02017A1207(01) — DA — 09.12.2022 — 002.001

Denne tekst tjener udelukkende som dokumentationsværktøj og har ingen retsvirkning. EU's institutioner påtager sig intet ansvar for dens indhold. De autentiske udgaver af de relevante retsakter, inklusive deres betragtninger, er offentliggjort i den Europæiske Unions Tidende og kan findes i EUR-Lex. Disse officielle tekster er tilgængelige direkte via linkene i dette dokument

►B

AFTALE

mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om sammenkobling af deres systemer for handel med drivhusgasemissioner

(EUT L 322 af 7.12.2017, s. 3)

Ændret ved:

 

 

Tidende

  nr.

side

dato

►M1

AFGØRELSE nr. 2/2019 TRUFFET AF DET FÆLLES UDVALG, DER ER NEDSAT VED AFTALEN MELLEM DEN EUROPÆISKE UNION OG DET SCHWEIZISKE FORBUND OM SAMMENKOBLING AF DERES SYSTEMER FOR HANDEL MED DRIVHUSGASEMISSIONER af 5. december 2019

  L 314

68

29.9.2020

►M2

AFGØRELSE nr. 2/2020 TRUFFET AF DET FÆLLES UDVALG, DER ER OPRETTET VED SAMARBEJDSAFTALEN MELLEM DEN EUROPÆISKE UNION OG DET SCHWEIZISKE FORBUND OM SAMMENKOBLING AF DERES SYSTEMER FOR HANDEL MED DRIVHUSGASEMISSIONER af 5. november 2020

  L 226

16

25.6.2021

►M3

AFGØRELSE nr. 1/2022 TRUFFET AF DET FÆLLES UDVALG, DER ER NEDSAT I HENHOLD TIL AFTALEN MELLEM DEN EUROPÆISKE UNION OG DET SCHWEIZISKE FORBUND OM SAMMENKOBLING AF DERES SYSTEMER FOR HANDEL MED DRIVHUSGASEMISSIONER af 9. december 2022

  L 200

39

10.8.2023



▼B

AFTALE

mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om sammenkobling af deres systemer for handel med drivhusgasemissioner



DEN EUROPÆISKE UNION, (i det følgende benævnt »Unionen«),

på den ene side, og

DET SCHWEIZISKE FORBUND, (i det følgende benævnt »Schweiz«),

på den anden side,

(i det følgende samlet benævnt »parterne«),

SOM ER BEVIDSTE om de globale udfordringer, som klimaændringer indebærer, og den internationale indsats, der er nødvendig for at reducere drivhusgasemissionerne og bekæmpe klimaændringer,

SOM BEMÆRKER de internationale forpligtelser, navnlig FN's rammekonvention om klimaændringer (»UNFCCC«) og den tilhørende Kyotoprotokol, til at reducere drivhusgasemissioner,

SOM FINDER, at Schweiz og Unionen deler målet om væsentligt at reducere drivhusgasemissionerne inden 2020 og derefter,

SOM ER BEVIDSTE OM, at revisioner vedrørende fremtidige handelsperioder for Unionens og Schweiz' emissionshandelssystemer kan nødvendiggøre revision af denne aftale med henblik på som minimum at opretholde integriteten af parternes modvirkningsforpligtelser,

SOM ANERKENDER, at emissionshandelssystemer er et effektivt værktøj til at reducere drivhusgasemissioner på en omkostningseffektiv måde,

SOM FINDER, at en sammenkobling af emissionshandelssystemer, som har til formål at muliggøre handel med emissionskvoter mellem systemer, vil bidrage til etableringen af et robust internationalt CO2-marked og yderligere styrke indsatsen for at reducere emissionerne hos de parter, der har sammenkoblet deres systemer,

SOM FINDER, at en sammenkobling af emissionshandelssystemerne bør medvirke til at forhindre CO2-lækage og konkurrenceforvridning mellem de sammenkoblede systemer og bør sikre, at de sammenkoblede CO2-markeder fungerer effektivt,

SOM HENVISER TIL Unionens emissionshandelssystem oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF som ændret (i det følgende benævnt »direktiv 2003/87/EF«) og Schweiz' emissionshandelssystem oprettet ved CO2-loven og CO2-bekendtgørelsen,

SOM MINDER OM, at Norge, Island og Liechtenstein deltager i Unionens emissionshandelssystem,

SOM FINDER, at sammenkoblingen, afhængigt af ratificeringstidspunktet for denne aftale, bør træde i kraft den 1. januar 2019 eller den 1. januar 2020, uden at det berører Schweiz' eller Unionens tidligere anvendelse af væsentlige kriterier, og uden at det berører den foreløbige anvendelse af denne aftale,

SOM ER OPMÆRKSOMME PÅ, at sammenkobling af emissionshandelssystemer kræver adgang til og udveksling af følsomme oplysninger mellem parterne og dermed hensigtsmæssige sikkerhedsforanstaltninger,

SOM BEMÆRKER, at denne aftale ikke berører bestemmelser, hvormed parterne fastsætter deres mål om reduktion af drivhusgasemissioner, som ikke er omfattet af deres emissionshandelssystemer,

SOM ANERKENDER, at denne aftale ikke berører bilaterale aftaler mellem Schweiz og Frankrig vedrørende den binationale status for EuroAirport Basel-Mulhouse-Freiburg i henhold til »Convention franco-suisse du 4 juillet 1949 relative à la construction et à l'exploitation de l'aéroport de Bâle-Mulhouse«, såfremt den bilaterale aftale opfylder de væsentlige kriterier og tekniske bestemmelser, der er fastsat ved denne aftale,

SOM ANERKENDER, at denne aftales bestemmelser er udformet på baggrund af de tætte forbindelser og det særlige forhold mellem Schweiz og Unionen,

SOM GLÆDER SIG over den aftale, der blev opnået på den 21. årlige konference mellem parterne i UNFCCC i Paris den 12. december 2015, og som anerkender, at de regnskabsmæssige spørgsmål, der følger af nævnte aftale, vil blive behandlet på et senere tidspunkt,

ER BLEVET ENIGE OM FØLGENDE:



KAPITEL I

GENERELLE BESTEMMELSER

Artikel 1

Mål

Denne aftale kobler Unionens emissionshandelssystem (»EU's emissionshandelssystem«) sammen med Schweiz' emissionshandelssystem (»Schweiz' emissionshandelssystem«).

Artikel 2

Væsentlige kriterier

Parternes emissionshandelssystemer (»emissionshandelssystemer«) opfylder som minimum de væsentlige kriterier, der er anført i bilag I.



KAPITEL II

TEKNISKE BESTEMMELSER

Artikel 3

Registre

1.  
Parternes registre opfylder de kriterier, der er fastsat i bilag I, del C.
2.  
Med henblik på at gennemføre sammenkoblingen af EU's emissionshandelssystem og Schweiz' emissionshandelssystem etableres der en direkte forbindelse mellem EU-registrets EU-transaktionsjournal (EUTL) og det schweiziske registers supplerende transaktionsjournal (SSTL), som vil muliggøre overdragelse af emissionskvoter udstedt i et af emissionshandelssystemerne mellem registrene.
3.  

Registerforbindelsen vil bl.a.:

a) 

for Schweiz blive administreret af den schweiziske registeradministrator og for Unionen af Unionens centrale administrator

b) 

blive drevet i overensstemmelse med den gældende lovgivning i hver jurisdiktion

c) 

blive understøttet af automatiske processer, der er integreret i både det schweiziske register og EU-registret for at muliggøre transaktioner

d) 

blive implementeret, så der så vidt muligt sikres ensartet funktionalitet for brugere af det schweiziske register og EU-registret.

4.  
Administratoren af det schweiziske register, Unionens centrale administrator eller begge administratorer kan i fællesskab midlertidigt lukke registerforbindelsen i tilfælde af systemvedligeholdelse eller brud på eller trusler mod sikkerheden i overensstemmelse med gældende schweizisk lovgivning og EU-lovgivning. Parterne meddeler så tidligt som muligt en midlertidig lukning af registerforbindelsen i tilfælde af systemvedligeholdelse eller brud på eller trusler mod sikkerheden og gør den midlertidige lukning så kortvarig som muligt.
5.  
Parterne træffer omgående og i tæt samarbejde de foranstaltninger, der er vedtaget inden for deres respektive jurisdiktioner, for at forhindre svindel og bevare markedsintegriteten for det sammenkoblede emissionshandelssystem. I forbindelse med det sammenkoblede emissionshandelssystem samarbejder administratoren af det schweiziske register, Unionens centrale administrator og nationale administratorer fra EU-medlemsstaterne om at minimere risikoen for svindel, misbrug eller kriminel aktivitet, der involverer registrene, reagere på sådanne hændelser og beskytte registerforbindelsens integritet. Foranstaltninger, som administratorerne aftaler med henblik på at imødegå en risiko for svindel, misbrug eller kriminel aktivitet, vedtages ved afgørelse i det fælles udvalg.
6.  
Administratoren af det schweiziske register og Unionens centrale administrator fastlægger fælles driftsprocedurer for tekniske og andre forhold, som er nødvendige for driften af forbindelsen, under hensyntagen til prioriteter i den nationale lovgivning. De fælles driftsprocedurer, der udvikles af administratorerne, træder i kraft, når de er vedtaget ved afgørelse i det fælles udvalg.
7.  
Administratoren af det schweiziske register og Unionens centrale administrator udvikler tekniske standarder for sammenkobling på grundlag af de principper, der er opstillet i bilag II, som beskriver de detaljerede krav til etablering af en robust og sikker forbindelse mellem SSTL og EUTL. De tekniske standarder for sammenkobling, der udvikles af administratorerne, træder i kraft, når de er vedtaget ved afgørelse i det fælles udvalg.
8.  
Eventuelle problemer i forbindelse med implementeringen og driften af registerforbindelsen, som skal løses, løses gennem rettidig høring af administratoren af det schweiziske register og Unionens centrale administrator og i overensstemmelse med de fastlagte fælles driftsprocedurer.

Artikel 4

Emissionskvoter og regnskabsføring

1.  
Emissionskvoter, der kan anvendes til at opfylde kravene i den ene parts emissionshandelssystem, bogføres i den anden parts emissionshandelssystem for at opfylde kravene.

En emissionskvote er en ret til i en nærmere angivet periode at udlede et ton kuldioxidækvivalent, som er udstedt under EU's emissionshandelssystem eller Schweiz' emissionshandelssystem, og som er gyldig til opfyldelse af kravene i EU's emissionshandelssystem eller Schweiz' emissionshandelssystem.

