Denne tekst tjener udelukkende som dokumentationsværktøj og har ingen retsvirkning. EU's institutioner påtager sig intet ansvar for dens indhold. De autentiske udgaver af de relevante retsakter, inklusive deres betragtninger, er offentliggjort i den Europæiske Unions Tidende og kan findes i EUR-Lex. Disse officielle tekster er tilgængelige direkte via linkene i dette dokument

om fastsættelse af detaljerede regler for anvendelsen af politikker om rimeligt forbrug og for metoden til vurdering af, om afskaffelsen af detailroamingtillæg er bæredygtig, og for anmodninger, som indgives af en roamingudbyder med henblik på en sådan vurdering

1. Forordningen fastsætter detaljerede regler, der skal sikre konsekvent gennemførelse af en politik om rimeligt forbrug, som roamingudbydere må anvende på forbrug af regulerede detailroamingtjenester leveret til den gældende indenlandske detailpris i henhold til artikel 6b i forordning (EU) nr. 531/2012.

a) roamingudbyderes anmodninger om tilladelse til at pålægge et roamingtillæg indgivet i henhold til artikel 6c, stk. 2, i forordning (EU) nr. 531/2012 med henblik på at sikre bæredygtigheden af udbyderens indenlandske afregningsmodel

b) den metode, som nationale tilsynsmyndigheder skal anvende ved vurdering af, om en roamingudbyder har konstateret, at den er ude af stand til at dække sine omkostninger til levering af regulerede roamingtjenester med det resultat, at bæredygtigheden af udbyderens indenlandske afregningsmodel undermineres.

1. Ved anvendelsen af denne forordning gælder definitionerne i forordning (EU) nr. 531/2012.

1. En roamingudbyder leverer regulerede detailroamingtjenester til indenlandske priser til sine roamingkunder, som normalt er bosiddende i roamingudbyderens medlemsstat, eller har faste forbindelser hertil, som medfører hyppige og længerevarende ophold i denne, og som periodisk rejser i Unionen.

2. Alle roamingudbyderes politikker om rimeligt forbrug, som har til formål at forebygge misbrug eller unormal anvendelse af regulerede detailroamingtjenester, er underlagt betingelserne i artikel 4 og 5, og politikkerne sikrer, at alle roamingkunder af denne type har adgang til regulerede detailroamingtjenester til indenlandske priser under rejser i Unionen på samme betingelser som i deres hjemland.

1. I forbindelse med enhver politik om rimeligt forbrug kan roamingudbyderen bede sine kunder om at fremlægge bevis for, at de normalt er bosiddende i roamingudbyderens medlemsstat, eller for andre faste forbindelser hertil, som medfører hyppige og længerevarende ophold på dennes område.

2. Med forbehold af eventuelle gældende indenlandske mængdebegrænsninger skal roamingkunden, hvis denne har en åben datapakke, når kunden foretager periodiske rejser i Unionen, kunne forbruge en mængde detaildataroamingtjenester til indenlandsk detailpris, der mindst svarer til to gange den mængde, der fås ved at dividere den samlede indenlandske detailpris uden moms på den åbne datapakke, svarende til hele faktureringsperioden, med den regulerede maksimale engrosroamingafgift, der henvises til i artikel 12 i forordning (EU) nr. 531/2012.

I tilfælde af salg af detailmobiltjenester i en pakke med andre tjenester eller terminaler fastsættes den samlede indenlandske detailpris for en datapakke i forbindelse med artikel 2, stk. 2, litra c), og dette stykke ved at tage prisen uden moms for separat salg af komponenten for mobile detailtjenester i betragtning, hvis disse er tilgængelige, eller for salg af sådanne tjenester med samme karakteristika for sig selv.

3. I tilfælde af forudbetalte pris- og abonnementsvilkår kan roamingudbyderen — som alternativ til kravene i en politik om rimeligt forbrug i stk. 1 — begrænse forbruget af detaildataroamingtjenester inden for Unionen til indenlandsk detailpris til mindst den mængde, der opnås ved at dividere det samlede tilbageværende tilgængelige beløb uden moms, som kunden allerede havde indbetalt til udbyderen, da roamingperioden begyndte, med den regulerede maksimale engrosroamingafgift, der henvises til i artikel 12 i forordning (EU) nr. 531/2012.

