KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2019/331
af 19. december 2018
om fastlæggelse af midlertidige EU-regler for harmoniseret gratistildeling af emissionskvoter i henhold til artikel 10a i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF
(EØS-relevant tekst)
KAPITEL I
Generelle bestemmelser
Artikel 1
Anvendelsesområde
Denne forordning finder anvendelse på gratistildelingen af emissionskvoter i medfør af kapitel III (stationære anlæg) i direktiv 2003/87/EF i tildelingsperioderne fra 2021 med undtagelse af midlertidigt gratistildelte emissionskvoter til modernisering af elproduktion i henhold til artikel 10c i direktiv 2003/87/EF.
Artikel 2
Definitioner
I denne forordning forstås ved:
|
1) |
»etableret anlæg« : et anlæg, som udfører en eller flere af de aktiviteter, der er opført i bilag I til direktiv 2003/87/EF, eller en aktivitet, der for første gang er medtaget i Den Europæiske Unions emissionshandelssystem (ETS) i henhold til artikel 24 i nævnte direktiv, og som har fået en drivhusgasemissionstilladelse senest:
a)
den 30. juni 2019 for perioden 2021-2025
b)
den 30. juni 2024 for perioden 2026-2030 |
|
2) |
»produktbenchmarket delinstallation« : input, output og dertil hørende emissioner i forbindelse med produktionen af et produkt, som der er fastlagt et benchmark for i bilag I |
|
3) |
»varmebenchmarket delinstallation« : input, output og dertil hørende emissioner, som ikke er omfattet af en produktbenchmarket delinstallation, og som vedrører produktion af målelig varme eller import af målelig varme fra et anlæg, der er omfattet af EU ETS, bortset fra anlæg, der er omfattet af EU ETS udelukkende med henblik på artikel 14 og 15 i direktiv 2003/87/EF, eller begge dele,
a)
som forbruges inden for anlæggets grænser til produktion af produkter, til produktion af anden mekanisk energi end den, der bruges til produktion af elektricitet, til anden varme eller køling end forbruget til produktion af elektricitet, eller
b)
som eksporteres til et anlæg eller en anden enhed, der ikke er omfattet af EU ETS, med undtagelse af fjernvarme og eksport med henblik på elproduktion |
|
4) |
»fjernvarme« : distribution af målelig varme til rumopvarmning eller -køling eller til produktion af varmt brugsvand gennem et net til bygninger eller anlæg, der ikke er omfattet af EU ETS, med undtagelse af målelig varme, der bruges til produktion af produkter og dertil knyttede aktiviteter eller til produktion af elektricitet |
|
5) |
»fjernvarmedelinstallation« : input, output og dertil hørende emissioner, som ikke er omfattet af en produktbenchmarket delinstallation, og som vedrører produktion og/eller import fra et anlæg, der er omfattet af EU ETS, af målelig varme, som eksporteres med henblik på fjernvarme |
|
6) |
»brændselsbenchmarket delinstallation« : input, output og dertil hørende emissioner, som ikke er omfattet af en produktbenchmarket delinstallation, og som vedrører produktionen af ikkemålelig varme fra brændselsforbrænding eller fra elektricitet med det primære formål at generere varme, der forbruges til produktion af produkter, til produktion af anden mekanisk energi end den, der bruges til produktion af elektricitet, til anden varme eller køling end forbruget til produktion af elektricitet, herunder også sikkerhedsafbrænding |
|
7) |
»målelig varme« : en nettovarmestrøm, der transporteres via identificerbare rørledninger eller kanaler ved hjælp af en varmebærer, f.eks. navnlig damp, varmluft, vand, olie, flydende metaller og salte, og for hvilken der er installeret eller kan installeres en varmeenergimåler |
|
8) |
»varmeenergimåler« : en varmeenergimåler (MI-004) som omhandlet i bilag VI til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/32/EU ( 1 ) eller enhver anden anordning til måling og registrering af produceret varmeenergimængde på grundlag af flowhastigheder og -temperaturer |
|
9) |
»ikkemålelig varme« : al anden varme end målelig varme |
|
10) |
»procesemissionsdelinstallation« : emissioner af drivhusgasser opført i bilag I til direktiv 2003/87/EF bortset fra carbondioxid, som finder sted uden for systemgrænserne for et i bilag I til denne forordning opført produktbenchmark, eller carbondioxidemissioner, som finder sted uden for systemgrænserne for et i bilag I til denne forordning opført produktbenchmark eller carbondioxidemissioner, som finder sted uden for systemgrænserne for et i bilag I til denne forordning opført produktbenchmark som en direkte og umiddelbar følge af enhver af nedenstående processer, samt emissioner fra forbrænding af spildgasser med henblik på produktion af målelig varme, ikkemålelig varme og elektricitet under forudsætning af, at emissioner, som ville være opstået ved forbrænding af en naturgasmængde med samme teknisk brugbare energiindhold som det forbrændte ufuldstændigt oxiderede kulstof, fratrækkes:
a)
kemisk eller elektrolytisk reduktion af metalforbindelser i malme, koncentrater og sekundære materialer til et primært formål, som ikke er at generere varme
b)
fjernelse af urenheder fra metaller og metalforbindelser til et primært formål, som ikke er at generere varme
c)
nedbrydning af carbonater, undtagen carbonater til røggasrensning til et primært formål, som ikke er at generere varme
d)
kemiske synteser af produkter og mellemprodukt er, hvor det kulstofholdige materiale deltager i reaktionen, men hvor det primære formål ikke er at generere varme
e)
brug af kulstofholdige additiver eller råmaterialer til et primært formål, som ikke er at generere varme
f)
kemisk eller elektrolytisk reduktion af halvmetaloxider, f.eks. siliciumoxider og phosphater, til et primært formål, som ikke er at generere varme |
|
11) |
»spildgas« : en gas, der indeholder gasformigt ufuldstændigt oxideret kulstof under standardbetingelser, som er en følge af enhver af de processer, der er anført i nr. 10), hvor der ved »standardbetingelser« forstås temperaturen 273,15 K og trykket 101 325 Pa, hvor normalkubikmeteren (Nm3) er defineret, jf. artikel 3, nr. 50), i forordning (EU) nr. 601/2012 |
|
12) |
»start af normal drift« : den første dag i drift |
|
13) |
»sikkerhedsafbrænding« : afbrænding af pilotbrændstof og meget varierende mængder af procesgasser eller restgasser i en enhed åben for atmosfæriske forstyrrelser, som sker af sikkerhedshensyn og udtrykkeligt er fastlagt i de relevante tilladelser for det pågældende anlæg |
|
14) |
»basisperiode« : de fem kalenderår forud for fristen for indsendelse af data til Kommissionen i henhold til artikel 11, stk. 1, i direktiv 2003/87/EF |
|
15) |
»tildelingsperiode« : den femårsperiode, der begynder den 1. januar 2021, og hver efterfølgende femårsperiode |
|
16) |
»usikkerhed« : en parameter, der er knyttet til resultatet af bestemmelsen af en størrelse, som beskriver spredningen i de værdier, der med rimelighed kan tilskrives den pågældende størrelse, herunder indflydelsen fra både systematiske og tilfældige faktorer, og som udtrykt i procent beskriver et konfidensinterval omkring gennemsnitsværdien, der omfatter 95 % af de beregnede værdier under hensyntagen til en eventuel asymmetri i fordelingen af værdier |
|
17) |
»fusion« : en fusion mellem to eller flere anlæg, som allerede har drivhusgasemissionstilladelser, forudsat at de er teknisk forbundne og drives på samme anlægsområde, og at det fusionerede anlæg er omfattet af en drivhusgasemissionstilladelse |
|
18) |
»spaltning« : spaltning af et anlæg i to eller flere anlæg, der er omfattet af særskilte drivhusgasemissionstilladelser og drives af forskellige driftsledere. |
Artikel 3
Nationale administrative ordninger
Ud over udpegning af den eller de kompetente myndigheder i overensstemmelse med artikel 18 i direktiv 2003/87/EF træffer medlemsstaterne passende administrative foranstaltninger til gennemførelse af reglerne i denne forordning.
KAPITEL II
Regler for anmodning, datarapportering og overvågning
Artikel 4
Anmodning om gratistildeling fra driftsledere af etablerede anlæg
Medlemsstaterne kan fastsætte en anden frist for indgivelse af sådanne anmodninger, som dog højst må være en måned før eller efter den frist, der er fastsat i første afsnit.
En anmodning om gratistildeling, der indgives i medfør af stk. 1, ledsages af følgende oplysninger:
en basisdatarapport, der er verificeret som tilfredsstillende i overensstemmelse med foranstaltninger vedtaget i henhold til artikel 15 i direktiv 2003/87/EF, med angivelse af data om anlægget og dets delinstallationer som anført i artikel 10 og bilag I og II til denne forordning, hvor der ved beregningen af historiske aktivitetsniveauer for specifikke produktbenchmark er taget hensyn til bilag III til denne forordning, og angivelse af alle de parametre, der er anført i bilag IV til denne forordning, og som dækker basisperioden for den tildelingsperiode, som anmodningen vedrører
overvågningsmetodeplanen, der dannede grundlag for basisdatarapporten og verifikationsrapporten, jf. bilag VI
hvis det er relevant, planen for klimaneutralitet, jf. artikel 10a, stk. 1, femte afsnit, og artikel 10b, stk. 4, i direktiv 2003/87/EF
en verifikationsrapport udstedt i overensstemmelse med foranstaltninger vedtaget i henhold til artikel 15 i direktiv 2003/87/EF om basisdatarapporten.
Artikel 5
Nytilkomnes anmodning om gratistildeling
Artikel 6
Driftslederen af et anlæg, der anmoder om eller modtager gratistildeling i henhold til artikel 10a i direktiv 2003/87/EF, overvåger de data, der skal indberettes som anført i bilag IV til denne forordning, på grundlag af en overvågningsmetodeplan godkendt af den kompetente myndighed.
Artikel 7
Overvågningsprincipper
Uanset stk. 1 kan driftslederen anvende andre datakilder i overensstemmelse med afsnit 4.4-4.6 i bilag VII, hvis en af følgende betingelser er opfyldt:
det er ikke teknisk muligt at bruge de mest nøjagtige datakilder i henhold til bilag VII, afsnit 4
det ville medføre urimelige omkostninger at bruge de mest nøjagtige datakilder i henhold til bilag VII, afsnit 4
driftslederen godtgør over for den kompetente myndighed — på grundlag af en forenklet usikkerhedsvurdering med fokus på væsentlige kilder til usikkerhed og deres tilknyttede usikkerhedsniveauer — at det tilknyttede nøjagtighedsniveau for den datakilde, som foreslås af driftslederen, svarer til eller er bedre end nøjagtighedsniveauet for de mest nøjagtige datakilder i henhold til bilag VII, afsnit 4.
Artikel 8
Overvågningsmetodeplanens indhold og indsendelse
Artikel 9
Ændringer af overvågningsmetodeplanen
Driftslederen ændrer overvågningsmetodeplanen i følgende situationer:
der opstår nye emissioner eller aktivitetsniveauer som følge af nye aktiviteter eller på grund af brugen af nye brændsler eller materialer, der endnu ikke er omfattet af overvågningsmetodeplanen
der anvendes nye måleinstrumenttyper, nye prøvetagningsmetoder eller analysemetoder eller nye datakilder eller andre faktorer, der medfører større nøjagtighed i bestemmelsen af de indberettede data
data fremkommet ved anvendelse af den hidtidige overvågningsmetode har vist sig at være ukorrekte
overvågningsmetodeplanen er ikke eller ikke længere i overensstemmelse med kravene i denne forordning
det er nødvendigt at gennemføre anbefalinger om forbedringer af overvågningsmetodeplanen i en verifikationsrapport.
Følgende ændringer af et anlægs overvågningsmetodeplan anses som betydelige:
ændringer som følge af ændringer af anlægget, især nye delinstallationer, ændringer af eksisterende delinstallationers grænser eller lukninger af delinstallationer
et skift fra en overvågningsmetode fastlagt i afsnit 4.4-4.6 i bilag VII til en anden metode i disse afsnit
ændring af en standardværdi eller skønsmetode fastlagt i overvågningsmetodeplanen
ændringer efter anmodning fra den kompetente myndighed for at sikre, at overvågningsmetodeplanen er i overensstemmelse med kravene i denne forordning.
Driftslederen fører register over alle ændringer af overvågningsmetodeplanen. For hver registrering angives følgende:
en klar beskrivelse af ændringen
en begrundelse for ændringen
datoen, hvor den kompetente myndighed blev underrettet om den påtænkte ændring
i påkommende tilfælde den dato, hvor den kompetente myndighed bekræftede modtagelsen af denne underretning, jf. stk. 3, og godkendelses- eller informationsdatoen, jf. stk. 4
startdatoen for gennemførelsen af den ændrede overvågningsmetodeplan.
Artikel 10
Opdeling i delinstallationer
Ved fordelingen af anlæggets input, output og emissioner på delinstallationer gennemfører driftslederen følgende trin i faldende orden:
hvis nogen af de produkter, som er angivet for de i bilag I anførte produktbenchmark, produceres på anlægget, fordeler driftslederen de relaterede input, output og emissioner på relevante produktbenchmarkede delinstallationer efter reglerne i bilag VII
hvis input, output og emissioner, der kan tilskrives varmebenchmarkede delinstallationer eller fjernvarmedelinstallationer, er relevante på anlægget og ikke kan tilskrives nogen af de delinstallationer, som er omhandlet i litra a), fordeler driftslederen disse på relevante varmebenchmarkede delinstallationer eller fjernvarmedelinstallationer efter reglerne i bilag VII
hvis input, output og emissioner, der kan tilskrives brændselsbenchmarkede delinstallationer, er relevante på anlægget og ikke kan tilskrives nogen af de delinstallationer, som er omhandlet i litra a) eller b), fordeler driftslederen disse på relevante brændselsbenchmarkede delinstallationer efter reglerne i bilag VII
hvis input, output og emissioner, der kan tilskrives procesemissionsdelinstallationer, er relevante på anlægget og ikke kan tilskrives nogen af de delinstallationer, som er omhandlet i litra a), b) eller c), fordeler driftslederen disse på relevante procesemissionsdelinstallationer efter reglerne i bilag VII.
Derudover fastlægger driftslederen på grundlag af KN-koder klart og godtgør over for den kompetente myndighed, om den relevante proces vedrører fremstilling af varer, der er opført i bilag I forordning (EU) 2023/956.
Ved bestemmelsen af den målelige varme fra fjernvarmedelinstallationen godtgør driftslederen over for den kompetente myndigheds, at den målelige varme eksporteres med henblik på fjernvarme.
Hvis et anlæg, der er omfattet af EU ETS, har produceret og eksporteret målelig varme til et anlæg eller en anden enhed, der ikke er omfattet af EU ETS, dokumenterer driftslederen desuden den mængde målelig varme, der er anvendt til at producere varer, der er opført i bilag I til forordning (EU) 2023/956. Medmindre driftslederen dokumenterer dette over for den kompetente myndighed, anses den pågældende varme for at være anvendt til produktion af varer, der er opført i bilag I til nævnte forordning.
Ved opdelingen i overensstemmelse med stk. 1 og 2 sikrer driftslederen følgende:
alle anlæggets fysiske produkter tildeles en delinstallation uden undladelser eller dobbelttælling
alle anlæggets kildestrømme og emissioner som opført i anlæggets overvågningsplan godkendt i henhold til forordning (EU) nr. 601/2012 tildeles delinstallationer uden undladelser eller dobbelttælling, medmindre de vedrører en proces, der ikke er berettiget til gratistildeling, såsom produktion af elektricitet i anlægget, afbrænding, bortset fra sikkerhedsafbrænding, som ikke er omfattet af en produktbenchmarket delinstallation, eller produktion af målelig varme eksporteret til andre anlæg, der er omfattet af EU ETS
den samlede mængde af målelig nettovarme, der er berettiget til gratistildeling, og som produceres på anlægget eller importeres til eller eksporteres fra anlægget, samt mængder, som overføres mellem delinstallationer, tildeles delinstallationer uden undladelser eller dobbelttælling
for al målelig varme, der produceres, importeres eller eksporteres af delinstallationer, dokumenteres det, om den målelige varme er produceret i et EU ETS-anlæg, importeret fra andre varmeproducerende processer, importeret fra enheder, der ikke er omfattet af EU ETS, eller importeret fra EU ETS-anlæg, der er omfattet af EU ETS udelukkende med henblik på artikel 14 og 15 i direktiv 2003/87/EF
hvis elektriciteten produceres inden for anlægget, tildeles den mængde, der produceres i produktbenchmarkede delinstallationer, disse delinstallationer uden undladelser eller dobbelttælling
▼M1 —————
hvis en delinstallation udleder kulstof, der indeholder materialer i form af eksporterede brændsler, produkter, fødestrømme til andre delinstallationer eller anlæg eller spildgasser, fordeles disse output på delinstallationer uden undladelser eller dobbelttælling, hvis de ikke er omfattet af litra b)
CO2-emissioner, som finder sted uden for systemgrænserne for en produktbenchmarket delinstallation som følge af de processer, der er anført i artikel 2, nr. 10), i litra a)-f), tildeles en procesemissionsdelinstallation, hvis det kan godtgøres over for den kompetente myndighed, at disse emissioner er en direkte og umiddelbar følge af enhver af de processer, der er anført i artikel 2, nr. 10), og at de ikke er en følge af den efterfølgende oxidation af gasformigt ufuldstændigt oxideret kulstof under standardbetingelser
hvis CO2-emissioner fra forbrænding af spildgas, som ikke bruges til produktion af målelig varme, ikkemålelig varme og elektricitet, finder sted uden for systemgrænserne for en produktbenchmarket delinstallation som følge af de processer, der er anført i artikel 2, nr. 10), litra a)-f), anses 75 % af spildgassens kulstofindhold for at være omdannet til CO2 og tildeles en procesemissionsdelinstallation
for at undgå dobbelttælling fratrækkes produkter i en produktionsproces, der tilbageføres i samme produktionsproces, de årlige aktivitetsniveauer i overensstemmelse med de fastlagte produktdefinitioner i bilag I
▼M1 —————
Artikel 11
Kontrolsystem
Driftslederen stiller risikovurderingen som omhandlet i første afsnit til rådighed for den kompetente myndighed på anmodning. Driftslederen gør den ligeledes tilgængelig med henblik på verificering.
Kontrolaktiviteter som omhandlet i stk. 2 omfatter, hvor det er relevant:
kvalitetssikring af det relevante måleudstyr
kvalitetssikring af IT-systemer, som sikrer, at de relevante systemer er udformet, dokumenteret, testet og implementeret, og at de kontrolleres og vedligeholdes på en sådan måde, at databearbejdningen bliver pålidelig, nøjagtig og rettidig under hensyntagen til de identificerede risici, jf. stk. 1
en adskillelse af opgaver i datastrømsaktiviteter og kontrolaktiviteter samt håndtering af nødvendige kompetencer
interne evalueringer og validering af data
korrektioner og korrigerende tiltag
kontrol af outsourcede processer
registrering og dokumentation, herunder håndtering af dokumentversioner.
Hvis nogle af målesystemernes komponenter ikke kan kalibreres, lader driftslederen disse fremgå af overvågningsmetodeplanen og foreslår alternative kontrolaktiviteter.
Hvis udstyret ikke vurderes at være i overensstemmelse med kravene, iværksætter driftslederen øjeblikkeligt de nødvendige korrigerende foranstaltninger.
Denne evaluering og validering af data skal omfatte:
en kontrol af, om dataene er fuldstændige
en sammenligning af de data, som driftslederen har bestemt i den foregående basisperiode, og navnlig konsistenskontrol baseret på tidsrækker af de enkelte delinstallationers drivhusgaseffektivitet
en sammenligning af data og værdier fra forskellige dataindsamlingssystemer, navnlig for produktionsprotokoller, salgstal og lagerbeholdninger af produkter, som produktbenchmarket vedrører
sammenligninger og fuldstændighedskontrol af data på anlægs- og delinstallationsniveau for at sikre, at kravene i artikel 10, stk. 5, er opfyldt.
Med henblik på anvendelsen af stk. 3, litra f), skal en driftsleder, der outsourcer en eller flere datastrøms- eller kontrolaktiviteter, jf. stk. 1:
kontrollere kvaliteten af de outsourcede datastrøms- og kontrolaktiviteter i overensstemmelse med denne forordning
definere passende krav til resultaterne af de outsourcede processer og til de metoder, der anvendes i disse processer
kontrollere kvaliteten af resultaterne og metoderne, jf. litra b)
sikre, at outsourcede aktiviteter udføres således, at der reageres på de iboende risici og kontrolrisici, der er identificeret i risikovurderingen, jf. stk. 1.
Hvis driftslederen vurderer, at kontrolsystemet er ineffektivt eller ikke svarer til de identificerede risici, søger denne i givet fald at forbedre kontrolsystemet og opdatere overvågningsmetodeplanen eller de underliggende skriftlige procedurer for datastrømsaktiviteter, risikovurderinger og kontrolaktiviteter.
Artikel 12
Datamangler
Driftslederen træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre en hurtig anvendelse af den godkendte overvågningsmetodeplan.
Artikel 13
Brug af elektroniske skabeloner
Medlemsstaterne kan kræve, at driftslederne og verifikatorerne benytter elektroniske skabeloner eller bestemte filformater til indsendelse af basisdatarapporter, overvågningsmetodeplaner og rapporter som omhandlet i artikel 4, stk. 2, og af datarapporter for nytilkomne, overvågningsmetodeplaner og verifikationsrapporter som omhandlet i artikel 5, stk. 2.
KAPITEL III
Regler for tildeling
Artikel 14
Nationale gennemførelsesforanstaltninger
Den i stk. 1 omhandlede liste skal indeholde følgende oplysninger for hvert etableret anlæg, der anmoder om gratistildeling:
identifikation af anlægget og dets grænser ved hjælp af identifikationskoden i EU-registret
oplysninger om aktiviteter og oplysninger om berettigelse til gratistildeling
identifikation af et anlægs særskilte delinstallationer
for hver delinstallation det årlige aktivitetsniveau og de årlige emissioner hvert år i den relevante basisperiode
den kompetente myndigheds vurdering af nedsættelsen af gratistildelingen med 20 % i overensstemmelse med artikel 22a og artikel 22b, stk. 1, hvis det er relevant
om betingelserne vedrørende den yderligere gratistildeling på 30 % i henhold til artikel 22b, stk. 3, er opfyldt, hvis det er relevant
oplysninger for hver delinstallation, om den hører til en sektor eller delsektor, som anses for at være i risiko for kulstoflækage, jf. artikel 10b, stk. 5, i direktiv 2003/87/EF, herunder i påkommende tilfælde Prodcom-koderne for de producerede produkter
for hver delinstallation oplysninger om, hvorvidt de producerede varer er opført i bilag I til forordning (EU) 2023/956, med angivelse af KN-koderne for de producerede varer
for hver delinstallation de indberettede data i henhold til bilag IV.
