02017R0891 — DA — 06.06.2020 — 003.001

Denne tekst tjener udelukkende som dokumentationsværktøj og har ingen retsvirkning. EU's institutioner påtager sig intet ansvar for dens indhold. De autentiske udgaver af de relevante retsakter, inklusive deres betragtninger, er offentliggjort i den Europæiske Unions Tidende og kan findes i EUR-Lex. Disse officielle tekster er tilgængelige direkte via linkene i dette dokument

Ændret ved:

▼B

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2017/891

af 13. marts 2017

om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 for så vidt angår frugt og grøntsager og forarbejdede frugter og grøntsager og om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 for så vidt angår sanktioner i disse sektorer og om ændring af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011

AFSNIT I

INDLEDENDE BESTEMMELSER

Artikel 1

Genstand og anvendelsesområde

Denne forordning supplerer forordning (EU) nr. 1308/2013 for så vidt angår frugt og grøntsager og forarbejdede frugter og grøntsager som omhandlet i artikel 1, stk. 2, litra i) og j), i nævnte forordning, med undtagelse af handelsnormer, og supplerer forordning (EU) nr. 1306/2013 for så vidt angår de sanktioner, der skal anvendes inden for disse sektorer.

Afsnit II i denne forordning gælder dog kun for de produkter fra frugt- og grøntsagssektoren, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, litra i), i forordning (EU) nr. 1308/2013, og sådanne produkter, der er bestemt til forarbejdning.

AFSNIT II

PRODUCENTORGANISATIONER

KAPITEL I

Krav og anerkendelse

Afdeling 1

Definitioner

Artikel 2

Definitioner

I dette afsnit forstås ved:

▼M1

▼B

Afdeling 2

Kriterier for anerkendelse og andre krav

Artikel 3

Producentorganisationers retlige status

Medlemsstaterne definerer, hvilke juridiske enheder der kan ansøge om anerkendelse i henhold til artikel 154 i forordning (EU) nr. 1308/2013, på baggrund af deres nationale juridiske og administrative strukturer. Hvis det er relevant, fastlægger de også bestemmelser for klart definerede dele af juridiske enheder, der ansøger om anerkendelse i henhold til nævnte artikel. Medlemsstaterne kan vedtage supplerende regler for anerkendelse af producentorganisationer og for juridiske enheder, der kan ansøge om anerkendelse som producentorganisationer.

Artikel 4

Omfattede produkter

1.  Medlemsstaterne anerkender producentorganisationer for et produkt eller en gruppe af produkter, som er specificeret i ansøgningen om anerkendelse.

2.  Medlemsstaterne anerkender producentorganisationer for et produkt eller en gruppe af produkter, der udelukkende er bestemt til forarbejdning, hvis producentorganisationerne kan sikre, at de pågældende produkter leveres til forarbejdning, hvad enten det sker på grundlag af leveringskontrakter eller på anden vis.

Artikel 5

Mindsteantal medlemmer

I henhold til artikel 154, stk. 1, litra b), i forordning (EU) nr. 1308/2013 skal medlemsstaterne fastlægge et mindsteantal medlemmer.

Ved fastlæggelsen af mindsteantallet af medlemmer for en producentorganisation kan medlemsstaterne, hvis en ansøger om anerkendelse helt eller delvis består af medlemmer, der selv er juridiske enheder eller klart definerede dele af juridiske enheder bestående af producenter, bestemme, at mindsteantallet af producenter kan beregnes på grundlag af antallet af producenter, der er tilsluttet hver af de juridiske enheder eller klart definerede dele af juridiske enheder.

Artikel 6

Minimumsperiode for medlemskab

1.  En producent skal være tilsluttet en producentorganisation i mindst et år.

2.  Opsiges medlemskabet, skal det meddeles producentorganisationen skriftligt. Medlemsstaterne fastlægger opsigelsesperioden på højst seks måneder og bestemmer, på hvilken dato udtrædelsen træder i kraft.

Artikel 7

Producentorganisationernes strukturer og aktiviteter

Medlemsstaterne kontrollerer, at producentorganisationerne råder over det personale, den infrastruktur og det udstyr, der er påkrævet for at opfylde de krav, der er fastlagt i artikel 152, 154 og 160 i forordning (EU) nr. 1308/2013, og for at varetage deres hovedopgaver, bl.a. med hensyn til:

Artikel 8

Værdi eller mængde af salgbar produktion

1.  Med henblik på anvendelsen af artikel 154, stk. 1, litra b), i forordning (EU) nr. 1308/2013 beregnes værdien eller mængden af salgbar produktion på samme grundlag som værdien af den afsatte produktion, jf. denne forordnings artikel 22 og 23.

2.  Hvis de historiske data om et medlems afsatte produktion med henblik på anvendelsen af stk. 1 ikke er tilstrækkelige, svarer værdien af den salgbare produktion til den faktiske værdi af den afsatte produktion i en periode på 12 på hinanden følgende måneder. Disse 12 måneder skal ligge inden for de tre år, der går forud for det år, hvor ansøgningen om anerkendelse er indsendt.

Artikel 9

Den afsatte produktions mindsteværdi

Med henblik på anvendelsen af artikel 154, stk. 1, litra b), i forordning (EU) nr. 1308/2013 skal medlemsstaterne foruden et mindsteantal medlemmer fastlægge en mindsteværdi for den afsatte produktion for producentorganisationer, som gennemfører et driftsprogram.

Artikel 10

Tilvejebringelse af tekniske faciliteter

Med henblik på anvendelsen af artikel 154, stk. 1, litra c), i forordning (EU) nr. 1308/2013 og artikel 7, litra b), i nærværende forordning anses en producentorganisation, der er anerkendt for et produkt, hvortil der kræves tekniske faciliteter, for at opfylde sin forpligtelse i så henseende, såfremt den sørger for tilstrækkelige tekniske faciliteter, enten selv eller via sine medlemmer, via datterselskaber eller via en sammenslutning af producentorganisationer, som den er medlem af, eller ved udlicitering.

Artikel 11

Producentorganisationernes hovedaktivitet

1.  En producentorganisations hovedaktivitet er at koncentrere udbud og afsætning af medlemmernes produkter, som den er anerkendt for.

Afsætning som omhandlet i første afsnit skal udføres af producentorganisationen eller ved udlicitering under producentorganisationens kontrol, jf. artikel 13. Afsætning omfatter bl.a. beslutningen om, hvilket produkt der skal sælges, hvordan salget skal finde sted, og, medmindre salget sker ved auktion, forhandlingerne om dets mængde og pris.

Producentorganisationerne opbevarer dokumentation, herunder regnskabsdokumenter, i mindst fem år, der påviser, at producentorganisationen har koncentreret udbud og afsætning af de af medlemmernes produkter, som den er anerkendt for.

2.  En producentorganisation kan sælge produkter fra producenter, der ikke er medlemmer af en producentorganisation eller en sammenslutning af producentorganisationer, hvis den er anerkendt for disse produkter, og forudsat at denne aktivitets økonomiske værdi er lavere end dens afsatte produktions værdi beregnet i henhold til artikel 22.

3.  Afsætning af frugt og grøntsager, der er købt direkte fra en anden producentorganisation, og af produkter, som producentorganisationen ikke er anerkendt for, anses ikke for at udgøre en del af producentorganisationens aktiviteter.

4.  Anvendes artikel 22, stk. 8, finder nærværende artikels stk. 2 tilsvarende anvendelse på de berørte datterselskaber.

▼M1

Artikel 12

Afsætning af produktionen uden om producentorganisationen

1.  Hvis producentorganisationen tillader det i henhold til sine vedtægter, og hvis det er i overensstemmelse med de af medlemsstaten og producentorganisationen fastsatte vilkår og betingelser, kan de tilsluttede producenter:

2.  Den procentdel af produktionen, som de tilsluttede producenter afsætter uden om producentorganisationen som omhandlet i stk. 1, må højst udgøre 25 % i mængde eller værdi af hver tilsluttet producents salgbare produktion.

Medlemsstaterne kan dog fastsætte en lavere procentsats for den del af produktionen, som de tilsluttede producenter må sælge uden om producentorganisationen, end den, der er fastsat i første afsnit. Medlemsstaterne kan forhøje denne procentdel op til 40 %, hvis der er tale om produkter, som er omfattet af Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 ( 2 ), eller hvis de tilsluttede producenter afsætter deres produktion gennem en anden producentorganisation, der er udpeget af deres egen producentorganisation.

▼B

Artikel 13

Udlicitering

1.  De aktiviteter, som en medlemsstat kan tillade udliciteret i henhold til artikel 155 i forordning (EU) nr. 1308/2013, skal have at gøre med de formål, der er anført i artikel 152, stk. 1, litra c), i samme forordning, og kan bl.a. omfatte indsamling, oplagring, emballering og afsætning af producentorganisationens medlemmers produkter.

2.  En producentorganisation, der udliciterer en aktivitet, indgår en skriftlig forretningsmæssig ordning i form af en kontrakt, aftale eller protokol med en anden enhed, herunder en eller flere medlemmer eller et datterselskab, med henblik på at udføre den pågældende aktivitet. Producentorganisationen forbliver ansvarlig for at sikre gennemførelsen af den udliciterede aktivitet og bevarer den overordnede kontrol med og overvågningen af den forretningsmæssige ordning om at udføre aktiviteten.

Imidlertid anses aktiviteten for at være varetaget af producentorganisationen, hvis den gennemføres af en sammenslutning af producentorganisationer eller et kooperativ, hvis medlemmer selv er kooperativer, såfremt producentorganisationen er medlem deraf, eller af et datterselskab, der opfylder kravet om 90 %, jf. artikel 22, stk. 8.

3.  Den overordnede kontrol og overvågning, jf. stk. 2, første afsnit, skal være effektiv og kræve, at kontrakten, aftale eller protokol om udlicitering:

Kontrakter, aftaler eller protokoller om udlicitering samt de rapporter, der er omhandlet i litra b) i første afsnit, skal opbevares af producentorganisationen i mindst 5 år med henblik på efterfølgende kontrol og være tilgængelig for alle medlemmer efter anmodning.

Artikel 14

Tværnationale producentorganisationer

1.  Hovedsædet for en tværnational producentorganisation skal være placeret i den medlemsstat, hvor organisationen tegner sig for hovedparten af den afsatte produktions værdi beregnet i overensstemmelse med artikel 22 og 23.

Alternativt kan hovedsædet være placeret i den medlemsstat, hvor flertallet af de tilsluttede producenter befinder sig, hvis de berørte medlemsstater er enige herom.

2.  Hvis den tværnationale producentorganisation gennemfører et driftsprogram, og hvis hovedparten af værdien af den afsatte produktion på tidspunktet for ansøgningen om et nyt driftsprogram er opnået i en anden medlemsstat eller hvis flertallet af de tilsluttede producenter befinder sig i en anden medlemsstat end den, hvor den tværnationale producentorganisation har sit hovedsæde, opretholdes hovedsædet i den nuværende medlemsstat indtil afslutningen af gennemførelsen af det nye driftsprogram.

Hvis det ved afslutningen af gennemførelsen af det pågældende nye driftsprogram er således, at hovedparten af den afsatte produktions værdi stadig er opnået i en anden medlemsstat eller at flertallet af organisationens medlemmer fortsat befinder sig i en anden medlemsstat end den, hvor det hovedsædet er placeret, skal hovedsædet overføres til den pågældende anden medlemsstat, medmindre de berørte medlemsstater er enige om, at hovedsædets placering ikke skal ændres.

3.  Den medlemsstat, hvor den tværnationale producentorganisation har sit hovedsæde, er ansvarlig for:

Artikel 15

Sammenlægninger af producentorganisationer

1.  Hvis producentorganisationer sammenlægges, påtager den producentsammenslutning, der er resultatet af sammenlægningen, sig rettighederne og forpligtelserne for de enkelte producentorganisationer, som er blevet sammenlagt. Medlemsstaten sikrer, at den nye producentorganisation opfylder alle anerkendelseskriterierne og tildeler den et nyt nummer med henblik på entydigt identifikationssystem som omhandlet i artikel 22 gennemførelsesforordning (EU) 2017/892.

Den producentorganisation, der oprettes som følge af sammenlægningen, kan enten gennemføre separate programmer sideløbende indtil den 1. januar året efter sammenlægningen eller sammenlægge driftsprogrammerne fra sammenlægningstidspunktet.

