02017R2107 — DA — 08.04.2024 — 003.001


Denne tekst tjener udelukkende som dokumentationsværktøj og har ingen retsvirkning. EU's institutioner påtager sig intet ansvar for dens indhold. De autentiske udgaver af de relevante retsakter, inklusive deres betragtninger, er offentliggjort i den Europæiske Unions Tidende og kan findes i EUR-Lex. Disse officielle tekster er tilgængelige direkte via linkene i dette dokument

►B

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2017/2107

af 15. november 2017

om fastsættelse af de forvaltnings-, bevarelses- og kontrolforanstaltninger, der skal anvendes i konventionsområdet for Den Internationale Kommission for Bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet (ICCAT), og om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1936/2001, (EF) nr. 1984/2003 og (EF) nr. 520/2007

(EUT L 315 af 30.11.2017, s. 1)

Ændret ved:

 

 

Tidende

  nr.

side

dato

 M1

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2019/1154 af 20. juni 2019

  L 188

1

12.7.2019

►M2

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2023/2053 af 13. september 2023

  L 238

1

27.9.2023

►M3

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2024/897 af 13. marts 2024

  L 897

1

19.3.2024




▼B

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2017/2107

af 15. november 2017

om fastsættelse af de forvaltnings-, bevarelses- og kontrolforanstaltninger, der skal anvendes i konventionsområdet for Den Internationale Kommission for Bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet (ICCAT), og om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1936/2001, (EF) nr. 1984/2003 og (EF) nr. 520/2007



AFSNIT I

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 1

Genstand

Ved denne forordning fastsættes der bestemmelser om forvaltning, bevarelse og kontrol af fiskeriet efter stærkt vandrende arter, som forvaltes af Den Internationale Kommission for Bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet (ICCAT).

Artikel 2

Anvendelsesområde

Denne forordning finder anvendelse på:

a) 

EU-fiskerfartøjer og EU-fartøjer, der udøver rekreativt fiskeri, der opererer i ICCAT-konventionsområdet og i tilfælde af omladninger også uden for ICCAT-konventionsområdet, hvis der omlades arter, der er fanget i nævnte område

b) 

tredjelandsfartøjer, som inspiceres i medlemsstaternes havne, og som om bord opbevarer ICCAT-arter eller fiskerivarer, der stammer fra sådanne arter, og som ikke tidligere er blevet landet eller omladet i en havn

c) 

tredjelandsfiskerfartøjer og tredjelandsfartøjer, der udøver rekreativt fiskeri, der opererer i EU-farvande.

Artikel 3

Forholdet til andre EU-retsakter

Denne forordning finder anvendelse med forbehold af bestemmelserne i en forordning fra Europa-Parlamentets og Rådet om en bæredygtig forvaltning af de eksterne flåder ( 1 ) og i forordning (EU) 2016/1627.

Foranstaltningerne fastsat i denne forordning finder anvendelse som supplement til dem, der er fastsat i forordning (EF) nr. 1005/2008 og (EF) nr. 1224/2009.

Artikel 4

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

1)

»ICCAT-arter« : de arter, der er opført i bilag I

2)

»tropisk tun« : storøjet tun, gulfinnet tun og bugstribet bonit

▼M3

2a)

»sejlfisk« : arter i Istiophoridae-familien, som forvaltes af ICCAT

▼B

3)

»fiskerfartøj« : et fartøj, der er udstyret til kommerciel udnyttelse af havets biologiske ressourcer, eller et forankret tunfiskenet

4)

»fangstfartøj« : et fiskerfartøj, der anvendes til fangst af havets biologiske ressourcer

5)

»EU-fiskerfartøj« : et fiskerfartøj, der fører en medlemsstats flag og er registreret i Unionen

6)

»fiskeritilladelse« : en tilladelse udstedt til et EU-fiskerfartøj, der giver det ret til at udøve et specifikt fiskeri i en nærmere angivet periode, i et bestemt område eller til et bestemt fiskeri på bestemte betingelser

7)

»særlig fiskeritilladelse« : en tilladelse udstedt til et EU-fiskerfartøj, der giver det ret til at udøve et bestemt fiskeri med bestemte redskaber i en nærmere angivet periode, i et bestemt område eller til et bestemt fiskeri på bestemte betingelser

8)

»omladning« : overførsel af alle eller nogle af de fiskerivarer, der er om bord på et fartøj, til et andet fartøj

9)

»rekreativt fiskeri« : ikkekommercielt fiskeri, der udnytter havets biologiske ressourcer til rekreation, turisme eller sport

10)

»opgave I-data« : data defineret som Task I af ICCAT i »Field manual for statistics and sampling Atlantic tunas and tuna-like fish«

11)

»opgave II-data« : data defineret som Task II af ICCAT i »Field manual for statistics and sampling Atlantic tunas and tuna-like fish«

12)

»CPC« : kontraherende parter i ICCAT-konventionen og samarbejdende ikkekontraherende parter, enheder eller fiskerienheder

13)

»ICCAT-konventionsområdet« : alle farvande i Atlanterhavet og tilstødende have

14)

»bæredygtig fiskeripartnerskabsaftale« : en international aftale som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 37), i forordning (EU) nr. 1380/2013

15)

»fartøjslængde« : afstanden målt i en lige linje fra forstævnens forreste punkt til agterstævnens bageste punkt

16)

»stort pelagisk langlinefartøj« : et pelagisk langlinefartøj med en længde overalt på over 24 m

17)

»stort fiskerfartøj« : et fiskerfartøj med en længde overalt på over 20 m

18)

»stort fangstfartøj« : et fangstfartøj med en længde overalt på over 20 m

19)

»ICCAT's register over store fiskerfartøjer« : den liste, som ICCAT's sekretariat fører over store fiskerfartøjer, der har tilladelse til at fiske efter ICCAT-arter i ICCAT-konventionsområdet

▼M3

20)

»hjælpefartøj« : et fartøj, bortset fra et fartøj, som medføres om bord, der ikke er rigget med driftsklare fiskeredskaber, og som letter, bistår med eller forbereder fiskeriet, herunder ved at forsyne et fangstfartøj og ved at udsætte, efterse og opsamle en anordning til tiltrækning af fisk

▼B

21)

»transportfartøj« : et hjælpefartøj, der deltager i omladning og modtager ICCAT-arter fra et stort pelagisk langlinefartøj

22)

»ICCAT's register over transportfartøjer« : den liste, som ICCAT's sekretariat fører over fartøjer, der har tilladelse til at modtage en omladning på havet i ICCAT-konventionsområdet fra store pelagiske langlinefartøjer

23)

»ICCAT's register over fartøjer med tilladelse til at fiske efter tropisk tun« : den liste, som ICCAT's sekretariat fører over store fiskerfartøjer, der har tilladelse til at fiske efter, beholde om bord, omlade, transportere, forarbejde eller lande tropisk tun i ICCAT-konventionsområdet

▼M3

23a)

»flydende genstand« eller »FOB« : enhver naturlig eller kunstig (i eller under vandoverfladen) flydende genstand, som ikke kan bevæge sig af sig selv; anordninger til tiltrækning af fisk (FAD'er) er FOB'er, der er menneskeskabte og bevidst udsættes og/eller spores; log'er er FOB'er, der ved et uheld river sig løs fra menneskeskabte og naturlige kilder

▼M3

24)

»anordning til tiltrækning af fisk« eller »FAD« : en permanent, halvpermanent eller midlertidig genstand, konstruktion eller anordning fremstillet af et hvilket som helst menneskeskabt eller naturligt materiale, der udsættes og/eller spores og anvendes til at tiltrække fisk med henblik på efterfølgende fangst. FAD'er kan enten være forankrede (aFAD'er) eller drivende (dFAD'er)

▼M3

24a)

»FAD-sæt« : udsætning af fiskeredskaber rundt om en tunstime i tilknytning til en FAD

▼B

25)

»IUU-fiskeri« : fiskeri som defineret i artikel 2, nr. 1), i forordning (EF) nr. 1005/2008

26)

»ICCAT's IUU-liste« : en liste over fartøjer, som ICCAT anser for at have udøvet IUU-fiskeri

27)

»langliner« : et fiskeredskab bestående af en hovedline, hvorpå der er monteret talrige tavser (forfang), hver forsynet med en krog, af forskellig længde og med forskellig afstand imellem alt efter målart

▼M3

27a)

»langliner på lavt vand« : langliner, hvor størstedelen af krogene, når de er sat ud, er på en dybde på under 100 meter

▼B

28)

»not« : omkredsende net, som trækkes sammen i bunden ved hjælp af en snurpewire, der løber igennem en række ringe langs undertællen og således gør det muligt at trække nettet sammen og lukke det

29)

»krog« : et fiskeredskab af bukket ståltråd, tilspidset.

▼M3

30)

»cirkelkrog« : en krog, hvor spidsen peger vinkelret tilbage mod skaftet, så krogen mere eller mindre danner en cirkel eller oval; cirkelkroge bør have en forskydning på højst ti grader

31)

»bøje i drift« : enhver instrumentbøje, der på forhånd er aktiveret, tændt og sat ud på havet, og som sender position og andre tilgængelige oplysninger såsom ekkolodsestimater.

▼B

AFSNIT II

FORVALTNINGS-, BEVARELSES- OG KONTROLFORANSTALTNINGER VEDRØRENDE VISSE ARTER

KAPITEL I

Tropisk tun

Artikel 5

Begrænsning af antallet af store EU-fangstfartøjer, der fisker efter storøjet tun

Antallet af store EU-fangstfartøjer, der fisker efter storøjet tun i ICCAT-konventionsområdet, og deres samlede kapacitet udtrykt i bruttotonnage (GT) fastsættes:

a) 

som det gennemsnitlige antal EU-fangstfartøjer, der fiskede efter storøjet tun i ICCAT-konventionsområdet i perioden 1991-1992, og deres gennemsnitlige kapacitet udtrykt i GT og

b) 

på basis af begrænsningen af det antal EU-fangstfartøjer, der fiskede efter storøjet tun i 2005 som meddelt ICCAT den 30. juni 2005.

▼M3

Artikel 5a

Kapacitetsbegrænsning for tropisk tun

1.  
Senest den 31. januar hvert år udarbejder medlemsstaterne årlige fiskeri- og kapacitetsforvaltningsplaner for tropisk tun.
2.  
Medlemsstaterne sikrer, at den samlede kapacitet af deres flåde af langline- og notfartøjer forvaltes i overensstemmelse med de årlige fiskeri- og kapacitetsforvaltningsplaner, jf. stk. 1, særlig når det drejer sig om at begrænse fangster af tropisk tun i overensstemmelse med de i henhold til EU-retten fastsatte fangstbegrænsninger.
3.  
Medlemsstaterne øger ikke antallet af deres hjælpefartøjer i forhold til det antal, der var registreret i juni 2023.
4.  
Medlemsstaterne meddeler Kommissionen de datoer, hvor de når op på deres samlede fangstbegrænsning for tropisk tun. Kommissionen sender straks disse oplysninger til ICCAT's sekretariat.
5.  
For EU-notfartøjer og store EU-langlinefartøjer (med en længde overalt på 20 m eller derover) rapporterer medlemsstaterne månedligt fangster af tropisk tun til Kommissionen, hvilket øges til ugentlig rapportering, når 80 % af deres fangstbegrænsninger er blevet fanget.
6.  
Medlemsstaterne meddeler hver tredje måned Kommissionen oplysninger om kvantiteten af tropisk tun pr. art, som er fanget af fartøjer, der fører deres flag, senest 15 kalenderdage efter udløbet af den periode, hvor fangsterne blev taget, dvs. senest den 15. april, den 15. juli og den 15. oktober hvert år og senest den 15. januar det følgende år, medmindre sådanne oplysninger sendes månedligt til Kommissionen. Disse oplysninger sendes, uanset om de sendes hver tredje måned eller månedligt, i det format, der anvendes til rapportering af aggregerede fangstdata. Kommissionen sender disse oplysninger til ICCAT's sekretariat senest den 30. april, den 30. juli og den 30. oktober hvert år og den 30. januar det følgende år.

▼B

Artikel 6

Særlige tilladelser til store fangstfartøjer, der fisker efter tropisk tun, og til hjælpefartøjer

1.  
Medlemsstaterne udsteder i overensstemmelse med bestemmelserne i en forordning fra Europa-Parlamentets og Rådet om en bæredygtig forvaltning af de eksterne flåder ( 2 ) tilladelser til store fangstfartøjer, der fører deres flag, til at fiske efter tropisk tun i ICCAT-konventionsområdet.
2.  
Medlemsstaterne udsteder tilladelser til hjælpefartøjer, der fører deres flag, og som benyttes til at hjælpe de fartøjer, der er omhandlet i stk. 1.

▼M3

Artikel 6a

Forbud mod udsmid af tropisk tunfisk fanget af EU-notfartøjer

1.  
EU-notfartøjer, som har tilladelse til at fiske tropisk tun, beholder om bord, lander eller omlader i havn alle de tropiske tun, der er fanget.
2.  
Tropisk tun fanget af et EU-notfartøj må ikke smides ud under et sæt, når først nettet er helt lukket, og mere end halvdelen af nettet er blevet halet ind. Hvis der er et teknisk problem i forbindelse med proceduren for lukning eller indhaling af nettet, således at det pågældende forbud ikke kan anvendes, gør førerne, eller på deres vegne, besætningsmedlemmerne deres bedste for at sætte tunene ud i vandet igen hurtigst muligt.
3.  

Uanset stk. 1 er det tilladt at smide tropiske tun ud i følgende tilfælde:

a) 

hvis føreren konstaterer, at de tropiske tun, der er fanget, er viklet ind i eller mast i notfartøjet, er beskadiget som følge af ødelæggelse eller er døde og gået i opløsning i nettet som følge af et redskabssvigt, der har forhindret normal bjærgning af nettet, fiskeri og genudsætning af fiskene i live

b) 

hvis føreren fastslår, at de tropiske tun er fanget under det sidste sæt på en fangstrejse, og der ikke er tilstrækkelig oplagringskapacitet til at oplagre de tun, der er fanget under dette sæt; disse fisk må kun smides ud, hvis:

i) 

føreren eller besætningsmedlemmerne forsøger at genudsætte tunene i live så hurtigt som muligt, og

ii) 

der ikke udøves andet fiskeri efter udsmidet, før tunene om bord på fartøjet er landet eller omladet.

4.  
Fiskerfartøjernes førere rapporterer alt udsmid, som observeres, til fartøjernes flagmedlemsstater. Medlemsstaterne sender udsmidsrapporterne til Kommissionen som led i opgave I- og II-dataene.

▼B

Artikel 7

ICCAT's register over fartøjer med tilladelse til at fiske efter tropisk tun

1.  
Medlemsstaterne underretter straks og senest efter 30 dage Kommissionen om enhver begivenhed, som kræver tilføjelse til, fjernelse fra eller ændring af ICCAT's register over fartøjer med tilladelse til at fiske efter tropisk tun. Kommissionen videresender straks og senest 45 dage efter datoen for en sådan begivenhed oplysningerne til ICCAT's sekretariat.

▼M3

2.  
Store fiskerfartøjer, der ikke er opført i ICCAT's register over fartøjer med tilladelse til at fiske efter tropisk tun, herunder hjælpefartøjer, må ikke fiske efter, beholde om bord, omlade, transportere, overføre, forarbejde eller lande tropiske tun fra ICCAT-konventionsområdet eller yde nogen form for støtte til disse aktiviteter, herunder udsætte og opsamle FAD'er eller bøjer. Artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1380/2013 finder ikke anvendelse i sådanne tilfælde.
3.  
EU-fiskerfartøjer, som ikke har tilladelse til at fiske efter tropisk tun i henhold til artikel 6, kan få tilladelse til at beholde om bord, omlade, transportere, forarbejde eller lande tropiske tun som bifangst i overensstemmelse med en øvre grænse for bifangster om bord, som fastsættes for sådanne fartøjer. Medlemsstaterne meddeler, som led i deres årsrapport, Kommissionen den øvre grænse for bifangster, der er tilladt for de fartøjer, der fører deres flag, og oplysninger om, hvordan de sikrer overholdelse af denne begrænsning.

Artikel 8

Liste over fartøjer, der fisker efter tropisk tun i et givet år

Medlemsstaterne sender senest den 30. juni hvert år Kommissionen listen over godkendte fartøjer, der fører deres flag, og som har fisket efter tropisk tun i ICCAT-konventionsområdet eller (for hjælpefartøjer) tilbudt al slags støtte til fiskeriet i det foregående kalenderår. For notfartøjer omfatter denne liste også hjælpefartøjer, som har støttet fiskeriet, uanset hvilket flag de fører. Kommissionen sender senest den 31. juli hvert år ICCAT's sekretariat meddelelse om de lister, den har modtaget fra medlemsstaterne.

Artikel 8a

Underfiskning eller overfiskning af storøjet tun

1.  
Enhver uudnyttet eller overskydende del af en medlemsstats årlige kvote eller fangstbegrænsning for storøjet tun kan, alt efter hvad der er tilfældet, lægges til eller skal trækkes fra den relevante kvote eller fangstbegrænsning i løbet af eller før justeringsåret i overensstemmelse med ICCAT's gældende henstillinger for storøjet tun.
2.  
Den maksimale underfiskning af storøjet tun, som en medlemsstat kan overføre i et givet år, må ikke overstige den mængde, som ICCAT har tilladt i det pågældende år.

▼B

Artikel 9

Forvaltningsplaner for anordninger til tiltrækning af fisk

1.  
For så vidt angår not- og stangfartøjer, der fisker efter tropisk tun under anvendelse af anordninger til tiltrækning af fisk (FAD'er), skal medlemsstaterne senest den 31. december hvert år sende Kommissionen forvaltningsplaner for brugen af sådanne FAD'er fra fartøjer, der fører deres flag. Kommissionen videresender disse oplysninger til ICCAT's sekretariat senest den 31. januar det følgende år.
2.  

Forvaltningsplanerne omhandlet i stk. 1 skal tage sigte på at:

a) 

øge kendskabet til FAD-karakteristika, bøjekarakteristika, FAD-fiskeri, herunder fiskeriindsats, og dermed forbundne indvirkninger på målarter og ikkemålarter

b) 

forvalte udsættelse og ombordtagning af FAD'er og sømærker effektivt, herunder eventuelle tab af sådanne

c) 

mindske og begrænse FAD'ernes og FAD-fiskeriets indvirkning på økosystemet, herunder, hvor det er relevant, justere de forskellige komponenter, der indvirker på fiskeridødeligheden (f.eks. antal FAD'er, der sættes ud, herunder antal FAD-træk foretaget af notfartøjer, fiskerikapacitet og antal hjælpefartøjer).