Artikel 15
Historisk aktivitetsniveau for etablerede anlæg
Det fjernvarmerelaterede historiske aktivitetsniveau er medianen af den årlige historiske import fra et anlæg, der er omfattet af EU ETS, bortset fra EU ETS-anlæg, der er omfattet af EU ETS udelukkende med henblik på artikel 14 og 15 i direktiv 2003/87/EF, og/eller produktion af målelig varme i basisperioden, der eksporteres med henblik på fjernvarme, udtrykt i terajoule pr. år.
Hvis en delinstallation har været i drift i mindre end to kalenderår i den relevante basisperiode, er det historiske aktivitetsniveau, aktivitetsniveauet det første kalenderår for drift efter kalenderåret for start af normal drift af den pågældende delinstallation.
Hvis en delinstallation har været i drift i mindre end ét kalenderår efter start af normal drift i basisperioden, fastlægges det historiske aktivitetsniveau ved indgivelsen af rapporten om aktivitetsniveauer for det første kalenderår efter kalenderåret for start af normal drift af den pågældende delinstallation.
Artikel 16
Tildeling på anlægsniveau for etablerede anlæg
I forbindelse med den i stk. 1 omhandlede beregning bestemmer medlemsstaterne først det foreløbige årlige antal gratistildelte emissionskvoter særskilt for hver delinstallation på følgende måde:
for produktbenchmarkede delinstallationer skal det foreløbige årlige antal gratistildelte emissionskvoter for et givet år svare til værdien af det pågældende produktbenchmark for den pågældende tildelingsperiode vedtaget i henhold til artikel 10a, stk. 2, i direktiv 2003/87/EF ganget med det relevante produktrelaterede historiske aktivitetsniveau
for varmebenchmarkede delinstallationer skal det foreløbige årlige antal gratistildelte emissionskvoter for et givet år svare til værdien af varmebenchmarket for målelig varme for den pågældende tildelingsperiode vedtaget i henhold til artikel 10a, stk. 2, i direktiv 2003/87/EF ganget med det varmerelaterede historiske aktivitetsniveau for forbrug eller eksport til anlæg eller andre enheder, der ikke er omfattet af ETS, af målelig varme, med undtagelse af fjernvarme
for fjernvarmedelinstallationer skal det foreløbige årlige antal gratistildelte emissionskvoter for et givet år svare til værdien af varmebenchmarket for målelig varme for den pågældende tildelingsperiode vedtaget i henhold til artikel 10a, stk. 2, i direktiv 2003/87/EF ganget med det fjernvarmerelaterede historiske aktivitetsniveau
for brændselsbenchmarkede delinstallationer skal det foreløbige årlige antal gratistildelte emissionskvoter for et givet år svare til værdien af brændselsbenchmarket for den pågældende femårige periode vedtaget i henhold til artikel 10a, stk. 2, i direktiv 2003/87/EF ganget med det brændselsrelaterede historiske aktivitetsniveau for den forbrugte energi
for procesemissionsdelinstallationer skal det foreløbige årlige antal gratistildelte emissionskvoter for et givet år svare til det procesrelaterede historiske aktivitetsniveau ganget med 0,97 for årene indtil den 31. december 2027 og med 0,91 for årene 2028 og fremefter.
Hvis en delinstallation har været i drift i mindre end et kalenderår efter start af normal drift i basisperioden, beregnes den foreløbige tildeling for den pågældende tildelingsperiode efter indberetningen af det historiske aktivitetsniveau.
Uanset første afsnit anvendes en faktor på 0,3 for fjernvarmedelinstallationer.
Fra 2026 nedsættes det foreløbige årlige antal gratistildelte emissionskvoter for produktbenchmarkede delinstallationer for den pågældende tildelingsperiode med de årlige historiske emissioner fra afbrænding af spildgasser, med undtagelse af sikkerhedsafbrænding, som ikke bruges til produktion af målelig varme, ikkemålelig varme eller elektricitet.
Hvis et anlæg omfatter delinstallationer, som producerer papirmasse (kortfibret kraftpapirmasse, langfibret kraftpapirmasse, termomekanisk træmasse og mekanisk træmasse, sulfitcellulose eller anden papirmasse, som ikke er omfattet af et produktbenchmark) og eksporterer målelig varme til andre teknisk forbundne delinstallationer, skal der — uanset det foreløbige antal årlige gratistildelte emissionskvoter for det pågældende anlægs andre delinstallationer — ved beregningen af det foreløbige årlige antal gratistildelte emissionskvoter kun tages hensyn til det foreløbige antal årlige gratistildelte emissionskvoter, der vedrører papirmasseprodukter produceret i delinstallationen, som markedsføres i stedet for at blive videreforarbejdet til papir i samme anlæg eller andre teknisk forbundne anlæg.
Uanset første afsnit udgør den endelige årlige mængde gratistildelte emissionskvoter 100 % af den foreløbige årlige mængde gratistildelte emissionskvoter til hvert anlæg, hvis delinstallationer med drivhusgasemissionsniveauer, der ligger under gennemsnittet af de 10 % mest effektive delinstallationer for de relevante benchmarks i den periode, der er omhandlet i artikel 10a, stk. 2, tredje afsnit, litra c), i direktiv 2003/87/EF, tegner sig for mere end 60 % af den foreløbige årlige mængde gratistildelte emissionskvoter for det pågældende anlæg.
Artikel 17
Historisk aktivitetsniveau for nytilkomne
Medlemsstaterne fastlægger historiske aktivitetsniveauer for hver nytilkommen og dens delinstallationer som følger:
det produktrelaterede historiske aktivitetsniveau for hvert produkt, som der er fastsat et produktbenchmark for i bilag I til denne forordning eller i henhold til artikel 24 i direktiv 2003/87/EF, er aktivitetsniveauet for det første kalenderår efter kalenderåret for start af normal drift af delinstallationen med henblik på produktion af det pågældende produkt
det varmerelaterede historiske aktivitetsniveau er aktivitetsniveauet det første kalenderår efter kalenderåret for start af normal drift med henblik på import fra et anlæg, der er omfattet af EU ETS, bortset fra anlæg, der er omfattet af EU ETS udelukkende med henblik på artikel 14 og 15 i direktiv 2003/87/EF, og/eller produktion af målelig varme, som er forbrugt inden for anlæggets grænser til produktion af produkter, til produktion af anden mekanisk energi end den, der bruges til produktion af elektricitet, til varme eller køling, med undtagelse af forbruget til produktion af elektricitet, eller som er eksporteret til et anlæg eller en anden enhed, der ikke er omfattet af EU ETS, med undtagelse af eksport med henblik på elproduktion
det fjernvarmerelaterede historiske aktivitetsniveau er aktivitetsniveauet det første kalenderår efter kalenderåret for start af normal drift med henblik på import fra et anlæg, der er omfattet af EU ETS, bortset fra anlæg, der er omfattet af EU ETS udelukkende med henblik på artikel 14 og 15 i direktiv 2003/87/EF, og/eller produktion af målelig varme, som eksporteres med henblik på fjernvarme
det brændselsrelaterede historiske aktivitetsniveau er aktivitetsniveauet det første kalenderår efter kalenderåret for start af normal drift med henblik på forbrug af energi anvendt med det primære formål at producere ikkemålelig varme, som forbruges til produktion af produkter, til produktion af anden mekanisk energi end den, der bruges til produktion af elektricitet, til varme eller køling, med undtagelse af forbruget til produktion af elektricitet, herunder også sikkerhedsafbrænding
det procesemissionsrelaterede aktivitetsniveau er aktivitetsniveauet det første kalenderår efter kalenderåret for start af normal drift med henblik på procesanlæggets produktion af procesemissioner
uanset litra a) er det produktrelaterede historiske aktivitetsniveau for produkter, som de i bilag III omhandlede produktbenchmarks gælder for, aktivitetsniveauet det første kalenderår efter kalenderåret for start af normal drift af delinstallationen med henblik på produktion af det pågældende produkt, beregnet ved hjælp af formlerne i nævnte bilag.
Artikel 18
Tildeling til nytilkomne
I forbindelse med tildeling af emissionskvoter til nytilkomne beregner medlemsstaterne det foreløbige årlige antal gratistildelte emissionskvoter fra anlæggets start af normal drift særskilt for hver enkelt delinstallation som følger:
for hver produktbenchmarket delinstallation, varmebenchmarket delinstallation og brændselsbenchmarket delinstallation skal det foreløbige årlige antal gratistildelte emissionskvoter for et givet år svare til værdien af det pågældende benchmark for den pågældende periode ganget med det relevante historiske aktivitetsniveau
for hver procesemissionsdelinstallation skal det foreløbige årlige antal gratistildelte emissionskvoter for et givet år svare til det procesrelaterede historiske aktivitetsniveau ganget med 0,97 for årene frem til den 31. december 2027 og med 0,91 for årene 2028 og fremefter.
Artikel 16, stk. 3, 4, 4a, 5 og 7, finder tilsvarende anvendelse ved beregning af det foreløbige årlige antal gratistildelte emissionskvoter til nytilkomne.
Emissionskvoter fra reserven til nytilkomne, der er oprettet i henhold til artikel 10a, stk. 7, i direktiv 2003/87/EF, tildeles af Kommissionen efter »først-til-mølle«-princippet fra modtagelsen af denne underretning.
Kommissionen kan afvise det foreløbige årlige antal gratistildelte emissionskvoter for et specifikt anlæg.
Artikel 19
Tildeling i forbindelse med dampkrakning
Uanset artikel 16, stk. 2, litra a), og artikel 18, stk. 1, litra a), skal det foreløbige årlige antal gratistildelte emissionskvoter for en produktbenchmarket delinstallation i forbindelse med produktion af værdifulde kemikalier (HVC) svare til værdien af dampkrakningsproduktbenchmarket for den pågældende tildelingsperiode ganget med det historiske aktivitetsniveau, der fastlægges i overensstemmelse med bilag III. Til resultatet af denne beregning lægges 1,78 ton carbondioxid pr. ton hydrogen ganget med medianen af den historiske produktion af hydrogen fra supplerende fødestrøm, udtrykt i ton hydrogen, 0,24 ton carbondioxid pr. ton ethylen ganget med medianen af den historiske produktion af ethylen fra supplerende fødestrøm, udtrykt i ton ethylen, og 0,16 ton carbondioxid pr. ton HVC ganget med medianen af den historiske produktion af andre værdifulde kemikalier end hydrogen og ethylen fra supplerende fødestrøm, udtrykt i ton HVC.
Artikel 20
Tildeling i forbindelse med vinylchloridmonomer
Uanset artikel 16, stk. 2, litra a), og artikel 18, stk. 1, litra a), skal det foreløbige årlige antal gratistildelte emissionskvoter for en delinstallation i forbindelse med produktionen af vinylchloridmonomer (VCM) svare til værdien af VCM-benchmarket for den pågældende tildelingsperiode ganget med det historiske aktivitetsniveau for VCM-produktion, udtrykt i ton og ganget med kvotienten af de direkte emissioner for produktionen af VCM, herunder emissioner fra nettoimporten af varme, beregnet på grundlag af den historiske nettoimport af varme, udtrykt i terajoule, ganget med værdien af varmebenchmarket for den pågældende tildelingsperiode, i den i artikel 15, stk. 2, omhandlede basisperiode eller det første kalenderår efter kalenderåret for start af normal drift, jf. artikel 17, litra a), alt efter hvad der er relevant, udtrykt i ton kulstofdioxidækvivalent, og summen af disse direkte emissioner og de hydrogenrelaterede emissioner for produktionen af VCM i den i artikel 15, stk. 2, omhandlede basisperiode eller det første kalenderår efter kalenderåret for start af normal drift, jf. artikel 17, litra a), alt efter hvad der er relevant, udtrykt i ton kulstofdioxidækvivalent, beregnet på grundlag af den historiske nettoimport af varme fra hydrogenforbrænding, udtrykt i terajoule, ganget med værdien for varmebenchmarket i den pågældende tildelingsperiode.
Artikel 21
Varmestrømme mellem anlæg
Hvis der i en produktbenchmarket delinstallation indgår målelig varme importeret fra et anlæg eller en anden enhed, som ikke er omfattet af EU ETS, eller som er omfattet af EU ETS udelukkende med henblik på artikel 14 og 15 i direktiv 2003/87/EF, nedsættes det foreløbige årlige antal gratistildelte emissionskvoter for den pågældende produktbenchmarkede delinstallation, som er fastlagt i henhold til artikel 16, stk. 2, litra a), eller artikel 18, stk. 1, litra a), alt efter hvad der er relevant, med mængden af historisk varme, der er importeret fra et anlæg eller en anden enhed, som ikke var omfattet af EU ETS, eller som er omfattet af EU ETS udelukkende med henblik på artikel 14 og 15 i nævnte direktiv, i det pågældende år, ganget med værdien af varmebenchmarket for målelig varme for den pågældende tildelingsperiode.
▼M1 —————
Artikel 22a
Konditionalitet ved gratistildeling i forbindelse med gennemførelse af foranstaltninger til forbedring af energieffektiviteten
Uanset første afsnit finder en sådan nedsættelse ikke anvendelse, hvis driftslederen over for den kompetente myndighed kan godtgøre, at en af følgende betingelser er opfyldt:
tilbagebetalingsperioden for de relevante investeringer i forbindelse med anbefalingen overstiger tre år
investeringsomkostningerne ved at gennemføre anbefalingen overstiger en af følgende tærskler:
5 % af anlæggets årlige omsætning eller 25 % af anlæggets overskud, beregnet på grundlag af de tilsvarende årlige gennemsnit over de tre kalenderår, der går forud for datoen for indgivelse af ansøgningen om gratistildeling, jf. artikel 4
50 % af den gennemsnitlige årlige økonomiske ækvivalent af den mængde, der i overensstemmelse med første afsnit trækkes fra den endelige årlige mængde gratistildelte emissionskvoter, jf. artikel 16, stk. 8, beregnet på grundlag af gennemsnitsprisen på kvoter på den fælles auktionsplatform i det relevante kalenderår forud for ansøgningen i artikel 4, stk. 2
der er gennemført andre foranstaltninger i eller efter den pågældende basisperiode, som fører til reduktioner af drivhusgasemissionerne i anlægget, der svarer til dem, der anbefales i energisynsrapporten eller det certificerede energiledelsessystem i henhold til artikel 8 i direktiv 2012/27/EU
anbefalingerne vil ikke føre til energibesparelser inden for systemgrænserne for den industrielle proces, der udføres på anlægget
de anlægsspecifikke driftsbetingelser, herunder planlagte eller ikkeplanlagte vedligeholdelsesperioder, på grundlag af hvilke den i litra a) nævnte tilbagebetalingsperiode er fastsat, er endnu ikke indtruffet
anbefalingerne i synsrapporten eller det certificerede energiledelsessystem blev ikke udstedt i løbet af de første fire år af den relevante basisperiode.
Hvis det er relevant, kontrollerer verifikatoren som led i verifikationen af den årlige rapport om aktivitetsniveauet i overensstemmelse med artikel 7 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/2067 ( 4 ), om de i stk. 1, første afsnit, omhandlede anbefalinger er gennemført, og om betingelserne i stk. 1, andet afsnit, er opfyldt, hvis det er relevant.
Den kompetente myndighed anser kun de i stk. 1, første afsnit, omhandlede anbefalinger for at være gennemført, hvis alle følgende betingelser er opfyldt:
driftslederen påviser, at gennemførelsen af anbefalingerne er færdiggjort
verifikatoren har bekræftet færdiggørelsen i litra a) i overensstemmelse med stk. 3.
Artikel 22b
Konditionalitet ved gratistildeling i forbindelse med planer for klimaneutralitet
Uanset første afsnit finder en sådan nedsættelse ikke anvendelse, hvis følgende betingelser er opfyldt:
driftslederen af et anlæg som omhandlet i første afsnit har forelagt den kompetente myndighed en klimaneutralitetsplan for de aktiviteter, der er omfattet af direktiv 2003/87/EF, senest den 30. maj 2024 eller, alt efter hvad der er relevant, i henhold til denne forordnings artikel 4 som led i ansøgningen om gratistildeling
opnåelsen af de mål og milepæle, der er omhandlet i artikel 10b, stk. 4, tredje afsnit, litra b), i direktiv 2003/87/EF, er blevet bekræftet i den verifikation, der er foretaget i overensstemmelse med artikel 10b, stk. 4, fjerde afsnit, i nævnte direktiv
den kompetente myndighed har kontrolleret indholdet og formatet af planen for klimaneutralitet og vurderet det til at været i overensstemmelse med reglerne i stk. 4.
Med henblik på artikel 10b, stk. 4, andet, tredje og fjerde afsnit, i direktiv 2003/87/EF forhøjes det foreløbige årlige antal gratistildelte emissionskvoter til en fjernvarmedelinstallation, beregnet i overensstemmelse med denne forordnings artikel 16, stk. 2 og 3, med 30 % af antallet beregnet i overensstemmelse med artikel 16, stk. 2, hvis driftslederen af fjernvarmedelinstallationen har indgivet en ansøgning i overensstemmelse med denne forordning artikel 4, og hvis alle følgende betingelser er opfyldt for så vidt angår perioden indtil udgangen af 2025 eller for så vidt angår perioden fra 2026 til 2030:
anlægget eller fjernvarmeselskabet er beliggende i en medlemsstat, der opfylder kriterierne i artikel 10b, stk. 4, andet afsnit, i direktiv 2003/87/EF og som omhandlet i bilag VIII
anlægget eller fjernvarmeselskabet har investeret en mængde, der mindst svarer til den økonomiske værdi af det yderligere antal gratis kvoter for perioden fra 2026 til 2030, i overensstemmelse med de mellemliggende mål og milepæle, der er fastsat i planen for klimaneutralitet, med henblik på senest den 31. december 2025 og senest den 31. december hvert femte år derefter at måle de fremskridt, der er gjort med hensyn til at opnå klimaneutralitet
investeringen i litra b) fører til betydelige emissionsreduktioner inden 2030
anlægget eller fjernvarmeselskabet forelægger en plan for klimaneutralitet senest den 30. maj 2024 eller som foreskrevet i henhold til artikel 4, stk. 1, for de aktiviteter, der er omfattet af direktiv 2003/87/EF
opnåelsen af de mål og milepæle, der er omhandlet i artikel 10b, stk. 4, tredje afsnit, litra b), i direktiv 2003/87/EF, er bekræftet i den verifikation, der er foretaget i overensstemmelse med artikel 10b, stk. 4, fjerde afsnit, i nævnte direktiv
den kompetente myndighed har kontrolleret indholdet og formatet af planen for klimaneutralitet og vurderet det til at være i overensstemmelse med reglerne i stk. 4.
Med henblik på litra b) fastsættes den økonomiske værdi af de yderligere 30 % kvoter ved at gange det yderligere antal gratis kvoter i perioden fra 2026 til 2030 med gennemsnitsprisen på kvoter på den fælles auktionsplatform i kalenderåret forud for den i artikel 4, stk. 2, omhandlede ansøgning ganget med den faktor, der er fastsat i overensstemmelse med artikel 14, stk. 6, for så vidt angår anlægget.
Med henblik på litra c) er emissionsreduktioner betydelige, hvis anlæggets eller fjernvarmeselskabets specifikke emissioner udtrykt i ton CO2 pr. terajoule leveret fjernvarme reduceres til under de gennemsnitlige specifikke emissioner i den pågældende basisperiode med en emissionsreduktionssats svarende til anvendelsen af de lineære reduktionsfaktorer, der er omhandlet i artikel 9 i direktiv 2003/87/EF, fra midten af den relevante basisperiode.
Artikel 22c
Ikkekumulativ karakter af nedsættelsen med 20 % i artikel 22a og 22b
Den nedsættelse med 20 %, der er omhandlet i artikel 22a og 22b, finder kun anvendelse på et anlæg én gang i den relevante tildelingsperiode.
Artikel 22d
Ajourføring af planen for klimaneutralitet
Artikel 22e
Offentliggørelse af planen for klimaneutralitet
Artikel 23
Ændringer af tildelingen til et anlæg
Den kompetente myndighed meddeler de relevante oplysninger i henhold til første afsnit ved brug af et elektronisk system, der forvaltes af Kommissionen.
Artikel 24
Frasigelse af gratistildeling af kvoter
Den reviderede tildeling vedrører de kalenderår, der følger efter det år, hvor den i stk. 1 omhandlede anmodning indgives.
Artikel 25
Fusioner og spaltninger
Driftsledere af nye anlæg, der opstår ved en fusion eller spaltning, fremlægger følgende dokumentation for den kompetente myndighed, hvor det er relevant:
navn, adresse og kontaktoplysninger for driftslederne af de tidligere adskilte eller individuelle anlæg
navn, adresse og kontaktoplysninger for driftslederne af det nyoprettede anlæg
en detaljeret beskrivelse af grænserne for de pågældende dele af anlægget, hvis det er relevant
tilladelsesidentifikationen og identifikationskoden for det eller de nyoprettede anlæg i EU-registret.
På grundlag af de data, der modtages i henhold til stk. 2, fastlægger den kompetente myndighed det historiske aktivitetsniveau i basisperioden for hver delinstallation i hvert nyoprettet anlæg efter fusionen eller spaltningen. Hvis en delinstallation spaltes i to eller flere delinstallationer, baseres det historiske aktivitetsniveau og tildelingen til delinstallationerne efter spaltningen på de historiske aktivitetsniveauer i basisperioden for de pågældende tekniske enheder i anlægget før spaltningen.
▼M1 —————
Artikel 26
Indstilling af et anlægs drift
Et anlæg anses for at have indstillet driften, hvis en af følgende betingelser er opfyldt:
den pågældende drivhusgasemissionstilladelse er udløbet eller blevet trukket tilbage, herunder hvis anlægget ikke længere opfylder tærskelværdierne for de aktiviteter, der er opført i bilag I til direktiv 2003/87/EF
anlægget er ikke i drift, og det er teknisk umuligt at genoptage driften.