Artikel 34 denne forordning finder anvendelse på driftsprogrammer, der er lagt sammen.

2.  Medlemsstaterne kan uanset stk. 1, andet afsnit, på grundlag af en velbegrundet anmodning tillade, at driftsprogrammer videreføres sideløbende indtil deres normale udløb.

Artikel 16

Medlemmer, der ikke er producenter

1.  Medlemsstaterne kan beslutte, på hvilke betingelser en fysisk eller juridisk person, der ikke er producent, kan accepteres som medlem af en producentorganisation.

2.  Ved fastsættelsen af de i stk. 1 omhandlede betingelser sørger medlemsstaterne især for, at artikel 153, stk. 2, litra c), og artikel 159, litra a), nr. i), i forordning (EU) nr. 1308/2013 overholdes.

3.  De i stk. 1 omhandlede fysiske og juridiske personer må ikke:

Medlemsstaterne kan under overholdelse af de i stk. 1 omhandlede betingelser begrænse fysiske og juridiske personers ret til at stemme om beslutninger om driftsfonden eller afskære dem herfra.

Artikel 17

Demokratisk kontrol med producentorganisationerne

1.  Hvis en producentorganisation har en retlig struktur, som kræver demokratisk ansvarlighed i henhold til gældende national lovgivning, anses den for at opfylde dette krav med henblik på denne forordning, medmindre den pågældende medlemsstat træffer anden beslutning.

2.  For producentorganisationer, der ikke er omfattet af stk. 1, fastsætter medlemsstaterne en maksimal procentdel af stemmerettigheder og aktier eller kapitalandele, som fysiske og juridiske personer må have i en producentorganisation. Den maksimale procentdel af stemmerettigheder og aktier eller kapitalandele skal være på under 50 % af det samlede antal stemmerettigheder og mindre end 50 % af aktierne eller kapitalandelene.

I behørigt begrundede tilfælde kan medlemsstaterne fastsætte en højere øvre procentdel af aktier eller kapitalandele, som en juridisk person må have i en producentorganisation, under forudsætning af, at der træffes foranstaltninger for at sikre, at der under alle omstændigheder ikke forekommer magtmisbrug fra disse juridiske personers side.

Hvis producentorganisationen gennemfører et driftsprogram den 17. maj 2014, finder den af medlemsstaten fastsatte maksimale procentdel af aktier eller kapitalandele, jf. første afsnit, som undtagelse til første afsnit dog først anvendelse efter det pågældende driftsprograms afslutning.

3.  Medlemsstaternes myndigheder skal på grundlag af en risikoanalyse foretage kontrol af stemmerettigheder og kapitalandele. Hvis medlemmerne af producentorganisationen selv er juridiske personer, skal kontrollen omfatte identiteten af de fysiske eller juridiske personer, som besidder aktier eller kapitalandele hos medlemmerne.

4.  Hvis producentorganisationen er en klart defineret del af en juridisk person, kan medlemsstaterne vedtage foranstaltninger for at begrænse den pågældende juridiske persons beføjelser til at ændre, godkende eller afvise producentorganisationens beslutninger eller afskære den fra disse beføjelser.

Afdeling 3

Sammenslutninger af producentorganisationer

Artikel 18

Regler for producentorganisationer, der også gælder for sammenslutninger af producentorganisationer

Artikel 3, artikel 6, artikel 11, stk. 3, og artikel 13, 15 og 17 finder tilsvarende anvendelse på sammenslutninger af producentorganisationer. Hvis sammenslutningen af producentorganisationer sælger sine tilsluttede producentorganisationers produkter, finder artikel 11, stk. 2, tilsvarende anvendelse.

Artikel 19

Anerkendelse af sammenslutninger af producentorganisationer

1.  Medlemsstaterne kan kun anerkende sammenslutninger af producentorganisationer i henhold til artikel 156 i forordning (EU) nr. 1308/2013 med hensyn til aktiviteter vedrørende det produkt eller den gruppe af produkter, som er anført i ansøgningen om anerkendelse, hvis sammenslutningen af producentorganisationer er i stand til effektivt at varetage de pågældende aktiviteter.

2.  En sammenslutning af producentorganisationer, der er anerkendt i henhold til artikel 156 i forordning (EU) nr. 1308/2013, kan varetage alle en producentorganisations aktiviteter eller funktioner, også selv om afsætningen af de pågældende produkter fortsat varetages af dens medlemmer.

3.  En producentorganisation kan for et bestemt produkt eller en bestemt gruppe af produkter og aktiviteter, kun være medlem af en enkelt sammenslutning af producentorganisationer, som gennemfører et driftsprogram.

4.  Medlemsstaterne kan vedtage supplerende regler for anerkendelse af sammenslutninger af producentorganisationer.

Artikel 20

Medlemmer af sammenslutninger af producentorganisationer, der ikke selv er producentorganisationer

1.  Medlemsstaterne kan beslutte, på hvilke betingelser andre fysiske eller juridiske personer end en anerkendt producentorganisation kan være medlem af en sammenslutning af producentorganisationer.

2.  Medlemmer af en anerkendt sammenslutning af producentorganisationer, der ikke selv er anerkendte producentorganisationer, må ikke:

Medlemsstaterne kan give disse medlemmer ret til at stemme om beslutninger om driftsprogrammer eller begrænse deres stemmeret eller afskære dem herfra.

Artikel 21

Tværnational sammenslutning af producentorganisationer

1.  Hovedsædet for en tværnational sammenslutning af producentorganisationer skal være etableret i den medlemsstat, hvor de tilsluttede producentorganisationer tegner sig for hovedparten af den afsatte produktions værdi.

Alternativt kan hovedsædet være etableret i den medlemsstat, hvor flertallet af de tilsluttede producentorganisationer befinder sig, hvis de berørte medlemsstater er enige herom.

2.  Hvis den tværnationale sammenslutning af producentorganisationer gennemfører et driftsprogram, og hvis hovedparten af værdien af den afsatte produktion på tidspunktet for ansøgningen om et nyt driftsprogram er opnået i en anden medlemsstat eller hvis flertallet af de tilsluttede producentorganisationer befinder sig i en anden medlemsstat end den, hvor den tværnationale sammenslutning har sit hovedsæde, opretholdes hovedsædet i den nuværende medlemsstat indtil afslutningen af gennemførelsen af det nye driftsprogram.

Hvis det ved afslutningen af gennemførelsen af det pågældende nye driftsprogram er således, at hovedparten af den afsatte produktions værdi stadig er opnået i en anden medlemsstat eller at flertallet af de tilsluttede producentorganisationer fortsat befinder sig i en anden medlemsstat end den, hvor det hovedsædet er placeret, skal hovedsædet overføres til den pågældende anden medlemsstat, medmindre de berørte medlemsstater er enige om, at hovedsædets placering ikke skal ændres.

3.  Den medlemsstat, hvor den tværnationale sammenslutning af producentorganisationer har sit hovedsæde, er ansvarlig for:

KAPITEL II

Driftsfonde og driftsprogrammer

Afdeling 1

Den afsatte produktions værdi

Artikel 22

Beregningsgrundlag

1.  For en producentorganisation beregnes den afsatte produktions værdi på grundlag af producentorganisationens egen og de tilsluttede producenters produktion, og den omfatter kun de frugter og grøntsager, som producentorganisationen er anerkendt for. Den afsatte produktions værdi kan omfatte frugt og grøntsager, der ikke skal overholde handelsnormerne, hvis disse normer ikke gælder.

For en sammenslutning af producentorganisationer beregnes den afsatte produktions værdi på grundlag af den produktion, der afsættes af sammenslutningen af producentorganisationen selv og af de tilsluttede producentorganisationer, og den omfatter kun de frugter og grøntsager, som sammenslutningen af producentorganisationer er anerkendt for. Ved denne beregning skal der undgås dobbelttælling.

2.  Den afsatte produktions værdi må ikke omfatte værdien af forarbejdede frugter og grøntsager eller andre produkter, der ikke hører til frugt- og grøntsagssektoren.

Har en producentorganisation, en sammenslutning af producentorganisationer eller deres tilsluttede producenter eller datterselskaber, der opfylder kravet om 90 %, jf. denne artikels stk. 8, enten selv eller ved udlicitering forarbejdet frugt og grøntsager bestemt til forarbejdning til de forarbejdede frugt- og grøntsagsprodukter, der er anført i del X i bilag I til forordning (EU) nr. 1308/2013, eller ethvert andet forarbejdet produkt, der er omhandlet i denne artikel og yderligere beskrevet i bilag I til nærværende forordning, beregnes den afsatte produktions værdi som en fast procentsats, der anvendes på af disse forarbejdede produkters fakturerede værdi. Den faste sats er:

3.  Medlemsstaterne kan tillade producentorganisationerne at medregne biprodukternes værdi i den afsatte produktions værdi.

4.  I den afsatte produktions værdi medregnes værdien af tilbagekøb fra markedet, der er afsat som foreskrevet i artikel 34, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1308/2013. Værdien beregnes på grundlag af gennemsnitsprisen for de produkter, som producentorganisationen har afsat i den pågældende periode.

5.  Kun producentorganisationens og de tilsluttede producenters produktion, som afsættes af producentorganisationen, medregnes i den afsatte produktions værdi. Har en producentorganisations tilsluttede producenter en produktion, der afsættes af en anden producentorganisation, som deres egen organisation har udpeget, medregnes denne produktion i værdien af den anden producentorganisations afsatte produktion. Der skal undgås dobbelttælling.

6.  Medmindre stk. 8 finder anvendelse, faktureres den afsatte produktion af frugt og grøntsager »ab producentorganisation« som et klargjort og emballeret produkt, der er anført i del IX i bilag I til forordning (EU) nr. 1308/2013, eksklusive:

7.  Den afsatte produktions værdi kan også beregnes »ab sammenslutning af producentorganisationer« på samme måde som i stk. 6.

8.  Den afsatte produktions værdi kan også beregnes »ab datterselskab« på samme måde som i stk. 6, hvis mindst 90 % af datterselskabets aktier eller kapital ejes:

9.  Ved udlicitering beregnes den afsatte produktions værdi »ab producentorganisation«, og den omfatter den økonomiske merværdi, som den aktivitet, som producentorganisationen udliciterer til sine medlemmer, tredjemand eller et andet datterselskab end det, der er nævnt i stk. 8, repræsenterer.

▼M1

10.  Hvis produktionen falder som følge af en naturkatastrofe, vejrforhold, dyre- eller plantesygdomme eller skadedyrsangreb, kan en eventuel forsikringserstatning, der i den forbindelse modtages i henhold til høstforsikringsforanstaltninger, jf. kapitel III, afdeling 7, eller tilsvarende aktioner, der forvaltes af producentorganisationen eller af dens tilsluttede producenter, medregnes i den afsatte produktions værdi.

▼B

Artikel 23

Referenceperiode og loft for finansiel støtte fra EU

1.  Medlemsstaterne fastlægger for hver producentorganisation en 12-måneders referenceperiode, der tidligst begynder den 1. januar tre år før det år, som der anmodes om støtte for, og slutter senest den 31. december året før det år, som der anmodes om støtte for.

Den pågældende 12-måneders referenceperiode skal være den berørte producentorganisations regnskabsperiode.

Metoden til fastsættelse af referenceperioden må ikke ændres i løbet af et driftsprograms løbetid, medmindre særlige forhold berettiger hertil.

2.  Loftet over den finansielle støtte fra EU, der er omhandlet i artikel 34, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1308/2013, beregnes hvert år på grundlag af værdien af den afsatte produktionsmængde i referenceperioden fra de producenter, der er medlemmer af producentorganisationen eller sammenslutningen af producentorganisationer, den 1. januar i det år, der ansøges om støtte for.

3.  Som et alternativ til metoden i stk. 2 for producentorganisationer eller sammenslutninger af producentorganisationer, der ikke er tværnationale, kan medlemsstaterne beslutte at anvende den faktiske værdi af den afsatte produktionsmængde i den pågældende referenceperiode fra den producentorganisation eller sammenslutning af producentorganisationer, der er tale om. I så fald gælder reglen for samtlige de producentorganisationer og sammenslutninger af producentorganisationer, der ikke er tværnationale, i den pågældende medlemsstat.

