02021R1153 — DA — 18.07.2024 — 001.001


Denne tekst tjener udelukkende som dokumentationsværktøj og har ingen retsvirkning. EU's institutioner påtager sig intet ansvar for dens indhold. De autentiske udgaver af de relevante retsakter, inklusive deres betragtninger, er offentliggjort i den Europæiske Unions Tidende og kan findes i EUR-Lex. Disse officielle tekster er tilgængelige direkte via linkene i dette dokument

►B

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2021/1153

af 7. juli 2021

om oprettelse af Connecting Europe-faciliteten og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1316/2013 og (EU) nr. 283/2014

(EØS-relevant tekst)

(EUT L 249 af 14.7.2021, s. 38)

Ændret ved:

 

 

Tidende

  nr.

side

dato

►M1

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2024/1679 af 13. juni 2024

  L 1679

1

28.6.2024




▼B

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2021/1153

af 7. juli 2021

om oprettelse af Connecting Europe-faciliteten og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1316/2013 og (EU) nr. 283/2014

(EØS-relevant tekst)



KAPITEL I

GENERELLE BESTEMMELSER

Artikel 1

Genstand

Ved denne forordning oprettes Connecting Europe-faciliteten (»CEF«) for perioden for den flerårige finansielle ramme (»FFR«) 2021-2027.

Med denne forordning fastsættes mål for CEF, dens budget for perioden 2021-2027, former for EU-finansiering samt reglerne for ydelsen af en sådan finansiering.

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

a) 

»tiltag«: enhver aktivitet, som er blevet udpeget som finansielt og teknisk uafhængig, har en fast tidsramme og er nødvendig for gennemførelsen af et projekt

b) 

»alternative brændstoffer«: alternative brændstoffer til alle transportformer som defineret i artikel 2, nr. 1), i direktiv 2014/94/EU

c) 

»støttemodtager«: en enhed med status som juridisk person, med hvilken der er indgået en tilskudsaftale

d) 

»blandingsoperation«: tiltag, som støttes over EU-budgettet, herunder inden for blandingsfaciliteter, jf. artikel 2, nr. 6), i finansforordningen, og som kombinerer støtte og/eller finansielle instrumenter og/eller budgetgarantier, der ikke skal tilbagebetales, fra EU-budgettet, og støtte, der skal tilbagebetales, fra udviklingsinstitutioner eller andre offentlige finansielle institutioner samt fra kommercielle finansielle institutioner og investorer

e) 

»det samlede net«: den transportinfrastruktur, der er udpeget i overensstemmelse med kapitel II i forordning (EU) nr. 1315/2013

f) 

»hovednet«: den transportinfrastruktur, der er udpeget i overensstemmelse med kapitel III i forordning (EU) nr. 1315/2013

g) 

»hovednetkorridorer«: instrumenter til fremme af en koordineret gennemførelse af hovednettet, jf. kapitel IV i forordning (EU) nr. 1315/2013, og som opført i del III i bilaget til nærværende forordning

h) 

»grænseoverskridende forbindelse« i transportsektoren: et projekt af fælles interesse, som sikrer kontinuiteten i TEN-T mellem medlemsstater eller mellem en medlemsstat og et tredjeland

i) 

»manglende forbindelse«: en manglende strækning inden for enhver transportform i TEN-T eller en transportstrækning, som skaber forbindelse mellem hovednettet eller det samlede net og TEN-T-korridorerne, der hindrer kontinuiteten i TEN-T, eller som indeholder en eller flere flaskehalse, der påvirker kontinuiteten i TEN-T

j) 

»infrastruktur med dobbelt anvendelse«: en transportnetinfrastruktur, der opfylder både civile og forsvarsmæssige behov

k) 

»grænseoverskridende projekt inden for vedvarende energi«: et projekt, der er udvalgt eller kan udvælges i henhold til en samarbejdsaftale eller anden form for aftale mellem to eller flere medlemsstater eller aftale mellem en eller flere medlemsstater og et eller flere tredjelande, som fastsat i artikel 8, 9, 11 og 13 i direktiv (EU) 2018/2001 om planlægning eller udbredelse af vedvarende energi, i overensstemmelse med kriterierne i del IV i bilaget til denne forordning

l) 

»energieffektivitet først«: energieffektivitet først som defineret i artikel 2, nr. 18), i forordning (EU) 2018/1999

m) 

»infrastruktur til digital konnektivitet«: net med meget høj kapacitet, 5G-systemer, lokal trådløs konnektivitet af meget høj kvalitet og backbonenet samt digitale driftsplatforme med direkte tilknytning til transport- og energiinfrastruktur

n) 

»5G-systemer«: et sæt digitale infrastrukturelementer, der er baseret på globalt aftalte standarder for mobil og trådløs kommunikationsteknologi, som anvendes til at skabe konnektivitet og værdiforøgende tjenester med højydelsesegenskaber såsom meget høj datahastighed og -kapacitet, kommunikation med lav latenstid, ultrahøj pålidelighed eller understøttelse af et stort antal forbundne enheder

o) 

»5G-korridor«: transportrute, vej, jernbane eller indre vandvej med fuld dækning af infrastruktur til digital konnektivitet og især 5G-systemer, som muliggør uafbrudt levering af synergistiske digitale tjenester såsom opkoblet og automatiseret mobilitet, lignende intelligente mobilitetstjenester for jernbaner eller digital konnektivitet på indre vandveje

p) 

»digitale driftsplatforme med direkte tilknytning til transport- og energiinfrastruktur«: fysiske og virtuelle informations- og kommunikationsteknologiressourcer, der anvendes via kommunikationsinfrastrukturen og understøtter strømme, lagring, behandling og analyse af transport- eller energiinfrastrukturdata eller af begge

q) 

»projekt af fælles interesse«: et projekt, der er udpeget i forordning (EU) nr. 1315/2013 eller i forordning (EU) nr. 347/2013 eller i nærværende forordnings artikel 8

r) 

»undersøgelser«: de aktiviteter, der er nødvendige for at forberede et projekts gennemførelse, såsom forberedende undersøgelser, kortlægning, gennemførlighedsundersøgelser, evaluerings-, afprøvnings- og valideringsundersøgelser, herunder i form af software, og alle andre tekniske hjælpeforanstaltninger samt forudgående tiltag, der er nødvendige for at definere og udvikle et projekt og træffe beslutning om finansieringen heraf, f.eks. rekognoscering af de pågældende lokaliteter og udarbejdelse af finansieringspakken

s) 

»socioøkonomiske drivkræfter«: enheder, der i kraft af deres opgave, karakter eller beliggenhed direkte eller indirekte skaber betydelige socioøkonomiske fordele for borgerne, virksomhederne og lokalsamfundene i deres omgivelser eller inden for deres indflydelsesområde

t) 

»tredjeland«: et land, der ikke er medlem af Unionen

u) 

»net med meget høj kapacitet«: net med meget høj kapacitet som defineret i artikel 2, nr. 2), i direktiv (EU) 2018/1972

v) 

»bygge- og anlægsarbejder«: anskaffelse, levering og anvendelse af komponenter, systemer og tjenesteydelser, herunder software, samt udførelse af udviklings-, bygge- og anlægsaktiviteter vedrørende et projekt, overtagelsen af anlægget og iværksættelsen af et projekt.

Artikel 3

Mål

1.  
De generelle mål med CEF er at opbygge, udvikle, modernisere og færdiggøre de transeuropæiske net inden for transportsektoren, energisektoren og den digitale sektor og at lette det grænseoverskridende samarbejde inden for vedvarende energi, samtidig med at der tages højde for de langsigtede dekarboniseringsforpligtelser og målene om at øge den europæiske konkurrencedygtighed, intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, den territoriale, sociale og økonomiske samhørighed og adgangen til og integrationen af det indre marked med vægt på at fremme synergivirkningerne mellem transportsektoren, energisektoren og den digitale sektor.
2.  

De specifikke mål for CEF er:

a) 

i transportsektoren:

i) 

at bidrage til udviklingen af projekter af fælles interesse, som vedrører effektive, sammenkoblede og multimodale net og infrastruktur for intelligent, interoperabel, bæredygtig, inklusiv, tilgængelig og sikker mobilitet i overensstemmelse med målene i forordning (EU) nr. 1315/2013, og

ii) 

at tilpasse dele af TEN-T til dobbelt anvendelse af transportinfrastrukturen med henblik på at forbedre både civil og militær mobilitet

b) 

i energisektoren:

i) 

at bidrage til udviklingen af projekter af fælles interesse, som vedrører yderligere integration af et effektivt og konkurrencedygtigt indre energimarked, nettenes interoperabilitet på tværs af grænser og sektorer, fremme af dekarbonisering af økonomien, fremme af energieffektivitet og sikring af forsyningssikkerheden, og

ii) 

at fremme det grænseoverskridende samarbejde inden for energi, herunder vedvarende energi

c) 

i den digitale sektor at bidrage til udviklingen af projekter af fælles interesse vedrørende udbredelsen af og adgang til sikre digitale net med meget høj kapacitet, herunder 5G-systemer, og til øget modstandsdygtighed og kapacitet i de digitale backbonenet på Unionens område ved at forbinde dem med de tilgrænsende områder samt til digitaliseringen af transport- og energinet.

Artikel 4

Budget

1.  
Finansieringsrammen for gennemførelsen af CEF for perioden fra 1. januar 2021 til 31. december 2027 udgør 33 710 000 000 EUR ( 1 ) i løbende priser.

I overensstemmelse med Unionens målsætning om at integrere klimatiltag i Unionens sektorpolitikker og EU-fonde bidrager CEF gennem sine tiltag med 60 % af sin samlede finansieringsramme til klimamålsætninger.

2.  

Det i stk. 1 omhandlede beløb fordeles som følger:

a) 

25 807 000 000 EUR til de specifikke mål, jf. artikel 3, stk. 2, litra a), hvoraf:

i) 

12 830 000 000 EUR stammer fra udgiftsområde 1(2) i FFR for 2021-2027, europæiske strategiske investeringer

ii) 

11 286 000 000 EUR overføres fra Samhørighedsfonden og anvendes i overensstemmelse med denne forordning og udelukkende i de medlemsstater, som er berettiget til støtte fra Samhørighedsfonden

iii) 

1 691 000 000 EUR fra udgiftsområde 5(13) i FFR for 2021-2027 tildeles det i artikel 3, stk. 2, litra a), nr. ii), omhandlede mål.

b) 

5 838 000 000 EUR til de specifikke mål, jf. artikel 3, stk. 2, litra b), hvoraf 15 %, med forbehold markedsudbredelse, tildeles grænseoverskridende projekter inden for vedvarende energi, og hvis tærsklen på 15 % er nået, sætter Kommissionen denne tærskel op til 20 % med forbehold af markedsudbredelse.

c) 

2 065 000 000 EUR til de specifikke mål, jf. artikel 3, stk. 2, litra c).

