02016R1237 — DA — 29.10.2017 — 001.001


Denne tekst tjener udelukkende som dokumentationsværktøj og har ingen retsvirkning. EU's institutioner påtager sig intet ansvar for dens indhold. De autentiske udgaver af de relevante retsakter, inklusive deres betragtninger, er offentliggjort i den Europæiske Unions Tidende og kan findes i EUR-Lex. Disse officielle tekster er tilgængelige direkte via linkene i dette dokument

►B

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2016/1237

af 18. maj 2016

om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 for så vidt angår bestemmelserne for anvendelse af ordningen med import- og eksportlicenser og om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 for så vidt angår bestemmelserne om frigivelse og fortabelse af sikkerhed, der er stillet for sådanne licenser, om ændring af Kommissionens forordning (EF) nr. 2535/2001, (EF) nr. 1342/2003, (EF) nr. 2336/2003, (EF) nr. 951/2006, (EF) nr. 341/2007 og (EF) nr. 382/2008 og om ophævelse af Kommissionens forordning (EF) nr. 2390/98, (EF) nr. 1345/2005, (EF) nr. 376/2008 og (EF) nr. 507/2008

(EØS-relevant tekst)

(EUT L 206 af 30.7.2016, s. 1)

Ændret ved:

 

 

Tidende

  nr.

side

dato

►M1

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2017/1965 af 17. august 2017

  L 279

36

28.10.2017




▼B

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2016/1237

af 18. maj 2016

om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 for så vidt angår bestemmelserne for anvendelse af ordningen med import- og eksportlicenser og om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 for så vidt angår bestemmelserne om frigivelse og fortabelse af sikkerhed, der er stillet for sådanne licenser, om ændring af Kommissionens forordning (EF) nr. 2535/2001, (EF) nr. 1342/2003, (EF) nr. 2336/2003, (EF) nr. 951/2006, (EF) nr. 341/2007 og (EF) nr. 382/2008 og om ophævelse af Kommissionens forordning (EF) nr. 2390/98, (EF) nr. 1345/2005, (EF) nr. 376/2008 og (EF) nr. 507/2008

(EØS-relevant tekst)



KAPITEL I

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 1

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

a)

»licens« : et elektronisk eller papirbaseret dokument med en specificeret gyldighedsperiode, hvoraf rettighederne og forpligtelsen til at importere eller eksportere produkter fremgår

b)

»meddelelse vedrørende import- og eksportlicenser for landbrugsprodukter« : de nærmere vilkår for importlicenser eller eksportlicenser og de oplysninger, der skal anføres i en licensansøgning og i en licens, som er offentliggjort i C-udgaven af Den Europæiske Unions Tidende ( 1 ).

Artikel 2

Tilfælde, hvor der kræves licens

1.  Der skal fremlægges en importlicens for følgende produkter:

a) produkter, der er opført i del I i bilaget, når de angives til overgang til fri omsætning under alle forhold, undtagen toldkontingenter, medmindre andet er fastsat i denne del I

b) produkter, der angives til overgang til fri omsætning i henhold til de toldkontingenter, der forvaltes efter metoden »samtidig behandling« eller metoden »traditionelle/nye mønstre« som omhandlet i artikel 184, stk. 2, litra b) og c), i forordning (EU) nr. 1308/2013, eller en kombination heraf eller efter en anden passende metode

c) produkter, for hvilke der henvises til denne bestemmelse i del I i bilaget, når de angives til overgang til fri omsætning i henhold til de toldkontingenter, der forvaltes ved hjælp af »først til mølle« -princippet, som er omhandlet i artikel 184, stk. 2, litra a), i forordning (EU) nr. 1308/2013

d) produkter, der er nævnt i del I i bilaget, når de angives til overgang til fri omsætning under en præferenceordning, der skal forvaltes via licenser

e) produkter, som er omfattet af en procedure for passiv forædling ved hjælp af en eksportlicens, og som genangives til overgang til fri omsætning som produkter, der er angivet i del I i afdeling A eller B i bilaget

f) produkter, der angives til overgang til fri omsætning i henhold til artikel 185 i forordning (EU) nr. 1308/2013, i tilfælde af, at en nedsættelse af importtolden finder anvendelse.

