02016L0801 — DA — 17.11.2021 — 001.001
Denne tekst tjener udelukkende som dokumentationsværktøj og har ingen retsvirkning. EU's institutioner påtager sig intet ansvar for dens indhold. De autentiske udgaver af de relevante retsakter, inklusive deres betragtninger, er offentliggjort i den Europæiske Unions Tidende og kan findes i EUR-Lex. Disse officielle tekster er tilgængelige direkte via linkene i dette dokument
|
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV (EU) 2016/801 af 11. maj 2016 om betingelserne for tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold med henblik på forskning, studier, praktik, volontørtjeneste, elevudvekslingsprogrammer eller uddannelsesprojekter, og au pair-ansættelse (EUT L 132 af 21.5.2016, s. 21) |
Ændret ved:
|
|
|
Tidende |
||
|
nr. |
side |
dato |
||
|
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV (EU) 2021/1883 af 20. oktober 2021 |
L 382 |
1 |
28.10.2021 |
|
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV (EU) 2016/801
af 11. maj 2016
om betingelserne for tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold med henblik på forskning, studier, praktik, volontørtjeneste, elevudvekslingsprogrammer eller uddannelsesprojekter, og au pair-ansættelse
(omarbejdning)
KAPITEL I
ALMINDELIGE BESTEMMELSER
Artikel 1
Genstand
Dette direktiv fastsætter:
betingelserne for tredjelandsstatsborgeres og deres eventuelle familiemedlemmers indrejse og ophold i en periode på over 90 dage på medlemsstaternes område og deres rettigheder med henblik på forskning, studier, praktik eller volontørtjeneste i den europæiske volontørtjeneste og, såfremt det besluttes af medlemsstaterne, elevudvekslingsprogrammer eller uddannelsesprojekter, anden volontørtjeneste end den europæiske volontørtjeneste eller au pair-ansættelse
betingelserne for de i litra a) omhandlede forskeres og deres eventuelle familiemedlemmers samt studerendes indrejse og ophold og deres rettigheder i andre medlemsstater end den medlemsstat, som først giver tredjelandsstatsborgeren en tilladelse på grundlag af dette direktiv.
Artikel 2
Anvendelsesområde
Dette direktiv finder ikke anvendelse på tredjelandsstatsborgere:
hvis udvisning er suspenderet på grund af sagens konkrete omstændigheder eller retlige spørgsmål
der er familiemedlemmer til unionsborgere, som har udøvet deres ret til fri bevægelighed inden for Unionen
der i en medlemsstat har status som fastboende udlænding, jf. Rådets direktiv 2003/109/EF ( 3 )
der, sammen med deres familiemedlemmer og uanset nationalitet, i henhold til aftaler indgået enten mellem Unionen og dens medlemsstater eller mellem Unionen og tredjelande har samme ret til fri bevægelighed som unionsborgere
der kommer til Unionen som ansatte trainees i forbindelse med en virksomhedsintern udstationering i henhold til direktiv 2014/66/EU
der ansøger om ophold i en medlemsstat med henblik på højt kvalificeret beskæftigelse som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2021/1883 ( 4 ).
Artikel 3
Definitioner
I dette direktiv forstås ved:
|
1) |
»tredjelandsstatsborger« : en person, der ikke er unionsborger som omhandlet i artikel 20, stk. 1, i TEUF |
|
2) |
»forsker« : en tredjelandsstatsborger, som er i besiddelse af en ph.d. eller et relevant kvalifikationsbevis på en videregående uddannelse, der giver den pågældende tredjelandsstatsborger adgang til ph.d.-programmer, og som er udvalgt af en forskningsorganisation og har fået tilladelse til indrejse på en medlemsstats område til at gennemføre en forskningsaktivitet, der normalt forudsætter et kvalifikationsbevis af denne art |
|
3) |
»studerende« : en tredjelandsstatsborger, der er optaget på en videregående uddannelsesinstitution, og som har fået tilladelse til indrejse på en medlemsstats område for som primær aktivitet at følge et studieprogram på fuld tid på en videregående uddannelsesinstitution med henblik på at opnå et bevis for en højere uddannelse, der er anerkendt af den pågældende medlemsstat, herunder eksamensbevis, certifikat eller doktorgrad, der også kan omfatte forberedelseskurser til disse uddannelser i overensstemmelse med national ret eller obligatoriske praktikforløb |
|
4) |
»skoleelev« : en tredjelandsstatsborger, der har fået tilladelse til indrejse på en medlemsstats område med henblik på at følge et anerkendt nationalt eller regionalt undervisningsprogram på sekundærtrinnet, der svarer til niveau 2 eller 3 i den internationale standardklassifikation for skolevæsenet, som led i et elevudvekslingsprogram eller uddannelsesprojekt, der administreres af en uddannelsesinstitution i overensstemmelse med national ret eller administrativ praksis |
|
5) |
»praktikant« : en tredjelandsstatsborger, som har en videregående uddannelse eller følger et studieprogram i et tredjeland, der fører til en afsluttet videregående uddannelse, og som har fået tilladelse til indrejse på en medlemsstats område for at deltage i et praktikforløb med henblik på at tilegne sig viden, praksis og erfaring i et professionelt miljø |
|
6) |
»volontør« : en tredjelandsstatsborger, der har fået tilladelse til indrejse på en medlemsstats område med henblik på at deltage i et volontørprogram |
|
7) |
»volontørprogram« : et program med konkrete solidaritetsaktiviteter, som bygger på et program, der er anerkendt som sådant af den pågældende medlemsstat eller Unionen, og som forfølger almennyttige formål til fordel for en sag uden profitskabende sigte, hvor aktiviteterne ikke lønnes bortset fra godtgørelse af udgifter og/eller lommepenge |
|
8) |
»au pair« : en tredjelandsstatsborger, der har fået tilladelse til indrejse på en medlemsstats område med henblik på midlertidigt at bo hos en familie med det formål at forbedre vedkommendes sprogkundskaber og kendskab til den pågældende medlemsstat mod udførelse af lettere husligt arbejde og børnepasning |
|
9) |
»forskning« : skabende arbejde på systematisk grundlag med henblik på at øge videngrundlaget, herunder viden om mennesker, kultur og samfund, og øge udnyttelsen af dette videngrundlag til at udtænke nye anvendelser |
|
10) |
»forskningsorganisation« : enhver offentlig eller privat organisation, som udfører forskning |
|
11) |
»uddannelsesinstitution« : en offentlig eller privat uddannelsesinstitution på sekundærtrinnet, som er anerkendt af den pågældende medlemsstat, eller hvis studieprogrammer er anerkendt i overensstemmelse med national ret eller administrativ praksis på grundlag af gennemsigtige kriterier, og som deltager i et elevudvekslingsprogram eller uddannelsesprojekt til de formål, der er fastlagt i dette direktiv |
|
12) |
»uddannelsesprojekt« : en række uddannelsesmæssige foranstaltninger, der udvikles af en uddannelsesinstitution i en medlemsstat i samarbejde med lignende institutioner i et tredjeland med henblik på udveksling af kultur og viden |
|
13) |
»videregående uddannelsesinstitution« : enhver type videregående uddannelsesinstitution, der er anerkendt eller betragtes som sådan i overensstemmelse med national ret, og som i overensstemmelse med national ret eller praksis tilbyder anerkendte uddannelser eller andre anerkendte kvalifikationer på videregående niveau, uanset hvorledes denne institution benævnes, eller enhver institution, som i overensstemmelse med national ret eller praksis tilbyder erhvervsrettet uddannelse på videregående niveau |
|
14) |
»værtsenhed« : en forskningsorganisation, en videregående uddannelsesinstitution, en uddannelsesinstitution, en organisation med ansvar for et volontørprogram eller en enhed, der er vært for praktikanter, som tredjelandsstatsborgeren er tilknyttet med henblik på dette direktiv, og som er beliggende på den pågældende medlemsstats område, uanset dennes retlige form, i overensstemmelse med national ret |
|
15) |
»værtsfamilie« : en familie, der midlertidigt modtager en au pair og lader vedkommende deltage i det daglige familieliv på en medlemsstats område på grundlag af en aftale indgået mellem denne familie og au pairen |
|
16) |
»beskæftigelse« : udøvelse af aktiviteter, der omfatter enhver form for arbejde reguleret i medfør af national ret eller gældende kollektive overenskomster eller i overensstemmelse med gældende praksis for eller under ledelse eller opsyn af en arbejdsgiver |
|
17) |
»arbejdsgiver« : en fysisk person eller en juridisk enhed, for hvem eller under hvis ledelse eller opsyn beskæftigelsen udføres |
|
18) |
»første medlemsstat« : den medlemsstat, der først udsteder en tredjelandsstatsborger en tilladelse på grundlag af dette direktiv |
|
19) |
»anden medlemsstat« : enhver anden medlemsstat end den første medlemsstat |
|
20) |
»EU- eller multilaterale programmer, der omfatter mobilitetsforanstaltninger« : programmer finansieret af Unionen eller medlemsstater med henblik på at fremme tredjelandsstatsborgeres mobilitet inden for Unionen eller i de medlemsstater, der deltager i de respektive programmer |
|
21) |
»tilladelse« : en opholdstilladelse eller, hvis fastsat i national ret, et langtidsvisum, der udstedes med henblik på dette direktiv |
|
22) |
»opholdstilladelse« : en tilladelse, der udstedes i den udformning, der er fastsat i forordning (EF) nr. 1030/2002, og som giver indehaveren ret til at opholde sig lovligt på en medlemsstats område |
|
23) |
»langtidsvisum« : en tilladelse, der udstedes af en medlemsstat i henhold til artikel 18 i Schengenkonventionen ( 5 ), eller som udstedes i overensstemmelse med national ret i de medlemsstater, der ikke anvender Schengenreglerne fuldt ud |
|
24) |
»familiemedlemmer« : tredjelandsstatsborgere som defineret i artikel 4, stk. 1, i direktiv 2003/86/EF. |
Artikel 4
Gunstigere bestemmelser
Dette direktiv berører ikke gunstigere bestemmelser i:
bilaterale eller multilaterale aftaler, som er indgået mellem Unionen eller Unionen og dens medlemsstater og et eller flere tredjelande, eller
bilaterale eller multilaterale aftaler, som er indgået mellem en eller flere medlemsstater og et eller flere tredjelande.
