02017R0373 — DA — 30.08.2022 — 005.002

Denne tekst tjener udelukkende som dokumentationsværktøj og har ingen retsvirkning. EU's institutioner påtager sig intet ansvar for dens indhold. De autentiske udgaver af de relevante retsakter, inklusive deres betragtninger, er offentliggjort i den Europæiske Unions Tidende og kan findes i EUR-Lex. Disse officielle tekster er tilgængelige direkte via linkene i dette dokument

►B

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2017/373

af 1. marts 2017

om fastsættelse af fælles krav til udøvere af lufttrafikstyrings- og luftfartstjenester og andre lufttrafikstyringsnetfunktioner og tilsynet med disse udøvere, om ophævelse af forordning (EF) nr. 482/2008, gennemførelsesforordning (EU) nr. 1034/2011 og (EU) nr. 1035/2011 samt forordning (EU) 2016/1377 og om ændring af forordning (EU) nr. 677/2011

(EØS-relevant tekst)

(EUT L 062 af 8.3.2017, s. 1)

Ændret ved:

 

 

Tidende

  nr.

side

dato

►M1

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2020/469 af 14. februar 2020

  L 104

1

3.4.2020

 M2

Ændret ved: KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2020/1177 af 7. august 2020

  L 259

12

10.8.2020

►M3

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2021/1338 af 11. august 2021

  L 289

12

12.8.2021

►M4

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2022/938 af 26. juli 2022

  L 209

1

10.8.2022


Berigtiget ved:

►C1

Berigtigelse, EUT L 106, 6.4.2020, s.  14 (2020/469)

►C2

Berigtigelse, EUT L 104, 25.3.2021, s.  56 (2017/373)

►C3

Berigtigelse, EUT L 108, 7.4.2022, s.  70 (2020/469)

►C4

Berigtigelse, EUT L 187, 14.7.2022, s.  58 (2020/469)

 C5

Berigtigelse, EUT L 187, 14.7.2022, s.  66 (2021/1338)

►C6

Berigtigelse, EUT L 297, 17.11.2022, s.  87 (2022/938)



▼B

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2017/373

af 1. marts 2017

om fastsættelse af fælles krav til udøvere af lufttrafikstyrings- og luftfartstjenester og andre lufttrafikstyringsnetfunktioner og tilsynet med disse udøvere, om ophævelse af forordning (EF) nr. 482/2008, gennemførelsesforordning (EU) nr. 1034/2011 og (EU) nr. 1035/2011 samt forordning (EU) 2016/1377 og om ændring af forordning (EU) nr. 677/2011

(EØS-relevant tekst)



▼M1

Artikel 1

Genstand

Ved denne forordning fastsættes der fælles krav til:

a) 

udøvelse af lufttrafikstyrings- og luftfartstjenester (»ATM/ANS«) for den almene lufttrafik, navnlig for de juridiske eller fysiske personer, der udøver disse tjenester og funktioner

b) 

de kompetente myndigheder og kvalificerede organer, som handler på deres vegne, og som varetager certificerings-, tilsyns- og håndhævelsesopgaver for de tjenester, der er omhandlet i litra a)

c) 

regler og procedurer for udformningen af luftrumsstrukturer.

▼B

Artikel 2

Definitioner

Ved anvendelsen af denne forordning finder definitionerne i bilag I og nedennævnte definitioner anvendelse:

1) 

definitionerne i artikel 2 i forordning (EF) nr. 549/2004 og artikel 3 i forordning (EF) nr. 216/2008 med undtagelse af definitionen af »certifikat« i artikel 2, nr. 15), i forordning (EF) nr. 549/2004

▼M1

2) 

»ATM/ANS-udøver«: enhver juridisk eller fysisk person, der udøver de ATM/ANS-funktioner, som er defineret i artikel 3, nr. 5), i forordning (EU) 2018/1139, enten enkeltvis eller samlet, for den almene lufttrafik

▼B

3) 

»netadministrator«: organ oprettet i overensstemmelse med artikel 6 i forordning (EF) nr. 551/2004 til at udføre de opgaver, der beskrives i den nævnte artikel og i artikel 3 og 4 i forordning (EU) nr. 677/2011

4) 

»fælleseuropæisk tjeneste«: en aktivitet, som er udformet og oprettet for brugere i de fleste eller alle medlemsstater, og som også kan række ud over luftrummet over det område, hvor traktaten finder anvendelse

5) 

»datatjenesteudbyder (DAT-udbyder)«: en organisation, der er:

a) 

type 1 DAT-udbyder, der bearbejder luftfartsdata til brug om bord på luftfartøjer og udbyder en luftfartsdatabase, der opfylder DQR under kontrollerede forhold, i tilfælde hvor der ikke er fastslået kompatibilitet med tilsvarende ombordværende applikation/udstyr

b) 

type 2 DAT-udbyder, der bearbejder luftfartsdata og udbyder en luftfartsdatabase til brug i certificerede softwareapplikationer og udstyr til luftfartøjer, der opfylder DQR, i tilfælde hvor der er fastslået kompatibilitet med den pågældende applikation eller det pågældende udstyr.

▼M1

6) 

»udformning af luftrumsstrukturer«: en proces, hvormed det sikres, at luftrumsstrukturerne er korrekt udformet, overvåget og valideret, inden de ibrugtages og anvendes af luftfartøjer

7) 

»ACAS« (Airborne Collision Avoidance System): et i luftfartøjet installeret system, som, baseret på signaler, der opererer uafhængigt af jordudstyr, fra en SSR-transponder (sekundær overvågningsradar) rådgiver piloten om potentielt konfliktende luftfartøjer, som er udstyret med SSR-transponder

8) 

»enhed, der frembringer luftfartsdata og luftfartsinformation«: enhver offentlig eller privat enhed med ansvar for at frembringe luftfartsdata og luftfartsinformation, der anvendes som kilde til luftfartsinformationsprodukter og -tjenester. Disse enheder omfatter ikke ATM/ANS-udøvere som omhandlet i nærværende forordnings artikel 2, nr. 2), og flyvepladser som fastlagt i artikel 2, stk. 1, litra e), i forordning (EU) 2018/1139.

▼B

Artikel 3

▼M1

Udøvelse af ATM/ANS og udformning af luftrumsstrukturer

1.  
Medlemsstaterne sørger for, at de relevante ATM/ANS udøves, og luftrumsstrukturer udformes i henhold til denne forordning og på en måde, der fremmer den almene lufttrafik og samtidig inddrager flyvesikkerhedsmæssige hensyn, trafikbehov og miljøpåvirkninger.

▼B

2.  
Når medlemsstaterne vedtager yderligere bestemmelser, der supplerer denne forordning, om anliggender, som i henhold til denne forordning overlades til medlemsstaterne, skal sådanne bestemmelser følge standarder og anbefalet praksis, der er fastsat i Chicago-konventionen. Når bestemmelserne i Chicago-konventionens artikel 38 tages i anvendelse, skal medlemsstaterne ud over at underrette Organisationen for International Civil Luftfart også underrette Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur (»agenturet«) herom sammen med en behørig begrundelse senest to måneder efter, at disse supplerende bestemmelser er blevet vedtaget.
3.  
Medlemsstaterne offentliggør i overensstemmelse med Chicago-konventionen, disse yderligere bestemmelser, i deres AIP (luftfartsinformationspublikationen).
4.  
En medlemsstat, som beslutter, at udøvelsen af visse bestemte lufttrafiktjenester skal tilrettelægges i en konkurrencemæssig sammenhæng, skal træffe alle egnede foranstaltninger til at sikre, at udøverne af disse tjenester hverken optræder på en måde, som har til formål eller til følge at forhindre, begrænse eller fordreje konkurrencen, eller optræder på en måde, som i henhold til gældende EU-ret og national ret udgør et misbrug af en dominerende stilling.

▼M1

5.  

Medlemsstaterne sikrer, at:

a) 

enheder, der frembringer luftfartsdata eller luftfartsinformation, opfylder de krav, der er fastsat i:

i) 

bilag III, punkt ATM/ANS.OR.A.085, bortset fra de krav, der er omhandlet i litra c), d), f), nr. 1) og litra i)

ii) 

bilag III, punkt ATM/ANS.OR.A.090

b) 

luftfartsdata og luftfartsinformation frembringes, behandles og overføres af tilstrækkeligt uddannede, kompetente og bemyndigede medarbejdere.

Hvis luftfartsdata eller luftfartsinformation er tiltænkt anvendelse med henblik på IFR- eller specielle VFR-flyvninger, finder kravene i første afsnit, litra a) og b), anvendelse på alle enheder, som frembringer sådanne data og oplysninger.

6.  
Fastslås det, at lufttrafiktjenesterne skal udøves i særlige dele af luftrummet eller på særlige flyvepladser, sørger medlemsstaterne for, at disse dele af luftrummet eller de pågældende flyvepladser specificeres i forhold til de lufttrafiktjenester, der skal udøves.
7.  
Medlemsstaterne sikrer, at der er etableret passende ordninger mellem de relevante ATM/ANS-udøvere og luftfartøjsoperatører med henblik på en tilstrækkelig koordinering af de udøvede aktiviteter og tjenester samt udveksling af relevante data og oplysninger.
8.  
Medlemsstaterne udpeger de personer eller organisationer, der er ansvarlige for udformning af luftrumsstrukturer, og sikrer, at de nævnte personer eller organisationer anvender de krav, der er fastsat i tillæg 1 til bilag XI (del-FPD).
9.  
Medlemsstaterne sikrer, at der foretages vedligeholdelse og periodisk gennemgang af flyveprocedurerne for flyvepladser og luftrum, der hører ind under deres myndighed. Til formålet udpeger medlemsstaterne de personer eller organisationer, der har ansvaret for disse opgaver, og sikrer, at de omhandlede personer eller organisationer opfylder kravene i artikel 6, litra a) og k).

Artikel 3a

Fastlæggelse af behovet for udøvelse af lufttrafiktjenester

1.  

Medlemsstaterne fastlægger, hvorvidt der er behov for at udøve lufttrafiktjenester, under hensyntagen til alle følgende faktorer:

a) 

de pågældende typer af lufttrafik

b) 

tætheden af lufttrafikken

c) 

vejrforholdene

d) 

andre relevante faktorer i tilknytning til de målsætninger for lufttrafiktjenester, der er fastlagt i punkt ATS.TR.100 i bilag IV.

2.  
Ved fastlæggelsen af behovet for udøvelse af lufttrafiktjenester tager medlemsstaterne ikke hensyn til, om luftfartøjer medbringer ACAS.

Artikel 3b

Koordinering mellem militære enheder og lufttrafiktjenesteudøvere

Uden at det berører artikel 6 i forordning (EF) nr. 2150/2005, indfører medlemsstaterne særlige procedurer, således at:

a) 

lufttrafiktjenesteudøvere underrettes, hvis en militær enhed observerer, at et luftfartøj, som er eller kan være et civilt luftfartøj, nærmer sig eller er fløjet ind i et område, hvor interception kan blive påkrævet

b) 

Lufttrafiktjenesteudøveren skal i tæt samarbejde med den militære enhed bekræfte luftfartøjets identitet og give det den navigationsvejledning, der er nødvendig for at forebygge behovet for interception af luftfartøjet.

Artikel 3c

Koordinering af flyveoperationer, der kan være til fare for den civile luftfart

1.  
Medlemsstaterne sikrer, at operationer, der kan være til fare for civile luftfartøjer over deres område, koordineres, også over åbent hav, hvis den kompetente myndighed i henhold til en regional ICAO-luftfartsaftale har accepteret ansvaret for at udøve lufttrafiktjenester inden for det pågældende luftrum. Koordineringen skal foretages i rette tid til, at oplysninger om disse aktiviteter kan bekendtgøres rettidigt.
2.  
Medlemsstaterne indfører ordninger for bekendtgørelse af oplysninger om de aktiviteter, der er omhandlet i stk. 1.

Artikel 3d

Nødfrekvens med meget høj frekvens (VHF)

1.  
Uanset stk. 2 sikrer medlemsstaterne, at VHF-nødfrekvensen (121,500 MHz) kun anvendes i reelle nødsituationer som specificeret i punkt ATS.OR.405, litra a), i bilag IV.
2.  
Medlemsstaterne må undtagelsesvis tillade brug af VHF-nødfrekvensen, der er nævnt i stk. 1, til andre formål end dem, der er specificeret i punkt ATS.OR.405, litra a), i bilag IV, hvis formålene er begrænset til det omfang, der er nødvendigt for at nå deres mål, og for at reducere påvirkningen af luftfartøjer i nødsituationer og lufttrafiktjenesteenheders operationer.

▼B

Artikel 4

Kompetent myndighed for certificering, tilsyn og håndhævelse

1.  
Den kompetente myndighed, der er ansvarlig for at udstede certifikater til tjenesteudøvere, bekræfte modtagelsen af erklæringer afgivet af flyveinformationstjenester som omhandlet i artikel 7, når dette er relevant, og for tilsyn og håndhævelse i forbindelse med tjenesteudøvere, skal være den nationale tilsynsmyndighed, jf. artikel 4 i forordning (EF) nr. 549/2004, i den medlemsstat, hvor den juridiske eller fysiske person, der ansøger om certifikatet eller afgiver erklæringen, har sit hovedaktivitetssted eller eventuelt sit hjemsted, medmindre agenturet er den kompetente myndighed i medfør af artikel 22a i forordning (EF) nr. 216/2008.

Med henblik på denne forordning skal datatjenesteudbydere og netadministratoren anses for fælleseuropæiske tjenesteudøvere, for hvilke agenturet er den kompetente myndighed i henhold til artikel 22a, litra c), i forordning (EF) nr. 216/2008.

2.  
De kompetente myndigheder, der er omhandlet i stk. 1, skal overholde de væsentlige krav i bilag II.
3.  

Er en af de pågældende tjenesteudøvere en organisation, for hvilken agenturet er den kompetente myndighed, skal de berørte medlemsstaters kompetente myndigheder koordinere med agenturet for at sikre, at kravene i punkt ATM/ANS.AR.A.005, litra b), nr. 1), 2) og 3), i bilag II er opfyldt, henholdsvis når:

a) 

tjenesteudøvere udøver tjenester inden for funktionelle luftrumsblokke, som strækker sig over luftrum, der hører ind under mere end én medlemsstats ansvarsområde, jf. artikel 2, stk. 3, i forordning (EF) nr. 550/2004

b) 

tjenesteudøvere udøver luftfartstjenester på tværs af landegrænser, jf. artikel 2, stk. 5, i forordning (EF) nr. 550/2004.

4.  
Har en medlemsstat udnævnt eller oprettet mere end én kompetent myndighed i henhold til artikel 4 i forordning (EF) nr. 549/2004 eller som omhandlet i artikel 2, stk. 3 til 6, i forordning (EF) nr. 550/2004, til at varetage certificerings-, tilsyns- og håndhævelsesopgaver efter denne forordning, skal den sikre, at disse myndigheders kompetenceområder er klart afgrænset — navnlig med hensyn til ansvarsområder og geografisk afgrænsning og luftrum. Disse myndigheder skal i så fald etablere en indbyrdes koordinering på grundlag af skriftlige ordninger, således at tilsyn og håndhævelse sikres på effektiv vis for alle tjenesteudøvere, som myndighederne har udstedt certifikater til, eller som har afgivet erklæringer til myndighederne, hvor det er relevant.
5.  
De kompetente myndigheder skal ved udøvelsen af deres certificerings-, tilsyns- og håndhævelsesopgaver efter denne forordning være uafhængige af enhver tjenesteudøver. Denne uafhængighed skal sikres ved en passende adskillelse mellem de kompetente myndigheder og tjenesteudøverne, i det mindste på det funktionelle plan. Medlemsstaterne sørger i den forbindelse for, at de kompetente myndigheder udøver deres beføjelser på en uvildig og gennemskuelig måde.
6.  
Medlemsstaterne, og Kommissionen når agenturet er den kompetente myndighed, sørger for, at deres kompetente myndigheder ikke tillader deres personale at medvirke i varetagelsen af den pågældende myndigheds certificerings-, tilsyns- og håndhævelsesopgaver efter denne forordning, hvis der er tegn på, at en sådan medvirken direkte eller indirekte kan give anledning til interessekonflikter, navnlig med hensyn til familiemæssige eller økonomiske interesser.
7.  
Agenturet skal føre en database med kontaktoplysninger for de kompetente myndigheder, der er omhandlet i stk. 1. Til dette formål skal medlemsstaterne underrette agenturet om navn og adresse på deres kompetente myndighed eller myndigheder og om eventuelle senere ændringer heraf.
8.  
Medlemsstaterne, og Kommissionen når agenturet er den kompetente myndighed, skal fastlægge, hvilke ressourcer og hvilken kapacitet de kompetente myndigheder har behov for for at kunne varetage deres opgaver, jf. artikel 4, stk. 4, i forordning (EF) nr. 549/2004 og artikel 22a i forordning (EF) nr. 216/2008, idet der tages hensyn til alle relevante faktorer og herunder en vurdering, som de pågældende kompetente myndigheder foretager for at fastlægge de ressourcer, der er nødvendige for at varetage deres opgaver efter denne forordning.

Artikel 5

Beføjelser, der tillægges den i artikel 4 nævnte kompetente myndighed

1.  

De kompetente myndigheder skal i det omfang, der er nødvendigt, for at de kan varetage deres certificerings-, tilsyns- og håndhævelsesopgaver efter denne forordning, have beføjelse til at:

a) 

pålægge tjenesteudøvere, der er underlagt deres tilsyn, at forelægge alle nødvendige oplysninger

b) 

pålægge enhver repræsentant, leder eller andet medlem af personalet hos de pågældende tjenesteudøvere at afgive mundtlige redegørelser om alle kendsgerninger, dokumenter, genstande, procedurer eller andre spørgsmål af relevans for tilsynet med tjenesteudøveren

c) 

få adgang til alle lokaler og områder, herunder driftssteder, og disse tjenesteudøveres transportmidler

d) 

undersøge og tage kopier eller udskrifter af ethvert dokument eller enhver form for registreringer og data, som er i de pågældende tjenesteudøveres besiddelse, eller som de har adgang til, uanset hvilket medium oplysningerne er lagret på.

e) 

udføre audit, vurderinger, efterforskninger og inspektioner af de pågældende tjenesteudøvere.

2.  
De kompetente myndigheder skal, når det er nødvendigt, for at de kan varetage deres certificerings-, tilsyns- og håndhævelsesopgaver efter denne forordning, ligeledes bemyndiges til at udøve de beføjelser, som er fastsat i stk. 1, over for organisationer, med hvilke der er indgået en kontrakt, og som er underlagt tjenesteudøverens tilsyn som nævnt i punkt ATM/ANS.OR.B.015 i bilag III.
3.  
Beføjelserne, jf. stk. 1 og 2, skal udøves i overensstemmelse med den nationale lovgivning i den medlemsstat, i hvilken de pågældende aktiviteter finder sted, under behørig hensyntagen til behovet for at sikre en effektiv udøvelse af disse beføjelser samt den berørte tjenesteudøvers og tredjemands rettigheder og legitime interesser og i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet. Hvis der i henhold til den gældende nationale lovgivning kræves en forhåndstilladelse fra medlemsstatens retsmyndighed til få adgang til lokaler, områder og transportmidler som omhandlet i stk. 1, litra c), udøves de tilknyttede beføjelser først, når en sådan forhåndstilladelse er indhentet.

Ved udøvelsen af de i stk. 1 og 2 fastlagte beføjelser skal den kompetente myndighed sikre, at dens personale og i givet fald enhver anden ekspert, der deltager i de pågældende aktiviteter, er behørigt bemyndiget.

4.  
De kompetente myndigheder skal træffe eller iværksætte enhver egnet håndhævelsesforanstaltning, der er nødvendig for at sikre, at de tjenesteudøvere, som myndighederne har udstedt certifikater til, eller som har afgivet erklæringer til myndighederne, når det er relevant, overholder og fortsætter med at overholde kravene i denne forordning.

Artikel 6

Tjenesteudøvere

Tjenesteudøvere skal tildeles et certifikat og have ret til at udøve de rettigheder, der tildeles i certifikatet, hvis de foruden de krav, der er omhandlet i artikel 8b, stk. 1, i forordning (EF) nr. 216/2008, overholder og fortsætter med at overholde følgende krav:

a) 

kravene i bilag III (Del-ATM/ANS.OR), subpart A og B, og i bilag XIII (Del-PERS) for alle tjenesteudøvere

b) 

foruden kravene i litra a) gælder kravene i bilag III (Del-ATM/ANS.OR), Subpart C, for andre tjenesteudøvere end udøvere af lufttrafiktjenester

c) 

foruden kravene i litra a) gælder kravene i bilag III (Del-ATM/ANS.OR), Subpart D, for udøvere af luftfartstjenester, udøvere af lufttrafikregulering og netadministratoren

▼M1

d) 

foruden kravene i litra a) og c) gælder kravene i bilag IV (del-ATS) og de krav, der er fastsat ved forordning (EU) nr. 923/2012, for udøvere af lufttrafiktjenester

▼B

e) 

foruden kravene i litra a), b) og c) gælder kravene i bilag V (Del-MET) for udøvere af meteorologiske tjenester

f) 

foruden kravene i litra a), b) og c) gælder kravene i bilag VI (Del-AIS) for udøvere af luftfartsinformationstjenester

g) 

foruden kravene i litra a) og b) gælder kravene i bilag VII (Del-DAT) for datatjenesteudbydere

h) 

foruden kravene i litra a), b) og c) gælder kravene i bilag VIII (Del-CNS) for udøvere af kommunikations-, navigations- eller overvågningstjenester

i) 

foruden kravene i litra a), b) og c) gælder kravene i bilag IX (Del-ATFM) for udøvere af lufttrafikregulering

j) 

foruden kravene i litra a) og b) gælder kravene i bilag X (Del-ASM) for udøvere af luftrumsstyring

▼M1

k) 

foruden kravene i litra a) og b) gælder kravene i bilag XI (del-FPD) for udøvere af flyveprocedureudformningstjenester

▼B

l) 

foruden kravene i litra a), b) og c) gælder kravene i bilag XII (Del-NM) for netadministratoren.

Artikel 7

Erklæring afgivet af udøvere af flyveinformationstjenester

Hvis medlemsstaterne tillader udøvere af flyveinformationstjenester at afgive en erklæring om, at de er kvalificeret og har midler til at varetage det ansvar, der er forbundet med tjenester, der udøves i overensstemmelse med artikel 8b, stk. 3, i forordning (EF) nr. 216/2008, skal disse udøvere foruden de krav, der er omhandlet i artikel 8b, stk. 1, i forordning (EF) nr. 216/2008, opfylde kravene i punkt ATM/ANS.OR.A.015 i bilag III til denne forordning.

Artikel 8

Eksisterende certifikater

1.  
Certifikater, der er udstedt i overensstemmelse med gennemførelsesforordning (EU) nr. 1035/2011, skal anses for at være udstedt i overensstemmelse med nærværende forordning.
2.  
Medlemsstaterne ombytter senest den 1. januar 2021 de certifikater, der er nævnt i stk. 1, med certifikater, der overholder formatet i tillæg 1 til bilag II.

Artikel 9

Ophævelse og ændring

1.  
Forordning (EF) nr. 482/2008 samt gennemførelsesforordning (EU) nr. 1034/2011 og (EU) nr. 1035/2011 ophæves.
2.  
Gennemførelsesforordning (EU) 2016/1377 ophæves.
3.  
Artikel 12 og 21 i forordning (EU) nr. 677/2011 og bilag VI til denne forordning udgår.

Artikel 10

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 2. januar 2020.

Dog gælder følgende:

1) 

artikel 9, stk. 2, anvendes fra denne forordnings ikrafttrædelsesdato

2) 

for agenturets vedkommende skal artikel 4, stk. 1, 2, 5, 6 og 8, og artikel 5 finde anvendelse fra datoen for denne forordnings ikrafttræden

3) 

for datatjenesteudbyderes vedkommende skal artikel 6 under alle omstændigheder finde anvendelse fra den 1. januar 2019 og — når en sådan udbyder ansøger om og får tildelt et certifikat i henhold til artikel 6 — fra datoen for denne forordnings ikrafttræden.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.



BILAG I

▼M1

INDHOLDSFORTEGNELSE

BILAG I

DEFINITIONER AF TERMER BRUGT I BILAG II til XIII (del-DEFINITIONER)

BILAG II

KRAV TIL KOMPETENTE MYNDIGHEDER — TILSYN MED TJENESTER OG ANDRE ATM-NETFUNKTIONER (del-ATM/ANS.AR)

SUBPART A —

GENERELLE KRAV (ATM/ANS.AR.A)

SUBPART B —

STYRING (ATM/ANS.AR.B)

SUBPART C —

TILSYN, CERTIFICERING OG HÅNDHÆVELSE (ATM/ANS.AR.C)

Tillæg 1 —

CERTIFIKAT FOR TJENESTEUDØVER

BILAG III

FÆLLES KRAV TIL TJENESTEUDØVERE (del-ATM/ANS.OR)

SUBPART A —

GENERELLE KRAV (ATM/ANS.OR.A)

SUBPART B —

STYRING (ATM/ANS.OR.B)

SUBPART C —

SPECIFIKKE ORGANISATORISKE KRAV TIL ANDRE TJENESTEUDØVERE END LUFTTRAFIKTJENESTEUDØVERE (ATM/ANS.OR.C)

SUBPART D —

SÆRLIGE ORGANISATORISKE KRAV TIL ANS- OG ATFM-UDØVERE OG NETADMINISTRATOREN (ATM/ANS.OR.D)

Tillæg 1 —

LUFTFARTSDATAKATALOG

BILAG IV —

SÆRLIGE KRAV TIL UDØVERE AF LUFTTRAFIKTJENESTER (del-ATS)

SUBPART A —

YDERLIGERE ORGANISATIONSKRAV FOR UDØVERE AF LUFTTRAFIKTJENESTER (ATS.OR)

AFDELING 1 —

GENERELLE KRAV

AFDELING 2 —

SIKKERHED I FORBINDELSE MED TJENESTER

AFDELING 3 —

SÆRLIGE KRAV VEDRØRENDE MENNESKELIGE FAKTORER I FORBINDELSE MED FLYVEKONTROLTJENESTEUDØVERE

AFDELING 4 —

KRAV VEDRØRENDE KOMMUNIKATION

AFDELING 5 —

KRAV VEDRØRENDE INFORMATION

SUBPART B —

TEKNISKE KRAV FOR UDØVERE AF LUFTTRAFIKTJENESTER (ATS.TR)

AFDELING 1 —

GENERELLE KRAV

AFDELING 2 —

FLYVEKONTROLTJENESTE

AFDELING 3 —

FLYVEINFORMATIONSTJENESTE

AFDELING 4 —

ALARMERINGSTJENESTE

BILAG V —

SÆRLIGE KRAV TIL UDØVERE AF METEOROLOGISKE TJENESTER (del-MET)

SUBPART A —

YDERLIGERE ORGANISATIONSKRAV FOR UDØVERE AF METEOROLOGISKE TJENESTER (MET.OR)

AFDELING 1 —

GENERELLE KRAV

AFDELING 2 —

SPECIFIKKE KRAV

Kapitel 1 —

Krav til luftfartens meteorologiske stationer

Kapitel 2 —

Krav til flyvepladsens meteorologiske kontorer

Kapitel 3 —

Krav til flyvepladsens meteorologiske overvågningskontorer

Kapitel 4 —

Krav til rådgivningscentre om vulkansk aske (VAAC)

Kapitel 5 —

Krav til rådgivningscentre om tropiske cykloner (TCAC)

Kapitel 6 —

Krav til world area forecast centre (WAFC)

SUBPART B —

TEKNISKE KRAV FOR UDØVERE AF METEOROLOGISKE TJENESTER (MET.TR)

AFDELING 1 —

GENERELLE KRAV

AFDELING 2 —

SPECIFIKKE KRAV

Kapitel 1 —

Tekniske krav til luftfartens meteorologiske stationer

Kapitel 2 —

Tekniske krav til flyvepladsens meteorologiske kontorer

Kapitel 3 —

Tekniske krav til flyvepladsens meteorologiske overvågningskontorer

Kapitel 4 —

Tekniske krav til rådgivningscentre om vulkansk aske (VAAC)

Kapitel 5 —

Tekniske krav til rådgivningscentre om tropiske cykloner (TCAC)

Kapitel 6 —

Tekniske krav til world area forecast centre (WAFC)

Tillæg 1 —

Model for METAR

Tillæg 2 —

Faste dækningsområder for WAFS-udsigter udformet som kort

Tillæg 3 —

Model for TAF

Tillæg 4 —

Model for wind shear-varsler

Tillæg 5A —

Model for SIGMET og AIRMET

Tillæg 5B —

Model for specielle luftrapporter (uplink)

Tillæg 6 —

Model for en underretning om vulkansk aske

Tillæg 7 —

Model for en underretning om tropiske cykloner

Tillæg 8 —

Intervaller og detaljeringsgrader for de numeriske elementer, der indgår i underretninger om vulkansk aske, underretninger om tropiske cykloner, SIGMET, AIRMET, flyvepladsvarsler og wind shear-varsler

BILAG VI —

SÆRLIGE KRAV TIL UDØVERE AF LUFTFARTSINFORMATIONSTJENESTER (del-AIS)

SUBPART A —

YDERLIGERE ORGANISATIONSKRAV FOR UDØVERE AF LUFTFARTSINFORMATIONSTJENESTER (AIS.OR)

AFDELING 1 —

GENERELLE KRAV

AFDELING 2 —

DATAKVALITETSSTYRING

AFDELING 3 —

LUFTFARTSINFORMATIONSPRODUKTER

Kapitel 1 —

Luftfartsinformation i en standardiseret præsentation

Kapitel 2 —

Digitale datasæt

AFDELING 4 —

TJENESTER VEDRØRENDE DISTRIBUTION OG INFORMATIONER FORUD FOR FLYVNING

AFDELING 5 —

OPDATERING AF LUFTFARTSINFORMATIONSPRODUKTER

AFDELING 6 —

KRAV TIL PERSONALE

SUBPART B —

TEKNISKE KRAV FOR UDØVERE AF LUFTFARTSINFORMATIONSTJENESTER (AIS.TR)

AFDELING 1 —

GENERELLE KRAV

AFDELING 2 —

DATAKVALITETSSTYRING

AFDELING 3 —

LUFTFARTSINFORMATIONSPRODUKTER

Kapitel 1 —

Luftfartsinformation i en standardiseret præsentation

Kapitel 2 —

Digitale datasæt

AFDELING 4 —

TJENESTER VEDRØRENDE DISTRIBUTION OG INFORMATIONER FORUD FOR FLYVNING

AFDELING 5 —

OPDATERING AF LUFTFARTSINFORMATIONSPRODUKTER

Tillæg 1 —

INDHOLD AF LUFTFARTSINFORMATIONSPUBLIKATIONER (AIP)

Tillæg 2 —

NOTAM-FORMAT

Tillæg 3 —

SNOWTAM-FORMAT

Tillæg 4 —

ASHTAM-FORMAT

BILAG VII —

SÆRLIGE KRAV TIL UDØVERE AF DATATJENESTER (del-DAT)

SUBPART A —

YDERLIGERE ORGANISATIONSKRAV FOR UDØVERE AF DATATJENESTER (DAT.OR)

AFDELING 1 —

GENERELLE KRAV

AFDELING 2 —

SPECIFIKKE KRAV

SUBPART B —

TEKNISKE KRAV FOR UDØVERE AF DATATJENESTER (DAT.TR)

AFDELING 1 —

GENERELLE KRAV

BILAG VIII —

SÆRLIGE KRAV FOR UDØVERE AF KOMMUNIKATIONS-, NAVIGATIONS- ELLER OVERVÅGNINGSTJENESTER (del-CNS)

SUBPART A —

YDERLIGERE ORGANISATIONSKRAV FOR UDØVERE AF KOMMUNIKATIONS-, NAVIGATIONS- ELLER OVERVÅGNINGSTJENESTER (CNS.OR)

AFDELING 1 —

GENERELLE KRAV

SUBPART B —

TEKNISKE KRAV FOR UDØVERE AF KOMMUNIKATIONS-, NAVIGATIONS- ELLER OVERVÅGNINGSTJENESTER (CNS.TR)

AFDELING 1 —

GENERELLE KRAV

BILAG IX —

SÆRLIGE KRAV TIL UDØVERE AF LUFTTRAFIKREGULERING (del-ATFM)

TEKNISKE KRAV TIL UDØVERE AF LUFTTRAFIKREGULERING (ATFM.TR)

BILAG X —

SÆRLIGE KRAV TIL UDØVERE AF LUFTRUMSSTYRING (del-ASM)

TEKNISKE KRAV TIL UDØVERE AF LUFTRUMSSTYRING (ASM.TR)

AFDELING 1 —

GENERELLE KRAV

BILAG XI —

SÆRLIGE KRAV TIL UDØVERE AF FLYVEPROCEDUREUDFORMNINGSTJENESTER (del-FPD)

SUBPART A —

YDERLIGERE ORGANISATIONSKRAV FOR UDØVERE AF FLYVEPROCEDUREUDFORMNINGSTJENESTER (FPD.OR)

AFDELING 1 —

GENERELLE KRAV

SUBPART B —

TEKNISKE KRAV FOR UDØVERE AF FLYVEPROCEDUREUDFORMNINGSTJENESTER (FPD.TR)

AFDELING 1 —

GENERELLE KRAV

Tillæg 1 —

KRAV FOR LUFTRUMSSTRUKTURER OG TILKNYTTEDE FLYVEPROCEDURER

BILAG XII —

SÆRLIGE KRAV TIL NETADMINISTRATOREN (DEL-NM)

TEKNISKE KRAV TIL NETADMINISTRATOREN (NM.TR)

AFDELING 1 —

GENERELLE KRAV

BILAG XIII —

KRAV TIL TJENESTEUDØVERE VEDRØRENDE UDDANNELSE OG KOMPETENCEVURDERING AF PERSONALE (del-PERS)

SUBPART A —

PERSONALE, SOM ARBEJDER MED LUFTTRAFIKSIKKERHEDSELEKTRONIK

AFDELING 1 —

GENERELLE KRAV

AFDELING 2 —

UDDANNELSESKRAV

AFDELING 3 —

KRAV TIL KOMPETENCEVURDERINGEN

AFDELING 4 —

KRAV TIL INSTRUKTØRER OG BEDØMMERE

Tillæg 1 —

Basisuddannelse — fælles

Tillæg 2 —

Basisuddannelse — linjer

Tillæg 3 —

Kompetencegivende uddannelse — fælles

Tillæg 4 —

Kompetencegivende uddannelse — linjer

▼B

DEFINITIONER AF TERMER BRUGT I BILAG II TIL XIII

(Del-DEFINITIONER)

I bilag II-XIII forstås ved:

1)

»acceptable måder for overensstemmelse (AMC)« : ikke-bindende standarder, som agenturet har vedtaget med henblik på at illustrere, hvordan overensstemmelse med forordning (EF) nr. 216/2008 og gennemførelsesbestemmelserne kan sikres

2)

»arbejdsflyvning« : en flyvning, hvor et luftfartøj anvendes til særlige tjenester i tilknytning til f.eks. landbrug, bygge- og anlægsvirksomhed, fotografering, landmåling, overvågning og patruljering, eftersøgnings- og redningsarbejde eller reklameflyvning

3)

»klimatologisk resumé for en flyveplads« : et kort resumé af nærmere angivne meteorologiske elementer på en flyveplads baseret på statistiske oplysninger

4)

»klimatologisk tabel for en flyveplads« : en tabel med statistiske data om den observerede forekomst af et eller flere meteorologiske elementer på en flyveplads

5)

»flyvepladsniveau« : elevationen af det højeste punkt på landingsområdet

▼C4

6)

»flyvepladsflyveinformationstjeneste (AFIS)« : flyveinformationstjeneste, som udøves for flyvepladstrafik af en udpeget lufttrafiktjenesteudøver

▼B

7)

»flyvepladsens meteorologiske kontor« : et kontor med ansvar for meteorologisk tjeneste for flyvepladsen

8)

»flyvepladsvarsel« : oplysninger udstedt af flyvepladsens meteorologiske kontor om forekomst eller forventet forekomst af meteorologiske forhold, som på ugunstig måde kan påvirke luftfartøjer på jorden, herunder parkerede luftfartøjer, og flyvepladsens anlæg og tjenester

9)

»luftfartsdata« : en fremstilling af luftfartsrelaterede facts, begreber eller instrukser på en formaliseret måde, der egner sig til kommunikation, fortolkning eller forarbejdning

10)

»luftfartsdatabase« : en samling af luftfartsdata organiseret og udformet som et struktureret datasæt, som er lagret elektronisk på systemer, og som er gyldigt i en specifik periode og kan ajourføres

11)

»luftfartens faste tjeneste (AFS)« : en telekommunikationstjeneste mellem nærmere angivne faste punkter, der primært udøves af hensyn til luftfartens sikkerhed og regelmæssig, effektiv og økonomisk drift af lufttrafiktjenester

12)

»luftfartens faste telekommunikationsnet (AFTN)« : et verdensomspændende system af luftfartens faste kredsløb, der indgår i AFS, til udveksling af meldinger og/eller digitale data mellem luftfartens faste stationer med samme eller forenelige kommunikationskarakteristika

13)

»luftfartsinformation« : information, der følger af sammenstilling, analyse og formatering af luftfartsdata

14)

»flyvepladskortlægningsdata« : data, der indsamles med henblik på at udarbejde flyvepladskortlægningsinformation

15)

»flyvepladskortlægningsdatabase (AMDB)« : en samling af flyvepladskortlægningsdata organiseret og udformet som et struktureret datasæt

16)

»luftfartens meteorologiske station« : en station, der foretager observationer og afgiver meteorologiske meldinger til brug i luftfarten

17)

»luftrapport« : en rapport fra et luftfartøj under flyvning udarbejdet i overensstemmelse med kravene om position samt operationelle og/eller meteorologiske meldinger

18)

»luftfartøj« : enhver maskine, der i atmosfæren kan oppebæres af andre af luftens reaktioner end luftens reaktioner mod jordoverfladen

▼M1

19)

»AIRMET« : oplysninger udstedt af et meteorologisk overvågningskontor om forekomst eller forventet forekomst af nærmere angivne en route-vejrfænomener og udviklingen i tid og rum af disse fænomener, som kan have sikkerhedsmæssig indflydelse på flyveoperationer i lav højde, og som ikke allerede er indeholdt i den udstedte udsigt for flyvninger i lav højde i den pågældende flyveinformationsregion eller en del deraf

▼B

20)

»personale, som arbejder med lufttrafiksikkerhedselektronik (ATSEP)« : bemyndiget personale, der er kompetent til at operere og vedligeholde udstyr i funktionssystemet samt frigive og returnere dette til operationer

21)

»lufttrafiktjenesteenhed« : en fællesbetegnelse for flyvekontrolenhed, flyveinformationscentral, AFIS-enhed og meldekontor for lufttrafiktjeneste

22)

»alternativ flyveplads« : en flyveplads, hvortil et luftfartøj kan fortsætte, når fortsættelse til eller landing på bestemmelsesstedet er umulig eller ikke skønnes tilrådelig, hvor de nødvendige tjenester og faciliteter står til rådighed, hvor luftfartøjets performancekrav kan opfyldes, og som er operationel på det forventede anvendelsestidspunkt

23)

»alternative måder for overensstemmelse (AltMOC)« : måder for overensstemmelse, der foreslås som alternativ til eksisterende AMC eller forslag til nye måder til påvisning af overholdelse af forordning (EF) nr. 216/2008 og dens gennemførelsesbestemmelser, for hvilke agenturet ikke har fastsat tilknyttede AMC

24)

»højde over havet« : den lodrette afstand fra middelvandstanden til et niveau, et punkt eller en genstand betragtet som værende et punkt

25)

»kontrolcentral (ACC)« : en enhed, der udøver flyvekontroltjeneste for kontrollerede flyvninger inden for kontrolområder under dens ansvarsområde

26)

»områdeudsigt for flyvninger i lav flyvehøjde« : en udsigt over vejrfænomener for en flyveinformationsregion, eller en del deraf, udstedt for luftrummet under flyveniveau 100 (eller under flyveniveau 150 i bjergrige områder eller højere endnu, hvor det er relevant)

27)

»områdenavigation (RNAV)« : navigationsmetode, som tillader et luftfartøj at følge vilkårlige ruter, enten inden for det anvendte jord- eller luftrumsbaserede navigationssystems dækningsområde, eller ved hjælp af luftfartøjets egne hertil egnede navigationssystemer, eller en kombination heraf

28)

»argument« : en påstand, som via følgeslutninger underbygges af en række beviser

29)

»ASHTAM« : en særlig serie i NOTAM, der ved hjælp af et specifikt format meddeler en ændring i en vulkans aktivitetsniveau, et vulkansk udbrud og/eller en vulkansk askesky af betydning for flyveoperationer

30)

»ATM-netfunktioner« : de funktioner, der varetages af netadministratoren i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 677/2011

31)

»audit« : en systematisk, uafhængig og dokumenteret proces, hvis formål er at fremskaffe beviser og bedømme det objektivt for at afgøre, i hvilket omfang kravene er opfyldt

32)

»autoritativ kilde« :

a) 

en statslig myndighed, eller

b) 

en organisation, der formelt anerkendes af den statslige myndighed med henblik på at være kilde til og/eller offentliggøre data, der opfylder de datakvalitetskrav (DQR), som angives nærmere af den pågældende stat

33)

»automatisk observationssystem« : et observationssystem, som måler, udleder og indberetter alle påkrævede elementer uden menneskelig mellemkomst

34)

»luftfartsaktør« : en enhed, person eller organisation, bortset fra tjenesteudøverne omfattet af denne forordnings forskrifter, der er berørt af eller berører en tjeneste, som tilvejebringes af en tjenesteudøver

35)

»pause« : en hviletidsperiode inden for tjenesteperioden, hvor en flyveleder ikke pålægges at udføre tjenestepligter

36)

»certificeret softwareapplikation til luftfartøjer« : en softwareapplikation, agenturet har godkendt som dele til luftfartøjer, jf. artikel 4 i forordning (EF) nr. 216/2008

▼M3

37)

»sky af operationel betydning« : en sky med en skybasehøjde på under 5 000 ft eller under den højeste minimumssektorhøjde, afhængigt af hvilken højde der er størst, eller en cumulonimbus eller optårnet cumulus i en hvilken som helst højde

▼B

38)

»erhvervsmæssig lufttransport« : enhver flyveoperation med transport af passagerer, fragt eller post mod betaling eller en anden form for vederlag

▼M4

38a)

»konventionel navigationsrute« : en ATS-rute etableret ved henvisning til jordbaserede navigationshjælpemidler

▼B

39)

»kontrolområde« : et kontrolleret luftrum, der strækker sig opefter fra en fastsat grænse over jorden

40)

»kritisk hændelse-stress« : en usædvanlig og/eller ekstrem følelsesmæssig, fysisk og/eller adfærdsmæssig reaktion hos et individ efter en episode eller hændelse

41)

»datakvalitet« : en grad eller et niveau af forvisning om, at de tilvejebragte data opfylder brugerens datakrav med hensyn til nøjagtighed, detaljeringsgrad og integritet (eller et tilsvarende sikkerhedsniveau) samt sporbarhed, rettidighed, fuldstændighed og format

42)

»datakvalitetskrav (DQR)« : en specifikation af datas karakteristik (dvs. nøjagtighed, detaljeringsgrad og integritet (eller tilsvarende sikkerhedsniveau) samt sporbarhed, rettidighed, fuldstændighed og format) for at sikre, at dataene er forenelige med den tilsigtede anvendelse heraf

43)

»ankomst alternativ flyveplads« : en alternativ flyveplads, hvor et luftfartøj er i stand til at lande, hvis det er umuligt eller ikke skønnes tilrådeligt at lande på bestemmelsesstedet

44)

»tjeneste« : enhver opgave, som en flyvekontroltjenesteudøver pålægger en flyveleder at udføre

45)

»tjenesteperiode« : en periode, som påbegyndes, når en flyvekontroltjenesteudøver pålægger en flyveleder at møde til, stå til rådighed til eller påbegynde tjeneste, og som afsluttes, når flyvelederen fritages for tjeneste

46)

»elevation« : den lodrette afstand målt fra middelvandstanden til et punkt eller et niveau på eller i fast forbindelse med jordoverfladen

47)

»en-route alternativ flyveplads« : en alternativ flyveplads, på hvilken et luftfartøj kan lande, hvis en omdirigering bliver nødvendig undervejs på ruten

48)

»træthed« : en fysiologisk tilstand af nedsat mental eller fysisk ydeevne som følge af søvnmangel eller langvarig årvågenhed, døgnrytme eller arbejdsbyrde (psykisk eller fysisk aktivitet, eller en kombination heraf), som kan svække et individs agtpågivenhed og evne til at udføre sine opgaver på sikker vis

49)

»flyvedokumentation« : dokumentation, herunder diagrammer eller formularer, der indeholder meteorologiske oplysninger til brug for en flyvning

50)

»flyveinformationscentral (FIC)« : en enhed, som udøver flyveinformations- og alarmeringstjeneste

51)

»flyveinformationsregion (FIR)« : et nærmere afgrænset luftrum, inden for hvilket der udøves flyveinformations- og alarmeringstjeneste

52)

»flyveniveau (FL)« : flade med konstant lufttryk, som bestemmes med trykværdien 1 013,2 hektopascal (hPa) som udgangspunkt, og som er adskilt fra andre sådanne flader med bestemte trykintervaller

53)

»prøveflyvning« : en flyvning i den fase, hvor en ny konstruktion (luftfartøj, fremdriftssystemer, dele og apparatur) udvikles, en flyvning til påvisning af overensstemmelse med certificeringsgrundlag eller typekonstruktion for nyproducerede luftfartøjer, en flyvning, hvor der eksperimenteres med nye konstruktionskoncepter, som kræver utraditionelle manøvrer eller profiler, og hvor der kan forekomme flyvning uden for de operationelle begrænsninger, der er godkendt for luftfartøjet, en flyvning med det formål at uddanne i prøveflyvning

54)

»udsigt« : en beskrivelse af de forventede meteorologiske forhold på et nærmere fastsat tidspunkt eller for en nærmere fastsat periode og for et nærmere fastsat område eller en nærmere fastsat del af luftrummet

55)

»udsigt for start« : en udsigt for et nærmere angivet tidsrum udarbejdet af flyvepladsens meteorologiske kontor med oplysninger om forventede forhold over banerne med hensyn til vindretning og -hastighed ved jorden og eventuelle variationer heraf, temperatur, tryk (QNH) og eventuelle andre elementer, som er aftalt på lokalt plan

56)

»funktionssystem« : en kombination af procedurer, menneskelige ressourcer og udstyr, herunder hardware og software, der er tilrettelagt med henblik på at varetage en funktion i ATM/ANS og andre ATM-netfunktioner

57)

»almenflyvning« : al civil luftfart, bortset fra arbejdsflyvning eller erhvervsmæssig lufttransport

58)

»gridpunkt-data i digital form« : edb-behandlede meteorologiske data for et sæt jævnt fordelte punkter i et diagram; de transmitteres fra en meteorologisk computer til en anden computer i en kodet form, der egner sig til automatiseret brug

59)

»vejledende materiale« : ikke-bindende materiale udarbejdet af agenturet, som belyser betydningen af et krav eller en specifikation, og som anvendes til at understøtte fortolkningen af forordning (EF) nr. 216/2008, de tilknyttede gennemførelsesbestemmelser og AMC

60)

»globale udsigter i gridpunkt-form« : udsigter for forventede værdier af meteorologiske elementer på globalt net med en nærmere bestemt vertikal og horisontal detaljeringsgrad

61)

»fare« : ethvert forhold og enhver begivenhed eller omstændighed, som kan føre til en skadelig virkning

62)

»højde« : den lodrette afstand fra et angivet referenceplan til et niveau, et punkt eller en genstand betragtet som værende et punkt

63)

»flyvehøjde« : fællesbetegnelse for et luftfartøjs position i lodret linje under flyvning, udtrykt i højde over jorden, højde over havet eller i flyveniveau

64)

»lokal rutinemelding« : en meteorologisk melding udstedt med faste tidsintervaller — kun beregnet til udbredelse på afgangsflyvepladsen, hvor observationerne blev foretaget

65)

»lokal særmelding« : en meteorologisk melding udstedt i henhold til de kriterier, der er fastsat for særlige observationer — kun beregnet til udbredelse på afgangsflyvepladsen, hvor observationerne blev foretaget

66)

»meteorologisk bulletin« : en tekst, der indeholder meteorologiske oplysninger, med en passende overskrift

67)

»meteorologiske oplysninger« : meteorologiske meldinger, analyser, udsigter og enhver anden beskrivelse, der vedrører eksisterende eller forventede meteorologiske forhold

68)

»meteorologisk observation« : måling og/eller evaluering af et eller flere meteorologiske elementer

69)

»meteorologisk melding« : en beskrivelse af de observerede meteorologiske forhold på et bestemt tidspunkt og sted

70)

»meteorologisk satellit« : en kunstig jordsatellit, der foretager meteorologiske observationer og transmitterer disse observationer til jorden

▼M1

71)

»meteorologisk overvågningskontor (MWO)« : et kontor, der overvåger meteorologiske forhold, der påvirker flyveoperationer, og tilvejebringer oplysninger om forekomst eller forventet forekomst af nærmere angivne en route-vejrfænomener og andre fænomener i atmosfæren, som kan have sikkerhedsmæssig indflydelse på flyveoperationer inden for et bestemt ansvarsområde

▼B

72)

»minimum sektorhøjde (MSA)« : den laveste anvendelige højde over havet, der sikrer en mindste afstand på 300 m (1 000 ft) over alle hindringer i et område inden for en sektor af en cirkel med radius 46 km (25 NM) med centrum i et betydningsfuldt punkt, flyvepladsreferencepunkt (ARP) eller heliportreferencepunkt (HRP)

73)

»NOTAM« : en oplysning, der formidles via telekommunikation og indeholder information vedrørende etablering, tilstand eller ændring ved enhver luftfartsfacilitet, tjeneste, procedure eller fare, hvorom betimelig viden er nødvendig for personale beskæftiget med flyveoperationer

74)

»hindring« :

enhver fast, midlertidig eller permanent, eller flytbar genstand eller dele heraf, der:

a) 

befinder sig på et område, der er beregnet til luftfartøjers manøvrering på jorden eller

b) 

gennemskærer en nærmere angivet flade, hvis formål er at beskytte luftfartøjer under flyvning eller

c) 

befinder sig uden for de nærmere angivne flader, og som anses for at udgøre en fare for lufttrafikken

75)

»OPMET« : operationelle meteorologiske oplysninger til brug for planlægning af flyveoperationer før eller under flyvningen

76)

»OPMET-database« : en database oprettet for at lagre og stille operationelle meteorologiske oplysninger til rådighed til luftfartsformål internationalt

77)

»tegn på vulkansk aktivitet« : en usædvanlig og/eller øget vulkansk aktivitet, som kunne varsle et vulkanudbrud

78)

»fremherskende sigtbarhed« : den største sigtbarhedsværdi, som observeres i overensstemmelse med definitionen på »sigtbarhed«, der opnås inden for mindst halvdelen af horisontcirklen eller inden for mindst halvdelen af flyvepladsens overflade. Disse områder kan bestå af sammenhængende eller ikke-sammenhængende sektorer

79)

»problematisk anvendelse af psykoaktive stoffer« :

et individs brug af et eller flere psykoaktive stoffer på en måde, der:

a) 

udgør en direkte fare for brugeren eller bringer andres liv, helbred eller velfærd i fare og/eller

b) 

forårsager eller forværrer et erhvervsmæssigt, socialt, mentalt eller fysisk problem eller tilsvarende sygdom

80)

»prognosekort« : en udsigt for et eller flere nærmere angivne meteorologiske elementer på et angivet tidspunkt eller for en nærmere angivet periode og en angivet flade eller del af luftrummet afbildet grafisk på et kort

81)

»psykoaktive stoffer« : alkohol, opioider, cannabinoider, beroligende midler, hypnotika, kokain og andre psykostimulerende midler, hallucinogener og flygtige opløsningsmidler, men ikke koffein og tobak

82)

»redningscentral (RCC)« : en enhed, der er ansvarlig for at fremme effektiv tilrettelæggelse af eftersøgnings- og redningstjenester og for at samordne udførelsen af eftersøgnings- og redningsoperationer inden for en eftersøgnings- og redningsregion

83)

»hvileperiode« : en uafbrudt og nærmere fastlagt periode efter og/eller før tjeneste, hvori en flyveleder er fritaget for alle tjenestepligter

84)

»vagtordning« : struktur for flyvelederes tjeneste- og hvileperioder i overensstemmelse med retlige og operationelle krav

85)

»risiko« : kombinationen af den overordnede sandsynlighed for eller hyppighed af en skadelig virkning, der er forårsaget af en fare, og alvoren af en sådan virkning

86)

»bane« : et på en landflyveplads afmærket rektangulært område til brug ved landing og start med luftfartøjer

87)

»banesynsvidde (RVR)« : den afstand, over hvilken en pilot i et luftfartøj på en banes centerlinje kan se enten banens markeringer, banekantlysene eller banens centerlinjelys

88)

»flyvesikkerhedsdirektiv« : et dokument, som udstedes eller vedtages af en kompetent myndighed, og som pålægger gennemførelse af foranstaltninger i et funktionssystem eller fastsætter restriktioner for den operationelle brug heraf for at genoprette sikkerheden, når der er bevis for, at flyvesikkerheden ellers kan blive bragt i fare

89)

»flyvesikkerhedsstyringssystem (SMS)« : en systematisk tilgang til styring af flyvesikkerheden, herunder den nødvendige organisationsstruktur og ansvarsfordeling samt de nødvendige politikker og procedurer

90)

»eftersøgnings- og redningsenhed« : en fællesbetegnelse for en redningscentral, redningsundercentral eller alarmeringspost alt efter tilfældet

▼M1 —————

▼B

92)

»halvautomatisk observationssystem« : et observationssystem, der gør det muligt at observere en forøgelse af målte elementer og kræver en menneskelig medvirken for at afgive de relevante meldinger

▼M1

93)

»SIGMET« : oplysninger udstedt af et meteorologisk overvågningskontor om forekomst eller forventet forekomst af nærmere angivne en route-vejrfænomener og andre fænomener i atmosfæren og udviklingen i tid og rum af disse fænomener, som kan have sikkerhedsmæssig indflydelse på flyveoperationer

▼M1 —————

▼B

95)

»speciel luftrapport« : et luftfartøjs meteorologiske melding, som udstedes i overensstemmelse med kriterierne og baseres på observationer under flyvningen

96)

»stress« : de følgevirkninger, som et individ oplever, når vedkommende står over for en potentiel årsag (»stressfaktor«) til en påvirkning af den menneskelige præstation. Oplevelsen af stressfaktoren kan påvirke individets præstation negativt (distress/afmagt), neutralt eller positivt (eustress) alt efter individets opfattelse af hans/hendes evne til at håndtere den pågældende stressfaktor

97)

»system- og udstyrskategorigivende uddannelse« : uddannelse, som skal give eleven specifik viden og praktiske færdigheder mht. systemer og udstyr og bane vejen for operationel kompetence

98)

»specifikt tilpassede data« : luftfartsdata, som tilvejebringes af luftfartøjsoperatøren eller DAT-udbyderen på luftfartøjsoperatørens vegne og produceres til denne luftfartøjsoperatør med henblik på den tilsigtede operationelle brug heraf

▼M1

99)

»start alternativ flyveplads« : en alternativ flyveplads, på hvilken et luftfartøj vil kunne lande, hvis det bliver nødvendigt kort efter start, og startflyvepladsen ikke kan benyttes

▼B

100)

»flyvepladsudsigt (TAF)« : en kortfattet beskrivelse af de forventede meteorologiske forhold på en flyveplads i en nærmere angivet periode

101)

»terræn« : jordens overflade indeholdende naturlige karakteristika såsom bjerge, bakker, bakkekamme, dale, vandområder, permanente is- og snelag, men undtagen hindringer

102)

»tærskel« : begyndelsen af den del af banen, der kan bruges til landing

103)

»sætningszone« : den del af en bane efter tærsklen, hvor det er hensigten, at landende flyvemaskiner først berører banen

104)

»tropisk cyklon« : fællesbetegnelse for cykloner uden egentlige fronter på synoptisk skala med oprindelse over tropiske og subtropiske farvande og med organiseret kraftig skydannelse og tydelig cyklonal vindcirkulation ved jorden

105)

»rådgivningscenter om tropiske cykloner (TCAC)« : et meteorologisk centers rådgivende oplysninger til meteorologiske overvågningskontorer, world area forecast centres og internationale OPMET-databaser om tropiske cykloners position, forudsagt bevægelsesretning og -hastighed, centralt tryk og maksimal vindhastighed ved jorden

106)

»sigtbarhed« :

en sigtbarhed til luftfartsmæssig brug, der er størst af følgende:

a) 

den største afstand, i hvilken en sort genstand af passende dimensioner placeret tæt på jordoverfladen kan ses og genkendes mod en lys baggrund

b) 

den største afstand, i hvilken lys på omkring 1 000 candela kan ses og identificeres mod en uoplyst baggrund

▼M3

107)

»rådgivningscenter om vulkansk aske (VAAC)« : et meteorologisk center, der leverer rådgivende oplysninger til meteorologiske overvågningskontorer, kontrolcentraler, flyveinformationscentraler, world area forecast centres og internationale OPMET-databaser vedrørende den laterale og vertikale udstrækning og forudsagt bevægelse af vulkansk aske i atmosfæren

▼M1

108)

»world area forecast centre (WAFC)« : et meteorologisk center, der udarbejder og udsteder udsigter over signifikant vejr (SIGWX) og udsigter for det øvre luftrum i digital form globalt og direkte til medlemsstaterne som led i AFS' (luftfartens faste tjeneste) internetbaserede tjenester

▼B

109)

»World area forecast system (WAFS)« : et verdensomspændende system, med hvilket world area forecast centre leverer meteorologiske en-route-udsigter til luftfarten i ensartede standardiserede formater.

▼M1

110)

»kontroltårn« : en enhed, der yder flyvekontroltjeneste for flyvepladstrafik

111)

»flyvepladstrafik« : al trafik på en flyveplads' manøvreområde og alle luftfartøjer i luften i nærheden af en flyveplads. Luftfartøjer, der opererer i nærheden af en flyveplads, omfatter, men er ikke begrænset til, luftfartøjer, der flyver ind i eller forlader flyvepladsens trafikrunde

112)

»trafikrunde« : den angivne flyvevej, som luftfartøjer følger under flyvning i nærheden af en flyveplads

113)

»fast luftfartsstation« : en jordstation i luftfartens faste tjeneste

▼C4

114)

»luftfartslys« : enhver form for belysning, der er anbragt til hjælp for luftfarten, bortset fra belysning anbragt på et luftfartøj

▼M1

115)

»AIC (aeronautical information circular)« : en meddelelse, der indeholder oplysninger, som ikke kan komme i betragtning til, at der udarbejdes en NOTAM, eller til optagelse i luftfartsinformationspublikationen, men som vedrører flyvesikkerhed og luftfart samt tekniske, administrative eller lovgivningsmæssige forhold

116)

»luftfartsinformationsledelse (AIM)« : den dynamiske og integrerede styring af luftfartsinformation gennem tilvejebringelse og udveksling af kvalitetssikrede digitale luftfartsdata i samarbejde med alle parter

117)

»luftfartsinformationsprodukt« :

luftfartsdata og luftfartsinformation, der tilvejebringes enten som digitale datasæt eller som en standardiseret præsentation i trykt form eller via elektroniske medier. Luftfartsinformationsprodukter omfatter:

— 
luftfartsinformationspublikationer, herunder ændringer og tillæg
— 
AIC
— 
aeronautiske kort
— 
NOTAM
— 
digitale datasæt

118)

»luftfartsinformationspublikation (AIP)« : en publikation, som er udgivet af en stat eller efter bemyndigelse fra en stat, som indeholder luftfartsinformation af varig natur, og som er af væsentlig betydning for luftfarten

119)

»AIP-ændring« : en permanent ændring af oplysningerne i AIP

120)

»AIP-tillæg« : en midlertidig ændring af oplysningerne i AIP, som stilles til rådighed i form af særlige sider

121)

»luftfartsinformationsregulering og -kontrol (AIRAC)« : et system, der på grundlag af fælles ikrafttrædelsesdatoer tager sigte på at forudanmelde forhold, som nødvendiggør betydelige ændringer af den operative praksis

122)

»luftfartens mobile tjeneste« : en mobiltjeneste mellem luftfartsstationer og luftfartøjer, mellem luftfartøjer indbyrdes og mellem luftfartøjer og redningsfartøjer. Nødradiopejlesendere med positionsangivelse kan også indgå i denne tjeneste på angivne nødfrekvenser

123)

»luftfartsstation« : en jordstation i luftfartens mobile tjeneste. En luftfartsstation kan være placeret om bord på et skib eller på en platform på havet

124)

»luftfartstelekommunikationsstation« : en station i en telekommunikationstjeneste, der stilles til rådighed til ethvert luftfartsrelateret formål

125)

»AFIS-flyveplads« : en flyveplads, hvor AFIS stilles til rådighed inden for det luftrum, der er tilknyttet flyvepladsen

126)

»AFIS-enhed« : en enhed, der etableres for at stille AFIS og alarmeringstjeneste til rådighed

127)

»luftfartøjsidentitetsbetegnelse« : en gruppe bogstaver, tal eller en kombination heraf, som enten er identisk med eller er den tilsvarende kodebetegnelse for det flykaldesignal, der skal benyttes i luft til jord-kommunikation, og som benyttes til at identificere luftfartøjet i lufttrafiktjenestens jord til jord-kommunikation

128)

»luft til jord-kommunikation« : tovejskommunikation mellem luftfartøjer og stationer eller lokaliteter på jordens overflade

129)

»flyverådgivningstjeneste« : en tjeneste, som udøves i et nærmere angivet luftrum eller for en angivet rute (rådgivningsluftrum), for at sikre adskillelse, hvor dette er muligt, mellem luftfartøjer, der opererer på flyveplaner i henhold til instrumentflyvereglerne (IFR)

130)

»klarering fra en flyvekontrolenhed« eller »ATC-klarering« : tilladelse til at et luftfartøj foretager manøvrer i overensstemmelse med de nærmere betingelser, der er angivet af en flyvekontrolenhed

131)

»flyvekontrolinstruktion« eller »ATC-instruktion« : direktiver udstedt af en flyvekontrolenhed for at kræve, at en pilot udfører en given handling

132)

»flyvekontrolenhed« eller »ATC-enhed« : en fællesbetegnelse for kontrolcentral, indflyvningskontrolenhed og kontroltårn

133)

»ALERFA« : det kodeord, der anvendes til at angive en beredskabsfase

134)

»alarmeringstjeneste« : en tjeneste, som har til formål at underrette relevante organisationer om luftfartøjer, der har behov for eftersøgnings- og redningstjeneste, og i nødvendigt omfang assistere sådanne organisationer

135)

»beredskabsfase« : en situation, hvor der næres frygt for et luftfartøjs og de ombordværendes sikkerhed

136)

»indflyvningskontrolenhed« : en enhed, som yder flyvekontroltjeneste for ankommende og afgående kontrollerede flyvninger ved en eller flere flyvepladser

137)

»områdenavigationsrute« : en ATS-rute etableret til brug for luftfartøjer, som kan anvende områdenavigation

138)

»sammenstille« : en proces, der består i at sammenlægge data fra flere kilder i en database og fastlægge et udgangspunkt for den efterfølgende behandling

139)

»ATS-rute« : en nærmere fastsat rute oprettet for at kanalisere lufttrafik, hvor dette er nødvendigt for at udøve ATS

140)

»ATS-overvågningstjeneste« : en tjeneste, som udøves direkte ved hjælp af et ATS-overvågningssystem

141)

»ATS-overvågningssystem« : et fælles udtryk for henholdsvis ADS-B, PSR, SSR eller ethvert sammenligneligt jordbaseret system, som muliggør identifikation af luftfartøjer

142)

»afhængig automatisk overvågning — udsendelse (ADS-B)« : en metode, efter hvilken luftfartøjer, køretøjer på flyvepladsen og andre genstande ved behov automatisk kan sende og/eller modtage data såsom identitetsbetegnelse, position og supplerende data i en udsendelseskonfiguration via datalink

143)

»afhængig automatisk overvågning — kontrakt (ADS-C)« : en metode, efter hvilken vilkårene for en ADS-C-aftale vil blive udvekslet mellem jordsystemet og luftfartøjet via datalink, og som specificerer vilkår for ADS-C-rapporternes påbegyndelse, og hvilke data rapporterne skal indeholde

144)

»automatisk terminalinformationstjeneste (ATIS)« : automatisk afgivelse af gældende rutineinformationer til ankommende og afgående luftfartøjer 24 timer i døgnet eller for en nærmere specificeret del af døgnet

145)

»datalink-automatisk terminalinformationstjeneste (D-ATIS)« : udøvelse af ATIS via datalink

146)

»tale-automatisk terminalinformationstjeneste (tale-ATIS)« : udøvelse af ATIS som kontinuerligt repeterede taleudsendelser via radiotelefoni

147)

»udsendelse« : transmission af oplysninger vedrørende luftfart, som ikke er rettet til en eller flere bestemte stationer

148)

»skydækkehøjde« : højden over jorden eller vandet af underkanten af det laveste skylag under 6 000 m (20 000 ft), der dækker mere end halvdelen af himlen

149)

»klareringsgrænse« : det punkt, hvortil et luftfartøj har modtaget klarering

150)

»skyhøjde« : højden på basen af det nederste observerede eller forudsagte skyelement i nærheden af en flyveplads eller et driftssted eller inden for et angivet operationsområde, normalt målt over flyvepladsniveauet eller havoverfladen i tilfælde af offshoreoperationer

151)

»fuldstændighed« : for så vidt angår data, graden af forvisning om, at alle data, der er nødvendige til støtte for den påtænkte anvendelse, står til rådighed

152)

»konfidensniveau« : sandsynligheden for, at en parameters sande værdi ligger inden for et bestemt interval omkring skønnet over dens værdi

153)

»konferencekommunikationsfaciliteter« : kommunikationsmidler, hvorved der kan føres direkte samtaler mellem tre eller flere steder samtidigt

▼C4

154)

»kontrolzone« : et kontrolleret luftrum, der strækker sig opefter fra jordens overflade til en fastsat øvre grænse

▼M1

155)

»kontrolleret flyveplads« : en flyveplads, hvor der udøves flyvekontroltjeneste for flyvepladstrafik

156)

»kontrolleret luftrum« : et nærmere afgrænset luftrum, inden for hvilket der udøves flyvekontroltjeneste i overensstemmelse med luftrumsklassifikationen

157)

»kontrolleret flyvning« : enhver flyvning, for hvilken der er udstedt en klarering

158)

»datalink-kommunikation mellem flyveleder og pilot (CPDLC)« : en metode til kommunikation mellem flyveleder og pilot, som anvender datalink til ATC-kommunikation

159)

»kritisk område« : et område med fastlagte dimensioner, der strækker sig rundt om jordbaseret udstyr, som benyttes til præcisionsinstrumentindflyvning, hvor tilstedeværelsen af køretøjer eller luftfartøjer vil forårsage en uacceptabel forstyrrelse af navigationsvejledningssignalerne

160)

»marchhøjde« : en flyvehøjde, hvori en væsentlig del af en flyvning foregår

161)

»cyklisk redundanskontrol (CRC)« : en matematisk algoritme, som anvendes på data i digital form, og som giver en vis sikkerhed mod tab eller ændring af data

162)

»fareområde« : et nærmere afgrænset luftrum, inden for hvilket der på angivne tidspunkter kan forekomme virksomhed, som er til fare for luftfartøjer under flyvning

163)

»datanøjagtighed« : en grad af overensstemmelse mellem den skønnede eller målte værdi og den sande værdi

164)

»dataindsamlingsoverflade« : en angivet flade, for hvilken hindrings- eller terrændata indsamles

165)

»dataintegritet« : en grad af sikkerhed for, at luftfartsdata og værdierne herfor ikke er gået tabt eller ændret siden datafrembringelsen eller den godkendte ændring

166)

»dataelement« : en enkelt attribut i et komplet datasæt, som er tildelt en værdi, der definerer dets aktuelle status

167)

»datalink-kommunikation« : en kommunikationsform, der anvendes til udveksling af meldinger via et datalink

▼M3

168)

»datalink-VOLMET (D-VOLMET)« : tilrådighedsstillelse via datalink af meteorologiske rutinemeldinger for en given flyveplads (METAR), særlige meteorologiske meldinger for flyvepladsen (SPECI), TAF, SIGMET, specielle luftrapporter, der ikke er omfattet af SIGMET, og AIRMET, når sådanne står til rådighed

▼M1

169)

»datafrembringelse« : skabelse af et nyt dataelement med dettes tilknyttede værdi, ændring af værdien af et eksisterende dataelement eller bortfald af et eksisterende dataelement

170)

»specifikation af dataprodukt« : en udførlig beskrivelse af et datasæt eller en samling af datasæt sammen med yderligere oplysninger, hvormed det/den kan oprettes og stilles til rådighed for en anden part, som kan benytte det

171)

»datasæt« : en identificerbar samling af data

172)

»datum« : enhver mængde eller sæt af mængder, som kan tjene som reference for eller danne grundlag for beregningen af andre mængder

173)

»DETRESFA« : det kodeord, der anvendes til at angive en nødfase

174)

»nødfase« : en situation, hvor der er rimelig vished for, at et luftfartøj og de ombordværende befinder sig i en alvorlig og overhængende fare og har behov for øjeblikkelig hjælp

175)

»downstream klarering« : en klarering udstedt til et luftfartøj af en flyvekontrolenhed, der ikke er den aktuelt kontrollerende flyvekontrolenhed for det pågældende luftfartøj

176)

»væsentlig trafik« : kontrolleret trafik, for hvilken flyvekontroltjenesten skal sikre adskillelse, men hvor der for en bestemt kontrolleret flyvnings vedkommende ikke sikres eller ikke vil blive sikret adskillelse fra anden kontrolleret trafik ved hjælp af det passende adskillelsesminimum

177)

»væsentlig lokal trafik« : ethvert luftfartøj, køretøj eller personale på eller nær manøvreområdet eller trafik i start- og stigningsområdet eller slutindflyvningsområdet, som kan udgøre en fare for det pågældende luftfartøj

178)

»beregnet ankomsttidspunkt« :

a) 

for IFR-flyvningers vedkommende det tidspunkt, på hvilket luftfartøjet beregnes at ville ankomme over et angivet punkt, som er fastsat i relation til navigationshjælpemidler, og hvorfra en instrumentindflyvningsprocedure agtes påbegyndt, eller, hvis der ikke findes navigationshjælpemidler i tilknytning til flyvepladsen, det tidspunkt, hvor luftfartøjet beregnes at ville ankomme over flyvepladsen.

b) 

for VFR-flyvningers vedkommende det tidspunkt, hvor luftfartøjet beregnes at ville ankomme over flyvepladsen

179)

»feature« : abstraktion af fænomener i den virkelige verden

180)

»featureattribut« : et kendetegn ved et feature, der har en betegnelse, en datatype og et værdiområde tilknyttet

181)

»featuretype« : en klasse af fænomener i den virkelige verden med fælles egenskaber, som udgør det grundlæggende klassifikationsniveau i et featurekatalog

182)

»slutindflyvning« :

den del af instrumentindflyvningsproceduren, som:

a) 

påbegyndes ved det specificerede fikspunkt eller punkt eller, hvis et sådant fikspunkt eller punkt ikke er specificeret, på et af følgende steder:

i) 

ved afslutningen af det sidste proceduredrej, basedrej eller indadgående drej i en racetrack-procedure, hvis dette er specificeret

ii) 

ved intercept-punktet af den sidste beholdne kurs, som er specificeret i indflyvningsproceduren

b) 

afsluttes i et punkt i nærheden af en flyveplads, hvorfra en landing kan foretages, eller en afbrudt indflyvningsprocedure indledes

183)

»flyveinformationszone« : et nærmere afgrænset luftrum, inden for hvilket der stilles flyvepladsflyveinformations- og alarmeringstjeneste til rådighed for flyvepladstrafik

184)

»flyveprocedureudformningstjenester« : tjenester vedrørende udformning, dokumentation, validering, opretholdelse og periodisk gennemgang af flyveprocedurer, der er nødvendige for luftfartens sikkerhed, regelmæssighed og effektivitet

185)

»flyveprocedureudformer« : en kvalificeret person, der varetager udformning, dokumentation, validering, løbende opretholdelse og periodisk gennemgang af flyveprocedurer

186)

»flyveprocedure« : et sæt på forhånd fastlagte flyvemanøvrer, som piloter forventes at følge, og som offentliggøres i trykt og/eller digital form. Flyveproceduren udføres enten efter instrumentflyvereglerne (IFR) eller visuelflyvereglerne (VFR)

187)

»flyveplan« : specificerede oplysninger vedrørende et luftfartøjs påtænkte flyvning eller en del deraf afgivet til en lufttrafiktjenesteenhed

188)

»flyvesigtbarhed« : sigtbarheden fremad fra cockpittet i et luftfartøj under flyvning

189)

»format« : i forbindelse med data en struktur af dataelementer, registreringer og filer, der er ordnet med henblik på at opfylde standarder, specifikationer eller datakvalitetskrav

190)

»geoide« : en ækvivalent potentialflade i jordens tyngdefelt, som er sammenfaldende med en upåvirket middelvandstand (MSL), der strækker sig kontinuerligt over kontinenterne

191)

»geoideundulation« : afstanden til geoiden over (positiv) eller under (negativ) den matematiske referenceellipsoide

192)

»glidelinie« : en nedstigningsprofil, der er fastlagt med henblik på vertikal vejledning i forbindelse med slutindflyvning

193)

»sigtbarhed ved jorden« : sigtbarheden på en flyveplads, angivet af en godkendt observatør eller af automatiske systemer

194)

»styret kurs« : retningen af et luftfartøjs længdeakse under flyvning, udtrykt i grader fra nord (retvisende, misvisende, devierende eller grid)

195)

»helikopterflyveplads« : en flyveplads eller et bestemt område på en struktur, der er beregnet til helt eller delvist at blive benyttet til helikopteres ankomst, afgang og bevægelser på jorden

196)

»integritetsklassifikation« : i forbindelse med luftfartsdata en klassifikation, som er baseret på den potentielle risiko, der følger af at anvende forvanskede data, og hvorved rutinemæssige, væsentlige og kritiske data fastlægges

197)

»internationalt NOTAM-kontor (NOF)« : et kontor, der er udpeget af en medlemsstat til international udveksling af NOTAM

198)

»fikspunkt for venteflyvning« : en geografisk position, der tjener som reference for en venteprocedure

199)

»venteprocedure« : en forudbestemt manøvre, som holder luftfartøjet inden for et nærmere angivet luftrum, mens det venter på videre klarering

200)

»identifikation« : den situation, som er til stede, når positionsvisningen af et bestemt luftfartøj ses på et skærmbillede og med sikkerhed er identificeret

201)

»instrumentflyveregler« : regler, der danner grundlag for, at et luftfartøj, som er udstyret med egnet navigationsudstyr afpasset til den rute, der skal beflyves, kan flyve i overensstemmelse med de gældende krav til flyveoperationer

202)

»INCERFA« : det kodeord, der anvendes til at angive en uvishedsfase

203)

»instrumentindflyvningsoperationer« :

en indflyvning og landing gennemført ved hjælp af navigationsvejledningsinstrumenter baseret på en instrumentindflyvningsprocedure. Instrumentindflyvningsoperationer kan udføres på to måder:

a) 

en todimensionel (2D) instrumentindflyvningsoperation, som alene anvender navigationsvejledning i det horisontale plan

b) 

en tredimensionel (3D) instrumentindflyvningsoperation, som anvender navigationsvejledning i såvel det horisontale som det vertikale plan

204)

»instrumentindflyvningsprocedure (IAP)« :

en serie forudbestemte manøvrer, som udføres under anvendelse af flyveinstrumenter. Manøvrerne er beskyttet mod hindringer fra indflyvningspunktet eller fra begyndelsen af en fastsat indflyvningsrute til et punkt, hvorfra landing kan udføres, og i tilfælde af, at landing ikke udføres, til en position, hvor kriterierne for hindringsfrihed under venteflyvning eller en route-flyvning gælder. Instrumentindflyvningsprocedurer klassificeres som følger:

a) 

»ikke-præcisionsindflyvningsprocedure (NPA-procedure)«: en instrumentindflyvningsprocedure udarbejdet for 2D instrumentindflyvningsoperationer af type A

b) 

»indflyvningsprocedure med vertikal vejledning (APV-procedure)«: en instrumentindflyvningsprocedure baseret på præstationsbaseret navigation (PBN) udarbejdet for 3D instrumentindflyvningsoperationer af type A

c) 

»præcisionsindflyvningsprocedure (PA-procedure)«: en instrumentindflyvningsprocedure baseret på navigationssystemer (ILS, MLS, GLS og SBAS Cat I) udarbejdet for 3D instrumentindflyvningsoperationer af type A eller B

205)

»instrumentvejrforhold (IMC)« : vejrforhold, udtrykt i værdier for sigtbarhed, afstand fra skyer og skydækkehøjde, der er mindre end de minima, der er fastsat for visuelle vejrforhold

▼M4

206)

»operationer ved lav sigtbarhed (LVO)« : indflyvnings- eller startoperationer på en bane med en banesynsvidde (RVR) på under 550 m eller med en beslutningshøjde (DH) på under 200 ft

▼M4

206a)

»procedurer ved lav sigtbarhed« : procedurer, der anvendes på en flyveplads for at sikre sikker drift under operationer ved lav sigtbarhed

▼M1

207)

»manøvreområde« : den del af en flyveplads, der anvendes til luftfartøjers start, landing og kørsel, bortset fra forpladser

208)

»metadata« : data om data

209)

»trafikområde« : den del af en flyveplads, der anvendes til luftfartøjers start, landing og kørsel, dvs. manøvreområde og forpladsen

210)

»navigationshjælpemidler« : en facilitet eller et system uden for luftfartøjet, der genererer elektromagnetiske signaler, som luftfartøjssystemer benytter til positionsbestemmelse eller flyvevejsvejledning

211)

»funktionstilstand sekundær overvågningsradar (SSR)« : den konventionelle identifikator i forbindelse med bestemte funktioner for de funktionstilstandssignaler, der sendes af en SSR-interrogator. Der er angivet fire funktionstilstande i ICAO bilag 10: A, C, S og intermodal

212)

»næsten parallelle baner« : ikke-indbyrdes forbundne baner, hvis udvidede centerlinjer har en vinkel med konvergens/divergens på 15 grader eller derunder

▼M4

212a)

»operation med operationel godskrivning« :

en operation, hvor der anvendes specifikt luftfartøjsudstyr eller jordbaseret udstyr eller en kombination af luftfartøjsudstyr eller jordbaseret udstyr, som muliggør et eller flere af følgende elementer:

a) 

anvendelse af operationelle minima for flyvepladsen, der er under standarden for en bestemt operationsklassifikation

b) 

opfyldelse eller lempelse af sigtbarhedskrav

c) 

færre påkrævede faciliteter på jorden

▼M1

213)

»luftfartøjschef« : den pilot, der er udpeget af operatøren eller ved almenflyvning af luftfartøjets ejer til at have kommandoen over flyvningen, og som er pålagt ansvaret for flyvningens sikre gennemførelse

214)

»position« : i en geografisk sammenhæng et koordinatsæt (bredde og længde), hvormed der henvises til den matematiske referenceellipsoide, som definerer positionen af et punkt på jordens overflade

215)

»positionsvisning« : det synlige tegn, i ikke-symbolsk og/eller symbolsk form, på et skærmbillede af positionen på et luftfartøj, et køretøj på en flyveplads eller anden genstand

216)

»trykhøjde« : et atmosfærisk tryk, som angives i den højde over havet, som svarer til det pågældende tryk i standardatmosfæren

217)

»primær radar« : et radarsystem, som anvender reflekterede radiosignaler

218)

»trykt kommunikation« : kommunikation, der automatisk giver en permanent udskrift ved hver terminal i et kredsløb af alle meldinger, som passerer i et sådant kredsløb

219)

»forbudt område« : et nærmere afgrænset luftrum over en medlemsstats territorium eller territoriale farvand, inden for hvilket flyvning er forbudt

220)

»radionavigationstjeneste« : en tjeneste, der med hjælp fra et eller flere radionavigationshjælpemidler giver retningsinformationer eller positionsdata til brug for luftfartøjers effektive og sikre operationer

221)

»radiotelefoni« : en form for radiokommunikation med det primære formål at udveksle oplysninger ved hjælp af tale

222)

»specifikation af påkrævet kommunikationspræstation« eller »RCP-specifikation« : en række krav vedrørende udøvelse af lufttrafiktjenester og tilhørende jordbaseret udstyr, luftfartøjskapacitet og operationer, der er nødvendige til støtte for præstationsbaseret kommunikation

223)

»specifikation af påkrævet overvågningspræstation« eller »RSP-specifikation« : en række krav vedrørende udøvelse af lufttrafiktjenester og tilhørende jordbaseret udstyr, luftfartøjskapacitet og operationer, der er nødvendige til støtte for præstationsbaseret overvågning

224)

»detaljeringsgrad« : i forbindelse med data et antal enheder eller cifre, som en målt eller beregnet værdi udtrykkes og anvendes i

225)

»restriktionsområde« : et nærmere afgrænset luftrum over en medlemsstats territorium eller territoriale farvand, inden for hvilket flyvning kun må foregå på visse nærmere angivne betingelser

226)

»ruteetape« : en rute eller en del af en rute, der flyves uden mellemlanding

227)

»bane i brug« : den eller de baner, der på et givet tidspunkt af lufttrafiktjenesteenheden anses for at være mest egnede til brug for de luftfartøjstyper, der forventes at lande eller starte på flyvepladsen. Særskilte eller flere baner må udpeges som baner i brug for ankommende luftfartøjer henholdsvis afgående luftfartøjer

228)

»sekundær radar« : et radarsystem, hvor et radiosignal, der transmitteres fra radarstationen, igangsætter transmissionen af et radiosignal fra en anden station

229)

»sekundær overvågningsradar (SSR)« : et radarovervågningssystem, der benytter sendere og modtagere (interrogatorer) og transpondere

230)

»følsomt område« : et område, der strækker sig ud over det kritiske område, hvor luftfartøjers eller køretøjers parkering eller bevægelse vil påvirke navigationsvejledningssignalet, i det omfang dette kan udgøre en uacceptabel forstyrrelse af det luftfartøj, som benytter signalet

▼C6

231)

»SNOWTAM« : en særlig serie i NOTAM, som gives i et standardformat, og som indeholder en overfladetilstandsrapport, der oplyser om tilstedeværelsen eller ophør af farlige situationer som følge af sne, is, snesjap, rim, stående vand eller vand i tilknytning til sne, snesjap, is eller rim i trafikområdet

▼M1

232)

»betydningsfuldt punkt« : et nærmere angivet geografisk punkt anvendt til at angive en ATS-rute, et luftfartøjs flyvevej eller til andre navigations- og lufttrafiktjenestemæssige formål

233)

»skærmbillede« : et elektronisk billede, som afbilder luftfartøjers position og bevægelser og andre oplysninger efter behov

234)

»standard instrumentindflyvning (STAR)« : en nærmere angivet IFR-rute for ankommende luftfartøjer, som forbinder et betydningsfuldt punkt, normalt på en ATS-rute, med et punkt, hvorfra en publiceret instrumentindflyvningsprocedure kan påbegyndes

235)

»standard instrumentudflyvning (SID)« : en nærmere angivet IFR-rute for udflyvende luftfartøjer, som forbinder flyvepladsen eller en specificeret bane på flyvepladsen med et betydningsfuldt punkt, normalt på en ATS-rute, hvorfra flyvningens en route-fase påbegyndes

236)

»speciel VFR-flyvning« : en VFR-flyvning, som har fået ATC-klarering til at flyve i en kontrolzone under vejrforhold, der er ugunstigere end VMC

237)

»kørsel« : et luftfartøjs bevægelse ved egen kraft på en flyveplads eller en operationslokalitet bortset fra start og landing

238)

»rullevej« : en vej, der er anlagt på en landflyveplads til brug for luftfartøjer under kørsel fra en del af flyvepladsen til en anden

239)

»terminalområde« : et kontrolområde, der normalt oprettes ved sammenløbet af ATS-ruter i nærheden af en eller flere store flyvepladser

240)

»rettidighed« : i forbindelse med data, graden af forvisning om, at dataene er gyldige i den periode, hvori de påtænkes anvendt

241)

»sporbarhed« : i forbindelse med data i hvor høj grad et system eller et dataprodukt indeholder dokumentation af de ændringer, der er foretaget i det pågældende produkt, og dermed gør det muligt at følge et auditspor fra slutbrugeren til den part, som har frembragt dataene

242)

»beholden kurs« : projektion på jordens overflade af et luftfartøj under flyvning. Retningen i et givet punkt udtrykkes i grader fra nord (retvisende, misvisende eller grid)

243)

»trafikinformationer« : informationer udstedt af en lufttrafiktjenesteenhed for at oplyse en pilot om anden kendt eller observeret trafik, som kan være i nærheden af det pågældende luftfartøjs position eller forventede rute, og for at hjælpe piloten til at undgå sammenstød

244)

»kontroloverdragelsespunkt« : et nærmere bestemt punkt på et luftfartøjs flyvevej, hvor ansvaret for at udøve flyvekontroltjeneste for luftfartøjet overdrages fra én flyvekontrolenhed eller kontrolposition til den næste

245)

»overdragende enhed« : en flyvekontrolenhed, der er i færd med at overføre ansvaret for at udøve flyvekontroltjeneste til et luftfartøj til den næste flyvekontrolenhed eller flyvekontroltjeneste langs flyveruten

246)

»gennemgangshøjde« : den højde over havet, i eller hvorunder et luftfartøjs lodrette position kontrolleres med reference til middelvandstanden

247)

»gennemgangslag« : luftrummet mellem gennemgangshøjden og gennemgangsniveauet

248)

»gennemgangsniveau« : det laveste flyveniveau, der er tilgængeligt over gennemgangshøjden

249)

»validering« : i forbindelse med data en proces, hvormed det sikres, at data opfylder kravene til den specificerede applikation eller tiltænkte anvendelse

250)

»verifikation« : i forbindelse med data evalueringen af outputtet af en luftfartsdataproces med henblik på rigtighed og sammenhæng for så vidt angår input og de gældende datastandarder, -regler og -konventioner, som er anvendt i forbindelse med denne proces

251)

»uvishedsfase« : en situation, hvor der hersker uvished om et luftfartøjs og de ombordværendes sikkerhed

252)

»ubemandet friballon« : et ubemandet luftfartøj, der i fri flyvning er lettere end luft, og som ikke fremdrives ved egen kraft

253)

»kursdirigering« : udøvelse af navigationsvejledning til luftfartøjer i form af en specifik kurs baseret på brugen af et ATS-overvågningssystem

254)

»flyvning efter visuelflyvereglerne« eller »VFR-flyvning« : flyvning udført i overensstemmelse med visuelflyvereglerne

255)

»visuel indflyvning« : en indflyvning udført under IFR-flyvning, hvor enten en del af eller hele instrumentindflyvningsproceduren ikke fuldføres, men indflyvningen udføres med jordsigt

256)

»visuelle vejrforhold (VMC)« : vejrforhold, udtrykt i værdier for sigtbarhed, afstand fra skyer og skydækkehøjde, der er lig med eller større end fastsatte minima

257)

»VOLMET« : meteorologiske oplysninger til luftfartøjer under flyvning

258)

»VOLMET-udsendelse« : udøvelse, hvor det er relevant, af gældende METAR, SPECI, TAF og SIGMET som kontinuerligt repeterede taleudsendelser via radiotelefoni

259)

»waypoint« :

en nærmere angivet geografisk position, der anvendes til at fastlægge en områdenavigationsrute eller flyvevejen for et luftfartøj, der anvender områdenavigation. Waypoints opdeles i:

a) 

»fly-by waypoint« — et waypoint, hvor turn anticipation er påkrævet for at muliggøre en tangentiel afskæring mod næste segment af en rute eller procedure, eller

b) 

»fly-over waypoint« — et waypoint, over hvilket drejning indledes i retning mod næste segment af en rute eller procedure

▼M3

264)

»vulkanobservatorium« : en udøver, som udvælges af den kompetente myndighed, og som observerer aktiviteten i en vulkan eller en gruppe af vulkaner og stiller disse observationer til rådighed for en aftalt liste modtagere inden for luftfarten

265)

»Geography Markup Language (GML)« : en indkodningsstandard anvendt af Open Geospatial Consortium (OGC

266)

»Space weather centre (SWXC)« : et center udpeget til at overvåge og yde rådgivning om vejrfænomener i rummet, der kan forventes at påvirke højfrekvent radiokommunikation, kommunikation via satellit, GNSS-baserede navigations- og overvågningssystemer og/eller udgøre en strålingsrisiko for de ombordværende.

▼B



BILAG II

KRAV TIL KOMPETENTE MYNDIGHEDER — TILSYN MED TJENESTER OG ANDRE ATM-NETFUNKTIONER

(Del-ATM/ANS.AR)

SUBPART A — GENERELLE KRAV

ATM/ANS.AR.A.001 Anvendelsesområde

I dette bilag fastlægges kravene til forvaltnings- og styringssystemer, der benyttes af de kompetente myndigheder med ansvar for certificering, tilsyn og håndhævelse med hensyn til, hvordan kravene i bilag III til XIII anvendes af tjenesteudøvere i overensstemmelse med dennes artikel 6.

ATM/ANS.AR.A.005 Certificerings-, tilsyns- og håndhævelsesopgaver

a) 

Den kompetente myndighed skal varetage certificerings-, tilsyns- og håndhævelsesopgaver med hensyn til anvendelsen af de krav, der gælder for tjenesteudøvere, overvåge, at deres tjenester udøves på sikker vis, og kontrollere, at de gældende krav opfyldes.

b) 

De kompetente myndigheder skal fastlægge og varetage ansvaret for certificering, tilsyn og håndhævelse på en måde, som sikrer, at:

1) 

ansvaret for gennemførelse af hver bestemmelse i denne forordning er fastlagt entydigt,

2) 

de har overblik over de sikkerhedsmæssige tilsynsmekanismer og resultaterne heraf,

3) 

der sikres udveksling af relevante oplysninger mellem de kompetente myndigheder.

De pågældende kompetente myndigheder gennemgår jævnligt aftalen om tilsyn med de tjenesteudøvere, der udøver luftfartstjenester i funktionelle luftrumsblokke, som strækker sig over luftrum, der hører ind under mere end én medlemsstats ansvarsområde, jf. artikel 2, stk. 3, i forordning (EF) nr. 550/2004, og — hvor der udøves luftfartstjenester på tværs af grænser — aftalen om gensidig anerkendelse af de tilsynsopgaver, der er omhandlet i artikel 2, stk. 5, i forordning (EF) nr. 550/2004, samt den praktiske gennemførelse af disse aftaler, navnlig i lyset af de opnåede flyvesikkerhedspræstationer blandt tjenesteudøvere, som er omfattet af deres tilsyn.

c) 

Den kompetente myndighed skal etablere ordninger til koordinering med andre kompetente myndigheder angående anmeldte ændringer af funktionssystemer, som involverer tjenesteudøvere, der er omfattet af de øvrige kompetente myndigheders tilsyn. Disse koordineringsordninger skal sikre en effektiv udvælgelse og gennemgang af de anmeldte ændringer i overensstemmelse med punkt ATM/ANS.AR.C.025.

ATM/ANS.AR.A.010 Certificerings-, tilsyns- og håndhævelsesdokumentation

Den kompetente myndighed skal stille de relevante love, standarder, regler, tekniske publikationer og relevante dokumenter til rådighed for sine medarbejdere, så de kan udføre deres opgaver og varetage deres ansvar.

ATM/ANS.AR.A.015 Måder for overensstemmelse

a) 

Agenturet udvikler acceptable måder for overensstemmelse (AMC), som kan anvendes til at påvise overensstemmelse med kravene i denne forordning. Når AMC er overholdt, skal de gældende krav i denne forordning anses for at være opfyldt.

b) 

Alternative måder for overensstemmelse (AltMOC) kan anvendes til at påvise overensstemmelse med kravene i denne forordning.

c) 

Den kompetente myndighed opretter et system til konsekvent at vurdere, at alle AltMOC, som anvendes af myndigheden selv eller af tjenesteudøvere, der er omfattet af myndighedens tilsyn, giver mulighed for at påvise overensstemmelse med kravene i denne forordning.

d) 

Den kompetente myndighed vurderer alle AltMOC, som en tjenesteudøver foreslår i medfør af punkt ATM/ANS.OR.A.020, ved at analysere den fremlagte dokumentation og ved om nødvendigt at foretage en inspektion af tjenesteudøveren.

Hvis den kompetente myndighed finder, at de pågældende AltMOC er tilstrækkelige til at sikre overensstemmelse med de gældende krav i denne forordning, skal den uden unødig forsinkelse:

1) 

underrette ansøgeren om, at de pågældende AltMOC kan implementeres, og, hvis det er relevant, ændre ansøgerens certifikat i overensstemmelse dermed

2) 

underrette agenturet om deres indhold, herunder kopier af alle relevante dokumenter

3) 

oplyse andre medlemsstater om de AltMOC, som er blevet accepteret.

e) 

Anvender den kompetente myndighed selv AltMOC til at opnå overensstemmelse med de gældende krav i denne forordning, skal den:

1) 

stille dem til rådighed for alle tjenesteudøvere, der er omfattet af myndighedens tilsyn,

2) 

underrette agenturet uden unødig forsinkelse.

Den kompetente myndighed giver agenturet en komplet beskrivelse af de AltMOC, herunder evt. ændringer af procedurer, der kan være relevante, samt en vurdering, som godtgør, at de gældende krav i denne forordning er opfyldt.

▼M3

ATM/ANS.AR.A.020 Oplysninger til agenturet

a) 

Den kompetente myndighed underretter agenturet i tilfælde af væsentlige problemer med gennemførelsen af forordning (EU) 2018/1139 og dens delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter inden for 30 dage fra det tidspunkt, hvor den kompetente myndighed fik kendskab til problemerne.

b) 

Uden at dette berører Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 376/2014 ( 1 ) og dens delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter forelægger den kompetente myndighed hurtigst muligt agenturet oplysninger af sikkerhedsmæssig betydning hidrørende fra de indberetninger af begivenheder, der er lagret i dens nationale database i overensstemmelse med artikel 6, stk. 6, i forordning (EU) nr. 376/2014.

▼B

ATM/ANS.AR.A.025 Omgående reaktion på et sikkerhedsproblem

a) 

Med forbehold af forordning (EU) nr. 376/2014 etablerer den kompetente myndighed et system til behørig indsamling, analyse og formidling af sikkerhedsoplysninger.

b) 

Agenturet etablerer et system til behørig analyse af relevante sikkerhedsoplysninger, det måtte modtage fra den kompetente myndighed, og giver uden unødig forsinkelse medlemsstaterne og Kommissionen, alt efter tilfældet, alle oplysninger, herunder anbefalinger eller korrigerende handlinger, der bør træffes, som er nødvendige for, at de kan reagere i tide på et sikkerhedsproblem, som involverer tjenesteudøverne.

c) 

Efter modtagelse af de oplysninger, der er omhandlet i litra a) og b), træffer den kompetente myndighed passende foranstaltninger til at håndtere sikkerhedsproblemet, herunder udstedelse af flyve sikkerhedsdirektiver i overensstemmelse med punkt ATM/ANS.AR.A.030.

d) 

Underretning om foranstaltninger, der træffes i henhold til litra c), gives straks til alle tjenesteudøvere, som skal overholde dem, i overensstemmelse med punkt ATM/ANS.OR.A.060. Den kompetente myndighed underretter også agenturet om disse foranstaltninger og, når der kræves en kombineret indsats, de andre berørte kompetente myndigheder.

ATM/ANS.AR.A.030 Flyvesikkerhedsdirektiver

a) 

Den kompetente myndighed udsteder et flyvesikkerhedsdirektiv, når den har konstateret et usikkert forhold i et funktionssystem, som kræver en øjeblikkelig indsats.

b) 

Flyvesikkerhedsdirektivet skal sendes til de berørte tjenesteudøvere og som minimum indeholde følgende oplysninger:

1) 

angivelse af det usikre forhold

2) 

angivelse af det berørte funktionssystem

3) 

de påkrævede foranstaltninger og en begrundelse herfor

4) 

fristen for at afslutte de krævede foranstaltninger

5) 

ikrafttrædelsesdatoen.

c) 

Den kompetente myndighed videresender en kopi af flyvesikkerhedsdirektivet til agenturet og eventuelle øvrige berørte kompetente myndigheder inden en måned fra udstedelsen.

d) 

Den kompetente myndighed verificerer, at tjenesteudøvere overholder de gældende flyvesikkerhedsdirektiver.

SUBPART B — STYRING (ATM/ANS.AR.B)

ATM/ANS.AR.B.001 Styringssystem

a) 

Den kompetente myndighed etablerer og vedligeholder et styringssystem, der som minimum omfatter følgende elementer:

▼M3

1) 

dokumenterede politikker og procedurer til beskrivelse af sin organisation, måder og metoder til at opnå overensstemmelse med forordning (EU) 2018/1139 og dens delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter, der er vedtaget på grundlag heraf, i det omfang det er nødvendigt for varetagelsen af sine certificerings-, tilsyns- og håndhævelsesopgaver. Procedurerne ajourføres løbende og fungerer som den kompetente myndigheds grundlæggende arbejdsdokumenter for alle tilknyttede opgaver

▼B

2) 

et tilstrækkeligt antal medarbejdere, herunder inspektører, til at udføre sine opgaver og varetage sit ansvar i henhold til denne forordning. Personalet skal være kvalificeret til at udføre de tildelte opgaver og have den nødvendige viden, erfaring, grundlæggende uddannelse og periodiske uddannelse på jobbet, så denne kompetence bevares. Der skal forefindes et system til personaleplanlægning for at sikre, at alle opgaver udføres tilfredsstillende

3) 

tilstrækkelige faciliteter og kontorlokaler til at udføre disse tildelte opgaver

4) 

en proces til at overvåge, at styringssystemet er i overensstemmelse med de relevante krav, og at procedurerne er tilstrækkelige. Herunder fastlægges en intern auditproces og en proces til styring af flyvesikkerhedsrisici. Overensstemmelsesovervågning skal omfatte et feedbacksystem af auditanmærkninger til den kompetente myndigheds øverste ledelse med henblik på at sikre, at de nødvendige korrigerende handlinger gennemføres,

5) 

en person eller en gruppe af personer, der er endeligt ansvarlige over for den kompetente myndigheds øverste ledelse for overholdelsesovervågningsfunktionen.

b) 

For hvert aktivitetsområde i styringssystemet skal den kompetente myndighed udpege en eller flere personer med det overordnede ansvar for styringen af den eller de relevante opgaver.

▼M3

c) 

Den kompetente myndighed etablerer procedurer for deltagelse i en gensidig udveksling af alle nødvendige oplysninger og bistand med andre berørte kompetente myndigheder, det være sig i medlemsstaten eller i andre medlemsstater, herunder følgende oplysninger:

1) 

alle påpegede anmærkninger og trufne opfølgende foranstaltninger i forbindelse med tilsyn med ATM/ANS-udøvere, som udøver aktiviteter på en medlemsstats område, men som er certificeret af den kompetente myndighed i en anden medlemsstat eller af agenturet og

2) 

hidrørende fra obligatorisk og frivillig indberetning af begivenheder, jf. punkt ATM/ANS.OR.A.065.

▼B

d) 

En kopi af procedurerne vedrørende styringssystemet og ændringerne hertil skal stilles til rådighed for agenturet med henblik på standardisering.

