02022L2523 — DA — 22.12.2022 — 000.001
Denne tekst tjener udelukkende som dokumentationsværktøj og har ingen retsvirkning. EU's institutioner påtager sig intet ansvar for dens indhold. De autentiske udgaver af de relevante retsakter, inklusive deres betragtninger, er offentliggjort i den Europæiske Unions Tidende og kan findes i EUR-Lex. Disse officielle tekster er tilgængelige direkte via linkene i dette dokument
Berigtiget ved:
▼B
RÅDETS DIREKTIV (EU) 2022/2523
af
►C1
15. december 2022 ◄
om sikring af en global minimumsskattesats for multinationale koncerner og store nationale koncerner i Unionen
KAPITEL I
ALMINDELIGE BESTEMMELSER
Artikel 1
Genstand
1.
Ved dette direktiv fastsættes fælles foranstaltninger til en effektiv minimumsbeskatning af multinationale koncerner og store nationale koncerner i form af:
a)
en regel om indkomstmedregning, i henhold til hvilken et moderselskab i en multinational koncern eller en stor national koncern beregner og betaler sin allokerbare andel af ekstraskatten for koncernens lavt beskattede koncernenheder, og
b)
en regel om underbeskattede overskud, i henhold til hvilken en koncernenhed i en multinational koncern har en yderligere kontant skatteudgift svarende til dens andel af den ekstraskat, som koncernens lavt beskattede koncernenheder ikke er blevet pålagt i henhold til reglen om indkomstmedregning.
2.
Medlemsstaterne kan beslutte at anvende en kvalificeret indenlandsk ekstraskat, i henhold til hvilken der beregnes og betales ekstraskat af den overskydende fortjeneste for alle de lavt beskattede koncernenheder hjemmehørende i deres jurisdiktion i henhold til dette direktiv.
Artikel 2
Anvendelsesområde
1.
Dette direktiv finder anvendelse på koncernenheder, der er hjemmehørende i en medlemsstat, og som er medlemmer af en multinational koncern eller en stor national koncern, hvis ultimative moderselskab ifølge sit konsoliderede regnskab har en årlig omsætning på mindst 750 000 000 EUR, inklusive omsætningen i undtagne enheder, jf. stk. 3, i mindst to af de fire regnskabsår, der går umiddelbart forud for kontrolregnskabsåret.
2.
Hvis et eller flere af de i stk. 1 omhandlede fire regnskabsår er længere eller kortere end 12 måneder, reguleres den i omhandlede stykke omhandlede omsætningstærskel forholdsmæssigt i forhold til hvert af disse regnskabsår.
3.
Dette direktiv finder ikke anvendelse på følgende enheder (»undtagne enheder«):
a)
en offentlig enhed, en international organisation, en nonprofitorganisation, et pensionsinstitut, en investeringsfond, der er et ultimativt moderselskab, eller et ejendomsinvesteringsselskab, som er et ultimativt moderselskab
b)
en enhed, hvor mindst 95 % af dens værdi ejes af en eller flere enheder, jf. litra a), direkte eller gennem en eller flere undtagne enheder, undtagen pensionsenheder, og som:
i)
udelukkende eller næsten udelukkende driver virksomhed med henblik på besiddelse af aktiver eller investering af midler til fordel for den eller de enheder, der er omhandlet i litra a), eller
ii)
udelukkende udfører aktiviteter i tilknytning til de under litra a) omhandlede aktiviteter, som enheden eller enhederne udfører,
c)
en enhed, hvor mindst 85 % af dens værdi ejes af en eller flere enheder, jf. litra a), direkte eller gennem en eller flere undtagne enheder, undtagen pensionsenheder, forudsat at praktisk taget hele dens indkomst hidrører fra udbytte eller egenkapitalgevinster eller -tab, som er udelukket fra beregningen af kvalificeret indkomst eller tab efter artikel 16, stk. 2, litra b) og c).
Uanset dette stykkes første afsnit kan den indberettende koncernenhed i overensstemmelse med artikel 45, stk. 1, beslutte ikke at behandle en enhed som omhandlet i nævnte afsnits litra b) og c) som en undtagen enhed.
Artikel 3
Definitioner
I dette direktiv forstås ved:
1)
»enhed«: enhver retlig ordning, der udarbejder separate regnskaber, eller enhver juridisk person
2)
»koncernenhed«:
a)
enhver enhed, der indgår i en multinational koncern eller en stor national koncern, og
b)
alle faste driftssteder, der tilhører en hovedenhed, som indgår i en multinational koncern, jf. litra a)
3)
»koncern«:
a)
en gruppe af enheder, der er forbundet med hinanden gennem ejerskab eller kontrol som defineret i den almindeligt anerkendte regnskabsstandard for det ultimative moderselskabs udarbejdelse af konsoliderede regnskaber, herunder enhver enhed, der alene på grund af sin lille størrelse, væsentlighed eller med den begrundelse, at den besiddes med henblik på salg, er udeladt af det ultimative moderselskabs konsoliderede regnskaber, eller
b)
en enhed, der har et eller flere faste driftssteder, forudsat at den ikke indgår i en anden koncern som defineret i litra a)
4)
»multinational koncern«: en koncern, som omfatter mindst én enhed eller et fast driftssted, som ikke er hjemmehørende i det ultimative moderselskabs jurisdiktion
5)
»stor national koncern«: en koncern, hvis koncernenheder alle er hjemmehørende i den samme medlemsstat
6)
»konsoliderede regnskaber«:
a)
regnskaber, der er udarbejdet af en enhed efter en almindeligt anerkendt regnskabsstandard, og som viser aktiver, passiver, indtægter, udgifter og pengestrømme i enheden og i alle enheder, hvor den har bestemmende indflydelse, som om der var tale om en enkelt økonomisk enhed
b)
for de i nr. 3), litra b), definerede koncerner, regnskaber, der er udarbejdet af en enhed efter en almindeligt anerkendt regnskabsstandard
c)
regnskaber for det ultimative moderselskab, der ikke er udarbejdet efter en almindeligt anerkendt regnskabsstandard, og som efterfølgende er reguleret for at forhindre væsentlige konkurrencefordrejninger, og
d)
hvis det ultimative moderselskab ikke udarbejder regnskaber som beskrevet i litra a), b) eller c), regnskaber, der ville være blevet udarbejdet, hvis det ultimative moderselskab skulle udarbejde sådanne regnskaber efter:
i)
en almindeligt anerkendt regnskabsstandard, eller
ii)
en anden regnskabsstandard, og forudsat at sådanne regnskaber er reguleret for at forhindre væsentlige konkurrencefordrejninger
7)
»regnskabsår«: den regnskabsperiode, som det ultimative moderselskab i en multinational koncern eller i en stor national koncern udarbejder konsoliderede regnskaber for, eller, hvis det ultimative moderselskab ikke udarbejder konsoliderede regnskaber, kalenderåret
8)
»indberettende koncernenhed«: en enhed, der indgiver et skema med oplysninger om ekstraskat, jf. artikel 44
9)
»offentlig enhed«: en enhed, der opfylder alle følgende kriterier:
a)
den er en del af eller 100 % ejet af staten, herunder alle dens politiske underafdelinger eller lokale myndigheder
b)
den udøver ikke erhvervsmæssig virksomhed, og dens hovedformål er:
i)
at varetage en statslig funktion, eller
ii)
at forvalte eller investere denne stats eller jurisdiktions aktiver ved at foretage og besidde investeringer, forvalte aktiver samt varetage dertil knyttede investeringsaktiviteter til fordel for denne stats eller jurisdiktions aktiver
c)
den er ansvarlig over for en stat for sine samlede resultater og aflægger årlige informationsrapporter til denne stat, og
d)
dens aktiver tilfalder en stat ved opløsning, og i det omfang den udlodder nettofortjeneste, udloddes denne nettofortjeneste udelukkende til denne stat, idet ingen andel af dens nettofortjeneste kommer privatpersoner til gode
10)
»international organisation«: enhver mellemstatslig organisation, herunder en overstatslig organisation, eller en myndighed eller en institution, der er 100 % ejet af den, og som opfylder alle følgende kriterier:
a)
den består primært af statslige instanser
b)
den har en hjemstedsaftale eller en i alt væsentligt tilsvarende aftale med den jurisdiktion, hvor den er etableret, f.eks. ordninger, der giver organisationens kontorer eller driftssteder i denne jurisdiktion privilegier og immuniteter, og
c)
retten eller dens vedtægter forhindrer, at dens indkomst kommer privatpersoner til gode
11)
»nonprofitorganisation«: en enhed, der opfylder alle følgende kriterier:
a)
den er etableret og drives i den jurisdiktion, hvor den er hjemmehørende:
i)
udelukkende til religiøse, velgørende, videnskabelige, kunstneriske, kulturelle, sportslige, uddannelsesmæssige eller andre lignende formål, eller
ii)
som faglig organisation, et erhvervsforbund, et handelskammer, en arbejdsorganisation, en landbrugs- eller gartneriorganisation, en borgerforening eller en organisation, der udelukkende drives til fremme af social velfærd
b)
praktisk taget hele indkomsten fra de i litra a) omhandlede aktiviteter er fritaget for indkomstskat i den jurisdiktion, hvor den er hjemmehørende
c)
den har ingen aktionærer eller medlemmer, der har ejerskab eller retmæssig andel i dens indkomst eller aktiver
d)
enhedens indkomst eller aktiver må ikke udloddes til eller anvendes til fordel for en privatperson eller en ikkevelgørende enhed, bortset fra:
i)
hvad der følger af udøvelsen af enhedens velgørende aktiviteter
ii)
som betaling af et rimeligt vederlag for leverede tjenesteydelser eller for anvendelse af ejendom eller kapital, eller
iii)
som betaling, der repræsenterer den rimelige markedsværdi af ejendom, som enheden har erhvervet, og
e)
ved ophør, likvidation eller opløsning af enheden skal alle dens aktiver udloddes eller tilbageføres til en nonprofitorganisation eller til staten, herunder enhver offentlig enhed, i den jurisdiktion, hvor enheden er hjemmehørende, eller enhver politisk underafdeling heraf
f)
den udøver ikke erhvervsmæssig virksomhed, som ikke direkte vedrører de formål, som de blev oprettet til
12)
»gennemstrømningsenhed«: en enhed, i det omfang den er skattemæssigt transparent med hensyn til sin indkomst, sine udgifter, sit overskud eller tab i den jurisdiktion, hvor den er oprettet, medmindre den er skattemæssigt hjemmehørende og pålagt en omfattet skat af sin indkomst eller sit overskud i en anden jurisdiktion
en gennemstrømningsenhed anses for at være:
a)
en skattemæssigt transparent enhed med hensyn til dens indkomst, udgifter, overskud eller tab, i det omfang den er skattemæssigt transparent i den jurisdiktion, hvor dens ejer er hjemmehørende
b)
en omvendt hybrid enhed med hensyn til dens indkomst, udgifter, overskud eller tab, i det omfang den ikke er skattemæssigt transparent i den jurisdiktion, hvor dens ejer er hjemmehørende
med henblik på denne definition forstås ved en »skattemæssigt transparent enhed«: en enhed, hvis indkomst, udgifter, overskud eller tab behandles efter lovgivningen i en jurisdiktion, som var disse erhvervet eller oppebåret af den direkte ejer af denne enhed i forhold til denne ejers andel i den pågældende enhed
en ejerandel i en enhed eller et fast driftssted, som er en koncernenhed, skal behandles som besiddet gennem en skattemæssigt transparent struktur, hvis ejerandelen besiddes indirekte gennem en kæde af skattemæssigt transparente enheder
en koncernenhed, der ikke er skattemæssigt hjemmehørende, og som ikke er pålagt en omfattet skat eller en kvalificeret indenlandsk ekstraskat, der er baseret på dens ledelses sæde, etableringssted eller lignende kriterier, behandles som en gennemstrømningsenhed og en skattemæssigt transparent enhed med hensyn til dens indkomst, udgifter, overskud eller tab, i det omfang:
a)
dens ejere er hjemmehørende i en jurisdiktion, der behandler enheden som skattemæssigt transparent
b)
den ikke har forretningssted i den jurisdiktion, hvor den er oprettet, og
c)
indkomst, udgifter, overskud eller tab ikke kan henføres til et fast driftssted
13)
»fast driftssted«:
a)
et forretningssted eller et antaget forretningssted, der er hjemmehørende i en jurisdiktion, hvor det betragtes som et fast driftssted i overensstemmelse med en gældende beskatningsaftale, forudsat at denne jurisdiktion beskatter den indkomst, der kan henføres til det, i overensstemmelse med en bestemmelse svarende til artikel 7 i OECD's modeloverenskomst vedrørende indkomst og formue, som ændret
b)
hvis der ikke findes en gældende beskatningsaftale, et forretningssted eller et antaget forretningssted, der er hjemmehørende i en jurisdiktion, som beskatter den indkomst, der kan henføres til et sådant forretningssted, på nettobasis på en måde, der svarer til den, hvorpå den beskatter sine egne skattemæssigt hjemmehørende personer
c)
hvis en jurisdiktion ikke har et selskabsbeskatningssystem, et forretningssted eller et antaget forretningssted, der er hjemmehørende i denne jurisdiktion, og som ville blive betragtet som et fast driftssted i overensstemmelse med OECD's modeloverenskomst vedrørende indkomst og formue, som ændret, forudsat at en sådan jurisdiktion ville have haft ret til at beskatte den indkomst, der ville have været knyttet til forretningsstedet i overensstemmelse med nævnte overenskomsts artikel 7, eller
d)
et forretningssted eller antaget forretningssted, som ikke er beskrevet i litra a)-c), hvorigennem aktiviteter udføres uden for den jurisdiktion, hvor enheden er hjemmehørende, forudsat at denne jurisdiktion fritager indkomst, der kan henføres til sådanne aktiviteter
14)
»ultimativt moderselskab«:
a)
en enhed, der direkte eller indirekte har bestemmende indflydelse over en eller flere andre enheder, og som ikke direkte eller indirekte ejes af en anden enhed med bestemmende indflydelse over den, eller
b)
hovedenheden i en koncern som defineret i nr. 3), litra b)
15)
»minimumsskattesats«: femten procent (15 %)
16)
»ekstraskat«: den ekstraskat, der beregnes for en jurisdiktion eller en koncernenhed i henhold til artikel 27
17)
»skatteordning for kontrollerede udenlandske selskaber«: en anden række skatteregler end en kvalificeret regel om indkomstmedregning, hvorefter en direkte eller indirekte aktionær i en udenlandsk enhed eller et fast driftssteds hovedenhed beskattes af sin andel af en del af eller hele den indkomst, som er optjent af nævnte udenlandske koncernenhed, uanset om denne indkomst udloddes til aktionæren
18)
»kvalificeret regel om indkomstmedregning«: et sæt regler, der gennemføres i national ret i en jurisdiktion, såfremt en sådan jurisdiktion ikke udbyder nogen fordele i forbindelse med disse regler, og som:
a)
svarer til de regler, der er fastsat i dette direktiv eller, for så vidt angår tredjelandsjurisdiktioner, de globale modelregler til bekæmpelse af udhuling af skattegrundlaget i forbindelse med skattemæssige udfordringer, der opstår som følge af digitaliseringen af økonomien (anden søjle) (»OECD's modelregler«), i henhold til hvilke moderselskabet i en multinational koncern eller en stor national koncern beregner og betaler sin allokerbare andel af ekstraskatten for denne koncerns lavt beskattede koncernenheder
b)
administreres på en måde, der er i overensstemmelse med de regler, som er fastsat i dette direktiv eller, for så vidt angår tredjelandsjurisdiktioner, med OECD's modelregler
19)
»lavt beskattet koncernenhed«:
a)
en koncernenhed i en multinational koncern eller i en stor national koncern, som er hjemmehørende i en lavt beskattet jurisdiktion, eller
b)
en statsløs koncernenhed, der for et regnskabsår har en kvalificeret indkomst og en effektiv skattesats, som er lavere end minimumsskattesatsen
20)
»mellemliggende moderselskab«: en koncernenhed, der direkte eller indirekte ejer en ejerandel i en anden koncernenhed i den samme multinationale koncern eller store nationale koncern, og som ikke betragtes som et ultimativt moderselskab, et delvist ejet moderselskab, et fast driftssted eller en investeringsenhed
21)
»bestemmende indflydelse«: en ejerandel i en enhed, hvor indehaveren deraf er forpligtet til eller ville have været forpligtet til at konsolidere enhedens aktiver, passiver, indkomst, udgifter og pengestrømme post for post, efter en almindeligt anerkendt regnskabsstandard; en hovedenhed anses for at have bestemmende indflydelse over sine faste driftssteder
22)
»delvist ejet moderselskab«: en koncernenhed, der direkte eller indirekte ejer en ejerandel i en anden koncernenhed i den samme multinationale koncern eller store nationale koncern, og for hvilken en eller flere personer, der ikke er koncernenheder i den multinationale koncern eller den store nationale koncern, direkte eller indirekte ejer mere end 20 % af ejerandelen i dens overskud, og som ikke betragtes som et ultimativt moderselskab, et fast driftssted eller en investeringsenhed
23)
»ejerandel«: egenkapitalandel, som indebærer rettigheder til en enheds eller et fast driftssteds overskud, kapital eller reserver
24)
»moderselskab«: et ultimativt moderselskab, som ikke er en undtaget enhed, et mellemliggende moderselskab eller et delvist ejet moderselskab
25)
»almindeligt anerkendt regnskabsstandard«: internationale regnskabsstandarder (IFRS eller IFRS som vedtaget af Unionen i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 (
1
)) og de almindeligt anerkendte regnskabsprincipper i Australien, Brasilien, Canada, Den Europæiske Unions medlemsstater, medlemsstaterne i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, Hongkong (Kina), Japan, Mexico, New Zealand, Folkerepublikken Kina, Republikken Indien, Republikken Korea, Rusland, Singapore, Schweiz, Det Forenede Kongerige og Amerikas Forenede Stater
26)
»godkendt regnskabsstandard«: med hensyn til en enhed, et sæt almindeligt anerkendte regnskabsprincipper, som er tilladt af et godkendt regnskabsorgan i den jurisdiktion, hvor nævnte enhed er hjemmehørende; med henblik på denne definition forstås ved »godkendt regnskabsorgan«: det organ, der i en jurisdiktion har beføjelse til at foreskrive, fastlægge eller acceptere regnskabsstandarder med henblik på regnskabsaflæggelse
27)
»væsentlig konkurrencefordrejning«: med hensyn til anvendelse af et specifikt princip eller en bestemt procedure i henhold til et sæt almindeligt anerkendte regnskabsprincipper, en anvendelse, der medfører et samlet udsving i indkomst eller udgifter på mere end 75 000 000 EUR i et regnskabsår i forhold til det beløb, der ville være blevet ansat ved anvendelse af det tilsvarende princip eller den tilsvarende procedure i overensstemmelse med de internationale regnskabsstandarder (IFRS eller IFRS som vedtaget af Unionen i henhold til forordning (EF) nr. 1606/2002)
28)
»kvalificeret indenlandsk ekstraskat«: en ekstraskat, der gennemføres i national ret i en jurisdiktion, såfremt en sådan jurisdiktion ikke udbyder nogen fordele i forbindelse med disse regler, og som:
a)
indebærer en fastlæggelse af det overskydende overskud for de koncernenheder, der er hjemmehørende i nævnte jurisdiktion i overensstemmelse med reglerne i dette direktiv eller, for så vidt angår tredjelandsjurisdiktioner, OECD's modelregler, og en anvendelse af minimumsskattesatsen på det overskydende overskud for jurisdiktionen og koncernenhederne i overensstemmelse med reglerne i dette direktiv eller, for så vidt angår tredjelandsjurisdiktioner, OECD's modelregler, og
b)
administreres på en måde, der er i overensstemmelse med de regler, som er fastsat i dette direktiv eller, for så vidt angår tredjelandsjurisdiktioner, OECD's modelregler
29)
»bogført nettoværdi af materielle aktiver«: gennemsnittet af de materielle aktivers primo- og ultimoværdier efter indregning af akkumulerede afskrivninger, nedskrivninger og værdiforringelser som opført i regnskaberne
30)
»investeringsenhed«:
a)
en investeringsfond eller et ejendomsinvesteringsselskab
b)
en enhed, der som minimum er 95 % direkte ejet gennem en af de i litra a) omhandlede enheder eller gennem en kæde af sådanne enheder, og som udelukkende eller næsten udelukkende driver virksomhed med henblik på besiddelse af aktiver eller investering af midler til fordel for dem, eller
c)
en enhed, hvor mindst 85 % af enhedens værdi ejes af en af de i litra a) omhandlede enheder, forudsat at praktisk taget hele dens indkomst hidrører fra udbytte eller egenkapitalgevinster eller -tab, som er udelukket fra beregningen af kvalificeret indkomst eller tab i henhold til dette direktiv
31)
»investeringsfond«: en enhed eller en ordning, som opfylder alle følgende betingelser:
a)
den har til formål at samle finansielle eller ikkefinansielle aktiver fra en række investorer, hvoraf nogle er ikkeforbundne
b)
den investerer i henhold til en defineret investeringspolitik
c)
den gør det muligt for investorer at reducere transaktions-, undersøgelses- og analyseudgifter eller at sprede risikoen i fællesskab
d)
den har primært til formål at generere investeringsafkast eller -gevinster eller give beskyttelse mod en bestemt eller generel begivenhed eller et bestemt eller generelt udfald
e)
dens investorer har ret til afkast af fondens aktiver eller indkomst, som er optjent af disse aktiver, på baggrund af de indskud, de har foretaget
f)
den, eller dens ledelse, er underlagt reguleringsordningen, herunder relevant regulering vedrørende bekæmpelse af hvidvask og investorbeskyttelse, for investeringsfonde i den jurisdiktion, hvor den er etableret eller forvaltes, og
g)
den forvaltes af professionelle forvaltere af investeringsfonde på vegne af investorerne
32)
»ejendomsinvesteringsselskab«: en enhed med bred ejerkreds, som overvejende ejer fast ejendom, og som er underlagt beskatning på ét enkelt niveau, idet beskatningen finder sted hos den selv eller dens investorer, med højst et års udskydelse
33)
»pensionsinstitut«:
a)
en enhed, der er etableret og driver virksomhed i en jurisdiktion udelukkende eller næsten udelukkende med henblik på at forvalte eller udbyde pensionsydelser og accessoriske eller supplerende ydelser til fysiske personer, hvor:
i)
denne enhed reguleres som sådan af den pågældende jurisdiktion eller en af dens politiske underafdeling eller lokale myndigheder, eller
ii)
disse ydelser er sikret eller på anden vis beskyttet af nationale bestemmelser og finansieres ved hjælp af en pulje af aktiver, der ejes gennem en forvaltningsordning eller en stifter, for at sikre opfyldelsen af de tilsvarende pensionsforpligtelser i tilfælde af den multinationale koncerns og den store nationale koncerns insolvens
34)
»pensionsenhed«: en enhed, der udelukkende eller næsten udelukkende er etableret og driver virksomhed med henblik på at investere midler til fordel for de i nr. 33), litra a), omhandlede enheder eller på at udføre aktiviteter, som er accessoriske i forhold til de regulerede aktiviteter, der er omhandlet i nr. 33), litra a), forudsat at pensionsenheden indgår i samme koncern som de enheder, der udøver disse regulerede aktiviteter
35)
»lavt beskattet jurisdiktion«: for så vidt angår en multinational koncern eller en stor national koncern i et givet regnskabsår, en medlemsstat eller en tredjelandsjurisdiktion, hvor den multinationale koncern eller den store nationale koncern har en kvalificeret indkomst og beskattes med en effektiv skattesats, der er lavere end minimumsskattesatsen
36)
»kvalificeret indkomst eller tab«: en koncernenheds regnskabsmæssige nettoindkomst eller -tab, der er reguleret i overensstemmelse med reglerne fastsat i kapitel III, VI og VII
37)
»udelukket udbytteskattegodtgørelse«: enhver anden skat end en kvalificeret udbytteskattegodtgørelse, der påhviler eller er betalt af en koncernenhed, og som:
a)
kan kræves godtgjort af den retmæssige ejer af udbyttet fra den pågældende koncernenhed i forbindelse med dette udbytte, eller som kan fradrages af den retmæssige ejer i andre skatter end skatten på udbyttet eller
b)
kan kræves godtgjort af det udloddende selskab ved udlodning af udbytte til en aktionær;
med henblik på denne definition forstås ved en »kvalificeret udbytteskattegodtgørelse«: en omfattet skat, der påhviler eller er betalt af en koncernenhed, herunder et fast driftssted, og som kan kræves godtgjort eller bragt til fradrag af den retmæssige ejer af det af koncernenheden udloddede udbytte, eller hvis den omfattede skat påhviler eller er betalt af et fast driftssted, et udbytte udloddet af hovedenheden, såfremt godtgørelsen eller skattefradraget ydes:
a)
af en anden jurisdiktion end den jurisdiktion, der har pålignet de omfattede skatter
b)
til den retmæssige ejer af det udbytte, der beskattes med en nominel sats, som svarer til eller overstiger den minimumsskattesats for udbytte, der er modtaget i henhold til national ret i den jurisdiktion, der har pålignet koncernenheden de omfattede skatter
c)
til en fysisk person, der er den retmæssige ejer af udbyttet og skattemæssigt hjemmehørende i den jurisdiktion, som har pålignet koncernenheden de omfattede skatter, og som beskattes med en nominel sats, der svarer til eller overstiger standardskattesatsen for almindelig indkomst, eller
d)
til en offentlig enhed, en international organisation, en hjemmehørende nonprofitorganisation, et hjemmehørende pensionsinstitut, en hjemmehørende investeringsenhed, der ikke indgår i den multinationale koncern eller den store nationale koncern, eller et hjemmehørende livsforsikringsselskab, i det omfang udbyttet modtages i forbindelse med hjemmehørende pensionsinstitutaktiviteter og beskattes på en måde, der svarer til den, som gælder for udbytte, som modtages af et pensionsinstitut;
med henblik på litra d):
i)
er en nonprofitorganisation eller et pensionsinstitut hjemmehørende i en jurisdiktion, hvis den er oprettet og forvaltes i den pågældende jurisdiktion
ii)
er en investeringsenhed hjemmehørende i en jurisdiktion, hvis den er oprettet og reguleres i den pågældende jurisdiktion
iii)
er et livsforsikringsselskab hjemmehørende i den jurisdiktion, hvor det er beliggende
38)
»kvalificeret refunderbar skattegodtgørelse«:
a)
en refunderbar skattegodtgørelse, der er udformet på en sådan måde, at den skal betales som kontant betaling eller med tilsvarende likvide midler til en koncernenhed senest fire år efter den dato, hvor koncernenheden er berettiget til at modtage den refunderbare skattegodtgørelse i henhold til lovgivningen i den jurisdiktion, der yder godtgørelsen, eller
b)
hvis skattegodtgørelsen er delvis refunderbar, den del af den refunderbare skattegodtgørelse, der skal betales som kontant betaling eller med tilsvarende likvide midler til en koncernenhed senest fire år efter den dato, hvor koncernenheden er berettiget til den delvist refunderbare skattegodtgørelse;
en kvalificeret refunderbar skattegodtgørelse må ikke omfatte et skattebeløb, der kan refunderes til eller fradrages i henhold til en kvalificeret udbytteskattegodtgørelse eller en udelukket udbytteskattegodtgørelse
39)
»ikkekvalificeret refunderbar skattegodtgørelse«: en skattegodtgørelse, der ikke er en kvalificeret refunderbar skattegodtgørelse, men som er helt eller delvist refunderbar
40)
»hovedenhed«: en enhed, der inkluderer et fast driftssteds regnskabsmæssige nettoindkomst eller -tab i sine regnskaber
41)
»ejer af koncernenhed«: en koncernenhed, der direkte eller indirekte ejer en ejerandel i en anden koncernenhed i den samme multinationale koncern eller store nationale koncern
42)
»anerkendt beskatningssystem baseret på overskudsudlodning«: et selskabsbeskatningssystem, som:
a)
kun påligner indkomstskat på overskud, når sådant overskud udloddes eller skønnes at være udloddet til aktionærer, eller når selskabet afholder visse ikkeerhvervsmæssige udgifter
b)
påligner skat med en sats svarende til eller over minimumsskattesatsen, og
c)
var trådt i kraft senest eller før den 1. juli 2021
43)
»kvalificeret regel om underbeskattede overskud«: en række regler, der gennemføres i national ret i en jurisdiktion, såfremt en sådan jurisdiktion ikke udbyder nogen fordele i forbindelse med disse regler, og som:
a)
svarer til de regler, der er fastsat i dette direktiv eller, for så vidt angår tredjelandsjurisdiktioner, OECD's modelregler, i henhold til hvilke en jurisdiktion opkræver sin allokerbare andel af en multinational koncerns ekstraskat, som en sådan multinational koncerns lavt beskattede koncernenheder ikke er blevet pålagt i henhold til reglen om indkomstmedregning
b)
administreres på en måde, der er i overensstemmelse med de regler, som er fastsat i dette direktiv eller, for så vidt angår tredjelandsjurisdiktioner, OECD's modelregler
44)
»udpeget indberettende enhed«: en anden koncernenhed end det ultimative moderselskab, der er udpeget af den multinationale koncern eller den store nationale koncern til at opfylde de i artikel 44 omhandlede indberetningsforpligtelser på vegne af den multinationale koncern eller den store nationale koncern.
