Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer

1.  Skovplantningsplan og efterfølgende skovforvaltningsplan eller tilsvarende instrument

1.1.  Det areal, hvor aktiviteten finder sted, er omfattet af en skovplantningsplan af en varighed på mindst fem år eller den minimale periode, der er fastsat i national lovgivning, der er udarbejdet forud for aktivitetens påbegyndelse og løbende ajourføres, indtil dette areal svarer til den definition af »skov«, der er fastsat i national lovgivning, eller, hvis en sådan ikke findes, er i overensstemmelse med FAO's definition af »skov«.

Skovplantningsplanen indeholder alle de elementer, der kræves i henhold til national lovgivning vedrørende miljøkonsekvensvurdering af skovplantning.

1.2.  Der gives detaljerede oplysninger om følgende punkter, helst gennem skovplantningsplanen, eller, hvis der mangler oplysninger, gennem ethvert andet dokument:

a)  beskrivelse af arealet i henhold til bekendtgørelsen heraf i matrikelregisteret

b)  forberedelse af stedet og virkningerne heraf på allerede eksisterende kulstoflagre, herunder jordbunde og overjordisk biomasse, for at beskytte jord med stort kulstoflager (1)

c)  forvaltningsmål, herunder større begrænsninger

d)  generelle strategier og aktiviteter, der er planlagt for at nå forvaltningsmålene, herunder forventede operationer i løbet af hele skovcyklussen

e)  definition af skovnaturtypens kontekst, herunder de vigtigste eksisterende og påtænkte træsorter samt deres udbredelse og fordeling

f)  kompartmenter, veje, færdselsret og andre offentlige færdselsrettigheder, fysiske træk, herunder vandløb, arealer, der er omfattet af lovpligtige eller andre restriktioner

g)  foranstaltninger, der er truffet for at fastsætte og bevare skovøkosystemers gode tilstand

h)  hensyntagen til samfundsmæssige spørgsmål (herunder bevarelse af landskabet, høring af interesserede parter i overensstemmelse med de vilkår og betingelser, der er fastsat i national lovgivning)

i)  vurdering af skovrelaterede risici, herunder skovbrande samt skadedyrs- og sygdomsudbrud, med det formål at forebygge, reducere og kontrollere de risici og foranstaltninger, der er truffet, for at sikre beskyttelse mod og tilpasning til restrisici

j)  vurdering af konsekvenserne for fødevaresikkerheden

k)  alle DNSH-kriterier, der er relevante for skovplantning.

1.3.  Når arealet bliver en skov, opfølges skovplantningsplanen af en efterfølgende skovforvaltningsplan eller et tilsvarende instrument som fastsat i national lovgivning eller, hvis national lovgivning ikke fastsætter en skovforvaltningsplan eller et tilsvarende instrument, som omhandlet i FAO's definition af »skovareal med langsigtet skovforvaltningsplan« (2). Skovforvaltningsplanen eller det tilsvarende instrument dækker en periode på ti år eller mere og ajourføres løbende.

1.4  Der gives oplysninger om følgende punkter, som ikke allerede er dokumenteret i skovforvaltningsplanen eller et tilsvarende system:

a)  forvaltningsmål, herunder større begrænsninger (3)

b)  generelle strategier og aktiviteter, der er planlagt for at nå forvaltningsmålene, herunder forventede operationer i løbet af hele skovcyklussen

c)  definition af skovnaturtypens kontekst, herunder de vigtigste eksisterende og påtænkte træsorter samt deres udbredelse og fordeling

d)  definition af arealet i henhold til bekendtgørelsen heraf i matrikelregisteret

e)  kompartmenter, veje, færdselsret og andre offentlige færdselsrettigheder, fysiske træk, herunder vandløb, arealer, der er omfattet af lovpligtige eller andre restriktioner

f)  foranstaltninger, der er truffet for at bevare skovøkosystemers gode tilstand

g)  hensyntagen til samfundsmæssige spørgsmål (herunder bevarelse af landskabet, høring af interesserede parter i overensstemmelse med de vilkår og betingelser, der er fastsat i national lovgivning)

h)  vurdering af skovrelaterede risici, herunder skovbrande samt skadedyrs- og sygdomsudbrud, med det formål at forebygge, reducere og kontrollere de risici og foranstaltninger, der er truffet, for at sikre beskyttelse mod og tilpasning til restrisici

i)  alle DNSH-kriterier, der er relevante for skovforvaltning.

1.5.  Aktiviteten følger bedste skovplantningspraksis som fastlagt i national lovgivning, eller, hvor en sådan bedste skovplantningspraksis ikke er fastlagt i national lovgivning, er i overensstemmelse med et af følgende kriterier:

a)  aktiviteten er i overensstemmelse med Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 807/2014 (4)

b)  aktiviteten følger de paneuropæiske retningslinjer for nyplantning og genplantning af skov med særligt fokus på bestemmelserne i UNFCCC (5).

1.6.  Aktiviteten indebærer ikke forringelse af arealer med stort kulstoflager (6).

1.7.  Det forvaltningssystem, der er forbundet med den indførte aktivitet, er i overensstemmelse med forpligtelsen til due diligence og kravene om lovlighed, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 995/2010 (7).

1.8.  Med skovplantningsplanen og den efterfølgende skovforvaltningsplan eller et lignende instrument fastsættes den overvågning, som sikrer, at oplysningerne i planen er korrekte, navnlig for så vidt angår de data, der vedrører det involverede areal.

2.  Vurdering af klimamæssige fordele

2.1.  For arealer, der opfylder kravene på skovbrugets kildeområdeniveau for at sikre, at niveauerne for kulstoflagre og -dræn i skovene opretholdes eller forbedres på lang sigt i overensstemmelse med artikel 29, stk. 7, litra b), i direktiv (EU) 2018/2001, opfylder aktiviteten følgende kriterier:

a)  vurderingen af klimamæssige fordele viser, at nettobalancen mellem drivhusgasemissioner og -optag, der genereres af aktiviteten over en periode på 30 år efter aktivitetens påbegyndelse, er lavere end et referencescenario, der svarer til balancen mellem drivhusgasemissioner og -optag over en periode på 30 år begyndende ved aktivitetens påbegyndelse, og som er forbundet med den sædvanlige praksis, som ville have fundet sted på det berørte areal uden aktiviteten

b)  langsigtede klimamæssige fordele anses for at være dokumenteret ved at være i overensstemmelse med artikel 29, stk. 7, litra b), i direktiv (EU) 2018/2001.

2.2.  For arealer, der ikke opfylder kravene på skovbrugets kildeområdeniveau for at sikre, at niveauerne for kulstoflagre og -dræn i skovene opretholdes eller forbedres på lang sigt i overensstemmelse med artikel 29, stk. 7, litra b), i direktiv (EU) 2018/2001, opfylder aktiviteten følgende kriterier:

a)  vurderingen af klimamæssige fordele viser, at nettobalancen mellem drivhusgasemissioner og -optag, der genereres af aktiviteten over en periode på 30 år efter aktivitetens påbegyndelse, er lavere end et referencescenario, der svarer til balancen mellem drivhusgasemissioner og -optag over en periode på 30 år begyndende ved aktivitetens påbegyndelse, og som er forbundet med den sædvanlige praksis, som ville have fundet sted på det berørte areal uden aktiviteten

b)  den forventede langsigtede gennemsnitlige nettodrivhusgasbalance for aktiviteten er lavere end den langsigtede gennemsnitlige drivhusgasbalance, der er beregnet for referencescenariet, jf. punkt 2.2, hvor den langsigtede periode svarer til den længere varighed mellem 100 år og varigheden af en hel skovcyklus.

2.3.  Beregningen af klimamæssige fordele opfylder alle følgende kriterier:

a)  analysen er i overensstemmelse med 2019-finjusteringen af IPCC's retningslinjer for nationale drivhusgasopgørelser fra 2006 (8). Vurderingen af klimamæssige fordele er baseret på gennemsigtige, nøjagtige, konsekvente, fuldstændige og sammenlignelige oplysninger, dækker alle kulstofpuljer, der påvirkes af aktiviteten, herunder overjordisk biomasse, underjordisk biomasse, dødt træ, affald og jordbund, bygger på de mest forsigtige antagelser for beregningerne og omfatter passende overvejelser om risikoen for, at kulstofbinding ikke er permanent og omvendes, risikoen for mætning og risikoen for udsivning.

b)  scenariet med uændret praksis, herunder praksis for træhøstning, er et af følgende:

i)  den forvaltningspraksis, der er dokumenteret i den seneste udgave af skovforvaltningsplanen eller i et dertil svarende instrument inden aktivitetens påbegyndelse, hvis det er relevant

ii)  det seneste scenarie med uændret praksis inden aktivitetens påbegyndelse

iii)  den praksis, der svarer til et forvaltningssystem, der sikrer, at niveauerne for kulstoflagre og -dræn i skovene opretholdes eller forbedres på lang sigt som fastsat i artikel 29, stk. 7, litra b), i direktiv (EU) 2018/2001.

c)  analysens løsning står i et rimeligt forhold til størrelsen af det pågældende areal, og der anvendes værdier, der er specifikke for det pågældende areal.

d)  emissioner og optag, der skyldes naturlige forstyrrelser, f.eks. skadedyrs- og sygdomsangreb, skovbrande, vind, stormskader, der har indvirkninger på arealet og forårsager utilstrækkelige resultater, medfører ikke uoverensstemmelse med forordning (EU) 2020/852, forudsat at vurderingen af klimamæssige fordele er i overensstemmelse med 2019-finjusteringen af IPCC's retningslinjer fra 2006 for nationale drivhusgasopgørelser med hensyn til emissioner og optag, der skyldes naturlige forstyrrelser.

2.4.  Skovbrugsbedrifter på under 13 ha er ikke forpligtet til at foretage en vurdering af klimamæssige fordele.

3.  Garanti for stabilitet

3.1.  I overensstemmelse med national lovgivning garanteres skovstatus for det areal, hvor aktiviteten finder sted, ved en af følgende foranstaltninger:

a)  arealet er klassificeret i det permanente skovbrug som defineret af FAO (9)

b)  arealet er klassificeret som et beskyttet areal

c)  arealet er omfattet af enhver retlig eller kontraktmæssig garanti, der sikrer, at det forbliver en skov.

3.2.  Operatøren af aktiviteten giver i overensstemmelse med national lov tilsagn om, at fremtidige ajourføringer af skovplantningsplanen og den deraf følgende skovforvaltningsplan eller dertil svarende instrument, ud over den aktivitet, der finansieres, fortsat vil stræbe efter de klimamæssige fordele, som er fastlagt under punkt 2. Desuden giver operatøren af aktiviteten tilsagn om at kompensere for enhver reduktion af den klimamæssige fordel, der er fastsat i punkt 2, med en tilsvarende klimamæssig fordel som følge af udøvelsen af en aktivitet, der svarer til en af de skovbrugsaktiviteter, der er defineret i denne forordning.

4.  Audit

Senest to år efter aktivitetens påbegyndelse og derefter hvert tiende år kontrolleres aktivitetens overensstemmelse med kriterierne for et væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer og DNSH-kriterierne af en af følgende:

a)  de relevante nationale kompetente myndigheder

b)  et uafhængigt tredjepartscertificeringsorgan efter anmodning fra nationale myndigheder eller fra aktivitetens operatør.

For at nedbringe omkostningerne kan der udføres audits sammen med enhver skovcertificering, klimacertificering eller anden audit.

Det uafhængige tredjepartscertificeringsorgan må ikke have en interessekonflikt med ejeren eller bidragyderen og må ikke være involveret i udviklingen eller driften af aktiviteten.

5.  Gruppevurdering

Overholdelsen af kriterierne for et væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer og af DNSH-kriterier kan kontrolleres:

a)  på skovbrugets kildeområdeniveau (10) som defineret i artikel 2, nr. 30), i direktiv (EU) 2018/2001

b)  af en gruppe af bedrifter, der er tilstrækkelig ensartede til at vurdere risikoen for skovaktivitetens bæredygtighed, forudsat at alle disse bedrifter har et varigt indbyrdes forhold og deltager i aktiviteten, og at gruppen af disse bedrifter forbliver den samme i alle efterfølgende audits.

Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«)

2)  Tilpasning til klimaændringer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.

3)  Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.

Nærmere oplysninger, der er omhandlet i punkt 1.2. k) indeholder bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.

4)  Omstilling til en cirkulær økonomi

Ikke relevant

5)  Forebyggelse og bekæmpelse af forurening

Brugen af pesticider reduceres, og alternative tilgange eller teknikker, som kan omfatte ikke-kemiske alternativer til pesticider, foretrækkes i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/128/EF (11), med undtagelse af tilfælde, hvor brugen af pesticider er nødvendig for at kontrollere skadedyrs- og sygdomsudbrud.

Aktiviteten minimerer brugen af gødningsstoffer og omfatter ikke anvendelse af husdyrgødning. Aktiviteten er i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1009 (12) eller nationale regler om gødningsstoffer eller jordforbedringsmidler til landbrugsformål.

Der træffes veldokumenterede og verificerbare foranstaltninger for at undgå brugen af aktive bestanddele, der er anført i bilag I, del A, i Europa-Parlamentets og Rådets (13) forordning (EU) 2019/1021 (14), Rotterdam-konventionen om proceduren for forudgående informeret samtykke (»pic-proceduren«) for visse farlige kemikalier og pesticider i international handel (15), Minamatakonventionen om kviksølv (16), Montrealprotokollen om stoffer, der nedbryder ozonlaget (17), og af aktive bestanddele, der er i klasse Ia (yderst farlig) eller Ib (meget farlig) i WHO's vejledende klassifikation af pesticider efter farlighed (18). Aktiviteten er i overensstemmelse med den relevante nationale lovgivning om aktive bestanddele.

Forurening af vand og jord forebygges, og der træffes oprydningsforanstaltninger i tilfælde af forurening.

6)  Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer

På arealer, der af den nationale kompetente myndighed er udpeget til bevaring, eller på beskyttede levesteder, er aktiviteten i overensstemmelse med bevaringsmålene for disse arealer.

Der er ingen omlægning af levesteder, der er særligt følsomme over for tab af biodiversitet eller med høj bevaringsværdi, eller af arealer til genopretning af sådanne levesteder i overensstemmelse med national ret.

De nærmere oplysninger, der er omhandlet i punkt 1.2, litra k) (Skovplantningsplan) og punkt 1.4, litra i) (Skovforvaltningsplan eller et tilsvarende system), omfatter bestemmelser om opretholdelse og eventuel forbedring af biodiversiteten i overensstemmelse med nationale og lokale bestemmelser, herunder følgende:

a)  sikring af en god bevaringsstatus for levesteder og arter, bevarelse af typiske naturtyper

b)  udelukkelse af brugen eller udsætning af invasive ikkehjemmehørende arter

c)  udelukkelse af brugen af ikkehjemmehørende arter, medmindre det kan påvises, at:

i)  anvendelsen af forstligt formeringsmateriale fører til gunstige og hensigtsmæssige økosystemmæssige forhold (som f.eks. klima, jordbundskriterier og vegetationsområde, modstandsdygtighed over for skovbrande)

ii)  de hjemmehørende arter, der i øjeblikket findes på stedet, er ikke længere tilpasset de forventede klimatiske og pedologiske/hydrologiske forhold.

d)  sikring af opretholdelse og forbedring af jordbundens fysiske, kemiske og biologiske kvalitet

e)  fremme af biodiversitetsvenlig praksis, der forbedrer skovenes naturlige processer

f)  udelukkelse af omlægningen af økosystemer med høj biodiversitet til mindre biologisk mangfoldige økosystemer

g)  sikring af mangfoldigheden af tilknyttede levesteder og arter, der er knyttet til skoven

h)  sikring af mangfoldighed i bevoksningsstrukturer og vedligeholdelse eller forbedring af udvoksede bevoksninger og dødt træ.

Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer

1.  Skovforvaltningsplan eller et tilsvarende instrument

1.1.  Aktiviteten finder sted på et areal, der er underlagt en skovforvaltningsplan eller et tilsvarende instrument som fastsat i national lovgivning eller, hvis national lovgivning ikke fastsætter en skovforvaltningsplan eller et tilsvarende instrument, som omhandlet i FAO's definition af »skovareal med langsigtet skovforvaltningsplan« (1).

Skovforvaltningsplanen eller det tilsvarende instrument dækker en periode på ti år eller mere og ajourføres løbende.

1.2.  Der gives oplysninger om følgende punkter, som ikke allerede er dokumenteret i skovforvaltningsplanen eller et tilsvarende system:

a)  forvaltningsmål, herunder større begrænsninger (2)

b)  generelle strategier og aktiviteter, der er planlagt for at nå forvaltningsmålene, herunder forventede operationer i løbet af hele skovcyklussen

c)  definition af skovnaturtypens kontekst, herunder de vigtigste eksisterende og påtænkte træsorter samt deres udbredelse og fordeling

d)  definition af arealet i henhold til bekendtgørelsen heraf i matrikelregisteret

e)  kompartmenter, veje, færdselsret og andre offentlige færdselsrettigheder, fysiske træk, herunder vandløb, arealer, der er omfattet af lovpligtige eller andre restriktioner

f)  foranstaltninger, der er truffet for at bevare skovøkosystemers gode tilstand

g)  hensyntagen til samfundsmæssige spørgsmål (herunder bevarelse af landskabet, høring af interesserede parter i overensstemmelse med de vilkår og betingelser, der er fastsat i national lovgivning)

h)  vurdering af skovrelaterede risici, herunder skovbrande samt skadedyrs- og sygdomsudbrud, med det formål at forebygge, reducere og kontrollere de risici og foranstaltninger, der er truffet, for at sikre beskyttelse mod og tilpasning til restrisici

i)  alle DNSH-kriterier, der er relevante for skovforvaltning.

1.3.  Skovforvaltningssystemernes bæredygtighed, som dokumenteret i den plan, der er omhandlet i punkt 1.1, sikres ved at vælge de mest ambitiøse af følgende tilgange:

a)  skovforvaltningen stemmer overens med den gældende nationale definition af bæredygtig skovforvaltning

b)  skovforvaltningen stemmer overens med Forest Europes definition (3) af bæredygtig skovforvaltning og er i overensstemmelse med de fælleseuropæiske retningslinjer for bæredygtig skovforvaltning (4)

c)  det indførte forvaltningssystem er i overensstemmelse med de bæredygtighedskriterier for skove, der er fastsat i artikel 29, stk. 6, i direktiv (EU) 2018/2001, og fra datoen for dets anvendelse med den gennemførelsesretsakt, der fastsætter den operationelle vejledning om energi fra skovbiomasse, og som er vedtaget i henhold til det nævnte direktivs artikel 29, stk. 8.

1.4.  Aktiviteten indebærer ikke forringelse af arealer med stort kulstoflager (5).

1.5.  Det forvaltningssystem, der er forbundet med den indførte aktivitet, er i overensstemmelse med forpligtelsen til due diligence og kravene om lovlighed, der er fastsat i forordning (EU) nr. 995/2010.

1.6.  Med skovforvaltningsplanen eller det tilsvarende instrument fastsættes den overvågning, som sikrer, at oplysningerne i planen er korrekte, navnlig for så vidt angår de data, der vedrører det involverede areal.

2.  Vurdering af klimamæssige fordele

2.1.  For arealer, der opfylder kravene på skovbrugets kildeområdeniveau for at sikre, at niveauerne for kulstoflagre og -dræn i skovene opretholdes eller forbedres på lang sigt i overensstemmelse med artikel 29, stk. 7, litra b), i direktiv (EU) 2018/2001, opfylder aktiviteten følgende kriterier:

a)  vurderingen af klimamæssige fordele viser, at nettobalancen mellem drivhusgasemissioner og -optag, der genereres af aktiviteten over en periode på 30 år efter aktivitetens påbegyndelse, er lavere end et referencescenario, der svarer til balancen mellem drivhusgasemissioner og -optag over en periode på 30 år begyndende ved aktivitetens påbegyndelse, og som er forbundet med den sædvanlige praksis, som ville have fundet sted på det berørte areal uden aktiviteten

b)  langsigtede klimamæssige fordele anses for at være dokumenteret ved at være i overensstemmelse med artikel 29, stk. 7, litra b), i direktiv (EU) 2018/2001.

2.2.  For arealer, der ikke opfylder kravene på skovbrugets kildeområdeniveau for at sikre, at niveauerne for kulstoflagre og -dræn i skovene opretholdes eller forbedres på lang sigt i overensstemmelse med artikel 29, stk. 7, litra b), i direktiv (EU) 2018/2001, opfylder aktiviteten følgende kriterier:

a)  vurderingen af klimamæssige fordele viser, at nettobalancen mellem drivhusgasemissioner og -optag, der genereres af aktiviteten over en periode på 30 år efter aktivitetens påbegyndelse, er lavere end et referencescenario, der svarer til balancen mellem drivhusgasemissioner og -optag over en periode på 30 år begyndende ved aktivitetens påbegyndelse, og som er forbundet med den sædvanlige praksis, som ville have fundet sted på det berørte areal uden aktiviteten

b)  den forventede langsigtede gennemsnitlige nettodrivhusgasbalance for aktiviteten er lavere end den langsigtede gennemsnitlige drivhusgasbalance, der er beregnet for referencescenariet, jf. punkt 2.2, hvor den langsigtede periode svarer til den længere varighed mellem 100 år og varigheden af en hel skovcyklus.

2.3.  Beregningen af klimamæssige fordele opfylder alle følgende kriterier:

a)  analysen er i overensstemmelse med 2019-finjusteringen af IPCC's retningslinjer for nationale drivhusgasopgørelser fra 2006 (6). Vurderingen af klimamæssige fordele er baseret på gennemsigtige, nøjagtige, konsekvente, fuldstændige og sammenlignelige oplysninger, dækker alle kulstofpuljer, der påvirkes af aktiviteten, herunder overjordisk biomasse, underjordisk biomasse, dødt træ, affald og jordbund, bygger på de mest forsigtige antagelser for beregningerne og omfatter passende overvejelser om risikoen for, at kulstofbinding ikke er permanent og omvendes, risikoen for mætning og risikoen for udsivning.

b)  scenariet med uændret praksis, herunder praksis for træhøstning, er et af følgende:

i)  den forvaltningspraksis, der er dokumenteret i den seneste udgave af skovforvaltningsplanen eller i et dertil svarende instrument inden aktivitetens påbegyndelse, hvis det er relevant

ii)  det seneste scenarie med uændret praksis inden aktivitetens påbegyndelse

iii)  den praksis, der svarer til et forvaltningssystem, der sikrer, at niveauerne for kulstoflagre og -dræn i skovene opretholdes eller forbedres på lang sigt som fastsat i artikel 29, stk. 7, litra b), i direktiv (EU) 2018/2001.

c)  analysens løsning står i et rimeligt forhold til størrelsen af det pågældende areal, og der anvendes værdier, der er specifikke for det pågældende areal.

d)  emissioner og optag, der skyldes naturlige forstyrrelser, f.eks. skadedyrs- og sygdomsangreb, skovbrande, vind, stormskader, der har indvirkninger på arealet og forårsager utilstrækkelige resultater, medfører ikke uoverensstemmelse med forordning (EU) 2020/852, forudsat at vurderingen af klimamæssige fordele er i overensstemmelse med 2019-finjusteringen af IPCC's retningslinjer fra 2006 for nationale drivhusgasopgørelser med hensyn til emissioner og optag, der skyldes naturlige forstyrrelser.

2.4.  Skovbrugsbedrifter på under 13 ha er ikke forpligtet til at foretage en vurdering af klimamæssige fordele.

3.  Garanti for stabilitet

3.1.  I overensstemmelse med national lovgivning garanteres skovstatus for det areal, hvor aktiviteten finder sted, ved en af følgende foranstaltninger:

a)  arealet er klassificeret i det permanente skovbrug som defineret af FAO (7)

b)  arealet er klassificeret som et beskyttet areal

c)  arealet er omfattet af enhver retlig eller kontraktmæssig garanti, der sikrer, at det forbliver en skov.

3.2.  Operatøren af aktiviteten giver i overensstemmelse med national lov tilsagn om, at fremtidige ajourføringer af skovforvaltningsplanen eller et dertil svarende instrument, ud over den aktivitet, der finansieres, fortsat vil stræbe efter de klimamæssige fordele, som er fastlagt under punkt 2. Desuden giver operatøren af aktiviteten tilsagn om at kompensere for enhver reduktion af den klimamæssige fordel, der er fastsat i punkt 2, med en tilsvarende klimamæssig fordel som følge af udøvelsen af en aktivitet, der svarer til en af de skovbrugsaktiviteter, der er defineret i denne forordning.

4.  Audit

Senest to år efter aktivitetens påbegyndelse og derefter hvert tiende år kontrolleres aktivitetens overensstemmelse med kriterierne for et væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer og DNSH-kriterierne af en af følgende:

a)  de relevante nationale kompetente myndigheder

b)  et uafhængigt tredjepartscertificeringsorgan efter anmodning fra nationale myndigheder eller fra aktivitetens operatør.

For at nedbringe omkostningerne kan der udføres audits sammen med enhver skovcertificering, klimacertificering eller anden audit.

Det uafhængige tredjepartscertificeringsorgan må ikke have en interessekonflikt med ejeren eller bidragyderen og må ikke være involveret i udviklingen eller driften af aktiviteten.

5.  Gruppevurdering

Overholdelsen af kriterierne for et væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer og af DNSH-kriterier kan kontrolleres:

a)  på skovbrugets kildeområdeniveau (8) som defineret i artikel 2, nr. 30), i direktiv (EU) 2018/2001

b)  af en gruppe af bedrifter, der er tilstrækkelig ensartede til at vurdere risikoen for skovaktivitetens bæredygtighed, forudsat at alle disse bedrifter har et varigt indbyrdes forhold og deltager i aktiviteten, og at gruppen af disse bedrifter forbliver den samme i alle efterfølgende audits.

Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«)

2)  Tilpasning til klimaændringer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.

3)  Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.

Nærmere oplysninger, der er omhandlet i punkt 1.2. i) indeholder bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.

4)  Omstilling til en cirkulær økonomi

Den skovbrugsmæssige ændring, som aktiviteten på det areal, der er omfattet heraf, medfører, vil sandsynligvis ikke føre til en væsentlig reduktion af det bæredygtige udbud af primær skovbiomasse, der egner sig til fremstilling af træbaserede produkter med langsigtet potentiale for cirkularitet. Dette kriterium kan påvises ved hjælp af den analyse af klimamæssige fordele, der er omhandlet i punkt 2).

5)  Forebyggelse og bekæmpelse af forurening

Brugen af pesticider reduceres, og alternative tilgange eller teknikker, som kan omfatte ikke-kemiske alternativer til pesticider, foretrækkes i overensstemmelse med direktiv 2009/128/EF, med undtagelse af tilfælde, hvor brugen af pesticider er nødvendig for at kontrollere skadedyrs- og sygdomsudbrud.

Aktiviteten minimerer brugen af gødningsstoffer og omfatter ikke anvendelse af husdyrgødning. Aktiviteten er i overensstemmelse med forordning (EU) 2019/1009 eller nationale regler om gødningsstoffer eller jordforbedringsmidler til landbrugsformål.

Der træffes veldokumenterede og verificerbare foranstaltninger for at undgå brugen af aktive bestanddele, der er anført i bilag I, del A, i forordning (EU) 2019/1021 (9), Rotterdam-konventionen om proceduren for forudgående informeret samtykke (»pic-proceduren«) for visse farlige kemikalier og pesticider i international handel, Minamatakonventionen om kviksølv, Montrealprotokollen om stoffer, der nedbryder ozonlaget, og af aktive bestanddele, der er i klasse Ia (yderst farlig) eller Ib (meget farlig) i WHO's vejledende klassifikation af pesticider efter farlighed. Aktiviteten er i overensstemmelse med den relevante nationale lovgivning om aktive bestanddele.

Forurening af vand og jord forebygges, og der træffes oprydningsforanstaltninger i tilfælde af forurening.

6)  Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer

På arealer, der af den nationale kompetente myndighed er udpeget til bevaring, eller på beskyttede levesteder, er aktiviteten i overensstemmelse med bevaringsmålene for disse arealer.

Der er ingen omlægning af levesteder, der er særligt følsomme over for tab af biodiversitet eller med høj bevaringsværdi, eller af arealer til genopretning af sådanne levesteder i overensstemmelse med national ret.

De nærmere oplysninger, der er omhandlet i punkt 1.2, litra i), omfatter bestemmelser om opretholdelse og eventuel forbedring af biodiversiteten i overensstemmelse med nationale og lokale bestemmelser, herunder følgende:

a)  sikring af en god bevaringsstatus for levesteder og arter, bevarelse af typiske naturtyper

b)  udelukkelse af brugen eller udsætning af invasive ikkehjemmehørende arter

c)  udelukkelse af brugen af ikkehjemmehørende arter, medmindre det kan påvises, at:

i)  anvendelsen af forstligt formeringsmateriale fører til gunstige og hensigtsmæssige økosystemmæssige forhold (som f.eks. klima, jordbundskriterier og vegetationsområde, modstandsdygtighed over for skovbrande)

ii)  de hjemmehørende arter, der i øjeblikket findes på stedet, er ikke længere tilpasset de forventede klimatiske og pedologiske/hydrologiske forhold.

d)  sikring af opretholdelse og forbedring af jordbundens fysiske, kemiske og biologiske kvalitet

e)  fremme af biodiversitetsvenlig praksis, der forbedrer skovenes naturlige processer

f)  udelukkelse af omlægningen af økosystemer med høj biodiversitet til mindre biologisk mangfoldige økosystemer

g)  sikring af mangfoldigheden af tilknyttede levesteder og arter, der er knyttet til skoven

h)  sikring af mangfoldighed i bevoksningsstrukturer og vedligeholdelse eller forbedring af udvoksede bevoksninger og dødt træ.

Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer

1.  Skovforvaltningsplan eller et tilsvarende instrument

1.1.  Aktiviteten finder sted på et areal, der er underlagt en skovforvaltningsplan eller et tilsvarende instrument som fastsat i national lovgivning eller, hvis national lovgivning ikke fastsætter en skovforvaltningsplan eller et tilsvarende instrument, som omhandlet i FAO's definition af »skovareal med langsigtet skovforvaltningsplan« (1).

Skovforvaltningsplanen eller det tilsvarende instrument dækker en periode på ti år eller mere og ajourføres løbende.

1.2.  Der gives oplysninger om følgende punkter, som ikke allerede er dokumenteret i skovforvaltningsplanen eller et tilsvarende system:

a)  forvaltningsmål, herunder større begrænsninger (2)

b)  generelle strategier og aktiviteter, der er planlagt for at nå forvaltningsmålene, herunder forventede operationer i løbet af hele skovcyklussen

c)  definition af skovnaturtypens kontekst, herunder de vigtigste eksisterende og påtænkte træsorter samt deres udbredelse og fordeling

d)  definition af arealet i henhold til bekendtgørelsen heraf i matrikelregisteret

e)  kompartmenter, veje, færdselsret og andre offentlige færdselsrettigheder, fysiske træk, herunder vandløb, arealer, der er omfattet af lovpligtige eller andre restriktioner

f)  foranstaltninger, der er truffet for at bevare skovøkosystemers gode tilstand

g)  hensyntagen til samfundsmæssige spørgsmål (herunder bevarelse af landskabet, høring af interesserede parter i overensstemmelse med de vilkår og betingelser, der er fastsat i national lovgivning)

h)  vurdering af skovrelaterede risici, herunder skovbrande samt skadedyrs- og sygdomsudbrud, med det formål at forebygge, reducere og kontrollere de risici og foranstaltninger, der er truffet, for at sikre beskyttelse mod og tilpasning til restrisici

i)  alle DNSH-kriterier, der er relevante for skovforvaltning.

1.3.  Skovforvaltningssystemernes bæredygtighed, som dokumenteret i den plan, der er omhandlet i punkt 1.1, sikres ved at vælge de mest ambitiøse af følgende tilgange:

a)  skovforvaltningen stemmer overens med den gældende nationale definition af bæredygtig skovforvaltning

b)  skovforvaltningen stemmer overens med Forest Europes definition (3) af bæredygtig skovforvaltning og er i overensstemmelse med de fælleseuropæiske retningslinjer for bæredygtig skovforvaltning (4)

c)  det indførte forvaltningssystem viser overensstemmelse med de bæredygtighedskriterier for skove, der er fastsat i artikel 29, stk. 6, i direktiv (EU) 2018/2001, og fra datoen for dets anvendelse med den gennemførelsesretsakt, der fastsætter den operationelle vejledning om energi fra skovbiomasse, og som er vedtaget i henhold til det nævnte direktivs artikel 29, stk. 8.

1.4.  Aktiviteten indebærer ikke forringelse af arealer med stort kulstoflager (5).

1.5.  Det forvaltningssystem, der er forbundet med den indførte aktivitet, er i overensstemmelse med forpligtelsen til due diligence og kravene om lovlighed, der er fastsat i forordning (EU) nr. 995/2010.

1.6.  Med skovforvaltningsplanen eller det tilsvarende instrument fastsættes den overvågning, som sikrer, at oplysningerne i planen er korrekte, navnlig for så vidt angår de data, der vedrører det involverede areal.

2.  Vurdering af klimamæssige fordele

2.1.  For arealer, der opfylder kravene på skovbrugets kildeområdeniveau for at sikre, at niveauerne for kulstoflagre og -dræn i skovene opretholdes eller forbedres på lang sigt i overensstemmelse med artikel 29, stk. 7, litra b), i direktiv (EU) 2018/2001, opfylder aktiviteten følgende kriterier:

a)  vurderingen af klimamæssige fordele viser, at nettobalancen mellem drivhusgasemissioner og -optag, der genereres af aktiviteten over en periode på 30 år efter aktivitetens påbegyndelse, er lavere end et referencescenario, der svarer til balancen mellem drivhusgasemissioner og -optag over en periode på 30 år begyndende ved aktivitetens påbegyndelse, og som er forbundet med den sædvanlige praksis, som ville have fundet sted på det berørte areal uden aktiviteten

b)  langsigtede klimamæssige fordele anses for at være dokumenteret ved at være i overensstemmelse med artikel 29, stk. 7, litra b), i direktiv (EU) 2018/2001.

2.2.  For arealer, der ikke opfylder kravene på skovbrugets kildeområdeniveau for at sikre, at niveauerne for kulstoflagre og -dræn i skovene opretholdes eller forbedres på lang sigt i overensstemmelse med artikel 29, stk. 7, litra b), i direktiv (EU) 2018/2001, opfylder aktiviteten følgende kriterier:

a)  vurderingen af klimamæssige fordele viser, at nettobalancen mellem drivhusgasemissioner og -optag, der genereres af aktiviteten over en periode på 30 år efter aktivitetens påbegyndelse, er lavere end et referencescenario, der svarer til balancen mellem drivhusgasemissioner og -optag over en periode på 30 år begyndende ved aktivitetens påbegyndelse, og som er forbundet med den sædvanlige praksis, som ville have fundet sted på det berørte areal uden aktiviteten

b)  den forventede langsigtede gennemsnitlige nettodrivhusgasbalance for aktiviteten er lavere end den langsigtede gennemsnitlige drivhusgasbalance, der er beregnet for referencescenariet, jf. punkt 2.2, hvor den langsigtede periode svarer til den længere varighed mellem 100 år og varigheden af en hel skovcyklus.

2.3.  Beregningen af klimamæssige fordele opfylder alle følgende kriterier:

a)  analysen er i overensstemmelse med 2019-finjusteringen af IPCC's retningslinjer for nationale drivhusgasopgørelser fra 2006 (6). Vurderingen af klimamæssige fordele er baseret på gennemsigtige, nøjagtige, konsekvente, fuldstændige og sammenlignelige oplysninger, dækker alle kulstofpuljer, der påvirkes af aktiviteten, herunder overjordisk biomasse, underjordisk biomasse, dødt træ, affald og jordbund, bygger på de mest forsigtige antagelser for beregningerne og omfatter passende overvejelser om risikoen for, at kulstofbinding ikke er permanent og omvendes, risikoen for mætning og risikoen for udsivning.

b)  scenariet med uændret praksis, herunder praksis for træhøstning, er et af følgende:

i)  den forvaltningspraksis, der er dokumenteret i den seneste udgave af skovforvaltningsplanen eller i et dertil svarende instrument inden aktivitetens påbegyndelse, hvis det er relevant

ii)  det seneste scenarie med uændret praksis inden aktivitetens påbegyndelse

iii)  den praksis, der svarer til et forvaltningssystem, der sikrer, at niveauerne for kulstoflagre og -dræn i skovene opretholdes eller forbedres på lang sigt som fastsat i artikel 29, stk. 7, litra b), i direktiv (EU) 2018/2001.

c)  analysens løsning står i et rimeligt forhold til størrelsen af det pågældende areal, og der anvendes værdier, der er specifikke for det pågældende areal.

d)  emissioner og optag, der skyldes naturlige forstyrrelser, f.eks. skadedyrs- og sygdomsangreb, skovbrande, vind, stormskader, der har indvirkninger på arealet og forårsager utilstrækkelige resultater, medfører ikke uoverensstemmelse med forordning (EU) 2020/852, forudsat at vurderingen af klimamæssige fordele er i overensstemmelse med 2019-finjusteringen af IPCC's retningslinjer fra 2006 for nationale drivhusgasopgørelser med hensyn til emissioner og optag, der skyldes naturlige forstyrrelser.

2.4.  Skovbrugsbedrifter på under 13 ha er ikke forpligtet til at foretage en vurdering af klimamæssige fordele.

3.  Garanti for stabilitet

3.1.  I overensstemmelse med national lovgivning garanteres skovstatus for det areal, hvor aktiviteten finder sted, ved en af følgende foranstaltninger:

a)  arealet er klassificeret i det permanente skovbrug som defineret af FAO (7)

b)  arealet er klassificeret som et beskyttet areal

c)  arealet er omfattet af enhver retlig eller kontraktmæssig garanti, der sikrer, at det forbliver en skov.

3.2.  Operatøren af aktiviteten giver i overensstemmelse med national lov tilsagn om, at fremtidige ajourføringer af skovforvaltningsplanen eller dertil svarende instrument, ud over den aktivitet, der finansieres, fortsat vil stræbe efter de klimamæssige fordele, som er fastlagt under punkt 2. Desuden giver operatøren af aktiviteten tilsagn om at kompensere for enhver reduktion af den klimamæssige fordel, der er fastsat i punkt 2, med en tilsvarende klimamæssig fordel som følge af udøvelsen af en aktivitet, der svarer til en af de skovbrugsaktiviteter, der er defineret i denne forordning.

4.  Audit

Senest to år efter aktivitetens påbegyndelse og derefter hvert tiende år kontrolleres aktivitetens overensstemmelse med kriterierne for et væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer og DNSH-kriterierne af en af følgende:

a)  de relevante nationale kompetente myndigheder

b)  et uafhængigt tredjepartscertificeringsorgan efter anmodning fra nationale myndigheder eller fra aktivitetens operatør.

For at nedbringe omkostningerne kan der udføres audits sammen med enhver skovcertificering, klimacertificering eller anden audit.

Det uafhængige tredjepartscertificeringsorgan må ikke have en interessekonflikt med ejeren eller bidragyderen og må ikke være involveret i udviklingen eller driften af aktiviteten.

5.  Gruppevurdering

Overholdelsen af kriterierne for et væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer og af DNSH-kriterier kan kontrolleres:

a)  på skovbrugets kildeområdeniveau (8) som defineret i artikel 2, nr. 30), i direktiv (EU) 2018/2001

b)  af en gruppe af bedrifter, der er tilstrækkelig ensartede til at vurdere risikoen for skovaktivitetens bæredygtighed, forudsat at alle disse bedrifter har et varigt indbyrdes forhold og deltager i aktiviteten, og at gruppen af disse bedrifter forbliver den samme i alle efterfølgende audits.

Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«)

2)  Tilpasning til klimaændringer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.

3)  Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.

Nærmere oplysninger, der er omhandlet i punkt 1.2. i) indeholder bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.

4)  Omstilling til en cirkulær økonomi

Den skovbrugsmæssige ændring, som aktiviteten på det areal, der er omfattet heraf, medfører, vil sandsynligvis ikke føre til en væsentlig reduktion af det bæredygtige udbud af primær skovbiomasse, der egner sig til fremstilling af træbaserede produkter med langsigtet potentiale for cirkularitet. Dette kriterium kan påvises ved hjælp af den analyse af klimamæssige fordele, der er omhandlet i punkt 2).

5)  Forebyggelse og bekæmpelse af forurening

Brugen af pesticider reduceres, og alternative tilgange eller teknikker, som kan omfatte ikke-kemiske alternativer til pesticider, foretrækkes i overensstemmelse med direktiv 2009/128/EF, med undtagelse af tilfælde, hvor brugen af pesticider er nødvendig for at kontrollere skadedyrs- og sygdomsudbrud.

Aktiviteten minimerede brugen af gødningsstoffer og omfatter ikke anvendelse af husdyrgødning. Aktiviteten er i overensstemmelse med forordning (EU) 2019/1009 eller nationale regler om gødningsstoffer eller jordforbedringsmidler til landbrugsformål.

Der træffes veldokumenterede og verificerbare foranstaltninger for at undgå brugen af aktive bestanddele, der er anført i bilag I, del A, i forordning (EU) 2019/1021 (9), Rotterdam-konventionen om proceduren for forudgående informeret samtykke (»pic-proceduren«) for visse farlige kemikalier og pesticider i international handel, Minamatakonventionen om kviksølv, Montrealprotokollen om stoffer, der nedbryder ozonlaget, og af aktive bestanddele, der er i klasse Ia (yderst farlig) eller Ib (meget farlig) i WHO's vejledende klassifikation af pesticider efter farlighed (10). Aktiviteten er i overensstemmelse med den relevante nationale lovgivning om aktive bestanddele.

Forurening af vand og jord forebygges, og der træffes oprydningsforanstaltninger i tilfælde af forurening.

6)  Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer

På arealer, der af den nationale kompetente myndighed er udpeget til bevaring, eller på beskyttede levesteder, er aktiviteten i overensstemmelse med bevaringsmålene for disse arealer.

Der er ingen omlægning af levesteder, der er særligt følsomme over for tab af biodiversitet eller med høj bevaringsværdi, eller af arealer til genopretning af sådanne levesteder i overensstemmelse med national ret.

De nærmere oplysninger, der er omhandlet i punkt 1.2, litra i), omfatter bestemmelser om opretholdelse og eventuel forbedring af biodiversiteten i overensstemmelse med nationale og lokale bestemmelser, herunder følgende:

a)  sikring af en god bevaringsstatus for levesteder og arter, bevarelse af typiske naturtyper

b)  udelukkelse af brugen eller udsætning af invasive ikkehjemmehørende arter

c)  udelukkelse af brugen af ikkehjemmehørende arter, medmindre det kan påvises, at:

i)  anvendelsen af forstligt formeringsmateriale fører til gunstige og hensigtsmæssige økosystemmæssige forhold (som f.eks. klima, jordbundskriterier og vegetationsområde, modstandsdygtighed over for skovbrande)

ii)  de hjemmehørende arter, der i øjeblikket findes på stedet, er ikke længere tilpasset de forventede klimatiske og pedologiske/hydrologiske forhold

d)  sikring af opretholdelse og forbedring af jordbundens fysiske, kemiske og biologiske kvalitet

e)  fremme af biodiversitetsvenlig praksis, der forbedrer skovenes naturlige processer

f)  udelukkelse af omlægningen af økosystemer med høj biodiversitet til mindre biologisk mangfoldige økosystemer

g)  sikring af mangfoldigheden af tilknyttede levesteder og arter, der er knyttet til skoven

h)  sikring af mangfoldighed i bevoksningsstrukturer og vedligeholdelse eller forbedring af udvoksede bevoksninger og dødt træ.

Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer

1.  Skovforvaltningsplan eller et tilsvarende instrument

1.1.  Aktiviteten finder sted på et areal, der er underlagt en skovforvaltningsplan eller et tilsvarende instrument som fastsat i national lovgivning eller, hvis national lovgivning ikke fastsætter en skovforvaltningsplan, som omhandlet i FAO's definition af »skovareal med langsigtet skovforvaltningsplan« (1).

Skovforvaltningsplanen eller det tilsvarende instrument dækker en periode på ti år eller mere og ajourføres løbende.

1.2.  Der gives oplysninger om følgende punkter, som ikke allerede er dokumenteret i skovforvaltningsplanen eller et tilsvarende system:

a)  forvaltningsmål, herunder større begrænsninger

b)  generelle strategier og aktiviteter, der er planlagt for at nå forvaltningsmålene, herunder forventede operationer i løbet af hele skovcyklussen

c)  definition af skovnaturtypens kontekst, de vigtigste træsorter og de påtænkte og deres udbredelse og fordeling i overensstemmelse med det lokale skovøkosystem

d)  definition af arealet i henhold til bekendtgørelsen heraf i matrikelregisteret

e)  kompartmenter, veje, færdselsret og andre offentlige færdselsrettigheder, fysiske træk, herunder vandløb, arealer, der er omfattet af lovpligtige eller andre restriktioner

f)  foranstaltninger, der er truffet for at bevare skovøkosystemers gode tilstand

g)  hensyntagen til samfundsmæssige spørgsmål (herunder bevarelse af landskabet, høring af interesserede parter i overensstemmelse med de vilkår og betingelser, der er fastsat i national lovgivning)

h)  vurdering af skovrelaterede risici, herunder skovbrande samt skadedyrs- og sygdomsudbrud, med det formål at forebygge, reducere og kontrollere de risici og foranstaltninger, der er truffet, for at sikre beskyttelse mod og tilpasning til restrisici

i)  alle DNSH-kriterier, der er relevante for skovforvaltning.

1.3.  Skovforvaltningsplanen eller det tilsvarende instrument:

a)  indeholder et primært fastsat forvaltningsmål (2), som består i beskyttelse af jord og vand (3), bevarelse af biodiversitet (4) eller sociale tjenester (5) baseret på FAO's definitioner

b)  fremmer biodiversitetsvenlig praksis, der forbedrer skovenes naturlige processer

c)  omfatter en analyse af:

i)  virkninger og pres på bevaring af levesteder og tilknyttede levesteders mangfoldighed

ii)  betingelser for træhøstning, der minimerer påvirkninger af jordbunden

iii)  andre aktiviteter, der har indvirkning på bevaringsmålsætningerne, som f.eks. jagt og fiskeri, landbrugs-, græsnings- og skovbrugsaktiviteter, industri-, minedrifts- og handelsaktiviteter.

1.4.  Skovforvaltningssystemernes bæredygtighed som dokumenteret i den plan, der er omhandlet i punkt 1.1, sikres ved at vælge de mest ambitiøse af følgende tilgange:

a)  skovforvaltningen stemmer overens med den nationale definition af bæredygtig skovforvaltning, hvis en sådan findes

b)  skovforvaltningen stemmer overens med Forest Europes definition (6) af »bæredygtig skovforvaltning« og er i overensstemmelse med de fælleseuropæiske retningslinjer for bæredygtig skovforvaltning (7)

c)  det indførte forvaltningssystem udviser overensstemmelse med de bæredygtighedskriterier for skove, der er fastsat i artikel 29, stk. 6, i direktiv (EU) 2018/2001, og fra datoen for dets anvendelse med den gennemførelsesretsakt, der fastsætter den operationelle vejledning om energi fra skovbiomasse, og som er vedtaget i henhold til det nævnte direktivs artikel 29, stk. 8.

1.5.  Aktiviteten indebærer ikke forringelse af arealer med stort kulstoflager (8).

1.6.  Det forvaltningssystem, der er forbundet med den indførte aktivitet, er i overensstemmelse med forpligtelsen til due diligence og kravene om lovlighed, der er fastsat i forordning (EU) nr. 995/2010.

1.7.  Med skovforvaltningsplanen eller det tilsvarende instrument fastsættes den overvågning, som sikrer, at oplysningerne i planen er korrekte, navnlig for så vidt angår de data, der vedrører det involverede areal.

2.  Vurdering af klimamæssige fordele

2.1.  For arealer, der opfylder kravene på skovbrugets kildeområdeniveau for at sikre, at niveauerne for kulstoflagre og -dræn i skovene opretholdes eller forbedres på lang sigt i overensstemmelse med artikel 29, stk. 7, litra b), i direktiv (EU) 2018/2001, opfylder aktiviteten følgende kriterier:

a)  vurderingen af klimamæssige fordele viser, at nettobalancen mellem drivhusgasemissioner og -optag, der genereres af aktiviteten over en periode på 30 år efter aktivitetens påbegyndelse, er lavere end et referencescenario, der svarer til balancen mellem drivhusgasemissioner og -optag over en periode på 30 år begyndende ved aktivitetens påbegyndelse, og som er forbundet med den sædvanlige praksis, som ville have fundet sted på det berørte areal uden aktiviteten

b)  langsigtede klimamæssige fordele anses for at være dokumenteret ved at være i overensstemmelse med artikel 29, stk. 7, litra b), i direktiv (EU) 2018/2001.

2.2.  For arealer, der ikke opfylder kravene på skovbrugets kildeområdeniveau for at sikre, at niveauerne for kulstoflagre og -dræn i skovene opretholdes eller forbedres på lang sigt i overensstemmelse med artikel 29, stk. 7, litra b), i direktiv (EU) 2018/2001, opfylder aktiviteten følgende kriterier:

a)  vurderingen af klimamæssige fordele viser, at nettobalancen mellem drivhusgasemissioner og -optag, der genereres af aktiviteten over en periode på 30 år efter aktivitetens påbegyndelse, er lavere end et referencescenario, der svarer til balancen mellem drivhusgasemissioner og -optag over en periode på 30 år begyndende ved aktivitetens påbegyndelse, og som er forbundet med den sædvanlige praksis, som ville have fundet sted på det berørte areal uden aktiviteten

b)  den forventede langsigtede gennemsnitlige nettodrivhusgasbalance for aktiviteten er lavere end den langsigtede gennemsnitlige drivhusgasbalance, der er beregnet for referencescenariet, jf. punkt 2.2, hvor den langsigtede periode svarer til den længere varighed mellem 100 år og varigheden af en hel skovcyklus.

2.3.  Beregningen af klimamæssige fordele opfylder alle følgende kriterier:

a)  analysen er i overensstemmelse med 2019-finjusteringen af IPCC's retningslinjer for nationale drivhusgasopgørelser fra 2006 (9). Vurderingen af klimamæssige fordele er baseret på gennemsigtige, nøjagtige, konsekvente, fuldstændige og sammenlignelige oplysninger, dækker alle kulstofpuljer, der påvirkes af aktiviteten, herunder overjordisk biomasse, underjordisk biomasse, dødt træ, affald og jordbund, bygger på de mest forsigtige antagelser for beregningerne og omfatter passende overvejelser om risikoen for, at kulstofbinding ikke er permanent og omvendes, risikoen for mætning og risikoen for udsivning.

b)  scenariet med uændret praksis, herunder praksis for træhøstning, er et af følgende:

i)  den forvaltningspraksis, der er dokumenteret i den seneste udgave af skovforvaltningsplanen eller i et dertil svarende instrument inden aktivitetens påbegyndelse, hvis det er relevant

ii)  det seneste scenarie med uændret praksis inden aktivitetens påbegyndelse

iii)  den praksis, der svarer til et forvaltningssystem, der sikrer, at niveauerne for kulstoflagre og -dræn i skovene opretholdes eller forbedres på lang sigt som fastsat i artikel 29, stk. 7, litra b), i direktiv (EU) 2018/2001.

c)  analysens løsning står i et rimeligt forhold til størrelsen af det pågældende areal, og der anvendes værdier, der er specifikke for det pågældende areal.

d)  emissioner og optag, der skyldes naturlige forstyrrelser, f.eks. skadedyrs- og sygdomsangreb, skovbrande, vind, stormskader, der har indvirkninger på arealet og forårsager utilstrækkelige resultater, medfører ikke uoverensstemmelse med kriterierne i forordning (EU) 2020/852, forudsat at vurderingen af klimamæssige fordele er i overensstemmelse med 2019-finjusteringen af IPCC's retningslinjer fra 2006 for nationale drivhusgasopgørelser med hensyn til emissioner og optag, der skyldes naturlige forstyrrelser.

2.4.  Skovbrugsbedrifter på under 13 ha er ikke forpligtet til at foretage en vurdering af klimamæssige fordele.

3.  Garanti for stabilitet

3.1.  I overensstemmelse med national lovgivning garanteres skovstatus for det areal, hvor aktiviteten finder sted, ved en af følgende foranstaltninger:

a)  arealet er klassificeret i det permanente skovbrug som defineret af FAO (10)

b)  arealet er klassificeret som et beskyttet areal

c)  arealet er omfattet af enhver retlig eller kontraktmæssig garanti, der sikrer, at det forbliver en skov.

3.2.  Operatøren af aktiviteten giver i overensstemmelse med national lov tilsagn om, at fremtidige ajourføringer af skovforvaltningsplanen eller dertil svarende instrument, ud over den aktivitet, der finansieres, fortsat vil stræbe efter de klimamæssige fordele, som er fastlagt under punkt 2. Desuden giver operatøren af aktiviteten tilsagn om at kompensere for enhver reduktion af den klimamæssige fordel, der er fastsat i punkt 2, med en tilsvarende klimamæssig fordel som følge af udøvelsen af en aktivitet, der svarer til en af de skovbrugsaktiviteter, der er defineret i denne forordning.

4.  Audit

Senest to år efter aktivitetens påbegyndelse og derefter hvert tiende år kontrolleres aktivitetens overensstemmelse med kriterierne for et væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer og DNSH-kriterierne af en af følgende:

a)  de relevante nationale kompetente myndigheder

b)  et uafhængigt tredjepartscertificeringsorgan efter anmodning fra nationale myndigheder eller fra aktivitetens operatør.

For at nedbringe omkostningerne kan der udføres audits sammen med enhver skovcertificering, klimacertificering eller anden audit.

Det uafhængige tredjepartscertificeringsorgan må ikke have en interessekonflikt med ejeren eller bidragyderen og må ikke være involveret i udviklingen eller driften af aktiviteten.

5.  Gruppevurdering

Overholdelsen af kriterierne for et væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer og af DNSH-kriterier kan kontrolleres:

a)  på skovbrugets kildeområdeniveau (11) som defineret i artikel 2, nr. 30), i direktiv (EU) 2018/2001

b)  af en gruppe af skovbedrifter, der er tilstrækkelig ensartede til at vurdere risikoen for skovaktivitetens bæredygtighed, forudsat at alle disse bedrifter har et varigt indbyrdes forhold og deltager i aktiviteten, og at gruppen af disse bedrifter forbliver den samme i alle efterfølgende audits.

Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«)

2)  Tilpasning til klimaændringer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.

3)  Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.

De nærmere oplysninger, der er omhandlet i punkt 1.2, litra i), indeholder bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.

4)  Omstilling til en cirkulær økonomi

Den skovbrugsmæssige ændring, som aktiviteten på det areal, der er omfattet heraf, medfører, vil sandsynligvis ikke føre til en væsentlig reduktion af det bæredygtige udbud af primær skovbiomasse, der egner sig til fremstilling af træbaserede produkter med langsigtet potentiale for cirkularitet. Dette kriterium kan påvises ved hjælp af den analyse af klimamæssige fordele, der er omhandlet i punkt 2).

5)  Forebyggelse og bekæmpelse af forurening

Der anvendes ikke pesticider eller gødning i forbindelse med aktiviteten.

Der træffes veldokumenterede og verificerbare foranstaltninger for at undgå brugen af aktive bestanddele, der er anført i bilag I, del A, i forordning (EU) 2019/1021 (12), Rotterdam-konventionen om proceduren for forudgående informeret samtykke (»pic-proceduren«) for visse farlige kemikalier og pesticider i international handel, Minamatakonventionen om kviksølv, Montrealprotokollen om stoffer, der nedbryder ozonlaget, og af aktive bestanddele, der er i klasse Ia (yderst farlig) eller Ib (meget farlig) i WHO's vejledende klassifikation af pesticider efter farlighed (13). Aktiviteten er i overensstemmelse med den relevante nationale lovgivning om aktive bestanddele.

Forurening af vand og jord forebygges, og der træffes oprydningsforanstaltninger i tilfælde af forurening.

6)  Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer

På arealer, der af den nationale kompetente myndighed er udpeget til bevaring, eller på beskyttede levesteder, er aktiviteten i overensstemmelse med bevaringsmålene for disse arealer.

Der er ingen omlægning af levesteder, der er særligt følsomme over for tab af biodiversitet eller med høj bevaringsværdi, eller af arealer til genopretning af sådanne levesteder i overensstemmelse med national ret.

De nærmere oplysninger, der er omhandlet i punkt 1.2, litra i), omfatter bestemmelser om opretholdelse og eventuel forbedring af biodiversiteten i overensstemmelse med nationale og lokale bestemmelser, herunder følgende:

a)  sikring af en god bevaringsstatus for levesteder og arter, bevarelse af typiske naturtyper

b)  udelukkelse af brugen eller udsætning af invasive ikkehjemmehørende arter

c)  udelukkelse af brugen af ikkehjemmehørende arter, medmindre det kan påvises, at:

i)  anvendelsen af forstligt formeringsmateriale fører til gunstige og hensigtsmæssige økosystemmæssige forhold (som f.eks. klima, jordbundskriterier og vegetationsområde, modstandsdygtighed over for skovbrande)

ii)  de hjemmehørende arter, der i øjeblikket findes på stedet, er ikke længere tilpasset de forventede klimatiske og pedologiske/hydrologiske forhold

d)  sikring af opretholdelse og forbedring af jordbundens fysiske, kemiske og biologiske kvalitet

e)  fremme af biodiversitetsvenlig praksis, der forbedrer skovenes naturlige processer

f)  udelukkelse af omlægningen af økosystemer med høj biodiversitet til mindre biologisk mangfoldige økosystemer

g)  sikring af mangfoldigheden af tilknyttede levesteder og arter, der er knyttet til skoven

h)  sikring af mangfoldighed i bevoksningsstrukturer og vedligeholdelse eller forbedring af udvoksede bevoksninger og dødt træ.

Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer

1.  Genopretningsplan

1.1.  Arealet er omfattet af en genopretningsplan, som er i overensstemmelse med Ramsarkonventionens principper og retningslinjer for genopretning af vådområder (1), indtil arealet er klassificeret som vådområde og er omfattet af en forvaltningsplan for vådområder, der er i overensstemmelse med Ramsarkonventionens retningslinjer for forvaltningsplanlægning for Ramsarområder og andre vådområder (2). For tørveområder følger genopretningsplanen henstillingerne i de relevante resolutioner fra Ramsarkonventionen, herunder resolution XIII/13.

1.2.  Genopretningsplanen omfatter nøje hensyntagen til lokale hydrologiske og pedologiske forhold, herunder dynamikken i jordens mætning og ændringen af aerobe og anaerobe forhold.

1.3.  Alle vådområdeforvaltningsrelevante DNSH-kriterier er behandlet i genopretningsplanen.

1.4.  Med genopretningsplanen fastsættes den overvågning, som sikrer, at oplysningerne i planen er korrekte, navnlig for så vidt angår de data, der vedrører det involverede areal.

