02019R0287 — DA — 11.05.2025 — 003.001

Denne tekst tjener udelukkende som dokumentationsværktøj og har ingen retsvirkning. EU's institutioner påtager sig intet ansvar for dens indhold. De autentiske udgaver af de relevante retsakter, inklusive deres betragtninger, er offentliggjort i den Europæiske Unions Tidende og kan findes i EUR-Lex. Disse officielle tekster er tilgængelige direkte via linkene i dette dokument

►B

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2019/287

af 13. februar 2019

om iværksættelse af bilaterale beskyttelsesklausuler og andre mekanismer for midlertidig tilbagetrækning af præferencer i visse handelsaftaler mellem Den Europæiske Union og tredjelande

(EUT L 053 af 22.2.2019, s. 1)

Ændret ved:

 

 

Tidende

  nr.

side

dato

►M1

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2024/1362 af 13. marts 2024

  L 1362

1

17.5.2024

►M2

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2024/2634 af 29. juli 2024

  L 2634

1

4.10.2024

►M3

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2025/880 af 25. februar 2025

  L 880

1

8.5.2025



▼B

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2019/287

af 13. februar 2019

om iværksættelse af bilaterale beskyttelsesklausuler og andre mekanismer for midlertidig tilbagetrækning af præferencer i visse handelsaftaler mellem Den Europæiske Union og tredjelande



Artikel 1

Genstand og anvendelsesområde

1.  
Denne forordning fastsætter bestemmelser for iværksættelse af bilaterale beskyttelsesklausuler og andre mekanismer for midlertidig tilbagetrækning af toldpræferencer eller af anden præferencebehandling, der er indeholdt i handelsaftalerne mellem Unionen og et eller flere tredjelande og omhandlet i bilaget til denne forordning.

Disse bestemmelser finder anvendelse, uden at det berører nogen af de særlige bestemmelser, der findes i handelsaftalerne og er opført i bilaget, og som vedrører bilaterale beskyttelsesklausuler eller andre mekanismer for midlertidig tilbagetrækning af toldpræferencer eller af anden præferencebehandling, i tilfælde hvor sådanne bestemmelser ikke er i overensstemmelse med denne forordning.

Denne forordning forhindrer derfor ikke Kommissionen i at forhandle om sådanne særlige bestemmelser i fremtidige handelsaftaler.

2.  
Artikel 194 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 ( 1 ) gælder fortsat for anvendelsen af beskyttelsesforanstaltninger for midlertidig tilbagetrækning af toldpræferencer eller af anden præferencebehandling indeholdt i handelsaftaler indgået mellem Unionen og tredjelande, som ikke er omhandlet i bilaget til denne forordning.

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

1)

»aftale« : en handelsaftale, der er omhandlet i bilaget til denne forordning

2)

»bilateral beskyttelsesklausul« : en bestemmelse vedrørende den midlertidige suspension af toldpræferencer, der er fastsat i en aftale

3)

»interesserede parter« : parter, som er berørt af importen af varen

4)

»EU-erhvervsgren« : enten samtlige EU-producenter på Unionens område af den tilsvarende eller direkte konkurrerende vare eller EU-producenter, hvis samlede produktion af den tilsvarende eller direkte konkurrerende vare udgør en betydelig del af Unionens samlede produktion af den pågældende vare; hvor en tilsvarende eller direkte konkurrerende vare kun er en af flere varer, som fremstilles af EU-producenterne, defineres EU-erhvervsgrenen i forhold til de konkrete aktiviteter, der foretages ved produktionen af den tilsvarende eller direkte konkurrerende vare

5)

»alvorlig skade« : en betydelig samlet forringelse af EU-erhvervsgrenens stilling

6)

»fare for alvorlig skade« : alvorlig skade, som er af klart overhængende karakter, idet fastlæggelsen af, om der foreligger en sådan fare, baseres på verificerbare oplysninger

7)

»følsom vare« : en vare, der er udpeget i en specifik aftale som værende relativt mere sårbar over for en kraftig stigning i importen end andre varer

8)

»overgangsperiode« : et tidsrum på 10 år fra en aftales ikrafttræden, medmindre andet er fastlagt i den relevante aftale

9)

»relevant land« : tredjeland, som er part i en aftale.

Artikel 3

Principper

1.  

En beskyttelsesforanstaltning kan indføres i overensstemmelse med denne forordning, hvis en vare med oprindelse i et relevant land importeres til Unionen:

a) 

i så forhøjede mængder, i absolutte tal eller i forhold til EU-produktionen, og

b) 

under sådanne vilkår, at det forårsager, eller der er fare for, at det vil forårsage, alvorlig skade på EU-erhvervsgrenen, og

c) 

stigningen i importen er resultatet af forpligtelser, der følger af den pågældende aftale, herunder vedrørende nedsættelse eller afskaffelse af told på denne vare.

2.  

En beskyttelsesforanstaltning kan antage en af følgende former:

a) 

en suspension af en yderligere nedsættelse af toldsatsen for den pågældende vare i henhold til toldafviklingsplanen i aftalen med det relevante land

b) 

en forhøjelse af toldsatsen for den pågældende vare til et niveau, som ikke overstiger den laveste værdi af følgende:

i) 

den mestbegunstigelsestoldsats, der gælder for den pågældende vare på det tidspunkt, hvor beskyttelsesforanstaltningen træffes, eller

ii) 

den basistoldsats, der er fastsat i toldafviklingsplanen i aftalen med det relevante land.

Artikel 4

Overvågning

1.  
Kommissionen overvåger regelmæssigt udviklingen i importstatistikkerne for eventuelle følsomme varer opført i bilaget til denne forordning for hver aftale. Med henblik herpå samarbejder Kommissionen og udveksler oplysninger med medlemsstaterne og EU-erhvervsgrenen regelmæssigt.
2.  
Kommissionen kan på baggrund af en behørigt begrundet anmodning fra den berørte EU-erhvervsgren udvide omfanget af den i stk. 1 omhandlede overvågning til at omfatte andre varer eller sektorer end dem, der er nævnt i bilaget.
3.  
Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet og Rådet en årlig overvågningsrapport vedrørende statistikker for import af følsomme varer og af eventuelle varer eller sektorer, som overvågningen er blevet udvidet til at omfatte.

Artikel 5

Indledning af en undersøgelse

1.  
En undersøgelse indledes af Kommissionen efter anmodning fra en medlemsstat, fra en fysisk eller juridisk person, der handler på vegne af EU-erhvervsgrenen, eller fra en forening uden status som juridisk person, der handler på vegne af EU-erhvervsgrenen, eller på Kommissionens eget initiativ, hvis det på grundlag af faktorer som omhandlet i artikel 6, stk. 5, kan fastslås, at der foreligger tilstrækkelige umiddelbare beviser på alvorlig skade eller fare for alvorlig skade på EU-erhvervsgrenen.
2.  
Anmodninger om indledning af en undersøgelse kan også indgives i fællesskab af EU-erhvervsgrenen eller af en fysisk eller juridisk person, der handler på vegne af EU-erhvervsgrenen, eller en forening uden status som juridisk person, der handler på vegne af EU-erhvervsgrenen, og fagforeninger. Desuden kan anmodninger om indledning af en undersøgelse støttes af fagforeninger. Dette påvirker ikke EU-erhvervsgrenens ret til at trække anmodningen tilbage.
3.  

Anmodninger om indledning af en undersøgelse skal indeholde følgende oplysninger:

a) 

hastigheden og størrelsen af stigningen i importen af den pågældende vare absolut og relativt set

b) 

den øgede imports andel af det indenlandske marked og niveauændringerne for EU-erhvervsgrenen for så vidt angår salg, produktion, produktivitet, kapacitetsudnyttelse, fortjeneste og tab samt beskæftigelse.