4. I forbindelse med behandling af trafikdata i henhold til artikel 6 i direktiv 2002/58/EF kan roamingudbyderen for at forebygge misbrug eller unormal anvendelse af regulerede detailroamingtjenester leveret til gældende indenlandske detailpriser anvende fair, rimelige og proportionelle kontrolmekanismer baseret på objektive indikatorer, der afspejler den risiko for misbrug eller unormal anvendelse, som omfatter mere end periodiske rejser i Unionen.

De objektive indikatorer kan omfatte foranstaltninger til at fastslå, om kunder har mere indenlandsk forbrug end roamingforbrug, eller om de primært har ophold i udbyderens medlemsstat eller andre medlemsstater i Unionen.

For at sikre at roamingkunder, der foretager periodiske rejser, ikke udsættes for overdrevne eller unødvendige underretninger, jf. artikel 5, stk. 4, skal roamingudbydere, der anvender foranstaltninger til at fastslå risikoen for misbrug eller unormal anvendelse af roamingtjenester tage kumulativt hensyn til indikatorer for ophold i og forbrug, og det i et tidsrum på mindst fire måneder.

Roamingudbyderen skal i aftalerne med roamingkunder specificere, hvilke detailmobiltjeneste eller -tjenester forbrugsindikatoren vedrører og observationsperiodens mindstevarighed.

Hovedsageligt indenlandsk forbrug eller roamingkundens hovedsagelige ophold i udbyderens medlemsstat i den definerede observationsperiode betragtes som bevis for, at der ikke er tale om misbrug eller unormal anvendelse af regulerede detailroamingtjenester.

I forbindelse med andet, tredje og femte afsnit regnes alle dage, hvor roamingkunden er logget på det indenlandske net, for dage hvor kunden har ophold i medlemsstaten.

Andre objektive indikatorer for risikoen for misbrug eller unormal anvendelse af regulerede detailroamingtjenester leveret til gældende indenlandske detailpriser omfatter kun:

a) lang tids inaktivitet for et givet sim-kort forbundet primært, men ikke udelukkende, med roaming

b) den samme brugers abonnering på og successiv brug af flere sim-kort, mens der roames.

5. En roamingudbyder kan straks træffe forholdsmæssige foranstaltninger for at sikre overholdelse af alle betingelserne i den underliggende kontrakt, hvis den med objektive og veldokumenterede beviser konstaterer, at en række sim-kort er blevet mål for organiseret gensalg til personer, som ikke har ophold i eller har stabile forbindelser til en detailroamingudbyders medlemsstat med hyppige og længerevarende ophold til følge, med henblik på at muliggøre forbrug af regulerede detailroamingtjenester leveret til den gældende indenlandske detailpris til andre formål end periodiske rejser.

6. Roamingudbyderen overholder direktiv 2002/58/EF, direktiv 95/46/EFog de nationale gennemførelsesforanstaltninger, samt forordning (EU) 2016/679, når den handler i henhold til denne afdeling.

7. Nærværende forordning finder ikke anvendelse på politikker om rimeligt forbrug defineret i kontraktvilkårene for alternative roamingtakster, jf. artikel 6e, stk. 3, i forordning (EU) nr. 531/2012.

1. Hvis en roamingudbyder anvender en politik om rimeligt forbrug, vedlægger den aftaler med roamingkunder alle betingelser og vilkår forbundet med politikken, herunder eventuelle kontrolmekanismer anvendt i overensstemmelse med artikel 4, stk. 4. Som en del af en politik om rimeligt forbrug indfører roamingudbyderen gennemsigtige, enkle og effektive procedurer med henblik på at imødekomme klager fra kunder i forbindelse med anvendelsen af en politik om rimeligt forbrug. Dette berører dog ikke roamingkundernes ret, jf. artikel 17, stk. 2, i forordning (EU) nr. 531/2012, til at benytte sig af gennemsigtige, enkle, retfærdige og hurtige udenretlige tvistbilæggelsesprocedurer etableret i roamingudbyderens medlemsstat i henhold til artikel 34 i direktiv 2002/22/EF. En sådan klagemekanisme og tvistbilæggelsesprocedurer skal give roamingkunden mulighed for at fremlægge bevis for, at denne ikke anvender regulerede detailroamingtjenester til andre formål end periodiske rejser, som opfølgning på en underretning, jf. stk. 3, første afsnit.

