02017R1798 — DA — 29.11.2022 — 001.001


Denne tekst tjener udelukkende som dokumentationsværktøj og har ingen retsvirkning. EU's institutioner påtager sig intet ansvar for dens indhold. De autentiske udgaver af de relevante retsakter, inklusive deres betragtninger, er offentliggjort i den Europæiske Unions Tidende og kan findes i EUR-Lex. Disse officielle tekster er tilgængelige direkte via linkene i dette dokument

►B

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2017/1798

af 2. juni 2017

om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 609/2013 for så vidt angår de særlige krav til sammensætning af og oplysning om kosterstatning til vægtkontrol

(EØS-relevant tekst)

(EUT L 259 af 7.10.2017, s. 2)

Ændret ved:

 

 

Tidende

  nr.

side

dato

►M1

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2022/2182 af 30. august 2022

  L 288

18

9.11.2022




▼B

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2017/1798

af 2. juni 2017

om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 609/2013 for så vidt angår de særlige krav til sammensætning af og oplysning om kosterstatning til vægtkontrol

(EØS-relevant tekst)



Artikel 1

Genstand

Ved denne forordning fastsættes der følgende særlige krav med hensyn til kosterstatningsprodukter til vægtkontrol:

a) 

krav til sammensætning

b) 

krav til mærkning, præsentation og reklame

c) 

notifikationskrav i forbindelse med markedsføring.

Artikel 2

Markedsføring

1.  
Fødevarer omfattet af artikel 2, stk. 2, litra h), i forordning (EU) nr. 609/2013 sælges under produktnavnet »kosterstatning til vægtkontrol«.
2.  
Kosterstatningsprodukter til vægtkontrol må kun markedsføres, hvis de er i overensstemmelse med denne forordning.

Artikel 3

Krav til sammensætningen

1.  
Kosterstatningsprodukter til vægtkontrol skal opfylde de krav til sammensætningen, der er fastsat i bilag I, under hensyntagen til specifikationerne i bilag II.
2.  
De krav til sammensætningen, der er fastsat i bilag I, gælder for brugsklare fødevarer, der markedsføres som klar til brug eller som klar til brug efter tilberedning i overensstemmelse med fabrikantens anvisninger.
3.  
Kosterstatningsprodukter til vægtkontrol må kun indeholde andre ingredienser end de stoffer, der er opført på listen i bilag I, hvis deres egnethed er blevet fastslået ved hjælp af almindeligt anerkendte videnskabelige data.

Artikel 4

Særlige krav vedrørende fødevareinformation

1.  

Foruden de i artikel 9, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1169/2011 nævnte obligatoriske oplysninger skal kosterstatningsprodukter til vægtkontrol være forsynet med følgende supplerende obligatoriske oplysninger:

a) 

en meddelelse om, at produktet kun er bestemt til raske overvægtige eller svært overvægtige voksne, der har til hensigt at opnå vægttab

b) 

er meddelelse om, at produktet ikke bør anvendes af gravide eller ammende kvinder, unge eller personer, der lider af et helbredsproblem, uden rådgivning fra sundhedspersonale

c) 

en meddelelse om vigtigheden af at sørge for tilstrækkelig daglig væskeindtagelse

d) 

en meddelelse om, at produktet giver tilstrækkelige mængder af alle næringsstoffer, der er nødvendige for at dække det daglige behov, hvis det anvendes i overensstemmelse med brugsanvisningen

e) 

en meddelelse om, at produktet ikke bør benyttes i mere end otte uger eller gentagne gange i kortere perioder af raske overvægtige eller svært overvægtige voksne uden rådgivning fra sundhedspersonale

f) 

om fornødent anvisninger på passende tilberedning og en meddelelse om vigtigheden af at følge disse anvisninger

g) 

hvis et produkt, når det anvendes efter fabrikantens anvisninger, medfører et dagligt indtag af polyoler på over 20 g pr. dag, en meddelelse om, at fødevaren kan virke afførende

h) 

hvis produktet ikke er tilsat kostfibre, en meddelelse om, at der skal søges rådgivning hos sundhedspersonale med hensyn til muligheden for at supplere produktet med kostfibre.

2.  
De i stk. 1 opførte obligatoriske oplysninger skal på emballagen eller etiketten herpå være angivet på en sådan måde, at de opfylder de i artikel 13, stk. 2 og 3, i forordning (EU) nr. 1169/2011 fastsatte krav.
3.  
Mærkning af, præsentation af eller reklame for kosterstatningsprodukter til vægtkontrol må ikke indeholde nogen angivelse af hastigheden eller størrelsen af det vægttab, der kan følge af deres anvendelse.