4.  
Varedækningen for en vare, der er genstand for en undersøgelse, kan omfatte én eller flere toldpositioner eller ét eller flere afsnit af én eller flere toldpositioner, alt afhængigt af de specifikke markedsforhold, eller kan følge enhver vareinddeling, der sædvanligvis anvendes inden for EU-erhvervsgrenen.
5.  
Der kan også indledes en undersøgelse, hvis der sker en kraftig importstigning, som er koncentreret i én eller flere medlemsstater, forudsat at det på grundlag af faktorer som omhandlet i artikel 6, stk. 5, kan fastslås, at der foreligger tilstrækkelige umiddelbare beviser på alvorlig skade eller fare for alvorlig skade på EU-erhvervsgrenen.
6.  
Inden undersøgelsen indledes, giver Kommissionen et eksemplar af anmodningen om indledning af en undersøgelse til medlemsstaterne. Hvor Kommissionen har til hensigt på eget initiativ at indlede en undersøgelse i henhold til stk. 1, underretter den medlemsstaterne, når den har fastslået behovet for at indlede denne undersøgelse.
7.  
Bliver det klart for Kommissionen, at der foreligger tilstrækkelige umiddelbare beviser til at berettige indledningen af en undersøgelse, indleder Kommissionen undersøgelsen og offentliggør en meddelelse om indledning af en undersøgelse (»indledningsmeddelelsen«) i Den Europæiske Unions Tidende. Undersøgelsen skal indledes inden for en måned efter Kommissionens modtagelse af anmodningen i henhold til stk. 1.
8.  

Indledningsmeddelelsen skal indeholde følgende elementer:

a) 

et sammendrag af de oplysninger, Kommissionen har modtaget, og en anmodning om, at alle relevante oplysninger meddeles Kommissionen

b) 

perioden, inden for hvilken interesserede parter skriftligt kan give deres mening til kende og forelægge Kommissionen oplysninger, hvis der skal tages hensyn hertil under undersøgelsen

c) 

perioden, inden for hvilken interesserede parter kan anmode om at blive hørt af Kommissionen i overensstemmelse med artikel 6, stk. 9.

Artikel 6

Gennemførelse af undersøgelser

1.  
Efter offentliggørelsen af indledningsmeddelelsen i overensstemmelse med artikel 5, stk. 7 og 8, indleder Kommissionen en undersøgelse.
2.  
Kommissionen kan anmode medlemsstaterne om at give oplysninger, og medlemsstaterne tager alle nødvendige skridt til at efterkomme sådanne anmodninger. Er de efterspurgte oplysninger af almen interesse og ikke fortrolige, jf. artikel 12, vedlægges de den ikkefortrolige sagsakt i henhold til nærværende artikels stk. 8.
3.  
Undersøgelsen skal så vidt muligt afsluttes inden for seks måneder fra datoen, hvor indledningsmeddelelsen offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. Denne frist kan forlænges med en periode på yderligere tre måneder under ekstraordinære omstændigheder såsom involveringen af et usædvanligt højt antal interesserede parter eller komplicerede markedssituationer. Kommissionen underretter alle interesserede parter om sådanne forlængelser og redegør for grundene hertil.
4.  
Kommissionen indhenter alle de oplysninger, den finder nødvendige for at afgøre, om betingelserne i artikel 3, stk. 1, er opfyldt, og verificerer, hvor det er relevant, disse oplysninger.
5.  
Kommissionen vurderer alle relevante objektive og kvantificerbare faktorer, der påvirker EU-erhvervsgrenens situation, herunder navnlig hastigheden og størrelsen af stigningen i importen af den pågældende vare absolut og relativt set, den øgede imports andel af det indenlandske marked og niveauændringerne for EU-erhvervsgrenen for så vidt angår salg, produktion, produktivitet, kapacitetsudnyttelse, fortjeneste og tab samt beskæftigelse. Denne liste er ikke udtømmende, og Kommissionen kan med henblik på at afgøre, om der foreligger alvorlig skade eller fare for alvorlig skade, tage hensyn til andre relevante faktorer såsom lagerbeholdninger, priser, forrentning af investeret kapital, likviditet, niveauet for markedsandele og andre faktorer, som forvolder eller kan have forvoldt alvorlig skade, eller som skaber fare for alvorlig skade på EU-erhvervsgrenen.
6.  
Interesserede parter, som har givet oplysninger i henhold til artikel 5, stk. 8, litra b), og repræsentanter for det relevante land kan efter skriftlig anmodning få indsigt i alle de oplysninger, der er indhentet af Kommissionen som led i undersøgelsen, bortset fra interne dokumenter udarbejdet af EU-myndighederne eller medlemsstaternes myndigheder, forudsat at sådanne oplysninger er relevante for fremlæggelsen af deres sag, ikke er fortrolige, jf. artikel 12, og anvendes af Kommissionen i undersøgelsen. Interesserede parter kan også fremsætte deres bemærkninger til sådanne oplysninger. Foreligger der tilstrækkelige umiddelbare beviser til støtte for disse bemærkninger, tager Kommissionen dem i betragtning.
7.  
Kommissionen sikrer, at alle de data og statistikker, der anvendes i undersøgelsen, er repræsentative, tilgængelige, forståelige, gennemsigtige og verificerbare.
8.  
Så snart de tekniske forudsætninger er til stede, sikrer Kommissionen passwordbeskyttet onlineadgang til den ikkefortrolige sagsakt (»onlineplatformen«), som Kommissionen bestyrer, og gennem hvilken alle relevante oplysninger, der ikke er fortrolige, jf. artikel 12, videregives. Interesserede parter, medlemsstaterne og Europa-Parlamentet gives adgang til onlineplatformen.
9.  
Kommissionen hører interesserede parter, navnlig hvis de inden for den frist, der er fastsat i indledningsmeddelelsen som offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, har indgivet en skriftlig anmodning, der godtgør, at de sandsynligvis vil blive berørt af resultatet af undersøgelsen, og at der er særlige grunde til at høre dem mundtligt. Kommissionen hører interesserede parter ved senere lejligheder, hvis der er særlige grunde hertil.
10.  
Kommissionen letter adgang til undersøgelsen for forskelligartede og fragmenterede erhvervssektorer, der hovedsagelig består af små og mellemstore virksomheder (SMV'er), ved hjælp af en dedikeret SMV-helpdesk, eksempelvis ved forøgelse af viden, ved at give generelle oplysninger og forklaringer om procedurer og om, hvordan man indgiver en anmodning, ved at udgive standardspørgeskemaer på alle Unionens officielle sprog og ved at svare på generelle, ikkesagsspecifikke forespørgsler. SMV-helpdesken stiller standardformularer til statistikker, der skal indsendes til bestemte formål, og spørgeskemaer til rådighed.
11.  
Gives oplysningerne ikke inden for den frist, der er fastsat af Kommissionen, eller hindres undersøgelsen i væsentlig grad, kan Kommissionen træffe afgørelse på grundlag af de foreliggende oplysninger. Finder Kommissionen, at en interesseret part eller en tredjepart har givet falske eller vildledende oplysninger, ser den bort fra disse oplysninger og kan i stedet bruge de foreliggende faktiske oplysninger.
12.  
Kommissionen opretter et kontor for høringskonsulenten, hvis beføjelser og ansvarsområder fastsættes i et mandat, der vedtages af Kommissionen, og som skal beskytte den effektive udøvelse af de interesserede parters proceduremæssige rettigheder.
13.  
Kommissionen underretter skriftligt det eller de relevante lande om indledningen af en undersøgelse.