▼M2

4.  Er et produkts værdi faldet med mindst 35 % af årsager, som producentorganisationen hverken kan kontrollere eller holdes ansvarlig for, anses værdien af den afsatte produktion af dette produkt for at udgøre 65 % af dens værdi i den foregående referenceperiode. Producentorganisationen begrunder over for den berørte medlemsstats kompetente myndighed, at disse årsager ikke kunne kontrolleres af producentorganisationen, og at den ikke kan holdes ansvarlig herfor.

Er et produkts værdi faldet med mindst 35 % på grund af plantesygdomme eller skadedyrsangreb, og kan producentorganisationen hverken kontrollere eller holdes ansvarlig for disse, anses værdien af den afsatte produktion af dette produkt for at udgøre 85 % af dens værdi i den foregående referenceperiode. Producentorganisationen begrunder over for den berørte medlemsstats kompetente myndighed, at den har truffet de nødvendige forebyggende foranstaltninger mod de pågældende plantesygdomme eller skadedyrsangreb.

Dette stykke finder også anvendelse ved fastlæggelsen af, om kravet om den afsatte produktions mindsteværdi, jf. artikel 9, er overholdt.

▼B

5.  Hvis der ikke foreligger tilstrækkelige historiske data om den afsatte produktion for nyligt anerkendte producentorganisationer med henblik på anvendelsen af stk. 1, er den afsatte produktions værdi lig med værdien af den salgbare produktion, som producentorganisationen har oplyst med henblik på anerkendelse.

Artikel 24

Regnskaber

Medlemsstaterne sikrer, at producentorganisationerne opfylder de nationale standarder for omkostningsbaserede regnskabssystemer, der giver uafhængige revisorer mulighed for hurtigt at identificere, kontrollere og godkende deres udgifter og indtægter.

Afdeling 2

Driftsfonde

Artikel 25

Finansiering af driftsfonde

1.  Medlemmernes finansielle bidrag til driftsfonden, jf. artikel 32, stk. 1, litra a), i forordning (EU) nr. 1308/2013, fastsættes af producentorganisationen eller sammenslutningen af producentorganisationer.

2.  Alle tilsluttede producenter eller medlemsorganisationer skal kunne udnytte driftsfonden og deltage demokratisk i beslutninger om anvendelsen af driftsfonden for producentorganisationen eller sammenslutningen af producentorganisationer og om de finansielle bidrag til driftsfonden.

3.  Vedtægterne for en producentorganisation eller for en sammenslutning af producentorganisationer skal pålægge medlemmerne at betale de finansielle bidrag i overensstemmelse med de pågældende vedtægter med henblik på oprettelse af og tilførsel af kapital til en driftsfond som omhandlet i artikel 32 forordning (EU) nr. 1308/2013.

Artikel 26

Meddelelse af anslået beløb

1.  Producentorganisationerne og sammenslutningerne af producentorganisationer meddeler senest den 15. september den medlemsstat, der har anerkendt dem, størrelsesordenen af den anslåede finansielle støtte fra EU og af det anslåede bidrag fra medlemmerne og producentorganisationen eller sammenslutningen selv til driftsfondene for det følgende år, sammen med driftsprogrammerne eller eventuelle anmodninger om godkendelse af ændringer af et eksisterende driftsprogram.

Medlemsstaterne kan dog fastsætte en senere dato end den 15. september.

2.  Driftsfondenes anslåede størrelse beregnes på grundlag af driftsprogrammerne og den afsatte produktions værdi. Beregningen opdeles på udgifter til kriseforebyggelses- og krisestyringsforanstaltninger samt andre foranstaltninger.

Afdeling 3

Driftsprogrammer

Artikel 27

National strategi

1.  Den nationale strategi, der er omhandlet i artikel 36, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1308/2013, herunder de nationale regler, der er omhandlet i artikel 36, stk. 1, i nævnte forordning fastsættes forud for den årlige indsendelse af udkast til driftsprogrammer. De nationale regler indarbejdes i den nationale strategi, efter at de er fremsendt til Kommissionen og eventuelt ændret i overensstemmelse med artikel 36, stk. 1, andet afsnit, i forordning (EU) nr. 1308/2013.

Den nationale strategi kan opdeles i regionale elementer.

2.  Foruden de elementer, der er anført i artikel 36, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1308/2013, skal den nationale strategi også omfatte alle de beslutninger og bestemmelser, som er truffet af medlemsstaten i medfør af artiklerne 152 til 165 i forordning (EU) nr. 1308/2013.

3.  I forbindelse med udformningen af den nationale strategi skal der på medlemsstatens ansvar foretages en analyse af udgangssituationen.

Deri skal der foretages en identificering og vurdering af de prioriterede behov, de fastsatte mål, de forventede resultater og de kvantificerede mål i forhold til udgangssituationen.

Der skal også fastsættes instrumenter og aktioner til at nå disse mål.

4.  Medlemsstaterne overvåger og evaluerer den nationale strategi og dens gennemførelse ved hjælp af driftsprogrammerne.

Den nationale strategi kan ændres forud for den årlige indsendelse af udkast til driftsprogrammer.

5.  Medlemsstaterne fastsætter i den nationale strategi de maksimale procentsatser for, hvor stor en del af fonden der kan bruges på en enkelt foranstaltning eller aktionstype med henblik på at sikre en balance mellem de forskellige foranstaltninger.

Artikel 28

Nationale regler for miljøforanstaltninger

Medlemsstaterne skal udover at forelægge udkastet til nationale regler, jf. artikel 36, stk. 1, andet afsnit, i forordning (EU) nr. 1308/2013, underrette Kommissionen om eventuelle ændringer af de nationale regler, som er omfattet af proceduren i nævnte afsnit.

Kommissionen gør de nationale regler tilgængelige for andre medlemsstater på den måde, den finder passende.

Artikel 29

Supplerende medlemsstatsregler

Medlemsstaterne kan vedtage regler, der supplerer forordning (EU) nr. 1308/2013, nærværende forordning og gennemførelsesforordning (EU) 2017/892, for så vidt angår foranstaltninger, aktioner eller udgifter, der er støtteberettigede i henhold til driftsprogrammerne.

Artikel 30

Forhold til udvikling af landdistrikter, statsstøtte og fremstødsprogrammer

1.  Hvis der inden for rammerne af medlemsstatens program eller programmer for udvikling af landdistrikter er ydet støtte til operationer, som er identiske med de aktioner, der kan være støtteberettigede i henhold til forordning (EU) nr. 1308/2013, skal medlemsstaten sikre, at en støttemodtager kun modtager støtte til en given aktion i henhold til én ordning.

Hvis en medlemsstat medtager sådanne operationer i sit program eller sine programmer for udvikling af landdistrikter, skal den sikre, at det i den nationale strategi er angivet, hvilke foranstaltninger, bestemmelser og kontroltiltag der skal iværksættes for at sikre, at der undgås dobbelt finansiering af samme aktion eller operation.

▼M1

2.  Producentorganisationer eller sammenslutninger af producentorganisationer, der har modtaget støtte i henhold til artikel 27 i forordning (EU) nr. 1305/2013 eller artikel 19 i Kommissionens forordning (EU) nr. 702/2014 ( 3 ), må gennemføre et driftsprogram i samme periode, forudsat at den berørte medlemsstat sikrer sig, at støttemodtagerne kun modtager støtte til en given aktion i henhold til én ordning.

▼B

3.  Med forbehold af bestemmelserne i artikel 34, stk. 1 og 3, samt artikel 35 i forordning (EU) nr. 1308/2013 må støtteniveauet for foranstaltninger, der er omfattet af nævnte forordning, hvis det er relevant, ikke overstige det niveau, der finder anvendelse på foranstaltningerne under programmet til udvikling af landdistrikter.

4.  Støtte til miljøaktioner, der er identiske med forpligtelser til miljø- og klimavenligt landbrug eller økologisk landbrug som omhandlet i henholdsvis artikel 28 og 29 i forordning (EU) nr. 1305/2013, skal være begrænset til de maksimumbeløb, der er fastlagt i bilag II til nævnte forordning for betalinger til miljø- og klimavenligt landbrug eller til økologisk landbrug. Disse beløb kan i velbegrundede tilfælde forhøjes, så der tages hensyn til specifikke forhold, som skal begrundes i den nationale strategi og i producentorganisationernes driftsprogrammer.

5.  Stk. 4 gælder ikke for miljøaktioner, der ikke har direkte eller indirekte forbindelse til en bestemt parcel.

6.  Hvis producentorganisationer, sammenslutninger af producentorganisationer eller brancheorganisationer drager fordel af programmer for salgsfremstød, der er godkendt i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1144/2014 ( 4 ), skal medlemsstaterne sikre, at en støttemodtager kun modtager støtte til en given aktion i henhold til én ordning.

Artikel 31

Aktioner, der er støtteberettigede i henhold til driftsprogrammer

1.  Driftsprogrammer må ikke indeholde aktioner eller udgifter, der er anført på listen i bilag II. Bilag III indeholder en ikke-udtømmende liste over støtteberettigede aktioner.

2.  Støtteberettigede udgifter i forbindelse med driftsprogrammer skal begrænses til de faktisk afholdte udgifter. Medlemsstaterne kan dog fastsætte faste satser eller satser for enhedsomkostninger i følgende tilfælde:

Desuden kan medlemsstaterne beslutte at anvende differentierede satser for enhedsomkostninger for at tage hensyn til specifikke regionale eller lokale forhold.

Medlemsstaterne revurderer de faste satser eller satserne for enhedsomkostninger mindst hvert femte år.

3.  Medlemsstaterne sikrer, at de relevante beregninger er korrekte og nøjagtige og fastlagt på forhånd på grundlag af en rimelig, afbalanceret og kontrollerbar beregning. Med henblik herpå skal medlemsstaterne:

4.  For at en aktion kan være støtteberettiget, skal de produkter, som producentorganisationen er anerkendt for, udgøre mere end 50 % af værdien af de produkter, der er omfattet af den pågældende aktion. Desuden skal de pågældende produkter komme fra producentorganisationens medlemmer eller producenter, der er tilsluttet en anden producentorganisation eller sammenslutning af producentorganisationer. Artikel 22 og 23 finder tilsvarende anvendelse på beregningen af værdien.

5.  Investeringer i fysiske aktiver indebærer følgende forpligtelser:

Med henblik på første afsnit, litra b), kan medlemsstaterne dog bestemme, at der skal anvendes en anden periode end den skattemæssige afskrivningsperiode. En sådan periode skal angives og begrundes behørigt i deres nationale strategi og mindst omfatte den periode, der er omhandlet i artikel 71, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 ( 5 ).

6.   ►M1  Investeringer, bl.a. i forbindelse med leasingkontrakter, kan finansieres via driftsfonden med et samlet beløb eller i rater som godkendt i driftsprogrammet. ◄ Medlemsstaterne kan godkende ændringer af driftsprogrammet, således at der fastlægges en ny fordeling af raterne i behørigt begrundede tilfælde.

Hvis den skattemæssige afskrivningsperiode for en investering er længere end driftsprogrammets varighed, kan den overføres til et efterfølgende driftsprogram.

Såfremt investeringerne fornyes, skal restværdien af de investeringer, der fornyes:

Hvis investeringen sælges før udløbet af den frist, der er anført i stk. 5, men ikke erstattes, skal EU's støtte til finansiering af investeringen inddrives og tilbagebetales til Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) i forhold til antallet af fulde år, der er tilbage indtil udløbet af afskrivningsperioden, jf. stk. 5, første afsnit, litra b).

7.  Der kan iværksættes aktioner, herunder investeringer, der bidrager til at nå driftsprogrammets mål, på individuelle bedrifter eller i bedriftslokaler tilhørende producenter, som er tilsluttet producentorganisationen, sammenslutningen af producentorganisationer eller datterselskaber, der opfylder kravet om 90 %, jf. artikel 22, stk. 8, også når aktionerne udliciteres til medlemmer af producentorganisationen eller sammenslutningen af producentorganisationer.

Hvis den tilsluttede producent forlader producentorganisationen, skal medlemsstaten sikre, at investeringen eller dens restværdi inddrives af producentorganisationen og i sidstnævnte tilfælde tilføres driftsfonden.

I behørigt begrundede tilfælde kan medlemsstaterne dog fastsætte, at producentorganisationen ikke skal kræve investeringen eller dens restværdi tilbagebetalt.

