02018L1673 — DA — 19.05.2024 — 001.001

Denne tekst tjener udelukkende som dokumentationsværktøj og har ingen retsvirkning. EU's institutioner påtager sig intet ansvar for dens indhold. De autentiske udgaver af de relevante retsakter, inklusive deres betragtninger, er offentliggjort i den Europæiske Unions Tidende og kan findes i EUR-Lex. Disse officielle tekster er tilgængelige direkte via linkene i dette dokument

►B

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV (EU) 2018/1673

af 23. oktober 2018

om strafferetlig bekæmpelse af hvidvask af penge

(EUT L 284 af 12.11.2018, s. 22)

Ændret ved:

 

 

Tidende

  nr.

side

dato

►M1

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV (EU) 2024/1226  af 24. april 2024

  L 1226

1

29.4.2024



▼B

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV (EU) 2018/1673

af 23. oktober 2018

om strafferetlig bekæmpelse af hvidvask af penge



Artikel 1

Genstand og anvendelsesområde

1.  
I dette direktiv fastsættes minimumsregler for, hvad der skal anses for strafbare handlinger, og om sanktioner herfor i forbindelse med hvidvask af penge.
2.  
Dette direktiv finder ikke anvendelse på hvidvask af penge i forbindelse med formuegoder, der hidrører fra strafbare handlinger til skade for Unionens finansielle interesser, som er omfattet af specifikke bestemmelser fastsat i direktiv (EU) 2017/1371.

Artikel 2

Definitioner

I dette direktiv forstås ved:

1)

 »kriminel handling« : enhver form for strafbar deltagelse i enhver lovovertrædelse, der i overensstemmelse med national ret kan medføre en frihedsstraf eller en anden frihedsberøvende foranstaltning af en maksimal varighed på mere end et år, eller for de medlemsstaters vedkommende, der i deres retssystem har en minimumsstraf for lovovertrædelser, enhver lovovertrædelse, der kan medføre en frihedsstraf eller en anden frihedsberøvende foranstaltning af en mindste varighed på over seks måneder. Under alle omstændigheder anses lovovertrædelser inden for følgende kategorier som en kriminel handling:
a) 

deltagelse i en organiseret kriminel gruppe og pengeafpresning, herunder enhver lovovertrædelse fastsat i rammeafgørelse 2008/841/RIA

b) 

terrorisme, herunder enhver lovovertrædelse fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/541 ( 1 )

c) 

menneskehandel og smugling af migranter, herunder enhver lovovertrædelse fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/36/EU ( 2 ) og i Rådets rammeafgørelse 2002/946/RIA ( 3 )

d) 

seksuel udnyttelse, herunder enhver lovovertrædelse fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/93/EU ( 4 )

e) 

ulovlig handel med narkotika og psykotrope stoffer, herunder enhver lovovertrædelse fastsat i Rådets rammeafgørelse 2004/757/RIA ( 5 )

f) 

ulovlig våbenhandel

g) 

ulovlig handel med stjålne varer og andre varer

h) 

bestikkelse, herunder enhver lovovertrædelse fastsat i konventionen om bekæmpelse af bestikkelse, som involverer tjenestemænd ved De Europæiske Fællesskaber eller i Den Europæiske Unions medlemsstater ( 6 ) og Rådets rammeafgørelse 2003/568/RIA ( 7 )

i) 

svig, herunder enhver lovovertrædelse fastsat i Rådets rammeafgørelse 2001/413/RIA ( 8 )

j) 

falskmøntneri, herunder enhver lovovertrædelse fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/62/EU ( 9 )

k) 

efterligninger og fremstilling af piratudgaver af produkter

l) 

miljøkriminalitet, herunder enhver lovovertrædelse fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/99/EF ( 10 ) eller i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/123/EF ( 11 )

m) 

forsætligt manddrab, grov legemsbeskadigelse

n) 

bortførelse, frihedsberøvelse og gidseltagning

o) 

røveri eller tyveri

p) 

smugling

q) 

skattekriminalitet i forbindelse med direkte og indirekte skatter som fastlagt i national ret

r) 

afpresning

s) 

forfalskning

t) 

sørøveri

u) 

insiderhandel og markedsmanipulation, herunder enhver lovovertrædelse fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/57/EU ( 12 )

v) 

IT-kriminalitet, herunder enhver lovovertrædelse fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/40/EU ( 13 )

▼M1

w) 

overtrædelse af Unionens restriktive foranstaltninger

▼B

2)

»formuegoder« : aktiver af enhver art, hvad enten der er tale om løsøre eller fast ejendom, materielle eller immaterielle aktiver, samt juridiske dokumenter eller instrumenter i enhver form, herunder elektronisk eller digital, der tjener som bevis for ejendomsretten til eller rettigheder over sådanne aktiver

3)

»juridisk person« : enhver enhed, der har status som juridisk person i henhold til gældende ret, dog ikke stater eller offentlige organer i forbindelse med udøvelsen af offentlig myndighed eller offentligretlige internationale organisationer.