3.  
Kommissionen må ikke afvige fra det beløb, der er omhandlet i stk. 2, litra a), nr. ii).
4.  
Op til 1 % af det i stk. 1 omhandlede beløb kan anvendes til finansiering af teknisk og administrativ bistand i forbindelse med gennemførelsen af CEF og de sektorspecifikke retningslinjer, eksempelvis forberedelses-, overvågnings-, kontrol-, revisions- og evalueringsaktiviteter, herunder institutionelle IT-systemer. Dette beløb kan også anvendes til finansiering af ledsageforanstaltninger til støtte for forberedelsen af projekter, og navnlig til rådgivningstjenester til projektiværksættere vedrørende finansieringsmuligheder med henblik på at hjælpe dem med at strukturere deres projektfinansiering.
5.  
Budgetforpligtelser for tiltag, der løber over mere end ét regnskabsår, kan opdeles på to eller flere år i årlige trancher.
6.  
I overensstemmelse med finansforordningens artikel 193, stk. 2, andet afsnit, litra a), under hensyntagen til nærværende forordnings forsinkede ikrafttræden samt for at sikre kontinuitet kan omkostninger, som er påløbet i forbindelse med tiltag, der støttes i henhold til nærværende forordning, i en begrænset periode anses for støtteberettigede fra den 1. januar 2021, selv hvis de er påløbet, inden ansøgningen om tilskud eller anmodningen om bistand blev indgivet.
7.  
Det beløb, der overføres fra Samhørighedsfonden, gennemføres i overensstemmelse med denne forordning, jf. dog denne artikels stk. 8, og uden at det berører artikel 15, stk. 2, litra c).
8.  
For så vidt angår de beløb, der overføres fra Samhørighedsfonden, stilles 30 % af disse beløb straks til rådighed på et konkurrencepræget grundlag for alle de medlemsstater, der er berettigede til støtte fra Samhørighedsfonden, til finansiering af transportinfrastrukturprojekter i overensstemmelse med nærværende forordning, idet der prioriteres at støtte det størst mulige antal grænseoverskridende forbindelser og manglende forbindelser. Indtil den 31. december 2023 skal udvælgelsen af støtteberettigede projekter overholde de nationale tildelinger under Samhørighedsfonden med hensyn til 70 % af de overførte midler. Fra og med den 1. januar 2024 skal midler, der overføres til CEF, og som ikke er afsat til et transportinfrastrukturprojekt, stilles til rådighed for alle medlemsstater, der er berettiget til støtte fra Samhørighedsfonden, til finansiering af transportinfrastrukturprojekter i overensstemmelse med nærværende forordning.
9.  
For så vidt angår medlemsstater, hvis BNI pr. indbygger målt i købekraftstandard (PPS) for perioden 2015-2017 er mindre end 60 % af den gennemsnitlige BNI pr. indbygger i EU-27, garanteres indtil den 31. december 2024 70 % af 70 % af det beløb, som disse medlemsstater har overført til CEF.
10.  
Indtil den 31. december 2025 må det samlede tildelte beløb fra beløbet, der er omhandlet i stk. 2, litra a), nr. ii), til tiltag i en medlemsstat, der er berettiget til støtte fra Samhørighedsfonden, ikke overstige 170 % af denne medlemsstats andel af det samlede beløb, der overføres fra Samhørighedsfonden.
11.  
For at støtte medlemsstater, som er berettiget til støtte fra Samhørighedsfonden, og vil kunne have vanskeligheder med at udforme projekter, der har nået en tilstrækkelig modenhedsgrad og/eller kvalitet, eller begge dele, og som har en tilstrækkelig merværdi på EU-plan, gives der særlig opmærksomhed til teknisk bistand, der har til formål at styrke den institutionelle kapacitet og effektiviteten af offentlige forvaltninger og offentlige tjenester i forbindelse med udvikling og gennemførelse af projekter, der er opført i denne forordning.

Kommissionen gør sit yderste for at sætte medlemsstater, der er berettiget til finansiering fra Samhørighedsfonden, i stand til inden udgangen af perioden 2021-2027 at opnå den størst mulige udnyttelse af det beløb, som overføres til CEF, herunder gennem iværksættelse af supplerende indkaldelser.

Derudover, gives særlig opmærksomhed og støtte til de medlemsstater, hvis BNI pr. indbygger målt i PPS for perioden 2015-2017 er mindre end 60 % af den gennemsnitlige BNI pr. indbygger i EU-27.

12.  
Det beløb, der overføres fra Samhørighedsfonden, må ikke anvendes til finansiering af tværsektorielle arbejdsprogrammer og blandingsoperationer.
13.  
Midler, der er tildelt medlemsstaterne ved delt forvaltning, kan på anmodning fra de pågældende medlemsstater overføres til CEF på de betingelser der er fastsat i artikel 21 i forordning (EU) 2021/1060. Kommissionen forvalter disse midler direkte i overensstemmelse med finansforordningens artikel 62, stk. 1, første afsnit, litra a), eller indirekte i overensstemmelse med nævnte afsnits litra c). De omhandlede midler anvendes til fordel for den pågældende medlemsstat.
14.  
Uden at det berører denne artikels stk. 13 kan midler, der er tildelt medlemsstaterne ved delt forvaltning inden for den digitale sektor, på disse medlemsstaters anmodning overføres til CEF, herunder med henblik på at supplere finansieringen af støtteberettigede tiltag i henhold til denne forordnings artikel 9, stk. 4, med op til 100 % af de samlede støtteberettigede omkostninger, uden at dette berører medfinansieringsprincippet i finansforordningens artikel 190 og reglerne for statsstøtte. Disse midler anvendes udelukkende til fordel for den pågældende medlemsstat.

Artikel 5

Tredjelande, der er associeret til CEF

1.  

CEF er åbent for deltagelse for følgende tredjelande:

a) 

medlemmer af Den Europæiske Frihandelssammenslutning, som er medlem af EØS, jf. betingelserne i EØS-aftalen

b) 

tiltrædende lande, kandidatlande og potentielle kandidatlande i overensstemmelse med de generelle principper og betingelser for disse landes deltagelse i EU-programmer, som er fastsat i de respektive rammeaftaler og Associeringsrådets afgørelser eller i lignende aftaler, og i overensstemmelse med de specifikke betingelser i aftaler mellem Unionen og disse lande

c) 

lande omfattet af den europæiske naboskabspolitik i overensstemmelse med de generelle principper og betingelser for disse landes deltagelse i EU-programmer, som er fastsat i de respektive rammeaftaler og Associeringsrådets afgørelser eller i lignende aftaler, og i overensstemmelse med de specifikke betingelser i aftaler mellem EU og disse lande

d) 

Andre tredjelande i overensstemmelse med de betingelser, der er fastsat i en konkret aftale om tredjelandets deltagelse i Unionens programmer, forudsat at der i aftalen:

i) 

sikres en rimelig balance for så vidt angår bidrag og fordele for det tredjeland, som deltager i EU-programmerne

ii) 

fastsættes betingelser for deltagelse i CEF'erne, herunder beregningen af finansielle bidrag til de enkelte programmer og deres administrative omkostninger

iii) 

ikke indrømmes tredjelandet beslutningskompetence med hensyn til EU-programmet

iv) 

garanterer Unionen ret til at sikre en forsvarlig økonomisk forvaltning og beskytte sine finansielle interesser

v) 

fastsætter gensidighed med hensyn til adgang til tilsvarende programmer i tredjelandet.

De i denne artikels første afsnit, litra d), nr. ii), omhandlede bidrag udgør formålsbestemte indtægter i henhold til finansforordningens artikel 21, stk. 5.

2.  
Uden at det berører artikel 8 i forordning (EU) nr. 1315/2013 kan de tredjelande, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, og enheder, der er etableret i disse lande, ikke modtage finansiel støtte i henhold til denne forordning, medmindre det er absolut nødvendigt for at opfylde målene for et givet projekt af fælles interesse eller et projekt i overensstemmelse med artikel 7, stk. 1, i nærværende forordning og på betingelserne i de arbejdsprogrammer, der er omhandlet i nærværende forordnings artikel 20.

Artikel 6

Gennemførelse og former for EU-finansiering

1.  
CEF gennemføres ved direkte forvaltning i overensstemmelse med finansforordningen eller ved indirekte forvaltning af de i finansforordningens artikel 62, stk. 1, første afsnit, litra c), omhandlede organer.
2.  
CEF kan yde finansiering i form af tilskud og udbud, som fastsat i finansforordningen. Det kan også bidrage til blandingsoperationer i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/523 ( 2 ) og finansforordningens afsnit X. Unionens bidrag til blandingsoperationer i transportsektoren må ikke overstige 10 % af det budgetbeløb, der er angivet i nærværende forordnings artikel 4, stk. 2, litra a), nr. i). I transportsektoren kan blandingsoperationer anvendes til tiltag vedrørende intelligent, interoperabel, bæredygtig, inklusiv, tilgængelig og sikker mobilitet, jf. nærværende forordnings artikel 9, stk. 2, litra b).
3.  
Kommissionen kan i henhold til finansforordningens artikel 69 bemyndige forvaltningsorganerne til at gennemføre en del af CEF med henblik på opfylde kravene til optimal forvaltning og effektivitet for CEF inden for transportsektoren, energisektoren og den digitale sektor.
4.  
Bidrag til en mekanisme for gensidig forsikring kan dække den risiko, der er forbundet med tilbagesøgning af midler, der skyldes af modtagere, og betragtes som en tilstrækkelig garanti i henhold til finansforordningen artikel 33, stk. 7, i forordning (EU) 2021/695 finder anvendelse.

Artikel 7

Grænseoverskridende projekter inden for vedvarende energi

1.  
Grænseoverskridende projekter inden for vedvarende energi bidrager til dekarbonisering, til færdiggørelse af det indre energimarked og til forbedring af forsyningssikkerheden. Disse projekter indgår i en samarbejdsaftale eller i anden form for aftale mellem to eller flere medlemsstater eller mellem en eller flere medlemsstater og et eller flere tredjelande, som fastsat i artikel 8, 9, 11 og 13 i direktiv (EU) 2018/2001. Disse projekter skal opfylde målene og de generelle kriterier samt overholde den procedure, der er fastsat i del IV i bilaget til denne forordning.
2.  
Senest den 31. december 2021 vedtager Kommissionen delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 26 for, uden at det berører de tildelingskriterier, der er fastsat i artikel 14, at fastsætte specifikke udvælgelseskriterier og de nærmere detaljer for udvælgelsesprocessen for projekterne. Kommissionen offentliggør metoden til vurdering af projektets bidrag til de generelle kriterier og til udarbejdelse af den cost-benefit-analyse, der er specificeret i bilagets del IV.
3.  
Undersøgelser der har til formål at udvikle og udpege grænseoverskridende projekter inden for vedvarende energi er støtteberettigede i henhold til denne forordning.
4.  

Grænseoverskridende projekter inden for vedvarende energi er berettiget til EU-finansiering til bygge- og anlægsarbejder, såfremt de opfylder følgende supplerende kriterier:

a) 

Den projektspecifikke cost-benefit-analyse i medfør af punkt 3 i bilagets del IV er obligatorisk for alle støttede projekter og tager hensyn til eventuelle indtægter som følge af støtteordningerne, er gennemført på en gennemsigtig, sammenhængende og udtømmende måde og dokumenterer tilstedeværelsen af betydelige omkostningsbesparelser eller fordele, eller begge dele, i form af systemintegration, miljømæssig bæredygtighed, forsyningssikkerhed eller innovation, og

b) 

ansøgeren påviser, at projektet ikke ville blive gennemført uden tilskuddet, eller at projektet ikke kan være kommercielt levedygtigt uden tilskuddet.

5.  

Tilskudsbeløbet for bygge- og anlægsarbejder:

a) 

skal være forholdsmæssigt afpasset til de omkostningsbesparelser eller fordele, der er omhandlet i punkt 2, litra b), i bilagets del IV, eller begge

b) 

må ikke overstige det beløb, der kræves for at sikre, at projektet gennemføres eller bliver kommercielt rentabelt, og

c) 

skal overholde artikel 15, stk. 3.

6.  
CEF skal give mulighed for koordineret finansiering med den befordrende ramme for udbredelse af vedvarende energi, som er omhandlet i artikel 3, stk. 5, i direktiv (EU) 2018/2001, og for medfinansiering med Unionens mekanisme for finansiering af vedvarende energi, der er omhandlet i artikel 33 i forordning (EU) 2018/1999.
7.  
Kommissionen vurderer regelmæssigt anvendelsen af midlerne til grænseoverskridende projekter inden for vedvarende energi mod referencebeløbet fastsat i nærværende forordnings artikel 4, stk. 2, litra b). Efter denne vurdering skal uudnyttede budgetmidler, som er tiltænkt grænseoverskridende projekter inden for vedvarende energi, i tilfælde af at der ikke er tilstrækkelig anvendelse af midlerne til disse projekter i markedet, anvendes til at opfylde målene for de transeuropæiske energinet, som er fastsat i nærværende forordnings artikel 3, stk. 2, litra b), nr. i) for så vidt angår de støtteberettigede tiltag, der er omhandlet i nærværende forordnings artikel 9, stk. 3, litra a), og kan fra 2024 også anvendes til at medfinansiere Unionens mekanisme for finansiering af vedvarende energi, som er oprettet i henhold til forordning (EU) 2018/1999.
8.  
Kommissionen vedtager en gennemførelsesretsakt, der fastsætter specifikke regler for medfinansiering mellem de dele, der vedrører grænseoverskridende projekter inden for vedvarende energi under CEF, og Unionens mekanisme for finansiering af vedvarende energi, der er oprettet i henhold til artikel 33 i forordning (EU) 2018/1999. Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter undersøgelsesproceduren i nærværende forordnings artikel 24, stk. 2.