Artikel 4
En koncernenheds hjemsted
1.
Med henblik på dette direktiv anses en enhed, som ikke er en gennemstrømningsenhed, som hjemmehørende i den jurisdiktion, hvor den betragtes som skattemæssigt hjemmehørende på baggrund af sin ledelses sæde, sit etableringssted eller lignende kriterier.
Hvis det ikke kan fastslås, hvor en enhed, som ikke er en gennemstrømningsenhed, er hjemmehørende i henhold til første afsnit, anses den for at være hjemmehørende i den jurisdiktion, hvor den blev oprettet.
2.
En gennemstrømningsenhed betragtes som statsløs, medmindre den er det ultimative moderselskab i en multinational koncern eller i en stor national koncern, eller den er forpligtet til at anvende en regel om indkomstmedregning i henhold til artikel 5, 6, 7 og 8, i hvilket tilfælde gennemstrømningsenheden anses for at være hjemmehørende i den jurisdiktion, hvor den blev oprettet.
3.
Et fast driftssted som defineret i artikel 3, nr. 13), litra a), anses som hjemmehørende i den jurisdiktion, hvor det behandles som et fast driftssted og er skattepligtigt i henhold til den gældende beskatningsaftale.
Et fast driftssted som defineret i artikel 3, nr. 13), litra b), anses som hjemmehørende i den jurisdiktion, hvor det er underlagt nettobasisbeskatning baseret på dets forretningsmæssige tilstedeværelse.
Et fast driftssted som defineret i artikel 3, nr. 13), litra c), anses som hjemmehørende i den jurisdiktion, hvor det er beliggende.
Et fast driftssted som defineret i artikel 3, nr. 13), litra d), betragtes som statsløst.
4.
Hvis en koncernenhed er hjemmehørende i to jurisdiktioner, og disse jurisdiktioner har en gældende beskatningsaftale, anses koncernenheden som hjemmehørende i den jurisdiktion, hvor den betragtes som skattemæssigt hjemmehørende i henhold til nævnte beskatningsaftale.
Hvis den gældende beskatningsaftale kræver, at de kompetente myndigheder når frem til en gensidig aftale om, hvor koncernenheden anses at være skattemæssigt hjemmehørende, og der ikke er opnået aftale herom, finder stk. 5 anvendelse.
Hvis der ikke gives fritagelse fra dobbeltbeskatning i henhold til den gældende beskatningsaftale, som følge af at en koncernenhed er skattemæssigt hjemmehørende i begge kontraherende parter, finder stk. 5 anvendelse.
5.
Hvis en koncernenhed er hjemmehørende i to jurisdiktioner, og disse jurisdiktioner ikke har en gældende beskatningsaftale, anses koncernenheden som hjemmehørende i den jurisdiktion, der har opkrævet de højeste omfattede skatter for regnskabsåret.
Ved beregningen af de i første afsnit omhandlede omfattede skatter tages der ikke hensyn til det indbetalte skattebeløb i henhold til en skatteordning for kontrollerede udenlandske selskaber.
Hvis beløbet for de forfaldne omfattede skatter i de to jurisdiktioner er det samme eller nul, anses koncernenheden som hjemmehørende i den jurisdiktion, hvor den har den højeste substansbaserede indkomstudelukkelse opgjort på enhedsbasis i overensstemmelse med artikel 28.
Hvis beløbet for den substansbaserede indkomstudelukkelse i de to jurisdiktioner er det samme eller nul, betragtes koncernenheden som statsløs, medmindre den er et ultimativt moderselskab, i hvilket tilfælde den anses som hjemmehørende i den jurisdiktion, hvor den blev oprettet.
6.
Hvis et moderselskab som følge af anvendelsen af stk. 4 og 5 er hjemmehørende i en jurisdiktion, hvor det ikke er omfattet af en kvalificeret regel om indkomstmedregning, anses det som underlagt den kvalificerede regel om indkomstmedregning i den anden jurisdiktion, medmindre en gældende beskatningsaftale forhindrer anvendelse af en sådan regel.
7.
Hvis en koncernenhed skifter hjemsted i løbet af et regnskabsår, anses den som hjemmehørende i den jurisdiktion, hvor den blev anset for at være hjemmehørende i henhold til denne artikel i starten af det pågældende regnskabsår.
KAPITEL II
REGLEN OM INDKOMSTMEDREGNING OG REGLEN OM UNDERBESKATTEDE OVERSKUD
Artikel 5
Ultimativt moderselskab i Unionen
1.
Medlemsstaterne sikrer, at et ultimativt moderselskab, der er en koncernenhed hjemmehørende i en medlemsstat, bliver pålagt ekstraskat (»ekstraskat i henhold til reglen om indkomstmedregning«) for regnskabsåret for sine lavt beskattede koncernenheder, der er hjemmehørende i en anden jurisdiktion eller er statsløse.
2.
Medlemsstaterne sikrer, at en koncernenhed, såfremt denne er det ultimative moderselskab i en multinational koncern eller en stor national koncern, der er hjemmehørende i en medlemsstat, som er en lavt beskattet jurisdiktion, bliver pålagt ekstraskat for regnskabsåret i henhold til reglen om indkomstmedregning for koncernenheden selv og alle koncernens lavt beskattede koncernenheder, der er hjemmehørende i den samme medlemsstat.
Artikel 6
Mellemliggende moderselskab i Unionen
1.
Medlemsstaterne sikrer, at et mellemliggende moderselskab, der er hjemmehørende i en medlemsstat og ejes af et ultimativt moderselskab, der er hjemmehørende i en tredjelandsjurisdiktion, bliver pålagt ekstraskat for regnskabsåret i henhold til reglen om indkomstmedregning for sine lavt beskattede koncernenheder, der er hjemmehørende i en anden jurisdiktion eller er statsløse.
2.
Medlemsstaterne sikrer, at et mellemliggende moderselskab, såfremt dette er hjemmehørende i en medlemsstat, som er en lavt beskattet jurisdiktion, og ejes af et ultimativt moderselskab, der er hjemmehørende i en tredjelandsjurisdiktion, bliver pålagt ekstraskat for regnskabsåret i henhold til reglen om indkomstmedregning for det mellemliggende moderselskab selv og dets lavt beskattede koncernenheder, der er hjemmehørende i den samme medlemsstat.
3.
Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse, hvis:
a)
det ultimative moderselskab er omfattet af en kvalificeret regel om indkomstmedregning for det pågældende regnskabsår, eller
b)
et andet mellemliggende moderselskab er hjemmehørende i en jurisdiktion, hvor det er omfattet af en kvalificeret regel om indkomstmedregning for det pågældende regnskabsår og direkte eller indirekte har bestemmende indflydelse over det mellemliggende moderselskab.
Artikel 7
Mellemliggende moderselskab hjemmehørende i Unionen og ejet af et undtaget ultimativt moderselskab
1.
Medlemsstaterne sikrer, at et mellemliggende moderselskab, såfremt dette er hjemmehørende i en medlemsstat og ejes af et ultimativt moderselskab, der er en undtaget enhed, bliver pålagt ekstraskat for regnskabsåret i henhold til reglen om indkomstmedregning for sine lavt beskattede koncernenheder, der er hjemmehørende i en anden jurisdiktion eller er statsløse.
2.
Medlemsstaterne sikrer, at et mellemliggende moderselskab, såfremt dette er hjemmehørende i en medlemsstat, som er en lavt beskattet jurisdiktion, og ejes af et ultimativt moderselskab, der er en undtaget enhed, bliver pålagt ekstraskat for regnskabsåret i henhold til reglen om indkomstmedregning for det mellemliggende moderselskab selv og dets lavt beskattede koncernenheder, der er hjemmehørende i den samme medlemsstat.
3.
Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse, hvis et andet mellemliggende moderselskab er hjemmehørende i en jurisdiktion, hvor det er omfattet af en kvalificeret regel om indkomstmedregning for det pågældende regnskabsår og direkte eller indirekte har bestemmende indflydelse i det mellemliggende moderselskab, der er omhandlet i stk. 1 og 2.
Artikel 8
Delvist ejet moderselskab i Unionen
1.
Medlemsstaterne sikrer, at et delvist ejet moderselskab, der er hjemmehørende i en medlemsstat, bliver pålagt ekstraskat for regnskabsåret i henhold til reglen om indkomstmedregning for sine lavt beskattede koncernenheder, der er hjemmehørende i en anden jurisdiktion eller er statsløse.
2.
Medlemsstaterne sikrer, at et delvist ejet moderselskab, såfremt dette er hjemmehørende i en medlemsstat, der er en lavt beskattet jurisdiktion, bliver pålagt ekstraskat for regnskabsåret i henhold til reglen om indkomstmedregning for det delvist ejede moderselskab selv og dets lavt beskattede koncernenheder, der er hjemmehørende i den samme medlemsstat.
3.
Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse, hvis et andet delvist ejet moderselskab, der er omfattet af en kvalificeret regel om indkomstmedregning for det pågældende regnskabsår, direkte eller indirekte ejer alle ejerandele af det delvist ejede moderselskab.
Artikel 9
Allokering af ekstraskat i henhold til reglen om indkomstmedregning
1.
Den ekstraskat i henhold til reglen om indkomstmedregning, som et moderselskab, jf. artikel 5, stk. 1, artikel 6, stk. 1, artikel 7, stk. 1, og artikel 8, stk. 1, skal betale for en lavt beskattet koncernenhed, svarer til den lavt beskattede koncernenheds ekstraskat, som beregnet i henhold til artikel 27, ganget med moderselskabets allokerbare andel af denne ekstraskat for regnskabsåret.
2.
Et moderselskabs allokerbare andel af ekstraskatten for en lavt beskattet koncernenhed svarer til størrelsen af moderselskabets ejerandel af den lavt beskattede koncernenheds kvalificerede indkomst. Denne størrelse svarer til den lavt beskattede koncernenheds kvalificerede indkomst for regnskabsåret nedsat med det beløb af denne indkomst, der kan henføres til ejerandele, som besiddes af andre ejere, divideret med den lavt beskattede koncernenheds kvalificerede indkomst for regnskabsåret.
Beløbet af den kvalificerede indkomst, der kan henføres til ejerandele i en lavt beskattet koncernenhed, som besiddes af andre ejere, er det beløb, der ville være blevet behandlet som henført til sådanne ejere i henhold til principperne i den almindeligt anerkendte regnskabsstandard, der anvendes i det ultimative moderselskabs konsoliderede regnskaber, hvis den lavt beskattede koncernenheds nettoindkomst svarede til dens kvalificerede indkomst, og såfremt:
a)
moderselskabet havde udarbejdet konsoliderede regnskaber i overensstemmelse med den nævnte regnskabsstandard (»de hypotetiske konsoliderede regnskaber«)
b)
moderselskabet havde en bestemmende indflydelse over den lavt beskattede koncernenhed, således at hele den lavt beskattede koncernenheds indkomst og alle dens udgifter blev konsolideret post for post med moderselskabets i det hypotetiske konsoliderede regnskab
c)
hele den lavt beskattede koncernenheds kvalificerede indkomst kunne henføres til transaktioner med personer, der ikke er enheder i koncernen, og
d)
alle ejerandele, som ikke direkte eller indirekte ejes af moderselskabet, var ejet af andre personer end enheder i koncernen.
3.
Ud over det beløb, der er allokeret til et moderselskab i henhold til denne artikels stk. 1, skal den ekstraskat for regnskabsåret i henhold til reglen om indkomstmedregning, der skal betales af et moderselskab i henhold til artikel 5, stk. 2, artikel 6, stk. 2, artikel 7, stk. 2, og artikel 8, stk. 2, i overensstemmelse med artikel 27 omfatte:
a)
den fulde ekstraskat, der er beregnet for det pågældende moderselskab, og
b)
den ekstraskat, der er beregnet for dets lavt beskattede koncernenheder, der er hjemmehørende i den samme medlemsstat, ganget med moderselskabets allokerbare andel af denne ekstraskat for regnskabsåret.
Artikel 10
Mekanisme til undgåelse af dobbelt indkomstmedregning
Hvis et moderselskab, der er hjemmehørende i en medlemsstat, har en ejerandel i en lavt beskattet koncernenhed indirekte gennem et mellemliggende moderselskab eller et delvist ejet moderselskab, der er omfattet af en kvalificeret regel om indkomstmedregning for regnskabsåret, nedsættes den ekstraskat, der skal betales, jf. artikel 5-8, med et beløb, der svarer til den del af det førstnævnte moderselskabs allokerbare andel af den ekstraskat, som det mellemliggende moderselskab eller det delvist ejede moderselskab skal betale.
Artikel 11
Beslutning om at anvende en kvalificeret indenlandsk ekstraskat
1.
Medlemsstaterne kan beslutte at anvende en kvalificeret indenlandsk ekstraskat.
Hvis en medlemsstat, hvori koncernenheder i en multinational koncern eller i en stor national koncern er hjemmehørende, beslutter at anvende en kvalificeret indenlandsk ekstraskat, pålægges alle lavt beskattede koncernenheder i den multinationale koncern eller den store nationale koncern i den pågældende medlemsstat denne indenlandske ekstraskat for regnskabsåret.
I henhold til en kvalificeret indenlandsk ekstraskat kan de lavt beskattede koncernenheders overskydende indenlandske overskud beregnes på grundlag af en almindeligt anerkendt regnskabsstandard eller en godkendt regnskabsstandard, som er tilladt af det godkendte regnskabsorgan og reguleret for at forhindre væsentlige konkurrencefordrejninger, i stedet for på grundlag af den regnskabsstandard, der anvendes i de konsoliderede regnskaber.
2.
Hvis et moderselskab i en multinational koncern eller i en stor national koncern er hjemmehørende i en medlemsstat, og dets direkte eller indirekte ejede koncernenheder, der er hjemmehørende enten i denne medlemsstat eller i en anden jurisdiktion, pålægges en kvalificeret indenlandsk ekstraskat for regnskabsåret i disse jurisdiktioner, nedsættes alle beregnede ekstraskatter, jf. artikel 27, som moderselskabet skal betale i henhold til artikel 5-8, indtil nul, med den kvalificerede indenlandske ekstraskat, som enten det selv eller disse koncernenheder skal betale.
Uanset første afsnit skal der, hvis den kvalificerede indenlandske ekstraskat er blevet beregnet for regnskabsåret i overensstemmelse med det ultimative moderselskabs almindeligt anerkendte regnskabsstandard eller internationale regnskabsstandarder (IFRS eller IFRS som vedtaget af Unionen i henhold til forordning (EF) nr. 1606/2002), ikke beregnes ekstraskat i overensstemmelse med artikel 27 for det pågældende regnskabsår for så vidt angår koncernenhederne i den multinationale koncern eller store nationale koncern, der er hjemmehørende i den pågældende medlemsstat. Dette afsnit berører ikke beregningen af eventuel yderligere ekstraskat i henhold til artikel 29 i tilfælde, hvor en medlemsstat ikke anvender en kvalificeret indenlandsk ekstraskat til at opkræve eventuel yderligere ekstraskat i henhold til artikel 29.
3.
Hvis den kvalificerede indenlandske ekstraskat for et regnskabsår ikke er blevet indbetalt inden for fire regnskabsår efter det regnskabsår, hvor den skulle betales, lægges den kvalificerede indenlandske ekstraskat, der ikke er betalt, til den jurisdiktionsbaserede ekstraskat, der beregnes i henhold til artikel 27, stk. 3, og kan ikke opkræves af den medlemsstat, som tog beslutningen i henhold til nærværende artikels stk. 1.
4.
Medlemsstater, der beslutter at anvende en kvalificeret indenlandsk ekstraskat, underretter Kommissionen om denne beslutning senest fire måneder efter vedtagelsen af deres nationale love, forskrifter og administrative bestemmelser om indførelse af en kvalificeret indenlandsk ekstraskat. En sådan beslutning er gyldig og kan ikke tilbagekaldes i en periode på tre år. Ved udgangen af hver periode på tre år fornyes beslutningen automatisk, medmindre medlemsstaten tilbagekalder sin beslutning. Enhver tilbagekaldelse af beslutningen meddeles Kommissionen senest fire måneder inden udløbet af treårsperioden.
Artikel 12
Anvendelse af en regel om underbeskattede overskud på tværs af den multinationale koncern
1.
Hvis det ultimative moderselskab i en multinational koncern er hjemmehørende i en tredjelandsjurisdiktion, som ikke anvender en kvalificeret regel om indkomstmedregning, eller hvis det ultimative moderselskab i en multinational koncern er en undtaget enhed, sikrer medlemsstaterne, at de koncernenheder, som er hjemmehørende i Unionen, i den medlemsstat, hvor de er hjemmehørende, omfattes af en regulering, som svarer til den ekstraskat for regnskabsåret i henhold til reglen om underbeskattede overskud, der er allokeret til den pågældende medlemsstat, jf. artikel 14.
Med henblik herpå kan en sådan regulering have form enten af en ekstraskat, som skal betales af disse koncernenheder, eller af en nægtelse af fradrag i disse koncernenheders skattepligtige indkomst, hvilket resulterer i en skatteforpligtelse, der er nødvendig for at opkræve den ekstraskat i henhold til reglen om underbeskattede overskud, der er allokeret til den pågældende medlemsstat.
2.
Hvis en medlemsstat anvender reguleringen i henhold til denne artikels stk. 1 i form af en nægtelse af fradrag i den skattepligtige indkomst, finder en sådan regulering så vidt muligt anvendelse på det skatteår, hvor det regnskabsår, for hvilket ekstraskatten i henhold til reglen om underbeskattede overskud blev beregnet og allokeret til en medlemsstat i overensstemmelse med artikel 14, slutter.