3.  
Forvaltningsplanerne omhandlet i stk. 1 skal indeholde de oplysninger, der er anført i bilag II.

▼M3

4.  
Medlemsstaterne sikrer, at der for hvert fartøj med bøjer i drift højst er 300 aktive FAD'er på samme tidspunkt.
5.  
Antallet af FAD'er med bøjer i drift verificeres ved hjælp af verifikation af regninger for telekommunikation. Sådanne verifikationer gennemføres af medlemsstatens kompetente myndigheder.
6.  
Medlemsstaterne kan tillade notfartøjer, der fører deres flag, at udsætte FOB'er, forudsat at fiskerfartøjet har enten en observatør eller et fungerende elektronisk overvågningssystem om bord, som er i stand til at verificere sættypen og artssammensætningen, og som forsyner ICCAT's Stående Udvalg for Forskning og Statistik med oplysninger om fiskeriet.

▼B

Artikel 10

Krav til FAD'er

1.  

FAD'er skal opfylde nedenstående krav.

a) 

FAD'ens overflade skal enten ikke være dækket af noget materiale eller være dækket udelukkende af materiale, der indebærer mindst mulig risiko for indfiltring af ikkemålarter, og

b) 

delene under overfladen må kun bestå af materialer, som ikke medfører indfiltring af ikkemålarter.

▼M3

2.  

Når medlemsstaterne anvender eller udformer FAD'er, skal de:

a) 

sørge for, at alle FAD'er, der udsættes, er ikkeindfiltrende, i overensstemmelse med retningslinjerne i bilag X

b) 

tilstræbe at sørge for, at alle FAD'er er konstrueret af bionedbrydelige materialer såsom ikkeplastmaterialer, med undtagelse af materialer, der anvendes til konstruktionen af bøjer til sporing af FAD'er.

3.  
Hvert år aflægger medlemsstaterne i deres forvaltningsplaner for FAD'er rapport til Kommissionen om de skridt, der er taget for at overholde stk. 2.

▼B

Artikel 11

Fartøjers indgivelse af oplysninger om FAD'er

1.  

For hver FAD, der udsættes, indsamler EU-notfartøjer, -stangfartøjer og -hjælpefartøjer følgende oplysninger og data og rapporterer dem:

a) 

FAD'ens position

b) 

dato for udsættelsen af FAD'en

c) 

FAD-type (forankret FAD, flydende kunstig FAD)

d) 

FAD-identifikator (dvs. FAD-mærkning eller sømærke-ID, bøjetype — f.eks. simpel bøje eller bøje med ekkolod) eller andre oplysninger, der muliggør identifikation af ejeren

e) 

FAD'ens konstruktionskarakteristika (dimensioner og materiale af flydedelen og den struktur, der hænger under vandoverfladen, samt indfiltringsegenskaberne af den struktur, der hænger under vandoverfladen).

2.  

Hver gang en FAD tilses, hvad enten dette efterfølges af et træk eller ej, indsamler EU-notfartøjer, -stangfartøjer og -hjælpefartøjer følgende oplysninger og rapporterer dem:

a) 

årsagen til, at FAD'en tilses (indhaling, opsamling, indgreb på elektronisk udstyr)

b) 

FAD'ens position

c) 

dato for tilsynet

d) 

FAD-type (forankret FAD, flydende naturlig FAD, flydende kunstig FAD)

▼M3

e) 

logbeskrivelse eller FAD-identifikator (dvs. FAD-mærkning og bøje-ID eller andre oplysninger, der gør det muligt at identificere ejeren)

▼B

f) 

hvis der foretages et træk efter tilsynet, gives oplysninger om resultatet af trækket hvad angår fangst og bifangst, hvad enten fangsten er beholdt om bord eller smidt ud, død eller levende, eller, hvis der ikke foretages et træk efter tilsynet, anføres årsagen til en sådan beslutning (f.eks. for få eller for små fisk).

▼M3

g) 

bøje-ID.

▼B

3.  

For hver FAD, der mistes, indsamler EU-notfartøjer, -stangfartøjer og -hjælpefartøjer følgende oplysninger og rapporterer dem:

a) 

den senest registrerede position

b) 

datoen for den senest registrerede position

▼M3

c) 

FAD-identifikator (dvs. FAD-mærkning og bøje-ID).

4.  
EU-fiskerfartøjer skal føre en liste over udsatte FAD'er, der mindst indeholder de oplysninger, der er fastsat i bilag III, og ajourføre listen hver måned i overensstemmelse med kravene til opgave II-data.

▼B

Artikel 12

Medlemsstaternes indgivelse af oplysninger om FAD'er

Medlemsstaterne skal hvert år 15 dage før den frist, som ICCAT har fastsat for det pågældende år, indgive følgende oplysninger til Kommissionen med henblik på at gøre oplysningerne tilgængelige for ICCAT's sekretariat:

a) 

det antal FAD'er, der faktisk er udsat hvert kvartal, opdelt efter FAD-type, idet det angives, om FAD'en er udstyret eller ej med sømærke/bøje eller med et ekkolod

▼M3

b) 

det antal og den type sømærker/bøjer (f.eks. udstyret med radio, kun sonar eller sonar med ekkolod), der er udsat, for hver måned i overensstemmelse med kravene til opgave II-data

c) 

det gennemsnitlige antal sømærker/bøjer, der er blevet aktiveret og deaktiveret, og som hvert fartøj har fulgt, for hver måned

d) 

det gennemsnitlige månedlige antal mistede FAD'er med aktive bøjer

▼B

e) 

for hvert hjælpefartøj antal dage på havet, pr. strata af 1°, måned og flagmedlemsstat.

▼M3

f) 

notfartøjers og stangfartøjers fangster, fiskeriindsats og antal sæt (for notfartøjer) opdelt efter fiskemetode (fisk i stimer i tilknytning til FOB'er og fiskeri efter fritsvømmende stimer) i overensstemmelse med kravene til opgave II-data

g) 

når notfartøjers aktiviteter udføres i tilknytning til stangfartøjer, rapporter om fangster og fiskeriindsats for notfartøjer med tilknytning til stangfartøjer i overensstemmelse med kravene til opgave I- og opgave II-data.

▼B

Artikel 13

Logbøger

Medlemsstaterne sørger for, at:

a) 

papirlogbøger, elektroniske logbøger og FAD-logbøger, alt efter hvad der er relevant, straks indsamles og stilles til rådighed for EU-videnskabsfolk

b) 

de opgave II-data, der sendes til Kommissionen i henhold til artikel 50, indeholder de oplysninger, der er indsamlet på grundlag af fiskeri- eller FAD-logbøgerne, hvor det er relevant.

▼M3

Artikel 14

Observatørdækning og forbud mod udsætning af FAD'er i forbindelse med beskyttelsen af ungfisk

1.  
Medlemsstaterne sikrer, at fartøjer, der fører deres flag, ikke udsætter drivende FAD'er i en periode på 15 dage før starten på de perioder, hvor der i henhold til EU-retten er lukket for fiskeri.
2.  

Medlemsstaterne sikrer, at fartøjer, der fører deres flag, og som har tilladelse til at fiske efter tropisk tun, fastsætter en minimumsobservatørdækning som følger:

a) 

for deres langlinefartøjer med en længde overalt på 20 m eller derover, senest i 2022 sikre en observatørdækning af fiskeriindsatsen på mindst 10 % gennem tilstedeværelsen af en observatør om bord i overensstemmelse med bilag IV eller gennem et godkendt elektronisk overvågningssystem

b) 

for deres notfartøjer, en observatørdækning af fiskeriindsatsen på 100 % gennem tilstedeværelsen af en observatør om bord i overensstemmelse med bilag IV eller gennem et godkendt elektronisk overvågningssystem.

Medlemsstaterne rapporterer senest den 30. april de oplysninger, som er indsamlet af observatørerne, eller de godkendte elektroniske overvågningssystemer det foregående år til ICCAT's sekretariat og til ICCAT's Stående Udvalg for Forskning og Statistik under hensyntagen til fortrolighedskravene omhandlet i artikel 72.

▼B

Artikel 15

Fiskeri efter tropisk tun i visse portugisiske farvande

Det er uanset mængden forbudt at beholde tropisk tun, der er fanget med not i farvande henhørende under Portugals højhedsområde eller jurisdiktion i ICES-underområde X nord for 36°30′ N eller i CECAF-områder nord for 31° N og øst for 17°30′ V, om bord eller at fiske efter sådanne arter i disse områder med disse redskaber. Artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1380/2013 finder ikke anvendelse i sådanne tilfælde.

▼M3

Artikel 16

Identifikation af IUU-fiskeri

Hvis ICCAT's eksekutivsekretær underretter Kommissionen om EU-fiskerfartøjers mulige overtrædelse af artikel 7, stk. 2, eller artikel 14, stk. 1 eller 2, underretter Kommissionen straks den berørte flagmedlemsstat herom. Denne medlemsstat undersøger straks situationen, og hvis fartøjet fisker i tilknytning til genstande, der kunne have en indvirkning på koncentrationen af fisk, herunder FAD'er, i løbet af lukningsperioden, anmoder den fartøjet om at indstille fiskeriet og, om nødvendigt, straks at forlade området. Den berørte flagmedlemsstat informerer straks Kommissionen om resultaterne af sine undersøgelser og om, hvilke foranstaltninger den har truffet i forbindelse hermed. Kommissionen videreformidler disse oplysninger til kyststaten og ICCAT's eksekutivsekretær.

KAPITEL II

Hvid tun

Afdeling 1

Nord- og sydatlantisk hvid tun

▼B

Artikel 17

Begrænsning af antallet af fartøjer

Det maksimale antal EU-fangstfartøjer, der må fiske efter nordatlantisk hvid tun i ICCAT-konventionsområdet, fastsættes til det gennemsnitlige antal EU-fangstfartøjer, der fiskede efter nordatlantisk hvid tun som målart i perioden 1993-1995.

▼M3

Artikel 17a

Særlige tilladelser til store fangstfartøjer, der fisker efter nord- og sydatlantisk hvid tun

1.  
Medlemsstaterne udsteder fiskeritilladelser i henhold til bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2403 ( 3 ) til store fangstfartøjer, der fører deres flag, til at fiske efter nord- og sydatlantisk hvid tun i ICCAT-konventionsområdet.
2.  
Store fiskerfartøjer, der ikke er opført i ICCAT's register over godkendte fartøjer, der fisker efter nord- og sydatlantisk hvid tun, må ikke fiske efter, beholde om bord, omlade, transportere, overføre, forarbejde eller lande nord- og sydatlantisk hvid tun fra ICCAT-konventionsområdet. Artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1380/2013 finder ikke anvendelse i sådanne tilfælde.
3.  
EU-fiskerfartøjer, som ikke har tilladelse til at fiske efter nord- og sydatlantisk hvid tun i henhold til stk. 1, kan få tilladelse til at beholde om bord, omlade, transportere, forarbejde eller lande nord- og sydatlantisk hvid tun som bifangst i overensstemmelse med en øvre grænse for bifangster om bord, som fastsættes for sådanne fartøjer. Medlemsstaterne meddeler, som led i deres årsrapport, Kommissionen den øvre grænse for bifangster, de tillader for fartøjer, der fører deres flag.

Artikel 17b

Underfiskning eller overfiskning af nord- og sydatlantisk hvid tun

1.  
Enhver uudnyttet eller overskydende del af en medlemsstats årlige kvote eller fangstbegrænsning for nord- og sydatlantisk hvid tun kan, alt efter hvad der er tilfældet, lægges til eller skal trækkes fra den relevante kvote eller fangstbegrænsning i løbet af eller før justeringsåret i overensstemmelse med ICCAT's gældende henstillinger for nord- og sydatlantisk hvid tun.
2.  
Den maksimale underfiskning af nord- og sydatlantisk hvid tun, som en medlemsstat kan overføre i et givet år, må ikke overstige den mængde, som ICCAT har tilladt i det pågældende år.

Artikel 17c

Fangstopgørelse for sydatlantisk hvid tun

Medlemsstater, hvis fartøjer fisker efter sydatlantisk hvid tun, rapporterer deres korrekte og attesterede fangster af sydatlantisk hvid tun til ICCAT's sekretariat som en del af de opgave I- og II-data, der er omhandlet i artikel 50.

Afdeling 2

Hvid tun i Middelhavet

Artikel 17d

Rekreativt fiskeri efter hvid tun i Middelhavet

1.  
Med forbehold af eventuelle forbud mod rekreativt fiskeri i henhold til national ret eller EU-retten må fysiske eller juridiske personer, der udøver rekreativt fiskeri, ikke fange, beholde om bord, omlade eller lande mere end tre individer af hvid tun i Middelhavet pr. fartøj pr. dag.
2.  
Det er forbudt at markedsføre hvid tun fanget i rekreativt fiskeri i Middelhavet.
3.  
Medlemsstaterne forelægger Kommissionen og ICCAT's sekretariat en liste over alle fiskerfartøjer, der udøver rekreativt fiskeri, og som har tilladelse til at fiske efter hvid tun i Middelhavet, mindst 15 dage før udøvelsen af aktiviteterne. Fartøjer, der ikke er opført på denne liste, har ikke tilladelse til at fiske efter hvid tun i Middelhavet.

▼B

KAPITEL III

Sværdfisk

Afdeling 1

Sværdfisk i atlanterhavet

Artikel 18

Forvaltningsplaner for nordatlantisk sværdfisk

Medlemsstater, der har fået tildelt en kvote til fangst af, og hvis fartøjer fisker efter, nordatlantisk sværdfisk, sender Kommissionen deres forvaltningsplaner senest den 15. august hvert år. Kommissionen videresender disse oplysninger til ICCAT's sekretariat senest den 15. september hvert år.

▼M3

Artikel 18a

Særlige tilladelser til store fangstfartøjer, der fisker efter nord- og sydatlantisk sværdfisk

1.  
Medlemsstaterne udsteder fiskeritilladelser i henhold til bestemmelserne i forordning (EU) 2017/2403 til store fangstfartøjer, der fører deres flag, til at fiske nord- og sydatlantisk sværdfisk i ICCAT-konventionsområdet.
2.  
Store fiskerfartøjer, der ikke er opført i ICCAT's register over godkendte fartøjer, der fisker efter nord- og sydatlantisk sværdfisk, må ikke fiske efter, beholde om bord, omlade, transportere, overføre, forarbejde eller lande nord- og sydatlantisk sværdfisk fra ICCAT-konventionsområdet. Artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1380/2013 finder ikke anvendelse i sådanne tilfælde.
3.  
EU-fiskerfartøjer, som ikke har tilladelse til at fiske efter nord- og sydatlantisk sværdfisk i henhold til stk. 1, kan få tilladelse til at beholde om bord, omlade, transportere, forarbejde eller lande nord- og sydatlantisk sværdfisk som bifangst i overensstemmelse med en øvre grænse for bifangster om bord, som fastsættes for sådanne fartøjer. Medlemsstaterne meddeler, som led i deres årsrapport, Kommissionen den øvre grænse for bifangster, de tillader for fartøjer, der fører deres flag.

Artikel 18b

Underfiskning af nord- og sydatlantisk sværdfisk

1.  
Enhver uudnyttet del af en medlemsstats årlige kvote eller fangstbegrænsning for nord- og sydatlantisk sværdfisk kan lægges til den relevante kvote eller fangstbegrænsning i løbet af eller før justeringsåret i overensstemmelse med ICCAT's gældende henstillinger for nord- og sydatlantisk sværdfisk.
2.  
Den maksimale underfiskning af nord- og sydatlantisk sværdfisk, som en medlemsstat kan overføre i et givet år, må ikke overstige den mængde, som ICCAT har tilladt i det pågældende år.

▼B

Artikel 19

Mindstemål for nordatlantisk sværdfisk

1.  
Det er forbudt at fiske efter, beholde om bord, omlade, lande, transportere, oplagre, frembyde eller udbyde til salg, sælge eller markedsføre sværdfisk med en levende vægt på under 25 kg eller alternativt en længde på under 125 cm fra underkæbe til haledelingspunktet. Artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1380/2013 finder ikke anvendelse i sådanne tilfælde.
2.  
Uanset stk. 1 er det tilladt at beholde utilsigtede fangster af sværdfisk med en levende vægt på under 25 kg eller en længde på mindre end 125 cm fra underkæbe til haledelingspunktet om bord og at omlade, overføre, lande, transportere, oplagre, sælge, frembyde eller udbyde til salg sådanne fangster, så længe de højst udgør 15 %.
3.  
Den i stk. 2 omhandlede tolerance på 15 % beregnes på grundlag af antallet af sværdfisk ud af fartøjets samlede fangst af sværdfisk pr. landing.

Afdeling 2

Sværdfisk i middelhavet

▼M3

KAPITEL IV

Sejlfiskarter, atlantisk sejlfisk, blå marlin, hvid marlin og rundskællet spydfisk

Artikel 27

Genudsætning af blå marlin, hvid marlin og rundskællet spydfisk, der fanges levende

1.  
Pelagiske EU-langlinefartøjer og EU-notfartøjer genudsætter så vidt muligt straks alle blå marliner (Makaira nigricans), hvide marliner (Tetrapturus albidus) og rundskællede spydfisk (Tetrapturus georgei), der er levende ved indhalingen, idet der tages behørigt hensyn til besætningsmedlemmernes sikkerhed, på en måde, der forårsager mindst mulig skade og maksimerer overlevelsen efter genudsætningen.
2.  
Medlemsstaterne opfordrer til gennemførelsen af de minimumsstandarder vedrørende sikker håndtering og procedurer for genudsætning i live, der er angivet i bilag 1 til ICCAT-henstilling 19-05, ved at udarbejde retningslinjer for deres flåde. Med henblik på sikker genudsætning af levende blå marliner, hvide marliner og rundskællede fisk, der fanges, skal EU-fiskerfartøjer have følgende på dækket, som er lettilgængelige for besætningsmedlemmerne: en løfteanordning, en boltsaks, en krogløser og en linekappeanordning.
3.  
Medlemsstaterne sikrer, at førerne og besætningsmedlemmerne om bord på deres fiskerfartøjer er tilstrækkeligt uddannet i, bekendt med og anvender forsvarlige beskyttelses-, identifikations-, håndterings- og genudsætningsteknikker, og sikrer, at der om bord befinder sig alt nødvendigt udstyr til genudsætning af blå marlin, hvid marlin og rundskællet spydfisk i overensstemmelse med retningslinjerne for minimumsstandarder vedrørende sikker håndtering og procedurer for genudsætning i live, der er omhandlet i stk. 2.
4.  
Medlemsstaterne bestræber sig på mest muligt at mindske dødeligheden efter genudsætning af blå marlin, hvid marlin og rundskællet spydfisk i deres ICCAT-fiskeri.
5.  
Medlemsstaterne kan tillade pelagiske langlinefartøjer og notfartøjer, der fører deres flag, at fiske og beholde om bord, omlade eller lande blå marlin, hvid marlin og rundskællet spydfisk, som er døde, inden for rammerne af deres fangstbegrænsning.

