02013R1408 — DA — 14.03.2019 — 001.001
Denne tekst tjener udelukkende som dokumentationsværktøj og har ingen retsvirkning. EU's institutioner påtager sig intet ansvar for dens indhold. De autentiske udgaver af de relevante retsakter, inklusive deres betragtninger, er offentliggjort i den Europæiske Unions Tidende og kan findes i EUR-Lex. Disse officielle tekster er tilgængelige direkte via linkene i dette dokument
|
KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 1408/2013 af 18. december 2013 (EUT L 352 af 24.12.2013, s. 9) |
Ændret ved:
|
|
|
Tidende |
||
|
nr. |
side |
dato |
||
|
L 51I |
1 |
22.2.2019 |
||
KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 1408/2013
af 18. december 2013
om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på de minimis-støtte i landbrugssektoren
Artikel 1
Anvendelsesområde
1. Denne forordning finder anvendelse på støtte til virksomheder inden for primærproduktion af landbrugsprodukter med undtagelse af:
a) støtte, der fastsættes på basis af prisen for eller mængden af produkter, der afsættes
b) støtte til aktiviteter, der er knyttet til eksport til tredjelande eller medlemsstater, nemlig støtte, der er direkte forbundet med de eksporterede mængder, etablering og drift af distributionsnet eller andre løbende udgifter i forbindelse med eksportvirksomheden
c) støtte, som er betinget af, at der anvendes indenlandske produkter frem for importerede.
2. Hvis en virksomhed er aktiv inden for primærproduktion af landbrugsprodukter og også er aktiv inden for en eller flere af de sektorer, der falder ind under anvendelsesområdet for forordning (EU) nr. 1407/2013, eller har andre aktiviteter inden for dens anvendelsesområde, finder nævnte forordning anvendelse på støtte, som ydes til de sidstnævnte sektorer og aktiviteter, forudsat at den pågældende medlemsstat ved hjælp af egnede midler, såsom ved, at aktiviteterne holdes adskilt, eller ved, at omkostningerne udskilles, sikrer, at de minimis-støtte ydet i henhold til nævnte forordning ikke kommer primærproduktionen af landbrugsprodukter til gode.
3. Hvis en virksomhed er aktiv både inden for primærproduktion af landbrugsprodukter og inden for fiskeri og akvakultur, finder bestemmelserne i forordning (EF) nr. 875/2007 anvendelse på støtte, som ydes til den sidstnævnte sektor, forudsat at den pågældende medlemsstat ved hjælp af egnede midler, såsom ved, at aktiviteterne holdes adskilt, eller ved, at omkostningerne udskilles, sikrer, at de minimis-støtte ydet i henhold til nævnte forordning ikke kommer primærproduktion af landbrugsprodukter til gode.
Artikel 2
Definitioner
1. I denne forordning forstås ved »landbrugsprodukter« de i bilag I til traktaten opførte varer med undtagelse af fiskerivarer og akvakulturprodukter, der er omfattet af Rådets forordning (EF) nr. 104/2000 ( 1 ).
2. »En enkelt virksomhed« omfatter i denne forordning alle virksomheder, mellem hvilke der består en af følgende former for forbindelse:
a) en af virksomhederne besidder flertallet af de stemmerettigheder, der er tillagt aktionærerne eller deltagerne i en anden virksomhed
b) en af virksomhederne har ret til at udnævne eller afsætte et flertal af medlemmerne af administrations-, ledelses- eller tilsynsorganet i en anden virksomhed
c) en af virksomhederne har ret til at udøve en bestemmende indflydelse over en anden virksomhed i medfør af en med denne indgået aftale eller i medfør af en bestemmelse i dennes vedtægter
d) en af virksomhederne, der er aktionær eller deltager i en anden virksomhed, råder i medfør af en aftale med andre aktionærer eller deltagere i denne anden virksomhed over flertallet af aktionærernes eller deltagernes stemmerettigheder.
Virksomheder, mellem hvilke der via en eller flere andre virksomheder består en af de i første afsnit, litra a) til d), nævnte forbindelser, betragtes også som en enkelt virksomhed.
