02013L0036 — DA — 28.06.2021 — 007.001
Denne tekst tjener udelukkende som dokumentationsværktøj og har ingen retsvirkning. EU's institutioner påtager sig intet ansvar for dens indhold. De autentiske udgaver af de relevante retsakter, inklusive deres betragtninger, er offentliggjort i den Europæiske Unions Tidende og kan findes i EUR-Lex. Disse officielle tekster er tilgængelige direkte via linkene i dette dokument
|
►B
|
►M6
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2013/36/EU
af 26. juni 2013
om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter, om ændring af direktiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF ◄
(EØS-relevant tekst)
(EUT L 176 af 27.6.2013, s. 338)
|
Ændret ved:
Berigtiget ved:
|
►C1
|
Berigtigelse, EUT L 208, 2.8.2013, s. 73 (2013/36/EU)
|
|
►C2
|
Berigtigelse, EUT L 020, 25.1.2017, s. 1 (2013/36/EU)
|
|
►C3
|
Berigtigelse, EUT L 203, 26.6.2020, s. 95 (2013/36/EU)
|
|
►C4
|
Berigtigelse, EUT L 212, 3.7.2020, s. 20 (2019/878)
|
▼B
▼M6
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2013/36/EU
af 26. juni 2013
om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter, om ændring af direktiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF
▼B
(EØS-relevant tekst)
AFSNIT I
GENSTAND, ANVENDELSESOMRÅDE OG DEFINITIONER
▼M6
Artikel 1
Genstand
Dette direktiv fastsætter regler vedrørende:
a)
adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut
b)
de kompetente myndigheders tilsynsbeføjelser og ‐redskaber til udøvelse af tilsyn med kreditinstitutter
c)
de kompetente myndigheders tilsyn med kreditinstitutter på en måde, som er forenelig med de regler, der er fastsat i forordning (EU) nr. 575/2013
d)
offentliggørelseskrav til de kompetente myndigheder på området for regulering af og tilsyn med kreditinstitutter.
▼B
Artikel 2
Anvendelsesområde
1.
Dette direktiv finder anvendelse på institutter.
▼M6 —————
▼B
4.
Artikel 34 og afsnit VII, kapitel 3, finder anvendelse på finansielle holdingselskaber, blandede finansielle holdingselskaber og holdingselskaber med blandede aktiviteter, der har deres hovedkontor i Unionen.
▼M5
5.
Dette direktiv finder ikke anvendelse på følgende:
▼M6 —————
▼M5
4)
i Danmark: »Eksport Kredit Fonden«, »Eksport Kredit Fonden A/S«, »Danmarks Skibskredit A/S« og »KommuneKredit«
5)
i Tyskland: »Kreditanstalt für Wiederaufbau«, »Landwirtschaftliche Rentenbank«, »Bremer Aufbau-Bank GmbH«, »Hamburgische Investitions- und Förderbank«, »Investitionsbank Berlin«, »Investitionsbank des Landes Brandenburg«, »Investitionsbank Schleswig-Holstein«, »Investitions- und Förderbank Niedersachsen — NBank«, »Investitions- und Strukturbank Rheinland-Pfalz«, »Landeskreditbank Baden-Württemberg — Förderbank«, »LfA Förderbank Bayern«, »NRW.BANK«, »Saarländische Investitionskreditbank AG«, »Sächsische Aufbaubank — Förderbank«, »Thüringer Aufbaubank«, foretagender, der i medfør af »Wohnungsgemeinnützigkeitsgesetz« er anerkendt som organer inden for den nationale boligpolitik, og hvis hovedvirksomhed ikke er bankvirksomhed, samt foretagender, der i medfør af nævnte lov er anerkendt som almennyttige boligselskaber
6)
i Estland: »hoiu-laenuühistud« som andelsforetagender, der er anerkendt i medfør af »hoiu-laenuühistu seadus«
7)
i Irland: »Strategic Banking Corporation of Ireland«, »credit unions« og »friendly societies«
8)
i Grækenland: »Ταμείο Παρακαταθηκών και Δανείων« (Tamio Parakatathikon kai Danion)
9)
i Spanien: »Instituto de Crédito Oficial«
10)
i Frankrig: »Caisse des dépôts et consignations«
11)
i Kroatien: »kreditne unije« og »Hrvatska banka za obnovu i razvitak«
12)
i Italien: »Cassa Depositi e Prestiti«
13)
i Letland: »krājaizdevu sabiedrības«, foretagender, der i medfør af »krājaizdevu sabiedrību likums« er anerkendt som andelsforetagender, der udelukkende yder finansielle tjenesteydelser til deres medlemmer
14)
i Litauen: »kredito unijos« bortset fra »centrinės kredito unijos«
15)
i Ungarn: »MFB Magyar Fejlesztési Bank Zártkörűen Működő Részvénytársaság« og »Magyar Export-Import Bank Zártkörűen Működő Részvénytársaság«
16)
i Malta: »The Malta Development Bank«
17)
i Nederlandene: »Nederlandse Investeringsbank voor Ontwikkelingslanden NV«, »NV Nordelijke Ontwikkelingsmaatschappij«, »NV Limburgs Instituut voor Ontwikkeling en Financiering«, »Ontwikkelingsmaatschappij Oost-Nederland NV« og »kredietunies«
18)
i Østrig: foretagender, der er anerkendt som almennyttige boligselskaber, og »Österreichische Kontrollbank AG«
19)
i Polen: »Spółdzielcze Kasy Oszczędnościowo — Kredytowe« og »Bank Gospodarstwa Krajowego«
20)
i Portugal: »Caixas Económicas«, der har eksisteret siden den 1. januar 1986, med undtagelse af dem, som er oprettet i aktieselskabsform, og af »Caixa Económica Montepío Geral«
21)
i Slovenien: »SID-Slovenska izvozna in razvojna banka, d.d. Ljubljana«
22)
i Finland: »Teollisen yhteistyön rahasto Oy/Fonden för industriellt samarbete AB«, og »Finnvera Oyj/Finnvera Abp«
23)
i Sverige: »Svenska Skeppshypotekskassan«
24)
i Det Forenede Kongerige: »National Savings and Investments (NS&I)«, »CDC Group plc«, »Agricultral Mortgage Corporation Ltd«, »Scottish Agricultural Securities Corporation Ltd«, »Crown Agents for overseas governments and administrations«, »credit unions« og »municipal banks«.
▼M6
6.
De enheder, som er omhandlet i nærværende artikels stk. 5, nr. 3)-24), betragtes som finansieringsinstitutter i forbindelse med artikel 34 og afsnit VII, kapitel 3.
▼B
Artikel 3
Definitioner
1.
I dette direktiv forstås ved:
1)
"kreditinstitut": et kreditinstitut, som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 1), i forordning (EU) nr. 575/2013
2)
"investeringsselskab": et investeringsselskab, som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 2), i forordning (EU) nr. 575/2013
3)
"institut": et institut, som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 3), i forordning (EU) nr. 575/2013
▼M6 —————
▼B
5)
"forsikringsselskab": et forsikringsselskab, som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 5), i forordning (EU) nr. 575/2013
6)
"genforsikringsselskab": en genforsikringsselskab, som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 6), i forordning (EU) nr. 575/2013
7)
"ledelsesorgan": det eller de organer i et institut udpeget i overensstemmelse med national ret, der har beføjelse til at fastlægge instituttets strategi, mål og generelle ledelsesprincipper, og som kontrollerer og overvåger ledelsens beslutningstagning, og dette omfatter de personer, der varetager den faktiske ledelse af instituttets virksomhed.
8)
"ledelsesorganet i dets tilsynsfunktion" ledelsesorganet der handler i sin funktion med kontrol og overvågning af ledelsens beslutningstagning
9)
"den daglige ledelse": de fysiske personer, der udøver ledelsesfunktioner i et institut, og som er ansvarlige for instituttets daglige ledelse og står til ansvar herfor over for ledelsesorganet
10)
"systemisk risiko": en risiko for forstyrrelse af det finansielle system, som kan få alvorlige negative konsekvenser for det finansielle system og realøkonomien
11)
"modelrisiko": et instituts potentielle tab som konsekvens af beslutninger, der hovedsagelig baseres på output fra interne modeller, på grund af fejl i udviklingen, gennemførelsen eller anvendelsen af sådanne modeller.
12)
"eksponeringsleverende institut": et eksponeringsleverende institut, som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 13), i forordning (EU) nr. 575/2013
13)
"organiserende institut": et organiserende institut, som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 14), i forordning (EU) nr. 575/2013
14)
"moderselskab": et moderselskab, som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 15), i forordning (EU) nr. 575/2013
15)
"datterselskab": et datterselskab, som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 16), i forordning (EU) nr. 575/2013
16)
"filial": en filial, som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 17), i forordning (EU) nr. 575/2013
17)
"accessorisk servicevirksomhed": accessorisk servicevirksomhed, som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 18), i forordning (EU) nr. 575/2013
18)
"porteføljeadministrationsselskab": et porteføljeadministrationsselskab, som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 19), i forordning (EU) nr. 575/2013
19)
"finansielt holdingselskab": et finansielt holdingselskab, som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 20), i forordning (EU) nr. 575/2013
20)
"blandet finansielt holdingselskab": et blandet finansielt holdingselskab, som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 21), i forordning (EU) nr. 575/2013
21)
"blandet holdingselskab": et blandet holdingselskab, som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 22), i forordning (EU) nr. 575/2013
22)
"finansieringsinstitut": et finansieringsinstitut, som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 26), i forordning (EU) nr. 575/2013
23)
"enhed i den finansielle sektor": en enhed i den finansielle sektor, som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 27), i forordning (EU) nr. 575/2013
24)
"moderinstitut i en medlemsstat": et moderinstitut i en medlemsstat, som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 28), i forordning (EU) nr. 575/2013
25)
"moderinstitut i Unionen": et moderinstitut i Unionen, som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 29), i forordning (EU) nr. 575/2013
26)
"finansielt moderholdingselskab i en medlemsstat": et finansielt moderholdingselskab i en medlemsstat, som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 30), i forordning (EU) nr. 575/2013
27)
"finansielt moderholdingselskab i Unionen": et finansielt moderholdingselskab i Unionen, som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 31), i forordning (EU) nr. 575/2013
28)
"blandet finansielt moderholdingselskab i en medlemsstat": blandet finansielt moderholdingselskab i en medlemsstat, som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 32), i forordning (EU) nr. 575/2013
29)
"blandet finansielt moderholdingselskab i Unionen": et blandet finansielt moderholdingselskab i Unionen, som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 33), i forordning (EU) nr. 575/2013
30)
"systemisk vigtigt institut": et moderselskab i Unionen, et finansielt moderholdingselskab, et blandet finansielt moderholdingselskab eller et institut, hvis sammenbrud eller vanskeligheder kan føre til systemisk risiko.
31)
"central modpart": en central modpart, som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 34), i forordning (EU) nr. 575/2013
32)
"kapitalinteresse": kapitalinteresse, som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 35), i forordning (EU) nr. 575/2013
33)
"kvalificeret andel": kvalificeret andel, som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 36), i forordning (EU) nr. 575/2013
34)
"kontrol": kontrol, som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 37), i forordning (EU) nr. 575/2013
35)
"snævre forbindelser": snævre forbindelser, som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 38), i forordning (EU) nr. 575/2013
36)
"kompetent myndighed": en kompetent myndighed, som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 40), i forordning (EU) nr. 575/2013
37)
"konsoliderende tilsynsmyndighed": konsoliderende tilsynsmyndighed, som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 41), i forordning (EU) nr. 575/2013
38)
"tilladelse": en tilladelse, som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 42), i forordning (EU) nr. 575/2013
39)
"hjemland": hjemland, som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 43), i forordning (EU) nr. 575/2013
40)
"værtsland": værtsland, som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 44), i forordning (EU) nr. 575/2013
41)
"ESCB-centralbanker": ESCB-centralbanker, som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 45), i forordning (EU) nr. 575/2013
42)
"centralbanker": centralbanker, som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 46), i forordning (EU) nr. 575/2013
43)
"konsolideret situation": en konsolideret situation, som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 47), i forordning (EU) nr. 575/2013
44)
"konsolideret niveau": et konsolideret niveau, som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 48), i forordning (EU) nr. 575/2013
45)
"delkonsolideret niveau": delkonsolideret niveau, som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 49), i forordning (EU) nr. 575/2013
46)
"finansielle instrumenter": finansielle instrumenter, som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 50), i forordning (EU) nr. 575/2013
47)
"kapitalgrundlag": kapitalgrundlag, som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 118), i forordning (EU) nr. 575/2013
48)
"operationel risiko": operationel risiko, som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 52), i forordning (EU) nr. 575/2013
49)
"kreditrisikoreduktion": kreditrisikoreduktion, som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 57), i forordning (EU) nr. 575/2013
50)
"securitisering": securitisering, som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 61), i forordning (EU) nr. 575/2013
51)
"securitiseringsposition": securitseringsposition, som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 62), i forordning (EU) nr. 575/2013
52)
"securitiseringsenhed med særligt formål": securitiseringsenhed med særligt formål, som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 66), i forordning (EU) nr. 575/2013
53)
"skønsmæssige pensionsydelser": skønsmæssige pensionsydelser, som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 73), i forordning (EU) nr. 575/2013
54)
"handelsbeholdning": handelsbeholdning, som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 86), i forordning (EU) nr. 575/2013
55)
"reguleret marked": reguleret marked, som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 92), i forordning (EU) nr. 575/2013
56)
"gearing": gearing, som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 93), i forordning (EU) nr. 575/2013
57)
"risiko for overdreven gearing": risiko for overdreven gearing, som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 93), i forordning (EU) nr. 575/2013
58)
"eksternt kreditvurderingsinstitut": et eksternt kreditvurderingsinstitut, som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 98), i forordning (EU) nr. 575/2013
59)
"interne metoder": metoden med interne ratings som omhandlet i artikel 138, stk. 1, metoden med interne modeller som omhandlet i artikel 216, metoden med egne skøn som omhandlet i artikel 220, metoden med avanceret måling som omhandlet i artikel 301, stk. 2, metoden med interne modeller som omhandlet i artikel 277 og 352 og metoden med intern vurdering som omhandlet i artikel 254, stk. 3, i forordning (EU) nr. 575/2013
▼M5
60)
»afviklingsmyndighed«: en afviklingsmyndighed som defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 18), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU (
1
)
61)
»globalt systemisk vigtigt institut« eller »G-SII«: et G-SII som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 133), i forordning (EU) nr. 575/2013
62)
»globalt systemisk vigtigt tredjelandsinstitut« eller »tredjelands-G-SII«: et tredjelands-G-SII som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 134), i forordning (EU) nr. 575/2013
63)
»koncern«: en koncern som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 138), i forordning (EU) nr. 575/2013
64)
»tredjelandskoncern«: en koncern, hvor moderselskabet er etableret i et tredjeland
65)
»kønsneutral aflønningspolitik«: en aflønningspolitik, der er baseret på lige løn til mænd og kvinder for samme arbejde eller arbejde af samme værdi.
▼B
2.
Når der i dette direktiv henvises til ledelsesorganet og hvor ledelsesorganers ledelsesfunktion og tilsynsfunktion i henhold til national lovgivning overdrages til forskellige organer eller forskellige medlemmer i et organ, foretager medlemsstaten en skelnen mellem de ansvarlige organer eller medlemmer af ledelsesorganet i overensstemmelse med sin nationale lovgivning, medmindre andet er fastsat i dette direktiv.
▼M5
3.
For at sikre, at krav eller tilsynsbeføjelser, der er fastsat i dette direktiv eller i forordning (EU) nr. 575/2013, finder anvendelse på konsolideret eller delkonsolideret niveau i overensstemmelse med dette direktiv og nævnte forordning, omfatter udtrykkene »institut«, »moderinstitut i en medlemsstat«, »moderinstitut i Unionen« og »moderselskab« også:
a)
finansielle holdingselskaber og blandede finansielle holdingselskaber, der er godkendt i overensstemmelse med nærværende direktivs artikel 21a
b)
udpegede institutter, der kontrolleres af et finansielt moderholdingselskab i Unionen, et blandet finansielt moderholdingselskab i Unionen, et finansielt moderholdingselskab i en medlemsstat eller et blandet finansielt moderholdingselskab i en medlemsstat, hvis det pågældende moderholdingselskab ikke er underlagt godkendelse i overensstemmelse med nærværende direktivs artikel 21a, stk. 4, og
c)
finansielle holdingselskaber, blandede finansielle holdingselskaber eller institutter udpeget i henhold til nærværende direktivs artikel 21a, stk. 6, litra d).
▼B
AFSNIT II
KOMPETENTE MYNDIGHEDER
Artikel 4
Udpegning af de kompetente myndigheder og deres beføjelser
1.
Medlemsstaterne udpeger de kompetente myndigheder, der varetager de i dette direktiv og i forordning (EU) nr. 575/2013 omhandlede funktioner og opgaver. De underretter Kommissionen og EBA herom med angivelse af en eventuel kompetencefordeling.
2.
Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder fører tilsyn med institutters og, hvis det er relevant, finansielle holdingselskabers og blandede finansielle holdingselskabers aktiviteter for at kunne vurdere, om de overholder bestemmelserne i dette direktiv og forordning (EU) nr. 575/2013.
3.
Medlemsstaterne sikrer, at der er truffet passende foranstaltninger til, at de kompetente myndigheder kan få de oplysninger, der er nødvendige for at vurdere, om institutterne og, hvis det er relevant, de finansielle holdingselskaber og de blandede finansielle holdingselskaber overholder kravene i stk. 2, og undersøge eventuelle overtrædelser af disse krav.
4.
Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder i nødvendigt omfang har ekspertise, ressourcer, operationel kapacitet, de beføjelser og den uafhængighed, der er nødvendige for at varetage funktionerne vedrørende de tilsyn, undersøgelser og sanktioner, der er fastlagt i dette direktiv og forordning (EU) nr. 575/2013.
5.
Medlemsstaterne stiller krav om, at institutterne giver deres hjemlands kompetente myndigheder alle de oplysninger, der er nødvendige for at vurdere, om de regler, der er vedtaget i overensstemmelse med dette direktiv og forordning (EU) nr. 575/2013, er overholdt. Medlemsstaterne sikrer endvidere, at institutternes interne kontrolmekanismer og administrative og regnskabsmæssige praksis gør det muligt til enhver tid at kontrollere, om de overholder disse regler.
6.
Medlemsstaterne sikrer, at institutterne registrerer alle deres transaktioner og dokumenterer alle deres systemer og processer, som er omfattet af dette direktiv og forordning (EU) nr. 575/2013, på en sådan måde, at de kompetente myndigheder til enhver tid kan kontrollere, at dette direktiv og forordning (EU) nr. 575/2013 overholdes.
7.
Medlemsstaterne sikrer, at tilsynsfunktionerne i henhold til dette direktiv og forordning (EU) nr. 575/2013 og eventuelle andre af de kompetente myndigheders funktioner er adskilt fra og uafhængige af de funktioner, der vedrører afviklingen. Medlemsstaterne underretter Kommissionen og EBA herom med angivelse af en eventuel kompetencefordeling.
▼M5
8.
Medlemsstaterne sikrer, at når andre myndigheder end de kompetente myndigheder har beføjelse til at forestå afvikling, skal disse andre myndigheder arbejde tæt sammen med og konsultere de kompetente myndigheder om udarbejdelsen af afviklingsplanerne og i alle andre tilfælde, hvor sådant samarbejde og sådan konsultation er påkrævet i henhold til dette direktiv, direktiv 2014/59/EU eller forordning (EU) nr. 575/2013.
▼M6
Artikel 5
Samordning inden for medlemsstaterne
Medlemsstater med mere end én myndighed, der er beføjet til at udøve tilsyn med kreditinstitutter og finansieringsinstitutter, træffer de fornødne foranstaltninger for at sørge for samordning mellem sådanne myndigheder.
▼B
Artikel 6
Samarbejde inden for Det Europæiske Finanstilsynssystem
De kompetente myndigheder tager under varetagelsen af deres opgaver hensyn til konvergensen i forbindelse med tilsynsredskaber og tilsynspraksis i anvendelsen af love og administrative bestemmelser vedtaget i henhold til dette direktiv og til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013. Medlemsstaterne sikrer med henblik herpå, at:
a)
de kompetente myndigheder som parter i Det Europæiske Finanstilsynssystem (ESFS) samarbejder i tillid og fuld gensidig respekt, navnlig når de sikrer et flow af relevante og pålidelige oplysninger mellem dem selv og de andre parter i ESFS, i overensstemmelse med princippet om loyalt samarbejde i artikel 4, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union
b)
de kompetente myndigheder deltager i EBA's arbejde og, hvor det er relevant, i tilsynskollegiet
c)
de kompetente myndigheder træffer alle foranstaltninger for at overholde de retningslinjer og henstillinger, som EBA har udstedt i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010, og at reagere på de advarsler og henstillinger, som ESRB har rettet i henhold til artikel 16 i forordning (EU) nr. 1092/2010
d)
de kompetente myndigheder samarbejder tæt med ESRB
e)
de nationale mandater, der er tildelt de kompetente myndigheder, ikke forhindrer dem i at udføre deres opgaver som medlemmer af EBA eller, hvis det er relevant, af ESRB eller i medfør af dette direktiv og forordning (EU) nr. 575/2013.
Artikel 7
Tilsynets EU-dimension
De kompetente myndigheder i hver medlemsstat tager ved udførelsen af deres generelle opgaver behørigt hensyn til de potentielle virkninger, som deres beslutninger kan have på stabiliteten af det finansielle system i de andre berørte medlemsstater, og navnlig i nødsituationer, på grundlag af de oplysninger, der er til rådighed på det relevante tidspunkt.
AFSNIT III
KRAV VEDRØRENDE ADGANGEN TIL AT UDØVE VIRKSOMHED SOM KREDITINSTITUT
KAPITEL 1
Generelle krav vedrørende adgangen til at udøve virksomhed som kreditinstitut
Artikel 8
Tilladelse
1.
Medlemsstaterne stiller krav om, at kreditinstitutter er meddelt tilladelse, før de påbegynder deres virksomhed. Uden at dette berører bestemmelserne i artikel 10-14, fastsætter medlemsstaterne kravene herfor og underretter EBA herom.
2.
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at præcisere:
▼M5
a)
de oplysninger, der skal forelægges for de kompetente myndigheder ved ansøgningen om tilladelse til at udøve virksomhed som kreditinstitut, herunder driftsplan, organisationsstruktur og ledelsesordninger, jf. artikel 10
b)
de krav, som finder anvendelse på aktionærer og selskabsdeltagere med kvalificerede kapitalandele, eller, såfremt der ikke er nogen kvalificerede andele, på de 20 største aktionærer eller selskabsdeltagere, jf. artikel 14, og
▼B
c)
forhold, der kan hindre den kompetente myndighed i effektivt at varetage sine tilsynsopgaver, som omhandlet i artikel 14.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit, litra a), b. og c), omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
3.
EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder om standardformularer, -modeller og -procedurer for forelæggelse af i stk. 2, første afsnit, litra a) nævnte oplysninger.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
4.
EBA forelægger senest den 31. december 2015 Kommissionen udkast til de i stk. 2 og 3 omhandlede tekniske standarder.
▼M5
5.
EBA udsteder i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010 retningslinjer til de kompetente myndigheder med henblik på præcisering af en fælles vurderingsmetode for meddelelse af tilladelser i henhold til dette direktiv.
▼M6
Artikel 8a
Specifikke krav til meddelelse af tilladelse til de kreditinstitutter, der er omhandlet i artikel 4, stk. 1, nr. 1), litra b), i forordning (EU) nr. 575/2013
1.
Medlemsstaterne stiller krav om, at de virksomheder, der er omhandlet i artikel 4, stk. 1, nr. 1), litra b), i forordning (EU) nr. 575/2013, og som allerede er meddelt tilladelse i henhold til afsnit II i direktiv 2014/65/EU, indgiver en ansøgning om tilladelse i henhold til artikel 8 senest på den dato, hvor en af følgende situationer indtræffer:
a)
gennemsnittet af de samlede månedlige aktiver beregnet over en periode på 12 på hinanden følgende måneder udgør eller overstiger 30 mia. EUR, eller
b)
gennemsnittet af de samlede månedlige aktiver beregnet over en periode på 12 på hinanden følgende måneder er mindre end 30 mia. EUR, og virksomheden er en del af en koncern, hvor den samlede værdi af de konsoliderede aktiver i alle koncernens virksomheder, der enkeltvis har samlede aktiver på under 30 mia. EUR, og som udfører aktiviteter som omhandlet i afsnit A, punkt 3) og 6), i bilag I til direktiv 2014/65/EU, udgør eller overstiger 30 mia. EUR, begge beregnet som et gennemsnit over en periode på 12 på hinanden følgende måneder.
2.
De i nærværende artikels stk. 1 omhandlede virksomheder kan fortsat udføre de i artikel 4, stk. 1, nr. 1), litra b), i forordning (EU) nr. 575/2013 omhandlede aktiviteter, indtil de meddeles den tilladelse, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 1.
3.
Uanset nærværende artikels stk. 1 skal de i artikel 4, stk. 1, nr. 1), litra b), i forordning (EU) nr. 575/2013 omhandlede virksomheder, som den 24. december 2019 udøver virksomhed som investeringsselskab, der er meddelt tilladelse i henhold til direktiv 2014/65/EU, ansøge om tilladelse i henhold til nærværende direktivs artikel 8 senest den 27. december 2020.
4.
Hvis en kompetent myndighed efter at have modtaget oplysningerne i overensstemmelse med artikel 95a i direktiv 2014/65/EU beslutter, at en virksomhed skal meddeles tilladelse som kreditinstitut i overensstemmelse med nærværende direktivs artikel 8, underretter den virksomheden og den kompetente myndighed som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 26), i direktiv 2014/65/EU og overtager proceduren for meddelelse af tilladelse fra datoen for denne underretning.
5.
I tilfælde af fornyet meddelelse af tilladelse sikrer den kompetente myndighed, der meddeler tilladelse, at processen er så strømlinet som muligt, og at oplysninger fra eksisterende tilladelser tages i betragtning.
6.
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere:
a)
hvilke oplysninger virksomheder skal give de kompetente myndigheder i en ansøgning om tilladelse, herunder driftsplanen omhandlet i artikel 10
b)
hvilken metode der skal anvendes til at beregne de i stk. 1 omhandlede tærskler.
Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere dette direktiv ved at vedtage de i første afsnit, litra a) og b), omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 26. december 2020.
▼B
Artikel 9
Forbud for personer eller andre virksomheder end kreditinstitutter mod erhvervsmæssigt at tage imod indskud eller andre tilbagebetalingspligtige midler fra offentligheden
1.
Medlemsstaterne forbyder personer eller virksomheder, som ikke er kreditinstitutter, erhvervsmæssigt at tage imod indskud eller andre tilbagebetalingspligtige midler fra offentligheden.
2.
Stk. 1 finder ikke anvendelse, når en medlemsstat, en regional eller lokal myndighed i en medlemsstat eller offentlige internationale organisationer, som en eller flere medlemsstater er medlem af, tager imod indskud eller andre tilbagebetalingspligtige midler, og ej heller i tilfælde, der udtrykkeligt er omfattet af national lovgivning eller EU-ret, forudsat at disse aktiviteter er undergivet regler og tilsyn med henblik på beskyttelse af indskydere eller investorer.
▼M5
3.
Medlemsstaterne meddeler Kommissionen og EBA de nationale love, der udtrykkeligt tillader andre virksomheder end kreditinstitutter erhvervsmæssigt at tage imod indskud og andre tilbagebetalingspligtige midler fra offentligheden.
4.
I henhold til denne artikel må medlemsstaterne ikke fritage kreditinstitutter fra anvendelsen af dette direktiv og forordning (EU) nr. 575/2013.
▼M5
Artikel 10
Driftsplan, organisationsstruktur og ledelsesordninger
1.
Medlemsstaterne stiller krav om, at der til en ansøgning om tilladelse skal knyttes en driftsplan med angivelse af arten af de påtænkte forretninger og kreditinstituttets organisationsstruktur, herunder angivelse af moderselskaber, finansielle holdingselskaber og blandede finansielle holdingselskaber inden for koncernen. Medlemsstaterne stiller også krav om, at der til ansøgninger om tilladelse skal knyttes en beskrivelse af de ordninger, processer og mekanismer, der er omhandlet i artikel 74, stk. 1.
2.
De kompetente myndigheder afviser at meddele tilladelse til at påbegynde udøvelse af virksomhed som kreditinstitut, medmindre de finder det godtgjort, at de ordninger, processer og mekanismer, der er omhandlet i artikel 74, stk. 1, giver dette institut mulighed for at foretage en forsvarlig og effektiv risikostyring.
▼B
Artikel 11
Økonomiske behov
Medlemsstaterne stiller ikke krav om, at anmodningen om tilladelse skal behandles ud fra markedets økonomiske behov.
Artikel 12
Startkapital
1.
Med forbehold af andre generelle betingelser, der måtte være fastsat i national lovgivning, afviser de kompetente myndigheder at meddele tilladelse til påbegyndelse af udøvelsen af virksomhed som kreditinstitut, når et kreditinstitut ikke har et særskilt kapitalgrundlag, eller når startkapitalen er mindre end 5 mio. EUR.
2.
Startkapitalen omfatter kun et eller flere af de elementer, som er omhandlet i artikel 24, stk. 1, litra a)-e), i forordning (EU) nr. 575/2013.
3.
Medlemsstaterne kan beslutte at lade de virksomheder, der ikke opfylder kravet om have et særskilt kapitalgrundlag, men som eksisterede den 15. december 1979, fortsætte deres virksomhed. De kan fritage disse kreditinstitutter for at opfylde betingelsen i artikel 13, stk. 1, første afsnit.
4.
Medlemsstaterne kan dog meddele tilladelse til særlige kategorier af kreditinstitutter, hvis startkapital er mindre end den i stk. 1 fastsatte, forudsat at følgende betingelser er opfyldt:
a)
Startkapitalen er ikke mindre end 1 mio. EUR.
b)
De pågældende medlemsstater giver Kommissionen og EBA en begrundelse for, hvorfor de udnytter denne mulighed.
Artikel 13
Varetagelse af den faktiske ledelse og hovedkontorets beliggenhed
1.
De kompetente myndigheder meddeler kun tilladelse til at påbegynde virksomhed som kreditinstitut, når der er mindst to personer, der varetager den faktiske ledelse af det ansøgende kreditinstituts virksomhed.
De afviser at meddele tilladelse, hvis medlemmerne af ledelsesorganet ikke opfylder kravene fastsat i artikel 91, stk. 1.
2.
Medlemsstaterne stiller krav om:
a)
at kreditinstitutter, der er juridiske personer, og som i henhold til deres nationale lovgivning har et vedtægtsmæssigt hjemsted, har hovedkontor og vedtægtsmæssigt hjemsted i samme medlemsstat
b)
at andre kreditinstitutter end de i litra a) omhandlede har hovedkontor i den medlemsstat, der har meddelt tilladelsen, og i hvilken de rent faktisk driver forretning.
Artikel 14
Aktionærer og selskabsdeltagere
1.
De kompetente myndigheder afviser at meddele tilladelse til at udøve virksomhed som kreditinstitut, medmindre kreditinstituttet har oplyst dem navnene på de aktionærer eller selskabsdeltagere, det være sig fysiske eller juridiske personer, der direkte eller indirekte besidder kvalificerede kapitalandele, og størrelsen af disse kapitalandele, og hvis der ikke er nogen kvalificerede kapitalandele, navnene på de tyve største aktionærer eller selskabsdeltagere.
Ved bestemmelsen af, om kriterierne for en kvalificeret kapitalandel er opfyldt, tages de stemmerettigheder, der er nævnt i artikel 9 og 10 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF af 15. december 2004 om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked (
2
), samt betingelserne for sammenlægning heraf fastsat i nævnte direktivs artikel 12, stk. 4 og 5, i betragtning.
Medlemsstaterne tager ikke hensyn til stemmerettigheder eller aktier, som institutter besidder, som følge af at de har stillet garanti for finansielle instrumenter eller placering af finansielle instrumenter på grundlag af en fast forpligtelse som omhandlet i bilag I, afsnit A, nr. 6), til direktiv 2004/39/EF, forudsat at sådanne rettigheder ikke udøves eller på anden måde anvendes til at gribe ind i udstederens ledelse og senest afhændes et år efter erhvervelsen.
▼M5
2.
De kompetente myndigheder afviser at meddele tilladelse til at påbegynde udøvelse af virksomhed som kreditinstitut, hvis de under hensyn til nødvendigheden af at sikre en forsvarlig og forsigtig forvaltning af et kreditinstitut ikke er overbevist om de pågældende aktionærers eller selskabsdeltageres egnethed i overensstemmelse med kriterierne i artikel 23, stk. 1. Artikel 23, stk. 2 og 3, og artikel 24 finder anvendelse.
▼B
3.
Såfremt der er tale om snævre forbindelser mellem et kreditinstitut og andre fysiske eller juridiske personer, meddeler de kompetente myndigheder kun tilladelse, hvis disse forbindelser ikke hindrer en effektiv varetagelse af deres tilsynsopgaver.
De kompetente myndigheder afviser at meddele tilladelse til at påbegynde udøvelse af virksomhed som kreditinstitut, hvis de love eller administrative bestemmelser i et tredjeland, der gælder for en eller flere fysiske eller juridiske personer, som kreditinstituttet har snævre forbindelser med, eller de problemer, som er forbundet med anvendelse af disse love eller administrative bestemmelser, hæmmer varetagelsen af deres tilsynsopgaver.
De kompetente myndigheder kræver, at kreditinstitutterne meddeler dem de oplysninger, som de har behov for, således at de kan overvåge, at de i dette stykke omhandlede betingelser til stadighed er opfyldt.
Artikel 15
Afvisning af at meddele tilladelse
Afviser en kompetent myndighed at meddele tilladelse til at påbegynde udøvelse af virksomhed som kreditinstitut, underretter den ansøgeren om afgørelsen og begrundelsen herfor senest seks måneder efter ansøgningens modtagelse eller, hvis denne er ufuldstændig, senest seks måneder efter modtagelsen af alle de oplysninger, der er nødvendige for at træffe afgørelse.
Der træffes under alle omstændigheder afgørelse om at meddele eller afvise tilladelse inden for en frist på tolv måneder efter ansøgningens modtagelse.
Artikel 16
Forudgående høring af de kompetente myndigheder i andre medlemsstater
1.
Den kompetente myndighed hører, inden den meddeler tilladelse til et kreditinstitut, de kompetente myndigheder i den anden medlemsstat, hvor det pågældende kreditinstitut:
a)
er datterselskab af et kreditinstitut, der er meddelt tilladelse i denne anden medlemsstat.
b)
er datterselskab af et moderselskab til et kreditinstitut, der er meddelt tilladelse i denne anden medlemsstat.
c)
kontrolleres af de samme fysiske eller juridiske personer, som kontrollerer et kreditinstitut, der er meddelt tilladelse i denne anden medlemsstat.
2.