2.  Vurdering af klimamæssige fordele

2.1.  Aktiviteten efterlever følgende kriterier:

a)  vurderingen af klimamæssige fordele viser, at nettobalancen mellem drivhusgasemissioner og -optag, der genereres af aktiviteten over en periode på 30 år efter aktivitetens påbegyndelse, er lavere end et referencescenario, der svarer til balancen mellem drivhusgasemissioner og -optag over en periode på 30 år begyndende ved aktivitetens påbegyndelse, og som er forbundet med den sædvanlige praksis, som ville have fundet sted på det berørte areal uden aktiviteten

b)  den forventede langsigtede gennemsnitlige nettodrivhusgasbalance for aktiviteten er lavere end den langsigtede gennemsnitlige drivhusgasbalance, der er beregnet for referencescenariet, jf. punkt 2.2, hvor den langsigtede periode svarer til 100 år.

2.2.  Beregningen af klimamæssige fordele opfylder alle følgende kriterier:

a)  analysen er i overensstemmelse med 2019-finjusteringen af IPCC's retningslinjer for nationale drivhusgasopgørelser fra 2006 (3). Hvis den definition af vådområder, der anvendes i denne analyse, adskiller sig fra den definition af vådområder, der anvendes i den nationale drivhusgasopgørelse, omfatter analysen en identifikation af de forskellige arealkategorier, der er omfattet af det pågældende areal. Vurderingen af klimamæssige fordele er baseret på gennemsigtige, nøjagtige, konsekvente, fuldstændige og sammenlignelige oplysninger, dækker alle kulstofpuljer, der påvirkes af aktiviteten, herunder overjordisk biomasse, underjordisk biomasse, dødt træ, affald og jordbund, bygger på de mest forsigtige antagelser for beregningerne og omfatter passende overvejelser om risikoen for, at kulstofbinding ikke er permanent og omvendes, risikoen for mætning og risikoen for udsivning. I forbindelse med vådområder ved kysterne tages der i vurderingen af klimamæssige fordele hensyn til prognoser for den forventede relative stigning i havvandstanden og potentialet for, at vådområderne vil migrere;

b)  scenariet med uændret praksis, herunder praksis for træhøstning, er et af følgende:

i)  forvaltningspraksis som dokumenteret inden aktivitetens påbegyndelse, hvis en sådan findes

ii)  det seneste scenarie med uændret praksis inden aktivitetens påbegyndelse.

c)  analysens løsning står i et rimeligt forhold til størrelsen af det pågældende areal, og der anvendes værdier, der er specifikke for det pågældende areal

d)  emissioner og optag, der skyldes naturlige forstyrrelser, f.eks. skadedyrs- og sygdomsangreb, brande, vind, stormskader, der har indvirkninger på arealet og forårsager utilstrækkelige resultater, medfører ikke uoverensstemmelse med kriterierne i forordning (EU) 2020/852, forudsat at vurderingen af klimamæssige fordele er i overensstemmelse med 2019-finjusteringen af IPCC's retningslinjer fra 2006 for nationale drivhusgasopgørelser med hensyn til emissioner og optag, der skyldes naturlige forstyrrelser.

4.  Garanti for stabilitet

4.1.  I overensstemmelse med national lovgivning garanteres vådområdestatus for det areal, hvor aktiviteten finder sted, ved en af følgende foranstaltninger:

a)  arealet er udpeget til at blive beholdt som vådområde, og må ikke omlægges til anden arealanvendelse

b)  arealet er klassificeret som et beskyttet areal

c)  arealet er omfattet af enhver retlig eller kontraktmæssig garanti, der sikrer, at det forbliver et vådområde.

4.2.  Operatøren af aktiviteten giver i overensstemmelse med national lov tilsagn om, at fremtidige ajourføringer af genopretningsplanen, ud over den aktivitet, der finansieres, fortsat vil stræbe efter de klimamæssige fordele, som er fastlagt under punkt 2. Desuden giver operatøren af aktiviteten tilsagn om at kompensere for enhver reduktion af den klimamæssige fordel, der er fastsat i punkt 2, med en tilsvarende klimamæssig fordel som følge af udøvelsen af en aktivitet, der svarer til en af de miljøbeskyttelses- og genopretningsaktiviteter, der er defineret i denne forordning.

5.  Audit

Senest to år efter aktivitetens påbegyndelse og derefter hvert tiende år kontrolleres aktivitetens overensstemmelse med kriterierne for et væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer og med DNSH-kriterierne af en af følgende:

a)  de relevante nationale kompetente myndigheder

b)  et uafhængigt tredjepartscertificeringsorgan efter anmodning fra nationale myndigheder eller fra aktivitetens operatør.

For at nedbringe omkostningerne kan der udføres audits sammen med enhver skovcertificering, klimacertificering eller anden audit.

Det uafhængige tredjepartscertificeringsorgan må ikke have en interessekonflikt med ejeren eller bidragyderen og må ikke være involveret i udviklingen eller driften af aktiviteten.

6.  Gruppevurdering

Overholdelsen af kriterierne for et væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer og af DNSH-kriterier kan kontrolleres af en gruppe af bedrifter, der er tilstrækkelig ensartede til at vurdere risikoen for skovaktivitetens bæredygtighed, forudsat at alle disse bedrifter har et varigt indbyrdes forhold og deltager i aktiviteten, og at gruppen af disse bedrifter forbliver den samme i alle efterfølgende audits.

Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«)

2)  Tilpasning til klimaændringer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.

3)  Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.

4)  Omstilling til en cirkulær økonomi

Udvinding af tørv minimeres.

5)  Forebyggelse og bekæmpelse af forurening

Brugen af pesticider minimeres og alternative tilgange eller teknikker, som kan omfatte ikke-kemiske alternativer til pesticider, foretrækkes i overensstemmelse med direktiv 2009/128/EF, med undtagelse af tilfælde, hvor brugen af pesticider er nødvendig for at kontrollere skadedyrs- og sygdomsudbrud.

Aktiviteten minimerer brugen af gødningsstoffer og omfatter ikke anvendelse af husdyrgødning. Aktiviteten er i overensstemmelse med forordning (EU) 2019/1009 eller nationale regler om gødningsstoffer eller jordforbedringsmidler til landbrugsformål.

Der træffes veldokumenterede og verificerbare foranstaltninger for at undgå brugen af aktive bestanddele, der er anført i bilag I, del A, i forordning (EU) 2019/1021 (4), Rotterdam-konventionen om proceduren for forudgående informeret samtykke (»pic-proceduren«) for visse farlige kemikalier og pesticider i international handel, Minamatakonventionen om kviksølv, Montrealprotokollen om stoffer, der nedbryder ozonlaget, og af aktive bestanddele, der er i klasse Ia (yderst farlig) eller Ib (meget farlig) i WHO's vejledende klassifikation af pesticider efter farlighed (5). Aktiviteten er i overensstemmelse med den relevante nationale gennemførelseslov om aktive bestanddele.

Forurening af vand og jord forebygges, og der træffes oprydningsforanstaltninger i tilfælde af forurening.

6)  Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer

På arealer, der af den nationale kompetente myndighed er udpeget til bevaring, eller på beskyttede levesteder, er aktiviteten i overensstemmelse med bevaringsmålene for disse arealer.

Der er ingen omlægning af levesteder, der er særligt følsomme over for tab af biodiversitet eller med høj bevaringsværdi, eller af arealer til genopretning af sådanne levesteder i overensstemmelse med national ret.

Den plan, der er omhandlet i punkt 1 (Genopretningsplan) i dette afsnit, omfatter bestemmelser om opretholdelse og eventuel forbedring af biodiversiteten i overensstemmelse med nationale og lokale bestemmelser, herunder følgende:

a)  sikring af en god bevaringsstatus for levesteder og arter, bevarelse af typiske naturtyper

b)  udelukkelse af brugen eller udsætning af invasive arter.

Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer

Der fremstilles ved den økonomiske aktivitet vedvarende energiteknologier.

Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«)

2)  Tilpasning til klimaændringer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.

3)  Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.

4)  Omstilling til en cirkulær økonomi

Der foretages i forbindelse med aktiviteten en vurdering af tilgængeligheden af — og, hvor det er muligt, anvendes der — teknikker, der understøtter:

a)  genbrug og anvendelse af sekundære råstoffer og genanvendte komponenter i fremstillingen af produkter

b)  produkter, der fremstilles med henblik på høj holdbarhed, genanvendelighed, nem demontering og tilpasningsevne

c)  affaldshåndtering, hvor genanvendelse prioriteres frem for bortskaffelse i fremstillingsprocessen

d)  oplysninger om og sporbarhed af problematiske stoffer i hele de fremstillede produkters livscyklus.

5)  Forebyggelse og bekæmpelse af forurening

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg C til dette bilag.

6)  Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag.

Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer

Der fremstilles ved den økonomiske aktivitet udstyr til fremstilling af brint i overensstemmelse med de tekniske screeningskriterier i dette bilags afsnit 3.10 og udstyr til brug af brint.

Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«)

2)  Tilpasning til klimaændringer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.

3)  Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.

4)  Omstilling til en cirkulær økonomi

Der foretages i forbindelse med aktiviteten en vurdering af tilgængeligheden af — og, hvor det er muligt, anvendes der — teknikker, der understøtter:

a)  genbrug og anvendelse af sekundære råstoffer og genanvendte komponenter i fremstillingen af produkter

b)  produkter, der fremstilles med henblik på høj holdbarhed, genanvendelighed, nem demontering og tilpasningsevne

c)  affaldshåndtering, hvor genanvendelse prioriteres frem for bortskaffelse i fremstillingsprocessen

d)  oplysninger om og sporbarhed af problematiske stoffer i hele de fremstillede produkters livscyklus.

5)  Forebyggelse og bekæmpelse af forurening

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg C til dette bilag.

6)  Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag.

Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer

Ved den økonomiske aktivitet fremstilles, repareres, vedligeholdes, modificeres (1), ombygges eller opgraderes:

a)  tog, personvogne og vogne med ingen direkte CO2-emissioner (fra udstødning)

b)  tog, personvogne og vogne, der ikke har nogen direkte CO2-emissioner fra udstødning, når de kører på et spor med den nødvendige infrastruktur, og anvender en konventionel motor, hvor en sådan infrastruktur ikke er tilgængelig (elektrodiesel)

c)  transportmidler til personbefordring i byer, forstæder og på veje, hvor køretøjernes direkte CO2-emissioner (fra udstødning) er nul

d)  indtil den 31. december 2025 køretøjer i klasse M2 og M3 (2), som har en karrosseritype klassificeret som »CA« (enkeltdækkerkøretøj), »CB« (dobbeltdækkerkøretøj), »CC« (enkeltdækkerledbus) eller »CD« (dobbeltdækkerledbus) (3) og er i overensstemmelse med den seneste EURO VI-standard, dvs. både med kravene i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 595/2009 (4) og, fra tidspunktet for ikrafttrædelsen af ændringerne af nævnte forordning, i disse ændringsretsakter, selv inden de træder i kraft, og med de seneste trin i EURO VI-standarden som fastsat i tabel 1 i tillæg 9 til bilag I til Kommissionens forordning (EU) nr. 582/2011 (5), hvor bestemmelserne vedrørende dette trin er trådt i kraft, men endnu ikke finder anvendelse for denne type køretøj (6). Hvis en sådan standard ikke foreligger, er køretøjernes direkte CO2-emissioner nul

e)  personlige mobilitetsanordninger med en fremdrift, der stammer fra brugerens fysiske aktivitet, fra en emissionsfri motor eller en blanding af en emissionsfri motor og fysisk aktivitet

f)  køretøjer i klasse M1 og N1 klassificeret som lette køretøjer (7) med:

i)  indtil den 31. december 2025: specifikke CO2-emissioner som defineret i artikel 3, stk. 1, litra h), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/631 (8), lavere end 50 g CO2 pr. km (lette lav- og nulemissionskøretøjer)

ii)  fra den 1. januar 2026: specifikke CO2-emissioner som defineret i artikel 3, stk. 1, litra h), i forordning (EU) 2019/631 er nul

g)  køretøjer i klasse L (9) med CO2-emissioner fra udstødning svarende til 0 g CO2e pr. km beregnet i overensstemmelse med emissionsprøvningen i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 168/2013 (10)

h)  køretøjer i klasse N2 og N3 og N1, der er klassificeret som tunge køretøjer, der ikke er beregnet til transport af fossile brændstoffer, med en teknisk tilladt totalmasse på højst 7,5 ton, som er »tunge nulemissionskøretøjer« som defineret i artikel 3, nr. 11), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1242 (11)

i)  køretøjer i klasse N2 og N3, der ikke er beregnet til transport af fossile brændstoffer, med en teknisk tilladt totalmasse på over 7,5 ton, som er »tunge nulemissionskøretøjer« som defineret i artikel 3, nr. 11), i forordning (EU) 2019/1242 eller »tunge lavemissionskøretøjer« som defineret i artikel 3, nr. 12), i nævnte forordning

j)  fartøjer til personbefordring ad indre vandveje, som:

i)  ikke har nogen direkte CO2-emissioner (fra udstødning)

ii)  indtil den 31. december 2025 er hybridfartøjer og dobbeltbrændstoffartøjer, der anvender mindst 50 % af deres energi fra brændstoffer uden direkte CO2-emissioner (fra udstødning) eller plug-in-effekt til normal drift

k)  fartøjer til transport af gods ad indre vandveje, som ikke er beregnet til transport af fossile brændstoffer, og som:

i)  ikke har nogen direkte CO2-emissioner (fra udstødning)

ii)  indtil den 31. december 2025 har direkte CO2-emissioner (fra udstødning) pr. tonkilometer (g CO2/tkm) beregnet (eller estimeret, hvis der er tale om nye fartøjer) ved hjælp af energieffektivitetsindikatoren (12), der er 50 % lavere end den gennemsnitlige referenceværdi for CO2-emissioner, der er fastsat for tunge køretøjer (undergruppe 5-LH) i overensstemmelse med artikel 11 i forordning (EU) 2019/1242

l)  sø- og kystfragtskibe til transport ad vandveje, skibe til havneoperationer og hjælpevirksomhed, som ikke er dedikeret til transport af fossile brændstoffer, og som:

i)  ikke har nogen direkte CO2-emissioner (fra udstødning)
ii)  indtil den 31. december 2025 er hybridfartøjer og dobbeltbrændstoffartøjer, der får mindst 25 % af deres energi fra brændstoffer uden direkte CO2-emissioner (fra udstødning) eller plug-in-effekt til deres normale drift på havet og i havne
iii)  indtil den 31. december 2025, og kun hvis det kan dokumenteres, at fartøjerne udelukkende anvendes til levering af kyst- og nærsøstjenester, der er beregnet til at muliggøre overflytning af gods fra landevejstransport til søtransport, har direkte CO2-emissioner (fra udstødning) beregnet ved hjælp af Den Internationale Søfartsorganisations (IMO's) designindeks for energieffektivitet (EEDI) (13), som er 50 % lavere end den gennemsnitlige CO2-emissionsreferenceværdi, der er fastsat for tunge køretøjer (undergruppe 5-LH) i overensstemmelse med artikel 11 i forordning (EU) 2019/1242
iv)  indtil den 31. december 2025 har en EEDI-værdi, som er 10 % under de EEDI-krav, der er gældende den 1. april 2022 (14), hvis fartøjerne er i stand til at køre på brændstoffer uden direkte CO2-emissioner (fra udstødning) eller på brændstoffer fra vedvarende energikilder (15) ►M2  
v)  fra den 1. januar 2026 er fartøjer, der er i stand til at køre på brændstoffer uden direkte CO2-emissioner (fra udstødning) eller på brændstoffer fra vedvarende energikilder  (15), der har en EEDI-værdi svarende til en reduktion af EEDI-referencelinjen til mindst 20 procentpoint under de EEDI-krav, der er gældende den 1. april 2022  (18), og:
a)  som er i stand til at benytte plug-in på kajplads
b)  for gasdrevne skibe demonstrere anvendelse af de nyeste foranstaltninger og teknologier til at afbøde metanudslippet  ◄

m)  fartøjer sø- og kysttransport af passagerer, som ikke er beregnet til transport af fossile brændstoffer, og som:

i)  ikke har nogen direkte CO2-emissioner (fra udstødning)
ii)  indtil den 31. december 2025 får hybridfartøjer og dobbeltbrændstoffartøjer mindst 25 % af deres energi fra brændstoffer uden direkte CO2-emissioner (fra udstødning) eller plug-in-effekt til deres normale drift på havet og i havne
iii)  indtil den 31. december 2025 har en EEDI-værdi, som er 10 % under de EEDI-krav, der er gældende den 1. april 2022, hvis fartøjerne er i stand til at køre på brændstoffer uden direkte CO2-emissioner (fra udstødning) eller på brændstoffer fra vedvarende energikilder (16). ►M2  
iv)  fra den 1. januar 2026 er fartøjer, der er i stand til at køre på brændstoffer uden direkte CO2-emissioner (fra udstødning) eller på brændstoffer fra vedvarende energikilder  (16), der har en EEDI-værdi svarende til en reduktion af EEDI-referencelinjen til mindst 20 procentpoint under de EEDI-krav, der er gældende den 1. april 2022  (19), og:
a)  som er i stand til at benytte plug-in på kajplads
b)  for gasdrevne skibe demonstrere anvendelse af de nyeste foranstaltninger og teknologier til at afbøde metanudslippet.  ◄

Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«)

2)  Tilpasning til klimaændringer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.

3)  Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.

4)  Omstilling til en cirkulær økonomi

Der foretages i forbindelse med aktiviteten en vurdering af tilgængeligheden af — og, hvor det er muligt, anvendes der — teknikker, der understøtter:

a)  genbrug og anvendelse af sekundære råstoffer og genanvendte komponenter i fremstillingen af produkter

b)  produkter, der fremstilles med henblik på høj holdbarhed, genanvendelighed, nem demontering og tilpasningsevne

c)  affaldshåndtering, hvor genanvendelse prioriteres frem for bortskaffelse i fremstillingsprocessen

d)  oplysninger om og sporbarhed af problematiske stoffer i hele de fremstillede produkters livscyklus.

▼M2

5)  Forebyggelse og bekæmpelse af forurening

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg C til dette bilag.

Hvis det er relevant, indeholder køretøjerne ikke bly, kviksølv, hexavalent chrom og cadmium.

▼B

6)  Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag.

Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer

Ved den økonomiske aktivitet fremstilles genopladelige batterier, batteripakker og akkumulatorer (og deres respektive komponenter), herunder fra sekundære råstoffer, som resulterer i betydelige drivhusgasemissionsreduktioner inden for transport, stationær og ekstern energilagring og andre industrielle anvendelser.

Ved den økonomiske aktivitet genanvendes udtjente batterier.

Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«)

2)  Tilpasning til klimaændringer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.

3)  Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.

4)  Omstilling til en cirkulær økonomi

For fremstilling af nye batterier, komponenter og materialer foretages der i forbindelse med aktiviteten en vurdering af tilgængeligheden af — og, hvor det er muligt, anvendes der — teknikker, der understøtter:

a)  genbrug og anvendelse af sekundære råstoffer og genanvendte komponenter i fremstillingen af produkter

b)  produkter, der fremstilles med henblik på høj holdbarhed, genanvendelighed, nem demontering og tilpasningsevne

c)  oplysninger om og sporbarhed af problematiske stoffer i hele de fremstillede produkters livscyklus.

Genanvendelsesprocesser opfylder betingelserne i artikel 12 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/66/EF (1) og i bilag III, del B, til nævnte direktiv, herunder anvendelse af den seneste relevante bedste tilgængelige teknik, opnåelse af de effektivitetsgevinster, der er specificeret for blysyrebatterier, nikkelcadmiumbatterier og andre kemikalier. Disse processer sikrer genanvendelse af metalindholdet i så høj grad, som det er teknisk muligt, samtidig med at uforholdsmæssigt store omkostninger undgås.

Hvor det er relevant, opfylder anlæg, hvor der udføres genanvendelsesprocesser, kravene i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU (2).

5)  Forebyggelse og bekæmpelse af forurening

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg C til dette bilag.

Batterier overholder de gældende bæredygtighedsregler for markedsføring af batterier i Unionen, bl.a. begrænsninger for anvendelsen af farlige stoffer i batterier, herunder Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 (3) og direktiv 2006/66/EF.

6)  Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag.

Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer

Ved den økonomiske aktivitet fremstilles et eller flere af følgende produkter og nøglekomponenter hertil (1):

a)  vinduer med en U-værdi, der er lavere end eller lig med 1,0 W/m2K

b)  døre med en U-værdi, der er lavere end eller lig med 1,2 W/m2K

c)  ydre vægsystemer med en U-værdi, der er lavere end eller lig med 0,5 W/m2K

d)  tagsystemer med en U-værdi, der er lavere end eller lig med 0,3 W/m2K

e)  isoleringsprodukter med en lambda-værdi på højst 0,06 W/mK

f)  husholdningsapparater, der falder ind under de to bedste energieffektivitetsklasser i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1369 (2) og delegerede retsakter vedtaget i henhold til nævnte forordning

g)  lyskilder, der er vurderet i de to bedste energieffektivitetsklasser i overensstemmelse med forordning (EU) 2017/1369 og delegerede retsakter vedtaget i henhold til nævnte forordning

h)  rumopvarmning og varmtvandssystemer til husholdningsbrug, der er klassificeret i de to bedste energieffektivitetsklasser i overensstemmelse med forordning (EU) 2017/1369 og delegerede retsakter vedtaget i henhold til nævnte forordning

i)  køle- og ventilationsanlæg, der falder ind under de to bedste energieffektivitetsklasser i overensstemmelse med forordning (EU) 2017/1369 og delegerede retsakter vedtaget i henhold til nævnte forordning

j)  bevægelses- eller lyssensorer til belysningsanlæg

k)  varmepumper, der opfylder de tekniske screeningskriterier i afsnit 4.16 i dette bilag

l)  facade- og tagelementer med solafskærmning eller solstyring, herunder dem, der giver mulighed for dyrkning af vegetation

m)  energieffektive bygningsautomatiserings- og kontrolsystemer til beboelsesejendomme og erhvervsbygninger

n)  zoneopdelte termostater og anordninger til intelligent overvågning af de vigtigste el- eller varmebelastninger i bygninger og sensorudstyr

o)  produkter til varmemåling og termostatstyring til individuelle boliger tilsluttet fjernvarmesystemer, til individuelle lejligheder tilsluttet centralvarmeanlæg, der betjener en hel bygning, og til centralvarmeanlæg

p)  fjernvarmevekslere og understationer, der overholder distributionsaktiviteten for fjernvarme/-køling, jf. afsnit 4.15 i dette bilag

q)  produkter til intelligent overvågning og regulering af varmesystemer og sensorudstyr.

Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«)

2)  Tilpasning til klimaændringer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.

3)  Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.

4)  Omstilling til en cirkulær økonomi

Der foretages i forbindelse med aktiviteten en vurdering af tilgængeligheden af — og, hvor det er muligt, anvendes der — teknikker, der understøtter:

a)  genbrug og anvendelse af sekundære råstoffer og genanvendte komponenter i fremstillingen af produkter

b)  produkter, der fremstilles med henblik på høj holdbarhed, genanvendelighed, nem demontering og tilpasningsevne

c)  affaldshåndtering, hvor genanvendelse prioriteres frem for bortskaffelse i fremstillingsprocessen

d)  oplysninger om og sporbarhed af problematiske stoffer i hele de fremstillede produkters livscyklus.

5)  Forebyggelse og bekæmpelse af forurening

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg C til dette bilag.

6)  Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag.

Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer

Ved den økonomiske aktivitet fremstilles teknologier, der sigter mod og demonstrerer betydelige besparelser i vugge-til-grav-drivhusgasemissioner sammenlignet med den/det bedste alternative teknologi/produkt/løsning, der findes på markedet.

Besparelser i vugge til grav-drivhusgasemissioner beregnes som beskrevet i Kommissionens henstilling 2013/179/EU (1) eller alternativt ISO 14067:2018 (2) eller ISO 14064-1:2018 (3).

Kvantificerede besparelser i vugge-til-grav-drivhusgasemissioner kontrolleres af en uafhængig tredjepart.

Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«)

2)  Tilpasning til klimaændringer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.

3)  Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.

4)  Omstilling til en cirkulær økonomi

Der foretages i forbindelse med aktiviteten en vurdering af tilgængeligheden af — og, hvor det er muligt, anvendes der — teknikker, der understøtter:

a)  genbrug og anvendelse af sekundære råstoffer og genanvendte komponenter i fremstillingen af produkter

b)  produkter, der fremstilles med henblik på høj holdbarhed, genanvendelighed, nem demontering og tilpasningsevne

c)  affaldshåndtering, hvor genanvendelse prioriteres frem for bortskaffelse i fremstillingsprocessen

d)  oplysninger om og sporbarhed af problematiske stoffer i hele de fremstillede produkters livscyklus.

5)  Forebyggelse og bekæmpelse af forurening

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg C til dette bilag.

6)  Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag.

Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer

Ved aktiviteten fremstilles et af følgende:

a)  grå cementklinker, hvor de specifikke drivhusgasemissioner (1) er lavere end 0,722 (2) tCO2e pr. ton grå cementklinker

b)  cement fra grå klinker eller alternative hydrauliske bindemidler, hvor de specifikke drivhusgasemissioner (3) fra klinker og cement eller alternative bindemidler er lavere end 0,469 (4) tCO2e pr. ton fremstillet cement eller alternativt bindemiddel.

Hvis den CO2, der ellers ville blive udledt fra fremstillingsprocessen, opfanges med henblik på underjordisk oplagring, transporteres og lagres denne CO2 under jorden i overensstemmelse med de tekniske screeningskriterier i afsnit 5.11 og 5.12 i dette bilag.

Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«)

2)  Tilpasning til klimaændringer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.

3)  Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.

4)  Omstilling til en cirkulær økonomi

Ikke relevant

5)  Forebyggelse og bekæmpelse af forurening

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg C til dette bilag.

Emissionerne ligger inden for eller under de emissionsniveauer, der er forbundet med intervallerne for den bedste tilgængelige teknik (BAT-AEL) som fastsat i de seneste relevante BAT-konklusioner, herunder BAT (bedste tilgængelige teknik)-konklusioner for fremstilling af cement, kalk og magnesiumoxid (5).

Der forekommer ingen signifikante tværgående miljøvirkninger (6).

Til fremstilling af cement, hvor der anvendes farligt affald som alternativt brændsel, er der truffet foranstaltninger til at sikre sikker håndtering af affald.

6)  Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag.

Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer

Ved aktiviteten fremstilles et af følgende:

a)  primæraluminium, hvor den økonomiske aktivitet opfylder to af følgende kriterier indtil 2025 og alle følgende kriterier (1) efter 2025:

i)  drivhusgasemissionerne (2) overstiger ikke 1,484 (3) tCO2e pr. ton fremstillet aluminium (4)

ii)  den gennemsnitlige kulstofintensitet for de indirekte drivhusgasemissioner (5) overstiger ikke 100 g CO2e/kWh

iii)  elforbruget i fremstillingsprocessen overstiger ikke 15,5 MWh/t Al.

b)  sekundær aluminium.

Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«)

2)  Tilpasning til klimaændringer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.

3)  Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.

4)  Omstilling til en cirkulær økonomi

Ikke relevant

5)  Forebyggelse og bekæmpelse af forurening

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg C til dette bilag.

Emissionerne ligger inden for eller under de emissionsniveauer, der er forbundet med intervallerne for den bedste tilgængelige teknik (BAT-AEL) som fastsat i de seneste relevante BAT-konklusioner, herunder BAT (bedste tilgængelige teknik)-konklusioner for industrier for ikkejernholdige metaller (6). Der forekommer ingen signifikante tværgående miljøvirkninger.

6)  Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag.

Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer

Ved aktiviteten fremstilles et af følgende:

a)  jern og stål, hvor drivhusgasemissionerne (1) reduceret med den mængde emissioner, der er afsat til produktion af spildgasser i overensstemmelse med punkt 10.1.5, litra a), i bilag VII til forordning (EU) 2019/331, ikke overstiger følgende værdier, der anvendes på de forskellige trin i fremstillingsprocessen:

i)  varmt metal = 1,331 (2) tCO2e/t produkt

ii)  sintret malm = 0,163 (3) tCO2e/t produkt

iii)  koks (undtagen brunkulskoks) = 0,144 (4) tCO2e/t produkt

iv)  støbejern = 0,299 (5) tCO2e/t produkt

v)  højlegeret stål fra lysbueovn = 0,266 (6) tCO2e/t produkt

vi)  kulstofstål fra lysbueovn = 0,209 (7) tCO2e/t produkt.

b)  stål i lysbueovne, der producerer kulstofstål fra lysbueovn eller højlegeret stål fra lysbueovn, som defineret i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/331, og hvor det tilførte stålskrot i forhold til produktoutputtet ikke er lavere end:

i)  70 % for fremstilling af højlegeret stål

ii)  90 % for fremstilling af kulstofstål.

Hvis den CO2, der ellers ville blive udledt fra fremstillingsprocessen, opfanges med henblik på underjordisk oplagring, transporteres og lagres denne CO2 under jorden i overensstemmelse med de tekniske screeningskriterier i afsnit 5.11 og 5.12 i dette bilag.

Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«)

2)  Tilpasning til klimaændringer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.

3)  Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.

4)  Omstilling til en cirkulær økonomi

Ikke relevant

5)  Forebyggelse og bekæmpelse af forurening

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg C til dette bilag.

Emissionerne ligger inden for eller under de emissionsniveauer, der er forbundet med intervallerne for den bedste tilgængelige teknik (BAT-AEL) som fastsat i de seneste relevante BAT-konklusioner, herunder BAT (bedste tilgængelige teknik)-konklusioner for jern- og stålproduktion (8).

Der forekommer ingen signifikante tværgående miljøvirkninger.

6)  Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag.

Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer

Aktiviteten opfylder kravet om besparelser i vugge-til-grav-drivhusgasemissioner på 73,4 % for brint [der resulterer i vugge-til-grav-drivhusgasemissioner, der er lavere end 3 tCO2e/tH2] og 70 % for brintbaserede syntetiske brændstoffer i forhold til en værdi for fossile brændstoffer på 94 g CO2e/MJ ligesom ved tilgangen i artikel 25, stk. 2, og bilag V til direktiv (EU) 2018/2001.

Besparelser i vugge-til-grav-drivhusgasemissioner beregnes ved hjælp af den metode, der er omhandlet i artikel 28, stk. 5, i direktiv (EU) 2018/2001 eller alternativt ved hjælp af ISO 14067:2018 (1) eller ISO 14064-1:2018 (2).

Kvantificerede besparelser i vugge-til-grav-drivhusgasemissioner kontrolleres i overensstemmelse med artikel 30 i direktiv (EU) 2018/2001, hvor det er relevant, eller af en uafhængig tredjepart.

Hvis den CO2, der ellers ville blive udledt fra fremstillingsprocessen, opfanges med henblik på underjordisk oplagring, transporteres og lagres denne CO2 under jorden i overensstemmelse med de tekniske screeningskriterier i henholdsvis afsnit 5.11 og 5.12 i dette bilag.

Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«)

2)  Tilpasning til klimaændringer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.

3)  Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.

4)  Omstilling til en cirkulær økonomi

Ikke relevant

5)  Forebyggelse og bekæmpelse af forurening

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg C til dette bilag.

Emissionerne ligger inden for eller under de emissionsniveauer, der er forbundet med intervallerne for den bedste tilgængelige teknik (BAT-AEL) som fastsat i de relevante BAT-konklusioner, herunder:

a)  BAT (bedste tilgængelige teknik)-konklusioner for produktion af alkalisk chlorid (3) og BAT (bedste tilgængelige teknik)-konklusioner i forbindelse med spildevands- og luftrensning og styringssystemer i den kemiske sektor (4)

b)  BAT (bedste tilgængelige teknik)-konklusioner vedrørende raffinering af mineralolie og gas (5).

Der forekommer ingen signifikante tværgående miljøvirkninger.

6)  Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag.

Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer

Drivhusgasemissioner (1) fra carbon black-produktionsprocesserne er lavere end 1,141 (2) tCO2e pr. ton produkt.

Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«)

2)  Tilpasning til klimaændringer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.

3)  Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.

4)  Omstilling til en cirkulær økonomi

Ikke relevant

5)  Forebyggelse og bekæmpelse af forurening

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg C til dette bilag.

Emissionerne ligger inden for eller under de emissionsniveauer, der er forbundet med intervallerne for den bedste tilgængelige teknik (BAT-AEL) som fastsat i de seneste relevante BAT-konklusioner, herunder:

a)  referencedokumentet om de bedste tilgængelige teknikker (BREF) »Uorganiske kemikalier i storskalaproduktion — faste stoffer og andre« (3)

b)  konklusionerne om den bedste tilgængelige teknik (BAT-konklusionerne) i forbindelse med spildevands- og luftrensning og styringssystemer i den kemiske sektor (4).

Der forekommer ingen signifikante tværgående miljøvirkninger.

6)  Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag.

Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer

Drivhusgasemissioner (1) fra sodaproduktionsprocesserne er lavere end 0,789 (2) tCO2e pr. ton produkt.

Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«)

2)  Tilpasning til klimaændringer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.

3)  Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.

4)  Omstilling til en cirkulær økonomi

Ikke relevant

5)  Forebyggelse og bekæmpelse af forurening

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg C til dette bilag.

Emissionerne ligger inden for eller under de emissionsniveauer, der er forbundet med intervallerne for den bedste tilgængelige teknik (BAT-AEL) som fastsat i de seneste relevante BAT-konklusioner, herunder:

a)  referencedokumentet om de bedste tilgængelige teknikker (BREF) »Uorganiske kemikalier i storskalaproduktion — faste stoffer og andre« (3)

b)  konklusionerne om den bedste tilgængelige teknik (BAT-konklusionerne) i forbindelse med spildevands- og luftrensning og styringssystemer i den kemiske sektor (4).

Der forekommer ingen signifikante tværgående miljøvirkninger.

6)  Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag.

Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer

Elforbruget til elektrolyse og chlorbehandling er lig med eller mindre end 2,45 MWh pr. ton chlor.

De gennemsnitlige vugge-til-grav-drivhusgasemissioner fra den elektricitet, der anvendes til chlorproduktion, er lig med eller lavere end 100 g CO2e/kWh.

Vugge til grav-drivhusgasemissioner beregnes som beskrevet i henstilling 2013/179/EU eller alternativt ISO 14067:2018 (1) eller ISO 14064-1:2018 (2).

Kvantificerede vugge-til-grav-drivhusgasemissioner kontrolleres af en uafhængig tredjepart.

Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«)

2)  Tilpasning til klimaændringer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.

3)  Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.

4)  Omstilling til en cirkulær økonomi

Ikke relevant

5)  Forebyggelse og bekæmpelse af forurening

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg C til dette bilag.

Emissionerne ligger inden for eller under de emissionsniveauer, der er forbundet med intervallerne for den bedste tilgængelige teknik (BAT-AEL) som fastsat i de seneste relevante BAT-konklusioner, herunder:

a)  BAT (bedste tilgængelige teknik)-konklusioner vedrørende produktion efter chlor-alkali-processen (3).

b)  konklusionerne om den bedste tilgængelige teknik (BAT-konklusionerne) i forbindelse med spildevands- og luftrensning og styringssystemer i den kemiske sektor (4).

Der forekommer ingen signifikante tværgående miljøvirkninger.

6)  Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag.

Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer

Drivhusgasemissioner (1) fra produktionsprocesserne for organiske basiskemikalier er lavere end:

a)  for HVC: 0,693 (2) tCO2e/t HVC

b)  for aromater: 0,0072 (3) tCO2e/t kompleks vejet throughput

c)  for vinylchlorid: 0,171 (4) tCO2e/t vinylchlorid

d)  for styren: 0,419 (5) tCO2e/t styren

e)  for ethylenoxid/ethylenglycoler: 0,314 (6) tCO2e/t ethylenoxid/-glycol

f)  for adipinsyre: 0,32 (7) tCO2e/t adipinsyre.

Hvis de organiske kemikalier, der er omfattet af anvendelsesområdet, helt eller delvis fremstilles af vedvarende råmaterialer, er vugge-til-grav-drivhusgasemissionerne fra det fremstillede kemikalie, der er fremstillet helt eller delvist fra vedvarende råmaterialer, lavere end vugge-til-grav-drivhusgasemissionerne fra det tilsvarende kemikalie fremstillet af råmaterialer af fossile brændstoffer.

Vugge til grav-drivhusgasemissioner beregnes som beskrevet i henstilling 2013/179/EU eller alternativt ISO 14067:2018 (8) eller ISO 14064-1:2018 (9).

Kvantificerede vugge-til-grav-drivhusgasemissioner kontrolleres af en uafhængig tredjepart.

Biomasse fra landbrug, der anvendes til fremstilling af organiske basiskemikalier, opfylder kriterierne i artikel 29, stk. 2-5, i direktiv (EU) 2018/2001. Skovbiomasse, der anvendes til fremstilling af organiske basiskemikalier, opfylder kriterierne i artikel 29, stk. 6 og 7, i nævnte direktiv.

Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«)

2)  Tilpasning til klimaændringer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.

3)  Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.

4)  Omstilling til en cirkulær økonomi

Ikke relevant

5)  Forebyggelse og bekæmpelse af forurening

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg C til dette bilag.

Emissionerne ligger inden for eller under de emissionsniveauer, der er forbundet med intervallerne for den bedste tilgængelige teknik (BAT-AEL) som fastsat i de relevante BAT-konklusioner, herunder:

a)  BAT (bedste tilgængelige teknik)-konklusioner for fremstilling af organiske kemikalier i storskalaproduktion (10)

b)  konklusionerne om den bedste tilgængelige teknik (BAT-konklusionerne) i forbindelse med spildevands- og luftrensning og styringssystemer i den kemiske sektor (11).

Der forekommer ingen signifikante tværgående miljøvirkninger.

6)  Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag.

Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer

Aktiviteten efterlever et af følgende kriterier:

a)  ammoniak fremstilles af brint, der opfylder de tekniske screeningskriterier i dette bilags afsnit 3.10 (Fremstilling af brint)

b)  ammoniak genvindes fra spildevand.

Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«)

2)  Tilpasning til klimaændringer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.

3)  Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.

4)  Omstilling til en cirkulær økonomi

Ikke relevant

5)  Forebyggelse og bekæmpelse af forurening

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg C til dette bilag.

Emissionerne ligger inden for eller under de emissionsniveauer, der er forbundet med intervallerne for den bedste tilgængelige teknik (BAT-AEL) som fastsat i de seneste relevante BAT-konklusioner, herunder:

a)  referencedokumentet om de bedste tilgængelige teknikker (BREF) for fremstilling af uorganiske kemikalier i storskalaproduktion — ammoniak, syre og gødningsstoffer (1)

b)  konklusionerne om den bedste tilgængelige teknik (BAT-konklusionerne) i forbindelse med spildevands- og luftrensning og styringssystemer i den kemiske sektor (2).

Der forekommer ingen signifikante tværgående miljøvirkninger.

6)  Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag.

Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer

Drivhusgasemissioner (1) fra fremstilling af salpetersyre er lavere end 0,038 (2) tCO2e pr. ton salpetersyre.

Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«)

2)  Tilpasning til klimaændringer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.

3)  Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.

4)  Omstilling til en cirkulær økonomi

Ikke relevant

5)  Forebyggelse og bekæmpelse af forurening

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg C til dette bilag.

Emissionerne ligger inden for eller under de emissionsniveauer, der er forbundet med intervallerne for den bedste tilgængelige teknik (BAT-AEL) som fastsat i de seneste relevante BAT-konklusioner, herunder:

a)  referencedokumentet om de bedste tilgængelige teknikker (BREF) for fremstilling af uorganiske kemikalier i storskalaproduktion — ammoniak, syre og gødningsstoffer (3)

b)  konklusionerne om den bedste tilgængelige teknik (BAT-konklusionerne) i forbindelse med spildevands- og luftrensning og styringssystemer i den kemiske sektor (4).

Der forekommer ingen signifikante tværgående miljøvirkninger.

6)  Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag.

Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer

Aktiviteten efterlever et af følgende kriterier:

a)  plasten i primær form fremstilles fuldt ud ved mekanisk genanvendelse af plastaffald

b)  hvis mekanisk genanvendelse ikke er teknisk mulig eller økonomisk levedygtig, fremstilles plast i primær form fuldt ud ved kemisk genanvendelse af plastaffald, og vugge-til-grav-drivhusgasemissionerne fra den fremstillede plast, eksklusive eventuelle beregnede kreditter fra produktionen af brændstoffer, er lavere end vugge-til-grav-drivhusgasemissionerne fra den tilsvarende plast i primær form fremstillet af råmaterialer af fossile brændstoffer. Vugge til grav-drivhusgasemissioner beregnes som beskrevet i henstilling 2013/179/EU eller alternativt ISO 14067:2018 (1) eller ISO 14064-1:2018 (2). Kvantificerede vugge-til-grav-drivhusgasemissioner kontrolleres af en uafhængig tredjepart.

c)  helt eller delvist afledt af vedvarende råmaterialer (3), og vugge-til-grav-drivhusgasemissionerne er lavere end vugge-til-grav-drivhusgasemissionerne fra tilsvarende plast i primær form fremstillet af råmaterialer af fossile brændstoffer. Vugge til grav-drivhusgasemissioner beregnes som beskrevet i henstilling 2013/179/EU eller alternativt ISO 14067:2018 eller ISO 14064-1:2018. Kvantificerede vugge-til-grav-drivhusgasemissioner kontrolleres af en uafhængig tredjepart.

Biomasse fra landbrug, der anvendes til fremstilling af plast i primær form, opfylder kriterierne i artikel 29, stk. 2-5, i direktiv (EU) 2018/2001. Skovbiomasse, der anvendes til fremstilling af plast i primær form, opfylder kriterierne i artikel 29, stk. 6 og 7, i nævnte direktiv.

Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«)

2)  Tilpasning til klimaændringer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.

3)  Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.

4)  Omstilling til en cirkulær økonomi

Ikke relevant

5)  Forebyggelse og bekæmpelse af forurening

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg C til dette bilag.

Emissionerne ligger inden for eller under de emissionsniveauer, der er forbundet med intervallerne for den bedste tilgængelige teknik (BAT-AEL) som fastsat i de relevante BAT-konklusioner, herunder:

a)  referencedokumentet om bedste tilgængelige teknikker (BREF) for fremstilling af polymerer (4)

b)  konklusionerne om den bedste tilgængelige teknik (BAT-konklusionerne) i forbindelse med spildevands- og luftrensning og styringssystemer i den kemiske sektor (5).

Der forekommer ingen signifikante tværgående miljøvirkninger.

6)  Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag.

Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer

1.  Den økonomiske aktivitet fremstiller, reparerer, vedligeholder, retrofitter, anvender til nye formål og opgraderer komponenter, der er væsentlige for at levere og forbedre miljøpræstationerne for følgende køretøjer:

a)  transportmidler til personbefordring i byer, forstæder og på veje, hvor køretøjernes direkte CO2-emissioner (fra udstødning) er nul

b)  køretøjer i klasse M2 og M3  (1), hvor køretøjernes direkte CO2-emissioner (fra udstødning) er nul

c)  køretøjer i klasse M1 og N1 klassificeret som lette køretøjer  (2), hvis specifikke CO2-emissioner som defineret i artikel 3, stk. 1, litra h), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/631  (3) er nul

d)  køretøjer i klasse L  (4) med CO2-emissioner fra udstødning svarende til 0 g CO2e pr. km beregnet i overensstemmelse med emissionsprøvningen i forordning (EU) nr. 168/2013

e)  køretøjer i klasse N2 og N3 og N1, der er klassificeret som tunge køretøjer, der ikke er beregnet til transport af fossile brændstoffer, med en teknisk tilladt totalmasse på højst 7,5 ton, som er »tunge nulemissionskøretøjer« som defineret i artikel 3, nr. 11), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1242  (5).

2.  Den økonomiske aktivitet omfatter fremstilling, reparation, vedligeholdelse, retrofitting, anvendelse til nye formål og opgradering af komponenter til personlige mobilitetsanordninger med en fremdrift, der stammer fra brugerens fysiske aktivitet, fra en emissionsfri motor eller en blanding af en emissionsfri motor og fysisk aktivitet.

Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«)

2)  Tilpasning til klimaændringer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.

3)  Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.

4)  Omstilling til en cirkulær økonomi

Der foretages i forbindelse med aktiviteten en vurdering af tilgængeligheden af — og, hvor det er muligt, anvendes der — teknikker, der understøtter:

a)  genbrug og anvendelse af sekundære råstoffer og genbrugte komponenter i fremstillingen af produkter

b)  produkter, der fremstilles med henblik på høj holdbarhed, genanvendelighed, nem demontering og tilpasningsevne

c)  affaldshåndtering, hvor genanvendelse prioriteres frem for bortskaffelse i fremstillingsprocessen

d)  oplysninger om og sporbarhed af problematiske stoffer i hele de fremstillede produkters livscyklus.

5)  Forebyggelse og bekæmpelse af forurening

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg C til dette bilag.

Hvis det er relevant, indeholder komponenterne og delene ikke bly, kviksølv, hexavalent chrom og cadmium.

6)  Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag.

Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer

Den økonomiske aktivitet omfatter fremstilling, montering, retrofitting, reparation, vedligeholdelse, opgradering og anvendelse til nye formål af produkter, udstyr, systemer eller software i forbindelse med de jernbanekomponenter, jf. punkt 2.7 i bilag II til direktiv (EU) 2016/797, eller leverer dertil knyttede tekniske rådgivningstjenester.

Disse komponenter og tjenester er væsentlige for miljøpræstationer, drift og funktion i hele deres levetid for en eller flere af de teknologier, der er anført nedenfor:

a)  tog, personvogne og vogne med ingen direkte CO2-emissioner (fra udstødning), som er i overensstemmelse med punkt 3.3 i bilag I til denne forordning

b)  tog, personvogne og vogne, der ikke har nogen direkte CO2-emissioner fra udstødning, når de kører på et spor med den nødvendige infrastruktur, og anvender en konventionel motor, hvor en sådan infrastruktur ikke er tilgængelig (elektrodiesel), og som er i overensstemmelse med punkt 3.3 i bilag I til denne forordning.

Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«)

2)  Tilpasning til klimaændringer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.

3)  Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.

4)  Omstilling til en cirkulær økonomi

Der foretages i forbindelse med aktiviteten en vurdering af tilgængeligheden af — og, hvor det er muligt, anvendes der — teknikker, der understøtter:

a)  genbrug og anvendelse af sekundære råstoffer og genbrugte komponenter i fremstillingen af produkter

b)  produkter, der fremstilles med henblik på høj holdbarhed, genanvendelighed, nem demontering og tilpasningsevne

c)  affaldshåndtering, hvor genanvendelse prioriteres frem for bortskaffelse i fremstillingsprocessen

d)  oplysninger om og sporbarhed af problematiske stoffer i hele de fremstillede produkters livscyklus.

5)  Forebyggelse og bekæmpelse af forurening

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg C til dette bilag.

Hvis det er relevant, indeholder køretøjerne ikke bly, kviksølv, hexavalent chrom og cadmium.

6)  Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag.

Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer

1.  Aktiviteten omfatter fremstilling, montering, vedligeholdelse af en eller flere af følgende eller levering af vedligeholdelses-, reparations- og tekniske rådgivningstjenester, der er væsentlige for funktion i hele deres levetid af en eller flere af følgende:

a)  ladestationer til elektriske køretøjer og understøttende elektrisk infrastruktur til elektrificering af transport, der primært er monteret for at muliggøre opladning af elektriske køretøjer.

Aktiviteter, der er omfattet af afsnit 7.4, er ikke omfattet af dette punkt

b)  transmissions- og distributionsstrømførende ledningsmateriel og ikke-strømførende ledningsmateriel til ledningsføring i elektriske kredsløb og transformere, der opfylder kravene til store effekttransformere i fase 2 (1. juli 2021) i bilag I til Kommissionens forordning (EU) nr. 548/2014  (1), mellemstore effekttransformere med maksimal udstyrsspænding på højst 36 kV, med AA0-niveaukrav til nulbelastningstab som fastsat i standard EN 50708-serien, forudsat at dette materiel og disse transformere bidrager til at øge andelen af vedvarende energi i systemet eller forbedre energieffektiviteten

c)  elektriske lavspændingsprodukter, -udstyr og -systemer, der øger elektricitetssystemets kontrollerbarhed og bidrager til at øge andelen af vedvarende energi eller forbedre energieffektiviteten, dvs.:

i)  lavspændingskredsbrydere, koblingsudstyr, fordelingstavler, gruppetavler eller kontrolcentraler, der kan tilsluttes, er automatiseret eller er udstyret med effekt- eller energimåleranordninger, og som er i overensstemmelse med IEC TR 63196 Low-Voltage Switchgear and Control gear and their assemblies — Energy efficiency

ii)  elektroniske systemer til boliger og bygninger (HBES), jf. EN IEC 63044-serien, hvis produkterne og systemerne er nødvendige for at måle, styre og reducere energiforbruget

iii)  teknologier, der gør det muligt at øge energieffektiviteten i lavspændingsanlæg, som er anerkendt under HD 60364-8-1: Elektriske lavspændingsinstallationer — Del 8-1: Energieffektivitet og HD 60364-8-82: Elektriske lavspændingsinstallationer — Del 8-82: Funktionelle aspekter — Prosumeres lavspændingsinstallationer, herunder energi- og elmålere, ekstern kundeskærm, effektkompensation, fasekompensation og -filtrering samt effektive elmotordrevne systemer

d)  høj- og mellemspændingskoblingsudstyr og -styringsudstyr, der øger elektricitetssystemets kontrollerbarhed, er integreret med henblik på at øge andelen af vedvarende energi eller forbedre energieffektiviteten.

Det udstyr, der er omhandlet i dette litra d), er i overensstemmelse med EN 62271-1 High-voltage switchgear and control gear — Part 1: Common specifications for alternating current switchgear and control gear og EN 62271-200 High-voltage switchgear and control gear — Part 200: AC metal-enclosed switchgear and control gear for rated voltages above 1 kV and up to and including 52 kV or with EN 62271-203 High-voltage switchgear and control gear — Part 203: Gas-insulated metal-enclosed switchgear for rated voltages above 52kV

e)  efterspørgselsreaktion og udstyr, systemer og tjenester til belastningsskift, der øger elektricitetssystemets fleksibilitet og understøtter netstabiliteten, herunder:

i)  løsninger til at formidle oplysninger til brugerne med henblik på fjernbetjening af forsyning eller forbrug, herunder kundedataknudepunkter

ii)  automatiserede kontrolcentre til belastningsstyring og deres kernekomponenter (fordelingstavler, kontaktorer, relæer, kredsafbrydere, automatiske omkoblingsafbrydere).

Centrale komponenter monteres som en del af kontrolcentraler

iii)  hvis det ikke er omfattet af afsnit 8.2, avanceret software og analyse med henblik på at maksimere effektiviteten og automatiseringen af elnet eller integrationen af decentraliserede energiressourcer i elnettet eller en industri, herunder:

a)  avancerede kontrolrum, automatisering af elektriske understationer, spændingsstyringskapacitet

b)  driftssoftware, der sætter operatørerne i stand til at simulere netdriften med henblik på at sikre netstabilitet, forvalte distribuerede energiressourcer eller forbedre nettets ydeevne.

Softwaren understøtter dynamiske netegenskaber, der er nødvendige for omstillingen til vedvarende energi. Den kan behandle data fra næsten tidstro netmålinger for at observere, hvordan eltransmission, -distribution og -forbrug rent faktisk finder sted, og anvende disse oplysninger til at forbedre simuleringsundersøgelser og driftsaktiviteter, herunder undgåelse af udfald, blackouts og spild

iv)  hvis det ikke er omfattet af afsnit 8.2, software, der understøtter udformning og planlægning af nye net eller netopgraderinger.

Softwaren understøtter dynamiske netegenskaber, der er nødvendige for omstillingen til vedvarende energi, herunder flygtig elproduktion på distributionsniveau (»producent-forbrugere«), ændring af strømretninger og anvendelse af netlagringsenheder

v)  meteorologiske sensorer til forudsigelse af vedvarende elektricitetsproduktion

vi)  stand-alone eller indbyggede tilslutningsanordninger og -relæer, der muliggør en effektiv anvendelse af elektriske kilder og belastningser

vii)  udstyr til belastningsreduktion og -skift til belastningsstyring og kildekoblingsudstyr, hvor udstyret er i overensstemmelse med EN IEC 62962:2019 Særlige krav til lastafkoblingsudstyr (LSE)

f)  hvis det ikke er omfattet af afsnit 8.2, kommunikationssystemer, software- og styringsudstyr, produkter, systemer og tjenester med henblik på energieffektivitet eller integration af vedvarende energi:

i)  udstyr, der gør det muligt at udveksle elektricitet specifikt fra vedvarende energikilder mellem brugere

ii)  batteriskiftteknologi eller -tjeneste, der understøtter elektrificering af transport

iii)  systemer til styring af mikronet

iv)  energi- eller strømstyringssystemer, energi- eller strømkontrolsystemer og SCADA-systemer til strømstyring

v)  kontaktorer, motorstartere og motorbetjeningsanordninger, der kan tilsluttes eller automatiseres, og som muliggør fjernstyring eller automatiseret styring af elforbrug og optimering af belastningsvariationer

vi)  frekvensomformere og andre frekvensomformerløsninger, undtagen bløde startere, der muliggør energieffektivitet i anvendelse af elektriske motorer, hvor udstyret er i overensstemmelse med EN 61800-9-1: Elektriske motordrev med variabel hastighed — Del 9-1: Ecodesign for elektriske motordrev, motorstartere, effektelektronik og deres anvendelser — Generelle krav til fastsættelse af standarder for energieffektivitet til effektelektrisk drevet udstyr baseret på det udvidede produktkoncept (EPA) og semianalytisk model (SAM) og EN 61800-9-2: Elektriske motordrev med variabel hastighed — Del 9-2: Ecodesign for elektriske motordrev, motorstartere, effektelektronik og deres anvendelser — Energieffektivitetsindikatorer for elektriske motordrev og motorstartere;

vii)  elektriske lavspændingsmotorer med en energieffektivitetsklasse (i overensstemmelse med EN 60034-30-1: Roterende elektriske maskiner — Del 30-1: Virkningsgradsklasser for nettilsluttede vekselstrømsmotorer (IE-klasser), der overstiger kravene i Kommissionens forordning (EU) 2019/1781  (2), navnlig:

a)  enfasede motorer med en nominel effekt på mindst 0,12 kW og effektivitetsklasse IE3 eller derover

b)  Ex eb-motorer med øget sikkerhed med en nominel effekt på mellem 0,12 kW og 1 000 kW med 2, 4, 6 eller 8 poler og effektivitetsklasse IE3 eller derover

c)  trefasede motorer med en nominel effekt på mellem 0,75 kW og 1 000 kW med 2, 4, 6 eller 8 poler, som ikke er Ex eb-motorer med øget sikkerhed, og som i) har en effektivitetsklasse IE5 for motorer med 2,4 eller 6 poler og en nominel effekt på mellem 75 kW og 200 kW, ii) en effektivitetsklasse IE 4 eller derover for alle andre motorer

d)  trefasede motorer med en nominel effekt på mellem 0,12 kW og 0,75 kW med 2, 4, 6 eller 8 poler, som ikke er Ex eb-motorer med øget sikkerhed, og som har en effektivitetsklasse IE3 eller derover

e)  trefasede frekvensomformere kun motorer med en nominel effekt på mellem 0,75 kW og 1 000 kW med 2, 4, 6 eller 8 poler, klassificeret i henhold til EN IEC TS 60034-30-2 og effektivitetsklasse IE5

viii)  mellem- og højspændingsmotorer med en nominel effekt på over 1 000 kW og en energieffektivitetsklasse IE 4 eller derover ifølge udkastet til standard IEC 60034-30-3.

2.  Følgende elementer er ikke overensstemmende:

a)  infrastruktur, der anvendes til at skabe en direkte forbindelse eller udvide en eksisterende direkte forbindelse mellem en understation eller et netværk og et kraftværk, der er mere drivhusgasintensivt end 100 g CO2e/kWh målt på livscyklusbasis. Denne udelukkelse gælder kun for udstyr, der anvendes direkte til at tilslutte eller styrke tilslutningen til et kraftværk, der er mere drivhusgasintensiv end 100 g CO2e/kWh målt på livscyklusbasis.

b)  produkter, udstyr, systemer og software, der er installeret i en infrastruktur, der specifikt anvendes til udvinding, transport, distribution, lagring, fremstilling eller omdannelse af fossile brændstoffer.

3.  Koblingsudstyr med isolerings- eller bremsemiddel, som anvender, eller hvis funktion er afhængig af, gasser med et globalt opvarmningspotentiale over 10, er ikke overensstemmende.

For alle effektområder er koblingsudstyr, der indeholder SF6, ikke overensstemmende.

4.  Alle produkter, alt udstyr og alle systemer opfylder de obligatoriske krav til energimæssig og materialemæssig ydeevne, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF  (3). Fabrikanterne henviser til de nyeste gældende ydeevnekrav i Unionen.

Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«)

2)  Tilpasning til klimaændringer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.

3)  Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.

4)  Omstilling til en cirkulær økonomi

Der foretages i forbindelse med aktiviteten en vurdering af tilgængeligheden af — og, hvor det er muligt, anvendes der — teknikker, der understøtter:

a)  genbrug og anvendelse af sekundære råstoffer og genbrugte komponenter i fremstillingen af produkter

b)  produkter, der fremstilles med henblik på høj holdbarhed, genanvendelighed, nem demontering og tilpasningsevne

c)  affaldshåndtering, hvor genanvendelse prioriteres frem for bortskaffelse i fremstillingsprocessen

d)  oplysninger om og sporbarhed af problematiske stoffer i hele de fremstillede produkters livscyklus.

5)  Forebyggelse og bekæmpelse af forurening

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg C til dette bilag.

6)  Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag.

Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer

Aktiviteten omfatter fremstilling, reparation, vedligeholdelse, eftersyn, retrofitting, udformning, anvendelse til nye formål og opgradering af en af følgende:

a)  luftfartøjer uden direkte CO2-emissioner (fra udstødning)

b)  indtil den 31. december 2027, andre luftfartøjer end dem, der er fremstillet til privat eller kommerciel forretningsflyvning, og som opfylder nedenstående margener og begrænses af kompensationsgraden for at sikre, at leveringen ikke øger antallet af luftfartøjer på verdensplan:

i)  med en maksimal startmasse på mere end 5,7 t og højst 60 t og en certificeret metrisk værdi for CO2-emissioner på mindst 11 % mindre end »ny type«-standarden  (1) fra Organisationen for International Civil Luftfart (ICAO)

ii)  med en maksimal startmasse på mere end 60 t og højst 150 t og en certificeret metrisk værdi for CO2-emissioner på mindst 2 % mindre end »ny type«-standarden fra ICAO

iii)  med en maksimal startmasse på mere end 150 t og en certificeret metrisk værdi for CO2-emissioner på mindst 1,5 % mindre end »ny type«-standarden fra ICAO

Andelen af relevante luftfartøjers overensstemmelse med klassificeringssystemet skal begrænses af kompensationsgraden. Kompensationsgraden beregnes på grundlag af andelen af luftfartøjer, der permanent tages ud af brug, i forhold til luftfartøjer, der leveres på globalt plan, beregnet som gennemsnit over de foregående 10 år, hvilket skal fremgå af verificerede data fra uafhængige dataleverandører.