3. I denne forordning forstås ved »produktsektor« en sektor, der er opført på listen i artikel 1, stk. 2, litra a)-w), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 ( 2 ).
4. I denne forordning forstås ved »sektorspecifikt loft« det maksimale kumulerede støttebeløb, der finder anvendelse på støtteforanstaltninger, som kun kommer en enkelt produktsektor til gode, hvilket svarer til 50 % af den maksimale de minimis-støtte ydet pr. medlemsstat som fastsat i bilag II.
Artikel 3
De minimis-støtte
1. Støtteforanstaltninger, der opfylder betingelserne i denne forordning, anses for ikke at opfylde alle kriterierne i traktatens artikel 107, stk. 1, og er derfor fritaget fra underretningspligten i traktatens artikel 108, stk. 3.
2. Den samlede de minimis-støtte ydet af en medlemsstat til en enkelt virksomhed må ikke overstige 20 000 EUR over en periode på tre regnskabsår.
3. Det kumulerede beløb for den de minimis-støtte, som en medlemsstat yder til virksomheder, der er aktive inden for primærproduktion af landbrugsprodukter, over en periode på tre regnskabsår, må ikke overstige den nationale grænse i bilag I.
3a. Uanset stk. 2 og 3 kan en medlemsstat beslutte, at det samlede beløb for en de minimis-støtte, der ydes til en enkelt virksomhed, ikke må overstige 25 000 EUR over en periode på tre regnskabsår, og at det samlede kumulerede beløb for den de minimis-støtte, som ydes over en periode på tre regnskabsår, ikke må overstige den nationale grænse i bilag II, forudsat at følgende betingelser er opfyldt:
a) for støtteforanstaltninger, som kun kommer en enkelt produktsektor til gode, må det samlede kumulerede beløb, der ydes over en periode på tre regnskabsår, ikke overstige det sektorspecifikke loft, som er defineret i artikel 2, stk. 4
b) medlemsstaten opretter et nationalt centralt register i overensstemmelse med artikel 6, stk. 2.
4. De minimis-støtte anses for ydet på det tidspunkt, hvor virksomheden har opnået ret til at modtage støtten i henhold til gældende national ret, uanset datoen for udbetalingen af de minimis-støtten til virksomheden.
5. Loftet for de minimis-støtte, den nationale grænse og det sektorspecifikke loft som omhandlet i stk. 2, 3 og 3a finder anvendelse uanset de minimis-støttens form eller formål, og uanset om medlemsstatens støtte finansieres helt eller delvis med EU-midler. Perioden på tre regnskabsår fastlægges på grundlag af de regnskabsår, der anvendes af virksomheden i den pågældende medlemsstat.
6. Ved anvendelse af de lofter for de minimis-støtte, den nationale grænse og det sektorspecifikke loft, der er omhandlet i stk. 2, 3 og 3a, angives støtten som et kontant tilskud. Alle anvendte tal skal være brutto, dvs. før eventuelt fradrag af skat eller andre afgifter. Hvis støtten ydes som andet end tilskud, er støttebeløbet støttens bruttosubventionsækvivalent.
Støtte, der udbetales i flere rater, tilbagediskonteres til dens værdi på det tidspunkt, hvor den blev ydet. Den rentesats, der anvendes til tilbagediskonteringsformål, er den gældende tilbagediskonteringssats på støttetidspunktet.
7. Hvis lofterne for de minimis-støtte, den nationale grænse eller det sektorspecifikke loft, der er omhandlet i stk. 2, 3 og 3a, overskrides ved tildelingen af ny de minimis-støtte, kan denne nye støtte ikke henføres under denne forordning.
8. I tilfælde af fusioner og virksomhedsovertagelser tages der hensyn til al den de minimis-støtte, der hidtil er ydet til de fusionerende virksomheder, ved afgørelsen af, om ny de minimis-støtte til den nye eller den overtagende virksomhed overstiger de relevante lofter for de minimis-støtte, den relevante nationale grænse eller det sektorspecifikke loft. Lovligt tildelt de minimis-støtte før fusionen eller overtagelsen forbliver lovlig.
