«: en eksplicit eller implicit afgørelse eller et sæt afgørelser, der træffes samtidigt eller efter hinanden af en eller flere kompetente myndigheder, og som i henhold til national ret kræves, for at et foretagende kan udføre de bygge- eller anlægsarbejder, der er nødvendige for etablering af elementer af VHC-net

11) 

»adgangspunkt«: et fysisk punkt i eller uden for bygningen, som er tilgængeligt for foretagender, der udbyder eller har tilladelse til at udbyde offentlige elektroniske kommunikationsnet, og hvor der er mulighed for tilslutning til den fiberklare bygningsinterne fysiske infrastruktur

12) 

»anlægsrettigheder«: rettigheder omhandlet i artikel 43, stk. 1, i direktiv (EU) 2018/1972, som tildeles en operatør til at installere faciliteter på, over eller under offentlig eller privat ejendom med henblik på at etablere VHC-net og tilhørende faciliteter.

Artikel 3

Adgang til eksisterende fysisk infrastruktur

1.  
Netoperatører og offentlige organer, der ejer eller kontrollerer fysisk infrastruktur, imødekommer efter skriftlig anmodning fra en operatør alle rimelige anmodninger om adgang til den pågældende fysiske infrastruktur på fair og rimelige vilkår og betingelser, herunder pris, med henblik på etablering af elementer af VHC-net eller tilhørende faciliteter. Offentlige organer, der ejer eller kontrollerer fysisk infrastruktur, skal desuden imødekomme alle sådanne rimelige anmodninger på ikkeforskelsbehandlende vilkår og betingelser. Sådanne skriftlige anmodninger skal angive de elementer i den fysiske infrastruktur, hvortil der anmodes om adgang, herunder en specifik tidsramme. Medlemsstaterne kan fastsætte detaljerede krav vedrørende de administrative aspekter af anmodningerne.
2.  
Efter anmodning fra en operatør forhandler juridiske personer, der primært er aktive som lejere af jord eller som indehavere af andre rettigheder til jord end ejendomsrettigheder til jord, hvorpå der efter planen skal installeres eller er blevet installeret faciliteter med henblik på etablering af elementer af VHC-net, eller som forvalter lejekontrakter på vegne af jordejere, og operatører om adgang til sådan jord i god hensigt, herunder om prisen, som, hvis det er relevant, skal afspejle markedsforholdene, i overensstemmelse med national aftaleret.

De operatører og juridiske personer, der er omhandlet i dette stykkes første afsnit, underretter den nationale tilsynsmyndighed om indgåelsen af aftaler i overensstemmelse med første afsnit, herunder den aftalte pris.

Medlemsstaterne kan udarbejde vejledning om vilkårene og betingelserne, herunder prisen, for at lette indgåelsen af sådanne aftaler.

3.  

Medlemsstaterne kan fastsætte, at ejere af private erhvervsbygninger, der ikke er ejet eller kontrolleret af en netoperatør, efter skriftlig anmodning fra en operatør skal imødekomme rimelige anmodninger om adgang til disse bygninger, herunder deres tage, med henblik på at installere elementer af VHC-net eller tilhørende faciliteter på fair og rimelige vilkår og betingelser og til en pris, der afspejler markedsforholdene. Forud for en sådan anmodning fra den adgangssøgende skal alle følgende betingelser være opfyldt:

a) 

Bygningen er beliggende i et landdistrikt eller afsidesliggende område som defineret af medlemsstaterne.

b) 

Der findes ikke noget VHC-net af samme type — fast eller mobilt — svarende til det, som den adgangssøgende har til hensigt at udrulle, tilgængeligt i det område, hvortil der anmodes om adgang, og der er ingen planer om at udrulle et sådant net i henhold til oplysninger indsamlet via det centrale informationssted, som forelå på datoen for anmodningen.

c) 

Der er ingen fysisk infrastruktur i det område, hvortil der anmodes om adgang, der ejes eller kontrolleres af netoperatører eller offentlige organer og er teknisk egnet til at huse elementer af VHC-net.

Medlemsstaterne kan opstille en liste over kategorier af erhvervsbygninger, der kan undtages fra forpligtelsen til at imødekomme en sådan anmodning om adgang af hensyn til den offentlige sikkerhed, forsvaret, sikkerheden og sundheden. Denne liste og de kriterier, der skal anvendes til at fastlægge disse kategorier, offentliggøres via et centralt informationssted.

4.  

Ved fastsættelse af fair og rimelige vilkår og betingelser, herunder priser, for at give adgang og med henblik på at undgå for høje priser tager netoperatører og offentlige organer, der ejer eller kontrollerer fysisk infrastruktur, hvor det er relevant, som minimum hensyn til følgende:

a) 

eksisterende kontrakter og kommercielle vilkår og betingelser, der er aftalt mellem operatører, der søger adgang, og netoperatører eller offentlige organer, der giver adgang til fysisk infrastruktur

b) 

behovet for at sikre, at adgangsudbyderen har en fair mulighed for at få dækket de omkostninger, som denne pådrager sig for at give adgang til sin fysiske infrastruktur, idet der tages hensyn til særlige nationale forhold, forretningsmodeller og eventuelle tarifstrukturer, der er indført for at skabe en fair mulighed for omkostningsdækning; i tilfælde af elektroniske kommunikationsnet skal der også tages hensyn til eventuelle afhjælpende foranstaltninger pålagt af en national tilsynsmyndighed

c) 

eventuelle yderligere vedligeholdelses- og tilpasningsomkostninger, som følger af at give adgang til den relevante fysiske infrastruktur

d) 

hvordan den ønskede adgang påvirker adgangsudbyderens forretningsplan, herunder investeringer i den fysiske infrastruktur, hvortil der anmodes om adgang

e) 

i det særlige tilfælde, hvor der er tale om adgang til operatørers fysiske infrastruktur, enhver relevant vejledning i henhold til stk. 13 og navnlig:

i) 

disse investeringers økonomiske rentabilitet baseret på deres risikoprofil

ii) 

behovet for et fair investeringsafkast og for en eventuel tidsplan for et sådant investeringsafkast

iii) 

adgangens eventuelle virkninger for konkurrencen i efterfølgende led og dermed for priserne og investeringsafkastet

iv) 

en eventuel afskrivning af netaktiverne på det tidspunkt, hvor der anmodes om adgang

v) 

et eventuelt forretningsmæssigt grundlag for investeringen på det tidspunkt, hvor den blev foretaget, navnlig investeringen i den fysiske infrastruktur, der anvendes til at udbyde konnektivitet, og

vi) 

eventuelle muligheder, som den adgangssøgende tidligere har haft for at saminvestere i etableringen af den fysiske infrastruktur, navnlig i henhold til artikel 76 i direktiv (EU) 2018/1972, eller for at etablere egen infrastruktur samtidig hermed

f) 

ved vurderingen af operatørernes behov for et fair investeringsafkast, som afspejler de relevante markedsforhold, deres anderledes forretningsmodeller, navnlig for foretagender, der primært udbyder tilhørende faciliteter og tilbyder fysisk adgang til mere end ét foretagende, der udbyder eller har tilladelse til at udbyde offentlige elektroniske kommunikationsnet.

5.  

Netoperatører og offentlige organer, der ejer eller kontrollerer fysisk infrastruktur, kan nægte adgang til specifik fysisk infrastruktur af en eller flere af følgende grunde:

a) 

Den fysiske infrastruktur, hvortil der anmodes om adgang, er ikke teknisk egnet til at huse de elementer af VHC-net, der er omhandlet i stk. 1.

b) 

Der er mangel på ledig plads til at huse de elementer af VHC-net eller tilhørende faciliteter, som er omhandlet i stk. 1, herunder efter hensyntagen til adgangsudbyderens fremtidige pladsbehov, der er tilstrækkelig påvist såsom ved at henvise til offentligt tilgængelige investeringsplaner eller til en konsekvent anvendt procentdel for den kapacitet, der er reserveret til fremtidige behov, sammenlignet med den fysiske infrastrukturs samlede kapacitet.

c) 

Der er begrundede hensyn til sikkerhed, national sikkerhed og folkesundhed.

d) 

Der er behørigt begrundede hensyn til nettenes integritet og sikkerhed, navnlig hvad angår kritisk national infrastruktur.

e) 

Der er en behørigt begrundet risiko for, at de planlagte elektroniske kommunikationstjenester i væsentlig grad forstyrrer leveringen af andre tjenester via den samme fysiske infrastruktur.

f) 

Der findes andre brugbare alternative muligheder for at få passiv fysisk adgang til elektroniske kommunikationsnet i engrosleddet, som er egnede til levering af VHC-net, og som tilbydes på fair og rimelige vilkår og betingelser af samme netoperatør eller, i det særlige tilfælde med landdistrikter eller afsidesliggende områder, hvor et net drives udelukkende på engrosmarkedet og ejes eller kontrolleres af offentlige organer, af operatøren af et sådant net.