KAPITEL IV
Afsluttende bestemmelser
Artikel 27
Ophævelse af afgørelse 2011/278/EU
Afgørelse 2011/278/EU ophæves med virkning fra den 1. januar 2021. Den finder imidlertid fortsat anvendelse på tildelinger, der vedrører perioden før den 1. januar 2021.
Artikel 28
Ikrafttræden
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
BILAG I
Benchmarks
1. Definitioner af produktbenchmarks og systemafgrænsninger uden indsamling af data om elforbrug
|
Produktbenchmark |
Definition af omfattede produkter |
Definition af omfattede processer og emissioner (systemafgrænsninger) |
Udgangspunkt for fastlæggelse af den årlige reduktionssats til brug for ajourføringen af benchmarkværdier (kvoter/t) |
|
Koks |
Koksovnskoks (fremstillet ved højtemperaturforkoksning af kokskul) eller gasværkskoks (biprodukt fra gasværker), udtrykt i ton tørre koks og bestemt ved udledningen fra koksovnen eller gasværket. Koks af brunkul er ikke omfattet af dette benchmark. Forkoksning i raffinaderier er ikke omfattet, men omfattet af CWT-metoden for raffinaderier. |
Alle processer, der er direkte eller indirekte knyttet til procesanlæggene koksovne, H2S/NH3-forbrænding, forvarmning af kul (defreezing), opsamling af koksgas, afsvovlingsanlæg, destillationsanlæg, dampgeneratoranlæg, trykregulering i batterierne, biologisk vandrensning, diverse opvarmning af biprodukter og hydrogenseparator, er omfattet. Rensning af koksovnsgassen er omfattet. |
0,286 |
|
Agglomereret jernmalm |
Agglomereret jernholdigt produkt, der indeholder småpartikler af jernmalm, flusmidler og muligvis jernholdige genanvendelsesmaterialer, og som har sådanne kemiske og fysiske egenskaber, bl.a. alkalinitet, mekanisk styrke og permeabilitet, at det tilfører jern og de nødvendige flusmaterialer til jernmalmreduktionsprocessen. Udtrykt i ton agglomereret malm, som forlader produktionsanlægget til agglomereret jernmalm. Agglomereret jernmalm, der tilbageføres til produktionsprocessen, skal ikke betragtes som en del af produktet. |
Alle processer, der er direkte eller indirekte knyttet til produktion af agglomereret jernmalm, er omfattet. |
0,171 |
|
Varmt metal |
Jern fremstillet af jernmalm til fremstilling af primærstål, herunder a) flydende jern, kulstofmættet, til videre forarbejdning betragtet som et højovnsprodukt og udtrykt i ton flydende jern ved højovnens udgangssted, undtagen flydende jern fremstillet af jernsvamp under b), b) jernsvamp ved en direkte reduktionsreaktors udgangssted og udtrykt i ton jernsvamp ved den direkte reduktionsreaktors udgangssted. Lignende produkter såsom jernlegeringer er ikke omfattet af dette produktbenchmark. Restmaterialer og biprodukter skal ikke betragtes som en del af produktet. |
Alle processer, der er direkte eller indirekte knyttet til procesanlæggene højovn, behandlingsanlæg for varmt metal, højovnsblæsere, recuperatorer, direkte reduktionsreaktor, lysbueovn og elektrisk smelteovn til jernsvamp, konvertere, sekundær metallurgi, vakuumafgasning, støbeanlæg (inkl. overskæring), slaggebehandling, chargetilberedning, behandling af gigtgas og andre gasser, støvudskilning, forvarmning af skrot, tørring af kul til direkte injektion, forvarmning af beholdere, forvarmning af støbeblokke, komprimering af luft, behandling af støv (brikettering), behandling af slam (brikettering), dampinjektion i højovnen, dampgenerator, afkøling af konvertergas, mv., er omfattet. |
1,328 |
|
Pre-bake-anoder |
Anoder til elektrolyse af aluminium, som består af oliekoks, beg og normalt genanvendte anoder, og som formgives til brug i et bestemt smelteanlæg og bages til en temperatur på ca. 1 150 °C. Söderberg-anoder er ikke omfattet af dette produktbenchmark. |
Alle processer, der er direkte eller indirekte knyttet til produktion af pre-bake-anoder, er omfattet. |
0,324 |
|
Aluminium |
Ubearbejdet ulegeret flydende aluminium fra elektrolyse. Udtrykt i ton målt mellem elektrolysekammer og varmholdningsovnen i støberiet før tilsætning af legeringer og sekundær aluminium. |
Alle processer, der er direkte eller indirekte knyttet til produktionstrinnet elektrolyse, er omfattet. Emissioner fra varmholdningsovne og støbning og emissioner fra anodefremstilling er ikke omfattet. |
1,514 |
|
Grå cementklinker |
Grå cementklinker eller alternative hydrauliske bindemidler til fremstilling af cement som den samlede mængde hydrauliske bindemidler, der produceres. Produkter, der produceres inden for systemgrænserne for andre produktbenchmarks, eller som biprodukt af eller affald fra andre produktionsprocesser, er ikke omfattet af dette benchmark, herunder flyveaske, højovnsslagge, stålslagge, mikrosilica og papirslam. |
Alle processer, der er direkte eller indirekte knyttet til produktion af grå cementklinker eller alternative hydrauliske bindemidler, er omfattet. |
0,766 |
|
Hvide cementklinker |
Hvide cementklinker eller alternative hydrauliske bindemidler til anvendelse som vigtigste bindemiddel ved formulering af sådanne materialer som fugemidler, fliseklæbere, isolerings- og forankringsmørtel, industrigulvmørtel, færdigblandet puds, reparationsmørtel og vandtætte overfladelag med et maksimalt gennemsnitligt indhold af Fe2O3 på 0,4 vægtprocent, af Cr2O3 på 0,003 vægtprocent og af Mn2O3 på 0,03 vægtprocent. Udtrykt i ton hydraulisk bindemiddel (som 100 % klinker/alternative hydrauliske bindemidler). Produkter, der produceres inden for systemgrænserne for andre produktbenchmarks, eller som biprodukt af eller affald fra andre produktionsprocesser, er ikke omfattet af dette benchmark, herunder flyveaske, højovnsslagge, stålslagge, mikrosilica og papirslam. |
Alle processer, der er direkte eller indirekte knyttet til produktion af hvide cementklinker eller hydrauliske bindemidler, er omfattet. |
0,987 |
|
Kalk |
Ulæsket kalk: calciumoxid (CaO) fremstillet ved brænding af kalk (CaCO3). Udtrykt i ton »standard pure« defineret som kalk med et indhold af frit CaO på 94,5 %. Kalk, der produceres og forbruges i samme anlæg til rensningsprocesser, er ikke omfattet af dette produktbenchmark. Den interne kalkproduktion i papirmassesektoren er allerede omfattet af de respektive benchmarks for papirmasse og er derfor ikke berettiget til yderligere tildeling baseret på benchmarket for kalk. |
Alle processer, der er direkte eller indirekte knyttet til produktion af kalk, er omfattet. |
0,954 |
|
Calcineret dolomit (»dolime«) |
Calcineret dolomit er en blanding af calcium- og magnesiumoxider og fremstilles ved brænding af dolomit (CaCO3 · MgCO3) til et restindhold af CO2 på over 0,25 %, et indhold af frit MgO mellem 25 % og 40 % og en rumvægt af handelsvaren under 3,05 g/cm3. Calcineret dolomit skal udtrykkes som »standard pure dolime«-kvalitet med et indhold af frit CaO på 57,4 % og af frit MgO på 38,0 %. |
Alle processer, der er direkte eller indirekte knyttet til produktion af calcineret dolomit, er omfattet, navnlig klargøring af brændsel, kalcinering/sintring og røggasrensning. |
1,072 |
|
Sintret calcineret dolomit |
Blanding af calcium- og magnesiumoxider, der udelukkende anvendes til fremstilling af ildfaste sten og andre ildfaste produkter og har en rumvægt på mindst 3,05 g/cm3. Udtrykt i ton salgbart sintret calcineret dolomit. |
Alle processer, der er direkte eller indirekte knyttet til produktion af sintret calcineret dolomit, er omfattet. |
1,449 |
|
Floatglas |
Flydeglas/matteret glas/poleret glas (som ton glas udtaget fra afspændingskanalen). |
Alle processer, der er direkte eller indirekte knyttet til produktionstrinnene smeltning, raffinering, arbejdsvanne, bad og afspændingskanal, er omfattet. Adjustagehaller, der kan adskilles fysisk fra den forudgående proces, f.eks. offline overtrækning, laminering og hærdning er ikke omfattet. |
0,453 |
|
Flasker, krukker og glas af farveløst glas |
Flasker af ikkefarvet glas, med nominelt rumindhold < 2,5 liter, til næringsmidler og drikkevarer (undtagen flasker med overtræk af læder eller kunstlæder; sutteflasker) undtagen ekstrahvide flintglasprodukter med et jernoxidindhold på mindre end 0,03 vægtprocent udtrykt som Fe2O3 og farvekoordinater inden for intervallerne L fra 100 til 87, a fra 0 til -5 og b fra 0 til 3 (ved hjælp af CIELAB, som Commission Internationale d'Éclairage går ind for), udtrykt i ton emballeret produkt. |
Alle processer, der er direkte eller indirekte knyttet til produktionstrinnene materialehåndtering, smeltning, formgivning, efterfølgende forarbejdning, emballering og hjælpeprocesser, er omfattet. |
0,382 |
|
Flasker, krukker og glas af farvet glas |
Flasker af farvet glas, med nominelt rumindhold < 2,5 liter, til næringsmidler og drikkevarer (undtagen flasker med overtræk af læder eller kunstlæder; sutteflasker), der ikke opfylder definitionen af produktbenchmarket for flasker, krukker og glas af farveløst glas, udtrykt i ton emballeret produkt. |
Alle processer, der er direkte eller indirekte knyttet til produktionstrinnene materialehåndtering, smeltning, formgivning, efterfølgende forarbejdning, emballering og hjælpeprocesser, er omfattet. |
0,306 |
|
Produkter af endeløse glasfibre |
Smeltet glas til fremstilling af produkter af endeløse glasfibre, dvs. afhuggede tråde, rovings, garn og korte glasfibre samt måtter, udtrykt i ton smeltet glas, der udtages af forehearth'en, beregnet som mængden af råmaterialeinput i ovnen efter fratrækning af flygtige gasemissioner. Mineraluldsprodukter til varme-, lyd- og brandisolering er ikke omfattet af dette benchmark. |
Alle processer, der er direkte eller indirekte knyttet til produktionsprocesserne glassmeltning i ovnene og glasraffinering i forehearth'ene, er omfattet, navnlig direkte CO2-emissioner forbundet med disse CO2-procesemissioner fra dekarbonisering af glasmineralråmaterialer under smelteprocessen. Efterfølgende processer til omdannelse af fibrene til salgbare produkter er ikke omfattet af dette produktbenchmark. Hjælpeprocesser såsom materialehåndtering betragtes som tjenester og finder sted uden for systemgrænserne. |
0,406 |
|
Mursten |
Mursten (facadesten) med en densitet på > 1 000 kg/m3 til brug i murværk, der er baseret på EN 771-1, undtagen belægningssten, hårdtbrændte sten og blådæmpede facadesten. |
Alle processer, der er direkte eller indirekte knyttet til produktionsprocesserne tilberedning af råmateriale, blanding og bearbejdning af leret, formning, tørring, brænding og efterbehandling af teglstenene samt røggasrensning, er omfattet. |
0,139 |
|
Belægningssten |
Teglsten i alle farver til belægninger ifølge EN 1344. Udtrykt i ton sten som netto salgbart produkt. |
Alle processer, der er direkte eller indirekte knyttet til produktionsprocesserne tilberedning af råmateriale, blanding og bearbejdning af leret, formning, tørring, brænding og efterbehandling af teglstenene samt røggasrensning, er omfattet. |
0,192 |
|
Tagsten |
Tegltagsten som defineret i EN 1304:2005, undtagen blådæmpede tagsten og tilbehør. Udtrykt i ton salgbare teglsten. |
Alle processer, der er direkte eller indirekte knyttet til produktionsprocesserne tilberedning af råmateriale, blanding og bearbejdning af leret, formning, tørring, brænding og efterbehandling af teglstenene samt røggasrensning, er omfattet. |
0,144 |
|
Spraytørret pulver |
Spraytørret pulver til fremstilling af tørpressede væg- og gulvfliser. Udtrykt i ton produceret pulver. |
Alle processer, der er direkte eller indirekte knyttet til produktion af spraytørret pulver, er omfattet. |
0,076 |
|
Gips |
Gips, der består af brændt gips eller calciumsulfat (bl.a. til brug i byggeri, sletning af vævet tekstil, coatning af papir, tandbehandling og sanering af jord), i ton calciumsulfat hemihydrat (salgbar produktion). Alpha-gips, gips, der videreforarbejdes til gipsplader, og produktionen af mellemproduktet tørret sekundær gips, er ikke omfattet af dette produktbenchmark. |
Alle processer, der er direkte eller indirekte knyttet til produktionstrinnene formaling, tørring og brænding, er omfattet. |
0,048 |
|
Tørret sekundært gips |
Tørret sekundært gips (syntetisk gips, der fremkommer som et genvindingsbiprodukt fra kraftværker eller genvundet materiale fra bygge- og nedrivningsaffald) udtrykt i ton produkt. |
Alle processer, der er direkte eller indirekte knyttet til tørring af sekundært gips, er omfattet. |
0,017 |
|
Kortfibret kraftpapirmasse |
Kortfibret kraftpapirmasse er en kemisk træmasse, der fremstilles ved sulfatmetoden, dvs. kogning med lud, og den kan karakteriseres ved en fiberlængde på 1-1,5 mm og anvendes hovedsagelig til produkter, der kræver en bestemt glathed og fylde, f.eks. tissue- og trykpapir, udtrykt som netto salgbar produktion i ton lufttørret papirmasse målt ved afslutningen af produktionsprocessen. Ton lufttørret papirmasse betyder 90 % tørstofindhold for papirmasse. |
Alle processer, der indgår i træmasseproduktionsprocessen (papirmølle, cellulosekoger, tørresektion, kalkovn og tilhørende energiomdannelsesanlæg (kedel/kraftvarmeproduktion), er omfattet. Andre aktiviteter på anlægsområdet, som ikke indgår i disse processer, f.eks. savværk, træbearbejdning, fremstilling af kemikalier til salg, affaldsbehandling (behandling af affald lokalt i stedet for andetsteds (tørring, pelletering, forbrænding, deponering)), fremstilling af fældet calciumcarbonat, behandling af ildelugtende gasser samt fjernvarme, er ikke omfattet. |
0,12 |
|
Langfibret kraftpapirmasse |
Langfibret kraftpapirmasse er en kemisk træmasse, der fremstilles ved sulfatmetoden, dvs. kogning med lud, kan karakteriseres ved en fiberlængde på 3-3,5 mm, herunder bleget og ubleget papirmasse, udtrykt som netto salgbar produktion i ton lufttørret papirmasse målt ved afslutningen af produktionsprocessen. Ton lufttørret papirmasse betyder 90 % tørstofindhold for papirmasse. |
Alle processer, der indgår i træmasseproduktionsprocessen (papirmølle, cellulosekoger, tørresektion, kalkovn og tilhørende energiomdannelsesanlæg (kedel/kraftvarmeproduktion), er omfattet. Andre aktiviteter på anlægsområdet, som ikke indgår i disse processer, f.eks. savværk, træbearbejdning, fremstilling af kemikalier til salg, affaldsbehandling (behandling af affald lokalt i stedet for andetsteds (tørring, pelletering, forbrænding, deponering)), fremstilling af fældet calciumcarbonat, behandling af ildelugtende gasser samt fjernvarme, er ikke omfattet. |
0,06 |
|
Sulfitcellulose, termomekanisk træmasse og mekanisk træmasse |
Sulfitcellulose fremstillet ved en særlig metode til fremstilling af papirmasse, nemlig kogning af træflis under tryk i en hydrogensulfitholdig væske, udtrykt som netto salgbar produktion i ton lufttørret papirmasse målt ved afslutningen af produktionsprocessen. Ton lufttørret papirmasse betyder 90 % tørstofindhold for papirmasse. Sulfitcellulose kan være bleget eller ubleget. Mekanisk træmasse i forskellige kvaliteter: TMP (thermomechanical pulp) og træslib, udtrykt som netto salgbar produktion i ton lufttørret papirmasse målt ved afslutningen af produktionsprocessen. Ton lufttørret papirmasse betyder 90 % tørstofindhold for papirmasse. Mekanisk træmasse kan være bleget eller ubleget. Denne gruppe omfatter ikke de mindre undergrupper såsom halvkemisk træmasse, CTMP — kemisk/termomekanisk træmasse og silkemasse. |
Alle processer, der indgår i træmasseproduktionsprocessen (papirmølle, cellulosekoger, tørresektion, kalkovn og tilhørende energiomdannelsesanlæg (kedel/kraftvarmeproduktion), er omfattet. Andre aktiviteter på anlægsområdet, som ikke indgår i disse processer, f.eks. savværk, træbearbejdning, fremstilling af kemikalier til salg, affaldsbehandling (behandling af affald lokalt i stedet for andetsteds (tørring, pelletering, forbrænding, deponering)), fremstilling af fældet calciumcarbonat, behandling af ildelugtende gasser samt fjernvarme, er ikke omfattet. |
0,02 |
|
Genbrugspapirmasse |
Papirmasse fremstillet af genbrugspapir og -pap (affald) eller af andre celluloseholdige materialer, udtrykt i ton salgbar produktion i ton lufttørret papirmasse målt ved afslutningen af produktionsprocessen. Ton lufttørret papirmasse betyder 90 % tørstofindhold for papirmasse. I tilfælde af produktion af papirmasse er produktionen defineret som den samlede produktion af papirmasse, herunder både papirmasse til intern levering til en papirmølle og papirmasse, der sælges på det åbne marked. |
Alle processer, der indgår i produktionen af papirmasse af genbrugspapir og tilhørende energiomdannelsesanlæg (kedel/kraftvarmeproduktion), er omfattet. Andre aktiviteter på anlægsområdet, som ikke indgår i disse processer, f.eks. savværk, træbearbejdning, fremstilling af kemikalier til salg, affaldsbehandling (behandling af affald lokalt i stedet for andetsteds (tørring, pelletering, forbrænding, deponering)), fremstilling af fældet calciumcarbonat, behandling af ildelugtende gasser samt fjernvarme, er ikke omfattet. |
0,039 |
|
Avispapir |
Særlig papirkvalitet (i ruller eller ark), udtrykt som netto salgbar produktion i ton lufttørret papirmasse defineret som papir med et vandindhold på 6 %. |
Alle processer, der indgår i papirfremstillingsprocessen (bl.a. papir- eller papmaskinen og tilhørende energiomdannelsesanlæg (kedel/kraftvarmeproduktion) og direkte anvendelse af brændsel i processen), er omfattet. Andre aktiviteter på anlægsområdet, som ikke indgår i disse processer, f.eks. savværk, træbearbejdning, fremstilling af kemikalier til salg, affaldsbehandling (behandling af affald lokalt i stedet for andetsteds (tørring, pelletering, forbrænding, deponering)), fremstilling af fældet calciumcarbonat, behandling af ildelugtende gasser samt fjernvarme, er ikke omfattet. |
0,298 |
|
Finpapir, ikkecoated |
Ikkecoated finpapir, hvilket omfatter både ikkecoated mekanisk og ikkecoated træfrit papir, udtrykt som netto salgbar produktion i ton lufttørret papirmasse defineret som papir med et vandindhold på 6 %. 1. Ikkecoated træfrit papir omfatter papir, der er egnet til trykning og andre grafiske formål og fremstillet af forskellige, hovedsagelig nye fibre, med varierende indhold af mineralske fyldstoffer og efterbehandlet ved en række forskellige processer. 2. Ikkecoated mekanisk papir omfatter de særlige papirkvaliteter, der fremstilles af mekanisk træmasse, og som anvendes til emballage eller grafiske formål/ugeblade. |
Alle processer, der indgår i papirfremstillingsprocessen (bl.a. papir- eller papmaskinen og tilhørende energiomdannelsesanlæg (kedel/kraftvarmeproduktion) og direkte anvendelse af brændsel i processen), er omfattet. Andre aktiviteter på anlægsområdet, som ikke indgår i disse processer, f.eks. savværk, træbearbejdning, fremstilling af kemikalier til salg, affaldsbehandling (behandling af affald lokalt i stedet for andetsteds (tørring, pelletering, forbrænding, deponering)), fremstilling af fældet calciumcarbonat, behandling af ildelugtende gasser samt fjernvarme, er ikke omfattet. |
0,318 |
|
Finpapir, coated |
Coated finpapir, hvilket omfatter både coated mekanisk og coated træfrit papir, udtrykt som netto salgbar produktion i ton lufttørret papirmasse defineret som papir med et vandindhold på 6 %. |
Alle processer, der indgår i papirfremstillingsprocessen (bl.a. papir- eller papmaskinen og tilhørende energiomdannelsesanlæg (kedel/kraftvarmeproduktion) og direkte anvendelse af brændsel i processen), er omfattet. Andre aktiviteter på anlægsområdet, som ikke indgår i disse processer, f.eks. savværk, træbearbejdning, fremstilling af kemikalier til salg, affaldsbehandling (behandling af affald lokalt i stedet for andetsteds (tørring, pelletering, forbrænding, deponering)), fremstilling af fældet calciumcarbonat, behandling af ildelugtende gasser samt fjernvarme, er ikke omfattet. |
0,318 |
|
Tissue |
