Denne tekst tjener udelukkende som dokumentationsværktøj og har ingen retsvirkning. EU's institutioner påtager sig intet ansvar for dens indhold. De autentiske udgaver af de relevante retsakter, inklusive deres betragtninger, er offentliggjort i den Europæiske Unions Tidende og kan findes i EUR-Lex. Disse officielle tekster er tilgængelige direkte via linkene i dette dokument

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2024/1252

af 11. april 2024

om fastlæggelse af en ramme for at sikre en sikker og bæredygtig forsyning med kritiske råstoffer og om ændring af forordning (EU) nr. 168/2013, (EU) 2018/858, (EU) 2018/1724 og (EU) 2019/1020

(EØS-relevant tekst)

KAPITEL 1

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 1

Genstand og formål

Denne forordnings overordnede formål er at forbedre det indre markeds funktion ved at etablere en ramme til at sikre, at Unionen har adgang til en sikker, modstandsdygtig og bæredygtig forsyning med kritiske råstoffer, herunder ved at fremme effektivitet og cirkularitet i hele værdikæden.

For at nå det overordnede formål, der er omhandlet i stk. 1, fastlægger denne forordning foranstaltninger, der sigter mod at:

mindske risikoen for forsyningsafbrydelser i forbindelse med kritiske råstoffer, der sandsynligvis vil forvride konkurrencen og fragmentere det indre marked, navnlig ved at identificere og støtte strategiske projekter, der bidrager til at mindske afhængigheden og diversificere importen, og ved at gøre en indsats for at tilskynde til teknologiske fremskridt og ressourceeffektivitet med henblik på at dæmpe den forventede stigning i Unionens forbrug af kritiske råstoffer

forbedre Unionens evne til at overvåge og afbøde forsyningsrisikoen i relation til kritiske råstoffer

sikre den frie bevægelighed for kritiske råstoffer og produkter, som indeholder kritiske råstoffer, og som bringes i omsætning på EU-markedet, og samtidig sikre et højt niveau af miljøbeskyttelse og bæredygtighed, herunder ved at forbedre cirkulariteten heraf.

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

»råstof«: et stof i forarbejdet eller uforarbejdet stand, der anvendes som input til fremstilling af mellemvarer eller færdigvarer, bortset fra stoffer, der fortrinsvis anvendes som fødevarer, foder eller brændsel

»værdikæde for råstoffer«: alle aktiviteter og processer, der indgår i efterforskning, udvinding, forarbejdning og genanvendelse af råstoffer

»efterforskning«: alle aktiviteter, der har til formål at påvise mineralforekomster og fastslå disses egenskaber

»udvinding«: udvinding af malme, mineraler og planteprodukter fra deres oprindelige kilde som et hovedprodukt eller et biprodukt, herunder fra mineralforekomster under jorden, mineralforekomster under og i vand, og fra havvand og træer

»Unionens udvindingskapacitet«: et aggregat af de maksimale årlige produktionsmængder, der følger af aktiviteter, som finder sted i Unionen, med henblik på at udvinde malme, mineraler, planteprodukter og koncentrater indeholdende strategiske råstoffer, herunder forarbejdningsaktiviteter, som typisk finder sted på eller i nærheden af udvindingsstedet

»mineralforekomster«: ethvert enkelt mineral eller enhver kombination af mineraler, der forekommer i en masse eller en aflejring, som har en potentiel økonomisk interesse

»reserver«: alle mineralforekomster, der kan udvindes på en økonomisk rentabel måde i en bestemt markedssammenhæng

»forarbejdning«: alle fysiske, kemiske og biologiske processer, der indgår i omdannelsen af et råstof fra malme, mineraler, planteprodukter eller affald til rene metaller, legeringer eller andre økonomisk anvendelige former, herunder oparbejdning, adskillelse, smeltning og raffinering, med undtagelse af bearbejdning og yderligere omdannelse af metal til mellemvarer og færdigvarer

»Unionens forarbejdningskapacitet«: et aggregat af de maksimale årlige produktionsmængder, der følger af forarbejdningsaktiviteter, som finder sted i Unionen, med henblik på at opnå strategiske råstoffer, dog ikke sådanne aktiviteter der typisk finder sted på eller i nærheden af udvindingsstedet

10)

»genanvendelse«: genanvendelse som defineret i artikel 3, nr. 17), i direktiv 2008/98/EF

11)

»Unionens genanvendelseskapacitet«: et aggregat af den maksimale årlige produktionsmængde, der følger af genanvendelsesaktiviteter, som finder sted i Unionen, med henblik på at opnå strategiske råstoffer efter omforarbejdning, herunder sortering og forbehandling af affald og forarbejdningen heraf til sekundære råstoffer

12)

»årligt forbrug af strategiske råstoffer«: et aggregat af den mængde strategiske råstoffer, forbrugt af virksomheder der er etableret i Unionen, i forarbejdet form, undtagen strategiske råstoffer, som indgår i mellemvarer eller færdigvarer, og som bringes i omsætning på EU-markedet

13)

»forsyningsrisiko«: forsyningsrisiko som beregnet i overensstemmelse med bilag II, afdeling 2

14)

»kritisk råstofprojekt«: ethvert planlagt anlæg eller enhver planlagt betydelig udvidelse eller ændret anvendelse af et bestående anlæg, der beskæftiger sig med udvinding, forarbejdning eller genanvendelse af kritiske råstoffer

15)

»aftager«: en virksomhed, der har indgået en aftagningsaftale med en projektiværksætter

16)

»aftagningsaftale«: enhver kontraktmæssig aftale mellem en virksomhed og en projektiværksætter, der enten indeholder en forpligtelse for virksomheden til at købe en del af de råstoffer, der produceres i kraft af et specifikt råstofprojekt, over en vis periode eller en forpligtelse for projektiværksætteren til at tilbyde virksomheden denne mulighed

17)

»projektiværksætter«: enhver virksomhed eller ethvert konsortium af virksomheder, der udvikler et råstofprojekt

18)

»proces for udstedelse af tilladelse«: en proces, som omfatter alle relevante tilladelser til at anlægge og drive et kritisk råstofprojekt, herunder bygge-, kemikalie- og nettilslutningstilladelser samt miljøvurderinger og -godkendelser, hvis disse er påkrævet, og som omfatter alle ansøgninger og procedurer fra anerkendelsen af, at ansøgningen er fuldstændig, til underretningen via det pågældende centrale kontaktpunkt om den samlede afgørelse om udfaldet af proceduren

19)

»samlet afgørelse«: den afgørelse eller samling af afgørelser, der træffes af medlemsstaternes myndigheder, hvori det afgøres, hvorvidt en projektiværksætter opnår tilladelse til at gennemføre et kritisk råstofprojekt, uden at dette berører afgørelser truffet i forbindelse med en klageadgang

20)

»nationalt program«: et nationalt program eller et samlet sæt programmer, der dækker hele området, og som udarbejdes og vedtages af relevante nationale eller regionale myndigheder

21)

»generel efterforskning«: efterforskning på nationalt eller regionalt plan, bortset fra målrettet efterforskning

22)

»målrettet efterforskning«: udførlig undersøgelse af en individuel forekomst af mineraler

23)

»prædiktivt kort«: et kort, der angiver områder, hvor der sandsynligvis findes mineralforekomster af et givet råstof

24)

»forsyningsafbrydelse«: et uventet betydeligt fald i tilgængeligheden af et råstof eller en betydelig stigning i prisen på et råstof, der overstiger normal markedsprisvolatilitet

25)

»forsyningskæde for råstoffer«: alle aktiviteter og processer i værdikæden for råstoffer frem til det tidspunkt, hvor et råstof anvendes som input til fremstilling af mellemvarer eller færdigvarer

26)

»afbødningsstrategier«: politikker udviklet af en økonomisk operatør med henblik på at begrænse sandsynligheden for en forsyningsafbrydelse i vedkommendes forsyningskæde for råstoffer eller afbøde de skader på vedkommendes økonomiske aktivitet, der forårsages af en sådan forsyningsafbrydelse

27)

»centrale markedsoperatører«: virksomheder i Unionens forsyningskæde for kritiske råstoffer og downstreamvirksomheder, der forbruger kritiske råstoffer, hvis pålidelige funktion er afgørende for forsyningen med kritiske råstoffer

28)

»strategisk lager«: en mængde af et bestemt råstof i en hvilken som helst form, der oplagres af en offentlig eller privat operatør med henblik på frigivelse heraf i tilfælde af en forsyningsafbrydelse

29)

»stor virksomhed«: en virksomhed med over 500 ansatte i gennemsnit og en nettoomsætning på verdensplan på over 150 mio. EUR i det seneste regnskabsår, for hvilket der er udarbejdet årsregnskaber

30)

»strategiske teknologier«: de centrale teknologier, der er afgørende for den grønne og den digitale omstilling samt for forsvars- og luft- og rumfartsapplikationer

31)

»bestyrelse«: det administrations- eller tilsynsorgan, der er ansvarligt for at føre tilsyn med virksomhedens ledelse, eller, hvis et sådant organ ikke findes, den eller de personer, der varetager tilsvarende funktioner

32)

»affald«: affald som defineret i artikel 3, nr. 1), direktiv 2008/98/EF

33)

»indsamling«: indsamling som defineret i artikel 3, nr. 10), i direktiv 2008/98/EF

34)

»behandling«: behandling som defineret i artikel 3, nr. 14), i direktiv 2008/98/EF

35)

»nyttiggørelse«: nyttiggørelse som defineret artikel 3, nr. 15), i direktiv 2008/98/EF

36)

»genbrug«: genbrug som defineret i artikel 3, nr. 13), i direktiv 2008/98/EF

37)

»udvindingsaffald«: udvindingsaffald som omhandlet i artikel 2, stk. 1, i direktiv 2006/21/EF

38)

»udvindingsaffaldsanlæg«: affaldsanlæg som defineret i artikel 3, nr. 15), i direktiv 2006/21/EF

39)

»foreløbig økonomisk vurdering«: en indledende konceptuel vurdering af et projekts potentielle økonomiske rentabilitet med henblik på nyttiggørelse af kritiske råstoffer fra udvindingsaffald

40)

»magnetisk resonansbilleddannelsesudstyr«: en ikkeinvasiv medicinsk anordning, der anvender magnetfelter til at lave anatomiske billeder, eller enhver anden anordning, der anvender magnetfelter til at lave billeder af genstandes indre

41)

»vindenergigenerator«: den del af en onshore- eller offshorevindmølle, der omdanner rotorens mekaniske energi til elektrisk energi

42)

»industrirobot«: en automatisk styret, omprogrammerbar multifunktionel manipulator, der kan programmeres i tre eller flere akser, og som enten kan være fast eller mobil til brug i industrielle automatiseringsapplikationer

43)

»motorkøretøj«: ethvert typegodkendt køretøj i klasse M eller N som fastsat i artikel 4, stk. 1, litra a) og b), i forordning (EU) 2018/858

44)

»let transportmiddel«: ethvert let hjulkøretøj, der kan drives af elmotoren alene eller af en kombination af motor og menneskelig kraft, herunder elløbehjul, elcykler og typegodkendte køretøjer i klasse L som fastsat i artikel 4 i forordning (EU) nr. 168/2013

45)

»køleenhed«: den del af et kølesystem, der genererer en temperaturforskel, der gør det muligt at afkøle den varme, der er udvundet fra det rum eller den proces, der skal køles, ved hjælp af en elektrisk dampkompressionscyklus

46)

»varmepumpe«: den del af et varmeanlæg, der genererer en temperaturforskel, der gør det muligt at tilføre varme til det rum eller den proces, der skal opvarmes, ved hjælp af en elektrisk dampkompressionscyklus

47)

»elmotor«: en anordning, der omdanner elektrisk indgangseffekt til mekanisk udgangseffekt i form af en rotation med en rotationshastighed og et moment, der afhænger af faktorer, som bl.a. omfatter forsyningsspændingsfrekvens og antal poler på motoren, med en mærkelast på mindst 0,12 kW

48)

»automatisk vaskemaskine«: en vaskemaskine, hvor tøjet færdigbehandles af maskinen, uden at brugeren er nødt til at foretage sig noget under programforløbet

49)

»tørretumbler«: et apparat til tørring af tekstiler ved hjælp af tumbling i en roterende tromle med gennemstrømning af varm luft

50)

»mikrobølgeovn«: ethvert apparat, der er beregnet til opvarmning af fødevarer ved brug af elektromagnetisk energi

51)

»støvsuger«: et apparat, der fjerner snavs fra den pågældende overflade ved hjælp af en luftstrøm, der dannes af et undertryk, der frembringes i apparatet

52)

»opvaskemaskine«: en maskine, der rengør og skyller bordservice

53)

»permanent magnet«: en magnet, der bevarer sin magnetisme efter at være blevet fjernet fra et eksternt magnetfelt

54)

»databærer«: et lineært stregkodesymbol, et todimensionalt symbol eller et andet automatisk identifikationsdataopsamlingsmedium, der kan læses af en anordning

55)

»entydig produktidentifikator«: en unik række tegn til identifikation af produkter

56)

»magnetbelægning«: et lag materiale, der almindeligvis anvendes til korrosionsbeskyttelse af magneter

57)

»fjernelse«: manuel, mekanisk, kemisk, termisk eller metallurgisk håndtering med det resultat, at de ønskede komponenter eller materialer kan påvises som en separat outputstrøm eller en del af en outputstrøm

58)

»genanvendelsesvirksomhed«: enhver fysisk eller juridisk person, der foretager genanvendelse på et godkendt anlæg

59)

»gøre tilgængelig på markedet«: enhver levering af et produkt med henblik på distribution, forbrug eller anvendelse på EU-markedet som led i erhvervsvirksomhed mod eller uden vederlag

60)

»type kritisk råstof«: et kritisk råstof, som bringes i omsætning, og som er differentieret ud fra dettes forarbejdningsstadium, dettes kemiske sammensætning, dettes geografiske oprindelse eller de anvendte produktionsmetoder

61)

»bringe i omsætning«: første tilgængeliggørelse af et produkt på EU-markedet

62)

»overensstemmelsesvurdering«: en proces til påvisning af, om de krav, der er fastsat i artikel 28, 29 eller 31, er opfyldt

63)

»strategisk partnerskab«: en forpligtelse mellem Unionen og et tredjeland eller et oversøisk land eller territorium til at øge samarbejdet vedrørende værdikæden for råstoffer, der oprettes gennem et ikkebindende instrument, hvori der fastsættes konkrete foranstaltninger af gensidig interesse, som fremmer fordelagtige resultater for både Unionen og det relevante tredjeland eller oversøiske land eller territorium

64)

»forvaltning med flere interessenter«: en formel, meningsfuld og væsentlig rolle for flere typer interessenter, herunder som minimum civilsamfundet, i en certificeringsordnings beslutningsproces, dokumenteret ved et mandat, et kommissorium eller anden dokumentation, som bekræfter eller støtter, at repræsentanter for flere interessenter er involveret i denne certificeringsordning.

KAPITEL 2

STRATEGISKE OG KRITISKE RÅSTOFFER

Artikel 3

Liste over strategiske råstoffer

De råstoffer, herunder uforarbejdede, på alle stadier af forarbejdningen, og når de forekommer som et biprodukt fra andre udvindings-, forarbejdnings- eller genanvendelsesprocesser, der er anført i bilag I, afdeling 1, betragtes som strategiske råstoffer.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 38 med henblik på at ændre bilag I, afdeling 1, for at ajourføre listen over strategiske råstoffer.

En ajourført liste over strategiske råstoffer skal blandt de vurderede råstoffer omfatte de råstoffer, der scorer højest med hensyn til strategisk betydning, forventet vækst i efterspørgslen og vanskeligheder ved at øge produktionen. Den strategiske betydning, den forventede vækst i efterspørgslen og vanskelighederne ved at øge produktionen fastlægges i overensstemmelse med bilag I, afdeling 2.

Kommissionen reviderer og ajourfører om nødvendigt listen over strategiske råstoffer senest den 24. maj 2027 og derefter hvert tredje år.

Efter anmodning fra Det Europæiske Udvalg for Kritiske Råstoffer, der er oprettet i artikel 35 (»udvalget«), skal Kommissionen til enhver tid udover de regelmæssige revisioner og på baggrund af overvågning og stresstest i overensstemmelse med denne forordning revidere og, hvor det er relevant, ajourføre listen over strategiske råstoffer.

Som led i den første ajourføring af listen over strategiske råstoffer i henhold til første afsnit vurderer Kommissionen navnlig, om syntetisk grafit på grundlag af dens vurdering i henhold til denne artikels stk. 2 og bilag I, afdeling 2, bør forblive på listen over strategiske råstoffer.

Artikel 4

Liste over kritiske råstoffer

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 38 med henblik på at ændre bilag II, afdeling 1, for at ajourføre listen over kritiske råstoffer.

En ajourført liste over kritiske råstoffer skal omfatte de strategiske råstoffer, der er opført i bilag I, afdeling 1, samt alle andre råstoffer, der når eller overstiger tærskelværdien på 1 for forsyningsrisiko og 2,8 for økonomisk betydning. Den økonomiske betydning og forsyningsrisikoen beregnes i overensstemmelse med bilag II, afdeling 2.

Senest den 24. maj 2027 og mindst hvert tredje år derefter reviderer og ajourfører Kommissionen om nødvendigt listen over kritiske råstoffer i overensstemmelse med stk. 2.

KAPITEL 3

STYRKELSE AF UNIONENS VÆRDIKÆDE FOR RÅSTOFFER

AFDELING 1

Benchmarks

Artikel 5

Benchmarks

Kommissionen og medlemsstaterne styrker de forskellige led i værdikæden for strategiske råstoffer gennem de foranstaltninger, der er fastsat i dette kapitel, med henblik på at:

sikre, at Unionens kapacitet senest i 2030 er steget betydeligt for hvert strategisk råstof, således at Unionens samlede kapacitet nærmer sig eller når følgende benchmarks:

Unionens udvindingskapacitet kan udvinde de malme, mineraler eller koncentrater, der er nødvendige for at producere mindst 10 % af Unionens årlige forbrug af strategiske råstoffer, i det omfang det er muligt i lyset af Unionens reserver

ii)

Unionens forarbejdningskapacitet, herunder for alle mellemstadier i forarbejdningen, kan producere mindst 40 % af Unionens årlige forbrug af strategiske råstoffer

iii)

Unionens genanvendelseskapacitet, herunder for alle mellemstadier i genanvendelsen, kan producere mindst 25 % af Unionens årlige forbrug af strategiske råstoffer og kan genanvende betydeligt stigende mængder af hvert strategisk råstof fra affald

diversificere Unionens import af strategiske råstoffer med henblik på at sikre, at Unionens årlige forbrug af hvert strategisk råstof på et hvilket som helst relevant forarbejdningstrin senest i 2030 kan bero på import fra flere tredjelande eller fra oversøiske lande eller territorier (OLT'er), og at intet tredjeland tegner sig for mere end 65 % af Unionens årlige forbrug af et sådant strategisk råstof.

Kommissionen og medlemsstaterne gør en indsats for at tilskynde til teknologiske fremskridt og ressourceeffektivitet med henblik på at dæmpe den forventede stigning i Unionens forbrug af kritiske råstoffer, så den bliver under den referencefremskrivning, der er omhandlet i artikel 44, stk. 1, ved hjælp af de relevante foranstaltninger, der er fastsat i denne afdeling og i kapitel 5, afdeling 1.

Senest den 1. januar 2027 vedtager Kommissionen delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 38 for at supplere denne forordning ved at fastsætte benchmarks for Unionens genanvendelseskapacitet udtrykt som en andel af de strategiske råstoffer, der er tilgængelige i relevante affaldsstrømme.

De delegerede retsakter, der er vedtaget i henhold til første afsnit, skal angive de affaldsstrømme og strategiske råstoffer, for hvilke der foreligger tilstrækkelige oplysninger om de relevante affaldsmængder og deres indhold af strategiske råstoffer på baggrund af rapporteringskravene i forordning (EU) 2023/1542, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/53/EF ( 1 ), direktiv 2008/98/EF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/19/EU ( 2 ) til at gøre det muligt at anslå Unionens genanvendelseskapacitet som en andel af de strategiske råstoffer, der er indeholdt i de relevante affaldsstrømme.

De delegerede retsakter, der er vedtaget i henhold til første afsnit, skal fastsætte et benchmark for Unionens genanvendelseskapacitet baseret på genanvendelseskapaciteten for hvert strategisk råstof i de relevante affaldsstrømme, der er identificeret i henhold til andet afsnit.

Kommissionen fastsætter det i tredje afsnit omhandlede benchmark for genanvendelseskapacitet på grundlag af følgende elementer:

Unionens nuværende genanvendelseskapacitet udtrykt som en andel af de strategiske råstoffer, der er tilgængelige i relevante affaldsstrømme

i hvilket omfang strategiske råstoffer fra de pågældende affaldsstrømme kan nyttiggøres, under hensyntagen til den teknologiske og økonomiske gennemførlighed

mål, der er fastsat i andre EU-retsakter, og som er relevante for nyttiggørelsen af strategiske råstoffer fra affald.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 38 med henblik på at ændre denne forordning ved at ajourføre de delegerede retsakter, der er vedtaget i henhold til dette stykkes første afsnit, hvis der som følge af den i artikel 48, stk. 2, omhandlede vurdering fremkommer oplysninger om de relevante affaldsmængder og indhold af strategiske råstoffer i yderligere affaldsstrømme.