Artikel 3

Hvidvask af penge

1.  

Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at følgende adfærd, når den begås forsætligt, kan straffes som en strafbar handling:

a) 

konvertering eller overførsel af formuegoder, vel vidende at sådanne formuegoder hidrører fra en kriminel handling, med det formål at hemmeligholde eller tilsløre formuegodernes ulovlige oprindelse eller at hjælpe personer, som er involveret i en sådan handling, til at unddrage sig de retlige konsekvenser af handlingen

b) 

hemmeligholdelse eller tilsløring af formuegodernes sande art, oprindelse, lokalisering, disposition eller bevægelser eller af rettigheder over eller ejendomsretten til formuegoder, vel vidende at sådanne formuegoder hidrører fra en kriminel handling

c) 

erhvervelse, besiddelse eller anvendelse af formuegoder, vel vidende på tidspunktet for modtagelsen af sådanne goder, at de hidrører fra en kriminel handling.

2.  
Medlemsstaterne kan træffe de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at den i stk. 1 omhandlede adfærd kan straffes som en strafbar handling, hvis lovovertræderen havde mistanke om eller burde have vidst, at formuegoderne hidrørte fra en kriminel handling.
3.  

Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at:

a) 

en tidligere eller samtidig domfældelse for den kriminelle handling, som formuegoderne hidrørte fra, ikke er en forudsætning for en domfældelse for de lovovertrædelser, der er omhandlet i stk. 1 og 2

b) 

en domfældelse for de lovovertrædelser, der er omhandlet i stk. 1 og 2, er mulig, hvis det er fastslået, at formuegoderne hidrørte fra en kriminel handling, uden at det er nødvendigt at fastslå alle faktiske elementer eller alle omstændigheder vedrørende denne kriminelle handling, herunder gerningsmandens identitet

c) 

de lovovertrædelser. der er omhandlet i stk. 1 og 2, omfatter også formuegoder, der hidrører fra adfærd, der fandt sted på en anden medlemsstats eller et tredjelands område, hvor den pågældende adfærd ville have udgjort en kriminel handling, såfremt den havde fundet sted i hjemstaten.

4.  
I det i denne artikels stk. 3, litra c), nævnte tilfælde kan medlemsstaterne desuden kræve, at den pågældende adfærd udgør en strafbar handling i henhold til lovgivningen i den anden medlemsstat eller i det tredjeland, hvor denne adfærd fandt sted, medmindre denne adfærd udgør en af de lovovertrædelser, der er omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra a)-e) og h), og som defineret i den relevante EU-ret.
5.  
Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at adfærden omhandlet i stk. 1, litra a) og b), kan straffes som en strafbar handling, når den begås af personer, som begik eller var involveret i den kriminelle handling, som formuegoderne hidrørte fra.

Artikel 4

Medvirken og tilskyndelse, anstiftelse og forsøg

Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at medvirken og tilskyndelse til, anstiftelse til og forsøg på at begå en lovovertrædelse som omhandlet i artikel 3, stk. 1 og 5, kan straffes som en strafbar handling.

Artikel 5

Sanktioner for fysiske personer

1.  
Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at de i artikel 3 og 4 omhandlede lovovertrædelser kan straffes med strafferetlige sanktioner, der er effektive, står i et rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning.
2.  
Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at de i artikel 3, stk. 1 og 5, omhandlede lovovertrædelser kan straffes med en maksimumstraf på mindst fire års fængsel.
3.  
Medlemsstaterne træffer endvidere de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at fysiske personer, der har begået de lovovertrædelser, der er omhandlet i artikel 3 og 4, hvor det er nødvendigt, underkastes yderligere sanktioner eller foranstaltninger.

Artikel 6

Skærpende omstændigheder

1.  

Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at følgende omstændigheder betragtes som skærpende omstændigheder i forbindelse med de i artikel 3, stk. 1 og 5, og artikel 4 omhandlede lovovertrædelser:

a) 

lovovertrædelsen blev begået inden for rammerne af en kriminel organisation som defineret i rammeafgørelse 2008/841/RIA, eller

b) 

lovovertræderen er en forpligtet enhed som omhandlet i artikel 2 i direktiv (EU) 2015/849 og har begået lovovertrædelsen under udøvelsen af sit erhverv.

2.  

