02014R0596 — DA — 09.01.2024 — 003.001


Denne tekst tjener udelukkende som dokumentationsværktøj og har ingen retsvirkning. EU's institutioner påtager sig intet ansvar for dens indhold. De autentiske udgaver af de relevante retsakter, inklusive deres betragtninger, er offentliggjort i den Europæiske Unions Tidende og kan findes i EUR-Lex. Disse officielle tekster er tilgængelige direkte via linkene i dette dokument

►B

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 596/2014

af 16. april 2014

om markedsmisbrug (forordningen om markedsmisbrug) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/6/EF og Kommissionens direktiv 2003/124/EF, 2003/125/EF og 2004/72/EF

(EØS-relevant tekst)

(EUT L 173 af 12.6.2014, s. 1)

Ændret ved:

 

 

Tidende

  nr.

side

dato

►M1

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2016/1011 af 8. juni 2016

  L 171

1

29.6.2016

►M2

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2016/1033 af 23. juni 2016

  L 175

1

30.6.2016

►M3

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2019/2115 af 27. november 2019

  L 320

1

11.12.2019

►M4

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2023/2869 af 13. december 2023

  L 

1

20.12.2023


Berigtiget ved:

►C1

Berigtigelse, EUT L 287, 21.10.2016, s.  320 (596/2014)

►C2

Berigtigelse, EUT L 042, 18.2.2017, s.  43 (596/2014)

►C3

Berigtigelse, EUT L 137, 24.5.2017, s.  42 (2016/1011)




▼B

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 596/2014

af 16. april 2014

om markedsmisbrug (forordningen om markedsmisbrug) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/6/EF og Kommissionens direktiv 2003/124/EF, 2003/125/EF og 2004/72/EF

(EØS-relevant tekst)



KAPITEL 1

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 1

Genstand

Denne forordning fastsætter et fælles regelsæt for insiderhandel, uretmæssig videregivelse af intern viden og markedsmanipulation samt for foranstaltninger til at forhindre markedsmanipulation (markedsmisbrug) for at sikre de finansielle markeders integritet i Unionen og forbedre investorbeskyttelsen og tilliden til disse markeder.

Artikel 2

Anvendelsesområde

1.  

Denne forordning finder anvendelse på:

a) 

finansielle instrumenter, der er optaget til handel på et reguleret marked, eller for hvilke der er indgivet en anmodning om optagelse til handel på et sådant reguleret marked

b) 

finansielle instrumenter, der er handlet på en MHF, optaget til handel på en MHF eller for hvilke, der er indgivet en anmodning om handel på en MHF

c) 

finansielle instrumenter, der er handlet på en OHF

d) 

finansielle instrumenter, der ikke er omfattet af litra a), b) eller c), og hvis kurs eller værdi afhænger af eller har indvirkning på et af de i disse litraer omhandlede finansielle instrumenters kurs eller værdi, og som kan omfatte, men ikke er begrænset til, credit default swaps eller differencekontrakter.

Denne forordning finder ligeledes anvendelse i forbindelse med adfærd eller transaktioner, herunder bud, i forbindelse med auktioner på en auktionsplatform, der har fået tilladelse som et reguleret marked, over emissionskvoter eller andre auktionsprodukter baseret herpå, herunder når auktionsprodukterne ikke er finansielle instrumenter, i henhold til forordning (EU) nr. 1031/2010. Uden at dette berører særbestemmelser vedrørende bud afgivet i forbindelse med auktioner, finder krav eller forbud i denne forordning vedrørende handelsordrer anvendelse på sådanne bud.

2.  

Artikel 12 og 15 finder også anvendelse på:

a) 

spotkontrakter vedrørende råvarer, som ikke er engrosenergiprodukter, hvor transaktionen, handelsordren eller adfærden har eller må formodes at få eller skulle have en virkning på kursen eller værdien af et finansielt instrument, der er omhandlet i stk. 1

b) 

typer af finansielle instrumenter, herunder derivatkontrakter eller derivatinstrumenter for kreditrisikooverførsel, hvor transaktionen, handelsordren, buddet eller adfærden har eller må formodes at have en virkning på kursen eller værdien af spotkontrakter vedrørende råvarer, hvor kursen eller værdien afhænger af kursen eller værdien af disse finansielle instrumenter, og

c) 

adfærd i forbindelse med benchmarks.

3.  
Denne forordning finder anvendelse på enhver transaktion, handelsordre eller adfærd i forbindelse med de finansielle instrumenter som omhandlet i stk. 1 og 2, uanset om denne transaktion, handelsordre eller adfærd finder sted på en markedsplads.
4.  
Forbuddene og kravene i denne forordning finder anvendelse på iværksatte eller undladte tiltag udført i Unionen eller i tredjelande vedrørende instrumenter, der er omhandlet i stk. 1 og 2.

Artikel 3

Definitioner

1.  

I denne forordning forstås ved:

1)

»finansielt instrument« : ethvert finansielt instrument som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 15), i direktiv 2014/65/EU

2)

»investeringsselskab« : et investeringsselskab som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 1), i direktiv 2014/65/EU

3)

»kreditinstitut« : et kreditinstitut som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 1), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 ( 1 )

4)

»finansieringsinstitut« : et finansieringsinstitut som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 26), i forordning (EU) nr. 575/2013

5)

»markedsoperatør« : en markedsoperatør som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 18), i direktiv 2014/65/EU

6)

»reguleret marked« : et reguleret marked som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 21), i direktiv 2014/65/EU

7)

»multilateral handelsfacilitet« eller »MHF)« : et multilateralt system som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 22), i direktiv 2014/65/EU

8)

»organiseret handelsfacilitet« eller »OHF« : et system eller en facilitet som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 23), i direktiv 2014/65/EU

9)

»accepteret markedspraksis« : en specifik markedspraksis, der er accepteret af en kompetent myndighed i overensstemmelse med artikel 13

10)

»markedsplads« : en markedsplads som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 24), i direktiv 2014/65/EU

11)

»SMV-vækstmarked« : et SMV-vækstmarked som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 12), i direktiv 2014/65/EU

12)

»kompetent myndighed« : en myndighed, der er udpeget i overensstemmelse med artikel 22, medmindre andet er fastsat i denne forordning

13)

»person« : en fysisk eller juridisk person

14)

»råvare« : en råvare som defineret i artikel 2, nr. 1), i Kommissionens forordning (EF) nr. 1287/2006 ( 2 )

15)

»spotkontrakt vedrørende råvarer« : en kontrakt om levering af en råvare handlet på et spotmarked, som leveres straks, når transaktionen afvikles, samt en kontrakt om levering af en råvare, som ikke er et finansielt instrument, herunder fysisk afviklede terminskontrakter

16)

»spotmarked« : et råvaremarked, hvor der sælges råvarer mod kontant betaling, som leveres straks, når transaktionen afvikles, samt andre ikkefinansielle markeder, såsom terminsmarkeder for råvarer

17)

»tilbagekøbsprogrammer« : handel med egne aktier i overensstemmelse med artikel 21-27 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/30/EU ( 3 )

18)

»algoritmisk handel« : algoritmisk handel som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 39), i direktiv 2014/65/EU

19)

»emissionskvote« : en emissionskvote som beskrevet i punkt 11) i afsnit C i bilag I til direktiv 2014/65/EU

20)

»deltager på markedet for emissionskvoter« : enhver person, der indgår i transaktioner, herunder afgivelse af handelsordrer, vedrørende emissionskvoter, eller auktionsprodukter baseret herpå eller andre derivater heraf, og for hvilke der ikke gælder en undtagelse i medfør af artikel 17, stk. 2, andet afsnit

21)

»udsteder« : en retlig enhed underlagt privat eller offentlig ret, som udsteder eller stiller forslag om udstedelse af finansielle instrumenter, idet udstederen i tilfælde af aktiecertifikater, der repræsenterer finansielle instrumenter, er udstederen af det repræsenterede finansielle instrument

22)

»engrosenergiprodukt« : et engrosenergiprodukt som defineret i artikel 2, nr. 4), i forordning (EU) nr. 1227/2011

23)

»national regulerende myndighed« : en national regulerende myndighed som defineret i artikel 2, nr. 10), i forordning (EU) nr. 1227/2011

24)

»råvarederivater« : råvarederivater som defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 30), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 ( 4 )

25)

»person med ledelsesansvar« :

en person hos en udsteder, en deltager på markedet for emissionskvoter eller en enhed som omhandlet i artikel 19, stk. 10, som:

a) 

er medlem af den enheds administrations-, ledelses- eller tilsynsorgan, eller

b) 

en leder, der ikke af medlem af de i litra a) omhandlede organer, som har regelmæssig adgang til intern viden, der direkte eller indirekte vedrører enheden, og som har beføjelser til at træffe ledelsesmæssige beslutninger, der påvirker denne enheds fremtidige udvikling og forretningsmuligheder

26)

»personer med nær tilknytning« :

a) 

en ægtefælle eller en partner, som i overensstemmelse med national ret betragtes som sidestillet med en ægtefælle

b) 

børn over for hvem der består forsørgerpligt i overensstemmelse med national ret

c) 

familiemedlemmer, som har været medlem af samme husstand i mindst et år på datoen for den pågældende transaktion, eller

d) 

en juridisk person, trust eller ethvert partnerskab, hvis ledelsesansvar varetages af en person, der varetager ledelsesansvar eller af en person som omhandlet i litra a), b) eller c), eller som direkte eller indirekte er kontrolleret af en sådan person, eller som er etableret til fordel for en sådan person, eller hvis økonomiske interesser i betydelig grad er sammenfaldende med en sådan persons

27)

»fortegnelser over datatrafik« : fortegnelser over trafikdata som defineret i artikel 2, stk. 2, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF ( 5 )

28)

»person, der som led i sit erhverv organiserer eller gennemfører transaktioner« : en person, der som led i sit erhverv er involveret i modtagelsen og afgivelsen af handelsordrer eller i udførelsen af transaktioner med finansielle instrumenter

29)

»benchmark« : enhver rentesats, ethvert indeks eller tal, der gøres tilgængeligt for offentligheden eller offentliggøres, og som fastsættes periodisk eller regelmæssigt, beregnes ved anvendelse af en formel ud fra eller på grundlag af: værdien af et eller flere underliggende aktiver eller kurser, herunder skønsfastsatte kurser, faktiske eller skønnede rentesatser eller andre værdier, eller undersøgelser, og som ligger til grund for fastsættelsen af det beløb, der skal betales under et finansielt instrument, eller værdien af et finansielt instrument

30)

»market maker« : en prisstiller som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 7), i direktiv 2014/65/EU

31)

»stake-building« : erhvervelse af værdipapirer i en virksomhed, hvilket ikke udløser nogen retlig eller administrativ forpligtelse til at komme med en meddelelse om et overtagelsestilbud vedrørende denne virksomhed

32)

»markedsdeltager, der videregiver viden« : en fysisk eller juridisk person, som falder ind under en af kategorierne i litra a)-d) i artikel 11, stk. 1 eller 2, og som videregiver viden i forbindelse med en markedssondering

33)

»højfrekvenshandel« : højfrekvenshandel som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 40), i direktiv 2014/65/EU

34)

»information vedrørende anbefaling af eller forslag om en investeringsstrategi« :

information:

i) 

udarbejdet af en uafhængig analytiker, et investeringsselskab, et kreditinstitut, andre personer, hvis primære virksomhed er at udarbejde investeringsanbefalinger, eller fysiske personer, der arbejder for dem i henhold til en ansættelseskontrakt eller på anden vis, som direkte eller indirekte giver udtryk for et bestemt investeringsforslag vedrørende et finansielt instrument, eller en udsteder, eller

ii) 

udarbejdet af andre end de i nr. i) omhandlede personer, som direkte foreslår en bestemt investeringsbeslutning vedrørende et finansielt instrument.

35)

»investeringsanbefalinger« : information, der eksplicit eller implicit anbefaler eller foreslår en investeringsstrategi vedrørende ét eller flere finansielle instrumenter eller udstederne, herunder enhver udtalelse om den aktuelle eller fremtidige værdi af eller kurs på sådanne instrumenter, som er tiltænkt distributionskanaler eller offentligheden.

2.  

Med henblik på artikel 5 forstås ved:

a)

»værdipapirer« :
i) 

aktier og andre værdipapirer svarende til aktier

ii) 

obligationer og andre tilsvarende gældsinstrumenter

iii) 

gældsinstrumenter, der kan konverteres eller ombyttes til aktier eller andre værdipapirer svarende til aktier.

b)

»tilsvarende instrumenter« :

følgende finansielle instrumenter, herunder instrumenter, der ikke er optaget til handel eller handlet på en markedsplads, eller for hvilke der ikke er indgivet anmodning om optagelse til handel på en markedsplads

i) 

kontrakter om eller rettigheder til tegning, køb eller salg af værdipapirer

ii) 

finansielle derivater baseret på værdipapirer

iii) 

hvis værdipapirerne er konvertible eller ombyttelige gældsinstrumenter, de værdipapirer, som disse konvertible eller ombyttelige gældsinstrumenter, kan konverteres eller ombyttes til

iv) 

instrumenter, der udstedes eller garanteres af udstederen af værdipapirerne eller garanten for disse værdipapirer, og hvis markedskurs sandsynligvis vil påvirke kursen på værdipapirerne væsentligt, eller omvendt

v) 

hvis værdipapirerne svarer til aktier, de aktier, som disse værdipapirer og alle andre værdipapirer, der svarer til disse aktier, repræsenterer

c)

»væsentlig distribution« : et første eller andet tilbud om værdipapirer, som adskiller sig fra almindelig handel, både hvad angår beløbet i værdi af de værdipapirer, der udbydes, og den salgsmetode, der skal anvendes

d)

»stabilisering« : køb eller tilbud om køb af værdipapirer, eller en transaktion i tilsvarende instrumenter, som gennemføres af et kreditinstitut eller et investeringsselskab som led i en væsentlig distribution af sådanne værdipapirer udelukkende for at støtte disse værdipapirers markedskurs i et forud fastsat tidsrum, som følge af et salgspres mod sådanne papirer

Artikel 4

Notifikationer og liste over finansielle instrumenter

1.  
Markedsoperatører af regulerede markeder og investeringsselskaber samt markedsoperatører, der driver en MHF eller en OHF anmelder omgående ethvert finansielt instrument til markedspladsens kompetente myndighed af ethvert finansielt instrument for hvilket, der er indgivet anmodning om optagelse til handel på deres handelssted, som er optaget til handel, eller som bliver handlet første gang.

De skal også anmelde til markedspladsens kompetente myndighed, når et finansielt instrument ophører med at blive handlet eller med at være optaget til handel, medmindre datoen, på hvilken det pågældende instrument ophører med at blive handlet eller med at være optaget til handel, er kendt og var meddelt i den første anmeldelse, foretaget i overensstemmelse med første afsnit.

Anmeldelser omhandlet i dette stykke skal, hvis det er hensigtsmæssigt, indeholde navne og identifikation på de pågældende finansielle instrumenter, samt den dato og det tidspunkt, hvor anmodningen om optagelse til handel blev indgivet, den dato og det tidspunkt, hvor de blev optaget til handel, og den dato og det tidspunkt, hvor den første handel blev indgået.

Markedsoperatører og investeringsselskaber videregiver også til markedspladsens kompetente myndighed de oplysninger, der er fastsat i tredje afsnit vedrørende finansielle instrumenter, for hvilke der er indgivet anmodning om optagelse til handel, eller som er optaget til handel inden den 2. juli 2014, og som stadig er optaget til handel eller handlet på denne dato.

2.  
Markedspladsens kompetente myndigheder videregiver straks anmeldelser, som de modtager i henhold til stk. 1, til ESMA. ESMA offentliggør straks disse anmeldelser på deres websted i form af en liste. ESMA ajourfører denne liste, så snart ESMA modtager en anmeldelse fra en af markedspladsens kompetente myndigheder. Listen medfører ingen begrænsning af denne forordnings anvendelsesområde.
3.  

Listen skal indeholde følgende oplysninger:

a) 

navne og identifikation på finansielle instrumenter, for hvilke der er indgivet anmodning om optagelse til handel, der er optaget til handel, eller der er blevet handlet første gang på regulerede markeder, MHF'er eller OHF'er

b) 

datoen og tidspunktet for anmodningen om optagelse til handel eller optagelse til handel, optagelsen til handel eller for de første handler

c) 

detaljer om de handelssteder, hvor disse finansielle instrumenter er genstand for en anmodning om optagelse til handel, optages til handel eller bliver handlet første gang

d) 

datoen og tidspunktet, hvorpå de finansielle instrumenter ophører med at blive handlet eller med at være optaget til handel.

4.  

Med henblik på at sikre konsekvent harmonisering af denne artikel udarbejder ESMA udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, der fastsætter:

a) 

indholdet af de i stk. 1 omhandlede anmeldelser, og

b) 

metoden til og betingelserne for indsamling, offentliggørelse og vedligeholdelse af den i stk. 3 omhandlede liste.

ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 3. juli 2015.

Beføjelsen til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder tillægges Kommissionen i overensstemmelse med artikel 10-14 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 ( 6 ).

5.  
Med henblik på at sikre ensartede betingelser for anvendelsen af denne artikel udarbejder ESMA udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på at fastsætte frister, format og skabelon for anmeldelser i overensstemmelse med stk. 1 og 2.

ESMA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 3. juli 2015.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

Artikel 5

Fritagelse for tilbagekøbsprogrammer og stabilisering

1.  

Forbuddene i artikel 14 og 15 i denne forordning gælder ikke for handel med egne aktier i tilbagekøbsprogrammer, hvis:

a) 

de nærmere detaljer i programmet offentliggøres inden handelens start

b) 

handlerne indberettes som en del af tilbagekøbsprogrammet til markedspladsens kompetente myndighed i overensstemmelse med stk. 3 og efterfølgende offentliggøres

c) 

passende grænser med hensyn til kurs og volumen overholdes, og

d) 

den gennemføres i overensstemmelse med de målsætninger, der er omhandlet i stk. 2, og de betingelser, der er fastsat i denne artikel og i de i stk. 6 omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder.

2.  

For at kunne være omfattet af undtagelsen i stk. 1 skal et tilbagekøbsprogram have som sit eneste formål:

a) 

at reducere en udsteders kapital

b) 

at opfylde forpligtelser som følge af finansielle gældsinstrumenter, der kan konverteres til egenkapitalinstrumenter, eller

c) 

at opfylde forpligtelser som følge af aktieoptionsprogrammer eller andre aktietildelinger til udstederens eller et dermed forbundet selskabs ansatte eller til medlemmer af deres administrative ledelses- eller tilsynsorganer.

3.  
For at kunne være omfattet af undtagelsen i stk. 1 skal udstederen indberette til den kompetente myndighed på den markedsplads, hvor aktierne er blevet optaget til handel eller er blevet handlet, alle transaktioner i forbindelse med tilbagekøbsprogrammer, herunder de oplysninger, der er fastsat i artikel 25, stk. 1 og 2, og artikel 26, stk. 1, 2 og 3, i forordning (EU) nr. 600/2014.
4.  

