02021R0771 — DA — 11.05.2021 — 000.001


Denne tekst tjener udelukkende som dokumentationsværktøj og har ingen retsvirkning. EU's institutioner påtager sig intet ansvar for dens indhold. De autentiske udgaver af de relevante retsakter, inklusive deres betragtninger, er offentliggjort i den Europæiske Unions Tidende og kan findes i EUR-Lex. Disse officielle tekster er tilgængelige direkte via linkene i dette dokument

►B

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2021/771

af 21. januar 2021

om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/848 ved at fastsætte specifikke kriterier og betingelser for dokumentkontrol inden for rammerne af officiel kontrol i økologisk produktion og officiel kontrol af grupper af erhvervsdrivende

(EØS-relevant tekst)

(EUT L 165 af 11.5.2021, s. 25)


Berigtiget ved:

►C1

Berigtigelse, EUT L 410, 18.11.2021, s.  198 (2021/771)




▼B

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2021/771

af 21. januar 2021

om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/848 ved at fastsætte specifikke kriterier og betingelser for dokumentkontrol inden for rammerne af officiel kontrol i økologisk produktion og officiel kontrol af grupper af erhvervsdrivende

(EØS-relevant tekst)



Artikel 1

Dokumentkontrol

1.  
Den fysiske inspektion på stedet i henhold til artikel 38, stk. 3, i forordning (EU) 2018/848 omfatter en sporbarhedskontrol og en massebalancekontrol af den erhvervsdrivende eller gruppen af erhvervsdrivende, der udføres ved hjælp af dokumentkontrol.
2.  
Den kompetente myndighed eller om nødvendigt kontrolmyndigheden eller kontrolorganet udfører en sporbarhedskontrol og en massebalancekontrol i overensstemmelse med standardskabelonen som dokumenteret i den skriftlige fortegnelse som omhandlet i artikel 38, stk. 6, i forordning (EU) 2018/848.
3.  
Med henblik på sporbarhedskontrol og massebalancekontrol baseres udvælgelsen af produkter, produktgrupper og perioden, som skal kontrolleres, på grundlag af en risiko.
4.  

Sporbarhedskontrollen dækker mindst følgende elementer, der er begrundet ved relevante dokumenter, herunder lageropgørelser og regnskaber:

a) 

navn og adresse på leverandøren og — hvis forskellig — på ejeren, sælgeren eller eksportøren af produkterne

b) 

navn og adresse på modtageren og — hvis forskellig — på køberen eller importøren af produkter

c) 

leverandørens certifikatet i overensstemmelse med artikel 35, stk. 6, i forordning (EU) 2018/848

▼C1

d) 

oplysninger omhandlet i punkt 2.1.1 i bilag III til forordning (EU) 2018/848

▼B

e) 

varepartiets passende identifikation.

5.  

Massebalancekontrollen dækker evt. mindst følgende elementer, der er begrundet ved relevante dokumenter, herunder lageropgørelser og regnskaber:

a) 

arten og mængden af produkter, som er blevet leveret til enheden, og, hvis det er relevant, af indkøbte materialer og anvendelsen af disse materialer, samt hvis det er relevant, foderblandingens sammensætning

b) 

arten og mængden af de produkter, som opbevares i lokalerne

c) 

arten og mængden af produkter, der har forladt den erhvervsdrivendes eller gruppen af erhvervsdrivendes enhed til modtagerens lokaler eller lagringsfaciliteter

d) 

i tilfælde af erhvervsdrivende, der køber og sælger produktet uden fysisk at behandle produkterne, arten og mængden af produkter, der er blevet købt og solgt, og leverandørerne og hvis forskellig sælgerne eller eksportørerne og køberne og hvis forskellig modtagerne

e) 

udbyttet af de produkter, der er opnået, samlet eller høstet i det foregående år

f) 

det faktiske udbytte af de produkter, der er opnået, samlet eller høstet i det nuværende år

g) 

antal og/eller vægt i tilfælde af husdyrbestand, der er forvaltet i det nuværende år eller tidligere år

h) 

ethvert tab, enhver stigning eller ethvert fald i mængden af produkter i alle faser af produktionen, tilberedningen og distributionen

i) 

økologiske produkter eller omlægningsprodukter, der sælges på markedet som ikkeøkologiske.