Den kompetente myndighed hører forud for meddelelse af tilladelse til et kreditinstitut den kompetente myndighed, som har ansvaret for tilsyn med forsikringsselskaber eller investeringsselskaber i den berørte medlemsstat, når det pågældende kreditinstitut:
a)
er datterselskab af et forsikringsselskab eller investeringsselskab, der er meddelt tilladelse i Unionen.
b)
er datterselskab af moderselskabet til et forsikringsselskab eller investeringsselskab, der er meddelt tilladelse i Unionen.
c)
er kontrolleret af den samme fysiske eller juridiske person, som kontrollerer et forsikringsselskab eller investeringsselskab, der er meddelt tilladelse i Unionen.
3.
De i stk. 1 og 2 omhandlede relevante kompetente myndigheder hører navnlig hinanden ved vurdering af aktionærernes egnethed samt af omdømme og erfaring hos medlemmer af ledelsesorganet, som deltager i ledelsen af en anden enhed inden for samme koncern. De udveksler alle oplysninger vedrørende aktionærernes egnethed og ledelsesorganets medlemmers omdømme og erfaring, som har relevans for meddelelse af tilladelse og den løbende vurdering af overholdelsen af betingelserne for udøvelse af virksomhed.
Artikel 17
Filialer af kreditinstitutter, der er meddelt tilladelse i en anden medlemsstat
Værtslandet kræver ikke tilladelse eller indskudskapital for filialer af kreditinstitutter, der er meddelt tilladelse i andre medlemsstater. Etablering af og tilsyn med sådanne filialer sker i henhold til bestemmelserne i artikel 35, artikel 36, stk. 1, 2 og 3, artikel 37, artikel 40-46, artikel 49 og artikel 74 og 75.
Artikel 18
Inddragelse af tilladelse
De kompetente myndigheder kan kun inddrage en meddelt tilladelse, såfremt et kreditinstitut:
a)
ikke gør brug af tilladelsen inden for en frist på tolv måneder, udtrykkeligt giver afkald herpå eller har været ophørt med at drive virksomhed i over seks måneder, medmindre der i den pågældende medlemsstat findes bestemmelser om, at tilladelsen i sådanne tilfælde bortfalder
▼M6
aa)
udelukkende anvender sin tilladelse til at udøve de i artikel 4, stk. 1, nr. 1), litra b), i forordning (EU) nr. 575/2013 omhandlede aktiviteter og i en periode på fem på hinanden følgende år har gennemsnitlige samlede aktiver, der ligger under de i nævnte artikel fastsatte tærskler
▼B
b)
har opnået tilladelsen gennem falske erklæringer eller andre uretmæssige midler
c)
ikke længere opfylder de betingelser, der stilles for at opnå tilladelse
▼M5
d)
ikke længere opfylder tilsynskravene i tredje, fjerde eller sjette del, bortset fra kravene i artikel 92a og 92b i forordning (EU) nr. 575/2013 eller artikel 104, stk. 1, litra a), eller artikel 105 i dette direktiv eller ikke længere frembyder garanti for at kunne opfylde sine forpligtelser over for sine kreditorer og især ikke længere frembyder sikkerhed for de midler, som dets indskydere har betroet det
▼B
e)
befinder sig i enhver anden situation, som medfører, at tilladelsen inddrages i henhold til national lovgivning, eller
f)
overtræder en af bestemmelserne i artikel 67, stk. 1.
Artikel 19
Kreditinstituttets navn
Kreditinstitutter kan ved udøvelsen af deres virksomhed på Unionens område benytte samme benævnelse, som de bruger i den medlemsstat, hvor deres hovedkontor er beliggende, uanset om der i værtslandet findes bestemmelser om brugen af ordene "bank", "sparekasse" eller andre lignende benævnelser. Såfremt der er risiko for forveksling, kan værtslandet med henblik på tydeliggørelse kræve, at der til benævnelsen føjes en forklarende bemærkning.
Artikel 20
Underretning om meddelelse og inddragelse af tilladelser
1.
De kompetente myndigheder underretter EBA om alle tilladelser meddelt i henhold til artikel 8.
▼M6
2.
EBA offentliggør på sit websted og ajourfører mindst en gang om året en liste over navne på alle kreditinstitutter, der er meddelt tilladelse.
▼B
3.
Den konsoliderende tilsynsmyndighed tilsender de pågældende kompetente myndigheder og EBA alle oplysninger om kreditinstitutkoncernen i overensstemmelse med artikel 14, stk. 3, artikel 74, stk. 1, og artikel 109, stk. 2, særlig om koncernens juridiske og organisatoriske struktur samt dens ledelse.
▼M6
3a.
Den i denne artikels stk. 2 omhandlede liste skal indeholde navnene på de virksomheder, der er omhandlet i artikel 4, stk. 1, nr. 1), litra b), i forordning (EU) nr. 575/2013, og skal identificere disse kreditinstitutter som sådanne. Listen skal også angive eventuelle ændringer i forhold til den tidligere udgave af listen.
▼B
4.
Den i nærværende artikels stk. 2 omhandlede liste skal indeholde navnene på de kreditinstitutter, der ikke har den i artikel 12, stk. 1, omhandlede kapital, og skal identificere disse kreditinstitutter som sådanne.
5.
De kompetente myndigheder underretter EBA om alle inddragelser af tilladelser samt om begrundelsen for sådanne inddragelser.
Artikel 21
Undtagelser for kreditinstitutter, som er varigt tilsluttet et centralt organ
1.
De kompetente myndigheder kan undtage kreditinstitutter som omhandlet i artikel 9 i forordning (EU) nr. 575/2013 og på de betingelser, der er fastsat deri, fra kravene i artikel 10 og 12 og artikel 13, stk. 1, i nærværende direktiv.
Medlemsstaterne kan opretholde og gøre brug af gældende nationale ret for så vidt angår anvendelse af en sådan undtagelse, forudsat at det ikke strider mod dette direktiv og forordning (EU) nr. 575/2013.
2.
Indrømmer de kompetente myndigheder en undtagelse som omhandlet i stk. 1, finder artikel 17, 33, 34 og 35, artikel 36, stk. 1, 2 og 3, og artikel 39-46 samt afsnit VII, kapitel 2, afdeling II, og afsnit VII, kapitel 4 anvendelse på det centrale organ samt dets tilsluttede institutter som helhed.
▼M5
Artikel 21a
Godkendelse af finansielle holdingselskaber og blandede finansielle holdingselskaber
1.
Finansielle moderholdingselskaber i en medlemsstat, blandede finansielle moderholdingselskaber i en medlemsstat, finansielle moderholdingselskaber i Unionen og blandede finansielle moderholdingselskaber i Unionen søger om godkendelse i overensstemmelse med denne artikel. Andre finansielle holdingselskaber eller blandede finansielle holdingselskaber søger om godkendelse i overensstemmelse med denne artikel, hvis de er forpligtede til at efterkomme dette direktiv eller forordning (EU) nr. 575/2013 på delkonsolideret niveau.
2.
Med henblik på stk. 1 skal finansielle holdingselskaber og blandede finansielle holdingselskaber som omhandlet heri, give den konsoliderende tilsynsmyndighed og, hvis forskelligt herfra, den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor de er etableret, følgende oplysninger:
a)
organisationsstrukturen for den koncern, hvori det finansielle holdingselskab eller det blandede finansielle holdingselskab indgår, med klar angivelse af dens datterselskaber og eventuelle moderselskaber, samt placeringen og den type aktivitet, de enkelte enheder udøver i koncernen
b)
oplysninger om nomineringen af mindst to personer, der varetager den faktiske ledelse af det finansielle holdingselskab eller det blandede finansielle holdingselskab, og overholdelse af kravene i artikel 121 om direktørers kvalifikationer
c)
oplysninger om overholdelse af kriterierne fastsat i artikel 14 vedrørende aktionærer og selskabsdeltagere, hvis det finansielle holdingselskab eller det blandede finansielle holdingselskab har et kreditinstitut som datterselskab
d)
den interne organisation og fordelingen af opgaver inden for koncernen
e)
alle andre oplysninger, der kan være nødvendige for at udføre de vurderinger, der er omhandlet i denne artikels stk. 3 og 4.
Hvis godkendelsen af et finansielt holdingselskab eller et blandet finansielt holdingselskab foretages samtidig med vurderingen, jf. artikel 22, foretager den kompetente myndighed med henblik på denne artikel efter omstændighederne koordinationen med den konsoliderende tilsynsmyndighed og, hvis forskelligt herfra, den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor det finansielle holdingselskab eller det blandede finansielle holdingselskab er etableret.
►C4
I dette tilfælde suspenderes vurderingsperioden, jf. artikel 22, stk. 2, andet afsnit, i en periode på mere end 20 arbejdsdage, indtil proceduren i nærværende artikel er afsluttet. ◄
3.
Godkendelse tildeles kun et finansielt holdingselskab eller et blandet finansielt holdingselskab i henhold til denne artikel, hvis alle følgende betingelser er opfyldt:
a)
de interne ordninger og fordelingen af opgaver inden for koncernen er tilstrækkelige med henblik på at opfylde kravene i dette direktiv og forordning (EU) nr. 575/2013 på konsolideret eller delkonsolideret niveau, og de er navnlig effektive til at:
i)
koordinere alle det finansielle holdingselskabs eller det blandede finansielle holdingselskabs datterselskaber, herunder om nødvendigt gennem en passende fordeling af opgaver blandt institutter, der er datterselskaber
ii)
forhindre eller håndtere konflikter internt i koncernen og
iii)
håndhæve koncernens politikker, der er fastsat af det finansielle moderholdingselskab eller det blandede finansielle moderholdingselskab i hele koncernen
b)
organisationsstrukturen i den koncern, hvori det finansielle holdingselskab eller det blandede finansielle holdingselskab indgår, hindrer ikke eller forhindrer ikke på anden måde effektivt tilsyn med institutter, der er datterselskaber, eller moderinstitutter for så vidt angår de individuelle, konsoliderede og eventuelt delkonsoliderede forpligtelser, de er underlagt. I vurderingen af dette kriterium tages der navnlig hensyn til:
i)
positionen af det finansielle holdingselskab eller det blandede finansielle holdingselskab i en koncern med flere niveauer
iii)
den rolle, det finansielle holdingselskab eller det blandede finansielle holdingselskab har i koncernen
c)
kriterierne i artikel 14 og kravene i artikel 121 er opfyldt.
4.
Godkendelse af det finansielle holdingselskab eller det blandede finansielle holdingselskab i henhold til denne artikel er ikke påkrævet, hvis alle følgende betingelser er opfyldt:
a)
det finansielle holdingselskabs hovedaktivitet består i at erhverve kapitalandele i datterselskaber, eller i tilfælde af et blandet finansielt holdingselskab, dets hovedaktivitet for så vidt angår institutter eller finansieringsinstitutter består i at erhverve kapitalandele i datterselskaber
b)
det finansielle holdingselskab eller det blandede finansielle holdingselskab er ikke udpeget som afviklingsenhed i en af koncernens afviklingskoncerner i overensstemmelse med afviklingsstrategien fastsat af den relevante afviklingsmyndighed i henhold til direktiv 2014/59/EU
c)
et kreditinstitut, der er datterselskab, er udpeget som ansvarligt med henblik på at sikre koncernens overholdelse af tilsynskrav på konsolideret niveau og har alle de fornødne midler og den retlige beføjelse til at indfri disse forpligtelser på en effektiv måde
d)
det finansielle holdingselskab eller det blandede finansielle holdingselskab tager ikke del i ledelsesmæssige, operationelle eller finansielle beslutninger, der påvirker koncernen eller dens datterselskaber, der er institutter eller finansieringsinstitutter
e)
der er ikke nogen hindringer for et effektivt tilsyn med koncernen på konsolideret niveau.
Finansielle holdingselskaber eller blandede finansielle holdingselskaber, der er fritaget for godkendelse i henhold til dette stykke, er ikke udelukket fra konsolideringens afgrænsning som fastsat i dette direktiv og i forordning (EU) nr. 575/2013.
5.
Den konsoliderende tilsynsmyndighed overvåger løbende overholdelsen af betingelserne omhandlet i stk. 3 eller eventuelt stk. 4. Finansielle holdingselskaber og blandede finansielle holdingselskaber meddeler den konsoliderende tilsynsmyndighed de oplysninger, der er nødvendige for, at den løbende kan overvåge koncernens organisationsstruktur og overholdelse af betingelserne omhandlet i stk. 3 eller eventuelt stk. 4. Den konsoliderende tilsynsmyndighed deler disse oplysninger med den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor det finansielle holdingselskab eller det blandede finansielle holdingselskab er etableret.
6.
Hvis den konsoliderende tilsynsmyndighed har konstateret, at betingelserne i stk. 3 ikke er opfyldt eller ikke længere opfyldes, underlægges det finansielle holdingselskab eller det blandede finansielle holdingselskab passende tilsynsforanstaltninger for at sikre eller genoprette, alt efter hvad der er relevant, kontinuitet og integritet af det konsoliderede tilsyn og overholdelse af kravene i dette direktiv og forordning (EU) nr. 575/2013 på konsolideret niveau. I tilfælde af et blandet finansielt holdingselskab tages der for så vidt angår tilsynsforanstaltningerne navnlig hensyn til virkningerne for det finansielle konglomerat.
Tilsynsforanstaltningerne som omhandlet i første afsnit kan omfatte:
a)
suspension af udøvelsen af de stemmerettigheder, der er knyttet til det finansielle holdingselskabs eller det blandede finansielle holdingselskabs aktier i institutter, der er datterselskaber
b)
udstedelse af påbud eller sanktioner mod det finansielle holdingselskab, det blandede finansielle holdingselskab eller medlemmerne af ledelsesorganet og lederne, jf. dog artikel 65-72
c)
afgivelse af instrukser eller udstikning af retningslinjer rettet til det finansielle holdingselskab eller det blandede finansielle holdingselskab om at overføre kapitalinteresserne i institutter, der er datterselskaber, til sine aktionærer
d)
udpegning på foreløbigt grundlag af et andet finansielt holdingselskab, blandet finansielt holdingselskab eller institut inden for samme koncern som ansvarligt for at sikre overholdelse af kravene i dette direktiv og forordning (EU) nr. 575/2013 på konsolideret niveau
e)
begrænsning af eller forbud mod udlodninger eller rentebetalinger til aktionærer
f)
krav om, at finansielle holdingselskaber eller blandede finansielle holdingselskaber afhænder eller begrænser kapitalandele i institutter eller andre enheder i den finansielle sektor
g)
krav om, at finansielle holdingselskaber eller blandede finansielle holdingselskaber forelægger en plan for straks at overholde på ny.
7.
Hvis den konsoliderende myndighed har fastslået, at betingelserne i stk. 4 ikke længere er opfyldt, søger det finansielle holdingselskab eller det blandede finansielle holdingselskab om godkendelse i henhold til denne artikel.
8.
Hvis den konsoliderende tilsynsmyndighed er forskellig fra den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor det finansielle holdingselskab eller det blandede finansielle holdingselskab er etableret, samarbejder de to myndigheder i fuldt samråd med henblik på at træffe beslutninger om godkendelse og fritagelse for godkendelse, jf. henholdsvis stk. 3 og stk. 4, samt om tilsynsforanstaltningerne i stk. 6 og 7. Den konsoliderende tilsynsmyndighed udarbejder en vurdering af de forhold, som, alt efter hvad der er relevant, er omhandlet i stk. 3, 4, 6 og 7, og sender denne vurdering til den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor det finansielle holdingselskab eller det blandede finansielle holdingselskab er etableret. De to myndigheder gør alt, hvad der står i deres magt, for at nå frem til en fælles beslutning inden for to måneder efter modtagelsen af ovennævnte vurdering.
Den fælles beslutning skal være behørigt dokumenteret og begrundet. Den konsoliderende tilsynsmyndighed meddeler det finansielle holdingselskab eller det blandede finansielle holdingselskab den fælles beslutning.
I tilfælde af uenighed afstår den konsoliderende tilsynsmyndighed eller den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor det finansielle holdingselskab eller det blandede finansielle holdingselskab er etableret, fra at træffe beslutning og henviser sagen til EBA i overensstemmelse med artikel 19 i forordning (EU) nr. 1093/2010. EBA træffer beslutning inden for en måned efter modtagelse af henvisningen. De berørte kompetente myndigheder træffer en fælles beslutning i overensstemmelse med EBA's beslutning. Efter udløbet af perioden på to måneder, eller efter at der er truffet en fælles beslutning, kan sagen ikke længere henvises til EBA.
9.
Med henblik på beslutningerne eller de fælles beslutninger i denne artikels stk. 3, 4, 6 og 7, alt efter hvad der er relevant, kræves der samtykke fra koordinatoren i tilfælde af blandede finansielle holdingselskaber, hvis den konsoliderende tilsynsmyndighed eller den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor det blandede finansielle holdingselskab er etableret, er forskellig fra den koordinator, der er udpeget i overensstemmelse med artikel 10 i direktiv 2002/87/EF. Hvis der kræves samtykke fra koordinatoren, henvises uenigheder til den relevante europæiske tilsynsmyndighed, dvs. EBA, den europæiske tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger) (EIOPA), oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1094/2010 (
3
), der træffer beslutning inden for en måned efter modtagelse af henvisningen. En beslutning, der træffes i overensstemmelse med nærværende stykke, berører ikke forpligtelserne i henhold til direktiv 2002/87/EF eller 2009/138/EF.
10.
Hvis godkendelse af et finansielt holdingselskab eller et blandet finansielt holdingselskab i henhold til denne artikel afvises, underretter den konsoliderende tilsynsmyndighed ansøgeren om beslutningen og begrundelsen herfor senest fire måneder efter ansøgningens modtagelse eller, hvis denne er ufuldstændig, senest fire måneder efter modtagelsen af alle de oplysninger, der er nødvendige for at træffe beslutning.
Der træffes under alle omstændigheder beslutning om at meddele eller afvise godkendelse inden for en frist på seks måneder efter ansøgningens modtagelse. Afvisningen kan om nødvendigt ledsages af enhver af de i stk. 6 omhandlede foranstaltninger.
Artikel 21b
Mellemliggende moderselskab i Unionen
1.
To eller flere institutter i Unionen, som indgår i den samme tredjelandskoncern, skal have et fælles mellemliggende moderselskab, som er etableret i Unionen.
2.
De kompetente myndigheder kan tillade, at de institutter, der er omhandlet i stk. 1, har to mellemliggende moderselskaber i Unionen, hvis de konstaterer, at etableringen af et fælles mellemliggende moderselskab i Unionen ville:
a)
være uforenelig med et obligatorisk krav om adskillelse af aktiviteter i henhold til reglerne i eller pålagt af tilsynsmyndighederne i det tredjeland, hvor det øverste moderselskab i tredjelandskoncernen har sit hovedkontor, eller
b)
gøre afvikling mindre effektiv end i de tilfælde, hvor der er to mellemliggende moderselskaber i Unionen, ifølge en vurdering foretaget af den kompetente afviklingsmyndighed for det mellemliggende moderselskab i Unionen.
3.
Et mellemliggende moderselskab i Unionen er et kreditinstitut, som er meddelt tilladelse i henhold til artikel 8, eller et finansielt holdingselskab eller et blandet finansielt holdingselskab, som er godkendt i henhold til artikel 21a.
Uanset dette stykkes første afsnit kan det mellemliggende moderselskab i Unionen eller det andet mellemliggende moderselskab i Unionen, hvis ingen af de institutter, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, er et kreditinstitut, eller hvis det andet mellemliggende moderselskab i Unionen skal være oprettet i forbindelse med investeringsaktiviteter for at opfylde et obligatorisk krav som omhandlet i denne artikels stk. 2, være et investeringsselskab, der er meddelt tilladelse i overensstemmelse med artikel 5, stk. 1, i direktiv 2014/65/EU, og som er omfattet af direktiv 2014/59/EU.
4.
Stk. 1, 2 og 3 finder ikke anvendelse, såfremt den samlede værdi af tredjelandskoncernens aktiver i Unionen er mindre end 40 mia. EUR.
▼M6
5.
I denne artikel gælder følgende:
a)
Den samlede værdi af en tredjelandskoncerns aktiver i Unionen er summen af følgende:
i)
den samlede værdi af aktiver tilhørende hvert af tredjelandskoncernens institutter i Unionen ifølge dens konsoliderede balance eller det beløb, der følger af deres enkelte balancer, hvis et instituts balance ikke er konsolideret, og
ii)
den samlede værdi af aktiver tilhørende hver af tredjelandskoncernens filialer, som er meddelt tilladelse i Unionen i henhold til dette direktiv, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 (
4
) eller direktiv 2014/65/EU.
b)
Betegnelsen »institut« omfatter også investeringsselskaber.
▼M5
6.
De kompetente myndigheder underretter EBA om følgende oplysninger om hver af de tredjelandskoncerner, der driver virksomhed i deres jurisdiktion:
a)
navnene på de institutter, som tilhører tredjelandskoncerner, og som er underlagt tilsyn, og den samlede værdi af deres aktiver
b)
navnene på de filialer, som i henhold til dette direktiv, direktiv 2014/65/EU eller forordning (EU) nr. 600/2014 er meddelt tilladelse i den pågældende medlemsstat, og den samlede værdi af deres aktiver samt de typer af aktiviteter, de har tilladelse til at udføre
c)
navnet på ethvert mellemliggende moderselskab i Unionen, som er oprettet i den pågældende medlemsstat, og dets type, jf. stk. 3, samt navnet på den tredjelandskoncern, som det er en del af.
7.
EBA offentliggør på sit websted en liste over alle de tredjelandskoncerner, der driver virksomhed i Unionen, og deres mellemliggende moderselskab eller moderselskaber i Unionen, alt efter hvad der er relevant.
De kompetente myndigheder sikrer, at hvert institut under deres jurisdiktion, der er del af en tredjelandskoncern, opfylder en af følgende betingelser:
a)
det har et mellemliggende moderselskab i Unionen
b)
det er et mellemliggende moderselskab i Unionen
c)
det er tredjelandskoncernens eneste institut i Unionen, eller
d)
det er del af en tredjelandskoncern, hvis aktivers samlede værdi i Unionen på mindre end 40 mia. EUR.
▼C4
8.
Uanset stk. 1 skal tredjelandskoncerner, der driver virksomhed gennem mere end et institut i Unionen, og hvis samlede værdi af aktiver i Unionen andrager eller overstiger 40 mia. EUR, den 27. juni 2019 have et mellemliggende moderselskab i Unionen eller, hvis stk. 2 finder anvendelse, to mellemliggende moderselskaber i Unionen senest den 30. december 2023.
▼M5
9.
Senest den 30. december 2026 reviderer Kommissionen efter høring af EBA de krav, der pålægges institutterne i medfør af denne artikel, og forelægger en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet. Denne rapport vurderer som minimum:
a)
om kravene i denne artikel er anvendelige, nødvendige og forholdsmæssige, eller om andre foranstaltninger ville være mere hensigtsmæssige
b)
om de krav, der stilles til institutterne i medfør af denne artikel, bør revideres for at afspejle bedste internationale praksis.
10.
Senest den 28. juni 2021 forelægger EBA Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen en rapport om behandlingen af tredjelandsfilialer i henhold til medlemsstaternes nationale ret. Denne rapport vurderer som minimum:
a)
hvorvidt og i hvilket omfang tilsynspraksis i henhold til national ret for tredjelandsfilialer er forskellig fra medlemsstat til medlemsstat
b)
hvorvidt forskellig behandling af tredjelandsfilialer i henhold til national ret kan føre til regelarbitrage
c)
hvorvidt yderligere harmonisering af nationale ordninger for tredjelandsfilialer er nødvendig og hensigtsmæssig, navnlig for så vidt angår betydelige tredjelandsfilialer.
Kommissionen forelægger i givet fald Europa-Parlamentet og Rådet et lovgivningsforslag på grundlag af henstillingerne fra EBA.
▼B
KAPITEL 2
Kvalificeret kapitalandel i et kreditinstitut
Artikel 22
Underretning om og vurdering af påtænkte erhvervelser
1.
Medlemsstaterne stiller krav om, at enhver fysisk eller juridisk person eller fysiske eller juridiske personer, som handler samlet ("den påtænkte erhverver"), der påtænker direkte eller indirekte at erhverve en kvalificeret kapitalandel i et kreditinstitut eller direkte eller indirekte yderligere at forøge en sådan kvalificeret kapitalandel i et kreditinstitut med det resultat, at den pågældendes andel af stemmerettigheder eller kapitalandele derved når op på eller overstiger 20, 30 eller 50 %, eller at kreditinstituttet derved bliver den pågældendes datterselskab ("den påtænkte erhvervelse"), skal underrette de kompetente myndigheder for det kreditinstitut, hvori de enten søger at erhverve eller forøge en kvalificeret kapitalandel, skriftligt og inden erhvervelsen, om størrelsen af den kapitalandel, der påtænkes erhvervet, og de relevante oplysninger, der er specificeret i overensstemmelse med artikel 23, stk. 4. Medlemsstaterne kan undlade at anvende tærsklen på 30 %, hvis de anvender en tærskel på en tredjedel i henhold til artikel 9, stk. 3, litra a), i direktiv 2004/109/EF.
2.
De kompetente myndigheder anerkender straks skriftligt modtagelsen af den i stk. 1 omhandlede underretning eller de i stk. 3 omhandlede yderligere oplysninger og under alle omstændigheder senest to arbejdsdage efter modtagelsen over for den påtænkte erhverver.
De kompetente myndigheder har en frist på højst 60 arbejdsdage fra datoen for den skriftlige anerkendelse af modtagelsen af underretningen og alle de dokumenter, som medlemsstaten kræver vedlagt underretningen på grundlag af listen i artikel 23, stk. 4 ("vurderingsperioden"), til at foretage den i artikel 23, stk. 1, omhandlede vurdering ("vurderingen").
De kompetente myndigheder underretter den påtænkte erhverver om den dato, hvor vurderingsperioden udløber, samtidig med anerkendelsen af modtagelsen.
3.
De kompetente myndigheder kan om nødvendigt i løbet af vurderingsperioden, men ikke efter den 50. arbejdsdag i vurderingsperioden, anmode om yderligere oplysninger, der måtte være nødvendige for at afslutte vurderingen. Denne anmodning skal fremsættes skriftligt og præcisere, hvilke supplerende oplysninger der er behov for.
I perioden mellem de kompetente myndigheders anmodning om oplysninger og modtagelsen af svar herpå fra den påtænkte erhverver suspenderes vurderingsperioden. Suspensionen må ikke overstige 20 arbejdsdage. Eventuelle yderligere anmodninger fra de kompetente myndigheder om at supplere eller præcisere oplysningerne afhænger af de kompetente myndigheders skøn, men må ikke medføre en suspension af vurderingsperioden.
4.
De kompetente myndigheder kan forlænge suspensionen som nævnt i stk. 3, andet afsnit, i indtil 30 arbejdsdage, hvis den påtænkte erhverver er hjemmehørende eller er omfattet af lovgivningen i et tredjeland, eller er en fysisk eller juridisk person, som ikke er underlagt tilsyn i medfør af dette direktiv eller direktiv 2009/65/EF, 2009/138/EF eller 2004/39/EF.
5.
Beslutter de kompetente myndigheder efter afslutningen af deres vurdering at gøre indsigelse mod den påtænkte erhvervelse, underretter de inden for en frist på to arbejdsdage og uden at overskride vurderingsperioden den påtænkte erhverver skriftligt herom og angive en begrundelse. Med forbehold af nationale ret kan der på den påtænkte erhververs anmodning offentliggøres en passende begrundelse for denne beslutning. Dette forhindrer ikke en medlemsstat i at lade den kompetente myndighed offentliggøre sådanne oplysninger, uden at den påtænkte erhverver har anmodet herom.
6.
Gør de kompetente myndigheder ikke i løbet af vurderingsperioden skriftligt indsigelse mod den påtænkte erhvervelse, anses den for at være godkendt.
7.
De kompetente myndigheder kan fastsætte en maksimumsperiode for afslutningen af den påtænkte erhvervelse og om nødvendigt forlænge denne.
8.
Medlemsstaterne må ikke indføre krav om underretning af de kompetente myndigheder eller de kompetente myndigheders godkendelse vedrørende direkte eller indirekte erhvervelse af stemmerettigheder eller kapitalandele, der er strengere end kravene i dette direktiv.
9.
EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for at fastlægge fælles procedurer, formularer og modeller for samrådet mellem de relevante kompetente myndigheder, jf. artikel 24.
EBA forelægger senest den 31. december 2015 Kommissionen disse udkast til de tekniske standarder.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 23
Vurderingskriterier
1.
Ved vurderingen af den i artikel 22, stk. 1, omhandlede underretning og de i artikel 22, stk. 3, omhandlede oplysninger vurderer de kompetente myndigheder for at sikre en forsvarlig og forsigtig forvaltning af det kreditinstitut, hvori der påtænkes en erhvervelse, og under hensyntagen til den påtænkte erhververs sandsynlige indflydelse på kreditinstituttet den påtænkte erhververs egnethed og den påtænkte erhvervelses finansielle soliditet i overensstemmelse med følgende kriterier:
a)
den påtænkte erhververs omdømme
▼M5
b)
omdømme, viden, kompetence og erfaring, jf. artikel 91, stk. 1, hos de medlemmer af ledelsesorganet, som kommer til at lede kreditinstituttets virksomhed som følge af den påtænkte erhvervelse
▼B
c)
den påtænkte erhververs finansielle soliditet, især i forhold til den type virksomhed, der udøves eller påtænkes udøvet i det kreditinstitut, hvori erhvervelsen påtænkes
d)
om kreditinstituttet vil kunne overholde og fortsætte med at overholde tilsynskravene på grundlag af dette direktiv og forordning (EU) nr. 575/2013 samt i givet fald andre direktiver, særlig direktiv 2002/87/EF og 2009/110/EF, herunder om den koncern, som kreditinstituttet kommer til at indgå i, har en struktur, der gør det muligt at udøve effektivt tilsyn, effektivt at udveksle oplysninger mellem de kompetente myndigheder samt fastslå, hvordan ansvaret skal fordeles mellem de kompetente myndigheder
e)
om der er rimelige grunde til i forbindelse med den påtænkte erhvervelse at formode, at hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme, jf. artikel 1 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF af 26. oktober 2005 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme (
5
), gennemføres eller er gennemført eller er blevet forsøgt gennemført, eller at den påtænkte erhvervelse vil kunne øge risikoen herfor.
2.
De kompetente myndigheder må kun gøre indsigelse mod den påtænkte erhvervelse, hvis der er rimelige grunde dertil på baggrund af kriterierne i stk. 1, eller de af den påtænkte erhverver afgivne oplysninger ikke er fyldestgørende.
3.
Medlemsstaterne må hverken pålægge forhåndsbetingelser vedrørende størrelsen af den kapitalandel, der skal erhverves, eller tillade deres kompetente myndigheder at vurdere den påtænkte erhvervelse ud fra markedets økonomiske behov.
4.
Medlemsstaterne offentliggør en liste med de oplysninger, der er nødvendige for at foretage vurderingen, og som skal stilles til rådighed for de kompetente myndigheder på tidspunktet for den underretning, der er omhandlet i artikel 22, stk. 1. Omfanget af de nødvendige oplysninger skal stå i rimeligt forhold til og være afpasset efter karakteren af den påtænkte erhverver og den påtænkte erhvervelse. Medlemsstaterne må ikke forlange oplysninger, som ikke er relevante for en tilsynsmæssig vurdering.
5.
Har den kompetente myndighed modtaget underretning om to eller flere påtænkte erhvervelser eller forøgelser af kvalificerede kapitalandele i det samme kreditinstitut, behandler den uanset artikel 22, stk. 2, 3 og 4, de påtænkte erhververe på en ikkediskriminerende måde.
Artikel 24
Samarbejde mellem kompetente myndigheder
1.
De relevante kompetente myndigheder er i tæt samråd med hinanden i forbindelse med vurderingen, hvis den påtænkte erhverver er en af følgende:
a)
et kreditinstitut, et forsikringsselskab, et genforsikringsselskab, et investeringsselskab eller et administrationsselskab, jf. artikel 2, stk. 1, litra b), i direktiv 2009/65/EF ("administrationsselskab for et investeringsinstitut"), der er meddelt tilladelse i en anden medlemsstat eller i en anden sektor end den, hvori erhvervelsen påtænkes
b)
moderselskabet for et kreditinstitut, et forsikringsselskab, et genforsikringsselskab, et investeringsselskab eller et administrationsselskab for et investeringsinstitut, der er meddelt tilladelse i en anden medlemsstat eller i en anden sektor end den, hvori erhvervelsen påtænkes
c)
en fysisk eller juridisk person, der kontrollerer et kreditinstitut, et forsikringsselskab, et genforsikringsselskab, et investeringsselskab eller et administrationsselskab for et investeringsinstitut, der er meddelt tilladelse i en anden medlemsstat eller i en anden sektor end den, hvori erhvervelsen påtænkes.
2.
De kompetente myndigheder udveksler hurtigst muligt alle oplysninger, som er væsentlige eller relevante for vurderingen. I den forbindelse videregiver de kompetente myndigheder efter anmodning alle relevante oplysninger til hinanden og videregiver på eget initiativ alle væsentlige oplysninger. En beslutning truffet af den kompetente myndighed, der har meddelt tilladelse til det kreditinstitut, hvori erhvervelsen påtænkes, skal anføre ethvert synspunkt eller forbehold, som den kompetente myndighed, der er ansvarlig for den påtænkte erhverver, har givet udtryk for.
Artikel 25
Underretning i tilfælde af afhændelse
Medlemsstaterne stiller krav om, at enhver fysisk eller juridisk person, der påtænker direkte eller indirekte at afhænde en kvalificeret kapitalandel i et kreditinstitut, skal underrette de kompetente myndigheder herom, skriftligt og forud for afhændelsen, med angivelse af størrelsen af den berørte kapitalandel. Enhver fysisk eller juridisk person skal ligeledes underrette de kompetente myndigheder, hvis den pågældende har til hensigt at formindske sin kvalificerede kapitalandel så meget, at den pågældendes andel af stemmerettigheder eller kapitalandele når ned under en tærskel på 20, 30 eller 50 %, eller at kreditinstituttet ophører med at være den pågældendes datterselskab. Medlemsstaterne kan undlade at anvende tærsklen på 30 %, hvis de anvender en tærskel på en tredjedel i henhold til artikel 9, stk. 3, litra a), i direktiv 2004/109/EF.
Artikel 26
Oplysningsforpligtelser og sanktioner
1.
Kreditinstitutterne underretter de kompetente myndigheder, så snart de får kendskab til erhvervelser eller afhændelser af andele af deres kapital, som bevirker, at andelene overstiger eller når ned under en af de tærskler, som er omhandlet i artikel 22, stk. 1, og artikel 25.
Kreditinstitutter, som er optaget til handel på et reguleret marked meddeler mindst én gang om året de kompetente myndigheder navnene på de aktionærer eller selskabsdeltagere, som besidder kvalificerede kapitalandele, samt størrelsen af disse, således som de bl.a. fremgår af de oplysninger, der forelægges på den årlige generalforsamling af aktionærer og selskabsdeltagere, eller som modtages i henhold til de bestemmelser, der gælder for selskaber, der er optaget til handel på et reguleret marked.
2.