2.  
Gældende begrænsninger for brugen af specifikke kvoter i det ene emissionshandelssystem kan finde anvendelse på det andet emissionshandelssystem.
3.  
Det emissionshandelssystem, hvor en emissionskvote er udstedt, skal fremgå for registeradministratorerne og kontohaverne i form af mindst landekoden for emissionskvotens serienummer.
4.  
Hver part meddeler mindst årligt den anden part den samlede beholdning af emissionskvoter udstedt i det andet emissionshandelssystem og antallet af emissionskvoter udstedt i det andet emissionshandelssystem, der er returneret for at opfylde kravene, eller som frivilligt er blevet annulleret.
5.  
Parterne redegør for nettostrømme af kvoter i overensstemmelse med de UNFCCC-godkendte regnskabsprincipper og -regler efter deres ikrafttræden. Denne mekanisme fastlægges i et bilag til denne aftale, som vedtages ved afgørelse i det fælles udvalg.
6.  
Når den anden forpligtelsesperiode i henhold til Kyotoprotokollen er trådt i kraft, overdrager eller erhverver parterne et tilstrækkeligt antal tildelte emissionsenheder, som er gyldige i den anden forpligtelsesperiode i henhold til Kyotoprotokollen med et fastlagt interval og i tilfælde af opsigelse i henhold til artikel 16 med henblik på at redegøre for nettostrømmene af kvoter mellem parterne, for så vidt som sådanne kvoter er blevet returneret af ETS-driftsledere for at opfylde kravene, og for så vidt som sådanne kvoter repræsenterer emissioner opført i bilag A til Kyotoprotokollen. Mekanismen for sådanne transaktioner fastlægges i et bilag til denne aftale, som vedtages ved afgørelse i det fælles udvalg, når ændringen af Kyotoprotokollen er trådt i kraft. Nævnte bilag skal også indeholde en aftale om forvaltningen af den andel af provenuet, som finder anvendelse på den første internationale overdragelse af tildelte emissionsenheder.

Artikel 5

Auktion

1.  
Kvoter sælges kun af parterne ved auktion.
2.  
Driftsledere inden for begge emissionshandelssystemer kan ansøge om adgang til at afgive bud på kvoteauktioner. Driftsledere inden for begge emissionshandelssystemer gives lige adgang til sådanne auktioner. For at sikre auktionernes integritet kan retten til at ansøge om adgang til auktioner kun udvides til andre kategorier af deltagere, som er omfattet af en af parternes lovgivning, eller som specifikt har bemyndigelse til at deltage i auktioner.
3.  
Auktioner gennemføres på en åben, gennemsigtig og ikkediskriminerende måde og i overensstemmelse med kriterierne i bilag I, del D.



KAPITEL III

LUFTFART

Artikel 6

Medtagelse af luftfartsaktiviteter

Luftfartsaktiviteter medtages af parterne i hvert deres emissionshandelssystem i overensstemmelse med de væsentlige kriterier i bilag I, del B. Luftfartsaktiviteter medtages i det Schweiz' emissionshandelssystem på grundlag af de samme principper som i EU's emissionshandelssystem, navnlig med bestemmelser om dækning, loft og tildeling.

Artikel 7

Revision af denne aftale i tilfælde af ændringer vedrørende luftfartsaktiviteter

1.  
I tilfælde af ændringer vedrørende luftfartsaktiviteter i EU's emissionshandelssystem revideres det tilsvarende bilag I, del B, af det fælles udvalg i henhold til artikel 13, stk. 2.
2.  
Det fælles udvalg afholder under alle omstændigheder møde inden udgangen af 2018 med henblik på at revidere de relevante bestemmelser i denne aftale om dækningen af luftfartsaktiviteter i henhold til artikel 13, stk. 2.



KAPITEL IV

FØLSOMME OPLYSNINGER OG SIKKERHED

Artikel 8

Følsomme oplysninger

1.  
Ved »følsomme oplysninger« forstås oplysninger og materiale i mundtlig, visuel, elektronisk eller magnetisk form, herunder udstyr og teknologi, der videregives eller udveksles mellem parterne i forbindelse med denne aftale, og i) hvis uautoriserede videregivelse i forskellig grad ville kunne skade Schweiz', Unionens eller en eller flere EU-medlemsstaters interesser, ii) som kræver beskyttelse mod uautoriseret videregivelse af hensyn til en af parternes sikkerhedsinteresser, og iii) som er forsynet med en klassifikationsgrad tildelt af en af parterne.
2.  
Under forbehold af parternes lovgivning og bestemmelser beskytter hver part følsomme oplysninger, navnlig mod ubeføjet videregivelse eller integritetstab, i overensstemmelse med de sikkerhedskrav og følsomhedsgrader samt håndteringsinstrukser, der er fastsat i henholdsvis bilag II, III og IV. Ved »håndtering« forstås generering, behandling, lagring, overførsel eller destruktion af de følsomme oplysninger eller andre oplysninger deri.

Artikel 9

Følsomhedsgrader

1.  
Hver part er alene ansvarlig for at klassificere de oplysninger, parten frigiver, som følsomme og for at nedklassificere eller fjerne følsomhedsklassificeringen af de oplysninger, parten frigiver. Når følsomme oplysninger frigives i fællesskab af parterne, aftaler parterne klassificeringen og følsomhedsgraden samt nedklassificeringen og fjernelsen af følsomhedsklassificeringen.
2.  
Følsomme oplysninger klassificeres som »ETS KRITISK«, »ETS FØLSOM« eller »ETS BEGRÆNSET« i overensstemmelse med de følsomhedsgrader, der er anført i bilag III.
3.  
Den frigivende parts ophavsmand til de følsomme oplysninger nedklassificerer følsomme oplysninger til en lavere følsomhedsgrad, så snart de ophører med at kræve højere beskyttelse, og fjerner følsomhedsklassificeringen, så snart oplysningerne ophører med at kræve beskyttelse mod ubeføjet videregivelse eller integritetstab.
4.  
Den frigivende part oplyser den modtagende parter om alle nye følsomme oplysninger og deres følsomhedsgrad samt om eventuel nedklassificering eller fjernelse af følsomhedsklassificering.
5.  
Parterne fastlægger og vedligeholder en fælles liste over følsomme oplysninger.



KAPITEL V

UDVIKLING AF LOVGIVNING

Artikel 10

Udvikling af lovgivning

1.  
Denne aftale berører ikke parternes ret til at ændre eller vedtage lovgivning, som er relevant for denne aftale, herunder retten til at vedtage mere restriktive beskyttelsesforanstaltninger.
2.  
Parterne underretter hinanden skriftligt og rettidigt, når en af parterne udvikler lovgivning på områder, som er relevante for denne aftale. Til dette formål etablerer det fælles udvalg en procedure for regelmæssig udveksling af oplysninger og høring.
3.  
Efter meddelelse i henhold til stk. 2 kan hver part anmode om drøftelse heraf i det fælles udvalg i henhold til artikel 13, stk. 4, navnlig med henblik på at vurdere, om retsakten direkte berører kriterierne i bilag I.
4.  
Når en af parterne har vedtaget et forslag til en retsakt, som er relevant for denne aftale, fremsendes en kopi heraf til den anden parts repræsentant(er) i det fælles udvalg.
5.  
Når en af parterne har vedtaget en retsakt, som er relevant for denne aftale, fremsendes en kopi heraf til den anden parts repræsentant(er) i det fælles udvalg.
6.  
Hvis det fælles udvalg konkluderer, at retsakten direkte berører kriterierne i bilag I, træffer det afgørelse om tilsvarende ændring af den relevante del af bilag I. En sådan afgørelse træffes inden for en periode på seks måneder fra datoen for forelæggelsen for det fælles udvalg.
7.  
Hvis en afgørelse om ændring af bilag I ikke kan træffes inden den periode, der er omhandlet i stk. 6, undersøger det fælles udvalg senest otte måneder efter datoen for forelæggelsen alle yderligere muligheder for at opretholde denne aftales rette funktion og træffer alle afgørelser, som er nødvendige med henblik herpå.

Artikel 11

Koordinering

1.  
Parterne koordinerer deres indsats på områder, som er relevante for denne aftale, herunder navnlig med hensyn til de kriterier, der er fastsat i bilagene, for at sikre denne aftales korrekte gennemførelse og integriteten af parternes emissionshandelssystemer og for at forhindre CO2-lækage og konkurrenceforvridning mellem de sammenkoblede emissionshandelssystemer.
2.  
En sådan koordinering finder navnlig sted gennem formel og uformel udveksling eller videregivelse af oplysninger og på en af parternes anmodning gennem høringer i det fælles udvalg.



KAPITEL VI

DET FÆLLES UDVALG

Artikel 12

Det fælles udvalgs sammensætning og funktion

1.  
Der nedsættes et fælles udvalg bestående af repræsentanter for parterne.
2.  
Hver part kan anmode om indkaldelse til et møde. Det fælles udvalg mødes senest 30 dage efter en sådan anmodning.
3.  
Afgørelser, som træffes af det fælles udvalg vedrørende forhold, der er omhandlet i denne aftale, er efter deres ikrafttræden bindende for parterne, som træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre afgørelsernes gennemførelse og anvendelse.
4.  
Det fælles udvalg vedtager sin forretningsorden. Afgørelser, der træffes af det fælles udvalg, accepteres af begge parter.
5.  
Det fælles udvalg kan nedsætte underudvalg eller arbejdsgrupper, som kan bistå det i dets arbejde.

Artikel 13

Det fælles udvalgs funktioner

1.  
Det fælles udvalg administrerer denne aftale og sikrer dens korrekte gennemførelse.
2.  
Det fælles udvalg kan træffe afgørelse om at vedtage et nyt bilag eller ændre et eksisterende bilag til denne aftale.
3.  
Det fælles udvalg drøfter ændringer af denne aftales artikler foreslået af en af parterne. Hvis det fælles udvalg accepterer forslaget, forelægger det forslaget for parterne til vedtagelse i overensstemmelse med deres respektive interne procedurer.
4.  
Efter en anmodning fremsat i henhold til artikel 10, stk. 3, drøfter det fælles udvalg den foreslåede retsakt, herunder om den vil bevirke, at en parts emissionshandelssystem ikke længere opfylder kriterierne i bilagene.
5.  
Efter suspension af eller før meddelelse om opsigelse af denne aftale i overensstemmelse med artikel 15 og 16 gennemfører det fælles udvalg en drøftelse og tilstræber at nå til enighed om at bringe suspensionen til ophør eller forhindre opsigelsen.
6.  
Det fælles udvalg tilstræber at bilægge tvister, det forelægges af parterne i overensstemmelse med artikel 14.
7.  
Det fælles udvalg reviderer regelmæssigt denne aftale i lyset af betydelige udviklinger inden for emissionshandelssystemerne, herunder med hensyn til markedsovervågning eller starten på en ny handelsperiode, navnlig med henblik på at sikre, at sammenkoblingen ikke er til hinder for hver parts nationale mål for emissionsreduktion eller deres CO2-markeders integritet og rette funktion.
8.  
Det fælles udvalgs funktioner er begrænset til de funktioner, der er fastsat i denne aftale.



KAPITEL VII

BILÆGGELSE AF TVISTER

Artikel 14

Bilæggelse af tvister

1.  
Parterne forelægger tvister mellem dem vedrørende fortolkningen eller anvendelsen af denne aftale for det fælles udvalg med henblik på afgørelse.
2.  
Hvis det fælles udvalg ikke har bilagt tvisten senest seks måneder efter datoen for dens forelæggelse, forelægges tvisten på en af parternes anmodning Den Faste Voldgiftsret i overensstemmelse med Den Faste Voldgiftsret regler af 2012.
3.  
Suspenderes eller opsiges denne aftale, finder tvistbilæggelsesordningen fortsat anvendelse for tvister omhandlet i stk. 1, som opstod under anvendelsen af denne aftale.



KAPITEL VIII

SUSPENSION OG OPSIGELSE

Artikel 15

Suspension af artikel 4, stk. 1

1.  