Hvis der ikke foreligger et certifikat for de metriske værdier for CO2-emissioner, der bekræfter den krævede margen i forhold til ICAO-standardens »ny type«-grænse, skal luftfartøjsproducenten afgive en erklæring om, at luftfartøjet opfylder det krævede præstationsniveau og forbedringsmargener på den betingelse, at luftfartøjet er certificeret senest den 11. december 2026

c)  fra den 1. januar 2028 til den 31. december 2032 de luftfartøjer, der opfylder de tekniske screeningskriterier i litra b) i dette underafsnit, og som er certificeret til at operere på 100 % blandinger af bæredygtige flybrændstoffer.

Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«)

2)  Tilpasning til klimaændringer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.

3)  Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.

4)  Omstilling til en cirkulær økonomi

Der foretages i forbindelse med aktiviteten en vurdering af tilgængeligheden af — og, hvor det er muligt, anvendes der — teknikker, der understøtter:

a)  genbrug og anvendelse af sekundære råstoffer og genbrugte komponenter i fremstillingen af produkter

b)  produkter, der fremstilles med henblik på høj holdbarhed, genanvendelighed, nem demontering og tilpasningsevne

c)  affaldshåndtering, hvor genanvendelse prioriteres frem for bortskaffelse i fremstillingsprocessen

d)  oplysninger om og sporbarhed af problematiske stoffer i hele de fremstillede produkters livscyklus.

Der er indført foranstaltninger til håndtering og genanvendelse af affald, når flåden er udtjent, herunder gennem kontraktlige aftaler om skrotning med leverandører af flygenanvendelsestjenester, afspejling i finansielle prognoser eller officiel projektdokumentation. Disse foranstaltninger sikrer, at komponenter og materialer sorteres og behandles for at maksimere genanvendelse og genbrug i overensstemmelse med affaldshierarkiet, EU's principper for affaldsregulering og gældende forordninger, navnlig gennem genbrug og genanvendelse af batterier og elektronik og de kritiske råstoffer heri. Disse foranstaltninger omfatter også kontrol med og håndtering af farlige materialer.

5)  Forebyggelse og bekæmpelse af forurening

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg C til dette bilag.

Luftfartøjet overholder artikel 9, stk. 2, i forordning (EU) 2018/1139.

De luftfartøjer, der er omhandlet i litra b) og c) i dette afsnit, opfylder følgende standarder:

a)  ændring 13 af bind I (støj), kapitel 14, i bilag 16 til Chicagokonventionen, hvor summen af forskellene på alle tre målepunkter mellem de maksimale støjniveauer og de maksimalt tilladte støjniveauer i 14.4.1.1, 14.4.1.2 og 14.4.1.3 ikke må være mindre end 22 EPNdB

b)  ændring 10 af Volume II (motoremissioner), kapitel 2 og 4, i bilag 16 til Chicagokonventionen.

6)  Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag.

Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer

Ved aktiviteten produceres der elektricitet ved hjælp af solcelleteknologi.

Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«)

2)  Tilpasning til klimaændringer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.

3)  Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne

Ikke relevant

4)  Omstilling til en cirkulær økonomi

I forbindelse med aktiviteten foretages der en vurdering af tilgængeligheden af — og, hvor det er muligt, anvendes der — udstyr og komponenter med høj holdbarhed og genanvendelighed, som er lette at demontere og renovere.

5)  Forebyggelse og bekæmpelse af forurening

Ikke relevant

6)  Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag.

Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer

Ved aktiviteten produceres der elektricitet ved hjælp af CSP-teknologi.

Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«)

2)  Tilpasning til klimaændringer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.

3)  Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.

4)  Omstilling til en cirkulær økonomi

I forbindelse med aktiviteten foretages der en vurdering af tilgængeligheden af — og, hvor det er muligt, anvendes der — udstyr og komponenter med høj holdbarhed og genanvendelighed, som er lette at demontere og renovere.

5)  Forebyggelse og bekæmpelse af forurening

Ikke relevant

6)  Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag.

Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer

Ved aktiviteten produceres der elektricitet fra vindkraft.

Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«)

2)  Tilpasning til klimaændringer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.

3)  Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne

I tilfælde af opførelse af havvindmøller hindrer aktiviteten ikke opnåelsen af en god miljøtilstand som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF (1), hvilket kræver, at der træffes passende foranstaltninger for at forebygge eller afbøde virkningerne i forbindelse med deskriptor 11 (støj/energi) i nævnte direktiv, jf. bilag I til nævnte direktiv, og som fastsat i Kommissionens afgørelse (EU) 2017/848 (2) for så vidt angår de relevante kriterier og metodiske standarder for denne deskriptor.

4)  Omstilling til en cirkulær økonomi

I forbindelse med aktiviteten foretages der en vurdering af tilgængeligheden af — og, hvor det er muligt, anvendes der — udstyr og komponenter med høj holdbarhed og genanvendelighed, som er lette at demontere og renovere.

5)  Forebyggelse og bekæmpelse af forurening

Ikke relevant

6)  Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag (3).

For så vidt angår havvindmøller hindrer aktiviteten ikke opnåelsen af en god miljøtilstand som fastsat i direktiv 2008/56/EF, hvilket kræver, at der træffes passende foranstaltninger for at forebygge eller afbøde virkningerne i forbindelse med deskriptor 1 (biodiversitet) og 6 (havbundens integritet) i nævnte direktiv, jf. bilag I til nævnte direktiv, og som fastsat i afgørelse (EU) 2017/848 for så vidt angår de relevante kriterier og metodiske standarder for disse deskriptorer.

Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer

Ved aktiviteten produceres der elektricitet fra havenergi.

Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«)

2)  Tilpasning til klimaændringer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.

3)  Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne

Aktiviteten hindrer ikke opnåelsen af en god miljøtilstand som fastsat i direktiv 2008/56/EF, hvilket kræver, at der træffes passende foranstaltninger for at forebygge eller afbøde virkningerne i forbindelse med deskriptor 11 (støj/energi) i nævnte direktiv, jf. bilag I til nævnte direktiv, og som fastsat i afgørelse (EU) 2017/848 for så vidt angår de relevante kriterier og metodiske standarder for denne deskriptor.

4)  Omstilling til en cirkulær økonomi

I forbindelse med aktiviteten foretages der en vurdering af tilgængeligheden af — og, hvor det er muligt, anvendes der — udstyr og komponenter med høj holdbarhed og genanvendelighed, som er lette at demontere og renovere.

▼M2

5)  Forebyggelse og bekæmpelse af forurening

Der er truffet foranstaltninger til at minimere toksiciteten af antifoulingmaling og biocider som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012  (1).

▼B

6)  Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag.

Aktiviteten hindrer ikke opnåelsen af en god miljøtilstand som fastsat i direktiv 2008/56/EF, hvilket kræver, at der træffes passende foranstaltninger for at forebygge eller afbøde virkningerne i forbindelse med deskriptor 1 (biodiversitet) i nævnte direktiv, jf. bilag I til nævnte direktiv, og som fastsat i afgørelse (EU) 2017/848 for så vidt angår de relevante kriterier og metodiske standarder for denne deskriptor.

Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer

Aktiviteten efterlever et af følgende kriterier:

a)  elproduktionsanlægget er et flodkraftværk og har ikke et kunstigt reservoir

b)  elproduktionsanlæggets effekttæthed er over 5 W/m2

c)  vugge-til-grav-drivhusgasemissionerne fra produktion af elektricitet fra vandkraft er lavere end 100 g CO2e/kWh. Vugge til grav-drivhusgasemissioner beregnes som beskrevet i henstilling 2013/179/EU eller alternativt ISO 14067:2018 (1), ISO 14064-1:2018 (2) eller G-res-værktøjet (3). Kvantificerede vugge-til-grav-drivhusgasemissioner kontrolleres af en uafhængig tredjepart.

Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«)

2)  Tilpasning til klimaændringer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.

3)  Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne

1.  Aktiviteten er i overensstemmelse med bestemmelserne i direktiv 2000/60/EF, navnlig alle kravene i direktivets artikel 4.

2.  For driften af eksisterende vandkraftværker, herunder renoveringsaktiviteter for at øge potentialet for vedvarende energi eller energilagring, opfylder aktiviteten følgende kriterier:

2.1.  I overensstemmelse med direktiv 2000/60/EF, særlig artikel 4 og 11 i nævnte direktiv, er alle teknisk gennemførlige og økologisk relevante afbødende foranstaltninger blevet gennemført for at mindske de skadelige virkninger på vand samt på beskyttede levesteder og arter, der er direkte afhængige af vand.

2.2.  Foranstaltningerne omfatter, hvor det er relevant og afhængigt af de økosystemer, der forekommer naturligt i de berørte vandområder:

a)  foranstaltninger til at sikre fisks vandring nedstrøms og opstrøms (som f.eks. fiskevenlige turbiner, strukturer til at lede fisk på vej, avancerede fuldt funktionsdygtige fiskepassager, foranstaltninger til at standse eller minimere drift og udledninger under vandring eller gydning)

b)  foranstaltninger til at sikre et minimum af økologisk gennemstrømning (herunder afbødning af hurtige, kortvarige variationer i gennemstrømning eller hydrologisk spidsbelastning) og sedimenttransport

c)  foranstaltninger til beskyttelse eller forbedring af levesteder.

2.3.  Effektiviteten af disse foranstaltninger overvåges i forbindelse med den godkendelse eller tilladelse, hvori der fastsættes betingelserne for at opnå god tilstand eller godt potentiale for det berørte vandområde.

3.  Ved opførelse af nye vandkraftværker opfylder aktiviteten følgende kriterier:

3.1.  I overensstemmelse med artikel 4 i direktiv 2000/60/EF, særlig denne artikels stk. 7, gennemføres der forud for opførelsen en konsekvensanalyse af projektet for at vurdere alle dets potentielle virkninger på tilstanden for vandområder inden for samme vandløbsopland og på beskyttede levesteder og arter, der er direkte afhængige af vand, idet der navnlig tages hensyn til vandringskorridorer, frit flydende floder eller økosystemer tæt på uforstyrrede forhold.

Analysen er baseret på nye, omfattende og nøjagtige data, herunder overvågningsdata om biologiske kvalitetselementer, der er særligt følsomme over for hydromorfologiske forandringer, og på vandområdets forventede tilstand som følge af de nye aktiviteter sammenlignet med dets nuværende tilstand.

Den indeholder navnlig en vurdering af de kumulerede virkninger af dette nye projekt med anden eksisterende eller planlagt infrastruktur i vandløbsoplandet.

3.2.  På grundlag af denne konsekvensanalyse er det blevet fastslået, at anlægget som følge af dets udformning og placering samt afbødende foranstaltninger er indrettet således, at det opfylder et af følgende krav:

a)  anlægget medfører ikke nogen forringelse af og hindrer heller ikke opnåelsen af god tilstand eller godt potentiale i det specifikke vandområde, det vedrører

b)  hvis anlægget risikerer at forringe eller hindre opnåelsen af god tilstand/godt potentiale for det specifikke vandområde, det vedrører, er en sådan forringelse ikke betydelig, og den er begrundet i en detaljeret cost-benefit-analyse, der viser begge af følgende:

i)  hensynet til væsentlige samfundsinteresser eller det forhold, at de forventede fordele ved det planlagte vandkraftværk opvejer de omkostninger ved at forringe vandets tilstand, som tilfalder miljøet og samfundet

ii)  det forhold, at de væsentlige samfundsinteresser eller de forventede fordele ved anlægget på grund af tekniske muligheder eller uforholdsmæssigt store omkostninger ikke kan opnås med alternative midler, der ville føre til et bedre miljøresultat (f.eks. renovering af eksisterende vandkraftværker eller anvendelse af teknologier, der ikke forstyrrer vandløbets kontinuitet).

3.3.  Alle teknisk gennemførlige og økologisk relevante afbødende foranstaltninger gennemføres for at mindske de skadelige virkninger på vand samt på beskyttede levesteder og arter, der er direkte afhængige af vand.

Afbødende foranstaltningerne omfatter, hvor det er relevant og afhængigt af de økosystemer, der forekommer naturligt i de berørte vandområder:

a)  foranstaltninger til at sikre fisks vandring nedstrøms og opstrøms (som f.eks. fiskevenlige turbiner, strukturer til at lede fisk på vej, avancerede fuldt funktionsdygtige fiskepassager, foranstaltninger til at standse eller minimere drift og udledninger under vandring eller gydning)

b)  foranstaltninger til at sikre et minimum af økologisk gennemstrømning (herunder afbødning af hurtige, kortvarige variationer i gennemstrømning eller hydrologisk spidsbelastning) og sedimenttransport

c)  foranstaltninger til beskyttelse eller forbedring af levesteder.

Effektiviteten af disse foranstaltninger overvåges i forbindelse med den godkendelse eller tilladelse, hvori der fastsættes betingelserne for at opnå god tilstand eller godt potentiale for det berørte vandområde.

3.4.  Anlægget hindrer ikke permanent opnåelsen af god tilstand/godt potentiale i nogen af vandområderne i det samme vandområdedistrikt.

3.5.  Ud over ovennævnte afbødende foranstaltninger, og hvor det er relevant, gennemføres kompensationsforanstaltninger for at sikre, at projektet ikke øger fragmenteringen af vandområder i samme vandområdedistrikt. Dette opnås ved at genoprette kontinuiteten i det samme vandområdedistrikt i et omfang, hvorved der kompenseres for den afbrydelse af kontinuiteten, som det planlagte vandkraftværk kan forårsage. Kompensationen begynder, inden projektet gennemføres.

4)  Omstilling til en cirkulær økonomi

Ikke relevant

5)  Forebyggelse og bekæmpelse af forurening

Ikke relevant

6)  Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag (4).

Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer

Vugge-til-grav-drivhusgasemissionerne fra produktion af elektricitet fra geotermisk energi er lavere end 100 g CO2e/kWh. Besparelser i vugge til grav-drivhusgasemissioner beregnes som beskrevet i Kommissionens henstilling 2013/179/EU eller alternativt ved hjælp af ISO 14067:2018 eller ISO 14064-1:2018. Kvantificerede vugge-til-grav-drivhusgasemissioner kontrolleres af en uafhængig tredjepart.

Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«)

2)  Tilpasning til klimaændringer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.

3)  Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.

4)  Omstilling til en cirkulær økonomi

Ikke relevant

5)  Forebyggelse og bekæmpelse af forurening

Til drift af geotermiske energisystemer med høj entalpi er der indført passende reduktionssystemer for at reducere emissionsniveauerne med henblik på ikke at hindre opnåelsen af de grænseværdier for luftkvalitet, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/107/EF (1) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/50/EF (2).

6)  Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag.

Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer

1.  Vugge-til-grav-drivhusgasemissionerne fra produktion af elektricitet ved hjælp af vedvarende gasformige og flydende brændstoffer er lavere end 100 g CO2e/kWh.

Vugge til grav-drivhusgasemissioner beregnes på grundlag af projektspecifikke data, hvor sådanne foreligger, som beskrevet i henstilling 2013/179/EU eller alternativt ISO 14067:2018 (1) eller ISO 14064-1:2018 (2).

Kvantificerede vugge-til-grav-drivhusgasemissioner kontrolleres af en uafhængig tredjepart.

2.  Hvis anlæggene omfatter en hvilken som helst form for reduktion (herunder kulstofopsamling eller anvendelse af dekarboniserede brændstoffer), opfylder den pågældende reduktionsaktivitet kriterierne i det relevante afsnit i dette bilag, hvor det er relevant.

Hvis den CO2, der ellers ville blive udledt fra elproduktionen, opfanges med henblik på underjordisk oplagring, transporteres og lagres denne CO2 under jorden i overensstemmelse med de tekniske screeningskriterier i afsnit 5.11 og 5.12 i dette bilag.

3.  Aktiviteten efterlever et af følgende kriterier:

a)  ved opførelse installeres måleudstyr til overvågning af fysiske emissioner, f.eks. metanlækage, eller der indføres et lækagedetektions- og reparationsprogram

b)  ved drift rapporteres fysisk måling af metanemissioner, og lækage elimineres.

4.  Hvis der ved aktiviteten forekommer en blanding af vedvarende gasformige eller flydende brændstoffer med biogas eller flydende biobrændsler, opfylder den biomasse fra landbrug, der anvendes til produktion af biogas eller flydende biobrændsler, kriterierne i artikel 29, stk. 2-5, i direktiv (EU) 2018/2001, mens skovbiomasse opfylder kriterierne i artikel 29, stk. 6 og 7, i nævnte direktiv.

Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«)

2)  Tilpasning til klimaændringer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.

3)  Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.

4)  Omstilling til en cirkulær økonomi

Ikke relevant

5)  Forebyggelse og bekæmpelse af forurening

Emissionerne ligger inden for eller under de emissionsniveauer, der er forbundet med intervallerne for den bedste tilgængelige teknik (BAT-AEL) som fastsat i de seneste relevante BAT-konklusioner, herunder BAT (bedste tilgængelige teknik)-konklusioner for store fyringsanlæg (3). Der forekommer ingen signifikante tværgående miljøvirkninger.

For fyringsanlæg med en indfyret termisk effekt på mere end 1 MW, men under tærskelværdierne for anvendelse af BAT-konklusionerne for store fyringsanlæg, ligger emissionerne under de emissionsgrænseværdier, der er fastsat i bilag II, del 2, til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/2193 (4).

6)  Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag.

Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer

1.  Biomasse fra landbrug, der anvendes ved aktiviteten, opfylder kriterierne i artikel 29, stk. 2-5, i direktiv (EU) 2018/2001. Skovbiomasse, der anvendes ved aktiviteten, opfylder kriterierne i artikel 29, stk. 6 og 7, i nævnte direktiv.

2.  Besparelserne på drivhusgasemissioner som følge af anvendelsen af biomasse er mindst 80 % i forhold til drivhusgasbesparelsesmetoden og den relative komparator for fossile brændstoffer, der er fastsat i bilag VI til direktiv (EU) 2018/2001.

3.  Hvis anlæggene gør brug af anaerob nedbrydning af organisk materiale, opfylder produktionen af fermentatet kriterierne i afsnit 5.6 og kriterium 1 og 2 i afsnit 5.7 i dette bilag, alt efter hvad der er relevant.

4.  Punkt 1 og 2 finder ikke anvendelse på elproduktionsanlæg med en samlet nominel indfyret termisk effekt på under 2 MW, hvor der anvendes gasformige biomassebrændsler.

5.  For elproduktionsanlæg med en samlet nominel indfyret termisk effekt på 50-100 MW anvendes der ved aktiviteten højeffektiv kraftvarmeteknologi, eller aktiviteten opfylder for rent elproducerende anlæg et energieffektivitetsniveau, der er forbundet med den bedste tilgængelige teknik (BAT-AEL), som er fastsat i de seneste relevante konklusioner om bedste tilgængelige teknik (BAT), herunder BAT (bedste tilgængelige teknik)-konklusioner for store fyringsanlæg (1).

6.  For elproduktionsanlæg med en samlet nominel indfyret termisk effekt på mere end 100 MW opfylder aktiviteten et eller flere af følgende kriterier:

a)  opnår en elvirkningsgrad på mindst 36 %

b)  anvender højeffektiv kombineret varme- og elproduktion som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU (2)

c)  anvender teknologi til opsamling og lagring af kulstof. Hvis den CO2, der ellers ville blive udledt fra elproduktionen, opfanges med henblik på underjordisk oplagring, transporteres og lagres denne CO2 under jorden i overensstemmelse med de tekniske screeningskriterier i henholdsvis afsnit 5.11 og 5.12 i dette bilag.

Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«)

2)  Tilpasning til klimaændringer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.

3)  Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.

4)  Omstilling til en cirkulær økonomi

Ikke relevant

5)  Forebyggelse og bekæmpelse af forurening

For anlæg, der er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU (3), ligger emissionerne inden for eller under de emissionsniveauer, der er forbundet med intervallerne for den bedste tilgængelige teknik (BAT-AEL) som fastsat i de seneste relevante BAT-konklusioner, herunder BAT (bedste tilgængelige teknik)-konklusioner for store fyringsanlæg (4). Der forekommer ingen signifikante tværgående miljøvirkninger.

For fyringsanlæg med en indfyret termisk effekt på mere end 1 MW, men under tærskelværdierne for anvendelse af BAT-konklusionerne for store fyringsanlæg, ligger emissionerne under de emissionsgrænseværdier, der er fastsat i bilag II, del 2, til direktiv (EU) 2015/2193.

For anlæg i zoner eller dele af zoner, der ikke overholder grænseværdierne for luftkvalitet i direktiv 2008/50/EF, gennemføres der foranstaltninger for at nedbringe emissionsniveauerne under hensyntagen til resultaterne af den informationsudveksling (5), som offentliggøres af Kommissionen i overensstemmelse med artikel 6, stk. 9 og 10, i direktiv (EU) 2015/2193.

For anaerob nedbrydning af organisk materiale, hvor det producerede fermentat anvendes som gødningsstof eller jordforbedringsmiddel, enten direkte eller efter kompostering eller anden behandling, opfylder det kravene til gødningsmaterialer i komponentmaterialekategorierne (CMC) 4 og 5 i bilag II til forordning (EU) 2019/1009 eller nationale regler om gødningsstoffer eller jordforbedringsmidler til landbrugsformål.

For anaerobe nedbrydningsanlæg, der behandler over 100 ton pr. dag, ligger emissionerne til luft og vand inden for eller under de emissionsniveauer, der er forbundet med den bedste tilgængelige teknik (BAT-AEL), der er fastsat for anaerob behandling af affald i de seneste relevante BAT-konklusioner, herunder BAT-konklusionerne for affaldshåndtering (6). Der forekommer ingen signifikante tværgående miljøvirkninger.

6)  Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag.

Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer

Aktiviteten efterlever et af følgende kriterier:

1.  Transmissions- og distributionsinfrastrukturen eller -udstyret er i et elektricitetssystem, der opfylder mindst et af følgende kriterier:

a)  systemet er det sammenkoblede europæiske system, dvs. de sammenkoblede kontrolområder i medlemsstaterne, Norge, Schweiz og Det Forenede Kongerige, og dets underordnede systemer

b)  mere end 67 % af nyligt aktiveret produktionskapacitet i systemet ligger under produktionstærsklen på 100 g CO2e/kWh målt på livscyklusbasis i overensstemmelse med elproduktionskriterier over en løbende femårsperiode

c)  den gennemsnitlige emissionsfaktor for systemets net, der er beregnet som de samlede årlige emissioner fra elproduktion tilsluttet systemet, divideret med den samlede årlige nettoelproduktion i det pågældende system, ligger under tærskelværdien på 100 g CO2e/kWh målt på livscyklusbasis i overensstemmelse med elproduktionskriterier over en løbende femårsperiode

Infrastruktur, der anvendes til at skabe en direkte forbindelse eller udvide en eksisterende direkte forbindelse mellem en understation eller et netværk og et kraftværk, der er mere drivhusgasintensivt end 100 g CO2e/kWh målt på livscyklusbasis, er ikke overensstemmende.

Installation af målerinfrastruktur, der ikke opfylder kravene til intelligente målersystemer i artikel 20 i direktiv (EU) 2019/944, er ikke overensstemmende.

2.  Aktiviteten er en af følgende:

a)  oprettelse og drift af en direkte forbindelse eller udvidelse af en eksisterende direkte forbindelse af kulstoffattig elproduktion under tærsklen på 100 g CO2e/kWh målt på livscyklusbasis til en understation eller et netværk
b)  oprettelse og drift af ladestationer til elektriske køretøjer og understøttende elektrisk infrastruktur til elektrificering af transport, med forbehold af overensstemmelse med de tekniske screeningskriterier i henhold til transportafsnittet i dette bilag ►M2  
c)  installation af transmissions- og distributionstransformere, der opfylder kravene i fase 2 (1. juli 2021) i bilag I til Kommissionens forordning (EU) nr. 548/2014 og, for mellemstore effekttransformere med maksimal udstyrsspænding på højst 36 kV, med AA0-niveaukrav til nulbelastningstab som fastsat i standard EN 50588-1 (2)  ◄
d)  oprettelse/installation og drift af udstyr og infrastruktur, hvor hovedformålet er at øge produktionen eller anvendelsen af elektricitet fra vedvarende energikilder
e)  installation af udstyr, der kan forbedre elektricitetssystemets kontrollerbarhed og observerbarhed og muliggøre udvikling og integration af vedvarende energikilder, herunder:
i)  sensorer og måleværktøjer (herunder meteorologiske sensorer til prognoser for vedvarende energiproduktion)
ii)  kommunikation og kontrol (herunder avanceret software og kontrolrum, automatisering af fordelingsstationer eller feederer og spændingskontrolkapacitet med henblik på tilpasning til mere decentraliseret vedvarende tilførsel).
f)  installation af udstyr såsom, men ikke begrænset til, fremtidige intelligente målersystemer eller systemer, der erstatter intelligente målersystemer i overensstemmelse med artikel 19, stk. 6, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/944 (3), og som opfylder kravene i artikel 20 i direktiv (EU) 2019/944, og som kan overføre oplysninger til brugere med henblik på fjernhandling på forbrug, herunder kundedataknudepunkter
g)  opførelse/installation af udstyr, der gør det muligt at udveksle elektricitet fra specifikke vedvarende energikilder mellem brugere
h)  oprettelse og drift af samkøringslinjer mellem transmissionssystemer, forudsat at et af systemerne er overensstemmende.

I dette afsnit gælder følgende specifikationer:

a)  den løbende femårsperiode, der anvendes til at fastslå, om tærsklerne er overholdt, er baseret på fem på hinanden følgende historiske år, herunder det år, for hvilket de seneste data foreligger

b)  »system«: effektkontrolområdet i det transmissions- eller distributionsnetværk, hvor infrastrukturen eller udstyret er installeret

c)  transmissionssystemer kan omfatte produktionskapacitet, der er tilsluttet underordnede distributionssystemer

d)  distributionssystemer, der er underordnet et transmissionssystem, som anses for at være på vej mod fuld dekarbonisering, kan også anses for at være på vej mod fuld dekarbonisering

e)  for at fastslå overensstemmelsen er det muligt at overveje et system, der dækker flere kontrolområder, som er indbyrdes forbundne og har væsentlige energiudvekslinger mellem dem, i hvilket tilfælde den vægtede gennemsnitlige emissionsfaktor for alle omfattede kontrolområder anvendes, og det er ikke påkrævet, at individuelle underordnede transmissions- eller distributionssystemer inden for dette system udviser overensstemmelse særskilt

f)  et system kan miste sin status som overensstemmende, efter at det tidligere har været overensstemmende. I systemer, der mister deres status som overensstemmende, er ingen nye transmissions- og distributionsaktiviteter overensstemmende fra og med dette tidspunkt, indtil systemet igen overholder tærsklen (bortset fra de aktiviteter, der altid er overensstemmende, se ovenfor). Aktiviteter i underordnede systemer kan stadig være overensstemmende, hvis disse underordnede systemer opfylder kriterierne i dette afsnit

g)  en direkte forbindelse eller udvidelse af en eksisterende direkte forbindelse til produktionsanlæg omfatter infrastruktur, der er nødvendig for at transportere den tilknyttede elektricitet fra kraftværket til en understation eller til nettet.

Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«)

2)  Tilpasning til klimaændringer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.

3)  Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne

Ikke relevant

4)  Omstilling til en cirkulær økonomi

Der er indført en affaldshåndteringsplan, som sikrer maksimal genbrug eller genanvendelse ved levetidens udløb i overensstemmelse med affaldshierarkiet, herunder gennem kontraktlige aftaler med affaldshåndteringspartnere, afspejling i finansielle prognoser eller officiel projektdokumentation.

5)  Forebyggelse og bekæmpelse af forurening

Overjordiske højspændingsledninger:

a)  for så vidt angår aktiviteter på byggepladser, følger aktiviteterne principperne i IFC's generelle retningslinjer for miljø, sundhed og sikkerhed (4).

b)  aktiviteterne overholder gældende normer og bestemmelser om begrænsning af virkningerne af elektromagnetisk stråling for menneskers sundhed, herunder for aktiviteter, der udføres i Unionen, Rådets henstilling om begrænsning af befolkningens eksponering for elektromagnetiske felter (0 Hz-300 GHz) (5) og for aktiviteter, der udføres i tredjelande, retningslinjerne fra 1998 fra Den Internationale Kommission for Beskyttelse mod Ikkeioniserende Stråling (ICNIRP) (6).

Der anvendes ikke polychlorerede biphenyler ved aktiviteten.

6)  Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag (7).

Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer

Aktiviteten består i opførelse og drift af oplagring af elektricitet, herunder pumpekraftoplagret vandkraft.

Hvis aktiviteten omfatter kemisk energilagring, opfylder lagringsmediet (f.eks. brint eller ammoniak) kriterierne for fremstilling af det tilsvarende produkt i afsnit 3.7-3.17 i dette bilag. Ved anvendelse af brint som elektricitetsoplagring, hvor brint opfylder de tekniske screeningskriterier i afsnit 3.10 i dette bilag, betragtes genelektrificering af brint også som en del af aktiviteten.

Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«)

2)  Tilpasning til klimaændringer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.

3)  Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne

Hvis der er tale om pumpekraftoplagret vandkraft, der ikke er forbundet med et flodområde, opfylder aktiviteten kriterierne i tillæg B til dette bilag.

Hvis der er tale om pumpekraftoplagret vandkraft, der er forbundet med et flodområde, opfylder aktiviteten DNSH-kriterierne for bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcer, jf. afsnit 4.5 (Elproduktion fra vandkraft).

4)  Omstilling til en cirkulær økonomi

Der er indført en affaldshåndteringsplan, som sikrer maksimal genbrug eller genanvendelse ved levetidens udløb i overensstemmelse med affaldshierarkiet, herunder gennem kontraktlige aftaler med affaldshåndteringspartnere, afspejling i finansielle prognoser eller officiel projektdokumentation.

5)  Forebyggelse og bekæmpelse af forurening

Ikke relevant

6)  Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag.

Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer

Aktiviteten lagrer termisk energi, herunder underjordisk varmeenergilagring eller varmeenergilagring i et grundvandsmagasin.

Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«)

2)  Tilpasning til klimaændringer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.

3)  Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne

For varmeenergilagring i et grundvandsmagasin er aktiviteten i overensstemmelse med det kriterium, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.

4)  Omstilling til en cirkulær økonomi

Der er indført en affaldshåndteringsplan, som sikrer maksimal genbrug, genfremstilling eller genanvendelse ved levetidens udløb, herunder gennem kontraktlige aftaler med affaldshåndteringspartnere, afspejling i finansielle prognoser eller officiel projektdokumentation.

5)  Forebyggelse og bekæmpelse af forurening

Ikke relevant

6)  Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag.

Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer

Aktiviteten er en af følgende:

a)  opførelse af brintoplagringsfaciliteter

b)  omdannelse af eksisterende underjordiske gaslagre til lagerfaciliteter til lagring af brint

c)  drift af brintoplagringsfaciliteter, hvor den brint, der er oplagret i anlægget, opfylder kriterierne for fremstilling af brint i afsnit 3.10 i dette bilag.

Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«)

2)  Tilpasning til klimaændringer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.

3)  Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne

Ikke relevant

4)  Omstilling til en cirkulær økonomi

Der er indført en affaldshåndteringsplan, som sikrer maksimal genbrug, genfremstilling eller genanvendelse ved levetidens udløb, herunder gennem kontraktlige aftaler med affaldshåndteringspartnere, afspejling i finansielle prognoser eller officiel projektdokumentation.

5)  Forebyggelse og bekæmpelse af forurening

I tilfælde af oplagring på over fem ton er aktiviteten i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/18/EU (1).

6)  Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag.

Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer

1.  Biomasse fra landbrug, der anvendes til fremstilling af biogas eller biobrændstoffer til transport og til fremstilling af flydende biobrændsler, opfylder kriterierne i artikel 29, stk. 2-5, i direktiv (EU) 2018/2001. Skovbiomasse, der anvendes til fremstilling af biogas eller biobrændstoffer til transport og til fremstilling af flydende biobrændsler, opfylder kriterierne i artikel 29, stk. 6 og 7, i nævnte direktiv.

Fødevare- og foderafgrøder anvendes ikke til fremstilling af biobrændstoffer til transport og til fremstilling af flydende biobrændsler.

2.  Besparelserne på drivhusgasemissioner som følge af fremstilling af biobrændstoffer og biogas til transport og fra fremstilling af flydende biobrændsler er mindst 65 % i forhold til drivhusgasbesparelsesmetoden og den relative komparator for fossile brændstoffer, der er fastsat i bilag V til direktiv (EU) 2018/2001.

3.  Hvis man ved fremstilling af biogas gør brug af anaerob nedbrydning af organisk materiale, opfylder produktionen af fermentatet kriterierne i afsnit 5.6 og kriterium 1 og 2 i afsnit 5.7 i dette bilag, alt efter hvad der er relevant.

4.  Hvis den CO2, der ellers ville blive udledt fra fremstillingsprocessen, opfanges med henblik på underjordisk oplagring, transporteres og lagres denne CO2 under jorden i overensstemmelse med de tekniske screeningskriterier i afsnit 5.11 og 5.12 i dette bilag.

Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«)

2)  Tilpasning til klimaændringer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.

3)  Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.

4)  Omstilling til en cirkulær økonomi

Ikke relevant

5)  Forebyggelse og bekæmpelse af forurening

Til biogasproduktion anvendes et gastæt dække på fermentatlagret.

For anaerobe nedbrydningsanlæg, der behandler over 100 ton pr. dag, ligger emissionerne til luft og vand inden for eller under de emissionsniveauer, der er forbundet med den bedste tilgængelige teknik (BAT-AEL), der er fastsat for anaerob behandling af affald i de seneste relevante BAT-konklusioner, herunder BAT-konklusionerne for affaldshåndtering (1). Der forekommer ingen signifikante tværgående miljøvirkninger.

For anaerob nedbrydning af organisk materiale, hvor det producerede fermentat anvendes som gødningsstof eller jordforbedringsmiddel, enten direkte eller efter kompostering eller anden behandling, opfylder det kravene til gødningsmaterialer i komponentmaterialekategorierne (CMC) 4 og 5 for fermentat eller CMC 3 for kompost, alt efter hvad der er relevant, i bilag II til forordning (EU) 2019/1009 eller nationale regler om gødningsstoffer eller jordforbedringsmidler til landbrugsformål.

6)  Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag.

Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer

1.  Aktiviteten består af en af følgende:

a)  anlæggelse eller drift af nye transmissions- og distributionsnet til brint eller andre kulstoffattige gasser

b)  omdannelse/omlægning af eksisterende naturgasnet til 100 % brint

c)  modificering af gastransmissions- og distributionsnet, der muliggør integration af brint og andre kulstoffattige gasser i nettet, herunder enhver form for gastransmissions- eller distributionsnetaktivitet, der muliggør en forøgelse af blandingen af brint eller andre kulstoffattige gasser i gassystemet

2.  Aktiviteten omfatter lækagedetektion og reparation af eksisterende gasrørledninger og andre netelementer for at reducere metanlækage.

Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«)

2)  Tilpasning til klimaændringer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.

3)  Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.

4)  Omstilling til en cirkulær økonomi

Ikke relevant

5)  Forebyggelse og bekæmpelse af forurening

Ventilatorer, kompressorer, pumper og andet anvendt udstyr, som er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF (1), opfylder, hvor det er relevant, kravene til højeste klasse i energimærket og gennemførelsesforordningerne i henhold til nævnte direktiv og udgør den bedste tilgængelige teknologi.

6)  Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag.

Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer

Aktiviteten efterlever et af følgende kriterier:

a)  for anlæggelse og drift af rørledninger og tilhørende infrastruktur til distribution af opvarmning og køling opfylder systemet definitionen af effektive fjernvarme- og fjernkølesystemer i artikel 2, nr. 41), i direktiv 2012/27/EU

b)  for så vidt angår renovering af rørledninger og tilhørende infrastruktur til distribution af opvarmning og køling påbegyndes den investering, der bringer systemet i overensstemmelse med definitionen af effektiv fjernvarme eller fjernkøling i artikel 2, nr. 41), i direktiv 2012/27/EU, inden for en periode på tre år som understøttet af en kontraktlig forpligtelse eller tilsvarende for operatører med ansvar for både produktion og net

c)  aktiviteten består af følgende:

i)  ændringer af lavere temperatursystemer

ii)  avancerede pilotsystemer (kontrol- og energistyringssystemer, tingenes internet).

Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«)

2)  Tilpasning til klimaændringer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.

3)  Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.

4)  Omstilling til en cirkulær økonomi

Ikke relevant

5)  Forebyggelse og bekæmpelse af forurening

Ventilatorer, kompressorer, pumper og andet anvendt udstyr, som er omfattet af direktiv 2009/125/EF, opfylder, hvor det er relevant, kravene til højeste klasse i energimærket og opfylder ellers gennemførelsesforordningerne i henhold til nævnte direktiv og udgør den bedste tilgængelige teknologi.

6)  Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag.

Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer

Installationen og driften af elektriske varmepumper opfylder begge følgende kriterier:

a)  tærskel for kølemiddel: Det globale opvarmningspotentiale overstiger ikke 675

b)  energieffektivitetskravene i gennemførelsesforordningerne (1) i henhold til direktiv 2009/125/EF er opfyldt.

Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«)

2)  Tilpasning til klimaændringer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.

3)  Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.

4)  Omstilling til en cirkulær økonomi

I forbindelse med aktiviteten foretages der en vurdering af tilgængeligheden af — og, hvor det er muligt, anvendes der — udstyr og komponenter med høj holdbarhed og genanvendelighed, som er lette at demontere og renovere.

Der er indført en affaldshåndteringsplan, som sikrer maksimal genbrug, genfremstilling eller genanvendelse ved levetidens udløb, herunder gennem kontraktlige aftaler med affaldshåndteringspartnere, afspejling i finansielle prognoser eller officiel projektdokumentation.

5)  Forebyggelse og bekæmpelse af forurening

For luft-luft-varmepumper med en nominel kapacitet på 12 kW eller derunder ligger indendørs og udendørs lydeffektniveauer under den tærskel, der er fastsat i Kommissionens forordning (EU) nr. 206/2012 (2).

6)  Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer

Ikke relevant

Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer

Aktiviteten består i kraftvarmeproduktion (1) af el og varme/køling fra solenergi.

Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«)

2)  Tilpasning til klimaændringer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.

3)  Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne

Ikke relevant

4)  Omstilling til en cirkulær økonomi

I forbindelse med aktiviteten foretages der en vurdering af tilgængeligheden af — og, hvor det er muligt, anvendes der — udstyr og komponenter med høj holdbarhed og genanvendelighed, som er lette at demontere og renovere.

5)  Forebyggelse og bekæmpelse af forurening

Ikke relevant

6)  Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag.

Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer

Vugge-til-grav-drivhusgasemissionerne fra kraftvarmeproduktion af varme/køling og elektricitet (1) fra geotermisk energi er lavere end 100 g CO2e pr. 1 kWh energiproduktion fra den kombinerede produktion.

Vugge til grav-drivhusgasemissioner beregnes på grundlag af projektspecifikke data, hvor sådanne foreligger, som beskrevet i Kommissionens henstilling 2013/179/EU eller alternativt ISO 14067:2018 eller ISO 14064-1:2018.

Kvantificerede vugge-til-grav-drivhusgasemissioner kontrolleres af en uafhængig tredjepart.

Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«)

2)  Tilpasning til klimaændringer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.

3)  Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.

4)  Omstilling til en cirkulær økonomi

Ikke relevant

5)  Forebyggelse og bekæmpelse af forurening

Til drift af geotermiske energisystemer med høj entalpi er der indført passende reduktionssystemer for at reducere emissionsniveauerne med henblik på ikke at hindre opnåelsen af de grænseværdier for luftkvalitet, der er fastsat i direktiv 2004/107/EF og 2008/50/EF.

6)  Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag.

Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer

1.  Vugge-til-grav-drivhusgasemissionerne fra kraftvarmeproduktion af varme/køling og elektricitet (1) fra vedvarende gasformige og flydende brændstoffer er lavere end 100 g CO2e pr. 1 kWh energiproduktion fra kraftvarmeproduktionen.

Vugge til grav-drivhusgasemissioner beregnes på grundlag af projektspecifikke data, hvor sådanne foreligger, som beskrevet i henstilling 2013/179/EU eller alternativt ISO 14067:2018 (2) eller ISO 14064-1:2018 (3).

Kvantificerede vugge-til-grav-drivhusgasemissioner kontrolleres af en uafhængig tredjepart.

2.  Hvis anlæggene omfatter en hvilken som helst form for reduktion (herunder kulstofopsamling eller anvendelse af dekarboniserede brændstoffer), opfylder den pågældende reduktionsaktivitet de relevante afsnit i dette bilag, hvor det er relevant.

Hvis den CO2, der ellers ville blive udledt fra kraftvarmeproduktionen, opfanges med henblik på underjordisk oplagring, transporteres og lagres denne CO2 under jorden i overensstemmelse med de tekniske screeningskriterier i afsnit 5.11 og 5.12 i dette bilag.

3.  Aktiviteten efterlever et af følgende kriterier:

a)  ved opførelse installeres måleudstyr til overvågning af fysiske emissioner, f.eks. metanlækage, eller der indføres et lækagedetektions- og reparationsprogram

b)  ved drift rapporteres fysisk måling af metanemissioner, og lækage elimineres.

4.  Hvis der ved aktiviteten forekommer en blanding af vedvarende gasformige eller flydende brændstoffer med biogas eller flydende biobrændsler, opfylder den biomasse fra landbrug, der anvendes til produktion af biogas eller flydende biobrændsler, kriterierne i artikel 29, stk. 2-5, i direktiv (EU) 2018/2001, mens skovbiomasse opfylder kriterierne i artikel 29, stk. 6 og 7, i nævnte direktiv.

Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«)

2)  Tilpasning til klimaændringer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.

3)  Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.

4)  Omstilling til en cirkulær økonomi

Ikke relevant

5)  Forebyggelse og bekæmpelse af forurening

Emissionerne ligger inden for eller under de emissionsniveauer, der er forbundet med intervallerne for den bedste tilgængelige teknik (BAT-AEL) som fastsat i de seneste relevante BAT-konklusioner, herunder BAT (bedste tilgængelige teknik)-konklusioner for store fyringsanlæg (4). Der forekommer ingen signifikante tværgående miljøvirkninger.

For fyringsanlæg med en indfyret termisk effekt på mere end 1 MW, men under tærskelværdierne for anvendelse af BAT-konklusionerne for store fyringsanlæg, ligger emissionerne under de emissionsgrænseværdier, der er fastsat i bilag II, del 2, til direktiv (EU) 2015/2193.

6)  Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag.

Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer

1.  Biomasse fra landbrug, der anvendes ved aktiviteten, opfylder kriterierne i artikel 29, stk. 2-5, i direktiv (EU) 2018/2001. Skovbiomasse, der anvendes ved aktiviteten, opfylder kriterierne i artikel 29, stk. 6 og 7, i nævnte direktiv.

2.  Besparelserne på drivhusgasemissioner som følge af anvendelsen af biomasse i kraftvarmeanlæg er mindst 80 % i forhold til drivhusgasbesparelsesmetoden og komparatoren for fossile brændstoffer, der er fastsat i bilag VI til direktiv (EU) 2018/2001.

3.  Hvis man på kraftvarmeanlæggene gør brug af anaerob nedbrydning af organisk materiale, opfylder produktionen af fermentatet kriterierne i afsnit 5.6 og kriterium 1 og 2 i afsnit 5.7 i dette bilag, alt efter hvad der er relevant.

4.  Punkt 1 og 2 finder ikke anvendelse på kraftvarmeanlæg med en samlet nominel indfyret termisk effekt på under 2 MW, hvor der anvendes gasformige biomassebrændsler.

Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«)

2)  Tilpasning til klimaændringer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.

3)  Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.

4)  Omstilling til en cirkulær økonomi

Ikke relevant

5)  Forebyggelse og bekæmpelse af forurening

For anlæg, der er omfattet af direktiv 2010/75/EU, ligger emissionerne inden for eller under de emissionsniveauer, der er forbundet med intervallerne for den bedste tilgængelige teknik (BAT-AEL) som fastsat i de seneste relevante BAT-konklusioner, herunder BAT (bedste tilgængelige teknik)-konklusionerne for store fyringsanlæg (1), samtidig med at det sikres, at der ikke forekommer betydelige tværgående miljøvirkninger.

For fyringsanlæg med en indfyret termisk effekt på mere end 1 MW, men under tærskelværdierne for anvendelse af BAT-konklusionerne for store fyringsanlæg, ligger emissionerne under de emissionsgrænseværdier, der er fastsat i bilag II, del 2, til direktiv (EU) 2015/2193.

For anlæg i zoner eller dele af zoner, der ikke overholder grænseværdierne for luftkvalitet i direktiv 2008/50/EF, tages der hensyn til resultaterne af informationsudvekslingen (2), som offentliggøres af Kommissionen i overensstemmelse med artikel 6, stk. 9 og 10, i direktiv (EU) 2015/2193.

For anaerob nedbrydning af organisk materiale, hvor det producerede fermentat anvendes som gødningsstof eller jordforbedringsmiddel, enten direkte eller efter kompostering eller anden behandling, opfylder det kravene til gødningsmaterialer i komponentmaterialekategorierne (CMC) 4 og 5 i bilag II til forordning (EU) 2019/1009 eller nationale regler om gødningsstoffer eller jordforbedringsmidler til landbrugsformål.

For anaerobe nedbrydningsanlæg, der behandler over 100 ton pr. dag, ligger emissionerne til luft og vand inden for eller under de emissionsniveauer, der er forbundet med den bedste tilgængelige teknik (BAT-AEL), der er fastsat for anaerob behandling af affald i de seneste relevante BAT-konklusioner, herunder BAT-konklusionerne for affaldshåndtering (3). Der forekommer ingen signifikante tværgående miljøvirkninger.

6)  Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag.

Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer

Ved aktiviteten produceres der varme/køling ved hjælp af termisk solvarme.

Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«)

2)  Tilpasning til klimaændringer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.

3)  Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne

Ikke relevant

4)  Omstilling til en cirkulær økonomi

I forbindelse med aktiviteten foretages der en vurdering af tilgængeligheden af — og, hvor det er muligt, anvendes der — udstyr og komponenter med høj holdbarhed og genanvendelighed, som er lette at demontere og renovere.

5)  Forebyggelse og bekæmpelse af forurening

Ikke relevant

6)  Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag.

Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer

Vugge-til-grav-drivhusgasemissionerne fra produktion af varme/køling fra geotermisk energi er lavere end 100 g CO2e/kWh.

Vugge til grav-drivhusgasemissioner beregnes på grundlag af projektspecifikke data, hvor sådanne foreligger, som beskrevet i Kommissionens henstilling 2013/179/EU eller alternativt ISO 14067:2018 eller ISO 14064-1:2018.

Kvantificerede vugge-til-grav-drivhusgasemissioner kontrolleres af en uafhængig tredjepart.

Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«)

2)  Tilpasning til klimaændringer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.

3)  Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.

4)  Omstilling til en cirkulær økonomi

Ikke relevant

5)  Forebyggelse og bekæmpelse af forurening

Til drift af geotermiske energisystemer med høj entalpi er der indført passende reduktionssystemer for at reducere emissionsniveauerne med henblik på ikke at hindre opnåelsen af de grænseværdier for luftkvalitet, der er fastsat i direktiv 2004/107/EF og 2008/50/EF.

6)  Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag.

Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer

1.  Vugge-til-grav-drivhusgasemissionerne fra produktion af varme/køling ved hjælp af vedvarende gasformige og flydende brændstoffer er lavere end 100 g CO2e/kWh.

Vugge til grav-drivhusgasemissioner beregnes på grundlag af projektspecifikke data, hvor sådanne foreligger, som beskrevet i henstilling 2013/179/EU eller alternativt ISO 14067:2018 (1) eller ISO 14064-1:2018 (2).

Kvantificerede vugge-til-grav-drivhusgasemissioner kontrolleres af en uafhængig tredjepart.

2.  Hvis anlæggene omfatter en hvilken som helst form for reduktion (herunder kulstofopsamling eller anvendelse af dekarboniserede brændstoffer), opfylder den pågældende reduktionsaktivitet de relevante afsnit i dette bilag, hvor det er relevant.

Hvis den CO2, der ellers ville blive udledt fra elproduktionen, opfanges med henblik på underjordisk oplagring, transporteres og lagres denne CO2 under jorden i overensstemmelse med de tekniske screeningskriterier i afsnit 5.11 og 5.12 i dette bilag.

3.  Aktiviteten efterlever et af følgende kriterier:

a)  ved opførelse installeres måleudstyr til overvågning af fysiske emissioner, f.eks. metanlækage, eller der indføres et lækagedetektions- og reparationsprogram

b)  ved drift rapporteres fysisk måling af metanemissioner, og lækage elimineres.

4.  Hvis der ved aktiviteten forekommer en blanding af vedvarende gasformige eller flydende brændstoffer med biogas eller flydende biobrændsler, opfylder den biomasse fra landbrug, der anvendes til produktion af biogas eller flydende biobrændsler, kriterierne i artikel 29, stk. 2-5, i direktiv (EU) 2018/2001, mens skovbiomasse opfylder kriterierne i artikel 29, stk. 6 og 7, i nævnte direktiv.

Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«)

2)  Tilpasning til klimaændringer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.

3)  Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.

4)  Omstilling til en cirkulær økonomi

Ikke relevant

5)  Forebyggelse og bekæmpelse af forurening

Emissionerne ligger inden for eller under de emissionsniveauer, der er forbundet med intervallerne for den bedste tilgængelige teknik (BAT-AEL) som fastsat i de seneste relevante BAT-konklusioner, herunder BAT (bedste tilgængelige teknik)-konklusionerne for store fyringsanlæg (3). Der forekommer ingen signifikante tværgående miljøvirkninger.

For fyringsanlæg med en indfyret termisk effekt på mere end 1 MW, men under tærskelværdierne for anvendelse af BAT-konklusionerne for store fyringsanlæg, ligger emissionerne under de emissionsgrænseværdier, der er fastsat i bilag II, del 2, til direktiv (EU) 2015/2193.

6)  Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag.

Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer

1.  Biomasse fra landbrug, der ved aktiviteten anvendes til produktion af varme og køling, opfylder kriterierne i artikel 29, stk. 2-5, i direktiv (EU) 2018/2001. Skovbiomasse, der anvendes ved aktiviteten, opfylder kriterierne i artikel 29, stk. 6 og 7, i nævnte direktiv.

2.  Besparelserne på drivhusgasemissioner som følge af anvendelsen af biomasse er mindst 80 % i forhold til drivhusgasbesparelsesmetoden og den relative komparator for fossile brændstoffer, der er fastsat i bilag VI til direktiv (EU) 2018/2001.

3.  Hvis anlæggene gør brug af anaerob nedbrydning af organisk materiale, opfylder produktionen af fermentatet kriterierne i afsnit 5.6 og kriterium 1 og 2 i afsnit 5.7 i dette bilag, alt efter hvad der er relevant.

4.  Punkt 1 og 2 finder ikke anvendelse på varmeproduktionsanlæg med en samlet nominel indfyret termisk effekt på under 2 MW, hvor der anvendes gasformige biomassebrændsler.

Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«)

2)  Tilpasning til klimaændringer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.

3)  Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.

4)  Omstilling til en cirkulær økonomi

Ikke relevant

5)  Forebyggelse og bekæmpelse af forurening

For anlæg, der er omfattet af direktiv 2010/75/EU, ligger emissionerne inden for eller under de emissionsniveauer, der er forbundet med intervallerne for den bedste tilgængelige teknik (BAT-AEL) som fastsat i de seneste relevante BAT-konklusioner, herunder BAT (bedste tilgængelige teknik)-konklusionerne for store fyringsanlæg (1), samtidig med at det sikres, at der ikke forekommer betydelige tværgående miljøvirkninger.

For fyringsanlæg med en indfyret termisk effekt på mere end 1 MW, men under tærskelværdierne for anvendelse af BAT-konklusionerne for store fyringsanlæg, ligger emissionerne under de emissionsgrænseværdier, der er fastsat i bilag II, del 2, til direktiv (EU) 2015/2193.

For anlæg i zoner eller dele af zoner, der ikke overholder grænseværdierne for luftkvalitet i direktiv 2008/50/EF, tages der hensyn til resultaterne af informationsudvekslingen (2), som offentliggøres af Kommissionen i overensstemmelse med artikel 6, stk. 9 og 10, i direktiv (EU) 2015/2193.

For anaerob nedbrydning af organisk materiale, hvor det producerede fermentat anvendes som gødningsstof eller jordforbedringsmiddel, enten direkte eller efter kompostering eller anden behandling, opfylder det kravene til gødningsmaterialer i komponentmaterialekategorierne (CMC) 4 og 5 i bilag II til forordning (EU) 2019/1009 eller nationale regler om gødningsstoffer eller jordforbedringsmidler til landbrugsformål.

For anaerobe nedbrydningsanlæg, der behandler over 100 ton pr. dag, ligger emissionerne til luft og vand inden for eller under de emissionsniveauer, der er forbundet med den bedste tilgængelige teknik (BAT-AEL), der er fastsat for anaerob behandling af affald i de seneste relevante BAT-konklusioner, herunder BAT-konklusionerne for affaldshåndtering (3). Der forekommer ingen signifikante tværgående miljøvirkninger.

6)  Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag.

Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer

Ved aktiviteten produceres der varme/køling fra spildvarme.

Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«)

2)  Tilpasning til klimaændringer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.

3)  Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne

Ikke relevant

4)  Omstilling til en cirkulær økonomi

I forbindelse med aktiviteten foretages der en vurdering af tilgængeligheden af — og, hvor det er muligt, anvendes der — udstyr og komponenter med høj holdbarhed og genanvendelighed, som er lette at demontere og renovere.

5)  Forebyggelse og bekæmpelse af forurening

Pumper og den type udstyr, der anvendes, og som er omfattet af miljøvenligt design og energimærkning, opfylder, hvor det er relevant, kravene til højeste klasse i energimærket i forordning (EU) 2017/1369 og gennemførelsesforordningerne i henhold til direktiv 2009/125/EF og udgør den bedste tilgængelige teknologi.

6)  Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag.

Generelle kriterier vedrørende væsentlige bidrag til modvirkning af klimaændringer og princippet om »ikke at gøre væsentlig skade«.

Yderligere kriterier vedrørende væsentlige bidrag til modvirkning af klimaændringer

Aktiviteten har til formål at producere eller producerer elektricitet ved hjælp af atomenergi. Vugge-til-grav-drivhusgasemissionerne fra elproduktion fra atomenergi ligger under tærsklen på 100 g CO2e/kWh.

Besparelser i vugge til grav-drivhusgasemissioner beregnes som beskrevet i Kommissionens henstilling 2013/179/EU eller alternativt ved hjælp af ISO 14067:2018 eller ISO 14064-1:2018.

Kvantificerede vugge-til-grav-drivhusgasemissioner kontrolleres af en uafhængig tredjepart.

Yderligere kriterier vedrørende princippet om »ikke at gøre væsentlig skade«

2)  Tilpasning til klimaændringer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.

Aktiviteten opfylder kravene i artikel 6, litra b), artikel 8b, stk. 1, litra a), og artikel 8c, litra a), i direktiv 2009/71/Euratom.

Aktiviteten opfylder kravene i direktiv 2009/71/Euratom, som er gennemført i overensstemmelse med IAEA's og WENRA's internationale retningslinjer vedrørende ekstreme naturkatastrofer, heriblandt oversvømmelser og ekstreme vejrforhold.

▼M2

3)  Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.

Risici for miljøforringelse i forbindelse med bevarelse af vandkvaliteten og undgåelse af vandstress konstateres og håndteres i overensstemmelse med en forvaltningsplan for vandanvendelse og -beskyttelse, der er udarbejdet i samråd med berørte interessenter.

For at begrænse termiske anomalier i forbindelse med udledningen af spildvarme kontrollerer de, der driver atomkraftværker inde i landet, som anvender vandkøling, ved at der tages vand fra en flod eller en sø, følgende:

a)  den maksimale temperatur i det modtagende ferskvandsområde efter blanding og

b)  den maksimale temperaturforskel mellem det udledte kølevand og det modtagende ferskvandsområde.

Temperaturkontrollen gennemføres i overensstemmelse med de individuelle licensbetingelser for de specifikke operationer, hvis det er relevant, eller tærskelværdier i overensstemmelse med EU-retten.

Aktiviteten er i overensstemmelse med standarderne i henhold til Den Internationale Finansieringsinstitution (IFC).

Atomaktiviteter udøves i overensstemmelse med kravene i direktiv 2000/60/EF og Rådets direktiv 2013/51/Euratom om krav om beskyttelse af befolkningens sundhed med hensyn til radioaktive stoffer i drikkevand.

▼M1

4)  Omstilling til en cirkulær økonomi

Der er indført en plan for håndtering af både ikkeradioaktivt og radioaktivt affald, som sikrer maksimalt genbrug eller maksimal genanvendelse af sådant affald ved levetidens udløb i overensstemmelse med affaldshierarkiet, herunder gennem kontraktlige aftaler med affaldshåndteringspartnere, afspejling i finansielle prognoser eller officiel projektdokumentation.

I forbindelse med drift og nedlukning minimeres mængden af radioaktivt affald, og mængden af frigivelsesmaterialer maksimeres i overensstemmelse med direktiv 2011/70/Euratom og under opfyldelse af kravene om strålingsbeskyttelse i direktiv 2013/59/Euratom.

Der er indført en finansieringsordning for at sikre tilstrækkelig finansiering til alle nedlukningsaktiviteter og til håndtering af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald i overensstemmelse med direktiv 2011/70/Euratom og henstilling 2006/851/Euratom.

Der foretages en vurdering af virkninger på miljøet forud for opførelsen af et atomkraftværk i overensstemmelse med direktiv 2011/92/EU. De nødvendige afbødnings- og kompensationsforanstaltninger gennemføres.

De relevante elementer i dette afsnit er omfattet af medlemsstaternes rapporter til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 14, stk. 1, i direktiv 2011/70/Euratom.

5)  Forebyggelse og bekæmpelse af forurening

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg C til dette bilag.

De ikkeradioaktive emissioner ligger inden for eller under de emissionsniveauer, der er forbundet med intervallerne for den bedste tilgængelige teknik (BAT-AEL) som fastsat i BAT-konklusionerne for store fyringsanlæg. Der forekommer ingen signifikante tværgående miljøvirkninger.

For atomkraftværk med en indfyret termisk effekt på mere end 1 MW, men under tærskelværdierne for anvendelse af BAT-konklusionerne for store fyringsanlæg, ligger emissionerne under de emissionsgrænseværdier, der er fastsat i bilag II, del 2, til direktiv (EU) 2015/2193.

Radioaktive udledninger til luft, vandområder og landområder (jord) opfylder de individuelle licensbetingelser for de specifikke operationer, hvis det er relevant, eller overholder de nationale tærskelværdier i overensstemmelse med direktiv 2013/51/Euratom (1) og direktiv 2013/59/Euratom.

Brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald håndteres på sikker og ansvarlig vis i overensstemmelse med direktiv 2011/70/Euratom og direktiv 2013/59/Euratom.

Der findes en tilstrækkelig kapacitet til midlertidig oplagring for projektet, samtidig med at der er indført nationale planer for bortskaffelse for at minimere varigheden af midlertidig oplagring i overensstemmelse med bestemmelsen i direktiv 2011/70/Euratom, i henhold til hvilken oplagring af radioaktivt affald, herunder langsigtet oplagring, betragtes som en midlertidig løsning, men ikke som et alternativ til bortskaffelse.

