(1)

Ved forordning (EF) nr. 1005/2008 (»IUU-forordningen«) fastsættes en EF-ordning, der skal forebygge, afværge og standse ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri (IUU-fiskeri).

(2)

I kapitel VI i IUU-forordningen fastlægges proceduren for identifikation af ikke-samarbejdende tredjelande, foranstaltninger over for lande, der er identificeret som ikke-samarbejdende tredjelande, opstilling af en liste over ikke-samarbejdende tredjelande, fjernelse fra listen over ikke-samarbejdende tredjelande, offentliggørelse af listen over ikke-samarbejdende tredjelande samt hasteforanstaltninger.

(3)

I overensstemmelse med artikel 32 i IUU-forordningen meddelte Kommissionen ved afgørelse af 15. november 2012 ( 2 ) (»afgørelse af 15. november 2012«) otte tredjelande, at de efter Kommissionens opfattelse muligvis kan identificeres som ikke-samarbejdende tredjelande.

(4)

Kommissionen redegjorde i afgørelsen af 15. november 2012 for de vigtigste kendsgerninger og overvejelser, der ligger bag identifikationen.

(5)

Kommissionen meddelte den 15. november 2012 pr. brev de otte tredjelande, at den overvejede muligvis at identificere dem som ikke-samarbejdende tredjelande.

(6)

Kommissionen understregede i disse breve, at for at undgå at blive identificeret og foreslået formelt opført på listen over ikke-samarbejdende tredjelande, jf. artikel 31 og 33 i IUU-forordningen, opfordredes de pågældende tredjelande til i tæt samarbejde med Kommissionen at udarbejde en handlingsplan for at rette op på de mangler, som Kommissionen havde identificeret ved afgørelsen af 15. november 2012.

(7)

Som følge deraf opfordrede Kommissionen de otte tredjelande til: i) at træffe de nødvendige foranstaltninger til at gennemføre foranstaltningerne i de af Kommissionen foreslåede handlingsplaner; ii) at vurdere gennemførelsen af foranstaltningerne i de af Kommissionen foreslåede handlingsplaner; og iii) hver sjette måned at sende en detaljeret rapport til Kommissionen om vurdering af gennemførelsen af de enkelte foranstaltninger, blandt andet om hvor effektivt de enkelte eller de overordnede handlinger bidrager til at sikre en fiskerikontrolordning, der fuldt ud lever op til reglerne.

(8)

De pågældende otte tredjelande fik mulighed for at svare på skrift, for så vidt angår de i afgørelse af 15. november 2012 omhandlede forhold samt andre relevante oplysninger, således at de kunne fremlægge bevismateriale med henblik på at modbevise identifikationen eller supplere de i afgørelsen af 15. november 2012 indeholdte oplysninger eller, hvor det er passende, vedtage en handlingsplan for at forbedre situationen og træffe foranstaltninger til rette op på situationen. De otte tredjelande blev sikret retten til at anmode om eller forelægge yderligere oplysninger.

(9)

Kommissionen indledte den 15. november 2012 en dialog med de otte tredjelande, og bemærkede, at seks måneder i princippet burde være tilstrækkeligt til at nå en afgørelse om det pågældende spørgsmål.

(10)

Kommissionen fortsatte med at indhente og efterprøve alle de oplysninger, som den anså for nødvendige. De mundtlige og skriftlige bemærkninger, som de otte tredjelande fremsendte i forlængelse af afgørelse af 15. november 2012, blev vurderet og taget i betragtning. Kommissionen underrettede enten mundtligt eller skriftligt de otte tredjelande om sine overvejelser.

(11)

Kommissionen identificerede ved gennemførelsesafgørelse af 26. november 2013 ( 3 ) (»gennemførelsesafgørelse af 26. november 2013«) Belize, Kongeriget Cambodja og Republikken Guinea som ikke-samarbejdende tredjelande, for så vidt angår bekæmpelse af IUU-fiskeri. Kommissionen begrundede i overensstemmelse med IUU-forordningen, hvorfor disse tre lande efter dens opfattelse ikke opfylder de folkeretlige forpligtelser, de som flag-, havne-, kyst- eller afsætningsstat har til at træffe foranstaltninger til at forebygge, afværge og standse IUU-fiskeri.