9. Hvis en virksomhed opdeles i to eller flere selvstændige virksomheder, tildeles den inden opdelingen ydede de minimis-støtte den virksomhed, den kom til gode, hvilket som udgangspunkt er den virksomhed, der overtager de aktiviteter, som de minimis-støtten blev anvendt til. Såfremt en sådan tildeling ikke er mulig, fordeles de minimis-støtten forholdsmæssigt på grundlag af den bogførte værdi af de nye virksomheders egenkapital på den faktiske dato for opdelingen.
Artikel 4
Beregning af bruttosubventionsækvivalenten
1. Denne forordning finder kun anvendelse på støtte, hvis bruttosubventionsækvivalent kan forudberegnes præcist, uden at det er nødvendigt at foretage en risikovurdering (»gennemsigtig støtte«).
2. Støtte i form af tilskud og rentetilskud betragtes som gennemsigtig de minimis-støtte.
3. Støtte i form af lån betragtes som gennemsigtig de minimis-støtte, hvis
a) støttemodtageren ikke er under konkursbehandling og ikke opfylder betingelserne i national ret for at blive sat under konkursbehandling efter begæring fra kreditorerne. Når støttemodtageren er en større virksomhed, skal den være i en situation svarende til en vurdering af dens kreditværdighed på mindst B-, og
b) for foranstaltninger omfattet af artikel 3, stk. 2, lånet er sikret ved sikkerhedsstillelse for mindst 50 % af lånet, og lånet beløber sig til enten 100 000 EUR over fem år eller 50 000 EUR over ti år, eller, for foranstaltninger omfattet af artikel 3, stk. 3a, til enten 125 000 EUR over fem år eller 62 500 EUR over ti år; hvis lånet er mindre end disse beløb og/eller hvis det ydes for en periode på under henholdsvis fem eller ti år, beregnes bruttosubventionsækvivalenten af lånet som en tilsvarende andel af de lofter for de minimis-støtten, der er fastsat i artikel 3, stk. 2 eller 3a, eller
c) bruttosubventionsækvivalenten er beregnet på grundlag af den gældende referencesats på støttetidspunktet.
4. Støtte i form af kapitaltilførsler betragtes kun som gennemsigtig de minimis-støtte, hvis det samlede beløb for den offentlige kapitaltilførsel ikke overstiger det relevante de minimis-loft.
5. Støtte inden for rammerne af risikofinansieringsforanstaltninger i form af egenkapital- eller kvasiegenkapitalinvesteringer betragtes alene som gennemsigtig de minimis-støtte, hvis den kapital, der tildeles den enkelte virksomhed, ikke overstiger det relevante de minimis-loft.
6. Støtte i form af garantier betragtes som gennemsigtig de minimis-støtte, hvis:
a) støttemodtageren ikke er under konkursbehandling og ikke opfylder betingelserne i national ret for at blive sat under konkursbehandling efter begæring fra kreditorerne. Når støttemodtageren er en større virksomhed, skal den være i en situation svarende til en vurdering af dens kreditværdighed på mindst B-, og
b) for foranstaltninger omfattet af artikel 3, stk. 2, garantien ikke overstiger 80 % af det underliggende lån, og der enten er stillet sikkerhed for 150 000 EUR med en løbetid for garantien på fem år eller er stillet sikkerhed for 75 000 EUR med en løbetid for garantien på ti år, eller, for foranstaltninger omfattet af artikel 3, stk. 3a, garantien ikke overstiger 80 % af det underliggende lån, og der enten er stillet sikkerhed for 187 500 EUR med en løbetid for garantien på fem år eller er stillet sikkerhed for 93 750 EUR med en løbetid for garantien på ti år; hvis det beløb, der er stillet garanti for, er lavere end disse beløb, og/eller garantien er stillet for en periode på under henholdsvis fem eller ti år, beregnes garantiens bruttosubventionsækvivalent som en tilsvarende andel af lofterne for de minimis-støtten i artikel 3, stk. 2 eller 3a, eller
c) bruttosubventionsækvivalenten er beregnet på grundlag af minimumspræmier, der er fastsat i en meddelelse fra Kommissionen, eller
d) inden gennemførelsen
i) den anvendte metode til beregning af garantiens bruttosubventionsækvivalent er blevet meddelt Kommissionen i henhold til en anden forordning vedtaget af Kommissionen på statsstøtteområdet, der var gældende på det pågældende tidspunkt, og som Kommissionen har accepteret er på linje med garantimeddelelsen eller en efterfølgende meddelelse, og
ii) den pågældende metode udtrykkeligt tager sigte på relevante type garantier og underliggende transaktioner i forbindelse med anvendelsen af denne forordning.