Uden at dette berører artikel 16, kan en part suspendere anvendelsen af denne aftales artikel 4, stk. 1, under følgende omstændigheder:

a) 

hvis den finder, at den anden part helt eller delvist ikke overholder de forpligtelser, der er omhandlet i artikel 2, artikel 3, stk. 1, artikel 4, stk. 1, artikel 5, stk. 3, artikel 6, artikel 8, stk. 2, artikel 10, stk. 2, 4 og 5, og artikel 18, stk. 2

b) 

hvis den modtager skriftlig meddelelse fra den anden part om, at denne har til hensigt at sammenkoble sit emissionshandelssystem med en tredjeparts emissionshandelssystem i overensstemmelse med artikel 18

c) 

hvis den modtager skriftlig meddelelse fra den anden part om, at denne har til hensigt at opsige aftalen i overensstemmelse med artikel 16.

2.  
En part meddeler skriftligt den anden part sin afgørelse om at suspendere denne aftales artikel 4, stk. 1, med en begrundelse for suspensionen. Afgørelsen om at suspendere denne aftales artikel 4, stk. 1 offentliggøres umiddelbart efter meddelelsen til den anden part herom.
3.  
Suspensionen af denne aftales artikel 4, stk. 1, er midlertidig. Når artikel 4, stk. 1, suspenderes i henhold til denne artikels stk. 1, litra a), ophører suspensionen, når tvisten er bilagt i henhold artikel 14. Når artikel 4, stk. 1, suspenderes i henhold til denne artikels stk. 1, litra b) eller c), har suspensionen en midlertidig varighed på tre måneder. Parten kan træffe afgørelse om at forkorte eller forlænge suspensionens varighed.
4.  
Under en suspension må kvoter ikke returneres for at opfylde kravene i et emissionshandelssystem, hvori de ikke har deres oprindelse. Alle andre transaktioner kan stadig gennemføres.
5.  
Hvis der ikke er anmodet om en drøftelse i det fælles udvalg i henhold til artikel 10, stk. 3, fra tidspunktet for forelæggelse af forslaget til en retsakt, indtil tidspunktet fastsat i artikel 10, stk. 6, eller hvis en sådan drøftelse har fundet sted, og det fælles udvalg har konkluderet, at den nye retsakt ikke direkte berører kriterierne, kan en part ikke suspendere anvendelsen af artikel 4, stk. 1, med den begrundelse, at den anden part ikke længere opfylder sin forpligtelse til at opfylde kriterierne i bilag I.

Artikel 16

Opsigelse af aftalen

1.  
En part kan til enhver tid og efter høring i det fælles udvalg opsige denne aftale ved skriftligt at meddele den anden part sin afgørelse. Opsigelsen får virkning seks måneder efter, at den anden part har modtaget meddelelsen herom. Afgørelsen offentliggøres efter, at den anden part har modtaget meddelelsen herom.
2.  
Hvis en parts emissionshandelssystem ikke forlænges eller afskaffes, bringes denne aftale automatisk til ophør på det pågældende emissionshandelssystems sidste operationelle dag.
3.  
I tilfælde af opsigelse indgår parterne aftale om den fortsatte anvendelse og lagring af de oplysninger, der allerede er videregivet mellem dem, bortset fra data, der er lagret i de respektive registre. Hvis de ikke når frem til en aftale, kan hver af parterne anmode om sletning af oplysninger, som er blevet videregivet.



KAPITEL IX

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 17

Gennemførelse

1.  
Parterne træffer alle hensigtsmæssige foranstaltninger for at sikre opfyldelsen af de forpligtelser, der følger af denne aftale, herunder det fælles udvalgs afgørelser.
2.  
Parterne undlader at træffe foranstaltninger, der kan bringe opfyldelsen af denne aftales mål i fare.

Artikel 18

Sammenkobling med tredjeparter

1.  
Parterne kan indgå forhandlinger med en tredjepart med henblik på sammenkobling af deres respektive emissionshandelssystemer.
2.  
Hvis en part indgår forhandlinger om sammenkobling med en tredjepart, underretter den pågældende part den anden part herom og informerer regelmæssigt parten om forhandlingernes status.
3.  
Inden en part sammenkobler sit system med en tredjeparts system, beslutter den anden part, om parten kan acceptere den anden sammenkoblingsaftale eller ønsker at opsige denne aftale. Hvis parten accepterer den anden sammenkoblingsaftale, bringes suspensionen af artikel 4, stk. 1, til ophør.
4.  
Efter sammenkobling med en tredjepart kan denne aftales bestemmelser revideres.

Artikel 19

Bilag

Bilagene til denne aftale udgør en integrerende del af aftalen.

Artikel 20

Sprog

Denne aftale udfærdiges i to eksemplarer på bulgarsk, dansk, engelsk, estisk, finsk, fransk, græsk, italiensk, kroatisk, lettisk, litauisk, maltesisk, nederlandsk, polsk, portugisisk, rumænsk, slovakisk, slovensk, spansk, svensk, tjekkisk, tysk og ungarsk, idet hver af disse tekster har samme gyldighed.

Artikel 21

Ratificering og ikrafttræden

1.  
Med forbehold af artikel 16 indgås denne aftale på ubestemt tid.
2.  
Denne aftale ratificeres eller godkendes af parterne efter deres egne interne procedurer.
3.  
Parterne udveksler først deres ratifikations- eller godkendelsesinstrumenter, når alle betingelser for sammenkobling som fastsat i denne aftale efter deres opfattelse er opfyldt.
4.  
Denne aftale træder i kraft den 1. januar i året efter udveksling af ratifikations- eller godkendelsesinstrumenterne mellem parterne.
5.  
Ikrafttrædelsen af artikel 4, stk. 6, er betinget af ikrafttrædelsen for begge parter af Dohatillægget til Kyotoprotokollen vedtaget på parternes ottende møde (Decision 1/CMP.8; den anden forpligtelsesperiode).

Artikel 22

Foreløbig anvendelse

Inden denne aftales ikrafttræden finder artikel 11-13 foreløbigt anvendelse fra datoen for aftalens undertegnelse.

Съставено в Берн на двадесет и трети ноември две хиляди и седемнадесета година.

Hecho en Berna el veintitrés de noviembre del año dos mil diecisiete.

V Bernu dne dvacátého třetího listopadu dva tisíce sedmnáct.

Udfærdiget i Bern, den treogtyvende november to tusind og sytten.

Geschehen zu Bern am dreiundzwanzigsten November zweitausendsiebzehn.

Kahe tuhande seitsmeteistkümnenda aasta novembrikuu kahekümne kolmandal päeval Bernis.

Έγινε στη Βέρνη, στις είκοσι τρεις Νοεμβρίου δύο χιλιάδες δεκαεπτά.

Done at Bern on the twenty third day of November in the year two thousand and seventeen.

Fait à Berne, le vingt-trois novembre deux mille dix-sept.

Sastavljeno u Bernu dvadeset trećeg studenoga dvije tisuće sedamnaeste.

Fatto a Berna addì ventitré novembre duemiladiciassette.

Bernē, divi tūkstoši septiņpadsmitā gada divdesmit trešajā novembrī.

Sudarytas Berne du tūkstančiai septynioliktų metų lapkričio dvidešimt trečią dieną.

Kelt Bernben, a kétezer-tizenhetedik év november havának huszonharmadik napján.

Magħmul f'Bern fit-tlieta u għoxrin jum ta' Novembru tas-sena elfejn u sbatax.

Gedaan te Bern, drieëntwintig november tweeduizend zeventien.

Sporządzono w Bernie w dniu dwudziestego trzeciego listopada dwa tysiące siedemnastego roku.

Feito em Berna aos vinte e três dias do mês de novembro de dois mil e dezassete.

Întocmit la Berna la douăzeci și trei noiembrie două mii șaptesprezece.

V Berne dvadsiateho tretieho novembra dvetisíc sedemnásť.

V Bernu, triindvajsetega novembra dva tisoč sedemnajst.

Tehty Bernissä kahdentenakymmenentenäkolmantena päivänä marraskuuta vuonna kaksituhattaseitsemäntoista.

Utfärdat i Bern den tjugotredje november tjugohundrasjutton.

За Европейския съюз

Рог la Unión Europea

Za Evropskou unii

For Den Europæiske Union

Für die Europäische Union

Euroopa Liidu nimel

Για την Ευρωπαϊκή Ένωση

For the European Union

Pour l'Union européenne

Za Europsku uniju

Per l'Unione europea

Eiropas Savienības vārdā –

Europos Sąjungos vardu

Az Európai Unió részéről

Għall-Unjoni Ewropea

Voor de Europese Unie

W imieniu Unii Europejskiej

Pela União Europeia

Pentru Uniunea Europeană

Za Európsku úniu

Za Evropsko unijo

Euroopan unionin puolesta

För Europeiska unionen

signatory

За Конфедерация Швейцария

Por la Confederación Suiza

Za Švýcarskou konfederaci

For Det Schweiziske Forbund

Für die Schweizerische Eidgenossenschaft

Šveitsi Konföderatsiooni nimel

Για την Ελβετική Συνομοσπονδία

For the Swiss Confederation

Pour la Confédération suisse

Za Švicarsku Konfederaciju

Per la Confederazione Svizzera

Šveices Konfederācijas vārdā –

Šveicarijos Konfederacijos vardu

A Svájci Államszövetség részéről

Għall-Konfederazzjoni Svizzera

Voor de Zwitserse Bondsstaat

W imieniu Konfederacji Szwajcarskiej

Pela Confederação Suíça

Pentru Confederația Elvețiană

Za Švajčiarsku konfederáciu

Za Švicarsko konfederacijo

Sveitsin valaliiton puolesta

För Schweiziska edsförbundet

signatory

▼M1

BILAG I

VÆSENTLIGE KRITERIER

A.    Væsentlige kriterier for stationære anlæg

Dette afsnit revideres på forslag af den schweiziske regering i overensstemmelse med denne aftales artikel 13, stk. 7, for at opretholde den nuværende kompatibilitet mellem EU's emissionshandelssystem og Schweiz' emissionshandelssystem for handelsperioden 2021-2030. Det fælles udvalg sikrer, at revisionen af dette afsnit som et minimum bevarer integriteten af parternes respektive nationale emissionsnedbringelsestilsagn og deres CO2-markeders rette funktion. CO2-lækage og konkurrenceforvridning mellem de sammenkoblede systemer skal undgås.



 

Væsentlige kriterier

I EU's emissionshandelssystem

I Schweiz' emissionshandelssystem

1.

Obligatorisk karakter af deltagelsen i emissionshandelssystemet

Deltagelse i emissionshandelssystemet er obligatorisk for anlæg, der udfører de aktiviteter og udleder de drivhusgasser, der er anført nedenfor.

Deltagelse i emissionshandelssystemet er obligatorisk for anlæg, der udfører de aktiviteter og udleder de drivhusgasser, der er anført nedenfor.

2.

Emissionshandelssystemet skal omfatte mindst de aktiviteter, der er fastsat i:

— Bilag I til direktiv 2003/87/EF

som gældende på datoen for denne aftales ikrafttræden.

— CO2-bekendtgørelsen, artikel 40, stk. 1, og bilag 6

som gældende på datoen for denne aftales ikrafttræden.

3.

Emissionshandelssystemet skal omfatte mindst de drivhusgasser, der er fastsat i:

— Bilag II til direktiv 2003/87/EF

som gældende på datoen for denne aftales ikrafttræden.