(12)

Derfor bør Rådet træffe en gennemførelsesafgørelse, der opstiller Belize, Kongeriget Cambodja og Republikken Guinea på en liste over ikke-samarbejdende tredjelande for så vidt angår bekæmpelse af IUU-fiskeri, som led i gennemførelsen af IUU-forordningen og som resultat af de undersøgelser og dialoger, der blev foretaget i overensstemmelse med de indholdsmæssige og proceduremæssige krav i IUU-forordningen. Undersøgelserne og dialogerne, herunder korrespondancer og møder, samt afgørelse af 15. november 2012 og gennemførelsesafgørelse af 26. november 2013 udgør grundlaget for og de bagvedliggende grunde til denne afgørelse. Denne afgørelse, hvorved Belize, Kongeriget Cambodja og Republikken Guinea opføres på listen over ikke-samarbejdende tredjelande, for så vidt angår bekæmpelse af IUU-fiskeri, bør medføre de foranstaltninger, der er anført i artikel 38 i IUU-forordningen.

(13)

I henhold til IUU-forordningens artikel 34, stk. 1, fjerner Rådet med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen et tredjeland fra listen over ikke-samarbejdende tredjelande, hvis det pågældende tredjeland godtgør, at den situation, der berettigede, at det blev opført på listen, er afhjulpet. I en afgørelse om fjernelse fra listen, tages der også hensyn til, om de pågældende tredjelande, der er identificeret som ikke-samarbejdende tredjelande, har truffet konkrete foranstaltninger til varig forbedring af situationen.

(14)

Kommissionen meddelte den 15. november 2012 i henhold til IUU-forordningens artikel 32 Belize, at den overvejede muligvis at identificere Belize som et ikke-samarbejdende tredjeland og opfordrede Belize til i tæt samarbejde med Kommissionens tjenestegrene at udarbejde en handlingsplan for at rette op på de mangler, der er omhandlet i afgørelsen af 15. november 2012. I perioden fra december 2012 til august 2013 fremsendte Belize skriftlige redegørelser for sine synspunkter og mødtes med Kommissionen for at drøfte sagen. Kommissionen fremsendte de relevante oplysninger på skrift til Belize. Kommissionen fortsatte med at indhente og efterprøve alle de oplysninger, som den anså for nødvendige. De mundtlige og skriftlige bemærkninger, som Belize fremsatte som følge af afgørelsen af 15. november 2012 blev vurderet og taget i betragtning, og Belize blev holdt underrettet enten skriftligt eller mundtligt om Kommissionens overvejelser. Kommissionen kom frem til, at Belize ikke i tilstrækkelig grad havde behandlet de forhold og mangler, som var beskrevet i afgørelsen af 15. november 2012. Desuden konkluderede Kommissionen, at de foreslåede foranstaltninger i en af Berlize fremlagt handlingsplanikke var blevet gennemført fuldt ud.

(15)

Kommissionen analyserede i afgørelsen af 15. november 2012 Belizes forpligtelser og vurderede landets overholdelse af de folkeretlige forpligtelser, det har som flag-, havne-, kyst- eller afsætningsstat. Med henblik på denne undersøgelse tog Kommissionen højde for parametrene i IUU-forordningens artikel 31, stk. 4-7. Kommissionen gennemgik Belizes overholdelse i overensstemmelse med konklusionerne i afgørelsen af 15. november 2012, de relevante oplysninger, som Belize havde fremlagt, den foreslåede handlingsplan samt de foranstaltninger, der var truffet for at rette op på situationen.

(16)

De vigtigste mangler, som Kommissionen påpegede i den foreslåede handlingsplan, handlede om adskillige tilfælde af manglende gennemførelse af forpligtelser i henhold til folkeretten, især hvad angår manglende vedtagelse af en passende rammelovgivning, mangel på en passende og effektiv overvågning, mangel på en kontrol- og inspektionsordning, mangel på en afskrækkende sanktionsordning og på korrekt gennemførelse af ordningen for fangstattester. Andre mangler drejede sig mere overordnet om overholdelse af internationale forpligtelser, herunder regionale fiskeriforvaltningsorganisationers (RFMO's) henstillinger, beslutninger og betingelser for registrering af fartøjer i overensstemmelse med folkeretten. Der blev desuden konstateret manglende overholdelse af relevante organers henstillinger og beslutninger, såsom De Forenede Nationers internationale handlingsplan for bekæmpelse af ulovligt, ureguleret og urapporteret fiskeri (IPOA-UN). Oplysningerne om manglende overholdelse af ikkebindende henstillinger og beslutninger fungerede kun som støttemateriale og ligger således ikke til grund for identifikationen.

