02016R2251 — DA — 14.02.2023 — 005.001
Denne tekst tjener udelukkende som dokumentationsværktøj og har ingen retsvirkning. EU's institutioner påtager sig intet ansvar for dens indhold. De autentiske udgaver af de relevante retsakter, inklusive deres betragtninger, er offentliggjort i den Europæiske Unions Tidende og kan findes i EUR-Lex. Disse officielle tekster er tilgængelige direkte via linkene i dette dokument
|
►B
|
KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2016/2251
af 4. oktober 2016
om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder for risikoreduktionsteknikker med hensyn til OTC-derivataftaler, der ikke cleares af en central modpart
(EØS-relevant tekst)
(EUT L 340 af 15.12.2016, s. 9)
|
Ændret ved:
Berigtiget ved:
▼B
KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2016/2251
af 4. oktober 2016
om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder for risikoreduktionsteknikker med hensyn til OTC-derivataftaler, der ikke cleares af en central modpart
(EØS-relevant tekst)
KAPITEL I
GENERELLE BESTEMMELSER OM RISIKOSTYRINGSPROCEDURER
AFDELING 1
Definitioner og generelle krav
Artikel 1
Definitioner
I denne forordning forstås ved:
|
1)
|
»initialmargin« : den sikkerhedsstillelse, som en modpart opkræver til dækning af sin nuværende og potentielle fremtidige eksponering i tidsrummet mellem den sidste marginopkrævning og likvideringen af positioner eller afdækning af markedsrisici efter misligholdelse fra den anden modparts side
|
|
2)
|
»variationsmargin« : den sikkerhedsstillelse, som en modpart opkræver, og som afspejler resultaterne af den daglige anvendelse af marking-to-market-princippet eller marking-to-model-princippet på udestående aftaler som omhandlet i artikel 11, stk. 2, i forordning (EU) nr. 648/2012
|
|
3)
|
»nettinggruppe« : en gruppe ikke-centralt clearede over-the-counter (»OTC«)-derivataftaler mellem to modparter, som er omfattet af en retsgyldig bilateral nettingaftale
|
Artikel 2
Generelle krav
1.
Modparterne indfører, anvender og dokumenterer risikostyringsprocedurer for udveksling af sikkerhedsstillelse for ikke-centralt clearede OTC-derivataftaler.
2.
De i stk. 1 omhandlede risikostyringsprocedurer skal omfatte procedurer med bestemmelser om eller præcisering af følgende:
a)
anerkendelse af sikkerhedsstillelse for ikke-centralt clearede OTC-derivataftaler i overensstemmelse med afdeling 2
b)
beregning og opkrævning af marginer for ikke-centralt clearede OTC-derivataftaler i overensstemmelse med afdeling 3
c)
forvaltning og adskillelse af sikkerhedsstillelse for ikke-centralt clearede OTC-derivataftaler i overensstemmelse med afdeling 5
d)
beregning af den justerede værdi af sikkerhedsstillelse i overensstemmelse med afdeling 6
e)
udveksling af oplysninger mellem modparter og godkendelse og registrering af eventuelle undtagelser fra de i stk. 1 omhandlede risikostyringsprocedurer
f)
indberetning af de undtagelser, der er fastlagt i kapitel II, til den øverste ledelse
g)
vilkårene for alle de nødvendige aftaler, som modparterne skal indgå senest på det tidspunkt, hvor en ikke-centralt clearet OTC-derivataftale indgås, herunder vilkårene for nettingaftalen og for udveksling af sikkerhedsstillelse i overensstemmelse med artikel 3
h)
periodisk likviditetskontrol af den sikkerhedsstillelse, der skal udveksles
i)
den sikkerhedsstillende modparts rettidige generhvervelse af sikkerheden fra den opkrævende modpart i tilfælde af misligholdelse samt
j)
regelmæssig overvågning af de eksponeringer, der hidrører fra OTC-derivataftaler, som er koncerninterne transaktioner, og rettidig afvikling af forpligtelserne i disse kontrakter.
Med henblik på første afsnit, litra g), omfatter aftalevilkårene alle aspekter vedrørende forpligtelserne i ikke-centralt clearede OTC-derivataftaler, der skal indgås, dog som minimum følgende aspekter:
a)
alle betalingsforpligtelser mellem modparterne
b)
betingelserne for netting af betalingsforpligtelser
c)
misligholdelse eller andre hændelser, der fører til terminering af de ikke-centralt clearede OTC-derivataftaler
d)
alle beregningsmetoder, der benyttes i forbindelse med betalingsforpligtelser
e)
betingelserne for netting af betalingsforpligtelser ved terminering
f)
overdragelse af rettigheder og forpligtelser ved terminering
g)
hvilken lov der gælder for transaktioner i de ikke-centralt clearede OTC-derivatkontrakter.
3.
Hvis modparterne indgår en nettingaftale eller en aftale om udveksling af sikkerhedsstillelse, skal de foretage en uafhængig retlig vurdering af retsgyldigheden af disse aftaler. En sådan vurdering kan foretages af en intern uafhængig enhed eller af en uafhængig tredjepart.
Kravet om at foretage den i første afsnit omhandlede vurdering anses for at være opfyldt med hensyn til nettingaftalen, hvis aftalen anerkendes i henhold til artikel 296 i forordning (EU) nr. 575/2013.
4.
Modparterne indfører politikker til løbende at vurdere retsgyldigheden af de nettingaftaler og aftaler om udveksling af sikkerhedsstillelse, som de indgår.
5.
De i stk. 1 omhandlede risikostyringsprocedurer testes, revurderes og opdateres ved behov og mindst én gang om året.
6.
Modparter, der benytter initialmarginmodeller i overensstemmelse med afdeling 4, skal til enhver tid efter anmodning give de kompetente myndigheder al dokumentation, der vedrører de i stk. 2, litra b), omhandlede risikostyringsprocedurer.
Artikel 3
Aftalen om udveksling af sikkerhedsstillelse
Den aftale om udveksling af sikkerhedsstillelse, der er omhandlet i artikel 2, stk. 2, første afsnit, litra g), skal som minimum indeholde bestemmelser om følgende:
a)
de niveauer og typen af sikkerhedsstillelse, der er nødvendige
c)
hvilken nettinggruppe, udvekslingen af sikkerhedsstillelse vedrører
d)
procedurerne for underretning om samt bekræftelse og tilpasning af margin calls
e)
procedurerne for afvikling af margin calls for hver type anerkendt sikkerhedsstillelse
f)
procedurer, metoder, tidsrammer og tildeling af ansvarsområder i forbindelse med beregning af marginer og værdiansættelse af sikkerhedsstillelse
g)
hvilke hændelser, der betragtes som misligholdelses- eller termineringshændelser
h)
hvilken lov, der finder anvendelse på den ikke-centralt clearede OTC-derivataftale
i)
hvilken lov, der finder anvendelse på aftalen om udveksling af sikkerhedsstillelse.
AFDELING 2
Anerkendelse
Artikel 4
Anerkendt sikkerhedsstillelse
1.
En modpart må kun opkræve sikkerhed fra følgende aktivklasser:
a)
kontanter i form af penge, der er krediteret en konto i en hvilken som helst valuta eller lignende krav vedrørende tilbagebetaling af penge, f.eks. pengemarkedsindskud
b)
guld i form af allokerede rene guldbarrer af anerkendt leverance
c)
gældsinstrumenter, der er udstedt af medlemsstaternes centralregeringer eller centralbanker
d)
gældsinstrumenter, der er udstedt af medlemsstaternes regionale eller lokale myndigheder, hvis eksponeringer behandles som eksponeringer mod centralregeringen i den pågældende medlemsstat i henhold til artikel 115, stk. 2, i forordning (EU) nr. 575/2013
e)
gældsinstrumenter, der er udstedt af medlemsstaternes offentlige enheder, hvis eksponeringer behandles som eksponeringer mod centralregeringen eller en regional eller lokal myndighed i den pågældende medlemsstat i henhold til artikel 116, stk. 4, i forordning (EU) nr. 575/2013
f)
gældsinstrumenter, der er udstedt af medlemsstaternes regionale eller lokale myndigheder, bortset fra dem, der er omhandlet i litra d)
g)
gældsinstrumenter, der er udstedt af medlemsstaternes offentlige enheder, bortset fra dem, der er omhandlet i litra e)
h)
gældsinstrumenter, der er udstedt af multilaterale udviklingsbanker, jf. artikel 117, stk. 2, i forordning (EU) nr. 575/2013
i)
gældsinstrumenter, der er udstedt af de internationale organisationer, jf. artikel 118 i forordning (EU) nr. 575/2013
j)
gældsinstrumenter, der er udstedt af tredjelandes regeringer eller centralbanker
k)
gældsinstrumenter, der er udstedt af tredjelandes regionale eller lokale myndigheder, og som opfylder kravene i litra d) og e)
l)
gældsinstrumenter, der er udstedt af tredjelandes regionale eller lokale myndigheder, bortset fra dem, der er omhandlet i litra d) og e)
m)
gældsinstrumenter, der er udstedt af kreditinstitutter eller investeringsselskaber, herunder obligationer som omhandlet i artikel 52, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF (
1
)
o)
den mest privilegerede tranche af en securitisering som defineret i artikel 4, nr. 61), i forordning (EU) nr. 575/2013, som ikke er en resecuritisering som defineret i artikel 4, nr. 63), i nævnte forordning
p)
konvertible obligationer, forudsat at de kun kan konverteres til aktier, som indgår i et indeks i henhold til artikel 197, stk. 8, litra a), i forordning (EU) nr. 575/2013
q)
aktier, der indgår i et indeks i henhold til artikel 197, stk. 8, litra a), i forordning (EU) nr. 575/2013
r)
aktier eller andele i institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter), forudsat at betingelserne i artikel 5 er opfyldt.
2.
En modpart må kun opkræve sikkerhed fra de aktivklasser, der er omhandlet i stk. 1, litra f) og g) samt k) til r), hvis samtlige følgende betingelser er opfyldt:
a)
aktiverne er ikke udstedt af den sikkerhedsstillende modpart
b)
aktiverne er ikke udstedt af enheder, der tilhører samme koncern som den sikkerhedsstillende modpart
c)
aktiverne er ikke på anden vis behæftet med nogen betydelig wrong-way-risiko som defineret i artikel 291, stk. 1, litra a) og b), i forordning (EU) nr. 575/2013.
Artikel 5
Anerkendelseskriterier for andele eller aktier i investeringsinstitutter
1.
Med henblik på artikel 4, stk. 1, litra r), må en modpart kun anvende andele eller aktier i investeringsinstitutter som anerkendt sikkerhedsstillelse, hvis samtlige følgende betingelser er opfyldt:
a)
andelene eller aktierne er genstand for daglige officielle kursnoteringer
b)
investeringsinstitutterne er underlagt en begrænsning om kun at investere i aktiver, som er anerkendte i henhold til artikel 4, stk. 1
c)
investeringsinstitutterne opfylder kriterierne i artikel 132, stk. 3, i forordning (EU) nr. 575/2013.
Med henblik på litra b) kan investeringsinstitutter anvende derivatinstrumenter til at afdække de risici, der hidrører fra de aktiver, som de investerer i.
Hvis et investeringsinstitut investerer i aktier eller andele i andre investeringsinstitutter, finder betingelserne i første afsnit også anvendelse på de pågældende investeringsinstitutter.