Forbuddene i artikel 14 og 15 i denne forordning gælder ikke for handel med værdipapirer eller tilsvarende instrumenter til stabilisering af værdipapirer, hvis

a) 

stabiliseringen gennemføres i et begrænset tidsrum

b) 

hvis der offentliggøres relevante oplysninger om stabiliseringen, og den indberettes til markedspladsens kompetente myndighed i overensstemmelse med stk. 5

c) 

hvis passende grænser med hensyn til kurs overholdes, og

d) 

hvis denne handel overholder betingelserne for stabilisering som fastsat i de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er omhandlet i stk. 6.

5.  
Med forbehold af artikel 23, stk. 1, underretter udstedere, udbydere eller enheder, der foretager stabilisering, uanset om de handler på sådanne personers vegne eller ej, markedspladsens kompetente myndighed om alle stabiliseringstransaktioner i detaljer senest ved afslutningen af den syvende daglige handelsperiode efter den dag, hvor disse transaktioner blev gennemført.
6.  
Med henblik på at sikre konsekvent harmonisering af denne artikel udarbejder ESMA udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at specificere de betingelser, som de i stk. 1 og 4 omhandlede tilbagekøbsprogrammer og stabiliseringsforanstaltninger skal overholde, herunder betingelser for handel, begrænsninger med hensyn til tid og volumen, offentliggørelses- og indberetningsforpligtelser samt kursvilkår.

ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 3. juli 2015.

Beføjelsen til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder tillægges Kommissionen i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

Artikel 6

Undtagelse for aktiviteter, der vedrører pengepolitikken, styringen af den offentlige gæld og klimapolitikken

1.  

Denne forordning finder ikke anvendelse på transaktioner, handelsordrer eller adfærd, der som led i en penge- eller valutakurspolitik eller styring af den offentlige gæld, gennemføres af:

a) 

en medlemsstat

b) 

medlemmerne af ESCB

c) 

et ministerium, en myndighed eller et SPV-selskab i én eller flere medlemsstat(er) eller af en person, der handler på deres vegne

d) 

i tilfælde af en medlemsstat, der er en forbundsstat, en af dennes delstater.

2.  
Denne forordning finder ikke anvendelse på transaktioner, handelsordrer eller adfærd, der foretages af Kommissionen eller andre officielt udpegede organer eller af en person, der handler på vegne heraf, som led i styringen af den offentlige gæld.

Denne forordning finder heller ikke anvendelse på transaktioner, handelsordrer eller adfærd, der gennemføres af:

a) 

Unionen

b) 

et SPV-selskab i én eller flere medlemsstater

c) 

Den Europæiske Investeringsbank

d) 

den europæiske finansielle stabiliseringsfacilitet

e) 

den europæiske stabilitetsmekanisme

f) 

et internationalt finansieringsinstitut oprettet af to eller flere medlemsstater, som har til formål at tilvejebringe finansiering og yde finansiel bistand til fordel for sine medlemmer, som oplever eller trues af alvorlige finansieringsproblemer.

3.  
Denne forordning finder ikke anvendelse på en medlemsstats, Kommissionens eller ethvert andet officielt udpeget organs aktiviteter eller på enhver person, der handler på deres vegne, som vedrører emissionskvoter, og som iværksættes i forbindelse med Unionens klimapolitik i overensstemmelse med direktiv 2003/87/EF.
4.  
Denne forordning finder ikke anvendelse på en medlemsstats, Kommissionens eller ethvert andet officielt udpeget organs aktiviteter eller på enhver person, der handler på deres vegne, som iværksættes i forfølgelsen af Unionens fælles landbrugspolitik eller Unionens fælles fiskeripolitik i overensstemmelse med vedtagne retsakter eller med internationale aftaler, der er indgået i henhold til TEUF.
5.  
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 35 vedrørende udvidelse af undtagelsen i stk. 1 til visse offentlige organer og centralbanker i tredjelande.

▼C1

Kommissionen udarbejder og forelægger med henblik herpå Europa-Parlamentet og Rådet en rapport senest den 3. januar 2016, hvori den internationale behandling af offentlige organer, som har ansvar for styringen af den offentlige gæld, eller som griber ind i denne, og af centralbanker i tredjelande vurderes.

▼B

Rapporten skal indeholde en komparativ analyse af behandlingen af disse organer og centralbanker inden for tredjelandes retlige rammer og de risikostyringsstandarder, der finder anvendelse på transaktioner, som disse organer og centralbanker indgår i i disse jurisdiktioner. Hvis det i rapporten, navnlig i forbindelse med den komparative undersøgelse, konkluderes, at det er nødvendigt at undtage disse tredjelandes centralbankers pengepolitiske forpligtelser fra forpligtelserne og forbuddene i denne forordning, udvider Kommissionen undtagelsen i stk. 1 til også at gælde for disse tredjelandes centralbanker.

6.  
Kommissionen tillægges endvidere beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 35 vedrørende udvidelse af undtagelsen i stk. 3 til visse udpegede offentlige organer og centralbanker i tredjelande, som har indgået en aftale med Unionen, jf. artikel 25 i direktiv 2003/87/EF.
7.  
Nærværende artikel finder ikke anvendelse på personer, der under en ansættelseskontrakt eller på anden vis arbejder for de i nærværende artikel omhandlede enheder, når disse personer direkte eller indirekte udfører transaktioner eller handelsordrer eller udviser adfærd for egen regning.

KAPITEL 2

INTERN VIDEN, INSIDERHANDEL, URETMÆSSIG VIDEREGIVELSE AF INTERN VIDEN OG MARKEDSMANIPULATION

Artikel 7

Intern viden

1.  

Med henblik på anvendelsen af denne forordning omfatter intern viden følgende typer af oplysninger:

a) 

specifik viden, som ikke er blevet offentliggjort, som direkte eller indirekte vedrører en eller flere udstedere eller et eller flere finansielle instrumenter, og som, hvis den blev offentliggjort, mærkbart ville kunne påvirke kursen på disse finansielle instrumenter eller på de heraf afledte finansielle instrumenter

b) 

i forbindelse med råvarederivater, specifik viden, som ikke er blevet offentliggjort, som direkte eller indirekte vedrører et eller flere sådanne derivater, eller som direkte vedrører afledte spotkontrakter vedrørende råvarer, og som, hvis den blev offentliggjort, mærkbart ville kunne påvirke kursen på disse derivater eller afledte spotkontrakter vedrørende råvarer, og hvor dette er oplysninger, der med rimelighed kan forventes at blive offentliggjort eller skal offentliggøres i overensstemmelse med retlige og administrative bestemmelser på EU-plan eller nationalt plan, markedsregler, kontrakt, praksis eller sædvane, vedrørende de relevante markeder for råvarederivater eller spotmarkeder

c) 

i forbindelse med emissionskvoter eller auktionsprodukter baseret herpå, specifik viden, som ikke er blevet offentliggjort, som direkte eller indirekte vedrører et eller flere sådanne instrumenter, og som, hvis den blev offentliggjort, mærkbart ville kunne påvirke kursen på disse instrumenter eller på de afledte finansielle instrumenter

d) 

for personer, der har til opgave at udføre handelsordrer med finansielle instrumenter, er intern viden også viden, som formidles af en kunde og vedrører dennes endnu ikke udførte handelsordrer, som er præcis, som direkte eller indirekte vedrører en eller flere udstedere eller et eller flere finansielle instrumenter, og som, hvis den blev offentliggjort, mærkbart ville kunne påvirke kursen på disse finansielle instrumenter, kursen på relaterede spotkontrakter vedrørende råvarer eller på de afledte finansielle instrumenter

2.  
Ved anvendelsen af stk. 1 anses oplysninger som specifik viden, hvis de angiver en række forhold, der foreligger, eller som med rimelighed kan forventes at komme til at foreligge, eller en hændelse, der er indtrådt eller som med rimelighed kan forventes at indtræde, hvis de er tilstrækkeligt præcise til, at der kan drages en konklusion med hensyn til de pågældende forholds eller den pågældende hændelses indvirkning på kurserne på de finansielle instrumenter eller de relaterede afledte finansielle instrumenter, relaterede spotkontrakter vedrørende råvarer eller auktionsprodukterne baseret på emissionskvoter. I denne forbindelse kan, i tilfælde af en langvarig proces, som har til formål at frembringe, eller som resulterer i bestemte forhold eller en bestemt hændelse, disse forhold eller denne fremtidige hændelse samt også midlertidige skridt i den proces, der er forbundet med at frembringe eller resultere i disse fremtidige forhold eller denne fremtidige hændelse, betragtes som præcise oplysninger.
3.  
Et midlertidigt skridt i en langstrakt proces betragtes som at være intern viden, hvis det i sig selv opfylder kriterierne for intern viden som fastsat i denne artikel.
4.  
Ved anvendelsen af stk. 1 defineres viden, der, hvis den blev offentliggjort, mærkbart ville kunne påvirke kursen på finansielle instrumenter, afledte finansielle instrumenter, relaterede spotkontrakter vedrørende råvarer eller auktionsprodukter baseret på emissionskvoter, som viden en fornuftig investor antages at ville benytte som en del af grundlaget for dennes investeringsbeslutninger.

Hvad angår deltagere på emissionskvotemarkedet med aggregerede emissioner eller en nominel termisk effekt på eller under den tærskel, der er fastsat i henhold til artikel 17, stk. 2, andet afsnit, anses oplysninger om deres fysiske operationer for ikke at have væsentlig indvirkning på prisen på emissionskvoter og herpå baserede auktionsprodukter eller på afledte finansielle instrumenter.

5.  
ESMA udsteder retningslinjer med henblik på etablering af en vejledende og ikkeudtømmende liste over oplysninger, som med rimelighed kan forventes eller kræves offentliggjort i overensstemmelse med de lovgivnings- og reguleringsmæssige bestemmelser i EU-retten eller i national ret, markedsregler, kontrakt, praksis eller sædvane på de relevante markeder for råvarederivater eller spotmarkeder, jf. stk. 1, litra b). ESMA tager behørigt hensyn til disse markeders særlige karakteristika.

Artikel 8

Insiderhandel

1.  
Ved anvendelsen af denne forordning er der tale om insiderhandel, når en person er i besiddelse af intern viden og udnytter denne viden ved for egen regning eller for tredjemands regning direkte eller indirekte at erhverve eller afhænde finansielle instrumenter, som den pågældende viden vedrører. Brug af intern viden ved at annullere eller ændre en handelsordre vedrørende et finansielt instrument, som oplysningerne vedrører, og hvor handelsordren blev afgivet, før den pågældende var i besiddelse af denne interne viden, betragtes også som at være insiderhandel. I forbindelse med auktioner over emissionskvoter eller andre auktionsprodukter baseret herpå, som besiddes i henhold til forordning (EU) nr. 1031/2010, omfatter brugen af intern viden ligeledes en persons afgivelse, ændring eller tilbagetrækning af et bud for egen regning eller for tredjemands regning.
2.  

Ved anvendelsen af denne forordning er der tale om anbefaling af en anden persons deltagelse i insiderhandel eller tilskyndelse til en anden persons deltagelse i insiderhandel, hvis personen er i besiddelse af intern viden og:

a) 

på grundlag af denne viden anbefaler andre at erhverve eller afhænde finansielle instrumenter, som disse oplysninger vedrører, eller tilskynder vedkommende til at foretage en sådan erhvervelse eller afhændelse, eller

b) 

på grundlag af denne viden anbefaler andre at annullere eller ændre en handelsordre vedrørende et finansielt instrument, som oplysningerne vedrører, eller tilskynder vedkommende til at foretage en sådan annullering eller ændring.

3.  
Brug af de i stk. 2 omhandlede anbefalinger eller tilskyndelser udgør insiderhandel i den i denne artikel anvendte betydning, hvis den person, som gør brug af anbefalingen eller tilskyndelsen, ved eller burde vide, at den er baseret på intern viden.
4.  

Denne artikel finder anvendelse på enhver person, der er i besiddelse af intern viden som følge af:

a) 

at være medlem af udstederens administrations-, ledelses- eller tilsynsorganer eller af administrations-, ledelses- eller tilsynsorganer for deltageren på markedet for emissionskvoter

b) 

at have kapitalinteresser i det udstedende selskab eller deltageren på markedet for emissionskvoter

c) 

at have adgang til denne viden i kraft af ansættelse, erhverv eller funktioner, eller

d) 

at deltage i kriminelle aktiviteter.

Denne artikel finder også anvendelse på enhver person, der besidder intern viden under andre forhold end dem, der er omhandlet i første afsnit, når den pågældende person ved eller burde vide, at det er intern viden.

5.  
Hvis en person er en juridisk person, finder denne artikel også anvendelse i overensstemmelse med national ret på fysiske personer, som deltager i beslutningen om at foretage erhvervelse, afhændelse, annullering eller ændring af en handelsordre for den pågældende juridiske persons regning.

Artikel 9

Lovlig adfærd

1.  

Med henblik på artikel 8 og 14 skal alene det forhold, at en juridisk person er eller har været i besiddelse af intern viden, ikke betragtes som, at denne person har gjort brug af denne viden og således har deltaget i insiderhandel på grundlag af en erhvervelse eller afhændelse, hvis denne juridiske person:

a) 

har etableret, gennemført og opretholdt tilstrækkelige og effektive interne ordninger og procedurer, som effektivt sikrer, at hverken den fysiske person, der traf beslutning på dennes vegne om at erhverve eller afhænde finansielle instrumenter, som oplysningerne vedrører, eller nogen anden fysisk person, som kan have haft nogen indflydelse på denne beslutning, var i besiddelse af den interne viden og

b) 

ikke har opmuntret, anbefalet, tilskyndet eller på anden måde påvirket den fysiske person, som på den juridiske persons vegne erhvervede eller afhændede finansielle instrumenter, som den pågældende viden vedrører.

2.  

Med henblik på artikel 8 og 14 skal alene det forhold, at en person er i besiddelse af intern viden, ikke betragtes som, at denne person har gjort brug af denne viden og således har deltaget i insiderhandel på grundlag af en erhvervelse eller afhændelse, hvis personen:

a) 

er market maker for det finansielle instrument, som den pågældende viden vedrører, eller er bemyndiget til at handle som modpart, og hvis erhvervelsen eller afhændelsen af finansielle instrumenter, som den pågældende viden vedrører, sker lovligt i forbindelse med den normale udøvelse af vedkommendes funktioner som market maker eller som modpart for det pågældende finansielle instrument, eller

b) 

er bemyndiget til at udføre ordrer på vegne af tredjemænd, og erhvervelsen eller afhændelsen af de finansielle instrumenter, som handelsordren vedrører, sker for at udføre en sådan handelsordre på lovlig vis i forbindelse med den normale udøvelse af vedkommendes arbejde, erhverv eller funktioner.

3.  

Med henblik på artikel 8 og 14 skal alene det forhold, at en person er i besiddelse af intern viden, ikke betragtes som, at denne person har gjort brug af denne viden og således har deltaget i insiderhandel på grundlag af en erhvervelse eller afhændelse, hvis personen gennemfører en transaktion for at erhverve eller afhænde finansielle instrumenter, og denne transaktion gennemføres i forbindelse med afviklingen af en forpligtelse, som er forfalden, i god tro og uden overtrædelse af forbuddet mod insiderhandel, og

a) 

denne forpligtelse hidrører fra en afgivet handelsordre eller en aftale, der er indgået, inden den pågældende person kom i besiddelse af intern viden, eller

b) 

transaktionen er gennemført for at opfylde en retlig eller administrativ forpligtelse, der opstod, inden den pågældende person kom i besiddelse af intern viden.

4.  
Med henblik på artikel 8 og 14 skal alene det forhold, at en person er i besiddelse af intern viden, ikke betragtes som, at denne person har gjort brug af denne viden og således har deltaget i insiderhandel, hvis en sådan person har opnået denne viden i forbindelse med en offentlig overtagelse eller en fusion med en virksomhed og udelukkende anvender denne viden til at gå videre med denne fusion eller offentlige overtagelse, forudsat at al intern viden er offentliggjort eller på anden måde er ophørt med at være intern viden på tidspunktet for godkendelse af fusionen eller for accept af tilbuddet blandt denne virksomheds aktionærer.

Dette stykke finder ikke anvendelse på stake-building.

5.  
Med henblik på artikel 8 og 14 indebærer alene det forhold, at en person benytter sin egen viden om, at det er besluttet at erhverve eller afhænde finansielle instrumenter i forbindelse med erhvervelsen eller afhændelsen af de pågældende finansielle instrumenter, ikke i sig selv brug af intern viden.
6.  
Uanset denne artikels stk. 1-5, kan der stadig betragtes som at være sket en overtrædelse af forbuddet mod insiderhandel i artikel 14, hvis den kompetente myndighed fastslår, at bevæggrunden til de pågældende handelsordrer eller transaktioner eller den pågældende adfærd var ulovlig.

Artikel 10

Uretmæssig videregivelse af intern viden

1.  
Med henblik på denne forordning foreligger der uretmæssig videregivelse af intern viden, hvis en person er i besiddelse af intern viden og videregiver denne viden til enhver anden person, medmindre videregivelsen sker som led i den normale udøvelse af arbejde, erhverv eller funktioner.

Dette stykke finder anvendelse på alle fysiske og juridiske personer i de situationer eller under de omstændigheder, der er omhandlet i artikel 8, stk. 4.

2.  
Med henblik på denne forordning udgør videregivelse af de i artikel 8, stk. 2, omhandlede anbefalinger eller tilskyndelser uretmæssig videregivelse af intern viden i henhold til denne artikel, hvis den person, der videregiver anbefalingerne eller tilskyndelserne, er klar over, eller burde være klar over, at de er baseret på intern viden.

Artikel 11

Markedssonderinger

1.  

En markedssondering indebærer kommunikation af oplysninger forud for offentliggørelsen af en transaktion til én eller flere potentielle investorer med henblik på at vurdere potentielle investorers interesse i en mulig transaktion og de vilkår, der knytter sig hertil, såsom den potentielle størrelsesorden og kursfastsættelse, af:

a) 

en udsteder

b) 

en sekundær udbyder af et finansielt instrument, i en sådan mængde eller af en sådan værdi, at transaktionen adskiller sig fra almindelig handel og involverer en salgsmetode, som er baseret på den forudgående vurdering af de potentielle investorers potentielle interesse

c) 

en deltager på markedet for emissionskvoter, eller

d) 

en tredjemand, der handler på vegne af en person omhandlet i litra a), b), eller c) ovenfor eller for dennes regning.

▼M3

1a.  
Hvis et udbud af værdipapirer udelukkende er rettet til kvalificerede investorer som defineret i artikel 2, litra e), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1129 ( 7 ), betragtes kommunikation af oplysninger til de pågældende kvalificerede investorer med henblik på at forhandle de kontraktlige vilkår og betingelser for deres deltagelse i en udstedelse af obligationer fra en udsteder, der har finansielle instrumenter, som er optaget til handel på en markedsplads, eller fra enhver person, der handler på dennes vegne eller for dennes regning, ikke som en markedssondering. En sådan kommunikation anses for at være foretaget som led i den normale udøvelse af en persons arbejde, erhverv eller opgaver, jf. nærværende forordnings artikel 10, stk. 1, og betragtes således ikke som uretmæssig videregivelse af intern viden. Udstederen eller enhver person, der handler på dennes vegne eller for dennes regning, sikrer, at de kvalificerede investorer, der modtager oplysningerne, er bekendt med og skriftligt bekræfter de juridiske og reguleringsmæssige pligter, der følger heraf, og er bekendt med de sanktioner, der er knyttet til insiderhandel og uretmæssig videregivelse af intern viden.