Artikel 8

Projekter af fælles interesse inden for infrastruktur til digital konnektivitet

1.  
Projekter af fælles interesse inden for infrastruktur til digital konnektivitet er de projekter, der yder et vigtigt bidrag til Unionens strategiske konnektivitetsmål og/eller leverer netinfrastrukturen til støtte for den digitale omstilling af økonomien og samfundet, samt Unionens digitale indre marked.
2.  

Projekter af fælles interesse inden for infrastruktur til digital konnektivitet skal opfylde følgende kriterier:

a) 

projektet bidrager til det specifikke mål, jf. artikel 3, stk. 2, litra c), og

b) 

projektet anvender den bedst tilgængelige og bedst egnede teknologi til det specifikke projekt, som tilbyder den bedste balance med hensyn til datastrømskapacitet, transmissionssikkerhed, netmodstandsdygtighed, cybersikkerhed og omkostningseffektivitet.

3.  
Undersøgelser der har til formål at udvikle og udpege projekter af fælles interesse inden for infrastruktur til digital konnektivitet er støtteberettigede i henhold til denne forordning.
4.  

Uden at det berører tildelingskriterierne fastsat i artikel 14, prioriteres finansieringen under hensyntagen til følgende kriterier:

a) 

Tiltag, der bidrager til udbredelsen af og adgangen til net med meget høj kapacitet, herunder 5G-systemer og anden avanceret konnektivitet, i overensstemmelse med Unionens strategiske konnektivitetsmål i områder, hvor socioøkonomiske drivkræfter er beliggende, prioriteres under hensyntagen til disse områders behov for konnektivitet og den yderligere områdedækning, der skabes, herunder for husholdninger, i overensstemmelse med bilagets del V, punkt 1. Enkeltstående udbredelser til socioøkonomiske drivkræfter er støtteberettiget, forudsat disse udbredelser er økonomisk proportionelt og fysisk gennemførlige.

b) 

Tiltag, der bidrager til levering af lokal trådløs konnektivitet af meget høj kvalitet i lokalsamfundene, prioriteres i overensstemmelse med bilagets del V, punkt 2.

c) 

Tiltag, der bidrager til udbredelsen af 5G-korridorer langs større transportruter, herunder på TEN-T, såsom dem, der er opført i bilagets del V, punkt 3, prioriteres for at sikre dækning langs disse større transportruter, der muliggør uafbrudt levering af synergistiske digitale tjenester, under hensyntagen til den socioøkonomiske relevans i forhold til allerede installerede teknologiske løsninger i en fremadskuende tilgang.

d) 

Projekter af fælles interesse, som har til formål at udbrede eller i betydelig grad at opgradere grænseoverskridende backbonenet, der skal forbinde EU med tredjelande og styrke forbindelserne mellem elektroniske kommunikationsnet inden for EU's område, herunder undervandskabler, prioriteres efter, hvor meget de bidrager til at øge ydeevnen, modstandsdygtigheden og den meget høje kapacitet af disse elektroniske kommunikationsnet.

e) 

Projekter af fælles interesse om oprettelse af digitale driftsplatforme prioriterer tiltag, der bygger på de mest avancerede teknologier, og samtidig tager aspekter såsom interoperabilitet, cybersikkerhed, databeskyttelse og videreanvendelse af data i betragtning.

KAPITEL II

STØTTEBERETTIGELSE

Artikel 9

Støtteberettigede tiltag

1.  
Kun tiltag, som bidrager til opfyldelsen af de mål, der er omhandlet i artikel 3, idet der tages hensyn til de langsigtede dekarboniseringsforpligtelser, er støtteberettiget. Sådanne tiltag omfatter undersøgelser, bygge- og anlægsarbejder og andre ledsageforanstaltninger, der er nødvendige for forvaltning og gennemførelse af CEF og de sektorspecifikke retningslinjer. Undersøgelser er kun støtteberettigede, hvis de vedrører projekter, der er støtteberettigede i henhold til CEF.
2.  

I transportsektoren kan udelukkende følgende tiltag komme i betragtning til at modtage finansiel støtte fra Unionen i henhold til denne forordning:

a) 

tiltag vedrørende effektive, sammenkoblede, interoperable og multimodale net til udvikling af jernbaneinfrastruktur, vejinfrastruktur, infrastruktur i form af indre vandveje og maritim infrastruktur:

i) 

tiltag til gennemførelse af hovednettet i overensstemmelse med kapitel III i forordning (EU) nr. 1315/2013, herunder tiltag vedrørende grænseoverskridende forbindelser og manglende forbindelser, såsom. dem, der er opført i del III i bilaget til nærværende forordning, samt byknudepunkter, multimodale logistiske platforme, søhavne, indlandshavne, banegodsterminaler i hovednettet og forbindelser til lufthavne i hovednettet som defineret i bilag II til forordning (EU) nr. 1315/2013; tiltag til gennemførelse af hovednettet kan omfatte relaterede elementer, der befinder sig i det samlede net, hvis det er nødvendigt for at optimere investeringen, og i henhold til de nærmere bestemmelser i de arbejdsprogrammer, der er omhandlet i artikel 20 i nærværende forordning

ii) 

tiltag vedrørende det samlede nets grænseoverskridende forbindelser i overensstemmelse med kapitel II i forordning (EU) nr. 1315/2013, såsom dem, der er opført i del III, punkt 2, i bilaget til nærværende forordning, tiltag omhandlet i del III, punkt 3, i bilaget til nærværende forordning, tiltag vedrørende undersøgelser om udvikling af det samlede net og tiltag vedrørende søhavne og indlandshavne i det samlede net i overensstemmelse med kapitel II i forordning (EU) nr. 1315/2013

iii) 

tiltag til reetablering af manglende regionale grænseoverskridende jernbaneforbindelser i TEN-T-nettet, som tidligere er blevet taget ud af brug eller nedlagt

iv) 

tiltag til gennemførelse af strækninger i det samlede net, der befinder sig i regioner i den yderste periferi i overensstemmelse med kapitel II i forordning (EU) nr. 1315/2013, herunder tiltag vedrørende relevante byknudepunkter, søhavne, indlandshavne, banegodsterminaler, forbindelser til lufthavne og multimodale logistiske platforme i det samlede net, som defineret i bilag II i forordning (EU) nr. 1315/2013

v) 

tiltag til støtte for projekter af fælles interesse med det mål at forbinde det transeuropæiske transportnet med infrastrukturnet i nabolande, som defineret i artikel 8, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1315/2013

b) 

tiltag vedrørende intelligent, interoperabel, bæredygtig, multimodal, inklusiv, tilgængelig og sikker mobilitet:

i) 

tiltag til støtte for motorveje til søs, jf. artikel 21 i forordning (EU) nr. 1315/2013, med fokus på grænseoverskridende nærskibsfart

ii) 

tiltag til støtte for trafiktelematiksystemer i overensstemmelse med artikel 31 i forordning (EU) nr. 1315/2013 for så vidt angår de respektive transportformer, herunder navnlig:

— 
for så vidt angår jernbaneforbindelser: ERTMS
— 
for så vidt angår indre vandveje: flodinformationstjenester (RIS)
— 
for så vidt angår vejtransport: intelligente transportsystemer (ITS)
— 
for så vidt angår søtransport: trafikovervågnings- og trafikinformationssystemer for skibsfarten (VTMIS) og elektroniske søfartstjenester, herunder enstrengede elektroniske tjenester såsom enstrengede søfartstjenester, fælles havnesystemer og relevante toldinformationssystemer
— 
for så vidt angår lufttransport: lufttrafikstyringssystemer, navnlig de systemer, der er resultater af ATM-forskning i det fælles europæiske luftrum (SESAR)
iii) 

tiltag til støtte for bæredygtige godstransporttjenester i overensstemmelse med artikel 32 i forordning (EU) nr. 1315/2013 og tiltag til reduktion af banegodstrafikstøj

iv) 

tiltag til støtte for nye teknologier og innovation, herunder automatisering, forbedrede transporttjenester, modal integration og infrastruktur for alternative brændstoffer til alle transportformer i overensstemmelse med artikel 33 i forordning (EU) nr. 1315/2013

v) 

tiltag til fjernelse af hindringer for interoperabilitet, som defineret i artikel 3, litra o), i forordning (EU) nr. 1315/2013, navnlig hindringer i forbindelse med levering af korridor-/neteffekter, herunder tiltag der fremmer en stigning i godsbanetrafikken og automatiske faciliteter til skift af sporvidde

vi) 

tiltag til fjernelse af hindringer for interoperabilitet, navnlig i byknudepunkter som defineret i artikel 30 i forordning (EU) nr. 1315/2013

vii) 

tiltag til gennemførelse af sikker infrastruktur og mobilitet, herunder færdselssikkerhed, i overensstemmelse med artikel 34 i forordning (EU) nr. 1315/2013

viii) 

tiltag til forbedring af transportinfrastrukturens modstandsdygtighed, navnlig dens modstandsdygtighed over for klimaændringer og naturkatastrofer og over for cybersikkerhedstrusler

ix) 

tiltag til forbedring af transportinfrastrukturens tilgængelighed inden for alle transportformer og for alle brugere, navnlig brugere med nedsat mobilitet, i overensstemmelse med artikel 37 i forordning (EU) nr. 1315/2013

x) 

tiltag med henblik på at forbedre transportinfrastrukturens tilgængelighed og disponibilitet med henblik på sikkerheds- og civilbeskyttelsesformål og tiltag, der tilpasser transportinfrastrukturen til Unionens kontrol ved de ydre grænser med henblik på at lette trafikstrømmene

c) 

i henhold til det specifikke mål, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra a), nr. ii), og i overensstemmelse med artikel 12, tiltag eller specifikke aktiviteter inden for et tiltag til støtte for nye eller eksisterende dele af TEN-T, som er egnede til militær transport, for at tilpasse TEN-T til krav til infrastruktur med dobbelt anvendelse.

3.  

I energisektoren kan udelukkende følgende tiltag komme i betragtning til at modtage finansiel støtte fra Unionen i henhold til denne forordning:

a) 

tiltag vedrørende projekter af fælles interesse som fastsat i. artikel 14 i forordning (EU) nr. 347/2013

b) 

tiltag til støtte for grænseoverskridende projekter inden for vedvarende energi, herunder innovative løsninger samt oplagring af vedvarende energi, og deres udformning, som defineret i del IV i bilaget, såfremt betingelserne fastsat i artikel 7 opfyldes.

4.  

I den digitale sektor kan udelukkende følgende tiltag komme i betragtning til at modtage finansiel støtte fra Unionen i henhold til denne forordning:

a) 

tiltag til støtte for udbredelsen af og adgangen til net med meget høj kapacitet, herunder 5G-systemer, der kan levere gigabitkonnektivitet i områder, hvor socioøkonomiske drivkræfter er beliggende

b) 

tiltag til støtte for levering af lokal trådløs konnektivitet af meget høj kvalitet, som er gratis og uden diskriminerende vilkår, i lokalsamfundene

c) 

tiltag til gennemførelse af en uafbrudt dækning med 5G-systemer langs alle større transportruter, herunder TEN-T, såsom tiltagene, der er opført i bilagets del V, nr. 3

d) 

tiltag til støtte for udbredelsen af nye eller en betydelig opgradering af eksisterende backbonenet, herunder ved hjælp af undervandskabler, i og mellem medlemsstaterne og mellem Unionen og tredjelande, såsom tiltagene, der er opført i bilagets del V, nr. 3, samt andre tiltag til støtte for udbredelsen af backbonenet omhandlet i nævnte nummer

e) 

tiltag til opfyldelse af krav til infrastruktur til digital konnektivitet med relation til grænseoverskridende projekter inden for transport eller energi eller til støtte for digitale driftsplatforme med direkte tilknytning til transport- eller energiinfrastruktur eller dem begge.

