Denne tekst tjener udelukkende som dokumentationsværktøj og har ingen retsvirkning. EU's institutioner påtager sig intet ansvar for dens indhold. De autentiske udgaver af de relevante retsakter, inklusive deres betragtninger, er offentliggjort i den Europæiske Unions Tidende og kan findes i EUR-Lex. Disse officielle tekster er tilgængelige direkte via linkene i dette dokument

om overvågning, rapportering og verifikation af drivhusgasemissioner fra søtransport og om ændring af direktiv 2009/16/EF

Denne forordning fastlægger regler for præcis overvågning, rapportering og verifikation af drivhusgasemissioner og af andre relevante oplysninger fra skibe, som ankommer til, opholder sig i eller forlader havne i en medlemsstats jurisdiktion, med henblik på at fremme reduktionen af drivhusgasemissioner fra søtransport på omkostningseffektiv vis.

Denne forordning finder anvendelse på skibe på 5 000 bruttotonnage og derover for så vidt angår de drivhusgasemissioner, der udledes under deres sejlads med henblik på transport af gods eller passagerer til kommercielle formål fra sådanne skibes seneste anløbshavn til en anløbshavn under en medlemsstats jurisdiktion og fra en anløbshavn under en medlemsstats jurisdiktion til deres næste anløbshavn samt i anløbshavne under en medlemsstats jurisdiktion.

1a.

Fra den 1. januar 2025 finder denne forordning også anvendelse på almindelige fragtskibe på under 5 000 bruttotonnage, men ikke under 400 bruttotonnage, for så vidt angår de drivhusgasemissioner, der udledes under deres sejlads med henblik på transport af gods til kommercielle formål fra deres seneste anløbshavn til en anløbshavn under en medlemsstats jurisdiktion og fra en anløbshavn under en medlemsstats jurisdiktion til deres næste anløbshavn samt i anløbshavne under en medlemsstats jurisdiktion, og på offshore-skibe under 5 000 bruttotonnage, men ikke under 400 bruttotonnage, for så vidt angår de drivhusgasemissioner, der udledes under deres sejlads fra deres seneste anløbshavn til en anløbshavn under en medlemsstats jurisdiktion og fra en anløbshavn under en medlemsstats jurisdiktion til deres næste anløbshavn samt i anløbshavne under en medlemsstats jurisdiktion.

1b.

Fra den 1. januar 2025 finder denne forordning anvendelse på offshore-skibe på 5 000 bruttotonnage og derover for så vidt angår de drivhusgasemissioner, der udledes under deres sejlads fra deres seneste anløbshavn til en anløbshavn under en medlemsstats jurisdiktion og fra en anløbshavn under en medlemsstats jurisdiktion til deres næste anløbshavn samt i anløbshavne under en medlemsstats jurisdiktion.

1c.

De drivhusgasser, der er omfattet af denne forordning, er:

kuldioxid (CO2)

for så vidt angår emissioner udledt fra 2024, methan (CH4), samt

for så vidt angår emissioner udledt fra 2024, dinitrogenoxid (N2O).

Når denne forordning henviser til de samlede aggregerede emissioner af drivhusgasser eller den samlede mængde udledt drivhusgas, forstås dette som en henvisning til de samlede aggregerede mængder af hver gas særskilt.

Denne forordning gælder ikke krigsskibe, marinehjælpefartøjer, fiskerfartøjer eller skibe til forarbejdning af fisk, træskibe af primitiv konstruktion, skibe, der ikke fremdrives ved mekaniske midler, eller statsskibe, der anvendes til ikkekommercielle formål.

I overensstemmelse med artikel 8-12 skal selskaberne for hvert af deres skibe overvåge og rapportere de relevante parametre i en rapporteringsperiode. De skal foretage overvågningen og rapporteringen for alle havne under en medlemsstats jurisdiktion og for alle sejladser til eller fra en havn under en medlemsstats jurisdiktion.

Overvågningen og rapporteringen skal være fuldstændig og omfatte ►M2 drivhusgasemissioner ◄ fra forbrænding af brændstof, når skibene befinder sig til søs og ved kaj. Selskaberne skal træffe passende foranstaltninger for at forebygge datamangler i rapporteringsperioden.

Overvågningen og rapporteringen skal være ensartet og sammenlignelig over tid. Selskaberne skal med henblik herpå anvende samme overvågningsmetoder og datasæt med forbehold af de ændringer, som verifikatoren har vurderet.

Selskaberne skal indhente, registrere, samle, analysere og dokumentere overvågningsdata, herunder forudsætninger, referencer, emissionsfaktorer og aktivitetsdata, på gennemsigtig vis for at sætte verifikatoren i stand til at gengive bestemmelsen af ►M2 drivhusgasemissioner ◄ .

Selskaberne skal sikre, at bestemmelsen af ►M2 drivhusgasemissioner ◄ hverken sker systematisk eller bevidst upræcist. De skal afgrænse og mindske eventuelle kilder til unøjagtigheder.

Selskaberne skal sørge for, at integriteten af de ►M2 drivhusgasemissioner ◄ , som skal overvåges og rapporteres, kan fastslås med rimelig sikkerhed.

Selskaberne skal bestræbe sig på at tage hensyn til henstillingerne i de verifikationsrapporter, der udarbejdes i henhold til artikel 13, stk. 3 eller 4, i deres efterfølgende overvågning og rapportering.

Selskaberne rapporterer de aggregerede emissionsdata på selskabsniveau for de skibe, som de har ansvaret for, i en rapporteringsperiode i henhold til artikel 11a.

Metoder til overvågning af ►M2 drivhusgasemissioner ◄ og andre relevante oplysninger

Med henblik på artikel 4, stk. 1, 2 og 3, skal selskaberne for hvert af deres skibe bestemme ►M2 drivhusgasemissioner ◄ i overensstemmelse med en af metoderne i bilag I og overvåge andre relevante oplysninger i overensstemmelse med reglerne i bilag II eller regler vedtaget i henhold til dette.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med denne forordnings artikel 23 med henblik på at ændre bilag I og II til denne forordning for at tage hensyn til medtagelsen af CH4- og N2O-emissioner samt medtagelsen af drivhusgasemissioner fra offshore-skibe i denne forordnings anvendelsesområde, og ændringer af direktiv 2003/87/EF samt for at tilpasse disse bilag til de gennemførelsesretsakter, der er vedtaget i henhold til nævnte direktivs artikel 14, stk. 1, til relevante internationale regler og til internationale og europæiske standarder. Kommissionen tillægges også beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med denne forordnings artikel 23 med henblik på at ændre bilag I og II til denne forordning for at præcisere elementerne i de overvågningsmetoder, der er fastsat deri, i lyset af den teknologiske og videnskabelige udvikling og for at sikre, at EU's emissionshandelssystem (EU ETS), der er oprettet i henhold til direktiv 2003/87/EF, fungerer effektivt.