Artikel 7

Forudgående tilsynsforanstaltninger

1.  
Kommissionen kan vedtage forudgående tilsynsforanstaltninger vedrørende import af en vare fra et af de relevante lande, hvis importen af den vare udvikler sig på en sådan måde, at det kunne føre til en af de situationer, der er omhandlet i artikel 3 og 5. Disse forudgående tilsynsforanstaltninger vedtages ved hjælp af gennemførelsesretsakter efter rådgivningsproceduren i artikel 17, stk. 2.
2.  
Forudgående tilsynsforanstaltningers gyldighedsperiode er begrænset. Medmindre andet er fastsat, udløber de ved slutningen af andet halvår efter det første halvår efter foranstaltningerne blev truffet.

Artikel 8

Indførelse af midlertidige beskyttelsesforanstaltninger

1.  

Kommissionen vedtager midlertidige beskyttelsesforanstaltninger i tilfælde af kritiske omstændigheder, hvor en forsinkelse sandsynligvis vil forårsage skade, som vil være vanskelig at udbedre, og som derfor nødvendiggør øjeblikkelig handling, når der i en foreløbig afgørelse truffet af Kommissionen på grundlag af de i artikel 6, stk. 5, omhandlede faktorer findes tilstrækkelige umiddelbare beviser for, at der er importeret en vare med oprindelse i det relevante land:

a) 

i så forhøjede mængder, i absolutte tal eller i forhold til EU-produktionen, og

b) 

under sådanne vilkår, at det forårsager, eller der er fare for, at det vil forårsage alvorlig skade på EU-erhvervsgrenen, og

c) 

stigningen i importen er resultatet af nedsættelse eller afskaffelse af told på den pågældende vare.

Disse forudgående tilsynsforanstaltninger vedtages ved hjælp af gennemførelsesretsakter efter rådgivningsproceduren i artikel 17, stk. 2.

2.  
I behørigt begrundede særligt hastende tilfælde, hvor en medlemsstat anmoder Kommissionen om øjeblikkelig intervention, og hvor betingelserne i denne artikels stk. 1 er opfyldt, vedtager Kommissionen gennemførelsesretsakter, der finder anvendelse straks, efter proceduren i artikel 17, stk. 4. Kommissionen træffer en afgørelse inden for fem arbejdsdage efter modtagelse af anmodningen.
3.  
Midlertidige beskyttelsesforanstaltninger anvendes i højst 200 kalenderdage.
4.  
Ophæves de midlertidige beskyttelsesforanstaltninger, fordi undersøgelsen viser, at betingelserne i artikel 3, stk. 1, ikke er opfyldt, tilbagebetales enhver told opkrævet som følge af disse midlertidige beskyttelsesforanstaltninger automatisk.
5.  
Midlertidige beskyttelsesforanstaltninger finder anvendelse på alle varer, der overgår til fri omsætning efter datoen for foranstaltningernes ikrafttræden. Sådanne foranstaltninger forhindrer imidlertid ikke den frie omsætning af varer, som allerede er på vej til Unionen, hvis varernes bestemmelsessted ikke kan ændres.

Artikel 9

Afslutning af undersøgelser og procedurer uden foranstaltninger

1.  
Hvis en undersøgelse fører til den konklusion, at betingelserne i artikel 3, stk. 1, ikke er opfyldt, offentliggør Kommissionen en afgørelse om at indstille undersøgelsen og procedurerne efter undersøgelsesproceduren i artikel 17, stk. 3.
2.  
Kommissionen offentliggør en rapport, der angiver de resultater og begrundede konklusioner, den er nået frem til vedrørende alle relevante faktiske og retlige spørgsmål under behørig hensyntagen til beskyttelsen af fortrolige oplysninger, jf. artikel 12.

Artikel 10

Indførelse af endelige beskyttelsesforanstaltninger

1.  
Hvis en undersøgelse fører til den konklusion, at betingelserne i artikel 3, stk. 1, er opfyldt, kan Kommissionen vedtage endelige beskyttelsesforanstaltninger efter undersøgelsesproceduren i artikel 17, stk. 3.
2.  
Kommissionen offentliggør en rapport indeholdende et sammendrag af de væsentligste kendsgerninger og overvejelser af relevans for afgørelsen under behørig hensyntagen til beskyttelsen af fortrolige oplysninger, jf. artikel 12.

Artikel 11

Beskyttelsesforanstaltningernes anvendelsesperiode og evaluering

1.  
En beskyttelsesforanstaltning skal kun forblive i kraft, så længe den er nødvendig for at forebygge eller afhjælpe en alvorlig skade på EU-erhvervsgrenen og for at lette tilpasning. Denne periode må ikke overstige to år, medmindre den forlænges i henhold til stk. 2.
2.  
Beskyttelsesforanstaltningens indledende anvendelsesperiode som omhandlet i stk. 1 kan forlænges med op til to år, hvis beskyttelsesforanstaltningen fortsat er nødvendig for at forebygge eller afhjælpe en alvorlig skade på EU-erhvervsgrenen, og der er bevis for, at EU-erhvervsgrenen er i færd med at tilpasse sig.
3.  
En medlemsstat, en fysisk eller juridisk person, der handler på vegne af EU-erhvervsgrenen, eller en forening uden status som juridisk person, der handler på vegne af EU-erhvervsgrenen, kan anmode om en forlængelse som omhandlet i denne artikels stk. 2. I så fald foretager Kommissionen, før den træffer afgørelse om forlængelse, en evaluering for at undersøge, om betingelserne i denne artikels stk. 2 er opfyldt, under henvisning til de faktorer, som er omhandlet i artikel 6, stk. 5. Kommissionens kan også indlede en sådan evaluering på eget initiativ, hvis der foreligger tilstrækkelige umiddelbare beviser for, at betingelserne fastsat i denne artikels stk. 2 er opfyldt. Beskyttelsesforanstaltningen forbliver i kraft, indtil resultatet af evalueringen foreligger.
4.  
Meddelelsen om indledning af en evaluering som omhandlet i denne artikels stk. 3 offentliggøres i overensstemmelse med artikel 5, stk. 7 og 8. Evalueringen gennemføres i overensstemmelse med artikel 6.
5.  
Enhver afgørelse vedrørende en forlængelse i henhold til denne artikels stk. 2 skal træffes i overensstemmelse med artikel 9 og 10.
6.  
En beskyttelsesforanstaltnings samlede anvendelsesperiode må ikke overstige fire år, inklusive anvendelsesperioden for eventuelle midlertidige beskyttelsesforanstaltninger, den indledende anvendelsesperiode og enhver forlængelse heraf.

Artikel 12

Fortrolighed

1.  
Oplysninger modtaget i medfør af denne forordning må kun anvendes til det formål, hvortil de er indhentet.
2.  
Oplysninger modtaget i medfør af denne forordning, som er af fortrolig karakter eller er afgivet fortroligt, må ikke videregives, medmindre den, der har afgivet oplysningerne, udtrykkeligt giver samtykke hertil.
3.  
I enhver anmodning om fortrolig behandling angives årsagerne til, at oplysningerne skal være fortrolige. Interesserede parter, som afgiver fortrolige oplysninger, er forpligtede til at afgive ikkefortrolige sammendrag heraf. Disse sammendrag skal være tilstrækkeligt detaljerede til at sikre en rimelig forståelse af de fortrolige oplysningers egentlige indhold. Under ekstraordinære omstændigheder kan de pågældende interesserede parter tilkendegive, at det ikke er muligt at udarbejde et sammendrag af oplysningerne. I sådanne tilfælde, skal den pågældende part afgive en erklæring med en begrundelse for, hvorfor det ikke er muligt at udarbejde et sammendrag. Viser det sig imidlertid, at en anmodning om fortrolig behandling er ubegrundet, og vil den, der har givet oplysningerne, ikke offentliggøre dem eller give tilladelse til, at de videregives generelt eller i form af et sammendrag, kan der ses bort fra de pågældende oplysninger.
4.  
Under alle omstændigheder betragtes oplysninger som fortrolige, hvis videregivelsen af dem vil kunne have betydelige negative følger for den, der har afgivet oplysningerne, eller som er ophavsmand til dem.
5.  
Stk. 1-4 er ikke til hinder for, at Unionens myndigheder henviser til generelle oplysninger og navnlig til begrundelserne for afgørelser truffet i henhold til denne forordning. EU-myndighederne skal dog tage hensyn til fysiske og juridiske personers berettigede interesse i, at deres forretningshemmeligheder ikke videregives.