Artikel 10

Synergivirkninger mellem transportsektoren, energisektoren og den digitale sektor

1.  
Tiltag, der på samme tid bidrager til at opfylde et eller flere mål i mindst to sektorer, som omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra a), b) og c), er berettiget til at modtage finansiel støtte fra Unionen i henhold til denne forordning samt til at drage fordel af en højere medfinansieringssats i overensstemmelse med artikel 15. Sådanne tiltag gennemføres via arbejdsprogrammer, der omfatter mindst to sektorer og indeholder specifikke tildelingskriterier, og finansieres med budgetbidrag fra de pågældende sektorer.
2.  

Inden for hver af sektorerne for transport, energi og digitalisering kan tiltag, der er støtteberettigede i overensstemmelse med artikel 9, omfatte synergetiske elementer, som er relateret til enhver af de andre sektorer, og som ikke vedrører støtteberettigede tiltag, der er omhandlet i henholdsvis artikel 9, stk. 2, stk. 3 eller stk. 4, såfremt de opfylder alle følgende krav:

a) 

omkostningerne ved de synergetiske elementer overstiger ikke 20 % af tiltagets samlede støtteberettigede omkostninger

b) 

de synergetiske elementer vedrører transportsektoren, energisektoren eller den digitale sektor, og

c) 

de synergetiske elementer gør det muligt at forbedre tiltagets socioøkonomiske, klimamæssige og miljømæssige fordele i betydelig grad.

Artikel 11

Støtteberettigede enheder

1.  
For så vidt angår enheder finder kriterierne for støtteberettigelse fastsat i nærværende artikel anvendelse i tillæg til kriterierne fastsat i finansforordningens artikel 197.
2.  

Følgende enheder er støtteberettigede:

a) 

juridiske enheder, der er etableret i:

i) 

en medlemsstat, herunder joint ventures

ii) 

et tredjeland, som er associeret til CEF, eller

iii) 

et oversøisk land eller territorium

b) 

juridiske enheder, der er etableret i henhold til EU-retten, og, hvis det er fastsat i arbejdsprogrammerne, internationale organisationer.

3.  
Fysiske personer er ikke støtteberettigede.
4.  
Et arbejdsprogram kan fastsætte, at juridiske enheder etableret i tredjelande, der er associeret med CEF i overensstemmelse med artikel 5, og juridiske enheder, der er etableret i Unionen, men som direkte eller indirekte kontrolleres af tredjelande eller statsborgere i tredjelande eller af enheder etableret i tredjelande, ikke er berettiget til at deltage i alle eller nogle af tiltagene i henhold til de specifikke mål i artikel 3, stk. 2, litra c), af behørigt begrundede sikkerhedsmæssige årsager. I disse tilfælde er indkaldelser af forslag og indkaldelser af tilbud begrænset til enheder, der er etableret eller anses for at være etableret i medlemsstater, og som direkte eller indirekte kontrolleres af medlemsstater eller af statsborgere i medlemsstater.
5.  
Juridiske enheder, der er etableret i et tredjeland, der ikke er associeret til CEF, er undtagelsesvis berettigede til at modtage finansiel støtte fra Unionen i henhold til CEF, hvis dette er absolut nødvendigt for at opfylde målene i et givet projekt af fælles interesse inden for transportsektoren, energisektoren og den digitale sektor eller i et grænseoverskridende projekt inden for vedvarende energi.
6.  

For at være støtteberettigede skal forslag

a) 

indgives af en eller flere medlemsstater, eller

b) 

med de berørte medlemsstaters samtykke indgives af internationale organisationer, fælles foretagender eller af offentlige eller private foretagender eller organer, herunder regionale eller lokale myndigheder.

Hvis en berørt medlemsstat er uenig i en indgivelse i henhold til første afsnits litra b), giver den meddelelse om disse oplysninger.

En medlemsstat kan beslutte, at forslag kan indgives uden dennes samtykke i forbindelse med et specifikt arbejdsprogram eller specifikke kategorier af ansøgninger. I så fald anføres dette efter anmodning fra den pågældende medlemsstat i det pågældende arbejdsprogram og i den pågældende indkaldelse af sådanne forslag.

Artikel 12

Særlige støtteberettigelsesregler i forbindelse med tiltag vedrørende tilpasning af TEN-T til både civil og forsvarsrelateret dobbelt anvendelse

1.  

For tiltag, der bidrager til tilpasning af TEN-T-hovednettet eller det samlede net som defineret i forordning (EU) nr. 1315/2013 for at muliggøre en dobbelt anvendelse af infrastrukturen til både civile og forsvarsrelaterede formål, gælder følgende yderligere støtteberettigelsesregler:

a) 

Forslagene skal indgives af en eller flere medlemsstater eller med de berørte medlemsstaters samtykke af juridiske personer, der er etableret i medlemsstaterne.

b) 

Tiltagene skal vedrøre de strækninger eller knudepunkter, som medlemsstaterne har udpeget i bilagene til »Militære krav til militær mobilitet i og uden for EU«, som Rådet vedtog den 20. november 2018, eller en eventuel yderligere liste, der vedtages efterfølgende, samt en eventuel yderligere vejledende liste over prioriterede projekter, som medlemsstaterne udpeger i overensstemmelse med handlingsplanen for militær mobilitet.

c) 

Tiltagene kan både vedrøre opgradering af eksisterende infrastrukturkomponenter eller opførelse af nye infrastrukturkomponenter under hensyntagen til de infrastrukturkrav, der er omhandlet i denne artikels stk. 2.

d) 

Tiltag til gennemførelse af et niveau for infrastrukturkrav, der overstiger det niveau, der kræves for dobbelt anvendelse, er støtteberettigede; omkostningerne derved er dog kun støtteberettigede op til det omkostningsniveau, som svarer til det niveau af krav, der er nødvendigt for dobbelt anvendelse; tiltag vedrørende infrastruktur, der kun anvendes til militære formål, er ikke støtteberettigede.

e) 

Tiltag i henhold til denne artikel finansieres kun fra det beløb, der er fastsat i denne forordnings artikel 4, stk. 2, litra a), nr. iii).

2.  
Kommissionen vedtager en gennemførelsesretsakt, der om nødvendigt specificerer infrastrukturkravene for visse kategorier af tiltag vedrørende infrastruktur med dobbelt anvendelse og evalueringsproceduren for tiltag forbundet med tiltagene vedrørende infrastruktur med dobbelt anvendelse. Nævnte gennemførelsesretsakt vedtages efter undersøgelsesproceduren, der er omhandlet i artikel 24, stk. 2.
3.  
Efter midtvejsevalueringen af CEF, som er fastsat i artikel 23, stk. 2, kan Kommissionen foreslå budgetmyndigheden, at den overfører de ikkeforpligtede beløb fra artikel 4, stk. 2, litra a), nr. iii), til artikel 4, stk. 2, litra a), nr. i).

KAPITEL III

TILSKUD

Artikel 13

Tilskud

Tilskud inden for rammerne af CEF tildeles og forvaltes i overensstemmelse med finansforordningens afsnit VIII.

Artikel 14

Tildelingskriterier

1.  

Gennemsigtige tildelingskriterier fastlægges i arbejdsprogrammerne, jf. artikel 20, og i forslagsindkaldelserne, idet alene følgende elementer tages i betragtning, for så vidt som det er relevant:

a) 

økonomiske, sociale og miljømæssige virkninger, herunder indvirkningen på klimaet (fordele og omkostninger i relation til projektets livscyklus), soliditeten, udførligheden og gennemsigtigheden af analysen

b) 

aspekter vedrørende innovation og digitalisering, sikkerhed, interoperabilitet og tilgængelighed, herunder for personer med nedsat mobilitet

c) 

den grænseoverskridende dimension, netintegration og territorial tilgængelighed, herunder for europæiske øer og regioner i den yderste periferi

d) 

merværdi på EU-plan

e) 

synergivirkninger mellem transportsektoren, energisektoren og den digitale sektor

f) 

tiltagets modenhed i lyset af projektudviklingen

g) 

soliditeten i den foreslåede vedligeholdelsesstrategi for projektet efter dets afslutning

h) 

soliditeten i den foreslåede gennemførelsesplan

i) 

katalysatoreffekten af Unionens finansielle støtte på investeringerne

j) 

behovet for at overvinde finansielle hindringer såsom dem, der forårsages af utilstrækkelig kommerciel levedygtighed, store startomkostninger eller mangel på markedsfinansiering

k) 

mulighed for dobbelt anvendelse inden for rammerne af militær mobilitet

l) 

sammenhæng med Unionens og nationale energi- og klimaplaner, herunder princippet om »energieffektivitet først«.

2.  
Ved vurderingen af forslagene ud fra tildelingskriterierne skal der, hvor det er relevant, tages hensyn til modstandsdygtigheden over for klimaændringernes negative virkninger gennem en vurdering af klimasårbarhed og klimarisici, herunder de relevante tilpasningsforanstaltninger.
3.  
Ved vurderingen af forslagene ud fra tildelingskriterierne sikres det, hvor det er relevant, på baggrund af arbejdsprogrammerne, at CEF-støttede tiltag, som omfatter PNT-teknologi, er teknisk kompatible med Galileo- og Egnosprogrammerne og med Copernicusprogrammet.
4.  
Hvad angår tiltag inden for transportsektoren, sikres det ved vurderingen af forslagene ud fra tildelingskriterierne, hvor det er relevant, at de foreslåede tiltag er i overensstemmelse med korridorarbejdsplanerne og gennemførelsesretsakterne, jf. artikel 47 i forordning (EU) nr. 1315/2013, og at de tager hensyn til den rådgivende udtalelse fra den ansvarlige europæiske koordinator i medfør af nævnte forordnings artikel 45, stk. 8. Der tages ved vurderingen ligeledes hensyn til, om gennemførelsen af CEF-finansierede tiltag risikerer at forstyrre gods- og passagerstrømmene på den strækning af linjen, der er berørt af projektet, og hvorvidt disse risici er blevet begrænset.
5.  
Hvad angår tiltag vedrørende grænseoverskridende projekter inden for vedvarende energi, tager tildelingskriterierne hensyn til betingelserne fastsat i artikel 7, stk. 4.
6.  
Hvad angår tiltag vedrørende projekter af fælles interesse inden for digital konnektivitet, tager tildelingskriterierne fastsat i arbejdsprogrammerne og i forslagsindkaldelserne hensyn til kriterierne fastsat i artikel 8, stk. 4.

Artikel 15

Medfinansieringssatser

1.  
For undersøgelser kan Unionens finansielle støtte ikke overstige 50 % af de samlede støtteberettigede omkostninger. For undersøgelser, der finansieres med beløb, der overføres fra Samhørighedsfonden, er de maksimale medfinansieringssatser de samme som dem, der gælder for Samhørighedsfonden, jf. stk. 2, litra c).
2.  