ATM/ANS.AR.B.005 Tildeling af opgaver til kvalificerede organer

a) 

Den kompetente myndighed kan uddelegere sine opgaver vedrørende certificering af og tilsyn med tjenesteudøvere i henhold til denne forordning, bortset fra udstedelse af certifikater, til kvalificerede organer. Ved tildelingen af sådanne opgaver sikrer den kompetente myndighed, at:

1) 

der forefindes et system til indledningsvis og løbende at vurdere, om det kvalificerede organ overholder bilag V til forordning (EF) nr. 216/2008. Systemet og resultaterne af bedømmelserne dokumenteres og

2) 

den har indgået en dokumenteret aftale med det kvalificerede organ, som er godkendt af begge parter på et behørigt ledelsesniveau, og som klart definerer:

i) 

de opgaver, der skal udføres

ii) 

de erklæringer, rapporter og registreringer, der skal fremlægges

iii) 

de tekniske betingelser, der skal opfyldes ved udførelsen af sådanne opgaver

iv) 

den tilhørende ansvarsdækning

v) 

den beskyttelse, der gives i forbindelse med oplysninger, som indhentes som led i udførelsen af opgaverne.

b) 

Den kompetente myndighed sikrer, at den interne auditproces og processen til sikkerhedsmæssig risikostyring, som kræves i henhold til punkt ATM/ANS.AR.B.001, litra a), nr. 4), omfatter alle opgaver, som det kvalificerede organ udfører på myndighedens vegne.

▼M3

ATM/ANS.AR.B.010 Ændringer af styringssystemet

a) 

Den kompetente myndighed skal indføre et system, der kan angive ændringer, som påvirker myndighedens evne til at udføre sine opgaver og varetage sit ansvar i henhold til forordning (EU) 2018/1139 og de delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter, der vedtages på grundlag heraf. Systemet skal sætte myndigheden i stand til at træffe passende foranstaltninger for at sikre, at dens styringssystem forbliver tilstrækkeligt og effektivt.

b) 

Den kompetente myndighed ajourfører sit styringssystem, så det rettidigt afspejler alle ændringer af forordning (EU) 2018/1139 og de delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter, der vedtages på grundlag heraf, med henblik på at sikre den effektive gennemførelse af sit styringssystem.

c) 

Den kompetente myndighed skal underrette agenturet om ændringer, der påvirker myndighedens evne til at udføre sine opgaver og varetage sit ansvar i henhold til forordning (EU) 2018/1139 og de delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter, der vedtages på grundlag heraf.

▼B

ATM/ANS.AR.B.015 Registrering

a) 

Den kompetente myndighed etablerer et registreringssystem, som giver mulighed for passende opbevaring, adgang til og pålidelig sporbarhed for:

1) 

styringssystemets dokumenterede politikker og procedurer

2) 

uddannelse, kvalifikation og bemyndigelse af personalet, jf. punkt ATM/ANS.AR.B.001, litra a), nr. 2)

3) 

tildeling af opgaver, herunder de elementer, der kræves i henhold til punkt ATM/ANS.AR.B.005, og nærmere oplysninger om de tildelte opgaver

4) 

certificerings- og/eller erklæringsprocesser

5) 

udpegninger af lufttrafiktjenester og meteorologiske tjenester, alt efter tilfældet

6) 

certificering af og tilsyn med tjenesteudøvere, der udøver aktiviteter på medlemsstatens område, men som er certificeret af den kompetente myndighed i en anden medlemsstat eller agenturet efter aftale mellem disse myndigheder

7) 

evaluering og underretning til agenturet om AltMOC, der foreslås af tjenesteudøvere, og vurdering af AltMOC, som anvendes af den kompetente myndighed selv.

8) 

tjenesteudøveres overholdelse af de gældende krav i denne forordning efter udstedelse af certifikatet eller i givet fald forelæggelse af en erklæring, herunder rapporter over alle audits, der omfatter anmærkninger, korrigerende handlinger og dato for afslutningen af foranstaltningen samt observationer og andre sikkerhedsrelaterede registreringer

9) 

iværksatte håndhævelsesforanstaltninger

10) 

sikkerhedsoplysninger, flyvesikkerhedsdirektiver og opfølgende foranstaltninger

11) 

brugen af fleksibilitetsbestemmelser i overensstemmelse med artikel 14 i forordning (EF) nr. 216/2008.

b) 

Den kompetente myndighed fører en liste over alle udstedte certifikater til og modtagne erklæringer fra tjenesteudøvere.

c) 

Alle registreringer skal opbevares i mindst 5 år efter, at certifikatet ophører med at være gyldig, eller erklæringen trækkes tilbage, jf. dog den gældende lov om databeskyttelse.

SUBPART C — TILSYN, CERTIFICERING OG HÅNDHÆVELSE (ATM/ANS.AR.C)

ATM/ANS.AR.C.001 Overvågning af flyvesikkerhedspræstationer

a) 

De kompetente myndigheder skal regelmæssigt overvåge og vurdere flyvesikkerhedspræstationerne blandt tjenesteudøvere, der er omfattet af deres tilsyn.

b) 

De kompetente myndigheder benytter navnlig resultaterne af overvågningen af flyvesikkerhedspræstationer inden for deres risikobaserede tilsyn.

ATM/ANS.AR.C.005 Certificering af, erklæring om og kontrol af, at tjenesteudøverne overholder kravene

a) 

Inden for rammerne af punkt ATM/ANS.AR.B.001, litra a), nr. 1), fastlægger den kompetente myndighed en proces for at verificere:

1) 

at tjenesteudøvere overholder de gældende krav, der er fastsat i bilag III til XIII, og eventuelle betingelser, der knytter sig til certifikatet, inden dette certifikat udstedes. Certifikatet udstedes i overensstemmelse med tillæg 1 til dette bilag

2) 

at eventuelle sikkerhedsrelaterede forpligtelser ifølge dokumentet om udpegelse, der er udstedt i henhold til artikel 8 i forordning (EF) nr. 550/2004, er opfyldt

3) 

at de tjenesteudøvere, der er omfattet af myndighedens tilsyn, vedvarende overholder de gældende krav

4) 

at flyvesikkerhedsmålene, -kravene og andre sikkerhedsrelaterede betingelser, der er angivet i erklæringer om systemverifikation, herunder relevante erklæringer om systemkomponenters overensstemmelse med reglerne eller anvendelsesegnethed, der er udstedt i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 552/2004, er gennemført,

5) 

at flyvesikkerhedsdirektiver, korrigerende handlinger og håndhævelsesforanstaltninger er gennemført.

b) 

Processen, der er omhandlet i litra a), skal:

1) 

være baseret på dokumenterede procedurer

2) 

understøttes af dokumentation, der særligt har til formål at vejlede personale i udførelsen af deres opgaver vedrørende certificering, tilsyn og håndhævelse

3) 

give den pågældende organisation en indikation af resultaterne af certificerings-, tilsyns- og håndhævelsesaktiviteterne

4) 

være baseret på audits, gennemgange og inspektioner, der foretages af den kompetente myndighed

5) 

for certificerede tjenesteudøveres vedkommende give den kompetente myndighed den dokumentation, der er nødvendig for at tage videre skridt, herunder foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 9 i forordning (EF) nr. 549/2004, artikel 7, stk. 7, i forordning (EF) nr. 550/2004 og artikel 10, 25 og 68 i forordning (EF) nr. 216/2008 i de tilfælde, hvor kravene ikke overholdes,

6) 

for tjenesteudøverne, der afgiver erklæringer, give den kompetente myndighed dokumentation med henblik på i givet fald at træffe afhjælpende foranstaltninger, som kan omfatte håndhævelsesforanstaltninger, herunder, hvor det er relevant, efter national lovgivning.

ATM/ANS.AR.C.010 Tilsyn

a) 

Den kompetente myndighed eller kvalificerede organer, der handler på dennes vegne, foretager audits i overensstemmelse med artikel 5.

b) 

Audits, der er omhandlet i litra a), skal:

1) 

give den kompetente myndighed dokumentation for overensstemmelse med de gældende krav og med gennemførelsesordningerne

2) 

være uafhængige af alle interne auditaktiviteter, der foretages af tjenesteudøveren

3) 

omfatte samlede implementeringsordninger og elementer heraf samt processer eller tjenester

4) 

fastslå, om

i) 

gennemførelsesordningerne opfylder de gældende sikkerhedskrav

ii) 

de trufne foranstaltninger er i overensstemmelse med gennemførelsesordningerne og de gældende krav

iii) 

resultaterne af de trufne foranstaltninger svarer til de resultater, der forventes af gennemførelsesordningerne

c) 

Den kompetente myndighed skal på grundlag af den dokumentation, den har til rådighed, overvåge, at tjenesteudøverne, der er omfattet af myndighedens tilsyn, til stadighed overholder de gældende krav i denne forordning.

ATM/ANS.AR.C.015 Tilsynsprogram

a) 

Den kompetente myndighed skal udarbejde og hvert år ajourføre et tilsynsprogram, idet der tages hensyn til tjenesteudøverens særlige karakter, kompleksiteten af dennes aktiviteter, resultaterne af tidligere certificerings- og tilsynsaktiviteter, og det skal baseres på vurderingen af tilknyttede risici. Det skal omfatte audits, som skal sikre:

1) 

at alle områder af relevans for sikkerhed omfattes, og at der lægges særlig vægt på de områder, hvor der er påvist problemer

2) 

at alle tjenesteudøvere under den kompetente myndigheds tilsyn er omfattet

3) 

at midler, der anvendes af tjenesteudøveren for at sikre det personalets kompetenceniveau, er omfattet

4) 

at audits udføres på en måde, der står i forhold til det risikoniveau, som disse tjenesteudøveres operationer frembyder, og

5) 

at der for tjenesteudøvere, som er omfattet af myndighedens tilsyn, anvendes en tilsynsplanlægningscyklus på højst 24 måneder.

Tilsynsplanlægningscyklussen kan afkortes, hvis der er bevis for, at tjenesteudøverens flyvesikkerhedspræstation er forringet.

For en tjenesteudøver, der er certificeret af en kompetent myndighed, kan tilsynsplanlægningscyklussen forlænges til højst 36 måneder, hvis den kompetente myndighed har fastlagt følgende for de foregående 24 måneder:

i) 

tjenesteudøveren har godtgjort sin evne til effektivt at påvise farer for flyvesikkerheden og styre de tilknyttede risici

ii) 

tjenesteudøveren har til stadighed godtgjort overensstemmelse med kravene vedrørende håndtering af ændringer i henhold til punkt ATM/ANS.OR.A.040 og ATM/ANS.OR.A.045

iii) 

der er ikke udstedt niveau 1-anmærkninger

iv) 

alle korrigerende handlinger er gennemført inden for den frist, der er fastlagt eller forlænget af den kompetente myndighed som defineret i punkt ATM/ANS.AR.C.050.

Har tjenesteudøveren foruden ovenstående etableret et effektivt system til løbende rapportering til den kompetente myndighed om tjenesteudøverens flyvesikkerhedspræstationer og overholdelse af lovgivningen, som den kompetente myndighed har godkendt, kan tilsynsplanlægningscyklussen forlænges til højst 48 måneder

6) 

at der følges op på gennemførelsen af korrigerende handlinger

7) 

at der foretages en høring blandt de pågældende tjenesteudøvere, og at der efterfølgende underrettes herom

8) 

at den påtænkte inspektionshyppighed i givet fald angives for de forskellige steder.

b) 

Den kompetente myndighed kan beslutte at ændre sigtet med og omfanget af planlagte audit, herunder dokumentgennemgange og tilføjelse af yderligere revisioner efter behov.

c) 

Den kompetente myndighed beslutter, for hvilke ordninger, elementer, tjenester, funktioner, fysiske lokaliteter og aktiviteter der foretages en audit inden for en nærmere angivet tidsperiode.

d) 

Auditobservationer og anmærkninger, som udstedes i overensstemmelse med punkt ATM/ANS.AR.C.050, skal dokumenteres. Sidstnævnte skal underbygges med dokumentation og præciseres med hensyn til de gældende krav og tilhørende gennemførelsesordninger, der danner grundlag for den pågældende audit.

e) 

En auditrapport med nærmere oplysninger om anmærkninger og observationer skal udfærdiges og meddeles den pågældende tjenesteudøver.

ATM/ANS.AR.C.020 Udstedelse af certifikater

a) 

Ifølge den proces, der er fastsat i punkt ATM/ANS.AR.C.005, litra a), skal den kompetente myndighed efter at have modtaget en ansøgning om udstedelse af et certifikat til en tjenesteudøver kontrollere, om tjenesteudøveren overholder de gældende krav i denne forordning.

b) 

Den kompetente myndighed kan kræve alle former for audit, inspektioner eller vurderinger, som den skønner nødvendige, inden certifikatet udstedes.

c) 

Certifikatet udstedes med ubegrænset varighed. Rettighederne af aktiviteter, som tjenesteudøveren er godkendt til at gennemføre, skal angives nærmere i betingelserne for tjenesteudøvelsen, der tilknyttes certifikatet.

d) 

Certifikatet udstedes ikke, hvis der findes en udestående niveau 1-anmærkning. Under ekstraordinære omstændigheder skal tjenesteudøveren efter behov vurdere og afbøde andre anmærkninger end niveau 1-anmærkninger, og en plan for korrigerende handlinger med henblik på at bringe anmærkningen eller anmærkningerne ud af verden skal godkendes af den kompetente myndighed, inden certifikatet udstedes.

ATM/ANS.AR.C.025 Ændringer

a) 

Efter at have modtaget en underretning om en ændring i overensstemmelse med punkt ATM/ANS.OR.A.045 skal den kompetente myndighed overholde punkt ATM/ANS.AR.C.030, ATM/ANS.AR.C.035 og ATM/ANS.AR.C.040.

b) 

Efter at have modtaget en underretning om en ændring i overensstemmelse med punkt ATM/ANS.OR.A.040, litra a), nr. 2), der kræver forhåndsgodkendelse, skal den kompetente myndighed:

1) 

kontrollere, at tjenesteudøveren overholder de gældende krav, før den afgiver sin godkendelse af ændringen,

2) 

omgående træffe egnede foranstaltninger, uden at dette berører eventuelle yderligere håndhævelsesforanstaltninger, hvis tjenesteudøveren gennemfører ændringer, der kræver forhåndsgodkendelse, uden at have modtaget den kompetente myndigheds godkendelse som omhandlet i nr. 1).

c) 

For at en tjenesteudøver kan indføre ændringer i sit styringssystem og/eller flyvesikkerhedsstyringssystem, alt efter tilfældet, uden forudgående godkendelse i henhold til punkt ATM/ANS.OR.A.040, litra b), godkender den kompetente myndighed en procedure, som fastlægger omfanget af sådanne ændringer og beskriver, hvordan der underrettes om sådanne ændringer, og hvordan de styres. Ved det løbende tilsyn skal den kompetente myndighed ud fra oplysningerne i underretningerne verificere, at de trufne foranstaltninger er i overensstemmelse med de godkendte procedurer og de gældende krav. Ved manglende overensstemmelse med kravene skal den kompetente myndighed:

1) 

underrette tjenesteudøveren om den manglende overensstemmelse og anmode om yderligere ændringer

2) 

i tilfælde af niveau 1- eller niveau 2-anmærkninger handle i overensstemmelse med punkt ATM/ANS.AR.C.050.

ATM/ANS.AR.C.030 Godkendelse af procedurer for ændringshåndtering mht. funktionssystemer

a) 

Den kompetente myndighed skal gennemgå:

1) 

disse procedurer eller enhver væsentlig ændring af disse procedurer, som tjenesteudøveren forelægger i overensstemmelse med punkt ATM/ANS.OR.B.010, litra b),

2) 

enhver afvigelse fra de procedurer, der er nævnt i nr. 1), for en given ændring, efter at tjenesteudøver har anmodet herom i overensstemmelse med punkt ATM/ANS.OR.B.010, litra c), nr. 1).

b) 

Den kompetente myndighed skal godkende de procedurer, ændringer og afvigelser, der er omhandlet i litra a), når den har fastslået, at de er nødvendige og tilstrækkelige for, at tjenesteudøveren kan påvise overensstemmelse med punkt ATM/ANS.OR.A.045, ATM/ANS.OR.C.005, ATS.OR.205 og ATS.OR.210, alt efter tilfældet.

ATM/ANS.AR.C.035 Afgørelse om at gennemgå en anmeldt ændring af funktionssystemet

a) 

Efter at have modtaget en underretning i henhold til punkt ATM/ANS.OR.A.045, litra a), nr. 1), eller efter at have modtaget ændrede oplysninger i henhold til punkt ATM/ANS.OR.A.045, litra b), skal den kompetente myndighed træffe afgørelse om, hvorvidt ændringen skal gennemgås eller ej. Den kompetente myndighed anmoder om eventuelt fornødne yderligere oplysninger fra tjenesteudøveren til støtte for denne afgørelse.

b) 

Den kompetente myndighed skal fastslå behovet for en gennemgang ud fra specifikke, velbegrundede og veldokumenterede kriterier, der som minimum sikrer, at den anmeldte ændring gennemgås, hvis der er en betydelig sandsynlighed for, at argumentationen er vanskelig at forstå eller ubekendt for tjenesteudøveren, kombineret med at de mulige konsekvenser af ændringen er væsentlige.

c) 

Træffer den kompetente myndighed afgørelse om, at der er behov for en gennemgang ud fra andre risikobaserede kriterier foruden litra b), skal disse kriterier være specifikke, velbegrundede og veldokumenterede.

d) 

Den kompetente myndighed skal oplyse tjenesteudøveren om sin afgørelse om at gennemgå en anmeldt ændring af et funktionssystem, og efter tjenesteudøverens anmodning gives der ligeledes en begrundelse.

ATM/ANS.AR.C.040 Gennemgang af en anmeldt ændring af funktionssystemet

a) 

Når den kompetente myndighed gennemgår argumentationen for en anmeldt ændring, skal den:

1) 

vurdere hvorvidt argumentationen er velbegrundet i forhold til punkt ATM/ANS.OR.C.005, litra a), nr. 2) eller ATS.OR.205, litra a), nr. 2)

2) 

koordinere sine aktiviteter med andre kompetente myndigheder, når det er nødvendigt.

b) 

Den kompetente myndighed skal enten:

1) 

godkende den argumentation, der er nævnt i litra a), nr. 1) — eventuel med betingelser — hvis den påviseligt er velbegrundet, og oplyse tjenesteudøveren herom, eller

2) 

afvise den argumentation, der er nævnt i litra a), nr. 1), og oplyse tjenesteudøveren herom sammen med en begrundelse til støtte for afgørelsen.

ATM/ANS.AR.C.045 Erklæringer fra udøvere af flyveinformationstjenester

a) 

Når den kompetente myndighed modtager en erklæring fra en udøver af flyveinformationstjenester, som agter at udøve disse tjenester, kontrollerer myndigheden, at erklæringen indeholder alle de oplysninger, der kræves i del punkt ATM/ANS.OR.A.015, og myndigheden bekræfter modtagelsen af erklæringen over for den pågældende tjenesteudøver.

b) 

Hvis erklæringen ikke indeholder de krævede oplysninger eller indeholder oplysninger, som tyder på manglende overensstemmelse med de gældende krav, underretter den kompetente myndighed den pågældende udøver af flyveinformationstjenester om den manglende overensstemmelse og anmoder om yderligere oplysninger. Om nødvendigt foretager den kompetente myndighed en audit af udøveren af flyveinformationstjenester. Bekræftes den manglende overensstemmelse, træffer den kompetente myndighed foranstaltninger som fastsat i punkt ATM/ANS.AR.C.050.

c) 

Den kompetente myndighed fører en fortegnelse over erklæringer fra udøvere af flyveinformationstjenester, som blev foretaget i overensstemmelse med denne forordning.

ATM/ANS.AR.C.050 Anmærkninger, korrigerende handlinger og håndhævelsesforanstaltninger

a) 

Den kompetente myndighed skal råde over et system, hvormed anmærkninger analyseres mht. deres betydning for sikkerheden, og hvormed den træffer afgørelse om håndhævelsesforanstaltninger ud fra den sikkerhedsrisiko, der er forbundet med tjenesteudøverens manglende overholdelse.

b) 

I tilfælde, hvor en omgående indførelse af egnede korrigerende handlinger fører til, at den yderligere sikkerhedsrisiko elimineres eller er meget lav, kan den kompetente myndighed acceptere udøvelsen af tjenester af hensyn til tjenestens kontinuitet, samtidig med at der træffes korrigerende handlinger.

c) 

Den kompetente myndighed udsteder en niveau 1-anmærkning, når der konstateres en alvorlig manglende overensstemmelse med de gældende krav i forordning (EF) nr. 216/2008 og dens gennemførelsesbestemmelser samt forordning (EF) nr. 549/2004, (EF) nr. 550/2004, (EF) nr. 551/2004 og (EF) nr. 552/2004 og gennemførelsesbestemmelserne hertil, med tjenesteudøverens procedurer og håndbøger eller med vilkår eller betingelser for certifikatet, med dokumentet om udpegelse i givet fald eller med indholdet af en erklæring, som indebærer en væsentlig risiko for flyvesikkerheden eller på anden måde giver anledning til tvivl om tjenesteudøverens evne til vedvarende at varetage driften.

Niveau 1-anmærkninger skal omfatte, men ikke være begrænset til, følgende:

1) 

udsendelse af operationelle procedurer og/eller udøvelse af en tjeneste på en måde, der indebærer en væsentlig risiko for flyvesikkerheden

2) 

opnåelse eller bevarelse af gyldigheden af tjenesteudøverens certifikat ved hjælp af forfalskning af indsendt dokumentation

3) 

dokumentation for uregelmæssigheder eller svigagtig brug af tjenesteudøverens certifikat

4) 

fravær af en ansvarlig leder.

d) 

Den kompetente myndighed udsteder en niveau 2-anmærkning, når der konstateres enhver anden manglende overensstemmelse med de gældende krav i forordning (EF) nr. 216/2008 og dens gennemførelsesbestemmelser samt forordning (EF) nr. 549/2004, (EF) nr. 550/2004, (EF) nr. 551/2004 og (EF) nr. 552/2004 og gennemførelsesbestemmelserne hertil, med tjenesteudøverens procedurer og håndbøger eller med vilkår eller betingelser for certifikatet eller med indholdet af en erklæring.

e) 

Når den kompetente myndighed finder anledning til at fremsætte en anmærkning under et tilsyn eller på anden vis, skal den kompetente myndighed, uden at dette berører øvrige foranstaltninger, der kræves i henhold til forordning (EF) nr. 216/2008 og nærværende forordning samt forordning (EF) nr. 549/2004, (EF) nr. 550/2004, (EF) nr. 551/2004 og (EF) nr. 552/2004 og gennemførelsesbestemmelserne hertil, skriftligt meddele anmærkningen til tjenesteudøveren og pålægge korrigerende handlinger for at afhjælpe den påviste manglende overensstemmelse.

1) 

I tilfælde af niveau 1-anmærkninger skal den kompetente myndighed omgående træffe passende foranstaltninger og kan om nødvendigt begrænse, inddrage eller tilbagekalde certifikatet helt eller delvist, idet den samtidig sikrer kontinuiteten i tjenesterne, forudsat at sikkerheden ikke forringes, og hvis den kompetente myndighed er netadministratoren, oplyser den Kommissionen herom. Den trufne foranstaltning skal afhænge af omfanget af anmærkningen og opretholdes, indtil tjenesteudøveren har truffet korrigerende handlinger med et vellykket resultat.

2) 

I tilfælde af niveau 2-anmærkninger skal den kompetente myndighed:

i) 

give tjenesteudøveren en frist til gennemførelse af korrigerende handlinger i en handlingsplan, som er rimelig i forhold til arten af anmærkningerne

ii) 

vurdere de korrigerende handlinger og den gennemførelsesplan, som tjenesteudøveren har foreslået, og acceptere disse, hvis myndigheden vurderer, at de er tilstrækkelige til at afhjælpe den manglende overensstemmelse.

3) 

I tilfælde af niveau 2-anmærkninger, hvor tjenesteudøveren ikke forelægger en plan for korrigerende handlinger, som den kompetente myndighed kan godkende i forhold til anmærkningen, eller hvor tjenesteudøveren ikke gennemfører de korrigerende handlinger inden for den frist, der er fastlagt eller forlænget af den kompetente myndighed, kan anmærkningen hæves til en niveau 1-anmærkning, og de i ovenstående nr. 1), beskrevne handlinger kan træffes.

f) 

I de tilfælde, hvor der ikke er tale om niveau 1- eller niveau 2-anmærkninger, kan den kompetente myndighed afgive observationer.



Tillæg 1

CERTIFIKAT FOR TJENESTEUDØVER

DEN EUROPÆISKE UNION

KOMPETENT MYNDIGHED

TJENESTEUDØVERCERTIFIKAT

[CERTIFIKAT NUMMER/UDGAVE Nr. ]

I henhold til forordning (EU) 2017/373 og i henhold til nedenstående betingelser certificerer [den kompetente myndighed] hermed

[TJENESTEUDØVERENS NAVN]

[TJENESTEUDØVERENS ADRESSE]

som tjenesteudøver med de rettigheder, der angives i de vedføjede betingelser for tjenesteudøvelsen.

BETINGELSER:

Dette certifikat er udstedt på de betingelser og det anvendelsesområde for tjenester og funktioner, der er anført i de vedføjede betingelser for tjenesteudøvelsen.

Dette certifikat er gyldigt, så længe den certificerede tjenesteudøver til stadighed overholder forordning (EU) 2017/373 og andre gældende forordninger og, når det er relevant, procedurerne i tjenesteudøverens dokumentation.

Forudsat, at ovenstående betingelser er opfyldt, bevarer certifikatet sin gyldighed på ubestemt tid, medmindre certifikatet overdrages, begrænses, inddrages eller tilbagekaldes.

Udstedelsesdato:

Underskrift:

[Kompetent myndighed]

EASA-formular 157, 1. udgave — Side 1/4.

TJENESTEUDØVER

CERTIFIKAT

BETINGELSER FOR TJENESTEUDØVELSE

Tillæg til tjenesteudøverens certifikat:

[CERTIFIKAT NUMMER/UDGAVE Nr. ]

[TJENESTEUDØVERENS NAVN]

har opnået rettighed til at udøve tjenester/funktioner inden for følgende anvendelsesområde:

(Slet linjer, som ikke har relevans)



Tjenester/funktioner

Type tjeneste/funktion

Anvendelsesområde for tjeneste/funktion

Begrænsninger (*1)

Lufttrafiktjenester (ATS) (*4)

Flyvekontroltjeneste (ATC)

Områdekontroltjeneste

 

Indflyvningskontroltjeneste

 

Tårnkontroltjeneste

 

Flyveinformationstjeneste (FIS)

Flyvepladsflyveinformationstjeneste (AFIS)

 

En-route-flyveinformationstjeneste (En-route-FIS)

 

Rådgivningstjeneste

Ikke relevant

 

Lufttrafikregulering (AFTM)

ATFM

Udøvelse af lokal ATFM

 

Luftrumsstyring (ASM)

ASM

Udøvelse af lokal ASM-tjeneste (taktisk/ASM, niveau 3)

 

Betingelser (*2)

 

 

Tjenester/funktioner

Type tjeneste/funktion

Anvendelsesområde for tjeneste/funktion

Begrænsninger (*1)

Lufttrafiktjenester (ATS) med henblik på prøveflyvning (*3) (*4)

Flyvekontroltjeneste (ATC)

Områdekontroltjeneste

 

Indflyvningskontroltjeneste

 

Tårnkontroltjeneste

 

Flyveinformationstjeneste (FIS)

Flyvepladsflyveinformationstjeneste (AFIS)

 

En-route-flyveinformationstjeneste (En-route-FIS)

 

Rådgivningstjeneste

Ikke relevant

 

Betingelser (*2)

 

 

Tjenester/funktioner

Type tjeneste/funktion

Anvendelsesområde for tjeneste/funktion

Begrænsninger (*1)

Kommunikations-, navigations- og overvågningstjenester (CNS)

Kommunikation (C)

Luftfartens mobile tjeneste (luft til jord-kommunikation)

 

Luftfartens faste tjeneste (jord til jord-kommunikation)

 

Luftfartens mobile satellittjeneste (AMSS)

 

Navigation (N)

Tilvejebringelse af NDB-signal i rummet

 

Tilvejebringelse af VOR-signal i rummet

 

Tilvejebringelse af DME-signal i rummet

 

Tilvejebringelse af ILS-signal i rummet

 

Tilvejebringelse af MLS-signal i rummet

 

Tilvejebringelse af GNSS-signal i rummet

 

Overvågning (S)

Tilvejebringelse af data fra primær overvågning (PS)

 

Tilvejebringelse af data fra sekundær overvågning (SS)

 

Tilvejebringelse af data fra automatisk positionsovervågning (ADS)

 

Betingelser (*2)

 

 

▼M1

Tjenester/funktioner

Type tjeneste/funktion

Anvendelsesområde for tjeneste/funktion

Begrænsninger (*1)

Luftfartsinformationstjenester (AIS)

Luftfartsinformationsprodukter (herunder distributionstjenester)

Luftfartsinformationspublikation (AIP)

 

AIC (Aeronautical information circular)

 

NOTAM

 

AIP-datasæt

 

Hindringsdatasæt

 

Flyvepladskortlægningsdatasæt

 

Datasæt for instrumentflyvningsprocedurer

 

Informationstjenester (preflight)

ikke relevant

 

Betingelser (*2)

 

▼B

Tjenester/funktioner

Type tjeneste/funktion

Anvendelsesområde for tjeneste/funktion

Begrænsninger (*1)

Datatjenester (DAT)

Type 1

Type 1 DAT-udbydere har ret til at levere luftfartsdatabaser i følgende formater:

[liste over de generiske dataformater]

Type 1 DAT-udbydere har ikke ret til at levere luftfartsdatabaser direkte til slutbrugere/luftfartøjsoperatører.

 

Type 2

Type 2 DAT-udbydere har ret til at levere luftfartsdatabaser til slutbrugere/luftfartøjsoperatører for følgende ombordværende applikation/udstyr, for hvilket der er fastslået kompatibilitet:

[Fabrikant] certificeret applikation/udstyr model [XXX], del nr. [YYY]

 

Betingelser (*2)

 

 

Tjenester/funktioner

Type tjeneste/funktion

Anvendelsesområde for tjeneste/funktion

Begrænsninger (*1)

Meteorologiske tjenester (MET)

MET

Meteorologisk overvågningskontor

 

Flyvepladsens meteorologiske kontorer

 

Luftfartens meteorologiske stationer

 

VAAC

 

WAFC

 

TCAC

 

Betingelser (*2)

 

 

▼M1

Tjenester/funktioner

Type tjeneste/funktion

Anvendelsesområde for tjeneste/funktion

Begrænsninger (*1)

Flyveprocedureudformning (FPD)

Udformning, dokumentation og validering af flyveprocedurer (*5)

ikke relevant

 

 

 

 

 

 

Betingelser (*2)

 

▼B

Tjenester/funktioner

Type tjeneste/funktioner

Anvendelsesområde for tjeneste/funktion

Begrænsninger (*1)

ATM-netfunktioner

Udformning af ERN

Ikke relevant

 

Ressourceknaphed

Radiofrekvens

 

Transponderkode

 

ATFM

Udøvelse af central ATFM

 

Betingelser (*2)

 
(*1)   

Som foreskrevet af den kompetente myndighed.

(*2)   

Hvor det er nødvendigt.

(*3)   

Hvis det efter den kompetente myndigheds opfattelse er nødvendigt at fastsætte yderligere krav.

(*4)   

ATS omfatter alarmeringstjeneste.

►M1  (*5)   

Udformning, dokumentation og validering af flyveprocedurer omfatter aktiviteter med henblik på opretholdelse og periodisk gennemgang.

 ◄

Udstedelsesdato:

Underskrift: [Kompetent myndighed]

For medlemsstaten/EASA

EASA-formular 157, 1. udgave — Side 4/4.



▼M3

BILAG III

FÆLLES KRAV TIL ATM/ANS-UDØVERE

(Del-ATM/ANS.OR)

▼B

SUBPART A — GENERELLE KRAV (ATM/ANS.OR.A)

ATM/ANS.OR.A.001 Anvendelsesområde

I overensstemmelse med artikel 6 fastlægges ved dette bilag krav, som skal opfyldes af tjenesteudøverne.

ATM/ANS.OR.A.005 Ansøgning om et tjenesteudøvercertifikat

a) 

Ansøgning om et tjenesteudøvercertifikat eller om en ændring af et eksisterende certifikat skal ske i en form og på en måde, som den kompetente myndighed fastsætter på grundlag af de gældende krav i denne forordning.

b) 

I overensstemmelse med artikel 6 skal tjenesteudøveren med henblik på at opnå certifikatet overholde:

1) 

de krav, der henvises til i artikel 8b, stk. 1, i forordning (EF) nr. 216/2008

2) 

de fælles krav, der er fastlagt i dette bilag,

3) 

de særlige krav i bilag IV til XIII, når disse krav gælder i lyset af de tjenester, som tjenesteudøveren udøver eller påtænker at udøve.

ATM/ANS.OR.A.010 Ansøgning om et begrænset certifikat

a) 

Uanset litra b), kan en udøver af lufttrafiktjenester ansøge om et certifikat, der er begrænset til udøvelse af tjenester i det luftrum, som hører ind under ansvarsområdet for den medlemsstat, hvor ansøgerens hovedaktivitetssted og eventuelle vedtægtsmæssige hjemsted er beliggende, når den pågældende udøver eller påtænker at udøve tjenester udelukkende for en eller flere af følgende kategorier:

1) 

arbejdsflyvning

2) 

almenflyvning

3) 

erhvervsmæssig lufttransport begrænset til luftfartøjer med en maksimal startmasse på mindre end 10 ton eller færre end 20 passagersæder

4) 

erhvervsmæssig lufttransport med færre end 10 000 flybevægelser om året uanset den maksimale startmasse og antallet af passagersæder; med henblik på denne bestemmelse forstås ved »flybevægelser« i et givet år gennemsnittet af de foregående tre års samlede antal starter og landinger.

b) 

Derudover kan følgende luftfartstjenesteudøvere også ansøge om et begrænset certifikat:

1) 

en luftfartstjenesteudøver, der ikke er lufttrafiktjenesteudøver, med en årlig bruttoomsætning på 1 000 000 EUR eller derunder i forbindelse med de tjenester, den pågældende udøver eller påtænker at udøve

2) 

en luftfartstjenesteudøver, der udøver flyvepladsflyveinformationstjeneste, når vedkommende i reglen højst driver én arbejdsposition på en given flyveplads.

c) 

Som foreskrevet af den kompetente myndighed skal en luftfartstjenesteudøver, der ansøger om et begrænset certifikat i henhold til litra a) eller litra b), nr. 1), som minimum overholde følgende krav, der er fastsat i:

1) 

punkt ATM/ANS.OR.B.001 Teknisk og operativ kompetence og kapacitet

2) 

punkt ATM/ANS.OR.B.005 Styringssystem

3) 

punkt ATM/ANS.OR.B.020 Krav til personale

4) 

punkt ATM/ANS.OR.A.075 Åben og gennemskuelig udøvelse af tjenester

5) 

bilag IV, V, VI og VIII, når disse krav gælder i lyset af de tjenester, som tjenesteudøveren udøver eller påtænker at udøve, jf. artikel 6.

d) 

Som foreskrevet af den kompetente myndighed skal en luftfartstjenesteudøver, der ansøger om et begrænset certifikat i henhold til litra b), nr. 2), som minimum overholde de krav, der er fastsat i litra c), nr. 1) til 4), og de særlige krav, der er fastsat i bilag IV.

e) 

En ansøger til et begrænset certifikat forelægger den kompetente myndighed en ansøgning i en form og på en måde, som den kompetente myndighed fastlægger.

ATM/ANS.OR.A.015 Erklæring fra udøvere af flyveinformationstjenester

a) 

I medfør af artikel 7 kan en udøver af flyveinformationstjenester afgive en erklæring om, at vedkommende er kvalificeret og har midler til at varetage det ansvar, der er forbundet med tjenesteudøvelsen, når udøveren foruden de krav, der er omhandlet i artikel 8b, stk. 1, i forordning (EF) nr. 216/2008, opfylder følgende alternative krav:

1) 

udøveren af flyveinformationstjenester udøver eller påtænker at udøve sine tjenester ved i reglen højst at drive én arbejdsposition

2) 

disse tjenester er af midlertidig art, af en varighed der aftales med den kompetente myndighed, alt efter hvad der er nødvendigt for at garantere en passende flyvesikkerhed.

b) 

En udøver af flyveinformationstjenester, der afgiver erklæring om sine aktiviteter, skal:

1) 

forelægge den kompetente myndighed alle de relevante oplysninger, inden operationer påbegyndes, i en form og på en måde, som den kompetente myndighed fastlægger

2) 

forelægge den kompetente myndighed en liste over de alternative måder for overensstemmelse, der anvendes, i overensstemmelse med punkt ATM/ANS.OR.A.020

3) 

opretholde overensstemmelse med de gældende krav og med de oplysninger, der anføres i erklæringen

4) 

underrette den kompetente myndighed om eventuelle ændringer af udøverens erklæring eller de måder for overensstemmelse, som vedkommende anvender, ved at indsende en ændret erklæring

5) 

udøve sine tjenester i overensstemmelse med sin driftshåndbog og overholde alle relevante bestemmelser heri.

c) 

Udøveren af flyveinformationstjenester, der afgiver erklæring om sine aktiviteter, skal — før vedkommende ophører med at udøve sine tjenester — underrette den kompetente myndighed inden for en frist, som den kompetente myndighed fastsætter.

d) 

En udøver af flyveinformationstjenester, der afgiver erklæring om sine aktiviteter, skal overholde følgende krav, der er fastsat i:

1) 

punkt ATM/ANS.OR.A.001 Anvendelsesområde

2) 

punkt ATM/ANS.OR.A.020 Måder for overensstemmelse

3) 

punkt ATM/ANS.OR.A.035 Påvisning af overensstemmelse

4) 

punkt ATM/ANS.OR.A.040 Ændringer — generelt

5) 

punkt ATM/ANS.OR.A.045 Ændringer af funktionssystemet

6) 

punkt ATM/ANS.OR.A.050 Facilitering og samarbejde

7) 

punkt ATM/ANS.OR.A.055 Anmærkninger og korrigerende handlinger

8) 

punkt ATM/ANS.OR.A.060 Omgående reaktion på et sikkerhedsproblem

9) 

punkt ATM/ANS.OR.A.065 Indberetning af hændelser

10) 

punkt ATM/ANS.OR.B.001 Teknisk og operativ kompetence og kapacitet

11) 

punkt ATM/ANS.OR.B.005 Styringssystem

12) 

punkt ATM/ANS.OR.B.020 Krav til personale

13) 

punkt ATM/ANS.OR.B.035 Driftshåndbøger

14) 

punkt ATM/ANS.OR.D.020 Erstatningsansvar og forsikringsdækning

15) 

bilag IV.

e) 

En udøver af flyveinformationstjenester, der afgiver erklæring om sine aktiviteter, må først påbegynde sin operationer efter at have modtaget den kompetente myndigheds bekræftelse af, at erklæringen er modtaget.

ATM/ANS.OR.A.020 Måder for overensstemmelse

a) 

En tjenesteudøver kan anvende alternative måder for overensstemmelse (AltMOC) i forhold til de AMC, som agenturet har vedtaget, til at påvise overensstemmelse med denne forordning.

b) 

Ønsker tjenesteudøveren at anvende AltMOC, skal den forelægge den kompetente myndighed en fyldestgørende beskrivelse af disse AltMOC, før den implementerer dem. Beskrivelsen skal omfatte eventuelle revisioner af håndbøger eller procedurer, som måtte være relevante, samt en vurdering, der påviser overensstemmelse med kravene i denne forordning.

En tjenesteudøver må gennemføre disse alternative måder for overensstemmelse med forbehold af den kompetente myndigheds forhåndsgodkendelse og efter modtagelse af underretningen som foreskrevet i punkt ATM/ANS.AR.A.015, litra d).

ATM/ANS.OR.A.025 Et certifikats fortsatte gyldighed

a) 

En tjenesteudøvers certifikat skal forblive gyldigt, såfremt:

1) 

tjenesteudøveren til stadighed overholder de relevante krav i denne forordning, herunder krav om facilitering og samarbejde med henblik på de kompetente myndigheders varetagelse af beføjelser og krav om håndtering af anmærkninger som nærmere angivet i henholdsvis punkt ATM/ANS.OR.A.050 og ATM/ANS.OR.A.055

2) 

certifikatet ikke er overdraget, inddraget eller tilbagekaldt.

b) 

Ved tilbagekaldelse eller overdragelse skal certifikatet straks returneres til den kompetente myndighed.

ATM/ANS.OR.A.030 Fortsat gyldighed af en erklæring, som er afgivet af en udøver af flyveinformationstjenester

En erklæring afgivet af en udøver af flyveinformationstjenester i overensstemmelse med punkt ATM/ANS.OR.A.015 forbliver gyldig, såfremt:

a) 

udøveren af flyveinformationstjenester til stadighed overholder de relevante krav i denne forordning, herunder krav om facilitering og samarbejde med henblik på de kompetente myndigheders varetagelse af beføjelser og krav om håndtering af anmærkninger som nærmere angivet i henholdsvis punkt ATM/ANS.OR.A.050 og ATM/ANS.OR.A.055

b) 

erklæringen ikke er trukket tilbage af udøveren af disse tjenester eller afregistreret af den kompetente myndighed.

ATM/ANS.OR.A.035 Påvisning af overensstemmelse

Efter anmodning fra den kompetente myndighed forelægger en tjenesteudøver al relevant dokumentation for, at de relevante krav i denne forordning overholdes.

ATM/ANS.OR.A.040 Ændringer — generelt

a) 

Underretning om og styring af:

1) 

en ændring af et funktionssystem eller en ændring, som påvirker funktionssystemet, skal udføres i overensstemmelse med punkt ATM/ANS.OR.A.045

2) 

en ændring af tjenesteudøvelsen, tjenesteudøverens styringssystem og/eller flyvesikkerhedsstyringssystem, som ikke påvirker funktionssystemet, skal udføres i overensstemmelse med litra b).

b) 

Enhver ændring, der er nævnt i litra a) nr. 2), kræver forhåndsgodkendelse før gennemførelsen, medmindre en sådan ændring er anmeldt og styres efter en procedure, som den kompetente myndighed har godkendt, jf. punkt ATM/ANS.AR.C.025, litra c).

ATM/ANS.OR.A.045 Ændringer af et funktionssystem

a) 

En tjenesteudøver, der planlægger en ændring af sit funktionssystem, skal:

1) 

underrette den kompetente myndighed om ændringen

2) 

efter anmodning forelægge den kompetente myndighed alle yderligere oplysninger, som sætter den kompetente myndighed i stand til at afgøre, hvorvidt den vil gennemgå argumentationen for ændringen,

3) 

oplyse andre tjenesteudøvere og, hvor det er praktisk muligt, luftfartsaktører, der berøres af den planlagte ændring.

b) 

Efter at have anmeldt en ændring skal tjenesteudøveren i givet fald oplyse den kompetente myndighed om væsentlige ændringer af de oplysninger, der forelægges i henhold til litra a), nr. 1) og 2), og de relevante tjenesteudøvere og luftfartsaktører oplyses om væsentlige ændringer af de oplysninger, der forelægges i henhold til litra a), nr. 3).

c) 

En tjenesteudøver tillader alene ibrugtagning i operationel tjeneste af de dele af ændringen, for hvilke de aktiviteter, der kræves ifølge procedurerne i punkt ATM/ANS.OR.B.010, er fuldført.

d) 

Er ændringen underlagt den kompetente myndigheds gennemgang i overensstemmelse med punkt ATM/ANS.AR.C.035, tillader tjenesteudøveren alene ibrugtagning i operationel tjeneste af de dele af ændringen, for hvilke den kompetente myndighed har godkendt argumentationen.

e) 

Får en ændring betydning for andre tjenesteudøvere og/eller luftfartsaktører som angivet i litra a), nr. 3), fastslår tjenesteudøveren og disse andre udøvere i fællesskab:

1) 

den indbyrdes afhængighed og, hvor det er praktisk muligt, i forholdet til de berørte luftfartsaktører

2) 

de antagelser og risikobegrænsende foranstaltninger, som berører flere tjenesteudøvere eller luftfartsaktører.

f) 

Tjenesteudøvere, som berøres af de antagelser og risikobegrænsende foranstaltninger, der er omhandlet i litra e), nr. 2), skal i deres argumentation for ændringen alene fremføre antagelser og risikobegrænsende foranstaltninger, der er aftalt og tilpasset indbyrdes — og med luftfartsaktører, hvor det er praktisk muligt.

ATM/ANS.OR.A.050 Facilitering og samarbejde

En tjenesteudøver skal facilitere inspektioner og audit foretaget af den kompetente myndighed eller et kvalificeret organ, der optræder på dennes vegne, og skal i nødvendigt omfang samarbejde om en virkningsfuld og effektiv varetagelse af de beføjelser, som er tillagt de kompetente myndigheder, der er nævnt i artikel 5.

ATM/ANS.OR.A.055 Anmærkninger og korrigerende handlinger

Efter at have modtaget den kompetente myndigheds underretning om anmærkninger skal tjenesteudøveren:

a) 

påvise årsagen til den manglende overensstemmelse

b) 

fastlægge en plan for korrigerende handlinger, som den kompetente myndighed kan godkende,

c) 

påvise gennemførelsen af de korrigerende handlinger til den kompetente myndigheds tilfredshed inden for det tidsrum, tjenesteudøveren har foreslået og aftalt med myndigheden som fastlagt i punkt ATM/ANS.AR.C.050, litra e).

ATM/ANS.OR.A.060 Omgående reaktion på et sikkerhedsproblem

Tjenesteudøveren gennemfører alle sikkerhedsforanstaltninger, herunder flyvesikkerhedsdirektiver, som den kompetente myndighed pålægger i henhold til punkt ATM/ANS.AR.A.025, litra c).

▼M3

ATM/ANS.OR.A.065 Indberetning af hændelser

a) 

ATM/ANS-udøveren skal som led i sit styringssystem etablere og opretholde en ordning for indberetning af begivenheder, herunder obligatorisk og frivillig indberetning. ATM/ANS-udøvere, som er etableret i en medlemsstat, skal sikre, at dette system opfylder kravene i forordning (EU) nr. 376/2014 og forordning (EU) 2018/1139 samt de delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter, der vedtages på grundlag af disse forordninger.

b) 

ATM/ANS-udøveren skal til den kompetente myndighed og til enhver anden organisation, der skal informeres af medlemsstaten, hvor ATM/ANS-udøveren udøver sine tjenester, indberette enhver sikkerhedsrelateret hændelse eller tilstand, som truer, eller, hvis den ikke korrigeres eller håndteres, kunne true et luftfartøj, de ombordværende eller enhver anden person, herunder ethvert havari eller alvorlig hændelse.

c) 

Med forbehold af litra b) skal ATM/ANS-udøveren over for den kompetente myndighed og den organisation, der har ansvaret for ATM/ANS-systemets og -komponenters konstruktion, medmindre dette er ATM/ANS-udøveren selv, indberette enhver form for funktionsfejl, teknisk defekt, overskridelse af tekniske begrænsninger, hændelse eller anden unormal omstændighed, der har eller kan have bragt sikkerheden i relation til tjenester i fare, og som ikke har medført et havari eller alvorlig hændelse.

d) 

Uden at dette berører Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 376/2014 og de delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter, der vedtages på grundlag heraf, skal indberetninger:

1) 

indgives så hurtigt som praktisk muligt, men under alle omstændigheder senest 72 timer efter, at ATM/ANS-udøveren har konstateret den tildragelse eller omstændighed, som indberetningen vedrører, medmindre ekstraordinære forhold forhindrer dette

2) 

indgives i den form og på den måde, som den kompetente myndighed fastlægger

3) 

indeholde alle relevante oplysninger om den omstændighed, der er kommet til ATM/ANS-udøverens kendskab.

e) 

For ATM/ANS-udøvere, som ikke er etableret i en medlemsstat, skal de første obligatoriske indberetninger:

1) 

sikre, at fortroligheden med hensyn til indberetterens identitet og de i indberetningen nævnte personers identitet beskyttes tilstrækkeligt

2) 

indgives så hurtigt som praktisk muligt, men under alle omstændigheder senest 72 timer efter, at ATM/ANS-udøveren har konstateret tildragelsen, medmindre ekstraordinære forhold forhindrer dette

3) 

indgives i den form og på den måde, som den kompetente myndighed fastlægger

4) 

indeholde alle relevante oplysninger om den omstændighed, der er kommet til ATM/ANS-udøverens kendskab.

f) 

Med forbehold af forordning (EU) nr. 376/2014 og dens delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter, og hvis det er relevant, skal tjenesteudøveren udarbejde en opfølgningsrapport med oplysninger om de handlinger, udøveren vil iværksætte for at forhindre lignende hændelser i fremtiden, så snart disse handlinger er blevet fastlagt, disse opfølgende indberetninger skal:

1) 

indgives til de relevante enheder, der modtog den oprindelige indberetning i overensstemmelse med litra b) og c) og

2) 

indgives i den form og på den måde, som den kompetente myndighed fastlægger.

▼B

ATM/ANS.OR.A.070 Nødplaner

En tjenesteudøver skal have fastlagt nødplaner for alle de udøvede tjenester i tilfælde af, at der indtræder begivenheder, som fører til væsentlig forringelse eller afbrydelse af tjenesterne.

ATM/ANS.OR.A.075 Åben og gennemskuelig udøvelse af tjenester

a) 

En tjenesteudøver skal udøve sine tjenester på en åben og gennemskuelig måde. Tjenesteudøveren skal offentliggøre betingelserne for adgang til sine tjenester og ændringer hertil og fastlægge en proces til individuel eller kollektiv høring af brugerne af disse tjenester regelmæssigt eller efter behov i forbindelse med specifikke ændringer i tjenesteudøvelsen.

b) 

En tjenesteudøver må ikke forskelsbehandle brugerne af sine tjenester på grundlag af nationalitet eller andre af brugeres eller brugerkategoriers karakteristika på en måde, som er i strid med EU-retten.

▼M1

ATM/ANS.OR.A.080 Tilrådighedsstillelse af luftfartsdata

a) 

En tjenesteudøver skal sikre, at luftfartsdata i relation til dennes tjenester stilles til rådighed rettidigt for AIS-udøveren.

b) 

Når luftfartsdata i relation til tjenesteudøverens tjenester offentliggøres, skal vedkommende:

(1) 

overvåge dataene

(2) 

underrette AIS-udøveren om eventuelle nødvendige ændringer for at sikre, at dataene er korrekte og fuldstændige

(3) 

underrette AIS-udøveren, når dataene er ukorrekte eller uhensigtsmæssige.

ATM/ANS.OR.A.085 Kvalitetsstyring af luftfartsdata

Tjenesteudøveren skal, hvis vedkommende frembringer eller behandler data eller transmitterer disse til AIS-udøveren:

a) 

sikre, at de luftfartsdata, der er omhandlet i tillæg 1, er i overensstemmelse med specifikationerne i luftfartsdatakataloget

b) 

sikre, at følgende datakvalitetskrav er opfyldt:

(1) 

luftfartsdatas nøjagtighed er som angivet i luftfartsdatakataloget

(2) 

integriteten af luftfartsdata opretholdes

(3) 

baseret på den integritetsklassifikation, der er angivet i luftfartsdatakataloget, er der indført procedurer således, at:

i) 

forvanskelse af rutinemæssige data undgås i forbindelse med databehandlingen

ii) 

forvanskelse af væsentlige data forekommer ikke på noget tidspunkt i processen, og der indføres om nødvendigt yderligere processer for at imødegå potentielle risici i den overordnede systemarkitektur for yderligere at sikre dataintegriteten på dette niveau

iii) 

forvanskelse af kritiske data forekommer ikke på noget tidspunkt i processen, og der indføres yderligere integritetssikringsprocesser for fuldt ud at afbøde virkningerne af fejl, der påvises som potentielle dataintegritetsrisici via en grundig analyse af den overordnede systemarkitektur

(4) 

luftfartsdatas detaljeringsgrad står i et rimeligt forhold til den faktiske datanøjagtighed

(5) 

sporbarheden af luftfartsdata sikres

(6) 

rettidigheden af luftfartsdata sikres, herunder eventuelle grænser for den periode, hvori dataene er i kraft

(7) 

fuldstændigheden af luftfartsdataene sikres

(8) 

formatet af de leverede data opfylder kravspecifikationerne

c) 

med hensyn til datafrembringelse indgå specifikke formelle ordninger med den part, der frembringer data; ordningerne skal indeholde instrukser vedrørende oprettelse, ændring eller sletning af data og som minimum indeholde:

(1) 

en entydig beskrivelse af de luftfartsdata, som skal skabes, ændres eller slettes

(2) 

betegnelsen for den enhed, som luftfartsdataene skal stilles til rådighed for

(3) 

dato og tidspunkt for, hvornår luftfartsdataene skal stilles til rådighed

(4) 

formatet for den datafrembringelsesrapport, der skal anvendes

(5) 

formatet af de luftfartsdata, der skal transmitteres

(6) 

kravet om at angive eventuelle begrænsninger for anvendelsen af dataene

d) 

sikre, at datavaliderings- og dataverifikationsteknikker anvendes til at sikre, at de pågældende luftfartsdata opfylder de tilknyttede datakvalitetskrav, og derudover:

(1) 

skal verifikationen sikre, at luftfartsdata modtages uden forvanskelse, og at forvanskelse ikke forekommer på noget tidspunkt i den samlede luftfartsdataproces

(2) 

luftfartsdata og luftfartsinformation, som indlæses manuelt, skal underkastes en uafhængig verifikation for at påpege eventuelle indlæsningsfejl

(3) 

hvis luftfartsdata anvendes til at udlede eller beregne nye luftfartsdata, skal de oprindelige data verificeres og valideres, medmindre de tilvejebringes af en autoritativ kilde.

e) 

transmittere luftfartsdata ad elektronisk vej

f) 

indgå formelle ordninger med:

(1) 

alle parter, der transmitterer data til dem

(2) 

andre tjenesteudøvere eller flyvepladsoperatører i forbindelse med udveksling af luftfartsdata og luftfartsinformation

▼C3

g) 

sikre, at de oplysninger, der omhandles i punkt AIS.TR.505, litra a), gives rettidigt til AIS-udøveren

▼M1

h) 

indsamle og transmittere metadata, der som minimum omfatter:

(1) 

identifikation af de organisationer eller enheder, der på nogen måde medvirker til at frembringe, transmittere eller manipulere luftfartsdata

(2) 

den gennemførte handling

(3) 

dato og tidspunkt, hvor handlingen blev gennemført

i) 

sikre, at værktøjer og software, der anvendes til at støtte eller automatisere luftfartsdata- og luftfartsinformationsprocesser, udfører deres funktioner uden på ugunstig vis at påvirke kvaliteten af luftfartsdata og luftfartsinformation

j) 

sikre, at der anvendes digitale datafejldetekteringsteknikker i forbindelse med transmission og/eller lagring af luftfartsdata til støtte for de relevante dataintegritetsniveauer

k) 

sikre, at overførslen af luftfartsdata er underlagt en passende autentificeringsprocedure, således at modtagerne kan få bekræftet, at dataene er transmitteret af en godkendt kilde

l) 

sikre, at fejl, der konstateres i forbindelse med datafrembringelsen og efter datalevering, behandles, korrigeres eller afhjælpes, og at der gives prioritet til at håndtere fejl i kritiske og væsentlige luftfartsdata.

ATM/ANS.OR.A.090 Fælles referencesystemer for luftfart

Tjenesteudøvere skal i forbindelse med luftfarten benytte:

a) 

Det globale geodætiske system – 1984 (WGS-84) som det horisontale referencesystem

b) 

middelvandstanden (MSL) som datum for det vertikale referencesystem

c) 

den gregorianske kalender og den koordinerede verdenstid (UTC) som tidsreferencesystemer.

▼B

SUBPART B — STYRING (ATM/ANS.OR.B)

ATM/ANS.OR.B.001 Teknisk og operativ kompetence og kapacitet

En tjenesteudøver skal sørge for at være i stand til at udøve sine tjenester på en sikker, effektiv, kontinuerlig og holdbar måde, der er afstemt efter ethvert forventeligt efterspørgselsniveau for et givet luftrum. I dette øjemed skal udøveren opretholde passende teknisk og operativ kapacitet og ekspertise.

ATM/ANS.OR.B.005 Styringssystem

a) 

En tjenesteudøver etablerer, gennemfører og vedligeholder et styringssystem, som omfatter:

1) 

klare linjer med hensyn til ansvar og forpligtelser i hele sin organisation, herunder den ansvarlige leders direkte ansvar

2) 

en beskrivelse af tjenesteudøverens overordnede filosofi og principper med hensyn til sikkerhed, kvalitet og beskyttelse af sine tjenester, der under ét udgør en politik, og denne underskrives af den ansvarlige leder

3) 

midlerne til at kontrollere tjenesteudøverens organisations præstationer på baggrund af styringssystemets præstationsindikatorer og præstationsmål

4) 

en proces til at afdække ændringer i tjenesteudøverens organisation og den sammenhæng, som den opererer i, og som kan påvirke etablerede processer, procedurer og tjenester, og om fornødent ændre styringssystemet og/eller funktionssystemet for at tage højde for disse ændringer

5) 

en proces med henblik på at gennemgå styringssystemet, afdække årsagerne til, at styringssystemet ikke lever op til standarderne, fastslå konsekvenserne heraf og fjerne eller begrænse disse årsager

6) 

en proces med henblik på at sikre, at tjenesteudøverens personale er uddannet og kompetent til at udføre sine tjenestepligter på en sikker, virkningsfuld, kontinuerlig og holdbar måde. I den sammenhæng fastlægger tjenesteudøveren politikker for ansættelse og uddannelse af sit personale

7) 

formelle midler til kommunikation, som sikrer, at tjenesteudøverens personale har fuldt kendskab til det styringssystem, som skaber grundlaget for at videregive vigtige oplysninger, og som gør det muligt at gøre rede for, hvorfor bestemte foranstaltninger er truffet, og hvorfor procedurer indføres eller ændres.

b) 

En tjenesteudøver skal dokumentere alle vigtige processer for styringssystemet, herunder en proces for bevidstgørelse af personalet om sit ansvar og proceduren for ændring af disse processer.

c) 

En tjenesteudøver skal etablere en funktion til at overvåge sin organisations overholdelse af de gældende krav, og at procedurerne er tilstrækkelige. Denne overvågning af overholdelsen skal omfatte et system til tilbagemeldinger om anmærkninger til den ansvarlige leder for om fornødent at sikre en effektiv gennemførelse af korrigerende handlinger.

d) 

En tjenesteudøver skal overvåge sit funktionssystems respons, og på områder, hvor en utilstrækkelig præstationen er påvist, skal udøveren klarlægge årsagerne til dette og eliminere dem eller, efter at have fastslået følgerne af den utilstrækkelige præstation, afbøde virkningerne heraf.

e) 

Styringssystemet skal stå i et rimeligt forhold til tjenesteudøverens størrelse og aktiviteter under hensyntagen til de iboende farer og risici ved disse aktiviteter.

f) 

Tjenesteudøveren skal i sit styringssystem etablere formelle grænseflader med de relevante tjenesteudøvere og luftfartsaktører for at:

1) 

sikre, at farer for flyvesikkerheden som følge af tjenesteudøverens aktiviteter er påvist og evalueret, og at de dermed forbundne risici håndteres og afbødes i det nødvendige omfang

2) 

sikre, at tjenesten udøves i overensstemmelse med kravene i denne forordning.

g) 

Har tjenesteudøveren også et certifikat som flyvepladsoperatør, skal vedkommende sikre, at styringssystemet dækker alle aktiviteter inden for det anvendelsesområde, som udøverens certifikater omfatter.

ATM/ANS.OR.B.010 Procedurer for ændringshåndtering

a) 

En tjenesteudøver skal benytte procedurer til at forvalte, vurdere og om nødvendigt afbøde virkningerne af ændringer af sine funktionssystemer i overensstemmelse med punkt ATM/ANS.OR.A.045, ATM/ANS.OR.C.005, ATS.OR.205 og ATS.OR.210, alt efter tilfældet.

b) 

De procedurer, der er omhandlet i litra a), og eventuelle væsentlige ændringer af disse procedurer:

1) 

skal af tjenesteudøveren forelægges den kompetente myndighed med henblik på godkendelse

2) 

må ikke anvendes, før den kompetente myndighed har godkendt dem.

c) 

Når de godkendte procedurer, som er nævnt i litra b), ikke er egnet til en given ændring, skal tjenesteudøveren:

1) 

anmode den kompetente myndighed om en fritagelse med henblik på at afvige fra de godkendte procedurer

2) 

forelægge den kompetente myndighed nærmere oplysninger om afvigelsen og begrundelsen for at anvende den

3) 

undlade at anvende afvigelsen, før den kompetente myndighed har godkendt den.

ATM/ANS.OR.B.015 Udliciterede aktiviteter

a) 

Udliciterede aktiviteter omfatter alle de aktiviteter inden for rammerne af tjenesteudøverens operationer i henhold til betingelserne i certifikatet, der udføres af andre organisationer, som enten selv er certificeret til at udføre disse aktiviteter eller, hvis de ikke er certificeret, arbejder under tjenesteudøverens tilsyn. En tjenesteudøver skal ved udlicitering eller køb af en hvilken som helst del af sine aktiviteter, der leveres af eksterne organisationer, sikre, at de udliciterede eller købte aktiviteter, systemer eller dele heraf opfylder de gældende krav.

b) 

Hvis en tjenesteudøver udliciterer en del af sine aktiviteter til en organisation, som ikke selv er certificeret til at udføre disse aktiviteter i overensstemmelse med denne forordning, skal tjenesteudøveren sikre, at den organisation, med hvilken der er indgået en kontrakt, arbejder under tjenesteudøverens godkendelse og tilsyn. Tjenesteudøveren skal sikre, at den kompetente myndighed får adgang til den organisation, med hvilken der er indgået en kontrakt, for at slå fast, om der til stadighed er overensstemmelse med de gældende krav i henhold til denne forordning.

ATM/ANS.OR.B.020 Krav til personale

a) 

En tjenesteudøver skal udpege en ansvarlig leder, der har bemyndigelse til at sikre, at alle aktiviteter kan finansieres og udføres i overensstemmelse med de gældende krav. Denne ansvarlige leder har ansvaret for at fastlægge og opretholde et effektivt styringssystem.

b) 

En tjenesteudøver skal fastsætte de udpegede stillingsindehaveres beføjelser, tjenestepligter og ansvar, navnlig hvad angår det ledelsespersonale, som er ansvarligt for funktioner med tilknytning til flyvesikkerhed, kvalitet, luftfartssikkerhed, økonomiske anliggender og menneskelige ressourcer alt efter tilfældet.

ATM/ANS.OR.B.025 Krav til faciliteter

En tjenesteudøver skal sikre, at der forefindes tilstrækkelige og egnede faciliteter til at udføre og forvalte alle opgaver og aktiviteter i overensstemmelse med de gældende krav.

ATM/ANS.AR.B.030 Registrering

a) 

En tjenesteudøver skal oprette et registreringssystem, der muliggør tilstrækkelig lagring af registreringerne og pålidelig sporbarhed for alle sine aktiviteter, herunder navnlig alle de elementer, der er anført i punkt ATM/ANS.OR.B.005.

b) 

Format og opbevaringsperiode for den registrering, der er nævnt i litra a), skal være nærmere angivet i tjenesteudøverens styringssystems procedurer.

c) 

Registreringer skal opbevares på en måde, der sikrer beskyttelse mod beskadigelse, ændring og tyveri.

ATM/ANS.OR.B.035 Driftshåndbøger

a) 

En tjenesteudøver skal udarbejde og ajourføre driftshåndbøger for udøvelsen af sine tjenester til brug og vejledning for det operative personale.

b) 

Tjenesteudøveren skal sikre, at:

1) 

driftshåndbøgerne indeholder de instrukser og oplysninger, der er nødvendige for, at det operative personale kan udføre sine tjenestepligter

2) 

relevante dele af driftshåndbøgerne står til rådighed for det berørte personale

3) 

det operative personale underrettes om ændringer i driftshåndbogen vedrørende deres tjenestepligter, således at ændringerne kan anvendes fra disses ikrafttrædelsestidspunkt.

SUBPART C — SPECIFIKKE ORGANISATIONSKRAV TIL ANDRE TJENESTEUDØVERE END LUFTTRAFIKTJENESTEUDØVERE (ATM/ANS.OR.C)

ATM/ANS.OR.C.001 Anvendelsesområde

Denne subpart fastlægger de krav, der skal opfyldes af andre tjenesteudøvere end lufttrafiktjenesteudøvere, ud over de krav, der er fastsat i subpart A og B.

ATM/ANS.OR.C.005 ►C2  Understøttende sikkerhedsvurdering og -styring af ændringer af funktionssystemet ◄

a) 

For enhver ændring, der anmeldes i henhold til punkt ATM/ANS.OR.A.045, litra a), nr. 1), skal andre tjenesteudøvere end lufttrafiktjenesteudøvere:

1) 

►C2  sørge for, at der foretages en understøttende sikkerhedsvurdering, som omfatter anvendelsesområdet for ændringen, dvs.: ◄

i) 

det udstyr samt procedurer og menneskelige faktorer, der ændres

ii) 

grænseflader og interaktion mellem de ændrede faktorer og den resterende del af funktionssystemet

iii) 

grænseflader og interaktion mellem de ændrede faktorer og den tilsigtede, operationelle sammenhæng

iv) 

ændringens livscyklus fra definition til implementering og herunder overgang til tjeneste

v) 

planer i tilfælde af funktionsforstyrrelser

2) 

tilsikre — med tilstrækkelig vished i kraft af en fyldestgørende, dokumenteret og gyldig argumentation — at tjenesten vil fungere og vedvarende fungere alene som specificeret i den angivne sammenhæng.

b) 

►C2  Andre tjenesteudøvere end lufttrafiktjenesteudøvere skal sørge for, at den understøttende sikkerhedsvurdering, der er nævnt i litra a), omfatter: ◄

1) 

verifikation af, at:

i) 

vurderingen svarer til ændringens anvendelsesområde som defineret i litra a), nr. 1),

ii) 

tjenesten fungerer alene som specificeret i den angivne sammenhæng,

iii) 

tjenestens funktionsmåde er i overensstemmelse med og strider ikke mod denne forordnings gældende krav, som er pålagt de tjenester, der udøves af det ændrede funktionssystem, og

2) 

specifikation af de kriterier for overvågningen, der er nødvendige for at godtgøre, at de tjenester, der leveres via det ændrede funktionssystem, fortsat vil fungere alene som angivet i den specifikke sammenhæng.

SUBPART D — SÆRLIGE ORGANISATORISKE KRAV TIL ANS- OG ATFM-UDØVERE OG NETADMINISTRATOREN (ATM/ANS.OR.D)

ATM/ANS.OR.D.001 Anvendelsesområde

Denne subpart fastlægger de krav, der skal opfyldes af udøvere af luftfartstjenester (ANS), udøvere af lufttrafikregulering (ATFM) og netadministratoren, ud over de krav, der er fastsat i subpart A, B og C.

ATM/ANS.OR.D.005 Forretningsplaner, årlige planer og præstationsplaner

a)    Forretningsplan

1) 

Udøvere af luftfartstjenester og lufttrafikregulering skal udfærdige en forretningsplan, der som minimum gælder for en femårsperiode. Forretningsplanen skal:

i) 

fastlægge overordnede mål for luftfartstjenesteudøveren og udøveren af lufttrafikregulering og deres strategi for virkeliggørelsen af disse i overensstemmelse med luftfartstjenesteudøverens hhv. udøveren af lufttrafikregulerings eventuelle overordnede og mere langsigtede plan og med krav fra EU-rettens side angående udbygningen af infrastruktur eller anden teknologi

ii) 

indeholde præstationsmål i henseende til f.eks. sikkerhed, kapacitet, miljø og omkostningseffektivitet i henhold til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 390/2013 ( 2 ).

2) 

Oplysningerne under nr. 1), i) og ii) skal tilpasses den nationale præstationsplan, som er nævnt i artikel 11 i forordning (EF) nr. 549/2004, og for så vidt angår sikkerhedsdataene skal de være i overensstemmelse med det statslige sikkerhedsprogram, der henvises til i standard 3.1.1, i bilag 19 til Chicago-konventionen i 1. udgave af juli 2013.

3) 

Udøvere af luftfartstjenester og lufttrafikregulering skal forelægge sikkerheds- og forretningsmæssige begrundelser for større investeringsprojekter, herunder evt. den estimerede indvirkning på de relevante præstationsmål som nævnt i afsnit 1), nr. ii), og angive investeringer, der kan henføres til de lovmæssige krav, som er forbundet med gennemførelsen af programmet for forskning i lufttrafikstyring i det fælles europæiske luftrum (SESAR).

b)    Årlig Plan

1) 

Udøvere af luftfartstjenester og lufttrafikregulering skal udarbejde en årlig plan, som dækker det følgende år, og hvori forretningsplanens enkelte elementer specificeres yderligere, og eventuelle ændringer deraf i forhold til den tidligere plan beskrives.

2) 

Den årlige plan skal indeholde følgende bestemmelser om tjenestens niveau og kvalitet såsom det forventede niveau for kapacitet, sikkerhed, miljø og omkostningseffektivitet:

i) 

oplysninger om iværksættelsen af ny infrastruktur eller andre udviklingsforløb og en meddelelse om, hvorledes de vil bidrage til at forbedre udøvere af luftfartstjenesters og lufttrafikregulerings præstation, herunder tjenesternes niveau og kvalitet

ii) 

præstationsindikatorer, alt efter tilfældet, som er i overensstemmelse med præstationsplanen som nævnt i artikel 11 i forordning (EF) nr. 549/2004, og som kan danne grundlag for en rimelig vurdering af præstationsniveauet og tjenesternes kvalitet

iii) 

oplysninger om de planlagte foranstaltninger, der skal afhjælpe de af udøvere af luftfartstjenester og lufttrafikregulering påviste sikkerhedsrisici, herunder sikkerhedsindikatorer til overvågning af sikkerhedsrisikoen og om nødvendigt de estimerede omkostninger, der er forbundet med de afhjælpende foranstaltninger,

iv) 

udøvere af luftfartstjenesters og lufttrafikregulerings forventede økonomiske situation på kort sigt og alle ændringer af eller virkninger for forretningsplanen.

c)    Planernes præstationsdel

Udøvere af luftfartstjenester og lufttrafikregulering skal stille indholdet af deres forretningsplaners og årsrapporters præstationsdel til rådighed for Kommissionen på dennes anmodning på betingelser, der fastsættes af den kompetente myndighed i overensstemmelse med den nationale lovgivning.

ATM/ANS.OR.D.010 Luftfartssikkerhedsstyring (security)

a) 

Udøvere af luftfartstjenester og lufttrafikregulering og netadministratoren skal som en integrerende del af deres styringssystem, jf. punkt ATM/ANS.OR.B.005, oprette et luftfartssikkerhedsstyringssystem for at tilgodese:

1) 

deres faciliteters og personales sikkerhed med henblik på at forhindre ulovlig indgriben i udøvelsen af tjenesterne

2) 

sikkerheden af de operative data, som de modtager, frembringer eller på anden måde anvender, således at adgangen dertil strengt begrænses til dem, der er bemyndiget dertil.

b) 

Luftfartssikkerhedsstyringssystemet skal omfatte:

1) 

procedurer for vurdering og reduktion af luftfartssikkerhedsrisici, overvågning og forbedring af luftfartssikkerheden, luftfartssikkerhedsundersøgelser og udbredelse af indhøstede erfaringer

2) 

midler til påvisning af brud på luftfartssikkerhedsbeskyttelsen og varsling af personalet ved hjælp af passende sikkerhedsalarmer

3) 

midler til at holde virkningerne af brud på luftfartssikkerheden under kontrol og til at fastlægge udbedrende foranstaltninger og risikoreducerende procedurer for at forhindre gentagelse.

c) 

Udøvere af luftfartstjenester og lufttrafikregulering og netadministratoren skal, når der er grundlag herfor, sørge for sikkerhedsgodkendelse af deres personale samt for koordination med de relevante civile og militære myndigheder med henblik på at tilgodese deres faciliteters, personales og datas sikkerhed.

d) 

Udøvere af luftfartstjenester og lufttrafikregulering og netadministratoren skal træffe de nødvendige foranstaltninger til beskyttelse af deres systemer, anvendte komponenter og data og forhindre, at nettet kompromitteres af trusler mod oplysningers sikkerhed og cybersikkerhedstrusler, der på ulovlig vis kan gribe ind i udøvelsen af deres tjeneste.

ATM/ANS.OR.D.015 Økonomisk styrke — økonomisk og finansiel kapacitet

Udøvere af luftfartstjenester og lufttrafikregulering og netadministratoren skal kunne opfylde deres økonomiske forpligtelser såsom de faste og variable driftsomkostninger eller kapitalomkostninger. De skal benytte et passende internt regnskabssystem. De skal påvise deres kapacitet ved hjælp af den i punkt ATM/ANS.OR.D.005, litra b), omhandlede årlige plan og via balancer og regnskaber i den udstrækning, alt efter tilfældet ifølge deres retlige status, og de underkastes regelmæssigt en uafhængig audit.

ATM/ANS.OR.D.020 Erstatningsansvar og forsikringsdækning

a) 

Udøvere af luftfartstjenester og lufttrafikregulering og netadministratoren skal have ordninger til dækning af erstatningsansvar i tilknytning til udførelsen af deres opgaver i overensstemmelse med gældende ret.

b) 

Den metode, der anvendes til at sikre denne dækning, skal stå i rimeligt forhold til det potentielle tab og de potentielle skader under hensyntagen til de pågældende udøveres og netadministratorens juridiske status og den gældende kommercielle forsikringsdækning.

c) 

Udøvere af luftfartstjenester og lufttrafikregulering og netadministratoren, som benytter sig af en anden tjenesteudøvers tjenester, skal i de aftaler, der indgås til dette formål, sørge for at præcisere fordelingen af erstatningsansvaret mellem dem.

ATM/ANS.OR.D.025 Rapporteringskrav

a) 

Udøvere af luftfartstjenester og lufttrafikregulering skal forelægge en årsrapport over deres aktiviteter for den kompetente myndighed.

b) 

For udøvere af luftfartstjenester og lufttrafikregulering skal årsrapporten dække deres økonomiske resultater, jf. dog artikel 12 i forordning (EF) nr. 550/2004, og udøverens operationelle præstationer samt alle andre væsentlige aktiviteter og udviklingsforløb, navnlig i flyvesikkerhedsmæssig henseende.

c) 

Netadministratoren skal i overensstemmelse med artikel 20 i forordning (EU) nr. 677/2011 forelægge Kommissionen og agenturet en årsrapport om sine aktiviteter. Rapporten skal omfatte den operationelle præstation samt væsentlige aktiviteter og udviklingen navnlig på sikkerhedsområdet.

d) 

Årsrapporterne, der er nævnt i litra a) og c), skal som minimum omfatte:

1) 

en vurdering af præstationsniveauet for den udøvede tjeneste

2) 

for udøvere af luftfartstjenesters og lufttrafikregulerings vedkommende deres præstation sammenlignet med de præstationsmål, der er fastsat i forretningsplanen nævnt i punkt ATM/ANS.OR.D.005, litra a), idet den faktiske præstation sammenlignes med den præstation, der er fastsat i den årlige plan ved hjælp af de præstationsindikatorer, der er fastsat i den årlige plan

3) 

for netadministratorens vedkommende dennes præstation sammenlignet med de præstationsmål, der er fastsat i netstrategiplanen nævnt i artikel 2, nr. 24), i forordning (EU) nr. 677/2011, idet den faktiske præstation sammenlignes med den præstation, der er fastsat i netoperationsplanen nævnt i denne forordnings artikel 2, nr. 23), ved hjælp af de præstationsindikatorer, der er fastsat i netoperationsplanen

4) 

en redegørelse for afvigelser fra de relevante mål og målsætninger og fastlæggelse af de foranstaltninger, der er nødvendige for at lukke eventuelle huller mellem planerne og den faktiske præstation, i den referenceperiode, som er nævnt i artikel 11 i forordning (EF) nr. 549/2004

5) 

udviklingen inden for operationer og infrastruktur

6) 

de økonomiske resultater, medmindre de offentliggøres særskilt i henhold til artikel 12, stk. 1, i forordning (EF) nr. 550/2004

7) 

oplysninger om den formelle høringsproces med brugerne af dens tjenester

8) 

oplysninger om politikken for menneskelige ressourcer.

e) 

Udøvere af luftfartstjenester og lufttrafikregulering og netadministratoren skal stille deres årsrapporter til rådighed for Kommissionen og agenturet på disses anmodning. De skal desuden gøre disse rapporter tilgængelige for offentligheden på de betingelser, som den kompetente myndighed fastsætter i overensstemmelse med EU-lovgivningen og national lovgivning.

▼M1



Tillæg 1

LUFTFARTSDATAKATALOG

Indledning

a) 

Luftfartsdatakataloget indeholder en henvisning til de luftfartsdataobjekter, -egenskaber og -underegenskaber, der er organiseret i:

(1) 

flyvepladsdata

(2) 

luftrumsdata

(3) 

ATS-data og data for andre ruter

(4) 

data vedrørende instrumentflyvningsprocedurer

(5) 

data vedrørende radionavigationshjælpemidler/systemer

(6) 

hindringsdata

(7) 

geografiske positionsdata.

b) 

Tabellerne i luftfartsdatakataloget består af følgende kolonner:

(1) 

genstand, om hvilken der kan indsamles data

(2) 

egenskab: en identificerbar karakteristik ved en genstand, der kan defineres nærmere i underegenskaber

(3) 

samme som i 2

(4) 

typer: dataene er opdelt i forskellige typer

(5) 

beskrivelse: en beskrivelse af dataelementet

(6) 

bemærkninger: indeholder yderligere oplysninger eller betingelser for levering af data

(7) 

nøjagtighed: kravene til luftfartsdata er baseret på et konfidensniveau på 95 %

(8) 

integritetsklassifikation

(9) 

frembringelsesmåde: data angives som opmålt, beregnet eller erklæret

(10) 

offentliggørelse af detaljeringsgrad

(11) 

kortopløsning.

Bemærkning til litra b), punkt 2 og 3: klassifikationen af et katalogelement som genstand, egenskab eller underegenskab forudsætter ikke en bestemt datamodel.

Bemærkning til litra b), punkt 7: for et fikspunkt/punkt, der tjener et dobbelt formål, f.eks. ventepunkt og punkt for afbrudt indflyvning, finder den højere nøjagtighed anvendelse. Nøjagtighedskravene til hindrings- eller terrændata er baseret på et konfidensniveau på 90 %

Bemærkning til litra b), punkt 10: offentliggørelsesdetaljeringsgraderne for geografiske positionsdata (bredde og længde) gælder for koordinater formateret i grader, minutter og sekunder. Anvendes et andet format (f.eks. grader med decimaler for digitale datasæt), eller hvis positionen befinder sig betydeligt længere mod nord/syd, skal offentliggørelsesdetaljeringsgraden være i et rimeligt forhold til nøjagtighedskravene.

▼M4

1.    Flyvepladsdata



Objekt

Egenskab

Underegenskab

Type

Beskrivelse

Bemærkning

Nøjagtighed

Integritet

Orig. type

Pub. Detalj.

Kortopl.

Flyvepladsen/ Helikopterflyvepladsen

 

 

 

Et nærmere bestemt område på landjorden eller vandet (herunder bygninger, installationer og udstyr) beregnet til anvendelse helt eller delvist ved luftfartøjers landing, start og kørsel.

 

 

 

 

 

 

 

Designation

 

 

Designationskode for flyvepladsen/ helikopterflyvepladsen

 

 

 

 

 

 

 

 

ICAO-stedindikator

Tekst

En ICAO-stedindikator på fire bogstaver for en flyveplads/helikopterflyveplads som anført i ICAO Doc 7910 »Location Indicators«

Hvis tildelt

 

 

 

 

 

 

 

IATA-designationskode

Tekst

Identifikator, som er tildelt et sted i overensstemmelse med IATA-reglerne (Resolution 767)

Hvis tildelt

 

 

 

 

 

 

 

Andet

Tekst

En lokalt defineret lufthavnsidentifikator, hvis den afviger fra en ICAO-stedindikator

 

 

 

 

 

 

 

Betegnelse

 

Tekst

Den primære officielle betegnelse på en flyveplads angivet af den kompetente myndighed

 

 

 

 

 

 

 

Betjent by

 

Tekst

Det fulde navn (fritekst) på byen, som betjenes af flyvepladsen/helikopterflyvepladsen

 

 

 

 

 

 

 

Tilladt type trafik

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

International/national

Kodeliste

Angivelse af, om internationale og/eller nationale flyvninger er tilladt på flyvepladsen/ helikopterflyvepladsen

 

 

 

 

 

 

 

 

Instrumentflyveregler (IFR)/Visuelflyveregler (VFR)

Kodeliste

Angivelse af, om IFR- og/eller VFR-flyvninger er tilladt på flyvepladsen/ helikopterflyvepladsen

 

 

 

 

 

 

 

 

Ruteflyvning/Charterflyvning

Kodeliste

Angivelse af, om rute- og/eller charterflyvninger er tilladt på flyvepladsen/ helikopterflyvepladsen

 

 

 

 

 

 

 

 

Civil/militær

Kodeliste

Angivelse af, hvorvidt civil luftfart og/eller almenflyvning og/eller militære flyvninger er tilladt på flyvepladsen helikopterflyvepladsen

 

 

 

 

 

 

 

 

Anvendelsesbegrænsninger

Tekst

Angivelse af, om en flyveplads eller en helikopterflyveplads ikke er åben for offentligheden (kun til brug for ejerne)

 

 

 

 

 

 

 

Type helikopterflyveplads

 

Tekst

Helikopterflyvepladsens type (overfladeniveau, hævet FATO, skibsbåren eller helikopterdæk)

 

 

 

 

 

 

 

Kontroltype

 

Tekst

Angivelse af, hvorvidt en flyveplads er under civil kontrol, militær kontrol eller fælles kontrol

 

 

 

 

 

 

 

Certificeret

 

Tekst

Angivelse af, hvorvidt en flyveplads er/ikke er certificeret i overensstemmelse med ICAO's regler eller forordning (EU) nr. 139/2014

 

 

 

 

 

 

 

Certificeringsdato

 

Dato

Den dato, hvor den kompetente myndighed udstedte lufthavnscertificeringen

 

 

 

 

 

 

 

Certificeringens udløbsdato

 

Dato

Den dato, hvor flyvepladscertificeringen bliver ugyldig

 

 

 

 

 

 

 

Områdets elevation

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Elevation

Elevation

Den lodrette afstand over middelvandstanden (MSL) fra det højeste punkt på landingsområdet

 

0,5 m

Afgørende

Opmålt

1 m eller 1 ft

1 m eller 1 ft

 

 

Geoideundulation

Højde

Geoideundulationen ved flyvepladsens/helikopterflyvepladsens elevationsposition

Hvis det er relevant

0,5 m

Afgørende

Opmålt

1 m eller 1 ft

1 m eller 1 ft

 

Referencetemperatur

 

Værdi

Den månedlige middelværdi af de daglige maksimumstemperaturer i den varmeste måned på en flyveplads; denne temperatur beregnes som et gennemsnit over en årrække.

 

 

 

 

 

 

 

Middelværdi af laveste temperatur

 

Værdi

Middelværdien af den laveste temperatur i årets koldeste måned i de sidste fem års data ved flyvepladsniveauet

 

5 grader

 

 

 

 

 

Magnetisk misvisning

 

 

Vinkelforskellen mellem geografisk og magnetisk nord

 

 

 

 

 

 

 

 

Vinkel

Vinkel

Vinkelværdien af den magnetiske misvisning

 

1 grad

Afgørende

Opmålt

1 grad

1 grad

 

 

Dato

Dato

Den dato, hvor den magnetiske misvisning havde den tilsvarende værdi

 

 

 

 

 

 

 

 

Årlig ændring

Værdi

Den årlige ændring i den magnetiske misvisning

 

 

 

 

 

 

 

Referencepunkt

 

 

Flyvepladsens angivne geografiske position

 

 

 

 

 

 

 

 

Position

Punkt

Den geografiske position af flyvepladsreferencepunktet

 

30 m

Rutinemæssig

Opmålt/beregnet

1 sek.

1 sek.

 

 

Sted

Tekst

Referencepunktets beliggenhed på flyvepladsen

 

 

 

 

 

 

 

 

Retning

Tekst

Flyvepladsreferencepunktets retning i forhold til centrum i den by, som flyvepladsen betjener

 

 

 

 

 

 

 

 

Afstand

Afstand

Afstand mellem flyvepladsreferencepunktet og centrum i den by, som flyvepladsen betjener

 

 

 

 

 

 

Landingsretningsindikator

 

 

 

En anordning, som visuelt angiver den retning, der på det aktuelle tidspunkt er beregnet til landing og start.

 

 

 

 

 

 

 

Beliggenhed

 

Tekst

Landingsretningsindikatorens beliggenhed

 

 

 

 

 

 

 

Belysning

 

Tekst

Landingsretningsindikatorens belysning

Hvis forefindes

 

 

 

 

 

Sekundær strømforsyning

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Karakteristika

 

Tekst

Beskrivelse af den sekundære strømforsyning

 

 

 

 

 

 

 

Tilkoblingstid

 

Værdi

Tidsforbrug til sekundær strømforsyning er tilkoblet

 

 

 

 

 

 

Vindstyrkemåler

 

 

 

Anordning til måling af vindhastighed

 

 

 

 

 

 

 

Beliggenhed

 

Tekst

Vindstyrkemålerens beliggenhed

 

 

 

 

 

 

 

Belysning

 

Tekst

Vindstyrkemålerens belysning

Hvis forefindes

 

 

 

 

 

Flyvepladsfyr (ABN) / identifikationsfyr (IBN)

 

 

 

Flyvepladsfyr/identifikationsfyr, der anvendes til at angive en flyveplads' beliggenhed fra luften

 

 

 

 

 

 

 

Beliggenhed

 

Tekst

Flyvepladsfyrets/identifikationsfyrets beliggenhed

Hvis forefindes

 

 

 

 

 

 

Karakteristika

 

Tekst

Beskrivelse af flyvepladsfyr/identifikationsfyr

 

 

 

 

 

 

 

Driftstid

 

Tidsplan

De tidspunkter, hvor flyvepladsfyr/identifikationsfyr er i drift

 

 

 

 

 

 

Vindretningsindikator

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Beliggenhed

 

Tekst

Vindretningsindikatorens beliggenhed

 

 

 

 

 

 

 

Belysning

 

Tekst

Vindretningsindikatorens belysning

 

 

 

 

 

 

Banesynsvidde (RVR) observationsområde

 

 

 

RVR-observationsområdet.

 

 

 

 

 

 

 

Position

 

Punkt

RVR-observationsområdernes geografiske position

 

 

 

 

 

 

Frekvensområde

 

 

 

Den del af et trafikområde, hvori ATC eller kontrol på jorden anviser en bestemt frekvens

 

 

 

 

 

 

 

Station

 

Tekst

Navn på den station, der udøver tjenesten

 

 

 

 

 

 

 

Frekvens

 

Værdi

Frekvens på den station, der udøver tjenesten

 

 

 

 

 

 

 

Grænse

 

Polygon

Frekvensområdets områdegrænse

 

 

 

 

 

 

Hotspot

 

 

 

Et sted på en flyveplads' trafikområde med en historisk eller potentiel risiko for sammenstød eller indtrængen på banen, og hvor piloters/chaufførers opmærksomhed er særligt påkrævet

 

 

 

 

 

 

 

Identifikator

 

Tekst

Det pågældende hotspots identifikator

 

 

 

 

 

 

 

Anmærkning

 

Tekst

Supplerende oplysninger om det pågældende hotspot

 

 

 

 

 

 

 

Geometri

 

Polygon

Det pågældende hotspots geografiske område

 

 

 

 

 

 



Objekt

Egenskab

Underegenskab

Type

Beskrivelse

Bemærkning

Nøjagtighed

Integritet

Orig. type

Pub. Detalj.

Kortopl.

RWY

 

 

 

Et på en landflyveplads afmærket rektangulært område til brug ved landing og start med luftfartøjer

 

 

 

 

 

 

 

Designation

 

Tekst

Designation i fuld tekst for den pågældende RWY, der anvendes til entydig identifikation af RWY på en flyveplads/helikopterflyveplads (f.eks. 09/27, 02R/20L, RWY 1)

 

 

 

 

 

 

 

Nominel længde

 

Afstand

RWY's opgivne udstrækning i længderetningen med henblik på operationelle (performance) beregninger

 

1 m

Kritisk

Opmålt

1 m eller 1 ft

1 m

 

Nominel bredde

 

Afstand

RWY's opgivne udstrækning i tværretningen med henblik på operationelle (performance) beregninger

 

1 m

Afgørende

Opmålt

1 m eller 1 ft

1 m

 

Geometri

 

Polygon

RWY-elementets geometriske form, RWY-forskydning og RWY-skæringspunkt

 

 

 

 

 

 

 

Centerlinjepunkter

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Position

Punkt

Den geografiske position af banens centerlinje ved hver baneende, ved stopvejen (SWY) og ved hvert startflyvevejsområdes begyndelsespunkt samt ved hver væsentlig ændring af banens og stopvejens hældning

Definition fra bilag 4 3.8.4.2

1 m

Kritisk

Opmålt

 

 

 

 

Elevation

Elevation

Elevationen af det tilsvarende punkt på centerlinjen. Ved ikke-præcisionsindflyvninger måles alle signifikante høje og lave mellemliggende punkter langs RWY med en nøjagtighed på en halv m eller en ft.

 

0,25 m

Kritisk

Opmålt

 

 

 

 

Geoideundulation

Højde

Geoideundulation af det tilsvarende punkt på centerlinjen.

 

 

 

 

 

 

 

RWY-exitlinje

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Exit-vejledningslinje

Linje

RWY-exitlinjens geografiske position

 

0,5 m

Afgørende

Opmålt

1/100 sek.

1 sek.

 

 

Farve

Tekst

RWY-exitlinjens farve

 

 

 

 

 

 

 

 

Udformning

Tekst

RWY-exitlinjens udformning

 

 

 

 

 

 

 

 

Retning

Kodeliste

RWY-exitlinjens retning (ensrettet eller tovejs)

 

 

 

 

 

 

 

Overfladetype

 

Tekst

RWY's overfladetype

 

 

 

 

 

 

 

Bæreevne

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Belægningsklassifikationsnummer (PCN)

Tekst

PCN

 

 

 

 

 

 

 

 

Belægningstype

Tekst

Belægningstype med henblik på bestemmelse af luftfartøjsklassifikationsnummer — belægningsklassifikationsnummer (ACN-PCN)

 

 

 

 

 

 

 

 

Underbygningens kategori

Tekst

RWY's underbygnings kategori mht. bæreevne

 

 

 

 

 

 

 

 

Tilladt tryk

Tekst

Kategorien for det maksimale tilladte dæktryk eller værdien for det maksimale tilladte dæktryk

 

 

 

 

 

 

 

 

Evalueringsmetode

Tekst

Den anvendte evalueringsmetode

 

 

 

 

 

 

 

Sikkerhedszone

 

 

Et nærmere angivet område, der omfatter RWY og SWY, hvis et sådant forefindes:

for at mindske risikoen for beskadigelse af luftfartøjer, der kører af en RWY, og

for at beskytte luftfartøjer, der overflyver RWY i forbindelse med start- eller landingsoperationer

 

 

 

 

 

 

 

 

Længde

Afstand

RWY-sikkerhedszonens udstrækning i længderetningen

 

 

 

 

 

 

 

 

Bredde

Afstand

Bredde af RWY-sikkerhedszonen

 

 

 

 

 

 

 

 

Overfladetype

Tekst

RWY-sikkerhedszonens overfladetype

 

 

 

 

 

 

 

Skulder

 

 

Et område, der støder op til kanten af en fast belægning, og som er behandlet således, at der opnås en jævn overgang mellem belægningen og den tilstødende overflade

 

 

 

 

 

 

 

 

Geometri

Polygon

RWY-skuldres geografiske position

 

 

 

 

 

 

 

 

Overfladetype

Tekst

RWY-skulders overfladetype

 

 

 

 

 

 

 

 

Bredde

Afstand

RWY-skulders bredde

 

1 m

Afgørende

Opmålt

1 m eller 1 ft

 

 

Blast pad

 

 

Specialbehandlet overflade, der er placeret ved enden af RWY for at eliminere erosionsvirkningen af de stærke vindpåvirkninger, som flyvemaskiner frembringer ved begyndelsen af startrullestrækningen

 

 

 

 

 

 

 

 

Geometri

Polygon

Blast pad's geografiske position

 

 

 

 

 

 

 

Hindringsfrit område

 

Tekst

Et hindringsfrit område til en præcisionsindflyvning RWY, kategori I

Når et sådant forefindes

 

 

 

 

 

 

RWY-afmærkning

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Type

Tekst

Type RWY-afmærkning

 

 

 

 

 

 

 

 

Beskrivelse

Tekst

Beskrivelse af RWY-afmærkningen

 

 

 

 

 

 

 

 

Geometri

Polygon

RWY-afmærkningens geografiske position

 

 

 

 

 

 

 

RWY-centerlinje LGT

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Længde

Afstand

RWY-centerlinjelysenes udstrækning i længderetningen

 

 

 

 

 

 

 

 

Indbyrdes afstand

Afstand

RWY-centerlinjelysenes indbyrdes afstand

 

 

 

 

 

 

 

 

Farve

Tekst

RWY-centerlinjelysenes farve

 

 

 

 

 

 

 

 

Lysstyrke

Tekst

RWY-centerlinjelysenes lysstyrke

 

 

 

 

 

 

 

 

Position

Punkt

Geografisk position af hvert enkelt lys i RWY-centerlinjelysene

 

 

 

 

 

 

 

RWY-kant LGT

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Længde

Afstand

RWY-kantlysenes udstrækning i længderetningen

 

 

 

 

 

 

 

 

Indbyrdes afstand

Afstand

RWY-kantlysenes indbyrdes afstand

 

 

 

 

 

 

 

 

Farve

Tekst

RWY-kantlysenes farve

 

 

 

 

 

 

 

 

Lysstyrke

Tekst

RWY-kantlysenes lysstyrke

 

 

 

 

 

 

 

 

Position

Punkt

Geografisk position af hvert enkelt lys i RWY-kantlysene

 

 

 

 

 

 

 

Referencekode

 

 

Formålet med referencekoden er med en simpel metode at skabe indbyrdes forbindelse mellem de mange specifikationer vedrørende flyvepladsers karakteristika for at tilvejebringe en række flyvepladsfaciliteter, som egner sig til de flyvemaskiner, der forventes at operere på flyvepladsen.

 

 

 

 

 

 

 

 

Nummer

Kodeliste

Et tal baseret på flyvemaskinens referencebanelængde

 

 

 

 

 

 

 

 

Bogstav

Kodeliste

Et bogstav, der er baseret på flyvemaskinens vingefang og spændet mellem landingsstelshjulene

 

 

 

 

 

 

 

Restriktion

 

Tekst

Beskrivelse af restriktioner, som er pålagt RWY

 

 

 

 

 

 

RWY-retning

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Designation

 

Tekst

Designation i fuld tekst for landings- og startretning — eksempler: 27, 35L, 01R

 

 

 

 

 

 

 

Retvisende pejling

 

Pejling

RWY's retvisende pejling

 

1/100 grad

Rutinemæssig

Opmålt

1/100 grad

1 grad

 

Type

 

Tekst

RWY-type: præcision (kat. I, II, III)/ikke-præcision/ikke-instrument

 

 

 

 

 

 

 

Tærskel

 

 

Starten på den del af RWY, der kan anvendes til landing

 

 

 

 

 

 

 

 

Position

Punkt

RWY-tærsklens geografiske position

 

1 m

Kritisk

Opmålt

1/100 sek.

1 sek.

 

 

Elevation

Elevation

Elevation ved RWY-tærsklen

 

Jf. note 1

 

 

Geoideundulation

Højde

WGS-84 geoideundulationen ved RWY-tærskelpositionen

 

Jf. note 2

 

 

Type

Tekst

Angivelse af, om tærsklen er forskudt eller ikke forskudt; en forskudt tærskel befinder sig ikke for enden af RWY

 

 

 

 

 

 

 

 

Forskydning

Afstand

Afstand for den forskudte tærskel

Hvis tærsklen er forskudt

1 m

Rutinemæssig

Opmålt

 

 

 

RWY-endepunkt

 

 

RWY-endepunkt (flight path alignment point)

 

 

 

 

 

 

 

 

Position

Punkt

Positionen af RWY's endepunkt i afgangsretningen

 

1 m

Kritisk

Opmålt

1/100 sek.

1 sek.

 

 

Elevation

Elevation

Elevation ved RWY-endeposition

 

Jf. RWY centerlinjepunkter

 

 

 

 

 

Udflyvningsende af RWY (DER)

 

 

Enden af det område, der er erklæret egnet til start (dvs. ved RWY-ende eller, hvis en clearway er til rådighed, ophør af clearway)

Begyndelsen på udflyvningsproceduren

 

 

 

 

 

 

 

Position

Punkt

DER's geografiske position

 

 

 

 

 

 

 

 

Elevation

Elevation

Elevationen af DER er elevationen ved RWY-enden, dog enden af clearway, hvis denne er højere.