Artikel 2

Officiel kontrol af grupper af erhvervsdrivende

1.  
For at kunne certificere og verificere gruppen af erhvervsdrivendes overholdelse udpeger den kompetente myndighed eller om nødvendigt kontrolmyndigheden eller kontrolorganet inspektører, der er kompetente til at vurdere systemet for intern kontrol.
2.  

Med henblik på at evaluere oprettelsen, funktionen og vedligeholdelsen af systemet for intern kontrol af en gruppe erhvervsdrivende fastlægger den kompetente myndighed eller om nødvendigt kontrolmyndigheden eller kontrolorganet mindst, at:

a) 

de dokumenterede procedurer for systemet for intern kontrol, som er blevet indført, opfylder kravene i forordning (EU) 2018/848

b) 

listen over medlemmer af gruppen af erhvervsdrivende med de krævede oplysninger for hvert medlem opdateres løbende og bringes i overensstemmelse med certifikatets anvendelsesområde

c) 

alle medlemmer af gruppen af erhvervsdrivende opfylder kriterierne som fastsat i artikel 36, stk. 1, litra a), b) og e), i forordning (EU) 2018/848 i løbet af deres deltagelse i gruppen af erhvervsdrivende

d) 

antallet, undervisningen og kompetencerne for inspektørerne for systemet for intern kontrol er forholdsmæssige og passende, og inspektørerne for systemet for intern kontrol er frie for interessekonflikter

e) 

de interne inspektioner af alle medlemmer af gruppen af erhvervsdrivende og deres aktiviteter og produktionsenheder eller deres lokaler, herunder indkøb og indsamlingssteder, er blevet udført mindst årligt og er dokumenteret

f) 

nye medlemmer eller nye produktionsenheder og eksisterende medlemmers nye aktiviteter, herunder nye indkøb og opsamlingssteder, er blevet accepteret, først efter de er blevet godkendt af chefen for systemet for intern kontrol på grundlag den interne inspektionsrapport i overensstemmelse med de dokumenterede procedurer for systemet for intern kontrol, der er blevet indført

g) 

chefen for systemet for intern kontrol træffer passende foranstaltninger i tilfælde af manglende overholdelse, herunder opfølgning, i overensstemmelse med de dokumenterede procedurer for systemet for intern kontrol, der er blevet indført

h) 

meddelelser fra chefen for systemet for intern kontrol til den kompetente myndighed eller om nødvendigt kontrolmyndigheden eller kontrolorganet er passende og tilstrækkelige

i) 

den interne sporbarhed for alle produkter og medlemmer af gruppen af erhvervsdrivende er sikret ved at anslå mængder og ved at krydstjekke udbyttet hos hvert medlem af gruppen af erhvervsdrivende.

j) 

medlemmerne af gruppen af erhvervsdrivende modtager passende uddannelse om procedurer for systemet for intern kontrol og kravene i forordning (EU) 2018/848.

3.  
Den kompetente myndighed eller om nødvendigt kontrolmyndigheden eller kontrolorganet anvender risikovurdering til at udvælge stikprøven af medlemmerne af gruppen af erhvervsdrivende til de fornyede inspektioner i overensstemmelse med artikel 38, stk. 4, litra d), i forordning (EU) 2018/848. På denne måde vil den mindst tage mængden og værdien af produktionen og vurderingen af sandsynligheden for manglende overholdelse af bestemmelserne i forordning (EU) 2018/848 i betragtning. De fornyede inspektioner udføres fysisk på stedet med tilstedeværelse af de udvalgte medlemmer.
4.  
Den kompetente myndighed eller om nødvendigt kontrolmyndigheden eller kontrolorganet giver en rimelig frist til kontrollen af en gruppe erhvervsdrivende, som står i forhold til gruppen af erhvervsdrivendes type, struktur, størrelse, produkter, aktiviteter og output af økologisk produktion.
5.  
Den kompetente myndighed eller om nødvendigt kontrolmyndigheden eller kontrolorganet skal gennemføre markbesøg med henblik på at kontrollere kompetence og viden hos inspektører for systemet for intern kontrol.
6.  
Den kompetente myndighed eller om nødvendigt kontrolmyndigheden eller kontrolorganet vurderer, om der er mangler ved systemet for intern kontrol på grundlag af antallet af manglende overholdelser, som ikke er opdaget af inspektørerne for systemet for intern kontrol, og resultatet af undersøgelsen af årsagen til og arten af den manglende overholdelse.

Artikel 3

Ikrafttræden og anvendelse

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. januar 2022.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.