►B

KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 2016/2281

af 30. november 2016

om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF om rammerne for fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af energirelaterede produkter for så vidt angår krav til miljøvenligt design af luftvarmeprodukter, køleprodukter, HT-chillers til proceskøling og fancoil-enheder

(EØS-relevant tekst)

(EUT L 346 af 20.12.2016, s. 1)

Tidende

  nr.

side

dato

►M1

KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 2016/2282 af 30. november 2016

  L 346

51

20.12.2016

►C1

Berigtigelse, EUT L 048, 11.2.2021, s.  8 (2016/2281)

►C2

Berigtigelse, EUT L 048, 11.2.2021, s.  6 (2016/2282)

1)

»luftvarmeprodukt« :

et apparat, som

En varmeproducerende enhed beregnet til et luftvarmeprodukt og en luftvarmeproduktindkapsling, som er beregnet til indbygning af en sådan varmeproducerende enhed, anses tilsammen for at være et luftvarmeprodukt

2)

»luftbåret varmesystem« : de nødvendige komponenter og/eller det nødvendige udstyr til at levere varm luft ved hjælp af en blæser, enten via luftkanaler eller direkte i det opvarmede rum, for at nå og bibeholde en ønsket indendørs temperatur og et niveau af termisk komfort for personer i et lukket rum, f.eks. en bygning eller dele heraf

3)

»varmeproducerende enhed« :

den del af et luftvarmeprodukt, som producerer nyttevarme ved hjælp af en eller flere af følgende processer:

4)

»køleprodukt« :

et apparat, som:

En kuldeproducerende enhed beregnet til et køleprodukt og en køleproduktindkapsling, som er beregnet til indbygning af en sådan kuldeproducerende enhed, anses tilsammen for at være et køleprodukt

5)

»luftbåret kølesystem« : de nødvendige komponenter og/eller det nødvendige udstyr til at levere kølet luft ved hjælp af en blæser, enten via luftkanaler eller direkte i det kølede rum, for at nå og bibeholde en ønsket indendørs temperatur og et niveau af termisk komfort for personer i et lukket rum, f.eks. en bygning eller dele heraf

6)

»vandbåret kølesystem« : de nødvendige komponenter og/eller det nødvendige udstyr til fordeling af koldt vand og overførsel af varme fra indendørs områder til koldt vand for at nå og bibeholde en ønsket indendørs temperatur og et niveau af termisk komfort for personer i et lukket rum, f.eks. en bygning eller dele heraf

7)

»kuldeproducerende enhed« : den del af et køleprodukt som genererer en temperaturforskel, som gør det muligt at optage varme fra varmekilden, køle det indendørs rum og overføre varmen til et varmedræn, f.eks. den omgivende luft, vand eller jorden, ved hjælp af en dampkompressionscyklus eller en sorptionscyklus

8)

»chiller til komfortkøling« :

et køleprodukt,

9)

»fancoil-enhed« : et apparat, som sørger for cirkulation af indendørs luft med henblik på et eller flere formål, f.eks. opvarmning, køling, affugtning og filtrering af indendørs luft, med sigte på at nå et niveau af termisk komfort for personer, men som ikke omfatter en varmeproducerende eller kuldeproducerende enhed og heller ikke en udendørs varmeveksler. Apparatet kan have nogle få kanaler til indtag og udløb af luft, herunder konditioneret luft. Produktet kan være udformet til indbygning eller have en indkapsling, så det kan placeres i det rum, hvor luften skal konditioneres. Det kan have en varmeproducerende enhed, som anvender Joule-effekten, og som kun anvendes som backup-varmeaggregat

10)

»HT-chiller til proceskøling« :

et produkt,

11)

»nominel kuldeydelse (P)« : den kuldeydelse (i kW), som HT-chilleren til proceskøling kan nå ved fuldlastdrift og målt ved en luftindløbstemperatur på 35 °C for luftkølede HT-chillers til proceskøling og en vandindløbstemperatur på 30 °C for vandkølede HT-chillers til proceskøling

12)

»luftkølet HT-chiller til proceskøling« : en HT-chiller til proceskøling, hvor varmeoverførselsmediet på kondenseringssiden er luft

13)

»vandkølet HT-chiller til proceskøling« : en HT-chiller til proceskøling, hvor varmeoverførselsmediet på kondenseringssiden er vand eller en væske

14)

»biomassebrændsel« : brændsel fremstillet på grundlag af biomasse

15)

»biomasse« : den bionedbrydelige del af produkter, affald og restprodukter af biologisk oprindelse fra landbrug (herunder vegetabilske og animalske stoffer), skovbrug og tilknyttede erhvervsgrene, herunder fiskeri og akvakultur, og den bionedbrydelige del af industriaffald og kommunalt affald

16)

»fast brændsel« : brændsel, der er fast ved normale indendørs temperaturer

17)

»nominel varmeydelse (Prated,h)« : den varmeydelse (i kW), som en varmepumpe, et luftvarmeanlæg eller fancoil-enheder kan nå ved »standarddriftsforhold«

18)

»nominel køleydelse (Prated,c)« : den køleydelse (i kW), som en chiller til komfortkøling og/eller et klimaanlæg eller fancoil-anlæg kan levere ved rumkøling ved »standarddriftsforhold«

19)

»standarddriftsforhold« : de driftsforhold, under hvilke chillers til komfortkøling, klimaanlæg og varmepumper prøves for at bestemme deres nominelle varmeydelse og nominelle køleydelse, lydeffektniveau og/eller emissionsniveau for nitrogenoxider. For produkter med intern forbrændingsmotor er det rpm-ækvivalenten (Erpmequivalent)

20)

»udløbstemperatur for koldt vand« : temperaturen (i °C) af udløbsvandet for en chiller til komfortkøling.

