02019R2024 — DA — 01.05.2021 — 001.001
Denne tekst tjener udelukkende som dokumentationsværktøj og har ingen retsvirkning. EU's institutioner påtager sig intet ansvar for dens indhold. De autentiske udgaver af de relevante retsakter, inklusive deres betragtninger, er offentliggjort i den Europæiske Unions Tidende og kan findes i EUR-Lex. Disse officielle tekster er tilgængelige direkte via linkene i dette dokument
|
KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 2019/2024 af 1. oktober 2019 om fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af køle/fryseapparater, der anvendes til direkte salg, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF (EUT L 315 af 5.12.2019, s. 313) |
Ændret ved:
|
|
|
Tidende |
||
|
nr. |
side |
dato |
||
|
L 68 |
108 |
26.2.2021 |
||
KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 2019/2024
af 1. oktober 2019
om fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af køle/fryseapparater, der anvendes til direkte salg, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF
(EØS-relevant tekst)
Artikel 1
Genstand og anvendelsesområde
Denne forordning finder ikke anvendelse på:
køle/fryseapparater, der anvendes til direkte salg, og som udelukkende drives af andre energikilder end elektricitet
eksterne komponenter, såsom en kondenseringsenhed, kompressorer eller et vandkondenseringsaggregat, som et køle/fryseapparat med remote-køleanlæg vil skulle tilsluttes for at kunne fungere
fødevareforarbejdende køle/fryseapparater, der anvendes til direkte salg
køle/fryseapparater, der anvendes til direkte salg, som er specifikt afprøvet og godkendt til opbevaring af lægemidler eller videnskabelige prøver
køle/fryseapparater, der anvendes til direkte salg, uden et integreret kølesystem, som fungerer ved at kanalisere nedkølet luft produceret af en ekstern luftkøleenhed; dette omfatter hverken køle/fryseapparater med remote-køleanlæg eller salgsautomater med kølefunktion i kategori 6, jf. bilag III, tabel 5
professionelle lagerkøleskabe/lagerfryseskabe, blæstkølere/frysere, kondenseringsaggregater og væskekølere til proceskøling som defineret i forordning (EU) 2015/1095
vinkøleskabe og minibarer.
Kravene i punkt 1 og punkt 3, litra k), i bilag II finder ikke anvendelse på:
køle/fryseapparater, der anvendes til direkte salg, som ikke anvender en dampkompressionscyklus til køling
køle/fryseapparater, der anvendes til direkte salg, til salg og præsentation af levende fødevarer, f.eks. køle/fryseapparater til salg og præsentation af levende fisk og skaldyr, kølede akvarier og vandtanke
saladetter
horisontale diske og montrer med integreret oplagring, der er bestemt til at arbejde ved køledriftstemperaturer
hjørne-, kurve-, og karruselkøle/fryseapparater
salgsautomater, der er konstrueret til arbejde ved frysedriftstemperaturer
fiskekølediske og -montrer med skælis.
Artikel 2
Definitioner
I denne forordning forstås ved:
»køle/fryseapparat, der anvendes til direkte salg«: et isoleret køle/fryseapparat med et eller flere rum, som holdes på specifikke temperaturer, og som køles ved naturlig eller tvungen konvektion ved hjælp af en eller flere energiforbrugende processer; det er bestemt til præsentation og salg, med eller uden betjening, af fødevarer og andre artikler ved bestemte temperaturer, der er lavere end omgivelsestemperaturen, til kunder, idet disse har direkte adgang via åbne sider eller via en eller flere døre eller skuffer eller begge dele, herunder køle/fryseapparater, der anvendes til direkte salg, med områder, som anvendes til opbevaring af fødevarer og andre artikler, som kunderne ikke har adgang til; minibarer og vinkøleskabe er udelukket
»fødevarer«: madvarer, ingredienser, drikkevarer, herunder vin, og andre artikler, som primært anvendes til konsum, og som kræver afkøling til bestemte temperaturer
»kondenseringsaggregat«: et produkt, som omfatter mindst én el-drevet kompressor og en kondensator, og som kan køle og kontinuerligt bibeholde lav eller middel temperatur i et køle/fryseapparat eller -system ved hjælp af en dampkompressionscyklus, når det er tilsluttet til en fordamper og en ekspansionsanordning, jf. forordning (EU) 2015/1095
»køle/fryseapparat med remote-køleanlæg«: et køle/fryseapparat, der anvendes til direkte salg, som består af en fabriksgjort samling af komponenter, der for at fungere som køle/fryseapparat har behov for yderligere tilslutning til eksterne komponenter (kondenseringsaggregat og/eller kompressor og/eller vandkondenseringsaggregat), som ikke er en integreret del af køle/fryseapparatet
»fødevareforarbejdende køle/fryseapparat, der anvendes til direkte salg«: et køle/fryseapparat, der anvendes til direkte salg, som er specifikt afprøvet og godkendt til fødevareforarbejdning, f.eks. iscrememaskiner, salgsautomater med køle- og mikrobølgefunktion eller ismaskiner; disse omfatter ikke køle/fryseapparater, der anvendes til direkte salg, der er udstyret med et rum, som er specielt konstrueret til fødevareforarbejdning, og som svarer til mindre end 20 % af nettovolumen
»nettovolumen«: den del af bruttovolumen af ethvert rum, som resterer efter fratrækning af volumen af komponenter, og rum, som ikke kan benyttes til opbevaring eller præsentation af fødevarer og andre artikler, angivet i kubikdecimeter (dm3) eller liter (L)
»bruttovolumen«: volumen inden for rummets foringer, fraregnet indvendigt udstyr, og med lukket dør eller låg, angivet i kubikdecimeter (dm3) eller liter (L)
»specifikt afprøvet og godkendt«: produktet opfylder alle følgende krav:
det er blevet konstrueret og prøvet specifikt under de nævnte driftsbetingelser eller den nævnte anvendelse i overensstemmelse med den nævnte EU-lovgivning eller tilknyttede retsakter, relevant lovgivning i medlemsstaterne og/eller relevante europæiske eller internationale standarder
det er ledsaget af dokumentation, som skal indgå i den tekniske dokumentation, i form af et certifikat, et typegodkendelsesmærke eller en prøvningsrapport, der bekræfter, at produktet er specifikt godkendt til den nævnte drift eller anvendelse