(17)

I gennemførelsesafgørelsen af 26. november 2013 identificerede Kommissionen Belize som et ikke-samarbejdende tredjelande i henhold til IUU-forordningen.

(18)

For så vidt angår Belizes mulige begrænsninger som udviklingsland, bemærkes det, at Belizes udviklingsstatus og overordnede præstation specifikt med hensyn til fiskeri ikke er påvirket af landets generelle udviklingsniveau.

(19)

I betragtning af afgørelsen af 15. november 2012 og gennemførelsesafgørelsen af 26. november 2013 samt den af Kommissionen indledte dialog med Belize og udfaldet heraf, konkluderes det, at de foranstaltninger, som Belize har truffet på baggrund af sine forpligtelser som flagstat, ikke er tilstrækkelige til at opfylde bestemmelserne i artikel 91, 94, 117 og 118 i De Forenede Nationers havretskonvention (UNCLOS), artikel 18, 19 og 20 i De Forenede Nationers aftale om fiskebestande (UNFSA) og artikel II, stk. 8, i FAO-overholdelsesaftalen.

(20)

Belize har således ikke opfyldt sine folkeretlige forpligtelser som flagstat til at forebygge, afværge og standse IUU-fiskeri og bør derfor opføres på Unionens liste over ikke-samarbejdende tredjelande.

(21)

Kommissionen meddelte den 15. november 2012 i henhold til IUU-forordningens artikel 32 Kongeriget Cambodja (Cambodja) om, at den overvejede muligvis at identificere Cambodja som et ikke-samarbejdende tredjeland og opfordrede Kongeriget Cambodja til i tæt samarbejde med Kommissionens tjenestegrene at udarbejde en handlingsplan for at rette op på de mangler, der er omhandlet i afgørelsen af 15. november 2012. I perioden fra december 2012 til juni 2013 fremsendte Kongeriget Cambodja skriftlige redegørelser for sine synspunkter og mødtes med Kommissionen for at drøfte sagen. Kommissionen fremsendte de relevante oplysninger på skrift til Cambodja. Kommissionen fortsatte med at indhente og efterprøve alle de oplysninger, som den anså for nødvendige. De mundtlige og skriftlige bemærkninger, som Kongeriget Cambodja fremsatte som følge af afgørelse af 15. november 2012, blev vurderet og taget i betragtning, og Cambodja blev underrettet enten skriftligt eller mundtligt om Kommissionens overvejelser. Kommissionen kom frem til, at Cambodja ikke i tilstrækkelig grad havde behandlet de forhold og mangler, som var beskrevet i afgørelsen af 15. november 2012. Desuden konkluderede Kommissionen, at foreslåede foranstaltninger i en af Cambodia fremlagt handlingsplan ikke var blevet gennemført fuldt ud.

(22)

Kommissionen analyserede i afgørelsen af 15. november 2012 Cambodjas forpligtelser og vurderede landets overholdelse af de folkeretlige forpligtelser, det har som flag-, havne-, kyst- eller afsætningsstat. Med henblik på denne undersøgelse tog Kommissionen højde for parametrene i IUU-forordningens artikel 31, stk. 4-7. Kommissionen gennemgik Cambodjas overholdelse i overensstemmelse med konklusionerne i afgørelsen af 15. november 2012 og under hensyntagen til den foreslåede handlingsplan, som var videreudbygget med de oplysninger, som Cambodja havde fremlagt.

(23)

De vigtigste mangler, som Kommissionen påpegede i den foreslåede handlingsplan, handlede om adskillige tilfælde af manglende gennemførelse af forpligtelser i henhold til folkeretten, især hvad angår manglende vedtagelse af en passende rammelovgivning, mangel på en passende og effektiv overvågning, mangel på en kontrol- og inspektionsordning og mangel på en afskrækkende sanktionsordning. Andre mangler drejede sig mere overordnet om overholdelse af internationale forpligtelser og betingelser for registrering af fartøjer i overensstemmelse med folkeretten. Der blev desuden konstateret manglende overholdelse af henstillinger og beslutninger fra relevante organer, såsom IPOA – UN. Oplysningerne om manglende overholdelse af ikkebindende henstillinger og beslutninger fungerede kun som støttemateriale og ligger således ikke til grund for identifikationen.