Medlemsstaterne kan fastsætte, at følgende omstændigheder skal betragtes som skærpende omstændigheder i forbindelse med de i artikel 3, stk. 1 og 5, og artikel 4 omhandlede lovovertrædelser:

a) 

de hvidvaskede formuegoder er af betydelig værdi, eller

b) 

de hvidvaskede formuegoder hidrører fra en af de lovovertrædelser, der er omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra a)-e) og h).

Artikel 7

Juridiske personers ansvar

1.  

Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at juridiske personer kan holdes ansvarlige for lovovertrædelser, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1 og 5, og artikel 4, som for at skaffe dem vinding er begået af en person, der handler enten individuelt eller som medlem af et organ under den juridiske person, og som har en ledende stilling inden for den juridiske person baseret på:

a) 

bemyndigelse til at repræsentere den juridiske person

b) 

beføjelse til at træffe beslutninger på den juridiske persons vegne

c) 

beføjelse til at udøve kontrol inden for den juridiske person.

2.  
Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at juridiske personer kan holdes ansvarlige, når utilstrækkeligt tilsyn eller utilstrækkelig kontrol fra en af de personer, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, har gjort det muligt for en person under denne juridiske persons myndighed at begå en af de lovovertrædelser, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1 og 5, og artikel 4, til fordel for den juridiske person.
3.  
Juridiske personers ansvar i henhold til denne artikels stk. 1 og 2 udelukker ikke strafferetlig forfølgning af fysiske personer, der begår, anstifter eller medvirker til en af de lovovertrædelser, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1 og 5, og artikel 4.

Artikel 8

Sanktioner for juridiske personer

Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at en juridisk person, der holdes ansvarlig i henhold til artikel 7, kan straffes med sanktioner, der er effektive, står i et rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning, herunder bødestraf eller administrativt pålagte bøder, og som kan indbefatte andre sanktioner, såsom:

a) 

udelukkelse fra offentlige ydelser eller tilskud

b) 

midlertidig eller varig udelukkelse fra adgang til offentlig finansiering, herunder udbudsprocedurer, tilskud og koncessioner

c) 

midlertidigt eller varigt forbud mod at udøve erhvervsvirksomhed

d) 

anbringelse under retsligt tilsyn

e) 

likvidation efter retskendelse

f) 

midlertidig eller varig lukning af forretningssteder, der er blevet brugt til at begå lovovertrædelsen.

Artikel 9

Konfiskation

Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at deres kompetente myndigheder i overensstemmelse med direktiv 2014/42/EU, alt efter hvad der er relevant, indefryser eller konfiskerer udbytte fra og redskaber, som anvendes eller påtænkes anvendt med det formål at begå eller medvirke til at begå en af de lovovertrædelser, der er omhandlet i nærværende direktiv.

Artikel 10

Jurisdiktion

1.  

Hver medlemsstat træffer de nødvendige foranstaltninger til at fastlægge sin jurisdiktion med hensyn til de lovovertrædelser, der er omhandlet i artikel 3 og artikel 4, hvor:

a) 

handlingen helt eller delvis er begået på dens område

b) 

gerningsmanden er statsborger i medlemsstaten.

2.  

En medlemsstat underretter Kommissionen, når den beslutter at udvide sin jurisdiktion til også at omfatte de i artikel 3 og 4 omhandlede lovovertrædelser, der er begået uden for dens område, hvor:

a) 

gerningsmanden har sædvanligt opholdssted på medlemsstatens område

b) 

lovovertrædelsen er begået til fordel for en juridisk person, som har hjemsted på medlemsstatens område.

3.  
Hvis en lovovertrædelse omhandlet i artikel 3 og 4 er omfattet af mere end én medlemsstats jurisdiktion, og enhver af de berørte medlemsstater gyldigt kan foretage retsforfølgning på grundlag af de samme faktiske omstændigheder, samarbejder de berørte medlemsstater med henblik på at afgøre, hvem af dem der skal retsforfølge lovovertræderen, således at sagsbehandlingen kan centraliseres i en enkelt medlemsstat.

Der tages hensyn til følgende elementer:

a) 

den medlemsstat, på hvis område lovovertrædelsen blev begået

b) 

lovovertræderens nationalitet eller bopæl

c) 

ofrets eller ofrenes hjemland og

d) 

det område, på hvilket lovovertræderen blev fundet.

Når det er hensigtsmæssigt og i overensstemmelse med artikel 12 i rammeafgørelse 2009/948/RIA, henvises sagen til Eurojust.

Artikel 11

Efterforskningsmidler

Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at personer, enheder eller tjenester, som er ansvarlige for efterforskning eller retsforfølgning af de lovovertrædelser, som er omhandlet i artikel 3, stk. 1 og 5, og artikel 4, råder over effektive efterforskningsmidler såsom dem, der anvendes i forbindelse med bekæmpelsen af organiseret kriminalitet eller anden alvorlig kriminalitet.