Artikel 13

Rapport

1.  
Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet og Rådet en årlig rapport om anvendelsen, gennemførelsen og overholdelsen af forpligtelserne indeholdt i hver aftale, herunder med hensyn til kapitlet om handel og bæredygtig udvikling, hvis aftalen indeholder dette kapitel, og i denne forordning.
2.  
Rapporten skal bl.a. indeholde oplysninger om anvendelsen af midlertidige og endelige beskyttelsesforanstaltninger, forudgående tilsynsforanstaltninger, alle regionale tilsyns- og beskyttelsesforanstaltninger, afslutning af undersøgelser eller procedurer uden foranstaltninger og oplysninger om aktiviteterne hos de forskellige organer, der er ansvarlige for gennemførelsen af aftalen, og om de nationale rådgivende gruppers aktiviteter.
3.  
Rapporten skal indeholde et sammendrag af statistikkerne og udviklingen i handelen med hvert af de relevante lande.
4.  
Europa-Parlamentet kan inden for to måneder fra forelæggelsen af Kommissionens rapport indkalde Kommissionen til et møde i Europa-Parlamentets kompetente udvalg med henblik på at fremlægge og redegøre for spørgsmål vedrørende gennemførelsen af denne forordning.
5.  
Senest tre måneder efter at rapporten er forelagt Europa-Parlamentet og Rådet, offentliggøres den af Kommissionen.

Artikel 14

Andre mekanismer og kriterier for midlertidig tilbagetrækning af toldpræferencer eller af anden præferencebehandling

1.  

Hvis en aftale indeholder bestemmelser om andre mekanismer eller kriterier, der muliggør midlertidig tilbagetrækning af toldpræferencer eller af anden præferencebehandling for visse varer, såsom en stabiliseringsmekanisme i forbindelse med Unionens regioner i den yderste periferi, for eksempel, hvor betingelserne i den relevante aftale er opfyldt, vedtager Kommissionen gennemførelsesretsakter for at:

a) 

suspendere toldpræferencerne eller anden præferencebehandling for den pågældende vare eller bekræfte, at de ikke suspenderes

b) 

genindføre toldpræferencerne eller anden præferencebehandling, hvor betingelserne i den relevante aftale er opfyldt

c) 

justere suspensionen for at overholde betingelserne i den relevante aftale, eller

d) 

iværksætte andre foranstaltninger, der er fastsat i den relevante aftale.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 17, stk. 3.

2.  
I behørigt begrundede særligt hastende tilfælde, når en forsinkelse i udførelsen af handlingen omhandlet i denne artikels stk. 1 ville forårsage skade, der kunne være vanskelig at udbedre, eller for at forhindre en negativ indvirkning på EU-markedet, navnlig som følge af en stigning i importen, eller hvis andet er fastsat i den relevante aftale, vedtager Kommissionen gennemførelsesretsakter, der finder anvendelse straks, efter proceduren i artikel 17, stk. 4.

Artikel 15

Delegerede retsakter

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 16 for at ændre bilaget med henblik på at tilføje eller fjerne oplysninger vedrørende:

a) 

en aftale

b) 

særlige bestemmelser som omhandlet i artikel 1, stk. 1, andet afsnit

c) 

følsomme varer

d) 

bestemmelser, der fastsætter særlige regler for andre mekanismer som omhandlet i artikel 14 om bl.a. overvågning, frister for undersøgelser og aflæggelse af rapport, hvis det er relevant.

Artikel 16

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.  
Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.
2.  
Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 15, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra den 14. marts 2019. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.
3.  
Den i artikel 15 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.
4.  
Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning.
5.  
Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.
6.  
En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 15 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 17

Udvalgsprocedure

1.  
Kommissionen bistås af det udvalg, der er nedsat ved artikel 3, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/478 ( 2 ). Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.
2.  
Når der henvises til dette stykke, finder artikel 4 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.
3.  
Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.
4.  
Når der henvises til dette stykke, finder artikel 8 i forordning (EU) nr. 182/2011 sammenholdt med samme forordnings artikel 4 anvendelse.

Artikel 18

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

▼M1



BILAG

SÆRLIGE BESTEMMELSER INDEHOLDT I AFTALERNE OG GENNEMFØRT VED DENNE FORORDNING

Frihandelsaftale mellem Den Europæiske Union og Republikken Singapore



Anvendelsesdato

21.11.2019

Bilaterale beskyttelsesklausuler eller andre mekanismer

Kapitel tre: Afbødende foranstaltninger på handelsområdet — Afdeling C: Bilaterale beskyttelsesklausul

Bestemmelse(r) indeholdt i aftalen:

Artikel 3.11.3

»3.  Den i artikel 3.10 (Anvendelse af en bilateral beskyttelsesforanstaltning) omhandlede foranstaltning træffes kun, hvis det på grundlag af objektive beviser fremgår af undersøgelsen, at der består en årsagssammenhæng mellem den øgede import fra den anden part og den alvorlige skade eller faren for en sådan. I den forbindelse skal der tages behørigt hensyn til andre faktorer, herunder import af samme produkt fra andre lande.«

Artikel 3.11.4

»4.  Parterne sikrer, at deres kompetente myndigheder afslutter en sådan undersøgelse, senest et år efter den dato, hvor den er indledt.«

Artikel 3.11.5, litra c)

»5.  En part må ikke anvende en bilateral beskyttelsesforanstaltning, jf. artikel 3.10 (Anvendelse af en bilateral beskyttelsesforanstaltning), stk. 1:

[…]

c)  ud over udløbet af overgangsperioden, medmindre det sker med den anden parts samtykke.«

Artikel 3.11.6

»6.  En foranstaltning må ikke anvendes endnu en gang på importen af den samme vare i overgangsperioden, medmindre der er forløbet et tidsrum svarende til halvdelen af det tidsrum, i hvilket beskyttelsesforanstaltningen tidligere er blevet anvendt. I så fald finder artikel 3.13 (Kompensation), stk. 3, ikke anvendelse.«

Artikel 3.11.7

»7.  Når en part bringer en bilateral beskyttelsesforanstaltning til ophør, er toldsatsen den sats, der i henhold til dens toldafviklingsplan i bilag 2-A ville have været gældende, hvis foranstaltningen ikke var blevet indført.«

Frihandelsaftale mellem Den Europæiske Union og Den Socialistiske Republik Vietnam



Anvendelsesdato

1.8.2020

Bilaterale beskyttelsesklausuler eller andre mekanismer

Kapitel 3: Afbødende foranstaltninger på handelsområdet — Afdeling C: Bilaterale beskyttelsesklausul

Bestemmelse(r) indeholdt i aftalen:

Artikel 3.11.4

»4.  Undersøgelsen skal også på grundlag af objektive beviser påvise, at der findes en årsagssammenhæng mellem den øgede import og den alvorlige skade eller faren herfor. Undersøgelsen skal også tage hensyn til tilstedeværelsen af andre faktorer end øget import, som også kan forårsage skade på samme tid.«

Artikel 3.11.5

»5.  Hver part skal sikre, at dens kompetente myndigheder afslutter en undersøgelse som omhandlet i stk. 1 senest et år efter, at den er indledt.«

Artikel 3.11.6, litra c)

»6.  En part må ikke anvende en bilateral beskyttelsesforanstaltning:

[…]

c)  ud over udløbet af overgangsperioden, medmindre det sker med den anden parts samtykke.«