8.  Aktioner, herunder investeringer, i forbindelse med forarbejdning af frugter og grøntsager til forarbejdede frugter og grøntsager kan være støtteberettigede, hvis de pågældende aktioner og investeringer tager sigte på at nå de mål, der er anført i artikel 33, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1308/2013, herunder de mål, der er anført i artikel 160 i nævnte forordning, og forudsat at de figurerer i den nationale strategi, jf. artikel 36 i forordning (EU) nr. 1308/2013.

9.  Investeringer i immaterielle aktiver kan være støtteberettigede, hvis de pågældende investeringer tager sigte på at nå de mål, der er anført i artikel 33, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1308/2013, herunder de mål, der er anført i artikel 160 i nævnte forordning, og forudsat at de figurerer i den nationale strategi, jf. artikel 36 i forordning (EU) nr. 1308/2013.

Artikel 32

Sammenslutninger af producentorganisationers driftsprogrammer

1.  Medlemsstaterne kan tillade, at medlemmer af sammenslutninger af producentorganisationer, der ikke er producentorganisationer, men som er medlemmer af disse sammenslutninger i henhold til artikel 20, finansierer de foranstaltninger, der iværksættes af sammenslutningen af producentorganisationer, i forhold til de tilsluttede producentorganisationers bidrag.

2.  Artikel 30, 31, 33 og 34 i denne forordning og artikel 4-7 i gennemførelsesforordning (EU) 2017/892 finder tilsvarende anvendelse på sammenslutninger af producentorganisationers driftsprogrammer. Der kræves dog ikke balance mellem aktiviteterne, jf. artikel 4, stk. 1, litra b), i gennemførelsesforordning (EU) 2017/892, i de delprogrammer, som sammenslutninger af producentorganisationer har udarbejdet.

3.  Udgiftsloftet for kriseforebyggelse og -styring omhandlet i artikel 33, stk. 3, fjerde afsnit, i forordning (EU) nr. 1308/2013 inden for rammerne af sammenslutninger af producentorganisationers driftsprogrammer beregnes for hver enkel producentorganisation, der er medlem.

Artikel 33

Beslutning

1.  Medlemsstaterne:

2.  Medlemsstaterne træffer beslutning om driftsprogrammerne og driftsfondene senest den 15. december det år, de er indgivet.

Medlemsstaterne underretter producentorganisationerne om beslutningerne senest den 15. december.

Efter behørig begrundelse kan sådanne beslutninger dog træffes efter nævnte dato, men senest den 20. januar efter indgivelsesdatoen. I godkendelsesbeslutningen kan det fastsættes, at udgifter kan være finansieringsberettigede fra den 1. januar året efter indgivelsen.

Artikel 34

Ændringer af driftsprogrammer

1.  Producentorganisationerne kan anmode om ændringer af driftsprogrammer, herunder deres varighed, for de efterfølgende år. Medlemsstaterne fastsætter frister for indgivelse og godkendelse af sådanne anmodninger, således at de godkendte ændringer anvendes fra den 1. januar det følgende år.

I behørigt begrundede tilfælde kan sådanne anmodninger godkendes efter de frister, der fastsættes af medlemsstaterne, men senest den 20. januar året efter anmodningen. I godkendelsesbeslutningen kan det fastsættes, at udgifter kan være finansieringsberettigede fra den 1. januar året efter anmodningen.

2.  Medlemsstaterne kan på betingelser, de selv fastsætter, give tilladelse til ændringer af driftsprogrammer i årets løb. Beslutninger om sådanne ændringer træffes senest den 20. januar i året efter det år, hvor der er anmodet om ændringer.

Medlemsstaterne kan give producentorganisationerne tilladelse til i årets løb:

Medlemsstaterne fastsætter, på hvilke betingelser driftsprogrammerne kan ændres i årets løb uden forhåndsgodkendelse fra medlemsstaternes myndigheder. Disse ændringer er kun støtteberettigede, hvis producentorganisationen straks giver de kompetente myndigheder meddelelse om dem.

Medlemsstaterne kan ændre de procentdele, der er anført i andet afsnit, litra c), i tilfælde af sammenlægning af producentorganisationer som anført i artikel 15, stk. 1.

3.  Anmodninger om ændringer vedlægges dokumentation for årsagen til ændringerne og deres art og betydning.

Afdeling 4

Støtte

Artikel 35

Forskudsbetalinger

1.  Medlemsstaterne kan give producentorganisationerne tilladelse til at ansøge om forskud på en del af støtten. Dette forskud skal svare til de forudsete udgifter i forbindelse med driftsprogrammet for den tre- eller firemåneders periode, der begynder i den måned, hvor forskudsansøgningen indgives.

Medlemsstaterne fastsætter betingelser for at sikre, at de finansielle bidrag til driftsfonden er blevet opkrævet i overensstemmelse med artikel 24 og 25, og at tidligere forskud og det tilsvarende bidrag fra producentorganisationen faktisk er brugt.

2.  Der kan indgives ansøgninger om frigivelse af sikkerhedsstillelse i det igangværende programår, og disse vedlægges dokumentation som fakturaer og dokumenter som bevis for, at betalingen har fundet sted.

Sikkerhedsstillelsen frigives for op til 80 % af forskuddet.

3.  Hvis driftsprogrammer ikke overholdes, eller hvis forpligtelserne i artikel 5, litra b) og c), i gennemførelsesforordning (EU) 2017/892 misligholdes i alvorlig grad, inddrages sikkerhedsstillelsen, uden at dette indskrænker anvendelsen af andre administrative sanktioner i henhold til kapitel V, afdeling 3, i dette afsnit.

Hvis andre krav ikke overholdes, inddrages sikkerhedsstillelsen i forhold til, hvor alvorlig den konstaterede uregelmæssighed er.

Artikel 36

Ophør af et driftsprogram og afbrydelse af anerkendelse

1.  Hvis en producentorganisation eller en sammenslutning af producentorganisationer ophører med at gennemføre sit driftsprogram inden udløbet af den planlagte varighed, foretages der ingen yderligere betalinger til denne organisation eller sammenslutning for aktioner, der gennemføres efter ophørsdatoen.

2.  Støtte, der er modtaget til støtteberettigede aktioner, som er gennemført før ophøret af driftsprogrammet, inddrives ikke, såfremt:

3.  Den finansielle støtte fra EU til flerårige forpligtelser, f.eks. miljøforanstaltninger, skal, hvis deres langsigtede mål og forventede fordele ikke kan realiseres på grund af afbrydelsen af foranstaltningen, inddrives og tilbagebetales til EGFL.

4.  Denne artikel finder tilsvarende anvendelse i tilfælde af frivillig afbrydelse af anerkendelse, tilbagetrækning af anerkendelse eller opløsning af producentorganisationen eller sammenslutningen af producentorganisationer.

5.  Uretmæssigt udbetalt støtte inddrives i overensstemmelse med artikel 67.

KAPITEL III

Kriseforebyggelse og krisestyring

Afdeling 1

Generelle bestemmelser

Artikel 37

Udvælgelse af kriseforebyggelses- og krisestyringsforanstaltninger

Medlemsstaterne kan bestemme, at en eller flere af de foranstaltninger, der er anført i artikel 33, stk. 3, første afsnit, i forordning (EU) nr. 1308/2013, ikke finder anvendelse på deres område.

Artikel 38

Lån til finansiering af kriseforebyggelses- og krisestyringsforanstaltninger

Lån, der er optaget for at finansiere kriseforebyggelses- og krisestyringsforanstaltninger i henhold til artikel 33, stk. 3, femte afsnit, i forordning (EU) nr. 1308/2013, kan af behørigt begrundede økonomiske årsager overføres til et efterfølgende driftsprogram, hvis tilbagebetalingsperioden for dem er længere end driftsprogrammets varighed.

Afdeling 2

Investeringer med henblik på en mere effektiv forvaltning af de mængder, der bringes i omsætning

Artikel 39

Investeringer i forbindelse med forvaltningen af mængder

1.  Medlemsstaterne medtager i deres nationale strategi listen over de støtteberettigede investeringer, der tager sigte på at opnå en mere effektiv forvaltning af de mængder, der bringes i omsætning, jf. artikel 33, stk. 3, første afsnit, litra a), i forordning (EU) nr. 1308/2013.

2.  Medlemsstaterne skal, før de godkender driftsprogrammer, der indeholder aktioner vedrørende investeringer, der er omhandlet i stk. 1, kræve dokumentation for, at de foreslåede investeringer er egnede til effektivt at forebygge eller bedre at modstå en krise.

▼M1

Afdeling 3

Støtte til gensidige fonde

Artikel 40

Støtte til gensidige fonde

1.  Medlemsstaterne fastsætter nærmere bestemmelser for støtte til dækning af administrationsomkostningerne ved oprettelse af gensidige fonde og tilførsel af ny kapital til disse fonde, jf. artikel 33, stk. 3, første afsnit, litra d), i forordning (EU) nr. 1308/2013.

2.  Støtte til dækning af administrationsomkostningerne ved oprettelse af gensidige fonde som omhandlet i stk. 1 omfatter både den finansielle bistand fra Unionen og producentorganisationens bidrag. Det samlede støttebeløb må ikke overstige 5 %, 4 % eller 2 % af producentorganisationens bidrag til den gensidige fond i dennes henholdsvis første, andet og tredje driftsår.

3.  En producentorganisation kan kun modtage støtte til dækning af administrationsomkostningerne ved oprettelse af en gensidig fond som omhandlet i stk. 1 én gang og kun i den gensidige fonds tre første driftsår. Hvis en producentorganisation kun anmoder om nævnte støtte i den gensidige fonds andet eller tredje driftsår, udgør støtten 4 % eller 2 % af producentorganisationens bidrag til den gensidige fond i henholdsvis andet og tredje driftsår.

4.  Medlemsstaterne kan fastsætte lofter over de beløb, producentorganisationerne kan modtage i støtte til gensidige fonde.

▼B

Afdeling 4

Genplantning af frugtplantager efter en obligatorisk rydning

Artikel 41

Genplantning af frugtplantager

1.  Hvis en medlemsstat i sin nationale strategi medtager genplantning af frugtplantager, hvis det er nødvendigt efter en obligatorisk rydning af sundheds- eller plantesundhedsårsager, jf. artikel 33, stk. 3, første afsnit, litra e), i forordning (EU) nr. 1308/2013, skal de iværksatte foranstaltninger være i overensstemmelse med Rådets direktiv 2000/29/EF ( 6 ).

2.  Genplantning af frugtplantager må ikke udgøre mere end 20 % af driftsprogrammets samlede udgifter. Medlemsstaterne kan beslutte at fastsætte en lavere procentgrænse.

Afdeling 5

Tilbagekøb fra markedet

Artikel 42

Anvendelsesområde

Denne afdeling indeholder bestemmelser om tilbagekøb fra markedet og gratis uddeling, jf. henholdsvis artikel 33, stk. 3, første afsnit, litra f), og artikel 34, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1308/2013.

Artikel 43

Treårigt gennemsnit for tilbagekøb af produkter til gratis uddeling

1.  Den grænse på 5 % af den afsatte produktionsmængde, der henvises til i artikel 34, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1308/2013, beregnes på grundlag af et aritmetisk gennemsnit af de samlede mængder produkter, som producentorganisationens anerkendelse omfatter, og som markedsføres af producentorganisationen i de tre foregående år.

2.  For nyligt anerkendte producentorganisationer lægges følgende oplysninger til grund for de produktionsår, der går forud for anerkendelsen:

Artikel 44

Forhåndsmeddelelse om tilbagekøb

1.  Producentorganisationer og sammenslutninger af producentorganisationer sender på forhånd medlemsstaternes kompetente myndigheder en skriftlig eller elektronisk meddelelse, hvis de har til hensigt at tilbagekøbe produkter.

Meddelelsen skal bl.a. indeholde en liste over de produkter, der vil blive tilbagekøbt, og deres vigtigste kendetegn ud fra de gældende handelsnormer, et skøn over den tilbagekøbte mængde af hvert produkt, deres forventede anvendelse og det sted, hvor de tilbagekøbte produkter kan blive kontrolleret i henhold til artikel 29 i gennemførelsesforordning (EU) 2017/892.

Meddelelserne skal indeholde en skriftlig attestering af, at de produkter, der vil blive tilbagekøbt, er i overensstemmelse med de gældende handelsnormer eller mindstekrav, jf. artikel 15 i gennemførelsesforordning (EU) 2017/892.