det bringes i omsætning specifikt med henblik på de nævnte driftsbetingelser eller den nævnte anvendelse, hvilket som minimum fremgår af den tekniske dokumentation, oplysninger, der ledsager produktet, samt reklame-, oplysnings- eller markedsføringsmaterialer
»vinkøleskab«: et køle/fryseapparat med én type rum til opbevaring af vin og med præcisionstemperaturstyring af opbevaringsbetingelserne og måltemperaturen, og som er udstyret med antivibrationsforanstaltninger som defineret i forordning (EU) 2019/2019
»rum«: et lukket rum i et køle/fryseapparat, der anvendes til direkte salg, som er adskilt fra andre rum af en skillevæg, beholder eller lignende anordning, som kan tilgås direkte gennem en eller flere udvendige døre, og som kan være yderligere opdelt i delrum. I denne forordning henviser »rum« både til rum og delrum, medmindre andet er angivet
»udvendig dør«: den del af et køle/fryseapparat, der anvendes til direkte salg, som kan bevæges eller fjernes, således at lasten kan flyttes udefra og ind i eller flyttes indefra og ud af køle/fryseapparatet, der anvendes til direkte salg
»delrum«: et aflukket rum i et rum, som har en anden driftstemperatur end det rum, det er placeret i
»minibar«: et køle/fryseapparat med et samlet volumen på højst 60 liter, som primært er bestemt til opbevaring og salg af fødevarer i hotelværelser og lignende lokaler, og som er defineret i forordning (EU) 2019/2019
»tromle-salgsautomater med kølefunktion«: en salgsautomat med kølefunktion og roterende tromler, som hver er opdelt med skillevægge, mellem hvilke fødevarer og andre artikler anbringes på en horisontal flade, og hvorfra de udtages gennem individuelle leveringsdøre
»salgsautomat med kølefunktion«: en salgsautomat, der anvendes til direkte salg, med kølefunktion; den er udformet til at acceptere forbrugerbetalinger eller poletter for kølede fødevarer eller andre artikler, uden at der er tale om betjent servering
»saladette«: et køle/fryseapparat, der anvendes til direkte salg, som har én eller flere døre eller skuffer i det lodrette plan, og som har udskæringer i oversiden til midlertidig placering af beholdere, så der er let adgang til fødevarer såsom pizza toppings eller salatingredienser
»horisontale diske og montrer med integreret oplagring«: et horisontalt køle/fryseapparat, som er beregnet til betjening og omfatter kølet opbevaringsplads på mindst 100 liter (L) pr. længdemeter (m), og som normalt placeres på betjeningsskrankens sokkel
»horisontalt køle/fryseapparat«: et køle/fryseapparat, der anvendes til direkte salg, som har en vandret åbning på oversiden med henblik på præsentation og adgang ovenfra
»køledriftstemperatur«: en temperatur mellem – 3,5 grader celsius (°C) og 15 grader celsius (°C) for apparater udstyret med energistyringssystemer med henblik på energibesparelser og mellem – 3,5 grader celsius (°C) og 10 grader celsius (°C) for apparater, der ikke er udstyret med energistyringssystemer med henblik på energibesparelser
»driftstemperatur«: referencetemperaturen inde i et rum under prøvning
ved »hjørne-/kurvekøle/fryseapparater« forstås et køle/fryseapparat, der anvendes til direkte salg, som anvendes til at opnå geometrisk kontinuitet mellem to lineære køle/fryseapparater, som danner en vinkel på hinanden, og/eller som danner en kurve. Et hjørne-/kurvekøle/fryseapparat har ikke en entydig længdeakse eller længde, da det kun består af en fyldningsform (kile eller lignende) og ikke er udformet til at fungere som en selvstændig køleenhed. Hjørne-/kurvekøle/fryseapparatets to yderpunkter er skråstillet i en vinkel på mellem 30° og 90°
»frostdriftstemperatur«: en temperatur under – 12 grader celsius (°C)
»fiskekølediske og -montrer med skælis«: køle/fryseskabe beregnet til horisontal præsentation med betjening, som er konstrueret og markedsføres specifikt med henblik på præsentation af fersk fisk. De karakteriseres ved, at oversiden har en bund af skælis, der anvendes til at opretholde de præsenterede friske fisks temperatur, og de har også et indbygget afløb
»ækvivalent model«: en model, der har de samme tekniske karakteristika, som er relevante for de tekniske oplysninger, der skal stilles til rådighed, men bringes i omsætning eller tages i brug af den samme producent, importør eller bemyndigede repræsentant som en anden model med en anden modelidentifikation
»modelidentifikation«: den kode (oftest alfanumerisk), hvormed en specifik produktmodel skelnes fra andre modeller med samme varemærke eller samme producentnavn, importørnavn eller navn på den bemyndigede repræsentant
»produktdatabase«: en samling af data om produkter, som er struktureret systematisk og består af en forbrugerorienteret offentlig del, hvor oplysninger vedrørende individuelle produktparametre er tilgængelige ved brug af elektronisk udstyr, en onlineportal med henblik på tilgængelighed og en overholdelsesdel med klart specificerede tilgængeligheds- og sikkerhedskrav som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1369 ( 1 )
»flaskekøler«: et køle/fryseapparat, der anvendes til direkte salg, som er beregnet til i et bestemt tempo at køle emballerede, ikke-fordærvelige drikkevarer bortset fra vin, der lastes ved omgivelsestemperatur, med henblik på at sælge dem ved bestemte temperaturer, der er lavere end omgivelsestemperaturen. En flaskekøler giver mulighed for at få adgang til drikkevarer direkte gennem åbne sider eller gennem en eller flere døre, skuffer eller begge dele. Med henblik på energibesparelser må temperaturen i køleren stige i perioder uden efterspørgsel i betragtning af drikkevarernes ikke-fordærvelige karakter
»energieffektivitetsindeks« (EEI): et indeks over den relative energieffektivitet for et køle/fryseapparat, der anvendes til direkte salg, udtrykt i procent og beregnet i henhold til bilag III, punkt 2.
