02021R1153 — DA — 18.07.2024 — 001.001
Denne tekst tjener udelukkende som dokumentationsværktøj og har ingen retsvirkning. EU's institutioner påtager sig intet ansvar for dens indhold. De autentiske udgaver af de relevante retsakter, inklusive deres betragtninger, er offentliggjort i den Europæiske Unions Tidende og kan findes i EUR-Lex. Disse officielle tekster er tilgængelige direkte via linkene i dette dokument
|
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2021/1153 af 7. juli 2021 om oprettelse af Connecting Europe-faciliteten og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1316/2013 og (EU) nr. 283/2014 (EUT L 249 af 14.7.2021, s. 38) |
Ændret ved:
|
|
|
Tidende |
||
|
nr. |
side |
dato |
||
|
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2024/1679 af 13. juni 2024 |
L 1679 |
1 |
28.6.2024 |
|
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2021/1153
af 7. juli 2021
om oprettelse af Connecting Europe-faciliteten og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1316/2013 og (EU) nr. 283/2014
(EØS-relevant tekst)
KAPITEL I
GENERELLE BESTEMMELSER
Artikel 1
Genstand
Ved denne forordning oprettes Connecting Europe-faciliteten (»CEF«) for perioden for den flerårige finansielle ramme (»FFR«) 2021-2027.
Med denne forordning fastsættes mål for CEF, dens budget for perioden 2021-2027, former for EU-finansiering samt reglerne for ydelsen af en sådan finansiering.
Artikel 2
Definitioner
I denne forordning forstås ved:
»tiltag«: enhver aktivitet, som er blevet udpeget som finansielt og teknisk uafhængig, har en fast tidsramme og er nødvendig for gennemførelsen af et projekt
»alternative brændstoffer«: alternative brændstoffer til alle transportformer som defineret i artikel 2, nr. 1), i direktiv 2014/94/EU
»støttemodtager«: en enhed med status som juridisk person, med hvilken der er indgået en tilskudsaftale
»blandingsoperation«: tiltag, som støttes over EU-budgettet, herunder inden for blandingsfaciliteter, jf. artikel 2, nr. 6), i finansforordningen, og som kombinerer støtte og/eller finansielle instrumenter og/eller budgetgarantier, der ikke skal tilbagebetales, fra EU-budgettet, og støtte, der skal tilbagebetales, fra udviklingsinstitutioner eller andre offentlige finansielle institutioner samt fra kommercielle finansielle institutioner og investorer
»det samlede net«: den transportinfrastruktur, der er udpeget i overensstemmelse med kapitel II i forordning (EU) nr. 1315/2013
»hovednet«: den transportinfrastruktur, der er udpeget i overensstemmelse med kapitel III i forordning (EU) nr. 1315/2013
»hovednetkorridorer«: instrumenter til fremme af en koordineret gennemførelse af hovednettet, jf. kapitel IV i forordning (EU) nr. 1315/2013, og som opført i del III i bilaget til nærværende forordning
»grænseoverskridende forbindelse« i transportsektoren: et projekt af fælles interesse, som sikrer kontinuiteten i TEN-T mellem medlemsstater eller mellem en medlemsstat og et tredjeland
»manglende forbindelse«: en manglende strækning inden for enhver transportform i TEN-T eller en transportstrækning, som skaber forbindelse mellem hovednettet eller det samlede net og TEN-T-korridorerne, der hindrer kontinuiteten i TEN-T, eller som indeholder en eller flere flaskehalse, der påvirker kontinuiteten i TEN-T
»infrastruktur med dobbelt anvendelse«: en transportnetinfrastruktur, der opfylder både civile og forsvarsmæssige behov
»grænseoverskridende projekt inden for vedvarende energi«: et projekt, der er udvalgt eller kan udvælges i henhold til en samarbejdsaftale eller anden form for aftale mellem to eller flere medlemsstater eller aftale mellem en eller flere medlemsstater og et eller flere tredjelande, som fastsat i artikel 8, 9, 11 og 13 i direktiv (EU) 2018/2001 om planlægning eller udbredelse af vedvarende energi, i overensstemmelse med kriterierne i del IV i bilaget til denne forordning
»energieffektivitet først«: energieffektivitet først som defineret i artikel 2, nr. 18), i forordning (EU) 2018/1999
»infrastruktur til digital konnektivitet«: net med meget høj kapacitet, 5G-systemer, lokal trådløs konnektivitet af meget høj kvalitet og backbonenet samt digitale driftsplatforme med direkte tilknytning til transport- og energiinfrastruktur
»5G-systemer«: et sæt digitale infrastrukturelementer, der er baseret på globalt aftalte standarder for mobil og trådløs kommunikationsteknologi, som anvendes til at skabe konnektivitet og værdiforøgende tjenester med højydelsesegenskaber såsom meget høj datahastighed og -kapacitet, kommunikation med lav latenstid, ultrahøj pålidelighed eller understøttelse af et stort antal forbundne enheder
»5G-korridor«: transportrute, vej, jernbane eller indre vandvej med fuld dækning af infrastruktur til digital konnektivitet og især 5G-systemer, som muliggør uafbrudt levering af synergistiske digitale tjenester såsom opkoblet og automatiseret mobilitet, lignende intelligente mobilitetstjenester for jernbaner eller digital konnektivitet på indre vandveje
»digitale driftsplatforme med direkte tilknytning til transport- og energiinfrastruktur«: fysiske og virtuelle informations- og kommunikationsteknologiressourcer, der anvendes via kommunikationsinfrastrukturen og understøtter strømme, lagring, behandling og analyse af transport- eller energiinfrastrukturdata eller af begge
»projekt af fælles interesse«: et projekt, der er udpeget i forordning (EU) nr. 1315/2013 eller i forordning (EU) nr. 347/2013 eller i nærværende forordnings artikel 8
»undersøgelser«: de aktiviteter, der er nødvendige for at forberede et projekts gennemførelse, såsom forberedende undersøgelser, kortlægning, gennemførlighedsundersøgelser, evaluerings-, afprøvnings- og valideringsundersøgelser, herunder i form af software, og alle andre tekniske hjælpeforanstaltninger samt forudgående tiltag, der er nødvendige for at definere og udvikle et projekt og træffe beslutning om finansieringen heraf, f.eks. rekognoscering af de pågældende lokaliteter og udarbejdelse af finansieringspakken
»socioøkonomiske drivkræfter«: enheder, der i kraft af deres opgave, karakter eller beliggenhed direkte eller indirekte skaber betydelige socioøkonomiske fordele for borgerne, virksomhederne og lokalsamfundene i deres omgivelser eller inden for deres indflydelsesområde
»tredjeland«: et land, der ikke er medlem af Unionen
»net med meget høj kapacitet«: net med meget høj kapacitet som defineret i artikel 2, nr. 2), i direktiv (EU) 2018/1972
»bygge- og anlægsarbejder«: anskaffelse, levering og anvendelse af komponenter, systemer og tjenesteydelser, herunder software, samt udførelse af udviklings-, bygge- og anlægsaktiviteter vedrørende et projekt, overtagelsen af anlægget og iværksættelsen af et projekt.
Artikel 3
Mål
De specifikke mål for CEF er:
i transportsektoren:
at bidrage til udviklingen af projekter af fælles interesse, som vedrører effektive, sammenkoblede og multimodale net og infrastruktur for intelligent, interoperabel, bæredygtig, inklusiv, tilgængelig og sikker mobilitet i overensstemmelse med målene i forordning (EU) nr. 1315/2013, og
at tilpasse dele af TEN-T til dobbelt anvendelse af transportinfrastrukturen med henblik på at forbedre både civil og militær mobilitet
i energisektoren:
at bidrage til udviklingen af projekter af fælles interesse, som vedrører yderligere integration af et effektivt og konkurrencedygtigt indre energimarked, nettenes interoperabilitet på tværs af grænser og sektorer, fremme af dekarbonisering af økonomien, fremme af energieffektivitet og sikring af forsyningssikkerheden, og
at fremme det grænseoverskridende samarbejde inden for energi, herunder vedvarende energi
i den digitale sektor at bidrage til udviklingen af projekter af fælles interesse vedrørende udbredelsen af og adgang til sikre digitale net med meget høj kapacitet, herunder 5G-systemer, og til øget modstandsdygtighed og kapacitet i de digitale backbonenet på Unionens område ved at forbinde dem med de tilgrænsende områder samt til digitaliseringen af transport- og energinet.
Artikel 4
Budget
I overensstemmelse med Unionens målsætning om at integrere klimatiltag i Unionens sektorpolitikker og EU-fonde bidrager CEF gennem sine tiltag med 60 % af sin samlede finansieringsramme til klimamålsætninger.