AFDELING 2

Strategiske projekter

Artikel 6

Kriterier for anerkendelsen af strategiske projekter

Efter en ansøgning fra projektiværksætteren og i overensstemmelse med proceduren fastsat i artikel 7 anerkender Kommissionen råstofprojekter, der opfylder følgende kriterier, som strategiske projekter:

projektet vil yde et meningsfuldt bidrag til sikkerheden for Unionens forsyning med strategiske råstoffer

projektet er eller vil blive teknisk gennemførligt inden for en rimelig tidshorisont, og projektets forventede produktionsudbytte kan anslås med en tilstrækkelig grad af sikkerhed

projektet vil blive gennemført på bæredygtig vis, navnlig for så vidt angår overvågning, forebyggelse og minimering af miljøvirkninger, forebyggelse og minimering af socialt negative virkninger gennem anvendelse af socialt ansvarlig praksis, herunder respekt for menneskerettigheder, oprindelige folks rettigheder og arbejdstagerrettigheder, navnlig i tilfælde af ufrivillig genbesætning, potentiale for skabelse af kvalitetsjob og meningsfuld dialog med lokalsamfund og relevante arbejdsmarkedsparter samt anvendelse af gennemsigtige forretningsmetoder med hensigtsmæssige overholdelsespolitikker for at forebygge og minimere risikoen for negative indvirkninger på den offentlige forvaltnings korrekte virkemåde, herunder korruption og bestikkelse

for projekter i Unionen vil etableringen, driften eller produktionen af projektet skabe fordele på tværs af landegrænser ud over den pågældende medlemsstat, herunder for downstreamsektorer

for projekter i tredjelande, der er vækstmarkeder eller udviklingsøkonomier, vil projektet være til gensidig gavn for Unionen og det pågældende tredjeland, idet der tilføres merværdi til det pågældende tredjeland.

Opfyldelsen af kriterierne for anerkendelse, jf. denne artikels stk. 1, vurderes af Kommissionen i overensstemmelse med de elementer og den dokumentation, der er anført i bilag III.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 38 med henblik på at ændre bilag III for at tilpasse de elementer og den dokumentation, der skal tages i betragtning ved vurderingen af opfyldelsen af kriterierne for anerkendelse fastsat i nærværende artikels stk. 1, til den tekniske og videnskabelige udvikling eller for at tage hensyn til ændringer i de internationale instrumenter, der er opført i bilag III, punkt 5, eller vedtagelsen af nye internationale instrumenter, der er relevante for opfyldelsen af det kriterium, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 1, litra c).

Anerkendelsen af et projekt som et strategisk projekt i henhold til denne artikel berører ikke de krav, der gælder for det relevante projekt eller projektiværksætteren i henhold til EU-retten, national ret eller folkeretten.

Artikel 7

Ansøgning og anerkendelse

Ansøgninger om anerkendelse af et kritisk råstofprojekt som et strategisk projekt indgives af projektiværksætteren til Kommissionen. Ansøgningen skal indeholde:

relevant dokumentation for, at kriterierne fastlagt i artikel 6, stk. 1, er opfyldt

en klassificering af projektet i henhold til De Forenede Nationers Rammeklassifikation for Ressourcer, understøttet af relevant dokumentation

en tidsplan for projektgennemførelsen, herunder en oversigt over de tilladelser, der kræves til projektet, og status for den tilsvarende proces for udstedelse af tilladelse

en plan med foranstaltninger til fremme af offentlighedens accept, herunder, hvor det er relevant, foranstaltninger, der fremmer en meningsfuld involvering og aktiv deltagelse af berørte samfund, etablering af kanaler til periodisk kommunikation med lokalsamfund, organisationer, herunder arbejdsmarkedets parter, og relevante myndigheder, og gennemførelse af bevågenhedsskabende kampagner og oplysningskampagner og potentielle afbødnings- og kompensationsordninger

oplysninger om kontrollen med de virksomheder, der deltager i projektet, jf. artikel 3, stk. 2 og 3, i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 ( 3 ), og, hvis flere virksomheder deltager, oplysninger om hver enkelt virksomheds relative deltagelse i projektet

en forretningsplan med en vurdering af projektets finansielle rentabilitet

et skøn over projektets potentiale for skabelse af kvalitetsjob og projektets behov med hensyn til kvalificeret arbejdskraft og arbejdsplan for støtte til opkvalificering og omskoling og fremme af inklusiv repræsentation af arbejdsstyrken

for projekter i tredjelande eller i OLT'er, der omfatter udvinding, en plan for forbedring af de berørte lokaliteters miljøtilstand efter endt udnyttelse med henblik på at genoprette den tidligere miljøtilstand, samtidig med at der tages hensyn til den tekniske og økonomiske gennemførlighed

for projekter, der udelukkende vedrører forarbejdning eller genanvendelse, og som er beliggende i områder, der er beskyttet i henhold til direktiv 92/43/EØF eller direktiv 2009/147/EF, en beskrivelse af de teknisk egnede alternative placeringer, som projektiværksætteren har vurderet, og hvorfor de ikke anses for egnede til placering af projektet.

for projekter, der potentielt kan påvirke oprindelige folk, en plan med foranstaltninger til meningsfuld høring af de berørte oprindelige folk om forebyggelse og minimering af de negative indvirkninger på oprindelige folks rettigheder og, hvor det er relevant, rimelig kompensation til de pågældende folk samt foranstaltninger til at adressere resultaterne af høringen.

Hvis national ret i det land, hvis område projektet vedrører, indeholder bestemmelser om høring som omhandlet i første afsnit, litra j), og forudsat at en sådan høring omfatter alle de mål, der er fastsat i nævnte litra, kan planen tilpasses i overensstemmelse hermed.

Senest den 24. november 2024 vedtager Kommissionen en gennemførelsesretsakt, hvori der fastlægges en fælles model, som projektiværksættere skal anvende i forbindelse med de ansøgninger, der er omhandlet i denne artikels stk. 1. I den fælles model kan det angives, hvordan de oplysninger, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, skal udtrykkes. Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter rådgivningsproceduren, jf. artikel 39, stk. 2.

Omfanget af den dokumentation, som kræves for at fuldstændiggøre den fælles model, der er omhandlet i første afsnit, skal være rimeligt.

Kommissionen vurderer de ansøgninger, der er omhandlet i stk. 1, gennem en åben indkaldelse med regelmæssige skæringsdatoer.

Den første skæringsdato skal være senest den 24. august 2024. Kommissionen fastsætter skæringsdatoer mindst fire gange om året.

Kommissionen underretter ansøgerne senest 30 dage efter den gældende skæringsdato, hvis den finder, at oplysningerne i ansøgningen er fuldstændige. Hvis ansøgningen er ufuldstændig, kan Kommissionen anmode ansøgeren om at forelægge de yderligere oplysninger, der er nødvendige for at fuldstændiggøre ansøgningen, uden unødigforsinkelse, idet den præciserer, hvilke yderligere oplysninger der er nødvendige.

Kommissionen underretter udvalget om alle ansøgninger, der anses for at være fuldstændige i overensstemmelse med stk. 4.

Udvalget mødes med regelmæssige mellemrum i overensstemmelse med artikel 36, stk. 5, for på grundlag af en retfærdig og gennemsigtig proces at drøfte og afgive en udtalelse om, hvorvidt de foreslåede projekter opfylder kriterierne fastlagt i artikel 6, stk. 1.

Kommissionen giver udvalget sin vurdering af, om de foreslåede projekter opfylder kriterierne fastlagt i artikel 6, stk. 1, forud for de møder, der er omhandlet i nærværende stykkes første afsnit.

Kommissionen fremsender hele ansøgningen til den medlemsstat, det tredjeland eller det OLT, hvis område er berørt af et foreslået projekt.

På baggrund af en indsigelse fra den medlemsstat, hvis område er berørt af et foreslået projekt, kommer projektet ikke i betragtning til anerkendelse som et strategisk projekt. Den berørte medlemsstat begrunder sin indsigelse i løbet af de i stk. 6 omhandlede drøftelser.

For strategiske projekter i tredjelande eller i OLT'er deler Kommissionen den modtagne ansøgning med det tredjeland eller det OLT, hvis område er berørt af det foreslåede projekt. Kommissionen godkender ikke ansøgningen, før den har modtaget et relevant tredjelands udtrykkelige godkendelse.

Kommissionen vedtager under hensyntagen til udvalgets udtalelse, jf. stk. 6, sin afgørelse om anerkendelse af projektet som et strategisk projekt inden for 90 dage efter at have bekræftet fuldstændigheden af ansøgningen, jf. stk. 4, og underretter ansøgeren herom.

Kommissionens afgørelse begrundes. Kommissionen forelægger sin afgørelse for udvalget og for den medlemsstat eller det tredjeland, hvis område er berørt af projektet.

10.

I ekstraordinære tilfælde, hvor en ansøgnings art, kompleksitet eller omfang gør dette påkrævet, eller hvis antallet af ansøgninger, der er modtaget inden en bestemt skæringsdato, er for højt til at kunne behandle ansøgningerne inden for den i stk. 9 omhandlede frist, kan Kommissionen fra sag til sag, og senest 20 dage inden udløbet af den i stk. 9 omhandlede frist, forlænge den pågældende frist med højst 90 dage. I så fald underretter Kommissionen skriftligt den projektansvarlige om begrundelsen for forlængelsen og om fristen for afgørelsen.

11.

Hvis Kommissionen er af den opfattelse, at et strategisk projekt ikke længere opfylder kriterierne fastlagt i artikel 6, stk. 1, eller hvis anerkendelsen var baseret på en ansøgning, der indeholdt oplysninger, der er ukorrekte, i en sådan grad at det påvirker dens opfyldelse af kriterierne fastlagt i artikel 6, stk. 1, kan den under hensyntagen til udtalelsen fra udvalget tilbagekalde godkendelsen af et projekt som et strategisk projekt.

Inden Kommissionen vedtager en afgørelse om at tilbagekalde anerkendelsen, underretter den projektiværksætteren om begrundelsen for sin afgørelse, projektiværksætteren skal have mulighed for at svare, og Kommissionen tager højde for projektiværksætterens svar.

12.

Projekter, der ikke længere anerkendes som strategiske projekter, mister alle rettigheder tilknyttet denne status i henhold til denne forordning.

13.

Strategiske projekter, der ikke længere opfylder kriterierne fastlagt i artikel 6, stk. 1, udelukkende på grund af en ajourføring af bilag I, kan bevare deres status som strategisk projekt i tre år fra datoen for denne ajourføring.

Artikel 8

Rapporterings- og oplysningsforpligtelser for strategiske projekter

Projektiværksætteren forelægger hvert andet år efter datoen for anerkendelsen som et strategisk projekt Kommissionen en rapport, der som minimum indeholder oplysninger om:

fremskridt med hensyn til gennemførelsen af det strategiske projekt, navnlig med hensyn til processen for udstedelse af tilladelse

hvor det er relevant, årsagerne til forsinkelser sammenholdt med den tidsplan, der er omhandlet i artikel 7, stk. 1, litra c), og en plan for at afhjælpe sådanne forsinkelser

fremskridt med hensyn til finansieringen af det strategiske projekt, herunder oplysninger om offentlig finansiel støtte.

Kommissionen fremsender en kopi af den i dette stykkes første afsnit omhandlede rapport til udvalget med henblik på at fremme de i artikel 36, stk. 7, litra c), omhandlede drøftelser.

Kommissionen kan, hvis det er nødvendigt, anmode projektiværksættere om yderligere oplysninger, der er relevante for gennemførelsen af det strategiske projekt for at sikre, at kriterierne fastlagt i artikel 6, stk. 1, fortsat er opfyldt.

Projektiværksætteren underretter Kommissionen om:

ændringer af det strategiske projekt, der påvirker dets opfyldelse af kriterierne fastlagt i artikel 6, stk. 1

ændringer med hensyn til kontrollen med de virksomheder, der deltager i det strategiske projekt på et varigt grundlag, sammenholdt med de oplysninger, der er omhandlet i artikel 7, stk. 1, litra e).

Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter, hvori der fastlægges en fælles model, som projektiværksættere skal anvende til at give alle de nødvendige oplysninger i forbindelse med de i denne artikels stk. 1 omhandlede rapporter. I den fælles model kan det angives, hvordan de i denne artikels stk. 1 omhandlede oplysninger skal udtrykkes. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter rådgivningsproceduren, jf. artikel 39, stk. 2.

Omfanget af den dokumentation, der er nødvendig for at fuldstændiggøre den fælles model, der er omhandlet i første afsnit, skal være rimeligt.

Projektiværksætteren opretter og ajourfører regelmæssigt virksomhedens websted eller et særligt projektwebsted med oplysninger, som er relevante for lokalbefolkningen, og som fremmer offentlighedens accept, om det strategiske projekt, herunder som minimum oplysninger om de miljømæssige, sociale og økonomiske virkninger og fordele, som er forbundet med det strategiske projekt. Den relevante del af virksomhedens websted eller det særlige projektwebsted skal være gratis tilgængeligt for offentligheden og må ikke kræve levering af personoplysninger (frit tilgængeligt websted). Det skal kunne tilgås på et eller flere sprog, der er let forståeligt for lokalbefolkningen.

AFDELING 3

Processen for udstedelse af tilladelse

Artikel 9

Centralt kontaktpunkt

Senest den 24. februar 2025 opretter eller udpeger medlemsstaterne én eller flere myndigheder som centrale kontaktpunkter. Hvis en medlemsstat opretter eller udpeger mere end ét sådant kontaktpunkt, sikrer den, at der kun er ét sådant centralt kontaktpunkt pr. relevant administrativt niveau og trin i værdikæden for kritiske råstoffer.

Hvis en medlemsstat opretter eller udpeger mere end ét kontaktpunkt i henhold til denne artikels stk. 1, stiller den et enkelt, tilgængeligt websted til rådighed, hvor alle centrale kontaktpunkter, herunder deres adresse og elektroniske kommunikationsmidler, er klart opført og kategoriseret efter det relevante administrative niveau og trinnet i værdikæden for kritiske råstoffer. Webstedet kan også indeholde indhold, der stilles til rådighed i henhold til artikel 18.

De centrale kontaktpunkter, der er oprettet eller udpeget i henhold til denne artikels stk. 1 (centrale kontaktpunkter), er ansvarlige for at lette og koordinere processen for udstedelse af tilladelse for projekter vedrørende kritiske råstoffer og give oplysninger om de elementer, der er omhandlet i artikel 18, herunder oplysninger om, hvornår en ansøgning anses for at være fuldstændig i overensstemmelse med artikel 11, stk. 6. De koordinerer og letter forelæggelsen af alle relevante dokumenter og oplysninger.

Det pågældende centrale kontaktpunkt skal være projektiværksætterens eneste kontaktpunkt og bistå projektiværksætteren med at forstå ethvert administrativt spørgsmål, der er relevant for processen for udstedelse af tilladelse.

Projektiværksættere af projekter vedrørende kritiske råstoffer skal have mulighed for at kontakte den relevante administrative enhed i det centrale kontaktpunkt, der er ansvarlig for de opgaver, som er fastsat i denne artikel. Hvis den relevante administrative enhed ændres, skal den fortsætte med at opfylde sine forpligtelser i henhold til dette stykke, indtil projektiværksætteren er blevet underrettet om den pågældende ændring.

Projektiværksættere skal gives mulighed for at forelægge alle dokumenter, der er relevante for processen for udstedelse af tilladelse, i elektronisk form.

Medlemsstaterne sikrer, at der tages hensyn til alle undersøgelser, der er gennemført, eller tilladelser eller godkendelser, der er udstedt, for et givet projekt vedrørende kritiske råstoffer, og at der ikke pålægges dobbeltarbejde med hensyn til undersøgelser, tilladelser eller godkendelser, medmindre andet kræves i henhold til EU-retten eller national ret.

Medlemsstaterne sikrer, at ansøgerne har let adgang til oplysninger om og procedurer for bilæggelse af tvister vedrørende processen for udstedelse af tilladelser vedrørende kritiske råstoffer, herunder alternative tvistbilæggelsesmekanismer, hvor det er relevant.

Medlemsstaterne sikrer, at de centrale kontaktpunkter råder over et tilstrækkeligt antal kvalificerede medarbejdere og tilstrækkelige finansielle, tekniske og teknologiske ressourcer, der er nødvendige med henblik på en virkningsfuld udførelse af deres opgaver i henhold til denne forordning.

Artikel 10

Strategiske projekters prioriterede status

Strategiske projekter anses for at bidrage til forsyningssikkerheden med hensyn til strategiske råstoffer i Unionen.

Med hensyn til de miljøvirkninger eller forpligtelser, der er omhandlet i artikel 6, stk. 4, og artikel 16, stk. 1, litra c), i direktiv 92/43/EØF, artikel 4, stk. 7, i direktiv 2000/60/EF og artikel 9, stk. 1, litra a), i direktiv 2009/147/EF eller i lovgivningsmæssige EU-bestemmelser vedrørende genopretning af land-, kyst- og ferskvandsøkosystemer, anses strategiske projekter i Unionen for at være af almen interesse eller for at tjene den offentlige sundhed og sikkerhed, og de kan anses for at være af væsentlig almen interesse, forudsat at alle betingelserne i de nævnte lovgivningsmæssige EU-retsakter er opfyldt.

For at sikre effektiv administration af processen for udstedelse af tilladelse vedrørende strategiske projekter i Unionen sikrer projektiværksætterne og alle berørte myndigheder, at denne proces gennemføres hurtigst muligt i overensstemmelse med EU-retten og national ret.

Uden at det berører de EU-retlige forpligtelser tildeles strategiske projekter i Unionen status af størst mulig national betydning, hvis en sådan status findes i national ret, og de behandles i overensstemmelse hermed i processerne for udstedelse af tilladelse.

Alle procedurer for tvistbilæggelse, retstvister, behandling af ankesager samt domstolsprøvelser i forbindelse med processen for udstedelse af tilladelse og selve udstedelsen af tilladelser til strategiske projekter i Unionen ved de nationale domstole, retter eller paneler, herunder med hensyn til mægling eller voldgift, hvis disse findes i national ret, behandles som hastende, hvis og i det omfang der er fastsat sådanne hasteprocedurer i national ret, og forudsat at den alment gældende ret til forsvar for enkeltpersoner eller lokalsamfund respekteres. Projektiværksættere af strategiske projekter deltager i sådanne hasteprocedurer, hvor det er relevant.

Artikel 11

Varighed af processen for udstedelse af tilladelse

For strategiske projekter i Unionen må processen for udstedelse af tilladelse ikke overstige:

27 måneder for strategiske projekter, der omfatter udvinding

15 måneder for strategiske projekter, der alene omfatter forarbejdning eller genanvendelse.

Uanset stk. 1, for strategiske projekter i Unionen, der var genstand for processen for udstedelse af tilladelse, før de blev anerkendt som strategiske projekter, og for forlængelser af eksisterende projekter, der allerede havde fået udstedt en tilladelse, må varigheden af processen for udstedelse af tilladelse, efter at projektet er anerkendt som et strategisk projektikke overstige:

24 måneder for strategiske projekter, der omfatter udvinding

12 måneder for strategiske projekter, der alene omfatter forarbejdning eller genanvendelse.

Hvis der kræves en miljøkonsekvensvurdering i henhold til direktiv 2011/92/EU, medtages det trin i vurderingen, der er omhandlet i nævnte direktivs artikel 1, stk. 2, litra g), nr. i), ikke i varigheden af processen for udstedelse af tilladelse som omhandlet i nærværendes artikels stk. 1 og 2.

I ekstraordinære tilfælde, hvor det strategiske projekts art, kompleksitet, placering eller dimensioner gør dette påkrævet, kan medlemsstaterne før deres udløb og fra sag til sag forlænge de frister, der er omhandlet i:

stk. 1, litra a), og stk. 2, litra a), med højst 6 måneder

stk. 1, litra b), og stk. 2, litra b), med højst 3 måneder.

I tilfælde af en sådan forlængelse underretter det pågældende centrale kontaktpunkt skriftligt projektiværksætteren om begrundelsen for forlængelsen og om fristen for den samlede afgørelse.

Uanset artikel 4, stk. 6, i direktiv 2011/92/EU skal afgørelsen af, om det strategiske projekt skal underkastes en vurdering i overensstemmelse med nævnte direktivs artikel 5-10 træffes senest 30 dage efter den dato, hvor udvikleren har forelagt alle de oplysninger, der kræves i henhold til nævnte direktivs artikel 4, stk. 4.

Senest 45 dage efter modtagelsen af en ansøgning om udstedelse af tilladelse vedrørende et strategisk projekt anerkender det pågældende centrale kontaktpunkt, at ansøgningen er fuldstændig, eller anmoder, hvis projektiværksætteren ikke har indsendt alle de oplysninger, der er nødvendige for at behandle ansøgningen, projektiværksætteren om uden unødig forsinkelse at indsende en fuldstændig ansøgning med angivelse af, hvilke oplysninger der mangler. Hvis den indsendte ansøgning anses for at være ufuldstændig for anden gang, må det pågældende centrale kontaktpunkt ikke anmode om oplysninger på områder, der ikke er omfattet af den første anmodning om yderligere oplysninger, og må kun anmode om yderligere dokumentation for at supplere de identificerede manglende oplysninger.