For bygge- og anlægsarbejder i transportsektoren gælder følgende maksimale medfinansieringssatser:

a) 

for bygge- og anlægsarbejder vedrørende de specifikke mål, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra a), nr. i), kan Unionens finansielle støtte ikke overstige 30 % af de samlede støtteberettigede omkostninger; medfinansieringssatserne kan dog forhøjes til maksimalt 50 % for følgende tiltag:

i) 

tiltag, der vedrører grænseoverskridende forbindelser, på de betingelser, der er fastsat i litra e) i dette stykke

ii) 

tiltag til støtte for trafiktelematiksystemer

iii) 

tiltag til støtte for de indre vandveje eller for jernbaners interoperabilitet

iv) 

tiltag til støtte for ny teknologi og innovation

v) 

tiltag til støtte for sikkerhedsmæssige forbedringer af infrastrukturen, og

vi) 

tiltag, der tilpasser transportinfrastrukturen til Unionens kontrol ved de ydre grænser i overensstemmelse med relevant EU-ret

b) 

for bygge- og anlægsarbejder vedrørende de specifikke mål, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra a), nr. ii), kan Unionens finansielle støtte ikke overstige 50 % af de samlede støtteberettigede omkostninger; medfinansieringssatserne kan dog forhøjes til maksimalt 85 %, hvis de nødvendige midler overføres til CEF i henhold til artikel 4, stk. 13

c) 

hvad angår beløb, der overføres fra Samhørighedsfonden, må de maksimale medfinansieringssatser ikke overstige 85 % af de samlede støtteberettigede omkostninger

d) 

hvad angår beløbene fra udgiftsområdet europæiske strategiske investeringer på 1 559 800 000 EUR, jf. bilagets del II, første afsnit, første led, til at færdiggøre manglende store grænseoverskridende jernbaneforbindelser mellem medlemsstater, der er berettiget til støtte fra Samhørighedsfonden, må de maksimale medfinansieringssatser ikke overstige 85 % af de samlede støtteberettigede omkostninger

e) 

hvad angår tiltag vedrørende grænseoverskridende forbindelser, kan de forhøjede maksimale medfinansieringssatser, jf. dette stykkes litra a), c) og d), kun finde anvendelse på tiltag, der fremviser en høj grad af integration i planlægningen og gennemførelsen af tiltaget med hensyn til det tildelingskriterium, der er omhandlet i artikel 14, stk. 1, litra c), f.eks. gennem etablering af et enkelt projektselskab, en fælles forvaltningsstruktur, en bilateral retlig ramme eller ved en gennemførelsesretsakt i medfør af artikel 47 i forordning (EU) nr. 1315/2013; derudover kan medfinansieringssatsen for projekter, som gennemføres af integrerede forvaltningsstrukturer, herunder joint ventures i overensstemmelse med artikel 11, stk. 2, litra a), forhøjes med 5 %.

3.  

For bygge- og anlægsarbejder i energisektoren gælder følgende maksimale medfinansieringssatser:

a) 

for bygge- og anlægsarbejder vedrørende de specifikke mål, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra b), kan Unionens finansielle støtte ikke overstige 50 % af de samlede støtteberettigede omkostninger

b) 

medfinansieringssatserne kan forhøjes til maksimalt 75 % af de samlede støtteberettigede omkostninger for tiltag, der bidrager til udviklingen af projekter af fælles interesse, som på grundlag af den dokumentation, der er omhandlet i artikel 14, stk. 2, i forordning (EU) nr. 347/2013, skaber en høj grad af forsyningssikkerhed regionalt eller i hele Unionen, styrker solidariteten i Unionen eller tilbyder meget innovative løsninger.

4.  
For bygge- og anlægsarbejder i den digitale sektor gælder følgende maksimale medfinansieringssatser: for bygge- og anlægsarbejder vedrørende de specifikke mål, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra c), kan Unionens finansielle støtte ikke overstige 30 % af de samlede støtteberettigede omkostninger.

Medfinansieringssatserne kan forhøjes:

a) 

op til 50 % for tiltag med en stærk grænseoverskridende dimension, såsom uafbrudt dækning med 5G-systemer langs større transportruter og udrulning af backbonenet mellem medlemsstaterne og mellem Unionen og tredjelande, og

b) 

op til 75 % for tiltag vedrørende gennemførelse af gigabitkonnektivitet for socioøkonomiske drivkræfter.

Tiltag vedrørende tilvejebringelse af lokal trådløs konnektivitet i lokalsamfund kan, hvis de gennemføres ved hjælp af tilskud med lav værdi, finansieres med økonomisk støtte fra Unionen, der kan dække op til 100 % af de støtteberettigede omkostninger uden at det berører medfinansieringsprincippet.

5.  
Den maksimale medfinansieringssats for tiltag, jf. artikel 10, stk. 1, er den højeste maksimale medfinansieringssats, der gælder for de berørte sektorer. Derudover kan den medfinansieringssats, der gælder for disse tiltag, forhøjes med 10 %.
6.  
I hver af sektorerne for transport, energi og digitalisering, hvad angår bygge- og anlægsarbejder i regionerne i den yderste periferi, anvendes en særlig maksimal medfinansieringssats på 70 %.

Artikel 16

Støtteberettigede omkostninger

Følgende kriterier for omkostningers støtteberettigelse finder anvendelse i tillæg til kriterierne i finansforordningens artikel 186:

a) 

Udgifter er kun støtteberettigede, hvis de er påløbet i medlemsstaterne, medmindre det pågældende projekt af fælles interesse eller grænseoverskridende projekter inden for vedvarende energi involverer et eller flere tredjelandes områder, som omhandlet i artikel 5 eller artikel 11, stk. 4, i denne forordning, eller internationale farvande, og tiltaget er absolut nødvendig for at opfylde målene for det pågældende projekt.

b) 

Omkostninger til udstyr, anlæg og infrastruktur, som støttemodtageren behandler som kapitaludgifter, er op til 100 % støtteberettigede.

c) 

Udgifter relateret til køb af jord er ikke støtteberettigede, undtagen med midler, der er overført fra Samhørighedsfonden inden for transportsektoren i overensstemmelse med artikel 64 i forordning (EU) 2021/1060.

d) 

De støtteberettigede omkostninger omfatter ikke merværdiafgift.

Artikel 17

Kombination af tilskud med andre finansieringskilder

1.  
Der kan ydes tilskud i kombination med finansiering fra Den Europæiske Investeringsbank eller nationale erhvervsfremmende banker eller andre udviklingsinstitutioner og offentlige finansielle institutioner samt fra finansieringsinstitutter og investorer i den private sektor, herunder gennem offentlig-private partnerskaber.
2.  
Tildeling af tilskud som omhandlet i stk. 1 kan gennemføres ved hjælp af specifikke forslagsindkaldelser.

Artikel 18

Nedsættelse eller ophør af tilskud

1.  

I tillæg til de grunde, der er anført i finansforordningens artikel 131, stk. 4, kan tilskudsbeløbet, bortset fra i behørigt begrundede tilfælde, nedsættes af følgende grunde:

a) 

for undersøgelser, hvis tiltaget ikke er iværksat senest et år efter startdatoen som angivet i tilskudsaftalen

b) 

for bygge- og anlægsarbejder, hvis tiltaget ikke er iværksat senest to år efter startdatoen som angivet i tilskudsaftalen

c) 

hvis det på baggrund af en revision af tiltagets gennemførelse konstateres, at gennemførelsen af tiltaget er forsinket i en sådan grad, at tiltagets mål ikke kan forventes nået.

2.  
Tilskudsaftalen kan ændres eller bringes til ophør af de i stk. 1 anførte grunde.
3.  
Inden en afgørelse om nedsættelse eller ophør af et tilskud træffes, undersøges sagen udførligt, og de berørte støttemodtagere gives mulighed for at fremsætte deres bemærkninger inden for en rimelig frist.
4.  
Disponible forpligtelsesbevillinger, som hidrører fra anvendelsen af denne artikels stk. 1 eller 2, fordeles på andre arbejdsprogrammer, der er foreslået under den tilhørende finansieringsramme fastsat i. artikel 4, stk. 2.

Artikel 19

Sammenlagte og alternativ finansiering

1.  
Et tiltag, der har modtaget et bidrag inden for rammerne af CEF, kan også modtage et bidrag fra andre EU-programmer, herunder midler under delt forvaltning, forudsat at bidragene ikke dækker de samme omkostninger. Reglerne for det relevante EU-program finder anvendelse på dets respektive bidrag til tiltaget Den sammenlagte finansiering må ikke overstige tiltagets samlede støtteberettigede omkostninger. Støtte fra de forskellige EU-programmer kan beregnes på et pro rata-grundlag i overensstemmelse med de dokumenter, hvori støttevilkårene er fastsat.
2.  

Tiltag, der opfylder følgende kumulative betingelser, tildeles kvalitetsmærket »Seal of Excellence«:

a) 

de er blevet vurderet som led i en forslagsindkaldelse i henhold til CEF

b) 

de opfylder minimumskravene til kvalitet i den pågældende forslagsindkaldelse

c) 

de kan ikke finansieres inden for rammerne af den pågældende forslagsindkaldelse på grund af budgetmæssige begrænsninger.

Det er muligt for tiltag, der er blevet tildelt et »Seal of Excellence«-mærke i overensstemmelse med først afsnit, at modtage støtte fra ERDF i overensstemmelse artikel 67, stk. 5, i forordning (EU) 2021/1060 eller fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, uden en yderligere vurdering, og forudsat at sådanne tiltag er i overensstemmelse med målene og reglerne for pågældende fond.

KAPITEL IV

PROGRAMMERING, OVERVÅGNING, EVALUERING OG KONTROL

Artikel 20

Arbejdsprogrammer

1.  
CEF gennemføres ved hjælp af arbejdsprogrammer, jf. finansforordningens artikel 110.
2.  
Med henblik på at tilvejebringe gennemsigtighed og forudsigelighed og forbedre kvaliteten af projekterne skal Kommissionen senest den 15. oktober 2021 vedtage de første flerårige arbejdsprogrammer. Disse første flerårige arbejdsprogrammer skal omfatte tidsplanen for forslagsindkaldelserne i de første tre år af CEF, deres emner og vejledende budget samt en fremtidig ramme for hele programmeringsperioden.
3.  
Arbejdsprogrammerne vedtages af Kommissionen ved gennemførelsesretsakter. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 24, stk. 2.
4.  
Når Kommissionen vedtager arbejdsprogrammer i energisektoren, lægger den særlig vægt på projekter af fælles interesse og tiltag i tilknytning hertil, som sigter mod yderligere at integrere det indre energimarked, bryde energiisolation og udrydde flaskehalse i forbindelse med elsammenkoblinger, med fokus på de projekter, der bidrager til at nå sammenkoblingsmålet på mindst 10 % senest i 2020 og 15 % senest i 2030, samt på projekter, der bidrager til elsystemers synkronisering med EU-nettene.
5.  

I overensstemmelse med finansforordningens artikel 200, stk. 2, kan den ansvarlige anvisningsberettigede, hvor det er hensigtsmæssigt, tilrettelægge udvælgelsesproceduren i to faser som følger:

a) 

ansøgerne indgiver en forenklet ansøgning med relativt kortfattede oplysninger, således at der kan foretages en første udvælgelse af projekter på grundlag af et begrænset antal kriterier

b) 

de udvalgte ansøgere i den første fase indgiver en fuldstændig ansøgning efter afslutningen af den første fase.

Artikel 21

Tildeling af finansiel støtte fra Unionen

1.  
Efter hver forslagsindkaldelse på grundlag af de arbejdsprogrammer, der er omhandlet i artikel 20, vedtager Kommissionen en gennemførelsesretsakt, der fastsætter størrelsen af den finansielle støtte, der ydes til de udvalgte projekter eller til dele heraf, og fastlægger de nærmere betingelser og metoder for deres gennemførelse. Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 24, stk. 2.
2.  
Under gennemførelsen af tilskudsaftalerne underretter Kommissionen støttemodtagerne og de berørte medlemsstater om ændringer i tilskudsbeløbene og de endelige beløb, der udbetales.
3.  
Støttemodtagerne indsender rapporter som defineret i de respektive tilskudsaftaler uden forudgående godkendelse fra medlemsstaterne. Kommissionen giver medlemsstaterne adgang til rapporterne om de tiltag, der finder sted på deres område.