— CO2-bekendtgørelsen, artikel 1, stk. 1

som gældende på datoen for denne aftales ikrafttræden.

4.

Et loft skal gælde for emissionshandelssystemet, der er mindst lige så restriktivt som loftet fastsat i:

— Artikel 9 og 9a i direktiv 2003/87/EF

som gældende på datoen for denne aftales ikrafttræden.

Den lineære reduktionsfaktor på 1,74 % pr. år forhøjes fra 2021 til 2,2 % pr. år og vil blive anvendt på alle sektorer i overensstemmelse med direktiv (EU) 2018/410, som gældende på datoen for denne aftales ikrafttræden.

— CO2-loven, artikel 18, stk. 1 og 2

— CO2-bekendtgørelsen, artikel 45, stk. 1

som gældende på datoen for denne aftales ikrafttræden.

Den lineære reduktionsfaktor er 1,74 % pr. år indtil 2020.

5.

Markedsstabilitetsmekanismen

I 2015 indførte EU markedsstabilitetsreserven (afgørelse (EU) 2015/1814), hvis funktionsmåde blev styrket med direktiv (EU) 2018/410.

— CO2-loven, artikel 19, stk. 5

— CO2-bekendtgørelsen, artikel 48

som gældende på datoen for denne aftales ikrafttræden.

Den schweiziske lovgivning giver mulighed for at reducere auktionsmængderne, når antallet af kvoter på markedet af økonomiske årsager stiger betydeligt.

Parterne samarbejder om at udvikle et passende bidrag til markedsstabiliteten.

6.

Omfanget af markedsovervågningen af emissionshandelssystemet skal mindst være lige så restriktiv som fastsat i:

— Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af direktiv 2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU (MIFID II)

— Forbundslov om den schweiziske finanstilsynsmyndighed af 22. juni 2007

— Forbundslov om finansielle markedsinfrastrukturer og markedsadfærd i handelen med værdipapirer og derivater af 19. juni 2015

— Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (MIFIR)

— Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 af 16. april 2014 om markedsmisbrug (forordningen om markedsmisbrug) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/6/EF og Kommissionens direktiv 2003/124/EF, 2003/125/EF og 2004/72/EF

— Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/57/EU af 16. april 2014 om strafferetlige sanktioner for markedsmisbrug (direktivet om markedsmisbrug)

— Forbundslov om finansielle institutioner af 15. juni 2018

— Forbundslov om bekæmpelse af hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme af 10. oktober 1997

som gældende på datoen for denne aftales ikrafttræden.

I den schweiziske regulering af de finansielle markeder defineres emissionskvoternes retlige karakter ikke. Navnlig klassificeres emissionskvoterne ikke som værdipapirer i loven om finansielle markedsinfrastrukturer og kan derfor ikke handles på regulerede markedspladser. Da emissionskvoter ikke klassificeres som værdipapirer, finder den schweiziske værdipapirregulering ikke anvendelse på OTC-handel med emissionskvoter på sekundære markeder.

— Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 af 20. maj 2015 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF samt Kommissionens direktiv 2006/70/EF

som gældende på datoen for denne aftales ikrafttræden.

Derivatkontrakter klassificeres i henhold til loven om finansielle markedsinfrastrukturer som værdipapirer. Disse kontrakter omfatter også derivater, hvis underliggende instrument er emissionskvoter. Derivater vedrørende emissionskvoter, der er genstand for OTC-handel mellem ikke-finansielle og finansielle modparter, er omfattet af bestemmelserne i loven om finansielle markedsinfrastrukturer.

7.

Samarbejde om markedsovervågning

Parterne træffer passende samarbejdsforanstaltninger med henblik på markedsovervågningen. Disse samarbejdsforanstaltninger omfatter udveksling af oplysninger og håndhævelse af de forpligtelser, der følger af deres respektive markedsovervågningsordning. Parterne underretter det fælles udvalg om sådanne foranstaltninger.

8.

De kvalitative grænser for internationale kreditter skal være mindst lige så restriktive som fastsat i:

— Artikel 11a og 11b i direktiv 2003/87/EF

— Kommissionens forordning (EU) nr. 550/2011 af 7. juni 2011 om fastsættelse i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af visse begrænsninger for anvendelsen af internationale kreditter fra projekter, der omfatter industrigasser

— Kommissionens forordning (EU) nr. 389/2013 af 2. maj 2013 om oprettelse af et EU-register i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF og Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 280/2004/EF og nr. 406/2009/EF, og om ophævelse af Kommissionens forordning (EU) nr. 920/2010 og nr. 1193/2011, artikel 58

som gældende på datoen for denne aftales ikrafttræden.

— CO2-loven, artikel 5 og 6

— CO2-bekendtgørelsen, artikel 4, artikel 4a, stk. 1, og bilag 2

som gældende på datoen for denne aftales ikrafttræden.

9.

De kvantitative grænser for internationale kreditter skal være mindst lige så restriktive som fastsat i:

— Artikel 11a i direktiv 2003/87/EF

— Kommissionens forordning (EU) nr. 389/2013 af 2. maj 2013 om oprettelse af et EU-register i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF og Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 280/2004/EF og nr. 406/2009/EF, og om ophævelse af Kommissionens forordning (EU) nr. 920/2010 og nr. 1193/2011

— Kommissionens forordning (EU) nr. 1123/2013 af 8. november 2013 om fastsættelse af internationale kreditanvendelsesrettigheder i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF

som gældende på datoen for denne aftales ikrafttræden.

I EU-retten fra 2021 og fremefter foreskrives ingen rettigheder til anvendelsen af internationale kreditter.

— CO2-loven, artikel 16, stk. 2

— CO2-bekendtgørelsen, artikel 55b

som gældende på datoen for denne aftales ikrafttræden.

Disse bestemmelser foreskriver kun anvendelse af internationale kreditter frem til 2020.

10.

Gratiskvoter beregnes på grundlag af benchmarks og tilpasningsfaktorer. Højst fem procent af den samlede mængde kvoter i perioden 2013-2020 sættes til side til nytilkomne. Kvoter, som ikke tildeles gratis, auktioneres eller ugyldiggøres. I den forbindelse skal emissionshandelssystemet mindst opfylde:

— Artikel 10, 10a, 10b og 10c i direktiv 2003/87/EF

— Kommissionens afgørelse 2011/278/EU af 27. april 2011 om fastlæggelse af midlertidige EU-regler for harmoniseret gratistildeling af emissionskvoter i henhold til artikel 10a i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF

— CO2-loven, artikel 18, stk. 3, og artikel 19, stk. 2-6

— CO2-bekendtgørelsen, artikel 45, stk. 2, og artikel 46, 46a, 46b, 46c og 48 og bilag 9

som gældende på datoen for denne aftales ikrafttræden.

De gratis tildelinger overstiger ikke niveauet for tildelinger til anlæg i EU's emissionshandelssystem.

— Kommissionens afgørelse 2013/448/EU af 5. september 2013 om nationale gennemførelsesforanstaltninger vedrørende foreløbig gratistildeling af drivhusgasemissionskvoter i overensstemmelse med artikel 11, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF

— Kommissionens afgørelse (EU) 2017/126 af 24. januar 2017 om ændring af afgørelse 2013/448/EU for så vidt angår fastsættelsen af en ensartet, tværsektoriel korrektionsfaktor i henhold til artikel 10a i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF

Beregning af den tværsektorielle korrektionsfaktor i EU's emissionshandelssystem i perioden 2013-2020

 

— Kommissionens afgørelse 2014/746/EU af 27. oktober 2014 om opstilling af en liste over sektorer og delsektorer, der anses for at være udsat for en betydelig risiko for kulstoflækage, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF, for perioden 2015-2019

— Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/410 af 14. marts 2018 om ændring af direktiv 2003/87/EF for at styrke omkostningseffektive emissionsreduktioner og lavemissionsinvesteringer og afgørelse (EU) 2015/1814

(Kulstoflækagelisten for perioden 2015-2020)

 

— Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/331 af 19. december 2018 om fastlæggelse af midlertidige EU-regler for harmoniseret gratistildeling af emissionskvoter i henhold til artikel 10a i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF

— Kommissionens delegerede afgørelse (EU) 2019/708 af 15. februar 2019 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF vedrørende fastlæggelsen af, hvilke sektorer og delsektorer, der anses for at være udsat for en risiko for kulstoflækage for perioden 2021-2030

— enhver tværsektoriel korrektionsfaktor i EU's emissionshandelssystem i perioden 2015-2020 eller 2026-2030

som gældende på datoen for denne aftales ikrafttræden.

 

11.

Emissionshandelssystemet skal omfatte sanktioner under de omstændigheder og af det omfang som dem, der er fastsat i:

— Artikel 16 i direktiv 2003/87/EF

som gældende på datoen for denne aftales ikrafttræden.

— CO2-loven, artikel 21

— CO2-bekendtgørelsen, artikel 56

som gældende på datoen for denne aftales ikrafttræden.

12.

Overvågning og rapportering inden for emissionshandelssystemet skal være mindst lige så restriktiv som fastsat i:

— Direktiv 2003/87/EF, artikel 14 og bilag IV

— Kommissionens forordning (EU) nr. 601/2012 af 21. juni 2012 om overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF

— Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/2066 af 19. december 2018 om overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF og om ændring af Kommissionens forordning (EU) nr. 601/2012

som gældende på datoen for denne aftales ikrafttræden.

— CO2-loven, artikel 20

— CO2-bekendtgørelsen, artikel 50-53 og bilag 16 og 17

som gældende på datoen for denne aftales ikrafttræden.

13.

Verifikation og rapportering inden for emissionshandelssystemet skal være mindst lige så restriktiv som fastsat i:

— Direktiv 2003/87/EF, artikel 15 og bilag V

— Kommissionens forordning (EU) nr. 600/2012 af 21. juni 2012 om verifikation af rapporter om drivhusgasemissioner og rapporter om tonkilometer og akkreditering af verifikatorer i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF

— Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/2067 af 19. december 2018 om verifikation af data og om akkreditering af verifikatorer i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF

som gældende på datoen for denne aftales ikrafttræden.

— CO2-bekendtgørelsen, artikel 51-54

som gældende på datoen for denne aftales ikrafttræden.

B.    Væsentlige kriterier for luftfart



 

Væsentlige kriterier

For Unionen

For Schweiz

1.

Obligatorisk karakter af deltagelsen i emissionshandelssystemet

Deltagelse i emissionshandelssystemet er obligatorisk for luftfartsaktiviteter i overensstemmelse med kriterierne nedenfor.

Deltagelse i emissionshandelssystemet er obligatorisk for luftfartsaktiviteter i overensstemmelse med kriterierne nedenfor.

2.

Luftfartsaktiviteter og -drivhusgasser og fordelingen af flyvninger og deres respektive emissioner efter flyafgangsprincippet er omhandlet som fastsat i:

— Direktiv 2003/87/EF, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2392 af 13. december 2017, om midlertidig fravigelse for så vidt angår flyvninger til og fra lande, med hvilke der ikke er indgået en aftale i henhold til artikel 25 i direktiv 2003/87/EF.

— Kommissionens forordning (EU) nr. 389/2013 af 2. maj 2013 om oprettelse af et EU-register i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF og Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 280/2004/EF og nr. 406/2009/EF, og om ophævelse af Kommissionens forordning (EU) nr. 920/2010 og nr. 1193/2011, artikel 17, 29, 35 og 56 og bilag VII

som gældende på datoen for denne aftales ikrafttræden.