 

 

 

 

 

 

 

Sætningszone

 

 

Den del af en RWY efter tærsklen, hvor det er hensigten, at landende flyvemaskiner først berører RWY

 

 

 

 

 

 

 

 

Elevation

Elevation

Den højeste elevation for sætningszonen for en præcisionsindflyvnings-RWY

Præcisionsindflyvnings-RWY

0,25 m eller 0,25 ft

 

 

 

 

 

 

Hældning

Værdi

Hældningen af RWY-sætningszonen

 

 

 

 

 

 

 

Hældning

 

Værdi

Hældningen af RWY

 

 

 

 

 

 

 

LAHSO (land-and-hold short operation)

 

 

LAHSO

 

 

 

 

 

 

 

 

Geometri

Linje

LAHSO's geografiske position

 

 

 

 

 

 

 

 

Beskyttet element

Tekst

Betegnelsen for RWY eller rullevej (TWY), der beskyttes

 

 

 

 

 

 

 

Forskudt område

 

 

Den del af en RWY, der er mellem begyndelsen af RWY og den forskudte tærskel

 

 

 

 

 

 

 

 

Geometri

Polygon

Det forskudte områdes geografiske position

 

 

 

 

 

 

 

 

PCN

Tekst

PCN for det forskudte område

 

 

 

 

 

 

 

 

Overfladetype

Tekst

Det forskudte områdes overfladetype

 

 

 

 

 

 

 

 

Restriktion for luftfartøjer

Tekst

Brugsrestriktion for en specifik luftfartøjstype

 

 

 

 

 

 

 

SWY

 

 

Et afmærket rektangulært område på jorden ved enden af den disponible start-RWY, der er klargjort således, at området egner sig til at standse et luftfartøj i tilfælde af afbrudt start

 

 

 

 

 

 

 

 

Længde

Afstand

SWY's udstrækning i længderetningen

Hvis forefindes

1 m

Kritisk

Opmålt

1 m eller 1 ft

1 m

 

 

Bredde

Afstand

Bredde af SWY

 

1 m

Kritisk

Opmålt

1 m eller 1 ft

1 m

 

 

Geometri

Polygon

SWY's geografiske position

 

 

 

 

 

 

 

 

Hældning

Værdi

Hældningen af SWY

 

 

 

 

 

 

 

 

Overfladetype

Tekst

SWY's overfladetype

 

 

 

 

 

 

 

Clearway

 

 

Et defineret rektangulært område på jorden eller vandet under den kompetente myndigheds kontrol, der er udvalgt eller klargjort som et passende område, hvor en flyvemaskine kan foretage en del af sin indledende opstigning til en angivet højde

 

 

 

 

 

 

 

 

Længde

Afstand

Clearway's udstrækning i længderetningen

 

1 m

Afgørende

Opmålt

1 m eller 1 ft

 

 

 

Bredde

Afstand

Clearway's udstrækning i tværretningen

 

1 m

Afgørende

Opmålt

1 m eller 1 ft

 

 

 

Længdeprofil

 

Den lodrette profil (eller hældning) af clearway

Hvis forefindes

 

 

 

 

 

 

Sikkerhedsområde ved RWY-endepunkt (RESA)

 

 

Et symmetrisk område omkring den forlængede RWY-centerlinje, som støder op til sikkerhedszonens ende, og som primært har til formål at mindske risikoen for beskadigelse af en flyvemaskine ved for lav indflyvning eller kørsel ud over RWY

 

 

 

 

 

 

 

 

Længde

Afstand

RESA's udstrækning i længderetningen

 

 

 

 

 

 

 

 

Bredde

Afstand

RESA's udstrækning i tværretningen

 

 

 

 

 

 

 

 

Hældning i længderetningen

Værdi

Hældning af RESA i længderetningen

 

 

 

 

 

 

 

 

Hældning i tværretningen

Værdi

Hældning af RESA i tværretningen

 

 

 

 

 

 

 

Operative banelængder

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Startløb til rådighed (TORA)

Afstand

Længden af den RWY, som er erklæret til rådighed, og som er egnet til løbet på jorden for en startende flyvemaskine

 

1 m

Kritisk

Opmålt

1 m eller 1 ft

1 m

 

 

Startdistance til rådighed (TODA)

Afstand

Længden af det startløb, der er til rådighed, plus længden af clearway, hvis en sådan er til rådighed

 

1 m

Kritisk

Opmålt

1 m eller 1 ft

1 m

 

 

Acceleration-stop distance til rådighed (ASDA)

Afstand

Længden af det startløb, der er til rådighed, plus længden af SWY, hvis en sådan er til rådighed

 

1 m

Kritisk

Opmålt

1 m eller 1 ft

1 m

 

 

Landingsdistance til rådighed (LDA)

Afstand

Længden af den RWY, som er erklæret til rådighed, og som er egnet til løbet på jorden for en landende flyvemaskine

 

1 m

Kritisk

Opmålt

1 m eller 1 ft

1 m

 

 

Bemærkninger

Tekst

Bemærkninger, herunder RWY-indgangs- eller startpunkt, hvis der er opgivet alternative reducerede afstande

 

 

 

 

 

 

 

RWY-endepunkt LGT

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Farve

Tekst

RWY-endepunktlysenes farve

 

 

 

 

 

 

 

 

Position

Punkt

Geografisk position af hvert enkelt lys i RWY-endepunktlysene

 

 

 

 

 

 

 

SWY LGT

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Længde

Afstand

SWY-lysenes udstrækning i længderetningen

 

 

 

 

 

 

 

 

Farve

Tekst

SWY-lysenes farve

 

 

 

 

 

 

 

 

Position

Punkt

Geografisk position af hvert enkelt lys i SWY-lysene

 

 

 

 

 

 

 

Indflyvningsbelysningssystem

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Type

Tekst

Klassifikation af indflyvningsbelysningssystemet, idet forordning (EU) nr. 139/2014 og CS-ADR-DSN, navnlig CS ADR-DSN.M.625 og CS ADR-DSN.M.626 anvendes som kriterier

 

 

 

 

 

 

 

 

Længde

Afstand

Indflyvningsbelysningssystemets udstrækning i længderetningen

 

 

 

 

 

 

 

 

Lysstyrke

Tekst

En kode, der angiver indflyvningsbelysningssystemets relative lysstyrke

 

 

 

 

 

 

 

 

Position

Punkt

Geografisk position af hvert enkelt lys i indflyvningsbelysningssystemet

 

 

 

 

 

 

 

RWY-tærskellys

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Farve

Tekst

RWY-tærskellysenes farve

 

 

 

 

 

 

 

 

Lysbarrers farve

Tekst

RWY-tærskellysbarrers farve

 

 

 

 

 

 

 

 

Position

Punkt

Geografisk position af hvert enkelt lys i tærskellys og lysbarrers lys

 

 

 

 

 

 

 

Sætningszonelys

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Længde

Afstand

RWY-sætningszonelysenes udstrækning i længderetningen

 

 

 

 

 

 

 

 

Position

Punkt

Geografisk position af hvert enkelt lys i RWY-sætningszonelys

 

 

 

 

 

 

 

Visuelt indflyvningsvinkelindikatorsystem

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Laveste øjenhøjde over banetærsklen (MEHT)

Højde

MEHT

 

 

 

 

 

 

 

 

Beliggenhed

Punkt

Geografisk position af det visuelle indflyvningsvinkelindikatorsystem

 

 

 

 

 

 

 

 

Vinkel

Vinkel

Den eller de nominelle hældningsvinkler

 

 

 

 

 

 

 

 

Type

Tekst

Type visuel præcisionsindflyvningsbaneindikator (PAPI, A-PAPI, osv.)

 

 

 

 

 

 

 

 

Forskydningsvinkel

Vinkel

Er systemets akse ikke parallel med RWY-centerlinjen: forskydningens vinkel og retning, dvs. til venstre eller til højre

 

 

 

 

 

 

 

 

Forskydningens retning

Tekst

Er systemets akse ikke parallel med RWY-centerlinjen: forskydningens vinkel og retning, dvs. til venstre eller til højre

 

 

 

 

 

 

 

Opfangningsanordninger

 

Linje

Den geografiske position af opfangningskablet på tværs af RWY

 

 

 

 

 

 

 

Opfangningssystem

 

 

Højenergiabsorberende materiale, der er placeret ved en RWY- eller SWY-ende, som er beregnet til at blive knust under en flyvemaskines vægt, mens materialet udøver decelerationskræfter på luftfartøjets landingsstel

 

 

 

 

 

 

 

 

Geometri

Polygon

Geografisk position af opfangningssystemet

 

 

 

 

 

 

 

 

Setback

Afstand

Opfangningssystemets setback

 

 

 

 

 

 

 

 

Længde

Afstand

Opfangningssystemets udstrækning i længderetningen

 

 

 

 

 

 

 

 

Bredde

Afstand

Opfangningssystemets udstrækning i tværretningen

 

 

 

 

 

 

Radiohøjdemålerområde

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Længde

 

Afstand

Radiohøjdemålerområdets udstrækning i længderetningen

 

 

 

 

 

 

 

Bredde

 

Afstand

Radiohøjdemålerområdets udstrækning i tværretningen

 

 

 

 

 

 

 

Geometri

 

Polygon

Geografisk position af radiohøjdemålerområdet

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Bemærkning 1:

Tærskelelevation for RWY'er med ikke-præcisionsindflyvninger

 

0,5 m

Afgørende

Opmålt

1 m eller 1 ft

1 m eller 1 ft

 

 

 

 

Tærskelelevation for RWY'er med præcisionsindflyvninger

 

0,25 m

Kritisk

Opmålt

0,1 m eller 0,1 ft

0,5 m eller 1 ft

 

 

 

Bemærkning 2:

WGS-84 geoideundulation ved RWY-tærsklen for ikke-præcisionsindflyvninger

 

0,5 m

Afgørende

Opmålt

1 m eller 1 ft

1 m eller 1 ft

 

 

 

 

WGS-84 geoideundulation ved RWY-tærsklen for præcisionsindflyvninger

 

0,25 m

Kritisk

Opmålt

0,1 m eller 0,1 ft

0,5 m eller 1 ft



Objekt

Egenskab

Underegenskab

Type

Beskrivelse

Bemærkning

Nøjagtighed

Integritet

Orig. type

Pub. Detalj.

Kortopl

Slutindflyvnings- og startområde (FATO)

 

 

 

Et defineret område til helikopteroperationer, over hvilket slutfasen af indflyvningsoperationen forud for at svæve eller lande gennemføres, og hvorfra startoperationen påbegyndes; hvor FATO benyttes af helikoptere, som opereres i præstationsklasse 1, omfatter det definerede område det disponible område for afbrudt start

 

 

 

 

 

 

 

Tærskelpunkt

 

 

Starten på den del af FATO, der kan anvendes til landing

 

 

 

 

 

 

 

 

Position

Punkt

Geografisk position af FATO-tærskelpunktet

 

1 m

Kritisk

Opmålt

1/100 sek.

1 sek.

 

 

Elevation

Elevation

Elevation ved FATO-tærsklen

 

Jf. note 1

 

 

Geoideundulation

Højde

WGS-84 geoideundulationen ved FATO-tærskelpositionen

 

Jf. note 2

 

DER

 

 

Enden af det område, der er erklæret egnet til start (dvs. ved RWY-ende eller, hvis en clearway er til rådighed, clearway-ende eller enden af FATO-området)

 

 

 

 

 

 

 

 

Position

Punkt

Geografisk position af DER

 

1 m

Kritisk

Opmålt

1/100 sek.

1 sek.

 

 

Elevation

Elevation

Den højeste af elevationerne ved starten og enden af RWY/FATO

 

 

 

 

 

 

 

Type

 

Tekst

FATO-type

 

 

 

 

 

 

 

Designation

 

Tekst

Designation i fuld tekst for landings- og startområde

 

 

 

 

 

 

 

Længde

 

Afstand

FATO's udstrækning i længderetningen

 

1 m

Kritisk

Opmålt

1 m eller 1 ft

1 m

 

Bredde

 

Afstand

FATO's udstrækning i tværretningen

 

 

 

 

 

 

 

Geometri

 

Polygon

Geografisk position af FATO-elementet

 

 

 

 

 

 

 

Hældning

 

Værdi

FATO's hældning

 

 

 

 

 

 

 

Overfladetype

 

Tekst

FATO's overfladetype

 

 

 

 

 

 

 

Retvisende pejling

 

Pejling

FATO's retvisende pejling

 

1/100 grad

Rutinemæssig

Opmålt

1/100 grad

 

 

Operative banelængder

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Startdistance til rådighed (TODAH)

Afstand

FATO-længden plus længden af helikopterens clearway (hvis en sådan forefindes)

Og, hvis det er relevant, alternative reducerede operative banelængder

1 m

Kritisk

Opmålt

1 m eller 1 ft

 

 

 

Distance til rådighed for en afbrudt start (RTODAH)

Afstand

Længden af det FATO, der er udpeget som disponibelt og anvendeligt til afslutning af en performance klasse 1 afbrudt helikopterstart

 

1 m

Kritisk

Opmålt

1 m eller 1 ft

 

 

 

Landingsdistance til rådighed (LDAH)

Afstand

Længden af FATO plus eventuelle yderligere områder, der er udpeget som disponible og anvendelige til afslutning af landingsmanøvren fra en fastsat højde

 

1 m

Kritisk

Opmålt

1 m eller 1 ft

 

 

 

Bemærkninger

Tekst

Bemærkninger, herunder RWY-indgangs- eller startpunkt, hvis der er opgivet alternative reducerede afstande

 

 

 

 

 

 

 

FATO-afmærkning

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Beskrivelse

Tekst

Beskrivelse af FATO-afmærkningen

 

 

 

 

 

 

 

Indflyvningsbelysningssystem

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Type

Tekst

Klassifikation af indflyvningsbelysningssystemet, idet forordning (EU) nr. 139/2014 og CS-ADR-DSN, og nærmere bestemt CS ADR-DSN.M.625 og CS ADR-DSN.M.626 anvendes som kriterier

 

 

 

 

 

 

 

 

Længde

Afstand

Indflyvningsbelysningssystemets udstrækning i længderetningen

 

 

 

 

 

 

 

 

Lysstyrke

Tekst

En kode, der angiver indflyvningsbelysningssystemets relative lysstyrke

 

 

 

 

 

 

 

 

Position

Punkt

Geografisk position af hvert enkelt lys i indflyvningsbelysningssystemet

 

 

 

 

 

 

 

Områdebelysning

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Beskrivelse

Tekst

Beskrivelse af områdebelysningen

 

 

 

 

 

 

 

 

Position

Punkt

Geografisk position af hvert enkelt lys i områdebelysningen

 

 

 

 

 

 

 

Lysmarkering af sigtepunkt

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Beskrivelse

Tekst

Beskrivelse af sigtepunktslysene

 

 

 

 

 

 

 

 

Position

Punkt

Geografisk position af hvert enkelt lys i sigtepunktslysene

 

 

 

 

 

 

Sætningsområde (TLOF)

 

 

 

Et område, hvor en helikopter kan lande eller lette fra

 

 

 

 

 

 

 

Designation

 

Tekst

Designation i fuld tekst for TLOF

 

 

 

 

 

 

 

Centerpunkt

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Position

Punkt

Geografisk position af TLOF-tærskelpunktet

 

1 m

Kritisk

Opmålt

1/100 sek.

1 sek.

 

 

Elevation

Elevation

Elevation ved TLOF-tærsklen

 

Jf. note 1

 

 

Geoideundulation

Højde

WGS-84 geoideundulation ved TLOF-centerpunktpositionen

 

Jf. note 2

 

Længde

 

Afstand

TLOF's udstrækning i længderetningen

 

1 m

Kritisk

Opmålt

1 m eller 1 ft

1 m

 

Bredde

 

Afstand

TLOF's udstrækning i tværretningen

 

1 m

Kritisk

Opmålt

1 m eller 1 ft

1 m

 

Geometri

 

Polygon

Den geografiske position af TLOF-elementet

 

 

 

 

 

 

 

Hældning

 

Værdi

TLOF's hældning

 

 

 

 

 

 

 

Overfladetype

 

Tekst

TLOF's overfladetype

 

 

 

 

 

 

 

Bæreevne

 

Værdi

TLOF's bæreevne

 

 

 

 

1 ton

 

 

Type af visuelt indflyvningsvinkelindikatorsystem

 

Tekst

Type af det visuelle indflyvningsvinkelindikatorsystem

 

 

 

 

 

 

 

Afmærkning

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Beskrivelse

Tekst

Beskrivelse af TLOF-afmærkningen

 

 

 

 

 

 

Sikkerhedsområde

 

 

 

Et fastlagt område på en helikopterflyveplads omkring FATO, som er fri for hindringer bortset fra dem, som er nødvendige af hensyn til luftfarten, og som har til formål at mindske risikoen for beskadigelse af helikoptere, som utilsigtet afviger fra FATO'et

 

 

 

 

 

 

 

Længde

 

Afstand

Sikkerhedsområdets udstrækning i længderetningen

 

 

 

 

 

 

 

Bredde

 

Afstand

Sikkerhedsområdets udstrækning i tværretningen

 

 

 

 

 

 

 

Overfladetype

 

Tekst

Sikkerhedsområdets overfladetype

 

 

 

 

 

 

Helikopterclearway

 

 

 

Et fastlagt område på jorden eller på vandet, der er udvalgt og/eller klargjort som et egnet område, hvor helikoptere, som opereres i præstationsklasse 1, kan accelerere og opnå en specifik højde

 

 

 

 

 

 

 

Længde

 

Afstand

Helikopterclearways udstrækning i længderetningen

 

 

 

 

 

 

 

Længdeprofil

 

Værdi

Den lodrette profil (eller hældning) af helikopterclearway

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Bemærkning 1:

FATO-tærsklen for helikopterflyvepladser med eller uden en Point-in-Space (PinS) indflyvning.

 

0,5 m

Afgørende

Opmålt

1 m eller 1 ft

 

 

 

 

 

FATO-tærsklen for helikopterflyvepladser, der er bestemt til operation

 

0,25 m

Kritisk

Opmålt

1 m eller 1 ft (ikke-præcision) 0,1 m eller 0,1 ft (præcision)

 

 

 

 

Bemærkning 2:

WGS-84 geoideundulation ved FATO-tærsklen og TLOF's geometriske centrum, for helikopterflyvepladser med eller uden PinS-indflyvning

 

0,5 m

Afgørende

Opmålt

1 m eller 1 ft

 

 

 

 

 

WGS-84 geoideundulation ved FATO-tærsklen og TLOF's geometriske centrum, for helikopterflyvepladser, der er bestemt til operation

 

0,25 m

Kritisk

Opmålt

1 m eller 1 ft (ikke-præcision) 0,1 m eller 0,1 ft (præcision)

 



Objekt

Egenskab

Underegenskab

Type

Beskrivelse

Bemærkning

Nøjagtighed

Integritet

Orig. type

Pub. Detalj.

Kortopl.

Forplads

 

 

 

Et afgrænset område på en landflyveplads, som er beregnet til luftfartøjers ophold under ombordtagning eller afsætning af passagerer, post eller fragt, tankning, parkering eller vedligeholdelse

 

 

 

 

 

 

 

Designation

 

Tekst

Betegnelse i fuld tekst eller designation, der anvendes til at identificere en forplads på en flyveplads/en helikopterflyveplads

 

 

 

 

 

 

 

Geometri

 

Polygon

Geografisk position af forplads-elementet

 

1 m

Rutinemæssig

Opmålt

1/10 sek.

1 sek.

 

Type

 

Tekst

Klassifikation af forpladsens primære anvendelse

 

 

 

 

 

 

 

Restriktion for luftfartøjer

 

Tekst

Brugsrestriktion (forbud) for en specificeret luftfartøjstype

 

 

 

 

 

 

 

Overfladetype

 

Tekst

Forpladsens overfladetype

 

 

 

 

 

 

 

Bæreevne

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

PCN

Tekst

PCN for forpladsen

 

 

 

 

 

 

 

 

Belægningstype

Tekst

Bestemmelse af ACN-PCN

 

 

 

 

 

 

 

 

Underbygningens kategori

Tekst

Forpladsens underbygnings kategori mht. bæreevne

 

 

 

 

 

 

 

 

Tilladt tryk

Tekst

Kategorien for det maksimale tilladte dæktryk eller værdien for det maksimale tilladte dæktryk

 

 

 

 

 

 

 

 

Evalueringsmetode

Tekst

Den evalueringsmetode, der er anvendt til bestemmelse af forpladsens bæreevne

 

 

 

 

 

 

 

Elevation

 

Elevation

Forpladsens elevation

 

 

 

 

 

 

TWY

 

 

 

En vej, der er anlagt på en landflyveplads, til brug for luftfartøjer under kørsel fra en del af flyvepladsen til en anden

 

 

 

 

 

 

 

Designation

 

Tekst

Designation i fuld tekst for TWY

 

 

 

 

 

 

 

Bredde

 

Afstand

TWY's udstrækning i tværretningen

 

1 m

Afgørende

Opmålt

1 m eller 1 ft

 

 

Geometri

 

Polygon

Geografisk position af TWY-elementet

 

 

 

 

 

 

 

Bro

 

Tekst

Brotype (ingen, overføring, underføring)

 

 

 

 

 

 

 

Overfladetype

 

Tekst

TWY's overfladetype

 

 

 

 

 

 

 

Bæreevne

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

PCN

Tekst

PCN for TWY

 

 

 

 

 

 

 

 

Belægningstype

Tekst

Bestemmelse af ACN-PCN

 

 

 

 

 

 

 

 

Underbygningens kategori

Tekst

TWY's underbygnings kategori mht. bæreevne

 

 

 

 

 

 

 

 

Tilladt tryk

Tekst

Det maksimalt tilladte dæktryk eller den maksimalt tilladte dæktrykværdi

 

 

 

 

 

 

 

 

Evalueringsmetode

Tekst

Den evalueringsmetode, der er anvendt til bestemmelse af rullevejens bæreevne

 

 

 

 

 

 

 

Restriktioner for luftfartøjer

 

Tekst

Brugsrestriktion (forbud) for en specificeret luftfartøjstype

 

 

 

 

 

 

 

Referencekodebogstav

 

Kodeliste

Et bogstav, der er baseret på flyvemaskinens vingefang og spændet mellem landingsstelshjulene

 

 

 

 

 

 

 

Position, hvor vingespidserne foldes ud

 

Punkt/ polygon

For flyvepladser, der bruges til luftfartøjer med vingespidser, der kan foldes; den position, hvor vingespidserne foldes ud

 

 

 

 

 

 

 

Centerlinjepunkter

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Position

Punkt

Geografiske koordinater for TWY's centerlinjepunkter

 

0,5 m

Afgørende

Opmålt

1/100 sek.

1/100 sek.

 

 

Elevation

Elevation

Elevation af rullevejes centerlinjepunkter

 

1 m

Afgørende

Opmålt

 

 

 

Skulder

 

 

Et område, der støder op til kanten af en belægning, og som er forberedt på en sådan måde, at det fungerer som overgangsområde mellem belægningen og den tilstødende overflade

 

 

 

 

 

 

 

 

Geometri

Polygon

Den geografiske position af TWY-skulder

 

 

 

 

 

 

 

 

Overfladetype

Tekst

TWY-skulders overfladetype

 

 

 

 

 

 

 

 

Bredde

Afstand

TWY-skulders bredde

 

1 m

Afgørende

Opmålt

1 m eller 1 ft

 

 

Vejledningslinjer

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Geometri

Linje

Geografisk position af vejledningslinjer

 

0,5 m

Afgørende

Opmålt

1/100 sek.

1/100 sek.

 

 

Farve

Tekst

Farve på TWY-vejledningslinjer

 

 

 

 

 

 

 

 

Udformning

Tekst

TWY-vejledningslinjers udformning

 

 

 

 

 

 

 

 

Vingefang

Værdi

Vingefang

 

 

 

 

 

 

 

 

Maksimal hastighed

Værdi

Maksimal hastighed

 

 

 

 

 

 

 

 

Retning

Tekst

Retning

 

 

 

 

 

 

 

Afmærkningslinje af mellemliggende ventepositioner

 

Linje

Afmærkningslinje af mellemliggende ventepositioner

 

0,5 m

Afgørende

Opmålt

1/100 sek.

1 sek.

 

TWY-afmærkning

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Beskrivelse

Tekst

Beskrivelse af TWY-afmærkningen

 

 

 

 

 

 

 

TWY-kantlys

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Beskrivelse

Tekst

Beskrivelse af TWY-kantlys

 

 

 

 

 

 

 

 

Position

Punkt

Geografisk position af hvert enkelt lys i TWY-kantlysene

 

 

 

 

 

 

 

TWY-centerlinjelys

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Beskrivelse

Tekst

Beskrivelse af TWY-centerlinjelys

 

 

 

 

 

 

 

 

Position

Punkt

Geografisk position af hvert enkelt lys i TWY-centerlinjelysene

 

 

 

 

 

 

 

Stopbarrer

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Beskrivelse

Tekst

Beskrivelse af stopbarrer

Hvis forefindes

 

 

 

 

 

 

 

Beliggenhed

Linje

Placering af stopbarrer

 

 

 

 

 

 

 

RWY-beskyttelsesbelysning

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Beskrivelse

Tekst

Beskrivelse af RWY-beskyttelsesbelysning og andre RWY-beskyttelsesforanstaltninger

Hvis forefindes

 

 

 

 

 

 

 

Beliggenhed

Punkt

Placering af stopbarre

Konfiguration A

 

 

 

 

 

 

 

Beliggenhed

Linje

Placering af stopbarre

Konfiguration B

 

 

 

 

 

 

RWY-venteposition

 

 

En nærmere markeret position fastsat med henblik på at opnå tilstrækkelig beskyttelse af en RWY, en hindringsbegrænsende flade eller et ILS/MLS-kritisk eller -følsomt område, hvor kørende luftfartøjer og køretøjer skal standse og gøre holdt, medmindre der er opnået anden tilladelse fra kontroltårnet

 

 

 

 

 

 

 

 

Geometri

Linje

Geografisk position af RWY-venteposition

 

0,5 m

Afgørende

Opmålt

1/100 sek.

1 sek.

 

 

Beskyttet RWY

Tekst

Designation for den RWY, som beskyttes

 

 

 

 

 

 

 

 

Cat stop

Kodeliste

Kategori (CAT) af RWY (0, I, II, III)

 

 

 

 

 

 

 

 

RWY ahead-tekst

Tekst

Den faktiske tekst som i afmærkningen, f.eks. »RWY AHEAD« eller »RUNWAY AHEAD«

 

 

 

 

 

 

 

Mellemliggende venteposition

Geometri

Linje

Geografisk position for den mellemliggende venteposition — en nærmere bestemt position, som er bestemt til trafikstyring, hvor kørende luftfartøjer og køretøjer skal standse og gøre holdt, indtil kontroltårnet har afgivet instruks om yderligere klarering til at fortsætte

 

 

 

 

 

 

Helikopter-TWY på jorden

 

 

 

En TWY på jorden, der er beregnet til bevægelser på jorden for helikoptere med hjul på understellet

 

 

 

 

 

 

 

Designation

 

Tekst

Designation i fuld tekst for helikopter-TWY på jorden

 

 

 

 

 

 

 

Centerlinjepunkter

 

Punkt

Geografisk position af helikopter-TWY's centerlinjepunkter

 

0,5 m

Afgørende

Opmålt/beregnet

 

 

 

Elevation

 

Elevation

Elevation for helikopter-TWY på jorden

 

1 m

Afgørende

Opmålt

 

 

 

Bredde

 

Afstand

Udstrækning i tværretningen for helikopter-TWY på jorden

 

1 m

Afgørende

Opmålt

 

 

 

Overfladetype

 

Tekst

Overfladetype for helikopter-TWY på jorden

 

 

 

 

 

 

 

Linje til afmærkning af skæringspunkt

 

Linje

Linje til afmærkning af skæringspunkt for helikopter-TWY på jorden

 

0,5 m

Afgørende

Opmålt

1/100 sek.

1 sek.

 

Belysning

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Beskrivelse

Tekst

Beskrivelse af belysning for helikopter-TWY på jorden

 

 

 

 

 

 

 

 

Position

Punkt

Geografisk position af hvert enkelt lys i belysningen for helikopter-TWY på jorden

 

 

 

 

 

 

 

Afmærkning

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Beskrivelse

Tekst

Beskrivelse af afmærkning af helikopter-TWY på jorden

 

 

 

 

 

 

Helikopter-hoverlane

 

 

 

En afgrænset bane på overfladen, der er bestemt til helikopteres taxiing i luften

 

 

 

 

 

 

 

Designation

 

 

Designation i fuld tekst for helikopter-hoverlane

 

 

 

 

 

 

 

Centerlinjepunkter

 

Punkt

Geografisk position af hoverlane-centerlinjepunkter

 

0,5 m

Afgørende

Opmålt/beregnet

 

 

 

Elevation

 

Elevation

Elevation for helikopter-hoverlane

 

1 m

Afgørende

Opmålt

 

 

 

Bredde

 

Afstand

Udstrækning i tværretningen for helikopter-hoverlane

 

1 m

Afgørende

Opmålt

 

 

 

Overfladetype

 

Tekst

Overfladetype for helikopter-hoverlane

 

 

 

 

 

 

 

Belysning

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Beskrivelse

Tekst

Beskrivelse af belysning for helikopter-hoverlane

 

 

 

 

 

 

 

 

Position

Punkt

Geografisk position af hvert enkelt lys i belysningen for helikopter-hoverlane

 

 

 

 

 

 

 

Afmærkning

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Beskrivelse

Tekst

Beskrivelse af afmærkning af helikopter-hoverlane

 

 

 

 

 

 

Helikopterlufttransitruter

 

 

 

En afgrænset flyvevej, der er beregnet til helikopteres manøvrering fra en del af en helikopterlandingsplads til en anden; en taxiing-rute omfatter en helikopter-TWY på jorden eller i luften, som er centreret på den pågældende taxiing-rute.

 

 

 

 

 

 

 

Designation

 

Tekst

Designation for helikopterens lufttransitrute

 

 

 

 

 

 

 

Geometri

 

Linje

Geografisk position for helikopterens lufttransitrute

 

 

 

 

 

 

 

Bredde

 

Afstand

Udstrækning i tværretningen af helikopterens lufttransitrute

 

1 m

Afgørende

Opmålt

 

 

INS-kontrolpunkt

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Beliggenhed

 

Punkt

Geografisk position af INS-kontrolpunktet

Hvis et sådant findes

0,5 m

Rutinemæssig

Opmålt

1/100 sek.

1/100 sek.

VOR-kontrolpunkt (Very High Frequency Omnidirectional Range checkpoint)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Beliggenhed

 

Punkt

Geografisk position af VOR-kontrolpunktet

Hvis et sådant findes

 

 

 

 

 

 

Frekvens

 

Værdi

VOR-kontrolpunktets frekvens

 

 

 

 

 

 

Højdemålerkontrolpunkt

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Beliggenhed

 

Punkt

Geografisk position af højdemålerkontrolpunktet

 

 

 

 

 

 

 

Elevation

 

Elevation

Elevation af højdemålerkontrolpunkter

 

 

 

 

 

 

Standplads

 

 

 

Et angivet område på en forplads, der er beregnet til parkering af et luftfartøj

 

 

 

 

 

 

 

Betegnelse

 

Tekst

Betegnelse for standpladsen

 

 

 

 

 

 

 

Standpladser

Beliggenhed

Punkt

Geografisk position af standpladsen

 

0,5 m

Rutinemæssig

Opmålt

1/100 sek.

1/100 sek.

 

 

Luftfartøjstyper

Kodeliste

Luftfartøjstyper

 

 

 

 

 

 

 

Standpladskendestegn

 

Tekst

Beskrivelse af standpladsens identitetsbetegnelse

 

 

 

 

 

 

 

System til visuel docking/parkeringsassistance

 

Tekst

Beskrivelse af systemet til visuel docking/parkeringsassistance ved standpladsen

 

 

 

 

 

 

 

Parkeringsområdet

 

Polygon

Geografisk position af parkeringsområdet

 

 

 

 

 

 

 

Jetway

 

Kodeliste

Jetway, der forefindes på standpladsen

 

 

 

 

 

 

 

Brændstof

 

Kodeliste

Brændstof, der forefindes på standpladsen

 

 

 

 

 

 

 

Strøm på jorden

 

Kodeliste

Strøm på jorden, der kan tilsluttes på standpladsen

 

 

 

 

 

 

 

Bugsering

 

Kodeliste

Bugsering, der tilbydes på standpladsen

 

 

 

 

 

 

 

Terminal

 

Tekst

Reference til terminalbygninger

 

 

 

 

 

 

 

Overfladetype

 

Tekst

Standpladsens overfladetype

 

 

 

 

 

 

 

Restriktion for luftfartøjer

 

Tekst

Brugsrestriktion (forbud) for en specificeret luftfartøjstype

 

 

 

 

 

 

 

PCN

 

Tekst

PCN for standplads

 

 

 

 

 

 

 

Standplads-vejledningslinje

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Geometri

Linje

Geografisk position af standpladsens vejledningslinje

 

0,5 m

Afgørende

Opmålt

1/100 sek.

 

 

 

Elevation

Elevation

Elevation af parkeringsassistancens linjepunkter

 

1 m

Afgørende

Opmålt

 

 

 

 

Retning

Tekst

Retning af standpladsens vejledningslinje

 

 

 

 

 

 

 

 

Vingefang

Værdi

Vingefang

 

 

 

 

 

 

 

 

Farve

Kodeliste

Farve af standpladsens vejledningslinje

 

 

 

 

 

 

 

 

Udformning

Kodeliste

Udformning af standpladsens vejledningslinje

 

 

 

 

 

 

Helikopterstandplads

 

 

 

Et luftfartøjsstandplads, hvor en helikopter kan parkeres, og hvorfra der fuldføres taxioperationer på jorden, eller hvor helikopteren lander og letter i forbindelse med lufttaxioperationer.

 

 

 

 

 

 

 

Betegnelse

 

Tekst

Betegnelse for helikopterstandpladsen

 

 

 

 

 

 

 

Beliggenhed

 

Punkt

Geografisk position af helikopterstandpladsen / INS-kontrolpunkter

 

0,5 m

Afgørende

Opmålt

1/100 sek.

 

Afisningsområder

 

 

 

Et anlæg, hvor rim, is eller sne fjernes (afisning) fra flyvemaskinen med henblik på at tilvejebringe ikke-kontaminerede overflader, og/eller hvor ikke-kontaminerede overflader på flyvemaskinen beskyttes (antiisdannelse) mod rim eller is og ophobning af sne eller snesjap i et begrænset tidsrum

 

 

 

 

 

 

 

Identifikator

 

Tekst

Identifikator for afisningsområdet

 

 

 

 

 

 

 

Geometri

 

Polygon

Afisningsområdets geografiske position

 

1 m

Rutinemæssig

Opmålt

1/10 sek.

1 sek.

 

Overfladetype

 

Tekst

Afisningsområdets overfladetype

 

 

 

 

 

 

 

Id base

 

Tekst

Betegnelse for det underliggende TWY-, standplads- eller forpladselement

 

 

 

 

 

 

 

Restriktion for luftfartøjer

 

Tekst

Brugsrestriktion (forbud) for en specificeret luftfartøjstype

 

 

 

 

 

 



Objekt

Egenskab

Underegenskab

Type

Beskrivelse

Bemærkning

Nøjagtighed

Integritet

Orig. type

Pub. Detalj.

Kortopl.

Kommunikationsanlæg

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Designation af en tjeneste

 

Tekst

Designation af den udøvede tjeneste

 

 

 

 

 

 

 

Kaldesignal

 

Tekst

Kommunikationsanlæggets kaldesignal

 

 

 

 

 

 

 

Kanal

 

Tekst

Kommunikationsanlæggets kanal/frekvens

 

 

 

 

 

 

 

Logon-adresse

 

Tekst

Facilitetens logon-adresse

Alt efter hvad der er relevant

 

 

 

 

 

 

Driftstid

 

Tidsplan

De tidspunkter, hvor den station, der betjener enheden, er i drift

 

 

 

 

 

 

▼M1

2.    Luftrumsdata



Objekt

Egenskab

Underegenskab

Type

Beskrivelse

Bemærkning

Nøjagtighed

Integritet

Orig. type

Pub. Detalj.

Kortopl.

ATS-luftrum

 

 

 

Afgrænsede luftrum, benævnt med et bogstav, inden for hvilke specifikke typer flyvninger må operere, og for hvilke ATS og lufttrafikregler er foreskrevet

 

 

 

 

 

 

 

Type

 

Tekst

Type ATS-luftrum i overensstemmelse med tillæg 4 til gennemførelsesforordning (EU) nr. 923/2012 (SERA)

 

 

 

 

 

 

 

Designation

 

Tekst

Designation for luftrummet tildelt af en ansvarlig myndighed

 

 

 

 

 

 

 

Laterale grænser

 

Polygon

Overflade, hvorved luftrummets horisontale udformning fastlægges

 

Jf. note 1

 

Vertikale grænser

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Øvre grænse

Højde over havet

Luftrummets øvre grænse

 

 

 

 

 

 

 

 

Nedre grænse

Højde over havet

Luftrummets nedre grænse

 

50 m

Rutinemæssig

Beregnet

50 m eller 100 ft

50 m eller 100 ft

 

Luftrumsklasse

 

Kodeliste

En kategorisering af luftrum, som fastlægger de operationelle regler, flyvekravene og de udøvede tjenester

 

 

 

 

 

 

 

Gennemgangshøjde

 

Højde over havet

Den højde over havet, i eller hvorunder et luftfartøjs lodrette position kontrolleres med reference til middelvandstanden

 

 

 

 

 

 

 

Anvendelighedsstidspunkter

 

Tidsplan

De tidspunkter, hvor luftrummet må anvendes

 

 

 

 

 

 

 

ATS-enhed

 

 

Enhed, der udøver tjenesten

 

 

 

 

 

 

 

 

Betegnelse

Tekst

Navnet på den enhed, der udøver tjenesten

 

 

 

 

 

 

 

 

Kaldesignal

Tekst

Kaldesignal for den luftfartsstation, der betjener enheden

 

 

 

 

 

 

 

 

Sprog

Kodeliste

Oplysninger om det eller de anvendte sprog, med angivelse af område og betingelser, samt hvornår og hvor det eller de skal anvendes, hvis det er relevant

 

 

 

 

 

 

 

 

Anvendelighed

Tekst

Oplysninger om området og betingelserne for, hvornår de skal anvendes

 

 

 

 

 

 

 

 

Tjenestetid

Tidsplan

De tidspunkter, hvor den station, der betjener enheden, er i drift

 

 

 

 

 

 

 

Frekvens

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Værdi

Værdi

ATS-luftrummets frekvens

 

 

 

 

 

 

 

 

Formål

Tekst

Angivelse af specifikke formål med frekvensen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Bemærkning 1:

FIR, UIR

 

2 km

Rutinemæssig

Opgivet

1 min

Som afsat

 

 

 

 

TMA, CTA

 

100 m

Afgørende

Beregnet

1 sek.

Som afsat

 

 

 

 

Styret trafikregion (CTR)

 

100 m

Afgørende

Beregnet

1 sek.

Som afsat



Objekt

Egenskab

Underegenskab

Type

Beskrivelse

Bemærkning

Nøjagtighed

Integritet

Orig. type

Pub. Detalj.

Kortopl.

Luftrum afsat til særlige aktiviteter

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Type

 

Kodeliste

Type af luftrum til særlige aktiviteter (se note 1)

 

 

 

 

 

 

 

Identifikation

 

Tekst

Identifikation med henblik på entydigt at identificere luftrummet

 

 

 

 

 

 

 

Betegnelse

 

Tekst

Betegnelse for luftrummet tildelt af en myndighed, som medlemsstaten har udpeget

 

 

 

 

 

 

 

Laterale grænser

 

Polygon

Overflade, hvorved luftrummets horisontale udformning fastlægges

 

Se note 2 udelukkende for P-, R- og D-områder

 

Vertikale grænser

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Øvre grænse

Højde over havet

Luftrummets øvre grænse

 

 

 

 

 

 

 

 

Nedre grænse

Højde over havet

Luftrummets nedre grænse

 

 

 

 

 

 

 

Restriktion

 

Tekst

Typen af restriktion eller farens art

 

 

 

 

 

 

 

Aktivering

 

Tekst

Oplysninger om systemet og kommunikationsmidler til brug for meddelelser om aktivering tillige med oplysninger af relevans for civile flyvninger og gældende procedurer for luftforsvarsidentifikationszoner (ADIZ)

 

 

 

 

 

 

 

Tidspunkt, hvor aktivitet forekommer

 

Tidsplan

Tidsinterval, hvor den særlige aktivitet finder sted

 

 

 

 

 

 

 

Risiko for interception

 

Tekst

Risiko for interception i tilfælde af indtrængen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Note 1 type

Forbudt område

Bemærkning 2:

100 m

Afgørende

Beregnet

1 sek.

Som afsat

 

 

 

 

Område med restriktioner

 

2 km

Rutinemæssig

Opgivet

1 min

Som afsat

 

 

 

 

Fareområde

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Militært øvelsesområde

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Militært uddannelsesområde

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

ADIZ

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Andet

 

 

 

 

 

 



Objekt

Egenskab

Underegenskab

Type

Beskrivelse

Bemærkning

Nøjagtighed

Integritet

Orig. type

Pub. Detalj.

Kortopl.

Andre regulerede luftrum

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Type

 

Tekst

Luftrumstype (reducerede vertikale adskillelsesminima (RVSM), nødlokaliseringssender (ELT) osv.)

 

 

 

 

 

 

 

Identifikation

 

Tekst

Identifikation med henblik på entydigt at identificere luftrummet

 

 

 

 

 

 

 

Betegnelse

 

Tekst

Betegnelse for luftrummet tildelt af en myndighed, som medlemsstaten har udpeget

 

 

 

 

 

 

 

Laterale grænser

 

Polygon

Overflade, hvorved luftrummets horisontale udformning fastlægges

 

 

 

 

 

 

 

Vertikale grænser

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Øvre grænse

Højde over havet

Luftrummets øvre grænse

 

 

 

 

 

 

 

 

Nedre grænse

Højde over havet

Luftrummets nedre grænse

 

 

 

 

 

 

 

Restriktion

 

Tekst

Type restriktion i givet fald

 

 

 

 

 

 

 

Aktivering

 

Tekst

Oplysninger om systemet og kommunikationsmidler til brug for meddelelser om aktivering tillige med oplysninger af relevans for civile flyvninger og gældende ADIZ-procedurer

 

 

 

 

 

 

 

Tidspunkt, hvor aktivitet forekommer

 

Tidsplan

Tidsinterval, hvor den særlige aktivitet finder sted

 

 

 

 

 

 



Objekt

Egenskab

Underegenskab

Type

Beskrivelse

Bemærkning

Nøjagtighed

Integritet

Orig. type

Pub. Detalj.

Kortopl.

ATS-kontrolsektor

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Identifikation

 

Tekst

Identifikation af sektoren

 

 

 

 

 

 

 

Laterale grænser

 

Polygon

Overflade, hvorved ATC-sektorens horisontale udformning fastlægges

 

 

 

 

 

 

 

Vertikale grænser

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Øvre grænse

Højde over havet

Sektorens øvre grænse

 

 

 

 

 

 

 

 

Nedre grænse

Højde over havet

Sektorens nedre grænse

 

 

 

 

 

 

▼M4

3.    ATS-data og data for andre ruter



Objekt

Egenskab

Underegenskab

Type

Beskrivelse

Bemærkning

Nøjagtighed

Integritet

Orig. type

Pub. Detalj.

Kortopl.

ATS-rute

 

 

 

En nærmere fastsat rute oprettet for at kanalisere lufttrafik, hvor dette er nødvendigt for at udøve ATS

 

 

 

 

 

 

 

Designation

 

Tekst

Designationer for ATS-ruter i henhold til bilag XI (del-FPD) til denne forordning

 

 

 

 

 

 

 

Designationspræfiks

 

Tekst

Præfikset af rutedesignationen som angivet i note 1

 

 

 

 

 

 

Anden rute

 

 

 

En nærmere fastsat rute oprettet for at kanalisere lufttrafik, hvor dette er nødvendigt, uden at der udøves ATS

 

 

 

 

 

 

 

Designation

 

Tekst

Designation for ruten

 

 

 

 

 

 

 

Type

 

Tekst

Rutens art (f.eks. VFR-flyveruter uden kontrol)

 

 

 

 

 

 

 

Flyveregler

 

Kodeliste

Oplysninger om de flyveregler, der gælder for ruten (IFR/VFR)

 

 

 

 

 

 

Rutesegment

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Fra punkt

 

 

Reference til det første punkt i et rutesegment

 

 

 

 

 

 

 

 

Betegnelse

Tekst

Designationskoder eller kodebetegnelse for et betydningsfuldt punkt

 

 

 

 

 

 

 

 

Rapportering

Kodeliste

Angivelse af ATS/MET-meldepligt som »obligatorisk« eller »efter anmodning«

 

 

 

 

 

 

 

Til punkt

 

 

Reference til det andet punkt i et rutesegment

 

 

 

 

 

 

 

 

Betegnelse

Tekst

Designationskoder eller kodebetegnelse for et betydningsfuldt punkt

 

 

 

 

 

 

 

 

Rapportering

Kodeliste

Angivelse af ATS/MET-meldepligt som »obligatorisk« eller »efter anmodning«

 

 

 

 

 

 

 

Beholden kurs

 

Pejling

Beholden kurs, VOR-radial eller magnetisk pejling af et rutesegment

 

1/10 grad (ankomst til / afgang fra terminalen)

Rutinemæssig (ankomst til / afgang fra terminalen)

Beregnet (ankomst til / afgang fra terminalen)

1 grad (ankomst til / afgang fra terminalen)

1 grad (ankomst til / afgang fra terminalen)

 

Omstillingspunkt

 

Punkt

Det punkt, hvor det forventes, at et luftfartøj, som navigerer langs et ATS-rutesegment, som er angivet ved hjælp af VOR-stationer, ændrer sin primære navigationsreference fra et bagvedliggende til det nærmest foranliggende hjælpemiddel

For VOR-radialer

 

 

 

 

 

 

Længde

 

Afstand

Den geodætiske afstand mellem »fra punktet« og »til punktet«

 

Jf. note 2

 

Øvre grænse

 

Højde over havet

Rutesegmentets øvre grænse

 

 

 

 

 

 

 

Nedre grænse

 

Højde over havet

Rutesegmentets nedre grænse

 

 

 

 

 

 

 

Mindste en route-flyvehøjde over havet (MEA)

 

Højde over havet

Det er højden over et en route-segment, som giver tilstrækkelig modtagelse af relevante navigationshjælpemidler og ATS-kommunikation, er i overensstemmelse med luftrumsstrukturen og giver den krævede hindringsfrihed

 

50 m

Rutinemæssig

Beregnet

50 m eller 100 ft

50 m eller 100 ft

 

Mindste hindringsfri højde over havet (MOCA)

 

Højde over havet

Det er den mindste højde over havet for et bestemt segment, der giver den påkrævede hindringsfrihed

 

50 m

Rutinemæssig

Beregnet

50 m eller 100 ft

50 m eller 100 ft

 

Minimumsflyvehøjde over havet

 

Højde over havet

Minimumsflyvehøjde over havet

 

50 m

Rutinemæssig

Beregnet

50 m eller 100 ft

50 m eller 100 ft

 

Laterale grænser

 

Afstand

Rutens laterale grænser

 

 

 

 

 

 

 

Mindste højde over havet i området (AMA)

 

Højde over havet

Det er den mindste højde, der må anvendes under instrumentvejrforhold (IMC), som giver en mindste hindringsfrihed inden for et bestemt område, der normalt dannes ved hjælp af paralleller og meridianer

 

 

 

 

 

 

 

Mindste kursdirigeringshøjde (MVA)

 

Højde over havet

MVA

 

 

 

 

 

 

 

Restriktioner

 

Tekst

Angivelse af en eventuel områdehastighed og begrænsninger for niveau/højde, hvis sådanne er fastsat

 

 

 

 

 

 

 

Retning af marchhøjder

 

 

Angivelse af retningen af marchhøjde (lige, ulige, ingen (NIL))

 

 

 

 

 

 

 

 

Frem

Kodeliste

Angivelse af retningen af marchhøjden (lige, ulige, NIL) fra rutesegmentets første punkt til andet punkt

 

 

 

 

 

 

 

 

Tilbage

Kodeliste

Angivelse af retningen af marchhøjden (lige, ulige, NIL) fra rutesegmentets andet punkt til første punkt

 

 

 

 

 

 

 

Disponibilitet

 

Tekst

Oplysninger om, hvorvidt ruten er til rådighed

 

 

 

 

 

 

 

Luftrumsklasse

 

Tekst

En klassifikation af luftrum, som fastlægger de operationelle regler, flyvekravene og de udøvede tjenester.

 

 

 

 

 

 

 

Operationer med performancebaseret navigation (PBN)

 

 

Områdenavigation baseret på PBN-krav til luftfartøjer, som opererer langs en ATS-rute, i henhold til en instrumentindflyvningsprocedure, eller i et nærmere angivet luftrum

Udelukkende PBN

 

 

 

 

 

 

 

Navigationsspecifikation(er)

Tekst

Designation af den eller de navigationsspecifikationer, der gælder for et eller flere bestemte segmenter; der findes to former for navigationsspecifikationer:

a)  den krævede navigationsperformancespecifikation (RNP): navigationsspecifikation baseret på områdenavigation, som omfatter krav om navigationsperformanceovervågning og -alarmering, angivet ved præfiks RNP, f.eks. RNP 4, RNP APCH.

b)  Områdenavigationsspecifikation (RNAV): navigationsspecifikation baseret på områdenavigation, som ikke omfatter krav om navigationsperformanceovervågning og -alarmering, angivet ved præfiks RNAV, f.eks. RNAV 5, RNAV 1.

 

 

 

 

 

 

 

 

Navigationsperformancekrav

Tekst

Krav til navigationsnøjagtighed for hvert PBN-rutesegment (RNAV eller RNP)

 

 

 

 

 

 

 

 

Krav til sensorer

Tekst

Angivelse af sensorkrav, herunder eventuelle begrænsninger i navigationsspecifikationer

 

 

 

 

 

 

 

Kontrollerende enhed

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Betegnelse

Tekst

Navnet på den enhed, der udøver tjenesten

 

 

 

 

 

 

 

 

Kanal

Tekst

Den kontrollerende enheds driftskanal/frekvens

 

 

 

 

 

 

 

 

Logon-adresse

Tekst

En specificeret kode, der anvendes til datalink-logon til den kontrollerende ATS-enhed

Hvis det er relevant

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Bemærkning 1:

U = øvre

Bemærkning 2:

1/10 km

Rutinemæssig

Beregnet

1/10 km eller 1/10 nm

1 km eller 1 nm

 

 

 

 

H = helikopter

 

1/100 km

Afgørende

Beregnet

1/100 km eller 1/100 nm

1 km eller 1 nm

 

 

 

 

S = supersonisk

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

T = tacan

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Andet

 

 

 

 

 

 



Objekt

Egenskab

Underegenskab

Type

Beskrivelse

Bemærkning

Nøjagtighed

Integritet

Orig. type

Pub. Detalj.

Kortopl.

Waypoint

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Identifikation

 

Tekst

Betegnelser, designationskoder eller kodebetegnelse for det betydningsfulde punkt

 

 

 

 

 

 

 

Position

 

Punkt

Geografisk position af det pågældende waypoint

 

100 m

Afgørende

Opmålt/ beregnet

1 sek.

1 sek.

 

Formation

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Navigationshjælpemidler (navaid)

Tekst

VOR/DME-referencens stationsidentitetsbetegnelse

 

 

 

 

 

 

 

 

Pejling

Pejling

Pejlingen til VOR/DME-referencen, hvis det pågældende waypoint ikke er samlokaliseret hermed

 

Jf. note 1 herunder

 

 

Afstand

Afstand

Afstanden fra VOR/DME-referencen, hvis det pågældende waypoint ikke er samlokaliseret hermed

 

Jf. note 2 herunder

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Bemærkning 1:

1/10 grad

Rutinemæssig

Beregnet

1/10 grad

1/10 grad

 

 

 

 

 

 

1/100 grad

Afgørende

Beregnet

1/100 grad

1/10 grad

 

 

 

 

 

 

 

 

Beregnet

 

 

 

 

 

 

 

Bemærkning 2:

1/10 km

Rutinemæssig

Beregnet

1/10 km eller 1/10 nm

2/10 km (1/10 nm)

 

 

 

 

 

 

1/100 km

Afgørende

Beregnet

1/100 km eller 1/100 nm

2/10 km (1/10 nm)



Objekt

Egenskab

Underegenskab

Type

Beskrivelse

Bemærkning

Nøjagtighed

Integritet

Orig. type

Pub. Detalj.

Kortopl.

En route venteprocedure

 

 

 

En forudbestemt manøvre, som holder luftfartøjet inden for det nærmere angivne luftrum, mens det venter på videre klarering

 

 

 

 

 

 

 

Identifikation

 

Tekst

Identifikation af venteproceduren

 

 

 

 

 

 

 

Fikspunkt

 

Tekst

Identifikation af det pågældende venteprocedure-fikspunkt

 

100 m

Afgørende

Opmålt/ beregnet

1 sek.

1 sek.

 

Waypoint

 

Punkt

Geografisk position af det pågældende venteprocedure-waypoint

 

 

 

 

 

 

 

Indadgående beholden kurs

 

Pejling

Venteprocedurens indadgående beholdne kurs

 

 

 

 

 

 

 

Drejningsretning

 

Tekst

Proceduredrejningens retning

 

 

 

 

 

 

 

Fart

 

Værdi

Maksimal angivet flyvehastighed

 

 

 

 

 

 

 

Niveau

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Minimumsventeniveau

Højde over havet

Minimumsventeniveau for venteproceduren

 

 

 

 

 

 

 

 

Maksimumsventeniveau

Højde over havet

Maksimumsventeniveau for venteproceduren

 

 

 

 

 

 

 

Udadgående tid/afstand

 

Værdi

Venteprocedurens tidsmæssige værdi/afstandsværdi

 

 

 

 

 

 

 

Kontrollerende enhed

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Betegnelse

Tekst

Angivelse af den kontrollerende enhed

 

 

 

 

 

 

 

 

Frekvens

Værdi

Den kontrollerende enheds driftsfrekvens/kanal

 

 

 

 

 

 

 

Særlig venteindgangsprocedure

 

Tekst

Beskrivelse i tekstform af den særlige VOR/DME-indgangsprocedure

Hvis der ved afslutningen af den udadgående etape er blevet fastsat en indgangsradial til et sekundært fikspunkt for et VOR/DME-ventemønster

 

 

 

 

 

▼M1

4.    Data vedrørende instrumentflyvningsprocedurer



Objekt

Egenskab

Underegenskab

Type

Beskrivelse

Bemærkning

Nøjagtighed

Integritet

Orig. type

Pub. Detalj.

Kortopl.

Procedure

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Identifikation

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vejledning i slutindflyvning (FAS)

Kodeliste

Betegnelse, der beskriver typen af radionavigationshjælpemiddel, som giver lateral styringsvejledning i forbindelse med slutindflyvningen, f.eks. ILS, VOR, RNAV osv.

APCH

 

 

 

 

 

 

 

RWY

Tekst

RWY-designationen for landings- og startretning, f.eks. 27, 35L, 01R

 

 

 

 

 

 

 

 

Cirkling

Kodeliste

Angivelse af, om en procedure er en cirklingsindflyvning eller ej

APCH

 

 

 

 

 

 

 

Flere koder

Tekst

Et etbogstavssuffiks, som begynder med bogstavet »z« efter typen af radionavigationshjælpemidlet, skal anvendes, hvis der ikke kan skelnes mellem to eller flere procedurer for samme RWY alene ved hjælp af typen af radionavigationshjælpemidler, f.eks. VOR y RWY 20 eller VOR z RWY 20

APCH

 

 

 

 

 

 

 

NS-begrænser

Tekst

Sensorspecifikke oplysninger i tilfælde af brugsbegrænsning

Udelukkende PBN

 

 

 

 

 

 

 

Betegnelse

Tekst

Betegnelse for instrumentflyvningsproceduren

 

 

 

 

 

 

 

Betegnelse i klart sprog

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Basisindikator

Tekst

Basisindikatoren er betegnelsen eller kodebetegnelserne for det betydningsfulde punkt, hvor den normale afgangsrute afsluttes.

SID, STAR

 

 

 

 

 

 

 

Gyldighedsindikator

Tekst

Gyldighedsindikatoren skal være et tal fra 1 til 9.

SID, STAR

 

 

 

 

 

 

 

Ruteindikator

Tekst

Ruteindikatoren skal være et bogstav i alfabetet. Bogstaverne »I« og »O« må ikke anvendes.

SID, STAR

 

 

 

 

 

 

 

Visuel indikation

Tekst

Angivelse af, om ruten er etableret for luftfartøjer, der opererer i overensstemmelse med VFR

Udelukkende VFR

 

 

 

 

 

 

Kodet designation

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Betydningsfuldt punkt

Tekst

Designationskode eller kodebetegnelser for det betydningsfulde punkt

SID, STAR

 

 

 

 

 

 

 

Gyldighedsindikator

Tekst

Procedurens gyldighedsindikator

SID, STAR

 

 

 

 

 

 

 

Ruteindikator

Tekst

Procedurens ruteindikator

SID, STAR

 

 

 

 

 

 

Proceduretype

 

Kodeliste

Angivelse af proceduretype (afgang, ankomst, indflyvning, andet)

 

 

 

 

 

 

 

PBN eller konventionel

 

Kodeliste

Angivelse af, om proceduren er PBN eller konventionel

Udelukkende IFR

 

 

 

 

 

 

Type præcisionsindflyvning

 

Tekst

Instrumentprocedurens type; instrumentindflyvningsprocedurer klassificeres som følger:

a)  ikke-præcisionsindflyvningsprocedure (NPA-procedure): en instrumentindflyvningsprocedure, som anvender lateral, men ikke vertikal vejledning

b)  indflyvningsprocedure med vertikal vejledning (APV-procedure): en instrumentprocedure, som anvender lateral og vertikal vejledning, men som ikke opfylder kravene til præcisionsindflyvningsoperationer og -landingsoperationer

c)  præcisionsindflyvningsprocedure (PA-procedure): en instrumentindflyvningsprocedure, hvor der anvendes lateral og vertikal vejledning med minima som fastlagt af kategorien af operationer

APCH

 

 

 

 

 

 

Luftfartøjskategori

 

Kodeliste

Angivelse af, hvilke luftfartøjskategorier proceduren er beregnet til

 

 

 

 

 

 

 

Magnetisk misvisning

 

Værdi

Den magnetiske misvisning, der er taget i betragtning ved procedureudformningen

 

 

 

 

 

 

 

Hindringsfri højde over havet/højde (OCA/H)

 

 

OCA/H

APCH

 

 

 

 

 

 

 

Luftfartøjskategori

Kodeliste

Luftfartøjskategori

APCH

 

 

 

 

 

 

 

Indflyvningstype

Kodeliste

Indflyvningstype (f.eks. direkte indflyvning, kat I, kat II, LLZ, cirkling osv.) eller specifikt navigationshjælpemiddel (f.eks. step-down fikspunkter) eller en specifik navigationsspecifikation

APCH

 

 

 

 

 

 

 

Højde over havet

Højde over havet

Den laveste højde, der er anvendt til at fastslå overholdelsen af de relevante kriterier for hindringsfrihed

APCH

 

Afgørende

 

 

 

 

 

Højde

Højde

Den laveste højde over elevationen af den relevante RWY-tærskel eller flyvepladsens elevation, alt efter hvad der er relevant, som anvendes til at fastslå overholdelsen af de relevante kriterier for hindringsfrihed

APCH

 

Afgørende

 

 

 

 

Beslutningshøjde over havet/højde (DA/H)

 

 

DA/H

APCH

 

 

 

 

 

 

 

Luftfartøjskategori

Kodeliste

Luftfartøjskategori

APCH

 

 

 

 

 

 

 

Indflyvningstype

Kodeliste

Indflyvningstype (f.eks. direkte indflyvning, cirkling osv.) eller specifikt navigationshjælpemiddel (f.eks. step-down fikspunkter) eller en specifik navigationsspecifikation

APCH

 

 

 

 

 

 

 

Højde over havet

Højde over havet

En specificeret højde over havet i forbindelse med en 3D-instrumentindflyvningsoperation, hvor en afbrudt indflyvningsprocedure skal indledes, hvis den visuelle reference, som er påkrævet for at fortsætte indflyvningen, ikke er fastslået

APCH

 

 

 

 

 

 

 

Højde

Højde

En specificeret højde i forbindelse med en 3D-instrumentindflyvningsoperation, hvor en afbrudt indflyvningsprocedure skal indledes, hvis den visuelle reference, som er påkrævet for at fortsætte indflyvningen, ikke er fastslået

APCH

 

 

 

 

 

 

Mindste nedstigningshøjde over havet/højde (MDA/H)

 

 

MDA/H

APCH

 

 

 

 

 

 

 

Luftfartøjskategori

Kodeliste

Luftfartøjskategori

APCH

 

 

 

 

 

 

 

Indflyvningstype

Kodeliste

Indflyvningstype (f.eks. direkte indflyvning, cirkling osv.) eller specifikt navigationshjælpemiddel (f.eks. step-down fikspunkter) eller en specifik navigationsspecifikation

APCH

 

 

 

 

 

 

 

Højde over havet

Højde over havet

En specificeret højde over havet i en 2D-instrumentindflyvningsoperation eller en cirklingsindflyvningsoperation, under hvilken nedstigning ikke indledes uden den påkrævede visuelle reference

APCH

 

 

 

 

 

 

 

Højde

Højde

En specificeret højde i en 2D-instrumentindflyvningsoperation eller en cirklingsindflyvningsoperation, under hvilken nedstigning ikke indledes uden den påkrævede visuelle reference

APCH

 

 

 

 

 

 

Minimum sektorhøjde over havet (MSA)

 

 

Den laveste anvendelige højde over havet, der sikrer en mindste afstand på 300 m (1 000 ft) over alle genstande i et område inden for en sektor af en cirkel med radius 46 km (25 nm) med centrum i et radionavigationshjælpemiddel

Udelukkende IFR

 

 

 

 

 

 

 

Sektorspecifik startvinkel

Vinkel

En sektors startvinkel

 

 

 

 

 

 

 

 

Sektorspecifik slutvinkel

Vinkel

En sektors slutvinkel

 

 

 

 

 

 

 

 

Baseret på et fikspunkt

Tekst

Centrum af MSA

 

 

 

 

 

 

 

 

Højde over havet

Højde over havet

Minimumshøjden over havet for hver sektor

 

 

 

 

 

 

 

 

Restriktioner

Tekst

MSA: den laveste anvendelige højde over havet, der sikrer en mindste afstand på 300 m (1 000 ft) over alle genstande i et område inden for en sektor af en cirkel med radius 46 km (25 nm) med centrum i et radionavigationshjælpemiddel

 

 

 

 

 

 

 

 

Radius

Værdi

Radius af hver sektor

 

 

 

 

 

 

 

Terminalankomsthøjde over havet (TAA)

 

 

Den laveste højde over havet, der sikrer en mindste afstand på mindst 300 m (1 000 ft) over alle genstande i en cirkelbue defineret ved en radius på 46 km (25 nm) med centrum i det fastsatte initial-indflyvningsfikspunkt (IAF) eller, hvis et IAF ikke findes, i det mellemliggende indflyvningsfikspunkt (IF), der afgrænses af rette linjer, som forbinder buens ekstremiteter med det pågældende IF. De kombinerede TAA'er, der er knyttet til en indflyvningsprocedure, skal dække et område på 360 grader omkring det pågældende IF.

Udelukkende APCH eller PBN

 

 

 

 

 

 

 

Referencepunkt

Tekst

TAA-referencepunkt (IAF eller IF)

 

 

 

 

 

 

 

 

IAF

Tekst

TAA IAF-referencepunkt

 

 

 

 

 

 

 

 

IF

Tekst

TAA IF-referencepunkt

 

 

 

 

 

 

 

 

Afstand til IAF

Afstand

Afstanden til TAA-områdegrænsen fra det pågældende IAF

 

 

 

 

 

 

 

 

Højde over havet

Højde over havet

Værdien for terminalankomsthøjden over havet

 

 

 

 

 

 

 

 

Sektorspecifik startvinkel

Vinkel

En sektors startvinkel (beholden kurs mod TAA-referencepunktet)

 

 

 

 

 

 

 

 

Sektorspecifik slutvinkel

Vinkel

En sektors slutvinkel (beholden kurs mod TAA-referencepunktet)

 

 

 

 

 

 

 

 

Step down-bue

Afstand

Radius af det indre område i en lavere højde over havet.

 

 

 

 

 

 

 

Betegnelse for navigationsspecifikation

 

Tekst

Et sæt af krav til luftfartøjer og flyvebesætninger, der er nødvendige til støtte for PBN-operationer inden for et afgrænset luftrum; der findes to former for navigationsspecifikationer:

a)  RNP-specifikationer: navigationsspecifikationer baseret på områdenavigation, som omfatter krav om navigationsperformanceovervågning og -alarmering, angivet ved præfiks RNP, f.eks. RNP 4, RNP APCH

b)  RNAV-specifikationer: navigationsspecifikationer baseret på områdenavigation, som ikke omfatter krav om navigationsperformanceovervågning og -alarmering, angivet ved præfiks RNAV, f.eks. RNAV 5, RNAV 1

Udelukkende PBN

 

 

 

 

 

 

Operationelle minima

 

Tekst

Flyvepladsens operationelle minima: brugbarhedsgrænserne for en flyveplads med henblik på:

a)  start, udtrykt i RVR og/eller sigtbarhed og om nødvendigt skydække

b)  landing i præcisionsindflyvningsoperationer og -landingsoperationer, udtrykt i sigtbarhed og/eller RVR og DA/H, alt efter hvad der er relevant for den pågældende kategori af operationer

c)  landing i indflyvnings- og landingsoperationer med vertikal vejledning udtrykt i sigtbarhed og/eller RVR og DA/H og

d)  landing i ikke-præcisionsindflyvningsoperationer og -landingsoperationer, udtrykt i sigtbarhed og/eller RVR, mindste nedstigningshøjde over havet/højde (MDA/H) og om nødvendigt skydække

APCH, DEP

 

 

 

 

 

 

Temperatur

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Minimumstemperatur

Værdi

Minimumtemperaturreference

Udelukkende APCH eller PBN

 

 

 

 

 

 

 

Maksimumstemperatur

Værdi

Maksimumtemperaturreference

Udelukkende APCH eller PBN

 

 

 

 

 

 

Fjernhøjdemålerkilde

 

Tekst

Advarsel med angivelse af højdemåling

APCH

 

 

 

 

 

 

Proc Ref datum

 

Tekst

Flyveplads- eller landingstærskel

APCH

 

 

 

 

 

 

PBN-krav

 

 

Specifikke krav vedrørende en PBN-procedure

PBN

 

 

 

 

 

 

 

 

Kodeliste

Identifikation af navigationsspecifikationen (RNAV 5, RNP 0,3 osv.)

 

 

 

 

 

 

 

 

Navigationsspecifikation

Tekst

Eventuelle begrænsninger for navigationssensorer (det globale satellitnavigationssystem (GNSS) er påkrævet)

 

 

 

 

 

 

 

 

Funktionelle krav

Tekst

Eventuelle påkrævede funktioner, der beskrives som optioner i navigationsspecifikationen, dvs. ikke indgår i de krævede centrale navigationsspecifikationer (radiofrekvens (RF) påkrævet)

 

 

 

 

 

 

Proceduresegment

 

 

 

 

SID, STAR, APCH

 

 

 

 

 

 

Start

 

Tekst

Identifikation af segmentets startpunkt

 

 

 

 

 

 

 

Endepunkt

 

Tekst

Identifikation af segmentets endepunkt eller en beskrivelse af enden af segmentet

 

 

 

 

 

 

 

Endefikspunktets funktion

 

Kodeliste

Angivelse af, om endefikspunktet er et fly-by-punkt (et waypoint, hvor en drejning er påkrævet for at muliggøre en tangentiel afskæring mod næste segment af en rute eller procedure) eller fly-over-punkt (et waypoint, over hvilket drejning indledes i retning mod næste segment af en rute eller procedure)

PBN

 

 

 

 

 

 

Endefikspunktets rolle

 

Kodeliste

Angivelse af den rolle, som spilles af endefikspunkt for afbrudt indflyvning (MAPt), IF, IAF, slutindflyvningsfikspunkt (FAF), fikspunkt for venteflyvning ved afbrudt indflyvning (MAHF) osv.

 

 

 

 

 

 

 

Procedure højde over vandet/ højde

 

Højde over havet/højde

En specificeret højde over havet/højde, som i forbindelse med operationer flyves over minimumshøjden over havet/højden, og som er fastsat med henblik på en jævn nedstigning ved en foreskrevet nedstigningsgradient/vinkel i det mellemliggende indflyvningssegment/slutindflyvningssegmentet

Udelukkende i visse segmenter af SID, STAR og APCH

 

Afgørende

 

 

 

 

Mindste hindringsfri højde over havet (MOCA)

 

Højde over havet

Minimumhøjden over havet for et bestemt segment, der sikrer den påkrævede hindringsfrihed

SID, STAR, APCH

 

 

 

 

 

 

Afstand

 

Afstand

Den geodætiske afstand afrundet til nærmeste tiendedel af en kilometer eller tiendedel af en sømil mellem hvert på hinanden følgende betydningsfuldt punkt

 

1/100 km

Afgørende

Beregnet

1/100 km eller eller 1/100 nm

1 km eller 1 nm

 

Retvisende pejling

 

Pejling

Den retvisende beholdne kurs afrundet til den nærmeste tiendedel af en grad mellem hvert på hinanden følgende betydningsfulde punkt

SID, STAR, APCH

1/10 grad

Rutinemæssig

Beregnet

1/10 grad

 

 

Magnetisk pejling

 

Pejling

Den magnetiske beholdne kurs afrundet til den nærmeste tiendedel af en grad mellem hvert på hinanden følgende betydningsfulde punkt

SID, STAR, APCH

1/10 grad

Rutinemæssig

Beregnet

1 grad

1 grad

 

Gradient

 

Værdi

 

APCH, DEP

 

 

 

 

 

 

Fart

 

Værdi

Fartgrænse i et betydningsfuldt punkt, udtrykt i enheder på 10 kt, alt efter hvad der er relevant

 

 

 

 

 

 

 

Kontrolleret hindring

 

 

 

APCH, DEP

 

 

 

 

 

 

 

Type

Tekst

Angivelse af, om hindringen er belyst eller ej, type af hindring (kirke/vindmølle osv.)

 

 

 

 

 

 

 

 

Position

Punkt

Koordinater for den kontrollerede hindring

 

Se afdeling 6 »Hindringsdata«.

 

 

 

 

 

 

Elevation

Elevation

Den kontrollerede hindrings elevation

 

Se afdeling 6 »Hindringsdata«

 

 

 

 

Slutindflyvningssegment

 

 

 

Segmentet af en instrumentindflyvningsprocedure, hvor opretning og nedstigning med henblik på landing fuldføres

SBAS APCH, GBAS APCH

 

 

 

 

 

 

Type operation

 

Tekst

Et tal, der angiver typen af slutindflyvningssegment (f.eks. er »0« kode for en direkte indflyvningsprocedure, inklusive offsetprocedurer).

 

 

 

 

 

 

 

Designationskode for indflyvningsperformance

 

Tekst

Et nummer, der identificerer typen af en indflyvning (»0« anvendes til at identificere en lokalisatorindflyvningsprocedure med lateral præcision og vertikal vejledning (LPV), og »1« angiver en kategori I-indflyvningsprocedure)

 

 

 

 

 

 

 

SBAS-udøver

 

Tekst

Identifikator for en tjenesteudøver, som benytter et særligt satellitbaseret indflyvningssystem

Udelukkende SBAS

 

 

 

 

 

 

Reference path data selector (RPDS)

 

Tekst

En numerisk identifikator, der er unik i en frekvens i udsendelsesregionen og anvendes til at vælge »FAS«-datablokken

Udelukkende GBAS

 

 

 

 

 

 

Reference path identifier (RPI)

 

Tekst

En identifikationskode på fire tegn, der anvendes til at bekræfte valget af den korrekte indflyvningsprocedure

 

 

 

 

 

 

 

Landingstærskelpunkt (LTP) eller fiktivt tærskelpunkt (FTP)

 

 

LTP/FTP

 

 

 

 

 

 

 

 

Position

Punkt

LTP/FTP's bredde og længde

 

0,3 m (1 ft)

Kritisk

 

0,0005« (0,01«)

 

 

 

Ellipsoidehøjde

Elevation

Højden af det pågældende LTP/FTP over WGS-84 ellipsoiden

 

0,25 m

Kritisk

 

0,1 m

 

 

 

Ortometrisk højde

Elevation

Højden af LTP/FTP i relation til geoiden og præsenteret som en MSL-elevation

 

 

 

 

 

 

 

Flight path alignment point (FPAP)

 

 

FPAP

 

 

 

 

 

 

 

 

Position

Punkt

FPAP's bredde og længde

 

0,3 m (1 ft)

Kritisk

 

0,0005« (0,01«)

 

 

 

Ortometrisk højde

Elevation

Højden af FPAP i relation til geoiden og præsenteret som en MSL-elevation

 

 

 

 

 

 

 

Indflyvningens overflyvningstærskelhøjde (TCH)

 

Højde

Flyvebanehældningens angivne overflyvningshøjde over LTP (eller FTP)

 

0,5 m

Kritisk

Beregnet

0,05 m

 

 

Glidelinievinkel (GPA)

 

Værdi

Indflyvningsbanens hældning (glidelinie) i forhold til det vandrette plan defineret i henhold til WGS-84 ved det pågældende LTP/FTP

 

0,01°m

Ikke relevant

 

0,01°m

 

 

Kursbredde ved tærsklen

 

Værdi

Den halve bredde af den laterale kursbredde ved LTP/FTP, som definerer det laterale offset, ved hvilken modtageren opnår fuldt målerudsving

 

Ikke relevant

Kritisk

 

0,25 m

 

 

Offset af deltalængde

 

Afstand

Afstanden fra den yderste ende af RWY til FPAP; det definerer den position, hvor den laterale følsomhed ændres til afbrudt indflyvningsfølsomhed

 

Ikke relevant

Ikke relevant

 

8 m

 

 

Horizontal Alert Limit (HAL)

 

Værdi

HAL

Udelukkende SBAS

 

 

 

 

 

 

Vertical Alert Limit (VAL)

 

Værdi

VAL

Udelukkende SBAS

 

 

 

 

 

 

FAS-datablok

 

Tekst

En binær streng, som beskriver den FAS-datablok, der er genereret ved hjælp af et egnet softwareværktøj; FAS-datablokken er et sæt parametre med henblik på at identificere en enkelt præcisionsindflyvning eller en APV og fastlægge den dermed forbundne indflyvning

 

 

 

 

 

 

 

CRC-rest

 

Tekst

En hexadecimal repræsentation på 8 tegn af de beregnede restbits, som benyttes til at fastslå FAS-datablokkens integritet i løbet af transmission og opbevaring

 

 

 

 

 

 



Objekt

Egenskab

Underegenskab

Type

Beskrivelse

Bemærkning

Nøjagtighed

Integritet

Orig. type

Pub. Detalj.

Kortopl.

Procedure fikspunkt

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Identifikation

 

Tekst

Betegnelser, designationskoder eller kodebetegnelse for det betydningsfulde punkt

 

 

 

 

 

 

 

ATC-rapporteringskrav

 

Tekst

Angivelse af ATS/MET-meldepligt som »obligatorisk«, »efter anmodning« eller »NIL«

 

 

 

 

 

 

 

VFR-rapporteringspunkt

 

Tekst

Navn på bro eller kirke

VFR

 

 

 

 

 

 

Position

 

Punkt

Geografisk position af det pågældende fikspunkt

 

Jf. note 1

 

Type

 

Tekst

Angivelse af det pågældende fikspunkts type, f.eks. navaid, Int, waypoint

 

 

 

 

 

 

 

Formationer

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Navigationshjælpemidler

Tekst

VOR/DME-referencens stationsidentietsbetegnelse

 

 

 

 

 

 

 

 

Pejling

Pejling

Pejlingen til VOR/DME-referencen, hvis det pågældende waypoint ikke er samlokaliseret hermed

 

Jf. note 2

 

 

Afstand

Afstand

Afstanden fra VOR/DME-referencen, hvis det pågældende waypoint ikke er samlokaliseret hermed

 

1/100 km

Afgørende

Beregnet

1/100 km eller 1/100 nm

2/10 km (1/10 nm)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Bemærkning 1:

100 m

Afgørende

Opmålt/beregnet

1 sek.

1 sek.

 

 

 

 

 

 

3 m

Afgørende

Opmålt/beregnet

1/10 sek.

1 sek.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Bemærkning 2:

1/10 grad

Rutinemæssig

Beregnet

1/10 grad

1/10 grad

 

 

 

 

 

 

1/10 grad

Afgørende

Beregnet

1/10 grad

1/10 grad



Objekt

Egenskab

Underegenskab

Type

Beskrivelse

Bemærkning

Nøjagtighed

Integritet

Orig. type

Pub. Detalj.

Kortopl.

Venteprocedure

 

 

 

En forudbestemt manøvre, som holder luftfartøjet inden for det nærmere angivne luftrum, mens det venter på videre klarering

 

 

 

 

 

 

 

Identifikation

 

Tekst

Identifikation af venteproceduren

 

 

 

 

 

 

 

Fikspunkt

 

Punkt

En geografisk position, der tjener som reference for en venteprocedure

 

Samme som procedurefikspunkt

 

 

 

 

 

Indadgående kurs

 

Kurs

Indadgående retvisende kurs

 

 

 

 

1/10 grad

 

 

Udadgående kurs

 

Kurs

Udadgående retvisende kurs

 

 

 

 

1/10 grad

 

 

Etapens længde

 

Afstand

Den udadgående etapes længde

 

 

 

 

1/10 km eller 1/10 nm

 

 

Etapens varighed

 

Værdi

Den udadgående etapes varighed

 

 

 

 

 

 

 

Begrænsende radial

 

Vinkel

Begrænsende radial fra VOR/DME, som ventepositionen er baseret på

 

 

 

 

 

 

 

Drejningsretning

 

Værdi

Proceduredrejningens retning

 

 

 

 

 

 

 

Minimumshøjde over havet

 

Højde over havet

Minimumsventepositionsniveau afrundet til nærmeste højere niveau (50 m eller 100 ft)/flyveniveau

 

50 m

Rutinemæssig

Beregnet

50 m eller 100 ft/flyveniveau

 

 

Maksimumhøjde over havet

 

Højde over havet

Maksimumsventepositionsniveau afrundet til nærmeste højere niveau (50 m eller 100 ft)/flyveniveau

 

 

 

 

50 m eller 100 ft/flyveniveau

 

 

Fart

 

Værdi

Maksimal angivet flyvehastighed

 

 

 

 

10 kt

 

 

Magnetisk misvisning

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vinkel

Vinkel

Den magnetiske misvisning i procedurens radionavigationshjælpemiddel

 

 

 

 

 

 

 

 

Dato

Dato

Den dato, hvor den magnetiske misvisning havde den tilsvarende værdi

 

 

 

 

 

 

 

Betegnelse for navigationsspecifikationer

 

Tekst

Betegnelse for den navigationsspecifikation — sæt af krav til luftfartøjer og flybesætning, der er nødvendige til støtte for en navigationsapplikation inden for et afgrænset luftrumskoncept

RNAV/RNP

 

 

 

 

 



Objekt

Egenskab

Underegenskab

Type

Beskrivelse

Bemærkning

Nøjagtighed

Integritet

Orig. type

Pub. Detalj.

Kortopl.

Specifikke forhold vedrørende en helikopterprocedure

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Titel på helikopterproceduren (RNAV 263)

 

Tekst

Identifikation af helikopterproceduren

 

 

 

 

 

 

 

Overflyvningshøjde over helikopterlandingspladsen (HCH)

 

Højde

Overflyvningshøjde over helikopterlandingspladsen

 

 

Afgørende

 

1 m eller 1 ft

1 m eller 1 ft

 

Startudflyvningsfikspunkt (IDF)

 

Punkt

Startudflyvningsfikspunkt

DEP

 

 

 

 

 

 

Punktet for afbrudt indflyvning (MAPt)

 

Punkt

MAPt

APCH

 

 

 

 

 

 

Direkte visuelt segment

 

 

For PinS APP: den del af flyvningen, som direkte forbinder PinS med landingspositionen for PinS DEP: den del af flyvningen, som direkte forbinder landingspositionen med IDF

 

 

 

 

 

 

 

 

Beholden kurs

Linje

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Afstand

Afstand

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Pejling

Vinkel

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Overflyvningshøjde

Højde

 

 

 

 

 

 

 

 

Visuelt manøvreringssegment (VS)

 

 

PinS VS er beskyttet ved følgende manøvrer:

a)  for PinS APCH: visuel manøvre fra MAPt i nærheden af helikopterlandingspladsen eller landingsstedet til landing fra en anden retning end direkte fra MAPt og

b)  for PinS DEP: start i en anden retning end direkte til IDF efterfulgt af en visuel manøvre med henblik på at vende tilbage til instrumentsegmentet ved IDF

APCHDEP

 

 

 

 

 

 

 

Centerlinje

Vinkel

Centerlinjen for den overflade, som benyttes til stigning ved start

DEP

 

 

 

 

 

 

 

Manøvreområde

Polygon

Det område, hvor piloten forventes at manøvrere visuelt

APCH DEP

 

 

 

 

 

 

 

Intet manøvreområde

Polygon

Område, hvor manøvrering er forbudt

APCH DEP

 

 

 

 

 

 

 

Ingress tracks

Linje

PinS VS er beskyttet ved følgende manøvrer:

a)  for PinS APCH: visuel manøvre fra MAPt i nærheden af helikopterlandingspladsen eller landingsstedet til landing fra en anden retning end direkte fra MAPt og

b)  for PinS DEP: start i en anden retning end direkte til IDF efterfulgt af en visuel manøvre med henblik på at vende tilbage til instrumentsegmentet ved IDF

APCH DEP

 

 

 

 

 

 

HAS

 

 

Højde over overfladediagrammet

APCH

 

 

 

 

 

 

 

Radius

Afstand

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Højde over overfladen

Højde

 

 

 

 

 

 

 

 

»Fortsæt visuelt«-tekst

 

Tekst

Tekst, der angiver, at proceduren har en »Fortsæt visuelt«-instruks

 

 

 

 

 

 

 

»Fortsæt VFR«-tekst

 

Tekst

Tekst, der angiver, at proceduren har en »Fortsæt VFR«-instruks

 

 

 

 

 

 

 

Visuelt segment for nedstigningsvinkel (VSDA)

 

Værdi

VSDA

 

 

 

 

 

 

 

Ingress tracks

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Længde

Afstand

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Bredde

Afstand

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Pejling

Vinkel

 

 

 

 

 

 

 



Objekt

Egenskab

Underegenskab

Type

Beskrivelse

Bemærkning

Nøjagtighed

Integritet

Orig. type

Pub. Detalj.

Kortopl.

AITF

 

 

 

Notation på kort (luftfartsinformation i tekstformat)

 

 

 

 

 

 

 

Ikke-indbyrdes overensstemmelse mellem instrumenter og visuelle hældningsindikatorer

 

Tekst

 

 

 

 

 

 

 

 

Beskrivelse af afbrudt indflyvning

 

Tekst

Beskrivelse af proceduren for afbrudt indflyvning

 

 

 

 

 

 

 

Beskrivelse af SID/STAR-rute

 

Tekst

Beskrivelse i tekstform af SID- eller STAR-proceduren

 

 

 

 

 

 

 

Stigegradient ved afbrudt indflyvning

 

Værdi

Værdien af indflyvningsprocedurens stigegradient ved afbrudt indflyvning

 

 

 

 

 

 

 

CAT H note

 

Tekst

 

 

 

 

 

 

 

 

CAT D large

 

Tekst

 

 

 

 

 

 

 

 

Godkendelse påkrævet (AR)

 

Tekst

Indikation af, at RNP AR

 

 

 

 

 

 

 

Måleenheder

 

Tekst

 

 

 

 

 

 

 

 

GNSS i stedet for

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kommunikationssvigt

 

Tekst

Beskrivelse af kommunikationssvigt

 

 

 

 

 

 

 

Overvågning/radar påkrævet

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Note om nærtliggende SID-hindringer

 

Tekst

Angivelse af, hvor der findes hindringer i nærheden, der ikke er taget i betragtning ved fastlæggelsen af gradientens udformning i den offentliggjorte procedure

 

 

 

 

 

 

 

Forskydning af offset

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

PDG større end 3 %

 

 

 

 

 

 

 

 

 

▼M4

5.    Radionavigationshjælpemidler/systemer



Objekt

Egenskab

Underegenskab

Type

Beskrivelse

Bemærkning

Nøjagtighed

Integritet

Orig. type

Pub. Detalj.

Kortopl.

Radionavigationshjælpemidler

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Type

 

Tekst

Type radionavigationshjælpemiddel

 

 

 

 

 

 

 

Identifikation

 

Tekst

Den kode, der er tildelt med henblik på entydig identifikation af navigationshjælpemidlet

 

 

 

 

 

 

 

Betegnelse

 

Tekst

Betegnelsen i tekstform, der er tildelt navigationshjælpemidlet

 

 

 

 

 

 

 

Klassifikation af ILS-facilitet

 

Kodeliste

En klassifikation baseret på et ILS-systems funktioner og præstationer

ILS

 

 

 

 

 

 

Klassifikation af GBAS-facilitet

 

Kodeliste

En klassifikation baseret på det jordbaserede GBAS-delsystems funktioner og præstationer

GBAS

 

 

 

 

 

 

Designation af GBAS-systemets indflyvningsfacilitet

 

Kodeliste

En klassifikation baseret på GBAS-systemets servicevolumen og præstationskrav til hver støttet indflyvning

GBAS

 

 

 

 

 

 

Operationsområde

 

Tekst

Angivelse af, om navigationshjælpemidlet betjener en route (E), flyveplads (A) eller dobbelt formål (AE)

 

 

 

 

 

 

 

Flyveplads/helikopterflyveplads, der betjenes

 

Tekst

ICAO-stedindikator eller navne på de betjente flyvepladser/helikopterflyvepladser

 

 

 

 

 

 

 

Betjent RWY

 

Tekst

Designationskode for den betjente RWY

 

 

 

 

 

 

 

Operative enhed

 

Tekst

Betegnelse for anlæggets operative enhed

 

 

 

 

 

 

 

Type af støttede operationer

 

Kodeliste

Angivelse af typen af støttede operationer for ILS/MLS, basal GNSS, det satellitbaserede forstærkningssystem (SBAS) og det jordbaserede forstærkningssystem (GBAS)

 

 

 

 

 

 

 

Samlokalisering

 

Tekst

Oplysning om, at navigationshjælpemidlet er samlokaliseret med et andet navigationshjælpemiddel

 

 

 

 

 

 

 

Driftstid

 

Tidsplan

De tidspunkter, hvor radionavigationshjælpemidlet er i drift

 

 

 

 

 

 

 

Magnetisk misvisning

 

 

Vinkelforskellen mellem retvisende og magnetisk nord

 

 

 

 

 

 

 

 

Vinkel

Vinkel

Den magnetiske misvisning i radionavigationshjælpemidlet

ILS/NDB

Jf. note 1 herunder

 

 

Dato

Dato

Den dato, hvor den magnetiske misvisning havde den tilsvarende værdi

 

 

 

 

 

 

 

Stationens deklination

 

Vinkel

En vinkelmisvisning i navigationshjælpemidler mellem nulgradradialen og retvisende, bestemt på det tidspunkt, hvor stationen kalibreres

VOR/ILS/MLS

 

 

 

 

 

 

Nulretning

 

Tekst

Retningen ved stationens »pejling mod nul«, f.eks. magnetisk nord, retvisende osv.

VOR

 

 

 

 

 

 

Frekvens

 

Værdi

Radionavigationshjælpemidlets frekvens eller afstemningsfrekvens

 

 

 

 

 

 

 

Kanal

 

Tekst

Radionavigationshjælpemidlets kanalnummer

DME eller GBAS

 

 

 

 

 

 

Position

 

Punkt

Radionavigationshjælpemidlets geografiske position

 

Jf. note 2 herunder

 

Elevation

 

Elevation

Elevationen af DME-transmissionsantennen eller GBAS-referencepunktets elevation

DME eller GBAS

Jf. note 3 herunder

 

Ellipsoidehøjde

 

Højde

GBAS-referencepunktets ellipsoidehøjde

GBAS

 

 

 

 

 

 

Lokalisator-opretning

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Pejling

Pejling

Lokalisatorkurs

ILS-lokalisator

1/100 grad

Afgørende

Opmålt

1/100 grad (hvis retvisende)

1 grad

 

 

Type

Tekst

Typen af lokalisator-opretning, retvisende eller magnetisk

ILS-lokalisator

 

 

 

 

 

 

Nulazimut-opretning

 

Pejling

MLS nulazimut-opretning

MLS

1/100 grad

Afgørende

Opmålt

1/100 grad (hvis retvisende)

1 grad

 

Vinkel

 

Vinkel

Et ILS' glidelinievinkel eller et MLS-anlægs normale glidelinievinkel

ILS GP/MLS

 

 

 

 

 

 

RDH

 

Værdi

Værdien af ILS-referencedatumhøjden (ILS RDH)

ILS GP

0,5 m

Kritisk

Beregnet

 

 

 

Afstand mellem lokalisatorantenne og RWY-endepunkt

 

Afstand

ILS-lokalisator — afstand til RWY/FATO-endepunkt

ILS-lokalisator

3 m

Rutinemæssig

Beregnet

1 m eller 1 ft

Som afsat

 

Afstand mellem ILS-glidebaneantenne og TRSH

 

Afstand

ILS-glide-antenne — afstand til tærsklen langs centerlinjen

ILS GP

3 m

Rutinemæssig

Beregnet

1 m eller 1 ft

Som afsat

 

Afstand mellem ILS-markør og TRSH

 

Afstand

ILS-markør — afstand til tærsklen

ILS

3 m

Afgørende

Beregnet

1 m eller 1 ft

2/10 km (1/10 nm)

 

Afstand mellem ILS DME-antenne og TRSH

 

Afstand

ILS DME-antenne — afstand til tærsklen langs centerlinjen

ILS

3 m

Afgørende

Beregnet

1 m eller 1 ft

Som afsat

 

Afstand mellem MLS-azimutantenne og RWY-endepunkt

 

Afstand

Afstand mellem MLS-azimutantenne og RWY/FATO-endepunkt

MLS

3 m

Rutinemæssig

Beregnet

1 m eller 1 ft

Som afsat

 

Afstand mellem MLS-elevationsantenne og TRSH

 

Afstand

MLS-elevationsantenne — afstand til tærsklen langs centerlinjen

MLS

3 m

Rutinemæssig

Beregnet

1 m eller 1 ft

Som afsat

 

Afstand mellem MLS DME-antenne og TRHS

 

Afstand

MLS DME/P-antenne — afstand til tærsklen langs centerlinjen

MLS

3 m

Afgørende

Beregnet

1 m eller 1 ft

Som afsat

 

Signalpolarisering

 

Kodeliste

GBAS-signalpolarisering (GBAS/H eller GBAS/E)

GBAS

 

 

 

 

 

 

Angivet operationel dækning (DOC)

 

Tekst

DOC eller standardservicevolumen (SSV) i form af en rækkevidde eller en servicevolumenradius fra navigationshjælpemidlet/GBAS-referencepunktet samt højde og sektorer, hvis det er påkrævet

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Bemærkning 1:

 

ILS-lokalisator

1 grad

Afgørende

Opmålt

1 grad

 

 

 

 

 

 

NDB

1 grad

Rutinemæssig

Opmålt

1 grad

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Opmålt

 

 

 

 

 

Bemærkning 2:

 

Flyvepladsens navigationshjælpemiddel

3 m

Afgørende

Opmålt

1/10 sek.

Som afsat

 

 

 

 

 

GBAS-referencetidspunkt

1 m

 

Opmålt

 

 

 

 

 

 

 

En route

100 m

Afgørende

Opmålt

1 sek.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Opmålt

 

 

 

 

 

Bemærkning 3:

 

DME

30 m (100 ft)

Afgørende

Opmålt

30 m (100 ft)

30 m (100 ft)

 

 

 

 

 

DME/P

3 m

Afgørende

Opmålt

3 m (10 ft)

 

 

 

 

 

 

GBAS-referencetidspunkt

0,25 m

Afgørende

 

1 m eller 1 ft

 



Objekt

Egenskab

Underegenskab

Type

Beskrivelse

Bemærkning

Nøjagtighed

Integritet

Orig. type

Pub. Detalj.

Kortopl.

GNSS

 

 

 

Et verdensomspændende system til bestemmelse af position og tid, som omfatter en eller flere satellitkonstellationer, modtagere om bord på luftfartøjet og overvågning af systemintegritet, der om nødvendigt udvides til at understøtte navigationsperformancekravene til den påtænkte operation

 

 

 

 

 

 

 

Betegnelse

 

Tekst

Betegnelsen på GNSS-elementet (GPS, GBAS, GLONASS, EGNOS, MAS, WAAS osv.)

 

 

 

 

 

 

 

Frekvens

 

Værdi

GNSS-frekvens

Alt efter hvad der er relevant

 

 

 

 

 

 

Serviceområde

 

Polygon

Geografisk position af GNSS-serviceområdet

 

 

 

 

 

 

 

Dækningsområde

 

Polygon

Geografisk position af GNSS-dækningsområdet

 

 

 

 

 

 

 

Operationel myndighed

 

Tekst

Betegnelse for anlæggets operative myndighed

 

 

 

 

 

 

Objekt

Egenskab

Underegenskab

Type

Beskrivelse

Bemærkning

Nøjagtighed

Integritet

Orig. type

Pub. Detalj.

Kortopl.

Luftfartsfyr

 

 

 

Luftfartsfyr og andre lysfyr, som angiver geografiske positioner, der af medlemsstaten er udvalgt som betydningsfulde

 

 

 

 

 

 

 

Type

 

Tekst

Type fyr

 

 

 

 

 

 

 

Designation

 

Tekst

Den kode, der er tildelt med henblik på entydig identifikation af fyret

 

 

 

 

 

 

 

Betegnelse

 

Tekst

Bynavnet eller anden identitetsbetegnelse for fyret

 

 

 

 

 

 

 

Lysstyrke

 

Værdi

Lysstyrken af fyrets lysstråle

 

 

 

 

1000 cd

 

 

Karakteristika

 

Tekst

Oplysninger om fyrets karakteristika

 

 

 

 

 

 

 

Driftstid

 

Tidsplan

De tidspunkter, hvor fyret er i drift

 

 

 

 

 

 

 

Position

 

Punkt

Geografisk position af fyret

 

 

 

 

 

 

Søfyr

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Position

 

Punkt

Geografisk position af fyret

 

 

 

 

 

 

 

Synsvidde

 

Afstand

Den afstand, fra hvilken fyret kan ses

 

 

 

 

 

 

 

Karakteristika

 

Tekst

Oplysninger om fyrets karakteristika

 

 

 

 

 

 



Objekt

Egenskab

Underegenskab

Type

Beskrivelse

Bemærkning

Nøjagtighed

Integritet

Orig. type

Pub. Detalj.

Kortopl.

Særligt navigationssystem

 

 

 

Stationer i tilknytning til særlige navigationssystemer (DECCA, LORAN osv.)

 

 

 

 

 

 

 

Type

 

Tekst

Type disponibel tjeneste (hovedsignal, slavesignal, farve)

 

 

 

 

 

 

 

Designation

 

Tekst

Den kode, der er tildelt med henblik på entydig identifikation af det særlige navigationssystem

 

 

 

 

 

 

 

Betegnelse

 

Tekst

Betegnelsen i tekstform, der er tildelt det særlige navigationssystem

 

 

 

 

 

 

 

Frekvens

 

Værdi

Frekvens (kanalnummer, basal impulsfrekvens, gentagelsesfrekvens, alt efter hvad der er relevant) for det særlige navigationssystem

 

 

 

 

 

 

 

Driftstid

 

Tidsplan

De tidspunkter, hvor radionavigationshjælpemidlet er i drift

 

 

 

 

 

 

 

Position

 

Punkt

Det særlige navigationssystems geografiske position

 

100 m

Afgørende

Opmålt/beregnet

 

 

 

Operative enhed

 

Tekst

Betegnelse for anlæggets operative enhed

 

 

 

 

 

 

 

Dækning af faciliteter

 

Tekst

Beskrivelse af det særlige navigationssystems dækning af faciliteter

 

 

 

 

 

 

▼M1

6.    Hindringsdata



Objekt

Egenskab

Underegenskab

Type

Beskrivelse

Bemærkning

Nøjagtighed

Integritet

Orig. type

Pub. Detalj.

Kortopl.

Hindring

 

 

 

Enhver fast, midlertidig eller permanent, eller flytbar genstand eller dele heraf

 

 

 

 

 

 

 

Identifikator for hindringen

 

Tekst

Entydigt referencenummer for hindringen

 

 

 

 

 

 

 

Operatør/ejer

 

Tekst

Navn og kontaktoplysninger for operatøren eller ejeren af hindringen

 

 

 

 

 

 

 

Geometrisk type

 

Kodeliste

En angivelse af, om hindringen er et punkt, en linje eller en polygon

 

 

 

 

 

 

 

Horisontal position

 

Punkt, linje eller polygon

Hindringens horisontale position

 

Jf. note 1 herunder

 

Horisontal udstrækning

 

Afstand

Hindringens horisontale udstrækning

 

 

 

 

 

 

 

Elevation

 

Elevation

Elevation af hindringens højeste punkt

 

Jf. note 2 herunder

 

Højde

 

Højde

Hindringens højde over jorden

 

 

Type

 

Tekst

Hindringens art

 

 

 

 

 

 

 

Dato og tidsstempel

 

Dato

Dato og tidspunkt, hvor hindringen blev etableret

 

 

 

 

 

 

 

Operationer

 

Tekst

Mobile hindringers feature-operationer

 

 

 

 

 

 

 

Effektivitet

 

Tekst

Midlertidige typer af hindringers effektivitet

 

 

 

 

 

 

 

Belysning

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Type

Tekst

Belysningstype

 

 

 

 

 

 

 

 

Farve

Tekst

Hindringsbelysningens farve

 

 

 

 

 

 

 

Afmærkning

 

Tekst

Hindringsafmærkningens art

 

 

 

 

 

 

 

Materiale

 

Tekst

Hindringens fremherskende overflademateriale

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Bemærkning 1:

Hindringer i område 1

 

50 m

Rutinemæssig

Opmålt

1 sek.

Som afsat

 

 

 

 

Hindringer i område 2 (herunder 2a, 2b, 2c, 2d, startflyvevejsområdet og hindringsbegrænsende flader)

5 m

Afgørende

Opmålt

1/10 sek.

1/10 sek.

 

 

 

 

Hindringer i område 3

 

0,5 m

Afgørende

Opmålt

1/10 sek.

1/10 sek.

 

 

 

 

Hindringer i område 4

 

2,5 m

Afgørende

Opmålt

 

 

 

 

 

Bemærkning 2:

Hindringer i område 1

 

30 m

Rutinemæssig

Opmålt

1 m eller 1 ft

3 m (10 ft)

 

 

 

 

Hindringer i område 2 (herunder 2a, 2b, 2c, 2d, startflyvevejsområdet og hindringsbegrænsende flader)

3 m

Afgørende

Opmålt

1 m eller 1 ft

1 m eller 1 ft

 

 

 

 

Hindringer i område 3

 

0,5 m

Afgørende

Opmålt

0,1 m eller 0,1 ft eller 0,01 m

1 m eller 1 ft

 

 

 

 

Hindringer i område 4

 

1 m

Afgørende

Opmålt

0,1 m

 

7.    Geografiske data



Objekt

Egenskab

Underegenskab

Type

Beskrivelse

Bemærkning

Nøjagtighed

Integritet

Orig. type

Pub. Detalj.

Kortopl.

Bygninger

 

 

 

Bygninger (af operationel betydning) og andre iøjnefaldende/fremtrædende (flyveplads) features

 

 

 

 

 

 

 

Betegnelse

 

Tekst

Bygningens betegnelse

 

 

 

 

 

 

 

Geometri

 

Polygon

Geografisk position af bygningen

 

 

 

 

 

 

Bebyggede områder

 

 

 

Områder, der dækkes af byer og landsbyer

 

 

 

 

 

 

 

Betegnelse

 

Tekst

Betegnelse på bebygget område

 

 

 

 

 

 

 

Geometri

 

Punkt/polygon

Det bebyggede områdes geografiske position

 

 

 

 

 

 

Jernbaner

 

 

 

Alle jernbanestrækninger, der kan benyttes som landmærker

 

 

 

 

 

 

 

Betegnelse

 

Tekst

Jernbanestrækningens betegnelse

 

 

 

 

 

 

 

Geometri

 

Linje

Geografisk position af jernbanestrækningen

 

 

 

 

 

 

Motorveje og andre veje

 

 

 

Alle motorveje og veje, der kan benyttes som landmærker

 

 

 

 

 

 

 

Betegnelse

 

Tekst

Betegnelse for motorveje og andre veje

 

 

 

 

 

 

 

Geometri

 

Linje

Geografisk position af motorveje og andre veje

 

 

 

 

 

 

Landmærker

 

 

 

Naturlige og kulturelle landmærker, såsom broer, fremtrædende transmissionslinjer, permanente kabelbaner, vindmøller, mineanlæg, borge, ruiner, diger, rørledninger, klippestykker, klinter, klippeformationer, klitter, isolerede fyrtårne og fyrskibe, når de anses for at være af betydning for den visuelle luftfart

 

 

 

 

 

 

 

Karakteristika

 

Tekst

Beskrivelse af landmærket

 

 

 

 

 

 

 

Geometri

 

Linje

Geografisk position af jernbanestrækningen

 

 

 

 

 

 

Politiske grænser

 

 

 

Internationale politiske grænser

 

 

 

 

 

 

 

Geometri

 

Linje

Geografisk position af de internationale politiske grænser

 

 

 

 

 

 

Hydrografi

 

 

 

Alle vandfeatures, herunder kystlinjer, søer, floder og vandløb (herunder ikkevarige vandområder), saltsøer, gletsjere og iskapper

 

 

 

 

 

 

 

Betegnelse

 

Tekst

Vandfeaturens betegnelse

 

 

 

 

 

 

 

Geometri

 

Linje/polygon

Geografisk position af den pågældende vandfeature

 

 

 

 

 

 

Skovbevoksede områder

 

 

 

Skovbevoksede områder

 

 

 

 

 

 

 

Geometri

 

Polygon

Geografisk position af det skovbevoksede område

 

 

 

 

 

 



Objekt

Egenskab

Underegenskab

Type

Beskrivelse

Bemærkning

Nøjagtighed

Integritet

Orig. type

Pub. Detalj.

Kortopl.