Det i stk. 1 omhandlede beløb fordeles som følger:
25 807 000 000 EUR til de specifikke mål, jf. artikel 3, stk. 2, litra a), hvoraf:
12 830 000 000 EUR stammer fra udgiftsområde 1(2) i FFR for 2021-2027, europæiske strategiske investeringer
11 286 000 000 EUR overføres fra Samhørighedsfonden og anvendes i overensstemmelse med denne forordning og udelukkende i de medlemsstater, som er berettiget til støtte fra Samhørighedsfonden
1 691 000 000 EUR fra udgiftsområde 5(13) i FFR for 2021-2027 tildeles det i artikel 3, stk. 2, litra a), nr. ii), omhandlede mål.
5 838 000 000 EUR til de specifikke mål, jf. artikel 3, stk. 2, litra b), hvoraf 15 %, med forbehold markedsudbredelse, tildeles grænseoverskridende projekter inden for vedvarende energi, og hvis tærsklen på 15 % er nået, sætter Kommissionen denne tærskel op til 20 % med forbehold af markedsudbredelse.
2 065 000 000 EUR til de specifikke mål, jf. artikel 3, stk. 2, litra c).
Kommissionen gør sit yderste for at sætte medlemsstater, der er berettiget til finansiering fra Samhørighedsfonden, i stand til inden udgangen af perioden 2021-2027 at opnå den størst mulige udnyttelse af det beløb, som overføres til CEF, herunder gennem iværksættelse af supplerende indkaldelser.
Derudover, gives særlig opmærksomhed og støtte til de medlemsstater, hvis BNI pr. indbygger målt i PPS for perioden 2015-2017 er mindre end 60 % af den gennemsnitlige BNI pr. indbygger i EU-27.
Artikel 5
Tredjelande, der er associeret til CEF
CEF er åbent for deltagelse for følgende tredjelande:
medlemmer af Den Europæiske Frihandelssammenslutning, som er medlem af EØS, jf. betingelserne i EØS-aftalen
tiltrædende lande, kandidatlande og potentielle kandidatlande i overensstemmelse med de generelle principper og betingelser for disse landes deltagelse i EU-programmer, som er fastsat i de respektive rammeaftaler og Associeringsrådets afgørelser eller i lignende aftaler, og i overensstemmelse med de specifikke betingelser i aftaler mellem Unionen og disse lande
lande omfattet af den europæiske naboskabspolitik i overensstemmelse med de generelle principper og betingelser for disse landes deltagelse i EU-programmer, som er fastsat i de respektive rammeaftaler og Associeringsrådets afgørelser eller i lignende aftaler, og i overensstemmelse med de specifikke betingelser i aftaler mellem EU og disse lande
Andre tredjelande i overensstemmelse med de betingelser, der er fastsat i en konkret aftale om tredjelandets deltagelse i Unionens programmer, forudsat at der i aftalen:
sikres en rimelig balance for så vidt angår bidrag og fordele for det tredjeland, som deltager i EU-programmerne
fastsættes betingelser for deltagelse i CEF'erne, herunder beregningen af finansielle bidrag til de enkelte programmer og deres administrative omkostninger
ikke indrømmes tredjelandet beslutningskompetence med hensyn til EU-programmet
garanterer Unionen ret til at sikre en forsvarlig økonomisk forvaltning og beskytte sine finansielle interesser
fastsætter gensidighed med hensyn til adgang til tilsvarende programmer i tredjelandet.
De i denne artikels første afsnit, litra d), nr. ii), omhandlede bidrag udgør formålsbestemte indtægter i henhold til finansforordningens artikel 21, stk. 5.
Artikel 6
Gennemførelse og former for EU-finansiering
Artikel 7
Grænseoverskridende projekter inden for vedvarende energi
Grænseoverskridende projekter inden for vedvarende energi er berettiget til EU-finansiering til bygge- og anlægsarbejder, såfremt de opfylder følgende supplerende kriterier:
Den projektspecifikke cost-benefit-analyse i medfør af punkt 3 i bilagets del IV er obligatorisk for alle støttede projekter og tager hensyn til eventuelle indtægter som følge af støtteordningerne, er gennemført på en gennemsigtig, sammenhængende og udtømmende måde og dokumenterer tilstedeværelsen af betydelige omkostningsbesparelser eller fordele, eller begge dele, i form af systemintegration, miljømæssig bæredygtighed, forsyningssikkerhed eller innovation, og
ansøgeren påviser, at projektet ikke ville blive gennemført uden tilskuddet, eller at projektet ikke kan være kommercielt levedygtigt uden tilskuddet.
Tilskudsbeløbet for bygge- og anlægsarbejder:
skal være forholdsmæssigt afpasset til de omkostningsbesparelser eller fordele, der er omhandlet i punkt 2, litra b), i bilagets del IV, eller begge
må ikke overstige det beløb, der kræves for at sikre, at projektet gennemføres eller bliver kommercielt rentabelt, og
skal overholde artikel 15, stk. 3.
Artikel 8
Projekter af fælles interesse inden for infrastruktur til digital konnektivitet
Projekter af fælles interesse inden for infrastruktur til digital konnektivitet skal opfylde følgende kriterier:
projektet bidrager til det specifikke mål, jf. artikel 3, stk. 2, litra c), og
projektet anvender den bedst tilgængelige og bedst egnede teknologi til det specifikke projekt, som tilbyder den bedste balance med hensyn til datastrømskapacitet, transmissionssikkerhed, netmodstandsdygtighed, cybersikkerhed og omkostningseffektivitet.
Uden at det berører tildelingskriterierne fastsat i artikel 14, prioriteres finansieringen under hensyntagen til følgende kriterier:
Tiltag, der bidrager til udbredelsen af og adgangen til net med meget høj kapacitet, herunder 5G-systemer og anden avanceret konnektivitet, i overensstemmelse med Unionens strategiske konnektivitetsmål i områder, hvor socioøkonomiske drivkræfter er beliggende, prioriteres under hensyntagen til disse områders behov for konnektivitet og den yderligere områdedækning, der skabes, herunder for husholdninger, i overensstemmelse med bilagets del V, punkt 1. Enkeltstående udbredelser til socioøkonomiske drivkræfter er støtteberettiget, forudsat disse udbredelser er økonomisk proportionelt og fysisk gennemførlige.
Tiltag, der bidrager til levering af lokal trådløs konnektivitet af meget høj kvalitet i lokalsamfundene, prioriteres i overensstemmelse med bilagets del V, punkt 2.
Tiltag, der bidrager til udbredelsen af 5G-korridorer langs større transportruter, herunder på TEN-T, såsom dem, der er opført i bilagets del V, punkt 3, prioriteres for at sikre dækning langs disse større transportruter, der muliggør uafbrudt levering af synergistiske digitale tjenester, under hensyntagen til den socioøkonomiske relevans i forhold til allerede installerede teknologiske løsninger i en fremadskuende tilgang.
Projekter af fælles interesse, som har til formål at udbrede eller i betydelig grad at opgradere grænseoverskridende backbonenet, der skal forbinde EU med tredjelande og styrke forbindelserne mellem elektroniske kommunikationsnet inden for EU's område, herunder undervandskabler, prioriteres efter, hvor meget de bidrager til at øge ydeevnen, modstandsdygtigheden og den meget høje kapacitet af disse elektroniske kommunikationsnet.
Projekter af fælles interesse om oprettelse af digitale driftsplatforme prioriterer tiltag, der bygger på de mest avancerede teknologier, og samtidig tager aspekter såsom interoperabilitet, cybersikkerhed, databeskyttelse og videreanvendelse af data i betragtning.