Tissue omfatter mange slags tissue- og rengøringspapir til brug i husholdninger, handel og industri, såsom toiletpapir og ansigtsservietter, køkkenruller, papirshåndklæder og rengøringsruller, og til fremstilling af bleer, hygiejnebind mv. TAD — Through Air Dried tissue indgår ikke i denne gruppe. Udtrykt i ton netto salgbar produktion på maskinruller i ton lufttørret papirmasse defineret som papir med et vandindhold på 6 %. |
Alle processer, der indgår i papirfremstillingsprocessen (bl.a. papir- eller papmaskinen og tilhørende energiomdannelsesanlæg (kedel/kraftvarmeproduktion) og direkte anvendelse af brændsel i processen), er omfattet. Andre aktiviteter på anlægsområdet, som ikke indgår i disse processer, f.eks. savværk, træbearbejdning, fremstilling af kemikalier til salg, affaldsbehandling (behandling af affald lokalt i stedet for andetsteds (tørring, pelletering, forbrænding, deponering)), fremstilling af fældet calciumcarbonat, behandling af ildelugtende gasser samt fjernvarme, er ikke omfattet. Omsætning fra maskinrulle til færdigvare indgår ikke i dette produktbenchmark. |
0,334 |
|
Dækkarton og fluting |
Dækkarton og fluting, udtrykt som netto salgbar produktion i ton lufttørret papirmasse defineret som papir med et vandindhold på 6 %. 1. Dækkarton omfatter kartontyper, som skal opfylde specifikke testkrav i emballageindustrien for at kunne anvendes som udvendig liner til bølgepap til fremstilling af transportkasser. 2. Fluting betegner den midterste del af bølgepapkasser, som er beklædt med dækkarton (test-liner/kraftliner) på begge sider. Fluting omfatter hovedsagelig papir, der er fremstillet af genanvendte fibre, men gruppen omfatter også karton, der er fremstillet af kemisk og halvkemisk træmasse. Kraftliner er ikke omfattet af dette produktbenchmark. |
Alle processer, der indgår i papirfremstillingsprocessen (bl.a. papir- eller papmaskinen og tilhørende energiomdannelsesanlæg (kedel/kraftvarmeproduktion) og direkte anvendelse af brændsel i processen), er omfattet. Andre aktiviteter på anlægsområdet, som ikke indgår i disse processer, f.eks. savværk, træbearbejdning, fremstilling af kemikalier til salg, affaldsbehandling (behandling af affald lokalt i stedet for andetsteds (tørring, pelletering, forbrænding, deponering)), fremstilling af fældet calciumcarbonat, behandling af ildelugtende gasser samt fjernvarme, er ikke omfattet. |
0,248 |
|
Ikkecoated karton |
Forskellige ikkecoatede produkter (udtrykt som netto salgbar produktion i ton lufttørret papirmasse defineret som papir med et vandindhold på 6 %), som kan være enheds/kombinationskarton eller multiplexkarton. Ikkecoated karton anvendes hovedsagelig til emballageformål, hvor den vigtigste egenskab er styrke og stivhed, og hvor kommercielle aspekter, f.eks. informationsformidling, er sekundære. Karton fremstilles af nye og/eller genanvendte fibre og har gode egenskaber med hensyn til falsning, stivhed og presning af bukkestreger. Det anvendes hovedsagelig til æsker til forbrugerprodukter såsom dybfrostvarer, kosmetik og beholdere til væsker; det går også under betegnelsen æskekarton, falsæskekarton, food-board og maskinkarton. |
Alle processer, der indgår i papirfremstillingsprocessen (bl.a. papir- eller papmaskinen og tilhørende energiomdannelsesanlæg (kedel/kraftvarmeproduktion) og direkte anvendelse af brændsel i processen), er omfattet. Andre aktiviteter på anlægsområdet, som ikke indgår i disse processer, f.eks. savværk, træbearbejdning, fremstilling af kemikalier til salg, affaldsbehandling (behandling af affald lokalt i stedet for andetsteds (tørring, pelletering, forbrænding, deponering)), fremstilling af fældet calciumcarbonat, behandling af ildelugtende gasser samt fjernvarme, er ikke omfattet. |
0,237 |
|
Coated karton |
Dette benchmark omfatter en lang række coatede produkter (udtrykt som netto salgbar produktion i ton lufttørret papirmasse defineret som papir med et vandindhold på 6 %), som kan være enheds/kombinationskarton eller multiplexkarton. Coated karton anvendes hovedsagelig til kommercielle formål, hvor der er behov for at formidle kommerciel information, som er trykt på emballagen, fra butikshylden i varegrupperne fødevarer, lægemidler, kosmetik mv. Karton fremstilles af nye og/eller genanvendte fibre og har gode egenskaber med hensyn til falsning, stivhed og presning af bukkestreger. Det anvendes hovedsagelig til æsker til forbrugerprodukter såsom dybfrostvarer, kosmetik og beholdere til væsker; det går også under betegnelsen æskekarton, falsæskekarton, food-board og maskinkarton. |
Alle processer, der indgår i papirfremstillingsprocessen (bl.a. papir- eller papmaskinen og tilhørende energiomdannelsesanlæg (kedel/kraftvarmeproduktion) og direkte anvendelse af brændsel i processen), er omfattet. Andre aktiviteter på anlægsområdet, som ikke indgår i disse processer, f.eks. savværk, træbearbejdning, fremstilling af kemikalier til salg, affaldsbehandling (behandling af affald lokalt i stedet for andetsteds (tørring, pelletering, forbrænding, deponering)), fremstilling af fældet calciumcarbonat, behandling af ildelugtende gasser samt fjernvarme, er ikke omfattet. |
0,273 |
|
Salpetersyre |
Salpetersyre (HNO3), registreres i ton HNO3 (renhedsgrad på 100 %). |
Alle processer, der er direkte eller indirekte knyttet til produktion af det benchmarkede produkt og til destruktion af N2O, er omfattet, undtagen produktion af ammoniak. |
0,302 |
|
Adipinsyre |
Adipinsyre, registreres i ton tør ren adipinsyre, lagret i silo eller emballeret i (stor)sække. Salte og estere af adipinsyre, er ikke omfattet af dette produktbenchmark. |
Alle processer, der er direkte eller indirekte knyttet til produktion af det benchmarkede produkt og til destruktion af N2O, er omfattet. |
2,79 |
|
Vinylchloridmonomer (VCM) |
Vinylchlorid (chlorethylen). Udtrykt i ton vinylchlorid (salgbart produkt, renhedsgrad på 100 %). |
Alle processer, der er direkte eller indirekte knyttet til produktionstrinnene direkte chlorering, oxychlorering og krakning af EDC til VCM, er omfattet. Direkte chlorering henviser til chlorering af ethylen. Oxychlorering henviser til chlorering af ethylen med hydrogenchlorid (HCl) og oxygen. Forbrændingen af chlorerede kulbrinter indeholdt i udluftningsgassen fra EDC/VCM-produktionen er omfattet af benchmarket. Produktionen af oxygen og komprimeret luft, der anvendes som råmaterialer i VCM-produktion, er ikke omfattet af benchmarket. |
0,204 |
|
Phenol/acetone |
Summen af phenol, acetone og biproduktet α-methylstyren som produktionen i alt, udtrykt i ton salgbart produkt med en renhedsgrad på 100 %. |
Alle processer, der er direkte eller indirekte knyttet til produktion af phenol og acetone, er omfattet, herunder komprimering af luft, hydroperoxidation, genvinding af cumen fra luften, koncentrering og spaltning, fraktionering og rensning af produktionen, krakning af tjære, genvinding og rensning af acetophenon, genvinding af AMS til eksport, hydrogenering af AMS til genanvendelse inden for systemafgrænsningen, indledende spildevandsrensning (første spildevandsstripper), kølevandsproduktion (f.eks. køletårne), brug af kølevand (cirkulationspumper), afbrændingsfakler og forbrændingsanlæg (også placeret uden for systemafgrænsningen) samt forbrug af supplementsbrændsel. |
0,266 |
|
S-PVC |
Polyvinylchlorid; ikke blandet med andre stoffer, bestående af PVC-partikler med en gennemsnitsstørrelse på 50-200 μm. Udtrykt i ton S-PVC (salgbart produkt, renhedsgrad på 100 %). |
Alle processer, der er direkte eller indirekte knyttet til produktion af S-PVC, er omfattet, undtagen produktion af VCM. |
0,085 |
|
E-PVC |
Polyvinylchlorid; ikke blandet med andre stoffer, bestående af PVC-partikler med en gennemsnitsstørrelse på 0,1-3 μm. Udtrykt i ton E-PVC (salgbart produkt, renhedsgrad på 100 %). |
Alle processer, der er direkte eller indirekte knyttet til produktion af E-PVC, er omfattet, undtagen produktion af VCM. |
0,238 |
|
Soda |
Dinatriumcarbonat, udtrykt i ton soda som bruttoproduktionen i alt, undtagen soda med høj densitet, der opstår som biprodukt ved caprolactamproduktionen. |
Alle processer, der er direkte eller indirekte knyttet til procesanlæggene rensning af saltvand, brænding af kalksten og fremstilling af læsket kalk, CO2-reaktorer, adsorption af ammoniak, fældning af NaHCO3, filtrering eller udskilning af NaHCO3-krystaller fra moderluden, dekomponering af NaHCO3 til Na2CO3, genvinding af ammoniak samt kompaktering eller fremstilling af soda med høj massefylde, er omfattet. |
0,843 |
Er der ikke angivet andet, gælder alle produktbenchmarks for 1 ton produceret produkt udtrykt som (netto) salgbar produktion i en renhedsgrad på 100 %.
Alle definitioner af omfattede processer og udledninger (systemafgrænsninger) omfatter afbrændingsfakler, hvor sådanne forefindes.
2. Definitioner af produktbenchmarks og systemafgrænsninger med indsamling af data om elforbrug
|
Produktbenchmark |
Definition af omfattede produkter |
Definition af omfattede processer og emissioner (systemafgrænsninger) |
Udgangspunkt for fastlæggelse af den årlige reduktionssats til brug for ajourføringen af benchmarkværdier (kvoter/t) |
|
Raffinaderiprodukter |
Blanding af raffinaderiprodukter med mere end 40 % lette produkter (motorbenzin, herunder flybenzin, jetbrændstof af benzintypen, andre lette olier af råolie/lette præparater, petroleum, herunder jetbrændstof af petroleumstypen, samt gasolie), udtrykt som CO2-vægtede ton (CWT). Raffinaderier med andre produktblandinger er ikke omfattet af dette produktbenchmark. |
Alle processer i et raffinaderi, som modsvarer definitionen af et af CWT-procesanlæggene, samt hjælpefaciliteter (uden for processerne), som benyttes inden for anlægsområdet, f.eks. tankkapacitet, blanding og spildevandsrensning, er omfattet. Smøreolie- og bitumenprocesanlæg i store raffinaderier er også omfattet af CWT og emissioner fra raffinaderier. Procesanlæg i andre sektorer, f.eks. den petrokemiske industri, er undertiden fysisk integreret i raffinaderiet. Disse procesanlæg og deres emissioner er ikke omfattet af CWT-metoden. Med henblik på dataindsamling medregnes det samlede elforbrug inden for systemets afgrænsning. |
0,0295 |
|
Kulstofstål fra lysbueovne |
Stål, der indeholder mindre end 8 % metalliske legeringselementer og sporelementer i en sådan mængde, at dets anvendelse er begrænset til formål, hvor der ikke stilles særlig høje krav til overfladekvalitet og bearbejdelighed, og hvis ingen af kriterierne for indholdet af legeringsbestanddele og stålkvalitet til højtlegeret stål er opfyldt. Udtrykt i ton sekundær råstål efter støbeanlægget. Stål fremstillet af jernsvamp, der allerede er omfattet af benchmarket for varmt metal, er ikke omfattet af dette benchmark. |
Alle processer, der er direkte eller indirekte knyttet til procesanlæggene lysbueovn, sekundær metallurgi, støbning og afskæring, efterforbrænding, støvudskilning, opvarmning af beholdere, forvarmning af støbeblokke samt tørring og forvarmning af skrot, er omfattet. Efterfølgende støbeprocesser er ikke omfattet. Med henblik på dataindsamling medregnes det samlede elforbrug inden for systemets afgrænsning. |
0,283 |
|
Højtlegeret stål fra lysbueovne |
Stål, der indeholder 8 % metalliske legeringselementer eller derover, eller hvortil der stilles særlig høje krav til overfladekvalitet og bearbejdelighed. Udtrykt i ton sekundær råstål efter støbeanlægget. Stål fremstillet af jernsvamp, der allerede er omfattet af benchmarket for varmt metal, er ikke omfattet af dette benchmark. |
Alle processer, der er direkte eller indirekte knyttet til procesanlæggene lysbueovn, sekundær metallurgi, støbning og afskæring, efterforbrænding, støvudskilning, opvarmning af beholdere, forvarmning af støbeblokke, grube til langsom afkøling samt tørring og forvarmning af skrot, er omfattet. Procesanlæggene FeCr-konverter og kryogen lagring af industrigasser er ikke omfattet Efterfølgende støbeprocesser er ikke omfattet. Med henblik på dataindsamling medregnes det samlede elforbrug inden for systemets afgrænsning. |
0,352 |
|
Støbejern |
Støbt jern, udtrykt i ton flydende jern, færdiglegeret, slaggefrit og klar til støbning. |
Alle processer, der er direkte eller indirekte knyttet til procestrinnene smeltning, støbning, kernefremstilling og efterbearbejdning, er omfattet. Ved procestrinnet »efterbearbejdning« forstås aktiviteter såsom afpudsning, men ikke generel matchning, varmebehandling eller maling, som ikke er omfattet af systemgrænserne for dette produktbenchmark. Med henblik på dataindsamling medregnes kun elforbruget til smeltningsprocessen inden for systemets afgrænsning. |
0,325 |
|
Mineraluld |
Isoleringsprodukter af mineraluld til varme-, lyd- og brandisolering, fremstillet af glas, sten eller slagge. Udtrykt i ton mineraluld (salgbart produkt). |
Alle processer, der er direkte eller indirekte knyttet til produktionstrinnene smeltning, fiberdannelse og indsprøjtning af bindemiddel, hærdning og tørring samt formgivning, er omfattet. Med henblik på dataindsamling medregnes det samlede elforbrug inden for systemets afgrænsning. |
0,682 |
|
Gipsplader |
Benchmarket omfatter plader, tavler, fliser o.l., af gips eller gipsblandinger, (ikke) beklædt eller forstærket kun med papir eller pap, undtagen genstande med gips som bindemiddel, dekoreret (i ton calciumsulfat hemihydrat, salgbart produkt). HD-gipsfiberplader er ikke omfattet af dette produktbenchmark. |
Alle processer, der er direkte eller indirekte knyttet til produktionstrinnene formaling, tørring, brænding og tørring af plader, er omfattet. Med henblik på dataindsamling medregnes kun elforbruget til varmepumperne i tørringsfasen. Produktionen af mellemproduktet tørret sekundært gips er ikke omfattet af dette benchmark. |
0,131 |
|
Carbon black |
Furnace black, udtrykt i ton furnace black, salgbart produkt, renhedsgrad på over 96 %. Gas black og lampesort er ikke omfattet af dette benchmark. |
Alle processer, der er direkte eller indirekte knyttet til produktion af furnace black samt efterbehandling, emballering og gasafbrænding (flaring), er omfattet. Med henblik på dataindsamling medregnes det samlede elforbrug inden for systemets afgrænsning. Dog bør kun eldrevet udstyr såsom pumper og kompressorer med en nominel effekt på 2 MW eller derover medregnes. |
1,954 |
|
Ammoniak |
Ammoniak (NH3), udtrykt i ton produceret, renhedsgrad på 100 %. Ammoniak fremstillet af hydrogen fremstillet ved elektrolyse af alkalichlorider eller ved chloratproduktion er ikke omfattet af dette benchmark. |
Alle processer, der er direkte eller indirekte knyttet til produktion af ammoniak og mellemproduktet hydrogen, er omfattet. Produktion af ammoniak fra andre mellemprodukter er ikke omfattet. Med henblik på dataindsamling medregnes det samlede elforbrug inden for systemets afgrænsning. |
1,619 |
|
Dampkrakning |
Blanding af værdifulde kemikalier (HVC), udtrykt i ton som den samlede masse af acetylen, ethylen, propylen, butadien, benzen og hydrogen eksporteret fra krakningsperimeteren, undtagen HVC fra supplerende fødestrømme (hydrogen, ethylen og andre HVC), som i den samlede produktmix har et indhold af ethylen på mindst 30 vægtprocent og et indhold af HVC, brændselsgas, butener og flydende kulbrinter på tilsammen mindst 50 vægtprocent. |
Alle processer, der er direkte eller indirekte knyttet til produktion af værdifulde kemikalier som rent produkt eller mellemprodukt med koncentreret indhold af de pågældende værdifulde kemikalier i form af den mindst forædlede handelsvare (rå C4, ikkehydrogeneret pyrolysebenzin), er omfattet, undtagen C4-ekstraktion (butadienanlæg), C4-hydrogenering, hydrogenbehandling af pyrolysebenzin og aromatekstraktion samt logistik/lager i forbindelse med den daglige drift. Med henblik på dataindsamling medregnes det samlede elforbrug inden for systemets afgrænsning. |
0,702 |
|
Aromater |
Blanding af aromater, udtrykt som CO2-vægtede ton (CWT). |
Alle processer, der er direkte eller indirekte knyttet til hydrogenbehandling af aromater fra pyrolysebenzinunderanlægget, benzen/toluen/xylen-(BTX-) ekstraktion, TDP, HDA, xylenisomerisering, p-xylenanlæg, cumenproduktion og cyclohexanproduktion, er omfattet. Med henblik på dataindsamling medregnes det samlede elforbrug inden for systemets afgrænsning. |
0,0295 |
|
Styren |
Styrenmonomer (vinylbenzen, CAS-nummer: 100-42-5). Udtrykt i ton styren (salgbart produkt). |
Alle processer, der er direkte eller indirekte knyttet til produktion af styren og mellemproduktet ethylbenzen (den mængde, der anvendes som udgangsmateriale for styrenproduktionen), er omfattet. For anlæg, der både producerer propylenoxid og styrenmonomer, er faciliteter, der udelukkende anvendes til enhedsoperationer i tilknytning til propylen og propylenoxid, ikke omfattet af dette benchmark, og fælles faciliteter er kun omfattet i forhold til produktionen af styrenmonomer i ton. Med henblik på dataindsamling medregnes det samlede elforbrug inden for systemets afgrænsning. |
0,527 |
|
Hydrogen |
Rent hydrogen og blandinger af hydrogen og carbonmonoxid med et hydrogenindhold på mindst 60 % volumenfraktion af det samlede indhold af hydrogen og carbonmonoxid, baseret på en aggregering af alle hydrogen- og carbonmonoxidholdige strømme, der udgår fra den pågældende delinstallation, udtrykt i ton 100 % hydrogen som netto salgbart produkt. Hydrogen, der anvendes til ammoniakproduktion, er ikke omfattet af dette benchmark, men under ammoniakbenchmarket. Hydrogen fremstillet ved elektrolyse af alkalichlorider eller ved chloratproduktion eller frigivet ved kemisk omdannelse fra brintbærere, der anvendes til transport af hydrogen fra produktionsanlæg, er ikke omfattet af dette benchmark. |
Alle relevante proceselementer, der er direkte eller indirekte knyttet til produktion af hydrogen og separation af hydrogen og carbonmonoxid, er omfattet. Disse elementer befinder sig mellem: a) de punkter, hvor fødestrømme og eventuelle separate brændsler tilføres b) de punkter, hvor der udtages produktstrømme, der indeholder hydrogen og/eller carbonmonoxid c) de punkter, hvor der tilføres eller udtages varme. Med henblik på dataindsamling medregnes det samlede elforbrug inden for systemets afgrænsning. |
8,85 |
|
Syntesegas |
Blandinger af hydrogen og carbonmonoxid med et hydrogenindhold på mindre end 60 % volumenfraktion af det samlede indhold af hydrogen og carbonmonoxid, baseret på en aggregering af alle hydrogen- og carbonmonoxidholdige strømme, der udgår fra den pågældende delinstallation. Udtrykt i ton syntesegas, omregnet til 47 volumenprocent hydrogen, som netto salgbart produkt. |
Alle relevante proceselementer, der er direkte eller indirekte knyttet til produktion af syntesegas og separation af hydrogen og carbonmonoxid, er omfattet. Disse elementer befinder sig mellem: a) de punkter, hvor fødestrømme og eventuelle separate brændsler tilføres b) de punkter, hvor der udtages produktstrømme, der indeholder hydrogen og/eller carbonmonoxid c) de punkter, hvor der tilføres eller udtages varme. Med henblik på dataindsamling medregnes det samlede elforbrug inden for systemets afgrænsning. |
0,242 |
|
Ethylenoxid/ethylenglycoler |
Benchmarket for ethylenoxid/ethylenglycol omfatter produkterne ethylenoxid (EO, helt rent), monoethylenglycol (MEG, standardkvalitet + fiberkvalitet (helt rent)), diethylenglycol (DEG), triethylenglycol (TEG). Den samlede produktmængde udrykkes i ton EO-ækvivalenter (EOE), der defineres som den mængde EO (masse), der er indlejret i en masseenhed af den specifikke glycol. |
Alle processer, der er direkte eller indirekte knyttet til procesanlæggene EO-produktion, EO-rensning og glycolafsnittet, er omfattet. Med henblik på dataindsamling medregnes det samlede elforbrug inden for systemets afgrænsning. |
0,512 |
Er der ikke angivet andet, gælder alle produktbenchmarks for 1 ton produceret produkt udtrykt som (netto) salgbar produktion i en renhedsgrad på 100 %.
Alle definitioner af omfattede processer og udledninger (systemafgrænsninger) omfatter afbrændingsfakler, hvor sådanne forefindes.
