Denne tekst tjener udelukkende som dokumentationsværktøj og har ingen retsvirkning. EU's institutioner påtager sig intet ansvar for dens indhold. De autentiske udgaver af de relevante retsakter, inklusive deres betragtninger, er offentliggjort i den Europæiske Unions Tidende og kan findes i EUR-Lex. Disse officielle tekster er tilgængelige direkte via linkene i dette dokument

om ændring af og supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1131 for så vidt angår simple, transparente og standardiserede (STS) securitiseringer og gældsbreve med sikkerhed i konkrete aktiver (ABCP'er), krav til aktiver, der modtages som led i omvendte genkøbsaftaler, og kreditkvalitetsvurderingsmetoder

KVANTITATIVE OG KVALITATIVE KREDITKVALITETSKRAV TIL AKTIVER, DER MODTAGES SOM LED I OMVENDTE GENKØBSAFTALER

Kvantitative og kvalitative likviditetskrav til aktiver, jf. artikel 15, stk. 6, i forordning (EU) 2017/1131

Omvendte genkøbsaftaler som omhandlet i artikel 15, stk. 6, i forordning (EU) 2017/1131 skal opfylde fastlagte markedsstandarder, og deres vilkår og betingelser skal gøre det muligt for forvaltere af pengemarkedsforeninger at håndhæve deres rettigheder fuldt ud i tilfælde af modpartens misligholdelse af sådanne aftaler eller deres opsigelse før tid og give forvaltere af pengemarkedsforeninger ubegrænset ret til at sælge alle aktiver, der er modtaget som sikkerhed.

De aktiver, der er omhandlet i artikel 15, stk. 6, i forordning (EU) 2017/1131, skal være underlagt et haircut, som svarer til de volatilitetsjusteringer, der er anført i tabel 1 og 2 i artikel 224, stk. 1, i forordning (EU) nr. 575/2013 for en given restløbetid, for så vidt angår en 5-dages likvidationsperiode og den højeste vurdering med hensyn til kreditkvalitetstrin.

Om nødvendigt anvender forvaltere af pengemarkedsforeninger et yderligere haircut ud over det, der er omhandlet i stk. 2. Til vurdering af, om det er nødvendigt med et sådant yderligere haircut, tager de hensyn til alle følgende faktorer:

kreditkvalitetsvurderingen af modparten i den omvendte genkøbsaftale

marginrisikoperiode som defineret i artikel 272, nr. 9), i forordning (EU) nr. 575/2013

kreditkvalitetsvurderingen af emittenten eller af de aktiver, der anvendes som sikkerhedsstillelse

restløbetiden for de aktiver, der anvendes som sikkerhedsstillelse

prisvolatiliteten for de aktiver, der anvendes som sikkerhedsstillelse.

Med henblik på stk. 3 indfører forvaltere af pengemarkedsforeninger en klar haircutpolitik, der er tilpasset hvert aktiv, jf. artikel 15, stk. 6, i forordning (EU) 2017/1131, der er modtaget som sikkerhedsstillelse. Denne politik skal dokumenteres og kunne underbygge enhver beslutning om at anvende et specifikt haircut på værdien af et aktiv.

Forvaltere af pengemarkedsforeninger revurderer jævnligt de haircuts, der er omhandlet i stk. 2, under hensyntagen til ændringer i restløbetiden for de aktiver, der anvendes som sikkerhedsstillelse. De revurderer desuden det yderligere haircut, der er omhandlet i stk. 3, hvis de i nævnte stykke omhandlede faktorer ændrer sig.

Stk. 1-5 finder ikke anvendelse, hvis modparten i den omvendte genkøbsaftale, er en af følgende:

▼M1

et kreditinstitut under tilsyn i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU ( 1 ), eller et kreditinstitut, der er meddelt tilladelse i et tredjeland, for hvilket der er vedtaget en afgørelse om ækvivalens i overensstemmelse med artikel 114, stk. 7, i forordning (EU) nr. 575/2013

et investeringsselskab under tilsyn i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU ( 2 ), eller et investeringsselskab, der er meddelt tilladelse i et tredjeland, for hvilket der er vedtaget en afgørelse om ækvivalens i overensstemmelse med artikel 47 i forordning (EU) nr. 600/2014

et forsikringsselskab under tilsyn i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF ( 3 ), eller et forsikringsselskab, der er meddelt tilladelse i et tredjeland, for hvilket der er vedtaget en afgørelse om ækvivalens i overensstemmelse med artikel 260 i nævnte direktiv

▼B

en central modpart, der er meddelt tilladelse i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 ( 4 )

Den Europæiske Centralbank

en national centralbank

en centralbank i et tredjeland, forudsat at de tilsyns- og reguleringskrav, der anvendes i det pågældende land, er blevet anerkendt som svarende til dem, der anvendes i Unionen, i overensstemmelse med artikel 114, stk. 7, i forordning (EU) nr. 575/2013.

