2013R1306 — DA — 01.01.2014 — 000.002

Denne tekst tjener udelukkende som dokumentationsværktøj og har ingen retsvirkning. EU's institutioner påtager sig intet ansvar for dens indhold. De autentiske udgaver af de relevante retsakter, inklusive deres betragtninger, er offentliggjort i den Europæiske Unions Tidende og kan findes i EUR-Lex. Disse officielle tekster er tilgængelige direkte via linkene i dette dokument

Ændret ved:

Berigtiget ved:

▼B

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 1306/2013

af 17. december 2013

om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 352/78, (EF) nr. 165/94, (EF) nr. 2799/98, (EF) nr. 814/2000, (EF) nr. 1290/2005 og (EF) nr. 485/2008

AFSNIT I

ANVENDELSESOMRÅDE OG DEFINITIONER

Artikel 1

Anvendelsesområde

Ved denne forordning fastlægges der regler for:

Artikel 2

Udtryk, der benyttes i denne forordning

1.  I denne forordning forstås ved:

2.  Med henblik på finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik kan "force majeure" og "ekstraordinære omstændigheder", navnlig anerkendes i følgende tilfælde:

AFSNIT II

ALMINDELIGE BESTEMMELSER OM LANDBRUGSFONDE

KAPITEL I

Landbrugsfonde

Artikel 3

Finansieringsfonde for landbrugsudgifter

1.  For at gøre det muligt at nå de mål, der tilsigtes ved den fælles landbrugspolitik som fastsat i TEUF, finansieres de forskellige foranstaltninger omfattende politik, herunder foranstaltninger vedrørende udvikling af landdistrikterne, af:

2.  EGFL og ELFUL ("fondene") udgør en del af Den Europæiske Unions almindelige budget (Unionens budget).

Artikel 4

Udgifter under EGFL

1.  EGFL gennemføres ved delt forvaltning mellem medlemsstaterne og Unionen. Den finansierer følgende udgifter, der afholdes i overensstemmelse med EU-retten:

▼C1

▼B

2.  EGFL finansierer direkte følgende udgifter, som afholdes i overensstemmelse med EU-retten:

Artikel 5

Udgifter under ELFUL

ELFUL gennemføres med delt forvaltning mellem medlemsstaterne og Unionen. Den finansierer Unionens finansielle støtte til programmer for udvikling af landdistrikterne, som gennemføres i overensstemmelse med EU-retten vedrørende støtten til udvikling af landdistrikterne.

Artikel 6

Andre udgifter, herunder faglig bistand

Fondene kan hver især, direkte, på initiativ af Kommissionen og/eller på dennes vegne, finansiere aktiviteter vedrørende forberedelse, overvågning, administrativ og tekniske støtteforanstaltninger samt foranstaltninger vedrørende evaluering, revision og kontrol, som er nødvendige for gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik. Disse foranstaltninger omfatter blandt andet:

KAPITEL II

Betalingsorganer og andre organer

Artikel 7

Godkendelse og tilbagetrækning af godkendelse af betalingsorganer og koordineringsorganer

1.  Betalingsorganer er tjenester eller organer i medlemsstaterne, som er ansvarlige for forvaltning og kontrol af udgifter, som er omhandlet i artikel 4, stk. 1, og artikel 5.

Bortset fra betaling kan udførelsen af disse opgaver uddelegeres.

2.  Medlemsstaterne godkender som betalingsorganer kontorer og organer, der har en administrativ organisation og et internt kontrolsystem, der giver tilstrækkelig sikkerhed for, at betalingerne er lovlige og korrekte, og behørigt dokumenterede. Med henblik på dette skal betalingsorganerne overholde minimumsbetingelserne for godkendelse for så vidt angår interne forhold, kontrolaktiviteter, information og kommunikation samt overvågning, som Kommissionen fastlægger i medfør af artikel 8, stk. 1, litra a).

Hver medlemsstat begrænser under hensyn til sine forfatningsmæssige bestemmelser antallet af godkendte betalingsorganer til højst et på nationalt plan eller, hvor relevant, til et pr. region. Hvis der indføres betalingsorganer på regionalt plan, skal medlemsstaterne derudover enten godkende et betalingsorgan på nationalt plan til støtteordninger, der ifølge deres natur skal forvaltes på nationalt plan, eller overlade forvaltningen af disse ordninger til deres regionale betalingsorganer.

Medlemsstaterne kan uanset andet afsnit bevare det antal betalingsorganer, som er blevet godkendt før den 20 december 2013

Kommissionen skal inden udgangen af 2016 forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om funktionen af systemet med betalingsorganer i Unionen, hvor det er relevant ledsaget af lovgivningsforslag.

3.  Senest den 15. februar i det år, der følger efter det pågældende regnskabsår, opstiller den ansvarlige for det godkendte betalingsorgan:

Fristen indtil den 15. februar kan undtagelsestilfælde forlænges af Kommissionen til senest den 1. marts efter meddelelse fra den berørte medlemsstat.

4.  Hvis der godkendes mere end ét betalingsorgan, udpeger medlemsstaten et offentligt koordineringsorgan ("koordineringsorganet"), som det pålægger følgende opgaver:

Med hensyn til behandling af de finansielle oplysninger, der henvises til i første afsnit, litra a) skal koordineringsorganet være specielt godkendt af medlemsstaterne.

5.  Opfylder et godkendt betalingsorgan ikke eller ikke længere et eller flere af de godkendelseskriterier, der henvises til i stk. 2, tilbagekalder medlemsstaten på eget initiativ eller efter anmodning fra Kommissionen sin godkendelse, medmindre betalingsorganet foretager de fornødne tilpasninger inden for en frist, der fastsættes under hensyntagen til problemets alvor.

6.  Betalingsorganerne forvalter og sikrer kontrol af de transaktioner, der har forbindelse med offentlig intervention, og som de er ansvarlige for, og de bevarer det overordnede ansvar på dette område.

Artikel 8

Kommissionens beføjelser

1.  For at sikre, at ordningen i stk. 7 fungerer forsvarligt, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 111 vedrørende:

2.  Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter, der fastsætter regler for:

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 116, stk. 3.

Artikel 9

Certificeringsorganer

1.  Certificeringsorganet er et offentligt eller privat revisionsorgan, som er udpeget af medlemsstaten. Hvis det er et privat revisionsorgan, og den gældende EU-ret eller den nationale ret kræver det, udvælges organet af medlemsstaten ved en offentlig udbudsprocedure. Det giver en udtalelse udarbejdet i overensstemmelse med internationalt anerkendte regnskabsstandarder om betalingsorganets årsregnskabers fuldstændighed, nøjagtighed og pålidelighed, det interne kontrolsystems korrekte funktionsmåde, samt hvorvidt de udgifter, for hvilke Kommissionen er blevet anmodet om godtgørelse, er lovlige og formelt rigtige. Det skal ligeledes fremgå af denne udtalelse, hvorvidt undtagelsen har givet anledning til tvivl om de påstande, der er fremsat i forvaltningserklæringen.

Certificeringsorganet råder over den fornødne tekniske ekspertise. Det fungerer uafhængigt af både det pågældende betalingsorgan og koordineringsorgan og den myndighed, som godkendte dette organ.

2.  Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter, der fastsætter regler vedrørende certificeringsorganernes opgaver, herunder kontrol, og vedrørende de certifikater og rapporter, der sammen med de ledsagende dokumenter skal udarbejdes af disse organer. Under hensyn til behovet for maksimal effektivitet for testen af transaktioner og for faglig revisionsvurdering med hensyn til en integreret tilgang skal gennemførelsesretsakterne også fastlægge:

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 116, stk. 3.

Artikel 10

Antagelige betalinger foretaget af betalingsorganerne

De i artikel 4, stk. 1, og artikel 5 omhandlede udgifter kan kun dækkes af finansiering fra Unionen, hvis de er afholdt af de godkendte betalingsorganer.

Artikel 11

Fuldstændig udbetaling til støttemodtagere

Medmindre andet er udtrykkeligt fastsat i EU-retten, skal betalinger i forbindelse med den finansiering, der er omhandlet i denne forordning, udbetales med det fulde beløb til støttemodtagerne.

AFSNIT III

BEDRIFTSRÅDGIVNINGSORDNING

Artikel 12

Princip og anvendelsesområde

1.  Medlemsstaterne indfører en ordning til rådgivning af støttemodtagere om arealforvaltning og bedriftsforvaltning ("bedriftsrådgivningsordningen"). Bedriftsrådgivningsordningen drives af udpegede offentlige organer og/eller udvalgte private organer.

2.  Bedriftsrådgivningsordningen dækker mindst følgende:

3.  Bedriftsrådgivningsordningen kan også dække navnlig:

Artikel 13

Specifikke krav vedrørende bedriftsrådgivningsordningen

1.  Medlemsstaterne sørger for, at rådgivere, der arbejder inden for bedriftsrådgivningsordningen, er passende kvalificerede og regelmæssigt modtager efteruddannelse.

2.  Medlemsstaterne sørger for, at rådgivning og kontrol er adskilt fra hinanden. I den forbindelse, og uden at det berører den nationale ret om aktindsigt, sikrer medlemsstaterne, at de udpegede og udvalgte organer, som der henvises til i artikel 12, stk. 1, ikke videregiver personlige eller individuelle oplysninger eller data, som de bliver bekendt med under deres rådgivningsarbejde, til andre end den støttemodtager, der driver den pågældende bedrift, medmindre det drejer sig om uregelmæssigheder eller overtrædelser, som de konstaterer under deres arbejde, og som ifølge Unionens lovgivning eller national lovgivning er omfattet af en forpligtelse til at underrette en offentlig myndighed, særlig i tilfælde af strafferetlige overtrædelser.

3.  Den berørte nationale myndighed giver primært ved hjælp af elektroniske midler den potentielle støttemodtager den relevante liste over udvalgte og udpegede organer, jf. artikel 12, stk. 1.

Artikel 14

Adgang til bedriftsrådgivningsordningen

Støttemodtagere og landbrugere, som ikke modtager støtte under den fælles landbrugspolitik, kan benytte bedriftsrådgivningsordningen på frivilligt grundlag.

Med forbehold af artikel 99, stk. 2, fjerde afsnit, kan medlemsstaterne dog efter objektive kriterier fastsætte, hvilke kategorier af støttemodtagere der har prioriteret adgang til bedriftsrådgivningsordningen, herunder netværk, der opererer med begrænsede ressourcer som defineret i artikel 53, 55 og 56 i forordning (EU) nr. 1305/2013

I sådanne tilfælde sørger medlemsstaterne for, at landbrugere med den mest begrænsede adgang til andre rådgivningsordninger end bedriftsrådgivningsordningen, bliver prioriteret højest.

Bedriftsrådgivningsordningen skal sikre, at støttemodtagere har adgang til rådgivning, som er nyttig for deres bedrifts specifikke situation.

Artikel 15

Kommissionens beføjelser

Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter, der fastsætter regler med henblik på ensartet gennemførelse af bedriftsrådgivningsordningen, så ordningen bliver fuldt operationel.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 116, stk. 3.

AFSNIT IV

FINANSIEL FORVALTNING AF FONDENE

KAPITEL I

EGFL

Afdeling 1

Finansiering af udgifter

Artikel 16

Budgetloft

1.  Det årlige loft over udgifterne under EGFL udgøres af de maksimumsbeløb, der er fastsat for fonden i forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013

2.  I tilfælde af at det i EU-retten er fastsat, at der skal trækkes beløb fra, eller lægges beløb til de i stk. 1 omhandlede beløb, vedtager Kommissionen gennemførelsesretsakter uden anvendelse af proceduren i artikel 116, der fastsætter den nettobalance, der er til rådighed for EGFL-udgifterne på grundlag af de i EU–retten omhandlede data.

Artikel 17

Månedlige betalinger

1.  Kommissionen stiller de midler, der er nødvendige til dækning af de i artikel 4, stk. 1, nævnte udgifter, til rådighed for medlemsstaterne i form af månedlige betalinger på grundlag af de udgifter, der er afholdt af de godkendte betalingsorganer i en referenceperiode.

2.  Indtil Kommissionen har foretaget de månedlige betalinger, stiller medlemsstaterne de nødvendige midler til afholdelse af de pågældende udgifter til rådighed, alt efter de godkendte betalingsorganers behov.

Artikel 18

Procedure for månedlige betalinger

1.  Med forbehold af anvendelsen af artikel 51 og 52 foretages de månedlige betalinger af Kommissionen til dækning af de udgifter, som er afholdt af godkendte betalingsorganer i referencemåneden.

2.  De månedlige betalinger foretages til hver medlemsstat senest den tredje arbejdsdag i den anden måned efter den måned, hvor udgifterne er afholdt. Udgifter, der er afholdt af medlemsstaterne fra den 1. til den 15. oktober, behandles som udgifter afholdt i oktober måned. Udgifter, der er afholdt fra den 16. til den 31. oktober, behandles som udgifter afholdt i november måned.

3.  Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter, der fastsætter de månedlige betalinger, den foretager, på grundlag af en udgiftsanmeldelse fra medlemsstaterne og de oplysninger, der er givet i overensstemmelse med artikel 102, stk. 1, under hensyntagen til behovet for nedsættelser eller suspensioner som omhandlet i artikel 41 eller andre korrektioner. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 116, stk. 2.

4.  Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter uden anvendelse af den procedure, der er nævnt i artikel 116, der fastsætter supplerende betalinger eller nedsættelser. I sådanne tilfælde underrettes den i artikel 116, stk. 1, omhandlede komité herom på sit næste møde.

Artikel 19

Administrationsudgifter og personaleudgifter

Udgifter til administration og personale, der afholdes af medlemsstaterne og af modtagerne af støtte fra EGFL, finansieres ikke af fonden.

Artikel 20

Offentlig interventionsudgift

1.  Hvis der ikke som led i den fælles markedsordning er fastlagt et beløb pr. enhed for en offentlig intervention, finansierer EGFL den pågældende foranstaltning på grundlag af faste beløb, der er ensartede for hele Unionen, navnlig for så vidt angår midler fra medlemsstaterne, der anvendes til at opkøbe produkter, til materielle operationer i forbindelse med oplagring og i givet fald til forarbejdning af interventionsprodukter.

2.  For at sikre EGFL's finansiering af den offentlige interventionsudgift tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse artikel 115 vedrørende:

3.  For at sikre en korrekt forvaltning af de bevillinger, der opføres på Unionens budget til EGFL, tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse artikel 115, der fastsætter regler vedrørende værdiansættelsen af tiltag i forbindelse med offentlig intervention, de foranstaltninger, der skal træffes i tilfælde af tab eller forringelse af produkter under den offentlige intervention, og som fastsætter beløb, der skal finansieres.

4.  4. Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter, der fastsætter de beløb, der henvises til i stk. 1. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter rådgivningsproceduren i Artikel 116, stk. 2.

Artikel 21

Erhvervelse af satellitbilleder

Listen over, hvilke satellitbilleder der er nødvendige til kontrol, godkendes af Kommissionen og medlemsstaterne i overensstemmelse med de specifikationer, der er udarbejdet af hver enkelt medlemsstat.

Kommissionen leverer disse satellitbilleder gratis til kontrolorganerne eller til leverandører af tjenester, som er bemyndiget af disse organer til at repræsentere dem.

Kommissionen forbliver ejer af satellitbillederne og tager dem tilbage, når arbejdet er færdigt. Kommissionen kan også kræve, at der skal udføres arbejde med forbedring af teknikker og arbejdsmetoder i forbindelse med inspektion af landbrugsarealer ved telemåling.

Artikel 22

Overvågning af landbrugsressourcer

De foranstaltninger, der finansieres i henhold til artikel 6, litra c), skal sigte mod at give Kommissionen midler til at:

De foranstaltninger, der finansieres i medfør af artikel 6, litra c), vedrører indsamling eller køb af data, der er nødvendige for at gennemføre og overvåge den fælles landbrugspolitik, herunder satellitdata og meteorologiske data, oprettelse af en infrastruktur for rumlige data og et websted, gennemførelse af specifikke undersøgelser af klimatiske forhold, telemåling som hjælpemiddel til overvågning af jordens sundhedstilstand samt opdatering af agrometeorologiske og økonometriske modeller. Disse aktioner gennemføres om nødvendigt i samarbejde med nationale laboratorier og organer.

Artikel 23

Gennemførelsesbeføjelser

Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter, der fastsætter

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 116, stk. 3.

Afdeling 2

Budgetdisciplin

Artikel 24

Overholdelse af loftet

1.  På intet tidspunkt under budgetproceduren og gennemførelsen af budgettet må bevillingerne vedrørende EGFL-udgifter overstige det beløb, der er omhandlet i artikel 16.

Alle lovgivningsinstrumenter, der foreslås af Kommissionen og vedtages af Europa-Parlamentet og Rådet, af Rådet eller af Kommissionen, og som har indflydelse på EGFL's budget, skal overholde det beløb, der er omhandlet i artikel 16.