Artikel 28

Landing af blå marlin, hvid marlin og rundskællet spydfisk ud over fiskerimulighederne

Når en medlemsstat har opbrugt sin kvote, sørger medlemsstaten for, at landinger af blå marlin, hvid marlin og rundskællet spydfisk, der er døde, når de hales ind til fartøjet, ikke sælges eller bringes i handel. Sådanne landinger modregnes ikke i den pågældende medlemsstats fangstbegrænsninger som fastsat på basis af Unionens landingsbegrænsning i punkt 2 i ICCAT's henstilling 19-05, forudsat at et sådant forbud er tydeligt forklaret i den årsrapport, der er omhandlet i nærværende forordnings artikel 71.

Artikel 29

Rekreativt fiskeri efter blå marlin, hvid marlin og rundskællet spydfisk

1.  
Medlemsstater, hvis fartøjer udøver rekreativt fiskeri efter blå marlin, hvid marlin og rundskællet spydfisk, sørger for en 5 % videnskabelig observatørdækning af blå marlin, hvid marlin og rundskællet spydfisk, der landes ved konkurrencer.
2.  
Ved rekreativt fiskeri efter blå marlin gælder et bevarelsesmæssigt mindstemål i form af en længde på 251 cm fra underkæbe til haledelingspunktet.
3.  
Ved rekreativt fiskeri efter hvid marlin og rundskællet spydfisk gælder et bevarelsesmæssigt mindstemål i form af en længde på 168 cm fra underkæbe til haledelingspunkt.
4.  
Det er forbudt at sælge eller at udbyde til salg dele af eller hele kroppe af blå marlin, hvid marlin eller rundskællet spydfisk, der er fanget ved rekreativt fiskeri.
5.  
Medlemsstaterne træffer passende foranstaltninger til at sikre, at alle fisk, der genudsættes i rekreativt fiskeri, genudsættes på en måde, som forårsager mindst mulig skade.

Artikel 29a

Indsamling af data om sejlfisk

Medlemsstaterne indsamler data om fangster af sejlfisk, herunder udsmid af levende og døde fisk, og rapporterer årligt disse data som led i deres indgivelse af opgave I- og II-data for at støtte bestandsvurderingsprocessen.

Artikel 29b

Dataindsamling og -rapportering for sejlfiskarter, blå marlin, hvid marlin og rundskællet spydfisk

1.  
Medlemsstaterne gennemfører dataindsamlingsprogrammer, der sikrer rapportering af korrekte data om fangst, fiskeriindsats, størrelse og udsmid af sejlfiskarter til ICCAT i overensstemmelse med ICCAT's krav til indgivelse af opgave I- og II-data.
2.  
Medlemsstaterne indgiver til Kommissionen deres kontrolark for sejlfiskarter som fastsat i bilag 1 til ICCAT-henstilling 18-05, herunder oplysninger om de foranstaltninger, de har truffet på nationalt plan, til overvågning af fangsterne og bevarelse og forvaltning af sejlfiskarter.
3.  
Manglende rapportering af opgave I-data, herunder om udsmid af døde fisk, for blå marlin, hvid marlin og rundskællet spydfisk, i overensstemmelse med ICCAT-resolution 01-06 og ICCAT-henstilling 11-15, vil resultere i et forbud mod, at disse arter beholdes om bord.

▼B

KAPITEL V

Hajer

Artikel 30

Almindelige bestemmelser

1.  
Ved fiskeri, hvor hajer ikke er målarter, genudsættes levende hajer, der fanges utilsigtet, og som ikke anvendes som føde eller til selvforsyning.
2.  
Medlemsstaterne foretager så vidt muligt videnskabelige undersøgelser af hajarter, der fanges i ICCAT-konventionsområdet, med henblik på at øge fiskeredskabernes selektivitet, identificere potentielle opvækstområder og overveje periode- og områdelukninger og andre foranstaltninger alt efter, hvad der er relevant. Sådanne undersøgelser skal resultere i oplysninger om vigtige biologiske og miljømæssige parametre, livscyklus og adfærdsmønstre samt identifikation af potentielle parrings-, yngle- og opvækstområder.

Artikel 31

Sildehaj (Lamna nasus)

1.  
Det er forbudt at beholde om bord, omlade eller lande dele af eller hele kroppe af sildehaj, der er fanget i forbindelse med ICCAT-fiskeri.
2.  
EU-fangstfartøjer skal straks genudsætte i uskadt tilstand sildehajer, der er fanget i forbindelse med ICCAT-fiskeri, efter at de er halet ind til fartøjet.

Artikel 32

Storøjet rævehaj (Alopias superciliosus)

1.  
Det er forbudt at beholde om bord, omlade eller lande dele af eller hele kroppe af storøjet rævehaj, der er fanget i forbindelse med ICCAT-fiskeri.
2.  
EU-fangstfartøjer skal straks genudsætte i uskadt tilstand storøjede rævehajer, der er fanget i forbindelse med ICCAT-fiskeri, efter at de er halet ind til fartøjet.

▼M3

Artikel 33

Nordatlantiske kortfinnede makohajer (Isurus oxyrinchus)

1.  
Nordatlantiske kortfinnede makohajer, der fanges på EU-fiskerfartøjer, må ikke skades og skal, så vidt det er praktisk muligt, straks genudsættes i havet under behørig hensyntagen til besætningsmedlemmernes sikkerhed.
2.  
Medlemsstaterne sikrer, at fartøjer, der fører deres flag, anvender minimumsstandarderne vedrørende procedurer for sikker håndtering og genudsætning af nordatlantisk kortfinnet makohaj som fastsat i bilag IX.

Artikel 33a

Sydatlantiske kortfinnede makohajer (Isurus oxyrinchus)

1.  
Medlemsstaterne sikrer, at fartøjer, der fører deres flag, anvender minimumsstandarderne vedrørende procedurer for sikker håndtering og genudsætning af sydatlantisk kortfinnet makohaj som fastsat i bilag IX.
2.  
Medlemsstaterne rapporterer månedligt til Kommissionen alle tilladte landinger af sydatlantiske kortfinnede makohajer fra fartøjer, der fører deres flag. Disse rapporter indgives til Kommissionen senest 15 dage efter udgangen af den kalendermåned, hvor fangsterne blev taget. Desuden rapporterer medlemsstaterne hvert år til Kommissionen deres udsmid af døde fisk, levende fisk, der bliver genudsat, og samlede fangster fra fartøjer, der fører deres flag.
3.  
Senest den 30. juni hvert år meddeler flagmedlemsstaterne for fartøjer, der har fanget (landinger og udsmid af døde fisk) sydatlantiske kortfinnede makohajer, Kommissionen den statistiske metode, der anvendes til at anslå udsmid af døde fisk og levende fisk, der bliver genudsat. Medlemsstater med ikkeindustrielt fiskeri og småfiskeri skal også fremlægge oplysninger om deres dataindsamlingsprogrammer.
4.  
Medlemsstaterne forelægger som en del af deres årlige indgivelse af opgave I- og II-data Kommissionen alle relevante data for sydatlantiske kortfinnede makohajer, herunder skøn over udsmid af døde fisk og levende fisk, der bliver genudsat, ved hjælp af de metoder, der er godkendt af ICCAT's Stående Udvalg for Forskning og Statistik.
5.  
Fiskerfartøjer, der beholder sydatlantiske kortfinnede makohajer, må ikke helt eller delvis omlade sydatlantiske kortfinnede makohajer, der er fanget i forbindelse med ICCAT-fiskeri.

▼B

Artikel 34

Hvidtippet haj (Carcharhinus longimanus)

1.  
Det er forbudt at beholde om bord, omlade eller lande dele af eller hele kroppe af hvidtippet haj, der er fanget i forbindelse med ICCAT-fiskeri.
2.  
EU-fangstfartøjer skal straks genudsætte i uskadt tilstand hvidtippede hajer, der er fanget i forbindelse med ICCAT-fiskeri, efter at de er halet ind til fartøjet.

Artikel 35

Hammerhaj

1.  
Det er forbudt at beholde om bord, omlade eller lande dele af eller hele kroppe af hammerhaj af familien Sphyrnidae (undtagen Sphyrna tiburo), der er fanget i forbindelse med ICCAT-fiskeri.
2.  
EU-fangstfartøjer skal straks genudsætte i uskadt tilstand hammerhajer, der er fanget i forbindelse med ICCAT-fiskeri, efter at de er halet ind til fartøjet.

Artikel 36

Silkehaj (Carcharhinus falciformis)

1.  
Det er forbudt at beholde om bord, omlade eller lande dele af eller hele kroppe af silkehaj, der er fanget i forbindelse med ICCAT-fiskeri.
2.  
EU-fangstfartøjer skal straks genudsætte i uskadt tilstand silkehajer, der er fanget i forbindelse med ICCAT-fiskeri, senest inden fangsten stuves i fiskelastrummet, idet der tages behørigt hensyn til besætningens sikkerhed.
3.  
EU-notfartøjer, der udøver ICCAT-fiskeri, skal træffe supplerende foranstaltninger til at øge overlevelseschancen for silkehajer, der fanges utilsigtet. Medlemsstaterne underretter hvert år som led i den årsrapport, der er omhandlet i artikel 71, Kommissionen om de fremskridt, der er gjort.

▼M3

Artikel 36a

Indsamling af data om hajer

1.  
Medlemsstaterne gennemfører dataindsamlingsprogrammer, der sikrer korrekt rapportering af data for fangst, fiskeriindsats, størrelse og udsmid af hajer til ICCAT i overensstemmelse med kravene til indgivelse af opgave I- og II-data.
2.  
Medlemsstaterne indgiver til Kommissionen deres gennemførelseskontrolark for hajer som fastsat i bilag 1 til ICCAT-henstilling 18-06, herunder oplysninger om de foranstaltninger, de har truffet på nationalt plan, til overvågning af fangsterne og bevarelse og forvaltning af hajer.

▼B

Artikel 37

Videnskabelige observatørers og andre bemyndigede enkeltpersoners udtagning af prøver af hajarter

1.  

Uanset forbuddet i artikel 31, 32, 34, 35 og 36 mod at beholde sildehaj, storøjet rævehaj, hvidtippet haj, hammerhaj (af familien Sphyrnidae, undtagen Sphyrna tiburo) og silkehaj om bord må videnskabelige observatører eller enkeltpersoner, der af CPC'en er bemyndiget hertil, indsamle biologiske prøver under det kommercielle fiskeri på følgende betingelser:

a) 

de biologiske prøver indsamles kun fra dyr, der er døde, når de hales ind til fartøjet

b) 

de biologiske prøver indsamles inden for rammerne af et forskningsprojekt, der er meddelt ICCAT's Stående Udvalg for Forskning og Statistik, og som er udformet under hensyntagen til dette udvalgs anbefalede forskningsprioriteringer. Forskningsprojektet bør indeholde et detaljeret dokument med en beskrivelse af målet med projektet, hvilke metoder der skal anvendes, hvor mange og hvilken type prøver der skal indsamles, samt tidspunkt og område for indsamling af prøver

c) 

de biologiske prøver beholdes om bord indtil anløb af landings- eller omladningshavn og

d) 

alle prøver, der er indsamlet i overensstemmelse med nærværende artikel, skal indtil anløb af den endelige landingshavn ledsages af tilladelsen fra flagmedlemsstaten eller, hvis der er tale om et chartret fartøj, tilladelsen fra den chartrende CPC og flagmedlemsstaten. Sådanne prøver og de øvrige dele af de hajer, der er taget prøver af, må ikke markedsføres eller sælges.

2.  
De biologiske prøver omhandlet i stk. 1 kan navnlig omfatte ryghvirvler, væv, forplantningssystemer, maver, hudprøver, valvula spiralis, kæber, hele fisk eller skeletter med henblik på taksonomiske undersøgelser eller fortegnelser over dyr.
3.  
Prøvetagningen må først indledes, når den berørte medlemsstat har udstedt tilladelse hertil.

KAPITEL VI

Havfugle

Artikel 38

Afbødende foranstaltninger vedrørende havfugle i området mellem 20° syd og 25° syd

1.  
Alle fartøjer, der fisker i området mellem 20° syd og 25° syd, skal være udstyret med og anvende skræmmeliner (toriliner) og toristænger, som opfylder kravene og den supplerende vejledning i bilag V.
2.  
Torilinerne skal til enhver tid sættes, før langlinerne sænkes ned i vandet.
3.  
Hvor det er praktisk, anvendes der endnu en toristang og toriline, når der er mange eller meget aktive fugle.
4.  
Alle fartøjer skal være udstyret med reservetoriliner, som umiddelbart kan anvendes.
5.  

Langlinefartøjer, der fisker efter sværdfisk med langliner af monofilament, er undtaget fra kravene i stk. 1, 2 og 3 på følgende betingelser:

a) 

langlinerne sættes om natten, idet nat defineres som tidsrummet mellem nautisk aftentusmørke og nautisk morgentusmørke som beskrevet i den nautiske almanak vedrørende tusmørke på den geografiske position, hvor der fiskes, og

b) 

der anvendes en minimumssvirvelvægt på 60 g anbragt højst 3 m fra krogen til at opnå størst mulig synkehastighed.

De flagmedlemsstater, hvis fartøjer er omfattet af undtagelsen omhandlet i første afsnit, underretter Kommissionen om de videnskabelige resultater af deres observatørdækning af disse fartøjer.

Artikel 39

Afbødende foranstaltninger vedrørende havfugle i området syd for 25° syd

Langlinefartøjer anvender mindst to af følgende afbødende foranstaltninger i overensstemmelse med kravene og den supplerende vejledning i bilag V:

a) 

nattræk med et minimum af dæklys

b) 

skræmmeliner (toriliner)

c) 

synk.

Artikel 40

Rapporteringsforpligtelser vedrørende havfugle

1.  
Langlinefartøjer indsamler oplysninger om interaktioner med havfugle, herunder utilsigtede fangster, og meddeler flagmedlemsstaten disse. Medlemsstaterne sender disse oplysninger til Kommissionen senest den 30. juni hvert år. Kommissionen videresender straks oplysningerne til ICCAT's sekretariat.
2.  
Medlemsstaterne underretter Kommissionen om gennemførelsen af foranstaltningerne i artikel 38 og 39 og om de fremskridt, de har gjort, med gennemførelsen af EU-handlingsplanen for reduktion af utilsigtede fangster af havfugle i fiskeredskaber.

KAPITEL VII

Havskildpadder

Artikel 41

Almindelige bestemmelser vedrørende havskildpadder

1.  
Notfartøjer skal undgå at omkredse havskildpadder og skal befri havskildpadder, som er blevet omkredset eller viklet ind, herunder i FAD'er. De skal rapportere tilfælde af interaktioner mellem not eller FAD'er og havskildpadder til deres flagmedlemsstat.
2.  
Pelagiske langlinefartøjer skal om bord medføre og anvende udstyr til sikker håndtering af havskildpadder og til at vikle dem ud af redskaber og genudsætte dem på en måde, som øger deres overlevelseschancer mest muligt.

▼M3

2a.  

Medlemsstaterne kræver, at fartøjer, der fører deres flag, og som fisker med langliner på lavt vand:

a) 

kun bruger store cirkelkroge

b) 

som madding kun bruger finnefisk, eller

c) 

anvender andre foranstaltninger, der er blevet gennemgået og anses for at være effektive og godkendt af ICCAT til at være i stand til at reducere omfanget af interaktion med havskildpadder i fiskeri med langliner på lavt vand.

▼B

3.  
Fiskere på pelagiske langlinefartøjer skal anvende det udstyr, der er omhandlet i stk. 2, i overensstemmelse med bilag VI, for at øge havskildpaddernes overlevelseschancer mest muligt.

▼M3

4.  

Medlemsstaterne skal:

a) 

sikre, at interaktioner med havskildpadder reduceres og elimineres i det omfang, det er praktisk muligt, hvor møder med havskildpadder er blevet dokumenteret og indberettet til ICCAT's Stående Udvalg for Forskning og Statistik, gennem anvendelse eller fortsat anvendelse af mindst en af følgende afbødende foranstaltninger til undgåelse af bifangst:

i) 

alternative eller nye redskabstyper og redskabsændringer

ii) 

tids- og områdemæssige fiskerirestriktioner og -lukninger i tilfælde, hvor der er en højere risiko for interaktion med havskildpadder

iii) 

effektiv mærkning af statiske netredskaber, der gør det muligt for havskildpadder at opdage dem, såsom brug af netfarver, lette passive reflektorer, tykkere tråddiameter, propper eller andre materialer i nettet

iv) 

ændringer i fiskeriadfærd og -strategi (f.eks. reduceret sættetid osv.)

b) 

kræve, at notfartøjer, der fører deres flag:

i) 

undgår at indeslutte havskildpadder, så vidt det er praktisk muligt

ii) 

genudsætter indesluttede eller indfiltrede havskildpadder, herunder på FAD'er, hvis det er muligt, og

iii) 

sikrer, at de udsatte FAD'er er konstrueret i henhold til bilag X for effektivt at eliminere indfiltringsrisici for havskildpadder

c) 

tager alle rimelige skridt til at sørge for en sikker genudsætning af havskildpadder på en måde, der maksimerer sandsynligheden for deres overlevelse ved at kræve, at:

i) 

notfartøjer og langlinefartøjer og andre typer fartøjer, der fører deres flag, og som anvender redskaber, som havskildpadder kan blive indfiltret i, medfører krogfjernere, tænger til at kappe linen og kurve eller ketsjere om bord, alt efter hvad der er relevant for hver redskabstype og i overensstemmelse med bedste praksis for håndtering og genudsætning af havskildpadder i FAO's retningslinjer til reduktion af havskildpaddedødelighed i fiskeriet (2009) (»FAO's retningslinjer«)

ii) 

de i nr. i) omhandlede fartøjers ejere, operatører og besætningsmedlemmer samt eventuelle observatører om bord anvender det i nævnte nummer omhandlede udstyr i overensstemmelse med sikker praksis for håndtering og genudsætning af havskildpadder i bilag VI og i henhold til FAO's retningslinjer

iii) 

de i nr. i) omhandlede fartøjers ejere, operatører og besætningsmedlemmer tilskyndes til at blive oplært i brugen af det i nævnte nummer omhandlede udstyr

d) 

kræve, at deres fiskere på fartøjer, der fisker efter arter, som er omfattet af ICCAT-konventionen, hvis det er praktisk muligt, så hurtigt som muligt bringer en bevidstløs eller inaktiv havskildpadde, der er blevet fanget, om bord og hjælper den til at komme sig, herunder giver den genoplivning i henhold til bilag VI, afsnit C, før den sættes sikkert ud i havet igen

e) 

sikre, at fiskere er bekendt med og anvender passende afbødnings- og håndteringsteknikker, jf. bilag VI.