Artikel 12

Erstatning af visse bestemmelser i rammeafgørelse 2001/500/RIA

Artikel 1, litra b), og artikel 2 i rammeafgørelse 2001/500/RIA erstattes for så vidt angår medlemsstater, der er bundet af dette direktiv, idet dette dog ikke berører disse medlemsstaters forpligtelser for så vidt angår fristen for gennemførelse af nævnte rammeafgørelse i national ret.

For så vidt angår de medlemsstater, der er bundet af dette direktiv, gælder henvisninger til rammeafgørelse 2001/500/RIA som henvisninger til dette direktiv.

Artikel 13

Gennemførelse

1.  
Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den 3. december 2020. De underretter straks Kommissionen herom.

Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. Medlemsstaterne fastsætter de nærmere regler for henvisningen.

2.  
Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 14

Rapportering

Kommissionen forelægger senest den 3. december 2022 Europa-Parlamentet og Rådet en rapport, hvori det vurderes, i hvilket omfang medlemsstaterne har truffet de nødvendige foranstaltninger med henblik på at efterleve dette direktiv.

Kommissionen forelægger senest den 3. december 2023 Europa-Parlamentet og Rådet en rapport, hvori dette direktivs merværdi med hensyn til bekæmpelse af hvidvask og dets indvirkning på de grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder vurderes. Kommissionen fremsætter på grundlag af denne rapport om nødvendigt et lovgivningsforslag om ændring af dette direktiv. Kommissionen tager hensyn til de oplysninger, som forelægges af medlemsstaterne.

Artikel 15

Ikrafttræden

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 16

Adressater

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne i overensstemmelse med traktaterne.


( 1 ) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/541 af 15. marts 2017 om bekæmpelse af terrorisme og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2002/475/RIA og ændring af Rådets afgørelse 2005/671/RIA (EUT L 88 af 31.3.2017, s. 6).

( 2 ) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/36/EU af 5. april 2011 om forebyggelse og bekæmpelse af menneskehandel og beskyttelse af ofrene herfor og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2002/629/RIA (EUT L 101 af 15.4.2011, s. 1).

( 3 ) Rådets rammeafgørelse 2002/946/RIA af 28. november 2002 om styrkelse af de strafferetlige rammer med henblik på bekæmpelse af hjælp til ulovlig indrejse og transit samt ulovligt ophold (EFT L 328 af 5.12.2002, s. 1).

( 4 ) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/93/EU af 13. december 2011 om bekæmpelse af seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2004/68/RIA (EUT L 335 af 17.12.2011, s. 1).

( 5 ) Rådets rammeafgørelse 2004/757/RIA af 25. oktober 2004 om fastsættelse af mindsteregler for gerningsindholdet i strafbare handlinger i forbindelse med ulovlig narkotikahandel og straffene herfor (EUT L 335 af 11.11.2004, s. 8).

( 6 ) Rådets retsakt af 26. maj 1997 om udarbejdelse på grundlag af artikel K.3, stk. 2, litra c), i traktaten om Den Europæiske Union, af en konvention om bekæmpelse af bestikkelse, der involverer tjenestemænd ved De Europæiske Fællesskaber eller i Den Europæiske Unions medlemsstater (EFT C 195 af 25.6.1997, s. 1).

( 7 ) Rådets rammeafgørelse 2003/568/RIA af 22. juli 2003 om bekæmpelse af bestikkelse i den private sektor (EUT L 192 af 31.7.2003, s. 54).

( 8 ) Rådets rammeafgørelse 2001/413/RIA af 28. maj 2001 om bekæmpelse af svig og forfalskning i forbindelse med andre betalingsmidler end kontanter (EFT L 149 af 2.6.2001, s. 1).

( 9 ) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/62/EU af 15. maj 2014 om strafferetlig beskyttelse af euroen og andre valutaer mod falskmøntneri og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2000/383/RIA (EFT L 151 af 21.5.2014, s. 1).

( 10 ) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/99/EF af 19. november 2008 om strafferetlig beskyttelse af miljøet (EUT L 328 af 6.12.2008, s. 28).

( 11 ) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/123/EF af 21. oktober 2009 om ændring af direktiv 2005/35/EF om forurening fra skibe og om indførelse af sanktioner for overtrædelser (EUT L 280 af 27.10.2009, s. 52).

( 12 ) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/57/EU af 16. april 2014 om strafferetlige sanktioner for markedsmisbrug (direktivet om markedsmisbrug) (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 179).

( 13 ) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/40/EU af 12. august 2013 om angreb på informationssystemer og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2005/222/RIA (EUT L 218 af 14.8.2013, s. 8).