6.  

Medlemsstaterne kan fastsætte, at netoperatører og offentlige organer, der ejer eller kontrollerer fysisk infrastruktur, kan nægte adgang til specifik fysisk infrastruktur, hvis der er brugbare alternative muligheder for ikkeforskelsbehandlende åben og aktiv engrosadgang til VHC-net, der udbydes af den samme netoperatør eller af det samme offentlige organ, forudsat at begge følgende betingelser er opfyldt:

a) 

Sådanne andre midler til engrosadgang tilbydes på fair og rimelige vilkår og betingelser, herunder pris.

b) 

Den anmodende operatørs udrulningsprojekt vedrører det samme dækningsområde, og der er ikke noget andet fibernet, der forbinder slutbrugeres lokaliteter, der betjener dækningsområdet.

Dette stykke finder kun anvendelse på de medlemsstater, hvor en sådan eller en tilsvarende mulighed for afslag finder anvendelse den 11. maj 2024 i overensstemmelse med national ret, der overholder EU-retten.

7.  
I tilfælde af afslag på adgang som omhandlet i stk. 5 og 6 giver netoperatøren eller det offentlige organ, der ejer eller kontrollerer den fysiske infrastruktur, skriftligt den adgangssøgende en specifik og detaljeret begrundelse for et sådant afslag senest én måned fra datoen for modtagelsen af den fuldstændige anmodning om adgang, bortset fra national kritisk infrastruktur som defineret i national ret, for hvilken der ikke kræves specifikke og detaljerede begrundelser i meddelelsen om afslag til den adgangssøgende.
8.  
Medlemsstaterne kan oprette eller udpege et organ til at koordinere anmodninger om adgang til fysisk infrastruktur, der ejes eller kontrolleres af offentlige organer, yde juridisk og teknisk rådgivning med henblik på forhandling af adgangsvilkår og -betingelser og lette tilrådighedsstillelsen af oplysninger via et centralt informationssted, jf. artikel 12.
9.  
Fysisk infrastruktur, der allerede er underlagt adgangsforpligtelser, som er pålagt af de nationale tilsynsmyndigheder i henhold til direktiv (EU) 2018/1972, eller som følger af anvendelsen af EU-statsstøttereglerne, er ikke omfattet af forpligtelserne i stk. 1, 4 og 5, så længe disse adgangsforpligtelser er gældende.
10.  
Offentlige organer, der ejer eller kontrollerer fysisk infrastruktur eller visse kategorier af fysisk infrastruktur, kan undlade at anvende stk. 1, 4 og 5 på denne fysiske infrastruktur eller disse kategorier af fysisk infrastruktur af hensyn til arkitektonisk, historisk, religiøs eller miljømæssig værdi eller af hensyn til den offentlige sikkerhed, forsvaret, sikkerheden og sundheden. Medlemsstaterne eller, i det omfang det er relevant, de regionale og lokale myndigheder fastlægger sådan fysisk infrastruktur eller sådanne kategorier af fysisk infrastruktur på deres område ud fra behørigt begrundede og forholdsmæssige kriterier. Listen over kategorier af fysisk infrastruktur og de kriterier, der anvendes til fastlæggelse heraf, stilles til rådighed via et centralt informationssted.
11.  
Operatører har ret til at tilbyde adgang til deres fysiske infrastruktur med henblik på etablering af andre net end elektroniske kommunikationsnet eller tilhørende faciliteter.
12.  
Uanset stk. 3 berører denne artikel hverken ejendomsretten for ejeren af den fysiske infrastruktur, hvis netoperatøren eller det offentlige organ ikke er ejeren, eller ejendomsretten for nogen anden tredjepart såsom grundejere og ejere af privat ejendom eller, hvis det er relevant, lejeres rettigheder.
13.  
Efter høring af interessenter, de nationale tvistbilæggelsesorganer og andre kompetente EU-organer eller -agenturer i de relevante sektorer i det omfang, det er relevant, og under hensyntagen til veletablerede principper og de forskellige situationer i de enkelte medlemsstater kan Kommissionen i tæt samarbejde med BEREC udarbejde vejledning om anvendelsen af denne artikel.

Artikel 4

Gennemsigtighed med hensyn til fysisk infrastruktur

1.  

Med henblik på at kunne anmode om adgang til fysisk infrastruktur i overensstemmelse med artikel 3 har en operatør ret til efter anmodning at få adgang til følgende minimumsoplysninger i elektronisk format om eksisterende fysisk infrastruktur via et centralt informationssted:

a) 

georefereret placering og forløb

b) 

type og nuværende brug af infrastrukturen

c) 

et kontaktpunkt.

Sådanne minimumsoplysninger skal være tilgængelige på forholdsmæssige, ikkeforskelsbehandlende og gennemsigtige vilkår og under alle omstændigheder senest 10 arbejdsdage efter datoen for indgivelse af anmodningen om adgang til oplysninger. I behørigt begrundede tilfælde kan denne frist forlænges én gang med fem arbejdsdage. Operatører, der anmoder om adgang, underrettes om en eventuel forlængelse af fristen via et centralt informationssted.

Alle operatører, der anmoder om adgang til oplysninger i henhold til denne artikel, angiver det geografiske område, hvor vedkommende har til hensigt at etablere elementer af VHC-net eller tilhørende faciliteter.

Adgangen til minimumsoplysningerne kan begrænses eller nægtes, forudsat at det er nødvendigt for at garantere sikkerheden af visse bygninger, der ejes eller kontrolleres af offentlige organer, netsikkerheden og nettenes integritet, den nationale sikkerhed, sikkerheden i forbindelse med national kritisk infrastruktur, folkesundheden eller den offentlige sikkerhed eller af hensyn til beskyttelsen af fortrolighed eller drifts- og forretningshemmeligheder.

2.  
Udover de minimumsoplysninger, der er omhandlet i stk. 1, første afsnit, kan medlemsstaterne kræve oplysninger om eksisterende fysisk infrastruktur såsom oplysninger om den fysiske infrastrukturs udnyttelsesgrad.
3.  
Netoperatører og offentlige organer stiller mindst de i stk. 1 omhandlede minimumsoplysninger og i givet fald de i stk. 2 omhandlede yderligere oplysninger til rådighed via et centralt informationssted og i elektronisk format og stiller omgående eventuelle ajourføringer af disse oplysninger til rådighed. I det tilfælde at netoperatører eller offentlige organer ikke overholder nærværende stykke, kan de kompetente myndigheder anmode om, at de i stk. 1 omhandlede oplysninger, som mangler, stilles til rådighed i elektronisk format via et centralt informationssted senest 10 arbejdsdage efter datoen for modtagelse af en sådan anmodning, uden at dette berører medlemsstaternes mulighed for at pålægge netoperatører og offentlige organer, der ejer eller kontrollerer fysisk infrastruktur, sanktioner for manglende overholdelse af denne forpligtelse.
4.  
I en overgangsperiode af kortest mulig varighed og på højst 12 måneder kan medlemsstaterne undtage kommuner med under 3 500 indbyggere fra forpligtelsen i stk. 3. Medlemsstaterne fastsætter en køreplan med frister for at stille de i stk. 1 omhandlede minimumsoplysninger til rådighed via et centralt informationssted i elektronisk format. Disse undtagelser og køreplanerne offentliggøres via et centralt informationssted. I denne overgangsperiode sikrer de pågældende kommuner, at de oplysninger, der er til rådighed, er tilgængelige for operatører.
5.  
Netoperatører og offentlige organer skal imødekomme rimelige anmodninger om undersøgelser på stedet af nærmere specificerede elementer af deres fysiske infrastruktur efter specifik skriftlig anmodning fra en operatør. I sådanne anmodninger skal det angives de pågældende elementer af den fysiske infrastruktur med henblik på at etablere elementer af VHC-net eller tilhørende faciliteter. Senest én måned efter datoen for modtagelsen af anmodningen skal der gives adgang til undersøgelser på stedet anlægsopmåling af de specificerede elementer af den fysiske infrastruktur på forholdsmæssige, ikkeforskelsbehandlende og gennemsigtige vilkår, jf. dog begrænsningerne i stk. 1, fjerde afsnit. Medlemsstaterne kan fastsætte detaljerede krav vedrørende de administrative aspekter af anmodningerne.
6.  
Medlemsstaterne kan på grundlag af behørigt begrundede og forholdsmæssige kriterier fastlægge, hvilken national kritisk infrastruktur som defineret i national ret eller hvilke dele heraf der ikke er omfattet af forpligtelserne i stk. 1, 3 og 5.
7.  