Artikel 3.11.7

»7.  For at lette tilpasningen i en situation, hvor den forventede varighed af en bilateral beskyttelsesforanstaltning overstiger to år, skal den part, der anvender foranstaltningen, gradvist liberalisere foranstaltningen med regelmæssige mellemrum i løbet af anvendelsesperioden.«

Artikel 3.11.8

»8.  Når en part bringer en bilateral beskyttelsesforanstaltning til ophør, skal toldsatsen være den sats, der i henhold til dens toldafviklingsplan i bilag 2-A (Nedsættelse eller afskaffelse af told) ville have været gældende, hvis foranstaltningen ikke var blevet indført.«

Artikel 3.14

»14.  For at sikre den størst mulige effektivitet ved anvendelsen af reglerne om afbødende foranstaltninger på handelsområdet i henhold til dette kapitel skal parternes undersøgelsesmyndigheder anvende det engelske sprog som grundlag for meddelelser og dokumenter, der udveksles i forbindelse med undersøgelser vedrørende afbødende foranstaltninger på handelsområdet mellem parterne.«

Aftale mellem Den Europæiske Union og Japan om et økonomisk partnerskab



Anvendelsesdato

1.2.2019

Bilaterale beskyttelsesklausuler eller andre mekanismer

Kapitel 5: Afbødende handelsforanstaltninger — Afdeling A: Generelle bestemmelser — Afdeling B: Bilaterale beskyttelsesforanstaltninger — Artikel 18: Beskyttelsesforanstaltninger i bilag 2-C Motorkøretøjer og reservedele

Bestemmelse(r) indeholdt i aftalen:

Artikel 5.1, litra d)

»d)  »overgangsperiode«: i relation til en bestemt vare med oprindelsesstatus, den periode, der begynder på datoen for denne aftales ikrafttræden og varer til 10 år efter afslutningen af toldnedsættelsen eller -afskaffelsen for den pågældende vare i overensstemmelse med bilag 2-A.«

Artikel 5.2.2, litra b), ii)

»ii)  den anvendte mestbegunstigelsestoldsats, der gælder på den dag, der går umiddelbart forud for datoen for denne aftales ikrafttræden.«

Artikel 5.3.2

»2.  Bilaterale beskyttelsesforanstaltninger må kun anvendes i overgangsperioden.«

Artikel 5.3.3

»3.  For at lette tilpasningen i en situation, hvor den forventede varighed af en bilateral beskyttelsesforanstaltning overstiger et år, liberaliserer den part, der opretholder den bilaterale beskyttelsesforanstaltning gradvist den bilaterale beskyttelsesforanstaltning med regelmæssige mellemrum i anvendelsesperioden.«

Artikel 5.3.4

»4.  Der må ikke anvendes bilaterale beskyttelsesforanstaltninger ved import af en bestemt vare med oprindelsesstatus, som allerede har været genstand for en sådan bilateral beskyttelsesforanstaltning i en periode svarende til varigheden af den foregående bilaterale beskyttelsesforanstaltning eller et år, alt efter hvilken periode der er længst.«

Artikel 5.3.5

»5.  Ved ophøret af en bilateral beskyttelsesforanstaltning skal tolden for varer med oprindelsesstatus, der er omfattet af foranstaltningen, være den told, der ville have været gældende uden den bilaterale beskyttelsesforanstaltning.«

Artikel 5.4.2

»2.  Undersøgelsen skal i alle tilfælde afsluttes senest et år, efter at den er indledt.«

Artikel 5.4.4

»4.  Det skal ikke fastslås, at importen af en vare med oprindelsesstatus har forvoldt eller truer med at forvolde alvorlig skade for en indenlandsk erhvervsgren, medmindre undersøgelsen på grundlag af objektive beviser viser, at der består en årsagssammenhæng mellem den øgede import af varen med oprindelsesstatus og den alvorlige skade eller faren for alvorlig skade for den indenlandske erhvervsgren. Når dette skal fastslås, tages andre faktorer end den øgede import af varen med oprindelsesstatus, som også forvolder skade for den indenlandske erhvervsgren, også i betragtning.«

Artikel 5.8

»8.  De i artikel 5.5, stk. 1, og artikel 5.7, stk. 2, omhandlede underretninger og al anden kommunikation mellem parterne i henhold til denne afdeling fremsendes på engelsk.«

Artikel 18 Beskyttelsesforanstaltninger i bilag 2-C om motorkøretøjer og reservedele

»1.  I 10 år efter ikrafttræden af denne aftale forbeholder hver af parterne sig ret til at suspendere tilsvarende indrømmelser eller andre tilsvarende forpligtelser, hvis den anden part (*): a) ikke anvender eller ophører med at anvende et FN-regulativ som anført i tillæg 2-C-1, eller b) indfører eller ændrer en anden lovgivningsmæssig foranstaltning, der annullerer eller forringer fordelene ved anvendelsen af et FN-regulativ opført i tillæg 2-C-1.

2.  Suspensioner i henhold til stk. 1 er kun i kraft, indtil der er truffet afgørelse i henhold til den hurtige tvistbilæggelsesprocedure i artikel 19 i dette bilag, eller indtil der findes en gensidigt acceptabel løsning, herunder gennem konsultationer i henhold til artikel 19, litra b), i dette bilag, alt efter hvad der kommer først.

(*)  Omfanget af suspensionen af indrømmelser eller andre forpligtelser må ikke være større end omfanget af den bilaterale handel mellem parterne med produkter, der er omfattet af det FN-regulativ, som er omhandlet i denne artikels stk. 1, litra a) eller b).«

Frihandelsaftale mellem den Europæiske Union og New Zealand



Anvendelsesdato

1.6.2024

Bilaterale beskyttelsesklausuler eller andre mekanismer

Kapitel 5: Handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter — Afdeling D: Bilaterale beskyttelsesforanstaltninger

Bestemmelse(r) indeholdt i aftalen:

Artikel 5.7, litra c), e) og g)

»c)  »alvorlig forværring«: store vanskeligheder i en økonomisk sektor, hvor der produceres samme eller direkte konkurrerende varer

[…]

e)  »trussel om alvorlig forværring«: en alvorlig forværring, som baseret på kendsgerninger og ikke blot påstande, formodninger eller en fjern mulighed er af klart overhængende karakter

[…]

g)  »overgangsperiode«: en periode på syv år fra datoen for denne aftales ikrafttræden.«

Artikel 5.8.2, litra b), ii)

»ii)  den mestbegunstigelsestoldsats, der gælder på den dag, der går umiddelbart forud for datoen for denne aftales ikrafttræden.«

Artikel 5.9.1, litra a) og c)

»1.  Der må ikke anvendes bilaterale beskyttelsesforanstaltninger:

a)  undtagen i det omfang og det tidsrum, det er nødvendigt for at forhindre eller afhjælpe en alvorlig skade for den indenlandske erhvervsgren, eller truslen herom, eller en alvorlig forværring i den økonomiske situation, eller truslen herom, i en eller flere regioner i den yderste periferi

[…].

c)  ud over udløbet af overgangsperioden.«

Artikel 5.9.2, litra a)

»2.  Den i stk. 1, litra b), omhandlede periode kan forlænges med et år, såfremt

a)  den importerende parts kompetente undersøgelsesmyndigheder i henhold til procedurerne i underafdeling 1 (Procedureregler for bilaterale beskyttelsesforanstaltninger) fastslår, at den bilaterale beskyttelsesforanstaltning fortsat er nødvendig for at forebygge eller afhjælpe en alvorlig skade, eller truslen herom, for den indenlandske erhvervsgren eller en alvorlig forværring i den økonomiske situation, eller truslen herom, i en eller flere regioner i den yderste periferi.«

Artikel 5.9.3

»3.  Når en part ophører med at anvende en bilateral beskyttelsesforanstaltning, skal toldsatsen være den sats, der ville have været gældende for den pågældende vare i henhold til bilag 2-A (Toldafviklingsplaner).«