(24)

I gennemførelsesafgørelsen af 26. november 2013 identificerede Kommissionen Cambodja som et ikke-samarbejdende tredjelande i henhold til IUU-forordningen.

(25)

For så vidt angår Cambodjas mulige begrænsninger som udviklingsland, bemærkes det, at Cambodjas udviklingsstatus og overordnede præstation specifikt med hensyn til fiskeri ikke er påvirket af landets generelle udviklingsniveau.

(26)

De foranstaltninger, som Cambodja har truffet i forhold til sine forpligtelser som flagstat, er ikke tilstrækkelige til at opfylde artikel 91 og 94 i UNCLOS. Der mindes om, at det er uvæsentligt, om Cambodja rent faktisk har ratificeret UNCLOS, eftersom bestemmelserne deri om navigering på det åbne hav (artikel 86-115 i UNCLOS) er anerkendt som folkeretlig sædvaneret. Disse bestemmelser kodificerer desuden eksisterende regler om folkeretlig sædvaneret og gentager næste ordret ordlyden i konventionen om det åbne hav og konventionen om det ydre territorialfarvand og den tilstødende zone, som begge er henholdsvis ratificeret og tiltrådt af Cambodja.

(27)

I betragtning af afgørelsen af 15. november 2012 og gennemførelsesafgørelsen af 26. november 2013 samt den af Kommissionen indledte dialog med Cambodja og udfaldet heraf, konkluderes det, at de foranstaltninger, som Cambodja har truffet på baggrund af sine forpligtelser som flagstat, ikke er tilstrækkelige til at opfylde artikel 91 og 94 i UNCLOS.

(28)

Cambodja har således ikke opfyldt sine folkeretlige forpligtelser som flagstat til at forebygge, afværge og standse IUU-fiskeri og bør derfor opføres på Unionens liste over ikke-samarbejdende tredjelande.

(29)

Kommissionen meddelte den 15. november 2012 ved i henhold til IUU-forordningens artikel 32 Republikken Guinea(Guinea), at den overvejede muligvis at identificere Guinea som et ikke-samarbejdende tredjeland og opfordrede Guinea til i tæt samarbejde med Kommissionens tjenestegrene at udarbejde en handlingsplan for at rette op på de mangler, der er omhandlet i afgørelse af 15. november 2012. I perioden fra december 2012 til juli 2013 fremsendte Guinea skriftlige redegørelser for sine synspunkter og mødtes med Kommissionen for at drøfte sagen. Kommissionen fremsendte de relevante oplysninger på skrift til Guinea. Kommissionen fortsatte med at indhente og efterprøve alle de oplysninger, som den anså for nødvendige. De mundtlige og skriftlige bemærkninger, som Guinea fremsatte som følge af afgørelsen af 15. november 2012 blev vurderet og taget i betragtning, og Guinea blev holdt underrettet enten skriftligt eller mundtligt om Kommissionens overvejelser. Kommissionen kom frem til, at Guinea ikke i tilstrækkelig grad havde behandlet de forhold og mangler, som var beskrevet i afgørelsen af 15. november 2012. Desuden konkluderede Kommissionen, at de foreslåede foranstaltninger i en af Guinea fremlagt handlingsplan ikke var blevet gennemført fuldt ud.

(30)

Kommissionen analyserede i afgørelsen af 15. november 2012 Guineas forpligtelser og vurderede landets overholdelse af de folkeretlige forpligtelser, det har som flag-, havne-, kyst- eller afsætningsstat. Med henblik på denne undersøgelse tog Kommissionen højde for parametrene i IUU-forordningens artikel 31, stk. 4-7. Kommissionen gennemgik Guineas overholdelse i overensstemmelse med konklusionerne i afgørelsen af 15. november 2012 og under hensyntagen til den foreslåede handlingsplan som var videreudbygget med de relevante oplysninger, som Guinea havde fremlagt.