3. Benchmarks for varme og brændsel
|
Benchmark |
Udgangspunkt for fastlæggelse af den årlige reduktionssats til brug for ajourføringen af benchmarkværdier (kvoter/TJ) |
|
Varmebenchmark |
62,3 |
|
Brændselsbenchmark |
56,1 |
BILAG II
Specifikke produktbenchmarks
1. Benchmark for raffinaderier: CO2-vægtede ton (CWT)-funktioner
|
CWT-funktion |
Beskrivelse |
Basis (1 000 t/år) (*1) |
CWT-faktor |
|
Atmosfærisk destillation af råolie |
Mild Crude Unit, Standard Crude Unit |
F |
1,00 |
|
Vakuumdestillation |
Mild Vacuum Fractionation, Standard Vacuum Column, Vacuum Fractionating Column I vakuumdestillationsfaktoren er også indregnet gennemsnitligt energiforbrug og emissioner for Heavy Feed Vacuum- (HFV-) anlægget. Da denne altid er serieforbundet med Mild Vacuum Unit (MVU), er HFV-kapacitet ikke opgjort særskilt. |
F |
0,85 |
|
Opløsningmiddeldeasfaltering |
Conventional Solvent, Supercritical Solvent |
F |
2,45 |
|
Visbreaking |
Atmospheric Residuum (uden Soaker Drum), Atmospheric Residuum (med Soaker Drum), Vacuum Bottoms Feed (uden Soaker Drum), Vacuum Bottoms Feed (med Soaker Drum) I visbreakingfaktoren er også indregnet gennemsnitligt energiforbrug og emissioner for Vacuum Flasher Column (VAC VFL), men kapaciteten er ikke opgjort særskilt. |
F |
1,40 |
|
Termisk krakning |
I faktoren for termisk krakning er også indregnet gennemsnitligt energiforbrug og emissioner for Vacuum Flasher Column (VAC VFL), men kapaciteten er ikke opgjort særskilt. |
F |
2,70 |
|
Forsinket forkoksning |
Forsinket forkoksning |
F |
2,20 |
|
Fluidforkoksning |
Fluidforkoksning |
F |
7,60 |
|
Flexicoking |
Flexicoking |
F |
16,60 |
|
Kokskalcinering |
Skaktovn, vandretliggende roterovn |
P |
12,75 |
|
Fluidiseret katalytisk krakning |
Fluid Catalytic Cracking, Mild Residuum Catalytic Cracking, Residual Catalytic Cracking |
F |
5,50 |
|
Anden katalytisk krakning |
Houdry Catalytic Cracking, Thermofor Catalytic Cracking |
F |
4,10 |
|
Hydrokrakning af destillat/gasolie |
Mild Hydrocracking, Severe Hydrocracking, Naphtha Hydrocracking |
F |
2,85 |
|
Hydrokrakning af restfraktioner |
H-Oil, LC-Fining™ og Hycon |
F |
3,75 |
|
Hydrogenbehandling af nafta/gasolie |
Mætning af benzen, afsvovling af C4-C6-fødestrømme, konventionel hydrogenbehandling af nafta, mætning af diolefiner til olefiner, mætning af diolefiner til olefiner i alkyleringsfødestrømme, hydrogenbehandling af FCC-benzin med minimalt tab af oktantal, olefinalkylering af Thio S, S-Zorb™-processen, selektiv hydrogenbehandling af pyrolysebenzin/nafta, afsvovling af pyrolysebenzin/nafta, selektiv hydrogenbehandling af pyrolysebenzin/nafta I faktoren for hydrogenbehandling af nafta er også indregnet gennemsnitligt energiforbrug og emissioner for reaktor til selektiv hydrogenbehandling (NHYT/RXST), men kapaciteten er ikke opgjort særskilt. |
F |
1,10 |
|
Hydrogenbehandling af petroleum/diesel |
Mætning af aromater, konventionel hydrogenbehandling, hydrogenering af opløsningsmiddelaromater, konventionel hydrogenbehandling af destillater, hydrogenbehandling af High Severity Distillate, hydrogenbehandling af Ultra-High Severity, afvoksning af Middle Distillate, S-Zorb™-processen, selektiv hydrogenbehandling af destillater |
F |
0,90 |
|
Hydrogenbehandling af restfraktioner |
Afsvovling af Atmospheric Residuum, afsvovlling af Vacuum Residuum |
F |
1,55 |
|
Hydrogenbehandling af VGO |
Hydroafsvovling/denitrificering, hydroafsvovling |
F |
0,90 |
|
Hydrogenfremstilling |
Steam Methane Reforming, Steam Naphtha Reforming, Partial Oxidation Units of Light Feeds I faktoren for hydrogenfremstilling er også indregnet energiforbrug og emissioner for rensning (H2PURE), men kapaciteten er ikke opgjort særskilt. |
P (omregnet til 100 % hydrogen) |
300,00 |
|
Katalytisk reforming |
Kontinuerlig regenerering, cyklisk, semi-regenerativ, AROMAX |
F |
4,95 |
|
Alkylering |
Alkylering med fluorbrintesyre, alkylering med svovlsyre, polymerisering af C3-olefinfødestrøm, polymerisering af C3/C4-fødestrøm, Dimersol I faktoren for alkylering/polymerisering er også indregnet energiforbrug og emissioner for regenerering af syre (ACID), men kapaciteten er ikke opgjort særskilt. |
P |
7,25 |
|
C4-isomerisering |
C4-isomerisering I faktoren er også indregnet energiforbrug og emissioner knyttet til den for EU27 særlige gennemsnitlige fraktionering (DIB), korreleret med C4-isomerisering. |
R |
3,25 |
|
C5/C6-isomerisering |
C5/C6-isomerisering I faktoren er også indregnet energiforbrug og emissioner knyttet til den for EU27 særlige gennemsnitlige fraktionering (DIH), korreleret med C5-isomerisering. |
R |
2,85 |
|
Oxygenatfremstilling |
MTBE-destillationsanlæg, MTBE-ekstraktionsanlæg, ETBE, TAME, isooctenfremstilling |
P |
5,60 |
|
Propylenfremstilling |
Kemisk kvalitet, polymerkvalitet |
F |
3,45 |
|
Asfaltfremstilling |
Asfalt- og bitumenfremstilling I produktionstallene skal indregnes polymermodificeret asfalt. I CWT-faktoren er indregnet blæsning. |
P |
2,10 |
|
Blanding af polymermodificeret asfalt |
Blanding af polymermodificeret asfalt |
P |
0,55 |
|
Genvinding af svovl |
Genvinding af svovl I faktoren for genvinding af svovl er også indregnet energiforbrug og emissioner for genvinding af tail gas (TRU) og H2S Springer Unit (U32), men kapaciteten er ikke opgjort særskilt. |
P |
18,60 |
|
Opløsningsmiddelekstraktion af aromater (ASE) |
ASE: ekstraktiv destillation, ASE: væske/væskeekstraktion, ASE: væske/væskeekstraktion med ekstraktiv destillation CWT-faktoren gælder for alle fødestrømme, herunder pyrolysebenzin efter hydrogenbehandling. Hydrogenbehandling af pyrolysebenzin bør medregnes under hydrogenbehandling af nafta. |
F |
5,25 |
|
Hydrodealkylering |
Hydrodealkylering |
F |
2,45 |
|
TDP/TDA |
Toluendisproportionering/dealkylering |
F |
1,85 |
|
Cyclohexanfremstilling |
Cyclohexanfremstilling |
P |
3,00 |
|
Xylenisomerisering |
Xylenisomerisering |
F |
1,85 |
|
Paraxylenfremstilling |
Paraxylenadsorption, paraxylenkrystallisering I faktoren er også indregnet energiforbrug og emissioner for Xylene Splitter og Orthoxylene Rerun Column. |
P |
6,40 |
|
Metaxylenfremstilling |
Metaxylenfremstilling |
P |
11,10 |
|
Ftalsyreanhydridfremstilling |
Ftalsyreanhydridfremstilling |
P |
14,40 |
|
Maleinsyreanhydridfremstilling |
Maleinsyreanhydridfremstilling |
P |
20,80 |
|
Ethylbenzenfremstilling |
Ethylbenzenfremstilling I faktoren er også indregnet energiforbrug og emissioner for destillation af ethylbenzen. |
P |
1,55 |
|
Cumenfremstilling |
Cumenfremstilling |
P |
5,00 |
|
Phenolfremstilling |
Phenolfremstilling |
P |
1,15 |
|
Opløsningsmiddelekstraktion af smøreolier |
Opløsningsmiddelekstraktion af smøreolier: Furfural som opløsningsmiddel, NMP som opløsningsmiddel, phenol som opløsningsmiddel, SO2 som opløsningsmiddel |
F |
2,10 |
|
Opløsningsmiddelafvoksning af smøreolier |
Opløsningsmiddelafvoksning af smøreolier: Chlorcarboner som opløsningsmiddel, MEK/toluen som opløsningsmiddel, MEK/MIBK som opløsningsmiddel, propan som opløsningsmiddel |
F |
4,55 |
|
Katalytisk isomerisering af voks |
Katalytisk isomerisering af voks og afvoksning, selektiv vokskrakning |
F |
1,60 |
|
Hydrokrakning af smøreolier |
Lube Hydrocracker med Multi-Fraction Distillation, Lube Hydrocracker med Vacuum Stripper |
F |
2,50 |
|
Afoliering af voks |
Afoliering af voks: Chlorcarboner som opløsningsmiddel, MEK/toluen som opløsningsmiddel, MEK/MIBK som opløsningsmiddel, propan som opløsningsmiddel |
P |
12,00 |
|
Hydrogenbehandling af smøreolier/voks |
Lube H/F med Vacuum Stripper, Lube H/T med Multi-Fraction Distillation, Lube H/T med Vacuum Stripper, Wax H/F med Vacuum Stripper, Wax H/T med Multi-Fraction Distillation, Wax H/T med Vacuum Stripper |
F |
1,15 |
|
Hydrogenbehandling af opløsningsmidler |
Hydrogenbehandling af opløsningsmidler |
F |
1,25 |
|
Fraktionering af opløsningsmidler |
Fraktionering af opløsningsmidler |
F |
0,90 |
|
Molekylsi til C10+-paraffiner |
Molekylsi til C10+-paraffiner |
P |
1,85 |
|
Partiel oxidation af restfraktionsfødestrømme (POX) til brændsel |
POX syntesegas til brændsel |
SG (omregnet til 47 % hydrogen) |
8,20 |
|
Partiel oxidation af restfraktionsfødestrømme (POX) til hydrogen eller methanol |
POX syntesegas til hydrogen eller methanol, POX syntesegas til methanol I faktoren er også indregnet energiforbrug og emissioner for CO Shift og H2 Purification (U71), men kapaciteten er ikke opgjort særskilt. |
SG (omregnet til 47 % hydrogen) |
44,00 |
|
Methanol fra syntesegas |
Methanol |
P |
-36,20 |
|
Separation af luft |
Separation af luft |
P (MNm3 O2) |
8,80 |
|
Fraktionering af indkøbt naturgaskondensat |
Fraktionering af indkøbt naturgaskondensat |
F |
1,00 |
|
Røggasrensning |
DeSOx og deNOx |
F (MNm3) |
0,10 |
|
Behandling og komprimering af brændselsgas med henblik på salg |
Behandling og komprimering af brændselsgas med henblik på salg |
kW |
0,15 |
|
Afsaltning af havvand |
Afsaltning af havvand |
P |
1,15 |
|
(*1)
Frisk fødestrøm netto (F), reaktorfødestrøm (R, inkl. recirkulering), produktstrøm (P), syntesegasfremstilling til POX-anlæg (SG) |
|||
2. Benchmark for aromater: CWT-funktioner
|
CWT-funktion |
Beskrivelse |
Basis (1 000 t/år) (*1) |
CWT-faktor |
|
Hydrogenbehandling af nafta/gasolie |
Mætning af benzen, afsvovling af C4-C6-fødestrømme, konventionel hydrogenbehandling af nafta, mætning af diolefiner til olefiner, mætning af diolefiner til olefiner i alkyleringsfødestrømme, hydrogenbehandling af FCC-benzin med minimalt tab af oktantal, olefinalkylering af Thio S, S-Zorb™-processen, selektiv hydrogenbehandling af pyrolysebenzin/nafta, afsvovling af pyrolysebenzin/nafta, selektiv hydrogenbehandling af pyrolysebenzin/nafta. I faktoren for hydrogenbehandling af nafta er også indregnet gennemsnitligt energiforbrug og emissioner for reaktor til selektiv hydrogenbehandling (NHYT/RXST), men kapaciteten er ikke opgjort særskilt. |
F |
1,10 |
|
Opløsningsmiddelekstraktion af aromater (ASE) |
ASE: ekstraktiv destillation, ASE: væske/væskeekstraktion, ASE: væske/væskeekstraktion med ekstraktiv destillation CWT-faktoren gælder for alle fødestrømme, herunder pyrolysebenzin efter hydrogenbehandling. Hydrogenbehandling af pyrolysebenzin bør medregnes under hydrogenbehandling af nafta. |
F |
5,25 |
|
TDP/TDA |
Toluendisproportionering/dealkylering |
F |
1,85 |
|
Hydrodealkylering |
Hydrodealkylering |
F |
2,45 |
|
Xylenisomerisering |
Xylenisomerisering |
F |
1,85 |
|
Paraxylenfremstilling |
Paraxylenadsorption, paraxylenkrystallisering I faktoren er også indregnet energiforbrug og emissioner for Xylene Splitter og Orthoxylene Rerun Column. |
P |
6,40 |
|
Cyclohexanfremstilling |
Cyclohexanfremstilling |
P |
3,00 |
|
Cumenfremstilling |
Cumenfremstilling |
P |
5,00 |
|
(*1)
Frisk fødestrøm netto (F), produktstrøm (P). |
|||
BILAG III
Historisk aktivitetsniveau for specifikke benchmarks, jf. artikel 15, stk. 8, og artikel 17, litra f)
1. Det produktrelaterede historiske aktivitetsniveau for basisperioden for produkter, som det i bilag I omhandlede benchmark for raffinaderiprodukter gælder for på grundlag af de forskellige CWT-funktioner, deres definitioner, grundlaget for gennemløb og de i bilag II anførte CWT-faktorer, fastlægges i henhold til følgende formel:
hvor:
|
HALCWT |
: |
historisk aktivitetsniveau udtrykt i CWT |
|
TPi,k |
: |
CWT-funktionens gennemløb i basisperiodens år k |
|
CWTi |
: |
CWT-faktoren for CWT-funktionen i |
|
TPAD,k |
: |
gennemløb for CWT-funktionen »Atmosfærisk destillation af råolie« i basisperiodens år k |
2. Det produktrelaterede historiske aktivitetsniveau for basisperioden for produkter, som det i bilag I omhandlede produktbenchmark for kalk gælder for, fastlægges i henhold til følgende formel:
hvor:
|
HALlime,standard |
: |
historisk aktivitetsniveau for kalkproduktion udtrykt i ton »standard pure« kalk |
|
mCaO,k |
: |
indhold af fri CaO i den producerede kalk i basisperiodens år k, udtrykt i vægtprocent |
|
mMgO,k |
: |
indhold af fri MgO i den producerede kalk i basisperiodens år k, udtrykt i vægtprocent |
|
HALlime,uncorrected,k |
: |
ikkekorrigeret historisk aktivitetsniveau for kalkproduktion i basisperiodens år k, udtrykt i ton kalk |
3. Det produktrelaterede historiske aktivitetsniveau for basisperioden for produkter, som det i bilag I omhandlede produktbenchmark for calcineret dolomit gælder for, fastlægges i henhold til følgende formel:
hvor:
|
HALdolime,standard |
: |
historisk aktivitetsniveau for produktion af calcineret dolomit udtrykt i ton »standard pure« calcineret dolomit |
|
mCaO,k |
: |
indhold af fri CaO i den producerede calcineret dolomit i basisperiodens år k, udtrykt i vægtprocent |
|
mMgO,k |
: |
indhold af fri MgO i den producerede calcinerede dolomit i basisperiodens år k, udtrykt i vægtprocent |
|
HALdolime,uncorrected,k |
: |
ikkekorrigeret historisk aktivitetsniveau for calcineret dolomitproduktion i basisperiodens år k, udtrykt i ton kalk |
4. Det produktrelaterede historiske aktivitetsniveau for basisperioden for produkter, som det i bilag I omhandlede produktbenchmark for dampkrakning gælder for, fastlægges i henhold til følgende formel:
hvor:
|
HALHVC,net |
: |
historisk aktivitetsniveau for værdifulde kemikalier (HVC), uden værdifulde kemikalier produceret fra supplerende fødestrøm, udtrykt i ton HVC |
|
HALHVC,total,k |
: |
historisk aktivitetsniveau for den samlede produktion af værdifulde kemikalier i basisperiodens år k, udtrykt i ton HVC |
|
HSFH,k |
: |
historisk supplerende hydrogenfødestrøm i basisperiodens år k, udtrykt i ton hydrogen |
|
HSFE,k |
: |
historisk supplerende ethylenfødestrøm i basisperiodens år k, udtrykt i ton ethylen |
|
HSFO,k |
: |
historiske supplerende fødestrømme af andre værdifulde kemikalier end hydrogen og ethylen i basisperiodens år k, udtrykt i ton HVC |
5. Det produktrelaterede historiske aktivitetsniveau for basisperioden for produkter, som det i bilag I omhandlede produktbenchmark for aromater gælder for på grundlag af de forskellige CWT-funktioner, deres definitioner, grundlaget for gennemløb og de i bilag II anførte CWT-faktorer, fastlægges i henhold til følgende formel:
hvor:
|
HALCWT |
: |
historisk aktivitetsniveau udtrykt i CWT |
|
TPi,k |
: |
CWT-funktionens gennemløb i basisperiodens år k |
|
CWTi |
: |
CWT-faktoren for CWT-funktionen i |
6. Hvis der er tale om produktion af en blanding af hydrogen og carbonmonoxid, fastlægges det produktrelaterede historiske aktivitetsniveau for basisperioden for produkter, som det i bilag I omhandlede produktbenchmark for hydrogen gælder for, i henhold til følgende formel:
hvor:
|
HALH2 |
: |
historisk aktivitetsniveau for hydrogenproduktion omregnet til 100 % hydrogen |
|
HALH2,act |
: |
faktisk hydrogenproduktion |
|
HALH2, WGS |
: |
yderligere hydrogenproduktion ved teoretisk komplet vandgasproces (WGS), beregnet ud fra det støkiometriske forhold som HALCO, act x 0,071967 t H2/tCO for vandgasprocessen |
|
HALCO, act |
: |
faktisk carbonmonoxidproduktion |
|
Emact |
: |
faktiske emissioner i forbindelse med hydrogenproduktion |
|
EmWGS |
: |
yderligere emissioner i forbindelse med hydrogenproduktion ved teoretisk komplet vandgasproces |
De faktiske emissioner i forbindelse med hydrogenproduktion bestemmes som følger:
hvor:
|
Emact |
: |
faktiske emissioner i forbindelse med hydrogenproduktion |
|
DirEmact |
: |
faktiske direkte emissioner, eksklusive varmerelaterede emissioner, forud for eventuel CO2-opsamling med henblik på anvendelse eller geologisk lagring. For emissioner fra biomasse beregnes emissionerne som energiindholdet fra biomasse ganget med emissionsfaktoren for naturgas i stedet for de faktiske emissioner |
|
Heatexport,act |
: |
faktisk nettoeksport af varme |
|
BMheat |
: |
værdien af varmebenchmarket for målelig varme for den relevante tildelingsperiode |
De yderligere emissioner i forbindelse med hydrogenproduktion ved teoretisk komplet vandgasproces bestemmes som følger:
hvor:
|
COWGS |
: |
mængden af produceret CO forud for den yderligere teoretiske omdannelse til CO2 ved vandgasproces |
|
MCO2 |
: |
molekylær masse af CO2 (44,01 g/mol) |
|
MCO |
: |
molekylær masse af CO (28,01 g/mol) |
|
Heatexport,WGS |
: |
teoretisk yderligere nettoeksport af varme efter fuld vandgasproces, forudsat en varmegenvinding på 99,5 %, beregnet ved hjælp af reaktionsetalpien for vandgasprocessen (20,439 GJ/produceret t H2) ganget med HALH2,WGS og med genvindingseffektiviteten på 99,5 % |
|
BMheat |
: |
værdien af varmebenchmarket for målelig varme for den relevante tildelingsperiode |
7. Det produktrelaterede historiske aktivitetsniveau for basisperioden for produkter, som det i bilag I omhandlede produktbenchmark for syntesegas gælder for, fastlægges i henhold til følgende formel:
hvor:
|
HALsyngas |
: |
historisk aktivitetsniveau for syntesegas omregnet til 47 % hydrogen |
|
VFH2,k |
: |
historisk produktion volumenfraktion af rent hydrogen i den samlede mængde af hydrogen og carbonmonoxid i basisperiodens år k |
|
HALH2+CO,k |
: |
historisk aktivitetsniveau for syntesegasproduktion omregnet til historisk hydrogenindhold udtrykt i normkubikmeter pr. år (dvs. 0 °C og 101,325 kPa) i basisperiodens år k |
8. Det produktrelaterede historiske aktivitetsniveau for basisperioden for produkter, som det i bilag I omhandlede produktbenchmark for ethylenoxid/ethylenglycoler gælder for, fastlægges i henhold til følgende formel:
hvor:
|
HALEO/EG |
: |
historisk aktivitetsniveau for produktion af ethylenoxid/ethylenglycoler, udtrykt i ton ethylenoxidækvivalent |
|
HALi,k |
: |
historisk aktivitetsniveau for produktion af ethylenoxid eller ethylenglycol i basisperiodens år k, udtrykt i ton |
|
CFEOE,i |
: |
omregningsfaktor for ethylenoxid eller ethylenglycol i forhold til ethylenoxid |
Følgende omregningsfaktorer anvendes:
BILAG IV
Parametre for indsamling af basisdata
Uden at dette berører den kompetente myndigheds beføjelser til at anmode om supplerende oplysninger, jf. artikel 15, stk. 1, fremsender driftslederne med henblik på basisdatarapporten følgende data på anlægs- og delinstallationsniveau for alle kalenderår i den relevante basisperiode. For nytilkomne omfatter datarapporten de data, der er anført i afsnit 1 og 2, på anlægs- og delinstallationsniveau.
1. GENERELLE ANLÆGSDATA
1.1. Identifikation af anlægget og driftslederen
Dette punkt skal som minimum indeholde oplysninger om:
anlæggets navn og adresse
anlægsidentifikation anvendt i EU-registret
tilladelsesidentifikation og datoen for udstedelse af den første drivhusgasemissionstilladelse til anlægget i henhold til artikel 6 i direktiv 2003/87/EF
tilladelsesidentifikation og datoen for den seneste drivhusgasemissionstilladelse, hvis det er relevant
driftslederens navn og adresse, kontaktoplysninger for en bemyndiget repræsentant og for en primær kontaktperson, hvis denne er forskellig fra repræsentanten.
1.2. Oplysninger om verifikator
Dette punkt skal som minimum indeholde oplysninger om:
verifikatorens navn og adresse, kontaktoplysninger for en bemyndiget repræsentant og for en primær kontaktperson, hvis denne er forskellig fra repræsentanten
navnet på det nationale akkrediteringsorgan, som har akkrediteret verifikatoren
registreringsnummer udstedt af det nationale akkrediteringsorgan.
1.3. Oplysninger om aktiviteter
Dette punkt skal som minimum indeholde oplysninger om:
liste over aktiviteter i henhold til bilag I til direktiv 2003/87/EF, der udføres i anlægget
anlæggets NACE-kode (rev. 2) i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1893/2006 ( 5 )
hvorvidt anlægget henhører under en eller flere kategorier, som kan udelukkes fra EU ETS, jf. artikel 27 eller 27a i direktiv 2003/87/EF:
den samlede nominelle indfyrede termiske effekt for alle relevante aktiviteter, jf. bilag I til direktiv 2003/87/EF.