Medlemsstaterne stiller krav om, at de kompetente myndigheder, i tilfælde af at de i artikel 22, stk. 1, omhandlede personer gør deres indflydelse gældende på en måde, der vil kunne skade en forsigtig og forsvarlig ledelse af instituttet, træffer de fornødne foranstaltninger til at bringe denne situation til ophør. Sådanne foranstaltninger kan bestå i påbud, sanktioner i henhold til artikel 65-72 over for medlemmer af ledelsesorganet og ledere eller ophævelse af udøvelsen af den stemmeret, der er knyttet til de pågældende aktionærers eller selskabsdeltageres aktier eller andele.
Lignende foranstaltninger anvendes over for fysiske eller juridiske personer, som ikke overholder de i artikel 22, stk. 1, nævnte forpligtelser til forudgående underretning, jf. artikel 65-72.
Hvis en kapitalandel erhverves til trods for en indsigelse fra de kompetente myndigheders, skal medlemsstaterne uafhængigt af andre sanktioner, som skal vedtages, suspendere udøvelsen af de tilhørende stemmerettigheder, erklære de afgivne stemmer ugyldige eller annullere dem.
Artikel 27
Kriterier for kvalificerede kapitalandele
Ved bestemmelse af, om kriterierne for en kvalificeret kapitalandel som omhandlet i artikel 22, 25 og 26 er opfyldt, tages de stemmerettigheder, der er nævnt i artikel 9, 10 og 11 i direktiv 2004/109/EF, samt betingelserne for sammenlægning heraf i det nævnte direktivs artikel 12, stk. 4 og 5, i betragtning.
Ved bestemmelsen af, om kriterierne for en kvalificeret kapitalandel som omhandlet i artikel 26 er opfyldt, tager medlemsstaterne ikke hensyn til stemmerettigheder eller aktier, som institutter måtte besidde, som følge af at de har stillet garanti for finansielle instrumenter eller placering af finansielle instrumenter på grundlag af en fast forpligtelse som nævnt i bilag I, afsnit A, nr. 6), til direktiv 2004/39/EF, forudsat at sådanne rettigheder ikke udøves eller på anden måde anvendes til at gribe ind i udstederens ledelse og at de afhændes senest et år efter erhvervelsen.
▼M6 —————
▼B
AFSNIT V
BESTEMMELSER VEDRØRENDE FRI ETABLERING OG FRI UDVEKSLING AF TJENESTEYDELSER
KAPITEL 1
Generelle principper
Artikel 33
Kreditinstitutter
Medlemsstaterne sikrer, at de aktiviteter, der er opført på listen i bilag I, kan udøves på deres område efter bestemmelserne i artikel 35, artikel 36, stk. 1, 2 og 3, artikel 39, stk. 1 og 2, og artikel 40-46, enten ved oprettelse af en filial eller ved udveksling af tjenesteydelser, af ethvert kreditinstitut, der er meddelt tilladelse og er underlagt tilsyn af en anden medlemsstats kompetente myndigheder, forudsat at disse aktiviteter er omfattet af tilladelsen.
Artikel 34
Finansieringsinstitutter
1.
Medlemsstaterne sikrer, at de aktiviteter, der er opført på listen i bilag I, kan udøves på deres område efter bestemmelserne i artikel 35, artikel 36, stk. 1, 2 og 3, artikel 39, stk. 1 og 2, og artikel 40-46, enten ved oprettelse af en filial eller ved udveksling af tjenesteydelser, af ethvert finansieringsinstitut i en anden medlemsstat, der er datterselskab af et kreditinstitut eller fællesejet datterselskab af to eller flere kreditinstitutter, hvis vedtægter giver mulighed for udøvelse af sådanne aktiviteter, og som opfylder samtlige nedenstående betingelser:
a)
Moderselskabet eller moderselskaberne er meddelt tilladelse som kreditinstitutter i den medlemsstat, hvis lovgivning finansieringsinstituttet er underlagt.
b)
De pågældende aktiviteter udøves reelt på samme medlemsstats område.
c)
Moderselskabet eller moderselskaberne besidder mindst 90 % af de stemmerettigheder, der er knyttet til besiddelsen af kapitalandele i finansieringsinstituttet.
d)
Moderselskabet eller moderselskaberne godtgør over for de kompetente myndigheder, at finansieringsinstituttet forvaltes på forsvarlig vis, og afgiver med samtykke fra hjemlandets relevante kompetente myndigheder erklæring om, at de har stillet selvskyldnergaranti for de tilsagn, som finansieringsinstituttet har afgivet.
e)
Finansieringsinstituttet indgår, navnlig for så vidt angår de pågældende aktiviteter, i det konsoliderede tilsyn med moderselskabet eller hvert af moderselskaberne i overensstemmelse med afsnit VII, kapitel 3, i dette direktiv og første del, afsnit II, kapitel 2, i forordning (EU) nr. 575/2013, navnlig med henblik på kapitalgrundlagskravene i artikel 92 i nævnte forordning tilsynet med store eksponeringer omhandlet i fjerde del i samme forordning og begrænsningerne for kapitalinteresser i artikel 89 og 90 i samme forordning.
Hjemlandets kompetente myndigheder kontrollerer, at disse betingelser er opfyldt, og udsteder til finansieringsinstituttet en bekræftende erklæring herom, der vedlægges den i artikel 35 og 39 omhandlede meddelelse.
2.
Hvis et finansieringsinstitut, som er omfattet af bestemmelserne i stk. 1, første afsnit, ikke længere opfylder en af pålagte betingelser, underretter hjemlandets kompetente myndigheder værtslandets kompetente myndigheder herom, og de aktiviteter, som finansieringsinstituttet udøver i værtslandet, underlægges derefter gældende ret i værtslandet.
3.
Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse på et finansieringsinstituts datterselskaber som omhandlet i stk. 1, første afsnit.
KAPITEL 2
Kreditinstitutters etableringsret
Artikel 35
Meddelelsespligt og samarbejde mellem de kompetente myndigheder
1.
Et kreditinstitut, der ønsker at etablere en filial på en anden medlemsstats område, meddeler dette til de kompetente myndigheder i hjemlandet.
2.
Medlemsstaterne kræver, at et kreditinstitut, som ønsker at etablere en filial i en anden medlemsstat, indgiver alle nedenstående oplysninger i forbindelse med den i stk. 1 nævnte meddelelse:
a)
medlemsstat, i hvilken instituttet har til hensigt at etablere en filial
b)
en driftsplan, hvori bl.a. angives arten af de påtænkte forretninger og filialens organisationsstruktur
c)
den adresse i værtslandet, hvorfra dokumenter kan rekvireres
d)
navnene på de personer, der skal være ansvarlige for filialens ledelse.
3.
Medmindre hjemlandets kompetente myndigheder har grund til at betvivle, at det pågældende kreditinstituts administrative struktur eller finansielle situation er tilstrækkelig i betragtning af de påtænkte aktiviteter, videresender de de i stk. 2 nævnte oplysninger senest tre måneder efter modtagelsen af alle disse oplysninger til værtslandets kompetente myndigheder og underretter det berørte kreditinstitut herom.
Hjemlandets kompetente myndigheder sender ligeledes oplysninger om størrelsen og sammensætningen af kreditinstituttets kapitalgrundlag og summen af kapitalgrundlagskravene i henhold til artikel 92 i forordning (EU) nr. 575/2013.
Uanset andet afsnit sender hjemlandets kompetente myndigheder i det i artikel 34 omhandlede tilfælde oplysning om størrelsen og sammensætningen af finansieringsinstituttets kapitalgrundlag og de samlede risikoeksponeringsbeløb i henhold til artikel 92, stk. 3 og 4, i forordning (EU) nr. 575/2013 i det kreditinstitut, som er dets moderselskab.
4.
Nægter de kompetente myndigheder i hjemlandet at videresende de i stk. 2 nævnte oplysninger til de kompetente myndigheder i værtslandet, begrunder de dette afslag over for det pågældende kreditinstitut inden tre måneder efter modtagelsen af samtlige omhandlede oplysninger.
Et sådant afslag eller et manglende svar kan prøves ved domstolene i hjemlandet.
5.
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at præcisere, hvilke oplysninger der skal videregives i henhold til denne artikel.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
6.
EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for standardformularer, -modeller og -procedurer for sådanne oplysninger.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
7.
EBA forelægger senest den 1. januar 2014 Kommissionen udkast til de i stk. 5 og 6 omhandlede tekniske standarder.
Artikel 36
Påbegyndelse af virksomhed
1.
Før en filial af et kreditinstitut påbegynder sin virksomhed, har de kompetente myndigheder i værtslandet en frist på to måneder fra modtagelsen af de i artikel 35 omhandlede oplysninger til at forberede det i kapitel 4 foreskrevne tilsyn med instituttet og til i givet fald at meddele de vilkår, som under hensyn til samfundsmæssige interesser gælder for udøvelse af denne virksomhed i værtslandet.
2.
Så snart meddelelsen fra de kompetente myndigheder i værtslandet foreligger, eller så snart den i stk. 1 nævnte frist udløber, uden at der er modtaget nogen udtalelse herfra, kan filialen etableres og påbegynde sin virksomhed.
3.
I tilfælde af ændring af de oplysninger, der er givet meddelelse om efter artikel 35, stk. 2, litra b), c) eller d), meddeler kreditinstituttet skriftligt den pågældende ændring til de kompetente myndigheder i hjemlandet og i værtslandet, mindst en måned før den foretages, således at de kompetente myndigheder i hjemlandet kan træffe afgørelse som følge af en underretning i henhold til artikel 35, og de kompetente myndigheder i værtslandet kan træffe en afgørelse om betingelserne for ændringen i henhold til stk. 1.
4.
Filialer, der inden den 1. januar 1993 har påbegyndt deres virksomhed efter de i værtslandet gældende bestemmelser, betragtes som filialer, der har været underlagt proceduren i artikel 35 samt stk. 1 og 2 i nærværende artikel. Fra den 1. januar 1993 er de underlagt bestemmelserne i stk. 3 og i artikel 33 og 52 samt kapitel 4.
5.
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at præcisere, hvilke oplysninger der skal videregives i henhold til denne artikel.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
6.
EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for standardformularer, -modeller og -procedurer for sådanne oplysninger.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
7.
EBA forelægger senest den 1. januar 2014 Kommissionen udkast til de i stk. 5 og 6 omhandlede tekniske standarder.
Artikel 37
Oplysninger om afslag
Medlemsstaterne meddeler Kommissionen og EBA antallet og arten af de tilfælde, hvor der er givet afslag på at meddele oplysninger i henhold til artikel 35 og artikel 36, stk. 3.
Artikel 38
Sammenlægning af filialer
Afdelinger, som i en og samme medlemsstat oprettes af et kreditinstitut med hovedkvarter i en anden medlemsstat, betragtes uanset antallet som én filial.
KAPITEL 3
Udøvelse af retten til fri udveksling af tjenesteydelser
Artikel 39
Meddelelsesprocedure
1.
Et kreditinstitut, der for første gang ønsker at udøve virksomhed på en anden medlemsstats område inden for rammerne af den frie udveksling af tjenesteydelser, meddeler hjemlandets kompetente myndigheder, hvilke af aktiviteterne på listen i bilag I det har til hensigt at udøve.
2.
Hjemlandets kompetente myndigheder fremsender senest en måned efter modtagelsen den i stk. 1 fastsatte meddelelse til de kompetente myndigheder i værtslandet.
3.
Denne artikel berører ikke de rettigheder, som et kreditinstitut inden den 1. januar 1993 har erhvervet i forbindelse med udveksling af tjenesteydelser.
4.
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at præcisere, hvilke oplysninger der skal videregives i henhold til denne artikel.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
5.
EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for standardformularer, -modeller og -procedurer for sådanne oplysninger.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
6.
EBA forelægger senest den 1. januar 2014 Kommissionen udkast til de i stk. 4 og 5 omhandlede tekniske standarder.
KAPITEL 4
Værtslandets kompetente myndigheders beføjelser
Artikel 40
Indberetningskrav
De kompetente myndigheder i værtslandene kan kræve, at alle de kreditinstitutter, der har filialer på deres område, regelmæssigt aflægger rapport til disse kompetente myndigheder om den virksomhed, som de udøver i værtslandene.
Sådanne rapporter kan kun kræves til oplysningsmæssige eller statistiske formål, til anvendelse af artikel 51, stk. 1, eller til tilsynsmæssige formål i overensstemmelse med dette kapitel. De er omfattet af krav om tavshedspligt som mindst svarer til dem, der er omhandlet i artikel 53, stk. 1.
De kompetente myndigheder i værtslandene kan navnlig kræve oplysninger fra de i stk. 1 nævnte kreditinstitutter, for at disse kompetente myndigheder kan vurdere, om en filial er væsentlig i overensstemmelse med artikel 51, stk. 1.
Artikel 41
Foranstaltninger truffet af de kompetente myndigheder i hjemlandet i forbindelse med de aktiviteter, der udøves i værtslandet
1.
Hvis de kompetente myndigheder i værtslandet på grundlag af oplysningerne fra de kompetente myndigheder i hjemlandet i henhold til artikel 50 konstaterer, at et kreditinstitut, der har en filial eller leverer tjenesteydelser på værtslandets område, opfylder en af følgende betingelser i forbindelse med de aktiviteter, der udøves i værtslandet, underretter de de kompetente myndigheder i hjemlandet:
a)
kreditinstituttet overholder ikke de nationale bestemmelser til gennemførelse af dette direktiv eller overholder ikke forordning (EU) nr. 575/2013.
b)
der er væsentlig risiko for, at kreditinstituttet ikke vil overholde de nationale bestemmelser til gennemførelse af dette direktiv eller ikke vil overholde forordning (EU) nr. 575/2013.
De kompetente myndigheder i hjemlandet træffer straks passende foranstaltninger til at sikre, at det pågældende kreditinstitut afhjælper dets manglende overholdelse eller træffer foranstaltninger til at afværge risikoen for manglende overholdelse. Hjemlandets kompetente myndigheder meddeler straks værtslandets kompetente myndigheder disse foranstaltninger.
2.
Hvis de kompetente myndigheder i værtslandet finder, at de kompetente myndigheder i hjemlandet ikke har opfyldt deres forpligtelser eller ikke forventes at ville opfylde deres forpligtelser i henhold til stk. 1, andet afsnit, kan de indbringe sagen for EBA og anmode om EBA's bistand i overensstemmelse med artikel 19 i forordning (EU) nr. 1093/2010. Når EBA træffer afgørelser i henhold til nævnte artikel, skal EBA træffe afgørelse i henhold til artikel 19, stk. 3, i nævnte forordning inden for 24 timer. EBA kan også på eget initiativ i overensstemmelse med artikel 19, stk. 1, andet afsnit, i nævnte forordning bistå de kompetente myndigheder med at nå til enighed.
Artikel 42
Begrundelse og meddelelse
Enhver foranstaltning, der træffes efter artikel 41, stk. 1, eller artikel 43 eller 44, og som medfører sanktioner eller restriktioner for udøvelsen af retten til fri udveksling af tjenesteydelser eller udøvelsen af retten til fri etablering, skal være behørigt begrundet og meddeles det pågældende kreditinstitut.
Artikel 43
Retsbevarende foranstaltninger
1.
Inden den i artikel 41 fastsatte procedure iværksættes, kan værtslandets kompetente myndigheder i særlig hastende tilfælde i afventning af foranstaltninger, der træffes af de kompetente myndigheder i hjemlandet, eller de i artikel 3 i direktiv 2001/24/EF nævnte saneringsforanstaltninger træffe de nødvendige retsbevarende foranstaltninger for at beskytte mod finansiel ustabilitet, som ville være en alvorlig trussel mod indskydernes, investorernes og kundernes kollektive interesser i værtslandet.
2.
Retsbevarende foranstaltninger i henhold til stk. 1, skal stå i et rimeligt forhold til deres formål om at beskytte indskydernes, investorernes og kundernes kollektive interesser i værtslandet mod finansiel ustabilitet, som ville være en alvorlig trussel mod sådanne kollektive interesser. Sådanne retsbevarende foranstaltningerne kan omfatte betalingsstandsning. De bør ikke medføre, at kreditinstituttets kreditorer i værtslandet får fortrin frem for kreditorer i andre medlemsstater.
3.
Virkningerne af en retsbevarende foranstaltning i henhold til stk. 1, ophører, når de administrative eller retlige myndigheder i hjemlandet træffer de i artikel 3 i direktiv 2001/24/EF omhandlede saneringsforanstaltninger.
4.
De kompetente myndigheder i værtslandet bringer de retsbevarende foranstaltninger til ophør, hvis de anser disse foranstaltninger for forældede i henhold til artikel 41, medmindre de mister deres retsvirkning i henhold til nærværende artikels stk. 3.
5.
Kommissionen, EBA og de øvrige berørte medlemsstaters kompetente myndigheder underrettes hurtigst muligt om sådanne retsbevarende foranstaltninger, truffet i henhold til stk. 1.
Hvis de kompetente myndigheder i hjemlandet eller i en anden berørt medlemsstat har indvendinger mod foranstaltninger truffet af de kompetente myndigheder i værtslandet, kan de indbringe sagen for EBA og anmode om EBA's bistand i overensstemmelse med artikel 19 i forordning (EU) nr. 1093/2010. Når EBA træffer afgørelser i henhold til nævnte artikel, skal EBA træffe afgørelse i henhold til artikel 19, stk. 3, i nævnte forordning inden for 24 timer. EBA kan også på eget initiativ i overensstemmelse med artikel 19, stk. 1, andet afsnit, i forordning (EU) nr. 1093/2010 bistå de kompetente myndigheder med at nå til enighed.
Artikel 44
Værtslandenes beføjelser
Værtslande kan uanset artikel 40 og 41 udøve de beføjelser, der er tillagt dem i henhold til dette direktiv, træffe passende forholdsregler for at forebygge eller straffe overtrædelser begået på deres område af de regler, de har vedtaget i medfør af dette direktiv, eller af hensyn til samfundsmæssige interesser. Dette indebærer også, at lovovertrædende kreditinstitutter, som overtræder sådanne lovregler, kan forhindres i at indlede yderligere aktiviteter på værtslandenes område.
Artikel 45
Foranstaltninger efter inddragelse af tilladelse
Såfremt tilladelsen inddrages, underretter de kompetente myndigheder i hjemlandet straks de kompetente myndigheder i værtslandet. De kompetente myndigheder i værtslandet træffer passende foranstaltninger til at hindre, at det pågældende kreditinstitut indleder yderligere aktiviteter på værtslandets område, og til at beskytte indskydernes interesser.
Artikel 46
Reklamer
Bestemmelserne i dette kapitel er ikke til hinder for, at kreditinstitutter med hovedkontor i en anden medlemsstat kan reklamere for deres ydelser ved hjælp af alle de kommunikationsmidler, der er til rådighed i værtslandet, med forbehold af de eventuelle regler for sådanne reklamers form og indhold, der er vedtaget af hensyn til samfundsmæssige interesser.
AFSNIT VI
FORBINDELSER MED TREDJELANDE
Artikel 47
Underretning i forbindelse med tredjelandes filialer og adgangsbetingelser for kreditinstitutter med sådanne filialer
1.
Over for filialer af kreditinstitutter med hovedkontor i et tredjeland anvender medlemsstaterne i forbindelse med disses adgang til at optage virksomhed og til at fortsætte at udøve denne ikke bestemmelser, der medfører en gunstigere behandling end den, der gives filialer af kreditinstitutter med hovedkontor i Unionen.
▼M5
1a.
En medlemsstat kræver, at filialer af kreditinstitutter med hovedkontor i et tredjeland mindst en gang om året indberetter følgende oplysninger til de kompetente myndigheder:
a)
de samlede aktiver svarende til aktiviteterne i den filial, som er meddelt tilladelse i den pågældende medlemsstat
b)
oplysninger om de likvide midler, som står til rådighed for filialen, navnlig rådighed over likvide midler i medlemsstaternes valutaer
c)
det kapitalgrundlag, som står til rådighed for filialen
d)
de indskudsbeskyttelsesordninger, der står til rådighed for filialens indskydere
e)
risikostyringsordningerne
f)
ledelsesordningerne, herunder personer med nøglefunktioner i forhold til filialens aktiviteter
g)
de genopretningsplaner, filialen er omfattet af, og
h)
alle andre oplysninger, som den kompetente myndighed finder nødvendige med henblik på en alsidig overvågning af filialens aktiviteter.
▼M5
2.
De kompetente myndigheder underretter EBA om følgende:
a)
enhver tilladelse til oprettelse af filialer, som meddeles kreditinstitutter med hovedkontor i et tredjeland, og alle efterfølgende ændringer af sådanne tilladelser
b)
de regelmæssigt rapporterede samlede aktiver og passiver for filialer af kreditinstitutter med hovedkontor i et tredjeland, som er meddelt tilladelse
c)
navnet på den tredjelandskoncern, som en filial, der er meddelt tilladelse, tilhører.
EBA offentliggør på sit websted en liste over alle tredjelandsfilialer, som er meddelt tilladelse til at drive virksomhed i Unionen, med angivelse af medlemsstaten, i hvilken de er meddelt tilladelse til at drive virksomhed.
▼M5
2a.
De kompetente myndigheder, der fører tilsyn med kreditinstitutter, som har deres hovedkontor i et tredjeland, og de kompetente myndigheder for institutter, som er del af den samme tredjelandskoncern, samarbejder tæt om at sikre, at alle den tredjelandskoncerns aktiviteter i Unionen er underlagt et omfattende tilsyn for at forhindre omgåelse af krav, som finder anvendelse på tredjelandskoncerner i medfør af dette direktiv og forordning (EU) nr. 575/2013, og negativ indvirkning på den finansielle stabilitet i Unionen.
EBA letter samarbejdet mellem de kompetente myndigheder, jf. dette stykkes første afsnit, herunder når de kontrollerer, om den i artikel 21b, stk. 4, nævnte tærskel er overholdt.
▼B
3.
Unionen kan ved aftaler med et eller flere tredjelande indvillige i at anvende bestemmelser, som giver filialer af et kreditinstitut med hovedkontor i et tredjeland samme behandling på hele Unionens område.
Artikel 48
Samarbejde med tredjelandes tilsynsmyndigheder om det konsoliderede tilsyn
1.
Kommissionen kan enten efter anmodning fra en medlemsstat eller på eget initiativ fremsætte forslag for Rådet om at indlede forhandlinger med et eller flere tredjelande om aftaler vedrørende de nærmere vilkår for, hvordan det konsoliderede tilsyn skal udøves på følgende:
a)
institutter, hvis moderselskab har hovedkontor i et tredjeland
b)
institutter, der er beliggende i tredjelande, og hvis moderselskab, hvad enten det er et institut, et finansielt holdingselskab eller et blandet finansielt holdingselskab, har hovedkontor i Unionen.
2.
De i stk. 1 omhandlede aftaler har navnlig til formål at sikre, at:
a)
de kompetente myndigheder i medlemsstaterne kan indhente de oplysninger, der er nødvendige for på grundlag af den konsoliderede finansielle situation at føre tilsyn med institutter, finansielle holdingselskaber og blandede finansielle holdingselskaber beliggende i Unionen, der har datterselskaber, som er institutter eller finansieringsinstitutter beliggende i tredjelande, eller som besidder kapitalinteresser deri
b)
tilsynsmyndigheder i tredjelande kan indhente de oplysninger, der er nødvendige for at føre tilsyn med moderselskaber, der har hovedkontor på de pågældende landes område, og som har datterselskaber, der er i en eller flere medlemsstater beliggende institutter eller finansieringsinstitutter, eller som besidder kapitalinteresser deri og
c)
EBA kan indhente de oplysninger fra medlemsstaternes kompetente myndigheder, som de har modtaget fra tredjelandes nationale myndigheder i henhold til artikel 35 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
3.
Uden at dette berører artikel 218 i TEUF, undersøger Kommissionen bistået af Det Europæiske Bankudvalg resultatet af de i stk. 1 omhandlede forhandlinger og situationen som følge heraf.
4.
EBA bistår Kommissionen med henblik på denne artikel i overensstemmelse med artikel 33 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
AFSNIT VII
TILSYN
KAPITEL 1
Principper for tilsyn
Afdeling I
Hjemlandets og værtslandets beføjelser og pligter
Artikel 49
Hjemlandets og værtslandets kompetente myndigheders beføjelser
1.
Ansvaret for tilsyn med et institut, herunder tilsyn med de i henhold til artikel 33 og 34 udøvede aktiviteter, påhviler hjemlandets kompetente myndigheder, uden at dette berører de bestemmelser i nærværende direktiv, der tillægger værtslandets kompetente myndigheder ansvar.
2.
Stk. 1 er ikke til hinder for, at der føres tilsyn på konsolideret grundlag.
3.
Foranstaltninger truffet af værtslandet må ikke føre til forskelsbehandling eller mere restriktiv behandling på grundlag af, at et institut er meddelt tilladelse i en anden medlemsstat.
Artikel 50
Samarbejde om tilsyn
1.
Med henblik på at føre tilsyn med aktiviteterne i institutter, som udøver virksomhed i en eller flere andre medlemsstater ud over den, hvor de har hovedkontor, navnlig gennem en filial, arbejder de kompetente myndigheder i de berørte medlemsstater tæt sammen. De meddeler hinanden alle oplysninger om ledelsen og ejerforholdet i disse institutter, som vil kunne lette tilsynet med dem og undersøgelsen af betingelserne for meddelelse af tilladelse, samt alle oplysninger, der vil kunne lette tilsynet med institutterne, i særdeleshed med hensyn til likviditet, solvens, indskudsgaranti, begrænsning af store eksponeringer, andre faktorer, der kan påvirke den systemiske risiko, som instituttet udgør, administrative og regnskabsmæssige procedurer og interne kontrolmekanismer.
2.
De kompetente myndigheder i hjemlandet meddeler straks de kompetente myndigheder i værtslandet oplysninger og undersøgelsesresultater i forbindelse med likviditetstilsyn i overensstemmelse med sjette del i forordning (EU) nr. 575/2013 og afsnit VII, kapitel 3, i dette direktiv vedrørende de af instituttet gennem dets filialer udøvede aktiviteter, i den udstrækning sådanne oplysninger og undersøgelsesresultater er relevante for beskyttelsen af indskyderne eller investorerne i værtslandet.
3.
De kompetente myndigheder i hjemlandet underretter straks de kompetente myndigheder i samtlige værtslande, hvis der opstår eller med rimelighed kan forventes at opstå likviditetsstress. Disse oplysninger omfatter også nærmere enkeltheder om planlægningen og gennemførelsen af en saneringsplan og om tilsynsforanstaltninger i denne forbindelse.
4.
De kompetente myndigheder i hjemlandet underretter og forklarer efter anmodning de kompetente myndigheder i værtslandet, hvordan der er taget hensyn til sidstnævnte myndigheders oplysninger og undersøgelsesresultater. Fastholder de kompetente myndigheder i værtslandet efter meddelelse af sådanne oplysninger og undersøgelsesresultater, at de kompetente myndigheder i hjemlandet ikke har truffet relevante foranstaltninger, kan de kompetente myndigheder i værtslandet efter at have underrettet de kompetente myndigheder i hjemlandet og EBA træffe relevante foranstaltninger for at hindre yderligere overtrædelser med henblik på at beskytte indskydernes, investorernes og andre tjenesteydelsesmodtageres interesser eller med henblik på at sikre det finansielle systems stabilitet.
Hvis de kompetente myndigheder i hjemlandet er uenige i de foranstaltninger, som det kompetente myndigheder i værtslandet skal træffe, kan de indbringe sagen for EBA i overensstemmelse med artikel 19 i forordning (EU) nr. 1093/2010 og anmode om EBA's bistand. Når EBA træffer afgørelser i overensstemmelse med nævnte artikel, skal den træffe afgørelse inden for en måned.
5.
De kompetente myndigheder kan indbringe situationer for EBA, hvor en anmodning om samarbejde, navnlig med hensyn til udveksling af oplysninger, er blevet afvist eller ikke er blevet imødekommet inden for en rimelig frist. Uden at det berører artikel 258 i TEUF, kan EBA i sådanne tilfælde handle inden for rammerne af de beføjelser, som den er tillagt i henhold til artikel 19 i forordning (EU) nr. 1093/2010. EBA kan også på eget initiativ i overensstemmelse med artikel 19, stk. 1, andet afsnit, i nævnte forordning bistå de kompetente myndigheder med at nå til enighed om udvekslingen af oplysninger som omhandlet i denne artikel.
6.
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at præcisere oplysningerne i denne artikel.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
7.
EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for at fastlægge standardformularer, -modeller og -procedurer til brug for de informationsudvekslingskrav, som kan forventes at lette overvågningen af institutterne.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
8.
EBA forelægger senest den 1. januar 2014 Kommissionen udkast til de i stk. 6 og 7 omhandlede tekniske standarder.
Artikel 51
Væsentlige filialer
▼M6
1.
De kompetente myndigheder i et værtsland kan fremsætte anmodning til den konsoliderende tilsynsmyndighed i de tilfælde, hvor artikel 112, stk. 1, finder anvendelse, eller til de kompetente myndigheder i hjemlandet om, at en filial af et kreditinstitut skal betragtes som væsentlig.
▼B
Anmodningen skal indeholde begrundelserne for, at filialen skal anses for at være væsentlig, navnlig med hensyn til følgende:
a)
filialen har en markedsandel i form af indskud på over 2 % i værtslandet
b)
den betydning, som suspension eller ophør af instituttets virksomhed kan forventes at få for den systemiske likviditet og betalings-, clearings- og afviklingssystemerne i værtslandet
c)
filialens størrelse og betydning med hensyn til antal kunder i værtslandets banksystem eller finansielle system.
De kompetente myndigheder i hjemlandet og i værtslandet og hvis artikel 112, stk. 1, finder anvendelse, den konsoliderende tilsynsmyndighed, skal gøre alt, hvad der står i deres magt, for at nå frem til en fælles beslutning om udpegningen af en filial som værende væsentlig.
Er der ikke truffet en fælles beslutning inden for to måneder efter modtagelsen af den i første afsnit omhandlede anmodning, træffer de kompetente myndigheder i værtslandet inden for en periode på yderligere to måneder selv beslutning om, hvorvidt filialen er væsentlig. I forbindelse med beslutningstagningen tager de kompetente myndigheder i værtslandet hensyn til eventuelle synspunkter og forbehold fremsat af de konsoliderende tilsynsmyndigheder eller de kompetente myndigheder i hjemlandet.
De i tredje og fjerde afsnit omhandlede beslutninger anføres i et dokument, der indeholder den fulde begrundelse og sendes til de berørte kompetente myndigheder, og anses for at være endelige og anvendes af de kompetente myndigheder i de berørte medlemsstater.
Udpegningen af en filial som værende væsentlig berører ikke de kompetente myndigheders rettigheder og ansvar i henhold til dette direktiv.
2.
De kompetente myndigheder i hjemlandet meddeler de kompetente myndigheder i et værtsland, hvor en væsentlig filial er etableret, de i artikel 117, stk. 1, litra c) og d), omhandlede oplysninger og udfører de i artikel 112, stk. 1, litra c), omhandlede opgaver i samarbejde med de kompetente myndigheder i værtslandet.
Hvis en kompetent myndighed i et hjemland bliver bekendt med en nødsituation som omhandlet i artikel 114, stk. 1, advarer den straks de i artikel 58, stk. 4, og artikel 59, stk. 1, omhandlede myndigheder.
De kompetente myndigheder i hjemlandet meddeler de kompetente myndigheder i et værtsland, hvor væsentlige filialer er etableret, resultaterne af risikovurderingerne af institutter med sådanne filialer som omhandlet i artikel 97 og, hvis det er relevant, artikel 113, stk. 2. De giver også meddelelse om beslutninger i henhold til artikel 64, 104 og 105, såfremt disse vurderinger og beslutninger er relevante for de pågældende filialer.
De kompetente myndigheder i hjemlandet hører de kompetente myndigheder i et værtsland, hvor væsentlige filialer er etableret, om de operationelle skridt, der kræves i henhold til artikel 86, stk. 11, når dette er relevant til imødegåelse af likviditetsrisici i værtslandets valuta.
Har de kompetente myndigheder i hjemlandet ikke hørt de kompetente myndigheder i værtslandet, eller fastholder de kompetente myndigheder i værtslandet efter høringen, at de operationelle forholdsregler, jf. artikel 86, stk. 11, ikke er tilstrækkelige, kan de kompetente myndigheder i værtslandet indbringe sagen for EBA i overensstemmelse med artikel 19 i forordning (EU) nr. 1093/2010 og anmode om EBA's bistand.
3.
Når artikel 116 ikke finder anvendelse, opretter og leder de kompetente myndigheder, der fører tilsyn med et institut med væsentlige filialer i andre medlemsstater, et tilsynskollegium, som skal lette samarbejdet i henhold til stk. 2 og artikel 50. Oprettelsen af et kollegium og dets virkemåde baseres på skriftlige bestemmelser, der efter høring af de berørte kompetente myndigheder fastlægges af den kompetente myndighed i hjemlandet. Den kompetente myndighed i hjemlandet afgør, hvilke kompetente myndigheder der deltager i et møde eller en aktivitet i kollegiet.
Den beslutning, som hjemlandets kompetente myndighed træffer, tager hensyn til relevansen af den tilsynsaktivitet, der skal planlægges eller koordineres, for disse myndigheder, navnlig den mulige indvirkning på det finansielle systems stabilitet i de berørte medlemsstater, jf. artikel 7, og de forpligtelser, der er omhandlet i stk. 2.
Hjemlandets kompetente myndighed skal på forhånd holde alle medlemmer af kollegiet fuldt underrettet om afholdelsen af sådanne møder, de vigtigste emner, der skal drøftes, og de aktiviteter, der skal overvejes. Hjemlandets kompetente myndighed holder også rettidigt alle medlemmer af kollegiet fuldt underrettet om de tiltag, der vedtages på disse møder, eller de foranstaltninger, der gennemføres.
4.
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at præcisere de generelle betingelser for tilsynskollegiernes virkemåde.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage disse reguleringsmæssige tekniske standarder omhandlet i nærværende stykkes første afsnit i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
5.
EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for at fastlægge tilsynskollegiernes virkemåde i praksis.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de gennemførelsesmæssige tekniske standarder omhandlet i nærværende stykkes første afsnit i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
6.
EBA forelægger senest den 31. december 2014 Kommissionen udkast til de i stk. 4 og 5 omhandlede tekniske standarder.
Artikel 52
Kontrol på stedet i og undersøgelsesbesøg hos filialer etableret i en anden medlemsstat
1.
Hvis et institut, der er meddelt tilladelse i en medlemsstat, udøver virksomhed gennem en filial etableret i en anden medlemsstat, sikrer de kompetente myndigheder i værtslandet, at hjemlandets kompetente myndigheder efter meddelelse herom til værtslandets kompetente myndigheder selv eller gennem personer, som de bemyndiger hertil, på stedet kontrollerer de oplysninger, der er nævnt i artikel 50 og foretager en undersøgelse af sådanne filialer.
2.
Hjemlandets kompetente myndigheder kan ligeledes med henblik på undersøgelsesbesøg i filialer anvende en af de andre procedurer i artikel 118.
3.