Senest den 1. oktober 2023 vedtager Kommissionen delegerede retsakter for at tage hensyn til medtagelsen af CH4- og N2O-emissioner samt medtagelsen af drivhusgasemissioner fra offshore-skibe i denne forordnings anvendelsesområde, jf. dette stykkes første afsnit. Metoderne til at overvåge CH4- and N2O-emissioner baseres på de samme principper som metoderne til overvågning af CO2-emissioner som fastsat i bilag I til denne forordning med de nødvendige justeringer for at afspejle arten af de relevante drivhusgasser. Metoderne fastsat i bilag I til denne forordning og reglerne fastsat i bilag II til denne forordning tilpasses, hvor det er relevant, de metoder og regler, der er fastsat i en forordning af Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen af vedvarende og kulstoffattige brændstoffer i søtransport og om ændring af direktiv 2009/16/EF.

Inden den 31. august 2017 skal selskaberne indsende en overvågningsplan for hvert af deres skibe til verifikatorerne, der viser den valgte metode til overvågning og rapportering af ►M2 drivhusgasemissioner ◄ og andre relevante oplysninger.

Uanset bestemmelserne i stk. 1 skal selskaberne for de skibe, der første gang falder ind under denne forordnings anvendelsesområde efter den 31. august 2017, indsende en overvågningsplan til verifikatoren uden unødigt ophold og senest to måneder efter hvert skibs første gang anløber en havn under en medlemsstats jurisdiktion.

Overvågningsplanen skal bestå af fuldstændig og gennemsigtig dokumentation for overvågningsmetoden for det berørte skib og skal mindst indeholde følgende elementer:

identifikation af skibet og skibets type, herunder dets navn, dets IMO-identifikationsnummer, dets registreringshavn eller hjemsted og navnet på skibets ejer

▼M2

selskabets navn og adresse, telefonnummer og e-mailadresse på en kontaktperson og det unikke IMO-identifikationsnummer for selskabet og den registrerede ejer

▼B

en beskrivelse af følgende ►M2 drivhusgasemissioner ◄ om bord på skibet: hovedmotorer, hjælpemotorer, gasturbiner, kedler og inertgasgeneratorer og de anvendte brændstoftyper

en beskrivelse af de procedurer, systemer og ansvarsområder, der anvendes til at ajourføre listen over ►M2 drivhusgasemissioner ◄ i løbet af rapporteringsperioden

en beskrivelse af de procedurer, der anvendes til at overvåge, at listen over sejladser er fuldstændig

en beskrivelse af procedurerne for overvågning af skibets brændstofforbrug, herunder:

den metode, der er valgt blandt de i bilag I opregnede, til beregning af brændstofforbruget for hver ►M2 drivhusgasemissioner ◄ , herunder, hvor dette er relevant, en beskrivelse af det anvendte måleudstyr

ii)

procedurerne for måling af brændstofpåfyldning og brændstofindholdet i tanke, en beskrivelse af det anvendte måleudstyr og procedurerne, der benyttes til at registrere, hente, overføre og lagre oplysninger om målinger, alt efter hvad der er relevant

iii)

den metode, der er valgt til bestemmelse af densitet, hvor dette er relevant

iv)

en procedure til sikring af, at den samlede usikkerhed ved brændstofmåling overholder denne forordnings krav, og hvor det er muligt med henvisning til national lovgivning, klausuler i kundekontrakter eller brændstofleverandørens standarder for nøjagtighed

de anvendte emissionsfaktorer for hver brændstoftype, eller for så vidt angår alternative brændstoffer, metoderne til bestemmelse af emissionsfaktorerne, herunder fremgangsmåden ved prøveudtagning, analysemetoder og en beskrivelse af de benyttede laboratorier med disse laboratoriers ISO 17025-akkreditering, hvor en sådan forefindes

en beskrivelse af de anvendte procedurer til bestemmelse af aktivitetsdata pr. sejlads, herunder:

procedurerne, ansvarsområderne og datakilderne til bestemmelse og registrering af afstanden

ii)

procedurerne, ansvarsområderne, formler og datakilderne til bestemmelse og registrering af fragt og antal passagerer, alt efter hvad der er relevant

iii)

procedurerne, ansvarsområderne, formlerne og datakilderne til bestemmelse og registrering af den tid, der er tilbragt til søs mellem afgangshavnen og ankomsthavnen

en beskrivelse af den anvendte metode til bestemmelse af surrogatdata til brug for manglende data

en revisionsjournal for at registrere alle detaljer om revisionshistorikken.

Overvågningsplanen kan også indeholde oplysninger om skibets isklasse og/eller procedurer, ansvarsområder, formler og datakilder til bestemmelse og registrering af den tilbagelagte distance og den tid, der er medgået til sejlads i is.

Selskaberne anvender standardiserede overvågningsplaner baseret på skabeloner, og de indsender disse planer ved hjælp af automatiserede systemer og dataudvekslingsformater. Disse skabeloner, herunder de tekniske regler for ensartet anvendelse og de tekniske regler for deres automatiske indsendelse, fastlægges af Kommissionen ved hjælp af gennemførelsesretsakter. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 24, stk. 2.

Senest den 1. april 2024 indsender selskaberne for hvert af deres skibe, der er omfattet af denne forordnings anvendelsesområde, til den ansvarlige administrerende myndighed en overvågningsplan, som verifikatoren har vurderet er i overensstemmelse med denne forordning, og som afspejler medtagelsen af CH4- og N2O-emissioner i denne forordnings anvendelsesområde.

Uanset stk. 6 indsender selskaberne for skibe, der er omfattet af denne forordnings anvendelsesområde første gang efter den 1. januar 2024, en overvågningsplan i overensstemmelse med kravene i denne forordning til den ansvarlige forvaltningsmyndighed uden unødig forsinkelse og senest tre måneder efter hvert skibs første anløb af en havn under en medlemsstats jurisdiktion.

Senest den 6. juni 2025 godkender de ansvarlige administrerende myndigheder de overvågningsplaner, som selskaberne har indsendt, i overensstemmelse med de regler, der er fastlagt i de delegerede retsakter, som Kommissionen har vedtaget i henhold til dette stykkes tredje afsnit. For skibe, der er omfattet af anvendelsesområdet for direktiv 2003/87/EF for første gang efter den 1. januar 2024, godkender den ansvarlige forvaltningsmyndighed den indsendte overvågningsplan senest fire måneder efter skibets første anløb af en havn under en medlemsstats jurisdiktion i overensstemmelse med reglerne, der er fastlagt i de delegerede retsakter, som Kommissionen har vedtaget i henhold til dette stykkes tredje afsnit.