KAPITEL II
STØTTEBERETTIGELSE
Artikel 9
Støtteberettigede tiltag
I transportsektoren kan udelukkende følgende tiltag komme i betragtning til at modtage finansiel støtte fra Unionen i henhold til denne forordning:
tiltag vedrørende effektive, sammenkoblede, interoperable og multimodale net til udvikling af jernbaneinfrastruktur, vejinfrastruktur, infrastruktur i form af indre vandveje og maritim infrastruktur:
tiltag til gennemførelse af hovednettet i overensstemmelse med kapitel III i forordning (EU) nr. 1315/2013, herunder tiltag vedrørende grænseoverskridende forbindelser og manglende forbindelser, såsom. dem, der er opført i del III i bilaget til nærværende forordning, samt byknudepunkter, multimodale logistiske platforme, søhavne, indlandshavne, banegodsterminaler i hovednettet og forbindelser til lufthavne i hovednettet som defineret i bilag II til forordning (EU) nr. 1315/2013; tiltag til gennemførelse af hovednettet kan omfatte relaterede elementer, der befinder sig i det samlede net, hvis det er nødvendigt for at optimere investeringen, og i henhold til de nærmere bestemmelser i de arbejdsprogrammer, der er omhandlet i artikel 20 i nærværende forordning
tiltag vedrørende det samlede nets grænseoverskridende forbindelser i overensstemmelse med kapitel II i forordning (EU) nr. 1315/2013, såsom dem, der er opført i del III, punkt 2, i bilaget til nærværende forordning, tiltag omhandlet i del III, punkt 3, i bilaget til nærværende forordning, tiltag vedrørende undersøgelser om udvikling af det samlede net og tiltag vedrørende søhavne og indlandshavne i det samlede net i overensstemmelse med kapitel II i forordning (EU) nr. 1315/2013
tiltag til reetablering af manglende regionale grænseoverskridende jernbaneforbindelser i TEN-T-nettet, som tidligere er blevet taget ud af brug eller nedlagt
tiltag til gennemførelse af strækninger i det samlede net, der befinder sig i regioner i den yderste periferi i overensstemmelse med kapitel II i forordning (EU) nr. 1315/2013, herunder tiltag vedrørende relevante byknudepunkter, søhavne, indlandshavne, banegodsterminaler, forbindelser til lufthavne og multimodale logistiske platforme i det samlede net, som defineret i bilag II i forordning (EU) nr. 1315/2013
tiltag til støtte for projekter af fælles interesse med det mål at forbinde det transeuropæiske transportnet med infrastrukturnet i nabolande, som defineret i artikel 8, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1315/2013
tiltag vedrørende intelligent, interoperabel, bæredygtig, multimodal, inklusiv, tilgængelig og sikker mobilitet:
tiltag til støtte for motorveje til søs, jf. artikel 21 i forordning (EU) nr. 1315/2013, med fokus på grænseoverskridende nærskibsfart
tiltag til støtte for trafiktelematiksystemer i overensstemmelse med artikel 31 i forordning (EU) nr. 1315/2013 for så vidt angår de respektive transportformer, herunder navnlig:
tiltag til støtte for bæredygtige godstransporttjenester i overensstemmelse med artikel 32 i forordning (EU) nr. 1315/2013 og tiltag til reduktion af banegodstrafikstøj
tiltag til støtte for nye teknologier og innovation, herunder automatisering, forbedrede transporttjenester, modal integration og infrastruktur for alternative brændstoffer til alle transportformer i overensstemmelse med artikel 33 i forordning (EU) nr. 1315/2013
tiltag til fjernelse af hindringer for interoperabilitet, som defineret i artikel 3, litra o), i forordning (EU) nr. 1315/2013, navnlig hindringer i forbindelse med levering af korridor-/neteffekter, herunder tiltag der fremmer en stigning i godsbanetrafikken og automatiske faciliteter til skift af sporvidde
tiltag til fjernelse af hindringer for interoperabilitet, navnlig i byknudepunkter som defineret i artikel 30 i forordning (EU) nr. 1315/2013
tiltag til gennemførelse af sikker infrastruktur og mobilitet, herunder færdselssikkerhed, i overensstemmelse med artikel 34 i forordning (EU) nr. 1315/2013
tiltag til forbedring af transportinfrastrukturens modstandsdygtighed, navnlig dens modstandsdygtighed over for klimaændringer og naturkatastrofer og over for cybersikkerhedstrusler
tiltag til forbedring af transportinfrastrukturens tilgængelighed inden for alle transportformer og for alle brugere, navnlig brugere med nedsat mobilitet, i overensstemmelse med artikel 37 i forordning (EU) nr. 1315/2013
tiltag med henblik på at forbedre transportinfrastrukturens tilgængelighed og disponibilitet med henblik på sikkerheds- og civilbeskyttelsesformål og tiltag, der tilpasser transportinfrastrukturen til Unionens kontrol ved de ydre grænser med henblik på at lette trafikstrømmene
i henhold til det specifikke mål, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra a), nr. ii), og i overensstemmelse med artikel 12, tiltag eller specifikke aktiviteter inden for et tiltag til støtte for nye eller eksisterende dele af TEN-T, som er egnede til militær transport, for at tilpasse TEN-T til krav til infrastruktur med dobbelt anvendelse.
I energisektoren kan udelukkende følgende tiltag komme i betragtning til at modtage finansiel støtte fra Unionen i henhold til denne forordning:
tiltag vedrørende projekter af fælles interesse som fastsat i. artikel 14 i forordning (EU) nr. 347/2013
tiltag til støtte for grænseoverskridende projekter inden for vedvarende energi, herunder innovative løsninger samt oplagring af vedvarende energi, og deres udformning, som defineret i del IV i bilaget, såfremt betingelserne fastsat i artikel 7 opfyldes.
I den digitale sektor kan udelukkende følgende tiltag komme i betragtning til at modtage finansiel støtte fra Unionen i henhold til denne forordning:
tiltag til støtte for udbredelsen af og adgangen til net med meget høj kapacitet, herunder 5G-systemer, der kan levere gigabitkonnektivitet i områder, hvor socioøkonomiske drivkræfter er beliggende
tiltag til støtte for levering af lokal trådløs konnektivitet af meget høj kvalitet, som er gratis og uden diskriminerende vilkår, i lokalsamfundene
tiltag til gennemførelse af en uafbrudt dækning med 5G-systemer langs alle større transportruter, herunder TEN-T, såsom tiltagene, der er opført i bilagets del V, nr. 3
tiltag til støtte for udbredelsen af nye eller en betydelig opgradering af eksisterende backbonenet, herunder ved hjælp af undervandskabler, i og mellem medlemsstaterne og mellem Unionen og tredjelande, såsom tiltagene, der er opført i bilagets del V, nr. 3, samt andre tiltag til støtte for udbredelsen af backbonenet omhandlet i nævnte nummer
tiltag til opfyldelse af krav til infrastruktur til digital konnektivitet med relation til grænseoverskridende projekter inden for transport eller energi eller til støtte for digitale driftsplatforme med direkte tilknytning til transport- eller energiinfrastruktur eller dem begge.
Artikel 10
Synergivirkninger mellem transportsektoren, energisektoren og den digitale sektor
Inden for hver af sektorerne for transport, energi og digitalisering kan tiltag, der er støtteberettigede i overensstemmelse med artikel 9, omfatte synergetiske elementer, som er relateret til enhver af de andre sektorer, og som ikke vedrører støtteberettigede tiltag, der er omhandlet i henholdsvis artikel 9, stk. 2, stk. 3 eller stk. 4, såfremt de opfylder alle følgende krav:
omkostningerne ved de synergetiske elementer overstiger ikke 20 % af tiltagets samlede støtteberettigede omkostninger
de synergetiske elementer vedrører transportsektoren, energisektoren eller den digitale sektor, og
de synergetiske elementer gør det muligt at forbedre tiltagets socioøkonomiske, klimamæssige og miljømæssige fordele i betydelig grad.
Artikel 11
Støtteberettigede enheder
Følgende enheder er støtteberettigede:
juridiske enheder, der er etableret i:
en medlemsstat, herunder joint ventures
et tredjeland, som er associeret til CEF, eller
et oversøisk land eller territorium
juridiske enheder, der er etableret i henhold til EU-retten, og, hvis det er fastsat i arbejdsprogrammerne, internationale organisationer.
For at være støtteberettigede skal forslag
indgives af en eller flere medlemsstater, eller
med de berørte medlemsstaters samtykke indgives af internationale organisationer, fælles foretagender eller af offentlige eller private foretagender eller organer, herunder regionale eller lokale myndigheder.
Hvis en berørt medlemsstat er uenig i en indgivelse i henhold til første afsnits litra b), giver den meddelelse om disse oplysninger.
En medlemsstat kan beslutte, at forslag kan indgives uden dennes samtykke i forbindelse med et specifikt arbejdsprogram eller specifikke kategorier af ansøgninger. I så fald anføres dette efter anmodning fra den pågældende medlemsstat i det pågældende arbejdsprogram og i den pågældende indkaldelse af sådanne forslag.
Artikel 12
Særlige støtteberettigelsesregler i forbindelse med tiltag vedrørende tilpasning af TEN-T til både civil og forsvarsrelateret dobbelt anvendelse
For tiltag, der bidrager til tilpasning af TEN-T-hovednettet eller det samlede net som defineret i forordning (EU) nr. 1315/2013 for at muliggøre en dobbelt anvendelse af infrastrukturen til både civile og forsvarsrelaterede formål, gælder følgende yderligere støtteberettigelsesregler:
Forslagene skal indgives af en eller flere medlemsstater eller med de berørte medlemsstaters samtykke af juridiske personer, der er etableret i medlemsstaterne.