5.  
Medlemsstaterne bestræber sig på at øge den videnskabelige observatørdækning af langlinefiskerfartøjer i ICCAT-fiskeri, hvor møder med havskildpadder er blevet dokumenteret og indberettet til ICCAT's Stående Udvalg for Forskning og Statistik, ud over det krævede minimumsniveau på 5 % til 10 % senest den 1. januar 2024. Denne stigning kan opnås gennem menneskelige observatører eller elektroniske overvågningssystemer eller begge.

Uanset første afsnit kan en medlemsstat for fartøjer med en længde overalt på under 15 meter, hvis det som følge af ekstraordinære sikkerhedsmæssige betænkeligheder ikke er muligt at udsende en observatør til at være om bord, anvende en alternativ metode til videnskabelig overvågning til at indsamle data svarende til dem, der er beskrevet i denne forordning, på en måde, der sikrer en sammenlignelig dækning. Alternative metoder, der gennemføres i henhold til dette afsnit, skal godkendes af ICCAT på årsmødet inden deres gennemførelse.

6.  

I Middelhavet:

a) 

finder stk. 2a ikke anvendelse

b) 

finder artikel 4 og 5 anvendelse fra den 1. januar 2026.

▼B

Artikel 42

Rapporteringsforpligtelser vedrørende havskildpadder

1.  

Medlemsstaterne indsamler oplysninger om deres fartøjers interaktioner med havskildpadder i forbindelse med ICCAT-fiskeri for hver redskabstype og sender disse oplysninger til Kommissionen senest den 30. juni hvert år. Kommissionen videresender disse oplysninger til ICCAT's sekretariat senest den 31. juli hvert år. Disse oplysninger skal omfatte:

a) 

fangstrater, redskabskarakteristika, tidspunkter og positioner, målarter og status (dvs. hvorvidt de enkelte dyr er smidt over bord døde eller genudsat levende)

b) 

en opgørelse over interaktioner angivet for hver havskildpaddeart og

c) 

hvilken type krog eller indfiltringsanordning (herunder i forbindelse med FAD'er), der er anvendt, maddingstype, krogstørrelse og -type og dyrets størrelse.

2.  
Medlemsstaterne underretter som led i den årsrapport, der er omhandlet i artikel 71, Kommissionen om gennemførelsen af artikel 41 og om andre relevante tiltag, der er truffet for i forbindelse med ICCAT-fiskeri at gennemføre de retningslinjer til reduktion af havskildpaddedødelighed i fiskeriet, som blev udgivet i 2010 af Fødevare- og Landbrugsorganisationen (FAO).

KAPITEL VIII

Fiskerimuligheder for almindelige tun og sværdfisk

▼M2 —————

▼B

AFSNIT III

FÆLLES KONTROLFORANSTALTNINGER

KAPITEL I

Tilladelser

Artikel 44

ICCAT's register over store fiskerfartøjer

1.  
Medlemsstaterne udsteder i overensstemmelse med bestemmelserne i en forordning fra Europa-Parlamentets og Rådet om en bæredygtig forvaltning af de eksterne flåder ( 4 ) tilladelser til store fiskerfartøjer, der fører deres flag, til at fiske efter, beholde om bord, omlade eller lande ICCAT-arter i ICCAT-konventionsområdet.
2.  
Medlemsstaterne sender, når tilladelsen gives, Kommissionen listerne over store fiskerfartøjer, der har fået udstedt tilladelse i henhold til stk. 1. Kommissionen sender straks disse oplysninger til ICCAT's sekretariat med henblik på optagelse af fartøjerne i ICCAT's register over store fiskerfartøjer.
3.  
Medlemsstaterne underretter straks og senest 30 dage efter enhver begivenhed, som kræver tilføjelse til, fjernelse fra eller ændring af ICCAT's register over store fiskerfartøjer, Kommissionen herom. Kommissionen videresender senest 45 dage efter datoen for en sådan begivenhed oplysningerne til ICCAT's sekretariat.
4.  
Store fiskerfartøjer, der ikke er opført i ICCAT's register over store fiskerfartøjer, må ikke fiske efter, beholde om bord, omlade eller lande ICCAT-arter fra ICCAT-konventionsområdet. Artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1380/2013 finder ikke anvendelse i sådanne tilfælde.

▼M3

Artikel 44a

Fartøjsovervågningssystem

Hvis fiskerfartøjer har installeret sporingsanordninger i overensstemmelse med artikel 9 i Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009, sikrer medlemsstaterne, at sporingsanordningerne på fiskerfartøjer, der fører deres flag, altid er fuldt funktionsdygtige, og at oplysningerne indsamles og overføres til medlemsstatens kompetente myndigheder mindst én gang i timen for notfartøjer og mindst én gang hver anden time for alle andre fartøjer, der fisker efter ICCAT-arter.

I tilfælde af tekniske fejl på eller manglende funktion af sporingsanordningen om bord på et EU-fiskerfartøj skal anordningen repareres eller udskiftes hurtigst muligt og under alle omstændigheder inden for én måned efter hændelsen, medmindre fartøjet ikke længere opererer i ICCAT-konventionsområdet. EU-fiskerfartøjer må ikke påbegynde en fangstrejse, uden at sporingsanordningen er blevet repareret eller udskiftet.

▼B

KAPITEL II

Chartring

Artikel 45

Anvendelsesområde

Dette kapitel finder anvendelse på charteraftaler, bortset fra bareboatchartring, mellem EU-fangstfartøjer og CPC'ers fartøjer, hvor de berørte EU-fangstfartøjer ikke skifter flag.

Artikel 46

Almindelige bestemmelser

1.  

EU-fangstfartøjer må kun på følgende betingelser tillades chartret som led i charteraftaler, der indgås med CPC'er:

a) 

det chartrede fartøj skal være i besiddelse af en fiskeritilladelse udstedt af den chartrende CPC og må ikke være opført på ICCAT's IUU-liste

b) 

det chartrede fartøj må ikke fiske i henhold til mere end én charteraftale ad gangen

c) 

det chartrede fartøjs fangster må udelukkende losses i en havn tilhørende den chartrende CPC, medmindre andet er fastsat i charteraftalen, og

d) 

chartervirksomheden skal være lovligt etableret i den chartrende CPC.

2.  
Enhver omladning til havs skal godkendes behørigt i forvejen af den chartrende CPC og foregå under overholdelse af dette afsnits kapitel IV.

Artikel 47

Underretning

1.  
På tidspunktet for indgåelsen af charteraftalen underretter flagmedlemsstaten Kommissionen om, at den er indforstået med charteraftalen.
2.  
Hvis Kommissionen ikke senest 15 kalenderdage efter, at den har fået tilsendt underretningen omhandlet i stk. 1, har bedt om yderligere oplysninger, kan det chartrede fartøj påbegynde det omhandlede fiskeri.
3.  
Flagmedlemsstaten meddeler straks Kommissionen, når en charteraftale ophører.
4.  
Kommissionen videresender straks de i stk. 1 og 3 omhandlede oplysninger til ICCAT's sekretariat.

KAPITEL III

Kontrol af fangster

Artikel 48

Overholdelse af kvoter og krav om mindstemål

1.  
Senest den 20. august hvert år sender medlemsstaterne Kommissionen oplysninger om fangsterne i det foregående år af ICCAT-arter, der er underlagt kvoter, og om overholdelsen af mindstemål.
2.  
Kommissionen videresender disse oplysninger til ICCAT's sekretariat senest den 15. september hvert år.

Artikel 49

Udtagning af stikprøver af fangster

1.  
Udtagning af stikprøver af fangster med henblik på at øge kendskabet til de relevante ICCAT-arters biologi og på at undersøge de nødvendige parametre for vurderingen af disse arter skal foregå i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1004 ( 5 ), Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/1251 ( 6 ) og »Field manual for statistics and sampling Atlantic tunas and tuna-like fishes« udgivet af ICCAT i 1990.
2.  
Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter med henblik på at fastsætte de nærmere krav til den udtagning af stikprøver af fangster, der er omhandlet i denne artikels stk. 1. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 75, stk. 2.

Artikel 50

Meddelelse af fangster og fiskeriindsats

1.  

Medmindre andet fastsættes af Kommissionen for at overholde ICCAT's årlige frister, sender medlemsstaterne senest den 30. juni hvert år Kommissionen følgende data (opgave I-data):

a) 

oplysninger om karakteristikken af deres flåde for det foregående år

b) 

skøn over de årlige nominelle fangstdata (herunder data om bifangster og udsmid) for ICCAT-arter i det foregående år.

2.  

Medmindre andet fastsættes af Kommissionen for at overholde ICCAT's årlige frister, sender medlemsstaterne senest den 30. juni hvert år Kommissionen følgende data (opgave II-data) for ICCAT-arterne:

a) 

fangst- og fiskeriindsatsdata for det foregående år angivet i detaljerede område- og tidsmæssige strata; dataene skal inkludere skøn over udsmid og genudsætninger med angivelse af fiskenes status (døde eller levende)

b) 

alle data, de har om fangster ved rekreativt fiskeri i det foregående år.

3.  
Kommissionen videresender straks de i stk. 1 og 2 omhandlede oplysninger til ICCAT's sekretariat.
4.  
Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter med henblik på at fastsætte de nærmere krav til de opgave I- og II-data, der er omhandlet i denne artikels stk. 1 henholdsvis 2. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 75, stk. 2.

KAPITEL IV

Omladning

Artikel 51

Anvendelsesområde

1.  

Dette kapitel finder anvendelse på følgende typer omladninger:

a) 

omladninger, der udføres i ICCAT-konventionsområdet, af ICCAT-arter og andre arter, der er fanget sammen med disse arter, og

b) 

omladninger, der udføres uden for ICCAT-konventionsområdet, af ICCAT-arter og andre arter, som er fanget sammen med disse arter, når fangsten fandt sted i ICCAT-området.

2.  
Uanset stk. 1, litra b), finder dette kapitel ikke anvendelse på omladninger til havs uden for ICCAT-konventionsområdet af fisk, der er fanget i ICCAT-konventionsområdet, hvis sådanne omladninger er underlagt et omladningsprogram, der er etableret af en anden RFFO, der forvalter tun.
3.  
Dette kapitel finder ikke anvendelse på harpunfartøjer, der omlader fersk sværdfisk til havs.

Artikel 52

Omladning i havn

1.  
Alle omladninger skal foregå i udpegede havne, undtagen omladninger fra store pelagiske langlinefartøjer, der foregår i henhold til artikel 53-60.
2.  
EU-fiskerfartøjer skal overholde de forpligtelser, der er fastsat i bilag VII, når de foretager omladning i havn.
3.  
Nærværende artikel berører ikke artikel 17-22 i forordning (EF) nr. 1224/2009 og artikel 4, 6, 7 og 8 i forordning (EF) nr. 1005/2008.

Artikel 53

Omladning til havs

Omladning til havs fra store pelagiske langlinefartøjer skal foregå i overensstemmelse med artikel 54-60.

Artikel 54

ICCAT's register over transportfartøjer

1.  
Medlemsstaterne udsteder i overensstemmelse med bestemmelserne i en forordning fra Europa-Parlamentets og Rådet om en bæredygtig forvaltning af de eksterne flåder ( 7 ) tilladelser til transportfartøjer til at modtage omladninger til havs i ICCAT-konventionsområdet fra store pelagiske langlinefartøjer.
2.  
Medlemsstaterne sender, når tilladelsen gives, Kommissionen listerne over transportfartøjer, der har fået udstedt tilladelse i henhold til stk. 1. Kommissionen sender straks disse oplysninger til ICCAT's sekretariat med henblik på optagelse af fartøjerne i ICCAT's register over transportfartøjer.
3.  
Flagmedlemsstaterne underretter straks Kommissionen om enhver tilføjelse til, fjernelse fra eller ændring af deres lister over transportfartøjer. Kommissionen sender straks disse oplysninger til ICCAT's sekretariat.

▼M3

4.  

Underretningen omhandlet i stk. 2 og 3 skal overholde det format og layout, som ICCAT's eksekutivsekretær har fastlagt, og skal indeholde følgende oplysninger:

— 
fartøjets navn og registernummer
— 
ICCAT-registernummer (hvis et sådant findes)
— 
IMO-nummer
— 
tidligere navn (hvis et sådant findes)
— 
tidligere flag (hvis et sådant findes)
— 
tidligere detaljer om fjernelse fra andre registre (hvis sådanne findes)
— 
internationalt radiokaldesignal
— 
type af fartøjer, længde, registreret bruttotonnage (BRT) og lasteevne
— 
ejerens/ejernes og operatørens/operatørernes navne og adresser
— 
type af tilladt omladning (dvs. i havn, til havs)
— 
tidsrum, hvor omladning er tilladt

▼B

5.  
Det er kun transportfartøjer, der er opført i ICCAT's register over transportfartøjer, der må modtage omladninger til havs som omhandlet i artikel 53.

Artikel 55

Tilladelse til store pelagiske langlinefartøjer til at omlade i ICCAT-konventionsområdet

1.  
Medlemsstaterne udsteder i overensstemmelse med bestemmelserne i en forordning fra Europa-Parlamentets og Rådet om en bæredygtig forvaltning af de eksterne flåder ( 8 ) tilladelser til store pelagiske langlinefartøjer, der fører deres flag, til at omlade til havs.
2.  
Medlemsstaterne sender, når tilladelsen gives, Kommissionen listerne over store pelagiske langlinefartøjer, der har fået udstedt tilladelse i henhold til stk. 1. Kommissionen sender straks disse oplysninger til ICCAT's sekretariat.
3.  
Flagmedlemsstaterne underretter straks Kommissionen om enhver tilføjelse til, fjernelse fra eller ændring af deres lister over store pelagiske langlinefartøjer, der har fået udstedt tilladelse til at omlade til havs. Kommissionen sender straks disse oplysninger til ICCAT's sekretariat.
4.  

Underretningen omhandlet i stk. 2 og 3 skal overholde det format og layout, som ICCAT's sekretariat har fastlagt, og indeholde følgende oplysninger.

— 
fartøjets navn og registernummer
— 
ICCAT–registernummer
— 
tidsrum, hvor omladning til havs er tilladt
— 
flag, navn(e) og registernummer/registernumre for det eller de transportfartøj(er), der må anvendes af det eller de store pelagiske langlinefartøj(er).

Artikel 56

Forhåndstilladelse til omladning til havs

1.  
Store pelagiske langlinefartøjer må kun foretage omladning i farvande henhørende under en CPC's jurisdiktion efter forhåndstilladelse fra den pågældende CPC. Originalen eller en kopi af tilladelsen skal opbevares om bord på fartøjet og på anmodning forelægges ICCAT's regionale observatør.
2.  
Store pelagiske langlinefartøjer må ikke omlade til havs, medmindre de fra deres flagmedlemsstat har fået forhåndstilladelse til omladning. Originalen eller en kopi af beviset for tilladelsen skal opbevares om bord på fartøjet og på anmodning forelægges ICCAT's regionale observatør.
3.  

For at opnå de forhåndstilladelser, der er omhandlet i stk. 1 og 2, skal det store pelagiske langlinefartøjs fører eller ejer mindst 24 timer forud for den planlagte omladning meddele flagmedlemsstatens myndigheder og kyst-CPC'en følgende oplysninger:

a) 

det store pelagiske langlinefartøjs navn og nummer i ICCAT's register over store pelagiske langlinefartøjer med tilladelse til omladning til havs

b) 

transportfartøjets navn og nummer i ICCAT's register over transportfartøjer

c) 

de varer, der skal omlades, angivet for hver art, hvis dette vides, og om muligt på bestandsniveau

d) 

mængder ICCAT-arter, der skal omlades, om muligt angivet på bestandsniveau

e) 

mængder af andre arter fanget i forbindelse med ICCAT-arter, der skal omlades, angivet for hver art, hvis dette vides

f) 

omladningsdato og -position

g) 

den geografiske position, hvor fangsterne er foretaget i overensstemmelse med ICCAT's statistiske områder, angivet for hver art og, hvis dette er relevant, på bestandsniveau.

Artikel 57

ICCAT-omladningsopgørelse

1.  
Det store pelagiske langlinefartøjs fører eller ejer skal senest 15 dage efter omladningen udfylde ICCAT-omladningsopgørelsen og sende den til sin flagmedlemsstat og til kyst-CPC'en.
2.  
Modtagertransportfartøjets fører skal senest 24 timer efter afsluttet omladning udfylde ICCAT-omladningsopgørelsen og sende den til ICCAT's sekretariat, til det store pelagiske langlinefartøjs flag-CPC og til sin flagmedlemsstat med angivelse af fartøjets nummer i ICCAT's register over transportfartøjer.
3.  
Modtagertransportfartøjets fører skal senest 48 timer før landing sende ICCAT-omladningsopgørelsen til de kompetente myndigheder i landingsstaten med en angivelse af fartøjets nummer i ICCAT's register over transportfartøjer.
4.  
Alle ICCAT-arter og eventuelle andre arter, der er fanget sammen med de arter, der er landet i eller importeret til en CPC's område eller territorium, hvad enten de er uforarbejdet eller er blevet forarbejdet om bord, og som er omladet til havs, skal ledsages af ICCAT-omladningsopgørelsen, indtil det første salg har fundet sted.

Artikel 58

ICCAT's regionale observatørprogram vedrørende omladninger til havs

1.  
Hver medlemsstat sikrer, at alle transportfartøjer, der foretager omladning til havs, har en regional ICCAT-observatør om bord, jf. ICCAT's regionale observatørprogram vedrørende omladninger til havs som fastsat i bilag VIII.
2.  
Uden at dette berører artikel 73 i forordning (EF) nr. 1224/2009, har ICCAT's regionale observatør til opgave at kontrollere, at bestemmelserne i nærværende kapitel overholdes, og navnlig om de omladede mængder svarer til den fangst, der er rapporteret i ICCAT-omladningsopgørelsen, og til de fangster, der er registreret i fiskerfartøjets logbog.
3.  
Det er forbudt for fartøjer at påbegynde eller fortsætte omladning i ICCAT-konventionsområdet, uden at der er en ICCAT-observatør om bord, bortset fra i tilfælde af force majeure, som er behørigt meddelt ICCAT's sekretariat.

▼M3

Artikel 58a

Sundhed og sikkerhed for observatører i ICCAT's regionale observatørprogram for omladning til havs

1.  