2. En politik om rimeligt forbrug anmeldes i henhold til denne forordning til den nationale tilsynsmyndighed af roamingudbyderen.

3. Hvis der er objektive og veldokumenterede beviser, som er baseret på de objektive indikatorer, der er henvist til i artikel 4, stk. 4, der tyder på en risiko for misbrug eller unormal anvendelse af regulerede detailroamingtjenester inden for Unionen til indenlandske priser hos en bestemt kunde, skal roamingudbyderen underrette kunden om det konstaterede adfærdsmønster, som tyder på forekomsten af en sådan risiko, inden den pålægger noget tillæg i henhold til artikel 6e i forordning (EU) nr. 531/2012.

I sager, hvor en sådan risiko hidrører fra manglende opfyldelse af kravene om hovedsageligt indenlandsk forbrug eller roamingkundens hovedsagelige ophold i udbyderens medlemsstat over den definerede observationsperiode, som angivet i artikel 4, stk. 4, femte afsnit, tages der hensyn til yderligere indikatorer for risici, som hidrører fra roamingkundens samlede ophold i udlandet eller anvendelse i udlandet, med henblik på at afgøre eventuelle senere klager, som angivet i stk. 1, eller på at afgøre tvistbilæggelsesprocedurer, jf. artikel 17, stk. 2, i forordning (EU) nr. 531/2012, i forbindelse med pålæggelsen af et tillæg.

Dette stykke finder anvendelse, uanset om roamingkunden fremlægger dokumentation for ophold i eller andre faste forbindelse til roamingudbyderens medlemsstat, som medfører hyppige og længerevarende ophold i denne, jf. artikel 4, stk. 1.

4. Når roamingkunden underrettes i henhold til stk. 3, oplyser roamingudbyderen kunden om, at hvis forbrugsmønstret ikke ændres inden for en periode på mindst to uger, og der ses et faktisk indenlandsk forbrug eller indenlandsk ophold, kan der blive pålagt et tillæg i henhold til artikel 6e i forordning (EU) nr. 531/2012 for yderligere anvendelse af regulerede detailroamingtjenester med det pågældende sim-kort efter den dato, hvor underretningen har fundet sted.

5. Roamingudbyderen skal ophøre med at pålægge tillægget, så snart kundens forbrug ikke længere tyder på nogen risiko for misbrug eller unormal anvendelse af den pågældende regulerede detailroamingtjeneste på grundlag af de objektive indikatorer, der fremgår af artikel 4, stk. 4.

6. Hvis en roamingudbyder konstaterer, at sim-kort er blevet mål for organiseret gensalg til personer, som normalt hverken bor i detailroamingudbyderens medlemsstat eller har faste forbindelser hertil med hyppige og længerevarende ophold til følge, der muliggør forbrug af regulerede detailroamingtjenester med andre formål end periodiske rejser uden for den pågældende medlemsstat, jf. artikel 4, stk. 3, i medlemsstaten til følge, anmelder operatøren de beviser, som karakteriserer det pågældende systematiske misbrug, til den nationale tilsynsmyndighed sammen med de foranstaltninger, der er truffet for at sikre overholdelse af alle vilkårene i den underliggende kontrakt, senest når foranstaltninger er truffet.

ANMODNINGER OG METODE TIL VURDERING AF, OM AFSKAFFELSEN AF DETAILROAMINGTAKSTER ER BÆREDYGTIG

Data, der understøtter anmodninger om tilladelse til at pålægge et roamingtillæg indgivet af en roamingudbyder i henhold til artikel 6c, stk. 2, i forordning (EU) nr. 531/2012 med henblik på at sikre bæredygtigheden af udbyderens indenlandske afregningsmodel