KAPITEL II
INDREJSE
Artikel 5
Principper
En tredjelandsstatsborger kan kun indrejse i medfør af dette direktiv, hvis en gennemgang af dokumentationen viser, at tredjelandsstatsborgeren opfylder:
de generelle betingelser i artikel 7, og
de relevante særlige betingelser i artikel 8, 11, 12, 13, 14 eller 16.
Hvis en medlemsstat kun udsteder opholdstilladelser på sit område, og alle indrejsebetingelserne i dette direktiv er opfyldt, udsteder den pågældende medlemsstat det nødvendige visum til tredjelandsstatsborgeren.
Artikel 6
Antal indrejser
Dette direktiv berører ikke en medlemsstats ret til i overensstemmelse med artikel 79, stk. 5, i TEUF, at fastlægge det antal af tredjelandsstatsborgere, jf. nærværende direktivs artikel 2, stk. 1, der kan indrejse, med undtagelse af studerende, hvis den pågældende medlemsstat finder, at de er eller vil være i et ansættelsesforhold. På dette grundlag kan en ansøgning om tilladelse enten afvises som uantagelig eller afslås.
Artikel 7
Generelle betingelser
For så vidt angår en tredjelandsstatsborgers indrejse i medfør af dette direktiv, skal ansøgeren:
forevise et rejsedokument, der er gyldigt i henhold til national ret og, hvis et sådant kræves, en ansøgning om et visum eller et gyldigt visum eller eventuelt en gyldig opholdstilladelse eller et gyldigt langtidsvisum; medlemsstaterne kan kræve, at rejsedokumentets gyldighedsperiode mindst skal dække det planlagte opholds varighed
hvis tredjelandsstatsborgeren i henhold til den pågældende medlemsstats nationale ret er mindreårig, forevise forældrenes tilladelse eller et tilsvarende dokument vedrørende det planlagte ophold
fremlægge dokumentation for, at tredjelandsstatsborgeren har eller, hvis fastsat i national ret, har ansøgt om sygeforsikring mod alle de risici, som statsborgerne i den berørte medlemsstat normalt er dækket mod; forsikringen skal gælde for det planlagte opholds varighed
hvis medlemsstaten kræver det, fremlægge dokumentation for at have betalt det gebyr, der kræves for behandling af ansøgningen, jf. artikel 36
fremlægge den af den pågældende medlemsstat krævede dokumentation for, at vedkommende under sit ophold råder over tilstrækkelige midler til at dække sine udgifter til underhold, uden at behøve at benytte sig af medlemsstatens sociale bistandsordning, og hjemrejse. Vurderingen af, hvorvidt der er tale om tilstrækkelige midler, baseres på en individuel behandling af sagen under hensyntagen til midler, der stammer fra bl.a. tilskud, stipendier, en gyldig ansættelseskontrakt eller et bindende ansættelsestilbud eller et finansielt tilsagn fra en elevudvekslingsorganisation, en enhed, der er vært for praktikanter, et volontørprogram, en værtsfamilie eller en organisation, der formidler au pairer.
Hvis en medlemsstats nationale ret kræver, at der oplyses en adresse på ansøgningstidspunktet, og den pågældende tredjelandsstatsborger endnu ikke kender den fremtidige adresse, accepterer medlemsstaterne en midlertidig adresse. I sådanne tilfælde oplyser tredjelandsstatsborgeren sin faste adresse senest på tidspunktet for udstedelse af en tilladelse, jf. artikel 17.
Imidlertid kan en medlemsstat i overensstemmelse med sin nationale ret acceptere en ansøgning, der indgives af en tredjelandsstatsborger, som ikke har en gyldig opholdstilladelse eller et gyldigt langtidsvisum, men som befinder sig lovligt på dens område.
Artikel 8
Særlige betingelser for forskere
Hvis forskerens opholdsret forlænges i overensstemmelse med artikel 25, begrænses forskningsorganisationens ansvar, jf. dette stykkes første afsnit, frem til starttidspunktet i opholdstilladelsen med henblik på jobsøgning eller etablering af virksomhed.
Artikel 9
Godkendelse af forskningsorganisationer
Godkendelsen af en forskningsorganisation meddeles for en periode på mindst fem år. I undtagelsestilfælde kan medlemsstaterne meddele godkendelse for en kortere periode.
En medlemsstat kan blandt andre foranstaltninger give afslag på at forlænge eller beslutte at inddrage godkendelsen, hvis:
en forskningsorganisation ikke længere opfylder nærværende artikels stk. 2, artikel 8, stk. 2, eller artikel 10, stk. 7
godkendelsen er opnået gennem svig, eller
en forskningsorganisation har indgået en værtsaftale med en tredjelandsstatsborger ved svig eller uagtsom adfærd.
Såfremt der er givet afslag på en ansøgning om forlængelse, eller godkendelsen er blevet inddraget, kan den berørte organisation forbydes at ansøge om ny godkendelse i indtil fem år efter offentliggørelsen af afgørelsen om afslag på forlængelse eller inddragelse.
Artikel 10
Værtsaftale
Værtsaftalen skal indeholde:
forskningsaktivitetens eller forskningsområdets titel eller formål
en erklæring fra tredjelandsstatsborgeren om, at den pågældende vil bestræbe sig på at færdiggøre forskningsaktiviteten
en erklæring fra forskningsorganisationen om, at den vil være vært for tredjelandsstatsborgeren med henblik på at færdiggøre forskningsaktiviteten
forskningsaktivitetens start- og sluttidspunkt eller forventede varighed
oplysninger om planlagt mobilitet i en eller flere andre medlemsstater, hvis mobiliteten er kendt på ansøgningstidspunktet i den første medlemsstat.
Medlemsstaterne kan også kræve, at værtsaftalen skal indeholde:
oplysninger om retsforholdet mellem forskningsorganisationen og forskeren
oplysninger om forskerens arbejdsvilkår.