▼B

2.  

Med forbehold af artikel 23, stk. 3, er der også tale om en markedssondering ved videregivelse af intern viden af en person, der agter at fremsætte et overtagelsestilbud vedrørende en virksomheds værdipapirer eller at foretage en fusion med en virksomhed, til de parter, der disponerer over værdipapirerne, forudsat at

a) 

denne viden er nødvendig for at gøre det muligt for de parter, der disponerer over værdipapirerne, at danne sig en mening om, hvorvidt de er villige til at udbyde deres værdipapirer, og

b) 

denne villighed hos de parter, der disponerer over værdipapirerne, til at udbyde deres værdipapirer med rimelighed kan siges at være nødvendig for beslutningen om at fremsætte overtagelsestilbuddet eller foretage fusionen.

3.  
En markedsdeltager, der videregiver viden, skal forud for gennemførelsen af markedssonderingen nøje overveje, hvorvidt denne markedssondering vil medføre videregivelse af intern viden. Den markedsdeltager, der videregiver viden, skal nedfælde sin konklusion og begrundelserne herfor på skrift. Vedkommende skal på anmodning forelægge disse skriftlige optegnelser for den kompetente myndighed. Denne forpligtelse gælder for hvert enkelt tilfælde af videregivelse af viden igennem hele markedssonderingens forløb. Markedsdeltageren, der videregiver viden, skal ajourføre de skriftlige optegnelser, der omhandles i dette stykke i overensstemmelse hermed.
4.  
Med henblik på artikel 10, stk. 1, anses videregivelse af intern viden, som er sket i forbindelse med en markedssondering, for at blive foretaget som led i den normale udøvelse af en persons arbejde, erhverv eller opgaver, hvis den markedsdeltager, der har videregivet viden, overholder nærværende artikels stk. 3 og 5.
5.  

Med henblik på stk. 4 skal den markedsdeltager, der videregiver viden, inden videregivelsen:

a) 

indhente samtykke fra den person, der er modtager af markedssonderingen

b) 

oplyse den person, der er modtager af markedssonderingen, om, at det er forbudt for vedkommende at udnytte denne viden eller forsøge at bruge denne viden ved for egen eller for tredjemands regning at erhverve eller afhænde, direkte eller indirekte, finansielle instrumenter, som denne viden vedrører

c) 

oplyse den person, der er modtager af markedssonderingen, om, at det er forbudt for vedkommende at udnytte denne viden eller forsøge at udnytte denne viden ved at annullere eller ændre en handelsordre, som allerede er afgivet, på et finansielt instrument, som denne viden vedrører, og

d) 

oplyse den person, der er modtager af markedssonderingen, om, at vedkommende ved at give samtykke til at modtage denne viden samtidig er forpligtet til at holde denne viden fortrolig.

Den markedsdeltager, der videregiver viden, skal udarbejde og ajourføre en optegnelse over alle oplysninger, som er videregivet til den person, der er modtager af markedssonderingen, herunder oplysninger videregivet i henhold til første afsnit, litra a)-d), og identiteten af de potentielle investorer, som oplysningerne er videregivet til, inklusive, men ikke begrænset til, de juridiske og fysiske personer, der handler på vegne af den potentielle investor, samt dato og tidspunkt for hver videregivelse. Den markedsdeltager, der videregiver viden, skal forelægge optegnelsen for den kompetente myndighed efter anmodning herom.

6.  
Når viden, der er videregivet i forbindelse med en markedssondering, ophører med at være intern viden ifølge den videregivende markedsdeltagers vurdering, skal den markedsdeltager, der videregiver viden, hurtigst muligt oplyse modtageren herom.

Den markedsdeltager, der videregiver viden, skal føre en fortegnelse over oplysninger, der er videregivet i henhold til dette stykke, og skal på anmodning forelægge den for den kompetente myndighed.

7.  
Uanset bestemmelserne i denne artikel skal den person, der er modtager af markedssonderingen, selv fastslå, om vedkommende er i besiddelse af intern viden, og hvornår vedkommende ophører med at være i besiddelse af intern viden.
8.  
Den markedsdeltager, der videregiver viden, skal opbevare de i denne artikel omhandlede fortegnelser i mindst fem år.
9.  
Med henblik på at sikre konsekvent harmonisering af denne artikel udarbejder ESMA udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at fastlægge hensigtsmæssige ordninger, procedurer og registreringsforpligtelser for personer, der skal opfylde kravene fastsat i stk. 4, 5, 6 og 8.

ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 3. juli 2015.

Beføjelsen til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder tillægges Kommissionen i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

10.  
Med henblik på at sikre ensartede betingelser for anvendelsen af denne artikel udarbejder ESMA udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på at specificere, hvilke systemer og indberetningsmodeller, personer skal benytte for at overholde kravene i denne artikels stk. 4, 5, 6 og 8, navnlig den præcise udformning af de optegnelser, der henvises til i stk. 4-8, samt de tekniske hjælpemidler til hensigtsmæssig kommunikation af de oplysninger, der er omhandlet i stk. 6, til den person, der er modtager af markedssonderingen.

ESMA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 3. juli 2015.

Beføjelsen til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder tillægges Kommissionen i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

11.  

ESMA udsteder retningslinjer i henhold til artikel 16 i forordning (EU) nr. 1095/2010, henvendt til personer, der er modtagere af markedssonderinger, vedrørende

a) 

de faktorer, som sådanne personer skal tage højde for, når der videregives oplysninger til dem som led i en markedssondering, således at de kan fastslå, om disse oplysninger udgør intern viden

b) 

de skridt, som sådanne personer skal tage, hvis der er videregivet intern viden til dem for at overholde denne forordnings artikel 8 og 10, og

c) 

de optegnelser, som sådanne personer skal føre for at kunne dokumentere, at de har overholdt denne forordnings artikel 8 og 10.

Artikel 12

Markedsmanipulation

1.  

Ved anvendelsen af denne forordning omfatter markedsmanipulation følgende aktiviteter:

a) 

indgåelse af en transaktion, afgivelse af en handelsordre eller anden adfærd, som:

i) 

giver eller antages at give urigtige eller vildledende signaler om udbuddet af, efterspørgslen efter eller kursen på finansielle instrumenter, en relateret spotkontrakt vedrørende råvarer eller et auktionsprodukt baseret på emissionskvoter, eller

ii) 

sikrer eller antages at sikre kursen på et eller flere finansielle instrumenter, en relateret spotkontrakt vedrørende råvarer eller et auktionsprodukt baseret på emissionskvoter på et unormalt eller kunstigt niveau

medmindre den person, som indgik en transaktion, udstedte en handelsordre eller deltog i enhver anden adfærd, godtgør, at en sådan transaktion, ordre eller adfærd er foretaget af lovlige årsager og er i overensstemmelse med en accepteret markedspraksis fastlagt i overensstemmelse med artikel 13

b) 

indgåelse af en transaktion, afgivelse af en handelsordre eller enhver anden aktivitet eller adfærd, der påvirker eller antages at påvirke kursen på et eller flere finansielle instrumenter, en relateret spotkontrakt vedrørende råvarer eller et auktionsprodukt baseret på emissionskvoter, i forbindelse med hvilken der benyttes fingererede planer eller alle andre former for bedrag eller påfund

c) 

udbredelse af oplysninger gennem medierne, herunder internettet, eller ved andre metoder, der giver eller antages at give urigtige eller vildledende signaler om udbuddet af, efterspørgslen efter eller kursen på et finansielt instrument, en relateret spotkontrakt vedrørende råvarer eller et auktionsprodukt baseret på emissionskvoter, eller som sikrer eller antages at sikre kursen på et eller flere finansielle instrumenter, ►C2  en relateret spotkontrakt vedrørende råvarer eller et auktionsprodukt baseret på emissionskvoter på et unormalt eller kunstigt niveau, herunder spredning af rygter, ◄ når den person, der har spredt dem, var eller burde have været klar over, at oplysningerne var urigtige eller vildledende

d) 

videregivelse af urigtige eller vildledende oplysninger eller indberetning af urigtigt eller vildledende input vedrørende et benchmark, når personen, der stod for videregivelsen eller indberettede inputtet, var eller burde have været klar over, at det var urigtigt eller vildledende, eller enhver anden tilsvarende aktivitet, som manipulerer beregningen af et benchmark.

2.  

Følgende adfærd anses blandt andet for at være markedsmanipulation:

a) 

adfærd, hvorved en person eller flere personer i fællesskab opnår en dominerende stilling over udbuddet af eller efterspørgslen efter et finansielt instrument, relaterede spotkontrakter vedrørende råvarer eller et auktionsprodukt baseret på emissionskvoter med den virkning eller antagelige virkning, at købs- og salgskurser påvirkes direkte eller indirekte, eller der skaber eller antages at skabe andre urimelige vilkår for transaktionen

b) 

køb eller salg af finansielle instrumenter ved markedets åbnings- eller lukketid med den virkning eller antagelige virkning, at investorer, der handler på grundlag af de offentliggjorte kurser, herunder åbnings- og slutkurserne, vildledes

c) 

afgivelse af handelsordrer til en markedsplads, herunder en eventuel annullering eller ændring heraf, ved hjælp af ethvert tilgængeligt handelsmiddel, herunder elektroniske midler som f.eks. algoritmiske handelsstrategier og højfrekvenshandelsstrategier, og som har en af de i stk. 1, litra a) eller b), omhandlede effekter ved:

i) 

at afbryde eller forsinke anvendelsen af markedspladsens handelssystem eller som antages at kunne gøre det

ii) 

at gøre det vanskeligere for andre personer at identificere reelle handelsordrer i forbindelse med markedspladsens handelssystem eller som antages at kunne gøre dette, f.eks. ved at afgive ordrer, som fører til overbelastning eller destabilisering af ordrebogen, eller

iii) 

at sende eller antages at ville sende et urigtigt eller vildledende signal om udbuddet af eller efterspørgslen efter eller kursen på et finansielt instrument, navnlig ved at afgive ordrer for at igangsætte eller forstærke en tendens

d) 

udnyttelse af lejlighedsvis eller regelmæssig adgang til de traditionelle eller elektroniske medier ved at udsende en meningstilkendegivelse om et finansielt instrument, relateret spotkontrakt vedrørende råvarer eller et auktionsprodukt baseret på emissionskvoter (eller indirekte om udstederen heraf) efter på forhånd at have erhvervet sig dele af det pågældende finansielle instrument, den relaterede spotkontrakt vedrørende råvarer eller et auktionsprodukt baseret på emissionskvoter og ved senere at drage fordel af den måde, hvorpå de tilkendegivne holdninger påvirker kursen på instrumentet, den relaterede spotkontrakt vedrørende råvarer eller et auktionsprodukt baseret på emissionskvoter, uden samtidig at have afsløret interessekonflikten over for offentligheden på korrekt og effektiv vis

e) 

køb eller salg på det sekundære marked af emissionskvoter eller dermed relaterede derivater inden auktionen, der afholdes i henhold til forordning (EU) nr. 1031/2010, med den virkning, at auktionsprisen på auktionsprodukterne fastsættes på et unormalt eller kunstigt niveau, eller at budgiverne på auktionerne vildledes.

3.  
Med henblik på anvendelsen af stk. 1, litra a) og b), og uden at det berører de former for adfærd, der er anført i stk. 2, definerer bilag I ikkeudtømmende indikatorer i tilknytning til anvendelse af fingerede planer eller andre former for bedrag eller påfund og ikkeudtømmende indikatorer i tilknytning til urigtige eller vildledende signaler og kurssikring.
4.  
Hvis en person som omhandlet i denne artikel er en juridisk person, finder denne artikel i overensstemmelse med national ret også anvendelse på fysiske personer, som deltager i beslutningen om at gennemføre aktiviteter for den pågældende juridiske persons regning.
5.  
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 35 vedrørende specificering af de indikatorer, der er fastsat i bilag I, med henblik på at præcisere elementerne heri og tage højde for den tekniske udvikling på de finansielle markeder.

Artikel 13

Accepteret markedspraksis

1.  
Forbuddet i artikel 15 finder ikke anvendelse på aktiviteterne omhandlet i artikel 12, stk. 1, litra a), forudsat at den person, der indgår i en transaktion eller afgiver en handelsordre eller deltager i anden adfærd, godtgør, at denne transaktion, handelsordre eller adfærd er foretaget af lovlige årsager og i overensstemmelse med en accepteret markedspraksis som fastslået i henhold til denne artikel.
2.  

En kompetent myndighed kan fastlægge en accepteret markedspraksis, idet der tages højde for følgende kriterier:

a) 

hvorvidt markedspraksis giver en betydelig grad af gennemsigtighed for markedet

b) 

hvorvidt markedspraksis i høj grad sikrer markedskræfternes funktion og et passende samspil mellem udbud og efterspørgsel

c) 

hvorvidt markedspraksis har en positiv indflydelse på markedets likviditet og effektivitet

d) 

hvorvidt markedspraksis tager hensyn til handelsmekanismen på det relevante marked og giver markedsdeltagerne mulighed for at reagere hensigtsmæssigt og rettidigt på den nye markedssituation, der skabes af den pågældende praksis

e) 

hvorvidt markedspraksis ikke indebærer fare for integriteten af direkte eller indirekte forbundne markeder, hvad enten de er regulerede eller ej, i det relevante finansielle instrument inden for Unionen

f) 

resultatet af enhver undersøgelse af den pågældende markedspraksis foretaget af en kompetent myndighed eller af en anden myndighed, navnlig en undersøgelse af, hvorvidt den pågældende markedspraksis har overtrådt regler eller forordninger med sigte på at forhindre markedsmisbrug eller adfærdskodekser, uanset om det vedrører det pågældende marked eller direkte eller indirekte hermed forbundne markeder i Unionen, og

g) 

de strukturelle karakteristika for det relevante marked, bl.a. hvorvidt det er reguleret, de pågældende typer af finansielle instrumenter, der handles, og markedsdeltagere, herunder omfanget af private investorers deltagelse på det relevante marked.

En markedspraksis, der er fastlagt af en kompetent myndighed som en accepteret markedspraksis på et bestemt marked, anses ikke for at være gældende på andre markeder, medmindre de kompetente myndigheder for disse andre markeder har accepteret den pågældende praksis i medfør af denne artikel.

3.  
Inden fastlæggelsen af en accepteret markedspraksis i overensstemmelse med stk. 2 skal den kompetente myndighed underrette ESMA og andre kompetente myndigheder om, at de agter at fastlægge en accepteret markedspraksis og fremlægge detaljerede oplysninger om den vurdering, der er foretaget i overensstemmelse med kriterierne i stk. 2. En sådan underretning skal ske mindst tre måneder før den accepterede markedspraksis forventes at træde i kraft.
4.  
Inden for to måneder efter modtagelse af underretningen udarbejder ESMA en udtalelse til den underrettende kompetente myndighed med en vurdering af overensstemmelsen af hver enkelt accepteret markedspraksis med stk. 2 og med de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er vedtaget i henhold til stk. 7. ESMA vurderer, om fastlæggelsen af den accepterede markedspraksis ikke vil være en trussel mod markedstilliden til Unionens finansielle marked. Udtalelsen offentliggøres på ESMA's websted.
5.  
Såfremt en kompetent myndighed fastlægger en accepteret markedspraksis i modstrid med en udtalelse fra ESMA afgivet i overensstemmelse med stk. 4, skal denne myndighed inden for 24 timer efter fastlæggelsen af den accepterede markedspraksis offentliggøre en udtømmende redegørelse for sine motiver til at gøre dette på sit websted, herunder en begrundelse for, hvorfor den accepterede markedspraksis ikke udgør en trussel mod markedstilliden.
6.  
Hvis en kompetent myndighed finder, at en anden kompetent myndighed har faslagt en accepteret markedspraksis, der ikke opfylder kriterierne fastsat i stk. 2, skal ESMA bistå de pågældende myndigheder med at nå frem til en aftale i overensstemmelse med dens beføjelser i henhold til artikel 19 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

Hvis de pågældende kompetente myndigheder ikke når frem til en aftale, kan ESMA træffe en beslutning i henhold til artikel 19, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1095/2010.

7.  
Med henblik på at sikre konsekvent harmonisering af denne artikel udarbejder ESMA udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med den nærmere procedure for fastlæggelse af en accepteret markedspraksis i henhold til stk. 2, 3 og 4, samt af betingelserne for bibeholdelse heraf, afvikling heraf eller ændring af betingelserne for accepten heraf.

ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 3. juli 2015.

Beføjelsen til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder tillægges Kommissionen i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

8.  
De kompetente myndigheder gennemgår regelmæssigt og mindst hvert andet år den accepterede markedspraksis, som de har fastlagt, navnlig under hensyntagen til væsentlige ændringer af det relevante markedsmiljø, f.eks. ændringer af handelsregler eller markedsinfrastrukturer, med henblik på at beslutte, hvorvidt den skal bibeholdes eller afvikles, eller om betingelserne for accepten heraf skal ændres.
9.  
ESMA offentliggør på sit websted en liste over accepterede markedspraksisser med angivelse af de medlemsstater, i hvilke de finder anvendelse.
10.  
ESMA overvåger anvendelsen af de accepterede markedspraksisser og forelægger Kommissionen en årlig rapport om, hvorledes de finder anvendelse på de pågældende markeder.
11.  
De kompetente myndigheder forelægger accepterede markedspraksisser, som de har fastlagt inden den 2. juli 2014, for ESMA senest tre måneder efter ikrafttrædelsen af de i stk. 7 omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder.

Accepterede markedspraksisser omhandlet i første afsnit af nærværende stykke finder fortsat anvendelse i den pågældende medlemsstat, indtil den kompetente myndighed har truffet beslutning om, hvorvidt en praksis skal videreføres efter ESMA's udtalelse i henhold til stk. 4.

▼M3

12.  

Uden at det berører accepteret markedspraksis fastlagt i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 1-11, kan en udsteder af finansielle instrumenter, der er optaget til handel på et SMV-vækstmarked, indgå en likviditetsaftale for sine aktier, hvis alle følgende betingelser er opfyldt:

a) 

vilkårene og betingelserne i likviditetsaftalen er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i nærværende artikels stk. 2 og i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/908 ( 8 )

b) 

likviditetsaftalen er udarbejdet i overensstemmelse med den EU-skabelon, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 13

c) 

likviditetsstilleren er behørigt autoriseret af den kompetente myndighed i overensstemmelse med direktiv 2014/65/EU og er registreret som markedsdeltager hos markedsoperatøren eller det investeringsselskab, der driver SMV-vækstmarkedet

d) 

markedsoperatøren eller det investeringsselskab, der driver SMV-vækstmarkedet, bekræfter skriftligt over for udstederen, at den pågældende operatør eller det pågældende selskab har modtaget en kopi af likviditetsaftalen og accepterer denne aftales vilkår og betingelser.

Udstederen, der er omhandlet i dette stykkes første afsnit, skal til enhver tid kunne godtgøre, at betingelserne, under hvilke aftalen blev indgået, til stadighed opfyldes. Udstederen og markedsoperatøren eller det investeringsselskab, der driver SMV-vækstmarkedet, indgiver en kopi af likviditetsaftalen til de relevante kompetente myndigheder på disses anmodning.

