02020H0912 — DA — 21.05.2021 — 006.001
Denne tekst tjener udelukkende som dokumentationsværktøj og har ingen retsvirkning. EU's institutioner påtager sig intet ansvar for dens indhold. De autentiske udgaver af de relevante retsakter, inklusive deres betragtninger, er offentliggjort i den Europæiske Unions Tidende og kan findes i EUR-Lex. Disse officielle tekster er tilgængelige direkte via linkene i dette dokument
|
RÅDETS HENSTILLING (EU) 2020/912 af 30. juni 2020 (EUT L 208I af 1.7.2020, s. 1) |
Ændret ved:
|
|
|
Tidende |
||
|
nr. |
side |
dato |
||
|
L 230 |
26 |
17.7.2020 |
||
|
L 248 |
26 |
31.7.2020 |
||
|
L 261 |
83 |
11.8.2020 |
||
|
L 354 |
19 |
26.10.2020 |
||
|
L 431 |
75 |
21.12.2020 |
||
|
L 33 |
1 |
29.1.2021 |
||
|
L 41 |
1 |
4.2.2021 |
||
|
L 165I |
66 |
11.5.2021 |
||
|
L 182 |
1 |
21.5.2021 |
||
RÅDETS HENSTILLING (EU) 2020/912
af 30. juni 2020
om de midlertidige restriktioner for ikkevæsentlige rejser til EU og eventuel ophævelse af disse restriktioner
1. Medlemsstaterne bør gradvist ophæve de midlertidige restriktioner for ikkevæsentlige rejser til EU fra den 6. maj 2021 på en koordineret måde for så vidt angår personer, der er bosiddende i de tredjelande, der er opført på listen i bilag I.
For at afgøre, hvilke tredjelande de nuværende restriktioner for ikkevæsentlige rejser til EU bør ophæves for, bør der tages hensyn til den epidemiologiske situation i de respektive tredjelande og de yderligere kriterier, der er fastsat i denne henstilling.
2. ►M7 For så vidt angår den epidemiologiske situation finder følgende kriterier anvendelse:
For at blive opført på listen i bilag I skal tredjelande overholde følgende grænseværdier: en kumulativ incidensrate for covid-19 i en periode på 14 dage på højst ►M9 75 ◄ , en testfrekvens på over 300, og en positivprocent for test på højst 4 %. Desuden kan den overordnede reaktion på covid-19 tages i betragtning, navnlig de tilgængelige oplysninger om aspekter såsom overvågning, kontaktopsporing, inddæmning, behandling og rapportering samt pålideligheden af tilgængelige oplysninger og datakilder og, hvis det er nødvendigt, det samlede gennemsnit af alle dimensioner i det internationale sundhedsregulativ (IHR). ◄
Data vedrørende »testfrekvensen«, »positivprocenten for test« og »varianter, der skal holdes ekstra øje med, og varianter, der giver anledning til bekymring«, bør leveres af Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC) på grundlag af de oplysninger, der stilles til rådighed for ECDC. Sådanne data kan suppleres med oplysninger fra EU-delegationerne, WHO og andre centre for sygdomskontrol, når de foreligger, også på grundlag af tjeklisten i bilaget til meddelelsen af 11. juni 2020.
Ud over de oplysninger, der er omhandlet i punkt 2, første afsnit, bør ECDC offentliggøre og regelmæssigt ajourføre et kort over situationen vedrørende varianter, der giver anledning til bekymring, og varianter, der skal holdes ekstra øje med, i tredjelande.
3. Når der træffes afgørelse om, hvorvidt de midlertidige restriktioner for ikkevæsentlige rejser til EU finder anvendelse på en tredjelandsstatsborger, bør bopælen i et tredjeland, for hvilket restriktionerne for ikkevæsentlige rejser er ophævet, være den afgørende faktor (og ikke nationalitet).