2.  Medlemsstaterne fastsætter nærmere regler for de meddelelser, jf. stk. 1, der sendes af producentorganisationer og sammenslutninger af producentorganisationer, navnlig hvad angår fristerne herfor.

Artikel 45

Støtte

1.  Støtten til tilbagekøb, der omfatter både finansiel bistand fra EU og bidrag fra producentorganisationen, må ikke overstige de beløb, der er fastsat i bilag IV.

For produkter, der ikke er anført i bilag IV, fastsætter medlemsstaterne maksimale støttebeløb, der omfatter både finansiel bistand fra EU og bidrag fra producentorganisationen, på et niveau, der ikke overstiger 40 % af de gennemsnitlige markedspriser for de foregående fem år i tilfælde af gratis uddeling, og på et niveau, der ikke overstiger 30 % af de gennemsnitlige markedspriser for de foregående fem år, for andre anvendelsesformål end gratis uddeling.

Hvis producentorganisationen har modtaget godtgørelse fra tredjemand for tilbagekøbte produkter, nedsættes den støtte, der er nævnt i første afsnit, med et beløb, som svarer til den modtagne godtgørelse. De pågældende frugter og grøntsager må for at være støtteberettigede ikke bringes på markedet igen.

2.  Tilbagekøb fra markedet må ikke overstige 5 % af en given producentorganisations afsatte produktionsmængde af et givet produkt. Mængder, der er afhændet på en af de måder, der er nævnt i artikel 34, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1308/2013, eller på en anden måde, som medlemsstaterne har godkendt i henhold til artikel 46, stk. 2, i nærværende forordning, medregnes dog ikke i denne procentsats.

Den afsatte produktionsmængde, der er omhandlet i første afsnit, beregnes som gennemsnittet af de produktionsmængder, der er afsat i de foregående tre år. Hvis disse oplysninger ikke foreligger, anvendes den afsatte produktionsmængde, som producentorganisationen blev anerkendt for.

Procentsatsen i første afsnit er et årligt gennemsnit for en treårsperiode, der inkluderer det pågældende år og de to foregående år, der i et år højst må overskrides med 5 procentpoint.

3.  EU's finansielle støtte i forbindelse med tilbagekøb af frugt og grøntsager, som afhændes ved gratis uddeling til velgørende institutioner og institutioner som omhandlet i artikel 34, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1308/2013, må kun anvendes til betaling af produkter, der afhændes i henhold til nærværende artikels stk. 1, og de omkostninger, der er omhandlet i artikel 16, stk. 1, og artikel 17, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) 2017/892.

Artikel 46

Tilbagekøbte produkters anvendelsesformål

1.  Medlemsstaterne bestemmer, hvad de produkter, der købes tilbage fra markedet, må anvendes til. De vedtager bestemmelser for at forhindre, at de tilbagekøbte produkter eller anvendelsen af dem får negative følger for miljøet eller plantesundheden.

2.  Til de anvendelsesformål, der er nævnt i stk. 1, hører gratis uddeling, jf. artikel 34, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1308/2013, og tilsvarende anvendelsesformål, som medlemsstaterne har godkendt.

Medlemsstater kan efter anmodning give velgørende organisationer og institutioner som omhandlet i artikel 34, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1308/2013 mulighed for at anmode om et bidrag fra de endelige modtagere af produkter, som er tilbagekøbt fra markedet.

Når de pågældende velgørende organisationer og institutioner har opnået en sådan tilladelse, skal de, ud over at overholde forpligtelserne i artikel 47, stk. 1, i nærværende forordning føre finansregnskab over den pågældende uddeling.

Modtagerne af de gratis uddelte frugt- og grøntsagsprodukter kan betale forarbejdningsvirksomhederne i naturalier, hvis betalingen kun kompenserer for forarbejdningsomkostningerne, og hvis den medlemsstat, hvor betalingen finder sted, har fastsat regler, der sikrer, at de forarbejdede produkter virkelig er beregnet til forbrug for de endelige modtagere, som er nævnt i andet afsnit.

Medlemsstaterne træffer alle nødvendige foranstaltninger for at fremme kontakten og samarbejdet mellem producentorganisationerne og de velgørende institutioner og andre institutioner, som de har godkendt, jf. artikel 34, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1308/2013.

3.  Produkterne skal kunne afhændes til forarbejdningsindustrien. Medlemsstaterne fastsætter nærmere bestemmelser for at forhindre fordrejning af konkurrencevilkårene for den pågældende industri i EU eller for importerede produkter, og at tilbagekøbte produkter bliver bragt på markedet igen. Alkohol, der fremkommer ved destillation, må udelukkende anvendes til industri- eller energiformål.

Artikel 47

Betingelser for modtagere af tilbagekøbte produkter

1.  De modtagere af tilbagekøbte produkter, der er nævnt i artikel 34, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1308/2013, forpligter sig til:

Medlemsstaterne kan beslutte, at modtagerne ikke behøver at føre regnskab som anført i første afsnit, litra b), hvis de kun modtager mængder, der er under de maksimale mængder, de selv fastlægger, og de baserer sig på en dokumenteret risikoanalyse.

2.  Modtagerne af tilbagekøbte produkter til andre anvendelsesformål forpligter sig til:

Afdeling 6

Grøn høst og undladt høst

Artikel 48

Betingelser for grøn høst og undladt høst

1.  Grøn høst og undladt høst som omhandlet i artikel 33, stk. 3, første afsnit, litra g), i forordning (EU) nr. 1308/2013 skal ses som et supplement og et alternativ til de almindelige dyrkningsmetoder.

2.  Frugt- og grøntsagsplanter, som har været genstand for grøn høst eller undladt høst, må ikke anvendes til yderligere produktionsformål i samme vækstsæson, efter at foranstaltningen har fundet sted.

3.  Foranstaltninger vedrørende grøn høst kan ikke anvendes for frugt og grøntsager, hvor den normale høst allerede er gået i gang, og foranstaltninger vedrørende undladt høst kan ikke anvendes, hvor der er hentet en erhvervsmæssig produktion på det pågældende areal i forbindelse med den normale produktionscyklus.

Første afsnit anvendes ikke i tilfælde, hvor frugt og grøntsager har en høstperiode på mere end en måned. I disse tilfælde dækker godtgørelsen i stk. 4 kun den produktion, som skulle have været høstet i seks uger efter grøn høst og undladt høst. De pågældende frugt- og grøntsagsplanter må ikke anvendes til yderligere produktionsformål i samme vækstsæson, efter at foranstaltningen har fundet sted.

I forbindelse med andet afsnit kan medlemsstaterne forbyde anvendelsen af grøn høst og undladt høst, hvis der i tilfælde af grøn høst er en betydelig del af den normale høst, som allerede er udført, og hvis der i tilfælde af undladt høst allerede er hentet en betydelig del af den erhvervsmæssige produktion. En medlemsstat, der agter at anvende denne bestemmelse, fastsætter i sin nationale strategi, hvad den anser for at være en betydelig del.

Grøn høst og undladt høst kan ikke anvendes for samme produkt og samme areal i et givet år, bortset fra de i andet afsnit omhandlede tilfælde, hvor begge foranstaltninger kan anvendes samtidigt.

4.  Støtte til grøn høst dækker kun de produkter, som fysisk er på markerne, og som faktisk har været genstand for grøn høst. Godtgørelserne, der omfatter både finansiel bistand fra EU og bidrag fra producentorganisationen til grøn høst og undladt høst, er betalinger pr. hektar, som fastsættes af medlemsstaten i henhold til artikel 49, første afsnit, litra a), således at de ikke dækker mere end 90 % af det maksimale støtteniveau for tilbagekøb fra markedet, som kan anvendes på tilbagekøb til andre formål end gratis uddeling som omhandlet i artikel 34, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1308/2013.

5.  Producentorganisationer og sammenslutninger af producentorganisationer sender på forhånd medlemsstaternes kompetente myndigheder en skriftlig eller elektronisk meddelelse, hvis de har til hensigt at gennemføre grøn høst eller undladt høst.

Artikel 49

Medlemsstaternes forpligtelser

Medlemsstaterne vedtager:

Medlemsstaterne kontrollerer, at foranstaltningerne gennemføres korrekt, bl.a. i forhold til bestemmelserne i første afsnit, litra a) og b). Hvis medlemsstaterne finder, at foranstaltningerne ikke er blevet gennemført korrekt, må de ikke godkende anvendelsen af foranstaltningerne.

Afdeling 7

Høstforsikring

Artikel 50

Målet med høstforsikringsforanstaltninger

Høstforsikringsforanstaltninger, jf. artikel 33, stk. 3, første afsnit, litra h), i forordning (EU) nr. 1308/2013, bidrager til at beskytte producenternes indkomster og dække markedstab, som producentorganisationen eller dens medlemmer har lidt som følge af naturkatastrofer, vejrforhold eller eventuelt sygdomme eller skadedyrsangreb.

Artikel 51

Gennemførelse af høstforsikringsforanstaltninger

1.  Medlemsstaterne fastsætter nærmere bestemmelser for gennemførelse af høstforsikringsforanstaltninger, herunder bestemmelser, der er nødvendige for at sikre, at høstforsikringsforanstaltningerne ikke fordrejer konkurrencevilkårene på forsikringsmarkedet.

2.  Medlemsstaterne kan bevilge supplerende nationale midler til de høstforsikringsforanstaltninger, der finansieres af driftsfonden. Den samlede offentlige støtte til høstforsikringer må dog ikke overstige:

Loftet i første afsnit, litra b), gælder også, selv om den finansielle støtte fra EU i henhold til artikel 34, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1308/2013 ellers vil kunne dække 60 % af driftsfondens udgifter.

3.  Høstforsikringsforanstaltninger omfatter ikke forsikringserstatninger, der dækker mere end 100 % af producenternes indkomsttab, idet der tages hensyn til eventuelle udbetalinger fra andre støtteordninger i forbindelse med den forsikrede risiko.

▼M1

Afdeling 8

Støtte til vejledning

Artikel 51a

Gennemførelse af vejledningsforanstaltninger

1.  Med henblik på artikel 33, stk. 3, litra i), i forordning (EU) nr. 1308/2013 er følgende vejledningsforanstaltninger støtteberettigede:

2.  Vejledningen ydes af enten sammenslutningen af producentorganisationer eller producentorganisationen. Det er vejlederen, der modtager støtten til vejledningsforanstaltningerne.

3.  En anerkendt producentorganisation eller en producentsammenslutning, der er beliggende i områder, hvor organiseringsgraden er lavere end 20 % i de tre på hinanden følgende år forud for gennemførelsen af driftsprogrammet, kan modtage vejledning.

Individuelle producenter, producenter, der ikke er tilsluttet en producentorganisation, eller deres sammenslutninger, kan også modtage vejledning, selv om de er beliggende i områder med en organiseringsgrad på over 20 %.

4.  Udgifterne i forbindelse med vejledning indgår i driftsprogrammernes kriseforebyggelses- og krisestyringsforanstaltninger som omhandlet i artikel 33, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1308/2013.

De vejledningsomkostninger, der kan ydes støtte til, er anført i bilag III til nærværende forordning.

Alle de omkostninger, der er nævnt i bilag III, udbetales til vejlederen.

5.  Vejledningsforanstaltninger må ikke udliciteres.

▼B

KAPITEL IV

National finansiel bistand

▼M1

Artikel 52

Betingelser for anvendelsen af national finansiel støtte

1.  Med henblik på artikel 35, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1308/2013 beregnes producenternes organiseringsgrad i en medlemsstats område på grundlag af værdien af frugt og grøntsager, der er produceret i det pågældende område, og som er afsat af:

Ved beregningen divideres den værdi, der er omhandlet i første afsnit, med den samlede værdi af de frugter og grøntsager, der er produceret i det relevante område.

2.  Værdien af frugt og grøntsager, der er produceret i det pågældende område, og som er afsat af de producentorganisationer, sammenslutninger af producentorganisationer og producentsammenslutninger, der er nævnt i stk. 1, første afsnit, litra a) og b), omfatter kun de produkter, for hvilke disse organisationer og sammenslutninger er anerkendt. Artikel 22 finder tilsvarende anvendelse.

Med hensyn til beregningen af den samlede værdi af de frugter og grøntsager, der er produceret i nævnte område, finder metoden i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 138/2004 ( 7 ) tilsvarende anvendelse.