2.  Hvis der i EU-retten er fastsat et finansielt loft for landbrugsudgifterne i euro for en medlemsstat, godtgøres udgifterne inden for dette loft fastsat i euro, og, hvis artikel 41 finder anvendelse, justeret for eventuelle følger.

3.  De nationale lofter over de direkte betalinger, der er anført i artikel 7 i forordning (EU) nr. 1307/2013 korrigeret med de tilpasninger, der er omhandlet i artikel 26 i nærværende forordning, betragtes som finansielle lofter fastsat i euro.

Artikel 25

Reserve til kriser i landbrugssektoren

Der oprettes en reserve med det formål at yde yderligere støtte til landbrugssektoren i tilfælde af større kriser, der påvirker landbrugsproduktionen eller -distributionen ("reserven til kriser i landbrugssektoren") gennem anvendelse ved begyndelsen af hvert år af en nedsættelse af de direkte betalinger inden for rammerne af ordningen for finansiel disciplin, der er omhandlet i artikel 26.

Reservens samlede beløb er 2 800 mio. EUR med lige store årlige trancher af 400 mio. EUR (i 2011-priser) for perioden 2014-2020 og medtages under udgiftsområde 2 i den flerårige finansielle ramme, som fastsat i bilaget til forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013

Artikel 26

Finansiel disciplin

1.  For at sikre, at de årlige lofter, der er fastsat i forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 til finansiering af markedsrelaterede udgifter og direkte betalinger, bliver overholdt, fastsættes der en tilpasningssats for de direkte betalinger (tilpasningssatsen), når prognoserne for finansieringen af de foranstaltninger, der finansieres under det pågældende underloft for et givet regnskabsår, viser, at gældende årlige lofter vil blive overskredet.

2.  Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet og Rådet et forslag vedrørende tilpasningssatsen senest den 31. marts i det kalenderår, for hvilket den tilpasning, der er nævnt i stk. 1, finder anvendelse.

3.  Hvis tilpasningssatsen ikke er blevet fastsat af Europa-Parlamentet og Rådet senest den 30. juni i et år, vedtager Kommissionen en gennemførelsesretsakter, der fastsætter tilpasningssatsen, og underretter straks Europa-Parlamentet og Rådet herom. Sådanne gennemførelsesretsakter vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 116, stk. 2.

4.  Indtil den 1. december kan Kommissionen på grundlag af nye elementer, den er kommet i besiddelse af, vedtage gennemførelsesretsakter, der tilpasser tilpasningssatsen i overensstemmelse med stk. 2 eller 3. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter rådgivningsproceduren i Artikel 116, stk. 2.

5.  Uanset artikel 169, stk. 3, fjerde afsnit, i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 skal medlemsstaterne godtgøre de bevillinger, der er fremført i overensstemmelse med artikel 169, stk. 3, i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 til slutmodtagere, som i det regnskabsår, som bevillingerne er fremført til, jf. stk. 1 i denne artikel, er genstand for tilpasningssatsen.

Den godtgørelse, der er nævnt i første afsnit, finder kun anvendelse for slutbrugere i de medlemsstater, hvor der anvendes finansiel disciplin i det foregående regnskabsår.

6.  Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter, der fastsætter betingelser og nærmere regler for de bevillinger, der er overført i overensstemmelse med artikel 169, stk. 3, i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 med henblik på at finansiere de udgifter, der er omhandlet i artikel 4, stk. 1, litra b), i nærværende forordning. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter rådgivningsproceduren i Artikel 116, stk. 2.

7.  Når denne artikel anvendes, skal beløbet til reserven til kriser i landbrugssektoren, jf. artikel 25, indgå i fastsættelsen af tilpasningssatsen. Ethvert beløb, der ikke er stillet til rådighed for kriseforanstaltninger ved udgangen af regnskabsåret, udbetales i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 5.

Artikel 27

Proceduren vedrørende budgetdisciplin

1.  Samtidig med at Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet og Rådet sit budgetforslag for regnskabsår N, forelægger den også sine overslag for regnskabsårene N-1, N og N+1.

2.  Hvis det ved opstillingen af budgetforslaget for regnskabsår N viser sig, at der er risiko for, at det i artikel 16 omhandlede beløb for regnskabsår N bliver overskredet, foreslår Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet eller Rådet de nødvendige foranstaltninger til at sikre overholdelsen af dette beløb.

3.  Kommissionen skal på et hvilket som helst tidspunkt, hvis den mener, at der er en risiko for, at det i artikel 16 omhandlede beløb vil blive overskredet, og at den ikke inden for rammerne af sine beføjelser vil kunne træffe tilstrækkelige foranstaltninger til at afbøde situationen, foreslå andre foranstaltninger til at sikre, at beløbet overholdes. Disse foranstaltninger vedtages af Rådet, når retsgrundlaget for den relevante foranstaltning er artikel 43, stk. 3, i TEUF, eller af Europa–Parlamentet og Rådet, når retsgrundlaget for den relevante foranstaltning er artikel 43, stk. 2 i TEUF.

4.  Hvis medlemsstaternes anmodninger om godtgørelse ved slutningen af regnskabsår N overstiger eller forventes at ville overstige det i artikel 16 omhandlede beløb, skal Kommissionen:

De i første afsnit, litra b) og c), omhandlede gennemførelsesretsakter vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 116, stk. 2.

Artikel 28

Alarm- og overvågningssystemet

For at sikre, at det i artikel 16 omhandlede budgetloft ikke overskrides, etablerer Kommissionen et månedsbaseret alarm- og overvågningssystem af EGFL-udgifterne.

I begyndelsen af hvert regnskabsår fastlægger Kommissionen med henblik herpå månedlige udgiftsprofiler, hvor det er hensigtsmæssigt, baseret på de gennemsnitlige månedlige udgifter i de foregående tre år.

Kommissionen forelægger regelmæssigt Europa-Parlamentet og Rådet en rapport, i hvilken den undersøger udviklingen i de afholdte udgifter i forhold til profilerne og vurderer den forventede gennemførelse i det løbende regnskabsår.

Artikel 29

Referencevekselkurser

1.  Når Kommissionen vedtager budgetforslaget eller en ændringsskrivelse til budgetforslaget, som vedrører landbrugsudgifterne, anvender den ved udarbejdelsen af overslagene over EGFL's budget den gennemsnitlige vekselkurs mellem euroen og den amerikanske dollar, som har været konstateret på markedet i det seneste kvartal, der er udløbet mindst tyve dage inden Kommissionens vedtagelse af budgetdokumentet.

2.  Når Kommissionen vedtager et forslag til tillægs- og ændringsbudget eller en ændringsskrivelse hertil, anvender den, i det omfang disse dokumenter vedrører bevillinger til de i artikel 4, stk. 1, litra a), omhandlede foranstaltninger:

KAPITEL II

ELFUL

Afdeling 1

Generelle bestemmelser for elful

Artikel 30

Ingen dobbeltfinansiering

Udgifter, der finansieres under ELFUL, må ikke dækkes af anden finansiering under Unionens budget.

Artikel 31

Bestemmelser vedrørende alle betalinger

1.  I overensstemmelse med artikel 77, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1303/2013 må betalinger fra Kommissionen af ELFUL-bidrag som omhandlet i artikel 5 i denne forordning ikke overskride budgetforpligtelserne.

Disse betalinger tilskrives den tidligst åbne budgetforpligtelse.

2.  Artikel 84 i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 finder anvendelse.

Afdeling 2

Indholdet af programmerne for udvikling af landdistrikterne

Artikel 32

ELFUL's finansielle deltagelse

ELFUL's finansielle deltagelse i udgifter til programmer for udvikling af landdistrikterne fastsættes for hvert enkelt program inden for de lofter, der er fastsat i EU-retten vedrørende støtten til udvikling af landdistrikterne fra ELFUL.

Artikel 33

Budgetforpligtelser

Hvad angår Unionens budgetforpligtelser til programmer for udvikling af landdistrikterne, finder artikel 76 i forordning (EU) nr. 1303/2013 anvendelse.

Afdeling 3

Finansiel deltagelse i programmer for udvikling af landdistrikterne

Artikel 34

Bestemmelser gældende for betalinger til programmer for udvikling af landdistrikterne

1.  De midler, der er nødvendige til dækning af de i artikel 5 nævnte udgifter, stilles til rådighed for medlemsstaterne i form af forfinansiering, mellemliggende betalinger og betaling af en saldo, som det er beskrevet i denne afdeling.

2.  Det samlede beløb for forfinansiering og mellemliggende betalinger må ikke overstige 95 % af ELFUL's deltagelse i hvert program for udvikling af landdistrikterne.

Når loftet på 95 % er nået, fortsætter medlemsstaterne med at fremsende betalingsanmodninger til Kommissionen.

Artikel 35

Forfinansieringsordninger

1.  Efter Kommissionens afgørelse om godkendelse af programmet for udvikling af landdistrikterne udbetaler Kommissionen et første forfinansieringsbeløb for hele programmeringsperioden til medlemsstaten. Dette første forfinansieringsbeløb betales i trancher på følgende måde:

Hvis et program for udvikling af landdistrikterne vedtages i 2015 eller senere, udbetales de tidligere trancher i det år, hvor det vedtages.

2.  Hele det beløb, der udbetales om forfinansiering, skal tilbagebetales til Kommissionen, hvis der ikke er fremsendt nogen udgiftsanmeldelse inden for rammerne af programmet for udvikling af landdistrikterne senest 24 måneder efter den dato, hvor Kommissionen har betalt den første tranche af forfinansieringen, skal hele det beløb, der udbetales som forfinansiering, tilbagebetales til Kommissionen.

3.  De renter, der påløber forfinansieringen, anvendes til det pågældende program for udvikling af landdistrikterne og fratrækkes de offentlige udgifter, som er angivet i den endelige udgiftsanmeldelse.

4.  Det samlede forfinansieringsbeløb cleares i overensstemmelse med proceduren i artikel 51 i denne forordning, inden programmet for udvikling af landdistrikterne afsluttes.

Artikel 36

Mellemliggende betalinger

1.  De mellemliggende betalinger foretages for hvert enkelt program for udvikling af landdistrikterne. De beregnes ved anvendelse af samfinansieringssatsen for hver enkelt foranstaltning på den afholdte offentlige udgift til den pågældende foranstaltning, jf. artikel 59 i forordning (EU) nr. 1305/2013

2.  Kommissionen foretager med forbehold af disponible budgetmidler og under hensyntagen til nedsættelser og suspensioner i henhold til artikel 41 de mellemliggende betalinger med henblik på godtgørelse af de udgifter, der er afholdt af de godkendte betalingsorganer.

3.  Hver mellemliggende betaling foretages af Kommissionen med forbehold af, at følgende krav er overholdt:

4.  Kommissionen underretter hurtigst muligt det godkendte betalingsorgan eller koordineringsorganet, når det er blevet udpeget, hvis et af de i stk. 3 nævnte krav ikke er opfyldt. En udgiftsanmeldelse kan ikke tages i betragtning, hvis et af kravene i stk. 3, litra a) eller c), ikke er opfyldt.

5.  Med forbehold af anvendelsen af artikel 51 og 52 foretager Kommissionen mellemliggende betalinger inden for en frist på 45 dage at regne fra registreringen af en udgiftsanmeldelse, der opfylder de i stk. 3 omhandlede krav.

6.  De godkendte betalingsorganer udarbejder og sender de mellemliggende udgiftsanmeldelser vedrørende programmerne for udvikling af landdistrikterne til Kommissionen enten direkte eller via koordineringsorganet, hvis et sådant er udpeget, med en hyppighed, der fastsættes af Kommissionen.

Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter, der fastsætter den hyppighed med hvilken de godkendte betalingsorganer fremsender disse mellemliggende udgiftsanmeldelser. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter den i artikel 116, stk. 3, omhandlede undersøgelsesprocedure.

Udgiftsanmeldelserne omfatter de udgifter, som betalingsorganerne har afholdt i hver af de pågældende perioder. I tilfælde, hvor den i artikel 65, stk. 9, i forordning (EU) nr. 1303/2013 omhandlede udgift ikke kan anmeldes til Kommissionen i den pågældende periode, fordi en ændring af programmet endnu ikke er blevet godkendt af Kommissionen, kan den anmeldes i efterfølgende perioder.

De mellemliggende udgiftsanmeldelser vedrørende udgifter, der er afholdt fra den 16. oktober, tages i betragtning over det følgende års budget.

7.  Artikel 83 i forordning (EU) nr. 1303/2013 finder anvendelse.

Artikel 37

Betaling af saldo og afslutning af programmet

1.  Efter modtagelse af den seneste årlige statusrapport vedrørende gennemførelsen af et program for udvikling af landdistrikterne betaler Kommissionen saldoen med forbehold af disponible budgetmidler på grundlag af gældende finansieringsplan, årsregnskaberne for det seneste regnskabsår, hvor programmet for udvikling af landdistrikterne har været gennemført, og den tilsvarende afgørelse om regnskabsafslutning. Disse regnskaber forelægges Kommissionen senest seks måneder efter den endelige dato for udgifternes støtteberettigelse som omhandlet i artikel 65, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1303/2013 og skal dække de udgifter, som er afholdt af betalingsorganet indtil den sidste dato for udgifternes støtteberettigelse.

2.  Saldoen skal betales senest seks måneder efter, at Kommissionen har modtaget de oplysninger og dokumenter, der er omhandlet i stk. 1, og det seneste årsregnskab er blevet afsluttet. Med forbehold af artikel 38, stk. 5, frigør Kommissionen de resterende beløb, som der er disponeret over efter betalingen af saldoen, inden for seks måneder.

3.  Hvis Kommissionen ikke senest inden den tidsfrist, der er fastsat i stk. 1, har modtaget den seneste statusrapport og de dokumenter, der er nødvendige for afslutningen af regnskaberne for det sidste år af programmets gennemførelse, frigøres saldoen automatisk som omhandlet i artikel 38.

Artikel 38

Automatisk frigørelse for programmer for udvikling af landdistrikterne

1.  Den del af budgetforpligtelsen vedrørende et program for udvikling af landdistrikterne, som ikke er udnyttet til betaling af forfinansieringen eller til mellemliggende betalinger, eller for hvilken Kommissionen ikke senest den 31. december i det tredje år efter det år, hvor budgetforpligtelsen er indgået, har fået forelagt nogen udgiftsanmeldelse vedrørende de afholdte udgifter, der opfylder de i artikel 36, stk. 3, omhandlede krav, frigør Kommissionen automatisk.

2.  Den del af budgetforpligtelserne, der stadig er åben den sidste dag for udgifternes støtteberettigelse som omhandlet i artikel 65, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1303/2013 og som ikke har været genstand for en udgiftsanmeldelse senest seks måneder efter denne dato, frigøres automatisk.

3.  Har en retslig procedure eller administrativ prøvelse opsættende virkning, afbrydes den i stk. 1 eller 2 omhandlede frist, efter hvilken den automatiske frigørelse sker, for så vidt angår beløbet svarende til de pågældende foranstaltninger, så længe den nævnte procedure eller administrative prøvelse varer, forudsat at Kommissionen modtager en begrundet udtalelse fra medlemsstaten senest den 31. december i år N + 3.

4.  Følgende lades ude af betragtning ved beregningen af den automatiske frigørelse:

Medlemsstaten sender senest den 31. januar Kommissionen oplysninger om de undtagelser, der henvises til i første afsnit, for de beløb, der angives inden udgangen af det forudgående år.

5.  Kommissionen underretter i god tid medlemsstaten, hvis der er risiko for, at der vil ske automatisk frigørelse. Den underretter dem om det beløb, der på grundlag af Kommissionens oplysninger automatisk vil blive frigjort. Medlemsstaten har en frist på to måneder fra modtagelsen af denne underretning til at godkende det pågældende beløb eller fremsætte sine bemærkninger. Kommissionen foretager den automatiske frigørelse senest ni måneder efter den sidste tidsfrist, der er resultatet af anvendelsen af stk. 1-3.

6.  I tilfælde af automatisk frigørelse nedsættes ELFUL's deltagelse i det pågældende program for udvikling af landdistrikterne, for så vidt angår det pågældende år, med det automatisk frigjorte beløb. Medlemsstaten udarbejder en revideret finansieringsplan med henblik på at fordele nedsættelsen af støtten mellem foranstaltningerne til godkendelse hos Kommissionen. Hvis dette ikke sker, nedsætter Kommissionen pro rata de beløb, der tildeles hver enkelt foranstaltning.

KAPITEL III

Fælles bestemmelser

Artikel 39

Regnskabsår for landbrug

Med forbehold af de særlige bestemmelser om anmeldelse af udgifter og indtægter vedrørende offentlig intervention, der fastlægges af Kommissionen i medfør af artikel 46, stk. 6, dækker regnskabsåret for landbruget betalte udgifter og indkomne indtægter, der er bogført på fondenes budgetter af betalingsorganerne for et regnskabsår "N", der begynder den 16. oktober i år "N-1" og slutter den 15. oktober i år "N".