»karruselkøle/fryseapparat«: et rundt/cirkulært salgskøle/fryseapparat, der kan installeres som selvstændig enhed eller som en enhed, der forbinder to lineære salgskøle/fryseapparater. Karruselkøle/fryseapparat kan også udstyres med et drejesystem, der gør det muligt at præsentere fødevarer i en vinkel på 360°
»salgskøle/fryseapparat«: et køle/fryseapparat, der anvendes til direkte salg, som er bestemt til salg og præsentation af fødevarer og andre artikler i detailhandel, f.eks. i supermarkeder. Flaskekølere, salgsautomater med kølefunktion, salgskølemontrer til gelato og iscremefrysere betragtes ikke som salgskøle/fryseapparater.
Der er fastlagt yderligere definitioner i bilag I til brug i bilagene.
Artikel 3
Krav til miljøvenligt design
Kravene til miljøvenligt design, der er fastsat i bilag II, gælder fra de i bilaget anførte datoer.
Artikel 4
Overensstemmelsesvurdering
Hvis oplysningerne i den tekniske dokumentation for en bestemt model er indhentet:
ud fra en model, som har de samme tekniske karakteristika, som er relevante for den tekniske dokumentation, der skal stilles til rådighed, men som fremstilles af en anden producent, eller
ved beregninger på grundlag af design eller ekstrapolering ud fra en anden model fra samme eller en anden producent, eller begge dele
skal den tekniske dokumentation indeholde detaljerne i disse beregninger, den vurdering producenten har foretaget for at kontrollere nøjagtigheden af beregningerne og i givet fald en erklæring, der attesterer, at modeller fremstillet af forskellige producenter er identiske.
Den tekniske dokumentation skal indeholde en liste med alle ækvivalente modeller, inklusive modelidentifikation.
Artikel 5
Kontrolprocedure i forbindelse med markedstilsyn
Medlemsstaterne skal anvende kontrolproceduren i bilag IV, når de udfører markedstilsyn efter artikel 3, stk. 2, i direktiv 2009/125/EF.
Artikel 6
Omgåelse og softwareopdateringer
Producenter, importører og bemyndigede repræsentanter må ikke bringe produkter i omsætning, der er designet således, at de kan detektere, at de udsættes for prøvning (f.eks. genkendelse af prøvningsbetingelser eller prøvningscyklusser), og reagere specifikt ved automatisk at ændre egenskaber under prøvningen med det formål at opnå et bedre niveau for en eller flere af de parametre, der er oplyst af producenten, importøren eller den bemyndigede repræsentant i den tekniske dokumentation, eller som fremgår af anden dokumentation.
Hverken produktets energiforbrug eller nogen af de andre parametre, der er oplyst, må forværres efter en software- eller firmwareopdatering målt ud fra de samme prøvningsstandarder, som der oprindeligt blev anvendt i forbindelse overensstemmelseserklæringen, medmindre slutbrugeren forud for opdateringen har givet sit udtrykkelige samtykke. En afvisning af opdateringen må ikke medføre nogen ændring af ydeevnen.
En softwareopdatering må aldrig medføre, at produktets ydeevne ændres på en måde, der gør det umuligt for produktet at opfylde de krav til miljøvenligt design, der gælder for overensstemmelseserklæringen.
Artikel 7
Benchmarks
De benchmarks for de miljømæssigt bedste produkter og teknologier, der findes på markedet på tidspunktet for vedtagelsen af denne forordning, er anført i bilag V.
Artikel 8
Revision
Kommissionen tager denne forordning op til revision i lyset af den teknologiske udvikling og forelægger Konsultationsforummet resultaterne af denne vurdering, inklusive et eventuelt udkast til ændringsforslag, senest den 25. december 2023.
Bl.a. vurderes:
niveauet for kravene til energieffektivitet
det hensigtsmæssige i at ændre EEI-formlen, herunder modelparametrene og korrektionsfaktorerne
det hensigtsmæssige i at segmentere produktkategorierne yderligere
om der bør fastsættes yderligere krav om ressourceeffektivitet i overensstemmelse med målsætningerne for den cirkulære økonomi, herunder hvorvidt flere reservedele bør være omfattet
det hensigtsmæssige i at fastsætte energieffektivitetskrav og yderligere oplysningskrav for saladetter, horisontale diske og montrer med integreret oplagring, der arbejder ved køledriftstemperaturer, hjørnekøle/fryseapparater, salgsautomater, der er konstrueret til arbejde ved frysedriftstemperaturer og fiskekølediske og -montrer med skælis
det hensigtsmæssige i at basere flaskekøleres [ækvivalente volumen] på nettovolumen i stedet for bruttovolumen
det hensigtsmæssige i at indføre en EEI-formel for salgskøle/fryseapparater baseret på nettovolumen i stedet for display-arealet
niveauet for verifikationstolerancerne.