13.  
ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at udarbejde en aftaleskabelon, der skal anvendes med henblik på at indgå en likviditetsaftale i overensstemmelse med stk. 12 for at sikre overholdelsen af de kriterier, der er fastsat i stk. 2, herunder med hensyn til gennemsigtighed for markedet og udførelsen af likviditetstilførsel.

ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 1. september 2020.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er omhandlet i nærværende stykkes første afsnit, i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

▼B

Artikel 14

Forbud mod insiderhandel og uretmæssig videregivelse af intern viden

Det er forbudt personer:

a) 

at deltage i eller forsøge at deltage i insiderhandel

b) 

at anbefale, at en anden person deltager i insiderhandel eller at tilskynde en anden person til at deltage i insiderhandel, eller

c) 

uretmæssigt at videregive intern viden.

Artikel 15

Forbud mod markedsmanipulation

Det er forbudt personer at deltage eller at forsøge at deltage i markedsmanipulation.

Artikel 16

Forebyggelse og afsløring af markedsmisbrug

1.  
►C2  Markedsoperatører og investeringsselskaber, der driver en markedsplads, skal indføre og opretholde effektive ordninger, ◄ systemer og procedurer, som tager sigte på at forebygge og afsløre insiderhandel, markedsmanipulation og forsøg på insiderhandel og markedsmanipulation, i overensstemmelse med artikel 31 og 54 i direktiv 2014/65/EU.

En person omhandlet i første afsnit skal omgående indberette handelsordrer og transaktioner, herunder en eventuel annullering eller ændring heraf, som kunne udgøre insiderhandel, markedsmanipulation eller forsøg på insiderhandel eller markedsmanipulation, til den kompetente myndighed på markedspladsen.

2.  
En person, der som led i sit erhverv organiserer eller gennemfører transaktioner, skal indføre og opretholde effektive ordninger, systemer og procedurer med henblik på at afsløre og indberette handelsordrer og transaktioner. Når den pågældende person har begrundet mistanke om, at en handelsordre eller transaktion vedrørende et finansielt instrument, hvad enten denne placeres eller afvikles på eller uden for en markedsplads, kunne udgøre insiderhandel, markedsmanipulation eller forsøg på insiderhandel eller markedsmanipulation, skal personen straks underrette den i stk. 3 omhandlede kompetente myndighed.
3.  
Med forbehold af artikel 22 er personer, der som led i deres erhverv organiserer eller udfører transaktioner, underlagt indberetningsreglerne i den medlemsstat, hvor de er registreret eller har deres hovedkvarter, eller, hvis der er tale om en afdeling, i den medlemsstat, hvor afdelingen ligger. Indberetningen sendes til den kompetente myndighed i denne medlemsstat.
4.  
De kompetente myndigheder, jf. stk. 3, der modtager indberetningen om mistænkelige ordrer og transaktioner, videresender straks sådanne oplysninger til de pågældende handelssteders kompetente myndigheder.
5.  

Med henblik på at sikre konsekvent harmonisering af denne artikel udarbejder ESMA udkast til tekniske gennemførelsesstandarder til fastlæggelse af

a) 

passende ordninger, systemer og procedurer, således at personer kan overholde kravene i stk. 1 og 2, og

b) 

de indberetningsmodeller, personer skal benytte for at overholde kravene i stk. 1 og 2.

ESMA forelægger udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 3. juli 2016.

Beføjelsen til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder tillægges Kommissionen i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

KAPITEL 3

OPLYSNINGSKRAV

Artikel 17

Offentliggørelse af intern viden

1.  
En udsteder offentliggør hurtigst muligt intern viden, der direkte vedrører denne udsteder.

Udstederen sikrer, at den interne viden offentliggøres på en måde, som muliggør hurtig adgang til og en fuldstændig, korrekt og rettidig vurdering af denne viden i offentligheden og, hvor det er relevant, i den officielt udpegede mekanisme, der er omhandlet i artikel 21 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF ( 9 ). Udstederen må ikke kombinere videregivelse af intern viden til offentligheden med markedsføring af sine aktiviteter. En udsteder skal i en periode på mindst fem år lægge al intern viden, som den pågældende er forpligtet til at offentliggøre, ud på sit websted og løbende ajourføre den.

Denne artikel finder anvendelse på udstedere, som har anmodet om eller fået tilladelse til, at deres finansielle instrumenter optages til handel på et reguleret marked i en medlemsstat eller, hvis et instrument udelukkende handles på en MHF eller på en OHF, udstedere, som har fået tilladelse til, at deres finansielle instrumenter optages til handel på en MHF eller en OHF, eller har anmodet om, at deres finansielle instrumenter optages til handel på en MHF i en medlemsstat.

2.  
En deltager på markedet for emissionskvoter skal effektivt og rettidigt offentliggøre intern viden vedrørende emissionskvoter, som den pågældende er i besiddelse af i forbindelse med sin virksomhed, herunder luftfartsaktiviteter som angivet i bilag I til direktiv 2003/87/EF eller anlæg i henhold til artikel 3, litra e), i nævnte direktiv, som den pågældende deltager, dennes moderselskab eller tilknyttede selskab ejer eller kontrollerer, eller for hvilken deltageren, dennes moderselskab eller tilknyttede selskab er driftsmæssigt ansvarlig, helt eller delvist. For så vidt angår anlæg skal en sådan offentliggørelse omfatte alle oplysninger af relevans for kapaciteten og udnyttelsen af anlæg, herunder planlagt eller ikkeplanlagt manglende tilgængelighed til sådanne anlæg.

Første afsnit finder ikke anvendelse på en deltager på emisisonskvotemarkedet, hvis de anlæg eller luftfartsaktiviteter, som deltageren ejer, kontrollerer eller er ansvarlig for, i det foregående år har haft emissioner, som ikke oversteg en minimumstærskelværdi for kuldioxidækvivalent og, hvis der foregår forbrændingsaktiviteter, har haft en nominel termisk effekt, som ikke overskred en minimumstærskelværdi.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 35 til fastsættelse af en minimumstærskelværdi for kuldioxidækvivalent og en minimumstærskelværdi for nominel termisk effekt med henblik på anvendelsen af den fritagelse, der er omhandlet i nærværende stykkes andet afsnit.

3.  
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 35, der præciserer den kompetente myndighed for indberetningerne i nærværende artikels stk. 4 og 5.
4.  

En udsteder eller en deltager på markedet for emissionskvoter kan på eget ansvar udsætte offentliggørelsen af intern viden, forudsat at alle de følgende betingelser er opfyldt:

a) 

øjeblikkelig offentliggørelse antages at skade legitime interesser for udstederen eller deltageren på markedet for emissionskvoter

b) 

udsættelse af offentliggørelsen antages ikke at vildlede offentligheden

c) 

udstederen eller deltageren på markedet for emissionskvoter er i stand til at sikre disse oplysningers fortrolighed.

I tilfælde af en langvarig proces, som foregår i faser, og som har til formål at frembringe, eller som resulterer i et bestemt forhold eller en bestemt hændelse, kan en udsteder eller en deltager på markedet for emissionskvoter på eget ansvar udsætte offentliggørelsen af intern viden, som vedrører denne proces, jf. første afsnits litra a), b) og c).

Hvis en udsteder eller en deltager på markedet for emissionskvoter har udsat offentliggørelsen af intern viden i henhold til dette stykke, skal den pågældende underrette den i stk. 3 specificerede kompetente myndighed om, at offentliggørelsen af denne viden blev udsat, og forelægge en skriftlig redegørelse for, hvordan betingelserne fastsat i dette stykke er opfyldt, så snart denne viden er offentliggjort. Alternativt kan medlemsstaterne fastsætte, at optegnelse med en sådan redegørelse kun skal forelægges på den i stk. 3 specificerede kompetente myndigheds anmodning.

▼M3

Uanset nærværende stykkes tredje afsnit forelægger en udsteder, hvis finansielle instrumenter kun er optaget til handel på et SMV-vækstmarked, kun efter anmodning en skriftlig redegørelse for den kompetente myndighed, der er præciseret efter stk. 3. Så længe udstederen kan begrunde sin udsættelsesbeslutning, må udstederen ikke afkræves at føre en optegnelse med denne redegørelse.

▼B

5.  

For at bevare stabiliteten i det finansielle system kan en udsteder, som er et kreditinstitut eller et finansieringsinstitut, på eget ansvar udsætte offentliggørelsen af intern viden, herunder viden, som vedrører et midlertidigt likviditetsproblem, og navnlig behovet for at modtage midlertidig likviditetsstøtte fra en centralbank eller en långiver i sidste instans, hvis alle følgende betingelser er opfyldt:

a) 

offentliggørelse af denne interne viden indebærer en risiko for at undergrave udstederens og det finansielle systems finansielle stabilitet

b) 

det er i offentlighedens interesse at udsætte offentliggørelsen

c) 

oplysningernes fortrolighed kan sikres, og

d) 

den i stk. 3 specificerede kompetente myndighed har godkendt udsættelsen på baggrund af, at betingelserne i litra a), b) og c) er opfyldt.

6.  

Med henblik på stk. 5, litra a)-d), skal en udsteder underrette den i stk. 3 specificerede kompetente myndighed om, at vedkommende agter at udsætte offentliggørelsen af intern viden og fremlægge dokumentation for, at betingelserne i stk. 5, litra a), b) og c), er opfyldt. Den i stk. 3 specificerede kompetente myndighed hører om nødvendigt den nationale centralbank eller den makroprudentielle myndighed, hvor en sådan er oprettet, eller alternativt følgende myndigheder:

a) 

hvis udstederen er et kreditinstitut eller et investeringsselskab, den myndighed, der er udpeget i overensstemmelse med artikel 133, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU ( 10 )

b) 

i tilfælde, andre end de i litra a) omhandlede, enhver anden national myndighed, der er ansvarlig for tilsyn med udstederen.

Den i stk. 3 specificerede kompetente myndighed sikrer, at offentliggørelsen af intern viden kun udsættes i den periode, der er nødvendig af hensyn til offentlighedens interesse. Den i stk. 3 specificerede kompetente myndighed skal mindst ugentligt evaluere, om betingelserne i stk. 5, litra a), b) og c), stadig er opfyldt.

Hvis den i stk. 3 specificerede kompetente myndighed ikke godkender udsættelsen af offentliggørelsen af intern viden, skal udstederen omgående offentliggøre den interne viden.

Dette stykke finder anvendelse i tilfælde, hvor udstederen ikke beslutter at udsætte offentliggørelsen af intern viden i overensstemmelse med stk. 4.

Henvisning i dette stykke til den i stk. 3 specificerede kompetente myndighed sker med forbehold af dennes evne til at udøve sine funktioner på enhver af de måder, der er omhandlet i artikel 23, stk. 1.

7.  
Hvis offentliggørelse af intern viden er blevet udsat i overensstemmelse med stk. 4 eller 5, og fortroligheden af den interne viden ikke længere kan sikres, skal udstederen eller deltageren på markedet for emissionskvoter videregive denne viden til offentligheden så hurtigt som muligt.

Dette stykke omfatter situationer, hvor et rygte udtrykkeligt vedrører nogle interne oplysninger, hvis offentliggørelse er udsat i overensstemmelse med betingelserne i stk. 4 eller 5, når dette rygte er tilstrækkeligt præcist til at indikere, at fortroligheden af disse oplysninger ikke længere kan sikres.

8.  
Hvis en udsteder eller en deltager på markedet for emissionskvoter eller en person, der handler på dennes vegne eller for dennes regning, offentliggør intern viden til tredjemand som led i den normale udøvelse af opgaver, der følger af ansættelse, erhverv eller opgaver som omhandlet i artikel 10, stk. 1, skal vedkommende offentliggøre denne viden i sin helhed samtidig med, at den meddeles tredjemand, når dette sker bevidst, og hurtigt derefter, når det sker ubevidst. Dette gælder imidlertid ikke i tilfælde af, at den person, der modtager den interne viden, er pålagt tavshedspligt, uanset om denne pligt er fastsat ved lov, administrative bestemmelser, vedtægter eller en kontrakt.
9.  
Intern viden, der vedrører en udsteder, hvis finansielle instrumenter er optaget til handel på et vækstmarked for SMV'er, kan figurere på markedspladsens websted i stedet for på udstederens websted, hvis markedspladsen vælger at stille denne facilitet til rådighed for udstederne på det pågældende marked.
10.  

Med henblik på at sikre ensartede betingelser for anvendelsen af denne artikel udarbejder ESMA udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere:

a) 

de tekniske metoder til passende offentliggørelse af intern viden som omhandlet i stk. 1, 2, 8 og 9, og

b) 

de tekniske metoder til at udsætte offentliggørelsen af intern viden, jf. stk. 4 og 5.

ESMA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 3. juli 2016.

Beføjelsen til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder tillægges Kommissionen i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

11.  
ESMA udsteder retningslinjer med henblik på etablering af en vejledende og ikkeudtømmende liste over udstederes legitime interesser som omhandlet i stk. 4, litra a), og over situationer, i hvilke en udsættelse af offentliggørelse af intern viden sandsynligvis vil vildlede offentligheden, jf. stk. 4, litra b).

Artikel 18

Insiderlister

▼M3

1.  

Udstedere og enhver person, der handler på deres vegne eller for deres regning, skal hver især:

a) 

udarbejde en liste over alle de personer, der har adgang til intern viden, og som arbejder for dem i henhold til en ansættelseskontrakt eller på anden måde udfører opgaver, hvorigennem de har adgang til intern viden, som f.eks. rådgivere, revisorer eller kreditvurderingsbureauer (insiderliste)

b) 

straks ajourføre insiderlisten i overensstemmelse med stk. 4, og

c) 

forelægge insiderlisten for den kompetente myndighed så hurtigt som muligt efter anmodning herom.

2.  
Udstedere og personer, der handler på deres vegne eller for deres regning, skal tage alle rimelige skridt for at sikre, at en person på insiderlisten skriftligt anerkender de juridiske og reguleringsmæssige pligter, der følger heraf, og er bekendt med de sanktioner, der er knyttet til insiderhandel og uretmæssig videregivelse af intern viden.

Når en anden person af udstederen anmodes om at udarbejde og ajourføre udstederens insiderliste, har udstederen fortsat det fulde ansvar for overholdelse af denne artikel. Udstederen bevarer til enhver tid retten til adgang til den insiderliste, som den anden person udarbejder.

▼B

3.  

Insiderlisten skal som minimum indeholde:

a) 

identiteten på enhver person, der har adgang til intern viden

b) 

begrundelsen for at medtage denne person på insiderlisten

c) 

dato og tidspunkt for, hvornår den pågældende fik adgang til intern viden, og

d) 

datoen for udarbejdelsen af insiderlisten.

▼M3

4.  

Udstedere og enhver person, der handler på deres vegne eller for deres regning, skal hver især ajourføre deres insiderliste straks og angive datoen for ajourføringen i følgende tilfælde:

a) 

hvis begrundelsen for at medtage en person, som allerede står på insiderlisten, ændres

b) 

hvis der er en ny person, som får adgang til intern viden, og som det derfor er nødvendigt at tilføje på insiderlisten, og

c) 

hvis en person ophører med at have adgang til intern viden.

Hver enkelt ajourføring skal præcisere datoen og tidspunktet for den ændring, som udløste ajourføringen.

5.  
Udstedere og enhver person, der handler på deres vegne eller for deres regning, skal hver især opbevare deres insiderliste i en periode på mindst fem år, efter at den er udarbejdet eller ajourført.
6.  
Udstedere, hvis finansielle instrumenter optages til handel på et SMV-vækstmarked, er berettiget til i deres insiderlister kun at medtage personer, der på grund af deres hverv eller stilling hos udstederen har regelmæssig adgang til intern viden.

Uanset dette stykkes første afsnit, og hvis det er begrundet i specifikke nationale hensyn til markedets integritet, kan medlemsstaterne kræve, at udstedere, hvis finansielle instrumenter er optaget til handel på et SMV-vækstmarked, medtager alle personer omhandlet i stk. 1, litra a), i deres insiderlister. Disse lister skal omfatte oplysninger, der er angivet i det format, som ESMA har fastsat i henhold til nærværende stykkes fjerde afsnit.

Insiderlisten som omhandlet i dette stykkes første og andet afsnit forelægges for den kompetente myndighed så hurtigt som muligt efter anmodning herom.

ESMA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på fastlæggelse af det præcise format for de insiderlister, der er omhandlet i dette stykkes andet afsnit. Formatet for insiderlisterne skal stå i rimeligt forhold til og udgøre en mindre administrativ byrde end formatet for de insiderlister, der er omhandlet i stk. 9.

ESMA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 1. september 2020.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de gennemførelsesmæssige tekniske standarder, der er omhandlet i dette stykkes fjerde afsnit, i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

▼B

7.  
Denne artikel finder anvendelse på udstedere, som har anmodet om eller fået tilladelse til, at deres finansielle instrumenter optages til handel på et reguleret marked i en medlemsstat eller, hvis et instrument udelukkende handles på en MHF eller en OHF, udstedere, som har fået tilladelse til, at deres finansielle instrumenter optages til handel på en MHF eller en OHF, eller har anmodet om, at deres finansielle instrumenter optages til handel på en MHF i en medlemsstat.
8.  

Denne artikels stk. 1-5 finder også anvendelse på:

a) 

deltagere på markedet for emissionskvoter i forbindelse med intern viden om emissionskvoter, som opstår i forbindelse med den pågældende deltagers fysiske operationer

b) 

enhver auktionsplatform, auktionsholder og auktionstilsynsførende i forbindelse med auktioner over emissionskvoter eller andre auktionsprodukter baseret herpå, der besiddes i henhold til forordning (EU) nr. 1031/2010.

9.  
Med henblik på at sikre ensartede betingelser for anvendelsen af denne artikel udarbejder ESMA udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på fastlæggelse af det præcise format for insiderlister og formatet for ajourføring af insiderlister som omhandlet i denne artikel.

ESMA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 3. juli 2016.

Beføjelsen til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder tillægges Kommissionen i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

Artikel 19

Ledende medarbejderes transaktioner

1.  

Personer med ledelsesansvar og personer, der er nært knyttet til dem, skal underrette udstederen eller deltageren på markedet for emissionskvoter og den i stk. 2, andet afsnit, omhandlede kompetente myndighed:

a) 

for så vidt angår udstedere, om alle transaktioner, som de udfører for egen regning, og som vedrører aktier eller gældsinstrumenter fra den pågældende udsteder eller derivater eller andre finansielle instrumenter, som er forbundet hermed

b) 

for så vidt angår deltagere på markedet for emissionskvoter, om alle transaktioner, som de udfører for egen regning, og som vedrører emissionskvoter, auktionsprodukter baseret herpå eller dertil relaterede derivater.

En sådan underretning skal ske straks og senest tre arbejdsdage efter transaktionen.

Første afsnit finder anvendelse, når det samlede antal transaktioner har nået den i stk. 8 eller 9 fastsatte tærskel, alt efter tilfældet, inden for et kalenderår.

▼M1

1a.  