Artikel 40

Overholdelse af betalingsfrister

Hvor der er fastsat betalingsfrister i EU-retten, medfører enhver betaling, som betalingsorganerne har foretaget til modtagerne inden den tidligst mulige betalingsdato og efter den seneste mulige betalingsdato, at betalingerne ikke kan accepteres til finansiering fra Unionen, undtagen i tilfælde, under betingelser og inden for grænser, der fastsættes under hensyntagen til proportionalitetsprincippet.

For at udgifter, som er afholdt inden den tidligst mulige betalingsdato eller efter den senest mulige betalingsdato, vil kunne finansieres af Unionen, samtidig med at de finansielle følger heraf begrænses, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 115 vedrørende undtagelser fra bestemmelsen i første afsnit.

Artikel 41

Nedsættelse og suspension af månedlige og mellemliggende betalinger

1.  Hvis Kommissionen ud fra udgiftsanmeldelserne eller de i artikel 102 omhandlede oplysninger kan fastslå, at udgifterne er blevet afholdt af organer, som ikke er godkendte betalingsorganer, at de ved EU-retten fastsatte betalingsperioder eller finansieringslofter ikke er blevet overholdt, eller at udgifterne på anden måde ikke er blevet afholdt i overensstemmelse med Unionens regler, kan Kommissionen nedsætte eller suspendere de månedlige eller mellemliggende betalinger til den pågældende medlemsstat inden for rammerne af de gennemførelsesretsakter vedrørende de månedlige betalinger, der er omhandlet i artikel 18, stk. 3, eller inden for rammerne af de mellemliggende betalinger, der er omhandlet i artikel 36, efter at have givet medlemsstaten lejlighed til at fremsætte sine bemærkninger.

Hvis Kommissionen ikke ud fra udgiftsanmeldelserne eller de i artikel 102 omhandlede oplysninger kan fastslå, at udgifterne er blevet afholdt i overensstemmelse med Unionens regler, anmoder Kommissionen den pågældende medlemsstat om at indsende yderligere oplysninger og fremsætte sine bemærkninger inden for en frist, som ikke må være kortere end 30 dage. Hvis Kommissionen ikke modtager svar fra medlemsstaten på sin anmodning inden for den fastsatte frist, eller hvis svaret anses for utilfredsstillende eller viser, at udgifterne ikke er blevet afholdt i overensstemmelse med Unionens regler, kan Kommissionen nedsætte eller suspendere de månedlige eller mellemliggende betalinger til den pågældende medlemsstat inden for rammerne af de gennemførelsesretsakter vedrørende de månedlige betalinger, der er omhandlet i artikel 18, stk. 3, eller inden for rammerne af de i artikel 36 omhandlede mellemliggende betalinger.

2.  Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter, der nedsætter eller suspenderer de månedlige eller mellemliggende betalinger til en medlemsstat, hvis en eller flere nøglekomponenter i det pågældende nationale kontrolsystem ikke findes eller ikke fungerer på grund af de konstaterede manglers alvorlige eller vedvarende karakter, eller der er lignende alvorlige mangler i systemet for inddrivelse af uretmæssige betalinger, og hvis én af følgende betingelser er opfyldt: gennemførelsesretsakter, der nedsætter eller suspenderer de månedlige eller mellemliggende betalinger til en medlemsstat:

Nedsættelsen eller suspensionen anvendes på de relevante udgifter, der er afholdt af betalingsorganet, hvis manglerne har eksisteret i en periode, som fastsættes ved de i dette stykke omhandlede gennemførelsesretsakter, og som ikke må overstige tolv måneder. Hvis betingelserne for nedsættelsen eller suspensionen fortsætter med at blive overholdt, kan Kommissionen vedtage gennemførelsesretsakter, der forlænger den periode for yderligere perioder, der ikke overstiger tolv måneder. Nedsættelsen eller suspensionen forlænges ikke, hvis disse betingelser ikke længere er overholdt.

De i dette afsnit omhandlede gennemførelsesretsakter vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 116, stk. 2.

Før Kommissionen vedtager de i dette stykke omhandlede gennemførelsesretsakter, underretter den berørte medlemsstat om, at den har til hensigt at gøre det, og anmoder medlemsstaten om at reagere inden for en periode, som ikke må være under 30 dage.

Gennemførelsesretsakter, der fastsætter de i artikel 18, stk. 3, omhandlede månedlige betalinger eller de i artikel 36 omhandlede mellemliggende betalinger skal tage hensyn til de gennemførelsesretsakter, der vedtages i medfør af dette stykke.

3.  Nedsættelser og suspensioner ifølge denne artikel anvendes i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet og berører ikke anvendelsen af artikel 51 og 52.

4.  Nedsættelser og suspensioner ifølge denne artikel berører ikke artikel 19, 22 og 23 i forordning (EU) nr. 1303/2013

Nedsættelserne i artikel 19 og 22 i forordning (EU) nr. 1303/2013 anvendes efter den i stk. 2 i denne artikel omhandlede procedure.

Artikel 42

Suspension af betalinger i tilfælde af for sen indsendelse

Hvis sektorlovgivningen for landbrug kræver, at medlemsstaten inden for en nærmere fastsat frist skal fremsende oplysninger om antallet af gennemførte kontroller jf. artikel 59 og resultaterne heraf, og hvis medlemsstaten overskrider denne frist, kan Kommissionen suspendere de i artikel 18 omhandlede månedlige betalinger eller de i artikel 36 omhandlede mellemliggende betalinger, forudsat at Kommissionen rettidigt inden undersøgelsesperiodens begyndelse har stillet alle de nødvendige oplysninger, formularer og forklaringer, der er nødvendige for kontrollen af de statistiske oplysninger, til rådighed for medlemsstaterne. Det beløb der skal suspenderes må ikke overstige 1,5 % af de udgifter, som der ikke er blevet indsendt relevante statistiske oplysninger om til tiden. Når Kommissionen suspenderer en betaling skal den gøre dette i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet og under hensyntagen til forsinkelsens omfang. Navnlig skal der tages hensyn til, om sen indsendelse af oplysninger udgør en risiko for gennemførelsen af den årlige dechargeprocedure. Inden Kommissionen suspenderer de månedlige betalinger, underretter den skriftligt den pågældende medlemsstat herom. Kommissionen tilbagebetaler de suspenderede beløb, når den modtager de statistiske oplysninger fra den pågældende medlemsstat, forudsat at datoen for modtagelsen ikke er senere end den 31. januar året efter.

Artikel 43

Anvendelse af indtægter

1.  Følgende indtægter er formålsbestemte indtægter, jf. artikel 21 i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012:

2.  De i stk. 1 omhandlede beløb indbetales til Unionens budget, og i tilfælde af genanvendelse anvendes de udelukkende til at finansiere henholdsvis EGFL- og ELFUL-udgifter.

3.  Denne forordning finder tilsvarende anvendelse på den i stk. 1 omhandlede formålsbestemte indtægt.

4.  Hvad angår EGFL finder artikel 170 og 171 i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 tilsvarende anvendelse på bogføringen af de formålsbestemte indtægter, som er omhandlet i nærværende forordning.

Artikel 44

Føring af separate regnskaber

Hvert enkelt betalingsorgan fører et sæt af særskilte regnskaber for de bevillinger, der er opført på Unionens budget til fondene.

Artikel 45

Informationsforanstaltninger

1.  Fremsendelsen af oplysninger, der finansieres i medfør af artikel 6, litra e), har navnlig til formål at bidrage til at forklare, gennemføre og udvikle den fælles landbrugspolitik og gøre befolkningen mere bevidst om indholdet af og målsætningerne herfor, at genoprette forbrugernes tillid efter kriser ved hjælp af oplysningskampagner, at underrette landbrugere og andre parter, der er aktive i landområder, og at fremme den europæiske landbrugsmodel såvel som hjælpe borgerne med at forstå den.

Der skal gives sammenhængende, objektive og globale oplysninger både inden for og uden for Unionen med henblik på at give et korrekt samlet billede af den fælles landbrugspolitik.

2.  De i stk. 1 omhandlede foranstaltninger kan bestå i:

De foranstaltninger, som kræves i henhold til lovgivning, eller de foranstaltninger, der allerede modtager finansiering under en anden af Unionens tiltag, er udelukket.

For at gennemføre aktiviteter, der henvises til i litra b), kan Kommissionen indhente bistand fra eksterne eksperter.

De i første afsnit omhandlede foranstaltninger skal også bidrage til virksomhedskommunikationen om Unionens politiske prioriteter, for så vidt at disse prioriteter har tilknytning til de generelle mål i denne forordning.

3.  Kommissionen offentliggør senest den 31. oktober hvert år en indkaldelse af forslag under overholdelse af de i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 fastlagte betingelser.

4.  Den i artikel 116, stk. 1, nævnte komité underrettes om foranstaltninger, der planlægges og træffes i medfør af nærværende artikel.

5.  Kommissionen forelægger en rapport om gennemførelsen af denne artikel for Europa-Parlamentet og Rådet hvert andet år.

Artikel 46

Kommissionens beføjelser

1.  For at tage hensyn til de indtægter, som betalingsorganerne opkræver på vegne af Unionens budget i forbindelse med betalinger på grundlag af udgiftsanmeldelser, som medlemsstaterne har fremsendt, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 115 vedrørende de betingelser, under hvilke visse typer af udgifter og indtægter inden for rammerne af fondene skal udlignes.

2.  For at gøre det muligt at fordele de disponible bevillinger ligeligt mellem medlemsstaterne, hvis Unionens budget ikke er vedtaget ved regnskabsårets begyndelse, eller hvis de samlede, planlagte forpligtelser overstiger den tærskel, der er fastsat i artikel 170, stk. 3, i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 115 i nærværende forordning vedrørende forpligtelserne og betalingen af beløbene.

3.  For at kontrollere, om der er sammenhæng mellem de data, som medlemsstaterne har meddelt vedrørende udgifter eller andre oplysninger, der er omhandlet i denne forordning, tillægges Kommissionen i tilfælde af manglende overholdelse af forpligtelsen til at underrette Kommissionen i henhold til artikel 102 beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 115 om udsættelse af månedlige betalinger til medlemsstaterne omhandlet i artikel 42vedrørende udgifter under EGFL og betingelserne efter hvilke den nedsætter eller suspenderer de i den artikel omhandlede mellemliggende betalinger til medlemsstaterne under ELFUL.

4.  Når artikel 42 anvendes, for at sikre at proportionalitetsprincippet overholdes tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 115 med regler om:

5.  Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter, der fastlægger nærmere regler for den i artikel 44 fastlagte forpligtelse samt de specifikke betingelser, der gælder for de oplysninger, som skal indføres i det regnskab, der føres af betalingsorganerne. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 116, stk. 3.

6.  Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter, der fastsætter regler vedrørende:

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 116, stk. 3.

KAPITEL IV

Regnskabsafslutning

Afdeling I

Almindelige bestemmelser

Artikel 47

Kommissionens kontrol på stedet

1.  Med forbehold af de kontroller, som medlemsstaterne gennemfører i henhold til nationale love og administrative bestemmelser eller artikel 287 i TEUF, eller enhver kontrol, der gennemføres på grundlag af artikel 322 i TEUF eller baseres på Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 ( 30 ), kan Kommissionen foretage kontrol på stedet i medlemsstaterne med henblik på navnlig at verificere:

De personer, som Kommissionen har bemyndiget til at foretage kontrol på stedet på dennes vegne, eller ansatte i Kommissionen, der handler inden for rammerne af de beføjelser, som de har fået tildelt, skal have adgang til de regnskabsbøger og alt andet materiale, som vedrører de af EGFL og ELFUL finansierede udgifter, herunder dokumenter og deres metadata, der er registreret eller modtaget og opbevaret i elektronisk form.

Beføjelserne til at foretage kontrol på stedet berører ikke anvendelsen af nationale retsforskrifter, hvorefter visse handlinger kun må udføres af ansatte, som er særligt udpeget hertil i henhold til national ret. Med forbehold af de specifikke bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 883/2013 ( 31 ) og forordning (EF, Euratom) nr. 2185/96 deltager de af Kommissionen bemyndigede personer til at handle på dennes vegne, ikke i husundersøgelser eller formel afhøring af personer inden for rammerne af medlemsstatens nationale ret. De har dog adgang til de således opnåede oplysninger.

2.  Kommissionen giver tilstrækkeligt tidligt meddelelse inden kontrollen på stedet til den pågældende medlemsstat eller til den medlemsstat, på hvis område kontrollen finder sted, under hensyntagen til den administrative indvirkning på betalingsorganerne, når de foretager kontroller. Ansatte fra den pågældende medlemsstat kan deltage i en sådan kontrol.

På anmodning af Kommissionen og med den pågældende medlemsstats samtykke foretager medlemsstatens kompetente myndigheder supplerende kontroller eller undersøgelser vedrørende foranstaltninger, der er omfattet af denne forordning. Ansatte i Kommissionen eller personer, der er bemyndiget af denne til at handle på dennes vegne, kan deltage i en sådan kontrol.

For at forbedre kontrollerne kan Kommissionen med de pågældende medlemsstaters samtykke anmode om hjælp fra myndighederne i disse medlemsstater i forbindelse med bestemte kontroller eller undersøgelser.

Artikel 48

Adgang til oplysninger

1.  Medlemsstaterne stiller alle oplysninger, der er nødvendige, for at fondene kan fungere tilfredsstillende, til rådighed for Kommissionen og træffer alle foranstaltninger, der antages at kunne lette eventuelle kontroller, herunder kontrol på stedet, som Kommissionen skønner det formålstjenligt at foretage som led i forvaltningen af Unionens finansiering.

2.  Medlemsstaterne underretter efter anmodning fra Kommissionen denne om de love og administrative bestemmelser, som de har vedtaget med henblik på gennemførelsen af Unionens retsakter vedrørende den fælles landbrugspolitik, for så vidt disse retsakter har finansielle virkninger for EGFL eller ELFUL.

3.  Medlemsstaterne stiller oplysninger til rådighed for Kommissionen om uregelmæssigheder og tilfælde af formodet svig, der er konstateret, såvel som oplysninger om foranstaltninger, der er truffet i henhold til nærværende kapitels afdeling III med henblik på inddrivelse af beløb, der er uberettiget udbetalt som følge af nævnte uregelmæssigheder og tilfælde af svig.

Artikel 49

Aktindsigt

De godkendte betalingsorganer opbevarer bilagene vedrørende de foretagne betalinger og dokumenterne vedrørende den administrative og fysiske kontrol, der er foreskrevet i EU-retten, og stiller disse dokumenter og oplysninger til rådighed for Kommissionen. Denne dokumentation kan opbevares i elektronisk form på de betingelser, som Kommissionen har fastsat på grundlag af artikel 50, stk. 2.

Hvis den relevante dokumentation opbevares hos en myndighed, der handler efter fuldmagt fra et betalingsorgan, og som er ansvarlig for anvisning af udgifter, tilsender denne myndighed det godkendte betalingsorgan rapporter om antallet af foretagne kontroller, deres indhold og de foranstaltninger, der er truffet på grundlag heraf.

Artikel 50

Kommissionens beføjelser

1.  For at sikre en korrekt og effektiv anvendelse af bestemmelserne om kontrol på stedet og aktindsigt og adgang til oplysninger i dette kapitel, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 115, der supplerer de særlige forpligtelser, som skal overholdes af medlemsstaterne i henhold til dette kapitel.

2.  Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter, der fastsætter regler for:

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 116, stk. 3.

Afdeling II

Afslutning

Artikel 51

Regnskabsafslutning

Inden den 31. maj i året efter det pågældende regnskabsår vedtager Kommissionen på grundlag af de oplysninger, den har modtaget i overensstemmelse med artikel 102, stk. 1, litra c), gennemførelsesretsakter med sin afgørelse om afslutning af regnskaberne for de godkendte betalingsorganer. Disse gennemførelsesretsakter tager hensyn til, om de forelagte årsregnskaber er fuldstændige, nøjagtige og pålidelige og foregriber ikke vedtagelsen af senere afgørelser i henhold til artikel 52.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter rådgivningsproceduren i Artikel 116, stk. 2.

Artikel 52

Efterprøvende regnskabsafslutning

1.  Når Kommissionen konstaterer, at de udgifter, som er omfattet af anvendelsesområdet for artikel 4, stk. 1, og artikel 5, ikke er afholdt i overensstemmelse med EU-retten, og for ELFUL med gældende EU-ret og national ret som omhandlet i artikel 85 i forordning (EU) nr. 1303/2013 vedtager Kommissionen gennemførelsesretsakter, der afgør, hvilke beløb der skal udelukkes fra Unionens finansiering. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter rådgivningsproceduren i Artikel 116, stk. 2.