1)

»omregningskoefficient« (CC) : en koefficient, der afspejler elproduktionens anslåede gennemsnitlige effektivitet på 40 % i EU, jf. bilag IV til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU ( 6 ); værdien af omregningskoefficienten er CC = 2,5

2)

»øvre brændværdi« (GCV) : den samlede varmemængde, der frigøres af en brændselsenhed, når den forbrændes fuldstændigt med oxygen, og når forbrændingsprodukterne nedkøles til omgivelsestemperatur; denne varmemængde omfatter kondensationsvarme fra vanddamp i brændslet og vanddamp, der dannes ved forbrænding af hydrogen i brændslet

3)

»globalt opvarmningspotentiale« (GWP) : en drivhusgas' klimaopvarmningspotentiale set i forhold til kuldioxids (CO2) potentiale, beregnet som opvarmningspotentialet over en periode på 100 år af et kilogram drivhusgas i forhold til et kilogram CO2; de anvendte GWP-værdier er de værdier, der er anført i bilag I, II og IV til forordning (EU) nr. 517/2014. GWP-værdier for blandinger af kølemidler baseres på den metode, der er anført i bilag IV til forordning (EU) nr. 517/2014.

4)

»luftgennemstrømning« : luftgennemstrømningen i m3/h målt ved luftudløbet på køleanlægs, klimaanlægs eller varmepumpers indendørs og/eller udendørs dele (hvis relevant) og fancoil-enheder under standarddriftsforhold for køling (eller opvarmning, hvis produktet ikke har en kølefunktion)

5)

»lydeffektniveau« (LWA ) : det A-vægtede lydeffektniveau (i dB) indendørs og/eller udendørs målt ved standarddriftsforhold

6)

»supplerende varmeenhed« : en varmeproducerende enhed i et luftvarmeprodukt, der producerer ekstra varme under forhold, hvor varmelasten overstiger den primære varmeproducerende enheds varmeydelse

7)

»primær varmeproducerende enhed« : den varmeproducerende enhed i et luftvarmeprodukt, som bidrager mest til den samlede mængde varme, der leveres over varmesæsonen

8)

»årsvirkningsgrad ved rumopvarmning« (ηs,h ) : forholdet (i %) mellem det årlige referencevarmebehov for en varmesæson, der dækkes af et luftvarmeprodukt, og det årlige energiforbrug til opvarmning, korrigeret for bidrag, der tager højde for temperaturstyring og elforbrug til brine-pumpe(r), hvis relevant

9)

»årsvirkningsgrad ved rumkøling« (ηs,c ) : forholdet (i %) mellem det årlige referencekølebehov for en kølesæson, der dækkes af et køleprodukt, og det årlige energiforbrug til køling, korrigeret for bidrag, der tager højde for temperaturstyring og elforbrug til brine-pumpe(r), hvis relevant

10)

»temperaturstyring« : udstyr, der danner grænseflade mod slutbrugeren for så vidt angår værdier og tidsrum for ønsket indetemperatur, og som sender relevante data om f.eks. faktiske inde- og/eller udetemperaturer til en grænseflade på luftvarmeproduktet eller køleproduktet, f.eks. en CPU, og dermed bidrager til reguleringen af indetemperaturen

11)

»bin« (binj ) : en kombination af en »udetemperatur (Tj )« og »bin-timer (hj )«, jf. bilag III, tabel 26, 27 og 28

12)

»bin-timer« (hj ) : antallet af timer pr. sæson (timer/år), hvor en udetemperatur optræder for hver bin, jf. bilag III, tabel 26, 27 og 28

13)

»indetemperatur« (Tin ) : tørtemperaturen indendørs, angivet i °C; den relative luftfugtighed kan angives ved en tilsvarende vådtemperatur

14)

»udetemperatur« (Tj ) : tørtemperaturen udendørs, angivet i °C; den relative luftfugtighed kan angives ved en tilsvarende vådtemperatur

15)

»ydelsesregulering« : muligheden for en varmepumpe, et klimaanlæg, en chiller til komfortkøling eller en HT-chiller til proceskøling til at kunne ændre opvarmnings- eller køleydelsen ved at ændre kølemidlets(-ernes) volumenstrøm; betegnelsen; »fast« bruges, hvis volumenstrømmen ikke kan ændres, »trinvis«, hvis volumenstrømmen kan ændres eller varieres i serier på højst to trin, og »variabel«, hvis volumenstrømmen kan ændres eller varieres i serier på mindst tre trin

16)