De kompetente myndigheder i værtslandet har beføjelse til i enkelttilfælde at foretage kontrol og undersøgelser af de aktiviteter, som filialer af institutter udøver på deres område, og kræve oplysninger fra en filial om dens aktiviteter og med henblik på tilsyn, hvis de finder det relevant af hensyn til stabiliteten af det finansielle system i værtslandet. Forud for kontrollen eller undersøgelsen hører værtslandets kompetente myndigheder de kompetente myndigheder i hjemlandet. Efter en sådankontrol eller undersøgelse meddeler de kompetente myndigheder i værtslandet de kompetente myndigheder i hjemlandet de indhentede oplysninger og undersøgelsesresultater, som er relevante for risikovurderingen af instituttet eller det finansielle systems stabilitet i værtslandet. De kompetente myndigheder i hjemlandet tager behørigt hensyn til disse oplysninger og undersøgelsesresultater, når de fastlægger deres tilsynsprogram som omhandlet i artikel 99, og tager desuden hensyn til det finansielle systems stabilitet i værtslandet.
4.
Kontrol på stedet og undersøgelser af filialer foretages i overensstemmelse med lovgivningen i den medlemsstat, hvor kontrollen eller undersøgelsen foretages.
Afdeling II
Udveksling af oplysninger og tavshedspligt
Artikel 53
Tavshedspligt
1.
Medlemsstaterne fastsætter bestemmelser om, at alle personer, der arbejder for eller har arbejdet for de kompetente myndigheder, og revisorer og eksperter, der handler på de kompetente myndigheders vegne, er bundet af tavshedspligt.
Fortrolige oplysninger, som sådanne personer, revisorer eller eksperter modtager i forbindelse med deres hverv, må kun videregives i summarisk eller samlet form, således at de enkelte kreditinstitutter ikke kan identificeres, medmindre der er tale om tilfælde, der er omfattet af straffelovgivningen.
Såfremt der er tale om et kreditinstitut, der er erklæret konkurs eller trådt i likvidation som følge af en domstolskendelse, kan fortrolige oplysninger, som ikke vedrører tredjemand, der er involveret i forsøg på at redde kreditinstituttet, dog videregives under en civil retssag, herunder handelssager.
▼M6
2.
Stk. 1 må ikke forhindre de kompetente myndigheder i at udveksle oplysninger indbyrdes eller videregive oplysninger til ESRB, EBA eller Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed) (ESMA), som er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 (
6
), i overensstemmelse med dette direktiv, forordning (EU) nr. 575/2013, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 (
7
), artikel 15 i forordning (EU) nr. 1092/2010, artikel 31, 35 og 36 i forordning (EU) nr. 1093/2010 samt artikel 31 og 36 i forordning (EU) nr. 1095/2010, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/2033 (
8
) og andre direktiver gældende for kreditinstitutter. Disse oplysninger er undergivet stk. 1.
▼B
3.
Stk. 1 er ikke til hinder for, at de kompetente myndigheder offentliggør resultatet af de stresstest, der udføres i overensstemmelse med artikel 100 i dette direktiv eller med artikel 32 i forordning (EU) nr. 1093/2010, og ej heller for videregivelse af resultaterne af stresstest til EBA med henblik på EBA's offentliggørelse af resultaterne af stresstests i hele Unionen.
Artikel 54
Anvendelse af fortrolige oplysninger
De kompetente myndigheder, der i henhold til artikel 53 modtager fortrolige oplysninger, må kun anvende disse i forbindelse med udøvelsen af deres hverv og kun til følgende formål:
a)
til undersøgelse af, om betingelserne for adgangen til at udøve virksomhed som kreditinstitut er opfyldt, og til at lette overvågning på ikkekonsolideret eller konsolideret grundlag af udøvelsen af sådan virksomhed, særlig med hensyn til overvågning af likviditet, solvens, store eksponeringer, administrativ og regnskabsmæssig praksis samt interne kontrolmekanismer
b)
til pålæggelse af sanktioner
c)
hvis en afgørelse truffet af den kompetente myndighed påklages, herunder indbringelse for domstolene efter artikel 72
d)
i forbindelse med indbringelse for domstolene efter særbestemmelser i den EU-lovgivning, som er vedtaget vedrørende kreditinstitutter.
▼M1
Artikel 54a
Artikel 53 og 54 berører ikke de undersøgelsesbeføjelser, der er tillagt Europa-Parlamentet i henhold til artikel 226 i TEUF.
▼B
Artikel 55
Samarbejdsaftaler
Medlemsstaterne og EBA kan i overensstemmelse med artikel 33 i forordning (EU) nr. 1093/2010 kun indgå samarbejdsaftaler om udveksling af oplysninger med tredjelandes tilsynsmyndigheder eller myndigheder eller organer i tredjelande i overensstemmelse med artikel 56 og artikel 57, stk. 1, i nærværende direktiv, hvis de således meddelte oplysninger er underlagt en garanti om, at krav om tavshedspligt, der mindst svarer til de krav, der er foreskrevet i artikel 53, stk. 1, i dette direktiv overholdes. Udvekslingen af oplysninger skal have til formål at give de pågældende myndigheder eller organer mulighed for at udføre deres tilsynsopgaver.
Stammer oplysningerne fra en anden medlemsstat, videregives de kun med udtrykkeligt samtykke fra de myndigheder, som har videregivet dem, og i givet fald udelukkende til det formål, som nævnte myndigheder har givet deres samtykke til.
Artikel 56
Udveksling af oplysninger mellem myndigheder
Artikel 53, stk. 1, og artikel 54 er ikke til hinder for udveksling med henblik på varetagelse af deres tilsynsopgaver af oplysninger mellem kompetente myndigheder inden for en medlemsstat, mellem kompetente myndigheder i forskellige medlemsstater eller mellem de kompetente myndigheder og følgende:
a)
de myndigheder, der har det offentlige ansvar for tilsyn med andre enheder i den finansielle sektor, og de myndigheder, der er ansvarlige for tilsyn med de finansielle markeder
b)
de myndigheder eller organer, der har ansvaret for opretholdelse af det finansielle systems stabilitet i medlemsstaterne gennem anvendelse af makroprudentielle regler
c)
de saneringsorganer eller -myndigheder, der har til formål at beskytte det finansielle systems stabilitet
d)
aftalemæssige sikringsordninger eller institutsikringsordninger, der er omhandlet i artikel 113, stk. 7 i forordning (EU) nr. 575/2013
e)
de organer, der medvirker ved likvidation og konkursbehandling af institutter og i andre lignende procedurer
f)
de personer, der er ansvarlige for at foretage den vedtægtsmæssige revision af institutters, forsikringsselskabers og finansieringsinstitutters regnskaber.
▼M5
g)
de myndigheder, der er ansvarlige for tilsyn med de forpligtede enheder, der er anført i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 (
9
), artikel 2, stk. 1, nr. 1) og 2), vedrørende overholdelse af dette direktiv, og finansielle efterretningsenheder
▼M5
h)
de kompetente myndigheder eller organer, der er ansvarlige for anvendelsen af regler om strukturel adskillelse inden for en bankkoncern.
▼B
Artikel 53, stk. 1, og artikel 54 er ikke til hinder for, at der til de organer, der forvalter indskuds- og investorgarantiordninger, gives oplysninger, som er nødvendige for, at de kan udføre deres arbejde.
De modtagne oplysninger er under alle omstændigheder underlagt krav om tavshedspligt, der mindst svarer til de krav, som er omhandlet i artikel 53, stk. 1.
Artikel 57
Udveksling af oplysninger med tilsynsorganer
▼M5
1.
Uanset artikel 53, 54 og 55 sikrer medlemsstaterne, at udveksling af oplysninger kan finde sted mellem de kompetente myndigheder og de myndigheder, der er ansvarlige for at føre tilsyn med:
▼B
a)
de organer, der medvirker ved likvidation og konkursbehandling af institutter og i andre lignende procedurer
b)
med aftalemæssige ordninger eller institutsikringsordninger som omhandlet i artikel 113, stk. 7, i forordning (EU) nr. 575/2013
c)
med de personer, der er ansvarlige for at foretage den vedtægtsmæssige revision af institutters, forsikringsselskabers og finansieringsinstitutters regnskaber.
2.
I de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, kræver medlemsstaterne mindst følgende betingelser opfyldt:
a)
Oplysningerne udveksles til udførelse af de i stk. 1 omhandlede opgaver.
b)
De oplysninger, der modtages, er underlagt krav om tavshedspligt, der mindst svarer til de krav, som er omhandlet i artikel 53, stk. 1.
c)
Stammer oplysningerne fra en anden medlemsstat, kan de ikke videregives uden udtrykkeligt samtykke fra de kompetente myndigheder, som har videregivet disse oplysninger, og i givet fald udelukkende til de formål, som de pågældende myndigheder har givet deres samtykke til.
3.
Uanset artikel 53, 54 og 55 kan medlemsstaterne med henblik på at styrke det finansielle systems stabilitet og integritet tillade udveksling af oplysninger mellem de kompetente myndigheder og de myndigheder eller organer, der ifølge loven er ansvarlige for at påvise og efterforske overtrædelser af selskabsretten.
I så tilfælde kræver medlemsstaterne mindst følgende betingelser opfyldt:
a)
Oplysningerne udveksles for at påvise og efterforske overtrædelser af selskabsretten.
b)
De oplysninger, der modtages, er underlagt krav om tavshedspligt, der mindst svarer til de krav, som er omhandlet i artikel 53, stk. 1.
c)
Stammer oplysningerne fra en anden medlemsstat, videregives de ikke uden udtrykkeligt samtykke fra de kompetente myndigheder, som har videregivet disse oplysninger, og i givet fald udelukkende til de formål, som de pågældende myndigheder har givet deres samtykke til.
4.
Hvis de i stk. 1 omhandlede myndigheder og organer udfører deres påvisnings- og efterforskningsopgaver med bistand fra dertil udpegede ikke offentligt ansatte personer, fordi disse er i besiddelse af særlig sagkundskab, kan en medlemsstat udvide den i stk. 3, første afsnit, nævnte mulighed for udveksling af oplysninger til også at gælde sådanne personer på de i stk. 3, andet afsnit, fastsatte betingelser.
5.
De kompetente myndigheder meddeler EBA navnene på de myndigheder eller organer, der kan modtage oplysninger i henhold til denne artikel.
6.
Ved anvendelsen af stk. 4 meddeler de i stk. 3 omhandlede myndigheder eller organer de kompetente myndigheder, som har videregivet oplysningerne, navnene på de personer, som oplysningerne skal videresendes til, med nøjagtig angivelse af disse personers beføjelse.
Artikel 58
Videregivelse af oplysninger om pengepolitiske, systemiske og betalingsrelaterede spørgsmål samt spørgsmål om indskudsbeskyttelse
1.
Intet i dette kapitel er til hinder for, at en kompetent myndighed sender oplysninger til følgende med henblik på udførelsen af sine opgaver:
a)
ESCB-centralbanker og andre organer med tilsvarende opgaver i deres egenskab af pengepolitiske myndigheder, når disse oplysninger er relevante for udøvelsen af deres respektive vedtægtsmæssige opgaver, herunder gennemførelse af pengepolitikken og tilhørende likviditetstildeling, tilsyn med betalings-, clearings- og afviklingssystemer samt opretholdelse af stabilitet i det finansielle system
b)
aftalemæssige sikringsordninger eller institutsikringsordninger som omhandlet i artikel 113, stk. 7, i forordning (EU) nr. 575/2013
c)
eventuelle andre offentlige myndigheder, der fører tilsyn med betalingssystemerne
d)
ESRB, Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger)("EIOPA") oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1094/2010 (
10
), og ESMA, hvis disse oplysninger er relevante for udførelsen af deres lovbestemte opgaver i henhold til forordning (EU) nr. 1092/2010, (EU) nr. 1094/2010 eller (EU) nr. 1095/2010.
Medlemsstaterne træffer passende foranstaltninger for at fjerne hindringer for, at kompetente myndigheder sender oplysninger i overensstemmelse med første afsnit.
2.
Bestemmelserne i dette kapitel er ikke til hinder for, at de i stk. 1 omhandlede myndigheder eller organer sender de kompetente myndigheder sådanne oplysninger, som er nødvendige for de kompetente myndigheder med henblik på artikel 54.
3.
De oplysninger, som modtages i overensstemmelse med stk. 1 og 2, er underlagt krav om tavshedspligt, der mindst svarer til de krav, som er omhandlet i artikel 53, stk. 1.
4.
Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at de kompetente myndigheder i en nødsituation som omhandlet i artikel 114, stk. 1, straks sender oplysninger til ESCB-centralbankerne, hvis disse oplysninger er relevante for udøvelsen af deres vedtægtsmæssige opgaver, herunder gennemførelse af pengepolitikken og tilhørende likviditetstildeling, tilsyn med betalings-, clearings- og afviklingssystemer samt opretholdelse af stabiliteten i det finansielle system, og til ESRB, hvis sådanne oplysninger er relevante for udøvelsen af dets vedtægtsmæssige opgaver.
▼M5
Artikel 58a
Videregivelse af oplysninger til internationale organer
1.
Uanset artikel 53, stk. 1, og artikel 54 kan de kompetente myndigheder med forbehold af betingelserne i nærværende artikels stk. 2, 3 og 4 videregive eller dele visse oplysninger med:
a)
Den Internationale Valutafond og Verdensbanken med henblik på vurderinger som led i programmet til vurdering af den finansielle sektor
b)
Den Internationale Betalingsbank med henblik på kvantitative konsekvensanalyser
c)
Rådet for Finansiel Stabilitet med henblik på dets tilsynsfunktion.
2.
De kompetente myndigheder må kun dele fortrolige oplysninger på udtrykkelig anmodning af det relevante organ, når mindst følgende betingelser er opfyldt:
a)
anmodningen er behørigt begrundet henset til de specifikke opgaver, der udføres af det anmodende organ i overensstemmelse med dets lovbestemte mandat
b)
anmodningen er tilstrækkelig præcis med hensyn til de anmodede oplysningers art, omfang og form samt den måde, hvorpå de videregives eller fremsendes
c)
de anmodede oplysninger er strengt nødvendige for udførelsen af det anmodende organs specifikke opgaver og går ikke videre end de lovbestemte opgaver, som er pålagt det anmodende organ
d)
oplysningerne fremsendes eller videregives udelukkende til de personer, som er involveret direkte i udførelsen af den specifikke opgave
e)
de personer, som har adgang til oplysningerne, er bundet af krav om tavshedspligt, der mindst svarer til dem, der er omhandlet i artikel 53, stk. 1.
3.
Hvis anmodningen fremsættes af en af de enheder, som er omhandlet i stk. 1, må de kompetente myndigheder kun fremsende samlede eller anonymiserede oplysninger og kun dele andre oplysninger i den kompetente myndigheds lokaler.
4.
I det omfang videregivelsen af oplysninger indebærer behandling af personoplysninger, skal det anmodende organs behandling af personoplysninger overholde kravene i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 (
11
).
▼B
Artikel 59
Fremsendelse af oplysninger til andre enheder
1.
Uanset artikel 53, stk. 1, og artikel 54 kan medlemsstaterne ved national lovgivning give tilladelse til, at visse oplysninger meddeles andre afdelinger i statsforvaltningen, som er ansvarlige for lovgivningen vedrørende tilsyn med institutter, finansieringsinstitutter og forsikringsselskaber, samt personer, som handler efter fuldmagt fra de pågældende afdelinger.
Oplysningerne må imidlertid kun videregives, såfremt det er nødvendigt med henblik på tilsyn, forebyggende foranstaltninger og afvikling af for nødlidende institutter. Med forbehold af stk. 2 i nærværende artikel er de personer, der har adgang til oplysningerne, underlagt en tavshedspligt, der mindst svarer til den, der er omhandlet i artikel 53, stk. 1.
I en nødsituation som omhandlet i artikel 114, stk. 1, tillader medlemsstaterne, at de kompetente myndigheder videregiver relevante oplysninger til de i første afsnit i nærværende stykkes første afsnit nævnte afdelinger i alle de berørte medlemsstater.
2.
Medlemsstaterne kan give tilladelse til, at visse oplysninger i forbindelse med tilsyn med institutter videregives til parlamentariske undersøgelsesudvalg i deres medlemsstat, revisionsretter i deres medlemsstat og andre enheder med ansvar for undersøgelser i deres medlemsstat på følgende betingelser:
a)
Enhederne har et præcist ved lov defineret mandat efter national lovgivning til at undersøge eller granske de aktiviteter, som udføres af myndigheder med ansvar for tilsynet med institutter eller for lovgivningen om dette tilsyn.
b)
Oplysningerne er strengt nødvendige for udøvelsen af det i litra a) nævnte mandat.
c)
De personer, som har adgang til oplysningerne, er bundet af den nationale lovgivnings krav om tavshedspligt, der mindst svarer til dem, der er omhandlet i artikel 53, stk. 1.
d)
Oplysninger, der stammer fra en anden medlemsstat videregives ikke uden udtrykkeligt samtykke fra de kompetente myndigheder, som har videregivet dem, og i givet fald udelukkende til de formål, som de pågældende myndigheder har givet deres samtykke til.
Såfremt videregivelsen af oplysninger vedrørende tilsyn indebærer behandling af personoplysninger, overholder de i første afsnit enheder ved behandlingen af sådanne oplysninger de gældende nationale love til gennemførelse af direktiv 95/46/EF.
Artikel 60
Videregivelse af oplysninger opnået ved kontrolbesøg på stedet og undersøgelser
Medlemsstaterne sikrer, at oplysninger, der modtages efter artikel 52, stk. 3, artikel 53, stk. 2, og artikel 56, samt oplysninger tilvejebragt ved kontrolbesøg på stedet eller undersøgelse, jf. artikel 52, stk. 1 og 2, ikke videregives i henhold til artikel 59, medmindre de kompetente myndigheder, der giver oplysningerne, eller de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor et sådant kontrolbesøg på stedet eller en sådan undersøgelse er foretaget, har givet deres udtrykkelige samtykke.
Artikel 61
Videregivelse af oplysninger om clearings- og afviklingstjenester
1.
Bestemmelserne i dette kapitel er ikke til hinder for, at en medlemsstats kompetente myndigheder sender de i artikel 53, 54 og 55 nævnte oplysninger til en clearinginstitution eller et andet lignende organ, der i den nationale lovgivning er anerkendt til clearing eller afvikling på et af de nationale markeder, hvis de mener, at dette er nødvendigt for at sikre, at disse organer fungerer korrekt i forbindelse med misligholdelse eller potentiel misligholdelse på dette marked. De oplysninger, der modtages i denne forbindelse, er underlagt krav om tavshedspligt, der mindst svarer til de krav, som er omhandlet i artikel 53, stk. 1.
2.
Medlemsstaterne sikrer dog, at oplysninger, der er modtaget i henhold til artikel 53, stk. 2, ikke videregives i det tilfælde, der er omhandlet i stk. 1, medmindre de kompetente myndigheder, som har videregivet oplysningerne, har givet deres udtrykkelige samtykke.
Artikel 62
Behandling af personoplysninger
Behandling af personoplysninger som følge af dette direktiv skal udføres i overensstemmelse med direktiv 95/46/EF og, hvor det er relevant, med forordning (EF) nr. 45/2001.
Afdeling III
Krav til de personer, der har ansvaret for den lovpligtige kontrol af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber
Artikel 63
Krav til de personer, der har ansvaret for den lovpligtige kontrol af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber
1.
Medlemsstaterne fastsætter, at enhver person, der er bemyndiget i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF af 17. maj 2006 om lovpligtig revision af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber (
12
), og som i et institut udfører det hverv, der er beskrevet i artikel 51 i Rådets direktiv 78/660/EØF af 25. juli 1978 om årsregnskaberne for visse selskabsformer (
13
), artikel 37 i Rådets direktiv 83/349/EØF af 13. juni 1983 om konsoliderede regnskaber (
14
) eller artikel 73 i direktiv 2009/65/EF, eller ethvert andet vedtægtsmæssigt hverv, som minimum har pligt til straks at foretage indberetning til de kompetente myndigheder om ethvert forhold eller enhver beslutning vedrørende dette institut, som den pågældende har fået kendskab til som led i udøvelsen af sit hverv, og som kan:
a)
udgøre en væsentlig overtrædelse af de love eller administrative bestemmelser, der omhandler betingelserne for meddelelse af tilladelse, eller som specielt gælder for udøvelsen af institutters aktiviteter
b)
skade instituttets fortsatte virksomhed
c)
føre til nægtelse af revisionspåtegning eller fremsættelse af forbehold heri.
Medlemsstaterne sikrer som minimum, at samme pligt også gælder for en person, som omhandlet i første afsnit, for så vidt angår forhold eller beslutninger, som den pågældende måtte få kendskab til som led i et hverv som beskrevet i første afsnit, der udføres i en virksomhed, som har snævre forbindelser i kraft af kontrol med det institut, i hvilket vedkommende udfører dette hverv.
▼M5
Medlemsstaterne fastsætter, at de kompetente myndigheder kan kræve udskiftning af en person som omhandlet i første afsnit, hvis denne person handler i strid med sine forpligtelser i henhold til første afsnit.
▼B
2.
Det forhold, at de personer, der er bemyndiget i henhold til direktiv 2006/43/EF, i god tro videregiver oplysninger til de kompetente myndigheder om forhold eller beslutninger som omhandlet i stk. 1, betragtes ikke som brud på den tavshedspligt, som gælder i henhold til kontrakt eller love eller administrative bestemmelser, og påfører ikke de pågældende personer nogen form for ansvar. Sådanne oplysninger gives samtidig til instituttets ledelsesorgan, medmindre der er tvingende grunde til ikke at gøre det.
Afdeling IV
Tilsynsbeføjelser, beføjelse til at pålægge sanktioner og klageadgang
Artikel 64
Tilsynsbeføjelser og beføjelser til at pålægge sanktioner
▼M5
1.
De kompetente myndigheder tillægges alle de tilsynsbeføjelser til at gribe ind i institutternes, de finansielle holdingselskabers og de blandede finansielle holdingselskabers virksomhed, der er nødvendige, for at de kan udøve deres opgaver, herunder navnlig retten til at inddrage en tilladelse i henhold til artikel 18, de beføjelser, der er omhandlet i artikel 18, 102, 104 og 105, og de beføjelser til at træffe foranstaltninger, som er omhandlet i artikel 21a, stk. 6.
▼B
2.
De kompetente myndigheder udøver deres tilsynsbeføjelser og deres beføjelser til at pålægge sanktioner i overensstemmelse med dette direktiv og med national ret på enhver af følgende måder:
b)
i samarbejde med andre myndigheder
c)
på eget ansvar ved delegation til sådanne myndigheder
d)
ved anmodning til de kompetente retlige myndigheder.
▼M5
3.
Beslutninger, der træffes af de kompetente myndigheder i forbindelse med udøvelse af deres tilsynsbeføjelser og beføjelser til at pålægge sanktioner, skal ledsages af en begrundelse.
▼B
Artikel 65
Administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger
1.
Uden at dette berører de kompetente myndigheders tilsynsbeføjelser som omhandlet i artikel 64 og medlemsstaternes ret til at fastsætte og pålægge strafferetlige sanktioner, fastsætter medlemsstaterne regler om administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger vedrørende overtrædelser af nationale bestemmelser, der gennemfører dette direktiv og af forordning (EU) nr. 575/2013 og træffer alle fornødne foranstaltninger til sikring af, at de gennemføres. Beslutter medlemsstaterne ikke at fastsætte bestemmelser om administrative sanktioner for overtrædelser, der er omfattet af national strafferet, meddeler de Kommissionen de relevante strafferetlige bestemmelser. De administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.
2.
Medlemsstaterne sikrer, at hvis forpligtelserne i stk. 1 finder anvendelse på institutter, finansielle holdingselskaber og blandede finansielle holdingselskaber, kan der i tilfælde af overtrædelse af nationale bestemmelser, der gennemfører dette direktiv eller af forordning (EU) nr. 575/2013 anvendes sanktioner, med forbehold af betingelserne i national lovgivning, over for medlemmerne af ledelsesorganet og over for andre fysiske personer, som i henhold til national lovgivning er ansvarlige for overtrædelsen.
3.
De kompetente myndigheder tillægges alle de informationsindsamlings- og undersøgelsesbeføjelser, der er nødvendige for udøvelsen af deres opgaver. Uden at dette berører andre relevante bestemmelser i dette direktiv og forordning (EU) nr. 575/2013 omfatter disse beføjelser:
a)
beføjelse til at kræve, at følgende fysiske eller juridiske personer udleverer alle de oplysninger, der er nødvendige for at udføre de kompetente myndigheders opgaver, herunder oplysninger, der skal afgives med regelmæssige mellemrum og i særlige formater til tilsynsformål og dertil knyttede statistiske formål:
i)
kreditinstitutter, der er etableret i den berørte medlemsstat
ii)
finansielle holdingselskaber, der er etableret i den berørte medlemsstat
iii)
blandede finansielle holdingselskaber, der er etableret i den berørte medlemsstat
iv)
holdingselskaber med blandede aktiviteter, der er etableret i den berørte medlemsstat
v)
personer, som tilhører de enheder, der er omhandlet i nr. i)-iv)
vi)
tredjeparter, som de enheder, der er omhandlet i nr. i)-iv), har outsourcet driftsmæssige funktioner eller aktiviteter til
b)
beføjelse til at foretage alle nødvendige undersøgelser af alle de personer, der er omhandlet i nr. i)-vi), som er etableret i eller befinder sig i den berørte medlemsstat, når det er nødvendigt for at udføre den kompetente myndigheds opgaver, herunder
i)
retten til at kræve forelæggelse af dokumenter,
ii)
undersøge regnskaber og registre, tilhørende de i litra a), nr. i)-vi), omhandlede personer og tage kopier eller uddrag af sådanne regnskaber og registre,
iii)
indhente skriftlige eller foretage mundtlige redegørelser fra de i litra a), nr. i)-vi), omhandlede personer eller deres repræsentanter eller personale og
iv)
udspørge enhver anden person, der samtykker heri, med det formål at indsamle oplysninger om undersøgelsens genstand
c)
beføjelse til med forbehold af andre betingelser, der er fastsat i EU-retten, at foretage alle nødvendige undersøgelser af forretningslokaler tilhørende de i litra a), nr. i)-vi), omhandlede juridiske personer og enhver anden virksomhed, der indgår i det konsoliderede tilsyn, når en kompetent myndighed er den konsoliderende tilsynsmyndighed, med forbehold af forudgående meddelelse fra de berørte kompetente myndigheder. Kræver en undersøgelse dommerkendelse i henhold til national ret, skal der anmodes om en sådan kendelse.
Artikel 66
Administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger ved overtrædelser af kravene vedrørende tilladelse og kravene vedrørende erhvervelse af kvalificerede kapitalandele
1.
Medlemsstaterne sikrer, at deres love og administrative bestemmelser i det mindste fastsætter administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger med hensyn til:
a)
erhvervsmæssigt at tage imod indskud eller andre tilbagebetalingspligtige midler fra offentligheden uden at være et kreditinstitut, hvilket er i strid med artikel 9
▼M6
aa)
udøvelse af mindst én af de i artikel 4, stk. 1, nr. 1), litra b), i forordning (EU) nr. 575/2013 omhandlede aktiviteter og opfyldelse af den i nævnte artikel angivne tærskel uden at være meddelt tilladelse som kreditinstitut
▼B
b)
optagelse af virksomhed som kreditinstitut uden at være meddelt tilladelse, hvilket er i strid med artikel 9
c)
direkte eller indirekte erhvervelse af en kvalificeret kapitalandel i et kreditinstitut eller direkte eller indirekte forøgelse af en sådan kvalificeret kapitalandel i et kreditinstitut med det resultat, at andelen af stemmerettigheder eller kapitalandele derved når op på eller overstiger de tærskler, der er omhandlet i artikel 22, stk. 1, eller at kreditinstituttet derved bliver den pågældendes datterselskab, uden forinden skriftligt at underrette de kompetente myndigheder om det kreditinstitut, hvori de pågældende søger at erhverve eller forøge en kvalificeret kapitalandel, i løbet af vurderingsperioden eller på trods af de kompetente myndigheders modstand, hvilket er i strid med artikel 22, stk. 1
d)
direkte eller indirekte afhændelse af en kvalificeret kapitalandel i et kreditinstitut eller reducering af en kvalificeret kapitalandel i et sådant omfang, at andelen af stemmerettigheder eller kapitalandele når ned under de tærskler, der er omhandlet i artikel 25, eller at kreditinstituttet derved ophører med at være et datterselskab, uden forinden skriftligt at underrette de kompetente myndigheder;
▼M5
e)
manglende ansøgning om godkendelse i strid med artikel 21a eller enhver anden misligholdelse af de krav, som er fastsat i nævnte artikel.
▼B
2.
Medlemsstaterne sikrer, at de administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger, som kan anvendes i de i stk. 1 nævnte tilfælde, mindst omfatter følgende:
a)
en offentlig erklæring, hvori nævnes den ansvarlige fysiske person eller det ansvarlige institut, finansielle holdingselskab eller blandede finansielle holdingselskab og overtrædelsens art
b)
en retsafgørelse, hvorefter det pålægges den ansvarlige fysiske eller juridiske person at bringe den udviste handlemåde til ophør og afholde sig fra at gentage en sådan handlemåde
c)
for juridiske personer, administrative økonomiske sanktioner på op til 10 % af virksomhedens samlede årlige nettoomsætning, herunder bruttoindkomsten bestående af renteindtægter og tilsvarende indtægter, indtægter fra aktier og andre værdipapirer med fast eller variabelt afkast samt gebyrer og provisionsindtægter, jf. artikel 316 i forordning (EU) nr. 575/2013, i det foregående forretningsår
d)
for fysiske personer, administrative økonomiske sanktioner på op til 5 mio. EUR eller i medlemsstater, hvis valuta ikke er euroen, den tilsvarende værdi i national valuta på 17. juli 2013
e)
administrative økonomiske sanktioner på op til det dobbelte af den fortjeneste, der er opnået ved overtrædelsen, såfremt fortjenesten kan beregnes
f)
suspension af stemmeretten for den eller de aktionærer, der anses for at være ansvarlige for de overtrædelser, der er nævnt i stk. 1.
Hvis virksomheden som omhandlet i første afsnit, litra c) er et datterselskab af et moderselskab, er den relevante bruttoindkomst den bruttoindkomst, som fremgår af det øverste moderselskabs konsoliderede regnskab for det foregående forretningsår.
Artikel 67
Andre bestemmelser
1.
Denne artikel finder som minimum anvendelse når:
a)
et institut har opnået tilladelse gennem falske erklæringer eller andre uretmæssige midler
b)
et institut undlader at underrette de kompetente myndigheder, så snart det har fået kendskab til erhvervelser eller afhændelser af andele af sin kapital, som bevirker, at andelen overstiger eller når ned under de tærskler, som er omhandlet i artikel 22, stk. 1, eller artikel 25, hvilket er en overtræde af artikel 26, stk. 1, første afsnit
c)
et institut er noteret på et reguleret marked som nævnt på den liste, der offentliggøres af ESMA i overensstemmelse med artikel 47 i direktiv 2004/39/EF, og undlader mindst én gang om året at meddele de kompetente myndigheder navnene på de aktionærer og selskabsdeltagere, som besidder en kvalificeret kapitalandel, samt størrelsen af denne, hvilket er en overtrædelse af dette direktivs artikel 26, stk. 1, andet afsnit
d)
et institut ikke råder over ledelsesordninger som foreskrevet af de kompetente myndigheder i henhold til de nationale bestemmelser til gennemførelse af artikel 74
e)
et institut undlader at indberette oplysninger eller giver ufuldstændige eller unøjagtige oplysninger om opfyldelsen af forpligtelsen til at overholde kapitalgrundlagskravene i artikel 92 i forordning (EU) nr. 575/2013 til de kompetente myndigheder, hvilket er en overtrædelse af artikel 99, stk. 1, første afsnit, i nævnte forordning
f)
et institut undlader at indberette oplysninger eller giver ufuldstændige eller unøjagtige oplysninger vedrørende de i artikel 101 i forordning (EU) nr. 575/2013 omhandlede data
g)
et institut undlader at indberette oplysninger eller giver ufuldstændige eller unøjagtige oplysninger om store eksponeringer til de kompetente myndigheder, hvilket er en overtrædelse af artikel 394, stk. 1, i forordning (EU) nr. 575/2013
h)
et institut undlader at indberette oplysninger eller giver ufuldstændige eller unøjagtige oplysninger om likviditeten til de kompetente myndigheder, hvilket er en overtrædelse af artikel 415, stk. 1 og 2, i forordning (EU) nr. 575/2013
i)
et institut undlader at indberette oplysninger eller giver ufuldstændige eller unøjagtige oplysninger om gearingsgraden til de kompetente myndigheder, hvilket er en overtrædelse af artikel 430, stk. 1, i forordning (EU) nr. 575/2013
j)
et institut gentagne gange eller konsekvent ikke besidder likvide midler, hvilket er en overtrædelse af artikel 412 i forordning (EU) nr. 575/2013
k)
et institut udsætter sig for en eksponering, der overstiger de i artikel 395 i forordning (EU) nr. 575/2013 fastsatte grænser
l)
et institut er eksponeret for kreditrisikoen ved en securitiseringsposition uden at opfylde betingelserne fastsat i artikel 405 i forordning (EU) nr. 575/2013
m)
et institut undlader at videregive oplysninger eller giver ufuldstændige eller unøjagtige oplysninger i overensstemmelse med artikel 431 stk. 1, 2 og 3, eller artikel 451, stk. 1, i forordning (EU) nr. 575/2013
n)
et institut foretager udbetalinger til indehavere af instrumenter, der indgår i instituttets kapitalgrundlag, hvilket er en overtrædelse af artikel 141 i dette direktiv,
►C2
eller i tilfælde, hvor artikel 28, 52 eller 63 i forordning (EU) nr. 575/2013 forbyder sådanne udbetalinger til indehavere af instrumenter, der indgår i kapitalgrundlaget ◄
o)
et institut er fundet ansvarlig for en alvorlig overtrædelse af de nationale bestemmelser, der er vedtaget i henhold til direktiv 2005/60/EF
p)
et institut tillader en eller flere personer, der ikke overholder artikel 91, at blive eller forblive medlem af ledelsesorganet.
▼M5
q)
et moderinstitut, et finansielt moderholdingselskab eller et blandet finansielt moderholdingselskab ikke træffer de tiltag, der måtte være nødvendige for at sikre overholdelse af de tilsynsmæssige krav, som er fastsat i tredje, fjerde, sjette eller syvende del af forordning (EU) nr. 575/2013 eller pålagt efter artikel 104, stk. 1, litra a), eller artikel 105 i dette direktiv på konsolideret eller delkonsolideret niveau.
▼B
2.