3.  Der kan kun ydes national finansiel støtte for frugt og grøntsager, der er produceret i det område, der er omhandlet i stk. 4.

4.  Medlemsstaterne fastlægger områderne som en bestemt del af deres territorium efter objektive og ikke-diskriminerende kriterier, som f.eks. deres agronomiske og økonomiske karakteristika samt deres regionale landbrugs-/frugt- og grøntsagspotentiale, eller deres institutionelle eller administrative struktur, og for hvilke der findes data til at beregne organiseringsgraden som omhandlet i stk. 1.

De områder, som medlemsstaterne fastlægger, må ikke ændres i mindst fem år, medmindre en sådan ændring er objektivt begrundet, navnlig af hensyn, som ikke står i forbindelse med beregningen af organiseringsgraden for producenter i det eller de pågældende områder.

5.  Før der ydes national finansiel støtte, skal medlemsstaterne meddele Kommissionen listerne over områder, der opfylder kriterierne i artikel 35, stk. 1 og 2, i forordning (EU) nr. 1308/2013, ligesom de skal meddele beløbet for den finansielle støtte, som skal ydes til producentorganisationerne i disse områder.

Medlemsstaterne meddeler Kommissionen enhver ændring af de områder, som opfylder kriterierne i artikel 35, stk. 1 og 2, i forordning (EU) nr. 1308/2013.

▼B

Artikel 53

Ændringer af driftsprogrammet

En producentorganisation, der ønsker at ansøge om national finansiel støtte, ændrer om nødvendigt sit driftsprogram i henhold til artikel 34.

KAPITEL V

Generelle bestemmelser

Afdeling 1

Meddelelser og rapporter

Artikel 54

Medlemsstaternes meddelelser om producentorganisationer, sammenslutninger af producentorganisationer og producentsammenslutninger

Medlemsstaterne giver Kommissionen følgende oplysninger og dokumenter:

Artikel 55

Medlemsstaternes meddelelser om producentpriser på frugt og grøntsager på det indre marked

1.  Medlemsstaterne underretter Kommissionen senest kl. 12.00 (belgisk tid) hver onsdag om de vejede gennemsnitlige priser på frugt og grøntsager, der er opført i bilag VI, i løbet af den foregående uge, hvis der er data til rådighed.

For frugt og grøntsager, der er omfattet af den generelle handelsnorm, der er anført i del A i bilag I til gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011, indberettes der kun priser for produkter, der er i overensstemmelse med denne norm, mens der for produkter, som er omfattet af en særlig handelsnorm, jf. del B i samme bilag, kun indberettes priser for produkter i klasse I.

Medlemsstaterne meddeler en enkelt vejet gennemsnitlig pris for de produkttyper og -sorter, størrelser og præsentationer, der er anført i bilag VI til nærværende forordning. Vedrører noteringerne andre typer, sorter, størrelser eller præsentationer end dem, der er anført i det pågældende bilag, giver medlemsstaterne Kommissionen meddelelse om, hvilke typer, sorter, størrelser og præsentationer noteringerne gælder for.

Noteringerne gælder for produkter ab emballeringsvirksomhed, sorteret, emballeret og eventuelt på paller, udtrykt i EUR/100 kg nettovægt.

2.  Medlemsstaterne udpeger repræsentative markeder i det område, hvor de pågældende frugter og grøntsager produceres. Medlemsstaterne giver Kommissionen meddelelse om de repræsentative markeder og deres vægt i gennemsnittet i den første meddelelse, eller når de ændres. Medlemsstaterne kan frivilligt give meddelelse om andre priser.

Afdeling 2

Overvågning og evaluering af driftsprogrammer og nationale strategier

▼M1

Artikel 56

Indikatorer

1.  Driftsprogrammerne og de nationale strategier overvåges og evalueres, således at det kan vurderes, hvilke fremskridt der gøres med opfyldelsen af de mål, der er fastsat for driftsprogrammerne, og hvor effektive og virkningsfulde de er set i forhold til disse mål.

2.  Vurderingen af fremskridt, effektivitet og virkning som omhandlet i stk. 1 foretages løbende i driftsprogrammets gennemførelsesperiode på grundlag af de indikatorer, der er fastsat i punkt 4 i bilag II til gennemførelsesforordning (EU) 2017/892 vedrørende aktioner og foranstaltninger, som gennemføres af anerkendte producentorganisationer, sammenslutninger af producentorganisationer, tværnationale sammenslutninger af producentorganisationer og producentsammenslutninger i løbet af driftsprogrammernes gennemførelse.

▼B

Artikel 57

Procedurer for overvågning og evaluering af driftsprogrammer

1.  Producentorganisationerne og sammenslutningerne af producentorganisationer skal etablere et system til indsamling, registrering og opbevaring af oplysninger til udarbejdelse af relevante indikatorer for overvågning og evaluering af driftsprogrammerne.

2.  Overvågningen gennemføres således, at den fører til:

▼M1

▼B

3.  Evalueringen sker i form af en rapport i det næstsidste år for gennemførelsen af driftsprogrammet, jf. artikel 21, stk. 4, i gennemførelsesforordning (EU) 2017/892.

▼M1

Det skal i forbindelse med evalueringen undersøges, hvilke fremskridt der er gjort set i forhold til programmets overordnede mål, på grundlag af indikatorerne i punkt 4 i bilag II til gennemførelsesforordning (EU) 2017/892.

▼B

Hvis det er relevant, omfatter evalueringen en kvalitativ vurdering af resultaterne af miljøaktionerne og deres virkninger med hensyn til:

Resultaterne heraf benyttes til:

▼M1

Evalueringsrapporten knyttes som bilag til den tilsvarende årlige rapport, der er omhandlet i artikel 21 i gennemførelsesforordning (EU) 2017/892.

▼B

Artikel 58

Procedurer for overvågning og evaluering af den nationale strategi

1.  Medlemsstaterne indfører et system til indsamling, registrering og ajourføring af den elektroniske information, der kræves for at indsamle de indikatorer, der er anført i artikel 56. Til dette formål benytter de den information, som producentorganisationerne og sammenslutningerne af producentorganisationer har fremsendt, vedrørende overvågningen og evalueringen af deres driftsprogrammer.

2.  Overvågningen skal gennemføres løbende, således at det kan vurderes, hvilke fremskridt der gøres med opfyldelsen af de mål, der er fastsat for driftsprogrammerne. Med henblik herpå anvendes oplysningerne i de årlige rapporter, som producentorganisationerne og sammenslutningerne af producentorganisationer har fremsendt. Overvågningen gennemføres således, at den fører til:

3.  Formålet med evalueringen er at vurdere, hvilke fremskridt der gøres med at opfylde de overordnede mål for strategien. I den forbindelse anvendes de resultater af overvågningen og evalueringen af driftsprogrammerne, der er angivet i den seneste og den næstsidste årlige rapport, producentorganisationerne har fremsendt. Resultaterne af evalueringen benyttes til:

Evalueringen skal omfatte en evaluering, som skal gennemføres i 2020. Dens resultater skal udgøre en del af den for samme år årlige nationale rapport, som er omhandlet i artikel 54, litra b). Rapporten skal sigte mod at klarlægge udnyttelsesgraden for de økonomiske ressourcer og effektiviteten og gennemslagskraften af de driftsprogrammer, der er gennemført, og at vurdere, hvilke virkninger og konsekvenser disse programmer haft set i forhold til de overordnede og specifikke mål og foranstaltninger, der er fastsat i strategien, og eventuelt de andre mål, der er fastsat i artikel 33, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1308/2013.

Afdeling 3

Administrative sanktioner

Artikel 59

Manglende overholdelse af anerkendelseskriterier

1.  Hvis en medlemsstat har fastlagt, at en producentorganisation ikke opfylder et af de anerkendelseskriterier, der er omhandlet i artikel 5, artikel 7, artikel 11, stk. 1 og 2, og artikel 17, sender den med anbefalet post den pågældende producentorganisation en varslingsskrivelse senest to måneder efter, at den manglende opfyldelse er konstateret, hvori den oplyser, hvilke afhjælpende foranstaltninger der kræves, og inden for hvilken frist de skal træffes, idet fristen dog ikke må være længere end fire måneder. Fra det tidspunkt, hvor den manglende opfyldelse konstateres, suspenderer medlemsstaten støttebetalingerne, indtil de afhjælpende foranstaltninger er truffet på en tilfredsstillende måde.

2.  Hvis der ikke træffes afhjælpende foranstaltninger som omhandlet i stk. 1 inden for den af medlemsstaten fastsatte frist, medfører det suspension af producentorganisations anerkendelse. Medlemsstaten underretter producentorganisationen om suspensionsperiodens varighed, der begynder umiddelbart efter udløbet af den frist, der er fastsat for at træffe disse afhjælpende foranstaltninger, og må ikke overstige 12 måneder fra den dato, hvor producentorganisationen har modtaget varslingsskrivelsen. Dette er med forbehold for anvendelsen af nationalt gældende horisontale lovgivningsbestemmelser, som eventuelt fastsætter suspension for sådanne handlinger, efter at der er indledt retlige procedurer.

Under suspensionen af anerkendelsen kan producentorganisationen fortsætte sine aktiviteter, men støtte tilbageholdes, indtil suspensionen ophæves. Det årlige støttebeløb nedsættes med 2 % for hver kalendermåned eller del deraf, hvor anerkendelsen er suspenderet.

Suspensionen ophæves den dag, hvor det ved kontrol bekræftes, at anerkendelseskriterierne er opfyldt.

3.  Hvis kriterierne ikke er opfyldt inden udgangen af den af medlemsstaten fastsatte suspensionsperiode, tilbagekalder medlemsstaten anerkendelsen med virkning fra den dato, hvor betingelserne for anerkendelsen ikke længere blev opfyldt, eller, hvis det ikke er muligt at klarlægge den dato, udbetales udestående støtte ikke, og uretmæssigt udbetalt støtte inddrives fra den dato, hvor den manglende opfyldelse blev fastslået. Dette er med forbehold for anvendelsen af nationalt gældende horisontale lovgivningsbestemmelser, som eventuelt fastsætter suspension af anerkendelse, efter at der er indledt retlige procedurer. Udestående støtte vedrørende den periode, hvori den manglende opfyldelse er konstateret, udbetales ikke, og uretmæssigt udbetalt støtte inddrives.

4.  Hvis en medlemsstat har fastslået, at en producentorganisation ikke opfylder andre anerkendelseskriterier omhandlet i artikel 154 i forordning (EU) nr. 1308/2013 end de i stk. 1 nævnte, sender den med anbefalet post den pågældende producentorganisation en varslingsskrivelse senest to måneder efter, den manglende opfyldelse er konstateret, hvori den oplyser, hvilken mangel der er konstateret, hvilke afhjælpende foranstaltninger der kræves, og inden for hvilken frist de skal træffes, idet fristen dog ikke må være længere end fire måneder.

5.  Hvis der ikke træffes afhjælpende foranstaltninger, jf. stk. 4, inden for den af medlemsstaten fastsatte tidsfrist, suspenderes betalingerne, og det årlige støttebeløb nedsættes med 1 % for hver kalendermåned eller del deraf efter udløbet af nævnte frist. Dette er med forbehold for anvendelsen af nationalt gældende horisontale lovgivningsbestemmelser, som eventuelt fastsætter suspension for sådanne handlinger, efter der er indledt retlige procedurer.

6.  Medlemsstaterne tilbagekalder anerkendelsen, hvis producentorganisationen ikke beviser, at kriterierne for mindstemængde eller -værdi af den afsatte produktion, jf. artikel 154, stk. 1, litra b), i forordning (EU) nr. 1308/2013, er opfyldt senest den 15. oktober i det andet år efter det år, hvor disse kriterier ikke var opfyldt. Tilbagetrækningen får virkning fra den dato, hvor betingelserne for anerkendelse ikke længere var opfyldt, eller, hvis det ikke er muligt at fastsætte den dato, fra den dato, hvor den manglende opfyldelse blev konstateret. Udestående støtte vedrørende den periode, hvori den manglende opfyldelse er konstateret, udbetales ikke, og uretmæssigt udbetalt støtte inddrives.