En eventuel udestående ekstraskat i henhold til reglen om underbeskattede overskud, der skal betales for et regnskabsår som følge af en nægtelse af fradrag i den skattepligtige indkomst for det pågældende regnskabsår, fremføres om nødvendigt og omfattes for hvert efterfølgende regnskabsår af reguleringen i stk. 1, indtil den fulde ekstraskat i henhold til reglen om underbeskattede overskud, der er allokeret til den pågældende medlemsstat for det pågældende regnskabsår, er blevet betalt.
3.
Koncernenheder, der er investeringsenheder, er ikke omfattet af denne artikel.
Artikel 13
Anvendelse af en regel om underbeskattede overskud i det ultimative moderselskabs jurisdiktion
1.
Hvis det ultimative moderselskab i en multinational koncern er hjemmehørende i en lavt beskattet tredjelandsjurisdiktion, sikrer medlemsstaterne, at de koncernenheder, som er hjemmehørende i Unionen, omfattes af en regulering i den medlemsstat, hvor de er hjemmehørende, som svarer til den ekstraskat for regnskabsåret i henhold til reglen om underbeskattede overskud, der er allokeret til den pågældende medlemsstat, jf. artikel 14.
Med henblik herpå kan en sådan regulering have form enten af en ekstraskat, som skal betales af disse koncernenheder, eller af en nægtelse af fradrag i disse koncernenheders skattepligtige indkomst, hvilket resulterer i en skatteforpligtelse, der er nødvendig for at opkræve den ekstraskat i henhold til reglen om underbeskattede overskud, der er allokeret til den pågældende medlemsstat.
Første afsnit finder ikke anvendelse, når det ultimative moderselskab i en lavt beskattet tredjelandsjurisdiktion er omfattet af en kvalificeret regel om indkomstmedregning for selskabet selv og dets lavt beskattede koncernenheder, der er hjemmehørende i denne jurisdiktion.
2.
Hvis en medlemsstat anvender reguleringen i henhold til denne artikels stk. 1 i form af en nægtelse af fradrag i den skattepligtige indkomst, finder en sådan regulering så vidt muligt anvendelse på det skatteår, hvor det regnskabsår, for hvilket ekstraskatten i henhold til reglen om underbeskattede overskud blev beregnet og allokeret til en medlemsstat i overensstemmelse med artikel 14, slutter.
En eventuel udestående ekstraskat i henhold til reglen om underbeskattede overskud, der skal betales for et regnskabsår som følge af en nægtelse af fradrag i den skattepligtige indkomst for det pågældende regnskabsår, fremføres om nødvendigt og omfattes for hvert efterfølgende regnskabsår af reguleringen i stk. 1, indtil den fulde ekstraskat i henhold til reglen om underbeskattede overskud, der er allokeret til den pågældende medlemsstat for det pågældende regnskabsår, er blevet betalt.
3.
Koncernenheder, der er investeringsenheder, er ikke omfattet af denne artikel.
Artikel 14
Beregning og allokering af ekstraskat i henhold til reglen om underbeskattede overskud
1.
Den ekstraskat i henhold til reglen om underbeskattede overskud, der allokeres til en medlemsstat, beregnes ved at gange den samlede ekstraskat i henhold til reglen om underbeskattede overskud, jf. stk. 2, med medlemsstatens procentsats i forbindelse med reglen om underbeskattede overskud, jf. stk. 5.
2.
Den samlede ekstraskat i henhold til reglen om underbeskattede overskud for et regnskabsår svarer til summen af ekstraskatten beregnet for hver lavt beskattet koncernenhed i den multinationale koncern for det pågældende regnskabsår, jf. artikel 27, under anvendelse af de justeringer, som er fastsat i nærværende artikels stk. 3 og 4.
3.
Ekstraskatten i henhold til reglen om underbeskattede overskud for en lavt beskattet koncernenhed er lig med nul, hvis alle det ultimative moderselskabs ejerandele i den pågældende lavt beskattede koncernenhed i regnskabsåret direkte eller indirekte ejes af et eller flere moderselskaber, som skal anvende en kvalificeret regel om indkomstmedregning for nævnte lavt beskattede koncernenhed for det pågældende regnskabsår.
4.
Hvis stk. 3 ikke finder anvendelse, nedsættes en lavt beskattet koncernenheds ekstraskat i henhold til reglen om underbeskattede overskud med moderselskabets allokerbare andel af den pågældende lavt beskattede koncernenheds ekstraskat, der pålægges i henhold til en kvalificeret regel om indkomstmedregning.
5.
En medlemsstats procentsats i forbindelse med reglen om underbeskattede overskud beregnes for hvert regnskabsår og for hver multinational koncern efter følgende formel:
hvor:
a)
antallet af ansatte i medlemsstaten er det samlede antal ansatte i alle de koncernenheder i den multinationale koncern, der er hjemmehørende i den pågældende medlemsstat
b)
antallet af ansatte i alle jurisdiktioner med en regel om underbeskattede overskud er det samlede antal ansatte i alle de koncernenheder i den multinationale koncern, der er hjemmehørende i en jurisdiktion med en gældende kvalificeret regel om underbeskattede overskud for regnskabsåret
c)
den samlede værdi af materielle aktiver i medlemsstaten er summen af den bogførte nettoværdi af materielle aktiver i alle de koncernenheder i den multinationale koncern, der er hjemmehørende i den pågældende medlemsstat
d)
den samlede værdi af materielle aktiver i alle jurisdiktioner med en regel om underbeskattede overskud er summen af den bogførte nettoværdi af materielle aktiver i alle de koncernenheder i den multinationale koncern, der er hjemmehørende i en jurisdiktion med en gældende kvalificeret regel om underbeskattede overskud for regnskabsåret.
6.
Antallet af ansatte er antallet af ansatte i fuldtidsækvivalenter i alle koncernenheder, der er hjemmehørende i den relevante jurisdiktion, herunder uafhængige underleverandører, forudsat at de deltager i koncernenhedens ordinære driftsaktiviteter.
De materielle aktiver omfatter de materielle aktiver i alle koncernenheder, der er hjemmehørende i den relevante jurisdiktion, men omfatter ikke kontanter eller andre likvide midler, immaterielle aktiver eller finansielle aktiver.
7.
De ansatte, hvis lønomkostninger medregnes i et fast driftssteds separate regnskaber som fastsat i artikel 18, stk. 1, og reguleret i overensstemmelse med artikel 18, stk. 2, allokeres til den jurisdiktion, hvori det faste driftssted er hjemmehørende.
Materielle aktiver, som medregnes i et fast driftssteds separate regnskaber som fastsat i artikel 18, stk. 1, og reguleret i overensstemmelse med artikel 18, stk. 2, allokeres til den jurisdiktion, hvori det faste driftssted er hjemmehørende.
Antallet af ansatte og materielle aktiver, der allokeres til et fast driftssteds jurisdiktion, medregnes ikke i antallet af ansatte og materielle aktiver i hovedenhedens jurisdiktion.
Antallet af ansatte og den bogførte nettoværdi af materielle aktiver, som besiddes af en investeringsenhed, medtages ikke i elementerne i formlen i stk. 5.
Antallet af ansatte og den bogførte nettoværdi af materielle aktiver i en gennemstrømningsenhed medtages ikke i elementerne i formlen i stk. 5, medmindre de allokeres til et fast driftssted eller, såfremt der ikke er et fast driftssted, til de koncernenheder, der er hjemmehørende i den jurisdiktion, hvor gennemstrømningsenheden blev oprettet.
8.
Uanset stk. 5 anses en jurisdiktions procentsats i forbindelse med reglen om underbeskattede overskud for en multinational koncern for at være nul i et regnskabsår, så længe den ekstraskat i henhold til reglen om underbeskattede overskud, der er allokeret til den pågældende jurisdiktion i et tidligere regnskabsår, ikke har ført til, at denne multinationale koncerns koncernenheder, som er hjemmehørende i den pågældende jurisdiktion, har fået en yderligere kontant skatteudgift, der for det pågældende tidligere regnskabsår samlet svarer til den ekstraskat i henhold til reglen om underbeskattede overskud, som er allokeret til den pågældende jurisdiktion.
Antallet af ansatte og den bogførte nettoværdi af materielle aktiver i koncernenhederne i en multinational koncern, der er hjemmehørende i en jurisdiktion med en procentsats i forbindelse med reglen om underbeskattede overskud på nul for regnskabsåret, medtages ikke i elementerne i formlen for allokering af den samlede ekstraskat i henhold til reglen om underbeskattede overskud til den multinationale koncern for det pågældende regnskabsår.
9.
Stk. 8 finder ikke anvendelse for et regnskabsår, hvis alle jurisdiktioner med en gældende kvalificeret regel om underbeskattede overskud for regnskabsåret har en procentsats i forbindelse med reglen om underbeskattede overskud på nul for den multinationale koncern for det pågældende regnskabsår.
KAPITEL III
BEREGNING AF KVALIFICERET INDKOMST ELLER TAB
Artikel 15
Opgørelse af kvalificeret indkomst eller tab
1.
Kvalificeret indkomst eller tab for en koncernenhed beregnes ved at foretage reguleringer, jf. artikel 16-19, af den regnskabsmæssige nettoindkomst eller det regnskabsmæssige nettotab i koncernenheden for regnskabsåret før eventuelle konsolideringsreguleringer med henblik på eliminering af koncerninterne transaktioner som fastsat i den regnskabsstandard, der anvendes ved udarbejdelsen af det konsoliderede regnskab for det ultimative moderselskab.
2.
Hvis det ikke med rimelighed er praktisk muligt at ansætte den regnskabsmæssige nettoindkomst eller det regnskabsmæssige nettotab for en koncernenhed på grundlag af den almindeligt anerkendte regnskabsstandard eller den godkendte regnskabsstandard, der anvendes ved udarbejdelsen af det ultimative moderselskabs konsoliderede regnskab, kan den regnskabsmæssige nettoindkomst eller det regnskabsmæssige nettotab for koncernenheden for regnskabsåret ansættes ved anvendelse af en anden almindeligt anerkendt regnskabsstandard eller en godkendt regnskabsstandard, forudsat at:
a)
koncernenhedens regnskaber er ført på grundlag af denne regnskabsstandard
b)
oplysningerne i regnskaberne er pålidelige, og
c)
permanente differencer på over 1 000 000 EUR, som følger af anvendelsen af et bestemt princip eller en bestemt standard på indtægts- eller udgiftsposter eller transaktioner, når dette princip eller denne standard afviger fra den standard, der anvendes ved udarbejdelsen af det ultimative moderselskabs konsoliderede regnskaber, reguleres, så de svarer til den behandling, der kræves for den pågældende post i henhold til den regnskabsstandard, der anvendes ved udarbejdelsen af de konsoliderede regnskaber.
3.
Hvis det ultimative moderselskab ikke har udarbejdet sine konsoliderede regnskaber i overensstemmelse med en almindeligt anerkendt regnskabsstandard, jf. artikel 3, nr. 6), litra c), reguleres det ultimative moderselskabs konsoliderede regnskaber for at forhindre væsentlige konkurrencefordrejninger.
4.
Hvis det ultimative moderselskab ikke udarbejder konsoliderede regnskaber, jf. artikel 3, nr. 6), litra a), b) og c), er de konsoliderede regnskaber i det ultimative moderselskab, jf. artikel 3, nr. 6), litra d), dem, der ville være blevet udarbejdet, hvis det ultimative moderselskab skulle udarbejde sådanne konsoliderede regnskaber efter:
a)
en almindeligt anerkendt regnskabsstandard, eller
b)
en godkendt regnskabsstandard, for så vidt sådanne konsoliderede regnskaber er reguleret for at forhindre væsentlige konkurrencefordrejninger.
5.
Hvis en kvalificeret indenlandsk ekstraskat anvendes af en medlemsstat eller en tredjelandsjurisdiktion, kan den regnskabsmæssige nettoindkomst eller det regnskabsmæssige nettotab for de koncernenheder, der er hjemmehørende i den pågældende medlemsstat eller tredjelandsjurisdiktion, ansættes i overensstemmelse med en almindeligt anerkendt regnskabsstandard eller en godkendt regnskabsstandard, som er forskellig fra den regnskabsstandard, der anvendes ved udarbejdelsen af det ultimative moderselskabs konsoliderede regnskaber, forudsat at en sådan regnskabsmæssig nettoindkomst eller et sådant regnskabsmæssigt nettotab er reguleret for at forhindre væsentlige konkurrencefordrejninger.
6.
Hvis anvendelsen af et specifikt princip eller en specifik procedure i henhold til et sæt almindeligt anerkendte regnskabsprincipper resulterer i væsentlige konkurrencefordrejninger, reguleres den regnskabsmæssige behandling af alle poster eller transaktioner, som er omfattet af dette princip eller denne procedure, med henblik på at den pågældende post eller transaktion behandles i overensstemmelse med de internationale regnskabsstandarder (IFRS eller IFRS som vedtaget af Unionen i henhold til forordning (EF) nr. 1606/2002).
Artikel 16
Reguleringer til opgørelse af kvalificeret indkomst eller tab
1.
I denne artikel forstås ved:
a)
»nettoskatteudgift«: nettobeløbet for følgende poster:
i)
omfattede skatter påløbet som en udgift og eventuelle løbende og udskudte omfattede skatter, der er medregnet i indkomstskatteudgiften, herunder omfattede skatter på indkomst, som er udelukket fra beregningen af den kvalificerende indkomst eller det kvalificerede tab
ii)
udskudte skatteaktiver, der kan henføres til underskud for regnskabsåret
iii)
kvalificerede indenlandske ekstraskatter, der er påløbet som en udgift
iv)
skatter, der hidrører fra reglerne i dette direktiv eller for så vidt angår tredjelandsjurisdiktioner OECD's modelregler, og som er påløbet som en udgift, og
v)
udelukket udbytteskattegodtgørelse, der er påløbet som en udgift
b)
»udelukket udbytte«: udbytte eller andre former for udlodning, der er modtaget eller tilskrevet i forbindelse med en ejerandel, bortset fra udbytte eller andre former for udlodning, der er modtaget eller tilskrevet i forbindelse med:
i)
en ejerandel:
—
der ejes af koncernen i en enhed, og som indebærer rettigheder til mindre end 10 % af den pågældende enheds overskud, kapital eller reserver eller stemmerettigheder på tidspunktet for udlodning eller afhændelse (en »porteføljeandel«), og
—
som økonomisk er ejet af den koncernenhed, som modtager eller tilskriver udbytte eller andre former for udlodning, i mindre end et år på datoen for udlodningen
ii)
en ejerandel i en investeringsenhed, der er genstand for en beslutning i henhold til artikel 43
c)
»udelukket egenkapitalgevinst eller tab«: en gevinst, et overskud eller et tab, som er medregnet i koncernenhedens regnskabsmæssige nettoindkomst eller -tab hidrørende fra:
i)
gevinster og tab, der hidrører fra ændringer i dagsværdien af en ejerandel, bortset fra en porteføljeandel
ii)
overskud eller tab i forbindelse med en ejerandel, der er medregnet efter den indre værdis metode, og
iii)
gevinster og tab ved afhændelse af en ejerandel, bortset fra afhændelse af en porteføljeandel
d)
»medregnet gevinst eller tab i henhold til omvurderingsmetode«: en nettogevinst eller et nettotab, som øges eller nedsættes med eventuelle omfattede skatter i regnskabsåret i forbindelse hermed, hidrørende fra anvendelsen af en regnskabsmetode eller -praksis, der i forbindelse med alle materielle anlægsaktiver:
i)
med jævne mellemrum regulerer den bogførte værdi af materielle anlægsaktiver til dagsværdi
ii)
indregner ændringerne i værdi i anden totalindkomst, og
iii)
ikke efterfølgende rapporterer gevinst eller tab, der er påløbet i anden totalindkomst, gennem resultatopgørelsen
e)
»asymmetrisk valutagevinst eller -tab«: valutagevinst eller -tab i en enhed, hvis regnskabsmæssige og skattemæssige funktionelle valutaer er forskellige, og som er:
i)
medtaget ved beregningen af en koncernenheds skattepligtige indkomst eller tab, og som kan henføres til udsving i valutakursen mellem koncernenhedens regnskabsmæssige og skattemæssige funktionelle valuta
ii)
medtaget ved beregningen af en koncernenheds regnskabsmæssige nettoindkomst eller -tab, og som kan henføres til udsving i valutakursen mellem koncernenhedens regnskabsmæssige og skattemæssige funktionelle valuta
iii)
medtaget ved beregningen af en koncernenheds regnskabsmæssige nettoindkomst eller -tab, og som kan henføres til udsving i valutakursen mellem en tredje fremmed valuta og koncernenhedens regnskabsmæssige funktionelle valuta, og
iv)
som kan henføres til udsving i valutakursen mellem en tredje fremmed valuta og koncernenhedens skattemæssige funktionelle valuta, uanset om en sådan gevinst af eller et sådant tab af en tredje fremmed valuta er medregnet i den skattepligtige indkomst;
den skattemæssige funktionelle valuta er den funktionelle valuta, der anvendes til at ansætte koncernenhedens skattepligtige indkomst eller tab for en omfattet skat i den jurisdiktion, hvor den er hjemmehørende; den regnskabsmæssige funktionelle valuta er den funktionelle valuta, der anvendes til at ansætte koncernenhedens regnskabsmæssige nettoindkomst eller -tab; en tredjevaluta er en valuta, som ikke er koncernenhedens skattemæssige funktionelle valuta eller regnskabsmæssige funktionelle valuta
f)
»principielt ikketilladte udgifter«:
i)
en udgift, som er påløbet koncernenheden i forbindelse med ulovlige betalinger, herunder bestikkelse og returkommission, og
ii)
en udgift, som er påløbet koncernenheden i forbindelse med bøder og sanktioner svarende til eller over 50 000 EUR eller et tilsvarende beløb i den funktionelle valuta, i hvilken koncernenhedens regnskabsmæssige nettoindkomst eller -tab er beregnet
g)
»fejl i tidligere regnskabsår og ændringer i regnskabsprincipper«: en ændring i en koncernenheds primoegenkapital i begyndelsen af et regnskabsår, som kan tilskrives:
i)
en korrektion af en fejl i ansættelsen af den regnskabsmæssige nettoindkomst eller det regnskabsmæssige nettotab i et tidligere regnskabsår, som har påvirket, hvilke indtægter eller udgifter der kan medtages ved beregningen af den kvalificerede indkomst eller det kvalificerede tab i det foregående regnskabsår, undtagen i det omfang en sådan fejlkorrektion har ført til et væsentligt fald i en skattepligt vedrørende omfattede skatter, jf. artikel 25, og
ii)
en ændring i regnskabsprincipper eller -praksis, der har påvirket, hvilken indkomst eller hvilke udgifter der er medtaget ved beregningen af den kvalificerede indkomst eller det kvalificerede tab
h)
»påløbne pensionsomkostninger«: differencen mellem det udgiftsbeløb for pensionsforpligtelser, der er medregnet i den regnskabsmæssige nettoindkomst eller det regnskabsmæssige nettotab, og det beløb, der er indbetalt til et pensionsinstitut i regnskabsåret.
2.
En koncernenheds regnskabsmæssige nettoindkomst eller -tab reguleres med beløbet for følgende poster med henblik på ansættelse af dens kvalificerede indkomst eller tab:
c)
udelukket egenkapitalgevinst eller tab
d)
medregnet gevinst eller tab i henhold til omvurderingsmetode
e)
gevinst eller tab ved afhændelse af aktiver og passiver, der er udelukket i henhold til artikel 35
f)
asymmetrisk valutagevinst eller -tab
g)
principielt ikketilladte udgifter
h)
fejl i tidligere regnskabsår og ændringer i regnskabsprincipper, og
i)
påløbne pensionsomkostninger.
3.
Efter den indberettende koncernenheds beslutning kan en koncernenhed erstatte det beløb, der er udgiftsført i regnskabet for en sådan koncernenheds omkostning eller udgift, som er betalt med aktiebaseret kompensation med det beløb, der kan fradrages ved beregningen af dens skattepligtige indkomst på dens hjemsted.
Hvis muligheden for at anvende aktieoptioner ikke er udnyttet, medregnes den beløbsmæssige størrelse af den aktiebaserede kompensationsomkostning eller -udgift, som er blevet fratrukket koncernenhedens regnskabsmæssige nettoindkomst eller -tab ved beregningen af dens kvalificerede indkomst eller tab for alle tidligere regnskabsår, i det regnskabsår, hvor optionen er udløbet.
Hvis en del af den beløbsmæssige størrelse af den aktiebaserede kompensationsomkostning eller -udgift indgår i koncernenhedens regnskaber i regnskabsår forud for det regnskabsår, hvor beslutningen er truffet, medregnes et beløb svarende til differencen mellem det samlede beløb for den aktiebaserede kompensationsomkostning eller -udgift, som er blevet fratrukket ved beregningen af dens kvalificerede indkomst eller tab i nævnte foregående regnskabsår, og det samlede beløb af den aktiebaserede kompensationsomkostning eller -udgift, der ville være blevet fratrukket ved beregningen af dens kvalificerede indkomst eller tab i nævnte foregående regnskabsår, hvis beslutningen var blevet truffet i sådanne regnskabsår, i koncernenhedens kvalificerede indkomst eller tab for det pågældende regnskabsår.
Beslutningen træffes i overensstemmelse med artikel 45, stk. 1, og skal anvendes konsekvent på alle koncernenheder, der er hjemmehørende i den samme jurisdiktion for det år, hvori beslutningen er truffet, og for alle efterfølgende regnskabsår.
I det regnskabsår, hvor beslutningen tilbagekaldes, medtages den ubetalte aktiebaserede kompensationsomkostning eller -udgift, der er fratrukket i henhold til beslutningen, og som overstiger de påløbne regnskabsførte udgifter, ved beregningen af koncernenhedens kvalificerede indkomst eller tab.
4.
Enhver transaktion mellem koncernenheder hjemmehørende i forskellige jurisdiktioner, som ikke er bogført med det samme beløb i begge koncernenheders regnskaber, eller som ikke er i overensstemmelse med armslængdeprincippet, skal reguleres, således at den opføres med det samme beløb og er i overensstemmelse med armslængdeprincippet.
Tab ved salg eller anden overførsel af et aktiv mellem to koncernenheder hjemmehørende i samme jurisdiktion, som ikke er bogført i overensstemmelse med armslængdeprincippet, reguleres på grundlag af armslængdeprincippet, hvis det pågældende tab er medtaget ved beregningen af den kvalificerede indkomst eller det kvalificerede tab.
I dette stykke forstås ved »armslængdeprincippet«: princippet om, at transaktioner mellem koncernenheder skal opføres på de betingelser, der ville gælde mellem uafhængige virksomheder ved sammenlignelige transaktioner og under sammenlignelige omstændigheder.
5.
Kvalificerede refunderbare skattegodtgørelser, jf. artikel 3, nr. 38), behandles som indkomst ved beregning af en koncernenheds kvalificerede indkomst eller tab. Ikkekvalificerede refunderbare skattegodtgørelser behandles ikke som indkomst ved beregning af en koncernenheds kvalificerede indkomst eller tab.
6.
