02021H2279 — DA — 30.12.2021 — 000.001

Denne tekst tjener udelukkende som dokumentationsværktøj og har ingen retsvirkning. EU's institutioner påtager sig intet ansvar for dens indhold. De autentiske udgaver af de relevante retsakter, inklusive deres betragtninger, er offentliggjort i den Europæiske Unions Tidende og kan findes i EUR-Lex. Disse officielle tekster er tilgængelige direkte via linkene i dette dokument

Berigtiget ved:

▼B

▼C1

KOMMISSIONENS HENSTILLING (EU) 2021/2279

af 15. december 2021

om anvendelsen af miljøaftryksmetoderne til at måle og formidle produkters og organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklus

1.    FORMÅL OG ANVENDELSESOMRÅDE

2.    DEFINITIONER

I denne henstilling forstås ved:

3.    BRUG AF PEF- OG OEF-METODEN I MEDLEMSSTATERNES POLITIKKER

Medlemsstaterne bør:

4.    BRUG AF PEF- OG OEF-METODEN I VIRKSOMHEDER OG ANDRE PRIVATE ORGANISATIONER

Virksomheder og andre private organisationer, der beslutter at måle eller formidle oplysninger om deres produkters eller organisationers miljøpræstationer over den samlede livscyklus, bør:

Erhvervssammenslutninger bør:

5.    ANVENDELSE AF PEF-METODEN OG OEF-METODEN OG DE TILHØRENDE PEFCR'ER OG OEFSR'ER I ORDNINGER, DER VEDRØRER MÅLING AF ELLER FORMIDLING AF OPLYSNINGER OM MILJØPRÆSTATIONER OVER DEN SAMLEDE LIVSCYKLUS

6.    FINANSVERDENENS ANVENDELSE AF PEF-METODEN OG OEF-METODEN OG DE TILHØRENDE PEFCR'ER OG OEFSR'ER

Medlemmer af finansverdenen bør, hvis det er relevant:

7.    VERIFIKATION

8.    RAPPORTERING OM HENSTILLINGENS GENNEMFØRELSE

9.    OPHÆVELSE AF TIDLIGERE HENSTILLINGER

Kommissionens henstilling 2013/179/EU ophæves. Henvisninger til den ophævede henstilling gælder som henvisninger til nærværende henstilling.

BILAG I.

Metoden vedrørende produkters miljøaftryk

Forkortelser

Terminologi: skal, bør og kan

I dette bilag I bruges der præcis terminologi for at angive de krav, anbefalinger og muligheder, som virksomheder kan vælge.

Ordet "skal" bruges til at angive, hvad der kræves, for at en undersøgelse af produkters miljøaftryk (PEF-undersøgelse) er i overensstemmelse med denne metode.

Ordet "bør" bruges til at angive en anbefaling, som ikke er et krav. Enhver afvigelse fra en "bør"- anbefaling skal begrundes af den part, der gennemfører undersøgelsen, og skal fremgå tydeligt.

Ordet "kan" bruges til at angive en mulighed, der tillades.

Definitioner

Aktivitetsdata — de oplysninger, der er forbundet med processer ved udarbejdelse af LCI-modeller. De aggregerede LCI-resultater fra de proceskæder, der repræsenterer aktiviteterne i en proces, multipliceres hver især med de tilsvarende aktivitetsdata ( 1 ), hvorefter de sammenlægges for at udlede det miljøaftryk, der er forbundet med processen.

Eksempler på aktivitetsdata omfatter elektricitetsforbrug i kilowatt-timer, brændstofforbrug, output af en proces (f.eks. affald), antal driftstimer for udstyr, tilbagelagt afstand, etageareal i en bygning osv.

Synonym for "ikke-elementære strømme".

Forsuring — påvirkningskategori for miljøaftryk, der omhandler virkninger som følge af forsuring af stoffer i miljøet. Emissioner af NOx, NH3 og SOx fører til frigivelse af hydrogen-ioner (H+), når gasserne mineraliseres. Protonerne medvirker til forsuring af jord og vand, når de frigives i områder med lav bufferkapacitet, hvilket resulterer i skovdød og forsuring af søer.

Yderligere miljøoplysninger — miljøoplysninger uden for de påvirkningskategorier for miljøaftryk, der beregnes og oplyses sammen med PEF-resultater.

Yderligere tekniske oplysninger — andre oplysninger end miljøoplysninger, der beregnes og oplyses sammen med PEF-resultater.

Aggregeret datasæt — komplet eller delvis livscyklus for et produktsystem, der — ud over de elementære strømme (og muligvis ikke relevante mængder af affaldsstrømme og radioaktivt affald) — kun angiver procesproduktet eller -produkterne som referencestrøm(me) for input-/outputlisten, men ingen andre varer eller tjenester.

Aggregerede datasæt kaldes også "datasæt for LCI-resultater". Det aggregerede datasæt kan være aggregeret horisontalt og/eller vertikalt.

Fordeling — en tilgang til løsning af problemer i forbindelse med multifunktionalitet. Den omfatter opdeling af input- eller outputstrømme for en proces eller et produktsystem mellem det undersøgte produktsystem og et eller flere andre produktsystemer.

Anvendelsesspecifikt — generisk aspekt af den specifikke anvendelse, hvor et materiale anvendes. F.eks. den gennemsnitlige genanvendelsesprocent for polyethylenterephthalat (PET) i flasker.

Attributiv — procesbaserede modeller, der har til formål at give en statisk repræsentation af de gennemsnitlige forhold, herunder markedsskabte virkninger.

Gennemsnitsdata — et produktionsvægtet gennemsnit af specifikke data.

Baggrundsprocesser — de processer i produktets livscyklus, for hvilke der ikke er direkte adgang til information. De fleste processer tidligere i livscyklussen (upstream) og generelt alle processer senere (downstream) betragtes f.eks. som en del af baggrundsprocesserne.

Benchmark — en standard eller et referencepunkt, som enhver sammenligning kan foretages i forhold til. I forbindelse med produkters miljøaftryk henviser udtrykket "benchmark" til de gennemsnitlige miljøpræstationer for det repræsentative produkt, der sælges på EU-markedet.

Materialeliste — en materialeliste eller en produktstruktur (undertiden materialeliste, BOM eller tilhørende liste) er en liste over råvarer, delmontager, intermediære montager, delkomponenter, dele og de mængder af hvert enkelt af disse, der er nødvendige for at fremstille det produkt, der er omfattet af PEF-undersøgelsen. I nogle sektorer svarer det til komponentlisten.

Business to business (B2B) — transaktioner mellem virksomheder, f.eks. mellem en producent og en grossist eller mellem en grossist og en detailhandlende.

Business to consumers (B2C) — transaktioner mellem en virksomhed og forbrugere, f.eks. mellem detailhandlende og forbrugere.

Karakterisering — beregningen af omfanget af bidraget fra hvert klassificeret input/output til deres respektive påvirkningskategorier for miljøaftryk og de samlede bidrag inden for hver kategori.

Dette kræver en lineær multiplikation af de foreliggende data med karakteriseringsfaktorer for hvert stof og hver undersøgt påvirkningskategori for miljøaftryk. For påvirkningskategorien for miljøaftryk "Klimaændringer" er CO2 f.eks. valgt som referencestof, og referenceenheden er kg CO2-ækvivalent.

Karakteriseringsfaktor — en faktor udledt af en karakteriseringsmodel, der anvendes til at omregne et resultat af en ressourceforbrugs- og emissionsprofil til den fælles enhed for påvirkningskategoriindikatoren for miljøaftryk.

Klassificering — tildeling af materiale-/energiinput og -output opgjort i livscyklusopgørelsen til påvirkningskategorier for miljøaftryk i overensstemmelse med hvert stofs potentiale til at bidrage til hver af de undersøgte påvirkningskategorier for miljøaftryk.

Klimaændringer — påvirkningskategori for miljøaftryk, som tager hensyn til alle input/output, der resulterer i drivhusgasemissioner. Konsekvenserne omfatter bl.a. stigning i den gennemsnitlige globale temperatur og pludselige regionale klimaændringer.

Sidefunktion — to eller flere funktioner, der kommer fra samme enhedsproces eller produktsystem.

Initiativtageren til miljøaftryksundersøgelsen — organisation (eller gruppe af organisationer), f.eks. en virksomhed eller en nonprofitorganisation, der finansierer miljøaftryksundersøgelsen i overensstemmelse med PEF-metoden og den relevante PEFCR, hvis en sådan findes.

Virksomhedsspecifikke data — direkte målte eller indsamlede data fra et eller flere anlæg (anlægsspecifikke data), som er repræsentative for virksomhedens aktiviteter (virksomhed anvendes som synonym for organisation). Betegnelsen er synonym med "primære data" For at bestemme graden af repræsentativitet kan der anvendes en prøveudtagningsprocedure.

Virksomhedsspecifikt datasæt — et datasæt (opdelt eller aggregeret), der er oprettet med virksomhedsspecifikke data. I de fleste tilfælde er aktivitetsdataene virksomhedsspecifikke, mens de underliggende delprocesser er datasæt hentet fra baggrundsdatabaser.

Sammenlignende påstand — en miljøanprisning vedrørende et produkts generelt bedre eller ækvivalente miljøegenskaber sammenlignet med et konkurrerende produkt, der udfører samme funktion (herunder benchmarket for produktkategorien).

Sammenligning — en sammenligning, der ikke udgør en sammenlignende påstand, (grafisk eller andet) af to eller flere produkter baseret på resultaterne af en PEF-undersøgelse og den tilhørende PEFCR.

Forbruger — et individuelt medlem af offentligheden, der køber varer, ejendom eller tjenester til private formål.

Sideprodukt — to eller flere produkter, der kommer fra samme enhedsproces eller produktsystem.

Vugge til dør — en del af forsyningskæden for et produkt fra udvinding af råvarer (vugge) til producentens "dør". Distributions-, lagrings-, anvendelses- og bortskaffelsesfaserne i forsyningskæden er udeladt.

Vugge til grav — et produkts livscyklus, der omfatter faserne for udvinding af råvarer, forarbejdning, distribution, lagring, anvendelse, bortskaffelse eller genanvendelse. Alle relevante input og output tages i betragtning for alle livscyklusfaser.

Kritisk gennemgang — proces, der har til formål at sikre konsistens mellem en PEFCR og principperne og kravene i PEF-metoden.

Datakvalitet — beskrivelse af data med hensyn til deres evne til at opfylde de angivne krav. Datakvalitet dækker forskellige aspekter, såsom teknologisk, geografisk og tidsmæssig repræsentativitet samt de tilgængelige datas fuldstændighed og nøjagtighed.

Datakvalitetsvurdering (DQR) — semikvantitativ vurdering af et datasæts kvalitetskriterier baseret på teknologisk repræsentativitet, geografisk repræsentativitet, tidsmæssig repræsentativitet og nøjagtighed. Datakvaliteten betragtes som datasættets kvalitet som dokumenteret.

Forsinkede emissioner — emissioner, der frigives over et længere tidsrum, f.eks. gennem længere brugs- eller bortskaffelsesfaser, i modsætning til en enkelt emission på et bestemt tidspunkt.

Direkte elementære strømme (også kaldet elementære strømme) — alle outputemissioner og forbrug af inputressourcer, der sker direkte i forbindelse med en proces. Eksempler er emissioner fra en kemisk proces eller diffuse emissioner fra en kedel direkte på stedet.

Direkte ændringer i arealanvendelse — omlægning fra en type arealanvendelse til en anden, som finder sted inden for et unikt arealdække, og som ikke fører til ændringer i andre systemer.

Direkte attributiv proces — en proces, aktivitet eller virkning, der opstår inden for den definerede systemgrænse.

Opdeling — den proces, der opdeler et aggregeret datasæt i datasæt for mindre enheder (horisontale eller vertikale). Opdelingen kan bidrage til at gøre dataene mere specifikke. Opdelingsprocessen bør aldrig kompromittere eller true med at kompromittere kvaliteten af det oprindelige aggregerede datasæt.

Downstream — forekommer i forsyningskæden for et produkt efter referencepunktet.

Økotoksicitet, ferskvand — påvirkningskategori for miljøaftryk, som omhandler de toksiske virkninger på et økosystem, som skader individuelle arter og ændrer økosystemets struktur og funktion. Økotoksicitet er resultatet af en række forskellige toksikologiske mekanismer forårsaget af frigivelsen af stoffer med direkte virkning på økosystemets sundhed.

Midler til formidling af miljøaftryk — alle disponible muligheder for at formidle resultaterne af miljøaftryksundersøgelsen til interessenterne (f.eks. mærker, miljøvaredeklarationer, grønne anprisninger, websteder, infografik osv.).

Datasæt, der lever op til kravene til miljøaftryksdata — datasæt, der er udviklet i overensstemmelse med kravene til miljøaftryksdata, som regelmæssigt ajourføres af GD JRC ( 2 ).

Elektricitetssporing ( 3 ) — processen med at tildele attributter for elproduktion til elforbruget.

Elementære strømme — omfatter i livscyklusopgørelsen "materiale eller energi, der tilføres det undersøgte system, som er hentet fra miljøet uden forudgående menneskelig bearbejdning, eller materiale eller energi, der forlader det undersøgte system, som frigives til miljøet uden efterfølgende menneskelig bearbejdning".

Elementære strømme er f.eks. ressourcer, der udvindes fra naturen, eller emissioner til luft, vand og jord, som er direkte forbundet med karakteriseringsfaktorerne for påvirkningskategorierne.

Miljøforhold — enkeltdel af en organisations aktiviteter, produkter eller tjenesteydelser, som interagerer eller kan interagere med miljøet.

Vurdering af virkninger af miljøaftryk — fase i undersøgelsen af et produkts miljøaftryk, som har til formål at afdække og evaluere omfanget og betydningen af de potentielle miljøvirkninger af et produktsystem i hele dets livscyklus. Metoderne til vurdering af virkninger af miljøaftryk omfatter faktorer til virkningskarakterisering for elementære strømme, således at virkningen kan sammenfattes i et begrænset antal midtvejsindikatorer.

Metode til vurdering af virkninger af miljøaftryk — protokol for omskrivning af data i livscyklusopgørelsen til kvantitative bidrag til en undersøgt miljøvirkning.

Påvirkningskategori for miljøaftryk — kategori af ressourceanvendelse eller miljøvirkning, som data i data i livscyklusopgørelsen vedrører.

Påvirkningskategoriindikator for miljøaftryk — kvantificerbar repræsentation af en påvirkningskategori for miljøaftryk.

Miljøvirkning — enhver ændring i miljøet, hvad enten den er skadelig eller gavnlig, som helt eller delvis er et resultat af en organisations aktiviteter, produkter og tjenesteydelser.

Miljømekanisme — system af fysiske, kemiske og biologiske processer for en bestemt påvirkningskategori for miljøaftryk, der kæder ressourceforbrugs- og emissionsprofilen sammen med påvirkningskategoriindikatorer.

Eutrofiering — Påvirkningskategori for miljøaftryk, der vedrører næringsstoffer (primært nitrogen og fosfor) fra kloakudledninger og gødet landbrugsjord, som accelererer væksten af alger og anden vegetation i vand.

Ved nedbrydning af organisk stof forbruges ilt, hvilket resulterer i iltmangel og i nogle tilfælde fiskedød. Eutrofiering omdanner den udledte mængde stoffer til et fælles mål udtrykt som ilt, der kræves til nedbrydning af død biomasse.

For at vurdere virkningerne af eutrofiering anvendes tre påvirkningskategorier for miljøaftryk: eutrofiering, terrestrisk; eutrofiering, ferskvand; eutrofiering, hav.

Ekstern formidling — formidling til enhver interesseret part ud over initiativtageren til undersøgelsen eller den person, der er ansvarlig for undersøgelsen.

Ekstrapolerede data — data fra en bestemt proces, som bruges til at repræsentere en lignende proces, for hvilken data ikke er tilgængelige, og som antages at være rimeligt repræsentative.

Procesdiagram — skematisk gengivelse af de strømme, der forekommer i en eller flere procesfaser inden for det undersøgte produkts livscyklus.

Elementære forgrundsstrømme — direkte elementære strømme (emissioner og ressourcer), for hvilke der er adgang til primære data (eller virksomhedsspecifikke oplysninger).

Forgrundsprocesser — de processer i produktets livscyklus, for hvilke der er direkte adgang til information, f.eks. producentens anlæg og andre processer, der gennemføres af producenten eller dennes leverandører, som f.eks. varetransport, tjenester på hovedkontoret osv.).

Funktionel enhed — de kvalitative og kvantitative aspekter af den eller de funktioner og/eller tjenester, som det vurderede produkt leverer. Definitionen af funktionel enhed besvarer spørgsmålene "hvad?", "hvor meget?", "hvor godt?" og "hvor længe?".

Dør til dør — en del af forsyningskæden for et produkt, der kun omfatter de processer, som et produkt underkastes inden for en bestemt organisation eller et bestemt anlæg.

Dør til grav — en del af forsyningskæden for et produkt, der kun omfatter faserne for distribution, lagring, anvendelse, bortskaffelse eller genanvendelse.

Globalt opvarmningspotentiale (GWP) — et indeks, som måler strålingspåvirkningen fra en enhedsmasse af et bestemt stof akkumuleret over en valgt tidshorisont. Det udtrykkes ved et referencestof (f.eks. CO2-ækvivalenter) og en angivet tidshorisont (f.eks. GWP 20, GWP 100 eller GWP 500 — for henholdsvis 20, 100 og 500 år).

Ved at kombinere oplysninger om både strålingspåvirkning (den energiflux, der forårsages af emissionen af stoffet) og den tid, det forbliver i atmosfæren, giver GWP et mål for et stofs evne til at påvirke den globale gennemsnitstemperatur og efterfølgende ændringer i forskellige klimaparametre og deres virkninger, som f.eks. frekvens og intensitet af storm, nedbørsintensitet og frekvens af oversvømmelser osv.

Beregning af horisontalt gennemsnit — aggregeringen af procesdatasæt med flere enheder eller aggregerede procesdatasæt, hvor hvert enkelt giver den samme referencestrøm, for at oprette et nyt procesdatasæt.

Human toksicitet — kræftvirkninger — påvirkningskategori for miljøaftryk, der omhandler negative virkninger på menneskers sundhed forårsaget af giftige stoffer, der optages ved inhalation af luft, indtagelse af mad/vand eller indtrængning gennem huden, for så vidt de er relateret til kræft.

Human toksicitet — ikke-kræftvirkninger — påvirkningskategori for miljøaftryk, der omhandler negative virkninger på menneskers sundhed forårsaget af giftige stoffer, der optages ved inhalation af luft, indtagelse af mad/vand eller indtrængning gennem huden, for så vidt de er relateret til ikke-kræftvirkninger, som ikke er forårsaget af partikelstof, respiratoriske uorganiske stoffer eller ioniserende stråling.

Uafhængig ekstern ekspert — kompetent person, som ikke er ansat på fuld tid eller på deltid af initiativtageren til miljøaftryksundersøgelsen eller brugeren af miljøaftryksmetoden, og som ikke er involveret i fastlæggelsen af omfanget eller gennemførelsen af miljøaftryksundersøgelsen.

Indirekte ændring i arealanvendelse — opstår, når en vis ændring i arealanvendelsen medfører ændringer uden for systemgrænsen, dvs. for andre typer arealanvendelse. Disse indirekte virkninger kan navnlig vurderes ved hjælp af økonomiske modeller for efterspørgslen efter jord eller modeller for flytningen af aktiviteter på globalt plan.

Inputstrømme — produkt-, materiale- eller energistrømme, der tilføres en enhedsproces. Produkter og materialer omfatter råvarer, mellemprodukter og sideprodukter.

Mellemprodukt — output fra enhedsproces, der er input til andre enhedsprocesser, der kræver yderligere transformation i systemet. Et mellemprodukt er et produkt, der kræver yderligere forarbejdning, inden det kan sælges til den endelige forbruger.

Ioniserende stråling, menneskers sundhed — påvirkningskategori for miljøaftryk, der omhandler negative virkninger på menneskers sundhed forårsaget af radioaktivt udslip.

Arealanvendelse — påvirkningskategori for miljøaftryk, der omhandler anvendelse (udnyttelse) og omlægning (omstilling) af arealer ved hjælp af aktiviteter, som f.eks. landbrug, veje, boliger, minedrift osv.

Arealudnyttelse beskriver virkningerne af arealanvendelsen, størrelsen af det involverede område og varigheden af udnyttelsen (ændringer i kvalitet multipliceret med areal og varighed). Omlægning i arealanvendelse omhandler omfanget af ændringer i arealers egenskaber og det berørte areal (ændringer i jordkvalitet multipliceret med areal).

Ledende verifikator — person, der deltager i et verifikationsteam med yderligere ansvarsområder i forhold til de øvrige verifikatorer i teamet.

Livscyklus — de fortløbende og sammenhængende faser for et produktsystem fra anskaffelse eller indvinding af råvarer til bortskaffelse.

Livscyklustilgang — omfatter alle ressourcestrømme og miljøvirkninger i forbindelse med et produkt fra et forsyningskædeperspektiv, herunder alle faser fra anskaffelse af råvarer til forarbejdning, distribution, anvendelse og bortskaffelse samt alle relevante tilknyttede indvirkninger på miljøet (i stedet for at fokusere på én del af livscyklussen).

Livscyklusvurdering — samling og evaluering af et produktsystems input, output og potentielle miljøvirkninger i hele dets livscyklus.

Livscyklusvurdering af virkninger (LCIA) — fase i livscyklusvurderingen, som har til formål at afdække og evaluere omfanget og betydningen af de potentielle miljøvirkninger af et produkt i hele dets livscyklus.