Serviceveje

 

 

 

Del af flyvepladsens flade, som anvendes af tjenestekøretøjer

 

 

 

 

 

 

 

Geometri

 

Polygon

Geografisk position af serviceveje

 

 

 

 

 

 

 

Featurebase

 

Tekst

Identifikation af den berørte featuretype

 

 

 

 

 

 

 

Identifikationsbase

 

Tekst

Betegnelse for det underliggende TWY-, parkeringsplads- eller forpladselement

 

 

 

 

 

 

Byggeområde

 

 

 

Del af flyvepladsområdet, der er under opførelse

 

 

 

 

 

 

 

Geometri

 

Polygon

Geografisk position af byggeområde

 

 

 

 

 

 

Område, som er uegnet til manøvrering af luftfartøjer

 

 

 

Områder, som er uegnet til manøvrering af luftfartøjer

 

 

 

 

 

 

 

Geometri

 

Polygon

Afbildet trafikområde, der permanent er uegnet til luftfartøjer og klart angivet som sådant

 

 

 

 

 

 

Opmålingskontrolpunkt

 

 

 

Et afmærket opmålingskontrolpunkt

 

 

 

 

 

 

 

Identifikator nr.

 

Tekst

Særlig entydig identifikator, som dataleverandøren permanent har tildelt en enhed af en feature

 

 

 

 

 

 

 

Beliggenhed

 

Punkt

Geografisk position af opmålingskontrolpunktet

 

 

 

 

 

 

 

Elevation

 

Elevation

Elevation af opmålingskontrolpunktet

 

 

 

 

 

 

ASRN-knudepunkt (Aerodrome surface routing network)

 

 

 

En centerpunkt i en graf, der fastlægger ASRN

 

 

 

 

 

 

 

Identifikator for net

 

Tekst

Logisk betegnelse, der består af en afgrænset liste af betegnelser for en eller flere af de features, der er forbundet med den pågældende ASRN-feature

 

 

 

 

 

 

 

Identifikationstærskel

 

Tekst

Betegnelse for den pågældende enhed af en feature

 

 

 

 

 

 

 

Identifikator nr.

 

Tekst

Særlig entydig identifikator, som en dataleverandør permanent har tildelt en enhed af en feature

 

 

 

 

 

 

 

Term ref

 

Tekst

Terminalbygning, som er tilknyttet den pågældende enhed af en feature

 

 

 

 

 

 

 

Knudepunktets type

 

Tekst

Type knudepunkt

 

 

 

 

 

 

 

Cat stop

 

Tekst

Ventepositionens funktionskategori ved lav sigtbarhed

 

 

 

 

 

 

 

Position

 

Punkt

Geografisk position af ASRN-knudepunktet

 

 

 

 

 

 

ASRN-kant

 

 

 

En forbindelse mellem knudepunkterne i en graf, som fastlægger ASRN

 

 

 

 

 

 

 

Identifikator for net

 

Tekst

Logisk betegnelse, der består af en afgrænset liste af betegnelser for en eller flere af de features, der er forbundet med den pågældende ASRN-feature

 

 

 

 

 

 

 

Retning

 

Tekst

Retningen af den pågældende enhed af featuren (ensrettet eller tovejs)

 

 

 

 

 

 

 

Node1 ref

 

Tekst

Identitetsnummeret for ASRN-knudepunktet svarende til kantgeometriens startpunkt

 

 

 

 

 

 

 

Node2 ref

 

Tekst

Identitetsnummeret for ASRN-knudepunktet svarende til kantgeometriens endepunkt

 

 

 

 

 

 

 

Kanttype

 

Tekst

Type kant

 

 

 

 

 

 

 

Kant (afledning)

 

Tekst

Metode til afledning af kantgeometrien

 

 

 

 

 

 

 

Geometri

 

Linje

Geografisk position af ASRN-kanten

 

 

 

 

 

 

Datatyper som omhandlet i kolonne 4 »Type«



Type

Beskrivelse

Dataelementer

Punkt

Et koordinatsæt (bredde og længde), hvortil der henvises til den matematiske ellipsoide, som definerer positionen af punktet på jordens overflade

Bredde

Længde

Det horisontale referencesystem

Måleenheder

Opnået horisontal nøjagtighed

Linje

Sekvens af punkter, der fastlægger en lineær genstand

Punkternes rækkefølge

Polygon

Rækkefølgen af de punkter, der danner omridset af polygonen; første og sidste punkt er identisk

Lukket sekvens af punkter

Højde

Den lodrette afstand fra et specifikt datum til et niveau, et punkt eller en genstand betragtet som værende et punkt

Numerisk værdi

Det vertikale referencesystem

Måleenheder

Opnået vertikal nøjagtighed

Højde over havet

Den lodrette afstand fra MSL til et niveau, et punkt eller en genstand betragtet som værende et punkt

Numerisk værdi

Det vertikale referencesystem

Måleenheder

Opnået vertikal nøjagtighed

Elevation

►C4  Den lodrette afstand målt fra MSL til et punkt eller et niveau på eller i fast forbindelse med jordens overflade ◄

Numerisk værdi

Det vertikale referencesystem

Måleenheder

Opnået vertikal nøjagtighed

Afstand

►C3  En lineær værdi ◄

Numerisk værdi

Måleenheder

Opnået nøjagtighed

Vinkel/pejling

En vinkelværdi

Numerisk værdi

Måleenheder

Opnået nøjagtighed

Værdi

Enhver målt, opgivet eller afledt værdi, som ikke er anført ovenfor

Numerisk værdi

Måleenheder

Opnået nøjagtighed

Dato

En dato, der angiver referencer for en bestemt dag eller måned

Tekst

Tidsplan

En repetitiv periode bestående af et eller flere intervaller eller specifikke datoer (f.eks. helligdage), der forekommer cyklisk.

Tekst

Kodeliste

Et sæt foruddefinerede tekststrenge eller værdier

Tekst

Tekst

Fri tekst

Streng bestående af tegn uden begrænsninger

▼B



BILAG IV

SÆRLIGE KRAV TIL UDØVERE AF LUFTTRAFIKTJENESTER

(Del-ATS)

SUBPART A — YDERLIGERE ORGANISATIONSKRAV FOR UDØVERE AF LUFTTRAFIKTJENESTER (ATS.OR)

AFDELING 1 — GENERELLE KRAV

ATS.OR.100 Ejerskab

a) 

En lufttrafiktjenesteudøver skal underrette de kompetente myndigheder om:

1) 

dennes retlige status, ejerstruktur og alle ordninger, der øver væsentlig indflydelse på kontrollen over dens aktiver

2) 

alle forbindelser med organisationer, som ikke deltager i udøvelse af luftfartstjenester, herunder forretningsvirksomhed, hvori den enten deltager direkte eller via forbundne virksomheder, og som tegner sig for mere end 1 % af dens forventede indtægter. Desuden skal den underrette om enhver ændring af enhver individuel kapitalandel, der udgør 10 % eller derover af dens samlede kapital.

b) 

En lufttrafiktjenesteudøver skal træffe alle fornødne foranstaltninger til at forhindre situationer med interessekonflikter, som kan bringe en uvildig og objektiv udøvelse af dennes tjenester i fare.

ATS.OR.105 Åben og gennemskuelig udøvelse af tjeneste

Foruden punkt ATM/ANS.OR.A.075 i bilag III må lufttrafiktjenesteudøveren hverken optræde på en måde, som har til formål eller til følge at forhindre, begrænse eller fordreje konkurrencen, eller optræde på en måde, som i henhold til gældende national ret og EU-ret udgør et misbrug af en dominerende stilling.

▼M1

ATS.OR.110 Koordinering mellem flyvepladsoperatører og udøvere af lufttrafiktjenester

Lufttrafiktjenesteudøvere skal indgå ordninger med operatøren af den flyveplads, på hvilken den udøver lufttrafiktjenester, for at sikre en tilstrækkelig koordinering af de udøvede aktiviteter og tjenester samt udveksling af relevante data og oplysninger.

ATS.OR.115 Koordinering mellem militære enheder og udøvere af lufttrafiktjenester

Uden at det berører artikel 6 i forordning (EF) nr. 2150/2005, skal en lufttrafiktjenesteudøver sikre, at dennes lufttrafiktjenesteenheder enten rutinemæssigt eller efter anmodning i overensstemmelse med lokalt aftalte procedurer forsyner relevante militære enheder med relevante flyveplandata og andre data vedrørende flyvninger med civile luftfartøjer med henblik på at lette identifikationen af disse.

ATS.OR.120 Koordinering mellem udøverne af meteorologiske tjenester og udøvere af lufttrafiktjenester

a) 

For at sikre, at luftfartøjer modtager de mest aktuelle meteorologiske oplysninger i forbindelse med flyveoperationer, skal udøvere af lufttrafiktjenester indgå ordninger med den tilknyttede udøver af meteorologiske tjenester, således at lufttrafiktjenestens personale:

(1) 

ud over at benytte visningsinstrumenter efter aftale også rapporterer andre meteorologiske elementer, hvis de observeres af lufttrafiktjenestens personale eller rapporteres af luftfartøjer

(2) 

hurtigst muligt rapporterer meteorologiske fænomener af operationel betydning, som ikke indgår i flyvepladsens meteorologiske meldinger, hvis de observeres af lufttrafiktjenestens personale eller rapporteres af luftfartøjer

(3) 

hurtigst muligt rapporterer relevante oplysninger vedrørende tegn på vulkansk aktivitet, vulkanudbrud og oplysninger om en vulkansk askesky. Desuden skal kontrolcentraler og flyveinformationscentraler rapportere oplysningerne til det tilknyttede meteorologiske overvågningskontor og rådgivningscentre for vulkansk aske (VAAC).

b) 

En lufttrafiktjenesteudøver skal sikre, at der opretholdes tæt koordinering mellem kontrolcentraler, flyveinformationscentraler og tilknyttede meteorologiske overvågningskontorer, således at oplysninger om vulkansk aske, der indgår i NOTAM- og SIGMET-meldinger, er overensstemmende.

ATS.OR.125 Koordinering mellem luftfartsinformationstjenesteudøvere og udøvere af lufttrafiktjenester

a) 

Udøvere af lufttrafiktjenester skal stille luftfartsinformationer til rådighed for den relevante luftfartsinformationstjenesteudøver med henblik på offentliggørelse i det omfang, det er nødvendigt for at kunne gøre brug af sådanne lufttrafiktjenester.

b) 

For at sikre, at luftfartsinformationstjenesteudøvere kan indhente oplysninger, der sætter dem i stand til at stille ajourførte oplysninger til rådighed forud for flyvning og opfylde behovet for oplysninger under flyvning, skal udøvere af lufttrafiktjenester og luftfartsinformationstjenesteudøvere indgå ordninger med henblik på med mindst mulig forsinkelse at rapportere følgende til den ansvarlige luftfartsinformationstjenesteudøver:

(1) 

oplysninger om forholdene på flyvepladsen

(2) 

den operationelle status for tilhørende faciliteter, tjenester og navigationshjælpemidler inden for deres ansvarsområde

(3) 

forekomst af vulkansk aktivitet, der er observeret af lufttrafiktjenestens personale eller rapporteret af luftfartøjer

(4) 

eventuelle andre oplysninger, som anses for at have operationel betydning.

c) 

Inden lufttrafiktjenesteudøvere indfører ændringer af systemer for luftfart, som de har ansvaret for, skal de:

(1) 

sikre tæt samarbejde med den eller de berørte luftfartsinformationstjenesteudøvere

(2) 

tage behørigt hensyn til den tid, som luftfartsinformationstjenesteudøveren har behov for til at forberede, udarbejde og udstede relevant materiale med henblik på bekendtgørelsen

(3) 

rettidigt levere oplysningerne til den pågældende luftfartsinformationstjenesteudøver.

d) 

Lufttrafiktjenesteudøvere skal overholde de forud fastsatte, internationalt aftalte ikrafttrædelsesdatoer for luftfartsinformationsregulering og -kontrol (AIRAC), foruden 14 dages forsendelsestid, når de leverer rå information eller data eller begge dele til luftfartsinformationstjenesteudøvere, jf. dog AIRAC-cyklussen.

ATS.OR.130 Tid i lufttrafiktjenesterne

a) 

En lufttrafiktjenesteudøver skal sikre, at lufttrafiktjenesteenhederne er udstyret med ure, som viser klokkeslæt i timer, minutter og sekunder, og som er tydeligt synlige fra hver operativ position i den pågældende enhed.

b) 

Lufttrafiktjenesteudøvere skal sikre, at lufttrafiktjenesteenhedens ure og andre tidsregistreringsanordninger kontrolleres efter behov for at sikre korrekt tid inden for plus eller minus 30 sekunder af UTC. Anvender lufttrafiktjenesteenheder datalink-kommunikation, skal ure og andre tidsregistreringsanordninger kontrolleres efter behov for at sikre korrekt tid inden for plus eller minus 1 sekund af UTC.

c) 

Den korrekte tid skal hentes fra en standardtidsstation eller, hvis dette ikke er muligt, fra en anden enhed, som har hentet den korrekte tid fra en sådan station.

ATS.OR.135 Beredskabsordninger

Lufttrafiktjenesteudøvere skal udarbejde beredskabsplaner, jf. punkt ATM/ANS.OR.A.070 i bilag III, i tæt samarbejde med de lufttrafiktjenesteudøvere, der er ansvarlige for udøvelsen af tjenester i tilstødende dele af luftrummet og, hvis det er relevant, med de berørte luftrumsbrugere.

ATS.OR.140 Svigt og uregelmæssigheder i forbindelse med systemer og udstyr

Lufttrafiktjenesteudøvere skal indgå passende ordninger, således at lufttrafiktjenesteenheder straks rapporterer eventuelle svigt eller uregelmæssigheder i kommunikations-, navigations- og overvågningssystemer eller andre systemer eller andet udstyr af væsentlig sikkerhedsmæssig betydning, som på ugunstig måde kan påvirke sikkerheden eller effektiviteten i forbindelse med flyveoperationer og/eller udøvelse af lufttrafiktjenester.

ATS.OR.145 Operation af flyvekontroltjeneste

Lufttrafiktjenesteudøvere skal sikre, at oplysninger om luftfartøjsbevægelser samt en fortegnelse over ATC-klareringer, der er udstedt til sådanne luftfartøjer, er vist på en sådan måde, at de umiddelbart muliggør en analyse med henblik på at opretholde en effektiv regulering af lufttrafikken med en tilstrækkelig adskillelse mellem luftfartøjer.

ATS.OR.150 Overdragelse af ansvar for kontrol og overførsel af kommunikation

Lufttrafiktjenesteudøvere skal fastlægge relevante koordineringsprocedurer med hensyn til overdragelse af ansvaret for kontrollen med flyvninger, herunder overførsel af kommunikation og overdragelse af kontrolpunkter, i samarbejdsaftaler og driftshåndbøger, alt efter hvad der er relevant.

▼B

AFDELING 2 — SIKKERHED I FORBINDELSE MED TJENESTER

ATS.OR.200 Flyvesikkerhedsstyringssystem

En lufttrafiktjenesteudøver skal have et flyvesikkerhedsstyringssystem (SMS), som kan være en integreret del af det styringssystem, der kræves i punkt ATM/ANS.OR.B.005, og som omfatter følgende komponenter:

1) 

Flyvesikkerhedspolitik og -målsætninger

i) 

ledelsens engagement og ansvarlighed med hensyn til flyvesikkerhed skal inddrages i flyvesikkerhedspolitikken,

ii) 

klare ansvarsforhold på flyvesikkerhedsområdet med hensyn til gennemførelse og vedligeholdelse af SMS og beføjelse til at træffe beslutninger angående flyvesikkerhed,

iii) 

udnævnelse af en sikkerhedschef, som har ansvaret for gennemførelse og vedligeholdelse af et effektivt SMS,

iv) 

koordinering af en beredskabsplan med andre tjenesteudøvere og luftfartsaktører, der berører grænsefladen til ATS-udøveren i forbindelse med udøvelsen af dennes tjenester

v) 

SMS-relateret dokumentation, der beskriver alle elementer af SMS, de tilknyttede SMS-processer og SMS-output.

2) 

Styring af flyvesikkerhedsrisici

i) 

en proces til at påvise farer i forbindelse med udøvelsen af tjenester, som skal bygge på en kombination af reaktive, proaktive og prædiktive dataindsamlingmetoder,

ii) 

en proces, der sikrer analyse, vurdering og kontrol af sikkerhedsrisici i tilknytning til påviste farer,

iii) 

en proces for at sikre, at dens bidrag til risikoen for luftfartøjers havarier minimeres, så vidt det er praktisk muligt.

3) 

Sikring af flyvesikkerhed

i) 

overvågning og måling af sikkerhedspræstationer for at verificere organisationens sikkerhedspræstation og validere effektiviteten af midlerne til styring af flyvesikkerhedsrisici,

ii) 

en proces med henblik på at udpege ændringer, som kan påvirke sikkerhedsrisikoen ved tjenesteudøvelsen, og påvise og styre de sikkerhedsrisici, der kan opstå som følge af disse ændringer,

iii) 

en proces til at overvåge og vurdere, i hvor høj grad SMS gør det muligt løbende at forbedre systemets samlede præstationer.

4) 

Fremme af flyvesikkerhed

i) 

et uddannelsesprogram, der sikrer, at personalet er uddannet og kompetent til at udføre deres tjenestepligter i relation til SMS,

ii) 

sikkerhedsrelateret kommunikation, som sikrer, at personalet er bekendt med gennemførelsen af SMS.

ATS.OR.205 Sikkerhedsvurdering og -styring af ændringer af funktionssystemet

a) 

For enhver ændring, der anmeldes i henhold til punkt ATM/ANS.OR.A.045, litra a), nr. 1), skal lufttrafiktjenesteudøveren:

1) 

sørge for, at der foretages en sikkerhedsvurdering, som omfatter anvendelsesområdet for ændringen, dvs.:

i) 

det udstyr samt procedurer og menneskelige faktorer, der ændres

ii) 

grænseflader og interaktion mellem de ændrede faktorer og den resterende del af funktionssystemet

iii) 

grænseflader og interaktion mellem de ændrede faktorer og den tilsigtede, operationelle sammenhæng

iv) 

ændringens livscyklus fra definition til implementering og herunder overgang til tjeneste

v) 

planer for funktionssystemets drift i tilfælde af funktionsforstyrrelser og

2) 

tilsikre — med tilstrækkelig vished i kraft af en fyldestgørende, dokumenteret og gyldig argumentation — at de sikkerhedskriterier, der er fastlagt ved anvendelse af punkt ATS.OR.210, er gyldige, vil blive opfyldt og til stadighed vil være opfyldt.

b) 

En lufttrafiktjenesteudøver skal sørge for, at sikkerhedsvurderingen, der er nævnt i litra a), omfatter:

1) 

påvisning af farer

2) 

fastlæggelse og begrundelse af de sikkerhedskriterier, der gælder for ændringen, i overensstemmelse med punkt ATS.OR.210

3) 

risikoanalyse af virkninger i tilknytning til ændringen

4) 

risikovurdering og om fornødent risikobegrænsende foranstaltninger for ændringen, således at den kan opfylde de gældende sikkerhedskriterier

5) 

verifikation af, at:

i) 

vurderingen svarer til ændringens anvendelsesområde som defineret i litra a), nr. 1),

ii) 

ændringen opfylder sikkerhedskriterierne

6) 

specifikationen af de overvågningskriterier, der er nødvendige for at godtgøre, at den tjeneste, der udøves af det ændrede funktionssystem, fortsat vil opfylde sikkerhedskriterierne.

ATS.OR.210 Sikkerhedskriterier

a) 

En lufttrafiktjenesteudøver skal fastslå, hvorvidt en ændring af et funktionssystem er sikkerhedsmæssigt acceptabel, på grundlag af en analyse af de risici, der er forbundet med at indføre ændringen, differentieret på grundlag af typer af operationer og de berørte interessentkategorier, alt efter tilfældet.

b) 

Vurderingen af, hvorvidt en ændring er sikkerhedsmæssigt acceptabel, skal foretages ved hjælp af specifikke og kontrollerbare sikkerhedskriterier, hvor hvert kriterium udtrykkes ved et eksplicit og kvantificerbart niveau for sikkerhedsrisiko eller et andet mål i relation til sikkerhedsrisiko.

c) 

En lufttrafiktjenesteudøver skal sørge for, at sikkerhedskriterierne:

1) 

er rimelige i forhold til den specifikke ændring, idet der tages hensyn til ændringens type

2) 

når de er opfyldt, giver en forventning om, at funktionssystemet efter ændringen vil være lige så sikkert, som det var før ændringen, eller også skal lufttrafiktjenesteudøveren fremføre argumentation til støtte for, a:

i) 

enhver midlertidig forringelse af sikkerheden vil blive opvejet af en fremtidig forbedring af sikkerheden, eller

ii) 

enhver permanent forringelse af sikkerheden har andre gavnlige virkninger,

3) 

det samlet set sikres, at ændringen ikke skaber en uacceptabel risiko for sikkerheden i forbindelse med tjenesten,

4) 

den medvirker til at øge sikkerheden, så vidt dette er praktisk muligt.

ATS.OR.215 Krav vedrørende certifikater og helbredsgodkendelser til flyveledere

En lufttrafiktjenesteudøver skal sikre, at flyveledere er behørigt certificeret og er i besiddelse af en gyldig helbredsgodkendelse i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 2015/340.

AFDELING 3 — SÆRLIGE KRAV VEDRØRENDE MENNESKELIGE FAKTORER I FORBINDELSE MED FLYVEKONTROLTJENESTEUDØVERE

ATS.OR.300 Anvendelsesområde

I denne afdeling opstilles de betingelser, som skal opfyldes af flyvekontroltjenesteudøveren med hensyn til menneskelig præstation, for at:

a) 

forebygge og begrænse risikoen for, at flyvekontroltjeneste udøves af flyveledere med problematisk brug af psykoaktive stoffer

b) 

forebygge og begrænse de negative virkninger af stress på flyveledere for at garantere flyvesikkerheden i lufttrafikken

c) 

forebygge og begrænse de negative virkninger af træthed på flyveledere for at garantere flyvesikkerheden i lufttrafikken.

ATS.OR.305 Flyvekontroltjenesteudøveres ansvar for så vidt angår flyvelederes problematiske brug af psykoaktive stoffer

a) 

En flyvekontroltjenesteudøver skal udarbejde og gennemføre en politik med tilhørende procedurer for at sikre, at problematisk brug af psykoaktive stoffer ikke påvirker udøvelse af flyvekontroltjenesten.

b) 

Uden at det berører bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF ( 3 ) og den gældende nationale lovgivning om test af enkeltpersoner, skal flyvekontroltjenesteudøveren udarbejde og gennemføre en objektiv, gennemsigtig og ikke-diskriminerende procedure for at afsløre tilfælde af flyvelederes problematiske brug af psykoaktive stoffer. I denne procedure skal der tages hensyn til bestemmelserne i punkt ATCO.A.015 i forordning (EU) nr. 2015/340.

c) 

Den kompetente myndighed skal godkende den procedure, der er nævnt i litra b).

ATS.OR.310 Stress

I overensstemmelse med punkt ATS.OR.200 skal en flyvekontroltjenesteudøver:

a) 

udarbejde og opretholde en politik til håndtering af flyvelederes stress, herunder gennemførelse af et program for håndtering af kritisk hændelse-stress

b) 

give flyveledere uddannelses- og oplysningsprogrammer om forebyggelse af stress, herunder kritisk hændelse-stress, som supplement til uddannelsen i menneskelige faktorer, der gives i henhold til afsnit 3 og 4 i subpart D i bilag I til forordning (EU) nr. 2015/340.

ATS.OR.315 Træthed

I overensstemmelse med punkt ATS.OR.200 skal en flyvekontroltjenesteudøver:

a) 

udarbejde og opretholde en politik til håndtering af flyvelederes træthed

b) 

give flyveledere oplysningsprogrammer om forebyggelse af træthed som supplement til uddannelsen i menneskelige faktorer, der gives i henhold til afsnit 3 og 4 i subpart D i bilag I til Kommissionens forordning (EU) nr. 2015/340.

ATS.OR.320 Flyvelederes vagtordning(er)

a) 

En flyvekontroltjenesteudøver skal udarbejde, gennemføre og overvåge en vagtordning med henblik på at håndtere de risici, der er forbundet med arbejdsrelateret træthed hos flyveledere, gennem en sikker vekslen mellem tjeneste- og hvileperioder. I vagtordningen skal flyvekontroltjenesteudøveren specificere følgende elementer:

1) 

største antal på hinanden følgende arbejdsdage med tjeneste

2) 

største antal arbejdstimer pr. tjenesteperiode

3) 

længste tidsperiode, hvor flyvekontroltjeneste udøves uden pauser

4) 

forholdet mellem tjenesteperioder og pauser, når flyvekontroltjeneste udøves

5) 

mindste antal hvileperioder

6) 

største antal på hinanden følgende tjenesteperioder, der løber ind i nattetimerne, hvis det er relevant, afhængig af åbningstiden for den pågældende flyvekontrolenhed

7) 

mindste hvileperiode efter en tjenesteperiode, der griber ind i natperioden,

8) 

mindste antal hvileperioder i løbet af en vagtordningscyklus.

b) 

En flyvekontroltjenesteudøver skal høre de flyveledere, der vil deltage i vagtordningen, eller i givet fald deres repræsentanter under udarbejdelsen og anvendelsen af denne, for at påvise og afbøde risici i forbindelse med træthed, som kan forårsages af selve vagtordningen.

▼M1

AFDELING 4— KRAV TIL KOMMUNIKATION

ATS.OR.400 Luftfartens mobile tjeneste (luft til jord-kommunikation) — generelt

a) 

Lufttrafiktjenesteudøvere skal anvende tale og/eller datalink i luft til jord-kommunikation til lufttrafiktjenestemæssige formål.

b) 

Benyttes direkte tovejskommunikation eller datalink-kommunikation mellem pilot og flyveleder til at udøve flyvekontroltjeneste, skal lufttrafiktjenesteudøveren stille rekorderingsfaciliteter til rådighed for alle sådanne luft til jord-kommunikationskanaler.

c) 

Benyttes direkte tovejskommunikation eller datalink-kommunikation i luft til jord-kommunikation til at udøve flyveinformationstjeneste, herunder AFIS, skal lufttrafiktjenesteudøveren stille rekorderingsfaciliteterne til rådighed for alle sådanne luft til jord-kommunikationskanaler, medmindre den kompetente myndighed foreskriver andet.

▼C1

ATS.OR.405 Anvendelse og tilgængelighed af VHF-nødfrekvensen

a) 

Som fastsat i artikel 3d skal VHF-nødfrekvensen (121,500 MHz) anvendes til reelle nødsituationer, herunder:

▼M1

(1) 

at tilvejebringe en ledig kanal mellem luftfartøjer i nødsituationer og en jordstation, når de normale kanaler anvendes til andre luftfartøjer

(2) 

at tilvejebringe en VHF-kommunikationskanal mellem luftfartøjer og flyvepladser, som normalt ikke anvendes af internationale luftfartstjenester, hvis der skulle opstå en nødsituation

(3) 

at tilvejebringe en fælles VHF-kommunikationskanal mellem enten civile eller militære luftfartøjer og mellem sådanne luftfartøjer og jordbaserede tjenester, der medvirker i fælles eftersøgnings- og redningsoperationer, inden der om fornødent skiftes til den rette frekvens

(4) 

at tilvejebringe luft til jord-kommunikation med luftfartøjer, hvis svigt i udstyr om bord hindrer brugen af de regulære kanaler

(5) 

at tilvejebringe en kanal, hvor nødlokaliseringssendere (ELT) kan opereres, og hvor der kan kommunikeres mellem overlevelsesfartøjer og luftfartøjer, der medvirker i eftersøgnings- og redningsoperationer

(6) 

at tilvejebringe en fælles VHF-kanal til kommunikation mellem civile luftfartøjer og interceptende luftfartøjer eller interceptkontrolenheder og mellem civile eller interceptende luftfartøjer og lufttrafiktjenesteenheder i tilfælde af interception af civile luftfartøjer.

b) 

Lufttrafiktjenesteudøvere skal stille frekvensen 121,500 MHz til rådighed i:

(1) 

alle kontrolcentraler og flyveinformationscentraler

(2) 

kontroltårne og indflyvningskontrolenheder, der betjener internationale flyvepladser og internationale alternative flyvepladser

(3) 

eventuelle yderligere lokaliteter, som den kompetente myndighed udpeger, hvis det anses for nødvendigt at stille denne frekvens til rådighed for at sikre øjeblikkelig modtagelse af nødopkald eller til de formål, der er anført i litra a).

ATS.OR.410 Luftfartens mobile tjeneste (luft til jord-kommunikation) — flyveinformationstjeneste

a) 

Lufttrafiktjenesteudøvere skal, så vidt det er praktisk muligt og efter den kompetente myndigheds godkendelse, sikre, at luft til jord-kommunikationsfaciliteter muliggør tovejskommunikation mellem en flyveinformationscentral og luftfartøjer med det rette udstyr, uanset hvor luftfartøjet flyver i flyveinformationsregionen.

b) 

Lufttrafiktjenesteudøvere skal sikre, at luft til jord-kommunikationsfaciliteter muliggør direkte, hurtig, kontinuerlig tovejskommunikation uden statiske forstyrrelser mellem en AFIS-enhed og et luftfartøj med det rette udstyr, når luftfartøjet opererer i det luftrum, der omhandles i punkt ATS.TR.110, litra a), nr. 3).

ATS.OR.415 Luftfartens mobile tjeneste (luft til jord-kommunikation) — områdekontroltjeneste

Lufttrafiktjenesteudøvere skal sikre, at luft til jord-kommunikationsfaciliteter muliggør tovejskommunikation mellem en enhed, der udøver områdekontroltjeneste, og luftfartøjer med det rette udstyr, uanset hvor luftfartøjet flyver i det eller de pågældende kontrolområder.

ATS.OR.420 Luftfartens mobile tjeneste (luft til jord-kommunikation) — indflyvningskontroltjeneste

a) 

Lufttrafiktjenesteudøvere skal sikre, at luft til jord-kommunikationsfaciliteter muliggør direkte, hurtig, kontinuerlig tovejskommunikation uden statiske forstyrrelser mellem den enhed, der udøver indflyvningskontroltjeneste, og luftfartøjer med det rette udstyr under enhedens kontrol.

b) 

Fungerer den enhed, der udøver indflyvningskontroltjeneste, som en særskilt enhed, skal luft til jord-kommunikation foregå via kommunikationskanaler, der er tilvejebragt til dens eksklusive brug.

ATS.OR.425 Luftfartens mobile tjeneste (luft til jord-kommunikation) — tårnkontroltjeneste

a) 

Lufttrafiktjenesteudøvere skal sikre, at luft til jord-kommunikationsfaciliteter muliggør direkte, hurtig, kontinuerlig tovejskommunikation uden statiske forstyrrelser mellem et kontroltårn og luftfartøjer med det rette udstyr, hvis luftfartøjet opererer i enhver afstand inden for 45 km (25 NM) fra den pågældende flyveplads.

b) 

Hvis forholdene tilsiger det, skal lufttrafiktjenesteudøvere stille særskilte kommunikationskanaler til rådighed for kontrol med trafikken på manøvreområdet.

ATS.OR.430 Luftfartens faste tjeneste (jord til jord-kommunikation) — generelt

a) 

►C4  Lufttrafiktjenesteudøvere skal sikre, at der anvendes direkte tale- og/eller datalink-kommunikation i jord til jord-kommunikation til lufttrafiktjenestemæssige formål. ◄

b) 

Understøttes kommunikation med ATC-koordineringsformål for øje af automatisering, skal lufttrafiktjenesteudøvere sikre, at et svigt i en sådan automatisk koordinering tydeligt tilkendegives over for den eller de flyveledere, der har ansvaret for at koordinere flyvninger ved en overdragende enhed.

ATS.OR.435 Luftfartens faste tjeneste (jord til jord-kommunikation) — kommunikation inden for en flyveinformationsregion

a) 

Kommunikation mellem lufttrafiktjenesteenheder

(1) 

Lufttrafiktjenesteudøvere skal sikre, at en flyveinformationscentral råder over faciliteter til kommunikation med følgende enheder, der udøver en tjeneste inden for det pågældende ansvarsområde:

i) 

kontrolcentralen

ii) 

indflyvningskontrolenheder

iii) 

kontroltårne

iv) 

AFIS-enheder.

(2) 

Lufttrafiktjenesteudøvere skal sikre, at en kontrolcentral foruden at være i forbindelse med flyveinformationscentralen som foreskrevet i nr. 1), råder over faciliteter til kommunikation med følgende enheder, der udøver en tjeneste inden for det pågældende ansvarsområde:

i) 

indflyvningskontrolenheder

ii) 

kontroltårne

iii) 

AFIS-enheder

iv) 

meldekontorer for lufttrafiktjeneste, hvis disse er oprettet særskilt.

(3) 

Lufttrafiktjenesteudøvere skal sikre, at en indflyvningskontrolenhed foruden at være i forbindelse med flyveinformationscentralen og kontrolcentralen som foreskrevet i nr. 1) og 2) råder over faciliteter til kommunikation med:

i) 

det eller de tilknyttede kontroltårne

ii) 

med den eller de relevante AFIS-enheder

iii) 

det eller de tilknyttede meldekontorer for lufttrafiktjeneste, når disse er oprettet særskilt.

(4) 

Lufttrafiktjenesteudøvere skal sikre, at kontroltårnet eller en AFIS-enhed foruden at være i forbindelse med flyveinformationscentralen, kontrolcentralen og indflyvningskontrolenheden som foreskrevet i nr. 1), 2) og 3) råder over faciliteter til kommunikation med det tilknyttede meldekontor for lufttrafiktjeneste, hvis det er oprettet særskilt.

b) 

Kommunikation mellem lufttrafiktjenesteenheder og andre enheder

(1) 

Lufttrafiktjenesteudøvere skal sikre, at en flyveinformationscentral og en kontrolcentral råder over faciliteter til kommunikation med følgende enheder, der udøver en tjeneste inden for deres respektive ansvarsområde:

i) 

relevante militære enheder

ii) 

udøveren af meteorologiske tjenester eller udøvere, der betjener centralen

iii) 

den luftfartstelekommunikationsstation, der betjener centralen

iv) 

relevante luftfartøjsoperatørers kontorer

v) 

redningscentraler eller, i mangel af en sådan central, enhver anden relevant beredskabstjeneste

vi) 

det internationale NOTAM-kontor, der betjener centralen.

(2) 

Lufttrafiktjenesteudøvere skal sikre, at indflyvningskontroltjenesten, kontroltårnet og AFIS-enheden råder over faciliteter til kommunikation med følgende enheder, der udøver en tjeneste inden for deres respektive ansvarsområde:

i) 

relevante militære enheder

ii) 

rednings- og beredskabstjenester (herunder ambulancetjenester, brandbekæmpelse osv.)

iii) 

udøveren af meteorologiske tjenester, der betjener den pågældende central

iv) 

den luftfartstelekommunikationsstation, der betjener den pågældende enhed

v) 

den enhed, der leverer forpladstjenester, hvis en sådan er oprettet særskilt.

(3) 

De kommunikationsfaciliteter, der kræves i henhold til litra b), nr. 1), i), og litra b), nr. 2), i), skal omfatte bestemmelser vedrørende hurtig og pålidelig kommunikation mellem den pågældende lufttrafiktjenesteenhed og den eller de militære enheder, der har ansvaret for kontrollen med interception-operationer inden for lufttrafiktjenesteenhedens ansvarsområde med henblik på at opfylde de forpligtelser, der er fastsat i afdeling 11 i bilaget til gennemførelsesforordning (EU) nr. 923/2012.

c) 

Beskrivelse af kommunikationsfaciliteter

(1) 

De kommunikationsfaciliteter, der kræves i henhold til litra a), litra b), nr. 1), i) og litra b), nr. 2), i), litra b), nr. 2), ii) og litra b), nr. 2), iii), skal omfatte bestemmelser om følgende:

i) 

kommunikation via direkte tale alene eller i kombination med datalink-kommunikation, hvorved kommunikationen med henblik på overdragelse af kontrol ved hjælp af radar eller ADS-B finder sted øjeblikkeligt, og til andre formål finder kommunikation normalt sted inden for 15 sekunder

ii) 

trykt kommunikation, når skriftlig dokumentation er påkrævet; transittiden for kommunikation af den art må ikke overstige 5 minutter.

(2) 

I alle tilfælde, der ikke er omfattet af litra c), nr. 1), skal kommunikationsfaciliteterne omfatte bestemmelser om følgende:

i) 

kommunikation via direkte tale alene eller i kombination med datalink-kommunikation, hvorved kommunikationen normalt finder sted inden for 15 sekunder

ii) 

trykt kommunikation, når skriftlig dokumentation er påkrævet; transittiden for kommunikation af den art må ikke overstige 5 minutter.

(3) 

I alle tilfælde, hvor automatisk overførsel af data til, mellem eller fra lufttrafiktjenesters computere er påkrævet, skal der stilles egnede faciliteter med henblik på automatisk rekordering til rådighed.

(4) 

De kommunikationsfaciliteter, der kræves i henhold til litra b), nr. 2) i), ii) og iii), skal omfatte bestemmelser om, at kommunikation via direkte tale ved brug af konferencekommunikationsfaciliteter normalt finder sted inden for 15 sekunder.

(5) 

Alle faciliteter til direkte tale- eller datalink-kommunikation mellem lufttrafiktjenesteenheder og mellem lufttrafiktjenesteenheder og andre enheder, der er beskrevet i litra b), nr. 1), og litra b), nr. 2), skal være udstyret med automatisk rekordering.

ATS.OR.440 Luftfartens faste tjeneste (jord til jord-kommunikation) — kommunikation mellem flyveinformationsregioner

a) 

►C4  Lufttrafiktjenesteudøvere skal sikre, at flyveinformationscentraler og kontrolcentraler råder over faciliteter til kommunikation med alle tilstødende flyveinformationscentraler og kontrolcentraler. Disse kommunikationsfaciliteter skal i alle tilfælde omfatte bestemmelser om, at meldinger afgives i en form, der er egnet til permanent registrering og overførsel i overensstemmelse med den transittid, der er fastsat i regionale ICAO-luftfartsaftaler. ◄

b) 

Lufttrafiktjenesteudøvere skal sikre, at faciliteter til kommunikation mellem kontrolcentraler, der betjener tilstødende kontrolområder, desuden omfatter bestemmelser om direkte tale og, hvor det er relevant, datalink-kommunikation med automatisk rekordering, hvorved kommunikationen med henblik på overdragelse af kontrol ved hjælp af ATS-overvågningsdata finder sted øjeblikkeligt, og kommunikationen til andre formål normalt finder sted inden for 15 sekunder.

c) 

Hvis det efter aftale mellem de berørte stater er påkrævet for at eliminere eller reducere behovet for interceptions i tilfælde af afvigelser fra den tildelte beholdne kurs, skal en lufttrafiktjenesteudøver sikre, at faciliteter til kommunikation mellem tilstødende flyveinformationscentraler eller kontrolcentraler, foruden dem, der er nævnt i litra b):

(1) 

omfatter bestemmelser vedrørende direkte tale alene eller i kombination med datalink-kommunikation

(2) 

muliggør, at kommunikation normalt finder sted inden for 15 sekunder

(3) 

stilles til rådighed med automatisk rekordering.

d) 

Berørte lufttrafiktjenesteudøvere skal sikre, at der er forbindelse til tilstødende lufttrafiktjenesteenheder i alle de tilfælde, hvor særlige omstændigheder foreligger.

e) 

Når lokale forhold gør det nødvendigt for at klarere luftfartøjer i et kontrolleret luftrum inden afgang, skal den eller de pågældende lufttrafiktjenesteudøvere sikre, at de lufttrafiktjenesteenheder, der udsteder klarering til luftfartøjet, har forbindelse til den flyvekontrolenhed, der betjener det tilstødende kontrollerede luftrum.

f) 

De kommunikationsfaciliteter til støtte for forbindelser, der skal oprettes i henhold til litra d) og e), skal omfatte bestemmelser om kommunikation i form af direkte tale alene eller i kombination med datalink-kommunikation med automatisk rekordering, hvorved kommunikation med henblik på overdragelse af kontrol ved hjælp af ATS-overvågning finder sted øjeblikkeligt, og kommunikationen til andre formål normalt finder sted inden for 15 sekunder.

g) 

Lufttrafiktjenesteudøvere skal stille egnede faciliteter til rådighed til automatisk rekordering i alle de tilfælde, hvor automatisk dataudveksling mellem lufttrafiktjenesters computere er påkrævet.

ATS.OR.445 Kommunikation med henblik på kontrol eller styring af andre køretøjer end luftfartøjer på flyvepladsers manøvreområder

a) 

Medmindre kommunikation via et system af visuelle signaler anses for at være tilstrækkelig, skal lufttrafiktjenesteudøvere sørge for tovejsradiokommunikation for alle følgende tjenester:

(1) 

tårnkontroltjeneste med henblik på kontrol med køretøjer på manøvreområdet

(2) 

AFIS for styring af køretøjer på manøvreområdet, hvis en sådan tjeneste udøves i henhold til punkt ATS.TR.305, litra f).

b) 

Behovet for særskilte kommunikationskanaler med henblik på kontrol med eller styring af køretøjer på manøvreområdet skal fastlægges på grundlag af en sikkerhedsvurdering.

c) 

Der skal stilles automatiske rekorderingsfaciliteter til rådighed for alle de kanaler, der er omhandlet i litra b).

ATS.OR.450 Automatisk rekordering af overvågningsdata

▼C4

Lufttrafiktjenesteudøvere skal sikre, at overvågningsdata fra primært og sekundært radarudstyr eller andre systemer (f.eks. ADS-B og ADS-C), der anvendes til støtte for lufttrafiktjenester, automatisk rekorderes til brug for undersøgelser af havarier og hændelser, eftersøgnings- og redningsaktioner, samt evaluering af og uddannelse i lufttrafiktjenester og overvågningssystemer.

▼M1

ATS.OR.455 ►C4  Opbevaring af registrerede og rekorderede oplysninger og data ◄

a) 

Lufttrafiktjenesteudøvere skal i en periode på mindst 30 dage opbevare følgende:

(1) 

rekorderinger af kommunikationskanaler som specificeret i punkt ATS.OR.400, litra b) og c)

(2) 

rekorderinger af data og kommunikation som specificeret i punkt ATS.OR.435, litra c), nr. 3) og 5)

(3) 

automatiske rekorderinger, jf. punkt ATS.OR.440

(4) 

rekorderinger af kommunikation som specificeret i punkt ATS.OR.445

(5) 

rekordering af data som specificeret i punkt ATS.OR.450

(6) 

flyveforløbspapirstrips samt elektroniske flyveforløbs- og koordineringsdata.

b) 

Når de rekorderinger og logbøger, der er nævnt i litra a), er relevante for undersøgelser af havarier og hændelser, skal de opbevares i længere perioder, indtil det er indlysende, at de ikke længere vil være påkrævet.

ATS.OR.460 Baggrundskommunikation og rekordering af det auditive miljø

▼C4

a) 

Medmindre den kompetente myndighed foreskriver andet, skal lufttrafiktjenesteenheder være udstyret med anordninger, som rekorderer baggrundskommunikation og det auditive miljø ved flyvelederens, flyveinformationstjenestemedarbejderens eller AFIS-medarbejderens arbejdsstation, alt efter hvad der er relevant, og som er i stand til at opbevare de oplysninger, der rekorderes i løbet af mindst de sidste 24 driftstimer.

▼M1

b) 

Sådanne rekorderinger må kun anvendes til efterforskning af havarier og hændelser, der er underlagt indberetningspligt.

AFDELING 5

KRAV TIL OPLYSNINGER

ATS.OR.500 Meteorologiske oplysninger — Generelt

a) 

Lufttrafiktjenesteudøvere skal sikre, at ajourførte oplysninger om aktuelle vejrforhold og vejrudsigter stilles til rådighed for de relevante lufttrafiktjenesteenheder i det omfang, det er nødvendigt for, at de kan varetage deres respektive funktioner.

b) 

Lufttrafiktjenesteudøvere skal sikre, at de relevante lufttrafiktjenesteenheder forsynes med tilgængelige udførlige oplysninger om meteorologiske fænomener, herunder deres position og vertikale udstrækning samt bevægelsesretning og -hastighed, i flyvepladsens omegn og navnlig i stignings- og indflyvningsområder, hvis disse kan være farlige for flyveoperationer.

c) 

Oplysningerne, der nævnes i litra a) og b), skal gives i en sådan form, at de kræver et minimum af fortolkning fra lufttrafiktjenestens personale, og med en hyppighed, der opfylder de pågældende lufttrafiktjenesteenheders krav.

ATS.OR.505 Meteorologiske oplysninger til flyveinformationscentraler og kontrolcentraler

a) 

Lufttrafiktjenesteudøvere skal sikre, at flyveinformationscentraler og kontrolcentraler forsynes med de meteorologiske oplysninger, der er fastsat i punkt MET.OR.245, litra f), i bilag V, idet der lægges særlig vægt på forekomsten eller den forventede forekomst af forringelse i et meteorologisk element, så snart dette kan fastslås. Disse rapporter og udsigter skal dække flyveinformationsregionen eller kontrolområdet og andre tilsvarende områder, hvis den kompetente myndighed foreskriver det.

b) 

Lufttrafiktjenesteudøvere skal sikre, at flyveinformationscentraler og kontrolcentraler med passende mellemrum forsynes med aktuelle trykdata med henblik på indstilling af højdemålere, for positioner specificeret af den pågældende flyveinformationscentral eller kontrolcentral.

ATS.OR.510 Meteorologiske oplysninger for enheder, der udøver indflyvningskontroltjeneste

a) 

Lufttrafiktjenesteudøvere skal sikre, at enheder, der udøver indflyvningskontroltjeneste, forsynes med meteorologiske oplysninger for det luftrum og de flyvepladser, de varetager, som fastsat i punkt MET.OR.242, litra b), i bilag V.

b) 

Lufttrafiktjenesteudøvere skal sikre, at når der anvendes flere vindstyrkemålere, er de tilknyttede skærme tydeligt mærket med henblik på at identificere den bane og den del af banen, der overvåges med hver enkelt vindstyrkemåler.

c) 

Lufttrafiktjenesteudøvere skal sikre, at enheder, der udøver indflyvningskontroltjeneste, forsynes med aktuelle trykdata med henblik på indstilling af højdemålere for positioner angivet af den enhed, der udøver indflyvningskontroltjenesten.

d) 

Lufttrafiktjenesteudøvere skal sikre, at enheder, der udøver indflyvningskontroltjeneste med henblik på slutindflyvning, landing og start, er udstyret med en eller flere skærme, som viser vinden ved jorden. Skærmen eller skærmene skal være tilknyttet samme observationsposition eller -positioner og vise målinger fra samme sensor eller sensorer som den tilsvarende skærmpræsentation i kontroltårnet og/eller AFIS-enheden og i luftfartens meteorologiske station, hvis en sådan station findes.

e) 

Lufttrafiktjenesteudøvere skal sikre, at enheder, der udøver indflyvningskontroltjeneste med henblik på slutindflyvning, landing og start på flyvepladser, og hvor værdier for banesynsvidden vurderes ved hjælp af instrumenter, udstyres med en eller flere skærme, der gør det muligt at udlæse de aktuelle værdier for banesynsvidde. Skærmen eller skærmene skal være tilknyttet samme observationsposition eller -positioner og vise målinger fra samme sensor eller sensorer som den tilsvarende skærmpræsentation i kontroltårnet og/eller AFIS-enheden og i luftfartens meteorologiske station, hvis en sådan station findes.

f) 

Lufttrafiktjenesteudøvere skal sikre, at enheder, der udøver indflyvningskontroltjeneste med henblik på slutindflyvning, landing og start på flyvepladser, hvor skybasens højde vurderes ved hjælp af instrumenter, udstyres med en eller flere skærme, der gør det muligt at udlæse de aktuelle værdier for skybasens højde. Skærmene skal være tilknyttet samme observationsposition eller -positioner og vise målinger fra samme sensor eller sensorer som den tilsvarende skærmpræsentation i kontroltårnet og/eller AFIS-enheden og i luftfartens meteorologiske station, hvis en sådan station findes.

g) 

Lufttrafiktjenesteudøvere skal sikre, at enheder, der udøver indflyvningskontroltjeneste med henblik på slutindflyvning, landing og start, forsynes med tilgængelige oplysninger om wind shear, som på ugunstig måde kan påvirke luftfartøjer på indflyvnings- eller startveje eller i forbindelse med cirklingsindflyvning.

ATS.OR.515 Meteorologiske oplysninger til kontroltårne og AFIS-enheder

a) 

Lufttrafiktjenesteudøvere skal sikre, at kontroltårne og, medmindre andet foreskrives af den kompetente myndighed, AFIS-enheder forsynes med meteorologiske oplysninger for den flyveplads, de varetager, som fastsat i punkt MET.OR.242, litra a), i bilag V.

b) 

Lufttrafiktjenesteudøvere skal sikre, at kontroltårne og AFIS-enheder forsynes med aktuelle trykdata med henblik på indstilling af højdemålere for den pågældende flyveplads.

c) 

Lufttrafiktjenesteudøvere skal sikre, at kontroltårne og AFIS-enheder på flyvepladsen er udstyret med en eller flere skærme, som viser vinden ved jorden. Skærmen eller skærmene skal være tilknyttet samme observationsposition eller -positioner og vise målinger fra samme sensor eller sensorer som den tilsvarende skærmpræsentation i luftfartens meteorologiske station, hvis en sådan station findes. Hvis der anvendes flere sensorer, skal de tilknyttede skærme være tydeligt mærket med henblik på at identificere den bane og den del af banen, der overvåges med hver enkelt sensor.

d) 

Lufttrafiktjenesteudøvere skal sikre, at kontroltårne og AFIS-enheder på flyvepladser, og hvor værdier for banesynsvidden måles ved hjælp af instrumenter, udstyres med en eller flere skærme, der gør det muligt at udlæse de aktuelle værdier for banesynsvidde. Skærmen eller skærmene skal være tilknyttet samme observationsposition eller -positioner og vise målinger fra samme sensor eller sensorer som den tilsvarende skærmpræsentation i luftfartens meteorologiske station, hvis en sådan station findes.

e) 

Lufttrafiktjenesteudøvere skal sikre, at kontroltårne og AFIS-enheder på flyvepladser, hvor skybasens højde vurderes ved hjælp af instrumenter, udstyres med en eller flere skærme, der gør det muligt at udlæse de aktuelle værdier for skybasens højde. Skærmene skal være tilknyttet samme observationsposition eller -positioner og vise målinger fra samme sensor eller sensorer som den tilsvarende skærmpræsentation i kontroltårnet og AFIS-enheder og i luftfartens meteorologiske station, hvis en sådan station findes.

f) 

Lufttrafiktjenesteudøvere skal sikre, at kontroltårnet og AFIS-enhederne forsynes med tilgængelige oplysninger om wind shear, der på ugunstig måde kan påvirke luftfartøjer på indflyvnings- eller startflyvevejen eller i forbindelse med cirklingsindflyvning, samt luftfartøjer på banen under landingsafløbet eller startløbet.

g) 

Lufttrafiktjenesteudøvere skal sikre, at kontroltårne, AFIS-enheder og/eller andre relevante enheder forsynes med flyvepladsvarsler i henhold til punkt MET.OR.215, litra b), i bilag V.

ATS.OR.520 Oplysninger om forholdene på flyvepladsen og tilhørende faciliteters operationelle status

▼C4

Lufttrafiktjenesteudøvere skal sikre, at kontroltårne, AFIS-enheder og enheder, der udøver indflyvningskontroltjeneste, løbende holdes underrettet om forhold på trafikområdet af betydning for operationerne, herunder forekomsten af midlertidige farer, og den operationelle status for alle tilknyttede faciliteter på den eller de flyvepladser, de varetager, som rapporteret af flyvepladsoperatøren.

▼M1

ATS.OR.525 Oplysninger om navigationstjenesters operationelle status

a) 

Lufttrafiktjenesteudøvere skal sikre, at lufttrafiktjenesteenheder løbende og rettidigt underrettes om den operationelle status for så vidt angår radionavigationstjenester og visuelle hjælpemidler, der har væsentlig betydning for start-, udflyvnings-, indflyvnings- og landingsprocedurer inden for deres ansvarsområde, tillige med de radionavigationstjenester og visuelle hjælpemidler, der har væsentlig betydning i forbindelse med trafik på jorden.

b) 

Lufttrafiktjenesteudøvere skal indgå passende ordninger i henhold til punkt ATM/ANS.OR.B.005, litra f), i bilag III for at sikre, at oplysningerne i nærværende punkts litra a) vedrørende GNSS-tjenesterne stilles til rådighed.

ATS.OR.530 Videregivelse af oplysninger om bremsevirkning

Hvis en lufttrafiktjenesteudøver via talekommunikation modtager en speciel luftrapport vedrørende en bremsevirkning, der ikke svarer til den rapporterede, underretter vedkommende uden ophold den relevante flyvepladsoperatør.

▼B

SUBPART B — TEKNISKE KRAV FOR UDØVERE AF LUFTTRAFIKTJENESTER (ATS.TR)

AFDELING 1 — GENERELLE KRAV

▼M1

ATS.TR.100 Formålene med lufttrafiktjenester (ATS)

Formålene med lufttrafiktjenesterne er at:

a) 

forebygge sammenstød mellem luftfartøjer

b) 

forebygge sammenstød mellem luftfartøjer på manøvreområdet og hindringer på området

c) 

fremme og opretholde en velordnet regulering af lufttrafikken

d) 

give nyttig rådgivning og information med henblik på sikker og effektiv gennemførelse af flyvninger

e) 

underrette de relevante organisationer om luftfartøjer med behov for eftersøgnings- og redningshjælp og bistå sådanne organisationer, hvor det er nødvendigt.

▼M1

ATS.TR.105 Lufttrafiktjenesters divisioner

Lufttrafiktjenesterne skal omfatte de i det følgende fastlagte tjenester:

a) 

flyvekontroltjeneste med henblik på at opfylde målene i punkt ATS.TR.100, litra a), b) og c), idet denne tjeneste opdeles i følgende tre dele:

(1) 

områdekontroltjeneste: udøvelse af flyvekontroltjeneste for kontrollerede flyvninger, bortset fra de dele af sådanne flyvninger, der er beskrevet i dette punkts nr. 2) og 3), med henblik på at opfylde målene i punkt ATS.TR.100, litra a) og c),

(2) 

indflyvningskontroltjeneste: udøvelse af flyvekontroltjeneste for de dele af kontrollerede flyvninger, der hænger sammen med ankomst og afgang med henblik på at opfylde målene i punkt ATS.TR.100, litra a) og c), og

(3) 

tårnkontroltjeneste: udøvelse af flyvekontroltjeneste for flyvepladstrafik, bortset fra de dele af flyvninger, der er beskrevet i dette punkts nr. 2), med henblik på at opfylde målene i punkt ATS.TR.100, litra a), b) og c).

b) 

flyveinformationstjeneste og/eller flyverådgivningstjeneste med henblik på at opfylde det mål, der er fastsat i punkt ATS.TR.100, litra d)

c) 

alarmeringstjeneste med henblik på at opfylde det mål, der er fastsat i punkt ATS.TR.100, litra e).

ATS.TR.110 Oprettelse af de enheder, som udøver lufttrafiktjenester

a) 

Lufttrafiktjenesterne skal udøves af de i det følgende fastlagte enheder:

(1) 

der oprettes flyveinformationscentraler med henblik på at udøve flyveinformations- og alarmeringstjeneste i flyveinformationsregioner, medmindre ansvaret for at udøve sådanne tjenester inden for en flyveinformationsregion er overdraget til en flyvekontrolenhed, der råder over tilstrækkelige faciliteter til at kunne varetage et sådant ansvar

(2) 

der oprettes flyvekontrolenheder med henblik på at udøve flyvekontrol-, flyveinformations- og alarmeringstjeneste i kontrolområder, kontrolzoner og på kontrollerede flyvepladser

(3) 

AFIS-enheder skal oprettes med henblik på at udøve flyveinformations- og alarmeringstjeneste på AFIS-flyvepladser og inden for det luftrum, der er tilknyttet sådanne flyvepladser.

b) 

Et eller flere meldekontorer for lufttrafiktjeneste eller andre ordninger skal oprettes med det formål at modtage meldinger vedrørende lufttrafiktjeneste og flyveplaner, som indgives inden afgang.

ATS.TR.115 Identifikation af lufttrafiktjenesteenheder

a) 

Lufttrafiktjenesteenheder skal entydigt navngives som følger:

(1) 

en kontrolcentral eller en flyveinformationscentral skal normalt identificeres ved navnet på en nærliggende by, geografiske features eller et geografisk område

(2) 

et kontroltårn eller en indflyvningskontrolenhed identificeres normalt ved navnet på den flyveplads, hvor den udøver tjeneste, eller ved navnet på en nærliggende by, geografiske features eller et geografisk område

(3) 

en AFIS-enhed identificeres normalt ved navnet på den flyveplads, hvor den udøver tjeneste, eller ved navnet på en nærliggende by, geografiske features eller et geografisk område.

b) 

Navnet på lufttrafiktjenesteenheder og lufttrafiktjenester skal suppleres med en af følgende suffikser, alt efter hvad der er relevant:

(1) 

kontrolcentral — CONTROL

(2) 

indflyvningskontrol — APPROACH

(3) 

indflyvningskontrolradar (ankomst) — ARRIVAL

(4) 

indflyvningskontrolradar (afgang) — DEPARTURE

(5) 

flyvekontrolenhed (generelt), når der udøves ATS-overvågningstjeneste — RADAR

(6) 

kontroltårn — TOWER

(7) 

kontrol af trafik på jorden — GROUND

(8) 

udstedelse af klarering — DELIVERY

(9) 

flyveinformationscentral — INFORMATION

(10) 

AFIS-enhed — INFORMATION.

ATS.TR.120 Anvendt sprog til kommunikation mellem lufttrafiktjenesteenheder

Medmindre kommunikationen mellem lufttrafiktjenesteenheder foregår på et sprog, der er aftalt i fællesskab, benyttes det engelske sprog til kommunikation af den art.

ATS.TR.125 Angivelse af luftfartøjers vertikale position

a) 

For flyvninger i områder med en fastsat gennemgangshøjde skal luftfartøjets vertikale position, medmindre andet fremgår af bestemmelserne i litra b), udtrykkes i højde over havet ved flyvning i eller under gennemgangshøjden og i flyveniveauer ved flyvning i eller over gennemgangsniveauet. Ved passage af gennemgangslaget skal den vertikale position udtrykkes i flyveniveauer under stigning og i højde over havet under nedstigning.

b) 

Hvis et luftfartøj, som har fået klarering til landing, eller hvis et luftfartøj, som er blevet underrettet om, at banen på en AFIS-flyveplads står til rådighed for landing, fuldfører sin indflyvning ved anvendelse af atmosfæretryk ved flyvepladsens niveau (QFE), skal luftfartøjets vertikale position udtrykkes i højde over flyvepladsens niveau for den del af flyvningen, hvor QFE kan anvendes, idet den dog skal udtrykkes i højde over banetærskelens niveau:

(1) 

for instrumentlandingsbaner, hvis tærsklen er 2 m (7 ft) eller mere under flyvepladsniveauet

(2) 

for præcisionsindflyvningsbaner.

ATS.TR.130 Bestemmelse af gennemgangsniveauet

a) 

Den relevante lufttrafiktjenesteenhed skal fastsætte det gennemgangsniveau, der skal anvendes i områder, for hvilke der er fastsat en gennemgangshøjde, i et passende tidsrum på grundlag af QNH (underskalaindstilling af højdemåler for at opnå elevationen fra jorden), samt rapporter og prognoser over MSL-tryk, hvis det er påkrævet.

b) 

Gennemgangsniveauet skal være beliggende over gennemgangshøjden, således at en vertikal adskillelse på mindst 300 m (1 000 ft) sikres mellem luftfartøjer, der flyver på samme tidspunkt i gennemgangshøjden og gennemgangsniveauet.

ATS.TR.135 Minimumsmarchhøjde for IFR-flyvninger

a) 

Flyvekontrolenheder må ikke tildele marchhøjder under de minimumsflyvehøjder, medlemsstaterne har fastsat, medmindre den kompetente myndighed har specifikt godkendt dette.

b) 

Flyvekontrolenheder skal:

(1) 

fastsætte det eller de laveste anvendelige flyveniveauer for hele eller dele af det kontrolområde, som de er ansvarlige for

(2) 

tildele flyveniveauer på eller over et sådant niveau eller sådanne niveauer

(3) 

oplyse piloter om det eller de laveste anvendelige flyveniveauer efter anmodning.

ATS.TR.140 Tilrådighedsstillelse af oplysninger vedrørende indstilling af højdemåler

a) 

Med henblik på transmission efter anmodning til luftfartøjer under flyvning skal de relevante lufttrafiktjenesteenheder til enhver tid råde over de oplysninger, der er nødvendige for at kunne bestemme det laveste flyveniveau, hvormed der sikres en tilstrækkelig hindringsfrihed på ruter eller et segment af ruter, for hvilke disse oplysninger er påkrævet.

b) 

Med henblik på transmission efter anmodning til luftfartøjer under flyvning skal flyveinformationscentraler og kontrolcentraler råde over et passende antal QNH-rapporter eller prognoser over tryk for de flyveinformationsregioner og kontrolområder, som de er ansvarlige for, og for tilstødende områder.

c) 

Gennemgangsniveauet skal afgives til flyvebesætningen i god tid, før det nås i forbindelse med nedstigningen.

d) 

Medmindre det vides, at luftfartøjet allerede har modtaget oplysningerne i en dirigeret transmission, skal QNH-højdemålerindstillingen indgå i:

(1) 

klareringen af nedstigning, når klareringen for første gang udstedes til en højde under gennemgangsniveauet

(2) 

indflyvningsklareringer eller klareringer til at komme ind i trafikrunden

(3) 

taxiklareringer til afgående luftfartøjer.

e) 

En QFE-højdemålerindstilling som beskrevet i punkt ATS.TR.125, litra b), skal gives til luftfartøjer efter anmodning eller regelmæssigt i henhold til lokale aftaler.

f) 

De relevante lufttrafiktjenesteenheder skal nedrunde højdemålerindstillingen, der stilles til rådighed for luftfartøjet, til nærmeste lavere hele hektopascal.

ATS.TR.145 Suspension af VFR-operationer på og i nærheden af en flyveplads

a) 

Nogle eller alle VFR-operationer på og i nærheden af en flyveplads kan suspenderes, når sikkerhedshensyn gør en sådan handling påkrævet, af en eller flere af følgende enheder, personer eller myndigheder:

(1) 

indflyvningskontrolenheden eller den relevante kontrolcentral

(2) 

kontroltårnet

(3) 

den kompetente myndighed.

b) 

Hvis nogle eller alle VFR-operationer på og i nærheden af en flyveplads suspenderes, skal kontroltårnet følge følgende procedurer:

(1) 

tilbageholde alle VFR-udflyvninger

(2) 

tilbagekalde alle lokale flyvninger, der opereres i henhold til VFR, eller opnå godkendelse til specielle VFR-operationer

(3) 

underrette indflyvningskontrolenheden eller kontrolcentralen, alt efter hvad der er relevant for den trufne foranstaltning

(4) 

underrette alle operatører eller deres udpegede repræsentanter om begrundelsen for at træffe denne foranstaltning, hvis det er nødvendigt, eller der anmodes herom.

▼C4

ATS.TR.150 Luftfartsfyr

Lufttrafiktjenesteudøvere skal fastlægge procedurer for drift af luftfartslys, uanset om de befinder sig på eller i nærheden af en flyveplads.

▼M1

ATS.TR.155 ATS-overvågningstjenester

a) 

Lufttrafiktjenesteudøvere må anvende ATS-overvågningssystemer i forbindelse med udøvelsen af lufttrafiktjenester. I dette tilfælde skal lufttrafiktjenesteudøveren nærmere angive de funktioner, for hvilke der anvendes ATS-overvågningsoplysninger.

b) 

Ved udøvelse af ATS-overvågningstjenester skal lufttrafiktjenesteudøvere:

(1) 

sikre, at det eller de anvendte ATS-overvågningssystemer omfatter en løbende opdateret præsentation af overvågningsoplysninger, herunder positionsvisning

(2) 

hvis flyvekontroltjeneste udøves:

i) 

bestemme antallet af luftfartøjer, for hvilke ATS-overvågningstjenester kan stilles til rådighed samtidigt og stadig håndteres på sikker vis under de fremherskende omstændigheder

ii) 

til enhver tid stille fuldstændige og ajourførte oplysninger til rådighed for flyveledere om:

A. 

fastsatte minimumsflyvehøjder inden for ansvarsområdet

B. 

det eller de laveste anvendelige flyveniveauer bestemt i overensstemmelse med punkt ATS.TR.130 og ATS.TR.135

C. 

fastsatte minimumshøjder gældende for procedurer baseret på taktisk kursdirigering og direkte ruteføring, herunder den nødvendige temperaturkorrektion eller metode til korrektion for lave temperaturer i minimumshøjden.

c) 

►C4  Lufttrafiktjenesteudøvere skal, alt efter de funktioner for hvilke der anvendes ATS-overvågningsoplysninger i forbindelse med udøvelse af lufttrafiktjenester, fastlægge procedurer for: ◄

(1) 

bestemmelse af luftfartøjers identifikation

(2) 

tilrådighedsstillelse af positionsoplysninger til luftfartøjer

(3) 

kursdirigering af luftfartøjer

(4) 

tilrådighedsstillelse af navigationsbistand til luftfartøjer

(5) 

tilrådighedsstillelse af oplysninger om ugunstige vejrforhold, hvis det er relevant

(6) 

overdragelse af kontrol med luftfartøjer

(7) 

svigt i et eller flere ATS-overvågningssystemer

(8) 

SSR-transpondersvigt i overensstemmelse med bestemmelserne i afdeling 13 i bilaget til gennemførelsesforordning (EU) nr. 923/2012

(9) 

ATS-overvågningsbaserede sikkerhedsrelaterede alarmeringer og varsler, hvis de er gennemført

(10) 

afbrydelse eller ophør af ATS-overvågningstjenesten.

d) 

Før ATS-overvågningstjeneste stilles til rådighed for et luftfartøj, skal identifikationen foretages, og piloten underrettes herom. Derefter opretholdes identifikationen indtil ATS-overvågningstjenestens ophør. Hvis identifikationen efterfølgende går tabt, underrettes piloten herom, og hvis det er relevant, skal der udstedes passende instrukser.

e) 

Når en identificeret kontrolleret flyvning observeres at flyve ad en rute, som formodes at udsætte det for kollisionsfare med et ukendt luftfartøj, skal piloten om bord på den kontrollerede flyvning, når det er muligt:

(1) 

underrettes om det ukendte luftfartøj, og, hvis piloten anmoder om det, eller hvis situationen efter flyvelederens skøn berettiger til det, skal flyvelederen foreslå en undvigemanøvre og

(2) 

underrettes, når konflikten er ophørt.

f) 

Medmindre den kompetente myndighed foreskriver andet, skal trykhøjderelaterede højdeoplysninger, der vises, verificeres mindst én gang af hver lufttrafiktjenesteenhed med det rette udstyr ved første kontakt med det pågældende luftfartøj eller, hvis dette ikke er muligt, snarest muligt derefter.

g) 

Der må udelukkende anvendes verificerede trykhøjderelaterede højdeoplysninger til at fastslå, om luftfartøjer har udført en af følgende handlinger:

(1) 

opretholdt et niveau

(2) 

forladt et niveau

(3) 

passeret et niveau i forbindelse med stigning eller nedstigning

(4) 

nået et niveau.

ATS.TR.160 Tilrådighedsstillelse af lufttrafiktjenester i forbindelse med prøveflyvninger

▼C4

Den kompetente myndighed må specificere yderligere eller alternative betingelser og procedurer i forhold til dem, der er omhandlet i denne subpart B, som lufttrafiktjenesteenheder skal anvende med henblik på udøvelse af lufttrafiktjeneste i forbindelse med prøveflyvninger.

▼M1

AFDELING 2 — FLYVEKONTROLTJENESTE

ATS.TR.200 Anvendelsesområde

Flyvekontroltjeneste skal stilles til rådighed:

a) 

for alle IFR-flyvninger i luftrum i klasse A, B, C, D og E

b) 

for alle VFR-flyvninger i luftrum i klasse B, C og D

c) 

for alle specielle VFR-flyvninger

d) 

for al flyvepladstrafik på kontrollerede flyvepladser.

ATS.TR.205 Udøvelse af flyvekontroltjeneste

De dele af flyvekontroltjenesten, der er beskrevet i punkt ATS.TR.105, litra a), skal udøves af de forskellige enheder som følger:

a) 

områdekontroltjeneste udøves af en af følgende enheder:

(1) 

en kontrolcentral

(2) 

den enhed, som udøver indflyvningskontroltjeneste i en kontrolzone eller et kontrolområde af begrænset udstrækning, og som primært er udpeget til udøvelse af indflyvningskontroltjeneste, og hvor der ikke er etableret en kontrolcentral

b) 

indflyvningskontroltjeneste udøves af en af følgende enheder:

(1) 

en indflyvningskontrolenhed, når det er nødvendigt eller ønskeligt at oprette en særskilt enhed

(2) 

et kontroltårn eller en kontrolcentral, når det er nødvendigt eller ønskeligt at kombinere indflyvningskontroltjenestens funktioner med de funktioner, der udføres af tårnkontroltjenesten eller områdekontroltjenesten, under én enheds ansvarsområde

c) 

tårnkontroltjeneste: af et kontroltårn.

ATS.TR.210 Operation af flyvekontroltjeneste

a) 

For at udøve flyvekontroltjeneste skal en flyvekontrolenhed:

(1) 

være i besiddelse af oplysninger om hvert enkelt luftfartøjs påtænkte bevægelser eller afvigelser derfra samt aktuelle oplysninger om hvert enkelt luftfartøjs virkelige bevægelser

(2) 

bestemme kendte luftfartøjers indbyrdes position på grundlag af de modtagne oplysninger

(3) 

udstede klareringer, instrukser eller oplysninger eller en kombination heraf for at hindre sammenstød mellem luftfartøjer under enhedens kontrol samt for at fremme og regulere trafikstrømmen hensigtsmæssigt

(4) 

koordinere klareringer med andre enheder:

i) 

når et luftfartøj kan komme i konflikt med trafik, som er under kontrol af sådanne enheder

ii) 

inden kontrollen med et luftfartøj overdrages til sådanne enheder.

b) 

Klareringer udstedt af flyvekontrolenheder skal tilvejebringe adskillelse:

(1) 

mellem alle flyvninger i luftrum i klasse A og B

(2) 

mellem IFR-flyvninger i luftrum i klasse C, D og E

(3) 

mellem IFR-flyvninger og VFR-flyvninger i luftrum i klasse C

(4) 

mellem IFR-flyvninger og specielle VFR-flyvninger

(5) 

mellem specielle VFR-flyvninger, medmindre den kompetente myndighed foreskriver andet.

Hvis piloten på et luftfartøj anmoder herom, og det godkendes af piloten på det andet luftfartøj, og hvis det foreskrives af den kompetente myndighed, for de tilfælde, der er angivet i første afsnit, nr. 2), i luftrum i klasse D og E, udstedes klareringer for et luftfartøj, til at tilvejebringe egen adskillelse for en specifik del af flyvningen under 3 050 m (10 000 ft) under stigning eller nedstigning om dagen under visuelle vejrforhold.

c) 

Bortset fra tilfælde, hvor operationer finder sted på parallelle eller næsten parallelle baner som omhandlet i punkt ATS.TR.255, eller hvor adskillelsesminima kan reduceres i nærheden af flyvepladser, tilvejebringer en flyvekontrolenhed adskillelse på mindst en af følgende måder:

(1) 

vertikal adskillelse opnået ved tildeling af forskellige flyvehøjder valgt fra tabellen over marchhøjder i tillæg 3 til bilaget til gennemførelsesforordning (EU) nr. 923/2012. Dog må flyvehøjders korrelation til flyvevej, som foreskrevet deri, ikke anvendes, når anden fremgangsmåde er angivet i vedkommende AIP eller i ATC-klareringen. Det vertikale adskillelsesminimum skal være nominelt 300 m (1 000 ft) op til og med FL 410 og nominelt 600 m (2 000 ft) over dette niveau. Oplysninger om geometrisk højde må ikke anvendes til at etablere vertikal adskillelse

(2) 

horisontal adskillelse opnået ved at tilvejebringe en af følgende:

i) 

længdeadskillelse, ved bibeholdelse af intervaller, udtrykt i tid eller afstand, mellem luftfartøjer, der flyver på samme, skærende eller modsatte beholdne kurs

ii) 

sideadskillelse ved bibeholdelse af luftfartøjer på forskellige ruter eller i forskellige geografiske områder.

d) 

Bliver flyvelederen opmærksom på, at den type separation eller det minimum, der anvendes til at adskille to luftfartøjer, ikke kan opretholdes, skal flyvelederen etablere en anden type adskillelse eller et andet minimum inden det tidspunkt, hvor det gældende adskillelsesminimum ikke længere vil blive overholdt.

ATS.TR.215 Udvælgelse og meddelelse af adskillelsesminima med henblik på anvendelse af punkt ATS.TR.210, litra c)

a) 

Udvælgelse af adskillelsesminima til anvendelse inden for en given del af et luftrum foretages af lufttrafiktjenesteudøveren med ansvar for udøvelse af lufttrafiktjeneste og godkendes af den relevante kompetente myndighed.

b) 

For trafik, som vil passere fra det ene tilstødende luftrum til det andet og for ruter, der er tættere på den fælles grænse mellem tilstødende luftrum end de adskillelsesminima, som anvendes i pågældende tilfælde, udvælges adskillelsesminima i samråd med de lufttrafiktjenesteudøvere, som er ansvarlige for udøvelsen af lufttrafiktjeneste i tilstødende luftrum.

c) 

Oplysninger om de anvendte adskillelsesminima og deres anvendelsesområde meddeles:

(1) 

de berørte lufttrafiktjenesteenheder

(2) 

piloter og luftfartøjsoperatører gennem AIP, hvor adskillelse er baseret på luftfartøjers brug af nærmere angivne navigationshjælpemidler eller navigationsteknikker.

ATS.TR.220 Anvendelse af wake turbulence-adskillelse

a) 

Flyvekontrolenheder skal anvende adskillelsesminima for wake turbulence for luftfartøjer i flyvningernes indflyvnings- og udflyvningsfaser under hver af følgende omstændigheder:

(1) 

et luftfartøj opererer direkte bag ved et andet luftfartøj i samme højde over havet eller mindre end 300 m (1 000 ft) nedenunder

(2) 

begge luftfartøjer benytter samme bane eller parallelle baner adskilt med mindre end 760 m (2 500 ft)

(3) 

et luftfartøj er på krydsende kurs direkte bag ved et andet luftfartøj i samme højde over havet eller mindre end 300 m (1 000 ft) nedenunder.

b) 

Litra a) gælder ikke for ankommende VFR- og IFR-flyvninger, der gennemfører en visuel indflyvning, hvis luftfartøjet har rapporteret det foregående luftfartøj i sigte og har fået instruks om at følge og opretholde egen adskillelse fra det pågældende luftfartøj. I disse tilfælde skal flyvekontrolenheden udstede et varsel om wake turbulence.

ATS.TR.225 Kontrolansvar

a) 

En kontrolleret flyvning skal være under én flyvekontrolenheds kontrol på et givet tidspunkt.

b) 

Ansvaret for kontrollen med alle luftfartøjer, der opererer inden for en given luftrumsblok, skal ligge hos en enkelt flyvekontrolenhed. Kontrollen med et luftfartøj eller grupper af luftfartøjer kan imidlertid uddelegeres til andre flyvekontrolenheder, forudsat at koordineringen mellem alle berørte flyvekontrolenheder sikres.

ATS.TR.230 Overdragelse af kontrolansvar

a) 

Sted eller tidspunkt for overdragelsen

Ansvaret for kontrollen med et luftfartøj overdrages fra én flyvekontrolenhed til en anden som følger:

(1) 

Mellem to enheder, der udøver områdekontroltjeneste

Ansvaret for kontrollen med et luftfartøj skal overdrages fra en enhed, der udøver områdekontroltjeneste i et kontrolområde, til den enhed, der udøver områdekontroltjenesten i et tilstødende kontrolområde, på det tidspunkt hvor den fælles kontrolområdegrænse passeres ifølge et skøn foretaget af den kontrolcentral, der har kontrolansvaret for luftfartøjet, eller på et andet tidspunkt, som de to enheder er nået til enighed om.

(2) 

Mellem en enhed, der udøver områdekontroltjeneste, og en enhed, der udøver indflyvningskontroltjeneste, eller mellem to enheder, der udøver indflyvningskontroltjeneste

Ansvaret for kontrollen med et luftfartøj skal overdrages fra én enhed til en anden og omvendt på et tidspunkt, der aftales mellem de to enheder.

(3) 

Mellem en enhed, der udøver indflyvningskontroltjeneste, og et kontroltårn

i) 

Ankommende luftfartøjer — Ansvaret for kontrollen med et ankommende luftfartøj skal i henhold til samarbejdsaftaler og driftshåndbøger, alt efter hvad der er relevant, overdrages fra den enhed, der udøver indflyvningskontroltjeneste til kontroltårnet, når luftfartøjet befinder sig i en af følgende situationer:

A) 

befinder sig i nærheden af flyvepladsen, og

a) 

indflyvning og landing forventes fuldført med visuel reference til jorden, eller

b) 

flyvningen har kunnet udføres under uafbrudte visuelle vejrforhold (VMC)

B) 

befinder sig i et foreskrevet punkt eller niveau

C) 

er landet.

ii) 

Afgående luftfartøjer — Ansvaret for kontrollen med et afgående luftfartøj skal i henhold til samarbejdsaftaler og driftshåndbøger, alt efter hvad der er relevant, overdrages fra kontroltårnet til den enhed, der udøver indflyvningskontroltjeneste:

A) 

når VMC er fremherskende i nærheden af en flyveplads:

a) 

forud for det tidspunkt, hvor luftfartøjet forlader flyvepladsens umiddelbare nærhed, eller

b) 

forud for at luftfartøjet udsættes for instrumentvejrforhold (IMC), eller

c) 

i et foreskrevet punkt eller niveau

B) 

når IMC er fremherskende på en flyveplads:

a) 

straks efter at luftfartøjet er i luften, eller

b) 

i et foreskrevet punkt eller niveau.

(4) 

Mellem kontrolsektorer eller positioner inden for samme flyvekontrolenhed

Ansvaret for kontrollen med et luftfartøj overdrages fra en kontrolsektor eller position til en anden kontrolsektor eller position inden for samme flyvekontrolenhed i et punkt, på et niveau eller på et tidspunkt, som er specificeret i lufttrafiktjenesteenhedens instrukser.

b) 

Koordinering af overdragelsen

(1) 

Ansvaret for kontrol med et luftfartøj må ikke overdrages fra en flyvekontrolenhed til en anden uden den accepterende kontrolenheds samtykke, der skal opnås i overensstemmelse med nr. 2), 3), 4) og 5).

(2) 

Den overdragende kontrolenhed skal meddele den accepterende kontrolenhed de relevante dele af den aktuelle flyveplan og eventuelle kontroloplysninger af relevans for den overdragelse, der anmodes om.

(3) 

Hvis overdragelsen af kontrollen skal gennemføres ved hjælp af ATS-overvågningssystemer, skal kontroloplysninger af relevans for overdragelsen omfatte oplysninger om luftfartøjets position og, hvis det kræves, luftfartøjets beholdne kurs og hastighed som observeret af ATS-overvågningssystemer umiddelbart før overdragelsen.

(4) 

Hvis overdragelsen af kontrollen skal gennemføres ved hjælp af ADS-C-data, skal kontroloplysninger af relevans for overdragelsen omfatte den firedimensionale position og andre oplysninger efter behov.

(5) 

Den accepterende kontrolenhed skal:

i) 

angive, om den er i stand til at overtage kontrollen med luftfartøjet på de betingelser, der er fastsat af den overdragende kontrolenhed, medmindre fraværet af en sådan angivelse i henhold til forudgående aftale mellem de to berørte enheder skal forstås som en stiltiende accept af de angivne betingelser, undtagen hvis eventuelle nødvendige ændringer heraf angives

ii) 

angive eventuelle andre oplysninger eller klareringer for en efterfølgende del af flyvningen, som den pålægger luftfartøjet at råde over på overdragelsestidspunktet.

(6) 

Medmindre andet er fastsat ifølge en aftale mellem de to berørte kontrolenheder, skal den accepterende kontrolenhed ikke underrette den overdragende kontrolenhed, når den har etableret tovejskommunikation og/eller datalink-kommunikation med og overtaget kontrollen med det pågældende luftfartøj.

(7) 

Standardiseret fraseologi skal anvendes til koordineringen mellem lufttrafiktjenesteenheder og/eller -sektorer. Normal tale må kun benyttes i tilfælde, hvor standardiseret fraseologi ikke er egnet til en påtænkt transmission.

ATS.TR.235 ATC-klareringer

a) 

ATC-klareringer må udelukkende baseres på krav med henblik på udøvelse af flyvekontroltjeneste.

(1) 

Klareringer skal udelukkende udstedes med det formål at fremme og adskille lufttrafik og på grundlag af kendte trafikforhold, som berører sikkerheden i relation til luftfartøjets operation. Sådanne trafikforhold omfatter ikke alene luftfartøjer i luften og på manøvreområdet, for hvilke der udøves kontrol, men også al anden kørende trafik eller andre hindringer, der ikke er permanent installeret på manøvreområdet.

(2) 

Flyvekontrolenheder skal om fornødent udstede sådanne ATC-klareringer for at forebygge sammenstød og fremme og opretholde en velordnet lufttrafikstrøm.

(3) 

ATC-klareringer skal udstedes i tilstrækkelig god tid til at sikre, at de transmitteres til luftfartøjet i så god tid, at det har mulighed for at efterkomme dem.

(4) 

Hvis et luftfartøjs luftfartøjschef underretter en flyvekontrolenhed om, at en ATC-klarering ikke er tilfredsstillende, skal flyvekontrolenheden udstede en ændret klarering, hvis det er praktisk muligt.

(5) 

Er der er tale om kursdirigering eller tildeling af en direkte ruteføring, som ikke indgår i flyveplanen, og som bringer en IFR-flyvning uden for den offentliggjorte ATS-rute eller -instrumentprocedure, skal en flyveleder, der udøver ATS-overvågningstjeneste, udstede klareringer på en sådan måde, at den foreskrevne hindringsfrihed er til stede på ethvert tidspunkt, indtil luftfartøjet når det punkt, hvor piloten vender tilbage til flyveplansruten eller tilslutter sig en offentliggjort ATS-rute eller -instrumentprocedure.

b) 

Klareringers indhold

En ATC-klarering skal angive:

(1) 

luftfartøjsidentitetsbetegnelse som anført i flyveplanen

(2) 

klareringsgrænse

(3) 

flyverute:

i) 

flyveruten skal specificeres i hver enkelt klarering, når det skønnes nødvendigt

ii) 

udtrykket »klareret planlagt flyverute« (»cleared flight planned route«) må ikke anvendes, når der udstedes en ændret klarering

(4) 

flyvehøjde(r) for hele ruten eller for dele deraf og om nødvendigt ændringer af flyvehøjder

(5) 

nødvendige instrukser eller oplysninger om andre forhold, f.eks. ATFM-afgangsslots, hvis det er relevant, manøvrer i forbindelse med ind- og udflyvning, kommunikation eller tidspunktet, hvor klareringen udløber.

c) 

For at lette videregivelsen af elementerne i litra b) skal lufttrafiktjenesteudøvere vurdere behovet for at etablere standardafgangs- og ankomstruter og tilknyttede procedurer for at lette:

(1) 

en sikker, velordnet og hurtig afvikling af lufttrafikken

(2) 

beskrivelsen af ruten og proceduren i ATC-klareringer.

d) 

Klareringer til transsoniske flyvninger

(1) 

ATC-klarering i forbindelse med acceleration fra subsonisk til supersonisk flyvning er som minimum gældende, indtil luftfartøjet er etableret med supersonisk hastighed.

(2) 

ATC-klarering i forbindelse med et luftfartøjs deceleration og nedstigning fra supersonisk til subsonisk flyvning skal søge at sikre uafbrudt nedstigning som minimum i den transsoniske fase.

e) 

Ændringer af klarering mht. rute eller marchhøjde

(1) 

Når der udstedes klarering til at foretage en ønsket ændring af ruten eller marchhøjden, skal arten af ændringen nøje præciseres i klareringen.

(2) 

Når trafikforholdene ikke tillader, at der gives klarering til en ønsket ændring, skal udtrykket »IKKE I STAND TIL« (»UNABLE«) anvendes. Når omstændighederne tillader det, skal der tilbydes en alternativ rute eller marchhøjde.

f) 

Betingede klareringer

Betingede udtryk, f.eks. »efter landende luftfartøj« (»behind landing aircraft«) eller »efter afgående luftfartøj« (»after departing aircraft«), må ikke anvendes i forbindelse med kørsel, som berører den eller de baner, der benyttes til start eller landing, medmindre de implicerede luftfartøjer eller køretøjer ses af den pågældende flyveleder og pilot. Luftfartøjet eller køretøjet, som er årsag til betingelsen i klareringen, skal være det første luftfartøj eller køretøj, som passerer foran det pågældende andet luftfartøj. I alle tilfælde skal en betinget klarering afgives i følgende rækkefølge og bestå af:

(1) 

kaldesignal

(2) 

betingelsen

(3) 

klareringen

(4) 

en kort gentagelse af betingelsen.

g) 

Tilbagelæsning af klareringer, instrukser og sikkerhedsrelaterede oplysninger

(1) 

Flyvelederen skal lytte til tilbagelæsningen vedrørende sikkerhedsrelaterede dele af ATC-klareringer og instrukser som angivet i punkt SERA.8015, litra e), nr. 1) og 2), i bilaget til gennemførelsesforordning (EU) nr. 923/2012 for at forvisse sig om, at flyvebesætningen har anerkendt klareringen og/eller instruksen, og øjeblikkeligt træffe foranstaltninger for at korrigere eventuelle uoverensstemmelser, som afsløres ved tilbagelæsningen.

(2) 

Der er ikke krav om tilbagelæsning af CPDLC-meldinger, medmindre andet foreskrives af lufttrafiktjenesteudøveren.

h) 

Koordination af klareringer

En ATC-klarering skal koordineres mellem flyvekontrolenheder, således at den gælder for et luftfartøjs samlede flyverute eller en nærmere angivet del heraf på følgende måde.

(1) 

Et luftfartøj skal have klarering for hele flyveruten til den første destinationsflyveplads i en af følgende situationer:

i) 

hvis det forud for start har været muligt at koordinere klareringen mellem alle enheder, som vil få kontrol med luftfartøjet

ii) 

hvis det er sandsynligt, at forudgående koordination vil finde sted mellem de kontrolenheder, under hvis kontrol luftfartøjet efterhånden vil komme.

(2) 

Hvis koordination i henhold til nr. 1) ikke er eller kan forventes foretaget, må luftfartøjet kun gives klarering til det sted, hvortil koordination efter al sandsynlighed vil kunne foregå; før eller ved ankomsten til sådant sted skal der efter omstændighederne gives luftfartøjet yderligere klarering eller venteinstruktioner.

(3) 

Hvis det foreskrives af lufttrafiktjenesteenheden, skal luftfartøjet tage kontakt til en efterfølgende flyvekontrolenhed for at modtage en downstream klarering, før overdragelsen af kontrollen finder sted.

i) 

Luftfartøjer skal opretholde tovejskommunikation med den aktuelt kontrollerende flyvekontrolenhed, mens det indhenter en downstream klarering.

ii) 

En klarering, udstedt som en downstream klarering, skal tydeligt identificeres som en sådan for piloten.

iii) 

Medmindre de er koordineret, berører downstream klareringer ikke luftfartøjets oprindelige flyveprofil i noget luftrum, bortset fra for den flyvekontrolenhed, der er ansvarlig for at udstede downstream klareringen.

(4) 

Hvis et luftfartøj påtænker at starte fra en flyveplads i et kontrolområde og flyve ind i et andet kontrolområde inden for 30 minutter eller på et sådant andet tidspunkt, som er aftalt mellem kontrolcentralerne, skal koordination med kontrolcentralen i det efterfølgende område være foretaget, før der gives startklarering.

(5) 

Når et luftfartøj påtænker at forlade et kontrolområde og derved et kontrolleret luftrum samt derefter flyve ind i samme eller et andet kontrolområde, kan der udstedes en klarering fra startsted til flyvepladsen, hvortil flyvningen var tiltænkt. En sådan klarering, eller revisioner dertil, er kun gældende for de dele af flyvningen, der foregår inden for kontrolleret luftrum.

ATS.TR.240 Kontrol af personer og køretøjer på kontrollerede flyvepladser

a) 

Personers og køretøjers, herunder bugserede luftfartøjers, færdsel på manøvreområdet på en flyveplads skal kontrolleres af kontroltårnet på flyvepladsen, for så vidt det er nødvendigt for at undgå fare for dem eller for luftfartøjer, der lander, kører eller starter.

b) 

Når der anvendes særlige procedurer på grund af lav sigtbarhed:

(1) 

skal antallet af personer og køretøjer på manøvreområdet på en flyveplads indskrænkes til det strengt nødvendige, og der skal tages særligt hensyn til at beskytte det eller de kritiske og følsomme områder for radionavigationshjælpemidler

(2) 

skal metoden eller metoderne til at holde køretøjer og luftfartøjer under kørsel adskilt, med forbehold af bestemmelserne i litra c), være som foreskrevet af lufttrafikstjenesteudøveren og godkendt af den kompetente myndighed, idet der tages højde for de tilgængelige hjælpemidler

(3) 

når blandede ILS- og MLS-præcisionsinstrumentoperationer i kategori II eller kategori III uafbrudt finder sted til samme landingsbane, skal de mest restriktive kritiske og følsomme ILS- eller MLS-områder beskyttes.

c) 

Redningskøretøjer under udrykning til et luftfartøj i nød skal gives fortrinsret frem for al anden trafik på jorden.

d) 

Med forbehold af bestemmelserne i litra c) skal køretøjer på manøvreområdet overholde følgende regler:

(1) 

køretøjer, og køretøjer der bugserer luftfartøjer, har vigepligt over for luftfartøjer, der lander, starter eller er under kørsel

(2) 

køretøjer har vigepligt over for andre køretøjer, der bugserer luftfartøjer

(3) 

køretøjer har vigepligt over for andre køretøjer i overensstemmelse med lufttrafiktjenesteenhedens instrukser

(4) 

uanset bestemmelserne i nr. 1), 2) og 3) skal køretøjer, og køretøjer der bugserer luftfartøjer, følge kontroltårnets instrukser.

ATS.TR.245 Anvendelse af udstyr til overvågning af trafikken på jorden på flyvepladser

Hvis det anses for nødvendigt, fordi det ikke er muligt visuelt at observere hele eller dele af manøvreområdet, eller fordi der er behov for at supplere visuelle observationer, skal lufttrafiktjenesteenheden anvende avancerede systemer til trafikstyring og -kontrol på jorden (A-SMGCS) eller andet egnet overvågningsudstyr med henblik på at:

a) 

overvåge luftfartøjers og køretøjers bevægelser i manøvreområdet

b) 

give piloter og førere af køretøjer kørselsvejledning efter behov

c) 

yde rådgivning og bistand af hensyn til luftfartøjers og køretøjers sikre og effektive bevægelser i manøvreområdet.

ATS.TR.250 Væsentlig trafik og oplysninger om væsentlig lokal trafik

a) 

Oplysninger om væsentlig trafik skal gives til berørte kontrollerede flyvninger, når de udgør væsentlig trafik for hinanden.

b) 

Oplysninger om væsentlig lokal trafik, som flyvelederen er bekendt med, skal uden ophold videregives til afgående og ankommende luftfartøjer.

ATS.TR.255 Operationer på parallelle eller næsten parallelle baner

Udføres uafhængige eller afhængige instrumentindflyvningsoperationer til eller afgangsoperationer fra parallelle eller næsten parallelle baner, skal lufttrafiktjenesteudøveren fastlægge procedurer, som godkendes af den kompetente myndighed.

ATS.TR.260 Valg af bane i brug

Kontroltårnet skal udvælge bane i brug til start og landing af luftfartøjer under hensyntagen til vindhastighed og -retning ved jorden samt andre relevante lokale faktorer såsom:

a) 

banens konfiguration

b) 

vejrforholdene

c) 

instrumentindflyvningsprocedurer

d) 

disponible indflyvnings- og landingshjælpemidler

e) 

flyvepladsens trafikrunder og lufttrafikforhold

f) 

banens eller banernes længde

g) 

andre faktorer angivet i de lokale instrukser.

ATS.TR.265 Styring af flyvepladstrafikken ved lav sigtbarhed

a) 

Hvis der stilles krav om, at trafikken skal operere i manøvreområdet ved sigtbarhedsforhold, der forhindrer kontroltårnet i at anvende visuel adskillelse mellem luftfartøjer hhv. mellem luftfartøjer og køretøjer, gælder følgende:

(1) 

ved skæringspunkter mellem rulleveje må luftfartøjer eller køretøjer på en rullevej ikke gøre holdt tættere på den anden rullevej end den ventepositionsgrænse, der er fastlagt af mellemliggende ventepositioner, stopbarrer eller afmærkninger af skæringspunkter mellem rulleveje, ifølge de gældende specifikationer for flyvepladsdesign

(2) 

længdeadskillelsesmetoden for rulleveje skal følge lufttrafiktjenesteudøverens specifikationer for hver flyveplads, og den skal godkendes af den kompetente myndighed under hensyntagen til de disponible hjælpemidler til overvågning af og kontrol med trafikken på jorden, kompleksiteten af flyvepladsens layout og til karakteristikaene for de luftfartøjer, der benytter flyvepladsen.

b) 

Procedurerne for start og fortsættelse af operationer ved lav sigtbarhed skal fastlægges i overensstemmelse med punkt ATS.OR.110 og godkendes af den kompetente myndighed.

ATS.TR.270 Tilladelse til specielle VFR-flyvninger

a) 

Specielle VFR-flyvninger kan få tilladelse til at operere i en kontrolzone i henhold til en udstedt ATC-klarering. Medmindre den kompetente myndighed har givet tilladelse til helikoptere i særlige tilfælde såsom, men ikke udelukkende, politi- og ambulanceflyvninger, eftersøgnings- og redningsoperationer og brandbekæmpelsesflyvninger, skal følgende yderligere betingelser finde anvendelse:

(1) 

sådanne specielle VFR-flyvninger må kun gennemføres om dagen, medmindre den kompetente myndighed tillader andet

(2) 

af piloten:

i) 

fri af skyer og med jordsigt

ii) 

flyvesigtbarheden skal være mindst 1 500 m eller for helikoptere mindst 800 m

iii) 

flyvehastigheden skal være 140 kt IAS eller mindre, der giver tilstrækkelig mulighed for at observere anden trafik eller eventuelle hindringer i tide til at undgå sammenstød.

(3) 

En flyvekontrolenhed må ikke udstede klarering til specielle VFR-flyvninger til at starte fra eller lande på en flyveplads inden for en kontrolzone eller flyve ind i flyvepladsens trafikzone eller trafikrunde, når de rapporterede vejrforhold på flyvepladsen er dårligere end følgende minima:

i) 

sigtbarheden ved jorden er mindre end 1 500 m eller, for helikoptere, mindre end 800 m

ii) 

skydækkehøjden er mindre end 180 m (600 ft).

b) 

En flyvekontrolenhed behandler anmodninger om en sådan tilladelse individuelt.

AFDELING 3 — FLYVEINFORMATIONSTJENESTE

ATS.TR.300 Anvendelsesområde

a) 

Flyveinformationstjeneste skal ydes af de relevante lufttrafiktjenesteenheder til alle luftfartøjer, som må formodes at blive berørt af oplysningerne, og som befinder sig i en af følgende situationer:

(1) 

til hvilke der ydes flyvekontroltjeneste

(2) 

som de pågældende lufttrafiktjenesteenheder på anden måde har kendskab til.

b) 

Hvis lufttrafiktjenesteenheder udøver både flyveinformationstjeneste og flyvekontroltjeneste, har udøvelse af flyvekontroltjeneste fortrinsret for udøvelse af flyveinformationstjeneste, når udøvelsen af flyvekontroltjeneste måtte nødvendiggøre det.

c) 

En udøver af flyveinformationstjenester skal indgå ordninger om:

(1) 

rekordering og transmission af oplysninger om flyvningers forløb

(2) 

koordinering og overdragelse af ansvaret for udøvelse af flyveinformationstjeneste.

ATS.TR.305 Flyveinformationstjenestens omfang

a) 

Flyveinformationstjeneste omfatter afgivelse af relevante:

(1) 

SIGMET- og AIRMET-oplysninger

(2) 

oplysninger om tegn på vulkansk aktivitet, vulkanudbrud eller vulkansk askesky

(3) 

oplysninger om radioaktive og giftige kemiske udslip

(4) 

oplysninger om forandringer i navigationshjælpemidlers brugbarhed

▼C4

(5) 

oplysninger om forandring i flyvepladsers og deres tilhørende hjælpemidlers tilstand, herunder oplysning om trafikområdernes tilstand, når disse områder er berørt af sne, is eller stående vand af en anselig dybde

▼M1

(6) 

oplysninger om ubemandede friballoner

(7) 

oplysninger om unormal luftfartøjskonfiguration og luftfartøjstilstand

(8) 

enhver oplysning, der må formodes at berøre sikkerheden.

b) 

Flyveinformationstjeneste, der ydes til flyvninger, skal ud over, hvad der er anført i litra a), omfatte afgivelse af oplysninger vedrørende:

(1) 

rapporterede vejrforhold eller vejrudsigter for start- og bestemmelsessteder samt for alternative flyvepladser

(2) 

kollisionsfare for luftfartøjer, der opererer i luftrum i klasse C, D, E, F og G

(3) 

for flyvninger over vandområder, hvor det er praktisk muligt, og hvis en pilot anmoder om det, alle foreliggende oplysninger såsom radiokaldesignal, position, retvisende beholdne kurs, hastighed osv. for overfladefartøjer i området

(4) 

meldinger, herunder klareringer, modtaget fra andre lufttrafiktjenesteenheder med henblik på at transmittere disse til luftfartøjer.

c) 

AFIS til flyvninger skal ud over de relevante punkter i litra a) og b) omfatte afgivelse af oplysninger vedrørende:

(1) 

farer for kollision med luftfartøjer, køretøjer og personer, der opererer på manøvreområdet

(2) 

bane i brug.

d) 

Lufttrafiktjenesteenheder transmitterer så hurtigt som muligt specielle og ikke-rutinemæssige luftrapporter til:

(1) 

andre berørte luftfartøjer

(2) 

det tilknyttede meteorologiske overvågningskontor i overensstemmelse med tillæg 5 til gennemførelsesforordning (EU) nr. 923/2012

(3) 

øvrige berørte lufttrafiktjenesteenheder.

Transmissioner til luftfartøjer gentages med regelmæssige mellemrum og i et tidsrum, der fastlægges af den berørte lufttrafiktjenesteenhed.

e) 

Flyveinformationstjeneste, der udøves til VFR-flyvninger, skal, ud over hvad der er anført i litra a), omfatte afgivelse af foreliggende oplysninger om trafik- og vejrforhold på flyveruten, som må formodes at gøre flyvning efter visuelflyvereglerne umulig.

f) 

Hvis den kompetente myndighed foreskriver det, skal AFIS-enheden styre køretøjers og personers bevægelser i manøvreområdet i overensstemmelse med sættet eller delsættet af bestemmelser i punkt ATS.TR.240.