2.
Hvis et investeringsinstitut eller et eller flere af dets underliggende investeringsinstitutter ikke kun investerer i aktiver, som er anerkendt i henhold til artikel 4, stk. 1, må uanset stk. 1, litra b), kun den værdi af investeringsinstituttets andel eller aktie, som repræsenterer en investering i anerkendte aktiver, anvendes som anerkendt sikkerhedsstillelse i henhold til denne artikels stk. 1.
Første afsnit finder anvendelse alle underliggende investeringsinstitutter til et investeringsinstitut, der selv har egne underliggende investeringsinstitutter.
3.
Hvis et investeringsinstituts ikke-anerkendte aktiver kan have en negativ værdi, skal værdien af investeringsinstituttets andel eller aktie, som kan anvendes som anerkendt sikkerhedsstillelse, jf. stk. 1, fastsættes ved at fratrække den maksimale negative værdi af de ikke-anerkendte aktiver fra værdien af de anerkendte aktiver.
Artikel 6
Kreditkvalitetsvurdering
1.
Den opkrævende modpart skal vurdere kreditkvaliteten af aktiver, der tilhører de aktivklasser, der er omhandlet i artikel 4, stk. 1, litra c), d) og e), og som hverken er denomineret eller finansieret i udstederens nationale valuta, samt i artikel 4, stk. 1, litra f), g), j)-n) samt litra p), ved hjælp af én af følgende metoder:
a)
den opkrævende modparts interne ratings som omhandlet i stk. 3
b)
den sikkerhedsstillende modparts interne ratings som omhandlet i stk. 3, hvis denne modpart er etableret i Unionen eller i et tredjeland, hvor den sikkerhedsstillende modpart er underlagt konsolideret tilsyn, som vurderes at være ækvivalent med det, der er reguleret af EU-retten, jf. artikel 127 i direktiv 2013/36/EU
c)
en kreditkvalitetsvurdering udstedt af et anerkendt eksternt kreditvurderingsinstitut (ECAI) som defineret i artikel 4, nr. 98), i forordning (EU) nr. 575/2013 eller en kreditkvalitetsvurdering fra et eksportkreditagentur som omhandlet i nævnte forordnings artikel 137.
2.
Den opkrævende modpart vurderer kreditkvaliteten af aktiver, der tilhører den aktivklasse, der er omhandlet i artikel 4, stk. 1, litra o) ved hjælp af den metode, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, litra c).
3.
En modpart, som har tilladelse til at benytte den interne ratingbaserede metode (IRB-metoden) i henhold til artikel 143 forordning (EU) nr. 575/2013, kan anvende sine interne ratings til at vurdere kreditkvaliteten af den sikkerhed, der opkræves med henblik på nærværende forordning.
4.
En modpart, der benytter IRB-metoden, jf. stk. 3, skal fastslå sikkerhedens kreditkvalitetstrin i overensstemmelse med bilag I.
5.
En modpart, der benytter IRB-metoden, jf. stk. 3, skal underrette den anden modpart om det i stk. 4 omhandlede kreditkvalitetstrin, der er knyttet til de aktiver, som skal udveksles som sikkerhedsstillelse.
6.
Med henblik på stk. 1, litra c), tildeles kreditkvalitetsvurderingen kreditkvalitetstrin som angivet i artikel 136 eller 270 i forordning (EU) nr. 575/2013.
Artikel 7
Særlige krav for anerkendte aktiver
1.
Modparter må kun bruge de aktiver, der er omhandlet i artikel 4, stk. 1, litra f), g) samt j)-p), som sikkerhedsstillelse, hvis deres kreditkvalitet er vurderet til kreditkvalitetstrin 1, 2 eller 3, jf. artikel 6.
2.
Modparterne må kun bruge de aktiver, der er omhandlet i artikel 4, stk. 1, litra c), d) og e), som hverken er denomineret eller finansieret i udstederens nationale valuta, som sikkerhedsstillelse, hvis deres kreditkvalitet er vurderet til kreditkvalitetstrin 1, 2, 3 eller 4, jf. artikel 6.
3.
Modparterne skal indføre procedurer til behandling af aktiver, der udveksles som sikkerhedsstillelse i overensstemmelse med stk. 1 og 2, hvis deres kreditkvalitet efterfølgende vurderes til at være:
a)
trin 4 eller derover for de aktiver, der er omhandlet i stk. 1
b)
over trin 4 for de aktiver, der er omhandlet i stk. 2.
4.
De procedurer, der er omhandlet i stk. 3, skal opfylde samtlige følgende krav:
a)
de skal forhindre, at modparterne udveksler yderligere aktiver, der er vurderet til at være af den i stk. 3 omhandlede kreditkvalitet
b)
de skal fastsætte en tidsplan for, hvorledes aktiver, der er vurderet til at være af den i stk. 3 omhandlede kreditkvalitet, og som allerede er udvekslet som sikkerhedsstillelse, erstattes over en periode på højst to måneder
c)
de skal fastsætte et kreditkvalitetstrin, der kræver øjeblikkelig erstatning af de i stk. 3 omhandlede aktiver
d)
de skal give modparterne mulighed for at øge haircuts i forbindelse med den relevante sikkerhedsstillelse, i det omfang sikkerhedsstillelsen ikke er erstattet i overensstemmelse med den tidsplan, der er omhandlet i litra b).
5.
Modparterne må ikke anvende aktivklasser, der er omhandlet i artikel 4, stk. 1, som sikkerhedsstillelse, hvis de ikke har adgang til markedet for disse aktiver, eller hvis de ikke er i stand til rettidigt at realisere disse aktiver i tilfælde af den sikkerhedsstillende modparts misligholdelse.
Artikel 8
Koncentrationsgrænser for initialmargin
1.
Hvis sikkerheden opkræves som initialmargin, jf. artikel 13, gælder følgende grænser for hver af de opkrævende modparter:
a)
den samlede værdi af den initialmargin, der er opkrævet fra de aktivklasser, der er omhandlet i artikel 4, stk. 1, litra b), f), g) samt l)-r), og som er udstedt af samme udsteder eller af enheder, som tilhører samme koncern, må ikke overstige den største af følgende værdier:
i)
15 % af den sikkerhed, der er opkrævet fra den sikkerhedsstillende modpart
ii)
10 mio. EUR eller tilsvarende beløb i anden valuta
b)
den samlede værdi af den initialmargin, der er opkrævet fra de aktivklasser, der er omhandlet i artikel 4, stk. 1, litra o), p) og q), og hvor de i nævnte artikels litra p) og q) omhandlede aktivklasser er udstedt af institutter som defineret i forordning (EU) nr. 575/2013, må ikke overstige den største af følgende værdier:
i)
40 % af den sikkerhed, der er opkrævet fra den sikkerhedsstillende modpart
ii)
10 mio. EUR eller tilsvarende beløb i anden valuta.
De grænser, der er fastsat i første afsnit, finder også anvendelse på aktier eller andele i investeringsinstitutter, hvis investeringsinstituttet hovedsageligt investerer i de aktivklasser, der er omhandlet i nævnte afsnit.
2.
Hvis der opkræves sikkerhed i form af initialmargin, jf. artikel 13, som overstiger 1 mia. EUR, og de enkelte modparter tilhører én af de kategorier, der er anført i stk. 3, gælder følgende grænser for den del af initialmarginen, som overstiger 1 mia. EUR, og som er opkrævet fra en modpart:
a)
den samlede værdi af den initialmargin, der er opkrævet fra de aktivklasser, der er omhandlet i artikel 4, stk. 1, litra c)-l), og som er udstedt af samme udsteder eller af udstedere, der er hjemmehørende i samme land, må ikke overstige 50 % af den initialmargin, der er opkrævet fra den pågældende modpart.
b)
Hvis der opkræves initialmargin kontant, skal den koncentrationsgrænse på 50 %, der er omhandlet i litra a), også tage hensyn til de risikoeksponeringer, der hidrører fra den opbevarende tredjepart eller den part, til hvem opbevaringen af de kontante midler er delegeret.
3.
De i stk. 2 omhandlede modparter er én af følgende:
a)
institutter, der er identificeret som G-SII'er i henhold til artikel 131 i direktiv 2013/36/EU
b)
institutter, der er identificeret som O-SII'er i henhold til artikel 131 i direktiv 2013/36/EU
c)
modparter, der ikke er pensionsordninger, og for hvilke den samlede værdi af den sikkerhed, som skal opkræves, overstiger 1 mia. EUR.
4.
Hvis der opkræves sikkerhed i form af initialmargin, jf. artikel 13, som overstiger 1 mia. EUR, af eller fra en pensionsordning, skal den opkrævende modpart indføre procedurer til styring af koncentrationsrisikoen i forbindelse med sikkerhedsstillelse fra de aktivklasser, der er omhandlet i artikel 4, stk. 1, litra c)-l), herunder tilstrækkelig diversificering af denne sikkerhedsstillelse.
5.
Hvis de institutioner, der er omhandlet i stk. 3, litra a) og b), opkræver initialmargin kontant fra én enkelt modpart, som også er et institut som omhandlet i nævnte litraer, skal den opkrævende modpart sikre, at højst 20 % af initialmarginen opbevares af én enkelt tredjepart, til hvem opbevaringsfunktioner er delegeret.
6.
Stk. 1-4 finder ikke anvendelse på sikkerhed, der opkræves i form af finansielle instrumenter, som er de samme som den ikke-centralt clearede OTC-derivataftales underliggende finansielle instrument.
7.
Den opkrævende modpart skal vurdere overholdelsen af de betingelser, der er fastsat i denne artikels stk. 2, som minimum hver gang initialmarginen beregnes, jf. artikel 9, stk. 2.
8.
Uanset stk. 7 kan en modpart, der er omhandlet i artikel 2, stk. 10, litra a), b) og c), i forordning (EU) nr. 648/2012, vurdere overholdelsen af betingelserne i stk. 2 på kvartalsbasis, forudsat at den initialmargin, der opkræves fra hver enkelt modpart, er under 800 mio. EUR i hele det kvartal, der går forud for vurderingen.
AFDELING 3
Beregning og opkrævning af marginer
Artikel 9
Beregningshyppighed og fastsættelse af beregningsdato
1.
Modparter beregner variationsmargin, jf. artikel 10, mindst dagligt.
2.
Modparterne beregner initialmargin, jf. artikel 11, senest arbejdsdagen efter én af følgende hændelser:
a)
hvis en ny ikke-centralt clearet OTC-derivataftale gennemføres eller tilføjes til nettinggruppen
b)
hvis en eksisterende ikke-centralt clearet OTC-derivataftale udløber eller fjernes fra nettinggruppen
c)
hvis en eksisterende ikke-centralt clearet OTC-derivataftale udløser en betaling eller en levering bortset fra marginstillelse og -opkrævning
d)
hvis initialmarginen beregnes i overensstemmelse med den standardmetode, der er omhandlet i artikel 11, stk. 1, og en eksisterende kontrakt omklassificeres med hensyn til den aktivkategori, der er omhandlet i bilag IV, punkt 1, som følge af reduceret løbetid
e)
hvis der ikke er foretaget nogen beregning i de foregående 10 arbejdsdage.
3.