Forskningsorganisationer må kun undertegne værtsaftaler, hvis forskningsaktiviteten er accepteret af de kompetente instanser i organisationen efter vurdering af:
emnet for og den forventede varighed af forskningsaktiviteten, samt hvorvidt de finansielle midler, som er nødvendige for forskningens udførelse, er til rådighed
tredjelandsstatsborgerens kvalifikationer i forhold til emnet for forskningen, dokumenteret ved en bekræftet genpart af kvalifikationsbeviserne.
Artikel 11
Særlige betingelser for studerende
For så vidt angår en tredjelandsstatsborgers indrejse med henblik på studier, skal ansøgeren ud over de generelle betingelser i artikel 7 fremlægge dokumentation for:
at tredjelandsstatsborgeren er blevet optaget på en videregående uddannelsesinstitution med henblik på at følge et studieprogram
hvis medlemsstaten kræver det, at de gebyrer, som den videregående uddannelsesinstitution kræver, er blevet betalt
hvis medlemsstaten kræver det, et tilstrækkeligt kendskab til det sprog, der anvendes i det studieprogram, som skal følges
hvis medlemsstaten kræver det, at tredjelandsstatsborgeren råder over tilstrækkelige midler til at dække studieomkostningerne.
Artikel 12
Særlige betingelser for skoleelever
For så vidt angår en tredjelandsstatsborgers indrejse med henblik på et elevudvekslingsprogram eller et uddannelsesprojekt, skal ansøgeren ud over de generelle betingelser i artikel 7 fremlægge dokumentation for:
at tredjelandsstatsborgeren hverken er under den minimumsalder eller det laveste klassetrin eller over den maksimumsalder eller det højeste klassetrin, som den pågældende medlemsstat har fastsat
at vedkommende er optaget på en uddannelsesinstitution
at vedkommende deltager i et anerkendt nationalt eller regionalt undervisningsprogram som led i et elevudvekslingsprogram eller uddannelsesprojekt, der administreres af en uddannelsesinstitution i overensstemmelse med national ret eller administrativ praksis
at uddannelsesinstitutionen eller, for så vidt det er fastsat i national ret, en tredjepart påtager sig det fulde ansvar for tredjelandsstatsborgeren under hele opholdet på den pågældende medlemsstats område, navnlig hvad angår studieomkostningerne
at tredjelandsstatsborgeren under hele opholdet skal bo hos en familie eller i særlige indkvarteringsfaciliteter på uddannelsesinstitutionen eller, for så vidt det er fastsat i national ret, i enhver anden facilitet, som opfylder de betingelser, der er fastsat af den pågældende medlemsstat, og som er udvalgt i overensstemmelse med reglerne for det elevudvekslingsprogram eller uddannelsesprojekt, hvori tredjelandsstatsborgeren deltager.
Artikel 13
Særlige betingelser for praktikanter
For så vidt angår en tredjelandsstatsborgers indrejse med henblik på uddannelse, skal ansøgeren ud over de generelle betingelser i artikel 7:
fremlægge en uddannelsesaftale, hvori der fastsættes en teoretisk og praktisk uddannelse, med en værtsenhed. Medlemsstaterne kan kræve, at en sådan uddannelsesaftale godkendes af den kompetente myndighed, og at de vilkår, der ligger til grund for aftalen, opfylder kravene i henhold til national ret, kollektive overenskomster eller praksis i den pågældende medlemsstat. Uddannelsesaftalen skal indeholde:
en beskrivelse af uddannelsesprogrammet, herunder de uddannelsesmæssige mål eller læringsdele
praktikkens varighed
praktikkens arbejds- og tilsynsvilkår
praktikkens arbejdstider, og
retsforholdet mellem praktikanten og værtsenheden
fremlægge dokumentation for at have opnået en videregående uddannelse inden for de to år, der går forud for ansøgningsdatoen, eller for at følge et studieprogram, der fører til en videregående uddannelse
hvis medlemsstaten kræver det, fremlægge dokumentation for, at tredjelandsstatsborgeren under sit ophold vil råde over tilstrækkelige midler til at dække udgifterne til uddannelse
hvis medlemsstaten kræver det, fremlægge dokumentation for, at vedkommende har modtaget eller vil modtage sprogundervisning for at opnå den viden, der er nødvendig for at gennemføre praktikopholdet
hvis medlemsstaten kræver det, fremlægge dokumentation for, at værtsenheden påtager sig det fulde ansvar for tredjelandsstatsborgeren under hele opholdet på den pågældende medlemsstats område, navnlig hvad angår udgifterne til underhold og logi
hvis medlemsstaten kræver det, fremlægge dokumentation for, at indkvarteringen opfylder de betingelser, der er fastsat af den pågældende medlemsstat, hvis tredjelandsstatsborgeren under hele opholdet indkvarteres af værtsenheden.
Artikel 14
Særlige betingelser for volontører
For så vidt angår en tredjelandsstatsborgers indrejse med henblik på volontørtjeneste, skal ansøgeren ud over de generelle betingelser i artikel 7:
fremlægge en aftale, som er indgået med værtsenheden eller, for så vidt det er fastsat i nationale ret, et andet organ, der i den pågældende medlemsstat har ansvaret for det volontørprogram, hvori tredjelandsstatsborgeren deltager. Aftalen skal indeholde:
en beskrivelse af volontørprogrammet
volontørtjenestens varighed
volontørtjenestens arbejds- og tilsynsbetingelser
arbejdstiderne for det frivillige arbejde
de midler, der er til rådighed til dækning af tredjelandsstatsborgerens udgifter til underhold og logi, og et minimumsbeløb til lommepenge under hele opholdet, og
i givet fald den uddannelse, som tredjelandsstatsborgeren vil modtage for at kunne udføre volontørtjenesten
hvis medlemsstaten kræver det, fremlægge dokumentation for, at indkvarteringen opfylder de betingelser, der er fastsat af den pågældende medlemsstat, hvis tredjelandsstatsborgeren under hele opholdet indkvarteres af værtsenheden
fremlægge dokumentation for, at værtsenheden eller, for så vidt det er fastsat i national ret, et andet organ, der har ansvaret for volontørprogrammet, har tegnet en ansvarsforsikring
hvis medlemsstaten kræver det, fremlægge dokumentation for, at tredjelandsstatsborgeren har modtaget eller vil modtage en grundlæggende indføring i den pågældende medlemsstats sprog, historie og politiske og sociale strukturer.
Artikel 15
Godkendelse af videregående uddannelsesinstitutioner, uddannelsesinstitutioner, organisationer med ansvar for et volontørprogram eller organisationer, der er vært for praktikanter
Artikel 16
Særlige betingelser for au pairer
For så vidt angår en tredjelandsstatsborgers indrejse med henblik på au pair-ansættelse, skal tredjelandsstatsborgeren ud over de generelle betingelser i artikel 7:
fremlægge en aftale mellem tredjelandsstatsborgeren og værtsfamilien, der fastlægger tredjelandsstatsborgerens rettigheder og forpligtelser som au pair, herunder detaljerede oplysninger om de lommepenge, som denne skal modtage, passende tilrettelæggelse af arbejdsopgaverne, der giver au pairen mulighed for at følge kurser, og det maksimale antal timer pr. dag for arbejde i familien
være mellem 18 og 30 år. I undtagelsestilfælde kan medlemsstaterne tillade indrejse for en tredjelandsstatsborger med henblik på au pair-ansættelse, som er over maksimumsalderen
fremlægge dokumentation for, at værtsfamilien eller en organisation, der formidler au pairer, for så vidt det er fastsat i national ret, påtager sig det fulde ansvar for tredjelandsstatsborgeren under hele opholdet på den pågældende medlemsstats område, navnlig hvad angår ophold, logi og ulykkestilfælde.
Medlemsstaterne kan kræve, at en tredjelandsstatsborger, der ansøger om indrejse med henblik på au pair-ansættelse, fremlægger dokumentation for:
grundlæggende kendskab til den pågældende medlemsstats sprog, eller
at have en uddannelse på sekundærtrinnet, erhvervsmæssige kvalifikationer eller i givet fald at opfylde betingelserne for at udøve et lovreguleret erhverv som fastsat i national ret.
