02019L0068 — DA — 11.02.2024 — 001.001
Denne tekst tjener udelukkende som dokumentationsværktøj og har ingen retsvirkning. EU's institutioner påtager sig intet ansvar for dens indhold. De autentiske udgaver af de relevante retsakter, inklusive deres betragtninger, er offentliggjort i den Europæiske Unions Tidende og kan findes i EUR-Lex. Disse officielle tekster er tilgængelige direkte via linkene i dette dokument
|
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESDIREKTIV (EU) 2019/68 af 16. januar 2019 om tekniske specifikationer for mærkning af skydevåben og væsentlige dele heraf i henhold til ►M1 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2021/555 om kontrol med erhvervelse og besiddelse af våben ◄ (EUT L 015 af 17.1.2019, s. 18) |
Ændret ved:
|
|
|
Tidende |
||
|
nr. |
side |
dato |
||
|
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESDIREKTIV (EU) 2024/325 af 19. januar 2024 |
L |
1 |
22.1.2024 |
|
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESDIREKTIV (EU) 2019/68
af 16. januar 2019
om tekniske specifikationer for mærkning af skydevåben og væsentlige dele heraf i henhold til ►M1 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2021/555 om kontrol med erhvervelse og besiddelse af våben ◄
(EØS-relevant tekst)
Artikel 1
Anvendelsesområde
Dette direktiv finder anvendelse på skydevåben og væsentlige dele heraf, men ikke på basispakker med komplet ammunition.
Artikel 2
Tekniske specifikationer for mærkning af skydevåben og væsentlige dele heraf
Medlemsstaterne sikrer, at den mærkning, der kræves i henhold til artikel 4 i direktiv 91/477/EØF, overholder de tekniske specifikationer i bilaget til nærværende direktiv.
Artikel 3
Gennemførelsesbestemmelser
Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.
Artikel 4
Ikrafttræden
Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 5
Adressater
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
BILAG
Tekniske specifikationer for mærkning af skydevåben og væsentlige dele heraf
1. Den skriftstørrelse, der anvendes til mærkningen, fastsættes af medlemsstaten. Den størrelse eller mindstestørrelse, som fastsættes af hver enkelt medlemsstat, skal være mindst 1,6 mm. Om nødvendigt kan der anvendes en mindre skriftstørrelse til mærkningen af væsentlige dele, der er for små til at blive mærket i overensstemmelse med artikel 4 i direktiv 91/477/EØF.
1a. Den af hver medlemsstat fastsatte mindstedybde af mærkningen skal være mindst 0,0762 mm.
2. For rammer eller låsestole fremstillet af et ikkemetallisk materiale af en art, der angives af medlemsstaten, påføres mærkningen en metalplade, som er permanent indlejret i det materiale, som rammen eller låsestolen er fremstillet af, på en sådan måde, at:
pladen ikke nemt eller uden videre kan fjernes, og
en del af rammen eller låsestolen vil blive ødelagt, hvis man fjerner pladen.
Medlemsstater kan også tillade anvendelsen af andre teknikker til mærkning af sådanne rammer eller låsestole, såfremt disse teknikker sikrer en tilsvarende grad af tydelighed og bestandighed af mærkningen.
Når medlemsstaterne fastsætter, hvilke ikke-metalliske materialer der skal angives i forbindelse med denne specifikation, skal de tage hensyn til, i hvilket omfang materialet kan kompromittere tydeligheden og bestandigheden af mærkningen.
3. Det alfabet, der anvendes til mærkningen, fastsættes af medlemsstaten. Det alfabet eller de alfabeter, der fastsættes af hver enkelt medlemsstat, skal være det latinske, det kyrilliske eller det græske.
4. Det talsystem, der anvendes til mærkningen, fastsættes af medlemsstaten. Det talsystem eller de talsystemer, som fastsættes af hver enkelt medlemsstat, skal være arabertal eller romertal.