2.  Der skal fremlægges eksportlicens for følgende produkter:

a) produkter, der er opført i del II i bilaget

b) EU-produkter, for hvilke der skal fremlægges en eksportlicens for at produkterne kan omfattes af et kontingent, der forvaltes af Unionen eller af et tredjeland, og som er åbnet i det pågældende land for import af disse produkter

c) følgende EU-produkter, der er omhandlet i del II i bilaget, som skal eksporteres:

i) produkter, som hører under toldproceduren for aktiv forædling

ii) produkter, der anføres som basisprodukter i bilag III til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 510/2014 ( 2 ), og som hører under toldproceduren for passiv forædling

▼M1

iii) produkter, som er genstand for godtgørelse eller fritagelse for import- eller eksportafgiftsbeløbet, jf. kapitel 3, afdeling 3, i afsnit III i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 ( 3 ), med hensyn til hvilke der endnu ikke er truffet endelig afgørelse.

▼B

Artikel 3

Tilfælde, hvor der ikke kræves en licens

1.  Der kræves ikke og skal ikke fremlægges en licens for:

a) overgang til fri omsætning eller eksport af varer i ikkeerhvervsmæssigt øjemed, jf. afdeling II, litra D, nr. 2, i første del af bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 ( 4 )

b) tilfælde, hvor fritagelse for importafgifter, eksportafgifter og foranstaltninger vedtaget på grundlag af traktatens artikel 207, ydes i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1186/2009 ( 5 )

c) mængder af produkter, der er bestemt til fri omsætning eller eksport, og som ikke overstiger de mængder, der er fastsat i bilaget

d) produkter, der er bestemt til fri omsætning som returvarer i henhold til afsnit VI, kapitel 2, afdeling 1 i forordning (EU) nr. 952/2013

e) produkter, for hvilke klarereren ved antagelsen af reeksportangivelsen fører bevis for, at der er truffet bestemmelse om godtgørelse af eller fritagelse for importafgifter i henhold til afsnit III, kapitel 3, afdeling 3 i forordning (EU) nr. 952/2013.

Uanset litra b) og c) i første afsnit kræves der licens, hvis overgangen til fri omsætning eller eksporten sker i henhold til de præferenceordninger, som der gives adgang til ved hjælp af en licens.

Med henblik på anvendelsen af litra c) i første afsnit skal den mængde, som skal omfattes af en licens, beregnes således, at den omfatter alle de til fri omsætning eller til eksport bestemte mængder, der er omfattet af den samme logistikoperation.

2.  En eksportlicens kræves ikke og skal ikke udstedes eller fremlægges for forsendelse af varer, der foretages af privatpersoner eller grupper af privatpersoner med henblik på gratis uddeling som fødevarehjælp i tredjelande, hvis forsendelserne er af lejlighedsvis karakter og består af forskellige produkter, der ikke overstiger en samlet mængde på 30 000 kg pr. transportmiddel. I forbindelse med fødevarehjælp, som ikke opfylder disse betingelser, kræves der en licens i overensstemmelse med denne forordning og gennemførelsesforordning (EU) 2016/1239.

Artikel 4

Sikkerhed

1.  Der skal stilles sikkerhed for licenserne, undtagen i de tilfælde, der er fastsat i bilaget.

2.  Ved indgivelsen af en ansøgning om licens skal ansøgeren stille en sikkerhed, som skal være til rådighed for den udstedende myndighed senest kl. 13.00 (Bruxelles-tid) den dag, ansøgningen indgives.

3.  Der kræves ingen sikkerhedsstillelse, hvis sikkerheden ligger under en tærskel på 100 EUR.

Med henblik herpå skal sikkerhedsbeløbet beregnes således, at det omfatter alle de mængder, som følger af forpligtelser, der er omfattet af den samme logistikoperation.

4.  Der kræves ingen sikkerhedsstillelse, hvis ansøgeren er enten:

a) et offentligt organ, der er ansvarlig for udførelsen af en offentlig myndigheds opgaver, eller

b) et privat organ, der udfører opgaver som omhandlet i litra a) under en medlemsstats tilsyn.

5.  Sikkerhedsstillelsen for en mængde, for hvilken der ikke er udstedt licens, frigives straks.

Artikel 5

Rettigheder, forpligtelser og tolerance

1.  Import- eller eksportlicensen udgør en rettighed og medfører en forpligtelse til at frigive den mængde, der er omfattet af importlicensen i dennes gyldighedsperiode, til fri omsætning eller til at eksportere den, jf. artikel 7, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) 2016/1239.