4. Hver anden uge bør listen over tredjelande i bilag I revideres og alt efter omstændighederne ajourføres af Rådet i tæt samråd med Kommissionen og de relevante EU-agenturer og -tjenester efter en samlet vurdering på grundlag af den metode, de kriterier og de oplysninger, der er omhandlet i punkt 2.
Rejserestriktioner kan ophæves eller genindføres helt eller delvist for et bestemt tredjeland, der allerede er opført på listen i bilag I, hvis nogle af ovennævnte betingelser og dermed vurderingen af den epidemiologiske situation ændrer sig.
Hvis den epidemiologiske situation forværres hurtigt, og navnlig hvis der konstateres en høj forekomst af de varianter af virusset, der giver anledning til bekymring, kan rejserestriktioner hurtigt genindføres for ikkevæsentlige rejser for de tredjelande, der allerede er opført på listen i bilag I.
For at ophæve de midlertidige restriktioner for ikkevæsentlige rejser til EU for så vidt angår de tredjelande, der er opført på listen i bilag I, bør medlemsstaterne også regelmæssigt og fra sag til sag tage hensyn til den gensidighed, der indrømmes EU+-området.
5. Medlemsstaterne bør på det kraftigste fraråde ikkevæsentlige rejser fra EU+-området til andre lande end dem, der er opført på listen i bilag I.
►M7 6. ◄ Hvis midlertidige rejserestriktioner fortsat finder anvendelse på et tredjeland, bør følgende kategorier af personer fritages fra rejserestriktionerne uanset rejseformål:
unionsborgere som omhandlet i artikel 20, stk. 1, i TEUF og tredjelandsstatsborgere, der i henhold til aftaler mellem Unionen og dens medlemsstater på den ene side og de pågældende tredjelande på den anden side nyder godt af en ret til fri bevægelighed svarende til unionsborgernes, og deres respektive familiemedlemmer ( 1 )
tredjelandsstatsborgere, der er fastboende udlændinge i henhold til direktivet om fastboende udlændinge ( 2 ) og personer, hvis ret til ophold har hjemmel i andre EU-direktiver eller national lovgivning, eller som er indehavere af nationale visa til længerevarende ophold, og deres respektive familiemedlemmer.
Desuden bør væsentlige rejser være tilladt for de specifikke kategorier af rejsende med en væsentlig funktion eller et væsentligt behov, der er omhandlet i bilag II.
▼M7 —————
Hvis den epidemiologiske situation forværres hurtigt, og navnlig hvis der konstateres en høj forekomst af de varianter af virusset, der giver anledning til bekymring, kan medlemsstaterne midlertidigt begrænse de kategorier af rejsende, der er opført på listen i bilag II. Rejser, som foretages af tvingende årsager, bør fortsat være mulige.
▼M9 —————
Listen over specifikke kategorier af rejsende med en væsentlig funktion eller et væsentligt behov, der er omhandlet i bilag II, kan revideres af Rådet på forslag af Kommissionen afhængigt af de sociale og økonomiske hensyn og den samlede vurdering af udviklingen i den epidemiologiske situation på grundlag af den metode, de kriterier og de oplysninger, der er omhandlet ovenfor.
6a. Uden at det berører punkt 6, litra a) og b), bør medlemsstaterne, hvis de accepterer et vaccinationsbevis med henblik på at fravige rejserestriktionerne for at begrænse spredningen af covid-19, i princippet ophæve de midlertidige restriktioner for ikkevæsentlige rejser til EU for så vidt angår rejsende fra tredjelande, som har modtaget den sidste anbefalede dosis af en af de covid-19-vacciner, der er godkendt i EU i henhold til forordning (EF) nr. 726/2004, senest 14 dage før indrejsen i EU+-området.