Artikel 5.9.4

»4.  Der må ikke anvendes en bilateral beskyttelsesforanstaltning ved import af en vare fra en part, som allerede har været genstand for en sådan bilateral beskyttelsesforanstaltning i en periode svarende til halvdelen af varigheden af den foregående bilaterale beskyttelsesforanstaltning.«

Artikel 5.9.5

»5.  En part må ikke for samme vare og på samme tid anvende:

a)  en midlertidig bilateral beskyttelsesforanstaltning, en bilateral beskyttelsesforanstaltning eller en foranstaltning i den yderste periferi i henhold til denne aftale og

b)  en beskyttelsesforanstaltning i henhold til artikel XIX i GATT 1994 og aftalen om beskyttelsesforanstaltninger.«

Artikel 5.10.1

»1.  Under kritiske omstændigheder, hvor en forsinkelse kunne forårsage skade, som ville være vanskelig at afhjælpe, kan en part anvende en midlertidig bilateral beskyttelsesforanstaltning, når en foreløbig undersøgelse tydeligt har vist, at importen af en vare med oprindelse i den anden part er steget som følge af nedsættelsen eller afskaffelsen af en told i henhold til denne aftale, og at denne import forårsager, eller truer med forårsage, alvorlig skade for den indenlandske erhvervsgren eller medfører, eller truer med at medføre, alvorlig forværring i den økonomiske situation i en eller flere regioner i den yderste periferi.«

Artikel 5.10.3

»3.  Den told, der pålægges som følge af den midlertidige bilaterale beskyttelsesforanstaltning, refunderes straks, hvis det ved den i underafdeling 1 (Procedureregler for bilaterale beskyttelsesforanstaltninger) omhandlede efterfølgende undersøgelse ikke konstateres, at den øgede import af den vare, der er omfattet af den midlertidige bilaterale beskyttelsesforanstaltning, forårsager, eller truer med at forårsage, alvorlig skade for den indenlandske erhvervsgren eller medfører, eller truer med at medføre, en alvorlig forværring i den økonomiske situation i en eller flere regioner i den yderste periferi.«

Artikel 5.11

»Regioner i den yderste periferi

1.  Hvis et produkt med oprindelse i New Zealand importeres direkte til en eller flere af regionerne i Unionens (*) yderste periferi i så forhøjede mængder og under sådanne vilkår, at det forårsager eller truer med at forårsage en alvorlig forværring i den økonomiske situation i en eller flere af de pågældende regioner i den yderste periferi, kan Unionen efter at have undersøgt, om der er alternative løsninger, undtagelsesvis anvende bilaterale beskyttelsesforanstaltninger, som er begrænset til den eller de pågældende regioners territorium.

2.  Med henblik på stk. 1 skal konstateringen af alvorlig forværring være baseret på objektive faktorer, herunder følgende elementer:

a)  stigningen i importmængden i absolutte tal eller i forhold til produktionen i Unionen eller i forhold til import fra andre kilder og

b)  virkningerne af denne import på den relevante erhvervsgrens eller den pågældende økonomiske sektors situation, herunder på salgstallene, produktionen, den finansielle situation og beskæftigelsen.

3.  Uden at det berører stk. 1, finder denne afdeling tilsvarende anvendelse på enhver beskyttelsesforanstaltning, der vedtages i henhold til denne artikel.«

(*)  På datoen for denne aftales ikrafttræden er regionerne i Unionens yderste periferi Guadeloupe, Fransk Guyana, Martinique, Réunion, Mayotte, St. Martin, Azorerne, Madeira og De Kanariske Øer. Denne artikel finder også anvendelse på et land eller et oversøisk territorium, der ændrer status til en region i den yderste periferi ved en afgørelse vedtaget af Det Europæiske Råd i overensstemmelse med proceduren i artikel 355, stk. 6, i TEUF, fra datoen for vedtagelsen af nævnte afgørelse. Såfremt en region i Unionens yderste periferi ændrer sin status efter samme procedure, ophører artikel 5.11 (Regioner i den yderste periferi) med at finde anvendelse fra ikrafttrædelsesdatoen for Det Europæiske Råds relevante afgørelse. Unionen underretter New Zealand om eventuelle ændringer for så vidt angår de territorier, der anses for at være regioner i Unionens yderste periferi.«

Artikel 5.14.2

»2.  For at indføre en bilateral beskyttelsesforanstaltning skal den kompetente undersøgelsesmyndighed på grundlag af objektive beviser påvise, at der findes en årsagssammenhæng mellem den øgede import af den pågældende vare og den alvorlige skade eller truslen herom, eller at der findes en årsagssammenhæng mellem den øgede import af den pågældende vare og den alvorlige forværring eller truslen herom. Den kompetente undersøgelsesmyndighed undersøger også andre kendte faktorer end den øgede import for at sikre, at den skade, der forvoldes af disse andre faktorer, ikke tilskrives den øgede import.«

Artikel 5.14.3

»3.  Undersøgelsen skal i alle tilfælde afsluttes senest et år, efter at den er indledt.«

▼M2

Økonomisk partnerskabsaftale mellem Den Europæiske Union på den ene side og Republikken Kenya, medlem af Det Østafrikanske Fællesskab, på den anden side



Anvendelsesdato

1.7.2024

Bilaterale beskyttelsesklausuler og/eller andre mekanismer

Afsnit VI Handelspolitiske beskyttelsesforanstaltninger

Bestemmelse(r) indeholdt i aftalen

Artikel 50, stk. 1

»1.Efter at have undersøgt, om der er alternative løsninger, kan en part træffe beskyttelsesforanstaltninger af begrænset varighed, som fraviger artikel 10 og 11, på de betingelser og efter de procedurer, der er fastlagt i nærværende artikel.«

Artikel 50, stk. 2

»2.

De i stk. 1 omhandlede beskyttelsesforanstaltninger kan træffes, når en vare fra en af parterne importeres til den anden parts territorium i så forhøjede mængder og under sådanne vilkår, at det forårsager, eller der er fare for, at det vil forårsage:

a)  alvorlig skade for indenlandske producenter af tilsvarende eller direkte konkurrerende produkter på den importerende parts territorium

b)  forstyrrelser i en økonomisk sektor, navnlig når disse forstyrrelser skaber store sociale problemer eller vanskeligheder, som kunne føre til en alvorlig forværrelse af den økonomiske situation i den importerende part, eller

c)  forstyrrelser på markederne for tilsvarende eller direkte konkurrerende landbrugsprodukter (1)eller i de mekanismer, der regulerer disse markeder.

Artikel 50, stk. 3, litra b) og c)

»3.

De i denne artikel omhandlede beskyttelsesforanstaltninger må ikke gå ud over, hvad der er nødvendigt for at afhjælpe eller forhindre en alvorlig skade eller forstyrrelser som omhandlet i stk. 2 og stk. 5, litra b). Den importerende parts beskyttelsesforanstaltninger må kun være en eller flere af følgende:

b)  forhøjelse af toldsatsen for den pågældende vare op til et niveau, der ikke overstiger den toldsats, der pålægges andre WTO-medlemmer, og

c)  indførelse af toldkontingenter for den pågældende vare.«

Artikel 50, stk. 4

»4.Importeres et produkt med oprindelse i ØAF-partnerlandet/-partnerlandene i så forhøjede mængder og under sådanne vilkår, at det forårsager, eller der er fare for, at det vil forårsage en skade eller forstyrrelser som omhandlet i stk. 2 i en eller flere regioner i EU's yderste periferi, kan EU træffe tilsyns- eller beskyttelsesforanstaltninger begrænset til den eller de pågældende regioner i overensstemmelse med procedurerne i stk. 6-9, jf. dog stk. 1-3.«

Artikel 50, stk. 5

»5.