Datoen for den anerkendelse, der er omhandlet i første afsnit, betragtes som begyndelsesdatoen for processen for udstedelse af tilladelse.

Senest en måned fra datoen for anerkendelsen, jf. denne artikels stk. 6, udarbejder det pågældende centrale kontaktpunkt i tæt samarbejde med projektiværksætteren og andre berørte kompetente myndigheder en detaljeret tidsplan for processen for udstedelse af tilladelse. Planen offentliggøres af projektiværksætteren på det websted, der er omhandlet i artikel 8, stk. 5. Det pågældende centrale kontaktpunkt ajourfører tidsplanen i tilfælde af, at der er væsentlige ændringer, der potentielt kan påvirke tidspunktet for den samlede afgørelse.

Det pågældende centrale kontaktpunkt underretter projektiværksætteren, når den miljøkonsekvensvurderingsrapport, der er omhandlet i artikel 5, stk. 1, i direktiv 2011/92/EU, skal foreligge, under hensyntagen til tilrettelæggelsen af processen for udstedelse af tilladelse i den berørte medlemsstat og behovet for at give tilstrækkelig tid til at vurdere rapporten. Perioden mellem fristen for forelæggelsen af miljøkonsekvensvurderingsrapporten og den faktiske forelæggelse af denne rapport medregnes ikke i varigheden af processen for udstedelse af tilladelse, jf. nærværende artikels stk. 1 og 2.

Hvis høringen i henhold til artikel 1, stk. 2, litra g), nr. ii), i direktiv 2011/92/EU medfører et behov for at supplere miljøkonsekvensvurderingsrapporten med yderligere oplysninger, kan det pågældende centrale kontaktpunkt give projektiværksætteren mulighed for at fremlægge yderligere oplysninger. I så fald underretter det pågældende centrale kontaktpunkt projektiværksætteren, når de supplerende oplysninger skal foreligge, hvilket ikke må være senere end 30 dage efter underretningen. Perioden mellem fristen for forelæggelse af de yderligere oplysninger og forelæggelsen af disse oplysninger medregnes ikke i varigheden af processen for udstedelse af tilladelse, jf. nærværende artikels stk. 1 og 2.

10.

De i denne artikel fastsatte frister berører ikke de forpligtelser, der følger af EU-retten og international ret, og heller ikke de administrative appelprocedurer og retslige efterprøvelsesmuligheder ved domstolene.

De frister, der er fastsat i denne artikel for en hvilken som helst af procedurerne for udstedelse af tilladelse, berører ikke eventuelle kortere frister, der fastsættes af medlemsstaterne.

Artikel 12

Miljøvurderinger og -godkendelser

Hvis der kræves en miljøkonsekvensvurdering for et strategisk projekt i overensstemmelse med artikel 5-9 i direktiv 2011/92/EU, anmoder den pågældende projektiværksætter senest 30 dage efter meddelelsen om anerkendelse som et strategisk projekt, og inden ansøgningen indgives, det pågældende centrale kontaktpunkt om en udtalelse om omfanget og detaljeringsgraden af de oplysninger, der skal indgå i miljøkonsekvensvurderingsrapporten i henhold til nævnte direktivs artikel 5, stk. 1.

Det pågældende centrale kontaktpunkt sikrer, at den i første afsnit omhandlede udtalelse afgives hurtigst muligt og inden for højst 45 dage fra den dato, hvor projektiværksætteren forelagde sin anmodning om en udtalelse.

I tilfælde af strategiske projekter, for hvilke forpligtelsen til at foretage vurderinger af indvirkningen på miljøet samtidig følger af direktiv 92/43/EØF, 2000/60/EF, 2008/98/EF, 2009/147/EF, 2010/75/EU, 2011/92/EU eller Europa-Parlamentets direktiv 2012/18/EU ( 4 ), sikrer medlemsstaterne, at der anvendes en koordineret eller en fælles procedure, som opfylder alle krav i de pågældende lovgivningsmæssige EU-retsakter.

Inden for rammerne af den i første afsnit omhandlede koordinerede procedure koordinerer den kompetente myndighed de forskellige individuelle vurderinger af et givet projekts indvirkning på miljøet, som krævet i henhold til de relevante lovgivningsmæssige EU-retsakter.

Inden for rammerne af den fælles procedure, der er omhandlet i første afsnit, forelægger den kompetente myndighed en samlet vurdering af et bestemt projekts miljøkonsekvenser som påkrævet ifølge den relevante lovgivningsmæssige EU-retsakt.

Medlemsstaterne sørger for, at de kompetente myndigheder udsteder den begrundede konklusion, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, litra g), nr. iv), i direktiv 2011/92/EU vedrørende vurdering af et strategisk projekts indvirkning på miljøet, senest 90 dage efter at have modtaget alle nødvendige oplysninger i henhold til nævnte direktivs artikel 5, 6 og 7, og efter at have afsluttet de høringer, der er omhandlet i nævnte direktivs artikel 6 og 7.

I helt særlige tilfælde, hvor det foreslåede projekts art, kompleksitet, placering eller omfang kræver det, kan medlemsstaten forlænge den i stk. 3 omhandlede frist med højst 20 dage, inden den udløber og fra sag til sag. I så fald underretter det pågældende kontaktpunkt projektiværksætteren skriftligt om begrundelsen for forlængelsen og om fristen for dets begrundede konklusion.

Når det drejer sig om strategiske projekter, må tidshorisonten for høring af den berørte offentlighed, jf. artikel 1, stk. 2, litra e), i direktiv 2011/92/EU, og af de myndigheder, der er omhandlet i nævnte direktivs artikel 6, stk. 1, om den miljøkonsekvensvurderingsrapport, der er omhandlet i nævnte direktivs artikel 5, stk. 1, ikke overstige 85 dage og i overensstemmelse med nævnte direktivs artikel 6, stk. 7, ikke være under 30 dage. I særlige tilfælde, hvor det foreslåede projekts art, kompleksitet, placering eller omfang kræver det, kan den pågældende medlemsstat forlænge denne tidshorisont med op til 40 dage. Det pågældende centrale kontaktpunkt underretter projektiværksætteren om begrundelsen for en sådan forlængelse.

Stk. 1 finder ikke anvendelse på processen for udstedelse af tilladelse til strategiske projekter, for hvilke processen for udstedelse af tilladelse er påbegyndt forud for anerkendelsen som et strategisk projekt.

Stk. 2-5 finder udelukkende anvendelse på processen for udstedelse af tilladelse til strategiske projekter, for hvilke processen for udstedelse af tilladelse er påbegyndt forud for anerkendelsen som et strategisk projekt, for så vidt de tiltag, der omhandles i disse stykker, endnu ikke er fuldført.

Artikel 13

Planlægning

Nationale, regionale og lokale myndigheder med ansvar for udarbejdelse af planer, herunder zoneplaner, fysiske planer og arealanvendelsesplaner, overvejer i sådanne planer, hvor det er relevant, at indføje bestemmelser om udvikling af projekter vedrørende kritiske råstoffer. I forbindelse med overvejelsen om at indføje sådanne bestemmelser skal kunstige og bebyggede arealer, industriområder, brownfieldområder samt aktive og forladte miner, herunder, hvor det er relevant, påviste mineralforekomster, opprioriteres.

Hvis planer, der indeholder bestemmelser om udvikling af projekter vedrørende kritiske råstoffer, er genstand for en vurdering i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/42/EF ( 5 ) og i henhold til artikel 6 i direktiv 92/43/EØF, skal disse vurderinger kombineres. Hvor det er relevant, skal den kombinerede vurdering også omhandle indvirkningen på potentielt berørte vandområder som omhandlet i direktiv 2000/60/EF. Hvor det er relevant, skal medlemsstaterne vurdere virkningerne af eksisterende og fremtidige aktiviteter på havmiljøet, herunder samspillet mellem land og hav, jf. artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/89/EU ( 6 ), og disse virkninger skal også tages op i den kombinerede vurdering.

Artikel 14

Anvendelse af UNECE-konventionerne

Denne forordning berører ikke forpligtelserne i henhold til De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europas (UNECE's) konvention om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet, der er undertegnet i Århus den 25. juni 1998, og i henhold til UNECE-konventionen om vurdering af virkningerne på miljøet på tværs af landegrænserne, der er undertegnet i Espoo den 25. februar 1991, og protokollen hertil om strategisk miljøvurdering, der er undertegnet den 21. maj 2003 i Kyiv.

Alle afgørelser, der vedtages i henhold til denne afdeling, gøres offentligt tilgængelige på en letforståelig måde, og alle afgørelser vedrørende et projekt skal kunne tilgås på samme websted.

AFDELING 4

Grundforudsætninger

Artikel 15

Fremskyndet gennemførelse af strategiske projekter

Kommissionen iværksætter aktiviteter for at fremskynde og tiltrække private investeringer til strategiske projekter, hvor det er relevant i samarbejde med medlemsstaterne. Sådanne aktiviteter kan, uden at dette berører artikel 107 og 108 i TEUF, omfatte tilvejebringelse og koordinering af støtte til strategiske projekter, der har vanskeligt ved at få adgang til finansiering.

En medlemsstat, hvis område berøres af et strategisk projekt, træffer foranstaltninger for at lette dets rettidige og virkningsfulde gennemførelse. Disse foranstaltninger kan omfatte bistand til:

at sikre, at de gældende administrative forpligtelser og rapporteringsforpligtelser overholdes

yderligere at øge projektiværksætteres mulighed for at sikre meningsfuld inddragelse og aktiv deltagelse af de lokalsamfund, der er berørt af det strategiske projekt.

Artikel 16

Koordinering af finansieringen

Den stående undergruppe, der er oprettet i henhold til artikel 36, stk. 8, litra a), drøfter og rådgiver efter anmodning fra en projektiværksætter for et strategisk projekt om, hvordan finansieringen af dens projekt kan fuldføres i betragtning af den allerede opnåede finansiering og under hensyntagen til mindst følgende elementer:

yderligere private finansieringskilder

støtte gennem ressourcer fra Den Europæiske Investeringsbank-Gruppe eller andre internationale finansielle institutioner, herunder Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling

medlemsstaternes eksisterende instrumenter og programmer, herunder fra eksportkreditagenturer, nationale erhvervsfremmende banker og institutter

relevante EU-bevillings- og finansieringsprogrammer, med særligt fokus på Global Gateway-initiativet for strategiske projekter i tredjelande eller i OLT'er.

Senest den 24. maj 2026 forelægger Kommissionen på grundlag af rådgivning fra den stående undergruppe, der er omhandlet i artikel 36, stk. 8, litra a), udvalget en rapport, der beskriver hindringer for adgang til finansiering for strategiske projekter og indeholder henstillinger til, hvordan en sådan adgang kan lettes.

Artikel 17

Fremme af aftagningsaftaler

Kommissionen opretter et system, der gør det lettere at indgå aftagningsaftaler i forbindelse med strategiske projekter i overensstemmelse med konkurrencereglerne.

Det i stk. 1 omhandlede system skal gøre det muligt for potentielle aftagere at afgive bud med angivelse af:

mængde og kvalitet af de strategiske råstoffer, de agter at købe

påtænkt pris eller prisinterval

aftagningsaftalens planlagte varighed.

Det i stk. 1 omhandlede system skal gøre det muligt for projektiværksættere af strategiske projekter at udbyde leverancer med angivelse af:

mængde og kvalitet af de strategiske råstoffer, for hvilke de ønsker at indgå aftagningsaftaler

påtænkt pris eller prisinterval, som de er villige til at sælge til

aftagningsaftalens planlagte varighed.

På grundlag af bud og udbud, der modtages i henhold til stk. 2 og 3, bringer Kommissionen projektiværksættere af strategiske projekter i kontakt med potentielle aftagere, der er relevante for deres projekt.

Artikel 18

Onlineadgang til administrative oplysninger

Medlemsstaterne oplyser følgende om administrative processer, der er relevante for projekter vedrørende kritiske råstoffer, online og på en centraliseret og lettilgængelig måde:

de i artikel 9, stk. 2, omhandlede oplysninger

processen for udstedelse af tilladelse og relaterede administrative processer, der er nødvendige for at opnå de relevante tilladelser

finansierings- og investeringstjenesteydelser

bevillingsmuligheder på EU- eller medlemsstatsniveau

erhvervsstøttetjenester, herunder, men ikke begrænset til, selvangivelse, lokal skattelovgivning eller arbejdsret.

Kommissionen tilvejebringer på en centraliseret og lettilgængelig måde onlineoplysninger om administrative processer, der er relevante for anerkendelsen af strategiske projekter, samt om fordelene ved en sådan anerkendelse.

AFDELING 5

Efterforskning

Artikel 19

Nationale efterforskningsprogrammer

Senest den 24. maj 2025 udarbejder hver medlemsstat et nationalt program for generel efterforskning efter kritiske råstoffer og bærermineraler for kritiske råstoffer. Disse nationale programmer gennemgås mindst hvert femte år og ajourføres om nødvendigt.

De nationale programmer, der er omhandlet i stk. 1, skal omfatte foranstaltninger med henblik på at øge adgangen til oplysninger om forekomsten af kritiske råstoffer i Unionen. De skal, alt efter hvad der er relevant, omfatte følgende foranstaltninger:

kortlægning af mineraler i en hensigtsmæssig målestok

geokemiske kampagner, herunder til fastlæggelse af den kemiske sammensætning af jord, sedimenter eller klipper

geovidenskabelige undersøgelser såsom geofysiske undersøgelser

behandling af data indsamlet gennem generel efterforskning, herunder gennem udarbejdelse af prædiktive kort

gennemarbejdning af eksisterende geovidenskabelige undersøgelsesdata for at kontrollere for ikkepåviste mineralforekomster, der indeholder kritiske råstoffer og bærermineraler for kritiske råstoffer.

Hvis de geologiske forhold i en medlemsstat er sådan, at der med en høj grad af sikkerhed ikke vil blive fundet forekomster af kritiske råstoffer eller bærermineraler for disse gennem de foranstaltninger, der er anført i stk. 2, kan det nationale program, der er omhandlet i stk. 1, bestå af videnskabelig dokumentation herfor. Denne dokumentation ajourføres i forbindelse med den regelmæssige gennemgang af det nationale program for at afspejle eventuelle ændringer i listen over kritiske råstoffer.

Medlemsstaterne meddeler Kommissionen deres nationale programmer, jf. stk. 1.

Medlemsstaterne giver som led i deres rapporter, der er forelagt i henhold til artikel 45, oplysninger om de fremskridt, der er opnået med hensyn til gennemførelsen af foranstaltningerne i deres nationale programmer, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 1.

Medlemsstaterne gør kort med basisoplysninger om mineralforekomster, som indeholder kritiske råstoffer, og som er indsamlet gennem foranstaltningerne i de nationale programmer, der er omhandlet i stk. 1, offentligt tilgængelige på et websted med fri adgang. Disse oplysninger skal i relevant tilfælde omfatte klassificeringen af de udpegede forekomster ved hjælp af De Forenede Nationers Rammeklassifikation for Ressourcer. Mere detaljerede oplysninger, herunder bearbejdede geofysiske og geokemiske data i en passende opløsning og geologisk kortlægning i stor skala, stilles til rådighed efter anmodning.

Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter, hvori der fastlægges en model, som anvendes til at offentliggøre de oplysninger, der er omhandlet i dette stykkes første afsnit. I modellen kan det angives, hvordan de oplysninger, der er omhandlet i dette stykkes første afsnit, skal udtrykkes. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter rådgivningsproceduren, jf. artikel 39, stk. 2.

Under hensyntagen til det eksisterende samarbejde om generel efterforskning drøfter den stående undergruppe, der er omhandlet i artikel 36, stk. 8, litra c), de nationale programmer, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 1, og gennemførelsen heraf, herunder som minimum:

potentialet for samarbejde, herunder om efterforskning af mineralforekomster på tværs af landegrænser og fælles geologiske formationer

bedste praksis i relation til de foranstaltninger, der er anført i stk. 2

muligheden for at oprette en integreret database til lagring af resultaterne af de nationale programmer, der er omhandlet i stk. 1.

KAPITEL 4

RISIKOOVERVÅGNING OG -AFBØDNING

Artikel 20

Overvågning og stresstest

Kommissionen overvåger forsyningsrisiciene i forbindelse med kritiske råstoffer, navnlig dem, der risikerer at forvride konkurrencen eller fragmentere det indre marked.

Denne overvågning skal mindst omfatte udviklingen med hensyn til følgende parametre:

handelsstrømmene mellem Unionen og tredjelande og i det indre marked

udbud og efterspørgsel

koncentrationen af udbuddet

Unionens og den globale produktion og produktionskapacitet i forskellige led i værdikæden for råstoffer

prisvolatilitet

flaskehalse i alle faser af Unionens produktion og flaskehalse med hensyn til godkendelse af strategiske projekter i Unionen

potentielle hindringer for handel med kritiske råstoffer eller varer, hvori kritiske råstoffer anvendes som input, på det indre marked.

De nationale myndigheder, som deltager i den stående undergruppe, der er omhandlet i artikel 36, stk. 8, litra e), støtter Kommissionen i den overvågning, der er omhandlet i stk. 1, ved:

at udveksle relevante oplysninger, de har til rådighed, om udviklingen med hensyn til de parametre, der er anført i nærværende artikels stk. 1, med undtagelse af dennes litra e), herunder de oplysninger, der er omhandlet i artikel 21

i samarbejde med Kommissionen og de øvrige deltagende myndigheder at indsamle oplysninger om udviklingen med hensyn til de parametre, der er anført i nærværende artikels stk. 1, herunder de oplysninger, der er omhandlet i artikel 21

at foretage en analyse af forsyningsrisiciene for kritiske råstoffer i lyset af udviklingen med hensyn til de parametre, der er anført i stk. 1.

straks at underrette Kommissionen, hvis medlemsstaten bliver opmærksom på en risiko for en alvorlig forsyningsafbrydelse i relation til kritiske råstoffer.

Kommissionen sikrer i samarbejde med de nationale myndigheder, som deltager i den stående undergruppe, der er omhandlet i artikel 36, stk. 8, litra e), at der mindst hvert tredje år, eller hvis der som følge af den i nærværende artikels stk. 1 omhandlede overvågning påvises en betydelig forøget forsyningsrisiko, udføres en stresstest for hvert strategisk råstofs forsyningskæde. Til dette formål koordinerer og opdeler den stående undergruppe, der er omhandlet i artikel 36, stk. 8, litra e), de forskellige deltagende myndigheders gennemførelse af en stresstest for de forskellige strategiske råstoffer.

De i første afsnit omhandlede stresstest skal bestå af en vurdering af sårbarheden af Unionens forsyningskæde for råstoffer over for forsyningsafbrydelser for de relevante strategiske råstoffers vedkommende ved at anslå virkningen af forskellige scenarier, der kan forårsage sådanne forsyningsafbrydelser, og deres potentielle følgevirkninger, idet der som minimum tages hensyn til følgende elementer:

hvor det pågældende strategiske råstof udvindes, forarbejdes eller genanvendes

de økonomiske operatørers kapacitet i hele værdikæden for råstoffer samt markedsstrukturen

faktorer, der kan påvirke udbuddet, herunder, men ikke begrænset til, den geopolitiske situation, logistik, energiforsyning, arbejdsstyrke eller naturkatastrofer

tilgængeligheden og evnen til hurtigt at diversificere forsyningskilder, erstatte materialer eller afbøde efterspørgslen

brugerne af det relevante strategiske råstof i hele værdikæden for råstoffer og deres andel af efterspørgslen, idet der lægges særlig vægt på fremstilling af teknologier, der er relevant for den grønne og den digitale omstilling samt forsvars- og rumfartsapplikationer

potentielle hindringer for grænseoverskridende handel med relevante strategiske råstoffer eller varer, hvori strategiske råstoffer anvendes som input, på det indre marked.

På et websted med fri adgang offentliggør Kommissionen og ajourfører efterfølgende regelmæssigt en overvågningsoversigt, der indeholder:

aggregerede oplysninger om udviklingen med hensyn til de parametre, der er omhandlet i stk. 1

en aggregeret beskrivelse af beregningen af forsyningsrisikoen for kritiske råstoffer i lyset af de oplysninger, der er omhandlet i nærværende stykkes litra a)

hvor det er relevant, generelle forslag til egnede afbødningsstrategier for at mindske forsyningsrisikoen, medmindre det bringer beskyttelsen af handels- eller forretningshemmeligheder eller andre følsomme, fortrolige eller klassificerede oplysninger i fare at gøre disse generelle forslag offentligt tilgængelige.

Kommissionen analyserer de oplysninger, der er indsamlet i henhold til denne artikels stk. 1, 2 og 3. Finder Kommissionen på grundlag af analysen klare tegn på en risiko for forsyningsafbrydelse, som kan forventes at forvride konkurrencen eller fragmentere det indre marked, advarer Kommissionen medlemsstaterne, udvalget og Unionens forvaltningsorganer om kriseovervågnings- eller krisestyringsmekanismer, hvis anvendelsesområde omfatter relevante strategiske eller kritiske råstoffer. Hvor det er relevant, vurderer Kommissionen også, om denne risiko kræver en ajourføring af listen over strategiske råstoffer i henhold til artikel 3, stk. 3.

