02021R2119 — DA — 18.11.2022 — 001.001


Denne tekst tjener udelukkende som dokumentationsværktøj og har ingen retsvirkning. EU's institutioner påtager sig intet ansvar for dens indhold. De autentiske udgaver af de relevante retsakter, inklusive deres betragtninger, er offentliggjort i den Europæiske Unions Tidende og kan findes i EUR-Lex. Disse officielle tekster er tilgængelige direkte via linkene i dette dokument

►B

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2021/2119

af 1. december 2021

om fastsættelse af detaljerede regler for visse fortegnelser og erklæringer, der kræves af erhvervsdrivende og grupper af erhvervsdrivende, og for de tekniske midler, hvormed certifikater udstedes i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/848, og om ændring af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/1378 for så vidt angår udstedelsen af certifikatet for erhvervsdrivende, grupper af erhvervsdrivende og eksportører i tredjelande

(EUT L 430 af 2.12.2021, s. 24)

Ændret ved:

 

 

Tidende

  nr.

side

dato

►M1

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2022/2240 af 20. oktober 2022

  L 294

8

15.11.2022




▼B

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2021/2119

af 1. december 2021

om fastsættelse af detaljerede regler for visse fortegnelser og erklæringer, der kræves af erhvervsdrivende og grupper af erhvervsdrivende, og for de tekniske midler, hvormed certifikater udstedes i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/848, og om ændring af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/1378 for så vidt angår udstedelsen af certifikatet for erhvervsdrivende, grupper af erhvervsdrivende og eksportører i tredjelande



Artikel 1

Udstedelsen af certifikatet i henhold til artikel 35, stk. 1, i forordning (EU) 2018/848 i elektronisk form

Det certifikat, der er omhandlet i artikel 35, stk. 1, i forordning (EU) 2018/848, skal udstedes:

a) 

i overensstemmelse med modellen i bilag VI til forordning (EU) 2018/848

b) 

i elektronisk form ved anvendelse af det elektroniske Traces-system (Trade Control and Expert System), der er omhandlet i artikel 2, nr. 36), i gennemførelsesforordning (EU) 2019/1715.

▼M1

Det certifikat, der er omhandlet i artikel 35, stk. 1, i forordning (EU) 2018/848, skal være forsynet med et kvalificeret elektronisk segl som defineret i artikel 3, nr. 27), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 910/2014 ( 1 ).

▼B

Artikel 2

Fortegnelser, der skal føres af erhvervsdrivende og grupper af erhvervsdrivende

1.  

De erhvervsdrivende og grupperne af erhvervsdrivende skal opbevare alle de nødvendige dokumenter, herunder lageropgørelser og regnskaber, der gør det muligt for de kompetente myndigheder eller, hvor det er relevant, kontrolmyndighederne eller kontrolorganerne at gennemføre især følgende kontrol:

a) 

kontrol af forebyggende foranstaltninger og sikkerhedsforanstaltninger, der er truffet i henhold til artikel 9, stk. 6, og artikel 28 i forordning (EU) 2018/848

b) 

sporbarhedskontrol i henhold til artikel 1, stk. 4, i delegeret forordning (EU) 2021/771

c) 

massebalancekontrol i henhold til artikel 1, stk. 5, i delegeret forordning (EU) 2021/771.

2.  

De dokumenter, der opbevares med henblik på kontrollen som omhandlet i stk. 1, litra a), skal især omfatte dokumenter, der bekræfter, at den erhvervsdrivende eller gruppen af erhvervsdrivende har truffet forholdsmæssige og passende foranstaltninger for at:

a) 

forhindre forekomst af skadegørere og sygdomme

b) 

undgå forurening med produkter eller stoffer, som ikke er tilladt til anvendelse i økologisk produktion i overensstemmelse med forordning (EU) 2018/848, og sammenblanding med ikkeøkologiske produkter.

Artikel 3

Erklæringer og andre meddelelser, der er nødvendige til støtte for offentlig kontrol

De erhvervsdrivende og grupper af erhvervsdrivende skal oplyse følgende i deres erklæringer eller meddelelser i henhold til artikel 39, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2018/848 til den kompetente myndighed, kontrolmyndigheden eller kontrolorganet, der foretager offentlig kontrol:

a) 

de aktiviteter, der er omfattet af certifikatet som omhandlet i artikel 35, stk. 1, i forordning (EU) 2018/848, og som er udlagt til tredjemand

b) 

adressen eller geolokaliseringen for de økologiske og ikkeøkologiske produktionsenheder samt dem, der er under omlægning, områderne for indsamling af vilde planter eller alger eller andre lokaler eller enheder, der anvendes til deres aktiviteter

c) 

i tilfælde af en bedrift, der er opdelt i forskellige produktionsenheder i overensstemmelse med artikel 9, stk. 7, i forordning (EU) 2018/848, beskrivelsen og adressen eller geolokaliseringen for ikkeøkologiske produktionsenheder

d) 

deres planlagte og forventede produktion.

Disse erklæringer og meddelelser skal ajourføres, når det er relevant.

Artikel 4

Ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2021/1378

I gennemførelsesforordning (EU) 2021/1378 foretages følgende ændringer:

1) 

Artikel 1, stk. 2, litra a), affattes således:

»a) 

udstedes:

i) 

i overensstemmelse med modellen i bilag I til denne forordning

ii) 

i elektronisk form ved anvendelse af det elektroniske Traces-system (Trade Control and Expert System), der er omhandlet i artikel 2, nr. 36), i gennemførelsesforordning (EU) 2019/1715 ( *1 )

2) 

I artikel 3 tilføjes som stk. 3:

»Artikel 1, stk. 2, litra a), nr. ii), anvendes fra den 1. januar 2023.«

Artikel 5

Ikrafttræden og anvendelse

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. januar 2022.

Artikel 1, litra b), anvendes fra den 1. januar 2023.

▼M1

Artikel 1, stk. 2, anvendes fra den 1. juli 2023.

▼B

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.



( 1 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 910/2014 af 23. juli 2014 om elektronisk identifikation og tillidstjenester til brug for elektroniske transaktioner på det indre marked og om ophævelse af direktiv 1999/93/EF (EUT L 257 af 28.8.2014, s. 73).

( *1 ) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/1715 af 30. september 2019 om regler for driften af informationsstyringssystemet vedrørende offentlig kontrol og dets systemkomponenter (»IMSOC-forordningen«) (EUT L 261 af 14.10.2019, s. 37).«