Med henblik på fastsættelse af beregningsdatoen for initial- og variationsmarginer, gælder følgende:
a)
hvis to modparter befinder sig i samme tidszone, baseres beregningen på nettinggruppen fra den foregående arbejdsdag
b)
hvis to modparter ikke befinder sig i samme tidszone, baseres beregningen på de transaktioner inden for nettinggruppen, som er indgået inden kl. 16.00 den foregående arbejdsdag i den tidszone, hvor klokken først bliver 16.00.
Artikel 10
Beregning af variationsmargin
Størrelsen af den variationsmargin, der skal opkræves af en modpart, er den samlede værdi beregnet i overensstemmelse med artikel 11, stk. 2, i forordning (EU) nr. 648/2012 af samtlige kontrakter inden for nettinggruppen minus værdien af al tidligere opkrævet variationsmargin minus nettoværdien af de enkelte kontrakter inden for nettinggruppen på kontraktens indgåelsestidspunkt plus værdien af al tidligere stillet variationsmargin.
Artikel 11
Beregning af initialmargin
1.
Modparter beregner størrelsen af den initialmargin, som skal opkræves, ved hjælp af den standardmetode, der er omhandlet i bilag IV, og/eller ved hjælp af de initialmarginmodeller, der er omhandlet i afdeling 4.
2.
Initialmarginen opkræves uden modregning af initialmarginbeløbet mellem de to modparter.
3.
Hvis modparterne benytter både den standardmetode, der er omhandlet i bilag IV, og de initialmarginmodeller, der er omhandlet i afdeling 4, i forbindelse med den samme nettinggruppe, skal de benytte disse konsekvent for hver af de ikke-centralt clearede OTC-derivataftaler.
4.
Modparter, som beregner initialmarginen i overensstemmelse med afdeling 4, må i beregningen ikke tage hensyn til eventuel korrelation mellem værdien af den usikrede eksponering og sikkerhedsstillelsen.
5.
Modparterne aftaler, hvilken metode de hver især benytter til at fastsætte den initialmargin, som de skal opkræve, men de ikke er forpligtet til at benytte den samme metode.
6.
Hvis den ene eller begge modparter benytter en initialmarginmodel, skal de aftale at benytte en model, der er udviklet i henhold til afdeling 4.
Artikel 12
Variationsmarginstillelse
1.
Den sikkerhedsstillende modpart stiller variationsmarginen som følger:
a)
på samme arbejdsdag som den beregningsdato, der er fastsat i henhold til artikel 9, stk. 3
b)
hvis betingelserne i stk. 2 er opfyldt, højst to arbejdsdage efter den beregningsdato, der er fastsat i henhold til artikel 9, stk. 3.
2.
Variationsmarginstillelse i henhold til stk. 1, litra b), må kun anvendes på følgende:
a)
nettinggrupper bestående af derivataftaler, der ikke er omfattet af initialmarginkrav i henhold til denne forordning, hvis den sikkerhedsstillende modpart senest på datoen for beregning af variationsmarginen har stillet et forskudsbeløb som anerkendt sikkerhed, som er beregnet på samme måde som for initialmarginer, jf. artikel 15, for hvilke den opkrævende modpart har anvendt en margenrisikoperiode, der mindst er lig med antallet af dage fra og med beregningsdatoen til og med opkrævningsdatoen
b)
nettinggrupper bestående af aftaler, der ikke er omfattet af initialmarginkrav i henhold til denne forordning, hvis initialmarginen er justeret på én af følgende måder:
i)
ved at forlænge den marginrisikoperiode, som er omhandlet i artikel 15, stk. 2, med antallet af dage fra og med den beregningsdato, der er fastsat i henhold til artikel 9, stk. 3, til og med den opkrævningsdato, der er fastsat i henhold til denne artikels stk. 1
ii)
ved at øge den initialmargin, der er beregnet i henhold til den standardmetode, som er omhandlet i artikel 11, ved hjælp af en egnet metode under hensyntagen til, at marginrisikoperioden er forlænget med antallet af dage fra og med den beregningsdato, der er fastsat i henhold til artikel 9, stk. 3, til og med den opkrævningsdato, der er fastsat i henhold til denne artikels stk. 2.
Såfremt der ikke er etableret nogen adskillelsesmekanisme mellem de to modparter, kan disse med henblik på litra a) modregne de beløb, der skal stilles.
3.
Ved en eventuel tvist om størrelsen af den variationsmargin, der skal stilles, skal modparterne inden for det tidsrum, der er omhandlet i stk. 1, som minimum stille den del af variationsmarginen, som der ikke er uenighed om.
Artikel 13
Initialmarginstillelse
1.
Den sikkerhedsstillende modpart skal stille initialmarginen i overensstemmelse med afdeling 5.
2.
Den sikkerhedsstillende modpart skal stille initialmarginen på samme arbejdsdag som den beregningsdato, der er fastsat i henhold til artikel 9, stk. 3.
3.
Ved en eventuel tvist om størrelsen af den initialmargin, der skal stilles, skal modparterne på samme arbejdsdag som den beregningsdato, der er fastsat i henhold til artikel 9, stk. 3, som minimum stille den del af initialmarginen, som der ikke er uenighed om.
AFDELING 4
Initialmarginmodeller
Artikel 14
Generelle krav
1.
Hvis en modpart benytter en initialmarginmodel, kan denne model være udviklet af den ene eller begge modparter eller af en tredjepart, der fungerer som agent.
Hvis en modpart benytter en initialmarginmodel, der er udviklet af en tredjepart, der fungerer som agent, er modparten fortsat ansvarlig for at sikre, at modellen opfylder de krav, der er omhandlet i denne afdeling.
2.
En initialmarginmodel skal udvikles på en måde, der afspejler alle væsentlige risici ved at indgå de ikke-centralt clearede OTC-derivataftaler, der indgår i nettinggruppen, herunder risicienes art, omfang og kompleksitet, og den skal opfylde følgende krav:
a)
modellen skal indeholde risikofaktorer svarende til de enkelte valutaer, som aftalerne inden for nettinggruppen er denomineret i
b)
modellen skal indeholde renterisikofaktorer svarende til de enkelte valutaer, som aftalerne er denomineret i
c)
rentekurven er opdelt i mindst seks løbetidskurve for eksponeringer mod renterisici knyttet til de vigtigste valutaer og markeder
d)
modellen skal afspejle risikoen for bevægelser mellem forskellige rentekurver og mellem forskellige løbetidskurve
e)
modellen skal indregne særskilte risikofaktorer som minimum for den enkelte aktie, det enkelte aktieindeks, den enkelte råvare eller det enkelte råvareindeks, som er væsentligt for aftalerne
f)
modellen skal afspejle risikoen ved mindre likvide positioner og positioner med begrænset prisgennemsigtighed i realistiske markedsscenarier
g)
modellen skal afspejle den risiko, der ikke er dækket af modellens øvrige elementer, og som hidrører fra derivataftaler, hvor den underliggende aktivklasse er kredit
h)
modellen skal afspejle risikoen for bevægelser i sammenlignelige, men ikke identiske, underliggende risikofaktorer og eksponeringen mod ændringer i værdier hidrørende fra løbetids-mismatch
i)
modellen skal afspejle de vigtigste tilfælde af ikke-lineær afhængighed
j)
modellen skal indeholde metoder, der benyttes til back-testing, herunder statistiske test af modellens resultater
k)
modellen skal fastslå, hvilke hændelser der udløser en ændring af modellen, en kalibrering eller andre afhjælpende foranstaltninger.
3.
De i artikel 2, stk. 1, omhandlede risikostyringsprocedurer skal sikre, at modellens resultater løbende overvåges, bl.a. gennem back-testing af modellen mindst hver tredje måned.
Med henblik på første afsnit skal back-testing omfatte en sammenligning mellem modellens værdier og de faktiske markedsværdier for de ikke-centralt clearede OTC-derivataftaler inden for nettinggruppen.
4.
De i artikel 2, stk. 1, omhandlede risikostyringsprocedurer skal omfatte en redegørelse for, hvilke metoder der er benyttet i forbindelse med back-testingen, herunder statistiske test af resultaterne.
5.
De i artikel 2, stk. 1, omhandlede risikostyringsprocedurer skal omfatte en redegørelse for, hvilke af resultaterne af back-testingen der vil føre til en ændring af modellen, rekalibrering eller andre afhjælpende foranstaltninger.
6.
De i artikel 2, stk. 1, omhandlede risikostyringsprocedurer skal sikre, at modparterne opbevarer fortegnelser over resultaterne af den back-testing, der er omhandlet i denne artikels stk. 3.
7.
Modparterne skal give den anden modpart alle de oplysninger, der er nødvendige for at gøre rede for beregningen af en given værdi i initialmarginmodellen på en måde, som giver en kvalificeret tredjepart mulighed for at kontrollere beregningen.
8.
Initialmarginmodellen skal ud fra et forsigtighedsprincip afspejle parameterusikkerhed, korrelation, basisrisiko og datakvalitet.
Artikel 15
Konfidensinterval og marginrisikoperiode
1.
I forbindelse med beregningen af initialmarginer ved hjælp af en initialmarginmodel baseres de antagne udsving i værdien af de ikke-centralt clearede OTC-kontrakter inden for nettinggruppen på et ensidigt 99 % konfidensinterval for en marginrisikoperiode på mindst 10 dage.
2.
Den margenrisikoperiode, der ligger til grund for beregningen af initialmarginer ved hjælp af en initialmarginmodel som omhandlet i stk. 1, skal omfatte:
a)
den periode, der kan medgå fra den sidste udveksling af variationsmargin frem til modpartens misligholdelse
b)
den anslåede periode, der er nødvendig for at erstatte hver af de ikke-centralt clearede OTC-derivataftaler inden for nettinggruppen eller afdække risici hidrørende fra disse, under hensyntagen til likviditetsniveauet på det marked, hvor disse typer kontrakter handles, det samlede omfang af ikke-centralt clearede OTC-derivataftaler på det pågældende marked samt antallet af deltagere i markedet.
Artikel 16
Kalibrering af modellens parametre
1.
De parametre, der anvendes i initialmarginmodellerne, skal mindst én gang om året kalibreres på basis af historiske data fra en periode på mindst tre år og højst fem år.
2.
De data, der anvendes til kalibrering af parametrene for initialmarginmodellerne, skal vedrøre den seneste sammenhængende periode fra den dato, hvor den i stk. 1 omhandlede kalibrering er udført, og mindst 25 % af dataene skal være repræsentative for en periode med væsentlig finansiel stress (»stressdata«).
3.
Hvis de i stk. 2 omhandlede stressdata ikke udgør mindst 25 % af de data, der anvendes i initialmarginmodellen, skal de ældste af de i stk. 1 omhandlede historiske data erstattes af data fra en periode med væsentlig finansiel stress, indtil stressdataenes samlede andel udgør mindst 25 % af de samlede data, der anvendes i initialmarginmodellen.
4.
Den periode med væsentlig finansiel stress, som anvendes til at kalibrere parametrene, skal fastlægges og anvendes separat som minimum for hver af de aktivklasser, der er omhandlet i artikel 17, stk. 2.
5.
Parametrene skal kalibreres med en ligelig vægtning af dataene.
6.
Parametrene kan kalibreres for kortere perioder end de marginrisikoperioder, der fastlægges i henhold til artikel 15. Hvis der anvendes kortere perioder, skal parametrene justeres til den pågældende marginrisikoperiode ved hjælp af en egnet metode.