Artikel 9
Ikrafttræden og anvendelse
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den anvendes fra den 1. marts 2021.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
BILAG I
Definitioner til brug i bilagene
I disse bilag forstås ved:
»reservedel«: en separat del, der kan bruges til at erstatte en del af et produkt, der har samme eller lignende funktioner
»professionel reparatør«: en operatør eller virksomhed, der yder reparationstjenester og professionel vedligeholdelse af køle/fryseapparater, der anvendes til direkte salg
»dørpakning«: en mekanisk tætning, som udfylder pladsen mellem dør og selve køle/fryseapparatet i et køle/fryseapparat, der anvendes til direkte salg, med det formål at forhindre lækage fra køle/fryseapparatet til luften udenfor
»vakuumisoleringspanel« (VIP): et isoleringspanel lavet af et fast, højporøst materiale pakket ind i en tynd, gastæt, ydre ramme, som gasserne bortledes fra, og som er forseglet for at forhindre udefrakommende gasser i at trænge ind i panelet
»iscremefryser«: et horisontalt køle/fryseapparat, der er bestemt til at opbevare og/eller præsentere og sælge præemballeret konsumis, hvor forbrugeren får adgang til den præemballerede konsumis ved at åbne et uigennemsigtigt eller gennemsigtigt låg ovenfra, med et nettovolumen ≤ 600 liter (L), og — alene for iscremefrysere med gennemsigtigt låg — et nettovolumen divideret med display-arealet ≥ 0,35 meter (m)
»gennemsigtigt låg«: en dør lavet af et gennemsigtigt materiale, som dækker mindst 75 % af døroverfladen og gør det muligt for brugeren at se artikler gennem denne
»display-areal (TDA)«: det samlede areal, hvor fødevarer og andre artikler er synlige, herunder det areal, der er synligt gennem ruder, defineret som summen af de vandret og lodret projicerede overflader af nettovolumen udtrykt i kvadratmeter (m2)
»garanti«: enhver forpligtelse, som forhandleren, producenten, importøren eller den bemyndigede repræsentant har påtaget sig over for forbrugeren til:
at refundere købesummen eller
omlevere, reparere eller håndtere køle/fryseapparater, der anvendes til direkte salg, hvis de ikke svarer til de specifikationer, der fremgår af garantierklæringen eller af de relevante reklamer
»salgskølemontre til gelato«: et køle/fryseapparat, der anvendes til direkte salg, hvori konsumis kan opbevares, præsenteres og laves til iskugler inden for forud fastsatte temperaturgrænser, jf. tabel 5 i bilag III
»årligt energiforbrug« (AE): det gennemsnitlige daglige energiforbrug ganget med 365 (dage pr. år), angivet i kilowatt-timer pr. år (kWh/a), beregnet i overensstemmelse med punkt 2, litra b), i bilag III
»dagligt energiforbrug« (Edaily ): den energi, som et køle/fryseapparat, der anvendes til direkte salg, bruger i løbet af 24 timer under bestemte referenceforhold, angivet i kilowatt-timer pr. dag (kWh/24h)
»årligt standardenergiforbrug« (SAE): det årlige referenceenergiforbrug af et køle/fryseapparat, der anvendes til direkte salg, angivet i kilowatt-timer pr. år (kWh/a), beregnet i overensstemmelse med punkt 2, litra c), i bilag III
»M« og »N«: modelparametre, som tager højde for, at energiforbruget afhænger af display-arealet eller volumen, jf. værdierne i tabel 4 i bilag III
»temperaturkoefficient« (C): en korrektionsfaktor, som tager højde for forskellen i driftstemperatur
»klimaklassefaktor« (CC): en korrektionsfaktor, som tager højde for forskellen i de omgivende forhold, som køle/fryseapparatet er konstrueret til
»P«: en korrektionsfaktor, som tager højde for forskellene mellem integrerede køle/fryseapparater og køle/fryseapparater med remote-køleanlæg
»integreret køle/fryseapparat«: et køle/fryseapparat, der anvendes til direkte salg, som har et integreret kølesystem med en kompressor og et kondenseringsaggregat
»køleskab«: et køleapparat, der anvendes til direkte salg, som løbende opretholder temperaturen af de produkter, der opbevares i køleapparatet ved køledriftstemperatur
»fryser«: et køle/fryseapparat, der anvendes til direkte salg, som løbende opretholder temperaturen af de produkter, der opbevares i køle/fryseapparatet ved frostdriftstemperatur
»vertikalt køle/fryseapparat«: et køle/fryseapparat, der anvendes til direkte salg, som set forfra har en lodret eller hældende åbning med henblik på præsentation
»kombineret køle/fryseapparat«: et køle/fryseapparat, der anvendes til direkte salg, som kombinerer præsentations- og åbningsretninger fra et vertikalt og et horisontalt køle/fryseapparat
»oplyste værdier«: de værdier, som producenten, importøren eller den bemyndigede repræsentant har angivet for de angivne, beregnede eller målte tekniske parametre i henhold til artikel 4 med henblik på medlemsstaternes myndigheders verifikation af overholdelsen af kravene
»roll-in-køle/fryseapparat«: et salgskøle/fryseapparat, der gør det muligt at præsentere varer direkte på deres paller eller på ruller, som kan anbringes indvendigt ved at løfte eller svinge dem ind eller ved at fjerne den nedre del, hvis en sådan er monteret
»M-pakke«: en prøvepakke udstyret med et apparat til måling af temperatur
»salgsautomat med flere temperaturer«: en salgsautomat med kølefunktion, der indeholder mindst to rum med forskellige driftstemperaturer.
BILAG II
Krav til miljøvenligt design
1. Krav til energieffektivitet:
Fra den 1. marts 2021 må energieffektivitetsindekset (EEI) for køle/fryseapparater, der anvendes til direkte salg, ikke overskride værdierne i tabel 1.
Tabel 1
Maksimalt EEI for køle/fryseapparater, der anvendes til direkte salg, udtrykt i %
|
|
EEI |
|
Iscremefrysere |
80 |
|
Alle andre køle/fryseapparater, der anvendes til direkte salg |
100 |
Fra den 1. september 2023 må energieffektivitetsindekset (EEI) for køle/fryseapparater, der anvendes til direkte salg, bortset fra tromle-salgsautomater med kølefunktion ikke overskride værdierne i tabel 2.
Tabel 2
Maksimalt EEI for køle/fryseapparater, der anvendes til direkte salg, udtrykt i %
|
|
EEI |
|
Iscremefrysere |
50 |
|
Alle andre køle/fryseapparater, der anvendes til direkte salg, bortset fra tromle-salgsautomater med kølefunktion |
80 |
2. Krav til ressourceeffektivitet:
Fra den 1. marts 2021 skal køle/fryseapparater, der anvendes til direkte salg, opfylde følgende krav:
Adgang til reservedele
Producenter, importører og bemyndigede repræsentanter skal sikre, at professionelle reparatører har adgang til et minimum af reservedele til deres køle/fryseapparater, der anvendes til direkte salg:
i en periode på mindst otte år efter omsætning af den sidste enhed af en model.
Producenter, importører og bemyndigede repræsentanter skal sikre, at professionelle reparatører og slutbrugere har adgang til et minimum af reservedele til deres køle/fryseapparater, der anvendes til direkte salg:
i en periode på mindst otte år efter omsætning af den sidste enhed af en model.
Producenter, importører eller bemyndigede repræsentanter for køle/fryseapparater, der anvendes til direkte salg, skal sikre, at de i nr. 1) og 2), nævnte reservedele kan udskiftes ved hjælp af værktøj, der kan købes i almindelig handel, og uden at gøre permanent skade på apparatet.
Listen over reservedele i nr. 1) og proceduren for bestilling heraf skal gøres offentligt tilgængelige på producentens, importørens eller den bemyndigede repræsentants frit tilgængelige websted senest to år efter omsætning af den første enhed af en model og indtil slutningen af perioden for adgangen til disse reservedele.
listen over reservedele, der er omfattet af punkt 2, og proceduren for bestilling af dem samt reparationsvejledningerne skal være offentligt tilgængelig på producentens, importørens eller den bemyndigede repræsentants frit tilgængelige hjemmeside, på det tidspunkt hvor den første enhed af en model bringes i omsætning, og indtil udløbet af den periode, hvor disse reservedele skal være til rådighed.