1.4. Gennemførelse af konditionalitetsbestemmelserne i artikel 22a og 22b
Dette punkt skal som minimum indeholde følgende oplysninger:
hvorvidt der for anlægget er udstedt en energisynsrapport eller indført et certificeret energiledelsessystem i overensstemmelse med artikel 8 i direktiv 2012/27/EU
hvorvidt der er udestående anbefalinger med hensyn til energisynsrapporten eller det certificerede energiledelsessystem, jf. artikel 8 i direktiv 2012/27/EU
hvorvidt anlægget er et fjernvarmeanlæg, der er berettiget til yderligere gratistildeling i henhold til artikel 10b, stk. 4, i direktiv 2003/87/EF, og om anlæggets driftsleder har til hensigt at søge om den yderligere gratistildeling
for alle produktbenchmarkede delinstallationer hvorvidt drivhusgasemissionsniveauerne var højere end 80-percentilen af emissionsniveauerne for de pågældende produktbenchmarks i 2016 og 2017
hvorvidt der er indsendt en plan for klimaneutralitet i overensstemmelse med gennemførelsesforordning (EU) 2023/2441, hvis det er relevant
detaljerede oplysninger om opfyldelsen af betingelserne for gratistildeling i henhold til artikel 22b og 22a.
1.5. Liste over delinstallationer
Dette punkt indeholder en liste over alle anlæggets delinstallationer.
1.6. Liste over forbindelser til andre EU ETS-anlæg eller enheder, der ikke er omfattet af ETS, vedrørende overførsel af målelig varme, mellemprodukter, spildgasser eller CO2, til brug i det pågældende anlæg eller permanent geologisk lagring
Dette punkt skal som minimum indeholde følgende oplysninger for de enkelte forbundne anlæg eller enheder:
navn på forbundet anlæg eller enhed
type af forbindelse (import eller eksport: målelig varme, spildgasser, CO2)
Er anlægget eller enheden omfattet af anvendelsesområdet for EU ETS?
2. DETALJEREDE ÅRLIGE DATA FOR HVERT ÅR I BASISPERIODEN
2.1. Detaljerede årlige verificerede emissionsdata på anlægsniveau
Dette punkt skal som minimum indeholde følgende oplysninger:
for hver kildestrøm: aktivitetsdata, anvendte beregningsfaktorer, fossile emissioner, emissioner fra biomasse, i tilfælde af brændsler (herunder når de anvendes som procesinput) energiinput beregnet ud fra nedre brændværdi (NCV)
for hver emissionskilde, hvor der har været anvendt kontinuerlige emissionsmålingssystemer: fossile emissioner, emissioner fra biomasse, årligt gennemsnit pr. time for drivhusgaskoncentrationer og røggasstrømme i tilfælde af CO2: indirekte data for energiinput forbundet med emissionerne
hvis der anvendes en alternativ metode i henhold til artikel 22 i forordning (EU) nr. 601/2012, de bestemte fossile emissioner, emissioner fra biomasse, indirekte data for energiinput forbundet med emissionerne, hvis det er relevant
mængden af overført CO2, som er importeret og/eller eksporteret.
Medlemsstaterne kan vælge at give driftslederne tilladelse til kun at indsende aggregerede emissionstal.
2.2. Årlige emissioner for hver delinstallation
Dette punkt indeholder den samlede emissionsbalance med angivelse af emissionsmængden fra de enkelte delinstallationer.
2.3. Årlig varmeimport, -produktion, -forbrug og -eksport på anlægsniveau
Dette punkt skal som minimum indeholde oplysninger om:
det samlede energiinput brugt i anlægget indeholdt i brændsler og i materialer (f.eks. eksotermisk varme fra kemiske reaktioner)
hvis relevant, energiindholdet i importerede spildgasser
hvis relevant, energimængden i brændsler eksporteret til andre direkte teknisk forbundne EU ETS-anlæg eller enheder, der ikke er omfattet af ETS
hvis relevant, energiindholdet i spildgasser eksporteret til andre EU ETS-anlæg eller enheder, der ikke er omfattet af ETS
energiinputtet fra brændsler brugt til produktion af elektricitet
energiinputtet fra brændsler fordelt på brændselsbenchmarkede delinstallationer (indberettet særskilt for de enkelte brændselsbenchmarkede delinstallationer, som er udsat for eller ikke er udsat for en risiko for kulstoflækage) og for hver af de respektive mængder, hvor meget der er anvendt til at producere varer opført i bilag I til forordning (EU) 2023/956
mængden af brændsel og elektricitet brugt til produktion af målelig varme
samlet mængde målelig varme produceret i anlægget
netteimport af målelig varme fra anlæg, der er omfattet af EU ETS
nettoimport af målelig varme fra anlæg og enheder, der ikke er omfattet af EU ETS, eller som er omfattet af EU ETS udelukkende med henblik på artikel 14 og 15 i direktiv 2003/87/EF
netteimport af målelig varme forbrugt til produktion af elektricitet i anlægget
netteimport af målelig varme forbrugt til produktbenchmarkede delinstallationer i anlægget
nettoeksport af målelig varme til EU ETS-anlæg
nettoeksport af målelig varme til anlæg eller enheder, der ikke er omfattet af EU ETS, eller som er omfattet af EU ETS udelukkende med henblik på artikel 14 og 15 i direktiv 2003/87/EF
nettoeksport af målelig varme med henblik på fjernvarme
nettomængde af målelig varme fra varmebenchmarkede delinstallationer (indberettet særskilt for de enkelte varmebenchmarkede delinstallationer og fjernvarmedelinstallationer, som er udsat for eller ikke er udsat for en risiko for kulstoflækage) og for hver af de respektive mængder, hvor meget der er anvendt til at producere varer opført i bilag I til forordning (EU) 2023/956
mængden af varmetab, hvis ikke allerede angivet i de oplysninger, der er omhandlet i litra a)-p).
2.4. Årlig tildeling af energi til delinstallationer
Dette punkt skal som minimum indeholde oplysninger om:
energiinput fra brændsler, elektricitet og materialer (f.eks. eksotermisk varme fra kemiske reaktioner), herunder deres respektive emissionsfaktor, til:
mængde målelig varme importeret:
mængde eksporteret målelig varme fra:
2.5. Årlig elimport, -produktion, -forbrug og -eksport på anlægsniveau
Dette punkt skal som minimum indeholde oplysninger om:
samlet mængde elektricitet produceret fra brændsler
samlet mængde anden produceret elektricitet
samlet mængde elektricitet importeret fra elforsyningsnettet eller fra andre anlæg
samlet mængde elektricitet importeret til elforsyningsnettet eller til andre anlæg
samlet mængde elektricitet forbrugt i anlægget
for elforbruget i produktbenchmarkede delinstallationer, der er opført i bilag I, afsnit 2, mængden af elektricitet forbrugt inden for systemets afgrænsning.
Litra a)-d) skal kun indberettes af anlæg, der producerer elektricitet.
2.6. Yderligere årlige data for delinstallationer
Dette punkt skal som minimum indeholde oplysninger om:
mængden af målelig varme tildelt en delinstallation, som er importeret fra enheder eller processer, der ikke er omfattet af ETS, eller som er omfattet af ETS udelukkende med henblik på artikel 14 og 15 i direktiv 2003/87/EF
hvis relevant, for hver delinstallation en liste over produkter, som produceres inden for delinstallationens grænser, herunder deres kode i henhold til Prodcom-listen som omhandlet i artikel 2, stk. 2, i Rådets forordning (EØF) nr. 3924/91 ( 6 ), baseret på NACE-4-koderne som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1893/2006 ( 7 ) (NACE rev. 2), og produktionsmængden. Prodcom skal være mindst lige så opdelt som den hermed forbundne identifikation af delsektorer i delegerede retsakter vedtaget i henhold til artikel 10b, stk. 5, i direktiv 2003/87/EF.
hvis relevant, for hver delinstallation en liste over varer, som produceres inden for delinstallationens grænser, herunder deres KN-koder, og produktionsmængden
uanset litra b), for en varmebenchmarket delinstallation, der er udsat for en risiko for kulstoflækage, og hvor målelig varme eksporteres til anlæg eller enheder, der ikke er omfattet af EU ETS, disse anlægs og enheders NACE-4-koder (NACE rev. 2) og KN-koderne for de varer, som anlæggene producerer
hvis den er relevant og tilgængelig for driftslederen, for hver delinstallation emissionsfaktoren for blandede brændsler i forbindelse med den importerede eller eksporterede målelige varme
hvis relevant, for hver delinstallation mængden af og emissionsfaktoren for importerede og eksporterede spildgasser
hvis relevant, for hver delinstallation energiindholdet (nedre brændværdi) for importerede og eksporterede spildgasser
2.7. Årlige aktivitetsdata for produktbenchmarkede delinstallationer
Dette punkt skal som minimum indeholde oplysninger om:
årlige produktionsdata for produktet som angivet i bilag I i den enhed, der er angivet i bilaget
en liste over produkter, som produceres inden for delinstallationens grænser, herunder deres Prodcom-koder (baseret på NACE rev. 2). Prodcom skal være mindst lige så opdelt som den hermed forbundne identifikation af delsektorer i delegerede retsakter vedtaget i henhold til artikel 10b, stk. 5, i direktiv 2003/87/EF.
hvis relevant, for hver delinstallation en liste over varer, som produceres inden for delinstallationens grænser, herunder deres KN-koder
mængden af overført CO2, der er importeret fra eller eksporteret til andre delinstallationer, anlæg eller andre enheder
betegnelsen for og mængden af eksport eller import af mellemprodukter omfattet af produktbenchmarkede delinstallationer
hvis relevant, for produktbenchmarkede delinstallationer, der producerer raffinaderiprodukter eller aromater, det årlige gennemløb for hver CWT-funktion som angivet i bilag II
hvis relevant, for produktbenchmarkede delinstallationer, der producerer kalk og calcineret dolomit, den ikkekorrigerede årlige produktionsmængde og de årlige gennemsnitsværdier for mCaO og mMgO i overensstemmelse med bilag III
hvis relevant, for dampkrakningsproduktbenchmarkede delinstallationer den samlede årlige HVC-produktion og mængden af supplerende fødestrømme udtrykt i mængde hydrogen, ethylen og andre HVC
hvis relevant, for produktbenchmarkede delinstallationer, der producerer syntesegas, den årlige produktion af hydrogen og syntesegas omregnet til hydrogenindhold udtrykt i normkubikmeter pr. år (dvs. 0 °C og 101,325 kPa) og den årlige produktion volumenfraktion af rent hydrogen i blandingen af hydrogen og carbonmonoxid
hvis relevant, for produktbenchmarkede delinstallationer, der producerer ethylenoxid/ethylenglycoler, de årlige produktionsniveauer for ethylenoxid, monoethylenglycol, diethylenglycol og triethylenglycol
hvis relevant, for produktbenchmarkede delinstallationer, der producerer vinylchloridmonomer, den forbrugte varme hidrørende fra hydrogenforbrug
hvis relevant, for produktbenchmarkede delinstallationer, der producerer kortfibret kraftpapirmasse, langfibret kraftpapirmasse, termomekanisk træmasse og mekanisk træmasse, sulfitcellulose eller anden papirmasse, som ikke er omfattet af en produktbenchmarket delinstallation, der årlige produktionsniveau for den respektive papirmasse og den årlige mængde papirmasse, som markedsføres i stedet for at blive videreforarbejdet til papir i samme anlæg eller andre teknisk forbundne anlæg
hvis relevant, mængden og energiindholdet af og emissionsfaktoren for spildgasser produceret inden for den pågældende produktbenchmarkede delinstallations systemgrænser og afbrændt inden for eller uden for den pågældende produktbenchmarkede delinstallations systemgrænser, med undtagelse af sikkerhedsafbrænding, som ikke bruges til produktion af målelig varme, ikkemålelig varme eller elektricitet.
3. DATA TIL BRUG FOR BENCHMARKAJOURFØRING
3.1. Årlige data for produktbenchmarkede delinstallationer
Dette punkt skal som minimum indeholde følgende oplysninger for hvert år i basisperioden:
en liste over produkter, som produceres inden for delinstallationens grænser, herunder deres Prodcom-koder (NACE rev. 2).
hvis relevant, for hver delinstallation en liste over varer, som produceres inden for delinstallationens grænser, herunder deres KN-koder
aktivitetsniveau
fordelte emissioner, med undtagelse af emissioner forbundet med import af målelig varme fra andre delinstallationer, anlæg eller andre enheder
mængden af importeret målelig varme fra andre delinstallationer, anlæg eller andre enheder, herunder emissionsfaktoren, hvis den er kendt
mængden af målelig varme eksporteret til andre delinstallationer, anlæg eller andre enheder
mængden og energiindholdet af og emissionsfaktoren for importerede spildgasser fra andre delinstallationer, anlæg eller andre enheder
mængden og energiindholdet af og emissionsfaktoren for producerede spildgasser
mængden og energiindholdet af og emissionsfaktoren for spildgasser eksporteret til andre delinstallationer, anlæg eller andre enheder
mængden af elektricitet, der er forbrugt inden for systemets grænser, for benchmarks, der er opført i bilag I, afsnit 2
mængden af produceret elektricitet
mængden af overført CO2, som er importeret fra andre delinstallationer, anlæg eller andre enheder
mængden af overført CO2 eksporteret til andre delinstallationer, anlæg eller andre enheder
eksport eller import af mellemprodukter omfattet af produktbenchmarks (ja/nej) og en beskrivelse af typen af mellemprodukt, hvis relevant
mængden af supplerende fødestrømme udtrykt i mængde hydrogen, ethylen og andre HVC i forbindelse med produktbenchmarket for dampkrakning
forbrugt varme hidrørende fra hydrogenforbrug i forbindelse med benchmarket for vinylchloridmonomer.
mængden af produceret hydrogen og carbonmonoxid for hydrogenproduktbenchmarket.
3.2. Årlige data for varmebenchmarkede delinstallationer og fjernvarmedelinstallationer
Dette punkt skal som minimum indeholde følgende oplysninger for hvert år i basisperioden:
mængden af målelig nettovarme produceret inden for hver varmebenchmarket delinstallation eller fjernvarmedelinstallation
mængden af målelig nettovarme produceret fra elektricitet inden for hver varmebenchmarket delinstallation eller fjernvarmedelinstallation
emissioner fordelt til produktion af målelig varme
delinstallationens aktivitetsniveau
mængden af produceret målelig varme, som er importeret fra eller eksporteret til andre delinstallationer, anlæg eller andre enheder
mængden af produceret elektricitet.
3.3. Årlige data for brændselsbenchmarkede delinstallationer
Dette punkt skal som minimum indeholde følgende oplysninger for hvert år i basisperioden:
aktivitetsniveau
fordelte emissioner.
BILAG V
Anvendte faktorer for reduktion af gratistildelingen, jf. artikel 10b, stk. 4, i direktiv 2003/87/EF
|
År |
Faktorens værdi |
|
2021 |
0,300 |
|
2022 |
0,300 |
|
2023 |
0,300 |
|
2024 |
0,300 |
|
2025 |
0,300 |
|
2026 |
0,300 |
|
2027 |
0,225 |
|
2028 |
0,150 |
|
2029 |
0,075 |
|
2030 |
0,000 |
BILAG VI
Minimumsindhold af overvågningsmetodeplanen
Overvågningsmetodeplanen skal som minimum indeholde følgende oplysninger:
Generelle oplysninger om anlægget:
oplysninger til identifikation af anlægget og driftslederen, herunder den anvendte anlægsidentifikation i EU-registret
oplysninger til identifikation af versionen af overvågningsmetodeplanen, datoen for den kompetente myndigheds godkendelse og ikrafttrædelsesdatoen
en beskrivelse af anlægget, herunder navnlig en beskrivelse af de vigtigste processer, en liste over emissionskilder, et rutediagram og en plan for anlægget, der skaber klarhed over de vigtigste materiale- og energistrømme
et diagram, der som minimum indeholder følgende oplysninger om:
en liste over og beskrivelse af forbindelser til andre EU ETS-anlæg eller enheder, der ikke er omfattet af ETS, vedrørende overførsel af målelig varme, spildgasser, mellemprodukter eller CO2, til brug i det pågældende anlæg eller permanent geologisk lagring, herunder navn og adresse og en kontaktperson for forbundet anlæg eller enhed og den entydige identifikator i EU-registret, hvis relevant
en henvisning til proceduren for håndtering af fordeling af ansvar for overvågning og rapportering inden for anlægget og for styring af kompetencer blandt det ansvarlige personale
en henvisning til proceduren for regelmæssig evaluering af overvågningsmetodeplanens egnethed i overensstemmelse med artikel 9, stk. 1, denne procedure skal navnlig sikre, at der er indført overvågningsmetoder for alle de i bilag IV anførte dataelementer, som er relevante for anlægget, og at de mest nøjagtige tilgængelige datakilder i henhold til bilag VII, afsnit 4, anvendes
en henvisning til de skriftlige procedurer for datastrøms- og kontrolaktiviteter i henhold til artikel 11, stk. 2, herunder et uddybende diagrammer efter behov.
Oplysninger om delinstallationer:
for hver delinstallation en henvisning til proceduren for registrering af de produkter og varer, der produceres, og deres respektive Prodcom- og KN-koder
systemgrænser for hver delinstallation med tydelig angivelse af, hvilke tekniske enheder der medtages, en beskrivelse af de processer, der udføres, og af de råmaterialer og brændsler, produkter og output, der tildeles den enkelte delinstallation i tilfælde af komplekse delinstallationer anføres et særskilt detaljeret rutediagram for disse delinstallationer
en beskrivelse af dele af anlæg, der anvendes af flere delinstallationer, herunder varmeforsyningssystemer, fælles kedler og kraftvarmeproduktionsenheder
for hver delinstallation i påkommende tilfælde en beskrivelse af metoder for tildeling til dele af anlæg, der anvendes af flere delinstallationer, og deres emissioner til de respektive delinstallationer.
Overvågningsmetoder på anlægsniveau:
en beskrivelse af de metoder, der anvendes til at opgøre importen, produktionen, forbruget og eksporten af varme på anlægsniveau
den metode, der anvendes til at sikre, at datamangler og dobbelttælling undgås.
Overvågningsmetoder på delinstallationsniveau:
en beskrivelse af de metoder, der anvendes til at opgøre direkte emissioner, herunder, hvor det er relevant, metoden til at kvantificere den absolutte mængde eller procentdel af kildestrømme eller emissioner, der overvåges ved brug af målingsbaserede metoder i henhold til forordning (EU) nr. 601/2012, tildelt delinstallationen, hvor det er relevant
en beskrivelse af de metoder, der anvendes til at tildele og opgøre mængden og emissionsfaktorer for energiinput fra brændsler og af eksport af energiindhold i brændsler, hvor det er relevant
en beskrivelse af de metoder, der anvendes til at tildele og opgøre mængden og tilgængelige emissionsfaktorer for import, eksport, forbrug og produktion af målbar varme, hvor det er relevant
en beskrivelse af de metoder, der anvendes til at opgøre elforbruget og -produktionen, og den del af forbruget, der kan konverteres, hvor det er relevant
en beskrivelse af de metoder, der anvendes til at tildele og opgøre mængden, energiindholdet og emissionsfaktorer for import, eksport, forbrug og produktion af spildgasser, hvor det er relevant
en beskrivelse af de metoder, der anvendes til at tildele og opgøre mængden af overført CO2, som er importeret eller eksporteret, hvor det er relevant
for hver produktbenchmarket delinstallation en beskrivelse af de metoder, der anvendes til at opgøre den årlige produktion af produktet som angivet i bilag I, herunder i påkommende tilfælde yderligere parametre, der kræves i henhold til artikel 19 og 20 og bilag II og III.
Beskrivelserne af de metoder, der anvendes til at opgøre parametre, som skal overvåges og rapporteres, skal indeholde relevante beregningstrin, datakilder, beregningsformler og beregningsfaktorer, herunder måleenhed, horisontale og vertikale kontroller af underbyggende data, procedurer, der understøtter prøveudtagningsplanen, anvendt måleudstyr med henvisning til det relevante diagram og en beskrivelse af, hvordan det installeres og vedligeholdes, og liste over laboratorier, der udfører relevante analyseprocedurer. Hvis relevant, skal beskrivelsen omfatte resultatet af den forenklede usikkerhedsvurdering som omhandlet i artikel 7, stk. 2, litra c). Planen skal indeholde et eksempel med reelle data for hver relevant beregningsformel.
BILAG VII
Dataovervågningsmetoder
1. ANVENDELSESOMRÅDE
I dette bilag fastlægges metoder til bestemmelse af de data, der skal anvendes ved indberetningen af de i bilag IV anførte data på anlægsniveau, samt regler for fordeling af disse data på delinstallationer, med undtagelse af data, der overvåges i henhold til en overvågningsplan, som er godkendt af den kompetente myndighed i henhold til forordning (EU) nr. 601/2012. Data, der er bestemt i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 601/2012, anvendes efter denne forordning, hvor det er relevant.
2. DEFINITIONER
Ved »datasæt« i dette bilag forstås en af følgende typer af data på anlægsniveau eller delanlægsniveau, alt efter omstændighederne:
mængden af brændsler eller materialer, der forbruges eller produceres ved en proces, alt efter hvad der er relevant for den beregningsbaserede overvågningsmetode, udtrykt i terajoule, masse (udtrykt i ton) eller for gasarters vedkommende som mængde i normalkubikmeter alt efter omstændighederne, herunder for spildgasser
en beregningsfaktor som anvendt i forordning (EU) nr. 601/2012 (dvs. sammensætning af et materiale eller et brændsel eller en spildgas)
nettomængde af målelig varme og de relevante parametre, der skal anvendes ved bestemmelsen af denne mængde, navnlig:
mængder af ikkemålelig varme som angivet ved de relevante mængder af brændsler, der anvendes til produktion af varme, og den nedre brændværdi (NCV) af brændselsblandingen
elektricitetsmængder
mængder af CO2 overført mellem anlæg.
Ved »bestemmelsesmetode« forstås en af følgende metoder:
en metode til identifikation, indsamling og behandling af data, som anlægget allerede råder over, for datasæt af historiske data, eller
en overvågningsmetode for et specifikt datasæt baseret på en godkendt overvågningsmetodeplan.