ATS.TR.310 Tale-automatiske terminalinformationstjenesters (tale-ATIS) udsendelser

a) 

Tale-automatiske terminalinformationstjenesters (tale-ATIS) udsendelser skal stilles til rådighed på flyvepladser, hvor der stilles krav om at mindske kommunikationsbelastningen på lufttrafiktjenesternes VHF luft til jord-kommunikationskanaler. Hvis de stilles rådighed, skal de omfatte en af følgende:

(1) 

en udsendelse, der betjener ankommende luftfartøjer

(2) 

en udsendelse, der betjener afgående luftfartøjer

(3) 

en udsendelse, der betjener både ankommende og afgående luftfartøjer

(4) 

to udsendelser, der betjener henholdsvis ankommende og afgående luftfartøjer på de flyvepladser, hvis varigheden af en udsendelse, der betjener både ankommende og afgående luftfartøjer, ville blive uforholdsmæssigt lang.

b) 

En særskilt VHF-frekvens skal, så vidt dette er praktisk muligt, anvendes til tale-ATIS-udsendelser. Står en særskilt frekvens ikke til rådighed, kan transmissionen ske på talekanalen eller -kanalerne i det eller de mest hensigtsmæssige terminalnavigationshjælpemidler, helst et VOR, forudsat at rækkevidden og læseligheden er tilstrækkelig, og at navigationshjælpemidlets identitetsbetegnelse afpasses efter udsendelsen, således at udsendelsen ikke udviskes.

c) 

Tale-ATIS-udsendelser må ikke transmitteres via en ILS-talekanal.

d) 

Stilles tale-ATIS til rådighed, skal udsendelsen være kontinuerlig og repetitiv.

e) 

Oplysningerne i den gældende udsendelse skal straks videregives til den eller de lufttrafiktjenesteenheder, der stiller oplysninger vedrørende indflyvning, landing og start til rådighed for luftfartøjer, for så vidt meldingen ikke er udarbejdet af den eller de pågældende enheder.

f) 

Tale-ATIS-udsendelser på flyvepladser, der er bestemt til anvendelse af internationale luftfartstjenester, skal som minimum være til rådighed på engelsk.

ATS.TR.315 Datalink-automatisk terminalinformationstjeneste (D-ATIS)

a) 

Hvis D-ATIS supplerer det eksisterende udbud af tale-ATIS, skal oplysningerne være identiske både med hensyn til indhold og format sammenholdt med den pågældende tale-ATIS-udsendelse. Indeholder udsendelserne meteorologiske oplysninger i realtid, men dataene forbliver inden for parametrene i de kriterier for signifikante ændringer, der er fastsat i punkt MET.TR.200, litra e) og f), i bilag V, anses indholdet for at være identisk med henblik på opretholdelse af den samme designation.

b) 

Hvis D-ATIS supplerer det eksisterende udbud af tale-ATIS, og der er behov for at ajourføre ATIS, skal tale-ATIS og D-ATIS ajourføres samtidigt.

ATS.TR.320 Automatisk terminalinformationstjeneste (tale og/eller datalink)

a) 

Hvis tale-ATIS og/eller D-ATIS stilles til rådighed:

(1) 

skal de meddelte oplysninger vedrøre en enkelt flyveplads

(2) 

skal de meddelte oplysninger straks ajourføres, når der sker en signifikant ændring

(3) 

skal forberedelse og formidling af ATIS-meldingen være lufttrafiktjenesteudøverens ansvar

(4) 

skal de enkelte ATIS-meldinger identificeres ved hjælp af en designation i form af et bogstav i stavealfabetet i henhold til punkt SERA.14020 i bilaget til gennemførelsesforordning (EU) nr. 923/2012. Designationer, der er tildelt på hinanden følgende ATIS-meldinger, skal være i alfabetisk rækkefølge

(5) 

skal luftfartøjet bekræfte modtagelsen af oplysningerne, når der er etableret kommunikation med den lufttrafiktjenesteenhed, der udøver indflyvningskontroltjeneste, kontroltårnet eller AFIS-enheden, alt efter hvad der er relevant

(6) 

skal den relevante lufttrafiktjenesteenhed, når den besvarer meldingen, jf. nr. 5), eller for ankommende luftfartøjer, på et sådant andet tidspunkt, der foreskrives af den kompetente myndighed, give luftfartøjet den aktuelle højdemålerindstilling

(7) 

skal de meteorologiske oplysninger hentes fra den lokale rutinemelding eller den lokale særmelding.

b) 

Når de meteorologiske forhold er under hastig forandring, og det derfor ikke skønnes tilrådeligt at indføje de meteorologiske oplysninger, jf. litra a), nr. 7), i ATIS, skal det af ATIS-meldingerne fremgå, at de relevante meteorologiske oplysninger vil blive givet i forbindelse med den første kontakt med den relevante lufttrafiktjenesteenhed.

c) 

Oplysningerne i en gældende ATIS, hvor modtagelsen er blevet bekræftet af det pågældende luftfartøj, behøver ikke at indgå i en dirigeret udsendelse til luftfartøjet, bortset fra højdemålerindstillingen, som skal oplyses i overensstemmelse med litra a).

d) 

Hvis et luftfartøj anerkender modtagelsen af en ATIS, som ikke længere er gældende, skal lufttrafiktjenesteenheden uden ophold foretage en af følgende handlinger:

(1) 

meddele luftfartøjet ethvert element af oplysninger, der skal opdateres

(2) 

give luftfartøjet instruks om at indhente de gældende ATIS-oplysninger.

ATS.TR.325 VOLMET-udsendelser og D-VOLMET-udsendelser

Når det foreskrives af den kompetente myndighed, skal HF- eller VHF-VOLMET-udsendelser eller D-VOLMET-tjenesten eller alle disse stilles til rådighed ved anvendelse af standardiseret radiotelefonisk fraseologi.

AFDELING 4 — ALARMERINGSTJENESTE

ATS.TR.400 Anvendelsesområde

a) 

Lufttrafiktjenesteenhederne stiller alarmeringstjeneste til rådighed:

(1) 

for alle luftfartøjer, til hvilke der ydes flyvekontroltjeneste

(2) 

så vidt det er praktisk muligt, for alle andre luftfartøjer, der har afgivet flyveplan, eller som lufttrafiktjenesten ellers får kendskab til

(3) 

for alle luftfartøjer, der vides eller formodes at være udsat for en ulovlig handling.

b) 

Flyveinformationscentraler eller kontrolcentraler skal fungere som det centrale punkt for indsamling af alle oplysninger af relevans for en nødsituation på et luftfartøj, der opererer inden for den pågældende flyveinformationsregion eller det pågældende kontrolområde, og sørge for at videreformidle sådanne oplysninger til den relevante redningscentral.

c) 

Opstår en nødsituation for et luftfartøj, mens det er under et kontroltårns eller en indflyvningskontrolenheds kontrol, eller hvis det er i kontakt med en AFIS-enhed, skal den pågældende enhed straks underrette den ansvarlige flyveinformationscentral eller den ansvarlige kontrolcentral, som derefter underretter redningscentralen; dog skal kontrolcentralen, flyveinformationscentralen eller redningscentralen ikke underrettes, hvis nødsituationen er af en sådan karakter, at underretningen ville være overflødig.

d) 

Det ansvarlige kontroltårn, den ansvarlige indflyvningskontrolenhed eller den relevante AFIS-enhed skal først alarmere og dernæst træffe andre nødvendige foranstaltninger for at iværksætte alle relevante lokale rednings- og beredskabsorganisationer, der kan yde den øjeblikkeligt fornødne bistand i overensstemmelse med lokale instrukser, hvis en af følgende situationer opstår:

(1) 

et luftfartøj er havareret på eller i nærheden af flyvepladsen

(2) 

der modtages oplysninger om, at sikkerheden for et luftfartøj, som er eller vil blive underlagt kontroltårnets eller AFIS-enhedens jurisdiktion, kan være eller er bragt i fare

(3) 

flyvebesætningen anmoder herom

(4) 

hvis det i øvrigt anses for nødvendigt eller ønskeligt, eller situationens hastende karakter kræver det.

ATS.TR.405 Underretning af redningscentraler

a) 

Lufttrafiktjenesteenheder skal — undtagen i de tilfælde, der er foreskrevet i punkt ATS.TR.420, litra a), medmindre eventuelle andre omstændigheder alligevel gør det tilrådeligt at foretage en sådan underretning — straks underrette redningscentraler, hvis et luftfartøj anses for at være i en nødsituation i overensstemmelse med følgende:

(1) 

Uvishedsfase, hvis der er tale om en af følgende situationer:

i) 

der er ikke modtaget nogen meddelelse fra et luftfartøj inden for en periode på 30 minutter efter det tidspunkt, hvor en meddelelse burde have været modtaget, eller fra det tidspunkt, hvor et mislykket forsøg på at etablere kommunikation med et sådant luftfartøj blev foretaget første gang, alt efter hvad der indtræffer først

ii) 

et luftfartøj ikke ankommer senest 30 minutter efter det beregnede ankomsttidspunkt, som senest er meddelt eller beregnet af lufttrafiktjenesteenheder, alt efter hvilket af disse tidspunkter der er det seneste.

Uvishedsfasen finder ikke anvendelse, når der ikke er tvivl om luftfartøjets og de ombordværendes sikkerhed.

(2) 

Beredskabsfase, hvis der er tale om en af følgende situationer:

i) 

efter uvishedsfasen har efterfølgende forsøg på at etablere kommunikation med luftfartøjet eller forespørgsler til andre relevante kilder ikke udmøntet sig i nye oplysninger om luftfartøjet

ii) 

et luftfartøj er blevet klareret til landing, men lander ikke inden for 5 minutter efter det forventede landingstidspunkt, og kommunikation med luftfartøjet er ikke blevet genetableret

iii) 

på AFIS-flyvepladser, under de omstændigheder som den kompetente myndighed foreskriver

iv) 

der er modtaget oplysninger, hvoraf det fremgår, at luftfartøjets operationelle effektivitet er blevet forringet, men ikke i et sådant omfang, at nødlanding er sandsynlig

v) 

et luftfartøj vides eller formodes at være udsat for en ulovlig handling.

Nr. i)-iv) finder ikke anvendelse, hvis der findes belæg, som kan bortvejre frygten for luftfartøjets og de ombordværendes sikkerhed.

(3) 

Nødfase, hvis der er tale om en af følgende situationer:

i) 

efter beredskabsfasen lader yderligere mislykkede forsøg på at etablere kommunikation med luftfartøjet og mere ekstensiverede undersøgelser uden resultat formode, at luftfartøjet sandsynligvis er i nød

ii) 

brændstofmængden om bord anses for at være opbrugt eller utilstrækkelig til, at luftfartøjet kan lande sikkert

iii) 

der modtages oplysninger, hvoraf det fremgår, at luftfartøjets operationelle effektivitet er blevet forringet i et sådant omfang, at nødlanding er sandsynlig

iv) 

der modtages oplysninger om, eller der hersker en rimelig vished for, at luftfartøjet er i færd med at foretage eller har foretaget en nødlanding.

Nødfasen finder ikke anvendelse, hvis der er rimelig vished for, at luftfartøjet og de ombordværende ikke befinder sig i en alvorlig og overhængende fare og ikke har behov for øjeblikkelig hjælp.

b) 

Underretningen skal indeholde de disponible oplysninger i den nedenfor anførte rækkefølge:

(1) 

INCERFA, ALERFA eller DETRESFA, alt efter hvad der er relevant for den pågældende situation

(2) 

agenturet og den person, der foretager opkaldet

(3) 

nødsituationens art

(4) 

væsentlige oplysninger fra flyveplanen

(5) 

enhed, der havde den seneste kontakt, samt tidspunkt og anvendt kommunikationsmiddel

(6) 

den seneste positionsmelding og den måde, hvorpå den blev bestemt

(7) 

luftfartøjets farve og særlige kendetegn

(8) 

farligt gods, der transporteres som luftfragt

(9) 

alle foranstaltninger truffet af meldekontoret

(10) 

andre relevante bemærkninger.

c) 

Den del af de i litra b) nævnte oplysninger, som ikke foreligger på tidspunktet, hvor redningscentralen underrettes, skal lufttrafiktjenesteenheden søge at indhente, før en nødfase erklæres, hvis tiden tillader dette, og hvis der er rimelig vished for, at denne fase vil indtræffe.

d) 

Foruden den underretning, der er angivet i litra a), skal lufttrafiktjenesteenheder uden ophold meddele redningscentralen et af følgende:

(1) 

alle nyttige supplerende oplysninger, navnlig om udviklingen i nødsituationen i efterfølgende faser

(2) 

oplysning om, at nødsituationen ikke længere eksisterer.

ATS.TR.410 Anvendelse af kommunikationsfaciliteter

Lufttrafiktjenesteenheder skal om nødvendigt anvende alle disponible kommunikationsfaciliteter i deres bestræbelser på at etablere og opretholde kommunikation med et luftfartøj i en nødsituation og anmode om nye oplysninger om luftfartøjet.

ATS.TR.415 Positionsbestemmelse af et luftfartøj i en nødsituation

Når en nødsituation anses at foreligge, skal lufttrafiktjenesteenheden eller -enhederne, der er bekendt med nødsituationen, afbilde flyvningen af det pågældende luftfartøj på et kort eller et andet egnet værktøj med henblik på at bestemme luftfartøjets sandsynlige fremtidige position og dets maksimale aktionsrækkevidde fra den senest kendte position.

ATS.TR.420 Oplysninger til operatøren

a) 

Hvis en kontrolcentral eller en flyveinformationscentral når frem til, at et luftfartøj er i uvisheds- eller beredskabsfasen, skal den, når dette er praktisk muligt, advisere luftfartøjsoperatøren forud for underretningen af redningscentralen.

b) 

En kontrolcentral eller en flyveinformationscentral skal, når dette er praktisk muligt, uden ophold underrette luftfartøjsoperatøren om alle de oplysninger, som redningscentralen er blevet underrettet om.

ATS.TR.425 Oplysninger til luftfartøjer, der opererer i nærheden af et luftfartøj, som er i en nødsituation

a) 

Når en lufttrafiktjenesteenhed har konstateret, at et luftfartøj befinder sig i en nødsituation, underretter den andre luftfartøjer, som vides at være i nærheden af det pågældende luftfartøj, om nødsituationens art, dog med forbehold af bestemmelsen i litra b).

b) 

Når en lufttrafiktjenesteenhed ved eller formoder, at et luftfartøj er udsat for en ulovlig handling, må arten af nødsituationen ikke omtales i lufttrafiktjenesters luft til jord-kommunikation, medmindre den tidligere er blevet nævnt af det pågældende luftfartøj, og der er vished for, at en sådan omtale ikke vil forværre situationen.

▼B



BILAG V

SÆRLIGE KRAV TIL UDØVERE AF METEOROLOGISKE TJENESTER

(Del-MET)

SUBPART A — YDERLIGERE ORGANISATIONSKRAV FOR UDØVERE AF METEOROLOGISKE TJENESTER (MET.OR)

AFDELING 1 — GENERELLE KRAV

MET.OR.100 Meteorologiske data og oplysninger

a) 

En udøver af meteorologiske tjenester skal give operatører, flyvebesætningsmedlemmer, lufttrafiktjenesteenheder, eftersøgnings- og redningsenheder, flyvepladsoperatører, organer, der efterforsker havarier og hændelser samt andre tjenesteudøvere og luftfartsenheder de meteorologiske oplysninger, som er nødvendige for, at de kan udføre deres respektive funktioner, og som fastlægges af den kompetente myndighed.

b) 

En udøver af meteorologiske tjenester skal bekræfte det operationelt ønskelige nøjagtighedsniveau for de oplysninger, der videregives med henblik på drift, herunder kilden til disse oplysninger, samtidig med at det sikres, at de afgives rettidigt og om fornødent ajourføres.

MET.OR.105 Opbevaring af meteorologiske oplysninger

a) 

En udøver af meteorologiske tjenester skal opbevare udstedte meteorologiske oplysninger i en periode på mindst 30 dage fra udstedelsesdatoen.

b) 

Disse meteorologiske oplysninger stilles på anmodning til rådighed for undersøgelser eller efterforskning, og de skal til dette formål opbevares, indtil undersøgelsen eller efterforskningen er afsluttet.

MET.OR.110 Krav om udveksling af meteorologiske oplysninger

En udøver af meteorologiske tjenester skal sørge for at have systemer og procedurer samt adgang til passende telekommunikationsfaciliteter med henblik på at:

a) 

muliggøre udveksling af operationelle meteorologiske oplysninger med andre udøvere af meteorologiske tjenester

b) 

give brugerne de nødvendige meteorologiske oplysninger rettidigt.

▼M3

MET.OR.115 Meteorologiske bulletiner

Udøveren af meteorologiske tjenester med ansvar for det pågældende område skal stille meteorologiske bulletiner til rådighed for de relevante brugere.

MET.OR.120 Underretning om uoverensstemmelser til world area forecast centres (WAFC)

Udøvere af meteorologiske tjenester, der anvender WAFS SIGWX, skal øjeblikkeligt underrette det berørte WAFC, hvis der opdages eller indberettes væsentlige afvigelser fra WAFS SIGWX-udsigter vedrørende:

a) 

overisning, turbulens, cumulonimbusskyer, der er skjulte, hyppige, indhyllede eller forekommer i en bygelinje, og sand- eller støvstorme

b) 

vulkansk udbrud eller udslip af radioaktive materialer i atmosfæren af betydning for luftfartøjsoperationer.

▼B

AFDELING 2 — SPECIFIKKE KRAV

Kapitel 1 — Krav til luftfartens meteorologiske stationer

▼M3

MET.OR.200 Meteorologiske meldinger og andre oplysninger

a) 

En luftfartsmeteorologisk station skal udstede følgende:

1) 

lokale rutinemeldinger med faste tidsintervaller, kun til udbredelse på afgangsflyvepladsen

2) 

lokale særmeldinger, kun til formidling på afgangsflyvepladsen

3) 

METAR hver halve time på flyvepladser, der betjener internationale erhvervsmæssige lufttransportoperationer i ruteflyvning, til formidling ud over afgangsflyvepladsen.

b) 

Uanset litra a), nr. 3) kan den luftfartsmeteorologiske station udstede METAR og SPECI hver time til formidling ud over oprindelsesflyvepladsen for flyvepladser, der ikke betjener internationale erhvervsmæssige luftfartsoperationer i ruteflyvning, som fastsat af den kompetente myndighed.

c) 

En luftfartsmeteorologisk station skal oplyse lufttrafiktjenesteenheder og luftfartsinformationstjenesten på en flyveplads om ændringer i anvendelighedsstatus (serviceability status) af automatisk udstyr til bedømmelse af banesynsvidde

d) 

En luftfartsmeteorologisk station skal afgive melding til den tilknyttede lufttrafiktjenesteenhed, luftfartsinformationstjeneste og det meteorologiske overvågningskontor om tegn på vulkansk aktivitet, vulkansk udbrud eller vulkansk askesky

e) 

En luftfartsmeteorologisk station skal udarbejde en liste over kriterier for at give lokale særmeldinger i samråd med de relevante ATS-enheder, operatører og andre berørte parter.

▼B

MET.OR.205 Melding om meteorologiske elementer

▼M1

Luftfartens meteorologiske stationer skal rapportere om følgende:

▼B

a) 

vindretning og -hastighed ved jorden

b) 

sigtbarhed

c) 

banesynsvidden, hvis relevant

d) 

det aktuelle vejr på flyvepladsen og dens nærhed

e) 

skyer

f) 

lufttemperatur og dugpunkttemperatur

g) 

lufttryk

h) 

supplerende oplysninger, når det er relevant.

På flyvepladser, der ikke betjener internationale erhvervsmæssige lufttransportoperationer i ruteflyvning, må luftfartens meteorologiske stationer nøjes med at melde en undergruppe af disse meteorologiske elementer af relevans for de pågældende typer af flyvninger på flyvepladsen, såfremt dette er godkendt af den kompetente myndighed. Dette datasæt offentliggøres i luftfartsinformationspublikationen.

MET.OR.210 Observation af meteorologiske elementer

▼M1

Luftfartens meteorologiske station skal observere og/eller måle følgende:

▼B

a) 

vindretning og -hastighed ved jorden

b) 

sigtbarhed

c) 

banesynsvidden, hvis relevant

d) 

det aktuelle vejr på flyvepladsen og dens nærhed

e) 

skyer

f) 

lufttemperatur og dugpunkttemperatur

g) 

lufttryk

h) 

supplerende oplysninger, når det er relevant.

På flyvepladser, der ikke betjener internationale erhvervsmæssige lufttransportoperationer i ruteflyvning, må luftfartens meteorologiske stationer nøjes med at observere og/eller måle en undergruppe af disse meteorologiske elementer af relevans for de pågældende typer af flyvninger på flyvepladsen, såfremt dette er godkendt af den kompetente myndighed. Dette datasæt offentliggøres i luftfartsinformationspublikationen.

Kapitel 2 — Krav til flyvepladsens meteorologiske kontorer

MET.OR.215 Udsigter og andre oplysninger

Flyvepladsens meteorologiske kontor skal:

a) 

udarbejde og/eller indhente udsigter og andre relevante meteorologiske oplysninger, der er nødvendige for udførelsen af sine respektive funktioner, til flyvninger, som det skal betjene, efter den kompetente myndigheds anvisninger

b) 

give udsigter og/eller varsler om lokale meteorologiske forhold på flyvepladser, som det har ansvaret for

c) 

løbende overvåge udsigter og varsler og om nødvendigt straks udstede ændringer og annullere alle tidligere udsendte udsigter af samme type for samme sted og samme gyldighedsperiode eller en del heraf

d) 

give briefing, konsultation og flyvedokumentation til flyvebesætningsmedlemmer og/eller andet operativt personale

e) 

give klimatologiske oplysninger

f) 

give sin tilknyttede lufttrafiktjenesteenhed, luftfartsinformationstjenesteenhed og det meteorologiske overvågningskontor modtagne oplysninger om tegn på vulkansk aktivitet, vulkansk udbrud eller vulkansk askesky

g) 

i relevante tilfælde give meteorologiske oplysninger til eftersøgnings- og redningsenheder og holde forbindelse til en eller flere eftersøgnings- og redningsenheder i en eftersøgnings- og redningsaktion

h) 

give meteorologiske oplysninger til relevante luftfartsinformationstjenesteenheder i det omfang, der er nødvendigt, for at de kan varetage deres funktioner

i) 

udarbejde og/eller indhente udsigter og andre relevante meteorologiske oplysninger, der er nødvendige for udførelsen af ATS-enhedernes funktioner i overensstemmelse med punkt MET.OR.242

j) 

give sin tilknyttede lufttrafiktjenesteenhed, luftfartsinformationstjenesteenhed og de meteorologiske overvågningskontorer modtagne oplysninger om udslip af radioaktive materialer i atmosfæren.

MET.OR.220 Flyvepladsudsigter

a) 

Flyvepladsens meteorologiske kontor skal udstede flyvepladsudsigter som TAF på et nærmere angivet tidspunkt.

b) 

Ved udstedelsen af TAF skal flyvepladsens meteorologiske kontor sikre, at der ikke findes mere end én gyldig TAF på en flyveplads på et givet tidspunkt.

MET.OR.225 Landingsudsigter

a) 

Flyvepladsens meteorologiske kontor skal udarbejde landingsudsigter som fastsat af den kompetente myndighed.

b) 

Denne udsigt for landing skal udstedes i form af en TREND-udsigt.

c) 

Gyldighedsperioden for en TREND-udsigt skal være 2 timer fra tidspunktet for meldingen, som udgør en del af landingsudsigten.

MET.OR.230 Startudsigter

Flyvepladsens meteorologiske kontor skal:

a) 

udarbejde startudsigter som fastsat af den kompetente myndighed

b) 

forsyne operatører og flyvebesætningsmedlemmer med udsigter for start efter anmodning inden 3 timer før det forventede starttidspunkt.

MET.OR.235 Flyvepladsvarsler samt varsler og alarmeringer angående wind shear

Flyvepladsens meteorologiske kontor skal:

a) 

give oplysninger om flyvepladsvarsler

b) 

udarbejde wind shear-varsler for flyvepladser, hvor wind shear betragtes som en faktor, i overensstemmelse med lokale ordninger, der aftales mellem den relevante ATS-enhed og de berørte operatører

c) 

på flyvepladser, hvor wind shear konstateres via automatiseret, jordbaseret, telemålings- eller detektionsudstyr, udstede wind shear-varsler genereret af disse systemer

d) 

annullere varsler, når betingelserne ikke længere forekommer og/eller ikke længere forventes at forekomme på flyvepladsen.

▼M3

MET.OR.240 Oplysninger, som er beregnet til operatøren eller flyvebesætningen

Flyvepladsens meteorologiske kontor skal stille følgende til rådighed for operatører og flyvebesætningsmedlemmer:

a) 

udsigter fra WAFS angående de elementer, der er angivet i punkt MET.OR.275, litra a), nr. 1) og 2)

b) 

METAR eller SPECI, herunder TREND, TAF eller ændrede TAF, for afgangs- og destinationsflyvepladser tillige med start alternative flyvepladser, en-route alternative flyvepladser og ankomst alternative flyvepladser

c) 

flyvepladsudsigter for start

d) 

SIGMET og specielle luftrapporter af relevans for hele ruten

e) 

rådgivende oplysninger om vulkansk aske, tropiske cykloner og rumvejr af relevans for hele ruten

f) 

områdeudsigter for flyvninger i lav højde i kombination med udstedelse af en AIRMET, samt en AIRMET af relevans for hele ruten

g) 

flyvepladsvarsler for den lokale flyveplads

h) 

meteorologiske satellitbilleder

i) 

jordbaserede vejrradaroplysninger.

▼B

MET.OR.242 Oplysninger, der skal gives til lufttrafiktjenesteenheder

▼M1

a) 

Flyvepladsens meteorologiske kontor skal om nødvendigt give det tilknyttede kontroltårn og AFIS-enheden:

▼M3

1) 

lokale rutinemeldinger og lokale særmeldinger, METAR, SPECI, TAF og TREND samt ændringer heraf

▼M1

2) 

SIGMET, AIRMET, varsler og alarmeringer angående wind shear og flyvepladsvarsler

3) 

yderligere meteorologiske oplysninger, der er aftalt lokalt, såsom udsigter for vind ved jorden med henblik på at fastlægge en eventuel baneændring

4) 

modtagne oplysninger om en vulkansk askesky, for hvilken der ikke allerede er udstedt en SIGMET, efter aftale mellem flyvepladsens meteorologiske kontor og det pågældende kontroltårn eller den pågældende AFIS-enhed

5) 

modtagne oplysninger om tegn på vulkansk aktivitet og/eller et vulkansk udbrud efter aftale mellem flyvepladsens meteorologiske kontor og det pågældende kontroltårn eller den pågældende AFIS-enhed.

▼B

b) 

Flyvepladsens meteorologiske kontor skal give den tilknyttede indflyvningskontrolenhed:

▼M3

1) 

lokale rutinemeldinger og lokale særmeldinger, METAR, SPECI, TAF og TREND samt ændringer heraf

▼M1

2) 

SIGMET, AIRMET, varsler og alarmeringer angående wind shear samt relevante specielle luftrapporter og flyvepladsvarsler

▼B

3) 

eventuelle yderligere meteorologiske oplysninger, der er aftalt lokalt

4) 

modtagne oplysninger om en vulkansk askesky, for hvilken der ikke allerede er udstedt en SIGMET, efter aftale mellem flyvepladsens meteorologiske kontor og den pågældende indflyvningskontrolenhed,

5) 

modtagne oplysninger om tegn på vulkansk aktivitet og/eller et vulkansk udbrud efter aftale mellem flyvepladsens meteorologiske kontor og den pågældende indflyvningskontrolenhed.

Kapitel 3 — Krav til flyvepladsens meteorologiske overvågningskontorer

MET.OR.245 Meteorologisk overvågning og andre oplysninger

Det meteorologiske overvågningskontor skal inden for sit ansvarsområde:

a) 

opretholde en løbende overvågning af meteorologiske forhold, der påvirker flyveoperationer

▼M1

b) 

koordinere med den organisation, der er ansvarlig for at give en NOTAM og/eller ASHTAM for at sikre, at meteorologiske oplysninger om vulkansk aske i SIGMET og NOTAM og/eller ASHTAM stemmer overens

▼B

c) 

koordinere med udvalgte vulkanobservatorier for at sikre, at oplysninger om vulkansk aktivitet modtages effektivt og rettidigt

d) 

give sit tilknyttede VAAC modtagne oplysninger om tegn på vulkansk aktivitet, vulkansk udbrud og vulkansk askesky, for hvilken der ikke allerede er udstedt en SIGMET

e) 

give sine luftfartsinformationstjenesteenheder modtagne oplysninger om udslip af radioaktive materialer til atmosfæren i det område eller i tilstødende områder, for hvilke det har ansvar for overvågningen, og for hvilke der ikke allerede er udstedt en SIGMET,

f) 

om nødvendigt give sin tilknyttede kontrolcentral og flyveinformationscentral (ACC/FIC) relevante:

▼M3

1) 

METAR og SPECI, herunder aktuelle trykdata for flyvepladser og andre steder, TAF og TREND samt ændringer heraf

▼M1

2) 

udsigter for højdevind, temperaturer i det øvre luftrum og signifikante en route-vejrfænomener samt ændringer heraf tillige med SIGMET, AIRMET og relevante specielle luftrapporter

▼B

3) 

alle andre former for meteorologiske oplysninger, som ACC/FIC har brug for for at imødekomme anmodninger fra luftfartøjer under flyvning

4) 

modtagne oplysninger om en vulkansk askesky, for hvilken der ikke allerede er udstedt en SIGMET, efter aftale mellem det meteorologiske overvågningskontor og ACC/FIC

5) 

modtagne oplysninger om udslip af radioaktive stoffer i atmosfæren, efter aftale mellem det meteorologiske overvågningskontor og ACC/FIC

▼M1

6) 

underretning om tropiske cykloner udstedt af et TCAC inden for sit ansvarsområde

7) 

underretning om vulkansk aske udstedt af et VAAC inden for sit ansvarsområde

8) 

modtagne oplysninger om tegn på vulkansk aktivitet og/eller et vulkansk udbrud efter aftale mellem det meteorologiske overvågningskontor og ACC/FIC.

▼M1

g) 

hvis de pågældende oplysninger foreligger, give de relevante lufttrafiktjenesteenheder, i overensstemmelse med lokale aftaler, oplysninger om udslip i atmosfæren af giftige kemikalier, som kan påvirke det luftrum, der anvendes til flyvninger inden for deres ansvarsområde.

▼M1

MET.OR.250 SIGMET

Et meteorologisk overvågningskontor skal:

▼M3

a) 

udstede SIGMET

▼M1

b) 

sikre, at SIGMET annulleres, når fænomenet ikke længere forekommer, eller ikke længere forventes at forekomme i det område, der er omfattet af SIGMET

c) 

sikre, at gyldighedsperioden for en SIGMET ikke overstiger 4 timer, og i det særlige tilfælde med SIGMET om en vulkansk askesky og tropiske cykloner skal den forlænges op til 6 timer

d) 

sikre, at SIGMET ikke udstedes mere end 4 timer, inden gyldighedsperioden begynder. I det særlige tilfælde med SIGMET om en vulkansk askesky og tropiske cykloner skal SIGMET udstedes så hurtigt som praktisk muligt, dog højst 12 timer før gyldighedsperiodens påbegyndes, og de ajourføres mindst hver 6. time.

MET.OR.255 AIRMET

Et meteorologisk overvågningskontor skal:

▼M3

a) 

udstede AIRMET, når den kompetente myndighed har konstateret, at trafiktætheden under flyveniveau 100 eller op til flyveniveau 150 i bjergrige områder, eller højere om nødvendigt, giver anledning til at udstede AIRMET i kombination med områdeudsigter for flyvninger i lav højde

▼M1

b) 

annullere AIRMET, når fænomenet ikke længere forekommer, eller ikke længere forventes at forekomme i området

c) 

sikre, at gyldighedsperioden for en AIRMET ikke overstiger 4 timer.

▼M3

MET.OR.260 Områdeudsigter for flyvninger i lav højde

Et meteorologisk overvågningskontor skal sikre,

a) 

i tilfælde af, at der udstedes AIRMET i kombination med områdeudsigter for flyvninger i lav højde i overensstemmelse med punkt MET.OR.255, litra a), at der udstedes områdeudsigter for flyvninger i lav højde hver 6. time med en gyldighedsperiode på 6 timer og formidles til de meteorologiske overvågningskontorer senest 1 time før deres gyldighedsperiodes begyndelse,

b) 

hvis den kompetente myndighed har konstateret, at trafiktætheden under flyveniveau 100 eller op til flyveniveau 150 i bjergrige områder, eller højere om nødvendigt, giver anledning til at udstede en områdeudsigt for flyvninger i lav højde, som ikke udstedes i kombination med en AIRMET, skal udstedelseshyppigheden, formen og den fastsatte gyldighedsperiode for områdeudsigten for flyvninger i lav højde og kriterierne for ændringer dertil være som fastsat af den kompetente myndighed.

Kapitel 4 — Krav til rådgivningscentre om vulkansk aske (VAAC)

▼B

MET.OR.265 Rådgivningscenter om vulkansk aske — ansvarsområder

Inden for sit ansvarsområde skal VAAC:

▼M3

a) 

ved et vulkanudbrud eller et forventet udbrud, eller når der rapporteres om vulkansk aske, udstede rådgivende oplysninger om udstrækningen af og den forudsagte bevægelse af skyen af vulkansk aske:

▼B

1) 

krisekoordineringscellen for europæisk luftfart

2) 

meteorologiske overvågningskontorer, som betjener flyveinformationsregioner inden for centrets ansvarsområde, og som kan blive påvirket

3) 

operatører, kontrolcentraler og flyveinformationscentraler, som betjener flyveinformationsregioner inden for centrets ansvarsområde, og som kan blive påvirket

▼M1

4) 

WAFC, internationale OPMET-databaser, internationale NOTAM-kontorer og centre, der i kraft af en regional luftfartsaftale er udpeget til at forestå driften af internetbaserede tjenester i luftfartens faste tjeneste

▼B

5) 

andre VAAC, hvis ansvarsområder kan blive påvirket

b) 

koordinere med udvalgte vulkanobservatorier for at sikre, at oplysninger om vulkansk aktivitet modtages effektivt og rettidigt

c) 

give de i litra a) nævnte rådgivende meteorologiske oplysninger mindst hver 6. time, indtil det tidspunkt, hvor den vulkanske askesky ikke længere kan påvises med satellitdata, hvor der ikke modtages flere meteorologiske meldinger om vulkansk aske fra området, og hvor der ikke meldes om yderligere vulkanudbrud, og

d) 

opretholde døgnvagt.

▼M3

Kapitel 5 — Krav til rådgivningscentre om tropiske cykloner (TCAC)

▼B

MET.OR.270 Rådgivningscenter om tropiske cykloner — ansvarsområder

▼M3

Inden for sit ansvarsområde skal TCAC udstede:

a) 

rådgivende oplysninger om placeringen af cyklonens centrum, ændringer i intensitet på observationstidspunktet, dens bevægelsesretning og -hastighed, centralt tryk og største vindhastigheder nær cyklonens centrum:

▼B

1) 

meteorologiske overvågningskontorer inden for centrets ansvarsområde

2) 

andre TCAC, hvis ansvarsområder kan blive påvirket

▼M1

3) 

WAFC, internationale OPMET-databaser og centre med ansvar for driften af internetbaserede tjenester i luftfartens faste tjeneste

▼B

b) 

ajourførte rådgivende oplysninger til meteorologiske overvågningskontorer for hver tropisk cyklon, når det anses for nødvendigt, men mindst hver 6. time.

▼M3

Kapitel 6 — Krav til world area forecast centre (WAFC)

▼B

MET.OR.275 World area forecast centre — ansvarsområder

▼M3

a) 

WAEC skal udstede:

1) 

globale udsigter i gridpunkt-form over:

i) 

højdevind

ii) 

temperatur og luftfugtighed i det øvre luftrum

iii) 

flyveniveauers geopotentielle højde

iv) 

tropopausens temperatur samt højde udtrykt i flyveniveau

v) 

retning, hastighed og flyveniveau for maksimal vind

vi) 

cumulonimbusskyer

vii) 

isdannelse

viii) 

turbulens

2) 

globale udsigter over signifikante vejrfænomener (SIGWX), herunder vulkansk aktivitet og udslip af radioaktive materialer.

▼B

b) 

WAFC skal sikre, at world area forecast-systemets produkter i digital form transmitteres ved hjælp af binære datakommunikationsteknikker.

SUBPART B — TEKNISKE KRAV FOR UDØVERE AF METEOROLOGISKE TJENESTER (MET.TR)

AFDELING 1 — GENERELLE KRAV

▼M3

MET.TR.115 Meteorologiske bulletiner

a) 

Meteorologiske bulletiner skal formidles ved hjælp af særlige datatyper og kodeformer, der passer til de oplysninger, som stilles til rådighed.

b) 

Meteorologiske bulletiner, som omfatter operationelle meteorologiske oplysninger, formidles via kommunikationssystemer, der er hensigtsmæssige for de oplysninger, der stilles til rådighed og de tilsigtede brugere.

▼B

AFDELING 2 — SPECIFIKKE KRAV

Kapitel 1 — Tekniske krav til luftfartens meteorologiske stationer

▼M3

MET.TR.200 Meteorologiske meldinger og andre oplysninger

a) 

Lokale rutinemeldinger, lokale særmeldinger, METAR og SPECI skal indeholde følgende elementer i den angivne rækkefølge:

1) 

angivelse af typen af melding

2) 

beliggenhedsindikator

3) 

observationstidspunkt

4) 

angivelse af en automatiseret eller manglende rapport, hvis det er relevant

5) 

vindretning og -hastighed ved jorden

6) 

synlighed

7) 

banesynsvidde, når kriterierne for rapportering er opfyldt

8) 

aktuelt vejr

9) 

skymængde, skytype (udelukkende for cumulonimbus og optårnet cumulus) og skyhøjde eller vertikal sigtbarhed, hvis den måles

10) 

lufttemperatur og dugpunkttemperatur

11) 

QNH og, hvis det er relevant, QFE i lokale rutinemeldinger og lokale særmeldinger

12) 

supplerende oplysninger, når det er relevant.

b) 

I lokale rutinemeldinger og lokale særmeldinger:

1) 

hvis vinden ved jorden observeres fra mere end ét sted langs banen, skal de steder, hvor disse værdier er repræsentative, angives

2) 

når mere end én bane er i brug, og vinden ved jorden observeres ved disse baner, skal de disponible vindværdier angives for hver bane, og det skal meldes, for hvilke baner de angivne værdier gælder

3) 

når der meldes om variationer fra middelvindretningen i overensstemmelse med punkt MET.TR.205, litra a), nr. 3), ii), B), skal de to yderste måleretninger for vindvariationen ved jorden meldes

4) 

når der meldes om variationer fra middelvindhastigheden (vindstød) i henhold til punkt MET.TR.205, litra a), nr. 3), iii), skal de meldes som maksimal og minimal vindhastighed.

c) 

METAR og SPECI

1) 

METAR og SPECI skal udstedes i overensstemmelse med modellen i tillæg 1.

2) 

METAR skal indgives med henblik på transmission senest 5 minutter efter det faktiske observationstidspunkt.

d) 

Oplysninger om sigtbarhed, banesynsvidde, aktuelt vejr og skymængde, skytype og skybasens højde skal i alle vejrrapporter erstattes af »CAVOK«, når følgende betingelser er til stede samtidig på observationstidspunktet:

1) 

sigtbarhed: 10 km eller mere, og den laveste sigtbarhed ikke er rapporteret,

2) 

ingen sky af operationel betydning

3) 

intet vejrlig af betydning for luftfart.

e) 

Listen over kriterier for at give lokale særmeldinger skal omfatte:

1) 

de værdier, som bedst svarer til de operationelle minima for de operatører, der bruger flyvepladsen

2) 

de værdier, som opfylder ATS-enhedernes og operatørernes øvrige lokale krav

3) 

en stigning i temperaturen på 2 °C eller derover i forhold til den temperatur, der er angivet i den seneste lokale melding, eller en alternativ tærskelværdi efter aftale mellem udøvere af meteorologiske tjenester, den relevante ATS-enhed og de berørte operatører

4) 

de disponible supplerende oplysninger om forekomsten af signifikante meteorologiske forhold i indflyvnings- og stigningsområderne

5) 

når der anvendes procedurer for støjbegrænsning, og variationen fra middelvindhastigheden ved jorden har ændret sig med 5 kt eller derover i forhold til den, der er angivet på tidspunktet for den seneste lokale melding, og middelhastigheden før og/eller efter ændringen er 15 kt eller derover

6) 

når middelvindretningen ved jorden har ændret sig med 60° eller derover i forhold til den, som er angivet i den seneste melding, hvis middelhastigheden før og/eller efter ændringen er 10 kt eller derover

7) 

når middelvindhastigheden ved jorden har ændret sig med 10 kt eller derover i forhold til den, der er angivet i den seneste lokale melding

8) 

når variationen fra middelvindhastigheden ved jorden (vindstød) har ændret sig med 10 kt eller derover i forhold til den, der er angivet på tidspunktet for den seneste lokale melding, og middelhastigheden før og/eller efter ændringen er 15 kt eller derover

9) 

når ethvert af følgende vejrfænomener indtræder, ophører eller ændrer intensitet:

i) 

isslag

ii) 

moderat eller kraftig nedbør, herunder byger og

iii) 

tordenvejr med nedbør

10) 

når ethvert af følgende vejrfænomener indtræder eller ophører:

i) 

rimtåge

ii) 

tordenvejr uden nedbør

11) 

når mængden af et skylag under 1 500 ft (450 m) ændres:

i) 

fra SCT (scattered) eller derunder til BKN (broken) eller OVC (overcast) eller

ii) 

fra BKN eller OVC til SCT eller derunder.

f) 

Når dette er aftalt mellem udøveren af meteorologiske tjenester og den kompetente myndighed, skal lokale særmeldinger og SPECI, hvis relevant, udstedes, når følgende ændringer forekommer:

1) 

når vinden ændrer sig gennem værdier af operationel betydning. Tærskelværdierne skal fastsættes af udøveren af meteorologiske tjenester i samråd med den relevante ATS-enhed og de berørte operatører og under hensyntagen til vindændringer, der:

i) 

kræver en ændring i en eller flere baner, der er i brug,

ii) 

tyder på, at banens medvinds- og tværvindskomponenter har ændret sig gennem værdier, der repræsenterer de vigtigste operationelle begrænsninger for typiske luftfartøjer, der opererer på flyvepladsen

2) 

når sigtbarheden forbedres og ændres til eller passerer gennem en eller flere af følgende værdier, eller når sigtbarheden forringes og passerer gennem en eller flere af følgende værdier:

i) 

800, 1 500 eller 3 000 m

ii) 

5 000 m i tilfælde, hvor et betydeligt antal flyvninger opererer i overensstemmelse med visuelle flyveregler

3) 

når banesynsvidden forbedres og ændres til eller passerer gennem en eller flere af følgende værdier, eller når banesynsvidden forringes og passerer gennem en eller flere af følgende værdier: 50, 175, 300, 550 eller 800 m

4) 

når ethvert af følgende vejrfænomener indtræder, ophører eller ændrer intensitet:

i) 

støvstorm

ii) 

sandstorm

iii) 

skypumpe (tornado eller waterspout)

5) 

når ethvert af følgende vejrfænomener indtræder eller ophører:

i) 

lavtdrivende/-fygende støv, sand eller sne

ii) 

højtdrivende/-fygende støv, sand eller sne

iii) 

vindbyge

6) 

når højden af basen af det laveste skylag af BKN- eller OVC-udstrækning øges og ændres til eller passerer gennem en eller flere af følgende værdier, eller når højden af basen af det laveste skylag af BKN- eller OVC-udstrækning mindskes og passerer gennem en eller flere af følgende værdier:

i) 

100, 200, 500 eller 1 000 ft

ii) 

1 500 ft i tilfælde, hvor et betydeligt antal flyvninger opererer i overensstemmelse med visuelle flyveregler

7) 

når himlen er skjult, og den vertikale sigtbarhed forbedres og ændres til eller passerer gennem en eller flere af følgende værdier, eller når den vertikale sigtbarhed forringes og passerer gennem en eller flere af følgende værdier: 100, 200, 500 eller 1 000 ft

8) 

øvrige kriterier på baggrund af lokale operationelle minima for flyvepladsen efter aftale mellem udøverne af meteorologiske tjenester og operatørerne.

▼B

MET.TR.205 Melding om meteorologiske elementer

a)   Vindretning og -hastighed ved jorden

▼M3

1) 

I lokale rutinemeldinger, lokale særmeldinger, METAR og SPECI meldes vindretning og -hastighed henholdsvis i trin på 10 grader retvisende og 1 kt.

▼B

2) 

Enhver observeret værdi, som ikke passer til den anvendte skala, skal afrundes til nærmeste trin på skalaen.

▼M3

3) 

I lokale rutinemeldinger, lokale særmeldinger, METAR og SPECI:

i) 

skal de anvendte måleenheder for vindhastigheden angives

ii) 

skal variationer fra middelvindretningen inden for de seneste 10 minutter alt efter tilfældet meldes på en af følgende måder, hvis den samlede variation er 60° eller derover:

A) 

når den samlede variation er 60° eller derover og mindre end 180°, og vindhastigheden er 3 kt eller derover, skal sådanne retningsbestemte variationer meldes som de to yderste måleretninger for vindvariationen ved jorden

B) 

når den samlede variation er 60° eller derover og mindre end 180°, og vindhastigheden er mindre end 3 kt, skal vindretningen meldes som variabel uden angivelse af middelvindretningen,

C) 

når den samlede variation er 180° eller derover, skal vindretningen meldes som variabel uden angivelse af middelvindretningen

iii) 

variationer fra middelvindhastigheden (vindstød) inden for de seneste 10 minutter skal meldes, når den maksimale vindhastighed overstiger middelhastigheden med henholdsvis:

A) 

5 kt eller derover i lokale rutinemeldinger og lokale særmeldinger, når der anvendes procedurer for støjbegrænsning,

B) 

10 kt eller mere i øvrige tilfælde

iv) 

når der meldes om en vindhastighed på mindre end 1 kt, skal den angives som vindstille

v) 

når der meldes om en vindhastighed på 100 kt eller derover, skal den angives som mere end 99 kt

vi) 

når der meldes variationer fra middelvindhastigheden (vindstød) i overensstemmelse med punkt MET.TR.205, litra a), skal vindhastighedens opnåede maksimalværdi meldes,

vii) 

når 10-minuttersperioden indeholder en markant diskontinuitet i vindretningen og/eller -hastigheden, skal der alene meldes om variationer fra middelvindretningen og middelvindhastigheden, som er forekommet siden diskontinuiteten.

▼B

b)   Sigtbarhed

▼M3

1) 

I lokale rutinemeldinger, lokale særmeldinger, METAR og SPECI skal sigtbarheden meldes i trin på 50 m, når sigtbarheden er mindre end 800 m i trin på 100 m, når den er 800 m eller derover, men mindre end 5 km; i trin på 1 km, når sigtbarheden er 5 km eller derover, men mindre end 10 km; og den skal angives som 10 km, når sigtbarheden er på 10 km eller derover, undtagen når betingelserne for anvendelse af CAVOK er til stede.

▼B

2) 

Enhver observeret værdi, som ikke passer til den anvendte skala, skal nedrundes til nærmeste lavere trin på skalaen.

▼M1

3) 

I lokale rutinemeldinger og lokale særmeldinger skal sigtbarheden langs banen eller banerne meldes tillige med de måleenheder, der anvendes til at angive sigtbarhed.

▼B

c)   Banesynsvidde (RVR)

▼M3

1) 

I lokale rutinemeldinger, lokale særmeldinger, METAR og SPECI skal RVR:

i) 

indberettes løbende i perioder, hvor enten sigtbarheden eller banesynsvidden er mindre end 1 500 m

ii) 

meldes i trin på 25 m, når sigtbarheden er mindre end 400 m; i trin på 50 m, når den er mellem 400 og 800 m; og i trin på 100 m, når den er større end 800 m.

▼B

2) 

Enhver observeret værdi, som ikke passer til den anvendte skala, skal nedrundes til nærmeste lavere trin på skalaen.

▼M3

3) 

I lokale rutinemeldinger, lokale særmeldinger, METAR og SPECI:

i) 

når RVR ligger over den maksimale værdi, der kan fastslås af det anvendte system, meldes dette med forkortelsen »ABV« i lokale rutinemeldinger og lokale særmeldinger og forkortelsen »P« i METAR og SPECI efterfulgt af den maksimale værdi, der kan fastslås af systemet

ii) 

når RVR ligger under den minimale værdi, der kan fastslås af det anvendte system, meldes dette med forkortelsen »BLW« i lokale rutinemeldinger og lokale særmeldinger og forkortelsen »M« i METAR og SPECI efterfulgt af den minimale værdi, der kan fastslås af systemet.

▼B

4) 

►M1  I lokale rutinemeldinger og lokale særmeldinger: ◄

i) 

skal de anvendte måleenheder angives

ii) 

hvis RVR kun observeres fra ét sted langs banen, såsom sætningszonen, inkluderes den uden angivelse af stedet

iii) 

hvis RVR observeres fra mere end ét sted langs banen, meldes den repræsentative værdi for sætningszonen først efterfulgt af de repræsentative værdier for midtpunktet og stoppunktet, og endvidere skal de steder, for hvilke disse værdier er repræsentative, angives

iv) 

når mere end én bane er i brug, skal de disponible RVR-værdier meldes for hver bane, og det skal angives, for hvilke baner de angivne værdier gælder

d)   Aktuelle vejrfænomener

▼M1

1) 

I lokale rutinemeldinger og lokale særmeldinger skal observerede aktuelle vejrfænomener meldes med hensyn til type og karakter og bestemmes nærmere med hensyn til intensitet, alt efter hvad der er relevant.

▼M3

2) 

I METAR og SPECI skal observerede aktuelle vejrfænomener meldes med hensyn til type og karakter og bestemmes nærmere med hensyn til intensitet eller afstanden til flyvepladsen, alt efter hvad der er relevant.

3) 

I lokale rutinemeldinger, lokale særmeldinger, METAR og SPECI skal følgende aktuelle vejrfænomeners karakter om fornødent meldes ved hjælp af deres respektive forkortelser og relevante kriterier alt efter tilfældet:

i) 

Tordenvejr (TS)

Anvendes til at rapportere tordenvejr med nedbør. Når torden høres, eller lyn konstateres ved flyvepladsen i den 10-minuttersperiode, der går forud for observationstidspunktet, uden at der observeres nedbør på flyvepladsen, anvendes forkortelsen »TS« uden nærmere bestemmelse.

ii) 

Isning (FZ)

Underafkølede vanddråber eller isslag; anvendes i forbindelse med typer af aktuelle vejrfænomener i overensstemmelse med tillæg 1.

4) 

I lokale rutinemeldinger, lokale særmeldinger, METAR og SPECI:

i) 

skal en eller flere op til højst tre af de foreliggende meteorologiske forkortelser anvendes — om nødvendigt sammen med en angivelse af karakteren og intensiteten eller afstanden til flyvepladsen — for at give en fyldestgørende beskrivelse af det aktuelle vejr af flyveoperationel betydning

ii) 

skal en angivelse af intensiteten eller nærheden, alt efter hvad der er relevant, meldes først efterfulgt af henholdsvis karakteren og typen af vejrfænomenet,

iii) 

hvis to forskellige vejrtyper observeres, skal de meldes i to særskilte grupper, hvor intensitets- eller nærhedsindikatoren vedrører det vejrfænomen, som følger indikatoren. Men forskellige typer af nedbør, der forekommer på observationstidspunktet, meldes som en enkelt gruppe med den dominerende form for nedbør angivet først, og med én angivelse til nærmere bestemmelse af intensiteten, der henviser til intensiteten af den samlede nedbør.

▼B

e)   Skyer

▼M3

1) 

I lokale rutinemeldinger, lokale særmeldinger, METAR og SPECI skal højden af skybasen meldes i trin på 100 ft op til 10 000 ft og i trin på 1 000 ft over 10 000 ft.

▼B

2) 

Enhver observeret værdi, som ikke passer til den anvendte skala, skal nedrundes til nærmeste lavere trin på skalaen.

3) 

►M1  I lokale rutinemeldinger og lokale særmeldinger: ◄

i) 

skal de anvendte måleenheder for højden af skybasen og den vertikale sigtbarhed angives,

ii) 

når mere end én bane er i brug, og højden af skybaserne observeres med instrumenter for disse baner, skal de disponible højder for skybaser meldes for hver bane, og det skal angives, for hvilke baner de angivne værdier gælder.

f)   Lufttemperatur og dugpunkttemperatur

▼M3

1) 

I lokale rutinemeldinger, lokale særmeldinger, METAR og SPECI skal lufttemperatur og dugpunkttemperatur meldes i trin på hele grader celsius.

▼B

2) 

Enhver observeret værdi, som ikke passer til den anvendte skala, skal afrundes til nærmeste hele grader celsius, idet observerede værdier som f.eks. 0,5 grader rundes op til den næste højere hele grad celsius.

▼M3

3) 

I lokale rutinemeldinger, lokale særmeldinger, METAR og SPECI skal det angives, hvis temperaturen er under 0 °C.

▼B

g)   Lufttryk

▼M3

1) 

I lokale rutinemeldinger, lokale særmeldinger, METAR og SPECI skal QNH og QFE beregnes i tiendedele hektopascal og meldes i trin på hele hektopascal med fire cifre.

▼B

2) 

Enhver observeret værdi, som ikke passer til den anvendte skala, skal nedrundes til nærmeste lavere hektopascal.

3) 

►M1  I lokale rutinemeldinger og lokale særmeldinger: ◄

i) 

skal QNH medtages

ii) 

skal QFE medtages regelmæssigt, hvis brugerne har behov for det, eller det er aftalt lokalt mellem udøveren af meteorologiske tjenester, ATS-enheden og de berørte operatører

iii) 

skal de anvendte måleenheder for QNH- og QFE-værdierne angives

iv) 

hvis QFE-værdier er påkrævet for mere end én bane, skal de påkrævede QFE-værdier meldes for hver bane, og det skal angives, for hvilke baner de angivne værdier gælder.

▼M3

4) 

I METAR og SPECI skal der alene angives QNH-værdier.

▼B

MET.TR.210 Observation af meteorologiske elementer

Følgende meteorologiske elementer skal observeres og/eller måles med en nærmere angivet nøjagtighed og formidles af et automatisk eller halvautomatisk meteorologisk observationssystem.

a)   Vindretning og -hastighed ved jorden

Middelvindretning og middelvindhastigheden ved jorden skal måles, tillige med væsentlige variationer i vindretningen og -hastigheden (vindstød), og de meldes i henholdsvis grader retvisende og kt.

1)   Placering af målestationer

Det meteorologiske instrument, der anvendes til at måle vindretning og -hastighed ved jorden, skal være placeret på en sådan måde, at der frembringes repræsentative data for det område, for hvilket målingerne er påkrævet.

▼M3

2)   Skærm

I den luftfartsmeteorologiske station skal der forefindes skærme, som for hver sensor viser målinger af vinden ved jorden. Skærmene i den luftfartsmeteorologiske station og i lufttrafiktjenesteenhederne skal vise målinger fra samme sensorer, og hvis særskilte sensorer er påkrævet, skal skærmene være tydeligt mærket med en angivelse af banen og det afsnit af banen, som overvåges af hver sensor.

▼B

3)   Midling

Midlingsperioden for observation af vinden ved jorden skal være:

▼M1

i) 

2 minutter for lokale rutinemeldinger og lokale særmeldinger og for vindmålingsskærme i ATS-enheder

▼M3

ii) 

10 minutter for METAR og SPECI, undtagen når en markant diskontinuitet i vindretningen og/eller -hastigheden forekommer i løbet af 10-minuttersperioden; midlingsværdier beregnes da alene ud fra data, som er målt efter diskontinuiteten, og derfor skal tidsintervallet i disse tilfælde reduceres tilsvarende.

▼B

b)   Sigtbarhed

1)

Sigtbarheden skal måles eller observeres og meldes i meter eller kilometer.

2)

 Placering af målestationer

Det meteorologiske instrument, der anvendes til at måle sigtbarheden, skal være placeret på en sådan måde, at der frembringes repræsentative data for det område, for hvilket målingerne er påkrævet.

▼M3

3)

 Skærme

Når instrumentbaserede systemer anvendes til måling af sigtbarheden, skal der i den luftfartsmeteorologiske station forefindes skærme, som for hver sensor viser målinger af sigtbarheden. Skærmene i den luftfartsmeteorologiske station og i lufttrafiktjenesteenhederne skal vise målinger fra samme sensorer, og hvis særskilte sensorer er påkrævet, skal skærmene være tydeligt mærket med en angivelse af det område, som overvåges af hver sensor.

▼B

4)

 Midling

Midlingsperioden skal være 10 minutter for METAR, undtagen når der i den 10-minuttersperiode, der ligger middelbart forud for observationen, er forekommet en markant diskontinuitet i sigtbarheden; midlingsværdier beregnes da alene ud fra de værdier, som er målt efter diskontinuiteten.

▼M3

c)   Banesynsvidde (RVR)

1)   RVR skal rapporteres i meter.

2)   Placering af målestationer

Det meteorologiske instrument, der anvendes til at vurdere RVR, skal være placeret på en sådan måde, at der frembringes repræsentative data for det område, for hvilket observationerne er påkrævet.

3)   Instrumentbaserede systemer

Instrumentbaserede systemer af typen transmissometer-system eller »forward-scatter«-system skal anvendes til at vurdere RVR på baner, der er beregnet til instrumentindflyvnings- og instrumentlandingsoperationer i kategori II og III — og instrumentindflyvnings- og instrumentlandingsoperationer i kategori I, hvis dette fastsættes af den kompetente myndighed.

4)   Skærm

Hvis RVR bestemmes med instrumenterede systemer, skal en eller om nødvendigt flere skærme forefindes i den luftfartsmeteorologiske station. Skærmene i den luftfartsmeteorologiske station og i ATS-enhederne skal vise målinger fra samme sensorer, og hvis særskilte sensorer er påkrævet, skal skærmene være tydeligt mærket med en angivelse af banen og det afsnit af banen, som overvåges af hver sensor.

5)   Midling

i) 

Anvendes instrumenterede systemer til at vurdere RVR, skal deres uddata ajourføres mindst for hver 60 sekunder for at gøre det muligt at frembringe aktuelle, repræsentative værdier.

ii) 

Midlingsperioden for RVR-værdier skal være:

A) 

1 minut for lokale rutinemeldinger og lokale særmeldinger og for RVR-skærme i ATS-enheder

B) 

10 minutter for METAR og SPECI, undtagen når der i den 10-minuttersperiode, der ligger middelbart forud for observationen, er forekommet en markant diskontinuitet i RVR-værdier; midlingsværdier beregnes da alene ud fra de værdier, som er målt efter diskontinuiteten.

▼B

d)   Aktuelle vejrfænomener

1)

Meldingen skal som et minimum omfatte følgende aktuelle vejrfænomener: regn, finregn, sne og isslag, herunder intensiteten heraf, tørdis, tågedis, tåge, rimtåge og tordenvejr, herunder tordenvejr i dens nærhed.

2)

 Placering af målestationer

Det meteorologiske instrument, der anvendes til at måle det aktuelle vejr ved flyvepladsen og dens nærhed heraf, skal være placeret på en sådan måde, at der frembringes repræsentative data for det område, for hvilket målingerne er påkrævet.

e)   Skyer

1)

Skymængde, skytype og skybasens højde skal observeres og om nødvendigt meldes for at beskrive skyer af operationel betydning. Når himlen er skjult, skal den vertikale sigtbarhed observeres og meldes, hvis den måles, i stedet for skymængde, skytype og skybasens højde. Højden af skybasen og den vertikale sigtbarhed skal meldes i ft.

2)

 Placering af målestationer

Det meteorologiske instrument, der anvendes til at måle skymængde og -højde, skal være placeret på en sådan måde, at der frembringes repræsentative data for det område, for hvilket målingerne er påkrævet.

▼M3

3)

 Skærm

Når der anvendes automatiseret udstyr til måling af højden af skybasen, skal mindst én skærm forefindes i den luftfartsmeteorologiske station. Skærmene i den luftfartsmeteorologiske station og i lufttrafiktjenesteenhederne skal vise målinger fra samme sensorer, og hvis særskilte sensorer er påkrævet, skal skærmene være tydeligt mærket med en angivelse af det område, som overvåges af hver sensor.

▼B

4)

 Referenceniveau
i) 

Højden af skybasen skal meldes udtrykt i højde over flyvepladsniveauet.

ii) 

Når en præcisionsindflyvningsbane er i brug, for hvilken tærskelhøjden ligger 50 ft (15 m) eller mere under flyvepladsniveauet, skal der indføres lokale ordninger således, at den højde af skybaserne, som meldes til ankommende luftfartøjer, udtrykkes i forhold til tærskelhøjden.

iii) 

For meldinger fra offshoreanlæg skal højden af skybasen over havets middelvandstand angives.

f)   Lufttemperatur og dugpunkttemperatur

1) 

Lufttemperaturen og dugpunkttemperaturen skal måles, vises og meldes i grader celsius.

▼M3

2) 

Når der anvendes automatiseret udstyr til måling af lufttemperatur og dugpunkttemperatur, skal skærmene forefindes i den luftfartsmeteorologiske station. Skærmene i den luftfartsmeteorologiske station og i lufttrafiktjenesteenhederne skal vise målinger fra samme sensorer.

▼B

g)   Lufttryk

1)

Lufttrykket skal måles, og QNH- og QFE-værdier skal beregnes og meldes i hektopascal.

2)

 Visning på skærm

▼M3

i) 

Når der anvendes automatiseret udstyr til måling af lufttryk, QNH og, hvis det kræves i henhold til MET.TR.205, litra g), nr. 3), ii), skal QFE-skærme, der viser barometermålinger, forefindes i den luftfartsmeteorologiske station, og tilsvarende skærme skal forefindes i de relevante lufttrafiktjenesteenheder.

▼B

ii) 

Vises QFE-værdier for mere end én bane, skal skærmene være tydeligt mærket med en angivelse af den bane, for hvilken den viste QFE-værdi gælder.

3)

 Referenceniveau

Der skal anvendes en referenceværdi for beregningen af QFE.

Kapitel 2 — Tekniske krav til flyvepladsens meteorologiske kontorer

▼M3

MET.TR.215 Udsigter og andre oplysninger

▼B

a) 

Meteorologiske oplysninger til operatører og flyvebesætningsmedlemmer skal:

1) 

gælde for flyvningen med hensyn til tidspunkt, højde og geografisk udstrækning

2) 

vedrøre passende faste tidspunkter eller tidsperioder

3) 

gælde frem til destinationsflyvepladsen og omfatte de meteorologiske forhold, som forventes mellem destinationsflyvepladsen og alternative flyvepladser, der er udpeget af operatøren,

4) 

være ajourført.

b) 

Meteorologiske oplysninger, der gives til redningscentraler, skal omfatte de meteorologiske forhold på et bortkommet luftfartøjs seneste, kendte position og langs den påtænkte rute for det pågældende luftfartøj med særlig vægt på elementer, som ikke udsendes rutinemæssigt.

c) 

Meteorologiske oplysninger, der gives til luftfartsinformationstjenesteenheder, skal omfatte:

1) 

oplysninger om den meteorologiske tjeneste, der er beregnet til optagelse i den eller de pågældende luftfartsinformationspublikationer (AIP)

2) 

oplysninger, der er nødvendige for at udarbejde NOTAM eller ASHTAM,

3) 

oplysninger, der er nødvendige for at udarbejde AIC.

d) 

Meteorologiske oplysninger, der indgår i flyvedokumentation, skal repræsenteres som følger:

1) 

vinde på kort skal afbildes med pile med faner og trekanter i et tilstrækkeligt fintmasket net

2) 

temperaturer skal afbildes med tal i et tilstrækkeligt fintmasket net

3) 

vind- og temperaturdata, som udvælges blandt de datasæt, der modtages fra World Area Forecast Centres, skal afbildes i et tilstrækkeligt fintmasket net af breddegrader/længdegrader

4) 

vindpile skal have forrang over temperaturer og kortets baggrund

5) 

højdeangivelser i relation til en-route-meteorologiske forhold skal udtrykkes på en egnet måde i forhold til situationen, eksempelvis i flyveniveauer, tryk, højde over havet eller højde over jorden, og alle angivelser i relation til meteorologiske forhold på flyvepladsen skal udtrykkes i højde over flyvepladsniveauet.

e) 

Flyvedokumentation skal omfatte:

1) 

udsigter for højdevind og temperatur i det øvre luftrum

2) 

SIGWX-fænomener

3) 

METAR, eller SPECI når sådanne udstedes, for afgangs- og destinationsflyvepladser tillige med start alternative flyvepladser, en-route alternative flyvepladser og ankomst alternative flyvepladser

4) 

TAF eller ændrede TAF for afgangs- og destinationsflyvepladser tillige med start alternative flyvepladser, en-route alternative flyvepladser og ankomst alternative flyvepladser

▼M1

5) 

en SIGMET, og en AIRMET når en sådan udstedes, og hensigtsmæssige specielle luftrapporter af relevans for hele ruten

▼M3

6) 

rådgivende oplysninger om vulkansk aske, tropiske cykloner og rumvejr af relevans for hele ruten.

▼B

Men når der er indgået en aftale herom mellem flyvepladsens meteorologiske kontor og de berørte operatører, kan flyvedokumentation for flyvninger på to timer eller derunder, efter et kort ophold eller turnaround begrænses til oplysninger, der er nødvendige af hensyn til operationen, men i alle tilfælde skal flyvedokumentationen mindst omfatte de meteorologiske oplysninger, der er angivet i punkt 3), 4), 5) og 6).

f) 

Kort, der genereres via digitale udsigter, for faste dækningsområder skal stilles til rådighed, alt efter operatørernes behov, som vist i tillæg 2.

▼M1

g) 

Når udsigter for højdevind og temperatur i det øvre luftrum, jf. punkt MET.OR.275, litra a), nr. 1), leveres udformet som kort, skal de være »fixed-time« prognosekort for flyveniveauer, som er nærmere angivet i punkt MET.TR.275, litra b), nr. 3). Når udsigter for SIGWX-fænomener, jf. punkt MET.OR.275, litra a), nr. 2), leveres udformet som kort, skal de være »fixed-time« prognosekort for et lag af atmosfæren, der afgrænses af flyveniveauer, som er nærmere angivet i punkt MET.TR.275, litra c), og punkt MET.TR.275, litra d).

▼B

h) 

Udsigterne for højdevind og temperatur i det øvre luftrum samt SIGWX-fænomener over flyveniveau 100 skal leveres, så snart de står til rådighed, dog senest 3 timer før afgang.

i) 

Aeronautiske klimatologiske oplysninger skal udarbejdes i form af klimatologiske tabeller og resuméer for en flyveplads.

MET.TR.220 Flyvepladsudsigter

a) 

Flyvepladsudsigter og ændringer heraf skal udstedes som en TAF og skal indeholde følgende oplysninger i den angivne rækkefølge:

1) 

angivelse af, hvilken type udsigt, der er tale om

2) 

beliggenhedsindikator

3) 

tidspunkt for udstedelse af udsigten

4) 

angivelse af en manglende udsigt, hvis det er relevant

5) 

dato og gyldighedsperiode for udsigten

6) 

angivelse af en annulleret udsigt, hvis det er relevant

7) 

vind ved jorden

8) 

sigtbarhed

9) 

vejrforhold

10) 

skyer;

11) 

forventede signifikante ændringer af et eller flere af disse elementer i løbet af gyldighedsperioden.

▼M3

b) 

TAF skal udstedes i overensstemmelse med modellen i tillæg 3.

c) 

Gyldighedsperioden for en rutinemæssig TAF skal være enten 9, 24 eller 30 timer, medmindre andet foreskrives af den kompetente myndighed under hensyntagen til trafikkravene for flyvepladser med en tjenestetid på under 9 timer.

d) 

TAF skal indgives med henblik på transmission tidligst 1 time, før dens gyldighedsperiode indledes.

▼B

e) 

TAF skal indeholde følgende meteorologiske elementer:

1)   Vind ved jorden

i) 

Den forventede fremherskende vindretning skal angives i udsigter for vinden ved jorden.

ii) 

Når det ikke er muligt at forudsige en fremherskende vindretning ved jorden på grund af dens forventede variationer, skal den forudsagte vindretning angives som variabel ved hjælp af »VRB«.

▼M3

iii) 

Når vindhastigheden forudsiges at være mindre end 1 kt, skal den forudsagte vindhastighed angives som vindstille.

iv) 

Når den forudsagte maksimale hastighed overstiger den forudsagte middelvindhastighed med 10 kt eller derover, skal den forudsagte maksimale vindhastighed angives.

v) 

Når der meldes om en vindhastighed på 100 kt eller derover, skal den angives som mere end 99 kt.

▼B

2)   Sigtbarhed

i) 

Når sigtbarheden forudsiges at være lavere end 800 m, skal den angives i trin på 50 m; når den forudsiges at være på 800 m eller derover, men lavere end 5 km, skal den angives i trin på 100 m; når den forudsiges at være på 5 km eller derover, men lavere end 10 km, skal den angives i trin på 1 km; og når den forudsiges at være 10 km eller derover, skal den angives som 10 km, medmindre betingelserne for CAVOK vil være til stede ifølge udsigten. Den fremherskende sigtbarhed skal indgå i udsigten.

ii) 

Når sigtbarheden forudsiges at variere alt efter retningen, og det ikke er muligt at forudsige den fremherskende sigtbarhed, skal den laveste forudsagte sigtbarhed angives.

3)   Vejrfænomener

i) 

En eller flere, op til højst tre af de følgende vejrfænomener eller kombinationer heraf, sammen med en angivelse af karakteren og i givet fald intensiteten heraf, skal indgå i udsigten, hvis de forventes at forekomme på flyvepladsen:

A) 

isslag

B) 

rimtåge

C) 

moderat eller kraftig nedbør (herunder byger)

D) 

lavtdrivende/-fygende støv, sand eller sne

E) 

højtdrivende/-fygende støv, sand eller sne

F) 

støvstorm

G) 

sandstorm

H) 

tordenvejr (med eller uden nedbør)

I) 

vindbyge

J) 

skypumpe (tornado eller waterspout)

K) 

andre vejrfænomener efter aftale mellem flyvepladsens meteorologiske kontor og de berørte ATS-enheder og operatører.

ii) 

Det skal med forkortelsen »NSW« angives, hvornår disse fænomener ikke længere forventes at forekomme.

4)   Sky

i) 

Den forventede skymængde skal indgå i udsigten med forkortelserne »FEW«, »SCT«, »BKN« eller »OVC« alt efter tilfældet. Når det forventes, at himlen vil forblive eller blive skjult, og der ikke kan gives en udsigt for skyer, og flyvepladsen råder over oplysninger om vertikal sigtbarhed, skal den vertikale sigtbarhed indgå i udsigten med »VV« efterfulgt af den forudsagte værdi for den vertikale sigtbarhed.

ii) 

Når flere skylag eller skymasser angives i udsigten, skal antallet heraf og højden af basen indgå i følgende rækkefølge:

A) 

nederste lag eller masse uanset mængde skal angives i udsigten som FEW, SCT, BKN eller OVC alt efter tilfældet

B) 

næstfølgende lag eller masse, der dækker mere end 2/8, skal angives i udsigten som SCT, BKN eller OVC alt efter tilfældet

C) 

næstfølgende, højereliggende lag eller masse, der dækker mere end 4/8, skal angives i udsigten som BKN eller OVC alt efter tilfældet,

D) 

cumulonimbus og/eller optårnet cumulus skyer, når disse forventes ifølge udsigten, men ikke allerede er angivet under litra A)-C).

iii) 

Oplysninger om skyer skal begrænses til skyer af operationel betydning; når der ikke ifølge udsigten forventes skyer af operationel betydning, og »CAVOK« ikke er til stede, skal forkortelsen »NSC« anvendes.

f) 

Anvendelse af ændringsgrupper

1) 

De anvendte kriterier for at medtage ændringsgrupper i TAF eller i ændringer af TAF skal være baseret på et af følgende vejrfænomener, eller kombinationer heraf, der ifølge udsigten forventes at ville indtræffe, ophøre eller ændre intensitet:

i) 

rimtåge

ii) 

isslag

iii) 

moderat eller kraftig nedbør (herunder byger)

iv) 

tordenvejr

v) 

støvstorm

vi) 

sandstorm.

2) 

Hvis der er behov for at angive en ændring i et eller flere af de elementer, der er nævnt i litra a), skal ændringsindikatorerne »BECMG« eller »TEMPO« anvendes efterfulgt af den tidsperiode, hvori ændringen forventes at forekomme. Tidsperioden skal angives som begyndelsen og slutningen af perioden i hele timer (UTC). Efter en ændringsindikator angives udelukkende elementer, for hvilke der forventes en signifikant ændring. Men i tilfælde af signifikante ændringer for skyers vedkommende angives alle skygrupper og herunder skylag eller skymasser, der ikke forventes at ændre sig.

3) 

Indikatoren for ændring »BECMG« og den tilknyttede tidsgruppe skal anvendes til at beskrive ændringer, hvor de meteorologiske forhold forventes at nå eller passere gennem specificerede tærskelværdier i et jævnt eller ujævnt tempo og på et ikke nærmere angivet tidspunkt i løbet af tidsperioden. Tidsperioden må ikke overstige 4 timer.

4) 

Indikatoren for ændring »TEMPO« og den tilknyttede tidsgruppe skal anvendes til at beskrive forventede hyppigt eller sjældent forekommende, midlertidige fluktuationer i de meteorologiske forhold, som når eller passerer nærmere angivne tærskelværdier, varer i en periode på mindre end 1 time i hvert enkelt tilfælde og samlet set dækker under halvdelen af den periode, i hvilken fluktuationerne forventes at forekomme. Forventes den midlertidige fluktuation at vare 1 time eller længere, skal ændringsgruppen »BECMG« anvendes i overensstemmelse med ovennævnte nr. 3), eller også bør gyldighedsperioden opdeles i henhold til nr. 5).

5) 

Når et sæt fremherskende meteorologiske forhold forventes at ændre sig væsentligt og mere eller mindre fuldstændigt til et andet sæt, skal gyldighedsperioden opdeles i adskilte perioder med forkortelsen »FM« umiddelbart efterfulgt af en tidsgruppe på seks chifre, dage, timer og minutter (UTC) til angivelse af det tidspunkt, hvor ændringen forventes at indtræffe. Den opdelte periode efter forkortelsen »FM« skal stå for sig, og alle forudsagte vejrforhold, der er angivet før forkortelsen, afløses af de forhold, der angives efter forkortelsen.

g) 

Sandsynligheden for, at en alternativ værdi af et eller flere forudsagte elementer forekommer, skal angives, når:

▼M1

1) 

der er 30 % eller 40 % sandsynlighed for alternative meteorologiske forhold i løbet af en specifik tidsperiode i udsigten, eller

2) 

der er 30 % eller 40 % sandsynlighed for midlertidige fluktuationer i de meteorologiske forhold i løbet af en specifik tidsperiode i udsigten.

▼B

Dette skal i TAF angives ved hjælp af forkortelsen »PROB« efterfulgt af den procentvise sandsynlighed angivet i hele ti'ere, og i det tilfælde, der nævnes i nr. 1), den tidsperiode, hvori værdier forventes at gælde, eller i det tilfælde, der nævnes i nr. 2), ved at anvende forkortelsen »PROB« efterfulgt af den procentvise sandsynlighed angivet i hele ti'ere, indikatoren »TEMPO« og den tilknyttede tidsgruppe.

MET.TR.225 Landingsudsigter

a) 

TREND-udsigter skal udstedes i overensstemmelse med tillæg 1.

b) 

De enheder og skalaer, der anvendes i TREND-udsigten, skal være de samme som dem, der anvendes i den melding, den er vedlagt.

c) 

TREND-udsigten skal angive signifikante ændringer med hensyn til et eller flere af elementerne: vind ved jorden, sigtbarhed, vejrfænomener og skyer. Der angives udelukkende elementer, for hvilke der forventes en signifikant ændring. Men i tilfælde af signifikante ændringer for skyers vedkommende angives alle skygrupper og herunder skylag eller skymasser, der ikke forventes at ændre sig. I tilfælde af en signifikant ændring af sigtbarheden angives endvidere det fænomen, der forårsager begrænsningen af sigtbarheden. Når ingen ændring forventes at forekomme, skal dette angives med udtrykket »NOSIG«.

1)   Vind ved jorden

I TREND-udsigten angives ændringer i vinden ved jorden, som indebærer:

▼M3

i) 

en ændring i middelvindretningen på 60° eller derover, forudsat at middelhastigheden før og/eller efter ændringen er 10 kt eller derover,

ii) 

en ændring i middelvindhastigheden på 10 kt eller derover,

▼B

iii) 

ændringer i vinden gennem værdier af operationel betydning.

2)   Sigtbarhed

▼M3

i) 

Når sigtbarheden forventes at tiltage og ændres til eller passere gennem en eller flere af følgende værdier, eller når sigtbarheden forventes at aftage og passere gennem en eller flere af følgende værdier: 150, 350, 600, 800, 1 500 eller 3 000 m, skal ændringen angives i TREND-udsigten.

▼B

ii) 

Når et væsentligt antal flyvninger foretages i overensstemmelse med visuelle flyveregler, skal udsigten desuden angive, hvis sigtbarheden ændres til eller passerer gennem 5 000  m.

▼M3

iii) 

I TREND-udsigter, som vedlægges METAR og SPECI, skal sigtbarheden angive den forudsagte fremherskende sigtbarhed.

▼B

3)   Vejrfænomener

i) 

I TREND-udsigten angives den forventede indtræden og det forventede ophør eller den forventede ændring i intensiteten af følgende vejrfænomener eller kombinationer heraf:

A) 

isslag

B) 

moderat eller kraftig nedbør, herunder byger

C) 

tordenvejr med nedbør

D) 

støvstorm

E) 

sandstorm

F) 

andre vejrfænomener efter aftale mellem flyvepladsens meteorologiske kontor og de berørte ATS-enheder og operatører.

ii) 

I TREND-udsigten angives den forventede indtræden eller det forventede ophør af følgende vejrfænomener eller kombinationer heraf:

A) 

rimtåge

B) 

lavtdrivende/-fygende støv, sand eller sne

C) 

højtdrivende/-fygende støv, sand eller sne

D) 

tordenvejr (uden nedbør)

E) 

vindbyge

F) 

skypumpe (tornado eller waterspout).

iii) 

Det samlede antal meldte fænomener i henhold til nr. i) og ii) må ikke overstige tre.

iv) 

Det skal med forkortelsen »NSW« angives, hvornår disse vejrfænomener ikke længere forventes at forekomme.

4)   Skyer

i) 

Når højden af basen af et skylag af BKN- eller OVC-udstrækning forventes at tiltage og ændres til eller passere gennem en eller flere af følgende værdier, eller når højden af basen af et skylag af BKN- eller OVC-udstrækning forventes at aftage og passere gennem en eller flere af følgende værdier: 100, 200, 500, 1 000 og 1 500  ft (30, 60, 150, 300 og 450 m), skal ændringen angives i TREND-udsigten.

ii) 

Når højden af basen af et skylag er under eller forventes at komme under henholdsvis øges til over 1 500  ft (450 m), skal TREND-udsigten også angive ændringer i skymængden fra FEW eller SCT tiltagende til BKN eller OVC eller ændringer fra BKN eller OVC aftagende til FEW eller SCT.

iii) 

Når der ikke forventes skyer af operationel betydning, og »CAVOK« ikke er til stede, skal forkortelsen »NSC« anvendes.

5)   Vertikal sigtbarhed

Når det forventes, at himlen vil forblive eller blive skjult, og flyvepladsen råder over oplysninger om vertikal sigtbarhed, og den vertikale sigtbarhed forventes at tiltage og ændres til eller passere gennem en eller flere af følgende værdier, eller når den vertikale sigtbarhed forventes at aftage og passere gennem en eller flere af følgende værdier: 100, 200, 500 eller 1 000 ft (30, 60, 150 eller 300 m), skal ændringen angives i TREND-udsigten.

6)   Supplerende kriterier

Flyvepladsens meteorologiske kontor og brugerne kan aftale at anvende supplerende kriterier på grundlag af lokale operationelle minima for flyvepladsen.

7)   Anvendelse af ændringsgrupper

i) 

Når en ændring forventes at forekomme, skal TREND-udsigten indledes med en af indikatorerne for ændring »BECMG« eller »TEMPO«.

ii) 

Ændringsindikatoren »BECMG« skal anvendes til at beskrive ændringer i forudsigelsen, hvor de meteorologiske forhold forventes at nå eller passere gennem nærmere angivne værdier i et jævnt eller ujævnt tempo. Den periode eller det tidspunkt, hvor ændringen forudsiges at forekomme, skal angives med forkortelserne »FM«, »TL« eller »AT«, alt efter tilfældet, efterfulgt af en tidsgruppe angivet i timer og minutter.

iii) 

Ændringsindikatoren »TEMPO« skal anvendes til at beskrive forudsagte tidsrelaterede fluktuationer i de meteorologiske forhold, som når eller passerer nærmere angivne værdier, varer i en periode på mindre end 1 time i hvert enkelt tilfælde og samlet set dækker under halvdelen af den periode, i hvilken fluktuationerne forudsiges at ville forekomme. Den periode eller det tidspunkt, hvor ændringen forudsiges at ville forekomme, skal angives med forkortelserne »FM« og/eller »TL«, alt efter tilfældet, efterfulgt af en tidsgruppe angivet i timer og minutter.

8)   Anvendelse af sandsynlighedsindikatoren

Indikatoren »PROB« må ikke anvendes i TREND-udsigter.

MET.TR.230 Udsigter for start

a) 

En udsigt for start skal omhandle en nærmere angivet tidsperiode og indeholde oplysninger om forventede forhold over banerne med hensyn til vindretning og -hastighed ved jorden og eventuelle variationer heraf, temperatur, tryk og eventuelle andre elementer efter aftale mellem flyvepladsens meteorologiske kontor og operatørerne.

b) 

Rækkefølgen af elementerne samt terminologien, enhederne og skalaerne, der anvendes i udsigter for start, skal være de samme som dem, der anvendes i meldinger for den samme flyveplads.

MET.TR.235 Flyvepladsvarsler samt varsler og alarmeringer angående wind shear

a) 

Wind shear-varsler skal udstedes i overensstemmelse med modellen i tillæg 4.

b) 

Løbenummeret, der omtales i modellen i tillæg 4, skal svare til antallet af wind shear-varsler for flyvepladsen siden 00.01 UTC på den pågældende dag.

▼M3

c) 

Wind shear-varsler skal indeholde kortfattede og ajourførte oplysninger om den observerede forekomst af wind shear, der indebærer en ændring af modvinds/medvindskomponenten på 15 kt eller derover, som på ugunstig måde kan påvirke luftfartøjer på slutindflyvningsvejen eller i begyndelsen af startflyvevejen og luftfartøjer under landingsafløbet eller startløbet.

▼B

d) 

Wind shear-varsler skal om praktisk muligt vedrøre specifikke afsnit af banen og strækninger langs indflyvnings- eller startflyvevejen efter aftale mellem flyvepladsens meteorologiske kontor og de berørte ATS-enheder og operatører.

Kapitel 3 — Tekniske krav til flyvepladsens meteorologiske overvågningskontorer

▼M1

MET.TR.250 SIGMET

▼M3

a) 

SIGMET skal udstedes i overensstemmelse med modellen i tillæg 5.

▼M1

b) 

Der findes tre typer SIGMET:

1) 

SIGMET for en route-vejrfænomener, bortset fra vulkansk aske eller tropiske cykloner

2) 

SIGMET for vulkansk aske

3) 

SIGMET for tropiske cykloner.

c) 

SIGMET-løbenummeret skal bestå af tre karakterer, hvoraf den ene er et bogstav og de to andre cifre.

▼M3

d) 

En SIGMET må kun omhandle et af de fænomener, der er angivet i tillæg 5, og der skal benyttes passende forkortelser og følgende tærskelværdi for vindhastighed ved jorden på 34 kt eller derover for tropisk cykloner.

▼M1

e) 

SIGMET vedrørende tordenvejr eller en tropisk cyklon må ikke indeholde henvisninger til turbulens og overisning.

▼M3 —————

▼M1

MET.TR.255 AIRMET

▼M3

a) 

AIRMET skal udstedes i overensstemmelse med modellen i tillæg 5.

▼M1

b) 

Løbenummeret, der omtales i modellen i tillæg 5A, skal svare til antallet af AIRMET, som er udstedt for flyveinformationsregionen siden 00.01 UTC på den pågældende dag.

▼M3

c) 

Kun ét af de fænomener, der er nævnt i tillæg 5, må angives i en AIRMET, og der skal benyttes passende forkortelser og følgende tærskelværdier, når fænomenet forekommer under flyveniveau 100 eller under flyveniveau 150 i bjergrige områder eller højere niveau, hvis det er relevant:

1) 

udbredte områder med en vindhastighed ved jorden på over 30 kt, med relevant retning og enheder

2) 

udbredte områder berørt af nedsat sigtbarhed til mindre end 5 000 m, herunder det vejrfænomen, som forårsager den nedsatte sigtbarhed.

3) 

udbredte områder med BKN- eller OVC-skyer, og højden af basen er lavere end 1 000 ft over jorden.

▼M1

d) 

AIRMET vedrørende tordenvejr eller cumulonimbusskyer må ikke indeholde henvisninger til turbulens og overisning.

▼M3 —————

▼B

MET.TR.260 Områdeudsigter for flyvninger i lav højde

a) 

Når områdeudsigter for flyvninger i lav højde i udformes som kort, skal udsigten for højdevind og temperatur i det øvre luftrum være udstedt for punkter i højst 300 NM afstand og mindst for følgende højder: 2 000 , 5 000 og 10 000  ft (600, 1 500 og 3 000  m) samt 15 000  ft (4 500  m) i bjergrige områder. Udstedelsen af udsigter for højdevind og temperatur i det øvre luftrum ved en højde på 2 000  ft (600 m) kan være omfattet af lokale orografiske hensyn, hvis dette fastsættes af den kompetente myndighed.

b) 

Når områdeudsigter for flyvninger i lav højde i udformes som kort, skal udsigten angående SIGWX-fænomener udstedes som en low-level SIGWX-udsigt for flyveniveauer op til 100, eller op til flyveniveau 150 i bjergrige områder, eller højere om nødvendigt. Low-level SIGWX-udsigter skal indeholde:

▼M3

1) 

følgende fænomener, der gør det berettiget at udstede en SIGMET: alvorlig overisning, alvorlig turbulens, cumulonimbusskyer og tordenvejr, der er skjulte, hyppige, indhyllede eller forekommer i en bygelinje, og sand- og støvstorme og vulkansk udbrud eller udslip af radioaktive materialer til atmosfæren, og som forventes at påvirke flyvninger i lav højde

▼B

2) 

følgende elementer i områdeudsigter for flyvninger i lav højde: vind ved jorden, sigtbarhed ved jorden, signifikante vejrfænomener, tilsløring af bjergområder, skyer, overisning, turbulens, bjergbølge og højde af 0 grader isotermen.

▼M3

c) 

Fastslår den kompetente myndighed, at tætheden af den trafik, der opererer under flyveniveau 100 eller op til flyveniveau 150 i bjergrige områder eller højere, gør det berettiget at udstede en AIRMET, i kombination med områdeudsigter for flyvninger i lav højde, skal områdeudsigterne udstedes, så de dækker laget mellem jordniveau og flyveniveau 100 eller op til flyveniveau 150 i bjergrige områder, eller højere om nødvendigt, og de skal indeholde oplysninger om en route-vejrfænomener, som frembyder fare for flyvninger i lav højde.

Kapitel 4 — Tekniske krav til rådgivningscentre om vulkansk aske (VAAC)

MET.TR.265 Rådgivningscenter om vulkansk aske — ansvarsområder

Rådgivende oplysninger om vulkansk aske skal udstedes i overensstemmelse med den model, der er vist i tillæg 6. Findes der ikke forkortelser, skal teksten affattes i klart sprog på engelsk og holdes på et minimum.

Kapitel 5 — Tekniske krav til rådgivningscentre om tropiske cykloner (TCAC)

MET.TR.270 Rådgivningscenter om tropiske cykloner — ansvarsområder

Rådgivende oplysninger om tropiske cykloner skal udstedes i overensstemmelse med den model, der er vist i tillæg 7, for tropiske cykloner, når maksimalværdien af middelvindhastigheden ved jorden målt over 10 minutter forventes at nå eller overstige 34 kt i løbet af den periode, som rådgivningen vedrører.

▼B

Kapitel 6 — Tekniske krav til world area forecast centre (WAFCs)

MET.TR.275 World area forecast centre — ansvarsområder

▼M3

a) 

WAFC skal anvende behandlede meteorologiske data udtrykt i gridpunkt-værdier til at levere globale udsigter i gridpunkt-form og udsigter over signifikante vejrfænomener.

▼B

b) 

For globale udsigter i gridpunkt-form skal WAFCs:

1) 

udarbejde udsigter for:

i) 

højdevind

ii) 

temperatur i det øvre luftrum

iii) 

luftfugtighed

iv) 

retning, hastighed og flyveniveau for maksimal vind

v) 

tropopausens temperatur samt højde udtrykt i flyveniveau

vi) 

områder med cumulonimbusskyer

vii) 

overisning

▼M3

viii) 

turbulens

▼B

ix) 

flyveniveauers geopotentielle højde

fire gange om dagen, og de skal gælde på faste gyldighedstidspunkter på 6, 9, 12, 15, 18, 21, 24, 27, 30, 33 og 36 timer efter tidspunktet (00.00, 06.00, 12.00 og 18.00 UTC) for de synoptiske data, som udsigterne blev baseret på,

▼M3

2) 

udstede udsigterne, der er omhandlet i nr. 1), og fuldføre udsendelsen af disse, så snart det er teknisk muligt, dog senest 5 timer efter standardobservationstiden.

3) 

levere gridpunkt-udsigter i et regelmæssigt kvadratnet indeholdende:

i) 

vinddata for flyveniveau 50 (850 hPa), 80 (750 hPa), 100 (700 hPa), 140 (600 hPa), 180 (500 hPa), 210 (450 hPa), 240 (400 hPa), 270 (350 hPa), 300 (300 hPa), 320 (275 hPa), 340 (250 hPa), 360 (225 hPa), 390 (200 hPa), 410 (175 hPa), 450 (150 hPa), 480 (125 hPa) og 530 (100 hPa) med en horisontal detaljeringsgrad på 1,25° bredde og længde,

ii) 

temperaturdata for flyveniveau 50 (850 hPa), 80 (750 hPa), 100 (700 hPa), 140 (600 hPa), 180 (500 hPa), 210 (450 hPa), 240 (400 hPa), 270 (350 hPa), 300 (300 hPa), 320 (275 hPa), 340 (250 hPa), 360 (225 hPa), 390 (200 hPa), 410 (175 hPa), 450 (150 hPa), 480 (125 hPa) og 530 (100 hPa) med en horisontal detaljeringsgrad på 1,25° bredde og længde,

iii) 

luftfugtighedsdata for flyveniveau 50 (850 hPa), 80 (750 hPa), 100 (700 hPa), 140 (600 hPa) og 180 (500 hPa) med en horisontal detaljeringsgrad på 1,25° bredde og længde,

iv) 

geopotentielle højdedata for flyveniveau 50 (850 hPa), 80 (750 hPa), 100 (700 hPa), 140 (600 hPa), 180 (500 hPa), 210 (450 hPa), 240 (400 hPa), 270 (350 hPa), 300 (300 hPa), 320 (275 hPa), 340 (250 hPa), 360 (225 hPa), 390 (200 hPa), 410 (175 hPa), 450 (150 hPa), 480 (125 hPa) og 530 (100 hPa) med en horisontal detaljeringsgrad på 1,25° bredde og længde,

v) 

retning, hastighed og flyveniveau for maksimal vind med en horisontal detaljeringsgrad på 1,25° bredde og længde,

vi) 

flyveniveau og tropopausens temperatur med en horisontal detaljeringsgrad på 1,25° bredde og længde,

vii) 

overisning, for lag centreret ved flyveniveau 60 (800 hPa), 100 (700 hPa), 140 (600 hPa), 180 (500 hPa), 240 (400 hPa) og 300 (300 hPa) med en horisontal detaljeringsgrad på 0,25° bredde og længde,

viii) 

turbulens for lag centreret ved flyveniveau 100 (700 hPa), 140 (600 hPa), 180 (500 hPa), 240 (400 hPa), 270 (350 hPa), 300 (300 hPa), 340 (250 hPa), 390 (200 hPa) and 450 (150 hPa) med en horisontal detaljeringsgrad på 0,25° bredde og længde,

ix) 

horisontal udstrækning og flyveniveauer for base og top af cumulonimbusskyer med en horisontal detaljeringsgrad på 0,25° bredde og længde.

▼B

c) 

For globale udsigter for signifikante en-route-vejrfænomener skal WAFCs:

▼M3

1) 

udarbejde SIGWX-udsigter fire gange om dagen, og de skal gælde på faste gyldighedstidspunkter 24 timer efter tidspunktet (00.00, 06.00, 12.00 og 18.00 UTC) for de synoptiske data, som udsigterne blev baseret på. Udsendelsen af hver udsigt skal fuldføres, så snart det er teknisk muligt, dog senest 7 timer efter standardobservationstiden under normale operationer og senest 9 timer efter standardobservationstiden under backup-operationer.

▼B

2) 

udstede SIGWX-udsigter som high-level SIGWX-udsigter for flyveniveauer mellem 250 og 630

3) 

angive følgende punkter i SIGWX-udsigter:

▼M3

i) 

tropisk cyklon, forudsat at maksimalværdien af middelvindhastigheden ved jorden målt over 10 minutter forventes at nå eller overstige 34 kt.

▼B

ii) 

kraftige bygelinjer

iii) 

moderat eller kraftig turbulens (både i skyer og i klarluftsturbulens)

iv) 

moderat eller kraftig overisning

v) 

udbredt sandstorm/støvstorm

vi) 

cumulonimbusskyer i tilknytning til tordenvejr og med nr. i) til v)

vii) 

ikkekonvektive skyområder i tilknytning til moderat eller kraftig turbulens og/eller moderat eller kraftig overisning

viii) 

tropopausens højde udtrykt flyveniveau

ix) 

jetstrømme

x) 

følgende oplysninger om geografisk beliggenhed af vulkanske udbrud, der frembringer askeskyer af betydning for flyveoperationer: signaturen for vulkansk udbrud markeres på vulkanens beliggenhed tillige med, i et særskilt tekstfelt på kortet, signaturen for vulkansk udbrud, navnet på vulkanen, hvis dette kendes, og udbruddets bredde/længde. Desuden bør det i SIGWX-kortenes signaturforklaring anføres »KONTROLLER SIGMET, RÅDGIVNING OM TC OG VA SAMT ASHTAM OG NOTAM OM VA« (»CHECK SIGMET, ADVISORIES FOR TC AND VA, AND ASHTAM AND NOTAM FOR VA«),

xi) 

oplysninger om geografisk beliggenhed for udslip af radioaktive materialer til atmosfæren af betydning for luftfartøjsoperationer. Signaturen for radioaktive materialer i atmosfæren markeres på udslippets geografiske beliggenhed, tillige med, i et særskilt felt på kortet, signaturen for radioaktive materialer i atmosfæren, bredde/længde for det sted, hvor udslippet er sket, og hvis det kendes, navnet på det sted, hvor den radioaktive kilde befinder sig. Desuden bør signaturforklaringen på et SIGWX-kort, hvorpå et strålingsudslip angives, indeholde teksten »KONTROLLER SIGMET OG NOTAM OM RDOACT CLD« (»CHECK SIGMET AND NOTAM FOR RDOACT CLD«).

4) 

Følgende kriterier skal anvendes i forbindelse med SIGWX-udsigter:

i) 

nr. i) til vi) i nr. 3) må kun indgå, hvis de forventes at forekomme mellem SIGWX-udsigtens nedre og øvre niveau

ii) 

forkortelsen »CB« må kun indgå, hvis den angiver forekomst eller forventet forekomst af cumulonimbusskyer:

A) 

der berører et område med en maksimal rumlig dækning på 50 % eller derover af det pågældende område

B) 

langs en linje med begrænset eller ingen afstand mellem individuelle skyer eller

C) 

indhyllet i et skylag eller skjult af dis

iii) 

indgår »CB«, skal dette opfattes som alle vejrfænomener, der normalt optræder i tilknytning til cumulonimbusskyer, dvs. tordenvejr, moderat eller kraftig overisning, moderat eller kraftig turbulens og hagl

iv) 

hvis et vulkansk udbrud eller udslip af radioaktive materialer i atmosfæren giver anledning til at lade signaturen for vulkansk aktivitet eller signaturen for radioaktivitet indgå i SIGWX-udsigter, skal signaturerne angives i SIGWX-udsigterne uanset den højde, som askesøjlen eller det radioaktive materiale meldes i eller forventes at nå,

v) 

i tilfælde af sammenfald eller delvis overlapning for så vidt angår nr. i), x) og xi) i nr. 3), skal nr. x) gives højeste prioritet efterfulgt af nr. xi) og i). Punktet med den højeste prioritet skal anbringes på det sted, hvor episoden forekommer, og en pil skal anvendes til at kæde placeringen sammen med stedet for det eller de øvrige punkter og dertil knyttede signaturer eller tekstfelter.

▼M3

d) 

Medium-level SIGWX-udsigter skal udstedes for flyveniveauer mellem 100 og 450 for afgrænsede geografiske områder.



Tillæg 1

Model for METAR og SPECI

Signaturforklaring:

M

=

skal indgå obligatorisk

C

=

kan inddrages afhængig af de meteorologiske forhold eller observationsmetode

O

=

kan inddrages.

Note 1:  Intervaller og detaljeringsgrader for de numeriske elementer, der indgår i METAR og SPECI, er angivet i en særskilt tabel neden for denne model.

Note 2:  Forkortelserne er forklaret nærmere i ICAO Doc 8400 »Procedures for Air Navigation Services — Abbreviations and Codes (PANS-ABC)'.

Note 3:  Rækkerne i kolonnen »Ref.« er kun medtaget af hensyn til klarheden og overskueligheden og indgår ikke i METAR og SPECI.



Ref.

Bestanddel

Detaljeret indhold

Model(ler)

1

Angivelse af typen af melding (M)

Type melding (M)

METAR, METAR COR, SPECI eller SPECI COR

2

Stedindikator (M)

ICAO-flyveplads-betegnelse (M)

nnnn

3

Observationstidspunkt (M)

Dag og reelt observationstidspunkt i UTC (M)

nnnnnnZ

4

Angivelse af en automatiseret eller manglende melding (C)

Identifikator for en automatiseret eller manglende melding (C)

AUTO eller NIL

5

METAR SLUT, HVIS MELDING IKKE FORELIGGER.