Medlemsstaterne kan også ophæve de midlertidige restriktioner for ikkevæsentlige rejser til EU for så vidt angår sådanne rejsende, som har modtaget den sidste anbefalede dosis af en af de covid-19-vacciner, der har gennemgået hele proceduren for at blive optaget på WHO's liste over vacciner, der er godkendt til anvendelse i nødsituationer, senest 14 dage før indrejsen i EU+-området.
Med henblik herpå bør rejsende, som ønsker at foretage ikkevæsentlige rejser til en medlemsstat, være i besiddelse af et gyldigt bevis for at have modtaget en covid-19-vaccination. Medlemsstaterne kan acceptere tredjelandes vaccinationscertifikater, der mindst indeholder det minimale datasæt som f.eks. identifikation af personen, vaccinetype og vaccinationsdato, i overensstemmelse med national ret under hensyntagen til behovet for at kunne kontrollere certifikatets ægthed, gyldighed og integritet, og om det indeholder alle relevante oplysninger.
Hvis medlemsstaterne beslutter at ophæve restriktioner for rejsende, der er i besiddelse af et gyldigt bevis for at have modtaget en covid-19-vaccination, bør de fra sag til sag tage hensyn til den gensidighed, der indrømmes EU+-området.
►M7 7. ◄ ►M9 Med forbehold af punkt 6a ◄ ►M7 Medlemsstaterne bør kræve, at personer, der rejser af væsentlige eller ikkevæsentlige årsager eller udøver en væsentlig funktion, eller hvis rejse er tvingende nødvendig, med undtagelse af transport- og grænsearbejdere, skal være testet negativ for covid-19 på grundlag af en polymerasekædereaktionstest (PCR-test), der er taget tidligst 72 timer før afrejsen, og skal fremlægge passende dokumentation for dette testresultat i den form, som myndighederne foreskriver.
Hvis test ved afrejse ikke er mulig, bør de i punkt 6, litra a) og b), omhandlede personer have mulighed for at blive testet efter ankomsten i overensstemmelse med nationale procedurer. Dette berører ikke forpligtelsen til at overholde eventuelle yderligere foranstaltninger, herunder karantæne, efter ankomsten.
Derudover kan medlemsstaterne kræve selvisolation, karantæne og kontaktopsporing i en periode på op til 14 dage samt endnu en covid-19-test i samme periode, såfremt det er nødvendigt, forudsat at de pålægger deres egne statsborgere samme krav, når de indrejser fra det samme tredjeland. For rejsende, der ankommer fra et tredjeland, hvor der er konstateret en variant af virusset, der giver anledning til bekymring, bør medlemsstaterne indføre sådanne krav og navnlig karantæne ved ankomsten og yderligere test ved eller efter ankomsten. ◄
7a. Medlemsstaterne bør undtagelsesvist, hvis den epidemiologiske situation i et tredjeland eller en region forværres hurtigt, og navnlig hvis der er konstateret en variant, der giver anledning til bekymring, eller en variant, der skal holdes ekstra øje med, vedtage en hastende, midlertidig restriktion for al indrejse i EU for tredjelandsstatsborgere med bopæl i det pågældende tredjeland. Denne rejserestriktion bør ikke gælde for de personer, der er omhandlet i punkt 6, litra a) og b), og de rejsende, der er angivet i bilag II, punkt i og iv-ix. Disse rejsende bør ikke desto mindre underkastes passende og regelmæssig test, herunder før afrejsen som fastsat i punkt 7, og pålægges selvisolering/karantæne, uanset om de har modtaget den sidste anbefalede dosis af en af de covid-19-vacciner, der er godkendt i EU i henhold til forordning (EF) nr. 726/2004, eller af en af de covid-19-vacciner, der har gennemgået hele proceduren for at blive optaget på WHO's liste over vacciner, der er godkendt til anvendelse i nødsituationer, senest 14 dage før indrejsen i EU+-området.