7. Støtte i form af andre instrumenter betragtes som gennemsigtig de minimis-støtte, hvis instrumentet indeholder en øvre grænse, der sikrer, at det relevante loft ikke overstiges.
Artikel 5
Kumulation
1. Hvis en virksomhed er aktiv inden for primærproduktion af landbrugsprodukter og er også aktiv inden for en eller flere af de sektorer, der falder ind under anvendelsesområdet for forordning (EU) nr. 1407/2013, eller har andre aktiviteter inden for dens anvendelsesområde, kan de minimis-støtte, der ydes til aktiviteter i landbrugssektoren i henhold til nærværende forordning, kumuleres med de minimis-støtte ydet til sidstnævnte sektor(er) eller aktiviteter op til det i artikel 3, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1407/2013 fastsatte loft, forudsat at den pågældende medlemsstat ved hjælp af egnede midler, såsom ved, at aktiviteterne holdes adskilt, eller ved, at omkostningerne udskilles, sikrer, at støtte, der er ydet i henhold til forordning (EU) nr. 1407/2013, ikke kommer primærproduktionen af landbrugsprodukter til gode.
2. Hvis en virksomhed er aktiv inden for primærproduktion af landbrugsprodukter og inden for fiskeri og akvakultur, kan de minimis-støtte, der ydes til aktiviteter i landbrugssektoren i henhold til denne forordning, kumuleres med de minimis-støtte ydet til aktiviteter i sidstnævnte sektor i henhold til forordning (EF) nr. 875/2007 op til det i samme forordning fastsatte loft, forudsat at den pågældende medlemsstat ved hjælp af egnede midler, såsom ved, at aktiviteterne holdes adskilt, eller ved, at omkostningerne opføres separat, sikrer, at støtte, der er ydet i henhold til forordning (EF) nr. 875/2007, ikke kommer primærproduktionen af landbrugsprodukter til gode.
3. De minimis-støtte må ikke kumuleres med statsstøtte til de samme støtteberettigede omkostninger eller med statsstøtte til den samme risikofinansieringsforanstaltning, hvis en sådan kumulering vil overstige den højeste relevante støtteintensitet eller det højeste støttebeløb, der er fastsat i en gruppefritagelsesforordning eller en afgørelse vedtaget af Kommissionen for de særlige omstændigheder i den konkrete sag. De minimis-støtte, som ikke ydes til eller kan henføres til konkrete støtteberettigede omkostninger, kan kumuleres med anden statsstøtte, der er ydet i henhold til en gruppefritagelsesforordning eller en afgørelse vedtaget af Kommissionen.
Artikel 6
Tilsyn
1. Når en medlemsstat har til hensigt at yde de minimis-støtte til en virksomhed i overensstemmelse med denne forordning, giver den virksomheden skriftlig meddelelse om det potentielle støttebeløb udtrykt som en bruttosubventionsækvivalent og om, at støtten er de minimis-støtte, med udtrykkelig henvisning til denne forordning og angivelse af dens titel med henvisning til dens offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende. Når der i henhold til denne forordning ydes de minimis-støtte til forskellige virksomheder efter en ordning, og der efter ordningen tildeles forskellige individuelle støttebeløb til virksomhederne, kan den pågældende medlemsstat vælge at opfylde denne forpligtelse ved at meddele virksomhederne et fast beløb svarende til det maksimumsbeløb, der kan ydes i henhold til ordningen. I så fald skal det faste beløb lægges til grund ved afgørelsen af, om det i artikel 3, stk. 2, fastsatte loft er nået, og den i artikel 3, stk. 3, omhandlede nationale grænse ikke er oversteget. Inden medlemsstaten yder støtten, skal den indhente en skriftlig erklæring eller en erklæring i elektronisk form fra virksomheden om anden de minimis-støtte omfattet af denne forordning eller andre de minimis-forordninger, som virksomheden har modtaget i det indeværende og de to foregående regnskabsår.