Tiltagene skal vedrøre de strækninger eller knudepunkter, som medlemsstaterne har udpeget i bilagene til »Militære krav til militær mobilitet i og uden for EU«, som Rådet vedtog den 20. november 2018, eller en eventuel yderligere liste, der vedtages efterfølgende, samt en eventuel yderligere vejledende liste over prioriterede projekter, som medlemsstaterne udpeger i overensstemmelse med handlingsplanen for militær mobilitet.
Tiltagene kan både vedrøre opgradering af eksisterende infrastrukturkomponenter eller opførelse af nye infrastrukturkomponenter under hensyntagen til de infrastrukturkrav, der er omhandlet i denne artikels stk. 2.
Tiltag til gennemførelse af et niveau for infrastrukturkrav, der overstiger det niveau, der kræves for dobbelt anvendelse, er støtteberettigede; omkostningerne derved er dog kun støtteberettigede op til det omkostningsniveau, som svarer til det niveau af krav, der er nødvendigt for dobbelt anvendelse; tiltag vedrørende infrastruktur, der kun anvendes til militære formål, er ikke støtteberettigede.
Tiltag i henhold til denne artikel finansieres kun fra det beløb, der er fastsat i denne forordnings artikel 4, stk. 2, litra a), nr. iii).
KAPITEL III
TILSKUD
Artikel 13
Tilskud
Tilskud inden for rammerne af CEF tildeles og forvaltes i overensstemmelse med finansforordningens afsnit VIII.
Artikel 14
Tildelingskriterier
Gennemsigtige tildelingskriterier fastlægges i arbejdsprogrammerne, jf. artikel 20, og i forslagsindkaldelserne, idet alene følgende elementer tages i betragtning, for så vidt som det er relevant:
økonomiske, sociale og miljømæssige virkninger, herunder indvirkningen på klimaet (fordele og omkostninger i relation til projektets livscyklus), soliditeten, udførligheden og gennemsigtigheden af analysen
aspekter vedrørende innovation og digitalisering, sikkerhed, interoperabilitet og tilgængelighed, herunder for personer med nedsat mobilitet
den grænseoverskridende dimension, netintegration og territorial tilgængelighed, herunder for europæiske øer og regioner i den yderste periferi
merværdi på EU-plan
synergivirkninger mellem transportsektoren, energisektoren og den digitale sektor
tiltagets modenhed i lyset af projektudviklingen
soliditeten i den foreslåede vedligeholdelsesstrategi for projektet efter dets afslutning
soliditeten i den foreslåede gennemførelsesplan
katalysatoreffekten af Unionens finansielle støtte på investeringerne
behovet for at overvinde finansielle hindringer såsom dem, der forårsages af utilstrækkelig kommerciel levedygtighed, store startomkostninger eller mangel på markedsfinansiering
mulighed for dobbelt anvendelse inden for rammerne af militær mobilitet
sammenhæng med Unionens og nationale energi- og klimaplaner, herunder princippet om »energieffektivitet først«.
Artikel 15
Medfinansieringssatser
For bygge- og anlægsarbejder i transportsektoren gælder følgende maksimale medfinansieringssatser:
for bygge- og anlægsarbejder vedrørende de specifikke mål, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra a), nr. i), kan Unionens finansielle støtte ikke overstige 30 % af de samlede støtteberettigede omkostninger; medfinansieringssatserne kan dog forhøjes til maksimalt 50 % for følgende tiltag:
tiltag, der vedrører grænseoverskridende forbindelser, på de betingelser, der er fastsat i litra e) i dette stykke
tiltag til støtte for trafiktelematiksystemer
tiltag til støtte for de indre vandveje eller for jernbaners interoperabilitet
tiltag til støtte for ny teknologi og innovation
tiltag til støtte for sikkerhedsmæssige forbedringer af infrastrukturen, og
tiltag, der tilpasser transportinfrastrukturen til Unionens kontrol ved de ydre grænser i overensstemmelse med relevant EU-ret
for bygge- og anlægsarbejder vedrørende de specifikke mål, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra a), nr. ii), kan Unionens finansielle støtte ikke overstige 50 % af de samlede støtteberettigede omkostninger; medfinansieringssatserne kan dog forhøjes til maksimalt 85 %, hvis de nødvendige midler overføres til CEF i henhold til artikel 4, stk. 13
hvad angår beløb, der overføres fra Samhørighedsfonden, må de maksimale medfinansieringssatser ikke overstige 85 % af de samlede støtteberettigede omkostninger
hvad angår beløbene fra udgiftsområdet europæiske strategiske investeringer på 1 559 800 000 EUR, jf. bilagets del II, første afsnit, første led, til at færdiggøre manglende store grænseoverskridende jernbaneforbindelser mellem medlemsstater, der er berettiget til støtte fra Samhørighedsfonden, må de maksimale medfinansieringssatser ikke overstige 85 % af de samlede støtteberettigede omkostninger
hvad angår tiltag vedrørende grænseoverskridende forbindelser, kan de forhøjede maksimale medfinansieringssatser, jf. dette stykkes litra a), c) og d), kun finde anvendelse på tiltag, der fremviser en høj grad af integration i planlægningen og gennemførelsen af tiltaget med hensyn til det tildelingskriterium, der er omhandlet i artikel 14, stk. 1, litra c), f.eks. gennem etablering af et enkelt projektselskab, en fælles forvaltningsstruktur, en bilateral retlig ramme eller ved en gennemførelsesretsakt i medfør af artikel 47 i forordning (EU) nr. 1315/2013; derudover kan medfinansieringssatsen for projekter, som gennemføres af integrerede forvaltningsstrukturer, herunder joint ventures i overensstemmelse med artikel 11, stk. 2, litra a), forhøjes med 5 %.
For bygge- og anlægsarbejder i energisektoren gælder følgende maksimale medfinansieringssatser:
for bygge- og anlægsarbejder vedrørende de specifikke mål, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra b), kan Unionens finansielle støtte ikke overstige 50 % af de samlede støtteberettigede omkostninger
medfinansieringssatserne kan forhøjes til maksimalt 75 % af de samlede støtteberettigede omkostninger for tiltag, der bidrager til udviklingen af projekter af fælles interesse, som på grundlag af den dokumentation, der er omhandlet i artikel 14, stk. 2, i forordning (EU) nr. 347/2013, skaber en høj grad af forsyningssikkerhed regionalt eller i hele Unionen, styrker solidariteten i Unionen eller tilbyder meget innovative løsninger.
Medfinansieringssatserne kan forhøjes:
op til 50 % for tiltag med en stærk grænseoverskridende dimension, såsom uafbrudt dækning med 5G-systemer langs større transportruter og udrulning af backbonenet mellem medlemsstaterne og mellem Unionen og tredjelande, og
op til 75 % for tiltag vedrørende gennemførelse af gigabitkonnektivitet for socioøkonomiske drivkræfter.
Tiltag vedrørende tilvejebringelse af lokal trådløs konnektivitet i lokalsamfund kan, hvis de gennemføres ved hjælp af tilskud med lav værdi, finansieres med økonomisk støtte fra Unionen, der kan dække op til 100 % af de støtteberettigede omkostninger uden at det berører medfinansieringsprincippet.
Artikel 16
Støtteberettigede omkostninger
Følgende kriterier for omkostningers støtteberettigelse finder anvendelse i tillæg til kriterierne i finansforordningens artikel 186:
Udgifter er kun støtteberettigede, hvis de er påløbet i medlemsstaterne, medmindre det pågældende projekt af fælles interesse eller grænseoverskridende projekter inden for vedvarende energi involverer et eller flere tredjelandes områder, som omhandlet i artikel 5 eller artikel 11, stk. 4, i denne forordning, eller internationale farvande, og tiltaget er absolut nødvendig for at opfylde målene for det pågældende projekt.
Omkostninger til udstyr, anlæg og infrastruktur, som støttemodtageren behandler som kapitaludgifter, er op til 100 % støtteberettigede.
Udgifter relateret til køb af jord er ikke støtteberettigede, undtagen med midler, der er overført fra Samhørighedsfonden inden for transportsektoren i overensstemmelse med artikel 64 i forordning (EU) 2021/1060.
De støtteberettigede omkostninger omfatter ikke merværdiafgift.