1.  Omfang af dækning

Flyvninger, der afgår fra eller ankommer til en flyveplads, der er beliggende på Schweiz' område, bortset fra flyvninger fra en flyveplads, der er beliggende inden for EØS-området.

Midlertidige undtagelser med hensyn til anvendelsesområdet for emissionshandelssystemet, f.eks. undtagelser som fastsat i artikel 28a i direktiv 2003/87/EF, kan finde anvendelse for så vidt angår Schweiz' emissionshandelssystem i overensstemmelse med de undtagelser, der er indført i EU's emissionshandelssystem. Kun CO2-emissioner er omfattet for luftfartsaktiviteter.

Fra den 1. januar 2020 er flyvninger fra en flyveplads, der er beliggende inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), til flyvepladser, der er beliggende på Schweiz' område, omfattet af EU's emissionshandelssystem, hvorimod flyvninger fra flyvepladser, der er beliggende på Schweiz' område, til flyvepladser, der er beliggende i EØS-området, udelukkes fra EU's emissionshandelssystem, jf. artikel 25a i direktiv 2003/87/EF.

2.  Begrænsning af dækning

Den generelle dækning nævnt i punkt 1 omfatter ikke:

1.  flyvninger, der udelukkende foretages med det formål at befordre en regerende monark og dennes nærmeste familie, statsoverhoveder, regeringschefer eller ministre, når vedkommende er på en officiel tjenesterejse, og når dette formål fremgår af den pågældende statusindikator i flyveplanen

2.  militære og toldmyndighedernes og politiets flyvninger

3.  eftersøgnings- og redningsflyvninger, brandslukningsflyvninger, humanitære flyvninger og medicinske nødflyvninger

4.  flyvninger, der udelukkende udføres efter visuelflyvereglerne som defineret i bilag 2 til konventionen angående civil luftfart af 7. december 1944

 

5.  flyvninger, der afsluttes på den flyveplads, hvorfra luftfartøjet er startet, og som ikke indebærer nogen mellemlanding

6.  træningsflyvninger, der udføres udelukkende med det formål at opnå et certifikat eller, hvis der er tale om flyvebesætningsmedlemmer, en rating af certifikat, når dette fremgår af en passende bemærkning i flyveplanen, forudsat at flyvningen ikke tjener til transport af passagerer og/eller fragt eller til positionering eller transport af luftfartøjet

7.  flyvninger, der udføres udelukkende som led i videnskabelig forskning

8.  flyvninger, der udføres udelukkende med det formål at kontrollere, afprøve eller certificere et luftfartøj eller udstyr, uanset om dette er luftbårent eller jordbaseret

9.  flyvninger, der udføres med luftfartøjer med en højst tilladt startmasse på under 5 700 kg

10.  flyvninger, som foretages af erhvervsmæssige lufttransportoperatører med samlede årlige emissioner på under 10 000 ton, som er omfattet af Schweiz' emissionshandelssystem, eller under 243 flyvninger pr. periode i tre på hinanden følgende perioder på fire måneder inden for rammerne af det Schweiz' emissionshandelssystem, hvis disse operatører ikke er omfattet af EU's emissionshandelssystem

11.  flyvninger, som foretages af ikke-erhvervsmæssige lufttransportoperatører, som er omfattet af Schweiz' emissionshandelssystem, med samlede årlige emissioner på under 1 000 ton i overensstemmelse med den undtagelse, der finder anvendelse i EU's emissionshandelssystem, hvis disse operatører ikke er omfattet af EU's emissionshandelssystem.

Disse begrænsninger af dækningen er fastsat i:

— CO2-loven, artikel 16a

— CO2-bekendtgørelsen, artikel 46d og artikel 55, stk. 2, og bilag 13

som gældende på datoen for denne aftales ikrafttræden.

3.

Udveksling af relevante data vedrørende anvendelsen af begrænsninger af dækningen af luftfartsaktiviteter

De to parter samarbejder om anvendelsen af begrænsningerne af dækningen i Schweiz' emissionshandelssystem og EU's emissionshandelssystem for erhvervsmæssige og ikke-erhvervsmæssige operatører i overensstemmelse med dette bilag. De to parter sikrer navnlig rettidig overførsel af alle relevante data for at muliggøre korrekt identifikation af flyvninger og luftfartøjsoperatører, der er omfattet af Schweiz' emissionshandelssystem og EU's emissionshandelssystem.

4.

Loft (samlet mængde kvoter, der kan tildeles luftfartøjsoperatør)

Artikel 3c i direktiv 2003/87/EF

som gældende på datoen for denne aftales ikrafttræden.

Artikel 3c, i direktiv 2003/87/EF tildelte oprindelig kvoter på følgende måde:

— 15 % blev auktioneret

— 3 % blev sat til side i en særlig reserve

— 82 % blev tildelt gratis.

Tildelingerne blev ændret ved forordning (EU) nr. 421/2014, hvorved tildelingen af gratis kvoter blev reduceret i forhold til den reducerede returneringsforpligtelse (artikel 28a, stk. 2 i direktiv 2003/87/EF). Forordning (EU) 2017/2392, som gældende på datoen for denne aftales ikrafttræden, har forlænget denne fremgangsmåde indtil 2023 og anvender en lineær reduktionsfaktor på 2,2 % fra den 1. januar 2021.

Loftet skal være lige så restriktivt som loftet i EU's emissionshandelssystem, navnlig med hensyn til procentsatser for reduktion fra år til år og fra handelsperiode til handelsperiode. Kvoterne, der er til rådighed under loftet, fordeles på følgende måde:

— 15 % auktioneres

— 3 % sættes til side i en særlig reserve

— 82 % tildeles gratis.

Denne tildeling kan revideres i henhold til denne aftales artikel 6 og 7.

 

Indtil 2020 foretages en bottom up-beregning af kvotemængden under loftet på grundlag af de kvoter, der skal tildeles gratis i overensstemmelse med ovennævnte fordeling. Midlertidige undtagelser med hensyn til anvendelsesområdet for emissionshandelssystemet kræver tilsvarende forholdsmæssige justeringer af de mængder, der skal fordeles.

Fra 2021 fastlægges mængden af kvoter under loftet, ud fra loftet i 2020 under hensyntagen til en mulig procentsats for reduktion i overensstemmelse med EU's emissionshandelssystem.

Dette er foreskrevet i:

— CO2-loven, artikel 18

— CO2-bekendtgørelsen, artikel 46e og bilag 15

som gældende på datoen for denne aftales ikrafttræden.

5.

Metode til tildeling af kvoter til luftfarten ved auktion

— Artikel 3d og artikel 28a, stk. 3, i direktiv 2003/87/EF

som gældende på datoen for denne aftales ikrafttræden.

De schweiziske emissionskvoter, som skal auktioneres, auktioneres af de schweiziske kompetente myndigheder. Schweiz modtager provenuet fra auktionering af schweiziske kvoter.

Dette er foreskrevet i:

— CO2-loven, artikel 19a, stk. 2 og 4

— CO2-bekendtgørelsen, artikel 48 og bilag 15

som gældende på datoen for denne aftales ikrafttræden.

6.

Særlig reserve for visse luftfartøjsoperatører

— Artikel 3f i direktiv 2003/87/EF

som gældende på datoen for denne aftales ikrafttræden.

Kvoter sættes til side i en særlig reserve for nytilkomne og hurtigt voksende operatører, dog således at Schweiz indtil 2020 ikke har en særlig reserve, eftersom referenceåret for erhvervelse af data om schweiziske luftfartsaktiviteter er 2018.

Denne særlige reserve er foreskrevet i:

— CO2-loven, artikel 18, stk. 3

— CO2-bekendtgørelsen, artikel 46e og bilag 15

som gældende på datoen for denne aftales ikrafttræden.

7.

Benchmark for gratis tildeling af kvoter til luftfartøjsoperatører

— Artikel 3e i direktiv 2003/87/EF

som gældende på datoen for denne aftales ikrafttræden.

Det årlige benchmark er 0,000642186914222035 kvoter pr. tonkilometer.

Benchmarket må ikke være højere end benchmarket i EU's emissionshandelssystem.

Indtil 2020 er det årlige benchmark 0,000642186914222035 kvoter pr. tonkilometer.

Dette benchmark er foreskrevet i:

— CO2-bekendtgørelsen, artikel 46f, stk. 1 og 2, og bilag 15

som gældende på datoen for denne aftales ikrafttræden.

8.

Gratis tildeling af emissionskvoter til luftfartøjsoperatører

— Artikel 3e i direktiv 2003/87/EF

som gældende på datoen for denne aftales ikrafttræden.

I henhold til direktiv 2003/87/EF, artikel 25a, bør udstedelsen af kvoter justeres i forhold til de tilsvarende rapporterings- og returneringsforpligtelser, der følger af den faktiske dækning af flyvninger mellem EØS og Schweiz under EU's emissionshandelssystem.

Det antal emissionskvoter, der gratis tildeles luftfartøjsoperatører, beregnes ved at gange operatørens tonkilometerdata i referenceåret med det gældende benchmark.

Denne gratis tildeling er foreskrevet i:

— CO2-loven, artikel 19a, stk. 3 og 4

— CO2-bekendtgørelsen, artikel 46f, stk. 1 og 2, og bilag 15

som gældende på datoen for denne aftales ikrafttræden.

9.

De kvalitative grænser for internationale kreditter skal være mindst lige så restriktive som fastsat i:

— Artikel 11a og 11b i direktiv 2003/87/EF

— Kommissionens forordning (EU) nr. 389/2013 af 2. maj 2013 om oprettelse af et EU-register i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF og Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 280/2004/EF og nr. 406/2009/EF, og om ophævelse af Kommissionens forordning (EU) nr. 920/2010 og nr. 1193/2011

som gældende på datoen for denne aftales ikrafttræden.

— CO2-loven, artikel 5 og 6

— CO2-bekendtgørelsen, artikel 4, artikel 4a, stk. 1, og bilag 2

som gældende på datoen for denne aftales ikrafttræden.

10.

Kvantitative grænser for anvendelsen af internationale kreditter

— Artikel 11a i direktiv 2003/87/EF

— Kommissionens forordning (EU) nr. 389/2013 af 2. maj 2013 om oprettelse af et EU-register i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF og Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 280/2004/EF og nr. 406/2009/EF, og om ophævelse af Kommissionens forordning (EU) nr. 920/2010 og nr. 1193/2011

— Kommissionens forordning (EU) nr. 1123/2013 af 8. november 2013 om fastsættelse af internationale kreditanvendelsesrettigheder i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF

som gældende på datoen for denne aftales ikrafttræden.

Anvendelsen af internationale kreditter udgør 1,5 % af de verificerede emissioner indtil 2020.

Dette er foreskrevet i:

— CO2-bekendtgørelsen, artikel 55d

som gældende på datoen for denne aftales ikrafttræden.

11.

Erhvervelse af tonkilometerdata for referenceåret

— Artikel 3e i direktiv 2003/87/EF

som gældende på datoen for denne aftales ikrafttræden.

Med forbehold af nedennævnte bestemmelse foretages erhvervelsen af tonkilometerdata på samme tidspunkt og med samme metode som erhvervelsen af tonkilometerdata for EU's emissionshandelssystem.