Medlemsstaterne sikrer, at hvert fartøj, der fører deres flag, som har en regional ICCAT-observatør om bord, er udstyret med passende sikkerhedsudstyr under hele sejladsen, herunder:

a) 

en redningsflåde med tilstrækkelig kapacitet til alle personer om bord og med et inspektionscertifikat, der er gyldigt under hele observatørens udsendelse

b) 

et tilstrækkeligt antal redningsveste eller overlevelsesdragter, der opfylder de relevante internationale standarder, til alle personer om bord, og

c) 

et korrekt registreret nødpositionsvisende radiofyr (EPIRB) og en transponder til eftersøgning og redning (SART), som først udløber efter observatørens udsendelse er afsluttet.

2.  
Hvert EU-fiskerfartøj, som medbringer en regional ICCAT-observatør om bord, udarbejder og gennemfører en nødhandlingsplan, som skal følges i tilfælde af, at en observatør dør, forsvinder eller formodes at være faldet over bord, lider af en alvorlig sygdom eller pådrager sig en skade, der bringer observatørens sundhed, sikkerhed eller velbefindende i fare, eller er blevet overfaldet, intimideret, truet eller chikaneret. En sådan nødhandlingsplan skal bl.a. indeholde elementerne i bilag 1 til ICCAT-henstilling 19-10.
3.  
Hvert EU-fiskerfartøj, som medbringer en regional ICCAT-observatør om bord, forelægger Kommissionen nødhandlingsplanen, som skal fremsendes til ICCAT med henblik på offentliggørelse på ICCAT's websted. En ny eller ændret nødhandlingsplan forelægges for Kommissionen for at blive fremsendt til ICCAT med henblik på offentliggørelse på ICCAT's websted, så snart den er tilgængelig.
4.  
Et EU-fiskerfartøj er kun berettiget til at medbringe en regional ICCAT-observatør, hvis det har forelagt et nødhandlingsprogram. Hvis Kommissionen desuden konstaterer uoverensstemmelser med standarderne i bilag 1 til ICCAT-henstilling 19-10 på grundlag oplysningerne i nødhandlingsplanen, kan Kommissionen beslutte, at udsendelsen af en observatør på et fartøj fra den pågældende medlemsstat skal udsættes, indtil uoverensstemmelsen er blevet behørigt afhjulpet.

▼B

Artikel 59

Rapporteringsforpligtelser

1.  

Flagmedlemsstaten for store pelagiske langlinefartøjer, der har foretaget omladning, og flagmedlemsstaten for transportfartøjer, der har modtaget omladninger i det foregående år, skal hvert år senest den 15. august sende Kommissionen:

a) 

oplysninger om de mængder af ICCAT-arter, der er omladet i det foregående år, angivet for hver art og, hvis det er muligt, på bestandsniveau

b) 

oplysninger om de mængder af andre arter, der er fanget i forbindelse med ICCAT-arter, og som er omladet i det foregående år, angivet for hver art, hvis dette vides

c) 

listen over store pelagiske langlinefartøjer, som har foretaget omladning i det foregående år

d) 

en samlet rapport med en vurdering af indholdet af og konklusionerne i de rapporter, der er udfærdiget af de regionale ICCAT-observatører, som er udpeget til at observere de transportfartøjer, der har modtaget omladninger fra store pelagiske langlinefartøjer.

2.  
Kommissionen videresender oplysningerne modtaget i medfør af stk. 1 til ICCAT's sekretariat senest den 15. september hvert år.

Artikel 60

Overensstemmelse mellem de rapporterede data

Flagmedlemsstaten for det store pelagiske langlinefartøj, der deltager i omladning til havs, gennemgår, om nødvendigt i samarbejde med landingsstaten, de oplysninger, der er modtaget i henhold til denne forordning, med henblik på at undersøge, om der er overensstemmelse mellem de fangster, omladninger og landinger, der er rapporteret for hvert fartøj. Denne kontrol foretages således, at den er til mindst mulig gene og ulejlighed for fartøjet, og således at det ikke går ud over fiskens kvalitet.

KAPITEL V

Videnskabelige observatørprogrammer

Artikel 61

Etablering af nationale videnskabelige observatørprogrammer

1.  

Medlemsstaterne skal etablere nationale videnskabelige observatørprogrammer, som sikrer:

▼M3

a) 

en minimumsobservatørdækning på 5 % af fiskeriindsatsen i hvert pelagisk langlinefiskeri, notfiskeri og stangfartøjsfiskeri, net-, garn- og trawlfiskeri, der fisker efter ICCAT-arter

▼B

b) 

uanset litra a) en minimumsobservatørdækning på 10 % af fiskeriindsatsen i hvert pelagisk langlinefiskeri, notfiskeri og stangfartøjsfiskeri, når der er tale om chartrede fartøjer

c) 

en repræsentativ område- og tidsmæssig dækning af flådens aktiviteter, således at det sikres, at der indsamles fyldestgørende og relevante data under hensyntagen til flådernes og fiskeriets karakteristika

d) 

indsamling af data om alle aspekter af fiskeriet, herunder fangst, jf. artikel 63, stk. 1.

▼M3

2.  

Procentdelen af observatørdækningen omhandlet i stk. 1, litra a) og b), beregnes som følger:

a) 

i antal sæt eller fangstrejser for notfiskeri

b) 

i fiskedage, antal sæt eller fangstrejser for pelagisk langlinefiskeri

c) 

i fiskedage for stangfartøjs- og netfiskeri

d) 

i fisketimer eller -dage for garnfiskeri, og

e) 

i antal fisketræk eller -dage for trawlfiskeri.

▼B

3.  
For fartøjer med en længde overalt på under 15 m kan en medlemsstat uanset stk. 1, litra a), anvende en alternativ metode til videnskabelig overvågning, hvis det som følge af ekstraordinære sikkerhedsmæssige betænkeligheder ikke er muligt at tage en observatør om bord. Den alternative metode skal sikre en dækning, der svarer til den, der er specificeret i stk. 1, litra a), og en tilsvarende indsamling af data. Den pågældende medlemsstat forelægger Kommissionen en beskrivelse af den alternative metode.
4.  
Kommissionen sender beskrivelsen af den alternative metode, der er omhandlet i stk. 3, til ICCAT's Stående Udvalg for Forskning og Statistik til vurdering. Alternative metoder skal godkendes af ICCAT-Kommissionen på ICCAT's årsmøde, inden de gennemføres.

Artikel 62

De videnskabelige observatørers kvalifikationer

Medlemsstaterne sikrer sig, at observatørerne har fulgt den krævede uddannelse, er tilstrækkeligt kvalificerede og er godkendt, før de sendes ud som observatører. Observatørerne skal have følgende kvalifikationer:

a) 

have tilstrækkeligt kendskab og tilstrækkelig erfaring til at kunne identificere arter og indsamle oplysninger om forskellige fiskeredskabskonfigurationer

b) 

have et tilfredsstillende kendskab til ICCAT's bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger

c) 

være i stand til at observere og registrere de data, der skal indsamles inden for rammerne af programmet, korrekt

d) 

være i stand til at indsamle biologiske prøver

e) 

må ikke være medlem af besætningen om bord på det fiskerfartøj, der observeres, og

f) 

må ikke være ansat i en fiskerfartøjsvirksomhed, som er involveret i det observerede fiskeri.

▼M3

Artikel 63

De videnskabelige observatørers ansvarsområder

1.  

Hver medlemsstat kræver, at observatørerne udfører navnlig følgende opgaver:

a) 

registrerer og rapporterer om fiskeriet på det observerede fartøj, hvilket som minimum omfatter følgende:

i) 

dataindsamling, herunder kvantificering af samlet fangst af målarter, bifangst og udsmid (herunder hajer, havskildpadder, havpattedyr og havfugle), et skøn eller en måling af størrelsessammensætning, alt efter hvad der er praktisk muligt, status (dvs. beholdt om bord, smidt over bord døde eller genudsat levende) og udtagning af biologiske prøver med henblik på livscyklusundersøgelser (f.eks. kønskirtler, øresten, hvirvelsøjler, skæl)

ii) 

oplysninger om alle fundne mærker

iii) 

oplysninger om fiskeriet, herunder fangststed angivet som bredde- og længdegrad, oplysninger om fiskeriindsatsen (f.eks. antal sæt, antal kroge), datoen for hvert fiskeri, herunder, hvis det er relevant, tidspunktet for påbegyndelse og afslutning af fiskeriet, anvendelse af genstande til tiltrækning af fisk, herunder FAD'er, og den generelle tilstand af genudsatte dyr i tilknytning til overlevelsesrater (dvs. døde eller levende, sårede)

b) 

observerer og registrerer anvendelsen af afbødende foranstaltninger til undgåelse af utilsigtede fangster og andre relevante oplysninger

c) 

observerer og rapporterer om miljøforhold (f.eks. havets tilstand, klima og hydrologiske parametre), i det omfang det er muligt

d) 

observerer og rapporterer om FAD'er i overensstemmelse med ICCAT's regionale observatørprogram vedtaget i henhold til det flerårige bevarelses- og forvaltningsprogram for tropisk tun, og

e) 

udfører enhver anden videnskabelig opgave som anbefalet af ICCAT's Stående Udvalg for Forskning og Statistik og godkendt af Kommissionen.

2.  

Medlemsstaterne sikrer, at observatører:

a) 

ikke forstyrrer fartøjets elektroniske udstyr

b) 

er bekendt med nødprocedurerne om bord på fartøjet, herunder placering af redningsflåder, ildslukkere og førstehjælpsudstyr

c) 

efter behov kommunikerer med føreren om relevante observatøranliggender og -opgaver

d) 

ikke hindrer eller forstyrrer fiskeriet og fartøjets normale drift

e) 

deltager i debriefinger med relevante repræsentanter for det videnskabelige institut eller den nationale myndighed, der har ansvaret for at gennemføre observatørprogrammet.

3.  

Føreren af det fartøj, som observatøren er udpeget til at observere:

a) 

muliggør passende adgang til fartøjet og dets aktiviteter

b) 

gør det muligt for observatøren at udføre observatøropgaverne på en effektiv måde, herunder ved:

i) 

at give passende adgang til fartøjets redskaber, dokumentation (herunder elektroniske logbøger og papirlogbøger) og fangster

ii) 

til hver en tid at kommunikere med relevante repræsentanter for det videnskabelige institut eller den nationale myndighed

iii) 

at sikre passende adgang til elektronik og andet udstyr, der er vigtigt for fiskeriet, herunder:

— 
satellitnavigationsudstyr
— 
elektroniske kommunikationsmidler.
iv) 

at sikre, at ingen om bord på det observerede fartøj manipulerer med eller ødelægger observatørudstyret eller -dokumentationen, hindrer, forstyrrer eller på anden vis handler på en måde, som unødigt kan forhindre observatøren i at udføre observatøropgaver

c) 

sikrer indkvartering til observatørerne, herunder køjeplads, kost og tilstrækkelige sanitære og medicinske faciliteter, idet standarden skal være den samme som for officerer

d) 

giver observatøren tilstrækkelig plads på broen eller i styrehuset til udførelse af observatøropgaver og en plads på dækket, der gør det muligt for dem at udføre observatøropgaver.

4.  

Hver medlemsstat:

a) 

forpligter fartøjer, der fører dets flag, til ved fiskeri efter ICCAT-arter at have en videnskabelig observatør om bord i overensstemmelse med denne forordning

b) 

fører tilsyn med observatørernes sikkerhed

c) 

opfordrer, hvis det er muligt og hensigtsmæssigt, sit videnskabelige institut eller sin nationale myndighed til at indgå aftaler med andre medlemsstaters/CPC'ers videnskabelige institutter eller nationale myndigheder om udveksling af observatørrapporter og observatørdata

d) 

fremlægger i sin årsrapport specifikke oplysninger om gennemførelsen af ICCAT-henstilling 16-14 til brug for Kommissionen og ICCAT's Stående Udvalg for Forskning og Statistik, herunder:

i) 

nærmere oplysninger om strukturen og udformningen af deres videnskabelige observatørprogrammer, herunder blandt andet:

— 
målniveauet for observatørdækning efter fiskeri og redskabstype samt målemetoden
— 
de data, der skal indsamles
— 
den anvendte dataindsamling og håndtering af protokoller
— 
oplysninger om, hvordan fartøjer udvælges med hensyn til dækning for at nå medlemsstatens målniveau for observatørdækning
— 
uddannelseskrav til observatørerne, og
— 
kvalifikationskrav til observatørerne
ii) 

det overvågede antal fartøjer, det opnåede dækningsniveau efter fiskeri og redskabstype, og oplysninger om, hvordan disse dækningsniveauer er beregnet

e) 

meddeler i sine årsrapporter efter den første indsendelse af de oplysninger, der kræves i henhold til litra d), nr. i), kun ændringer af strukturen og udformningen af sine observatørprogrammer, når sådanne ændringer sker, og fortsætter med årligt at rapportere de oplysninger, der kræves i henhold til litra d), nr. ii), til Kommissionen

f) 

fremlægger hvert år for ICCAT's Stående Udvalg for Forskning og Statistik, ved hjælp af udpegede elektroniske formater udarbejdet af dette udvalg, oplysninger indsamlet via nationale observatørprogrammer til brug for Kommissionen, navnlig med henblik på bestandsvurderinger og andre videnskabelige formål, i overensstemmelse med de eksisterende procedurer for andre datarapporteringskrav og med nationale fortrolighedskrav

g) 

sikrer, at dens observatører gennemfører robuste dataindsamlingsprotokoller i forbindelse med varetagelsen af deres opgaver som omhandlet i stk 1 og 2, herunder ved hjælp af fotografi, hvis det er nødvendigt og hensigtsmæssigt.

▼B

Artikel 64

Fremsendelse af de indsamlede oplysninger

Hver medlemsstat sender senest den 30. juni hvert år Kommissionen de oplysninger, der er indsamlet inden for rammerne af deres nationale videnskabelige observatørprogrammer. Kommissionen videresender disse oplysninger til ICCAT's sekretariat senest den 31. juli hvert år.

KAPITEL VI

Kontrol af tredjelandsfiskerfartøjer i medlemsstaternes havne

Artikel 65

Rapporteringsforpligtelser i forbindelse med udpegede havne og kontaktpunkter

1.  

Medlemsstater, der ønsker at give tredjelandsfiskerfartøjer, der har ICCAT-arter eller fiskerivarer fremstillet af sådanne arter om bord, som ikke tidligere er landet eller omladet i havn, adgang til deres havne, skal udpege:

a) 

de af deres havne, som tredjelandsfiskerfartøjer kan anmode om tilladelse til at anløbe, jf. artikel 5 i forordning (EF) nr. 1005/2008

b) 

et kontaktpunkt med henblik på modtagelse af den forhåndsmeddelelse, der skal gives i henhold til artikel 6 i forordning (EF) nr. 1005/2008

c) 

et kontaktpunkt med henblik på fremsendelse af havneinspektionsrapporter i henhold til nærværende forordnings artikel 66.

2.  
Medlemsstaterne giver Kommissionen meddelelse om eventuelle ændringer af listen over udpegede havne og kontaktpunkter senest 30 dage før, sådanne ændringer får virkning. Kommissionen videresender oplysningerne herom til ICCAT's sekretariat senest 14 dage før, ændringerne får virkning.

Artikel 66

Rapporteringsforpligtelser i forbindelse med havneinspektioner

1.  
Inspektionsmedlemsstaten sender senest 10 dage efter datoen for inspektionens afslutning Kommissionen en kopi af den inspektionsrapport, der er omhandlet i artikel 10, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1005/2008. Kommissionen videresender oplysningerne til ICCAT's sekretariat senest 14 dage efter datoen for inspektionens afslutning.
2.  
Hvis havneinspektionsrapporten ikke kan sendes inden for den i stk. 1 omhandlede frist på 10 dage, meddeler inspektionsmedlemsstaten inden for nævnte frist Kommissionen årsagerne til forsinkelsen og giver den besked om, hvornår rapporten vil blive fremsendt.
3.  
Hvis de oplysninger, der indsamles under inspektionen, giver grund til at formode, at et tredjelandsfartøj har overtrådt ICCAT's bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger, finder artikel 11 i forordning (EF) nr. 1005/2008 anvendelse.

▼M3

4.  
Hver medlemsstat inspicerer hvert år mindst 5 % af de landinger og omladninger, som foretages af tredjelandsfiskerfartøjer i dets udpegede havne.
5.  
Flagmedlemsstaterne betragter og følger rapporter om overtrædelser fra kontrollører fra en havnestat på samme måde, som de betragter og følger rapporter fra deres egne kontrollører, i overensstemmelse med forordning (EU) 2017/2403.

▼B

KAPITEL VII

Håndhævelse

▼M3

Artikel 66a

Observation af fartøjer

1.  
Medlemsstaterne indsamler så mange oplysninger som muligt via den inspektion og overvågning, som deres kompetente myndigheder udfører i ICCAT-konventionsområdet, når et EU-fiskerfartøj, et tredjelandsfiskerfartøj eller et fartøj uden nationalitet observeres i færd med fiskeri eller fiskerirelaterede aktiviteter (f.eks. omladning) og formodes at være involveret i IUU-fiskeri.
2.  
Medlemsstaterne indsamler oplysninger om observationer af fartøjer i overensstemmelse med oplysningsarket for observation i bilaget til ICCAT-henstilling 19-09.
3.  

Når et fartøj observeres i henhold til stk. 1, giver den berørte medlemsstat (»den medlemsstat, der har foretaget observationen«) uden unødigt ophold meddelelse og sender alle optagne billeder af fartøjet til de passende myndigheder i det observerede fartøjs flagmedlemsstat/-CPC eller flag-ikke-CPC, og:

a) 

hvis det observerede fartøj fører en medlemsstats flag, træffer medlemsstaten uden unødigt ophold passende foranstaltninger over for det berørte fartøj; både den medlemsstat, der har foretaget observationen, og det observerede fartøjs flagmedlemsstat, forelægger Kommissionen og Det Europæiske Fiskerikontrolagentur (EFCA) oplysninger om observationen, herunder nærmere oplysninger om en eventuel opfølgende foranstaltning, der er truffet

b) 

hvis det observerede fartøj fører en anden CPC's flag, en ikke-CPC's flag, eller det ikke kan fastslås, hvilket flag fartøjet fører, eller fartøjet er uden nationalitet, forelægger den medlemsstat, der har foretaget observationen, uden unødigt ophold Kommissionen og EFCA alle relevante oplysninger om observationen. Kommissionen sender, hvis det er relevant, oplysningerne vedrørende observationen til ICCAT's sekretariat.