Maksimal leveringstid for reservedele
I den periode, der er nævnt i litra a), skal producenten, importøren eller de bemyndigede repræsentant sikre levering af reservedele til køle/fryseapparatet, der anvendes til direkte salg, senest 15 dage efter modtagelse af bestillingen.
For så vidt angår disponible reservedele, jf. litra a), nr. 1), kan levering være begrænset til professionelle reparatører, der er registreret i overensstemmelse litra c), nr. 1) og 2).
Adgang til reparations- og vedligeholdelsesoplysninger
Senest to år efter omsætning af den første enhed af en model eller en ækvivalent model, og indtil slutningen af den i litra a) omhandlede periode, skal producenten, importøren eller den bemyndigede repræsentant give professionelle reparatører adgang til oplysninger om reparation og vedligeholdelse på følgende betingelser:
Producentens, importørens eller den bemyndigede repræsentants websted skal angive, hvordan professionelle reparatører kan registrere sig med henblik på at få adgang til oplysninger. Producenten, importøren eller den bemyndigede repræsentant kan for at imødekomme en sådan anmodning kræve, at den professionelle reparatør påviser, at:
den professionelle reparatør har den tekniske kompetence til at reparere køle/fryseapparater, der anvendes til direkte salg, og overholder de gældende regler for reparatører af elektrisk udstyr i de medlemsstater, hvor denne udøver sin virksomhed. En henvisning til et officielt register for professionelle reparatører, når et sådant findes i de pågældende medlemsstater, skal accepteres som bevis for overholdelse af denne bestemmelse
den professionelle reparatør har en forsikring, som dækker ethvert ansvar i forbindelse med dennes virksomhed, uagtet at en sådan ikke er obligatorisk i medlemsstaten.
Producenter, importører eller bemyndigede repræsentanter skal acceptere eller afvise registreringen senest fem arbejdsdage efter, at anmodningen er fremsat.
Producenter, importører og bemyndigede repræsentanter kan opkræve rimelige og forholdsmæssige gebyrer for adgang til oplysninger om reparation og vedligeholdelse eller regelmæssige opdateringer. Et gebyr er rimeligt, når det ikke afholder den professionelle reparatør fra at søge adgang, fordi gebyrets størrelse ikke modsvarer hans anvendelsesbehov.
Den professionelle reparatør skal senest en dag efter sin anmodning få adgang til oplysninger om reparation og vedligeholdelse. Oplysningerne kan stilles til rådighed for ækvivalente modeller eller modeller af samme familie, hvis det er relevant.
De tilgængelige oplysninger om reparation og vedligeholdelse skal indeholde:
Krav til demontering med henblik på materialenyttiggørelse og -genanvendelse og samtidig forebyggelse af forurening
Producenter, importører eller bemyndigede repræsentanter skal sikre, at køle/fryseapparater, der anvendes til direkte salg, er konstrueret således, at de materialer og komponenter, der er omhandlet i bilag VII til direktiv 2012/19/EU, kan fjernes ved brug af værktøjer, som kan købes i almindelig handel.
Producenter, importører og bemyndigede repræsentanter skal opfylde forpligtelserne i artikel 15, stk. 1, i direktiv 2012/19/EU.
Hvis køle/fryseapparater, der anvendes til direkte salg, indeholder et vakuumisoleringspanel, skal de mærkes med bogstaverne »VIP«.
3. Krav til oplysninger:
Fra den 1. marts 2021 skal brugsanvisninger til installatører og slutbrugere og de frit tilgængelige websteder tilhørende producenter, importører og bemyndigede repræsentanter indeholde følgende oplysninger:
den anbefalede temperaturindstilling for hvert rum med henblik på optimal bevarelse af madvarer
en vurdering af temperaturindstillingens betydning for madspild
for flaskekølere: »Apparatet er beregnet til at fungere i et klima, hvor maksimumstemperaturen henholdsvis luftfugtigheden er [udfyld med den relevante varmeste temperatur i flaskekøleren og den relevante relative luftfugtighed i flaskekøleren i tabel 7].«
for iscremefrysere: »Apparatet er beregnet til at fungere i et klima, hvor temperaturen henholdsvis luftfugtigheden svinger mellem [udfyld med den relevante minimumtemperatur i tabel 9] og [udfyld med den relevante maksimumtemperatur i tabel 9] og fra [udfyld med den relevante minimale relative luftfugtighed] til [udfyld med den relevante maksimale relative luftfugtighed i tabel 9].«
anvisninger på korrekt installation og slutbrugerens vedligeholdelse, herunder rengøring, af køle/fryseapparater, der anvendes til direkte salg
for integrerede køle/fryseapparater: »Rengøres kondensatoren ikke [angiv den anbefalede hyppighed for rengøring af kondensatoren, udtrykt i antal gange pr. år], vil apparatets effektivitet falde betydeligt.«
oplysninger om adgangen til professionel reparation såsom websteder, adresser og kontaktoplysninger
oplysninger, der er relevante for bestilling af reservedele, direkte eller gennem andre kanaler stillet til rådighed af producenten, importøren eller den bemyndigede repræsentant, såsom websteder, adresser og kontaktoplysninger
den periode, hvor reservedele, der er nødvendige til reparation af køle/fryseapparater, der anvendes til direkte salg, som minimum er til rådighed
mindstevarigheden af den garanti på køle/fryseapparatet, der anvendes til direkte salg, som producenten, importøren eller den bemyndigede repræsentant tilbyder
anvisninger på, hvordan man finder modeloplysningerne i produktdatabasen, jf. delegeret forordning (EU) 2019/2018, ved hjælp af et link til de modeloplysninger, der er indlæst i produktdatabasen, eller et link til produktdatabasen, inklusive anvisninger på, hvordan produktets modelidentifikation findes.