Hvis en producentorganisation fremsender dokumentation til medlemsstaten om, at den på grund af naturkatastrofer, ugunstige vejrforhold, sygdomme eller skadedyrsangreb og på trods af at den har truffet risikoforebyggelsesforanstaltningerne, ikke er i stand til at opfylde anerkendelseskriterierne, jf. artikel 154, stk. 1, litra b), i forordning (EU) nr. 1308/2013, for så vidt angår mindstemængden eller -værdien af den af medlemsstaten fastsatte salgbare produktion, kan medlemsstaten dog for det pågældende år fravige bestemmelserne om mindstemængden eller -værdien af den salgbare produktion for denne producentorganisation.

7.  I de tilfælde, hvor stk. 1, 2, 4 og 5 finder anvendelse, kan medlemsstaterne foretage betalinger efter fristen i artikel 10 gennemførelsesforordning (EU) 2017/892. Disse betalinger må dog ikke finde sted efter den 15. oktober i det andet år efter året for programmets gennemførelse.

8.  Stk. 1-5 finder tilsvarende anvendelse i de tilfælde, hvor en producentorganisation ikke giver medlemsstaten de oplysninger, der kræves i henhold til artikel 21 gennemførelsesforordning (EU) 2017/892.

Artikel 60

Svig

1.  Medlemsstaterne suspenderer betalinger til og anerkendelse af en producentorganisation eller en sammenslutning af producentorganisationer, som er genstand for en national myndigheds undersøgelse i forbindelse med en anklage om svig i forbindelse med støtte, som er omfattet af forordning (EU) nr. 1308/2013, indtil anklagen er blevet afgjort.

2.  Hvis det konstateres, at en producentorganisation eller en sammenslutning af producentorganisationer har begået svig i forbindelse med støtte, som er omfattet af forordning (EU) nr. 1308/2013, skal medlemsstaterne gøre følgende, medmindre der anvendes andre sanktioner i henhold til EU's og medlemsstaternes lovgivning:

Artikel 61

Sanktion for ikke-støtteberettigede beløb

1.  Betalingerne beregnes på grundlag af støtteberettigede aktioner.

2.  Medlemsstaten gennemgår støtteansøgningen og fastsætter, hvilke beløb der er støtteberettigede. Den fastsætter det beløb, der:

3.  Hvis det beløb, der er fastsat i henhold til stk. 2, litra a), overstiger det beløb, der er fastsat i henhold til stk. 2, litra b), med mere end 3 %, skal der betales en bøde. Bøden er lig med forskellen mellem de beløb, der beregnes i henhold til stk. 2, litra a) og litra b). Der skal dog ikke betales bøde, hvis producentorganisationen kan begrunde, at den ikke selv er ansvarlig for, at det beløb, som ikke er støtteberettiget, er anført.

4.  Stk. 2 og 3 finder tilsvarende anvendelse på udgifter, der ikke er støtteberettigede, og som findes ved kontrol på stedet eller efterfølgende kontrol.

5.  Anmeldes og kontrolleres den afsatte produktions værdi, før der ansøges om støtte, lægges den anmeldte og den kontrollerede værdi til grund ved beregningen af beløbene i henhold til stk. 2, litra a) og litra b).

6.  Hvis betingelserne i artikel 33, stk. 5, litra b), i forordning (EU) nr. 1308/2013 ikke er overholdt ved driftsprogrammets afslutning, nedsættes den samlede støtte til driftsprogrammets sidste år i forhold til omfanget af udgifter, der ikke er afholdt til miljøforanstaltninger.

Artikel 62

Administrative sanktioner i forlængelse af kontrol i første led af tilbagekøb

1.  Hvis der i forlængelse af kontrollen som omhandlet i artikel 29 gennemførelsesforordning (EU) 2017/892 konstateres en manglende opfyldelse med hensyn til de handelsnormer eller mindstekrav, der er anført i artikel 15 gennemførelsesforordning (EU) 2017/892, der overskrider de fastsatte tolerancer, skal den pågældende producentorganisation betale en bøde, der beregnes i forhold til andelen af de tilbagekøbte produkter, der ikke opfylder betingelserne:

2.  Bøderne i stk. 1 finder anvendelse med forbehold af en eventuel bøde, der pålægges i henhold til artikel 61.

Artikel 63

Administrative sanktioner over for producentorganisationer i forbindelse med tilbagekøb

Udgifter til tilbagekøb er ikke støtteberettigede, hvis produkterne ikke er blevet afhændet, som medlemsstaten har bestemt i henhold til artikel 46, stk. 1, eller operationen har haft negative følger for miljøet eller plantesundheden, med forbehold af en eventuel bøde, der pålægges i henhold til artikel 61.

Artikel 64

Administrative sanktioner over for modtagere af tilbagekøbte produkter

Hvis der ved den kontrol, der føres i henhold til artikel 29 og 30 i gennemførelsesforordning (EU) 2017/892, konstateres uregelmæssigheder, som kan tilskrives modtagerne af tilbagekøbte produkter, skal de pågældende modtagere:

Den i stk. 1, litra a), omhandlede udelukkelse har øjeblikkeligt virkning og gælder i mindst ét år med mulighed for forlængelse.

Artikel 65

Administrative sanktioner i forbindelse med grøn høst og undladt høst

1.  Hvis producentorganisationen ikke har opfyldt sine forpligtelser med hensyn til grøn høst, skal den betale en bøde, der svarer til godtgørelsen for de arealer, som forpligtelsen ikke er overholdt for. Forpligtelserne er bl.a. ikke opfyldt i tilfælde, hvor:

2.  Hvis producentorganisationen ikke har opfyldt sine forpligtelser med hensyn til undladt høst, skal den betale en bøde, der svarer til godtgørelsen for de arealer, som forpligtelsen ikke er overholdt for. Forpligtelserne er bl.a. ikke opfyldt i tilfælde, hvor:

Første afsnit, litra b), er ikke gældende i de tilfælde, hvor artikel 48, stk. 3, andet afsnit, er gældende.

3.  Bøderne i stk. 1 og 2 lægges oven i en eventuel bøde, der pålægges i henhold til artikel 61.

Artikel 66

Forhindring af kontrol på stedet

En anmodning om anerkendelse, godkendelse af et driftsprogram eller en støtteansøgning afvises for den pågældende post eller del af udgifterne, hvis en producentorganisation, herunder dens medlemmer eller relevante repræsentanter, forhindrer, at der foretages kontrol på stedet.

Artikel 67

Betaling af opkrævet støtte og bøder

1.  Producentorganisationer og sammenslutninger af producentorganisationer eller andre erhvervsdrivende tilbagebetaler uberettiget udbetalt støtte med renter og betaler de bøder, der er fastsat i denne afdeling.

Renterne beregnes:

2.  Opkrævet støtte, renter og bøder betales til EGFL.

KAPITEL VI

Udvidelse af regler

Artikel 68

Betingelser for udvidelse af regler

1.  Artikel 164 i forordning (EU) nr. 1308/2013 finder anvendelse på produkter i sektorerne for frugt og grøntsager og forarbejdede frugter og grøntsager, forudsat at de regler, der er omhandlet i stk. 4 i nævnte artikel:

Medlemsstaterne kan dog fravige betingelsen i litra a) i første afsnit af dette stykke, hvis målet for de regler, der skal udvides, er et af dem, der er omhandlet i artikel 164, stk. 4, første afsnit, litra a), e), f), h), i), j), m) og n), i forordning (EU) nr. 1308/2013.

2.  Regler, der bliver gjort bindende for alle producenter i et bestemt økonomisk område, gælder ikke for produkter, som leveres til forarbejdning ifølge en kontrakt, der er underskrevet før høstens påbegyndelse, medmindre udvidelsen af reglerne udtrykkeligt omfatter produkter, med undtagelse af reglerne om rapportering, jf. artikel 164, stk. 4, første afsnit, litra a), i forordning (EU) nr. 1308/2013.

3.  Reglerne for producentorganisationer eller sammenslutninger af producentorganisationer, kan ikke gøres bindende for producenter af økologiske produkter, som er omfattet af forordning (EF) nr. 834/2007, medmindre de er vedtaget af mindst 50 % af de producenter, som er omfattet af nævnte forordning i det økonomiske område, hvor producentorganisationen eller sammenslutningen af producentorganisationer udøver sin virksomhed, og organisationen eller sammenslutningen tegner sig for mindst 60 % af denne produktion i området.

4.  De regler, der er omhandlet i artikel 164, stk. 4, første afsnit, litra b), i forordning (EU) nr. 1308/2013, gælder ikke for produkter, som er produceret uden for det økonomiske område som omhandlet i artikel 164, stk. 2, i nævnte forordning.

Artikel 69

Nationale regler

1.  Ved anvendelsen af artikel 164, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1308/2013 kan medlemsstaterne beslutte, at de økonomiske områder, der tages i betragtning i tilfælde af udvidelse af reglerne i en brancheorganisation, er en region eller hele det nationale område, hvis produktions- og afsætningsvilkårene er ensartede.

2.  Med henblik på bestemmelse af, om producentorganisationer eller en sammenslutninger af producentorganisationer er repræsentative efter artikel 164, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1308/2013, fastsætter medlemsstaterne reglerne for udelukkelse af:

Artikel 70

Underretning om udvidelse af regler og økonomiske områder

1.  Når en medlemsstat i overensstemmelse med artikel 164, stk. 6, i forordning (EU) nr. 1308/2013 underretter Kommissionen om de regler, den har gjort bindende for et bestemt produkt og for et bestemt økonomisk område, oplyser den samtidig Kommissionen om:

2.  Hvis en medlemsstat har fastsat nationale regler hvad angår repræsentativiteten i tilfælde af udvidelse af reglerne for brancheorganisationer i henhold til artikel 164, stk. 3, andet afsnit, i forordning (EU) nr. 1308/2013, underretter den Kommissionen om disse regler og begrundelsen herfor, samtidig med at den underretter om selve udvidelsen af reglerne.

3.  Inden de udvidede regler offentliggøres, informerer Kommissionen medlemsstaterne om de pågældende regler på en måde, den finder passende.

Artikel 71

Ophævelse af en udvidelse af regler

Kommissionen vedtager den afgørelse, der er omhandlet i artikel 175, litra d), i forordning (EU) nr. 1308/2013, vedrørende kravet om, at en medlemsstat ophæver en udvidelse af de regler, som den pågældende medlemsstat har besluttet i henhold til artikel 164, stk. 1, i nævnte forordning, hvis den konstaterer, at:

Kommissionens afgørelse vedrørende de pågældende regler anvendes fra datoen for meddelelsen af en sådan afgørelse til den berørte medlemsstat.

Artikel 72

Købere af produkter, der sælges på træ eller busk

1.  Hvis en producent, der ikke er medlem af en producentorganisation, sælger deres produkter på træ eller busk, anses køberen for at være producent af de pågældende produkter med henblik på overholdelse af de regler, der vedrører indberetning af data om produktion og afsætning.

2.  Den pågældende medlemsstat kan bestemme, at andre regler end dem, der er anført i stk. 1, kan gøres bindende for køberen, hvis denne er ansvarlig for den pågældende produktions forløb.

AFSNIT III

SAMHANDEL MED TREDJELANDE — INDGANGSPRISORDNING

Artikel 73

Definitioner

I dette kapitel forstås ved:

Artikel 74

Indberetning af priser og mængder importerede produkter

1.  For hvert af produkterne og for perioderne i bilag VII, del A, giver medlemsstaterne for hver markedsdag og oprindelse senest kl. 12.00 (belgisk tid) den førstfølgende arbejdsdag Kommissionen meddelelse om:

I forbindelse med første afsnit, litra a), underretter medlemsstaterne Kommissionen om de importmarkeder, de anser for at være repræsentative, og som omfatter London, Milano, Perpignan og Rungis.

Hvis de samlede mængder, der er omhandlet i første afsnit, litra b), er mindre end ti ton, fremsendes de pågældende noteringer ikke til Kommissionen.

2.  De priser, der er omhandlet i stk. 1, første afsnit, litra a), omfatter:

De nedsættes med følgende beløb:

For de transport- og forsikringsomkostninger, der skal fradrages i henhold til andet afsnit, kan medlemsstaterne fastsætte faste beløb. De faste beløb og metoden til beregning heraf meddeles straks Kommissionen.