»koefficient for effektivitetstab ((Cdh ) for opvarmning og (Cdc ) for køling eller kulde)« : målet for effektivitetstab på grund af et produkts cykliske aktivitet; hvis den ikke fastslås ved målinger, er standardkoefficienten for effektivitetstab 0,25 for et klimaanlæg eller en varmepumpe, og 0,9 for en chiller til komfortkøling eller en HT-chiller til proceskøling

17)

»nitrogenoxidemissioner« : de samlede emissioner af nitrogenmonoxid og nitrogendioxid fra luftvarmeprodukter eller køleprodukter, der fyres med gasformige eller flydende brændsler, udtrykt i nitrogendioxid, målt, når den nominelle varmeydelse leveres, udtrykt i mg/kWh på grundlag af GCV

18)

»luftvarmeanlæg« : et luftvarmeprodukt, som overfører varmen fra en varmeproducerende enhed, direkte til luft, og som omfatter eller fordeler varmen gennem et luftbåret varmesystem

19)

»luftvarmeanlæg til gasformigt/flydende brændsel« : et luftvarmeanlæg, hvis varmeproducerende enhed anvender forbrænding af gasformigt eller flydende brændsel

20)

»luftvarmeanlæg til elektricitet« : et luftvarmeanlæg, hvis varmeproducerende enhed anvender Jouleeffekten i elektrisk modstandsopvarmning

21)

»B1-luftvarmeanlæg« : et luftvarmeanlæg til gasformige/flydende brændsler, beregnet til at blive tilsluttet et røgrør med naturligt aftræk, som fører forbrændingsresterne ud af det rum, hvor B1-luftvarmeanlægget er placeret, og som henter forbrændingsluften direkte fra rummet; et type B1-luftvarmeanlæg markedsføres kun som et B1-luftvarmeanlæg

22)

»C2-luftvarmeanlæg« : et luftvarmeanlæg til gasformige/flydende brændsler, som specielt er beregnet til at hente forbrændingsluften fra et delt aftrækssystem, der har flere apparater tilsluttet, og til at føre røggas til aftrækssystemet; et type C2-luftvarmeanlæg markedsføres kun som et C2-luftvarmeanlæg

23)

»C4-luftvarmeanlæg« : et luftvarmeanlæg til gasformige/flydende brændsler, som specielt er beregnet til at hente forbrændingsluften fra et delt aftrækssystem, der har flere apparater tilsluttet, og til at føre røggas til et andet rør i røggassystemet; et type C4-luftvarmeanlæg markedsføres kun som et C4-luftvarmeanlæg

24)

»mindste ydelse« : luftvarmeanlæggets mindste varmeydelse (Pmin ), udtrykt i kW

25)

»virkningsgrad ved nominel varmeydelse« (ηnom ) : forholdet (i %) mellem den nominelle varmeydelse og den samlede energitilførsel for at opnå varmeydelsen, hvorved den samlede energitilførsel baseres på brændslets GCV, hvis der fyres med gasformigt/flydende brændsel

26)

»virkningsgrad ved mindste ydelse« (ηpl ) : forholdet (i %) mellem den mindste ydelse og den samlede energitilførsel for at opnå varmeydelsen, hvorved den samlede energitilførsel baseres på brændslets GCV

27)

»årsvirkningsgrad ved rumopvarmning i aktiv tilstand« (ηs,on ) : den termiske årsvirkningsgrad ganget med emissionseffektiviteten, udtrykt i %

28)

»termisk årsvirkningsgrad ved rumopvarmning« (ηs,th ) : det vægtede gennemsnit af virkningsgraden ved nominel varmeydelse og virkningsgraden ved mindste ydelse, som tager højde for transmissionstab

29)

»emissionseffektivitet« (ηs,flow ) : en korrektion, som anvendes ved beregningen af årsvirkningsgraden ved rumopvarmning i aktiv tilstand, og som tager højde for den opvarmede lufts ækvivalente luftstrøm og varmeydelsen

30)

»transmissionstabsfaktor« (Fenv ) : tabet (i %) i årsvirkningsgrad ved rumopvarmning på grund af den varmeproducerende enheds varmetab til områder uden for det rum, der skal opvarmes

31)

»supplerende elforbrug« : tabene (i %) i årsvirkningsgrad ved rumopvarmning som følge af elforbrug ved nominel varmeydelse (elmax ), ved mindste ydelse (elmin ) og i standbytilstand (elsb )

32)

»pilotflammetab« : tabene (i %) i årsvirkningsgrad ved rumopvarmning, som skyldes tændbrænderens elforbrug

33)

»permanent pilotflammes elforbrug« (Pign ) : elforbruget (i W) til en brænder, der har til formål at tænde hovedbrænderen, og som kun kan slukkes ved brugerens indgriben, baseret på brændslets GCV

34)

»røggastab« : tab (i %) i årsvirkningsgrad ved rumopvarmning i perioder, hvor den primære varmeproducerende enhed ikke er i drift

35)

»varmepumpe« :

et luftvarmeprodukt:

36)

»luft-luft-varmepumpe« : en varmepumpe, som har en varmeproducerende enhed, der anvender en dampkompressionscyklus, som drives af en elmotor eller en intern forbrændingsmotor, og hvor den udendørs varmeveksler (fordamperen) muliggør overførsel af varme fra den omgivende luft