7.
Modparter skal have nedskrevne politikker, der fastsætter de omstændigheder, der udløser en hyppigere kalibrering.
8.
Modparterne skal indføre procedurer til at justere værdien af de marginer, der skal udveksles som følge af en ændring i parametrene som følge af en ændring af markedsvilkårene. Disse procedurer skal give modparterne mulighed for at udveksle supplerende initialmargin som følge af ændringen af parametrene i en periode på mellem 1 og 30 arbejdsdage.
9.
Modparterne skal indføre procedurer vedrørende kvaliteten af de data, der anvendes i modellen. jf. stk. 1, herunder vedrørende udvælgelsen af passende dataleverandører samt rensning og interpolation af data.
10.
Der må kun anvendes proxyer for de data, der anvendes i initialmarginmodellerne, hvis begge de følgende betingelser er opfyldt:
a)
de foreliggende data er utilstrækkelige eller afspejler ikke den reelle volatilitet for en OTC-derivataftale eller en portefølje af OTC-derivataftaler inden for nettinggruppen
b)
proxyerne indebærer et forsigtigt marginniveau.
Artikel 17
Diversificering, afdækning og modregning af risiko for underliggende klasser
1.
Initialmarginmodellerne må kun omfatte ikke-centralt clearede OTC-derivataftaler inden for samme nettinggruppe. Initialmarginmodellerne kan give mulighed for diversificering, afdækning og modregning af risici ved aftaler inden for samme nettinggruppe, forudsat at denne diversificering, afdækning og modregning af risiko kun foretages inden for samme underliggende aktivklasse som omhandlet i stk. 2.
2.
Med henblik på stk. 1 må der kun foretages diversificering, afdækning og modregning af risiko i følgende underliggende aktivklasser:
a)
rentesats, valuta og inflation
Artikel 18
Kvalitative krav
1.
Modparterne skal indføre en intern governance-proces for løbende at vurdere initialmarginmodellens egnethed, som skal indeholde samtlige følgende elementer:
a)
en indledende validering af modellen udført af personer med passende kvalifikationer, som er uafhængige af de personer, der har udviklet modellen
b)
opfølgning af valideringen efter en væsentlig ændring af initialmarginmodellen, dog mindst én gang om året
c)
en regelmæssig revision for at vurdere følgende:
i)
datakildernes integritet og pålidelighed
ii)
det ledelsesinformationssystem, der er knyttet til modellens anvendelse
iii)
nøjagtigheden og fuldstændigheden af de anvendte data
iv)
nøjagtigheden og relevansen af antagelserne vedrørende volatilitet og korrelation.
2.
Dokumentationen af de i artikel 2, stk. 2, litra b), omhandlede risikostyringsprocedurer vedrørende initialmarginmodellen skal opfylde samtlige følgende betingelser:
a)
den skal gøre det muligt for en sagkyndig tredjepart at forstå initialmarginmodellens opbygning og funktion
b)
den skal indeholde initialmarginmodellens centrale antagelser og begrænsninger
c)
den skal præcisere, under hvilke omstændigheder initialmarginmodellens antagelser ikke længere er gyldige.
3.
Modparterne skal dokumentere alle ændringer af initialmarginmodellen. Denne dokumentation skal også indeholde oplysninger om resultaterne af de valideringer, jf. stk. 1, der er foretaget efter disse ændringer.
AFDELING 5
Forvaltning og adskillelse af sikkerhedsstillelse
Artikel 19
Forvaltning og adskillelse af sikkerhedsstillelse
1.
De procedurer, der er omhandlet i artikel 2, stk. 2, litra c), omfatter følgende:
a)
daglig værdiansættelse af sikkerhedsstillelsen, jf. afdeling 6
b)
de retlige ordninger og en opbevaringsstruktur for sikkerhedsstillelse, som giver adgang til den modtagne sikkerhed, hvis den opbevares af tredjepart
c)
hvis initialmarginen opbevares af sikkerhedsstilleren, at sikkerheden anbringes på insolvensbeskyttede depotkonti
d)
at ikke-kontant initialmargin l opbevares i overensstemmelse med stk. 3 og 4
e)
at kontante midler, der er opkrævet som initialmargin, opbevares på kontantkonti i centralbanker eller kreditinstitutter, som opfylder samtlige følgende betingelser:
i)
de er meddelt tilladelse i henhold til direktiv 2013/36/EU eller de er meddelt tilladelse i et tredjeland, hvis tilsyns- og reguleringsordninger er blevet bedømt som værende ækvivalente i henhold til artikel 142, stk. 2, i forordning (EU) nr. 575/2013
ii)
de er hverken den sikkerhedsstillende eller den opkrævende modpart, og tilhører heller ikke samme koncern som nogen af de to modparter
f)
der er adgang til ikke anvendt sikkerhedsstillelse for kuratoren eller anden person med beføjelser i forbindelse med den misligholdende modparts insolvens
g)
initialmarginen kan rettidigt og frit overdrages til den sikkerhedsstillende modpart i tilfælde af den opkrævende modparts misligholdelse
h)
at ikke-kontant sikkerhedsstillelse kan overdrages uden nogen reguleringsmæssige eller retlige begrænsninger eller krav fra tredjepart, herunder fra kuratoren for den opkrævende modpart eller fra en tredjepart, til hvem opbevaringsfunktioner er delegeret, ud over panterettigheder vedrørende gebyrer og omkostninger i forbindelse med forvaltningskonti samt andre panterettigheder, der rutinemæssigt pålægges alle værdipapirer i et clearingsystem, hvori en sådan sikkerhedsstillelse kan opbevares
i)
at ikke anvendt sikkerhed returneres fuldt ud til den sikkerhedsstillende modpart, undtagen omkostninger til opkrævning og opbevaring af sikkerheden.
2.
Sikkerhed, der stilles i form af initial- eller variationsmargin, kan erstattes af alternativ sikkerhedsstillelse, hvis samtlige følgende betingelser er opfyldt:
a)
erstatningen sker i overensstemmelse med vilkårene i aftalen mellem modparterne som omhandlet i artikel 3
b)
den alternative sikkerhedsstillelse er anerkendt, jf. afdeling 2
c)
værdien af den alternative sikkerhedsstillelse er tilstrækkelig til at opfylde alle marginkrav efter eventuelle relevante haircuts.
3.
Initialmargin skal beskyttes mod den opkrævende modparts misligholdelse eller insolvens ved at adskille den på én af eller begge følgende måder:
a)
i regnskaber og optegnelser hosen opbevarende tredjepart eller en part, til hvem opbevaringsfunktioner er delegeret
b)
via andre retligt bindende ordninger.
4.
Modparterne skal sikre, at ikke-kontant sikkerhed, der udveksles som initialmargin, er adskilt som følger:
a)
hvis sikkerheden opbevares af den opkrævende modpart som ejendom, skal den holdes adskilt fra resten af den opkrævende modparts egne aktiver
b)
hvis sikkerheden opbevares af den sikkerhedsstillende modpart, uden at der er tale om ejendom, skal den holdes adskilt fra resten af den sikkerhedsstillende modparts egne aktiver
c)
hvis sikkerheden føres i regnskaber og optegnelser hos en part, til hvem opbevaringsfunktioner er delegeret, eller en anden opbevarende tredjepart, skal den holdes adskilt fra de pågældende parters egne aktiver.
5.
Hvis ikke-kontant sikkerhed opbevares af den opkrævende modpart eller en opbevarende tredjepart eller en part, til hvem opbevaringsfunktioner er delegeret, skal den opkrævende modpart altid give den sikkerhedsstillende modpart mulighed for at holde sikkerheden adskilt fra andre sikkerhedsstillende modparters aktiver.
6.
Modparter skal foretage en uafhængig juridisk vurdering for at efterprøve, hvorvidt adskillelsesordningerne opfylder de krav, der er omhandlet i stk. 1, litra g), og stk. 3, 4 og 5. En sådan juridisk vurdering kan foretages af en uafhængig intern enhed eller af en uafhængig tredjepart.
7.
Modparterne skal give deres kompetente myndigheder dokumentation for, at de overholder stk. 6 med hensyn til hver relevant jurisdiktion, og skal efter anmodning fra en kompetent myndighed udarbejde politikker, der sikrer den løbende vurdering af overholdelsen.
8.
For så vidt angår stk. 1, litra e), skal modparterne vurdere kreditkvaliteten for det kreditinstitut, der er omhandlet i nævnte litra, ved hjælp af en metode, der ikke udelukkende eller per automatik er baseret på eksterne kreditkvalitetsvurderinger.
Artikel 20
Behandling af opkrævede initialmarginer
1.
Den opkrævende modpart må ikke frempantsætte, genpantsætte eller på anden måde genanvende den sikkerhed, der er opkrævet som initialmargen.
2.
Uanset stk. 1 kan en opbevarende tredjepart anvende den initialmargin, der modtages kontant, til geninvesteringsformål.
AFDELING 6
Værdiansættelse af sikkerhedsstillelse
Artikel 21
Beregning af den justerede værdi af sikkerhedsstillelse
1.
Modparter justerer værdien af opkrævet sikkerhed ved hjælp af den metode, der er anført i bilag II, eller en metode, hvor der benytters egne volatilitetsestimater, jf. artikel 22.
2.
Ved justering af værdien af sikkerhedsstillelsen i henhold til stk. 1 kan modparterne se bort fra den valutakursrisiko, der hidrører fra positioner anført i valutaer, som er underlagt en retligt bindende mellemstatslig aftale om begrænsning af udsving i disse positioner i forhold til andre valutaer, der er omfattet af samme aftale.
Artikel 22
Egne estimater af den justerede værdi af sikkerhedsstillelse
1.
Modparterne justerer værdien af opkrævet sikkerhed ved hjælp af egne volatilitetsestimater, jf. bilag III.
2.
Modparterne ajourfører deres data og beregner de egne volatilitetsestimater, der er omhandlet i artikel 21, hvis markedsprisernes volatilitetsniveau ændrer sig væsentligt, dog mindst hvert kvartal.
3.
Med henblik på stk. 2 skal modparterne på forhånd fastsætte, hvilke volatilitetsniveauer der udløser en omberegning af de i bilag III omhandlede haircuts.
4.
De procedurer, der er omhandlet i artikel 2, stk. 2, litra d), skal omfatte politikker til at overvåge beregningen af de egne volatilitetsestimater og inkorporeringen af disse estimater i den pågældende modparts risikostyringsproces.
5.
De politikker, der er omhandlet i stk. 4, skal gøres til genstand for en intern vurdering, der omfatter samtlige følgende elementer:
a)
inkorporeringen af estimaterne i modpartens risikostyringsproces, mindst én gang om året
b)
inkorporeringen af de estimerede haircuts i den daglige risikostyring
c)
valideringen af eventuelle væsentlige ændringer i proceduren for beregning af estimater
d)
kontrol af konsekvensen, rettidigheden og pålideligheden af de datakilder, der anvendes til at beregne estimaterne
e)
nøjagtigheden og relevansen af volatilitetsantagelserne.
6.
Den i stk. 5 omhandlede vurdering skal foretages regelmæssigt som led i modpartens interne revisionsprocedure.