KAPITEL III
TILLADELSER OG OPHOLDETS VARIGHED
Artikel 17
Tilladelser
Artikel 18
Tilladelsens gyldighedsperiode
Gyldighedsperioden for en tilladelse til forskere, der er omfattet af EU- eller multilaterale programmer, der omfatter mobilitetsforanstaltninger, skal være mindst to år eller være lig med værtsaftalens varighed, hvis denne er kortere. Hvis de generelle betingelser i artikel 7 ikke er opfyldt for de to år eller for hele værtsaftalens varighed, finder nærværende stykkes første afsnit anvendelse. Medlemsstaterne bevarer retten til at kontrollere, at grundene til inddragelse i artikel 21 ikke finder anvendelse.
Gyldighedsperioden for en tilladelse til studerende, der er omfattet af EU- eller multilaterale programmer, der omfatter mobilitetsforanstaltninger, eller af en aftale mellem to eller flere videregående uddannelsesinstitutioner, skal være mindst to år eller svare til studiernes varighed, hvis denne er kortere. Hvis de generelle betingelser i artikel 7 ikke er opfyldt for de to år eller for hele studiernes varighed, finder dette stykkes første afsnit anvendelse. Medlemsstaterne bevarer retten til at kontrollere, at grundene til inddragelse i artikel 21 ikke finder anvendelse.
Medlemsstaterne kan beslutte at tillade forlængelse af tilladelsen én gang for den periode, der er nødvendig for at afslutte praktikopholdet, hvis artikel 21 ikke finder anvendelse.
Artikel 19
Supplerende oplysninger
KAPITEL IV
GRUNDE TIL AFSLAG PÅ ANSØGNING OM TILLADELSER, INDDRAGELSE AF TILLADELSER ELLER AFSLAG PÅ FORLÆNGELSE AF TILLADELSER
Artikel 20
Grunde til afslag
Medlemsstaterne giver afslag på en ansøgning, hvis:
de generelle betingelser i artikel 7 eller de relevante særlige betingelser i artikel 8, 11, 12, 13, 14 eller 16 ikke er opfyldt
de forelagte dokumenter er erhvervet på uretmæssig vis eller er forfalskede eller ulovligt ændret
den pågældende medlemsstat kun tillader indrejse gennem en godkendt værtsenhed, og værtsenheden ikke er godkendt.
Medlemsstaterne kan give afslag på en ansøgning, hvis:
værtsenheden, et andet organ, jf. artikel 14, stk. 1, litra a), en tredjepart, jf. artikel 12, stk. 1, litra d), værtsfamilien eller den organisation, der formidler au pairer, ikke har opfyldt sine juridiske forpligtelser vedrørende social sikring, beskatning, arbejdstagerrettigheder eller arbejdsvilkår
den værtsenhed eller værtsfamilie, der vil ansætte tredjelandsstatsborgeren, i givet fald ikke overholder ansættelsesvilkårene i henhold til national ret eller kollektive overenskomster eller praksis i den pågældende medlemsstat
værtsenheden, et andet organ, jf. artikel 14, stk. 1, litra a), en tredjepart, jf. artikel 12, stk. 1, litra d), værtsfamilien eller den organisation, der formidler au pairer, er blevet straffet i henhold til national ret for sort arbejde eller ulovlig beskæftigelse
værtsenheden blev oprettet eller drives med det hovedformål at lette indrejse for tredjelandsstatsborgere, som falder ind under dette direktivs anvendelsesområde
værtsenhedens virksomhed i givet fald er ved at blive eller er blevet opløst i henhold til national insolvenslovgivning, eller hvis ingen økonomisk aktivitet finder sted
medlemsstaten har dokumentation for eller alvorlige og objektive grunde til at fastslå, at tredjelandsstatsborgeren ville opholde sig i medlemsstaten med henblik på andre formål end dem, på grundlag af hvilke den pågældende ansøger om indrejse.
Artikel 21
Grunde til inddragelse af eller afslag på forlængelse af en tilladelse
Medlemsstaterne inddrager eller giver i givet fald afslag på forlængelse af en tilladelse, hvis
tredjelandsstatsborgeren ikke længere opfylder de generelle betingelser i artikel 7, bortset fra artikel 7, stk. 6, eller de relevante særlige betingelser i artikel 8, 11, 12, 13, 14 eller 16 eller betingelserne i artikel 18
tilladelserne eller de forelagte dokumenter er erhvervet på uretmæssig vis eller er forfalskede eller ulovligt ændret
den pågældende medlemsstat kun tillader indrejse gennem en godkendt værtsenhed, og værtsenheden ikke er godkendt
tredjelandsstatsborgeren opholder sig i medlemsstaten med henblik på andre formål end dem, på grundlag af hvilke den pågældende fik tilladelse til ophold.
Medlemsstaterne kan inddrage eller give afslag på forlængelse af en tilladelse, hvis:
værtsenheden, et andet organ, jf. artikel 14, stk. 1, litra a), en tredjepart, jf. artikel 12, stk. 1, litra d), værtsfamilien eller den organisation, der formidler au pairer, ikke har opfyldt sine juridiske forpligtelser vedrørende social sikring, beskatning, arbejdstagerrettigheder eller arbejdsvilkår
den værtsenhed eller værtsfamilie, der har ansat tredjelandsstatsborgeren, i givet fald ikke overholder ansættelsesvilkårene i henhold til national ret eller kollektive overenskomster eller praksis i den pågældende medlemsstat
værtsenheden, et andet organ, jf. artikel 14, stk. 1, litra a), en tredjepart, jf. artikel 12, stk. 1, litra d), værtsfamilien eller den organisation, der formidler au pairer, er blevet straffet i henhold til national ret for sort arbejde eller ulovlig beskæftigelse
værtsenheden blev oprettet eller drives med det hovedformål at lette indrejse for tredjelandsstatsborgere, som falder ind under dette direktivs anvendelsesområde
værtsenhedens virksomhed i givet fald er ved at blive eller er blevet opløst i henhold til national insolvenslovgivning, eller hvis ingen økonomisk aktivitet finder sted
for så vidt angår studerende, de i artikel 24 omhandlede frister for adgang til økonomisk virksomhed ikke overholdes, eller en studerende ikke gør tilstrækkelige fremskridt med de relevante studier i overensstemmelse med national ret eller administrativ praksis.
KAPITEL V
RETTIGHEDER
Artikel 22
Ligebehandling
Medlemsstaterne kan begrænse ligebehandlingen for så vidt angår forskere:
i medfør af artikel 12, stk. 1, litra c), i direktiv 2011/98/EU ved at udelukke stipendier og lån til studier og underhold eller andre stipendier og lån
i medfør af artikel 12, stk. 1, litra e), i direktiv 2011/98/EU ved ikke at yde familieydelser til forskere, som har fået tilladelse til ophold på den pågældende medlemsstats område i højst seks måneder
i medfør af artikel 12, stk. 1, litra f), i direktiv 2011/98/EU ved at begrænse dens anvendelse til tilfælde, hvor det registrerede eller sædvanlige opholdssted for familiemedlemmerne til den forsker, som vedkommende ansøger om fordele for, ligger inden for den pågældende medlemsstats område
i medfør af artikel 12, stk. 1, litra g), i direktiv 2011/98/EU ved at begrænse adgangen til boliger.
Medlemsstaterne kan beslutte ikke at give dem ligebehandling med hensyn til procedurer til opnåelse af boliger og/eller tjenester, der ydes af offentlige arbejdsformidlinger, i overensstemmelse med national ret.
Artikel 23
Undervisning, der gives af forskere
Forskere kan, foruden forskningsaktiviteter, undervise i overensstemmelse med national ret. Medlemsstaterne kan fastsætte et maksimalt antal undervisningstimer eller -dage.
Artikel 24
Studerendes økonomiske virksomhed
Artikel 25
Ophold for forskere og studerende med henblik på jobsøgning eller etablering af virksomhed
Medlemsstaterne kan give afslag på en ansøgning i medfør af denne artikel, hvis:
betingelserne i stk. 3 og i givet fald stk. 2 og 5 ikke er opfyldt
de forelagte dokumenter er erhvervet på uretmæssig vis eller er forfalskede eller ulovligt ændret.