▼B

Artikel 67

Påståede overtrædelser, som rapporteres af medlemsstater

1.  
Foruden kravene i artikel 48, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1005/2008 skal medlemsstaterne senest 140 dage før ICCAT's årsmøde sende Kommissionen alle dokumenterede oplysninger, der indikerer, at CPC'er ikke overholder ICCAT's bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger. Kommissionen gennemgår oplysningerne og videresender dem, hvis det er relevant, til ICCAT's sekretariat senest 120 dage før ICCAT's årsmøde.
2.  
Medlemsstaterne sender Kommissionen listen over fangstfartøjer med en længde overalt på 12 m og derover, fabriksskibe, slæbebåde, fartøjer, der deltager i omladning, og hjælpefartøjer, som påstås at udøve IUU-fiskeri i ICCAT-konventionsområdet i det pågældende og det foregående år, ledsaget af dokumentation for det formodede IUU-fiskeri. Listen indsendes senest 140 dage før ICCAT's årsmøde. Kommissionen gennemgår oplysningerne og videresender, hvis der er tilstrækkeligt belæg for dem, oplysningerne til ICCAT's sekretariat senest 120 dage før ICCAT's årsmøde med henblik på opstilling af udkastet til ICCAT's IUU-liste.

Artikel 68

Udkast til ICCAT's IUU-liste

Medlemsstaterne overvåger nøje de fartøjer, der er opført på det udkast til ICCAT's IUU-liste, som ICCAT's eksekutivsekretær udsender, med henblik på at fastslå, hvilke aktiviteter fartøjerne udøver, og om fartøjerne eventuelt skifter navn, flag eller registreret ejer.

Artikel 69

Påstået manglende overholdelse, som rapporteres af ICCAT's eksekutivsekretær

1.  
Hvis Kommissionen modtager oplysninger fra ICCAT's eksekutivsekretær om, at en medlemsstat mistænkes for manglende overholdelse, sender Kommissionen straks disse oplysninger til den berørte medlemsstat.
2.  
Den berørte medlemsstat forelægger senest 45 dage før ICCAT's årsmøde Kommissionen resultaterne af enhver undersøgelse foretaget i forbindelse med påstanden om manglende overholdelse og ethvert tiltag truffet for at rette op på situationen. Kommissionen videresender disse oplysninger til ICCAT's eksekutivsekretær senest 30 dage før ICCAT's årsmøde.

▼M3

Artikel 69a

IUU-fartøjer

Medlemsstaterne sikrer, at fartøjer, der er medtaget på ICCAT's IUU-liste, ikke har tilladelse til at lande, omlade, genfylde brændstof, genforsyne eller deltage i andre handelstransaktioner.

▼B

Artikel 70

Påstået manglende overholdelse, som rapporteres af en CPC

1.  
Medlemsstaterne udpeger et kontaktpunkt til modtagelse af havneinspektionsrapporter fra CPC'er.
2.  
Medlemsstaterne meddeler Kommissionen eventuelle ændringer af det kontaktpunkt, der er omhandlet i stk. 1, senest 30 dage før, sådanne ændringer får virkning. Kommissionen videresender oplysningerne herom til ICCAT's sekretariat senest 14 dage før, ændringerne får virkning.
3.  
Hvis det kontaktpunkt, som en medlemsstat har udpeget, modtager en havneinspektionsrapport fra en CPC, der indeholder beviser for, at et fiskerfartøj, der fører den pågældende medlemsstats flag, har overtrådt ICCAT's bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger, skal førstnævnte medlemsstat straks undersøge overtrædelsen og inden for en frist på 160 dage fra modtagelsen af rapporten underrette Kommissionen om status for undersøgelsen og om eventuelle håndhævelsestiltag, der måtte være truffet.
4.  
Hvis flagmedlemsstaten ikke kan overholde fristen i stk. 3, skal den underrette Kommissionen om årsagerne til forsinkelsen og om, hvornår rapporten om status for undersøgelsen vil blive fremsendt.
5.  
Kommissionen videresender disse oplysninger til ICCAT's sekretariat senest 180 dage efter modtagelsen af havneinspektionsrapporten og angiver i den årsrapport, der er omhandlet i artikel 71, oplysninger om status for undersøgelserne og eventuelle håndhævelsestiltag, som flagmedlemsstaten har truffet.

AFSNIT IV

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 71

Årsrapport

1.  
Senest ►M3  den 1. august ◄ hvert år sender medlemsstaterne Kommissionen en årsrapport over det foregående kalenderår med oplysninger om fiskeriet, forskning, statistikker, forvaltning, inspektionsaktiviteter og aktiviteter til bekæmpelse af IUU-fiskeri samt eventuelle andre oplysninger, alt efter hvad der er relevant.
2.  
Årsrapporten skal indeholde oplysninger om de skridt, der er taget til at forebygge bifangster og reducere udsmid, og om eventuel relevant forskning på dette område.
3.  
Kommissionen samler de oplysninger, den modtager i henhold til stk. 1 og 2, og videresender dem straks til ICCAT's sekretariat.
4.  
Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter vedrørende de nærmere krav til formatet for den årsrapport, der er omhandlet i denne artikel. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 75, stk. 2.

Artikel 72

Fortrolighed

Data, der indsamles og udveksles i henhold til nærværende forordning, behandles i overensstemmelse med de relevante regler om fortrolighed i henhold til artikel 112 og 113 i forordning (EF) nr. 1224/2009.

Artikel 73

Procedure for ændringer

1.  

Hvis det er nødvendigt med henblik på gennemførelse i EU-retten af ændringer af de gældende ICCAT-henstillinger, som bliver bindende for Unionen, og for så vidt som ændringer af EU-retten ikke går videre end ICCAT-henstillingerne, tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 74 med henblik på at ændre:

▼M3

a) 

bilag I-X

aa) 

kapacitetsbegrænsningerne for tropisk tun i henhold til artikel 5a i tilknytning til rapporteringen om de årlige fiskeri- og kapacitetsforvaltningsplaner, der er omhandlet i nævnte artikels stk. 2, samt antallet støttefartøjer, der er omhandlet i nævnte artikels stk. 3

b) 

fristerne i artikel 7, stk. 1, artikel 8, artikel 9, stk. 1, artikel 14, stk. 1, artikel 18, artikel 20, stk. 2, 3 og 4, artikel 22, stk. 2, artikel 23, stk. 1 og 2, artikel 26, stk. 1 og 3, artikel 40, stk. 1, artikel 42, stk. 1, artikel 44, stk. 3, artikel 47, stk. 2, artikel 48, stk. 1 og 2, artikel 50, stk. 1 og 2, artikel 56, stk. 3, artikel 57, stk. 1, 2 og 3, artikel 59, stk. 1 og 2, artikel 64, artikel 65, stk. 2, artikel 66, stk. 1 og 2, artikel 67, stk. 1 og 2, artikel 69, stk. 2, artikel 70, stk. 2, 3 og 5, og artikel 71, stk. 1

ba) 

den årlige overførsel for storøjet tun i henhold til artikel 8a

bb) 

kravene til FAD'er i henhold til artikel 10, stk. 1 og 2

bc) 

henvisningerne til ICCAT's henstillinger som omhandlet i artikel 10, stk. 2, artikel 28, artikel 27, stk. 3, artikel 29b, stk. 2 og 3, artikel 36a, stk. 2, artikel 58a, stk. 2 og 4, artikel 63, stk. 4, litra d), og artikel 66a, stk. 2

c) 

minimumsobservatørdækningen i henhold til artikel 14, stk. 2

ca) 

begrænsningerne af antallet af EU-fangstfartøjer, der fisker efter nordatlantisk hvid tun, i henhold til artikel 17

cb) 

den årlige overførsel af nord- og sydatlantisk hvid tun i henhold til artikel 17b

cc) 

forvaltningsplaner for nordatlantisk sværdfisk i henhold til artikel 18

cd) 

den årlige overførsel af nord- og sydatlantisk sværdfisk i henhold til artikel 18b

▼B

d) 

de mindstemål, der er fastsat i artikel 19, stk. 1 og 2, artikel 24, stk. 2, og artikel 29, stk. 2 og 3

e) 

de tolerancer, der er fastsat i artikel 19, stk. 2 og 3, artikel 21 og artikel 24, stk. 3

f) 

de tekniske specifikationer for kroge og langliner, der er fastsat i artikel 25 og artikel 38, stk. 5, litra b)

g) 

den videnskabelige observatørdækning, der er fastsat i artikel 29, stk. 1, og artikel 61, stk. 1, litra a) og b)

h) 

den type oplysninger og data, der er fastsat i artikel 11, stk. 1, 2 og 3, artikel 12, artikel 20, stk. 2, artikel 26, stk. 1, og artikel 42, stk. 1, artikel 50, stk. 1 og 2, og artikel 54, stk. 4, artikel 55, stk. 4, artikel 56, stk. 3, og artikel 59, stk. 1

i) 

det maksimale antal instrumentbøjer, der er fastsat i artikel 9, stk. 4.

▼M3

j) 

kravene, som har til formål at maksimere havskildpadders overlevelse, i henhold til artikel 41

k) 

beregningen af den procentvise dækning i henhold til artikel 61, stk. 2.

▼B

2.  
Ændringer, som vedtages i henhold til stk. 1, skal være strengt begrænset til gennemførelsen i EU-retten af ændringer til den pågældende ICCAT-henstilling.

Artikel 74

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.  
Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.
2.  
Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 73, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra den 3. december 2017. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.
3.  
Den i artikel 73 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.
4.  
Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning.
5.  
Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.
6.  
En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 73 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 75

Udvalgsprocedure

1.  
Kommissionen bistås af Udvalget for Fiskeri og Akvakultur nedsat ved artikel 47 i forordning (EU) nr. 1380/2013. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.
2.  
Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.

Artikel 76

Ændringer af forordning (EF) nr. 1936/2001

I forordning (EF) nr. 1936/2001 udgår artikel 4, 5, 6, 6a, 7, 8a, 8b, 8c, 9, 9a og 10-19.

Artikel 77

Ændringer af forordning (EF) nr. 1984/2003

I forordning (EF) nr. 1984/2003 foretages følgende ændringer:

a) 

I artikel 3 tilføjes følgende litra:

»g)

»store fiskerfartøjer« : fiskerfartøjer med en længde overalt på 20 m eller derover

h)

»store pelagiske langlinefartøjer« : pelagiske langlinefartøjer med en længde overalt på 24 m eller derover.«

b) 

I artikel 4, stk. 2, tilføjes følgende litra:

»c) hvis fiskeriet er udøvet af et stort fiskerfartøj, accepteres det kun, hvis fartøjet er opført i ICCAT's fartøjsregister.«

c) 

I artikel 5, stk. 2, tilføjes følgende litra:

»c) hvis fiskeriet er udøvet af et stort fiskerfartøj, attesteres det kun, hvis fartøjet er opført i ICCAT's fartøjsregister.«

d) 

I kapitel 2 tilføjes følgende del:

»Del 4

Krav til medlemsstaterne for så vidt angår varer, der er omladet i ICCAT-konventionsområdet

Artikel 7a

Statistiske dokumenter og rapportering

1.  
Ved attesteringen af statistikdokumenter skal store pelagiske langlinefartøjers flagmedlemsstat sikre sig, at de omladede mængder svarer til de fangster, der er rapporteret af hvert enkelt sådant fartøj.
2.  
Store pelagiske langlinefartøjers flagmedlemsstat attesterer statistikdokumenter for omladede fisk, når den har bekræftet, at omladningen er foregået i overensstemmelse med artikel 51-58 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2107 ( *1 ). Bekræftelsen baseres på de oplysninger, der er indhentet gennem ICCAT's regionale observatørprogram til overvågning af omladninger til havs.
3.  
Medlemsstaterne skal kræve, at arter omfattet af det statistiske dokumentationsprogram, som fanges af store pelagiske langlinefartøjer i ICCAT-konventionsområdet, ved import til deres område eller territorium ledsages af statistikdokumenter, der er attesteret for de fartøjer, der er opført i ICCAT's register over store pelagiske langlinefartøjer med tilladelse til omladning til havs, og en kopi af ICCAT-omladningsopgørelsen.

Artikel 78

Ændringer af forordning (EF) nr. 520/2007

I forordning (EF) nr. 520/2007 udgår artikel 4, nr. 1), afsnit II og bilag II, III og IV.

Artikel 79

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

▼M3




BILAG I

ICCAT-arter



Familie

Latinsk navn

Dansk navn

Scombridae

Acanthocybium solandri

Wahoo-makrel

Allothunnus fallai

Slank tun

Auxis rochei

Fregatmakrel

Auxis thazard

Auxide

Euthynnus alletteratus

Thunnin

Gasterochisma melampus

Sommerfugletun

Katsuwonus pelamis

Bugstribet bonit

Orcynopsis unicolor

Ustribet pelamide

Sarda sarda

Rygstribet pelamide

Scomberomorus brasiliensis

Brasiliansk kongemakrel

Scomberomorus cavalla

Atlantisk kongemakrel

Scomberomorus maculatus

Plettet kongemakrel

Scomberomorus regalis

Prægtig kongemakrel

Scomberomorus tritor

Vestafrikansk kongemakrel

Thunnus alalunga

Hvid tun

Thunnus albacares

Gulfinnet tun

Thunnus atlanticus

Sortfinnet tun

Thunnus maccoyii

Sydlig tun

Thunnus obesus

Storøjet tun

Thunnus thynnus

Almindelig tun

Istiophoridae

Istiophorus albicans

Atlantisk sejlfisk

Makaira indica

Sort marlin

Makaira nigricans

Atlantisk blå marlin

Tetrapturus albidus

Atlantisk hvid marlin

Tetrapturus belone

Middelhavsspydfisk

Tetrapturus georgii

Rundskællet spydfisk

Tetrapturus pfluegeri

Langnæbbet spydfisk

Xiphiidae

Xiphias gladius

Sværdfisk

Alopiidae

Alopias superciliosus

Storøjet rævehaj

Alopias vulpinus

Almindelig rævehaj

Carcharhinidae

Carcharhinus falciformis

Silkehaj

Carcharhinus galapagensis

Galapagoshaj

Carcharhinus longimanus

Hvidtippet haj

Prionace glauca

Blåhaj

Lamnidae

Carcharodon carcharias

Stor hvid haj

Isurus oxyrinchus

Kortfinnet makohaj

Isurus paucus

Langfinnet makohaj

Lamna nasus

Sildehaj

Sphyrnidae

Sphyrna lewini

Indopacifisk hammerhaj

Sphyrna mokarran

Stor hammerhaj

Sphyrna zygaena

Almindelig hammerhaj

Rhincodontidae

Rhincodon typus

Hvalhaj

Pseudocarchariidae

Pseudocarcharias kamoharai

Krokodillehaj

Cetorhinidae

Cetorhinus maximus

Brugde

Dasyatidae

Pteroplatytrygon violacea

Pelagisk pilrokke

Mobulidae

Manta alfredi

Ikke relevant (1)

Manta birostris

Almindelig djævlerokke

Mobula hypostoma

Vestatlantisk djævlerokke

Mobula japonica

Ikke relevant (1)

Mobula mobular

Lille djævlerokke

Mobula tarapacana

Chilensk djævlerokke

Mobula thurstoni

Glathalet djævlerokke

(1)   

Dansk navn er ikke tilgængeligt.

▼B




BILAG II

RETNINGSLINJER FOR UDARBEJDELSEN AF FORVALTNINGSPLANER FOR ANORDNINGER TIL TILTRÆKNING AF FISK (FAD'ER)

FAD-forvaltningsplanen for CPC'ers not- og stangfartøjsflåder skal omfatte følgende:

1) 

Beskrivelse

a) 

FAD-typer: AFAD = forankret; DFAD = drivende

b) 

Type sømærke/bøje

c) 

Maksimalt antal FAD'er, der må anvendes pr. notfartøj og pr. FAD-type

d) 

Minimumsafstand mellem AFAD'er

e) 

Foranstaltninger til reduktion og anvendelse af utilsigtede bifangster

f) 

Overvejelser vedrørende samspillet med andre redskabstyper

g) 

Erklæring om eller politik for »FAD-ejerskab«

2) 

Institutionelle ordninger

a) 

Institutionelt ansvar for FAD-forvaltningsplanen

b) 

Procedure for ansøgning om tilladelse til anvendelsen af FAD'er

c) 

Fartøjsejerens og -førerens ansvar i forbindelse med udsætning og anvendelse af FAD'er

d) 

Politik for udskiftning af FAD'er

e) 

Supplerende rapporteringsforpligtelser i tillæg til dem, der er fastsat i denne forordning

f) 

Politik for løsning af konflikter i forbindelse med FAD'er

g) 

Detaljerede oplysninger om område- eller periodelukninger, f.eks. territorialfarvande, sejlruter, områder i nærheden af ikkeindustrielt fiskeri osv.

3) 

Specifikationer for og krav til konstruktionen af FAD'er

a) 

Konstruktionskarakteristika for FAD'er (en beskrivelse)

b) 

Krav til belysning

c) 

Radarreflektorer

d) 

Synlighedsafstand

e) 

Mærkning og identifikation af FAD'er

f) 

Mærkning og identifikation af sømærker (krav om serienummer)

g) 

Mærkning og identifikation af ekkolodsbøjer (krav om serienummer)

h) 

Satellit-transceivere

i) 

Undersøgelser af bionedbrydelige FAD'er

j) 

Forebyggelse af tab eller manglende bjergning af FAD'er

k) 

Forvaltning af FAD-bjergning

4) 

FAD-forvaltningsplanens gyldighedsperiode

5) 

Midler til overvågning og gennemgang af FAD-forvaltningsplanens gennemførelse




BILAG III

LISTE OVER FAD'ER, DER ER SAT UD, PR. KVARTAL



FAD-identifikator

Type FAD og elektronisk udstyr

FAD'ens konstruktionskarakteristika

Observation

FAD-mærkning

Tilknyttet sømærke-ID

FAD-type

Det tilknyttede sømærkes og/eller elektroniske udstyrs type

FAD'ens flydedel

Den del af FAD'en, der hænger under vandet

Dimensioner

Materialer

Dimensioner

Materialer

 (1)

 (1)

 (2)

 (3)

 (4)

 (5)

 (4)

 (6)

 (7)

(1)   

Hvis FAD'ens eller det tilknyttede sømærkes mærkning eller ID mangler eller er ulæselig, skal dette nævnes sammen med samtlige foreliggende oplysninger, som kan bidrage til at identificere FAD'ens ejer.

(2)   

Forankret FAD, drivende naturlig FAD eller drivende konstrueret FAD.

(3)   

F.eks. GPS, ekkolod osv. Hvis der ikke er knyttet elektronisk udstyr til FAD'en, skal dette angives.

(4)   

F.eks. bredde, længde, højde, dybde, maskestørrelse osv.

(5)   

Angiv, hvilket materiale FAD'en og dækmaterialet er fremstillet af, og om det er bionedbrydeligt.

