02023D0110 — DA — 18.12.2024 — 001.001
Denne tekst tjener udelukkende som dokumentationsværktøj og har ingen retsvirkning. EU's institutioner påtager sig intet ansvar for dens indhold. De autentiske udgaver af de relevante retsakter, inklusive deres betragtninger, er offentliggjort i den Europæiske Unions Tidende og kan findes i EUR-Lex. Disse officielle tekster er tilgængelige direkte via linkene i dette dokument
|
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2023/110 af 12. januar 2023 om fastsættelse af hasteforanstaltninger for så vidt angår bekræftede tilfælde af infestering med lille stadebille (Aethina tumida) i Italien og Frankrig og om ophævelse af gennemførelsesafgørelse (EU) 2021/597 (Meddelt under nummer C(2023) 194) (Kun den franske og den italienske udgave er autentiske) (EUT L 013 af 16.1.2023, s. 5) |
Ændret ved:
|
|
|
Tidende |
||
|
nr. |
side |
dato |
||
|
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2024/3119 af 16. december 2024 |
L 3119 |
1 |
18.12.2024 |
|
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2023/110
af 12. januar 2023
om fastsættelse af hasteforanstaltninger for så vidt angår bekræftede tilfælde af infestering med lille stadebille (Aethina tumida) i Italien og Frankrig og om ophævelse af gennemførelsesafgørelse (EU) 2021/597
(Meddelt under nummer C(2023) 194)
(Kun den franske og den italienske udgave er autentiske)
(EØS-relevant tekst)
Artikel 1
I denne afgørelse forstås ved:
»bistade«: en beholder, der anvendes til at holde honningbier eller humlebier
»bigård«: en virksomhed, der holder honningbier eller humlebier
»uforarbejdede biprodukter fra biavl«: honning, bivoks, gelée royale, propolis eller pollen, som ikke er bestemt til konsum som defineret i nr. 10 i bilag I til Kommissionens forordning (EU) nr. 142/2011 ( 1 ), og som ikke har undergået nogen forædling, jf. række 10, kolonne 4, i tabel 2, som er opstillet i kapitel II, afsnit 1, i bilag XIV til nævnte forordning
»biavlsudstyr«: brugte bistader, dele af bistader og redskaber, der anvendes i en bigård.
Artikel 2
Frankrig og Italien sikrer, at følgende hasteforanstaltninger gennemføres i de zoner, der er opført i bilaget:
et forbud mod afsendelse af følgende varer til andre zoner i Unionen:
honningbier
humlebier
uforarbejdede biprodukter fra biavl
biavlsudstyr
biavlsprodukter i vokstavler, der er beregnet til konsum
gennemførelse af overvågning i bistader og bigårde samt epidemiologiske undersøgelser, herunder:
identificering og sporing af flytning af de i litra a) omhandlede varer til og fra bigårde og anlæg til udslyngning af honning, som ligger i et område med en radius på 20 km fra de(t) bistade(r), hvor infestering med infestering med Aethina tumida (lille stadebille) er blevet bekræftet
meddelelse af resultaterne af sådan overvågning og epidemiologiske undersøgelser til Kommissionen.
Artikel 3
Denne afgørelse finder anvendelse indtil den 31. december 2026.
Artikel 4
Gennemførelsesafgørelse (EU) 2021/597 ophæves.
Artikel 5
Denne afgørelse er rettet til Den Franske Republik og Den Italienske Republik.
BILAG
Liste over medlemsstater eller zoner deri, der er omfattet af hasteforanstaltninger, jf. artikel 2, stk. 1
|
Medlemsstat |
Zoner, der er omfattet af hasteforanstaltninger |
|
Frankrig |
Departementet Réunion |
|
Italien |
Regionen Calabrien: hele regionen Regionen Sicilien: hele regionen |
( 1 ) Kommissionens forordning (EU) nr. 142/2011 af 25. februar 2011 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1069/2009 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter og afledte produkter, som ikke er bestemt til konsum, og om gennemførelse af Rådets direktiv 97/78/EF for så vidt angår visse prøver og genstande, der er fritaget for veterinærkontrol ved grænsen som omhandlet i samme direktiv (EUT L 54 af 26.2.2011, s. 1).