Artikel 17
Kombination af tilskud med andre finansieringskilder
Artikel 18
Nedsættelse eller ophør af tilskud
I tillæg til de grunde, der er anført i finansforordningens artikel 131, stk. 4, kan tilskudsbeløbet, bortset fra i behørigt begrundede tilfælde, nedsættes af følgende grunde:
for undersøgelser, hvis tiltaget ikke er iværksat senest et år efter startdatoen som angivet i tilskudsaftalen
for bygge- og anlægsarbejder, hvis tiltaget ikke er iværksat senest to år efter startdatoen som angivet i tilskudsaftalen
hvis det på baggrund af en revision af tiltagets gennemførelse konstateres, at gennemførelsen af tiltaget er forsinket i en sådan grad, at tiltagets mål ikke kan forventes nået.
Artikel 19
Sammenlagte og alternativ finansiering
Tiltag, der opfylder følgende kumulative betingelser, tildeles kvalitetsmærket »Seal of Excellence«:
de er blevet vurderet som led i en forslagsindkaldelse i henhold til CEF
de opfylder minimumskravene til kvalitet i den pågældende forslagsindkaldelse
de kan ikke finansieres inden for rammerne af den pågældende forslagsindkaldelse på grund af budgetmæssige begrænsninger.
Det er muligt for tiltag, der er blevet tildelt et »Seal of Excellence«-mærke i overensstemmelse med først afsnit, at modtage støtte fra ERDF i overensstemmelse artikel 67, stk. 5, i forordning (EU) 2021/1060 eller fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, uden en yderligere vurdering, og forudsat at sådanne tiltag er i overensstemmelse med målene og reglerne for pågældende fond.
KAPITEL IV
PROGRAMMERING, OVERVÅGNING, EVALUERING OG KONTROL
Artikel 20
Arbejdsprogrammer
I overensstemmelse med finansforordningens artikel 200, stk. 2, kan den ansvarlige anvisningsberettigede, hvor det er hensigtsmæssigt, tilrettelægge udvælgelsesproceduren i to faser som følger:
ansøgerne indgiver en forenklet ansøgning med relativt kortfattede oplysninger, således at der kan foretages en første udvælgelse af projekter på grundlag af et begrænset antal kriterier
de udvalgte ansøgere i den første fase indgiver en fuldstændig ansøgning efter afslutningen af den første fase.
Artikel 21
Tildeling af finansiel støtte fra Unionen
Artikel 22
Overvågning og rapportering
Artikel 23
Evaluering
Artikel 24
Udvalgsprocedure
Artikel 25
Delegerede retsakter
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 26, med henblik på at supplere denne forordning ved:
at etablere en overvågnings- og evalueringsramme på grundlag af indikatorerne fastsat i bilagets del I
at fastsætte regler vedrørende udvælgelse af grænseoverskridende projekter inden for vedvarende energi ud over projekterne i bilagets del IV og fastlægge og ajourføre en liste over udvalgte grænseoverskridende projekter inden for vedvarende energi.
Uden at det berører artikel 172, stk. 2, i TEUF tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med denne forordnings artikel 26, for:
at ændre bilagets del III om fastlæggelse af transporthovednetkorridorer samt forhåndsudpegede strækninger i det samlede net
at ændre bilagets del V om udpegelse af projekter af fælles interesse vedrørende digital konnektivitet.
Artikel 26
Udøvelse af de delegerede beføjelser
Artikel 27
Information, kommunikation og offentliggørelse
Artikel 28
Beskyttelse af Unionens finansielle interesse
Hvor et tredjeland deltager i CEF i kraft af en afgørelse, der er vedtaget i henhold til en international aftale eller på grundlag af ethvert andet retligt instrument, skal tredjelandet give den ansvarlige anvisningsberettigede, OLAF og Revisionsretten de fornødne rettigheder og den fornødne adgang, således at de fuldt ud kan udøve deres respektive beføjelser. Hvad angår OLAF, skal sådanne rettigheder omfatte retten til at foretage undersøgelser, herunder kontrol og inspektion på stedet, som fastsat i forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013.
KAPITEL V
OVERGANGSBESTEMMELSER OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 29
Ophævelse og overgangsbestemmelser
Artikel 30
Ikrafttræden
Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den finder anvendelse fra den 1. januar 2021.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
BILAG
DEL I
INDIKATORER
CEF vil blive overvåget nøje på grundlag af et sæt indikatorer, der er beregnet til at måle, i hvilket omfang de generelle og specifikke mål for CEF er nået, og med henblik på at minimere de administrative byrder og omkostninger. Med henblik herpå vil der blive indsamlet data vedrørende følgende sæt af nøgleindikatorer:
|
Sektorer |
Specifikke mål |
Nøgleindikatorer |
|
Transport |
Effektive, sammenkoblede og multimodale net og infrastruktur for intelligent, interoperabel, bæredygtig, inklusiv, tilgængelig og sikker mobilitet |
Antallet af grænseoverskridende forbindelser og manglende forbindelser, der afhjælpes med støtte fra CEF (herunder tiltag vedrørende byknudepunkter, regionale grænseoverskridende jernbaneforbindelser, multimodale logistiske platforme, søhavne, indlandshavne, forbindelser til lufthavne og banegodsterminaler i TEN-T-hovednettet og det samlede net) |
|
Antallet af tiltag, der støttes af CEF, og som bidrager til digitaliseringen af transport, navnlig gennem udbredelsen af ERTMS, RIS, ITS, VTMIS/elektroniske søfartstjenester og SESAR |
||
|
Antallet af forsyningspunkter med alternative brændstoffer, der er bygget eller opgraderet med støtte fra CEF |
||
|
Antallet af tiltag, der støttes af CEF, og som bidrager til transportsikkerheden |
||
|
Antallet af tiltag, der støttes af CEF, og som bidrager til transporttilgængelighed for personer med nedsat mobilitet |
||
|
Antallet af tiltag, der støttes af CEF, og som bidrager til reduktion af godsbanetrafikstøj |
||
|
Tilpasning til dobbelt anvendelse af transportinfrastruktur |
Antallet af transportinfrastrukturkomponenter, der er tilpasset til krav til dobbelt anvendelse |
|
|
Energi |
Bidrag til markedernes sammenkobling og integration |
Antallet af tiltag, der støttes af CEF, og som bidrager til projekter, som kobler medlemsstaternes net sammen og fjerner interne hindringer |
|
Forsyningssikkerhed |
Antallet af tiltag, der støttes af CEF, og som bidrager til projekter, som sikrer et modstandsdygtigt gasnet |
|
|
Antallet af tiltag, der støttes af CEF, og som bidrager til at gøre nettene mere intelligente og digitale og til at øge energioplagringskapaciteten |
||
|
Bæredygtig udvikling gennem fremme af dekarbonisering |
Antallet af tiltag, der støttes af CEF, og som bidrager til projekter, som muliggør øget udbredelse af vedvarende energi i energisystemer |
|
|
Antallet af tiltag, der støttes af CEF, og som bidrager til grænseoverskridende samarbejde inden for området for vedvarende energi |
||
|
Den digitale sektor |
Bidrag til udbredelsen af infrastruktur til digital konnektivitet i hele Unionen |
Nye forbindelser til net med meget høj kapacitet hos de socioøkonomiske drivkræfter og forbindelser af meget høj kvalitet hos lokalsamfundene |
|
Antallet af tiltag, der støttes af CEF, og som muliggør 5G-dækning langs større transportruter |
||
|
Antallet af tiltag, der støttes af CEF, og som muliggør nye forbindelser til net med meget høj kapacitet |
||
|
Antallet af tiltag, der støttes af CEF, og som bidrager til digitaliseringen af energi- og transportsektorerne |
DEL II
VEJLEDENDE PROCENTSATSER FOR TRANSPORTSEKTOREN
De budgetmidler, der er omhandlet i artikel 4, stk. 2, litra a), nr. i), fordeles som følger:
De budgetmidler, der er omhandlet i artikel 4, stk. 2, litra a), nr. ii), fordeles som følger:
For så vidt angår de tiltag, der er anført i artikel 9, stk. 2, litra a), bør 85 % af budgetmidlerne tildeles tiltag vedrørende hovednettet, og 15 % bør tildeles tiltag vedrørende det samlede net.