2.  Toldangivelsen vedrørende overgang til fri omsætning eller eksport skal indgives af:

a) licensindehaveren, der er anført i afdeling 4 i licensen, som bilag I til gennemførelsesforordning (EU) 2016/1239 indeholder en model af. (»licensindehaver«)

b) erhververen, som er anført i afdeling 6 i licensen, der er omhandlet i litra a), eller

c) en toldrepræsentant, som handler på vegne af licensindehaveren eller erhververen som omhandlet i artikel 18 i forordning (EU) nr. 952/2013, som i toldangivelsen angiver, at licensindehaveren eller erhververen er den person, på hvis vegne den i stk. 1 nævnte forpligtelse opfyldes.

3.  Hvis det er fastsat i specifik EU-lovgivning, kan forpligtelsen til at frigive til fri omsætning eller til at eksportere omfatte forpligtelsen til at frigive fra eller eksportere til det land eller den gruppe lande, der er angivet i licensen.

4.  Forpligtelsen til frigive til fri omsætning eller til at eksportere anses for at være opfyldt, når den samlede mængde, der er angivet i licensen, er blevet godkendt af toldmyndighederne i henhold til den relevante procedure. Med henblik herpå gælder en positiv eller negativ tolerance for den mængde, der er angivet i licensen, jf. artikel 8 i gennemførelsesforordning (EU) 2016/1239.

5.  En positiv tolerance gælder ikke, hvis den mængde, der er anført i importlicensen, svarer til den mængde, der er angivet i et eksportdokument, og er en del af beviset for, at varen er berettiget til præferencebehandling på grund af dens særlige kvalitet, sort eller karakteristika som krævet i den relevante internationale aftale.

Hvis der kræves importlicens for et toldkontingent, bringes den mængde, som overstiger den mængde, der er anført i importlicensen inden for rammerne af den positive tolerance, i fri omsætning i henhold til samme licens under anvendelse af den bundne toldsats.

Artikel 6

Overdragelse

1.  De forpligtelser, der følger af licenserne, kan ikke overdrages. Medmindre andet er fastsat kan de rettigheder, der følger af licenserne, i licensens gyldighedsperiode overdrages af indehaveren.

2.  Overdragelse af de rettigheder, der følger af licensen eller partiallicensen, kan kun ske til fordel for en enkelt erhverver og skal omfatte de mængder, der endnu ikke er afskrevet på licensen eller partiallicensen.

3.  En overdragelse sker på anmodning af indehaveren ved den licensudstedende myndighed, der har udstedt den oprindelige licens.

4.  Erhververen kan ikke videreoverdrage sine rettigheder, men kan tilbageføre dem til indehaveren. Sådanne tilbageførsler til indehaveren skal omfatte de mængder, der endnu ikke er afskrevet på licensen eller partiallicensen. Den udstedende myndighed noterer sig tilbageførslen i henhold til meddelelsen vedrørende import- og eksportlicenser for landbrugsprodukter.

5.  Overdragelsen eller tilbageførslen får virkning fra datoen for den udstedende myndigheds validering.

Artikel 7

Frigivelse og fortabelse af sikkerhedsstillelser

1.  Frigivelse af en sikkerhed i henhold til artikel 24, stk. 2, i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 907/2014 ( 6 ) kan være delvis i forhold til mængden af produkter, for hvilke der er forelagt dokumentation for opfyldelse af forpligtelsen til at importere eller eksportere. Denne mængde må ikke være mindre end 5 % af den samlede mængde, der er angivet i licensen.

Udgør den importerede eller eksporterede mængde mindre end 5 % af den i licensen angivne mængde, fortabes hele sikkerhedsstillelsen.

2.  Ved beregningen af den del af sikkerhedsstillelsen, der evt. fortabes, skal den udstedende myndighed fratrække et beløb svarende til den kvantitative tolerance, der er omhandlet i artikel 5, stk. 4.