KAPITEL II
SÆRLIGE BESTEMMELSER OM RISIKOSTYRINGSPROCEDURER
AFDELING 1
Undtagelser
Artikel 23
CCP'er, der er meddelt tilladelse som kreditinstitutter
Uanset artikel 2, stk. 2, kan modparterne fastsætte i deres risikostyringsprocedurer, at der ikke udveksles sikkerhedsstillelse i forbindelse med ikke-centralt clearede OTC-derivataftaler, der er indgået med CCP'er, som er meddelt tilladelse som kreditinstitutter i henhold til direktiv 2013/36/EU.
Artikel 24
Ikke-finansielle modparter og modparter i tredjelande
Uanset artikel 2, stk. 2, kan modparterne fastsætte i deres risikostyringsprocedurer, at der ikke udveksles sikkerhedsstillelse i forbindelse med ikke-centralt clearede OTC-derivataftaler, der indgås med ikke-finansielle modparter, som ikke opfylder betingelserne i artikel 10, stk. 1, litra b), i forordning (EU) nr. 648/2012, eller med ikke-finansielle enheder, der er etableret i et tredjeland, og som, hvis de var etableret i Unionen, ikke ville opfylde betingelserne i artikel 10, stk. 1, litra b), i forordning (EU) nr. 648/2012.
Artikel 25
Mindste overførselsbeløb
1.
Uanset artikel 2, stk. 2, kan modparterne fastsætte i deres risikostyringsprocedurer, at der ikke skal opkræves sikkerhed fra en modpart, hvis det skyldige beløb fra den sidste opkrævning af sikkerhed er lig med eller lavere end det beløb, der er aftalt af modparterne (»mindste overførselsbeløb«).
Det mindste overførselsbeløb må ikke overstige 500 000 EUR eller det tilsvarende beløb i anden valuta.
2.
Hvis modparterne aftaler et mindste overførselsbeløb, skal den skyldige sikkerhedsstillelse beregnes som summen af:
a)
den skyldige variationsmargin fra den sidste opkrævning beregnet i overensstemmelse med artikel 10, inklusive eventuel overskydende sikkerhedsstillelse
b)
den skyldige initialmargin fra den sidste opkrævning beregnet i overensstemmelse med artikel 11, inklusive eventuel overskydende sikkerhedsstillelse.
3.
Hvis den skyldige sikkerhedsstillelse overstiger det mindste overførselsbeløb, som modparterne har aftalt, skal den opkrævende modpart opkræve hele den skyldige sikkerhedsstillelse uden at fratrække det mindste overførselsbeløb.
4.
Modparterne kan aftale særskilte mindste overførselsbeløb for initial- og variationsmarginer, forudsat at summen af disse mindste overførselsbeløb er lig med eller lavere end 500 000 EUR eller det tilsvarende beløb i anden valuta.
5.
Hvis modparterne aftaler særskilte mindste overførselsbeløb i henhold til stk. 4, skal den opkrævende modpart opkræve hele den skyldige initial- eller variationsmargin uden at fratrække de pågældende mindste overførselsbeløb, hvis den skyldige initial- eller variationsmargin overstiger det mindste overførselsbeløb.
Artikel 26
Beregning af marginer i forbindelse med modparter i tredjelande
Hvis en modpart er hjemmehørende i et tredjeland, kan modparterne beregne marginerne på grundlag af en nettinggruppe, der omfatter følgende typer aftaler:
a)
ikke-centralt clearede OTC-derivataftaler, der er omfattet af marginkrav i henhold til denne forordning
b)
aftaler, der opfylder begge følgende betingelser:
i)
de er identificeret som ikke-centralt clearede OTC-derivataftaler ved den reguleringsordning, der gælder for den modpart, der er hjemmehørende i et tredjeland
ii)
de er omfattet af marginbestemmelser ved den reguleringsordning, der gælder for den modpart, der er hjemmehørende i et tredjeland.
AFDELING 2
Undtagelser i forbindelse med beregning af initialmarginniveauer
Artikel 27
Aftaler i udenlandsk valuta
Uanset artikel 2, stk. 2, kan modparterne fastsætte i deres risikostyringsprocedurer, at der ikke skal opkræves initialmarginer i følgende tilfælde:
a)
fysisk afviklede OTC-derivataftaler, der udelukkende indebærer udveksling af to forskellige valutaer på en bestemt fremtidig dato til en fast kurs, som er aftalt på handelsdatoen for aftalen vedrørende udvekslingen (»valutaterminsforretninger«)
b)
fysisk afviklede OTC-derivataftaler, der udelukkende indebærer udveksling af to forskellige valutaer på en bestemt dato til en fast kurs, som er aftalt på handelsdatoen for aftalen vedrørende udvekslingen, og en omvendt udveksling af de to valutaer på et senere tidspunkt og til en fast kurs, som ligeledes er aftalt på handelsdatoen for aftalen vedrørende udvekslingen (»swaps i fremmed valuta«)
c)
udveksling af hovedstole i forbindelse med ikke-centralt clearede OTC-derivataftaler, der indebærer, at modparterne udelukkende udveksler hovedstolen og eventuelle rentebetalinger i én valuta mod hovedstolen og eventuelle rentebetalinger i en anden valuta på bestemte tidspunkter i henhold til en fastsat formel (»valutaswaps«).
Artikel 28
Tærskel baseret på en notionel værdi
1.
Uanset artikel 2, stk. 2, kan modparterne fastsætte i deres risikostyringsprocedurer, at der ikke skal opkræves initialmarginer for alle nye OTC-derivataftaler, der indgås inden for et kalenderår, hvis den ene af de to modparter for månederne marts, april og maj i det foregående år pr. månedens udgang havde ikke-centralt clearede OTC-derivataftaler til en samlet gennemsnitlig notionel værdi på under 8 mia. EUR.
Den samlede gennemsnitlige notionelle værdi pr. månedens udgang for ikke-centralt clearede derivater, der er omhandlet i første afsnit, skal beregnes på modpartsniveau eller, hvis modparten tilhører en koncern, på koncernniveau.
2.
Hvis en modpart tilhører en koncern, skal der i beregningen af den samlede gennemsnitlige notionelle værdi pr. månedens udgang for ikke-centralt clearede derivater indgå alle ikke-centralt clearede OTC-derivataftaler, herunder alle koncerninterne ikke-centralt clearede OTC-derivataftaler.
For så vidt angår første afsnit skal OTC-derivataftaler, som er interne transaktioner, kun tages i betragtning én gang.
3.
Investeringsinstitutter, der er godkendt i henhold til direktiv 2009/65/EF, og alternative investeringsfonde, der forvaltes af forvaltere af alternative investeringsfonde, som er godkendt eller registreret i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU (
2
), betragtes som særskilte enheder og behandles særskilt i forbindelse med anvendelsen af de i stk. 1 omhandlede tærskler, hvis følgende betingelser er opfyldt:
a)
fondene er klart adskilte aktivpuljer med hensyn til fondens insolvens eller konkurs
b)
de adskilte aktivpuljer er ikke sikret, garanteret eller på anden måde finansielt understøttet af andre investeringsfonde eller disses forvaltere.
Artikel 29
Tærskel baseret på initialmarginens størrelse
1.
Uanset artikel 2, stk. 2, kan modparterne fastsætte i deres risikostyringsprocedurer, at opkrævet initialmargin reduceres med et beløb på op til 50 mio. EUR for så vidt angår litra a) og b) i dette stykke, eller 10 mio. EUR i de i litra c) omhandlede tilfælde, hvis:
a)
ingen af de to modparter tilhører nogen koncern
b)
modparterne tilhører forskellige koncerner
c)
begge modparter tilhører samme koncern.
2.
Hvis en modpart ikke opkræver initialmarginer i overensstemmelse med stk. 1, litra b), skal de risikostyringsprocedurer, der er omhandlet i artikel 2, stk. 1, indeholde bestemmelser om overvågning på koncernniveau af, om denne tærskel er overskredet, samt bestemmelser om opbevaring af passende optegnelser over gruppens eksponeringer mod hver enkelt modpart inden for samme koncern.
3.
Investeringsinstitutter, der er godkendt i henhold til direktiv 2009/65/EF, og alternative investeringsfonde, der forvaltes af forvaltere af alternative investeringsfonde, som er godkendt eller registreret i henhold til direktiv 2011/61/EU, betragtes som særskilte enheder og behandles særskilt i forbindelse med anvendelsen af de i stk. 1 omhandlede tærskler, hvis følgende betingelser er opfyldt:
a)
fondene er klart adskilte aktivpuljer med hensyn til fondens insolvens eller konkurs
b)
de adskilte aktivpuljer er ikke sikret, garanteret eller på anden måde finansielt understøttet af andre investeringsfonde eller disses forvaltere.
AFDELING 3
Undtagelser fra kravet om at stille eller opkræve initial- eller variationsmargin
Artikel 30
Behandling af derivater, der er knyttet til dækkede obligationer, med henblik på afdækning
1.
Uanset artikel 2, stk. 2, kan modparterne, hvis betingelserne i denne artikels stk. 2 er opfyldt, i deres risikostyringsprocedurer fastsætte følgende vedrørende OTC-derivataftaler, der er indgået i forbindelse med dækkede obligationer:
a)
variationsmargin stilles ikke af en udsteder af dækkede obligationer eller en sikkerhedspulje (cover pool), men opkræves af dennes modpart i kontanter, og tilbagebetales til modparten på forfaldsdatoen
b)
der hverken stilles eller opkræves nogen initialmargin.
2.
Stk. 1 finder anvendelse, når alle følgende betingelser er opfyldt:
a)
OTC-derivataftalen termineres ikke i tilfælde af, at udstederen af dækkede obligationer eller sikkerhedspuljen (cover pool), afvikles eller bliver insolvent
b)
modparten i det OTC-derivat, som indgås med udstedere af dækkede obligationer eller med sikkerhedspuljer (cover pools) for dækkede obligationer, er mindst ligestillet med indehaverne af de dækkede obligationer, medmindre modparten i det OTC-derivat, som indgås med udstedere af dækkede obligationer eller med sikkerhedspuljer (cover pools) for dækkede obligationer, er den misligholdende eller berørte part eller giver afkald på at være ligestillet
c)
OTC-derivataftalen er registreret eller opført i sikkerhedspuljen (cover pool) for den dækkede obligation i overensstemmelse med national lovgivning om dækkede obligationer
d)
OTC-derivataftalen anvendes udelukkende til at afdække rente- eller valuta-mismatch i sikkerhedspuljen (cover pool), som er knyttet til den dækkede obligation
e)
nettinggruppen omfatter ikke OTC-derivataftaler uden tilknytning til sikkerhedspuljen (cover pool) for den dækkede obligation
f)
den dækkede obligation, der er knyttet til OTC-derivataftalen, opfylder betingelserne i artikel 129, stk. 1, 2 og 3, i forordning (EU) nr. 575/2013
g)
sikkerhedspuljen (cover pool) for den dækkede obligation, der er knyttet til OTC-derivataftalen, er omfattet af et reguleringsmæssigt krav om sikkerhedsstillelse på mindst 102 %.
▼M2
Artikel 30a
Behandling af derivater i forbindelse med securitiseringer med henblik på afdækning
1.