Efter den indberettende koncernenheds beslutning kan gevinst og tab på aktiver og passiver, der er genstand for ansættelse til dagsværdi eller værdiforringelse i de konsoliderede regnskaber for et regnskabsår, opgøres på grundlag af realisationsprincippet ved beregning af den kvalificerede indkomst eller det kvalificerede tab.
Gevinst eller tab, som følger af anvendelse af princippet om ansættelse til dagsværdi eller værdiforringelse af et aktiv eller passiv, er ikke omfattet af beregningen af en koncernenheds kvalificerede indkomst eller tab i henhold til første afsnit.
Den bogførte værdi af et aktiv eller passiv med henblik på ansættelse af en gevinst eller et tab, jf. første afsnit, er den bogførte værdi på det tidspunkt, hvor aktivet er erhvervet, eller gælden er stiftet, eller på den første dag i det regnskabsår, hvor beslutningen træffes, alt efter hvilken dato der ligger senest.
Beslutningen træffes i overensstemmelse med artikel 45, stk. 1, og finder anvendelse på alle koncernenheder, der er hjemmehørende i den jurisdiktion, for hvilken beslutningen er truffet, medmindre den indberettende koncernenhed vælger at begrænse beslutningen til koncernenhedernes eller investeringsenhedernes materielle aktiver.
I det regnskabsår, hvor beslutningen tilbagekaldes, skal et beløb svarende til differencen mellem dagsværdien af aktivet eller passivet og den bogførte værdi af aktivet eller passivet på den første dag i det regnskabsår, hvor tilbagekaldelsen er foretaget, og ansat i henhold til beslutningen, medtages, hvis dagsværdien overstiger den bogførte værdi, eller fratrækkes, hvis den bogførte værdi overstiger dagsværdien, ved beregningen af koncernenhedernes kvalificerede indkomst eller tab.
7.
Efter den indberettende koncernenheds beslutning kan kvalificeret indkomst eller tab for en koncernenhed, der er hjemmehørende i en jurisdiktion, og som hidrører fra afhændelse af lokale materielle aktiver, der er hjemmehørende i denne jurisdiktion, fra nævnte koncernenhed til tredjeparter, som ikke er medlemmer af koncernen, i et regnskabsår, reguleres som angivet i dette stykke. I dette stykke forstås ved »lokale materielle aktiver«: fast ejendom, der er hjemmehørende i samme jurisdiktion som koncernenheden.
Den nettogevinst, der hidrører fra afhændelse af lokale materielle aktiver, jf. første afsnit, i det regnskabsår, hvor beslutningen træffes, modregnes i ethvert nettotab for en koncernenhed hjemmehørende i den pågældende jurisdiktion, som hidrører fra afhændelsen af lokale materielle aktiver som omhandlet i første afsnit i det regnskabsår, hvor beslutningen træffes, og i de fire regnskabsår forud for det pågældende regnskabsår (»femårsperioden«). Nettogevinsten modregnes først i et eventuelt nettotab, der er opstået i det første regnskabsår i femårsperioden. En eventuel resterende nettogevinst fremføres og modregnes i eventuelle nettotab, der er opstået i de efterfølgende regnskabsår i femårsperioden.
En eventuel resterende nettogevinst, der er tilbage efter anvendelsen af andet afsnit, fordeles jævnt over femårsperioden ved beregning af den kvalificerede indkomst eller det kvalificerede tab for den enkelte koncernenhed, der er hjemmehørende i denne jurisdiktion, og som har opnået en nettogevinst ved afhændelse af lokale materielle aktiver, jf. første afsnit, i det regnskabsår, hvor beslutningen træffes. Den resterende nettogevinst, der allokeres til en koncernenhed, skal stå i et rimeligt forhold til nettogevinsten for den pågældende koncernenhed divideret med nettogevinsten for alle koncernenheder.
Hvis ingen koncernenheder i en jurisdiktion har opnået en nettogevinst ved afhændelse af lokale materielle aktiver, jf. første afsnit, i det regnskabsår, hvor beslutningen træffes, allokeres resten af nettogevinsten som omhandlet i tredje afsnit ligeligt til hver koncernenhed i den pågældende jurisdiktion og fordeles jævnt over femårsperioden ved beregningen af disse koncernenheders kvalificerede indkomst eller tab.
Enhver regulering i henhold til dette stykke for de regnskabsår, der går forud for det regnskabsår, hvori beslutningen træffes, gøres til genstand for reguleringer i henhold til artikel 29, stk. 1. Beslutningen træffes årligt i overensstemmelse med artikel 45, stk. 2.
8.
Eventuelle omkostninger i forbindelse med en finansieringsordning, hvorved en eller flere koncernenheder yder kredit til eller på anden måde foretager en investering i en eller flere andre koncernenheder i samme koncern (»koncernintern finansieringsordning«), tages ikke i betragtning ved beregningen af en koncernenheds kvalificerede indkomst eller tab, hvis følgende betingelser er opfyldt:
a)
koncernenheden er hjemmehørende i en lavt beskattet jurisdiktion eller i en jurisdiktion, der ville have været lavt beskattet, hvis udgifterne ikke var påløbet koncernenheden
b)
det kan med rimelighed forventes, at den koncerninterne finansieringsordning i løbet af den koncerninterne finansieringsordnings forventede varighed vil øge de udgiftsbeløb, der tages i betragtning ved beregning af den pågældende koncernenheds kvalificerede indkomst eller tab, uden at dette medfører en tilsvarende stigning i den skattepligtige indkomst for den koncernenhed, der yder kreditten (»modparten«)
c)
modparten er hjemmehørende i en jurisdiktion, der ikke er en lavt beskattet jurisdiktion, eller i en jurisdiktion, som ikke ville have været lavt beskattet, hvis indkomsten i forbindelse med udgifterne ikke var påløbet modparten.
9.
Et ultimativt moderselskab kan beslutte at anvende sin konsoliderede regnskabsmæssige behandling til at eliminere indkomster, udgifter, gevinster og tab fra transaktioner mellem koncernenheder, der er hjemmehørende i samme jurisdiktion, og som indgår i en koncern med konsolideret skattegrundlag med henblik på beregning af den kvalificerede nettoindkomst eller det kvalificerede nettotab for disse koncernenheder.
Beslutningen træffes i overensstemmelse med artikel 45, stk. 1.
I det regnskabsår, hvor beslutningen træffes eller tilbagekaldes, foretages der passende reguleringer, således at poster vedrørende kvalificeret indkomst eller tab ikke tages i betragtning mere end én gang eller udelades som følge af en sådan beslutning eller tilbagekaldelse.
10.
Et forsikringsselskab udelader ethvert beløb, som opkræves hos forsikringstagere for skatter betalt af forsikringsselskabet vedrørende afkast til forsikringstagerne, fra beregningen af dets kvalificerede indkomst eller tab. Et forsikringsselskab skal ved beregning af sin kvalificerede indkomst eller tab medtage eventuelle afkast til forsikringstagere, som ikke afspejles i dets regnskabsmæssige nettoindkomst eller -tab, i det omfang den tilsvarende stigning eller fald i forpligtelsen over for forsikringstagerne afspejles i dets regnskabsmæssige nettoindkomst eller -tab.
11.
Ethvert beløb, der indregnes som et fald i en koncernenheds egenkapital og er resultatet af udbetalte eller forfaldne udlodninger i forbindelse med et instrument udstedt af den pågældende koncernenhed i henhold til tilsynsmæssige krav (»hybrid kernekapital«), betragtes som en udgift ved beregning af dens kvalificerede indkomst eller tab.
Beløb, der indregnes som en forøgelse af en koncernenheds egenkapital, og som er resultatet af modtagne eller forfaldne udlodningsbeløb i forbindelse med hybrid kernekapital, som besiddes af koncernenheden, medtages ved beregningen af dens kvalificerede indkomst eller tab.
Artikel 17
Undtagelse for indkomst fra international skibsfart
1.
I denne artikel forstås ved:
a)
»indkomst fra international skibsfart«: nettoindkomst, som en koncernenhed har opnået fra følgende aktiviteter, forudsat at transporten ikke foregår ad indre vandveje inden for samme jurisdiktion:
i)
transport af passagerer eller gods med skib i international trafik, uanset om skibet ejes, lejes eller på anden måde står til rådighed for koncernenheden
ii)
transport af passagerer eller gods med skib i international trafik i henhold til slot charter-aftaler
iii)
udleje af et skib, der skal anvendes til transport af passagerer eller gods i international trafik, på charterbasis, som er leveret fuldt udstyret og bemandet
iv)
udleje af et skib, der anvendes til transport af passagerer eller gods i international trafik, til en anden koncernenhed på bareboat-charterbasis
v)
deltagelse i en pool, et forretningsfællesskab eller en international driftsorganisation for transport af passagerer eller gods med skib i international trafik, og
vi)
salg af et skib, der anvendes til transport af passagerer eller gods i international trafik, forudsat at skibet har været ejet til anvendelse herfor af koncernenheden i mindst et år
b)
»anerkendt accessorisk indkomst fra international skibsfart«: nettoindkomst, som en koncernenhed har opnået fra følgende aktiviteter, forudsat at sådanne aktiviteter primært udføres i forbindelse med transport af passagerer eller gods med skib i international trafik:
i)
udleje af et skib på bareboat-charterbasis til en anden skibsfartsvirksomhed, som ikke er en koncernenhed, forudsat charteraftalens varighed ikke overstiger tre år
ii)
salg af billetter udstedt af andre skibsfartvirksomheder til den indenlandske del af en international sejlads
iii)
udleje og kortvarig oplagring af containere eller godtgørelse for forsinket returnering af containere
iv)
tjenesteydelser til andre skibsfartsvirksomheder via ingeniører, vedligeholdelsespersonale, befragtere, cateringpersonale og kundeservicepersonale, og
v)
investeringsafkast, hvis investeringen, der genererer afkastet, udgør en integreret del af driften af skibene i international trafik.
2.
En koncernenheds indkomst fra international skibsfart og anerkendte accessoriske indkomst fra international skibsfart medtages ikke ved beregningen af dens kvalificerede indkomst eller tab, forudsat at koncernenheden godtgør, at den strategiske eller forretningsmæssige drift af alle de pågældende skibe rent faktisk udøves inden for den jurisdiktion, hvor koncernenheden er hjemmehørende.
3.
Hvis beregningen af koncernenhedens indkomst fra international skibsfart og anerkendte accessoriske indkomst fra international skibsfart medfører et tab, medtages et sådant tab ikke ved beregningen af koncernenhedens kvalificerede indkomst eller tab.
4.
Den samlede anerkendte accessoriske indkomst fra international skibsfart for alle de koncernenheder, der er hjemmehørende i en jurisdiktion, må ikke overstige 50 % af de pågældende koncernenheders indkomst fra international skibsfart.
5.
De omkostninger, der er afholdt af en koncernenhed, og som direkte kan henføres til dens internationale skibsfartsaktiviteter, som er angivet i stk. 1, litra a), og anerkendte accessoriske internationale skibsfartsaktiviteter, som er angivet i stk. 1, litra b), allokeres til sådanne aktiviteter med henblik på at beregne koncernenhedens nettoindkomst fra international skibsfart og dens anerkendte accessoriske indkomst fra international skibsfart.
De omkostninger, der er afholdt af en koncernenhed, og som er indirekte afledt af dens internationale skibsfartsaktiviteter og anerkendte accessoriske internationale skibsfartsaktiviteter fratrækkes koncernenhedens indkomst fra sådanne aktiviteter for at beregne indkomsten fra international skibsfart og den anerkendte accessoriske indkomst fra international skibsfart på basis af dens indtjening fra sådanne aktiviteter i forhold til dens samlede indtjening.
6.
Alle direkte og indirekte omkostninger, der henføres til en koncernenheds indkomst fra international skibsfart og anerkendte accessoriske indkomst fra international skibsfart, jf. stk. 5, er ikke omfattet af beregningen af dens kvalificerede indkomst eller tab.
Artikel 18
Allokering af kvalificeret indkomst eller tab mellem en hovedenhed og et fast driftssted
1.
Hvis en koncernenhed er et fast driftssted, jf. artikel 3, nr. 13), litra a), b) eller c), er dens regnskabsmæssige nettoindkomst eller -tab den nettoindkomst eller det nettotab, der fremgår af det pågældende faste driftssteds separate regnskab.
Hvis et fast driftssted ikke aflægger særskilt regnskab, er dets regnskabsmæssige nettoindkomst eller -tab det beløb, der ville have været afspejlet i dets separate regnskab, hvis det var udarbejdet på et selvstændigt grundlag og i overensstemmelse med den regnskabsstandard, der er anvendt ved udarbejdelsen af det konsoliderede regnskab for det ultimative moderselskab.
2.
Hvis en koncernenhed opfylder definitionen af et fast driftssted, jf. artikel 3, nr. 13), litra a) eller b), reguleres dens regnskabsmæssige nettoindkomst eller -tab kun for at afspejle de indtægts- og udgiftsbeløb og -poster, der kan henføres til den i henhold til den gældende beskatningsaftale eller national ret i den jurisdiktion, hvor den er hjemmehørende, uanset størrelsen af den del af indkomsten, der er undergivet beskatning og størrelsen af fradragsberettigede udgifter i nævnte jurisdiktion.
Hvis en koncernenhed opfylder definitionen af et fast driftssted, jf. artikel 3, nr. 13), litra c), reguleres dens regnskabsmæssige nettoindkomst eller -tab kun for at afspejle de indtægts- og udgiftsbeløb og -poster, der ville være blevet henført til den i henhold til artikel 7 i OECD's modeloverenskomst vedrørende indkomst og formue, som ændret.
3.
Hvis en koncernenhed opfylder definitionen af et fast driftssted, jf. artikel 3, nr. 13), litra d), beregnes dens regnskabsmæssige nettoindkomst eller -tab på grundlag af de indtægtsbeløb og -poster, der er undtaget i den jurisdiktion, hvor hovedenheden er hjemmehørende og henføres til de aktiviteter, der udøves uden for nævnte jurisdiktion, og de udgiftsbeløb og -poster, der ikke er skattemæssigt fradragsberettigede i den jurisdiktion, hvor hovedenheden er hjemmehørende, og som kan henføres til sådanne aktiviteter.
4.
Et fast driftssteds regnskabsmæssige nettoindkomst eller -tab medregnes ikke ved ansættelse af hovedenhedens kvalificerede indkomst eller tab, medmindre andet er fastsat i stk. 5.
5.
Et fast driftssteds kvalificerede tab betragtes som en udgift for hovedenheden ved beregning af dens kvalificerede indkomst eller tab, i det omfang det faste driftssteds tab betragtes som en udgift ved beregning af en sådan hovedenheds indenlandske skattepligtige indkomst og ikke modregnes i en post vedrørende indenlandsk skattepligtig indkomst, der beskattes i henhold til lovgivningen i både hovedenhedens jurisdiktion og det faste driftssteds jurisdiktion.
Kvalificeret indkomst, som efterfølgende optjenes af det faste driftssted, betragtes som kvalificeret indkomst for hovedenheden op til den beløbsmæssige størrelse af det kvalificerede tab, der tidligere blev behandlet som en udgift for hovedenheden, jf. første afsnit.
Artikel 19
Allokering af en gennemstrømningsenheds kvalificerede indkomst eller tab
1.
Den regnskabsmæssige nettoindkomst eller det regnskabsmæssige nettotab for en koncernenhed, som er en gennemstrømningsenhed, nedsættes med det beløb, der allokeres til dens ejere, som ikke er enheder i koncernen, og som besidder deres ejerandel direkte i nævnte gennemstrømningsenhed eller gennem en kæde af skattemæssigt transparente enheder, medmindre:
a)
gennemstrømningsenheden er et ultimativt moderselskab, eller
b)
gennemstrømningsenheden ejes direkte eller gennem en kæde af skattemæssigt transparente enheder af et ultimativt moderselskab, jf. litra a).
2.
Den regnskabsmæssige nettoindkomst eller det regnskabsmæssige nettotab for en koncernenhed, som er en gennemstrømningsenhed, nedsættes med den regnskabsmæssige nettoindkomst eller det regnskabsmæssige nettotab, der er allokeret til en anden koncernenhed.
3.
Hvis en gennemstrømningsenhed helt eller delvis driver virksomhed gennem et fast driftssted, allokeres den del af dens regnskabsmæssige nettoindkomst eller -tab, der er tilbage efter anvendelse af denne artikels stk. 1, til det faste driftssted i overensstemmelse med artikel 18.
4.
Hvis en skattemæssigt transparent enhed ikke er det ultimative moderselskab, allokeres den del af gennemstrømningsenhedens regnskabsmæssige nettoindkomst eller -tab, der er tilbage efter anvendelse af stk. 1 og 3, til dens koncernenhedsejere i forhold til deres ejerandele i gennemstrømningsenheden.
5.
Hvis en gennemstrømningsenhed er en skattemæssigt transparent enhed, der er det ultimative moderselskab eller en omvendt hybrid enhed, allokeres den del af gennemstrømningsenhedens eventuelle regnskabsmæssige nettoindkomst eller -tab, der er tilbage efter anvendelse af stk. 1 og 3, til det ultimative moderselskab eller den omvendte hybride enhed.
6.
Stk. 3, 4 og 5 anvendes separat for hver ejerandel i gennemstrømningsenheden.
KAPITEL IV
BEREGNING AF REGULEREDE OMFATTEDE SKATTER
Artikel 20
Omfattede skatter
1.
En koncernenheds omfattede skatter omfatter:
a)
skatter, der indgår i en koncernenheds regnskaber for så vidt angår dens indkomst eller overskud eller dens andel af en koncernenheds indkomst eller overskud, hvori den har en ejerandel
b)
skatter af udloddet overskud, overskud, der skønnes udloddet og ikkeerhvervsmæssige udgifter, der er pålignet i henhold til et anerkendt beskatningssystem baseret på overskudsudlodning
c)
skatter, der er pålignet i stedet for en generelt gældende selskabsskat, og
d)
skatter, der opkræves under henvisning til ikkeudloddet overskud og egenkapital, herunder skat af flere elementer på grundlag af indkomst og egenkapital.
2.
En koncernenheds omfattede skatter omfatter ikke:
a)
ekstraskat, som påhviler et moderselskab efter en kvalificeret regel om indkomstmedregning
b)
ekstraskat, som påhviler en koncernenhed som følge af en kvalificeret indenlandsk ekstraskat
c)
skatter, der kan henføres til en regulering foretaget af en koncernenhed som følge af anvendelsen af en kvalificeret regel om underbeskattede overskud
d)
udelukket udbytteskattegodtgørelse, og
e)
skatter, der er afholdt af et forsikringsselskab vedrørende afkast til forsikringstagere.
3.
Omfattede skatter for eventuelle nettogevinster eller -tab, der hidrører fra afhændelse af lokale materielle aktiver, jf. artikel 16, stk. 7, første afsnit, i det regnskabsår, hvor beslutningen, jf. nævnte afsnit, træffes, medtages ikke ved beregningen af de omfattede skatter.
Artikel 21
Regulerede omfattede skatter
1.
En koncernenheds regulerede omfattede skatter i et regnskabsår opgøres ved at regulere summen af de løbende skatteudgifter, der er påløbet i dens regnskabsmæssige nettoindkomst eller -tab for så vidt angår omfattede skatter i regnskabsåret med:
a)
nettobeløbet for dens tillæg og fradrag i forbindelse med omfattede skatter for regnskabsåret, jf. stk. 2 og 3
b)
det samlede reguleringsbeløb for udskudt skat, jf. artikel 22, og
c)
enhver forhøjelse eller nedsættelse af omfattede skatter, der er bogført som egenkapital eller anden totalindkomst vedrørende beløb, som er medtaget ved beregningen af den kvalificerede indkomst eller det kvalificerede tab, der er underlagt beskatning i henhold til lokale skatteregler.
2.
Tillæggene til en koncernenheds omfattede skatter for regnskabsåret omfatter:
a)
ethvert beløb for omfattede skatter, der er påløbet som en udgift i resultatet før skat i regnskabet
b)
ethvert beløb for et kvalificeret tabsbetinget udskudt skatteaktiv, der er anvendt i henhold til artikel 23, stk. 2
c)
ethvert beløb for omfattede skatter, der vedrører en usikker skattemæssig position, som ikke tidligere er medregnet, jf. stk. 3, litra d), og som er betalt i regnskabsåret, og
d)
ethvert kredit- eller refusionsbeløb, der vedrører en kvalificeret refunderbar skattegodtgørelse, som er tilskrevet som en nedsættelse af den løbende skatteudgift.
3.
Nedsættelserne af koncernenhedens omfattede skatter for regnskabsåret omfatter:
a)
det beløb for den løbende skatteudgift for indkomst, der ikke er medtaget ved beregningen af den kvalificerede indkomst eller det kvalificerede tab, jf. kapitel III
b)
ethvert kredit- eller refusionsbeløb, der vedrører en ikkekvalificeret refunderbar skattegodtgørelse, som ikke er bogført som en nedsættelse af den løbende skatteudgift
c)
ethvert beløb for omfattede skatter, der er refunderet til eller krediteret en koncernenhed, der ikke behandles som en regulering af den løbende skatteudgift i regnskabet, medmindre det vedrører en kvalificeret refunderbar skattegodtgørelse
d)
det beløb for den løbende skatteudgift, der vedrører en usikker skattemæssig position, og
e)
ethvert beløb for den løbende skatteudgift, der ikke forventes betalt senest tre år efter regnskabsårets afslutning.
4.
Hvis et beløb for omfattet skat er beskrevet i mere end et punkt i stk. 1, 2 og 3, medtages det kun én gang med henblik på beregning af de regulerede omfattede skatter.
5.
Hvis der i et regnskabsår ikke er en kvalificeret nettoindkomst i en jurisdiktion, og beløbet for regulerede omfattede skatter for den pågældende jurisdiktion er negativt og mindre end et beløb svarende til det kvalificerede nettotab ganget med minimumsskattesatsen (»de forventede regulerede omfattede skatter«), betragtes beløbet svarende til differencen mellem beløbet for de regulerede omfattede skatter og beløbet for de forventede regulerede omfattede skatter som en yderligere ekstraskat for det pågældende regnskabsår. Beløbet for den yderligere ekstraskat allokeres til hver koncernenhed i jurisdiktionen i overensstemmelse med artikel 29, stk. 3.
Artikel 22
Samlet reguleringsbeløb for udskudt skat
1.
I denne artikel forstås ved:
a)
»ikketilladt periodisering«:
i)
enhver bevægelse i en udskudt påløben skatteudgift i en koncernenheds regnskaber, som vedrører en usikker skattemæssig position, og
ii)
enhver bevægelse i en udskudt påløben skatteudgift i en koncernenheds regnskab, som vedrører udlodninger fra en koncernenhed
b)
»uudnyttet periodisering«: enhver forøgelse af en udskudt skatteforpligtelse, der er bogført i en koncernenheds regnskab for et regnskabsår, og som ikke forventes betalt inden for fristen, jf. denne artikels stk. 7, og som den indberettende koncernenhed i overensstemmelse med artikel 45, stk. 2, årligt beslutter ikke at medregne i det samlede reguleringsbeløb for udskudt skat for nævnte regnskabsår.
2.
Hvis den skattesats, der anvendes til beregning af den udskudte skatteudgift, er lig med eller lavere end minimumsskattesatsen, er det samlede reguleringsbeløb for udskudt skat, der skal lægges til en koncernenheds regulerede omfattede skatter i et regnskabsår, jf. artikel 21, stk. 1, litra b), den udskudte påløbne skatteudgift i dens regnskab for så vidt angår omfattede skatter, med forbehold af de i nærværende artikels stk. 3-6 omhandlede reguleringer.