Den i stk. 1 omhandlede underretningsforpligtelse finder ikke anvendelse på transaktioner med finansielle instrumenter, der er knyttet til aktier eller gældsinstrumenter fra den udsteder, der er omhandlet i nævnte stykke, hvis på tidspunktet for transaktionen en af følgende betingelser er opfyldt:

a) 

det finansielle instrument er en andel eller aktie i et institut for kollektiv investering, hvor eksponeringen for udstederens aktier eller gældsinstrumenter ikke overstiger 20 % af aktiverne i instituttet for kollektiv investering

b) 

det finansielle instrument giver en eksponering for en portefølje af aktiver, hvor eksponeringen for udstederens aktier eller gældsinstrumenter ikke overstiger 20 % af porteføljens aktiver

c) 

det finansielle instrument er en andel eller aktie i et institut for kollektiv investering eller giver en eksponering for en portefølje af aktiver, og personen med ledelsesansvar eller personen med nær tilknytning til en sådan person ikke kender eller ikke kunne kende investeringssammensætningen eller eksponeringen i instituttet for kollektiv investering eller porteføljen af aktiver i relation til udstederens aktier eller gældsinstrumenter, og personen endvidere ikke har nogen grund til at tro, at udstederens aktier eller gældsinstrumenter overstiger tærsklerne i litra a) eller b).

Hvis der er adgang til oplysninger om investeringssammensætningen i instituttet for kollektiv investering eller eksponeringen for porteføljen af aktiver, skal personen med ledelsesansvar eller personen med nær tilknytning til en sådan person gøre enhver rimelig indsats for at komme i besiddelse af disse oplysninger.

▼B

2.  
Med henblik på stk. 1, og med forbehold af medlemsstaternes ret til at fastsætte andre underretningsforpligtelser end dem, der er omhandlet i denne artikel, skal alle transaktioner, som gennemføres for egen regning af de i stk. 1 omhandlede personer, indberettes af disse personer til de kompetente myndigheder.

De regler, der gælder for indberetning, som de i stk. 1 omhandlede personer skal overholde, er dem, der gælder i den medlemsstat, hvor udstederen eller deltageren på markedet for emissionskvoter er registreret. Indberetningen skal foretages senest tre arbejdsdage efter transaktionsdatoen til den kompetente myndighed i den pågældende medlemsstat. Når udstederen ikke er registreret i en medlemsstat, foretages denne indberetning til den kompetente myndighed i hjemlandet i overensstemmelse med artikel 2, stk. 1, litra i), i direktiv 2004/109/EF, eller i fravær heraf til markedspladsens kompetente myndighed.

▼M3

3.  
Udstederen eller deltageren på markedet for emissionskvoter offentliggør oplysningerne i en underretning som omhandlet i stk. 1 inden to arbejdsdage efter modtagelse af en sådan underretning.

▼B

Udstederen eller deltageren på markedet for emissionskvoter skal anvende medier, der med rimelighed kan benyttes til effektiv videregivelse af oplysninger til offentligheden i hele Unionen og skal, hvor det er relevant, anvende den officielt udpegede mekanisme, der er omhandlet i artikel 21 direktiv 2004/109/EF.

Alternativt kan national ret fastsætte, at en kompetent myndighed selv offentliggør oplysningerne.

4.  

Denne artikel finder anvendelse på udstedere, som:

a) 

har anmodet om eller fået tilladelse til, at deres finansielle instrumenter optages til handel på et reguleret marked, eller

b) 

hvis et instrument udelukkende handles på en MHF eller en OHF, har givet tilladelse til, at deres finansielle instrumenter optages til handel på en MHF eller en OHF, eller har anmodet om, at deres finansielle instrumenter optages til handel på en MHF.

5.  
Udstedere og deltagere på markedet for emissionskvoter skal skriftligt underrette personer med ledelsesansvar om deres forpligtelser i henhold til denne artikel. Udstedere og deltagere på markedet for emissionskvoter skal udarbejde en liste over alle personer med ledelsesansvar og personer med nær tilknytning til dem.

Personer med ledelsesansvar skal skriftligt underrette personer med nær tilknytning til dem om deres forpligtelser i henhold til denne artikel og opbevare en kopi af denne underretning.

6.  

En indberetning af transaktioner som omhandlet i stk. 1 skal indeholde følgende oplysninger:

a) 

personens navn

b) 

årsagen til indberetningen

c) 

navnet på den pågældende udsteder eller på deltageren på markedet for emissionskvoter

d) 

en beskrivelse og identifikatoren for det finansielle instrument

e) 

transaktionens/transaktionernes art (f.eks. erhvervelse eller afhændelse) med angivelse af, om den/de er sket i forbindelse med gennemførelsen af aktieoptionsprogrammer eller de konkrete eksempler i stk. 7

f) 

dato og sted for transaktionen/transaktionerne, og

g) 

transaktionens/transaktionernes pris og mængde. Hvis der er tale om en pantsætning, hvor betingelserne fastsætter, at værdien ændrer sig, bør dette offentliggøres sammen med værdien på pantsætningsdatoen.

7.  

Som omhandlet i stk. 1 omfatter transaktioner, der skal indberettes, også følgende forhold:

a) 

pantsættelse eller udlån af finansielle instrumenter af eller på vegne af en person med ledelsesansvar eller en person med nær tilknytning til en sådan person som omhandlet i stk. 1

b) 

transaktioner foretaget af en person, der som led i sit erhverv organiserer eller gennemfører transaktioner, eller af en anden person med ledelsesansvar, eller en person med nær tilknytning til en sådan person som omhandlet i stk. 1, herunder de tilfælde, hvor der udøves skøn

c) 

transaktioner gennemført i forbindelse med en livsforsikringspolice som defineret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF ( 11 ), og hvor

i) 

forsikringstageren er en person med ledelsesansvar eller en person med nær tilknytning til en sådan person som omhandlet i stk. 1

ii) 

investeringsrisikoen bæres af forsikringstageren, og

iii) 

forsikringstageren har skønsmæssige beføjelser til at træffe beslutninger om investeringer, som vedrører konkrete instrumenter i den pågældende livsforsikringspolice, eller til at foretage transaktioner, som vedrører konkrete instrumenter i den pågældende livsforsikringspolice.

Ved anvendelsen af litra a) er det ikke nødvendigt at indberette en pantsætning eller en tilsvarende interesse i sikkerheden af finansielle instrumenter i forbindelse med indsættelse af de finansielle instrumenter på en depotkonto, medmindre og førend den pågældende pantsætning eller den anden interesse i sikkerheden udpeges som sikkerhed for en bestemt kreditfacilitet.

▼C3

Med henblik på litra b) skal transaktioner udført i aktier eller gældsinstrumenter fra en udsteder eller derivater eller andre finansielle instrumenter, som er forbundet hermed, af forvaltere eller administratorer i et institut for kollektiv investering, som personen med ledelsesansvar eller en person med nær tilknytning hertil har investeret i, ikke indberettes, hvis forvalteren eller administratoren i instituttet for kollektiv investering handler med fuld skønsbeføjelse, hvilket betyder, at forvalteren eller administratoren ikke direkte eller indirekte må modtage instrukser eller forslag om porteføljesammensætning fra investorer i det pågældende institut for kollektiv investering.

▼B

For så vidt som der i forsikringsaftalen pålægges forsikringstageren en forpligtelse til at indberette transaktioner i henhold til dette stykke, påhviler der ikke forsikringsselskabet indberetningspligt.

8.  
Stk. 1 finder anvendelse på alle efterfølgende transaktioner, når der er nået et samlet beløb på 5 000 EUR inden for et kalenderår. Tærsklen på 5 000 EUR beregnes ved at sammenlægge alle de i stk. 1 omhandlede transaktioner uden modregning.
9.  
En kompetent myndighed kan beslutte at hæve den i stk. 8 fastsatte tærskel til 20 000 EUR og skal forud for anvendelsen heraf underrette ESMA om sin beslutning om at indføre en højere tærskel samt om begrundelsen herfor med særlig henvisning til markedsvilkårene. ESMA offentliggør på sit websted listen over de gældende tærskler i henhold til denne artikel samt de begrundelser, de kompetente myndigheder har givet for disse tærskler.
10.  
Denne artikel finder også anvendelse på transaktioner udført af personer med ledelsesansvar inden for enhver auktionsplatform, auktionsholder og auktionstilsynsførende, som deltager i auktioner, der afholdes i henhold til forordning (EU) nr. 1031/2010, samt på personer med nær tilknytning til sådanne personer, for så vidt som deres transaktioner involverer emissionskvoter, derivater heraf eller auktionsprodukter, der er baseret herpå. Disse personer skal indberette deres transaktioner til auktionsplatformene, auktionsholderne og de auktionstilsynsførende, alt efter tilfældet, og til den kompetente myndighed, hvor auktionsplatformen, auktionsholderen eller den auktionstilsynsførende er registreret. De derved meddelte oplysninger offentliggøres af auktionsplatformene, auktionsholderne, de auktionstilsynsførende eller de kompetente myndigheder i overensstemmelse med stk. 3.
11.  

Med forbehold af artikel 14 og 15 må en person med ledelsesansvar hos en udsteder ikke foretage transaktioner for egen eller for tredjemands regning, direkte eller indirekte, som vedrører udstederens aktier eller gældsinstrumenter eller derivater eller andre finansielle instrumenter, der er knyttet hertil, i en lukket periode på 30 kalenderdage før offentliggørelsen af en foreløbig finansiel rapport eller en årsafslutningsrapport, som den pågældende udsteder er forpligtet til at offentliggøre i overensstemmelse med:

a) 

reglerne for den markedsplads, hvor udstederens aktier er optaget til handel, eller

b) 

national ret

12.  

Med forbehold af artikel 14 og 15 kan en udsteder tillade en person med ledelsesansvar hos udstederen at handle for egen regning eller for tredjemands regning i en lukket periode som omhandlet i stk. 11, enten:

a) 

efter afgørelse fra sag til sag grundet foreliggende særlige omstændigheder, som f.eks. alvorlige økonomiske vanskeligheder, der nødvendiggør et øjeblikkeligt aktiesalg, eller

b) 

grundet karakteren af den involverede handel, når det drejer sig om transaktioner under eller i forbindelse med en medarbejderaktie eller opsparingsordninger, kvalifikation til eller ret til andel i aktier eller transaktionsoverskud, når der ikke ændres på den egentlige ejers ret til det pågældende værdipapir.

13.  
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 35 for at specificere de omstændigheder, under hvilke en udsteder kan give tilladelse til handel i en lukket periode, jf. stk. 12, herunder omstændigheder, der vil blive anset for at være særlige, og de typer af transaktioner, der kan berettige tilladelsen til at handle.
14.  
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 35, der præciserer de typer af transaktioner, som udløser den i stk. 1 omhandlede forpligtelse.
15.  
Med henblik på at sikre ensartet anvendelse af stk. 1 udarbejder ESMA udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende det format og den skabelon, hvori de i stk. 1 omhandlede oplysninger skal indberettes og offentliggøres.

ESMA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 3. juli 2015.

Beføjelsen til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder tillægges Kommissionen i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

Artikel 20

Investeringsanbefalinger og statistik

1.  
Personer, der udarbejder eller udbreder investeringsanbefalinger eller anden information, der anbefaler eller foreslår en investeringsstrategi, skal udvise rimelig omhu for at sikre, at oplysningerne fremsættes objektivt, og således at deres interesser eller interessekonflikter afsløres i forbindelse med de finansielle instrumenter, som oplysningerne vedrører.
2.  
Offentlige institutioner, der udsender statistikker eller prognoser, som kan have en væsentlig indvirkning på finansielle markeder, skal udsende disse på en objektiv og gennemsigtig måde.
3.  
Med henblik på at sikre konsekvent harmonisering af denne artikel udarbejder ESMA udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder til fastlæggelse af de tekniske betingelser for de personkategorier, der er omhandlet i stk. 1, med henblik på en objektiv fremlæggelse af investeringsanbefalinger eller andre oplysninger med anbefalinger om eller forslag til en investeringsstrategi og afsløring af særlige interesser eller angivelse af interessekonflikter.

ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 3. juli 2015.

Beføjelsen til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder tillægges Kommissionen i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

De tekniske betingelser, der fastsættes i de i stk. 3 omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder, finder ikke anvendelse på journalister, som er underlagt tilsvarende passende regulering i medlemsstaterne, herunder tilsvarende passende selvregulering, forudsat at denne regulering har virkninger, der svarer til virkningerne af de tekniske betingelser. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til denne tilsvarende passende regulering.

Artikel 21

Offentliggørelse eller udbredelse af oplysninger i medierne

Med henblik på artikel 10, artikel 12, stk. 1, litra c), og artikel 20 vurderes offentliggørelse eller udbredelse af oplysninger under hensyntagen til bestemmelserne om pressefrihed og ytringsfrihed i andre medier samt de regler og kodekser, der styrer journalisterhvervet, hvis oplysningerne offentliggøres eller udbredes med henblik på journalistik eller andre ytringsformer i medierne, medmindre

a) 

de pågældende personer, eller personer med nær tilknytning til dem direkte eller indirekte drager fordel af eller opnår fortjeneste ved offentliggørelsen eller udbredelsen af de pågældende oplysninger, eller

b) 

offentliggørelsen eller udbredelsen sker med det formål at vildlede markedet om udbuddet af, efterspørgslen efter eller kursen på finansielle instrumenter.

▼M4

Artikel 21a

Adgang til oplysninger på det fælles europæiske adgangspunkt

1.  
Fra den 10. januar 2028 skal udstederen eller deltageren på markedet for emissionskvoter, når denne offentliggør oplysninger som omhandlet i denne forordnings artikel 17, stk. 1 og 2, og artikel 19, stk. 3, samtidig indsende disse oplysninger til det relevante indsamlingsorgan, der er omhandlet i nærværende artikel stk. 3, med henblik på at gøre dem tilgængelige på det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP), som er oprettet i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/2859 ( 12 ).

Nævnte oplysninger skal opfylde alle følgende krav:

a) 

oplysningerne skal indsendes i et dataekstraherbart format som defineret i artikel 2, nr. 3), i forordning (EU) 2023/2859, eller, hvis det er påkrævet i henhold til EU-retten, i et maskinlæsbart format som defineret i artikel 2, nr. 4), i nævnte forordning

b) 

oplysningerne skal ledsages af følgende metadata:

i) 

alle navnene på den udsteder eller den deltager på markedet for emissionskvoter, som oplysningerne vedrører

ii) 

identifikatoren for juridiske enheder for udstederen eller for deltageren på markedet for emissionskvoter, der er en juridisk person, som præciseret i henhold til artikel 7, stk. 4, litra b), i forordning (EU) 2023/2859

iii) 

størrelsen, efter kategori, af udstederen eller deltageren på markedet for emissionskvoter, der er en juridisk person, som præciseret i henhold til artikel 7, stk. 4, litra d), i nævnte forordning

iv) 

arten af oplysninger efter klassificeringen i nævnte forordnings artikel 7, stk. 4, litra c)

v) 

angivelse af, om oplysningerne indeholder personoplysninger.

2.  
Med henblik på stk. 1, litra b), nr. ii), skal udstedere og deltagere på markedet for emissionskvoter, der er juridiske personer, erhverve en identifikator for juridiske enheder.
3.  
Senest den 9. januar 2028 udpeger medlemsstaterne med henblik på at gøre de oplysninger, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, tilgængelige på ESAP, mindst ét indsamlingsorgan som defineret i artikel 2, nr. 2), i forordning (EU) 2023/2859 og underretter ESMA herom.
4.  
Fra den 10. januar 2028 er indsamlingsorganet som defineret i artikel 2, nr. 2), i forordning (EU) 2023/2859, når en kompetent myndighed i henhold til national ret selv kan offentliggøre de oplysninger, der er omhandlet i nærværende forordnings artikel 19, stk. 3, med henblik på at gøre disse oplysninger tilgængelige på ESAP, den kompetente myndighed.
5.  
Fra den 10. januar 2028 gøres de oplysninger, der er omhandlet i denne forordnings artikel 34, stk. 1, tilgængelige på ESAP. Med henblik herpå er indsamlingsorganet som defineret i artikel 2, nr. 2), i forordning (EU) 2023/2859 den kompetente myndighed.

Nævnte oplysninger skal opfylde følgende krav:

a) 

oplysningerne skal indsendes i et dataekstraherbart format som defineret i artikel 2, nr. 3), i forordning (EU) 2023/2859

b) 

oplysningerne skal ledsages af følgende metadata:

i) 

alle navnene på den udsteder, som oplysningerne vedrører

ii) 

hvis en sådan findes, udstederens identifikator for juridiske enheder som præciseret i artikel 7, stk. 4, litra b), i forordning (EU) 2023/2859

iii) 

arten af oplysninger efter klassificeringen i nævnte forordnings artikel 7, stk. 4, litra c)

iv) 

angivelse af, om oplysningerne indeholder personoplysninger.

6.  

Med henblik på at sikre en effektiv indsamling og forvaltning af oplysninger, der indsendes i overensstemmelse med stk. 1, udarbejder ESMA udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, som præciserer:

a) 

eventuelle andre metadata, som skal ledsage oplysningerne

b) 

struktureringen af data, som indgår i oplysningerne

c) 

de oplysninger, for hvilke det maskinlæsbare format er påkrævet, og, i sådanne tilfælde, hvilket maskinlæsbart format der skal anvendes.

Med henblik på litra c) vurderer ESMA fordele og ulemper ved forskellige maskinlæsbare formater og foretager passende praktiske afprøvninger.

ESMA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i nærværende stykkes første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

7.  
ESMA vedtager om nødvendigt retningslinjer for at sikre, at de metadata, der indsendes i overensstemmelse med stk. 6, første afsnit, litra a), er korrekte.

▼B

KAPITEL 4

ESMA OG KOMPETENTE MYNDIGHEDER

Artikel 22

Kompetente myndigheder

Uden at det påvirker retsmyndighedernes kompetence, udpeger hver medlemsstat en enkelt administrativ kompetent myndighed med henblik på anvendelsen af denne forordning. Medlemsstaterne skal underrette Kommissionen, ESMA og de andre kompetente myndigheder i de andre medlemsstater herom. Den kompetente myndighed sikrer, at bestemmelserne i denne forordning finder anvendelse på dens område, for så vidt angår alle aktiviteter, der gennemføres på dens område, samt aktiviteter, der gennemføres i udlandet vedrørende instrumenter, der er optaget til handel på et reguleret marked, for hvilke der er anmodet om optagelse til handel på et sådant marked, auktioneret på en auktionsplatform eller som handles på en MHF eller en OHF, eller for hvilke der er anmodet om optagelse til handel på en MHF, som driver virksomhed på dens område.

Artikel 23

De kompetente myndigheders beføjelser

1.  

De kompetente myndigheder skal udøve deres opgaver og beføjelser på en af følgende måder:

a) 

direkte

b) 

i samarbejde med andre myndigheder eller med markedsvirksomheder

c) 

under den kompetente myndigheds ansvar ved uddelegering til sådanne myndigheder eller til markedsvirksomheder

d) 

ved begæring til de kompetente retslige myndigheder.

2.  