1. Anmodninger om tilladelse til at pålægge et roamingtillæg indgivet af en roamingudbyder i henhold til artikel 6c, stk. 2, i forordning (EU) nr. 531/2012 med henblik på at sikre bæredygtigheden af udbyderens indenlandske afregningsmodel (»anmodningen«) vurderes på grundlag af data for det overordnede forbrug af regulerede detailroamingtjenester fremskaffet af den anmodende roamingudbyder prognosticeret over en periode på 12 måneder, der tidligst begynder den 15. juni 2017. For den første anmodning skal de prognosticerede mængder være vurderet ved hjælp af én eller en kombination af følgende muligheder:

a) faktiske mængder regulerede detailroamingtjenester udbudt af den anmodende udbyder til den gældende regulerede detailroamingpris før 15. juni 2017

b) prognosticerede mængder regulerede detailroamingtjenester efter 15. juni 2017, hvor de prognosticerede mængder regulerede detailroamingtjenester over den pågældende periode er vurderet på grundlag af det faktiske indenlandske detailforbrug af mobiltjenester og den tid, der er tilbragt andre EU-medlemsstater af den anmodende udbyders roamingkunder

c) prognosticerede mængder regulerede detailroamingtjenester efter 15. juni 2017, hvor mængderne af regulerede detailroamingtjenester er vurderet på grundlag af den proportionelle ændring i mængderne af regulerede detailroamingtjenester, som er set i de af den anmodende roamingudbyders pris- og abonnementsvilkår, som udgør en væsentlig del af kundebasen, og på baggrund af hvilke priserne for regulerede detailroamingtjenester blev fastsat af den anmodende roamingudbyder i egen medlemsstat for en periode på mindst 30 dage, jf. metoden i bilag I.

Hvis der indsendes ajourførte data til anmodningen i henhold til artikel 6c, stk. 2, i forordning (EU) nr. 531/2012, ajourføres de prognosticerede samlede mængder regulerede roamingtjenester på grundlag af det faktiske gennemsnitlige forbrugsmønster for indenlandske mobiltjenester multipliceret med det konstaterede antal roamingkunder og med den periode, de har tilbragt i besøgte medlemsstater i løbet af de forgangne 12 måneder.

2. Alle oplysninger om den anmodende roamingudbyders omkostninger og indtægter er baseret på regnskaber, som gøres tilgængelige for den nationale tilsynsmyndighed, og de kan justeres i henhold til mængdeestimaterne i stk. 1. Hvis omkostningerne er prognosticerede, tages afvigelser fra tal fra tidligere regnskaber kun i betragtning, hvis de understøttes af beviser for finansielle forpligtelser for den periode, der er omfattet af prognoserne.

3. Den anmodende roamingudbyder fremlægger alle nødvendige data, som er brugt til at fastslå fortjenesten på mobiltjenester og de samlede faktiske og prognosticerede omkostninger og indtægter ved at udbyde regulerede roamingtjenester i den relevante periode.

Fastsættelse af roamingspecifikke omkostninger til levering af regulerede detailroamingtjenester

1. For at kunne konstatere om en den anmodende roamingudbyder er i stand til at få dækket sine omkostninger med den konsekvens, at bæredygtigheden af udbyderens indenlandske afregningsmodel ellers undermineres, tages kun følgende roamingspecifikke omkostninger i betragtning, hvis de er dokumenteret i anmodningen om tilladelse til at pålægge et roamingtillæg:

2. For så vidt angår omkostningerne til køb af regulerede engrosroamingtjenester, er det kun det beløb, hvormed den anmodende roamingudbyders samlede betalinger til modparter, der leverer sådanne tjenester inden for Unionen, forventes at overstige de samlede skyldige beløb for levering af disse tjenester til andre roamingudbydere i Unionen, der tages i betragtning. For så vidt angår de beløb, der skyldes roamingudbyderen for levering af regulerede engrosroamingtjenester, antager roamingudbyderen, at de prognosticerede mængder af disse engrosroamingtjenester er i overensstemmelse med den antagelse, der ligger til grund for udbyderens prognosticerede mængder i artikel 6, stk. 1.