Hvis den skattesats, der anvendes til beregning af den udskudte skatteudgift, er højere end minimumsskattesatsen, er det samlede reguleringsbeløb for udskudt skat, der skal lægges til en koncernenheds regulerede omfattede skatter i et regnskabsår, jf. artikel 21, stk. 1, litra b), den udskudte påløbne skatteudgift i dens regnskab for så vidt angår omfattede skatter, der er omberegnet med minimumsskattesatsen, med forbehold af de i nærværende artikels stk. 3-6 omhandlede reguleringer.
3.
Det samlede reguleringsbeløb for udskudt skat forhøjes med:
a)
ethvert beløb for ikketilladt periodisering eller uudnyttet periodisering, som er betalt i løbet af regnskabsåret, og
b)
enhver efterbeskattet udskudt skatteforpligtelse, der er ansat i et forudgående regnskabsår, og som er blevet betalt i løbet af regnskabsåret.
4.
Såfremt et tabsbetinget udskudt skatteaktiv i et regnskabsår ikke indregnes i regnskabet, fordi indregningskriterierne ikke er opfyldt, nedsættes det samlede reguleringsbeløb for udskudt skat med det beløb, som det samlede reguleringsbeløb for udskudt skat ville være blevet reduceret med, hvis der var opstået et tabsbetinget udskudt skatteaktiv for regnskabsåret.
5.
Det samlede reguleringsbeløb for udskudt skat omfatter ikke:
a)
beløbet for den udskudte skatteudgift for poster, der ikke er medtaget ved beregningen af den kvalificerede indkomst eller det kvalificerede tab, jf. kapitel III
b)
beløbet for den udskudte skatteudgift for ikketilladte periodiseringer og uudnyttede periodiseringer
c)
effekten af en værdiansættelsesregulering eller regulering af regnskabsmæssig værdi med hensyn til et udskudt skatteaktiv
d)
beløbet for den udskudte skatteudgift, der hidrører fra en omberegning som følge af en ændring i den gældende indenlandske skattesats, og
e)
beløbet for den udskudte skatteudgift for så vidt angår generering og anvendelse af skattegodtgørelser.
6.
Hvis et udskudt skatteaktiv, som kan henføres til en koncernenheds kvalificerede tab, er bogført i et regnskabsår til en lavere sats end minimumsskattesatsen, kan det omberegnes til minimumsskattesatsen i samme regnskabsår, forudsat at skatteyderen kan påvise, at det udskudte skatteaktiv kan henføres til et kvalificeret tab.
Hvis et udskudt skatteaktiv forhøjes, jf. første afsnit, nedsættes det samlede reguleringsbeløb for udskudt skat tilsvarende.
7.
En udskudt skatteforpligtelse, som ikke tilbageføres, og hvor beløbet ikke betales inden for de fem efterfølgende regnskabsår, efterbeskattes i det omfang, den er indregnet i koncernenhedens samlede reguleringsbeløb for udskudt skat.
Beløbet for den ansatte efterbeskattede udskudte skatteforpligtelse for det løbende regnskabsår behandles som en nedsættelse af de omfattede skatter i det femte regnskabsår forud for det løbende regnskabsår, og den effektive skattesats og ekstraskat for det nævnte regnskabsår omberegnes, jf. artikel 29, stk. 1. Den efterbeskattede udskudte skatteforpligtelse for det løbende regnskabsår er den beløbsmæssige stigning i kategorien af udskudte skatteforpligtelser, der er medregnet i det samlede reguleringsbeløb for udskudt skat i det femte regnskabsår forud for det løbende regnskabsår, som ikke er tilbageført ved udløbet af den sidste dag i det løbende regnskabsår.
8.
Uanset stk. 7 efterbeskattes en udskudt skatteforpligtelse, der er en efterbeskattet undtagelse efter periodiseringsprincippet, ikke, selv om den ikke er tilbageført eller betalt inden for de efterfølgende fem år. Ved efterbeskattet undtagelse efter periodiseringsprincippet forstås den påløbne skatteudgift, som skyldes ændringer i tilknyttede udskudte skatteforpligtelser, for så vidt angår nedenstående:
a)
godtgørelse af omkostninger i forbindelse med materielle aktiver
b)
udgifter til en licens eller lignende ordning fra en stat til brug af fast ejendom eller udnyttelse af naturressourcer, som indebærer betydelige investeringer i materielle aktiver
c)
forsknings- og udviklingsudgifter
d)
udgifter til dekommissionering og sanering
e)
indregning til dagsværdi af ikkerealiserede nettogevinster
f)
nettogevinster ved veksling af fremmed valuta
g)
forsikringsreserver og udskudte anskaffelsesomkostninger til forsikringer
h)
gevinster ved salg af materielle aktiver, der er hjemmehørende i samme jurisdiktion som koncernenheden, og som geninvesteres i materielle aktiver i samme jurisdiktion, og
i)
yderligere beløb, der er påløbet som følge af ændringer af regnskabsprincipper vedrørende poster, der er anført i litra a)-h).
Artikel 23
Beslutning om kvalificeret tab
1.
Uanset artikel 22 kan en indberettende koncernenhed træffe en beslutning om kvalificeret tab for en jurisdiktion, hvorefter det kvalificerede tabsbetinget udskudte skatteaktiv ansættes for hvert regnskabsår, hvor der er et kvalificeret nettotab i denne jurisdiktion. I den forbindelse svarer det kvalificerede tabsbetinget udskudte skatteaktiv til det kvalificerede nettotab for regnskabsåret for jurisdiktionen ganget med minimumsskattesatsen.
Der kan ikke træffes en beslutning om kvalificeret tab for en jurisdiktion med et anerkendt beskatningssystem baseret på overskudsudlodning som defineret i artikel 40.
2.
Det kvalificerede tabsbetinget udskudte skatteaktiv, der er ansat i henhold til stk. 1, anvendes i efterfølgende regnskabsår, hvor der er en kvalificeret nettoindkomst for jurisdiktionen med et beløb svarende til den kvalificerede nettoindkomst ganget med minimumsskattesatsen, eller det beløb for det kvalificerede tabsbetinget udskudte skatteaktiv, som er disponibelt, hvis dette er lavere.
3.
Det kvalificerede tabsbetinget udskudte skatteaktiv, der er ansat i henhold til stk. 1, nedsættes med det beløb, der anvendes i regnskabsåret, og saldoen overføres til efterfølgende regnskabsår.
4.
Hvis en beslutning om kvalificeret tab trækkes tilbage, nedsættes et eventuelt resterende kvalificeret tabsbetinget udskudt skatteaktiv, der er ansat i henhold til stk. 1, til nul fra den første dag i det første regnskabsår, hvor beslutningen om kvalificeret tab ikke længere er gældende.
5.
Beslutningen om kvalificeret tab indgives sammen med det første skema med oplysninger om ekstraskat, jf. artikel 44, for den multinationale koncern eller den store nationale koncern, der omfatter den jurisdiktion, som beslutningen vedrører.
6.
Hvis en gennemstrømningsenhed, som er det ultimative moderselskab i en multinational koncern eller i en stor national koncern, træffer en beslutning om kvalificeret tab i henhold til denne artikel, beregnes det kvalificerede tabsbetinget udskudte skatteaktiv under hensyntagen til gennemstrømningsenhedens kvalificerede tab efter fradrag i henhold til artikel 38, stk. 3.
Artikel 24
Specifik allokering af omfattede skatter afholdt af visse typer koncernenheder
1.
Et fast driftssted allokeres eventuelle omfattede skatter, som er medregnet i koncernenhedens regnskab, og som vedrører det pågældende faste driftssteds kvalificerede indkomst eller tab.
2.
Ejeren af en koncernenhed allokeres eventuelle omfattede skatter, som er medregnet i en skattemæssigt transparent enheds regnskab, og som vedrører kvalificeret indkomst eller tab allokeret til den pågældende ejer af en koncernenhed, jf. artikel 19, stk. 4.
3.
En koncernenhed allokeres eventuelle omfattede skatter, som er medregnet i regnskaberne for koncernenhedens direkte eller indirekte ejere i henhold til en skatteordning for kontrollerede udenlandske selskaber, af disses andel af det kontrollerede udenlandske selskabs indkomst.
4.
En koncernenhed, der er en hybrid enhed, allokeres eventuelle omfattede skatter, som er medregnet i regnskabet for koncernenhedens ejer, og som vedrører den hybride enheds kvalificerede indkomst.
Ved »hybrid enhed« forstås: en enhed, der i indkomstskattemæssig henseende behandles som en separat person i den jurisdiktion, hvor den er hjemmehørende, men behandles som skattemæssigt transparent i den jurisdiktion, hvor dens ejer er hjemmehørende.
5.
Til en koncernenhed, der har foretaget en udlodning i løbet af regnskabsåret, allokeres eventuelle påløbne omfattede skatter for sådan udlodning i regnskaberne for dens direkte ejere.
6.
En koncernenhed, der er allokeret omfattede skatter, jf. stk. 3 og 4, i forbindelse med passiv indkomst, skal medtage sådanne skatter i dens regulerede omfattede skatter med et beløb svarende til de allokerede omfattede skatter for så vidt angår nævnte passive indkomst.
Uanset første afsnit medregner koncernenheden, jf. første afsnit, i dens regulerede omfattede skatter det beløb, der fremkommer ved multiplikation af procentsatsen for ekstraskat for jurisdiktionen med den del af koncernenhedens passive indkomst, som er omfattet af en skatteordning for kontrollerede udenlandske selskaber eller en regel om skattemæssig transparens, hvis resultatet er lavere end det beløb, der er fastsat i første afsnit. Med henblik på dette afsnit ansættes procentsatsen for ekstraskat for jurisdiktionen uden hensyntagen til omfattede skatter, som koncernenhedens ejer har afholdt i forbindelse med denne passive indkomst.
Eventuelle omfattede skatter, som koncernenhedens ejer har afholdt i forbindelse med denne passive indkomst, og som resterer efter anvendelsen af dette stykke, allokeres ikke i henhold til stk. 3 og 4.
I dette stykke forstås ved »passiv indkomst«: følgende indkomstposter, der er medregnet i den kvalificerede indkomst, i det omfang ejeren af en koncernenhed har været underlagt beskatning i henhold til en skatteordning for kontrollerede udenlandske selskaber eller som følge af en ejerandel i en hybrid enhed:
a)
udbytte eller udbyttelignende beløb
b)
renter eller rentelignende beløb
f)
nettogevinster fra fast ejendom af en type, der genererer indkomst som beskrevet i litra a)-e).
7.
Hvis den kvalificerede indkomst for et fast driftssted behandles som hovedenhedens kvalificerede indkomst, jf. artikel 18, stk. 5, behandles eventuelle omfattede skatter hidrørende fra den jurisdiktion, hvor det faste driftssted er hjemmehørende og knyttet til en sådan indkomst, som hovedenhedens omfattede skatter med et beløb, der ikke overstiger denne indkomst ganget med den højeste skattesats for almindelig indkomst i den jurisdiktion, hvor hovedenheden er hjemmehørende.
Artikel 25
Reguleringer efter indberetning af regnskab og ændringer i skattesats
1.
Hvis en koncernenhed foretager en regulering af sine omfattede skatter for et tidligere regnskabsår i sit regnskab, behandles en sådan regulering som en regulering af omfattede skatter i det regnskabsår, hvor reguleringen foretages, medmindre reguleringen vedrører et regnskabsår, hvor der sker en nedsættelse af omfattede skatter i jurisdiktionen.
Hvis der sker en nedsættelse af de omfattede skatter, som var medregnet i koncernenhedens regulerede omfattede skatter for et tidligere regnskabsår, omberegnes den effektive skattesats og ekstraskatten for nævnte regnskabsår, jf. artikel 29, stk. 1, ved at nedsætte de regulerede omfattede skatter med det nedsatte beløb for omfattede skatter. Den kvalificerede indkomst for regnskabsåret og eventuelle tidligere regnskabsår reguleres tilsvarende.
Den indberettende koncernenhed kan årligt træffe beslutning i overensstemmelse med artikel 45, stk. 2, om, at en ubetydelig nedsættelse af omfattede skatter behandles som en regulering af omfattede skatter i det regnskabsår, hvor reguleringen foretages. Ved ubetydelig nedsættelse af omfattede skatter forstås en samlet nedsættelse på mindre end 1 000 000 EUR af de ansatte regulerede omfattede skatter for jurisdiktionen for regnskabsåret.
2.
Hvis den gældende indenlandske skattesats nedsættes til under minimumsskattesatsen, og en sådan nedsættelse resulterer i en udskudt skatteudgift, skal beløbet for denne udskudte skatteudgift behandles som en regulering af koncernenhedens skattepligt vedrørende omfattede skatter, der i henhold til artikel 21 er indregnet for et tidligere regnskabsår.
3.
Hvis en udskudt skatteudgift er indregnet med en lavere sats end minimumsskattesatsen, og den gældende skattesats senere forhøjes, behandles den udskudte skatteudgift, som hidrører fra en sådan forhøjelse, ved betaling som en regulering af en koncernenheds skattepligt vedrørende omfattede skatter, der er gjort gældende i et tidligere regnskabsår, jf. artikel 21.
Reguleringen, jf. første afsnit, må ikke overstige et beløb svarende til den udskudte skatteudgift, der er omberegnet med minimumsskattesatsen.
4.
Hvis et beløb på mere end 1 000 000 EUR af det beløb, som er påløbet koncernenheden som løbende skatteudgift og medregnet i de regulerede omfattede skatter for et regnskabsår, ikke betales senest tre år efter udgangen af nævnte regnskabsår, omberegnes den effektive skattesats og ekstraskatten for det regnskabsår, hvor det ubetalte beløb blev gjort gældende som omfattet skat, jf. artikel 29, stk. 1, ved at udelade et sådan ubetalt beløb af de regulerede omfattede skatter.
KAPITEL V
BEREGNING AF DEN EFFEKTIVE SKATTESATS OG EKSTRASKATTEN
Artikel 26
Fastsættelse af den effektive skattesats
1.
En multinational koncerns eller i en stor national koncerns effektive skattesats beregnes for hvert regnskabsår og for hver jurisdiktion, for så vidt der er en kvalificeret nettoindkomst i jurisdiktionen, efter følgende formel:
hvor koncernenhedernes regulerede omfattede skatter er summen af de regulerede omfattede skatter for alle koncernenheder, der er hjemmehørende i den pågældende jurisdiktion, som er fastsat i overensstemmelse med kapitel IV.
2.
Koncernenhedernes kvalificerede nettoindkomst eller nettotab i jurisdiktionen for et regnskabsår ansættes efter følgende formel:
hvor:
a)
koncernenhedernes kvalificerede indkomst er en eventuel positiv sum af den kvalificerede indkomst for alle koncernenheder, der er hjemmehørende i jurisdiktionen, som fastsat i overensstemmelse med kapitel III
b)
koncernenhedernes kvalificerede tab er summen af kvalificerede tab for alle koncernenheder, der er hjemmehørende i jurisdiktionen, som fastsat i overensstemmelse med kapitel III.
3.
Regulerede omfattede skatter og kvalificeret indkomst eller tab for koncernenheder, der er investeringsenheder, er undtaget fra beregningen af den effektive skattesats, jf. stk. 1, og beregningen af den kvalificerede nettoindkomst, jf. stk. 2.
4.
Den effektive skattesats for hver statsløs koncernenhed beregnes, i hvert regnskabsår, separat i forhold til den effektive skattesats for alle andre koncernenheder.
Artikel 27
Beregning af ekstraskat
1.
Hvis den effektive skattesats for en jurisdiktion, hvor der er hjemmehørende koncernenheder, er under minimumsskattesatsen for et regnskabsår, beregner den multinationale koncern eller den store nationale koncern ekstraskatten separat for hver af sine koncernenheder, som har kvalificeret indkomst, der er medtaget i beregningen af kvalificeret nettoindkomst for nævnte jurisdiktion. Ekstraskatten beregnes på basis af jurisdiktion.
2.
Procentsatsen for ekstraskat for en jurisdiktion for et regnskabsår er en eventuel positiv forskel i procentpoint beregnet efter følgende formel:
hvor den effektive skattesats er den sats, der beregnes i henhold til artikel 26.
3.
Den jurisdiktionsbaserede ekstraskat for et regnskabsår er et eventuelt positivt beløb beregnet efter følgende formel:
hvor:
a)
den yderligere ekstraskat er det skattebeløb, som er beregnet i henhold til artikel 29 for regnskabsåret
b)
den indenlandske ekstraskat er det skattebeløb for regnskabsåret, som er beregnet i henhold til artikel 11 eller i henhold til en tredjelandsjurisdiktions kvalificerede indenlandske ekstraskat.
4.
Den overskydende fortjeneste for jurisdiktionen for regnskabsåret, jf. stk. 3, er et eventuelt positivt beløb beregnet efter følgende formel:
hvor:
a)
den kvalificerede nettoindkomst er den indkomst, som er beregnet i henhold til artikel 26, stk. 2, for jurisdiktionen
b)
den substansbaserede indkomstudelukkelse er det beløb, som er beregnet i henhold til artikel 28 for jurisdiktionen.
5.
Ekstraskatten for en koncernenhed for det løbende regnskabsår beregnes efter følgende formel:
hvor:
a)
den kvalificerede indkomst for koncernenheden for en jurisdiktion i et regnskabsår er den indkomst, der er beregnet i henhold til kapitel III
b)
den samlede kvalificerede indkomst for alle koncernenheder for en jurisdiktion i et regnskabsår er summen af den kvalificerede indkomst for alle de koncernenheder, der er hjemmehørende i jurisdiktionen, i regnskabsåret.
6.
Hvis den jurisdiktionsbaserede ekstraskat hidrører fra en omberegning, jf. artikel 29, stk. 1, og der ikke er kvalificeret nettoindkomst i jurisdiktionen for regnskabsåret, allokeres ekstraskatten til hver koncernenhed efter formlen i nærværende artikels stk. 5 på grundlag af koncernenhedernes kvalificerede indkomst i de regnskabsår, for hvilke der foretages omberegninger, jf. artikel 29, stk. 1.
7.
Ekstraskatten for hver statsløs koncernenhed beregnes, for hvert regnskabsår, separat i forhold til ekstraskatten for alle andre koncernenheder.
Artikel 28
Substansbaseret indkomstudelukkelse
1.
I denne artikel forstås ved:
a)
»berettigede ansatte«: fuldtids- eller deltidsbeskæftigede i en koncernenhed og uafhængige underleverandører, som deltager i den multinationale koncerns eller den store nationale koncerns ordinære driftsaktiviteter under den multinationale koncerns eller den store nationale koncerns ledelse og kontrol
b)
»berettigede lønomkostninger«: udgifter til dækning af lønudgifter, herunder lønninger, vederlag og andre udgifter, som giver arbejdstageren en direkte og separat personlig fordel, såsom sundhedsforsikring og pensionsbidrag, løn- og andre arbejdskraftrelaterede skatter samt arbejdsgiverbidrag til sociale sikringsordninger
c)
»berettigede materielle aktiver«:
i)
materielle anlægsaktiver, der er hjemmehørende i jurisdiktionen
ii)
naturressourcer, der er hjemmehørende i jurisdiktionen
iii)
en lejers brugsret til materielle aktiver, der er hjemmehørende i jurisdiktionen, og
iv)
en licens eller lignende ordning fra staten til brug af fast ejendom eller udnyttelse af naturressourcer, som indebærer betydelige investeringer i materielle aktiver.
2.
Medmindre en indberettende koncernenhed i en multinational koncern eller i en stor national koncern i overensstemmelse med artikel 45, stk. 2, beslutter ikke at anvende substansbaseret indkomstudelukkelse for regnskabsåret, nedsættes den kvalificerede nettoindkomst for en jurisdiktion med henblik på beregning af ekstraskatten, med et beløb svarende til summen af undtagelser for lønomkostninger, jf. nærværende artikels stk. 3, og undtagelser for materielle aktiver, jf. nærværende artikels stk. 4, for hver koncernenhed, der er hjemmehørende i jurisdiktionen.
3.
Undtagelser for lønomkostninger for en koncernenhed, der er hjemmehørende i en jurisdiktion, svarer til 5 % af dens berettigede lønomkostninger til berettigede ansatte, der udøver aktiviteter for den multinationale koncern eller den store nationale koncern i den pågældende jurisdiktion, med undtagelse af berettigede lønomkostninger, der er:
a)
kapitaliseret og medregnet i den bogførte værdi for berettigede materielle aktiver
b)
henført til indkomst, som er udelukket, jf. artikel 17.
4.
Undtagelser for materielle aktiver for en koncernenhed, der er hjemmehørende i en jurisdiktion, svarer til 5 % af den bogførte værdi af de berettigede materielle aktiver, der er hjemmehørende i jurisdiktionen, med undtagelse af:
a)
den bogførte værdi af ejendom, herunder grunde og bygninger, der besiddes med henblik på salg, leje eller investering
b)
den bogførte værdi af materielle aktiver, der bruges til at oppebære indkomst, som er undtaget, jf. artikel 17.
5.
Med henblik på stk. 4 er den bogførte værdi af berettigede materielle aktiver gennemsnittet af den bogførte værdi af de berettigede materielle aktiver ved regnskabsårets begyndelse og slutning, som opført med henblik på udarbejdelse af det ultimative moderselskabs konsoliderede regnskab, nedsat med akkumulerede afskrivninger, amortisering og nedskrivninger og forhøjet med eventuelle beløb, der kan henføres til kapitaliseringen af lønomkostninger.
6.
Med henblik på stk. 3 og 4 er de berettigede lønomkostninger og berettigede materielle aktiver i en koncernenhed, der er et fast driftssted, dem, som er medregnet i dens separate regnskab, jf. artikel 18, stk. 1 og 2, for så vidt de berettigede lønomkostninger og berettigede materielle aktiver er hjemmehørende i samme jurisdiktion som det faste driftssted.
De berettigede lønomkostninger og berettigede materielle aktiver i et fast driftssted medregnes ikke i hovedenhedens berettigede lønomkostninger og berettigede materielle aktiver.
Hvis et fast driftssteds indkomst helt eller delvist er undtaget, jf. artikel 19, stk. 1, og artikel 38, stk. 5, undtages de berettigede lønomkostninger og de berettigede materielle aktiver for det pågældende faste driftssted i samme omfang af beregningen i henhold til nærværende artikel for den multinationale koncern eller den store nationale koncern.
7.
Berettigede lønomkostninger til berettigede ansatte, der betales af, og berettigede materielle aktiver, der ejes af en gennemstrømningsenhed, og som ikke er allokeret, jf. stk. 6, allokeres til:
a)
koncernenhedsejerne af gennemstrømningsenheden, i forhold til det beløb, der er allokeret til dem, jf. artikel 19, stk. 4, forudsat de berettigede ansatte og berettigede materielle aktiver er hjemmehørende i samme jurisdiktion som ejerne af koncernenheden, og
b)
gennemstrømningsenheden, hvis den er det ultimative moderselskab, nedsat i forhold til den indkomst, der er undtaget fra beregningen af gennemstrømningsenhedens kvalificerede indkomst i henhold til artikel 38, stk. 1 og 2, for så vidt de berettigede ansatte og berettigede materielle aktiver er hjemmehørende i samme jurisdiktion som gennemstrømningsenheden.