Senest den 1. oktober 2023 vedtager Kommissionen delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 23 med henblik på at ændre artikel 6-10 for så vidt angår reglerne i disse artikler vedrørende overvågningsplaner for at tage hensyn til medtagelsen af CH4- og N2O-emissioner samt medtagelsen af drivhusgasemissioner fra offshore-skibe i denne forordnings anvendelsesområde.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 23 med henblik på at supplere denne forordning vedrørende regler for de ansvarlige administrerende myndigheders godkendelse af overvågningsplaner.

Selskaberne skal løbende og mindst én gang om året kontrollere, om et skibs overvågningsplan afspejler skibets art og funktion, samt om overvågningsmetoden kan forbedres.

Selskaber skal ændre overvågningsplanen i enhver af de følgende situationer:

hvis der sker et selskabsskifte

hvis der forekommer nye ►M2 drivhusgasemissioner ◄ som følge af nye emissionskilder eller som følge af, at der anvendes nye brændstoffer, som endnu ikke er indeholdt i overvågningsplanen

hvis tilgængeligheden af data har ændret sig, fordi der anvendes nye måleudstyrstyper, nye prøvetagningsmetoder eller analysemetoder eller af andre årsager, som kan medføre større nøjagtighed i bestemmelsen af ►M2 drivhusgasemissioner ◄

hvis data fremkommet ved den anvendte overvågningsmetode har vist sig at være ukorrekte

hvis det konstateres, at dele af overvågningsplanen ikke stemmer overens med kravene i denne forordning, og selskabet skal revidere den, jf. artikel 13, stk. 1.

Selskaberne skal uden unødigt ophold underrette verifikatorerne om alle forslag til ændring af overvågningsplanen.

Ændringer af overvågningsplanen, jf. denne artikels stk. 2, litra b), c) og d), vurderes af verifikatoren i overensstemmelse med artikel 13, stk. 1. Efter vurderingen underretter verifikatoren selskabet om, hvorvidt disse ændringer nu stemmer overens. Selskabet indsender sin ændrede overvågningsplan til den ansvarlige administrerende myndighed, når det har modtaget en meddelelse fra verifikatoren om, at overvågningsplanen er i overensstemmelse.

Den administrerende myndighed godkender ændringer af overvågningsplanen i henhold til stk. 2, litra a)-d), i overensstemmelse med de regler, der er fastlagt i de delegerede retsakter, som Kommissionen har vedtaget i henhold til nærværende stykkes andet afsnit.

Fra den 1. januar 2018 skal selskaberne med udgangspunkt i den overvågningsplan, der er blevet vurderet i overensstemmelse med artikel 13, stk. 1, overvåge ►M2 drivhusgasemissioner ◄ for hvert skib pr. sejlads og årligt ved hjælp af den relevante metode til bestemmelse af ►M2 drivhusgasemissioner ◄ af de metoder, der er anført i bilag I, del B, og ved at beregne ►M2 drivhusgasemissioner ◄ i overensstemmelse med bilag I, del A.

På grundlag af den overvågningsplan, der vurderes i overensstemmelse med artikel 13, stk. 1, skal selskaberne for hvert skib, der anløber eller forlader, og for hver sejlads til eller fra, en havn, under en medlemsstats jurisdiktion overvåge følgende oplysninger i overensstemmelse med bilag I, del A, og bilag II, del A:

afgangshavn og ankomsthavn, herunder dato og tidspunkt for afgang og ankomst

mængde og emissionsfaktor for hver af de typer af brændstof, som forbruges i alt

udledt ►M2 drivhusgas ◄

tilbagelagt distance

tid til søs

fragt

transportarbejde.

Selskaberne kan også overvåge oplysninger vedrørende skibets isklasse og sejlads i is, hvor dette er relevant.

Uanset denne artikels stk. 1 og med forbehold af artikel 10 er et selskab undtaget fra forpligtelsen til at overvåge oplysningerne i denne artikels stk. 1 pr. sejlads for så vidt angår et specifikt skib, hvis:

alle skibets sejladser i løbet af rapporteringsperioden enten indledes eller afsluttes i en havn under en medlemsstats jurisdiktion, og

skibet ifølge fartplanen foretager mere end 300 sejladser i løbet af rapporteringsperioden.

På grundlag af den overvågningsplan, der vurderes i overensstemmelse med artikel 13, stk. 1, skal selskaberne for hvert skib og for hvert kalenderår overvåge følgende parametre i overensstemmelse med bilag I, del A, og bilag II, del B:

Selskaberne kan overvåge oplysninger vedrørende skibets isklasse og sejlads i is, hvor dette er relevant.

Selskaberne kan også overvåge brændstofforbrug og udledt ►M2 drivhusgasemissioner ◄ fordelt på andre kriterier, som er defineret i overvågningsplanen.

Fra 2019 skal selskaberne hvert år senest den 30. april indsende en emissionsrapport til Kommissionen og myndighederne i de relevante flagstater vedrørende ►M2 drivhusgasemissioner ◄ og andre relevante oplysninger for hele rapporteringsperioden for hvert skib, som de er ansvarlige for, som en verifikator har verificeret som tilfredsstillende i overensstemmelse med artikel 13.

Fra 2025, senest den 31. marts hvert år, skal selskaberne, for hvert skib, som de er ansvarlige for, til den ansvarlige administrative myndighed, til myndighederne i de relevante flagstater for skibe, der fører en medlemsstats flag, og til Kommissionen indsende en emissionsrapport for hele rapporteringsperioden for det foregående år, som en verifikator har verificeret som tilfredsstillende i overensstemmelse med artikel 13. Den ansvarlige administrerende myndighed kan kræve, at selskaberne indsender deres emissionsrapporter før den 31. marts, men ikke tidligere end den 28. februar.

Såfremt et skib skifter selskab, skal det tidligere selskab så tæt på dagen for afslutningen af ændringen som praktisk muligt og senest tre måneder derefter til myndighederne i de relevante flagstater for skibe, der fører en medlemsstats flag, til det nye selskab og til Kommissionen indsende en verificeret rapport, som omfatter de samme elementer som den i stk. 1 omhandlede emissionsrapport, men som kun omfatter den periode, hvor aktiviteterne er udført under dets ansvar.