BILAG III
Målemetoder og beregninger
Med henblik på at sikre og kontrollere at kravene i denne forordning overholdes, foretages målinger og beregninger under anvendelse af harmoniserede standarder eller andre pålidelige, nøjagtige og reproducerbare metoder, som bygger på de nyeste alment anerkendte metoder og er i overensstemmelse med følgende bestemmelser nedenfor. Med henblik herpå er referencenumrene på disse harmoniserede standarder offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende.
Hvis en parameter oplyses i medfør af artikel 4, anvendes dens oplyste værdi af producenten, importøren eller den bemyndigede repræsentant til beregningerne i dette bilag.
1. Generelle prøvningsbetingelser:
Omgivelsesforholdene skal svare til sæt 1, undtagen for iscremefrysere og salgskølemontrer til gelato, hvor omgivelsesforholdene under prøvning skal svare til sæt 2, jf. tabel 3.
kan et rum indstilles til forskellige temperaturer, skal det afprøves ved den laveste driftstemperatur
salgsautomater med kølefunktion med variable volumener prøves, idet nettovolumen af det rum, der har den højeste driftstemperatur, justeres til dets mindste nettovolumen
for flaskekølere skal den specificerede kølehastighed være i overensstemmelse med nedkølingstiden efter en halv genpåfyldning.
Tabel 3
Parametre for omgivelserne
|
|
Lufttemperatur (»dry bulb«), °C |
Relativ fugtighed, % |
Dugpunkt, °C |
Vanddampmængde i tør luft, g/kg |
|
Sæt 1 |
25 |
60 |
16,7 |
12,0 |
|
Sæt 2 |
30 |
55 |
20,0 |
14,8 |
2. Bestemmelse af EEI:
For alle køle/fryseapparater, der anvendes til direkte salg, er EEI, angivet i % og afrundet til én decimal, forholdet mellem AE (i kWh/a) og referenceværdien SAE (i kWh/a) og beregnes som:
EEI = AE/SAE.
AE angives i kWh/a, afrundes til to decimaler og beregnes således:
AE = 365 × Edaily
hvor:
SAE angives i kWh/a og afrundes til to decimaler. For køle/fryseapparater, der anvendes til direkte salg, hvori alle rum har samme temperaturklasse, og for salgsautomater med kølefunktion beregnes SAE på følgende måde:
SAE = 365 × P × (M + N × Y) × C
For køle/fryseapparater, der anvendes til direkte salg, med flere end ét rum med forskellige temperaturklasser, bortset fra salgsautomater med kølefunktion beregnes SAE på følgende måde:
hvor:
c er indeksnummeret for en rumtype i et interval fra 1 til n, hvor n er det samlede antal rumtyper.
Værdierne for M og N er opført i tabel 4.
Tabel 4
M- og N-værdier
|
Kategori |
Værdi for M |
Værdi for N |
|
Flaskekølere |
2,1 |
0,006 |
|
Iscremefrysere |
2,0 |
0,009 |
|
Salgsautomater med kølefunktion |
4,1 |
0,004 |
|
Salgskølemontrer til gelato |
25,0 |
30,400 |
|
Vertikale og kombinerede salgskøleapparater |
9,1 |
9,100 |
|
Horisontale salgskøleapparater |
3,7 |
3,500 |
|
Vertikale og kombinerede salgsfryseapparater |
7,5 |
19,300 |
|
Horisontale salgsfryseapparater |
4,0 |
10,300 |
|
Roll-in-køle/fryseapparater (fra 1. marts 2021) |
9,2 |
11,600 |
|
Roll-in-køle/fryseapparater (fra 1. september 2023) |
9,1 |
9,100 |
Værdierne for C, temperaturkoefficienten, er angivet i tabel 5.
Tabel 5
Temperaturforhold og tilsvarende værdier for temperaturkoefficienten, C
|
a) Salgskøle/fryseapparater |
|||||
|
Kategori |
Temperaturklasse |
Den højeste temperatur for den varmeste M-pakke (°C) |
Den laveste temperatur for den koldeste M-pakke (°C) |
Den højeste minimumtemperatur for alle M-pakker (°C) |
Værdi for C |
|
Vertikale og kombinerede salgskøleapparater |
M2 |
≤ +7 |
≥ –1 |
— |
1,00 |
|
H1 og H2 |
≤ +10 |
≥ –1 |
— |
0,82 |
|
|
M1 |
≤ +5 |
≥ –1 |
— |
1,15 |
|
|
Horisontale salgskøleapparater |
M2 |
≤ +7 |
≥ –1 |
— |
1,00 |
|
H1 og H2 |
≤ +10 |
≥ –1 |
— |
0,92 |
|
|
M1 |
≤ +5 |
≥ –1 |
— |
1,08 |
|
|
Vertikale og kombinerede salgsfryseapparater |
L1 |
≤ -15 |
— |
≤ –18 |
1,00 |
|
L2 |
≤ -12 |
— |
≤ –18 |
0,90 |
|
|
L3 |
≤ -12 |
— |
≤ –15 |
0,90 |
|
|
Horisontale salgsfryseapparater |
L1 |
≤ -15 |
— |
≤ –18 |
1,00 |
|
L2 |
≤ -12 |
— |
≤ –18 |
0,92 |
|
|
L3 |
≤ -12 |
— |
≤ –15 |
0,92 |
|
|
Vertikale og kombinerede salgsfryse/køleapparater |
M0 |
≤ + 4 |
≥ – 1 |
ikke relevant |
1,30 |
|
Horisontale salgsfryse/køleapparater |
M0 |
≤ + 4 |
≥ – 1 |
ikke relevant |
1,13 |
|
b) Salgskølemontrer til gelato |
||||
|
Temperaturklasse |
Den højeste temperatur for den varmeste M-pakke (°C) |
Den laveste temperatur for den koldeste M-pakke (°C) |
Den højeste minimumtemperatur for alle M-pakker (°C) |
Værdi for C |
|
G1 |
-10 |
-14 |
— |
1,00 |
|
G2 |
-10 |
-16 |
— |
1,00 |
|
G3 |
-10 |
-18 |
— |
1,00 |
|
L1 |
-15 |
— |
-18 |
1,00 |
|
L2 |
-12 |
— |
-18 |
1,00 |
|
L3 |
-12 |
— |
-15 |
1,00 |
|
S |
Særlig klassificering |
1,00 |
||
|
c) Salgsautomater med kølefunktion |
||
|
Temperaturklasse (*2) |
Maksimal målt produkttemperatur (TV ) (°C) |
Værdi for C |
|
Kategori 1 |
7 |
1+(12-TV)/25 |
|
Kategori 2 |
12 |
|
|
Kategori 3 |
3 |
|
|
Kategori 4 |
(TV1+TV2)/2 (*1) |
|
|
Kategori 6 |
(TV1+TV2)/2 (*1) |
|
|
d) Andre køle/fryseapparater, der anvendes til direkte salg |
|
|
Kategori |
Værdi for C |
|
Andre apparater |
1,00 |
Koefficienten Y beregnes som følger:
for flaskekølere:
Yc er det ækvivalente volumen af flaskekølerens rum med måltemperatur Tc, (Veqc ) beregnet på følgende måde:
Yc = Veq c = GrossVolumec × ((25 – Tc)/20) × CC
hvor Tc er rummets gennemsnitlige temperatur, og CC er klimaklassefaktoren. Værdierne for Tc er fastsat i tabel 6. Værdierne for CC er fastsat i tabel 7.