Indtil 2020 og i henhold til bekendtgørelsen om erhvervelse af tonkilometerdata og udarbejdelse af overvågningsplaner ved vedrørende luftfartøjsstrækninger som gældende på datoen for denne aftales ikrafttræden er referenceåret for erhvervelse af data om schweizisk luftfartsaktiviteter 2018.

Dette er foreskrevet i:

— CO2-loven, artikel 19a, stk. 3 og 4

— bekendtgørelsen om erhvervelse af tonkilometerdata og udarbejdelse af overvågningsplaner ved flyveruter

som gældende på datoen for denne aftales ikrafttræden.

12.

Overvågning og rapportering

— Direktiv 2003/87/EF, artikel 14 og bilag IV

— Kommissionens forordning (EU) nr. 601/2012 af 21. juni 2012 om overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF

— Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/2066 af 19. december 2018 om overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF og om ændring af Kommissionens forordning (EU) nr. 601/2012.

Bestemmelser om overvågning og rapportering skal være lige så restriktive som bestemmelserne i EU's emissionshandelssystem.

Dette er foreskrevet i:

— CO2-loven, artikel 20

— CO2-bekendtgørelsen, artikel 50-52 og bilag 16 og 17

som gældende på datoen for denne aftales ikrafttræden.

— Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/1603 af 18. juli 2019 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF for så vidt angår foranstaltninger vedtaget af Organisationen for International Civil Luftfart om overvågning, rapportering og verifikation af emissioner fra luftfarten med henblik på gennemførelsen af en global markedsbaseret foranstaltning

som gældende på datoen for denne aftales ikrafttræden.

 

13.

Verifikation og akkreditering

— Direktiv 2003/87/EF, artikel 15 og bilag V

— Kommissionens forordning (EU) nr. 600/2012 af 21. juni 2012 om verifikation af rapporter om drivhusgasemissioner og rapporter om tonkilometer og akkreditering af verifikatorer i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF

Bestemmelser om verifikation og akkreditering skal være lige så restriktive som bestemmelserne i EU's emissionshandelssystem.

Dette er foreskrevet i:

— CO2-bekendtgørelsen, artikel 52, stk. 4 og 5, og bilag 18

som gældende på datoen for denne aftales ikrafttræden.

— Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/2067 af 19. december 2018 om verifikation af data og om akkreditering af verifikatorer i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF

som gældende på datoen for denne aftales ikrafttræden.

 

14.

Administration

Kriterierne i artikel 18a i direktiv 2003/87/EF finder anvendelse. I denne forbindelse og i henhold til artikel 25a i direktiv 2003/87/EF anses Schweiz for en administrerende medlemsstat med hensyn til tilskrivningen af administrationen af luftfartøjsoperatører mellem Schweiz og EU-medlemsstater (EØS-medlemsstater).

I henhold til CO2-bekendtgørelsen som gældende på datoen for denne aftales ikrafttræden er Schweiz ansvarlig for administrationen af luftfartøjsoperatører:

— med en gyldig licens udstedt af Schweiz eller

— med de største skønsvist tilskrevne luftfartsemissioner i Schweiz under de sammenkoblede systemer.

I henhold til artikel 25a i direktiv 2003/87/EF er de kompetente EU-myndigheder (EØS-myndigheder) ansvarlige for alle opgaver vedrørende administrationen af de luftfartøjsoperatører, de er tilskrevet, herunder også opgaverne vedrørende Schweiz' emissionshandelssystem (f.eks. modtagelse af verificerede emissionsrapporter, der dækker både Unionens og schweiziske luftfartsaktiviteter, tildeling, udstedelse og overdragelse af kvoter, opfyldelse af krav og håndhævelse)

Europa-Kommissionen indgår bilateral aftale med de schweiziske kompetente myndigheder om overdragelse af relevante dokumenter og oplysninger.

De schweiziske kompetente myndigheder er ansvarlige for alle opgaver vedrørende administrationen af de luftfartøjsoperatører, der er tilskrevet Schweiz, herunder også opgaverne vedrørende EU's emissionshandelssystem (f.eks. modtagelse af verificerede emissionsrapporter, der dækker både Unionens og schweiziske luftfartsaktiviteter, tildeling, udstedelse og overdragelse af kvoter, opfyldelse af krav og håndhævelse).

De schweiziske kompetente myndigheder indgår bilateral aftale med Europa-Kommissionen om overdragelse af relevante dokumenter og oplysninger.

Navnlig sikrer Europa-Kommissionen, at den mængde EU-kvoter, der er til gratis tildeling, overdrages til luftfartøjsoperatører, der administreres af Schweiz.

I tilfælde af en bilateral aftale om administration af flyvninger til og fra EuroAirport Basel-Mulhouse-Freiburg, som ikke indebærer en ændring af direktiv 2003/87/EU, vil Europa-Kommissionen i relevant omfang støtte gennemførelsen af en sådan aftale, såfremt den ikke fører til dobbelttælling.

De schweiziske myndigheder overdrager navnlig den mængde schweiziske kvoter, der er til gratis tildeling, til luftfartsoperatører, der administreres af EU-medlemsstater (EØS-medlemsstater).

Dette er foreskrevet i:

— CO2-loven, artikel 39, stk. 1a

— CO2-bekendtgørelsen, artikel 46d og bilag 14

som gældende på datoen for denne aftales ikrafttræden.

15.

Returnering

Ved vurderingen af luftfartøjsoperatørers overholdelse af kravene på grundlag af mængden af returnerede kvoter tager EU/EØS-medlemsstaternes kompetente myndigheder først hensyn til emissioner, der er omfattet af Schweiz' emissionshandelssystem, og anvender den resterende mængde returnerede kvoter for at tage hensyn emissioner, der er omfattet af EU's emissionshandelssystem.

Ved vurderingen af luftfartøjsoperatørers overholdelse af kravene på grundlag af mængden af returnerede kvoter tager de kompetente myndigheder i Schweiz først hensyn til emissioner, der er omfattet af EU's emissionshandelssystem, og anvender den resterende mængde returnerede kvoter for at tage hensyn til emissioner, der er omfattet af Schweiz' emissionshandelssystem.

16.

Retshåndhævelse

Parterne håndhæver bestemmelserne i deres respektive emissionshandelssystemer over for luftfartøjsoperatører, som ikke opfylder forpligtelserne under det respektive emissionshandelssystem, uanset om operatøren administreres af en kompetent EU-myndighed (EØS-myndighed) eller af en schweizisk kompetent myndighed, hvis den håndhævelse, der foretages af den myndighed, som administrerer operatøren, kræver yderligere tiltag.

17.

Administrativ tilskrivning af luftfartøjsoperatører

I henhold til artikel 25a i direktiv 2003/87/EF angives den administrerende stat, herunder Schweiz, for hver luftfartøjsoperatør på listen over luftfartøjsoperatører, som Europa-Kommissionen offentliggør i overensstemmelse med artikel 18a, stk. 3, i direktiv 2003/87/EF.

►M2  Luftfartøjsoperatører, der første gang tilskrives Schweiz efter denne aftales ikrafttræden, administreres af Schweiz efter den 30. april i tilskrivningsåret, og så snart den foreløbige registerforbindelse er operationel. ◄

De to parter samarbejder om at dele relevante dokumenter og oplysninger.

Tilskrivningen af en luftfartøjsoperatør påvirker ikke det forhold, at denne luftfartøjsoperatør er dækket af det pågældende emissionshandelssystem. Det betyder, at en operatør, der er dækket af EU's emissionshandelssystem, som administreres af den schweiziske kompetente myndighed, har samme forpligtelsesniveau under EU's emissionshandelssystem ved siden af dens dækning af Schweiz' emissionshandelssystem og omvendt.

18.

Fremgangsmåder ved gennemførelse

Eventuelle yderligere fremgangsmåder, der er nødvendige for tilrettelæggelsen af arbejdet og samarbejdet inden for one-stop-shoppen for luftfartskontohavere, udvikles og vedtages af det fælles udvalg efter denne aftales undertegnelse i henhold til denne aftales artikel 12, 13 og 22. Disse fremgangsmåder finder anvendelse fra datoen for denne aftales anvendelse.

19.

Bistand fra Eurocontrol

I forbindelse med luftfartsdelen af denne aftale medtager Europa-Kommissionen Schweiz i det mandat, der er tildelt Eurocontrol med hensyn til EU-emissionshandelssystemet.

C.    Væsentlige kriterier for registre

Hver parts emissionshandelssystem skal omfatte et register og en transaktionsjournal, der skal opfylde følgende væsentlige kriterier med hensyn til sikkerhedsforanstaltninger og -procedurer og med hensyn til åbning og forvaltning af konti:

Væsentlige kriterier med hensyn til sikkerhedsforanstaltninger og -procedurer

Registrene og transaktionsjournalerne skal beskytte fortroligheden, integriteten, tilgængeligheden og ægtheden af de data, der er lagret i systemet. Til det formål gennemfører parterne følgende sikkerhedsforanstaltninger:



Væsentlige kriterier

For at vurdere konti kræves der en autentificeringsmekanisme baseret på to faktorer for alle brugere med adgang til kontoen.

Der kræves en mekanisme til undertegnelse af transaktioner ved både igangsætning og godkendelse af transaktioner. Bekræftelseskoden sendes separat til brugerne.

Følgende transaktioner igangsættes af én person og godkendes af en anden (»fire øjne-princippet«):

— alle transaktioner, der gennemføres af en administrator, medmindre begrundede undtagelser fastsat i de tekniske standarder for sammenkobling finder anvendelse

— alle overdragelser af enheder, medmindre de er begrundet af en alternativ foranstaltning, som sikrer det samme sikkerhedsniveau.

Der skal forefindes et meddelelsessystem, som underretter brugerne, når transaktioner, der involverer deres konti og beholdninger, gennemføres.

Der skal overholdes en frist på mindst 24 timer mellem igangsættelsen af en overdragelse og dens gennemførelse, således at alle brugerne kan modtage oplysninger og standse en overdragelse, der mistænkes for at være ulovlig.

Den schweiziske administrator og Unionens centrale administrator træffer foranstaltninger for at oplyse brugerne om deres ansvar for deres systemers sikkerhed (f.eks. PC og netværk) og i forbindelse med håndtering af data og navigation på internettet.

Hvad angår kvoter, må emissioner for 2020 kun være omfattet af kvoter, der er udstedt i perioden 2013-2020.

Væsentlige kriterier med hensyn til åbning og forvaltning af konti



Væsentlige kriterier

Åbning af en driftslederkonto/driftslederkvotekonto

Driftslederens eller den kompetente myndigheds ansøgning om åbning af en driftslederkonto/driftslederkvotekonto indgives til den nationale administrator (FOEN for Schweiz). Ansøgningen skal indeholde tilstrækkelige oplysninger til at identificere anlægget i emissionshandelssystemet og et passende ID for anlægget.

Åbning af en luftfartsoperatørkonto/luftfartsoperatørkvotekonto

Alle luftfartøjsoperatører, som er dækket af Schweiz' og/eller EU's emissionshandelssystem, skal have en luftfartsoperatørkonto/luftfartsoperatørkvotekonto. For luftfartøjsoperatører, der administreres af den schweiziske kompetente myndighed, føres en sådan konto i det schweiziske register. Ansøgningen fra luftfartøjsoperatøren eller en bemyndiget repræsentant for luftfartøjsoperatøren indgives til den nationale administrator (FOEN for Schweiz) senest 30 dage efter godkendelsen af luftfartøjsoperatørens overvågningsplan eller dens overdragelse fra en EU-medlemsstat til de schweiziske myndigheder. Ansøgningen skal indeholde de unikke luftfartøjskoder for de luftfartøjer, som ansøgeren driver, og som er omfattet af Schweiz' emissionshandelssystem og/eller EU's emissionshandelssystem.