Kriterier for validering af de interne kreditkvalitetsvurderingsmetoder, jf. artikel 19, stk. 3, i forordning (EU) 2017/1131

Forvaltere af pengemarkedsforeninger validerer de kreditkvalitetsvurderingsmetoder, der er omhandlet i artikel 19, stk. 3, i forordning (EU) 2017/1131, hvis de opfylder alle følgende kriterier:

De interne kreditkvalitetsvurderingsmetoder anvendes på en systematisk måde i forbindelse med forskellige udstedere og instrumenter.

De interne kreditkvalitetsvurderingsmetoder støttes af et tilstrækkeligt antal relevante kvalitative og kvantitative kriterier.

De interne kreditkvalitetsvurderingsmetoders kvalitative og kvantitative input er pålidelige, idet der anvendes passende datastikprøvestørrelser.

Tidligere interne kreditkvalitetsvurderinger, der er udarbejdet ved hjælp af interne kreditkvalitetsvurderingsmetoder, er blevet behørigt gennemgået af forvalterne af pengemarkedsforeningerne for at afgøre, om kreditkvalitetsvurderingsmetoderne er en egnet indikator for kreditkvalitet.

De interne kreditkvalitetsvurderingsmetoder indeholder kontroller og processer vedrørende deres udvikling og dertil knyttede godkendelser, der giver mulighed for passende efterprøvelse.

De interne kreditkvalitetsvurderingsmetoder tager højde for alle faktorer, der af forvaltere af pengemarkedsforeninger anses for at være relevante ved vurderingen af en emittents eller et instruments kreditkvalitet.

De interne kreditkvalitetsvurderingsmetoder anvender systematisk vigtige udgangshypoteser og understøttende kriterier vedrørende kreditkvalitet ved udarbejdelsen af alle kreditkvalitetsvurderinger, medmindre der er en objektiv grund til at afvige fra dette krav.

De interne kreditkvalitetsvurderingsmetoder indeholder procedurer til sikring af, at de kriterier, der er omhandlet i litra b), c) og g), og som støtter de relevante faktorer i de interne kreditkvalitetsvurderingsmetoder, er af pålidelig kvalitet og relevante for den emittent eller det instrument, der vurderes.

Som led i processen med validering af de interne kreditkvalitetsvurderingsmetoder vurderer forvaltere af pengemarkedsforeninger metodernes følsomhed over for ændringer i de underliggende udgangshypoteser og kriterier vedrørende kreditkvalitet.

Forvaltere af pengemarkedsforeninger indfører procedurer, der sikrer, at eventuelle uregelmæssigheder eller mangler, der findes ved den backtestning, der er omhandlet i artikel 19, stk. 3, i forordning (EU) 2017/1131, identificeres og behandles korrekt.

De interne kreditkvalitetsvurderingsmetoder, der er omhandlet i artikel 19, stk. 3, i forordning (EU) 2017/1131, skal:

fortsat anvendes, medmindre der er objektive grunde til at konkludere, at de interne kreditkvalitetsvurderingsmetoder skal ændres eller bringes til ophør

give mulighed for straks at tage højde for resultater af igangværende overvågning eller kontrol, særlig hvis ændringer i strukturelle makroøkonomiske forhold eller finansmarkedsforhold potentielt ville have indflydelse på kreditvurderinger udarbejdet ved hjælp af disse kreditkvalitetsvurderingsmetoder

gøre det muligt at sammenligne tidligere interne kreditkvalitetsvurderinger.

Den interne kreditvurderingsmetode, der er omhandlet i artikel 19, stk. 3, i forordning (EU) 2017/1131, skal omgående forbedres, hvis enhver gennemgang, herunder validering, viser, at den ikke er hensigtsmæssigt med hensyn til at sikre systematisk kreditkvalitetsvurdering.

Den interne kreditkvalitetsvurderingsprocedure skal på forhånd angive de situationer, hvor den interne kreditkvalitetsvurdering anses for at være positiv.