LCIA-metoderne omfatter faktorer til virkningskarakterisering for elementære strømme, således at virkningen kan sammenfattes i et begrænset antal midtvejs- og/eller skadesindikatorer.

Livscyklusopgørelse (LCI) — det kombinerede sæt udvekslinger af elementære strømme, affaldsstrømme og produktstrømme i et datasæt for livscyklusopgørelse.

LCI-datasæt — et dokument eller en fil med livscyklusoplysninger for et bestemt produkt eller en anden reference (f.eks. anlæg eller proces), der omfatter beskrivende metadata og kvantitativ livscyklusopgørelse. Et LCI-datasæt kan være et enhedsprocesdatasæt, et delvist aggregeret eller et aggregeret datasæt

Læsseratio — forholdet mellem et køretøjs faktiske last og den fulde last eller kapacitet (f.eks. masse eller volumen) pr. tur.

Materialespecifik — et generisk aspekt af et materiale. F.eks. den gennemsnitlige genanvendelsesprocent for polyethylenterephthalat (PET).

Multifunktionalitet — hvis en proces eller et anlæg omfatter mere end én funktion, dvs. den/det leverer flere varer og/eller tjenester ("sideprodukter"), er processen eller anlægget "multifunktionel" eller "multifunktionelt". I disse situationer skal alle input og emissioner, der er forbundet med processen, opdeles mellem det primære produkt og de andre sideprodukter efter klart fastlagte procedurer.

Ikke-elementære (eller komplekse) strømme — i livscyklusopgørelsen omfatter ikke-elementære strømme alle de input (f.eks. elektricitet, materialer og transportprocesser) og output (f.eks. affald og biprodukter) i et system, der kræver yderligere udarbejdelse af modeller for at blive omdannet til elementære strømme.

Synonym for "aktivitetsdata".

Normalisering — et trin efter karakteriseringstrinnet, hvor resultaterne af en livscyklusvurdering af virkninger divideres med normaliseringsfaktorer, som repræsenterer den samlede beholdning af en referenceenhed (f.eks. et helt land eller en gennemsnitsborger).

Normaliserede resultater af en livscyklusvurdering af virkninger udtrykker de relative andele af det undersøgte systems virkninger med hensyn til hver påvirkningskategoris samlede bidrag til hver påvirkningskategori pr. referenceenhed.

Når de normaliserede resultater af en livscyklusvurdering af virkningerne af de forskellige virkningsforhold vises ved siden af hinanden, ses det, hvilke påvirkningskategorier der er mest og mindst berørt af det undersøgte system.

Normaliserede resultater af en livscyklusvurdering af virkninger afspejler kun det undersøgte systems bidrag til de samlede mulige virkninger, ikke graden/relevansen af de respektive samlede virkninger. Normaliserede resultater er uden dimensioner, men er ikke additive.

Sektorregler for organisationers miljøaftryk (OEFSR) — sektorspecifikke livscyklusbaserede regler, der supplerer den generelle metodevejledning til undersøgelser af organisationers miljøaftryk ved hjælp af yderligere specifikationer for en bestemt sektor.

OEFSR'er bidrager til at skifte fokus i OEF-undersøgelsen til de forhold og parametre, som har størst betydning, og kan dermed bidrage til at øge relevansen, reproducerbarheden og konsistensen af resultaterne ved at reducere omkostningerne i forhold til en undersøgelse baseret på OEF-metodens omfattende krav. Kun OEFSR'er, der er udviklet af eller i samarbejde med Europa-Kommissionen, eller som er vedtaget af Kommissionen som EU-retsakter, anerkendes som værende i overensstemmelse med denne metode.

Outputstrømme — produkt-, materiale- eller energistrøm, der forlader en enhedsproces. Produkter og materialer omfatter råvarer, mellemprodukter, sideprodukter og udslip. Outputstrømme anses også for at dække elementære strømme.

Nedbrydning af ozonlaget — påvirkningskategori for miljøaftryk, der omhandler nedbrydningen af stratosfærens ozonlag som følge af emissioner af ozonnedbrydende stoffer, f.eks. chlor- og bromholdige gasser med lang levetid (f.eks. chlorfluorcarboner (CFC), hydrochlorfluorcarboner (HCFC) og haloner).

Delvist opdelt datasæt — et datasæt med en livscyklusopgørelse, der indeholder elementære strømme og aktivitetsdata, og som giver et fuldstændigt aggregeret LCI-datasæt, når det kombineres med dets supplerende underliggende datasæt.

Delvist opdelt datasæt på niveau 1 — et delvist opdelt datasæt på niveau 1 indeholder elementære strømme og aktivitetsdata for ét niveau nedad i forsyningskæden, mens alle supplerende underliggende datasæt er i aggregeret form.

Figur 1

Eksempel på datasæt, der er delvist opdelt datasæt på niveau

Partikelstof — påvirkningskategori for miljøaftryk, der omhandler negative virkninger på menneskers sundhed forårsaget af emissioner af partikelstof og dets prækursorer (NOx, SOx og NH3).

PEFCR-støtteundersøgelse — PEF-undersøgelse baseret på et PEFCR-udkast. Den anvendes til at bekræfte de beslutninger, der er truffet i udkastet til PEFCR, inden den endelige PEFCR offentliggøres.

PEF-profil — de kvantificerede resultater af en PEF-undersøgelse. Den omfatter en kvantificering af virkningerne for de forskellige påvirkningskategorier og de yderligere miljøoplysninger, der anses for nødvendige for at rapportere.

PEF-rapport — dokument, der opsummerer resultaterne af PEF-undersøgelsen.

PEF-undersøgelse af det repræsentative produkt (PEF-RP) — miljøaftryksundersøgelse, der udføres på det repræsentative produkt/de repræsentative produkter med det formål at identificere de mest relevante livscyklusfaser, processer, elementære strømme, påvirkningskategorier og andre væsentlige krav, der er nødvendige for at fastsætte benchmarket for produktkategorien/underkategorierne inden for rammerne af PEFCR'en.

PEF-undersøgelse — omfatter alle de foranstaltninger, der er nødvendige for at beregne PEF-resultaterne. Den omfatter udarbejdelse af modeller, dataindsamling og analyse af resultaterne. Resultaterne af PEF-undersøgelsen er grundlaget for udarbejdelse af PEF-rapporter.

Fotokemisk ozondannelse — påvirkningskategori for miljøaftryk, der omhandler dannelsen af ozon ved jordoverfladen i troposfæren forårsaget af fotokemisk oxidering af flygtige organiske forbindelser (VOC'er) og kulmonoxid (CO) ved tilstedeværelse af nitrogenoxider (NOx) og sollys.

Høje koncentrationer af jordnær troposfærisk ozon er skadelige for vegetation, menneskers luftveje og menneskeskabte materialer som følge af reaktionen med organiske materialer.

Population — en afgrænset eller uendelig aggregering af individer, ikke nødvendigvis animalske, der er genstand for en statistisk undersøgelse.

Primære data — data fra specifikke processer i forsyningskæden for brugeren af PEF-metoden eller brugeren af PEFCR'en.

Sådanne data kan have form af aktivitetsdata eller elementære forgrundsstrømme (livscyklusopgørelse). Primære data er anlægsspecifikke, virksomhedsspecifikke (hvis der er flere anlægsområder for det samme produkt) eller forsyningskædespecifikke.

Primære data kan indhentes ved måleraflæsning, indkøbsoptegnelser, forsyningsregninger, tekniske modeller, direkte overvågning, materiale-/produktbalancer, støkiometri eller andre metoder til fremskaffelse af data fra specifikke processer i værdikæden for brugeren af PEF-metoden eller brugeren af PEFCR'en.

I denne metode er primære data synonym for "virksomhedsspecifikke data" eller "forsyningskædespecifikke data".

Produkt — enhver vare eller tjenesteydelse.

Produktkategori — gruppe af produkter (eller tjenesteydelser), som kan opfylde tilsvarende funktioner.

Produktkategoriregler — et sæt specifikke regler, krav og retningslinjer, der finder anvendelse ved udvikling af type III-miljøvaredeklarationer for en eller flere produktkategorier.

Regler for en produktkategoris miljøaftryk (PEFCR'er) — produktkategorispecifikke livscyklusbaserede regler, der supplerer den generelle metodologiske vejledning for PEF-undersøgelser ved yderligere at specificere en specifik produktkategori.

PEFCR'er bidrager til at skifte fokus i PEF-undersøgelsen til de forhold og parametre, som har størst betydning, og kan dermed bidrage til at øge relevansen, reproducerbarheden og konsistensen af resultaterne ved at reducere omkostningerne i forhold til en undersøgelse baseret på PEF-metodens omfattende krav.

Kun PEFCR'er, der er udviklet af eller i samarbejde med Europa-Kommissionen, eller som er vedtaget af Kommissionen som EU-retsakter, anerkendes som værende i overensstemmelse med denne metode.

Produktstrøm — produkter, der tilføres fra eller overføres til et andet produktsystem.

Produktsystem — samling af enhedsprocesser med elementære strømme og produktstrømme, der udfører en eller flere definerede funktioner, og som modellerer et produkts livscyklus.

Råvare — primære eller sekundære materialer, der anvendes til at producere et produkt.

Referencestrøm — en måling af output fra processer i et bestemt produktsystem, der kræves for at opfylde den funktion, som udtrykkes ved den funktionelle enhed.

Renovering — processen med at genoprette komponenter til en funktionel og/eller tilfredsstillende tilstand i forhold til den oprindelige specifikation (med samme funktion) ved brug af metoder som f.eks. fornyelse af belægning, ommaling osv. Renoverede produkter kan være blevet testet og verificeret med hensyn til korrekt funktion.

Udslip — emissioner til luft og udledninger til vand og jord.

Repræsentativt produkt (model) — dette kan være et faktisk eller virtuelt (ikke-eksisterende) produkt. Det virtuelle produkt bør beregnes på grundlag af gennemsnitlige salgsvægtede egenskaber på det europæiske marked for alle eksisterende teknologier/materialer, der er omfattet af produktkategorien eller underkategorien.

Andre vægtningssæt kan anvendes, hvis det er berettiget — f.eks. vægtet gennemsnit baseret på masse (ton materiale) eller vægtet gennemsnit baseret på produktenheder (styk).

Repræsentativ stikprøve — en repræsentativ stikprøve med hensyn til en eller flere variabler er en stikprøve, hvori fordelingen af disse variabler er nøjagtig den samme (eller lignende) som i den population, som stikprøven er en delmængde af.

Ressourceanvendelse, fossil — påvirkningskategori for miljøaftryk, som omhandler anvendelsen af ikkevedvarende fossile naturressourcer (f.eks. naturgas, kul og olie).

Ressourceanvendelse, mineraler og metaller — påvirkningskategori for miljøaftryk, som omhandler anvendelsen af ikkevedvarende abiotiske naturressourcer (mineraler og metaller).

Gennemgang — procedure, der har til formål at sikre, at processen med at udvikle eller revidere en PEFCR er blevet udført i overensstemmelse med kravene i PEF-metoden og del A i bilag II.

Rapport om gennemgang — dokumentation for gennemgangen, som omfatter en erklæring om gennemgangen, alle relevante oplysninger om gennemgangen, de detaljerede bemærkninger fra revisionseksperterne og de tilsvarende svar samt resultatet. Dokumentet skal være forsynet med revisionsekspertens (eller den ledende eksperts, hvis et revisionspanel er involveret) elektroniske eller håndskrevne underskrift

Revisionspanel — team af eksperter, som skal revidere PEFCR'en.

Revisionsekspert — uafhængig ekstern sagkyndig, der foretager gennemgangen af PEFCR'en, og som eventuelt deltager i et revisionspanel.

Stikprøve — en delmængde, der indeholder karakteristika for en større population. Stikprøver bruges til statistisk testning, hvis populationerne er for store til, at testen kan omfatte alle mulige medlemmer eller observationer. En stikprøve bør repræsentere hele populationen og ikke afspejle bias i retning af en specifik egenskab.

Sekundære data — data, der ikke stammer fra en specifik proces i forsyningskæden i den virksomhed, der udfører en PEF-undersøgelse.

Dette henviser til data, der ikke direkte indsamles, måles eller estimeres af virksomheden, men som er indsamlet fra en tredjeparts LCI-database eller andre kilder.

Sekundære data omfatter gennemsnitlige data for industrien (f.eks. fra offentliggjorte produktionsdata, offentlige statistikker og brancheforeninger), litteraturundersøgelser, tekniske undersøgelser og patenter og kan også være baseret på finansielle data og indeholde proxydata samt andre generiske data.

Primære data, der gennemgår et horisontalt aggregeringstrin, betragtes som sekundære data

Følsomhedsanalyse — systematiske procedurer for estimering af betydningen af valg, der træffes med hensyn til metoder og data, for resultaterne af en PEF-undersøgelse.

Anlægsspecifikke data — direkte målte eller indsamlede data fra et eller flere anlæg (produktionsanlæg).

Synonym for "primære data".

Samlet score — sum af vægtede miljøaftryksresultater for alle miljøpåvirkningskategorier.

Specifikke data — direkte målte eller indsamlede data, der er repræsentative for aktiviteterne på et bestemt anlæg eller på bestemte samlinger af anlæg.

Synonym for "primære data".

Opdeling — opdeling er, når multifunktionelle processer eller anlæg opdeles for at isolere de inputstrømme, der er direkte knyttet til hvert proces- eller anlægsoutput. Det undersøges, om en proces kan opdeles. Hvis opdeling er mulig, bør data kun indsamles for de enhedsprocesser, der er direkte attributive til de undersøgte produkter/tjenester.

Delpopulation — en afgrænset eller uendelig aggregering af individer, ikke nødvendigvis animalske, der er genstand for en statistisk undersøgelse, og som udgør en homogen undergruppe af den samlede population.

Synonym for "stratum".

Delprocesser — processer, der anvendes til at repræsentere aktiviteterne i niveau 1-processerne (= byggesten). Delprocesser kan præsenteres i deres (delvist) aggregerede form (se figur 1).

Delstikprøve — en stikprøve af en delpopulation.

Forsyningskæde — alle upstream- og downstreamaktiviteter, der er forbundet med de aktiviteter, der udføres af brugeren af PEF-metoden, herunder forbrugernes anvendelse af solgte produkter eller bortskaffelse af solgte produkter efter forbrugerens anvendelse.

Forsyningskædespecifik — henviser til et specifikt aspekt af en virksomheds specifikke forsyningskæde. F.eks. det genanvendte indhold af aluminium produceret af en bestemt virksomhed.

Systemgrænse — definition af forhold, der er omfattet af eller udelukket fra undersøgelsen. I en miljøaftryksanalyse fra vugge til grav bør systemgrænsen f.eks. omfatte alle aktiviteter fra udvinding af råvarer til forarbejdning, distribution, lagring, anvendelse og bortskaffelse eller genanvendelse.

Diagram over systemgrænse — grafisk gengivelse af den systemgrænse, der er defineret for PEF-undersøgelsen.

Midlertidig kulstoflagring — dette sker, når et produkt reducerer drivhusgasserne i atmosfæren eller skaber negative emissioner ved at fjerne og lagre kulstof i et begrænset tidsrum.

Type III-miljøvaredeklaration — en miljøvaredeklaration med kvantificerede miljødata, der er baseret for forudbestemte parametre og evt. yderligere miljøoplysninger.

Usikkerhedsanalyse — procedure, der har til formål at vurdere usikkerheden for resultaterne af en PEF-undersøgelse som følge af datavariabilitet og valgrelaterede usikkerheder.

Enhedsproces — det mindste element, der indgår i livscyklusopgørelsen, for hvilken input- og outputdata er kvantificeret.

Enhedsproces, sort boks — enhedsproces på proceskæde- eller anlægsniveau. Dette omfatter horisontalt gennemsnitlige enhedsprocesser på tværs af forskellige anlæg. Det omfatter også processer med flere funktionelle enheder, hvor de forskellige biprodukter gennemgår forskellige forarbejdningstrin inden for den sorte boks, så der opstår problemer med fordelingen i forbindelse med dette datasæt ( 4 ).

Enhedsproces, enkelt operation — enhedsproces af enhedsoperationstypen, som ikke kan underopdeles yderligere. Dækker multifunktionelle processer af enhedsoperationstypen ( 5 ).

Upstream — forekommer i forsyningskæden for købte varer/tjenester, før de kommer inden for systemgrænsen.

Bruger af PEFCR — interessent, der udarbejder en PEF-undersøgelse baseret på en PEFCR.

Bruger af PEF-metoden — interessent, der udarbejder en PEF-undersøgelse baseret på PEF-metoden.

Bruger af PEF-resultaterne — interessent, der anvender PEF-resultater til et internt eller eksternt formål.

Validering — en bekræftelse fra miljøaftryksverifikatoren af, at de oplysninger og data, der indgår i PEF-undersøgelsen, PEF-rapporten og kommunikationsmidlerne, er pålidelige, troværdige og korrekte.

Valideringserklæring — konkluderende dokument, der samler konklusionerne fra verifikatorerne eller verifikationsteamet vedrørende miljøaftryksundersøgelsen. Dette dokument er obligatorisk og skal være forsynet med verifikatorens (eller den ledende verifikators, hvis et verifikationsteam er involveret) elektroniske eller håndskrevne underskrift.

Verifikation — overensstemmelsesvurdering, der udføres af en miljøaftryksverifikator med henblik på at påvise, om PEF-undersøgelsen er blevet udført i overensstemmelse med bilag I.

Verifikationsrapport — dokumentation for verifikationsprocessen og -resultaterne, herunder detaljerede bemærkninger fra verifikatoren/verifikatorerne og de tilhørende svar. Dette dokument er obligatorisk, men kan være fortroligt. Dokumentet skal være forsynet med verifikatorens (eller den ledende verifikators, hvis et verifikationsteam er involveret) elektroniske eller håndskrevne underskrift.

Verifikationsteam — team af verifikatorer, som verificerer miljøaftryksundersøgelsen, miljøaftryksrapporten og miljøaftrykskommunikationsmidlerne.

Verifikator — uafhængig ekstern ekspert, der foretager en verifikation af miljøaftryksundersøgelsen, og som eventuelt deltager i et verifikationsteam.

Vertikal aggregering — teknisk eller teknologisk aggregering er vertikal aggregering af enhedsprocesser, som er direkte forbundet inden for en enkelt facilitet eller et enkelt processæt. Vertikal aggregering indebærer kombination af enhedsprocesdatasæt (eller aggregerede procesdatasæt), som er forbundet af en strøm.

Affald — stoffer eller genstande, som indehaveren har til hensigt (eller er forpligtet til) at bortskaffe.

Vandforbrug — påvirkningskategori for miljøaftryk, som repræsenterer den relative vandmængde, der er til rådighed i et afvandingsområde, efter at efterspørgslen fra mennesker og akvatiske økosystemer er opfyldt. Det vurderer potentialet for vandmangel for mennesker eller økosystemer baseret på den antagelse, at jo mindre vand der er til rådighed pr. område, jo mere sandsynligt er det, at en anden bruger vil mangle vand.

Vægtning — et trin, der understøtter fortolkningen og formidlingen af analyseresultaterne. PEF-resultater multipliceres med et sæt vægtningsfaktorer (i %), som afspejler den opfattede relative betydning af de undersøgte påvirkningskategorier. Vægtede miljøaftryksresultater kan sammenlignes direkte på tværs af påvirkningskategorier og lægges sammen på tværs af påvirkningskategorier, så der fås én samlet score.

Forholdet til andre metoder og standarder

Alle krav i PEF-metoden er udviklet på baggrund af anbefalinger fra lignende bredt anerkendte beregningsmetoder og vejledningsdokumenter på miljøområdet.

Følgende metodologivejledninger er specifikt taget i betragtning:

ISO-standarder, herunder navnlig:

Der findes en detaljeret beskrivelse af de analyserede metoder og resultatet af analysen i "Analysis of Existing Environmental Footprint methodologies for Products and Organisations: Recommendations, Rationale, and Alignment" ( 11 ).

1.    Regler for en produktkategoris miljøaftryk (PEFCR'er)

Hovedformålet med en PEFCR er at fastlægge et ensartet og specifikt sæt regler for beregning af de relevante miljøoplysninger om produkter, der tilhører den undersøgte produktkategori. Et vigtigt mål er at fokusere på, hvad der er vigtigst for en bestemt produktkategori, med henblik på at gøre det nemmere, hurtigere og billigere at undersøge produkters miljøaftryk.

Et lige så vigtigt mål er at muliggøre sammenligninger og sammenlignende påstande i alle tilfælde, hvor dette er muligt, relevant og hensigtsmæssigt. Sammenligninger og sammenlignende påstande tillades kun, hvis undersøgelser af produkters miljøaftryk udføres i overensstemmelse med en PEFCR. Alle PEF-undersøgelser skal udføres i overensstemmelse med en PEFCR, hvis der findes en PEFCR for det undersøgte produkt.

Kravene til udvikling af PEFCR'er er beskrevet i del A i bilag II. En PEFCR kan indeholde en yderligere beskrivelse af kravene i PEF-metoden og tilføje nye krav, hvis PEF-metoden giver flere valgmuligheder. Målet er at sikre, at regler udvikles i overensstemmelse med PEF-metoden, og at de fastlægger de specifikationer, der er nødvendige for at opnå sammenlignelighed, forbedret reproducerbarhed, konsistens, relevans, fokus og effektivitet i forbindelse med PEF-undersøgelser.

PEFCR'er bør så vidt muligt og under hensyntagen til de forskellige anvendelsessammenhænge være i overensstemmelse med eksisterende relevante internationale produktkategoriregler (PCR). Hvis der findes andre produktkategoriregler fra andre ordninger, skal de nævnes og evalueres. De kan bruges som grundlag for udarbejdelsen af en PEFCR i overensstemmelse med kravene i bilag II.