DEL III
GRÆNSEOVERSKRIDENDE OG MANGLENDE FORBINDELSER
1. ►M1 Vejledende liste over forhåndsudpegede grænseoverskridende forbindelser og manglende forbindelser ◄
|
▼M1 ————— |
||
|
Grænseoverskridende forbindelser |
Évora — Mérida |
Jernbane |
|
Vitoria-Gasteiz — San Sebastián — Bayonne — Bordeaux |
||
|
Aveiro — Salamanca |
||
|
Dourofloden (Via Navegável do Douro) |
Indre vandveje |
|
|
Manglende forbindelser |
Interoperable banestrækninger med ikke-UIC-sporvidde på Den Iberiske Halvø |
Jernbane |
|
▼M1 ————— |
||
| forbindelser Grænseoverskridende forbindelser |
Katowice/Opole— Ostrava — Brno Katowice – Žilina Bratislava — Wien Graz — Maribor Venedig — Trieste — Divača — Ljubljana |
Jernbane |
|
Katowice – Žilina Brno — Wien |
Vej |
|
|
Manglende forbindelser |
Gloggnitz — Mürzzuschlag: Semmering-basistunnelen Graz — Klagenfurt: Koralm-jernbanestrækningen og -tunnelen Koper — Divača |
Jernbane |
|
▼M1 ————— |
||
|
Grænseoverskridende forbindelser |
Barcelona — Perpignan |
Jernbane |
|
Lyon — Torino: basistunnel og adgangsveje |
||
|
Nice — Ventimiglia |
||
|
Venedig — Trieste — Divača — Ljubljana |
||
|
Ljubljana — Zagreb |
||
|
Zagreb — Budapest |
||
|
Budapest — Miskolc — UA grænse |
||
|
Lendava — Letenye |
Vej |
|
|
Vásárosnamény — UA grænse |
||
|
Manglende forbindelser |
Almería — Murcia |
Jernbane |
|
Interoperable banestrækninger med ikke-UIC-sporvidde på Den Iberiske Halvø |
||
|
Perpignan — Montpellier |
||
|
Koper — Divača |
||
|
Rijeka — Zagreb |
||
|
Milano — Cremona — Mantova — Porto Levante/Venedig — Ravenna/Trieste |
Indre vandveje |
|
|
▼M1 ————— |
||
|
Grænseoverskridende forbindelser |
Tallinn — Riga — Kaunas — Warszawa: Rail Baltics nye fuldt interoperable banestrækning med UIC-sporvidde |
Jernbane |
|
Świnoujście/Szczecin — Berlin |
Jernbane og indre vandveje |
|
|
Via Baltica-korridoren EE-LV-LT-PL |
Vej |
|
|
Manglende forbindelser |
Kaunas — Vilnius: en del af Rail Baltics nye fuldt interoperable banestrækning med UIC-sporvidde |
Jernbane |
|
Warszawa/Idzikowice — Poznań/Wrocław, inkl. forbindelser til det planlagte centrale transportknudepunkt |
||
|
Nord-Ostsee-Kanal |
Indre vandveje |
|
|
Berlin — Magdeburg — Hannover, Mittellandkanal, vesttyske kanaler |
||
|
Rhine, Waal |
||
|
Noordzeekanaal, IJssel, Twentekanaal |
||
|
▼M1 ————— |
||
|
Grænseoverskridende forbindelser |
Brussel eller Bruxelles — Luxembourg — Strasbourg |
Jernbane |
|
Terneuzen — Gent |
Indre vandveje |
|
|
Seine — Scheldenettet og de tilhørende flodbækkener til Seinen, Schelde og Meusefloderne |
||
|
Rhine-Schelde-korridoren |
||
|
Manglende forbindelser |
Albertkanaal/Canal Albert og Kanaal Bocholt-Herentals |
Indre vandveje |
|
▼M1 ————— |
||
|
Grænseoverskridende forbindelser |
Dresden — Prag/Kolín |
Jernbane |
|
Wien/Bratislava— Budapest |
||
|
Békéscsaba — Arad — Timișoara |
||
|
Craiova — Calafat — Vidin — Sofia — Thessaloniki |
||
|
Sofia — RS grænse/MK grænse |
||
|
TR grænse — Alexandroupoli |
||
|
MK grænse — Thessaloniki |
||
|
Ioannina — Kakavia (AL grænse) |
Vej |
|
|
Drobeta Turnu Severin/Craiova— Vidin — Montana |
||
|
Sofia — RS grænse |
||
|
Hamburg — Dresden — Prag — Pardubice |
Indre vandveje |
|
|
Manglende forbindelser |
Igoumenitsa — Ioannina Prag — Brno Thessaloniki — Kavala — Alexandroupoli Timișoara — Craiova |
Jernbane |
|
▼M1 ————— |
||
|
Grænseoverskridende forbindelser |
Zevenaar — Emmerich — Oberhausen |
Jernbane |
|
Karlsruhe — Basel |
||
|
Milano/Novara— CH grænse |
||
|
Basel — Antwerpen/Rotterdam — Amsterdam |
Indre vandveje |
|
|
Manglende forbindelser |
Genova — Tortona/Novi Ligure |
Jernbane |
|
|
Zeebrugge — Gent |
|
|
▼M1 ————— |
||
|
Grænseoverskridende forbindelser |
München — Prag |
Jernbane |
|
Nürnberg — Plzeň |
||
|
München — Mühldorf — Freilassing — Salzburg |
||
|
Strasbourg — Kehl Appenweier |
||
|
Hranice – Žilina |
||
|
Košice — UA grænse |
||
|
|
Wien — Bratislava/Budapest |
|
|
Bratislava — Budapest |
||
|
Békéscsaba — Arad — Timișoara — RS grænse |
||
|
București — Giurgiu — Rousse |
||
|
Donau (Kehlheim — Constanța/Midia/Sulina) og de tilhørende flodbækkener til Váh-, Sava- og Tiszafloderne |
Indre vandveje |
|
|
Zlín – Žilina |
Vej |
|
|
Timișoara — RS grænse |
||
|
Manglende forbindelser |
Stuttgart — Ulm |
Jernbane |
|
Salzburg — Linz |
||
|
Craiova — Bukarest |
||
|
Arad — Sighișoara — Brașov– Predeal |
||
|
▼M1 ————— |
||
|
Grænseoverskridende forbindelser |
RU grænse — Helsinki |
Jernbane |
|
København — Hamburg: adgangsveje til den faste forbindelse over Fehmarnbæltet |
||
|
München — Wörgl — Innsbruck — Fortezza — Bolzano — Trento — Verona: Brenner-basistunnelen og adgangsveje |
||
|
Göteborg — Oslo |
||
|
København — Hamburg: den faste forbindelse over Fehmarnbæltet |
Jernbane/vej |
|
2. Vejledende liste over forhåndsudpegede grænseoverskridende forbindelser i det samlede net
Det samlede nets grænseoverskridende strækninger, der er omhandlet i artikel 9, stk. 2, litra a), nr. ii), omfatter navnlig følgende strækninger:
|
Baile Átha Cliath eller Dublin/Letterkenny — UK grænse |
Vej |
|
Pau — Huesca |
Jernbane |
|
Lyon — CH grænse |
Jernbane |
|
Athus — Mont-Saint-Martin |
Jernbane |
|
Breda — Venlo — Viersen — Duisburg |
Jernbane |
|
Antwerpen — Duisburg |
Jernbane |
|
Mons — Valenciennes |
Jernbane |
|
Gent — Terneuzen |
Jernbane |
|
Heerlen — Aachen |
Jernbane |
|
Groningen — Bremen |
Jernbane |
|
Stuttgart — CH grænse |
Jernbane |
|
Gallarate/Sesto Calende — CH grænse |
Jernbane |
|
Berlin — Rzepin/Horka — Wrocław |
Jernbane |
|
Praha– Linz |
Jernbane |
|
Villach — Ljubljana |
Jernbane |
|
Pivka — Rijeka |
Jernbane |
|
Plzeň – České Budějovice — Wien |
Jernbane |
|
Wien — Győr |
Jernbane |
|
Graz — Celldömölk — Győr |
Jernbane |
|
Neumarkt-Kallham — Mühldorf |
Jernbane |
|
Amberkorridoren PL-SK-HU |
Jernbane |
|
Via Carpathia-korridoren BY/UA grænse PL-SK-HU-RO |
Vej |
|
Focșani — MD grænse |
Vej |
|
Budapest — Osijek — Svilaj (BA grænse) |
Vej |
|
Faro — Huelva |
Jernbane |
|
Porto — Vigo |
Jernbane |
|
Giurgiu — Varna |
Jernbane |
|
Svilengrad — Pithio |
Jernbane |
3. Komponenter i det samlede net placeret i medlemsstater, som ikke har en landgrænse med en anden medlemsstat.
DEL IV
UDVÆLGELSE AF GRÆNSEOVERSKRIDENDE PROJEKTER INDEN FOR VEDVARENDE ENERGI
1. Mål i grænseoverskridende projekter inden for vedvarende energi
Grænseoverskridende projekter inden for vedvarende energi skal fremme grænseoverskridende samarbejde mellem medlemsstaterne inden for planlægning, udvikling og den omkostningseffektive udnyttelse af vedvarende energikilder samt lette deres integration gennem energioplagringsfaciliteter med henblik på at bidrage til Unionens langsigtede dekarboniseringsstrategi.