Kriterier for kvantificering af kreditrisiko og den relative risiko for misligholdelse fra emittentens eller instrumentets side, jf. artikel 20, stk. 2, litra a), i forordning (EU) 2017/1131

Kriterierne for kvantificering af en emittents kreditrisiko og den relative risiko for misligholdelse fra emittentens eller instrumentet side, jf. artikel 20, stk. 2, litra a), i forordning (EU) 2017/1131, er følgende:

oplysninger om prisfastsættelse af obligationer, herunder kreditspænd og prisfastsættelsen af sammenlignelige fastforrentede værdipapirer og relaterede værdipapirer

prisfastsættelse af pengemarkedsinstrumenter vedrørende emittenten, instrumentet eller industrisektoren

oplysninger om prisfastsættelse af credit default swap, herunder credit default swap spreads for sammenlignelige instrumenter

misligholdelsesstatistikker vedrørende emittenten, instrumentet eller industrisektoren

finansielle indeks vedrørende emittentens eller instrumentets geografiske placering, industrisektor eller aktivklasse

finansielle oplysninger vedrørende emittenten, herunder rentabilitetsgrad, rentedækningsgrad, gearingsparametre og prisfastsættelsen af nye emissioner, herunder eksistensen af flere efterstillede værdipapirer.

Om nødvendigt og relevant skal forvaltere af pengemarkedsforeninger anvende yderligere kriterier ud over dem, der er omhandlet i stk. 1.

Kriterier for fastsættelse af kvalitative indikatorer om emittenten af instrumentet, jf. artikel 20, stk. 2, litra b), i forordning (EU) 2017/1131

Kriterierne for fastsættelse af kvalitative indikatorer om emittenten af instrumentet, jf. artikel 20, stk. 2, litra b), i forordning (EU) 2017/1131, er følgende:

en analyse af underliggende aktiver, der for så vidt angår eksponering for securitisering skal omfatte emittentens kreditrisiko og kreditrisikoen ved de underliggende aktiver

en analyse af strukturelle aspekter af relevante instrumenter udstedt af en emittent, der for så vidt angår strukturerede finansielle instrumenter skal omfatte en analyse af den iboende operative risiko og modpartsrisikoen i det strukturerede finansielle instrument

en analyse af det eller de relevante markeder, herunder volumen og likviditet på disse markeder

en landeanalyse, herunder omfanget af eksplicitte forpligtelser og eventualforpligtelser og størrelsen af valutareserver i forhold til valutaforpligtelser

en analyse af governancerisiko vedrørende emittenten, herunder svig, bøder for udvist adfærd, retstvister, finansielle tilpasninger, ekstraordinære poster, udskiftning i ledelsen, låntagerkoncentration og revisionskvalitet

værdipapirrelateret undersøgelse af udstederen eller markedssektoren

hvis det er relevant, en analyse af de kreditvurderinger eller den vurderingsforventning, som er tildelt emittenten af et instrument af et kreditvurderingsbureau, der er registreret hos ESMA og udvalgt af forvalteren af en pengemarkedsforening og egnet til pengemarkedsforeningens specifikke investeringsportefølje.

Om nødvendigt og relevant skal forvaltere af pengemarkedsforeninger anvende yderligere kriterier ud over dem, der er omhandlet i stk. 1.

Kriteriet for fastsættelse af kvalitative kreditrisikoindikatorer i forbindelse med emittenten af instrumentet, jf. artikel 20, stk. 2, litra b), i forordning (EU) 2017/1131

Så vidt det er muligt, skal forvaltere af pengemarkedsforeninger vurdere følgende kvalitative kreditrisikokriterier for en emittent af et instrument:

Forvaltere af pengemarkedsforeninger kan kun tilsidesætte resultatet af en intern kreditkvalitetsvurderingsmetode under ekstraordinære omstændigheder, bl.a. under pressede markedsforhold, og hvis der er en objektiv begrundelse herfor. Forvaltere af pengemarkedsforeninger, som tilsidesætter resultatet af en intern kreditkvalitetsvurderingsmetode, skal dokumentere denne beslutning.

Som en del af den dokumentation, der er omhandlet i stk. 1, skal forvaltere af pengemarkedsforeninger klart angive, hvilken person der er ansvarlig for beslutningen, samt den objektive begrundelse for at træffe denne beslutning.