I overensstemmelse med national lovgivning tillægges de kompetente myndigheder som minimum tilsyns- og undersøgelsesbeføjelser til følgende:

a) 

at have adgang til ethvert dokument eller andre data i enhver form og få udleveret eller tage en kopi deraf

b) 

at anmode om eller kræve oplysninger fra enhver person, herunder dem, der senere er involveret i afgivelsen af handelsordrer eller udførelsen af de pågældende opgaver, og deres principaler, og om nødvendigt indkalde og høre en sådan person for at indhente oplysninger

c) 

i forbindelse med råvarederivater at anmode om oplysninger fra markedsdeltagere om relaterede spotmarkeder i henhold til standardiserede formater og have direkte adgang til børshandlernes systemer

d) 

at gennemføre kontrolbesøg og undersøgelser på andre steder end i fysiske personers private boliger

e) 

med forbehold af andet afsnit, at skaffe sig adgang til fysiske eller juridiske personers lokaler for at beslaglægge dokumenter og data i enhver form, når der er begrundet mistanke om, at dokumenter eller data vedrørende genstanden for kontrollen eller undersøgelsen kan være af relevans som bevis for et tilfælde af insiderhandel eller markedsmanipulation, der overtræder denne forordning.

f) 

at indbringe sager til strafferetlig forfølgelse

g) 

at kræve at få udleveret optagelser af telefonsamtaler, elektronisk kommunikation eller fortegnelse over datatrafik hos investeringsselskaber, kreditinstitutter eller finansieringsinstitutter

h) 

at kræve, såfremt det er tilladt i henhold til national ret, at få udleveret fortegnelser over datatrafik hos en telekommunikationsoperatør, når der er begrundet mistanke om en overtrædelse, og når sådanne fortegnelser kan være af relevans for undersøgelsen af en overtrædelse af artikel 14, litra a) eller b), eller artikel 15

i) 

at anmode om fastfrysning og/eller beslaglæggelse af aktiver, eller begge dele

j) 

at suspendere handelen med de pågældende finansielle instrumenter

k) 

at kræve et midlertidigt stop for enhver praksis, som den kompetente myndighed mener, er i strid med denne forordning

l) 

at nedlægge midlertidigt forbud mod udøvelse af erhvervsmæssig virksomhed, og

m) 

at træffe alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at offentligheden er korrekt informeret, f.eks. ved berigtigelse af urigtige eller vildledende offentliggjorte oplysninger, eller ved at stille krav om, at en udsteder eller en anden person, som har offentliggjort eller udbredt urigtige eller vildledende oplysninger, offentliggør en berigtigelse.

Hvis der i henhold til national ret er behov for en forudgående tilladelse til at skaffe sig adgang til fysiske eller juridiske personers lokaler som omhandlet i første afsnit, litra e), fra den pågældende medlemsstats retslige myndighed, udøves beføjelsen i det nævnte litra først, når den forudgående tilladelse er indhentet derfra.

3.  
Medlemsstaterne sørger for, at der træffes passende foranstaltninger, således at de kompetente myndigheder har alle de tilsyns- og undersøgelsesbeføjelser, der er nødvendige for, at de kan varetage deres opgaver.

Denne forordning berører ikke love eller administrative bestemmelser, som er vedtaget i relation til overtagelsestilbud, fusionstransaktioner og andre transaktioner, der påvirker ejerskabet af eller kontrollen med selskaber, der er under tilsyn af de tilsynsmyndigheder, medlemsstaterne har udpeget i henhold til artikel 4 i direktiv 2004/25/EF, som indfører yderligere krav ud over kravene i denne forordning.

4.  
En person, der stiller oplysninger til rådighed for den kompetente myndighed i overensstemmelse med denne forordning, anses ikke for at have overtrådt nogen af de fortrolighedskrav, som måtte være fastlagt ved kontrakter, love eller administrative bestemmelser, og er ikke på nogen måde ansvarspådragende for personen, der foretager indberetningen.

Artikel 24

Samarbejde med ESMA

1.  
De kompetente myndigheder samarbejder med ESMA ved anvendelsen af dette direktiv i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1095/2010.
2.  
De kompetente myndigheder giver hurtigst muligt ESMA alle de oplysninger, der er nødvendige for, at den kan varetage sine opgaver i overensstemmelse med artikel 35 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
3.  
Med henblik at sikre ensartede betingelser for anvendelsen af denne artikel udarbejder ESMA udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på at fastlægge procedurerne og formatet for udvekslingen af de oplysninger, der er omhandlet i artikel 2.

ESMA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 3. juli 2016.

Beføjelsen til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder tillægges Kommissionen i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

Artikel 25

Pligt til at samarbejde

1.  
De kompetente myndigheder skal samarbejde med hinanden og ESMA, hvor det er nødvendigt, ved anvendelsen af denne forordning, medmindre en af undtagelserne i stk. 2 finder anvendelse. De kompetente myndigheder skal yde bistand til de kompetente myndigheder i andre medlemsstater og til ESMA. Navnlig skal de udveksle oplysninger uden unødig forsinkelse og samarbejde om undersøgelses-, tilsyns- og håndhævelsesaktiviteter.

Forpligtelsen til at samarbejde og yde bistand i henhold til første afsnit gælder også for Kommissionen i forbindelse med udvekslingen af oplysninger vedrørende råvarer, der er landbrugsprodukter i henhold til bilag I til TEUF.

De kompetente myndigheder og ESMA samarbejder i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1095/2010, særlig artikel 35.

Hvis medlemsstaterne i henhold til artikel 30, stk. 1, andet afsnit, har valgt at fastsætte strafferetlige sanktioner for overtrædelse af denne forordnings bestemmelser som omhandlet i nævnte artikel, sikrer de, at der er truffet passende foranstaltninger, således at de kompetente myndigheder har alle de nødvendige beføjelser til at holde kontakt med de retslige myndigheder inden for deres jurisdiktion med henblik på at modtage konkrete oplysninger om strafferetlige efterforskninger af eller påbegyndte retssager om mulige overtrædelser af denne forordning og forsyne andre kompetente myndigheder og ESMA med tilsvarende oplysninger, således at de opfylder deres forpligtelse til at samarbejde med hinanden og med ESMA om anvendelsen af denne forordning.

2.  

En kompetent myndighed kan kun afslå at reagere på en anmodning om oplysninger eller en anmodning om at samarbejde om en undersøgelse under følgende særlige omstændigheder, hvor:

a) 

kommunikationen af relevante oplysninger kunne bringe den pågældende medlemsstats sikkerhed i fare, navnlig i forbindelse med bekæmpelse af terrorisme og anden alvorlig kriminalitet

b) 

efterkommelse af anmodningen kan forventes at få negativ indvirkning på medlemsstatens egne undersøgelse, håndhævelsesaktiviteter eller i givet fald en strafferetlig efterforskning

c) 

der allerede er indledt en retssag vedrørende samme forhold og mod samme personer ved domstolene i den pågældende medlemsstat, eller

d) 

disse personer allerede har fået endelig dom for de samme forhold i den pågældende medlemsstat.

3.  
De kompetente myndigheder og ESMA skal samarbejde med Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER), oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 713/2009 ( 13 ), og medlemsstaternes nationale regulerende myndigheder for at sikre en samordnet fremgangsmåde med hensyn til håndhævelsen af de relevante regler, hvor transaktioner, handelsordrer eller andre handlinger eller adfærd vedrører et eller flere finansielle instrumenter, der er omfattet af denne forordning, og også et eller flere engrosenergiprodukter, som er omfattet af artikel 3, 4 og 5 i forordning (EU) nr. 1227/2011. De kompetente myndigheder tager hensyn til de særlige forhold vedrørende definitionerne i artikel 2 i forordning (EU) nr. 1227/2011 og bestemmelserne i artikel 3, 4 og 5 i forordning (EU) nr. 1227/2011, når de anvender artikel 7, 8 og 12 i denne forordning i forbindelse med finansielle instrumenter, der vedrører engrosenergiprodukter.
4.  
De kompetente myndigheder leverer efter anmodning omgående alle oplysninger, der er nødvendige af hensyn til det i stk. 1 omhandlede formål.
5.  
Når en kompetent myndighed er overbevist om, at der foretages eller er blevet foretaget handlinger i strid med denne forordning på en anden medlemsstats område, eller at handlinger påvirker finansielle instrumenter, der handles på en markedsplads i en anden medlemsstat, underretter den så nøjagtigt som muligt den anden medlemsstats kompetente myndighed og ESMA og, for så vidt angår engrosenergiprodukter, ACER herom. De kompetente myndigheder i de forskellige berørte medlemsstater skal høre hinanden og ESMA og, for så vidt angår engrosenergiprodukter, ACER om, hvilke relevante foranstaltninger der skal træffes, og underrette hinanden om vigtige forhold i sagens videre forløb. De skal samordne deres indsats med henblik på at undgå muligt dobbeltarbejde og overlapning ved anvendelsen af administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger i forhold til de grænseoverskridende tilfælde i overensstemmelse med artikel 30 og 31 og skal bistå hinanden ved håndhævelsen af deres beslutninger.
6.  
Den kompetente myndighed i én medlemsstat kan anmode om assistance fra den kompetente myndighed i en anden medlemsstat med henblik på kontrol eller undersøgelser på stedet.

En anmodende kompetent myndighed kan underrette ESMA om enhver anmodning som omhandlet i første afsnit. ESMA varetager i tilfælde af en kontrol eller undersøgelse med grænseoverskridende konsekvenser samordningen i forbindelse hermed, hvis en af de kompetente myndigheder anmoder herom.

Når en kompetent myndighed modtager en anmodning fra en kompetent myndighed i en anden medlemsstat om at foretage et kontrolbesøg på stedet eller en undersøgelse, kan den tage et af følgende skridt:

a) 

selv foretage kontrolbesøget på stedet eller undersøgelsen

b) 

give den kompetente myndighed, der har fremsat anmodningen, tilladelse til at deltage i et kontrolbesøg på stedet eller en undersøgelse

c) 

give den kompetente myndighed, der har fremsat anmodningen, tilladelse til selv at gennemføre kontrolbesøget på stedet eller undersøgelsen

d) 

udpege revisorer eller andre sagkyndige til at gennemføre kontrolbesøget på stedet eller undersøgelsen

e) 

dele specifikke opgaver i forbindelse med tilsynsaktiviteter med de andre kompetente myndigheder.

De kompetente myndigheder kan også samarbejde med andre medlemsstaters kompetente myndigheder med henblik på at lette inddrivelsen af bøder.

7.  
Uden at det berører artikel 258 i TFEU, kan en kompetent myndighed, hvis anmodning om oplysninger eller bistand i overensstemmelse med stk. 1, 3, 4 og 5 ikke efterkommes inden for en rimelig frist, eller hvis anmodning om oplysninger eller bistand afvises, indbringe afvisningen eller den manglende efterkommelse for ESMA inden for en rimelig frist.

I disse tilfælde kan ESMA handle i overensstemmelse med artikel 19 i forordning (EU) nr. 1095/2010, jf. dog ESMA's mulighed for at handle i overensstemmelse med artikel 17 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

8.  
De kompetente myndigheder skal samarbejde og udveksle oplysninger med de relevante nationale og tredjelandsmyndigheder, der er ansvarlige for de relaterede spotmarkeder, når de har begrundet mistanke om, at der finder eller har fundet handlinger sted, som udgør insiderhandel, uretmæssig videregivelse af intern viden eller markedsmanipulation, der overtræder denne forordning. Et sådant samarbejde skal sikre et samlet overblik over de finansielle markeder og spotmarkeder og skal give mulighed for at afsløre og pålægge sanktioner for markedsmisbrug på tværs af markedet og landegrænserne.

I forbindelse med emissionsrettigheder sikres samarbejdet og udvekslingen af viden som omhandlet i første afsnit også med:

a) 

auktionsplatformen, for så vidt angår auktioner over emissionskvoter eller andre auktionsprodukter baseret herpå, der besiddes i henhold til forordning (EU) nr. 1031/2010, og

b) 

kompetente myndigheder, registeradministratorer, herunder den centrale administrator og andre offentlige organer, som har til opgave at overvåge overholdelse inden for rammerne af direktiv 2003/87/EF.

ESMA skal spille en støttende og koordinerende rolle med hensyn til samarbejdet og udvekslingen af oplysninger mellem kompetente myndigheder og tilsynsmyndigheder i andre medlemsstater og tredjelande. De kompetente myndigheder skal, når det er muligt, indgå samarbejdsaftaler med tredjelandes tilsynsmyndigheder, som er ansvarlige for de relaterede spotmarkeder i overensstemmelse med artikel 26.

9.  
Med henblik på at sikre ensartede betingelser for anvendelsen af denne artikel udarbejder ESMA udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på at fastlægge procedurerne og formatet for udvekslingen af de oplysninger og den bistand, der er omhandlet i denne artikel.

ESMA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 3. juli 2016.

Beføjelsen til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder tillægges Kommissionen i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

Artikel 26

Samarbejde med tredjelande

1.  
Medlemsstaternes kompetente myndigheder indgår, hvor det er nødvendigt, samarbejdsaftaler med tilsynsmyndigheder i tredjelande om udveksling af oplysninger med tredjelandenes tilsynsmyndigheder og håndhævelse af de i denne forordning fastsatte forpligtelser i tredjelande. Disse samarbejdsaftaler skal som minimum sikre en effektiv udveksling af oplysninger, som gør det muligt for de kompetente myndigheder at udøve deres funktioner i henhold til denne forordning.

En kompetent myndighed skal underrette ESMA og de andre kompetente myndigheder, når den påtænker at indgå en sådan aftale.

2.  
Når det er muligt, fremmer og koordinerer ESMA udviklingen af samarbejdsaftaler mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder og de relevante tilsynsmyndigheder i tredjelande.

Med henblik på at sikre konsekvent harmonisering af denne artikel udarbejder ESMA udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, der indeholder en dokumentskabelon til samarbejdsaftaler, som skal anvendes af medlemsstaternes kompetente myndigheder, når det er muligt.

ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 3. juli 2015.

Beføjelsen til at vedtage de i andet afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder tillægges Kommissionen i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

Når det er muligt, fremmer og koordinerer ESMA også udvekslingen mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder af oplysninger, der er modtaget fra tilsynsmyndigheder i tredjelande, og som kan være relevante, når der skal træffes foranstaltninger i henhold til artikel 30 og 31.

3.  
De kompetente myndigheder kan kun indgå samarbejdsaftaler om udveksling af oplysninger med tilsynsmyndigheder i tredjelande, hvis de videregivne oplysninger er omfattet af en tavshedspligt, som mindst er ækvivalent med den, der er fastsat i artikel 27. Udvekslingen af oplysninger skal have til formål at give de pågældende kompetente myndigheder mulighed for at udføre deres opgaver.

Artikel 27

Tavshedspligt

1.  
Enhver fortrolig oplysning, der modtages, udveksles eller videregives i overensstemmelse med denne forordning, er underlagt den i stk. 2 og 3 omhandlede tavshedspligt.
2.  
Alle oplysninger, der udveksles mellem de kompetente myndigheder i henhold til denne forordning, der vedrører forretnings- eller driftsmæssige vilkår og andre økonomiske eller personlige anliggender, betragtes som værende fortrolige og underlægges krav om tavshedspligt, undtagen når den kompetente myndighed på det tidspunkt, hvor oplysningerne bliver kommunikeret, erklærer, at disse oplysninger kan videregives, eller når videregivelse er nødvendig i forbindelse med en retssag.
3.  
Tavshedspligten gælder for alle personer, der arbejder eller har arbejdet for den kompetente myndighed, eller for enhver myndighed eller virksomhed, der opererer på markedet, og til hvem den kompetente myndighed har uddelegeret sine beføjelser, herunder revisorer og eksperter, med hvem den kompetente myndighed har indgået kontrakt. Oplysninger, der er omfattet af tavshedspligt, må ikke videregives til nogen anden person eller myndighed, medmindre der er hjemmel dertil i medfør af EU-ret eller national ret.

Artikel 28

Databeskyttelse

For så vidt angår medlemsstaternes behandling af personoplysninger inden for rammerne af denne forordning, skal de kompetente myndigheder udføre deres opgaver i forbindelse med denne forordning i overensstemmelse med de nationale love eller administrative bestemmelser, der gennemfører direktiv 95/46/EF. Hvad angår ESMA's behandling af personoplysninger inden for rammerne af denne forordning, finder bestemmelserne i forordning (EF) nr. 45/2001 anvendelse.

Personoplysninger må højst opbevares i fem år.

Artikel 29

Videregivelse af personoplysninger til tredjelande

1.  
En medlemsstats kompetente myndighed kan videregive personoplysninger til et tredjeland, forudsat at kravene i direktiv 95/46/EF er opfyldt, og udelukkende med udgangspunkt i enkeltsager. Den kompetente myndighed skal sikre sig, at videregivelsen er nødvendig for anvendelsen af denne forordning, og at tredjelandet ikke videregiver oplysningerne til et andet tredjeland, medmindre der er givet udtrykkelig skriftlig tilladelse dertil, og at tredjelandet overholder de betingelser, der er fastsat af medlemsstatens kompetente myndighed.
2.  
Den kompetente myndighed i en medlemsstat må kun videregive personoplysninger, der er modtaget fra en kompetent myndighed i en anden medlemsstat, til en tilsynsmyndighed i et tredjeland, hvis den kompetente myndighed i den berørte medlemsstat har fået en udtrykkelig tilladelse fra den kompetente myndighed, der overførte oplysningerne, og når oplysningerne i givet fald videregives udelukkende til de formål, til hvilke denne kompetente myndighed har givet sin tilladelse.
3.  
En samarbejdsaftale, der danner grundlag for udvekslingen af personoplysninger, skal være i overensstemmelse med de nationale love eller administrative bestemmelser, der gennemfører direktiv 95/46/EF.

KAPITEL 5

ADMINISTRATIVE FORANSTALTNINGER OG SANKTIONER

Artikel 30

Administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger

1.  

Uden at det berører nogen strafferetlige sanktioner, og uden at det berører kompetente myndigheders tilsynsbeføjelser i henhold til artikel 23, fastsætter medlemsstaterne i overensstemmelse med national ret bestemmelser om, at kompetente myndigheder har beføjelse til at pålægge passende administrative sanktioner og træffe andre passende administrative foranstaltninger vedrørende som minimum følgende overtrædelser:

a) 

overtrædelser af artikel 14 og 15, artikel 16, stk. 1 og 2, artikel 17, stk. 1, 2, 4, 5 og 8, artikel 18, stk. 1-6, artikel 19, stk. 1, 2, 3, 5, 6, 7 og 11, og artikel 20, stk. 1, og

b) 

manglende samarbejde ved eller samtykke til en undersøgelse eller et kontrolbesøg eller en anmodning herom, som omhandlet i artikel 23, stk. 2.

Medlemsstaterne kan senest den 3. juli 2016 beslutte ikke at fastsætte bestemmelser om administrative sanktioner som omhandlet i første afsnit, hvis overtrædelserne omhandlet i nævnte afsnits litra a) eller b) allerede er genstand for strafferetlige sanktioner i deres nationale ret. Hvis de beslutter dette, skal medlemsstaterne i detaljer underrette Kommissionen og ESMA om de relevante dele af deres strafferet.

Medlemsstaterne skal senest den 3. juli 2016 i detaljer underrette Kommissionen og ESMA om de i første og andet afsnit omhandlede bestemmelser. De giver straks Kommissionen og ESMA meddelelse om eventuelle senere ændringer heraf.

2.  