37)

»vand/væske-luft-varmepumpe« : en varmepumpe, som har en varmeproducerende enhed, der anvender en dampkompressionscyklus, som drives af en elmotor eller en intern forbrændingsmotor, og hvor den udendørs varmeveksler (fordamperen) muliggør overførsel af varme fra vand eller væske

38)

»rooftop-varmepumpe« : en luft-luft-varmepumpe drevet af en elkompressor, hvor fordamper, kompressor og kondensator er integreret i én enhed

39)

»sorptionsvarmepumpe« : en varmepumpe med en varmeproducerende enhed, som anvender en sorptionscyklus baseret på ekstern forbrænding af brændsel og/eller en varmedrevet proces

40)

»multisplit-varmepumpe« : en varmepumpe, som har en eller flere indendørs enheder, et eller flere kuldekredsløb, en eller flere kompressorer og en eller flere udendørs enheder, og hvor enhederne indendørs kan være individuelt styret

41)

»klimaanlæg« :

et køleprodukt, som leverer rumkøling, og:

42)

»luft-luft-klimaanlæg« : et klimaanlæg, som har en kuldeproducerende enhed, der anvender en dampkompressionscyklus, som drives af en elmotor eller en intern forbrændingsmotor, og hvor den udendørs varmeveksler (kondensatoren) muliggør overførsel af varme til den omgivende luft

43)

»vand/væske-luft-klimaanlæg« : et klimaanlæg, som har en kuldeproducerende enhed, der anvender en dampkompressionscyklus, som drives af en elmotor eller en intern forbrændingsmotor, og hvor den udendørs varmeveksler (kondensatoren) muliggør overførsel af varme til vand eller en væske

44)

»rooftop-klimaanlæg« : et luft-luft-klimaanlæg drevet af en elkompressor, hvor fordamper, kompressor og kondensator er integreret i én enhed

45)

»multisplit-klimaanlæg« : et klimaanlæg, som har en eller flere indendørs enheder, et eller flere kuldekredsløb, en eller flere kompressorer og en eller flere udendørs enheder, og hvor enhederne indendørs kan være individuelt styret

46)

»sorptionsklimaanlæg« : et klimaanlæg med en kuldeproducerende enhed, som anvender en sorptionscyklus baseret på ekstern forbrænding af brændsel og/eller en varmedrevet proces

47)

»luft-vand-chiller til komfortkøling« : en chiller til komfortkøling, som har en kuldeproducerende enhed, der anvender en dampkompressionscyklus, som drives af en elmotor eller en intern forbrændingsmotor, og hvor den udendørs varmeveksler (kondensatoren) muliggør overførsel af varme til luft, herunder varmeoverførsel baseret på fordampning af eksternt tilført vand i denne luft, forudsat at apparatet også kan fungere uden ekstra tilført vand, kun ved brug af luft

48)

»vand/væske-vand-chiller til komfortkøling« : en chiller til komfortkøling, som har en kuldeproducerende enhed, der anvender en dampkompressionscyklus, som drives af en elmotor eller en intern forbrændingsmotor, og hvor den udendørs varmeveksler (kondensatoren) muliggør overførsel af varme til vand eller en væske, dog ikke varmeoverførsel baseret på fordampning af eksternt tilført vand

49)

»sorptionschiller til komfortkøling« : en chiller til komfortkøling med en kuldeproducerende enhed, som anvender en sorptionscyklus baseret på ekstern forbrænding af brændsel og/eller en varmedrevet proces

50)

»dimensionerende referencebetingelser« : kombinationen af den »dimensionerende referencetemperatur«, den »maksimale bivalenttemperatur« og den »maksimale temperaturgrænse for drift«, jf. bilag III, tabel 24

51)

»dimensionerende referencetemperatur« : »udetemperaturen« (i °C) for enten køling (Tdesign,c ) eller opvarmning (Tdesign,h ), der er angivet i bilag III, tabel 24, hvor »dellastfaktoren« er lig med 1, og som varierer alt efter køle- eller varmesæsonen

52)

»bivalenttemperatur« (Tbiv ) : den udetemperatur (Tj ) (i °C), for hvilken producenten har oplyst, at varmeydelsen er lig med dellasten for opvarmning, hvilket indebærer, at hvis temperaturen er lavere, må den oplyste varmeydelse suppleres med elektrisk backup-varmeydelse for at dække varmedellasten

53)

»temperaturgrænse for drift« (Tol ) : den af producenten oplyste udetemperatur (i °C) ved opvarmning, som er den nedre temperaturgrænse for, at varmepumpen kan levere nogen varmeydelse, og hvor den oplyste varmeydelse er nul

54)

»dellastfaktor« (pl(Tj)) : »udetemperaturen« minus 16 °C divideret med den »dimensionerende referencetemperatur« minus 16 °C, for enten rumkøling eller rumopvarmning

55)

»sæson« : et sæt omgivelsesforhold udpeget som enten en varmesæson eller en kølesæson, som for hver bin beskriver kombinationen af udetemperaturer og antallet af bin-timer for den pågældende sæson