2. Når en medlemsstat har oprettet et centralt register over de minimis-støtte med fuldstændige oplysninger om al de minimis-støtte, der er ydet af myndighederne i den pågældende medlemsstat, skal stk. 1 ikke længere anvendes fra det tidspunkt, hvor registret dækker en periode på tre regnskabsår.
Hvis en medlemsstat yder støtte i henhold til artikel 3, stk. 3a, opretter den et centralt register over de minimis-støtte med fuldstændige oplysninger om al de minimis-støtte, der er ydet af enhver myndighed i medlemsstaten. Stk. 1 finder ikke længere anvendelse fra det tidspunkt, hvor registeret dækker en periode på tre regnskabsår.
3. Medlemsstaten kan kun yde ny de minimis-støtte i henhold til denne forordning efter at have kontrolleret, at støtten ikke medfører, at den samlede de minimis-støtte, som er ydet til den pågældende virksomhed, kommer til at overstige de relevante lofter, de nationale grænser og det sektorspecifikke loft, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2, 3 og 3a, og at alle betingelserne i denne forordning er overholdt.
4. Medlemsstaterne registrerer og lagrer alle oplysninger om anvendelsen af denne forordning. Registeret skal omfatte alle de oplysninger, der er nødvendige for godtgøre, at betingelserne i denne forordning er opfyldt. De registrerede oplysninger om individuel de minimis-støtte skal opbevares i ti regnskabsår regnet fra det tidspunkt, hvor støtten blev ydet. De registrerede oplysninger om en de minimis-støtteordning opbevares i ti regnskabsår fra det tidspunkt, hvor der sidst blev ydet individuel støtte i henhold til ordningen.
5. På Kommissionens skriftlige anmodning giver medlemsstaterne inden 20 arbejdsdage eller inden for en længere frist fastsat i anmodningen Kommissionen alle de oplysninger, denne finder nødvendige for at kunne vurdere, om betingelserne i denne forordning er opfyldt, især hvad angår det samlede støttebeløb, som en virksomhed har modtaget i de minimis-støtte i denne og andre de minimis-forordningers forstand.
Artikel 7
Overgangsbestemmelser
1. Denne forordning finder anvendelse på støtte, der er ydet inden dens ikrafttræden, hvis støtten opfylder alle betingelserne i denne forordning. Støtte, der ikke opfylder disse betingelser, vil blive vurderet af Kommissionen i henhold til de relevante rammebestemmelser, retningslinjer og meddelelser.
2. Individuel de minimis-støtte, der blev ydet mellem den 1. januar 2005 og den 30. juni 2008, og som opfylder betingelserne i forordning (EF) nr. 1860/2004, anses for ikke at opfylde alle kriterierne i traktatens artikel 107, stk. 1, og er følgelig fritaget fra underretningspligten i traktatens artikel 108, stk. 3.
3. Individuel de minimis-støtte, der blev ydet mellem den 1. januar 2008 og den 30. juni 2014, og som opfylder betingelserne i forordning (EF) nr. 1535/2007, anses for ikke at opfylde alle kriterierne i traktatens artikel 107, stk. 1, og er følgelig fritaget fra underretningspligten i traktatens artikel 108, stk. 3.
4. Ved denne forordnings udløb er enhver de minimis-støtteordning, der opfylder forordningens betingelser, fortsat omfattet af denne forordning i en periode på yderligere seks måneder.
Artikel 8
Ikrafttræden og anvendelsesperiode
Denne forordning træder i kraft den 1. januar 2014.