2.  Kommissionen anslår de beløb, der skal udelukkes, på grundlag af det regelstridige forholds konstaterede omfang. Kommissionen tager i den forbindelse hensyn til overtrædelsens art samt til den økonomiske skade, der er påført Unionen. Den skal basere sin udelukkelse på identifikation af uretmæssigt anvendte beløb og kan, hvis disse ikke kan identificeres med en i forhold til målet rimelig indsats, anvende ekstrapolerede korrektioner eller standardsatskorrektioner. Faste korrektioner anvendes kun, hvis det på grund af sagens omstændigheder, eller fordi medlemsstaten ikke har forelagt Kommissionen de nødvendige oplysninger, ikke er muligt med en i forhold til målet rimelig indsats at fastslå den økonomiske skade, der er påført Unionen, nærmere.

3.  Inden vedtagelsen af enhver afgørelse om afvisning af finansiering skal de resultater, som Kommissionen er nået frem til ved sin efterprøvning, samt den pågældende medlemsstats svar foreligge i form af skriftlige meddelelser, hvorefter de to parter forsøger at blive enige om, hvilke konsekvenser der skal drages. I denne fase af proceduren får medlemsstaterne lejlighed til at påvise, at det faktiske omfang af den manglende overholdelse er mindre end det, der fremgår af Kommissionens vurdering.

Hvis parterne ikke kan blive enige, kan medlemsstaten anmode om, at der indledes en procedure med henblik på at forlige de respektive standpunkter inden for en frist på fire måneder. Medlemsstaten forelægger en rapport om resultaterne af denne procedure for Kommissionen. Kommissionen tager hensyn til henstillingerne i rapporten, inden den træffer afgørelse om afvisning af finansiering og anfører en begrundelse, hvis den beslutter ikke at følge disse henstillinger.

4.  En afvisning af finansiering kan ikke vedrøre:

5.  Stk. 4 finder ikke anvendelse i tilfælde af:

Artikel 53

Kommissionens beføjelser

1.  Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter, der fastsætter regler for gennemførelsen af:

2.  Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 116, stk. 3.

3.  For at gøre det muligt for Kommissionen at beskytte Unionens finansielle interesser og sikre, at den i artikel 52 omhandlede efterprøvende regnskabsafslutning anvendes effektivt, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 115 vedrørende kriterier og metoder til anvendelse af korrektioner.

Afdeling III

Uregelmæssigheder

Artikel 54

Fælles bestemmelser

1.  For enhver uretmæssig betaling som følge af uregelmæssigheder eller forsømmelighed anmoder medlemsstaterne støttemodtageren om tilbagebetaling inden for 18 måneder efter, at det betalingsorgan, der er ansvarligt for inddrivelsen, har godkendt og i givet fald modtaget en kontrolrapport eller et tilsvarende dokument, hvoraf det fremgår, at en uregelmæssighed har fundet sted. Det hertil svarende beløb skal samtidig med anmodningen om tilbagebetaling indføres i betalingsorganets debitorregnskab.

2.  Hvis tilbagebetalingen ikke har fundet sted senest fire år efter datoen for tilbagebetalingsanmodningen eller senest otte år, hvis anmodningen bliver bragt for en national domstol, bæres 50 % af de finansielle konsekvenser af den manglende tilbagebetaling af den pågældende medlemsstat og 50 % af Unionens budget, uden at dette berører kravet om, at den pågældende medlemsstat skal fortsætte inddrivelsesprocedurerne i medfør af artikel 58.

Hvis det i forbindelse med inddrivelsesproceduren ved et administrativt eller retsligt instrument, som har endelig karakter, konstateres, at der ikke foreligger nogen uregelmæssighed, anmelder den berørte medlemsstat til fondene den finansielle byrde, den har båret i henhold til første afsnit, som en udgift.

Hvis inddrivelsen imidlertid, af årsager der ikke kan tilskrives den pågældende medlemsstat, ikke kan finde sted inden for den frist, der er anført i første afsnit af dette stykke, og det beløb, der skal inddrives, overskrider 1 mio. EUR, kan Kommissionen efter anmodning fra medlemsstaten forlænge fristen med en periode, der højst er halvt så lang som den oprindelige frist.

3.  I behørigt begrundede tilfælde kan medlemsstaterne beslutte ikke at fortsætte inddrivelsen. Beslutning herom kan træffes i følgende tilfælde:

Hvis den i første afsnit i dette stykke omhandlede beslutning træffes, inden det udestående beløb har været genstand for de i stk. 2 omhandlede regler, bæres de finansielle konsekvenser af den manglende inddrivelse af Unionens budget.

4.  De beløb, der påhviler medlemsstaterne som følge af anvendelsen af stk. 2 i denne artikel, skal angives af dem i de årsregnskaber, der fremsendes til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 102, stk. 1, litra c), nr. iv). Kommissionen kontrollerer, at dette er sket på korrekt vis og foretager eventuelt de nødvendige tilpasninger i den i artikel 51 omhandlede gennemførelsesretsakt.

5.  Kommissionen kan, forudsat at proceduren i artikel 52, stk. 3, er blevet fulgt, vedtage gennemførelsesretsakter, der fastsætter, at beløb, der er bogført i Unionens budget, udelukkes fra finansiering fra Unionen i følgende tilfælde:

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter rådgivningsproceduren i Artikel 116, stk. 2.

Artikel 55

Særlige bestemmelser vedrørende EGFL

Beløb, der inddrives som følge af uregelmæssigheder eller forsømmelighed, og de påløbne renter betales til betalingsorganerne og bogføres af disse som indtægter bestemt til EGFL for den måned, hvor beløbene rent faktisk modtages.

Ved indbetalingen til Unionens budget som omhandlet i stk.1 kan medlemsstaten tilbageholde 20 % af de inddrevne beløb som fast godtgørelse for omkostninger til inddrivelse, dog ikke i tilfælde af uregelmæssigheder eller forsømmelighed, som kan tilskrives de administrative myndigheder eller andre organer i den pågældende medlemsstat.

Artikel 56

Særlige bestemmelser vedrørende ELFUL

Hvis der afsløres uregelmæssigheder eller forsømmelighed i forbindelse med foranstaltninger eller programmer for udvikling af landdistrikterne, foretager medlemsstaterne finansielle justeringer ved fuldstændigt eller delvis at annullere den pågældende finansiering fra Unionen. Medlemsstaterne tager i den forbindelse hensyn til de konstaterede uregelmæssigheders art og grovhed samt til det økonomiske tab, der er påført ELFUL.

Beløb fra Unionen, der finansieres under ELFUL, og som bliver annulleret, og inddrevne beløb samt de påløbne renter gentildeles det pågældende program. Dog kan medlemsstaten kun genanvende de annullerede eller inddrevne unionsmidler til en foranstaltning under det samme program for udvikling af landdistrikterne, og under forbehold af at de pågældende midler ikke gentildeles foranstaltninger, der har været genstand for en finansiel justering. Efter afslutningen af et program for udvikling af landdistrikterne refunderer medlemsstaten de inddrevne beløb til Unionens budget.

Artikel 57

Kommissionens beføjelser

1.  For at sikre en korrekt og effektiv anvendelse af bestemmelserne om betingelserne for inddrivelse af uretmæssigt udbetalte beløb og de påløbne renter tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 115 vedrørende særlige forpligtelser, som skal overholdes af medlemsstaterne.

2.  Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter, der fastsætter regler for:

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 116, stk. 3.

AFSNIT V

KONTROLSYSTEMER OG SANKTIONER

KAPITEL I

Generelle regler

Artikel 58

Beskyttelse af Unionens finansielle interesser

1.  Medlemsstaterne vedtager inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik alle love og administrative bestemmelser og træffer alle andre foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre en effektiv beskyttelse af Unionens finansielle interesser, navnlig med henblik på at:

2.  Medlemsstaterne indfører effektive forvaltnings- og kontrolsystemer, der kan sikre, at lovgivningen om Unionens støtteordninger overholdes med henblik på at minimere risikoen for, at Unionen påføres økonomisk skade.

3.  Medlemsstaterne underretter Kommissionen om de ifølge stk. 1 og 2 vedtagne bestemmelser og trufne foranstaltninger.

Alle betingelser, som medlemsstaterne fastsætter for at supplere betingelserne i Unionens regler for modtagelse af støtte, som finansieres over EGFL eller ELFUL, skal kunne verificeres.

4.  Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter, der fastsætter de nødvendige regler for at opnå en ensartet anvendelse af denne artikel. Sådanne regler kan vedrøre følgende:

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 116, stk. 3.

Artikel 59

Almindelige kontrolprincipper

1.  Medmindre andet er fastsat, skal det system, som medlemsstaterne indfører i overensstemmelse med artikel 58, stk. 2, omfatte systematisk administrativ kontrol af alle støtteansøgninger og betalingsanmodninger. Systemet skal suppleres af kontrol på stedet.

2.  I forbindelse med kontrol på stedet udvælger den ansvarlige myndighed sin stikprøve blandt samtlige ansøgere, omfattende i givet fald en tilfældigt udvalgt del og en risikobaseret del, for at opnå en repræsentativ fejlrate og samtidig også fokusere på de områder, hvor risikoen for fejl er størst.

3.  Den ansvarlige myndighed udarbejder en rapport om hvert kontrolbesøg på stedet.

4.  Hvor det er hensigtsmæssigt, foretages alle kontroller på stedet, som er fastsat i Unionens regler om landbrugsbistand og støtte til udvikling af landdistrikterne, på samme tid.

5.  Medlemsstaterne sikrer, med henblik på en effektiv risikoforvaltning, det nødvendige minimumsniveau for kontrol på stedet og forhøjer om nødvendigt dette minimumsniveau. Medlemsstaterne kan begrænse dette minimumsniveau, når forvaltnings- og kontrolsystemerne fungerer korrekt og fejlprocenterne ligger på et acceptabelt niveau.

6.  I tilfælde, som Kommissionen fastsætter på grundlag af artikel 62, stk. 2, litra h), kan støtteansøgninger og betalingsanmodninger eller andre meddelelser eller anmodninger korrigeres og tilpasses efter indgivelsen i tilfælde af åbenlyse fejl, som den kompetente myndighed erkender.

7.  En støtteansøgning eller betalingsanmodning afvises, hvis modtageren eller dennes repræsentant forhindrer gennemførelsen af kontrol på stedet, medmindre der er tale om tilfælde af force majeure og usædvanlige omstændigheder.

Artikel 60

Omgåelsesklausul

Medmindre der er fastsat særlige bestemmelser, indrømmes der ingen fordele i henhold til sektorlovgivningen for landbrug til fysiske eller juridiske personer, om hvem det kan fastslås, at betingelserne for at opnå sådanne fordele blev skabt på en kunstig måde og i strid med formålene med den pågældende lovgivning.

Artikel 61

Støtteordningernes kompatibilitet i kontroløjemed i vinsektoren

I forbindelse med anvendelse af støtteordninger i vinsektoren som omhandlet i forordning (EU) nr. 1308/2013 sørger medlemsstaterne for, at de administrations- og kontrolprocedurer, der anvendes på disse ordninger, er kompatible med det integrerede system, der henvises til i kapitel II, for så vidt angår følgende elementer:

Procedurerne skal give mulighed for fælles anvendelse eller udveksling af data med det integrerede system.

Artikel 62

Kommissionens beføjelser hvad angår kontrol

1.  For at sikre, at kontrollerne udføres korrekt og effektivt, og at betingelserne for støtteberettigelse bliver kontrolleres på en effektiv, sammenhængende og ikkediskriminerende måde, som beskytter Unionens finansielle interesser, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 115, der, hvis korrekt forvaltning af ordningen gør det nødvendigt, fastsætter yderligere krav med hensyn til toldprocedurer, navnlig til dem som er fastlagt i Europa–Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 952/2013 ( 32 ).

2.  Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter, der fastsætter de regler, der er nødvendige for at opnå ensartet anvendelse af dette kapitel i Unionen, navnlig:

▼C1

▼B

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 116, stk. 3.

Artikel 63

Uretmæssigt udbetalte beløb og administrative sanktioner

1.  Konstateres det, at en støttemodtager ikke opfylder kriterierne for støtteberettigelse, forpligtelserne eller andre forpligtelser vedrørende betingelserne for tildeling af støtte som fastsat i sektorlovgivningen for landbrug, tilbagetrækkes støtten helt eller delvis, og i givet fald de tilsvarende betalingsrettigheder som omhandlet i artikel 21 i forordning (EU) nr. 1307/2013 tildeles ikke eller trækkes tilbage, når det er relevant.

2.  Hvor det er fastsat i sektorlovgivningen for landbrug, pålægger medlemsstaterne også administrative sanktioner i overensstemmelse med reglerne i artikel 64 og 77. Dette berører ikke bestemmelserne i artikel 91-101 i afsnit VI.

3.  Med forbehold af artikel 54, stk. 3, inddrives de beløb, herunder påløbne renter og betalingsrettigheder, der berøres af tilbagetrækningen i stk. 1 og af sanktionerne i stk. 2.

4.  Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 115, der fastsætter retningslinjerne for udøvelse af de funktioner, der er omhandlet i stk. 1.

5.  Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter, der fastsætter nærmere proceduremæssige og tekniske regler for

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 116, stk. 3.

Artikel 64

Anvendelse af administrative sanktioner

1.  For så vidt angår de i artikel 63, stk. 2, omhandlede administrative sanktioner finder denne artikel anvendelse i tilfælde af manglende opfyldelse af kriterierne for støtteberettigelse, forpligtelser eller andre forpligtelser, der følger af anvendelsen af sektorlovgivningen for landbrug, med undtagelse af de i artikel 67-78 i dette afsnits kapitel II og i artikel 91-101 i afsnit VI nævnte og dem, der er omfattet af sanktionerne i artikel 89, stk. 3 og 4.

2.  Der pålægges ingen administrativ sanktion,

3.  Administrative sanktioner kan pålægges støttemodtagere, andre fysiske eller juridiske personer, herunder koncerner eller sammenslutninger af støttemodtagere eller andre personer, som er bundet af de forpligtelser, der er fastsat i stk. 1.

4.  De administrative sanktioner kan være af følgende art:

5.  De administrative sanktioner skal stå i et rimeligt forhold til og gradueres efter, hvor alvorlig, omfattende, varig og hyppig den konstaterede manglende opfyldelse er, og skal overholde følgende grænser:

6.  Med henblik på at tage hensyn til dels den afskrækkende virkning af de afgifter og sanktioner, der skal pålægges, dels den af sektorlovgivningen for landbrug omfattede enkelte støtteordnings eller støtteforanstaltnings særlige karakter tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 115:

7.  Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter, der fastsætter de nærmere proceduremæssige og tekniske regler for ensartet anvendelse af denne artikel, vedrørende:

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 116, stk. 3.

Artikel 65

Suspension af betalinger til medlemsstaterne i specifikke tilfælde, der er omfattet af forordning (EU) nr. 1308/2013

1.  Når det, jf. forordning (EU) nr. 1308/2013, kræves, at medlemsstaterne inden for et fastsat tidsrum indsender specifikke oplysninger, og medlemsstaterne ikke indsender disse oplysninger inden for dette tidsrum, eller indsender urigtige oplysninger, kan Kommissionen suspendere de i artikel 18 omhandlede månedlige betalinger, forudsat at Kommissionen rettidigt har stillet de nødvendige oplysninger, formularer og forklaringer til rådighed for medlemsstaterne. Det beløb, der suspenderes, skal vedrøre udgifterne til de markedsforanstaltninger, for hvilke de oplysninger, der er påkrævet, ikke indsendes, ikke indsendes rettidigt eller er urigtige.

2.  For at sikre overholdelse af proportionalitetsprincippet ved anvendelsen af stk. 1, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 115 vedrørende markedsforanstaltninger omfattet af suspensionen og satsen og suspensionsperioden for de i samme stykke omhandlede betalinger.

3.  Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter, der fastsætter detaljerede regler for proceduren for og praktiske ordninger vedrørende den korrekte funktionsmåde for suspension af de månedlige betalinger i stk. 1. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 116, stk. 3.

Artikel 66

Sikkerhedsstillelse

1.  Medlemsstaterne kræver, når dette er fastsat i sektorlovgivningen for landbrug, at der stilles en sikkerhed, der garanterer betaling eller fortabelse af et bestemt beløb til en kompetent myndighed, såfremt en bestemt forpligtelse i sektorlovgivningen for landbrug ikke opfyldes.

2.  Undtagen i tilfælde af force majeure fortabes sikkerheden helt eller delvis, hvis en bestemt forpligtelse ikke opfyldes eller kun opfyldes delvis.

3.  Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 115, der fastsætter regler, der sikrer en ikkediskriminerende behandling, retfærdighed og respekt for proportionalitet, når der stilles en sikkerhed, og:

4.  Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter, der fastsætter regler om:

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 116, stk. 3.

KAPITEL II

Integreret forvaltnings- og kontrolsystem

Artikel 67

Anvendelsesområde og udtryk, der benyttes

1.  Hver medlemsstat opretter og står for driften af et integreret forvaltnings- og kontrolsystem ("det integrerede system").