Artikel 21

Oplysningsforpligtelser i forbindelse med overvågning

Medlemsstaterne forelægger i deres rapporter forelagt i henhold til artikel 45 Kommissionen oplysninger om nye eller eksisterende projekter vedrørende kritiske råstoffer på deres område af relevans for artikel 20, stk. 1, litra d), herunder en klassificering af nye projekter i henhold til De Forenede Nationers Rammeklassifikation for Ressourcer.

Medlemsstaterne udpeger de centrale markedsoperatører i værdikæden for kritiske råstoffer, der er etableret på deres område, og:

overvåger deres aktiviteter ved at undersøge offentligt tilgængelige data og om nødvendigt gennem regelmæssige og forholdsmæssigt afpassede undersøgelser med henblik på at indsamle de oplysninger, der er nødvendige for Kommissionens overvågning og stresstest i henhold til artikel 20.

oplyser i deres rapporter forelagt i henhold til artikel 45 om resultaterne af indsamlingen af oplysninger i henhold til dette afsnits litra a)

underretter uden ophold Kommissionen om større begivenheder, der kan hindre de centrale markedsaktørers normale drift af deres aktiviteter.

Centrale markedsoperatører kan afvise at forelægge data, der anmodes om i henhold til første afsnits litra a), hvis delingen af sådanne data vil føre til videregivelse af handels- eller forretningshemmeligheder. De indsender kun sådanne data, i det omfang de allerede har adgang til dem. Hvis en central markedsoperatør nægter at forelægge de ønskede data eller hævder, at de ikke er tilgængelige, forelægger den den anmodende medlemsstat en begrundelse herfor.

Medlemsstaterne sender de data, der er indsamlet i henhold til denne artikels stk. 2, litra a) og b), til de nationale statistiske myndigheder og til Eurostat med henblik på udarbejdelse af statistik i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 223/2009 ( 7 ). Medlemsstaterne udpeger den nationale myndighed, der er ansvarlig for at sende dataene til de nationale statistiske kontorer og Eurostat.

Artikel 22

Rapportering af strategiske lagre

Medlemsstaterne forelægger i deres rapporter forelagt i henhold til artikel 45 Kommissionen oplysninger om status for deres strategiske lagre af strategiske råstoffer. Medlemsstaterne er ikke forpligtet til at forelægge oplysninger om visse strategiske lagre, når disse oplysninger kan bringe deres forsvar eller nationale sikkerhed i fare. Hvis en medlemsstat nægter at forelægge sådanne oplysninger, forelægger den en begrundet meddelelse.

De oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, skal omfatte lagre, der indehaves af alle offentlige myndigheder, offentligt ejede virksomheder eller økonomiske operatører, som en medlemsstat har pålagt at opbygge strategiske lagre på dens vegne, og de skal som minimum indeholde en beskrivelse af:

niveauet af disponible strategiske lagre for hvert strategisk råstof på et aggregeret niveau, målt både i ton og som en procentdel af det årlige nationale forbrug af de relevante strategiske råstoffer, samt de opbevarede råstoffers kemiske form og renhed

udviklingen i niveauet af disponible strategiske lagre for hvert strategisk råstof på et aggregeret niveau i de foregående fem år

eventuelle regler eller procedurer for frigivelse, tildeling og fordeling af strategiske lagre, medmindre det bringer beskyttelsen af handels- eller forretningshemmeligheder eller andre følsomme, fortrolige eller klassificerede oplysninger i fare at dele sådanne oplysninger.

Den i stk. 1 omhandlede rapport kan også indeholde oplysninger om strategiske lagre af kritiske og andre råstoffer.

Artikel 23

Koordinering af strategiske lagre

Senest den 24. maj 2026 og hvert andet år derefter deler Kommissionen på grundlag af de oplysninger, der er modtaget i henhold til artikel 22, stk. 1, følgende med udvalget:

et udkast til benchmark, der angiver et sikkert niveau for Unionens strategiske lagre for hvert strategisk råstof som omhandlet i nærværende artikels stk. 2

en sammenligning af det samlede niveau for Unionens strategiske lagre for hvert strategisk råstof og udkastet til benchmark som omhandlet i nærværende stykkes litra a)

oplysninger om den potentielle adgang på tværs af landegrænser til strategiske lagre i lyset af reglerne eller procedurerne for deres frigivelse, tildeling og fordeling.

Kommissionen vedtager under hensyntagen til udvalgets synspunkter et benchmark, der angiver et sikkert niveau for Unionens strategiske lagre af strategiske råstoffer. Dette benchmark skal:

udtrykkes som den mængde af strategiske råstoffer, der er fornøden til at dække et bestemt antal dage med gennemsnitlig daglig nettoimport i tilfælde af en forsyningsafbrydelse, som beregnes ud fra importmængden i det foregående kalenderår

tage hensyn til offentligt tilgængelige oplysninger om private operatørers strategiske lagre

stå i et rimeligt forhold til den forsyningsrisiko og økonomiske betydning, der tillægges det relevante strategiske råstof.

Kommissionen kan under hensyntagen til udvalgets synspunkter afgive udtalelser rettet til medlemsstaterne om:

at øge niveauet for strategiske lagre og, hvor det er relevant, produktionskapacitet under hensyntagen til den sammenligning, der er omhandlet i stk. 1, litra b), den relative fordeling af eksisterende strategiske lagre blandt medlemsstaterne og de økonomiske operatørers forbrug af strategiske råstoffer på medlemsstaternes respektive områder

at ændre eller koordinere reglerne eller procedurerne for frigivelse, tildeling og fordeling af strategiske lagre med henblik på at forbedre den potentielle tilgængelighed på tværs af landegrænser, navnlig hvis det er nødvendigt for produktionen af strategiske teknologier.

Ved udarbejdelsen af de udtalelser, der er omhandlet i stk. 3, lægger Kommissionen og udvalget særlig vægt på behovet for at opretholde og øge incitamenter for private operatører, der er afhængige af strategiske råstoffer som input, til at oprette deres egne strategiske lagre eller træffe andre forholdsregler for at styre deres eksponering for forsyningsrisici.

Medlemsstaterne oplyser i deres rapporter forelagt i henhold til artikel 45, hvorvidt og hvordan de har efterlevet eller agter at efterleve de udtalelser, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 3.

Forud for mindst to medlemsstaters deltagelse i internationale eller multilaterale fora på områderne strategiske lagre af strategiske råstoffer sørger Kommissionen for en forudgående koordinering enten mellem de berørte medlemsstater og Kommissionen eller ved hjælp af et særligt møde i udvalget.

Kommissionen forelægger de indsamlede data om Unionens disponible strategiske lagre til de EU-forvaltningsorganer, som er ansvarlige for kriseovervågnings- eller krisestyringsmekanismer, der dækker relevante strategiske råstoffer.

Hverken denne artikel eller artikel 22 pålægger medlemsstaterne en forpligtelse til at opbevare eller frigive strategiske lagre.

Artikel 24

Virksomheders risikoberedskab

Senest den 24. maj 2025 og senest 12 måneder efter hver ajourføring af listen over strategiske råstoffer i henhold til artikel 3, stk. 3, udpeger medlemsstaterne de store virksomheder, der er aktive på deres område, og som anvender strategiske råstoffer til at fremstille batterier til energilagring og e-mobilitet, udstyr i relation til brintproduktion og -anvendelse, udstyr i relation til produktion af vedvarende energi, drivmotorer, varmepumper, udstyr i relation til datatransmission og -lagring, mobile elektroniske enheder, udstyr i relation til additiv fremstilling, udstyr i relation til robotteknologi, droner, løfteraketter, satellitter og avancerede chips.

Store virksomheder som omhandlet i stk. 1 foretager mindst hvert tredje år, og i det omfang de har adgang til de nødvendige oplysninger, en risikovurdering af deres forsyningskæde for strategiske råstoffer, herunder:

en kortlægning af, hvor de strategiske råstoffer, som de anvender, udvindes, forarbejdes eller genanvendes

en analyse af de faktorer, der kan påvirke deres forsyning med strategiske råstoffer

en vurdering af deres sårbarhed over for forsyningsafbrydelser.

Stilles de i denne artikels stk. 2 omhandlede oplysninger ikke til rådighed for store virksomheder som omhandlet i denne artikels stk. 1 af deres leverandører efter anmodning, kan virksomhederne foretage deres risikovurdering på grundlag af de oplysninger, som Kommissionen har offentliggjort i henhold til artikel 20, stk. 4, eller andre offentligt tilgængelige oplysninger, så vidt det er muligt.

Hvis der i forbindelse med den i stk. 2 omhandlede risikovurdering konstateres væsentlige sårbarheder over for forsyningsafbrydelser, bestræber store virksomheder som omhandlet i stk. 1 sig på at afbøde disse sårbarheder, herunder ved at vurdere muligheden for at diversificere deres forsyningskæder for råstoffer eller erstatte de strategiske råstoffer.

Store virksomheder som omhandlet i stk. 1 kan forelægge deres bestyrelse en rapport med resultaterne af den risikovurdering, der er omhandlet i stk. 2, herunder kilden til de oplysninger, som vurderingen er baseret på, eventuelle væsentlige risici, som blev konstateret, samt planlagte eller gennemførte afbødende foranstaltninger.

Medlemsstaterne kan kræve, at store virksomheder som omhandlet i stk. 1 forelægger deres bestyrelse den i stk. 5 omhandlede rapport og de i stk. 3 omhandlede anmodninger om oplysninger.

Artikel 25

Fælles indkøb

Kommissionen opretter og driver et system, hvormed efterspørgslen aggregeres fra interesserede virksomheder, som forbruger strategiske råstoffer, og som er etableret i Unionen, og hvormed tilbud fra leverandører efterspørges med henblik på at opfylde denne aggregerede efterspørgsel. Dette omfatter både uforarbejdede og forarbejdede strategiske råstoffer.

Forud for etableringen af det system, der er omhandlet i stk. 1, foretager Kommissionen efter høring af udvalget en vurdering af systemets forventede indvirkning på markedet for hvert enkelt strategisk råstof med henblik på at undgå en uforholdsmæssigt stor påvirkning af konkurrencen på det indre marked.

På grundlag af den i stk. 2 omhandlede vurdering skal Kommissionen i forbindelse med oprettelsen og driften af det i stk. 1 omhandlede system:

vælge, for hvilke strategiske råstoffer og på hvilket forarbejdningsstadium systemet kan anvendes, idet der tages hensyn til forskellige strategiske råstoffers relative forsyningsrisiko

fastsætte minimumsmængder af efterspurgt strategiske råstoffer for at kunne deltage i systemet, idet der tages hensyn til det forventede antal interesserede deltagere og behovet for at sikre et håndterbart antal deltagere, og samtidig tage hensyn til SMV'er.

Adgangen til at deltage i den i stk. 3, litra b), omhandlede ordning skal være åben og gennemsigtig for alle interesserede virksomheder, der er etableret i Unionen.

EU-virksomheder, der deltager i det i stk. 1 omhandlede system, kan på gennemsigtig vis i fællesskab forhandle indkøb, herunder priserne eller andre vilkår og betingelser i købsaftalen, eller anvende fælles indkøb for at opnå bedre vilkår hos deres leverandører eller for at forebygge mangelsituationer. Deltagende EU-virksomheder skal overholde EU-retten, herunder Unionens konkurrencelovgivning.

Enheder udelukkes fra at deltage i efterspørgselsaggregeringen og fælles indkøb, samt fra at deltage som leverandører eller tjenesteydere, hvis de er:

omfattet af Unionens restriktive foranstaltninger vedtaget i henhold til artikel 215 i TEUF

direkte eller indirekte ejet eller kontrolleret af eller handler på vegne af eller efter anvisning fra fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, der er omfattet af sådanne restriktive EU-foranstaltninger.

Uanset artikel 176 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 ( 8 ) indgår Kommissionen gennem en udbudsprocedure i henhold til nævnte forordning kontrakt om de nødvendige tjenesteydelser fra en enhed, der er etableret i Unionen og fungerer som tjenesteyder, med henblik på at oprette og drive det system, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 1. Den valgte tjenesteyder må ikke have nogen interessekonflikt.

Kommissionen fastlægger i tjenesteydelseskontrakten, hvilke opgaver tjenesteyderen skal udføre, herunder tildeling af efterspørgsel, tildeling af adgangsrettigheder med henblik på levering, registrering og verifikation af alle deltagere, offentliggørelse og rapportering af aktiviteterne og enhver anden opgave, der er nødvendig for at oprette og drive det i stk. 1 omhandlede system. I tjenesteydelseskontrakten fastlægges endvidere de praktiske ordninger i forhold til tjenesteyderens virksomhed, herunder brugen af IT-værktøjet, sikkerhedsforanstaltningerne, valutaen eller valutaerne, betalingsordningen og forpligtelserne.

I tjenesteydelseskontrakten med tjenesteyderen forbeholdes Kommissionen ret til at overvåge og revidere tjenesteyderen. I den forbindelse skal Kommissionen have fuld adgang til de oplysninger, som tjenesteyderen er i besiddelse af. Alle servere og oplysninger skal fysisk befinde sig og opbevares på Unionens område.

10.

Tjenesteydelseskontrakten med tjenesteyderen skal fastlægge ejerskabet til de oplysninger, som tjenesteyderen har indhentet, og indeholde bestemmelser om muligheden for at overføre disse oplysninger til Kommissionen ved tjenesteydelseskontraktens opsigelse eller udløb.

KAPITEL 5

BÆREDYGTIGHED

AFDELING 1

Cirkularitet

Artikel 26

Nationale foranstaltninger vedrørende cirkularitet

Hver medlemsstat skal senest to år fra datoen for den i stk. 7 omhandlede gennemførelsesretsakts ikrafttræden vedtage og gennemføre nationale programmer eller indføre foranstaltninger heri, som har til formål at:

tilskynde til teknologiske fremskridt og ressourceeffektivitet med henblik på at dæmpe den forventede stigning i Unionens forbrug af kritiske råstoffer

fremme affaldsforebyggelse og øge genbrug og reparation af produkter og komponenter med et relevant potentiale for nyttiggørelse af kritiske råstoffer

øge indsamlingen, sorteringen og forarbejdningen af affald med et relevantpotentiale for nyttiggørelse af kritiske råstoffer, herunder metalskrot, og sikre, at det indgår i det relevante genanvendelsessystem, med henblik på at maksimere tilgængeligheden og kvaliteten af genanvendelige materialer som input i anlæg til genanvendelse af kritiske råstoffer

øge anvendelsen af sekundære kritiske råstoffer, herunder gennem foranstaltninger såsom at tage genanvendt indhold i betragtning i tildelingskriterierne i forbindelse med offentlige udbud eller økonomiske incitamenter til at anvende sekundære kritiske råstoffer

øge genanvendelsesteknologiers teknologiske modenhed for kritiske råstoffers vedkommende og fremme cirkulært design, materialeeffektivitet og substitution af kritiske råstoffer i produkter og anvendelser, i det mindste ved at medtage støtteforanstaltninger med dette formål for øje inden for rammerne af nationale forsknings- og innovationsprogrammer

sørge for, at der findes foranstaltninger til at bibringe deres arbejdsstyrke de færdigheder, der er nødvendige for at støtte cirkulariteten i værdikæden for kritiske råstoffer, herunder foranstaltninger vedrørende opkvalificering og omskoling

hvor finansielle bidrag skal betales af producenten i overensstemmelse med dennes forpligtelser med hensyn til udvidet producentansvar i henhold til national ret i overensstemmelse med artikel 8, stk. 1, i direktiv 2008/98/EF, fremme gradueringen af sådanne finansielle bidrag med henblik på at tilskynde til, at en større andel af sekundære kritiske råstoffer, der er nyttiggjort fra affald, som er genanvendt i overensstemmelse med de relevante EU-miljøstandarder, skal være indeholdt i produkter

træffe de nødvendige foranstaltninger til at hindre, at kritiske råstoffer, som eksporteres efter at være ophørt med at være affald, opfylder de relevante bestemmelser i henhold til direktiv 2008/98/EF og anden relevant EU-ret

støtte anvendelsen af EU-kvalitetsstandarder for genanvendelse af affaldsstrømme, der indeholder kritiske råstoffer, hvor det er relevant.

De i denne artikels stk. 1 omhandlede programmer kan integreres i nye eller eksisterende affaldshåndteringsplaner og affaldsforebyggelsesprogrammer vedtaget i henhold til artikel 28 og 29 i direktiv 2008/98/EF.

De nationale programmer, der er omhandlet i første afsnit, revideres inden for fem år efter deres vedtagelse og ajourføres om nødvendigt.

De programmer, der er omhandlet i stk. 1, omfatter navnlig produkter og affald, der ikke er pålagt specifikke krav vedrørende indsamling, behandling, genanvendelse eller genbrug i henhold til EU-retten. For andre produkter og andet affald gennemføres foranstaltningerne i overensstemmelse med EU-retten.

Med hensyn til stk. 1, litra b), c) og d), kan de programmer, der er omhandlet i nævnte litraer, uden at det berører artikel 107 og 108 i TEUF, omfatte indførelse af finansielle incitamenter såsom rabatter, kontante belønninger eller pantordninger for at tilskynde til forberedelse til genbrug og genbrug af produkter med et relevant potentiale for nyttiggørelse af kritiske råstoffer og til indsamling og behandling af affald fra sådanne produkter.

De i stk. 1 og 2 omhandlede nationale foranstaltninger udformes med henblik på at undgå handelshindringer og konkurrenceforvridning i overensstemmelse med TEUF.

Medlemsstaterne bestemmer og indberetter særskilt mængderne af komponenter, der indeholder relevante mængder af kritiske råstoffer, der er fjernet fra affald af elektrisk og elektronisk udstyr, og mængderne af kritiske råstoffer, der er nyttiggjort fra sådant udstyr.

Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter, der præciserer formatet og de nærmere enkeltheder for denne rapportering. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 39, stk. 3.

Den første rapporteringsperiode dækker det første hele kalenderår efter vedtagelsen af disse gennemførelsesretsakter. Medlemsstaterne indsender disse data, når de indberetter data om mængden af genanvendt affald af elektrisk og elektronisk udstyr til Kommissionen i henhold til artikel 16, stk. 6, i direktiv 2012/19/EU.

Medlemsstaterne oplyser i deres rapporter forelagt i henhold til artikel 45 om vedtagelsen af de nationale programmer, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 1, og om de fremskridt, der er gjort med hensyn til effektiv gennemførelse af de foranstaltninger, der er truffet i henhold til nærværende artikels stk. 1 og 2.

Senest den 24. maj 2025 vedtager Kommissionen gennemførelsesretsakter, der præciserer en liste over produkter, komponenter og affaldsstrømme, der som minimum anses for at have et relevant potentiale for nyttiggørelse af kritiske råstoffer i den i stk. 1, litra b) og c), omhandlede betydning.

Ved udarbejdelsen af denne liste tager Kommissionen hensyn til:

den samlede mængde kritiske råstoffer, der kan nyttiggøres af disse produkter, komponenter og affaldsstrømme

i hvilket omfang disse produkter, komponenter og affaldsstrømme er omfattet af EU-retten

reguleringsmæssige tomrum

særlige udfordringer i forbindelse med indsamlingen og affaldsbehandlingen af produkter, komponenter og affaldsstrømme

eksisterende indsamlings- og affaldsbehandlingssystemer, der gælder for produkter, komponenter og affaldsstrømme.

De i dette stykkes første afsnit omhandlede gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 39, stk. 3.

Artikel 27

Nyttiggørelse af kritiske råstoffer fra udvindingsaffald

Operatører, der er pålagt at udarbejde affaldshåndteringsplaner i overensstemmelse med artikel 5 i direktiv 2006/21/EF, forelægger den kompetente myndighed som defineret i nævnte direktivs artikel 3, nr. 27), en undersøgelse med en foreløbig økonomisk vurdering af potentialet for at nyttiggøre kritiske råstoffer fra:

det udvindingsaffald, der er oplagret på anlægget, og

det producerede udvindingsaffald eller, hvis det anses for mere virkningsfuldt, den udvundne mængde, inden den bliver til affald.

Operatører er undtaget fra forpligtelsen fastlagt i dette stykkes første afsnit, hvis de over for den kompetente myndighed som defineret i artikel 3, nr. 27), i direktiv 2006/21/EF kan påvise med en høj grad af sikkerhed, at udvindingsaffaldet ikke indeholder kritiske råstoffer, der teknisk kan nyttiggøres.

Den i stk. 1 omhandlede undersøgelse skal mindst omfatte et estimat af mængderne og koncentrationerne af kritiske råstoffer i udvindingsaffaldet og den udvundne mængde samt en vurdering af de tekniske og økonomiske muligheder for at nyttiggøre disse. Operatørerne beskriver nærmere de metoder, der er anvendt til at anslå disse mængder og koncentrationer.

Senest den 24. november 2026 forelægger operatører af udvindingsaffaldsanlæg den i denne artikels stk. 1 omhandlede undersøgelse for den kompetente myndighed som defineret i artikel 3, nr. 27, i direktiv 2006/21/EF. Operatører af nye udvindingsaffaldsanlæg forelægger denne undersøgelse for den kompetente myndighed som defineret i artikel 3, nr. 27, i direktiv 2006/21/EF, når de forelægger deres affaldshåndteringsplaner i overensstemmelse med nævnte direktivs artikel 7.