Selskabernes emissionsrapport skal indeholde følgende oplysninger:

data, der identificerer skibet og selskabet, herunder:

skibets navn

ii)

IMO-identifikationsnummer

iii)

registreringshavn eller hjemsted

iv)

skibets isklasse, hvis den fremgår af overvågningsplanen

skibets tekniske effektivitet (designindekset for energieffektivitet (EEDI) eller den anslåede indeksværdi (EIV) i overensstemmelse med IMO's beslutning MEPC.215 (63), hvor dette er relevant)

vi)

skibsejerens navn

vii)

skibsejerens adresse og hjemsted

viii)

selskabets navn (hvis det ikke er skibsejeren)

ix)

selskabets adresse (hvis det ikke er skibsejeren) og hjemsted

adresse, telefonnummer og e-mailadresse på en kontaktperson

identiteten af den verifikator, som vurderede emissionsrapporten

oplysninger om den anvendte overvågningsmetode og den dermed forbundne usikkerhed

resultaterne af den årlige overvågning af parametre i overensstemmelse med artikel 10.

Senest den 1. oktober 2023 vedtager Kommissionen delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 23 med henblik på at ændre artikel 11, 11a og 12 vedrørende rapporteringsreglerne, for at tage hensyn til medtagelsen af CH4- og N2O-emissioner samt medtagelsen af drivhusgasemissioner fra offshore-skibe i denne forordnings anvendelsesområde.

Selskaberne fastlægger de aggregerede emissionsdata på selskabsniveau i en rapporteringsperiode på grundlag af dataene i emissionsrapporten og den i artikel 11, stk. 2, omhandlede rapport for hvert skib, som de var ansvarlige for i rapporteringsperioden, i overensstemmelse med de regler, der er fastlagt i de delegerede retsakter, der er vedtaget i henhold til nærværende artikels stk. 4.

Fra 2025 indsender selskaber senest den 31. marts hvert år til den ansvarlige administrerende myndighed de aggregerede emissionsdata på selskabsniveau, som omfatter emissionerne i rapporteringsperioden i det foregående år, der skal rapporteres i henhold til direktiv 2003/87/EF i forbindelse med søtransportaktiviteter, i overensstemmelse med de regler, der er fastlagt i de delegerede retsakter vedtaget i henhold til denne artikels stk. 4, og som er verificeret i overensstemmelse med kapitel III i denne forordning.

Den administrerende myndighed kan kræve, at selskaberne indsender verificerede aggregerede emissionsdata på selskabsniveau som omhandlet i stk. 2, før den 31. marts, men ikke tidligere end den 28. februar.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 23 med henblik på at supplere denne forordning med reglerne for overvågning og rapportering af aggregerede data på selskabsniveau og for indsendelse af aggregerede emissionsdata på selskabsniveau til den ansvarlige administrerende myndighed.

Format for emissionsrapporten og rapportering af aggregerede emissionsdata på selskabsniveau

Emissionsrapporten og rapporteringen af aggregerede emissionsdata på selskabsniveau indsendes ved hjælp af automatiserede systemer og dataudvekslingsformater, herunder elektroniske skabeloner.

Kommissionen fastsætter ved hjælp af gennemførelsesretsakter de tekniske regler for dataudvekslingsformaterne, herunder de elektroniske skabeloner. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 24, stk. 2.

Verifikatoren vurderer, om overvågningsplanen opfylder kravene i artikel 6 og 7. Såfremt verifikatorens vurdering konstaterer afvigelser i forhold til disse krav, reviderer det berørte selskab sin overvågningsplan i henhold hertil og forelægger den reviderede plan for verifikatoren med henblik på en endelig vurdering, inden rapporteringsperioden starter. Selskabet enes med verifikatoren om den nødvendige tidsfrist for indførelse af disse revisioner. Denne tidsfrist må under alle omstændigheder ikke ligge efter rapporteringsperiodens begyndelse.

Verifikatoren vurderer, om emissionsrapporten og den i artikel 11, stk. 2, omhandlede rapport er i overensstemmelse med kravene fastlagt i artikel 8-12 og bilag I og II.

Såfremt verifikationsvurderingen med rimelig garanti fra verifikatoren konkluderer, at emissionsrapporten ikke indeholder væsentlige ukorrekte angivelser, udsteder verifikatoren en verifikationsrapport, som konstaterer, at emissionsrapporten er verificeret som tilfredsstillende. Verifikationsrapporten skal præcisere alle de forhold, som er relevante for verifikatorens udførte arbejde.

Såfremt det i verifikationsvurderingen konkluderes, at emissionsrapporten indeholder ukorrekte angivelser eller afvigelser i forhold til kravene i denne forordning, underretter verifikatoren selskabet rettidigt derom. Selskabet skal derefter afhjælpe de ukorrekte angivelser eller afvigelser, så verifikationen kan afsluttes rettidigt, og skal forelægge verifikatoren den reviderede emissionsrapport og andre oplysninger, som var nødvendige for at afhjælpe afvigelserne, som blev konstateret. I sin verifikationsrapport skal verifikatoren fastslå, om de ukorrekte angivelser eller afvigelser, som er blevet konstateret under verifikationsvurderingen, er blevet afhjulpet af selskabet. Hvis de meddelte ukorrekte angivelser eller afvigelser ikke er blevet afhjulpet og enkeltvis eller tilsammen fører til væsentlige ukorrekte angivelser, skal verifikatoren udstede en verifikationsrapport, hvori det angives, at emissionsrapporten ikke opfylder denne forordning.

Verifikatoren vurderer, om de aggregerede emissionsdata på selskabsniveau er i overensstemmelse med kravene fastlagt i de delegerede retsakter, der er vedtaget i henhold til stk. 6.

Hvis verifikatoren med rimelig sikkerhed konkluderer, at de aggregerede emissionsdata på selskabsniveau er fri for væsentlige ukorrekte angivelser, udsteder verifikatoren en verifikationsrapport, hvoraf det fremgår, at de aggregerede emissionsdata på selskabsniveau er blevet verificeret som tilfredsstillende i overensstemmelse med de regler, der er fastlagt i de delegerede retsakter, der er vedtaget i henhold til stk. 6.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 23 med henblik på at supplere denne forordning med reglerne for verifikation af aggregerede emissionsdata på selskabsniveau, herunder verifikationsmetoderne og verifikationsproceduren, og udstedelse af en verifikationsrapport.