Uanset artikel 2, stk. 2, og når betingelserne i denne artikels stk. 2 er opfyldt, kan modparter i disses risikostyringsprocedurer fastsætte følgende i forbindelse med OTC-derivataftaler, som er indgået af en securitiseringsenhed med særligt formål i forbindelse med en securitisering, jf. artikel 2, nr. 1), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2402 (
3
), og som opfylder betingelserne i artikel 4, stk. 5, i forordning (EU) nr. 648/2012:
a)
variationsmargin stilles ikke af securitiseringsenheden med særligt formål, men opkræves af dennes modpart i kontanter og tilbagebetales til modparten på forfaldsdatoen
b)
der hverken stilles eller opkræves nogen initialmargin.
2.
Stk. 1 finder anvendelse, når alle følgende betingelser er opfyldt:
a)
modparten i OTC-derivatet, som er indgået af securitiseringsenheden med særligt formål i forbindelse med securitiseringen, er mindst ligestillet med indehaverne af den mest privilegerede securitisering i form af et værdipapir, forudsat at modparten hverken er den misligholdende eller berørte part
b)
securitiseringsenheden med særligt formål for den securitisering, til hvilken OTC-derivataftalen er knyttet, er løbende omfattet af en grad af kreditforbedring for den mest privilegerede securitisering i form af et værdipapir på mindst 2 % af de udestående værdipapirer
c)
nettinggruppen omfatter ikke OTC-derivataftaler, som ikke er knyttet til securitiseringen.
▼B
Artikel 31
Behandling af derivater med modparter i tredjelande, hvor retsgyldigheden af nettingaftaler og beskyttelsen af sikkerhedsstillelsen ikke kan garanteres
1.
Uanset artikel 2, stk. 2, kan modparter, der er etableret i Unionen, fastsætte i deres risikostyringsprocedurer, at der ikke skal stilles variations- og initialmarginer for ikke-centralt clearede OTC-derivataftaler, der er indgået med modparter, der er etableret i et tredjeland, hvis mindst én af følgende betingelser er opfyldt:
a)
den retlige vurdering, der er omhandlet i artikel 2, stk. 3, bekræfter, at det ikke er sikkert, at nettingaftalen og, hvis anvendt, udvekslingen af sikkerhedsstillelse kan håndhæves retligt til enhver tid
b)
den retlige vurdering, der er omhandlet i artikel 19, stk. 6, bekræfter, at de adskillelseskrav, der er omhandlet i artikel 19, stk. 3, 4 og 5, ikke kan opfyldes.
For så vidt angår første afsnit skal modparter, der er etableret i Unionen, opkræve margin på bruttobasis.
2.
Uanset artikel 2, stk. 2, kan modparter, der er etableret i Unionen, fastsætte i deres risikostyringsprocedurer, at der ikke kræves variations- og initialmarginer for kontrakter, der er indgået med modparter, der er etableret i et tredjeland, hvis samtlige følgende betingelser er opfyldt:
a)
betingelserne i stk. 1, litra a), og, hvis relevant, litra b), er opfyldt
b)
de retlige vurderinger, der er omhandlet i stk. 1, litra a) og b), bekræfter, at opkrævning af sikkerhed i overensstemmelse med nærværende forordning ikke er mulig, selv på bruttobasis
c)
den andel, der beregnes i overensstemmelse med stk. 3, er under 2,5 %.
3.
Den andel, der er omhandlet i stk. 2, litra c), fastsættes ved at dividere det beløb, der fremkommer på grundlag af litra a) i nærværende stykke, med det beløb, der fremkommer på grundlag af litra b):
a)
summen af de notionelle værdier af alle udestående OTC-derivataftaler inden for modpartens koncern, som er indgået efter ikrafttrædelsen af denne forordning, og for hvilke der ikke er opkrævet nogen margin fra modparter, der er etableret i et tredjeland, og for hvilke stk. 2, litra b), finder anvendelse
b)
summen af de notionelle værdier af alle udestående OTC-derivataftaler inden for modpartens koncern, undtagen OTC-derivataftaler, som er koncerninterne transaktioner.
▼M3
Artikel 31a
Behandling af fysisk afviklede valutaterminsforretninger og fysisk afviklede valutaswaps
Uanset artikel 2, stk. 2, kan modparterne i deres risikostyringsprocedurer fastsætte, at det ikke er påkrævet at stille og opkræve variationsmarginer for aftaler om fysisk afviklede valutaterminsforretninger og fysisk afviklede valutaswaps, hvis en af modparterne ikke er et institut som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 3), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 (
4
), eller ikke ville kunne betragtes som et sådant institut, hvis det havde været etableret i Unionen.
▼B
KAPITEL III
KONCERNINTERNE DERIVATAFTALER
AFDELING 1
Procedurer for modparter og de kompetente myndigheder ved anvendelse af undtagelser for koncerninterne OTC-derivataftaler
Artikel 32
Procedurer for modparter og de relevante kompetente myndigheder
1.
Ansøgningen eller underretningen fra en modpart til den kompetente myndighed i henhold til artikel 11, stk. 6-10, i forordning (EU) nr. 648/2012, anses for at være modtaget, når den kompetente myndighed har modtaget samtlige følgende oplysninger:
a)
alle de oplysninger, der er nødvendige for at vurdere, om betingelserne i artikel 11, stk. 6, 7, 8, 9 eller 10, i forordning (EU) nr. 648/2012 er opfyldt
b)
de oplysninger og dokumenter, der er omhandlet i artikel 18, stk. 2, i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 149/2013 (
5
).
2.
Hvis en kompetent myndighed fastslår, at der er behov for yderligere oplysninger for at kunne vurdere, om betingelserne i stk. 1, litra a), er opfyldt, skal denne myndighed sende modparten en skriftlig anmodning om oplysninger.
3.
En afgørelse, der er truffet af en kompetent myndighed i henhold til artikel 11, stk. 6, i forordning (EU) nr. 648/2012, skal meddeles modparten senest tre måneder efter modtagelsen af samtlige de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1.
4.
Hvis en kompetent myndighed træffer en positiv afgørelse i henhold til artikel 11, stk. 6, 8 eller 10, i forordning (EU) nr. 648/2012, skal denne myndighed skriftligt meddele sin positive afgørelse til modparten, som minimum med angivelse af følgende:
a)
hvorvidt der er tale om en fuldstændig eller delvis undtagelse
b)
hvis der er tale om en delvis undtagelse: en tydelig angivelse af undtagelsens begrænsninger.
5.
Hvis en kompetent myndighed træffer en negativ afgørelse i henhold til artikel 11, stk. 6, 8 eller 10, i forordning (EU) nr. 648/2012, eller gør indsigelse mod en underretning i henhold til artikel 11, stk. 7 eller 9, i nævnte forordning, skal denne myndighed skriftligt meddele sin negative afgørelse eller sin indsigelse til modparten, som minimum med angivelse af følgende:
a)
de betingelser i artikel 11, stk. 6, 7, 8, 9 eller 10, i forordning (EU) nr. 648/2012, der ikke er ikke opfyldt
b)
et resumé af begrundelserne for, at disse betingelser ikke anses for opfyldt.
6.
Hvis en af de kompetente myndigheder, der har modtaget en meddelelse i henhold til artikel 11, stk. 7, i forordning (EU) nr. 648/2012, finder, at betingelserne i artikel 11, stk. 7, første afsnit, litra a) eller b), i nævnte forordning ikke er opfyldt, skal denne myndighed underrette den anden kompetente myndighed senest to måneder efter modtagelsen af meddelelsen.
7.
De kompetente myndigheder skal underrette de ikke-finansielle modparter om den indsigelse, der er omhandlet i stk. 5, senest tre måneder efter modtagelsen af meddelelsen.
8.
En afgørelse, der er truffet af en kompetent myndighed i henhold til artikel 11, stk. 8, i forordning (EU) nr. 648/2012, skal meddeles den modpart, der er etableret i Unionen, senest tre måneder efter modtagelsen af samtlige de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1.
9.
En afgørelse, der er truffet af den kompetente myndighed for en finansiel modpart, der er omhandlet i artikel 11, stk. 10, i forordning (EU) nr. 648/2012, skal meddeles den kompetente myndighed for den ikke-finansielle modpart senest to måneder efter modtagelsen af samtlige de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, og meddeles modparterne senest tre måneder efter modtagelsen af disse oplysninger.
10.
Modparter, der har indgivet en meddelelse eller en positiv afgørelse i henhold til artikel 11, stk. 6, 7, 8, 9 eller 10, i forordning (EU) nr. 648/2012, skal straks underrette den relevante kompetente myndighed om eventuelle ændringer, som kan påvirke opfyldelsen af de betingelser, der er fastsat i nævnte stykker, alt efter hvad der er relevant. Den kompetente myndighed kan gøre indsigelse mod ansøgningen om undtagelse eller trække sin positive afgørelse tilbage efter enhver ændring i omstændighederne, der vil kunne påvirke opfyldelsen af disse betingelser.
11.
Hvis en kompetent myndighed meddeler en negativ afgørelse eller en indsigelse, må den relevante modpart kun indgive en ny ansøgning eller meddelelse, hvis der er sket en væsentlig ændring i de forhold, der lå til grund for den kompetente myndigheds afgørelse eller indsigelse.
AFDELING 2
Gældende kriterier for anvendelse af undtagelser for koncerninterne derivataftaler
Artikel 33
Gældende kriterier vedrørende retlige hindringer for umiddelbar overførsel af kapitalgrundlag og tilbagebetaling af forpligtelser
Der anses at foreligge en retlig hindring for umiddelbar overførsel af egenkapital eller tilbagebetaling af forpligtelser mellem modparterne som omhandlet i artikel 11, stk. 5-10, i forordning (EU) nr. 648/2012, hvis der findes faktiske eller forventelige hindringer af juridisk art, heriblandt:
a)
valuta- og vekslingskontrol
▼B
b)
lovgivningsmæssige, administrative, retlige eller kontraktmæssige bestemmelser, der hindrer gensidig økonomisk støtte eller har væsentlig indflydelse på overførsel af midler inden for koncernen
c)
en eller flere af betingelserne for tidlig intervention, genopretning og afvikling som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU (
6
) er opfyldt, hvorfor den kompetente myndighed forudser en hindring for umiddelbar overførsel af kapitalgrundlag eller tilbagebetaling af forpligtelser
d)
tilstedeværelsen af minoritetsinteresser, der indskrænker beslutningsbeføjelserne internt i de enheder, som koncernen består af
e)
arten af den modpartens retlige struktur, som den fremgår af dennes vedtægter, stiftelsesdokumenter og interne regler.
Artikel 34
Gældende kriterier vedrørende praktiske hindringer for umiddelbar overførsel af kapitalgrundlag og tilbagebetaling af forpligtelser
Der anses at foreligge en praktisk hindring for umiddelbar overførsel af egenkapital eller tilbagebetaling af forpligtelser mellem modparterne som omhandlet i artikel 11, stk. 5-10, i forordning (EU) nr. 648/2012, hvis der findes begrænsninger af praktisk karakter, heriblandt:
a)
utilstrækkelig adgang til ubehæftede eller likvide aktiver for den relevante modpart på forfaldsdatoen
b)
hindringer af operationel art, som i praksis forsinker eller hindrer en sådan overførsel eller tilbagebetaling på forfaldsdatoen.