Artikel 22

Overvågning og rapportering

1.  
Indikatorerne til rapportering om CEF's fremskridt hen imod opnåelsen af de i artikel 3 fastlagte generelle og specifikke mål er fastsat i bilagets del I.
2.  
For at sikre en effektiv vurdering af CEF's fremskridt hen imod opnåelsen af dets mål tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 26 for at ændre bilagets del I for så vidt angår indikatorerne samt for at supplere denne forordning med bestemmelser om oprettelse af en overvågnings- og evalueringsramme.
3.  
Præstationsrapporteringssystemet skal sikre, at data til overvågning af programmets gennemførelse og resultater er egnede til en dybdegående analyse af de opnåede fremskridt, herunder med hensyn til overvågning af klimarelaterede udgifter, og at de indsamles effektivt, virkningsfuldt og rettidigt. Til dette formål pålægges modtagere af EU-midler og, hvor det er hensigtsmæssigt, medlemsstaterne forholdsmæssige rapporteringskrav.
4.  
Kommissionen forbedrer det særlige websted ved i realtid at offentliggøre et kort over projekter, som er under gennemførelse, sammen med relevante oplysninger, herunder konsekvensvurderinger og værdien, støttemodtageren, den gennemførende enhed og status for projektet. Kommissionen forelægger også situationsrapporter hvert andet år. Disse situationsrapporter skal indeholde oplysninger om CEF's gennemførelse i overensstemmelse med dets generelle mål og specifikke mål fastsat i artikel 3, og klarlægge, om de forskellige sektorer er på rette vej, om de samlede budgetforpligtelser er i overensstemmelse med det samlede tildelte beløb, om de igangværende projekter er tilstrækkeligt fuldført, og om det stadig er muligt og passende at overlevere dem.

Artikel 23

Evaluering

1.  
Evalueringer foretages så betids, at resultaterne heraf kan indgå i beslutningsprocessen.
2.  
En midtvejsevaluering af CEF foretages, når der foreligger tilstrækkelige oplysninger om CEF's gennemførelse, dog senest fire år efter påbegyndelsen af CEF's gennemførelse.
3.  
Ved afslutningen af CEF's gennemførelse, dog senest fire år efter udløbet af den periode, der er omhandlet i artikel 1, foretager Kommissionen en endelig evaluering af CEF.
4.  
Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget resultaterne af evalueringerne og sine bemærkninger hertil.

Artikel 24

Udvalgsprocedure

1.  
Kommissionen bistås af CEF-Koordinationsudvalget, der kan mødes i forskellige sammensætninger afhængigt af det respektive emne. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.
2.  
Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011.

Artikel 25

Delegerede retsakter

1.  

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 26, med henblik på at supplere denne forordning ved:

a) 

at etablere en overvågnings- og evalueringsramme på grundlag af indikatorerne fastsat i bilagets del I

b) 

at fastsætte regler vedrørende udvælgelse af grænseoverskridende projekter inden for vedvarende energi ud over projekterne i bilagets del IV og fastlægge og ajourføre en liste over udvalgte grænseoverskridende projekter inden for vedvarende energi.

2.  

Uden at det berører artikel 172, stk. 2, i TEUF tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med denne forordnings artikel 26, for:

a) 

at ændre bilagets del III om fastlæggelse af transporthovednetkorridorer samt forhåndsudpegede strækninger i det samlede net

b) 

at ændre bilagets del V om udpegelse af projekter af fælles interesse vedrørende digital konnektivitet.

Artikel 26

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.  
Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.
2.  
Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 22, stk. 2, og artikel 25, tillægges Kommissionen indtil den 31. december 2028.
3.  
Den i artikel 7, stk. 2, artikel 22, stk. 2, og artikel 25 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.
4.  
Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning.
5.  
Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidig Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.
6.  
En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 7, stk. 2, artikel 22, stk. 2, og artikel 25 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 27

Information, kommunikation og offentliggørelse

1.  
Modtagere af EU-finansiering skal anerkende denne finansierings oprindelse og sikre synlighed af EU-finansieringen, navnlig når de promoverer tiltagene og deres resultater, ved at give sammenhængende, effektive og forholdsmæssige målrettede oplysninger til forskellige modtagergrupper, herunder medierne og offentligheden.
2.  
Kommissionen gennemfører informations- og kommunikationstiltag vedrørende CEF, vedrørende tiltag, der iværksættes i henhold til CEF, og vedrørende de opnåede resultater. De finansielle midler, der er tildelt CEF, skal også bidrage til formidling af Unionens politiske prioriteter, for så vidt som disse prioriteter vedrører målene omhandlet i artikel 3.
3.  
Der skal sikres gennemsigtighed og høring af offentligheden i overensstemmelse med gældende EU-ret og national ret.

Artikel 28

Beskyttelse af Unionens finansielle interesse

Hvor et tredjeland deltager i CEF i kraft af en afgørelse, der er vedtaget i henhold til en international aftale eller på grundlag af ethvert andet retligt instrument, skal tredjelandet give den ansvarlige anvisningsberettigede, OLAF og Revisionsretten de fornødne rettigheder og den fornødne adgang, således at de fuldt ud kan udøve deres respektive beføjelser. Hvad angår OLAF, skal sådanne rettigheder omfatte retten til at foretage undersøgelser, herunder kontrol og inspektion på stedet, som fastsat i forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013.

KAPITEL V

OVERGANGSBESTEMMELSER OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 29

Ophævelse og overgangsbestemmelser

1.  
Forordning (EU) nr. 1316/2013 og (EU) nr. 283/2014 ophæves.
2.  
Denne forordning påvirker ikke videreførelsen eller ændringer af tiltag, der er iværksat i henhold til forordning (EU) nr. 1316/2013, som fortsat finder anvendelse på disse tiltag, indtil de afsluttes, uden at det berører stk. 1.
3.  
CEF′s finansieringsramme kan også dække udgifterne til den tekniske og administrative bistand, som er påkrævet for at sikre overgangen mellem CEF og de foranstaltninger, der blev vedtaget i henhold til forordning (EU) nr. 1316/2013.
4.  
Om nødvendigt kan der opføres bevillinger på EU-budgettet ud over 2027 til dækning af de udgifter, som fremgår af artikel 4, stk. 5, for at muliggøre forvaltning af tiltag, som ikke er afsluttet senest den 31. december 2027 i overensstemmelse med denne forordning.

Artikel 30

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den finder anvendelse fra den 1. januar 2021.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.




BILAG

DEL I

INDIKATORER

CEF vil blive overvåget nøje på grundlag af et sæt indikatorer, der er beregnet til at måle, i hvilket omfang de generelle og specifikke mål for CEF er nået, og med henblik på at minimere de administrative byrder og omkostninger. Med henblik herpå vil der blive indsamlet data vedrørende følgende sæt af nøgleindikatorer:



Sektorer

Specifikke mål

Nøgleindikatorer

Transport

Effektive, sammenkoblede og multimodale net og infrastruktur for intelligent, interoperabel, bæredygtig, inklusiv, tilgængelig og sikker mobilitet

Antallet af grænseoverskridende forbindelser og manglende forbindelser, der afhjælpes med støtte fra CEF (herunder tiltag vedrørende byknudepunkter, regionale grænseoverskridende jernbaneforbindelser, multimodale logistiske platforme, søhavne, indlandshavne, forbindelser til lufthavne og banegodsterminaler i TEN-T-hovednettet og det samlede net)

Antallet af tiltag, der støttes af CEF, og som bidrager til digitaliseringen af transport, navnlig gennem udbredelsen af ERTMS, RIS, ITS, VTMIS/elektroniske søfartstjenester og SESAR

Antallet af forsyningspunkter med alternative brændstoffer, der er bygget eller opgraderet med støtte fra CEF

Antallet af tiltag, der støttes af CEF, og som bidrager til transportsikkerheden

Antallet af tiltag, der støttes af CEF, og som bidrager til transporttilgængelighed for personer med nedsat mobilitet

Antallet af tiltag, der støttes af CEF, og som bidrager til reduktion af godsbanetrafikstøj

Tilpasning til dobbelt anvendelse af transportinfrastruktur

Antallet af transportinfrastrukturkomponenter, der er tilpasset til krav til dobbelt anvendelse

Energi

Bidrag til markedernes sammenkobling og integration

Antallet af tiltag, der støttes af CEF, og som bidrager til projekter, som kobler medlemsstaternes net sammen og fjerner interne hindringer

Forsyningssikkerhed

Antallet af tiltag, der støttes af CEF, og som bidrager til projekter, som sikrer et modstandsdygtigt gasnet

Antallet af tiltag, der støttes af CEF, og som bidrager til at gøre nettene mere intelligente og digitale og til at øge energioplagringskapaciteten

Bæredygtig udvikling gennem fremme af dekarbonisering

Antallet af tiltag, der støttes af CEF, og som bidrager til projekter, som muliggør øget udbredelse af vedvarende energi i energisystemer

Antallet af tiltag, der støttes af CEF, og som bidrager til grænseoverskridende samarbejde inden for området for vedvarende energi

Den digitale sektor

Bidrag til udbredelsen af infrastruktur til digital konnektivitet i hele Unionen

Nye forbindelser til net med meget høj kapacitet hos de socioøkonomiske drivkræfter og forbindelser af meget høj kvalitet hos lokalsamfundene

Antallet af tiltag, der støttes af CEF, og som muliggør 5G-dækning langs større transportruter

Antallet af tiltag, der støttes af CEF, og som muliggør nye forbindelser til net med meget høj kapacitet

Antallet af tiltag, der støttes af CEF, og som bidrager til digitaliseringen af energi- og transportsektorerne

DEL II

VEJLEDENDE PROCENTSATSER FOR TRANSPORTSEKTOREN

De budgetmidler, der er omhandlet i artikel 4, stk. 2, litra a), nr. i), fordeles som følger:

— 
60 % til de tiltag, der er anført i artikel 9, stk. 2, litra a): »Tiltag vedrørende effektive, sammenkoblede, interoperable og multimodale net«, hvoraf 1 559 800 000 EUR ( 3 ) tildeles som en prioritet og på et konkurrencepræget grundlag til færdiggørelsen af manglende store grænseoverskridende jernbaneforbindelser mellem medlemsstater, der er berettiget til støtte fra Samhørighedsfonden
— 
40 % til de tiltag, der er anført i artikel 9, stk. 2, litra b): »Tiltag vedrørende intelligent, interoperabel, bæredygtig, multimodal, inklusiv, tilgængelig og sikker mobilitet«.

De budgetmidler, der er omhandlet i artikel 4, stk. 2, litra a), nr. ii), fordeles som følger:

— 
85 % til de tiltag, der er anført i artikel 9, stk. 2, litra a): »Tiltag vedrørende effektive, sammenkoblede, interoperable og multimodale net«
— 
15 % til de tiltag, der er anført i artikel 9, stk. 2, litra b): »Tiltag vedrørende intelligent, interoperabel, bæredygtig, multimodal, inklusiv, tilgængelig og sikker mobilitet«.

For så vidt angår de tiltag, der er anført i artikel 9, stk. 2, litra a), bør 85 % af budgetmidlerne tildeles tiltag vedrørende hovednettet, og 15 % bør tildeles tiltag vedrørende det samlede net.