Den anvendes indtil den 31. december 2027.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
BILAG I
Loft for det samlede de minimis-støttebeløb til virksomheder, som beskæftiger sig med primærproduktion af landbrugsprodukter, pr. medlemsstat, jf. artikel 3, stk. 3
|
(EUR) |
|
|
Medlemsstat |
Loft for de minimis-støttebeløb (1) |
|
Belgien |
106 269 708 |
|
Bulgarien |
53 020 042 |
|
Tjekkiet |
61 865 750 |
|
Danmark |
141 464 625 |
|
Tyskland |
732 848 458 |
|
Estland |
11 375 375 |
|
Irland |
98 460 375 |
|
Grækenland |
134 272 042 |
|
Spanien |
592 962 542 |
|
Frankrig |
932 709 458 |
|
Kroatien |
28 920 958 |
|
Italien |
700 419 125 |
|
Cypern |
8 934 792 |
|
Letland |
16 853 708 |
|
Litauen |
34 649 958 |
|
Luxembourg |
5 474 083 |
|
Ungarn |
99 582 208 |
|
Malta |
1 603 917 |
|
Nederlandene |
352 512 625 |
|
Østrig |
89 745 208 |
|
Polen |
295 932 125 |
|
Portugal |
87 570 583 |
|
Rumænien |
215 447 583 |
|
Slovenien |
15 523 667 |
|
Slovakiet |
29 947 167 |
|
Finland |
55 693 958 |
|
Sverige |
79 184 750 |
|
Det Forenede Kongerige |
394 587 292 |
|
(1) Beløbslofterne beregnes på grundlag af gennemsnittet af de tre højeste værdier for den årlige landbrugsproduktion for hver medlemsstat i perioden 2012-2017. Beregningsmetoden sikrer, at alle medlemsstater behandles ens, og at ingen af de nationale gennemsnitsværdier er lavere end de beløbslofter, der tidligere er fastsat for perioden 2014-2020. |
|
BILAG II
Loft for det samlede de minimis-støttebeløb til virksomheder, som beskæftiger sig med primærproduktion af landbrugsprodukter, pr. medlemsstat, jf. artikel 3, stk. 3a
|
(EUR) |
|
|
Medlemsstat |
Loft for de minimis-støttebeløb (1) |
|
Belgien |
127 523 650 |
|
Bulgarien |
63 624 050 |
|
Tjekkiet |
74 238 900 |
|
Danmark |
169 757 550 |
|
Tyskland |
879 418 150 |
|
Estland |
13 650 450 |
|
Irland |
118 152 450 |
|
Grækenland |
161 126 450 |
|
Spanien |
711 555 050 |
|
Frankrig |
1 119 251 350 |
|
Kroatien |
34 705 150 |
|
Italien |
840 502 950 |
|
Cypern |
10 721 750 |
|
Letland |
20 224 450 |
|
Litauen |
41 579 950 |
|
Luxembourg |
6 568 900 |
|
Ungarn |
119 498 650 |
|
Malta |
1 924 700 |
|
Nederlandene |
423 015 150 |
|
Østrig |
107 694 250 |
|
Polen |
355 118 550 |
|
Portugal |
105 084 700 |
|
Rumænien |
258 537 100 |
|
Slovenien |
18 628 400 |
|
Slovakiet |
35 936 600 |
|
Finland |
66 832 750 |
|
Sverige |
95 021 700 |
|
Det Forenede Kongerige |
473 504 750 |
|
(1) Beløbslofterne beregnes på grundlag af gennemsnittet af de tre højeste værdier for den årlige landbrugsproduktion for hver medlemsstat i perioden 2012-2017. Beregningsmetoden sikrer, at alle medlemsstater behandles ens, og at ingen af de nationale gennemsnitsværdier er lavere end de beløbslofter, der tidligere er fastsat for perioden 2014-2020. |
|
( 1 ) Rådets forordning (EF) nr. 104/2000 af 17. december 1999 om den fælles markedsordning for fiskerivarer og akvakulturprodukter (EFT L 17 af 21.1.2000, s. 22).
( 2 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671).