Artikel 5

Særlige krav vedrørende næringsdeklarationen

1.  
Foruden de i artikel 30, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1169/2011 nævnte oplysninger skal den obligatoriske næringsdeklaration for kosterstatningsprodukter til vægtkontrol indeholde en angivelse af mængden af hvert af de mineraler og hvert af de vitaminer, der er opført i bilag I til nærværende forordning og er til stede i produktet.

Den obligatoriske næringsdeklaration for kosterstatningsprodukter til vægtkontrol skal også indeholde en angivelse af den mængde cholin, der er til stede, og af mængden af kostfibre, hvis der er tilsat sådanne.

2.  

Foruden de i artikel 30, stk. 2, litra a)-e), i forordning (EU) nr. 1169/2011 nævnte oplysninger kan oplysningerne i den obligatoriske næringsdeklaration for kosterstatningsprodukter til vægtkontrol suppleres med oplysninger vedrørende:

a) 

mængden af fedt- og kulhydratbestanddele

b) 

mængden af ethvert af de stoffer, der er opført i bilaget til forordning (EU) nr. 609/2013, hvis en sådan angivelse ikke er omfattet af stk. 1

c) 

mængden af ethvert stof, der er tilsat til produktet i henhold til artikel 3, stk. 3.

3.  
Uanset artikel 30, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1169/2011 må oplysningerne i den obligatoriske næringsdeklaration for kosterstatningsprodukter til vægtkontrol ikke gentages i mærkningen.
4.  
Næringsdeklarationen er obligatorisk for alle kosterstatningsprodukter til vægtkontrol uanset størrelsen af emballagens eller beholderens største yderflade.
5.  
Alle de næringsstoffer, der er angivet i næringsdeklarationen for kosterstatningsprodukter til vægtkontrol, skal opfylde kravene i artikel 31-35 i forordning (EU) nr. 1169/2011.
6.  
Uanset artikel 31, stk. 3, artikel 32, stk. 2, og artikel 33, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1169/2011 angives indholdet af energi og næringsstoffer i kosterstatningsprodukter til vægtkontrol pr. samlet daglig ration samt pr. portion og/eller pr. forbrugsenhed af den brugsklare fødevare efter tilberedning i overensstemmelse med fabrikantens anvisninger. Hvis det er relevant, kan oplysningerne desuden angives pr. 100 g eller 100 ml af fødevaren, som den sælges.
7.  
Uanset artikel 32, stk. 3 og 4, i forordning (EU) nr. 1169/2011 må indholdet af energi og næringsstoffer i kosterstatningsprodukter til vægtkontrol ikke angives som en procentdel af referenceindtagene som angivet i bilag XIII til samme forordning.
8.  
Oplysninger i næringsdeklarationen for kosterstatningsprodukter til vægtkontrol, som ikke er opført i bilag XV til forordning (EU) nr. 1169/2011, anføres efter den angivelse i samme bilag, der er mest relevant, i forhold til hvad de tilhører eller er bestanddele af.

Oplysninger, der ikke er opført i bilag XV til forordning (EU) nr. 1169/2011, og som ikke tilhører eller ikke er bestanddele af nogen af kategorierne i samme bilag, anføres i næringsdeklarationen efter den sidste angivelse i bilaget.

Angivelsen af indholdet af natrium anføres sammen med de øvrige mineraler og kan gentages ved siden af angivelsen af saltindholdet som følger: »Salt: X g (heraf natrium: Y mg)«.

9.  
Meddelelsen »meget lavt kalorieindhold« kan anvendes for kosterstatningsprodukter til vægtkontrol, forudsat at energiindholdet i produktet er på under 3 360 kJ pr. dag (800 kcal pr. dag).
10.  
Meddelelsen »lavt kalorieindhold« kan anvendes for kosterstatningsprodukter til vægtkontrol, forudsat at energiindholdet i produktet er på mellem 3 360 kJ pr. dag (800 kcal pr. dag) og 5 040 kJ pr. dag (1 200 kcal pr. dag).

Artikel 6

Ernærings- og sundhedsanprisninger

1.  
Kosterstatningsprodukter til vægtkontrol må ikke gøres til genstand for ernærings- og sundhedsanprisninger.
2.  
Uanset stk. 1 kan ernæringsanprisningen »tilsat fibre« anvendes for kosterstatningsprodukter til vægtkontrol, forudsat at indholdet af kostfibre i produktet ikke er på under 10 g.