(31)

De vigtigste mangler, som Kommissionen påpegede i den foreslåede handlingsplan, handlede om reformer, der stadig skal gennemføres for at sikre en tilstrækkelig og effektiv overvågning af landets fiskerflåde, en effektiv gennemførelse af national lovgivning og forordninger om fiskeri, håndhævelse af regler ved at forfølge og sanktionere IUU-fiskeriaktiviteter, styrkelse af inspektions- og overvågningsforanstaltninger, afskrækkende sanktionsordning og en fiskeripolitik i overensstemmelse med den kontrol- og overvågningskapacitet, der administrativt er til rådighed. Andre mangler handlede mere overordnet om overholdelse af forpligtelser, herunder RFMO's henstillinger og beslutninger samt betingelser for registrering af fartøjer i overensstemmelse med folkeretten. Der blev desuden konstateret manglende overholdelse af henstillinger og beslutninger fra relevante organer, såsom IPOA — UN. Oplysningerne om manglende overholdelse af ikkebindende henstillinger og beslutninger fungerede kun som støttemateriale og ligger således ikke til grund for identifikationen.

(32)

I gennemførelsesafgørelsen af 26. november 2013 identificerede Kommissionen Guinea som et ikke-samarbejdende tredjelande i henhold til IUU-forordningen.

(33)

For så vidt angår Guineas begrænsninger som udviklingsland, bemærkes det, at Guineas specifikke udviklingsstatus muligvis påvirkes af landets udviklingsniveau. Under hensyntagen til arten af Guineas fastslåede mangler, Unionens og medlemsstaternes bistand samt de foranstaltninger, der er truffet for at rette op på situationen, kan landets udviklingsniveau imidlertid ikke forklare Guineas overordnede præstation som flag- eller kyststat med hensyn til fiskeri og landets utilstrækkelige foranstaltninger til at forebygge, afværge og standse IUU-fiskeri.

(34)

I betragtning af afgørelsen af 15. november 2012 og gennemførelsesafgørelsen af 26. november 2013 samt den af Kommissionen indledte dialog med Guinea og udfaldet heraf, konkluderes det, at de foranstaltninger, som Guinea har truffet på baggrund af sine forpligtelser som flag- og kyststat ikke er tilstrækkelige til at opfylde artikel 61, 62, 94, 117 og 118 i UNCLOS og artikel 18, 19 og 20 i UNFSA.

(35)

Guinea har således ikke opfyldt sine folkeretlige forpligtelser som flag- og kyststat til at forebygge, afværge og standse IUU-fiskeri og bør derfor opføres på Unionens liste over ikke-samarbejdende tredjelande.

(36)

I betragtning af ovenstående konklusioner om Belize, Cambodja og Guinea bør disse lande opføres på den liste over ikke-samarbejdende tredjelande, der opstilles i overensstemmelse med IUU-forordningens artikel 33.

(37)

De foranstaltninger, der bør træffes over for Belize, Cambodja og Guinea, er anført i IUU-forordningens artikel 38. Importforbuddet gælder alle bestande og arter som defineret i IUU-forordningens artikel 2, stk. 8, da identifikationen ikke er motiveret af, at landene har undladt at træffe passende foranstaltninger over for IUU-fiskeri, der berører en bestemt bestand eller art. I overensstemmelse med definitionen i IUU-forordningens artikel 2, stk. 11, forstås ved »import« indførsel af fiskevarer til Unionens område, herunder til omladning i havne på dens område.

(38)

Det bemærkes, at IUU-fiskeri nedfisker bl.a. fiskebestandene, ødelægger marine levesteder, underminerer bevarelsen og den bæredygtige udnyttelse af de havressourcer, fordrejer konkurrencen, sætter fødevaresikkerheden på spil, stiller ærlige fiskere urimeligt dårligt i konkurrencen og svækker kystsamfundene. På baggrund af omfanget af de problemer, som IUU-fiskeri medfører, er det nødvendigt, at EU hurtigt gennemfører foranstaltningerne over for Belize, Cambodja og Guinea som ikke-samarbejdende lande. I lyset af ovenstående bør denne afgørelse træde i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

(39)

I fald Belize, Cambodja eller Guinea godtgør, at den situation, der berettigede, at det blev opført på listen, er afhjulpet, fjerner Rådet med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen det pågældende landet fra listen over ikke-samarbejdende tredjelande i overensstemmelse med IUU-forordningens artikel 34, stk. 1. I en afgørelse om fjernelse fra listen, tages der også hensyn til, om Belize, Cambodja eller Guinea har truffet konkrete foranstaltninger til varig forbedring af situationen —