KAPITEL IV
OVERGANGSBESTEMMELSER OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
▼M3
Artikel 35
Overgangsbestemmelser
De modparter, der er omhandlet i artikel 11, stk. 3, i forordning (EU) nr. 648/2012, kan fortsat anvende de risikostyringsprocedurer, som de har indført pr. 18. februar 2021, med hensyn til ikkecentralt clearede OTC-derivataftaler, der er indgået eller nyordnet mellem den 16. august 2012 og de relevante datoer, fra hvilke nærværende forordning anvendes.
De modparter, der er omhandlet i artikel 11, stk. 3, i forordning (EU) nr. 648/2012, kan også fortsat anvende de risikostyringsprocedurer, som de har indført pr. 18. februar 2021, med hensyn til ikkecentralt clearede OTC-derivataftaler, der opfylder følgende betingelser:
a)
de ikkecentralt clearede OTC-derivataftaler, der er indgået eller nyordnet enten før de relevante datoer for anvendelse af denne forordning, jf. artikel 36, 37 og 38 i denne forordning, eller den 18. februar 2021, alt efter hvilken dato der kommer først
b)
de ikkecentralt clearede OTC-derivataftaler nyordnes udelukkende for at erstatte en modpart, der er etableret i Det Forenede Kongerige, med en modpart, der er etableret i en medlemsstat
c)
de ikkecentralt clearede OTC-derivataftaler nyordnes mellem den 1. januar 2021 og en af følgende datoer, alt efter hvilken dato der er den seneste:
i)
de relevante anvendelsesdatoer, der er fastsat i artikel 36, 37 og 38 i denne forordning, eller
▼B
Artikel 36
Anvendelse af artikel 9, stk. 2, artikel 11, artikel 13-18, artikel 19, stk. 1, litra c), d) og f), artikel 19, stk. 3, og artikel 20
1.
Artikel 9, stk. 2, artikel 11, artikel 13-18, artikel 19, stk. 1, litra c), d) og f), artikel 19, stk. 3, og artikel 20 finder anvendelse som følger:
a)
fra en måned efter nærværende forordnings ikrafttrædelse, hvis begge modparter har — eller tilhører koncerner, som hver har — ikke-centralt clearede OTC-derivater til en samlet gennemsnitlig notionel værdi på over 3 000 mia. EUR
b)
fra den 1. september 2017, hvis begge modparter har — eller tilhører koncerner, som hver har — ikke-centralt clearede OTC-derivater til en samlet gennemsnitlig notionel værdi på over 2 250 mia. EUR
c)
fra den 1. september 2018, hvis begge modparter har — eller tilhører koncerner, som hver har — ikke-centralt clearede OTC-derivater til en samlet gennemsnitlig notionel værdi på over 1 500 mia. EUR
d)
fra den 1. september 2019, hvis begge modparter har — eller tilhører koncerner, som hver har — ikke-centralt clearede OTC-derivater til en samlet gennemsnitlig notionel værdi på over 750 mia. EUR
▼M3
e)
fra den 1. september 2021, hvis begge modparter har — eller tilhører koncerner, som hver har — ikkecentralt clearede derivater til en samlet gennemsnitlig notionel værdi på over 50 mia. EUR
▼M3
f)
fra den 1. september 2022, hvis begge modparter har — eller tilhører koncerner, som hver har — ikkecentralt clearede derivater til en samlet gennemsnitlig notionel værdi på over 8 mia. EUR.
▼B
2.
Uanset stk. 1, hvis betingelserne i nærværende artikels stk. 3 er opfyldt, finder artikel 9, stk. 2, artikel 11, artikel 13-18, artikel 19, stk. 1, litra c), d) og f), artikel 19, stk. 3, og artikel 20 anvendelse som følger:
▼M4
a)
fra den 30. juni 2025, såfremt der ikke er vedtaget nogen afgørelse om ækvivalens i henhold til artikel 13, stk. 2, i forordning (EU) nr. 648/2012 med henblik på nævnte forordnings artikel 11, stk. 3, vedrørende det relevante tredjeland
▼B
b)
den seneste af følgende datoer, såfremt der er vedtaget en afgørelse om ækvivalens i henhold til artikel 13, stk. 2, i forordning (EU) nr. 648/2012 med henblik på nævnte forordnings artikel 11, stk. 3, vedrørende det relevante tredjeland:
i)
4 måneder efter ikrafttrædelsen af den afgørelse, der er vedtaget i henhold til artikel 13, stk. 2, i forordning (EU) nr. 648/2012 med henblik på nævnte forordnings artikel 11, stk. 3, vedrørende det relevante tredjeland
ii)
den anvendelsesdato, der fastsættes i henhold til stk. 1.
3.
Den i stk. 2 nævnte undtagelse finder kun anvendelse, hvis modparterne i en ikke-centralt clearet OTC-derivataftale opfylder samtlige følgende betingelser:
a)
den ene modpart er etableret i et tredjeland, og den anden modpart er etableret i Unionen
b)
den modpart, som er etableret i et tredjeland, er enten en finansiel modpart eller en ikke-finansiel modpart
c)
den modpart, som er etableret i Unionen, er ét af følgende:
i)
en finansiel modpart, en ikke-finansiel modpart, et finansielt holdingselskab, et finansieringsinstitut eller en virksomhed, der leverer accessoriske tjenester, der er underlagt passende tilsynskrav, og den tredjelandsmodpart, der er omhandlet i litra a), er en finansiel modpart, eller
ii)
enten en finansiel modpart eller en ikke-finansiel modpart, og den tredjelandsmodpart, der er omhandlet i litra a), er en ikke-finansiel modpart
d)
begge modparter er inkluderet i den samme konsolidering på fuldt grundlag i overensstemmelse med artikel 3, stk. 3, i forordning (EU) nr. 648/2012
e)
begge modparter er underlagt passende centraliseret risikovurdering, måling og kontrolprocedurer
f)
kravene i kapitel III er opfyldt.
Artikel 37
Anvendelse af artikel 9, stk. 1, artikel 10 og artikel 12
1.
artikel 9, stk. 1, artikel 10 og artikel 12 finder anvendelse som følger:
a)
fra en måned efter nærværende forordnings ikrafttrædelse, hvis begge modparter har — eller tilhører koncerner, som hver har — ikke-centralt clearede OTC-derivataftaler til en samlet gennemsnitlig notionel værdi på over 3 000 mia. EUR
b)
fra den dato, som er den seneste af følgende to datoer: den 1. marts 2017 eller en måned efter nærværende forordnings ikrafttrædelse for øvrige modparter.
2.
Uanset stk. 1, for så vidt angår de valutaterminsforretninger, der er omhandlet i artikel 27, litra a), finder artikel 9, stk. 1, artikel 10 og artikel 12 anvendelse fra den af følgende datoer, der indtræffer først:
a)
den 31. december 2018, hvis den i litra b) omhandlede forordning endnu ikke anvendes
b)
den dato, fra hvilken Kommissionens delegerede forordning (
*1
), som præciserer visse tekniske aspekter af definitionen af finansielle instrumenter med hensyn til fysisk afviklede valutaterminsforretninger, anvendes, eller den dato, der er fastsat i henhold til stk. 1, afhængigt af, hvilken dato der indtræffer senest.
▼M1
3.
Uanset stk. 1, hvis betingelserne i nærværende artikels stk. 4 er opfyldt, finder artikel 9, stk. 1, artikel 10 og artikel 12 anvendelse som følger:
▼M4
a)
fra den 30. juni 2025, såfremt der ikke er vedtaget nogen afgørelse om ækvivalens i henhold til artikel 13, stk. 2, i forordning (EU) nr. 648/2012 med henblik på nævnte forordnings artikel 11, stk. 3, vedrørende det relevante tredjeland
▼M1
b)
den seneste af følgende datoer, såfremt der er vedtaget en afgørelse om ækvivalens i henhold til artikel 13, stk. 2, i forordning (EU) nr. 648/2012 med henblik på nævnte forordnings artikel 11, stk. 3, vedrørende det relevante tredjeland:
i)
4 måneder efter ikrafttrædelsen af den afgørelse, der er vedtaget i henhold til artikel 13, stk. 2, i forordning (EU) nr. 648/2012 med henblik på nævnte forordnings artikel 11, stk. 3, vedrørende det relevante tredjeland
ii)
den anvendelsesdato, der fastsættes i henhold til stk. 1.
4.
Den i stk. 3 nævnte undtagelse finder kun anvendelse, hvis modparterne i en ikke-centralt clearet OTC-derivataftale opfylder samtlige følgende betingelser:
a)
den ene modpart er etableret i et tredjeland, og den anden modpart er etableret i Unionen
b)
den modpart, som er etableret i et tredjeland, er enten en finansiel modpart eller en ikke-finansiel modpart
c)
den modpart, som er etableret i Unionen, er ét af følgende:
i)
en finansiel modpart, en ikke-finansiel modpart, et finansielt holdingselskab, et finansieringsinstitut eller en virksomhed, der leverer accessoriske tjenester, der er underlagt passende tilsynskrav, og den tredjelandsmodpart, der er omhandlet i litra a), er en finansiel modpart, eller
ii)
enten en finansiel modpart eller en ikke-finansiel modpart, og den tredjelandsmodpart, der er omhandlet i litra a), er en ikke-finansiel modpart
d)
begge modparter er inkluderet i den samme konsolidering på fuldt grundlag i overensstemmelse med artikel 3, stk. 3, i forordning (EU) nr. 648/2012
e)
begge modparter er underlagt passende centraliseret risikovurdering, måling og kontrolprocedurer
f)
kravene i kapitel III er opfyldt.
▼B
Artikel 38
Datoer for anvendelse af bestemte kontrakter
▼M3
1.
Uanset artikel 36, stk. 1, og artikel 37, for så vidt angår alle ikkecentralt clearede OTC-derivataftaler, som er enkeltaktieoptioner eller indeksoptioner, finder artikel 36, stk. 1, og artikel 37 anvendelse fra den 4. januar 2024.
▼B
2.
Uanset artikel 36, stk. 1, og artikel 37, hvis en modpart, der er etableret i Unionen, indgår en ikke-clearet OTC-derivataftale indgår en kontrakt med en anden modpart, som tilhører samme koncern, finder de artikler, der er omhandlet i artikel 36, stk. 1, og artikel 37 anvendelse enten fra de datoer, der fastlægges i overensstemmelse med nævnte artikler, eller 4 juli 2017, afhængigt af, hvilken dato der indtræffer senest.
Artikel 39
Beregning af den samlede gennemsnitlige notionelle værdi
1.
For så vidt angår artikel 36 og 37 beregnes den deri omhandlede samlede gennemsnitlige notionelle værdi som gennemsnittet af den samlede notionelle bruttoværdi, der opfylder samtlige følgende betingelser:
a)
den er registreret den sidste hverdag i marts, april og maj 2016 for så vidt angår de modparter, der er omhandlet i artikel 36, stk. 1, litra a)
b)
den er registreret den sidste hverdag i marts, april og maj i det år, som er omhandlet i hvert litra i artikel 36, stk. 1
c)
den indbefatter alle koncernens enheder
d)
den indbefatter alle koncernens ikke-centralt clearede OTC-derivataftaler
e)
den indbefatter alle koncernens interne ikke-centralt clearede OTC-derivataftaler, idet hver enkelt aftale kun medregnes én gang.
2.