1.1.    Tilgang og eksempler til brug for potentielle anvendelser

Reglerne i PEF-metoden giver de ansvarlige mulighed for at udføre PEF-undersøgelser, der er mere reproducerbare, ensartede, robuste, verificerbare og sammenlignelige. Resultaterne af PEF-undersøgelser danner grundlaget for tilvejebringelsen af oplysninger om miljøaftryk, og de kan bruges inden for en lang række potentielle anvendelsesområder.

Anvendelser af PEF-undersøgelser uden en eksisterende PEFCR for det eller de undersøgte produkter omfatter:

2.    Generelle overvejelser i forbindelse med undersøgelser af produkters miljøaftryk

2.1.    Sådan anvendes denne metode

Denne metode indeholder de regler, der er nødvendige for at gennemføre en PEF-undersøgelse, og den præsenteres sekventielt i rækkefølge efter de metodetrin, der skal udføres for at beregne et miljøaftryk.

Hvert afsnit indledes, hvor det er relevant, med en generel beskrivelse af metodetrinnet, og der gives en oversigt over de nødvendige overvejelser og understøttende eksempler.

Når der er angivet yderligere krav vedrørende udarbejdelse af PEFCR'er, kan de findes i bilag II.

2.2.    Principper for undersøgelser af produkters miljøaftryk

For at udføre en PEF-undersøgelse skal følgende to krav være opfyldt:

For at frembringe pålidelige, reproducerbare og verificerbare PEF-undersøgelser skal en række centrale analyseprincipper overholdes. Disse principper udgør de overordnede retningslinjer for anvendelsen af PEF-metoden. De skal overvejes i hver fase af en PEF-undersøgelse lige fra definitionen af undersøgelsens mål og omfang via dataindsamling og konsekvensanalyse til rapportering og verifikation af undersøgelsens resultater.

Brugerne af denne vejledning skal overholde følgende principper, når de udfører en undersøgelse af et produkts miljøaftryk:

(1)    Relevans

Alle anvendte metoder og data, der er indsamlet med henblik på at kvantificere miljøaftrykket, skal være så relevante for undersøgelsen som muligt.

(2)    Fuldstændighed

Kvantificeringen af miljøaftrykket skal omfatte alle miljømæssigt relevante materiale- og energistrømme og andre miljøvirkninger, der er nødvendige for at overholde de definerede systemgrænser, datakravene og de anvendte metoder til vurdering af virkninger.

(3)    Konsistens

Denne metode skal overholdes nøje på hvert trin i PEF-undersøgelsen med henblik på at sikre intern konsistens og sammenlignelighed.

(4)    Nøjagtighed

Der skal ydes enhver rimelig indsats for at reducere usikkerheden i forbindelse med udarbejdelse af modeller for produktsystemer og rapportering af resultater.

(5)    Gennemsigtighed

Oplysninger om miljøaftryk skal fremlægges på en sådan måde, at målgruppen får det nødvendige beslutningsgrundlag, og interessenter kan vurdere dets robusthed og pålidelighed.

2.3.    Faser i en undersøgelse af et produkts miljøaftryk

Ved gennemførelsen af en PEF-undersøgelse efter denne metode gennemløbes en række faser, dvs. fastlæggelse af mål og omfang, livscyklusopgørelse (LCI), livscyklusvurdering af virkninger (LCIA), fortolkning af PEF-resultater og rapportering af miljøaftryk — se Figur 2.

Figur 2

Faser i en undersøgelse af et produkts miljøaftryk

I fasen med fastlæggelse af mål fastlægges formålene med undersøgelsen, dvs. den tiltænkte anvendelse, begrundelsen for at gennemføre undersøgelsen og målgruppen. I fasen med fastlæggelse af omfanget træffes de vigtigste metodologiske valg, f.eks. den præcise definition af den funktionelle enhed, fastlæggelse af systemgrænsen, udvælgelse af yderligere miljøoplysninger og yderligere tekniske oplysninger og de vigtigste antagelser og begrænsninger.

LCI-fasen omfatter dataindsamlingsproceduren og beregningsproceduren, hvor input til og output fra det undersøgte system kvantificeres. Input og output vedrører energi, råvarer og andre fysiske input, produkter og biprodukter, affald og emissioner til luft/vand/jord. De indsamlede data vedrører forgrundsprocesser og baggrundsprocesser. Data sættes i forhold til procesenhederne og den funktionelle enhed. Livscyklusopgørelsen er en iterativ proces. Efterhånden som der indsamles data, og der læres mere om systemet, kan der identificeres nye datakrav eller -begrænsninger, som kræver en ændring af dataindsamlingsprocedurerne, så undersøgelsens mål stadig vil blive nået.

I fasen med vurdering af virkninger knyttes LCI-resultaterne sammen med miljøpåvirkningskategorier og -indikatorer. Dette gøres ved hjælp af LCIA-metoder, hvor emissioner først klassificeres i påvirkningskategorier og derefter karakteriseres som fælles enheder (f.eks. udtrykkes både CO2- og CH4-emissioner i CO2-ækvivalente emissioner på grundlag af deres globale opvarmningspotentiale). Eksempler på påvirkningskategorier er klimaændringer, forsuring og ressourceforbrug.

I fortolkningsfasen fortolkes LCI-resultaterne og LCIA-resultaterne i overensstemmelse med det angivne mål og omfang. I denne fase udpeges de mest relevante påvirkningskategorier, livscyklusfaser og elementære strømme. Der kan drages konklusioner og opstilles anbefalinger på grundlag af analyseresultaterne. Fasen omfatter også rapporteringstrinnet, hvor resultaterne af PEF-undersøgelsen opsummeres i PEF-rapporten.

Endelig udføres der i verifikationsfasen en overensstemmelsesvurdering for at kontrollere, om PEF-undersøgelsen er blevet gennemført i overensstemmelse med den nuværende PEF-metode. Verifikationen er obligatorisk, når PEF-undersøgelsen eller en del af oplysningerne i den anvendes til ekstern formidling.

3.    Fastlæggelse af mål og omfang af undersøgelsen af et produkts miljøaftryk

3.1.    Måldefinition

Definitionen af mål er det første trin i en PEF-undersøgelse, som fastlægger den overordnede sammenhæng for undersøgelsen. Den klare fastlæggelse af mål skal sikre, at formålene, metoderne, resultaterne og de tiltænkte anvendelser er tilpasset hinanden, og at der fastlægges en fælles vision, som kan vejlede deltagerne i undersøgelsen.

Beslutningen om at anvende PEF-metoden indebærer, at visse aspekter af måldefinitionen skal fastlægges på forhånd, som følge af de specifikke krav, der er forbundet med PEF-metoden.

Ved definitionen af mål er det vigtigt at identificere de tiltænkte anvendelser og graden af analytisk dybde og fokus i undersøgelsen. Dette skal afspejles i de fastlagte begrænsninger for undersøgelsen (fasen for fastlæggelse af omfang).

Definitionen af mål for en PEF-undersøgelse skal omfatte:

3.2.    Fastlæggelse af omfang

Omfanget af PEF-undersøgelsen er en detaljeret beskrivelse af det system, der skal evalueres, og de tekniske specifikationer.

Definitionen af omfanget skal være i overensstemmelse med de definerede mål for undersøgelsen og skal omfatte (se de enkelte afsnit nedenfor for en mere detaljeret beskrivelse):

3.2.1    Funktionel enhed og referencestrøm

Den funktionelle enhed er et produktsystems kvantificerede præstationer, der skal anvendes som referenceenhed. Den funktionelle enhed beskriver kvalitativt og kvantitativt det undersøgte produktets funktioner og varighed.

Referencestrømmen er den mængde af produktet, der er nødvendig for at opnå den definerede funktion. Alle andre input- og outputstrømme i analysen er kvantitativt forbundet med den. Det antal produkter, der kræves for at opfylde produktets levetid, bør altid rundes op, medmindre der er en gyldig grund til ikke at gøre dette. Referencestrømmen kan udtrykkes direkte i forhold til den funktionelle enhed eller på en mere produktorienteret måde.

Brugere af PEF-metoden skal definere den funktionelle enhed og referencestrømmen for PEF-undersøgelsen. De skal også beskrive de aspekter af produktet, der ikke er omfattet af den funktionelle enhed, og begrund dette (f.eks. at de ikke er kvantificerbare, eller at de i sig selv er subjektive).

Den funktionelle enhed for en PEF-undersøgelse skal defineres ud fra følgende aspekter:

Hvis holdbarhedsperioden (angivet som f.eks. "mindst holdbar til" eller "sidste anvendelsesdato") er angivet på fødevareprodukternes emballage (f.eks. antal måneder), skal fødevaretab i lager-, detail- og forbrugerleddet kvantificeres. Hvis emballagetypen påvirker holdbarheden, skal den tages i betragtning. Dette er relevant for "hvor længe"-aspektet af den funktionelle enhed.

Hvis der findes gældende standarder, skal de anvendes og citeres PEF-undersøgelsen, når den funktionelle enhed defineres. Det internationale enhedssystem (SI-systemet), der også kaldes det metriske system, skal altid anvendes.

Eksempel 1

Fastlæggelse af den funktionelle enhed of dekorationsmaling: den funktionelle enhed er at beskytte og dekorere overflade på 1 m2 i 50 år på et nærmere angivet kvalitetsniveau (opacitet på mindst 98 %).

Hvad: dekoration og beskyttelse af en overflade

Hvor meget: dækning af overflade på 1 m2

Hvor godt: med en opacitet på mindst 98 %

Hvor længe: i 50 år (bygningens levetid)

Referencestrøm: mængde produkt, der skal bruges for at opfylde den definerede funktion, målt i kg maling.

Eksempel 2

Fastlæggelse af den funktionelle enhed og referencestrømmen for miljøaftrykket af dyrefoder.

Hvad: at tilvejebringe det anbefalede daglige indtag i kcal omsættelig energi (kcal ME) ("daglig ration") af tilberedt foder til en kat eller hund

Hvor meget: daglig ration

Hvor godt: at opfylde de daglige kalorie- og ernæringsbehov for en gennemsnitlig kat eller hund (hvor gennemsnittet er dyrets vægt: 4 kg for en kat og 15 kg for en hund)

Hvor længe: en dags tilberedt foder til en kat eller hund

Referencestrøm: mængde produkt, der skal bruges for at opfylde den definerede funktion, målt i gram (g) om dagen.

For mellemprodukter er det vanskeligere at definere den funktionelle enhed, da den ofte opfylder flere funktioner, og produktets samlede livscyklus ikke kendes. Der bør derfor anvendes en angivet enhed, f.eks. masse (kg) eller volumen (kubikmeter). I dette tilfælde kan referencestrømmen svare til den funktionelle enhed.

3.2.2.    Systemgrænse

Systemgrænsen definerer de dele af produktets livscyklus og de tilknyttede livscyklusfaser og processer, der tilhører det undersøgte system (dvs. de dele, der kræves for at udføre produktets funktion som defineret af den funktionelle enhed), bortset fra de processer, der er udelukket på grundlag af cut-off-reglen (se afsnit 4.6.4). Årsagen til og den potentielle betydning af en eventuel udelukkelse skal begrundes og dokumenteres.

Systemgrænsen skal defineres efter en generel forsyningskædelogik, der omfatter alle faser fra anskaffelse og forbehandling af råvarer, produktion af hovedproduktet, distribution og oplagring af produkter, anvendelsesfasen og bortskaffelse af produktet (hvis det er relevant, se afsnit 4.2). Biprodukterne og affaldsstrømmene fra i det mindste forgrundssystemet skal angives klart.

Diagram over systemgrænse

Et diagram over systemgrænsen (et procesdiagram) er en skematisk gengivelse af det undersøgte system. Det skal klart angive de aktiviteter eller processer, der er omfattet, og dem, der er udelukket fra analysen. Brugeren af PEF-metoden skal fremhæve, hvor der er anvendt virksomhedsspecifikke data.

De aktivitets- og/eller procesbetegnelser, der anvendes i henholdsvis systemdiagrammet og PEF-rapporten, skal tilpasses hinanden. Systemdiagrammet skal indgå i definitionen af omfanget og medtages i PEF-rapporten.

3.2.3.    Påvirkningskategorier for miljøaftryk

Formålet med livscyklusvurderingen af virkninger (LCIA) er at gruppere og samle de indsamlede LCI-data i overensstemmelse med deres bidrag til hver påvirkningskategori for miljøaftryk. De valgte påvirkningskategorier for miljøaftryk dækker en bred vifte af relevante miljøspørgsmål, som vedrører den undersøgte forsyningskæde i overensstemmelse med de generelle fuldstændighedskrav, der gælder for PEF-undersøgelser.

Påvirkningskategorier for miljøaftryk ( 13 ) er specifikke kategorier af virkninger, der er omhandlet i en PEF-undersøgelse, og de udgør metoden til vurdering af virkninger af miljøaftryk. Karakteriseringsmodeller anvendes til at kvantificere miljømekanismen mellem livscyklusopgørelsen (dvs. input (f.eks. ressourcer) og emissioner i forbindelse med produktets livscyklus) og kategoriindikatoren for hver påvirkningskategori for miljøaftryk.

I Tabel 2 vises en standardliste over påvirkningskategorier for miljøaftryk og de tilknyttede vurderingsmetoder, der skal anvendes. For en PEF-undersøgelse skal alle påvirkningskategorier for miljøaftryk anvendes uden udelukkelse. Den udførlige liste over alle karakteriseringsfaktorer, der skal anvendes, findes i EF Reference Package (EF-referencepakken) ( 14 )

Yderligere oplysninger om beregninger i vurderinger af virkninger findes i afsnit 5 i dette bilag.

3.2.4.    Yderligere oplysninger, der skal medtages i PEF-undersøgelsen

De relevante potentielle miljøvirkninger af et produkt begrænser sig ikke til påvirkningskategorierne for miljøaftryk. De skal så vidt muligt rapporteres som yderligere miljøoplysninger.

Det kan også være nødvendigt at tage relevante tekniske aspekter og/eller fysiske egenskaber ved det undersøgte produkt i betragtning. Disse aspekter skal rapporteres som yderligere tekniske oplysninger.

3.2.4.1.    Yderligere miljøoplysninger

Yderligere miljøoplysninger skal:

Der skal angives tydelige referencer til de supplerende modeller for disse yderligere oplysninger, og de skal dokumenteres med de tilsvarende indikatorer. Biodiversiteten kan f.eks. blive påvirket som følge af ændret arealanvendelse i forbindelse med et bestemt sted eller en bestemt aktivitet. Dette kan kræve, at der anvendes yderligere påvirkningskategorier, som ikke er anført blandt påvirkningskategorierne for miljøaftryk, eller endda yderligere kvalitative beskrivelser, hvis virkninger ikke kvantitativt kan kædes sammen med forsyningskæden. Sådanne yderligere metoder bør betragtes som et supplement til påvirkningskategorierne for miljøaftryk.

Yderligere miljøoplysninger skal alene vedrøre miljøforhold. Oplysninger og anvisninger, f.eks. produktsikkerhedsblade, som ikke vedrører produktets miljøpræstationer, skal ikke indgå i de yderligere miljøoplysninger.

Yderligere miljøoplysninger kan omfatte:

Biodiversitet

PEF-metoden omfatter ikke en påvirkningskategori med betegnelsen "biodiversitet", da der i øjeblikket ikke er international enighed om en LCIA-metode for denne påvirkning. PEF-metoden omfatter dog mindst otte påvirkningskategorier, som har indvirkning på biodiversiteten (dvs. klimaændringer, eutrofiering (akvatisk ferskvand), eutrofiering (akvatisk havvand), eutrofiering (terrestrisk), forsuring, vandforbrug, arealanvendelse og økotoksicitet i ferskvandand).

I betragtning af biodiversitetens store relevans for mange produktgrupper skal hver PEF-undersøgelse forklare, om biodiversitet er relevant for det undersøgte produkt. Hvis dette er tilfældet, skal brugeren af PEF-metoden medtage biodiversitetsindikatorer under yderligere miljøoplysninger.

Følgende muligheder kan anvendes til at dække biodiversitet:

Brugeren af PEF-metoden kan vælge andre relevante indikatorer, der dækker produktets indvirkning på biodiversiteten. Valget skal begrundes i PEF-undersøgelsen, hvor også den valgte metode beskrives.

3.2.4.2.    Yderligere tekniske oplysninger

Yderligere tekniske oplysninger kan omfatte (ikke-udtømmende liste):

Hvis det undersøgte produkt er et mellemprodukt, skal de yderligere tekniske oplysninger omfatte:

3.2.5.    Forudsætninger/begrænsninger

I PEF-undersøgelser kan der være flere begrænsninger for gennemførelsen af analysen, og der skal derfor opstilles forudsætninger. Alle begrænsninger (f.eks. datamangler) og forudsætninger skal rapporteres på en gennemsigtig måde.

4.    Livscyklusopgørelse

Der skal udarbejdes en opgørelse over alle input og output af materialer og energiressourcer samt emissioner til luft, vand og jord for forsyningskæden som grundlag for udarbejdelsen af modeller for et produkts miljøaftryk.

Detaljerede datakrav og kvalitetskrav er beskrevet i afsnit 4.6.

Følgende klassifikation af omfattede strømme skal anvendes i livscyklusopgørelsen:

I PEF-undersøgelsen skal der opstilles modeller for alle ikke-elementære strømme i livscyklusopgørelsen op til niveauet for elementære strømme, bortset fra produktstrømmen for det undersøgte produkt. Det er f.eks. ikke tilstrækkeligt at medtage affaldsstrømme som kg husholdningsaffald eller farligt affald. Der skal opstilles en model op til fasen for emissioner til vand, luft og jord som følge af håndteringen af fast affald. Opstillingen af livscyklusopgørelsesmodeller (LCI-modeller) er derfor først komplet, når alle ikke-elementære strømme er udtrykt som elementære strømme. LCI-datasættet i PEF-undersøgelsen skal derfor kun indeholde elementære strømme, bortset fra produktstrømmen for det undersøgte produkt.

4.1.    Screening

Der kan udføres en indledende screening af livscyklusopgørelsen, da det kan hjælpe med at målrette dataindsamlingsaktiviteterne og datakvalitetsprioriteterne. En screening skal omfatte LCIA-fasen og føre til yderligere, iterative forbedringer af LCI-modellen for det undersøgte produkt, efterhånden som der foreligger flere oplysninger. Inden for en screening tillades der ingen cut-off, og der må anvendes umiddelbart tilgængelige primære eller sekundære data, der så vidt muligt opfylder datakvalitetskravene (som defineret i afsnit 4.6). Når screeningen er udført, kan de indledende parametre for omfanget tilpasses.

4.2    Livscyklusfaser

Som minimum skal standardlivscyklusfaserne i en PEF-undersøgelse omfatte:

Hvis der anvendes en anden betegnelse for en af disse standardfaser, skal brugeren angive, hvilken standardfase den svarer til.

Hvis der er et gyldigt behov herfor, kan brugeren af PEF-metoden vælge af opdele eller tilføje livscyklusfaser. Begrundelsen herfor skal angives i PEF-rapporten. Livscyklusfasen "Anskaffelse og forbehandling af råvarer" kan f.eks. opdeles i "Anskaffelse af råvarer", "Forbehandling" og "Leverandørens transport af råvarer".

For mellemprodukter skal følgende livscyklusfaser udelukkes:

4.2.1.    Anskaffelse og forbehandling af råvarer

Denne livscyklusfase indledes, når ressourcer udvindes fra naturen, og slutter, når produktkomponenterne ankommer til (døren til) produktets produktionsanlæg. Processer, der kan forekomme i denne fase, omfatter bl.a.:

Emballageproduktionen skal modelleres som en del af livscyklusfasen "Anskaffelse og forbehandling af råvarer".

4.2.2.    Fremstilling

Produktionsfasen indledes, når produktkomponenterne ankommer til produktionsstedet, og slutter, når det færdige produkt forlader produktionsanlægget. Eksempler på produktionsrelaterede aktiviteter omfatter:

Affald fra produkter anvendt under fremstillingen skal indgå i modellen for fremstillingsfasen. Formlen for cirkulært fodaftryk (afsnit 4.4.8) skal anvendes på sådant affald.

4.2.3.    Distribution

Produkter distribueres til brugere og kan oplagres på forskellige punkter i forsyningskæden. Distributionsfasen omfatter transport fra fabriksdør til lager/detailled, oplagring på lager/i detailled og transport fra lager/detailled til forbrugerens hjem.

Eksempler på processer omfatter:

Affald fra produkter, der anvendes under distribution og oplagring, skal medtages i modellen. Formlen for cirkulært fodaftryk (afsnit 4.4.8) skal anvendes på sådant affald, og resultaterne skal tages i betragtning i distributionsfasen.

Standardtabsprocenter for hver produkttype under distributionen og hos forbrugeren er anført i bilag II, del F, og skal anvendes, hvis der ikke foreligger specifikke oplysninger. Fordelingsregler for energiforbrug under oplagring findes i afsnit 4.4.5. Se afsnit 4.4.3 vedrørende transport.

4.2.4    Anvendelse

Anvendelsesfasen beskriver, hvordan produktet forventes anvendt af slutbrugeren (f.eks. forbrugeren). Denne fase indledes, når slutbrugeren anvender produktet, og slutter, når det forlader anvendelsesstedet og går ind i bortskaffelsesfasen (f.eks. genanvendelse eller endelig behandling).