Medlemsstaterne kan kræve, at den beskæftigelse, som tredjelandsstatsborgeren søger, eller den virksomhed, som vedkommende er ved at etablere, svarer til niveauet for den afsluttede forskning eller de afsluttede studier.
Artikel 26
Forskerens familiemedlemmer
KAPITEL VI
MOBILITET MELLEM MEDLEMSSTATER
Artikel 27
Mobilitet inden for EU
Artikel 28
Kortvarig mobilitet for forskere
I sådanne tilfælde sikrer den anden medlemsstat, at underretningen kan finde sted enten:
på ansøgningstidspunktet i den første medlemsstat, hvis mobiliteten til den anden medlemsstat allerede er planlagt på det tidspunkt, eller
efter at forskeren har fået tilladelse til indrejse i den første medlemsstat, så snart der opnås kendskab til den planlagte mobilitet til den anden medlemsstat.
Den anden medlemsstat kan kræve, at underretningen skal omfatte fremsendelse af følgende dokumenter og oplysninger:
værtsaftalen i den første medlemsstat, jf. artikel 10, eller, hvis den anden medlemsstat kræver det, en værtsaftale indgået med forskningsorganisationen i den anden medlemsstat
hvis det ikke er angivet i værtsaftalen, den planlagte varighed af og de planlagte datoer for mobiliteten
dokumentation for, at forskeren har en sygeforsikring mod alle de risici, som statsborgerne i den berørte medlemsstat normalt er dækket mod, jf. artikel 7, stk. 1, litra c)
dokumentation for, at forskeren under opholdet råder over tilstrækkelige midler til at dække udgifterne til underhold uden at behøve at benytte sig af medlemsstatens sociale bistandsordning, jf. artikel 7, stk. 1, litra e), samt udgifterne til rejsen til den første medlemsstat i de tilfælde, der er omhandlet i artikel 32, stk. 4, litra b).
Den anden medlemsstat kan kræve, at den, der foretager underretningen, inden mobilitetens påbegyndelse skal oplyse den pågældende forskers adresse på den anden medlemsstats område.
Den anden medlemsstat kan kræve, at den, der foretager underretningen, skal forelægge dokumenterne på et af de officielle sprog i den pågældende medlemsstat eller på et af Unionens officielle sprog fastsat af denne medlemsstat.
På grundlag af underretningen, jf. stk. 2, kan den anden medlemsstat gøre indsigelse mod forskerens mobilitet til dens område inden for 30 dage efter modtagelsen af underretningen, hvis:
betingelserne i stk. 5 eller i givet fald stk. 6 ikke er opfyldt
en af grundene til afslag i artikel 20, stk. 1, litra b) eller c), eller i nævnte artikels stk. 2 finder anvendelse
opholdets maksimale varighed, jf. stk. 1, er nået.
Artikel 29
Langvarig mobilitet for forskere
Med hensyn til forskere, der er i besiddelse af en gyldig tilladelse udstedt af den første medlemsstat, og som har til hensigt at tage ophold for at udføre en del af deres forskning i en hvilken som helst forskningsorganisation i en eller flere andre medlemsstater i mere end 180 dage pr. medlemsstat, anvender den anden medlemsstat enten:
artikel 28 og giver forskeren tilladelse til at opholde sig på området på grundlag af og i gyldighedsperioden for den tilladelse, som er udstedt af den første medlemsstat, eller
proceduren i stk. 2-7.
Den anden medlemsstat kan fastsætte en maksimal varighed af en forskers langvarige mobilitet, som ikke må være mindre end 360 dage.
Når der indgives en ansøgning om langvarig mobilitet:
kan den anden medlemsstat kræve, at forskeren, forskningsorganisationen i den første medlemsstat eller forskningsorganisationen i den anden medlemsstat fremsender følgende dokumenter:
et gyldigt rejsedokument, jf. artikel 7, stk. 1, litra a), og en gyldig tilladelse udstedt af den første medlemsstat
dokumentation for, at forskeren har en sygeforsikring mod alle de risici, som statsborgerne i den berørte medlemsstat normalt er dækket mod, jf. artikel 7, stk. 1, litra c)
dokumentation for, at forskeren under sit ophold råder over tilstrækkelige midler til at dække udgifterne til underhold uden at behøve at benytte sig af medlemsstatens sociale bistandsordning, jf. artikel 7, stk. 1, litra e), samt udgifterne til rejsen til den første medlemsstat i de tilfælde, der er omhandlet i artikel 32, stk. 4, litra b)
værtsaftalen i den første medlemsstat, jf. artikel 10, eller, hvis den anden medlemsstat kræver det, en værtsaftale indgået med forskningsorganisationen i den anden medlemsstat
hvis det ikke er angivet i nogen af de dokumenter, som ansøgeren har forelagt, den planlagte varighed af og de planlagte datoer for mobiliteten.
Den anden medlemsstat kan kræve, at ansøgeren oplyser den pågældende forskers adresse på dens område. Hvis det i henhold til den anden medlemsstats nationale ret kræves, at der på tidspunktet for ansøgningen oplyses en adresse, og den pågældende forsker endnu ikke kender sin fremtidige adresse, accepterer den pågældende medlemsstat en midlertidig adresse. I så tilfælde oplyser forskeren sin faste adresse senest på tidspunktet for udstedelsen af tilladelsen til langvarig mobilitet.
Den anden medlemsstat kan kræve, at ansøgeren forelægger dokumenterne på et af de officielle sprog i den pågældende medlemsstat eller på et af Unionens officielle sprog fastsat af denne medlemsstat
træffer den anden medlemsstat afgørelse om ansøgningen om langvarig mobilitet og giver ansøgeren skriftlig underretning om afgørelsen så hurtigt som muligt og ikke senere end 90 dage efter datoen for indgivelsen af den fuldstændige ansøgning til den anden medlemsstats kompetente myndigheder
kræves det ikke, at forskeren forlader medlemsstaternes område for at indgive en ansøgning eller er indehaver af et visum
bevilges forskeren tilladelse til at udføre en del af forskningen i forskningsorganisationen i den anden medlemsstat, indtil de kompetente myndigheder har truffet afgørelse om ansøgningen om langvarig mobilitet, forudsat at:
hverken tidsfristen i artikel 28, stk. 1, eller gyldighedsperioden for den tilladelse, som er udstedt af den første medlemsstat, er udløbet, og
hvis den anden medlemsstat kræver det, den fuldstændige ansøgning er blevet indgivet til den anden medlemsstat mindst 30 dage, før forskerens langvarige mobilitet begynder
kan en ansøgning om langvarig mobilitet ikke indgives samtidig med en underretning om kortvarig mobilitet. Hvis behovet for langvarig mobilitet opstår, efter at forskerens kortvarige mobilitet er påbegyndt, kan den anden medlemsstat kræve, at ansøgningen om langvarig mobilitet indgives mindst 30 dage inden udløbet af den kortvarige mobilitet.
Den anden medlemsstat kan give afslag på en ansøgning om langvarig mobilitet, hvis
betingelserne i stk. 2, litra a), ikke er opfyldt
en af grundene til afslag i artikel 20, med undtagelse af nævnte artikels stk. 1, litra a), finder anvendelse
forskerens tilladelse i den første medlemsstat udløber i løbet af proceduren, eller
opholdets maksimale varighed, jf. stk. 1, andet afsnit, i givet fald er nået.
Den anden medlemsstat kan inddrage tilladelsen til langvarig mobilitet, hvis:
betingelserne i denne artikels stk. 2, litra a), eller stk. 4 ikke er eller ikke længere er opfyldt, eller
en af grundene til inddragelse af en tilladelse i artikel 21, med undtagelse af nævnte artikels stk. 1, litra a), stk. 2, litra f), og stk. 3, 5 og 6, finder anvendelse.
Artikel 30
Mobilitet for forskeres familiemedlemmer
Når den anden medlemsstat anvender underretningsproceduren i artikel 28, stk. 2, kræver den fremsendelse af følgende dokumenter og oplysninger:
de dokumenter og oplysninger, der kræves i henhold til artikel 28, stk. 5, og stk. 6, litra b), c) og d), vedrørende de familiemedlemmer, der ledsager forskeren
dokumentation for, at familiemedlemmet har haft ophold i den første medlemsstat som familiemedlem til forskeren i overensstemmelse med artikel 26.