2. Generelle kriterier
For at kunne blive betragtet som et grænseoverskridende projekt inden for vedvarende energi skal et projekt opfylde alle følgende generelle kriterier:
Projektet skal indgå i en samarbejdsaftale eller anden form for aftale mellem to eller flere medlemsstater eller mellem en eller flere medlemsstater og et eller flere tredjelande som fastsat i artikel 8, 9, 11 og 13 i direktiv (EU) 2018/2001.
Projektet skal give omkostningsbesparelser inden for udbredelse af vedvarende energi eller fordele inden for systemintegration, forsyningssikkerhed eller innovation eller begge dele i forhold til et lignende projekt eller projekt vedrørende vedvarende energi gennemført af en af de deltagende medlemsstater alene.
De mulige overordnede fordele ved samarbejdet skal overstige omkostningerne, herunder på lang sigt, vurderet på grundlag af en cost-benefit-analyse som omhandlet i denne dels punkt 3 og med anvendelse af de metoder, der er omhandlet i denne forordnings artikel 7, stk. 2.
3. Cost-benefit-analyse
energiproduktionsomkostninger
systemintegrationsomkostninger
støtteomkostninger
drivhusgasemissioner
forsyningssikkerhed
luftforurening og anden lokal forurening, såsom virkninger på den lokale natur og miljøet
innovation.
4. Procedure
Iværksættere, herunder medlemsstater, af et projekt, der muligvis er berettiget til at blive udvalgt som et grænseoverskridende projekt inden for vedvarende energi i henhold til en samarbejdsaftale eller anden form for aftale mellem to eller flere medlemsstater eller mellem en eller flere medlemsstater og et eller flere tredjelande som fastsat i artikel 8, 9, 11 og 13 i direktiv (EU) 2018/2001, og som ønsker at opnå status som et grænseoverskridende projekt inden for vedvarende energi, skal indgive en ansøgning om udvælgelse som grænseoverskridende projekt inden for vedvarende energi til Kommissionen. Ansøgningen skal indeholde de relevante oplysninger, så Kommissionen kan evaluere projektet ud fra kriterierne i denne dels punkt 2 og 3 i overensstemmelse med de metoder, der er omhandlet i artikel 7, stk. 2, i denne forordning.
Kommissionen sikrer, at iværksættere får mulighed for at ansøge om status som grænseoverskridende projekt inden for vedvarende energi mindst én gang om året.
Kommissionen opretter og leder en gruppe vedrørende grænseoverskridende projekter inden for vedvarende energi bestående af én repræsentant for hver medlemsstat og én repræsentant for Kommissionen. Gruppen vedtager selv sin forretningsorden.
Kommissionen tilrettelægger mindst én gang om året en proces for udvælgelse af grænseoverskridende projekter. Efter evalueringen af projekterne forelægger Kommissionen den gruppe, der er omhandlet i dette punkts litra b), en liste over støtteberettigede projekter inden for vedvarende energi, som opfylder kriterierne fastsat i artikel 7 og dette punkts litra d).
Den gruppe, der er omhandlet i litra b), skal gives relevante oplysninger, medmindre de er forretningsmæssigt følsomme, om de støtteberettigede projekter, der er opført på den liste, som Kommissionen har forelagt, vedrørende følgende kriterier:
en bekræftelse af, at alle projekter overholder kriterierne for støtteberettigelse og udvælgelse
oplysninger om den samarbejdsmekanisme, som et projekt vedrører, og oplysninger om, i hvilket omfang et projekt nyder støtte fra en eller flere medlemsstater
en beskrivelse af projektets mål, herunder den anslåede kapacitet (i kW) og, hvor det er muligt, produktion af vedvarende energi (i kWh pr. år), samt de angivne samlede projektomkostninger og støtteberettigede omkostninger i euro
oplysninger om den forventede merværdi på EU-plan, jf. denne dels punkt 2, litra b), og om de forventede omkostninger og fordele og den forventede merværdi på EU-plan, jf. denne dels punkt 2, litra c).
Gruppen kan, når det er relevant, indbyde iværksættere af støtteberettigede projekter, repræsentanter for tredjelande, der er involveret i støtteberettigede projekter, og andre relevante interessenter til sine møder.
På grundlag af evalueringsresultaterne skal gruppen nå til enighed om et udkast til liste over grænseoverskridende projekter inden for vedvarende energi, som skal vedtages i henhold til litra g).
Kommissionen vedtager den endelige liste over udvalgte grænseoverskridende projekter inden for vedvarende energi ved hjælp af en delegeret retsakt på grundlag af et udkast til liste, som omhandlet i litra f), og under hensyntagen til litra i). Kommissionen offentliggør også på sit websted listen over udvalgte grænseoverskridende projekter inden for vedvarende energi. Denne liste tages op til revision efter behov og mindst hvert andet år.
Gruppen overvåger gennemførelsen af projekterne på den endelige liste og fremsætter anbefalinger til, hvordan eventuelle forsinkelser i gennemførelsen kan overvindes. Til dette formål skal iværksætterne af de udvalgte projekter give oplysninger om gennemførelsen af deres projekter.
Ved udvælgelsen af grænseoverskridende projekter inden for vedvarende energi sigter Kommissionen mod at sikre en passende geografisk balance i udvælgelsen af sådanne projekter. Der kan anvendes regionale grupperinger ved udvælgelsen af projekter.
Et projekt udvælges ikke som et grænseoverskridende projekt inden for vedvarende energi, eller hvis det udvælges, trækkes denne status tilbage, hvis de oplysninger, som udgjorde en afgørende faktor i evalueringen, var ukorrekte, eller hvis projektet ikke er i overensstemmelse med EU-retten.
DEL V
PROJEKTER AF FÆLLES INTERESSE VEDRØRENDE INFRASTRUKTUR TIL DIGITAL KONNEKTIVITET
1. Gigabitkonnektivitet, herunder 5G-systemer og anden avanceret konnektivitet, til socioøkonomiske drivkræfter
Tiltag skal prioriteres under hensyntagen til de socioøkonomiske drivkræfters funktion, relevansen af de digitale tjenester og applikationer, som leveringen af den underliggende konnektivitet giver mulighed for, og de mulige socioøkonomiske fordele for borgerne, virksomhederne og lokalsamfundene, herunder den yderligere områdedækning, der skabes, med hensyn til husholdninger. Det disponible budget fordeles på en geografisk afbalanceret måde blandt medlemsstaterne.
Der gives prioritet til tiltag, som bidrager til gigabitkonnektivitet, herunder 5G-systemer og anden avanceret konnektivitet, til:
hospitaler og lægecentre i tråd med bestræbelserne på at digitalisere sundhedssystemet samt med henblik på at øge unionsborgernes trivsel og ændre den måde, hvorpå sundheds- og plejetjenester ydes til patienter
uddannelses- og forskningscentre i forbindelse med indsatsen for at lette brugen af blandt andet højhastigheds-IT, cloudapplikationer og big data, fjerne digitale kløfter, innovere inden for uddannelsessystemerne, forbedre læringsresultaterne og skabe større lighed og højne effektiviteten
uafbrudt trådløs 5G-bredbåndsdækning i alle byområder senest i 2025.
2. Trådløs konnektivitet i lokalsamfund
Tiltag, der sigter mod at tilvejebringe lokal trådløs konnektivitet på centrale steder i det lokale offentlige liv, herunder udendørsområder, som den brede offentlighed har adgang til, og som spiller en vigtig rolle for det offentlige liv i lokalsamfundene, er berettiget til finansiering på følgende betingelser:
de gennemføres af et offentligt organ, som omhandlet i andet afsnit, der er i stand til at planlægge og føre tilsyn med installeringen af indendørs og udendørs lokale trådløse adgangspunkter i offentlige rum samt sikre mindst tre års finansiering af driftsomkostningerne i forbindelse hermed
de bygger på net med meget høj kapacitet, der muliggør leveringen til brugerne af en internetoplevelse af meget høj kvalitet, som
er gratis og uden diskriminerende vilkår, lettilgængelig og sikker, anvender det nyeste og bedste tilgængelige udstyr og kan levere højhastighedskonnektivitet til sine brugere, og
understøtter udbredt og ikkediskriminerende adgang til innovative digitale tjenester
de anvender den fælles visuelle identitet, som Kommissionen skal udvikle, og linker til de tilhørende flersprogede onlineværktøjer
med henblik på at opnå synergivirkninger, øge kapaciteten og forbedre brugeroplevelsen, letter de udbredelsen af 5G-parate trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde som defineret i direktiv (EU) 2018/1972, og
de forpligter sig til at anskaffe det nødvendige udstyr og/eller tilhørende installationstjenester i overensstemmelse med gældende ret for at sikre, at projekter ikke unødigt forvrider konkurrencen.