56)

»varmedellast« (Ph(Tj)) : varmelasten (i kW) ved en specifik udetemperatur beregnet som den dimensionerende varmelast ganget med dellastfaktoren

57)

»køledellast« (Pc(Tj ) : kølelasten (i kW) ved en specifik udetemperatur beregnet som den dimensionerende kølelast ganget med dellastfaktoren

58)

»sæsonenergieffektivitetsfaktor« (SEER) : klimaanlæggets eller chilleren til komfortkølings overordnede energieffektivitetsfaktor, der er repræsentativ for kølesæsonen, beregnet som det årlige »referencekølebehov« divideret med det »årlige energiforbrug til køling«

59)

►C1  »sæsoneffektfaktor« ◄ (SCOP) : den overordnede effektivitetsfaktor for en varmepumpe til elektricitet, som er repræsentativ for varmesæsonen, beregnet som det årlige referencevarmebehov divideret med det »årlige energiforbrug til opvarmning«

60)

»årligt referencekølebehov« (QC ) : det referencekølebehov (i kWh), der skal bruges som grundlag for beregningen af SEER og beregnes som produktet af den dimensionerende kølelast (Pdesign,c ) og køletimeækvivalenterne (HCE )

61)

»årligt referencevarmebehov« (QH ) : referencevarmebehovet (i kWh), der vedrører en bestemt varmesæson, som skal bruges som grundlag for beregningen af SCOP og beregnes som produktet af den dimensionerende varmelast (Pdesign,h ) og varmetimeækvivalenterne (HHE )

62)

»årligt energiforbrug til køling« (QCE ) : energiforbruget (i kWh), der kræves for at dække det »årlige referencekølebehov«, der beregnes som det »årlige referencekølebehov« divideret med »sæsonenergieffektivitetsfaktoren i aktiv tilstand« (SEERon ), og apparatets elforbrug i kølesæsonen i følgende tilstande: termostat fra, standby og slukket samt krumtaphusopvarmning

63)

»årligt energiforbrug til opvarmning« (QHE ) : energiforbruget (i kWh), der kræves for at dække det »årlige referencevarmebehov«, der vedrører en bestemt varmesæson, og som beregnes som det »årlige referencevarmebehov« divideret med » ►C1  sæsoneffektfaktoren ◄ i aktiv tilstand« (SCOPon ), og apparatets elforbrug i varmesæsonen i følgende tilstande: termostat fra, standby og slukket samt krumtaphusopvarmning

64)

»køletimeækvivalenter« (HCE ) : det skønnede antal timer pr. år, hvor apparatet skal levere den »dimensionerende kølelast« (Pdesign,c ) for at dække det »årlige referencekølebehov«, udtrykt i timer

65)

»varmetimeækvivalenter« (HHE ) : det skønnede antal timer pr. år, hvor et varmepumpeluftvarmeanlæg skal levere den dimensionerende varmelast for at dække det årlige referencevarmebehov, udtrykt i timer

66)

»sæsonenergieffektivitetsfaktor i aktiv tilstand« (SEERon ) : den gennemsnitlige energieffektivitetsfaktor for apparatet i aktiv køletilstand, sammensat af dellast og bin-specifikke energieffektivitetsfaktorer (EERbin(Tj)) og vægtet med de bin-timer, hvor bin-tilstanden forekommer

67)

►C1  »sæsoneffektfaktor i aktiv tilstand« ◄ (SCOPon ) : den gennemsnitlige effektivitetsfaktor for varmepumpen i aktiv opvarmningstilstand for varmesæsonen, sammensat af dellast, elektrisk backup-varmeydelse (hvis påkrævet) og bin-specifikke effektivitetsfaktorer (COPbin(Tj)) og vægtet med de bin-timer, hvor bin-tilstanden forekommer

68)

»bin-specifik effektivitetsfaktor« (COPbin(Tj)) : den effektivitetsfaktor for varmepumpen, der er specifik for hver binj med udetemperatur (Tj ) i en sæson, afledt af dellasten, den oplyste ydelse og den oplyste effektivitetsfaktor (COPd(Tj)) og beregnet for andre bins gennem inter/ekstrapolation, og om nødvendigt korrigeret med koefficienten for effektivitetstab

69)

»bin-specifik energieffektivitetsfaktor« (EERbin(Tj)) : den energieffektivitetsfaktor, der er specifik for hver binj med udetemperatur (Tj ) i en sæson, afledt af dellasten, den oplyste ydelse og den oplyste energieffektivitetsfaktor (EERd(Tj)) og beregnet for andre bins gennem inter/ekstrapolation, og om nødvendigt korrigeret med koefficienten for effektivitetstab

70)

»oplyst varmeydelse« (Pdh(Tj)) : varmeydelsen (i kW) fra en varmepumpes dampkompressionscyklus, der gælder for en udetemperatur (Tj ) og en indetemperatur (Tin ), som oplyst af producenten

71)

»oplyst køleydelse« (Pdc(Tj)) : køleydelsen (i kW) fra et klimaanlægs eller en chiller til komfortkølings dampkompressionscyklus, der gælder for en udetemperatur (Tj ) og en indetemperatur (Tin ), som oplyst af producenten