Anvendelsesfasen omfatter alle aktiviteter og produkter, der er nødvendige for korrekt anvendelse af produktet (dvs. til at sikre, at det opfylder sin oprindelige funktion i hele dets levetid). Affald, der genereres ved anvendelsen af produktet, f.eks. madspild og salgsemballage eller selve produktet, når det ikke længere er funktionsdygtigt, er udelukket fra anvendelsesfasen og skal medtages i produktets bortskaffelsesfase.

Som eksempler kan nævnes: forsyning af ledningsvand ved kogning af pasta fremstilling og distribution af og affald fra materialer, der bruges til vedligeholdelse, reparation eller renovering af produktet (f.eks. reservedele til reparation af produktet, kølevæskeproduktion og affaldshåndtering som følge af svind). Bortskaffelsen af kaffekapsler, restprodukter fra kaffefremstilling og emballagen fra malet kaffe tilhører bortskaffelsesfasen.

I nogle tilfælde er der behov for visse produkter for at bruge det undersøgte produkt korrekt, og de anvendes på en sådan måde, at de bliver integreret fysisk: I dette tilfælde hører affaldsbehandlingen af disse produkter til det undersøgte produkts bortskaffelsesfase. Hvis det undersøgte produkt f.eks. er et vaskemiddel, tilhører behandlingen af spildevandet efter brug af vaskemidlet bortskaffelsesfasen.

Anvendelsesscenariet skal også afspejle, om brugen af de undersøgte produkter kan føre til ændringer af de systemer, hvori de bruges.

Følgende kilder til tekniske oplysninger om anvendelsesscenariet kan tages i betragtning:

Den anvendelsesmetode, producenten anbefaler i anvendelsesfasen (f.eks. stegning i ovn ved en bestemt temperatur i en bestemt tid), bør danne grundlaget for fastlæggelsen af produktets anvendelsesfase. Det faktiske anvendelsesmønster kan dog adskille sig fra det anbefalede og bør følges, når denne information foreligger og er dokumenteret.

Standardtabsprocenter for hver produkttype under distributionen og hos forbrugeren er anført i bilag II, del F, og skal anvendes, hvis der ikke foreligger specifikke oplysninger.

Følgende processer er udelukket fra anvendelsesfasen:

Affald fra produkter anvendt i anvendelsesfasen skal medtages i modellen for anvendelsesfasen. Formlen for cirkulært fodaftryk (afsnit 4.4.8) skal anvendes på sådant affald.

De metoder og forudsætninger, der er anvendt i denne fase, skal dokumenteres i PEF-rapporten. Alle relevante forudsætninger for anvendelsesfasen skal dokumenteres.

De tekniske specifikationer for modellen for anvendelsesfasen findes i afsnit 4.4.7.

4.2.5.    Bortskaffelse (herunder genvinding og genanvendelse af produkter)

Bortskaffelsesfasen indledes, når det undersøgte produkt og dets emballage kasseres af brugeren, og slutter, når produktet er returneret til naturen som et affaldsprodukt eller tilføres et andet produkts livscyklus (dvs. som genanvendt input). Dette omfatter generelt affald fra det undersøgte produkt, f.eks. madspild og salgsemballage.

Affald, der genereres under fremstilling, distribution, detailhandel, anvendelse eller efter anvendelse, skal medtages i produktets livscyklus og modelleres i den livscyklusfase, hvor det opstår.

Modellen for bortskaffelsesfasen skal udarbejdes ved anvendelse af formlen for cirkulært fodaftryk og de krav, der er omhandlet i afsnit 4.4.8. Brugeren af PEF-metoden skal medtage alle bortskaffelsesprocesser, der omfatter det undersøgte produkt. Som eksempler på processer, der skal indgå i denne livscyklusfase, kan nævnes:

For mellemprodukter skal bortskaffelsen af det undersøgte produkt udelukkes.

4.3    Nomenklatur for livscyklusopgørelsen

Data i livscyklusopgørelsen skal være i overensstemmelse med kravene til miljøaftryksdata:

4.4.    Krav til udarbejdelse af modeller

Dette afsnit indeholder detaljeret vejledning og krav med hensyn til, hvordan man udarbejder modeller for specifikke livscyklusfaser, processer og andre aspekter af produktets livscyklus, med henblik på at opstille livscyklusopgørelsen. Følgende aspekter er f.eks. omfattet:

4.4.1    Landbrugsproduktion

4.4.1.1.    Håndtering af multifunktionelle processer

Reglerne i LEAP Guideline skal overholdes ( 19 ).

4.4.1.2.    Afgrødetypespecifikke og lande-, regions- eller klimaspecifikke data

Afgrødetypespecifikke og lande-, regions- eller klimaspecifikke data vedrørende udbytte, vandforbrug, arealanvendelse, ændret arealanvendelse samt gødningsmængde (kunstgødning og organisk gødning) (kvælstof og fosfor) og pesticidmængde (pr. aktivt stof) pr. hektar pr. år skal anvendes.

4.4.1.3.    Beregning af gennemsnit

Data om dyrkning skal indsamles over en periode, der er tilstrækkelig til at give en gennemsnitlig vurdering af den livscyklusopgørelse, der er forbundet med input og output til dyrkning af afgrøder, som vil udligne sæsonbestemte udsving. Dette skal udføres som beskrevet i de LEAP-retningslinjer, der er skitseret nedenfor:

4.4.1.4.    Pesticider

Der skal udarbejdes modeller for pesticidemissioner som specifikke aktive ingredienser. USEtox-metoden til livscyklusvurdering af virkninger har en indbygget multimedieskæbnemodel, som simulerer pesticidernes skæbne med udgangspunkt i de forskellige emissionsdelmiljøer. Der er derfor behov for standardfraktioner for emissioner til delmiljøer i LCI-modeller. I modellen skal de pesticider, der anvendes på marken, medtages som 90 % udledt til landbrugsjord, 9 % udledt til luft og 1 % udledt til vand (baseret på ekspertvurderinger på grund af de nuværende begrænsninger). Der kan anvendes mere specifikke data, hvis de foreligger.

4.4.1.5.    Gødningsstoffer

Emissioner af gødningsstoffer (og husdyrgødning) skal opdeles efter gødningstype og skal som minimum omfatte:

Modellen for vurdering af virkninger for eutrofiering af ferskvand begynder, i) når P forlader landbrugsjorden (afstrømning), eller ii) når husdyrgødning eller kunstgødning tilføres landbrugsjorden.

Inden for LCI-modeller anses landbrugsjorden ofte for at tilhøre teknosfæren og medtages derfor i LCI-modellen. Dette er i overensstemmelse med tilgangen i), hvor modellen for vurdering af virkninger begynder efter afstrømning, dvs. når P forlader landbrugsjorden. I forbindelse med miljøaftryk bør livscyklusopgørelsen modelleres som mængden af P udledt til vand efter afstrømning, og emissionsdelmiljøet "vand" skal anvendes.

Hvis denne mængde ikke er til rådighed, kan livscyklusopgørelsen modelleres som mængden af P, der er tilført landbrugsjorden (gennem husdyrgødning eller kunstgødning), og emissionsdelmiljøet "jord" skal anvendes. I dette tilfælde er afstrømning fra jord til vand en del af metoden til vurdering af virkninger og medtages i karakteriseringsfaktoren for jord.

Vurderingen af virkninger af eutrofiering af havvand begynder, når N forlader jorden. N-emissioner til jord skal derfor ikke medtages i modellen. Den mængde emissioner, der ender i de forskellige vand- og luftdelmiljøer pr. mængde gødning, der er tilført jorden, skal medtages i LCI-modellen.

N-emissioner skal beregnes ud fra landbrugerens tilførsel af nitrogen til jorden, og eksterne kilder (f.eks. regn) udelukkes. I forbindelse med miljøaftryk fastsættes antallet af emissionsfaktorer ved hjælp af en forenklet metode. For N-gødning skal tier 1-emissionsfaktorerne i IPCC's tabel 2-4 (2006) (som gengivet i tabel 3) anvendes, medmindre der foreligger bedre data. Hvis der foreligger bedre data, kan der anvendes en mere omfattende model for nitrogen i PEF-undersøgelsen, såfremt i) den mindst omfatter de emissioner, der anmodes om ovenfor, ii) N er afbalanceret i input og output, og iii) den beskrives på en gennemsigtig måde.

Ovennævnte nitrogenmodel har visse begrænsninger. Hvis en PEF-undersøgelse omfatter udarbejdelse af en landbrugsmodel, kan følgende alternative tilgang derfor afprøves, og resultaterne kan rapporteres i et bilag til PEF-rapporten.

N-balancen beregnes ved hjælp af parametrene i Tabel 4 og formlen nedenfor. Den samlede NO3-N-emission til vand skal betragtes som en variabel, og dens samlede opgørelse skal beregnes som:

Hvis værdien for "yderligere NO3-N-emissioner til vand" bliver negativ, skal værdien angives til "0" i visse tilfælde med lavt input. I sådanne tilfælde skal den absolutte værdi af de beregnede "yderligere NO3-N-emissioner til vand" desuden opgøres som yderligere input af N-gødning til systemet ved hjælp af den kombination af N-gødninger, der også blev anvendt i forbindelse med den undersøgte afgrøde.

Dette sidste trin har til formål at undgå systemer, hvor gødningsmængderne reduceres ved at registrere den undersøgte afgrødes N-optag, der antages at føre til et behov for yderligere gødning senere for at bevare jordens frugtbarhed på samme niveau.

4.4.1.6.    Emissioner af tungmetaller

Emissioner af tungmetaller fra tilførsel til jord skal modelleres som emission til jord og/eller udvaskning eller erosion til vand. I opgørelsen til vand skal metallets oxidationstilstand angives (f.eks. Cr+3 eller Cr+6). Da afgrøder optager en del af emissionerne af tungmetaller under dyrkningen, skal det præciseres, hvordan afgrøder, der fungerer som dræn, medtages i modeller.

Der kan anvendes to forskellige tilgange ved opstilling af modeller:

4.4.1.7    Dyrkning af ris

Metanemissioner fra risdyrkning skal medtages på grundlag af beregningsreglerne i afsnit 5.5. af IPCC (2006)

4.4.1.8.    Tørvejord

Drænet tørvejord skal omfatte kuldioxidemissioner på grundlag af en model, der sætter dræningsniveauerne i forhold til den årlige kulstofoxidation.

4.4.1.9.    Andre aktiviteter

Hvis det er relevant, skal de følgende aktiviteter medtages i landbrugsmodellen, medmindre de kan udelukkes, ifølge cut-off-kriterierne:

Medmindre det klart dokumenteres, at arbejdet udføres manuelt, skal der redegøres for markarbejdet gennem samlet brændstofforbrug eller tilførsel af specifikke maskiner, transport til/fra marken, energi til kunstvanding eller lignende.

4.4.2.    Elektricitetsforbrug

Der skal udarbejdes en model for elektricitetsforbruget fra nettet, som er så præcis som muligt, hvor der fortrinsvis anvendes leverandørspecifikke data. Hvis (en del af) elektriciteten er vedvarende, er det vigtigt, at der ikke sker dobbelttællinger. Leverandøren skal derfor garantere, at den elektricitet, der leveres til organisationen med henblik på at producere produktet, i realiteten produceres ved hjælp af vedvarende kilder og ikke tilføres nettet til anvendelse af andre forbrugere.

4.4.2.1.    Generelle retningslinjer

I det følgende afsnit introduceres to typer elektricitetsmiks: i) forbrugsnetmikset, som afspejler det samlede elektricitetsmiks, der overføres i et defineret net, herunder grøn elektricitet, der er gjort krav på eller sporet, og ii) restnetmikset/forbrugsmikset, der kun karakteriserer elektricitet, der ikke er gjort krav på, sporet eller delt offentligt.

I PEF-undersøgelser skal følgende elektricitetsmiks anvendes i hierarkisk rækkefølge:

Den miljømæssige integritet af anvendelsen af leverandørspecifikke elektricitetsmiks er afhængig af, at det sikres, at de kontraktlige dokumenter (til sporing) er pålidelige og unikke. I modsat fald opnås der ikke den nøjagtighed og konsekvens, der kræves for, at en PEF-undersøgelse kan lægges til grund for beslutninger om indkøb af elektricitet til produkter/virksomheder, og for at sikre, at køberne af elektricitet tager nøje hensyn til det leverandørspecifikke miks. Der er derfor fastsat et sæt minimumskriterier, der vedrører integriteten af de kontraktlige dokumenter som pålidelige kilder til oplysninger om miljøaftryk. De repræsenterer de minimumskrav, der er nødvendige for at anvende leverandørspecifikke miks inden for PEF-undersøgelser.

4.4.2.2.    Minimumskriterier for at sikre kontraktlige dokumenter fra leverandører

Et leverandørspecifikt elektricitetsprodukt/-miks må kun anvendes, hvis brugeren af PEF-metoden sikrer, at det kontraktlige dokument opfylder kriterierne nedenfor. Hvis de kontraktlige dokumenter ikke opfylder kriterierne, skal det landespecifikke restnetmiks anvendes i modellen.

Nedenstående liste over kriterier er baseret på kriterierne i "GHG Protocol Scope 2 Guidance — An amendment to the GHG Protocol Corporate Standard" (Mary Sotos, World Resource Institute) ( 21 ). Et kontraktligt dokument, der anvendes til udarbejdelse af en model for elektricitetsforbrug, skal opfylde følgende kriterier.

Kriterium 1 — formidling af egenskaber

Dokumentet skal formidle oplysninger om det energitypemiks, der er forbundet med den producerede elektricitetsenhed.

Energitypemikset skal beregnes på grundlag af den leverede elektricitet og skal omfatte certifikater, der er indhentet, anskaffet eller trukket tilbage på vegne af kunderne. Elektricitet fra anlæg, fra hvilke egenskaberne er blevet solgt (via kontrakter eller certifikater), skal karakteriseres som elektricitet med samme miljømæssige egenskaber som restnetmikset i det land, hvor anlægget er beliggende.

Kriterium 2 — entydigt krav

Dokumentet skal være det eneste dokument, der gør krav på den miljøegenskab, som er forbundet med den pågældende mængde produceret elektricitet.

Det skal kunne spores og indløses, trækkes tilbage eller annulleres på virksomhedens vegne (f.eks. ved en revision af kontrakter, tredjepartscertificering eller automatisk behandling i registre, systemer eller mekanismer).

Kriterium 3 — være udstedt og indløst så tæt som muligt på den periode, hvor det kontraktlige dokument finder anvendelse

4.4.2.3.    Sådan udarbejdes en model for "det landespecifikke restnetmiks/forbrugsmiks"

Brugeren af PEF-metoden bør angive et egnet datasæt til restnetmikset/forbrugsmikset, hver energitype, hvert land og hver spænding.

Hvis der ikke findes et egnet datasæt, bør følgende fremgangsmåde anvendes: Fastlæg forbrugsmikset for landet (f.eks. X % af MWh produceret med vandkraft, Y % af MWh produceret med kulkraftværk), og kombiner det med LCI-datasæt for hver energitype og hvert land/hver region (f.eks. LCI-datasæt for produktion af 1 MWh vandkraft i Schweiz).

4.4.2.4.    Ét sted med flere produkter og mere end ét elektricitetsmix

I dette afsnit beskrives fremgangsmåden, hvis kun en del af den forbrugte elektricitet er dækket af et leverandørspecifikt miks eller elproduktion på stedet, og hvordan der redegøres for elektricitetsmikset af produkter, der produceres på samme sted. Generelt er fordelingen af elektricitetsforbruget på flere produkter baseret på et fysisk forhold (f.eks. antal enheder eller kg produkt). Hvis den forbrugte elektricitet kommer fra mere end ét elektricitetsmiks, skal kilden til hvert miks anvendes i forhold til det samlede forbrug i kWh. Hvis f.eks. en brøkdel af dette samlede kWh-forbrug kommer fra en bestemt leverandør, skal der anvendes et leverandørspecifikt elektricitetsmix for denne mængde. Se afsnit 4.4.2.7 for nærmere oplysninger om elektricitetsforbrug på stedet.

En bestemt type elektricitet kan fordeles til et specifikt produkt på følgende betingelser:

4.4.2.5.    For flere steder, hvor der produceres ét produkt

Hvis et produkt produceres forskellige steder eller sælges i forskellige lande, skal elektricitetsmikset afspejle forholdet mellem produktionen eller salget i de forskellige EU-lande/regioner. Der skal anvendes en fysisk enhed (f.eks. antal enheder eller kg produkt) til at fastlægge dette forhold. For PEF-undersøgelser, hvor sådanne data ikke foreligger, skal det gennemsnitlige europæiske restnetmiks/forbrugsmiks (EU + EFTA) eller det regionalt repræsentative restnetmiks anvendes. Ovennævnte generelle retningslinjer skal også anvendes.

4.4.2.6.    Elektricitetsforbrug i anvendelsesfasen

I anvendelsesfasen skal forbrugsnetmikset anvendes. Elektricitetsmikset skal afspejle forholdet mellem salget i de forskellige EU-lande/regioner. Der skal anvendes en fysisk enhed (f.eks. antal enheder eller kg produkt) til at fastlægge dette forhold. Hvis sådanne data ikke foreligger, skal det gennemsnitlige europæiske restnetmiks/forbrugsmiks (EU + EFTA) eller det regionalt repræsentative restnetmiks anvendes.

4.4.2.7    Elproduktion på stedet

Hvis elproduktionen på stedet svarer til anlæggets elektricitetsforbrug, er to situationer relevante:

Hvis den producerede mængde elektricitet overstiger den mængde, der er forbrugt på stedet inden for den fastlagte systemgrænse, og sælges til f.eks. elektricitetsnettet, er der tale om et multifunktionelt system. Systemet har da to funktioner (f.eks. produkt + elektricitet), og følgende regler skal følges.

4.4.3.    Transport og logistik

Følgende parametre skal tages i betragtning ved udarbejdelse af modeller for transportaktiviteter.

I datasæt, der opfylder kravene til miljøaftryksdata, er brændstofproduktion, køretøjets brændstofforbrug, den nødvendige infrastruktur og mængden af yderligere ressourcer og værktøjer, der kræves til logistiske operationer (f.eks. kraner og transportører), medtaget i transportdatasættene.

4.4.3.1.    Fordeling af virkninger af transport — lastbiltransport

Datasæt, der lever op til kravene til miljøaftryksdata, for lastbiltransport er pr. tkm (ton*km), der udtrykker miljøvirkningen for 1 ton (t) produkt, der transporteres 1 km af en lastbil med en vis last. Transportnyttelasten (= maksimalt tilladt last) er anført i datasættet. En lastbil på 28-32 t har f.eks. en nyttelast på 22 t. LCA-datasættet for 1 tkm (fuldt lastet) angivet miljøvirkningen for 1 t produkt, der transporteres i 1 km af en lastet lastbil på 22 t. Transportemissionerne fordeles på grundlag af det transporterede produkts masse, og du tildeles kun en andel på 1/22 af lastbilens samlede emissioner. Når den transporterede last er lavere end den maksimalt tilladte last (f.eks. 10 t), påvirkes miljøvirkning for 1 t produkt på to måder. Lastbilens brændstofforbrug er for det første lavere pr. samlet transporteret last, og dens miljøvirkning fordeles efter den transporterede last (f.eks. 1/10 t). Når en fuld lasts masse er mindre end lastbilens lasteevne (f.eks. 10 t), kan transporten af produktet betragtes som volumenmæssigt begrænset. I dette tilfælde skal miljøvirkningen beregnes ud fra den faktisk lastede masse.

I datasæt, der opfylder kravene til miljøaftryksdata, bør transportnyttelasten modelleres ved hjælp af parametre, der udtrykker udnyttelsesgraden. Udnyttelsesgraden påvirker i) lastbilens samlede brændstofforbrug og ii) fordelingen til påvirkning pr. ton. Udnyttelsesgraden skal beregnes som den faktiske last i kg divideret med nyttelasten i kg og justeres, når datasættet anvendes. Hvis den faktiske last er 0 kg, skal der anvendes en faktisk last på 1 kg i beregningen. Tomkørsler kan medregnes i udnyttelsesgraden ved at tage procentdelen af tomkørte km i betragtning. Hvis en lastbil f.eks. er fuldt lastet ved levering, men halvtom ved tilbagekørslen, er udnyttelsesgraden: 22 t faktisk last/22 t nyttelast * 50 % km + 11 t faktisk last/22 t nyttelast * 50 % km = 75 %.

Den udnyttelsesgrad, der skal anvendes for hver type lastbiltransport i modellen, skal angives i PEF-undersøgelser, og det skal klart angives, om udnyttelsesgraden omfatter tomkørsler. Følgende standardudnyttelsesgrader anvendes:

4.4.3.2.    Fordeling af virkninger af transport — varevognstransport

Varevogne anvendes ofte til udbringning af f.eks. bøger og tøj eller udbringning fra detailhandlende. For varevogne er den begrænsende faktor volumen snarere end masse. Hvis der ikke foreligger specifikke oplysninger til at udføre PEF-undersøgelsen, skal der anvendes en varevogn på <1,2 t med en standardudnyttelsesgrad på 50 %. Hvis der ikke foreligger et datasæt for en varevogn på <1,2 t, skal der i stedet anvendes en lastbil på <7,5 t med en udnyttelsesgrad på 20 %. En lastbil på <7,5 t med en nyttelast på 3,3 t og en udnyttelsesgrad på 20 % har samme last som en varevogn med en nyttelast på 1,2 t og en udnyttelsesgrad på 50 %.