Medlemsstaterne sikrer i overensstemmelse med national ret, at de kompetente myndigheder har beføjelser til mindst at pålægge følgende administrative sanktioner eller at træffe følgende administrative foranstaltninger i tilfælde af de i stk. 1, første afsnit, litra a), omhandlede overtrædelser:

a) 

en retsafgørelse, hvori det pålægges personen, der er ansvarlig for overtrædelsen, at bringe den udviste adfærd til ophør og at afholde sig fra at gentage en sådan adfærd

b) 

udlevering af et beløb svarende til den fortjeneste, der er opnået, eller det tab, der er undgået, som følge af overtrædelsen, for så vidt at dette kan beregnes

c) 

en offentlig advarsel, hvori den person, som er ansvarlig for overtrædelsen, og overtrædelsens art nævnes

d) 

inddragelse eller suspension af et investeringsselskabs tilladelse

e) 

et midlertidigt forbud for en person med ledelsesansvar i et investeringsselskab eller en anden fysisk person, der anses for at være ansvarlig for overtrædelsen, mod at varetage ledelsesfunktioner i investeringsselskaber

f) 

i tilfælde af gentagne overtrædelser af artikel 14 eller 15, et permanent forbud for en person med ledelsesansvar i et investeringsselskab eller en anden fysisk person, der anses for at være ansvarlig for overtrædelsen, mod at varetage ledelsesfunktioner i investeringsselskaber

g) 

et midlertidigt forbud for en person med ledelsesansvar i et investeringsselskab eller en anden fysisk person, der anses for at være ansvarlig for overtrædelsen, mod at handle for egen regning

h) 

maksimale administrative bøder på op til tre gange den fortjeneste, der er opnået, eller af det tab, der er undgået som følge af overtrædelsen, såfremt dette kan beregnes

i) 

for fysiske personer, maksimale administrative bøder på mindst:

i) 

for overtrædelser af artikel 14 og 15: 5 000 000 EUR, eller i medlemsstater, som ikke har euroen som valuta, den tilsvarende værdi i national valuta den 2. juli 2014

ii) 

for overtrædelser af artikel 16 og 17: 1 000 000 EUR, eller i medlemsstater, der ikke har euroen som valuta, den tilsvarende værdi i national valuta den 2. juli 2014 og

iii) 

for overtrædelser af artikel 18, 19 og 20: 500 000 EUR, eller i medlemsstater, der ikke har euroen som valuta, den tilsvarende værdi i national valuta den 2. juli 2014, og

j) 

for juridiske personer, maksimale administrative bøder på mindst:

i) 

for overtrædelser af artikel 14 og 15: 15 000 000 EUR eller 15 % af den juridiske persons samlede årsomsætning i henhold til det seneste regnskab, som ledelsesorganet har godkendt, eller i medlemsstater, der ikke har euroen som valuta, den tilsvarende værdi i national valuta den 2. juli 2014

ii) 

for overtrædelser af artikel 16 og 17: 2 500 000 EUR eller 2 % af den juridiske persons samlede årsomsætning i henhold til det seneste regnskab, som ledelsesorganet har godkendt, eller i medlemsstater, der ikke har euroen som valuta, den tilsvarende værdi i national valuta den 2. juli 2014, og

iii) 

for overtrædelser af artikel 18, 19 og 20: 1 000 000 EUR, eller i medlemsstater, der ikke har euroen som valuta, den tilsvarende værdi i national valuta den 2. juli 2014.

Henvisninger til den kompetente myndighed i dette stykke sker med forbehold af dennes evne til at udøve sine funktioner på alle de måder, der er omhandlet i artikel 23, stk. 1.

Med henblik på første afsnit, litra j), nr. i) og ii), hvis den juridiske person er et moderselskab eller et datterselskab, som skal udarbejde konsoliderede regnskaber i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU ( 14 ), er den relevante samlede årsomsætning den samlede årsomsætning eller den tilsvarende indkomsttype i overensstemmelse med de relevante regnskabsdirektiver, Rådets direktiv 86/635/EØF ( 15 ) for banker og Rådets direktiv 91/674/EØF ( 16 ) for forsikringsselskaber, ifølge de seneste konsoliderede regnskaber, som det endelige moderselskabs ledelsesorgan har godkendt.

3.  
Medlemsstaterne kan fastsætte, at de kompetente myndigheder i henhold til national ret har andre sanktionsbeføjelser ud over de i stk. 2 omhandlede, og kan fastsætte strengere sanktioner end dem, der er fastsat i nævnte stykke.

Artikel 31

Udøvelse af tilsynsbeføjelser og pålæggelse af sanktioner

1.  

Medlemsstaterne skal ved fastsættelsen af arten og niveauet af administrative sanktioner sikre, at de kompetente myndigheder tager højde for alle relevante omstændigheder, herunder eventuelt:

a) 

overtrædelsens grovhed og varighed

b) 

den for overtrædelsen ansvarlige persons grad af ansvar

c) 

den for overtrædelsen ansvarlige persons finansielle styrke, f.eks. med udgangspunkt i en juridisk persons samlede omsætning eller en fysisk persons årsindkomst

d) 

den for overtrædelsen ansvarlige persons fortjeneste eller undgåede tab, såfremt dette kan beregnes

e) 

den for overtrædelsen ansvarlige persons vilje til at samarbejde med den kompetente myndighed, uden at det strider imod hensynet til at sikre udlevering af den pågældende persons fortjeneste eller undgåede tab

f) 

tidligere overtrædelser begået af den for overtrædelsen ansvarlige person, og

g) 

foranstaltninger, som den for overtrædelsen ansvarlige person træffer for at forhindre en gentagelse heraf.

2.  
I udøvelsen af deres beføjelser til at pålægge administrative sanktioner og træffe andre administrative foranstaltninger efter artikel 30 samarbejder de kompetente myndigheder for at sikre, at udførelsen af deres tilsyns- og undersøgelsesbeføjelser og de administrative sanktioner, som de pålægger, og de andre administrative foranstaltninger, som de træffer, er effektive og hensigtsmæssige efter denne forordning. De samordner deres indsats i overensstemmelse med artikel 25 med henblik på at undgå dobbeltarbejde og overlapning ved udøvelsen af deres tilsyns- og undersøgelsesbeføjelser, og når de pålægger administrative sanktioner i forbindelse med grænseoverskridende sager.

Artikel 32

Indberetning af overtrædelser

1.  
Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder indfører effektive mekanismer, der gør det muligt at fremme indberetning af faktiske eller mulige overtrædelser af denne forordning til de kompetente myndigheder.
2.  

De mekanismer, som er omhandlet i stk. 1, skal som minimum omfatte:

a) 

særlige procedurer for modtagelse af indberetninger om overtrædelser og opfølgningen heraf, herunder oprettelse af sikre kommunikationskanaler til sådanne indberetninger

b) 

i forbindelse med deres ansættelse, passende beskyttelse af personer, som arbejder i henhold til en ansættelseskontrakt, der indberetter overtrædelser, eller som beskyldes for overtrædelser, mod repressalier, diskrimination eller andre former for uretfærdig behandling, og

c) 

beskyttelse af personoplysninger, både hvad angår den person, der indberetter overtrædelsen, og den fysiske person, som angiveligt begik overtrædelsen, herunder beskyttelse med hensyn til at bevare fortroligheden af deres identitet i alle faser af proceduren, med forbehold af videregivelse af oplysninger, der er påkrævet i henhold til national ret i forbindelse med undersøgelse eller efterfølgende retssager.

3.  
Medlemsstaterne skal stille krav om, at arbejdsgivere, der udfører aktiviteter, som er reguleret for så vidt angår finansielle tjenester, har indført passende interne procedurer, således at deres ansatte kan indberette overtrædelser af denne forordning.
4.  
Medlemsstaterne kan fastsætte bestemmelser om økonomiske incitamenter til personer, der tilbyder relevante oplysninger om mulige overtrædelser af denne forordning, som kan tildeles i overensstemmelse med national ret, hvis disse personer ikke har andre eksisterende retlige eller kontraktmæssige forpligtelser til at indberette sådanne oplysninger, og forudsat at oplysningerne er nye, og at de fører til pålæggelse af en administrativ eller en strafferetlig sanktion eller til, at der træffes en anden administrativ foranstaltning for en overtrædelse af denne forordning.
5.  
Kommissionen vedtager ved gennemførelsesretsakter foranstaltninger til specifikation af de procedurer, der er omhandlet i stk. 1, herunder ordninger for indberetning og for opfølgningen heraf samt foranstaltninger til beskyttelse af personer, der arbejder i henhold til en ansættelseskontrakt, og foranstaltninger til beskyttelse af personoplysninger. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 36, stk. 2.

Artikel 33

Udveksling af oplysninger med ESMA

1.  
De kompetente myndigheder forsyner årligt ESMA med de aggregerede oplysninger vedrørende alle administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger, der er truffet eller pålagt af den kompetente myndighed i henhold til artikel 30, 31 og 32. ESMA offentliggør disse oplysninger i en årlig rapport. De kompetente myndigheder forsyner endvidere årligt ESMA med anonymiserede og aggregerede oplysninger vedrørende alle administrative undersøgelser, der er foretaget i henhold til nævnte artikler.
2.  
Hvis medlemsstaterne i henhold til artikel 30, stk. 1, andet afsnit, har valgt at fastsætte strafferetlige sanktioner for overtrædelse som omhandlet i nævnte artikel, sørger deres kompetente myndigheder for årligt at forsyne ESMA med anonymiserede og aggregerede oplysninger vedrørende alle strafferetlige efterforskninger, der er gennemført, og alle strafferetlige sanktioner, der er pålagt af de retslige myndigheder i henhold til artikel 30, 31 og 32. ESMA offentliggør oplysninger om pålagte strafferetlige sanktioner i en årlig rapport.
3.  
Har den kompetente myndighed offentliggjort administrative eller strafferetlige sanktioner eller andre administrative foranstaltninger, underretter den samtidig ESMA herom.
4.  
Vedrører en offentliggjort administrativ eller strafferetlig sanktion eller andre administrative foranstaltninger et investeringsselskab, der er meddelt tilladelse i henhold til direktiv 2014/65/EU, vedføjer ESMA en henvisning til den offentliggjorte sanktion eller foranstaltning i registret over investeringsselskaber, der er etableret under artikel 5, stk. 3, i nævnte direktiv.
5.  
Med henblik på at sikre ensartede betingelser for anvendelsen af denne artikel udarbejder ESMA udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på at fastlægge procedurerne og formatet for udvekslingen af de oplysninger, der er omhandlet i denne artikel.

ESMA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 3. juli 2016.

Beføjelsen til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder tillægges Kommissionen i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

Artikel 34

Offentliggørelse af beslutninger

1.  
Med forbehold af tredje afsnit offentliggør de kompetente myndigheder enhver beslutning om at pålægge en administrativ sanktion eller anden administrativ foranstaltning i forbindelse med overtrædelse af denne forordning på deres officielle websted umiddelbart efter, at den person, der er genstand for beslutningen, er blevet underrettet herom. Sådan offentliggørelse skal mindst indeholde oplysninger om overtrædelsens type og art og om identiteten af den person, der er genstand for beslutningen.

Forpligtelsen i første afsnit gælder ikke for beslutninger om pålæggelse af foranstaltninger af undersøgelsesmæssig karakter.

Hvis en kompetent myndighed vurderer, at offentliggørelsen af identiteten af den juridiske person, der er genstand for beslutningen, eller af en fysisk persons personoplysninger ville være ude af proportioner efter en individuel vurdering af proportionaliteten af offentliggørelsen af sådanne oplysninger, eller hvis sådan offentliggørelse ville bringe en igangværende efterforskning eller de finansielle markeders stabilitet i fare, skal den kompetente myndighed gøre et af følgende:

a) 

udsætte offentliggørelsen af beslutningen, indtil grunden til udsættelsen er ophørt med at eksistere

b) 

offentliggøre beslutningen anonymt på en måde, der er i overensstemmelse med national ret, hvis sådan offentliggørelse sikrer en effektiv beskyttelse af de pågældende personoplysninger

c) 

undlade at offentliggøre beslutningen i tilfælde, hvor den kompetente myndighed er af den opfattelse, at offentliggørelse i overensstemmelse med litra a) og b) vil være utilstrækkelig til at sikre:

i) 

at de finansielle markeders stabilitet ikke bringes i fare, eller

ii) 

proportionaliteten af offentliggørelsen af sådanne beslutninger vedrørende foranstaltninger, der anses for at være af mindre væsentlig karakter.

Såfremt en kompetent myndighed træffer beslutning om at offentliggøre en beslutning anonymt som omhandlet i tredje afsnit, litra b), kan den udsætte offentliggørelsen af de pågældende oplysninger i et rimeligt tidsrum, hvis det forudses, at grundene til anonym offentliggørelse i det tidsrum vil ophøre med at eksistere.

2.  
Når beslutningen appelleres til de nationale retslige, administrative eller andre myndigheder, offentliggør de kompetente myndigheder ligeledes straks på deres websted disse oplysninger og eventuelle senere oplysninger om en sådan appels udfald. Endvidere skal en eventuel beslutning om at annullere en beslutning, der er genstand for appel, også offentliggøres.
3.  
De kompetente myndigheder sikrer, at en beslutning, der offentliggøres i overensstemmelse med denne artikel, forbliver tilgængelig på deres websted i mindst fem år efter dens offentliggørelse. Personoplysninger, der er indeholdt i sådanne offentliggørelser, beholdes på den kompetente myndigheds websted, så længe det er nødvendigt, i overensstemmelse med de gældende databeskyttelsesregler.

KAPITEL 6

DELEGEREDE RETSAKTER OG GENNEMFØRELSESRETSAKTER

Artikel 35

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.  
Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

▼M3

2.  
Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 6, stk. 5 og 6, artikel 12, stk. 5, artikel 17, stk. 2, tredje afsnit, artikel 17, stk. 3, artikel 19, stk. 13 og 14, og artikel 38 tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra den 31. december 2019. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.

▼B

3.  
Den i artikel 6, stk. 5 og 6, artikel 12, stk. 5, artikel 17, stk. 2, tredje afsnit, artikel 17, stk. 3, ►M1  artikel 19, stk. 13 og 14, og artikel 38 ◄ omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.
4.  
Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

▼M1

5.  
En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 6, stk. 5 eller 6, artikel 12, stk. 5, artikel 17, stk. 2, tredje afsnit, artikel 17, stk. 3, artikel 19, stk. 13 eller 14, eller artikel 38 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på tre måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med tre måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

▼B

Artikel 36

Udvalgsprocedure

1.  
Kommissionen bistås af Det Europæiske Værdipapirudvalg, der er nedsat ved Kommissionens afgørelse 2001/528/EF ( 17 ). Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.
2.  
Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011.

KAPITEL 7

AFSLUTTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 37

Ophævelse af direktiv 2003/6/EF og dets gennemførelsesforanstaltninger

►C1  Direktiv 2003/6/EF og Kommissionens direktiv 2004/72/EF, 2003/125/EF ◄  ( 18 ) og 2003/124/EF ( 19 ) og Kommissionens forordning (EF) nr. 2273/2003 ( 20 ) ophæves med virkning fra den 3. juli 2016. Henvisninger til direktiv 2003/6/EF betragtes som henvisninger til denne forordning og læses efter sammenligningstabellen i bilag II til denne forordning.

Artikel 38

Rapportering

Kommissionen forelægger senest den 3. juli 2019 en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen af denne forordning, om nødvendigt sammen med et lovgivningsmæssigt forslag om ændring af den. Rapporten skal bl.a. vurdere:

a) 

hensigtsmæssigheden af at indføre fælles bestemmelser om nødvendigheden af, at alle medlemsstater fastsætter bestemmelser om administrative sanktioner for insiderhandel og markedsmanipulation

b) 

om definitionen af intern viden er tilstrækkelig til at dække alle oplysninger af relevans for kompetente myndigheders muligheder for effektivt at bekæmpe markedsmisbrug

c) 

hensigtsmæssigheden af de betingelser, under hvilke der er hjemmel til at forbyde handel i henhold til artikel 19, stk. 11, med henblik på at fastslå, om der eventuelt er yderligere omstændigheder, under hvilke forbuddet bør finde anvendelse

d) 

muligheden for at etablere en EU-ramme for tilsyn med ordrebøger på tværs af markeder i forbindelse med markedsmisbrug, herunder anbefalinger vedrørende en sådan ramme, og

e) 

anvendelsesområdet for benchmarkbestemmelserne.

Med henblik på første afsnit, litra a), foretager ESMA en kortlægning af anvendelsen af administrative sanktioner samt, hvor medlemsstaterne i henhold til artikel 30, stk. 1, andet afsnit, har besluttet, at fastsætte strafferetlige sanktioner som omhandlet deri for overtrædelserne af denne forordning, af anvendelsen af sådanne strafferetlige sanktioner i medlemsstaterne. Denne kortlægning skal også omfatte eventuelle til rådighed værende oplysninger efter artikel 33, stk. 1 og 2.

▼M1

Senest den 3. juli 2019 forelægger Kommissionen efter høring af ESMA en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om niveauet for tærsklerne i artikel 19, stk. 1a, litra a) og b), med hensyn til ledende medarbejderes transaktioner, når udstederens aktier eller gældsinstrumenter udgør en del af et institut for kollektiv investering eller giver eksponering for en portefølje af aktiver, med henblik på at vurdere, om niveauet er passende eller bør justeres.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 35 vedrørende justering af tærsklerne i artikel 19, stk. 1a, litra a) og b), hvis den i rapporten fastslår, at disse tærskler bør justeres.

▼B

Artikel 39

Ikrafttræden og anvendelse

1.  
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

▼M2

2.  

Den finder anvendelse fra den 3. juli 2016 med undtagelse af:

a) 

artikel 4, stk. 2 og 3, som finder anvendelse fra den 3. januar 2018, og

b) 

artikel 4, stk. 4 og 5, artikel 5, stk. 6, artikel 6, stk. 5 og 6, artikel 7, stk. 5, artikel 11, stk. 9, 10 og 11, artikel 12, stk. 5, artikel 13, stk. 7 og 11, artikel 16, stk. 5, artikel 17, stk. 2, tredje afsnit, artikel 17, stk. 3, 10 og 11, artikel 18, stk. 9, artikel 19, stk. 13, 14 og 15, artikel 20, stk. 3, artikel 24, stk. 3, artikel 25, stk. 9, artikel 26, stk. 2, andet, tredje og fjerde afsnit, artikel 32, stk. 5, og artikel 33, stk. 5, som finder anvendelse fra den 2. juli 2014.

▼B

3.  
Medlemsstaterne træffer senest den 3. juli 2016 de nødvendige foranstaltninger til at overholde artikel 22, 23 og 30, artikel 31, stk. 1, og artikel 32 og 34.
4.  
Henvisningerne i denne forordning til direktiv 2014/65/EU og til forordning (EU) nr. 600/2014 læses inden den ►M2  3. januar 2018 ◄ som henvisninger til direktiv 2004/39/EF i overensstemmelse med sammenligningstabellen i bilag IV til direktiv 2014/65/EU, for så vidt at denne sammenligningstabel indeholder bestemmelser, der henviser til direktiv 2004/39/EF.

Hvor der i bestemmelser i nærværende forordning henvises til OHF'er, SMV-vækstmarkeder, emissionskvoter eller auktionsprodukter baseret herpå, finder disse bestemmelser ikke anvendelse på OHF'er, SMV-vækstmarkeder, emissionskvoter eller auktionsprodukter baseret herpå inden den ►M2  3. januar 2018 ◄ .

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.