Alle andre berettigede lønomkostninger og berettigede materielle aktiver i gennemstrømningsenheden undtages fra beregningerne af substansbaseret indkomstudelukkelse for den multinationale koncern eller den store nationale koncern.
8.
Substansbaseret indkomstudelukkelse for hver statsløs koncernenhed beregnes, i hvert regnskabsår, separat i forhold til substansbaseret indkomstudelukkelse for alle andre koncernenheder.
9.
Substansbaseret indkomstudelukkelse, der er beregnet i henhold til denne artikel, omfatter ikke undtagelser for lønomkostninger og materielle aktiver for koncernenheder, der er investeringsenheder i den pågældende jurisdiktion.
Artikel 29
Yderligere ekstraskat
1.
Hvis en regulering af omfattede skatter eller kvalificeret indkomst eller tab i henhold til artikel 11, stk. 3, artikel 16, stk. 7, artikel 22, stk. 6, artikel 25, stk. 1 og 4, og artikel 40, stk. 5, resulterer i omberegning af den effektive skattesats og ekstraskatten for den multinationale koncern eller den store nationale koncern for et tidligere regnskabsår, omberegnes den effektive skattesats og ekstraskatten i overensstemmelse med reglerne i artikel 26, 27 og 28. En eventuel tillægsekstraskat, der hidrører fra denne omberegning, behandles som en yderligere ekstraskat i henhold til artikel 27, stk. 3, for det regnskabsår, hvor omberegningen foretages.
2.
Hvis der er en yderligere ekstraskat, og der ikke er en kvalificeret nettoindkomst for jurisdiktionen i regnskabsåret, er den kvalificerede indkomst for hver koncernenhed, der er hjemmehørende i denne jurisdiktion, et beløb svarende til den ekstraskat der er allokeret til de pågældende koncernenheder, jf. artikel 27, stk. 5 og 6, divideret med minimumsskattesatsen.
3.
Hvis der i henhold til artikel 21, stk. 5, skal betales yderligere ekstraskat, er den kvalificerede indkomst for hver koncernenhed, der er hjemmehørende i jurisdiktionen, et beløb svarende til den ekstraskat, der er allokeret til den pågældende koncernenhed, divideret med minimumsskattesatsen. Allokeringen sker pro rata til hver koncernenhed efter følgende formel:
Yderligere ekstraskat allokeres kun til koncernenheder, der indregner et beløb for regulerede omfattede skatter, som er mindre end nul og mindre end den kvalificerede indkomst eller det kvalificerede tab for de pågældende koncernenheder multipliceret med minimumsskattesatsen.
4.
Hvis en koncernenhed allokeres yderligere ekstraskat, jf. denne artikel og artikel 27, stk. 5 og 6, behandles en sådan koncernenhed som en lavt beskattet koncernenhed med henblik på kapitel II.
Artikel 30
De minimis-undtagelse
1.
Uanset artikel 26-29 og 31 kan den indberettende koncernenhed beslutte at ansætte den ekstraskat, der skal betales for de koncernenheder, der er hjemmehørende i en jurisdiktion, til nul for et regnskabsår, hvis for det pågældende regnskabsår:
a)
de gennemsnitlige kvalificerede indtægter i alle de koncernenheder, der er hjemmehørende i en sådan jurisdiktion, er mindre end 10 000 000 EUR, og
b)
den gennemsnitlige kvalificerede indkomst eller det gennemsnitlige kvalificerede tab for alle koncernenhederne i en sådan jurisdiktion er et tab eller mindre end 1 000 000 EUR.
Beslutningen træffes årligt i overensstemmelse med artikel 45, stk. 2.
2.
De gennemsnitlige kvalificerede indtægter eller den gennemsnitlige kvalificerede indkomst eller det gennemsnitlige kvalificerede tab, jf. stk. 1, er gennemsnittet af de kvalificerede indtægter eller den kvalificerede indkomst eller det kvalificerede tab for de koncernenheder, der er hjemmehørende i jurisdiktionen, for regnskabsåret og de to forudgående regnskabsår.
Hvis der i første eller andet forudgående regnskabsår, eller i begge, ikke er koncernenheder hjemmehørende i jurisdiktionen med kvalificerede indtægter eller kvalificeret tab, udelades dette eller disse regnskabsår af beregningen af gennemsnittet af de kvalificerede indtægter eller den kvalificerede indkomst eller det kvalificerede tab for den pågældende jurisdiktion.
3.
De kvalificerede indtægter for de koncernenheder, der er hjemmehørende i en jurisdiktion, for et regnskabsår er summen af alle indtægter i de koncernenheder, der er hjemmehørende i den pågældende jurisdiktion, med fradrag eller tillæg af eventuelle reguleringer i henhold til kapitel III.
4.
Den kvalificerede indkomst eller det kvalificerede tab for de koncernenheder, der er hjemmehørende i en jurisdiktion, for et regnskabsår er den kvalificerede nettoindkomst eller det kvalificerede nettotab for den pågældende jurisdiktion som beregnet i henhold til artikel 26, stk. 2.
5.
Den i stk. 1-4 fastsatte de minimis-undtagelse finder ikke anvendelse på statsløse koncernenheder og investeringsenheder. Indtægter og kvalificeret indkomst eller kvalificeret tab for disse enheder udelades af beregningen af de minimis-undtagelsen.
Artikel 31
Minoritetsejede koncernenheder
1.
I denne artikel forstås ved:
a)
»minoritetsejet koncernenhed«: en koncernenhed, i hvilken det ultimative moderselskab har en direkte eller indirekte ejerandel på 30 % eller derunder
b)
»minoritetsejet moderselskab«: en minoritetsejet koncernenhed, der direkte eller indirekte har bestemmende indflydelse over en anden minoritetsejet koncernenhed, medmindre en anden minoritetsejet koncernenhed direkte eller indirekte har bestemmende indflydelse over førstnævnte enhed
c)
»minoritetsejet underkoncern«: et minoritetsejet moderselskab og dets minoritetsejede datterselskaber, og
d)
»minoritetsejet datterselskab«: en minoritetsejet koncernenhed, som et minoritetsejet moderselskab direkte eller indirekte har bestemmende indflydelse over.
2.
Beregningen af den effektive skattesats og ekstraskatten for en jurisdiktion i henhold til kapitel III-VII for medlemmer af en minoritetsejet underkoncern finder anvendelse, som om hver minoritetsejet underkoncern var en separat multinational koncern eller stor national koncern.
De regulerede omfattede skatter og den kvalificerede indkomst eller det kvalificerede tab for medlemmer af en minoritetsejet underkoncern er undtaget ved beregning af restbeløbet for den effektive skattesats for den multinationale koncern eller den store nationale koncern, der beregnes i henhold til artikel 26, stk. 1, og af den kvalificerede nettoindkomst, der beregnes i henhold til artikel 26, stk. 2.
3.
Den effektive skattesats og ekstraskatten for en minoritetsejet koncernenhed, der ikke indgår i en minoritetsejet underkoncern, beregnes på enhedsbasis i henhold til kapitel III-VII.
De regulerede omfattede skatter og den kvalificerede indkomst eller det kvalificerede tab for den minoritetsejede koncernenhed undtages ved beregning af restbeløbet for den effektive skattesats for den multinationale koncern eller den store nationale koncern, der er beregnet i henhold til artikel 26, stk. 1, og af den kvalificerede nettoindkomst, der er beregnet i henhold til artikel 26, stk. 2.
Nærværende stykke finder ikke anvendelse på en minoritetsejet koncernenhed, der er en investeringsenhed.
Artikel 32
Safe harbours
Uanset artikel 26-31 sikrer medlemsstaterne, at den ekstraskat, som påhviler en koncern i en jurisdiktion, anses for at være nul i et regnskabsår, såfremt den indberettende koncernenhed har truffet beslutning herom, hvis det faktiske beskatningsniveau for de koncernenheder, der er hjemmehørende i den pågældende jurisdiktion, opfylder betingelserne i en kvalificeret international safe harbour-aftale.
I stk. 1 forstås ved en »kvalificeret international safe harbour-aftale«: et internationalt sæt regler og betingelser, som alle medlemsstater har tilsluttet sig, og som giver koncerner, der er omfattet af dette direktiv, mulighed for at beslutte at være omfattet af en eller flere safe harbours for en jurisdiktion.
KAPITEL VI
SÆRLIGE REGLER FOR VIRKSOMHEDSOMSTRUKTURERING OG HOLDINGSTRUKTURER
Artikel 33
Anvendelse af den konsoliderede indtægtstærskel på fusioner og spaltninger af koncerner
1.
I denne artikel forstås ved:
a)
»fusion«: en ordning, hvor:
i)
alle eller i det væsentlige alle enheder i to eller flere separate koncerner underlægges fælles kontrol på en sådan måde, at de udgør enheder i en sammensluttet koncern, eller
ii)
en enhed, der ikke indgår i en koncern, underlægges fælles kontrol med en anden enhed eller koncern på en sådan måde, at de udgør enheder i en sammensluttet koncern
b)
»spaltning«: en ordning, hvor enhederne i en og samme koncern adskilles til to eller flere forskellige koncerner, der ikke længere konsolideres gennem det samme ultimative moderselskab.
2.
Hvis to eller flere koncerner fusionerer for at danne en samlet koncern i et af de sidste fire på hinanden følgende regnskabsår umiddelbart forud for kontrolregnskabsåret, anses den konsoliderede omsætningstærskel for den multinationale koncern eller den store nationale koncern, jf. artikel 2, for at være opfyldt for ethvert regnskabsår forud for fusionen, hvis summen af de indtægter, der indgår i hvert af deres konsoliderede regnskaber for det pågældende regnskabsår, er 750 000 000 EUR eller derover.
3.
Hvis en enhed, der ikke indgår i en koncern (»målenheden«), fusionerer med en enhed eller en koncern (»den overtagende enhed«) i løbet af kontrolregnskabsåret, og enten målenheden eller den overtagende enhed ikke har konsoliderede regnskaber i et af de sidste fire på hinanden følgende regnskabsår umiddelbart forud for kontrolregnskabsåret, anses den konsoliderede omsætningstærskel for den multinationale koncern eller den store nationale koncern for at være opfyldt for det pågældende år, hvis summen af de indtægter, der indgår i hvert af deres regnskaber eller konsoliderede regnskaber for det pågældende regnskabsår, er på 750 000 000 EUR eller derover.
4.
Hvis en og samme multinationale koncern eller store nationale koncern, der er omfattet af dette direktiv, spaltes i to eller flere koncerner (hver en »udskilt koncern«), anses den konsoliderede omsætningstærskel for at være opfyldt af en udskilt koncern, hvis:
a)
for det første kontrolregnskabsår, som slutter efter spaltningen, den udskilte koncern har årlige indtægter på 750 000 000 EUR eller derover i det pågældende regnskabsår
b)
for andet til fjerde kontrolregnskabsår, som slutter efter spaltningen, den udskilte koncern har årlige indtægter på 750 000 000 EUR eller derover i mindst to af disse regnskabsår.
Artikel 34
Koncernenheder, der indtræder eller udtræder af en multinational koncern eller en stor national koncern
1.
Hvis en enhed (»målenheden«) bliver eller ophører med at være en koncernenhed i en multinational koncern eller i en stor national koncern som følge af en overdragelse af en direkte eller indirekte ejerandel i målenheden, eller hvis målenheden bliver det ultimative moderselskab i en ny koncern i løbet af et regnskabsår (»overtagelsesåret«), behandles målenheden som medlem af den multinationale koncern eller den store nationale koncern med henblik på dette direktiv, forudsat at en del af dens aktiver, passiver, indtægter, udgifter og pengestrømme er medregnet post for post i det ultimative moderselskabs konsoliderede regnskab i løbet af overtagelsesåret.
Den effektive skattesats og ekstraskatten for målenheden beregnes i overensstemmelse med stk. 2-8.
2.
I løbet af overtagelsesåret indregner en multinational koncern eller en stor national koncern kun den regnskabsmæssige nettoindkomst eller det regnskabsmæssige nettotab og de regulerede omfattede skatter for målenheden, som er medregnet i det ultimative moderselskabs konsoliderede regnskab med henblik på dette direktiv.
3.
I løbet af overtagelsesåret og i hvert efterfølgende regnskabsår baseres den kvalificerede indkomst eller det kvalificerede tab og regulerede omfattede skatter for målenheden på den historiske bogførte værdi af dens aktiver og passiver.
4.
I løbet af overtagelsesåret omfatter beregningen af målenhedens berettigede lønomkostninger, jf. artikel 28, stk. 3, kun de omkostninger, der afspejles i det ultimative moderselskabs konsoliderede regnskab.
5.
Beregningen af den bogførte værdi af målenhedens berettigede materielle aktiver, jf. artikel 28, stk. 4, reguleres i givet fald i forhold til den tid, hvor målenheden indgik i den multinationale koncern eller den store nationale koncern i løbet af overtagelsesåret.
6.
Med undtagelse af det kvalificerede tabsbetinget udskudte skatteaktiv, som omhandlet i artikel 23, skal den overtagende multinationale koncern eller store nationale koncern tage hensyn til en målenheds udskudte skatteaktiver og udskudte skatteforpligtelser, som overføres mellem multinationale koncerner eller store nationale koncerner, på samme måde og i samme omfang, som hvis den overtagende multinationale koncern eller store nationale koncern kontrollerede målenheden, da disse aktiver og passiver opstod.
7.
Målenhedens udskudte skatteforpligtelser, der tidligere har været medregnet i dens samlede reguleringsbeløb for udskudt skat, behandles som tilbageført med henblik på artikel 22, stk. 7, af den afhændende multinationale koncern eller store nationale koncern og som hidrørende fra den overtagende multinationale koncern eller store nationale koncern i løbet af overtagelsesåret, bortset fra at en eventuel senere nedsættelse af omfattede skatter i henhold til artikel 22, stk. 7, i dette tilfælde har virkning i det år, hvor beløbet efterbeskattes.
8.
Hvis målenheden er et moderselskab og en enhed i to eller flere multinationale koncerner eller store nationale koncerner i løbet af overtagelsesåret, anvender den reglen om indkomstmedregning separat på sine allokerbare andele af den ekstraskat for lavt beskattede koncernenheder, som er beregnet for hver af de multinationale koncerner eller store nationale koncerner.
9.
Uanset stk. 1-8 behandles overtagelse eller afhændelse af bestemmende indflydelse over en målenhed som overtagelse eller afhændelse af aktiver og passiver, hvis den jurisdiktion, hvor målenheden er hjemmehørende, eller, hvis der er tale om en skattemæssigt transparent enhed, den jurisdiktion, hvor aktiverne er hjemmehørende, behandler overtagelsen eller afhændelsen af den bestemmende indflydelse på samme, eller en tilsvarende, måde som overtagelse eller afhændelse af aktiver og passiver, og påligner sælgeren en omfattet skat på grundlag af differencen mellem beskatningsgrundlaget og det vederlag, der er betalt til gengæld for den bestemmende indflydelse, eller dagsværdien af aktiverne og passiverne.
Artikel 35
Overførsel af aktiver og passiver
1.
I denne artikel forstås ved:
a)
»omstrukturering«: en omdannelse eller overførsel af aktiver og passiver, f.eks. i forbindelse med en fusion, spaltning, likvidation eller lignende transaktion, hvor:
i)
vederlaget for overførslen helt eller i væsentligt omfang er egenkapitalandele udstedt af den overtagende koncernenhed eller af en person med tilknytning til den overtagende koncernenhed, eller, i tilfælde af likvidation, egenkapitalandele i målenheden, eller, hvis der ikke ydes vederlag, hvor udstedelsen af en egenkapitalandel ikke ville have nogen økonomisk betydning
ii)
den afhændende koncernenheds gevinst eller tab på disse aktiver er helt eller delvist fritaget for skat, og
iii)
skattelovgivningen i den jurisdiktion, hvor den overtagende koncernenhed er hjemmehørende, kræver, at den overtagende koncernenhed beregner den skattepligtige indkomst efter afhændelsen eller overtagelsen ved anvendelse af den afhændende koncernenheds beskatningsgrundlag i aktiverne, som reguleres for eventuel ikkekvalificeret gevinst eller tab ved afhændelsen eller overtagelsen
b)
»ikkekvalificeret gevinst eller tab«: det laveste beløb af den afhændende koncernenheds gevinst eller tab i forbindelse med en omstrukturering, som beskattes på den afhændende koncernenheds hjemsted, og den regnskabsmæssige gevinst eller det regnskabsmæssige tab i forbindelse med omstruktureringen.
2.
En koncernenhed, der afhænder aktiver og passiver (»den afhændende koncernenhed«) medregner den gevinst eller det tab, der hidrører fra den pågældende afhændelse ved beregningen af sin kvalificerede indkomst eller sit kvalificerede tab.
En koncernenhed, der overtager aktiver og passiver (»den overtagende koncernenhed«), beregner sin kvalificerede indkomst eller sit kvalificerede tab på grundlag af den bogførte værdi af de overtagne aktiver og passiver, der er opgjort efter den regnskabsstandard, som anvendes ved udarbejdelsen af det ultimative moderselskabs konsoliderede regnskab.
3.
Uanset stk. 2, hvis afhændelse eller overtagelse af aktiver og passiver foretages i forbindelse med en omstrukturering:
a)
udelader den afhændende koncernenhed alle gevinster eller tab, der hidrører fra den pågældende afhændelse, af beregningen af sin kvalificerede indkomst eller sit kvalificerede tab, og
b)
beregner den overtagende koncernenhed sin kvalificerede indkomst eller sit kvalificerede tab på grundlag af den bogførte værdi af de aktiver og passiver, der overtages fra den afhændende koncernenhed, på afhændelsestidspunktet.
4.
Uanset stk. 2 og 3, hvis afhændelsen af aktiver og passiver foretages i forbindelse med en omstrukturering, som medfører en ikkekvalificeret gevinst eller et ikkekvalificeret tab for den afhændende koncernenhed:
a)
medtager den afhændende koncernenhed gevinst eller tab ved afhændelsen ved beregningen af sin kvalificerede indkomst eller sit kvalificerede tab i en størrelsesorden, der svarer til de ikkekvalificerede gevinster eller tab, og
b)
beregner den overtagende koncernenhed sin kvalificerede indkomst eller sit kvalificerede tab efter overtagelsen med anvendelse af den afhændende koncernenheds bogførte værdi af de overtagne aktiver og passiver ved afhændelsen som reguleret i overensstemmelse med den overtagende koncernenheds lokale skatteregler for at tage hensyn til de ikkekvalificerede gevinster eller tab.
5.
Efter den indberettende koncernenheds beslutning kan en koncernenhed, som er forpligtet eller berettiget til at regulere grundlaget for sine aktiver og beløbet for sine passiver til den skattemæssige dagsværdi i den jurisdiktion, hvor den er hjemmehørende:
a)
ved beregningen af sin kvalificerede indkomst eller sit kvalificerede tab medtage et gevinst- eller tabsbeløb for hvert af sine aktiver og passiver, som skal:
i)
svare til differencen mellem aktivets eller passivets regnskabsmæssige bogførte værdi umiddelbart før den begivenhed, der udløste skattereguleringen (»udløsende begivenhed«), og aktivets eller passivets dagsværdi umiddelbart efter den udløsende begivenhed, og
ii)
nedsættes (eller forhøjes) med de eventuelle ikkekvalificerede gevinster eller tab, som måtte hidrøre fra den udløsende begivenhed
b)
anvende aktivets eller passivets regnskabsmæssige dagsværdi umiddelbart efter den udløsende begivenhed til beregning af den kvalificerede indkomst eller det kvalificerede tab i det regnskabsår, som slutter efter den udløsende begivenhed, og
c)
medregne de samlede nettobeløb af de under litra a) beregnede beløb i koncernenhedens kvalificerede indkomst eller tab på en af følgende måder:
i)
disse samlede nettobeløb medregnes i det regnskabsår, hvor den udløsende begivenhed indtræffer, eller
ii)
et beløb svarende til disse samlede nettobeløb divideret med fem medregnes i det regnskabsår, hvor den udløsende begivenhed indtræffer, og i hvert af de umiddelbart følgende fire regnskabsår, medmindre koncernenheden forlader den multinationale koncern eller den store nationale koncern i et regnskabsår inden for denne periode, i hvilket tilfælde det resterende beløb medregnes fuldt ud i det pågældende regnskabsår.
Artikel 36
Joint ventures
1.
I denne artikel forstås ved:
a)
»joint venture« en enhed, hvis finansielle resultater indberettes efter den indre værdis metode i det ultimative moderselskabs konsoliderede regnskab, forudsat at det ultimative moderselskab direkte eller indirekte besidder mindst 50 % af ejerandelene heri.
Et joint venture omfatter ikke:
i)
et ultimativt moderselskab i en multinational koncern eller en stor national koncern, som skal anvende reglen om indkomstmedregning
ii)
en undtaget enhed som defineret i artikel 2, stk. 3
iii)
en enhed, hvis ejerandele, som er ejet af den multinationale koncern eller den store nationale koncern, ejes direkte gennem en undtaget enhed som omhandlet i artikel 2, stk. 3, og som opfylder én af følgende betingelser:
—
den driver udelukkende eller næsten udelukkende virksomhed med henblik på besiddelse af aktiver eller investering af midler til fordel for sine investorer
—
den udfører aktiviteter i tilknytning til dem, der udføres af den undtagne enhed, eller
—
i det væsentlige hele dens indkomst er undtaget fra beregningen af den kvalificerede indkomst eller det kvalificerede tab, jf. artikel 16, stk. 2, litra b) og c)
iv)
en enhed, som ejes af en multinational koncern eller en stor national koncern, der udelukkende består af undtagne enheder, eller
v)
et tilknyttet joint venture
b)
»tilknyttet joint venture«:
i)
en enhed, hvis aktiver, passiver, indtægter, udgifter og pengestrømme er konsolideret af et joint venture efter en almindeligt anerkendt regnskabsstandard, eller som ville være blevet konsolideret, hvis joint venturet havde været forpligtet til at konsolidere disse aktiver, passiver, indtægter, udgifter og pengestrømme efter en almindeligt anerkendt regnskabsstandard, eller
ii)
et fast driftssted, hvis hovedenheden er et joint venture eller en i nr. i) omhandlet enhed. I så fald behandles det faste driftssted som et separat tilknyttet joint venture.
2.
Et moderselskab, der har en direkte eller indirekte ejerandel i et joint venture eller et tilknyttet joint venture, anvender reglen om indkomstmedregning med hensyn til sin allokerbare andel af ekstraskatten for dette joint venture eller tilknyttede joint venture i overensstemmelse med artikel 5-10.
3.
Beregningen af ekstraskatten for joint venturet og dets tilknyttede joint ventures (under ét benævnt »joint venture-koncern«) foretages i henhold til kapitel III-VII, som var de koncernenheder i en separat multinational koncern eller stor national koncern, og joint venturet var det ultimative moderselskab i denne koncern.
4.
Den ekstraskat, der påhviler joint venture-koncernen, nedsættes med hvert moderselskabs allokerbare andel af den ekstraskat, jf. stk. 2, for hvert medlem af joint venture-koncernen, der pålægges i henhold til stk. 3. Eventuelle resterende ekstraskattebeløb lægges til det samlede beløb for ekstraskat i henhold til reglen om underbeskattede overskud, jf. artikel 14, stk. 2.
I dette stykke forstås ved »ekstraskat, der påhviler joint venture-koncernen«: moderselskabets allokerbare andel af ekstraskatten for joint venture-koncernen.