Verifikatoren skal være uafhængig af et skibs selskab eller operatør og udføre de aktiviteter, som kræves i henhold til denne forordning i offentlighedens interesse. I denne henseende må hverken verifikatoren eller en del af den samme juridiske enhed være et selskab eller et skibs operatør, ejer af et selskab eller være ejet af dem, ligesom verifikatoren ikke må have forbindelser til selskabet, som kan påvirke dennes uafhængighed og upartiskhed.

Med hensyn til verifikationen af emissionsrapporten og selskabets overvågningsprocedurer skal verifikatoren vurdere pålideligheden, troværdigheden og præcisionen af overvågningssystemerne og de rapporterede data samt oplysninger vedrørende ►M2 drivhusgasemissioner ◄ , navnlig:

tildeling af brændstofforbrug til sejladser

de rapporterede data om brændstofforbrug og dermed forbundne målinger og beregninger

valg og anvendelse af emissionsfaktorer

▼M2

de beregninger, der fører til bestemmelse af de samlede drivhusgasemissioner og de samlede aggregerede emissioner af drivhusgasser, som er omfattet af direktiv 2003/87/EF i forbindelse med søtransportaktiviteter i overensstemmelse med bilag I til nævnte direktiv, og som skal rapporteres i henhold til nævnte direktiv

▼B

de beregninger, der ligger til grund for bestemmelsen af energieffektiviteten.

Verifikatoren skal kun tage emissionsrapporter, som er forelagt i henhold til artikel 12, i betragtning, såfremt pålidelige og troværdige data og oplysninger gør det muligt at bestemme ►M2 drivhusgasemissioner ◄ med en rimelig grad af sikkerhed, og forudsat at følgende er sikret:

de rapporterede data er sammenhængende med hensyn til de anslåede data, der er baseret på skibets sporingsdata og kendetegn som maskineffekten

de rapporterede data er fri for uoverensstemmelser, navnlig i sammenligning med den samlede mængde brændstof, som hvert skib årligt indkøber, og det samlede brændstofforbrug under sejladser

dataene er indsamlet i overensstemmelse med de gældende regler, og

skibets relevante registre er fuldstændige og konsekvente.

Når verifikatoren overvejer verifikationen af de aggregerede emissionsdata på selskabsniveau, vurderer vedkommende de rapporterede datas fuldstændighed og disse rapporterede datas konsistens med oplysningerne fra selskabet, herunder dens verificerede emissionsrapporter og de i artikel 11, stk. 2, omhandlede rapporter.

Verifikatoren skal identificere potentielle risici i forbindelse med overvågningen og rapporteringen ved at sammenligne rapporterede ►M2 drivhusgasemissioner ◄ med anslåede data baseret på skibets sporingsdata og karakteristika som maskineffekten. Såfremt der findes betydelige afvigelser, skal verifikatoren udføre supplerende analyser.

Verifikatoren skal identificere potentielle risici i forbindelse med de forskellige beregningstrin ved at gennemgå alle de anvendte datakilder og metoder.

Verifikatoren skal tage hensyn til alle effektive risikokontrolmetoder, som selskabet har anvendt for at mindske usikkerheden forbundet med den nøjagtighed, der er specifik i forhold til de anvendte overvågningsmetoder.

Selskabet skal give verifikatoren eventuelle yderligere oplysninger, som gør det muligt for verifikatoren at udføre verifikationsprocessen. Verifikatoren kan udføre kontroller på stedet i løbet af verifikationsprocessen for at bestemme de rapporterede data og oplysningers pålidelighed.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 23 for yderligere at præcisere reglerne for verifikationsaktiviteterne i henhold til denne forordning. Ved vedtagelsen af disse retsakter tager Kommissionen hensyn til elementerne i bilag III, del A. Reglerne, der præciseres i disse delegerede retsakter, skal baseres på verifikationsprincipperne, jf. artikel 14, samt på relevante internationalt anerkendte standarder.

For så vidt angår verifikationen af aggregerede emissionsdata på selskabsniveau, overholder verifikatoren og selskabet de verifikationsregler, der er fastlagt i de delegerede retsakter, der er vedtaget i henhold til artikel 13, stk. 6. Verifikatoren verificerer ikke emissionsrapporten og den i artikel 11, stk. 2, omhandlede rapport for hvert skib, som selskabet har ansvaret for.

Verifikatorer, der vurderer overvågningsplanerne, emissionsrapporterne, de i denne forordnings artikel 11, stk. 2, omhandlede rapporter og de aggregerede emissionsdata på selskabsniveau og udsteder de i denne forordnings artikel 13, stk. 3 og 5, omhandlede verifikationsrapporter og de i denne forordnings artikel 17, stk. 1, omhandlede overensstemmelsesdokumenter, akkrediteres til aktiviteter inden for denne forordnings anvendelsesområde af et nationalt akkrediteringsorgan i henhold til forordning (EF) nr. 765/2008.

Såfremt denne forordning ikke indeholder særskilte bestemmelser om akkreditering af verifikatorer, finder de relevante bestemmelser i forordning (EF) nr. 765/2008 anvendelse.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 23 med henblik på at præcisere verifikatorernes akkrediteringsmetoder. Ved vedtagelsen af disse retsakter tager Kommissionen hensyn til elementerne i bilag III, del B. Metoderne, der præciseres i disse delegerede retsakter, skal baseres på verifikationsprincipperne, jf. artikel 14, samt på relevante internationalt anerkendte standarder.

Såfremt emissionsrapporten opfylder kravene fastsat i artikel 11-15 og i bilag I og II, skal verifikatoren på grundlag af verifikationsrapporten udstede et overensstemmelsesdokument for det relevante skib.

Overensstemmelsesdokumentet skal indeholde følgende oplysninger:

skibets identitet (navn, IMO-identifikationsnummer og registreringshavn eller hjemsted)

skibsejerens navn, adresse samt hjemsted

verifikatorens identitet

datoen for udstedelse af overensstemmelsesdokumentet, dets gyldighedsperiode og den relevante rapporteringsperiode.

Overensstemmelsesdokumenter anses for at være gyldige i en periode på 18 måneder efter udgangen af rapporteringsperioden.

Verifikatoren skal uden ophold underrette Kommissionen og flagstatens myndighed om udstedelsen af ethvert overensstemmelsesdokument. Verifikatoren skal sende oplysningerne i stk. 2 via automatiske systemer og dataudvekslingsformater, herunder elektroniske skabeloner.

Kommissionen fastsætter ved hjælp af gennemførelsesretsakter de tekniske regler for dataudvekslingsformaterne, herunder de elektroniske skabeloner. Disse gennemførelsesretsakter vedtages af Kommissionen efter undersøgelsesproceduren i artikel 24, stk. 2.