(6)   

F.eks. net, reb, palmeblade osv. samt angiv, hvilket indfiltringsmateriale der er anvendt, og om det er bionedbrydeligt.

(7)   

I denne rubrik angives oplysninger om belysningsspecifikationer, radarreflektorer og synlighedsafstand.




BILAG IV

KRAV TIL OBSERVATØRER PÅ FARTØJER, DER FISKER EFTER TROPISK TUN I DE GEOGRAFISKE OMRÅDER, HVOR DER ER INDFØRT PERIODE- OG OMRÅDELUKNING

1. Observatørerne skal have følgende kvalifikationer for at kunne udføre deres opgaver:

— 
tilstrækkelig erfaring til at identificere arter og fiskeredskaber
— 
tilstrækkeligt kendskab til ICCAT's bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger, hvilket dokumenteres ved et bevis, som udstedes af medlemsstaten på grundlag af ICCAT's uddannelsesretningslinjer
— 
evne til at observere og registrere korrekt
— 
tilstrækkeligt kendskab til sproget i den flagstat, som det observerede fartøj hører under.

2. Observatørerne må ikke være besætningsmedlemmer på det observerede fiskerfartøj, og de:

a) 

skal være statsborgere i en af CPC'erne

b) 

skal være i stand til at udføre de opgaver, der er angivet i punkt 3

c) 

må ikke have aktuelle finansielle eller andre gunstige interesser i fiskeriet efter tropisk tun.

Observatørernes opgaver

3. Observatørerne har navnlig til opgave at:

a) 

overvåge fiskerfartøjets overholdelse af de relevante bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger, der er vedtaget af ICCAT-Kommissionen.

Observatørerne skal navnlig:

i) 

registrere og rapportere om det udførte fiskeri

ii) 

observere og anslå fangsterne og kontrollere oplysningerne i logbogen

iii) 

spotte og registrere fartøjer, der ser ud til at fiske i strid med ICCAT's bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger

iv) 

kontrollere fartøjets position, når det fisker

v) 

på ICCAT's anmodning og på grundlag af instrukser fra ICCAT's Stående Udvalg for Forskning og Statistik udføre videnskabeligt arbejde, såsom indsamling af opgave II-data

b) 

under behørig hensyntagen til deres egen sikkerhed straks rapportere om ethvert fiskeri knyttet til FAD'er, som udøves af fartøjet i det område og den periode, der er omhandlet i artikel 11

c) 

udfærdige almindelige rapporter med de oplysninger, der er indsamlet i henhold til dette punkt 3, og give fartøjsføreren mulighed for at indføre enhver relevant oplysning deri.

4. Observatørerne skal behandle alle oplysninger om fiskerfartøjernes fiskeri og omladning fortroligt og acceptere dette krav skriftligt som betingelse for at blive udpeget som observatør.

5. Observatørerne skal overholde kravene i de love og forskrifter, der gælder i den flagmedlemsstat, under hvis jurisdiktion det fartøj, som observatøren er udpeget til at observere, hører.

6. Observatørerne skal respektere hierarkiet og de generelle adfærdsregler, der gælder for fartøjets samlede besætning, forudsat at sådanne regler hverken griber ind i observatørernes forpligtelser i henhold til dette program eller de forpligtelser, der er angivet i punkt 7.

Flagmedlemsstatens forpligtelser

7. Flagmedlemsstaterne og fiskerfartøjsførerne har navnlig følgende forpligtelser over for observatørerne:

a) 

Observatørerne skal have adgang til fartøjets besætning og til redskaber og udstyr

b) 

Efter anmodning skal observatørerne også gives adgang til følgende udstyr, hvis det findes på det fartøj, de er udpeget til at observere, således at de lettere kan udføre de opgaver, der er angivet i punkt 3:

i) 

satellitnavigationsudstyr

ii) 

radarbilledskærme, når de er i brug

iii) 

elektroniske kommunikationsmidler.

c) 

Observatørerne skal have kost og logi og adgang til passende sanitære faciliteter, idet standarden skal være den samme som for officerer

d) 

Observatørerne skal have tilstrækkelig plads på broen eller i styrehuset til kontorarbejde samt en plads på dækket, der gør det muligt for dem at udføre deres observationsopgaver, og

e) 

Flagmedlemsstaten sikrer, at fartøjsførere, besætning og fartøjsejere ikke hindrer, truer, forstyrrer, påvirker, bestikker eller forsøger at bestikke observatørerne under deres opgaveudførelse.




BILAG V

TEKNISKE MINIMUMSNORMER FOR AFBØDENDE FORANSTALTNINGER



Afbødende foranstaltning

Beskrivelse

Specifikation

Nattræk med et minimum af dæklys

Intet træk mellem nautisk morgentusmørke og nautisk aftentusmørke. Dæklys holdes til et minimum.

Nautisk aftentusmørke og nautisk morgentusmørke defineres som i den nautiske almanak for den relevante breddegrad, lokaltid og dato. Dæklyset skal overholde minimumsstandarderne for sikkerhed og navigation.

Skræmmeliner (toriliner)

Skræmmeliner anvendes til at skræmme fugle væk under sætning af langliner, således at de ikke kommer for nær tavserne.

For fartøjer med en længde på 35 m eller derover:

— anvendes mindst én skræmmeline. Der opfordres til, at fartøjer, hvis det er praktisk muligt, anvender endnu en toristang og en skræmmeline, hvis der er mange eller meget aktive fugle; begge toriliner bør anvendes samtidig, idet der anbringes én på hver side af den langline, der sættes

— den del af skræmmelinerne, der befinder sig i luften, skal have en længde på 100 m eller derover

— der skal anvendes skræmmebånd, der er så lange, at de når havets overflade under stille vejrforhold

— de lange skræmmebånd skal anbringes med højst 5 meters afstand.

For fartøjer med en længde på under 35 m:

— anvendes mindst én skræmmeline

— den del af skræmmelinen, der befinder sig i luften, skal have en længde på 75 m eller derover

— der skal anvendes lange og/eller korte skræmmebånd (med en længde på over 1 m), som anbringes med følgende afstande:

— 

— korte skræmmebånd: anbringes med en afstand på højst 2 m.

— lange skræmmebånd: anbringes med en afstand på højst 5 m på de første 55 m af skræmmelinen.

Yderligere anvisninger findes i nedenstående supplerende vejledning i udformning og anvendelse af toriliner.

Synk

Synk sættes på forfangene, inden linen sættes.

Et eller flere synk på over 45 g i alt inden for en afstand på 1 m fra krogen, eller

Et eller flere synk på over 60 g i alt inden for en afstand på 3,5 m fra krogen, eller

Et eller flere synk på over 98 g i alt inden for en afstand på 4 m fra krogen.




SUPPLERENDE VEJLEDNING I UDFORMNING OG ANVENDELSE AF TORILINER

Indledning

De tekniske minimumsstandarder for anvendelse af toriliner findes i tabellen ovenfor. Denne vejledning er tænkt som hjælp til udarbejdelse og gennemførelse af regler vedrørende langlinefiskerfartøjers anvendelse af toriliner. Selv om vejledningen er ret udførlig, opfordres der til at forbedre torilinernes effektivitet ved at forsøge sig frem under overholdelse af kravene i ovenstående tabel. Vejledningen tager hensyn til forskellige miljø- og driftsforhold såsom vejret, sættehastighed og fartøjsstørrelse, som alle har indflydelse på torilinens funktion og udformning, når det gælder beskyttelse af madding mod fugle. Torilinernes udformning og brug kan ændres for at tage hensyn til disse forskellige forhold, forudsat at linens effektivitet ikke forringes. Det forventes, at udformningen af toriliner hele tiden videreudvikles, og denne vejledning bør derfor tages op til fornyet vurdering i fremtiden.

Udformning af toriline

1. Hvis der anbringes en hensigtsmæssig anordning på den del af torilinen, der befinder sig i vandet, og som kan trækkes efter linen, vil den del, der befinder sig over vandet, rettes bedre ud.

2. Det stykke af linen, der er over vandet, bør være tilstrækkelig let til, at dets bevægelser er uforudsigelige, for at undgå at fugle sætter sig på linen, og tilstrækkelig tungt til, at linen ikke forskubbes af vinden.

3. Linen fastgøres bedst til fartøjet med en solid tromle og svirvel for at begrænse sammenfiltring af linen.

4. Skræmmebåndene bør fremstilles af materiale, som er iøjnefaldende og giver livlige, uforudsigelige bevægelser (f.eks. en stærk tynd tråd i et rør af rød polyuretan), og som hænger ned fra torilinen, hvortil de er fastgjort med en trevejs-svirvel (igen for at begrænse sammenfiltring).

5. Hvert skræmmebånd bør bestå af to eller flere enkeltbånd.

6. Hvert båndpar bør være fastgjort med en holder, der kan tages af linen, så denne bliver nemmere at stuve.

Anvendelse af toriliner

1. Linen bør hænge ned fra en stang, der er fastgjort til fartøjet. Toristangen bør være så høj som muligt, så linen kan beskytte maddingen et godt stykke ud fra bådens agterende og ikke bliver filtret sammen med fiskeredskaber. Jo højere stangen er, jo bedre beskyttelse. F.eks. kan en højde på ca. 7 m over vandlinjen give ca. 100 meters beskyttelse af maddingen.

2. Hvis fartøjet kun anvender én toriline, bør den sættes på den side af den synkende madding, som vinden kommer fra. Hvis der sættes kroge med madding ud fra fartøjets side på den anden side af kølvandet, bør torilinen fastgøres til et punkt, der er flere meter ude fra den side af fartøjet, hvor maddingen sættes ud. Hvis fartøjet anvender to toriliner, bør krogene med maddingen sættes ud i området mellem de to toriliner.

3. Brug af flere toriliner opfordres for at opnå en endnu bedre beskyttelse af maddingen mod fugle.

4. Da linerne kan knække eller blive filtret sammen, bør der medføres ekstra toriliner til at erstatte dem, således at fiskeriet kan fortsættes uden afbrydelse. Der kan inkorporeres udløsningssystemer i torilinen for at minimere sikkerheds- og driftsproblemer i tilfælde af, at en langline ikke flyder korrekt eller filtres sammen med den del af torilinen, der er i vandet.

5. Når der fiskes med en maskine til udsmidning af madding, skal fiskerne koordinere maskinens og torilinens anvendelse ved at sikre, at maskinen smider maddingen ud direkte i et område, der er beskyttet af torilinen. Når der benyttes en eller flere maskiner, som gør det muligt at smide madding ud til både bagbord og styrbord, bør der anvendes to toriliner.

6. Hvis tavserne sættes ud ved håndkraft, bør fiskerne sørge for, at krogene med maddingen og de sammenrullede tavser sættes ud i det område, som er beskyttet af torilinen, idet det undgås at sætte dem ud i skruevandet, som kan reducere synkehastigheden.

7. Fiskere opfordres til at installere manuelle, elektriske eller hydrauliske spil for nemmere at kunne rulle torilinerne ud og hente dem ind igen.

▼M3




BILAG VI

Sikker håndtering og genudsætning af havskildpadder

A.   Sikker håndtering og genudsætning i forbindelse med notfiskeri

1. Når en havskildpadde observeres i nettet, skal der gøres alle rimelige bestræbelser på at redde havskildpadden, før den bliver indfiltret i nettet.

2. Havskildpadder må ikke hales op af vandet ved hjælp af en fiskeline, som sidder fast på eller er viklet om havskildpaddens krop.

3. Hvis en havskildpadde indfiltres under netoprulningen, indstilles netoprulningen, så snart havskildpadden kommer op fra havet. Skildpadden skal vikles ud uden at skade den, før netoprulningen genoptages.

4. Hvis en havskildpadde på trods af de trufne foranstaltninger ved et uheld bringes om bord på fartøjet og er i live og aktiv eller død, skal havskildpadden genudsættes så hurtigt, som det er praktisk muligt.

5. Hvis en havskildpadde bringes om bord på fartøjet og er bevidstløs eller inaktiv, skal genoplivning forsøges i overensstemmelse med afsnit C.

B.   Sikker håndtering og genudsætning i forbindelse med langliner

1. Når det er praktisk muligt, og hvis operatøren eller besætningsmedlemmer om bord er tilstrækkeligt uddannet, skal bevidstløse havskildpadder straks bringes om bord.

2. Ved observation af en havskildpadde skal fartøjets og linehjulets hastighed sænkes, og fartøjets retning justeres til at bevæge sig mod havskildpadden, hvilket minimerer spændingen på linen.

3. Havskildpadder må ikke hales op af vandet ved hjælp af en fiskeline, som sidder fast på eller er viklet om havskildpaddens krop.

4. Hvis en havskildpadde er for stor eller sidder fast i en krog på en sådan måde, at den ikke kan hales om bord på en sikker måde, uden at der forårsages yderligere skade på havskildpadden, skal lineklippere bruges til at klippe linen og fjerne så meget line som muligt, før havskildpadden genudsættes.

5. Hvis det observeres, at en havskildpadde sidder fast i en krog eller er indfiltret i udstyr til langliner under indhaling, skal fartøjsoperatøren straks indstille indhalingen, indtil havskildpadden er blevet fjernet fra udstyret til langliner eller bragt om bord på fartøjet.

6. Hvis en havskildpadde sidder fast i en krog, der er er hægtet udvendigt, eller krogen er fuldt synlig, skal krogen fjernes fra havskildpadden så hurtigt og omhyggeligt som muligt. Hvis en krog ikke kan fjernes fra havskildpadden (f.eks. nedsvælget eller i munden), skal linen kappes så tæt på krogen som muligt.

7. Levende havskildpadder genudsættes i havet efter håndtering på følgende måde:

a) 

fartøjets motor sættes i neutralt gear, så skruen frakobles, og fartøjet standses, og havskildpadden genudsættes væk fra de anvendte redskaber, og

b) 

det observeres, at havskildpadden er på sikker afstand af fartøjet, før skruen startes, og fiskeriet fortsættes.

8. Hvis havskildpadden, der bringes om bord på fartøjet, er bevidstløs eller inaktiv, skal genoplivning forsøges i overensstemmelse med afsnit C.

C.   Genoplivning af en havskildpadde om bord

1. Ved håndtering af en havskildpadde skal der gøres forsøg på at holde dyret i skjoldet, idet man undgår hoved- og nakkeområdet og lufferne.

2. Det skal tilstræbes at fjerne og/eller vikle eventuelle fremmedlegemer ud af havskildpadden såsom plastikgenstande, net eller indlejrede kroge osv.

3. Havskildpadden skal placeres på sit bugskjold (plastron), så havskildpadden vender den rigtige side opad, er sikkert isoleret og ikke kan bevæge sig på en polstret overflade såsom et bildæk uden fælg, en bådpude eller en rulle reb. Det primære formål med den polstrede overflade er at hæve havskildpadden fra dækket som hjælp til at fastholde den. Løft bagpartiet mindst 6 tommer (15 cm) i en periode på 4 til 24 timer. Løftets højde afhænger af skildpaddens størrelse; store havskildpadder skal løftes højere. Bevæg med jævne mellemrum havskildpadden forsigtigt fra venstre mod højre og fra højre mod venstre ved at holde den ydre kant af skjoldet (rygskjoldet) og løfte den ene side omkring 3 tommer (8 cm) og skift derefter til den anden side. Rør forsigtigt ved øjet, og klem halen (reflekstest) med regelmæssige mellemrum for at se, om der er en reaktion.

4. Havskildpadder, der genoplives, skal holdes i skyggen og holdes vædede eller fugtige, men må under ingen omstændigheder placeres i en beholder med vand. Et drivvådt håndklæde placeret over hovedet, rygskjoldet og lufferne er den mest effektive metode til at holde en havskildpadde fugtig.

5. Havskildpadder, der genoplives og bliver aktive, må kun genudsættes over bådens agterstavn, når fiskeredskaberne ikke er i brug (dvs. ikke ved at blive aktivt sat indhalet), når motorens redskaber er i neutral position, og i områder, hvor det er usandsynligt, at de bliver fanget eller skadet af fartøjer.

6. Havskildpadder, der ikke reagerer på refleksprøven eller ikke bevæger sig inden for 4 timer (op til 24 timer, hvis det er muligt), skal genudsættes i vandet på samme måde som havskildpadder, der bevæger sig aktivt.

▼B




BILAG VII

OMLADNING I HAVN

1.

Ved omladning i havn fra EU-fartøjer eller ved omladning i EU-havne af tun og beslægtede arter samt andre arter, der er fanget i forbindelse med disse arter i ICCAT-konventionsområdet, følges følgende procedurer:

Meddelelsesforpligtelser

2.   Fiskerfartøjet

2.1.

Fiskerfartøjets fører skal mindst 48 timer før omladningen meddele havnestatens myndigheder navnet på transportfartøjet og dato/tidspunkt for omladningen.

2.2.

Fiskerfartøjets fører skal på omladningstidspunktet meddele sin flagmedlemsstat følgende:

— 
de mængder tun og beslægtede arter, der skal omlades, om muligt angivet på bestandsniveau
— 
de mængder af andre arter fanget sammen med tun og beslægtede arter, som skal omlades, angivet for hver art, hvis dette vides
— 
omladningsdato og -sted
— 
modtagertransportfartøjets navn, registernummer og flag og
— 
den geografiske position, hvor fangsterne er foretaget i overensstemmelse med ICCAT's statistiske områder, angivet for hver art og, hvis det er relevant, på bestandsniveau.

2.3.

Det berørte fiskerfartøjs fører udfylder en ICCAT-omladningsopgørelse og sender den senest 15 dage efter omladningen til sin flagmedlemsstat sammen med fartøjets nummer i ICCAT's fiskerfartøjsregister, hvis et sådant haves.

3.   Modtagerfartøj

3.1.

Senest 24 timer før omladningen påbegyndes, og når omladningen er afsluttet, skal modtagertransportfartøjets fører underrette havnestatsmyndighederne om de fangstmængder tun og beslægtede arter, der er omladet til fartøjet, og udfylde en ICCAT-omladningsopgørelse og sende den til de kompetente myndigheder inden for en frist på 24 timer.

3.2.

Modtagertransportfartøjets fører skal senest 48 timer før landing udfylde en ICCAT-omladningsopgørelse og sende den til landingsstatens kompetente myndigheder.

Havne- og landingsstaters samarbejde

4.

Havnestaten og landingsstaten omhandlet i punkterne ovenfor gennemgår de oplysninger, der er modtaget i henhold til bestemmelserne i dette bilag, herunder om nødvendigt også i samarbejde med fiskerfartøjets flag-CPC, for at kontrollere, om der er overensstemmelse mellem de fangster, omladninger og landinger, som hvert fartøj har rapporteret. Kontrollen foretages således, at den er til mindst mulig gene og ulejlighed for fartøjet, og således at det ikke går ud over fiskens kvalitet.