4.4.3.3.    Fordeling af virkninger af transport — forbrugertransport

Fordelingen af påvirkningen fra en personbil skal baseres på volumen. Den maksimale volumen i forbindelse med forbrugertransport er 0,2 m3 (ca. 1/3 af et bagagerum på 0,6 m3). For produkter, der er større end 0,2 m3, skal hele virkningen af biltransporten medregnes. For produkter, der sælges i supermarkeder eller indkøbscentre, skal produktvolumen (herunder emballage og tomme rum f.eks. mellem frugter eller flasker) anvendes til at fordele transportbelastningen mellem de transporterede produkter. Fordelingsfaktoren beregnes som det transporterede produkts volumen divideret med 0,2 m3. For at forenkle modellen opstilles modeller for alle andre typer forbrugertransport (f.eks. indkøb i specialbutikker eller kombinerede indkøbsture) som modeller for salg i supermarkeder.

4.4.3.4.    Standardscenarier — fra leverandør til fabrik

Hvis der ikke foreligger specifikke data til udførelse af PEF-undersøgelsen for leverandører i Europa, skal nedenstående standarddata anvendes.

For emballagematerialer fra fremstillingsanlæg til påfyldningsanlæg (bortset fra glas; værdier baseret på Eurostat 2015 ( 25 )) anvendes følgende scenarie:

For transport af tomme flasker anvendes følgende scenarie:

For alle andre produkter fra leverandør til fabrik (værdier baseret på Eurostat 2015 ( 26 )) anvendes følgende scenarie:

Hvis der ikke foreligger specifikke data til udførelse af PEF-undersøgelsen for leverandører uden for Europa, skal nedenstående standarddata anvendes:

4.4.3.5.    Standardscenarier — fra fabrik til slutkunde

Transporten fra fabrik til slutkunde (herunder forbrugertransport) skal medtages i PEF-undersøgelsens distributionsfase. Hvis der ikke foreligger specifikke oplysninger, anvendes nedenstående standardscenarie som grundlag. Følgende værdier bestemmes af brugeren af PEF-metoden (der skal anvendes specifikke oplysninger, medmindre sådanne oplysninger ikke foreligger):

Figur 3

Standardscenarie for transport

Følgende er det standardscenarie for transport fra fabrik til kunde, der er præsenteret i figur 3.

For genanvendelige produkter skal der udarbejdes en model for returtransporten fra detailled/distributionscenter til fabrik i tillæg til modellen for transporten til detailled/distributionscenter. Der anvendes de samme transportafstande som fra produktfabrik til slutkunde (se ovenfor). Udnyttelsesgraden for lastbil kan dog være volumenbegrænset afhængigt af den pågældende produkttype.

Frosne eller nedkølede produkter skal transporteres i frysere eller kølere.

4.4.3.6.    Standardscenarier — fra indsamling til behandling med henblik på bortskaffelse

Transporten fra det sted, hvor produkterne indsamles med henblik på bortskaffelse, til det sted, hvor de behandles, indgår i nogle tilfælde allerede i LCA-datasættene for deponering, forbrænding og genanvendelse.

Der er dog nogle tilfælde, hvor der kan være behov for yderligere standarddata i PEF-undersøgelsen. Følgende værdier skal anvendes, hvis der ikke foreligger bedre data:

4.4.4    Kapitalgoder — infrastruktur og udstyr

Kapitalgoder (herunder infrastruktur) og deres bortskaffelse bør udelukkes, medmindre det i tidligere undersøgelser er dokumenteret, at de er relevante. Hvis kapitalgoder medtages, skal PEF-rapporten indeholde en klar og omfattende redegørelse for, hvorfor de er relevante, med angivelse af alle de antagelser, der er lagt til grund.

4.4.5.    Oplagring i distributionscenter eller i detailleddet

Der forbruges energi og kølemidler ved oplagringsaktiviteter. Følgende standarddata skal anvendes, medmindre der foreligger bedre data.

Energiforbrug i distributionscentret: Energiforbruget til lagring er 30 kWh/m2·pr. år og 360 MJ købt (= forbrændt i kedler) eller 10 Nm3 naturgas/m2·pr. år (hvis værdien pr. Nm3 anvendes, skal emissionerne fra forbrænding også medtages — ikke kun emissionerne fra produktionen af naturgas). For centre med kølesystemer er det yderligere energiforbrug til opbevaring på køl og frost 40 kWh/m3·pr. år (idet det antages, at køle- og fryseanlæg er 2 m høje). For centre med både lager ved omgivende temperatur og kølelager: 20 % af distributionscentrets areal anvendes til opbevaring på køl og frost. Bemærk: Den energi, der anvendes til opbevaring på køl og frost, er kun den energi, der anvendes til at opretholde temperaturen.

Energiforbrug i detailleddet: Det generelle energiforbrug på 300 kWh/m2·pr. år for hele bygningsarealet betragtes som standardværdien. For detailled, der er specialiseret i andre produkter end fødevarer og drikkevarer, anvendes værdien 150 kWh/m2·pr. år for hele bygningsarealet. For detailled, der er specialiseret i fødevare- og drikkevareprodukter, anvendes værdien 400 kWh/m2·pr. år for hele bygningsarealet plus energiforbruget til opbevaring på køl og frost på henholdsvis 1 900 kWh/m2·pr. år og 2 700 kWh/m2·pr. år (PERIFEM og ADEME, 2014).

Forbrug og lækager af kølemidler i distributionscentre med kølesystemer: Indholdet af kølemidler i køleskabe og frysere er 0,29 kg R404A pr. m2 (OEFSR for detailsektoren ( 28 )). Der indregnes en årlig lækage på 10 % (Palandre 2003). For den andel af kølemidler, der forbliver i udtjent udstyr, udledes 5 % ved bortskaffelse, og den resterende andel behandles som farligt affald.

Kun den andel af emissionerne og de ressourcer, der udledes eller anvendes i lagersystemer, skal fordeles til det oplagrede produkt. Denne fordeling baseres på den plads (i m3) og tid (i uger), som det oplagrede produkt har optaget. Til dette formål skal systemets samlede lagerkapacitet være kendt, og den produktspecifikke volumen og oplagringstid skal anvendes til at beregne fordelingsfaktoren (som forholdet mellem produktspecifik volumen*tid og lagerkapacitetsvolumen*tid).

Et gennemsnitligt distributionscenter antages at kunne opbevare 60 000 m3 produkter, heraf 48 000 m3 til opbevaring ved omgivende temperatur og 12 000 m3 til opbevaring på køl og frost. For oplagring i 52 uger antages der som standard en samlet lagerkapacitet på 3 120 000 m3*uger/år.

Et gennemsnitligt detailsalgssted antages at oplagre 2 000 m3 produkter (ud fra den antagelse, at 50 % af bygningsarealet på 2 000 m2 er dækket af reoler med en højde på 2 m) i 52 uger, dvs. 104 000 m3*uger/år.

4.4.6.    Prøveudtagningsprocedure

I nogle tilfælde har brugeren af PEF-metoden brug for en prøveudtagningsprocedure for at begrænse dataindsamlingen til en repræsentativ stikprøve af anlæg, bedrifter osv. Brugeren af PEF-metoden skal i) i PEF-rapporten angive, om stikprøver er anvendt, ii) overholde de krav, der er beskrevet i dette afsnit, og iii) angive den fremgangsmåde, der er anvendt.

Der kan f.eks. være behov for en prøveudtagningsprocedure, hvis flere produktionsanlæg er involveret i fremstillingen af det samme produkt, hvis den samme råvare eller det samme inputmateriale kommer fra flere steder, eller hvis den samme proces outsources til mere end én underentreprenør/leverandør.

Den repræsentative stikprøve skal udledes ved hjælp af en stratificeret stikprøve, dvs. en stikprøve, der sikrer, at delpopulationer (strata) af en bestemt population hver især er tilstrækkeligt repræsenteret i hele den stikprøve, der er genstand for en forskningsundersøgelse.

Anvendelsen af en stratificeret stikprøve sikrer større nøjagtighed end anvendelsen af en simpel tilfældig stikprøve, såfremt delpopulationerne er valgt, så elementerne i en delpopulation er så ens som muligt med hensyn til de relevante karakteristika af interesse. En stratificeret stikprøve garanterer desuden bedre dækning af populationen ( 29 ).

Følgende procedure skal anvendes til at udvælge en repræsentativ stikprøve som en stratificeret stikprøve:

4.4.6.1.    Sådan defineres ensartede delpopulationer (stratificering)

Stratificering er processen med at opdele medlemmer af populationen i homogene undergrupper (delpopulationer) inden prøveudtagningen. Delpopulationerne bør udelukke hinanden: Hvert element i populationen skal tildeles kun én delpopulation.

Følgende aspekter skal tages i betragtning, når delpopulationerne fastlægges:

Der kan tilføjes yderligere aspekter, der skal tages i betragtning.

Antallet af delpopulationer beregnes på følgende måde:

Nsp = g * t * c [Formel 1]

Hvis yderligere aspekter tages i betragtning, beregnes antallet af delpopulationer ved hjælp af ovenstående formel, og resultatet multipliceres med det antal kategorier, der er fastlagt for hvert yderligere aspekt (f.eks. anlæg, hvor et miljøledelses- eller rapporteringssystem er indført).

Eksempel 1

Angiv antallet af delpopulationer for følgende population:

Ud af 350 landbrugere i samme region i Spanien har alle mere eller mindre den samme årlige produktion og anvender de samme høstteknikker.

I dette tilfælde:

Nsp = g * t * c = 1 * 1 * 1 = 1

Kun én delpopulation kan udpeges som sammenfaldende med populationen.

Eksempel 2

350 landbrugere er fordelt på tre forskellige lande (100 i Spanien, 200 i Frankrig og 50 i Tyskland). Der anvendes to forskellige høstteknikker, og de adskiller sig på en relevant måde (Spanien: 70 teknik A, 30 teknik B; Frankrig: 100 teknik A, 100 teknik B; Tyskland: 50 teknik A). Landbrugernes kapacitet med hensyn til årlig produktion varierer mellem 10 000 t og 100 000 t. Ifølge ekspertvurderinger/relevant litteratur anslås det, at landbrugere med en årlig produktion på mindre end 50 000 t adskiller sig fuldstændigt med hensyn til effektivitet fra landbrugere med en årlig produktion på mere end 50 000 t. Der defineres to kategorier af virksomheder baseret på årlig produktion: kategori 1, hvis produktionen er under 50 000 t, og kategori 2, hvis produktionen er over 50 000 t. (Spanien: 80 kategori 1, 20 kategori 2; Frankrig: 50 kategori 1, 150 kategori 2; Tyskland: 50 kategori 1).

Tabel 6 indeholder nærmere oplysninger om populationen.

I dette tilfælde:

Nsp = g * t * c = 3 * 2 * 2 = 12

Det er muligt at identificere højst 12 delpopulationer, der er sammenfattet i tabel 7:

4.4.6.2.    Sådan fastsættes delstikprøvestørrelsen på delpopulationsniveau

Når delpopulationerne er blevet udpeget, beregnes stikprøvestørrelsen for hver (delstikprøvestørrelsen). Der kan anvendes to forskellige fremgangsmåder:

Den krævede delstikprøvestørrelse beregnes som kvadratroden af delpopulationens størrelse.

Den valgte fremgangsmåde skal angives i PEF-rapporten. Den samme fremgangsmåde skal benyttes ved alle udvalgte delpopulationer.

Eksempel

4.4.6.3.    Sådan defineres stikprøven for populationen

Den repræsentative stikprøve af populationen svarer til summen af delstikprøverne på delpopulationsniveau.

4.4.6.4.    Afrunding

Hvis afrunding er nødvendig, anvendes den generelle matematiske regel:

4.4.7.    Krav til udarbejdelse af modeller for anvendelsesfasen

Anvendelsesfasen omfatter ofte flere processer. Der skelnes mellem i) produktuafhængige og ii) produktafhængige processer.

Produktafhængige processer skal medtages i PEF-undersøgelsens systemgrænse. Produktuafhængige processer skal udelukkes fra systemgrænsen, og der kan angives kvalitative oplysninger.

For slutprodukter rapporteres LCIA-resultaterne for i) den samlede livscyklus og ii) den samlede livscyklus, ekskl. anvendelsesfasen.

4.4.7.1.    Tilgang baseret på hovedfunktion eller deltatilgangen

Modeller for anvendelsesfasen kan udarbejdes på forskellige måder. Meget ofte udarbejdes der komplette modeller af de relaterede virkninger og aktiviteter, f.eks. det samlede elforbrug ved brug af en kaffemaskine eller den samlede kogetid og det dermed forbundne gasforbrug ved kogning af pasta. I disse tilfælde er processerne i anvendelsesfasen (drikke kaffe eller spise pasta) relateret til produktets hovedfunktion ("tilgangen baseret på hovedfunktion").

I nogle tilfælde kan anvendelsen af et produkt påvirke et andet produkts miljøvirkning, som det beskrives i de følgende eksempler.

I disse tilfælde bør kun de yderligere aktiviteter og processer fordeles til produktet (f.eks. papir til den genfremstillede printerpatron og energi til batteriet). Ved fordelingsmetoden tages alle tilknyttede produkter i systemet (dette tilfælde papir og energi) i betragtning, og det ekstra forbrug af disse tilknyttede produkter fordeles til det produkt, der anses for at være skyld i dette ekstra forbrug. Dette kræver, at der fastsættes en referenceforbrugsmængde for hvert tilknyttet produkt (f.eks. af energi og materialer), som henviser til det minimumsforbrug, der er nødvendigt for at udføre produktets funktion. Forbruget over denne reference (delta) fordeles derefter til produktet ("deltatilgangen") ( 30 ).

Denne tilgang anvendes kun til at øge virkningerne og redegøre for yderligere forbrug over referencen. For at fastlægge referencesituationen skal følgende tages i betragtning, hvis de foreligger:

Brugeren af PEF-metoden afgør, hvilken tilgang der skal anvendes, og skal beskrive den valgte tilgang i PEF-rapporten (tilgang baseret på hovedfunktion eller deltatilgangen).

4.4.7.2.    Udarbejdelse af modeller for anvendelsesfasen

Bilag II, del D, indeholder standarddata, der skal anvendes til at udarbejde modeller for aktiviteter i anvendelsesfasen. Hvis der foreligger bedre data, bør de anvendes, og de bør fremlægges og begrundes i PEF-rapporten.

4.4.8.    Udarbejdelse af modeller for genanvendt indhold og bortskaffelse

Der skal udarbejdes modeller for genanvendt indhold og bortskaffelse ved anvendelse af formlen for cirkulært fodaftryk i den bortskaffelsesfase, hvor aktiviteten finder sted. I de følgende afsnit beskrives den formel og de parametre, der skal anvendes, og hvordan de skal anvendes på slutprodukter og mellemprodukter (afsnit 4.4.8.12).

4.4.8.1.    Formlen for cirkulært fodaftryk

Formlen for cirkulært fodaftryk er en kombination af "materiale + energi + bortskaffelse", dvs.:

Formel 3

Formlen for cirkulært fodaftryk

Parametrene for formlen for cirkulært fodaftryk

Brugere af PEF-metoden skal rapportere alle de anvendte parametre. Standardværdierne for nogle af parametrene (A, R1, R2, R3 og Qs/Qp for emballage) findes i bilag II, del C (se afsnittene nedenfor for flere oplysninger): Brugere af PEF-metoden skal angive den version af bilag II, del C, som de anvender ( 31 ).

4.4.8.2.    A-faktoren

A-faktoren fordeler belastninger og kreditter fra genanvendelse og fremstilling af nye materialer mellem to livscyklusser (dvs. livscyklussen for levering af genanvendt materiale og livscyklussen for anvendelse af genanvendt materiale), og den har til formål at afspejle markedssituationen.

En A-faktor på 1 afspejler en 100:0-tilgang (dvs. der gives kun kreditter til det genanvendte indhold), mens en A-faktor på 0 afspejler en 0:100-tilgang (dvs. der gives kun kreditter til genanvendelige materialer i bortskaffelsesfasen).

I PEF-undersøgelser skal værdierne for A-faktoren ligge inden for intervallet 0,2 ≤ A ≤ 0,8 for altid at opfange begge aspekter af genanvendelse (genanvendt indhold og genanvendelighed i bortskaffelsesfasen).

Den drivkraft, der bestemmer værdien af A-faktoren, er analysen af markedssituationen. Det betyder:

Anvendelsesspecifikke og materialespecifikke standardværdier for A-faktoren findes i bilag II, del C. Følgende procedure skal udføres (i hierarkisk rækkefølge) for at udvælge den værdi af A, som skal anvendes i en PEF-undersøgelse:

4.4.8.3.    B-faktoren

B-faktoren anvendes som en fordelingsfaktor for energiudnyttelsesprocesser. Den anvendes på både belastninger og kreditter. Kreditter vedrører den solgte mængde varme og elektricitet, ikke den samlede mængde produceret energi, under hensyn til relevante variationer over en periode på 12 måneder, f.eks. for varme.

I PEF-undersøgelser skal B-værdien som standard være lig med 0, medmindre der findes en anden passende værdi i bilag II, del C.

For at undgå dobbelttælling mellem det nuværende og det efterfølgende system i tilfælde af energiudnyttelse skal der udarbejdes en særskilt model af energiforbruget fra energiudnyttelse som primærenergi for det efterfølgende system (hvis B-værdien er blevet fastsat til en anden værdi end 0 i upstreamsystemet, skal brugeren af PEF-metoden sikre, at der ikke sker dobbelttælling).

4.4.8.4.    Substitutionspunktet

For at anvende formlens "materialedel" skal substitutionspunktet fastsættes. Substitutionspunktet er det punkt i værdikæden, hvor sekundære materialer substituerer primære materialer.

Substitutionspunktet bør udpeges i overensstemmelse med den proces, hvor inputstrømme kommer fra 100 % primære kilder og 100 % sekundære kilder (niveau 1 i Figur 4). I nogle tilfælde kan substitutionspunktet udpeges efter en vis blanding af primære og sekundære materialestrømme (niveau 2 i Figur 4).

Substitutionspunktet på dette niveau må kun anvendes, hvis de datasæt, der anvendes til udarbejdelse af modeller, f.eks. Erec og Ev, tager hensyn til de faktiske (gennemsnitlige) strømme vedrørende primært og sekundært materiale. Hvis f.eks. Erec svarer til "produktion af 1 t sekundære materialer" (se Figur 4), og det har et gennemsnitligt input på 10 % primære råmaterialer, skal mængden af primære materialer medtages i Erec-datasættet sammen med deres miljøbelastning.

Figur 4

Substitutionspunkt på niveau 1 og niveau 2

Figur 4 er en skematisk fremstilling af en generisk situation (strømme er 100 % primære og 100 % sekundære). I praksis kan der i nogle situationer udpeges mere end ét substitutionspunkt på forskellige trin i værdikæden, som det fremgår af Figur 5, hvor der f.eks. forarbejdes skrot af to forskellige kvaliteter på forskellige trin.

Figur 5

Eksempel på substitutionspunkter på forskellige trin i værdikæden.

4.4.8.5.    Kvalitetsforhold: Qsin/Qp og Qsout/Qp

Der anvendes to kvalitetsforhold i formlen for cirkulært fodaftryk for at tage hensyn til kvaliteten af både indgående og udgående genanvendte materialer: Qsin/Qp og Qsout/Qp.

To forskellige tilfælde fremhæves.

Kvalitetsforholdene skal bestemmes på substitutionspunktet og for hver anvendelse eller hvert materiale.

Kvantificeringen af kvalitetsforholdene skal baseres på følgende.

Emballagematerialer, der anvendes af industrien, er ofte de samme inden for forskellige sektorer og produktgrupper: I bilag II, del C, vises et arbejdsark med Qsin/Qp- og Qsout/Qp-værdier for emballagematerialer. Den virksomhed, der udfører en PEF-undersøgelse, kan anvende forskellige værdier, som fremlægges og begrundes i PEF-rapporten.

4.4.8.6.    Genanvendt indhold (R1)

De anvendte R1-værdier skal være virksomhedsspecifikke eller sekundære (anvendelsesspecifikke) standardværdier, afhængigt af de oplysninger, der er tilgængelige for den virksomhed, der gennemfører PEF-undersøgelsen. Sekundære (anvendelsesspecifikke) standardværdier for R1 findes i bilag II, del C. Følgende procedure skal udføres (i hierarkisk rækkefølge) for at udvælge den værdi af R1, som skal anvendes i en PEF-undersøgelse.

De anvendte R1-værdier skal verificeres ved en PEF-undersøgelse.

4.4.8.7.    Retningslinjer ved anvendelse af virksomhedsspecifikke R1-værdier

Når der anvendes andre virksomhedsspecifikke R1-værdier end 0, kræves der sporbarhed i hele forsyningskæden. Følgende generelle retningslinjer skal følges:

For emballeringsindustrien anbefales følgende industrispecifikke retningslinjer.

4.4.8.8.    Retningslinjer for håndtering af skrot før forbrugsleddet

Ved håndtering af skrot før forbrugsleddet kan der anvendes to muligheder.

Mulighed 1: Virkningerne af fremstillingen af det inputmateriale, der fører til skrot før forbrugsleddet, skal fordeles til det produktsystem, der frembragte dette skrot. Skrot kategoriseres som genanvendt indhold før forbrugsleddet. Procesgrænserne og kravene til modeller, der udarbejdes ved anvendelse af formlen for cirkulært fodaftryk, fremgår af Figur 6.

Figur 6

Mulighed for udarbejdelse af model, når skrot kategoriseres som genanvendt indhold før forbrugsleddet.

Mulighed 2: Ethvert materiale, der cirkulerer inden for en proceskæde eller en pulje af proceskæder, kan ikke defineres som genanvendt indhold og er ikke omfattet af R1. Skrot kategoriseres ikke som genanvendt indhold før forbrugsleddet. Procesgrænserne og kravene til modeller, der udarbejdes ved anvendelse af formlen for cirkulært fodaftryk, fremgår af Figur 7.