Senest den 30. juni i året efter rapporteringsperiodens afslutning skal skibe, der anløber, opholder sig i eller forlader en havn under en medlemsstats jurisdiktion og som under rapporteringsperioden har foretaget sejladser, opbevare et gyldigt overensstemmelsesdokument.

På grundlag af de oplysninger, som er offentliggjort i overensstemmelse med artikel 21, stk. 1, skal hver medlemsstat træffe alle fornødne foranstaltninger for at sikre, at skibe, der fører dens flag, opfylder overvågnings- og rapporteringskravene i artikel 8-12. Medlemsstaterne skal betragte den omstændighed, at der er udstedt et overensstemmelsesdokument for det pågældende skib i henhold til artikel 17, stk. 4, som bevis for en sådan overensstemmelse.

Hver medlemsstat skal sikre, at enhver inspektion af et skib i en havn under dens jurisdiktion udført i henhold til direktiv 2009/16/EF omfatter kontrol af, at der opbevares et gyldigt overensstemmelsesdokument om bord.

For hvert skib, for hvilket oplysningerne i artikel 21, stk. 2, litra i) og j), ikke forefindes på det tidspunkt, hvor det anløber en havn under en medlemsstats jurisdiktion, kan den berørte medlemsstat kontrollere, om der opbevares et gyldigt overensstemmelsesdokument om bord.

Medlemsstaterne fastsætter et sanktionssystem for manglende opfyldelse af overvågnings- og rapporteringsforpligtelserne i artikel 8-12 og træffer alle nødvendige foranstaltninger til at sikre, at sanktionerne iværksættes. Sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning. Medlemsstaterne skal underrette Kommissionen om disse bestemmelser senest den 1. juli 2017 og skal uden ophold underrette Kommissionen om eventuelle efterfølgende ændringer.

Medlemsstaterne skal etablere en effektiv udveksling af oplysninger og et effektivt samarbejde mellem de af deres nationale myndigheder, der er ansvarlige for at sikre, at overvågnings- og rapporteringsforpligtelserne opfyldes eller, hvor det er relevant, de myndigheder, som har fået overdraget sanktionsprocedurerne. De nationale sanktionsprocedurer, som hver medlemsstat iværksætter mod et specificeret skib, skal meddeles Kommissionen, Det Europæiske Søfartssikkerhedsagentur (EMSA), de andre medlemsstater og den relevante flagstat.

For et skib, der ikke har overholdt overvågnings- og rapporteringsforpligtelserne i to eller flere på hinanden følgende rapporteringsperioder, og hvor andre håndhævelsesforanstaltninger ikke har sikret overholdelse, kan den kompetente myndighed i anløbshavnens medlemsstat, efter at have givet det pågældende selskab lejlighed til at fremsætte sine bemærkninger, udstede en afgørelse om bortvisning, som meddeles Kommissionen, Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed (EMSA), de øvrige medlemsstater og den pågældende flagstat. Som følge af udstedelsen af en sådan afgørelse om bortvisning skal enhver medlemsstat, med undtagelse af den medlemsstat, hvis flag skibet fører, nægte det pågældende skib at anløbe enhver af sine havne, indtil selskabet opfylder sine overvågnings- og rapporteringsforpligtelser i henhold til artikel 11 og 18. Hvis et sådant skib fører en medlemsstats flag eller anløber eller befinder sig i en af dens havne, skal den pågældende medlemsstat, efter at have givet det pågældende selskab lejlighed til at fremsætte sine bemærkninger, tilbageholde skibet, indtil selskabet opfylder sine overvågnings- og rapporteringsforpligtelser.

Hvor et skib som omhandlet i første afsnit befinder sig i en af havnene i den medlemsstat, hvis flag skibet fører, kan den pågældende medlemsstat efter at have givet det pågældende selskab lejlighed til at fremsætte sine bemærkninger udstede en flagstatsafgørelse om tilbageholdelse, indtil selskabet opfylder sine overvågnings- og rapporteringsforpligtelser. Den underretter Kommissionen, EMSA og de øvrige medlemsstater herom.

Opfyldelsen af disse overvågnings- og rapporteringsforpligtelser bekræftes ved forelæggelse af et gyldigt overensstemmelsesdokument for den kompetente nationale myndighed, som udstedte afgørelsen om bortvisning. Dette stykke berører ikke de internationale søfartsregler, der gælder i tilfælde af nødstedte skibe.

Skibsejeren eller operatøren af et skib eller dennes repræsentant i medlemsstaterne skal have ret til effektive retsmidler ved en ret mod en afgørelse om bortvisning og skal oplyses korrekt herom af den kompetente myndighed i medlemsstaten for anløbshavnen. Medlemsstaterne indfører og opretholder passende procedurer med henblik herpå.

Enhver medlemsstat, der ikke har nogen søhavne på sit område og som har lukket sit nationale skibsregister eller ikke har nogen skibe, der fører dens flag, og som henhører under denne forordnings anvendelsesområde, og så længe ingen skibe fører dens flag, kan blive undtaget fra bestemmelserne i denne artikel. Enhver medlemsstat, der har til hensigt at benytte sig af denne undtagelse, underretter Kommissionen herom senest den 1. juli 2015. Enhver senere ændring meddeles ligeledes Kommissionen.

Muligheden for at blive undtaget i henhold til det første afsnit gælder ikke for en medlemsstat, hvis myndighed er den ansvarlige administrerende myndighed for et selskab.

Inden den 30. juni hvert år offentliggør Kommissionen oplysningerne om ►M2 drivhusgasemissioner ◄ rapporteret i overensstemmelse med artikel 11 såvel som oplysningerne i denne artikels stk. 2.

I de oplysninger, der skal offentliggøres, nævner Kommissionen blandt andet følgende:

▼M2

skibets identitet (navn, selskab, IMO-identifikationsnummer og registrerings- eller hjemstedshavn)

▼B

skibets tekniske effektivitet (EEDI eller EIV, alt efter hvad der er relevant)

årlige ►M2 drivhusgasemissioner ◄

årligt samlet brændstofforbrug for sejladser

årligt gennemsnitligt brændstofforbrug og ►M2 drivhusgasemissioner ◄ pr. tilbagelagt distance for sejladser

årligt gennemsnitligt brændstofforbrug og ►M2 drivhusgasemissioner ◄ pr. tilbagelagt distance og transporteret fragt for sejladser

årlig samlet tid til søs for sejladser

den anvendte overvågningsmetode

overensstemmelsesdokumentets udstedelsesdato og udløbsdato

identiteten af den verifikator, som vurderede emissionsrapporten

alle andre oplysninger, som overvåges og rapporteres på frivilligt grundlag i henhold til artikel 10.