Derudover finder definitionerne af »kildestrøm«, »emissionskilde«, »iboende risiko«, »kontrolrisiko« og »emissionsfaktor« som fastsat i artikel 3 i forordning (EU) nr. 601/2012 anvendelse.
3. GENERELLE METODER
3.1. Relevante metoder
Driftslederen bestemmer dataene med henblik på udarbejdelse af en basisdatarapport i henhold til artikel 4, stk. 2, litra a), ved brug af metoderne i dette bilag. Hvis der ikke er angivet relevante metoder til bestemmelse af et specifikt datasæt i dette bilag, anvender driftslederen en egnet metode, der skal godkendes af den kompetente myndighed for overvågningsmetodeplanen i henhold til artikel 6. En metode anses for at være egnet, hvis driftslederen sikrer, at målinger, analyser, prøveudtagning, kalibreringer og valideringer til bestemmelse af det specifikke datasæt udføres ved hjælp af metoder, der er baseret på tilsvarende EN-standarder. Hvis sådanne standarder ikke er til rådighed, baseres metoderne på passende ISO-standarder eller nationale standarder. Hvis der ikke findes relevante offentliggjorte standarder, anvendes relevante udkast til standarder, industriens retningslinjer for bedste praksis eller andre videnskabeligt beviste metoder for at sikre retvisende prøveudtagning og måling.
3.2. Metode for tildeling af data til delinstallationer
1. Foreligger der ingen data for et specifikt datasæt for hver delinstallation, foreslår driftslederen en relevant metode til bestemmelse af de krævede data for hver delinstallation, undtagen i de tilfælde, der henvises til i artikel 10, stk. 3, andet og tredje afsnit. Med henblik herpå anvendes et af følgende principper, afhængigt af hvilket princip der sikrer de mest nøjagtige resultater:
hvis der produceres forskellige produkter efter hinanden på samme produktionslinje, fordeles input, output og dertil hørende emissioner sekventielt på grundlag af brugstiden pr. år for hver delinstallation
input, output og dertil hørende emissioner fordeles på grundlag af de individuelle producerede produkters masse eller volumen, eller der benyttes skøn, som baseres på forholdet mellem de frie reaktionsenthalpier for de involverede kemiske reaktioner eller på en anden egnet fordelingsnøgle, der bygger på stringente videnskabelige metoder.
2. Hvis flere instrumenter af forskellig kvalitet bidrager til måleresultater, anvendes af følgende metoder til opdeling af data på anlægsniveau vedrørende mængder af materialer, brændsler, målelig varme eller elektricitet på delinstallationer:
bestemmelse af opdelingen baseret på bestemmelsesmetoder såsom fordelingsmåling, estimat, korrelation, der finder anvendelse på alle delinstallationer. Hvis summen af data på delinstallationsniveau ikke stemmer overens med de data, der er bestemt særskilt for anlægget, anvendes følgende ensartede »afstemningsfaktor« for at sikre en ensartet korrektion, der stemmer overens med det samlede tal for anlægget:
|
RecF = DInst /Σ DSI |
(ligning 1) |
hvor RecF er afstemningsfaktoren, DInst er dataværdien fastsat for anlægget som helhed, og DSI er dataværdierne for de forskellige delinstallationer. Data for hver delinstallation korrigeres herefter som følger:
|
DSI,corr = DSI × RecF |
(ligning 2) |
Hvis date for en enkelt delinstallation er ukendte eller af ringere kvalitet end dataene for de øvrige delinstallationer, kan kendte data for delinstallationen fratrækkes i dataene for anlægget som helhed. Denne metode foretrækkes udelukkende for delinstallationer, som bidrager med mindre mængder til anlæggets tildeling.
3.3. Måleinstrumenter eller -procedurer uden for driftslederens kontrol
Driftslederen kan anvende målesystemer eller analyseprocedurer uden for driftslederens egen kontrol:
hvis driftslederen ikke selv har et måleinstrument eller en analyseprocedure til bestemmelse af et specifikt datasæt
hvis bestemmelsen af et specifikt datasæt ved brug af driftslederens egne måleinstrumenter eller analyseprocedurer ikke er teknisk mulig eller ville medføre urimelige omkostninger
hvis driftslederen godtgør over for den kompetente myndighed, at målesystemet eller analyseprocedurer uden for driftslederens kontrol giver mere pålidelige resultater og færre kontrolricisi.
Til dette formål kan driftslederen anvende en af følgende datakilder:
mængder fra fakturaer udstedt af en handelspartner, såfremt der finder en kommerciel transaktion mellem to uafhængige handelspartnere sted
direkte aflæsninger fra målesystemerne
empiriske korrelationer fra et kompetent og uafhængigt organ såsom leverandører af udstyr, ingeniørvirksomheder eller akkrediterede laboratorier.
3.4. Indirekte bestemmelsesmetoder
Hvis der ikke foreligger en direkte måle- eller analysemetode for et krævet datasæt, navnlig hvis den målelig nettovarme tildeles forskellige produktionsprocesser, foreslår driftslederen en indirekte bestemmelsesmetode såsom:
beregning baseret på en kendt kemisk eller fysisk proces under anvendelse af passende godkendte litteraturværdier for kemiske og fysiske egenskaber, passende støkiometriske faktorer og termodynamiske egenskaber, f.eks. reaktionsenthalpier, alt efter hvad der er relevant
beregning baseret på anlæggets konstruktionsdata såsom tekniske enheders energieffektivitet eller beregnet energiforbrug pr. produceret enhed
korrelationer baseret på empiriske undersøgelser til bestemmelse af skønnede værdier for de krævede datasæt fra ikkekalibreret udstyr eller data dokumenteret i protokoller. Driftslederen sikrer med henblik herpå, at korrelationen opfylder kravene med hensyn til god teknisk praksis, og at den kun anvendes til at bestemme værdier, der ligger inden for det område, som den er fastsat for. Driftslederen evaluerer validiteten af disse korrelationer mindst en gang om året.
4. UDVÆLGELSE AF BESTEMMELSESMETODER OG DE MEST NØJAGTIGE DATAKILDER
4.1. Teknisk gennemførlighed
Såfremt driftslederen hævder, at det er teknisk umuligt at anvende en specifik bestemmelsesmetode, vurderer den kompetente myndighed den tekniske gennemførlighed under hensyntagen til driftslederens begrundelse. Begrundelsen baseres på, at driftslederen har de nødvendige tekniske ressourcer til at efterleve et foreslået system eller påbud, som kan gennemføres inden for den tidsramme, der kræves i denne forordning. Disse tekniske ressourcer omfatter tilgængeligheden af de påkrævede teknikker og den nødvendige teknologi.
4.2. Urimelige omkostninger
Såfremt en driftsleder hævder, at anvendelsen af en specifik bestemmelsesmetode medfører urimelige omkostninger, vurderer den kompetente myndighed under hensyntagen til driftslederens begrundelse, hvorvidt omkostningerne er urimelige.
Den kompetente myndighed anser omkostninger for urimelige, hvis driftslederens skønnede omkostninger overstiger fordelene ved en specifik bestemmelsesmetode. Til dette formål beregnes fordelene ved at gange en forbedringsfaktor med en referencepris, jf. artikel 18, stk. 1, i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/2066 ( 8 ), og til omkostningerne medregnes en passende afskrivningsperiode, som baseres på udstyrets økonomiske levetid, hvor det er relevant.
Forbedringsfaktoren er 1 % af den senest bestemte årlige gratistildeling til delinstallationen. Uanset denne beregningsmetode kan den kompetente myndighed tillade driftslederne at fastsætte forbedringsfaktoren til 1 % af den berørte CO2-ækvivalent. Den berørte CO2-ækvivalent kan være en af følgende, afhængigt af den relevante parameter for forbedringen af metoden:
for et brændsel eller materiale, som indeholder kulstof, herunder spildgasser — de emissioner, som ville opstå, hvis kulstofindholdet i den årlige brændsels- eller materialemængde blev omdannet til CO2
for emissioner, der overvåges ved brug af målingsbaserede metoder — den årlige emissionsmængde for hver emissionskilde
for målelig varme — den respektive årlige mængde af målelig varme ganget med varmebenchmarket
for ikkemålelig varme — den respektive årlige mængde af ikkemålelig varme ganget med brændselsbenchmarket
for elektricitet — den respektive årlige mængde elektricitet ganget med den i artikel 22, stk. 3, fastsatte faktor
for mængden af et produkt, som der er fastsat et produktbenchmark for — det foreløbige årlige antal gratistildelte emissionskvoter for en delinstallation fastlagt i henhold til artikel 16, stk. 2, for det første år i den pågældende tildelingsperiode. Hvis det relevante benchmark endnu ikke er fastsat i henhold til artikel 10a, stk. 2, i direktiv 2003/87/EF, anvendes de respektive benchmark fastlagt i bilag I til denne forordning.
Foranstaltninger i forbindelse med forbedringen af et anlægs overvågningsmetode anses ikke for at medføre urimelige omkostninger op til et samlet beløb på 2 000 EUR pr. år. For anlæg med små emissioner i henhold til artikel 47 i forordning (EU) nr. 601/2012 er denne grænse 500 EUR pr. år.
4.3. Proces
Ved bestemmelsen af de mest nøjagtige tilgængelige datakilder udvælger driftslederen de mest nøjagtige datakilder, som er teknisk mulige og ikke medfører urimelige omkostninger, og som sikrer en klar datastrøm med den laveste iboende risiko og kontrolrisiko (i det følgende benævnt »primære datakilder«). Driftslederen anvender de primære datakilder ved udarbejdelsen af basisdatarapporten.
I det omfang det er muligt, og uden at dette medfører urimelige omkostninger, bestræber driftslederen sig — med henblik på kontrolsystemet i artikel 11 — på at identificere og anvende supplerende datakilder eller metoder til bestemmelse af data, der gør det mulig at underbygge de primære datakilder (i det følgende benævnt »underbyggende datakilder«). Eventuelle udvalgte underbyggende datakilder dokumenteres i de skriftlige procedurer, der er omhandlet i artikel 11, stk. 2, og i overvågningsmetodeplanen.
Ved udvælgelsen af de primære datakilder sammenholder driftslederen alle tilgængelige datakilder for det samme datasæt på grundlag af de generiske datakilder, der er opført i afsnit 4.4-4.6, og anvender en af de højest rangerede datakilder, som anses for at være de mest nøjagtige datakilder. Der kan kun anvendes andre datakilder, hvis en af undtagelserne i artikel 7, stk. 2, finder anvendelse. I så fald anvendes den næsthøjest rangerede datakilde, medmindre dette ikke er teknisk muligt, ville medføre urimelige omkostninger eller en anden datakilde har en tilsvarende eller lavere grad af tilknyttet usikkerhed. Yderligere datakilder kan komme i betragtning, hvis det er nødvendigt.
Ved udvælgelsen af de underbyggende datakilder sammenholder driftslederen alle tilgængelige datakilder for det samme datasæt på grundlag af de generiske datakilder, der er opført i afsnit 4.4-4.6, og anvender en anden tilgængelig datakilde end den mest nøjagtige tilgængelige datakilde.
Ved udvælgelsen af datakilder til bestemmelse af alle de data, der kræves i henhold til bilag IV, udvælger driftslederen følgende hovedtyper af datasæt som følger:
ved bestemmelsen af mængden af produkter, brændsler og andre materialer tager driftslederen hensyn til de generiske datakilder og deres hierarki som fastsat i afsnit 4.4 i dette bilag
ved bestemmelsen af mængden af energistrømme (målelig eller ikkemålelig varme, elektricitet) tager driftslederen hensyn til de generiske datakilder og deres hierarki som fastsat i afsnit 4.5 i dette bilag
ved bestemmelsen af egenskaber for produkter, brændsler og andre materialer tager driftslederen hensyn til de generiske datakilder og deres hierarki som fastsat i afsnit 4.6 i dette bilag.
Med henblik på at forbedre overvågningsmetodeplanen kontrollerer driftslederen regelmæssigt og mindst en gang om året, om nye datakilder er blevet tilgængelige. Hvis sådanne nye datakilder anses for at være mere nøjagtige i henhold til rangordenen som fastsat i afsnit 4.4-4.6, anvendes disse kilder, og overvågningsmetodeplanen ændres i henhold til artikel 9.
4.4. Udvælgelse af datakilder til opgørelse af materialer og brændsler
Følgende generiske datakilder anvendes ved udvælgelsen af de mest nøjagtige tilgængelige datakilder til opgørelse af mængden (udtrykt i ton eller Nm3) af materialer, brændsler, spildgasser eller produkter, der ankommer til eller forlader anlægget eller enhver delinstallation:
metoder, der er i overensstemmelse med overvågningsplanen godkendt i henhold til forordning (EU) nr. 601/2012
aflæsninger af måleinstrumenter, der er under driftslederens kontrol, til direkte bestemmelse af et datasæt, som ikke falder ind under litra b)
aflæsninger af måleinstrumenter, der er uden for driftslederens kontrol, til direkte bestemmelse af et datasæt, som ikke falder ind under litra b)
aflæsninger af måleinstrumenter til indirekte bestemmelse af et datasæt, forudsat at der etableres en passende korrelation mellem målingen og det pågældende datasæt i overensstemmelse med afsnit 3.4
andre metoder, navnlig for historiske data, eller hvor driftslederen ikke kan identificere en anden tilgængelig datakilde.
Ved udvælgelsen af datakilder med henblik på artikel 7, stk. 1, er det kun de datakilder, der er omhandlet i stk. 1, litra a) og b), som anses for at være de mest nøjagtige datakilder, og den datakilde, der er omhandlet i stk. 1, litra a), anvendes, hvis den vedrører det pågældende datasæt. De datakilder, der er omhandlet i stk. 1, litra c)-f), anses for at være mindre nøjagtige i faldende orden fra litra c) til litra f).
4.5. Udvælgelse af datakilder til opgørelse af energistrømme
Følgende generiske datakilder anvendes ved udvælgelsen af de mest nøjagtige tilgængelige datakilder til opgørelse af mængden, udtrykt i TJ eller GWh, af målelig varme eller elektricitet, der ankommer til eller forlader anlægget eller enhver delinstallation:
aflæsninger af måleinstrumenter, der er omfattet af national lovbestemt metrologisk kontrol, eller måleinstrumenter, der overholder kravene i direktiv 2014/31/EU eller direktiv 2014/32/EU, til direkte bestemmelse af et datasæt
aflæsninger af måleinstrumenter, der er under driftslederens kontrol, til direkte bestemmelse af et datasæt, som ikke falder ind under litra a)
aflæsninger af måleinstrumenter, der er uden for driftslederens kontrol, til direkte bestemmelse af et datasæt, som ikke falder ind under litra a)
aflæsninger af måleinstrumenter til indirekte bestemmelse af et datasæt, forudsat at der etableres en passende korrelation mellem målingen og det pågældende datasæt i overensstemmelse med afsnit 3.4 i dette bilag
beregning af en tilnærmet værdi til bestemmelse af nettomængde af målelig varme i overensstemmelse med metode 3 i afsnit 7.2
andre metoder, navnlig for historiske data, eller hvor driftslederen ikke kan identificere en anden tilgængelig datakilde.
Ved udvælgelsen af datakilder med henblik på artikel 7, stk. 1, er det kun de datakilder, der er omhandlet i stk. 1, litra a), som anses for at være de mest nøjagtige datakilder. De datakilder, der er omhandlet i stk. 1, litra b)-f), anses for at være mindre nøjagtige i faldende orden fra litra b) til litra f).
Hvis der ikke foreligger oplysninger for visse parametre (f.eks. temperatur og mængde tilbageført kondensat), som skal anvendes til at bestemme nettostrømme af målelig varme, finder bestemmelserne i afsnit 7 anvendelse. I henhold til afsnit 7 skal en række parametre bestemmes ved beregningen af den årlige nettomængde af målelig varme. Der bør således tages hensyn til den beregnede samlede årlige nettomængde af varme i den forenklede usikkerhedsvurdering i henhold til artikel 7, stk. 2, litra c), ved udvælgelsen af de metoder, der er omhandlet i stk. 1, litra b)-f), hvis de mest nøjagtige datakilder ikke udvælges.
4.6. Udvælgelse af datakilder for materialeegenskaber
Følgende generiske datakilder anvendes ved udvælgelsen af de mest nøjagtige tilgængelige datakilder til at bestemme egenskaber såsom stoffets vandindhold eller renhed, kulstofindhold, nedre brændværdi, biomasseindhold osv. af produkter, materialer, brændsler eller spildgasser som input eller output fra anlægget eller delinstallationen:
metoder til bestemmelse af beregningsfaktorer, der er i overensstemmelse med overvågningsplanen godkendt i henhold til forordning (EU) nr. 601/2012
laboratorieanalyse i henhold til afsnit 6.1 i dette bilag
forenklet laboratorieanalyse i henhold til afsnit 6.2 i dette bilag
konstante værdier baseret på en af følgende datakilder:
konstante værdier baseret på en af følgende datakilder:
Ved udvælgelsen af datakilder med henblik på artikel 7, stk. 1, er det kun de datakilder, der er omhandlet i stk. 1, litra a) og b), som anses for at være de mest nøjagtige datakilder, og den datakilde, der er omhandlet i stk. 1, litra a), anvendes, hvis den vedrører det pågældende datasæt. De datakilder, der er omhandlet i stk. 1, litra c)-e), anses for at være mindre nøjagtige i faldende orden fra litra c) til litra e).
5. METODERNE TIL BESTEMMELSE AF DEN ÅRLIGE BRÆNDSELS- ELLER MATERIALEMÆNGDE
Hvis driftslederen skal fastsætte den årlige brændsels- eller materialemængde, herunder for produkter relateret til produktbenchmarkede delinstallationer, bestemmer driftslederen disse mængder på anlægsniveau eller i påkommende tilfælde for hver relevant delinstallation på en af følgende måder:
baseret på en kontinuerlig måling af processen, hvor materialet forbruges eller produceres
baseret på en sammenlægning af målinger af mængder, der leveres eller produceres separat, hvor der tages højde for relevante ændringer i lagerbeholdningen.
Med henblik på stk. 1, litra b), beregnes den forbrugte mængde af brændsel eller materiale på anlægget eller delinstallationen i kalenderåret som den importerede mængde af brændsel eller materiale i kalenderåret, minus den eksporterede mængde af brændsel eller materiale, plus mængden af brændsel eller materiale på lager ved begyndelsen af kalenderåret, minus mængden af brændsel eller materiale på lager ved udgangen af kalenderåret.
Med henblik på stk. 1, litra b), beregnes den eksporterede mængde af produkter eller andre materialer i kalenderåret som den eksporterede mængde af produkter eller andre materialer i rapporteringsperioden, minus den importerede eller genanvendte mængde i processen, minus mængden af produkter eller materialer på lager ved begyndelsen af kalenderåret, minus mængden af produkter eller materialer på lager ved udgangen af kalenderåret.
Såfremt det er teknisk umuligt eller ville medføre urimelige omkostninger at bestemme lagerbeholdningerne ved direkte måling, kan driftslederen foretage et skøn over beholdningerne på grundlag af enten:
data fra tidligere år korreleret med passende aktivitetsniveauer for rapporteringsperioden
dokumenterede procedurer og foreliggende data fra reviderede regnskaber for rapporteringsperioden.
Når bestemmelsen af mængden af produkter, materialer eller brændsler for et helt kalenderår ikke er teknisk mulig eller ville medføre urimelige omkostninger, kan driftslederen vælge den næstmest passende dag til at adskille et rapporteringsår fra det efterfølgende og dermed forene det med det påkrævede kalenderår. De afvigelser, der dermed kan forekomme i forhold til et eller flere produkter, materialer eller brændsler, skal registreres tydeligt, danne grundlag for en værdi, der er repræsentativ for kalenderåret, og opgøres konsekvent i forhold til det følgende år.
6. KRAV TIL LABORATORIEANALYSER OG PRØVEUDTAGNING
6.1. Krav til laboratorieanalyser
Hvis driftslederen har behov for at udføre laboratorieanalyser til bestemmelse af egenskaber (herunder vandindhold, renhed, koncentration, kulstofindhold, biomassefraktion, nedre brændværdi, massefylde) for produkter, materialer, brændsler eller spildgasser eller til etablering af korrelationer mellem parametre med henblik på indirekte bestemmelse af de nødvendige data, udføres analyserne i henhold til 32-35 i forordning (EU) nr. 601/2012 på grundlag af en godkendt prøveudtagningsplan for at sikre, at prøverne er repræsentative for det parti, hvorfra de er taget. Hvis der i bilag VII til forordning (EU) nr. 601/2012 ikke angives en passende mindstehyppighed for analyser for bestemte produkter, materialer eller brændsler, foreslår driftslederen en egnet analysehyppighed, som skal godkendes af den kompetente myndighed på grundlag af oplysninger om produktets, materialets eller brændslets heterogenitet.
6.2. Forenklede krav til visse laboratorieanalyser
Hvis driftslederen over for den kompetente myndighed godtgør, at analyserne i afsnit 6.1 ikke er teknisk mulige eller ville medføre urimelige omkostninger, udfører driftslederen de påkrævede analyser baseret på bedste praksis i branchen eller anvender fastsatte referencer sammenholdt med en empirisk korrelation for at sikre en lettere tilgængelige parameter, som bestemmes mindst en gang om året i henhold til afsnit 6.1.
7. REGLER FOR BESTEMMELSE AF MÅLELIG NETTOVARME
7.1. Principper
Alle anførte mængder af målelig varme skal altid henvise til nettomængden af målelig varme, bestemt som varmeindholdet (enthalpi) af varmestrømmen overført til den varmeforbrugende proces eller eksterne bruger minus den tilbageførte strøms varmeindhold.
Varmeforbrugende processer, der er nødvendige for varmeproduktionen og -distributionen, såsom deaeratorer, behandling af spædevand og udluftning, tages i betragtning i ved bestemmelsen af varmesystemets effektivitet, og de kan derfor ikke betragtes som varmeforbrugende processer, der er berettiget til tildeling.
Hvis det samme varmemedie anvendes i flere på hinanden følgende processer og dets varme forbruges fra forskellige temperaturniveauer, opgøres den forbrugte varmemængde i den enkelte varmeforbrugende proces særskilt, medmindre processerne finder sted i den samme delinstallation. Genopvarmning af varmebæreren mellem på hinanden følgende varmeforbrugende processer bør behandles som supplerende varmeproduktion.
Hvis varme anvendes til køling gennem en absorptionskøleproces, betragtes denne køleproces som den varmeforbrugende proces.