Artikel 37
Multinationale koncerner med flere moderselskaber
1.
I denne artikel forstås ved:
a)
»multinational koncern eller stor national koncern med flere moderselskaber«: to eller flere koncerner, hvor de ultimative moderselskaber indgår i en konstruktion med en forbundet struktur eller en konstruktion med dobbeltnotering, som omfatter mindst én enhed eller et fast driftssted i den sammensluttede koncern, som er hjemmehørende i en anden jurisdiktion i forhold til hjemstedet for de andre enheder i den sammensluttede koncern
b)
»forbundet struktur«: en konstruktion, der indgås af to eller flere ultimative moderselskaber i separate koncerner, hvor:
i)
50 % eller mere af ejerandelene i de ultimative moderselskaber for separate koncerner er noteret til en og samme pris, hvis de er noteret, og på grund af ejerforhold, begrænsninger med hensyn til overdragelse eller andre vilkår eller betingelser er forbundet med hinanden og ikke kan overdrages eller handles særskilt, og
ii)
et af de ultimative moderselskaber udarbejder et konsolideret regnskab, som samlet viser aktiver, passiver, indtægter, udgifter og pengestrømme for alle enheder i de berørte koncerner, som om der var tale om en enkelt økonomisk enhed, og som i henhold til en reguleringsordning er underlagt ekstern revision
c)
»konstruktion med dobbeltnotering«: en konstruktion, der indgås af to eller flere ultimative moderselskaber i separate koncerner, hvor:
i)
de ultimative moderselskaber er enige om at sammenlægge deres virksomhed ved aftale alene
ii)
de ultimative moderselskaber i henhold til kontraktlige ordninger foretager udlodninger til deres aktionærer med hensyn til udbytte og i tilfælde af likvidation på grundlag af et bestemt forhold
iii)
de ultimative moderselskabers aktiviteter forvaltes som en enkelt økonomisk enhed i henhold til kontraktlige ordninger, samtidig med at deres separate juridiske identiteter bevares
iv)
de ultimative moderselskabers ejerandele, som udgør aftalen, noteres, handles eller overdrages særskilt på forskellige kapitalmarkeder, og
v)
de ultimative moderselskaber udarbejder konsoliderede regnskaber, som samlet viser aktiver, passiver, indtægter, udgifter og pengestrømme i enheder i alle koncernerne, som om der var tale om en enkelt økonomisk enhed, og som i henhold til en reguleringsordning er underlagt ekstern revision.
2.
Når enheder og koncernenheder i to eller flere koncerner indgår i en multinational koncern eller en stor national koncern med flere moderselskaber, behandles de enheder og koncernenheder, der indgår i hver koncern, som medlemmer af én multinational koncern eller én stor national koncern med flere moderselskaber.
En enhed, som ikke er en undtaget enhed, jf. artikel 2, stk. 3, behandles som en koncernenhed, hvis den er konsolideret post for post af den multinationale koncern eller den store nationale koncern med flere moderselskaber, eller hvis enheder i den multinationale koncern eller den store nationale koncern med flere moderselskaber har bestemmende indflydelse over den.
3.
Det konsoliderede regnskab for den multinationale koncern eller den store nationale koncern med flere moderselskaber er det kombinerede konsoliderede regnskab, der er omhandlet i definitionen af en forbundet struktur eller en konstruktion med dobbeltnotering i stk. 1, og som er udarbejdet efter en almindeligt anerkendt regnskabsstandard, som skønnes at være det ultimative moderselskabs regnskabsstandard.
4.
De ultimative moderselskaber i de separate koncerner, som udgør den multinationale koncern eller den store nationale koncern med flere moderselskaber, er de ultimative moderselskaber i den multinationale koncern eller den store nationale koncern med flere moderselskaber.
Ved anvendelse af dette direktiv på en multinational koncern eller en stor national koncern med flere moderselskaber finder henvisninger til et ultimativt moderselskab i den nødvendige udstrækning anvendelse, som om der var tale om henvisninger til flere ultimative moderselskaber.
5.
De moderselskaber i den multinationale koncern eller den store nationale koncern med flere moderselskaber, der er hjemmehørende i en medlemsstat, herunder hvert ultimative moderselskab, anvender reglen om indkomstmedregning, jf. artikel 5-10, med hensyn til deres allokerbare andel af de lavt beskattede koncernenheders ekstraskat.
6.
De koncernenheder i den multinationale koncern eller den store nationale koncern med flere moderselskaber, der er hjemmehørende i en medlemsstat, anvender reglen om underbeskattede overskud, jf. artikel 12, 13 og 14, under hensyntagen til ekstraskatten for hver lavt beskattet koncernenhed, der indgår i den multinationale koncern eller den store nationale koncern med flere moderselskaber.
7.
De ultimative moderselskaber i den multinationale koncern eller den store nationale koncern med flere moderselskaber forpligtes til at indgive skemaet med oplysninger om ekstraskat, jf. artikel 44, medmindre de udpeger en enkelt indberettende enhed som omhandlet i artikel 44, stk. 3, litra b). Dette skema indeholder oplysninger om hver koncern, der indgår i den multinationale koncern eller den store nationale koncern med flere moderselskaber.
KAPITEL VII
SKATTENEUTRALITETS- OG UDBYTTEORDNINGER
Artikel 38
Ultimativt moderselskab, der en gennemstrømningsenhed
1.
Den kvalificerede indkomst i en gennemstrømningsenhed, der er et ultimativt moderselskab, nedsættes, for regnskabsåret, med det beløb af den kvalificerede indkomst, som kan henføres til indehaveren af en ejerandel (»indehaveren«) i gennemstrømningsenheden, forudsat at:
a)
indehaveren pålægges skat af sådan indkomst for en beskatningsperiode, der udløber senest 12 måneder efter udgangen af dette regnskabsår, med en nominel sats svarende til eller over minimumsskattesatsen, eller
b)
det med rimelighed kan forventes, at det samlede beløb af det ultimative moderselskabs regulerede omfattede skatter og skatter betalt af indehaveren af en sådan indkomst senest 12 måneder efter udgangen af regnskabsåret svarer til eller overstiger et beløb, der er lig med denne indkomst ganget med minimumsskattesatsen.
2.
Den kvalificerede indkomst i en gennemstrømningsenhed, der er et ultimativt moderselskab, nedsættes, for regnskabsåret, også med det beløb af den kvalificerede indkomst, som er allokeret til indehaveren i gennemstrømningsenheden, forudsat at indehaveren er:
a)
en fysisk person, der er skattemæssigt hjemmehørende i den jurisdiktion, hvor det ultimative moderselskab er hjemmehørende, og som har ejerandele, der repræsenterer en rettighed til 5 % eller derunder af det ultimative moderselskabs overskud og aktiver, eller
b)
en offentlig enhed, en international organisation, en nonprofitorganisation eller et pensionsinstitut, der er skattemæssigt hjemmehørende i den jurisdiktion, hvor det ultimative moderselskab er hjemmehørende, og som har ejerandele, der repræsenterer en rettighed til 5 % eller derunder af det ultimative moderselskabs overskud og aktiver.
3.
Det kvalificerede tab i en gennemstrømningsenhed, der er et ultimativt moderselskab, nedsættes, for regnskabsåret, med beløbet for det kvalificerede tab, som kan henføres til indehaveren i gennemstrømningsenheden.
Første afsnit finder ikke anvendelse, i det omfang indehaveren ikke må anvende det pågældende tab ved beregningen af sin skattepligtige indkomst.
4.
De omfattede skatter i en gennemstrømningsenhed, som er et ultimativt moderselskab, nedsættes forholdsmæssigt med det nedsatte beløb for den kvalificerede indkomst, jf. stk. 1 og 2.
5.
Stk. 1-4 finder anvendelse på et fast driftssted, hvorigennem en gennemstrømningsenhed, der er et ultimativt moderselskab, helt eller delvist udøver sin virksomhed, eller hvorigennem en skattemæssigt transparent enheds virksomhed helt eller delvis udøves, for så vidt det ultimative moderselskabs ejerandel i den pågældende skattemæssigt transparente enhed besiddes direkte eller gennem en kæde af skattemæssigt transparente enheder.
Artikel 39
Ultimativt moderselskab, der er underlagt en ordning for fradrag af udbytte
1.
I denne artikel forstås ved:
a)
»ordning for fradrag af udbytte«: en skatteordning, som anvender beskatning på ét enkelt niveau på ejernes indkomst i en enhed ved at fratrække eller udelade overskud, der er udloddet til ejerne, af enhedens indkomst eller ved at fritage et kooperativ for beskatning
b)
»fradragsberettiget udbytte«: med hensyn til en koncernenhed, der er omfattet af en ordning for fradrag af udbytte:
i)
udlodning af overskud til indehaveren af en ejerandel i den enhed, der er fradragsberettiget i koncernenhedens skattepligtige indkomst i henhold til lovgivningen i den jurisdiktion, hvor den er hjemmehørende, eller
ii)
kooperativ dividende til et medlem af et kooperativ, og
c)
»kooperativ«: en enhed, der kollektivt markedsfører eller erhverver varer eller tjenesteydelser på vegne af sine medlemmer, og som i den jurisdiktion, hvor den er hjemmehørende, er omfattet af en skatteordning, der sikrer skatteneutralitet i forbindelse med varer eller tjenesteydelser, der sælges eller erhverves af dens medlemmer gennem kooperativet.
2.
Et ultimativt moderselskab i en multinational koncern eller i en stor national koncern, der er omfattet af en ordning for fradrag af udbytte, nedsætter sin kvalificerede indkomst indtil nul, for regnskabsåret, med det beløb, som udloddes som fradragsberettiget udbytte senest 12 måneder efter udgangen af regnskabsåret, forudsat at:
a)
udbyttet beskattes hos modtageren for en beskatningsperiode, der udløber senest 12 måneder efter udgangen af regnskabsåret, med en nominel sats svarende til eller over minimumsskattesatsen, eller
b)
det med rimelighed kan forventes, at det samlede beløb af det ultimative moderselskabs regulerede omfattede skatter og skatter, der betales af modtageren for dette udbytte, svarer til eller overstiger denne indkomst ganget med minimumsskattesatsen.
3.
Et ultimativt moderselskab i en multinational koncern eller i en stor national koncern, der er omfattet af en ordning for fradrag af udbytte, nedsætter også sin kvalificerede indkomst indtil nul, for regnskabsåret, med det beløb, som den udlodder som fradragsberettiget udbytte senest 12 måneder efter udgangen af regnskabsåret, forudsat at modtageren er:
a)
en fysisk person, og udbyttet, der er modtaget, er kooperativ dividende fra et kooperativ inden for forsyningsområdet
b)
en fysisk person, der er skattemæssigt hjemmehørende i den samme jurisdiktion, hvor det ultimative moderselskab er hjemmehørende, og som har ejerandele, der repræsenterer en rettighed til 5 % eller derunder af det ultimative moderselskabs overskud og aktiver, eller
c)
en offentlig enhed, en international organisation, en nonprofitorganisation eller et pensionsinstitut, som ikke er en pensionsenhed, der er skattemæssigt hjemmehørende i den jurisdiktion, hvor det ultimative moderselskab er hjemmehørende.
4.
Et ultimativt moderselskabs omfattede skatter, bortset fra de skatter, for hvilke der er givet fradrag for udbytte, nedsættes forholdsmæssigt med det nedsatte beløb for den kvalificerede indkomst, jf. stk. 2 og 3.
5.
Hvis det ultimative moderselskab har en ejerandel i en anden koncernenhed, der er omfattet af en ordning for fradrag af udbytte, direkte eller gennem en kæde af sådanne koncernenheder, finder stk. 2, 3 og 4 anvendelse på alle andre koncernenheder, der er hjemmehørende i jurisdiktionen for det ultimative moderselskab, som er omfattet af en ordning for fradrag af udbytte, i det omfang deres kvalificerede indkomst udloddes videre af det ultimative moderselskab til modtagere, der opfylder kravene, jf. stk. 2 og 3.
6.
Med henblik på stk. 2 behandles kooperativ dividende, som udloddes af et kooperativ inden for forsyningsområdet, som udbytte, der beskattes hos modtageren, for så vidt dette udbytte nedsætter en fradragsberettiget udgift eller omkostning ved beregningen af modtagerens skattepligtige indkomst eller tab.
Artikel 40
Anerkendte beskatningssystemer baseret på overskudsudlodning
1.
En indberettende koncernenhed kan med hensyn til sig selv eller en anden koncernenhed, der er omfattet af et anerkendt beskatningssystem baseret på overskudsudlodning, beslutte at medregne det ansatte beløb som en skønnet udbytteskat i overensstemmelse med stk. 2 i koncernenhedens regulerede omfattede skatter for regnskabsåret.
Beslutningen træffes årligt i overensstemmelse med artikel 45, stk. 2, og finder anvendelse på alle de koncernenheder, der er hjemmehørende i en jurisdiktion.
2.
Beløbet for den skønnede udbytteskat skal være det mindste af følgende beløb:
a)
det beløb for de regulerede omfattede skatter, der er nødvendigt for at forhøje den effektive skattesats for jurisdiktionen for regnskabsåret som beregnet i overensstemmelse med artikel 27, stk. 2, op til minimumsskattesatsen, eller
b)
den skat, der skulle have været betalt, hvis de koncernenheder, som er hjemmehørende i jurisdiktionen, havde udloddet hele den del af deres indkomst, der er omfattet af det anerkendte beskatningssystem baseret på overskudsudlodning i løbet af det pågældende regnskabsår.
3.
Hvis der træffes en beslutning, jf. stk. 1, skal der oprettes en efterbeskatningskonto for den skønnede udbytteskat for hvert regnskabsår, hvor denne beslutning finder anvendelse. Beløbet for den skønnede udbytteskat for jurisdiktionen, som er beregnet i henhold til stk. 2, tilføres efterbeskatningskontoen for den skønnede udbytteskat for det regnskabsår, hvor den blev oprettet.
Ved udgangen af hvert efterfølgende regnskabsår nedsættes den udestående saldo på de efterbeskatningskonti for den skønnede udbytteskat, der er oprettet for tidligere regnskabsår, i kronologisk rækkefølge indtil nul med de skatter, som koncernenhederne har betalt i løbet af regnskabsåret i forhold til faktiske eller skønnede udlodninger.
Eventuelle restbeløb på efterbeskatningskonti for den skønnede udbytteskat efter anvendelse af andet afsnit nedsættes indtil nul med et beløb svarende til det kvalificerede nettotab i en jurisdiktion ganget med minimumsskattesatsen.
4.
Eventuelle restbeløb af det kvalificerede nettotab ganget med minimumsskattesatsen efter anvendelse af stk. 3, tredje afsnit, for jurisdiktionen fremføres til følgende regnskabsår og nedsætter eventuelle restbeløb på efterbeskatningskontiene for den skønnede udbytteskat efter anvendelse af stk. 3.
5.
Den eventuelle restsaldo på efterbeskatningskontoen for den skønnede udbytteskat på den sidste dag i det fjerde regnskabsår efter det regnskabsår, for hvilket kontoen blev oprettet, behandles som en nedsættelse af de regulerede omfattede skatter, som tidligere var blevet beregnet for det pågældende regnskabsår. Den effektive skattesats og ekstraskat for det pågældende regnskabsår omberegnes i overensstemmelse hermed, jf. artikel 29, stk. 1.
6.
Skatter, der betales i løbet af regnskabsåret i forbindelse med faktisk eller skønnet udbytte, medtages ikke i de regulerede omfattede skatter, i det omfang de nedsætter saldoen på en efterbeskatningskonto for skønnet udbytteskat, jf. stk. 3 og 4.
7.
Hvis en koncernenhed, der er genstand for en beslutning, jf. stk. 1, udtræder af den multinationale koncern eller den store nationale koncern, eller praktisk taget alle dens aktiver overføres til en person, der ikke er en koncernenhed i den samme multinationale koncern eller store nationale koncern, som er hjemmehørende i den samme jurisdiktion, behandles den eventuelle restsaldo på efterbeskatningskontoen for den skønnede udbytteskat i de tidligere regnskabsår, hvor kontoen var oprettet, som en nedsættelse af de regulerede omfattede skatter for hvert af disse regnskabsår, jf. artikel 29, stk. 1.
Eventuel yderligere ekstraskat, der skal betales, ganges med følgende forholdstal for at ansætte den yderligere ekstraskat, der skal betales, for jurisdiktionen:
hvor:
a)
koncernenhedens kvalificerede indkomst ansættes, jf. kapitel III, for hvert regnskabsår, hvor der er en udestående saldo på efterbeskatningskontiene for den skønnede udbytteskat for jurisdiktionen, og
b)
den kvalificerede nettoindkomst for jurisdiktionen ansættes, jf. artikel 26, stk. 2, for hvert regnskabsår, hvor der er en udestående saldo på efterbeskatningskontoen for den skønnede udbytteskat for jurisdiktionen.
Artikel 41
Ansættelse af den effektive skattesats og ekstraskat for en investeringsenhed
1.
Hvis en koncernenhed i en multinational koncern eller i en stor national koncern er en investeringsenhed, der ikke er en skattemæssigt transparent enhed, og som ikke har truffet en beslutning i henhold til artikel 42 og 43, beregnes den effektive skattesats for den pågældende investeringsenhed separat i forhold til den effektive skattesats i den jurisdiktion, hvor den er hjemmehørende.
2.
Investeringsenhedens effektive skattesats, jf. stk. 1, svarer til dens regulerede omfattede skatter divideret med et beløb svarende til den multinationale koncerns eller den store nationale koncerns allokerbare andel af investeringsenhedens kvalificerede indkomst eller tab.
Hvis mere end en investeringsenhed er hjemmehørende i en jurisdiktion, beregnes deres effektive skattesats ved at kombinere deres regulerede omfattede skatter samt den multinationale koncerns eller den store nationale koncerns allokerbare andel i deres kvalificerede indkomst eller tab.
3.
En investeringsenheds regulerede omfattede skatter, jf. stk. 1, er de regulerede omfattede skatter, som kan henføres til den multinationale koncerns eller den store nationale koncerns allokerbare andel i investeringsenhedens kvalificerede indkomst eller tab og omfattede skatter, der er allokeret til investeringsenheden, jf. artikel 24. Investeringsenhedens regulerede omfattede skatter omfatter ikke omfattede skatter, som påhviler investeringsenheden, og som kan henføres til indkomst, der ikke indgår i den multinational koncerns eller den store nationale koncerns allokerbare andel af investeringsenhedens indkomst.
4.
En investeringsenheds ekstraskat, jf. stk. 1, er et beløb svarende til procentsatsen for investeringsenhedens ekstraskat ganget med et beløb svarende til differencen mellem den multinationale koncerns eller den store nationale koncerns allokerbare andel i investeringsenhedens kvalificerede indkomst og den substansbaserede indkomstudelukkelse, der er beregnet for investeringsenheden.
En investeringsenheds ekstraskat er et positivt beløb svarende til differencen mellem minimumsskattesatsen og den effektive skattesats for den pågældende investeringsenhed.
Hvis mere end en investeringsenhed er hjemmehørende i en jurisdiktion, beregnes deres effektive skattesats ved at kombinere deres beløb for substansbaseret indkomstudelukkelse samt den multinationale koncerns eller den store nationale koncerns allokerbare andel i deres kvalificerede indkomst eller tab.
Den substansbaserede indkomstudelukkelse for en investeringsenhed ansættes efter artikel 28, stk. 1-7. De berettigede lønomkostninger til berettigede ansatte og de berettigede materielle aktiver, der indregnes for den pågældende investeringsenhed, nedsættes i forhold til den multinationale koncerns eller den store nationale koncerns allokerbare andel af investeringsenhedens kvalificerede indkomst divideret med den pågældende investeringsenheds samlede kvalificerede indkomst.
5.
Med henblik på denne artikel ansættes den multinationale koncerns eller den store nationale koncerns allokerbare andel i en investeringsenheds kvalificerede indkomst eller tab i henhold til artikel 9 alene under hensyntagen til andele, som ikke er genstand for en beslutning i henhold til artikel 42 eller 43.
Artikel 42
Beslutning om at behandle en investeringsenhed som en skattemæssigt transparent enhed
1.
I denne artikel forstås ved en »forsikringsinvesteringsenhed«: en enhed, der ville opfylde definitionen af en investeringsfond, jf. artikel 3, nr. 31), eller et ejendomsinvesteringsselskab, jf. artikel 3, nr. 32), hvis det ikke var blevet oprettet i forbindelse med forpligtelser i henhold til en forsikrings- eller livrenteaftale, og hvis det ikke var 100 % ejet af en enhed, der er underlagt regulering i den jurisdiktion, hvor den er hjemmehørende som forsikringsselskab.
2.
Efter den indberettende koncernenheds beslutning kan en koncernenhed, som er en investeringsenhed eller en forsikringsinvesteringsenhed, behandles som en skattemæssigt transparent enhed, hvis ejeren af koncernenheden beskattes i den jurisdiktion, hvor den er hjemmehørende, efter markedsværdi eller en lignende ordning baseret på de årlige ændringer i dagsværdien af dens ejerandele i den pågældende enhed og den gældende skattesats for ejeren af koncernenheden på indkomsten svarer til eller overstiger minimumsskattesatsen.
3.
En koncernenhed, der har en indirekte ejerandel i en investeringsenhed eller i en forsikringsinvesteringsenhed gennem en direkte ejerandel i en anden investeringsenhed eller forsikringsinvesteringsenhed, anses for at være underlagt beskatning efter markedsværdi eller en lignende ordning med hensyn til dens indirekte ejerandel i førstnævnte enhed eller forsikringsinvesteringsenhed, hvis den er underlagt beskatning efter markedsværdi eller lignende ordning med hensyn til dens direkte ejerandel i den anden nævnte enhed eller forsikringsinvesteringsenhed.
4.
Beslutningen i henhold til denne artikels stk. 2 træffes i overensstemmelse med artikel 45, stk. 1.
Hvis beslutningen tilbagekaldes, indregnes eventuelle gevinster eller tab fra afhændelse af et aktiv eller passiv, som investeringsenheden eller forsikringsinvesteringsenheden har, på basis af markedsværdien af aktivet eller passivet på den første dag i det år, hvor tilbagekaldelsen foretages.
Artikel 43
Beslutning om at anvende en metode med skattepligtigt udbytte
1.
Efter den indberettende koncernenheds beslutning kan en ejer af en koncernenhed, der ejer en investeringsenhed, anvende en metode med skattepligtigt udbytte med hensyn til dens ejerandel i en investeringsenhed, for så vidt ejeren af koncernenheden ikke er en investeringsenhed og med rimelighed kan forventes at blive beskattet af udbytte fra investeringsenheden med en skattesats svarende til eller over minimumsskattesatsen.
2.
Efter metoden med skattepligtigt udbytte medregnes udbytte og skønnet udbytte af en investeringsenheds kvalificerede indkomst i den kvalificerede indkomst for den koncernenhedsejer, der har modtaget udbyttet, forudsat at denne ikke er en investeringsenhed.
Beløbet for omfattede skatter, der er afholdt af investeringsenheden, og som kan fradrages af ejerne af koncernenheden i skatteforpligtelsen hidrørende fra investeringsenhedens udbytte, medregnes i den kvalificerede indkomst og regulerede omfattede skatter for den koncernenhedsejer, der har modtaget udbyttet.