Økonomisk støtte fra Unionen skal være tilgængelig for offentlige organer som defineret i artikel 3, nr. 1), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2102 ( 4 ), der i overensstemmelse med national ret påtager sig at stille lokal trådløs konnektivitet, som er gratis og uden diskriminerende vilkår, til rådighed gennem installering af lokale trådløse adgangspunkter.
Finansierede tiltag må ikke overlappe eksisterende gratis private eller offentlige tilbud med lignende egenskaber, herunder kvalitet, i samme offentlige rum.
Det disponible budget fordeles på en geografisk afbalanceret måde blandt medlemsstaterne.
Hvor det er relevant, sikres koordinering og sammenhæng med de tiltag, der støttes af CEF, og som fremmer socioøkonomiske drivkræfters adgang til net med meget høj kapacitet, som kan levere gigabitkonnektivitet, herunder 5G-systemer og anden avanceret konnektivitet.
3. Vejledende liste over støtteberettigede 5G-korridorer og grænseoverskridende backboneforbindelser
I tråd med Kommissionens mål for et gigabitsamfund og for at sikre, at større landbaserede transportruter har uafbrudt 5G-dækning senest i 2025, omfatter tiltag til gennemførelse af uafbrudt dækning med 5G-systemer i henhold til artikel 9, stk. 4, litra c), for det første tiltag om grænseoverskridende strækninger til eksperimenter med opkoblet og automatiseret mobilitet (CAM) og for det andet tiltag om længere strækninger til mere omfattende udbredelse af CAM langs korridorerne som anført i tabellen nedenfor (vejledende liste). Til dette formål anvendes TEN-T-korridorerne som grundlag, men udbredelsen af 5G er ikke nødvendigvis begrænset til disse korridorer ( 5 ).
Desuden støttes tiltag til støtte for udbredelse af backbonenet, herunder med undervandskabler i medlemsstaterne og mellem Unionen og tredjelande, eller som forbinder europæiske øer, jf. artikel 9, stk. 4, litra d), for at skabe den nødvendige redundans for en så afgørende infrastruktur og for at øge kapaciteten og modstandsdygtigheden af Unionens digitale net.
|
Hovednetkorridoren »Atlanterhavet« |
|
|
Grænseoverskridende strækninger til eksperimenter med CAM |
Porto — Vigo |
|
Mérida – Évora |
|
|
Paris — Amsterdam — Frankfurt am Main |
|
|
Aveiro — Salamanca |
|
|
San Sebastián — Biarritz |
|
|
Længere strækninger til mere omfattende udbredelse af CAM |
Metz — Paris — Bordeaux — Bilbao — Vigo — Porto –Lisboa |
|
Bilbao — Madrid — Lisboa |
|
|
Madrid — Mérida — Sevilla — Tarifa |
|
|
Udbredelse af backbonenet, herunder med undervandskabler |
Açores/Madeira Islands– Lisboa |
|
Hovednetkorridoren »Østersøen — Adriaterhavet« |
|
|
Grænseoverskridende strækninger til eksperimenter med CAM |
|
|
Længere strækninger til mere omfattende udbredelse af CAM |
Gdańsk — Warszawa — Brno — Wien — Graz — Ljubljana — Koper/Trieste |
|
Hovednetkorridoren »Middelhavet« |
|
|
Grænseoverskridende strækninger til eksperimenter med CAM |
|
|
Længere strækninger til mere omfattende udbredelse af CAM |
Budapest — Zagreb — Ljubljana — Rijeka — Split — Dubrovnik |
|
Ljubljana — Zagreb — Slavonski Brod — Bajakovo (RS grænse) |
|
|
Slavonski Brod — Đakovo — Osijek |
|
|
Montpellier — Narbonne — Perpignan — Barcelona — Valencia — Málaga — Tarifa med forlængelse til Narbonne — Toulouse |
|
|
Udbredelse af backbonenet, herunder med undervandskabler |
Undervandskabelnet Lisboa — Marseille — Milano |
|
Hovednetkorridoren »Nordsøen – Østersøen« |
|
|
Grænseoverskridende strækninger til eksperimenter med CAM |
Warszawa — Kaunas — Vilnius |
|
Kaunas — Klaipėda |
|
|
Længere strækninger til mere omfattende udbredelse af CAM |
Tallinn — Rīga — Kaunas — LT/PL grænse — Warszawa |
|
BY/LT grænse — Vilnius — Kaunas — Klaipėda |
|
|
Via Carpathia: Klaipėda — Kaunas — Ełk — Białystok — Lublin — Rzeszów — Barwinek — Košice |
|
|
Hovednetkorridoren »Nordsøen — Middelhavet« |
|
|
Grænseoverskridende strækninger til eksperimenter med CAM |
Metz — Merzig — Luxembourg |
|
Rotterdam — Antwerpen — Eindhoven |
|
|
Længere strækninger til mere omfattende udbredelse af CAM |
Amsterdam — Rotterdam — Breda — Lille — Paris |
|
Brussel eller Bruxelles — Metz — Basel |
|
|
Mulhouse — Lyon — Marseille |
|
|
Hovednetkorridoren »Orienten/det østlige Middelhav« |
|
|
Grænseoverskridende strækninger til eksperimenter med CAM |
Sofia — Thessaloniki — Beograd |
|
Længere strækninger til mere omfattende udbredelse af CAM |
Berlin — Prag — Brno — Bratislava — Timișoara — Sofia — TR grænse |
|
Bratislava — Košice |
|
|
Sofia — Thessaloniki — Athina |
|
|
Hovednetkorridoren »Rhinen — Alperne« |
|
|
Grænseoverskridende strækninger til eksperimenter med CAM |
Bologna — Innsbruck — München (Brenner korridor) |
|
Længere strækninger til mere omfattende udbredelse af CAM |
Rotterdam — Oberhausen — Frankfurt am Main |
|
Basel — Milano — Genova |
|
|
Hovednetkorridoren »Rhinen — Donau« |
|
|
Grænseoverskridende strækninger til eksperimenter med CAM |
|
|
Længere strækninger til mere omfattende udbredelse af CAM |
Frankfurt am Main — Passau — Wien — Bratislava– Budapest — Osijek — Vukovar — București — Constanța |
|
București — Iasi |
|
|
Karlsruhe — München — Salzburg — Wels |
|
|
Frankfurt am Main — Strasbourg |
|
|
Hovednetkorridoren »Skandinavien — Middelhavet« |
|
|
Grænseoverskridende strækninger til eksperimenter med CAM |
Oulu — Tromsø Oslo — Stockholm— Helsinki |
|
Længere strækninger til mere omfattende udbredelse af CAM |
Turku — Helsinki — RU grænse |
|
Oslo — Malmö — København — Hamburg — Würzburg — Nürnberg — München — Rosenheim — Verona — Bologna — Napoli — Catania — Palermo |
|
|
Stockholm — Malmö |
|
|
Napoli — Bari — Taranto |
|
|
Aarhus — Esbjerg — Padborg |
|
( 1 ) Finansieringsrammen for CEF for perioden 2021-2027 i faste 2018-priser er 29 896 000 000 EUR og fordeles som følger: a) transport: 22 884 000 000 EUR, hvoraf i) 11 384 000 000 EUR fra udgiftsområde 1(2) i FFR for 2021-2027, europæiske strategiske investeringer, ii) 10 000 000 000 EUR overføres fra Samhørighedsfonden, iii) 1 500 000 000 EUR fra udgiftsområde 5(13) i FFR for 2021-2027, forsvar, b) energi: 5 180 000 000 EUR og c) det digitale: 1 832 000 000 EUR.
( 2 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/523 af 24. marts 2021 om oprettelse af InvestEU-programmet og om ændring af forordning (EU) 2015/1017 (EUT L 107 af 26.3.2021, s. 30).
( 3 ) 1 384 000 000 EUR i 2018-priser.
( 4 ) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2102 af 26. oktober 2016 om tilgængeligheden af offentlige organers websteder og mobilapplikationer (EUT L 327 af 2.12.2016, s. 1).
( 5 ) Strækninger i kursiv befinder sig uden for TEN-T-hovednetkorridorerne, men indgår i 5G-korridorerne.