Tabel 6
Temperaturklasser og tilsvarende gennemsnitlige rumtemperaturer (Tc) for flaskekølere
|
Temperaturklasse (*) |
Tc (°C) |
|
K1 |
+3,5 |
|
K2 |
+2,5 |
|
K3 |
-1,0 |
|
K4 |
+5,0 |
Tabel 7
Driftsbetingelser og CC-værdier for flaskekølere
|
Varmeste omgivelsestemperatur (°C) |
Relativ omgivelsesluftfugtighed (%) |
CC |
|
+25 |
60 |
1,00 |
|
+32 |
65 |
1,05 |
|
+40 |
75 |
1,10 |
for iscremefrysere:
Yc er det ækvivalente volumen af iscremefryserens rum med måltemperatur Tc, (Veqc ) beregnet på følgende måde:
Yc = Veq c = NetVolumec × ((12 – Tc)/30) × CC
hvor Tc er rummets gennemsnitlige temperatur, og CC er klimaklassefaktoren. Værdierne for Tc er fastsat i tabel 8. Værdierne for CC er fastsat i tabel 9.
Tabel 8
Temperaturklasser og tilsvarende gennemsnitlige rumtemperaturer (Tc) for iscremefrysere
|
Temperaturklasse |
Tc (°C) |
|
|
Varmeste M-pakketemperatur, der er koldere eller lig med nedenstående temperatur i alle prøvninger (undtagen prøvning, hvor låget åbnes) (°C) |
Varmeste maksimale temperaturstigning i M-pakker, som tillades i forbindelse med prøvning, hvor låget åbnes (°C) |
|
|
-18 |
2 |
-18,0 |
|
-7 |
2 |
-7,0 |
Tabel 9
Driftsbetingelser og tilsvarende CC-værdier for iscremefrysere
|
|
Minimum |
Maksimum |
CC |
||
|
Omgivende temperatur (°C) |
Relativ omgivelsesluftfugtighed (%) |
Omgivende temperatur (°C) |
Relativ omgivelsesluftfugtighed (%) |
||
|
Iscremefryser med gennemsigtigt låg |
16 |
80 |
30 |
55 |
1,00 |
|
35 |
75 |
1,10 |
|||
|
40 |
40 |
1,20 |
|||
|
Iscremefryser med uigennemsigtigt låg |
16 |
80 |
30 |
55 |
1,00 |
|
35 |
75 |
1,04 |
|||
|
40 |
40 |
1,10 |
|||
for salgsautomater med kølefunktion:
Y er kølesalgsautomatens nettovolumen, som er summen af volumen af alle rum, hvori de produkter, der er direkte tilgængelige til salg, er indeholdt, og volumen af det rum, hvor produkterne passerer i løbet af udleveringsprocessen, udtrykt i liter (L) og afrundet til nærmeste hele tal.
for alle andre køle/fryseapparater, der anvendes til direkte salg:
er Yc summen af TDA for alle rum i samme temperaturklasse for køle/fryseapparatet, der anvendes til direkte salg, angivet i kvadratmeter (m2) og afrundet til to decimaler.
Værdierne for P er fastsat i tabel 10.
Tabel 10
P-værdier
|
Køle/fryseapparatets type |
P |
|
Integrerede salgskøle/fryseapparater |
1,10 |
|
Andre køle/fryseapparater, der anvendes til direkte salg |
1,00 |
BILAG IV
Kontrolprocedure i forbindelse med markedstilsyn
De i dette bilag anførte verifikationstolerancer gælder kun medlemsstaternes myndigheders verifikationen af de oplyste værdier, og de må ikke benyttes af producenten, importøren eller den bemyndigede repræsentant som tilladt tolerance ved fastlæggelsen af værdierne i den tekniske dokumentation eller til fortolkning af disse på nogen måde, der tager sigte på at opnå overensstemmelse, eller på nogen vis give indtryk af bedre præstationer.
Når en model er designet til at detektere, at den bliver afprøvet (f.eks. ved genkendelse af prøvningsforholdene eller -cyklussen) og til specifikt at reagere ved automatisk at ændre sin ydeevne under afprøvningen med henblik på at opnå et bedre niveau for ét af de parametre, som er præciseret i denne forordning, eller som er omhandlet i den tekniske dokumentation eller i den udleverede dokumentation, anses modellen og alle ækvivalente modeller for ikke at være i overensstemmelse med kravene.
►M1 Som led i kontrollen af, om ◄ en produktmodel opfylder kravene i denne forordning i henhold til artikel 3, stk. 2, i direktiv 2009/125/EF, skal medlemsstaternes myndigheder med hensyn til kravene i dette bilag anvende følgende procedure:
Medlemsstaternes myndigheder kontrollerer én enhed af modellen.