3. For så vidt angår roamingspecifikke detailomkostninger er det kun følgende omkostninger, der tages i betragtning, hvis de er dokumenteret i anmodningen:

a) omkostningerne til drift og forvaltning af roamingaktiviteter, herunder alle business intelligence-systemer og software beregnet til drift og forvaltning af roamingaktiviteter

b) dataclearings- og betalingsomkostninger, herunder både omkostninger til dataclearing og finansiel clearing

c) omkostninger til forhandling og kontrakter, herunder eksterne omkostninger og brugen af interne ressourcer

d) omkostninger afholdt med henblik på at kunne overholde kravene i bestemmelserne for regulerede detailroamingtjenester, som er fastsat i artikel 14 og 15 i forordning (EU) nr. 531/2012, under hensyntagen til den gældende politik om rimeligt forbrug, som roamingudbyderen har vedtaget.

4. I forbindelse med de omkostninger, der fremgår af stk. 3, litra a), b) og c), tages kun den forholdsmæssige andel af den samlede trafikvolumen for den anmodende roamingudbyders regulerede detailroamingtjenester set i forhold til den samlede udgående detailtrafik og indgående engrostrafik hidrørende fra den anmodende udbyders roamingtjenester, i betragtning i overensstemmelse med den metode, der er fastsat i bilag II, punkt 1) og 2), og kun den forholdsmæssige andel af den samlede trafik hidrørende fra den anmodende roamingudbyders detailroamingtjenester inden for Unionen set i forhold til den samlede trafik fra den anmodende roamingudbyders detailroamingtjenester inden for og uden for Unionen i overensstemmelse med den metode, der er fastsat i bilag II, punkt 1) og 3).

5. For de omkostninger, der er henvist til i stk. 3, litra d), er det kun den forholdsmæssige andel af den samlede trafikmængde fra den anmodende roamingudbyders detailroamingtjenester inden for Unionen set i forhold til den samlede trafik fra den anmodende roamingudbyders detailroamingtjenester inden for og uden for Unionen, der tages i betragtning, jf. den metode, der er fastsat i bilag II, punkt 1) og 3).

Tilregning af detailfællesomkostninger til levering af regulerede detailroamingtjenester

1. I tillæg til de omkostninger, der er fastsat i artikel 7, kan en andel af fællesomkostningerne til levering af detailmobiltjenester generelt inkluderes i anmodningen om tilladelse til at pålægge et roamingtillæg. Det er kun følgende oplysninger, der tages i betragtning, hvis de er dokumenteret i anmodningen:

a) fakturerings- og opkrævningsomkostninger, herunder alle omkostninger i forbindelse med behandling, beregning, fremstilling og fremsendelse af regningen til kunden

b) salgs- og distributionsomkostninger, herunder omkostninger til drift af butikker og andre distributionskanaler til salg af detailmobiltjenester

c) kundeserviceomkostninger, herunder omkostninger til drift af kundeservicetjenester, som er tilgængelige for slutbrugeren

d) omkostninger til forvaltning af ubetalte regninger, herunder omkostninger til afskrivning af kunders uindfriede gæld og inkasso

e) markedsføringsomkostninger, herunder alle omkostninger til reklamer for mobiltjenester.

2. De omkostninger, der er omhandlet i stk. 1, tages kun i betragtning, hvis de er dokumenteret i anmodningen, og det er kun den forholdsmæssige andel af den samlede trafik fra den anmodende roamingudbyders detailroamingtjenester inden for Unionen set i forhold til den samlede detailtrafik for alle detailmobiltjenester beregnet som et vægtet gennemsnit af denne andel pr. mobiltjeneste, hvorved vægtningen afspejler de respektive gennemsnitlige engrosroamingpriser betalt af den anmodende roamingudbyder i overensstemmelse med den metode, der er fastsat i bilag II, punkt 1) og 4).

1. For at kunne konstatere om en anmodende roamingudbyder er i stand til at få dækket sine omkostninger med den konsekvens, at bæredygtigheden af udbyderens indenlandske afregningsmodel ellers undermineres, tages kun følgende roamingspecifikke indtægter i betragtning, og de medregnes i anmodningen om tilladelse til at pålægge et roamingtillæg:

a) indtægter, der stammer direkte fra trafik fra detailmobiltjenester, som er origineret i en besøgt medlemsstat

b) en andel af de samlede indtægter fra salg af detailmobiltjenester på grundlag af faste periodiske afgifter.

a) alle detailtakster pålagt i henhold til artikel 6e i forordning (EU) nr. 531/2012 for trafik, der overstiger den mængde, som er fastsat i roamingudbyderens politik om rimeligt forbrug

b) alle indtægter fra andre regulerede roamingtjenester i henhold til artikel 6e, stk. 3, i forordning (EU) nr. 531/2012

c) alle indenlandske detailpriser faktureret pr. enhed eller ud over faste periodiske takster for levering af detailmobiltjenester, som er udløst af brugen af detailmobiltjenester i en besøgt medlemsstat.