DEL III

▼M1

GRÆNSEOVERSKRIDENDE OG MANGLENDE FORBINDELSER

▼B

1.  ►M1  Vejledende liste over forhåndsudpegede grænseoverskridende forbindelser og manglende forbindelser ◄



▼M1 —————

▼B

Grænseoverskridende forbindelser

Évora — Mérida

Jernbane

Vitoria-Gasteiz — San Sebastián — Bayonne — Bordeaux

Aveiro — Salamanca

Dourofloden (Via Navegável do Douro)

Indre vandveje

Manglende forbindelser

Interoperable banestrækninger med ikke-UIC-sporvidde på Den Iberiske Halvø

Jernbane

▼M1 —————

▼B

forbindelser

Grænseoverskridende

forbindelser

Katowice/Opole— Ostrava — Brno

Katowice – Žilina

Bratislava — Wien

Graz — Maribor

Venedig — Trieste — Divača — Ljubljana

Jernbane

Katowice – Žilina

Brno — Wien

Vej

Manglende forbindelser

Gloggnitz — Mürzzuschlag: Semmering-basistunnelen

Graz — Klagenfurt: Koralm-jernbanestrækningen og -tunnelen

Koper — Divača

Jernbane

▼M1 —————

▼B

Grænseoverskridende forbindelser

Barcelona — Perpignan

Jernbane

Lyon — Torino: basistunnel og adgangsveje

Nice — Ventimiglia

Venedig — Trieste — Divača — Ljubljana

Ljubljana — Zagreb

Zagreb — Budapest

Budapest — Miskolc — UA grænse

Lendava — Letenye

Vej

Vásárosnamény — UA grænse

Manglende forbindelser

Almería — Murcia

Jernbane

Interoperable banestrækninger med ikke-UIC-sporvidde på Den Iberiske Halvø

Perpignan — Montpellier

Koper — Divača

Rijeka — Zagreb

Milano — Cremona — Mantova — Porto Levante/Venedig — Ravenna/Trieste

Indre vandveje

▼M1 —————

▼B

Grænseoverskridende forbindelser

Tallinn — Riga — Kaunas — Warszawa: Rail Baltics nye fuldt interoperable banestrækning med UIC-sporvidde

Jernbane

Świnoujście/Szczecin — Berlin

Jernbane og indre vandveje

Via Baltica-korridoren EE-LV-LT-PL

Vej

Manglende forbindelser

Kaunas — Vilnius: en del af Rail Baltics nye fuldt interoperable banestrækning med UIC-sporvidde

Jernbane

Warszawa/Idzikowice — Poznań/Wrocław, inkl. forbindelser til det planlagte centrale transportknudepunkt

Nord-Ostsee-Kanal

Indre vandveje

Berlin — Magdeburg — Hannover, Mittellandkanal, vesttyske kanaler

Rhine, Waal

Noordzeekanaal, IJssel, Twentekanaal

▼M1 —————

▼B

Grænseoverskridende forbindelser

Brussel eller Bruxelles — Luxembourg — Strasbourg

Jernbane

Terneuzen — Gent

Indre vandveje

Seine — Scheldenettet og de tilhørende flodbækkener til Seinen, Schelde og Meusefloderne

Rhine-Schelde-korridoren

Manglende forbindelser

Albertkanaal/Canal Albert og Kanaal Bocholt-Herentals

Indre vandveje

▼M1 —————

▼B

Grænseoverskridende forbindelser

Dresden — Prag/Kolín

Jernbane

Wien/Bratislava— Budapest

Békéscsaba — Arad — Timișoara

Craiova — Calafat — Vidin — Sofia — Thessaloniki

Sofia — RS grænse/MK grænse

TR grænse — Alexandroupoli

MK grænse — Thessaloniki

Ioannina — Kakavia (AL grænse)

Vej

Drobeta Turnu Severin/Craiova— Vidin — Montana

Sofia — RS grænse

Hamburg — Dresden — Prag — Pardubice

Indre vandveje

Manglende forbindelser

Igoumenitsa — Ioannina

Prag — Brno

Thessaloniki — Kavala — Alexandroupoli

Timișoara — Craiova

Jernbane

▼M1 —————

▼B

Grænseoverskridende

forbindelser

Zevenaar — Emmerich — Oberhausen

Jernbane

Karlsruhe — Basel

Milano/Novara— CH grænse

Basel — Antwerpen/Rotterdam — Amsterdam

Indre vandveje

Manglende forbindelser

Genova — Tortona/Novi Ligure

Jernbane

 

Zeebrugge — Gent

▼M1 —————

▼B

Grænseoverskridende forbindelser

München — Prag

Jernbane

Nürnberg — Plzeň

München — Mühldorf — Freilassing — Salzburg

Strasbourg — Kehl Appenweier

Hranice – Žilina

Košice — UA grænse

 

Wien — Bratislava/Budapest

Bratislava — Budapest

Békéscsaba — Arad — Timișoara — RS grænse

București — Giurgiu — Rousse

Donau (Kehlheim — Constanța/Midia/Sulina) og de tilhørende flodbækkener til Váh-, Sava- og Tiszafloderne

Indre vandveje

Zlín – Žilina

Vej

Timișoara — RS grænse

Manglende forbindelser

Stuttgart — Ulm

Jernbane

Salzburg — Linz

Craiova — Bukarest

Arad — Sighișoara — Brașov– Predeal

▼M1 —————

▼B

Grænseoverskridende forbindelser

RU grænse — Helsinki

Jernbane

København — Hamburg: adgangsveje til den faste forbindelse over Fehmarnbæltet

München — Wörgl — Innsbruck — Fortezza — Bolzano — Trento — Verona: Brenner-basistunnelen og adgangsveje

Göteborg — Oslo

København — Hamburg: den faste forbindelse over Fehmarnbæltet

Jernbane/vej

2. Vejledende liste over forhåndsudpegede grænseoverskridende forbindelser i det samlede net

Det samlede nets grænseoverskridende strækninger, der er omhandlet i artikel 9, stk. 2, litra a), nr. ii), omfatter navnlig følgende strækninger:



Baile Átha Cliath eller Dublin/Letterkenny — UK grænse

Vej

Pau — Huesca

Jernbane

Lyon — CH grænse

Jernbane

Athus — Mont-Saint-Martin

Jernbane

Breda — Venlo — Viersen — Duisburg

Jernbane

Antwerpen — Duisburg

Jernbane

Mons — Valenciennes

Jernbane

Gent — Terneuzen

Jernbane

Heerlen — Aachen

Jernbane

Groningen — Bremen

Jernbane

Stuttgart — CH grænse

Jernbane

Gallarate/Sesto Calende — CH grænse

Jernbane

Berlin — Rzepin/Horka — Wrocław

Jernbane

Praha– Linz

Jernbane

Villach — Ljubljana

Jernbane

Pivka — Rijeka

Jernbane

Plzeň – České Budějovice — Wien

Jernbane

Wien — Győr

Jernbane

Graz — Celldömölk — Győr

Jernbane

Neumarkt-Kallham — Mühldorf

Jernbane

Amberkorridoren PL-SK-HU

Jernbane

Via Carpathia-korridoren BY/UA grænse PL-SK-HU-RO

Vej

Focșani — MD grænse

Vej

Budapest — Osijek — Svilaj (BA grænse)

Vej

Faro — Huelva

Jernbane

Porto — Vigo

Jernbane

Giurgiu — Varna

Jernbane

Svilengrad — Pithio

Jernbane

3. Komponenter i det samlede net placeret i medlemsstater, som ikke har en landgrænse med en anden medlemsstat.

DEL IV

UDVÆLGELSE AF GRÆNSEOVERSKRIDENDE PROJEKTER INDEN FOR VEDVARENDE ENERGI

1. Mål i grænseoverskridende projekter inden for vedvarende energi

Grænseoverskridende projekter inden for vedvarende energi skal fremme grænseoverskridende samarbejde mellem medlemsstaterne inden for planlægning, udvikling og den omkostningseffektive udnyttelse af vedvarende energikilder samt lette deres integration gennem energioplagringsfaciliteter med henblik på at bidrage til Unionens langsigtede dekarboniseringsstrategi.

2. Generelle kriterier

For at kunne blive betragtet som et grænseoverskridende projekt inden for vedvarende energi skal et projekt opfylde alle følgende generelle kriterier:

a) 

Projektet skal indgå i en samarbejdsaftale eller anden form for aftale mellem to eller flere medlemsstater eller mellem en eller flere medlemsstater og et eller flere tredjelande som fastsat i artikel 8, 9, 11 og 13 i direktiv (EU) 2018/2001.

b) 

Projektet skal give omkostningsbesparelser inden for udbredelse af vedvarende energi eller fordele inden for systemintegration, forsyningssikkerhed eller innovation eller begge dele i forhold til et lignende projekt eller projekt vedrørende vedvarende energi gennemført af en af de deltagende medlemsstater alene.

c) 

De mulige overordnede fordele ved samarbejdet skal overstige omkostningerne, herunder på lang sigt, vurderet på grundlag af en cost-benefit-analyse som omhandlet i denne dels punkt 3 og med anvendelse af de metoder, der er omhandlet i denne forordnings artikel 7, stk. 2.

3. Cost-benefit-analyse

a) 

energiproduktionsomkostninger

b) 

systemintegrationsomkostninger

c) 

støtteomkostninger

d) 

drivhusgasemissioner

e) 

forsyningssikkerhed

f) 

luftforurening og anden lokal forurening, såsom virkninger på den lokale natur og miljøet

g) 

innovation.

4. Procedure

a) 

Iværksættere, herunder medlemsstater, af et projekt, der muligvis er berettiget til at blive udvalgt som et grænseoverskridende projekt inden for vedvarende energi i henhold til en samarbejdsaftale eller anden form for aftale mellem to eller flere medlemsstater eller mellem en eller flere medlemsstater og et eller flere tredjelande som fastsat i artikel 8, 9, 11 og 13 i direktiv (EU) 2018/2001, og som ønsker at opnå status som et grænseoverskridende projekt inden for vedvarende energi, skal indgive en ansøgning om udvælgelse som grænseoverskridende projekt inden for vedvarende energi til Kommissionen. Ansøgningen skal indeholde de relevante oplysninger, så Kommissionen kan evaluere projektet ud fra kriterierne i denne dels punkt 2 og 3 i overensstemmelse med de metoder, der er omhandlet i artikel 7, stk. 2, i denne forordning.

Kommissionen sikrer, at iværksættere får mulighed for at ansøge om status som grænseoverskridende projekt inden for vedvarende energi mindst én gang om året.

b) 

Kommissionen opretter og leder en gruppe vedrørende grænseoverskridende projekter inden for vedvarende energi bestående af én repræsentant for hver medlemsstat og én repræsentant for Kommissionen. Gruppen vedtager selv sin forretningsorden.

c) 

Kommissionen tilrettelægger mindst én gang om året en proces for udvælgelse af grænseoverskridende projekter. Efter evalueringen af projekterne forelægger Kommissionen den gruppe, der er omhandlet i dette punkts litra b), en liste over støtteberettigede projekter inden for vedvarende energi, som opfylder kriterierne fastsat i artikel 7 og dette punkts litra d).

d) 

Den gruppe, der er omhandlet i litra b), skal gives relevante oplysninger, medmindre de er forretningsmæssigt følsomme, om de støtteberettigede projekter, der er opført på den liste, som Kommissionen har forelagt, vedrørende følgende kriterier:

i) 

en bekræftelse af, at alle projekter overholder kriterierne for støtteberettigelse og udvælgelse

ii) 

oplysninger om den samarbejdsmekanisme, som et projekt vedrører, og oplysninger om, i hvilket omfang et projekt nyder støtte fra en eller flere medlemsstater

iii) 

en beskrivelse af projektets mål, herunder den anslåede kapacitet (i kW) og, hvor det er muligt, produktion af vedvarende energi (i kWh pr. år), samt de angivne samlede projektomkostninger og støtteberettigede omkostninger i euro

iv) 

oplysninger om den forventede merværdi på EU-plan, jf. denne dels punkt 2, litra b), og om de forventede omkostninger og fordele og den forventede merværdi på EU-plan, jf. denne dels punkt 2, litra c).

e) 

Gruppen kan, når det er relevant, indbyde iværksættere af støtteberettigede projekter, repræsentanter for tredjelande, der er involveret i støtteberettigede projekter, og andre relevante interessenter til sine møder.

f) 

På grundlag af evalueringsresultaterne skal gruppen nå til enighed om et udkast til liste over grænseoverskridende projekter inden for vedvarende energi, som skal vedtages i henhold til litra g).

g) 

Kommissionen vedtager den endelige liste over udvalgte grænseoverskridende projekter inden for vedvarende energi ved hjælp af en delegeret retsakt på grundlag af et udkast til liste, som omhandlet i litra f), og under hensyntagen til litra i). Kommissionen offentliggør også på sit websted listen over udvalgte grænseoverskridende projekter inden for vedvarende energi. Denne liste tages op til revision efter behov og mindst hvert andet år.

h) 

Gruppen overvåger gennemførelsen af projekterne på den endelige liste og fremsætter anbefalinger til, hvordan eventuelle forsinkelser i gennemførelsen kan overvindes. Til dette formål skal iværksætterne af de udvalgte projekter give oplysninger om gennemførelsen af deres projekter.

i) 

Ved udvælgelsen af grænseoverskridende projekter inden for vedvarende energi sigter Kommissionen mod at sikre en passende geografisk balance i udvælgelsen af sådanne projekter. Der kan anvendes regionale grupperinger ved udvælgelsen af projekter.

j) 

Et projekt udvælges ikke som et grænseoverskridende projekt inden for vedvarende energi, eller hvis det udvælges, trækkes denne status tilbage, hvis de oplysninger, som udgjorde en afgørende faktor i evalueringen, var ukorrekte, eller hvis projektet ikke er i overensstemmelse med EU-retten.