Stk. 1, 3 og 5 finder ikke anvendelse, hvor:

a) 

den fysiske infrastruktur ikke er teknisk egnet til etablering af VHC-net eller tilhørende faciliteter

b) 

forpligtelsen til at levere oplysninger om visse typer eksisterende fysisk infrastruktur i henhold til stk. 1, første afsnit, ville være uforholdsmæssig baseret på en cost-benefit-analyse foretaget af medlemsstaten og en høring af interessenter, eller

c) 

fysisk infrastruktur ikke er underlagt adgangsforpligtelser i overensstemmelse med artikel 3, stk. 10.

Begrundelsen, kriterierne og betingelserne for at anvende enhver sådan undtagelse offentliggøres via et centralt informationssted og meddeles Kommissionen.

8.  
Operatører, der får adgang til oplysninger i henhold til denne artikel, træffer passende foranstaltninger til at sikre beskyttelse af fortroligheden samt af drifts- og forretningshemmeligheder. Med henblik herpå behandler de oplysningerne fortroligt og anvender dem kun med henblik på udrulning af deres net.

Artikel 5

Koordinering af anlægsarbejder

1.  
Offentlige organer, der ejer eller kontrollerer fysisk infrastruktur, og netoperatører har ret til at forhandle aftaler om koordinering af anlægsarbejder, herunder om omkostningsfordelingen, med operatører med henblik på etablering af elementer af VHC-net eller tilhørende faciliteter.
2.  
Offentlige organer, der ejer eller kontrollerer fysisk infrastruktur, og netoperatører skal, når de direkte eller indirekte udfører eller planlægger at udføre anlægsarbejder, som helt eller delvis finansieres med offentlige midler, imødekomme alle rimelige skriftlige anmodninger om koordinering af disse anlægsarbejder på gennemsigtige og ikkeforskelsbehandlende vilkår fremsat af operatører med henblik på etablering af elementer af VHC-net eller tilhørende faciliteter. Medlemsstaterne kan fastsætte detaljerede krav vedrørende de administrative aspekter af anmodningen.

Anmodninger om koordinering af anlægsarbejder skal imødekommes, hvis alle følgende betingelser er opfyldt:

a) 

Koordineringen af anlægsarbejder medfører ikke uinddrivelige ekstraomkostninger, herunder omkostninger som følge af yderligere forsinkelser, for den netoperatør eller det offentlige organ, der ejer eller kontrollerer fysisk infrastruktur, som oprindeligt har planlagt det pågældende anlægsarbejde, uden at dette berører muligheden for, at de berørte parter aftaler en fordeling af omkostningerne.

b) 

Den netoperatør eller det offentlige organ, der ejer eller kontrollerer fysisk infrastruktur, som oprindeligt har planlagt anlægsarbejdet, bevarer kontrollen med koordineringen af arbejdet.

c) 

Anmodningen indgives så tidligt som muligt og, hvis der er behov for en tilladelse til anlægsarbejderne, senest én måned, inden det endelige projekt forelægges for tilladelsesudstedende myndigheder.

3.  
Medlemsstaterne kan fastsætte, at anmodninger om koordinering af anlægsarbejder fremsat af et foretagender, der udbyder eller har tilladelse til at udbyde offentlige elektroniske kommunikationsnet, over for et foretagende, der ejes eller kontrolleres af offentlige organer, og som udbyder eller har tilladelse til at udbyde offentlige elektroniske kommunikationsnet, kan betragtes som urimelige, i det tilfælde at anlægsarbejdet bidrager til udrulningen af VHC-net, forudsat at disse VHC-net er beliggende i landdistrikter eller afsidesliggende områder, ejes eller kontrolleres af offentlige organer og kun drives på engrosmarkedet.
4.  

En anmodning om koordinering af anlægsarbejder, der fremsættes af et foretagende, der udbyder eller har tilladelse til at udbyde offentlige elektroniske kommunikationsnet, over for et foretagende, der udbyder eller har tilladelse til at udbyde offentlige elektroniske kommunikationsnet, kan betragtes som urimelig, hvis begge følgende betingelser er opfyldt:

a) 

Anmodningen vedrører et område, der har været genstand for et af følgende:

i) 

en prognose for rækkevidden af bredbåndsnettene, herunder VHC-net, jf. artikel 22, stk. 1, i direktiv (EU) 2018/1972

ii) 

en opfordring til at erklære en hensigt om at etablere VHC-net, jf. artikel 22, stk. 3, i direktiv (EU) 2018/1972

iii) 

en offentlig høring som led i anvendelsen af Unionens statsstøtteregler.

b) 

Det anmodende foretagende har undladt at erklære sin hensigt om at etablere VHC-net i det område, der er omhandlet i litra a), i alle de seneste procedurer blandt dem, der er anført i nævnte litra, og som dækker den periode, hvori anmodningen om koordinering fremsættes.

Hvis en anmodning om koordinering anses for at være urimelig på grundlag af første afsnit, skal det foretagende, der udbyder eller har tilladelse til at udbyde offentlige elektroniske kommunikationsnet, og som har nægtet at koordinere anlægsarbejder, etablere fysisk infrastruktur med tilstrækkelig kapacitet til at imødekomme tredjeparters eventuelle fremtidige rimelige adgangsbehov.

5.  
Medlemsstaterne kan ud fra behørigt begrundede og forholdsmæssige kriterier fastlægge, hvilke typer anlægsarbejder der anses for at være af begrænset omfang såsom med hensyn til værdi, størrelse eller varighed eller for at vedrøre national kritisk infrastruktur, der kunne være undtaget fra forpligtelsen til at koordinere anlægsarbejder i henhold til stk. 2. Begrundelsen, kriterierne og betingelserne for at anvende undtagelser på disse typer anlægsarbejder offentliggøres via et centralt informationssted.

Medlemsstaterne kan beslutte, at offentlige organer, der ejer eller kontrollerer fysisk infrastruktur, og netoperatører ikke skal anvende stk. 2 og 4 på de typer anlægsarbejder, der vedrører national kritisk infrastruktur, eller af hensyn til den nationale sikkerhed, som medlemsstaterne har fastlagt i henhold til nærværende stykkes første afsnit.

Offentlige organer, der ejer eller kontrollerer fysisk infrastruktur, og netoperatører kan beslutte ikke at anvende stk. 2 og 4 på de typer arbejder, der af medlemsstaterne er udpeget som værende af begrænset omfang i henhold til nærværende stykkes første afsnit.

6.  

Senest den 12. november 2025 udarbejder BEREC efter høring af interessenter, de nationale tvistbilæggelsesorganer og andre kompetente EU-organer eller -agenturer i de relevante sektorer, i det omfang det er relevant, og efter at have taget veletablerede principper og den enkelte medlemsstats specifikke situation i betragtning, i tæt samarbejde med Kommissionen retningslinjer for anvendelsen af denne artikel, navnlig vedrørende:

a) 

fordelingen af omkostningerne forbundet med koordinering af anlægsarbejder som omhandlet i stk. 1

b) 

de kriterier, som tvistbilæggelsesorganerne bør følge ved bilæggelse af tvister, der falder ind under denne artikels anvendelsesområde, og

c) 

kriterierne for at sikre tilstrækkelig kapacitet til at imødekomme forventede fremtidige rimelige behov, hvis koordinering af anlægsarbejder nægtes i henhold til stk. 4.

Artikel 6

Gennemsigtighed med hensyn til planlagte anlægsarbejder

1.  

Med henblik på at muliggøre forhandling af aftaler om koordinering af anlægsarbejder omhandlet i artikel 5 stiller alle netoperatører og offentlige organer, der ejer eller kontrollerer fysisk infrastruktur, følgende minimumsoplysninger til rådighed i elektronisk format via et centralt informationssted:

a) 

anlægsarbejdernes georefererede placering og type

b) 

de involverede elementer af fysisk infrastruktur

c) 

forventet dato for påbegyndelse af arbejdet og dets varighed

d) 

forventet dato for forelæggelse af det endelige projekt for de kompetente myndigheder med henblik på udstedelse af tilladelser, hvis det er relevant

e) 

et kontaktpunkt.