Medlemsstaterne opretter en database over nedlukkede udvindingsaffaldsanlæg, der er beliggende på deres område, herunder forladte udvindingsaffaldsanlæg, bortset fra nedlukkede udvindingsaffaldsanlæg, hvor den særlige beskaffenhed af affaldsanlæggene eller de geologiske forhold gør forekomsten af mængder af kritiske råstoffer, som potentielt kan nyttiggøres teknisk, usandsynlig. Denne database skal indeholde oplysninger om:

udvindingsaffaldsanlæggets beliggenhed, areal og affaldsmængde eller, hvor det er relevant, den skønnede mængde

operatøren eller den tidligere operatør af udvindingsaffaldsanlægget og, hvor det er relevant, dennes retssuccessor

de omtrentlige mængder og koncentrationer af alle råstoffer, der er indeholdt i udvindingsaffaldet og, hvis det er muligt, i den oprindelige mineralaflejring i overensstemmelse med stk. 7

eventuelle yderligere oplysninger, som medlemsstaten anser for relevante for at muliggøre nyttiggørelse af kritiske råstoffer fra udvindingsaffaldsanlægget.

Senest den 24. november 2027 vedtager og gennemfører medlemsstaterne foranstaltninger for at fremme nyttiggørelse af kritiske råstoffer fra udvindingsaffald, navnlig fra nedlukkede udvindingsaffaldsanlæg, der i den i artikel 4 omhandlede database er udpeget som indeholdende kritiske råstoffer, der kan nyttiggøres på en potentielt økonomisk rentabel måde.

Den database, der er omhandlet i stk. 4, oprettes senest den ►C1 24. november 2025 ◄ , og alle oplysninger skal være indlæst i denne database senest den 24. maj 2027. De stilles til rådighed i en alment tilgængelig, digital form og ajourføres mindst hvert tredje år med henblik på at indarbejde yderligere disponible oplysninger og oplysninger om nyligt nedlukkede eller nyligt udpegede anlæg.

For at tilvejebringe de oplysninger, der er omhandlet i stk. 4, litra c), iværksætter medlemsstaterne som minimum følgende aktiviteter:

for nedlukkede udvindingsaffaldsanlæg foretager medlemsstaterne senest den ►C1 24. november 2025 ◄ en fyldestgørende gennemgang af de tilgængelige tilladelsesdossierer eller anden tilgængelig dokumentation, hvis der ikke findes nogen tilladelsesdossierer

for udvindingsaffaldsanlæg, hvor de disponible oplysninger kunne pege på tilstedeværelsen af mængder af kritiske råstoffer, som kan nyttiggøres på en potentielt økonomisk rentabel måde, udtager medlemsstaterne desuden senest den 24. maj 2026 repræsentative geokemiske stikprøver.

for udvindingsaffaldsanlæg, hvor de i dette stykkes litra a) og b) beskrevne aktiviteter peger på tilstedeværelsen af mængder af kritiske råstoffer, som kan nyttiggøres på en potentielt økonomisk rentabel måde, udfører medlemsstaterne også senest den 24. marts 2027 en mere udførlig stikprøveudtagning med påfølgende fastlæggelse af kemiske og mineralogiske karakteristika, der omfatter core logging eller ækvivalente teknikker, hvis dette er miljømæssigt forsvarligt i overensstemmelse med gældende miljøkrav på EU-niveau og med kravene i direktiv 2006/21/EF, hvor det er relevant.

De i stk. 7 omhandlede aktiviteter gennemføres inden for rammerne af de nationale retssystemer vedrørende mineralressourcer, affald, ejendomsret, ejendomsret til jord, miljø- og sundhedsmæssige virkninger samt andre relevante bestemmelser. Hvis sådanne faktorer hæmmer aktiviteterne, søger medlemsstatens myndigheder at samarbejde med udvindingsaffaldsanlæggets operatør eller ejer. Resultaterne af de i stk. 7 omhandlede aktiviteter gøres tilgængelige som en del af databasen, der er omhandlet i stk. 4. Hvis det er muligt, indføjer medlemsstaterne i databasen en klassificering af de nedlukkede udvindingsaffaldsanlæg i henhold til De Forenede Nationers Rammeklassifikation for Ressourcer.

Artikel 28

Permanente magneters genanvendelighed

Fra to år efter datoen for ikrafttrædelsen af gennemførelsesretsakten som omhandlet i stk. 2 skal enhver fysisk eller juridisk person, der omsætter magnetisk resonansbilleddannelsesudstyr, vindenergigeneratorer, industrirobotter, motorkøretøjer, lette transportmidler, køleenheder, varmepumper, elmotorer, herunder hvis elmotorer er integreret i andre produkter, automatiske vaskemaskiner, tørretumblere, mikrobølgeovne, støvsugere eller opvaskemaskiner, sørge for, at disse produkter er forsynet med et iøjnefaldende, let læseligt og uudsletteligt mærke med angivelse af:

hvorvidt disse produkter indeholder én eller flere permanente magneter

hvis produktet indeholder en eller flere permanente magneter, om disse magneter tilhører en af følgende typer:

neodym-jern-bor

ii)

samarium-kobolt

iii)

aluminium-nikkel-kobolt

iv)

ferrit.

Senest den ►C1 24. november 2025 ◄ vedtager Kommissionen en gennemførelsesretsakt, der fastlægger formatet for den mærkning, der er omhandlet i denne artikels stk. 1. Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 39, stk. 3.

Fra to år efter datoen for ikrafttrædelsen af den gennemførelsesretsakt, der er omhandlet i stk. 2, skal enhver fysisk eller juridisk person, der omsætter de i stk. 1 omhandlede produkter, som indeholder én eller flere permanente magneter af de typer, der er omhandlet i stk. 1, litra b), sørge for, at der findes en databærer på eller i produktet.

Den databærer, der er omhandlet i stk. 3, knyttes til en entydig produktidentifikator, der giver adgang til følgende:

den ansvarlige fysiske eller juridiske persons navn, registrerede firmanavn eller registrerede varemærke og postadresse og, hvis det er muligt, elektroniske kommunikationsmidler, hvor vedkommende kan kontaktes

oplysninger om vægt, placering og kemisk sammensætning af hver enkelt permanent magnet, der indgår i produktet, og om tilstedeværelsen og typen af magnetbelægninger, lim og eventuelle anvendte additiver

oplysninger, der gør det muligt at få adgang til og sikkert at fjerne alle permanente magneter, der indgår i produktet, herunder mindst rækkefølgen af alle de fjernelsestrin, redskaber eller teknologier, der er nødvendige for at få adgang til og fjerne den permanente magnet, uden at dette dog berører tilrådighedsstillelse af oplysninger til behandlingsanlæg i henhold til artikel 15, stk. 1, i direktiv 2012/19/EU.

For produkter, hvor de indbyggede permanente magneter udelukkende findes i en eller flere elmotorer, der er indbygget i produktet, kan de oplysninger, der er omhandlet i stk. 4, litra b), erstattes af oplysninger om placeringen af disse elmotorer, og de oplysninger, der er omhandlet i stk. 4, litra c), kan erstattes af oplysninger om adgang til og fjernelse af elmotorer, herunder mindst rækkefølgen af alle de fjernelsestrin, redskaber eller teknologier, der er nødvendige for at få adgang til og fjerne elmotorerne.

For produkter, der er omhandlet i stk. 3, for hvilke der kræves et produktpas i henhold til en anden EU-retsakt, skal de oplysninger, der er omhandlet i stk. 4, angives i produktpasset.

Den fysiske eller juridiske person, som bringer et produkt, der er omhandlet i stk. 3, i omsætning, sikrer, at de i stk. 4 omhandlede oplysninger er fyldestgørende, ajourførte og nøjagtige, og de skal være tilgængelige i en periode, der mindst svarer til produktets typiske driftslevetid plus ti år, også i tilfælde af insolvens, likvidation eller ophør af den ansvarlige fysiske eller juridiske persons aktivitet i Unionen. Denne person kan bemyndige en anden fysisk eller juridisk person til at handle på sine vegne.

De oplysninger, der er omhandlet i stk. 4, skal angive produktmodellen eller, hvis oplysningerne varierer mellem enheder af samme model, til et bestemt parti eller en bestemt enhed. De oplysninger, der er omhandlet i stk. 4, skal være tilgængelige for reparatører, genanvendelsesvirksomheder, markedsovervågningsmyndigheder og toldmyndigheder.

Hvis der er fastsat oplysningskrav vedrørende genanvendelse af permanente magneter i EU-harmoniseringslovgivning for et eller flere af de produkter, der er anført i stk. 1, finder disse krav anvendelse på de pågældende produkter i stedet for nærværende artikel.

Produkter, der primært er konstrueret til forsvars- eller rumanvendelser, er undtaget fra kravene fastlagt i denne artikel.

10.

Fra den 24. maj 2029 finder denne artikel anvendelse på magnetisk resonansbilleddannelsesudstyr, motorkøretøjer og lette transportmidler, der er typegodkendte køretøjer i klasse L.

11.

Denne artikel finder ikke anvendelse på:

køretøjer til særlig anvendelse som defineret i artikel 3, nr. 31), i forordning (EU) 2018/858

andre dele af et køretøj end basiskøretøjet, der er blevet typegodkendt ved etapevis typegodkendelse af klasse N1, N2, N3, M2 eller M3

køretøjer fremstillet i små serier som defineret i artikel 3, nr. 30), i forordning (EU) 2018/858.

12.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 38 for at supplere denne forordning ved at tilvejebringe en liste over koder i den kombinerede nomenklatur i overensstemmelse med bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 ( 9 ) og varebeskrivelser svarende til de produkter, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 1, med henblik på at lette toldmyndighedernes arbejde i forbindelse med disse produkter og kravene i nærværende artikel og i artikel 29.

Artikel 29

Permanente magneters genanvendte indhold

Senest den 24. maj 2027 eller to år efter ikrafttrædelsen af den delegerede retsakt, der er omhandlet i stk. 2, alt efter hvilken dato der er den seneste, skal enhver fysisk eller juridisk person, der omsætter produkter som omhandlet i artikel 28, stk. 1, som indeholder et eller flere af de permanente magneter, der er omhandlet i artikel 28, stk. 1, litra b), nr. i), ii) og iii), og for hvilke den samlede vægt af alle sådanne permanente magneter overstiger 0,2 kg, på et websted med fri adgang offentliggøre den andel af neodym, dysprosium, praseodym, terbium, bor, samarium, nikkel og kobolt, der er nyttiggjort fra affald efter forbrugerleddet, i de permanente magneter, der indgår i produktet.

Senest den 24. maj 2026 vedtager Kommissionen en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 38 for at supplere denne forordning ved at fastsætte regler for beregning og verifikation af andelen af neodym, dysprosium, praseodym, terbium, bor, samarium, nikkel og kobolt, der er nyttiggjort fra affald efter forbrugsleddet, i de permanente magneter, der indgår i de i nærværende artikels stk. 1 omhandlede produkter.

I beregnings- og verifikationsreglerne angives den gældende overensstemmelsesvurderingsprocedure blandt modulerne i bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse 768/2008/EF ( 10 ) med de nødvendige tilpasninger alt efter de pågældende produkter. Ved fastlæggelsen af den gældende overensstemmelsesvurderingsprocedure tager Kommissionen følgende kriterier i betragtning:

hvorvidt det pågældende modul er relevant for produkttypen og står i et rimeligt forhold til den almene interesse, der forfølges

arten af de risici, der er forbundet med produktet, og i hvor høj grad overensstemmelsesvurderingen svarer til risikotypen og -graden

hvor inddragelse af tredjepart er obligatorisk, nødvendigheden af, at fabrikanten skal kunne vælge mellem kvalitetssikrings- og produktcertificeringsmoduler som anført i bilag II til afgørelse nr. 768/2008/EF.

Efter ikrafttrædelsen af den delegerede retsakt, der er vedtaget i henhold til stk. 2, og under alle omstændigheder senest den 31. december 2031 vedtager Kommissionen delegerede retsakter, der supplerer denne forordning ved at fastsætte minimumsandele for neodym, dysprosium, praseodym, terbium, bor, samarium, nikkel og kobolt nyttiggjort fra affald efter forbrugsleddet, som skal være til stede i den permanente magnet, der indgår i de produkter, der er omhandlet i stk. 1.

De delegerede retsakter, der er omhandlet i første afsnit, kan anvende forskellige minimumsandele for forskellige produkter og kan undtage visse produkter. De skal fastsætte overgangsperioder, der er afpasset efter vanskelighederne ved at tilpasse de produkter, der er omfattet af foranstaltningen, med henblik på at sikre overholdelsen.

Den minimumsandel, der er omhandlet i første afsnit, baseres på en forudgående konsekvensanalyse under hensyntagen til:

den eksisterende og forventede tilgængelighed af neodym, dysprosium, praseodym, terbium, bor, samarium, nikkel og kobolt fra affald efter forbrugsleddet

de oplysninger, der er indsamlet i henhold til stk. 1, og den relative fordeling af andelen af genanvendt indhold i permanente magneter, der indgår i omsatte produkter som omhandlet i stk. 1

tekniske og videnskabelige fremskridt, herunder betydelige teknologiske ændringer på området permanente magneter, som påvirker typen af materialer, der nyttiggøres

minimumsandelens virkningsfulde og potentielle bidrag til opfyldelsen af Unionens klima- og miljømål

mulige virkninger for virkemåden af produkter, der indeholder permanente magneter

behovet for at forebygge uforholdsmæssigt store negative indvirkninger på prisoverkommeligheden af permanente magneter og produkter, der indeholder permanente magneter.

Hvis der er fastsat krav til indholdet af genanvendte materialer i permanente magneter i EU-harmoniseringslovgivning for et eller flere af de produkter, der er anført i stk. 1, finder disse krav anvendelse på de pågældende produkter i stedet for nærværende artikel.

Fra datoen for anvendelsen af kravet fastsat i stk. 1 sikrer fysiske og juridiske personer, der udbyder de i stk. 1 omhandlede produkter til salg, herunder i tilfælde af fjernsalg, eller udstiller dem som led i erhvervsvirksomhed, og de bringer de i stk. 1 omhandlede produkter i omsætning, at deres kunder har adgang til de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, inden kunderne bindes af en købsaftale.

Fysiske og juridiske personer, der bringer de i stk. 1 omhandlede produkter i omsætning, må ikke levere eller vise mærker, mærkater, symboler eller påskrifter, der kan vildlede eller forvirre kunderne med hensyn til de i stk. 1 omhandlede oplysninger. Produkter, der primært er konstrueret til forsvars- eller rumanvendelser, er undtaget fra kravene fastlagt i denne artikel.

For magnetisk resonansbilleddannelsesudstyr, motorkøretøjer og lette transportmidler, der er typegodkendte køretøjer i klasse L, finder kravene i stk. 1 og 5 anvendelse fra fem år efter datoen for ikrafttrædelsen af den delegerede retsakt, der er omhandlet i stk. 2.

Denne artikel finder ikke anvendelse på:

køretøjer til særlig anvendelse som defineret i artikel 3, nr. 31), i forordning (EU) 2018/858

andre dele af et køretøj end basiskøretøjet, der er blevet typegodkendt ved etapevis typegodkendelse af klasse N1, N2, N3, M2 eller M3

køretøjer fremstillet i små serier som defineret i artikel 3, nr. 30), i forordning (EU) 2018/858.

AFDELING 2

Certificering og miljøaftryk

Artikel 30

Anerkendte ordninger

Regeringer, branchesammenslutninger og grupper af interesserede organisationer, der har udviklet og fører tilsyn med certificeringsordninger vedrørende kritiske råstoffers bæredygtighed (ordningens ejere), kan ansøge om, at Kommissionen anerkender deres ordninger.

De ansøgninger, der er omhandlet i dette stykkes første afsnit, skal indeholde al relevant dokumentation vedrørende opfyldelsen af kriterierne i bilag IV.

Senest den 24. maj 2027 vedtager Kommissionen gennemførelsesretsakter, der specificerer en fælles model, der skal bruges af ordningens ejere til at give de mindste oplysninger, som de i dette stykkes første afsnit omhandlede ansøgninger skal indeholde. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 39, stk. 3.

De oplysninger, der kræves for at udfylde den fælles model, der er omhandlet i tredje afsnit, skal være af et rimeligt omfang.

Fastslår Kommissionen på grundlag af den dokumentation, der er forelagt i henhold til denne artikels stk. 1, at en certificeringsordning opfylder kriterierne i bilag IV eller en del af disse, vedtager den gennemførelsesretsakter, der anerkender denne ordning og præciserer det anerkendte dækningsområde for ordningen. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 39, stk. 3.

Det anerkendte dækningsområde for hver ordning skal præciseres med hensyn til følgende:

de faser i værdikæden for råstoffer, som ordningen dækker

de faser i et projekts livscyklus, herunder før, under og efter afslutningen, som ordningen dækker, og

de bæredygtighedsdimensioner og miljørisikokategorier, der er anført i bilag IV, punkt 2), og som ordningen tilgodeser.

Kravene i bilag IV, punkt 1, litra a)-d), skal være en forudsætning for enhver anerkendelse af ordningen.

Kommissionen kontrollerer mindst hvert tredje år fra datoen for anvendelsen af enhver gennemførelsesretsakt, der vedtages i henhold til stk. 2, at den til stadighed opfylder kriterierne i bilag IV eller en anerkendt del af disse kriterier.

Ejere af anerkendte ordninger underretter straks Kommissionen om eventuelle ændringer eller ajourføringer med hensyn til opfyldelsen af kriterierne i bilag IV eller af en anerkendt del af disse kriterier, der foretages i disse ordninger. Kommissionen vurderer, om sådanne ændringer eller ajourføringer påvirker grundlaget for anerkendelsen, og træffer egnede foranstaltninger.

Findes der belæg for gentagne eller væsentlige tilfælde, hvor økonomiske operatører, der gennemfører en anerkendt ordning, har undladt at opfylde kravene i den pågældende ordning, undersøger Kommissionen i samråd med ejeren af den anerkendte ordning, om disse tilfælde tyder på mangler ved ordningen, der påvirker grundlaget for anerkendelsen, og træffer egnede foranstaltninger.

Hvis Kommissionen konstaterer mangler i en anerkendt ordning, der påvirker grundlaget for anerkendelsen, kan den give ordningens ejer en passende frist på ikke over 12 måneder til at træffe afhjælpende foranstaltninger.

Hvis ejeren af ordningen undlader eller afviser at træffe de nødvendige afhjælpende foranstaltninger, og hvis Kommissionen har fastslået, at de mangler, der er omhandlet i denne artikels stk. 6, indebærer, at ordningen ikke længere opfylder kriterierne i bilag IV eller den anerkendte del af disse kriterier, tilbagekalder Kommissionen anerkendelsen af ordningen ved hjælp af gennemførelsesretsakter. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 39, stk. 3.

Kommissionen opretter og ajourfører et register over anerkendte ordninger. Dette register gøres offentligt tilgængeligt på et frit tilgængeligt websted. Webstedet skal også gøre det muligt at indsamle feedback fra alle relevante interessenter vedrørende gennemførelsen af anerkendte ordninger. Denne feedback forelægges de relevante ejere af ordningen til overvejelse.

Artikel 31

Deklaration af miljøaftryk

Under hensyntagen til resultatet af den rapport, der er omhandlet i denne artikels stk. 2, og vurderingen af nødvendighed og forholdsmæssighed med henblik på stk. 3, tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 38 for at supplere denne forordning ved at fastsætte regler for beregning og verifikation af forskellige kritiske råstoffers miljøaftryk i overensstemmelse med bilag V, idet der tages hensyn til videnskabeligt forsvarlige vurderingsmetoder og relevante internationale standarder. Det skal af beregnings- og verifikationsreglerne som minimum fremgå, hvilke tre miljøpåvirkningskategorier der er de mest relevante og tegner sig for størstedelen af det samlede miljøaftryk. En af miljøpåvirkningskategorierne skal være drivhusgasemissioner. Deklarationen af miljøaftryk afgrænses til disse miljøpåvirkningskategorier.

Senest den ►C1 24. november 2025 ◄ forelægger Kommissionen en rapport for Europa-Parlamentet og for Rådet, hvori det fastsættes, hvilke kritiske råstoffer der skal prioriteres med henblik på at vurdere, om forpligtelsen til at angive et kritisk råstofs miljøaftryk er nødvendig og forholdsmæssig.

For så vidt angår de kritiske råstoffer, som Kommissionen har udpeget som en prioritet, fremlægger Kommissionen konklusionerne af vurderingen af nødvendighed og forholdsmæssighed med henblik på stk. 3 senest 12 måneder fra forelæggelsen af den i nærværende stykkes første afsnit omhandlede rapport.

Kommissionen vedtager beregnings- og verifikationsregler for et specifikt kritisk råstof, hvis den efter at have overvejet de forskellige relevante miljøvirkningskategorier har konkluderet, at det pågældende kritiske råstof har et betydeligt miljøaftryk, og at en forpligtelse til at deklarere det pågældende kritiske råstofs miljøaftryk for så vidt angår de miljøpåvirkningskategorier, der er omhandlet i stk. 1, når det bringes i omsætning, er en nødvendig og forholdsmæssig foranstaltning for at bidrage til opfyldelsen af Unionens klima- og miljømål ved at lette forsyningen med kritiske råstoffer, som har et relativt mindre miljøaftryk.