Medlemsstaterne sikrer, at de administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger, som kan anvendes i de i stk. 1 nævnte tilfælde, mindst omfatter følgende:
a)
en offentlig erklæring, hvori nævnes den ansvarlige fysiske person eller det ansvarlige institut, finansielle holdingselskab eller blandede finansielle holdingselskab og overtrædelsens art
b)
en afgørelse, hvorefter det pålægges den ansvarlige fysiske eller juridiske person at bringe den udviste handlemåde til ophør og at afholde sig fra at gentage en sådan handlemåde
c)
for institutter, inddragelse af instituttets tilladelse, jf. artikel 18
d)
et midlertidigt forbud mod varetagelse af hverv i institutter, som pålægges et medlem af instituttets ledelsesorgan eller en hvilken som helst anden fysisk person, der anses for at være ansvarlig, jf. dog artikel 65, stk. 2
e)
for juridiske personer, administrative økonomiske sanktioner på op til 10 % af virksomhedens samlede årlige nettoomsætning, herunder bruttoindkomsten bestående af renteindtægter og tilsvarende indtægter, indtægter fra aktier og andre værdipapirer med fast/variabelt afkast samt gebyrer og provisionsindtægter, jf. artikel 316 i forordning (EU) nr. 575/2013, i det foregående forretningsår
f)
for fysiske personer, administrative økonomiske sanktioner på op til 5 mio. EUR eller i medlemsstater, hvis valuta ikke er euroen, den tilsvarende værdi i national valuta på 17. juli 2013
g)
administrative økonomiske sanktioner på op til det dobbelte af den fortjeneste, der er opnået, eller af det tab, der er undgået som følge af overtrædelsen, såfremt disse beløb kan beregnes.
Hvis den i første afsnit, litra e) omhandlede virksomhed er et datterselskab af et moderselskab, er den relevante bruttoindkomst den bruttoindkomst, som fremgår af det øverste moderselskabs konsoliderede regnskab for det foregående forretningsår
Artikel 68
Offentliggørelse af administrative sanktioner
1.
Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder på deres officielle websted offentliggør i det mindste alle de administrative sanktioner, der ikke kan appelleres, og som pålægges for overtrædelse af nationale bestemmelser, der gennemfører nærværende direktiv, eller af forordning (EU) nr. 575/2013, herunder oplysninger om typen og arten af overtrædelsen og identiteten af den fysiske eller juridiske person, som sanktionen pålægges hurtigst muligt efter, at nævnte person er blevet underrettet om sanktionerne.
Når medlemsstaterne tillader offentliggørelse af sanktioner, der kan appelleres, offentliggør de kompetente myndigheder endvidere hurtigst muligt på deres officielle websted oplysninger om appelstatus og resultatet heraf.
2.
I følgende tilfælde offentliggør de kompetente myndigheder sanktionerne i anonymiseret form på en måde, der er i overensstemmelse med national ret:
a)
hvis offentliggørelsen af personoplysninger, såfremt sanktionen pålægges en fysisk person og efter en obligatorisk forhåndsvurdering, anses for at være uproportional
b)
hvis offentliggørelsen ville skade stabiliteten på de finansielle markeder eller en igangværende strafferetlig efterforskning.
c)
hvis offentliggørelsen, i det omfang, hvor dette kan fastslås, ville påføre de involverede institutter eller fysiske personer uforholdsmæssig stor skade.
Alternativt, hvor de i første afsnit omhandlede omstændigheder forventes at ophøre inden for et rimeligt tidsrum kan offentliggørelsen i henhold til stk. 1 udsættes i et sådant rimeligt tidsrum.
3.
De kompetente myndigheder sikrer, at oplysninger, der offentliggøres i henhold til stk. 1 og 2, forbliver på deres officielle websted i mindst fem år. Personoplysninger, beholdes i overensstemmelse med de gældende databeskyttelsesregler kun på den kompetente myndigheds officielle websted, så længe det er nødvendigt.
4.
Seneste den 18. juli 2015 forelægger EBA Kommissionen en rapport om medlemsstaternes anonymiserede offentliggørelse af sanktioner som omhandlet i stk. 2, og navnlig når der har været betydelige forskelle mellem medlemsstaterne med hensyn til dette. EBA forelægger desuden Kommissionen en rapport om alle betydelige forskelle i varigheden af offentliggørelse af sanktioner i henhold til national ret.
Artikel 69
Udveksling af oplysninger om sanktioner og EBA's drift af en central database
1.
De kompetente myndigheder underretter under krav om tavshedspligt som omhandlet i artikel 53, stk. 1, EBA om alle administrative sanktioner, herunder alle permanente forbud, der pålægges i henhold til artikel 65, 66 og 67, herunder om enhver appel og resultaterne heraf. EBA driver en central database over administrative sanktioner, der indberettes til den, udelukkende med henblik på udveksling af oplysninger mellem kompetente myndigheder. Kun kompetente myndigheder skal have adgang til databasen, og den skal ajourføres med de oplysninger, som de kompetente myndigheder indberetter.
2.
Når en kompetent myndighed vurderer godt omdømme med henblik på artikel 13, stk. 1, artikel 16, stk. 3, artikel 91, stk. 1, og artikel 121, konsulterer den EBA's database over administrative sanktioner. Når der sker en statusændring eller opnås medhold i en appel, sletter eller ajourfører EBA, på de kompetente myndigheders anmodning, relevante registreringer i databasen.
3.
De kompetente myndigheder kontrollerer i overensstemmelse med national ret, om der er registreret en relevant domfældelse i den pågældende persons straffeattest. Til disse formål udveksles der oplysninger i overensstemmelse med afgørelse 2009/316/RIA og rammeafgørelse 2009/315/RIA som gennemført i national lovgivning.
4.
EBA driver et websted med link til hver kompetent myndigheds offentliggørelse af administrative sanktioner i henhold til artikel 68 og angiver, hvor længe hver enkelt medlemsstat offentliggør administrative sanktioner.
Artikel 70
De kompetente myndigheders effektive anvendelse af sanktioner og udøvelse af beføjelser til at pålægge sanktioner
Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder ved valget af arten af administrative sanktioner eller andre administrative foranstaltninger og fastsættelse af størrelsen af de administrative økonomiske sanktioner tager højde for alle relevante omstændigheder, herunder i givet fald:
a)
overtrædelsens grovhed og varighed
b)
graden af ansvar hos den fysiske eller juridiske person, der er ansvarlig for overtrædelsen
c)
den finansielle styrke hos den fysiske eller juridiske person, der er ansvarlig for overtrædelsen, for eksempel med udgangspunkt i en juridisk persons samlede omsætning eller en fysisk persons årsindkomst
d)
vigtigheden af den fortjeneste den fysiske eller juridiske person, der er ansvarlig for overtrædelsen, har opnået eller det tab, den fysiske eller juridiske person, der er ansvarlig for overtrædelsen, har undgået, såfremt disse beløb kan beregnes
e)
de tab for tredjeparter, som kan tilskrives overtrædelsen, såfremt disse beløb kan beregnes
f)
viljen hos den fysiske eller juridiske person, der er ansvarlig for overtrædelsen, til at samarbejde med den kompetente myndighed
g)
overtrædelser, som den fysiske eller juridiske person, der er ansvarlig for overtrædelsen, tidligere har begået
h)
enhver potentiel systemisk følge af overtrædelsen.
Artikel 71
Indberetning af overtrædelser
1.
Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder indfører effektive og pålidelige mekanismer, som tilskynder til at indberette potentielle eller faktiske overtrædelser af nationale bestemmelser, der gennemfører dette direktiv og af forordning (EU) nr. 575/2013 til de kompetente myndigheder.
2.
De mekanismer, som er omhandlet i stk. 1, skal som minimum omfatte:
a)
særlige procedurer for modtagelse af indberetninger om overtrædelser og opfølgningen heraf
b)
passende beskyttelse af ansatte i institutter, som indberetter overtrædelser i instituttet, i det mindste mod gengældelse, forskelsbehandling og andre former for uretfærdig behandling
c)
beskyttelse af personoplysninger både hvad angår den person, som indberetter overtrædelserne, og den fysiske person, som formodes at være ansvarlig for en overtrædelse, i overensstemmelse med direktiv 95/46/EF
d)
klare regler, der sikrer, at en person, der indberetter overtrædelser begået i instituttet, til enhver tid garanteres fuld fortrolighed, medmindre offentliggørelse kræves i national ret som led i yderligere undersøgelser eller efterfølgende retssager.
3.
Medlemsstaterne stiller krav om, at institutterne har passende procedurer for deres ansatte, således at de ansatte kan indberette overtrædelser internt gennem en særlig uafhængig og selvstændig kanal.
En sådan kanal kan også oprettes ved ordninger aftalt mellem arbejdsmarkedets parter. Der skal anvendes samme beskyttelse som i stk. 2, litra b), c) og d).
Artikel 72
Klageadgang
Medlemsstaterne sikrer, at de afgørelser og foranstaltninger, der er truffet i medfør af love og administrative bestemmelser vedtaget i overensstemmelse med dette direktiv eller forordning (EU) nr. 575/2013, kan påklages. Medlemsstaterne sikrer også at undladelse af at træffe en afgørelse inden for seks måneder efter indgivelsen af en ansøgning om tilladelse, der indeholder alle de i henhold til nationale bestemmelser om gennemførelse af nærværende direktiv krævede oplysninger, kan appelleres.
KAPITEL 2
Kontrolprocesser
Afdeling I
Proces til vurdering af den interne kapital
Artikel 73
Intern kapital
Institutterne råder over sunde, effektive og komplette strategier og processer for løbende vurdering og opretholdelse af en intern kapital af en størrelse, type og fordeling, som de anser for passende til at dække arten og omfanget af de risici, som de er eller vil kunne blive eksponeret for.
Disse strategier og processer underkastes regelmæssig intern kontrol for at sikre, at de vedbliver at være fyldestgørende og stå i rimeligt forhold til arten, omfanget og kompleksiteten af instituttets virksomhed.
Afdeling II
Institutters ordninger, processer og mekanismer
Underafdeling 1
Generelle principper
▼M5
Artikel 74
Intern ledelse og genopretnings- og afviklingsplaner
1.
Institutter skal have robuste ledelsesordninger, hvilket omfatter en klar organisatorisk struktur med en veldefineret, gennemsigtig og konsekvent ansvarsfordeling og effektive procedurer til at identificere, styre, overvåge og indberette de risici, som institutterne er eller kan blive eksponeret for, fyldestgørende interne kontrolmekanismer, herunder en sund administrativ og regnskabsmæssig praksis, og en aflønningspolitik og -praksis, som er i overensstemmelse med og fremmer en forsvarlig og effektiv risikostyring.
Den i første afsnit omhandlede aflønningspolitik og -praksis skal være kønsneutral.
2.
De i denne artikels stk. 1 omhandlede ordninger, procedurer og mekanismer omfatter hele virksomheden og står i rimeligt forhold til arten, omfanget og kompleksiteten af risikoen i forretningsmodellen og instituttets aktiviteter. Der tages hensyn til de tekniske kriterier i artikel 76-95.
3.
EBA udsteder, i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010, retningslinjer for de ordninger, procedurer og mekanismer, der er omhandlet nærværende artikels i stk. 1, under hensyntagen til nærværende artikels stk. 2.
EBA udsteder, i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010, retningslinjer for kønsneutrale aflønningspolitikker for institutter.
Senest to år efter datoen for offentliggørelse af de i andet afsnit omhandlede retningslinjer udsender EBA på grundlag af de oplysninger, der indsamles af de kompetente myndigheder, en rapport om institutters anvendelse af kønsneutrale aflønningspolitikker.
▼B
Artikel 75
Tilsyn med aflønningspolitik
▼M5
1.
De kompetente myndigheder indsamler de oplysninger, der videregives i overensstemmelse med kriterierne for offentliggørelse fastsat i artikel 450, stk. 1, litra g), h), i) og k), i forordning (EU) nr. 575/2013, samt de oplysninger, som institutter giver om den kønsbestemte lønforskel, og anvender disse oplysninger til at benchmarke aflønningstendenser og -praksisser. De kompetente myndigheder indgiver disse oplysninger til EBA.
▼B
2.
EBA udsteder retningslinjer for en forsvarlig aflønningspolitik, som er i overensstemmelse med principperne i artikel 92-95. Retningslinjerne tager hensyn til de principper for forsvarlige aflønningspolitikker, som er fastsat i Kommissionens henstilling 2009/384/EF af 30. april 2009 om aflønningspolitik i finanssektoren (
15
).
ESMA indgår i et tæt samarbejde med EBA for at udarbejde retningslinjer for en aflønningspolitik for de kategorier af medarbejdere, der yder investeringsservice og udfører investeringsaktiviteter som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 2), i direktiv 2004/39/EF.
EBA anvender de oplysninger, som den modtager fra de kompetente myndigheder i overensstemmelse med stk. 1, til at benchmarke aflønningstendenser og -praksisser på EU-plan.
3.
De kompetente myndigheder indsamler oplysninger om antallet af fysiske personer i hvert institut, der aflønnes med 1 mio. EUR eller mere pr. regnskabsår, i lønrammer på 1 mio. EUR, herunder om deres ansvarsområder, det pågældende forretningsområde og hovedelementerne løn, bonus, langsigtede gratialer og pensionsbidrag. Disse oplysninger tilsendes EBA, som offentliggør dem i et fælles rapporteringsformat opdelt efter hjemland. EBA kan udarbejde retningslinjer for at lette gennemførelsen af dette stykke og sikre ensartetheden af de indsamlede oplysninger.
Underafdeling 2
Tekniske kriterier for strukturering og behandling af risici
Artikel 76
Behandling af risici
1.
Medlemsstaterne sikrer, at ledelsesorganet godkender og regelmæssigt gennemgår de strategier og politikker, der iværksættes for at imødegå, håndtere, overvåge og reducere de risici, som instituttet er eller kan blive eksponeret for, heriblandt risici, der skyldes det makroøkonomiske miljø, som det opererer i, set i forhold til konjunkturforløbet.
2.
Medlemsstaterne sikrer, at ledelsesorganet afsætter tilstrækkelig tid til at behandle risikospørgsmål. Ledelsesorganet skal være aktivt involveret i og sikrer, at der afsættes tilstrækkelige ressourcer til styring af alle de væsentlige risici, der er omhandlet i dette direktiv samt i forordning (EU) nr. 575/2013 samt i værdiansættelsen af aktiver, anvendelsen af eksterne kreditvurderinger og interne modeller i relation til sådanne risici. Instituttet indfører rapporteringsveje til ledelsesorganet, som omfatter alle væsentlige risici og risikostyringspolitikker og ændringer heraf.
3.
Medlemsstaterne sikrer, at de institutter, der er væsentlige i kraft af deres størrelse, interne organisation og deres aktiviteters art, omfang og kompleksitet, nedsætter et risikoudvalg sammensat af medlemmer af ledelsesorganet, som ikke varetager ledelsesfunktioner i det pågældende institut. Medlemmerne af risikoudvalget skal have passende kendskab, faglig kompetence og ekspertise til fuldt ud at forstå og overvåge instituttets risikostrategi og risikovillighed.
Risikoudvalget rådgiver ledelsesorganet om instituttets overordnede nuværende og fremtidige risikovillighed og -strategi og bistår ledelsesorganet med at overvåge den daglige ledelses gennemførelse af denne strategi. Ledelsesorganet bibeholder det overordnede risikoansvar.
Risikoudvalget kontrollerer, om priserne på de passiver og aktiver, der tilbydes kunderne, tager fuldt hensyn til instituttets forretningsmodel og risikostrategi. Såfremt priserne ikke afspejler risiciene korrekt i overensstemmelse med forretningsmodellen og risikostrategien, forelægger risikoudvalget en plan til afhjælpning heraf for ledelsesorganet.
De kompetente myndigheder kan tillade, at et institut, der ikke anses for at være væsentligt som omhandlet i første afsnit, kombinerer risikoudvalget med det revisionsudvalg, der er omhandlet i artikel 41 i direktiv 2006/43/EF. Det kombinerede udvalgs medlemmer skal have den viden, kompetence og ekspertise, der kræves til risikoudvalget og revisionsudvalget.
4.
Medlemsstaterne sikrer, at ledelsesorganet i dets tilsynsfunktion og risikoudvalget, hvis et sådant er blevet nedsat, har tilstrækkelig adgang til oplysninger om instituttets risikosituation og, hvis det er nødvendigt og relevant, til risikostyringsfunktionen og til ekstern ekspertrådgivning.
Ledelsesorganet i dets tilsynsfunktion og risikoudvalget, hvis et sådant er blevet nedsat, fastsætter arten, omfanget, formatet og hyppigheden af de risikooplysninger, som det skal modtage. Med henblik på at fremme en forsvarlig aflønningspolitik og -praksis skal risikoudvalget uden dermed at gribe ind i aflønningsudvalgets opgaver undersøge, om incitamenterne i aflønningssystemet tager hensyn til risiko, kapital, likviditet samt sandsynligheden for fortjeneste og tidspunkterne herfor.
5.
Medlemsstaterne sikrer i overensstemmelse med kravet om proportionalitet i artikel 7, stk. 2, i Kommissionens direktiv 2006/73/EF (
16
), at institutterne har
►C2
en risikostyringsfunktion, som er uafhængig af de driftsmæssige funktioner, og som i tilstrækkeligt omfang har autoritet, gennemslagskraft, ressourcer og adgang til ledelsesorganet.
◄
Medlemsstaterne sikrer at risikostyringsfunktionen sikrer, at alle væsentlige risici identificeres, måles og rapporteres korrekt. De sikrer, at risikostyringsfunktionen deltager aktivt i udviklingen af instituttets risikostrategi og i alle væsentlige risikostyringsbeslutninger og at den giver et samlet overblik over alle instituttets risikoeksponeringer.
Medlemsstaterne sikrer om nødvendigt at risikostyringsfunktionen kan rapportere direkte til ledelsesorganet i dets tilsynsfunktion, uafhængigt af den daglige ledelse, og i relevant omfang kan give udtryk for betænkeligheder og advare nævnte organ, når det er passende, i tilfælde hvor specifikke risikoudviklinger påvirker eller kan påvirke instituttet, uden at dette berører det ansvar, som ledelsesorganet har i dets tilsynsfunktion og/eller ledelsesfunktion i henhold til dette direktiv og forordning (EU) nr. 575/2013.
Lederen af risikostyringsfunktionen skal være en uafhængig overordnet leder med specifikt ansvar for risikostyringsfunktionen. Hvis arten, omfanget og kompleksiteten af instituttets aktiviteter ikke berettiger en særlig udpeget medarbejder, kan en anden overordnet medarbejder i instituttet varetage denne funktion, forudsat at der ikke er nogen interessekonflikt.
Lederen af risikostyringsfunktionen fratages ikke denne opgave uden forudgående godkendelse fra ledelsesorganet i dets tilsynsfunktion og skal, når det er nødvendigt, have direkte adgang til ledelsesorganet i dets tilsynsfunktion.
▼M6 —————
▼B
Artikel 77
Interne metoder til beregning af kapitalgrundlagskrav
1.
De kompetente myndigheder tilskynder institutter, der er væsentlige i kraft af deres størrelse, interne organisations og arten, omfanget og kompleksiteten af deres aktiviteter, til at udvikle intern kreditrisikovurderingskapacitet og til at øge anvendelsen af den interne ratingbaserede metode til beregning af kapitalgrundlagskravene med henblik på opgørelse af kreditrisikoen, når institutternes eksponeringer er væsentlige målt i absolutte tal, og når de samtidig har mange væsentlige modparter. Denne artikel berører ikke opfyldelsen af kriterierne i tredje del, afsnit I, kapitel 3, afdeling 1, i forordning (EU) nr. 575/2013.
2.
De kompetente myndigheder overvåger, under hensyntagen til arten, omfanget og kompleksiteten af institutters aktiviteter, at de ikke udelukkende eller mekanisk forlader sig på eksterne kreditvurderinger af kreditværdigheden af en enhed eller et finansielt instrument.
3.
De kompetente myndigheder tilskynder institutterne, under hensyntagen til deres størrelse, interne organisering samt arten, omfanget og kompleksiteten af deres aktiviteter, til at udvikle intern kapacitet til at vurdere specifik risiko og til at øge anvendelsen af interne modeller til beregning af kapitalgrundlagskrav i forbindelse med specifik risiko for gældsinstrumenter i handelsbeholdningen samt interne modeller til beregning af kapitalgrundlagskrav i forbindelse med misligholdelses- og migrationsrisiko, hvis institutternes eksponering for specifik risiko er væsentlig målt i absolutte tal, og hvis de har mange væsentlige positioner i gældsinstrumenter fra forskellige udstedere.
Denne artikel berører ikke opfyldelsen af kriterierne i tredje del, afsnit IV, kapitel 5, afdeling 1-5, i forordning (EU) nr. 575/2013.
4.
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder til nærmere definition af begrebet "eksponeringer for specifik risiko, som er væsentlige målt i absolutte tal" som omhandlet i stk. 3, første afsnit, og tærsklerne for mange væsentlige modparter eller positioner i gældsinstrumenter med forskellige udstedere.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 1. januar 2014.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 78
Tilsynsmæssig benchmarking af interne metoder til beregning af kapitalgrundlagskrav
1.
De kompetente myndigheder sikrer, at institutter med tilladelse til at benytte interne metoder til beregning af risikovægtede eksponeringsbeløb eller kapitalgrundlagskrav bortset fra operationel risiko indsender resultaterne af beregningerne af deres interne metoder for deres eksponeringer eller positioner, som indgår i benchmarkporteføljerne. Institutterne indsender resultaterne af deres beregninger sammen med en redegørelse for de anvendte metoder til de kompetente myndigheder med passende mellemrum og mindst en gang om året.
2.
De kompetente myndigheder sikrer, at institutterne indsender resultaterne af de beregninger, der er omhandlet i stk. 1, i overensstemmelse med den model, som EBA har udarbejdet i overensstemmelse med stk. 8, til de kompetente myndigheder og til EBA. Vælger de kompetente myndigheder at udvikle specifikke porteføljer, skal de gøre dette efter høring af EBA og sikre, at institutterne indberetter resultaterne af beregningerne adskilt fra beregningerne vedrørende EBA-porteføljer.
3.
De kompetente myndigheder overvåger på grundlag af de oplysninger, de modtager fra institutterne i henhold til stk. 1, variationerne i de risikovægtede eksponeringsbeløb eller eventuelt kapitalgrundlagskravene bortset fra operationel risiko for deres eksponeringer eller transaktioner i benchmarkporteføljen, som de pågældende institutter når frem til under anvendelse af deres interne metoder. Mindst en gang om året foretager de kompetente myndigheder en vurdering af kvaliteten af disse metoder med særlig opmærksomhed på:
a)
metoder, der udviser betydelige forskelle i kapitalgrundlagskravene for den samme eksponering
b)
metoder, hvor der er en særlig stor eller lille variation, og også hvor der er en betydelig og systematisk undervurdering af kapitalgrundlagskravet.
EBA udarbejder en rapport til støtte for de kompetente myndigheders vurdering af de interne metoders kvalitet, baseret på de oplysninger, der er omhandlet i stk. 2.
4.
I tilfælde af at enkelte institutter afviger væsentligt fra hovedparten af de øvrige tilsvarende institutter, eller at de anvendte metoder er så forskellige, at det fører til en stor variation i resultaterne, undersøger de kompetente myndigheder årsagerne hertil og, hvis det klart kan konstateres, at et instituts metode fører til en undervurdering af kapitalgrundlagskravet, som ikke kan tilskrives forskelle i eksponeringernes eller positionernes underliggende risici, træffer de korrigerende foranstaltninger.
5.
De kompetente myndigheder sikrer, at deres afgørelser om egnetheden af de korrigerende foranstaltninger som omhandlet i stk. 4 er i overensstemmelse med princippet om, at sådanne foranstaltninger skal bibeholde en intern metodes mål, og således ikke:
a)
fører til standardisering eller til foretrukne metoder
b)
skaber forkerte incitamenter eller
6.
EBA kan udstede retningslinjer og fremsætte henstillinger i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010, når den anser dette for nødvendigt på baggrund af de oplysninger og vurderinger, der er omhandlet i stk. 2 og 3 i nærværende artikel, med henblik på at forbedre institutternes tilsynspraksis eller praksis med hensyn til interne metoder.
7.
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at præcisere:
a)
procedurerne for udveksling af vurderinger i overensstemmelse med stk. 3 mellem de kompetente myndigheder og EBA
b)
standarderne for den vurdering, som de kompetente myndigheder foretager, jf. stk. 3.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 1. januar 2014.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
8.
EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere:
a)
den model, de definitioner og de it-løsninger, der skal anvendes i Unionen i forbindelse med den i stk. 2 omhandlede indberetning
b)
benchmarkporteføljen eller de i stk. 1 nævnte porteføljer.
EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 1. januar 2014.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
9.
Kommissionen skal senest den 1. april 2015 og efter høring af EBA forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om, hvordan benchmarkingen af interne modeller fungerer, herunder modellens anvendelsesområde. Rapporten skal i givet fald ledsages af et lovgivningsforslag.
Artikel 79
Kredit- og modpartsrisiko
De kompetente myndigheder sikrer at:
a)
Långivningen er baseret på sunde og veldefinerede kriterier og at der er fastlagt en klar procedure for godkendelse, ændring, fornyelse og refinansiering af lån.
b)
Institutterne har interne metoder til vurdering af kreditrisikoen ved eksponeringer i forbindelse med individuelle låntagere, værdipapirer eller securitiseringspositioner samt kreditrisikoen på porteføljeniveau. Navnlig skal de interne metoder ikke være baseret udelukkende eller mekanisk på eksterne kreditvurderinger. Hvis kapitalgrundlagskravet er baseret på en kreditvurdering foretaget af et eksternt kreditvurderingsinstitut (ECAI) eller på en eksponering uden kreditvurdering, fritager dette ikke institutterne for yderligere at tage hensyn til andre relevante oplysninger til vurdering af deres interne kapitalallokering.
c)
Der iværksættes effektive systemer til løbende forvaltning og overvågning af institutternes forskellige porteføljer og eksponeringer, der indebærer en kreditrisiko, bl.a. med henblik på at identificere og håndtere problemlån og foretage passende værdireguleringer og hensættelser.
d)
Låneporteføljerne diversificeres tilstrækkeligt set i forhold til instituttets målmarkeder og overordnede lånestrategi.
Artikel 80
Restrisiko
De kompetente myndigheder sikrer, at risikoen for, at de anerkendte teknikker til reduktion af kreditrisikoen, der anvendes af institutterne, viser sig at være mindre effektive end forventet, håndteres og kontrolleres, herunder gennem skriftlige politikker og procedurer.
Artikel 81
Koncentrationsrisiko
De kompetente myndigheder sikrer, at der bl.a. udarbejdes skriftlige politikker og procedurer for at håndtere og kontrollere koncentrationsrisici i forbindelse med eksponeringer mod hver enkelt modpart, herunder centrale modparter, grupper af indbyrdes forbundne modparter og modparter, der opererer i samme økonomiske sektor eller geografiske område eller udbyder samme ydelse eller vare, anvendelse af kreditrisikoreduktionsteknikker og navnlig store indirekte krediteksponeringer som f.eks. mod en enkelt sikkerhedsstiller.
Artikel 82
Risiko i forbindelse med securitisering
1.
De kompetente myndigheder sikrer, at risici, der hidrører fra securitiseringstransaktioner, hvor kreditinstituttet er investor eller eksponeringsleverende eller organiserende, herunder omdømmemæssige risici, der kan opstå i forbindelse med komplekse strukturer eller produkter, vurderes og håndteres ved hjælp af passende politikker og procedurer for at sikre, at transaktionens økonomiske indhold afspejles fuldt ud i risikovurderingen og de ledelsesmæssige beslutninger.
2.
De kompetente myndigheder sikrer, at institutter, som er eksponeringsleverende af revolverende securitiseringstransaktioner, der er underlagt en førtidsindfrielsesbestemmelse, råder over likviditetsplaner for at tage højde for virkningerne af såvel indfrielse ved udløb som førtidsindfrielse.
Artikel 83
Markedsrisiko
1.
De kompetente myndigheder sikrer, at der gennemføres politikker og processer til identifikation, måling og forvaltning af alle væsentlige kilder til og virkninger af markedsrisici.
2.
Når en kort position forfalder før en lang position, sikrer de kompetente myndigheder, at instituttet også træffer foranstaltninger for at imødegå risikoen for likviditetsmangel,
3.
Den interne kapital skal være tilstrækkelig til at imødegå væsentlige markedsrisici, som ikke er omfattet af kapitalgrundlagskrav.
Institutter, som ved beregningen af kapitalgrundlagskravene i forbindelse med positionsrisiko i overensstemmelse med tredje del, afsnit IV, kapitel 2, i forordning (EU) nr. 575/2013 har modregnet deres positioner i en eller flere af de aktier, som udgør et aktieindeks, i en eller flere positioner i aktieindeksfuturen eller et andet aktieindeksprodukt, skal have tilstrækkelig intern kapital til at dække basisrisikoen for tab, der skyldes, at futurekontraktens eller et andet produkts værdi ikke udvikler sig helt parallelt med værdien af de aktier, der indgår heri. Institutter skal også have en sådan tilstrækkelig intern kapital, når de har positioner med modsat fortegn i aktieindeksfutures, hvis løbetid og/eller sammensætning ikke er identiske.
Anvendes behandlingen i artikel 345 i forordning (EU) nr. 575/2013, sikrer institutterne, at de er i besiddelse af tilstrækkelig intern kapital til at dække den risiko for tab, der består mellem tidspunktet for indgåelse af det oprindelige tilsagn og den efterfølgende arbejdsdag.
▼M5
Artikel 84
Renterisiko som følge af ikkehandelsmæssige aktiviteter
1.
De kompetente myndigheder sikrer, at institutter indfører interne systemer og anvender standardmetoden eller den forenklede standardmetode til at identificere, vurdere, styre og afbøde de risici, der opstår som følge af potentielle ændringer af rentesatserne, der påvirker både den økonomiske værdi af et instituts kapitalgrundlag og nettorenteindtægterne fra et instituts ikkehandelsmæssige aktiviteter.
2.
De kompetente myndigheder sikrer, at institutter indfører systemer til at vurdere og overvåge de risici, der opstår som følge af potentielle ændringer af kreditspænd, som påvirker både den økonomiske værdi af et instituts kapitalgrundlag og nettorenteindtægterne fra et instituts ikkehandelsmæssige aktiviteter.
3.
En kompetent myndighed kan kræve, at et institut anvender den i stk. 1 omhandlede standardmetode, såfremt de interne systemer, som det pågældende institut har indført med henblik på at vurdere de i nævnte stykke omhandlede risici, ikke er tilfredsstillende.
4.
En kompetent myndighed kan kræve, at et lille og ikkekomplekst institut som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 145), i forordning (EU) nr. 575/2013 anvender standardmetoden, hvis den finder, at den forenklede standardmetode ikke er tilstrækkelig til at tage højde for den renterisiko, der opstår som følge af dette instituts ikkehandelsmæssige aktiviteter.
5.
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for i forbindelse med denne artikel at fastsætte en standardmetode, som institutter kan anvende til at vurdere de i denne artikels stk. 1 omhandlede risici, herunder en forenklet standardmetode for små og ikkekomplekse institutter som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 145), i forordning (EU) nr. 575/2013, som er mindst lige så konservativ som standardmetoden.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 28. juni 2020.
Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere dette direktiv ved at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
6.
EBA udsteder retningslinjer for at fastsætte kriterierne for:
a)
vurderingen ved hjælp af et instituts interne system af de risici, der er omhandlet i stk. 1
b)
institutternes identifikation, styring og afbødning af de risici, der er omhandlet i stk. 1
c)
institutternes vurdering og overvågning af de risici, der er omhandlet i stk. 2
d)
afgørelse af, hvilke af de interne systemer, som institutter gennemfører i forbindelse med stk. 1, der ikke er tilfredsstillende, jf. stk. 3.
EBA udsteder disse retningslinjer senest den 28. juni 2020.
▼B
Artikel 85
Operationel risiko
▼M5
1.
De kompetente myndigheder sikrer, at institutter gennemfører politikker og processer til vurdering og håndtering af eksponeringerne for operationel risiko, herunder modelrisici og risici som følge af outsourcing, og til dækning af sjældne og meget alvorlige hændelser. Institutterne præciserer, hvad der forstås ved operationel risiko med henblik på disse politikker og procedurer.
▼B
2.
De kompetente myndigheder sikrer, at institutter råder over beredskabs- og kontinuitetsplaner, som sikrer, at de kan videreføre driften og begrænse deres tab i tilfælde af alvorlige driftsforstyrrelser.
Artikel 86
Likviditetsrisiko
1.
De kompetente myndigheder sikrer, at institutter råder over solide strategier, politikker, processer og systemer til identifikation, måling, styring og overvågning af likviditetsrisikoen inden for relevante tidshorisonter, herunder inden for samme dag, for at sikre, at institutterne opretholder tilstrækkelige likviditetsbuffere. Disse strategier, politikker, processer og systemer skræddersys til forretningsområder, valutaer, filialer og retlige enheder og omfatter passende mekanismer til fordeling af likviditetsomkostninger, udbytte og risici.
2.
De strategier, politikker, processer og systemer, der er nævnt i stk. 1, skal stå i rimeligt forhold til instituttets kompleksitet, risikoprofil og arbejdsområde samt den risikotolerance, som ledelsesorganet har fastsat, og afspejle instituttets betydning i hver enkelt medlemsstat, hvor det udøver aktiviteter. Institutterne oplyser alle relevante forretningsområder om risikotolerancen.
3.
De kompetente myndigheder sikrer, at institutter under hensyntagen til arten, omfanget og kompleksiteten af deres aktiviteter har likviditetsrisikoprofiler, som er passende og ikke overdrevne i forhold til, hvad der kræves for et velfungerende og robust system.
De kompetente myndigheder overvåger udviklingen med hensyn til likviditetsrisikoprofiler inden for f.eks. produktdesign og produktvolumen, risikostyring, finansieringspolitikker og finansieringskoncentrationer.
De kompetente myndigheder træffer effektive foranstaltninger, hvis den udvikling, der er omhandlet i andet afsnit, kan føre til ustabilitet i det enkelte institut eller på systemisk plan.
De kompetente myndigheder underretter EBA om enhver foranstaltning, der træffes i henhold til tredje afsnit.
EBA fremsætter henstillinger i det omfang, det er hensigtsmæssigt, i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1093/2010.
4.
De kompetente myndigheder sikrer, at institutterne udvikler metoder til identifikation, måling, styring og overvågning af finansieringspositionerne. Disse metoder skal omfatte de nuværende og forventede væsentlige pengestrømme inden for og fra aktiver, passiver, ikkebalanceførte poster, herunder eventualforpligtelser og de mulige virkninger af omdømmemæssig risiko.
5.
De kompetente myndigheder sikrer, at institutterne skelner mellem pantsatte og ubehæftede aktiver, der er tilgængelige til enhver tid, navnlig i nødsituationer. De sikrer også, at institutterne tager hensyn til den retlige enhed, hvori aktiverne befinder sig, til det land, hvor aktiverne som fastsat i loven er noteret enten i et register eller på en konto, samt til deres kvalifikation og overvåger, hvordan aktiverne kan mobiliseres rettidigt.
6.
De kompetente myndigheder sikrer, at institutterne også tager hensyn til de eksisterende lovbestemte, reguleringsmæssige og operationelle begrænsninger af potentielle overførsler af likviditet og ubehæftede aktiver mellem enheder både i og uden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.
7.
De kompetente myndigheder sikrer, at institutterne overvejer forskellige værktøjer til likviditetsrisikoafbødning, herunder et system med grænser og likviditetsbuffere, så de kan modstå en række forskellige stresspåvirkninger, og en tilstrækkeligt diversificeret finansieringsstruktur og adgang til finansieringskilder. Disse ordninger tages regelmæssigt op til revision.