Åbning af en personlig konto/personkvotekonto

Ansøgningen om åbning af en personlig konto eller personkvotekonto indgives til den nationale administrator (FOEN for Schweiz). Ansøgningen skal indeholde tilstrækkelige oplysninger til at identificere kontohaveren/ansøgeren og som minimum:

— ved en fysisk person: ID-bevis og kontaktoplysninger

— for juridiske personer:

— 

— en kopi af handelsregistret eller

— oprettelsesdokumenterne for den juridiske enhed og et dokument til bevis for registrering af den juridiske enhed

— straffeattest for den fysiske person eller, ved en juridisk person, for ledelsen.

Bemyndigede repræsentanter/kontorepræsentanter

Hver konto skal have mindst én bemyndiget repræsentant/kontorepræsentant, som udpeges af den kommende kontohaver. Den bemyndigede repræsentant/kontorepræsentanten igangsætter transaktioner og andre processer på kontohaverens vegne. Når den bemyndigede repræsentant/kontorepræsentanten udpeges, indgives følgende oplysninger om den bemyndigede repræsentant/kontorepræsentanten:

— navn og kontaktoplysninger

— ID-bevis

— straffeattest.

Kontrol af dokumenter

En kopi af et dokument, der indgives som dokumentation for åbning af en personlig konto/personkvotekonto eller udpegelsen af en bemyndiget repræsentant/kontorepræsentant, skal være en bekræftet kopi. For dokumenter, der er udstedt uden for den stat, der anmoder om en kopi, skal kopien være legaliseret. Datoen for certificeringen og, hvor det er relevant, for legaliseringen må ikke ligge mere end tre måneder forud for ansøgningsdatoen.

Afvisning af at åbne eller ajourføre en konto eller at udpege en kontorepræsentant/bemyndiget repræsentant

En national administrator (FOEN for Schweiz) kan afvise at åbne eller ajourføre en konto eller at udpege en bemyndiget repræsentant/kontorepræsentant, såfremt dette er rimeligt og begrundet. En national administrator kan afvise at åbne en konto:

— hvis de forelagte oplysninger og dokumenter er ufuldstændige, uaktuelle eller på anden måde unøjagtige eller falske

— hvis den potentielle kontohaver eller, i tilfælde af en juridisk person, en blandt ledelsen er genstand for efterforskning eller inden for de seneste fem år er dømt for svig med kvoter eller Kyotoenheder, hvidvask af penge, finansiering af terrorisme eller andre former for alvorlig lovovertrædelse, hvortil kontoen kan anvendes

— af andre grunde fastsat i national ret eller EU-retten.

Regelmæssig revision af kontooplysninger

Kontohavere skal straks meddele ændringer af konto- eller brugerdata til den nationale administrator (FOEN for Schweiz) dokumenteret ved hjælp af de oplysninger, der kræves af den nationale administrator, som er ansvarlig for godkendelsen af ajourføringen af oplysninger inden for rimelig tid.

Mindst hvert tredje år vurderer den nationale administrator, om oplysningerne vedrørende en konto stadig er fuldstændige, aktuelle, nøjagtige og korrekte, og anmoder kontohaveren om at meddele enhver ændring, alt efter hvad der er relevant.

Suspension af adgang til konto

Overtrædes bestemmelser i henhold til aftalens artikel 3, eller er en mulig overtrædelse af disse bestemmelser under efterforskning, kan adgangen til konti suspenderes.

Fortrolighed og videregivelse af oplysninger

Oplysninger, herunder beholdningen på alle konti, alle gennemførte transaktioner, den entydige enhedsidentifikationskode for kvoterne og den entydige numeriske værdi af enhedsserienummeret på Kyotoenheder, som indgår i beholdningen eller påvirkes af en transaktion, som indgår i EUTL eller SSTL, EU-registret, det schweiziske register eller et andet Kyotoprotokol-register, betragtes som fortrolige.

Sådanne fortrolige oplysninger kan videregives til relevante offentlige myndigheder efter disses anmodning, forudsat at sådanne anmodninger er berettigede, nødvendige og forholdsmæssige (med henblik på efterforskning, afsløring, retsforfølgning, skatteforvaltning eller -inddrivelse, revision og finansielt tilsyn med svig med kvoter eller Kyotoenheder, hvidvask af penge, finansiering af terrorisme eller andre former for alvorlig lovovertrædelse, markedsmanipulation eller andre overtrædelser af EU-retten eller national ret i en EØS-medlemsstat eller Schweiz og for at sikre, at EU's emissionshandelssystem og Schweiz' emissionshandelssystem fungerer efter hensigten).

D.    Væsentlige kriterier for auktionsplatforme og auktionsaktiviteter

Enheder, der gennemfører kvoteauktioner i parternes emissionshandelssystemer, skal opfylde følgende væsentlige kriterier og gennemføre auktionerne i overensstemmelse dermed.



 

Væsentlige kriterier

1.

Den enhed, der gennemfører auktionen, skal udvælges gennem en procedure, der sikrer gennemsigtighed, proportionalitet, ligebehandling, ikkediskriminering og konkurrence mellem forskellige potentielle auktionsplatforme på grundlag af Unionens eller den nationale udbudsret.

2.

Den enhed, der gennemfører auktionen, skal være bemyndiget til denne aktivitet og tilvejebringe de nødvendige garantier for sine aktiviteter. Disse garantier omfatter bl.a. ordninger for identifikation og håndtering af potentielle negative konsekvenser af interessekonflikter, identifikation og håndtering af risici, som markedet er eksponeret for, indførelse af gennemsigtige og ikkediskriminerende regler og procedurer for rimelig og korrekt auktionering og tilstrækkelige finansielle ressourcer til at fremme systemets rette funktion.

3.

Adgangen til auktioner er med forbehold af mindstekrav vedrørende tilstrækkelig kundelegitimation for at sikre, at deltagere ikke hindrer gennemførelsen af auktionerne.

4.

Auktioneringsprocessen skal være forudsigelig, navnlig hvad angår auktioners tidsmæssige forløb og rækkefølge og de anslåede kvotemængder, der skal stilles til rådighed. Hovedelementerne i auktioneringsmetoden, herunder tidsplanen, datoerne og de anslåede salgsmængder, offentliggøres på webstedet for den enhed, der er ansvarlig for auktionen mindst en måned før auktionernes start. Enhver betydelig ændring annonceres så tidligt som muligt.

5.

Kvoter auktionereres med henblik på at minimere indvirkningerne på hver parts emissionshandelssystem. Den enhed, der er ansvarlig for auktionen, sikrer, at de resulterende auktionspriser ikke afviger betydeligt fra den relevante kvotepris på det sekundære marked i auktionsperioden, i hvilket tilfælde auktionerne ikke fungerer efter hensigten. Metoden til bestemmelse af den afvigelse, der er omhandlet i foregående sætning, bør meddeles de kompetente myndigheder, der udøver markedsovervågningsfunktionerne.

6.

Alle ikkefortrolige oplysninger vedrørende auktionerne, herunder lovgivning, retningslinjer og formularer, offentliggøres på en åben og gennemsigtig måde. Resultaterne af hver auktion offentliggøres så hurtigt som muligt og skal omfatte alle relevante ikkefortrolige oplysninger. Rapporter om resultaterne af auktionerne offentliggøres mindst en gang om året.

7.

Kvoteauktioner er omfattet af hensigtsmæssige regler og procedurer med det formål at afbøde risikoen for konkurrenceforvridning, hvidvask af penge og finansiering af terrorisme i forbindelse med auktioner. Sådanne regler og procedurer må så vidt muligt ikke være mindre restriktive end de regler og procedurer, der finder anvendelse på de finansielle markeder i henhold til parternes lovgivning. Den enhed, der er ansvarlig for auktionen, er navnlig ansvarlig for at indføre foranstaltninger, procedurer og processer, der sikrer auktionernes integritet. Enheden skal også overvåge markedsdeltagernes adfærd og underrette de kompetente offentlige myndigheder i tilfælde af konkurrenceforvridning, hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme i forbindelse med auktioner.

8.

Den enhed, der gennemfører auktionerne og kvoteauktionerne, er underlagt de kompetente myndigheders tilsyn. De pågældende kompetente myndigheder skal have de nødvendige retlige kompetencer og tekniske ordninger, som er nødvendige for at føre tilsyn med:

— organiseringen af og adfærden for operatører af auktionsplatforme

— organiseringen af og adfærden for professionelle formidlere, der handler på vegne af klienter

— markedsdeltagernes adfærd og transaktioner for at forhindre insiderhandel og markedsmanipulation

— markedsdeltagernes transaktioner for at forhindre hvidvask af penge og finansiering af terrorisme.

Så vidt muligt må tilsynet ikke være mindre restriktive end tilsynet med de finansielle markeder i henhold til parternes lovgivning.

Schweiz tilstræber at anvende en privat enhed til at auktionere landets kvoter i overensstemmelse med de offentlige udbudsregler.

Indtil der er indgået kontrakt med en sådan enhed, og hvis det antal kvoter, der skal auktioneres i et år, er under en fast tærskel, kan Schweiz fortsat bruge de nuværende auktionsordninger, dvs. auktioner gennemført af FOEN, på følgende betingelser:

1. 

Tærsklen skal være 1 000 000 kvoter, inklusive kvoter, der auktioneres til luftfartsaktiviteter.

2. 

De væsentlige kriterier 1-8 finder anvendelse med undtagelse af kriterium 1 og 2, mens sidste sætning i kriterium 5 og kriterium 7 og 8 så vidt muligt kun gælder for FOEN.

Væsentligt kriterium 3 finder anvendelse sammen med følgende bestemmelse: Adgang til at byde på auktioner af schweiziske kvoter under de auktionsordninger, der blev anvendt på tidspunktet for denne aftales undertegnelse, garanteres for alle enheder i EØS, som har adgang til at byde på auktioner i Unionen.

Schweiz kan give mandat til enheder, der gennemfører auktionen, som er beliggende i EØS.

BILAG II

TEKNISKE STANDARDER FOR SAMMENKOBLING

Med henblik på at gøre sammenkoblingen af EU's emissionshandelssystem og Schweiz' emissionshandelssystem operationel skal der være indført en foreløbig løsning senest i maj 2020 eller så hurtigt som muligt derefter. Parterne samarbejder om snarest muligt at erstatte den foreløbige løsning med en permanent registersammenkobling.

I de tekniske standarder for sammenkobling beskrives:

— 
kommunikationsforbindelsens arkitektur
— 
sikkerheden ved dataoverførsel
— 
listen over funktioner (transaktioner, afstemning osv.)
— 
definitionen af webtjenester
— 
kravene til journalføring af data
— 
de operationelle arrangementer (calldesk og support)
— 
planen for aktivering af kommunikation og testproceduren
— 
proceduren for sikkerhedstest.