Den anden medlemsstat kan kræve, at den, der foretager underretningen, forelægger dokumenterne på et af de officielle sprog i den pågældende medlemsstat eller på et af Unionens officielle sprog fastsat af denne medlemsstat.
Den anden medlemsstat kan gøre indsigelse mod familiemedlemmets mobilitet til dets område, hvis betingelserne i første afsnit ikke er opfyldt. Artikel 28, stk. 7, litra b) og c), og stk. 9, finder tilsvarende anvendelse på disse familiemedlemmer.
Når den anden medlemsstat anvender den i artikel 29, stk. 1, litra b), omhandlede procedure skal forskeren eller forskerens familiemedlemmer indsende en ansøgning til de kompetente myndigheder i den anden medlemsstat. Den anden medlemsstat kræver, at ansøgeren fremsender følgende dokumenter og oplysninger vedrørende familiemedlemmerne:
de dokumenter og oplysninger, der kræves i henhold til artikel 29, stk. 2, litra a), nr. i), ii), iii) og v), vedrørende de familiemedlemmer, der ledsager forskeren
dokumentation for, at familiemedlemmet har haft ophold i den første medlemsstat som familiemedlem til forskeren i overensstemmelse med artikel 26.
Den anden medlemsstat kan kræve, at ansøgeren forelægger dokumenterne på et af de officielle sprog i den pågældende medlemsstat eller på et af Unionens officielle sprog fastsat af denne medlemsstat.
Den anden medlemsstat kan give afslag på familiemedlemmets ansøgning om langvarig mobilitet til dets område, hvis betingelserne i første afsnit ikke er opfyldt. Artikel 29, stk. 2, litra b) og c), stk. 3, litra b), c) og d), stk. 5, stk. 6, litra b), og stk. 7, finder tilsvarende anvendelse på disse familiemedlemmer.
Gyldigheden af familiemedlemmernes tilladelse til langvarig mobilitet udløber som hovedregel på datoen for udløbet af den tilladelse til forskeren, som er udstedt af den anden medlemsstat.
Tilladelsen til langvarig mobilitet for familiemedlemmer kan inddrages, eller der kan gives afslag på forlængelse heraf, hvis tilladelsen til langvarig mobilitet for den forsker, de ledsager, inddrages, eller hvis der gives afslag på forlængelse heraf, og de ikke har selvstændig opholdsret.
Artikel 31
Mobilitet for studerende
En studerende, som ikke er omfattet af et EU- eller multilateralt program, der omfatter mobilitetsforanstaltninger, eller af en aftale mellem to eller flere videregående uddannelsesinstitutioner, skal indgive en ansøgning om tilladelse til indrejse og ophold i en anden medlemsstat for at gennemføre en del af studierne i en videregående uddannelsesinstitution i overensstemmelse med artikel 7 og 11.
I sådanne tilfælde sikrer den anden medlemsstat, at underretningen kan finde sted enten:
på ansøgningstidspunktet i den første medlemsstat, hvis mobiliteten til den anden medlemsstat allerede er planlagt på det tidspunkt, eller
efter at den studerende har fået tilladelse til indrejse i den første medlemsstat, så snart der opnås kendskab til den planlagte mobilitet til den anden medlemsstat.
Den anden medlemsstat kan kræve, at underretningen skal omfatte fremsendelse af følgende dokumenter og oplysninger:
dokumentation for, at den studerende gennemfører en del af studierne i den anden medlemsstat inden for rammerne af et EU- eller multilateralt program, der omfatter mobilitetsforanstaltninger, eller af en aftale mellem to eller flere uddannelsesinstitutioner, og dokumentation for, at den studerende er blevet optaget på en videregående uddannelsesinstitution i den anden medlemsstat
hvis det ikke er angivet under litra a), den planlagte varighed af og de planlagte datoer for mobiliteten
dokumentation for, at den studerende har en sygeforsikring mod alle de risici, som statsborgerne i den berørte medlemsstat normalt er dækket mod, jf. artikel 7, stk. 1, litra c)
dokumentation for, at den studerende under opholdet råder over tilstrækkelige midler til at dække udgifter til underhold uden at behøve at benytte sig af medlemsstatens sociale bistandsordning, jf. artikel 7, stk. 1, litra e), studieomkostninger samt udgifterne til rejsen til den første medlemsstat i de tilfælde, der er omhandlet i artikel 32, stk. 4, litra b)
dokumentation for, at det indskrivningsgebyr, som den videregående uddannelsesinstitution kræver, i givet fald er blevet betalt.
Den anden medlemsstat kan kræve, at den, der foretager underretningen, inden mobilitetens påbegyndelse skal oplyse den pågældende studerendes adresse på den anden medlemsstats område.
Den anden medlemsstat kan kræve, at den, der foretager underretningen, skal forelægge dokumenterne på et af de officielle sprog i den pågældende medlemsstat eller på et af Unionens officielle sprog fastsat af denne medlemsstat.
På grundlag af underretningen, jf. stk. 2, kan den anden medlemsstat gøre indsigelse mod den studerendes mobilitet til dens område inden for 30 dage efter modtagelsen af underretningen, hvis:
betingelserne i stk. 5 eller 6 ikke er opfyldt
en af grundene til afslag i artikel 20, stk. 1, litra b) eller c), eller i nævnte artikels stk. 2 finder anvendelse
opholdets maksimale varighed, jf. stk. 1, er nået.
Artikel 32
Garantier og sanktioner ved mobilitet
Hvis en tilladelse med henblik på forskning eller studier udstedes af de kompetente myndigheder i en medlemsstat, der ikke anvender Schengenreglerne fuldt ud, og forskeren eller den studerende krydser en ydre grænse for at indrejse i en anden medlemsstat inden for rammerne af mobilitet, har de kompetente myndigheder i den anden medlemsstat ret til at kræve den gyldige tilladelse, der er udstedt af den første medlemsstat, som dokumentation for mobiliteten og
en kopi af underretningen, jf. artikel 28, stk. 2, eller artikel 31, stk. 2, eller
hvis den anden medlemsstat tillader mobilitet uden underretning, dokumentation for, at den studerende gennemfører en del af studierne i den anden medlemsstat inden for rammerne af et EU- eller multilateralt program, der omfatter mobilitetsforanstaltninger, eller af en aftale mellem to eller flere videregående uddannelsesinstitutioner, eller for forskere enten en kopi af værtsaftalen, der præciserer detaljerne vedrørende forskerens mobilitet, eller, hvis detaljerne vedrørende mobiliteten ikke er præciseret i værtsaftalen, en skrivelse fra forskningsorganisationen i den anden medlemsstat, der som minimum præciserer varigheden af mobiliteten inden for EU og forskningsorganisationens beliggenhed i den anden medlemsstat.
Hvad angår forskerens familiemedlemmer, har de kompetente myndigheder i den anden medlemsstat ret til at kræve den gyldige tilladelse, der er udstedt af den første medlemsstat, og en kopi af underretningen, jf. artikel 30, stk. 2, som dokumentation for mobiliteten eller dokumentation for, at de ledsager forskeren.
Hvis forskeren eller i givet fald dennes familiemedlemmer eller den studerende ikke eller ikke længere opfylder betingelserne for mobilitet:
kan den anden medlemsstat kræve, at forskeren og i givet fald dennes familiemedlemmer eller den studerende øjeblikkeligt indstiller alle aktiviteter og forlader dens område
giver den første medlemsstat efter anmodning fra den anden medlemsstat forskeren og i givet fald dennes familiemedlemmer eller den studerende tilladelse til genindrejse uden formaliteter og med øjeblikkelig virkning. Dette gælder også, hvis den tilladelse, som den første medlemsstat har udstedt, er udløbet eller er blevet inddraget i løbet af mobilitetens gyldighedsperiode i den anden medlemsstat.
KAPITEL VII
PROCEDURE OG GENNEMSIGTIGHED
Artikel 33
Sanktioner over for værtsenheder
Medlemsstaterne kan fastsætte sanktioner over for værtsenheder eller i de tilfælde, der er omfattet af artikel 24, arbejdsgivere, der ikke har opfyldt deres forpligtelser i medfør af dette direktiv. Sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.