Artikel 7

Notifikation

Når kosterstatningsprodukter til vægtkontrol markedsføres, skal fødevarevirksomhedslederen underrette den kompetente myndighed i hver af de medlemsstater, hvor det pågældende produkt markedsføres, om, hvilke oplysninger der indgår i mærkningen, ved at sende myndigheden en model for den mærkning, der anvendes til produktet, og alle andre oplysninger, som den kompetente myndighed med rimelighed vil kunne anmode om for at forvisse sig om, at denne forordning er overholdt, medmindre en medlemsstat fritager fødevarevirksomhedslederen fra denne forpligtelse i medfør af en national ordning, der garanterer effektiv officiel overvågning af det pågældende produkt.

Artikel 8

Henvisninger til direktiv 96/8/EF

Henvisninger til direktiv 96/8/EF i andre retsakter gælder som henvisninger til denne forordning.

Artikel 9

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den finder anvendelse fra den 27. oktober 2022.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.




BILAG I

Krav til sammensætningen, jf. artikel 3

1.   ENERGI

Energiindholdet i kosterstatningsprodukter til vægtkontrol må ikke være under 2 510 kJ (600 kcal) og ikke over 5 020 kJ (1 200 kcal) i den samlede daglige ration.

2.   PROTEIN

2.1.

Proteinindholdet i kosterstatningsprodukter til vægtkontrol må ikke være under 75 g og ikke over 105 g i den samlede daglige ration.

2.2.

Med henblik på punkt 2.1 forstås ved »protein« protein, hvis »Protein Digestibility-Corrected Amino Acid«-værdi er på 1,0, når den sammenlignes med referenceproteinet som fastsat i bilag II.

2.3.

Tilsætning af aminosyrer er kun tilladt med det formål at forbedre næringsværdien af proteinerne i kosterstatningsprodukter til vægtkontrol, og kun i det forhold, som kræves hertil.

3.   CHOLIN

Cholinindholdet i kosterstatningsprodukter til vægtkontrol må ikke være under 400 mg i den samlede daglige ration.

4.   LIPIDER

▼M1 —————

▼B

4.2.    Alpha-linolensyre

▼M1

Alpha-linolensyreindholdet i kosterstatningsprodukter til vægtkontrol må ikke være under 0,8 g i den samlede daglige ration.

▼B

5.   KULHYDRATER

Kulhydratindholdet i kosterstatningsprodukter til vægtkontrol må ikke være under 30 g i den samlede daglige ration.

6.   VITAMINER OG MINERALER

Kosterstatningsprodukter til vægtkontrol skal give mindst de mængder af vitaminer og mineraler, der er specificeret i tabel 1, i den samlede daglige ration.

▼M1

Kosterstatningsprodukter til vægtkontrol må ikke indeholde mere end 350 mg magnesium i den samlede daglige ration.

▼B



Tabel 1

Vitamin A

(μg RE (1))

700

Vitamin D

(μg)

10

Vitamin E (2)

(mg)

10

Vitamin C

(mg)

110

Vitamin K

(μg)

70

Thiamin

(mg)

0,8

Riboflavin

(mg)

1,6

Niacin

(mg-NE (3))

17

Vitamin B6

(mg)

1,6

Folat

(μg-DFE (4))

330

Vitamin B12

(μg)

3

Biotin

(μg)

40

Pantothensyre

(mg)

5

Calcium

(mg)

950

Phosphor

(mg)

730

Kalium

(g)

3,1

Jern

(mg)

9

Zink

(mg)

9,4

Kobber

(mg)

1,1

Jod

(μg)

150

Molybden

(μg)

65

Selen

(μg)

70

Natrium

(mg)

575

Magnesium

(mg)

150

Mangan

(mg)

3

Chlorid

(mg)

830

(1)   

Retinolækvivalenter

(2)   

RRR-α-tocopherols vitamin E-aktivitet.

(3)   

Niacinækvivalenter

(4)   

Folatækvivalenter fra kosten: 1 μg DFE = 1 μg folat fra fødevarer = 0,6 μg folsyre fra kosterstatning til vægtkontrol




BILAG II



Aminosyrestruktur (1)

 

g/100 g protein

Cystin + methionin

2,2

Histidin

1,5

Isoleucin

3,0

Leucin

5,9

Lysin

4,5

Phenylalanin + tyrosin

3,8

Threonin

2,3

Tryptofan

0,6

Valin

3,9

(1)   

Verdenssundhedsorganisationen/De Forenede Nationers Fødevare- og Landbrugsorganisation/De Forenede Nationers Universitet, 2007. Protein and amino acid requirements in human nutrition. Report of a Joint WHO/FAO/UNU Expert Consultation. (WHO Technical Report Series, 935, 284 s.).