3.  Hvis den udstedende myndighed fraviger kravet om sikkerhedsstillelse i tilfælde, hvor det sikrede beløb er på under 500 EUR, jf. artikel 18, stk. 2, i delegeret forordning (EU) nr. 907/2014, skal den pågældende betale et beløb svarende til den afståede sikkerhedsstillelse senest 60 dage efter datoen for udløbet af licensens gyldighedsperiode.

4.  Er den sikkerhedsstillelse, som ville være blevet inddraget, på 100 EUR eller derunder for en given licens, frigiver den udstedende myndighed hele sikkerhedsstillelsen.

Artikel 8

Meddelelser

I overensstemmelse med de nærmere betingelser, der er fastsat i den gennemførelsesretsakt, der er vedtaget i henhold til artikel 223, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1308/2013 underretter medlemsstaterne Kommissionen om følgende:

a) udstedte erstatningslicenser, jf. artikel 15, stk. 5, i gennemførelsesforordning (EU) 2016/1239

b) tilfælde af force majeure, jf. i artikel 16, stk. 3, i gennemførelsesforordning (EU) 2016/1239

c) for så vidt angår hamp — vedtagne bestemmelser, pålagte sanktioner, og kompetente kontrolmyndigheder, jf. artikel 17, stk. 2, i gennemførelsesforordning (EU) 2016/1239

d) for så vidt angår hvidløg — den mængde, som er omfattet af »B«-licenser, jf. artikel 18 i gennemførelsesforordning (EU) 2016/1239

e) for så vidt angår ethanol — udstedte importlicenser, jf. artikel 19 i gennemførelsesforordning (EU) 2016/1239

▼M1

ea) for så vidt angår ris — den mængde, der er omhandlet i artikel 19a i gennemførelsesforordning (EU) 2016/1239

▼B

f) uregelmæssigheder, jf. artikel 20, stk. 2, i gennemførelsesforordning (EU) 2016/1239

g) de myndigheder, der har kompetence til at modtage licensansøgninger og udstede licenser eller erstatningslicenser, jf. artikel 20, stk. 3, i gennemførelsesforordning (EU) 2016/1239

h) officielle stempler og, hvor det er relevant, reliefstempler, jf. artikel 20, stk. 4, i gennemførelsesforordning (EU) 2016/1239.



KAPITEL II

SEKTORSPECIFIKKE BESTEMMELSER

Artikel 9

Hamp

1.  De i del I, afdeling C, D og G i bilaget til denne forordning opførte hampeprodukters overgang til fri omsætning skal være omfattet af en importlicens i overensstemmelse med den model, der er fastsat i bilag I til gennemførelsesforordning (EU) 2016/1239 (»importlicens AGRIM«).

Licensen udstedes kun, hvis det er godtgjort over for den medlemsstat, hvor hampeprodukterne skal overgå til fri omsætning, at alle de betingelser, der er fastsat i artikel 189, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1308/2013 og i nærværende forordning og de krav, der er fastsat af den pågældende medlemsstat i henhold til artikel 189, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1308/2013, er opfyldt.

2.  Licensansøgningen skal indeholde oplysninger i overensstemmelse med retningslinjerne for hampeprodukter i meddelelsen vedrørende import- og eksportlicenser for landbrugsprodukter.

Medlemsstaterne kan fastsætte supplerende krav vedrørende licensansøgningen samt udstedelsen og anvendelsen af licensen, jf. artikel 189, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1308/2013.

3.  Med henblik på anvendelse af artikel 189, stk. 1, litra c), i forordning (EU) nr. 1308/2013 indfører de pågældende medlemsstater ordninger for godkendelse af importører af hampefrø til andre formål end udsæd. Godkendelsesordningen skal bl.a. omfatte en fastlæggelse af betingelserne for godkendelse, kontrol samt sanktioner i tilfælde af uregelmæssigheder.