DEL V

PROJEKTER AF FÆLLES INTERESSE VEDRØRENDE INFRASTRUKTUR TIL DIGITAL KONNEKTIVITET

1. Gigabitkonnektivitet, herunder 5G-systemer og anden avanceret konnektivitet, til socioøkonomiske drivkræfter

Tiltag skal prioriteres under hensyntagen til de socioøkonomiske drivkræfters funktion, relevansen af de digitale tjenester og applikationer, som leveringen af den underliggende konnektivitet giver mulighed for, og de mulige socioøkonomiske fordele for borgerne, virksomhederne og lokalsamfundene, herunder den yderligere områdedækning, der skabes, med hensyn til husholdninger. Det disponible budget fordeles på en geografisk afbalanceret måde blandt medlemsstaterne.

Der gives prioritet til tiltag, som bidrager til gigabitkonnektivitet, herunder 5G-systemer og anden avanceret konnektivitet, til:

a) 

hospitaler og lægecentre i tråd med bestræbelserne på at digitalisere sundhedssystemet samt med henblik på at øge unionsborgernes trivsel og ændre den måde, hvorpå sundheds- og plejetjenester ydes til patienter

b) 

uddannelses- og forskningscentre i forbindelse med indsatsen for at lette brugen af blandt andet højhastigheds-IT, cloudapplikationer og big data, fjerne digitale kløfter, innovere inden for uddannelsessystemerne, forbedre læringsresultaterne og skabe større lighed og højne effektiviteten

c) 

uafbrudt trådløs 5G-bredbåndsdækning i alle byområder senest i 2025.

2. Trådløs konnektivitet i lokalsamfund

Tiltag, der sigter mod at tilvejebringe lokal trådløs konnektivitet på centrale steder i det lokale offentlige liv, herunder udendørsområder, som den brede offentlighed har adgang til, og som spiller en vigtig rolle for det offentlige liv i lokalsamfundene, er berettiget til finansiering på følgende betingelser:

a) 

de gennemføres af et offentligt organ, som omhandlet i andet afsnit, der er i stand til at planlægge og føre tilsyn med installeringen af indendørs og udendørs lokale trådløse adgangspunkter i offentlige rum samt sikre mindst tre års finansiering af driftsomkostningerne i forbindelse hermed

b) 

de bygger på net med meget høj kapacitet, der muliggør leveringen til brugerne af en internetoplevelse af meget høj kvalitet, som

i) 

er gratis og uden diskriminerende vilkår, lettilgængelig og sikker, anvender det nyeste og bedste tilgængelige udstyr og kan levere højhastighedskonnektivitet til sine brugere, og

ii) 

understøtter udbredt og ikkediskriminerende adgang til innovative digitale tjenester

c) 

de anvender den fælles visuelle identitet, som Kommissionen skal udvikle, og linker til de tilhørende flersprogede onlineværktøjer

d) 

med henblik på at opnå synergivirkninger, øge kapaciteten og forbedre brugeroplevelsen, letter de udbredelsen af 5G-parate trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde som defineret i direktiv (EU) 2018/1972, og

e) 

de forpligter sig til at anskaffe det nødvendige udstyr og/eller tilhørende installationstjenester i overensstemmelse med gældende ret for at sikre, at projekter ikke unødigt forvrider konkurrencen.

Økonomisk støtte fra Unionen skal være tilgængelig for offentlige organer som defineret i artikel 3, nr. 1), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2102 ( 4 ), der i overensstemmelse med national ret påtager sig at stille lokal trådløs konnektivitet, som er gratis og uden diskriminerende vilkår, til rådighed gennem installering af lokale trådløse adgangspunkter.

Finansierede tiltag må ikke overlappe eksisterende gratis private eller offentlige tilbud med lignende egenskaber, herunder kvalitet, i samme offentlige rum.

Det disponible budget fordeles på en geografisk afbalanceret måde blandt medlemsstaterne.

Hvor det er relevant, sikres koordinering og sammenhæng med de tiltag, der støttes af CEF, og som fremmer socioøkonomiske drivkræfters adgang til net med meget høj kapacitet, som kan levere gigabitkonnektivitet, herunder 5G-systemer og anden avanceret konnektivitet.

3. Vejledende liste over støtteberettigede 5G-korridorer og grænseoverskridende backboneforbindelser

I tråd med Kommissionens mål for et gigabitsamfund og for at sikre, at større landbaserede transportruter har uafbrudt 5G-dækning senest i 2025, omfatter tiltag til gennemførelse af uafbrudt dækning med 5G-systemer i henhold til artikel 9, stk. 4, litra c), for det første tiltag om grænseoverskridende strækninger til eksperimenter med opkoblet og automatiseret mobilitet (CAM) og for det andet tiltag om længere strækninger til mere omfattende udbredelse af CAM langs korridorerne som anført i tabellen nedenfor (vejledende liste). Til dette formål anvendes TEN-T-korridorerne som grundlag, men udbredelsen af 5G er ikke nødvendigvis begrænset til disse korridorer ( 5 ).

Desuden støttes tiltag til støtte for udbredelse af backbonenet, herunder med undervandskabler i medlemsstaterne og mellem Unionen og tredjelande, eller som forbinder europæiske øer, jf. artikel 9, stk. 4, litra d), for at skabe den nødvendige redundans for en så afgørende infrastruktur og for at øge kapaciteten og modstandsdygtigheden af Unionens digitale net.



Hovednetkorridoren »Atlanterhavet«

Grænseoverskridende strækninger til eksperimenter med CAM

Porto — Vigo

Mérida – Évora

Paris — Amsterdam — Frankfurt am Main

Aveiro — Salamanca

San Sebastián — Biarritz

Længere strækninger til mere omfattende udbredelse af CAM

Metz — Paris — Bordeaux — Bilbao — Vigo — Porto –Lisboa

Bilbao — Madrid — Lisboa

Madrid — Mérida — Sevilla — Tarifa

Udbredelse af backbonenet, herunder med undervandskabler

Açores/Madeira Islands– Lisboa

Hovednetkorridoren »Østersøen — Adriaterhavet«

Grænseoverskridende strækninger til eksperimenter med CAM

 

Længere strækninger til mere omfattende udbredelse af CAM

Gdańsk — Warszawa — Brno — Wien — Graz — Ljubljana — Koper/Trieste

Hovednetkorridoren »Middelhavet«

Grænseoverskridende strækninger til eksperimenter med CAM

 

Længere strækninger til mere omfattende udbredelse af CAM

Budapest — Zagreb — Ljubljana — Rijeka — Split — Dubrovnik

Ljubljana — Zagreb — Slavonski Brod — Bajakovo (RS grænse)

Slavonski Brod — Đakovo — Osijek

Montpellier — Narbonne — Perpignan — Barcelona — Valencia — Málaga — Tarifa med forlængelse til Narbonne — Toulouse

Udbredelse af backbonenet, herunder med undervandskabler

Undervandskabelnet Lisboa — Marseille — Milano

Hovednetkorridoren »Nordsøen – Østersøen«

Grænseoverskridende strækninger til eksperimenter med CAM

Warszawa — Kaunas — Vilnius

Kaunas — Klaipėda

Længere strækninger til mere omfattende udbredelse af CAM

Tallinn — Rīga — Kaunas — LT/PL grænse — Warszawa

BY/LT grænse — Vilnius — Kaunas — Klaipėda

Via Carpathia:

Klaipėda — Kaunas — Ełk — Białystok — Lublin — Rzeszów — Barwinek — Košice

Hovednetkorridoren »Nordsøen — Middelhavet«

Grænseoverskridende strækninger til eksperimenter med CAM

Metz — Merzig — Luxembourg

Rotterdam — Antwerpen — Eindhoven

Længere strækninger til mere omfattende udbredelse af CAM

Amsterdam — Rotterdam — Breda — Lille — Paris

Brussel eller Bruxelles — Metz — Basel

Mulhouse — Lyon — Marseille

Hovednetkorridoren »Orienten/det østlige Middelhav«

Grænseoverskridende strækninger til eksperimenter med CAM

Sofia — Thessaloniki — Beograd

Længere strækninger til mere omfattende udbredelse af CAM

Berlin — Prag — Brno — Bratislava — Timișoara — Sofia — TR grænse

Bratislava — Košice

Sofia — Thessaloniki — Athina

Hovednetkorridoren »Rhinen — Alperne«

Grænseoverskridende strækninger til eksperimenter med CAM

Bologna — Innsbruck — München (Brenner korridor)

Længere strækninger til mere omfattende udbredelse af CAM

Rotterdam — Oberhausen — Frankfurt am Main

Basel — Milano — Genova

Hovednetkorridoren »Rhinen — Donau«

Grænseoverskridende strækninger til eksperimenter med CAM

 

Længere strækninger til mere omfattende udbredelse af CAM

Frankfurt am Main — Passau — Wien — Bratislava– Budapest — Osijek — Vukovar — București — Constanța

București — Iasi

Karlsruhe — München — Salzburg — Wels

Frankfurt am Main — Strasbourg

Hovednetkorridoren »Skandinavien — Middelhavet«

Grænseoverskridende strækninger til eksperimenter med CAM

Oulu — Tromsø

Oslo — Stockholm— Helsinki

Længere strækninger til mere omfattende udbredelse af CAM

Turku — Helsinki — RU grænse

Oslo — Malmö — København — Hamburg — Würzburg — Nürnberg — München — Rosenheim — Verona — Bologna — Napoli — Catania — Palermo

Stockholm — Malmö

Napoli — Bari — Taranto

Aarhus — Esbjerg — Padborg



( 1 ) Finansieringsrammen for CEF for perioden 2021-2027 i faste 2018-priser er 29 896 000 000 EUR og fordeles som følger: a) transport: 22 884 000 000 EUR, hvoraf i) 11 384 000 000 EUR fra udgiftsområde 1(2) i FFR for 2021-2027, europæiske strategiske investeringer, ii) 10 000 000 000 EUR overføres fra Samhørighedsfonden, iii) 1 500 000 000 EUR fra udgiftsområde 5(13) i FFR for 2021-2027, forsvar, b) energi: 5 180 000 000 EUR og c) det digitale: 1 832 000 000 EUR.

( 2 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/523 af 24. marts 2021 om oprettelse af InvestEU-programmet og om ændring af forordning (EU) 2015/1017 (EUT L 107 af 26.3.2021, s. 30).

( 3 )  1 384 000 000 EUR i 2018-priser.

( 4 ) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2102 af 26. oktober 2016 om tilgængeligheden af offentlige organers websteder og mobilapplikationer (EUT L 327 af 2.12.2016, s. 1).

( 5 ) Strækninger i kursiv befinder sig uden for TEN-T-hovednetkorridorerne, men indgår i 5G-korridorerne.