7.2. Metoder til bestemmelse af nettomængde af målelig varme
Ved udvælgelsen af datakilder til opgørelse af energistrømme i henhold til afsnit 4.5 tages følgende metoder til bestemmelse af nettomængden af målelig varme i betragtning:
Metode 1: Målinger
I forbindelse med denne metode måler driftslederen alle relevante parametre, navnlig temperatur, tryk og tilstand af varmebæreren for såvel overført som tilbageført varme. Ved varmebærers tilstand i tilfælde af damp henvises til mætning eller grad af overhedning. Driftslederen måler desuden varmebærerens (volumetriske) strømningshastighed. På grundlag af de målte værdier bestemmer driftslederen varmebærerens enthalpi og specifikke volumen ved brug af egnede damptabeller eller teknisk software.
Mediets massestrømningshastighed beregnes som
|
|
(ligning 3) |
Hvor ṁ er massestrømningshastigheden i kg/s, V er den volumetriske strømningshastighed i m3/s, og υ er den specifikke volumen i m3/kg.
Da massestrømningshastigheden er den samme for varmebæreren for overført og tilbageført varme, beregnes varmestrømningshastigheden ud fra forskellen i enthalpi mellem den overførte og den tilbageførte varmestrøm som følger:
|
|
(ligning 4) |
=(Hvor Q er varmestrømningshastigheden i kJ/s, hflow er den overførte strøms enthalpi i kJ/kg, hreturn er den tilbageførte strøms enthalpi i kJ/kg, og ṁ er massestrømningshastigheden i kg/s.
I tilfælde af damp eller varmt vand, der anvendes som varmebærer, hvor kondensatet ikke tilbageføres, eller hvor det ikke er muligt at anslå det tilbageførte kondensats enthalpi, bestemmer driftslederen hreturn baseret på en temperatur på 90 °C.
Hvis massestrømningshastighederne vides ikke at være identiske, gælder følgende:
Ved bestemmelsen af den årlige nettovarmestrøm på grundlag af ovenstående data anvender driftslederen — afhængigt af tilgængeligt måle- og databehandlingsudstyr — en af følgende metoder:
Metode 2: Dokumentation
Driftslederen bestemmer nettomængden af målelig varme på grundlag af dokumenter i henhold til afsnit 4.6 i dette bilag, forudsat at de anførte varmemængder i de pågældende dokumenter er baseret på måling eller på rimelige skønsmetoder i henhold til afsnit 3.4 i dette bilag.
Metode 3: Beregning af en tilnærmet værdi baseret på målt virkningsgrad
Driftslederen bestemmer mængden af målelig nettovarme baseret på brændselsinputtet og varmeproduktionens målte virkningsgrad:
|
Q = ηΗ · EIN |
(ligning 5) |
|
EIN = Σ ADi · NCVi |
(ligning 6) |
Hvor Q er varmemængden udtrykt i TJ, ηΗ er varmeproduktionens målte virkningsgrad, EIN er energiinputtet fra brændsler, ADi er de årlige aktivitetsdata (dvs. forbrugte mængder) af brændsler i, og NCV de nedre brændværdier for brændsler i.
Værdien af ηΗ måles af driftslederen over en forholdsvis lang periode, hvor der i tilstrækkelig grad tages hensyn til anlæggets belastning, eller hentes fra fabrikantens dokumentation. I denne forbindelse skal der tages hensyn til den særlige delbelastningskurve ved brug af en årlig belastningsfaktor:
|
LF = EIN /EMax |
(ligning 7) |
Hvor LF er belastningsfaktoren, EI N energiinputtet som bestemt ved brug af ligning 6 i kalenderåret, og EMax det maksimale brændselsinput, hvis den varmeproducerende enhed havde kørt ved en nominel belastning på 100 % i hele kalenderåret.
Virkningsgraden bør beregnes ud fra den antagelse, at alt kondensat tilbageføres. Det tilbageførte kondensat bør antages at have en temperatur på 90 oC.
Metode 4: Beregning af en tilnærmet værdi baseret på referencevirkningsgraden
Denne metode er identisk med metode 3, men der anvendes en referencevirkningsgrad på 70 % (ηRef,H = 0,7) i ligning 5.
7.3. Skelnen mellem fjernvarme, varme, der er omfattet af ETS, og varme, der ikke er omfattet af ETS
Hvis et anlæg importerer målelig varme, opgør driftslederen særskilt mængden af varme fra anlæg, der er omfattet af EU ETS, og varme importeret fra enheder, der ikke er omfattet af ETS. Hvis et anlæg forbruger målelig varme eksporteret fra en delinstallation, der producerer produkter omfattet af benchmarket for salpetersyre, opgør driftslederen den pågældende mængde forbrugte varme særskilt fra anden målelig varme.
Hvis et anlæg eksporterer målelig varme, opgør driftslederen særskilt mængden af varme eksporteret til anlæg, der er omfattet af EU ETS, og varme eksporteret til enheder, der ikke er omfattet af ETS. Endvidere opgør driftslederen særskilt fjernvarmemængden.
8. REGLER FOR FORDELING AF BRÆNDSLER OG EMISSIONER FRA KOMBINERET KRAFTVARMEPRODUKTION MED HENBLIK PÅ AJOURFØRING AF BENCHMARKVÆRDIER
Dette afsnit vedrører situationer, hvor en driftsleder med henblik på ajourføring af benchmarkværdier skal fordele input, output og emissioner fra kraftvarmeenheder på delinstallationer.
I dette afsnit anvendes »kraftvarmeproduktion« som defineret i artikel 2, nr. 30, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU ( 11 ).
Emissionerne fra en kraftvarmeenhed bestemmes som
|
EmCHP = Σ ADi · NCVi · EFi + EmFGC |
(ligning 8) |
Hvor EmCHP er de årlige emissioner fra kraftvarmeenheden udtrykt i t CO2, ADi er de årlige aktivitetsdata (dvs. forbrugte mængder) af brændsler i anvendt til kraftvarmeproduktionsenheden udtrykt i ton eller Nm3, NCVi de nedre brændværdier for brændsler i udtrykt i TJ/t eller TJ/Nm3, og EFi emissionsfaktorerne for brændsler i udtrykt i t CO2/TJ. EmFGC er procesemissioner fra røggasrensning udtrykt i t CO2.
Energiinput til kraftvarmeproduktionsenheden beregnes i overensstemmelse med ligning 6. De årlige gennemsnitlige virkningsgrader for produktion af varme og elektricitet (eller mekanisk energi, hvis relevant) beregnes som følger:
|
ηheat = Qnet /EIN |
(ligning 9) |
|
ηel = Eel /EIN |
(ligning 10) |
Hvor ηheat (dimensionsløs) er varmeproduktionens årlige gennemsnitlige virkningsgrad, Qnet er den årlige nettomængde af varme produceret af kraftvarmeenheden udtrykt i TJ som bestemt i overensstemmelse med afsnit 7.2, EIN er energioutputtet som bestemt ved brug af ligning 6 udtrykt i TJ, ηel (dimensionsløs) er elproduktionens årlige gennemsnitlige virkningsgrad, og Eel kraftvarmeenhedens årlige elproduktion udtrykt i TJ.
Hvis driftslederen godtgør over for den kompetente myndighed, at bestemmelsen af virkningsgraderne ηheat og ηel ikke er teknisk mulig eller ville medføre urimelige omkostninger, anvendes værdier baseret på anlæggets tekniske dokumentation (projekteringsværdier). Hvis disse værdier ikke er tilgængelige, anvendes de konservative standardværdier ηheat = 0,55 og ηel = 0,25.
Tildelingsfaktorerne for varme og elektricitet fra kraftvarmeproduktion beregnes som
|
|
(ligning 11) |
|
|
(ligning 12) |
Hvor FCHP,Heat er tildelingsfaktoren for varme og FCHP,El er tildelingsfaktoren for elektricitet (eller mekanisk energi, hvis relevant), begge udtrykt dimensionsløst, ηref,heat er referencevirkningsgraden for varmeproduktion i en separat kedel, og ηref,el er referencevirkningsgraden for elektricitetsproduktion uden kraftvarmeproduktion. Med hensyn til referencevirkningsgraderne anvender driftslederen de relevante brændselsspecifikke værdier fra Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/2402 ( 12 ) uden anvendelse af korrektionsfaktorerne for sparet nettab i bilag IV til nævnte forordning.
Ved tildelingen af kraftvarmeenhedens energiinput eller emissioner til produktion af varme og elektricitet (eller mekanisk energi, hvis relevant) ganger driftslederen de samlede energiimput eller emissioner med den pågældende tildelingsfaktor for varme eller elektricitet.
Den specifikke emissionsfaktor for kraftvarmeproduktionsrelateret målelig varme, der skal anvendes ved tildelingen af varmerelaterede emissioner til delinstallationer i henhold til afsnit 10.1.2 beregnes som
|
EF(CHP,Heat) = EmCHP · F(CHP,Heat) /Qnet |
(ligning 13) |
Hvor EFCHP, heat er emissionsfaktoren for produktionen af målelig varme i kraftvarmeenheden udtrykt i t CO2/TJ.
9. PROCEDURE FOR IDENTIFIKATION AF PRODUKTERNES OG VARERNES PRODCOM-KODER OG KN-KODER
Med henblik på korrekt tildeling af data til delinstallationer fører driftslederen en liste over alle produkter og varer, som produceres på anlægget, og deres respektive gældende Prodcom-koder, baseret på NACE rev. 2, og KN-koder. Baseret på denne liste skal driftslederen:
I denne forbindelse fastlægger, dokumenterer, gennemfører og vedligeholder driftslederen en procedure for regelmæssig kontrol af, om de produkter og varer, der produceres i anlægget, er i overensstemmelse med de Prodcom-koder og KN-koder, der blev anvendt ved oprettelsen af overvågningsmetodeplanen. Denne procedure skal desuden indeholde foranstaltninger til at fastslå, om anlægget producerer et nyt produkt for første gang, og til at sikre, at driftslederen giver det nye produkt en Prodcom-kode, tilføjer det til listen over produkter og fordeler relaterede input, output og emissioner på den relevante delinstallation.
10. REGLER FOR BESTEMMELSE AF EMISSIONER PÅ DELINSTALLATIONSNIVEAU MED HENBLIK PÅ AJOURFØRING AF BENCHMARKVÆRDIER
10.1. Emissioner på delinstallationsniveau
Med henblik på artikel 10 fordeler driftslederen anlæggets samlede emissioner på delinstallationer i henhold til de relevante bestemmelser i afsnit 3.2 og 10.1.1-10.1.5 i dette bilag.
10.1.1. Direkte tildeling af kildestrømme eller emissionskilder
1. Emissioner fra kildestrømme eller emissionskilder, der udelukkende tilskrives en enkelt delinstallation, tildeles denne delinstallation fuldt ud. Hvis driftslederen anvender en massebalance, fratrækkes udgående kildestrømme i overensstemmelse med artikel 25 i forordning (EU) nr. 601/2012. For at undgå dobbelttælling tildeles kildestrømme, som konverteres til spildgasser, med undtagelse af spildgasser, der produceres og forbruges helt i samme produktbenchmarket delinstallation, ikke ved brug af denne metode.
2. Følgende metoder for tildeling af emissioner anvendes kun, hvis kildestrømmene eller emissionskilderne vedrører mere end en delinstallation:
10.1.2. Emissioner fra målelig varme
Hvis delinstallationen forbruger målelig varme produceret inden for anlægget, bestemmer driftslederen i påkommende tilfælde de varme relaterede emissioner ved hjælp af en af følgende metoder.
For målelig varme, der produceres ved forbrænding af brændsler inden for anlægget, med undtagelse af varme produceret ved kraftvarmeproduktion, bestemmer driftslederen emissionsfaktoren for den relevante brændselsblanding og beregner emissionerne fra delinstallationen som
|
EmQ,sub-inst = EFmix · Qconsumed,sub-inst / η |
(ligning 14) |
Hvor EmQ,sub-inst , er de varmerelaterede emissioner fra delinstallationen i t CO2, EF mix er emissionsfaktoren for den respektive brændselsblanding udtrykt i t CO2/TJ, herunder emissioner fra røggasrensning, hvis relevant, Q consumed,sub-inst er mængden af målelig varme forbrugt i delinstallationen udtrykt i TJ, og η er varmeproduktionsprocessens virkningsgrad.
EFmix beregnes som
|
EFmix = (Σ ADi · NCVi · EFi + EmFGC ) / (Σ ADi · NCVi ) |
(ligning 15) |
Hvor ADi er de årlige aktivitetsdata (dvs. forbrugte mængder) af brændsler i anvendt til målelig varmeproduktion udtrykt i ton eller Nm3, NCVi de nedre brændværdier for brændsler i udtrykt i TJ/t eller TJ/Nm3, og EFi emissionsfaktorerne for brændsler i udtrykt i t CO2/TJ. EmFGC er procesemissioner fra røggasrensning udtrykt i t CO2.
Hvis en spildgas er en del af den anvendte brændselsblanding, justeres emissionsfaktoren for denne spildgas før beregning af EFmix i overensstemmelse med litra b) i afsnit 10.1.5 i dette bilag.
For målelig varme, der produceres i kraftvarmeenheder, hvor brændsler forbrændes inden for anlægget, bestemmer driftslederen emissionsfaktoren for den relevante brændselsblanding og beregner emissionerne fra delinstallationen som
|
EmQ,CHP,sub-inst = EFCHP,Heat · Qcons,CHP,sub-inst |
(ligning 16) |
Hvor EmQ,CHP,sub-inst er kraftvarmeproduktionsrelaterede emissioner fra delinstallationen i t CO2, CO2, EF CHP,Heat er emissionsfaktoren for den varme del af kraftvarmeenheden som bestemt i overensstemmelse med afsnit 8 udtrykt i t CO2/TJ, herunder emissioner fra røggasrensning, hvis relevant, og Qcons,CHP,sub-inst er mængden af målelig varme produceret ved kraftvarmeproduktion inden for anlægget og forbrugt i delinstallationen udtrykt i TJ.
Hvis en spildgas er en del af den anvendte brændselsblanding i kraftvarmeenheden, justeres emissionsfaktoren for denne spildgas før beregning af EFCHP,Heat i overensstemmelse med litra b) i afsnit 10.1.5.
Hvis målelig varme er genindvundet fra processer, der er omfattet af en produktbenchmarket delinstallation, en brændselsbenchmarket delinstallation eller en procesemissionsdelinstallation angiver driftslederen disse varmemængder, som overføres mellem de relevante delinstallationer, i basisdatarapporten i overensstemmelse med artikel 4, stk. 2, litra a).
Hvis målelig varme importeres fra andre anlæg, der er omfattet af EU ETS, eller fra anlæg eller enheder, der ikke er omfattet af EU ETS, indberettes emissionsfaktoren for produktionen af denne varme, hvis den er tilgængelig.
Driftslederen tildeler nul emissioner til målelig varme produceret fra elektricitet, men angiver de relaterede mængder af målelig varme i basisdatarapporten i overensstemmelse med artikel 4, stk. 2, litra a).
10.1.3. Tildeling af emissioner i forbindelse med varmetab
Hvis tab af målelig varme bestemmes særskilt fra de mængder, der anvendes i delinstallationer, tillægger driftslederen for at opfylde kriteriet i artikel 10, stk. 5, litra c), emissioner i forhold til en proportional mængde af varmetab til emissionerne fra alle delinstallationer, hvor målelig varme produceret i anlægget anvendes, ved brug af emissionsfaktorer fastlagt i overensstemmelse med afsnit 10.1.2 i dette bilag.
10.1.4. Tildeling af emissioner i forbindelse med ikkemålelig varme
Ved tildelingen af emissioner fra brug af ikkemålelig varme, som ikke er omfattet af en produktbenchmarket delinstallation, tildeler driftslederen de relevante kildestrømme eller emissionskilder til delinstallationer i overensstemmelse med afsnit 10.1.1 ved brug af de relevante emissionsfaktorer. Driftslederen tildeler kun brændsler og kildestrømme relateret til procesemissioner fra røggasrensning til brug af ikkemålelig varme.
Hvis en spildgas er en del af den anvendte brændselsblanding, justeres emissionsfaktoren for denne spildgas før tildeling af dens emissioner til brug af ikkemålelig varme i overensstemmelse med litra b) i afsnit 10.1.5.
10.1.5. Tildeling af emissioner til produktion og brug af spildgasser
Emissioner fra spildgasser opdeles i to dele, undtagen når de bruges i den produktbenchmarkede delinstallation, hvor de produceres, som følger:
En del af de emissioner, der er tildelt produktionen af spildgas, tildeles den produktbenchmarkede delinstallation, hvor spildgassen produceres.
Mængden beregnes som følger:
|
EmWG = VWG · NCVWG · (EFWG – EFNG · Corrn ) |
(ligning 17) |
Hvor EmWG er mængden af emissioner tildelt produktionen af spildgas, VWG er mængden af produceret spildgas udtrykt i Nm3 eller t, NCVWG er den nedre brændværdi for spildgas udtrykt i TJ/Nm3 eller TJ/t, EFWG er emissionsfaktoren for spildgas udtrykt som t CO2/TJ, EFNG er emissionsfaktoren for naturgas (56,1 t CO2/TJ), og Corrη er en faktor for forskellen i effektivitet mellem brugen af spildgas og brugen af referencebrændslet naturgas. Standardværdien for denne faktor er lig med 0,667.
En emissionsmængde, der er tildelt forbruget af spildgas, henføres til den produktbenchmarkede delinstallation, den varmebenchmarkede delinstallation, fjernvarmedelinstallationen eller den brændselsbenchmarkede delinstallation, hvor den forbruges. Denne mængde opgøres ved at gange mængden og den nedre brændværdi for spildgassen med den foreløbige varmeværdi eller brændselsbenchmarket, alt efter hvad der er relevant, bestemt på grundlag af den relevante årlige reduktionssats fra 2007/2008 til de to år, der er angivet som grundlag for benchmarkværdierne i artikel 10a, stk. 2, i direktiv 2003/87/EF.
10.1.6. Tildeling af emissioner til produktion af værdifulde kemikalier for benchmarket for dampkrakning
I overensstemmelse med tildelingsreglerne i henhold til artikel 19 fratrækkes de tildelte emissioner 1,78 ton carbondioxid pr. ton hydrogen ganget med den historiske produktion af hydrogen fra supplerende fødestrøm, udtrykt i ton hydrogen, 0,24 ton carbondioxid pr. ton ethylen ganget med den historiske produktion af ethylen fra supplerende fødestrøm, udtrykt i ton ethylen, og 0,16 ton carbondioxid pr. ton HVC ganget med den historiske produktion af andre værdifulde kemikalier end hydrogen og ethylen fra supplerende fødestrøm, udtrykt i ton HVC.
10.1.7. Tildeling af emissioner til hydrogen for benchmarket for vinylchlorid
I overensstemmelse med tildelingsreglerne i henhold til artikel 20 lægges mængden af brint, der er forbrændt, udtrykt som terajoule, ganget med værdien af det foreløbige varmebenchmark, bestemt på grundlag af de relevante to år, der er angivet som grundlag for benchmarkværdierne i artikel 10a, stk. 2, i direktiv 2003/87/EF, til de tildelte emissioner.
10.1.8. Tildeling af emissioner til benchmarket for hydrogen
Hvis carbonmonoxid (CO) er indeholdt i slutproduktgassen, betragtes den støkiometriske ækvivalent af mængden af CO i produktgassen som omdannet til CO2 og lægges til de tilskrevne emissioner. Forudsat en vandgasproces ganges en ækvivalent af den genvindelige varme for den eksotermiske reaktion på 1,47 GJ/t CO med værdien af det foreløbige varmebenchmark, bestemt på grundlag af den årlige reduktionssats fra 2007/2008 til de relevante to år, der er angivet som grundlag for benchmarkværdierne i artikel 10a, stk. 2, i direktiv 2003/87/EF, og trækkes, under forudsætning af en effektivitet på 99,5 %, fra de tildelte emissioner. Tilsvarende lægges den støkiometriske ækvivalent af den hydrogen, der ville være blevet produceret af samme mængde CO ved hjælp af en vandgasproces, til nævneren ved beregningen af drivhusgasintensiteten af delinstallationen.
10.2. Emissioner fordelt på delinstallationer
Driftslederen bestemmer de enkelte delinstallationers fordelte emissioner som summen af:
emissioner fra kildestrømme, der er relevante for delinstallationen og bestemt i overensstemmelse med afsnit 10.1.1, hvis relevant
emissioner fra målelig varme, der er forbrugt i delinstallationen og bestemt i overensstemmelse med afsnit 10.1.2 og 10.1.3, hvis relevant
emissioner fra ikkemålelig varme, der er forbrugt i delinstallationen og bestemt i overensstemmelse med afsnit 10.1.4, hvis relevant
emissioner fra produktion eller brug af spildgasser i delinstallationen, der er bestemt i overensstemmelse med afsnit 10.1.5, hvis relevant.
emissioner, der kan henføres til særlige benchmarks, bestemt i overensstemmelse med afsnit 10.1.6, 10.1.7 og 10.1.8, alt efter hvad der er relevant.
Ved denne beregning sikrer driftslederen, at kildestrømme hverken udelades eller regnes med to gange.
Driftslederen beregner ligeledes forskellen mellem de samlede emissioner fra anlægget og summen af fordelte emissioner på alle anlæggets relevante delinstallationer. Hvis relevant, identificerer driftslederen alle processer, der bidrager til denne forskel, og underbygger plausibiliteten af fordelingen ved at anslå de emissioner, der er forbundet med disse processer, navnlig med kildestrømme, som anvendes til elproduktion og til afbrænding, bortset fra sikkerhedsafbrænding.
BILAG VIII
Fastlæggelse af berettigede medlemsstater, jf. artikel 22b, stk. 3
Anlæg i visse medlemsstater kan være genstand for yderligere gratistildeling til fjernvarme i henhold til artikel 10b, stk. 4, i direktiv 2003/87/EF.
1. METODE
I henhold til artikel 10b, stk. 4, i direktiv 2003/87/EF skal følgende betingelse være opfyldt for gennemsnittet af årene 2014-2018, for at en medlemsstat er berettiget til yderligere gratistildeling i henhold til artikel 22b, stk. 3:
2. BERETTIGEDE MEDLEMSSTATER
Ifølge metoden i afsnit 1, kan anlæg beliggende i følgende medlemsstater være genstand for yderligere gratistildeling i henhold til artikel 22b, stk. 3:
Bulgarien
Tjekkiet
Letland
Polen.