4.  Ved overgang til fri omsætning for hampefrø til andre formål end udsæd som omhandlet i del I, afdeling G i bilaget kan importlicensen kun udstedes, hvis den godkendte importør forpligter sig til under overholdelse af de af medlemsstaten fastsatte frister og betingelser at forelægge de myndigheder, som er ansvarlige for at tjekke de relevante operationer i den medlemsstat, hvor importøren er godkendt, dokumenter, der attesterer, at det hampefrø, der er omfattet af licensen, inden for en frist, som medlemsstaten skal fastsætte til under 12 måneder fra datoen for udstedelsen af licensen, har undergået en af følgende operationer:

a) er bragt i en tilstand, der udelukker anvendelse til udsæd

b) med henblik på foderbrug er blandet med andet frø end hampefrø, dog højst 15 % hampefrø i forhold til den samlede mængde frø og undtagelsesvis i visse tilfælde højst 25 % hampefrø efter den godkendte importørs anmodning og begrundelse

c) eksport til tredjelande

Har en del af det hampefrø, der er omfattet af licensen, ikke undergået en af de i første afsnit omhandlede operationer inden for fristen på 12 måneder, kan medlemsstaten dog efter anmodning og begrundelse fra den godkendte importør forlænge fristen med en eller to perioder på seks måneder.

De i første afsnit omhandlede dokumenter udstedes af de erhvervsdrivende, der har foretaget de pågældende operationer, og skal mindst indeholde følgende oplysninger:

a) den erhvervsdrivendes navn, fuldstændige adresse, medlemsstat og underskrift

b) beskrivelse af den udførte operation svarende til betingelserne i første afsnit samt datoen for operationens udførelse

c) den mængde hampefrø i kg, som operationen har omfattet.

På grundlag af en risikoanalyse foretager hver medlemsstat en kontrol af nøjagtigheden af dokumenterne for de i første afsnit omhandlede operationer, der er udført på dens område.

5.  Uanset artikel 6, stk. 1, kan de rettigheder, der følger af importlicenser for hampeprodukter, ikke overdrages.

Artikel 10

Hvidløg

1.  Importlicenser for hvidløg, jf. afsnit E og F i del I i bilaget, benævnes »B«-licenser.

2.  Ansøgere kan indgive B-licensansøgninger til den licensudstedende myndighed i den medlemsstat, hvor de er etableret og momsregistreret.

3.  Uanset artikel 6, stk. 1, kan de rettigheder, der følger af »B«-licenser, ikke overdrages.



KAPITEL III

ÆNDRINGER, OPHÆVELSE, OVERGANGSBESTEMMELSER OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 11

Ændring af forordning (EF) nr. 2535/2001, (EF) nr. 1342/2003, (EF) nr. 2336/2003, (EF) nr. 951/2006, (EF) nr. 341/2007 og (EF) nr. 382/2008

1.  Følgende bestemmelser udgår:

a) artikel 20, 21 og 22 i forordning (EF) nr. 2535/2001

b) artikel 6, stk. 1, litra a), artikel 8, stk. 2, artikel 9, stk. 1 og 2, artikel 12, litra a), og artikel 16 i forordning (EF) nr. 1342/2003

c) artikel 5 og 7 i forordning (EF) nr. 2336/2003

d) artikel 4c, 4d og 4e, artikel 5, stk. 1, artikel 7-7f, artikel 8a, artikel 9, artikel 10, artikel 11, stk. 1, litra a), og artikel 11, stk. 2, artikel 12a, artikel 17, stk. 1, og artikel 18, stk. 1 i forordning (EF) nr. 951/2006

e) artikel 5, stk. 1, artikel 5, stk. 2, andet afsnit, og artikel 13 og 14 i forordning (EF) nr. 341/2007

f) artikel 2, artikel 5, stk. 1 og 2, artikel 6, stk. 1 og 2, artikel 7 og artikel 8, stk. 1 og 2 i forordning (EF) nr. 382/2008

2.  De i stk. 1 omhandlede bestemmelser finder fortsat anvendelse på licenser, der udstedes i henhold til de relevante forordninger.

Artikel 12

Ophævelse

Forordning (EF) nr. 2390/98, (EF) nr. 1345/2005, (EF) nr. 376/2008 og (EF) nr. 507/2008 ophæves.

Dog gælder følgende:

 disse forordninger finder fortsat anvendelse på licenser, der er udstedt i henhold til nævnte forordninger og

 Artikel 34, stk. 10, i forordning (EF) nr. 376/2008 finder fortsat anvendelse, indtil de relevante regler for toldkontingenter, som er vedtaget på grundlag af artikel 186 og 187 i forordning (EU) nr. 1308/2013, er trådt i kraft.

Artikel 13

Overgangsbestemmelser

1.  Denne forordning påvirker ikke gyldighedsperioden og sikkerhedsstillelsen for licenser, som ikke er udløbet den 6. november 2016.