8.
De kompetente myndigheder sikrer, at institutterne overvejer alternative scenarier vedrørende likviditetspositioner og risikoafbødningsinstrumenter og tager de antagelser, der ligger til grund for finansieringspositionen, op til revision mindst en gang om året. Med henblik herpå skal alternative scenarier navnlig omhandle ikkebalanceførte poster og andre eventualforpligtelser, herunder securitiseringsenheder med særligt formål (SSPE'er) eller andre enheder med særligt formål, jf. forordning (EU) nr. 575/2013, over for hvilke instituttet fungerer som organiserende institut eller yder væsentlig likviditetsstøtte.
9.
De kompetente myndigheder sikrer, at institutterne tager hensyn til de potentielle virkninger af institutspecifikke, markedsomfattende og kombinerede alternative scenarier. Der tages hensyn til forskellige perioder og forskellige grader af stressvilkår.
10.
De kompetente myndigheder sikrer, at institutterne tilpasser deres strategier, interne politikker og grænser for likviditetsrisiko og udvikler effektive beredskabsplaner under hensyntagen til resultatet af de alternative scenarier, der er omhandlet i stk. 8.
▼M6
11.
De kompetente myndigheder sikrer, at institutter råder over planer for genoprettelse af likviditeten med passende strategier og gennemførelsesforanstaltninger til håndtering af eventuelle likviditetsmangler, herunder i forbindelse med filialer etableret i en anden medlemsstat. De kompetente myndigheder sikrer, at disse planer afprøves af institutterne mindst en gang om året, ajourføres på grundlag af resultatet af de alternative scenarier, jf. stk. 8, samt indberettes til og godkendes af den øverste ledelse, så de interne politikker og processer kan tilpasses i overensstemmelse hermed. Institutterne tager på forhånd nødvendige operationelle skridt for at sikre, at planerne for genoprettelse af likviditeten straks kan gennemføres. Disse operationelle skridt skal omfatte besiddelse af sikkerhed, som straks er til rådighed med henblik på centralbankfinansiering. Dette omfatter besiddelse af sikkerhed i en anden medlemsstats valuta, hvis det er nødvendigt, eller et tredjelands valuta, som de pågældende institutter har eksponeringer over for, og hvis det er operationelt nødvendigt på et værtslands eller tredjelands område, hvis valuta institutterne er eksponeret over for.
▼B
Artikel 87
Risiko for overdreven gearing
1.
De kompetente myndigheder sikrer, at institutter råder over politikker og processer til identifikation, styring og overvågning af overdreven gearing. Indikatorerne for risikoen for overdreven gearing omfatter gearingsgraden, der beregnes efter artikel 429 i forordning (EU) nr. 575/2013, og mismatch mellem aktiver og passiver.
2.
De kompetente myndigheder sikrer, at institutterne ved håndtering af risikoen for overdreven gearing udviser forsigtighed ved at tage behørigt hensyn til potentiel forøgelse af risikoen for overdreven gearing som følge af en formindskelse af instituttets kapitalgrundlag forårsaget af forventede eller realiserede tab afhængigt af de gældende regnskabsregler. Med henblik herpå skal institutterne være i stand til at modstå en række forskellige stresspåvirkninger i forbindelse med risikoen for overdreven gearing.
Underafdeling 3
Ledelse
Artikel 88
Ledelsesordninger
1.
Medlemsstaterne sikrer, at ledelsesorganet fastlægger og fører tilsyn med og er ansvarligt for gennemførelsen af ledelsesordningerne, som sikrer effektiv og forsigtig ledelse af et institut, herunder adskillelse af opgaver i organisationen og forebyggelse af interessekonflikter.
Disse ordninger skal være i overensstemmelse med følgende principper:
a)
Ledelsesorganet har det overordnede ansvar for instituttet og godkender og fører tilsyn med gennemførelsen af instituttets strategiske mål, risikostrategi og interne ledelse.
b)
Ledelsesorganet sikrer integriteten af systemerne til regnskabsføring og finansiel rapportering, herunder hvad angår finansiel og operationel kontrol og overholdelse af love og relevante standarder.
c)
Ledelsesorganet fører tilsyn med offentliggørelses- og kommunikationsprocessen.
d)
Ledelsesorganet er ansvarligt for at føre effektivt tilsyn med den daglige ledelse.
e)
Formanden for ledelsesorganet i dets tilsynsfunktion i et institut, udøver ikke samtidig de funktioner, der påhviler en administrerende direktør i samme institut, medmindre instituttet begrunder dette, og de kompetente myndigheder har givet deres tilladelse hertil.
Medlemsstaterne sikrer, at ledelsesorganet overvåger og regelmæssigt vurderer effektiviteten af instituttets ledelsesordninger og træffer passende foranstaltninger til at afhjælpe eventuelle mangler.
▼M5
Medlemsstaterne sikrer, at oplysninger om lån til medlemmer af ledelsesorganet og deres nærtstående parter dokumenteres behørigt og stilles til rådighed for de kompetente myndigheder efter anmodning.
I denne artikel forstås ved »nærtstående part«:
a)
en ægtefælle eller registreret partner i henhold til national ret samt børn og forældre til et medlem af ledelsesorganet
b)
en kommerciel enhed, i hvilken et medlem af ledelsesorganet eller vedkommendes nærtstående familiemedlem som omhandlet i litra a) har en kvalificeret andel på 10 % eller mere af kapitalen eller stemmerettighederne, eller i hvilken disse personer kan udøve betydelig indflydelse, eller i hvilken disse personer har stillinger i den daglige ledelse eller er medlemmer af ledelsesorganet.
▼B
2.
Medlemsstaterne sikrer, at institutter, der er væsentlige i kraft af deres størrelse, interne organisation og deres aktiviteters art, omfang og kompleksitet, nedsætter et nomineringsudvalg sammensat af medlemmer af ledelsesorganet, som ikke varetager ledelsesfunktioner i det pågældende institut.
Nomineringsudvalget skal:
a)
pege på og med henblik på godkendelse af ledelsesorganet eller af generalforsamlingen anbefale kandidater til ledige stillinger i ledelsesorganet. Nomineringsudvalget vurderer den kombination af viden, faglig kompetence, mangfoldighed og erfaring, der findes i ledelsesorganet og udarbejder en beskrivelse af de funktioner og kvalifikationer, der kræves til en bestemt post, og angive den tid, der forventes at skulle afsættes hertil.
Nomineringsudvalget fastsætter desuden et mål for repræsentation af det underrepræsenterede køn i ledelsesorganet og udarbejder en politik for, hvordan antallet af repræsentanter fra det underrepræsenterede køn i ledelsesorganet kan øges for at opfylde målet. Målet, politikken og gennemførelsen heraf offentliggøres i overensstemmelse med artikel 435, stk. 2, litra c), i forordning (EU) nr. 575/2013
b)
vurdere ledelsesorganets struktur, størrelse, sammensætning og resultater med regelmæssige mellemrum og mindst en gang om året og fremsætte anbefalinger til ledelsesorganet angående eventuelle ændringer
c)
vurdere de enkelte ledelsesmedlemmers viden, faglige kompetence og erfaringer og de samme egenskaber hos ledelsesorganet kollektivt med regelmæssige mellemrum og mindst en gang om året og indberette dette til ledelsesorganet
d)
gennemgå ledelsesorganets politik for udvælgelse og udnævnelse af medlemmer af den daglige ledelse med regelmæssige mellemrum og fremsætte anbefalinger til ledelsesorganet.
Nomineringsudvalget skal som led i varetagelsen af sine opgaver i videst muligt omfang og løbende tage hensyn til behovet for at sikre, at ledelsesorganets beslutningstagning ikke domineres af en enkelt person eller af en lille gruppe personer på en måde, der skader instituttets interesser som helhed.
Nomineringsudvalget skal kunne udnytte alle de ressourcer, som det finder er hensigtsmæssigt, herunder ekstern rådgivning, og skal af instituttet modtage tilstrækkelige midler hertil.
Har ledelsesorganet i henhold til national ret ikke nogen kompetence i forbindelse med udvælgelsen og udnævnelsen af sine medlemmer, finder dette stykke ikke anvendelse.
Artikel 89
Rapportering per land
1.
Fra den 1. januar 2015 kræver medlemsstaterne, at hvert institut årligt og på konsolideret grundlag for regnskabsåret offentliggør følgende oplysninger for hver medlemsstat og hvert tredjeland, hvori det er etableret:
a)
navn eller navne, aktiviteternes art og geografisk beliggenhed
c)
antal ansatte i fuldtidsækvivalenter
f)
modtagne offentlige tilskud.
2.
Uanset stk. 1 kræver medlemsstaterne, at institutterne offentliggør de oplysninger, der omhandles i stk. 1, litra a), b), og c), for første gang 1. juli 2014.
3.
Senest den 1. juli 2014 fremsender alle globalt systemisk vigtige institutter, der har tilladelse i Unionen, og som er identificeret internationalt, fortroligt de oplysninger, der er nævnt i stk. 1, litra d), e) og f), til Kommissionen. Kommissionen foretager efter høring i givet fald af EBA, EIOPA og ESMA en generel vurdering af de potentielle negative økonomiske følger af offentliggørelsen af sådanne oplysninger, herunder virkningen på konkurrenceevnen, investeringerne og kreditmulighederne samt det finansielle systems stabilitet. Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet og Rådet sin rapport senest den 31. december 2014.
Hvis Kommissionens rapport identificerer væsentlige negative følger, overvejer Kommissionen at fremsætte et passende lovgivningsmæssigt forslag med henblik på ændring af de offentliggørelsesforpligtelser, der er fastsat i stk. 1 og kan i overensstemmelse med artikel 145, litra h) beslutte at udskyde disse forpligtelser. Kommissionens tager nødvendigheden af at forlænge udsættelsen op til revision en gang om året.
4.
De oplysninger, der er nævnt i stk. 1, revideres i overensstemmelse med direktiv 2006/43/EF og offentliggøres, når det er muligt, som et bilag til årsregnskabet eller i givet fald det konsoliderede årsregnskab for det berørte institut.
5.
I det omfang fremtidige lovgivningsmæssige retsakter i Unionen foreskriver offentliggørelsesforpligtelser, som går videre end dem, der er fastsat i nærværende artikel, ophører nærværende artikel med at finde anvendelse og udgår i overensstemmelse hermed.
▼M5
6.
Kommissionen undersøger senest den 1. januar 2021 efter høring af EBA, EIOPA og ESMA, hvorvidt de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, litra a)-f), stadig er tilstrækkelige under hensyntagen til tidligere konsekvensanalyser, internationale aftaler og den lovgivningsmæssige udvikling i Unionen, og hvorvidt yderligere relevante oplysningskrav kan tilføjes i stk. 1.
Kommissionen aflægger på grundlag af høringen af EBA, EIOPA og ESMA senest den 30. juni 2021 rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om den i dette stykke omhandlede vurdering og forelægger om nødvendigt Europa-Parlamentet og Rådet et lovgivningsforslag.
▼B
Artikel 90
Offentliggørelse af afkastningsgrad
Institutter skal blandt nøgletallene i deres årsberetning offentliggøre deres afkastningsgrad beregnet som deres nettooverskud divideret med deres samlede balance.
Artikel 91
Ledelsesorgan
▼M5
1.
Institutter, finansielle holdingselskaber og blandede finansielle holdingselskaber, har hovedansvaret for at sikre, at medlemmerne af ledelsesorganet til enhver tid har et tilstrækkeligt godt omdømme og besidder tilstrækkelig viden, faglig kompetence og erfaring til at varetage deres opgaver. Medlemmerne af ledelsesorganet skal navnlig opfylde de krav, der er fastsat i stk. 2-8.
Hvis medlemmerne af ledelsesorganet ikke opfylder kravene i dette stykke, har de kompetente myndigheder beføjelse til at afsætte sådanne medlemmer fra ledelsesorganet. De kompetente myndigheder kontrollerer navnlig, hvorvidt kravene i dette stykke stadig er opfyldt, hvis de har rimelig grund til at have mistanke om, at hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme forekommer eller er forekommet eller er blevet forsøgt, eller der er øget risiko herfor i forbindelse med det pågældende institut.
▼B
2.
Alle medlemmerne af ledelsesorganet afsætter tilstrækkelig tid til at varetage deres funktioner i instituttet.
3.
Med hensyn til antallet af direktør- og bestyrelsesposter, som et medlem af ledelsesorganet kan varetage samtidig, tages der hensyn til individuelle forhold og arten, omfanget og kompleksiteten af instituttets aktiviteter. Medmindre de repræsenterer medlemsstaten, må medlemmerne af ledelsesorganet i et institut, der er væsentligt i kraft af sin størrelse, interne organisation og arten, omfanget og kompleksiteten af dets aktiviteter, fra den 1. juli 2014 kun varetage én af følgende kombinationer af direktør- og bestyrelsesposter samtidig:
a)
én direktørpost kombineret med to bestyrelsesposter
4.
Følgende regnes som én direktør- eller bestyrelsespost:
a)
direktør- eller bestyrelsesposter i samme koncern
b)
direktør- eller bestyrelsesposter i:
i)
institutter, som er medlemmer af samme institutsikringsordning, forudsat at betingelserne i artikel 113, stk. 7, i forordning (EU) nr. 575/2013 er opfyldt, eller
ii)
virksomheder (herunder ikkefinansielle enheder), hvori instituttet ejer en kvalificeret andel
5.
Direktør- og bestyrelsesposter i organisationer, som ikke overvejende har kommercielle mål for øje, regnes ikke med i stk. 3.
6.
De kompetente myndigheder kan tillade, at medlemmerne af ledelsesorganet må varetage yderligere én bestyrelsespost. De kompetente myndigheder underretter regelmæssigt EBA om sådanne tilladelser.
▼M5
7.
Ledelsesorganet skal besidde tilstrækkelig kollektiv viden, faglig kompetence og erfaring til at kunne forstå instituttets aktiviteter, herunder de største risici. Den generelle sammensætning af ledelsesorganet skal afspejle en tilstrækkelig bred vifte af erfaring.
8.
Hvert medlem af ledelsesorganet udviser hæderlighed, integritet og uafhængighed for effektivt at kunne vurdere og anfægte afgørelser truffet af den daglige ledelse, dersom det er nødvendigt, og for effektivt at kunne føre tilsyn med og overvåge ledelsens beslutningstagning. At være medlem af tilknyttede virksomheder eller tilknyttede enheder udgør ikke i sig selv en hindring for at udvise uafhængighed.
▼B
9.
Institutterne afsætter tilstrækkelige menneskelige og finansielle ressourcer til introduktions- og efteruddannelseskurser for medlemmer af ledelsesorganet.
10.
Medlemsstaterne eller de kompetente myndigheder stiller krav om, at institutterne og deres respektive nomineringsudvalg sikrer en bred vifte af kvalifikationer og kompetencer ved ansættelsen af medlemmer til ledelsesorganet, og fastlægger med henblik herpå en politik, der fremmer mangfoldighed i ledelsesorganet.
11.
De kompetente myndigheder indsamler de oplysninger, der er offentliggjort i overensstemmelse med artikel 435, stk. 2, litra c), i forordning (EU) nr. 575/2013 og benytter dem til benchmarking af praksis for mangfoldighed. De kompetente myndigheder indgiver disse oplysninger til EBA. EBA anvender disse oplysninger til at benchmarke praksis for mangfoldighed på EU-plan.
12.
EBA udsteder retningslinjer med henblik på at præcisere følgende begreber:
a)
afsættelse af tilstrækkelig tid til, at et medlem af ledelsesorganet kan varetage sine funktioner, set i relation til de individuelle forhold og arten, omfanget og kompleksiteten af instituttets aktiviteter
b)
tilstrækkelig kollektiv viden, faglig kompetence og erfaring, som ledelsesorganet skal være i besiddelse af, jf. stk. 7
c)
hæderlighed, integritet og uafhængighed, som et medlem af ledelsesorganet skal udvise, jf. stk. 8
d)
tilstrækkelige menneskelige og finansielle ressourcer, der afsættes til introduktions- og efteruddannelseskurser for medlemmer af ledelsesorganet, jf. stk. 9
e)
mangfoldighed, der skal tages i betragtning ved udvælgelse af medlemmer til ledelsesorganet, jf. stk. 10.
▼M5
f)
konsekvent anvendelse af den beføjelse, der er omhandlet i stk. 1, andet afsnit.
▼B
EBA udsteder disse retningslinjer senest den 31. december 2015.
13.
Denne artikel berører ikke bestemmelser i national ret vedrørende medarbejderrepræsentation i ledelsesorganer.
Artikel 92
Aflønningspolitik
▼M5 —————
▼B
2.
►M5
Medlemsstaterne sikrer, at institutter, når de udformer og anvender politikker for den samlede løn, der omfatter løn og skønsmæssige pensioner for de kategorier af medarbejdere, hvis arbejde har væsentlig indflydelse på institutternes risikoprofil, efterlever følgende krav på en måde, som svarer til deres størrelse og interne organisation og til deres aktiviteters art, omfang og kompleksitet: ◄
a)
Aflønningspolitikken er i overensstemmelse med og fremmer en forsvarlig og effektiv risikostyring og tilskynder ikke til risikotagning, som overskrider instituttets risikotoleranceniveau.
▼M5
aa)
Aflønningspolitikken er en kønsneutral aflønningspolitik.
▼B
b)
Aflønningspolitikken er i overensstemmelse med instituttets forretningsstrategi, målsætninger, værdier og langsigtede interesser og omfatter foranstaltninger til forhindring af interessekonflikter.
c)
Instituttets ledelsesorgan i dets tilsynsfunktion fastlægger og reviderer med regelmæssige mellemrum de generelle principper for aflønningspolitikken og er ansvarligt for tilsynet med dens gennemførelse.
d)
Mindst én gang om året underkastes gennemførelsen af aflønningspolitikken en central og uafhængig intern kontrol for at fastslå, om de aflønningspolitikker og -procedurer, som ledelsesorganet i dets tilsynsfunktion har fastlagt, er blevet overholdt.
e)
De medarbejdere, der udfører kontrolfunktioner, arbejder uafhængigt af de afdelinger, som de fører tilsyn med, har passende beføjelser og aflønnes i henhold til opnåelsen af de mål, der er knyttet til deres funktioner, uafhængigt af resultaterne på de forretningsområder, som de kontrollerer.
f)
Det i artikel 95 omhandlede aflønningsudvalg eller, hvis et sådant udvalg ikke er nedsat, ledelsesorganet i dets tilsynsfunktion fører direkte tilsyn med aflønningen af den daglige ledelse inden for risikostyrings- og overholdelsesfunktionen.
g)
Aflønningspolitikken skelner under hensyntagen til de nationale kriterier for lønfastsættelse klart mellem kriterierne for fastsættelse af:
i)
fast grundløn, som primært bør afspejle relevant erhvervserfaring og organisatorisk ansvar, jf. den ansattes stillingsbeskrivelse som del af ansættelsesvilkårene
ii)
variabel løn, som bør afspejle bæredygtige og risikovægtede resultater samt resultater ud over, hvad der kræves for at opfylde kravene i den ansattes stillingsbetegnelse som del af ansættelsesvilkårene
▼M5
3.
Med henblik på stk. 2 omfatter kategorier af medarbejdere, hvis arbejde har væsentlig indflydelse på institutternes risikoprofil, mindst:
a)
alle medlemmer af ledelsesorganet og den daglige ledelse
b)
medarbejdere med ledelsesansvar i forhold til instituttets kontrolfunktioner eller væsentlige afdelinger
c)
medarbejdere, som har ret til en betydelig aflønning i det foregående regnskabsår, forudsat at følgende betingelser er opfyldt:
i)
medarbejderens aflønning er lig med eller højere end 500 000 EUR og lig med eller højere end den gennemsnitlige aflønning af medlemmerne af instituttets ledelsesorgan og daglige ledelse, jf. litra a)
ii)
medarbejderen udfører arbejde i en væsentlig afdeling, og arbejdet er af en art, der har væsentlig indflydelse på den relevante afdelings risikoprofil.
▼B
Artikel 93
Institutter, der nyder godt af statslig intervention
I forbindelse med institutter, der nyder godt af ekstraordinær statslig intervention, gælder følgende principper ud over dem, der er fastsat i artikel 92, stk. 2:
a)
Variabel løn er strengt begrænset til en procentdel af den samlede nettoindkomst, hvis denne er uforenelig med opretholdelsen af et sundt kapitalgrundlag og et rettidigt ophør af regeringsstøtten.
b)
De relevante kompetente myndigheder kræver af institutterne, at de omstrukturerer aflønningen på en måde, der er i overensstemmelse med sund risikostyring og langsigtet vækst, herunder, hvis det er hensigtsmæssigt, ved at indføre grænser for aflønning af medlemmerne af instituttets ledelsesorgan.
c)
Der udbetales ikke variabel løn til medlemmerne af instituttets ledelsesorgan, medmindre det begrundes.
Artikel 94
Variable lønelementer
1.
For variable lønelementer gælder følgende principper ud over og på samme betingelser som dem, der er fastsat i artikel 92, stk. 2:
a)
Hvis aflønningen er resultatafhængig, fastsættes den samlede aflønning på grundlag af en vurdering af den enkelte medarbejders og den pågældende afdelings resultater og instituttets samlede resultater, og ved vurderingen af den enkelte medarbejders resultater tages der hensyn til såvel finansielle som ikkefinansielle kriterier.
b)
Resultatvurderingen foretages inden for en flerårig ramme med henblik på at sikre, at vurderingen sker på grundlag af resultaterne på længere sigt, og at den faktiske udbetaling af de resultatbaserede komponenter i aflønningen fordeles over en periode, hvor der tages hensyn til kreditinstituttets underliggende konjunkturcyklus og dets forretningsrisici.
c)
Den samlede variable løn begrænser ikke instituttets evne til at styrke sit kapitalgrundlag.
d)
Garanteret variabel løn harmonerer hverken med en korrekt risikostyring eller princippet om, at aflønningen skal være afstemt efter resultaterne, og de indgår derfor ikke i eventuelle lønplaner.
e)
Garanteret variabel løn er en ekstraordinær foranstaltning og forekommer kun i forbindelse med ansættelse af nye medarbejdere og såfremt instituttet har et sundt og solidt kapitalgrundlag og er begrænset til det første ansættelsesår.
f)
Faste og variable aflønningskomponenter er passende afbalanceret, og den faste aflønningskomponent udgør en tilstrækkelig høj andel af den samlede løn til at gøre det muligt at føre en helt igennem fleksibel politik for variable aflønningskomponenter, herunder muligheden for ikke at udbetale variable aflønningskomponenter.
g)
Institutterne fastlægger passende forhold mellem den faste og den variable komponent af den samlede løn, hvorefter følgende principper finder anvendelse:
i)
den variable komponent overstiger ikke 100 % af den faste komponent af den samlede løn for hver person. Medlemsstaterne kan fastsætte en lavere maksimal procentsats
ii)
medlemsstaterne kan bemyndige aktionærer i eller ejere eller medlemmer af instituttet til at godkende et højere maksimalt niveau for forholdet mellem de faste og de variable lønkomponenter, forudsat at det samlede niveau for den variable komponent ikke overstiger 200 % af den faste komponent af den samlede løn for hver person. Medlemsstaterne kan fastsætte en lavere maksimal procentsats.
Alle godkendelser af en højere sats i henhold til første afsnit i dette nummer udføres i overensstemmelse med følgende procedure:
—
aktionærer i eller ejere eller medlemmer af instituttet træffer beslutning på baggrund af en detaljeret anbefaling fra instituttet, hvori der angives grundene til og anvendelsesområdet for den godkendelse, der anmodes om, herunder antallet af berørte medarbejdere, deres funktioner og den forventede indvirkning på kravet om opretholdelse af et sundt kapitalgrundlag.
—
aktionærer i eller ejere eller medlemmer af instituttet træffer beslutning med et flertal på mindst 66 %, forudsat at mindst 50 % af aktierne eller tilsvarende ejerskabsinteresser er repræsenteret, eller træffer alternativt afgørelse med et flertal på 75 % af de repræsenterede ejerskabsinteresser
—
instituttet meddeler alle aktionærer i eller ejere eller medlemmer af instituttet, idet det på forhånd fastsætter en rimelig meddelelsesfrist, at der vil blive anmodet om godkendelse i henhold til første afsnit i dette nummer
—
Instituttet underretter hurtigst muligt den kompetente myndighed om anbefalingen til sine aktionærer eller ejere eller medlemmer, herunder den foreslåede højere maksimale sats og begrundelsen herfor, og kan over for den kompetente myndighed godtgøre, at den foreslåede højere sats ikke er i modstrid med instituttets forpligtelser i henhold til dette direktiv og forordning (EU) nr. 575/2013, idet der især tages hensyn til instituttets forpligtelser vedrørende kapitalgrundlag.
—
Instituttet underretter hurtigst muligt den kompetente myndighed om beslutninger truffet af dets aktionærer eller ejere eller medlemmer,
►C2
herunder alle godkendte maksimale satser i henhold til dette nummers første afsnit, og
◄ de kompetente myndigheder anvender de modtagne oplysninger til at benchmarke institutternes praksis i den forbindelse. De kompetente myndigheder indgiver disse oplysninger til EBA, og EBA offentliggør dem i et fælles rapporteringsformat opdelt efter medlemsstat. EBA kan udarbejde retningslinjer for at lette gennemførelsen af dette led og sikre ensartetheden af de indsamlede oplysninger.
—
Medarbejdere, der er direkte berørt af de i nærværende nummer højere maksimale niveauer for variabel løn, må i givet fald ikke, hverken direkte eller indirekte, udøve de stemmerettigheder, de som aktionærer i eller ejere eller medlemmer af instituttet måtte besidde.
iii)
medlemsstaterne kan tillade institutterne at anvende den i andet afsnit i nærværende nummer omhandlede diskonteringssats på højst 25 % af den samlede variable løn, såfremt den udbetales i instrumenter, der udskydes i mindst fem år. Medlemsstaterne kan fastsætte en lavere maksimal procentsats.
►C2
EBA udarbejder og offentliggør, senest den 31. marts 2014 retningslinjer for den gældende teoretiske diskonteringssats, under hensyntagen til ◄ alle relevante faktorer, herunder inflationsrate og risiko, hvilket omfatter udskydelsesperiodens længde. I EBA's retningslinjer om diskonteringssatsen overvejes det specifikt, hvordan der kan gives incitament til at anvende instrumenter, der udskydes i mindst fem år
h)
Godtgørelser, der kommer til udbetaling, hvis kontrakten opsiges før tid, afspejler de resultater, der er opnået over en periode, og belønner ikke manglende resultater eller forseelser.
i)
Lønpakker knyttet til kompensation eller buy-out fra kontrakter i forbindelse med tidligere beskæftigelse skal være tilpasset instituttets interesser på længere sigt, herunder tilbageholdelse, udskydelse, resultater og tilbagebetalingsordninger.
j)
Ved målingen af de resultater, som lægges til grund for beregningen af variable lønkomponenter eller puljer af variable lønkomponenter, tages der højde for alle former for aktuelle og fremtidige risici, og der bør tages hensyn til kapitalomkostningerne og den nødvendige likviditet.
k)
Tildelingen af variable lønkomponenter i instituttet tager desuden højde for alle typer af aktuelle og fremtidige risici.
l)
En væsentlig del, og i alle tilfælde mindst 50 % af enhver form for variabel løn, skal bestå af en afbalanceret kombination af:
▼M5
i)
aktier eller, afhængigt af det pågældende instituts juridiske struktur, tilsvarende ejerskabsinteresser eller instrumenter baseret på aktier eller, afhængigt af det pågældende instituts juridiske struktur, tilsvarende ikkelikvide instrumenter
▼B
ii)
om muligt andre instrumenter som omhandlet i artikel 52 eller artikel 63 i forordning (EU) nr. 575/2013 eller andre instrumenter, som fuldt ud kan konverteres til egentlige kernekapitalinstrumenter eller nedskrives, og som i hvert enkelt tilfælde i tilstrækkelig grad afspejler instituttets kreditkvalitet som en going concern, og som egner sig til at blive anvendt for så vidt angår variabel løn.
De i dette litra anførte instrumenter er omfattet af en passende tilbageholdelsespolitik, der er udformet således, at den tilgodeser instituttets mere langsigtede interesser. Medlemsstaterne eller deres kompetente myndigheder kan pålægge begrænsninger med hensyn til arten og udformningen af disse instrumenter eller om nødvendigt helt forbyde visse instrumenter. Dette litra gælder både for den del af den variable lønkomponent, der udskydes i henhold til litra m), og den del af den variable lønkomponent, der ikke udskydes.
▼M5
m)
En væsentlig del og i alle tilfælde mindst 40 % af den variable aflønningskomponent udskydes i mindst fire til fem år og skal behørigt tilpasses virksomhedens art, risiciene forbundet hermed og den pågældende medarbejders arbejdsopgaver. For medlemmer af ledelsesorganet og den daglige ledelse i institutter, der er væsentlige i kraft af deres størrelse, interne organisation og deres aktiviteters art, omfang og kompleksitet, bør udskydningsperioden være mindst fem år.
Aflønning, der udbetales i henhold til en udskydelsesordning, skal ikke godtgøres hurtigere end på pro rata-basis. Såfremt den variable aflønningskomponent udgør et meget stort beløb, skal mindst 60 % af beløbet udskydes. Længden af udskydningsperioden fastsættes i henhold til den forretningsmæssige cyklus, virksomhedens art, risiciene forbundet hermed og den pågældende medarbejders arbejdsopgaver.
▼B
n)
Den variable løn, inklusive den udskudte del, udbetales eller godtgøres kun, hvis det er forsvarligt set i forhold til instituttets samlede finansielle situation og berettiget på grundlag af instituttets, afdelingens og den pågældende medarbejders resultater.
Uden at det berører de generelle principper i national aftaleret og arbejdsmarkedsret, reduceres den samlede variable løn i almindelighed betydeligt, hvis instituttets finansielle resultater har været beskedne eller negative under hensyn til både den nuværende aflønning og reduktioner i udbetalinger af tidligere optjente beløb, herunder gennem ordninger vedrørende fradrags- eller tilbagebetalingsprocedurer.
Op til 100 % af den samlede variable løn er omfattet af fradrags- eller tilbagebetalingsprocedurer. Institutterne fastsætter specifikke kriterier for anvendelsen af fradrag og tilbagebetaling. Sådanne kriterier dækker især situationer, hvor medarbejderen:
i)
har deltaget i eller været ansvarlig for adfærd, der resulterede i betydelige tab for instituttet
ii)
ikke har opfyldt passende standarder for egnethed og hæderlighed.
o)
Pensionspolitikken er i overensstemmelse med instituttets forretningsstrategi, målsætninger, værdier og langsigtede interesser.
Hvis medarbejderen forlader instituttet før pensionsalderen, skal instituttet tilbageholde de skønsmæssigt fastsatte pensionsydelser i en periode på fem år i form af instrumenter som omhandlet i litra l). Hvis en medarbejder når pensionsalderen, skal de skønsmæssigt fastsatte pensionsydelser udbetales til den pågældende i form af instrumenter som omhandlet i litra l) efter en femårig fastholdelsesperiode.
p)
Medarbejderne skal forpligte sig til ikke at benytte personlige afdækningsstrategier eller løn- og ansvarsrelaterede forsikringer til at underminere de risikotilpasningsvirkninger, der er indbygget i deres aflønningsvilkår.
q)
Variabel løn udbetales ikke gennem ordninger eller metoder, der letter dette direktiv eller forordning (EU) nr. 575/2013.
▼M5
2.
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at præcisere, hvilke kategorier af instrumenter der opfylder betingelserne i stk. 1, litra l), nr. ii).
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 31. marts 2014.
▼M7
Med henblik på at identificere medarbejdere, hvis arbejde har væsentlig indflydelse på instituttets risikoprofil som omhandlet i artikel 92, stk. 3, undtagen medarbejdere i investeringsselskaber, udarbejder EBA udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som fastlægger kriterierne for at definere følgende:
a)
ledelsesmæssigt ansvar og kontrolfunktioner
b)
væsentlig forretningsenhed og væsentlig indflydelse på den relevante forretningsenheds risikoprofil og
c)
andre kategorier af medarbejdere, som ikke udtrykkeligt er omhandlet af artikel 92, stk. 3, hvis arbejde har indflydelse på instituttets risikoprofil, der forholdsmæssigt er lige så væsentlig som de medarbejderkategoriers indflydelse, der er omhandlet deri.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 28. december 2019.
Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere dette direktiv ved at vedtage de i dette stykke omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010. Hvad angår reguleringsmæssige tekniske standarder for investeringsselskaber, finder de beføjelser, som er fastlagt i nærværende direktivs artikel 94, stk. 2, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/843 (
17
), fortsat anvendelse indtil den 26. juni 2021.
▼M5
3.
Uanset stk. 1 finder kravene i stk. 1, litra l) og m) og stk. 1, litra o), andet afsnit, ikke anvendelse på:
a)
et institut, som ikke er et stort institut som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 146), i forordning (EU) nr. 575/2013, og hvis aktivers værdi i gennemsnit og på individuelt niveau i overensstemmelse med dette direktiv og forordning (EU) nr. 575/2013 er lig med eller lavere end 5 mia. EUR i perioden på fire år umiddelbart forud for det indeværende regnskabsår
b)
en medarbejder, hvis årlige variable aflønning ikke overstiger 50 000 EUR og ikke udgør mere end en tredjedel af medarbejderens samlede årsløn.
4.
Uanset stk. 3, litra a), kan en medlemsstat sænke eller forhøje den tærskel, der er nævnt heri, forudsat at:
a)
det institut, som medlemsstaterne anvender denne bestemmelse på, ikke er et stort institut som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 146), i forordning (EU) nr. 575/2013, og hvis tærsklen forhøjes:
i)
instituttet opfylder kriterierne i artikel 4, stk. 1, nr. 145), litra c), d) og e), i forordning (EU) nr. 575/2013, og
ii)
tærsklen ikke overstiger 15 mia. EUR.
b)
det er hensigtsmæssigt at ændre tærsklen i overensstemmelse med dette stykke under hensyntagen til arten og omfanget og kompleksiteten af instituttets aktiviteter, dets interne organisation eller, hvis relevant, karakteristikaene for den koncern, som det tilhører.
5.
Uanset stk. 3, litra b), kan en medlemsstat beslutte, at medarbejdere, som har ret til en årlig variabel aflønning under den tærskel og andel, der er omhandlet i nævnte litra, ikke er omfattet af undtagelsen heri som følge af særlige nationale markedsforhold med hensyn til aflønningspraksis eller som følge af karakteren af de pågældende medarbejderes ansvar og jobprofil.
6.
Senest den 28. juni 2023 gennemgår og aflægger Kommissionen i nært samarbejde med EBA rapport om anvendelsen af stk. 3-5 og forelægger Europa-Parlamentet og Rådet denne rapport, om nødvendigt ledsaget af et lovgivningsforslag.
7.
EBA udsteder, i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010, retningslinjer, som letter gennemførelsen af stk. 3, 4 og 5 og sikrer, at de anvendes konsekvent.
▼B
Artikel 95
Aflønningsudvalg
1.