72)

»dimensionerende varmelast« (Pdesign,h ) : varmelasten (i kW) på en varmepumpe ved den dimensionerende referencetemperatur, hvorved den dimensionerende varmelast (Pdesign,h ) er lig med varmedellasten ved udetemperatur (Tj ) lig med den dimensionerende referencetemperatur for opvarmning (Tdesign,h )

73)

»dimensionerende kølelast« (Pdesign,c ) : kølelasten (i kW) på en chiller til komfortkøling eller et klimaanlæg ved den dimensionerende referencetemperatur, hvorved den dimensionerende kølelast (Pdesign,c ) er lig med den oplyste køleydelse ved udetemperatur (Tj ) lig med den dimensionerende referencetemperatur for køling (Tdesign,c )

74)

»oplyst effektivitetsfaktor« (COPd(Tj)) : effektivitetsfaktoren ved et begrænset antal angivne bins (j) med udetemperatur (Tj )

75)

»oplyst energieffektivitetsfaktor« (EERd(Tj)) : energieffektivitetsfaktoren ved et begrænset antal angivne bins (j) med udetemperatur (Tj )

76)

»elektrisk backup-varmeydelse« (elbu(Tj)) : varmeydelsen (i kW) fra en faktisk eller tænkt supplerende varmeenhed med en COP på 1, som supplerer den oplyste varmeydelse (Pdh(Tj)) for at dække varmedellasten (Ph(Tj)), hvis Pdh(Tj) er mindre end Ph(Tj), for udetemperaturen (Tj )

77)

»ydelsesforhold« : varmedellasten (Ph(Tj)) divideret med den oplyste varmeydelse (Pdh(Tj)) eller køledellasten (Pc(Tj)) divideret med den oplyste køleydelse Pdc(Tj)

78)

»aktiv tilstand« : den tilstand, der svarer til timerne med en køle- eller varmelast fra bygningen, og hvor apparatets køle- eller varmefunktion er aktiveret. Tilstanden kan omfatte en cyklisk aktivitet, hvor apparatet starter og stopper for at nå eller bibeholde den ønskede indelufttemperatur

79)

»standbytilstand« : en tilstand, hvor luftvarmeanlægget, chilleren til komfortkøling, klimaanlægget eller varmepumpen er tilsluttet elnettet, er afhængig af energitilførsel fra elnettet for at fungere efter hensigten og kun tilbyder følgende funktioner, som kan stå til rådighed i ubegrænset tid: en reaktiveringsfunktion eller en reaktiveringsfunktion sammen med en simpel angivelse af, at reaktiveringsfunktionen er slået til, og/eller informations- eller statusvisning

80)

»reaktiveringsfunktion« : en funktion, der letter aktivering af andre tilstande, herunder tændt tilstand, ved hjælp af fjernomskiftning — der involverer fjernbetjening via netværk, intern sensor eller timer — til en tilstand, med det formål at aktivere yderligere funktioner, herunder hovedfunktionen

81)

»informations- eller statusvisning« : en kontinuerlig funktion, der giver informationer eller viser udstyrets status i et display, herunder klokkeslæt

82)

»slukket tilstand« : en tilstand, hvor chilleren til komfortkøling, klimaanlægget eller varmepumpen er tilsluttet elnettet og ikke yder nogen funktion. Som »slukket tilstand« betragtes også tilstande, som kun angiver »slukket tilstand«, og tilstande, der kun yder de funktioner, der er nødvendige for at sikre elektromagnetisk kompatibilitet i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/108/EF ( 7 )

83)

»termostat fra-tilstand« : den tilstand, der svarer til timerne, hvor der ikke er nogen køle- eller varmelast, og hvor apparatets køle- eller varmefunktion er tændt, men apparatet ikke er i drift; cyklisk aktivitet i aktiv tilstand anses ikke for at være termostat fra-tilstand

84)

»krumtaphusopvarmningstilstand« : den tilstand, hvor apparatet har aktiveret en varmegivende enhed for at forhindre, at der løber kølemiddel frem til kompressoren, med henblik på at begrænse kølemiddelkoncentrationen i olien ved kompressorstart

85)

»elforbrug i slukket tilstand« (POFF ) : et apparats elforbrug (i kW) i slukket tilstand

86)

»elforbrug i termostat fra-tilstand« (PTO ) : et apparats elforbrug (i kW) i termostat fra-tilstand

87)

»elforbrug i standbytilstand« (PSB ) : et apparats elforbrug (i kW) i standbytilstand

88)

»elforbrug i krumtaphusopvarmningstilstand« (PCK ) : et apparats elforbrug (i kW) i krumtaphusopvarmningstilstand

89)

»driftstimer i slukket tilstand« (HOFF ) : det årlige antal timer, hvor apparatet anses for at være i slukket tilstand, og som afhænger af den bestemte sæson og funktion

90)

»driftstimer i termostat fra-tilstand« (HTO ) : det årlige antal timer, hvor apparatet anses for at være i termostat fra-tilstand, og som afhænger af den bestemte sæson og funktion

91)