Modellen anses for at opfylde de gældende krav, hvis:
værdierne i den tekniske dokumentation i henhold til punkt 2 i bilag IV til direktiv 2009/125/EF (oplyste værdier), og, hvor det er relevant, de værdier, der anvendes til at beregne disse, ikke er mere favorable for producenten, importøren eller den bemyndigede repræsentant end resultaterne af de tilsvarende målinger, som udføres i henhold til samme punkts litra g), og
de oplyste værdier opfylder alle krav, der er fastsat i denne forordning, og de krævede produktoplysninger, der offentliggøres af producenten, importøren eller den bemyndigede repræsentant, ikke indeholder værdier, som er mere favorable for producenten, importøren eller den bemyndigede repræsentant end de oplyste værdier, og
medlemsstaternes myndigheder ved prøvning af en enhed af modellen fastslår, at producenten, importøren eller den bemyndigede repræsentant har indført et system, der overholder kravene i artikel 6, stk. 2, og
modellen opfylder kravet i artikel 6, stk. 3, kravene til ressourceeffektivitet i punkt 2 i bilag II og de krav til oplysninger, der er fastsat i punkt 3 i bilag II, når medlemsstatens myndigheder foretager prøvning af en enhed af modellen og
de fundne værdier (dvs. værdierne for de relevante parametre som målt under prøvning og de værdier, som beregnes ud fra disse målinger), når medlemsstaternes myndigheder foretager prøvning af en enhed af modellen, overholder de respektive verifikationstolerancer, jf. tabel 11.
Hvis de resultater, der nævnes i punkt 2, litra a), b), c) eller d), ikke opnås, anses modellen og alle ækvivalente modeller for ikke at opfylde kravene i denne forordning.
Hvis det resultat, der nævnes i punkt 2, litra e), ikke opnås, udvælger medlemsstaternes myndigheder yderligere tre enheder af samme model til prøvning. Alternativt kan de yderligere tre udvalgte enheder være af en eller flere ækvivalente modeller.
Modellen anses for at opfylde de gældende krav, hvis den aritmetiske middelværdi af de fundne værdier for disse tre enheder overholder de respektive verifikationstolerancer i tabel 11.
Hvis det resultat, der nævnes i punkt 5, ikke opnås, anses modellen og alle ækvivalente modeller for ikke at opfylde kravene i denne forordning.
Medlemsstaternes myndigheder fremsender straks alle relevante oplysninger til myndighederne i de andre medlemsstater og til Kommissionen, når der træffes beslutning om, at modellen ikke opfylder kravene, i henhold til punkt 3, 6 eller andet afsnit i dette bilag.
Medlemsstaternes myndigheder benytter måle- og beregningsmetoderne i bilag III.
Medlemsstaternes myndigheder anvender kun de verifikationstolerancer, der fremgår af tabel 11, og anvender kun proceduren i punkt 1-7 i forbindelse med de krav, der er omhandlet i dette bilag. For så vidt angår parametre i tabel 11 anvendes ingen andre tolerancer såsom tolerancer i harmoniserede standarder eller i en hvilken som helst anden målemetode.
Tabel 11
Verifikationstolerancer
|
Parametre |
Verifikationstolerancer |
|
Nettovolumen, og nettovolumen for hvert rum hvis det er relevant |
Den fundne værdi () må ikke være mere end 3 % eller 1 L mindre — den største af de to værdier anvendes — end den oplyste værdi. |
|
Bruttovolumen, og bruttovolumen for hvert rum hvis det er relevant |
Den fundne værdi () må ikke være mere end 3 % eller 1 L mindre — den største af de to værdier anvendes — end den oplyste værdi. |
|
TDA, og TDA for hvert rum hvis det er relevant |
Den fundne værdi () må ikke være mere end 3 % større end den oplyste værdi. |
|
Edaily |
Den fundne værdi () må ikke være mere end 10 % større end den oplyste værdi. |
|
AE |
Den fundne værdi () må ikke være mere end 10 % større end den oplyste værdi. |
|
(1)
I tilfælde af, at tre yderligere enheder prøves som fastsat i punkt 4, er den fundne værdi den aritmetiske middelværdi af de værdier, der er fundet for disse tre yderligere enheder. |
|
BILAG V
Benchmarks
På tidspunktet for denne forordnings ikrafttræden blev nedenstående udpeget som den bedste tilgængelige teknologi på markedet for så vidt angår køle/fryseapparater, der anvendes til direkte salg, når det drejer sig om deres energieffektivitetsindeks (EEI).
|
|
TDA (m2), nettovolumen (L) eller bruttovolumen (L), hvis dette er relevant |
T1 eller TV |
AE (kWh/a) |
|
Salgskøle/fryseapparater (Vertikale salgskøleapparater) |
3,3 |
|
4526 (= 12,4 kWh/24 timer) |
|
Salgskøle/fryseapparater (Horisontale salgskøleapparater) |
2,2 |
|
2044 (= 5,6 kWh/24 timer) |
|
Salgskøle/fryseapparater (Vertikale salgsfryseapparater) |
3 |
|
9709 (= 26,6 kWh/24 timer) |
|
Salgskøle/fryseapparater (Horisontale salgsfryseapparater) |
1,4 |
|
1621 (= 4,4 kWh/24 timer) |
|
2,76 |
|
6424 (= 17,6 kWh/24 timer) |
|
|
Dåse- og flaskesalgsautomater med kølefunktion |
548 |
7 °C |
1547 (= 4,24 kWh/24 timer) |
|
Spiralsalgsautomat med kølefunktion |
472 |
3 °C |
2070 (= 5,67 kWh/24 timer) |
|
Flaskekøler |
506 |
|
475 (= 1,3 kWh/24 timer) |
|
Iscremefryser |
302 |
|
329 (= 0,9 kWh/24 timer) |
|
Salgskølemontre til gelato |
1,43 |
|
10862 (= 29,76 kWh/24 timer) |
( 1 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1369 af 4. juli 2017 om opstilling af rammer for energimærkning og om ophævelse af direktiv 2010/30/EU (EUT L 198 af 28.7.2017, s. 1).
►M1 ( *1 ) For salgsautomater med flere temperaturer skal TV være gennemsnittet af TV1 (den maksimale målte produkttemperatur i det varmeste rum) og TV2 (den maksimale målte produkttemperatur i det koldeste rum), afrundet til en decimal. ◄
( *2 ) Kategori 1 = dåse- og flaskekølere med lukket front, hvor produkterne opbevares stablet; kategori 2 = dåse- og flaskekølere, konfekture- og snack-maskiner, med glasfront; kategori 3 = kølemaskiner, som udelukkende er bestemt til letfordærvelige fødevarer, med glasfront; kategori 4 = kølemaskiner til flere temperaturer, med glasfront; kategori 6 = kombinerede maskiner, der består af forskellige kategorier af maskiner i samme kabinet og er drevet af én køler.