Når Kommissionen vurderer, om den i denne artikels stk. 6 fastsatte forpligtelse er nødvendig, tager den hensyn til:

hvorvidt og på hvilken måde samt hvor effektivt Unionens klima- og miljømål allerede opfyldes gennem andre EU-retsakter, der gælder for det pågældende kritiske råstof

eksistensen og udbredelsen af relevante internationale standarder og retningslinjer eller udsigterne til, at der opnås enighed om sådanne standarder på internationalt plan, samt bæredygtig praksis på markedet, herunder de frivillige ordninger, der er anerkendt i henhold til artikel 30, stk. 2

virkningsfuldheden af strategiske partnerskaber, strategiske projekter, handelsaftaler og andre internationale instrumenter og opsøgende arbejde, som udføres af Unionen med henblik på at opfylde Unionens klima- og miljømål

de dermed forbundne økonomiske omkostninger og den administrative byrde for økonomiske operatører.

Kommissionen foretager en forudgående konsekvensanalyse for at afgøre, om der skal vedtages en delegeret retsakt i henhold til stk. 1. Denne vurdering skal:

bl.a. bygge på en høring af:

alle relevante interessenter såsom industrien, herunder downstreamindustrien, SMV'er og, hvor det er relevant, håndværksindustrien, arbejdsmarkedets parter, forhandlere, detailhandlere, importører, organisationer, der fremmer menneskers sundhed og miljøbeskyttelse, forbrugerorganisationer og den akademiske verden

ii)

tredjelande eller OLT'er, hvis handel med Unionen kan påvirkes i væsentlig grad af denne forpligtelse

iii)

udvalget

iv)

EU-agenturer med kompetencer på miljøbeskyttelsesområdet, alt efter hvad der er relevant

sørge for, at sådanne foranstaltninger ikke udarbejdes, vedtages eller anvendes med det sigte eller med den virkning at skabe unødvendige hindringer for den internationale handel og ikke er mere handelsbegrænsende end nødvendigt for at opfylde Unionens klima- og miljømål, idet der tages hensyn til tredjelandsleverandørers evne til at overholde en sådan deklaration, således at de aggregerede handelsstrømme og omkostninger til kritiske råstoffer ikke påvirkes uforholdsmæssigt

vurdere, om lignende forpligtelser i henhold til EU-retten har givet de tilsigtede virkninger og i væsentlig grad har bidraget til opfyldelsen af Unionens miljømål

vurdere, om foranstaltningen vil bidrage til at opfylde Unionens klima- og miljømål uden i en uforholdsmæssigt høj grad at påvirke EU-industriens evne til at source det pågældende kritiske råstof.

Enhver fysisk eller juridisk person, der bringer kritiske råstoffer i omsætning, herunder forarbejdede og genanvendte, for hvilke Kommissionen har vedtaget beregnings- og verifikationsregler i henhold til stk. 1, skal stille en deklaration om miljøaftryk til rådighed.

Kravet i første afsnit finder anvendelse på hver enkelt type kritisk råstof, der bringes i omsætning, og det finder ikke anvendelse på kritiske råstoffer, der indgår i mellemvarer eller færdigvarer.

Den deklaration af miljøaftryk, der er omhandlet i stk. 6, skal indeholde følgende oplysninger:

den ansvarlige fysiske eller juridiske persons navn, registrerede firmanavn eller registrerede varemærke og postadresse og elektroniske kommunikationsmidler, hvor vedkommende kan kontaktes

oplysninger om, hvilken type kritisk råstof deklarationen gælder for

oplysninger om, i hvilket land og hvilken region det kritiske råstof er udvundet, forarbejdet, raffineret og genanvendt, alt efter hvad der er relevant

kritiske råstoffers miljøaftryk, der er beregnet i overensstemmelse med de gældende verifikations- og beregningsregler, der er vedtaget i henhold til stk. 1

den præstationsklasse for miljøaftryk, som det kritiske råstof henhører under, fastslået i overensstemmelse med den gældende delegerede retsakt, som er vedtaget i henhold til stk. 8

et weblink, der giver adgang til en offentlig udgave af den undersøgelse, der ligger til grund for resultaterne i deklarationen af miljøaftryk.

Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 38 for at supplere denne forordning ved inden for en rimelig tidshorisont at fastsætte præstationsklasser for miljøaftryk af kritiske råstoffer, for hvilke der er vedtaget beregnings- og verifikationsregler i henhold til nærværende artikels stk. 1, i overensstemmelse med bilag V.

Kommissionen skal, når den fastsætter beregningsregler for miljøaftrykket af mellemvarer og færdigvarer, der indeholder kritiske råstoffer, kræve, at de regler for beregning af miljøaftryk, der er omhandlet i denne artikel, anvendes, hvor det er muligt.

10.

Deklarationen af miljøaftryk skal kunne tilgås på et frit tilgængeligt websted og skal være letforståeligt.

Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter, der fastlægger formatet for den deklaration af miljøaftryk, der er omhandlet i denne artikels stk. 6. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 39, stk. 3.

11.

Når fysiske og juridiske personer, der udbyder kritiske råstoffer til salg, herunder i tilfælde af fjernsalg, eller udstiller dem som led i erhvervsvirksomhed, og de bringer de kritiske råstoffer i omsætning, sikrer de, at deres kunder har adgang til deklarationen af miljøaftryk, inden kunderne bindes af en købsaftale.

Fysiske og juridiske personer, der bringer kritiske råstoffer i omsætning, må ikke levere eller vise mærker, mærkater, symboler eller påskrifter, der kan vildlede eller forvirre kunderne med hensyn til de i deklarationen af miljøaftryk omhandlede oplysninger.

AFDELING 3

Fri bevægelighed, overensstemmelse og markedsovervågning

Artikel 32

Fri bevægelighed

Medlemsstaterne må ikke af grunde, der vedrører oplysninger om genanvendelse eller genanvendt indhold af permanente magneter eller af grunde, der vedrører oplysninger om miljøaftrykket af kritiske råstoffer, der er omfattet af denne forordning, forbyde, begrænse eller hindre tilgængeliggørelse på markedet eller ibrugtagning af produkter, der indeholder permanente magneter, eller af kritiske råstoffer, der opfylder kravene i denne forordning.

Medlemsstaterne må ikke modsætte sig, at der på messer, udstillinger, samt ved demonstrationer eller lignende arrangementer forevises produkter, der indeholder permanente magneter eller kritiske råstoffer, som ikke er i overensstemmelse med denne forordning, såfremt det ved synlig skiltning klart er anført, at disse produkter eller kritiske råstoffer ikke overholder denne forordning, og at de ikke kan gøres tilgængelige på markedet, før de er blevet bragt i overensstemmelse hermed.

Artikel 33

Overensstemmelse og markedsovervågning

Før de ansvarlige fysiske eller juridiske personer bringer et produkt, der er omfattet af artikel 28 eller 29, i omsætning, skal de sørge for, at den gældende overensstemmelsesvurderingsprocedure er gennemført, og at den krævede tekniske dokumentation er udarbejdet. Hvis et produkts overensstemmelse med de gældende krav er blevet dokumenteret ved overensstemmelsesvurderingsproceduren, sørger de ansvarlige fysiske eller juridiske personer for, at der er udarbejdet en EU-overensstemmelseserklæring, og at CE-mærkningen er blevet anbragt.

Overensstemmelsesvurderingsproceduren for produkter, der er omfattet af kravene i denne forordnings artikel 28, er den procedure, der er fastsat i bilag IV til direktiv 2009/125/EF, medmindre disse produkter også er omfattet af kravene i denne forordnings artikel 29; i så fald er overensstemmelsesvurderingsproceduren den procedure, som er fastsat i de beregnings- og verifikationsregler, der er vedtaget i henhold til denne forordnings artikel 29, stk. 2.

Denne artikel finder ikke anvendelse på produkter, der er omfattet af typegodkendelse i henhold til forordning (EU) 2018/858 eller (EU) nr. 168/2013.

Artikel 34

Gennemførelse og tilpasning til EU-harmoniseringslovgivning

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 38 for at supplere artikel 28, 29, 31 og 33 med henblik på at:

fastsætte krav til den tekniske udformning og driften af den databærer og den entydige produktidentifikator, der er omhandlet i artikel 28, stk. 3 og 4

henvise til tekniske standarder, der skal anvendes i forbindelse med den databærer og den entydige produktidentifikator, der er omhandlet i artikel 28, stk. 3 og 4

fastsætte regler for medtagelse af den entydige produktidentifikator, der er omhandlet i artikel 28, stk. 4, i registre, der er relevante for markedsovervågning og toldkontrol

fastsætte krav vedrørende toldkontrol i forbindelse med den databærer og den entydige produktidentifikator, der er omhandlet i artikel 28, stk. 3 og 4

fastlægge procedurer for håndtering af produkter, der udgør en risiko på nationalt plan, eller tilfælde af formel manglende overensstemmelse samt dermed forbundne beskyttelsesprocedurer, hvor der gøres indsigelse mod de markedsovervågningsforanstaltninger, der er truffet

fastsætte krav vedrørende EU-overensstemmelseserklæringen og generelle principper og regler og betingelser for anbringelse af CE-mærkning

Disse delegerede retsakter skal henvise til eller sikre tilpasning til anden EU-harmoniseringslovgivning, navnlig direktiv 2009/125/EF, og skal tage hensyn til behovet for at begrænse den administrative byrde og samtidig sikre en effektiv gennemførelse af denne forordnings artikel 28, 29 og 31.

KAPITEL 6

LEDELSE OG FORVALTNING

Artikel 35

Det Europæiske Udvalg for Kritiske Råstoffer

Det Europæiske Udvalg for Kritiske Råstoffer (»udvalget«) nedsættes hermed.

Udvalget rådgiver Kommissionen og udfører de opgaver, der er fastsat ved denne forordning.

Artikel 36

Udvalgets sammensætning og virkemåde

Udvalget sammensættes af repræsentanter for alle medlemsstaterne og Kommissionen. Formandskabet varetages af en repræsentant for Kommissionen (»formanden«).

Hver medlemsstat udpeger en højtstående repræsentant til udvalget. Hvor det er relevant for så vidt angår virkemåden og sagkundskaben, kan en medlemsstat udpege forskellige repræsentanter i tilknytning til udvalgets forskellige opgaver. Hver repræsentant, der er udpeget til udvalget, skal have en suppleant. Kun medlemsstaterne har stemmeret. Hver medlemsstat har kun én stemme uanset dens antal af repræsentanter.

Formanden indbyder repræsentanter for Europa-Parlamentet til at deltage som observatører i udvalgets møder, herunder i møderne i de stående eller midlertidige undergrupper, der er omhandlet i stk. 8.

Formanden for udvalget kan, hvor det er relevant, indbyde repræsentanter for industrien, navnlig SMV'er, civilsamfundet, den akademiske verden, fagforeninger, lokale eller regionale myndigheder, tredjelande, OLT'er samt for Det Europæiske Forsvarsagentur, Det Europæiske Kemikalieagentur, Det Europæiske Miljøagentur og Tjenesten for Unionens Optræden Udadtil til at deltage i møder i udvalget eller dets stående eller midlertidige undergrupper, jf. stk. 8, som observatører eller til at yde skriftlige bidrag. Observatører må ikke deltage i udarbejdelsen af rådgivning fra udvalget og dets undergrupper.

På sit første møde vedtager udvalget på forslag af Kommissionen sin forretningsorden med simpelt flertal blandt sine medlemmer.

Udvalget mødes med regelmæssige mellemrum for at muliggøre en virkningsfuld udførelse af de opgaver, der er fastsat ved denne forordning. Udvalget mødes om nødvendigt på baggrund af en begrundet anmodning fra Kommissionen eller fra en medlemsstat, der kan godtgøre en særlig interesse med hensyn til et strategisk projekt på dens område, som berettiger til et yderligere møde.

Udvalget mødes mindst som følger:

hver tredje måned med henblik på at vurdere ansøgninger vedrørende strategiske projekter i henhold til kapitel 3, afdeling 2

hver sjette måned med henblik på at udvikle overvågningen i henhold til kapitel 4

en gang om året for at drøfte fremskridtene med hensyn til gennemførelsen af medlemsstaternes forpligtelser i tilknytning til efterforskning, jf. kapitel 3, afdeling 5, herunder i lyset af ajourføringer af listerne over strategiske eller kritiske råstoffer.

Kommissionen koordinerer arbejdet i udvalget ved hjælp af et administrativt sekretariat, der yder teknisk og logistisk støtte.

Udvalget skal udføre følgende:

regelmæssigt drøfte gennemførelsen af artikel 9 og udveksle bedste praksis med henblik på at fremskynde tilladelsesproceduren for projekter vedrørende kritiske råstoffer og forbedre offentlighedens deltagelse og den offentlige høring i disse projekter

hvor det er relevant, foreslå Kommissionen retningslinjer for gennemførelsen af artikel 9, stk. 1, som de centrale kontaktpunkter skal tage hensyn til

regelmæssigt drøfte gennemførelsen af de strategiske projekter og om nødvendigt de foranstaltninger, der kan træffes af projektiværksætteren eller den medlemsstat, hvis område berøres af et strategisk projekt, for yderligere at lette gennemførelsen af disse strategiske projekter i henhold til artikel 15

rådgive Kommissionen om vurderingen af oprettelsen af det fælles indkøbssystem i henhold til artikel 25

lette udvekslingen af bedste praksis mellem medlemsstaterne med henblik på at forbedre deres nationale programmer i henhold til artikel 26.

Udvalget kan nedsætte stående eller midlertidige undergrupper for at beskæftige sig med specifikke spørgsmål og opgaver.

Udvalget nedsætter som minimum følgende stående undergrupper:

en undergruppe, der skal drøfte og koordinere finansieringen af strategiske projekter i overensstemmelse med artikel 16; hvortil repræsentanter for nationale erhvervsfremmende banker og institutter, eksportkreditagenturer, de europæiske udviklingsfinansieringsinstitutioner, EIB-Gruppen, andre internationale finansielle institutioner, herunder Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling og, hvor det er relevant, private finansielle institutioner skal indbydes som observatører

en undergruppe, der skal drøfte og udveksle synspunkter om foranstaltninger til at øge offentlighedens viden om forsyningskæden for kritiske råstoffer og udveksle bedste praksis vedrørende offentlig deltagelse og inddragelse af interessenter i projekter vedrørende kritiske råstoffer, og hvortil repræsentanter for civilsamfundsorganisationer jævnligt skal indbydes som observatører

en undergruppe bestående af nationale geologiske institutter eller, hvor det er relevant, regionale geologiske undersøgelser eller, hvis et sådant institut eller syn ikke findes, den relevante nationale myndighed med ansvar for generel efterforskning, med det formål at bidrage til at koordinere nationale efterforskningsprogrammer, der er udarbejdet i henhold til artikel 19

en undergruppe, der skal drøfte og udveksle synspunkter om foranstaltninger til fremme af cirkularitet, ressourceeffektivitet og substitution af kritiske råstoffer

en undergruppe, der samler nationale forsynings- og informationsagenturer, der dækker kritiske råstoffer, eller, hvis et sådant agentur ikke findes, den relevante nationale myndighed med ansvar for dette anliggende, med det formål at bidrage til Kommissionens overvågning og stresstest i henhold til artikel 20

en undergruppe, der samler det nationale beredskabsagentur og de nationale myndigheder, der er ansvarlige for strategiske lagre, eller, hvis et sådant agentur eller en sådan myndighed ikke findes, den relevante nationale myndighed med ansvar for dette anliggende, med det formål at bidrage til at koordinere strategiske lagre, jf. artikel 23.

Udvalget sikrer i forbindelse med udførelsen af sine opgaver, hvor det er relevant, koordinering, samarbejde og informationsudveksling med de relevante kriserespons- og kriseberedskabsstrukturer, der er oprettet i henhold til EU-retten.

Udvalget træffer de nødvendige foranstaltninger med henblik på at sørge for en sikker håndtering og behandling af fortrolige og kommercielt følsomme oplysninger i overensstemmelse med artikel 46.

10.

Udvalget skal gøre sit yderste for at træffe beslutninger ved konsensus.

Artikel 37

Internationalt samarbejde og strategiske partnerskaber

Udvalget drøfter regelmæssigt:

i hvilket omfang strategiske partnerskaber indgået af Unionen bidrager til:

at forbedre Unionens forsyningssikkerhed, herunder de benchmarks, som er fastsat i artikel 5, stk. 1, litra b)

ii)

at forbedre samarbejdet i værdikæden for kritiske råstoffer mellem Unionen og partnerlandene, herunder programmer for kapacitetsopbygning og teknologioverførsel for at fremme ansvarlig genanvendelse af kritiske råstoffer i producerende lande

iii)

den økonomiske og sociale udvikling i partnerlandene, herunder ved at fremme bæredygtige og cirkulære økonomiske praksisser, anstændige arbejdsvilkår og respekt for menneskerettighederne i deres værdikæder

overensstemmelsen og de potentielle synergivirkninger mellem medlemsstaternes bilaterale samarbejde med relevante tredjelande og de tiltag, der gennemføres af Unionen i forbindelse med strategiske partnerskaber

hvilke tredjelande der kan opprioriteres med henblik på at indgå strategiske partnerskaber under hensyntagen til følgende kriterier:

det potentielle bidrag til forsyningssikkerheden samt dennes modstandsdygtighed i betragtning af tredjelandets potentielle reserver, udvindings-, forarbejdnings- og genanvendelseskapacitet i relation til kritiske råstoffer

ii)

hvorvidt et samarbejde mellem Unionen og et tredjeland kunne forbedre tredjelandets evne til at sikre overvågning, forebyggelse og minimering af negative miljøvirkninger gennem dets reguleringsmæssige ramme og gennemførelsen heraf, anvendelse af socialt ansvarlig praksis, herunder respekt for menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder, navnlig angående tvangs- og børnearbejde, meningsfuld dialog med lokalsamfund, herunder oprindelige folk, anvendelse af gennemsigtige og ansvarlige forretningsmetoder, forebyggelse af negative indvirkninger på den offentlig forvaltnings korrekte virkemåde og retsstatsprincippet

iii)

hvorvidt der findes eksisterende samarbejdsaftaler mellem Unionen og et tredjeland, og for vækstmarkeders og udviklingsøkonomiers vedkommende potentialet for udbredelse af Global Gateway-investeringsprojekter, herunder med henblik på at fremme investeringer i strategiske projekter

iv)

for vækstøkonomiers og udviklingsøkonomiers vedkommende, hvorvidt og på hvilken måde et partnerskab kan bidrage til lokal værditilvækst, herunder downstreamaktiviteter, og være til gensidig gavn for Unionen og partnerlandet

rådgive Kommissionen om, hvordan det sikres, at de strategiske partnerskaber, der er omhandlet i dette stykke, er i overensstemmelse med Unionens politikker om vækstmarkeder og udviklingsøkonomier.

Udvalgets drøftelser i henhold til stk. 1 berører ikke Rådets beføjelser i overensstemmelse med traktaterne.

Medlemsstaterne:

underretter Kommissionen om deres bilaterale samarbejde med relevante tredjelande, når det omfatter værdikæden for kritiske råstoffer

kan bistå Kommissionen i gennemførelsen af de samarbejdsforanstaltninger, der er fastsat i de strategiske partnerskaber i hele værdikæden for råstoffer.

En gang om året underretter Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet om indholdet og resultatet af udvalgets drøftelser i henhold til stk. 1.

KAPITEL 7

DELEGEREDE BEFØJELSER OG UDVALGSPROCEDURE

Artikel 38

Udøvelse af de delegerede beføjelser

Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 3, stk. 2, artikel 4, stk. 2, artikel 5, stk. 3, artikel 6, stk. 2, artikel 28, stk. 12, artikel 29, stk. 2 og 3, artikel 31, stk. 1 og 8, og artikel 34, stk. 1, tillægges Kommissionen for en periode på otte år fra den 24. juni 2024. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af otteårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.

Den i artikel 3, stk. 2, artikel 4, stk. 2, artikel 5, stk. 3, artikel 6, stk. 2, artikel 28, stk. 12, artikel 29, stk. 2 og 3, artikel 31, stk. 1 og 8, og artikel 34, stk. 1, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning.

Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 3, stk. 2, artikel 4, stk. 2, artikel 5, stk. 3, artikel 6, stk. 2, artikel 28, stk. 12, artikel 29, stk. 2 eller 3, artikel 31, stk. 1 eller 8, eller artikel 34, stk. 1, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 39

Udvalgsprocedure

Kommissionen bistås af et udvalg. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

Når der henvises til dette stykke, finder artikel 4 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.

Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.