2.  Efter anmodning fra indehaveren frigives sikkerhedsstillelsen for en licens, når alle de følgende betingelser er opfyldt:

a) licensens gyldighedsperiode ikke er udløbet på den dato, der er omhandlet i stk. 1

b) licensen er ikke længere påkrævet for de pågældende produkter fra den dato, der er omhandlet i stk. 1

c) licensen er kun delvist eller slet ikke brugt på den dato, der er omhandlet i stk. 1.

Artikel 14

Ikrafttræden og anvendelse

Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 6. november 2016.

Artikel 11, stk. 1, litra d), anvendes dog fra den 1. oktober 2017.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.




BILAG

DEL I

LICENSKRAV I FORBINDELSE MED IMPORT

Liste over de produkter, der er omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra a)



A.  Ris (artikel 1, stk. 2, litra b), og del II i bilag I til forordning (EU) nr. 1308/2013

KN-kode

Beskrivelse

Nettomængder (1)

1006 20

Afskallet ris (hinderis), herunder produkter importeret under toldkontingenter, jf. artikel 2, stk. 1, litra c)

1 000 kg

1006 30

Delvis sleben eller sleben ris, også poleret eller glaseret, herunder produkter importeret under toldkontingenter, jf. artikel 2, stk. 1, litra c)

1 000 kg

1006 40 00

Brudris, herunder produkter importeret under toldkontingenter, jf. artikel 2, stk. 1, litra c)

1 000 kg

(1)   Maksimumsmængde, for hvilken der ikke skal fremlægges licens, jf. artikel 3, stk. 1, litra c). Ikke gældende for import på præferencevilkår eller under et toldkontingent, som forvaltes ved hjælp af licenser.



B.  Sukker (artikel 1, stk. 2, litra c), og del III i bilag I til forordning (EU) nr. 1308/2013

KN-kode

Beskrivelse

Nettomængder (1)

1701

Alle produkter, der importeres på præferencevilkår, undtagen under toldkontingenter (2) (3)

(—)

(1)   Maksimumsmængde, for hvilken der ikke skal fremlægges licens, jf. artikel 3, stk. 1, litra c). Ikke gældende for import på præferencevilkår eller under et toldkontingent, som forvaltes ved hjælp af licenser.

(2)   Kravet om importlicens gælder indtil den 30. september 2017.

(3)   Med undtagelse af import af præferencesukker henhørende under KN-kode 1701 99 10 med oprindelse i Moldova, jf. Rådets afgørelse 2014/492/EU af 16. juni 2014 om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne og midlertidig anvendelse af associeringsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Moldova på den anden side (EUT L 260 af 30.8.2014, s. 1), og import af præferencesukker henhørende under KN-kode 1701 med oprindelse i Georgien, jf. Rådets afgørelse 2014/494/EU af 16. juni 2014 om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne og midlertidig anvendelse af associeringsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab og deres medlemsstater på den ene side og Georgien på den anden side (EUT L 261 af 30.8.2014, s. 1).

(—)  Der skal fremlægges licens uanset mængde.



C.  Frø (artikel 1, stk. 2, litra e), og del V i bilag I til forordning (EU) nr. 1308/2013

KN-kode

Beskrivelse

Sikkerhedsstillelse

Nettomængder (1)

ex 1207 99 20

Frø af hampesorter til udsæd

 (2)

(—)

(1)   Maksimumsmængde, for hvilken der ikke skal fremlægges licens, jf. artikel 3, stk. 1, litra c). Ikke gældende for import på præferencevilkår eller under et toldkontingent, som forvaltes ved hjælp af licenser.

(2)   Intet krav om sikkerhedsstillelse.

(—)  Der skal fremlægges licens uanset mængde.



D.  Hør og hamp (artikel 1, stk. 2, litra h), og del VIII i bilag I til forordning (EU) nr. 1308/2013

KN-kode

Beskrivelse

Sikkerhedsstillelse

Nettomængder (1)

5302 10 00

Hamp, rå eller rødnet

 (2)

(—)

(1)   Maksimumsmængde, for hvilken der ikke skal fremlægges licens, jf. artikel 3, stk. 1, litra c). Ikke gældende for import på præferencevilkår eller under et toldkontingent, som forvaltes ved hjælp af licenser.