Netoperatøren og det offentlige organ, der ejer eller kontrollerer fysisk infrastruktur, sikrer, at de i første afsnit omhandlede oplysninger for så vidt angår planlagte anlægsarbejder i forbindelse med dens fysiske infrastruktur er korrekte og ajourførte og omgående stilles til rådighed via et centralt informationssted, så snart oplysningerne er tilgængelige for netoperatøren for dennes planlagte anlægsarbejder i de følgende seks måneder, og under alle omstændigheder, og når der kræves tilladelse, senest to måneder før den første ansøgning om tilladelse indgives til de kompetente myndigheder.

Operatørerne har ret til at få adgang til de minimumsoplysninger, der er omhandlet i første afsnit, i elektronisk format via et centralt informationssted på baggrund af en begrundet anmodning, hvori det angives, i hvilket område den anmodende operatør planlægger at etablere elementer af VHC-net eller tilhørende faciliteter. Senest 10 arbejdsdage efter datoen for modtagelse af anmodningen om adgang til oplysninger stilles de ønskede oplysninger til rådighed på forholdsmæssige, ikkeforskelsbehandlende og gennemsigtige vilkår. I behørigt begrundede tilfælde kan denne frist forlænges én gang med fem arbejdsdage. Adgang til minimumsoplysningerne må kun begrænses eller nægtes, hvis det er nødvendigt for at garantere netsikkerheden og nettenes integritet, den nationale sikkerhed, sikkerheden i forbindelse med kritisk infrastruktur, folkesundheden eller den offentlige sikkerhed eller af hensyn til beskyttelse af fortroligheden eller drifts- og forretningshemmeligheder.

2.  
Medlemsstaterne kan ud fra behørigt begrundede og forholdsmæssige hensyn fastlægge, hvilke typer anlægsarbejder der anses for at være af begrænset omfang såsom med hensyn til værdi, størrelse eller varighed eller for at vedrøre national kritisk infrastruktur, samt hvilke nødsituationer eller hensyn til den nationale sikkerhed der kan berettige en undtagelse fra forpligtelsen til at stille minimumsoplysningerne til rådighed i henhold til stk. 1. Begrundelsen, kriterierne og betingelserne for at anvende undtagelser på disse typer anlægsarbejder offentliggøres via et centralt informationssted.

Medlemsstaterne kan beslutte, at offentlige organer, der ejer eller kontrollerer fysisk infrastruktur, og netoperatører ikke skal anvende stk. 1 på de typer anlægsarbejder, der vedrører national kritisk infrastruktur eller udføres af hensyn til den nationale sikkerhed, og som medlemsstaterne har fastlagt i henhold til nærværende stykkes første afsnit.

Offentlige organer, der ejer eller kontrollerer fysisk infrastruktur, og netoperatører kan beslutte ikke at anvende stk. 1 på oplysninger om de typer anlægsarbejder, der er af begrænset omfang, samt af de uopsættelige hensyn, som medlemsstaterne har fastlagt i henhold til nærværende stykkes første afsnit.

Artikel 7

Procedure for udstedelse af tilladelser og anlægsrettigheder

1.  
De kompetente myndigheder må ikke unødigt begrænse eller hindre etableringen af nogen elementer af VHC-net eller tilhørende faciliteter. Medlemsstaterne gør deres bedste for lette, at alle regler for de betingelser og procedurer, der gælder for udstedelse af tilladelser og anlægsrettigheder, som kræves til etablering af elementer af VHC-net eller tilhørende faciliteter, er ensartede på hele det nationale område.
2.  
De kompetente myndigheder stiller via et centralt informationssted i elektronisk format alle oplysninger til rådighed om de betingelser og procedurer, der gælder for udstedelse af tilladelser og anlægsrettigheder, som meddeles via administrative procedurer, herunder alle oplysninger om undtagelser vedrørende nogle eller alle tilladelser eller anlægsrettigheder, som kræves i henhold til EU-retten eller national ret, og om metoder til indgivelse af ansøgninger i elektronisk format og indhentning af oplysninger om status på ansøgningerne.
3.  
Alle operatører har ret til via et centralt informationssted at indgive ansøgninger i elektronisk format om alle nødvendige tilladelser eller fornyelser heraf eller anlægsrettigheder og til at indhente oplysninger om status på deres ansøgninger. Medlemsstaterne kan fastsætte detaljerede procedurer for indhentning af disse oplysninger.
4.  
De kompetente myndigheder kan senest 15 arbejdsdage efter modtagelsen afvise ansøgninger om tilladelser, herunder om anlægsrettigheder, for hvilke minimumsoplysningerne ikke er stillet til rådighed via et centralt informationssted i henhold til artikel 6, stk. 1, første afsnit, af den operatør, der ansøger om den pågældende tilladelse.
5.  
De kompetente myndigheder udsteder eller giver afslag på tilladelser, som ikke vedrører anlægsrettigheder, senest fire måneder efter datoen for modtagelsen af en fuldstændig ansøgning om tilladelse.

De kompetente myndigheder fastslår, om ansøgningen om tilladelse eller anlægsrettigheder er fuldstændig, senest 20 arbejdsdage efter modtagelsen af ansøgningen. De kompetente myndigheder opfordrer ansøgeren til at fremlægge eventuelle manglende oplysninger inden for denne frist. De kompetente myndigheders konstatering af, at ansøgningen om tilladelse er fuldstændig, medfører ikke nogen suspension eller afbrydelse af den samlede periode på fire måneder til behandling af ansøgningen om tilladelse, som begynder på datoen for modtagelse af den fuldstændige ansøgning.

Første og andet afsnit berører ikke andre specifikke frister eller forpligtelser, der fastsættes med henblik på den korrekte gennemførelse af proceduren for udstedelse af tilladelser, herunder klagesager, i overensstemmelse med EU-retten eller national ret, der overholder EU-retten, og berører ikke regler, som giver ansøgeren yderligere rettigheder eller har til formål at sikre den hurtigst mulige udstedelse af tilladelser.

Medlemsstaterne fastsætter og offentliggør på forhånd via et centralt informationssted de grunde, på baggrund af hvilke den kompetente myndighed i ekstraordinære og behørigt begrundede tilfælde på eget initiativ kan forlænge de frister, der er omhandlet i dette stykkes første afsnit og i stk. 6.

En eventuel forlængelse skal være så kort som mulig og må ikke overstige fire måneder, medmindre det kræves for at overholde andre specifikke frister eller forpligtelser, der fastsættes med henblik på en korrekt gennemførelse af den gældende procedure for udstedelse af tilladelse, herunder klagesager, i overensstemmelse med EU-retten eller national ret, der overholder EU-retten.

Der må ikke anmodes om en forlængelse for at indhente manglende oplysninger, som den kompetente myndighed har undladt at anmode ansøgeren om i henhold til andet afsnit.

Afslag på en tilladelse eller en anlægsrettighed skal begrundes behørigt ud fra objektive, gennemsigtige, ikkeforskelsbehandlende og forholdsmæssige kriterier.

6.  
Uanset artikel 43, stk. 1, litra a), i direktiv (EU) 2018/1972 skal de kompetente myndigheder, hvis der ud over tilladelser kræves anlægsrettigheder på, over eller under offentlig eller i givet fald privat ejendom, med forudgående tilladelse fra ejeren eller i overensstemmelse med national ret, for at der kan etableres elementer af VHC-net eller tilhørende faciliteter, tildele sådanne anlægsrettigheder inden for perioden på fire måneder efter datoen for modtagelse af den fuldstændige ansøgning eller inden for den frist, som er fastsat i national ret, alt efter hvilken der er kortest, undtagen i tilfælde af ekspropriation.
7.  
De kompetente myndigheder kan forny en tilladelse, der er udstedt til en operatør til anlægsarbejder, der er nødvendige for etablering af elementer af VHC-net eller tilhørende faciliteter, hvis anlægsarbejderne af objektivt begrundede hensyn ikke kunne påbegyndes eller afsluttes inden udløbet af tilladelsens gyldighedsperiode. Fornyelsen af tilladelsen gives uden yderligere proceduremæssige krav til operatørerne.
8.  
Medlemsstaterne kan bl.a. kræve, at der søges om tilladelse til etablering af elementer af VHC-net eller tilhørende faciliteter på bygninger eller steder af arkitektonisk, historisk, religiøs eller miljømæssig værdi, som er beskyttet i overensstemmelse med national ret, eller hvor det er nødvendigt af hensyn til den offentlige sikkerhed eller sikkerheden af kritisk infrastruktur eller af miljømæssige årsager.
9.  
Tilladelser, bortset fra anlægsrettigheder, som kræves til etablering af elementer af VHC-net eller tilhørende faciliteter, må ikke pålægges afgifter eller gebyrer ud over administrationsomkostninger som fastsat i artikel 16 i direktiv (EU) 2018/1972, som finder tilsvarende anvendelse.
10.  
Kommissionen overvåger anvendelsen af denne artikel i medlemsstaterne. Med henblik herpå aflægger medlemsstaterne hvert tredje år rapport til Kommissionen om status for deres gennemførelse af denne artikel og om, hvorvidt de deri anførte betingelser er blevet opfyldt.
11.  
Proceduren i denne artikel finder anvendelse, uden at det berører artikel 57 i direktiv (EU) 2018/1972.
12.  
Denne artikel berører ikke medlemsstaternes mulighed for at indføre yderligere bestemmelser, hvorved de kompetente myndigheder kan gøre proceduren for udstedelse af tilladelser hurtigere.