Den andel af den ikkeudloddede kvalificerede nettoindkomst i den i stk. 3 omhandlede investeringsenhed, som tilhører ejeren af koncernenheden og hidrører fra det tredje år, der går umiddelbart forud for regnskabsåret (»kontrolåret«), behandles som den pågældende investeringsenheds kvalificerede indkomst for regnskabsåret. Beløbet svarende til denne kvalificerede indkomst ganget med minimumsskattesatsen behandles med henblik på kapitel II som ekstraskat for en lavt beskattet koncernenhed for regnskabsåret.
En investeringsenheds kvalificerede indkomst eller tab og de regulerede omfattede skatter, der kan henføres til denne indkomst for regnskabsåret, udelades af beregningen af den effektive skattesats, jf. kapitel V og artikel 41, stk. 1-4, med undtagelse af beløbet for omfattede skatter, jf. nærværende stykkes andet afsnit.
3.
En investeringsenheds ikkeudloddede kvalificerede nettoindkomst for kontrolåret er beløbet for den pågældende investeringsenheds kvalificerede indkomst for kontrolåret, nedsat indtil nul, med:
a)
investeringsenhedens omfattede skatter
b)
udbytte og skønnet udbytte til aktionærer, der ikke er investeringsenheder i løbet af den periode, som starter den første dag i det tredje år, der går umiddelbart forud for regnskabsåret, og slutter den sidste dag i det rapporteringsår, hvor ejerandelen blev besiddet (»kontrolperioden«)
c)
kvalificerede tab, der er opstået i løbet af kontrolperioden, og
d)
eventuelle restbeløb fra kvalificerede tab, der ikke allerede har nedsat den pågældende investeringsenheds ikkeudloddede kvalificerede nettoindkomst for et tidligere kontrolår, dvs. fremførsel af investeringsunderskud.
En investeringsenheds ikkeudloddede kvalificerede nettoindkomst nedsættes ikke med udbytte eller skønnet udbytte, der allerede har nedsat den pågældende investeringsenheds ikkeudloddede kvalificerede nettoindkomst for et tidligere kontrolår ved anvendelse af første afsnit, litra b).
En investeringsenheds ikkeudloddede kvalificerede nettoindkomst nedsættes ikke med beløb for kvalificerede tab, der allerede har nedsat den pågældende investeringsenheds ikkeudloddede kvalificerede nettoindkomst for et tidligere kontrolår ved anvendelse af første afsnit, litra c).
4.
Med henblik på denne artikel foreligger et skønnet udbytte, når en direkte eller indirekte ejerandel i investeringsenheden overføres til en enhed, der ikke tilhører den multinationale koncern eller den store nationale koncern, idet dette skønnede udbytte svarer til den ikkeudloddede andel af den kvalificerede nettoindkomst, der kan henføres til denne ejerandel på overførselsdatoen, opgjort uden hensyntagen til det skønnede udbytte.
5.
Beslutningen i henhold til denne artikels stk. 1 træffes i overensstemmelse med artikel 45, stk. 1.
Hvis beslutningen tilbagekaldes, behandles den andel af den ikkeudloddede kvalificerede nettoindkomst i investeringsenheden, som tilhører ejeren af koncernenheden, for kontrolåret regnet fra udgangen af det regnskabsår, der går umiddelbart forud for det regnskabsår, hvor tilbagekaldelsen foretages, som investeringsenhedens kvalificerede indkomst for regnskabsåret. Beløbet svarende til denne kvalificerede indkomst ganget med minimumsskattesatsen behandles med henblik på kapitel II som ekstraskat for en lavt beskattet koncernenhed for regnskabsåret.
KAPITEL VIII
ADMINISTRATIVE BESTEMMELSER
Artikel 44
Indberetningsforpligtelser
1.
I denne artikel forstås ved:
a)
»udpeget lokal enhed«: den koncernenhed i en multinational eller i stor national koncern, der er hjemmehørende i en medlemsstat, og som er udpeget af de andre koncernenheder i den multinationale eller store nationale koncern, der er hjemmehørende i den samme medlemsstat, til at indgive skemaet med oplysninger om ekstraskat eller indgive meddelelserne, jf. denne artikel, på deres vegne
b)
»betinget aftale mellem kompetente myndigheder«: en bilateral eller multilateral aftale eller ordning mellem to eller flere kompetente myndigheder, ifølge hvilken der automatisk skal udveksles årlige skemaer med oplysninger om ekstraskat.
2.
En koncernenhed, der er hjemmehørende i en medlemsstat, skal indgive et skema med oplysninger om ekstraskat til sin skatteforvaltning i henhold til stk. 5.
Et sådant skema kan indgives af en udpeget lokal enhed på vegne af koncernenheden.
3.
Uanset stk. 2 har en koncernenhed ikke pligt til at indgive et skema med oplysninger om ekstraskat til sin skatteforvaltning, hvis et sådant skema er indgivet i henhold til betingelserne i stk. 5 af:
a)
det ultimative moderselskab, der er hjemmehørende i en jurisdiktion, som for rapporteringsåret har en gældende betinget aftale mellem kompetente myndigheder med den medlemsstat, hvor koncernenheden er hjemmehørende, eller
b)
den udpegede indberettende enhed, der er hjemmehørende i en jurisdiktion, som for rapporteringsåret har en gældende betinget aftale mellem kompetente myndigheder med den medlemsstat, hvor koncernenheden er hjemmehørende.
4.
Hvis stk. 3 finder anvendelse, har koncernenheden, der er hjemmehørende i en medlemsstat, eller den på dens vegne udpegede lokale enhed, pligt til at meddele skattemyndighederne identiteten på den enhed, som indgiver skemaet med oplysninger om ekstraskat, samt den jurisdiktion, i hvilken denne enhed er hjemmehørende.
5.
Skemaet med oplysninger om ekstraskat skal indgives i et standardskema og indeholde følgende oplysninger om den multinationale eller store nationale koncern:
a)
koncernenhedernes identitet, herunder deres eventuelle skatteregistreringsnummer, jurisdiktionen, hvor de er hjemmehørende, og deres status efter reglerne i dette direktiv
b)
oplysninger om den multinationale eller store nationale koncerns overordnede selskabsstruktur, herunder andre koncernenheders bestemmende indflydelse over koncernenhederne
c)
oplysninger, der er nødvendige for beregning af:
i)
den effektive skattesats for hver jurisdiktion og ekstraskatten for hver koncernenhed
ii)
ekstraskatten for et medlem af en joint venture-koncern
iii)
allokeringen af ekstraskat i henhold til reglen om indkomstmedregning og reglen om underbeskattede overskud for hver jurisdiktion, og
d)
oplysninger om de beslutninger, der er truffet i henhold til dette direktiv.
6.
Uanset stk. 5, hvis en koncernenhed er hjemmehørende i en medlemsstat med et ultimativt moderselskab, der er hjemmehørende i en tredjelandsjurisdiktion, der anvender regler, som er vurderet at være ligestillet med reglerne i dette direktiv, jf. artikel 52, er koncernenheden eller den udpegede lokale enhed forpligtet til at indgive et skema med oplysninger om ekstraskat, som indeholder følgende oplysninger:
a)
alle oplysninger, der er nødvendige for anvendelse af artikel 8, herunder:
i)
identiteten på alle de koncernenheder i hvilke et delvist ejet moderselskab, der er hjemmehørende i en medlemsstat, har en direkte eller indirekte ejerandel på et hvilket som helst tidspunkt i løbet af regnskabsåret, samt oplysninger om strukturen af de pågældende ejerandele
ii)
alle oplysninger, der er nødvendige for at beregne den effektive skattesats for de jurisdiktioner, hvor et delvist ejet moderselskab er hjemmehørende i en medlemsstat, der har ejerandele i de i nr. i) identificerede koncernenheder, og den ekstraskat, der skal betales, og
iii)
alle oplysninger, der er relevante i denne henseende i henhold til artikel 9, 10 eller 11
b)
alle oplysninger, der er nødvendige for anvendelse af artikel 13, herunder:
i)
identiteten på alle de koncernenheder, der er hjemmehørende i det ultimative moderselskabs jurisdiktion samt strukturen af de pågældende ejerandele
ii)
alle oplysninger, der er nødvendige for at beregne den effektive skattesats for det ultimative moderselskabs jurisdiktion og dets ekstraskat, der skal betales, og
iii)
alle oplysninger, der er nødvendige for at fordele denne ekstraskat på grundlag af fordelingsnøglen for reglen om underbeskattede overskud i artikel 14
c)
alle oplysninger, der er nødvendige for, at en medlemsstat, der har besluttet at anvende en kvalificeret indenlandsk ekstraskat, kan anvende en sådan ekstraskat i overensstemmelse med artikel 11.
7.
Det i stk. 5 og 6 omhandlede skema med oplysninger om ekstraskat og eventuelle relevante meddelelser skal indgives til skattemyndighederne i den medlemsstat, hvor koncernenheden er hjemmehørende, senest 15 måneder efter den sidste dag i rapporteringsåret.
Artikel 45
Beslutninger
1.
De i artikel 2, stk. 3, andet afsnit, artikel 16, stk. 3, 6 og 9, og artikel 42 og 43 omhandlede beslutninger gælder i en periode på fem år fra det år, hvor beslutningen træffes. Beslutningen forlænges automatisk, medmindre den indberettende koncernenhed tilbagekalder beslutningen ved udløbet af femårsperioden. Tilbagekaldelsen af beslutningen gælder i en periode på fem år fra udgangen af det år, hvor tilbagekaldelsen finder sted.
2.
De i artikel 16, stk. 7, artikel 22, stk. 1, litra b), artikel 25, stk. 1, artikel 28, stk. 2, artikel 30, stk. 1, og artikel 40, stk. 1, omhandlede beslutninger gælder i en periode på ét år. Beslutningen forlænges automatisk, medmindre den indberettende koncernenhed tilbagekalder beslutningen ved årets udgang.
3.
De i artikel 2, stk. 3, andet afsnit, artikel 16, stk. 3, 6, 7 og 9, artikel 22, stk. 1, litra b), artikel 25, stk. 1, artikel 28, stk. 2, artikel 30, stk. 1, artikel 40, stk. 1, og artikel 42 og 43 omhandlede beslutninger oplyses til skattemyndighederne i den medlemsstat, hvor den indberettende koncernenhed er hjemmehørende.
Artikel 46
Sanktioner
Medlemsstaterne fastsætter regler om sanktioner, der skal anvendes i tilfælde af overtrædelser af de nationale regler, der er vedtaget i medfør af dette direktiv, herunder dem, der vedrører koncernenhedens pligt til at indgive oplysninger om og betale sin andel af ekstraskat eller til at have en yderligere kontant skatteudgift, og træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de gennemføres. Sanktionerne skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.
KAPITEL IX
OVERGANGSBESTEMMELSER
Artikel 47
Skattemæssige behandling af udskudte skatteaktiver, udskudte skatteforpligtelser og overdragede aktiver efter en overgangsperiode
1.
I denne artikel forstås ved et »overgangsår« for en jurisdiktion: det første regnskabsår, hvor en multinational koncern eller en stor national koncern falder ind under dette direktivs anvendelsesområde for så vidt angår den pågældende jurisdiktion.
2.
Ved ansættelsen af den effektive skattesats for en jurisdiktion i et overgangsår og for hvert efterfølgende regnskabsår skal den multinationale koncern eller en stor national koncern indregne alle de udskudte skatteaktiver og udskudte skatteforpligtelser, som er afspejlet eller medtaget i alle koncernenhedernes regnskaber, i en jurisdiktion for overgangsåret.
Udskudte skatteaktiver og udskudte skatteforpligtelser skal indregnes med den laveste minimumsskattesats og den gældende indenlandske skattesats. Et udskudt skatteaktiv, der er opført med en lavere skattesats end minimumsskattesatsen, kan dog indregnes med minimumsskattesatsen, hvis skatteyderen kan påvise, at det udskudte skatteaktiv kan henføres til et kvalificeret tab.
Virkningen af en eventuel værdiregulering eller regulering af den regnskabsmæssige værdi med hensyn til et udskudt skatteaktiv skal ignoreres.
3.
Udskudte skatteaktiver hidrørende fra poster, der er udelukket fra beregningen af kvalificeret indkomst eller tab, jf. kapitel III, er ikke omfattet af den i stk. 2 omhandlede beregning, når disse udskudte skatteaktiver genereres i en transaktion, der finder sted efter den 30. november 2021.
4.
Ved overførsel af aktiver mellem koncernenheder efter den 30. november 2021 og før begyndelsen af et overgangsår baseres grundlaget for de overtagne aktiver, bortset fra lagerbeholdningen, på den afhændende koncernenheds bogførte værdi af de overdragede aktiver ved afhændelsen, idet de udskudte skatteaktiver og skatteforpligtelser ansættes på dette grundlag.
Artikel 48
Overgangsfritagelse for så vidt angår substansbaseret indkomstudelukkelse
1.
Med henblik på anvendelse af artikel 28, stk. 3, erstattes værdien på 5 % for hvert regnskabsår, der begynder den 31. december i de følgende kalenderår, med værdierne i følgende tabel:
|
2023
|
10 %
|
|
2024
|
9,8 %
|
|
2025
|
9,6 %
|
|
2026
|
9,4 %
|
|
2027
|
9,2 %
|
|
2028
|
9,0 %
|
|
2029
|
8,2 %
|
|
2030
|
7,4 %
|
|
2031
|
6,6 %
|
|
2032
|
5,8 %
|
2.
Med henblik på anvendelse af artikel 28, stk. 4, erstattes værdien på 5 % for hvert regnskabsår, der begynder den 31. december i de følgende kalenderår, med værdierne i følgende tabel:
|
2023
|
8 %
|
|
2024
|
7,8 %
|
|
2025
|
7,6 %
|
|
2026
|
7,4 %
|
|
2027
|
7,2 %
|
|
2028
|
7,0 %
|
|
2029
|
6,6 %
|
|
2030
|
6,2 %
|
|
2031
|
5,8 %
|
|
2032
|
5,4 %
|
Artikel 49
Indledende fase af multinationale koncerners og store nationale koncerners undtagelse fra reglen om indkomstmedregning og reglen om underbeskattede overskud
1.
Ekstraskatten, der skal betales af et ultimativt moderselskab hjemmehørende i en medlemsstat, jf. artikel 5, stk. 2, eller af et mellemliggende moderselskab hjemmehørende i en medlemsstat, jf. artikel 7, stk. 2, når det ultimative moderselskab er en undtaget enhed, nedsættes til nul:
a)
i de første fem år af den indledende fase af den multinationale koncerns internationale aktivitet uanset kravene i kapitel V
b)
i de første fem år, fra den første dag i regnskabsåret, hvor den store nationale koncern falder ind under dette direktivs anvendelsesområde for første gang.
2.
Hvis det ultimative moderselskab i en multinational koncern er hjemmehørende i en tredjelandsjurisdiktion, nedsættes ekstraskatten, der skal betales af en koncernenhed, der er hjemmehørende i en medlemsstat, jf. artikel 14, stk. 2, til nul i de første fem år af den indledende fase af denne multinationale koncerns internationale aktivitet uanset kravene i kapitel V.
3.
En multinational koncern anses for at være i den indledende fase at sin internationale aktivitet, hvis, i et regnskabsår:
a)
den har koncernenheder i højst seks jurisdiktioner, og
b)
summen af den bogførte nettoværdi af de materielle aktiver i alle koncernenheder i den multinationale koncern, der er hjemmehørende i alle andre jurisdiktioner end referencejurisdiktionen, ikke overstiger 50 000 000 EUR.
I første afsnit, litra b), forstås ved »referencejurisdiktion«: den jurisdiktion, hvor den samlede værdi af materielle aktiver for koncernenhederne i den multinationale koncern er størst i det regnskabsår, hvor den multinationale koncern oprindeligt falder ind under dette direktivs anvendelsesområde. Den samlede værdi af materielle aktiver i en jurisdiktion er summen af den bogførte nettoværdi af alle materielle aktiver i alle koncernenhederne i den multinationale koncern, der er hjemmehørende i den pågældende jurisdiktion.
4.
Den i stk. 1, litra a), og stk. 2 omhandlede femårsperiode begynder at løbe fra starten af det regnskabsår, hvor den multinationale koncern oprindeligt falder ind under dette direktivs anvendelsesområde.
For multinationale koncerner, der er omfattet af dette direktiv, når det træder i kraft, begynder den i stk. 1, litra a), omhandlede femårsperiode at løbe den 31. december 2023.
For multinationale koncerner, der er omfattet af dette direktiv, når det træder i kraft, begynder den i stk. 2 omhandlede femårsperiode at løbe den 31. december 2024.
For store nationale koncerner, der falder ind under dette direktivs anvendelsesområde, når det træder i kraft, begynder den i stk. 1, litra b), omhandlede femårsperiode den 31. december 2023.
5.
Den udpegede indberettende enhed, jf. artikel 44, skal meddele skattemyndighederne i medlemsstaten, hvor den er hjemmehørende, hvornår den indledende fase af den multinationale koncerns internationale aktivitet er startet.
Artikel 50
Beslutning om forsinket anvendelse af reglen om indkomstmedregning og reglen om underbeskattede overskud
1.
Uanset artikel 5-14 kan medlemsstater, hvor højst 12 ultimative moderselskaber i koncerner, der er omfattet af dette direktiv, er beliggende, beslutte ikke at anvende reglen om indkomstmedregning og reglen om underbeskattede overskud i seks på hinanden følgende regnskabsår, som begynder den 31. december 2023. Medlemsstater, der træffer en sådan beslutning, meddeler Kommissionen dette senest den 31. december 2023.
2.
Hvis det ultimative moderskab i en multinational koncern er beliggende i en medlemsstat, som har truffet en beslutning i henhold til denne artikels stk. 1, sikrer de andre medlemsstater end den, hvor det ultimative moderselskab er beliggende, at koncernenhederne i denne koncern i den medlemsstat, hvor de er beliggende, er underlagt ekstraskatten i henhold til reglen om underbeskattede overskud, der er allokeret til den pågældende medlemsstat for de regnskabsår, der begynder den 31. december 2023, jf. artikel 14.
Det ultimative moderselskab, der er omhandlet i første afsnit, udpeger en udpeget indberettende enhed i en anden medlemsstat end den medlemsstat, hvor det ultimative moderselskab er hjemmehørende, eller, hvis den multinationale koncern ikke har nogen koncernenheder i en anden medlemsstat, i en jurisdiktion i et tredjeland, som for rapporteringsåret har en gældende betinget aftale mellem kompetente myndigheder med den medlemsstat, hvor det ultimative moderselskab er hjemmehørende.
I så fald indgiver den udpegede indberettende enhed et skema med oplysninger om ekstraskat i overensstemmelse med kravene i artikel 44, stk. 5. De koncernenheder, der er hjemmehørende i en medlemsstat, som har gjort brug af muligheden i nærværende artikels stk. 1, giver den udpegede indberettende enhed de oplysninger, der er nødvendige for at efterkomme artikel 44, stk. 5, og er fritaget for indgivelsespligten i artikel 44, stk. 2.
3.
Den procentsats i forbindelse med reglen om underbeskattede overskud, der fastsættes for en medlemsstat, som har truffet en beslutning i henhold til stk. 1, anses for at være nul for regnskabsåret.
Artikel 51
Overgangsfritagelse for indberetningsforpligtelser
Uanset artikel 44, stk. 7, skal det i artikel 44 omhandlede skema med oplysninger om ekstraskat og meddelelser indgives til medlemsstaternes skattemyndigheder senest 18 måneder efter den sidste dag i det rapporteringsår, der er det i artikel 47 omhandlede overgangsår.
KAPITEL X
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 52
Ækvivalensvurdering
1.
Den retlige ramme, der gennemføres i overensstemmelse med national ret i en tredjelandsjurisdiktion, anses for at være ækvivalent med en kvalificeret regel om indkomstmedregning, jf. kapitel II, og behandles ikke som en skatteordning for kontrollerede udenlandske selskaber, hvis den opfylder følgende betingelser:
a)
den håndhæver et sæt regler, i henhold til hvilke moderselskabet i en multinational koncern beregner og betaler sin allokerbare andel af ekstraskatten for de lavt beskattede koncernenheder i den multinationale koncern
b)
den fastsætter en effektiv minimumsskattesats på mindst 15 % under hvilken en koncernenhed anses for at være lavt beskattet
c)
med henblik på beregning af den effektive minimumsskattesats giver den kun mulighed for »blending« af indkomst i enheder, der hjemmehørende i samme jurisdiktion, og
d)
med henblik på beregning af ekstraskat i henhold til den ækvivalente kvalificerede regel om indkomstmedregning hjemler den fradrag for eventuel ekstraskat, der er betalt i en medlemsstat i medfør af den kvalificerede regel om indkomstmedregning, og for eventuel kvalificeret indenlandsk ekstraskat, jf. dette direktiv.
2.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 53 for i overensstemmelse med betingelserne i nærværende artikels stk. 1 at fastlægge listen over tredjelandsjurisdiktioner, der har gennemført en retlig ramme i deres nationale ret, som kan anses for at være ækvivalent med en kvalificeret regel om indkomstmedregning, og til at ajourføre denne liste som følge af en efterfølgende vurdering af den retlige ramme, som en tredjelandsjurisdiktion gennemfører i sin nationale ret.
Artikel 53
Udøvelse af de delegerede beføjelser
1.
Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.
2.
Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 52, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra den 23. december 2022.
3.
Den i artikel 52 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.
4.
Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning.
5.
Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den Rådet meddelelse herom.
6.
En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 52 træder kun i kraft, hvis Rådet ikke har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Rådet, eller hvis Rådet inden udløbet af denne frist har underrettet Kommissionen om, at det ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Rådets initiativ.
Artikel 54
Underretning af Europa-Parlamentet
Europa-Parlamentet underrettes af Kommissionen om vedtagelsen af delegerede retsakter, om enhver indsigelse, der fremsættes over for dem, og om Rådets tilbagekaldelse af delegationen af beføjelser.
Artikel 55
Bilaterale aftaler om forenklede indberetningsforpligtelser
Unionen kan indgå aftaler med tredjelandsjurisdiktioner, hvis retlige rammer er blevet vurderet som værende ækvivalente med en kvalificeret regel om indkomstmedregning i overensstemmelse med artikel 52, med henblik på at etablere en ramme for forenkling af indberetningsprocedurerne, jf. artikel 44, stk. 6.
Artikel 56
Gennemførelse
Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den 31. december 2023. De meddeler straks Kommissionen teksten til disse love og bestemmelser.
De anvender disse love og bestemmelser for de regnskabsår, der begynder den 31. december 2023.
Med undtagelse af ordningen i artikel 50, stk. 2, anvender de imidlertid de bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme artikel 12, 13 og 14, for de regnskabsår, der begynder den 31. december 2024.
Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. Medlemsstaterne fastsætter de nærmere regler for henvisningen.
Artikel 57
Kommissionens gennemgang af gennemførelsen af første søjle
Kommissionen forelægger senest den 30. juni 2023 Rådet en rapport med en vurdering af situationen med hensyn til gennemførelsen af første søjle i erklæringen om en løsning med to søjler for at imødegå de skattemæssige udfordringer, der opstår som følge af digitaliseringen af økonomien, som OECD's inklusive ramme vedrørende BEPS har vedtaget den 8. oktober 2021, og fremsætter, hvis det er relevant, et lovgivningsmæssigt forslag for at imødegå disse skattemæssige udfordringer i mangel af gennemførelse af løsningen med første søjle.
Artikel 58
Ikrafttræden
Dette direktiv træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 59
Adressater
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.