02020R2170 — DA — 01.01.2024 — 002.001


Denne tekst tjener udelukkende som dokumentationsværktøj og har ingen retsvirkning. EU's institutioner påtager sig intet ansvar for dens indhold. De autentiske udgaver af de relevante retsakter, inklusive deres betragtninger, er offentliggjort i den Europæiske Unions Tidende og kan findes i EUR-Lex. Disse officielle tekster er tilgængelige direkte via linkene i dette dokument

►B

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2020/2170

af 16. december 2020

om anvendelse af Unionens toldkontingenter og andre importkontingenter

(EUT L 432 af 21.12.2020, s. 1)

Ændret ved:

 

 

Tidende

  nr.

side

dato

►M1

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2023/1321 af 14. juni 2023

  L 166

1

30.6.2023

►M2

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2023/2777 af 3. oktober 2023

  L 

1

15.12.2023




▼B

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2020/2170

af 16. december 2020

om anvendelse af Unionens toldkontingenter og andre importkontingenter



Artikel 1

Varer, der importeres fra lande uden for Unionen, behandles kun i henhold til Unionens importtoldkontingenter eller andre importkontingenter eller i henhold til eksportoldkontingenter, der anvendes af tredjelande, hvis disse varer overgår til fri omsætning i følgende områder:

— 
Kongeriget Belgiens område
— 
Republikken Bulgariens område
— 
Den Tjekkiske Republiks område
— 
Kongeriget Danmarks område, med undtagelse af Færøerne og Grønland
— 
Forbundsrepublikken Tysklands område, med undtagelse af øen Helgoland og Büsingenområdet (traktat af 23. november 1964 mellem Forbundsrepublikken Tyskland og Det Schweiziske Forbund)
— 
Republikken Estlands område
— 
Irlands område
— 
Den Hellenske Republiks område
— 
Kongeriget Spaniens område, med undtagelse af Ceuta og Melilla
— 
den Franske Republiks område, med undtagelse af de franske oversøiske lande og territorier, på hvilke bestemmelserne i fjerde del i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde finder anvendelse, men inklusive Monacos område, således som det er fastlagt i den toldkonvention, der blev undertegnet i Paris den 18. maj 1963 (Journal Officiel de la République française af 27. september 1963, s. 8679)
— 
Republikken Kroatiens område
— 
Den Italienske Republiks område, med undtagelse af kommunen Livigno
— 
Republikken Cyperns område, i overensstemmelse med bestemmelserne i tiltrædelsesakten af 2003
— 
Republikken Letlands område
— 
Republikken Litauens område
— 
Storhertugdømmet Luxembourgs område
— 
Ungarns område
— 
Maltas område
— 
Kongeriget Nederlandenes område i Europa
— 
Republikken Østrigs område
— 
Republikken Polens område
— 
Den Portugisiske Republiks område
— 
Rumæniens område
— 
Republikken Sloveniens område
— 
Den Slovakiske Republiks område
— 
Republikken Finlands område
— 
Kongeriget Sveriges område og
— 
det Forenede Kongeriges baseområder Akrotiri og Dhekelia, således som de er defineret i traktaten om oprettelse af Republikken Cypern, der blev undertegnet i Nicosia den 16. august 1960.

▼M1

Varer opført i bilaget med oprindelse i Det Forenede Kongerige, som er omfattet af beskyttelsesforanstaltninger i henhold til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/159 ( 1 ), og som indføres i Nordirland ved direkte transport fra andre dele af Det Forenede Kongerige, kan ligeledes behandles i henhold til Unionens importtoldkontingenter, hvis disse varer overgår til fri omsætning på Nordirlands område.

Artikel 1a

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 1b om ændring af denne forordning med henblik på at tilføje visse kategorier af varer med oprindelse i Det Forenede Kongerige, som er omfattet af beskyttelsesforanstaltninger i henhold til gennemførelsesforordning (EU) 2019/159, og som indføres i Nordirland ved direkte transport fra andre dele af Det Forenede Kongerige, til listen fastsat i bilaget, forudsat at Det Forenede Kongerige til Unionens tilfredshed har påvist et behov for, at disse varer overgår til fri omsætning i Nordirland.

Artikel 1b

1.  
Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.
2.  
Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 1a, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra den 1. juli 2023. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.
3.  
Den i artikel 1a omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.
4.  
Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning ( 2 ).
5.  
Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.
6.  
En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 1a træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

▼B

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den finder anvendelse fra den 1. januar 2021.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

▼M2




BILAG



Beskrivelse af toldkontingent

Koder i den kombinerede nomenklatur (KN) (1)

Stålkategori 7

7208 51 20 , 7208 51 91 , 7208 51 98 , 7208 52 91 , 7208 90 20 , 7208 90 80 , 7210 90 30 , 7225 40 12 , 7225 40 40 , 7225 40 60 , 7225 99 00

Stålkategori 8

7219 11 00 , 7219 12 10 , 7219 12 90 , 7219 13 10 , 7219 13 90 , 7219 14 10 , 7219 14 90 , 7219 22 10 , 7219 22 90 , 7219 23 00 , 7219 24 00 , 7220 11 00 , 7220 12 00

Stålkategori 9

7219 31 00 , 7219 32 10 , 7219 32 90 , 7219 33 10 , 7219 33 90 , 7219 34 10 , 7219 34 90 , 7219 35 10 , 7219 35 90 , 7219 90 20 , 7219 90 80 , 7220 20 21 , 7220 20 29 , 7220 20 41 , 7220 20 49 , 7220 20 81 , 7220 20 89 , 7220 90 20 , 7220 90 80

Stålkategori 13

7214 20 00 , 7214 99 10

Stålkategori 17

7216 31 10 , 7216 31 90 , 7216 32 11 , 7216 32 19 , 7216 32 91 , 7216 32 99 , 7216 33 10 , 7216 33 90

Stålkategori 25A

7305 11 00 , 7305 12 00

Stålkategori 28

7217 10 10 , 7217 10 31 , 7217 10 39 , 7217 10 50 , 7217 10 90 , 7217 20 10 , 7217 20 30 , 7217 20 50 , 7217 20 90 , 7217 30 41 , 7217 30 49 , 7217 30 50 , 7217 30 90 , 7217 90 20 , 7217 90 50 , 7217 90 90

(1)   

Som defineret i Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og Den Fælles Toldtarif (EFT L 256 af 7.9.1987, s. 1).



( 1 ) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/159 af 31. januar 2019 om indførelse af endelige beskyttelsesforanstaltninger mod importen af visse stålprodukter (EUT L 31 af 1.2.2019, s. 27).

( 2 )  EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.