6)  Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag.

Der foretages en vurdering af virkninger på miljøet forud for opførelsen af et atomkraftværk i overensstemmelse med direktiv 2011/92/EU. De nødvendige afbødnings- og kompensationsforanstaltninger gennemføres.

For lokaliteter/operationer i eller nær biodiversitetsfølsomme områder, som sandsynligvis har væsentlige indvirkninger på biodiversitetsfølsomme områder (herunder Natura 2000-nettet af beskyttede områder, områder på UNESCO's verdensarvsliste og vigtige biodiversitetsområder samt andre beskyttede områder), er der gennemført en passende vurdering, hvis det er relevant, og på grundlag af konklusionerne heri gennemføres de nødvendige afbødende foranstaltninger.

Lokaliteterne/operationerne må ikke være til skade for bevaringsstatussen for nogen af de levesteder og arter, der findes i beskyttede områder.

Generelle kriterier vedrørende væsentlige bidrag til modvirkning af klimaændringer og princippet om »ikke at gøre væsentlig skade«.

Yderligere kriterier vedrørende væsentlige bidrag til modvirkning af klimaændringer

Ved aktiviteten produceres der elektricitet ved hjælp af atomenergi. Vugge-til-grav-drivhusgasemissionerne fra elproduktion fra atomenergi ligger under tærsklen på 100 g CO2e/kWh.

Besparelser i vugge til grav-drivhusgasemissioner beregnes som beskrevet i Kommissionens henstilling 2013/179/EU eller alternativt ved hjælp af ISO 14067:2018 eller ISO 14064-1:2018.

Kvantificerede vugge-til-grav-drivhusgasemissioner kontrolleres af en uafhængig tredjepart.

Yderligere kriterier vedrørende princippet om »ikke at gøre væsentlig skade«

2)  Tilpasning til klimaændringer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.

Aktiviteten opfylder kravene i artikel 6, litra b), artikel 8b, stk. 1, litra a), og artikel 8c, litra a), i direktiv 2009/71/Euratom.

Aktiviteten opfylder kravene i direktiv 2009/71/Euratom, som er gennemført i overensstemmelse med IAEA's og WENRA's internationale retningslinjer vedrørende ekstreme naturkatastrofer, heriblandt oversvømmelser og ekstreme vejrforhold.

▼M2

3)  Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.

Risici for miljøforringelse i forbindelse med bevarelse af vandkvaliteten og undgåelse af vandstress konstateres og håndteres i overensstemmelse med en forvaltningsplan for vandanvendelse og -beskyttelse, der er udarbejdet i samråd med berørte interessenter.

For at begrænse termiske anomalier i forbindelse med udledningen af spildvarme kontrollerer de, der driver atomkraftværker inde i landet, som anvender vandkøling, ved at der tages vand fra en flod eller en sø, følgende:

a)  den maksimale temperatur i det modtagende ferskvandsområde efter blanding og

b)  den maksimale temperaturforskel mellem det udledte kølevand og det modtagende ferskvandsområde.

Temperaturkontrollen gennemføres i overensstemmelse med de individuelle licensbetingelser for de specifikke operationer, hvis det er relevant, eller tærskelværdier i overensstemmelse med EU-retten.

Aktiviteten er i overensstemmelse med standarderne i henhold til Den Internationale Finansieringsinstitution (IFC).

Atomaktiviteter udøves i overensstemmelse med direktiv 2000/60/EF for så vidt angår vandområder, der anvendes til indvinding af drikkevand og direktiv 2013/51/Euratom om krav om beskyttelse af befolkningens sundhed med hensyn til radioaktive stoffer i drikkevand.

▼M1

4)  Omstilling til en cirkulær økonomi

Der er indført en plan for håndtering af både ikkeradioaktivt og radioaktivt affald, som sikrer maksimalt genbrug eller maksimal genanvendelse af sådant affald ved levetidens udløb i overensstemmelse med affaldshierarkiet, herunder gennem kontraktlige aftaler med affaldshåndteringspartnere, afspejling i finansielle prognoser eller officiel projektdokumentation.

I forbindelse med drift og nedlukning minimeres mængden af radioaktivt affald, og mængden af frigivelsesmaterialer maksimeres i overensstemmelse med direktiv 2011/70/Euratom og under opfyldelse af kravene om strålingsbeskyttelse i direktiv 2013/59/Euratom.

Der er indført en finansieringsordning for at sikre tilstrækkelig finansiering til alle nedlukningsaktiviteter og til håndtering af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald i overensstemmelse med direktiv 2011/70/Euratom og henstilling 2006/851/Euratom.

Der foretages en vurdering af virkninger på miljøet forud for opførelsen af et atomkraftværk i overensstemmelse med direktiv 2011/92/EU. De nødvendige afbødnings- og kompensationsforanstaltninger gennemføres.

De relevante elementer i dette afsnit er omfattet af medlemsstaternes rapporter til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 14, stk. 1, i direktiv 2011/70/Euratom.

5)  Forebyggelse og bekæmpelse af forurening

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg C til dette bilag.

De ikkeradioaktive emissioner ligger inden for eller under de emissionsniveauer, der er forbundet med intervallerne for den bedste tilgængelige teknik (BAT-AEL) som fastsat i BAT-konklusionerne for store fyringsanlæg. Der forekommer ingen signifikante tværgående miljøvirkninger.

For atomkraftværk med en indfyret termisk effekt på mere end 1 MW, men under tærskelværdierne for anvendelse af BAT-konklusionerne for store fyringsanlæg, ligger emissionerne under de emissionsgrænseværdier, der er fastsat i bilag II, del 2, til direktiv (EU) 2015/2193.

Radioaktive udledninger til luft, vandområder og landområder (jord) opfylder de individuelle licensbetingelser for de specifikke operationer, hvis det er relevant, eller overholder de nationale tærskelværdier i overensstemmelse med direktiv 2013/51/Euratom og direktiv 2013/59/Euratom.

Brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald håndteres på sikker og ansvarlig vis i overensstemmelse med direktiv 2011/70/Euratom og direktiv 2013/59/Euratom.

Der findes en tilstrækkelig kapacitet til midlertidig oplagring for projektet, samtidig med at der er indført nationale planer for bortskaffelse for at minimere varigheden af midlertidig oplagring i overensstemmelse med direktiv 2011/70/Euratom, i henhold til hvilket oplagring af radioaktivt affald, herunder langsigtet oplagring, betragtes som en midlertidig løsning, men ikke som et alternativ til bortskaffelse.

6)  Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag.

Der foretages en vurdering af virkninger på miljøet forud for opførelsen af et atomkraftværk i overensstemmelse med direktiv 2011/92/EU. De nødvendige afbødnings- og kompensationsforanstaltninger gennemføres.

For lokaliteter/operationer i eller nær biodiversitetsfølsomme områder, som sandsynligvis har væsentlige indvirkninger på biodiversitetsfølsomme områder (herunder Natura 2000-nettet af beskyttede områder, områder på UNESCO's verdensarvsliste og vigtige biodiversitetsområder samt andre beskyttede områder), er der gennemført en passende vurdering, hvis det er relevant, og på grundlag af konklusionerne heri gennemføres de nødvendige afbødende foranstaltninger.

Lokaliteterne/operationerne må ikke være til skade for bevaringsstatussen for nogen af de levesteder og arter, der findes i beskyttede områder.

Generelle kriterier vedrørende væsentlige bidrag til modvirkning af klimaændringer og princippet om »ikke at gøre væsentlig skade«.

Yderligere kriterier vedrørende væsentlige bidrag til modvirkning af klimaændringer

Ved aktiviteten produceres der elektricitet ved hjælp af atomenergi. Vugge-til-grav-drivhusgasemissionerne fra elproduktion fra atomenergi ligger under tærsklen på 100 g CO2e/kWh.

Besparelser i vugge til grav-drivhusgasemissioner beregnes som beskrevet i Kommissionens henstilling 2013/179/EU eller alternativt ved hjælp af ISO 14067:2018 eller ISO 14064-1:2018.

Kvantificerede vugge-til-grav-drivhusgasemissioner kontrolleres af en uafhængig tredjepart.

Yderligere kriterier vedrørende princippet om »ikke at gøre væsentlig skade«

2)  Tilpasning til klimaændringer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.

Aktiviteten opfylder kravene i artikel 6, litra b), artikel 8b, stk. 1, litra a), og artikel 8c, litra a), i direktiv 2009/71/Euratom.

Aktiviteten opfylder kravene i direktiv 2009/71/Euratom, som er gennemført i overensstemmelse med IAEA's og WENRA's internationale retningslinjer vedrørende ekstreme naturkatastrofer, heriblandt oversvømmelser og ekstreme vejrforhold.

▼M2

3)  Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.

Risici for miljøforringelse i forbindelse med bevarelse af vandkvaliteten og undgåelse af vandstress konstateres og håndteres i overensstemmelse med en forvaltningsplan for vandanvendelse og -beskyttelse, der er udarbejdet i samråd med berørte interessenter.

For at begrænse termiske anomalier i forbindelse med udledningen af spildvarme kontrollerer de, der driver atomkraftværker inde i landet, som anvender vandkøling, ved at der tages vand fra en flod eller en sø, følgende:

a)  den maksimale temperatur i det modtagende ferskvandsområde efter blanding og

b)  den maksimale temperaturforskel mellem det udledte kølevand og det modtagende ferskvandsområde.

Temperaturkontrollen gennemføres i overensstemmelse med de individuelle licensbetingelser for de specifikke operationer, hvis det er relevant, eller tærskelværdier i overensstemmelse med EU-retten.

Aktiviteten er i overensstemmelse med standarderne i henhold til Den Internationale Finansieringsinstitution (IFC).

Atomaktiviteter udøves i overensstemmelse med kravene i drikkevand i direktiv 2000/60/EF for så vidt angår vandområder, der anvendes til indvinding af drikkevand og direktiv 2013/51/Euratom om krav om beskyttelse af befolkningens sundhed med hensyn til radioaktive stoffer i drikkevand.

▼M1

4)  Omstilling til en cirkulær økonomi

Der er indført en plan for håndtering af både ikkeradioaktivt og radioaktivt affald, som sikrer maksimalt genbrug eller maksimal genanvendelse af sådant affald ved levetidens udløb i overensstemmelse med affaldshierarkiet, herunder gennem kontraktlige aftaler med affaldshåndteringspartnere, afspejling i finansielle prognoser eller officiel projektdokumentation.

I forbindelse med drift og nedlukning minimeres mængden af radioaktivt affald, og mængden af frigivelsesmaterialer maksimeres i overensstemmelse med direktiv 2011/70/Euratom og under opfyldelse af kravene om strålingsbeskyttelse i direktiv 2013/59/Euratom.

Der er indført en finansieringsordning for at sikre tilstrækkelig finansiering til alle nedlukningsaktiviteter og til håndtering af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald i overensstemmelse med direktiv 2011/70/Euratom og henstilling 2006/851/Euratom.

Der foretages en vurdering af virkninger på miljøet forud for opførelsen af et atomkraftværk i overensstemmelse med direktiv 2011/92/EU. De nødvendige afbødnings- og kompensationsforanstaltninger gennemføres.

De relevante elementer i dette afsnit er omfattet af medlemsstaternes rapporter til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 14, stk. 1, i direktiv 2011/70/Euratom.

5)  Forebyggelse og bekæmpelse af forurening

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg C til dette bilag.

De ikkeradioaktive emissioner ligger inden for eller under de emissionsniveauer, der er forbundet med intervallerne for den bedste tilgængelige teknik (BAT-AEL) som fastsat i BAT-konklusionerne for store fyringsanlæg. Der forekommer ingen signifikante tværgående miljøvirkninger.

For atomkraftværk med en indfyret termisk effekt på mere end 1 MW, men under tærskelværdierne for anvendelse af BAT-konklusionerne for store fyringsanlæg, ligger emissionerne under de emissionsgrænseværdier, der er fastsat i bilag II, del 2, til direktiv (EU) 2015/2193.

Radioaktive udledninger til luft, vandområder og landområder (jord) opfylder de individuelle licensbetingelser for de specifikke operationer, hvis det er relevant, eller overholder de nationale tærskelværdier i overensstemmelse med direktiv 2013/51/Euratom og direktiv 2013/59/Euratom.

Brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald håndteres på sikker og ansvarlig vis i overensstemmelse med direktiv 2011/70/Euratom og direktiv 2013/59/Euratom.

Der findes en tilstrækkelig kapacitet til midlertidig oplagring for projektet, samtidig med at der er indført nationale planer for bortskaffelse for at minimere varigheden af midlertidig oplagring i overensstemmelse med direktiv 2011/70/Euratom, i henhold til hvilket oplagring af radioaktivt affald, herunder langsigtet oplagring, betragtes som en midlertidig løsning, men ikke som et alternativ til bortskaffelse.

6)  Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag.

Der foretages en vurdering af virkninger på miljøet forud for opførelsen af et atomkraftværk i overensstemmelse med direktiv 2011/92/EU. De nødvendige afbødnings- og kompensationsforanstaltninger gennemføres.

For lokaliteter/operationer i eller nær biodiversitetsfølsomme områder, som sandsynligvis har væsentlige indvirkninger på biodiversitetsfølsomme områder (herunder Natura 2000-nettet af beskyttede områder, områder på UNESCO's verdensarvsliste og vigtige biodiversitetsområder samt andre beskyttede områder), er der gennemført en passende vurdering, hvis det er relevant, og på grundlag af konklusionerne heri gennemføres de nødvendige afbødende foranstaltninger.

Lokaliteterne/operationerne må ikke være til skade for bevaringsstatussen for nogen af de levesteder og arter, der findes i beskyttede områder.

Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer

1.  Aktiviteten efterlever et af følgende kriterier:

a)  vugge-til-grav-drivhusgasemissionerne fra produktion af varme/køling fra gasformige brændstoffer er lavere end 100 g CO2e/kWh.

Vugge til grav-drivhusgasemissioner beregnes på grundlag af projektspecifikke data, hvor sådanne foreligger, som beskrevet i henstilling 2013/179/EU eller alternativt ISO 14067:2018 eller ISO 14064-1:2018.

Kvantificerede vugge-til-grav-drivhusgasemissioner kontrolleres af en uafhængig tredjepart.

Hvis anlæggene omfatter en hvilken som helst form for reduktion, herunder kulstofopsamling eller anvendelse af vedvarende eller kulstoffattige gasser, efterlever den pågældende reduktionsaktivitet kriterierne i det relevante afsnit i dette bilag, hvis det er relevant.

Hvis den CO2, der ellers ville blive udledt fra elproduktionen, opfanges med henblik på underjordisk oplagring, transporteres og lagres denne CO2 under jorden i overensstemmelse med de tekniske screeningskriterier i afsnit 5.11 og 5.12 i dette bilag.

b)  anlæg, for hvilke byggetilladelsen er udstedt senest den 31. december 2030, opfylder alle de følgende krav:

i)  de direkte drivhusgasemissioner fra aktiviteten er lavere end 270 g CO2e/kWh af den producerede energi, eller de årlige direkte drivhusgasemissioner fra aktiviteten overstiger ikke et gennemsnit på max. 550 kg CO2e/kW af anlæggets kapacitet over 20 år

ii)  den elektricitet, som skal udskiftes, kan ikke produceres fra vedvarende energikilder på grundlag af en sammenlignende vurdering af det mest omkostningseffektive og teknisk gennemførlige vedvarende alternativ for den samme identificerede kapacitet. Resultatet af denne sammenlignende vurdering offentliggøres og er genstand for en høring af interessenter

iii)  aktiviteten erstatter en eksisterende elproduktionsaktivitet med høje emissioner, som anvender faste eller flydende fossile brændstoffer

iv)  den nyinstallerede produktionskapacitet overstiger ikke det udskiftede anlægs kapacitet med mere end 15 %

v)  anlægget er udformet og opført med henblik på anvendelse af vedvarende og/eller kulstoffattige gasformige brændstoffer, og omstillingen til fuld udnyttelse af vedvarende og/eller kulstoffattige gasformige brændstoffer finder sted senest den 31. december 2035 med et tilsagn og en kontrollerbar plan, som er godkendt af virksomhedens ledelsesorgan

vi)  udskiftningen fører til en reduktion af emissionerne på mindst 55 % af drivhusgasemissionerne i løbet af den nyinstallerede produktionskapacitets levetid

vii)  hvis aktiviteten finder sted på en medlemsstats område, hvor der anvendes kul til energiproduktion, har denne medlemsstat givet tilsagn om at udfase brugen af energiproduktion fra kul og har meddelt dette i sin integrerede nationale energi- og klimaplan, jf. artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 (1), eller i en anden retsakt.

Efterlevelse af kriterierne i punkt 1, litra b), kontrolleres af en uafhængig tredjepart. Den uafhængige tredjepartsverifikator råder over de nødvendige ressourcer og ekspertise til at foretage en sådan kontrol. Den uafhængige tredjepartsverifikator må ikke have en interessekonflikt med ejeren eller bidragyderen og er ikke involveret i udviklingen eller udøvelsen af aktiviteten. Den uafhængige tredjepartsverifikator foretager med behørig omhu kontrollen af opfyldelsen af de tekniske screeningskriterier. Navnlig offentliggør og fremsender den uafhængige tredjepart hvert år en rapport til Kommissionen, som

a)  certificerer niveauet af direkte drivhusgasemissioner som omhandlet i punkt 1, litra b), nr. i)

b)  hvis det er relevant, vurderer, om de årlige direkte drivhusgasemissioner fra aktiviteten befinder sig i et troværdigt forløb hen imod opfyldelse af den gennemsnitlige tærskel over 20 år som omhandlet i punkt 1, litra b), nr. i)

c)  vurderer, om aktiviteten befinder sig i et troværdigt forløb hen imod opfyldelse af punkt 1, litra b), nr. v).

Når den uafhængige tredjepartsverifikator foretager den vurdering, der er omhandlet i punkt 1, litra b), tager denne særligt hensyn til de planlagte årlige direkte drivhusgasemissioner for hvert år i forløbet, de reelle årlige direkte drivhusgasemissioner, de planlagte og reelle driftstimer samt den planlagte og reelle anvendelse af vedvarende eller kulstoffattige gasser.

Med udgangspunkt i de rapporter, som Kommissionen har modtaget, kan den afgive en udtalelse til de relevante operatører. Kommissionen tager hensyn til disse rapporter, når den foretager den revurdering, der er omhandlet i artikel 19, stk. 5, i forordning (EU) 2020/852.

2.  Aktiviteten efterlever et af følgende kriterier:

a)  ved opførelse installeres måleudstyr til overvågning af fysiske emissioner, f.eks. emissioner fra metanlækage, eller der indføres et lækagedetektions- og reparationsprogram

b)  ved drift rapporteres fysisk måling af emissioner, og lækage elimineres.

3.  Hvis der ved aktiviteten anvendes en blanding af fossile gasformige brændstoffer med gasformige eller flydende biobrændsler, opfylder den biomasse fra landbrug, der anvendes til produktion af biobrændsler, kriterierne i artikel 29, stk. 2-5, i direktiv (EU) 2018/2001, mens skovbiomasse opfylder kriterierne i nævnte direktivs artikel 29, stk. 6 og 7.

Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«)

2)  Tilpasning til klimaændringer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.

3)  Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.

4)  Omstilling til en cirkulær økonomi

Ikke relevant

5)  Forebyggelse og bekæmpelse af forurening

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg C til dette bilag.

Emissionerne ligger inden for eller under de emissionsniveauer, der er forbundet med intervallerne for den bedste tilgængelige teknik (BAT-AEL) som fastsat i de seneste relevante BAT-konklusioner, herunder BAT-konklusionerne for store fyringsanlæg.

Der forekommer ingen signifikante tværgående miljøvirkninger.

For fyringsanlæg med en indfyret termisk effekt på mere end 1 MW, men under tærskelværdierne for anvendelse af BAT-konklusionerne for store fyringsanlæg, ligger emissionerne under de emissionsgrænseværdier, der er fastsat i bilag II, del 2, til direktiv (EU) 2015/2193.

6)  Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag.

Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer

1.  Aktiviteten efterlever et af følgende kriterier:

a)  vugge-til-grav-drivhusgasemissionerne fra kraftvarmeproduktion af varme/køling og elektricitet fra gasformige brændstoffer er lavere end 100 g CO2e pr. 1 kWh energiproduktion fra kraftvarmeproduktionen.

Vugge til grav-drivhusgasemissioner beregnes på grundlag af projektspecifikke data, hvor sådanne foreligger, som beskrevet i henstilling 2013/179/EU eller alternativt ISO 14067:2018 eller ISO 14064-1:2018.

Kvantificerede vugge-til-grav-drivhusgasemissioner kontrolleres af en uafhængig tredjepart.

Hvis anlæggene omfatter en hvilken som helst form for reduktion, herunder kulstofopsamling eller anvendelse af vedvarende eller kulstoffattige gasser, er den pågældende reduktionsaktivitet i overensstemmelse med de relevante afsnit i dette bilag, hvis det er relevant. Hvis den CO2, der udledes fra elproduktionen, opfanges, skal denne CO2 overholde de emissionsgrænser, der er fastsat i dette afsnits punkt 1, og den skal transporteres og lagres under jorden på en måde, der opfylder de tekniske screeningskriterier for transport af CO2 og lagring af CO2, som er fastsat i henholdsvis afsnit 5.11 og 5.12 i dette bilag.

b)  anlæg, for hvilke byggetilladelsen er udstedt senest den 31. december 2030, opfylder alle de følgende krav:

i)  aktiviteten opnår primærenergibesparelser på mindst 10 % sammenlignet med henvisningerne til separat produktion af varme og elektricitet. Primærenergibesparelserne beregnes på grundlag af de formler, der er fastsat i direktiv 2012/27/EU

ii)  de direkte drivhusgasemissioner fra aktiviteten er lavere end 270 g CO2e/kWh af den producerede energi

iii)  den elektricitet og/eller varme/køling, som skal udskiftes, kan ikke produceres fra vedvarende energikilder på grundlag af en sammenlignende vurdering af det mest omkostningseffektive og teknisk gennemførlige vedvarende alternativ for den samme identificerede kapacitet. Resultatet af denne sammenlignende vurdering offentliggøres og er genstand for en høring af interessenter

iv)  aktiviteten erstatter en eksisterende aktivitet i form af kraftvarmeproduktion af varme/køling og elektricitet, som har høje emissioner, en separat varme-/køleproduktionsaktivitet eller en separat elproduktionsaktivitet, der anvender faste eller flydende fossile brændstoffer

v)  den nyinstallerede produktionskapacitet overstiger ikke det udskiftede anlægs kapacitet

vi)  anlægget er udformet og opført med henblik på anvendelse af vedvarende og/eller kulstoffattige gasformige brændstoffer, og omstillingen til fuld udnyttelse af vedvarende og/eller kulstoffattige gasformige brændstoffer finder sted senest den 31. december 2035 med et tilsagn og en kontrollerbar plan, som er godkendt af virksomhedens ledelsesorgan

vii)  udskiftningen fører til en reduktion af emissionerne på mindst 55 % drivhusgasemissioner pr. KWh produceret energi

viii)  renoveringen af anlægget øger ikke anlæggets produktionskapacitet

ix)  hvis aktiviteten finder sted på en medlemsstats område, hvor der anvendes kul til energiproduktion, har denne medlemsstat givet tilsagn om at udfase brugen af energiproduktion fra kul og har meddelt dette i sin integrerede nationale energi- og klimaplan, jf. artikel 3 i forordning (EU) 2018/1999, eller i en anden retsakt.

Efterlevelse af kriterierne i punkt 1, litra b), kontrolleres af en uafhængig tredjepart. Den uafhængige tredjepartsverifikator råder over de nødvendige ressourcer og ekspertise til at foretage en sådan kontrol. Den uafhængige tredjepartsverifikator må ikke have en interessekonflikt med ejeren eller bidragyderen og er ikke involveret i udviklingen eller udøvelsen af aktiviteten. Den uafhængige tredjepartsverifikator foretager med behørig omhu kontrollen af opfyldelsen af de tekniske screeningskriterier. Navnlig offentliggør og fremsender den uafhængige tredjepart hvert år en rapport til Kommissionen, som

a)  certificerer niveauet af direkte drivhusgasemissioner som omhandlet i punkt 1, litra b), nr. ii)

b)  vurderer, om aktiviteten befinder sig i et troværdigt forløb hen imod opfyldelse af punkt 1, litra b), nr. vi).

Med udgangspunkt i de rapporter, som Kommissionen har modtaget, kan den afgive en udtalelse til de berørte operatører. Kommissionen tager hensyn til disse rapporter, når den foretager den revurdering, der er omhandlet i artikel 19, stk. 5, i forordning (EU) 2020/852.

2.  Aktiviteten efterlever et af følgende kriterier:

a)  ved opførelse installeres måleudstyr til overvågning af fysiske emissioner, herunder emissioner fra metanlækage, eller der indføres et lækagedetektions- og reparationsprogram

b)  ved drift rapporteres fysisk måling af metanemissioner, og eventuelle lækager elimineres.

Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«)

2)  Tilpasning til klimaændringer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.

3)  Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.

4)  Omstilling til en cirkulær økonomi

Ikke relevant

5)  Forebyggelse og bekæmpelse af forurening

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg C til dette bilag.

Emissionerne ligger inden for eller under de emissionsniveauer, der er forbundet med intervallerne for den bedste tilgængelige teknik (BAT-AEL) som fastsat i de seneste relevante BAT-konklusioner, herunder BAT-konklusionerne for store fyringsanlæg.

Der forekommer ingen signifikante tværgående miljøvirkninger.

For fyringsanlæg med en indfyret termisk effekt på mere end 1 MW, men under tærskelværdierne for anvendelse af BAT-konklusionerne for store fyringsanlæg, ligger emissionerne under de emissionsgrænseværdier, der er fastsat i bilag II, del 2, til direktiv (EU) 2015/2193.

6)  Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag.

Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer

1.  Aktiviteten efterlever et af følgende kriterier:

a)  Vugge-til-grav-drivhusgasemissionerne fra produktion af varme/køling fra gasformige brændstoffer er lavere end 100 g CO2e/kWh. Besparelser i vugge til grav-drivhusgasemissioner beregnes som beskrevet i Kommissionens henstilling 2013/179/EU eller alternativt ved hjælp af ISO 14067:2018 eller ISO 14064-1:2018.

Kvantificerede vugge-til-grav-drivhusgasemissioner kontrolleres af en uafhængig tredjepart.

Hvis anlæggene omfatter en hvilken som helst form for reduktion, herunder kulstofopsamling eller anvendelse af vedvarende eller kulstoffattige gasser, er den pågældende reduktionsaktivitet i overensstemmelse med de relevante afsnit i dette bilag, hvis det er relevant. Hvis den CO2, der udledes fra elproduktionen, opfanges, skal denne CO2 overholde de emissionsgrænser, der er fastsat i dette afsnits punkt 1, og den skal transporteres og lagres under jorden på en måde, der opfylder de tekniske screeningskriterier for transport af CO2 og lagring af CO2, som er fastsat i henholdsvis afsnit 5.11 og 5.12 i dette bilag.

b)  anlæg, for hvilke byggetilladelsen er udstedt senest den 31. december 2030, opfylder alle de følgende krav:

i)  den termiske energi, som produceres ved aktiviteten, anvendes i et effektivt fjernvarme- og fjernkølingssystem, jf. definitionen i direktiv 2012/27/EU

ii)  de direkte drivhusgasemissioner fra aktiviteten er lavere end 270 g CO2e/kWh af den producerede energi

iii)  den varme/køling, som skal udskiftes, kan ikke produceres fra vedvarende energikilder på grundlag af en sammenlignende vurdering af det mest omkostningseffektive og teknisk gennemførlige vedvarende alternativ for den samme identificerede kapacitet. Resultatet af denne sammenlignende vurdering offentliggøres og er genstand for en høring af interessenter

iv)  aktiviteten erstatter en eksisterende varme-/kølingsaktivitet med høje emissioner, som anvender faste eller flydende fossile brændstoffer

v)  den nyinstallerede produktionskapacitet overstiger ikke det udskiftede anlægs kapacitet

vi)  anlægget er udformet og opført med henblik på anvendelse af vedvarende og/eller kulstoffattige gasformige brændstoffer, og omstillingen til fuld udnyttelse af vedvarende og/eller kulstoffattige gasformige brændstoffer finder sted senest den 31. december 2035 med et tilsagn og en kontrollerbar plan, som er godkendt af virksomhedens ledelsesorgan

vii)  udskiftningen fører til en reduktion af emissionerne på mindst 55 % drivhusgasemissioner pr. KWh produceret energi

viii)  renoveringen af anlægget øger ikke anlæggets produktionskapacitet

ix)  hvis aktiviteten finder sted på en medlemsstats område, hvor der anvendes kul til energiproduktion, har denne medlemsstat givet tilsagn om at udfase brugen af energiproduktion fra kul og har meddelt dette i sin integrerede nationale energi- og klimaplan, jf. artikel 3 i forordning (EU) 2018/1999, eller i en anden retsakt.

Efterlevelse af kriterierne i punkt 1, litra b), kontrolleres af en uafhængig tredjepart. Den uafhængige tredjepartsverifikator råder over de nødvendige ressourcer og ekspertise til at foretage en sådan kontrol. Den uafhængige tredjepartsverifikator må ikke have en interessekonflikt med ejeren eller bidragyderen og er ikke involveret i udviklingen eller udøvelsen af aktiviteten. Den uafhængige tredjepartsverifikator foretager med behørig omhu kontrollen af opfyldelsen af de tekniske screeningskriterier. Navnlig offentliggør og fremsender den uafhængige tredjepart hvert år en rapport til Kommissionen, som

a)  certificerer niveauet af direkte drivhusgasemissioner som omhandlet i punkt 1, litra b), nr. ii)

b)  vurderer, om aktiviteten befinder sig i et troværdigt forløb hen imod opfyldelse af punkt 1, litra b), nr. vi).