2.  Det integrerede system anvendes på støtteordningerne i bilag I til forordning (EU) nr. 1307/2013 og på den støtte, der ydes i henhold til artikel 21, stk. 1, litra a) og b), og artikel 28-31, 33, 34 og 40 i forordning (EU) nr. 1305/2013 og i givet fald artikel 35, stk. 1, litra b) og c), i forordning (EU) nr. 1303/2013

Dette kapitel anvendes dog ikke på foranstaltninger, der henvises til i artikel 28, stk. 9, i forordning (EU) nr. 1305/2013. Det anvendes heller ikke på foranstaltninger i henhold til artikel 21, stk. 1, litra a) og b), i nævnte forordning for så vidt angår etableringsomkostninger.

3.  I det omfang det er nødvendigt, anvendes det integrerede system også til kontrol af krydsoverensstemmelse som fastlagt i afsnit VI.

4.  I dette kapitel forstås ved:

Artikel 68

Det integrerede systems elementer

1.  Det integrerede system omfatter følgende elementer:

2.  Hvor det er relevant, skal det integrerede system omfatte et system oprettet i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1760/2000 ( 35 ) og Rådets forordning (EF) nr. 21/2004 ( 36 ) til identifikation og registrering af dyr.

3.  Uden at dette i øvrigt indskrænker medlemsstaternes ansvar for det integrerede systems iværksættelse og anvendelse, kan Kommissionen henvende sig til personer eller organer, der er specialiserede på området, for at fremme oprettelsen, overvågningen og udnyttelsen af det integrerede system, især for at yde teknisk rådgivning til medlemsstaternes kompetente myndigheder, hvis de anmoder om det.

4.  Medlemsstaterne træffer alle yderligere foranstaltninger, der er nødvendige for en korrekt anvendelse af det integrerede system, og yder hinanden den fornødne gensidige bistand i forbindelse med den kontrol, der kræves i henhold til denne forordning.

Artikel 69

Elektronisk database

1.  Den elektroniske database ("databasen") registrerer for hver enkelt modtager af den i artikel 67, stk. 2, omhandlede støtte de oplysninger, der fremgår af støtteansøgninger og betalingsanmodninger.

Databasen skal især muliggøre, at der via medlemsstatens kompetente myndighed kan foretages søgninger på oplysningerne for det indeværende kalender- og/eller produktionsår og de foregående ti sådanne år. Når støtten til landbrugere påvirkes af oplysninger vedrørende foregående kalenderår og/eller produktionsår startende med 2000, skal databasen dog også give mulighed for søgning på oplysninger vedrørende disse år. Databasen skal også muliggøre direkte og umiddelbar søgning på oplysningerne, som minimum for de foregående fire på hinanden følgende kalenderår, og for så vidt angår oplysninger vedrørende "permanente græsarealer", som defineret i artikel 2, litra c), i Kommissionens forordning (EF) nr. 1120/2009 ( 37 ) i den originale version, og for perioder gældende fra dens ikrafttræden "permanente græsarealer og permanente græsningsarealer", som defineret i artikel 4, litra h), i forordning (EU) nr. 1307/2013 som minimum for så vidt angår de foregående fem på hinanden følgende kalenderår.

For de medlemsstater, der tiltrådte Unionen efter 2004 eller senere, kræves der uanset andet afsnit kun, at de skal sikre, at der kan foretages søgninger på oplysninger fra året for deres tiltrædelse.

2.  Medlemsstaterne kan oprette decentrale databaser, forudsat at databaserne og de administrative procedurer for registrering af og adgang til oplysningerne udformes, så de er ensartede i hele medlemsstaten og er indbyrdes kompatible, så at der kan foretages krydskontrol.

Artikel 70

System til identifikation af landbrugsparceller

1.  Systemet til identifikation af landbrugsparceller oprettes på grundlag af kort, matrikeldokumenter eller andre kartografiske referencer. Der anvendes elektroniske geografiske informationssystemteknikker, herunder luft- eller rum-ortofotos, med en ensartet standard, der sikrer en grad af nøjagtighed, som mindst svarer til graden af nøjagtighed i kartografi i målestoksforholdet 1:10 000 og fra 2016 i målestoksforholdet 1:5 000 , samtidig med at der tages hensyn til parcellens omrids og tilstand. Dette fastsættes i overensstemmelse med eksisterende EU-standarder.

Uanset første afsnit kan medlemsstaterne dog fortsat gøre brug af sådanne teknikker, herunder luft- eller rum-ortofotos, med en ensartet standard, der sikrer en nøjagtighed, som mindst svarer til kartografi i målestoksforholdet 1:10 000 fra 2016, hvis teknikkerne var erhvervet på grundlag af langtidskontrakter, der er indgået før november 2012.

2.  Medlemsstaterne sikrer, at systemet til identifikation af landbrugsparceller indeholder henvisninger for at tage hensyn til miljømæssige fokusområder. Henvisningerne skal navnlig omfatte de relevante specifikke forpligtelser og/eller miljøcertificeringsordninger, der er nævnt i artikel 43, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1307/2013 svarende til praksis i artikel 46 i den pågældende forordning, inden de støtteansøgninger, der er omtalt i artikel 72 i denne forordning om betaling for praksis i landbruget, der er til gavn for klima og miljø, jf. artikel 43-46 i forordning (EU) nr. 1307/2013, indgives senest for ansøgningsåret 2018.

Artikel 71

System til identifikation og registrering af betalingsrettigheder

1.  Systemet til identifikation og registrering af betalingsrettigheder skal muliggøre verifikation af rettigheder og krydskontrol med støtteansøgningerne og systemet til identifikation af landbrugsparceller.

2.  Det i stk. 1 omhandlede system skal muliggøre, at der via medlemsstatens kompetente myndighed kan foretages direkte og umiddelbar søgning på oplysningerne for mindst de foregående fire på hinanden følgende kalenderår.

Artikel 72

Støtteansøgninger og betalingsanmodninger

1.  Hvert år indgiver en modtager af den i artikel 67, stk. 2, omhandlede støtte en ansøgning om direkte betalinger eller en betalingsanmodning for det relevante område og dyrerelaterede foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne, hvor der i givet fald er angivet:

For så vidt angår den arealrelaterede direkte betaling fastlægger hver medlemsstat, hvilken minimumsstørrelse en landbrugsparcel skal have, for at der kan indsendes en ansøgning. Denne minimumsstørrelse må dog højst være på 0,3 ha.

2.  Uanset stk. 1, litra a), kan medlemsstaterne beslutte, at landbrugsparceller med et areal på op til 0,1 ha, for hvilke der ikke er ansøgt om betaling, ikke behøver at blive anmeldt, såfremt parcellernes samlede areal ikke overstiger 1 ha, og/eller beslutte, at en landbruger, som ikke ansøger om arealrelateret direkte betaling, ikke behøver at anmelde sine landbrugsparceller, såfremt det samlede areal ikke overstiger 1 ha. Landbrugeren skal i alle tilfælde angive i sin ansøgning, at han råder over landbrugsparceller, og på begæring fra de kompetente myndigheder angive, hvor de ligger.

3.  Medlemsstaterne tilvejebringer, bl.a. med elektroniske midler, på forhånd udarbejdede skemaer baseret på arealerne fastlagt det foregående år sammen med grafisk materiale, der angiver de pågældende arealers beliggenhed.

En medlemsstat kan beslutte, at støtteansøgningen og betalingsanmodningen:

Med hensyn til ordningen for mindre landbrugere, jf. afsnit V i forordning (EU) nr. 1307/2013 skal alle berørte landbrugere dog have denne mulighed.

4.  En medlemsstat kan beslutte, at en enkelt ansøgning skal dække alle eller flere af de støtteordninger og foranstaltninger, der henvises til i artikel 67, eller andre støtteordninger og foranstaltninger.

5.  Uanset Rådets forordning (EØF, Euratom) nr. 1182/71 ( 38 ) tilpasses beregningen af datoen for indgivelse eller ændring af en støtteansøgning, en betalingsanmodning eller eventuel dokumentation, eventuelle kontrakter eller anmeldelser i henhold til dette kapitel til de specifikke krav i det integrerede system. Kommissionen har beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 115 vedrørende regler om tidsfrister, datoer og tidspunkter, hvis den sidste dag for indgivelse af ansøgninger eller ændringer falder på en helligdag, en lørdag eller en søndag.

Artikel 73

System til identifikation af støttemodtagere

Med det fælles system til registrering af hver støttemodtager af den i artikel 67, stk. 2, omhandlede støtte sikres det, at alle støtteansøgninger og betalingsanmodninger, der indgives af den samme støttemodtager, kan identificeres som sådanne.

Artikel 74

Efterprøvning af støtteberettigelsesbetingelser og nedsættelser

1.  Medlemsstaterne foretager i overensstemmelse med artikel 59 og gennem betalingsorganerne eller organer, som de har givet bemyndigelse til at handle på deres vegne, en administrativ kontrol af støtteansøgningerne for at verificere betingelserne for berettigelsen til støtten. Denne kontrol suppleres af kontrol på stedet.

2.  I forbindelse med kontrol på stedet opstiller medlemsstaterne en plan for stikprøveudtagning for landbrugsbedrifter og/eller støttemodtagere.

3.  Medlemsstaterne kan anvende telemålingsteknikker og GNSS-teknikker (det globale satellitnavigationssystem) til udførelse af kontrol på stedet af landbrugsparceller.

4.  I tilfælde af manglende opfyldelse af betingelserne for støtteberettigelse finder artikel 63 anvendelse.

Artikel 75

Betalinger til støttemodtagere

1.  Betalingerne under de i artikel 67, stk. 2, omhandlede støtteordninger og foranstaltninger foretages i perioden fra 1. december til 30. juni i det følgende kalenderår.

Betalingerne foretages i højst to trancher inden for denne periode.

Uanset første og andet afsnit kan medlemsstaterne dog inden den 1. december men ikke før den 16. oktober, udbetale forskud på op til 50 % for direkte betalinger og op til 75 % for støtte, der er tildelt til udvikling af landdistrikterne som omhandlet i artikel 67, stk. 2.

For støtte, der er tildelt til udvikling af landdistrikterne som omhandlet i artikel 67, stk. 2, finder dette stykke anvendelse på støtteansøgninger eller betalingsanmodninger, der er indgivet fra og med ansøgningsåret 2018, med undtagelse af betalinger af forskud på op til 75 %, jf. nærværende stykkes tredje afsnit.

2.  De betalinger, der henvises til i stk. 1, må ikke foretages, før verifikationen af betingelserne for støtteberettigelse, som skal udføres af medlemsstaterne i henhold til artikel 74, er blevet afsluttet.

Uanset første afsnit kan støtte, der er tildelt til udvikling af landdistrikterne som omhandlet i artikel 67, stk. 2, udbetales efter afslutning af de administrative kontroller, jf. artikel 59, stk. 1.

3.  I tilfælde af akutte situationer vedtager Kommissionen gennemførelsesretsakter, der er både nødvendige og begrundede for at løse specifikke problemer i relation til anvendelsen af denne artikel. Sådanne gennemførelsesretsakter kan fravige stk. 1 og 2, men kun i det strengt nødvendige omfang og tidsrum.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 116, stk. 3.

Artikel 76

Delegerede beføjelser

1.  For at sikre, at det i dette kapitel omhandlede integrerede system gennemføres på en effektiv, sammenhængende og ikkediskriminerende måde, som beskytter Unionens finansielle interesser, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 115 vedrørende:

2.  For at sørge for en korrekt fordeling af midlerne, som følger af de i artikel 72 omhandlede støtteansøgninger, mellem de støtteberettigede modtagere og for at gøre det muligt at verificere, om de har opfyldt de dertil knyttede forpligtelser, har Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 115 vedrørende:

Artikel 77

Anvendelse af administrative sanktioner

1.  For så vidt angår de i artikel 63, stk. 2, omhandlede administrative sanktioner finder denne artikel anvendelse i tilfælde af manglende opfyldelse af kriterierne for støtteberettigelse, forpligtelser eller andre forpligtelser, der følger af anvendelsen af de i artikel 67, stk. 2, omhandlede regler for støtte.

2.  Der pålægges ingen administrativ sanktion,

3.  Administrative sanktioner kan pålægges støttemodtagere, herunder grupper eller sammenslutninger heraf, som er bundet af de forpligtelser, der er fastsat i de i stk. 1 omhandlede regler.

4.  De administrative sanktioner kan være af følgende art:

5.  De administrative sanktioner skal stå i et rimeligt forhold til og gradueres efter, hvor alvorlig, omfattende, varig og hyppig den konstaterede manglende opfyldelse er, og skal overholde følgende grænser:

6.  Uanset stk. 4 og stk. 5 skal administrative sanktioner vedrørende den i forordning (EU) nr. 1307/2013 afsnit III, kapitel 3, omhandlede betaling tage form af en nedsættelse af den betaling, der er foretaget eller skal foretages i henhold til denne forordning.

De administrative sanktioner, der er nævnt i dette stykke, skal stå i rimeligt forhold til og gradueres efter, hvor alvorlig, omfattende, varig og hyppig misligholdelsen er.

Summen af sådanne administrative sanktioner for et givet år må ikke overstige 0 % for de første to anvendelsesår af kapitel 3 i afsnit III i forordning (EU) nr. 1307/2013 (ansøgningsårene 2015 og 2016), 20 % for det tredje anvendelsesår (ansøgningsår 2017) og 25 % fra og med det fjerde anvendelsesår (ansøgningsår 2018) af summen af den betaling, der er omhandlet i kapitel 3 i afsnit III i forordning (EU) nr. 1307/2013, som landbrugeren vil være berettiget til, hvis landbrugeren opfylder betingelserne for denne betaling.

7.  Med henblik på at tage hensyn til dels den afskrækkende virkning af de sanktioner, der skal pålægges, dels den enkelte støtteordnings eller støtteforanstaltnings særlige karakteristika, jf. artikel 67, stk. 2, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 115:

8.  Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter, der fastsætter nærmere proceduremæssige og tekniske regler med henblik på ensartet gennemførelse af denne artikel vedrørende:

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 116, stk. 3.

Artikel 78

Gennemførelsesbeføjelser

Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter, der fastsætter følgende:

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 116, stk. 3.

KAPITEL III

Kontrol af transaktionerne

Artikel 79

Anvendelsesområde og definitioner

1.  I dette kapitel fastsættes specifikke regler for kontrol af, om de foranstaltninger, der direkte eller indirekte indgår i ordningen for finansiering gennem EGFL, rent faktisk er blevet gennemført på behørig vis, idet kontrollen foretages på grundlag af forretningspapirer fra støttemodtagerne eller de betalingspligtige eller deres repræsentanter ("virksomheder").

2.  Dette kapitel finder ikke anvendelse på foranstaltninger, der er omfattet af det integrerede system, som er omhandlet i kapitel II i dette afsnit. For at tage hensyn til ændringer i landbrugssektorlovgivningen og sikre, at det i dette kapitel omhandlede system med efterfølgende kontrol fungerer effektivt, tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 115 om opstilling af en liste over foranstaltninger, der som følge af deres krav til udformning og kontrol er uegnet til yderligere efterfølgende kontrol i form af kontrol af forretningspapirer og derfor ikke skal være omfattet af en sådan kontrol i henhold til dette kapitel.

3.  I dette kapitel forstås ved:

Artikel 80

Medlemsstaternes kontrol

1.  Medlemsstaterne foretager systematisk kontrol af virksomhedernes forretningspapirer, idet der tages hensyn til, hvilken type foranstaltninger der skal kontrolleres. Medlemsstaterne sørger for, at det gennem udvælgelsen af, hvilke virksomheder der skal kontrolleres, bedst muligt sikres, at foranstaltningerne til forebyggelse og afsløring af uregelmæssigheder bliver så effektive som muligt. Ved udvælgelsen tages der blandt andet hensyn til virksomhedernes finansielle betydning i dette system og andre risikofaktorer.

2.  I relevante tilfælde udvides den i stk. 1 omhandlede kontrol til også at omfatte fysiske og juridiske personer, som virksomheder har tilknytning til, og enhver anden fysisk eller juridisk person, der kan være af betydning for, at de i artikel 81 omhandlede mål kan nås.

3.  Kontrollen i henhold til dette kapitel berører ikke kontrol i henhold til artikel 47 og 48.

Artikel 81

Mål med kontrollen

1.  Nøjagtigheden af de vigtigste kontrollerede data verificeres gennem et antal krydskontroller i forhold til den foreliggende risiko, herunder om nødvendigt af tredjeparters forretningspapirer, omfattende:

2.  Hvis virksomhederne ifølge Unionens bestemmelser eller nationale bestemmelser er forpligtet til at føre et særskilt lagerregnskab, omfatter kontrollen af dette regnskab i relevante tilfælde en specifik sammenholdelse af nævnte regnskab med forretningspapirerne og i givet fald med virksomhedens lagerbeholdning.