Investeringsinstitutter, der er godkendt i henhold til direktiv 2009/65/EF, og alternative investeringsfonde, der forvaltes af forvaltere af alternative investeringsfonde, som er godkendt eller registreret i henhold til direktiv 2011/61/EU, betragtes ved anvendelsen af stk. 1 som særskilte enheder og behandles særskilt, hvis følgende betingelser er opfyldt:
a)
fondene er klart adskilte aktivpuljer med hensyn til fondens insolvens eller konkurs
b)
de adskilte aktivpuljer er ikke sikret, garanteret eller på anden måde finansielt understøttet af andre investeringsfonde eller disses forvaltere.
Artikel 40
Ikrafttræden
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
BILAG I
Tilordning af sandsynligheder for misligholdelse (»PD'er«) til kreditkvalitetstrin med henblik på artikel 6 og 7
En intern rating med en PD, der er mindre end eller lig med værdien i tabel 1, henføres til det tilsvarende kreditkvalitetstrin.
Tabel 1
|
Kreditkvalitetstrin
|
Sandsynlighed for misligholdelse som defineret i artikel 4, nr. 54), i forordning EU nr. 575/2013 mindre end eller lig med:
|
|
1
|
0,10 %
|
|
2
|
0,25 %
|
|
3
|
1 %
|
|
4
|
7,5 %
|
BILAG II
Metode til justering af værdien af sikkerhedsstillelse med henblik på artikel 21
1. Værdien af sikkerhedsstillelsen justeres som følger:
Cværdi = C × (1 – HC – HFX)
hvor:
|
C
|
=
|
sikkerhedens markedsværdi
|
|
HC
|
=
|
det haircut, der er relevant for sikkerhedsstillelsen, som beregnet i henhold til punkt 2
|
|
HFX
|
=
|
det haircut, der er relevant for valuta-mismatch, som beregnet i henhold til punkt 6.
|
2. Modparter skal som minimum anvende de haircuts, der fremgår af tabel 1 og 2, på sikkerhedens markedsværdi:
Tabel 1
Haircuts for langfristede kreditkvalitetsvurderinger
|
Kreditkvalitetstrin, som kreditvurderingen af gældsinstrumentet er henført til
|
Restløbetid
|
Haircuts for gældsinstrumenter, der er udstedt af de i artikel 4, stk. 1, litra c)-e) og litra h)-k), beskrevne enheder (%)
|
Haircuts for gældsinstrumenter, der er udstedt af de i artikel 4, stk. 1, litra f), g) og litra l)-n), beskrevne enheder (%)
|
Haircuts for securitiseringspositioner, der opfylder kriterierne i artikel 4, stk. 1, litra o) (%)
|
|
1
|
≤ 1 år
|
0,5
|
1
|
2
|
|
>1 ≤ 5 år
|
2
|
4
|
8
|
|
> 5
|
4
|
8
|
16
|
|
2-3
|
≤ 1 år
|
1
|
2
|
4
|
|
>1 ≤ 5 år
|
3
|
6
|
12
|
|
> 5
|
6
|
12
|
24
|
|
4 eller derunder
|
≤ 1 år
|
15
|
Ikke relevant
|
Ikke relevant
|
|
>1 ≤ 5 år
|
15
|
Ikke relevant
|
Ikke relevant
|
|
> 5
|
15
|
Ikke relevant
|
Ikke relevant
|
Tabel 2
Haircuts for kortfristede kreditkvalitetsvurderinger
|
Kreditkvalitetstrin, som kreditvurderingen af et gældinstrument med kort løbetid er henført til
|
Haircuts for gældsinstrumenter, der er udstedt af de i artikel 4, stk. 1, litra c) og j), beskrevne enheder (%)
|
Haircuts for gældsinstrumenter, der er udstedt af de i artikel 4, stk. 1, litra m), beskrevne enheder (%)
|
Haircuts for securitiseringspositioner, der opfylder kriterierne i artikel 4, stk. 1, litra o) (%)
|
|
1
|
0,5
|
1
|
2
|
|
2-3 eller derunder
|
1
|
2
|
4
|
1. For aktier i hovedindekser, obligationer, der kan konverteres til aktier i hovedindekser, samt guld anvendes en haircut på 15 %.
2. For anerkendte andele i investeringsinstitutter udgør haircut det vægtede gennemsnit af de haircuts, der ville finde anvendelse på de aktiver, som fonden er investeret i.
3. For kontant variationsmargin anvendes en haircut på 0 %.
4. Med henblik på udveksling af variationsmargin anvendes en haircut på 8 % på alle ikke-kontante sikkerheder, der stilles i en anden valuta end dem, der er aftalt i en individuel derivataftale, den relevante styrende rammeaftale om netting eller det relevante bilag om løbende udveksling af sikkerhedsstillelse (»credit support annex«).
5. Med henblik på udveksling af initialmargin anvendes en haircut på 8 % på alle kontante og ikke-kontante sikkerheder, der stilles i en anden valuta end den, som betalinger i tilfælde af førtidig terminering eller misligholdelse skal foretages i, i henhold til den enkelte derivataftale, den relevante aftale om udveksling af sikkerhedsstillelse eller det relevante bilag om løbende udveksling af sikkerhedsstillelse (»termineringsvaluta«). Modparterne kan hver især vælge forskellige opsigelsesvalutaer. Hvis der ikke er anført nogen termineringsvaluta i aftalen, anvendes haircut på markedsværdien af alle de aktiver, der er stillet som sikkerhed.
BILAG III
Egne volatilitetsestimater af de haircuts, som skal anvendes på markedsværdien af sikkerhedsstillelsen med henblik på artikel 22
1. Beregningen af den justerede værdi af sikkerhedsstillelsen skal opfylde samtlige følgende betingelser:
a)
modparterne skal basere beregningen på et ensidigt 99 % konfidensinterval
b)
modparterne skal basere beregningen på en likvidationsperiode på mindst 10 arbejdsdage
c)
modparterne skal beregne haircuts ved at opskalere de daglige værdiansættelseshaircuts ved hjælp af følgende »kvadratrod-af-tiden«-formel:
hvor:
|
H
|
=
|
det haircut, der skal anvendes
|
|
HM
|
=
|
haircut ved daglig værdiansættelse
|
|
NR
|
=
|
det faktiske antal arbejdsdage mellem værdiansættelser
|
|
TM
|
=
|
likvidationsperioden for den pågældende transaktionstype
|
d)
modparterne skal tage højde for, at aktiver af lav kvalitet er mindre likvide. De regulerer likvidationsperioden i opadgående retning, hvis der er tvivl om sikkerhedens likviditet. De skal også identificere tilfælde, hvor historiske data kan føre til en undervurdering af den potentielle volatilitet. Sådanne tilfælde skal håndteres ved hjælp af et stressscenario
e)
den historiske observationsperiode, som institutterne anvender til beregning af haircuts, skal være på mindst ét år. For modparter, der benytter en vægtningsmetode eller andre metoder på den historiske observationsperiode, skal den effektive observationsperiode være på mindst ét år
f)
markedsværdien af sikkerhedsstillelsen justeres som følger:
Cværdi = C × (1 – H)
hvor:
|
C
|
=
|
sikkerhedens markedsværdi
|
|
H
|
=
|
haircut som beregnet i litra c) ovenfor.
|
2. For kontant variationsmargin kan der anvendes haircut på 0 %.
3. For gældsinstrumenter, der har en kreditvurdering fra et eksternt kreditvurderingsinstitut, kan modparterne anvende deres eget volatilitetsestimat for hver enkelt kategori af instrument.
4. Modparterne skal ved fastlæggelsen af de relevante kategorier af instrumenter med henblik på punkt 3 tage hensyn til typen af udsteder af instrumentet, den eksterne kreditvurdering af instrumenterne, instrumenternes restløbetid og deres modificerede varighed. Volatilitetsestimaterne skal være repræsentative for de instrumenter, der indgår i kategorien.
5. Den beregning af haircuts, der følger af anvendelsen af punkt 1, litra c), skal opfylde samtlige følgende betingelser:
a)
en modpart skal anvende volatilitetsestimaterne i den daglige risikostyringsproces, herunder også i forhold til sine eksponeringsbegrænsninger
b)
hvis den likvidationsperiode, som en modpart anvender, er længere end den, der er omhandlet i punkt 1, litra b), for den pågældende OTC-derivataftale, skal modparten øge sine haircuts i overensstemmelse med »kvadratrod-af-tiden«-formlen som omhandlet i nævnte punkts litra c).
BILAG IV
Standardmetode til beregning af initialmargin med henblik på artikel 9 og 11
1. De notionelle eller underliggende værdier, alt efter hvad der er relevant, af OTC-derivataftalerne i en nettinggruppe multipliceres med procentsatserne i nedenstående tabel 1:
Tabel 1
|
Kategori
|
Tillægsfaktor
|
|
Kredit: en restløbetid på 0-2 år
|
2 %
|
|
Kredit: en restløbetid på 2-5 år
|
5 %
|
|
En restløbetid på 5 år eller derover
|
10 %
|
|
Råvarer
|
15 %
|
|
Aktier
|
15 %
|
|
Valuta
|
6 %
|
|
Rente og inflation: en restløbetid på 0-2 år
|
1 %
|
|
Rente og inflation: en restløbetid på 2-5 år
|
2 %
|
|
Rente og inflation: en restløbetid på 5 år eller derover
|
4 %
|
|
Andre
|
15 %
|
2. Bruttoværdien af en nettinggruppes initialmargin beregnes som summen af de i punkt 1 omhandlede produkter for alle OTC-derivataftaler inden for nettinggruppen.
3. Følgende behandling finder anvendelse på aftaler, som henhører under mere end én kategori:
a)
hvis der klart kan identificeres en relevant risikofaktor for en OTC-derivataftale, skal kontrakterne henføres til den kategori, der svarer til den pågældende risikofaktor
b)
hvis betingelsen i litra a) ikke er opfyldt, skal kontrakterne henføres til den kategori, der har den højeste tillægsfaktor blandt de relevante kategorier
c)
initialmarginkravene for en nettinggruppe beregnes efter følgende formel:
nettoværdien af initialmarginen = 0,4 × bruttoværdien af initialmarginen + 0,6 × NGR × bruttoværdien af initialmarginen.
hvor:
i)
nettoværdien af initialmarginen er det reducerede tal for initialmarginkrav for alle OTC-derivataftaler med en given modpart inden for en nettinggruppe
ii)
NGR henviser til netto/brutto-forholdet og beregnes som en kvotient med nettogenanskaffelsesomkostningerne for en nettinggruppe med en given modpart i tælleren og bruttogenanskaffelsesomkostningerne for den pågældende nettinggruppe i nævneren
d)
med henblik på litra c) er nettogenanskaffelsesomkostningerne for en nettinggruppe den største værdi mellem nul og summen af de aktuelle markedsværdier af alle OTC-derivataftaler inden for nettinggruppen
e)
med henblik på litra c) er bruttogenanskaffelsesomkostningerne for en nettinggruppe summen af de aktuelle markedsværdier af alle OTC-derivataftaler, som er beregnet i henhold til artikel 11, stk. 2, i forordning (EU) nr. 648/2012 og artikel 16 og 17 i delegeret forordning (EU) nr. 149/2013 med positive værdier i nettinggruppen
f)
den notionelle værdi, der er omhandlet i punkt 1, kan beregnes ved at modregne de notionelle værdier af aftaler, der går i modsat retning, og som i øvrigt er ens i alle aftalemæssige henseender bortset fra deres notionelle værdi.