Artikel 8

Manglende afgørelse om ansøgningen om tilladelse

1.  
Hvis den kompetente myndighed ikke har truffet en afgørelse inden for den gældende frist, der er omhandlet i artikel 7, stk. 5, betragtes tilladelsen som udstedt ved udløbet af denne frist.

Første afsnit finder anvendelse, forudsat at proceduren for udstedelse af tilladelse ikke vedrører anlægsrettigheder. Operatøren eller enhver berørt part har i givet fald ret til efter anmodning at modtage en skriftlig bekræftelse fra den kompetente myndighed af, at tilladelsen er udstedt implicit.

Medlemsstaterne sikrer, at enhver berørt tredjepart har ret til at intervenere i den administrative procedure og til at anfægte afgørelsen om udstedelse af tilladelsen.

2.  

Medlemsstaterne kan fravige denne artikels stk. 1, hvis mindst et af følgende retsmidler er tilgængeligt i forbindelse med den relevante procedure for udstedelse af tilladelse:

a) 

En operatør, der har lidt skade som følge af den kompetente myndigheds manglende overholdelse af den gældende frist, der er fastsat i overensstemmelse med artikel 7, stk. 5, har ret til at kræve skadeserstatning i overensstemmelse med national ret.

b) 

Operatøren kan indbringe sagen for en domstol eller en tilsynsmyndighed.

3.  
I tilfælde af en fravigelse i henhold til denne artikels stk. 2 sikrer den berørte medlemsstat, at den kompetente myndighed eller ethvert andet organ, der er udpeget af den pågældende medlemsstat, ved udløbet af den frist, der er fastsat i overensstemmelse med artikel 7, stk. 5, og uden at dette berører operatørens ret til omgående at søge retsmidler i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 2, efter anmodning fra operatøren eller på eget initiativ uden unødigt ophold indbyder ansøgeren til et møde for at lette vedtagelsen af en afgørelse om ansøgningen om tilladelse. Den kompetente myndighed indkalder til mødet senest to måneder efter indgivelsen af anmodningen. Uden unødigt ophold efter mødet forelægger den kompetente myndighed en skriftlig redegørelse for drøftelsen, herunder de involverede parters synspunkter, og meddeler operatøren en dato for, hvornår der skal træffes afgørelse om ansøgningen om tilladelse.

Artikel 9

Undtagelser fra procedurer for udstedelse af tilladelse

1.  

Anlægsarbejder, der består af et af følgende, må ikke være omfattet af nogen procedure for udstedelse af tilladelse som omhandlet i artikel 7, medmindre en sådan tilladelse er påkrævet i overensstemmelse med andre EU-retsakter:

a) 

reparations- og vedligeholdelsesarbejder af begrænset omfang såsom med hensyn til værdi, størrelse, virkning og varighed

b) 

begrænsede tekniske opgraderinger af eksisterende arbejder eller anlæg, med begrænset virkning

c) 

mindre anlægsarbejder af begrænset omfang såsom med hensyn til værdi, størrelse, virkning eller varighed, som kræves til udrulning af VHC-net.

2.  
Medlemsstaterne kan ud fra behørigt begrundede og forholdsmæssige kriterier fastlægge, hvilke typer anlægsarbejder stk. 1 finder anvendelse på. Oplysninger om disse typer anlægsarbejder offentliggøres via et centralt informationssted.
3.  

Uanset stk. 1 og med forbehold af proceduren i stk. 2 kan de kompetente myndigheder kræve, at der søges om tilladelse til etablering af elementer af VHC-net eller tilhørende faciliteter i følgende situationer:

a) 

på fysisk infrastruktur eller visse kategorier af fysisk infrastruktur, der er beskyttet af hensyn til arkitektonisk, historisk, religiøs eller miljømæssig værdi, eller på anden måde er beskyttet i overensstemmelse med national ret, eller

b) 

hvis det er nødvendigt af hensyn til den offentlige sikkerhed, forsvaret, sikkerheden, miljøet eller folkesundheden eller for at beskytte sikkerheden af kritisk infrastruktur.

4.  
Medlemsstaterne kan kræve, at operatører, der planlægger at udføre anlægsarbejder, der er omfattet af denne artikel, inden arbejderne påbegyndes, meddeler de kompetente myndigheder, at de har til hensigt at påbegynde anlægsarbejderne.

Denne meddelelse indebærer ikke mere end en erklæring fra operatøren om, at denne har til hensigt at påbegynde anlægsarbejderne, og fremlæggelse af de minimumsoplysninger, der er nødvendige for, at de kompetente myndigheder kan vurdere, om disse arbejder er omfattet af undtagelsen i stk. 3. Disse minimumsoplysninger skal mindst omfatte den dato, hvor anlægsarbejderne forventes påbegyndt, deres varighed, kontaktoplysninger for den person, der er ansvarlig for udførelsen af arbejderne, og det område, der er omfattet af arbejderne.

Artikel 10

Bygningsintern fysisk infrastruktur og fiberledningsnet

1.  
Alle nyopførte bygninger og bygninger, som gennemgår større renoveringsarbejder, herunder samejede elementer, for hvilke der er indgivet ansøgninger om byggetilladelser efter den 12. februar 2026, skal udstyres med en fiberklar bygningsintern fysisk infrastruktur og bygningsinterne fiberledningsnet, herunder forbindelser frem til det fysiske punkt, hvorfra slutbrugeren tilgår det offentlige net.
2.  
Alle nyopførte flerfamiliehuse eller flerfamiliehuse, som gennemgår større renoveringsarbejder, for hvilke der er indgivet ansøgninger om byggetilladelser efter den 12. februar 2026, skal udstyres med et adgangspunkt.
3.  
Senest den 12. februar 2026 skal alle bygninger, herunder samejede elementer heraf, der gennemgår større renoveringsarbejder som defineret i artikel 2, nr. 10), i direktiv 2010/31/EU, udstyres med en fiberklar bygningsintern fysisk infrastruktur og bygningsinterne fiberledningsnet, herunder forbindelser frem til det fysiske punkt, hvorfra slutbrugeren tilgår det offentlige net, hvis dette ikke øger omkostningerne ved renoveringsarbejdet uforholdsmæssigt, og hvis det er teknisk muligt. Alle flerfamiliehuse, som gennemgår sådanne større renoveringsarbejder, skal også være udstyret med et adgangspunkt.
4.  

Senest den 12. november 2025 vedtager medlemsstaterne efter høring af de interesserede parter og på grundlag af branchens bedste praksis de relevante standarder eller tekniske specifikationer, som er nødvendige for gennemførelsen af stk. 1, 2 og 3. Disse standarder eller tekniske specifikationer skal muliggøre let adgang for almindelige vedligeholdelsesaktiviteter i forbindelse med de individuelle fiberledningsnet, der anvendes af den enkelte operatør til at udbyde tjenester i VHC-net, og skal som minimum omfatte:

a) 

specifikationer for bygningens adgangspunkt og specifikationer for fibergrænsefladen

b) 

specifikationer for kabler

c) 

specifikationer for stik

d) 

specifikationer for føringskanaler eller mikrokabelkanaler

e) 

tekniske specifikationer, som er nødvendige for at forhindre forstyrrelser af elektriske kabler

f) 

et minimum for bøjningsradiussen

g) 

tekniske specifikationer for kabelinstallationen.