Hvis en medlemsstat tager sådanne restriktioner i anvendelse, bør medlemsstaterne i Rådets regi i tæt samarbejde med Kommissionen hurtigst muligt gennemgå situationen på en koordineret måde. Sådanne restriktioner bør revideres mindst hver anden uge under hensyntagen til udviklingen i den epidemiologiske situation.
7b. Med hensyn til rejser, der foretages i forbindelse med en væsentlig funktion eller et væsentligt behov, jf. bilag II:
i så tilfælde bør de få foretaget en test, der står i forhold hertil. Dette berører ikke de generelle folkesundhedsmæssige krav, som medlemsstaterne kan pålægge såsom krav om fysisk afstand og om at bære mundbind.
8. Medlemsstaterne bør udarbejde en kontaktopsporingsformular og kræve, at personer, der indrejser i EU, skal udfylde en kontaktopsporingsformular, som er i overensstemmelse med databeskyttelseskravene. Der udarbejdes en fælles europæisk kontaktopsporingsformular, som medlemsstaterne eventuelt kan anvende. Der bør så vidt muligt anvendes en elektronisk version af kontaktopsporingsformularen for at lette sagsbehandlingen, samtidig med at tredjelandsstatsborgerne sikres samme adgang hertil.
►M7 9. ◄ En medlemsstat bør derfor ikke beslutte at ophæve restriktionerne for ikkevæsentlige rejser til EU for et bestemt tredjeland, før ophævelsen af restriktionerne er blevet koordineret i overensstemmelse med denne henstilling.
►M7 10. ◄ Indbyggere i Andorra, Monaco, San Marino og Vatikanstaten/Den Hellige Stol bør betragtes som bosiddende i EU med henblik på denne henstilling.
►M7 11. ◄ Denne henstilling bør gennemføres af alle medlemsstater ved alle ydre grænser.
BILAG I
Tredjelande og særlige administrative områder, hvis indbyggere ikke bør berøres af midlertidige restriktioner ved de ydre grænser for ikkevæsentlige rejser til EU:
I. STATER
AUSTRALIEN
ISRAEL
NEW ZEALAND
RWANDA
SINGAPORE
SYDKOREA
THAILAND
KINA (3)
II. FOLKEREPUBLIKKEN KINAS SÆRLIGE ADMINISTRATIVE OMRÅDER
BILAG II
Specifikke kategorier af rejsende med en væsentlig funktion eller et væsentligt behov:
fagfolk inden for sundhedssektoren, sundhedsforskere og fagfolk inden for ældreplejen
grænsearbejdere
sæsonarbejdere inden for landbruget
transportpersonale
diplomater, personale ved internationale organisationer og personer indbudt af internationale organisationer, hvis fysiske tilstedeværelse er nødvendig for, at disse organisationer fungerer korrekt, militærpersoner og humanitære hjælpearbejdere og civilbeskyttelsespersonale under udøvelsen af deres hverv
passagerer i transit
passagerer, der rejser af bydende familiemæssige årsager
søfarende
personer med behov for international beskyttelse eller andre humanitære behov
tredjelandsstatsborgere, der rejser med henblik på studier
højt kvalificerede arbejdstagere fra tredjelande, hvis deres beskæftigelse er nødvendig ud fra et økonomisk synspunkt, og arbejdet ikke kan udskydes eller udføres i udlandet.
( 1 ) Som defineret i artikel 2 og 3 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område, om ændring af forordning (EØF) nr. 1612/68 og om ophævelse af direktiv 64/221/EØF, 68/360/EØF, 72/194/EØF, 73/148/EØF, 75/34/EØF, 75/35/EØF, 90/364/EØF, 90/365/EØF og 93/96/EØF (EUT L 158 af 30.4.2004, s. 77).
( 2 ) Rådets direktiv 2003/109/EF af 25. november 2003 om tredjelandsstatsborgeres status som fastboende udlænding (EUT L 16 af 23.1.2004, s. 44).
( 3 ) med forbehold af bekræftelse af gensidighed.