»driftstimer i standbytilstand« (HSB ) : det årlige antal timer, hvor apparatet anses for at være i standbytilstand, og som afhænger af den bestemte sæson og funktion

92)

»driftstimer i krumtaphusopvarmningstilstand« (HCK ) : det årlige antal timer, hvor apparatet anses for at være i krumtaphusopvarmningstilstand, og som afhænger af den bestemte sæson og funktion

93)

»sæson-primærenergifaktor i køletilstand« (SPERc ) : den overordnede energifaktor for klimaanlægget eller chilleren til komfortkøling, der er repræsentativ for kølesæsonen

94)

»sæson-gasvirkningsgrad i køletilstand« (SGUEc ) : gasvirkningsgraden for hele kølesæsonen

95)

»gasvirkningsgrad ved dellast« : gasvirkningsgraden i køletilstand (GUEc,bin ) eller opvarmningstilstand (GUEh,bin ) ved udetemperatur Tj

96)

»gasvirkningsgrad ved oplyst ydelse« : gasvirkningsgraden i køletilstand (GUEcDC ) eller opvarmningstilstand (GUEhDC ) ved forholdene for oplyst ydelse, jf. bilag III, tabel 21, og korrigeret for apparatets eventuelle cykliske aktivitet, hvis den faktiske køleydelse (QEc ) overstiger kølelasten (Pc(Tj)) eller den faktiske varmeydelse (QEh ) overstiger varmelasten (Ph(Tj))

97)

»faktisk køleydelse« (QEc ) : den målte køleydelse (i kW) korrigeret for varme, der afgives af anordninger (pumpe(r) eller blæser(e)), der sørger for, at varmeoverførselsmediet cirkulerer gennem den indendørs varmeveksler

98)

»faktisk varmegenvindingskapacitet« : den målte varmegenvindingskapacitet (i kW) korrigeret for varmen fra anordninger (pumpe(r)) i varmegenvindingskredsløbet for køling (QEhr,c ) eller opvarmning (QEhr,h )

99)

»målt varmetilførsel til køling« (Qgmc ) : den målte brændselstilførsel (i kW) ved dellastforhold, jf. bilag III, tabel 21

100)

»hjælpeenergi-sæsoneffektivitetsfaktor i køletilstand« (SAEFc ) : hjælpeenergieffektiviteten for kølesæsonen, inklusive bidraget fra følgende tilstande: termostat fra, standby og slukket samt krumtaphusopvarmning

101)

»årligt referencekølebehov« (QC ) : det årlige kølebehov beregnet som produktet af den dimensionerende kølelast (Pdesign,c ) og køletimeækvivalenterne (HCE )

102)

»hjælpeenergi-sæsoneffektivitetsfaktor i køletilstand i aktiv tilstand« (SAEFc,on ) : hjælpeenergieffektiviteten for kølesæsonen, eksklusive bidraget fra følgende tilstande: termostat fra, standby og slukket samt krumtaphusopvarmning

103)

»hjælpeenergieffektivitetsfaktor i køletilstand ved dellast« (AEFc,bin ) : hjælpeenergieffektiviteten ved køling ved udetemperatur (Tj )

104)

»elektrisk effektoptag i køletilstand« (PEc ) : det faktiske effektoptag (i kW) i køletilstand

105)

»sæson-primærenergifaktor i opvarmningstilstand« (SPERh ) : den overordnede energifaktor for varmepumpen til brændsel, der er repræsentativ for varmesæsonen

106)

»sæson-gasvirkningsgrad i opvarmningstilstand« (SGUEh ) : gasvirkningsgraden for varmesæsonen

107)

»faktisk varmeydelse« (QEh ) : den målte varmeydelse (i kW) korrigeret for varme, der afgives af anordninger (pumpe(r) eller blæser(e)), der sørger for, at varmeoverførselsmediet cirkulerer gennem den indendørs varmeveksler

108)

»målt varmetilførsel til opvarmning« (Qgmh ) : den målte brændselstilførsel (i kW) ved dellastforhold, jf. bilag III, tabel 21

109)

»hjælpeenergi-sæsoneffektivitetsfaktor i opvarmningstilstand« (SAEFh ) : hjælpeenergieffektiviteten for varmesæsonen, inklusive bidraget fra følgende tilstande: termostat fra, standby og slukket samt krumtaphusopvarmning

110)

»årligt referencevarmebehov« (QH ) : det årlige varmebehov beregnet som produktet af den dimensionerende varmelast ganget med de årlige varmetimeækvivalenter (HHE)

111)

»hjælpeenergi-sæsoneffektivitetsfaktor i opvarmningstilstand i aktiv tilstand« (SAEFh,on ) : hjælpeenergieffektiviteten for varmesæsonen, eksklusive bidraget fra følgende tilstande: termostat fra, standby og slukket samt krumtaphusopvarmning

112)

»hjælpeenergieffektivitetsfaktor i opvarmningstilstand ved dellast« (AEFh,bin ) : hjælpeenergieffektiviteten ved opvarmning ved udetemperatur (Tj )

113)

