02020R0427 — DA — 01.01.2021 — 001.001


Denne tekst tjener udelukkende som dokumentationsværktøj og har ingen retsvirkning. EU's institutioner påtager sig intet ansvar for dens indhold. De autentiske udgaver af de relevante retsakter, inklusive deres betragtninger, er offentliggjort i den Europæiske Unions Tidende og kan findes i EUR-Lex. Disse officielle tekster er tilgængelige direkte via linkene i dette dokument

►B

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2020/427

af 13. januar 2020

om ændring af bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/848 for så vidt angår visse detaljerede produktionsregler for økologiske produkter

(EØS-relevant tekst)

(EUT L 087 af 23.3.2020, s. 1)

Ændret ved:

 

 

Tidende

  nr.

side

dato

►M1

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2021/269 af 4. december 2020

  L 60

24

22.2.2021




▼B

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2020/427

af 13. januar 2020

om ændring af bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/848 for så vidt angår visse detaljerede produktionsregler for økologiske produkter

(EØS-relevant tekst)



Artikel 1

Bilag II til forordning (EU) 2018/848 ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

▼M1

Den anvendes fra den 1. januar 2022.

▼B

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.




BILAG

I bilag II til forordning (EU) 2018/848 foretages følgende ændringer:

1) 

Del I, punkt 1.3, affattes således:

»1.3. 

Uanset punkt 1.1 er produktion af spirer, forudsat at frøene er økologiske, og drivning af julesalat ved blandt andet dypning i rent vand tilladt.«

2) 

Del II, punkt 1.9.6.2, litra b), affattes således:

»b) 

Bifamilier må kun fodres, hvis det på grund af de klimatiske forhold er nødvendigt for familiernes overlevelse. I så fald fodres familierne med økologisk honning, økologisk pollen, økologisk sukkeropløsning eller økologisk sukker.«

(3) 

I del III foretages følgende ændringer:

a) 

I punkt 3.1.2 tilføjes følgende punkt:

»3.1.2.3. 

Produktion af yngel

Ved opdræt af larver af saltvandsfiskearter kan der anvendes opdrætssystemer (helst »mesokosmosopdræt« eller »storopdræt«). Disse opdrætssystemer skal opfylde følgende krav:

a) 

den indledende populationstæthed skal være under 20 æg eller larver pr. liter

b) 

larveopdrætstanken skal have et rumfang på mindst 20 m3, og

c) 

larverne skal næres af den naturlige plankton, der udvikles i tanken, som i det fornødne omfang suppleres med eksternt produceret plante- og dyreplankton.«

b) 

I punkt 3.1.3.3 affattes litra e) således:

»e) 

økologiske fodermidler af vegetabilsk eller animalsk oprindelse.«