De kompetente myndigheder sikrer, at de institutter, der er væsentlige i kraft af deres størrelse, interne organisation og deres aktiviteters art, omfang og kompleksitet, nedsætter et aflønningsudvalg. Aflønningsudvalget sammensættes på en sådan måde, at det bliver i stand til kompetent og uafhængigt at udøve skøn i sager om aflønningspolitikker og -praksisser samt incitamenter, der er indført med henblik på risikostyring og forvaltning af kapital og likviditet.
2.
De kompetente myndigheder sikrer, at Aflønningsudvalget forbereder afgørelser vedrørende aflønning, der skal træffes af ledelsesorganet, herunder afgørelser, der har konsekvenser for det pågældende instituts risici og risikostyring. Formanden for og medlemmerne af Aflønningsudvalget er medlemmer af ledelsesorganet, som ikke deltager i den daglige ledelse af det pågældende institut. Hvis arbejdstagernes repræsentation i ledelsesorganet er fastsat i national lovgivning, deltager en eller flere repræsentanter for arbejdstagerne i aflønningsudvalget. Når sådanne afgørelser forberedes, tager aflønningsudvalget højde for aktionærernes, investorernes og andre interessenters langsigtede interesser i instituttet, samt offentlighedens interesse.
Artikel 96
Websted om god selskabsledelse og aflønning
Institutter, der har et websted, forklarer der, hvorledes de opfylder kravene i artikel 88 til 95.
Afdeling III
Tilsynskontrol- og vurderingsproces
Artikel 97
Tilsynskontrol og vurdering
1.
På grundlag af de tekniske kriterier, der er fastsat i artikel 98, kontrollerer de kompetente myndigheder de ordninger, strategier, processer og mekanismer, som institutterne iværksætter for at efterleve dette direktiv og forordning (EU) nr. 575/2013, og vurderer:
a)
de risici, som institutterne er eller kan blive eksponeret for,
▼M5 —————
▼B
c)
de risici, som afsløres ved stresstest under hensyntagen til arten, omfanget og kompleksiteten af et instituts aktiviteter
2.
Omfanget af den kontrol og vurdering, der er omhandlet i stk. 1, dækker alle kravene i dette direktiv og forordning (EU) nr. 575/2013.
3.
På grundlag af den kontrol og vurdering, der er omhandlet i stk. 1, afgør de kompetente myndigheder, om de ordninger, strategier, processer og mekanismer, som institutterne har iværksat, og det kapitalgrundlag og den likviditet, som de besidder, sikrer en sund styring og dækning af deres risici.
4.
De kompetente myndigheder fastlægger hyppigheden og omfanget af den kontrol og evaluering, der er omhandlet i stk. 1, under hensyn til størrelsen, den systemiske betydning, arten, omfanget og kompleksiteten af det pågældende instituts virksomhed og under hensyn til proportionalitetsprincippet. Kontrollen og vurderingen skal foretages mindst én gang om året for de institutter, der er omfattet af tilsynsprogrammet i artikel 99, stk. 2.
▼M5
Når de kompetente myndigheder foretager den kontrol og vurdering, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, anvender de proportionalitetsprincippet i overensstemmelse med de kriterier, som er oplyst i medfør af artikel 143, stk. 1, litra c).
4a.
De kompetente myndigheder kan skræddersy metoder til anvendelsen af den kontrol og vurdering, som er omhandlet i denne artikels stk. 1, for at tage hensyn til institutter med en lignende risikoprofil, såsom lignende forretningsmodeller eller geografisk placering af eksponeringer. Sådanne skræddersyede metoder kan omfatte risikoorienterede benchmarks og kvantitative indikatorer, skal åbne mulighed for behørig hensyntagen til de specifikke risici, som hvert enkelt institut kan være eksponeret for, og må ikke berøre den institutspecifikke art af de i overensstemmelse med artikel 104 pålagte foranstaltninger.
Hvis de kompetente myndigheder anvender skræddersyede metoder i medfør af dette stykke, underretter de EBA. EBA overvåger tilsynspraksis og udsteder, i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010, retningslinjer med henblik på at præcisere, hvordan lignende risikoprofiler skal vurderes med henblik på dette stykke, og sikre ensartet og forholdsmæssig anvendelse af metoder i hele Unionen, der er skræddersyet til lignende institutter.
▼B
5.
Medlemsstaterne sørger for, at den kompetente myndighed hurtigst muligt informerer EBA om resultaterne af en kontrol, hvis kontrollen viser, at et institut kan udgøre en systemisk risiko i overensstemmelse med artikel 23 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
▼M5
6.
Når en kontrol af et institut, navnlig vurderingen af ledelsesordningerne, forretningsmodellen eller aktiviteterne, giver de kompetente myndigheder rimelige grunde til at have mistanke om, at der i forbindelse med dette institut forekommer eller er forekommet eller er blevet forsøgt hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, eller der er øget risiko herfor, underretter den kompetente myndighed omgående EBA og den myndighed eller det organ, som fører tilsyn med instituttet i overensstemmelse med direktiv (EU) 2015/849, og som har kompetence til at sikre overholdelse af nævnte direktiv. I tilfælde af potentiel øget risiko for hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme samarbejder den kompetente myndighed og den myndighed eller det organ, som fører tilsyn med instituttet i overensstemmelse med direktiv (EU) 2015/849, og som har kompetence til at sikre overholdelse af nævnte direktiv, og underretter omgående EBA om deres fælles vurdering. Den kompetente myndighed træffer om nødvendigt foranstaltninger i overensstemmelse med dette direktiv.
▼B
Artikel 98
Tekniske kriterier for tilsynskontrol og vurdering
1.
Ud over kreditrisiko, markedsrisiko og operationelle risici skal den kontrol og vurdering, der foretages af de kompetente myndigheder i henhold til artikel 97, mindst omfatte:
a)
resultaterne af den stresstest, som institutterne foretager i overensstemmelse med artikel 177 i forordning (EU) nr. 575/2013 efter en intern ratingbaseret metode
b)
institutternes eksponering for og forvaltning af koncentrationsrisiko, herunder deres overholdelse af kravene i fjerde del i forordning (EU) nr. 575/2013 og artikel 81 i dette direktiv
c)
soliditeten, egnetheden og gennemførelsen af de politikker og procedurer, som institutterne har indført til styring af restrisikoen, der er forbundet med brugen af anerkendte kreditrisikoreduktionsteknikker
d)
hvorvidt instituttets kapitalgrundlag er tilstrækkeligt i forhold til de aktiver, som det har securitiseret, set i forhold til transaktionens økonomiske substans, herunder graden af risikooverførsel
e)
institutternes eksponering for, måling og styring af likviditetsrisiko, herunder udvikling af analyser af alternative scenarier, forvaltning af risikoafbødningsinstrumenter (navnlig likviditetsbuffernes niveau, sammensætning og kvalitet) og effektive beredskabsplaner
f)
virkningerne af risikospredning og den måde, hvorpå disse virkninger indgår i risikovurderingssystemet,
g)
resultaterne af stresstest foretaget af institutter, som anvender en intern model til beregning af kapitalgrundlagskravene i relation til markedsrisikoen i henhold til tredje del, afsnit IV, kapitel 5, i forordning (EU) nr. 575/2013
h)
den geografiske placering af institutternes eksponeringer
i)
instituttets forretningsmodel.
▼M5 —————
▼B
2.
Med henblik på stk. 1, litra e), foretager de kompetente myndigheder regelmæssigt en omfattende vurdering af kreditinstitutternes overordnede styring af likviditetsrisikoen og fremmer udviklingen af sunde interne metoder. I forbindelse med gennemførelsen af disse analyser skal de kompetente myndigheder tage hensyn til den rolle, som institutterne spiller på finansmarkederne. De kompetente myndigheder i en medlemsstat tager også behørigt hensyn til de potentielle virkninger, som deres beslutninger kan have på stabiliteten af det finansielle system i alle andre berørte medlemsstater.
3.
De kompetente myndigheder overvåger, om et institut har ydet implicit støtte til en securitisering. Hvis det viser sig, at et institut har ydet implicit støtte i mere end ét tilfælde, træffer den kompetente myndighed passende foranstaltninger, der afspejler en øget forventning om, at instituttet fremover vil yde støtte til sine securitiseringer og derved ikke opnå en betydelig risikooverførsel.
4.
Med henblik på den afgørelse, der træffes i henhold til artikel 97, stk. 3, i dette direktiv, vurderer de kompetente myndigheder,
►C2
om de værdireguleringer, der er foretaget for positioner eller porteføljer i handelsbeholdningen, jf. artikel 105 i forordning (EU) nr. 575/2013, gør det muligt
◄ for instituttet at sælge eller afdække sine positioner inden for kort tid uden at lide væsentlige tab under normale markedsvilkår.
▼M5
5.
Den kontrol og vurdering, der foretages af de kompetente myndigheder, omfatter institutternes eksponering for renterisici som følge af ikkehandelsmæssige aktiviteter.
Tilsynsbeføjelserne udøves i mindst følgende tilfælde:
a)
når der er tale om et institut, hvor den økonomiske værdi af dets kapitalgrundlag som omhandlet i artikel 84, stk. 1, falder med mere end 15 % af dets kernekapital som følge af en pludselig og uventet ændring i rentesatserne som anført i et af de seks stødscenarier i forbindelse med tilsyn, som finder anvendelse på renter
b)
når et institut oplever en stor nedgang i sine nettorenteindtægter som omhandlet i artikel 84, stk. 1, som følge af en pludselig og uventet ændring i rentesatserne som anført i et af de to stødscenarier i forbindelse med tilsyn, som finder anvendelse på renter.
Uanset andet afsnit har de kompetente myndigheder ikke pligt til at udøve tilsynsbeføjelser, hvis de på grundlag af den kontrol og vurdering, der er omhandlet i dette stykke, finder, at instituttets håndtering af renterisiko som følge af ikkehandelsmæssige aktiviteter er hensigtsmæssig, og at instituttet ikke i overdreven grad er eksponeret for renterisiko som følge af ikkehandelsmæssige aktiviteter.
Med henblik på dette stykke forstås ved »tilsynsbeføjelser« beføjelserne i artikel 104, stk. 1, eller beføjelsen til at angive andre modellerings- og parameterantagelser end dem, som EBA har identificeret i medfør af nærværende artikels stk. 5a, litra b), og som skal afspejles af institutterne i deres beregning af den økonomiske værdi af deres kapitalgrundlag i henhold til artikel 84, stk. 1.
▼M5
5a.
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere følgende med henblik på stk. 5:
a)
de seks stødscenarier i forbindelse med tilsyn, jf. stk. 5, andet afsnit, litra a), og de to stødscenarier i forbindelse med tilsyn, jf. stk. 5, andet afsnit, litra b), som finder anvendelse på renter for hver valuta
b)
på baggrund af internationalt vedtagne tilsynsmæssige standarder de fælles modellerings- og parameterantagelser, bortset fra adfærdsmæssige antagelser, som institutterne skal afspejle i deres beregninger af den økonomiske værdi af deres kapitalgrundlag, jf. stk. 5, andet afsnit, litra a), begrænset til:
i)
behandlingen af instituttets eget kapitalgrundlag
ii)
medtagelse, sammensætning og diskontering af rentefølsomme pengestrømme, som stammer fra instituttets aktiver, passiver og ikkebalanceførte poster, herunder behandling af handelsmargener og andre spændkomponenter
iii)
anvendelse af dynamiske eller statiske balancemodeller og den deraf følgende behandling af amortiserede og forfaldne positioner
c)
på baggrund af internationalt vedtagne standarder de fælles modellerings- og parameterantagelser, bortset fra adfærdsmæssige antagelser, som institutterne skal afspejle i deres beregning af nettorenteindtægter, jf. stk. 5, andet afsnit, litra b), og som er begrænset til:
i)
medtagelse og sammensætning af rentefølsomme pengestrømme, som stammer fra instituttets aktiver, passiver og ikkebalanceførte poster, herunder behandling af handelsmargener og andre spændkomponenter
ii)
anvendelse af dynamiske eller statiske balancemodeller og den deraf følgende behandling af amortiserede og forfaldne positioner
iii)
den periode, i hvilken fremtidige nettorenteindtægter måles
d)
hvad der udgør en stor nedgang som omhandlet i stk. 5, andet afsnit, litra b).
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 28. juni 2020.
Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere dette direktiv ved at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
▼B
6.
Den kontrol og vurdering, der foretages af de kompetente myndigheder, omfatter institutternes eksponering for risikoen for overdreven gearing, som afspejles af indikatorerne for overdreven gearing, herunder gearingsgraden beregnet i overensstemmelse med artikel 429 i forordning (EU) nr. 575/2013. Ved afgørelsen af, om institutternes gearingsgrad og institutternes ordninger, strategier, processer og mekanismer til styring af risikoen for overdreven gearing er tilstrækkelige, tager de kompetente myndigheder hensyn til disse institutters forretningsmodel.
7.
Kontrollen og vurderingen, der udføres af de kompetente myndigheder, skal omfatte institutternes ledelsessystemer, deres virksomhedskultur og -værdier og ledelsesorganets medlemmers evne til at udføre deres opgaver. Ved udførelsen af tilsynet og vurderingen skal de kompetente myndigheder mindst have adgang til dagsordener og dokumenter i forbindelse med ledelsesorganets møder og møder i dets udvalg og med resultaterne af den interne eller eksterne evaluering af ledelsesorganets resultater.
▼M5
8.
EBA vurderer muligheden for medtagelse af miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige risici i den kontrol og vurdering, der foretages af de kompetente myndigheder.
Med henblik på første afsnit skal EBA's vurdering mindst omfatte følgende:
a)
udarbejdelse af en ensartet definition af miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige risici, herunder fysiske risici og overgangsrisici. Sidstnævnte omfatter risici vedrørende nedskrivning af aktiver på grund af reguleringsmæssige ændringer
b)
udarbejdelse af passende kvalitative og kvantitative kriterier for vurdering af indvirkningen af miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige risici på institutters finansielle stabilitet på kort, mellemlang og lang sigt. Sådanne kriterier omfatter stresstestprocesser og scenarieanalyser for at vurdere indvirkningen af miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige risici i scenarier med forskellige alvorlighedsgrader
c)
ordninger, processer, mekanismer og strategier, som institutter skal indføre for at identificere, vurdere og styre miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige risici
d)
analysemetoder og -redskaber til at vurdere indvirkningen af miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige risici på institutters udlånsaktiviteter og aktiviteter vedrørende finansiel formidling.
EBA forelægger senest den 28. juni 2021 en rapport om sine resultater for Kommissionen, Europa-Parlamentet og Rådet.
På grundlag af resultaterne i rapporten kan EBA, hvis det er relevant, i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010, vedtage retningslinjer for ensartet medtagelse af miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige risici i den tilsynskontrol- og vurderingsproces, som de kompetente myndigheder gennemfører.
▼B
Artikel 99
Tilsynsprogram
1.
De kompetente myndigheder fastlægger mindst én gang om året et tilsynsprogram for de institutter, som de fører tilsyn med. I et sådant program tages der hensyn til tilsynskontrol- og vurderingsprocessen i henhold til artikel 97. Programmet skal indeholde følgende:
a)
en angivelse af, hvordan kompetente myndigheder agter at udføre deres opgaver og anvende deres ressourcer
b)
en angivelse af, hvilke institutter der kan forventes at blive sat under skærpet tilsyn, og trufne foranstaltninger vedrørende indførelse af tilsyn som omhandlet i stk. 3
c)
en plan for undersøgelser i lokaler, der anvendes af et institut, herunder også dets filialer og datterselskaber etableret i andre medlemsstater i overensstemmelse med artikel 52, 119 og 122.
2.
Tilsynsprogrammer skal omfatte følgende institutter:
a)
institutter, for hvilke resultaterne af de stresstest, der er omhandlet i artikel 98, stk. 1, litra a) og g), og artikel 100, eller resultatet af tilsynskontrol- og vurderingsprocessen i henhold til artikel 97 viser betydelige risici for den aktuelle finansielle soliditet eller overtrædelser af kravene i dette direktiv og forordning (EU) nr. 575/2013
▼M5 —————
▼B
c)
ethvert andet institut, for hvilke de kompetente myndigheder skønner det nødvendigt.
3.
Når det anses for hensigtsmæssigt i henhold til artikel 97, træffes om nødvendigt navnlig følgende foranstaltninger:
a)
en forøgelse af antallet eller hyppigheden af kontrolbesøg i instituttet
b)
permanent tilstedeværelse af den kompetente myndighed i instituttet
c)
øget eller hyppigere rapportering fra instituttet
d)
øget eller hyppigere gennemgang af instituttets driftsplan, strategiplan eller forretningsplan
e)
tematiske undersøgelser til overvågning af de specifikke risici, der kan tænkes at opstå.
4.
Det forhold, at hjemlandets kompetente myndigheder fastlægger et tilsynsprogram, hindrer ikke, at værtslandets kompetente myndigheder i enkelttilfælde foretager kontrol på stedet og undersøgelser af de aktiviteter, som filialer af institutter udøver på deres område, i henhold til artikel 52, stk. 3.
Artikel 100
Stresstest som led i tilsynsprocessen
1.
De kompetente myndigheder gennemfører, når det er hensigtsmæssigt, dog mindst en gang om året, stresstest som led i tilsynsprocessen i de institutter, som de fører tilsyn med, til støtte for tilsynskontrol- og vurderingsprocessen i artikel 97.
2.
EBA udsteder retningslinjer i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010 for at sikre, at de kompetente myndigheder anvender samme metoder, når de foretager de årlige stresstest som led i tilsynsprocessen.
Artikel 101
Løbende tilsyn med tilladelsen til at anvende interne metoder
1.
De kompetente myndigheder fører regelmæssigt, og mindst hvert tredje år, tilsyn med institutternes opfyldelse af de krav til metoder, der kræver de kompetente myndigheders forudgående tilladelse, før end sådanne metoder anvendes til beregning af kapitalgrundlagskravene i overensstemmelse med tredje del i forordning (EU) nr. 575/2013. De tager især hensyn til ændringer i et instituts virksomhed og anvendelsen af disse metoder på nye produkter. Hvis de kompetente myndigheder finder væsentlige mangler i et instituts interne metode til risikodækning, skal de sikre, at manglerne udbedres, eller tage passende skridt til begrænsning af følgerne, herunder ved at stille krav om højere multiplikationsfaktorer eller om kapitaltillæg eller ved at træffe andre passende og effektive foranstaltninger.
2.
De kompetente myndigheder fører især tilsyn med og foretager vurdering af, om instituttet anvender veludviklede og tidssvarende teknikker og praksisser i forbindelse med disse metoder.
3.
Hvis der for en intern markedsrisikomodel forekommer mange overskridelser, jf. artikel 366 i forordning (EU) nr. 575/2013, der indikerer, at modellen ikke er eller ikke længere er tilstrækkelig nøjagtig, inddrager de kompetente myndigheder tilladelsen til anvendelse af den interne model eller træffer passende foranstaltninger til at sikre, at modellen omgående forbedres.
4.
Hvis et institut har fået tilladelse til at anvende en metode, der kræver de kompetente myndigheders forudgående tilladelse før end sådanne metoder anvendes til beregning af kapitalgrundlagskravene i overensstemmelse med tredje del i forordning (EU) nr. 575/2013, men instituttet ikke længere opfylder kravene til anvendelse af denne metode, stiller de kompetente myndigheder krav om, at instituttet enten over for de kompetente myndigheder på tilfredsstillende vis godtgør, at virkningen af den manglende opfyldelse er uvæsentlig, hvis det er relevant i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 575/2013, eller forelægger en plan for rettidig fornyet opfyldelse af kravene og fastsætter en frist for planens gennemførelse. De kompetente myndigheder stiller krav om, at planen forbedres, hvis det er usandsynligt, at den fører til fuld opfyldelse af kravene, eller hvis fristen ikke er passende. Hvis det er usandsynligt, at instituttet igen vil kunne opfylde kravene inden for en passende frist, og, hvis det er relevant, instituttet ikke på tilfredsstillende vis har godtgjort, at virkningen af den manglende opfyldelse er uvæsentlig, inddrages tilladelsen til at anvende metoden eller begrænses til de områder, hvor kravene opfyldes, eller de områder, hvor kravene vil kunne opfyldes inden for en passende frist.
5.
For at fremme ensartet høj kvalitet i de interne metoder i Unionen analyserer EBA de interne metoder på tværs af institutterne, og om definitionen af misligholdelse anvendes konsekvent, og hvordan disse institutter behandler tilsvarende risici eller eksponeringer.
EBA udarbejder retningslinjer i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010, der indeholder benchmark på grundlag af analysen.
De kompetente myndigheder tager hensyn til denne analyse og disse benchmark i forbindelse med tilsynet med de tilladelser, som de giver institutterne til at anvende interne metoder.
Afdeling IV
Tilsynsforanstaltninger og -beføjelser
Artikel 102
Tilsynsforanstaltninger
1.
De kompetente myndigheder stiller krav om, at et institut på et tidligt stadium træffer de nødvendige foranstaltninger til at behandle relevante problemer i følgende tilfælde:
a)
instituttet opfylder ikke kravene i dette direktiv eller forordning (EU) nr. 575/2013
b)
de kompetente myndigheder har dokumentation for, at instituttet sandsynligvis vil overtræde kravene i dette direktiv eller forordning (EU) nr. 575/2013 inden for de følgende 12 måneder.
2.
Med henblik på stk. 1 omfatter de kompetente myndigheders beføjelser dem, der er omhandlet i artikel 104.
▼M5 —————
▼B
Artikel 104
Tilsynsbeføjelser
▼M5
1.
Med henblik på dette direktivs artikel 97, artikel 98, stk. 4 og 5, artikel 101, stk. 4, og artikel 102 samt anvendelsen af forordning (EU) nr. 575/2013 har de kompetente myndigheder mindst beføjelse til:
a)
at stille krav om, at institutterne har et yderligere kapitalgrundlag ud over de krav, der er fastsat i forordning (EU) nr. 575/2013, på de betingelser, der er fastsat i dette direktivs artikel 104a
b)
at stille krav om, at de ordninger, processer, mekanismer og strategier, der iværksættes i overensstemmelse med artikel 73 og 74, styrkes
c)
at stille krav om, at institutterne fremlægger en plan for fornyet opfyldelse af tilsynskravene i dette direktiv og forordning (EU) nr. 575/2013, og fastsætte en frist for dens gennemførelse, herunder forbedringer af den pågældende plan med hensyn til anvendelsesområde og frist
d)
at stille krav om, at institutterne anvender en bestemt nedskrivningspolitik eller behandling af aktiver for så vidt angår kapitalgrundlagskravene
e)
at begrænse institutternes forretningsområde, transaktioner eller netværk eller stille krav om at opgive aktiviteter, der indebærer for stor risiko for et instituts soliditet
f)
at stille krav om, at risikoen i forbindelse med institutternes virksomhed, produkter og systemer, herunder outsourcede aktiviteter, reduceres
g)
at stille krav om, at institutterne begrænser variabel aflønning som en procentdel af nettoindkomsten, når dette er uforeneligt med opretholdelsen af et sundt kapitalgrundlag
h)
at stille krav om, at institutterne anvender nettooverskuddet til at styrke kapitalgrundlaget
i)
at stille krav om, at et institut begrænser eller forbyder udlodninger eller rentebetaling til aktionærer, selskabsdeltagere eller indehavere af hybride kernekapitalinstrumenter, hvis dette forbud ikke betragtes som misligholdelse fra instituttets side
j)
at stille krav om yderligere eller hyppigere rapportering, herunder rapportering om kapitalgrundlag, likviditet og gearing
k)
at indføre særlige likviditetskrav, herunder begrænsning af manglende løbetidsmatch mellem aktiver og passiver
l)
at stille yderligere oplysningskrav.
2.
Med henblik på stk. 1, litra j), kan de kompetente myndigheder kun stille krav om yderligere eller hyppigere rapportering til institutter, såfremt de pågældende krav er hensigtsmæssige og står i rimeligt forhold til det formål, som oplysningerne er nødvendige til, og de ønskede oplysninger ikke er overlappende.
Med henblik på artikel 97-102 anses yderligere oplysninger, der kan kræves af institutter, for overlappende, såfremt de samme eller væsentligt de samme oplysninger på anden måde allerede er rapporteret til den kompetente myndighed eller kan udarbejdes af den kompetente myndighed.
Den kompetente myndighed må ikke kræve, at et institut rapporterer yderligere oplysninger, såfremt den tidligere har modtaget oplysningerne i et andet format eller en anden detaljeringsgrad, og det andet format eller den anden detaljeringsgrad ikke forhindrer den kompetente myndighed i at udarbejde oplysninger af samme kvalitet og pålidelighed som dem, der kan udarbejdes på grundlag af de yderligere oplysninger, som ellers ville blive rapporteret.
▼M5 —————
▼M5
Artikel 104a
Krav om yderligere kapitalgrundlag
1.
De kompetente myndigheder stiller krav om yderligere kapitalgrundlag, jf. artikel 104, stk. 1, litra a), såfremt de på grundlag af kontrollerne ifølge artikel 97 og 101 konstaterer en af følgende situationer for et enkelt institut:
a)
instituttet er eksponeret for risici eller risikoelementer, som ikke er omfattet eller ikke er tilstrækkeligt omfattet, jf. nærværende artikels stk. 2, af kapitalgrundlagskravene i tredje, fjerde og syvende del af forordning (EU) nr. 575/2013, og i kapitel 2 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2402 (
18
)
b)
instituttet opfylder ikke kravene i artikel 73 og 74 i dette direktiv eller i artikel 393 i forordning (EU) nr. 575/2013, og det er usandsynligt, at andre tilsynsforanstaltninger vil være tilstrækkelige til at sikre, at disse krav kan opfyldes inden for et passende tidsrum
c)
reguleringerne, jf. artikel 98, stk. 4, anses for utilstrækkelige til at gøre det muligt for instituttet at sælge eller afdække sine positioner inden for kort tid uden at lide væsentlige tab under normale markedsvilkår
d)
den vurdering, der er udført i henhold til artikel 101, stk. 4, har afdækket, at den manglende opfyldelse af kravene til anvendelse af den tilladte metode sandsynligvis medfører utilstrækkelige kapitalgrundlagskrav
e)
instituttet undlader gentagne gange at etablere eller opretholde et tilstrækkeligt niveau af yderligere kapitalgrundlag til at dække den vejledning, som er blevet meddelt i henhold til artikel 104b, stk. 3
f)
andre institutspecifikke situationer, som af den kompetente myndighed anses for at give anledning til væsentlige tilsynsmæssige betænkeligheder.
De kompetente myndigheder stiller kun krav om yderligere kapitalgrundlag, jf. artikel 104, stk. 1, litra a), for at dække de risici, som individuelle institutter påtager sig som følge af deres aktiviteter, herunder de risici, der afspejler en bestemt økonomisk udviklings og markedsudviklings indvirkning på et individuelt instituts risikoprofil.
2.
Med henblik på denne artikels stk. 1, litra a), anses risici eller risikoelementer kun for ikke at være omfattet eller for ikke at være tilstrækkeligt omfattet af kapitalgrundlagskravene i tredje, fjerde og syvende del af forordning (EU) nr. 575/2013, og i kapitel 2 i forordning (EU) 2017/2402, såfremt den størrelse, type og fordeling af kapital, der anses for passende af den kompetente myndighed under hensyntagen til tilsynskontrollen af den vurdering, som instituttet har gennemført i overensstemmelse med nærværende direktivs artikel 73, stk. 1, er højere end kapitalgrundlagskravene, jf. tredje, fjerde og syvende del af forordning (EU) nr. 575/2013 og i kapitel 2 i forordning (EU) 2017/2402.
Med henblik på første afsnit vurderer de kompetente myndigheder under hensyntagen til det enkelte instituts risikoprofil de risici, som instituttet er eksponeret for, herunder:
a)
institutspecifikke risici eller elementer af sådanne risici, som udtrykkeligt er udelukket fra eller ikke udtrykkeligt er nævnt i kapitalgrundlagskravene i tredje, fjerde og syvende del af forordning (EU) nr. 575/2013 og i kapitel 2 i forordning (EU) 2017/2402
b)
institutspecifikke risici eller elementer af sådanne risici, som sandsynligvis undervurderes trods opfyldelse af de gældende krav i tredje, fjerde og syvende del af forordning (EU) nr. 575/2013 og i kapitel 2 i forordning (EU) 2017/2402.
I det omfang risici eller risikoelementer er omfattet af overgangsbestemmelser eller overgangsordninger i dette direktiv eller forordning (EU) nr. 575/2013, anses de ikke for risici eller elementer af sådanne risici, som sandsynligvis undervurderes trods opfyldelse af de gældende krav i tredje, fjerde og syvende del af forordning (EU) nr. 575/2013 og i kapitel 2 i forordning (EU) 2017/2402.
Med henblik på første afsnit omfatter den kapital, der anses for passende, alle risici eller risikoelementer, der er udpeget som væsentlige ifølge den vurdering, der er fastsat i nærværende stykkes andet afsnit, og som ikke er omfattet af eller ikke er tilstrækkeligt omfattet af kapitalgrundlagskravene i tredje, fjerde og syvende del af forordning (EU) nr. 575/2013 og i kapitel 2 i forordning (EU) 2017/2402.
Renterisici, der følger af positioner i forbindelse med ikkehandelsmæssige aktiviteter, kan som minimum anses for væsentlige i de tilfælde, der er nævnt i artikel 98, stk. 5, medmindre de kompetente myndigheder ved foretagelsen af kontrollen og vurderingen når til den konklusion, at instituttets håndtering af renterisiko som følge af ikkehandelsmæssige aktiviteter er hensigtsmæssig, og at instituttet ikke i overdreven grad er eksponeret for renterisiko som følge af ikkehandelsmæssige aktiviteter.
3.
Når et yderligere kapitalgrundlag kræves for at tage højde for andre risici end risikoen for overdreven gearing, som ikke er tilstrækkeligt dækket af artikel 92, stk. 1, litra d), i forordning (EU) nr. 575/2013, fastsætter de kompetente myndigheder det krævede niveau af yderligere kapitalgrundlag, jf. nærværende artikels stk. 1, litra a), som forskellen mellem den kapital, der anses for passende i henhold til stk. 2 i nærværende artikel, og de relevante kapitalgrundlagskrav i tredje og fjerde del af forordning (EU) nr. 575/2013 og i kapitel 2 i forordning (EU) 2017/2402.
Når et yderligere kapitalgrundlag kræves for at tage højde for risikoen for overdreven gearing, som ikke er tilstrækkeligt dækket af artikel 92, stk. 1, litra d), i forordning (EU) nr. 575/2013, fastsætter de kompetente myndigheder det krævede niveau af yderligere kapitalgrundlag, jf. denne artikels stk. 1, litra a), som forskellen mellem den kapital, der anses for passende i henhold til stk. 2 i nærværende artikel, og de relevante kapitalgrundlagskrav i tredje og syvende del af forordning (EU) nr. 575/2013.
▼C4
4.
Instituttet skal opfylde kravet om yderligere kapitalgrundlag, som den kompetente myndighed har pålagt i henhold til artikel 104, stk. 1, litra a), for at tage højde for andre risici end risikoen for overdreven gearing, med kapitalgrundlag, som opfylder følgende betingelser:
a)
mindst tre fjerdedele af kravet om yderligere kapitalgrundlag opfyldes med kernekapital
b)
mindst tre fjerdedele af den i litra a) omhandlede kernekapital består af egentlig kernekapital.
Instituttet skal opfylde kravet om yderligere kapitalgrundlag, som den kompetente myndighed har pålagt i henhold til artikel 104, stk. 1, litra a), for at tage højde for risikoen for overdreven gearing, med kernekapital.
Uanset første og andet afsnit kan den kompetente myndighed pålægge instituttet at opfylde kravet om yderligere kapitalgrundlag med en højere andel af kernekapital eller egentlig kernekapital efter behov og under hensyntagen til de specifikke forhold, der gør sig gældende for instituttet.
▼M5
Kapitalgrundlag, der anvendes til at opfylde kravet om yderligere kapitalgrundlag, jf. nærværende direktivs artikel 104, stk. 1, litra a), som de kompetente myndigheder har pålagt for at tage højde for andre risici end risikoen for overdreven gearing, må ikke anvendes til at opfylde følgende:
a)
kapitalgrundlagskravene i artikel 92, stk. 1, litra a), b) og c), i forordning (EU) nr. 575/2013
b)
det kombinerede bufferkrav
c)
den vejledning om yderligere kapitalgrundlag, der er omhandlet i nærværende direktivs artikel 104b, stk. 3, når denne vejledning omhandler andre risici end risikoen for overdreven gearing.
Kapitalgrundlag, der anvendes til at opfylde kravet om yderligere kapitalgrundlag, jf. nærværende direktivs artikel 104, stk. 1, litra a), som de kompetente myndigheder har pålagt for at tage højde for risikoen for overdreven gearing, der ikke er tilstrækkeligt dækket af artikel 92, stk. 1, litra d), i forordning (EU) nr. 575/2013, må ikke anvendes til at opfylde følgende:
a)
kapitalgrundlagskravet i artikel 92, stk. 1, litra d), i forordning (EU) nr. 575/2013
b)
gearingsgradbufferkravet, jf. artikel 92, stk. 1a, i forordning (EU) nr. 575/2013
c)
den vejledning om yderligere kapitalgrundlag, der er omhandlet i nærværende direktivs artikel 104b, stk. 3, når denne vejledning omhandler andre risici end risikoen for overdreven gearing.
5.
Den kompetente myndighed skal skriftligt over for hvert institut begrunde beslutningen om at stille krav om yderligere kapitalgrundlag, jf. artikel 104, stk. 1, litra a), ved mindst at give en klar redegørelse for den udførlige vurdering af de elementer, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 1-4. Denne begrundelse skal i det tilfælde, der er anført i nærværende artikels stk. 1, litra e), omfatte en specifik begrundelse for, at indførelse af vejledning om yderligere kapitalgrundlag ikke længere anses for tilstrækkelig.
Artikel 104b
Vejledning om yderligere kapitalgrundlag
1.
I henhold til de strategier og processer, der er omhandlet i artikel 73, fastsætter institutter deres interne kapital på et passende kapitalgrundlagsniveau, som er tilstrækkeligt til at omfatte alle de risici, som et institut er eksponeret mod, og til at sikre, at instituttets kapitalgrundlag kan absorbere potentielle tab, som følger af stressscenarier, herunder dem, der identificeres i forbindelse med stresstesten som led i tilsynsprocessen, jf. artikel 100.
2.
De kompetente myndigheder fører regelmæssigt tilsyn med det niveau for intern kapital, der fastsættes af hvert institut i henhold til denne artikels stk. 1, som led i de tilsyn og vurderinger, der gennemføres i henhold til artikel 97 og 101, herunder resultaterne af stresstesten omhandlet i artikel 100.
I henhold til dette tilsyn fastsætter de kompetente myndigheder for hvert institut det overordnede kapitalgrundlag, som de anser for passende.
3.
De kompetente myndigheder meddeler institutterne deres vejledning om yderligere kapitalgrundlag.