KAPITEL 8

ÆNDRING

Artikel 40

Ændring af forordning (EU) nr. 168/2013

I bilag II, tabellen, punkt C1, til forordning (EU) nr. 168/2013 tilføjes følgende:

»15a

krav med hensyn til permanente magneters cirkularitet

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1252 (*1)

(*1)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1252 af 11. april 2024 om fastlæggelse af en ramme for at sikre en sikker og bæredygtig forsyning med kritiske råstoffer og om ændring af forordning (EU) nr. 168/2013, (EU) 2018/858, (EU) 2018/1724 og (EU) 2019/1020 (EUT L, 2024/1252, 3.5.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2024/1252/oj).«

Artikel 41

Ændring af forordning (EU) 2018/858

I bilag II, tabellen, del I, punkt G, »Miljøpræstationer og emissioner«, i forordning (EU) 2018/858 tilføjes følgende:

»G 15

Krav med hensyn til permanente magneters cirkularitet

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1252 (*1)

(*1)

Artikel 42

Ændring af forordning (EU) 2018/1724

I forordning (EU) 2018/1724 foretages følgende ændringer:

I bilag I tilføjes følgende række:

»AJ. Projekter vedrørende kritiske råstoffer

1. de centrale kontaktpunkter, der er oprettet eller udpeget i henhold til artikel 9, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1252 (*1)

2. oplysninger om processen for udstedelse af tilladelse

3. oplysninger om finansierings- og investeringstjenesteydelser

4. oplysninger om bevillingsmuligheder på EU- eller medlemsstatsniveau«

5. oplysninger om erhvervsstøttetjenester, herunder, men ikke begrænset til, selvangivelse, lokal skattelovgivning og arbejdsret

(*1)

I bilag II tilføjes følgende række:

»Projekter vedrørende kritiske råstoffer

Procedure i relation til alle relevante tilladelser til at anlægge og drive projekter vedrørende kritiske råstoffer, herunder bygge-, kemikalie- og nettilslutningstilladelser samt miljøvurderinger og -godkendelser, hvis disse er påkrævet, som omfatter alle ansøgninger og procedurer fra anerkendelsen af, at ansøgningen er fuldstændig, til underretningen via det pågældende centrale kontaktpunkt om den samlede afgørelse om udfaldet af proceduren i henhold til artikel 9 i forordning (EU) 2024/1252.

Alle output vedrørende procedurerne lige fra anerkendelse af ansøgningens fuldstændighed til underretningen via det pågældende centrale kontaktpunkt om den samlede afgørelse om udfaldet af proceduren i henhold til artikel 9 i forordning (EU) 2024/1252.«

I bilag III tilføjes følgende punkt:

»9)

Det pågældende centrale kontaktpunkt i henhold til artikel 9 i forordning (EU) 2024/1252.«

Artikel 43

Ændring af forordning (EU) 2019/1020

I forordning (EU) 2019/1020 foretages følgende ændringer:

Artikel 4, stk. 5, affattes således:

»5.

Denne artikel finder kun anvendelse for så vidt angår produkter, som er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 305/2011 ( *1 ), (EU) 2016/425 ( *2 ), (EU) 2016/426 ( *3 ) og (EU) 2024/1252 ( *4 ) og direktiv 2000/14/EF ( *5 ), 2006/42/EF ( *6 ), 2009/48/EF ( *7 ), 2009/125/EF ( *8 ), 2011/65/EU ( *9 ), 2013/29/EU ( *10 ), 2013/53/EU ( *11 ), 2014/29/EU ( *12 ), 2014/30/EU ( *13 ), 2014/31/EU ( *14 ), 2014/32/EU ( *15 ), 2014/34/EU ( *16 ), 2014/35/EU ( *17 ), 2014/53/EU ( *18 ) og 2014/68/EU ( *19 )

I bilag I tilføjes følgende punkt:

»71. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1252 af 11. april 2024 om fastlæggelse af en ramme for at sikre en sikker og bæredygtig forsyning med kritiske råstoffer og om ændring af forordning (EU) nr. 168/2013, (EU) 2018/858, (EU) 2018/1724 og (EU) 2019/1020 (EUT L, 2024/1252, 3.5.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2024/1252/oj), for så vidt som den vedrører kravene fastsat i nævnte forordnings artikel 28, 29 eller 31.«

KAPITEL 9

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 44

Overvågning af udviklingen

Senest den ►C1 24. november 2025 ◄ forelægger Kommissionen en rapport, herunder vejledende fremskrivninger af det årlige forbrug af hvert kritisk råstof i 2030, 2040 og 2050, herunder en lav, en høj og en referencefremskrivning, samt vejledende benchmarks for udvinding og forarbejdning pr. strategisk råstof, med henblik på at opfylde de benchmarks, der er fastsat i artikel 5, stk. 1, litra a), for 2030.

Senest den 24. maj 2027 og mindst hvert tredje år derefter overvåger Kommissionen under hensyntagen til udvalgets rådgivning fremskridtene med hensyn til opfyldelsen af de benchmarks, der er fastsat i artikel 5, stk. 1, samt afdæmpningen af den forventede stigning i Unionens forbrug af kritiske råstoffer som omhandlet i artikel 5, stk. 2, og offentliggør en rapport om Unionens fremskridt med hensyn til at opfylde disse benchmarks og denne begrænsning.

Den i stk. 2 omhandlede rapport skal indeholde:

kvantitative oplysninger om rækkevidden af Unionens fremskridt med hensyn til at nå de benchmarks og den afdæmpning, der er omhandlet i artikel 5

en liste over de strategiske partnerskaber, der er indgået mellem Unionen og tredjelande, og som omfatter råstoffer, og

en vurdering af de strategiske partnerskabers bidrag til at nå det benchmark, der er fastsat i artikel 5, stk. 1, litra b).

Økonomiske operatører er med henblik på denne artikel ikke forpligtet til at forelægge oplysninger ud over de oplysninger, der er fastsat i henhold til artikel 21.

For at sikre en sammenhængende gennemførelse af denne forordning overvåger Kommissionen, at de foranstaltninger, den træffer for at gennemføre den, er i overensstemmelse med anden EU-ret. Derudover offentliggør Kommissionen senest den 24. maj 2025 en rapport om denne forordnings overensstemmelse med anden EU-ret.

Hvis Kommissionen på grundlag af den i stk. 1 omhandlede rapport konkluderer, at Unionen sandsynligvis ikke vil nå målene med artikel 5, vurderer den gennemførligheden og proportionaliteten af at foreslå foranstaltninger for at sikre opfyldelsen af disse mål.

Kommissionen anmoder de europæiske standardiseringsorganisationer om at udvikle europæiske standarder eller europæiske standardiseringspublikationer til støtte for denne forordnings mål.

Artikel 45

Medlemsstaternes rapportering

Senest den 24. maj 2026 og hvert år derefter sender medlemsstaterne Kommissionen en rapport med de oplysninger, der er omhandlet i artikel 19, stk. 5, artikel 21, stk. 1 og 2, artikel 22, stk. 1, artikel 23, stk. 5, og artikel 26, stk. 6.

Økonomiske operatører er ikke forpligtet til at forelægge oplysninger ud over de oplysninger, der er givet i forbindelse med de bestemmelser, som er opført i første afsnit.

Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter, hvori der opstilles en model for de rapporter, der er omhandlet i denne artikels stk. 1. I modellen kan det angives, hvordan de oplysninger, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, skal udtrykkes. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter rådgivningsproceduren, jf. artikel 39, stk. 2.

Oplysningerne i de rapporter, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, behandles i henhold til artikel 46.

Artikel 46

Behandling af fortrolige oplysninger

Oplysninger, der modtages i løbet af gennemførelsen af denne forordning, må kun anvendes til de formål, der er fastsat i denne forordning, og skal beskyttes i henhold til relevant EU-ret og national ret.

Medlemsstaterne og Kommissionen sikrer beskyttelse af handels- og forretningshemmeligheder og andre følsomme, fortrolige og klassificerede oplysninger, der er indsamlet og behandlet i medfør af denne forordning, herunder henstillinger og foranstaltninger, der skal træffes, i overensstemmelse med EU-retten og relevant national ret.

Kommissionen og medlemsstaterne sikrer, at klassificerede informationer, der gives eller udveksles i henhold til denne forordning, ikke ned- eller afklassificeres uden forudgående skriftligt samtykke fra udstederen i overensstemmelse med relevant EU-ret eller national ret.

Hvor en medlemsstat finder, at videregivelse af aggregerede oplysninger i henhold til artikel 22 sandsynligvis vil bringe dens nationale sikkerhedsinteresser i fare, kan den ved en begrundet meddelelse gøre indsigelse mod Kommissionens videregivelse af oplysningerne.

Kommissionen og de nationale myndigheder, deres tjenestemænd, ansatte og andre personer, der arbejder under disse myndigheders tilsyn, sørger for, at de oplysninger, de modtager i forbindelse med udførelsen af deres opgaver og aktiviteter, behandles fortroligt i overensstemmelse med relevant EU-ret eller national ret. Denne forpligtelse gælder ligeledes for alle repræsentanter for medlemsstaterne, observatører, sagkyndige og andre deltagere, der deltager i udvalgets møder i henhold til artikel 36.

Kommissionen sørger for standardiserede og sikre midler til indsamling, behandling og opbevaring af de oplysninger, der er indsamlet i medfør af denne forordning.

Eventuelle forpligtelser til udveksling af oplysninger i henhold til denne forordning finder ikke anvendelse på data, der vedrører medlemsstaternes væsentlige sikkerheds- eller forsvarsinteresser.

Artikel 47

Sanktioner

Senest den ►C1 24. november 2025 ◄ fastsætter medlemsstaterne regler om sanktioner, der skal anvendes i tilfælde af overtrædelser af denne forordning, og træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de anvendes. Sanktionerne skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning. Medlemsstaterne giver straks Kommissionen meddelelse om disse regler og foranstaltninger og underretter den straks om senere ændringer, der berører dem.

Artikel 48

Evaluering

Senest den ►C1 24. maj 2029 ◄ foretager Kommissionen en evaluering af denne forordning i lyset af de mål, den forfølger, og forelægger Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg en rapport derom.

Den i stk. 1 omhandlede rapport skal som minimum vurdere:

om det er hensigtsmæssigt at fastsætte maksimale grænseværdier for miljøaftryk for kritiske råstoffer, for hvilke der er vedtaget beregnings- og verifikationsregler, og om der er behov for at styrke forsyningskæderne for kritiske råstoffer yderligere efter 2030

om det er hensigtsmæssigt at fastsætte benchmarks for 2040 og 2050 på aggregeret niveau og pr. strategisk råstof

overensstemmelsen mellem Unionens miljøret og denne forordning, navnlig med hensyn til de strategiske projekters prioriterede status

tilgængeligheden af oplysninger om affaldsmængder og indhold af strategiske råstoffer for relevante affaldsstrømme

virkningen af det fælles indkøbssystem, der er oprettet i henhold til artikel 25 om konkurrencen på det indre marked

om det er hensigtsmæssigt at træffe yderligere foranstaltninger til at øge indsamlingen, sorteringen og behandlingen af affald, navnlig med henblik på metalskrot, herunder jernskrot.

Kommissionen forelægger på grundlag af den i stk. 1 omhandlede rapport relevante lovgivningsmæssige forslag, hvor det er relevant.

Artikel 49

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Uanset denne artikels stk. 1 finder artikel 40 og 41 anvendelse fra den ►C1 24. maj 2029 ◄ .

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

BILAG I

Strategiske råstoffer

Afdeling 1

Liste over strategiske råstoffer

Følgende råstoffer betragtes som strategiske:

bauxit/aluminiumoxid/aluminium

bismut

bor — metallurgikvalitet

kobolt

kobber

gallium

germanium

lithium — batterikvalitet

magnesiummetal

mangan — batterikvalitet

grafit — batterikvalitet

nikkel — batterikvalitet

platinmetaller

sjældne jordarter til permanente magneter (Nd, Pr, Tb, Dy, Gd, Sm og Ce)

siliciummetal

titanmetal

wolfram

Afdeling 2

Metode til udvælgelse af strategiske råstoffer

1. Den strategiske betydning fastlægges på grundlag af et råstofs relevans for den grønne og den digitale omstilling samt forsvars- og luft- og rumfartsapplikationer i overensstemmelse med følgende kriterier:

mængden af strategiske teknologier, der anvender det pågældende råstof som input

mængden af et råstof, der er nødvendigt for at fremstille relevante strategiske teknologier

den forventede globale efterspørgsel efter relevante strategiske teknologier.

2. Den forventede vækst i efterspørgslen (DF/C,τ) beregnes som følger:

hvor:

DFτ er en prognose over efterspørgslen efter et råstof i år τ

GSτο er den samlede årlige produktion af et råstof i en referenceperiode τ0.

3. Vanskelighederne ved at øge produktionen bestemmes som minimum under hensyntagen til:

den nuværende globale årlige produktionsskala for et råstof

forholdet mellem reserver og produktion af et råstof baseret på kendte reserver af økonomisk ekstraherbare geologiske ressourcer og den nuværende globale årlige produktion

gennemførelsestiderne for nye projekter, der øger forsyningskapaciteten, når der foreligger pålidelige oplysninger.

BILAG II

Kritiske råstoffer

Afdeling 1

Liste over kritiske råstoffer

Følgende råstoffer betragtes som kritiske:

antimon

arsen

bauxit/aluminiumoxid/aluminium

baryt

beryllium

bismut

bor

kobolt

kokskul

kobber

feldspat

flusspat

gallium

germanium

hafnium

helium

tunge sjældne jordarter

lette sjældne jordarter

lithium

magnesium

mangan

grafit

nikkel — batterikvalitet

niobium

råphosphat

fosfor

aa)

platinmetaller

ab)

scandium

ac)

siliciummetal

ad)

strontium

ae)

tantal

af)

titanmetal

ag)

wolfram

ah)

vanadium

Afdeling 2

Beregning af økonomisk betydning og forsyningsrisiko

1. Det vurderede råstofs økonomiske betydning (EI) beregnes som følger:

hvor:

s betegner økonomiens NACE-sektorer (på tocifret niveau)

As er andelen af det vurderede råstofs endelige anvendelse i en NACE-sektor (på tocifret niveau) (ved anvendelse af EU-værdier, når de foreligger, og ellers globale andele)

Qs er den relevante NACE-sektors værditilvækst (på tocifret niveau) som en andel af den samlede økonomi

SIEI er substitutionsindekset i relation til økonomisk betydning.

2. Substitutionsindekset for det vurderede råstof i relation til økonomisk betydning (SIEI) beregnes ud fra dets mest relevante industrielle anvendelser som følger:

hvor:

i betegner et individuelt substitutionsmateriale

a betegner en individuel anvendelse af råstoffet

SPPi,a; EI er præstationsparameteren for økonomisk betydning for hvert substitutionsmateriale, i, sammenlignet med det vurderede råstof, baseret på teknisk ydeevne, herunder funktionalitet, og omkostningseffektivitet, for hver anvendelse, a

Sharea betegner råstoffernes andel i en endelig anvendelse

Sub_sharei,a er underandelen af hvert substitutionsmateriale inden for hver anvendelse.

3. Det vurderede råstofs forsyningsrisiko (SR) beregnes som følger:

hvor:

GS betegner den samlede årlige produktion af det vurderede råstof

EU_sourcing betegner den faktiske sourcing af forsyningen til Unionen, dvs. Unionens indenlandske produktion plus EU-import fra tredjelande eller fra OLT'er

HHI er Herfindahl-Hirschman-indekset (anvendes som en indikator for koncentrationen af udbuddet på tværs af landene)

WGI er et indeks baseret på Verdensbankens skalerede Worldwide Governance Indicators (anvendes som en indikator for landes styreform)

tc er handelsparameteren til justering af WGI, som fastlægges under hensyntagen til potentielle eksportafgifter (eventuelt afbødet af en gældende handelsaftale), fysiske eksportkvoter eller eksportforbud pålagt af et land, c.

EoLRIR er inputssatsen for genanvendelse, efter at produktet er udtjent, dvs. forholdet mellem sekundære råstofinput (genanvendt fra gammelt skrot) og alle input af et råstof (primært og sekundært)

SISR er substitutionsindekset i relation til forsyningsrisiko

IR er importafhængighed.

4. Importafhængigheden, IR, af råstoffer beregnes som følger:

5. Det vurderede råstofs Herfindahl-Hirschman-indeks (HHIWGI) beregnes som følger:

hvor:

c betegner de lande, der leverer det vurderede råstof

Sc er land c's andel af forsyningen (GS eller EU_sourcing) af det vurderede råstof

WGIc er et indeks baseret på Verdensbankens skalerede Worldwide Governance Indicators for land c

tc er et lands handelsparameter til justering af WGI, som fastlægges under hensyntagen til potentielle eksportafgifter (eventuelt afbødet af en gældende handelsaftale), fysiske eksportkvoter eller eksportforbud pålagt af et land, c.

6. Substitutionsindekset for et råstof i relation til forsyningsrisici (SISR) beregnes som følger:

hvor:

i betegner et individuelt substitutionsmateriale

a betegner en individuel anvendelse af kandidatmaterialet

SPPi; SR er præstationsparameteren for forsyningsrisiko for hvert substitutionsmateriale, i, baseret på den globale produktion af materialet og dets kritiske karakter og økonomiske betydning (primærprodukt, samproduceret produkt, biprodukt)

Sharea betegner kandidatmaterialernes andel i en endelig anvendelse

Sub_sharei,a er underandelen af hvert substitutionsmateriale inden for hver anvendelse.

7. Hvis strukturelle eller statistiske ændringer påvirker målingen af den økonomiske betydning og forsyningsrisikoen horisontalt for alle vurderede materialer, korrigeres de tilsvarende værdier for at udligne sådanne ændringer.

Beregningerne af formlerne i dette afsnit baseres på gennemsnittet over de seneste fem år, for hvilke der foreligger data. Dataenes prioritering, kvalitet og tilgængelighed skal tages i betragtning.

BILAG III

Vurdering af kriterierne for anerkendelse af strategiske projekter

1. Vurderingen af, hvorvidt et projekt i Unionen opfylder kriteriet fastlagt i artikel 6, stk. 1, litra a), foretages under hensyntagen til:

om projektet bidrager til at nå de benchmarks, der er fastsat i artikel 5, stk. 2, litra a)

om projektet bidrager til at opretholde eller styrke Unionens kapacitet betragtet som en andel af Unionens årlige forbrug af strategiske råstoffer under hensyntagen til den forventede stigning i Unionens forbrug

om projektet bidrager til at styrke Unionens kapacitet til at producere innovative råstoffer, der kan substituere strategiske råstoffer i en eller flere strategiske teknologier, og samtidig træffer foranstaltninger til at opnå et tilsvarende eller mindre miljøaftryk i forhold til det materiale, der substitueres.

Et projekts bidrag til at nå det relevante kapacitetsbenchmark vurderes under hensyntagen til projektets forretningsplan og understøttende tekniske oplysninger i ansøgningen samt projektets anslåede tidsramme for praktisk udnyttelse.

2. Vurderingen af, hvorvidt et projekt i et tredjeland eller i et OLT opfylder kriteriet fastlagt i artikel 6, stk. 1, litra a), foretages under hensyntagen til:

om projektet bidrager til at nå de benchmarks, der er fastsat i artikel 5, stk. 2, litra b), eller bidrager til at opretholde modstandsdygtigheden i Unionens forsyning med strategiske råstoffer

om den gældende retlige ramme eller andre betingelser giver sikkerhed for, at handel og investeringer i forbindelse med projektet ikke forvrides, navnlig om Unionen har indgået et strategisk partnerskab som omhandlet i artikel 37 eller en handelsaftale, der indeholder et kapitel om råstoffer, med det pågældende tredjeland eller OLT'er, og er i overensstemmelse med Unionens fælles handelspolitik

i hvilket omfang der findes virksomheder, som har indgået eller er indstillet på at indgå aftagningsaftaler med projektiværksætteren med henblik på at anvende eller forarbejde de strategiske råstoffer, der produceres af de relevante projekter i Unionen

om projektet er i overensstemmelse med Unionens mål for udviklingssamarbejde og udenrigspolitik.

Et projekts bidrag til at nå de benchmarks, der er omhandlet i litra a), vurderes under hensyntagen til projektets forretningsplan og understøttende tekniske oplysninger i ansøgningen, projektets anslåede tidsramme for praktisk udnyttelse samt den andel af projektets output, der er omfattet af eksisterende eller potentielle aftagningsaftaler, jf. litra c). Dokumentation vedrørende litra c) kan omfatte kontraktlige aftaler, hensigtserklæringer eller aftalememoranda.

3. Vurderingen af, hvorvidt et projekt opfylder kriteriet fastlagt i artikel 6, stk. 1, litra b), foretages under hensyntagen til:

kvaliteten af de gennemførlighedsundersøgelser, der er gennemført vedrørende projektets udviklingspotentiale

om den teknologi, der påtænkes anvendt, er blevet demonstreret i det relevante miljø.

4. De gennemførlighedsundersøgelser, der er omhandlet i punkt 3, litra a), skal udformes med henblik på at:

vurdere, om det er sandsynligt, at et foreslået projekt vil lykkes, ved at analysere teknologiske og miljømæssige overvejelser

udpege potentielle tekniske spørgsmål og problemer, der kan opstå i forbindelse med projektets gennemførelse.

Der kan være behov for yderligere undersøgelser for at bekræfte projektets gennemførlighed.

5. Vurderingen af, hvorvidt projekter beliggende i Unionen opfylder kriteriet fastlagt i artikel 6, stk. 1, litra c), foretages under hensyntagen til en samlet vurdering af et projekts overensstemmelse med relevant EU-ret eller national ret samt relevant supplerende dokumentation under hensyntagen til projektets placering.