6

Vind ved jorden (M)

Vindretning (M)

nnn eller/// (1)

VRB

 

 

Vindhastighed (M)

[P]nn[n] eller// (1)

 

 

Signifikante variationer af hastigheden (C)

G[P]nn[n]

 

 

Måleenheder (M)

KT

 

 

Signifikante variationer af retningen (C)

nnnVnnn

—

7

Sigtbarhed (M)

Fremherskende eller minimum sigtbarhed (M)

nnnn eller//// (1)

C

A

V

O

K

 

 

Minimum sigtbarhed og retning for minimum sigtbarhed (C)

nnnn[N] eller nnnn[NE] eller nnnn[E] eller nnnn[SE] eller nnnn[S] eller nnnn[SW] eller nnnn[W] eller nnnn[NW]

8

Banesynsvidde (C) (2)

Elementets betegnelse (M)

R

Bane (M)

nn[L]/eller nn[C]/eller nn[R]/

Banesynsvidde (M)

[P eller M]nnnn eller//// (1)

Banesynsvidde; hidtidig udviklingstendens (C)

U, D eller N

9

Aktuelt vejr (C)

Intensitet eller nærhed af aktuelle vejrforhold (C)

- eller +

—

VC

Karakteristik og type af aktuelle vejrforhold (M)

DZ eller

RA eller

SN eller

SG eller

PL eller

DS eller

SS eller

FZDZ eller

FZRA eller

FZUP (4) eller

FC (3) eller

SHGR eller

SHGS eller

SHRA eller

SHSN eller

SHUP (4) eller

TSGR eller

TSGS eller

TSRA eller

TSSN eller

TSUP (4) eller

UP (4)

FG eller

BR eller

SA eller

DU eller

HZ eller

FU eller

VA eller

SQ eller

PO eller

TS eller

BCFG eller

BLDU eller

BLSA eller

BLSN eller

DRDU eller

DRSA eller

DRSN eller

FZFG eller

MIFG eller

PRFG eller

// (1)

FG eller

PO eller

FC eller

DS eller

SS eller

TS eller

SH eller

BLSN eller

BLSA eller

BLDU eller

VA

10

Skylag (M)

Skymængde og højde af skybase eller vertikal sigtbarhed (M)

FEWnnn eller

SCTnnn eller

BKNnnn eller

OVCnnn eller

FEW/// (1) eller

SCT/// (1) eller

BKN/// (1) eller

OVC/// (1) eller

///nnn (1) eller

////// (1)

VVnnn eller

VV/// (1)

NSC

eller NCD (4)

 

Skytype (C)

CB eller

TCU eller /// (1), (5)

—

11

Luft- og dugpunkttemperatur (M)

Luft- og dugpunkttemperatur (M)

[M]nn/[M]nn eller///[M]nn (1) eller [M]nn/// (1)) eller///// (1)

12

Trykværdier (M)

Elementets betegnelse (M)

Q

QNH (M)

nnnn eller//// (1)

13

Supplerende oplysninger (C)

Nyligt vejr (C)

RERASN eller REFZDZ eller REFZRA eller REDZ eller RE[SH]RA eller RE[SH]SN eller RESG eller RESHGR eller RESHGS eller REBLSN eller RESS eller REDS eller RETSRA eller RETSSN eller RETSGR eller RETSGS eller RETS eller REFC eller REVA eller REPL eller REUP (4) eller REFZUP (4) eller RETSUP (4) eller RESHUP (4) eller RE// (1)

Vindvariation (C)

WS Rnn[L] eller WS Rnn[C] eller WS Rnn[R] eller WS ALL RWY

Havoverfladetemperatur og havets tilstand eller signifikant bølgehøjde (C)

W[M]nn/Sn eller W///Sn (1) eller W[M]nn/S/ (1) eller W[M]nn/Hn[n][n] eller W///Hn[n][n] (1) eller W[M]nn/H/// (1)

14

TREND-udsigt (O)

Ændringsindikator (M)

NOSIG

BECMG eller TEMPO

Periode for ændring (C)

FMnnnn og/eller

TLnnnn

eller

ATnnnn

Vind (C)

eller nnn[P]nn[G[P]nn]KT

Fremherskende sigtbarhed (C)

nnnn

C

A

V

O

K

Vejrfænomen:

intensitet (C)

- eller +

—

N

S

W

Vejrfænomen:

karakteristik og

type (C)

DZ eller RA eller SN eller SG eller PL eller DS eller SS eller

FZDZ eller FZRA eller SHGR eller SHGS eller SHRA eller SHSN eller TSGR eller TSGS eller TSRA eller TSSN

FG eller BR eller SA eller DU eller HZ eller FU eller VA eller SQ eller PO eller FC eller TS eller BCFG eller BLDU eller BLSA eller BLSN eller DRDU eller DRSA eller DRSN eller FZFG eller MIFG eller PRFG

Skymængde og højde af skybase eller vertikal sigtbarhed (C)

FEWnnn eller

SCTnnn

eller

BKNnnn

eller

OVCnnn

VVnnn eller

VV///

N

S

C

Skytype (C)

CB eller TCU

—
(1)   

Når et meteorologisk element midlertidigt mangler eller dets værdi midlertidigt anses for ukorrekt, erstattes det med en solidus (»/«) for hvert ciffer i tekstmeddelelsens forkortelse og angives som manglende for at sikre pålidelig oversættelse til andre kodeformularer

(2)   

Skal indgå, hvis sigtbarheden eller banesynsvidden er < 1 500 m; for højst fire baner.

(3)   

»Kraftig« anvendes til at angive tornado eller waterspout; »moderat« (ingen nærmere bestemmelse) for at angive »skypumper, der ikke rammer jorden.«

(4)   

Kun for automatiserede rapporter.

(5)   

I forbindelse med automatiske rapporter kan solidi (»///«) erstatte den relevante skytype, alt efter hvad der er relevant, afhængigt af det automatiske observationssystems kapacitet. Herudover kan solidi erstatte mængden af skyer og/eller skyhøjde for rapporteret CB eller TCU-lag.



Intervaller og detaljeringsgrader for de numeriske elementer i METAR og SPECI

Ref.

Elementer

Interval

Detaljeringsgrad

1

Bane:

(ingen enheder)

01-36

1

2

Vindretning:

° retvisende

000-360

10

3

Vindhastighed:

KT

00-99

P99

1

N/A (100 eller derover)

4

Sigtbarhed:

M

0000-0 750

50

 

 

M

0800-4 900

100

 

 

M

5 000 -9 000

1 000

 

 

M

10 000 eller derover

0 (fast værdi: 9 999 )

5

Banesynsvidde:

M

0000-0 375

25

 

 

M

0400-0750

50

 

 

M

0800-2 000

100

6

Vertikal sigtbarhed:

i 100 FT

000-020

1

7

Skyer: højde af skybase:

i 100 FT

000-099

100-200

1

10

8

Lufttemperatur:

Dugpunkttemperatur:

°C

- 80-+ 60

1

9

QNH:

hPa

0850-1 100

1

10

Havoverfladetemperatur:

°C

- 10-+ 40

1

11

Havets tilstand:

(ingen enheder)

0-9

1

12

Signifikant bølgehøjde:

M

0-999

0,1«

▼B



Tillæg 2

Faste dækningsområder for WAFS-udsigter udformet som kort

Merkatorprojektion

image

image

Polær stereografisk projektion (nordlige halvkugle)

image

image

Polær stereografisk projektion (sydlige halvkugle)

image

image

▼M3



Tillæg 3

Model for TAF

Signaturforklaring:

M

=

skal indgå obligatorisk

C

=

kan inddrages afhængig af de meteorologiske forhold eller observationsmetode

O

=

kan inddrages.

Note 1:  Intervaller og detaljeringsgrader for de numeriske elementer, der indgår i TAF, er angivet i en særskilt tabel neden for denne model.

Note 2:  Forkortelserne er forklaret nærmere i ICAO Doc 8400 »Procedures for Air Navigation Services — Abbreviations and Codes (PANS-ABC)«.

Note 3:  Rækkerne i kolonnen »Ref.« er kun medtaget af hensyn til klarheden og overskueligheden og indgår ikke i TAF.



Ref.

Bestanddel

Detaljeret indhold

Model(ler)

1

Angivelse af typen af udsigt (M)

Type udsigt (M)

TAF eller TAF AMD eller TAF COR

2

Stedindikator (M)

ICAO-flyveplads-betegnelse (M)

nnnn

3

Tidspunkt for udstedelse af udsigten (M)

Dag og tidspunkt for udstedelsen af udsigten i UTC (M)

nnnnnnZ

4

Angivelse af en manglende udsigt (C)

Manglende identifikator for udsigten (C)

NIL

5

TAF SLUT, HVIS UDSIGT IKKE FORELIGGER.

6

Dage og gyldighedsperiode for udsigten (M)

Dage og gyldighedsperiode for udsigten i UTC (M)

nnnn/nnnn

7

Angivelse af en annulleret udsigt (C)

Identifikator for den annullerede udsigt (C)

CNL

8

TAF SLUT, HVIS UDSIGTEN ER ANNULLERET.

9

Vind ved jorden (M)

Vindretning (M)

nnn eller VRB

Vindhastighed (M)

[P]nn[n]

Signifikante variationer af hastigheden (C)

G[P]nn[n]

Måleenheder (M)

KT

10

Sigtbarhed (M)

Fremherskende sigtbarhed (M)

nnnn

C

A

V

O

K

11

Vejrforhold (C)

Intensiteten af vejr-fænomenet (C) (1)

- eller +

—

Karakteristik og type af vejrfænomen (C)

DZ eller RA eller

SN eller SG eller

PL eller DS eller

SS eller FZDZ eller

FZRA eller SHGR eller

SHGS eller SHRA eller

SHSN eller TSGR eller

TSGS eller TSRA eller

TSSN

FG eller

BR eller

SA eller

DU eller

HZ eller

FU eller

VA eller

SQ eller

PO eller

FC eller

TS eller

BCFG eller

BLDU eller

BLSA eller

BLSN eller

DRDU eller

DRSA eller

DRSN eller

FZFG eller

MIFG eller

PRFG

12

Skylag (M) (2)

Skymængde og højde af base eller vertikal sigtbarhed (M)

FEWnnn

eller

SCTnnn eller

BKNnnn eller

OVCnnn

VVnnn

eller

VV///

N

S

C

Skytype (C)

CB eller TCU

—

13

Temperatur (O) (3)

Elementets betegnelse (M)

TX

Maksimumtemperatur (M)

[M]nn/

Dag og tidspunkt for forekomst af maksimumtemperatur (M)

nnnnZ

Elementets betegnelse (M)

TN

Minimumtemperatur (M)

[M]nn/

Dag og tidspunkt for forekomst af minimumtemperatur (M)

nnnnZ

14

Forventede signifikante ændringer af et eller flere af de ovennævnte elementer i løbet af gyldighedsperioden (C)

Ændrings- eller sandsynligheds-indikator (M)

PROB30 [TEMPO] (O) (3) PROB40 [TEMPO] (O) (3) BECMG (O) (3) TEMPO (O) (3) FM

Periode for forekomst eller ændring (M)

nnnn/nnnn eller nnnnnn

Vind (C)

nnn[P]nn[G[P]nn]KT

eller

VRBnnKT

Fremherskende sigtbarhed (C)

nnnn

C

A

V

O

K

Vejrfænomen: intensitet (C)

- eller +

—

N

S

W

Vejrfænomen: karakteristik og type (C)

DZ eller

RA eller

SN eller

SG eller

PL eller

DS eller

SS eller

FZDZ eller

FZRA eller

SHGR eller

SHGS eller

SHRA eller

SHSN eller

TSGR eller

TSGS eller

TSRA eller

TSSN

FG eller

BR eller

SA eller

DU eller

HZ eller

FU eller

VA eller

SQ eller

PO eller

FC eller

TS eller

BCFG eller

BLDU eller

BLSA eller

BLSN eller

DRDU eller

DRSA eller

DRSN eller

FZFG eller

MIFG eller

PRFG

15

 

Skymængde og højde af base eller vertikal sigtbarhed (C)

FEWnnn eller

SCTnnn eller

BKNnnn eller

OVCnnn

VVnnn

eller

VV///

N

S

C

Skytype (C)

CB eller TCU

—
(1)   

Skal indgå, når det er relevant. Ingen intensitetsangivelse for moderat intensitet.

(2)   

Op til fire skylag.

(3)   

Bestående af højst fire temperaturer (to maksimumtemperaturer og to minimumtemperaturer).



Intervaller og detaljeringsgrader for de numeriske elementer i TAF

Ref.

Elementer

Interval

Detaljeringsgrad

1

Vindretning:

° retvisende

000-360

10

2

Vindhastighed:

KT

00-99

1

3

Sigtbarhed:

M

0000-0 750

50

 

 

M

0800-4 900

100

 

 

M

5 000 -9 000

1 000

 

 

M

10 000 eller derover

0 (fast værdi: 9 999 )

4

Vertikal sigtbarhed:

i 100 FT

000-020

1

5

Sky: højde af skybase:

i 100 FT

000-099

100-200

1

10

6

Lufttemperatur (maksimum og minimum):

°C

- 80-+ 60

1



Tillæg 4

Model for wind shear-varsler

Signaturforklaring:

M

=

skal indgå obligatorisk

C

=

kan indgå, når det er relevant.

Note 1:  Intervaller og detaljeringsgrader for de numeriske elementer, der indgår i wind shear-varsler, er vist i tillæg 8.

Note 2:  Forkortelserne er forklaret nærmere i ICAO Doc 8400 »Procedures for Air Navigation Services — Abbreviations and Codes (PANS-ABC)«.

Note 3:  Rækkerne i kolonnen »Ref.« er kun medtaget af hensyn til klarheden og overskueligheden og indgår ikke i wind shear-varslet.



Ref.

Element

Detaljeret indhold

Model(ler)

1

Stedindikator for flyvepladsen (M)

Stedindikator for flyvepladsen

nnnn

2

Angivelse af typen af melding (M)

Type af melding og løbenummer

WS WRNG [n]n

3

Afsendelsestidspunkt og gyldighedsperiode (M)

Dag og tidspunkt for udstedelsen og i givet fald gyldighedsperiode i UTC

nnnnnn [VALID TL nnnnnn] eller

[VALID nnnnnn/nnnnnn]

4

SKAL WIND SHEAR-VARSLET ANNULLERES, SE NÆRMERE SIDST I MODELLEN.

5

Fænomen (M)

Angivelse af fænomenet og hvor det befinder sig

[MOD]eller [SEV] WS IN APCH eller

[MOD] eller [SEV] WS [APCH] RWYnnn eller

[MOD] eller [SEV] WS IN CLIMB-OUT eller

[MOD] eller [SEV] WS CLIMB-OUT RWYnnn eller

MBST IN APCH eller

MBST [APCH] RWYnnn eller

MBST IN CLIMB-OUT eller

MBST CLIMB-OUT RWYnnn

6

Observeret, meldt eller forudsagt fænomen (M)

Angivelse af, hvorvidt fænomenet er observeret eller meldt og forventes at vare ved, eller om det er forudsagt (M)

REP AT nnnn nnnnnnnn eller

OBS [AT nnnn] eller

FCST

7

Nærmere oplysninger om fænomenet (C)

Beskrivelse af det fænomen, der giver anledning til at udstede wind shear-varsel

SFC WIND: nnn/nnKT nnnFT —

WIND: nnn/nnKT eller

nnKT LOSS nnNM (eller nnKM) FNA RWYnn eller

nnKT GAIN nnNM (eller nnKM) FNA RWYnn

 

ELLER

 

 

8

Annullering af wind shear-varsel

Annullering af wind shear-varsel med henvisning til dettes id

CNL WS WRNG [n]n nnnnnn/nnnnnn

▼M1 —————

▼M3



Tillæg 5

Model for SIGMET og AIRMET

Signaturforklaring:

M

=

skal indgå obligatorisk

C

=

kan indgå, når det er relevant og

Note 1:  Intervaller og detaljeringsgrader for de numeriske elementer, der indgår i SIGMET eller AIRMET, er vist i tillæg 8.

Note 2:  Kraftig eller moderat overisning (SEV ICE, MOD ICE) og kraftig eller moderat turbulens ((SEV TURB, MOD TURB) i tilknytning til tordenvejr, cumulonimbusskyer eller tropiske cykloner bør ikke indgå.

Note 3:  Rækkerne i kolonnen »Ref.« er kun medtaget af hensyn til klarheden og overskueligheden og indgår ikke i SIGMET og AIRMET.



Ref.

Element

Detaljeret indhold

SIGMET-model

AIRMET-model

1

Stedindikator for FIR/CTA (M)

ICAO-stedindikatoren for den ATS-enhed, der betjener den FIR eller CTA, som SIGMET/AIRMET er rettet til

nnnn

2

Identifikation (M)

SIGMET- eller AIRMET-identifikation og løbenummer

SIGMET nnn

AIRMET [n][n]n

3

Gyldighedsperiode (M)

Datotidsgrupper med angivelse af gyldighedsperiode i UTC

VALID nnnnnn/nnnnnn

4

Stedindikator for MWO (M)

Stedindikator for det MWO, der er ophavsmand til den pågældende SIGMET eller AIRMET, adskilt af en bindestreg

nnnn–

5

Ny linje

6

Navnet på FIR/CTA (M)

Stedindikator og betegnelse for den FIR/CTA, for hvilken SIGMET/AIRMET udstedes

nnnn nnnnnnnnnn FIR

eller

UIR

eller

FIR/UIR

eller nnnn nnnnnnnnnn CTA

nnnn nnnnnnnnnn

FIR[/n]

7

SKAL SIGMET ELLER AIRMET ANNULLERES, SE NÆRMERE SIDST I MODELLEN.

8

Statusindikator (C) (1)

Indikator for test eller øvelse

TEST eller EXER

TEST eller EXER

9

Ny linje

10

Fænomen (M)

Beskrivelse af det fænomen, der er anledning til at udstede SIGMET/AIRMET

OBSC TS[GR]

EMBD TS[GR]

FRQ TS[GR]

SQL TS[GR]

TC nnnnnnnnnn PSN Nnn[nn] eller Snn[nn] Wnnn[nn] eller Ennn[nn] CB

eller

TC NN (2) PSN Nnn[nn] eller Snn[nn] Wnnn[nn] eller Ennn[nn] CB

SEV TURB

SEV ICE

SEV ICE (FZRA)

SEV MTW

HVY DS

HVY SS

[VA ERUPTION] [MT nnnnnnnnnn]

[PSN Nnn[nn] eller Snn[nn] Ennn[nn] eller Wnnn[nn]]

VA CLD

RDOACT CLD

SFC WIND nnn/nn[n]KT

SFC VIS [n][n]nnM (nn)

ISOL TS[GR]

OCNL TS[GR]

MT OBSC

BKN CLD

BKN CLD [n]nnn/[ABV][n]nnnnFT

eller

BKN CLD SFC/[ABV][n]nnnnFT

eller

OVC CLD [n]nnn/[ABV][n]nnnnFT

eller

OVC CLD SFC/[ABV][n]nnnnFT

ISOL CB

OCNL CB

FRQ CB

ISOL TCU

OCNL TCU

FRQ TCU

MOD TURB

MOD ICE

MOD MTW

11

Observeret eller forudsagt fænomen (M) (3), (4)

Angivelse af, om oplysningerne er observeret og forventes at ville fortsætte, eller forudsagt

OBS [AT nnnnZ] eller

FCST [AT nnnnZ]

12

Sted (C) (3), (4), (5)

Beliggenhed (der henvises til bredde og længde (i grader og minutter)

Nnn[nn] Wnnn[nn] eller

Nnn[nn] Ennn[nn] eller

Snn[nn] Wnnn[nn] eller

Snn[nn] Ennn[nn]

eller

N OF Nnn[nn] eller

S OF Nnn[nn] eller

N OF Snn[nn] eller

S OF Snn[nn] eller

[OG]

W OF Wnnn[nn] eller

E OF Wnnn[nn] eller

W OF Ennn[nn] eller

E OF Wnnn[nn]

eller

N OF Nnn[nn] eller N OF Snn[nn] OG S OF Nnn[nn] eller S OF Snn[nn]

eller

W OF Wnnn[nn] eller W OF Ennn[nn] OG E OF Wnnn[nn] eller E OF Ennn[nn]

eller

N OF LINE eller NE OF LINE eller E OF LINE eller SE OF LINE eller S OF LINE eller SW OF LINE eller W OF LINE eller NW OF LINE Nnn[nn] eller Snn[nn] Wnnn[nn] eller Ennn[nn] — Nnn[nn] eller Snn[nn] Wnnn[nn] eller Ennn[nn] [– Nnn[nn] eller Snn[nn] Wnnn[nn] eller Ennn[nn]] [– Nnn[nn] eller Snn[nn] Wnnn[nn] eller Ennn[nn]] [OG N OF LINE eller NE OF LINE eller E OF LINE eller SE OF LINE eller S OF LINE eller SW OF LINE eller W OF LINE eller NW OF LINE Nnn[nn] eller Snn[nn] Wnnn[nn] eller Ennn[nn] — Nnn[nn] eller Snn[nn] Wnnn[nn] eller Ennn[nn] [– Nnn[nn] eller Snn[nn] Wnnn[nn] eller Ennn[nn]] [– Nnn[nn] eller Snn[nn] Wnnn[nn] eller Ennn[nn]]]

eller

WI Nnn[nn] eller Snn[nn] Wnnn[nn] eller Ennn[nn] — Nnn[nn] eller Snn[nn] Wnnn[nn] eller Ennn[nn] — Nnn[nn] eller Snn[nn] Wnnn[nn] eller Ennn[nn] – [Nnn[nn] eller Snn[nn] Wnnn[nn] eller Ennn[nn] — Nnn[nn] eller Snn[nn] Wnnn[nn] eller Ennn[nn]] (6)

eller ENTIRE UIR

eller ENTIRE FIR

eller ENTIRE FIR/UIR

eller ENTIRE CTA

eller WI nnnKM (eller nnnNM) OF TC CENTRE (7)

eller WI nnKM (eller nnNM) OF Nnn[nn] eller Snn[nn] Wnnn[nn] eller Ennn[nn] (8)

13

Niveau (C)

Flyveniveau eller -højde over havet

[SFC/]FLnnn eller

[SFC/][n] (eller [SFC/]nnnnM)

FLnnn/nnn eller

TOP FLnnn eller

[TOP] ABV FLnnn eller (or [TOP] ABV [n]nnnnFT) [[n]nnnn/][n]nnnnFT) eller [n]nnnnFT/]FLnnn

eller TOP [ABV eller BLW] FLnnn (7)

14

Bevægelse eller forventet bevægelse (C) (3), (9), (10)

Bevægelse eller forventet bevægelse (retning og hastighed) i forhold til en af de 16 kompasretninger eller angivelse af, at fænomenet er stationært

MOV N [nnKMH] eller MOV NNE [nnKMH] eller

MOV NE [nnKMH] eller MOV ENE [nnKMH] eller

MOV E [nnKMH] eller MOV ESE [nnKMH] eller

MOV SE [nnKMH] eller MOV SSE [nnKMH] eller

MOV S [nnKMH] eller MOV SSW [nnKMH] eller

MOV SW [nnKMH] eller MOV WSW [nnKMH] eller

MOV W [nnKMH] eller MOV WNW [nnKMH] eller

MOV NW [nnKMH] eller MOV NNW [nnKMH]

(eller MOV N [nnKT] eller MOV NNE [nnKT] eller

MOV NE [nnKT] eller MOV ENE [nnKT] eller

MOV E [nnKT] eller MOV ESE [nnKT] eller

MOV SE [nnKT] eller MOV SSE [nnKT] eller

MOV S [nnKT] eller MOV SSW [nnKT] eller

MOV SW [nnKT] eller MOV WSW [nnKT] eller

MOV W [nnKT] eller MOV WNW [nnKT] eller

MOV NW [nnKT] eller MOV NNW [nnKT])

eller

STNR

15

Ændringer i intensitet (C) (3)

Forventede ændringer i intensitet

INTSF eller

WKN eller

NC

16

Forudsagt tidspunkt (C) (3), (4), (9)

Angivelse af det forudsagte tidspunkt for fænomenet

FCST AT nnnnZ

—

17

TC forudsagt position (C) (7)

Forudsagt position af TC-centret

TC CENTRE PSN Nnn[nn] eller Snn[nn] Wnnn[nn] eller Ennn[nn]

eller

TC CENTRE PSN Nnn[nn] eller Snn[nn] Wnnn[nn] eller Ennn[nn] CB (11)

—

18

Forudsagt position (C) (3), (4), (5), (9)

Fænomenets forudsagte position ved udløbet af SIGMET's gyldighedsperiode (12)

Nnn[nn] Wnnn[nn] eller

Nnn[nn] Ennn[nn] eller

Snn[nn] Wnnn[nn] eller

Snn[nn] Ennn[nn]

eller

N OF Nnn[nn] eller

S OF Nnn[nn] eller

N OF Snn[nn] eller

S OF Snn[nn]

[OG]

W OF Wnnn[nn] eller

E OF Wnnn[nn] eller

W OF Ennn[nn] eller

E OF Wnnn[nn]

eller

N OF Nnn[nn] eller N OF Snn[nn] OG S OF Nnn[nn] eller S OF Snn[nn]

eller

W OF Wnnn[nn] eller W OF Ennn[nn] OG E OF Wnnn[nn] eller E OF Ennn[nn]

eller

N OF LINE eller NE OF LINE eller E OF LINE eller SE OF LINE eller S OF LINE eller SW OF LINE eller W OF LINE eller NW OF LINE Nnn[nn] eller

Snn[nn] Wnnn[nn] eller Ennn[nn] — Nnn[nn] eller Snn[nn] Wnnn[nn] eller Ennn[nn] [– Nnn[nn] eller Snn[nn] Wnnn[nn] eller Ennn[nn]] [OG N OF LINE eller NE OF LINE eller E OF LINE eller SE OF LINE eller S OF LINE eller SW OF LINE eller W OF LINE eller NW OF LINE Nnn[nn] eller Snn[nn] Wnnn[nn] eller Ennn[nn] — Nnn[nn] eller Snn[nn] Wnnn[nn] eller Ennn[nn] [– Nnn[nn] eller Snn[nn] Wnnn[nn] eller Ennn[nn]]]

eller

WI Nnn[nn] eller Snn[nn] Wnnn[nn] eller Ennn[nn] — Nnn[nn] eller Snn[nn] Wnnn[nn] eller Ennn[nn] — Nnn[nn] eller Snn[nn] Wnnn[nn] eller Ennn[nn] — Nnn[nn] eller Snn[nn] Wnnn[nn] eller Ennn[nn] (6)

eller ENTIRE FIR

eller ENTIRE UIR

eller ENTIRE FIR/UIR

eller ENTIRE CTA

eller NO VA EXP (13)

eller

eller WI nnKM (eller nnNM) OF Nnn[nn] eller Snn[nn] Wnnn[nn] eller Ennn[nn] (8)

eller

WI nnnKM (eller nnnNM) OF TC CENTRE (7)

—

19

Gentagelse af elementer (C) (14)

Gentagelse af elementer omfattet af en SIGMET for vulkansk aske sky eller tropisk cyklon

[OG] (14)

—

20

Ny linje, hvis elementer gentages

 

ELLER

21

Annullering af SIGMET/AIRMET (C)

Annullering af SIGMET/AIRMET med henvisning til dennes id

CNL SIGMET nnn nnnnnn/nnnnnn

eller

CNL SIGMET nnn nnnnnn/nnnnnn [VA MOV TO nnnn FIR] (13)

CNL AIRMET [n][n]n nnnnnn/nnnnnn
(1)   

Bruges kun, når SIGMET/AIRMET udstedes for at angive, at der foregår en test eller en øvelse. Når ordet »TEST« eller forkortelsen »EXER« er medtaget, kan meddelelsen indeholde oplysninger, som ikke bør anvendes operationelt, eller ender ellers umiddelbart efter ordet »TEST«.

(2)   

Anvendes til unavngivne tropiske cykloner.

(3)   

I tilfælde af vulkansk askesky, som dækker mere end ét område i FIR, kan disse elementer om nødvendigt gentages. Hvert sted og forudsagt position skal forsynes med en observeret eller forudsagt tid.

(4)   

I tilfælde af cumulonimbusskyer i tilknytning til en tropisk cyklon, som dækker mere end ét område i FIR, kan disse elementer om nødvendigt gentages. Hvert sted og forudsagt position skal forsynes med en observeret eller forudsagt tid.

(5)   

Hvad angår SIGMET for radioaktiv sky anvendes kun elementerne »sted« og »forudsagt position« inden for (WI)

(6)   

Antallet af koordinater bør holdes på et minimum og bør normalt ikke overstige syv.

(7)   

Kun for SIGMET for tropiske cykloner.

(8)   

Kun for SIGMET for radioaktiv sky. En radius på op til 30 km (eller 16 sømil) fra kilden og en vertikal udstrækning fra overfladen (SFC) til den øvre grænse for flyveinformationsregionen/den øvre flyveinformationsregion (FIR/UIR) eller kontrolområdet (CTA) skal anvendes.

(9)   

Elementerne »forudsagt tidsperiode« og »forudsagt position« må ikke anvendes sammen med elementet »bevægelse eller forventet bevægelse«.

(10)   

Hvad angår SIGMET for radioaktiv sky anvendes kun stationær (STNR) for elementet »bevægelse eller forventet bevægelse«.

(11)   

Betegnelsen »CB« anvendes, når den forudsagte position for cumulonimbusskyen er medtaget.

(12)   

Den forudsagte position for cumulonimbusskyer (CB) i forbindelse med tropiske cykloner vedrører den forudsagte tid for den tropiske cyklons centerposition, ikke afslutningen af SIGMET's gyldighedsperiode.

(13)   

Kun for SIGMET for vulkansk aske.

(14)   

Anvendes til mere end én vulkansk askesky eller cumulonimbusskyer i tilknytning til en tropisk cyklon, der samtidig påvirker den pågældende FIR.

▼M3 —————

▼M3



Tillæg 6

Model for en underretning om vulkansk aske

Signaturforklaring:

M

=

skal indgå obligatorisk

O

=

kan inddrages

C

=

Kan indgå, når det er relevant.

Note 1:  Intervaller og detaljeringsgrader for de numeriske elementer, der indgår i en underretning om vulkansk aske, er vist i tillæg 8.

Note 2:  Forkortelserne er forklaret nærmere i ICAO Doc 8400 »Procedures for Air Navigation Services — Abbreviations and Codes (PANS-ABC)«.

Note 3:  Det er obligatorisk at indsætte et kolon (»:«) efter hver overskrift for elementer.

Note 4:  Rækkerne i kolonnen »Ref.« er kun medtaget af hensyn til klarheden og overskueligheden og indgår ikke i rådgivningen vedrørende vulkansk aske.



Ref.

Element

Detaljeret indhold

Model(ler)

1

Angivelse af typen af melding (M)

Type af melding

VA ADVISORY

2

Ny linje

3

Statusindikator (C) (1)

Indikator for test eller øvelse

STATUS:

TEST eller EXER

4

Ny linje

5

Afsendelsestidspunkt (M)

År, måned, dag, tidspunkt i UTC

DTG:

nnnnnnnn/nnnnZ

6

Ny linje

7

Betegnelse for VAAC (M)

Betegnelse for VAAC

VAAC:

nnnnnnnnnnnn

8

Ny linje

9

Vulkanens navn (M)

Vulkanens navn og IAVCEI-nummer (International Association of Volcanology and Chemistry of the Earth's Interior)

VULKAN:

nnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnn [nnnnnn]

eller UNKNOWN

eller UNNAMED

10

Ny linje

11

Vulkanens beliggenhed (M)

Vulkanens beliggenhed i grader og minutter

PSN:

Nnnnn eller Snnnn Wnnnnn eller Ennnnn

eller UNKNOWN

12

Ny linje

13

Stat eller region (M)

Stat, eller region hvis asken ikke meldes at befinde sig over en stat

OMRÅDE:

nnnnnnnnnnnnnnnn eller UNKNOWN

14

Ny linje

15

Toppens elevation (M)

Toppens elevation i m (eller ft)

TOPPENS ELEV:

nnnnM (eller nnnnnFT)

eller SFC

eller UNKNOWN

16

Ny linje

17

Melding nr. (M)

Melding nr.: Fuld angivelse af år og melding nr. (særskilt sekvens for hver vulkan)

MELDING NR:

nnnn/nnnn

18

Ny linje

19

Informationskilde (M)

Informationskilde angives i fritekst

INFO-KILDE:

Fritekst på op til 32 karakterer

20

Ny linje

21

Farvekode (O)

Luftfartsfarvekode

LUFTFARTSFARVEKODE:

RØD eller ORANGE eller GUL eller GRØN eller UKENDT eller IKKE OPGIVET eller NIL

22

Ny linje

23

Nærmere oplysninger om udbrud (M) (2)

Nærmere oplysninger om udbrud (herunder dag/tidspunkt for udbrud(ene))

NÆRMERE OPLYSNINGER OM UDBRUD:

Fritekst på op til 64 karakterer

eller UNKNOWN

24

Ny linje

25

Observationstidspunkt (eller estimat) af vulkanske askeskyer (M)

Dag og tidspunkt (i UTC) for observation (eller estimat) af vulkanske askeskyer

OBS (eller EST) VA DTG:

nn/nnnnZ

26

Ny linje

27

Observerede eller estimerede vulkanske askeskyer (M)

Horisontal (i grader og minutter) og vertikal udstrækning på tidspunktet for observation af de observerede eller estimerede vulkanske askeskyer eller, hvis basen er ukendt, toppen af de observerede eller estimerede vulkanske askeskyer

De observerede eller estimerede vulkanske askeskyers bevægelse

OBS VA CLD eller EST VA CLD:

TOP FLnnn eller SFC/FLnnn eller FLnnn/nnn [nnKM WID LINE BTN (nnNM WID LINE BTN)] Nnn[nn] eller Snn[nn] Wnnn[nn] eller Ennn[nn] — Nnn[nn] eller Snn[nn] Wnnn[nn] eller Ennn[nn][– Nnn[nn] eller Snn[nn] Wnnn[nn] eller Ennn[nn] — Nnn[nn] eller Snn[nn] Wnnn[nn] eller Ennn[nn] — Nnn[nn] eller Snn[nn] Wnnn[nn] eller Ennn[nn]]

MOV N nnKMH (eller KT) eller

MOV NE nnKMH (eller KT) eller

MOV E nnKMH (eller KT) eller

MOV SE nnKMH (eller KT) eller

MOV S nnKMH (eller KT) eller

MOV SW nnKMH (eller KT) eller

MOV W nnKMH (eller KT) eller

MOV NW nnKMH (eller KT)

eller

VA NOT IDENTIFIABLE FM SATELLITE DATA

WIND FLnnn/nnn nnn/nn[n]KT (3) eller WIND FLnnn/nnn VRBnnKT eller WIND SFC/FLnnn nnn/nn[n]KT eller WIND SFC/FLnnn VRBnnKT

28

Ny linje

29

Forudsagt højde og position af vulkanske askeskyer (+ 6 HR) (M)

Dag og tidspunkt (i UTC) (6 timer fra tidspunktet for observation (eller estimat) af vulkanske askeskyer, jf. punkt 12)

Forudsagt højde og position (i grader og minutter) for hver enkelt vulkansk askeskymasse for dette faste gyldighedstidspunkt

FCST VA CLD +6 HR:

nn/nnnnZ

SFC eller FLnnn/[FL]nnn [nnKM WID LINE BTN (nnNM WID LINE BTN)]Nnn[nn] eller Snn[nn] Wnnn[nn] eller Ennn[nn] — Nnn[nn] eller Snn[nn] Wnnn[nn] eller Ennn[nn][– Nnn[nn] eller Snn[nn] Wnnn[nn] eller Ennn[nn] — Nnn[nn] eller Snn[nn] Wnnn[nn] eller Ennn[nn] — Nnn[nn] eller Snn[nn] Wnnn[nn] eller Ennn[nn]] (4), (5)

eller NO VA EXP

eller NOT AVBL

eller NOT PROVIDED

30

Ny linje

31

Forudsagt højde og position af de vulkanske askeskyer (+ 12 HR) (M)

Dag og tidspunkt (i UTC) (12 timer fra tidspunktet for observation (eller estimat) af vulkanske askeskyer, jf. punkt 12)

Forudsagt højde og position (i grader og minutter) for hver enkelt vulkansk askeskymasse for dette faste gyldighedstidspunkt

FCST VA CLD +12 HR:

nn/nnnnZ

SFC eller FLnnn/[FL]nnn [nnKM WID LINE BTN (nnNM WID LINE BTN)]Nnn[nn] eller Snn[nn] Wnnn[nn] eller Ennn[nn] — Nnn[nn] eller Snn[nn] Wnnn[nn] eller Ennn[nn][– Nnn[nn] eller Snn[nn] Wnnn[nn] eller Ennn[nn] — Nnn[nn] eller Snn[nn] Wnnn[nn] eller Ennn[nn] — Nnn[nn] eller Snn[nn] Wnnn[nn] eller Ennn[nn]] (4), (5)

eller NO VA EXP

eller NOT AVBL

eller NOT PROVIDED

32

Ny linje

33

Forudsagt højde og position af vulkanske askeskyer

(+ 18 HR) (M)

Dag og tidspunkt (i UTC) (18 timer fra tidspunktet for observation (eller estimat) af vulkanske askeskyer, jf. punkt 12)

Forudsagt højde og position (i grader og minutter) for hver enkelt vulkansk askeskymasse for dette faste gyldighedstidspunkt

FCST VA CLD +18 HR:

nn/nnnnZ

SFC eller FLnnn/[FL]nnn [nnKM WID LINE BTN (nnNM WID LINE BTN)]Nnn[nn] eller Snn[nn] Wnnn[nn] eller Ennn[nn] — Nnn[nn] eller Snn[nn] Wnnn[nn] eller Ennn[nn][– Nnn[nn] eller Snn[nn] Wnnn[nn] eller Ennn[nn] — Nnn[nn] eller Snn[nn] Wnnn[nn] eller Ennn[nn] — Nnn[nn] eller Snn[nn] Wnnn[nn] eller Ennn[nn]] (4), (5)

eller NO VA EXP

eller NOT AVBL

eller NOT PROVIDED

34

Ny linje

35

Bemærkninger (M) (2)

Bemærkninger efter behov

RMK:

Fritekst på op til 256 karakterer

eller NIL

36

Ny linje

37

Næste underretning (M)

År, måned, dag og tidspunkt i UTC

NXT ADVISORY:

nnnnnnnn/nnnnZ

eller NO LATER THAN nnnnnnnn/nnnnZ

eller NO FURTHER ADVISORIES

eller WILL BE ISSUED BY nnnnnnnn/nnnnZ
(1)   

Bruges kun, når meldingen udstedes for at angive, at der foregår en test eller en øvelse. Når ordet »TEST« eller forkortelsen »EXER« er medtaget, kan meddelelsen indeholde oplysninger, som ikke bør anvendes operationelt, eller ender ellers umiddelbart efter ordet »TEST«.

(2)   

Begrebet »resuspended« anvendes for vulkanske askeforekomster, der løftes af vinden.

(3)   

Hvis der meldes om en vulkansk askesky (f.eks. AIREP), men den ikke kan påvises i satellitdata.

(4)   

En ret linje mellem to punkter på et kort i Mercator-projektionen eller en lige linje mellem to punkter, som krydser længdelinjerne i en konstant vinkel.

(5)   

Op til 4 udvalgte lag.



Tillæg 7

Model for en underretning om tropiske cykloner

Signaturforklaring:

M

=

skal indgå obligatorisk

C

=

Kan indgå, når det er relevant.

O

=

kan inddrages

=

=

en dobbelt linje angiver, at den efterfølgende tekst bør placeres på den efterfølgende linje.

Note 1:  Intervaller og detaljeringsgrader for de numeriske elementer, der indgår i en underretning om tropisk cyklon, er vist i tillæg 8.

Note 2:  Forkortelserne er forklaret nærmere i ICAO Doc 8400 »Procedures for Air Navigation Services — Abbreviations and Codes (PANS-ABC)«.

Note 3:  Det er obligatorisk at indsætte et kolon (»:«) efter hver overskrift for elementer.

Note  4: Rækkerne i kolonnen »Ref.« er kun medtaget af hensyn til klarheden og overskueligheden og indgår ikke i rådgivningen vedrørende vulkansk aske.



Ref.

Element

Detaljeret indhold

Model(ler)

1

Angivelse af typen af melding (M)

Type af melding

TC ADVISORY

 

2

Ny linje

3

Statusindikator (C) (1)

Indikator for test eller øvelse

STATUS:

TEST eller EXER

4

Ny linje

5

Afsendelsestidspunkt (M)

År, måned, dag og tidspunkt i UTC

DTG:

nnnnnnnn/nnnnZ

6

Ny linje

7

Betegnelse for TCAC (M)

Betegnelse for TCAC

(stedindikator eller fulde navn)

TCAC:

nnnn eller nnnnnnnnnn

8

Ny linje

9

Den tropiske cyklons navn (M)

Den tropiske cyklons navn eller »NN« for en unavngiven tropisk cyklon

TC:

nnnnnnnnnnnn eller NN

10

Ny linje

11

Melding nr. (M)

Rådgivning: Fuld angivelse af år og melding nr. (særskilt sekvens for hver tropisk cyklon)

MELDING NR:

nnnn/[n][n][n]n

12

Ny linje

13

Centrets observerede position (M)

Dag og klokkeslæt (UTC) og position for den tropiske cyklons centrum (i grader og minutter)

OBS PSN:

nn/nnnnZ Nnn[nn] eller Snn[nn] Wnnn[nn] eller Ennn[nn]

14

Ny linje

15

Observeret CB-sky (O) (2)

Placering af CB-skyen (med henvisning til breddegrad og længdegrad (i grader og minutter)) og vertikal udstrækning (flyveniveau)

CB:

WI nnnKM (eller nnnNM) OF TC CENTRE

eller

WI (3) Nnn[nn] eller Snn[nn] Wnnn[nn] eller Ennn[nn] —

Nnn[nn] eller Snn[nn] Wnnn[nn] eller Ennn[nn] —

Nnn[nn] eller Snn[nn] Wnnn[nn] eller Ennn[nn] —

[Nnn[nn] eller Snn[nn] Wnnn[nn] eller Ennn[nn] —

Nnn[nn] eller Snn[nn] Wnnn[nn] eller Ennn[nn]]

TOP [ABV eller BLW] FLnnn

NIL

16

Ny linje

17

Bevægelsesretning og -hastighed (M)

Bevægelsesretning og -hastighed angives i henholdsvis 16 kompasretninger og km/t (eller kt) eller som stationær (< 2 km/h (1 kt))

MOV:

N nnKMH (eller KT) eller

NNE nnKMH (eller KT) eller

NE nnKMH (eller KT) eller

ENE nnKMH (eller KT) eller

E nnKMH (eller KT) eller

ESE nnKMH (eller KT) eller

SE nnKMH (eller KT) eller

SSE nnKMH (eller KT) eller

S nnKMH (eller KT) eller

SSW nnKMH (eller KT) eller

SW nnKMH (eller KT) eller

WSW nnKMH (eller KT) eller

W nnKMH (eller KT) eller

WNW nnKMH (eller KT) eller

NW nnKMH (eller KT) eller

NNW nnKMH (eller KT) eller

STNR

18

Ny linje

19

Ændringer i intensitet (M)

Ændringer i den maksimale vindhastighed ved jorden på observationstidspunktet

INTST CHANGE:

INTSF eller WKN eller NC

20

Ny linje

21

Centralt tryk (M)

Centralt tryk (i hPa)

C:

nnnHPA

22

Ny linje

23

Maksimal vind ved jorden (M)

Maksimal vind ved jorden nær centrum (målt i gennemsnit over 10 minutter i eller kt)

MAX WIND:

nn[n]KT

24

Ny linje

25

Udsigt for centerets position

(+ 6 HR) (M)

Dag og tidspunkt (i UTC) (6 timer fra »DTG«, jf. punkt 5)

Udsigten (i grader og minutter) for positionen af den tropiske cyklons centrum

FCST PSN +6 HR:

nn/nnnnZ Nnn[nn] eller Snn[nn] Wnnn[nn] eller Ennn[nn]

26

Ny linje

27

Udsigt for den maksimale vind ved jorden (+ 6 HR) (M)

Udsigt for den maksimale vind ved jorden (6 timer fra »DTG«, jf. punkt 5)

FCST MAX WIND +6 HR:

nn[n]KT

28

Ny linje

29

Udsigt for centerets position

(+ 12 HR) (M)

Dag og tidspunkt (i UTC) (12 timer fra »DTG«, jf. punkt 5)

Udsigten (i grader og minutter) for positionen af den tropiske cyklons centrum

FCST PSN +12 HR:

nn/nnnnZ Nnn[nn] eller Snn[nn] Wnnn[nn] eller Ennn[nn]

30

Ny linje

31

Udsigt for den maksimale vind ved jorden (+ +12 HR) (M)

Udsigt for den maksimale vind ved jorden (12 timer fra »DTG«, jf. punkt 5)

FCST MAX WIND +12 HR:

nn[n]KT

32

Ny linje

33

Udsigt for centerets position

(+ 18 HR) (M)

Dag og tidspunkt (i UTC) (18 timer fra »DTG«, jf. punkt 5)

Udsigten (i grader og minutter) for positionen af den tropiske cyklons centrum

FCST PSN +18 HR:

nn/nnnnZ Nnn[nn] eller Snn[nn] Wnnn[nn] eller Ennn[nn]

34

Ny linje

35

Udsigt for den maksimale vind ved jorden (+18 HR) (M)

Udsigt for den maksimale vind ved jorden (18 timer fra »DTG«, jf. punkt 5)

FCST MAX WIND +18 HR:

nn[n]KT

36

Ny linje

37

Udsigt for centerets position

(+ 24 HR) (M)

Dag og tidspunkt (i UTC) (24 timer fra »DTG«, jf. punkt 5)

Udsigten (i grader og minutter) for positionen af den tropiske cyklons centrum

FCST PSN +24 HR:

nn/nnnnZ Nnn[nn] eller Snn[nn] Wnnn[nn] eller Ennn[nn]

38

Ny linje

39

Udsigt for den maksimale vind ved jorden (+24 HR) (M)

Udsigt for den maksimale vind ved jorden (24 timer fra »DTG«, jf. punkt 5)

FCST MAX WIND +24 HR:

nn[n]KT

40

Ny linje

41

Bemærkninger (M)

Bemærkninger efter behov

RMK:

Fritekst på op til 256 karakterer

eller NIL

42

Ny linje

43

Forventet tidspunkt for udstedelse af næste underretning (M)

Forventet år, måned, dag og tidspunkt (UTC) for udstedelse af næste underretning

NXT MSG:

[BFR] nnnnnnnn/nnnnZ

eller NO MSG EXP
(1)   

Bruges kun, når meldingen udstedes for at angive, at der foregår en test eller en øvelse. Når ordet »TEST« eller forkortelsen »EXER« er medtaget, kan meddelelsen indeholde oplysninger, som ikke bør anvendes operationelt, eller ender ellers umiddelbart efter ordet »TEST«.

(2)   

I tilfælde af cumulonimbusskyer i tilknytning til en tropisk cyklon, som dækker mere end ét område i ansvarsområdet, kan disse elementer om nødvendigt gentages.

(3)   

Antallet af koordinater bør holdes på et minimum og bør normalt ikke overstige syv.



Tillæg 8

Intervaller og detaljeringsgrader for de numeriske elementer, der indgår i underretninger om vulkansk aske, underretninger om tropiske cykloner, SIGMET, AIRMET, flyvepladsvarsler og wind shear-varsler

Bemærk:  Rækkerne i kolonnen »Ref.« er kun medtaget af hensyn til klarheden og overskueligheden og indgår ikke i modellen.



Ref.

Elementer

Interval

Detaljeringsgrad

1

Toppens elevation:

FT

000-27 000

1

 

 

M

000-8 100

1

2

Underretning nr.:

for VA (index) (1)

000-2 000

1

 

 

for TC (index) (1)

00-99

1

3

Maksimal vind ved jorden:

KT

00-99

1

4

Centralt tryk:

hPa

850-1 050

1

5

Vindhastighed ved jorden:

KT

30-99

1

6

Sigtbarhed ved jorden:

M

0000-0 750

50

 

 

M

0800-5 000

100

7

Sky: højde af base:

FT

000-1 000

100

8

Sky: højde af toppen:

FT

000-9 900

100

 

 

FT

10 000 -60 000

1 000

9

Breddegrader:

° (grader)

00-90

1

 

 

(minutter)

00-60

1

10

Længdegrader:

° (grader)

000-180

1

 

 

(minutter)

00-60

1

11

Flyveniveauer:

 

000-650

10

12

Bevægelse:

KMH

0-300

10

 

 

KT

0-150

5
(1)   

ikkedimensionelt.



▼M1

BILAG VI

SÆRLIGE KRAV TIL UDØVERE AF LUFTFARTSINFORMATIONSTJENESTER

(Del-AIS)

SUBPART A — YDERLIGERE ORGANISATIONSKRAV FOR UDØVERE AF LUFTFARTSINFORMATIONSTJENESTER (AIS.OR)

AFDELING 1 — GENERELLE KRAV

AIS.OR.100 Luftfartsinformationsledelse

Udøvere af luftfartsinformationstjenester (AIS) skal tilvejebringe informationsstyringsressourcer og -procedurer, som er tilstrækkelige til at sikre rettidig indsamling, behandling, lagring, integration, udveksling og formidling af kvalitetssikrede luftfartsdata og luftfartsinformation inden for ATM-systemet.

AIS.OR.105 Luftfartsinformationstjenesteudøveres ansvarsområde

AIS-udøvere skal sikre tilvejebringelsen af luftfartsdata og luftfartsinformation, der er nødvendig for luftfartens sikkerhed, regelmæssighed og effektivitet.

AIS-udøvere skal modtage, indsamle eller sammenstille, redigere, formatere, offentliggøre, opbevare og distribuere luftfartsdata og luftfartsinformation vedrørende en medlemsstats samlede område samt de områder på åbent hav, for hvilke medlemsstaten har ansvaret for at udøve lufttrafiktjenester.

AIS-udøvere sikrer, at luftfartsdata og luftfartsinformation står til rådighed for:

(1) 

personale, der medvirker i flyveoperationer, herunder flyvebesætninger, flyveplanlægning og flyvesimulatorer

(2) 

ATS-udøvere, som er ansvarlige for flyveinformationstjeneste, og

(3) 

de tjenester, der er ansvarlige for information forud for flyvning.

AIS-udøvere skal stille tjenester til rådighed alle døgnets 24 timer med henblik på udfærdigelse og udstedelse af NOTAM inden for deres ansvarsområde og med henblik på den information forud for flyvning, der er nødvendig i forbindelse med ruteetaper med afgang fra flyvepladsen/helikopterlandingspladsen inden for deres ansvarsområde.

AIS-udøvere skal stille luftfartsdata og luftfartsinformation til rådighed for andre AIS-udøvere, i det omfang disse anmoder herom.

AIS-udøvere sikrer, at der findes procedurer til at vurdere og afbøde sikkerhedsrisici for luftfarten, der opstår som følge af data- og informationsfejl.

AIS-udøvere skal klart angive, at luftfartsdata og luftfartsinformation, der stilles til rådighed for og på vegne af en medlemsstat, henhører under denne medlemsstats myndighed, uanset hvilket format der benyttes i forbindelse med tilrådighedsstillelse.

AFDELING 2 — DATAKVALITETSSTYRING

AIS.OR.200 Generelt

AIS-udøvere skal sikre, at:

a) 

luftfartsdata og luftfartsinformation stilles til rådighed i overensstemmelse med de specifikationer, der er fastsat i luftfartsdatakataloget, jf. tillæg 1 til bilag III (del-ATM/ANS.OR)

b) 

datakvaliteten opretholdes, og

c) 

der anvendes automatisering for at muliggøre behandling og udveksling af digitale luftfartsdata.

AIS.OR.205 Formelle ordninger

AIS-udøvere skal sikre, at der indgås formelle ordninger med:

a) 

alle parter, der transmitterer data til dem, og

b) 

andre AIS-udøvere, når de udveksler luftfartsdata og luftfartsinformation med disse.

AIS.OR.210 Udveksling af luftfartsdata og luftfartsinformation

AIS-udøvere skal sikre, at:

a) 

luftfartsdatas format er baseret på en model til udveksling af luftfartsinformation, der er udformet til at være globalt interoperabel, og

b) 

luftfartsdata udveksles elektronisk.

AIS.OR.215 Værktøj og software

AIS-udøvere skal sikre, at værktøjer og software, der anvendes til at støtte eller automatisere luftfartsdata- og luftfartsinformationsprocesser, udfører deres funktioner uden på ugunstig vis at påvirke kvaliteten af luftfartsdata og luftfartsinformation.

AIS.OR.220 Validering og verifikation

AIS-udøvere skal sikre, at verifikations- og valideringsteknikker anvendes, således at luftfartsdataene opfylder de tilknyttede datakvalitetskrav (DQR), der er specificeret i punkt AIS.TR.200.

AIS.OR.225 Metadata

AIS-udøvere skal indsamle og opbevare metadata.

AIS.OR.230 Påvisning af datafejl og autentificering

AIS-udøvere skal sikre, at:

a) 

der anvendes digitale datafejldetekteringsteknikker i forbindelse med transmission og lagring af luftfartsdata til støtte for de relevante dataintegritetsniveauer som specificeret i punkt AIS.TR.200, litra c), og

b) 

at overførslen af luftfartsdata er underlagt en passende autentificeringsprocedure, således at modtagerne kan få bekræftet, at data eller oplysninger er transmitteret af en godkendt kilde.

AIS.OR.235 Fejlrapportering, fejlmåling og korrigerende handlinger

AIS-udøvere skal sikre, at fejlrapportering, fejlmåling og ordninger vedrørende korrigerende handlinger etableres og vedligeholdes.

AIS.OR.240 Databegrænsninger

AIS-udøvere skal i luftfartsinformationsprodukterne, bortset fra NOTAM, udpege de luftfartsdata og luftfartsinformation, der ikke opfylder DQR.

AIS.OR.250 Krav om sammenhæng

Hvis luftfartsdata eller luftfartsinformation duplikeres i mere end én medlemsstats AIP, etablerer den AIS-udøver, som er ansvarlig for disse AIP, ordninger for at sikre sammenhæng i den duplikerede information.

AFDELING 3 — LUFTFARTSINFORMATIONSPRODUKTER

AIS.OR.300 Generelt — luftfartsinformationsprodukter

Hvis luftfartsdata og luftfartsinformation stilles til rådighed i flere formater, skal AIS-udøvere sikre, at der gennemføres procedurer for at sikre data- og informationssammenhæng på tværs af disse formater.

Kapitel 1 — Luftfartsinformation i en standardiseret præsentation

AIS.OR.305 Luftfartsinformationspublikation (AIP)

AIS-udøvere skal udstede en AIP.

AIS.OR.310 AIP-ændringer

AIS-udøvere skal:

a) 

udstede permanente ændringer af AIP i form af AIP-ændringer og

b) 

sikre, at AIP ændres eller genudstedes med regelmæssige mellemrum, hvis det er nødvendigt for at sikre, at oplysningerne er fuldstændige og ajourførte.

AIS.OR.315 AIP-tillæg

AIS-udøvere skal:

a) 

i form af AIP-tillæg udstede midlertidige ændringer med en lang gyldighedsperiode — tre måneder eller derover — og oplysninger med en kort gyldighedsperiode, som indeholder omfattende tekst og/eller grafik

b) 

regelmæssigt stille en tjekliste over de gyldige AIP-tillæg til rådighed og

c) 

offentliggøre et nyt AIP-tillæg som erstatning i tilfælde af fejl i et AIP-tillæg, eller hvis gyldighedsperioden for et AIP-tillæg ændres.

AIS.OR.320 AIC (Aeronautical information circular)

AIS-udøvere skal udstede et AIC som en eller flere af følgende:

a) 

en langsigtet prognose angående større ændringer mht. lovgivning, forskrifter, procedurer eller faciliteter

b) 

oplysninger, som udelukkende er forklarende eller rådgivende, og som har betydning for flyvesikkerheden

c) 

oplysninger eller underretninger af forklarende eller vejledende art om tekniske, lovgivningsmæssige eller rent administrative anliggender.

AIS-udøvere skal mindst en gang om året tage gyldigheden af gældende AIC op til fornyet overvejelse.

AIS.OR.325 Aeronautiske kort

AIS-udøvere sikrer, at følgende aeronautiske kort, hvis de stilles til rådighed:

a) 

indgår i AIP eller udbydes særskilt til modtagere af AIP:

(1) 

flyvepladshindringskort— type A

(2) 

kort over flyvepladsen/helikopterflyvepladsen

(3) 

kort over flyvepladsens trafikområde

(4) 

kort over luftfartøjsstandpladser/docking

(5) 

kort over præcisionsindflyvningsterræn

(6) 

kort over ATC-overvågningens minimumshøjde over havet

(7) 

kort over området

(8) 

standard indflyvningskort — instrument (STAR)

(9) 

standard udflyvningskort — instrument (SID)

(10) 

instrumentindflyvningskort

(11) 

visuelindflyvningskort og

(12) 

en route-kort og

b) 

stilles til rådighed som led i luftfartsinformationsprodukterne:

(1) 

flyvepladshindringskort — type B

(2) 

verdenskort for luftfart 1:1 000 000

(3) 

verdenskort for luftfart 1:500 000

(4) 

flyvekort — lille målestok og

(5) 

positionsbestemmelseskort (plotting chart).

AIS.OR.330 NOTAM

AIS-udøvere skal:

a) 

straks udstede en NOTAM, hvis de oplysninger, der skal distribueres, er midlertidige og med en kort gyldighedsperiode, hvis der er tale om permanente ændringer af betydning for operationerne eller midlertidige ændringer med en lang gyldighedsperiode, eller de foretages med kort varsel, medmindre der er tale om en omfattende tekst og/eller grafik, og

b) 

i form af en NOTAM udstede oplysninger vedrørende etablering, tilstand eller ændring i forbindelse med enhver luftfartsfacilitet, tjeneste, procedure eller fare, hvorom betimelig viden er nødvendig for personale, som medvirker i flyveoperationer

Efterlevelsen af punkt AIS.OR.200 må ikke forhindre hastende distribution af luftfartsinformation, der er nødvendig af hensyn til flyvesikkerheden.

Kapitel 2 — Digitale datasæt

AIS.OR.335 Generelt — Digitale datasæt

AIS-udøvere skal sikre, at digitale data, hvis sådanne står til rådighed, findes i form af følgende datasæt:

(1) 

AIP-datasæt

(2) 

terrændatasæt

(3) 

hindringsdatasæt

(4) 

flyvepladskortlægningsdatasæt og

(5) 

datasæt for instrumentflyvningsprocedurer.

Terrændata skal, hvis de findes, stilles til rådighed i form af terrændatasæt.

Der skal regelmæssigt stilles en tjekliste over gyldige datasæt til rådighed.

AIS.OR.340 Metadatakrav

Hvert datasæt skal indeholde et sæt minimumsmetadata, der skal stilles til rådighed for den næste bruger.

AIS.OR.345 AIP-datasæt

AIS-udøvere sikrer, at AIP-datasættet, hvis det findes, indeholder den digitale repræsentation af luftfartsinformation af varig karakter, herunder permanente oplysninger og midlertidige ændringer med en lang gyldighedsperiode.

AIS.OR.350 Terræn- og hindringsdata — Generelle krav

AIS-udøvere sikrer, at terræn- og hindringsdata, hvis de foreligger, stilles til rådighed i overensstemmelse med punkt AIS.TR.350.

AIS.OR.355 Terrændatasæt

AIS-udøvere sikrer, at terrændata stilles til rådighed, hvis de foreligger:

a) 

for område 1 som fastlagt i punkt AIS.TR.350 og

b) 

for flyvepladser med henblik på at dække:

(1) 

område 2a eller dele deraf som fastlagt i punkt AIS.TR.350, litra b), nr. 1)

(2) 

område 2b, 2c og 2d eller dele deraf som fastlagt i punkt AIS.TR.350, litra b), nr. 2), 3) og 4), for terræn:

i) 

inden for 10 km fra flyvepladsreferencepunktet (ARP) og

ii) 

uden for 10 km fra ARP, hvis terrænet når ind i det vandrette plan 120 m over banens laveste elevation

(3) 

startflyvevejsområdet eller dele heraf

(4) 

et område eller dele heraf, der er afgrænset af den laterale udstrækning af flyvepladsens hindringsbegrænsende flader

(5) 

område 3 eller dele heraf som fastlagt i punkt AIS.TR.350, litra c), for terræn, der når 0,5 m over det vandrette plan og gennemskærer det nærmeste punkt på flyvepladsens trafikområde, og

(6) 

område 4 eller dele heraf som fastlagt i punkt AIS.TR.350, litra d), for alle baner, hvor der anvendes præcisionsindflyvning i kategori II- eller III-operationer, og hvor operatørerne har brug for detaljerede terrænoplysninger for at kunne vurdere terrænets indflydelse, når beslutningshøjden skal fastslås ved brug af radiohøjdemålere.

AIS.OR.360 Hindringsdatasæt

AIS-udøvere sikrer, at hindringsdata, hvis de foreligger, stilles til rådighed:

a) 

for hindringer i område 1, hvis højde over jorden er 100 m eller derover

b) 

for flyvepladsers vedkommende for alle hindringer inden for område 2, der vurderes at udgøre en fare for luftfarten, og

c) 

for flyvepladser med henblik på at dække:

(1) 

område 2a eller dele heraf for de hindringer, der trænger ind i den flade, som har relevans for indsamling af hindringsdata

(2) 

genstande i startflyvevejsområdet eller dele heraf, der rækker højere end en plan overflade, som har en hældning på 1,2 % og samme udgangspunkt som startflyvevejsområdet

(3) 

gennemtrængninger af hindringsbegrænsende flader på flyvepladsen eller dele heraf

(4) 

område 2b, 2c og 2d for de hindringer, der trænger ind i de flader, som har relevans for indsamling af hindringsdata

(5) 

område 3 eller dele heraf for hindringer, der trænger ind i den flade, som har relevans for indsamling af hindringsdata, og

(6) 

område 4 eller dele heraf for alle baner, hvor der anvendes præcisionsindflyvning i kategori II- eller III-operationer.

AIS.OR.365 Flyvepladskortlægningsdatasæt

AIS-udøvere skal sikre, at flyvepladskortlægningsdatasæt, hvis de foreligger, stilles til rådighed i overensstemmelse med punkt AIS.TR.365.

AIS.OR.370 Datasæt for instrumentflyvningsprocedurer

AIS-udøvere skal sikre, at datasæt for instrumentflyvningsprocedurer, hvis de foreligger, stilles til rådighed i overensstemmelse med punkt AIS.TR.370.

AFDELING 4 — TJENESTER VEDRØRENDE DISTRIBUTION OG INFORMATIONER FORUD FOR FLYVNING

AIS.OR.400 Distributionstjenester

AIS-udøvere skal:

a) 

distribuere de luftfartsinformationsprodukter, der er til rådighed, til de brugere, der anmoder herom

b) 

stille AIP, AIP-ændringer, AIP-tillæg, NOTAM og AIC til rådighed på den hurtigste måde

c) 

sikre, at NOTAM distribueres gennem luftfartens faste tjeneste (AFS), når dette er praktisk muligt

d) 

sikre, at international udveksling af NOTAM kun finder sted efter indbyrdes aftale mellem de berørte internationale NOTAM-kontorer og multinationale NOTAM-behandlingsenheder og

e) 

om nødvendigt sørge for udstedelse og modtagelse af NOTAM, der distribueres via telekommunikation, for at tilfredsstille operationelle krav.

AIS.OR.405 Tjenester vedrørende informationer forud for flyvning

AIS-udøvere skal sikre, at:

a) 

der for enhver flyveplads/helikopterflyveplads stilles luftfartsinformation vedrørende ruteetaper med afgang fra flyvepladsen/helikopterflyvepladsen til rådighed for personale, der er involveret i flyveoperationer, herunder flyvebesætninger og tjenester, der er ansvarlige for informationer før flyvning, og

b) 

luftfartsinformation, der stilles til rådighed med henblik på planlægningsformål før flyvning, omfatter oplysninger af operationel betydning fra luftfartsinformationsprodukternes elementer.

AFDELING 5 — OPDATERING AF LUFTFARTSINFORMATIONSPRODUKTER

AIS.OR.500 Generelt — opdatering af luftfartsinformationsprodukter

AIS-udøvere skal sikre, at luftfartsdata og luftfartsinformation ændres eller genudstedes, således at de holdes ajourført.

AIS.OR.505 Luftfartsinformationsregulering og -kontrol (AIRAC)

AIS-udøvere skal sikre, at oplysninger om de omstændigheder, der er anført i punkt AIS.TR.505, litra a), distribueres inden for rammerne af AIRAC-systemet.

AIS-udøvere skal sikre, at:

(1) 

de oplysninger, der meddeles inden for rammerne af AIRAC-systemet, ikke ændres yderligere i mindst 28 dage efter den pågældende AIRAC's ikrafttrædelsesdato, medmindre den anmeldte omstændighed er af midlertidig karakter og ikke ville vare ved i hele perioden

(2) 

de oplysninger, som stilles til rådighed i AIRAC-systemet, er distribueret/stillet til rådighed, således at modtagerne informeres mindst 28 dage før den pågældende AIRAC's ikrafttrædelsesdato, og

(3) 

gennemførelsesfrister ud over AIRAC's ikrafttrædelsesdato ikke anvendes til forud planlagte ændringer af betydning for operationerne, der kræver kartografisk arbejde og/eller opdatering af navigationsdatabaser.

AIS.OR.510 NOTAM

AIS-udøvere skal:

a) 

sikre, at NOTAM stilles til rådighed i overensstemmelse med punkt AIS.TR.510, og

b) 

stille en »trigger NOTAM«, jf. punkt AIS.TR.510, litra f), til rådighed, når en AIP-ændring eller et AIP-tillæg offentliggøres efter AIRAC-procedurerne.

AIS.OR.515 Opdateringer af datasæt

AIS-udøvere skal:

a) 

ændre eller genudstede datasæt med sådanne regelmæssige mellemrum, som måtte være nødvendige for at holde dem ajour, og

b) 

udstede permanente ændringer og midlertidige ændringer med en lang gyldighedsperiode — tre måneder eller mere — der er stillet til rådighed som digitale data i form af et komplet datasæt og/eller et delsæt, der kun omfatter forskelle i forhold til det tidligere udstedte komplette datasæt.

AFDELING 6 — KRAV TIL PERSONALE

AIS.OR.600 Generelle krav

Ud over punkt ATM/ANS.OR.B.005, litra a), nr. 6), i bilag III skal AIS-udøvere sikre, at det personale, der er ansvarligt for at stille luftfartsdata og luftfartsinformation til rådighed, er:

a) 

gjort opmærksom på og anvender følgende:

(1) 

kravene til luftfartsinformationsprodukter og -tjenester, jf. afdeling 2-5

(2) 

de opdateringscykler, der gælder for udstedelse af AIP-ændringer og AIP-tillæg for de områder, for hvilke de stiller luftfartsdata eller luftfartsinformation til rådighed

b) 

og at personalet er tilstrækkeligt uddannet, kompetent og godkendt til det arbejde, det skal udføre.

SUBPART B — YDERLIGERE TEKNISKE KRAV FOR UDØVERE AF LUFTFARTSINFORMATIONSTJENESTER (AIS.TR)

AFDELING 2 — DATAKVALITETSSTYRING

AIS.TR.200 Generelt

a) 

Nøjagtigheden af luftfartsdata skal være som angivet i luftfartsdatakataloget (»datakataloget«), jf. tillæg 1 til bilag III (del ATM/ANS.OR).

b) 

Luftfartsdatas detaljeringsgrad skal stå i et rimeligt forhold til den faktiske datanøjagtighed.

c) 

Integriteten af luftfartsdata skal opretholdes. Baseret på den integritetsklassifikation, der er angivet i luftfartsdatakataloget, skal der være indført procedurer til at sikre følgende:

(1) 

forvanskelse af rutinemæssige data undgås i forbindelse med databehandlingen

(2) 

forvanskelse af væsentlige data forekommer ikke på noget tidspunkt i processen, og der indføres om nødvendigt yderligere processer for at imødegå potentielle risici i den overordnede systemarkitektur for yderligere at sikre dataintegriteten på dette niveau

(3) 

forvanskelse af kritiske data forekommer ikke på noget tidspunkt i processen, og der indføres yderligere integritetssikringsprocesser for fuldt ud at afbøde virkningerne af fejl, der påvises som potentielle dataintegritetsrisici via en grundig analyse af den overordnede systemarkitektur.

d) 

Sporbarheden af luftfartsdata skal sikres.

e) 

Rettidigheden af luftfartsdata skal sikres, herunder eventuelle grænser for den periode, hvori dataene er i kraft

f) 

Fuldstændigheden af luftfartsdata skal sikres.

g) 

Formatet af de leverede data skal være egnet til at sikre, at dataene fortolkes på en måde, der er forenelig med deres påtænkte anvendelse.

AIS.TR.210 Udveksling af luftfartsdata og luftfartsinformation

Med undtagelse af terrændata skal udvekslingsformatet for luftfartsdata:

a) 

åbne mulighed for at udveksle data om såvel individuelle features som samlinger af features

b) 

åbne mulighed for udveksling af referencegrundlagsinformation som følge af permanente ændringer

c) 

struktureres i overensstemmelse med luftfartsdatakatalogets emner og egenskaber og dokumenteres ved hjælp af en kortlægning mellem udvekslingsformatet og luftfartsdatakataloget.

AIS.TR.220 Verifikation

a) 

Med verifikationen skal det sikres, at:

(1) 

luftfartsdataene blev modtaget uden forvanskelse

(2) 

luftfartsdatabehandlingsprocessen ikke giver anledning til forvanskelse.

b) 

Luftfartsdata og luftfartsinformation, som indlæses manuelt, skal underkastes en uafhængig verifikation for at påvise eventuelle indlæsningsfejl.

AIS.TR.225 Metadata

De metadata, der skal indsamles, skal som minimum omfatte:

a) 

identifikation af de organisationer eller enheder, der på nogen måde medvirker til at frembringe, transmittere eller manipulere luftfartsdata

b) 

den gennemførte handling

c) 

dato og tidspunkt, hvor handlingen blev gennemført.

AIS.TR.235 Fejlrapportering, fejlmåling og korrigerende handlinger

Med fejlrapportering, fejlmåling og ordninger for korrigerende handlinger sikres det, at:

a) 

problemer, der påvises i forbindelse med frembringelsen, produktionen, opbevaringen, håndteringen og behandlingen, eller de problemer, som brugerne indberetter efter offentliggørelsen, registreres

b) 

AIS-udøveren analyserer alle indberettede problemer i relation til luftfartsdata og luftfartsinformation og foretager de nødvendige korrigerende handlinger

c) 

der gives prioritet til løsning af alle fejl, uoverensstemmelser og uregelmæssigheder, som opdages i kritiske og væsentlige luftfartsdata

d) 

de berørte brugere advares om fejl på den mest effektive måde, idet der tages hensyn til luftfartsdatas og luftfartsinformations integritetsniveau

e) 

feedback om fejl lettes og fremmes.

AIS.TR.240 Databegrænsninger

Påvisningen af data, der ikke opfylder DQR, skal foretages med en anmærkning eller ved udtrykkeligt at angive kvalitetsværdien.

AFDELING 3 — LUFTFARTSINFORMATIONSPRODUKTER

AIS.TR.300 Generelt — luftfartsinformationsprodukter

a) 

Luftfartsinformationsprodukter beregnet til distribution skal omfatte teksten affattet på engelsk for de dele, der er formuleret i klart sprog, med undtagelse af de produkter, der udelukkende er beregnet til distribution inden for en medlemsstat.

b) 

Stednavne skal staves i overensstemmelse med lokal skik og brug og translittereres ved behov til Den Internationale Standardiseringsorganisations (ISO's) latinske alfabet.

c) 

Organisationen for International Civil Luftfarts (ICAO's) forkortelser skal anvendes i luftfartsinformationsprodukterne, når dette er hensigtsmæssigt.

Kapitel 1 — Luftfartsinformation i en standardiseret præsentation

AIS.TR.305 Luftfartsinformationspublikation (AIP)

a) 

AIP, AIP-ændringer og AIP-tillæg skal stilles til rådighed som »elektroniske AIP'er« (eAIP). De pågældende eAIP skal kunne vises på en computerskærm og udskrives på papir.Desuden kan AIP, AIP-ændringer og AIP-tillæg også stilles til rådighed i en papirudgave.

b) 

AIP skal omfatte:

(1) 

en erklæring fra den kompetente myndighed med ansvar for de luftnavigationsfaciliteter, -tjenester eller -procedurer, der er omfattet af den pågældende AIP

(2) 

de generelle betingelser, på hvilke tjenesterne eller faciliteterne stilles til rådighed

(3) 

en liste over væsentlige forskelle mellem medlemsstaternes forskrifter og praksis og de tilknyttede ICAO-standarder og anbefalet praksis (SARP) og procedurer

(4) 

en medlemsstats valg i hvert væsentligt tilfælde, hvor ICAO's SARP og procedurer giver mulighed for alternative fremgangsmåder.

c) 

Den pågældende AIP skal indeholde oplysninger, som er relateret til og ordnet efter de emneområder, der er anført i tillæg 1.

d) 

Den udstedende medlemsstat og AIS-udøveren skal angives tydeligt.

e) 

Når to eller flere medlemsstater i fællesskab stiller en AIP til rådighed, skal de angives tydeligt.

f) 

Hver AIP skal kunne bruges selvstændigt og indeholde en indholdsfortegnelse.

g) 

En AIP skal være opdelt i tre dele (GEN, ENR og AD) og i afsnit og underafsnit, undtagen hvis AIP'en eller et bind af AIP'en er udformet med henblik på at lette den operationelle brug under flyvningen; i dette tilfælde kan det præcise format og den præcise opdeling overlades til medlemsstaten, forudsat at en passende indholdsfortegnelse indgår.

h) 

Hver AIP skal dateres.

i) 

Datoen, bestående af dag, måned (månedsnavn) og år, skal være offentliggørelsesdatoen og/eller ikrafttrædelsesdatoen (AIRAC) for disse oplysninger.

j) 

Ved beskrivelse af aktivitetsperioder, tilgængelighed eller operation skal de gældende dage og tidspunkter specificeres.

k) 

Hver AIP, der udstedes i form af et trykt bind, og hver side af en AIP, som udstedes i form af løsark, forsynes med en tydelig angivelse af:

(1) 

den pågældende AIP's identitet

(2) 

det omfattede område og dets underopdelinger, hvis det er nødvendigt

(3) 

identifikation af den udstedende medlemsstat og producentorganisationen (myndighed) og

(4) 

sidenumre/korttitler.

l) 

Enhver ændring af det trykte bind af AIP skal foretages ved brug af erstatningsark.

AIS.TR.310 AIP-ændringer

a) 

Enhver operationelt væsentlig ændring af AIP i henhold til punkt AIS.OR.505 skal udstedes inden for rammerne af AIRAC og skal tydeligt identificeres som sådan.

b) 

Hver AIP-ændring skal tildeles et løbenummer, som skal være fortløbende.

c) 

Når en AIP-ændring udstedes, skal den indeholde henvisninger til løbenummeret på den NOTAM, som er indarbejdet i ændringen.

d) 

De seneste opdateringscykler for AIP-ændringer skal gøres offentligt tilgængelige.

e) 

Indgivelse af håndrettelser/anmærkninger skal begrænses til et minimum; den normale ændringsmetode skal bestå i genudstedelse eller udskiftning af sider.

f) 

Hver AIP-ændring skal:

(1) 

omfatte en tjekliste med de gældende datoer og tal for hver løsbladsside i den pågældende AIP og

(2) 

indeholde et resumé af eventuelle udestående håndrettelser.

g) 

Nye eller reviderede oplysninger skal angives med en anmærkning i margenen.

h) 

Hver ændret side i en AIP, også forsiden, skal indeholde en offentliggørelsesdato og, hvis det er relevant, en ikrafttrædelsesdato.

i) 

De regelmæssige intervaller mellem AIP-ændringer skal angives i den pågældende AIP's del 1 — generelt (GEN).

AIS.TR.315 AIP-tillæg

a) 

AIP-tillægget, der udstedes i trykt form, stilles til rådighed ved hjælp af særskilte sider.

b) 

De mest gængse opdateringscykler for AIP-tillæg skal gøres offentligt tilgængelige.

c) 

Hvert AIP-tillæg skal tildeles et løbenummer, som skal være fortløbende og være baseret på kalenderåret.

d) 

Hvis et AIP-tillæg udstedes som erstatning for en NOTAM, skal der i tillægget henvises til serien og nummeret af den pågældende NOTAM.

e) 

Der skal udstedes en tjekliste over gyldige AIP-tillæg med intervaller på højst én måned som led i tjeklisten for NOTAM med samme distribution som for AIP-tillægs vedkommende.

f) 

Hver side i AIP-tillægget skal indeholde en offentliggørelsesdato. Hver side i AIRAC AIP-tillægget skal indeholde såvel en offentliggørelsesdato som en ikrafttrædelsesdato.

AIS.TR.320 AIC (Aeronautical information circular)

a) 

AIC stilles til rådighed i form af et elektronisk dokument.

b) 

AIC skal stilles til rådighed, når det er ønskeligt, for at bekendtgøre:

(1) 

prognoser angående vigtige ændringer i luftfartsprocedurer, -tjenester og -faciliteter

(2) 

prognoser angående gennemførelsen af nye navigationssystemer

(3) 

væsentlige oplysninger, som stammer fra efterforskning af flyvehavarier/flyvehændelser, og som har betydning for flyvesikkerheden

(4) 

oplysninger om forskrifter af relevans for beskyttelsen af civil luftfart mod ulovlige handlinger, som bringer den civile luftfarts sikkerhed i fare

(5) 

rådgivning om lægefaglige anliggender af særlig interesse for piloter

(6) 

advarsler til piloter om at undgå fysiske farer

(7) 

oplysninger om visse vejrfænomeners indvirkning på flyveoperationer

(8) 

oplysninger om nye farer, der påvirker luftfartøjshåndteringsteknikker

(9) 

oplysninger om forskrifter vedrørende transport ad luftvejen af genstande, som er pålagt begrænsninger

(10) 

henvisninger til kravene i national lovgivning og EU-lovgivning og til offentliggørelse af ændringer heraf

(11) 

oplysninger om ordninger for certificering af flybesætninger

(12) 

oplysninger om uddannelse af luftfartspersonale

(13) 

oplysninger om gennemførelse af eller fritagelse fra krav i national lovgivning og EU-lovgivning

(14) 

rådgivning om anvendelse og vedligeholdelse af særlige typer af udstyr

(15) 

den faktiske eller planlagte tilgængelighed af nye eller reviderede udgaver af aeronautiske kort

(16) 

oplysninger om medbringelse af kommunikationsudstyr

(17) 

forklarende oplysninger vedrørende støjbegrænsning

(18) 

udvalgte luftdygtighedsdirektiver

(19) 

information om ændringer i NOTAM-serier eller -distribution, nye udgaver af AIP eller større ændringer med hensyn til deres indhold, dækning eller format

(20) 

forhåndsoplysninger om sneberedskabsplanen og

(21) 

andre oplysninger af lignende art.

c) 

AIC må ikke anvendes til oplysninger, der opfylder kriterierne for optagelse i AIP eller NOTAM.

d) 

Den sneberedskabsplan, der udstedes i henhold til AIP's punkt AD 1.2.2, skal suppleres med sæsonspecifik information, der skal udstedes som AIC i god tid før hver vinters begyndelse — mindst en måned før vinterforhold normalt gør sig gældende.

e) 

Vælger oprindelsesmedlemsstaten at distribuere den pågældende AIC uden for sit område, skal AIC distribueres på samme måde som AIP.

f) 

Alle AIC skal tildeles et løbenummer, som skal være fortløbende og baseret på kalenderåret.

g) 

Stilles AIC til rådighed i mere end én serie, skal hver serie identificeres særskilt ved et bogstav.

h) 

Der skal mindst én gang om året udstedes en tjekliste for AIC, som er i kraft på det pågældende tidspunkt, og den distribueres på samme måde som AIC.

i) 

NOTAM's tjekliste skal indeholde en tjekliste for AIC, der stilles til rådighed uden for en medlemsstats område.

AIS.TR.330 NOTAM

a) 

En NOTAM skal udstedes, når det er nødvendigt at give følgende oplysninger:

(1) 

etablering af, lukning af eller væsentlige ændringer i operationen af flyvepladser, helikopterflyvepladser eller baner

(2) 

etablering af, tilbagetrækning af og væsentlige ændringer af aeronautiske tjenesters operationer

(3) 

etablering af, tilbagetrækning af og væsentlige ændringer af radionavigations- og luft til jord-kommunikationstjenesters operationelle kapacitet

(4) 

backupsystemer og sekundære systemer, som har en direkte operationel virkning, står ikke til rådighed

(5) 

etablering af, tilbagetrækning af eller væsentlige ændringer af visuelle hjælpemidler

(6) 

afbrydelse af eller tilbagevenden til operation af væsentlige dele af flyvepladsbelysningssystemer

(7) 

etablering af, tilbagetrækning af og væsentlige ændringer af procedurer for luftfartstjenesterne

(8) 

forekomst af eller udbedring af væsentlige fejl eller hindringer på manøvreområdet

(9) 

ændringer af og begrænsninger i disponibiliteten af brændstof, olie og ilt

(10) 

større ændringer i de disponible eftersøgnings- og redningsfaciliteter og -tjenester

(11) 

etablering af, tilbagetrækning af eller tilbagevenden til operation af havariblink, der markerer hindringer for luftfarten

(12) 

ændringer i forskrifter, som finder anvendelse i den eller de berørte medlemsstater, og som kræver øjeblikkelig handling ud fra et operationelt perspektiv

(13) 

operationelle direktiver, der kræver øjeblikkelig indgriben, eller ændringer heraf

(14) 

tilstedeværelse af farer, der påvirker luftfarten

(15) 

planlagt anvendelse af laserlys, laserskærme og lyskastere, hvis piloternes nattesyn må forventes at blive forringet

(16) 

opstilling af, fjernelse af eller ændringer af hindringer for luftfarten ved start/stigning, afbrudt indflyvning, indflyvningsområder og på sikkerhedszonen

(17) 

etablering af eller ophævelse af forbudte områder, restriktionsområder eller fareområder, herunder aktivering eller deaktivering, alt efter hvad der er relevant, eller ændringer i deres status

(18) 

etablering eller ophævelse af områder eller ruter eller dele heraf, hvor der er risiko for interception, og hvor det er påkrævet at holde lyttevagt på VHF-nødfrekvensen 121,500 MHz

(19) 

tildeling, annullering eller ændring af stedindikatorer

(20) 

ændringer af flyvepladsens/helikopterflyvepladsens RFF-kategori (rednings- og brandslukningstjeneste)

▼C4

(21) 

tilstedeværelse af, ophør af eller væsentlige ændringer med hensyn til farlige situationer som følge af sne, snesjap, is, radioaktivt materiale, giftige kemikalier, vulkansk askeaflejring eller stående vand på trafikområdet

▼M1

(22) 

udbrud af epidemier, der nødvendiggør ændringer for så vidt angår anmeldte krav til vaccinationer og karantæneforanstaltninger

(23) 

prognoser for kosmiske stråler fra solen, hvis sådanne stilles til rådighed

(24) 

operationelt signifikante ændringer i vulkansk aktivitet, sted, dato og tidspunkt for vulkanudbrud og/eller den horisontale og vertikale udstrækning af en vulkansk askesky, herunder bevægelsesretning, flyveniveauer og ruter eller dele af ruter, som kan blive berørt

(25) 

udslip i atmosfæren af radioaktive materialer eller giftige kemikalier efter en nuklear eller kemisk hændelse, sted, dato og tidspunkt for hændelsen, flyveniveauer og -ruter eller dele heraf, som kan blive berørt, samt bevægelsesretningen

(26) 

etablering af operationer med humanitære bistandsmissioner samt procedurer og/eller begrænsninger, der påvirker luftfarten

(27) 

gennemførelse af kortsigtede beredskabsforanstaltninger i tilfælde af afbrydelse eller delvis afbrydelse af ATS og tilknyttede støttetjenester

(28) 

et specifikt tab af satellitbaserede navigationssystemers integritet.

(29) 

manglende rådighed over en bane på grund af baneafmærkningarbejder eller, hvis det udstyr, der anvendes til det pågældende arbejde, kan fjernes, den tidsfrist, der er nødvendig for, at banen kan stilles til rådighed.

b) 

NOTAM må ikke udstedes med henblik på at give følgende oplysninger:

(1) 

rutinevedligeholdelsesarbejde på forpladser og rulleveje, der ikke påvirker sikkerheden i forbindelse med luftfartøjers kørsel

(2) 

midlertidige hindringer i nærheden af flyvepladser/helikopterflyvepladser, der ikke påvirker den sikre operation af luftfartøjer

(3) 

delvist svigt i faciliteter til belysning af flyvepladser/helikopterflyvepladser, hvis et sådant svigt ikke direkte påvirker luftfartøjsoperationer

(4) 

delvist midlertidigt svigt i luft til jord-kommunikation, hvis der findes egnede alternative frekvenser, og de er operative

(5) 

mangel på forpladstjenester samt lukning, begrænsninger og kontrol af trafikveje

(6) 

driftsforstyrrelser i relation til stedbetegnelses-, vejvisnings- eller andre instruktionsskilte på flyvepladsens trafikområde

(7) 

faldskærmsudspring, hvis de finder sted i ukontrolleret luftrum efter visuelflyvereglerne (VFR), eller hvis de finder sted i kontrolleret luftrum på bekendtgjorte områder eller inden for fareområder eller forbudte områder

(8) 

uddannelsesaktiviteter, der gennemføres af enheder på jorden

(9) 

manglende disponibilitet af backupsystemer og sekundære systemer, hvis disse ikke har en operationel virkning

(10) 

begrænsninger for lufthavnsfaciliteter eller generelle tjenester uden operationel virkning

(11) 

nationale forskrifter, der ikke berører almenflyvning

(12) 

meddelelser eller advarsler om mulige/potentielle begrænsninger uden operationel virkning

(13) 

generelle påmindelser om allerede offentliggjorte oplysninger

(14) 

tilgængeligheden af udstyr til jordbaserede enheder uden at der oplyses om den operationelle virkning for luftrumsbrugere og facilitetsbrugere

(15) 

oplysninger om anvendelse af laserlys uden operationel virkning og om fyrværkeri under den laveste flyvehøjde

(16) 

lukning af dele af trafikområdet i forbindelse med lokalt koordineret, planlagt arbejde af en varighed på mindre end en time

(17) 

lukning, ændringer eller manglende disponibilitet med hensyn til operationen af flyvepladser/helikopterflyvepladser, uden for flyvepladsers/helikopterflyvepladsers normale tjenestetid og

(18) 

andre oplysninger, der ikke berører operationerne, af lignende midlertidig art.

c) 

Medmindre andet fremgår af bestemmelserne i punkt AIS.TR.330, litra f), og AIS.TR.330, litra g), skal hver NOTAM indeholde oplysningerne i den rækkefølge, der er angivet i NOTAM-formatet i tillæg 2.

d) 

NOTAM-tekster skal bestå af ICAO's NOTAM-kodebetegnelser og ensartet forkortet fraseologi, suppleret med ICAO-forkortelser samt indikatorer, identifikatorer, designationer, kaldesignaler, frekvenser, tal og klart sprog.

e) 

Alle NOTAM skal udstedes på engelsk. Hvis det er nødvendigt af hensyn til indenlandske brugere, kan NOTAM derudover udstedes på et nationalt sprog.

▼C4

f) 

Oplysninger om sne, snesjap, is, rim, stående vand eller vand fra sne, sjap, is eller rim på trafikområdet skal formidles ved hjælp af SNOWTAM og skal indeholde oplysningerne i den rækkefølge, der er vist i SNOWTAM-formatet i tillæg 3a.

▼M1

g) 

Oplysninger om en operationelt signifikant ændring af vulkansk aktivitet, vulkansk udbrud og/eller vulkansk askesky skal, når de rapporteres ved hjælp af en ASHTAM, indeholde oplysningerne i den rækkefølge, der er angivet i ASHTAM-formatet i tillæg 4.

h) 

Hvis der forekommer fejl i en NOTAM, skal en NOTAM med et nyt nummer udstedes til erstatning af den fejlbehæftede NOTAM, eller også annulleres den fejlbehæftede NOTAM, og en ny NOTAM udstedes.

i) 

Udstedes en NOTAM, som annullerer eller erstatter en tidligere NOTAM:

(1) 

angives serien og løbenummeret/året for den tidligere NOTAM

(2) 

serien, stedindikator og emnet for begge NOTAM skal være enslydende.

j) 

En NOTAM må kun annullere eller erstatte én anden NOTAM.

k) 

Hver NOTAM må kun omhandle ét emne og én omstændighed angående emnet.

l) 

Hver NOTAM skal være så kort som muligt og opstillet således, at dens betydning er klar, uden at der er behov for at henvise til et andet dokument.

m) 

En NOTAM, der indeholder permanente oplysninger eller midlertidige oplysninger med en lang gyldighedsperiode, skal indeholde relevante henvisninger til den pågældende AIP eller AIP-tillægget.

n) 

Stedindikatorer, der indgår i NOTAM-tekster, skal være som angivet i ICAO Doc 7910 »Location Indicators«. Der må ikke anvendes en afkortet form af sådanne betegnelser. Hvis der ikke er tildelt en ICAO-stedindikator til stedet, skal dettes stednavn angives i klart sprog.

o) 

En serie, der er angivet ved et bogstav og et firecifret tal efterfulgt af en skråstreg, og et tocifret tal for årstallet tildeles hver NOTAM. Det firecifrede tal skal være fortløbende og baseret på kalenderåret.

p) 

Alle NOTAM skal opdeles i serier efter emne, trafik eller beliggenhed eller en kombination heraf alt efter slutbrugernes behov. NOTAM for flyvepladser, der betjener international lufttrafik, skal udstedes i internationale NOTAM-serier.

q) 

Hvis NOTAM udstedes på både engelsk og et nationalt sprog, skal NOTAS-serien tilrettelægges således, at de nationale sprogserier er ækvivalente med de engelsksprogede serier med hensyn til indhold og nummerering.

r) 

Indholdet og den geografiske dækning af hver NOTAM-serie skal angives nærmere i AIP i punkt GEN 3.

s) 

Der skal regelmæssigt stilles en tjekliste over gyldige NOTAM til rådighed.

t) 

Der udstedes én NOTAM-tjekliste for hver serie.

u) 

NOTAM-tjeklisten skal også henvise til de seneste AIP-ændringer, AIP-tillæg, datasæt og som minimum til distribuerede AIC.

v) 

En NOTAM-tjekliste skal distribueres på samme måde som de faktiske meldingsserier, den henviser til, og det skal tydeligt angives, at den er en tjekliste.

w) 

Tildelingen af serier skal overvåges, og om nødvendigt skal der træffes egnede foranstaltninger for at sikre, at ingen serie når op på det størst mulige antal udstedte NOTAM inden udløbet af et kalenderår.

Kapitel 2 — Digitale datasæt

AIS.TR.335 Generelt — Digitale datasæt

a) 

En standard for geografisk information skal anvendes som referenceramme.

b) 

En beskrivelse af hvert enkelt disponibelt datasæt skal gives i form af en specifikation af dataproduktet.

c) 

En tjekliste over disponible datasæt, herunder deres ikrafttrædelses- og offentliggørelsesdatoer, skal stilles til rådighed for brugerne med henblik på at sikre, at de gældende data anvendes.

d) 

Tjeklisten over datasæt skal stilles til rådighed via samme distributionsmekanisme som den, der anvendes for datasættenes vedkommende.

AIS.TR.340 Metadatakrav

Minimumsmetadata for hvert datasæt skal omfatte:

a) 

navnet på de organisationer eller enheder, der stiller datasættet til rådighed

b) 

dato og klokkeslæt for, hvornår luftfartsdataene blev stillet til rådighed

c) 

datasættets gyldighed og

d) 

eventuelle begrænsninger for brugen af datasættet.

AIS.TR.345 AIP-datasæt

a) 

AIP-datasættet skal indeholde data om følgende emner, herunder de angivne egenskaber, hvis det er relevant:



Dataemner

Tilknyttede egenskaber som et minimum

ATS-luftrum

Type, navn, laterale grænser, vertikale grænser, luftrumsklasse

Luftrum afsat til særlige aktiviteter

Type, navn, laterale grænser, vertikale grænser, restriktion, aktivering

Rute

Identifikatorpræfiks, flyveregler, designation

Rutesegment

Navigationsspecifikation, startpunkt, endepunkt, den beholdne kurs, afstand, øvre grænse, nedre grænse, mindste en route-flyvehøjde over havet (MEA), mindste hindringsfri højde over havet (MOCA), marchhøjde i flyveretningen, marchhøjde modsat flyveretningen, krav til navigationspræstation

Waypoint — en route

Rapporteringskrav, identifikation, position og formation

Flyveplads/helikopterflyveplads

Stedindikator, navn, Den Internationale Luftfartssammenslutnings (IATA) designation, betjent by, certificeringsdato, udløbsdato for certificering, hvis det er relevant, kontroltype, områdets elevation, referencetemperatur, magnetisk misvisning, lufthavnens referencepunkt

Bane

Designation, nominel længde, nominel bredde, overfladetype, bæreevne

Banens retning

Designation, retvisende pejling, tærskel, startløb til rådighed (TORA), startdistance til rådighed (TODA), acceleration-stop distance til rådighed (ASDA), landingsdistance til rådighed (LDA), distance til rådighed for afbrudt start (for helikoptere)

Slutindflyvnings- og startområde (FATO)

Designation, længde, bredde, tærskelpunkt

Sætningsområde (TLOF)

Designation, centerpunkt, længde, bredde, overfladetype

Radionavigationshjælpemidler

Typeidentifikation, navn, betjent flyveplads, tjenestetid, magnetisk misvisning, frekvens/kanal, position, elevation, magnetisk pejling, retvisende pejling, nulretning
b) 

Når en egenskab ikke er fastsat for en bestemt forekomst af de emner, der er anført i litra a), skal AIP-datadelsættet indeholde en udtrykkelig angivelse af: »ikke relevant«.

AIS.TR.350 Terræn- og hindringsdata — Generelle krav

Dækningsområder for terræn- og hindringsdatasæt skal specificeres som:

a) 

Område 1: en medlemsstats samlede område

b) 

Område 2: i nærheden af en flyveplads, underinddelt som følger:

(1) 

Område 2a: et rektangulært område omkring en bane, som omfatter sikkerhedszonen, plus enhver form for clearway, der forefindes

(2) 

Område 2b: et område, der rækker fra enden af område 2a i afgangsretningen, med en længde på 10 km og en spredning på 15 % til hver side

(3) 

Område 2c: et område uden for område 2a og 2b i en afstand af højst 10 km fra grænsen for område 2a og

(4) 

Område 2d: et område uden for område 2a, 2b og 2c op til en afstand på 45 km fra flyvepladsreferencepunktet eller en eksisterende grænse for terminalområdet (TMA), alt efter hvad der befinder sig nærmere

c) 

Område 3: det område, som grænser op til flyvepladsens trafikområde, og som i det horisontale plan rækker fra kanten af en bane til 90 m fra banens centerlinje og 50 m fra kanten af alle andre dele af flyvepladsens trafikområde og

d) 

Område 4: området, som rækker 900 m før landingsbanetærsklen og 60 m til hver side af banens forlængede centerlinje i indflyvningsretningen på en præcisionsindflyvningsbane i kategori II eller III.

AIS.TR.355 Terrændatasæt

Hvis terrændatasæt stilles til rådighed i overensstemmelse med punkt AIS.OR.355:

a) 

skal terrændatasæt indeholde en digital repræsentation af terrænoverfladen i form af kontinuerlige elevationstal i alle skæringspunkter i et fastlagt kortnet, som er baseret på et fælles datum

b) 

et terrænkortnet skal være angulært eller lineært og være af regelmæssig eller uregelmæssig form

c) 

terrændatasæt skal omfatte rumlige (position og elevation), tematiske og tidsmæssige aspekter af jordens overflade med naturligt forekommende features bortset fra hindringer

d) 

der må kun være tale om én type feature, dvs. terrænet

e) 

følgende aspekter af terrænfeatures registreres i terrændatasættet:

(1) 

dækningsområde

(2) 

identifikation af dataophavsmanden

(3) 

identifikation af datakilde

(4) 

indsamlingsmetode

(5) 

post spacing

(6) 

horisontalt referencesystem

(7) 

horisontal detaljeringsgrad

(8) 

horisontal nøjagtighed

(9) 

horisontalt konfidensniveau

(10) 

horisontal position

(11) 

elevation

(12) 

elevationsreference

(13) 

vertikalt referencesystem

(14) 

vertikal detaljeringsgrad

(15) 

vertikal nøjagtighed

(16) 

vertikalt konfidensniveau

(17) 

registreret flade

(18) 

integritet

(19) 

dato og tidsstempel og

(20) 

den anvendte måleenhed.

f) 

I det område, der er omfattet af en radius på 10 km fra ARP, skal terrændata opfylde de numeriske krav til område 2

g) 

i området mellem 10 km og grænsen for TMA eller en radius på 45 km, alt efter hvad der er mindst, skal data over terræn, som trænger ind i det vandrette plan 120 m over den laveste baneelevation, opfylde de numeriske krav til område 2

h) 

i området mellem 10 km og grænsen for TMA eller en radius på 45 km, alt efter hvad der er mindst, skal data over terræn, som ikke trænger ind i det vandrette plan 120 m over den laveste baneelevation, opfylde de numeriske krav til område 1, og

i) 

i de dele af område 2, hvor flyveoperationer er forbudt på grund af meget højt terræn eller andre lokale restriktioner og/eller forskrifter, skal terrændata opfylde de numeriske krav til område 1.

image Flader, for hvilke terrændata indsamles — område 1 og område 2

AIS.TR.360 Hindringsdatasæt

Hvis hindringsdatasæt stilles til rådighed i overensstemmelse med punkt AIS.OR.360, gælder følgende:

a) 

hindringsdataelementer er features, der skal være repræsenteret i datasættene som punkter, linjer eller polygoner

b) 

alle typer af fastlagte hindringsfeatures skal angives, og hver af dem skal beskrives i overensstemmelse med følgende liste over attributter:

(1) 

dækningsområde

(2) 

identifikation af dataophavsmanden

(3) 

identifikation af datakilde

(4) 

identifikator for hindringen

(5) 

horisontal nøjagtighed

(6) 

horisontalt konfidensniveau

(7) 

horisontal position

(8) 

horisontal detaljeringsgrad

(9) 

horisontal udstrækning

(10) 

horisontalt referencesystem

(11) 

elevation

(12) 

vertikal nøjagtighed

(13) 

vertikalt konfidensniveau

(14) 

vertikal detaljeringsgrad

(15) 

vertikalt referencesystem

(16) 

hindringstype

(17) 

geometrisk type

(18) 

integritet

(19) 

dato og tidsstempel

(20) 

den anvendte måleenhed

(21) 

belysning og

(22) 

afmærkning

c) 

hindringsdata for område 2 og 3 skal indsamles inden for følgende hindringsdataindsamlingsflader:

(1) 

hindringsdataindsamlingsfladen for område 2a har en højde på 3 m over den nærmeste banes elevation målt langs banens centerlinje og for de dele, der er forbundet med en clearway, hvis en sådan forefindes, ved elevationen af den nærmeste baneende

(2) 

hindringsdataindsamlingsfladen for område 2b har en 1,2 % hældning, der rækker fra enderne af område 2a ved banens elevation i afgangsretningen, med en længde på 10 km og en spredning på 15 % til hver side data om hindringer af en højde på under 3 m over jorden behøver ikke indsamles

(3) 

hindringsdataindsamlingsfladen for område 2c har en 1,2 % hældning, der rækker uden for område 2a og 2b i en afstand på højst 10 km fra grænsen for område 2a område 2c's begyndelseselevation skal være elevationen i det punkt i område 2a, hvori det begynder data om hindringer af en højde på under 15 m over jorden behøver ikke indsamles

(4) 

hindringsdataindsamlingsfladen for område 2d har en højde på 100 m over jorden og

(5) 

hindringsdataindsamlingsfladen for område 3 rækker 0,5 m over det vandrette plan, der går gennem det nærmeste punkt på flyvepladsens trafikområde

d) 

i de dele af område 2, hvor flyveoperationer er forbudt på grund af meget højt terræn eller andre lokale restriktioner og/eller forskrifter, skal hindringsdata indsamles og registreres i overensstemmelse med de numeriske krav til område 1

e) 

i produktspecifikationerne til hindringsdata understøttet af geografiske koordinater for hver flyveplads, der indgår i datasættet, skal følgende områder beskrives:

(1) 

Område 2a, 2b, 2c og 2d

(2) 

startflyvevejsområdet og

(3) 

de hindringsbegrænsende flader

f) 

hindringsdatasæt skal indeholde den digitale repræsentation af hindringernes vertikale og horisontale udstrækning og

g) 

hindringer skal ikke medtages i terrændatasæt.

image Flader, for hvilke hindringsdata indsamles — område 1 og område 2

AIS.TR.365 Flyvepladskortlægningsdatasæt

a) 

Flyvepladskortlægningsdatasæt skal indeholde den digitale repræsentation af flyvepladsens features.

b) 

ISO-standarder for geografisk information skal anvendes som referenceramme.

c) 

Flyvepladskortlægningsdataprodukter skal beskrives i overensstemmelse med dataproduktets relevante specifikationsstandard.

d) 

Indholdet og strukturen af flyvepladskortlægningsdatasæt skal fastlægges i form af et applikationsskema og et featurekatalog.

AIS.TR.370 Datasæt for instrumentflyvningsprocedurer

a) 

Datasæt for instrumentflyvningsprocedurer skal indeholde den digitale repræsentation af instrumentflyvningsprocedurer.

b) 

Datasættene for instrumentflyvningsprocedurer skal indeholde data om følgende emner, herunder alle deres egenskaber:

(1) 

procedure

(2) 

proceduresegment

(3) 

slutindflyvningssegment

(4) 

procedurefikspunkt

(5) 

venteprocedure

(6) 

specifikke forhold vedrørende en helikopterprocedure.