a)  Importeres et produkt med oprindelse i EU i så forhøjede mængder og under sådanne vilkår, at det forårsager, eller der er fare for, at det vil forårsage en skade eller forstyrrelser som omhandlet i stk. 2 i ØAF-partnerlande, kan ØAF-partnerlandet/-partnerlandene træffe tilsyns- eller beskyttelsesforanstaltninger begrænset til deres territorium i overensstemmelse med procedurerne i stk. 6-9, jf. dog stk. 1-3.

b)  ØAF-partnerlandet/-partnerlandene kan træffe beskyttelsesforanstaltninger i overensstemmelse med procedurerne i stk. 6-9, når et produkt med oprindelse i EU som følge af en toldnedsættelse importeres til deres territorium i så forhøjede mængder og under sådanne vilkår, at det forårsager, eller der er fare for, at det vil forårsage forstyrrelser for en nyoprettet industri, der fremstiller tilsvarende eller direkte konkurrerende produkter. Denne bestemmelse finder kun anvendelse i en periode på ti (10) år efter datoen for denne aftales ikrafttræden. ØPA-rådet kan forlænge denne periode med højst fem (5) år.«

Artikel 50, stk. 6

»6.

a)  De i denne artikel omhandlede beskyttelsesforanstaltninger opretholdes kun så længe, det måtte være nødvendigt for at forebygge eller afhjælpe en alvorlig skade eller forstyrrelser som defineret i stk. 2, 4 og 5.

b)  De i denne artikel omhandlede beskyttelsesforanstaltninger anvendes i en periode på højst to (2) år. Hvis de omstændigheder, der lå til grund for indførelsen af beskyttelsesforanstaltninger, fortsat er til stede, kan de pågældende foranstaltninger forlænges med en yderligere periode på højst to (2) år. Anvender ØAF-partnerlandet/-partnerlandene en beskyttelsesforanstaltning, eller træffer EU en foranstaltning begrænset til en eller flere regioner i dets yderste periferi, kan den pågældende foranstaltning imidlertid anvendes i en periode på højst fire (4) år, og hvis de omstændigheder, der lå til grund for indførelsen af beskyttelsesforanstaltninger, fortsat er til stede, kan den forlænges med en yderligere periode på fire (4) år.

c)  De i denne artikel omhandlede beskyttelsesforanstaltninger, der varer over ét (1) år, skal ledsages af klare regler for deres gradvise afvikling senest ved udløbet af den fastsatte periode.

d)  De i denne artikel omhandlede beskyttelsesforanstaltninger må ved import af et produkt, som tidligere har været genstand for en sådan foranstaltning, ikke anvendes i en periode på mindst ét (1) år efter foranstaltningens udløb.«

Artikel 50, stk. 7

»7.

Ved gennemførelsen af stk. 1-6 gælder følgende bestemmelser:

a)  Er en part af den opfattelse, at en af de i stk. 2, 4 eller 5 omhandlede omstændigheder er til stede, indbringer den straks sagen for komitéen af højtstående embedsmænd til undersøgelse.

b)  Komitéen af højtstående embedsmænd kan om nødvendigt fremsætte anbefalinger for at afhjælpe de opståede omstændigheder; hvis komitéen af højtstående embedsmænd ikke senest 30 dage efter sagens indbringelse for komitéen har fremsat anbefalinger, der kan afhjælpe omstændighederne, og der ikke er fundet nogen anden tilfredsstillende løsning, kan den importerende part indføre passende foranstaltninger til afhjælpning af omstændighederne i overensstemmelse med denne artikel.

c)  ØAF-partnerlandet/-partnerlandene giver, før de træffer en foranstaltning i henhold til denne artikel, eller hurtigst muligt i de tilfælde, der er omfattet af denne artikels stk. 8, komitéen af højtstående embedsmænd alle oplysninger, der er relevante for en fuldstændig undersøgelse af situationen, med henblik på at finde en for begge parter acceptabel løsning.

d)  Der vælges i medfør af denne artikel fortrinsvis sådanne beskyttelsesforanstaltninger, som forstyrrer anvendelsen af aftalen mindst muligt.

e)  Komitéen af højtstående embedsmænd underrettes omgående skriftligt om enhver beskyttelsesforanstaltning, der træffes i medfør af denne artikel, og komitéen gør en sådan foranstaltning til genstand for periodiske konsultationer, navnlig med henblik på fastsættelse af en tidsplan, der gør det muligt at afskaffe den, så snart omstændighederne tillader det.«

Artikel 50, stk. 8

»8.Er et øjeblikkeligt indgreb nødvendigt på grund af helt usædvanlige omstændigheder, kan den berørte importerende part træffe de i stk. 3, 4 eller 5 omhandlede foranstaltninger på midlertidig basis uden at opfylde kravene i stk. 7. Et sådant indgreb kan iværksættes for en periode på højst et hundrede og firs (180) dage, når foranstaltningerne træffes af EU, og to hundrede (200) dage, når de træffes af ØAF-partnerlandet/-partnerlandene, eller når de af EU trufne foranstaltninger er begrænset til en eller flere regioner i dets yderste periferi. En sådan midlertidig foranstaltnings varighed medregnes som en del af den indledende periode og en eventuel forlængelse som omhandlet i stk. 6. Når der træffes sådanne midlertidige foranstaltninger, tages der hensyn til alle involverede parters interesser, herunder deres udviklingsniveau. Den berørte importerende part underretter den anden part og indbringer straks sagen for komitéen af højtstående embedsmænd til undersøgelse.«

Artikel 50, stk. 9

»9.Hvis en importerende part iværksætter en administrativ procedure vedrørende importen af et produkt med det formål hurtigt at tilvejebringe oplysninger om en udvikling i samhandelen, som kan medføre de i denne artikel omhandlede problemer, underretter den uden ophold komitéen af højtstående embedsmænd herom.«

Artikel 50, stk. 10

»10.WTO-overenskomsten kan ikke påberåbes for at forhindre en part i at indføre beskyttelsesforanstaltninger i overensstemmelse med denne artikel.«
(1)   

Med henblik på denne artikel forstås ved landbrugsprodukter de produkter, der er omfattet af bilag I til WTO-aftalen om landbrug.«

▼M3

Interimsaftale om handel mellem Den Europæiske Union og Republikken Chile



Anvendelsesdato

1/2/2025

Bilaterale beskyttelsesklausuler og/eller andre mekanismer

Kapitel fem: Handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter — Afdeling C: Bilaterale beskyttelsesforanstaltninger

Bestemmelse(r) indeholdt i aftalen

Artikel 5.9, litra b)

»b)  »overgangsperiode«:

i)  en periode på syv år fra datoen for denne aftales ikrafttræden, eller

ii)  for enhver vare, for hvilken toldafviklingsplanen i bilag 2 for den part, der anvender en bilateral beskyttelsesforanstaltning, indeholder en toldafviklingsperiode på syv år: toldafviklingsperioden for den pågældende vare plus to år.«

Artikel 5.10.2, litra b), nr. ii)

»ii)  den anvendte mestbegunstigelsestoldsats for varen på den dag, der går umiddelbart forud for datoen for denne aftales ikrafttræden.«

Artikel 5.11.1, litra c)

»1.  Der må ikke anvendes bilaterale beskyttelsesforanstaltninger:

…

c)  efter udløbet af overgangsperioden som defineret i artikel 5.9, litra b).«

Artikel 5.11.2

»2.  Når en part ophører med at anvende en bilateral beskyttelsesforanstaltning, skal toldsatsen være den sats, der ville have været gældende for den pågældende vare i henhold til partens toldafviklingsplan i bilag 2.«

Artikel 5.11.3

»3.  For at lette den pågældende erhvervsgrens tilpasning i en situation, hvor den forventede varighed af en bilateral beskyttelsesforanstaltning overstiger et år, skal den part, der anvender foranstaltningen, gradvist liberalisere den med regelmæssige mellemrum i løbet af anvendelsesperioden.«

Artikel 5.14.