3.  Ved udvælgelsen af de transaktioner, der skal kontrolleres, skal der tages fuldt hensyn til omfanget af den foreliggende risiko.

Artikel 82

Adgang til forretningspapirer

1.  De ansvarlige for virksomheden eller en tredjepart skal sikre, at alle forretningspapirer og supplerende oplysninger er til rådighed for kontrolpersonalet eller andre personer, der er bemyndiget til at udføre kontrollen på deres vegne. Elektronisk lagrede data leveres på et passende datamedium.

2.  Kontrolpersonalet eller andre personer, der er bemyndiget til at udføre kontrollen på deres vegne, kan kræve udskrifter eller kopier af de i stk. 1 nævnte dokumenter udleveret.

3.  Hvis forretningspapirer, der opbevares af virksomheden, ved kontrollen i medfør af dette kapitel anses for uegnede i kontroløjemed, anmodes virksomheden om for fremtiden at udfærdige papirerne efter anvisning fra den medlemsstat, der er ansvarlig for kontrollen, uden at forpligtelserne i andre forordninger om den pågældende sektor herved tilsidesættes.

Medlemsstaterne fastsætter den dato, fra hvilken sådanne papirer skal udfærdiges.

Hvis alle eller en del af de forretningspapirer, der kræves kontrolleret i medfør af dette kapitel, findes hos en virksomhed, der tilhører samme koncern, selskab eller virksomhedssammenslutning under fælles ledelse som den kontrollerede virksomhed, uanset om den befinder sig inden for eller uden for Unionens område, stiller den kontrollerede virksomhed disse forretningspapirer til rådighed for kontrolpersonalet på et sted og et tidspunkt, der fastsættes af de medlemsstater, der er ansvarlige for, at kontrollen udføres.

4.  Medlemsstaterne sikrer sig, at kontrolpersonalet har ret til at beslaglægge eller foranstalte beslaglæggelse af forretningspapirer. Denne ret udøves under overholdelse af de nationale bestemmelser herom og berører ikke anvendelsen af strafferetlige bestemmelser om beslaglæggelse af dokumenter.

Artikel 83

Gensidig bistand

1.  Medlemsstaterne yder hinanden bistand i forbindelse med den i dette kapitel omhandlede kontrol i følgende tilfælde:

Kommissionen kan samordne fælles aktioner vedrørende gensidig bistand mellem to eller flere medlemsstater.

2.  I løbet af de første tre måneder efter det EGFL-regnskabsår, hvor betaling har fundet sted, sender hver medlemsstat Kommissionen en liste over de virksomheder, der er etableret i et tredjeland, og for hvilke betalingen af det pågældende beløb har eller skulle have fundet sted eller er eller skulle være modtaget i den pågældende medlemsstat.

3.  Hvis virksomhedskontrol foretaget i overensstemmelse med artikel 80 kræver, at der indhentes yderligere oplysninger fra en anden medlemsstat, blandt andet i form af krydskontrol som anført i artikel 81, kan der fremsættes særlige behørigt begrundede anmodninger om kontrol. Der skal fremsendes en kvartalsoversigt til Kommissionen over disse anmodninger senest en måned efter udgangen af hvert kvartal. Kommissionen kan anmode om en kopi af individuelle anmodninger.

Anmodningen om kontrol skal være efterkommet inden seks måneder efter modtagelsen; kontrolresultaterne meddeles snarest muligt den anmodende medlemsstat og Kommissionen. Meddelelsen til Kommissionen skal være på kvartalsbasis og fremsendes senest en måned efter udgangen af hvert kvartal.

Artikel 84

Programmering

1.  Hver medlemsstat opstiller et program for den kontrol, der skal foretages efter artikel 80 i den efterfølgende kontrolperiode.

2.  Hvert år inden den 15. april sender hver medlemsstat Kommissionen det i stk. 1 omhandlede program med oplysning om,

3.  De programmer, som medlemsstaterne opstiller, og som sendes til Kommissionen, iværksættes af medlemsstaterne, medmindre Kommissionen inden otte uger har fremsat bemærkninger hertil.

4.  Stk. 3 finder tilsvarende anvendelse på de ændringer af programmet, som foretages af medlemsstaterne.

5.  Kommissionen kan på et hvilket som helt stadium kræve inddragelse af en bestemt kategori af virksomheder i en medlemsstats program.

6.  Virksomheder, hvor summen af indtægter eller betalinger har været på under 40 000  EUR, kontrolleres i henhold til dette kapitel udelukkende af specifikke årsager, som medlemsstaterne skal anføre i deres årlige program, jf. artikel 1, eller som Kommissionen skal anføre i alle ændringsforslag til dette program. For at tage hensyn til den økonomiske udvikling tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 115 om ændring af tærsklen på 40 000  EUR.

Artikel 85

Særlige tjenester

1.  Hver medlemsstat opretter en særlig tjeneste, der er ansvarlig for overvågning af anvendelsen af dette kapitel. Disse tjenester er især ansvarlige for

Medlemsstaterne kan også fastsætte, at kontrol, der skal udføres i henhold til dette kapitel, skal fordeles mellem de særlige tjenester og andre nationale tjenester, forudsat at førstnævnte tjeneste sørger for koordinering heraf.

2.  Den eller de tjenester, der er ansvarlige for anvendelsen af dette kapitel, skal være organiseret således, at de er uafhængige af de tjenester eller afdelinger af tjenester, der er ansvarlige for betalinger og for den kontrol, der foretages inden betaling.

3.  For at sikre, at dette kapitel anvendes korrekt, træffer den særlige tjeneste, der omhandles i stk. 1, alle nødvendige foranstaltninger og får alle de beføjelser af den pågældende medlemsstat, der er nødvendige for at kunne udføre de i dette kapitel omhandlede opgaver.

4.  Medlemsstaterne vedtager passende sanktionsforanstaltninger over for fysiske eller juridiske personer, som ikke overholder deres forpligtelser i henhold til dette kapitel.

Artikel 86

Rapporter

1.  Inden den 1. januar efter kontrolperiodens udløb sender medlemsstaterne Kommissionen en detaljeret rapport om anvendelsen af dette kapitel.

2.  Medlemsstaterne og Kommissionen udveksler regelmæssigt synspunkter om anvendelsen af dette kapitel.

Artikel 87

Kommissionens adgang til oplysninger og kontrol

1.  I overensstemmelse med gældende national lovgivning på området har Kommissionens tjenestemænd adgang til alle dokumenter, der er udarbejdet med henblik på eller som følge af kontrol ifølge dette kapitel, og til de indsamlede data, herunder data lagret i edb-anlæg. Disse data fremsendes efter anmodning på et passende datamedium.

2.  Den i artikel 80 nævnte kontrol udføres af medlemsstatens embedsmænd. Tjenestemænd fra Kommissionen kan deltage i denne kontrol. De må ikke selv udøve de kontrolbeføjelser, der er tillagt nationale embedsmænd. De skal dog have adgang til de samme lokaler og de samme papirer som medlemsstatens embedsmænd.

3.  Når kontrollen finder sted efter artikel 83, kan embedsmænd fra den medlemsstat, der har fremsat anmodningen, med samtykke fra den medlemsstat, der modtager anmodningen, overvære kontrollen i denne medlemsstat og få adgang til de samme lokaler og de samme papirer som den pågældende medlemsstats embedsmænd.

Embedsmænd fra den anmodende medlemsstat, der overværer kontrollen i den medlemsstat, som modtager anmodningen, skal til enhver tid kunne godtgøre, at de er embedsmænd. Kontrollen foretages altid af embedsmænd i den medlemsstat, der modtager anmodningen.

4.  Med forbehold af bestemmelserne i forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 og (Euratom, EF) nr. 2185/96, og for så vidt nationale strafferetlige bestemmelser forbeholder udførelsen af visse handlinger for særlige embedsmænd udpeget i henhold til national lovgivning, deltager hverken Kommissionens tjenestemænd eller embedsmænd fra den i stk. 3 nævnte anmodende medlemsstat i disse handlinger. De deltager navnlig under ingen omstændigheder i husundersøgelser eller formel afhøring af personer i henhold til den pågældende medlemsstats straffelovgivning. De har dog adgang til de oplysninger, der er indhentet i den forbindelse.

Artikel 88

Kommissionens beføjelser

Kommissionen vedtager om nødvendigt gennemførelsesretsakter, der fastsætter bestemmelser for en ensartet anvendelse af dette kapitel navnlig med hensyn til følgende:

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 116, stk. 3.

KAPITEL IV

Andre bestemmelser om kontrol og sanktioner

Artikel 89

Anden kontrol og sanktioner i forbindelse med markedsføringsregler

1.  Medlemsstaterne træffer foranstaltninger for at sikre, at de produkter, der omhandles i artikel 119, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1308/2013 og som ikke er mærket i overensstemmelse med bestemmelserne i pågældende forordning, ikke bringes i omsætning eller trækkes tilbage fra markedet.

2.  Med forbehold af eventuelle særlige bestemmelser, som Kommissionen kan vedtage, skal indførsel i Unionen af de produkter, der er nævnt i artikel 189, stk. 1, litra a) og b), i forordning (EU) nr. 1308/2013, kontrolleres for at fastslå, om betingelserne i stk. 1 i den pågældende artikel er overholdt.

▼C1

3.  Medlemsstaterne foretager kontrol på grundlag af en risikoanalyse for at verificere, om de i bilag I til forordning (EU) nr. 1308/2013 omhandlede produkter opfylder reglerne i del II, afsnit II, kapitel I, afdeling I, i forordning (EU) nr. 1308/2013, og anvender i givet fald administrative sanktioner.

▼B

4.  Uden at det berører handlinger vedrørende vinsektoren vedtaget i medfør af artikel 64, anvender medlemsstaterne i tilfælde af overtrædelse af Unionens regler i vinsektoren administrative sanktioner, som står i et rimeligt forhold til overtrædelsen, er effektive og virker afskrækkende. De pågældende sanktioner finder ikke anvendelse i de tilfælde, der er omhandlet i artikel 64, stk. 2, litra a)-d), og når den manglende opfyldelse er af mindre betydning.

5.  For at beskytte Unionens midler og Unionens vines identitet, herkomst og kvalitet tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 115 vedrørende

6.  Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter, der fastsætter alle nødvendige foranstaltninger vedrørende:

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 116, stk. 3.

Artikel 90

Kontrol vedrørende oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser og beskyttede traditionelle benævnelser

1.  Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at bringe ulovlig anvendelse af beskyttede oprindelsesbetegnelser, beskyttede geografiske betegnelser og beskyttede traditionelle benævnelser som omhandlet i forordning (EU) nr. 1308/2013 til ophør.

2.  Medlemsstaten udpeger den kompetente myndighed, som er ansvarlig for at udføre kontrol af de forpligtelser, der er fastlagt i del II, afsnit II, kapitel I, afdeling II, i forordning (EU) nr. 1308/2013, i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004 ( 39 ), og sikrer, at alle aktører, der opfylder disse forpligtelser, er berettiget til at blive omfattet af en kontrolordning.

3.  Inden for Unionen kontrolleres overholdelsen af produktspecifikationen under fremstillingen og under og efter aftapningen af vinen en gang om året af den i stk. 2 omhandlede kompetente myndighed eller af et eller flere kontrolorganer som defineret i artikel 2, stk. 2, nr. 5), i forordning (EF) nr. 882/2004, der fungerer som produktcertificeringsorgan i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i artikel 5 i nævnte forordning.

4.  Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter vedrørende følgende:

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 116, stk. 3.

AFSNIT VI

KRYDSOVERENSSTEMMELSE

KAPITEL I

Anvendelsesområde

Artikel 91

Generelt princip

1.  Hvis en støttemodtager som omhandlet i artikel 92 ikke overholder reglerne om krydsoverensstemmelse som fastlagt i artikel 93, pålægges støttemodtageren en administrativ sanktion.

2.  Den i stk.1 omhandlede administrative sanktion anvendes kun når den manglende overholdelse er resultatet af en handling eller udeladelse, som direkte kan tillægges den pågældende støttemodtager, og hvor en eller begge af følgende supplerende betingelser ligeledes er opfyldt:

Med hensyn til skovområder finder denne sanktion dog ikke anvendelse, såfremt der ikke er anmodet om støtte til det pågældende område i overensstemmelse med artikel 21, stk. 1, litra a), og artikel 30 og 34 i forordning (EU) nr. 1305/2013

3.  I dette afsnit forstås ved:

Artikel 92

Støttemodtagere

Artikel 91 anvendes på støttemodtagere, der modtager direkte betalinger i henhold til forordning (EU) nr. 1307/2013 betalinger i henhold til artikel 46 og 47 i forordning (EU) nr. 1308/2013 og den årlige pris i henhold til artikel 21, stk. 1, litra a) og b), artikel 28-31 og artikel 33 og 34 i forordning (EU) nr. 1305/2013.

Artikel 91 anvendes dog ikke på støttemodtagere, der deltager i ordningen for mindre landbrugere, jf. afsnit V i forordning (EU) nr. 1307/2013. Sanktionen i nævnte artikel anvendes heller ikke på den støtte, der er omhandlet i artikel 28, stk. 9, i forordning (EU) nr. 1305/2013.

Artikel 93

Regler om krydsoverensstemmelse

1.  Reglerne om krydsoverensstemmelse omfatter de lovgivningsbestemte forvaltningskrav i henhold til EU-retten og standarderne for god landbrugs- og miljømæssig stand af jord, der fastsættes på nationalt plan som anført i bilag II, vedrørende følgende områder:

2.  Retsakterne i bilag II vedrørende de lovgivningsbestemte forvaltningskrav anvendes i den gældende version, og, når det gælder direktiver, således som de er gennemført i medlemsstaterne.

3.  Desuden skal, for så vidt angår 2015 og 2016, reglerne om krydsoverensstemmelse også omfatte opretholdelse af permanente græsarealer. De medlemsstater, der var medlemmer af Unionen den 1. januar 2004, sikrer, at arealer, der var permanente græsarealer på den i ansøgningerne om arealstøtte for 2003 oplyste dato, forbliver permanente græsarealer inden for fastlagte grænser. De medlemsstater, der blev medlem af Unionen i 2004, sikrer, at arealer, der var permanente græsarealer pr. 1. maj 2004, forbliver permanente græsarealer inden for fastlagte grænser. Bulgarien og Rumænien sikrer, at arealer, der var permanente græsarealer pr. 1. januar 2007, forbliver permanente græsarealer inden for fastlagte grænser. Kroatien sikrer, at arealer, der var permanente græsarealer pr. 1. juli 2013, forbliver permanente græsarealer inden for fastlagte grænser.

Første afsnit gælder ikke for permanente græsarealer, der skal tilplantes med skov, hvis skovrejsningen er forenelig med miljøet, og med udelukkelse af beplantning med juletræer og hurtigt voksende arter i kort omdrift.

4.  For at tage hensyn til stk. 3, tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 115, der fastsætter reglerne om bevaring af permanente græsarealer, navnlig for at sikre, at der træffes foranstaltninger for at bevare jord hos den enkelte landbruger, herunder individuelle forpligtelser, der skal overholdes, som for eksempel forpligtelsen til at omdanne områder til permanente græsarealer, når det fastslås, at andelen af jord som permanente græsarealer er faldende.

For at sikre en korrekt anvendelse af medlemsstaternes forpligtelser på den ene side og de enkelte landbrugeres forpligtelser på den anden side, hvad angår bevaringen af permanente græsarealer, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 115 med henblik på at fastlægge betingelser og metoder til fastsættelse af, hvor stor en andel af permanente græsarealer og landbrugsland der skal bevares.

5.  I stk. 3 og 4 forstås ved "permanente græsarealer" permanente græsarealer som defineret i artikel 2, litra c), i forordning (EF) nr. 1120/2009 i sin oprindelige version.

Artikel 94

Medlemsstaternes forpligtelser vedrørende god landbrugs-og miljømæssig stand

Medlemsstaterne sikrer, at alle landbrugsarealer, herunder arealer, der ikke længere anvendes til produktionsformål, holdes i god landbrugs- og miljømæssig stand. Medlemsstaterne fastlægger på nationalt eller regionalt plan minimumsstandarder for støttemodtagerne for god landbrugs- og miljømæssig stand på grundlag af bilag II, idet der tages hensyn til de pågældende områders særlige karakteristika, herunder jordbunds- og klimaforhold, eksisterende landbrugssystemer, arealanvendelse, vekseldrift, landbrugspraksis og landbrugsstrukturer.

Medlemsstaterne skal ikke fastlægge minimumskrav, som ikke er fastsat i bilag II.

Artikel 95

Information til støttemodtagere

Medlemsstaterne sender i givet fald ved anvendelse af elektroniske midler de berørte støttemodtagere listen over de krav og standarder, der skal finde anvendelse på bedriftsplan, og klare og præcise oplysninger herom.