BILAG I

A.    Indikatorer for manipulerende adfærd i tilknytning til urigtige eller vildledende signaler og kurssikring

Ved anvendelsen af artikel 12, stk. 1, litra a), i denne forordning og uanset de former for adfærd, der er anført i stk. 2 i nævnte artikel, skal følgende indikatorer, som ikke udgør en udtømmende liste, og som ikke nødvendigvis i sig selv skal betragtes som markedsmanipulation, tages i betragtning, når markedsdeltagerne og de kompetente myndigheder undersøger transaktioner eller handelsordrer:

a) 

i hvilken udstrækning afgivne handelsordrer eller gennemførte transaktioner udgør en betydelig andel af den daglige mængde transaktioner med det relevante finansielle instrument, den relaterede spotkontrakt vedrørende råvarer eller auktionsprodukter baseret på emissionskvoter, især når disse aktiviteter medfører en betydelig ændring i kurserne herpå

b) 

i hvilken udstrækning handelsordrer, der afgives, eller transaktioner, der gennemføres af personer med en betydelig købs- eller salgsposition i et finansielt instrument, en relateret spotkontrakt vedrørende råvarer eller et auktionsprodukt baseret på emissionskvoter, medfører betydelige ændringer i kursen på det pågældende finansielle instrument, den relaterede spotkontrakt vedrørende råvarer eller auktionsproduktet baseret på emissionskvoter

c) 

hvorvidt gennemførte transaktioner ikke medfører ændringer i ejendomsretten til et finansielt instrument, en relateret spotkontrakt vedrørende råvarer eller et auktionsprodukt baseret på emissionskvoter

d) 

hvorvidt afgivne eller annullerede handelsordrer eller gennemførte transaktioner omfatter modsatte positioner i en kort periode og udgør en betydelig andel af den daglige mængde transaktioner med det relevante finansielle instrument, en relateret spotkontrakt vedrørende råvarer eller et auktionsprodukt baseret på emissionskvoter og kan være forbundet med betydelige ændringer i kursen på et finansielt instrument, en relateret spotkontrakt vedrørende råvarer eller et auktionsprodukt baseret på emissionskvoter

e) 

hvorvidt afgivne handelsordrer eller gennemførte transaktioner koncentreres på et kort tidsrum i handelsperioden og medfører en kursændring, der senere går i modsat retning

f) 

i hvilken udstrækning afgivne handelsordrer ændrer oplysningerne om den bedste købs- eller salgskurs på et finansielt instrument, en relateret spotkontrakt vedrørende råvarer eller et auktionsprodukt baseret på emissionskvoter eller mere generelt oplysningerne i den for markedsdeltagerne tilgængelige ordrebog, og annulleres, inden de udføres, og

g) 

i hvilken udstrækning handelsordrer, der afgives, eller transaktioner, der gennemføres, på eller omkring et bestemt tidspunkt, når referencekurserne, afregningskurserne og værdierne beregnes, medfører kursændringer, der påvirker sådanne kurser og værdier.

B.    Indikatorer for manipulerende adfærd i tilknytning til anvendelse af fingerede planer eller andre former for bedrag eller påfund

Ved anvendelsen af artikel 12, stk. 1, litra b), i denne forordning og uanset de former for adfærd, der er anført i stk. 2 i nævnte artikel, skal følgende indikatorer, som ikke udgør en udtømmende liste, og som ikke nødvendigvis i sig selv skal betragtes som markedsmanipulation, tages i betragtning, når markedsdeltagerne og de kompetente myndigheder undersøger transaktioner eller handelsordrer:

a) 

hvorvidt personer har afgivet handelsordrer eller gennemført transaktioner, før eller efter at de samme eller tilknyttede personer har udbredt urigtige eller vildledende oplysninger, og

b) 

hvorvidt personer har afgivet handelsordrer eller gennemført transaktioner, før eller efter at de samme eller tilknyttede personer har udarbejdet eller udbredt investeringsanbefalinger, som er fejlagtige, tendentiøse eller påviseligt påvirket af væsentlige interesser.




BILAG II



Sammenligningstabel

Denne forordning

Direktiv 2003/6/EF

Artikel 1

 

Artikel 2

 

Artikel 2, stk. 1, litra a)

Artikel 9, stk. 1

Artikel 2, stk. 1, litra b)

 

Artikel 2, stk. 1, litra c)

 

Artikel 2, stk. 1, litra d)

Artikel 9, stk. 2

Artikel 2, stk. 3

Artikel 9, stk. 1

Artikel 2, stk. 4

Artikel 10, litra a)

Artikel 3, stk. 1, nr. 1)

Artikel 1, nr. 3)

Artikel 3, stk. 1, nr. 2)

 

Artikel 3, stk. 1, nr. 3)

 

Artikel 3, stk. 1, nr. 4)

 

Artikel 3, stk. 1, nr. 5)

 

Artikel 3, stk. 1, nr. 6)

Artikel 1, nr. 4)

Artikel 3, stk. 1, nr. 7)

 

Artikel 3, stk. 1, nr. 8)

 

Artikel 3, stk. 1, nr. 9)

Artikel 1, nr. 5)

Artikel 3, stk. 1, nr. 10)

 

Artikel 3, stk. 1, nr. 11)

 

Artikel 3, stk. 1, nr. 12)

Artikel 1, nr. 7)

Artikel 3, stk. 1, nr. 13)

Artikel 1, nr. 6)

Artikel 3, stk. 1, nr. 14)-35)

 

Artikel 4

 

Artikel 5

Artikel 8

Artikel 6, stk. 1

Artikel 7

Artikel 6, stk. 2

 

Artikel 6, stk. 3

 

Artikel 6, stk. 4

 

Artikel 6, stk. 5

 

Artikel 6, stk. 6

 

Artikel 6, stk. 7

 

Artikel 7, stk. 1, litra a)

Artikel 1, nr. 1), første afsnit

Artikel 7, stk. 1, litra b)

Artikel 1, nr. 1), andet afsnit

Artikel 7, stk. 1, litra c)

 

Artikel 7, stk. 1, litra d)

Artikel 1, nr. 1), tredje afsnit

Artikel 7, stk. 2

 

Artikel 7, stk. 3

 

Artikel 7, stk. 4

 

Artikel 7, stk. 5

 

Artikel 8, stk. 1

Artikel 2, stk. 1, første afsnit

Artikel 8, stk. 2

 

Artikel 8, stk. 2, litra a)

Artikel 3, litra b)

Artikel 8, stk. 2, litra b)

 

Artikel 8, stk. 3

 

Artikel 8, stk. 4, første afsnit, litra a)

Artikel 2, stk. 1, andet afsnit, litra a)

Artikel 8, stk. 4, første afsnit, litra b)

Artikel 2, stk. 1, andet afsnit, litra b)

Artikel 8, stk. 4, første afsnit, litra c)

Artikel 2, stk. 1, andet afsnit, litra c)

Artikel 8, stk. 4, første afsnit, litra d)

Artikel 2, stk. 1, andet afsnit, litra d)

Artikel 8, stk. 4, andet afsnit

Artikel 4

Artikel 8, stk. 5

Artikel 2, stk. 2

Artikel 9, stk. 1

 

Artikel 9, stk. 2

 

Artikel 9, stk. 3, litra a)

Artikel 2, stk. 3

Artikel 9, stk. 3, litra b)

Artikel 2, stk. 3

Artikel 9, stk. 4

 

Artikel 9, stk. 5

 

Artikel 9, stk. 6

 

Artikel 10, stk. 1

Artikel 3, litra a)

Artikel 10, stk. 2

 

Artikel 11

 

Artikel 12, stk. 1

 

Artikel 12, stk. 1, litra a)

Artikel 1, nr. 2), første afsnit, litra a)

Artikel 12, stk. 1, litra b)

Artikel 1, nr. 2), første afsnit, litra b)

Artikel 12, stk. 1, litra c)

Artikel 1, nr. 2), første afsnit, litra c)

Artikel 12, stk. 1, litra d)

 

Artikel 12, stk. 2, litra a)

Artikel 1, nr. 2), andet afsnit, første led

Artikel 12, stk. 2, litra b)

Artikel 1, nr. 2), andet afsnit, andet led

Artikel 12, stk. 2, litra c)

 

Artikel 12, stk. 2, litra d)

Artikel 1, nr. 2), andet afsnit, tredje led

Artikel 12, stk. 2, litra e)

 

Artikel 12, stk. 3

 

Artikel 12, stk. 4

 

Artikel 12, stk. 5

Artikel 1, nr. 2), tredje afsnit

Artikel 13, stk. 1

Artikel 1, nr. 2), andet afsnit, litra a), andet afsnit

Artikel 13, stk. 1

 

Artikel 13, stk. 2

 

Artikel 13, stk. 3

 

Artikel 13, stk. 4

 

Artikel 13, stk. 5

 

Artikel 13, stk. 6

 

Artikel 13, stk. 7

 

Artikel 13, stk. 8

 

Artikel 13, stk. 9

 

Artikel 13, stk. 10

 

Artikel 13, stk. 11

 

Artikel 14, litra a)

Artikel 2, stk. 1, første afsnit

Artikel 14, litra b)

Artikel 3, litra b)

Artikel 14, litra c)

Artikel 3, litra a)

Artikel 15

Artikel 5

Artikel 16, stk. 1

Artikel 6, stk. 6

Artikel 16, stk. 2

Artikel 6, stk. 9

Artikel 16, stk. 3

 

Artikel 16, stk. 4

 

Artikel 16, stk. 5

Artikel 6, stk. 10, første afsnit, syvende led

Artikel 17, stk. 1

Artikel 6, stk. 1

Artikel 17, stk. 1, tredje afsnit

Artikel 9, stk. 3

Artikel 17, stk. 2

 

Artikel 17, stk. 3

 

Artikel 17, stk. 4

Artikel 6, stk. 2

Artikel 17, stk. 5

 

Artikel 17, stk. 6

 

Artikel 17, stk. 7

 

Artikel 17, stk. 8

Artikel 6, stk. 3, første og andet afsnit

Artikel 17, stk. 9

 

Artikel 17, stk. 10

Artikel 6, stk. 10, første afsnit, første og andet led

Artikel 17, stk. 11

 

Artikel 18, stk. 1

Artikel 6, stk. 3, tredje afsnit

Artikel 18, stk. 2

 

Artikel 18, stk. 3

 

Artikel 18, stk. 4

 

Artikel 18, stk. 5

 

Artikel 18, stk. 6

 

Artikel 18, stk. 7

Artikel 9, stk. 3

Artikel 18, stk. 8

 

Artikel 18, stk. 9

Artikel 6, stk. 10, første afsnit, fjerde led

Artikel 19, stk. 1

Artikel 6, stk. 4

Artikel 19, stk. 1, litra a)

Artikel 6, stk. 4

Artikel 19, stk. 1, litra b)

 

Artikel 19, stk. 2

 

Artikel 19, stk. 3

 

Artikel 19, stk. 4, litra a)

 

Artikel 19, stk. 4, litra b)

 

Artikel 19, stk. 5-13

 

Artikel 19, stk. 14

Artikel 6, stk. 10, første afsnit, femte led

Artikel 19, stk. 15

Artikel 6, stk. 10, første afsnit, femte led

Artikel 20, stk. 1

Artikel 6, stk. 5

Artikel 20, stk. 2

Artikel 6, stk. 8

Artikel 20, stk. 3

Artikel 6, stk. 10, første afsnit, sjette led, og artikel 6, stk. 11

Artikel 21

Artikel 1, nr. 2), litra c), andet punktum

Artikel 22

Artikel 11, stk. 1, og artikel 10

Artikel 23, stk. 1

Artikel 12, stk. 1

Artikel 23, stk. 1, litra a)

Artikel 12, stk. 1, litra a)

Artikel 23, stk. 1, litra b)

Artikel 12, stk. 1, litra b)

Artikel 23, stk. 1, litra c)

Artikel 12, stk. 1, litra c)

Artikel 23, stk. 1, litra d)

Artikel 12, stk. 1, litra d)

Artikel 23, stk. 2, litra a)

Artikel 12, stk. 2, litra a)

Artikel 23, stk. 2, litra b)

Artikel 12, stk. 2, litra b)

Artikel 23, stk. 2, litra c)

 

Artikel 23, stk. 2, litra d)

Artikel 12, stk. 2, litra c)

Artikel 23, stk. 2, litra e)

 

Artikel 23, stk. 2, litra f)

 

Artikel 23, stk. 2, litra g)

Artikel 12, stk. 2, litra d)

Artikel 23, stk. 2, litra h)

Artikel 12, stk. 2, litra d)

Artikel 23, stk. 2, litra i)

Artikel 12, stk. 2, litra g)

Artikel 23, stk. 2, litra j)

Artikel 12, stk. 2, litra f)

Artikel 23, stk. 2, litra k)

Artikel 12, stk. 2, litra e)

Artikel 23, stk. 2, litra l)

Artikel 12, stk. 2, litra h)

Artikel 23, stk. 2, litra m)

Artikel 6, stk. 7

Artikel 23, stk. 3

 

Artikel 23, stk. 4

 

Artikel 24, stk. 1

Artikel 15a, stk. 1

Artikel 24, stk. 2

Artikel 15a, stk. 2

Artikel 24, stk. 3

 

Artikel 25, stk. 1, første afsnit

Artikel 16, stk. 1

Artikel 25, stk. 2

Artikel 16, stk. 2, og artikel 16, stk. 4, fjerde afsnit

Artikel 25, stk. 2, litra a)

Artikel 16, stk. 2, andet afsnit, første led, og artikel 16, stk. 4, fjerde afsnit

Artikel 25, stk. 2, litra b)

 

Artikel 25, stk. 2, litra c)

Artikel 16, stk. 2, andet afsnit, andet led, og artikel 16, stk. 4, fjerde afsnit

Artikel 25, stk. 2, litra d)

Artikel 16, stk. 2, andet afsnit, tredje led, og artikel 16, stk. 4, fjerde afsnit

Artikel 25, stk. 3

 

Artikel 25, stk. 4

Artikel 16, stk. 2, første afsnit, første punktum

Artikel 25, stk. 5

Artikel 16, stk. 3

Artikel 25, stk. 6

Artikel 16, stk. 4

Artikel 25, stk. 7

Artikel 16, stk. 2, fjerde afsnit, og artikel 16, stk. 4, fjerde afsnit

Artikel 25, stk. 8

 

Artikel 25, stk. 9

Artikel 16, stk. 5

Artikel 26

 

Artikel 27, stk. 1

 

Artikel 27, stk. 2

 

Artikel 27, stk. 3

Artikel 13

Artikel 28

 

Artikel 29

 

Artikel 30, stk. 1, første afsnit

Artikel 14, stk. 1

Artikel 30, stk. 1, første afsnit, litra a)

 

Artikel 30, stk. 1, første afsnit, litra b)

Artikel 14, stk. 3

Artikel 30, stk. 2

 

Artikel 30, stk. 3

 

Artikel 31

 

Artikel 32

 

Artikel 33, stk. 1

Artikel 14, stk. 5, første afsnit

Artikel 33, stk. 2

 

Artikel 33, stk. 3

Artikel 14, stk. 5, andet afsnit

Artikel 33, stk. 4

Artikel 14, stk. 5, tredje afsnit

Artikel 33, stk. 5

 

Artikel 34, stk. 1

Artikel 14, stk. 4

Artikel 34, stk. 2

 

Artikel 34, stk. 3

 

Artikel 35

 

Artikel 36, stk. 1

Artikel 17, stk. 1

Artikel 36, stk. 2

 

Artikel 37

Artikel 20

Artikel 38

 

Artikel 39

Artikel 21

Bilag

 



( 1 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 1).

( 2 ) Kommissionens forordning (EF) nr. 1287/2006 af 10. august 2006 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF for så vidt angår registreringsforpligtelser for investeringsselskaber, indberetning af transaktioner, markedsgennemsigtighed, optagelse af finansielle instrumenter til handel samt definitioner af begreber med henblik på nævnte direktiv (EUT L 241 af 2.9.2006, s. 1).

( 3 ) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/30/EU af 25. oktober 2012 om samordning af de garantier, der kræves i medlemsstaterne af de i artikel 54, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde nævnte selskaber til beskyttelse af såvel selskabsdeltagernes som tredjemands interesser for så vidt angår stiftelsen af aktieselskabet samt bevarelse af og ændringer i dets kapital, med det formål at gøre disse garantier lige byrdefulde (EUT L 315 af 14.11.2012, s. 74).

( 4 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (se side 84 i denne EUT).

( 5 ) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF af 12. juli 2002 om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor (Direktiv om databeskyttelse inden for elektronisk kommunikation) (EFT L 201 af 31.7.2002, s. 37).

( 6 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/77/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 84).

( 7 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1129 af 14. juni 2017 om det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel på et reguleret marked, og om ophævelse af direktiv 2003/71/EF (EUT L 168 af 30.6.2017, s. 12).

( 8 ) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/908 af 26. februar 2016 om udbygning af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 om fastsættelse af reguleringsmæssige tekniske standarder for de kriterier, den procedure og de krav, der finder anvendelse ved fastlæggelse af en accepteret markedspraksis samt betingelserne for bibeholdelse heraf, afvikling heraf eller ændring af betingelserne for accepten heraf (EUT L 153 af 10.6.2016, s. 3).

( 9 ) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF af 15. december 2004 om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked, og om ændring af direktiv 2001/34/EF (EUT L 390 af 31.12.2004, s. 38).

( 10 ) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber, om ændring af direktiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 338).

( 11 ) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II) (EUT L 335 af 17.12.2009, s. 1).

( 12 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/2859 af 13. december 2023 om oprettelse af et europæisk fælles adgangspunkt, som giver centraliseret adgang til oplysninger, der er offentligt tilgængelige og vedrører finansielle tjenesteydelser, kapitalmarkeder og bæredygtighed (EUT L, 2023/2859, 20.12.2023, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2023/2859/oj).

( 13 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 713/2009 af 13. juli 2009 om oprettelse af et agentur for samarbejde mellem energireguleringsmyndigheder (EUT L 211 af 14.8.2009, s. 1).

( 14 ) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU af 26. juni 2013 om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomhedsformer, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF (EUT L 182 af 29.6.2013, s. 19).

( 15 ) Rådets direktiv 86/635/EØF af 8. december 1986 om bankers og andre penge- og finansieringsinstitutters årsregnskaber og konsoliderede regnskaber (EFT L 372 af 31.12.1986, s. 1).

( 16 ) Rådets direktiv 91/674/EØF af 19. december 1991 om forsikringsselskabers årsregnskaber og konsoliderede regnskaber (EFT L 374 af 31.12.1991, s. 7).

( 17 ) Kommissionens afgørelse 2001/528/EF af 6. juni 2001 om oprettelse af Det Europæiske Værdipapirudvalg (EFT L 191 af 13.7.2001, s. 45).

( 18 ) Kommissionens direktiv 2003/125/EF af 22. december 2003 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/6/EF med hensyn til redelig fremlæggelse af investeringsanbefalinger og oplysning om interessekonflikter (EUT L 339 af 24.12.2003, s. 73).

( 19 ) Kommissionens direktiv 2003/124/EF af 22. december 2003 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/6/EF med hensyn til definition og offentliggørelse af intern viden og definition af kursmanipulation (EUT L 339 af 24.12.2003, s. 70).

( 20 ) Kommissionens forordning (EF) nr. 2273/2003 af 22. december 2003 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/6/EF med hensyn til tilbagekøbsprogrammer og stabilisering af finansielle instrumenter (EUT L 336 af 23.12.2003, s. 33).