Artikel 34
Proceduregarantier og gennemsigtighed
Artikel 35
Gennemsigtighed og adgang til oplysninger
Medlemsstaterne sikrer, at ansøgere har adgang til lettilgængelige oplysninger om al den dokumentation, der skal vedlægges ansøgningen, og oplysninger om indrejse- og opholdsbetingelser, herunder rettigheder, forpligtelser og proceduregarantier, for tredjelandsstatsborgere, der er omfattet af dette direktivs anvendelsesområde, og i givet fald for deres familiemedlemmer. Dette omfatter i givet fald omfanget af tilstrækkelige midler pr. måned, herunder tilstrækkelige midler til at dække studieomkostninger eller udgifter til uddannelse, dog med forbehold af en individuel behandling af det enkelte tilfælde, og de gældende gebyrer.
De kompetente myndigheder i hver medlemsstat offentliggør lister over de værtsenheder, som er godkendt med henblik på dette direktiv. Ajourførte udgaver af sådanne lister offentliggøres så hurtigt som muligt, hvis der foretages ændringer af disse.
Artikel 36
Gebyrer
Medlemsstaterne kan kræve, at tredjelandsstatsborgere, herunder i givet fald familiemedlemmer, eller værtsenheder betaler gebyr for håndteringen af underretninger og ansøgninger i overensstemmelse med dette direktiv. Gebyrernes størrelse må ikke være uforholdsmæssig eller urimelig.
KAPITEL VIII
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 37
Samarbejde mellem kontaktpunkter
Hver medlemsstat oplyser de andre medlemsstater gennem de nationale kontaktpunkter, jf. stk. 1:
om de procedurer, der finder anvendelse på mobilitet, jf. artikel 28-31
hvorvidt den pågældende medlemsstat kun tillader indrejse for studerende og forskere gennem godkendte forskningsorganisationer eller videregående uddannelsesinstitutioner
om multilaterale programmer for studerende og forskere, der omfatter mobilitetsforanstaltninger, og aftaler mellem to eller flere videregående uddannelsesinstitutioner.
Artikel 38
Statistiske oplysninger
Artikel 39
Rapport
Kommissionen forelægger regelmæssigt og første gang den 23. maj 2023. Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om anvendelsen af direktivet i medlemsstaterne og foreslår i givet fald de nødvendige ændringer.
Artikel 40
Gennemførelse
Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning De skal ligeledes indeholde oplysning om, at henvisninger i gældende love og administrative bestemmelser til de direktiver, der ophæves ved nærværende direktiv, gælder som henvisninger til nærværende direktiv. Medlemsstaterne fastsætter de nærmere regler for henvisningen og træffer bestemmelse om affattelsen af den nævnte oplysning.
Artikel 41
Ophævelse
Direktiv 2004/114/EF og 2005/71/EF ophæves for de medlemsstater, der er bundet af nærværende direktiv, med virkning fra den 24. maj 2018, uden at dette berører medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til de i bilag I, del B, til nærværende direktiv angivne frister for gennemførelse i national ret af direktiverne.
For de medlemsstater, der er bundet af nærværende direktiv, gælder henvisninger til de ophævede direktiver som henvisninger til nærværende direktiv og læses efter sammenligningstabellerne i bilag II.
Artikel 42
Ikrafttræden
Dette direktiv træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 43
Adressater
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne i overensstemmelse med traktaterne.
BILAG I
Del A
Ophævede direktiver
(jf. artikel 41)
|
Rådets direktiv 2004/114/EF |
(EUT L 375 af 23.12.2004, s. 12) |
|
Rådets direktiv 2005/71/EF |
(EUT L 289 af 3.11.2005, s. 15) |
Del B
Frister for gennemførelse i national ret og anvendelsesdatoer
(jf. artikel 41)
|
Direktiv |
Gennemførelsesfrist |
Anvendelsesdato |
|
2004/114/EF |
12.1.2007 |
|
|
2005/71/EF |
12.10.2007 |
|
BILAG II
Sammenligningstabeller
|
Direktiv 2004/114/EF |
Nærværende direktiv |
|
Artikel 1, litra a) |
Artikel 1, litra a) |
|
Artikel 1, litra b) |
— |
|
— |
Artikel 1, litra b) |
|
Artikel 2, indledning |
Artikel 3, indledning |
|
Artikel 2, litra a) |
Artikel 3, nr. 1) |
|
Artikel 2, litra b) |
Artikel 3, nr. 3) |
|
Artikel 2, litra c) |
Artikel 3, nr. 4) |
|
Artikel 2, litra d) |
Artikel 3, nr. 5) |
|
— |
Artikel 3, nr. 6) |
|
Artikel 2, litra e) |
Artikel 3, nr. 11) og 13) |
|
Artikel 2, litra f) |
Artikel 3, nr. 7) |
|
Artikel 2, litra g) |
Artikel 3, nr. 22) |
|
— |
Artikel 3, nr. 8) |
|
— |
Artikel 3, nr. 12) |
|
— |
Artikel 3, nr. 14)-21) |
|
— |
Artikel 3, nr. 23) og 24) |
|
Artikel 3, stk. 1 |
Artikel 2, stk. 1 |
|
Artikel 3, stk. 2, litra a)-d) |
Artikel 2, stk. 2, litra a)-d) |
|
Artikel 3, stk. 2, litra e) |
— |
|
— |
Artikel 2, stk. 2, litra e)-g) |
|
Artikel 4 |
Artikel 4 |
|
Artikel 5 |
Artikel 5, stk. 1 |
|
— |
Artikel 5, stk. 2 og 3 |
|
— |
Artikel 6 |
|
Artikel 6, stk. 1, litra a)-c) og e) |
Artikel 7, stk. 1, litra a)-d) |
|
Artikel 6, stk. 1, litra d) |
Artikel 7, stk. 6 |
|
Artikel 6, stk. 2 |
— |
|
— |
Artikel 7, stk. 2 og 3 |
|
Artikel 7, stk. 1, indledning |
Artikel 11, stk. 1, indledning |
|
Artikel 7, stk. 1, litra a) |
Artikel 11, stk. 1, litra a) |
|
Artikel 7, stk. 1, litra b) |
Artikel 7, stk. 1, litra e), og artikel 11, stk. 1, litra d) |
|
Artikel 7, stk. 1, litra c) |
Artikel 11, stk. 1, litra c) |
|
Artikel 7, stk. 1, litra d) |
Artikel 11, stk. 1, litra b) |
|
Artikel 7, stk. 2 |
Artikel 11, stk. 2 |
|
— |
Artikel 11, stk. 3 |
|
Artikel 8 |
Artikel 31 |
|
Artikel 9, stk. 1 og 2 |
Artikel 12, stk. 1 og 2 |
|
Artikel 10, indledning |
Artikel 13, stk. 1, indledning |
|
Artikel 10, litra a) |
Artikel 13, stk. 1, litra a) |
|
— |
Artikel 13, stk. 1, litra b) |
|
Artikel 10, litra b) |
Artikel 7, stk. 1, litra e), og artikel 13, stk. 1, litra c) |
|
Artikel 10, litra c) |
Artikel 13, stk. 1, litra d) |
|
— |
Artikel 13, stk. 1, litra e) og f) |
|
— |
Artikel 13, stk. 2-4 |
|
Artikel 11, indledning |
Artikel 14, stk. 1, indledning |
|
Artikel 11, litra a) |
Artikel 14, stk. 2 |
|
Artikel 11, litra b) |