Figur 7

Mulighed for udarbejdelse af model, når skrot ikke kategoriseres som genanvendt indhold før forbrugsleddet.

4.4.8.9.    Genanvendelsesrate for output (R2)

Parameteren R2 henviser til "genanvendelsesraten for output": Dette er illustreret i Figur 8. Ofte kan værdierne til punkt 8 ( 32 ) findes i Figur 8. Sådanne værdier skal derfor tilpasses for at matche den faktiske genanvendelsesprocent for output (punkt 10) under hensyntagen til eventuelle procestab. I Figur 8 svarer genanvendelsesprocenten for output (R2) til punkt 10.

Figur 8

Forenklet indsamlings- og genanvendelsesordning for et materiale

Et produkts udformning og sammensætning afgør, om materialet rent faktisk er egnet til genanvendelse. Inden den relevante R2-værdi vælges, skal materialets genanvendelighed vurderes, og PEF-undersøgelsen skal indeholde en erklæring om materialernes/produkternes genanvendelighed.

Erklæringen om genanvendelighed skal fremlægges sammen med en genanvendelsesvurdering, der indeholder dokumentation for følgende tre kriterier (som beskrevet i EN ISO 14021:2016, afsnit 7.7.4 "Evaluation methodology").

Hvis et af kriterierne ikke er opfyldt, eller mulighederne for genanvendelse er begrænset ifølge de sektorspecifikke retningslinjer for genanvendelighed, skal en R2-værdi på 0 % anvendes. Punkt (1) og (3) kan dokumenteres med genanvendelsesstatistikker, som bør være landespecifikke og hentet fra industrisammenslutninger eller nationale organer. Dokumentation for punkt (3) kan også tilvejebringes ved f.eks. at anvende det design til vurdering af genanvendelighed, som er beskrevet i EN 13430 Material recycling (bilag A og B) eller andre sektorspecifikke retningslinjer for genanvendelighed.

Standardværdier (anvendelsesspecifikke) for R2 findes i bilag II, del C. Følgende procedure skal udføres (i hierarkisk rækkefølge) for at udvælge den værdi af R2, som skal anvendes i en PEF-undersøgelse:

Bemærk, at nye R2-værdier kan blive forelagt Kommissionen med henblik på implementering i bilag II, del C. Nye forslag til R2-værdier (baseret på nye statistikker) skal fremlægges sammen med en undersøgelsesrapport med angivelse af kilder og beregninger og gennemgås af en uafhængig og ekstern tredjepart. Kommissionen afgør, om de nye værdier kan accepteres og implementeres i en ajourført udgave af bilag II, del C. Når de nye R2-værdier er indarbejdet i bilag II, del C, kan de anvendes i enhver PEF-undersøgelse.

De anvendte R2-værdier skal verificeres.

4.4.8.10.    R3-værdien

R3-værdien er den andel af materialet i produktet, som anvendes til energiudnyttelse i bortskaffelsesfasen. De anvendte R3-værdier skal være virksomhedsspecifikke værdier eller standardværdier fra bilag II, del C, afhængigt af de oplysninger, der er tilgængelige for den virksomhed, der gennemfører PEF-undersøgelsen. Følgende procedure skal udføres (i hierarkisk rækkefølge) for at udvælge den R3-værdi, som skal anvendes i en PEF-undersøgelse.

De anvendte R3-værdier skal verificeres.

4.4.8.11.    Erecycled (Erec) og ErecyclingEoL (ErecEoL)

Erec og ErecEoL er de specifikke emissioner og forbrugte ressourcer (pr. funktionel enhed) som følge af genanvendelsesprocessen for det genanvendte materiale og i bortskaffelsesfasen. Systemgrænsen for Erec og ErecEoL skal fastsættes under hensyntagen til alle emissioner og forbrugte ressourcer fra indsamling og indtil det fastsatte substitutionspunkt.

Hvis substitutionspunktet er fastsat på "niveau 2", skal Erec og ErecEoL modelleres ved brug af de faktiske inputstrømme. Hvis en del af inputstrømmene stammer fra primære råvarer, skal den medtages i de datasæt, der bruges til at udarbejde modellerne for Erec og ErecEoL.

I nogle tilfælde svarer Erec til ErecEoL, f.eks. hvis der forekommer lukkede kredsløb.

4.4.8.12.    E*v

E*v er de specifikke emissioner og forbrugte ressourcer (pr. funktionel enhed) som følge af anskaffelse og forbehandling af nyfremstillet materiale, der antages at blive substitueret af genanvendelige materialer. Når standardværdien for E*v er lig med Ev, skal brugeren antage, at et genanvendelige materiale i bortskaffelsesfasen erstatter det samme nye materiale, som blev anvendt på inputsiden til fremstilling af det genanvendelige materiale.

Hvis E*v er forskellig fra Ev., skal brugeren dokumentere, at det genanvendelige materiale substituerer et andet nyt materiale end det, der producerer det genanvendelige materiale.

Hvis E*v ≠ Ev, repræsenterer E*v den faktiske mængde nyt materiale, der er substitueret af det genanvendelige materiale. I sådanne tilfælde multipliceres E*v ikke med Qsout/Qp, fordi denne parameter indregnes indirekte, når "den faktiske mængde" substitueret nyt materiale beregnes. Denne mængde skal beregnes ud fra den forudsætning, at det substituerede nye materiale og det genanvendelige materiale opfylder den samme funktion med hensyn til "hvor længe" og "hvor godt". E*v skal bestemmes på grundlag af dokumentation for faktisk substitution af det valgte nye materiale.

4.4.8.13.    Sådan anvendes formlen på mellemprodukter (vugge til dør-undersøgelser)

I vugge til dør-PEF-undersøgelser skal der ikke redegøres for parametrene for produktets bortskaffelse) (dvs. genanvendelighed i bortskaffelsesfasen, energiudnyttelse og bortskaffelse).

Hvis formlen anvendes i PEF-undersøgelser vedrørende mellemprodukter (vugge til dør-undersøgelser), skal brugeren af PEF-undersøgelsen:

Tabel 9 indeholder en oversigt over, hvordan formlen for cirkulært fodaftryk skal anvendes afhængigt af, om undersøgelsen har fokus på slutprodukter eller mellemprodukter.

4.4.8.14.    Sådan håndteres specifikke forhold

Genvinding af bundaske eller slagge fra forbrænding

Genvinding af bundaske eller slagge skal medregnes i R2-værdien (genanvendelsesrate for output) for det oprindelige produkt/materiale. De er omfattet af ErecEoL.

Deponering og forbrænding med energiudnyttelse

Når en proces, f.eks. deponering med energiudnyttelse eller kommunal affaldsforbrænding med energiudnyttelse, fører til energiudnyttelse, skal den modelleres i "energi"-delen i formel 3 (formlen for cirkulært fodaftryk). Kreditten beregnes på grundlag af den mængde produceret energi, der anvendes uden for processen.

Fast kommunalt affald

Bilag II, del C, indeholder standardværdier for hvert land, som skal anvendes til at kvantificere den andel, der deponeres, og den andel, der forbrændes, medmindre der foreligger forsyningskædespecifikke værdier.

Kompost og anaerob nedbrydning/spildevandsrensning

Kompost, herunder fermentat fra anaerob nedbrydning, skal medregnes i "materiale"-delen (formel 3) som genanvendelse med A = 0,5. Energidelen af den anaerobe nedbrydning skal medregnes som en normal energiudnyttelsesproces i "energi"-delen af

Formel 3 (formlen for cirkulært fodaftryk).

Affaldsmaterialer anvendt som brændsel

Når affaldsmateriale anvendes som brændsel (f.eks. plastaffald, der anvendes som brændsel i cementovne), skal det medregnes som en energiudnyttelsesproces i "energi"-delen af

Formel 3 (formlen for cirkulært fodaftryk).

Udarbejdelse af modeller for komplekse produkter

I forbindelse med komplekse produkter (f.eks. trykte ledningskort) med kompleks bortskaffelse kan formlen for cirkulært fodaftryk allerede være implementeret i standarddatasættene for bortskaffelsesprocessen. Standardværdierne for parametrene skal henvise til værdierne i bilag II, del C, og skal foreligge som metadataoplysninger i datasættet. Materialelisten bør anvendes som udgangspunkt for beregningerne, hvis der ikke foreligger standarddata.

Genbrug og renovering

Hvis genbrug/renovering af et produkt resulterer i et produkt med andre produktspecifikationer (som resulterer i en anden funktion), skal dette medtages i formlen for cirkulært fodaftryk som en type genanvendelse. Gamle dele, der blev ændret under renoveringen, skal modelleres i formlen for cirkulært fodaftryk.

I dette tilfælde er genbrugs-/renoveringsaktiviteter omfattet af parameteren ErecEoL, mens den alternative funktion (eller den undgåede produktion af dele eller komponenter) er omfattet af parameteren E*v.

4.4.9.    Forlænget produktlevetid

En forlængelse af et produkts levetid som følge af genbrug eller renovering kan føre til følgende:

4.4.9.1.    Genbrugsrater (situation 1 i afsnit 4.4.9)

Genbrugsraten er det antal gange, et materiale anvendes på fabrikken. Dette kaldes også ofte antal ture, genbrugstid eller antal rotationer. Dette kan udtrykkes det absolutte antal genbrug eller som genbrugsrate i procent.

Eksempelvis: En genbrugsrate på 80 % svarer til fem genbrug. Konverteringen er beskrevet i formel 4:

Det antal genbrug, der anvendes her, henviser til det samlede antal anvendelser i løbet af materialets levetid. Det omfatter både første brug og alle følgende genbrug.

4.4.9.2    Sådan anvendes og opstilles modellen for "genbrugsraten" (situation 1 i afsnit 4.4.9)

Det antal gange, et materiale genbruges, påvirker produktets miljøprofil i de forskellige livscyklusfaser. I de følgende fem trin forklares det, hvordan brugeren skal udarbejde modellen for de forskellige livscyklusfaser med genanvendelige materialer, med emballage som eksempel.

4.4.9.3.    Genbrugsrater for emballage

Et retursystem for emballage organiseres af:

Dette kan påvirke materialets levetid og den datakilde, der skal anvendes. Det er derfor vigtigt at adskille disse to retursystemer.

For virksomhedsejet emballagepuljer skal genbrugsraten beregnes ved brug af forsyningskædespecifikke data. Afhængigt af de data, der er tilgængelige i virksomheden, kan der anvendes to forskellige beregningsmetoder (se mulighed "a" og mulighed "b" nedenfor). Returglasflasker anvendes som eksempel, men beregningerne gælder også for andre virksomhedsejede genbrugsemballager.

Mulighed "a": Anvend forsyningskædespecifikke data baseret på de samlede erfaringer fra den tidligere glasflaskepuljes levetid. Dette er den mest nøjagtige metode til at beregne genbrugsraten for flasker i den nuværende flaskepulje og giver et korrekt skøn for den nuværende flaskepulje. Der indsamles følgende forsyningskædespecifikke data.

Denne beregningsmulighed skal anvendes:

Dataene skal være forsyningskædespecifikke og skal verificeres under verifikations- og valideringsprocessen, herunder begrundelsen for valget af metode.

Mulighed "b": Hvis der ikke spores reelle data, skal beregningen delvist baseres på antagelser. Denne mulighed er mindre nøjagtig på grund af de antagelser, der gøres, og der skal derfor anvendes konservative/sikre skøn. Der er behov for følgende data:

Denne beregningsmulighed skal anvendes, når mulighed "a" ikke finder anvendelse (hvis den foregående pulje f.eks. ikke kan anvendes som reference). De anvendte data skal verificeres under verifikations- og valideringsprocessen, herunder begrundelsen for valget af metode.

4.4.9.4    Gennemsnitlige genbrugsrater for virksomhedsejede puljer

I PEF-undersøgelser, der omfatter virksomhedsejede puljer af genbrugsemballage, skal der anvendes virksomhedsspecifikke genbrugsrater, der beregnes efter reglerne i afsnit 4.4.9.3.

4.4.9.5    Gennemsnitlige genbrugsrater for tredjepartsdrevne puljer

Følgende genbrugsrater skal anvendes i PEF-undersøgelser, der omfatter tredjepartsdrevne puljer af genbrugsemballage, medmindre der foreligger data af bedre kvalitet:

Brugeren af PEF-metoden kan anvende andre værdier, hvis de er begrundede, og datakilderne oplyses.

Brugeren af PEF-metoden skal angive, om der er tale om virksomhedsejede eller tredjepartsdrevne puljer, og hvilken beregningsmetode eller hvilke standardgenbrugsrater der er anvendt.

4.4.10    Drivhusgasemissioner og -optag

I PEF-metoden skelnes der mellem tre hovedkategorier af drivhusgasemissioner og -optag, som hver bidrager til niveauer inden for en specifik underkategori i påvirkningskategorien "Klimaændringer":

Kreditter i forbindelse med midlertidig og permanent kulstoflagring og forsinkede emissioner skal på nuværende tidspunkt ikke medtages i beregningen af indikatoren for klimaændringer. Dette betyder, at alle emissioner og optag skal betragtes som udledt "nu", og at der ikke sker nogen diskontering af emissioner over tid (i overensstemmelse med EN ISO 14067:2018). Der vil blive taget hensyn til udviklingen, så metode altid er ajourført i forhold til videnskabelig dokumentation og ekspertbaseret konsensus.

Underkategorierne "Klimaændringer — fossile ændringer", "Klimaændringer — biogene ændringer" og "Klimaændringer — arealanvendelse og ændret arealanvendelse" skal rapporteres særskilt, hvis de hver har bidraget med mere end 5 % ( 37 ) til den samlede score for klimaændringer.

4.4.10.1    Underkategori 1: Klimaændringer — fossile ændringer

Denne kategori omfatter drivhusgasemissioner til ethvert medie fra oxidering og/eller reduktion af fossile brændsler ved omdannelse eller nedbrydning heraf (f.eks. forbrænding, fermentering, deponering osv.). Denne påvirkningskategori omfatter emissioner fra tørv (anvendt som brændsel) og kalcinering samt optag som følge af karbonering.

Der skal udarbejdes en forenklet model af optag af fossilt CO2 og tilsvarende emissioner (f.eks. som følge af karbonering) ved beregningen af PEF-profilen (dvs., at der ikke udarbejdes en model for emissioner eller optag). Når der er behov for viden om mængden af fossilt CO2-optag til yderligere miljøoplysninger, kan der udarbejdes en model for CO2-optaget med strømmen "kuldioxid (fossilt), ressourcer fra luft".

Der skal udarbejdes modeller for strømme, der er omfattet af denne definition, i overensstemmelse med de elementære strømme i den seneste version af EF-referencepakken, og der skal anvendes betegnelser, der slutter med "(fossil)" eller "(fossilt)", f.eks. "kuldioxid (fossilt)" og "metan (fossilt)".

4.4.10.2    Underkategori 2: Klimaændringer — biogene ændringer

Denne underkategori omfatter i) kulstofemissioner til luft (CO2, CO og CH4) fra oxidering og/eller reduktion af biomasse over jorden ved omdannelse eller nedbrydning heraf (f.eks. forbrænding, fermentering eller deponering) og ii) CO2-optag fra atmosfæren gennem fotosyntese under biomassevækst, dvs. svarende til kulstofindholdet i produkter, biobrændsler eller planterester over jorden, f.eks. førne og dødt træ. Der skal udarbejdes modeller for kulstofudvekslinger fra naturskov ( 38 ) underkategori 3 (herunder forbundne jordemissioner, afledte produkter eller restprodukter).

Krav til udarbejdelse af modeller: Der skal udarbejdes modeller for strømme, der er omfattet af denne definition, i overensstemmelse med de elementære strømme i den seneste version af EF-referencepakken, og der skal anvendes betegnelser, der slutter med "(biogen)". Der skal anvendes massefordeling ved udarbejdelse af modeller for biogene kulstofstrømme.

Der bør kun anvendes en forenklet tilgang til udarbejdelse af modeller, hvis der udarbejdes modeller for de strømme, der påvirker resultaterne af klimaændringseffekten (dvs. biogene metanemissioner). Dette kan f.eks. gælde for PEF-undersøgelser af fødevarer, da den ikke omfatter en model for menneskers fordøjelse, men alligevel resulterer i en nulbalance. I dette tilfælde gælder følgende regler:

For mellemprodukter (vugge til dør) skal det biogene kulstofindhold ved fabriksdøren (fysisk indhold) altid rapporteres som "yderligere tekniske oplysninger".

4.4.10.3    Underkategori 3: Klimaændringer — arealanvendelse og ændret arealanvendelse

Denne underkategori omfatter kulstofoptag og -emissioner (CO2, CO og CH4) fra ændringer i kulstoflagrene som følge af ændret arealanvendelse og arealanvendelse. Denne underkategori omfatter biogene kulstofudvekslinger fra skovrydning, vejanlæg eller andre jordbundsaktiviteter (herunder kulstofemissioner i jorden). For naturskov er alle relaterede CO2-emissioner medtaget i og omfattet af modellen for denne underkategori (herunder forbundne jordemissioner, produkter, der stammer fra naturskov ( 39 ), og restprodukter), mens deres CO2-optag er udelukket.

Der skelnes mellem direkte og indirekte ændringer i arealanvendelse. Direkte ændringer i arealanvendelse opstår, når en arealtype omlægges til en anden inden for et særligt/bestemt arealdække, så der muligvis opstår ændringer i det pågældende areals kulstoflager, men ikke i andre systemer. Eksempler på direkte ændringer i arealanvendelsen er omlægning af landbrugsarealer til industriel anvendelse eller omlægning fra skovarealer til dyrkede arealer.

Indirekte ændringer i arealanvendelsen sker, når en vis ændring i arealanvendelsen eller i anvendelsen af de råvarer, der dyrkes på et givet areal, forårsager ændringer i arealanvendelsen uden for systemgrænsen, dvs. inden for andre arealanvendelsestyper. PEF-metoden omfatter kun direkte ændringer i arealanvendelsen, og indirekte ændringer i arealanvendelsen skal tages i betragtning i PEF-undersøgelser, fordi der ikke er vedtaget en fælles metode. Indirekte ændringer i arealanvendelsen kan medtages under yderligere miljøoplysninger.

Krav til udarbejdelse af modeller: Der skal udarbejdes modeller for strømme, der er omfattet af denne definition, i overensstemmelse med de elementære strømme i den seneste version af EF-referencepakken, og der skal anvendes betegnelser, der slutter med "(ændret arealanvendelse)". Der skal redegøres særskilt for biogene kulstofoptag og -emissioner for hver elementær strøm. For ændret arealanvendelse: Der skal udarbejdes modeller for alle kulstofemissioner og -optag efter modelretningslinjerne i PAS 2050:2011 (BSI 2011) og det supplerende dokument PAS2050-1:2012 (BSI 2012) vedrørende gartneriprodukter.

Citat fra PAS 2050:2011 (BSI 2011) (oversat fra engelsk):

"Store emissioner af drivhusgasser kan skyldes ændret arealanvendelse. Optag som en direkte følge af ændret arealanvendelse (og ikke som følge af langsigtede forvaltningspraksisser) sker sædvanligvis ikke, selv om dette kan ske under særlige omstændigheder. Eksempler på direkte ændringer i arealanvendelsen er omlægning af landbrugsarealer til industriel anvendelse eller omlægning fra skovarealer til dyrkede arealer. Alle former for ændringer i arealanvendelsen, som fører til emissioner eller optag, skal medtages. Ved indirekte ændringer i arealanvendelsen forstås omlægninger af arealanvendelsen som følge af ændret arealanvendelse andre steder. Drivhusgasemissioner opstår også som følge af indirekte ændringer i arealanvendelsen, men metoderne og datakravene til beregning af disse emissioner er endnu ikke blevet færdigudviklet. Vurderingen af emissioner fra indirekte ændringer i arealanvendelsen er derfor ikke medtaget.

Drivhusgasemissioner og -optag fra direkte ændringer i arealanvendelsen skal vurderes for ethvert input i livscyklussen for et produkt, der stammer fra det pågældende areal, og skal medtages i vurderingen af drivhusgasemissioner. Emissionerne fra produktet skal vurderes på grundlag af de standardværdier for ændret arealanvendelse, der er angivet i PAS 2050:2011, bilag C, medmindre der foreligger bedre data. For lande og ændret arealanvendelse, som ikke er nævnt i dette bilag, skal emissionerne fra produktet vurderes med de inkluderede drivhusgasemissioner og -optag, der opstår som følge af direkte ændringer i arealanvendelsen, i overensstemmelse med de relevante afsnit i IPCC (2006). Vurderingen af virkningerne af ændret arealanvendelse skal omfatte alle direkte ændringer i arealanvendelsen, der fandt sted højst 20 år eller en enkelt høstperiode før vurderingen (alt efter, hvad der er længst). De samlede drivhusgasemissioner og -optag fra direkte ændringer i arealanvendelsen i perioden skal medtages i kvantificeringen af drivhusgasemissioner fra produkter, der stammer fra dette areal, på grundlag af en ligelig fordeling til hvert år i perioden ( 40 ).

Følgende hierarki skal anvendes ved fastlæggelsen af drivhusgasemissioner og -optag fra ændret arealanvendelse, der fandt sted højst 20 år eller en enkelt høstperiode før vurderingen (alt efter, hvad der er længst):

Kendskabet til den foregående arealanvendelse kan dokument ved hjælp af en række informationskilder, f.eks. satellitbilleder og landmålingsdata. Hvis der ikke foreligger registrerede data, kan lokal viden om tidligere arealanvendelser anvendes. De lande, hvor en afgrøde dyrkes, kan bestemmes ud fra importstatistikker, og der kan anvendes en cut off-tærskel på mindst 90 % af vægten af importen. Datakilder, sted og tidspunkt for ændret arealanvendelse i forbindelse med input til produkter skal rapporteres."