5.  
Medlemsstaterne sikrer overholdelse af de standarder eller tekniske specifikationer, der er omhandlet i stk. 4. For at påvise sådan overholdelse indfører medlemsstaterne procedurer, som kan omfatte inspektion på stedet af bygningerne eller et repræsentativt udsnit heraf.
6.  
Bygninger, som er udstyret i overensstemmelse med denne artikel, er berettiget til på frivillig basis og efter de procedurer, der er fastsat af medlemsstaterne, at modtage et »fiberklar«-mærke, hvis medlemsstaterne har valgt at indføre et sådant mærke.
7.  
Stk. 1, 2 og 3 finder ikke anvendelse på visse kategorier af bygninger, hvor overholdelsen af disse stykker er uforholdsmæssig med hensyn til omkostningerne for individuelle ejere eller samejere på grundlag af objektive elementer. Medlemsstaterne fastlægger disse kategorier af bygninger på grundlag af behørigt begrundede og forholdsmæssige kriterier.
8.  
Medlemsstaterne fastlægger på grundlag af behørigt begrundede og forholdsmæssige kriterier, hvilke bygningstyper såsom specifikke kategorier af monumenter, historiske bygninger, militærbygninger og bygninger, der anvendes til nationale sikkerhedsformål, som defineret i national ret, der skal undtages fra forpligtelserne i stk. 1, 2 og 3, eller som disse forpligtelser skal finde anvendelse på med passende tekniske tilpasninger. Oplysninger om disse kategorier af bygninger offentliggøres via et centralt informationssted.

Artikel 11

Adgang til bygningsintern fysisk infrastruktur

1.  
Med forbehold af stk. 3 og uden at det berører ejendomsrettigheder, har alle udbydere af offentlige elektroniske kommunikationsnet ret til at udrulle deres net for egen regning frem til adgangspunktet.
2.  
Med forbehold af stk. 3 har alle udbydere af offentlige elektroniske kommunikationsnet ret til adgang til al eksisterende bygningsintern fysisk infrastruktur med henblik på etablering af elementer af VHC-net, hvis duplikering er teknisk umulig eller økonomisk ineffektiv.
3.  
Alle indehavere af retten til at bruge adgangspunktet og den bygningsinterne fysiske infrastruktur skal imødekomme alle rimelige skriftlige anmodninger om adgang til adgangspunktet og den bygningsinterne fysiske infrastruktur fra udbydere af offentlige elektroniske kommunikationsnet på fair, rimelige og ikkeforskelsbehandlende vilkår og betingelser, herunder pris, hvor det er relevant. Medlemsstaterne kan fastsætte detaljerede krav vedrørende de administrative aspekter af anmodningen.
4.  
Hvis der ikke er fiberklar bygningsintern fysisk infrastruktur tilgængelig, har alle udbydere af offentlige elektroniske kommunikationsnet ret til efter aftale med ejeren og/eller abonnenten i overensstemmelse med national ret og at bruge den eksisterende bygningsinterne fysiske infrastruktur, i det omfang den er til rådighed og tilgængelig i henhold til stk. 3, at terminere deres net på abonnentens lokaliteter, forudsat at tredjeparters private ejendom påvirkes mindst muligt.
5.  
Denne artikel berører hverken ejendomsretten for ejeren af adgangspunktet eller den bygningsinterne fysiske infrastruktur, hvor indehaveren af brugsretten til den pågældende infrastruktur eller det pågældende adgangspunkt ikke er ejer heraf, og ejendomsretten for andre tredjeparter såsom grundejere og bygningsejere.
6.  
Senest den 12. november 2025 offentliggør BEREC efter høring af interessenter, de nationale tvistbilæggelsesorganer og andre kompetente EU-organer eller -agenturer i de relevante sektorer i det relevante omfang og under hensyntagen til veletablerede principper og de forskellige situationer i de enkelte medlemsstater i tæt samarbejde med Kommissionen retningslinjer for vilkårene og betingelserne for adgang til bygningsintern fysisk infrastruktur, herunder for anvendelsen af fair og rimelige vilkår og betingelser, og for de kriterier, som de nationale tvistbilæggelsesorganer bør følge ved bilæggelse af tvister.

Artikel 12

Digitalisering af centrale informationssteder

1.  
Centrale informationssteder stiller passende digitale værktøjer til rådighed såsom i form af webportaler, databaser, digitale platforme eller digitale applikationer for at muliggøre online udøvelse af alle rettigheder og online overholdelse af alle forpligtelser i denne forordning.
2.  
Medlemsstaterne kan sammenkoble eller helt eller delvis integrere flere eksisterende eller nyligt udviklede digitale værktøjer, der understøtter de centrale informationssteder omhandlet i stk. 1, i det omfang, det er passende, for at undgå duplikering af digitale værktøjer.
3.  
Medlemsstaterne opretter et centralt nationalt digitalt indgangspunkt, som består af en fælles brugergrænseflade, for at sikre uhindret adgang til de digitaliserede centrale informationssteder.
4.  
Medlemsstaterne sikrer tilstrækkelige tekniske, finansielle og personalemæssige ressourcer til at støtte udrulningen og digitaliseringen af centrale informationssteder.

Artikel 13

Bilæggelse af tvister

1.  

Uden at det berører muligheden for at indbringe en sag for en domstol, har alle parter ret til at indbringe en tvist, der måtte opstå, for det kompetente nationale tvistbilæggelsesorgan oprettet i henhold til artikel 14:

a) 

hvis der nægtes adgang til eksisterende infrastruktur, eller hvis der ikke er indgået en aftale om specifikke vilkår og betingelser, herunder pris, senest én måned efter datoen for modtagelse af anmodningen om adgang i medfør af artikel 3

b) 

i forbindelse med rettighederne og forpligtelserne i artikel 4 og 6, herunder, hvis de oplysninger, der anmodes om, ikke er stillet til rådighed inden for de gældende frister

c) 

hvis der ikke er indgået en aftale om koordinering af anlægsarbejder i henhold til artikel 5, stk. 2, senest én måned efter datoen for modtagelse af den formelle anmodning om koordinering af anlægsarbejder, eller

d) 

hvis der ikke er indgået en aftale om adgang til bygningsintern fysisk infrastruktur som omhandlet i artikel 11, stk. 2 eller 3, senest én måned efter datoen for modtagelse af den formelle anmodning om adgang.

Medlemsstaterne kan fastsætte, at det kompetente nationale tvistbilæggelsesorgan i tilfælde af tvister omhandlet i stk. 1, litra a) og d), hvor den enhed, hvorfra operatøren har anmodet om adgang, samtidig er den enhed, der har ret til at tildele anlægsrettigheder i forhold til den ejendom, på, i eller under hvilken genstanden for anmodningen om adgang befinder sig, også kan bilægge tvister om anlægsrettigheder.

2.  

Under fuld hensyntagen til proportionalitetsprincippet og de principper, der er fastsat i de relevante vejledninger fra Kommissionen eller retningslinjer fra BEREC, træffer det nationale tvistbilæggelsesorgan, der er omhandlet i stk. 1, bindende afgørelse for at bilægge tvisten:

a) 

senest fire måneder efter datoen for modtagelse af anmodningen om bilæggelse af tvisten for så vidt angår de tvister, der er omhandlet i stk. 1, litra a)

b) 

senest én måned efter datoen for modtagelse af anmodningen om bilæggelse af tvisten for så vidt angår de tvister, der er omhandlet i stk. 1, litra b), c) og d).

Disse frister må kun forlænges under behørigt begrundede særlige omstændigheder.

3.  
For så vidt angår tvister omhandlet i stk. 1, litra a), c) og d), kan de nationale tvistbilæggelsesorganers afgørelse bestå i, at der fastsættes fair og rimelige vilkår og betingelser, herunder pris, hvor det er relevant.
4.  
Tvistbilæggelsesorganerne offentliggør deres afgørelser under overholdelse af principperne om fortrolighed og beskyttelse af forretningshemmeligheder. Det centrale informationssted sikrer adgang til de afgørelser, der offentliggøres af tvistbilæggelsesorganerne.

Hvis tvisten vedrører adgang til en operatørs infrastruktur, og det nationale tvistbilæggelsesorgan er den nationale tilsynsmyndighed, tages der hensyn til de mål, der er fastsat i artikel 3 i direktiv (EU) 2018/1972, hvis det er relevant.

5.  
Denne artikel supplerer og berører ikke retsmidler og -procedurer i overensstemmelse med artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

Artikel 14

Kompetente organer

1.  
Medlemsstaterne opretter eller udpeger et eller flere kompetente organer til at udføre de opgaver, der pålægges det nationale tvistbilæggelsesorgan i overensstemmelse med artikel 13, stk. 1 (»det nationale tvistbilæggelsesorgan«).
2.  
Det nationale tvistbilæggelsesorgan skal være retligt adskilt fra og funktionelt uafhængigt af alle netoperatører og alle offentlige organer, der ejer eller kontrollerer fysisk infrastruktur, der er berørt af tvisten. Medlemsstater, der stadig ejer eller kontrollerer netoperatører, sikrer en effektiv strukturel adskillelse af de opgaver, der er forbundet med de nationale tvistbilæggelsesprocedurer og det centrale informationssted, fra de aktiviteter, der er forbundet med ejerskab eller kontrol.