Artikel 14, stk. 1, litra a) |
|
— |
Artikel 14, stk. 1, litra b) |
|
Artikel 11, litra c) |
Artikel 14, stk. 1, litra c) |
|
Artikel 11, litra d) |
Artikel 14, stk. 1, litra d) |
|
Artikel 12, stk. 1 |
Artikel 18, stk. 2 |
|
Artikel 12, stk. 2 |
Artikel 21, stk. 2, litra f) |
|
Artikel 13 |
Artikel 18, stk. 4 |
|
Artikel 14 |
Artikel 18, stk. 6 |
|
Artikel 15 |
Artikel 18, stk. 7 |
|
— |
Artikel 18, stk. 3, 5, 8 og 9 |
|
— |
Artikel 16, 17 og 19 |
|
Artikel 16, stk. 1 |
Artikel 21, stk. 1, litra a) og b) |
|
— |
Artikel 21, stk. 1, litra c) og d) |
|
Artikel 16, stk. 2 |
Artikel 21, stk. 4 |
|
— |
Artikel 21, stk. 2, litra a)-e) |
|
— |
Artikel 21, stk. 3 |
|
— |
Artikel 21, stk. 5-7 |
|
— |
Artikel 22, stk. 3 og 4 |
|
Artikel 17, stk. 1, første afsnit, første punktum |
Artikel 24, stk. 1 |
|
Artikel 17, stk. 1, første afsnit, andet punktum |
Artikel 24, stk. 3 |
|
Artikel 17, stk. 1, andet afsnit |
Artikel 24, stk. 2 |
|
Artikel 17, stk. 2 |
Artikel 24, stk. 3 |
|
Artikel 17, stk. 3 og 4 |
— |
|
— |
Artikel 24 |
|
— |
Artikel 27 |
|
— |
Artikel 30 |
|
— |
Artikel 32 og 33 |
|
Artikel 18, stk. 1 |
Artikel 34, stk. 1 |
|
— |
Artikel 34, stk. 2 |
|
Artikel 18, stk. 2, 3 og 4 |
Artikel 34, stk. 3, 4 og 5 |
|
Artikel 19 |
— |
|
— |
Artikel 35, stk. 1 |
|
Artikel 20 |
Artikel 36 |
|
— |
Artikel 37 og 38 |
|
Artikel 21 |
Artikel 39 |
|
Artikel 22-25 |
— |
|
— |
Artikel 40-42 |
|
Artikel 26 |
Artikel 43 |
|
— |
Bilag I og II |
|
Direktiv 2005/71/EF |
Nærværende direktiv |
|
Artikel 1 |
Artikel 1, litra a) |
|
Artikel 2, indledning |
Artikel 3, indledning |
|
Artikel 2, litra a) |
Artikel 3, nr. 1) |
|
Artikel 2, litra b) |
Artikel 3, nr. 9) |
|
Artikel 2, litra c) |
Artikel 3, nr. 10) |
|
Artikel 2, litra d) |
Artikel 3, nr. 2) |
|
Artikel 2, litra e) |
Artikel 3, nr. 22) |
|
Artikel 3, stk. 1 |
Artikel 2, stk. 1 |
|
Artikel 3, stk. 2, litra a) |
Artikel 2, stk. 2, litra a) |
|
Artikel 3, stk. 2, litra b) |
— |
|
Artikel 3, stk. 2, litra c) |
Artikel 2, stk. 2, litra b) |
|
Artikel 3, stk. 2, litra d) |
— |
|
Artikel 4 |
Artikel 4 |
|
Artikel 5, stk. 1 |
Artikel 9, stk. 1 |
|
Artikel 5, stk. 2 |
Artikel 9, stk. 2 |
|
Artikel 5, stk. 3 |
Artikel 8, stk. 2 |
|
Artikel 5, stk. 4 |
Artikel 10, stk. 7 |
|
Artikel 5, stk. 5 |
Artikel 35, stk. 2 |
|
Artikel 5, stk. 6 |
Artikel 9, stk. 3 |
|
Artikel 5, stk. 7 |
Artikel 10, stk. 8 |
|
Artikel 6, stk. 1 |
Artikel 10, stk. 1 |
|
— |
Artikel 10, stk. 2 |
|
Artikel 6, stk. 2, litra a) |
Artikel 10, stk. 4 |
|
Artikel 6, stk. 2, litra b) |
Artikel 7, stk. 1, litra e) |
|
Artikel 6, stk. 2, litra c) |
Artikel 7, stk. 1, litra c) |
|
Artikel 6, stk. 2, litra d) |
Artikel 10, stk. 3 |
|
Artikel 6, stk. 3 |
— |
|
Artikel 6, stk. 4 og 5 |
Artikel 10, stk. 5 og 6 |
|
Artikel 7, stk. 1, første afsnit, litra a) |
Artikel 7, stk. 1, litra a) |
|
Artikel 7, stk. 1, første afsnit, litra b) |
Artikel 8, stk. 1 |
|
Artikel 7, stk. 1, første afsnit, litra c) |
Artikel 8, stk. 2 |
|
Artikel 7, stk. 1, første afsnit, litra d) |
Artikel 7, stk. 6 |
|
Artikel 7, stk. 1, andet afsnit |
— |
|
Artikel 7, stk. 2 |
— |
|
Artikel 7, stk. 3 |
Artikel 5, stk. 3 |
|
Artikel 8 |
Artikel 18, stk. 1 |
|
Artikel 9 |
Artikel 26 |
|
Artikel 10, stk. 1 |
Artikel 21, stk. 1, litra a), b) og d) |
|
Artikel 10, stk. 2 |
Artikel 21, stk. 4 |
|
Artikel 11, stk. 1 og 2 |
Artikel 23 |
|
Artikel 12 |
Artikel 22, stk. 1 og 2 |
|
Artikel 13 |
Artikel 28 og 29 |
|
Artikel 14, stk. 1 |
Artikel 7, stk. 5 |
|
Artikel 14, stk. 2 og 3 |
Artikel 7, stk. 4 |
|
Artikel 14, stk. 4 |
Artikel 5, stk. 3 |
|
Artikel 15, stk. 1 |
Artikel 34, stk. 1 |
|
— |
Artikel 34, stk. 2 |
|
Artikel 15, stk. 2 |
Artikel 34, stk. 3 |
|
Artikel 15, stk. 3 |
Artikel 34, stk. 4 |
|
Artikel 15, stk. 4 |
Artikel 34, stk. 5 |
|
Artikel 16 |
Artikel 39 |
|
Artikel 17-20 |
— |
|
Artikel 21 |
Artikel 43 |
( 1 ) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/95/EU af 13. december 2011 om fastsættelse af standarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse som personer med international beskyttelse, for en ensartet status for flygtninge eller for personer, der er berettiget til subsidiær beskyttelse, og for indholdet af en sådan beskyttelse (EUT L 337 af 20.12.2011, s. 9).
( 2 ) Rådets direktiv 2001/55/EF af 20. juli 2001 om minimumsstandarder for midlertidig beskyttelse i tilfælde af massetilstrømning af fordrevne personer og om foranstaltninger, der skal fremme en ligelig fordeling mellem medlemsstaterne af indsatsen med hensyn til modtagelsen af disse personer og følgerne heraf (EUT L 212 af 7.8.2001, s. 12).
( 3 ) Rådets direktiv 2003/109/EF af 25. november 2003 om tredjelandsstatsborgeres status som fastboende udlænding (EUT L 16 af 23.1.2004, s. 44).
( 4 ) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2021/1883 af 20. oktober 2021 om indrejse- og opholdsbetingelser for tredjelandsstatsborgere med henblik på højt kvalificeret beskæftigelse og om ophævelse af Rådets direktiv 2009/50/EF (EUT L 382 af 28.10.2021, s. 1).
( 5 ) Konvention om gennemførelse af Schengen-aftalen af 14. juni 1985 mellem regeringerne for staterne i Den Økonomiske Union Benelux, Forbundsrepublikken Tyskland og Den Franske Republik om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser (EFT L 239 af 22.9.2000, s. 19).
( 6 ) Rådets forordning (EF) nr. 1683/95 af 29. maj 1995 om ensartet udformning af visa (EFT L 164 af 14.7.1995, s. 1).
( 7 ) Europa-Parlamentets og Rådets henstilling af 23. april 2008 om etablering af den europæiske referenceramme for kvalifikationer for livslang læring (EUT C 111 af 6.5.2008, s. 1).
( 8 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 862/2007 af 11. juli 2007 om EF-statistikker over migration og international beskyttelse og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 311/76 om udarbejdelse af statistik vedrørende udenlandske arbejdstagere (EUT L 199 af 31.7.2007, s. 23).