For mellemprodukter (vugge til dør), der stammer fra naturskov, skal følgende data altid rapporteres som metadata (i afsnittet "yderligere tekniske oplysninger" i PEF-rapporten): i) kulstofindholdet (fysisk indhold og fordelt indhold) og ii) de tilsvarende kulstofemissioner skal modelleres med elementære strømme ("ændret arealanvendelse").

For kulstoflagre i jorden: kulstofemissioner i jorden skal medtages og modelleres i denne underkategori (f.eks. fra rismarker). Emissioner af kulstof i jorden fra restprodukter over jorden (bortset fra naturskov) skal medtages og modelleres i underkategori 2, f.eks. anvendelsen af restprodukter fra ikke-naturskov eller halm. Optag af kulstof i jorden (akkumulering) skal udelukkes fra resultaterne, f.eks. fra græsarealer eller forbedret arealforvaltning som følge af jordbearbejdning eller andre forvaltningsforanstaltninger, der træffes på landbrugsjord. Kulstoflagring i jorden må kun indgå i PEF-undersøgelsen som yderligere miljøoplysninger, og hvis der fremlægges dokumentation herfor. Hvis der er fastsat andre krav til udarbejdelse af modeller i lovgivningen for sektoren, f.eks. Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om regnskabsregler vedrørende drivhusgasemissioner og -optag fra 2013 ( 41 ), som kræver regnskaber for kulstoflagre, skal der udarbejdes en model i overensstemmelse med den relevante lovgivning, som skal angives under yderligere miljøoplysninger.

4.4.11    Udligninger

Udtrykket "udligning" bruges ofte til at henvise til tredjeparters aktiviteter til afbødning af drivhusgasemissioner, f.eks. regulerede ordninger under Kyotoprotokollen (den tidligere mekanisme for bæredygtig udvikling; fælles gennemførelse), nye mekanismer, der drøftes i forbindelse med forhandlingerne om artikel 6 i Parisaftalen om emissionshandelsordninger), eller frivillige ordninger. Udligninger er reduktioner i drivhusgasemissioner, der anvendes til at kompensere for (dvs. udligninger) drivhusgasemissioner andre steder, f.eks. for at opfylde et frivilligt eller obligatorisk drivhusgasmål eller -loft. Udligninger beregnes i forhold til en basislinje, der repræsenterer et hypotetisk scenarie for, hvad emissionerne ville have været, hvis det afbødningsprojekt, som genererer udligningerne, ikke var blevet iværksat. Eksempler på udligninger er mekanismen for bæredygtig udvikling, emissionskreditter og andre udligninger uden for systemet.

Udligninger skal ikke medtages i vurderingen af virkninger i en PEF-undersøgelse, men skal rapporteres særskilt som yderligere miljøoplysninger.

4.5    Håndtering af multifunktionelle processer

Hvis en proces eller et anlæg omfatter mere end én funktion, dvs. den/det leverer flere varer og/eller tjenester ("sideprodukter"), er processen eller anlægget "multifunktionelt". I disse situationer skal alle input og emissioner, der er forbundet med processen, opdeles mellem det primære produkt og de andre sideprodukter på en fastlagt måde. Der skal udarbejdes modeller for systemer, der omfatter multifunktionelle processer, i overensstemmelse med følgende beslutningshierarki.

Specifikke fordelingskrav i andre afsnit af denne metode har altid forrang for kravene i dette afsnit (f.eks. afsnit 4.4.2 om elektricitet, afsnit 4.4.3 om transport, afsnit 4.4.10 om drivhusgasemissioner eller afsnit 4.5.1 om slagteriaktiviteter).

Beslutningshierarki

1)   Opdeling eller systemudvidelse

I overensstemmelse med EN ISO 14044:2006 bør opdeling eller systemudvidelse anvendes så vidt muligt for at undgå fordeling. Opdeling er, når multifunktionelle processer eller anlæg opdeles for at isolere de inputstrømme, der er direkte knyttet til hvert proces- eller anlægsoutput. Systemudvidelse er, når systemet udvides ved at inkludere yderligere funktioner, der er knyttet til sideprodukterne. Det skal først undersøges, om den analyserede proces kan opdeles eller udvides. Hvis opdeling er mulig, skal data kun indsamles for de enhedsprocesser, der er direkte attributive ( 42 ) til de undersøgte varer/tjenester. Hvis systemet kan udvides, skal de yderligere funktioner medtages i analysen, og resultater skal rapporteres for det udvidede system som helhed og ikke for de enkelte sideprodukter.

2)   Fordeling baseret på et relevant underliggende fysisk forhold

Hvis det ikke er muligt at anvende opdeling eller systemudvidelse, bør fordeling anvendes: Systeminput og -output bør deles mellem dets forskellige produkter eller funktioner på en måde, som afspejler de relevante underliggende fysiske forhold mellem dem (EN ISO 14044:2006).

Ved fordeling baseret på et relevant underliggende fysisk forhold deles input- og outputstrømme i en multifunktionel proces eller et multifunktionelt anlæg i overensstemmelse med et relevant, kvantificerbart fysisk forhold mellem procesinput og output af sideprodukter (f.eks. en fysisk egenskab for input og output, der er relevant for den funktion, som det undersøgte sideprodukt tilvejebringer). Der kan udarbejdes modeller for fordeling baseret på et fysisk forhold ved hjælp af direkte substitution, hvis der kan identificeres et produkt, der kan substitueres direkte.

For at påvise, at den direkte substitutionsvirkning er robust, skal brugeren af PEF-metoden bevise, at:

For alternativt at fordele input/output baseret på et andet relevant underliggende forhold, der forbinder input og output med den funktion, systemet leverer, skal brugeren af PEF-metoden bevise, at der kan defineres et relevant fysisk forhold, hvormed de strømme, der kan tilskrives leveringen af den definerede funktion for produktsystemet, kan fordeles: Hvis denne betingelse er opfyldt, kan brugeren af PEF-metoden foretage fordelingen baseret på dette fysiske forhold.

3)   Fordeling baseret på et andet forhold

Fordeling baseret på et andet forhold kan være en mulighed. Økonomisk fordeling henviser f.eks. til fordeling af input og output, der er knyttet til multifunktionelle processer, til outputtet for sideprodukter i forhold til deres relative markedsværdier. Sidefunktionernes markedspris bør henvise til de særlige betingelser og den fase i processen, hvor sideprodukterne produceres. For at sikre, at PEF-resultaterne så vidt muligt er fysisk repræsentative, skal der under alle omstændigheder gives en klar begrundelse for at have fravalgt 1) og 2) og for at have valgt en bestemt fordelingsregel i trin 3).

Fordeling baseret på et andet forhold kan foretages på en af følgende alternative måder.

Formlen for cirkulært fodaftryk (se afsnit 4.4.8.1) beskriver den tilgang, der skal benyttes til at anslå de samlede emissioner fra en bestemt proces, der omfatter genanvendelse og/eller energiudnyttelse. Disse vedrører endvidere også affaldsstrømme, der genereres inden for systemgrænsen.

4.5.1    Fordeling i forbindelse med husdyravl

I dette afsnit gives der instrukser om, hvordan specifikke spørgsmål vedrørende udarbejdelse af modeller for landbrug, slagteri og udsmeltning af kvæg, svin, får og geder skal håndteres. Der gives navnlig instrukser om:

4.5.1.1    Fordeling inden for landbrugsmodulet

På landbrugsmodulet skal der anvendes opdeling for processer, der er direkte knyttet til bestemte output (f.eks. energiforbrug og emissioner i forbindelse med malkningsprocesser). Hvis processerne ikke opdeles, fordi der mangler særskilte data, eller fordi det er teknisk umuligt, skal upstreambelastningen, f.eks. foderproduktion, fordeles til bedriftens output ved hjælp af en biofysisk fordelingsmetode. I de følgende afsnit angives de standardværdier, der anvendes til fordeling, for hver dyretype. Disse standardværdier skal anvendes i PEF-undersøgelser, medmindre der indsamles virksomhedsspecifikke data. Fordelingsfaktorer må kun ændres, hvis virksomhedsspecifikke data indsamles og anvendes til landbrugsmodulet. Hvis der anvendes sekundære data til landbrugsmodulet, må fordelingsfaktorerne ikke ændres.

4.5.1.2    Fordeling inden for landbrugsmodulet for kvæg

Metoden til fordeling mellem mælk, udsætterkøer og overskydende kalve fra International Dairy Federation (IDF) (2015) skal anvendes. Døde dyr og alle produkter fra døde dyr skal betragtes som affald, og formlen for cirkulært fodaftryk skal anvendes. I dette tilfælde skal det dog sikres, at produkterne fra døde dyr kan spores, så der kan tages hensyn til dette aspekt i PEF-undersøgelser.

Husdyrgødning, der eksporteres til en anden bedrift, skal anses for ét af følgende:

Fordelingsfaktoren (AF) for mælk skal beregnes ved hjælp af følgende formel:

Mmeat er massen af den levende vægt af alle solgte dyr, herunder tyrekalve og aflivede modne dyr, pr. år, og Mmilk er massen af fedt- og proteinkorrigeret mælk (FPCM) solgt pr. år (korrigeret til 4 % fedt og 3,3 % protein). Konstanten 6,04 beskriver årsagssammenhængen mellem energiindholdet i foder i forhold til mælken og den levende vægt af de producerede dyr. Denne konstant er fastsat på grundlag af en undersøgelse med data fra 536 amerikanske malkekvægbedrifter ( 44 ) (Thoma et al., 2013). Selv om denne tilgang er baseret på amerikanske bedrifter, er den ifølge IDF også relevant for europæiske bedrifter.

FPCM (korrigeret til 4 % fedt og 3,3 % protein) skal beregnes ved hjælp af følgende formel:

Hvis der anvendes en standardværdi på 0,02 kgmeat/kgmilk for forholdet mellem dyrs levende vægt og den producerede mælk i formel 9, giver formlen standardfordelingsfaktorer på 12 % til den levende vægt af dyr og 88 % til mælk (tabel 10). Disse værdier skal anvendes som standardværdier ved fordeling af upstreambelastninger til mælk og den levende vægt af dyr for kvæg, når der anvendes sekundære datasæt. Hvis der indsamles virksomhedsspecifikke data i opdrætsfasen, skal fordelingsfaktorerne ændres ved hjælp af formlerne i dette afsnit.

4.5.1.3    Fordeling inden for landbrugsmodulet for får og geder

Der skal anvendes en biofysisk tilgang til fordeling af upstreambelastninger til de forskellige biprodukter for får og geder. IPCC's retningslinjer for nationale drivhusgasopgørelser (IPCC, 2006) indeholder en model til beregning af energibehov, som skal anvendes for får og som tilnærmelsesværdi for geder. Denne model anvendes i dette dokument.

Døde dyr og alle produkter fra døde dyr skal betragtes som affald, og formlen for cirkulært fodaftryk (afsnit 4.4.8.1) skal anvendes. I dette tilfælde skal det dog være muligt at spore produkter fra døde dyr, så der kan tages hensyn til dette aspekt i PEF-undersøgelser.

Det er obligatorisk at anvende standardfordelingsfaktorerne i dette dokument, når der anvendes sekundære datasæt i livscyklusfasen for får og geder. Hvis der anvendes virksomhedsspecifikke data for denne livscyklusfase, skal fordelingsfaktorerne beregnes med de virksomhedsspecifikke data ved hjælp af de angivne formler.

Fordelingsfaktorerne skal beregnes på følgende måde ( 45 ):

For at beregne energi for uld (NEwool), energi for mælk (NEl) og energi for kød (NEg) med virksomhedsspecifikke data skal formlerne i IPPC (2006), som er anført nedenfor, anvendes. Hvis der i stedet anvendes sekundære data, skal standardværdierne for de fordelingsfaktorer, der er anført i dette dokument, anvendes.

Energi for uld, NEwool

De standardværdier, der skal anvendes til beregning af NEwool, og den deraf følgende nettoenergi, der kræves, er anført i tabel 11.

Energi for mælk, NEl

De standardværdier, der skal anvendes til beregning af NEl, og den deraf følgende nettoenergi, der kræves, er anført i Tabel 12.

Energi for kød, NEg

Bemærk, at lam fravænnes over flere uger, hvor deres mælk suppleres af kost baseret på græsning og foder. Fravænningsperioden er den tid, hvor de er afhængige af mælk for halvdelen af deres energibehov. Den NEg-formel, der anvendes for får, omfatter to empiriske konstanter ("a" og "b"), som varierer efter dyreart/dyrekategori (tabel 13).

Hvis der anvendes virksomhedsspecifikke data for opdrætsfasen, skal fordelingsfaktorerne genberegnes. I dette tilfælde skal parameteren "a" og "b" beregnes som et vægtet gennemsnit, hvis der forekommer mere end én dyrekategori.

De standardværdier, der skal anvendes til beregning af NEg, er anført i tabel 14.

De standardfordelingsfaktorer, der skal anvendes i PEF-undersøgelser for får og geder, er anført i tabel 14 sammen med beregningerne. De formler ( 47 ) og standardværdier, der også anvendes til at beregne energibehovet for får, anvendes til at beregne energibehovet for geder efter anvendelse af en korrektionsfaktor.

Fårenes vægt: 64,8 kg, gennemsnit af han- og hunfår for forskellige regioner i verden ifølge "GHG emissions and fossil energy demand from small ruminant supply chains", FAO (2016b), appendiks 5.

Gedernes vægt: 57,05 kg, gennemsnit af han- og hungeder for forskellige regioner i verden ifølge "GHG emissions and fossil energy demand from small ruminant supply chains", FAO (2016b), appendiks 5.

4.5.1.4    Fordeling inden for landbrugsmodulet for svin

Fordelingen i opdrætsfasen mellem smågrise og søer skal ske ved anvendelse af den økonomiske fordeling. De standardfordelingsfaktorer, der skal anvendes, er anført i tabel 16.

4.5.1.5    Fordeling inden for slagteriet

Slagteri- og udsmeltningsprocesser producerer flere output, der tilføres fødevare- og foderkæden eller andre værdikæder for nonfoodprodukter eller foder (f.eks. læderindustrien eller kemikalie- eller energiudnyttelseskæder).

I fasen for slagteri- og udsmeltningsmodulet skal der anvendes opdeling for de processtrømme, der direkte kan henføres til bestemte output. Hvis processerne ikke kan opdeles, skal de resterende strømme (f.eks. med undtagelse af dem, der allerede er fordelt til mælk til mælkeproduktionssystemer eller til uld til uldproduktionssystemer) fordeles til slagteri- og udsmeltningsoutput ved hjælp af økonomisk fordeling. Standardfordelingsfaktorer er anført i de følgende afsnit for kvæg, svin og små drøvtyggere (får og geder). Disse standardværdier skal anvendes i PEF-undersøgelser. Det er ikke tilladt at ændre fordelingsfaktorerne.

4.5.1.6    Fordeling inden for slagteriet for kvæg

Inden for slagteriet er de fordelingsfaktorer, der er fastsat for de fem produktkategorier, beskrevet i tabel 17

Hvis de fordelingsfaktorer, der anvendes til at opdele slagtekroppens indvirkning på de forskellige udskæringer, foretrækkes, skal de defineres og begrundes i PEF-undersøgelsen.

Biprodukterne fra slagteri og udsmeltning er klassificeret i tre kategorier:

Upstreambelastningerne for slagteri- og udsmeltningsoutput skal fordeles som følger:

Materialer af fødevarekvalitet: produkt med fordeling af upstreambelastninger.

Kategori 1-materiale: som standard fordeles upstreambelastninger ikke, da det betragtes som animalsk biprodukt, der behandles som affald ifølge formlen for cirkulært fodaftryk.

Kategori 2-materiale: som standard fordeles upstreambelastninger ikke, da det betragtes som animalsk biprodukt, der behandles som affald ifølge formlen for cirkulært fodaftryk.

Kategori 3-materiale har samme skæbne som kategori 1 og 2 (for fedt, der skal brændes, eller kød- og benmel) og har ingen økonomisk værdi ab slagteri: som standard fordeles upstreambelastninger ikke, da det behandles som affald ifølge formlen for cirkulært fodaftryk.

Kategori 3- skind og -huder (medmindre de er klassificeret som affald og/eller følger kategori 1 og 2): produkt med fordeling af upstreambelastninger.

Kategori 3-materialer, der ikke er omfattet af de foregående kategorier: produkt med fordelte upstreambelastninger.

Standardværdierne i

tabel 17 skal anvendes i PEF-undersøgelser. Det er ikke tilladt at ændre fordelingsfaktorerne.

Fordelingskoefficienten skal anvendes til at beregne miljøvirkningen af en produktenhed ved hjælp af nedenstående formel:

EIi er miljøvirkningen pr. masseenhed af produktet i, (i = et slagterioutput anført i tabel 17), EIw er miljøvirkningen af hele dyret divideret med dyrets levende vægt, og ARi er fordelingskoefficienten for produktet i (beregnet som den økonomiske værdi af i divideret med vægtprocenten af i).

EIw skal omfatte upstreamvirkninger, slagterivirkninger, som ikke direkte kan tilskrives et bestemt produkt, og virkninger fra håndtering af slagteriaffald (kategori 1- og 2-materiale og-affald i tabel 17).

Standardværdierne for ARi, som fremgår af tabel 17, skal anvendes i miljøaftryksundersøgelserne for at repræsentere den europæiske gennemsnitssituation.

4.5.1.7    Fordeling inden for slagteriet for svin

Standardværdierne i tabel 18 skal anvendes i PEF-undersøgelser, der vedrører fordeling inden for slagteriet for svin. Det er ikke tilladt at ændre fordelingsfaktorer baseret på virksomhedsspecifikke data.

4.5.1.8    Fordeling inden for slagteriet for får og geder

Standardværdierne i Tabel 19 skal anvendes i PEF-undersøgelser, der vedrører fordeling inden for slagteriet for får og geder. Det er ikke tilladt at ændre fordelingsfaktorer baseret på virksomhedsspecifikke data. De fordelingsfaktorer, der anvendes for får, skal også anvendes for geder.

4.6    Krav til dataindsamling og -kvalitet

4.6.1    Virksomhedsspecifikke data

I dette afsnit beskrives virksomhedsspecifikke livscyklusopgørelsesdata (LCI-data), som måles eller indsamles direkte på et bestemt anlæg eller på bestemte samlinger af anlæg, og som er repræsentative for en eller flere aktiviteter eller processer inden for systemgrænsen.

Dataene skal omfatte alle kendte input og output for processerne. Eksempler på input: anvendelse af energi, vand, jord og materialer. Eksempler på output: de genererede produkter, biprodukter, emissioner og affaldsprodukter. Emissioner opdeles i tre kategorier (emissioner til luft, vand og jord).

Virksomhedsspecifikke emissionsdata kan indsamles på flere måder. De kan f.eks. baseres på direkte målinger eller beregnes ved hjælp af virksomhedsspecifikke aktivitetsdata og relaterede emissionsfaktorer (f.eks. brændstofforbrug i liter og emissionsfaktorer forbrænding i et køretøj eller en kedel). Når sektoren for det undersøgte produkt er omfattet af EU ETS-overvågningsreglerne, skal brugeren af PEF-metoden overholde kvantificeringskravene i forordning (EU) 2018/2066 for de processer og drivhusgasser, der er omfattet heraf. Kravene i dette bilag gælder for kulstofopsamling og -lagring. Dataene skal muligvis skaleres, samles eller på anden måde behandles matematisk for at bringe dem i overensstemmelse med den funktionelle enhed og referencestrømmen for processen.

Typiske specifikke kilder til virksomhedsspecifikke data omfatter:

Alle nye datasæt, der oprettes i forbindelse med gennemførelsen af en PEF-undersøgelse, skal opfylde kravene til miljøaftryksdata.

Alle virksomhedsspecifikke data skal modelleres i virksomhedsspecifikke datasæt.

Materialelisten (BoM) ( 48 ) består af to dele: listen over materialer/ingredienser og den anvendte mængde for hvert materiale/hver ingrediens.

Aktivitetsdataene i materialelisten skal være specifikke for det undersøgte produkt og modelleres med virksomhedsspecifikke data. For virksomheder, der producerer mere end ét produkt, skal de anvendte aktivitetsdata (herunder materialelisten) specifikt vedrøre det undersøgte produkt.

Udarbejdelsen af modeller for fremstillingsprocesserne skal baseres på virksomhedsspecifikke data (f.eks. den energi, der kræves for at materialerne/komponenterne i det undersøgte produkt). For virksomheder, der producerer mere end ét produkt, skal de anvendte aktivitetsdata (herunder materialelisten) specifikt vedrøre det undersøgte produkt.

4.6.2    Sekundære data

Sekundære data er data, der ikke er baseret på direkte målinger eller på beregninger af de respektive processer inden for systemgrænsen. Sekundære data er enten sektorspecifikke, dvs. specifikke for den sektor, der er omfattet af PEF-undersøgelsen, eller de kan gælde for flere sektorer. Sekundære data omfatter bl.a.:

Alle sekundære data skal modelleres i sekundære datasæt, som skal være i overensstemmelse med datahierarkiet i afsnit 4.6.3 og opfylde kvalitetskravene i afsnit 4.6.5. Kilderne til disse data skal dokumenteres klart og angives i PEF-rapporten.