Nationale tvistbilæggelsesorganer handler uafhængigt og objektivt og må ikke søge eller modtage instrukser fra noget andet organ, når de afgør tvister, der indbringes for dem. Dette må ikke være til hinder for, at der kan føres tilsyn i overensstemmelse med national ret. Kun kompetente klageinstanser har beføjelse til at suspendere eller omstøde afgørelser, der er truffet af de nationale tvistbilæggelsesorganer.

3.  
Det nationale tvistbilæggelsesorgan kan opkræve gebyrer for at dække omkostningerne ved at udføre de opgaver, det er blevet pålagt.
4.  
Alle parter, der er berørt af en tvist, samarbejder fuldt ud med det nationale tvistbilæggelsesorgan.
5.  
Opgaverne for et centralt informationssted som omhandlet i artikel 3-10, 12 og 13 udføres af et eller flere kompetente organer udpeget af medlemsstaterne på nationalt, regionalt eller lokalt niveau, alt efter hvad der er passende. For at dække omkostningerne ved at udføre disse opgaver kan der opkræves gebyrer for brugen af det centrale informationssted.
6.  
Stk. 2, første afsnit, finder tilsvarende anvendelse på de kompetente organer, der udfører et centralt informationssteds opgaver.
7.  
De kompetente organer udøver deres beføjelser upartisk, gennemsigtigt og rettidigt. Medlemsstaterne sikrer, at de har tilstrækkelige tekniske, finansielle og personalemæssige ressourcer til at udføre de opgaver, som de pålægges.
8.  
Medlemsstaterne offentliggør de opgaver, der skal udføres af det enkelte kompetente organ, via et centralt informationssted, navnlig hvis disse opgaver tildeles mere end ét kompetent organ, eller hvis de tildelte opgaver ændrer sig. Hvis det er relevant, rådfører de kompetente organer sig og samarbejder med hinanden om anliggender af fælles interesse.
9.  
Medlemsstaterne underretter Kommissionen om, hvilke kompetente organer der i overensstemmelse med denne artikel skal udføre en opgave i henhold til denne forordning, og om deres respektive ansvarsområder samt om enhver ændring heraf, før en sådan udpegning eller ændring træder i kraft.
10.  
Alle afgørelser truffet af et kompetent organ skal i overensstemmelse med national ret kunne indbringes for en fuldt ud uafhængig klageinstans, herunder en instans, som har domstolskarakter. Artikel 31 i direktiv (EU) 2018/1972 finder tilsvarende anvendelse på alle klager i henhold til dette stykke.

Klageadgangen i overensstemmelse med første afsnit berører ikke parternes ret til at indbringe tvisten for den kompetente nationale domstol.

Artikel 15

Sanktioner

Medlemsstaterne fastsætter regler om sanktioner, der skal anvendes i tilfælde af overtrædelser af denne forordning eller af eventuelle bindende afgørelser truffet i henhold til denne forordning af de kompetente organer, som er omhandlet i artikel 14, og træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de anvendes. Sanktionerne skal være passende, effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.

Artikel 16

Rapportering og overvågning

1.  
Senest den 12. maj 2028 forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om gennemførelsen af denne forordning. Rapporten skal omfatte et resumé af virkningerne af de foranstaltninger, der fastsættes i denne forordning, og en vurdering af de fremskridt, der gøres med at nå målene heri, herunder om og hvordan denne forordning kan bidrage yderligere til at nå konnektivitetsmålene i afgørelse (EU) 2022/2481.

Rapporten skal omfatte enhver udvikling med hensyn til denne forordnings anvendelsesområde, som har en potentiel indvirkning på fremskridtene hen imod en hurtig og omfattende udrulning af VHC-net i landdistrikter, øområder og afsidesliggende områder såsom øer og bjergrige og tyndtbefolkede regioner samt på udviklingen af markedet for masteinfrastruktur og udbredelsen af forskellige backhaulløsninger, herunder satellitbackhaul i digital højhastighedskonnektivitet.

2.  
Med henblik herpå kan Kommissionen anmode medlemsstaterne om oplysninger, som skal forelægges uden unødigt ophold. Senest den 12. november 2025 fastsætter medlemsstaterne i tæt samarbejde med Kommissionen via Kommunikationsudvalget, som er oprettet i henhold til artikel 118 i direktiv (EU) 2018/1972, indikatorer for på passende vis at overvåge anvendelsen af denne forordning og mekanismen til at sikre periodisk dataindsamling og rapportering til Kommissionen.

Artikel 17

Ændring af forordning (EU) 2015/2120

I forordning (EU) 2015/2120 foretages følgende ændringer:

1) 

I artikel 2 tilføjes følgende numre:

»5) 

»nummeruafhængig interpersonel kommunikationstjeneste«: nummeruafhængig interpersonel kommunikationstjeneste som defineret i artikel 2, nr. 7), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/1972 ( *1 )

6) 

»indenlandsk kommunikation«: enhver nummerbaseret interpersonel kommunikationstjeneste, der originerer i forbrugerens indenlandske udbyders medlemsstat og terminerer ved et fastnet- eller mobilnummer i den nationale nummerplan i samme medlemsstat

7) 

»EU-intern kommunikation«: enhver nummerbaseret interpersonel kommunikationstjeneste, der originerer i forbrugerens indenlandske udbyders medlemsstat og terminerer ved et fastnet- eller mobilnummer i den nationale nummerplan i en anden medlemsstat.

2) 

I artikel 5a tilføjes følgende stykker:

»7.  
Fra den 1. januar 2029 må udbydere ikke anvende forskellige detailpriser for forbrugere af indenlandsk kommunikation og EU-intern kommunikation, forudsat at der vedtages tekniske regler om beskyttelsesforanstaltninger med hensyn til f.eks. bæredygtighed, rimeligt forbrug og bekæmpelse af svig. Senest den 30. juni 2028 vedtager Kommissionen efter høring af BEREC en gennemførelsesretsakt, der fastsætter disse tekniske regler, efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 5b.
8.  
Fra den 1. januar 2025 kan udbydere på frivillig basis opfylde forpligtelsen i stk. 7 til ikke at anvende forskellige detailpriser. Disse udbydere er undtaget fra forpligtelserne i stk. 1 med forbehold af en politik om rimeligt forbrug, således at fordelene ved ensartede detailpriser for indenlandsk og EU-intern kommunikation kommer forbrugerne tidligere til gode. Med henblik herpå vedtager Kommissionen senest den 31. december 2024 efter høring af BEREC en gennemførelsesretsakt om rimeligt forbrug baseret på typiske forbrugsmønstre og foranstaltninger til bekæmpelse af svig. Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 5b, stk. 2.
9.  
Senest den 30. juni 2027 gennemgår Kommissionen efter høring af BEREC denne artikel, og på grundlag af vurderingen af dens virkning kan Kommissionen, hvis det er passende, beslutte at fremsætte et lovgivningsmæssigt forslag med henblik på at ændre den.
10.  

Den i stk. 9 omhandlede vurdering skal omfatte:

a) 

udviklingen i engrosomkostningerne i forbindelse med levering af EU-intern kommunikation

b) 

udviklingen i konkurrencen på markedet for levering af nummerbaserede interpersonelle kommunikationstjenester og tendensen i detailpriserne for EU-intern kommunikation i de forskellige medlemsstater

c) 

udviklingen i forbrugerpræferencer og udvalget af særtilbud og bundter, for hvilke der ikke opkræves betaling på grundlag af faktisk forbrug af EU-intern kommunikation

d) 

den mulige indvirkning på de nationale markeder af leveringen af nummerbaserede interpersonelle kommunikationstjenester og navnlig på de detailpriser, der opkræves hos forbrugerne i almindelighed, under hensyntagen til omkostningerne i forbindelse med levering af EU-intern kommunikation og foranstaltningernes potentielle indvirkning på udbydernes indtægter og, hvis det er muligt, udbydernes investeringskapacitet, navnlig med henblik på den fremtidige udrulning af net i overensstemmelse med konnektivitetsmålene i afgørelse (EU) 2022/2481, hvis der ikke allerede anvendes yderligere gebyrer for EU-intern kommunikation

e) 

omfanget af brugen af, tilgængeligheden af samt konkurrenceevnen for nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenester eller eventuelle alternativer til EU-intern kommunikation

f) 

udviklingen tarifplaner for så vidt angår EU-intern kommunikation, og navnlig i hvilken udstrækning gennemførelsen af foranstaltningerne i stk. 8 har skabt resultater i retning af en ophævelse af detailprisforskellene for forbrugerne mellem indenlandsk og EU-intern kommunikation.