AFDELING 4 — TJENESTER VEDRØRENDE DISTRIBUTION OG INFORMATIONER FORUD FOR FLYVNING

AIS.TR.400 Distributionstjenester

a) 

Et forud fastsat distributionssystem for NOTAM, der transmitteres af AFS, skal anvendes, når dette er muligt.

b) 

Distributionen af NOTAM, bortset fra dem der distribueres internationalt, foretages efter anmodning.

c) 

NOTAM skal udarbejdes i overensstemmelse med ICAO's kommunikationsprocedurer, der er fastlagt i ICAO's bilag 10, bind II.

d) 

Hver NOTAM skal transmitteres som en enkelt telekommunikationsmelding.

e) 

Udvekslingen af ASHTAM ud over en medlemsstats område og NOTAM, hvis medlemsstaterne benytter NOTAM til distribution af oplysninger om vulkansk aktivitet, skal omfatte rådgivningscentre for vulkansk aske og world area forecast centre og tage hensyn til langdistanceoperationers særlige krav.

AIS.TR.405 Tjenester vedrørende informationer forud for flyvning

a) 

Automatiserede informationssystemer forud for flyvning skal anvendes til at stille luftfartsdata og luftfartsinformation til rådighed for operativt personale, herunder flyvebesætningsmedlemmer, med henblik på selvbriefing, flyveplanlægning og flyveinformationstjeneste.

b) 

Grænsefladen mellem menneske og maskine i faciliteter til levering af information forud for flyvning skal sikre let adgang til al relevant information/data i styret form.

c) 

Selvbriefingfaciliteter i automatiserede informationssystemer forud for flyvning skal om nødvendigt give adgang til luftfartsinformationstjenesten med henblik på konsultation via telefon eller andre egnede telekommunikationsmidler.

d) 

Automatiserede informationssystemer forud for flyvning skal i forbindelse med tilrådighedsstillelse af luftfartsdata og luftfartsinformation med henblik på selvbriefing, flyveplanlægning og flyveinformationstjeneste:

(1) 

tilvejebringe løbende og rettidig opdatering af systemdatabasen og overvågning af gyldigheden og kvaliteten af de luftfartsdata, der lagres

(2) 

give det operative personale, herunder flyvebesætningsmedlemmer, det berørte luftfartspersonale og andre aeronautiske brugere adgang til systemet via egnede telekommunikationsmidler

(3) 

sikre tilvejebringelsen af luftfartsdata og luftfartsinformation, der opnås adgang til, i papirform, hvis det er nødvendigt

(4) 

benytte de adgangs- og interrogator-procedurer, der er baseret på forkortet klart sprog, og de ICAO-stedindikatorer, som er fastsat i ICAO Doc 7910, alt efter hvad der er relevant, eller er baseret på en menudrevet brugergrænseflade eller en anden hensigtsmæssig mekanisme

(5) 

give et rettidigt svar på en anmodning om information fra en bruger.

e) 

Alle NOTAM stilles normalt til rådighed med henblik på briefing, og indholdet reduceres efter brugerens skøn.

AFDELING 5 — OPDATERING AF LUFTFARTSINFORMATIONSPRODUKTER

AIS.TR.500 Generelt — opdatering af luftfartsinformationsprodukter

Den samme AIRAC-opdateringscyklus skal anvendes i forbindelse med AIP-ændringer, AIP-tillæg, AIP-datasættene og datasættene for instrumentflyvningsprocedurer for at sikre sammenhæng i de dataelementer, der optræder i flere luftfartsinformationsprodukter.

AIS.TR.505 AIRAC

a) 

Information om følgende omstændigheder skal distribueres inden for rammerne af AIRAC-systemet:

(1) 

horisontale og vertikale grænser, forskrifter og procedurer, der gælder for:

i) 

flyveinformationsregioner (FIR)

ii) 

kontrolområder (CTA)

iii) 

kontrolzoner

iv) 

rådgivningsområder

v) 

ATS-ruter

vi) 

permanent fare, forbudte områder og områder med restriktioner (herunder type og aktivitetsperioder, hvis de kendes) og luftforsvarsidentifikationszoner (ADIZ)

vii) 

permanente områder eller ruter eller dele heraf, hvor der er risiko for interception

viii) 

RMZ og/eller TMZ

(2) 

positioner, frekvenser, kaldesignaler, identifikatorer, kendte uregelmæssigheder og vedligeholdelsesperioder for radionavigationshjælpemidler samt kommunikations- og overvågningsfaciliteter

(3) 

vente- og indflyvningsprocedurer, procedurer for ankomst og afgang, procedurer for støjbegrænsning og andre relevante ATS-procedurer

(4) 

gennemgangsniveauer, gennemgangshøjder og minimumssektorhøjder

(5) 

meteorologiske faciliteter (herunder udsendelser) og procedurer

(6) 

baner og stopveje

(7) 

rulleveje og forpladser

(8) 

operationelle flyvepladsprocedurer på jorden (herunder procedurer ved lav sigtbarhed)

(9) 

indflyvnings- og banelys og

(10) 

flyvepladsens operationelle minima, hvis disse offentliggøres af en medlemsstat.

b) 

Der skal træffes særlige foranstaltninger, hvis større ændringer er planlagt, og hvis forhåndsmeddelelse er ønskelig og praktisk mulig.

c) 

Er information ikke forelagt senest på AIRAC-datoen, skal en NIL-meddelelse distribueres via en NOTAM eller med andre egnede midler senest én cyklus før den pågældende AIRAC's faktiske ikrafttrædelsesdato.

AIS.TR.510 NOTAM

a) 

NOTAM skal offentliggøres i tilstrækkelig god tid, til at de berørte parter kan træffe alle nødvendige foranstaltninger, undtagen når det drejer sig om driftsforstyrrelser, vulkansk aktivitet, udslip af radioaktivt materiale og giftige kemikalier eller andre hændelser, der ikke kan forudses.

b) 

NOTAM om driftsforstyrrelser af hjælpemidler til luftfarten, faciliteter eller kommunikationstjenester skal indeholde et skøn over driftsforstyrrelsens varighed eller det tidspunkt, hvor det forventes, at tjenesten kan genoprettes.

c) 

Senest tre måneder efter udstedelsen af en permanent NOTAM skal informationen i den pågældende NOTAM indgå i de berørte luftfartsinformationsprodukter.

d) 

Senest tre måneder efter udstedelsen af en midlertidig NOTAM med en lang gyldighedsperiode skal informationen i den pågældende NOTAM indgå i et AIP-tillæg.

e) 

Hvis en NOTAM med et forventet udløb af gyldighedsperioden uventet overskrider perioden på tre måneder, skal der udstedes en ny NOTAM, medmindre omstændighederne forventes at vare ved i en yderligere periode på mere end tre måneder; i så fald udstedes der et AIP-tillæg.

f) 

En »trigger NOTAM« skal indeholde en kort beskrivelse af indholdet, ikrafttrædelsesdatoen og -tidspunktet samt ændringens eller tillæggets referencenummer.

g) 

En »trigger NOTAM« skal træde i kraft på samme dato og tidspunkt, som AIP-ændringen eller -tillægget træder i kraft.

h) 

Er der tale om en AIP-ændring, skal en »trigger NOTAM« bevare sin gyldighed i 14 dage.

i) 

Hvis der er tale om et AIP-tillæg, der er gyldigt i mindre end 14 dage, skal den pågældende »trigger NOTAM« bevare sin gyldighed i AIP-tillæggets samlede gyldighedsperiode.

j) 

Hvis der er tale om et AIP-tillæg, der er gyldigt i 14 dage eller derover, skal den pågældende »trigger NOTAM« bevare sin gyldighed i mindst 14 dage.

AIS.TR.515 Opdateringer af datasæt

a) 

Opdateringsintervallet for AIP-datasættet og datasættene for instrumentflyvning skal specificeres i dataproduktspecifikationen.

b) 

Datasæt, der er blevet stillet til rådighed på forhånd i henhold til AIRAC-cyklen, skal opdateres med de ændringer uden for rammerne af AIRAC, der er foretaget i perioden mellem offentliggørelses- og ikrafttrædelsesdatoen.



Tillæg 1

INDHOLD AF LUFTFARTSINFORMATIONSPUBLIKATION (AIP)

DEL 1 — GENERELT (GEN)

Hvis AIP udarbejdes i ét bind, skal forordet, fortegnelsen over AIP-ændringer, fortegnelsen over AIP-tillæg, tjeklisten over AIP-sider og listen over aktuelle håndrettelser udelukkende angives i del 1 — GEN, og anmærkningen »ikke relevant« anføres i hvert af disse underafsnit i del 2 og 3.

Hvis en AIP udarbejdes og stilles til rådighed i flere bind, som hver rummer en særskilt ændrings- og tillægstjeneste, skal et særskilt forord, en fortegnelse over AIP-ændringer, en fortegnelse over AIP-tillæg, en tjekliste over AIP-sider og en liste over aktuelle håndrettelser indføjes i hvert bind.

GEN 0.1 Forord

Kort beskrivelse af den pågældende AIP, herunder:

1) 

navnet på den organisation, der står for offentliggørelsen

2) 

relevante ICAO-dokumenter

3) 

medium anvendt til offentliggørelsen (dvs. trykt, online eller andre elektroniske medier)

4) 

AIP'ens struktur og det fastsatte interval for regelmæssige ændringer

5) 

ophavsretspolitik, hvis det er relevant

6) 

kontaktoplysninger i tilfælde af, at der konstateres fejl eller udeladelser i AIP.

GEN 0.2 Fortegnelse over AIP-ændringer

En fortegnelse over AIP-ændringer og AIRAC AIP-ændringer (offentliggjort i overensstemmelse med AIRAC-systemet), der indeholder:

1) 

ændringsnummer

2) 

dato for offentliggørelse

3) 

dato for indsættelse (ikrafttrædelsesdatoen for AIRAC AIP-ændringer)

4) 

initialer for den medarbejder, der har indsat ændringen.

GEN 0.3 Fortegnelse over AIP-tillæg

En fortegnelse over udstedte AIP-tillæg indeholdende:

1) 

tillægsnummer

2) 

emnet for tillægget

3) 

berørt(e) AIP-afsnit

4) 

gyldighedsperiode

5) 

annulleringsfortegnelse.

GEN 0.4 Tjekliste over AIP-sider

En tjekliste over AIP-sider, som indeholder:

1) 

sidenummer/korttitel

2) 

dato for offentliggørelse eller ikrafttræden (dag, månedsnavn og år) af den pågældende luftfartsinformation.

GEN 0.5 Liste over håndrettelser af AIP

En liste over gældende håndrettelser af AIP, der indeholder:

1) 

berørt(e) AIP-side(r)

2) 

ændringsteksten og

3) 

AIP-ændringens nummer, hvorved håndrettelsen blev indført.

GEN 0.6 Indholdsfortegnelse for del 1

En liste over afsnit og underafsnit i del 1 — generelt (GEN).

GEN 1. NATIONALE FORSKRIFTER OG KRAV

GEN 1.1 Udpegede myndigheder

Adresserne på de udpegede myndigheder, der medvirker til at lette den internationale luftfart (civil luftfart, meteorologi, told, immigration, sundhed, en route- og flyveplads/helikopterflyvepladsafgifter, landbrugskarantæne og havariundersøgelser), som for hver myndighed omfatter:

1) 

den udpegede myndighed

2) 

myndighedens navn:

3) 

postadresse

4) 

telefonnummer

5) 

telefaxnummer

6) 

e-mailadresse

7) 

adresse for luftfartens faste tjeneste og

8) 

URL-adresse, hvis en sådan haves.

GEN 1.2 Luftfartøjers ankomst, transit og afgang

Forskrifter for og krav til forudanmeldelse og ansøgning om tilladelse vedrørende luftfartøjers ankomst, transit og afgang i forbindelse med internationale flyvninger.

GEN 1.3 Passagerers og besætningsmedlemmers ankomst, transit og afgang

Forskrifter (herunder told, immigration og karantæne samt krav om forudanmeldelse og ansøgning om tilladelse) vedrørende ankomst, transit og afgang for andre passagerer og besætningsmedlemmer end immigranter.

GEN 1.4 Luftfragts ankomst, transit og afgang

Forskrifter (herunder told og krav til forudanmeldelse og ansøgning om tilladelse) vedrørende luftfragts ankomst, transit og afgang.

GEN 1.5 Luftfartøjsinstrumenter og -udstyr og flyvedokumentation

Kort beskrivelse af luftfartøjets instrumenter, udstyr og flyvedokumentation, herunder:

1) 

instrumenter, udstyr (herunder luftfartøjets kommunikations-, navigations- og overvågningsudstyr) og flyvedokumentation, der skal medbringes om bord på luftfartøjer, herunder særlige krav i tillæg til de bestemmelser, der er anført i subpart D i bilag IV (del-CAT) til forordning (EU) nr. 965/2012, og

2) 

nødlokaliseringssender (ELT), signaludstyr og redningsudstyr som angivet i punkt CAT.IDE.A.280 i bilag IV (del-CAT) og punkt NCC.IDE.A.215 i bilag VI (del-NCC) til forordning (EU) nr. 965/2012, i det omfang regionale luftnavigationsmøder foreskriver dette, med henblik på flyvninger over udpegede landområder.

GEN 1.6 Resumé af nationale forskrifter og internationale aftaler/konventioner

En liste med titler og referencer og, hvis det er relevant, resuméer af nationale forskrifter, der påvirker luftfarten, samt en liste over ratificerede internationale aftaler/konventioner opdelt på medlemsstater.

GEN 1.7 Afvigelser fra ICAO-standarder, anbefalet praksis og procedurer

En liste over væsentlige afvigelser mellem medlemsstaternes nationale forskrifter og praksis på den ene side og de tilknyttede ICAO-bestemmelser på den anden, herunder:

1) 

berørt bestemmelse (bilag og udgavenummer, afsnit) og

2) 

fuld ordlyd af afvigelsen.

Alle væsentlige afvigelser skal anføres i dette underafsnit. Alle bilag anføres i nummerorden, selv om der ikke er afvigelser i forhold til et ICAO-bilag; i dette tilfælde afgives en NIL-meddelelse. Nationale afvigelser, eller i hvilket omfang de regionale supplerende procedurer (SUPP) ikke anvendes, skal meddeles straks efter det bilag, som den supplerende procedure vedrører.

GEN 2. TABELLER OG KODER

GEN 2.1 Målesystem, luftfartøjsmærkning og helligdage

GEN 2.1.1 Måleenheder

Beskrivelse af de anvendte måleenheder, herunder en tabel over måleenheder.

GEN 2.1.2 Tidsreferencesystem

Beskrivelse af det anvendte tidsreferencesystem (kalender- og tidssystemet) med angivelse af, om sommer- og vintertid anvendes, og hvordan det tidsmæssige referencesystem angives i den samlede AIP.

GEN 2.1.3 Det horisontale referencesystem

En kort beskrivelse af det anvendte horisontale (geodætiske) referencesystem, herunder:

1) 

referencesystemets navn/designation

2) 

projektionens id og parametre

3) 

den anvendte ellipsoides id

4) 

det anvendte datums id

5) 

anvendelsesområde(r) og

6) 

en forklaring, hvis det er relevant, af den asterisk, der anvendes til at angive de koordinater, der ikke opfylder nøjagtighedskravene i ICAO's bilag 11 og 14.

GEN 2.1.4 Det vertikale referencesystem

En kort beskrivelse af det anvendte vertikale referencesystem, herunder:

1) 

referencesystemets navn/designation

2) 

beskrivelse af den anvendte geoidemodel, herunder de parametre, der er nødvendige for højdetransformation mellem den anvendte model og EGM-96

3) 

en forklaring, hvis det er relevant, af den asterisk, der anvendes til at angive de elevationer/geoideundulationer, der ikke opfylder nøjagtighedskravene i ICAO's bilag 14.

GEN 2.1.5 Luftfartøjsnationalitetsmærker og -registreringsmærker

Angivelse af medlemsstatens luftfartøjsnationalitetsmærker og -registreringsmærker.

GEN 2.1.6 Helligdage

En liste over helligdage med angivelse af berørte tjenester.

GEN 2.2 Forkortelser anvendt i AIS-publikationer

En liste over forkortelser — opstillet i alfabetisk rækkefølge og med angivelse af deres respektive betydning — som anvendes af medlemsstaten i dens AIP og i forbindelse med distributionen af luftfartsdata og luftfartsinformation sammen med passende anmærkninger om de nationale forkortelser, der afviger fra forkortelserne i ICAO Doc 8400 »Procedures for Air Navigation Services — ICAO Abbreviations and Codes (PANS-ABC)«.

GEN 2.3 Kortsymboler

En liste over kortsymboler ordnet i henhold til kortserien, hvis der anvendes symboler.

GEN 2.4 Stedindikatorer

En liste over ICAO-stedindikatorer ordnet alfabetisk, som er tildelt luftfartens faste stationer, og som skal anvendes til kodnings- og afkodningsformål. En anmærkning skal angives for lokaliteter, der ikke er knyttet til luftfartens faste tjeneste (AFS).

GEN 2.5 Liste over radionavigationshjælpemidler

En liste over radionavigationshjælpemidler opstillet i alfabetisk rækkefølge, som indeholder:

1) 

identifikator

2) 

stationens betegnelse

3) 

type af facilitet/hjælpemiddel

4) 

angivelse af, om hjælpemidlet betjener en route (E), flyveplads (A) eller dobbelt formål (AE)

GEN 2.6 Omregning af måleenheder

Omregningstabeller eller alternativt omregningsformler mellem:

1) 

sømil og kilometer, og omvendt

2) 

ft og meter, og omvendt

3) 

bueminutter og buesekunder, og omvendt, angivet som decimaltal

4) 

andre relevante omregninger.

GEN 2.7 Solopgang/solnedgang

Oplysninger om tidspunktet for solopgang henholdsvis solnedgang, herunder en kort beskrivelse af de kriterier, der er anvendt til at bestemme tidspunkterne, og enten en simpel formel eller tabel, hvoraf tidspunkter kan beregnes for en hvilket som helst lokalitet inden for myndighedens område/ansvarsområde, eller en alfabetisk liste over lokaliteter, for hvilke tidspunkterne er angivet i en tabel med henvisning til den tilknyttede side i tabellen tillige med solopgangs- og solnedgangstabeller for de udvalgte stationer/lokaliteter, herunder:

1) 

stationens betegnelse

2) 

ICAO-stedindikator

3) 

geografiske koordinater i grader og minutter

4) 

dato(er), for hvilke tidspunkter er angivet

5) 

tidspunktet for begyndelsen af tusmørke om morgenen (civil definition)

6) 

tidspunktet for solopgang

7) 

tidspunktet for solnedgang og

8) 

tidspunktet for slutningen af tusmørke om aftenen (civil definition).

GEN 3. TJENESTER

GEN 3.1 Luftfartsinformationstjenester

GEN 3.1.1 Ansvarlige tjenester

Beskrivelse af den udøvede luftfartsinformationstjeneste (AIS) og de væsentlige dele heraf, herunder:

1) 

navnet på tjenesten/enheden

2) 

postadresse

3) 

telefonnummer

4) 

telefaxnummer

5) 

e-mailadresse

6) 

AFS-adresse

7) 

URL-adresse, hvis en sådan haves

8) 

en erklæring vedrørende de bestemmelser, som tjenesten er baseret på, og en henvisning til det sted i AIP, hvor eventuelle afvigelser er angivet.

GEN 3.1.2 Ansvarsområde

Ansvarsområdet for AIS.

GEN 3.1.3 Luftfartspublikationer

Beskrivelse af elementerne i luftfartsinformationsprodukterne, herunder:

1) 

AIP og tilknyttet ændringstjeneste

2) 

AIP-tillæg

3) 

AIC

4) 

NOTAM og PIB (pre-flight information bulletins)

5) 

tjeklister og lister over gyldige NOTAM

6) 

hvordan de kan anskaffes.

Anvendes et AIC til bekendtgørelse af priser for offentliggørelse, skal dette angives i dette afsnit af AIP.

GEN 3.1.4 AIRAC-systemet

En kort beskrivelse af AIRAC-systemet, herunder en oversigt over nuværende og kommende AIRAC-datoer.

GEN 3.1.5 Informationstjeneste forud for flyvning på flyvepladser/helikopterflyvepladser

En liste over flyvepladser/helikopterflyvepladser, hvor der rutinemæssigt stilles information før flyvning til rådighed, herunder en angivelse af relevante:

1) 

elementer i de luftfartsinformationsprodukter, som indehaves

2) 

kort og diagrammer, som indehaves,

3) 

samt sådanne datas generelle dækningsområde.

GEN 3.1.6 Digitale datasæt

1) 

Beskrivelse af de disponible datasæt, herunder:

a) 

titlen på datasættet

b) 

kort beskrivelse

c) 

omfattede dataobjekter

d) 

geografisk anvendelsesområde

e) 

begrænsninger i tilknytning til brugen heraf, hvis det er relevant.

2) 

Kontaktoplysninger om, hvordan datasæt kan anskaffes, og som indeholder følgende:

a) 

navn på den ansvarlige person, tjeneste eller organisation

b) 

den ansvarlige persons, tjenestes eller organisations postadresse og e-mailadresse

c) 

den ansvarlige persons, tjenestes eller organisations telefaxnummer

d) 

den ansvarlige persons, tjenestes eller organisations kontakttelefonnummer

e) 

tjenestetid (tidsrum, herunder tidszone, hvor der kan rettes henvendelse)

f) 

onlineoplysninger, der kan bruges til at kontakte den pågældende person, tjeneste eller organisation, og

g) 

om nødvendigt supplerende oplysninger om, hvordan og hvornår personen, tjenesten eller organisationen kan kontaktes.

GEN 3.2 Aeronautiske kort

GEN 3.2.1 Ansvarlig(e) tjeneste(r)

Beskrivelse af den eller de tjenester, der er ansvarlige for udarbejdelsen af aeronautiske kort, herunder:

1) 

tjenestens betegnelse

2) 

postadresse

3) 

telefonnummer

4) 

telefaxnummer

5) 

e-mailadresse

6) 

AFS-adresse

7) 

URL-adresse, hvis en sådan haves og

8) 

en erklæring vedrørende de bestemmelser, som tjenesten er baseret på, og en henvisning til det sted i AIP, hvor eventuelle afvigelser i forhold til ICAO er angivet.

GEN 3.2.2 Vedligeholdelse af kort

Kort beskrivelse af, hvordan aeronautiske kort revideres og ændres.

GEN 3.2.3 Indkøbsordninger

Nærmere oplysninger om, hvordan kort kan anskaffes, og som indeholder følgende:

1) 

en tjeneste eller et eller flere salgsagenturer

2) 

postadresse

3) 

telefonnummer

4) 

telefaxnummer

5) 

e-mailadresse

6) 

AFS-adresse

7) 

URL-adresse, hvis en sådan haves.

GEN 3.2.4 Serier af aeronautiske kort, der står til rådighed

En liste over de serier af aeronautiske kort, der står til rådighed, efterfulgt af en generel beskrivelse af hver serie og en angivelse af den tiltænkte anvendelse.

GEN 3.2.5 Liste over aeronautiske kort, der står til rådighed

En liste over aeronautiske kort, der står til rådighed, herunder:

1) 

seriernes titler

2) 

seriernes målestok

3) 

betegnelse og/eller nummer på hvert kort eller hvert ark i en serie

4) 

pris pr. ark

5) 

dato for seneste revision.

GEN 3.2.6 Indeks på verdenskortet for luftfart (WAC) — ICAO 1:1 000 000

Et indekskort, som angiver dækningsområde og arkets layout for WAC 1:1 000 000 udarbejdet af en medlemsstat. Udarbejdes der et aeronautisk kort — ICAO 1: 500 000 i stedet for WAC 1:1 000 000, skal indekskort anvendes til at angive dækningsområdet og arkets layout for det aeronautiske kort — ICAO 1:500 000.

GEN 3.2.7 Topografiske kort

Nærmere oplysninger om, hvordan topografiske kort kan anskaffes, og som indeholder følgende:

1) 

betegnelsen for en tjeneste eller et eller flere salgsagenturer

2) 

postadresse

3) 

telefonnummer

4) 

telefaxnummer

5) 

e-mailadresse

6) 

AFS-adresse

7) 

URL-adresse, hvis en sådan haves.

Gen 3.2.8 Korrektion af kort, der ikke er indeholdt i AIP

En liste over korrektioner af aeronautiske kort, som ikke er indeholdt i AIP, eller en angivelse af, hvor sådanne oplysninger kan fås.

GEN 3.3 Lufttrafiktjenester (ATS)

GEN 3.3.1 Ansvarlige tjenester

Beskrivelse af lufttrafiktjenesten og de væsentlige dele heraf, herunder:

1) 

tjenestens betegnelse

2) 

postadresse

3) 

telefonnummer

4) 

telefaxnummer

5) 

e-mailadresse

6) 

AFS-adresse

7) 

URL-adresse, hvis en sådan haves

8) 

en erklæring vedrørende de bestemmelser, som tjenesten er baseret på, og en henvisning til det sted i AIP, hvor eventuelle afvigelser i forhold til ICAO er angivet

9) 

en angivelse, hvis tjenesten ikke er tilgængelig i 24 timer om dagen og syv dage om ugen.

GEN 3.3.2 Ansvarsområde

Kort beskrivelse af det ansvarsområde, for hvilket ATS udøves.

GEN 3.3.3 Typer af tjenester

Kort beskrivelse af hovedtyperne af udøvede lufttrafiktjenester.

GEN 3.3.4 Koordinering mellem operatøren og ATS

De generelle betingelser for koordinering mellem operatøren og lufttrafiktjenesterne.

GEN 3.3.5 Minimumsflyvehøjde over havet

De kriterier, der anvendes til at fastsætte minimumsflyvehøjder.

GEN 3.3.6 Adresseliste over ATS-enheder

En liste over ATS-enheder og deres adresser ordnet alfabetisk, som indeholder følgende:

1) 

enhedens navn

2) 

postadresse

3) 

telefonnummer

4) 

telefaxnummer

5) 

e-mailadresse

6) 

AFS-adresse

7) 

URL-adresse, hvis en sådan haves.

▼C3

GEN 3.4 Kommunikations- og navigationstjenester

▼M1

GEN 3.4.1 Ansvarlige tjenester

Beskrivelse af den tjeneste, der er ansvarlig for at stille telekommunikations- og navigationsfaciliteter til rådighed, herunder:

1) 

tjenestens betegnelse

2) 

postadresse

3) 

telefonnummer

4) 

telefaxnummer

5) 

e-mailadresse

6) 

AFS-adresse

7) 

URL-adresse, hvis en sådan haves

8) 

en erklæring vedrørende de bestemmelser, som tjenesten er baseret på, og en henvisning til det sted i AIP, hvor eventuelle afvigelser i forhold til ICAO er angivet

9) 

en angivelse, hvis tjenesten ikke er tilgængelig i 24 timer om dagen og syv dage om ugen.

GEN 3.4.2 Ansvarsområde

Kort beskrivelse af det ansvarsområde, for hvilket telekommunikationstjenesten udøves.

GEN 3.4.3 Typer af tjeneste

Kort beskrivelse af hovedtyper af tjenester og faciliteter, der stilles til rådighed, herunder:

1) 

radionavigationstjenester

2) 

tale- og/eller datalink-tjenester

3) 

tjeneste, der står for udsendelse

4) 

anvendte sprog og

5) 

en angivelse af, hvor der kan indhentes nærmere oplysninger.

GEN 3.4.4 Krav og betingelser

Kort beskrivelse af de krav og betingelser, på hvilke kommunikationstjenesten stilles til rådighed.

GEN 3.4.5 Diverse

Eventuel yderligere information (f.eks. udvalgte udsendelsesstationer, telekommunikationsdiagram).

GEN 3.5 Meteorologiske tjenester

GEN 3.5.1 Ansvarlig tjeneste

Kort beskrivelse af den meteorologiske tjeneste, der er ansvarlig for at stille meteorologiske oplysninger til rådighed, herunder:

1) 

tjenestens betegnelse

2) 

postadresse

3) 

telefonnummer

4) 

telefaxnummer

5) 

e-mailadresse

6) 

AFS-adresse

7) 

URL-adresse, hvis en sådan haves

8) 

en erklæring vedrørende de bestemmelser, som tjenesten er baseret på, og en henvisning til det sted i AIP, hvor eventuelle afvigelser er angivet

9) 

en angivelse, hvis tjenesten ikke er tilgængelig i 24 timer om dagen og syv dage om ugen.

GEN 3.5.2 Ansvarsområde

Kort beskrivelse af området og/eller luftruter, for hvilket den meteorologiske tjeneste udøves.

Gen 3.5.3 Meteorologiske observationer og rapporter

Detaljeret beskrivelse af de meteorologiske observationer og rapporter, som stilles til rådighed for den internationale luftfart, herunder:

1) 

stationens betegnelse og ICAO-stedindikatoren

2) 

observationstype og -frekvens, herunder angivelse af automatisk observationsudstyr

3) 

typer af meteorologiske meldinger og disponibilitet af en TREND-udsigt

4) 

særlige typer observationssystemer og antallet af observationssteder, der anvendes til at observere og rapportere om vinden ved jorden, sigtbarhed, banesynsvidde, skybase, temperatur og, hvis det er relevant, wind shear (f.eks. vindstyrkemåler ved skæringspunkter mellem baner, transmissometer-systemer i nærheden af sætningszonen osv.)

5) 

tjenestetid

6) 

angivelse af disponible aeronautiske klimatologiske oplysninger.

GEN 3.5.4 Typer af tjenester

Kort beskrivelse af hovedtyperne af tjenester, der stilles til rådighed, herunder nærmere oplysninger om briefing, konsultation, visning af meteorologiske oplysninger, flyvedokumentation, som stilles til rådighed for operatører og flyvebesætningsmedlemmer samt af de metoder og midler, der anvendes til at levere meteorologiske oplysninger.

GEN 3.5.5 Meddelelse påkrævet fra operatører

Mindste varighed mht. forhåndsmeddelelse fra operatører, der kræves af udøveren af meteorologiske tjenester, for så vidt angår briefing, konsultation og flyvedokumentation samt andre meteorologiske oplysninger, som de har behov for eller ændrer.

GEN 3.5.6 Luftfartøjsmeldinger

Krav til udarbejdelse og transmission af luftfartøjsmeldinger pålagt af udøveren af meteorologiske tjenester, hvis dette er nødvendigt.

GEN 3.5.7 VOLMET-tjeneste

Beskrivelse af VOLMET- og/eller D-VOLMET-tjenesten, herunder:

1) 

den transmitterende stations betegnelse

2) 

kaldesignal eller identifikation og forkortelse med henblik på radiokommunikationsemissionen

3) 

frekvens eller frekvenser, som benyttes til udsendelsen

4) 

udsendelsesperiode

5) 

tjenestetid

6) 

liste over flyvepladser/helikopterflyvepladser, som er omfattet af rapporter og/eller udsigter og

7) 

omfattede rapporter, udsigter og SIGMET-oplysninger samt bemærkninger.

GEN 3.5.8 SIGMET- og AIRMET-tjeneste

Beskrivelse af den meteorologiske overvågning, der udøves inden for flyveinformationsregioner eller kontrolområder, for hvilke der udøves lufttrafiktjenester, herunder en liste over de meteorologiske overvågningskontorer med:

1) 

det meteorologiske overvågningskontors betegnelse og ICAO-stedindikatoren

2) 

tjenestetid

3) 

betjente flyveinformationsregion(er) eller kontrolområde(er)

4) 

SIGMET-gyldighedsperioder

5) 

særlige procedurer, der anvendes i forbindelse med SIGMET-oplysninger (f.eks. for vulkansk aske og tropiske cykloner)

6) 

procedurer, der anvendes i forbindelse med AIRMET-oplysninger (i overensstemmelse med de relevante regionale luftfartsaftaler)

7) 

den eller de ATS-enheder, der modtager SIGMET- og AIRMET-oplysninger

8) 

yderligere oplysninger såsom enhver tjenesterelateret begrænsning osv.

GEN 3.5.9 Andre automatiserede meteorologiske tjenester

Beskrivelse af disponible automatiserede tjenester med henblik på tilrådighedsstillelse af meteorologiske oplysninger (f.eks. automatiserede tjenester forud for flyvning, der kan tilgås via telefon og/eller computermodem), herunder:

1) 

tjenestens betegnelse

2) 

hvilken information, som stilles til rådighed

3) 

omfattede områder, ruter og flyvepladser

4) 

telefon- og telefaxnumre, e-mailadresse og URL-adresse, hvis et websted haves.

GEN 3.6 Eftersøgning og redning (SAR)

GEN 3.6.1 Ansvarlig(e) tjeneste(r)

Kort beskrivelse af den eller de tjenester, der er ansvarlige for eftersøgning og redning (SAR), herunder:

1) 

navnet på tjenesten/enheden

2) 

postadresse

3) 

telefonnummer

4) 

telefaxnummer

5) 

e-mailadresse

6) 

AFS-adresse

7) 

URL-adresse, hvis en sådan haves og

8) 

en erklæring vedrørende de bestemmelser, som tjenesten er baseret på, og en henvisning til det sted i AIP, hvor eventuelle afvigelser i forhold til ICAO er angivet.

GEN 3.6.2 Ansvarsområde

Kort beskrivelse af det ansvarsområde, inden for hvilket der udøves SAR-tjenester.

GEN 3.6.3 Typer af tjeneste

Kortfattet beskrivelse og geografisk afbildning, hvis det er relevant, af typen af tjeneste og faciliteter, der stilles til rådighed, herunder angivelse af, i hvilket omfang SAR-flyvningers dækningsområde afhænger af en betydelig deployering af luftfartøjer.

GEN 3.6.4 SAR-aftaler

Kort beskrivelse af gældende SAR-aftaler, herunder bestemmelser om at lette ankomst og afgang for andre medlemsstaters luftfartøjer med henblik på eftersøgning, redning, bjergning og reparation, eller bjærgning af luftfartøjer, der er bortkommet eller beskadiget, enten med luftbåren anmeldelse alene eller efter meddelelse af flyveplaner.

GEN 3.6.5 Betingelser for disponibilitet

Kort beskrivelse af bestemmelserne vedrørende SAR, herunder de generelle betingelser, under hvilke tjenesten og faciliteterne står til rådighed for international brug, herunder en angivelse af, om en facilitet, der står til rådighed med henblik på SAR, er specialiseret i SAR-teknikker og -funktioner, anvendes specifikt til andre formål, men er indrettet til SAR-formål i kraft af uddannelse og udstyr, eller kun lejlighedsvis står til rådighed og ikke råder over nogen særlig uddannelse i eller forberedelse på SAR-opgaver.

GEN 3.6.6 Anvendte procedurer og signaler

Kort beskrivelse af de procedurer og signaler, der anvendes af redningsluftfartøjer, og en tabel, der viser de signaler, der skal anvendes af overlevende.

GEN 4. AFGIFTER FOR FLYVEPLADSER/HELIKOPTERFLYVEPLADSER OG LUFTFARTSTJENESTER (ANS)

Der kan henvises til, hvor nærmere oplysninger om de faktiske afgifter kan findes, hvis de ikke er specificeret i dette kapitel.

GEN 4.1 Afgifter for benyttelse af flyvepladser/helikopterflyvepladser

Kort beskrivelse af de typer af afgifter, som kan anvendes på flyvepladser/helikopterflyvepladser, der står til rådighed for international brug, herunder:

1) 

landing med luftfartøjer

2) 

parkering, hangarering og langtidsopbevaring af luftfartøjer

3) 

passagertjeneste

4) 

luftfartssikkerhed

5) 

støjrelaterede poster

6) 

andet (told, sundhed, immigration m.v.)

7) 

fritagelser/lempelser og

8) 

betalingsmåder.

GEN 4.2 Afgifter for luftfartstjenester

Kort beskrivelse af de afgifter, som kan anvendes for ANS, der stilles til rådighed for international brug, herunder:

1) 

indflyvningskontrol

2) 

ANS-rute

3) 

omkostningsgrundlag for ANS og fritagelser/lempelser

4) 

betalingsmåder.

DEL 2 — EN ROUTE (ENR)

Hvis en AIP udarbejdes og stilles til rådighed i flere bind, som hver rummer en særskilt ændrings- og tillægstjeneste, skal et særskilt forord, en fortegnelse over AIP-ændringer, en fortegnelse over AIP-tillæg, en tjekliste over AIP-sider og en liste over aktuelle håndrettelser indføjes i hvert bind. Hvis en AIP offentliggøres i ét bind, skal anmærkningen »ikke relevant« anføres i hvert af ovennævnte underafsnit.

ENR 0.6 Indholdsfortegnelse for del 2

En liste over afsnit og underafsnit i del 2 — en route.

ENR 1. GENERELLE REGLER OG PROCEDURER

ENR 1.1 Generelle regler

De generelle regler som anvendt i medlemsstaten skal offentliggøres.

ENR 1.2 Visuelflyveregler

Visuelflyvereglerne som anvendt i medlemsstaten skal offentliggøres.

ENR 1.3 Instrumentflyveregler

Instrumentflyvereglerne som anvendt i medlemsstaten skal offentliggøres.

ENR 1.3.1 Regler gældende for alle IFR-flyvninger

ENR 1.3.2 Regler gældende for IFR-flyvninger i kontrolleret luftrum

ENR 1.3.3 Regler gældende for IFR-flyvninger uden for kontrolleret luftrum

ENR 1.3.4 Generelle procedurer for luftrum med fri ruteføring (FRA)

Procedurer for luftrum med fri ruteføring, herunder redegørelse for og definitioner af relevante punkter, der anvendes i forbindelse med FRA. Hvis FRA gennemføres på tværs af landegrænser, angives de involverede FIR/UIR eller CTA/UTA i punkt ENR 1.3.

ENR 1.4 ATS-luftrumsklassifikation og -beskrivelse

ENR 1.4.1 ATS-luftrumsklassifikation

Beskrivelsen af ATS-luftrumsklasser i form af tabellen over ATS-luftrumsklassifikation i tillæg 4 til gennemførelsesforordning (EU) nr. 923/2012, som er behørigt kommenteret for at angive de luftrumsklasser, der ikke anvendes af medlemsstaten.

ENR 1.4.2 ATS-luftrumsbeskrivelse

Andre ATS-luftrumsbeskrivelser, alt efter hvad der er relevant, herunder generelle beskrivelser i tekstform.

ENR 1.5 Venteflyvnings-, indflyvnings- og udflyvningsprocedurer

ENR 1.5.1 Generelt

Kravet er, at der skal afgives en erklæring om, hvilke kriterier der lægges til grund for fastsættelse af vente-, indflyvnings- og afgangsprocedurer.

ENR 1.5.2 Ankommende flyvninger

Der skal forelægges procedurer (konventionel navigation, områdenavigation eller begge) for ankommende flyvninger, der er fælles for flyvninger til eller inden for samme type luftrum. Hvis forskellige procedurer finder anvendelse inden for et terminalluftrum, skal der indføjes en note herom sammen med en henvisning til, hvor de specifikke procedurer kan findes.

ENR 1.5.3 Afgående flyvninger

Der skal forelægges procedurer (konventionel navigation, områdenavigation eller begge) for afgående flyvninger, der er fælles for flyvninger, som afgår fra enhver flyveplads/helikopterflyveplads.

ENR 1.5.4 Andre relevante oplysninger og procedurer

Kort beskrivelse af yderligere oplysninger, f.eks. indgangsprocedurer, slutindflyvningsopretning, venteprocedurer og -mønstre.

ENR 1.6 ATS-overvågningstjenester og -procedurer

ENR 1.6.1 Primær radar

Beskrivelse af primære radartjenester og -procedurer, herunder:

1) 

supplerende tjenester

2) 

anvendelse af radarkontroltjeneste

3) 

procedurer i tilfælde af svigt i radar og luft til jord-kommunikation

4) 

krav til positionsrapportering via talekommunikation og datalink-kommunikation mellem flyveleder og pilot (CPDLC) og

5) 

grafisk afbildning af radardækningsområdet.

ENR 1.6.2 Sekundær overvågningsradar (SSR)

Beskrivelse af operationelle procedurer for sekundær overvågningsradar (SSR), herunder:

1) 

nødprocedurer

2) 

procedurer i tilfælde af svigt i luft til jord-kommunikation og procedurer mod ulovlige handlinger

3) 

SSR-kodetildelingssystemet

4) 

krav til positionsrapportering via tale og CPDLC og

5) 

grafisk afbildning af SSR-dækningsområdet.

ENR 1.6.3 Afhængig automatisk overvågning — udsendelse (ADS-B).

En beskrivelse af de operationelle procedurer for afhængig automatisk overvågning — udsendelse (ADS-B), herunder:

1) 

nødprocedurer

2) 

procedurer i tilfælde af svigt i luft til jord-kommunikation og procedurer mod ulovlige handlinger

3) 

krav vedrørende luftfartøjsidentitetsbetegnelse

4) 

krav til positionsrapportering via tale og CPDLC og

5) 

grafisk afbildning af ADS-B-dækningsområdet.

ENR 1.6.4 Andre relevante oplysninger og procedurer

Kort beskrivelse af yderligere oplysninger og procedurer, f.eks. procedurer i tilfælde af radarsvigt og transpondersvigt.

ENR 1.7 Højdemålerindstillingsprocedurer

Der skal offentliggøres en erklæring om anvendelse af højdemålerindstillingsprocedurer, som indeholder:

1) 

en kort indledning med en erklæring vedrørende de ICAO-dokumenter, som procedurerne er baseret på, sammen med eventuelle afvigelser i forhold til ICAO-bestemmelserne

2) 

grundlæggende procedurer for indstilling af højdemåler

3) 

en beskrivelse af højdemålerindstillingsregion(er)

4) 

procedurer, der finder anvendelse for operatører (herunder piloter) og

5) 

tabel med marchhøjder.

ENR 1.8 ICAO's regionale supplerende procedurer

Der forelægges regionale supplerende procedurer (SUPP) for hele ansvarsområdet.

ENR 1.9 Lufttrafikregulering (ATFM) og luftrumsstyring

Kort beskrivelse af ATFM-systemer og luftrumsstyring, herunder:

1) 

ATFM-struktur, tjenesteområde, udøvede tjenester, enhedens/enhedernes beliggenhed og tjenestetid

2) 

typer af trafikflow-meldinger og beskrivelser af formaterne og

3) 

procedurer, som finder anvendelse for afgående flyvninger, og som indeholder:

a) 

en tjeneste, der er ansvarlig for at stille oplysninger til rådighed om anvendte ATFM-foranstaltninger

b) 

krav til flyveplaner og

c) 

slottildelinger.

4) 

oplysninger om det overordnede ansvar for luftrumsstyring inden for det eller de pågældende FIR, nærmere oplysninger om koordinering af civil/militær luftrumsallokering og -styring, struktur af håndterbart luftrum (allokering og ændringer af allokering) samt generelle operationelle procedurer.

ENR 1.10 Flyveplanlægning

Enhver restriktion, begrænsning eller rådgivende information vedrørende flyveplanlægningsfasen, som kan hjælpe brugeren med at forelægge den påtænkte flyveoperation, skal angives, herunder:

1) 

procedurer for indgivelse af en flyveplan

2) 

repetitivt flyveplansystem og

3) 

ændringer af en indgivet flyveplan.

ENR 1.11 Adressering af flyveplansmeldinger

En angivelse i tabelform af de adresser, der er tildelt flyveplaner, skal indgå, og følgende angives:

1) 

flyvekategori (IFR, VFR eller begge)

2) 

rute (til eller via FIR og/eller TMA) og

3) 

meldingsadresse.

ENR 1.12 Interception af civile luftfartøjer

Der skal angives en komplet erklæring om de interception-procedurer og visuelle signaler, der skal anvendes, tillige med en klar angivelse af, hvorvidt ICAO-bestemmelser anvendes, og i benægtende fald at afvigelser forekommer.

ENR 1.13 Ulovlige handlinger

Der skal forelægges passende procedurer, som skal anvendes, hvis ulovlige handlinger forekommer.

ENR 1.14 Lufttrafikhændelser

Beskrivelse af systemet til rapportering om lufttrafikhændelser, herunder:

1) 

definition af lufttrafikhændelser

2) 

anvendelse af »Formular til rapportering om lufttrafikhændelser«

3) 

rapporteringsprocedurer (herunder procedurer under flyvning) og

4) 

formålet med rapportering og håndtering af formularen.

ENR 2. ATS-LUFTRUM

ENR 2.1 FIR, UIR, TMA og CTA

Nærmere beskrivelse af flyveinformationsregioner (FIR), øvre flyveinformationsregioner (UIR) og kontrolområder (CTA) (herunder specifikke CTA såsom TMA), herunder:

1) 

betegnelse og geografiske koordinater i grader og minutter for FIR/UIR's laterale grænser samt geografiske koordinater i grader, minutter og sekunder af CTA's laterale grænser tillige med vertikale grænser og luftrumsklasse

2) 

Identifikation af den enhed, der udøver tjenesten

3) 

kaldesignal for den luftfartstation, der betjener den pågældende enhed, og det eller de anvendte sprog med angivelse af området og betingelser for, hvornår og hvor disse skal benyttes, hvis det er relevant

4) 

frekvenser og, hvis det er relevant, SATVOICE-nummer suppleret med angivelser til specifikke formål og

5) 

bemærkninger.

Kontrolzoner omkring militære luftbaser, der ikke på anden vis er beskrevet i AIP, skal nævnes i dette underafsnit. Hvis kravene i gennemførelsesforordning (EU) nr. 923/2012 vedrørende flyveplaner, tovejskommunikation og positionsrapportering gælder for alle flyvninger for at eliminere eller reducere behovet for interception, og/eller hvis risikoen for interception forekommer, og det er påkrævet at opretholde lyttevagt på VHF-nødfrekvensen 121,500 MHz, skal en erklæring herom indgå for det eller de relevante områder eller dele heraf.

En beskrivelse af udpegede områder, hvor der er påbud om at medbringe en nødlokaliseringssender (ELT), og hvor luftfartøjer skal holde uafbrudt lyttevagt på VHF-nødfrekvensen 121,500 MHz, undtagen de perioder, hvor luftfartøjerne er i færd med at kommunikere på andre VHF-kanaler, eller når begrænsninger i det luftbårne udstyr eller arbejdet i cockpittet ikke tillader samtidig aflytning af to kommunikationskanaler.

ENR 2.2 Andet reguleret luftrum

En nærmere beskrivelse af obligatoriske radiozoner (RMZ) og obligatoriske transponderzoner (TMZ), herunder:

1) 

betegnelse og geografiske koordinater i grader og minutter for de laterale grænser af RMZ/TMZ

2) 

vertikale grænser angivet i flyveniveauer eller ft

3) 

tidspunkt, hvor aktivitet forekommer og

4) 

bemærkninger.

En nærmere beskrivelse af andre typer af reguleret luftrum og luftrumsklassifikation, hvis sådanne er oprettet.

▼M4

ENR 3. ATS-RUTER

ENR 3.1 Konventionelle navigationsruter

En nærmere beskrivelse af konventionelle navigationsruter, herunder:

1. 

rutedesignation, designation af en eller flere specifikationer af påkrævet kommunikationspræstation (RCP-specifikation(er)) og en eller flere specifikationer af påkrævet overvågningspræstation (RSP-specifikation(er)), som finder anvendelse for et eller flere specificerede segmenter, navne, designationskoder eller navnekoder samt de geografiske koordinater i grader, minutter og sekunder for alle betydningsfulde punkter, hvormed ruten fastlægges, herunder »obligatoriske« rapporteringspunkter eller »efter anmodning«-rapporteringspunkter

2. 

beholdne kurser eller VOR-radialer afrundet til nærmeste grad, den geodætiske afstand afrundet til nærmeste tiendedel kilometer eller tiendedel sømil mellem hvert på hinanden følgende betydningsfulde punkt og, hvis der er tale om VOR-radialer, omstillingspunkter

3. 

øvre og nedre grænser eller mindste en route-flyvehøjde over havet, afrundet til nærmeste højere 50 m eller 100 ft, og luftrumsklassifikation

4. 

laterale grænser og mindste hindringsfrie højder

5. 

retning af marchhøjder

6. 

bemærkninger, herunder en angivelse af den kontrollerende enhed, dennes operationelle kanal og, hvis det er relevant, dennes logon-adresse, SATVOICE-nummer og eventuelle begrænsninger for navigations-, RCP- og RSP-specifikation(er).

ENR 3.2 Områdenavigationsruter

En nærmere beskrivelse af PBN-ruter (RNAV og RNP), herunder:

1. 

rutedesignation, designation af en eller flere specifikationer af påkrævet kommunikationspræstation (RCP-specifikation(er)), navigationsspecifikation(er) og/eller påkrævet overvågningspræstation (RSP-specifikation(er)), som finder anvendelse for et eller flere specificerede segmenter, navne, designationskoder eller navnekoder samt de geografiske koordinater i grader, minutter og sekunder for alle betydningsfulde punkter, hvormed ruten fastlægges, herunder »obligatoriske« rapporteringspunkter eller »efter anmodning«-rapporteringspunkter

2. 

i forbindelse med waypoints, hvormed en områdenavigationsrute fastlægges, oplyses derudover alt efter hvad der er relevant:

a) 

VOR/DME-referencens stationsidentitetsbetegnelse

b) 

pejling afrundet til den nærmeste grad og afstanden afrundet til nærmeste tiendedel kilometer eller tiendedel sømil fra VOR/DME-referencen, hvis det pågældende waypoint ikke er samlokaliseret med det,

c) 

DME-transmissionsantennens elevation afrundet til nærmeste 30 m (100 ft)

3. 

magnetisk referencepejling afrundet til nærmeste grad, den geodætiske afstand afrundet til nærmeste tiendedel kilometer eller tiendedel sømil mellem de fastlagte endepunkter og afstanden mellem hvert på hinanden følgende designeret betydningsfuldt punkt

4. 

øvre og nedre grænser og luftrumsklassifikation

5. 

retning af marchhøjder

6. 

krav til navigationsnøjagtighed for hvert PBN-rutesegment (RNAV eller RNP)

7. 

bemærkninger, herunder en angivelse af den kontrollerende enhed, dennes operationelle kanal og, hvis det er relevant, dennes logon-adresse, SATVOICE-nummer og eventuelle begrænsninger for navigations-, RCP- og RSP-specifikation(er).

ENR 3.3 Andre ruter

Kravet er, at der skal gives en beskrivelse af andre specifikt designerede ruter, som er obligatoriske inden for et eller flere bestemte områder.

Beskrivelse af luftrummet med fri ruteføring (FRA) som et specificeret luftrum, inden for hvilket brugerne frit kan planlægge direkte ruter mellem et fastsat indgangspunkt og et fastsat udgangspunkt, herunder oplysninger om direkte ruteføring, restriktioner for anvendelsen af waypoints til direkte ruteføringer og angivelse i flyveplanen (punkt 15). Forudsætningerne for udstedelse af ATC-klareringer skal beskrives.

ENR 3.4 En route venteprocedure

Kravet er, at der skal gives en nærmere beskrivelse af procedurerne for en route-venteflyvning med følgende indhold:

1. 

identifikation af venteflyvning (i givet fald) og fikspunkt for venteflyvning (navigationshjælpemiddel) eller waypoint med geografiske koordinater i grader, minutter og sekunder

2. 

indadgående beholden kurs

3. 

proceduredrejningens retning

4. 

maksimal angivet flyvehastighed

5. 

minimum og maksimum venteflyvningsniveau

6. 

udadgående tid/afstand

7. 

angivelse af den kontrollerende enhed og dennes driftsfrekvens.

▼M1

ENR 4. RADIONAVIGATIONSHJÆLPEMIDLER/SYSTEMER

ENR 4.1 Radionavigationshjælpemidler — en route

En liste over stationer, der udøver radionavigationstjenester, som er beregnet til en route-formål og ordnet alfabetisk efter stationens betegnelse, herunder:

1) 

betegnelse for stationen og den magnetiske misvisning afrundet til nærmeste grad og for VOR's vedkommende stationens deklination, afrundet til nærmeste grad, der anvendes til teknisk indregulering af hjælpemidlet

2) 

identifikation

3) 

frekvens/kanal for hvert element

4) 

tjenestetid

5) 

geografiske koordinater for den transmitterende antennes position i grader, minutter og sekunder

6) 

DME-transmissionsantennens elevation afrundet til nærmeste 30 m (100 ft) og

7) 

bemærkninger.

Hvis facilitetens operative myndighed ikke er den udpegede myndighed, angives navnet på den operative myndighed i kolonnen til bemærkninger. Dækningen af faciliteter skal angives i kolonnen til bemærkninger.

ENR 4.2 Særlige navigationssystemer

Beskrivelse af stationer i forbindelse med særlige navigationssystemer, herunder:

1) 

stationens eller kædens betegnelse

2) 

type disponibel tjeneste (hovedsignal, slavesignal, farve)

3) 

frekvens (kanalnummer, basal impulsfrekvens, gentagelsesfrekvens, alt efter hvad der er relevant)

4) 

tjenestetid

5) 

geografiske koordinater for den transmitterende stations position i grader, minutter og sekunder og

6) 

bemærkninger.

Hvis facilitetens operative myndighed ikke er den udpegede myndighed, angives navnet på den operative myndighed i kolonnen til bemærkninger. Dækningen af faciliteter skal angives i kolonnen til bemærkninger.

ENR 4.3 Det globale satellitnavigationssystem (GNSS)

En liste over og beskrivelse af elementer i det globale satellitnavigationssystem (GNSS), som danner grundlag for den navigationstjeneste, der er oprettet med henblik på en route-formål, ordnet alfabetisk efter elementets navn, herunder:

1) 

betegnelsen på GNSS-elementet (GPS, GLONASS, EGNOS, MSAS, WAAS osv.)

2) 

frekvens(er) alt efter hvad der er relevant

3) 

geografiske koordinater i grader, minutter og sekunder for det nominelle tjenesteområde og dækningsområdet og

4) 

bemærkninger.

Hvis facilitetens operative myndighed ikke er den udpegede myndighed, angives navnet på den operative myndighed i kolonnen til bemærkninger.

ENR 4.4 Navnekode-designationer for betydningsfulde punkter

En alfabetisk ordnet liste med navnekode-designationer (»navnekode« på fem bogstaver, der kan udtales), som er fastsat for betydningsfulde punkter beliggende på positioner, der ikke er markeret ved hjælp af radionavigationshjælpemidler, herunder:

1) 

navnekode-designation

2) 

geografiske koordinater for positionen i grader, minutter og sekunder

3) 

henvisning til ATS eller andre ruter, hvor det pågældende punkt er beliggende, og

4) 

bemærkninger, herunder om nødvendigt en supplerende fastlæggelse af positioner.

▼C4

ENR 4.5 Luftfartslys — en route

En liste over luftfartslys og andre lysfyr, som angiver geografiske positioner, der af medlemsstaten er udvalgt som betydningsfulde, herunder:

▼M1

1) 

bynavnet eller anden identitetsbetegnelse for fyret

2) 

fyrets type og lysstyrken målt i tusinder candela

3) 

signalets karakteristika

4) 

driftstid og

5) 

bemærkninger.

ENR 5. NAVIGATIONSADVARSLER

ENR 5.1 Forbudte områder, restriktionsområder og fareområder

Beskrivelse, eventuelt suppleret med en grafisk afbildning af forbudte områder, restriktionsområder og fareområder samt oplysninger om deres etablering og aktivering, herunder:

1) 

identifikation, betegnelse og geografiske koordinater for de laterale grænser i grader, minutter og sekunder, hvis det er beliggende inden for, og i grader og minutter, hvis det er beliggende uden for kontrolområde-/kontrolzonegrænser

2) 

øvre og nedre grænser og

3) 

bemærkninger, herunder tidspunkt, hvor aktivitet forekommer.

Typen af restriktion eller arten af faren og risikoen for interception i tilfælde af indtrængen skal angives i kolonnen til bemærkninger.

ENR 5.2 Militære øvelses- og træningsområder og luftforsvarsidentifikationszoner (ADIZ)

Beskrivelse, eventuelt suppleret med en grafisk afbildning af etablerede militære træningsområder og militære øvelser, der finder sted med regelmæssige mellemrum, og den etablerede luftforsvarsidentifikationszone (ADIZ), herunder:

1) 

geografiske koordinater for de laterale grænser i grader, minutter og sekunder, hvis det er beliggende inden for, og i grader og minutter, hvis det er beliggende uden for kontrolområde-/kontrolzonegrænser

2) 

øvre og nedre grænser samt systemet og kommunikationsmidler til brug for meddelelser om aktivering tillige med oplysninger af relevans for civile flyvninger og gældende ADIZ-procedurer og

3) 

bemærkninger, herunder tidspunkt, hvor aktivitet forekommer, og risiko for interception i tilfælde af indtrængen i ADIZ.

ENR 5.3 Andre aktiviteter af farlig karakter og andre potentielle farer

ENR 5.3.1 Andre aktiviteter af farlig karakter

Beskrivelse, suppleret af kort hvis det er relevant, af aktiviteter, som udgør en specifik eller åbenbar fare for luftfartøjsoperationer, og som kan berøre flyvninger, herunder:

1) 

geografiske koordinater i grader og minutter for områdets centrum samt rækkevidden

2) 

vertikale grænser

3) 

forholdsregler

4) 

den myndighed, der er ansvarlig for at stille oplysningerne til rådighed og

5) 

bemærkninger, herunder tidspunkt, hvor aktivitet forekommer.

ENR 5.3.2 Andre potentielle farer

Beskrivelse, suppleret af kort hvis det er relevant, af andre potentielle farer, der kan påvirke flyvninger (f.eks. aktive vulkaner, atomkraftværker osv.), herunder:

1) 

geografiske koordinater i grader og minutter for en potentiel fares beliggenhed

2) 

vertikale grænser

3) 

forholdsregler

4) 

den myndighed, der er ansvarlig for at stille oplysningerne til rådighed og

5) 

bemærkninger.

ENR 5.4 Hindringer for luftfarten

En liste over hindringer for luftfarten i område 1 (hele medlemsstatens område), herunder:

1) 

identifikation eller designation for hindringen

2) 

hindringens art

3) 

hindringens position repræsenteret ved geografiske koordinater i grader, minutter og sekunder

4) 

hindringens elevation og højde afrundet til nærmeste m eller ft

5) 

hindringsbelysningens type og farve (hvis en sådan forefindes) og

6) 

hvis det er relevant, en angivelse af, at listen over hindringer findes i elektronisk form, og en henvisning til punkt GEN 3.1.6.

ENR 5.5 Sports- og fritidsflyvningsaktiviteter

Kort beskrivelse, eventuelt suppleret med en grafisk afbildning, hvis det er relevant, af intensive sports- og fritidsflyvningsaktiviteter tillige med de betingelser, som gælder i forbindelse hermed, herunder:

1) 

designation og geografiske koordinater for de laterale grænser i grader, minutter og sekunder, hvis de foregår inden for, og i grader og minutter, hvis de foregår uden for kontrolområde-/kontrolzonegrænser

2) 

vertikale grænser

3) 

operatørens/brugerens telefonnummer og

4) 

bemærkninger, herunder tidspunkt, hvor aktivitet forekommer.

ENR 5.6 Fuglemigration og områder med følsom fauna

Beskrivelse, suppleret med kort hvis det er praktisk muligt, af fugletræk i forbindelse med migration, herunder trækruter og permanente hvileområder samt områder med følsom fauna.

ENR 6. EN ROUTE-KORT

ICAO's en route- og indeks-kort skal medtages i dette afsnit.

DEL 3 — FLYVEPLADSER (AD)

Hvis en AIP udarbejdes og stilles til rådighed i flere bind, som hver rummer en særskilt ændrings- og tillægstjeneste, skal et særskilt forord, en fortegnelse over AIP-ændringer, en fortegnelse over AIP-tillæg, en tjekliste over AIP-sider og en liste over aktuelle håndrettelser indføjes i hvert bind. Hvis en AIP offentliggøres i ét bind, skal anmærkningen »ikke relevant« anføres i hvert af ovennævnte underafsnit.

AD 0.6 Indholdsfortegnelse for del 3

En liste over afsnit og underafsnit i del 3 — flyvepladser (AD).

▼M4

AD 1. FLYVEPLADSER/HELIKOPTERFLYVEPLADSER — INDLEDNING

AD 1.1 Flyvepladsens/helikopterflyvepladsens disponibilitet og brugsvilkår

AD 1.1.1 Generelle betingelser

Kort beskrivelse af den kompetente myndighed med ansvar for flyvepladser og helikopterflyvepladser, herunder:

1. 

de generelle betingelser, på hvilke flyvepladser/helikopterflyvepladser og tilknyttede faciliteter stilles til rådighed, og

2. 

en erklæring vedrørende de bestemmelser, som tjenesterne er baseret på, og en henvisning til det sted i AIP, hvor eventuelle afvigelser i forhold til ICAO er angivet.

AD 1.1.2 Anvendelse af militære luftbaser

Eventuelle forskrifter og procedurer vedrørende civil brug af militære luftbaser.

AD 1.1.3 Procedurer ved lavt sigtbarhed (LVP)

De generelle betingelser, på hvilke LVP finder anvendelse på operationer med lav sigtbarhed på flyvepladser, hvis sådanne betingelser anvendes.

AD 1.1.4 Flyvepladsens operationelle minima:

Nærmere oplysninger om flyvepladsens operationelle minima, som anvendes af medlemsstaten.

AD 1.1.5 Andre oplysninger

Andre oplysninger af lignende art, hvis det er relevant.

AD 1.2 Rednings- og brandslukningstjenester (RFFS), baneoverfladetilstandsvurdering og -rapportering og sneberedskabsplan

AD 1.2.1 Rednings- og brandslukningstjenester

Kort beskrivelse af reglerne for oprettelse af RFFS for flyvepladser/helikopterflyvepladser, der stilles til rådighed for offentligheden, med angivelse af de kategorier af rednings- og brandberedskab, som en medlemsstat har oprettet.

AD 1.2.2 Baneoverfladetilstandsvurdering og -rapportering og sneberedskabsplan

En beskrivelse af vurderingen og rapporteringen om baners overfladetilstand Kort beskrivelse af sneberedskabsplanen for flyvepladser/helikopterflyvepladser, som stilles til rådighed for offentligheden, og hvor sne normalt vil kunne forventes at forekomme, herunder:

1. 

tilrettelæggelse af rapporteringen om baners overfladetilstand og vintertjenesten

2. 

overvågning af trafikområder

3. 

de anvendte metoder til vurdering af baners overfladetilstand operationer på særlig forberedte vinterbaner

4. 

foranstaltninger, der træffes for at opretholde trafikområders brugbarhed

5. 

system og rapporteringsmuligheder

6. 

tilfælde, hvor banen lukkes

7. 

informationsformidling angående baners overfladetilstand.

AD 1.3 Indeks over flyvepladser og helikopterflyvepladser

En liste, suppleret med en grafisk afbildning, over flyvepladser/helikopterflyvepladser i en medlemsstat, herunder:

1. 

navnet på flyvepladsen/helikopterflyvepladsen og ICAO-stedindikator

2. 

type trafik, som har tilladelse til at benytte den pågældende flyveplads/helikopterflyveplads (international/national, IFR/VFR, ruteflyvning/charterflyvning, almenflyvning, militær og andet)

3. 

henvisning til underafsnittet i AIP's del 3, hvori flyvepladser/helikopterflyvepladser præsenteres.

AD 1.4 Gruppering af flyvepladser og helikopterflyvepladser

Kort beskrivelse af de kriterier, medlemsstaten anvender til at gruppere flyvepladser/helikopterflyvepladser med henblik på frembringelse/distribution/tilrådighedsstillelse af oplysninger.

AD 1.5 Status for certificering af flyvepladser

En liste over flyvepladser i medlemsstaten med angivelse af status for certificering, herunder:

1. 

navnet på flyvepladsen og ICAO-stedindikator

2. 

dato, og gyldighedsperiode hvis dette er relevant, for certificeringen, og

3. 

eventuelle bemærkninger.

▼M1

AD 2. FLYVEPLADSER



Bemærk: — **** skal erstattes af den relevante ICAO-stedindikator.

**** AD 2.1 Flyvepladsens stedindikator og navn

Den ICAO-stedindikator, der er tildelt flyvepladsen, og flyvepladsens navn skal angives. En ICAO-stedindikator skal være en integreret del af det referencesystem, der gælder for alle underafsnit i afsnit AD 2.

**** AD 2.2 Flyvepladsers geografiske og administrative data

Flyvepladsers geografiske og administrative data skal offentliggøres, herunder:

1) 

flyvepladens referencepunkt (geografiske koordinater i grader, minutter og sekunder) og beliggenheden heraf

2) 

flyvepladsreferencepunktets retning og afstand i forhold til centrum i den by, som flyvepladsen betjener

3) 

flyvepladselevation afrundet til nærmeste hele meter eller ft samt referencetemperatur

4) 

hvis det er relevant, geoideundulation ved flyvepladsens elevationsposition afrundet til nærmeste m eller ft

5) 

magnetisk misvisning afrundet til nærmeste grad, samt dato for information og årlig ændring

6) 

flyvepladsoperatørens navn, adresse, telefon- og telefaxnummer, e-mailadresse, AFS-adresse og URL-adresse, hvis et websted haves.

7) 

trafiktyper, der har tilladelse til at benytte flyvepladsen (IFR/VFR) og

8) 

bemærkninger.

**** AD 2.3 Tjenestetid

En nærmere beskrivelse af, på hvilke tidspunkter flyvepladsens tjenester er i drift, herunder:

1) 

flyvepladsoperatør

2) 

told og immigration

3) 

sundhed og sanitet

4) 

AIS-briefingkontor

5) 

ATS-meldekontor (ARO)

6) 

MET-briefingkontor

7) 

ATS

8) 

tankning

9) 

håndtering

10) 

luftfartssikkerhed

11) 

afisning og

12) 

bemærkninger.

**** AD 2.4 Håndteringstjenester og -faciliteter

En nærmere beskrivelse af de håndteringstjenester og -faciliteter, der stilles til rådighed på flyvepladsen, herunder:

1) 

fragthåndteringsfaciliteter

2) 

brændstof- og olietyper

3) 

tankningsfaciliteter og -kapacitet

4) 

afisningsfaciliteter

5) 

hangarrum til rådighed for besøgende luftfartøjer

6) 

reparationsfaciliteter til rådighed for besøgende luftfartøjer

7) 

bemærkninger.

**** AD 2.5 Passagerfaciliteter

Disponible passagerfaciliteter på flyvepladsen i form af en kort beskrivelse eller en henvisning til andre informationskilder såsom et websted, herunder:

1) 

hoteller på eller i nærheden af flyvepladsen

2) 

restauranter på eller i nærheden af flyvepladsen

3) 

transportmuligheder

4) 

lægefaciliteter

5) 

banker og postkontorer på eller i nærheden af flyvepladsen

6) 

turistbureau

7) 

bemærkninger.

**** AD 2.6 Rednings- og brandslukningstjenester

En nærmere beskrivelse af de RFFS, der stilles til rådighed på flyvepladsen, herunder:

1) 

flyvepladskategori med hensyn til brandslukning

2) 

redningsudstyr

3) 

kapacitet til fjernelse af ikke-funktionsdygtige luftfartøjer og

4) 

bemærkninger.

▼M4

**** AD 2.7 Baneoverfladetilstandsvurdering og -rapportering og sneberedskabsplan

Oplysninger om baneoverfladetilstandsvurdering og -rapportering.

En nærmere beskrivelse af det udstyr og de operationelle prioriteter, der er fastsat med henblik på rydning af flyvepladsers trafikområder, herunder:

1. 

type(r) af rydningsudstyr

2. 

prioritering i forbindelse med rydning

3. 

anvendelsen af materiale til overfladebehandling af trafikområdet

4. 

særligt forberedte vinterbaner

5. 

bemærkninger.

▼M1

**** AD 2.8 Forpladser, rulleveje og kontrolpladser/positionsdata

Nærmere oplysninger om de fysiske karakteristika af forpladser, rulleveje og steder/positioner for designerede kontrolsteder, herunder:

1) 

forpladsers designation, overflade og bæreevne

2) 

rullevejes designation, overflade og bæreevne

3) 

højdemålerkontrolpunkters beliggenhed og elevation afrundet til nærmeste hele meter eller ft

4) 

VOR-kontrolpunkters beliggenhed

5) 

INS-kontrolpunkters position i grader, minutter, sekunder og sekunder

6) 

bemærkninger.

Hvis kontrolstederne/positionerne præsenteres på et flyvepladskort, skal der indføjes en note herom i dette underafsnit.

**** AD 2.9 Trafikstyring på jorden, kontrolsystem og afmærkning

Kort beskrivelse af systemet til styring og kontrol af trafik på jorden og afmærkning af baner og rulleveje, herunder:

1) 

anvendelse af skiltning til identifikation af luftfartøjers standpladser, afmærkning af rulleveje og system til visuel docking/parkeringsassistance ved luftfartøjers standpladser

2) 

baners og rullevejes afmærkning og lys

3) 

stopbarrer (hvis sådanne forefindes)

4) 

bemærkninger.

**** AD 2.10 Flyvepladshindringer

En nærmere beskrivelse af hindringer, herunder:

1) 

hindringer i område 2

a) 

identifikation eller designation for hindringen

b) 

hindringens art

c) 

hindringens position repræsenteret ved geografiske koordinater i grader, minutter, sekunder og tiendedele sekunder

d) 

hindringens elevation og højde afrundet til nærmeste m eller ft

e) 

afmærkning af hindringen og hindringsbelysningens type og farve (hvis en sådan forefindes)

f) 

hvis det er relevant, en angivelse af, at listen over hindringer findes i elektronisk form, og en henvisning til punkt GEN 3.1.6. og

g) 

angivelsen »NIL«, hvis det er relevant.

2) 

det skal angives klart, at der ikke foreligger et område 2-datasæt for flyvepladsen, og der skal tilvejebringes hindringsdata for:

a) 

hindringer, der trænger ind i de hindringsbegrænsende overflader

b) 

hindringer, der trænger ind i startflyvevejsområdets hindringsidentifikationsflade og

c) 

andre hindringer, der vurderes at være farlige for luftfarten.

3) 

angivelse af, at der ikke stilles oplysninger om hindringer til rådighed for område 3, eller hvis sådanne stilles til rådighed:

a) 

identifikation eller designation for hindringen

b) 

hindringens art

c) 

hindringens position repræsenteret ved geografiske koordinater i grader, minutter, sekunder og tiendedele sekunder

d) 

hindringens elevation og højde afrundet til nærmeste tiendedel m eller tiendedel ft

e) 

afmærkning af hindringen og hindringsbelysningens type og farve (hvis en sådan forefindes)

f) 

hvis det er relevant, en angivelse af, at listen over hindringer findes i elektronisk form, og en henvisning til punkt GEN 3.1.6. og

g) 

angivelsen »NIL«, hvis det er relevant.

**** AD 2.11 Meteorologiske oplysninger, der stilles til rådighed

En nærmere beskrivelse af de meteorologiske oplysninger, der stilles til rådighed på flyvepladsen, og en angivelse af, hvilket meteorologisk kontor der er ansvarligt for den opgivne tjeneste, herunder:

1) 

navn på det meteorologiske overvågningskontor

2) 

tjenestetid og, hvis det er relevant, designationen af det ansvarlige meteorologiske kontor uden for tjenestetiden

3) 

kontor med ansvar for udarbejdelse af TAF samt gyldighedsperioder og med hvilket interval vejrudsigterne udsendes

4) 

disponibilitet af TREND-udsigter for flyvepladsen og med hvilket interval de udstedes

5) 

oplysninger om, hvordan briefing og/eller konsultation stilles til rådighed

6) 

typer af flyvedokumentation, der leveres, og det/de sprog, der anvendes i forbindelse med flyvedokumentation

7) 

kort og andre oplysninger, der vises eller står til rådighed til briefing eller konsultation

8) 

supplerende udstyr, der forefindes med henblik på at stille oplysninger om vejrforhold til rådighed, såsom vejrradar og satellitbilledmodtager

9) 

den eller de ATS-enheder, der får stillet meteorologiske oplysninger til rådighed 10) yderligere oplysninger såsom enhver tjenesterelateret begrænsning.

**** AD 2.12 Banens fysiske karakteristika

En nærmere beskrivelse af baners fysiske karakteristika for hver bane, herunder:

1) 

designationer

2) 

retvisende pejling afrundet til en hundrededel af en grad

3) 

baners dimensioner afrundet til nærmeste m eller ft

4) 

belægningens styrke (belægningsklassifikationsnummer (PCN) og tilknyttede data) og overflade på hver bane og tilhørende stopveje

5) 

geografiske koordinater i grader, minutter, sekunder og hundrededele sekunder for hver tærskel og baneende og, hvis det er relevant, geoideundulation af:

— 
tærskler for ikke-præcisionsindflyvningsbaner afrundet til nærmeste m eller ft og
— 
tærskler for præcisionsindflyvningsbaner afrundet til nærmeste tiendedel m eller tiendedel ft
6) 

elevation af:

— 
tærskler for ikke-præcisionsindflyvningsbaner afrundet til nærmeste m eller ft og
— 
tærskler og højeste elevation for sætningszonen for præcisionsindflyvningsbaner afrundet til nærmeste tiendedel m eller tiendedel ft
7) 

hver banes hældning og tilhørende stopveje

8) 

dimensioner af eventuel stopvej afrundet til nærmeste m eller ft

9) 

dimensioner af eventuel clearway afrundet til nærmeste m eller ft

10) 

dimensioner af sikkerhedszonen

11) 

dimensioner af bane og sikkerhedsområde

12) 

position (hvilken baneende) og beskrivelse af et eventuelt opfangningssystem

13) 

forekomst af et hindringsfrit område og

14) 

bemærkninger.

**** AD 2.13 Operative banelængder

En nærmere beskrivelse af de operative banelængder afrundet til nærmeste m eller ft i hver retning for hver bane, herunder:

1) 

banekode

2) 

startløb til rådighed

3) 

startdistance til rådighed og, hvis det er relevant, alternative reducerede operative banelængder

4) 

acceleration-stop distance til rådighed

5) 

landingsdistance til rådighed og

6) 

bemærkninger, herunder baneindgangs- eller startpunkt, hvis der er angivet alternative reducerede operative banelængder

Kan en baneretning ikke anvendes til start eller landing, eller begge dele, fordi dette er forbudt i forbindelse med operationer, skal dette angives, og ordene »not usable' (»ikke brugbar«) eller forkortelsen »NU« angives.

**** AD 2.14 Indflyvnings- og banelys

En nærmere beskrivelse af indflyvnings- og banelys, herunder:

1) 

banekode

2) 

indflyvningslyssystemets type, længde og lysstyrke

3) 

banetærskellys, farve og lysbarrer

4) 

type af visuelt indflyvningsvinkelindikatorsystem

5) 

længde af banens sætningszonelys

6) 

længde, indbyrdes afstand, farve og lysstyrke af banecenterlinjelys

7) 

længde, indbyrdes afstand, farve og lysstyrke af kantlys

8) 

farve på baneendelys og lysbarrer

9) 

længde og farve af stopvejslys og

10) 

bemærkninger.

**** AD 2.15 Anden belysning, sekundær strømforsyning

Beskrivelse af anden belysning og sekundær strømforsyning, herunder:

1) 

position, karakteristik og driftstid for flyvepladsers eventuelle flyvepladsfyr/identifikationsfyr

2) 

position og eventuel belysning af vindstyrkemåler/landingsretningsindikator

3) 

rullevejskant- og rullevejscenterlinjelys

4) 

sekundær strømforsyning, herunder omkoblingstid, og

5) 

bemærkninger.

**** AD 2.16 Helikopterlandingsområde

En nærmere beskrivelse af det helikopterlandingsområde, der stilles til rådighed på flyvepladsen, herunder:

1) 

geografiske koordinater i grader, minutter, sekunder og hundrededele sekunder og, hvis det er relevant, geoideundulation af sætningsområdets (TLOF-områdets) geometriske centrum eller af hver tærskel af slutindflyvnings- og startområdet (FATO-området):

— 
for ikke-præcisionsindflyvninger afrundet til nærmeste m eller ft og
— 
for præcisionsindflyvninger afrundet til nærmeste tiendedel m eller tiendedel ft
2) 

TLOF- og/eller FATO-områdets elevation:

— 
for ikke-præcisionsindflyvninger afrundet til nærmeste m eller ft og
— 
for præcisionsindflyvninger afrundet til nærmeste tiendedel m eller tiendedel ft
3) 

TLOF- og FATO-arealdimensioner afrundet til nærmeste m eller ft, overfladetype, bæreevne og afmærkning

4) 

retvisende pejling afrundet til en hundrededel af en grad til FATO

5) 

operative banelængder til rådighed afrundet til nærmeste m eller ft

6) 

indflyvnings- og FATO-lys og

7) 

bemærkninger.

**** GEN 2.17 ATS-luftrum

En nærmere beskrivelse af det ATS-luftrum, der organiseres på flyvepladsen, herunder:

1) 

designation af luftrum samt de laterale grænsers geografiske koordinater i grader, minutter og sekunder

2) 

vertikale grænser

3) 

klassifikation af luftrum

4) 

kaldesignal og sprog for den ATS-enhed, der udøver tjenester

5) 

gennemgangshøjde

6) 

anvendelighedsstidspunkter og

7) 

bemærkninger.

**** GEN 2.18 ATS-kommunikationsfaciliteter

En nærmere beskrivelse af de ATS-kommunikationsfaciliteter, der er indført på flyvepladsen, herunder:

1) 

tjenestens designation

2) 

kaldesignal

3) 

kanal(er)

4) 

SATVOICE-nummer(-numre), hvis det (de) foreligger

5) 

logon-adresse, hvis det er relevant

6) 

tjenestetid og

7) 

bemærkninger.

▼M4

**** AD 2.19 Radionavigations- og landingshjælpemidler

En nærmere beskrivelse af radionavigations- og landingshjælpemidler, der er knyttet til instrumentindflyvnings- og terminalområdeprocedurerne på flyvepladsen, herunder:

1. 
a) 

type hjælpemidler

b) 

magnetisk misvisning afrundet til nærmeste grad, hvis relevant

c) 

type understøttede operationer for så vidt angår ILS/MLS/GLS, basal GNSS og GBAS

d) 

klassifikation for så vidt angår ILS

e) 

facilitetsklassificering og indflyvningsfacilitetsdesignation(er) for GBAS

f) 

for VOR/ILS/MLS også stationens deklination, afrundet til nærmeste grad, der anvendes til teknisk indregulering af hjælpemidlet

2. 

identifikation, hvis det er påkrævet

3. 

frekvens(er), kanalnummer(numre), tjenesteudøver og reference path identifier (RPI), alt efter hvad der er relevant

4. 

driftstid, hvis det er relevant

5. 

geografiske koordinater for den transmitterende antennes position i grader, minutter, sekunder og tiendedele sekunder, hvis det er relevant

6. 

DME-transmissionsantennens elevation afrundet til nærmeste 30 m (100 ft), elevationen af DME/P afrundet til nærmeste 3 m (10 ft), elevationen af GBAS-referencepunktet afrundet til nærmeste meter eller ft og referencepunktets ellipsoidehøjde afrundet til nærmeste meter eller ft; for SBAS, landingstærskelpunktets (LTP's) eller det fiktive tærskelpunkts (FTP's) ellipsoidehøjde afrundet til nærmeste hele meter eller ft

7. 

servicevolumenradius fra GBAS-referencepunktet afrundet til nærmeste km eller sømil og

8. 

bemærkninger.

Anvendes samme hjælpemiddel til både en route- og flyvepladsformål, skal der også gives en beskrivelse i afsnit ENR 4. Hvis det jordbaserede forstærkningssystem (GBAS) betjener mere end én flyveplads, gives en beskrivelse af hjælpemidlet for hver flyveplads. Hvis facilitetens operative myndighed ikke er den udpegede myndighed, angives navnet på den operative myndighed i kolonnen til bemærkninger. Dækningen af faciliteter skal angives i kolonnen til bemærkninger.

▼M1

**** AD 2.20 Lokale flyvepladsforskrifter

En nærmere beskrivelse af de forskrifter, der gælder for brugen af flyvepladsen, herunder hvorvidt der tillades træningsflyvninger, luftfartøjer uden radio, ultralette luftfartøjer og lignende, og for kørsel og parkering, dog undtaget flyveprocedurer.

**** AD 2.21 Støjbegrænsningsprocedurer

En nærmere beskrivelse af de støjbegrænsningsprocedurer, der er indført på flyvepladsen.

▼M4

**** AD 2.22 Flyveprocedurer

En nærmere beskrivelse af vilkår og flyveprocedurer, herunder radar- og/eller ADS-B-procedurer, som er fastlagt på grundlag af luftrummets organisation på flyvepladsen. En nærmere beskrivelse af procedurerne ved lav sigtbarhed (LVP) for flyvepladsen, hvis sådanne er fastsat, herunder:

1. 

bane(r) og tilhørende udstyr, som er godkendt til brug, når der anvendes LVP, herunder til operationer med operationel godskrivning, hvor RVR er under 550 m, hvis det er relevant

2. 

fastlagte meteorologiske forhold, hvorunder iværksættelse, anvendelse og afslutning LVP vil finde sted

3. 

beskrivelse af afmærkningen/lys på jorden til brug i henhold til LVP

4. 

bemærkninger.

▼M1

**** AD 2.23 Supplerende oplysninger

Supplerende oplysninger om flyvepladsen, f.eks. angivelse af fugleflokke på flyvepladsen, sammen med en angivelse af signifikante daglige bevægelser mellem hvile- og fodersteder, i det omfang det er praktisk muligt.

Specifikke supplerende oplysninger om fjernkontrolleret ATS på flyvepladsen:

1) 

angivelse af, at ATS på flyvepladsen udøves via fjernkontrol

2) 

signallampens position, f.eks. med udtrykket »signallampens position: [geografisk positionsbestemmelse]« samt en tydelig angivelse af signallampens position på flyvepladskortet for hver relevant flyveplads

3) 

beskrivelse af eventuelle specifikke kommunikationsmetoder, som anses for nødvendige i tilfælde af flere forskellige former for operationer, f.eks. tilføjelse af lufthavnes navne/ATS-enheders kaldesignal til alle transmissioner (dvs. ikke kun i forbindelse med den første kontakt) mellem piloter og ATCO/kontorer for flyvepladsflyveinformationstjeneste (AFISO)

4) 

beskrivelse af eventuelle relevante foranstaltninger, der kræves af luftrumsbrugerne som følge af en nødsituation/unormal situation, og ATS-udøverens eventuelle beredskabsforanstaltninger i tilfælde af afbrydelser, hvis det er relevant (i punkt AD 2.22 »Flyveprocedurer«) og

5) 

beskrivelse af den indbyrdes afhængighed mellem tjenesternes disponibilitet eller angivelse af flyvepladser, der er uegnede til omdirigering fra flyvepladsen (luftrumsbrugere må ikke planlægge en flyveplads som en alternativ flyveplads, hvis tjenesten begge steder udøves af den samme fjernkontrolcentral), hvis det skønnes relevant.

**** AD 2.24 Aeronautiske kort relateret til en flyveplads

Aeronautiske kort relateret til en flyveplads, skal indgå i følgende rækkefølge:

1) 

kort over flyvepladsen/helikopterflyvepladsen — ICAO

2) 

kort over luftfartøjsstandpladser/docking — ICAO

3) 

kort over flyvepladsens trafikområde — ICAO

4) 

flyvepladshindringskort — ICAO Type A (for hver bane)

5) 

terræn- flyvepladshindringskort — ICAO (elektronisk)

6) 

kort over præcisionsindflyvningsterræn — ICAO (præcisionsindflyvningskategori II- og III-baner)

7) 

kort over området — ICAO (afgangs- og transitruter)

8) 

standard udflyvningskort — instrument — ICAO

9) 

kort over området — ICAO (ankomst- og transitruter)

10) 

standard indflyvningskort — instrument — ICAO

11) 

kort over ATC-overvågningens minimumshøjde over havet — ICAO

12) 

instrumentindflyvningskort — ICAO (for hver bane og proceduretype)

13) 

visuelindflyvningskort — ICAO og

14) 

fugleflokke i nærheden af flyvepladsen.

Hvis nogle af disse aeronautiske kort ikke fremstilles, gives der en erklæring herom i afsnit GEN 3.2 »Aeronautiske kort«.

▼M4

**** AD 2.25 Penetration af det visuelle segments overflade (VSS)

Penetration af det visuelle segments overflade (VSS), herunder de berørte procedurer og procedureminima.

▼M1

AD 3. HELIKOPTERFLYVEPLADSER

Stilles en helikopterlandingsplads til rådighed på flyvepladsen, skal tilknyttede data kun anføres under punkt **** AD 2.16.



Bemærk: — **** skal erstattes af den relevante ICAO-stedindikator.

**** AD 3.1 Helikopterflyvepladsens stedindikator og navn

Den ICAO-stedindikator, der er tildelt helikopterflyvepladsen, og helikopterflyvepladsens navne skal angives i AIP. En ICAO-stedindikator skal være en integreret del af det referencesystem, der gælder for alle underafsnit i afsnit AD 3.

**** AD 3.2 Helikopterflyvepladsers geografiske og administrative data

Kravet gælder for helikopterflyvepladsens geografiske og administrative data, herunder:

1) 

helikopterflyvepladsreferencepunktet (geografiske koordinater i grader, minutter og sekunder) og dets beliggenhed

2) 

helikopterflyvepladsreferencepunktets retning og afstand i forhold til centrum i den by, som helikopterflyvepladsen betjener

3) 

helikopterflyvepladselevation afrundet til nærmeste hele meter eller ft samt referencetemperatur

4) 

hvis det er relevant, geoideundulation ved helikopterflyvepladsens elevationsposition afrundet til nærmeste m eller ft

5) 

magnetisk misvisning afrundet til nærmeste grad, samt dato for information og årlig ændring

6) 

helikopterflyvepladsoperatørens navn, adresse, telefon- og telefaxnummer, e-mailadresse, AFS-adresse og URL-adresse, hvis et websted haves.

7) 

trafiktyper, der har tilladelse til at benytte helikopterflyvepladsen (IFR/VFR) og

8) 

bemærkninger.

**** AD 3.3 Tjenestetid

En nærmere beskrivelse af, på hvilke tidspunkter helikopterflyvepladsens tjenester er i drift, herunder:

1) 

helikopterflyvepladsoperatør

2) 

told og immigration

3) 

sundhed og sanitet

4) 

AIS-briefingkontor

5) 

ATS-meldekontor (ARO)

6) 

MET-briefingkontor

7) 

ATS

8) 

tankning

9) 

håndtering

10) 

luftfartssikkerhed

11) 

afisning og

12) 

bemærkninger.

**** AD 3.4 Håndteringstjenester og -faciliteter

En nærmere beskrivelse af de håndteringstjenester og -faciliteter, der stilles til rådighed på helikopterflyvepladsen, herunder:

1) 

fragthåndteringsfaciliteter

2) 

brændstof- og olietyper

3) 

tankningsfaciliteter og -kapacitet

4) 

afisningsfaciliteter

5) 

hangarrum til rådighed for besøgende helikoptere

6) 

reparationsfaciliteter til rådighed for besøgende helikoptere og

7) 

bemærkninger.

**** AD 3.5 Passagerfaciliteter

Disponible passagerfaciliteter på helikopterflyvepladsen i form af en kort beskrivelse eller en henvisning til andre informationskilder såsom et websted, herunder:

1) 

hoteller på eller i nærheden af helikopterflyvepladsen

2) 

restaurant(er) på eller i nærheden af helikopterflyvepladsen

3) 

transportmuligheder

4) 

lægefaciliteter

5) 

banker og postkontorer på eller i nærheden af helikopterflyvepladsen

6) 

turistbureau og

7) 

bemærkninger.

**** AD 3.6 Rednings- og brandslukningstjenester

En nærmere beskrivelse af de RFFS, der stilles til rådighed på helikopterflyvepladsen, herunder:

1) 

helikopterflyvepladskategori med hensyn til brandslukning

2) 

redningsudstyr

3) 

kapacitet til fjernelse af ikke-funktionsdygtige helikoptere og

4) 

bemærkninger.

**** AD 3.7 Sæsonbetinget tilgængelighed — rydning

En nærmere beskrivelse af det udstyr og de operationelle prioriteter, der er fastsat med henblik på rydning af helikopterflyvepladsers trafikområder, herunder:

1) 

type(r) af rydningsudstyr

2) 

prioritering i forbindelse med rydning og

3) 

bemærkninger.

**** AD 3.8 Forpladser, rulleveje og kontrolpladser/positionsdata

Nærmere oplysninger om de fysiske karakteristika af forpladser, rulleveje og steder/positioner for designerede kontrolsteder, herunder:

1) 

forpladsers og helikopterstandpladsers designation, overflade og bæreevne

2) 

designation, bredde og overfladetype af helikopter-rulleveje på jorden

3) 

udstrækningen og designationen af rullevej i luften og lufttransitrute til helikoptere

4) 

højdemålerkontrolpunkters beliggenhed og elevation afrundet til nærmeste hele meter eller ft

5) 

VOR-kontrolpunkters beliggenhed

6) 

INS-kontrolpunkters position i grader, minutter, sekunder og sekunder og

7) 

bemærkninger.

Hvis kontrolstederne/positionerne præsenteres på et kort over helikopterflyvepladsen, skal der indføjes en note herom i dette underafsnit.

**** AD 3.9 Afmærkning og markører

En kort beskrivelse af slutindflyvnings- og startområdet samt rullevejsafmærkninger og -markører, herunder:

1) 

afmærkning af slutindflyvnings- og startområdet

2) 

rullevejsafmærkning, rullevejsmarkører og lufttransitrutemarkører og

3) 

bemærkninger.

**** AD 3.10 Helikoperflyvepladshindringer

En nærmere beskrivelse af hindringer, herunder:

1) 

identifikation eller designation for hindringen

2) 

hindringens art

3) 

hindringens position repræsenteret ved geografiske koordinater i grader, minutter, sekunder og tiendedele sekunder

4) 

hindringens elevation og højde afrundet til nærmeste m eller ft

5) 

afmærkning af hindringen og hindringsbelysningens type og farve (hvis en sådan forefindes)

6) 

hvis det er relevant, en angivelse af, at listen over hindringer findes i elektronisk form, og en henvisning til punkt GEN 3.1.6. og

7) 

angivelsen »NIL«, hvis det er relevant.

**** AD 3.11 Meteorologiske oplysninger, der stilles til rådighed

En nærmere beskrivelse af de meteorologiske oplysninger, der stilles til rådighed på helikopterflyvepladsen, og en angivelse af, hvilket meteorologisk kontor der er ansvarligt for den opgivne tjeneste, herunder:

1) 

navn på det meteorologiske overvågningskontor

2) 

tjenestetid og, hvis det er relevant, designationen af det ansvarlige meteorologiske kontor uden for tjenestetiden

3) 

kontor med ansvar for udarbejdelse af TAF samt gyldighedsperioder for vejrudsigterne

4) 

disponibilitet af TREND-udsigter for helikopterflyvepladsen og med hvilket interval de udstedes

5) 

oplysninger om, hvordan briefing og/eller konsultation stilles til rådighed

6) 

type af flyvedokumentation, der leveres, og det/de sprog, der anvendes i forbindelse med flyvedokumentation

7) 

kort og andre oplysninger, der vises eller står til rådighed til briefing eller konsultation

8) 

supplerende udstyr, der forefindes med henblik på at stille oplysninger om vejrforhold til rådighed, såsom vejrradar og satellitbilledmodtager

9) 

den eller de ATS-enheder, der får stillet meteorologiske oplysninger til rådighed og

10) 

yderligere oplysninger såsom enhver tjenesterelateret begrænsning osv.

**** AD 3.12 Helikoperflyvepladsdata

En nærmere beskrivelse af helikopterflyvepladsens dimensioner og oplysninger i forbindelse hermed, herunder:

1) 

helikopterflyvepladsens type — overfladeniveau, hævet eller helikopterdæk

2) 

Arealdimensioner af sætningsområdet (TLOF) afrundet til nærmeste m eller ft

3) 

retvisende pejling til slutindflyvnings- og startområdet (FATO) afrundet til en hundrededel af en grad

4) 

dimensioner afrundet til nærmeste hele meter eller ft af FATO, og overfladetype

5) 

TLOF's overflade og bæreevne i ton (1 000 kg)

6) 

geografiske koordinater i grader, minutter, sekunder og hundrededele sekunder og, hvis det er relevant, geoideundulation af TLOF's geometriske centrum eller af hver FATO-tærskel:

— 
for ikke-præcisionsindflyvninger afrundet til nærmeste m eller ft og
— 
for præcisionsindflyvninger afrundet til nærmeste tiendedel m eller tiendedel ft
7) 

TLOF- og/eller FATO-hældning og elevation:

— 
for ikke-præcisionsindflyvninger afrundet til nærmeste m eller ft og
— 
for præcisionsindflyvninger afrundet til nærmeste tiendedel m eller tiendedel ft
8) 

sikkerhedsområdets dimensioner

9) 

dimensioner afrundet til nærmeste hele meter eller ft af helikopter clearway

10) 

forekomst af en hindringsfri sektor og

11) 

bemærkninger.

**** AD 3.13 Operative banelængder

En nærmere beskrivelse af de operative banelængder afrundet til nærmeste m eller ft, hvis dette er relevant for helikopterflyvepladser, herunder:

1) 

startdistance til rådighed og, hvis det er relevant, alternative reducerede operative banelængder

2) 

distance til rådighed for en afbrudt start

3) 

landingsdistance til rådighed og

4) 

bemærkninger herunder indgangs- eller startpunkt, hvis der er angivet alternative reducerede operative banelængder

**** AD 3.14 Indflyvnings- og FATO-lys

En nærmere beskrivelse af indflyvnings- og FATO-lys, herunder:

1) 

indflyvningslyssystemets type, længde og lysstyrke

2) 

type af visuelt indflyvningsvinkelindikatorsystem

3) 

karakteristika og position for FATO-områdelys

4) 

karakteristika og position for sigtepunktslys

5) 

karakteristika og position for TLOF-lyssystemet og

6) 

bemærkninger.

**** AD 3.15 Anden belysning, sekundær strømforsyning

Beskrivelse af anden belysning og sekundær strømforsyning, herunder:

1) 

beliggenhed, karakteristik og driftstid for helikopterflyvepladsfyr

2) 

position og belysning af vindretningsindikator (WDI)

3) 

rullevejskant- og rullevejscenterlinjelys

4) 

sekundær strømforsyning, herunder omkoblingstid, og

5) 

bemærkninger.

**** GEN 3.16 ATS-luftrum

En nærmere beskrivelse af det ATS-luftrum, der organiseres på helikopterflyvepladsen, herunder:

1) 

designation af luftrum samt de laterale grænsers geografiske koordinater i grader, minutter og sekunder

2) 

vertikale grænser

3) 

klassifikation af luftrum

4) 

kaldesignal og sprog for den ATS-enhed, der udøver tjenester

5) 

gennemgangshøjde

6) 

anvendelighedsstidspunkter og

7) 

bemærkninger.

**** GEN 3.17 ATS-kommunikationsfaciliteter

En nærmere beskrivelse af de ATS-kommunikationsfaciliteter, der er indført på helikopterflyvepladsen, herunder:

1) 

tjenestens designation

2) 

kaldesignal

3) 

frekvens(er)

4) 

tjenestetid og

5) 

bemærkninger.

▼M4

**** AD 3.18 Radionavigations- og landingshjælpemidler

En nærmere beskrivelse af radionavigations- og landingshjælpemidler, der er knyttet til instrumentindflyvnings- og terminalområdeprocedurerne på helikopterflyvepladsen, herunder:

1. 
a) 

type hjælpemidler

b) 

magnetisk misvisning afrundet til nærmeste grad, hvis relevant

c) 

type understøttede operationer for så vidt angår ILS/MLS/GLS, basal GNSS og GBAS

d) 

klassifikation for så vidt angår ILS

e) 

facilitetsklassificering og indflyvningsfacilitetsdesignation(er) for GBAS

f) 

for VOR/ILS/MLS også stationens deklination, afrundet til nærmeste grad, der anvendes til teknisk indregulering af hjælpemidlet

2. 

identifikation, hvis det er påkrævet

3. 

frekvens(er), kanalnummer(numre), tjenesteudøver og reference path identifier (RPI), alt efter hvad der er relevant

4. 

driftstid, hvis det er relevant

5. 

geografiske koordinater for den transmitterende antennes position i grader, minutter, sekunder og tiendedele sekunder, hvis det er relevant

6. 

DME-transmissionsantennens elevation afrundet til nærmeste 30 m (100 ft), elevationen af DME/P afrundet til nærmeste 3 m (10 ft), elevationen af GBAS-referencepunktet afrundet til nærmeste meter eller ft og referencepunktets ellipsoidehøjde afrundet til nærmeste meter eller ft; for SBAS, landingstærskelpunktets (LTP's) eller det fiktive tærskelpunkts (FTP's) ellipsoidehøjde afrundet til nærmeste hele meter eller ft

7. 

servicevolumenradius fra GBAS-referencepunktet afrundet til nærmeste km eller sømil og

8. 

bemærkninger.

Anvendes samme hjælpemiddel til både en route- og helikopterflyvepladsformål, skal der også gives en beskrivelse i afsnit ENR 4. Hvis GBAS betjener mere end én helikopterflyveplads, gives en beskrivelse af hjælpemidlet for hver helikopterflyveplads. Hvis facilitetens operative myndighed ikke er den udpegede myndighed, angives navnet på den operative myndighed i kolonnen til bemærkninger. Dækningen af faciliteter skal angives i kolonnen til bemærkninger.

▼M1

**** AD 3.19 Lokale helikopterflyvepladsforskrifter

En nærmere beskrivelse af de forskrifter, der gælder for brugen af helikopterflyvepladsen, herunder hvorvidt der tillades træningsflyvninger, luftfartøjer uden radio, ultralette luftfartøjer og lignende, og for kørsel og parkering, dog undtaget flyveprocedurer.

**** AD 3.20 Støjbegrænsningsprocedurer

En nærmere beskrivelse af de støjbegrænsningsprocedurer, der er indført på helikopterflyvepladsen.

**** AD 3.21 Flyveprocedurer

En nærmere beskrivelse af vilkår og flyveprocedurer, herunder radar- og/eller ADS-B-procedurer, som er fastlagt på grundlag af luftrummets organisation således som fastlagt på helikopterflyvepladsen. En nærmere beskrivelse af procedurerne ved lav sigtbarhed på helikopterflyvepladsen, hvis sådanne er fastsat, herunder:

1) 

Sætningsområder (TLOF's) og tilhørende udstyr, som er godkendt til brug i henhold til procedurer ved lav sigtbarhed

2) 

fastlagte meteorologiske forhold, hvorunder iværksættelse, anvendelse og afslutning af procedurer ved lav sigtbarhed vil finde sted

3) 

beskrivelse af afmærkningen/lys på jorden til brug i henhold til procedurer ved lav sigtbarhed og

4) 

bemærkninger.

**** AD 3.22 Supplerende oplysninger

Supplerende oplysninger om helikopterflyvepladsen, f.eks. angivelse af fugleflokke på helikopterflyvepladsen, sammen med en angivelse af signifikante daglige bevægelser mellem hvile- og fodersteder, i det omfang det er praktisk muligt.

**** AD 3.23 Kort relateret til en helikopterflyveplads

Aeronautiske kort relateret til en helikopterflyveplads, skal indgå i følgende rækkefølge:

1) 

kort over flyvepladsen/helikopterflyvepladsen — ICAO

2) 

kort over området — ICAO (afgangs- og transitruter)

3) 

standard udflyvningskort — instrument — ICAO

4) 

kort over området — ICAO (ankomst- og transitruter)

5) 

standard indflyvningskort — instrument — ICAO

6) 

kort over ATC-overvågningens minimumshøjde over havet — ICAO

7) 

instrumentindflyvningskort — ICAO (for hver proceduretype)

8) 

visuelindflyvningskort — ICAO og

9) 

fugleflokke i nærheden af helikopterflyvepladsen.

Hvis nogle af disse aeronautiske kort ikke fremstilles, gives der en erklæring herom i afsnit GEN 3.2 »Aeronautiske kort«.



Tillæg 2

NOTAM-FORMAT

image

VEJLEDNING I UDFYLDELSE AF NOTAM-FORMATET

1.    Generelt

Kvalifikatorlinjen (punkt Q) og alle identifikatorer (punkt A til og med G), der hver efterfølges af en afsluttende parentes som vist i formatet, skal transmitteres, medmindre der ikke skal foretages nogen indtastning i forhold til en bestemt identifikator.