3. Med henblik på at fastsætte de indtægter, der fremgår af stk. 1, litra b), er det i forbindelse med salg af detailmobiltjenester i en pakke med andre tjenester eller terminaler kun indtægter, der stammer fra salget af detailmobiltjenesterne, der skal tages i betragtning. Disse indtægter fastsættes ved henvisning til de priser, der gælder for separat salg af hver af komponenterne i pakken, hvis disse er tilgængelige, eller for salg af tjenester med samme karakteristika for sig selv.

4. Med henblik på at fastsætte den andel af de samlede indtægter, der stammer fra salg af detailmobiltjenester, som er forbundet med levering af regulerede detailroamingtjenester, er det den metode, der er fastsat i bilag II, punkt 1) og 5), der finder anvendelse.

Vurdering af anmodninger om tilladelse til at pålægge et roamingtillæg indgivet af en roamingudbyder i henhold til artikel 6c, stk. 2, i forordning (EU) nr. 531/2012 med henblik på at sikre bæredygtigheden af udbyderens indenlandske afregningsmodel

1. Ved vurdering af en anmodning om tilladelse til at pålægge et roamingtillæg indgivet af en roamingudbyder i henhold til artikel 6c, stk. 2, i forordning (EU) nr. 531/2012 med henblik på at sikre bæredygtigheden af udbyderens indenlandske afregningsmodel kan den nationale tilsynsmyndighed kun konkludere, at den anmodende roamingudbyder ikke er i stand til at få dækket sine omkostninger ved levering af regulerede detailroamingtjenester, hvilket betyder, at udbyderens indenlandske afregningsmodel undermineres, hvis den anmodende roamingudbyders negative detailnettofortjeneste udgør 3 % eller mere af dennes fortjeneste på mobiltjenester.

Detailroamingnettofortjenesten er det beløb, der er tilbage efter fradrag af omkostningerne til levering af regulerede detailroamingtjenester fra indtægterne ved levering af disse tjenester som fastsat i nærværende forordning. For udregne den reviderer den nationale tilsynsmyndighed de data, der er fremsendt med anmodningen med henblik på at sikre, at metoden til fastsættelse af omkostninger og indtægter er overholdt, jf. artikel 7, 8 og 9.

2. Hvis den samlede værdi af detailroamingnettofortjenesten udgør 3 % eller mere af fortjenesten på mobiltjenester, giver den nationale tilsynsmyndighed imidlertid ikke tilladelse til at pålægge et tillæg, hvis det kan fastslås, at specifikke omstændigheder gør det usandsynligt, at bæredygtigheden af den indenlandske afregningsmodel undermineres. Sådanne omstændigheder omfatter situationer, hvor

a) den anmodende roamingudbyder er en del af en koncern, og der er dokumentation for intern transfer pricing til fordel for andre datterselskaber i koncernen inden for Unionen, navnlig hvis der forekommer væsentlige ubalancer i engrosroamingtakster inden for koncernen

b) graden af konkurrence på det indenlandske marked betyder, at der er kapacitet til at klare nedsatte fortjenester

c) anvendelsen af en restriktiv politik om rimeligt forbrug, som stadig er overensstemmelse med artikel 3 og 4, ville nedsætte detailroamingnettofortjenesten til en andel svarende til under 3 %.

3. I det ekstraordinære tilfælde, at en operatør har en negativ fortjeneste på mobiltjenester og en negativ detailroamingnettofortjeneste, godkender den nationale tilsynsmyndighed anmodningen om at pålægge regulerede roamingtjenester et tillæg.