»hjælpeenergieffektivitetsfaktor ved oplyst ydelse« : hjælpeenergieffektivitetsfaktoren i køletilstand (AEFc,dc ) eller opvarmningstilstand (AEFh,dc ) ved dellastforhold for oplyst ydelse, jf. bilag III, tabel 21, og korrigeret for apparatets eventuelle cykliske aktivitet, hvis den faktiske køleydelse (QEc ) overstiger kølelasten (Pc(Tj)) eller den faktiske varmeydelse (QEh ) overstiger varmelasten (Ph(Tj))

114)

»elektrisk effektoptag i opvarmningstilstand« (PEh ) : det faktiske effektoptag (i kW) i opvarmningstilstand

115)

»NOx-emissioner fra varmepumper, chillers til komfortkøling og klimaanlæg med intern forbrændingsmotor« : de samlede emissioner af nitrogenmonoxid og nitrogendioxid fra varmepumper, chillers til komfortkøling og klimaanlæg med en intern forbrændingsmotor, målt ved standarddriftsforhold under anvendelse af en motor-rpm-ækvivalent, udtrykt i mg nitrogendioxid pr. kWh tilført brændsel på grundlag af GCV

116)

»motor-rpm-ækvivalent« (Erpmequivalent ) : den interne forbrændingsmotors omdrejninger pr. minut beregnet på grundlag af et motor-rpm på hhv. 70, 60, 40 og 20 % dellast i opvarmningstilstand (eller køletilstand, hvis apparatet ikke har nogen opvarmningsfunktion) og vægtningsfaktorer på hhv. 0,15, 0,25, 0,30 og 0,30

117)

»nominelt effektoptag« (DA ) : det elektriske effektoptag (i kW med to decimaler), som er nødvendig, for at en HT-chiller til proceskøling (inklusive kompressor, kondensatorens blæser(e) eller -pumpe(r), fordamperens pumpe(r) og evt. hjælpeudstyr) kan levere den nominelle kuldeydelse

118)

»nominel energieffektivitetsfaktor« (EERA ) : den nominelle kuldeydelse i kW divideret med det nominelle effektoptag, udtrykt i kW med to decimaler

119)

►C1  »sæsonenergiydeevnefaktor« ◄ (SEPR) : effektivitetsfaktoren for en HT-chiller til proceskøling ved standarddriftsforhold, som er repræsentativ for variationerne i last og omgivelsestemperatur over hele året og beregnet som forholdet mellem det årlige kuldebehov og det årlige elforbrug

120)

»årligt kuldebehov« : summen af hver bin-specifik kuldelast ganget med det modsvarende antal bin-timer

121)

»kuldelast« : den nominelle kuldeydelse (i kW med to decimaler) ganget med dellastfaktoren for HT-chillers til proceskøling

122)

»dellast« (PC(Tj)) : kuldelasten (i kW med to decimaler) ved den specifikke omgivelsestemperatur (Tj ), beregnet som fuldlasten ganget med den dellastfaktor for HT-chillers til proceskøling, der modsvarer den samme omgivelsestemperatur Tj

123)

»dellastfaktor for HT-chillers til proceskøling

) :

124)

»årligt elforbrug« : beregnes som summen af forholdet mellem hvert bin-specifikt kølebehov og den modsvarende bin-specifikke energieffektivitetsfaktor, ganget med det modsvarende antal bin-timer

125)

»omgivelsestemperatur« :

126)

»referenceomgivelsestemperatur« : omgivelsestemperaturen, angivet i °C, hvor dellastfaktoren for HT-chillers til proceskøling er lig med 1. Den fastsættes til 35 °C. For luftkølede HT-chillers til proceskøling fastsættes luftindløbstemperaturen til kondensatoren til 35 °C, og for vandkølede HT-chillers til proceskøling fastsættes vandindløbstemperaturen til kondensatoren til 30 °C med 35 °C udendørs lufttemperatur ved kondensatoren

127)

»energieffektivitetsfaktor ved dellast (EERPL(Tj))« : energieffektivitetsfaktoren for hver bin i året, afledt af den oplyste energieffektivitetsfaktor (EERDC ) for angivne bin og beregnet for andre bin ved lineær interpolation

128)

»oplyst kuldebehov« : kuldelasten ved angivne binforhold og beregnet som den nominelle kuldeydelse ganget med den modsvarende dellastfaktor for HT-chillers til proceskøling

129)

»oplyst energieffektivitetsfaktor (EERDC )« : HT-chillers til proceskølings energieffektivitetsfaktor ved et specifikt målepunkt, i givet fald korrigeret med koefficienten for effektivitetstab, hvis den oplyste minimumskuldeydelse overstiger kuldelasten, eller interpoleret, hvis de nærmeste oplyste kuldeydelser ligger over og under kuldelasten

130)

»oplyst effektoptag« : det elektriske effektoptag, som er nødvendigt for at HT-chillers til proceskøling kan levere den oplyste kuldeydelse ved et specifikt målepunkt

131)

»oplyst kuldeydelse« : den kuldeydelse, som HT-chillers til proceskøling leverer for at dække det oplyste kuldebehov ved et specifikt målepunkt

132)

»samlet elektrisk effektoptag (Pelec)« : enhedens samlede elforbrug, herunder også til blæser(e) og udstyr.