3.  De noteringer, der registreres i henhold til stk. 2, skal, hvis de er fastlægges i engros/detailleddet, nedsættes med:

4.  For produkter, der er anført i bilag VII, del A, og som der gælder en særlig handelsnorm for, anses følgende noteringer for at være repræsentative:

Den tilpasningskoefficient, der er nævnt i første afsnit, litra c), anvendes efter fradrag af de beløb, som er nævnt i stk. 2.

For produkter, der er anført i bilag VII, del A, og som der gælder en særlig handelsnorm for, anses noteringerne for produkter, der opfylder den generelle handelsnorm, for repræsentative.

Artikel 75

Grundlæggende indgangspris

1.  I forbindelse med artikel 181, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1308/2013, er frugt og grøntsager og forarbejdede frugter og grøntsager, som er omhandlet i nævnte artikel, de samme som dem, der er anført i bilag VII til denne forordning.

2.  Hvis toldværdien af de produkter, der er opført i bilag VII, del A, beregnes i overensstemmelse med transaktionsværdien i artikel 70 i forordning (EU) nr. 952/2013, og denne toldværdi er mere end 8 % højere end den af Kommissionen beregnede faste importværdi på tidspunktet for produkternes overgang til fri omsætning, skal importøren stille en sikkerhed, jf. artikel 148 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447 ( 9 ). Den importtold, som de produkter, der er opført i del A i bilag VII til denne forordning, kan blive pålagt, er den told, der skulle have været betalt, hvis det pågældende produkt var blevet tariferet på grundlag af den faste værdi.

Første afsnit finder ikke anvendelse, hvis den faste importværdi er højere end indgangspriserne i del 3, afsnit I, bilag 2, i bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 ( 10 ), eller hvis klarereren anmoder om straks at få bogført det beløb, der endeligt vil kunne pålægges varerne, i stedet for at stille sikkerhed.

3.  Hvis toldværdien af de produkter, der er opført i bilag VII, del A, beregnes i overensstemmelse med artikel 74, stk. 2, litra c), i forordning (EU) nr. 952/2013, fradrages tolden på betingelserne i artikel 38, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) 2017/892. I så tilfælde skal importøren stille en sikkerhed svarende til den told, han skulle have betalt, hvis tariferingen af produkterne var blevet foretaget på grundlag af den gældende faste importværdi.

4.  Toldværdien af varer, der importeres i konsignation, fastsættes direkte i overensstemmelse med artikel 74, stk. 2, litra c), i forordning (EU) nr. 952/2013, og i så fald finder den faste importværdi beregnet i overensstemmelse med artikel 38 i gennemførelsesforordning (EU) 2017/892 anvendelse i de gældende perioder.

5.  Importøren har en frist på en måned regnet fra salget af de pågældende produkter, dog højst fire måneder fra datoen for antagelsen af angivelsen til overgang til fri omsætning, til at bevise, at partiet er blevet afsat på sådanne betingelser, at de bekræfter, at priserne i artikel 70 i forordning (EU) nr. 952/2013 er korrekte, eller til at fastsætte den i artikel 74, stk. 2, litra c), i samme forordning nævnte toldværdi.

Overholdes en af ovennævnte frister ikke, fortabes sikkerhedsstillelsen, jf. dog stk. 6.

Sikkerhedsstillelsen frigives, hvis der over for toldmyndighederne føres fyldestgørende bevis for, på hvilke betingelser afsætningen har fundet sted. I modsat fald fortabes sikkerhedsstillelsen som betaling for importtolden.

Som bevis for, at partiet er blevet afsat på de betingelser, der er fastsat i første afsnit, fremlægger importøren fakturaen samt alle de dokumenter, som er nødvendige for toldkontrol af salg og afsætning af hvert af produkterne i det pågældende parti, herunder dokumenter vedrørende transport, forsikring, håndtering og opbevaring af partiet.

Hvis den handelsnorm, der er omhandlet i artikel 3 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011, kræver, at frugternes og grøntsagernes sortsbetegnelse eller type er angivet på emballagen, angives sortsbetegnelse eller type for de frugter og grøntsager, som indgår i partiet, på transportdokumenter, fakturaer og følgeseddel.

6.  Den frist på fire måneder, der er nævnt i første afsnit i stk. 5, kan forlænges af medlemsstatens myndigheder med højst tre måneder efter behørigt begrundet anmodning fra importøren.

Hvis medlemsstaternes kompetente myndigheder ved en kontrol konstaterer, at kravene i denne artikel ikke er overholdt, opkræver de den skyldige told, jf. artikel 105 i forordning (EU) nr. 952/2013. Ved beregningen af den told eller det restbeløb, der skal opkræves, pålægges der renter fra datoen for varens overgang til fri omsætning indtil opkrævningsdatoen. Den anvendte rentesats er den, der gælder for inddrivelse i henhold til national ret.

AFSNIT IV

ALMINDELIGE BESTEMMELSER, OVERGANGSBESTEMMELSER OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 76

Medlemsstaternes sanktioner

Uden at dette indskrænker anvendelsen af eventuelle sanktioner, der er fastsat i forordning (EU) nr. 1306/2013, forordning (EU) nr. 1308/2013, nærværende forordning eller gennemførelsesforordning (EU) 2017/892, skal medlemsstaterne anvende sanktioner på nationalt plan i forbindelse med uregelmæssigheder med hensyn til kravene i disse forordninger, bl.a. over for producentorganisationer, der ikke gennemfører et driftsprogram. Disse sanktioner skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til målet og have en afskrækkende virkning for at sikre den fornødne beskyttelse af EU's finansielle interesser.

Artikel 77

Meddelelser

1.  Medlemsstaterne udpeger en myndighed eller et organ, der har eneansvar for at opfylde forpligtelserne til at sende meddelelser om følgende emner:

2.  Medlemsstaterne giver Kommissionen meddelelse om, hvilken myndighed eller hvilket organ de har udpeget med angivelse af kontaktoplysninger, og om ændringer af disse oplysninger.

Listen over udpegede myndigheder og organer med deres navne og adresser gøres tilgængelig for medlemsstaterne og offentligheden på passende måde via de informationssystemer, Kommissionen har indført, herunder ved at de offentliggøres på internettet.

3.  De meddelelser, der er omhandlet i nærværende forordning og i gennemførelsesforordning (EU) 2017/892, sendes i overensstemmelse med Kommissionens forordning (EF) nr. 792/2009 ( 11 ).

4.  Hvis en medlemsstat undlader at sende en meddelelse, der kræves i henhold til forordning (EU) nr. 1308/2013, nærværende forordning eller gennemførelsesforordning (EU) 2017/892, eller hvis meddelelsen ud fra de objektive kendsgerninger, som Kommissionen er bekendt med, anses for urigtig, kan Kommissionen suspendere alle eller en del af de månedlige betalinger, der er omhandlet i artikel 17 i forordning (EF) nr. 1306/2013, for frugt og grøntsager, indtil der er fremsendt en korrekt meddelelse.

Artikel 78

Meddelelse om force majeure

I forbindelse med artikel 59, stk. 7, og artikel 64, stk. 2, litra a), i forordning (EU) nr. 1306/2013, meddeles alle tilfælde af force majeure til medlemsstatens kompetente myndighed sammen med dokumentation, som myndigheden anser for tilstrækkelig, senest 30 arbejdsdage fra det tidspunkt, hvor tilfældet af force majeure har fundet sted.

Artikel 79

Ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011

I gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 foretages følgende ændringer:

Artikel 80

Overgangsbestemmelser

1.  Uden at dette indskrænker anvendelsen af artikel 34, kan et driftsprogram, der er godkendt i henhold til gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011, efter anmodning fra en producentorganisation eller en sammenslutning af producentorganisationer:

2.  Som undtagelse fra artikel 23 beregnes loftet for EU's finansielle bistand i 2017 i henhold til gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011.

3.  For så vidt angår producentsammenslutninger, der er oprettet i medfør af artikel 125e i forordning (EF) nr. 1234/2007, finder de ophævede bestemmelser i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011, jf. artikel 79 i nærværende forordning, fortsat anvendelse, indtil de pågældende producentsammenslutninger er blevet anerkendt som producentorganisationer, eller den pågældende medlemsstat har inddrevet den støtte, der er udbetalt i henhold til artikel 116, stk. 2, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011.

Artikel 81

Ikrafttræden og anvendelse

Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

BILAG I

Forarbejdede produkter, jf. artikel 22, stk. 2

BILAG II

Liste over aktioner og udgifter, der ikke er støtteberettigede under driftsprogrammer, jf. artikel 31, stk. 1

▼M1

▼M1

▼B

BILAG III

Ikke-udtømmende liste over aktioner og udgifter, der er støtteberettigede under driftsprogrammer, jf. artikel 31, stk. 1

▼M1

▼B

BILAG IV

Maksimal støtte til tilbagekøb, jf. artikel 45, stk. 1

▼M1

BILAG V

Oplysninger, der skal indgå i medlemsstaternes årlige rapport, jf. artikel 54, litra b)

Alle oplysninger skal vedrøre det kalenderår, der aflægges rapport om. Der skal indgå oplysninger om de kontroller, der er udført, og de administrative sanktioner, der er pålagt i forbindelser hermed. For så vidt angår oplysninger, der varierer i årets løb, skal den årlige rapport afspejle situationen pr. 31. december i det år, der aflægges rapport om.

DEL A — OPLYSNINGER VEDRØRENDE MARKEDSFORVALTNING

DEL B — OPLYSNINGER VEDRØRENDE REGNSKABSAFSLUTNING

Oplysninger om kontrol og administrative sanktioner:

▼B

BILAG VI

Indberetning af priser, jf. artikel 55, stk. 1

BILAG VII

LIste over produkter i forbindelse med indgansprisordningen, jf. afsnit III

Medmindre andet er fastsat i bestemmelserne om fortolkning af den kombinerede nomenklatur, anses varebeskrivelsen kun for at være vejledende. I forbindelse med dette bilag er anvendelsesområdet for ordningerne i henhold til afsnit III bestemt af anvendelsesområdet for KN-koderne, som de foreligger på tidspunktet for vedtagelsen af denne forordning. Hvis der står »ex« foran KN-koden, bestemmes tillægstoldens anvendelsesområde både af KN-kodens og varebeskrivelsens anvendelsesområde og den tilsvarende anvendelsesperiode.

DEL A

DEL B

( 1 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 af 17. december 2013 om fastsættelse af regler for direkte betalinger til landbrugere under støtteordninger inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 637/2008 og Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 608).

( 2 ) Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 af 28. juni 2007 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 2092/91 (EUT L 189 af 20.7.2007, s. 1).

( 3 ) Kommissionens forordning (EU) nr. 702/2014 af 25. juni 2014 om forenelighed med det indre marked efter artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde af visse kategorier af støtte i landbrugs- og skovbrugssektoren og i landdistrikter (EUT L 193 af 1.7.2014, s. 1).

( 4 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1144/2014 af 22. oktober 2014 om oplysningskampagner og salgsfremstød for landbrugsprodukter gennemført i det indre marked og i tredjelande og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 3/2008 (EUT L 317 af 4.11.2014, s. 56).

( 5 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 af 17. december 2013 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 320).

( 6 ) Rådets direktiv 2000/29/EF af 8. maj 2000 om foranstaltninger mod indslæbning i Fællesskabet af skadegørere på planter eller planteprodukter og mod deres spredning inden for Fællesskabet (EFT L 169 af 10.7.2000, s. 1).

( 7 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 138/2004 af 5. december 2003 om landbrugsregnskaber i Fællesskabet (EUT L 33 af 5.2.2004, s. 1).

( 8 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 af 9. oktober 2013 om EU-toldkodeksen (EUT L 269 af 10.10.2013, s. 1).

( 9 ) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447 af 24. november 2015 om gennemførelsesbestemmelser til visse bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 om EU-toldkodeksen (EUT L 343 af 29.12.2015, s. 558).

( 10 ) Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og Den Fælles Toldtarif (EFT L 256 af 7.9.1987, s. 1).

( 11 ) Kommissionens forordning (EF) nr. 792/2009 af 31. august 2009 om gennemførelsesbestemmelser for medlemsstaternes formidling til Kommissionen af oplysninger og dokumenter som led i gennemførelsen af de fælles markedsordninger, ordningen med direkte betalinger, fremme af landbrugsprodukter og ordningerne for fjernområderne og øerne i Det Ægæiske Hav (EUT L 228 af 1.9.2009, s. 3).

( 12 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 af 21. november 2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer (EUT L 343 af 14.12.2012, s. 1).