Hvis offentliggørelsen af en kategori af aggregerede data i henhold til stk. 2, som ikke vedrører ►M2 drivhusgasemissioner ◄ , på grund af specifikke omstændigheder undtagelsesvis underminerer beskyttelsen af kommercielle interesser, som fortjener beskyttelse som en legitim økonomisk interesse, der tilsidesætter en offentlig interesse i offentliggørelse i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1367/2006 ( 1 ), anvendes på selskabets anmodning et andet niveau af aggregering af disse specifikke data for at beskytte sådanne interesser. Hvis anvendelsen af et andet niveau af aggregering ikke er muligt, offentliggør Kommissionen ikke disse data.

Kommissionen offentliggør en årlig rapport om ►M2 drivhusgasemissioner ◄ og andre relevante oplysninger fra søtransport, herunder aggregerede og uddybede resultater med henblik på at orientere offentligheden og muliggøre en vurdering af søtransportens ►M2 drivhusgasemissioner ◄ og effektivitet efter størrelse, skibstype, aktivitet eller enhver anden kategori, der anses for relevant.

Kommissionen vurderer hvert andet år den samlede indvirkning af søtransportaktiviteter på det globale klima, herunder gennem emissioner eller virkninger af andre drivhusgasser end CO2 og af partikler med et globalt opvarmningspotentiale, der ikke er omfattet af denne forordning.

Inden for rammerne af sit mandat skal EMSA bistå Kommissionen i dennes arbejde med at overholde denne artikel samt artikel 12 og 17 i denne forordning i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1406/2002 ( 2 ).

Kommissionen skal løbende underrette IMO og andre relevante internationale organer om gennemførelsen af denne forordning, uden at dette berører kompetencefordelingen eller beslutningsprocedurerne som fastlagt i traktaterne.

Kommissionen og, hvis det er relevant, medlemsstaterne skal varetage teknisk udveksling med tredjelande, navnlig vedrørende videreudvikling af overvågningsmetoder, tilrettelæggelse af rapporteringen og verifikation af emissionsrapporter.

Såfremt der indgås en international aftale om et globalt system til overvågning, rapportering og verifikation for drivhusgasemissioner eller om globale foranstaltninger til reduktion af drivhusgasemissioner fra søtransport, revurderer Kommissionen denne forordning og foreslår, hvor det er relevant, ændringer til denne forordning for at sikre tilpasning til denne internationale aftale.

Kommissionen evaluerer senest den 31. december 2024 denne forordning, navnlig under hensyntagen til de videre erfaringer med dens gennemførelse, bl.a. med det formål at medtage skibe under 5 000 bruttotonnage, men ikke under 400 bruttotonnage, i denne forordnings anvendelsesområde med henblik på en eventuel efterfølgende medtagelse af sådanne skibe i anvendelsesområdet for direktiv 2003/87/EF eller på at foreslå andre foranstaltninger til reduktion af drivhusgasemissioner fra sådanne skibe. Denne evaluering ledsages, hvor det er relevant, af et lovgivningsmæssigt forslag om ændring af denne forordning.

Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen følger sin sædvanlige praksis og gennemfører høringer med eksperter, herunder eksperter fra medlemsstaterne, før den vedtager disse delegerede retsakter.

Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 5, stk. 2, artikel 15, stk. 5, og artikel 16, stk. 3, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra den 1. juli 2015.

Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 6, stk. 8, artikel 7, stk. 5, artikel 11, stk. 4, artikel 11a, stk. 4, og artikel 13, stk. 6, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra den 5. juni 2023.

Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af den respektive femårsperiode. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.

Den i artikel 5, stk. 2, artikel 6, stk. 8, artikel 7, stk. 5, artikel 11, stk. 4, artikel 11a, stk. 4, artikel 13, stk. 6, artikel 15, stk. 5, og artikel 16, stk. 3, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 5, stk. 2, artikel 6, stk. 8, artikel 7, stk. 5, artikel 11, stk. 4, artikel 11a, stk. 4, artikel 13, stk. 6, artikel 15, stk. 5, eller artikel 16, stk. 3, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Dette stykkes første afsnit, sidste punktum, finder dog ikke anvendelse på delegerede retsakter vedtaget senest den 1. oktober 2023 i henhold til artikel 5, stk. 2, andet afsnit, artikel 6, stk. 8, andet afsnit, eller artikel 11, stk. 4.

Kommissionen bistås af det udvalg, der er nedsat ved artikel 26 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 ( 3 ). Dette udvalg er et udvalg i henhold til forordning (EU) nr. 182/2011.

Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011. Afgiver udvalget ikke nogen udtalelse, vedtager Kommissionen ikke udkastet til gennemførelsesretsakt, og artikel 5, stk. 4, tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendes.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Brændstofforbruget skal omfatte brændstof forbrugt af hovedmotorer, hjælpemotorer, gasturbiner, kedler og inertgasgeneratorer.

Der anvendes følgende standardværdier for emissionsfaktorer for brændstof, der anvendes om bord:

Brændstoftype	Reference	Emissionsfaktor (t-CO2/t-brændstof)
1. Diesel/dieselolie	ISO 8217 kategori DMX — DMB	3,206
2. Let fuelolie	ISO 8217 kategori RMA — RMD	3,151
3. Svær fuelolie	ISO 8217 kategori RME — RMK	3,114
4. Flydende gas (LPG)	Propan	3,000
4. Flydende gas (LPG)	Butan	3,030
5. Flydende naturgas (LNG):		2,750
6. Methanol		1,375
7. Ethanol		1,913

Der anvendes relevante emissionsfaktorer for biobrændstoffer, alternative ikkefossile brændstoffer og andre brændstoffer, for hvilke der ikke er fastsat standardværdier.

Selskabet skal i overvågningsplanen definere, hvilken overvågningsmetode der skal anvendes til at beregne brændstofforbruget for hvert skib, som det er ansvarligt for, og sikre, at når metoden først er valgt, anvendes den konsekvent.

Det faktiske brændstofforbrug for hver sejlads anvendes og beregnes ved hjælp af en af følgende metoder:

Enhver kombination af disse metoder kan, når de er vurderet af verifikatoren, anvendes, hvis den forbedrer målingens generelle nøjagtighed.

1. Metode A: Bunkerleveringsattester og periodiske opgørelser af brændstoftanke

Denne metode er baseret på mængden og typen af brændstof som defineret i bunkerleveringsattesten kombineret med periodiske opgørelser over brændstoftanke ud fra aflæsninger af tankene. Brændstoffet ved starten af perioden plus leveringer minus tilgængeligt brændstof ved periodens udgang og udtømt brændstof (»de-bunkered«) mellem starten af perioden og slutningen af perioden udgør brændstofforbruget i en periode.