Rapportering

5.

Hvert fiskerfartøjs flagmedlemsstat angiver i sin årsrapport til ICCAT de nærmere oplysninger om de omladninger, som dens fartøjer har foretaget.




BILAG VIII

ICCAT'S REGIONALE OBSERVATØRPROGRAM VEDRØRENDE OMLADNINGER TIL HAVS

1. Medlemsstaterne pålægger transportfartøjer, der er opført i ICCAT's register over fartøjer med tilladelse til at modtage omladninger i ICCAT-konventionsområdet, og som omlader til havs, at have en regional ICCAT-observatør om bord ved hver omladning i ICCAT-konventionsområdet.

2. Observatørerne udpeges af ICCAT til at observere om bord på transportfartøjer med tilladelse til at modtage omladninger i ICCAT-konventionsområdet fra store pelagiske langlinefartøjer, der fører flag fra CPC'er, som gennemfører ICCAT's regionale observatørprogram.

Udpegelse af observatører

3. De udpegede observatører skal have følgende kvalifikationer for at kunne udføre deres opgaver:

— 
demonstreret evne til at identificere ICCAT-arter og fiskeredskaber, idet der foretrækkes observatører, der har erfaring som observatør om bord på pelagiske langlinefartøjer
— 
tilstrækkeligt kendskab til ICCAT's bevarelses- og håndhævelsesforanstaltninger
— 
evne til at observere og registrere korrekt
— 
tilfredsstillende kendskab til sproget i den flagstat, som det observerede fartøj hører under.

Observatørernes forpligtelser

4. Observatørerne:

a) 

skal have afsluttet den tekniske uddannelse, der kræves i henhold til ICCAT's retningslinjer

b) 

må ikke være statsborgere eller borgere i modtagertransportfartøjets flagstat

c) 

skal være i stand til at udføre de opgaver, der er angivet i punkt 5

d) 

skal være opført på den liste over observatører, som ICCAT holder ajour

e) 

må ikke være medlem af besætningen på det store pelagiske langlinefartøj eller transportfartøjet eller ansat i den virksomhed, der ejer langlinefartøjet eller transportfartøjet.

5. Observatøren skal overvåge, at det store pelagiske langlinefartøj og transportfartøjet overholder de relevante bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger, der er vedtaget af ICCAT. Observatøren har navnlig til opgave at:

5.1. 

aflægge besøg på det store pelagiske langlinefartøj, som har til hensigt at omlade til et transportfartøj, idet der tages højde for de spørgsmål, der er omhandlet i punkt 9, og før omladningen finder sted at:

a) 

kontrollere, at fiskerfartøjet har en gyldig licens eller tilladelse til at fange tun og beslægtede arter og de øvrige arter, der fanges sammen med disse i ICCAT-konventionsområdet

b) 

kontrollere de forhåndstilladelser til at omlade på havet, som fiskerfartøjet har fået udstedt af flag-CPC'en og i givet fald kyststaten

c) 

kontrollere og registrere de samlede fangstmængder om bord for hver art og om muligt på bestandsniveau samt de mængder, der skal omlades til transportfartøjet

d) 

kontrollere, at fartøjsovervågningssystemet (FOS) fungerer, samt undersøge logbogen og kontrollere oplysningerne heri, hvis det er muligt

e) 

kontrollere, om der eventuelt er fangster om bord, som stammer fra overførsler fra andre fartøjer, og kontrollere de dokumenter, der vedrører sådanne overførsler

f) 

hvis der er noget, der tyder på, at fiskerfartøjet er involveret i overtrædelser, straks rapportere overtrædelserne til transportfartøjets fører (under behørig hensyntagen til sikkerheden) og til den virksomhed, som gennemfører observatørprogrammet, som straks videresender oplysningerne til myndighederne i fiskerfartøjets flag-CPC, og

g) 

registrere resultaterne af de undersøgelsesopgaver, vedkommende har udført om bord på fartøjet, i observationsrapporten.

5.2. 

Observere transportfartøjets aktiviteter og:

a) 

registrere og rapportere de omladningsaktiviteter, der er udført

b) 

kontrollere fartøjets position under omladning

c) 

observere og anslå mængderne af tun og beslægtede arter, der omlades, for hver art, hvis dette vides, og om muligt på bestandsniveau

d) 

observere og anslå mængderne af andre arter, der er fanget sammen med tun og beslægtede arter, for hver art, hvis dette vides

e) 

kontrollere og registrere navnet på det store pelagiske langlinefartøj samt dets ICCAT-registernummer

f) 

kontrollere oplysningerne i omladningsopgørelsen, herunder ved at sammenholde dem med det store pelagiske langlinefartøjs logbog, hvis dette er muligt

g) 

attestere oplysningerne i omladningsopgørelsen

h) 

underskrive omladningsopgørelsen og

i) 

observere og anslå mængden af varer for hver enkelt art, når de losses i den havn, hvor observatøren sættes i land, med henblik på at kontrollere, at de stemmer overens med de mængder, der er modtaget under omladning på havet.

5.3. 

Derudover skal observatøren:

a) 

udfærdige en daglig rapport over transportfartøjets omladningsaktiviteter

b) 

udfærdige almindelige rapporter med de oplysninger, der er indsamlet som led i observatørens opgaver, og give fartøjsføreren mulighed for at indføre enhver relevant oplysning deri

c) 

sende ICCAT's sekretariat den i punkt b) omhandlede almindelige rapport senest 20 dage efter observationsperiodens afslutning

d) 

udføre de øvrige opgaver, som ICCAT har fastlagt.

6. Observatørerne skal behandle alle oplysninger om de store pelagiske langlinefartøjers fiskeri og om disse fartøjers ejere fortroligt og acceptere dette krav skriftligt som betingelse for at blive udpeget som observatør.

7. Observatørerne skal overholde kravene i de love og forskrifter, der gælder i den flagmedlemsstat og, hvis det er relevant, den kyststat, under hvis jurisdiktion det fartøj, som observatøren er udpeget til at observere, hører.

8. Observatørerne skal respektere hierarkiet og de generelle adfærdsregler, som gælder for fartøjets samlede besætning, forudsat at disse regler ikke griber ind i observatørernes forpligtelser i henhold til dette program eller i de forpligtelser, der påhviler fartøjets besætning, jf. punkt 9.

Ansvar for transportfartøjers flagstater

9. I forbindelse med gennemførelsen af det regionale observatørprogram gælder der for transportfartøjernes flagstater og førerne af disse fartøjer navnlig følgende betingelser:

a) 

Observatørerne skal have adgang til fartøjets besætning, til relevante dokumenter og til redskaber og udstyr

b) 

Observatørerne skal også på anmodning gives adgang til følgende udstyr, hvis det findes på det fartøj, de er udpeget til at observere, således at de lettere kan udføre de opgaver, der er angivet i punkt 5:

i) 

satellitnavigationsudstyr

ii) 

radarbilledskærme, når de er i brug

iii) 

elektroniske kommunikationsmidler og

iv) 

den vægt, der anvendes til vejning af omladte varer

c) 

Observatørerne skal have kost og logi og adgang til passende sanitære faciliteter, idet standarden skal være den samme som for officerer

d) 

Observatørerne skal have tilstrækkelig plads på broen eller i styrehuset til kontorarbejde og en plads på dækket, der gør det muligt for dem at udføre deres observationsopgaver

e) 

Det overlades til observatørerne at vælge det mest hensigtsmæssige sted og den mest hensigtsmæssige metode til at overvåge omladningsaktiviteterne og anslå, hvilke mængder af de forskellige arter/bestande der omlades. I den henseende tilgodeser transportfartøjets fører under behørig hensyntagen til sikkerheden og de praktiske omstændigheder observatørens behov, herunder placerer på anmodning varerne midlertidigt på transportfartøjets dæk, således at observatøren kan inspicere dem, og giver observatørerne tilstrækkelig tid til at udføre deres opgaver. Observationen skal foregå således, at den er til mindst mulig gene og ikke går ud over kvaliteten af de varer, der omlades

f) 

I lyset af bestemmelserne i punkt 10 sørger transportfartøjets fører for, at observatøren får al nødvendig assistance med henblik på sikker transport mellem transportfartøjet og fiskerfartøjet, når vejret og de øvrige forhold tillader en sådan transport, og

g) 

Flagmedlemsstaterne sikrer, at fartøjsførere, besætning og fartøjsejere ikke hindrer, truer, forstyrrer, påvirker, bestikker eller forsøger at bestikke observatørerne under deres arbejde.

De store pelagiske langlinefartøjers ansvar under omladning

10. Observatørerne skal have mulighed for at komme om bord på fiskerfartøjet, hvis vejret og de øvrige forhold tillader det, og skal have adgang til besætningen, de relevante dokumenter og de områder af fartøjet, der er nødvendige med henblik på udførelsen af de opgaver, der er angivet i punkt 5. Fiskerfartøjets fører sørger for, at observatøren får al nødvendig assistance med henblik på sikker transport mellem transportfartøjet og fiskerfartøjet. Hvis forholdene udgør en uacceptabel risiko for observatørens sikkerhed, således at det ikke er praktisk muligt for observatøren at komme om bord på det store pelagiske langlinefartøj, før omladningen påbegyndes, må omladningen alligevel gennemføres.

Observationsgebyrer

11. Udgifterne til gennemførelse af dette program finansieres af de CPC'er, hvis flag de store pelagiske langlinefartøjer, der har til hensigt at deltage i omladning, fører. Gebyret beregnes på grundlag af de samlede udgifter til programmet. Gebyret indbetales på en særlig konto oprettet af ICCAT's sekretariat, og ICCAT's sekretariat administrerer kontoen til gennemførelse af programmet.

12. Ingen store pelagiske langlinefartøjer må deltage i programmet for observation af omladning på havet, medmindre de i punkt 11 krævede gebyrer er betalt.

▼M3




BILAG IX

Minimumsstandarder vedrørende sikker håndtering og procedurer for genudsætning i live af nord- og sydatlantiske kortfinnede makohajer

Dette bilag fastsætter minimumsstandarder for sikker håndtering af nord- og sydatlantiske kortfinnede makohajer og indeholder specifikke henstillinger til både langline- og notfiskeri.

Disse minimumsstandarder er passende for levende kortfinnede makohajer, når de genudsættes enten i henhold til en politik om ikke at beholde dem eller frivilligt. Disse minimumsstandarder erstatter ikke eventuelle strengere sikkerhedsregler, som måtte være fastsat i henhold til national ret.

1. 

Sikkerhed først: Disse minimumsstandarder skal betragtes i lyset af sikkerheden og gennemførligheden for besætningsmedlemmerne. Besætningsmedlemmernes sikkerhed kommer altid i første række. Besætningsmedlemmerne skal som minimum bære passende handsker og undgå at arbejde nær hajernes mund.

2. 

Uddannelse: Uddannelsesmateriale er til rådighed for medlemsstaterne på de tre officielle ICCAT-sprog.

3. 

Genudsætningsmetode: Alle hajer, der genudsættes, skal i videst muligt omfang og til enhver tid forblive i vandet, medmindre det er nødvendigt at løfte hajen for at identificere arten. Dette omfatter at kappe linen for at frigøre hajen, mens den stadig er i vandet, ved hjælp af boltsakse eller krogløsnere for at fjerne krogen, hvis det er muligt, eller kappe linen så tæt på krogen som muligt (og efterlade så kort en slæbeline som muligt).

4. 

Vær beredt: Værktøj skal forberedes på forhånd (f.eks. lærreds- eller netstropper, bårer til at bære eller løfte, stormasket net eller gitter til dækning af luger eller tragter i notfiskeri og boltsakse med langt håndtag og redskaber til at fjerne kroge i langlinefiskeri, der er anført i afsnit E).

A.   Generelle henstillinger til alt fiskeri

1. Hvis det er driftsmæssigt sikkert, skal fartøjet stoppes, eller hastigheden skal sænkes væsentligt.

2. Når hajen er indfiltret (i net, fiskeline osv.), skal nettet eller linen, hvis det er sikkert at gøre det, forsigtigt klippes fri af hajen, og den genudsættes i havet så hurtigt som muligt uden sammenfiltringer.

3. Hvis det er muligt, og mens hajen holdes i vandet, skal det forsøges at måle hajens længde.

4. For at forhindre bid placeres en genstand såsom en fisk eller en stor pind eller træstok i kæben.

5. Hvis en haj af en eller anden grund skal tages op på dækket, skal den tid, det tager at genudsætte den i vandet, minimeres for at øge dens overlevelsesmulighed og reducere risikoen for besætningsmedlemmerne.

B.   Sikker håndteringspraksis specifikt i langlinefiskeri

1. Bring hajen så tæt på fartøjet som muligt uden at lægge for meget spænding på tavserne for at undgå risikoen for, at en frigjort krog eller brækket tavse kan skyde kroge, vægte og andre dele mod fartøjerne og besætningsmedlemmer med høj hastighed.

2. Fastgør den anden side af langlinehovedlinen til båden, så udstyr, der stadig befinder sig i vandet, ikke trækker i linen og hajen.

3. Hvis den sidder fast i en krog, og krogen er synlig i kroppen eller munden, bruges et redskab til at fjerne krogen eller en boltsaks med langt håndtag til at fjerne spidsen af krogen og derefter fjerne krogen.

4. Hvis det ikke er muligt at fjerne krogen, eller krogen ikke kan ses, skal linen kappes af ledegarnet (eller forfanget) så tæt på krogen som muligt (helst skal der efterlades så lidt line og/eller forfang som muligt, og ingen vægte skal være fastgjort til hajen).

C.   Sikker håndteringspraksis specifikt i notfiskeri

1. I not: Scan nettet så langt fremme som muligt for at få øje på eventuelle hajer tidligt for at reagere hurtigt. Undgå at løfte hajerne op i nettet mod kraftblokken. Sæt fartøjets hastighed ned for at løsne nettets spænding og give mulighed for, at den indfiltrede haj kan fjernes fra nettet. Anvend om nødvendigt sakse til at klippe nettet i stykker.

2. Under ophaling eller på dæk: Brug et specialbygget stormasket forsyningsnet eller en lærredsstrop eller lignende anordning. Hvis fartøjets indretning tillader det, kan hajerne også genudsættes ved at tømme nettet direkte ned i en tragt og frigøre rampen holdt op i en vinkel, der forbinder til en åbning på det øverste dæk, uden at det er nødvendigt for besætningsmedlemmerne at løfte eller håndtere dem.

D.   Specifikke anbefalinger og sikker håndteringspraksis for alt fiskeri

1. Løft i videst muligt omfang ikke hajer fra vandet med tavsen, især hvis de sidder fast i en krog, medmindre det er nødvendigt at løfte hajer for at identificere arten.

2. Løft ikke hajer ved hjælp af tynde liner eller kabler eller ved halen alene.

3. Slå ikke en haj mod nogen overflade, f.eks. for at fjerne dyret fra linen.

4. Forsøg ikke at løsne en krog, der er dybt nedsvælget og ikke er synlig.

5. Forsøg ikke at fjerne en krog ved et hurtigt træk i tavsen.

6. Afskær ikke halen eller nogen anden kropsdel.

7. Undlad at skære eller stikke huller i hajen.

8. Undlad at ophale eller sparke en haj eller sætte hænder i gællespalterne.

9. Udsæt ikke hajen for sol i længere perioder.

10. Placér ikke fingrene, hænderne eller armene om linen, når en haj bringes til båden (kan resultere i alvorlige skader).

E.   Nyttige værktøjer til sikker håndtering og genudsætning:

a) 

handsker (hajhud er grov; sikrer sikker håndtering af hajer og beskytter besætningsmedlemmernes hænder mod bid)

b) 

håndklæde eller klud (et håndklæde eller en klud gennemblødt i havvand kan placeres over hajens øjne for at berolige den)

c) 

afkrogningsværktøj (f.eks. grisehaleafkrogningsværktøj, boltsaks eller tænger)

d) 

hajsele eller -båre (om nødvendigt)

e) 

halereb (for at sikre en haj, der sidder fast i en krog, hvis den skal hales op af vandet)

f) 

saltvandsslange (hvis det forventes, at det kan tage mere end fem minutter at genudsætte en haj, skal en slange placeres i munden, så der flyder havvand ind i den med moderat strømhastighed; sørg for, at dækspumpen har kørt i flere minutter, før den placeres i hajens mund)

g) 

måleanordning eller -metode (f.eks. mærk en stok, et forfang og en flyder eller et målebånd)

h) 

datablad til registrering af al fangst

i) 

mærkningsudstyr (hvis relevant).




BILAG X

Retningslinjer for reduktion af FAD'ers miljøpåvirkning i ICCAT-fiskeri

1. FAD'ens overflade skal ikke være dækket eller, hvis den er dækket, skal kun være dækket af materiale, der indebærer mindst mulig risiko for indfiltring af bifangstarter.

2. FAD'ens komponenter under overfladen må udelukkende bestå af ikkeindfiltrende materiale (f.eks. reb eller lærred).

3. Ved udformning af FAD'er skal anvendelsen af bionedbrydelige materialer prioriteres.



( 1 ) Procedurenummer 2015/0289 (COD), endnu ikke offentliggjort i EUT.

( 2 ) Procedurenummer 2015/0289 (COD), endnu ikke offentliggjort i EUT.

( 3 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2403 af 12. december 2017 om en bæredygtig forvaltning af de eksterne fiskerflåder og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1006/2008 (EUT L 347 af 28.12.2017, s. 81).

( 4 ) Procedurenummer 2015/0289 (COD), endnu ikke offentliggjort i EUT.

( 5 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1004 af 17. maj 2017 om fastlæggelse af en EU-ramme for indsamling, forvaltning og anvendelse af data i fiskerisektoren samt støtte til videnskabelig rådgivning vedrørende den fælles fiskeripolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 199/2008 (EUT L 157 af 20.6.2017, s. 1).

( 6 ) Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/1251 af 12. juli 2016 om vedtagelse af et flerårigt EU-program for indsamling, forvaltning og anvendelse af data inden for fiskeri og akvakultur for perioden 2017-2019 (EUT L 207 af 1.8.2016, s. 113).

( 7 ) Procedurenummer 2015/0289 (COD), endnu ikke offentliggjort i EUT.

( 8 ) Procedurenummer 2015/0289 (COD), endnu ikke offentliggjort i EUT.

( *1 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2107 af 15. november 2017 om fastsættelse af de forvaltnings-, bevarelses- og kontrolforanstaltninger, der skal anvendes i konventionsområdet for Den Internationale Kommission for Bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet (ICCAT), og om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1936/2001, (EF) nr. 1984/2003 og (EF) nr. 520/2007 (EUT L 315 af 30.11.2017, s. 1).«