»1.  En part må ikke anvende en bilateral beskyttelsesforanstaltning som omhandlet i denne afdeling på import af en vare, der tidligere har været omfattet af en sådan foranstaltning, medmindre der er forløbet en periode svarende til halvdelen af den periode, hvori beskyttelsesforanstaltningen blev anvendt i den umiddelbart foregående periode. En bilateral beskyttelsesforanstaltning, der er blevet anvendt mere end én gang for samme vare, kan ikke forlænges med yderligere to år som fastsat i artikel 5.11, stk. 1, litra b).

2.  En part må ikke samtidig for samme vare og i samme periode anvende:

a)  en bilateral beskyttelsesforanstaltning eller en midlertidig bilateral beskyttelsesforanstaltning i henhold til denne aftale, og

b)  en global beskyttelsesforanstaltning i henhold til artikel XIX i GATT 1994 og aftalen om beskyttelsesforanstaltninger.«

Artikel 5.15.

»Regioner i Den Europæiske Unions yderste periferi *

1.  Hvis en vare med oprindelse i Chile importeres til en eller flere af regionerne i Den Europæiske Unions yderste periferi i så forhøjede mængder og under sådanne vilkår, at det forårsager eller truer med at forårsage en alvorlig forværring i den økonomiske situation i den pågældende region i den yderste periferi, kan Den Europæiske Union efter at have undersøgt, om der er alternative løsninger, undtagelsesvis anvende bilaterale beskyttelsesforanstaltninger, som er begrænset til territoriet i den pågældende region i den yderste periferi.

2.  Med henblik på stk. 1 forstås ved »alvorlig forværring« store vanskeligheder i en økonomisk sektor, hvor der produceres samme eller direkte konkurrerende varer. Konstateringen af alvorlig forværring skal være baseret på objektive faktorer, herunder følgende:

a)  stigningen i importmængden i absolutte tal eller i forhold til indenlandsk produktion eller i forhold til import fra andre kilder, og

b)  virkningerne af importen som omhandlet i stk. 1 på den pågældende erhvervsgrens eller økonomiske sektors situation, herunder på salgstallene, produktionen, den finansielle situation og beskæftigelsen.

3.  Andre bestemmelser i denne afdeling, der finder anvendelse på bilaterale beskyttelsesforanstaltninger, finder også anvendelse på enhver beskyttelsesforanstaltning, der vedtages i henhold til denne artikel, uden at det berører stk. 1. Enhver henvisning til »alvorlig skade« i andre bestemmelser i denne afdeling skal forstås som »alvorlig forværring«, når den anvendes i forbindelse med regioner i Den Europæiske Unions yderste periferi.«

*  På datoen for denne aftales ikrafttræden er regionerne i Den Europæiske Unions yderste periferi: Guadeloupe, Fransk Guyana, Martinique, Réunion, Mayotte, St. Martin, Azorerne, Madeira og De Kanariske Øer. Denne artikel finder også anvendelse på et land eller et oversøisk territorium, der ændrer status til en region i den yderste periferi ved en afgørelse vedtaget af Det Europæiske Råd i overensstemmelse med proceduren i artikel 355, stk. 6, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, fra datoen for vedtagelsen af nævnte afgørelse. Hvis en region i Den Europæiske Unions yderste periferi efter denne procedure ophører med at være en region i den yderste periferi, ophører denne artikel med at finde anvendelse på det pågældende land eller oversøiske territorium fra datoen for Det Europæiske Råds afgørelse herom. Den Europæiske Union underretter Chile om eventuelle ændringer for så vidt angår de territorier, der anses for at være regioner i Den Europæiske Unions yderste periferi.

Artikel 5.17.2

»2.  Anmodningen anses for at være indgivet af eller på vegne af den indenlandske erhvervsgren, hvis den har tilslutning fra indenlandske producenter, hvis samlede produktion udgør mere end 50 % af den samlede indenlandske produktion af samme vare eller direkte konkurrerende varer fremstillet af den del af den indenlandske erhvervsgren, som enten giver udtryk for tilslutning til eller opposition mod anmodningen. En kompetent undersøgelsesmyndighed indleder dog ikke en undersøgelse, hvis de indenlandske producenter, der udtrykkeligt giver deres tilslutning til anmodningen, tegner sig for mindre end 25 % af den samlede indenlandske produktion af samme vare eller direkte konkurrerende varer fremstillet af den indenlandske erhvervsgren.«

Artikel 5.18.3, litra a)

»a)  dokumentation for alvorlig skade eller trussel herom forårsaget af øget import af en vare med oprindelse i den anden part som følge af nedsættelse eller afskaffelse af told i henhold til denne aftale; undersøgelsen skal også på grundlag af objektiv dokumentation påvise, at der findes en årsagssammenhæng mellem den øgede import af den pågældende vare og den alvorlige skade eller truslen om alvorlig skade; andre kendte faktorer end den øgede import undersøges også for at sikre, at den alvorlige skade eller truslen om alvorlig skade, der er forårsaget af disse andre faktorer, ikke tilskrives den øgede import.«

Artikel 5.18.5

»5.  Hver part sikrer, at dens kompetente undersøgelsesmyndighed afslutter undersøgelsen senest 12 måneder efter indledningen heraf.«

Artikel 5.19.2

»2.  Interesserede parter, der indgiver fortrolige oplysninger, anmodes om at indgive ikkefortrolige sammendrag heraf eller, hvis disse parter angiver, at disse oplysninger ikke kan sammenfattes, grundene til dette. Disse sammendrag skal være tilstrækkeligt detaljerede til at sikre en rimelig forståelse af de fortrolige oplysningers egentlige indhold. Hvis den kompetente undersøgelsesmyndighed finder, at en anmodning om fortrolig behandling ikke er berettiget, og er den pågældende interesserede part enten ikke rede til at lade oplysningerne offentliggøre eller til at tillade deres videregivelse i generaliseret form eller i sammendrag, kan den kompetente undersøgelsesmyndighed undlade at tage hensyn til sådanne oplysninger, medmindre det på baggrund af oplysninger fra relevante kilder på tilfredsstillende måde over for denne myndighed kan godtgøres, at oplysningerne er korrekte.«

Artikel 5.22.

»For at lette fremlæggelsen af dokumenter i forbindelse med beskyttelsesprocedurer accepterer den kompetente undersøgelsesmyndighed i den part, der er ansvarlig for proceduren, dokumenter, der er indgivet på engelsk af interesserede parter, forudsat at disse parter senere inden for en længere frist, der fastsættes af den kompetente myndighed, forelægger en oversættelse af dokumenterne til det sprog, der benyttes i beskyttelsesproceduren.«

▼B



Fælles erklæring fra Europa-Parlamentet og Rådet

Europa-Parlamentet og Kommissionen er enige om betydningen af et tæt samarbejde om overvågningen af gennemførelsen af aftalerne i bilaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/287 af 13. februar 2019 om iværksættelse af bilaterale beskyttelsesklausuler og andre mekanismer for midlertidig tilbagetrækning af præferencer i visse handelsaftaler mellem Den Europæiske Union og visse tredjelande. De er i denne henseende enige om, at såfremt Europa-Parlamentet vedtager en henstilling om indledning af undersøgelse af beskyttelsesforanstaltninger, undersøger Kommissionen omhyggeligt, hvorvidt betingelserne indeholdt i forordningen for indledning på eget initiativ er opfyldt. Såfremt Kommissionen ikke anser disse betingelser for opfyldt, forelægger den Europa-Parlamentets ansvarlige udvalg en beretning med en redegørelse for alle de faktorer, der er relevante for igangsættelsen af en sådan undersøgelse.


( 1 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671).

( 2 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/478 af 11. marts 2015 om fælles ordninger for indførsel (EUT L 83 af 27.3.2015, s. 16).