(2)   Intet krav om sikkerhedsstillelse.

(—)  Der skal fremlægges licens uanset mængde.



E.  Frugt og grøntsager (artikel 1, stk. 2, litra i), og del IX i bilag I til forordning (EU) nr. 1308/2013

KN-kode

Beskrivelse

Nettomængder (1)

0703 20 00

Hvidløg, friske eller kølede, herunder produkter importeret under toldkontingenter, jf. artikel 2, stk. 1, litra c) (2)

(—)

ex 0703 90 00

Andre grøntsager (Allium-arter), friske eller kølede, herunder produkter importeret under toldkontingenter, jf. artikel 2, stk. 1, litra c) (2)

(—)

(1)   Maksimumsmængde, for hvilken der ikke skal fremlægges licens, jf. artikel 3, stk. 1, litra c). Ikke gældende for import på præferencevilkår eller under et toldkontingent, som forvaltes ved hjælp af licenser.

(2)   Kravet om importlicens gælder indtil den 30. september 2017.

(—)  Der skal fremlægges licens uanset mængde.



F.  Forarbejdede frugt- og grøntsagsprodukter (artikel 1, stk. 2, litra j), og del X i bilag I til forordning (EU) nr. 1308/2013

KN-kode

Beskrivelse

Nettomængder (1)

ex 0710 80 95

Hvidløg (2) og Allium ampeloprasum, også kogte i vand eller dampkogte, frosne, herunder produkter importeret under toldkontingenter, jf. artikel 2, stk. 1, litra c) (3)

(—)

ex 0710 90 00

Blandinger af grøntsager med indhold af hvidløg (2) og/eller Allium ampeloprasum, også kogte i vand eller dampkogte, frosne, herunder produkter importeret under toldkontingenter, jf. artikel 2, stk. 1, litra c) (3)

(—)

ex 0711 90 80

Hvidløg (2) og Allium ampeloprasum, foreløbigt konserverede f.eks. med svovldioxid, i saltlage, svovlsyrlingvand eller andre konserverende opløsninger, men ikke tilberedt til umiddelbar indtagelse, herunder produkter importeret under toldkontingenter, jf. artikel 2, stk. 1, litra c) (3)

(—)

ex 0711 90 90

Blandinger af grøntsager med indhold af hvidløg (2) og/eller Allium ampeloprasum, foreløbigt konserverede f.eks. med svovldioxid, i saltlage, svovlsyrlingvand eller andre konserverende opløsninger, men ikke tilberedt til umiddelbar indtagelse, herunder produkter importeret under toldkontingenter, jf. artikel 2, stk. 1, litra c) (3)

(—)

ex 0712 90 90

Tørret hvidløg (2) og Allium ampeloprasum og blandinger af tørrede grøntsager med indhold af hvidløg (2) og/eller Allium ampeloprasum, også snittede, knuste eller pulveriserede, men ikke yderligere tilberedte, herunder produkter importeret under toldkontingenter, jf. artikel 2, stk. 1, litra c) (3)

(—)

(1)   Maksimumsmængde, for hvilken der ikke skal fremlægges licens, jf. artikel 3, stk. 1, litra c). Ikke gældende for import på præferencevilkår eller under et toldkontingent, som forvaltes ved hjælp af licenser.

(2)   Omfatter også produkter, hvor ordet »hvidløg« indgår i beskrivelsen. Herunder f.eks. »solohvidløg«, »elefanthvidløg«, »enkeltfedshvidløg« eller »kæmpehvidløg«.

(3)   Kravet om importlicens gælder indtil den 30. september 2017.

(—)  Der skal fremlægges licens uanset mængde.



G.  Andre produkter (artikel 1, stk. 2, litra x), og del XXIV, afdeling 1 i bilag I til forordning (EU) nr. 1308/2013

KN-kode

Beskrivelse

Sikkerhedsstillelse

Nettomængder (1)

1207 99 91

Hampefrø, undtagen til udsæd

 (2)

(—)

(1)   Maksimumsmængde, for hvilken der ikke skal fremlægges licens, jf. artikel 3, stk. 1, litra c). Ikke gældende for import på præferencevilkår eller under et toldkontingent, som forvaltes ved hjælp af licenser.

(2)   Intet krav om sikkerhedsstillelse.