4. Hvis den kompetente nationale tilsynsmyndighed godkender et tillæg på regulerede roamingtjenester, fastsætter den i sin endelige afgørelse det beløb af den konstaterede negative detailroamingfortjeneste, der kan dækkes af et detailtillæg på roamingtjenester leveret inden for Unionen. Tillægget skal være i overensstemmelse med de forudsætninger for roamingtrafik, der underbygger vurderingen af anmodningen, og det skal bringes i overensstemmelse med de principper, der fremgår af artikel 8 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21/EF ( 2 ).

Tilsyn med politikker om rimeligt forbrug og anmodninger om tilladelse til at pålægge et roamingtillæg indgivet af en roamingudbyder i henhold til artikel 6c, stk. 2, i forordning (EU) nr. 531/2012 med henblik på at sikre bæredygtigheden af udbyderens indenlandske afregningsmodel

For at føre tilsyn med, at artikel 6b og 6c i forordning (EU) nr. 531/2012 og bestemmelserne i nærværende forordning anvendes konsekvent, og med henblik på årligt at informere Kommissionen om anmodninger i henhold til artikel 6d, stk. 5, i forordning (EU) nr. 531/2012, indsamler den nationale tilsynsmyndighed jævnligt oplysninger om følgende:

a) foranstaltninger truffet for at overvåge anvendelsen af artikel 6b i forordning (EU) nr. 531/2012 og de detaljerede regler fastsat i nærværende forordning

b) antallet af anmodninger om at pålægge et roamingtillæg, som er blevet indgivet, godkendt og fornyet i løbet af året, jf. artikel 6c, stk. 2 og 4, i forordning (EU) nr. 531/2012

c) antallet af negative detailroamingnettofortjenester, som er anerkendt i tilsynsmyndighedens afgørelser om at tillade roamingtillæg, og de omstændigheder, der vedrører tillæg, som er angivet i anmodningerne om tilladelse til at pålægge et roamingtillæg indgivet af en roamingudbyder i henhold til artikel 6c, stk. 2, i forordning (EU) nr. 531/2012 med henblik på at sikre bæredygtigheden af udbyderens indenlandske afregningsmodel.

Kommissionen vurderer denne gennemførelsesretsakt senest i juni 2019, efter at have rådført sig med BEREC, uden at det berører muligheden for at foretage en tidligere revision i lyset af den første erfaring med gennemførelsen og om betydelige ændringer i de forhold, der er nævnt i artikel 6d, stk. 2, i forordning (EU) nr. 531/2012.

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Proportionel ændring i den faktiske mængde af regulerede roamingtjenester omfattet af »roaming til hjemmetakst« sammenlignet med samme periode året før:

n er antallet af dage, der er blevet anvendt »roaming til hjemmetakst« (n ≥ 30), og

Denne procentsats skal bruges til at prognosticere ændringen i mængder over de prognosticerede 12 måneder ved at multiplicere denne med mængderne for det foregående år.

»gennemsnitlig detailroamingpris betalt af operatøren« henviser til den gennemsnitlige enhedspris for ubalanceret trafik betalt af operatøren for hver tjeneste, hvor enheden for hver tjeneste i eurocent er i) pr. minut for opkald, ii) SMS for SMS'er og iii) pr. MB for data.

2) Forholdsmæssige andel af den samlede trafikvolumen af den anmodende roamingudbyders detailroamingtjenester set i forhold til den samlede udgående detailtrafik og indgående engrostrafik for udbyderens roamingtjenester:

3) Forholdsmæssige andel af den samlede trafikvolumen af den anmodende roamingudbyders detailroamingtjenester inden for Unionen set i forhold til den samlede trafik af udbyderens detailroamingtjenester inden for og uden for Unionen:

4) Forholdsmæssige andel af den samlede trafik af den anmodende roamingudbyders detailroamingtjenester inden for Unionen set i forhold til den samlede detailtrafik for alle detailmobiltjenester:

( 1 ) Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 af 20. januar 2004 om kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser (EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1).

( 2 ) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21/EF af 7. marts 2002 om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (rammedirektivet) (EFT L 108 af 24.4.2002, s. 33).

		Tidende
		nr.	side	dato
M1	KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2019/296 af 20. februar 2019	L 50	4	21.2.2019