Med udgangspunkt i de rapporter, som Kommissionen har modtaget, kan den afgive en udtalelse til de berørte operatører. Kommissionen tager hensyn til disse rapporter, når den foretager den revurdering, der er omhandlet i artikel 19, stk. 5, i forordning (EU) 2020/852.

2.  Aktiviteten efterlever et af følgende kriterier:

a)  ved opførelse installeres måleudstyr til overvågning af fysiske emissioner, f.eks. emissioner fra metanlækage, eller der indføres et lækagedetektions- og reparationsprogram

b)  ved drift rapporteres fysisk måling af metanemissioner, og eventuelle lækager elimineres.

Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«)

2)  Tilpasning til klimaændringer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.

3)  Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.

4)  Omstilling til en cirkulær økonomi

Ikke relevant

5)  Forebyggelse og bekæmpelse af forurening

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg C til dette bilag.

Emissionerne ligger inden for eller under de emissionsniveauer, der er forbundet med intervallerne for den bedste tilgængelige teknik (BAT-AEL) som fastsat i de seneste relevante BAT-konklusioner, herunder BAT-konklusionerne for store fyringsanlæg.

Der forekommer ingen signifikante tværgående miljøvirkninger.

For fyringsanlæg med en indfyret termisk effekt på mere end 1 MW, men under tærskelværdierne for anvendelse af BAT-konklusionerne for store fyringsanlæg, ligger emissionerne under de emissionsgrænseværdier, der er fastsat i bilag II, del 2, til direktiv (EU) 2015/2193.

6)  Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag.

Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer

Vandforsyningssystemet efterlever et af følgende kriterier:

a)  det gennemsnitlige nettoenergiforbrug til indvinding og behandling er lig med eller mindre end 0,5 kWh pr. kubikmeter produceret vandforsyning. For nettoenergiforbruget kan der tages hensyn til foranstaltninger, der reducerer energiforbruget, som f.eks. kildekontrol (tilførsel af forureningsbelastning) og, hvor det er relevant, energiproduktion (f.eks. hydraulisk energi, solenergi og vindenergi)

b)  lækageniveauet beregnes enten ved hjælp af vurderingsmetoden for infrastrukturlækageindekset (ILI) (1), og tærskelværdien er lig med eller lavere end 1,5, eller det beregnes ved hjælp af en anden passende metode, og tærskelværdien er fastsat i overensstemmelse med artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2020/2184 (2). Denne beregning skal anvendes på tværs af det vandforsyningsnet (distributionsnet), hvor arbejdet udføres, dvs. på vandforsyningszoneniveau, det eller de distriktsbestemte områder eller det eller de trykregulerede områder.

Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«)

2)  Tilpasning til klimaændringer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.

3)  Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.

4)  Omstilling til en cirkulær økonomi

Ikke relevant

5)  Forebyggelse og bekæmpelse af forurening

Ikke relevant

6)  Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag.

Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer

Fornyelsen af vandforsyningssystemet fører til forbedret energieffektivitet på en af følgende måder:

a)  ved at reducere systemets gennemsnitlige nettoenergiforbrug med mindst 20 % i forhold til dets egen referenceydeevne i gennemsnit over tre år, herunder indvinding og rensning, målt i kWh pr. kubikmeter produceret vandforsyning

b)  ved at lukke hullet med mindst 20 % enten mellem det nuværende lækageniveau som gennemsnit over tre år beregnet ved hjælp af vurderingsmetoden for infrastrukturlækageindekset (ILI) og en ILI på 1,5 (1), eller mellem det aktuelle lækageniveau som gennemsnit over tre år beregnet ved hjælp af en anden passende metode og den tærskelværdi, der er fastsat i overensstemmelse med artikel 4 i direktiv (EU) 2020/2184. Det aktuelle lækageniveau som gennemsnit over tre år beregnes på tværs af det vandforsyningsnet (distributionsnet), hvor arbejdet udføres, dvs. for det fornyede vandforsyningsnet (distributionsnet) på det eller de distriktsbestemte områder eller det eller de trykregulerede områder.

Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«)

2)  Tilpasning til klimaændringer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.

3)  Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.

4)  Omstilling til en cirkulær økonomi

Ikke relevant

5)  Forebyggelse og bekæmpelse af forurening

Ikke relevant

6)  Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag.

Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer

1.  Spildevandsrensningsanlæggets nettoenergiforbrug er lig med eller lavere end:

a)  35 kWh pr. personækvivalent (PE) pr. år for rensningsanlæg med en kapacitet på under 10 000 PE

b)  25 kWh pr. personækvivalent (PE) pr. år for rensningsanlæg med en kapacitet på mellem 10 000 og 100 000 PE

c)  20 kWh pr. personækvivalent (PE) pr. år for rensningsanlæg med en kapacitet på over 100 000 PE.

Der kan i forbindelse med nettoenergiforbruget ved driften af spildevandsrensningsanlægget tages hensyn til foranstaltninger, der reducerer energiforbruget i forbindelse med kildekontrol (reduktion af tilførsel af regnvand eller forureningsbelastning), og, hvor det er relevant, energiproduktion inden for systemet (f.eks. hydraulisk energi, solenergi, termisk energi og vindenergi).

2.  Ved opførelse og udvidelse af et spildevandsrensningsanlæg eller et spildevandsrensningsanlæg med et opsamlingssystem, som erstatter mere drivhusgasintensive rensningssystemer (som f.eks. septiktanke og anaerobe laguner), foretages der en vurdering af de direkte drivhusgasemissioner (1). Resultaterne offentliggøres på anmodning af investorer og kunder.

Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«)

2)  Tilpasning til klimaændringer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.

3)  Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag. Hvis spildevandet renses til et niveau, der er egnet til genbrug i kunstvanding i landbruget, er de påkrævede risikostyringstiltag for at undgå negative miljøpåvirkninger blevet fastlagt og gennemført (2).

4)  Omstilling til en cirkulær økonomi

Ikke relevant

5)  Forebyggelse og bekæmpelse af forurening

Udledninger til vandrecipienter opfylder kravene i Rådets direktiv 91/271/EØF (3) eller i henhold til nationale bestemmelser, der fastsætter maksimalt tilladte forureningsniveauer fra udledninger til vandrecipienter.

Der er gennemført passende foranstaltninger for at undgå og afbøde for store overløb efter voldsomt uvejr fra spildevandsopsamlingssystemet, som kan omfatte naturbaserede løsninger, særskilte systemer til opsamling af overløbsvand, bundfældningstanke og first flush-rensning.

Spildevandsslam anvendes i overensstemmelse med Rådets direktiv 86/278/EØF (4) eller som krævet i national lovgivning om spredning af slam på jorden eller enhver anden anvendelse af slam på og i jorden.

6)  Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag.

Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer

1.  Fornyelsen af et opsamlingssystem forbedrer energieffektiviteten ved at reducere det gennemsnitlige energiforbrug med 20 % sammenlignet med dets egen gennemsnitlige referenceydeevne over tre år, som påvises på årsbasis. Denne reduktion af energiforbruget kan godtgøres i forbindelse med projektet (dvs. fornyelsen af opsamlingssystemet) eller på tværs af spildevandsbyområdet i efterfølgende led (dvs. inklusive opsamlingssystemet, rensningsanlægget eller udledningen af spildevand i efterfølgende led).

2.  Fornyelsen af et spildevandsrensningsanlæg forbedrer energieffektiviteten ved at reducere systemets gennemsnitlige energiforbrug med mindst 20 % sammenlignet med dets egen gennemsnitlige referenceydeevne over tre år, som påvises på årsbasis.

3.  Med henblik på punkt 1 og 2 beregnes systemets nettoenergiforbrug i kWh pr. personækvivalent pr. år af spildevand, der er opsamlet eller renset, under hensyntagen til foranstaltninger, der reducerer energiforbruget i forbindelse med kildekontrol (reduktion af tilførsel af regnvand eller forureningsbelastning), og, hvor det er relevant, energiproduktion inden for systemet (f.eks. hydraulisk energi, solenergi, termisk energi og vindenergi).

4.  Med henblik på punkt 1 og 2 påviser operatøren, at der ikke er nogen væsentlige ændringer vedrørende eksterne forhold, herunder ændringer af tilladelse(r) til at udlede eller ændringer i belastning af byområdet, som ville føre til en reduktion af energiforbruget, uafhængigt af de trufne effektivitetsforanstaltninger.

Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«)

2)  Tilpasning til klimaændringer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.

3)  Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag. Hvis spildevandet renses til et niveau, der er egnet til genbrug i kunstvanding i landbruget, er de påkrævede risikostyringstiltag for at undgå negative miljøpåvirkninger blevet fastlagt og gennemført (1).

4)  Omstilling til en cirkulær økonomi

Ikke relevant

5)  Forebyggelse og bekæmpelse af forurening

Udledninger til vandrecipienter opfylder kravene i direktiv 91/271/EØF eller i henhold til nationale bestemmelser, der fastsætter maksimalt tilladte forureningsniveauer fra udledninger til vandrecipienter.

Der er gennemført passende foranstaltninger for at undgå og afbøde for store overløb efter voldsomt uvejr fra spildevandsopsamlingssystemet, som kan omfatte naturbaserede løsninger, særskilte systemer til opsamling af overløbsvand, bundfældningstanke og first flush-rensning.

Spildevandsslam anvendes i overensstemmelse med direktiv 86/278/EØF eller som krævet i national lovgivning om spredning af slam på jorden eller enhver anden anvendelse af slam på og i jorden.

6)  Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag.

Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer

Alt særskilt indsamlet og transporteret ikkefarligt affald, der er sorteret ved kilden, er beregnet til forberedelse med henblik på genbrug eller genanvendelse.

Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«)

2)  Tilpasning til klimaændringer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.

3)  Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne

Ikke relevant

4)  Omstilling til en cirkulær økonomi

Særskilt indsamlede affaldsfraktioner blandes ikke på affaldsoplagrings- og omlæsningsanlæg med andet affald eller andre materialer med andre egenskaber.

5)  Forebyggelse og bekæmpelse af forurening

Ikke relevant

6)  Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer

Ikke relevant

Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer

1.  Der er indført en overvågnings- og beredskabsplan for at minimere metanlækage på anlægget.

2.  Den producerede biogas anvendes direkte til produktion af elektricitet eller varme eller opgraderes til biometan til udpumpning i naturgasnettet eller anvendes som brændstof til køretøjer eller som råmateriale i den kemiske industri.

Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«)

2)  Tilpasning til klimaændringer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.

3)  Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.

4)  Omstilling til en cirkulær økonomi

Ikke relevant

5)  Forebyggelse og bekæmpelse af forurening

Emissionerne ligger inden for eller under de emissionsniveauer, der er forbundet med intervallerne for den bedste tilgængelige teknik (BAT-AEL) som fastsat for anaerob behandling af affald i de seneste relevante BAT-konklusioner, herunder BAT (bedste tilgængelige teknik)-konklusioner for affaldshåndtering (1). Der forekommer ingen signifikante tværgående miljøvirkninger.

Hvis det hidrørende fermentat er beregnet til anvendelse som gødningsstof eller jordforbedringsmiddel, meddeles dets kvælstofindhold (med en tolerance på ± 25 %) køberen eller den enhed, der er ansvarlig for fermentatet.

6)  Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag.

Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer

1.  Der er indført en overvågnings- og beredskabsplan for at minimere metanlækage på anlægget.

2.  Den producerede biogas anvendes direkte til produktion af elektricitet eller varme eller opgraderes til biometan til udpumpning i naturgasnettet eller anvendes som brændstof til køretøjer eller som råmateriale i den kemiske industri.

3.  Det bioaffald, der anvendes til anaerob nedbrydning, sorteres og indsamles separat ved kilden.

4.  Det fremstillede fermentat anvendes som gødningsstof eller jordforbedringsmiddel, enten direkte eller efter kompostering eller anden behandling.

5.  På de dedikerede anlæg til behandling af bioaffald er andelen af fødevare- og foderafgrøder (1), der anvendes som råprodukt, målt i vægt, som et årligt gennemsnit, mindre end eller lig med 10 % af råproduktet.

Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«)

2)  Tilpasning til klimaændringer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.

3)  Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.

4)  Omstilling til en cirkulær økonomi

Ikke relevant

5)  Forebyggelse og bekæmpelse af forurening

For anaerobe nedbrydningsanlæg, der behandler over 100 ton pr. dag, ligger emissionerne til luft og vand inden for eller under de emissionsniveauer, der er forbundet med den bedste tilgængelige teknik (BAT-AEL), der er fastsat for anaerob behandling af affald i de seneste relevante BAT-konklusioner, herunder BAT-konklusionerne for affaldshåndtering (2). Der forekommer ingen signifikante tværgående miljøvirkninger.

Det producerede fermentat opfylder kravene til gødningsmaterialer i komponentmaterialekategorierne (CMC) 4 og 5 for fermentat eller CMC 3 for kompost, alt efter hvad der er relevant, i bilag II til forordning (EU) 2019/1009 eller nationale regler om gødningsstoffer eller jordforbedringsmidler til landbrugsformål.

Kvælstofindholdet (med en tolerance på ± 25 %) i det fermentat, der anvendes som gødningsstof eller jordforbedringsmiddel, meddeles køberen eller den enhed, der er ansvarlig for fermentatet.

6)  Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag.

Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer

1.  Det bioaffald, der er komposteret, sorteres og indsamles separat ved kilden.

2.  Den producerede kompost anvendes som gødningsstof eller jordforbedringsmiddel og opfylder kravene til gødningsmaterialer i komponentmaterialekategori 3 i bilag II til forordning (EU) 2019/1009 eller nationale regler om gødningsstoffer eller jordforbedringsmidler til landbrugsformål.

Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«)

2)  Tilpasning til klimaændringer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.

3)  Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne

Ikke relevant

4)  Omstilling til en cirkulær økonomi

Ikke relevant

5)  Forebyggelse og bekæmpelse af forurening

For komposteringsanlæg, der behandler over 75 ton pr. dag, ligger emissionerne til luft og vand inden for eller under de emissionsniveauer, der er forbundet med den bedste tilgængelige teknik (BAT-AEL), der er fastsat for aerob behandling af affald i de seneste relevante BAT-konklusioner, herunder BAT-konklusionerne for affaldshåndtering (1). Der forekommer ingen signifikante tværgående miljøvirkninger.

Anlægget har et system, der forhindrer perkolat i at nå grundvandet.

Den producerede kompost opfylder kravene til gødningsmaterialer i komponentmaterialekategori 3 i bilag II til forordning (EU) 2019/1009 eller nationale regler om gødningsstoffer eller jordforbedringsmidler til landbrugsformål.

6)  Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag.

Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer

Ved aktiviteten omdannes mindst 50 % af vægten af det særskilt indsamlede ikkefarlige affald til sekundære råmaterialer, der er egnede til at erstatte nye materialer i produktionsprocesser.

Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«)

2)  Tilpasning til klimaændringer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.

3)  Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne

Ikke relevant

4)  Omstilling til en cirkulær økonomi

Ikke relevant

5)  Forebyggelse og bekæmpelse af forurening

Ikke relevant

6)  Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag.

Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer

1.  Deponeringsanlægget er ikke blevet åbnet efter den 8. juli 2020.

2.  Det deponeringsanlæg eller den deponeringscelle, hvor gasopsamlingssystemet er nyinstalleret, udvidet eller modificeret, er permanent lukket og modtager ikke yderligere bionedbrydeligt affald (1).

3.  Den producerede gas fra deponeringsanlæg anvendes til produktion af elektricitet eller varme som biogas (2) eller opgraderes til biometan til udpumpning i naturgasnettet eller anvendes som brændstof til køretøjer eller som råmateriale i den kemiske industri.

4.  Metanemissioner fra deponeringsanlægget og lækager fra faciliteter til indsamling og anvendelse af gas fra deponeringsanlæg er underlagt de kontrol- og overvågningsprocedurer, der er fastsat i bilag III til Rådets direktiv 1999/31/EF (3).

Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«)

2)  Tilpasning til klimaændringer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.

3)  Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne

Ikke relevant

4)  Omstilling til en cirkulær økonomi

Ikke relevant

5)  Forebyggelse og bekæmpelse af forurening

Permanent nedlukning og sanering samt efterbehandling af gamle deponeringsanlæg, hvor gasopsamlingssystemet er installeret, udføres i overensstemmelse med følgende regler:

a)  generelle krav som angivet i bilag I til direktiv 1999/31/EF

b)  kontrol- og overvågningsprocedurerne i bilag III til nævnte direktiv.

6)  Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag.

Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer

1.  Den CO2, der transporteres fra det anlæg, hvor det opsamles, til injektionspunktet, medfører ikke CO2-lækager på over 0,5 % af den transporterede CO2-masse.

2.  CO2 leveres til et permanent CO2-lagringssted, der opfylder kriterierne for geologisk lagring af CO2 under jorden i afsnit 5.12 i dette bilag, eller til andre transportformer, der fører til et permanent CO2-lagringslokalitet, der opfylder disse kriterier.

3.  Der anvendes passende lækagedetektionssystemer, der indføres en overvågningsplan, og rapporten kontrolleres af en uafhængig tredjepart.

4.  Aktiviteten kan omfatte installation af aktiver, der øger fleksibiliteten og forbedrer forvaltningen af et eksisterende net.

Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«)

2)  Tilpasning til klimaændringer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.

3)  Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.

4)  Omstilling til en cirkulær økonomi

Ikke relevant

5)  Forebyggelse og bekæmpelse af forurening

Ikke relevant

6)  Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag.

Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer

1.  Karakterisering og vurdering af det potentielle lagringskompleks og det omgivende område eller efterforskning, jf. artikel 3, nr. 8), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/31/EF (1), foretages for at fastslå, om den geologiske formation er egnet til anvendelse som CO2-lagringslokalitet.

2.  For drift af underjordiske geologiske CO2-lagringslokaliteter, herunder forpligtelser i forbindelse med nedlukning og efterbehandling:

a)  der er indført passende lækagedetektionssystemer for at forhindre udslip under drift

b)  der foreligger en overvågningsplan for injektionsanlæggene, lagringskomplekset og, hvor det er relevant, det omgivende miljø, og de regelmæssige rapporter kontrolleres af den kompetente nationale myndighed.

3.  Med hensyn til efterforskning og drift af lagringsanlæg i Unionen er aktiviteten i overensstemmelse med direktiv 2009/31/EF. Med hensyn til forberedende forskning og drift af lagringslokaliteter i tredjelande er aktiviteten i overensstemmelse med ISO 27914:2017 (2) for geologisk lagring af CO2.

Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«)

2)  Tilpasning til klimaændringer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.

3)  Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.

4)  Omstilling til en cirkulær økonomi

Ikke relevant

5)  Forebyggelse og bekæmpelse af forurening

Aktiviteten er i overensstemmelse med direktiv 2009/31/EF.

6)  Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag.

Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer

Aktiviteten efterlever et af følgende kriterier:

a)  tog og personvogne har ingen direkte CO2-emissioner (fra udstødning)

b)  tog og personvogne har ingen direkte CO2-emissioner (fra udstødning), når de kører på et spor med den nødvendige infrastruktur, og anvender en konventionel motor, hvor en sådan infrastruktur ikke er tilgængelig (elektrodiesel).

Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«)

2)  Tilpasning til klimaændringer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.

3)  Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne

Ikke relevant

4)  Omstilling til en cirkulær økonomi

Der er indført foranstaltninger til affaldshåndtering i overensstemmelse med affaldshierarkiet, navnlig under vedligeholdelse.

5)  Forebyggelse og bekæmpelse af forurening

Motorer til fremdrift af lokomotiver og motorer til fremdrift af motorvogne overholder de emissionsgrænser, der er fastsat i bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1628 (1).

6)  Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer

Ikke relevant

Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer

1.  Aktiviteten efterlever et eller begge af følgende kriterier:

a)  tog og vogne har ingen direkte CO2-emissioner fra udstødning

b)  tog og vogne har ingen direkte CO2-emissioner fra udstødning, når de kører på et spor med den nødvendige infrastruktur, og anvender en konventionel motor, hvor en sådan infrastruktur ikke er tilgængelig (elektrodiesel).

2.  Tog og vogne er ikke beregnet til transport af fossile brændstoffer.

Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«)

2)  Tilpasning til klimaændringer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.

3)  Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne

Ikke relevant

4)  Omstilling til en cirkulær økonomi

Der er indført foranstaltninger til affaldshåndtering i overensstemmelse med affaldshierarkiet, navnlig under vedligeholdelse.

5)  Forebyggelse og bekæmpelse af forurening

Motorer til fremdrift af lokomotiver og motorer til fremdrift af motorvogne overholder de emissionsgrænser, der er fastsat i bilag II til forordning (EU) 2016/1628.

6)  Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer

Ikke relevant

Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer

Aktiviteten efterlever et af følgende kriterier:

a)  der leveres ved aktiviteten personbefordring i byer og forstæder, og dens direkte CO2-emissioner (fra udstødning) er nul (1)

b)  indtil den 31. december 2025 leveres der ved aktiviteten personbefordring mellem byer ad landevej med køretøjer i klasse M2 og M3 (2), som har en karrosseritype klassificeret som »CA« (enkeltdækkerkøretøj), »CB« (dobbeltdækkerkøretøj), »CC« (enkeltdækkerledbus) eller »CD« (dobbeltdækkerledbus) (3) og er i overensstemmelse med den seneste EURO VI-standard, dvs. både med kravene i forordning (EF) nr. 595/2009 og, fra tidspunktet for ikrafttrædelsen af ændringerne af nævnte forordning, i disse ændringsretsakter, selv inden de træder i kraft, og med de seneste trin i EURO VI-standarden som fastsat i tabel 1 i tillæg 9 til bilag I til forordning (EU) nr. 582/2011, hvor bestemmelserne vedrørende dette trin er trådt i kraft, men endnu ikke finder anvendelse for denne type køretøj (4). Hvis en sådan standard ikke foreligger, er køretøjernes direkte CO2-emissioner nul.

Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«)

2)  Tilpasning til klimaændringer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.

3)  Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne

Ikke relevant

4)  Omstilling til en cirkulær økonomi

Der er truffet foranstaltninger til at håndtere affald i overensstemmelse med affaldshierarkiet både i brugsfasen (vedligeholdelse), og når flåden er udtjent, herunder gennem genbrug og genanvendelse af batterier og elektronik (navnlig kritiske råstoffer deri).

▼M2

5)  Forebyggelse og bekæmpelse af forurening

For vejkøretøjer i klasse M opfylder dæk kravene til rullestøj afgivet til omgivelserne i den bedste ibrugtagne klasse og med en rullemodstandskoefficient (der påvirker køretøjets energieffektivitet) i de to bedste ibrugtagne klasser, jf. forordning (EU) 2020/740, og som det kan verificeres ud fra den europæiske produktregisteringsdatabase for energimærkning (EPREL).

Hvor det er relevant, opfylder køretøjer kravene i det seneste relevante trin i EURO VI-typegodkendelsen med hensyn til emissioner fra tunge køretøjer, der er fastsat i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 595/2009.

▼B

6)  Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer

Ikke relevant

Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer

1.  Fremdriften i personlige mobilitetsanordninger kommer fra brugerens fysiske aktivitet, fra en emissionsfri motor eller en blanding af en emissionsfri motor og fysisk aktivitet.

2.  De personlige mobilitetsanordninger må betjenes på samme offentlige infrastruktur, som benyttes af cykler eller fodgængere.

Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«)

2)  Tilpasning til klimaændringer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.

3)  Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne

Ikke relevant

4)  Omstilling til en cirkulær økonomi

Der er truffet foranstaltninger til at håndtere affald i overensstemmelse med affaldshierarkiet både i brugsfasen (vedligeholdelse) og bortskaffelsesfasen, herunder gennem genbrug og genanvendelse af batterier og elektronik (navnlig kritiske råstoffer deri).

5)  Forebyggelse og bekæmpelse af forurening

Ikke relevant

6)  Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer

Ikke relevant

Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer

Aktiviteten efterlever følgende kriterier:

a)  for køretøjer i klasse M1 og N1, der begge er omfattet af forordning (EF) nr. 715/2007:

i)  indtil den 31. december 2025 er specifikke CO2-emissioner som defineret i artikel 3, stk. 1, litra h), i forordning (EU) 2019/631, lavere end 50 g CO2 pr. km (lette lav- og nulemissionskøretøjer)

ii)  fra den 1. januar 2026 er specifikke CO2-emissioner som defineret i artikel 3, stk. 1, litra h), i forordning (EU) 2019/631 nul.

b)  for køretøjer i klasse L er CO2-emissioner fra udstødning lig med 0 g CO2e pr. km beregnet i overensstemmelse med emissionsprøvningen i forordning (EU) nr. 168/2013

Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«)

2)  Tilpasning til klimaændringer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.

3)  Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne

Ikke relevant

4)  Omstilling til en cirkulær økonomi

For køretøjer i klasse M1 og N1 gælder begge af følgende:

a)  mindst 85 vægtprocent kan genbruges eller genanvendes

b)  mindst 95 vægtprocent kan genbruges eller nyttiggøres (1).

Der er truffet foranstaltninger til at håndtere affald både i brugsfasen (vedligeholdelse), og når flåden er udtjent, herunder gennem genbrug og genanvendelse af batterier og elektronik (navnlig kritiske råstoffer deri), i overensstemmelse med affaldshierarkiet.

▼M2

5)  Forebyggelse og bekæmpelse af forurening

Køretøjer opfylder kravene på det seneste gældende trin i EURO VI-typegodkendelsen af lette køretøjer med hensyn til emissioner  (2), der er fastsat i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 715/2007.

Køretøjer overholder de emissionstærskler for renere lette køretøjer, der er fastsat i tabel 2 i bilaget til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/33/EF  (3).

For vejkøretøjer i klasse M og N opfylder dæk kravene til rullestøj afgivet til omgivelserne i den bedste ibrugtagne klasse og med en rullemodstandskoefficient (der påvirker køretøjets energieffektivitet) i de to bedste ibrugtagne klasser, jf. forordning (EU) 2020/740, og som det kan verificeres ud fra den europæiske produktregisteringsdatabase for energimærkning (EPREL).

Køretøjer er i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 540/2014  (4).

▼B

6)  Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer

Ikke relevant

Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer

1.  Aktiviteten efterlever et af følgende kriterier:

a)  køretøjer i klasse N1 har ingen direkte CO2-emissioner (fra udstødning)

b)  køretøjer i klasse N2 og N3 med en teknisk tilladt totalmasse på højst 7,5 ton er »tunge nulemissionskøretøjer« som defineret i artikel 3, nr. 11), i forordning (EU) 2019/1242

c)  køretøjer i klasse N2 og N3 med en teknisk tilladt totalmasse på over 7,5 ton er en af følgende:

i)  »tunge nulemissionskøretøjer« som defineret i artikel 3, nr. 11), i forordning (EU) 2019/1242

ii)  hvis det ikke er teknologisk og økonomisk muligt at opfylde kriteriet i nr. i), »tunge lavemissionskøretøjer« som defineret i artikel 3, nr. 12), i nævnte forordning.

2.  Køretøjerne er ikke beregnet til transport af fossile brændstoffer.

Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«)

2)  Tilpasning til klimaændringer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.

3)  Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne

Ikke relevant

4)  Omstilling til en cirkulær økonomi

For køretøjer i klasse N1, N2 og N3 gælder begge af følgende:

a)  mindst 85 vægtprocent kan genbruges eller genanvendes

b)  mindst 95 vægtprocent kan genbruges eller nyttiggøres (1).

Der er truffet foranstaltninger til at håndtere affald både i brugsfasen (vedligeholdelse), og når flåden er udtjent, herunder gennem genbrug og genanvendelse af batterier og elektronik (navnlig kritiske råstoffer deri), i overensstemmelse med affaldshierarkiet.

▼M2

5)  Forebyggelse og bekæmpelse af forurening

For vejkøretøjer i klasse M og N opfylder dæk kravene til rullestøj afgivet til omgivelserne i den bedste ibrugtagne klasse og med en rullemodstandskoefficient (der påvirker køretøjets energieffektivitet) i de to bedste ibrugtagne klasser, jf. forordning (EU) 2020/740, og som det kan verificeres ud fra den europæiske produktregisteringsdatabase for energimærkning (EPREL). Køretøjer opfylder kravene på det seneste gældende trin i EURO VI-typegodkendelsen af tunge køretøjer med hensyn til emissioner  (2), der er fastsat i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 595/2009.

Køretøjerne er i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 540/2014.

▼B

6)  Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer

Ikke relevant

Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer

Aktiviteten efterlever et af følgende kriterier:
a)  fartøjerne har ikke nogen direkte CO2-emissioner (fra udstødning)
b)  indtil den 31. december 2025 udleder hybridfartøjer og dobbeltbrændstoffartøjer mindst 50 % af deres energi fra brændstoffer uden direkte CO2-emissioner (fra udstødning) eller plug-in-effekt til normal drift. ►M2  
c)  hvis det ikke er teknologisk og økonomisk muligt at overholde litra a), overstiger den årlige gennemsnitlige drivhusgasintensitet af den energi, der bruges om bord på et skib i en indberetningsperiode  (1), fra den 1. januar 2026 ikke følgende grænser:
a)  76,4 g CO2e/MJ fra den 1. januar 2026 til den 31. december 2029
b)  61,1 g CO2e/MJ fra den 1. januar 2030 til den 31. december 2034
c)  45,8 g CO2e/MJ fra den 1. januar 2035 til den 31. december 2039
d)  30,6 g CO2e/MJ fra den 1. januar 2040 til den 31. december 2044
e)  15,3 g CO2e/MJ fra den 1. januar 2045 til den 31. december 2049
f)  0 g CO2e/MJ fra den 1. januar 2050.  ◄

Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«)

2)  Tilpasning til klimaændringer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.

3)  Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.

▼M2