Vurderingen af, hvorvidt projekter i tredjelande eller i OLT'er opfylder kriteriet fastlagt i artikel 6, stk. 1, litra c), foretages under hensyntagen til dets overensstemmelse med gældende national ret, hvis den pågældende nationale ret giver tilstrækkelig sikkerhed for, at kriteriet eller aspekter heraf er opfyldt, og med følgende internationale instrumenter:

ILO's trepartserklæring om principper for multinationale virksomheder og socialpolitik

OECD's due diligence-retningslinjer for ansvarlig virksomhedsadfærd, navnlig retningslinjerne for bekæmpelse af korruption

OECD's due diligence-retningslinjer for ansvarlige forsyningskæder fra konfliktramte områder og højrisikoområder

OECD's due diligence-retningslinjer for meningsfuld inddragelse af interessenter i udvindingssektoren, herunder når der henvises til principperne i De Forenede Nationers erklæring om oprindelige folks rettigheder

OECD's principper for corporate governance

OECD's retningslinjer for multinationale virksomheder om ansvarlig virksomhedsadfærd

FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder

IFC's præstationsstandard 5 om erhvervelse af jord og ufrivillig genbosætning.

6. Projektiværksættere kan også attestere, at kriteriet fastlagt i artikel 6, stk. 1, litra c), er opfyldt, ved:

at forelægge dokumentation for, at det pågældende projekt er individuelt certificeret ved en eller flere ordninger, der er anerkendt i henhold til artikel 30, stk. 2, og som i fællesskab dækker de krav, der er anført i bilag IV, punkt 2, eller

at forpligte sig til at opnå certificering for det pågældende projekt ved en eller flere ordninger, der er anerkendt i henhold til artikel 30, stk. 2, og som i fællesskab dækker de krav, der er anført i bilag IV, punkt 2, og forelægge tilstrækkelig dokumentation for, at det pågældende projekt, når det gennemføres, vil kunne opfylde kriterierne for en sådan certificering.

7. Vurderingen af, hvorvidt et projekt i Unionen opfylder kriteriet fastlagt i artikel 6, stk. 1, litra d), foretages under hensyntagen til:

hvorvidt virksomheder fra forskellige medlemsstater deltager i projektet

om potentielle aftagere også er lokaliseret i mere end én medlemsstat

virkninger for adgangen til strategiske råstoffer for downstreambrugere i mere end én medlemsstat.

8. Vurderingen af, hvorvidt et projekt i et tredjeland opfylder kriteriet fastlagt i artikel 6, stk. 1, litra e), foretages under hensyntagen til, i hvilket omfang projektet i det pågældende tredjeland bidrager:

til at styrke mere end ét led i værdikæden for råstoffer i det pågældende land eller den omkringliggende region

til at fremme private investeringer i den indenlandske værdikæde for råstoffer

til at skabe bredere økonomiske eller sociale fordele, herunder jobskabelse.

BILAG IV

Kriterier for certificeringsordninger

1. En anerkendt certificeringsordning skal opfylde følgende kriterier:

den skal være åben på gennemsigtige, retfærdige og ikkediskriminerende vilkår for alle økonomiske operatører, der vil og kan opfylde ordningens krav, og være underlagt forvaltning med flere interessenter

verifikation og overvågning af overholdelsen skal være objektiv og bygge på internationale standarder, EU-standarder eller nationale standarder, krav og procedurer, og den skal udføres uafhængigt af den relevante økonomiske operatør

den skal indeholde tilstrækkelige krav og procedurer til at sikre de ansvarlige verifikatorers kompetence og uafhængighed

den skal indeholde krav til at sikre, at der udarbejdes en auditrapport på anlægsniveau.

2. Kravene til certificering skal mindst omfatte:

krav, der sikrer en miljømæssigt bæredygtig praksis, herunder krav, der sikrer miljøforvaltning og afbødning af virkninger i følgende miljømæssige risikokategorier:

luft, herunder luftforurening såsom drivhusgasemissioner

ii)

vand, herunder havbunds- og havmiljø, og vandforurening, vandanvendelse, vandmængder, under hensyntagen til oversvømmelse eller tørke, og adgang til vand

iii)

jord, herunder jordforurening, jorderosion, arealanvendelse og jordforringelse

iv)

biodiversitet, herunder skade på habitater, vilde dyr og planter, flora og økosystemer, herunder økosystemtjenester

farlige stoffer

vi)

støj og vibrationer

vii)

anlægssikkerhed

viii)

energiforbrug

ix)

affald og rester

krav om at sikre socialt ansvarlig praksis, herunder respekt for menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder, herunder oprindelige folks samfundsliv

krav til sikring af forretningsmæssig integritet og gennemsigtighed, herunder krav om en forsvarlig forvaltning af finansielle, miljømæssige og sociale anliggender og politikker til bekæmpelse af korruption og bestikkelse.

BILAG V

Miljøaftryk

Del I

Definitioner

I dette bilag forstås ved:

»aktivitetsdata«: de oplysninger, der er forbundet med processer ved modellering af livscyklusopgørelser (LCI), hvorved de aggregerede LCI-resultater fra de proceskæder, der repræsenterer aktiviteterne i en proces, multipliceres hver især med de tilsvarende aktivitetsdata, hvorefter de sammenlægges for at udlede det miljøaftryk, der er forbundet med processen

»materialeliste«: en liste over råstoffer, delmontager, intermediære montager, delkomponenter, dele og de mængder af hvert enkelt af disse, der er nødvendige for at fremstille det produkt, der er genstand for undersøgelsen

»virksomhedsspecifikke data« eller »primære data«: direkte målte eller indsamlede data fra et eller flere anlæg (anlægsspecifikke data), som er repræsentative for virksomhedens aktiviteter

»konsekvensvurderingsmetode«: protokollen for kvantitativ omskrivning af data i livscyklusopgørelser til bidrag til en miljøvirkning, der giver anledning til betænkeligheder

»påvirkningskategori«: kategori af ressourceanvendelse eller miljøvirkning, som data i livscyklusopgørelsen vedrører

»livscyklus«: de fortløbende og sammenhængende faser for et produktsystem fra anskaffelse eller indvinding af råstoffer til bortskaffelse (ISO 14040:2006)

»livscyklusopgørelse« eller »LCI«: det kombinerede sæt udvekslinger af elementære strømme, affaldsstrømme og produktstrømme i et datasæt for livscyklusopgørelse

»livscyklusopgørelsesdatasæt« eller »LCI-datasæt«: et dokument eller en fil med livscyklusoplysninger for et bestemt produkt eller en anden reference, såsom anlægget eller processen, der omfatter beskrivende metadata og kvantitativ livscyklusopgørelse, og kan være et enhedsprocesdatasæt, et delvist aggregeret eller et aggregeret datasæt

»sekundære data«: data, der ikke stammer fra en specifik proces i forsyningskæden i den virksomhed, der udfører en undersøgelse af et miljøaftryk, nemlig data, der ikke direkte indsamles, måles eller estimeres af virksomheden, men som er indsamlet fra en tredjeparts LCI-database eller andre kilder, herunder gennemsnitlige data for industrien, såsom fra offentliggjorte produktionsdata, offentlige statistikker og brancheforeninger, litteraturundersøgelser, tekniske undersøgelser og patenter og kan også være baseret på finansielle data og indeholde proxydata samt andre generiske data og herunder primære data, der gennemgår et horisontalt aggregeringstrin

»systemgrænse«: aspekter, der indgår i eller udelukkes fra livscyklusundersøgelsen.

Beregningsreglerne for et kritisk råstofs miljøaftryk skal omfatte enhver yderligere definition, der er nødvendig for fortolkningen heraf.

Del II

Anvendelsesområde

Dette bilag indeholder væsentlige elementer til beregning af kritiske råstoffers miljøaftryk.

Beregningsreglerne for specifikke kritiske råstoffers miljøaftryk skal bygge på de væsentlige elementer i dette bilag under hensyntagen til videnskabeligt velfunderede vurderingsmetoder og relevante internationale standarder inden for livscyklusvurdering.

Beregningen af et kritisk råstofs miljøaftryk baseres på den materialeliste og den energi samt de produktionsmetoder og de hjælpematerialer, som anvendes på de anlæg, der deltager i produktionen af kritiske råstoffer.

Ved fastsættelsen af beregningsreglerne for specifikke kritiske råstoffers miljøaftryk tilstræber Kommissionen at sikre overensstemmelse med beregningsreglerne for miljøaftrykket af mellemvarer og færdigvarer, der gør brug af de relevante kritiske råstoffer.

Del III

Angivet enhed

Den angivne enhed skal være 1 kg af den relevante type kritisk råstof.

Beregningsreglerne for specifikke kritiske råstoffers miljøaftryk kan specificere en højere eller lavere angiven enhed, udtrykt i kg, hvis det er nødvendigt for at tage hensyn til arten eller anvendelsen af det relevante kritiske råstof.

Alle kvantitative input- og outputdata, der indsamles af fabrikanten til kvantificering af CO2-aftrykket, skal beregnes i forhold til den angivne enhed.

Del IV

Systemgrænse

1. Udvinding, koncentrering og raffinering er de tre livscyklusfaser, der skal indgå i systemgrænsen for primære kritiske råstoffer med følgende processer, hvis det er relevant for det specifikke råstof:

upstreamprocesser, herunder udvinding af malm til råstofproduktion, produktion og levering, herunder transport, af kemikalier, hjælpeprocesser, produktion og levering, herunder transport, af drivmidler, produktion og levering af elektricitet og transport af materialer i køretøjer, der ikke ejes eller drives af organisationen

transport af malm, koncentrater og råstoffer i køretøjer, der ejes eller drives af organisationen

oplagring af malm, koncentrater og råstoffer

malmknusning og -rensning

produktion af råstofkoncentrat

metaludvinding ved hjælp af kemiske, fysiske eller biologiske midler

smeltning

metalkonvertering

rensning af slagger

metalraffinering

elektrogalvanisering

støbning eller emballering af metal

behandling af brugt materiale og slagger

alle tilknyttede hjælpeprocesser såsom spildevandsrensning på stedet, herunder af procesvand, vand benyttet til direkte køling og overfladeafstrømningsvand, gasrensningssystemer, herunder primære og sekundære afgasser, kedler, herunder til forbehandling af fødevand, og intern logistik.

2. I systemgrænsen for sekundære kritiske råstoffer, som afgrænser genanvendelseslivscyklusfasen, skal følgende processer, hvis det er relevant for det specifikke genanvendte råstof, medtages:

upstreamprocesser, herunder generering af råt fødemateriale (koncentrater af skrot og råkobber), produktionen og leveringen (transport) af kemikalier, hjælpeprocesser, produktionen og leveringen (transport) af drivmidler, produktionen og leveringen af elektricitet og transporten af materialer i køretøjer, der ikke ejes af organisationen

transport af koncentrater og skrot i køretøjer, der ejes eller drives af organisationen

oplagring af skrot, koncentrater og råstoffer

forbehandling af sekundært råstof

smeltning

metalkonvertering

metalraffinering

elektrogalvanisering

støbning eller emballering af metal

behandling af brugt materiale

alle tilknyttede hjælpeprocesser, såsom spildevandsrensning på stedet, herunder rensning af procesvand, vand benyttet til direkte køling og overfladeafstrømningsvand, gasrensningssystemer, herunder primære og sekundære afgasser, kedler, herunder til forbehandling af fødevand, og intern logistik.

3. Brugsfasen og fasen ved endt livscyklus udelukkes fra beregningerne af miljøaftrykket, da den ansvarlige økonomiske operatør ikke har direkte indflydelse på disse. Andre processer kan udelukkes, hvis deres bidrag til et specifikt kritisk råstofs miljøaftryk er ubetydeligt.

Del V

Påvirkningskategorier

Beregningsreglerne skal angive de påvirkningskategorier, der skal medtages i beregningen af miljøaftrykket. Valget baseres på den hotspotanalyse, som foretages i overensstemmelse med videnskabeligt velfunderede metoder, der er udviklet på internationalt plan, og under hensyntagen til:

de forskellige påvirkningers relative betydning, herunder deres relative betydning for opfyldelsen af Unionens klima- og miljømål

behov hos downstreamvirksomheder, der ønsker at kommunikere om miljøaftrykket af de kritiske råstoffer, de anvender.

Del VI

Anvendelse af virksomhedsspecifikke og sekundære datasæt

Beregningsreglerne skal præcisere anvendelsen af virksomhedsspecifikke eller sekundære datasæt for alle relevante processer og materialer. Hvis beregningsreglerne giver valget mellem et virksomhedsspecifikt datasæt og et sekundært datasæt, skal Kommissionen overveje at give et incitament til at anvende det virksomhedsspecifikke datasæt.

Anvendelsen af virksomhedsspecifikke data skal som minimum være påkrævet for de processer, som den ansvarlige operatør har direkte indflydelse på, og som yder det væsentligste bidrag til de relevante påvirkningskategorier.

De virksomhedsspecifikke aktivitetsdata skal anvendes i kombination med de relevante sekundære datasæt, der er i overensstemmelse med miljøaftrykket. I beregningsreglerne skal det præciseres, om prøveudtagning er tilladt i overensstemmelse med de kriterier, som er fastsat i videnskabeligt velfunderede metoder, der er udviklet på internationalt plan.

En ændring i den materialeliste eller det energimiks, der anvendes til fremstilling af en type kritisk råstof, kræver en ny beregning af CO2-aftrykket for det pågældende miljøaftryk.

Ved fastsættelsen af beregningsregler, herunder for de drivhusgasemissioner, der genereres af den elektricitet, som anvendes til produktion af kritiske råstoffer, sikrer Kommissionen overensstemmelse med og tilpasning til anden relevant EU-ret, medmindre det er begrundet ikke at gøre dette.

De beregningsregler, der skal udarbejdes ved hjælp af en delegeret retsakt, skal omfatte detaljeret modellering af de følgende livscyklusfaser:

primære råstoffers udvindings-, koncentrerings- og raffineringsfase

sekundære råstoffers anskaffelses- og behandlingsfase.

Del VII

Konsekvensvurderingsmetoder

Miljøaftrykket beregnes ved hjælp af videnskabeligt velfunderede konsekvensvurderingsmetoder, hvori der tages hensyn til udviklingen på internationalt plan for relevante påvirkningskategorier relateret til klimaændringer, vand, luft, jord, ressourcer, arealanvendelse og toksicitet.

Resultaterne angives som karakteriserede resultater (uden normalisering og vægtning.

Del VIII

Præstationsklasser for miljøaftryk

Afhængigt af fordelingen af værdierne i de deklarationer af miljøaftryk, der bringes i omsætning på Unionens indre marked, vil der blive fastlagt et meningsfyldt antal ydeevneklasser, hvor kategori A er den bedste klasse med den laveste påvirkning i livscyklussen, således at markedet kan differentieres. Fastlæggelsen af tærskelværdien for hver ydeevneklasse samt deres bredde skal være baseret på fordelingen af ydeevnen for de relevante kritiske råstoffer, der er bragt i omsætning på markedet i de foregående tre år, de forventede teknologiske forbedringer og andre tekniske faktorer, der skal afdækkes.

Kommissionen reviderer antallet af præstationsklasser og tærsklerne mellem dem hvert tredje år for at sikre, at de er repræsentative for markedsrealiteterne og den forventede markedsudvikling.

Del IX

Overensstemmelsesvurdering

I beregnings- og verifikationsreglerne specificeres den gældende overensstemmelsesvurderingsprocedure blandt de moduler, som er fastsat i bilag II til afgørelse 768/2008/EF, med fornødne tilpasninger alt efter det pågældende materiale.

Ved fastlæggelsen af den gældende overensstemmelsesvurderingsprocedure tager Kommissionen følgende kriterier i betragtning:

hvorvidt det pågældende modul er relevant for materialetypen og står i et rimeligt forhold til den almene interesse, der forfølges

arten af de risici, der er forbundet med produktet, og den grad, i hvilken overensstemmelsesvurdering svarer til risikotype og -grad

hvis inddragelse af tredjeparter er obligatorisk, nødvendigheden af, at fabrikanten skal kunne vælge mellem kvalitetssikrings- og produktcertificeringsmoduler som anført i bilag II til afgørelse nr. 768/2008/EF.

( ) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/53/EF af 18. september 2000 om udrangerede køretøjer (EFT L 269 af 21.10.2000, s. 34).

( ) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/19/EU af 4. juli 2012 om affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE) (omarbejdning) (EUT L 197 af 24.7.2012, s. 38).

( ) Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 af 20. januar 2004 om kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser (»EF-fusionsforordningen«) (EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1).

( ) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/18/EU af 4. juli 2012 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer og om ændring og efterfølgende ophævelse af Rådets direktiv 96/82/EF (EUT L 197 af 24.7.2012, s. 1).

( ) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/42/EF af 27. juni 2001 om vurdering af bestemte planers og programmers indvirkning på miljøet (EFT L 197 af 21.7.2001, s. 30).

( ) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/89/EU af 23. juli 2014 om rammerne for maritim fysisk planlægning (EUT L 257 af 28.8.2014, s. 135).

( ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 223/2009 af 11. marts 2009 om europæiske statistikker og om ophævelse af forordning (EF, Euratom) nr. 1101/2008 om fremsendelse af fortrolige statistiske oplysninger til De Europæiske Fællesskabers Statistiske Kontor, Rådets forordning (EF) nr. 322/97 om EF-statistikker og Rådets afgørelse 89/382/EØF, Euratom om nedsættelse af et udvalg for De Europæiske Fællesskabers statistiske program (EUT L 87 af 31.3.2009, s. 164).

( ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1).

( ) Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif (EFT L 256 af 7.9.1987, s. 1).

( ) Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 768/2008/EF af 9. juli 2008 om fælles rammer for markedsføring af produkter og om ophævelse af Rådets afgørelse 93/465/EØF (EUT L 218 af 13.8.2008, s. 82).

( *1 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 305/2011 af 9. marts 2011 om fastlæggelse af harmoniserede betingelser for markedsføring af byggevarer og om ophævelse af Rådets direktiv 89/106/EØF (EUT L 88 af 4.4.2011, s. 5).

( *2 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/425 af 9. marts 2016 om personlige værnemidler og om ophævelse af Rådets direktiv 89/686/EØF (EUT L 81 af 31.3.2016, s. 51).

( *3 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/426 af 9. marts 2016 om apparater, der forbrænder gasformigt brændstof og om ophævelse af direktiv 2009/142/EF (EUT L 81 af 31.3.2016, s. 99).

( *4 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1252 af 11. april 2024 om fastlæggelse af en ramme for at sikre en sikker og bæredygtig forsyning med kritiske råstoffer og om ændring af forordning (EU) nr. 168/2013, (EU) 2018/858, (EU) 2018/1724 og (EU) 2019/1020 (EUT L, 2024/1252, 3.5.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2024/1252/oj).

( *5 ) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/14/EF af 8. maj 2000 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om støjemission i miljøet fra maskiner til udendørs brug (EFT L 162 af 3.7.2000, s. 1).

( *6 ) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/42/EF af 17. maj 2006 om maskiner og om ændring af direktiv 95/16/EF (EUT L 157 af 9.6.2006, s. 24).

( *7 ) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/48/EF af 18. juni 2009 om sikkerhedskrav til legetøj (EUT L 170 af 30.6.2009, s. 1).

( *8 ) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF af 21. oktober 2009 om rammerne for fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af energirelaterede produkter (EUT L 285 af 31.10.2009, s. 10).

( *9 ) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/65/EU af 8. juni 2011 om begrænsning af anvendelsen af visse farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr (EUT L 174 af 1.7.2011, s. 88).

( *10 ) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/29/EU af 12. juni 2013 om harmonisering af medlemsstaternes love om tilgængeliggørelse af pyrotekniske artikler på markedet (EUT L 178 af 28.6.2013, s. 27).

( *11 ) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/53/EU af 20. november 2013 om fritidsfartøjer og personlige fartøjer og om ophævelse af direktiv 94/25/EF (EUT L 354 af 28.12.2013, s. 90).

( *12 ) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/29/EU af 26. februar 2014 om harmonisering af medlemsstaternes love om tilgængeliggørelse af simple trykbeholdere på markedet (EUT L 96 af 29.3.2014, s. 45).

( *13 ) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/30/EU af 26. februar 2014 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om elektromagnetisk kompatibilitet (EUT L 96 af 29.3.2014, s. 79).

( *14 ) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/31/EU af 26. februar 2014 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning vedrørende tilgængeliggørelse på markedet af ikke-automatiske vægte (EUT L 96 af 29.3.2014, s. 107).

( *15 ) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/32/EU af 26. februar 2014 om harmonisering af medlemsstaternes love om tilgængeliggørelse på markedet af måleinstrumenter (EUT L 96 af 29.3.2014, s. 149).

( *16 ) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/34/EU af 26. februar 2014 om harmonisering af medlemsstaternes love om materiel og sikringssystemer til anvendelse i en potentielt eksplosiv atmosfære (EUT L 96 af 29.3.2014, s. 309).

( *17 ) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/35/EU af 26. februar 2014 om harmonisering af medlemsstaternes love om tilgængeliggørelse på markedet af elektrisk materiel bestemt til anvendelse inden for visse spændingsgrænser (EUT L 96 af 29.3.2014, s. 357).

( *18 ) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/53/EU af 16. april 2014 om harmonisering af medlemsstaternes love om tilgængeliggørelse af radioudstyr på markedet og om ophævelse af direktiv 1999/5/EF (EUT L 153 af 22.5.2014, s. 62).

( *19 ) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/68/EU af 15. maj 2014 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om tilgængeliggørelse på markedet af trykbærende udstyr (EUT L 189 af 27.6.2014, s. 164).«