Perioden omfatter tiden mellem to havneanløb eller tiden i en havn. For det brændstof, som er forbrugt i en periode, skal brændstoftypen og svovlindholdet præciseres.

Denne metode anvendes ikke, såfremt der ikke opbevares bunkerleveringsattester om bord på skibet, navnlig hvis lasten anvendes som brændstof, f.eks. fordampet flydende naturgas (LNG).

I henhold til eksisterende regler under bilag VI til Marpol er bunkerleveringsattesten obligatorisk, den skal opbevares om bord i tre år efter leveringen af bunkerbrændstoffet og den skal være tilgængelig. Den periodiske opgørelse over brændstoftanke om bord baseres på aflæsninger af brændstoftankene. Der anvendes tanktabeller for hver brændstoftank for at bestemme mængden på det tidspunkt, hvor brændstoftanken aflæses. Usikkerheden i forbindelse med bunkerleveringsattesten skal præciseres i overvågningsplanen. Brændstoftanke skal aflæses ved hjælp af relevante metoder som automatiske systemer, pejlinger og streg-endemål. Pejlemetoden for tanken og usikkerheden i forbindelse dermed skal præciseres i overvågningsplanen.

Hvis brændstofpåfyldningsmængden eller brændstofmængden i brændstoftankene er angivet i volumenenheder (liter), omregner selskabet denne kvantitet fra volumen til masse ved at benytte de reelle densitetsværdier. Selskabet skal bestemme den faktiske densitet ved hjælp af en af følgende metoder:

Den reelle densitet udtrykkes i kg/l og bestemmes ved den reelle temperatur for en specifik måling. I tilfælde, hvor de faktiske værdier ikke er tilgængelige, anvendes en standardfaktor for densitet for den relevante brændstoftype, når den er blevet vurderet af verifikatoren.

Denne metode er baseret på aflæsninger af brændstoftanke for alle brændstoftanke om bord. Tankene skal aflæses dagligt, når skibet er til søs, og hver gang der påfyldes (»bunkering«) og udtømmes (»de-bunkering«) brændstof.

De akkumulerede forskelle i brændstoftankniveauet mellem to aflæsninger svarer til brændstofforbruget i en periode.

Perioden omfatter tiden mellem to havneanløb eller tiden i en havn. For det brændstof, som er forbrugt i en periode, skal brændstoftypen og svovlindholdet præciseres.

Brændstoftanke skal aflæses ved hjælp af relevante metoder som automatiske systemer, pejlinger og streg-endemål. Pejlemetoden for tanken og usikkerheden i forbindelse dermed skal præciseres i overvågningsplanen.

Denne metode er baseret på målte brændstofstrømme om bord. Dataene fra alle flowmålere, der er forbundet med relevante CO2-emissionskilder, kombineres for at bestemme hele brændstofforbruget i en bestemt periode.

Perioden omfatter tiden mellem to havneanløb eller tiden i en havn. For det brændstof, som er forbrugt i en periode, skal brændstoftypen og svovlindholdet overvåges.

Den anvendte kalibreringsmetode og usikkerheden i forbindelse med de anvendte flowmålere skal præciseres i overvågningsplanen.

Hvis brændstofforbruget bestemmes i volumenenheder (liter), omregner selskabet denne mængde fra volumen til masse ved at benytte de reelle densitetsværdier. Selskabet skal bestemme den faktiske densitet ved hjælp af en af følgende metoder:

Målinger af direkte CO2-emissioner kan anvendes til sejladser og til CO2-emissioner i havne under en medlemsstats jurisdiktion. CO2-emissioner skal omfatte CO2 udledt af hovedmotorer, hjælpemotorer, gasturbiner, kedler og inertgasgeneratorer. For skibe, hvor rapporteringen er baseret på denne metode, skal brændstofforbruget beregnes ved hjælp af de målte CO2-emissioner og den korrekte emissionsfaktor for de relevante brændstoffer.

Denne metode er baseret på bestemmelse af CO2-emissionsstrømme i røggasskorstene ved at multiplicere CO2-koncentrationen i røggassen med røggasstrømmen.

Den anvendte kalibreringsmetode og usikkerheden i forbindelse med de anvendte anordninger skal præciseres i overvågningsplanen.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages senest den 31. december 2016 efter undersøgelsesproceduren i artikel 24, stk. 2.

Kommissionen kan ved hjælp af gennemførelsesretsakter om nødvendigt revidere de foreskrevne parametre i stk. 1, litra. g). Hvis det er relevant, bør Kommissionen også revidere disse parametre for at tage hensyn til ændringer af dette bilag i medfør af artikel 5, stk. 2. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 24, stk. 2.

Med hensyn til årlig overvågning af andre relevante oplysninger skal selskaberne overholde følgende regler:

De værdier, der skal overvåges, jf. artikel 10, bestemmes ved at sammenlægge de relevante data pr. sejlads.

Den gennemsnitlige energieffektivitet overvåges ved hjælp af mindst fire indikatorer: brændstofforbrug pr. distance, brændstofforbrug pr. transportarbejde, CO2-emissioner pr. distance og CO2-emissioner pr. transportarbejde, der beregnes som følger:

Med henblik på overholdelse af disse regler kan selskaberne også vælge at inkludere specifikke oplysninger vedrørende skibets isklasse og sejlads i is samt andre oplysninger vedrørende brændstofforbrug og CO2-emissioner fordelt på andre kriterier, som er defineret i overvågningsplanen.

Elementer, som skal tages i betragtning i forbindelse med delegerede retsakter i henhold til artikel 15 og 16

( 1 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1367/2006 af 6. september 2006 om anvendelse af Århus-konventionens bestemmelser om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet på Fællesskabets institutioner og organer (EUT L 264 af 25.9.2006, s. 13).

( 2 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1406/2002 af 27. juni 2002 om oprettelse af et europæisk agentur for søfartssikkerhed (EFT L 208 af 5.8.2002, s. 1).

( 3 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 af 21. maj 2013 om en mekanisme til overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner og rapportering af andre oplysninger vedrørende klimaændringer på nationalt plan og EU-plan og om ophævelse af beslutning nr. 280/2004/EF (EUT L 165 af 18.6.2013, s. 13).

		Tidende
		nr.	side	dato
►M1	KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2016/2071 af 22. september 2016	L 320	1	26.11.2016
►M2	EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2023/957 af 10. maj 2023	L 130	105	16.5.2023