I de tekniske standarder for sammenkobling angives det, at administratorerne skal træffe rimelige foranstaltninger for at sikre, at SSTL og EUTL samt forbindelsen er i drift 24 timer om dagen, syv dage om ugen, og at eventuelle driftsafbrydelser for SSTL og EUTL samt forbindelsen holdes på et minimum.

▼M2

I de tekniske standarder for sammenkobling angives det, at kommunikationen mellem SSTL og EUTL udgøres af sikker udveksling af webtjeneste-meddelelser baseret på følgende teknologier ( 1 ) eller lignende:

— 
webtjenester, der anvender SOAP
— 
hardwarebaseret VPN (Virtual Private Network)
— 
XML (Extensible Markup Language)
— 
digital signatur og
— 
network time-protokoller.

▼M1

I de tekniske standarder for sammenkobling angives yderligere sikkerhedskrav for det schweiziske register, SSTL, EU-registret og EUTL, som dokumenteres i en plan for sikkerhedsstyring. I de tekniske standarder for sammenkobling angives det navnlig, at:

— 
begge parter, hvis der er mistanke om, at sikkerheden for det schweiziske register, SSTL, EU-registret eller EUTL er blevet kompromitteret, straks skal underrette den anden part og suspendere forbindelsen mellem SSTL og EUTL
— 
parterne, i tilfælde af et brud på sikkerheden, forpligter sig til omgående at dele oplysningerne med hinanden. Hvis de tekniske oplysninger foreligger, deles en rapport, der beskriver hændelsen (dato, årsag, virkning og afhjælpning), mellem administratoren af det schweiziske register og Unionens centrale administrator senest 24 timer efter sikkerhedsbruddet.

Den procedure for sikkerhedstest, der er beskrevet i de tekniske standarder for sammenkobling, udføres, inden kommunikationsforbindelsen mellem SSTL og EUTL etableres, og når en ny version eller frigivelse af SSTL eller EUTL er påkrævet.

De tekniske standarder for sammenkobling skal omhandle to testmiljøer ud over produktionsmiljøet: et testmiljø for udviklere og et godkendelsesmiljø.

Parterne dokumenterer gennem administratoren af det schweiziske register og Unionens centrale administrator, at der er udført en uafhængig sikkerhedsvurdering af deres systemer inden for de foregående 12 måneder i overensstemmelse med de sikkerhedskrav, der er anført i de tekniske standarder for sammenkobling. Sikkerhedstest og navnlig penetrationstest gennemføres for alle nye og større softwarefrigivelser i overensstemmelse med de sikkerhedskrav, der er anført i de tekniske standarder for sammenkobling. Penetrationstesten udføres ikke af softwareudvikleren eller af softwareudviklerens underkontrahent.

▼M3

BILAG III

FØLSOMHEDSGRADER OG HÅNDTERINGSINSTRUKSER

Parterne anvender følgende følsomhedsgrader til at klassificere de følsomme oplysninger, der håndteres og udveksles inden for rammerne af denne aftale:

Med henblik herpå anvendes klassificeringen i denne aftales artikel 9, stk. 2, som følger:

— 
»ETS Følsom« anvendes i Unionen som »SENSITIVE: ETS Joint Procurement« og i Schweiz som »LIMITED: ETS«
— 
»ETS Følsom« anvendes i Unionen og i Schweiz som »SENSITIVE: ETS«
— 
»ETS Kritisk« anvendes i Unionen og i Schweiz som »SPECIAL HANDLING: ETS Critical«

Oplysninger klassificeret som »SPECIAL HANDLING: ETS Critical« er mere følsomme end oplysninger klassificeret som »SENSITIVE: ETS«, som igen er mere følsomme end oplysninger klassificeret som »SENSITIVE: ETS Joint Procurement« i Unionen eller »LIMITED: ETS« i Schweiz.

Parterne forpligter sig til at udvikle håndteringsinstrukser på grundlag af Unionens eksisterende politik for klassificering af ETS-oplysninger og på grundlag af Schweiz' bekendtgørelse om informationsbeskyttelse og føderale lov om databeskyttelse. Håndteringsinstrukserne forelægges det fælles udvalg til godkendelse. Efter godkendelse håndteres alle oplysninger efter deres følsomhedsgrad i overensstemmelse med håndteringsinstrukserne.

Hvis parternes klassificeringer er forskellige, anvendes den højeste klassificering.

Hver parts lovgivning skal omfatte tilsvarende væsentlige sikkerhedskrav for følgende håndteringstrin under hensyntagen til ETS-følsomhedsgraderne:

— 
Generering af dokument
— 
Ressourcer
— 
Følsomhedsgrad
— 
Lagring
— 
Elektronisk dokument på netværk
— 
Elektronisk dokument i et lokalt miljø
— 
Fysisk dokument
— 
Elektronisk fremsendelse
— 
Telefon og mobiltelefon
— 
Fax
— 
E-mail
— 
Dataoverførsel
— 
Fysisk overførsel
— 
Mundtlig
— 
Personlig overdragelse
— 
Post
— 
Anvendelse
— 
Behandling med IT-applikationer
— 
Trykning
— 
Kopiering
— 
Fjernelse fra permanent placering
— 
Informationsstyring
— 
Regelmæssig evaluering af klassificering og modtagere
— 
Arkivering
— 
Sletning og destruktion

BILAG IV

DEFINITION AF ETS-FØLSOMHEDSGRADER

A.1 — Vurdering af fortrolighed og integritet

Ved »fortrolighed« forstås den forbeholdne karakter af oplysninger eller af et helt informationssystem eller dele deraf (såsom algoritmer, programmer og dokumentation), som kun er tilgængelige for beføjede personer, organer og procedurer.

Ved »integritet« forstås garantien for, at informationssystemet og de behandlede oplysninger kun kan ændres ved forsætlig og legitim handling, og at systemet producerer det forventede resultat nøjagtigt og fuldstændigt.

For enhver ETS-oplysning, der anses for følsom, skal fortrolighedsaspektet vurderes i forhold til den potentielle indvirkning på forretningsniveau, hvis disse oplysninger videregives, og integritetsaspektet skal vurderes i forhold til den potentielle indvirkning på forretningsniveau, hvis disse oplysninger uforsætligt ændres eller destrueres helt eller delvist.

Fortrolighedsniveauet af oplysninger og integritetsniveauet af et informationssystem vurderes på grundlag af kriterierne i afsnit A.2. Disse vurderinger gør det muligt at vurdere oplysningernes globale følsomhedsgrad ved hjælp af tabellen i afsnit A.3.

A.2 — Vurdering af fortrolighed og integritet

A.2.1 — »Lav«

Vurderingen »lav« gives til oplysninger vedrørende ETS, hvis videregivelse til ubeføjede personer og/eller tab af integritet vil medføre moderat skade for parterne eller andre institutioner, som for sit vedkommende kan forventes at:

— 
være til begrænset skade for politiske eller diplomatiske forbindelser
— 
have lokal negativ betydning for parternes eller andre institutioners image eller omdømme
— 
medføre problemer for enkeltpersoner
— 
påvirke personalets moral/produktivitet
— 
forårsage begrænsede økonomiske tab eller i begrænset omfang gøre det lettere at opnå en uberettiget gevinst eller fordel for enkeltpersoner eller virksomheder
— 
hindre en effektiv udvikling eller gennemførelse af parternes politikker i begrænset omfang
— 
påvirke den korrekte forvaltning af parterne og deres aktiviteter i begrænset omfang.

A.2.2 — »Middel«

Vurderingen »middel« gives til oplysninger vedrørende ETS, hvis videregivelse til ubeføjede personer og/eller tab af integritet vil medføre skade for parterne eller andre institutioner, som for sit vedkommende kan forventes at:

— 
medføre problemer for politiske eller diplomatiske forbindelser
— 
være til skade for parternes eller andre institutioners image eller omdømme
— 
skabe problemer for enkeltpersoner
— 
forringe personalets moral/produktivitet
— 
være til ugunst for parterne eller andre institutioner i handelsmæssige eller politiske forhandlinger med andre
— 
forårsage økonomiske tab eller gøre det lettere at opnå en uberettiget gevinst eller fordel for enkeltpersoner eller virksomheder
— 
påvirke efterforskningen af kriminalitet
— 
være i strid med juridiske eller kontraktlige fortrolighedskrav
— 
hindre en effektiv udvikling eller gennemførelse af parternes politikker
— 
påvirke den korrekte forvaltning af parterne og deres aktiviteter.

A.2.3 — »Høj«

Vurderingen »høj« gives til alle oplysninger vedrørende emissionshandelssystemet, hvis videregivelse til ubeføjede personer og/eller tab af integritet vil medføre katastrofal og/eller uacceptabel skade for parterne eller andre institutioner, og som kan forventes at:

— 
forvolde skade på diplomatiske forbindelser
— 
skabe alvorlige problemer for enkeltpersoner
— 
vanskeliggøre opretholdelsen af parternes eller andre bidragyderes driftsmæssige effektivitet eller sikkerhed
— 
forårsage økonomiske tab eller gøre det lettere at opnå en uberettiget gevinst eller fordel for enkeltpersoner eller virksomheder
— 
medføre brud på tilsagn om opretholdelse af fortroligheden af oplysninger fra tredjemand
— 
være i strid med lovmæssige begrænsninger for videregivelse af oplysninger
— 
vanskeliggøre efterforskningen af eller gøre det lettere at begå kriminalitet
— 
være til ugunst for parterne i handelsmæssige eller politiske forhandlinger med andre
— 
hindre en effektiv udvikling eller gennemførelse af parternes politikker
— 
undergrave den korrekte forvaltning af parterne og deres aktiviteter.

A.3 — Vurdering af følsomme ETS-oplysninger

På grundlag af vurderingerne af fortrolighed og integritet i henhold til afsnit A.2 og i overensstemmelse med sikkerhedsgradueringen i henhold til bilag III til nærværende aftale fastlægges den samlede følsomhedsgrad ud fra følgende tabel:



Vurdering af fortrolighed

Vurdering af integritet

lav

Middel

Høj

Lav

Klassificering EU:

SENSITIVE: ETS Joint Procurement

Klassificering Schweiz:

LIMITED: ETS

Klassificering EU/Schweiz:

SENSITIVE: ETS

(eller (*1)

Klassificering EU:

SENSITIVE: ETS Joint Procurement

Klassificering Schweiz:

LIMITED: ETS)

Klassificering EU/Schweiz:

SPECIAL HANDLING: ETS Critical

Middel

Klassificering EU/Schweiz:

SENSITIVE: ETS

(eller (*1)

Klassificering EU:

SENSITIVE: ETS Joint Procurement

Klassificering Schweiz:

LIMITED: ETS)

Klassificering EU/Schweiz:

SENSITIVE: ETS

(eller (*1)

Klassificering EU/Schweiz:

SPECIAL HANDLING: ETS Critical)

Klassificering EU/Schweiz:

SPECIAL HANDLING: ETS Critical

Høj

Klassificering EU/Schweiz:

SPECIAL HANDLING:

ETS Critical

Klassificering EU/Schweiz:

SPECIAL HANDLING: ETS Critical

Klassificering EU/Schweiz:

SPECIAL HANDLING: ETS Critical

(*1)   

Eventuel variation vurderes i det enkelte tilfælde.


( 1 ) Disse teknologier anvendes aktuelt til at etablere en forbindelse mellem EU-registret og den internationale transaktionsjournal samt mellem det schweiziske register og den internationale transaktionsjournal.