Denne tekst tjener udelukkende som dokumentationsværktøj og har ingen retsvirkning. EU's institutioner påtager sig intet ansvar for dens indhold. De autentiske udgaver af de relevante retsakter, inklusive deres betragtninger, er offentliggjort i den Europæiske Unions Tidende og kan findes i EUR-Lex. Disse officielle tekster er tilgængelige direkte via linkene i dette dokument

om retshjælp til mistænkte og tiltalte i straffesager og til eftersøgte i sager angående europæiske arrestordrer

1. Dette direktiv fastlægger fælles minimumsregler vedrørende retten til retshjælp for:

a) mistænkte og tiltalte i straffesager, og

b) personer, som er genstand for sager angående europæiske arrestordrer i henhold til rammeafgørelse 2002/584/RIA (»eftersøgte«).

2. Nærværende direktiv supplerer direktiv 2013/48/EU og direktiv (EU) 2016/800. Intet i nærværende direktiv må fortolkes således, at det indebærer en begrænsning i de rettigheder, der er fastsat i de nævnte direktiver.

1. Dette direktiv finder anvendelse på mistænkte og tiltalte i straffesager, som har ret til adgang til advokatbistand i medfør af direktiv 2013/48/EU, og som:

a) frihedsberøves

b) skal bistås af en advokat i henhold til EU-retten eller national ret, eller

c) skal eller kan deltage i efterforskningsmæssige eller bevissikrende foranstaltninger, herunder som minimum følgende:

i) konfrontationsparader

ii) konfrontationer

iii) rekonstruktioner af gerningsstedet.

2. Dette direktiv finder også anvendelse ved anholdelse i den fuldbyrdende medlemsstat af eftersøgte, som har ret til adgang til advokatbistand i medfør af direktiv 2013/48/EU.

3. Dette direktiv finder på de samme betingelser som fastsat i stk. 1 også anvendelse på personer, som indledningsvist ikke var mistænkt eller tiltalt, men bliver mistænkt eller tiltalt under politiets eller en anden retshåndhævende myndigheds afhøringer.

4. Uden at det berører retten til en retfærdig rettergang i forbindelse med mindre lovovertrædelser, finder

a) hvor det i en medlemsstats ret er bestemt, at andre myndigheder end en domstol med kompetence til at afgøre straffesager kan pålægge sanktioner, og pålæggelsen af sådanne sanktioner kan appelleres til eller indbringes for en sådan domstol, eller

b) hvor frihedsberøvelse ikke kan pålægges som en sanktion,

dette direktiv alene anvendelse på retssager ved en domstol med kompetence til at afgøre straffesager.

Dette direktiv finder under alle omstændigheder anvendelse, mens der træffes afgørelse om tilbageholdelse samt under tilbageholdelsen på ethvert trin i sagen frem til dennes afslutning.

I dette direktiv forstås ved »retshjælp« en medlemsstats finansiering af advokatbistand, der gør det muligt at udøve retten til adgang til en advokat.

1. Medlemsstaterne sikrer, at mistænkte og tiltalte, som ikke har tilstrækkelige midler til at betale for advokatbistand, har ret til retshjælp, når dette er påkrævet i retfærdighedens interesse.

2. Medlemsstaterne kan anvende en trangsvurdering, en vurdering af sagens realitet eller begge dele som grundlag for en afgørelse om, hvorvidt der skal bevilges retshjælp i overensstemmelse med stk. 1.

3. Når en medlemsstat anvender en trangsvurdering, skal den tage hensyn til alle relevante og objektive faktorer såsom den pågældendes indkomst, formue og familiemæssige forhold samt omkostningerne ved advokatbistanden og levestandarden i den pågældende medlemsstat med henblik på at afgøre, om en mistænkt eller tiltalt i henhold til de gældende kriterier i den pågældende medlemsstat ikke har tilstrækkelige midler til at betale for advokatbistanden.

4. Når en medlemsstat anvender en vurdering af sagens realitet, skal den tage hensyn til den strafbare handlings grovhed, sagens kompleksitet og hårdheden af den sanktion, der i givet fald kan pådrages, med henblik på at afgøre, hvorvidt det er påkrævet i retfærdighedens interesse, at retshjælp bevilges. Under alle omstændigheder anses kriteriet om sagens realitet for at være opfyldt i følgende situationer:

a) hvor en mistænkt eller tiltalt stilles for en kompetent domstol eller dommer med henblik på, at der skal træffes afgørelse om tilbageholdelse, på ethvert trin i sagen inden for rammerne af dette direktiv, og

b) under tilbageholdelsen.