11.  
Med henblik på at foretage den i stk. 9 omhandlede vurdering indsamler BEREC regelmæssigt relevante oplysninger fra de nationale tilsynsmyndigheder. Hvis det er relevant, kan de nationale tilsynsmyndigheder levere sådanne data i samarbejde med andre kompetente myndigheder. De data, som BEREC indsamler i henhold til nærværende stykke, indberettes til Kommissionen mindst én gang om året. Kommissionen offentliggør dem. For at sikre, at BEREC kan opfylde sine forpligtelser i henhold til nærværende stykke, er udbyderne forpligtet til at samarbejde ved at indgive de ønskede data, herunder fortrolige data, til de relevante nationale myndigheder.«
3) 

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 5b

Udvalgsprocedure

1.  
Med henblik på at opfylde sine forpligtelser i henhold til denne forordnings artikel 5a bistås Kommissionen af Kommunikationsudvalget nedsat ved artikel 118, stk. 1, i direktiv (EU) 2018/1972. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.
2.  
Når der henvises til denne artikel, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.«
4) 

I artikel 10, stk. 5, ændres datoen »den 14. maj 2024« til datoen »den 30. juni 2032«.

Artikel 18

Ophævelse

1.  
Direktiv 2014/61/EU ophæves med virkning fra den ►C1  12. november 2025 ◄ .
2.  

Hvis de bestemmelser i denne forordning, der erstatter bestemmelserne i direktiv 2014/61/EU, finder anvendelse fra en senere dato, forbliver følgende tilsvarende bestemmelser i nævnte direktiv uanset denne artikels stk. 1 i kraft indtil samme dato, som anført nedenfor:

a) 

Nævnte direktivs artikel 4, stk. 2 og 3, og stk. 4, første punktum, artikel 6, stk. 1, 2, 3 og 5, og artikel 7, stk. 1 og 2, forbliver i kraft indtil den 12. maj 2026

b) 

Nævnte direktivs artikel 8, stk. 1-4, forbliver i kraft indtil den 12. februar 2026.

3.  
Henvisninger til det ophævede direktiv gælder som henvisninger til denne forordning og læses efter sammenligningstabellen i bilaget.

Artikel 19

Ikrafttræden og anvendelse

1.  
Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
2.  
Den finder anvendelse fra den 12. november 2025.
3.  

Uanset denne artikels stk. 2 finder:

a) 

artikel 5, stk. 6, og artikel 11, stk. 6, anvendelse fra den 11. maj 2024

b) 

artikel 17 anvendelse fra den 15. maj 2024

c) 

artikel 10, stk. 1, 2 og 3, anvendelse fra den 12. februar 2026

d) 

artikel 4, stk. 3, artikel 6, stk. 1, artikel 7, stk. 2 og 3, og artikel 12, stk. 1, 2 og 3, anvendelse fra den 12. maj 2026.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.




BILAG

Sammenligningstabel



Direktiv 2014/61/EU

Denne forordning

Artikel 1, stk. 1

Artikel 1, stk. 1

Artikel 1, stk. 2

Artikel 1, stk. 3

Artikel 1, stk. 3

Artikel 1, stk. 3

Artikel 1, stk. 4

Artikel 1, stk. 2

Artikel 1, stk. 4

Artikel 1, stk. 5

Artikel 2

Artikel 2

Artikel 3, stk. 1

Artikel 3, stk. 11

Artikel 3, stk. 2

Artikel 3, stk. 1

Artikel 3, stk. 2

Artikel 3, stk. 3

Artikel 3, stk. 4

Artikel 3, stk. 3

Artikel 3, stk. 5

Artikel 3, stk. 6

Artikel 3, stk. 3, andet afsnit

Artikel 3, stk. 7

Artikel 3, stk. 4

Artikel 13, stk. 1, litra a)

Artikel 3, stk. 5

Artikel 13, stk. 2

Artikel 13, stk. 3

Artikel 13, stk. 4, andet afsnit

Artikel 3, stk. 8

Artikel 3, stk. 9

Artikel 3, stk. 10

Artikel 3, stk. 6

Artikel 3, stk. 12

Artikel 3, stk. 13

Artikel 4, stk. 1

Artikel 4, stk. 1

Artikel 4, stk. 2

Artikel 4, stk. 3

Artikel 4, stk. 2

Artikel 4, stk. 3

Artikel 4, stk. 1

Artikel 4, stk. 3

Artikel 4, stk. 4, første punktum

Artikel 4, stk. 3

Artikel 4, stk. 4

Artikel 4, stk. 4, andet og tredje punktum

Artikel 4, stk. 1, andet og tredje afsnit

Artikel 4, stk. 5

Artikel 4, stk. 5

Artikel 4, stk. 6

Artikel 13, stk. 1, litra b)

Artikel 13, stk. 2, litra b)

Artikel 4, stk. 7

Artikel 4, stk. 6

Artikel 4, stk. 7

Artikel 4, stk. 8

Artikel 4, stk. 8

Artikel 5, stk. 1

Artikel 5, stk. 1

Artikel 5, stk. 2

Artikel 5, stk. 2

Artikel 5, stk. 3

Artikel 5, stk. 4

Artikel 5, stk. 3

Artikel 13, stk. 1, litra c)

Artikel 5, stk. 4

Artikel 13, stk. 2, litra b)

Artikel 13, stk. 3

Artikel 5, stk. 5

Artikel 5, stk. 5

Artikel 5, stk. 6

Artikel 6, stk. 1

Artikel 6, stk. 1

Artikel 6, stk. 2

Artikel 6, stk. 3

Artikel 6, stk. 1

Artikel 6, stk. 4

Artikel 13, stk. 1, litra b), og stk. 2, litra b)

Artikel 6, stk. 5

Artikel 6, stk. 2

Artikel 7, stk. 1

Artikel 7, stk. 1

Artikel 7, stk. 2

Artikel 7, stk. 2

Artikel 7, stk. 3

Artikel 7, stk. 4

Artikel 7, stk. 3

Artikel 7, stk. 5

Artikel 7, stk. 6

Artikel 7, stk. 7

Artikel 7, stk. 8

Artikel 7, stk. 9

Artikel 7, stk. 10

Artikel 7, stk. 11

Artikel 7, stk. 12

Artikel 7, stk. 4

Artikel 8

Artikel 9

Artikel 8, stk. 1

Artikel 10, stk. 1

Artikel 8, stk. 2

Artikel 10, stk. 2

Artikel 8, stk. 3

Artikel 10, stk. 6

Artikel 8, stk. 4

Artikel 10, stk. 7

Artikel 10, stk. 8

Artikel 9, stk. 1

Artikel 11, stk. 1

Artikel 9, stk. 2

Artikel 11, stk. 2

Artikel 9, stk. 3

Artikel 11, stk. 3

Artikel 13, stk. 1, litra d)

Artikel 13, stk. 2

Artikel 9, stk. 4

Artikel 11, stk. 3

Artikel 9, stk. 5

Artikel 11, stk. 4

Artikel 9, stk. 6

Artikel 11, stk. 5

Artikel 11, stk. 6

Artikel 12

Artikel 13, stk. 1, andet afsnit

Artikel 13, stk. 4, første afsnit

Artikel 13, stk. 5

Artikel 10, stk. 1

Artikel 14, stk. 1

Artikel 10, stk. 2

Artikel 14, stk. 2 og 3

Artikel 10, stk. 3

Artikel 14, stk. 4

Artikel 10, stk. 4

Artikel 14, stk. 5

Artikel 14, stk. 6

Artikel 14, stk. 7

Artikel 10, stk. 5

Artikel 14, stk. 9

Artikel 10, stk. 6

Artikel 14, stk. 10

Artikel 11

Artikel 15

Artikel 12

Artikel 16, stk. 1

Artikel 16, stk. 2

Artikel 17

Artikel 18

Artikel 13

Artikel 14

Artikel 19

Artikel 15



( ) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2020/2184 af 16. december 2020 om kvaliteten af drikkevand (EUT L 435 af 23.12.2020, s. 1).

( *1 ) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/1972 af 11. december 2018 om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (EUT L 321 af 17.12.2018, s. 36).«