KAPITEL II

Kontrolsystem og administrative sanktioner i forbindelse med krydsoverensstemmelse

Artikel 96

Kontrol af krydsoverensstemmelse

1.  Medlemsstaterne anvender, hvor det er relevant, det integrerede system, der er omhandlet i afsnit V, kapitel II, og navnlig artikel 68, stk. 1, litra a), b), d), e) og f).

Medlemsstaterne kan anvende deres eksisterende administrations- og kontrolsystemer til at sikre, at reglerne om krydsoverensstemmelse overholdes.

Disse systemer, og navnlig systemet til identifikation og registrering af dyr oprettet i overensstemmelse med Rådets direktiv 2008/71/EF ( 40 ) og forordning (EF) nr. 1760/2000 og (EF) nr. 21/2004, skal være forenelige med det integrerede system, der henvises til i afsnit V, kapitel II, i nærværende forordning.

2.  Afhængigt af de pågældende krav, standarder, retsakter eller krydsoverensstemmelsesområder kan medlemsstaterne beslutte at foretage administrativ kontrol, herunder navnlig kontrol, der allerede indgår som led i kontrolsystemerne for de respektive krav, standarder, retsakter eller krydsoverensstemmelsesområder.

3.  Medlemsstaterne foretager kontrol på stedet for at efterprøve, om en støttemodtager overholder forpligtelserne i dette afsnit.

4.  Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter, der fastsætter regler om gennemførelse af kontrol af, om forpligtelserne i dette afsnit overholdes, herunder regler der tillader, at risikoanalyser tager følgende faktorer i betragtning:

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 116, stk. 3.

Artikel 97

Anvendelse af administrative sanktioner

1.  De i artikel 91 omhandlede administrative sanktioner pålægges, når reglerne om krydsoverensstemmelse ikke er overholdt på et hvilket som helst tidspunkt i et givet kalenderår ("det pågældende kalenderår"), og den pågældende manglende overholdelse kan direkte tilskrives den støttemodtager, som har indgivet støtteansøgningen eller betalingsanmodningen i det pågældende kalenderår.

Første afsnit finder tilsvarende anvendelse på støttemodtagere, som det konstateres ikke har overholdt reglerne om krydsoverensstemmelse på et hvilket som helst tidspunkt inden for tre år fra den 1. januar i året efter det kalenderår, hvor den første betaling blev tildelt under støtteprogrammerne for omstrukturering og omstilling, eller på et hvilket som helst tidspunkt inden for ét år fra den 1. januar i året efter det kalenderår, hvor betalingen blev tildelt under støtteprogrammerne for grøn høst, jf. forordning (EU) nr. 1308/2013 ("de pågældende år").

2.  I tilfælde hvor arealet overdrages i løbet af det pågældende kalenderår eller de pågældende år, finder stk. 1 også anvendelse, hvis den pågældende manglende overholdelse skyldes en handling eller undladelse, der direkte kan tilskrives den person, til eller fra hvem landbrugsjorden blev overdraget. Hvis den person, som handlingen eller undladelsen direkte kan tilskrives, har indgivet en støtteansøgning eller betalingsanmodning i det pågældende kalenderår eller de pågældende år, pålægges den administrative sanktion som en undtagelse til første sætning på grundlag af summen af de i artikel 92 omhandlede betalinger, som er tildelt eller skal tildeles denne person.

I dette stykke forstås ved "overdragelse" alle former for transaktioner, hvorved landbrugsjord ophører med at være til overdragerens rådighed.

3.  Uanset nærværende artikels stk. 1 og med forbehold af de regler, der skal vedtages i medfør af artikel 101, kan medlemsstaterne beslutte ikke at anvende en administrativ sanktion pr. støttemodtager pr. kalenderår, hvis sanktionsbeløbet er på 100 EUR eller derunder.

Hvis en medlemsstat beslutter at gøre brug af den mulighed, der er nævnt i første afsnit, træffer den kompetente myndighed for tilfældigt udvalgte støttemodtagere i det følgende år de foranstaltninger, der er nødvendige for at verificere, at støttemodtageren har afhjulpet den konstaterede manglende overholdelse. Støttemodtageren underrettes om resultatet heraf og om forpligtelsen til at træffe afhjælpende foranstaltninger.

4.  Pålæggelse af administrative sanktioner berører ikke lovligheden og den formelle rigtighed af de betalinger, som nedsættelsen eller udelukkelsen anvendes på.

Artikel 98

Anvendelse af administrative sanktioner i Bulgarien, Kroatien og Rumænien

For Bulgariens og Rumæniens vedkommende anvendes de i artikel 91 omhandlede administrative sanktioner senest fra den 1. januar 2016 for så vidt angår de lovbestemte forvaltningskrav på området dyrevelfærd, der er omhandlet i bilag II.

For Kroatiens vedkommende anvendes de i artikel 91 omhandlede sanktioner efter følgende tidsskema for så vidt angår de lovgivningsbestemte forvaltningskrav, der er omhandlet i bilag II:

Artikel 99

Beregning af de administrative sanktioner

1.  De i artikel 91 omhandlede administrative sanktioner anvendes ved hjælp af nedsættelse eller udelukkelse af summen af de i artikel 92 anførte betalinger, som er tildelt eller skal tildeles den pågældende støttemodtager, for så vidt angår betalingsanmodninger, der indgives eller vil blive indgivet i løbet kalenderåret for konstateringen.

Til beregning af disse nedsættelser og udelukkelser tages der hensyn til, hvor alvorlig, omfattende, varig og hyppig den konstaterede manglende overholdelse er, og til kriterierne i stk. 2, 3 og 4.

2.  I tilfælde af manglende overholdelse på grund af forsømmelighed må nedsættelsesprocenten ikke overstige 5 % og ved gentagelse 15 %.

Medlemsstaterne kan etablere et tidligt varslingssystem for sager med manglende overholdelse, der, hvis den manglende overholdelse må betragtes som værende mindre alvorlig, omfattende og varig karakter, i behørigt begrundede tilfælde ikke må medføre en nedsættelse eller en udelukkelse. Hvis en medlemsstat beslutter at gøre brug af denne mulighed, sender den kompetente myndighed en tidlig varsling til støttemodtageren, hvor denne underrettes om det konstaterede tilfælde og om pligten til at træffe afhjælpende foranstaltninger. Hvis en efterfølgende kontrol viser, at dette ikke er sket, iværksættes nedsættelsen i henhold til første afsnit med tilbagevirkende kraft.

Tilfælde af manglende overholdelse, der udgør en direkte risiko for den offentlige sundhed eller dyresundheden, medfører altid nedsættelse eller udelukkelse.

Medlemsstater kan give de støttemodtagere, der har modtaget en tidlig varsling for første gang, prioriteret adgang til bedriftsrådgivningsordningen.

3.  I tilfælde af forsætlig manglende overholdelse må nedsættelsesprocenten principielt ikke være mindre end 20 %, og den kan i yderste konsekvens resultere i fuldstændig udelukkelse fra en eller flere støtteordninger i et eller flere kalenderår.

4.  Under alle omstændigheder må det samlede beløb for nedsættelser og udelukkelser for ét kalenderår ikke overstige det samlede beløb, der henvises til i stk. 1, første afsnit.

Artikel 100

Beløb fremkommet som følge af krydsoverensstemmelse

Medlemsstaterne kan tilbageholde 25 % af de beløb, der fremkommer som følge af nedsættelser og udelukkelser i henhold til artikel 99.

Artikel 101

Kommissionens beføjelser i forbindelse med anvendelse og beregning af administrative sanktioner

1.  For at sikre en korrekt fordeling af midlerne til de støtteberettigede modtagere og sikre, at krydsoverensstemmelsen udføres på en effektiv, sammenhængende og ikkediskriminerende måde, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse artikel 115

2.  Kommissionen fastsætter gennemførelsesretsakter, der fastsætter nærmere proceduremæssige og tekniske regler vedrørende beregning og anvendelse af administrative sanktioner i henhold til artikel 97-99, herunder for så vidt angår støttemodtagere, der udgør en gruppe af personer i henhold til artikel 28 og 29 i forordning (EU) nr. 1305/2013

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 116, stk. 3.

AFSNIT VII

FÆLLES BESTEMMELSER

KAPITEL I

Kommunikation

Artikel 102

Meddelelse af oplysninger

1.  Ud over de oplysninger, der skal fremsendes i henhold til bestemmelserne i de sektorbestemte forordninger, sender medlemsstaterne Kommissionen følgende oplysninger, erklæringer og dokumenter:

De godkendte betalingsorganers årsregnskaber vedrørende ELFUL's udgifter fremsendes for hvert enkelt program.

2.  Medlemsstaterne underretter udførligt Kommissionen om de foranstaltninger, der er truffet for at gennemføre den i artikel 94 omhandlede gode landbrugs- og miljømæssige stand, og om detaljerne i den bedriftsrådgivningsordning, der henvises til i afsnit III.

3.  Medlemsstaterne underretter regelmæssigt Kommissionen om anvendelsen af det integrerede system, der henvises til i afsnit V, kapitel II. Kommissionen tilrettelægger udveksling af synspunkter med medlemsstaterne herom.

Artikel 103

Fortrolighed

1.  Medlemsstaterne og Kommissionen træffer alle de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre fortroligheden af de oplysninger, der er meddelt eller indhentet i forbindelse med kontrolforanstaltninger og regnskabsafslutning, der er gennemført i henhold til denne forordning.

Reglerne i artikel 8 i forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 finder anvendelse på disse oplysninger.

2.  Med forbehold af nationale bestemmelser om retlige procedurer skal oplysninger, der indsamles i forbindelse med kontrol som omhandlet i afsnit V, kapitel III, omfattes af tavshedspligt. De må kun meddeles personer, der i kraft af deres funktion i medlemsstaterne eller i Unionens institutioner skal have kendskab til de pågældende oplysninger for at kunne udøve deres funktion.

Artikel 104

Kommissionens beføjelser

Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter, der fastsætter regler vedrørende:

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 116, stk. 3.

KAPITEL II

Brug af euroen

Artikel 105

Almindelige principper

1.  De beløb, der er anført i Kommissionens afgørelser om vedtagelse af programmer for udvikling af landdistrikterne, beløbene vedrørende Kommissionens forpligtelser og betalinger, beløbene for attesterede eller bekræftede udgifter samt medlemsstaternes udgiftsanmeldelser udtrykkes og udbetales i euro.

2.  De priser og beløb, der er fastsat i sektorlovgivningen for landbrug, angives i euro.

De tildeles eller opkræves i euro i de medlemsstater, som har indført euroen, og i national valuta i de medlemsstater, som ikke har indført euroen.

Artikel 106

Vekselkursen og den udløsende begivenhed

1.  De priser og beløb, der henvises til i artikel 105, stk. 2, omregnes i de medlemsstater, som ikke har indført euroen, til den nationale valuta ved hjælp af en vekselkurs.

2.  Den udløsende begivenhed for vekselkursen er:

3.  Når en direkte betaling som omhandlet i forordning (EU) nr. 1307/2013 foretages til en støttemodtager i en anden valuta end euro, omregner medlemsstaterne støttebeløbet udtrykt i euro til national valuta på basis af den sidste vekselkurs, som Den Europæiske Centralbank har fastsat inden den 1. oktober forud for det regnskabsår, i løbet af hvilket støtten er tildelt.

Uanset stk. 1 kan medlemsstaterne i behørigt begrundede tilfælde beslutte at foretage omregningen på basis af gennemsnittet af de vekselkurser, som Den Europæiske Centralbank har fastsat i måneden inden den 1. oktober forud for det regnskabsår, i løbet af hvilket støtten er tildelt. De medlemsstater, der vælger denne mulighed, skal fastsætte og offentliggøre denne gennemsnitlige vekselkurs inden den 1. december i det pågældende år.

4.  For EGFL's vedkommende anvender de medlemsstater, der ikke har indført euroen, den samme vekselkurs som den, som de anvendte til at foretage betalinger til støttemodtagere eller til at modtage indtægter, i overensstemmelse med bestemmelserne i dette kapitel.

5.  For at specificere den udløsende begivenhed, der henvises til i stk. 2, eller for at fastlægge den på grund af særlige hensyn til markedsordningen eller det pågældende beløb tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse artikel 115 med regler om disse udløsende begivenheder og den vekselkurs, der skal anvendes. Den specifikke udløsende begivenhed bestemmes ud fra følgende kriterier:

6.  For at undgå, at de medlemsstater, der ikke har indført euroen, anvender forskellige vekselkurser ved bogføring af modtagne indtægter eller støtte betalt til støttemodtagere i en anden valuta end euroen på den ene side og ved udarbejdelse af udgiftsanmeldelser foretaget af betalingsorganet på den anden side, tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 115 med regler om, hvilken vekselkurs der skal anvendes i forbindelse med udarbejdelse af udgiftsanmeldelser og hvornår registrering af offentlige oplagringsforanstaltninger i betalingsorganets regnskaber skal ske.

Artikel 107

Beskyttelsesforanstaltninger og undtagelser

1.  Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter vedtage foranstaltninger for at beskytte anvendelsen af EU-retten, hvis den kan blive skadet af usædvanlig monetær praksis. Disse foranstaltninger kan om nødvendigt kun afvige fra eksisterende regler, så længe det er strengt nødvendigt.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 116, stk. 3.

De i første afsnit omhandlede foranstaltninger meddeles straks Europa-Parlamentet, Rådet og medlemsstaterne.

2.  Hvis der er en usædvanlig monetær praksis i forbindelse med en national valuta, som vil kunne skade anvendelsen af EU-retten, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 115, som afviger fra denne afdeling, navnlig i følgende tilfælde:

Artikel 108

Anvendelse af euroen af medlemsstater uden for euroområdet

1.  Hvis en medlemsstat, som ikke har indført euroen, beslutter at betale udgifter, der hidrører fra sektorlovgivningen for landbrug i euro i stedet for sin nationale valuta, træffer den pågældende medlemsstat foranstaltninger til at sikre, at anvendelsen af euro ikke giver en systematisk fordel i forhold til anvendelsen af national valuta.

2.  Medlemsstaten underretter Kommissionen om de planlagte foranstaltninger, inden de træder i kraft. Foranstaltningerne kan ikke træde i kraft, før Kommissionen har meddelt sin godkendelse.

KAPITEL III

Rapport og evaluering

Artikel 109

Årlig finansrapport

Inden udgangen af september hvert år efter regnskabsåret udarbejder Kommissionen en finansrapport om forvaltningen af fondene det foregående regnskabsår, som den forelægger for Europa-Parlamentet og Rådet.

Artikel 110

Overvågning og evaluering af den fælles landbrugspolitik

1.  Der fastlægges en fælles ramme for overvågning og evaluering med henblik på at måle resultaterne af den fælles landbrugspolitik og især af

Kommissionen overvåger disse foranstaltninger på grundlag af medlemsstaternes indberetninger i overensstemmelse med de i første afsnit omhandlede forordningers bestemmelser. Kommissionen fastlægger en flerårig evalueringsplan, der omfatter periodiske evalueringer af de specifikke instrumenter, som den vil gennemføre.

For at sikre en effektiv måling af resultater tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 115 vedrørende indhold og opbygning af disse rammer.

2.  Resultaterne af de i stk. 1 omhandlede foranstaltninger under den fælles landbrugspolitik måles i forhold til følgende målsætninger:

Kommissionen fastlægger gennemførelsesretsakter, der fastsætter en række indikatorer for de målsætninger, der henvises til i første afsnit. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 116, stk. 3.

Indikatorerne er forbundet med politikkens struktur og målsætninger og gør det muligt at vurdere politikkens fremskridt, effektivitet og gennemslagskraft i forhold til målsætningerne.

3.  Overvågnings- og evalueringsrammen afspejler strukturen i den fælles landbrugspolitik på følgende måde:

Kommissionen sikrer, at den samlede indvirkning af alle de i stk. 1 omhandlede instrumenter under den fælles landbrugspolitik måles og evalueres i forhold til de i stk. 2 omhandlede fælles målsætninger. Resultaterne af den fælles landbrugspolitik, hvad angår opfyldelse af dens fælles målsætninger, måles og evalueres på grundlag af fælles effektindikatorer og de underliggende specifikke målsætninger på grundlag af resultatindikatorer. Kommissionen udarbejder rapporter om måling og evaluering af de samlede resultater af alle den fælles landbrugspolitiks instrumenter på grundlag af dokumentationen i evalueringerne af den fælles landbrugspolitik, herunder evalueringerne af programmerne til landdistriktsudvikling såvel som andre relevante informationskilder.

4.  Medlemsstaterne giver Kommissionen alle de oplysninger, der er nødvendige for at kunne overvåge og evaluere de pågældende foranstaltninger. Disse oplysninger baseres så vidt muligt på etablerede datakilder, f.eks. informationsnettet for landøkonomisk bogføring og Eurostat.

Kommissionen tager hensyn til databehovene og synergierne mellem potentielle datakilder, navnlig deres anvendelse i statistisk øjemed, når det er relevant.

Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter, der fastsætter regler om de oplysninger, som medlemsstaterne skal fremsende under hensyntagen til behovet for at undgå enhver unødig administrativ byrde samt om databehovene og synergierne mellem potentielle datakilder. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 116, stk. 3.

5.  Kommissionen forelægger en første rapport om gennemførelsen af denne artikel, herunder om de første resultater vedrørende virkningerne af den fælles landbrugspolitik, for Europa-Parlamentet og Rådet senest den 31. december 2018. En anden rapport, som indeholder en evaluering af virkningerne af den fælles landbrugspolitik, forelægges senest den 31. december 2021.

KAPITEL IV

Åbenhed

Artikel 111

Offentliggørelse af støttemodtagerne

1.  Medlemsstaterne sørger for, at der hvert år foretages en efterfølgende offentliggørelse af modtagerne af støtte fra fondene. Offentliggørelsen skal indeholde

De i første afsnit nævnte oplysninger gøres tilgængelige på et enkelt netsted for hver medlemsstat. De forbliver tilgængelige i to år fra datoen for deres første offentliggørelse.

2.  Hvad angår de betalinger for foranstaltninger, som er finansieret af EGFL og ELFUL som anført i stk. 1, første afsnit, litra c), skal de beløb, som offentliggøres, svare til den samlede offentlige finansiering, både Unionens og det nationale bidrag.

Artikel 112

Tærskelværdi

Medlemsstaterne offentliggør ikke navnet på en støttemodtager, som det ellers er fastsat i artikel 111, stk. 1, første afsnit, litra a), i nærværende forordning i følgende situationer:

Hvis første afsnit, litra a), finder anvendelse, gøres de beløb, som fastsættes af en medlemsstat i henhold til artikel 63 i forordning (EU) nr. 1307/2013, og som meddeles Kommissionen i medfør af nævnte forordning, tilgængelige for Kommissionen efter de regler, som er vedtaget i henhold til artikel 114.

Hvis stk. 1 finder anvendelse, offentliggør medlemsstaterne de oplysninger, der er omhandlet i artikel 111, stk. 1, første afsnit, litra b), c) og d), og støttemodtageren angives ved en kode. Medlemsstaterne beslutter, hvilken form denne kode skal have.

Artikel 113

Oplysninger om støttemodtagerne

Medlemsstaterne underretter støttemodtagerne om, at deres data vil blive offentliggjort i overensstemmelse med artikel 111, og at dataene vil kunne blive behandlet af Unionens og medlemsstaternes revisions- og undersøgelsesorganer med henblik på at beskytte Unionens finansielle interesser.

Når der er tale om personoplysninger, underretter medlemsstaterne i overensstemmelse med kravene i direktiv 95/46/EF støttemodtagerne om deres rettigheder i henhold til databeskyttelsesreglerne og om den procedure, der gælder for udøvelse af disse rettigheder.

Artikel 114

Kommissionens beføjelser

Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter, der fastsætter regler:

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 116, stk. 3.

AFSNIT VIII

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 115

Udøvelse af delegerede beføjelser

1.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 8, 20, 40, 46, 50, 53, 57, 62, 63, 64, 65, 66, 72, 76, 77, 79, 84, 89, 93, 101, 106, 107, 110 og 120, tillægges Kommissionen på betingelserne i denne artikel.

2.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 8, 20, 40, 46, 50, 53, 57, 62, 63, 64, 65, 66, 72, 76, 77, 79, 84, 89, 93, 101, 106, 107, 110 og 120, tillægges Kommissionen for en periode på syv år fra datoen for ikrafttrædelsen af denne forordning. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegation af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af syvårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlament eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.

3.  Den i artikel 8, 20, 40, 46, 50, 53, 57, 62, 63, 64, 65, 66, 72, 76, 77, 79, 84, 89, 93, 101, 106, 107, 110 og 120 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.  Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

5.  En delegeret retsakter vedtaget i henhold til artikel 8, 20, 40, 46, 50, 53, 57, 62, 63, 64, 65, 66, 72, 76, 77, 79, 84, 89, 93, 101, 106, 107, 110 og 120 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 116

Udvalgsprocedure

1.  Kommissionen bistås af en komité benævnt Komitéen for Landbrugsfondene. Denne komité er et udvalg som defineret i forordning (EU) nr. 182/2011.

Med henblik på anvendelsen af artikel 15, 58, 62, 63, 64, 65, 66, 75, 77, 78, 89, 90, 96, 101 og 104, i spørgsmål vedrørende direkte betalinger, udvikling af landdistrikterne og/eller den fælles markedsordning, skal Kommissionen bistås af Komitéen for Landbrugsfondene, Forvaltningskomitéen for Direkte Betalinger, Udvalget for Udvikling af Landdistrikterne og/eller Forvaltningskomitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter, som er nedsat ved henholdsvis denne forordning, forordning (EU) nr. 1307/2013 forordning (EU) nr. 1305/2013 eller forordning (EU) nr. 1308/2013 Disse udvalg er udvalg som defineret i forordning (EU) nr. 182/2011.

2.  Når der henvises til dette stykke, finder artikel 4 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.

3.  Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.

For så vidt angår de i artikel 8 omhandlede retsakter, hvor komitéen ikke afgiver udtalelse, vedtager Kommissionen ikke udkastet til gennemførelsesretsakt, og artikel 5, stk. 4, tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 182/2011 finder anvendelse.

Artikel 117

Behandling og beskyttelse af personoplysninger

1.  Medlemsstaterne og Kommissionen indsamler personoplysninger for at opfylde deres forpligtelser med hensyn til forvaltning, kontrol, revision samt overvågning og evaluering i henhold til denne forordning, navnlig forpligtelserne i kapitel II i afsnit II, afsnit III, kapitel III og IV i afsnit IV, afsnit V og VI og kapitel III i afsnit VII samt til statistiske formål og behandler ikke de pågældende oplysninger på en måde, der er uforenelig med dette formål.

2.  Når personoplysninger behandles med henblik på overvågning og evaluering i henhold til kapitel III i afsnit VII, og af statistiske årsager, anonymiseres de og behandles kun i sammenfattet form.

3.  Personoplysninger behandles i overensstemmelse med bestemmelserne i direktiv 95/46/EF og forordning (EF) nr. 45/2001. Sådanne oplysninger lagres navnlig ikke i en form, der gør det muligt at identificere oplysninger i længere tid, end det er nødvendigt af hensyn til de formål, hvortil de blev indsamlet, eller for hvilke de behandles yderligere, under hensyn til de korteste lagringsperioder, der er fastlagt i gældende national ret og EU-ret.

4.  Medlemsstaterne underretter de registrerede om, at deres personoplysninger kan blive behandlet af nationale organer og EU-organer i overensstemmelse med stk. 1, og at de i denne forbindelse nyder de rettigheder, der er fastsat i databeskyttelsesbestemmelserne i henholdsvis direktiv 95/46/EF og forordning (EF) nr. 45/2001.

5.  Denne artikel er gælder betinget med forbehold af artikel 111-114.

Artikel 118

Gennemførelsesniveau

Medlemsstaterne har ansvaret for at gennemføre programmer og udføre deres opgaver i henhold til denne forordning på det niveau, de finder passende i overensstemmelse med deres respektive institutionelle, retlige og finansielle rammer og med forbehold af, at denne forordning og andre relevante EU-regler er opfyldt.

Artikel 119

Ophævelse

1.  Forordning (EØF) nr. 352/78, (EF) nr. 165/94, (EF) nr. 2799/98, (EF) nr. 814/2000, (EF) nr. 1290/2005 og (EF) nr. 485/2008 ophæves.

▼M1

Artikel 31 i forordning (EF) nr. 1290/2005 og de relevante gennemførelsesbestemmelser finder dog fortsat anvendelse indtil den 31. december 2014, og artikel 30 og 44a i forordning (EF) nr. 1290/2005 og de relevante gennemførelsesbestemmelser finder fortsat anvendelse på henholdsvis udgifter, der er afholdt, og betalinger, der er foretaget for regnskabsåret for landbruget 2013.

▼B

2.  Henvisninger til den ophævede forordning gælder som henvisninger til nærværende forordning og læses efter sammenligningstabellen i bilag III.

▼M1

Artikel 119a

Dispensering fra forordning (EF) nr. 966/2012

Uanset artikel 59, stk. 5, i forordning (EU) nr. 966/2012 og artikel 9, stk. 1, i nærværende forordning er det for regnskabsåret for landbruget 2014 ikke nødvendigt med en udtalelse fra certificeringsorganet for at fastslå, hvorvidt de udgifter for hvilke der er søgt om godtgørelse fra Kommissionen, er lovlige og formelt korrekte.

▼B

Artikel 120

Overgangsbestemmelser

▼C1

For at sikre en glidende overgang fra de ordninger, der er omhandlet i de ophævede forordninger, der henvises til i artikel 119, til de i denne forordning fastlagte tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 115 vedrørende de tilfælde, hvor undtagelser fra tilføjelser til bestemmelserne i denne forordning kan finde anvendelse.

▼B

Artikel 121

Ikrafttræden og anvendelsesdato

1.  Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. januar 2014.

▼M1

2.  Dog finder følgende bestemmelser anvendelse som følger:

3.  Uanset stk. 1 og 2:

▼B

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

BILAG I

IINFORMATION PÅ OMRÅDET MODVIRKNING AF OG TILPASNING TIL KLIMAFORANDRING, BIODIVERSITET OG VANDBESKYTTELSE SOM FASTLAGT I ARTIKEL 12, STK. 3, LITRA D)

Klimaændringer –modvirkning og tilpasning:

Biodiversitet:

Beskyttelse af vand:

Generelt:

BILAG II

BILAG III

SAMMENLIGNINGSTABEL

Fælles erklæring fra Europa-Parlamentet og Rådet om krydsoverensstemmelse

Rådet og Europa-Parlamentet opfordrede Kommissionen til at overvåge medlemsstaternes omskrivning og gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. november 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/128/EF af 21. oktober 2009 om en ramme for Fællesskabets indsats for en bæredygtig anvendelse af pesticider og til, hvis det er relevant, når disse direktiver er blevet gennemført i alle medlemsstaterne, og de forpligtelser, der direkte gælder for landbrugerne, er blevet identificeret, at forelægge et lovgivningsmæssigt forslag om ændring af denne forordning med henblik på at inddrage relevante dele af de nævnte direktiver i krydsoverensstemmelsessystemet.

( 1 ) EUT C 191 af 29.6.2012, s. 116.

( 2 ) Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005 af 21. juni 2005 om finansiering af den fælles landbrugspolitik (EUT L 209 af 11.8.2005, s. 1).

( 3 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget (EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1.).

( 4 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 af 17. december 2013 om regler for direkte betalinger til landbrugere under støtteordninger inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 637/2008 og (EF) nr. 73/2009 (Se side 608 i denne EUT).

( 5 ) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (EFT L 327 af 22.12.2000, s. 1).

( 6 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF (EUT L 309 af 24.11.2009, s. 1).

( 7 ) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/128/EF af 21. oktober 2009 om en ramme for Fællesskabets indsats for en bæredygtig anvendelse af pesticider (EUT L 309 af 24.11.2009, s. 71).

( 8 ) Rådets forordning (EF) nr. 165/94 af 24. januar 1994 om Fællesskabets medfinansiering af kontrol ved telemåling (EFT L 24 af 29.1.1994, s. 6).

( 9 ) Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om den flerårige finansielle ramme for 2014-2020 (Se side 884 i denne EUT).

( 10 ) Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 af 19. januar 2009 om fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte til landbrugere og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere, om ændring af forordning (EF) nr. 1290/2005, (EF) nr. 247/2006, (EF) nr. 378/2007 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1782/2003 (EUT L 30 af 31.1.2009, s. 16).

( 11 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 af 17. december 2013 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond, som er omfattet af den fælles strategiske ramme, om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1083/2006 (Se side 320 i denne EUT).

( 12 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 af 17. december 2013 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 (Se side 487 i denne EUT).

( 13 ) Rådets forordning (EØF) nr. 352/78 af 20. februar 1978 om tilkendelse af sikkerhed, kautioner og garantier, der stilles inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik, og som fortabes (EFT L 50 af 22.2.1978, s. 1).

( 14 ) Rådets forordning (EF) nr. 814/2000 af 17. april 2000 om informationsforanstaltninger vedrørende den fælles landbrugspolitik (EFT L 100 af 20.4.2000, s. 7).

( 15 ) Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (EFT L 312 af 23.12.1995, s. 1).

( 16 ) Rådets forordning (EF) nr. 485/2008 af 26. maj 2008 om medlemsstaternes kontrol med de foranstaltninger, der indgår i ordningen for finansiering gennem Den Europæiske Garantifond for Landbruget (kodificeret udgave) (EUT L 143 af 3.6.2008, s. 1).

( 17 ) Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 af 29. september 2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere og om ændring af forordning (EØF) nr. 2019/93, (EF) nr. 1452/2001, (EF) nr. 1453/2001, (EF) nr. 1454/2001, (EF) nr. 1868/94, (EF) nr. 1251/1999, (EF) nr. 1254/1999, (EF) nr. 1673/2000, (EØF) nr. 2358/71 og (EF) nr. 2529/2001 (EUT L 270 af 21.10.2003, s. 1).

( 18 ) Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 af 20. september 2005 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) (EUT L 277 af 21.10.2005, s. 1).

( 19 ) Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1).

( 20 ) Rådets direktiv 80/68/EØF af 17. december 1979 om beskyttelse af grundvandet mod forurening forårsaget af visse farlige stoffer (EFT L 20 af 26.1.1980, s. 43).

( 21 ) Rådets forordning (EF) nr. 2799/98 af 15. december 1998 om den agromonetære ordning for euroen (EFT L 349 af 24.12.1998, s. 1).

( 22 ) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31).

( 23 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1).

( 24 ) [2010] ECR I-11063.

( 25 ) Kommissionens forordning (EF) nr. 259/2008 af 18. marts 2008 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005 for så vidt angår offentliggørelsen af oplysninger om modtagerne af midler fra Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) (EUT L 76 af 19.3.2008, s. 28).

( 26 ) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 410/2011 af 27. april 2011 om ændring af forordning (EF) nr. 259/2008 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005 for så vidt angår offentliggørelsen af oplysninger om modtagerne af midler fra Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) (EUT L 108 af 28.4.2011, s. 24).

( 27 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55af 28.2.2011, s. 13).

( 28 ) EUT C 35 af 9.2.2012, s. 1.

( 29 ) Rådets forordning (EF) nr. 58/2003 af 19. december 2002 om vedtægterne for de forvaltningsorganer, der skal administrere opgaver i forbindelse med EF-programmer (EFT L 11 af 16.1.2003, s. 1).

( 30 ) Rådets Forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder (EFT L 292 af 15,11,1996, s. 2).

( 31 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 af 11. september 2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 og Rådets forordning (Euratom) nr. 1074/1999 (EUT L 248 af 18.9.2013, s. 1).

( 32 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 af 9. oktober 2013 om EU-toldkodeksen (EUT L 269 af 10.10.2013, s. 1).

( 33 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 228/2013 af 13. marts 2013 om særlige foranstaltninger på landbrugsområdet i Unionens fjernområder og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 247/2006 (EUT L 78 af 20.3.2013, s. 23).

( 34 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 229/2013 af 13. marts 2013 om særlige foranstaltninger på landbrugsområdet til fordel for de mindre øer i Det Ægæiske Hav og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1405/2006 (EUT L 78 af 20.3.2013, s. 41).

( 35 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1760/2000 af 17. juli 2000 om indførelse af en ordning for identifikation og registrering af kvæg og om mærkning af oksekød og oksekødsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 820/97 (EFT L 204 af 11.8.2000, s. 1).

( 36 ) Rådets forordning (EF) nr. 21/2004 af 17. december 2003 om indførelse af en ordning for identifikation og registrering af får og geder og om ændring af forordning (EF) nr. 1782/2003 og direktiv 92/102/EØF og 64/432/EØF (EUT L 5 af 9.1.2004, s. 8).

( 37 ) Kommissionens forordning (EF) nr. 1120/2009 af 29. oktober 2009 om gennemførelsesbestemmelser til enkeltbetalingsordningen i afsnit III i Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 om fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte til landbrugere og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere (EUT L 316 af 2.12.2009, s. 1).

( 38 ) Rådets forordning (EØF, Euratom) nr. 1182/71 af 3. juni 1971 om fastsættelse af regler om tidsfrister, datoer og tidspunkter, (EFT L 124 af 8.6.1971, s. 1).

( 39 ) Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EF) Nr. 882/2004 af 29. april 2004 om offentlig kontrol med henblik på verifikation af, at foderstof- og fødevarelovgivningen samt dyresundheds- og dyrevelfærdsbestemmelserne overholdes (EUT L 165 af 30.4.2004, s. 1).

( 40 ) Rådets direktiv 2008/71/EF af 15. juli 2008 om identifikation og registrering af svin (EUT L 213 af 8.8.2008, s. 31).