4.6.3    Datasæt, der skal bruges

I PEF-undersøgelser skal der anvendes sekundære datasæt, der opfylder kravene til miljøaftryksdata, hvis de foreligger. For at udvikle sekundære datasæt, der opfylder kravene til miljøaftryksdata, skal vejledningen om datasæt, der opfylder kravene til miljøaftryksdata, følges ( 49 ). Hvis det ikke findes et sekundært datasæt, der opfylder kravene til miljøaftryksdata, eller et sådant datasæt ikke kan udvikles, skal det datasæt, der skal bruges, vælges efter følgende regler i hierarkisk rækkefølge.

4.6.4    Cut-off

Enhver cut-off skal undgås, medmindre det sker efter følgende regler.

Processer og elementære strømme kan udelades op til 3,0 % (kumulativt) baseret på materiale- og energistrømme og graden af miljømæssig betydning (samlet score). De processer, der er omfattet af en cut-off, skal angives udtrykkeligt og begrundes i PEF-rapporten, navnlig med henvisning til den miljømæssige betydning af den anvendte cut-off.

Denne cut-off skal ses i sammenhæng med den cut-off, der allerede indgår i baggrundsdatasættene. Denne regel gælder for både mellemprodukter og slutprodukter.

De processer, der (kumulativt) tegner sig for mindre end 3,0 % af materiale- og energistrømmen samt miljøvirkningen for hver påvirkningskategori, kan udelukkes fra PEF-undersøgelsen.

Der bør udføres en screeningundersøgelse for at udpege processer, der kan udelukkes.

4.6.5    Krav til datakvalitet

I dette afsnit beskrives det, hvordan datakvaliteten skal vurderes for datasæt, der opfylder kravene til miljøaftryksdata. Kravene til datakvalitet fremgår af tabel 20.

Hvert datakvalitetskriterium, der skal tildeles en score (TeR, GeR, TiR og P), vurderes efter de fem niveauer i tabel 21.

4.6.5.1    Formel for datakvalitetsvurdering (DQR-formel)

I forbindelse med miljøaftryk skal datakvaliteten for hvert nyt datasæt, der opfylder kravene til miljøaftryksdata, og for den samlede PEF-undersøgelse beregnes og rapporteres. DQR-beregningen skal baseres på fire datakvalitetskriterier, hvor TeR er teknologisk repræsentativitet, GeR er geografisk repræsentativitet, TiR er tidsmæssig repræsentativitet og P er nøjagtighed.

Repræsentativiteten (teknologisk, geografisk og tidsmæssig) kendetegner, i hvilken grad de udvalgte processer og produkter afbilder det system, der analyseres, mens nøjagtigheden angiver, hvordan dataene udledes, og det dermed forbundne usikkerhedsniveau.

Datakvalitetsvurderingen omfatter fem kvalitetsniveauer (fra fremragende til ringe). De er sammenfattet i tabel 22.

DQR-formlen finder anvendelse på:

4.6.5.2    Datakvalitetsvurdering af virksomhedsspecifikke datasæt

Når et virksomhedsspecifikt datasæt opstilles, skal datakvaliteten af i) de virksomhedsspecifikke aktivitetsdata og ii) de virksomhedsspecifikke direkte elementære strømme (dvs. emissionsdata) vurderes særskilt. Datakvalitetsvurderingen af de delprocesser, der er knyttet til aktivitetsdata (se figur 9), evalueres ved hjælp af kravene i databehovsmatricen (afsnit 4.6.5.4).

Figur 9

Grafisk fremstilling af et virksomhedsspecifikt datasæt

Et virksomhedsspecifikt datasæt er delvist opdelt: Datakvaliteten af aktivitetsdataene og de direkte elementære strømme skal vurderes. Datakvaliteten af delprocesserne skal vurderes ved hjælp af databehovsmatricen

Datakvaliteten af det nyoprettede datasæt skal beregnes på følgende måde:

4.6.5.3    Datakvalitetsvurdering af sekundære datasæt, der anvendes i PEF-undersøgelser

I dette afsnit beskrives proceduren for beregning af datakvaliteten af sekundære datasæt, der anvendes i en PEF-undersøgelse. Dette omfatter genberegning af datakvaliteten for det sekundære datasæt, der opfylder kravene til miljøaftryksdata (beregnet af dataleverandøren), når det anvendes til at udarbejde modeller for de mest relevante processer (se afsnit 4.6.5.4), så brugeren af PEF-metoden kan vurdere de kontekstspecifikke DQR-kriterier, dvs. TeR, TiR og GeR, for de mest relevante processer). Kriterierne TeR, TiR og GeR skal vurderes igen på grundlag af tabel 24. Det er ikke tilladt at ændre kriterierne. Datasættets overordnede kvalitetsvurdering skal genberegnes ved anvendelse af formel 19.

4.6.5.4    Databehovsmatricen

Databehovsmatricen skal bruges til at vurdere datakravene for alle processer, der kræves for at udarbejde en model for det undersøgte produkt (se tabel 25). Den angiver, for hvilke processer der skal eller kan anvendes virksomhedsspecifikke data eller sekundære data, afhængigt af hvor stor indflydelse virksomheden har på processen. Følgende tre situationer findes i databehovsmatricen og er forklaret nedenfor.

Brugeren af PEF-metoden skal gøre følgende:

For ethvert sekundært datasæt, der opfylder kravene til miljøaftryksdata, kan der anvendes et datasæt, der opfylder ILCD-EL-kravene. Dette kan bidrage med højst 10 % af den samlede score for det undersøgte produkt (se afsnit 4.6.3). For disse datasæt skal DQR ikke beregnes igen.

4.6.5.5    Situation 1 i databehovsmatricen

For alle processer, der udføres af virksomheden, og hvor den virksomhed, der gennemfører PEF-undersøgelsen, anvender virksomhedsspecifikke data, skal datakvaliteten af det nyoprettede datasæt, der opfylder kravene til miljøaftryksdata, vurderes som beskrevet i afsnit 4.6.5.2.

4.6.5.6    Situation 2 i databehovsmatricen

Når en proces udføres i situation 2 (dvs. at den virksomhed, der gennemfører PEF-undersøgelsen, ikke udfører processen, men har adgang til virksomhedsspecifikke data), er der to muligheder:

Situation 2/mulighed 1

For alle processer, der ikke udføres af virksomheden, og hvor den virksomhed, der gennemfører PEF-undersøgelsen, anvender virksomhedsspecifikke data, skal datakvaliteten af det nyoprettede datasæt, der opfylder kravene til miljøaftryksdata, vurderes som beskrevet i afsnit 4.6.5.2.

Situation 2/mulighed 2

Et opdelt sekundært datasæt, der opfylder kravene til miljøaftryksdata, anvendes til processer i situation 2/mulighed 2. Den virksomhed, der gennemfører PEF-undersøgelsen, skal:

Der kan anvendes virksomhedsspecifikke R1-værdier. Brugeren af PEF-metoden skal beregne DQR-kriterierne for processerne i situation 2/mulighed 2 igen. Brugerne skal gøre kvalitetskriterierne kontekstspecifikke ved at vurdere TeR og TiR ved anvendelse af tabel 24 igen. GeR-kriteriet skal sænkes med 30 %, og P-kriteriet skal bibeholde den oprindelige værdi.

4.6.5.7    Situation 3 i databehovsmatricen

Hvis en proces udføres i situation 3 (dvs. at den virksomhed, der gennemfører PEF-undersøgelsen, ikke udfører processen og ikke har adgang til virksomhedsspecifikke data), skal den virksomhed, der gennemfører PEF-undersøgelsen, anvende sekundære datasæt, der opfylder kravene til miljøaftryksdata.

Hvis der er tale om en mest relevant proces, der udføres efter proceduren i afsnit, skal brugeren af PEF-metoden gøre DQR-kriterierne kontekstspecifikke ved at vurdere TeR, TiR og GeR ved anvendelse af tabel 24 igen. Parameteren P skal bibeholde den oprindelige værdi.

For de ikke-mest relevante processer, der udføres efter proceduren i afsnit 7.3, skal den virksomhed, der gennemfører PEF-undersøgelsen, bruge datakvalitetsværdierne fra det oprindelige datasæt.

4.6.5.8    Datakvaliteten af en PEF-undersøgelse

For at beregne datakvaliteten af PEF-undersøgelsen skal brugeren af PEF-metoden beregne TeR, TiR, GeR og P særskilt. De skal beregnes som det vægtede gennemsnit af DQR-scorerne for alle de mest relevante processer baseret på deres relative miljøbidrag til den samlede score ved anvendelse af formel 20.

5.    Vurdering af virkninger af miljøaftryk

Når livscyklusopgørelsen er blevet oprettet, skal vurderingen af virkninger af miljøaftryk ( 54 ) gennemføres for at beregne produktets miljøaftryk ved hjælp af alle påvirkningskategorier og modeller for miljøaftryk. Vurderingen af virkninger af miljøaftryk omfatter fire trin: klassificering, karakterisering, normalisering og vægtning. Resultaterne af en PEF-undersøgelse skal beregnes og rapporteres i PEF-rapporten som karakteriserede, normaliserede og vægtede resultater for hver påvirkningskategori for miljøaftryk og som en enkelt samlet score baseret på vægtningsfaktorerne i afsnit 6.5.2.2. Resultaterne skal rapporteres for i) den samlede livscyklus og ii) den samlede livscyklus, ekskl. anvendelsesfasen.

5.1    Klassificering og karakterisering

5.1.1    Klassificering

Ved klassificering tildeles materiale-/energiinput og -output opgjort i livscyklusopgørelsen til den relevante påvirkningskategori for miljøaftryk. I klassificeringsfasen tildeles alle input/output, der resulterer i drivhusgasemissioner, til kategorien Klimaændringer. Input/output, der resulterer i emissioner af ozonnedbrydende stoffer, tildeles tilsvarende kategorien Nedbrydning af ozonlaget. I nogle tilfælde kan input eller output bidrage til flere påvirkningskategorier. Chlorfluorcarboner (CFC'er) bidrager f.eks. til både klimaændringer og nedbrydning af ozonlaget.

Det er vigtigt, at dataene beskriver de anvendte stoffer, for hvilke karakteriseringsfaktorer (se næste afsnit) er tilgængelige. Data vedrørende et sammensat NPK-gødningsprodukt skal f.eks. opdeles og klassificeres i overensstemmelse med dets N-, P- og K-bestanddele, fordi hver bestanddel bidrager til forskellige påvirkningskategorier. I praksis kan en stor del af livscyklusopgørelsesdataene hentes fra offentlige eller kommercielle livscyklusdatabaser, hvor klassificering allerede er gennemført. I sådanne tilfælde skal f.eks. leverandøren sikre, at klassificeringen og de tilknyttede løsninger med hensyn til vurdering af virkninger af miljøaftryk opfylder kravene i PEF-metoden.

Alle input/output, der er opgjort i forbindelse med oprettelsen af livscyklusopgørelsen, skal tildeles de påvirkningskategorier for miljøaftryk, som de bidrager til, ved anvendelse af de klassificeringsdata, som Kommissionens Fælles Forskningscenter stiller til rådighed ( 55 ).

I forbindelse med klassificeringen af livscyklusopgørelsen skal data så vidt muligt beskrive de anvendte stoffer, for hvilke karakteriseringsfaktorer er tilgængelige.

5.1.2    Karakterisering

Karakterisering er beregningen af omfanget af bidraget fra hvert klassificeret input og output til deres respektive påvirkningskategorier for miljøaftryk og de samlede bidrag inden for hver kategori. Karakterisering fortages ved at multiplicere værdierne i livscyklusopgørelsen med den relevante karakteriseringsfaktor for hver påvirkningskategori.

Karakteriseringsfaktorerne er stof- eller ressourcespecifikke. De repræsenterer virkningsintensiteten for et stof i forhold til et fælles referencestof for en påvirkningskategori (påvirkningskategoriindikator). Ved beregning af f.eks. virkningerne på klimaændringer vægtes alle drivhusgasemissioner, der er opgjort i livscyklusopgørelsen, ud fra deres virkningsintensitet i forhold til kuldioxid, som er referencestoffet for denne kategori. Dette gør det muligt at lægge alle potentielle virkninger sammen og udtrykke dem som ét ækvivalent stof (i dette tilfælde CO2-ækvivalenter) for hver påvirkningskategori.

Alle klassificerede input og output i hver påvirkningskategori for miljøaftryk skal tildeles karakteriseringsfaktorer, der repræsenterer bidraget pr. input- eller outputenhed til kategorien, ved hjælp af de anførte karakteriseringsfaktorer ( 56 ). Miljøaftryksresultater skal derefter beregnes for hver påvirkningskategori ved at multiplicere mængden af hvert input/output med karakteriseringsfaktoren og lægge bidragene fra alle input/output i hver kategori sammen i ét mål udtrykt i de relevante referenceenheder.

5.2    Normalisering og vægtning

Efter klassificering og karakterisering skal vurderingen af virkninger af miljøaftryk suppleres med normalisering og vægtning.

5.2.1    Normalisering af resultater af en vurdering af virkninger af miljøaftryk

Normalisering er det trin, hvor resultaterne af livscyklusvurderingen af virkninger divideres med normaliseringsfaktorer for at beregne og sammenligne omfanget af deres bidrag til påvirkningskategorierne for miljøaftryk i forhold til en referenceenhed. Derved fås der normaliserede resultater uden dimensioner. De afspejler de belastninger, der kan tilskrives et produkt i forhold til referenceenheden. I forbindelse med PEF-metoden udtrykkes normaliseringsfaktorerne pr. indbygger på grundlag af en samlet værdi ( 57 ).

Normaliserede resultater af miljøaftryksundersøgelser angiver dog ikke graden eller relevansen af de forskellige virkninger.

I PEF-undersøgelser må de normaliserede resultater ikke aggregeres, da det implicit medfører lige vægtning. De karakteriserede resultater skal rapporteres sammen med de normaliserede resultater.

5.2.2    Vægtning af resultater af en vurdering af virkninger af miljøaftryk

Vægtning er et obligatorisk trin i PEF-undersøgelser, der understøtter fortolkningen og formidlingen af analyseresultaterne. I dette trin multipliceres normaliserede resultater med et sæt vægtningsfaktorer (i %), som afspejler den opfattede relative betydning af de undersøgte påvirkningskategorier for hele livscyklussen. De vægtede resultater af forskellige påvirkningskategorier kan dermed sammenlignes, således at deres relative betydning kan vurderes. De kan også aggregeres på tværs af påvirkningskategorier for hele livscyklussen for at få en enkelt samlet score udtrykt i point.

Den proces, der ligger til grund for udviklingen af vægtningsfaktorerne for miljøaftryk, er beskrevet i Sala et al. 2018. De vægtningsfaktorer ( 58 ), der skal anvendes i PEF-undersøgelser, kan findes online ( 59 ) ( 60 ).

Resultaterne af miljøaftryksvurderingen forud for vægtningen (dvs. karakteriseret og normaliseret) skal rapporteres sammen med vægtede resultater i PEF-rapporten.

6.    Fortolkning af miljøaftryksresultater for produkter

6.1    Indledning

Fortolkning af resultaterne af en PEF-undersøgelse tjener to formål:

For at opfylde disse mål skal fasen for miljøaftryksfortolkning omfatte de trin, der er beskrevet i det følgende.

6.2    Vurdering af miljøaftryksmodellens robusthed

Ved vurderingen af PEF-modellens robusthed vurderes det omfang, hvori metodologiske valg, f.eks. systemgrænse, datakilder og valg med hensyn til fordeling, påvirker analyseresultaterne.

De redskaber, der skal bruges til at vurdere PEF-modellens robusthed, omfatter:

Problemer, der påpeges i forbindelse med denne evaluering, kan bruges som grundlag for iterativ forbedring af PEF-undersøgelsen.

6.3    Identifikation af hotspots: de mest relevante påvirkningskategorier, livscyklusfaser og elementære strømme

Når brugeren af PEF-metoden sikrer, at PEF-modellen er robust og i overensstemmelse med alle de aspekter, der er defineret i mål- og afgrænsningsfaserne, skal de vigtigste elementer, der bidrager til PEF-resultaterne identificeres. Dette trin kaldes også analysen af hotspots. I PEF-rapporten skal brugeren af PEF-metoden identificere og angive de mest relevante (sammen med procentdelen):

Der er en vigtig operationel forskel mellem de mest relevante påvirkningskategorier og livscyklusfaser på den ene side og de mest relevante processer og elementære strømme på den anden side. De mest relevante påvirkningskategorier og livscyklusfaser er f.eks. i nogle tilfælde primært relevante i forbindelse med formidling af resultaterne af en PEF-undersøgelse. De kan bruges til at fremhæve miljøområder, som organisationen bør fokusere på.

Identifikationen af de mest relevante processer og elementære strømme er vigtigere for teknikere og designere, som har til opgave at udpege til forbedring af det samlede fodaftryk, f.eks. omgåelse eller ændring af en proces, yderligere optimering af en proces eller anvendelse af forureningsbekæmpende teknologi. Dette er især relevant for interne undersøgelser, hvor det undersøges, hvordan produktets miljøpræstationer kan forbedres. Den procedure, der skal følges for at identificere de mest relevante påvirkningskategorier, livscyklusfaser og elementære strømme, er beskrevet i det følgende.

6.3.1    Procedure for at udpege de mest relevante påvirkningskategorier

Udpegningen af de mest relevante påvirkningskategorier skal baseres på de normaliserede og vægtede resultater. De mest relevante påvirkningskategorier skal omfatte alle de påvirkningskategorier, der sammen bidrager til mindst 80 % af den samlede score. Dette skal begynde fra det største til det mindste bidrag.

Mindst tre relevante påvirkningskategorier skal udpeges som de mest relevante. Brugeren af PEF-metoden kan føje flere påvirkningskategorier til listen over de mest relevante, men kan ikke slette nogen.

6.3.2    Procedure for at udpege de mest relevante livscyklusfaser

De mest relevante livscyklusfaser er de faser, som sammen bidrager med mere end 80 % til en af de udpegede mest relevante påvirkningskategorier. Dette skal begynde fra det største til det mindste bidrag. Brugeren af PEF-metoden kan føje flere livscyklusfaser til listen over de mest relevante, men kan ikke slette nogen. Som minimum skal de livscyklusfaser, der er beskrevet i afsnit 4.2, tages i betragtning.

Hvis anvendelsesfasen tegner sig for mere end 50 % af den samlede virkning af en af de mest relevante påvirkningskategorier, skal proceduren gennemføres igen, dog ikke anvendelsesfasen. I dette tilfælde skal listen over de mest relevante livscyklusfaser indeholde de livscyklusfaser, der blev valgt i sidstnævnte procedure plus anvendelsesfasen.

6.3.3    Procedure for at udpege de mest relevante processer

Hver af de mest relevante påvirkningskategorier skal undersøges ved at udpege de mest relevante processer, der anvendes til at udarbejde en model for det undersøgte produkt. De mest relevante processer er de processer, som sammen bidrager med mere end 80 % til en af de udpegede mest relevante påvirkningskategorier. Der skal redegøres særskilt for identiske processer ( 61 ), der finder sted i forskellige livscyklusfaser (f.eks. transport og elektricitetsforbrug). Identiske processer, der finder sted inden for samme livscyklusfase, skal behandles samlet. Listen over de mest relevante processer skal medtages i PEF-rapporten sammen med den pågældende livscyklusfase (eller flere livscyklusfaser, hvis det er relevant) og bidraget i %. De mest relevante processer skal udpeges i overensstemmelse med tabel 26.

Denne analyse skal rapporteres særskilt for hver af de mest relevante påvirkningskategorier. Brugeren af PEF-metoden kan føje flere processer til listen over de mest relevante, men kan ikke slette nogen.

6.3.4    Procedure for at udpege de mest relevante elementære strømme

De mest relevante elementære strømme er de elementære strømme, der sammen bidrager med mindst 80 % til den samlede virkning af hver af de mest relevante specifikke påvirkningskategorier for hver af de mest relevante processer, startende fra dem, der bidrager mest, til dem, der bidrager mindst. Denne analyse skal rapporteres særskilt for hver af de mest relevante påvirkningskategorier.

Elementære strømme, der tilhører baggrundssystemet for en af de mest relevante processer, kan dominere virkningen. Hvis der foreligger opdelte datasæt, bør brugeren af PEF-metoden også udpege de mest relevante direkte elementære strømme for hver af de mest relevante processer.

De mest relevante direkte elementære strømme er de direkte elementære strømme, der sammen bidrager med mindst 80 % til den samlede virkning af processens direkte elementære strømme, for hver af de mest relevante påvirkningskategorier. Denne analyse skal begrænses til de direkte emissioner i datasæt opdelt på niveau 1 ( 62 ). Dette betyder, at 80 % af det kumulative bidrag udelukkende skal beregnes i forhold til virkningen af de direkte emissioner og ikke i forhold til processens samlede virkning.

Brugeren af PEF-metoden kan føje flere elementære strømme til listen over de mest relevante, men kan ikke slette nogen. Listen over de mest relevante elementære strømme (eller direkte elementære strømme, hvis det er relevant) skal angives i PEF-rapporten for hver af de mest relevante processer.

6.3.5    Behandling af negative tal

Når det procentvise bidrag til virkningen bestemmes for en proces eller en elementær strøm, er det vigtigt at anvendes absolutte værdier. Derved kan relevansen af eventuelle kreditter (f.eks. fra genanvendelse) bestemmes. For processer eller strømme med negativ score for virkning skal følgende procedure anvendes:

Denne procedure bruges ikke til at udpege de mest relevante livscyklusfaser.

6.3.6    Oversigt af krav

I tabel 27 opsummeres kravene til fastlæggelse af de mest relevante bidrag.

6.3.7    Eksempel

Nedenfor gives der fiktive eksempler, som ikke er baseret på specifikke resultater af PEF-undersøgelser.

Mest relevante påvirkningskategorier