2.    NOTAM-nummerering

Hver NOTAM skal tildeles en serie, der er angivet ved et bogstav og et firecifret tal efterfulgt af en skråstreg, og et tocifret tal for årstallet (f.eks. A0023/03). Hver serie påbegyndes den 1. januar med nummeret 0001.

3.    Kvalifikatorer (punkt Q)

Punkt Q opdeles i otte rubrikker, der hver adskilles af en skråstreg. Der skal foretages en indtastning i hver rubrik. Eksempler på, hvordan rubrikkerne skal udfyldes, er vist i »Aeronautical Information Services Manual« (ICAO Doc 8126). Rubrikken defineres på følgende måde:

1) 

FIR

a) 

Hvis emnet for oplysningerne er geografisk beliggende inden for et FIR, skal pågældende FIR's ICAO-stedindikator angives. Befinder en flyveplads sig inden for en anden medlemsstats overliggende FIR, skal den første rubrik i punkt Q indeholde koden for det overliggende FIR (f.eks. Q) LFRR/…A) EGJJ)

eller

hvis emnet for oplysningerne er geografisk beliggende inden for mere end ét FIR, skal FIR-rubrikken bestå af ICAO-nationalitetsbetegnelsen for den medlemsstat, der er ophavsmand til den pågældende NOTAM, efterfulgt af »XX«. Stedindikatoren for den overliggende UIR må ikke anvendes. ICAO-stedindikatorerne for de pågældende FIR angives derefter i punkt A eller indikatoren for medlemsstaten eller den bemyndigede enhed, der er ansvarlig for udøvelsen af en luftfartstjeneste i mere end én medlemsstat.

b) 

Udsteder en medlemsstat en NOTAM, som berører FIR i en gruppe af medlemsstater, medtages de første to bogstaver i ICAO-stedindikatoren for den udstedende medlemsstat efterfulgt af »XX«. Stedindikatorerne for de pågældende FIR angives derefter i punkt A eller indikatoren for medlemsstaten eller den bemyndigede enhed, der er ansvarlig for udøvelsen af en luftfartstjeneste i mere end én medlemsstat.

2) 

NOTAM-KODE

Alle NOTAM-kodegrupper indeholder i alt fem bogstaver, hvoraf det første altid er bogstavet »Q«. Det andet og det tredje bogstav angiver emnet, og det fjerde og det femte bogstav angiver det omhandlede emnes status eller tilstand. Koderne på to bogstaver for »emner« henholdsvis »tilstande« er indeholdt i ICAO Doc 8400 »Procedures for Air Navigation Services — Abbreviations and Codes (PANS-ABC)'. Andet og tredje, henholdsvis fjerde og femte bogstav kan kombineres som omhandlet i »NOTAM-udvælgelseskriterierne« i ICAO Doc 8126, eller også indsættes en af følgende kombinationer, alt efter hvad der er relevant:

a) 

er emnet ikke anført i NOTAM-koden (ICAO Doc 8400) eller i NOTAM-udvælgelseskriterierne (ICAO Doc 8126), indsættes »XX« som andet og tredje bogstav (f.eks. QXXAK); hvis emnet er »XX«, anvendes »XX« ligeledes for tilstanden (f.eks. QXXXX)

b) 

er emnets tilstand ikke anført i NOTAM-koden (ICAO Doc 8400) eller i NOTAM-udvælgelseskriterierne (ICAO Doc 8126), indsættes »XX« som fjerde og femte bogstav (f.eks. QFAXX)

c) 

hvis der udstedes en NOTAM med operationelt signifikante oplysninger, og hvis den anvendes til at meddele, at der findes AIRAC AIP-ændringer eller -tillæg, indsættes »TT« som fjerde og femte bogstav i NOTAM-koden

d) 

hvis der udstedes en NOTAM med en tjekliste over gyldige NOTAM, indsættes »KKKK« som andet, tredje, fjerde og femte bogstav, og

e) 

i NOTAM-annulleringer skal følgende bogstaver anvendes i NOTAM-kodens fjerde og femte bogstav:

AK

=

NORMALE OPERATIONER GENOPTAGET

AL

=

OPERATIV (ELLER OPERATIV PÅ NY) MED FORBEHOLD AF TIDLIGERE OFFENTLIGGJORTE BEGRÆNSNINGER/BETINGELSER

AO

=

OPERATIONEL

CC

=

FULDFØRT

CN

=

ANNULLERET

HV

=

ARBEJDET FULDFØRT

XX

=

KLART SPROG

Da Q - — AO = Operationel skal anvendes til annullering af NOTAM og NOTAM-offentliggørelse af nyt udstyr eller nye tjenester; her anvendes følgende fjerde og femte bogstav Q - — CS = Installeret.

Q - — CN = ANNULLERET skal anvendes til at annullere planlagte aktiviteter, f.eks. navigationsadvarsler Q - — HV = ARBEJDE FULDFØRT anvendes til at annullere igangværende arbejde.

3) 

TRAFIK

I

=

IFR

V

=

VFR

K

=

NOTAM er en tjekliste

Afhængigt af emnet for NOTAM og indholdet heraf kan kvalifikatorrubrikken »TRAFIK« indeholde kombinerede kvalifikatorer.

4) 

FORMÅL

N

=

NOTAM udvalgt til flyvebesætningsmedlemmernes umiddelbare opmærksomhed

B

=

NOTAM af operationel betydning udvalgt til PIB-indtastning

O

=

NOTAM vedrørende flyveoperationer

M

=

Diverse NOTAM; ikke omfattet af en briefing, men står til rådighed efter anmodning

K

=

NOTAM er en tjekliste

Afhængigt af emnet for NOTAM og indholdet heraf kan kvalifikatorrubrikken »FORMÅL« indeholde de kombinerede kvalifikatorer »BO« eller »NBO«.

5) 

ANVENDELSESOMRÅDE

A

=

Flyveplads

E

=

En route

W

=

navigationsadvarsel

K

=

NOTAM er en tjekliste

Afhængigt af emnet for NOTAM og indholdet heraf kan kvalifikatorrubrikken »ANVENDELSESOMRÅDE« indeholde kombinerede kvalifikatorer.

6) og 7) 

NEDRE/ØVRE

Nedre og øvre-grænser må kun udtrykkes i flyveniveauer (FL), og de skal angive de faktiske vertikale grænser for det berørte område uden at tilføje buffere. Er der tale om navigationsadvarsler og luftrumsrestriktioner, skal de angivne værdier være i overensstemmelse med de anførte værdier i punkt F og G.

Hvis emnet ikke indeholder specifikke højdeoplysninger, indsættes »000« for NEDRE og »999« for ØVRE som standardværdier.

8) 

KOORDINATER, RADIUS

Bredde og længde med en nøjagtighed på 1 min. samt et trecifret tal for afstanden, som angiver radius af det berørte område i sømil (f.eks. 4700N01140E043). Koordinater angiver det omtrentlige centrum af cirklens radius, hvis radius omfatter hele det berørte område, og hvis den pågældende NOTAM vedrører hele FIR/UIR eller mere end én FIR/UIR, angives standardværdien »999« for radius.

4.    Punkt A

Indsæt ICAO-stedindikatoren som indeholdt i ICAO Doc 7910 for den flyveplads eller den FIR, hvori den facilitet, det luftrum eller den tilstand, som der rapporteres om, befinder sig. Der kan angives mere end én FIR/UIR, hvis det er relevant. Findes der ingen ICAO-stedindikator, anvendes ICAO-nationalitetsbetegnelsen som angivet i ICAO Doc 7910, del 2, plus »XX«, efterfulgt i punkt E af navnet i klart sprog.

Hvis oplysningerne vedrører GNSS, indsættes den relevante ICAO-stedindikator, som er tildelt for et GNSS-element, eller den fælles stedindikator, der er tildelt for alle elementer af GNSS (undtagen GBAS).

For så vidt angår GNSS kan stedindikatoren anvendes til at påvise et udfald af GNSS-elementer såsom KNMH for et GPS-satellitudfald.

5.    Punkt B

Datotidsgruppen angives som en gruppe på ti cifre, dvs. år, måned, dag, timer og minutter i UTC. Denne angivelse er datoen og tidspunktet for NOTAMN's ikrafttræden. For NOTAMR og NOTAMC er datotidsgruppen den faktiske dato og det faktiske tidspunkt for frembringelsen af den pågældende NOTAM. En dags begyndelse angives med »0000«.

6.    Punkt C

Undtagen i NOTAMC benyttes en datotidsgruppe (ti cifre, dvs. år, måned, dag, timer og minutter i UTC) til at angive oplysningernes gyldighedsperiode, medmindre oplysningerne er af permanent art; i dette tilfælde indsættes forkortelsen »PERM« i stedet. Udløbet af en dag skal angives med »2359«, og »2400« må ikke anvendes. Hvis oplysningerne om tidsrummet er usikre, angives den omtrentlige varighed ved hjælp af en datotidsgruppe efterfulgt af forkortelsen »EST«. Enhver NOTAM, der indeholder et »EST«, skal annulleres eller erstattes, inden den i punkt C specificerede datotidsgruppe udløber.

7.    Punkt D

Hvis den fare, status for operationer eller faciliteters tilstand, der rapporteres om, vil gøre sig gældende på bestemte datoer og tidspunkter i perioden mellem de datotidsgrupper, der er angivet i punkt B og C, indsættes oplysninger herom i punkt D. Hvis punkt D fylder mere end 200 tegn, skal det overvejes at stille oplysningerne til rådighed i en særskilt, efterfølgende NOTAM.

8.    Punkt E

Anvend NOTAM decode, om nødvendigt suppleret med ICAO-forkortelser, indikatorer, identifikatorer, designationer, kaldesignaler, frekvenser, tal og klart sprog. Hvis NOTAM udvælges til international distribution, skal teksten affattes på engelsk i de dele, der udtrykkes i klart sprog. Denne indtastning skal være klar og præcis for at skabe grundlaget for en egnet PIB-indtastning. NOTAMC skal indeholde en henvisning til emnet og en statusmelding for at muliggøre en fejlfri troværdighedskontrol.

9.    Punkt F og G

Disse punkter finder normalt anvendelse på navigationsadvarsler eller luftrumsrestriktioner, og de indgår sædvanligvis i PIB-indtastningen. Indsæt både nedre og øvre højdegrænser for aktiviteter eller restriktioner, idet der tydeligt angives ét referencedatum og én måleenhed. Forkortelserne »GND« eller »SFC« skal anvendes i punkt F til at angive henholdsvis »jord« og »overflade«. Forkortelsen »UNL« skal anvendes i punkt G til at angive »ubegrænset«.

▼M4



Tillæg 3

SNOWTAM-Format

image

VEJLEDNING I UDFYLDELSE AF SNOWTAM-FORMATET

1.    Generelt

a) 

Når der rapporteres om mere end én bane, gentages punkt B til H (afsnittet om beregning af flyvemaskiners præstationer).

b) 

Bogstaver, der anvendes til at angive punkter, anvendes kun som reference, og medtages ikke i meldingerne. Bogstaverne, M (obligatorisk), C (betinget) og O (valgfrit) angiver brugen og oplysningerne, og de skal medtages som forklaret nedenfor.

c) 

Der anvendes metriske enheder, og måleenheden rapporteres ikke.

d) 

Den maksimale gyldighedsperiode for SNOWTAM er 8 timer. Der udstedes en ny SNOWTAM, hver gang en ny banetilstandsrapport modtages.

e) 

En SNOWTAM annullerer den foregående SNOWTAM.

f) 

Den forkortede overskrift »TTAAiiii CCCC MMYYGGgg (BBB)« er medtaget for at lette den automatiske behandling af SNOWTAM-meldinger i computerdatabaser. Forklaringen på disse symboler er:

TT

=

datadesignationskode for SNOWTAM = SW

AA

=

den geografiske designation for medlemsstaterne, f.eks. LF = Frankrig

iiii

=

løbenummeret på SNOWTAM i en firecifret gruppe

CCCC

=

en stedindikator på fire bogstaver for den flyveplads, som SNOWTAM gælder for

MMYYGGgg

=

dato/tidspunkt for observation/måling, hvorved:

MM

=

måned, f.eks. januar = 01, december = 12

YY

=

dag i måneden

GGgg

=

tid i timer (GG) og minutter (gg) UTC

(BBB)

=

valgfri gruppe for:

Korrektion, hvis der er fejl i en tidligere rundsendt SNOWTAM-melding med samme løbenummer = COR. Parentesen om (BBB) skal anvendes til at angive, at denne gruppe er valgfri. Hvis der rapporteres om mere end én bane, og individuelle datoer/tidspunkter for observation/vurdering angives med gentagelse af punkt B, skal den seneste dato/tid for observation/vurdering angives i den forkortede overskrift (MMYYGGgg).

g) 

Teksten »SNOWTAM« i SNOWTAM-formatet og SNOWTAM-løbenummeret i en firecifret gruppe skal være adskilt af et mellemrum, f.eks. SNOWTAM 0124.

h) 

Af hensyn til SNOWTAM-meldingens læsbarhed skal der indsættes et linjeskift efter SNOWTAM-løbenummeret, efter punkt A, og efter afsnittet om flyvemaskiners præstation.

i) 

Hvis der rapporteres om mere end én bane, gentages oplysningerne i afsnittet om beregning af flyvemaskiners præstation fra datoen og tidspunktet for vurderingen for hver bane før oplysningerne i afsnittet om situationsbevidsthed.

j) 

Obligatoriske oplysninger:

1) 

STEDINDIKATOR FOR FLYVEPLADSEN

2) 

DATO OG TIDSPUNKT FOR VURDERING

3) 

DET LAVERE BANEDESIGNATIONSNUMMER

4) 

KODE FOR BANENS TILSTAND FOR HVER TREDJEDEL AF BANEN og

5) 

BESKRIVELSE AF BANENS TILSTAND FOR HVER TREDJEDEL (når koden for banens tilstand (RWYCC) rapporteres som 0-6)

2.    Afsnit om beregning af flyvemaskiners præstation

Punkt A —

Stedindikator for flyveplads (stedindikator på fire bogstaver).

Punkt B —

Dato og tidspunkt for vurderingen (datotidsgruppe på 8 cifre, der angiver observationstidspunktet som dag, time og minut i UTC).

Punkt C —

Det lavere banedesignationsnummer (nn [L] eller nn [C] eller nn [R]).

Der indsættes kun én banedesignation for hver bane og altid det lavere nummer.

Punkt D —

Kode for banens tilstand for hver tredjedel af banen. Der indsættes kun et ciffer (0, 1, 2, 3, 4, 5 eller 6) for hver tredjedel af banen, adskilt af en skråstreg (n/n/n).

Punkt E —

Procentvis dækning af hver tredjedel af banen Punkt E — Procentvis dækning af hver tredjedel af banen Hvis denne oplysning gives, indsættes 25, 50, 75 eller 100 for hver tredjedel af banen, adskilt af en skråstreg ([n]nn/[n]nn/[n]nn).

Denne oplysning skal kun gives, når der foreligger en tilstandsbeskrivelse for hver tredjedel af banen (punkt G), som er blevet rapporteret som andet end »TØR«.

Er tilstanden ikke rapporteret, skal dette angives ved at indsætte »NR« for den eller de relevante tredjedele af banen.

Punkt F —

Dybde af løs kontamination for hver tredjedel af banen. Hvis denne oplysning gives, indsættes den i mm for hver tredjedel af banen, adskilt af en skråstreg (nn/nn/nn eller nnn/nnn/nnn).

Disse oplysninger gives kun for følgende kontamineringstyper:

— 
stående vand, værdien 04 rapporteres efterfulgt af den vurderede værdi. Signifikante ændringer 3 mm
— 
snesjap, værdien 03 rapporteres efterfulgt af den vurderede værdi. Signifikante ændringer 3 mm
— 
våd sne, værdien 03 rapporteres efterfulgt af den vurderede værdi. Signifikante ændringer 5 mm og
— 
tør sne, værdien 03 rapporteres efterfulgt af den vurderede værdi. Signifikante ændringer 20 mm.

Er tilstanden ikke rapporteret, skal dette angives ved at indsætte »NR« for den eller de relevante tredjedele af banen.

Punkt G —

Beskrivelse af tilstanden for hver tredjedel af banen. Enhver af følgende tilstandsbeskrivelser for hver tredjedel af banen skal indsættes, adskilt med en skråstreg. COMPACTED SNOW (SAMMENPRESSET SNE)

COMPACTED SNOW (SAMMENPRESSET SNE)

DRY SNOW (TØR SNE)

DRY SNOW ON TOP OF COMPACTED SNOW (TØR SNE OVEN PÅ SAMMENPRESSET SNE)

DRY SNOW ON TOP OF ICE (TØR SNE OVEN PÅ IS)

FROST (RIM)

ICE (IS)

SLIPPERY WET (GLAT VÅD)

SLUSH (SNESJAP)

SPECIALLY PREPARED WINTER RUNWAY (SÆRLIG FORBEREDT VINTERBANE)

STANDING WATER (STÅENDE VAND)

WATER ON TOP OF COMPACTED SNOW (VAND OVEN PÅ SAMMENPRESSET SNE)

WET (VÅD)

WET ICE (VÅD IS)

WET SNOW (VÅD SNE)

WET SNOW ON TOP OF COMPACTED SNOW (VÅD SNE OVEN PÅ SAMMENPRESSET SNE)

WET SNOW ON TOP OF ICE (VÅD SNE OVEN PÅ IS)

DRY (TØR) (rapporteres kun, hvis der ikke er nogen kontaminant)

Er tilstanden ikke rapporteret, skal dette angives ved at indsætte »NR« for den eller de relevante tredjedele af banen.

Punkt H —

Bredde af banen, for hvilken koderne for banens tilstand finder anvendelse. Bredden i meter skal indsættes, hvis den er smallere end den offentliggjorte banebredde.

3.    Afsnit om situationsbevidsthed

Elementer i afdelingen om situationsbevidsthed skal afsluttes med et punktum.

Elementer i afdelingen om situationsbevidsthed, for hvilke der ikke foreligger oplysninger, eller hvis de omstændigheder, som udgør betingelser for offentliggørelse, ikke er opfyldt, skal helt udelades.

Punkt I —

Reduceret banelængde. Den gældende banedesignation og den disponible længde i meter skal indsættes (f.eks. RWY nn [L] eller nn [C] eller nn [R] REDUCED TO [n]nnn).

Disse oplysninger er betinget af, at NOTAM er blevet offentliggjort med et nyt sæt operative banelængder.

Punkt J —

Fygesne på banen. Når der rapporteres »DRIFTING SNOW« (FYGESNE) indsættes et mellemrum »DRIFTING SNOW« (RWY nn eller RWY nn[L] eller nn[C] eller nn[R] DRIFTING SNOW).

Punkt K —

Løst sand på banen. Når der rapporteres om løst sand på banen, indsættes den lavere banedesignation med et mellemrum »LOOSE SAND« (LØST SAND) (RWY nn eller RWY nn[L] eller nn[C] eller nn[R] LOOSE SAND).

Punkt L —

Kemisk behandling af banen. Når der rapporteres om kemisk behandling af banen, indsættes den lavere banedesignation med et mellemrum »CHEMICALLY TREATED« (KEMISK BEHANDLET) (RWY nn eller RWY nn[L] eller nn[C] eller nn[R] CHEMICALLY TREATED).

Punkt M —

Snevolde på banen. Når snevolde rapporteres at forekomme på banen, skal den lavere banedesignation indsættes med et mellemrum »SNOWBANK« (SNEVOLD) og med et mellemrum venstre »L« eller højre »R« eller begge sider »LR«, efterfulgt af afstanden i meter fra centerlinjen, adskilt af et mellemrum »FM CL« (RWY nn eller RWY nn[L] eller nn[C] eller nn[R] SNOWBANK Lnn eller Rnn eller LRnn FM CL).

Punkt N —

Snevolde på en rullevej. Hvis der findes snevolde på en eller flere rulleveje, indsættes rullevejen(e)s designator(er) med et mellemrum »SNOWBANKS« (SNEVOLDE) (TWY [nn]n eller TWYS [nn]n/[nn]n/[nn]n… eller ALL TWYS SNOWBANKS).

Punkt O —

Snevold, der støder op til banen. Når snevolde rapporteres at forekomme og gennemtrænger højdeprofilet i flyvepladsens sneberedskabsplan, skal den lavere banedesignation og »ADJ SNOWBANKS« (TILST SNEVOLDE) indsættes (RWY nn eller RWY nn [L] eller nn [C] eller nn [R] ADJ SNOWBANKS).

Punkt P —

Rullevejens tilstand. Når tilstanden på rulleveje rapporteres som glat eller ringe, indsættes rullebanedesignationen »POOR« (RINGE) efterfulgt af et mellemrum (TWY [n eller nn] POOR eller TWYS [n eller nn]/[n eller nn]/[n eller nn] POOR… eller ALL TWYS POOR)

Punkt R —

Forpladsens tilstand. Når tilstanden på forpladsen rapporteres som glat eller ringe, indsættes forpladsdesignationen »POOR« (RINGE) efterfulgt af et mellemrum (APRON [nnnn] POOR eller APRONS [nnnn]/[nnnn]/[nnnn] POOR eller ALL APRONS POOR).

Punkt S —

(NR) Ikke rapporteret.

Punkt T —

Bemærkninger i klart sprog.

▼M1



Tillæg 4

ASHTAM-FORMAT

image

VEJLEDNING I UDFYLDELSE AF ASHTAM-FORMATET

1.    Generelt

1.1 

ASHTAM oplyser om status for en vulkans aktivitet, hvis en ændring i dens aktivitet er eller forventes at blive af operationel betydning. Disse oplysninger gives ved hjælp af vulkanens farvekodealarmniveau, som er angivet i punkt 3.5 nedenfor.

1.2 

I tilfælde af et vulkansk udbrud, der medfører en askesky af operationel betydning, indeholder ASHTAM også oplysninger om askeskyens position, udstrækning og bevægelse og de berørte luftruter og flyveniveauer.

1.3 

Udstedelse af ASHTAM, der giver oplysninger om et vulkansk udbrud, jf. afdeling 3 nedenfor, må ikke udskydes, indtil alle oplysninger, jf. punkt A-K, foreligger, men skal udstedes umiddelbart efter, at en meddelelse modtages om, at et udbrud har fundet sted eller forventes at finde sted, eller en ændring i status for aktiviteten af en vulkan af operationel betydning har fundet eller forventes at finde sted, eller der rapporteres om en askesky. Hvis der er tale om et forventet udbrud, og der dermed ikke findes nogen askesky på det pågældende tidspunkt, skal punkt A-E udfyldes, og punkt F-I markeres som »ikke relevant«. Tilsvarende hvis der rapporteres om en vulkansk askesky, f.eks. ved en speciel luftrapport, men kildevulkanen er ukendt på det pågældende tidspunkt, udstedes ASHTAM i første omgang med punkt A-E markeret som »ukendt«, og punkt F-K udfyldt, alt efter hvad der er nødvendigt, på grundlag af den specielle luftrapport, i afventning af, at yderligere oplysninger modtages. I andre tilfælde anføres »NIL«, hvis oplysninger for en specifik rubrik A-K ikke foreligger.

1.4 

Den maksimale gyldighedsperiode for ASHTAM er 24 timer i døgnet. Der skal udstedes nye ASHTAM ved en ændring i alarmniveauet.

2.    Forkortet overskrift

2.1 

Efter den sædvanlige overskrift »Meddelelse fra luftfartens faste telekommunikationsnetværk (AFTN)« medtages den forkortede overskrift »TT AAiiii CCCC MMYYGGgg (BBB)« for at lette den automatiske behandling af ASHTAM-meldinger i computerdatabaser. Forklaringen på disse symboler er:

TT

=

datadesignationskode for ASHTAM = VA

AA

=

den geografiske betegnelse for stater, f.eks. NZ = New Zealand

iiii

=

løbenummeret på ASHTAM i en firecifret gruppe

CCCC

=

ICAO-stedindikator på fire bogstaver for den berørte flyveinformationsregion

MMYYGGgg

=

dato/tidspunkt for rapportering, hvorved:

MM

=

måned, f.eks. januar = 01, december = 12

YY

=

dag i måneden

GGgg

=

tid i timer (GG) og minutter (gg) UTC

(BBB)

=

Valgfri gruppe, hvormed fejl i en tidligere rundsendt ASHTAM-melding med samme løbenummer korrigeres = COR.

Parentesen om (BBB) skal anvendes til at angive, at denne gruppe er valgfri.

3.    Indhold af ASHTAM

3.1 

Punkt A — Berørt flyveinformationsområde angivet i klart sprog i overensstemmelse med den stedindikator, der er angivet i den forkortede overskrift i dette eksempel: »Auckland Oceanic FIR«.

3.2 

Punkt B — Dato og tidspunkt (UTC) for første udbrud.

3.3 

Punkt C — vulkanens navn og vulkanens nummer som anført i ICAO Doc 9691 Manual on Volcanic Ash, Radioactive Material and Toxic Chemical Clouds, tillæg H, og på »World Map of Volcanoes and Principal Aeronautical Features«.

3.4 

Punkt D — vulkanens længde/bredde i hele grader eller radial og afstand mellem vulkanen og navigationshjælpemidler som anført i ICAO Doc 9691 Manual on Volcanic Ash, Radioactive Material and Toxic Chemical Clouds, tillæg H, og på »World Map of Volcanoes and Principal Aeronautical Features«.

3.5 

Punkt E — Farvekode for alarmniveau, der angiver vulkansk aktivitet, herunder eventuelt tidligere farvekodealarmniveau, på følgende måde:



Niveau for

farvekodealarm

Status for vulkanens aktivitet

GRØN

ALARM

Vulkanen er i normal tilstand uden udbrud.

eller efter en ændring fra et højere alarmniveau:

Vulkansk aktivitet anses for at være ophørt, og vulkanen vendte tilbage til sin normale tilstand uden udbrud.

GUL

ALARM

Vulkanen viser tegn på øget uro, der overstiger de kendte baggrundsniveauer.

eller efter en ændring fra et højere alarmniveau:

Vulkansk aktivitet er aftaget betydeligt, men overvåges fortsat nøje af hensyn til en eventuel fornyet tiltagende aktivitet.

ORANGE

ALARM

Vulkanen udviser øget uro med øget sandsynlighed for udbrud.

eller

Vulkansk udbrud er i gang uden eller med ubetydelig udledning af aske [angiv askeskyens højde, hvis det er muligt].

RØD

ALARM

Det forventes, at udbruddet er umiddelbart forestående, og at der sandsynligvis vil ske en betydelig udledning af aske til atmosfæren.

eller

Udbruddet er i gang med en betydelig udledning af aske til atmosfæren [angiv askeskyens højde, hvis det er muligt].

Den berørte medlemsstats ansvarlige vulkanologiagentur skal stille farvekoden for det alarmniveau, der angiver status for vulkanens aktivitet, og enhver ændring i forhold til en tidligere status for aktivitet til rådighed for kontrolcentralen, f.eks. »RØD ALARM EFTER GUL« ELLER »GRØN ALARM EFTER ORANGE«.

3.6 

Punkt F — Hvis der rapporteres om en vulkansk askesky af operationel betydning, angives den horisontale udstrækning og askeskyens base/top ved hjælp af bredde/længde (i hele grader) og højden over havet i 1 000 meter (ft) og/eller radial og afstand fra kildevulkanen. Oplysningerne kan i første omgang baseres alene på en speciel luftrapport, men efterfølgende oplysninger kan være mere detaljerede baseret på underretninger fra det ansvarlige meteorologiske overvågningskontor og/eller rådgivningscenter om vulkansk aske.

3.7 

Punkt G — Forudsagt bevægelsesretning af askeskyen i udvalgte niveauer angives på grundlag af underretninger fra det ansvarlige meteorologiske overvågningskontor og/eller rådgivningscenter om vulkansk aske.

3.8 

Punkt H — Luftruter, dele af luftruter og flyveniveauer, der berøres eller forventes at blive berørt, skal angives.

3.9 

Punkt I — Lukning af luftrum, luftruter eller dele af luftruter og disponible alternative ruter skal angives.

3.10 

Punkt J — Kilde til oplysningerne, f.eks. »speciel luftrapport « eller »vulkanologiagentur« osv. Kilden til oplysningerne skal altid angives, uanset om et udbrud rent faktisk er sket, eller der er blevet rapporteret om en askesky eller ej.

3.11 

Punkt K — Enhver oplysning af væsentlig betydning for operationerne i tillæg til de foregående skal angives i klart sprog.

▼B



BILAG VII

SÆRLIGE KRAV TIL UDBYDERE AF DATATJENESTER

(Del-DAT)

SUBPART A — YDERLIGERE ORGANISATIONSKRAV FOR UDBYDERE AF DATATJENESTER (DAT.OR)

AFDELING 1 — GENERELLE KRAV

DAT.OR.100 Luftfartsdata og -information

a) 

DAT-udbyderen skal modtage, sammenstille, oversætte, udvælge, formatere, distribuere og/eller integrere luftfartsdata og -information, som frigives af en autoritativ kilde til brug i luftfartsdatabaser om certificerede softwareapplikationer og udstyr til luftfartøjer.

I særlige tilfælde, hvis luftfartsdata ikke udbydes i luftfartsinformationspublikationen (AIP) eller af en autoritativ kilde eller ikke opfylder de gældende datakvalitetskrav (DQR), kan DAT-udbyderen selv og/eller andre DAT-udbydere være kilde til luftfartsdata. Sådanne luftfartsdata skal i den sammenhæng valideres af den DAT-udbyder, som er kilde til disse.

b) 

DAT-udbyderen kan efter anmodning fra sine kunder behandle specifikt tilpassede data fra luftfartøjsoperatøren eller med andre DAT-udbydere som kilde til den pågældende luftfartøjsoperatørs brug. Ansvaret for disse data og den efterfølgende ajourføring heraf skal forblive hos luftfartøjsoperatøren.

DAT.OR.105 Teknisk og operativ kompetence og kapacitet

a) 

Ud over ATM/ANS.OR.B.001 skal DAT-udbyderen:

1) 

varetage modtagelse, sammenstilling, oversættelse, udvælgelse, formatering, distribution og/eller integration af luftfartsdata og -information, som er frigivet af en eller flere udbydere af luftfartsdatakilder til luftfartsdatabaser om certificerede softwareapplikationer og udstyr til luftfartøjer, i henhold til de gældende krav. Type 2 DAT-udbyderen skal sikre, at DQR er forenelige med den påtænkte anvendelse af de certificerede softwareapplikationer og udstyr til luftfartøjer gennem en passende ordning med indehaveren af den specifikke konstruktionsgodkendelse for udstyr eller en ansøger om en godkendelse af denne specifikke konstruktion

2) 

udstede en overensstemmelseserklæring om, at de luftfartsdatabaser, udbyderen har produceret, er produceret i henhold til denne forordning og gældende branchestandarder,

3) 

yde støtte til indehaveren af konstruktionsgodkendelsen for udstyr ved behandling af eventuelle vedvarende luftdygtighedsforanstaltninger, som er forbundet med de producerede luftfartsdatabaser.

b) 

Med henblik på at frigive databaser skal den ansvarlige leder udpege attesteringspersonale, jf. punkt DAT.TR.100, litra b), og tildele deres ansvarsområder på uafhængig vis for gennem overensstemmelseserklæringen at attestere, at data opfylder DQR, og processer er fulgt. Det endelige ansvar for databasefrigivelseserklæringer, der er underskrevet af attesteringspersonalet, skal forblive hos DAT-udbyderens ansvarlige leder.

DAT.OR.110 Styringssystem

Ud over punkt ATM/ANS.OR.B.005 skal DAT-udbyderen, alt efter hvad der er relevant for den pågældende type DAT-bestemmelse, oprette og vedligeholde et styringssystem, som omfatter kontrolprocedurer for:

a) 

udstedelse, godkendelse eller ændring af dokumenter

b) 

ændring af DQR

c) 

verifikation af, at indgående data er udarbejdet i overensstemmelse med de gældende standarder

d) 

rettidig opdatering af de benyttede data

e) 

identifikation og sporbarhed

f) 

procedurer for modtagelse, sammenstilling, oversættelse, udvælgelse, formatering, distribution og/eller integration af data i en generel database eller en database, der er kompatibel med de specifikke softwareapplikationer og udstyr til luftfartøjer

g) 

teknikker til verifikation og validering af data

h) 

identifikation af værktøjer, herunder om fornødent konfigurationsstyring og kvalificering af værktøjer

i) 

håndtering af fejl/mangler

j) 

koordinering med en eller flere udbydere af luftfartsdatakilder og/eller DAT-udbydere og med indehaveren af konstruktionsgodkendelsen for udstyr eller en ansøger om en godkendelse af denne specifikke konstruktion, når type 2 DAT-tjenester udbydes

k) 

udstedelse af overensstemmelseserklæring

l) 

kontrolleret distribution af databaser til brugere.

DAT.OR.115 Registrering

Ud over ATM/ANS.OR.B.030 skal DAT-udbyderen optage de elementer, der er angivet i DAT.OR.110, i sit registreringssystem.

AFDELING 2 — SPECIFIKKE KRAV

DAT.OR.200 Rapporteringskrav

a) 

DAT-udbyderen skal:

1) 

rapportere til kunden og i givet fald til indehaveren af konstruktionsgodkendelsen for udstyret om alle tilfælde, hvor luftfartsdatabaser er blevet frigivet af DAT-udbyderen, men der efterfølgende er påvist mangler og/eller fejl, og de gældende datakrav derfor ikke er opfyldt

2) 

rapportere til den kompetente myndighed om de mangler og/eller fejl, som er påvist i henhold til nr. 1), og som kan føre til et usikkert forhold. Sådanne rapporter skal indgives i den form og på den måde, som den kompetente myndighed kan acceptere

3) 

når den certificerede DAT-udbyder fungerer som leverandør til en anden DAT-udbyder, ligeledes rapporteres til denne anden organisation om alle tilfælde, hvor vedkommende har frigivet luftfartsdatabaser, hvori der efterfølgende er påvist fejl, til denne organisation

4) 

til udbydere af luftfartsdatakilder rapportere tilfælde af fejlagtig, usammenhængende eller manglende data i kilden til luftfartsdata.

b) 

DAT-udbyderen skal af sikkerhedshensyn oprette og opretholde et internt rapporteringssystem for at muliggøre indsamling og vurdering af rapporter med henblik på at påvise negative udviklingstendenser eller afhjælpe mangler og uddrage indberetningspligtige hændelser og handlinger.

Dette interne rapporteringssystem kan integreres i det styringssystem, der kræves ifølge punkt ATM/ANS.OR.B.005.

SUBPART B — TEKNISKE KRAV FOR UDBYDERE AF DATATJENESTER (DAT.TR)

AFDELING 1 — GENERELLE KRAV

DAT.TR.100 Arbejdsmetoder og driftsprocedurer

DAT-udbyderen skal:

a) 

med hensyn til alle nødvendige luftfartsdata:

1) 

etablere DQR, der er aftalt med den anden DAT-udbyder — og i tilfælde af en type 2 DAT-udbyder med indehaveren af konstruktionsgodkendelsen for udstyr eller en ansøger om en godkendelse af denne specifikke konstruktion — for at fastslå disse DQR's forenelighed med den påtænkte anvendelse

2) 

anvende data fra en eller flere autoritative kilder og om nødvendigt andre luftfartsdata, som DAT-udbyderen selv og/eller en eller flere andre DAT-udbydere har verificeret og valideret

3) 

oprette en procedure for at sikre, at databehandlingen foregår korrekt,

4) 

oprette og iværksætte processer for at sikre, at de specifikt tilpassede data, der udbydes eller begæres af en luftfartøjsoperatør eller en anden DAT-udbyder, kun må videregives til den anmodende part og

b) 

sikre med hensyn til attesteringspersonale, der underskriver overensstemmelseserklæringer, som er udstedt i henhold til DAT.OR.105, litra b), at:

1) 

attesteringspersonalets viden, baggrund (herunder andre funktioner i organisationen) og erfaring er tilstrækkelig i forhold til de forpligtelser, der er pålagt dette personale

2) 

der føres registre over alt attesteringspersonale med detaljerede oplysninger om omfanget af deres beføjelser

3) 

attesteringspersonalet forsynes med dokumentation for omfanget af den enkeltes beføjelser.

DAT.TR.105 Krav vedrørende grænseflader

DAT-udbyderen skal sørge for de nødvendige formelle grænseflader med:

a) 

luftfartsdatakilder og/eller andre DAT-udbydere

b) 

indehaveren af konstruktionsgodkendelsen for udstyr eller en ansøger om en godkendelse af denne specifikke konstruktion, når type 2 DAT-tjenester udbydes,

c) 

luftfartøjsoperatører, når det er relevant.



BILAG VIII

SÆRLIGE KRAV TIL UDØVERE AF KOMMUNIKATIONS-, NAVIGATIONS- ELLER OVERVÅGNINGSTJENESTER

(Del-CNS)

SUBPART A — YDERLIGERE ORGANISATIONSKRAV FOR UDØVERE AF KOMMUNIKATIONS-, NAVIGATIONS- ELLER OVERVÅGNINGSTJENESTER (CNS.OR)

AFDELING 1 — GENERELLE KRAV

CNS.OR.100 Teknisk og operativ kompetence og kapacitet

a) 

Udøvere af kommunikations-, navigations- eller overvågningstjenester skal sikre deres tjenesters disponibilitet, kontinuitet, nøjagtighed og integritet.

b) 

Udøvere af kommunikations-, navigations- eller overvågningstjenester skal bekræfte kvalitetsniveauet for de tjenester, de udøver, og påvise, at deres udstyr regelmæssigt vedligeholdes og om fornødent kalibreres.

SUBPART B — TEKNISKE KRAV FOR UDØVERE AF KOMMUNIKATIONS-, NAVIGATIONS- ELLER OVERVÅGNINGSTJENESTER (CNS.TR)

AFDELING 1 — GENERELLE KRAV

CNS.TR.100 Arbejdsmetoder og driftsprocedurer for udøvere af kommunikations-, navigations- eller overvågningstjenester

Udøvere af kommunikations-, navigations- eller overvågningstjenester skal kunne påvise, at deres arbejdsmetoder og driftsprocedurer er i overensstemmelse med standarderne i bilag 10 til Chicago-konventionen vedrørende aeronautisk telekommunikation i følgende udgaver, for så vidt de er relevante for udøvelsen af kommunikations-, navigations- eller overvågningstjenester i det berørte luftrum:

a) 

bind I vedrørende radionavigationshjælpemidler, 6. udgave, juli 2006, inkl. alle ændringer til og med nr. 89

b) 

bind II vedrørende kommunikationsprocedurer, herunder procedurer med PANS-status, 6. udgave, oktober 2001, inkl. alle ændringer til og med nr. 89

c) 

bind III vedrørende kommunikationssystemer, 2. udgave, juli 2007, inkl. alle ændringer til og med nr. 89

d) 

bind IV vedrørende overvågningsradar og antikollisionssystemer, 4. udgave, juli 2007, inkl. alle ændringer til og med nr. 89

e) 

bind V vedrørende udnyttelse af luftfartsradiofrekvensspektret, 3. udgave, juli 2013, inkl. alle ændringer indtil nr. 89.



BILAG IX

SÆRLIGE KRAV TIL UDØVERE AF LUFTTRAFIKREGULERING

(Del-ATFM)

TEKNISKE KRAV TIL UDØVERE AF LUFTTRAFIKREGULERING (ATFM.TR)

AFDELING 1 — GENERELLE KRAV

AFTM.TR.100 Arbejdsmetoder og driftsprocedurer for udøvere af lufttrafikregulering

En udøver af lufttrafikregulering skal kunne påvise, at dennes arbejdsmetoder og driftsprocedurer er i overensstemmelse med Kommissionens forordning (EU) nr. 255/2010 ( 4 ) og (EU) nr. 677/2011.



BILAG X

SÆRLIGE KRAV TIL UDØVERE AF LUFTRUMSSTYRING

(Del-ASM)

TEKNISKE KRAV TIL UDØVERE AF LUFTRUMSSTYRING (ASM.TR)

AFDELING 1 — GENERELLE KRAV

ASM.TR.100 Arbejdsmetoder og driftsprocedurer for udøvere af luftrumsstyring

En udøver af luftrumsstyring skal kunne påvise, at dennes arbejdsmetoder og driftsprocedurer er i overensstemmelse med Kommissionens forordning (EU) nr. 2150/2005 ( 5 ) og (EU) nr. 677/2011.

▼M1



BILAG XI

SÆRLIGE KRAV TIL UDØVERE AF FLYVEPROCEDUREUDFORMNINGSTJENESTER

(Del-FPD)

SUBPART A — YDERLIGERE ORGANISATIONSKRAV FOR UDØVERE AF FLYVEPROCEDUREUDFORMNINGSTJENESTER (FPD.OR)

Afdeling 1 — Generelle krav

FPD.OR.100 Flyveprocedureudformningstjeneste (FPD-tjeneste)

a) 

Udøvere af flyveprocedureudformningstjeneste skal udarbejde, dokumentere og validere en eller flere flyveprocedurer med forbehold, hvis det er nødvendigt, af den kompetente myndigheds godkendelse heraf, før de ibrugtages og anvendes.

I denne forbindelse skal luftfartsdata og luftfartsinformation, som FPD-udøveren anvender, opfylde kravene om nøjagtighed, detaljeringsgrad og integritet som anført i luftfartsdatakataloget i overensstemmelse med tillæg 1 til bilag III (del ATM/ANS.OR).

b) 

Hvis ingen autoritativ kilde tilvejebringer luftfartsdata til udformning af flyveprocedurer, eller opfyldes de gældende datakvalitetskrav (DQR) ikke, kan FPD-udøveren indhente sådanne luftfartsdata fra andre kilder. Sådanne luftfartsdata skal i den sammenhæng valideres af den FPD-udøver, som påtænker at benytte disse.

FPD.OR.105 Styringssystem

Ud over punkt ATM/ANS.OR.B.005 i bilag III skal FPD-udøveren oprette og vedligeholde et styringssystem, som omfatter kontrolprocedurer for:

a) 

dataindsamling

b) 

flyveprocedureudformning i overensstemmelse med de kriterier for udformning, der er fastsat i punkt FPD.TR.100

c) 

dokumentation for flyveprocedureudformning

d) 

høring af interesserede parter

e) 

validering på jorden og, hvis det er relevant, validering af flyveproceduren under flyvning

f) 

identifikation af værktøjer, herunder om fornødent konfigurationsstyring og kvalificering af værktøjer og

g) 

vedligeholdelse og periodisk gennemgang af flyveproceduren eller flyveprocedurerne, alt efter hvad der er relevant.

FPD.OR.110 Registrering

Ud over punkt ATM/ANS.OR.B.030 i bilag III skal FPD-udøveren optage de elementer, der er angivet i punkt FPD.OR.105 i dette bilag, i sit registreringssystem.

FPD.OR.115 Teknisk og operativ kompetence og kapacitet

a) 

Ud over punkt ATM/ANS.OR.B.005, litra a), nr. 6), i bilag III skal FPD-udøveren sørge for, at dennes flyveprocedureudformere:

(1) 

har fuldført et træningskursus, der giver kompetence inden for udformning af flyveprocedurer

(2) 

har den nødvendige erfaring til at anvende deres teoretiske viden på en tilfredsstillende måde og

(3) 

har fuldført efteruddannelse med et godt resultat.

b) 

Hvis det skønnes nødvendigt at foretage flyvevalidering, skal FPD-udøveren sørge for, at den udføres af en kompetent pilot.

c) 

Ud over punkt ATM/ANS.OR.B.030 i bilag III skal FPD-udøveren føre registre over hele uddannelsen og eventuelle udformningsrelaterede aktiviteter, der fuldføres af de beskæftigede flyveprocedureudformere, og stille sådanne registre til rådighed efter anmodning:

(1) 

for de pågældende flyveprocedureudformere, og

(2) 

efter aftale med flyveprocedureudformere, for den nye arbejdsgiver, hvis en medarbejder ansættes af en ny enhed.

FPD.OR.120 Krav vedrørende grænseflader

a) 

Når der indhentes luftfartsdata og luftfartsinformation i henhold til punkt FPD.OR.100, skal FPD-udøveren sørge for, at de nødvendige formelle ordninger er oprettet, alt efter hvad der er relevant, med:

(1) 

luftfartsdatakilder

(2) 

andre tjenesteudøvere

(3) 

flyvepladsoperatører og

(4) 

luftfartøjsoperatører.

b) 

For at sikre, at anmodninger om udformning af flyveprocedurer er klart fastlagt og genstand for revision, skal FPD-tjenesteudøveren oprette de nødvendige formelle ordninger med den næste påtænkte bruger.

SUBPART B — TEKNISKE KRAV FOR UDØVERE AF FLYVEPROCEDUREUDFORMNINGSTJENESTER (FPD.TR)

Afdeling 1 — Generelle krav

FPD.TR.100 Krav til udformning af flyveprocedurer

Udøvere af flyveprocedureudformningstjeneste skal udforme flyveprocedurerne i henhold til de krav, der er fastlagt i tillæg 1, og de kriterier for udformningen, som den kompetente myndighed fastsætter, med henblik på at garantere sikre luftfartøjsoperationer. Kriterierne for udformning skal gøre det muligt at etablere en passende hindringsfrihed i forbindelse med flyveprocedurer, når dette er påkrævet.

FPD.TR.105 Koordinater og luftfartsdata

a) 

I tillæg til punkt ATM/ANS.OR.A.090 i bilag III skal geografiske koordinater, der angiver bredde og længde, bestemmes og rapporteres til luftfartsinformationstjenesteudøvere(n) (AIS-udøvere(n)) ifølge det globale geodætiske system – 1984 (WGS-84) geodætiske referencedatum eller ækvivalent.

b) 

Nøjagtigheden af feltarbejdet og de resultater og beregninger, som følger heraf, skal være således, at de resulterende operationelle navigationsdata for flyvningens faser ligger inden for de maksimale afvigelser i forhold til en passende referenceramme, jf. tillæg 1 til bilag III (del-ATM/ANS.OR).



Tillæg 1

KRAV FOR LUFTRUMSSTRUKTURER OG TILKNYTTEDE FLYVEPROCEDURER

AFDELING I

Specifikationer for flyveinformationsregioner, kontrolområder, kontrolzoner og flyveinformationszoner

a) 

FLYVEINFORMATIONSREGIONER

Flyveinformationsregioner som defineret i artikel 2, nr. 23), i forordning (EF) nr. 549/2004 skal:

(1) 

dække den samlede luftrutestruktur, der skal betjenes af sådanne regioner, og

(2) 

omfatte hele luftrummet inden for dens horisontale grænser, undtagen når den er begrænset af en øvre flyveinformationsregion.

Medlemsstaterne bevarer deres ansvarsområder i forhold til ICAO inden for de geografiske grænser af de flyveinformationsregioner, som de har fået overdraget af ICAO på datoen for denne forordnings ikrafttræden.

b) 

KONTROLOMRÅDER

(1) 

Kontrolområder afgrænses således, at det omfattede luftrum er tilstrækkeligt stort til at rumme flyvevejene for flyvninger i henhold til instrumentflyvereglerne (IFR) eller delstrækninger deraf, for hvilke de relevante dele af flyvekontroltjenesten udøves, idet kapaciteten af de normalt anvendte navigationshjælpemidler i det pågældende område tages i betragtning.

(2) 

Der skal fastsættes en nedre grænse for et kontrolområde i en højde over jord eller vand på mindst 200 m (700 ft), medmindre den kompetente myndighed foreskriver andet.

(3) 

Der skal fastsættes en øvre grænse for et kontrolområde, når enten:

i) 

ATC-tjeneste ikke vil blive udøvet over en sådan øvre grænse, eller

ii) 

kontrolområdet befinder sig under et øvre kontrolområde, i hvilket tilfælde den øvre grænse er sammenfaldende med det øvre kontrolområdes nedre grænse.

c) 

KONTROLZONER

(1) 

De horisontale grænser for en kontrolzone skal mindst omfatte de dele af luftrummet, som ikke ligger inden for kontrolområder, og som rummer flyveveje for IFR-flyvninger, der ankommer til og afgår fra flyvepladser, der skal anvendes under instrumentvejrforhold (IMC).

(2) 

Hvis området er beliggende inden for et kontrolområdes horisontale grænser, skal kontrolzonen strække sig fra jordens overflade og som minimum op til kontrolområdets nedre grænse.

d) 

FLYVEINFORMATIONSZONER

(1) 

De horisontale grænser for en flyveinformationszone skal som minimum omfatte de dele af luftrummet, som hverken befinder sig i kontrolområder eller i en kontrolzone, og som rummer flyveveje for IFR- og/eller VFR-flyvninger, der ankommer til og afgår fra flyvepladser.

(2) 

Hvis området er beliggende inden for et kontrolområdes horisontale grænser, skal flyveinformationszonen strække sig fra jordens overflade og som minimum op til kontrolområdets nedre grænse.

AFDELING II

Identifikation af ATS-ruter bortset fra standard afgangs- og ankomstruter

a) 

Hvis ATS-ruter er etableret, skal der tilvejebringes et beskyttet luftrum langs hver ATS-rute og en sikker afstand mellem tilstødende ATS-ruter.

b) 

ATS-ruter skal identificeres gennem designationer.

c) 

I forbindelse med identifikation af andre ATS-ruter end standard afgangs- og ankomstruter skal det anvendte designationssystem:

(1) 

gøre det muligt at identificere enhver ATS-rute på en enkel og entydig måde

(2) 

undgå redundans

(3) 

kunne anvendes af både jordbaserede og luftbårne automatiseringssystemer

(4) 

tage størst muligt hensyn til kortfattetheden i forbindelse med den operative anvendelse og

(5) 

rumme tilstrækkelige udbygningsmuligheder for at tage højde for eventuelle fremtidige krav, uden at der bliver behov for grundlæggende ændringer.

d) 

Basale ATS-rutedesignationer tildeles efter følgende principper:

(1) 

én og samme basisdesignation skal tildeles en hovedrute i dennes samlede længde, uanset hvilke terminalområder, stater eller regioner, der passeres

(2) 

har to eller flere hovedruter et fælles segment, skal det pågældende segment tildeles hver designation for de pågældende ruter, medmindre dette ville vanskeliggøre udøvelsen af lufttrafiktjenester (ATS); i så fald tildeles der efter fælles aftale kun én designationskode, og

(3) 

en basisdesignation, der er tildelt én rute, må ikke tildeles nogen anden rute.

AFDELING III

Identifikation af standard afgangsruter og standard ankomstruter samt tilknyttede procedurer

a) 

I forbindelse med identifikation af standard afgangsruter og standard ankomstruter samt tilknyttede procedurer skal det sikres, at:

(1) 

designationssystemet gør det muligt at identificere hver enkelt rute på en enkel og utvetydig måde

(2) 

hver enkelt rute identificeres ved hjælp af en designation i klart sprog og en tilsvarende kodet designation og

(3) 

i forbindelse med talekommunikation er designationerne let genkendelige som værende relateret til en standard afgangsrute eller standard ankomstrute, og de må ikke være vanskelige at udtale for piloter og ATS-personale.

b) 

Ved sammensætningen af designationer for standard afgangsruter og standard ankomstruter og tilknyttede procedurer anvendes følgende:

(1) 

en designation i klart sprog

(2) 

en basisindikator

(3) 

en indikator for validitet i form af et tal fra 1 til 9

(4) 

en ruteindikator i form af et bogstav i alfabetet bogstaverne »I« og »O« må ikke anvendes og

(5) 

en kodet designation for en standard afgangsrute eller standard ankomstrute, instrument eller visuel.

c) 

Tildeling af designationer

(1) 

Hver enkelt rute skal tildeles en særskilt designation.

(2) 

For at sondre mellem to eller flere ruter, som vedrører samme betydningsfulde punkt (og derfor tildeles den samme basisindikator), tildeles hver rute en særskilt ruteindikator som beskrevet i litra b), nr. 4).

d) 

Tildeling af indikatorer for validitet

(1) 

Hver rute tildeles en indikator for validitet for at identificere den rute, der i øjeblikket er gældende.

(2) 

Den første indikator for validitet, der skal tildeles, er tallet »1«.

(3) 

Hvis en rute ændres, tildeles en ny indikator for validitet, som består af det næstfølgende højere tal. Tallet »9« efterfølges af tallet »1«.

AFDELING IV

Etablering og identifikation af betydningsfulde punkter

a) 

Der skal etableres betydningsfulde punkter med henblik på at fastlægge en ATS-rute eller flyveprocedure og/eller i forhold til ATS-kravene vedrørende oplysninger om luftfartøjers tilbagelagte distance under flyvning.

b) 

Betydningsfulde punkter skal identificeres via designationer.

AFDELING V

Minimumsflyvehøjder

Minimumsflyvehøjder skal fastsættes for hver ATS-rute og hvert kontrolområde, og de skal stilles til rådighed med henblik på bekendtgørelse. Disse minimumsflyvehøjder skal sikre en mindste hindringsfrihed inden for de pågældende områder.

AFDELING VI

Identifikation og afgrænsning af forbudte områder, restriktionsområder og fareområder

Når forbudte områder, restriktionsområder eller fareområder oprettes, skal de i forbindelse med den første oprettelse tildeles en identifikation, og der skal stilles fyldestgørende oplysninger til rådighed med henblik på bekendtgørelse.

▼B



BILAG XII

SÆRLIGE KRAV TIL NETADMINISTRATOREN

(Del-NM)

TEKNISKE KRAV TIL NETADMINISTRATOREN (NM.TR)

AFDELING 1 — GENERELLE KRAV

NM.TR.100 Arbejdsmetoder og driftsprocedurer for netadministratoren

Netadministratoren skal kunne dokumentere, at dennes arbejdsmetoder og driftsprocedurer opfylder andre dele af EU-lovgivningen og navnlig forordning (EU) nr. 255/2010 og (EU) nr. 677/2011.



BILAG XIII

KRAV TIL TJENESTEUDØVERE VEDRØRENDE UDDANNELSE OG KOMPETENCEVURDERING AF PERSONALE

(Del-PERS)

SUBPART A — PERSONALE, SOM ARBEJDER MED LUFTTRAFIKSIKKERHEDSELEKTRONIK

AFDELING 1 — GENERELLE KRAV

ATSEP.OR.100 Anvendelsesområde

a) 

Ved denne subpart fastlægges de krav, tjenesteudøveren skal overholde med hensyn til uddannelse og kompetencevurdering af personale, der arbejder med luftfartssikkerhedselektronik (ATSEP).

b) 

For tjenesteudøvere, der ansøger om et begrænset certifikat i henhold til punkt ATM/ANS.OR.A.010, litra a) og b), og/eller afgiver erklæring om sine aktiviteter i overensstemmelse med punkt ATM/ANS.OR.A.015, kan den kompetente myndighed fastsætte de mindstekrav, der skal opfyldes med hensyn til uddannelse og kompetencevurdering af ATSEP. Disse minimumskrav skal baseres på kvalifikationer, erfaringer og nylige erfaringer med at vedligeholde særligt udstyr eller typer af udstyr og sørge for et tilsvarende sikkerhedsniveau.

ATSEP.OR.105 Programmet for uddannelse og kompetencevurdering

I overensstemmelse med punkt ATM/ANS.OR.B.005, litra a), nr. 6), skal tjenesteudøvere, som benytter ATSEP, opstille et program for uddannelse og kompetencevurdering, der omhandler alle tjenestepligter og ansvarsområder, der skal varetages af ATSEP.

Er ATSEP ansat af en organisation, med hvilken der er indgået en kontrakt, skal tjenesteudøveren sikre, at disse ATSEP har modtaget relevante uddannelser og kompetencer i henhold til denne subpart.

ATSEP.OR.110 Registrering

Ud over punkt ATM/ANS.OR.B.030 skal tjenesteudøvere, der beskæftiger ATSEP, føre registre over hele den uddannelse, der er fuldført af ATSEP, og kompetencevurderingen af ATSEP, og denne registrering skal stilles til rådighed for:

a) 

den pågældende ATSEP efter dennes anmodning

b) 

den nye arbejdsgiver, når ATSEP ansættes hos en ny enhed, efter den pågældende ATSEP's anmodning og samtykke.

ATSEP.OR.115 Sprogfærdigheder

Tjenesteudøveren skal sikre, at ATSEP behersker de sprog, der er nødvendige for udførelsen af deres tjenestepligter.

AFDELING 2 — UDDANNELSESKRAV

ATSEP.OR.200 Uddannelseskrav — generelt

En tjenesteudøver skal sikre, at ATSEP:

a) 

med et vellykket resultat har fuldført:

1) 

grunduddannelsen, jf. punkt ATSEP.OR.205,

2) 

den kompetencegivende uddannelse, jf. punkt ATSEP.OR.210,

3) 

den system- og udstyrskategorigivende uddannelse, jf. punkt ATSEP.OR.215,

b) 

har fuldført en vedligeholdelsesuddannelse i overensstemmelse med punkt ATSEP.OR.220.

ATSEP.OR.205 Basisuddannelse

a) 

ATSEP's basisuddannelse skal omfatte:

1) 

de fag, emner og underemner, der er nævnt i tillæg 1 (Basisuddannelse — fælles)

2) 

hvis det er relevant for tjenesteudøverens aktiviteter, de fag, der er nævnt i tillæg 2 (Basisuddannelse — linjer).

b) 

En tjenesteudøver kan fastlægge hensigtsmæssige uddannelseskrav til sin ATSEP-kandidat og dermed tilpasse antallet og/eller niveauet af fag, emner og underemner, der er omhandlet i litra a), når det er relevant.

ATSEP.OR.210 Kompetencegivende uddannelse

ATSEP's kompetencegivende uddannelse skal omfatte:

a) 

de fag, emner og underemner, der er nævnt i tillæg 3 (Kompetencegivende uddannelse — fælles)

b) 

hvis det er relevant for dets aktiviteter, mindst én af de kompetencegivende linjer, der er nævnt i tillæg 4 (Kompetencegivende uddannelse — linjer).

ATSEP.OR.215 System- og udstyrskategorigivende uddannelse

a) 

System- og udstyrskategorigivende uddannelse af ATSEP skal relatere sig til de tjenestepligter, der skal udføres, og omfatte et eller flere af følgende:

1) 

teoretiske kurser

2) 

praktiske kurser

3) 

uddannelse på arbejdsstedet.

b) 

System- og udstyrskategorigivende uddannelse skal sikre, at ATSEP-kandidater tilegner sig viden og færdigheder vedrørende:

1) 

systemets og udstyrets funktioner

2) 

ATSEP-aktiviteters faktiske og potentielle indvirkning på systemet og udstyret

3) 

systemets og udstyrets indvirkning på det operationelle miljø.

ATSEP.OR.220 Vedligeholdelsesuddannelse

ATSEP-vedligeholdelsesuddannelse skal omfatte genopfriskningsuddannelse, uddannelse i opgraderinger og modifikationer af udstyr/systemer og/eller beredskabsøvelser.

AFDELING 3 — KRAV TIL KOMPETENCEVURDERINGEN

ATSEP.OR.300 Kompetencevurdering — generelt

En tjenesteudøver skal sikre, at ATSEP:

a) 

er blevet vurderet som værende kompetent, førend vedkommende udfører sine tjenestepligter,

b) 

løbende får vurderet sin kompetence i overensstemmelse med punkt ATSEP.OR.305.

ATSEP.OR.305 Indledende og løbende kompetencevurdering

En tjenesteudøver, der beskæftiger ATSEP, skal:

a) 

indføre, gennemføre og dokumentere processer med henblik på at:

1) 

vurdere ATSEP's kompetence indledningsvis og løbende

2) 

imødegå svigt eller en forringelse af ATSEP's kompetence og herunder en ankemulighed

3) 

sikre tilsyn med personale, der er blevet vurderet som værende inkompetent

b) 

fastlægge følgende kriterier for vurderingen af kompetencen indledningsvis og løbende

1) 

tekniske færdigheder

2) 

adfærdsmæssige færdigheder

3) 

viden.

AFDELING 4 — KRAV TIL INSTRUKTØRER OG BEDØMMERE

ATSEP.OR.400 ATSEP-uddannelsesinstruktører

En tjenesteudøver, der beskæftiger ATSEP, skal sikre, at:

a) 

ATSEP-uddannelsesinstruktører har den fornødne erfaring inden for det område, hvori der undervises,

b) 

instruktører for uddannelse på arbejdsstedet har fuldført et kursus i at uddanne på arbejdsstedet og har de nødvendige færdigheder til at gribe ind i tilfælde, hvor sikkerheden kan bringes i fare under uddannelsen.

ATSEP.OR.405 Bedømmere af tekniske færdigheder

En tjenesteudøver, der beskæftiger ATSEP, skal sikre, at bedømmerne af tekniske færdigheder har fuldført et bedømmerkursus og er tilstrækkeligt erfarne til at bedømme ud fra kriterierne i punkt ATSEP.OR.305, litra b).



Tillæg 1

Basisuddannelse — fælles

Fag 1: INTRODUKTION

EMNE 1 BASIND — Introduktion

Underemne 1.1 — Oversigt over uddannelse og bedømmelse

Underemne 1.2 — National organisation

Underemne 1.3 — Arbejdsplads

Underemne 1.4 — ATSEP's rolle

Underemne 1.5 — Europæisk/global dimension

Underemne 1.6 — Internationale standarder og anbefalet praksis

Underemne 1.7 — Datasikkerhed

Underemne 1.8 — Kvalitetsstyring

Underemne 1.9 — Flyvesikkerhedsstyringssystem

Underemne 1.10 — Sundhed og sikkerhed

Fag 2: LUFTTRAFIK — RUTINEOPBYGNING

EMNE 1 BASATF — Lufttrafik — rutineopbygning

Underemne 1.1 — Lufttrafikstyring

Underemne 1.2 — Flyvekontrol

Underemne 1.3 — Jordbaserede sikkerhedsnet

Underemne 1.4 — Flyvekontroltjenesteværktøjer og overvågningshjælpemidler

Underemne 1.5 — Rutineopbygning



Tillæg 2

Basisuddannelse — linjer

Fag 3: LUFTFARTSINFORMATIONSTJENESTER

Fag 4: METEOROLOGI

Fag 5: KOMMUNIKATION

Fag 6: NAVIGATION

Fag 7: OVERVÅGNING

Fag 8: DATABEHANDLING

Fag 9: SYSTEMOVERVÅGNING & SYSTEMKONTROL

Fag 10: VEDLIGEHOLDELSESPROCEDURER



Tillæg 3

Kompetencegivende uddannelse — fælles

Fag 1: FLYVESIKKERHED

EMNE 1 — Sikkerhedsstyring

Underemne 1.1 — Politik og principper

Underemne 1.2 — Begrebet risiko og principper for risikovurdering

Underemne 1.3 — Sikkerhedsvurderingsproces

Underemne 1.4 — Risikoklassificeringsordning for flyvenavigationssystemet

Underemne 1.5 — Sikkerhedsregler

Fag 2: SUNDHED OG SIKKERHED

EMNE 1 — Erkendelse af faremomenter og retsregler

Underemne 1.1 — Erkendelse af faremomenter

Underemne 1.2 — Forskrifter og procedurer

Underemne 1.3 — Håndtering af farligt materiale

Fag 3: MENNESKELIGE FAKTORER

EMNE 1 — Introduktion til menneskelige faktorer

Underemne 1.1 — Introduktion

EMNE 2 — Driftskendskab og færdigheder

Underemne 2.1 — Viden, færdigheder og kompetence for ATSEP

EMNE 3 — Psykologiske faktorer

Underemne 3.1 — Kognition

EMNE 4 — Medicinske faktorer

Underemne 4.1 — Træthed

Underemne 4.2 — Fysisk form

Underemne 4.3 — Arbejdsmiljø

EMNE 5 — Organisatoriske og sociale faktorer

Underemne 5.1 — Menneskers basale behov på arbejdspladsen

Underemne 5.2 — Teamressourceforvaltning

Underemne 5.3 — Teamarbejde og teamroller

EMNE 6 — Kommunikation

Underemne 6.1 — Skriftlig rapportering

Underemne 6.2 — Verbal og ikke-verbal kommunikation

EMNE 7 — Stress

Underemne 7.1 — Stress

Underemne 7.2 — Stresshåndtering

EMNE 8 — Menneskelige fejl

Underemne 8.1 — Menneskelige fejl



Tillæg 4

Kompetencegivende uddannelse — linjer

1.    KOMMUNIKATION — TALE

Fag 1: TALE

EMNE 1 — Luft-til-jord

Underemne 1.1 — Transmission/modtagelse

Underemne 1.2 — Radioantennesystemer

Underemne 1.3 — Voice switch

Underemne 1.4 — Flyvelederens arbejdsposition

Underemne 1.5 — Radiointerfaces

EMNE 2 — COMVCE — Jord-til-jord

Underemne 2.1 — Interfaces

Underemne 2.2 — Protokoller

Underemne 2.3 — Switch

Underemne 2.4 — Kommunikationskæde

Underemne 2.5 — Flyvelederens arbejdsposition

Fag 2: TRANSMISSIONSFORBINDELSE

EMNE 1 — Linjer

Underemne 1.1 — Linjeteori

Underemne 1.2 — Digitale transmissioner

Underemne 1.3 — Linjetyper

EMNE 2 — Specifikke links

Underemne 2.1 — Mikrobølgelink

Underemne 2.2 — Satellit

Fag 3: REKORDERE

EMNE 1 — Lovbefalede rekordere

Underemne 1.1 — Forskrifter

Underemne 1.2 — Principper

Fag 4: FUNKTIONEL SIKKERHED

EMNE 1 — Sikkerhedstilgang

Underemne 1.1 — Sikkerhedstilgang

EMNE 2 — Funktionel sikkerhed

Underemne 2.1 — Funktionel sikkerhed

2.    KOMMUNIKATION — DATA

Fag 1: DATA

EMNE 1 — Introduktion til net

Underemne 1.1 — Typer

Underemne 1.2 — Net

Underemne 1.3 — Eksterne nettjenester

Underemne 1.4 — Måleværktøjer

Underemne 1.5 — Afhjælpning af fejl

EMNE 2 — Protokoller

Underemne 2.1 — Grundlæggende teori

Underemne 2.2 — Generelle protokoller

Underemne 2.3 — Specifikke protokoller

EMNE 3 — Nationale net

Underemne 3.1 — Nationale net

EMNE 4 — Europæiske net

Underemne 4.1 — Netteknologier

EMNE 5 — Globale net

Underemne 5.1 — Net og standarder

Underemne 5.2 — Beskrivelse

Underemne 5.3 — Global arkitektur

Underemne 5.4 — Luft-til-jord delnet

Underemne 5.5 — Jord-til-jord delnet

Underemne 5.6 — Net om bord på luftfartøjet

Underemne 5.7 — Luft-til-jord applikationer

Fag 2: TRANSMISSIONSFORBINDELSE

EMNE 1 — Linjer

Underemne 1.1 — Linjeteori

Underemne 1.2 — Digital transmission

Underemne 1.3 — Linjetyper

EMNE 2 — Specifikke links

Underemne 2.1 — Mikrobølgelink

Underemne 2.2 — Satellit

Fag 3: REKORDERE

EMNE 1 — Lovbefalede rekordere

Underemne 1.1 — Forskrifter

Underemne 1.2 — Principper

Fag 4: FUNKTIONEL SIKKERHED

EMNE 1 — Sikkerhedstilgang

Underemne 1.1 — Sikkerhedstilgang

EMNE 2 — Funktionel sikkerhed

Underemne 2.1 — Funktionel sikkerhed

3.    NAVIGATION — RUNDSTRÅLENDE RADIOFYR (NDB)

Fag 1: PERFORMANCEBASERET NAVIGATION

EMNE 1 — Navigationsbegreber

Underemne 1.1 — Operationelle krav

Underemne 1.2 — Performancebaseret navigation

Underemne 1.3 — Konceptet områdenavigation (RNAV)

Underemne 1.4 — NOTAM

Fag 2: JORDBASEREDE SYSTEMER — NDB

EMNE 1 — NDB/locator

Underemne 1.1 — Brug af systemet

Underemne 1.2 — Jordstationers arkitektur

Underemne 1.3 — Senderdelsystem

Underemne 1.4 — Antennedelsystem

Underemne 1.5 — Overvågnings- og kontroldelsystem

Underemne 1.6 — Udstyr om bord

Underemne 1.7 — Systemtjek og -vedligeholdelse

Fag 3: DET GLOBALE SATELLITNAVIGATIONSSYSTEM

EMNE 1 — GNSS

Underemne 1.1 — Oversigt

Fag 4: UDSTYR OM BORD

EMNE 1 — Systemer om bord

Underemne 1.1 — Systemer om bord

EMNE 2 — Autonom navigation

Underemne 2.1 — Inertinavigation

EMNE 3 — Vertikal navigation

Underemne 3.1 — Vertikal navigation

Fag 5: FUNKTIONEL SIKKERHED

EMNE 1 — Sikkerhedstilgang

Underemne 1.1 — Sikkerhedstilgang

EMNE 2 — Funktionel sikkerhed

Underemne 2.1 — Funktionel sikkerhed

4.    NAVIGATION — PEJLING (DF — DIRECTION FINDING)

Fag 1: PERFORMANCEBASERET NAVIGATION

EMNE 1 — Navigationsbegreber

Underemne 1.1 — Operationelle krav

Underemne 1.2 — Performancebaseret navigation

Underemne 1.3 — Konceptet områdenavigation (RNAV)

Underemne 1.4 — NOTAM

Fag 2: JORDBASEREDE SYSTEMER — DF

EMNE 1 — DF

Underemne 1.1 — Brug af systemet

Underemne 1.2 — VDF/DDF-udstyrs arkitektur

Underemne 1.3 — Modtagerdelsystem

Underemne 1.4 — Antennedelsystem

Underemne 1.5 — Overvågnings- og kontroldelsystem

Underemne 1.6 — Systemtjek og -vedligeholdelse

Fag 3: DET GLOBALE SATELLITNAVIGATIONSSYSTEM

EMNE 1 — GNSS

Underemne 1.1 — Oversigt

Fag 4: UDSTYR OM BORD

EMNE 1 — Systemer om bord

Underemne 1.1 — Systemer om bord

EMNE 2 — Autonom navigation

Underemne 2.1 — Inertinavigation

EMNE 3 — Vertikal navigation

Underemne 3.1 — Vertikal navigation

Fag 5: FUNKTIONEL SIKKERHED

EMNE 1 — Sikkerhedstilgang

Underemne 1.1 — Sikkerhedstilgang

EMNE 2 — Funktionel sikkerhed

Underemne 2.1 — Funktionel sikkerhed

5.    NAVIGATION — VHF RUNDSTRÅLENDE RADIOFYR (VOR)

Fag 1: PERFORMANCEBASERET NAVIGATION

EMNE 1 — Navigationsbegreber

Underemne 1.1 — Operationelle krav

Underemne 1.2 — Performancebaseret navigation

Underemne 1.3 — Konceptet områdenavigation (RNAV)

Underemne 1.4 — NOTAM

Fag 2: JORDBASEREDE SYSTEMER — VOR

EMNE 1 — VOR

Underemne 1.1 — Brug af systemet

Underemne 1.2 — Grundprincipper for CVOR og/eller DVOR

Underemne 1.3 — Jordstationers arkitektur

Underemne 1.4 — Senderdelsystem

Underemne 1.5 — Antennedelsystem

Underemne 1.6 — Overvågnings- og kontroldelsystem

Underemne 1.7 — Udstyr om bord

Underemne 1.8 — Systemtjek og -vedligeholdelse

Fag 3: DET GLOBALE SATELLITNAVIGATIONSSYSTEM

EMNE 1 — GNSS

Underemne 1.1 — Oversigt

Fag 4: UDSTYR OM BORD

EMNE 1 — Systemer om bord

Underemne 1.1 — Systemer om bord

EMNE 2 — Autonom navigation

Underemne 2.1 — Inertinavigation

EMNE 3 — Vertikal navigation

Underemne 3.1 — Vertikal navigation

Fag 5: — FUNKTIONEL SIKKERHED

EMNE 1 — Sikkerhedstilgang

Underemne 1.1 — Sikkerhedstilgang

EMNE 2 — Funktionel sikkerhed

Underemne 2.1 — Funktionel sikkerhed

6.    NAVIGATION — AFSTANDSMÅLEUDSTYR (DME)

Fag 1: PERFORMANCEBASERET NAVIGATION

EMNE 1 — Navigationsbegreber

Underemne 1.1 — Operationelle krav

Underemne 1.2 — Performancebaseret navigation

Underemne 1.3 — Konceptet områdenavigation (RNAV)

Underemne 1.4 — NOTAM

Fag 2: JORDBASEREDE SYSTEMER — DME

EMNE 1 — DME

Underemne 1.1 — Brug af systemet

Underemne 1.2 — Grundprincipper for DME

Underemne 1.3 — Jordstationers arkitektur

Underemne 1.4 — Modtagerdelsystem

Underemne 1.5 — Signalbehandling

Underemne 1.6 — Senderdelsystem

Underemne 1.7 — Antennedelsystem

Underemne 1.8 — Overvågnings- og kontroldelsystem

Underemne 1.9 — Udstyr om bord

Underemne 1.10 — Systemtjek og -vedligeholdelse

Fag 3: DET GLOBALE SATELLITNAVIGATIONSSYSTEM

EMNE 1 — GNSS

Underemne 1.1 — Oversigt

Fag 4: UDSTYR OM BORD

EMNE 1 — Systemer om bord

Underemne 1.1 — Systemer om bord

EMNE 2 — Autonom navigation

Underemne 2.1 — Inertinavigation

EMNE 3 — Vertikal navigation

Underemne 3.1 — Vertikal navigation

Fag 5: FUNKTIONEL SIKKERHED

EMNE 1 — Sikkerhedstilgang

Underemne 1.1 — Sikkerhedstilgang

EMNE 2 — Funktionel sikkerhed

Underemne 2.1 — Funktionel sikkerhed

7.    NAVIGATION — INSTRUMENTLANDINGSSYSTEM (ILS)

Fag 1: PERFORMANCEBASERET NAVIGATION

EMNE 1 — Navigationsbegreber

Underemne 1.1 — Operationelle krav

Underemne 1.2 — Performancebaseret navigation

Underemne 1.3 — Konceptet områdenavigation (RNAV)

Underemne 1.4 — NOTAM

Fag 2: JORDBASEREDE SYSTEMER — ILS

EMNE 1 — ILS

Underemne 1.1 — Brug af systemet

Underemne 1.2 — Grundprincipper for ILS

Underemne 1.3 — 2F-systemer

Underemne 1.4 — Jordstationers arkitektur

Underemne 1.5 — Senderdelsystem

Underemne 1.6 — Antennedelsystem

Underemne 1.7 — Overvågnings- og kontroldelsystem

Underemne 1.8 — Udstyr om bord

Underemne 1.9 — Systemtjek og -vedligeholdelse

Fag 3: DET GLOBALE SATELLITNAVIGATIONSSYSTEM

EMNE 1 — GNSS

Underemne 1.1 — Oversigt

Fag 4: UDSTYR OM BORD

EMNE 1 — Systemer om bord

Underemne 1.1 — Systemer om bord

EMNE 2 — Autonom navigation

Underemne 2.1 — Inertinavigation

EMNE 3 — Vertikal navigation

Underemne 3.1 — Vertikal navigation

Fag 5: FUNKTIONEL SIKKERHED

EMNE 1 — Sikkerhedstilgang

Underemne 1.1 — Sikkerhedstilgang

EMNE 2 — Funktionel sikkerhed

Underemne 2.1 — Funktionel sikkerhed

8.    NAVIGATION — MIKROBØLGELANDINGSSYSTEM (MLS)

Fag 1: PERFORMANCEBASERET NAVIGATION

EMNE 1 — Navigationsbegreber

Underemne 1.1 — Operationelle krav

Underemne 1.2 — Performancebaseret navigation

Underemne 1.3 — Konceptet områdenavigation (RNAV)

Underemne 1.4 — NOTAM

Fag 2: JORDBASEREDE SYSTEMER — MLS

EMNE 1 — MLS

Underemne 1.1 — Brug af systemet

Underemne 1.2 — Grundprincipper for MLS

Underemne 1.3 — Jordstationers arkitektur

Underemne 1.4 — Senderdelsystem

Underemne 1.5 — Antennedelsystem

Underemne 1.6 — Overvågnings- og kontroldelsystem

Underemne 1.7 — Udstyr om bord

Underemne 1.8 — Systemtjek og -vedligeholdelse

Fag 3: DET GLOBALE SATELLITNAVIGATIONSSYSTEM

EMNE 1 — GNSS

Underemne 1.1 — Oversigt

Fag 4: UDSTYR OM BORD

EMNE 1 — Systemer om bord

Underemne 1.1 — Systemer om bord

EMNE 2 — Autonom navigation

Underemne 2.1 — Inertinavigation

EMNE 3 — Vertikal navigation

Underemne 3.1 — Vertikal navigation

Fag 5: FUNKTIONEL SIKKERHED

EMNE 1 — Sikkerhedstilgang

Underemne 1.1 — Sikkerhedstilgang

EMNE 2 — Funktionel sikkerhed

Underemne 2.1 — Funktionel sikkerhed

9.    OVERVÅGNING — PRIMÆR OVERVÅGNINGSRADAR (PSR)

Fag 1: PRIMÆR OVERVÅGNINGSRADAR

EMNE 1 — ATC-overvågning

Underemne 1.1 — Anvendelse af PSR til lufttrafiktjenester

Underemne 1.2 — Antenne (PSR)

Underemne 1.3 — Sendere

Underemne 1.4 — Karakteristik af primære mål

Underemne 1.5 — Modtagere

Underemne 1.6 — Signalbehandling og plot-ekstraktion

Underemne 1.7 — Plotkombination

Underemne 1.8 — Karakteristik af primær radar

EMNE 2 — SURPSR — Radarovervågning af lufttrafik på jorden (SMR — Surface Movement Radar)

Underemne 2.1 — Anvendelse af SMR til lufttrafiktjenester

Underemne 2.2 — Radarsensor

EMNE 3 — SURPSR — Test og måling

Underemne 3.1 — Test og måling

Fag 2: BRUGERGRÆNSEFLADE (HMI — HUMAN MACHINE INTERFACE)

EMNE 1 — SURPSR — HMI

Underemne 1.1 — ATCO HMI

Underemne 1.2 — ATSEP HMI

Underemne 1.3 — Pilot HMI

Underemne 1.4 — Skærme

Fag 3: TRANSMISSION AF OVERVÅGNINGSDATA

EMNE 1 — SDT

Underemne 1.1 — Teknologi og protokoller

Underemne 1.2 — Verifikationsmetoder

Fag 4: FUNKTIONEL SIKKERHED

EMNE 1 — SURPSR — Sikkerhedstilgang

Underemne 1.1 — Sikkerhedstilgang

EMNE 2 — SURPSR — Funktionel sikkerhed

Underemne 2.1 — Funktionel sikkerhed

Fag 5: DATABEHANDLINGSSYSTEMER

EMNE 1 — Systemkomponenter

Underemne 1.1 — Systemer til behandling af overvågningsdata

10.    OVERVÅGNING — SEKUNDÆR OVERVÅGNINGSRADAR

Fag 1: SEKUNDÆR OVERVÅGNINGSRADAR (SSR)

EMNE 1 — SSR og monopulse SSR

Underemne 1.1 — Anvendelse af SSR til lufttrafiktjenester

Underemne 1.2 — Antenne (SSR)

Underemne 1.3 — Interrogator

Underemne 1.4 — Transponder

Underemne 1.5 — Modtagere

Underemne 1.6 — Signalbehandling og plot-ekstraktion

Underemne 1.7 — Plotkombination

Underemne 1.8 — Test og måling

EMNE 2 — Mode S

Underemne 2.1 — Introduktion til mode S

Underemne 2.2 — Mode S-systemet

EMNE 3 — Multilateration

Underemne 3.1 — MLAT i brug

Underemne 3.2 — Principper for MLAT

EMNE 4 — SURSSR — Miljø

Underemne 4.1 — SSR-miljø

Fag 2: BRUGERGRÆNSEFLADE (HMI — HUMAN MACHINE INTERFACE)

EMNE 1 — HMI

Underemne 1.1 — ATCO HMI

Underemne 1.2 — ATSEP HMI

Underemne 1.3 — Pilot HMI

Underemne 1.4 — Skærme

Fag 3: TRANSMISSION AF OVERVÅGNINGSDATA

EMNE 1 — SDT

Underemne 1.1 — Teknologi og protokoller

Underemne 1.2 — Verifikationsmetoder

Fag 4: FUNKTIONEL SIKKERHED

EMNE 1 — Sikkerhedstilgang

Underemne 1.1 — Sikkerhedstilgang

EMNE 2 — Funktionel sikkerhed

Underemne 2.1 — Funktionel sikkerhed

Fag 5: DATABEHANDLINGSSYSTEMER

EMNE 1 — Systemkomponenter

Underemne 1.1 — Systemer til behandling af overvågningsdata

11.    OVERVÅGNING — AUTOMATISK POSITIONSOVERVÅGNING

Fag 1: AUTOMATISK POSITIONSOVERVÅGNING — (ADS)

EMNE 1 — ADS generelt

Underemne 1.1 — Definition af ADS

EMNE 2 — SURADS — ADS-B

Underemne 2.1 — Introduktion af ADS-B

Underemne 2.2 — Teknikker inden for ADS-B

Underemne 2.3 — VDL Mode 4 (STDMA)

Underemne 2.4 — Mode S Extended Squitter

Underemne 2.5 — UAT

Underemne 2.6 — ASTERIX

EMNE 3 — ADS-C

Underemne 3.1 — Introduktion af ADS-C

Underemne 3.2 — Teknikker inden for ADS-C

Fag 2: BRUGERGRÆNSEFLADE (HMI — HUMAN MACHINE INTERFACE)

EMNE 1 — HMI

Underemne 1.1 — ATCO HMI

Underemne 1.2 — ATSEP HMI

Underemne 1.3 — Pilot HMI

Underemne 1.4 — Skærme

Fag 3: TRANSMISSION AF OVERVÅGNINGSDATA

EMNE 1 — SDT

Underemne 1.1 — Teknologi og protokoller

Underemne 1.2 — Verifikationsmetoder

Fag 4: FUNKTIONEL SIKKERHED

EMNE 1 — Sikkerhedstilgang

Underemne 1.1 — Sikkerhedstilgang

EMNE 2 — SURADS — Funktionel sikkerhed

Underemne 2.1 — Funktionel sikkerhed

Fag 5: DATABEHANDLINGSSYSTEMER

EMNE 1 — Systemkomponenter

Underemne 1.1 — Systemer til behandling af overvågningsdata

12.    DATA — DATABEHANDLING

Fag 1: FUNKTIONEL SIKKERHED

EMNE 1 — Funktionel sikkerhed

Underemne 1.1 — Funktionel sikkerhed

Underemne 1.2 — Softwareintegritet og -sikkerhed

EMNE 2 — Sikkerhedstilgang

Underemne 2.1 — Sikkerhedstilgang

Fag 2: DATABEHANDLINGSSYSTEMER

EMNE 1 — Brugerkrav

Underemne 1.1 — Flyvelederkrav

Underemne 1.2 — Flyveveje, forudsigelse og beregning

Underemne 1.3 — Jordbaserede sikkerhedsnet

Underemne 1.4 — Beslutningsstøtte

EMNE 2 — Systemkomponenters data

Underemne 2.1 — Systemer til behandling af data

Underemne 2.2 — Systemer til behandling af flyvedata

Underemne 2.3 — Systemer til behandling af overvågningsdata

Fag 3: DATABEHANDLING

EMNE 1 — Softwareproces

Underemne 1.1 — Middleware

Underemne 1.2 — Operativsystemer

Underemne 1.3 — Konfigurationskontrol

Underemne 1.4 — Softwareudviklingsproces

EMNE 2 — Hardware platform

Underemne 2.1 — Opgradering af udstyr

Underemne 2.2 — COTS

Underemne 2.3 — Gensidig afhængighed

Underemne 2.4 — Vedligeholdelsesegnethed

EMNE 3 — Testing

Underemne 3.1 — Testing

Fag 4: DATA

EMNE 1 — Væsentlige datakarakteristika

Underemne 1.1 — Datas signifikans

Underemne 1.2 — Datakonfigurationskontrol

Underemne 1.3 — Datastandarder

EMNE 2 — ATM-data — Detailstruktur

Underemne 2.1 — Systemområde

Underemne 2.2 — Karakteristiske punkter

Underemne 2.3 — Luftfartøjers performance

Underemne 2.4 — Skærmoperatør

Underemne 2.5 — Automatiske koordineringsmeldinger

Underemne 2.6 — Konfigurationskontroldata

Underemne 2.7 — Fysiske konfigurationsdata

Underemne 2.8 — Relevante meteorologiske data

Underemne 2.9 — Varslinger og fejlmeldinger til ATSEP

Underemne 2.10 — Varslinger og fejlmeldinger til ATCO

Fag 5: KOMMUNIKATION — DATA

EMNE 1 — Introduktion til net

Underemne 1.1 — Typer

Underemne 1.2 — Net

Underemne 1.3 — Eksterne nettjenester

Underemne 1.4 — Måleværktøjer

Underemne 1.5 — Afhjælpning af fejl

EMNE 2 — Protokoller

Underemne 2.1 — Grundlæggende teori

Underemne 2.2 — Generelle protokoller

Underemne 2.3 — Specifikke protokoller

EMNE 3 — DATDP — Nationale net

Underemne 3.1 — Nationale net

Fag 6: OVERVÅGNING — PRIMÆR

EMNE 1 — ATC-overvågning

Underemne 1.1 — Anvendelse af PSR til lufttrafiktjenester

Fag 7: OVERVÅGNING — SEKUNDÆR

EMNE 1 — SSR og MSSR

Underemne 1.1 — Anvendelse af SSR til lufttrafiktjenester

EMNE 2 — Mode S

Underemne 2.1 — Introduktion til mode S

EMNE 3 — Multilateration

Underemne 3.1 — Principper for MLAT

Fag 8: OVERVÅGNING — HMI

EMNE 1 — HMI

Underemne 1.1 — ATCO HMI

Fag 9: TRANSMISSION AF OVERVÅGNINGSDATA

EMNE 1 — Transmission af overvågningsdata

Underemne 1.1 — Teknologi og protokoller

13.    SYSTEMOVERVÅGNING OG KONTROL — KOMMUNIKATION

Fag 1: ANS-STRUKTUR

EMNE 1 — ANSP-organisation og -operation

Underemne 1.1 — SMCCOM — ANSP-organisation og -operation

EMNE 2 — ANSP-vedligeholdelsesprogram

Underemne 2.1 — Politik

EMNE 3 — ATM-baggrund

Underemne 3.1 — ATM-baggrund

EMNE 4 — Administrativ praksis for ANSP

Underemne 4.1 — Forvaltning

Fag 2: ANS-SYSTEM/UDSTYR

EMNE 1 — Operationelle konsekvenser

Underemne 1.1 — Forringelse eller fuldstændigt tab af system- eller udstyrsrelaterede tjenester

EMNE 2 — SMCCOM — Brugerarbejdspositionens funktioner og operation

Underemne 2.1 — Brugerens arbejdsposition

Underemne 2.2 — SMC's arbejdsposition

Fag 3: VÆRKTØJER, PROCESSER OG PROCEDURER

EMNE 1 — Krav

Underemne 1.1 — SMS

Underemne 1.2 — QMS

Underemne 1.3 — Anvendelse af SMS i arbejdsmiljøet

EMNE 2 — Vedligeholdelsesaftaler med eksterne agenturer

Underemne 2.1 — Principper for aftaler

EMNE 3 — SMC, generelle processer

Underemne 3.1 — Roller og ansvarsområder

EMNE 4 — Vedligeholdelsesstyringssystemer

Underemne 4.1 — Rapportering

Fag 4: TEKNOLOGI

EMNE 1 — Teknologier og principper

Underemne 1.1 — Generelt

Underemne 1.2 — Kommunikation

Underemne 1.3 — Faciliteter

Fag 5: KOMMUNIKATION — TALE

EMNE 1 — Luft-til-jord

Underemne 1.1 — Flyvelederens arbejdsposition

EMNE 2 Jord-til-jord

Underemne 2.1 — Interfaces

Underemne 2.2 — Switch

Underemne 2.3 — Flyvelederens arbejdsposition

Fag 6: KOMMUNIKATION — DATA

EMNE 1 — Europæiske net

Underemne 1.1 — Netteknologier

EMNE 2 — Globale net

Underemne 2.1 — Net og standarder

Underemne 2.2 — Beskrivelse

Underemne 2.3 — Global arkitektur

Underemne 2.4 — Luft-til-jord delnet

Underemne 2.5 — Jord-til-jord delnet

Underemne 2.6 — Luft-til-jord applikationer

Fag 7: KOMMUNIKATION — REKORDERE

EMNE 1 — Lovbefalede rekordere

Underemne 1.1 — Forskrifter

Underemne 1.2 — Principper

Fag 8: NAVIGATION — PBN

EMNE 1 — NAV-begreber

Underemne 1.1 — NOTAM

14.    SYSTEMOVERVÅGNING OG -KONTROL — NAVIGATION

Fag 1: ANS-STRUKTUR

EMNE 1 — ANSP-organisation og -operation

Underemne 1.1 — ANSP-organisation og -operation

EMNE 2 — ANSP-vedligeholdelsesprogram

Underemne 2.1 — Politik

EMNE 3 — ATM-baggrund

Underemne 3.1 — ATM-baggrund

EMNE 4 — Administrativ praksis for ANSP

Underemne 4.1 — Forvaltning

Fag 2: ANS-SYSTEM/UDSTYR

EMNE 1 — Operationelle konsekvenser

Underemne 1.1 — SMCNAV — Forringelse eller fuldstændigt tab af system- eller udstyrsrelaterede tjenester

EMNE 2 — Brugerpositionens funktioner og operation

Underemne 2.1 — Brugerens arbejdsposition

Underemne 2.2 — SMC's arbejdsposition

Fag 3: VÆRKTØJER, PROCESSER OG PROCEDURER

EMNE 1 — SMCNAV — Krav

Underemne 1.1 — SMS

Underemne 1.2 — QMS

Underemne 1.3 — Anvendelse af SMS i arbejdsmiljøet

EMNE 2 — Vedligeholdelsesaftaler med eksterne agenturer

Underemne 2.1 — Principper for aftaler

EMNE 3 — SMC, generelle processer

Underemne 3.1 — Roller og ansvarsområder

EMNE 4 — SMCNAV — Vedligeholdelsesstyringssystemer

Underemne 4.1 — Rapportering

Fag 4: TEKNOLOGI

EMNE 1 — SMCNAV — Teknologier og principper

Underemne 1.1 — Generelt

Underemne 1.2 — Kommunikation

Underemne 1.3 — Faciliteter

Fag 5: KOMMUNIKATION — DATA

EMNE 1 — SMCNAV — Europæiske net

Underemne 1.1 — Netteknologier

EMNE 2 — Globale net

Underemne 2.1 — Net og standarder

Underemne 2.2 — Beskrivelse

Underemne 2.3 — Global arkitektur

Underemne 2.4 — Luft-til-jord delnet

Underemne 2.5 — Jord-til-jord delnet

Underemne 2.6 — Luft-til-jord applikationer

Fag 6: KOMMUNIKATION — REKORDERE

EMNE 1 — Lovbefalede rekordere

Underemne 1.1 — Forskrifter

Underemne 1.2 — Principper

Fag 7: NAVIGATION — PBN

EMNE 1 — NAV-begreber

Underemne 1.1 — NOTAM

Fag 8: NAVIGATION — JORDBASEREDE SYSTEMER — NDB

EMNE 1 — NDB/locator

Underemne 1.1 — Brug af systemet

Fag 9: NAVIGATION — JORDBASEREDE SYSTEMER — DFI

EMNE 1 — SMCNAV — DF

Underemne 1.1 — Brug af systemet

Fag 10: NAVIGATION — JORDBASEREDE SYSTEMER — VOR

EMNE 1 — VOR

Underemne 1.1 — Brug af systemet

Fag 11: NAVIGATION — JORDBASEREDE SYSTEMER — DME

EMNE 1 — DME

Underemne 1.1 — Brug af systemet

Fag 12: NAVIGATION — JORDBASEREDE SYSTEMER — ILS

EMNE 1 — ILS

Underemne 1.1 — Brug af systemet

15.    SYSTEMOVERVÅGNING OG -KONTROL — OVERVÅGNING

Fag 1: ANS-STRUKTUR

EMNE 1 — ANSP-organisation og -operation

Underemne 1.1 — ANSP-organisation og -operation

EMNE 2 — ANSP-vedligeholdelsesprogram

Underemne 2.1 — Politik

EMNE 3 — ATM-baggrund

Underemne 3.1 — ATM-baggrund

EMNE 4 — Administrativ praksis for ANSP

Underemne 4.1 — Forvaltning

Fag 2: ANS-SYSTEM/UDSTYR

EMNE 1 — Operationelle konsekvenser

Underemne 1.1 — SMCSUR — Forringelse eller fuldstændigt tab af system- eller udstyrsrelaterede tjenester

EMNE 2 — Brugerpositionens funktioner og operation

Underemne 2.1 — Brugerens arbejdsposition

Underemne 2.2 — SMC's arbejdsposition

Fag 3: VÆRKTØJER, PROCESSER OG PROCEDURER

EMNE 1 — Krav

Underemne 1.1 — SMS

Underemne 1.2 — QMS

Underemne 1.3 — Anvendelse af SMS i arbejdsmiljøet

EMNE 2 — Vedligeholdelsesaftaler med eksterne agenturer

Underemne 2.1 — Principper for aftaler

EMNE 3 — SMC, generelle processer

Underemne 3.1 — Roller og ansvarsområder

EMNE 4 — Vedligeholdelsesstyringssystemer

Underemne 4.1 — Rapportering

Fag 4: TEKNOLOGI

EMNE 1 — Teknologier og principper

Underemne 1.1 — Generelt

Underemne 1.2 — Kommunikation

Underemne 1.3 — Faciliteter

Fag 5: KOMMUNIKATION — DATA

EMNE 1 — Europæiske net

Underemne 1.1 — Netteknologier

EMNE 2 — Globale net

Underemne 2.1 — Net og standarder

Underemne 2.2 — Beskrivelse

Underemne 2.3 — Global arkitektur

Underemne 2.4 — Luft-til-jord delnet

Underemne 2.5 — Jord-til-jord delnet

Underemne 2.6 — Luft-til-jord applikationer

Fag 6: KOMMUNIKATION — REKORDERE

EMNE 1 — Lovbefalede rekordere

Underemne 1.1 — Forskrifter

Underemne 1.2 — Principper

Fag 7: NAVIGATION — PBN

EMNE 1 — NAV-begreber

Underemne 1.1 — NOTAM

Fag 8: OVERVÅGNING — PRIMÆR

EMNE 1 — ATC-overvågning

Underemne 1.1 — Anvendelse af PSR til lufttrafiktjenester

Fag 9: OVERVÅGNING — SEKUNDÆR

EMNE 1 — SSR og MSSR

Underemne 1.1 — Anvendelse af SSR til lufttrafiktjenester

EMNE 2 — Mode S

Underemne 2.1 — Introduktion til mode S

EMNE 3 — Multilateration

Underemne 3.1 — Principper for MLAT

Fag 10: OVERVÅGNING — HMI

EMNE 1 — HMI

Underemne 1.1 — ATCO HMI

Fag 11: OVERVÅGNING — TRANSMISSION AF DATA

EMNE 1 — Transmission af overvågningsdata

Underemne 1.1 — Teknologi og protokoller

16.    SYSTEMOVERVÅGNING OG -KONTROL — DATA

Fag 1: ANS-STRUKTUR

EMNE 1 — ANSP-organisation og -operation

Underemne 1.1 — ANSP-organisation og -operation

EMNE 2 — ANSP-vedligeholdelsesprogram

Underemne 2.1 — Politik

EMNE 3 — ATM-baggrund

Underemne 3.1 — ATM-baggrund

EMNE 4 — ADMINISTRATIV PRAKSIS FOR ANSP

Underemne 4.1 — Forvaltning

Fag 2: ANS-SYSTEM/UDSTYR

EMNE 1 — Operationelle konsekvenser

Underemne 1.1 — Forringelse eller fuldstændigt tab af system- eller udstyrsrelaterede tjenester

EMNE 2 — Brugerpositionens funktioner og operation

Underemne 2.1 — Brugerens arbejdsposition

Underemne 2.2 — SMC's arbejdsposition

Fag 3: VÆRKTØJER, PROCESSER OG PROCEDURER

EMNE 1 — SMCDAT — Krav

Underemne 1.1 — SMS

Underemne 1.2 — QMS

Underemne 1.3 — Anvendelse af SMS i arbejdsmiljøet

EMNE 2 — Vedligeholdelsesaftaler med eksterne agenturer

Underemne 2.1 — Principper for aftaler

EMNE 3 — SMC, generelle processer

Underemne 3.1 — Roller og ansvarsområder

EMNE 4 — Vedligeholdelsesstyringssystemer

Underemne 4.1 — Rapportering

Fag 4: TEKNOLOGI

EMNE 1 — Teknologier og principper

Underemne 1.1 — Generelt

Underemne 1.2 — Kommunikation

Underemne 1.3 — Faciliteter

Fag 5: KOMMUNIKATION — DATA

EMNE 1 — Europæiske net

Underemne 1.1 — Netteknologier

EMNE 2 — Globale net

Underemne 2.1 — Net og standarder

Underemne 2.2 — Beskrivelse

Underemne 2.3 — Global arkitektur

Underemne 2.4 — Luft-til-jord delnet

Underemne 2.5 — Jord-til-jord delnet

Underemne 2.6 — Luft-til-jord applikationer

Fag 6: KOMMUNIKATION — REKORDERE

EMNE 1 — Lovbefalede rekordere

Underemne 1.1 — Forskrifter

Underemne 1.2 — Principper

Fag 7: NAVIGATION — PBN

EMNE 1 — SMCDAT — NAV-begreber

Underemne 1.1 — NOTAM

Fag 8: OVERVÅGNING — PRIMÆR

EMNE 1 — ATC-overvågning

Underemne 1.1 — Anvendelse af PSR til lufttrafiktjenester

Fag 9: OVERVÅGNING — SEKUNDÆR

EMNE 1 — SSR og MSSR

Underemne 1.1 — Anvendelse af SSR til lufttrafiktjenester

EMNE 2 — Mode S

Underemne 2.1 — Introduktion til mode S

EMNE 3 — Multilateration

Underemne 3.1 — Principper for MLAT

Fag 10: OVERVÅGNING — HMI

EMNE 1 — HMI

Underemne 1.1 — ATCO HMI

Fag 11: OVERVÅGNING — TRANSMISSION AF DATA

EMNE 1 — Transmission af overvågningsdata

Underemne 1.1 — Teknologi og protokoller

Fag 12: OVERVÅGNING — DATABEHANDLINGSSYSTEMER

EMNE 1 — Brugerkrav

Underemne 1.1 — Flyvelederkrav

Underemne 1.2 — Flyveveje, forudsigelse og beregning

Underemne 1.3 — Jordbaserede sikkerhedsnet

Underemne 1.4 — Beslutningsstøtte

Fag 13: OVERVÅGNING — DATABEHANDLING

EMNE 1 — Hardware platform

Underemne 1.1 — Opgradering af udstyr

Underemne 1.2 — COTS

Underemne 1.3 — Gensidig afhængighed

Fag 14: OVERVÅGNING — DATA

EMNE 1 — Væsentlige datakarakteristika

Underemne 1.1 — Datas signifikans

Underemne 1.2 — Datakonfigurationskontrol

Underemne 1.2 — Datastandarder


( 1 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 376/2014 af 3. april 2014 om indberetning og analyse af samt opfølgning på begivenheder inden for civil luftfart, ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 996/2010 og ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/42/EF, Kommissionens forordning (EF) nr. 1321/2007 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1330/2007 (EUT L 122 af 24.4.2014, s. 18).

( 2 ) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 390/2013 af 3. maj 2013 om oprettelse af en præstationsordning for luftfartstjenester og netfunktioner (EUT L 128 af 9.5.2013, s. 1).

( 3 ) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31).

( 4 ) Kommissionens forordning (EU) nr. 255/2010 af 25. marts 2010 om fastlæggelse af fælles regler for lufttrafikregulering (EUT L 80 af 26.3.2010, s. 10).

( 5 ) Kommissionens forordning (EF) nr. 2150/2005 af 23. december 2005 om fælles regler for fleksibel udnyttelse af luftrummet (EUT L 342 af 24.12.2005, s. 20).