(—)  Der skal fremlægges licens uanset mængde.



H.  Landbrugsethanol (artikel 1, stk. 2, litra u), og del XXI i bilag I til forordning (EU) nr. 1308/2013

KN-kode

Beskrivelse

Nettomængder (1)

ex 2207 10 00

Ethanol (ethylalkohol), ikke denatureret, med et alkoholindhold på 80 % vol. eller derover, fremstillet af de landbrugsprodukter, der er anført i bilag I til EF-traktaten

100 hl

ex 2207 20 00

Ethanol (ethylalkohol) og anden spiritus, denatureret, uanset alkoholindholdet, fremstillet af de landbrugsprodukter, der er anført i bilag I til EF-traktaten

100 hl

ex 2208 90 91

Ethanol (ethylalkohol), ikke denatureret, med et alkoholindhold på under 80 % vol. eller derover, fremstillet af de landbrugsprodukter, der er anført i bilag I til EF-traktaten

100 hl

ex 2208 90 99

Ethanol (ethylalkohol), ikke denatureret, med et alkoholindhold på under 80 % vol. eller derover, fremstillet af de landbrugsprodukter, der er anført i bilag I til EF-traktaten

100 hl

(1)   Maksimumsmængde, for hvilken der ikke skal fremlægges licens, jf. artikel 3, stk. 1, litra c). Ikke gældende for import på præferencevilkår eller under et toldkontingent, som forvaltes ved hjælp af licenser.

DEL II

LICENSKRAV I FORBINDELSE MED EKSPORT

Liste over de produkter, der er omhandlet i artikel 2, stk. 2, litra a)



A.  Ris (artikel 1, stk. 2, litra b), og del II i bilag I til forordning (EU) nr. 1308/2013

KN-kode

Beskrivelse

Nettomængder (1)

1006 20

Afskallet ris (hinderis)

500 kg

1006 30

Delvis sleben eller sleben ris, også poleret eller glaseret

500 kg

(1)   Maksimumsmængde, for hvilken der ikke skal fremlægges licens, jf. artikel 3, stk. 1, litra c). Ikke gældende for eksport på præferencevilkår eller under et toldkontingent, som forvaltes ved hjælp af licenser.



B.  Sukker (artikel 1, stk. 2, litra c), og del III i bilag I til forordning (EU) nr. 1308/2013

KN-kode

Beskrivelse

Nettomængder (1)

1701

Rør- eller roesukker og kemisk rent sakkarose, i fast form (2)

2 000 kg

1702 60 95

1702 90 95

Andet sukker i fast form samt sirup og andre sukkeropløsninger uden indhold af tilsatte smagsstoffer eller farvestoffer, undtagen laktose, glucose, maltodekstrin og isoglucose (2)

2 000 kg

2106 90 59

Sirup og andre sukkeropløsninger tilsat smagsstoffer eller farvestoffer, undtagen isoglucose-, laktose-, glukose- og maltodekstrinsirup (2)

2 000 kg

(1)   Maksimumsmængde, for hvilken der ikke skal fremlægges licens, jf. artikel 3, stk. 1, litra c). Ikke gældende for eksport på præferencevilkår eller under et toldkontingent, som forvaltes ved hjælp af licenser.

(2)   Kravet om eksportlicens gælder indtil den 30. september 2017.



( 1 ) Meddelelse om import- og eksportlicenser (EUT C 278 af 30.7.2016).

( 2 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 510/2014 af 16. april 2014 om handelsordninger for visse varer fremstillet af landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1216/2009 og (EF) nr. 614/2009 (EUT L 150 af 20.5.2014, s. 1).

( 3 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 af 9. oktober 2013 om EU-toldkodeksen (EUT L 269 af 10.10.2013, s. 1).

( 4 ) Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif (EFT L 256 af 7.9.1987, s. 1).

( 5 ) Rådets forordning (EF) nr. 1186/2009 af 16. november 2009 om en fællesskabsordning vedrørende fritagelse for import- og eksportafgifter (EUT L 324 af 10.12.2009, s. 23).

( 6 ) Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 907/2014 af 11. marts 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 for så vidt angår betalingsorganer og andre organer, finansiel forvaltning, regnskabsafslutning, sikkerhedsstillelse og brug af euroen (EUT L 255 af 28.8.2014, s. 18).