Væsentlig ændring, jf. artikel 19, stk. 4, litra d), i forordning (EU) 2017/1131

Der sker en væsentlig ændring som omhandlet i artikel 19, stk. 4, litra d), i forordning (EU) 2017/1131, når:

der sker en væsentlig ændring med hensyn til et af følgende forhold:

oplysninger om prisfastsættelse af obligationer, herunder kreditspænd og prisfastsættelsen af sammenlignelige fastforrentede værdipapirer og relaterede værdipapirer

ii)

oplysninger om prisfastsættelse af credit default swap, herunder credit default swap spreads for sammenlignelige instrumenter

iii)

misligholdelsesstatistikker vedrørende emittenten eller instrumentet

iv)

finansielle indeks vedrørende emittentens eller instrumentets geografiske placering, industrisektor eller aktivklasse

analyse af de underliggende aktiver, især for strukturerede instrumenter

vi)

analyse af det eller de relevante markeder, herunder deres volumen og likviditet

vii)

analyse af de strukturelle aspekter af de relevante instrumenter

viii)

værdipapirrelateret undersøgelse

ix)

emittentens finansielle situation

emittentens likviditetskilder

xi)

emittentens muligheder for at reagere på fremtidige hændelser, der berører hele markedet, eller som er specifikke for emittenten, herunder evnen til at tilbagebetale gæld i en yderst ugunstig situation

xii)

styrken af emittentens industri inden for økonomien i forhold til de økonomiske tendenser og emittentens konkurrencesituation i dens industri

xiii)

analyse af kreditvurderingerne eller vurderingsforventningen, som er tildelt emittenten eller instrumentet af et eller flere kreditvurderingsbureauer, der er udvalgt af forvalteren af pengemarkedsforeningen som egnet til pengemarkedsforeningens specifikke investeringsportefølje

et pengemarkedsinstrument, en securitisering eller et ABCP nedjusteres til under de to højeste grader af kortfristet kreditværdighed af et kreditvurderingsbureau, som er reguleret og certificeret i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1060/2009 ( 5 ).

Forvaltere af pengemarkedsforeninger vurderer en væsentlig ændring i de kriterier, der er omhandlet i stk. 1, litra a), ved at tage hensyn til risikofaktorer og resultaterne af de stresstestscenarier, der er omhandlet i artikel 28 i forordning (EU) 2017/1131.

Med henblik på stk. 1, litra b), udfører forvaltere af pengemarkedsforeninger en intern procedure for udvælgelse af kreditvurderingsbureauer, som er egnet til den pågældende pengemarkedsforenings specifikke investeringsportefølje, samt for fastlæggelse af, hvor hyppigt pengemarkedsforeningen skal overvåge disse bureauers kreditvurderinger.

Forvaltere af pengemarkedsforeninger tager hensyn til en nedjustering som omhandlet i stk. 1, litra b), og foretager derefter deres egen vurdering i henhold til deres interne kreditkvalitetsvurderingsmetode.

Revisionen af den interne kreditkvalitetsvurderingsmetode udgør en væsentlig ændring som omhandlet i artikel 19, stk. 4, litra d), i forordning (EU) 2017/1131, undtagen hvis forvaltere af pengemarkedsforeninger kan dokumentere, at ændringen ikke er væsentlig.

Kvantitative og kvalitative kreditkvalitetskrav til aktiver, jf. artikel 15, stk. 6, litra a), i forordning (EU) 2017/1131

Forvaltere af pengemarkedsforeninger anvender artikel 3-8 i nærværende forordning, når de vurderer kreditkvaliteten af likvide værdipapirer eller pengemarkedsinstrumenter, jf. artikel 15, stk. 6, litra a), i forordning (EU) 2017/1131.

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den finder anvendes fra den 21. juli 2018 med undtagelse af artikel 1, som anvendes fra den 1. januar 2019.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

( *1 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2402 af 12. december 2017 om en generel ramme for securitisering og om oprettelse af en specifik ramme for simpel, transparent og standardiseret securitisering og om ændring af direktiv 2009/65/EF, 2009/138/EF og 2011/61/EU og forordning (EF) nr. 1060/2009 og (EU) nr. 648/2012 (EUT L 347 af 28.12.2017, s. 35).«

( 1 ) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber, om ændring af direktiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 338).

( 2 ) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af direktiv 2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 349).

( 3 ) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II) (EUT L 335 af 17.12.2009, s. 1).

( 4 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre (EUT L 201 af 27.7.2012, s. 1).

( 5 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1060/2009 af 16. september 2009 om kreditvurderingsbureauer (EUT L 302 af 17.11.2009, s. 1).

		Tidende
		nr.	side	dato
►M1	KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2021/1383 af 15. juni 2021	L 298	1	23.8.2021