5. Medlemsstaterne sikrer, at der bevilges retshjælp uden unødig forsinkelse, og senest inden den pågældende afhøres af politiet, af en anden retshåndhævende myndighed eller af en retslig myndighed, eller inden de efterforskningsmæssige eller bevissikrende foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra c), udføres.

6. Der bevilges udelukkende retshjælp med henblik på den eller de straffesager, hvor den pågældende er mistænkt eller tiltalt for at have begået en strafbar handling.

1. Den fuldbyrdende medlemsstat sikrer, at eftersøgte har ret til adgang til retshjælp ved anholdelse i henhold til en europæisk arrestordre, indtil de overgives, eller indtil afgørelsen om ikke at overgive dem bliver endelig.

2. Den udstedende medlemsstat sikrer, at eftersøgte, som er genstand for sager angående europæiske arrestordrer med henblik på strafforfølgning, og som udøver deres ret til at udpege en advokat i den udstedende medlemsstat til at bistå advokaten i den fuldbyrdende medlemsstat, jf. artikel 10, stk. 4 og 5, i direktiv 2013/48/EU, har ret til retshjælp i den udstedende medlemsstat i sådanne sager i den fuldbyrdende medlemsstat, hvis retshjælp er nødvendig for at sikre effektiv adgang til domstolsprøvelse.

3. Den ret til retshjælp, der er omhandlet i stk. 1 og 2, kan undergives en trangsvurdering i overensstemmelse med artikel 4, stk. 3, som finder tilsvarende anvendelse.

1. Afgørelser om, hvorvidt der skal bevilges retshjælp, og om udpegelsen af advokater skal træffes af en kompetent myndighed uden unødig forsinkelse. Medlemsstaterne træffer passende foranstaltninger til at sikre, at den kompetente myndighed træffer sine afgørelser efter omhyggelig overvejelse og med respekt af retten til et forsvar.

2. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at mistænkte, tiltalte og eftersøgte informeres skriftligt, hvis deres anmodning om retshjælp afvises helt eller delvist.

1. Medlemsstaterne træffer nødvendige foranstaltninger, herunder med hensyn til finansiering, for at sikre, at:

a) der er et effektivt retshjælpssystem af tilstrækkelig kvalitet, og

b) retshjælpstjenesterne er af tilstrækkelig kvalitet til at sikre en retfærdig rettergang, uden at det berører advokatstandens uafhængighed.

2. Medlemsstaterne sikrer, at personale, som er involveret i beslutningstagningen om retshjælp i straffesager og i sager angående europæiske arrestordrer, modtager den fornødne uddannelse.

3. Uden at det berører advokatstandens uafhængighed og den rolle, som de ansvarlige for uddannelse af advokater har, træffer medlemsstaterne passende foranstaltninger med henblik på at fremme den fornødne uddannelse af advokater, der yder retshjælpstjenester.

4. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at mistænkte, tiltalte og eftersøgte har ret til efter anmodning at få den retshjælpsadvokat, de er blevet tildelt, udskiftet, hvis de konkrete omstændigheder berettiger det.

Medlemsstaterne sikrer, at mistænkte, tiltalte og eftersøgte har adgang til effektive retsmidler i henhold til national ret i tilfælde af krænkelse af deres rettigheder i henhold til dette direktiv.

Medlemsstaterne sikrer, at der ved gennemførelsen af dette direktiv tages hensyn til de særlige behov hos mistænkte, tiltalte og eftersøgte, som er sårbare.

1. Medlemsstaterne forelægger senest ►C1 den 5. maj 2021 ◄ og derefter hvert tredje år Kommissionen de disponible data over, hvordan rettighederne fastlagt i dette direktiv er blevet gennemført.

2. Senest ►C1 den 5. maj 2022 ◄ og derefter hvert tredje år forelægger Kommissionen en rapport om gennemførelsen af dette direktiv for Europa-Parlamentet og for Rådet. I sin rapport vurderer Kommissionen gennemførelsen af dette direktiv med hensyn til retten til retshjælp i straffesager og i sager angående europæiske arrestordrer.

Intet i dette direktiv må fortolkes således, at det indebærer en begrænsning i eller undtagelse fra de rettigheder og proceduremæssige garantier, der er sikret i henhold til chartret, EMRK eller andre relevante folkeretlige regler eller retsregler i medlemsstaterne, der fastsætter et højere beskyttelsesniveau.

1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest ►C1 den 5. maj 2019 ◄ . De underretter straks Kommissionen herom.

Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne i overensstemmelse med traktaterne.