Vejledningen om yderligere kapitalgrundlag er det kapitalgrundlag, der overstiger størrelsen af det relevante kapitalgrundlag, der kræves i medfør af tredje, fjerde og syvende del af forordning (EU) nr. 575/2013, kapitel 2 i forordning (EU) 2017/2402, artikel 104, stk. 1, litra a), og artikel 128, stk. 6, i dette direktiv eller i medfør af artikel 92, stk. 1a, i forordning (EU) nr. 575/2013, alt efter hvad der er relevant, og som er nødvendigt for at nå op på det samlede kapitalgrundlag, som de kompetente myndigheder anser for passende, jf. nærværende artikels stk. 2.
4.
De kompetente myndigheders vejledning om yderligere kapitalgrundlag, jf. denne artikels stk. 3, skal være institutspecifik. Vejledningen kan kun omfatte risici, som er nævnt i kravet om yderligere kapitalgrundlag i henhold til artikel 104, stk. 1, litra a), i det omfang den omfatter aspekter af disse risici, som ikke allerede er omfattet af dette krav.
5.
Kapitalgrundlag, der anvendes til at opfylde den vejledning om yderligere kapitalgrundlag, som er meddelt i overensstemmelse med stk. 3 for at tage højde for andre risici end risikoen for overdreven gearing, må ikke anvendes til at opfylde følgende:
a)
kapitalgrundlagskravene i artikel 92, stk. 1, litra a), b) og c), i forordning (EU) nr. 575/2013
b)
det krav i artikel 104a, som de kompetente myndigheder har pålagt for at tage højde for andre risici end risikoen for overdreven gearing, og det kombinerede bufferkrav.
Kapitalgrundlag, der anvendes til at opfylde den vejledning om yderligere kapitalgrundlag, som er meddelt i overensstemmelse med stk. 3 for at tage højde for risikoen for overdreven gearing, må ikke anvendes til at opfylde kapitalgrundlagskravet i artikel 92, stk. 1, litra d), i forordning (EU) nr. 575/2013, det krav i nærværende direktivs artikel 104a, som de kompetente myndigheder har pålagt for at tage højde for risikoen for overdreven gearing, eller gearingsgradbufferkravet i artikel 92, stk. 1a, i forordning (EU) nr. 575/2013.
6.
Manglende overholdelse af vejledningen, jf. denne artikels stk. 3, udløser ikke restriktionerne i nærværende direktivs artikel 141 eller 141b, hvis et institut opfylder de relevante kapitalgrundlagskrav i tredje, fjerde og syvende del af forordning (EU) nr. 575/2013 og i kapitel 2 i forordning (EU) 2017/2402, det relevante krav om yderligere kapitalgrundlag, jf. nærværende direktivs artikel 104, stk. 1, litra a), og, alt efter hvad der er relevant, det kombinerede bufferkrav eller gearingsgradbufferkravet i artikel 92, stk. 1a, i forordning (EU) nr. 575/2013.
Artikel 104c
Samarbejde med afviklingsmyndigheder
De kompetente myndigheder underretter de relevante afviklingsmyndigheder om krav om yderligere kapitalgrundlag, der pålægges institutter i henhold til artikel 104, stk. 1, litra a), og om en eventuel vejledning om yderligere kapitalgrundlag, som er meddelt institutterne i henhold til artikel 104b, stk. 3.
▼B
Artikel 105
Særlige likviditetskrav
Når de kompetente myndigheder på grundlag af den kontrol og vurdering, der foretages i overensstemmelse med afdeling III, skal fastlægge et passende niveau for likviditetskrav, vurderer de, om det er nødvendigt at indføre et specifikt likviditetskrav for at tage højde for de likviditetsrisici, som et institut er eller kan blive eksponeret for, under hensyntagen til følgende:
a)
instituttets særlige forretningsmodel
b)
institutternes ordninger, processer og mekanismer, der er omhandlet i afdeling II, særlig artikel 86
c)
resultaterne af den kontrol og vurdering, der er foretaget i overensstemmelse med artikel 97
▼M5 —————
▼B
Særlig bør de kompetente myndigheder, uden at det berører artikel 67, overveje behovet for at anvende administrative sanktioner eller andre administrative foranstaltninger, herunder tilsynsafgifter, hvis størrelse i store træk står i forhold til forskellen mellem et instituts reelle likviditet og alle krav til likviditet og stabil finansiering, der er fastsat på nationalt plan eller EU-plan.
Artikel 106
Særlige krav til offentliggørelse
1.
Medlemsstaterne bemyndiger de kompetente myndigheder til at kræve, at institutterne:
a)
offentliggør de oplysninger, der er nævnt i ottende del i forordning (EU) nr. 575/2013, mere end én gang om året og fastsætter frister for offentliggørelsen
b)
benytter bestemte medier og steder til offentliggørelse af andre oplysninger end årsregnskaberne.
2.
Medlemsstaterne bemyndiger de kompetente myndigheder til at stille krav om, at moderselskaber en gang om året, enten i komplet form eller i form af henvisninger til tilsvarende oplysninger, offentliggør en beskrivelse af deres juridiske struktur og koncernens ledelsesstruktur og organisatoriske struktur i overensstemmelse med artikel 14, stk. 3, artikel 74, stk. 1, og artikel 109, stk. 2.
Artikel 107
Konsekvens med hensyn til tilsynskontrol, vurderinger og tilsynsforanstaltninger
1.
De kompetente myndigheder underretter EBA om følgende:
a)
virkemåden af deres tilsynskontrol- og vurderingsproces, jf. artikel 97
b)
den metode, der anvendes som grundlag for de i artikel 98 og artikel 100, 101, 102, 104 og 105 omhandlede afgørelser om den proces, der er nævnt i litra a).
EBA vurderer oplysningerne fra de kompetente myndigheder med henblik på at udvikle konsekvens i tilsynskontrol- og vurderingsprocessen. Det kan anmode de kompetente myndigheder om yderligere oplysninger til at gennemføre sin vurdering på en forholdsmæssig måde i overensstemmelse med artikel 35 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
2.
EBA aflægger årligt rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om graden af konvergens mellem medlemsstaternes anvendelse af dette kapitel.
For at øge graden af denne konvergens foretager EBA peerevalueringer i overensstemmelse med artikel 30 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
3.
EBA udsteder i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010 retningslinjer til de kompetente myndigheder med henblik på yderligere præcisering, på en måde der svarer til institutternes størrelse, struktur og interne organisation og til arten, omfanget og kompleksiteten af deres aktiviteter af de fælles procedurer og metoder i forbindelse med den tilsynskontrol- og vurderingsproces, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 1 og i artikel 97 og af vurderingen af tilrettelæggelsen og behandlingen af de risici, der er omhandlet i artikel 76-87, navnlig i forbindelse med koncentrationsrisici i overensstemmelse med artikel 81.
Afdeling V
Anvendelsesomfang
Artikel 108
Proces til vurdering af den interne kapital
1.
De kompetente myndigheder stiller krav om, at et institut, der hverken er et datterselskab i den medlemsstat, hvor det er meddelt tilladelse og er underlagt tilsyn, eller et moderselskab, og et institut, der ikke er omfattet af konsolideringen i medfør af artikel 19 i forordning (EU) nr. 575/2013, opfylder de forpligtelser, der er fastsat i artikel 73 i dette direktiv, på individuelt grundlag.
De kompetente myndigheder kan undtage et kreditinstitut, der opfylder betingelserne i artikel 10 i forordning (EU) nr. 575/2013, fra kravene i nærværende direktivs artikel 73.
Afstår de kompetente myndigheder fra at anvende de konsoliderede kapitalgrundlagskrav, der er fastsat i artikel 15 i forordning (EU) nr. 575/2013, finder kravene i artikel 73 i dette direktiv anvendelse i hvert enkelt tilfælde.
2.
De kompetente myndigheder stiller krav om, at moderselskaber i en medlemsstat i det omfang og på den måde, der er foreskrevet i del 1, afsnit II, kapitel 2, afdeling 2 og 3 i forordning (EU) nr. 575/2013, opfylder forpligtelserne i artikel 73 i dette direktiv på et konsolideret grundlag.
▼M5 —————
▼B
4.
De kompetente myndigheder kræver, at institutter, der er datterselskaber, anvender kravene i artikel 73 på delkonsolideret grundlag, hvis disse institutter eller moderselskabet, når der er tale om et finansielt holdingselskab eller et blandet finansielt holdingselskab, har et institut eller et finansieringsinstitut eller et porteføljeadministrationsselskab som defineret i artikel 2, stk. 5, i direktiv 2002/87/EF som datterselskab i et tredjeland eller har kapitalinteresser i en sådan virksomhed.
Artikel 109
Institutternes ordninger, processer og mekanismer
1.
De kompetente myndigheder stiller krav om, at institutterne opfylder forpligtelserne i afdeling II i dette kapitel på individuelt grundlag, medmindre de kompetente myndigheder gør brug af undtagelsesbestemmelsen i artikel 7 i forordning (EU) nr. 575/2013.
▼M5
2.
De kompetente myndigheder stiller krav om, at moderselskaber og datterselskaber, der er omfattet af dette direktiv, opfylder de i afdeling II i dette kapitel fastsatte forpligtelser på konsolideret eller delkonsolideret niveau for at sikre, at deres ordninger, processer og mekanismer som krævet i afdeling II i dette kapitel er konsekvente og velintegrerede, og at alle relevante data og oplysninger med henblik på tilsyn kan fremlægges. De kompetente myndigheder sikrer navnlig, at moderselskaber og datterselskaber, der er omfattet af dette direktiv, gennemfører disse ordninger, processer og mekanismer i de af deres datterselskaber, der ikke er omfattet af dette direktiv, herunder datterselskaber etableret i offshorefinanscentre. Disse ordninger, processer og mekanismer skal også være konsekvente og velintegrerede, og disse datterselskaber skal også kunne fremlægge relevante data og oplysninger med henblik på tilsyn. Datterselskaber, som ikke selv er omfattet af dette direktiv, skal opfylde de sektorspecifikke krav til dem på individuelt niveau.
3.
De forpligtelser, der følger af afdeling II i dette kapitel vedrørende datterselskaber, som ikke selv er omfattet af dette direktiv, finder ikke anvendelse, hvis moderinstituttet i Unionen over for de kompetente myndigheder kan godtgøre, at anvendelsen af afdeling II strider mod lovgivningen i det tredjeland, hvor datterselskabet er etableret.
▼M5
4.
Aflønningskravene i artikel 92, 94 og 95 finder ikke anvendelse på et konsolideret niveau i følgende tilfælde:
a)
datterselskaber, der er etableret i Unionen, hvis de er omfattet af særlige aflønningskrav i overensstemmelse med andre EU-retsakter
b)
datterselskaber, der er etableret i et tredjeland, såfremt de ville være omfattet af særlige aflønningskrav i overensstemmelse med andre EU-retsakter, hvis de var etableret i Unionen.
5.
For at undgå omgåelse af reglerne i artikel 92, 94 og 95 sørger medlemsstaterne uanset nærværende artikels stk. 4 for, at kravene i artikel 92, 94 og 95 finder anvendelse på medarbejdere i datterselskaber, som ikke er omfattet af dette direktiv på individuelt niveau, hvis:
a)
datterselskabet er enten et porteføljeadministrationsselskab eller et selskab, der leverer de investeringsservices og -aktiviteter, der er nævnt i afsnit A, nr. 2), 3), 4), 6) og 7), i bilag I til direktiv 2014/65/EU, og
b)
de pågældende medarbejdere har fået mandat til at udføre arbejde, der har direkte væsentlig indflydelse på institutternes risikoprofil eller virksomhed inden for koncernen.
6.
Uanset denne artikels stk. 4 og 5 kan medlemsstaterne anvende artikel 92, 94 og 95 på konsolideret niveau på en bredere gruppe af datterselskaber og deres medarbejdere.
▼B
Artikel 110
Kontrol og vurdering samt tilsynsforanstaltninger
1.
De kompetente myndigheder anvender den kontrol- og vurderingsproces, der er omhandlet i afdeling III i dette kapitel, og de tilsynsforanstaltninger, der er omhandlet i afdeling IV i dette kapitel, i overensstemmelse med det anvendelsesomfang for kravene i forordning (EU) nr. 575/2013, der er foreskrevet i første del, afsnit II, i nævnte forordning.
▼M6 —————
▼B
KAPITEL 3
Tilsyn på konsolideret grundlag
Afdeling I
Principper for gennemførelse af tilsyn på konsolideret grundlag
▼M6
Artikel 111
Fastlæggelse af den konsoliderende tilsynsmyndighed
1.
Hvis moderselskabet er et moderkreditinstitut i en medlemsstat eller et moderkreditinstitut i Unionen, udøves tilsyn på konsolideret niveau af den kompetente myndighed, der fører tilsyn med dette moderkreditinstitut i en medlemsstat eller dette moderkreditinstitut i Unionen på individuelt niveau.
Hvis et moderselskab er et moderinvesteringsselskab i en medlemsstat eller et moderinvesteringsselskab i Unionen, og hvis ingen af dets datterselskaber er et kreditinstitut, udøves tilsyn på konsolideret niveau af den kompetente myndighed, der fører tilsyn med dette moderinvesteringsselskab i medlemsstaten eller med moderinvesteringsselskabet i Unionen på individuelt niveau.
Hvis moderselskabet er et moderinvesteringsselskab i en medlemsstat eller et moderinvesteringsselskab i Unionen, og mindst ét af dets datterselskaber er et kreditinstitut, udøves tilsyn på konsolideret niveau af den kompetente myndighed for kreditinstituttet eller, hvis der er flere kreditinstitutter, af den kompetente myndighed for kreditinstituttet med den største samlede balancesum.
2.
Hvis et kreditinstituts eller et investeringsselskabs moderselskab er et finansielt moderholdingselskab i en medlemsstat, et blandet finansielt moderholdingselskab i en medlemsstat, et finansielt moderholdingselskab i Unionen eller et blandet finansielt moderholdingselskab i Unionen, udøves tilsyn på konsolideret niveau af den kompetente myndighed, der fører tilsyn med kreditinstituttet eller investeringsselskabet på individuelt niveau.
3.
Hvis to eller flere kreditinstitutter eller investeringsselskaber, som har tilladelse i Unionen, har samme finansielle moderholdingselskab i en medlemsstat, blandede finansielle moderholdingselskab i en medlemsstat, finansielle moderholdingselskab i Unionen eller blandede finansielle moderholdingselskab i Unionen, udøves tilsyn på konsolideret niveau af:
a)
den kompetente myndighed for kreditinstituttet, hvis der kun er ét kreditinstitut i koncernen
b)
den kompetente myndighed for kreditinstituttet med den største samlede balancesum, hvis der er flere kreditinstitutter i koncernen
c)
den kompetente myndighed for investeringsselskabet med den største samlede balancesum, hvis koncernen ikke omfatter nogen kreditinstitutter.
4.
Hvis konsolidering er påkrævet i henhold til artikel 18, stk. 3 eller 6, i forordning (EU) nr. 575/2013, udøves tilsyn på konsolideret niveau af den kompetente myndighed for kreditinstituttet med den største samlede balancesum eller, hvis koncernen ikke omfatter nogen kreditinstitutter, af den kompetente myndighed for investeringsselskabet med den største samlede balancesum.
5.
Uanset stk. 1, tredje afsnit, stk. 3, litra b), og stk. 4 er den konsoliderende tilsynsmyndighed, såfremt en kompetent myndighed fører tilsyn på individuelt niveau med mere end ét kreditinstitut i en koncern, den kompetente myndighed, som fører tilsyn på individuelt niveau med et eller flere kreditinstitutter i koncernen, hvis den samlede balancesum for disse kreditinstitutter, som er underlagt tilsyn, er højere end den samlede balancesum for de kreditinstitutter, som enhver anden kompetent myndighed fører tilsyn med på individuelt niveau.
Uanset stk. 3, litra c), er den konsoliderende tilsynsmyndighed, såfremt en kompetent myndighed fører tilsyn på individuelt niveau med mere end ét investeringsselskab inden for samme koncern, den kompetente myndighed, som fører tilsyn på individuelt niveau med et eller flere investeringsselskaber inden for koncernen med den højeste balancesum i alt.
6.
I særlige tilfælde kan de kompetente myndigheder efter fælles aftale undlade at anvende kriterierne i stk. 1, 3 og 4 og udpege en anden kompetent myndighed til at udøve tilsyn på konsolideret niveau, hvis det vil være uhensigtsmæssigt at anvende kriterierne anført heri under hensyntagen til de berørte kreditinstitutter eller investeringsselskaber og den relative betydning af deres aktiviteter i de pågældende medlemsstater eller behovet for at sikre kontinuitet i den samme kompetente myndigheds tilsyn på konsolideret niveau. I så fald har moderinstituttet i Unionen, det finansielle moderholdingselskab i Unionen, det blandede finansielle moderholdingselskab i Unionen eller kreditinstituttet eller investeringsselskabet med den største samlede balancesum, alt efter hvad der er relevant, ret til at blive hørt, inden de kompetente myndigheder træffer en beslutning.
7.
De kompetente myndigheder underretter uden ophold Kommissionen og EBA om enhver aftale, der falder ind under stk. 6.
▼B
Artikel 112
Den konsoliderende tilsynsmyndigheds koordinering af tilsynsaktiviteter
1.
Ud over de forpligtelser, der følger af dette direktiv og forordning (EU) nr. 575/2013, udfører den konsoliderende tilsynsmyndighed følgende opgaver:
a)
koordinering af indsamlingen og formidlingen af relevante og væsentlige oplysninger i going concern-situationer og nødsituationer
b)
planlægning og koordinering af tilsynsvirksomheden i going concern-situationer, herunder i relation til de aktiviteter, der er omhandlet i afsnit VII, kapitel 3, i samarbejde med de implicerede kompetente myndigheder
c)
planlægning og koordinering af tilsynsvirksomheden i samarbejde med de implicerede kompetente myndigheder, og om nødvendigt med ESCB-centralbankerne, til forberedelse af nødsituationer og i sådanne nødsituationer, herunder i forbindelse med en negativ udvikling i institutter eller på de finansielle markeder, så vidt muligt under anvendelse af eksisterende kommunikationskanaler for at lette krisestyringen.
2.
Er den konsoliderende tilsynsmyndighed ikke i stand til at udføre de i stk. 1 omhandlede opgaver, eller samarbejder de kompetente myndigheder ikke med den konsoliderende tilsynsmyndighed i det omfang, der er nødvendigt, for at den kan udføre de i stk. 1 anførte opgaver, kan enhver berørt kompetent myndighed indbringe sagen for EBA i henhold til artikel 19 i forordning (EU) nr. 1093/2010 og anmode om EBA's bistand.
EBA kan også på eget initiativ i overensstemmelse med artikel 19, stk. 1, andet afsnit, i nævnte forordning bistå de kompetente myndigheder i tilfælde af uenighed vedrørende koordinering af tilsynsvirksomheden som omhandlet i denne artikel.
3.
Planlægningen og koordineringen af tilsynsvirksomheden i stk. 1, litra c) i nærværende artikel, omfatter de i artikel 117, stk. 1, litra d), og artikel 117, stk. 4, litra b), omhandlede ekstraordinære foranstaltninger, udarbejdelse af fælles vurderinger, gennemførelse af beredskabsplaner og kommunikation til offentligheden.
▼M5
Artikel 113
Fælles beslutninger om institutspecifikke tilsynskrav
1.
Den konsoliderende tilsynsmyndighed og de kompetente myndigheder med ansvar for tilsyn med datterselskaber af et moderinstitut i Unionen eller af et finansielt moderholdingselskab i Unionen eller blandet finansielt moderholdingselskab i Unionen skal gøre alt, hvad der står i deres magt, for at nå frem til en fælles beslutning:
a)
om anvendelse af artikel 73 og 97 til at bestemme, om størrelsen af koncernens konsoliderede kapitalgrundlag svarer til dens finansielle situation og risikoprofil og det krævede kapitalgrundlags størrelse med henblik på anvendelse af artikel 104, stk. 1, litra a), på hver enhed i koncernen på konsolideret niveau
b)
om foranstaltninger til at afhjælpe eventuelle væsentlige spørgsmål og undersøgelsesresultater vedrørende likviditetstilsyn, herunder tilstrækkeligheden af den strukturering og behandling af risici, som kræves i henhold til artikel 86, og behovet for institutspecifikke likviditetskrav i overensstemmelse med artikel 105
c)
om en eventuel vejledning om yderligere kapitalgrundlag som omhandlet i artikel 104b, stk. 3.
2.
De i stk. 1 nævnte fælles beslutninger træffes:
a)
med henblik på denne artikels stk. 1, litra a), inden for fire måneder efter den konsoliderende tilsynsmyndigheds fremlæggelse af en rapport om risikovurderingen for koncernen i overensstemmelse med artikel 104a for de andre relevante kompetente myndigheder
b)
med henblik på denne artikels stk. 1, litra b), inden for fire måneder efter den konsoliderende tilsynsmyndigheds fremlæggelse af en rapport med en vurdering af koncernens likviditetsrisikoprofil i overensstemmelse med artikel 86 og 105
c)
med henblik på denne artikels stk. 1, litra c), inden for fire måneder efter den konsoliderende tilsynsmyndigheds fremlæggelse af en rapport om risikovurderingen for koncernen i overensstemmelse med artikel 104b.
Der skal også i de i nærværende artikels stk. 1 nævnte fælles beslutninger tages behørigt hensyn til de risikovurderinger af datterselskaber, der foretages af de relevante kompetente myndigheder i henhold til artikel 73, 97, 104a og 104b.
De i stk. 1, litra a) og b), nævnte fælles beslutninger skal fremgå af dokumenter, der indeholder de fulde begrundelser, som af den konsoliderende tilsynsmyndighed skal sendes til moderinstituttet i Unionen. I tilfælde af uenighed hører den konsoliderende tilsynsmyndighed EBA efter anmodning fra en af de andre relevante kompetente myndigheder. Den konsoliderende tilsynsmyndighed kan høre EBA på eget initiativ.
3.
Foreligger der ikke en sådan fælles beslutning fra de kompetente myndigheder inden for de frister, der er omhandlet i denne artikels stk. 2, træffer den konsoliderende tilsynsmyndighed beslutning om anvendelse af dette direktivs artikel 73, 86 og 97, artikel 104, stk. 1, litra a), artikel 104b og artikel 105 på konsolideret niveau efter behørig hensyntagen til de risikovurderinger af datterselskaber, der er foretaget af de relevante kompetente myndigheder. Har en af de pågældende kompetente myndigheder ved udløbet af de i nærværende artikels stk. 2 nævnte frister henvist sagen til EBA i henhold til artikel 19 i forordning (EU) nr. 1093/2010, udskyder den konsoliderende tilsynsmyndighed sin beslutning og afventer den afgørelse, som EBA måtte vedtage i henhold til artikel 19, stk. 3, i nævnte forordning, og træffer sin beslutning i overensstemmelse med EBA's afgørelse. De perioder, der er nævnt i nærværende artikels stk. 2, anses for at være forligsperioder i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1093/2010. EBA træffer beslutning inden for en måned efter modtagelsen af henvisningen til EBA. Efter udløbet af perioden på fire måneder, eller efter at der er truffet en fælles beslutning, kan sagen ikke længere henvises til EBA.
Beslutningen om anvendelse af dette direktivs artikel 73, 86 og 97, og artikel 104, stk. 1, litra a), artikel 104b og artikel 105 træffes af de respektive kompetente myndigheder, der har ansvaret for tilsyn med datterselskaber af et moderkreditinstitut i Unionen eller et finansielt moderholdingselskab i Unionen eller et blandet finansielt moderholdingselskab i Unionen, på individuelt eller delkonsolideret niveau efter behørig hensyntagen til de synspunkter og forbehold, som den konsoliderende tilsynsmyndighed har givet udtryk for. Hvis en af de pågældende kompetente myndigheder ved udløbet af en af de i nærværende artikels stk. 2 nævnte frister har henvist sagen til EBA i henhold til artikel 19 i forordning (EU) nr. 1093/2010, udskyder de konsoliderende tilsynsmyndigheder deres beslutning og afventer den afgørelse, som EBA måtte vedtage i henhold til artikel 19, stk. 3, i nævnte forordning, og træffer deres beslutning i overensstemmelse med EBA's afgørelse. De perioder, der er nævnt i nærværende artikels stk. 2, anses for at være forligsperioder i overensstemmelse med nævnte forordning. EBA træffer beslutning inden for en måned efter modtagelsen af henvisningen til EBA. Efter udløbet af perioden på fire måneder, eller efter at der er truffet en fælles beslutning, kan sagen ikke længere henvises til EBA.
Beslutningerne skal fremgå af et dokument, der indeholder de fulde begrundelser, og skal tage hensyn til den risikovurdering og de synspunkter og forbehold, som andre kompetente myndigheder har givet udtryk for i de i stk. 2 nævnte perioder. Den konsoliderende tilsynsmyndighed sender dokumentet til alle de berørte kompetente myndigheder og til moderinstituttet i Unionen.
Når EBA er blevet hørt, tager alle kompetente myndigheder hensyn til dens råd og redegør for enhver væsentlig afvigelse derfra.
4.
De i stk. 1 omhandlede fælles beslutninger og de beslutninger, der træffes af de kompetente myndigheder, hvis der ikke foreligger en fælles beslutning, jf. stk. 3, anses for at være endelige og anvendes af de kompetente myndigheder i de berørte medlemsstater.
De i denne artikels stk. 1 omhandlede fælles beslutninger og enhver beslutning, der træffes, når der ikke foreligger en fælles beslutning i overensstemmelse med denne artikels stk. 3, ajourføres én gang om året eller under ekstraordinære omstændigheder, hvis en kompetent myndighed med ansvar for tilsyn med datterselskaber af et moderinstitut i Unionen eller et finansielt moderholdingselskab i Unionen eller et blandet finansielt moderholdingselskab i Unionen indgiver en skriftlig og fuldt begrundet anmodning til den konsoliderende tilsynsmyndighed om ajourføring af beslutningen om anvendelse af artikel 104, stk. 1, litra a), og artikel 104b og 105. Under disse ekstraordinære omstændigheder kan ajourføringen tages op på bilateralt grundlag mellem den konsoliderende tilsynsmyndighed og den kompetente myndighed, der fremsætter anmodningen.
5.
EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for at sikre ensartede betingelser for anvendelsen af den i denne artikel nævnte fælles beslutningsproces med hensyn til anvendelsen af artikel 73, 86, 97, artikel 104, stk. 1, litra a), og artikel 104b og 105, med henblik på at lette de fælles beslutninger.
EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 1. juli 2014.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
▼B
Artikel 114
Oplysningskrav i nødsituationer
▼M6
1.
Hvis en nødsituation opstår, herunder en situation som beskrevet i artikel 18 i forordning (EU) nr. 1093/2010 eller en situation med en negativ udvikling på markederne, som potentielt kan bringe markedslikviditeten og stabiliteten i det finansielle system i fare i en af de medlemsstater, hvor enheder i en koncern er meddelt tilladelse, eller hvor væsentlige filialer som omhandlet i artikel 51 er etableret, underretter den konsoliderende tilsynsmyndighed så hurtigt som praktisk muligt, med forbehold af afsnit VII, kapitel 1, afdeling 2, i nærværende direktiv og i givet fald afsnit IV, kapitel 1, afdeling 2, i direktiv (EU) 2019/2033, EBA og de i artikel 58, stk. 4, og artikel 59 omhandlede myndigheder og meddeler dem alle oplysninger, der er nødvendige for, at de kan udføre deres opgaver. Disse forpligtelser finder anvendelse på alle kompetente myndigheder.
▼B
Hvis en ESCB-centralbank bliver bekendt med en situation som beskrevet i første afsnit, underretter den så hurtigt som praktisk muligt de i artikel 112 nævnte kompetente myndigheder og EBA.
Hvis det er muligt, anvender den kompetente myndighed og den myndighed, der er omhandlet i artikel 58, stk. 4, eksisterende kommunikationskanaler.
2.
Den konsoliderende tilsynsmyndighed kontakter, når den har behov for oplysninger, som allerede er blevet givet til en anden kompetent myndighed, hvis det er muligt, denne myndighed, således at dobbelt indberetning til de forskellige tilsynsmyndigheder undgås.
Artikel 115
Koordinerings- og samarbejdsordning
1.
For at lette og etablere et effektivt tilsyn skal den konsoliderende tilsynsmyndighed og de øvrige kompetente myndigheder råde over skriftlige koordinerings- og samarbejdsordninger.
I henhold til disse ordninger kan yderligere opgaver overlades til den konsoliderende tilsynsmyndighed, og der kan fastlægges procedurer for beslutningsprocessen og samarbejdet med andre kompetente myndigheder.
2.
De kompetente myndigheder, der er ansvarlige for meddelelsen af tilladelse til datterselskabet af et moderselskab, der er et institut, kan ved bilateral aftale i overensstemmelse med artikel 28 i forordning (EU) nr. 1093/2010 delegere deres tilsynspligt til de kompetente myndigheder, der har meddelt moderselskabet tilladelse og fører tilsyn med dette, således at disse påtager sig tilsyn med datterselskabet i overensstemmelse med dette direktivs bestemmelser. EBA underrettes om sådanne aftaler og indholdet heraf. Den videregiver oplysningerne herom til de kompetente myndigheder i de øvrige medlemsstater og til Det Europæiske Bankudvalg.
▼M5
3.
Hvis den konsoliderende tilsynsmyndighed er forskellig fra den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor et finansielt holdingselskab eller et blandet finansielt holdingselskab, som er godkendt i henhold til artikel 21a, er etableret, indgås koordinerings- og samarbejdsordningerne, jf. nærværende artikels stk. 1, også med den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor moderselskabet er etableret.
▼B
Artikel 116
Tilsynskollegier
1.
Den konsoliderende tilsynsmyndighed etablerer tilsynskollegier for at lette udførelsen af de i artikel 112 og 113 og artikel 114, stk. 1, omhandlede opgaver og skal med forbehold af fortrolighedskravene i stk. 2 og af EU-retten sikre hensigtsmæssig koordinering og samarbejde med de relevante tredjelandes tilsynsmyndigheder, hvis det findes passende.
EBA bidrager til at fremme og overvåge, at de i denne artikel omhandlede tilsynskollegiers virkemåde er effektiv og konsekvent, i overensstemmelse med artikel 21 i forordning (EU) nr. 1093/2010. EBA deltager derfor, i den udstrækning det er hensigtsmæssigt, og anses for at være den kompetente myndighed i så henseende.
Tilsynskollegierne fastsætter rammer for den konsoliderende tilsynsmyndigheds, EBA's og de andre kompetente myndigheders udførelse af følgende opgaver:
a)
udveksling af oplysninger indbyrdes og med EBA i henhold til artikel 21 i forordning (EU) nr. 1093/2010
b)
opnåelse af enighed om frivillige mandater og frivillig delegering af ansvar, hvis det er relevant
c)
fastlæggelse af tilsynsprogrammer som omhandlet i artikel 99 baseret på en risikovurdering af koncernen i overensstemmelse med artikel 97
d)
forøgelse af effektiviteten af tilsynet ved at fjerne unødvendigt dobbeltarbejde i forbindelse med tilsynskravene, herunder i tilknytning til de i artikel 114 og artikel 117, stk. 2, nævnte informationskrav
e)
konsekvent anvendelse af tilsynskravene i dette direktiv og forordning (EU) nr. 575/2013 på alle enheder i en koncern med forbehold af de valgmuligheder og skøn, der findes i EU-lovgivningen
f)
anvendelse af artikel 112, stk. 1, litra c), under hensyntagen til det arbejde, der udføres i andre fora, der eventuelt er etableret på dette område.
▼M5
1a.
Med henblik på at lette opgaverne nævnt i dette direktivs artikel 112, stk. 1, artikel 114, stk. 1, og artikel 115, stk. 1, etablerer den konsoliderende tilsynsmyndighed også tilsynskollegier, når alle grænseoverskridende datterselskaber af et moderinstitut i Unionen, et finansielt moderholdingselskab i Unionen eller et blandet finansielt moderholdingselskab i Unionen har hovedkontor i tredjelande, forudsat at tredjelandenes tilsynsmyndigheder er omfattet af fortrolighedskrav, der svarer til kravene i kapitel 1, afdeling II, i dette direktiv, og, hvor det er relevant, i artikel 76 og 81 i direktiv 2014/65/EU.
▼M6
2.
De kompetente myndigheder, der deltager i tilsynskollegierne, og EBA arbejder tæt sammen. Fortrolighedskravene i afsnit VII, kapitel 1, afdeling II, i dette direktiv og i givet fald afsnit IV, kapitel 1, afdeling 2, i direktiv (EU) 2019/2033 må ikke forhindre de kompetente myndigheder i at udveksle fortrolige oplysninger inden for tilsynskollegier. Oprettelse af tilsynskollegier og deres virkemåde må ikke berøre de kompetente myndigheders rettigheder og ansvar i henhold til dette direktiv og forordning (EU) nr. 575/2013.
▼B
3.
Etableringen af kollegier og deres virkemåde baseres på de i artikel 115 omhandlede skriftlige retningslinjer, som den konsoliderende tilsynsmyndighed fastlægger efter høring af de relevante kompetente myndigheder.
4.
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at præcisere de generelle betingelser for tilsynskollegiernes virkemåde.
EBA forelægger Kommissionen disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder senest den 31. december 2014.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
5.
EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for at fastlægge tilsynskollegiernes virkemåde i praksis.
EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder senest den 31. december 2014.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
▼M6
6.
De kompetente myndigheder med ansvar for tilsyn med datterselskaber af et moderinstitut i Unionen, et finansielt moderholdingselskab i Unionen eller et blandet finansielt moderholdingselskab i Unionen og de kompetente myndigheder i et værtsland, hvor væsentlige filialer som omhandlet i artikel 51 er etableret, samt om nødvendigt ESCB-centralbanker og tredjelandes tilsynsmyndigheder, hvis det er relevant og med forbehold af fortrolighedskrav, der efter alle de kompetente myndigheders opfattelse svarer til kravene i afsnit VII, kapitel 1, afdeling II, i dette direktiv og i givet fald afsnit IV, kapitel 1, afdeling 2, i direktiv (EU) 2019/2033, kan deltage i tilsynskollegier.
▼M5
Den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor et finansielt holdingselskab eller et blandet finansielt holdingselskab, som er godkendt i henhold til artikel 21a, er etableret, kan deltage i det relevante tilsynskollegium.
▼B
7.
Den konsoliderende tilsynsmyndighed varetager formandsposten på møderne i kollegiet og træffer beslutning om, hvilke kompetente myndigheder der skal deltage i et møde eller en aktivitet i kollegiet. Den konsoliderende tilsynsmyndighed holder forud alle medlemmerne af kollegiet fuldt underrettet om afholdelsen af sådanne møder, de vigtigste emner, der skal drøftes, og de aktiviteter, der skal overvejes. Den konsoliderende tilsynsmyndighed holder også rettidigt alle medlemmer af kollegiet fuldt underrettet om de tiltag, der vedtages på disse møder, eller de foranstaltninger, der gennemføres.
8.
Den konsoliderende tilsynsmyndigheds beslutning skal tage hensyn til relevansen for de pågældende myndigheder af den tilsynsaktivitet, der skal planlægges eller koordineres, navnlig den mulige indvirkning på det finansielle systems stabilitet i de berørte medlemsstater, jf. artikel 7, og de forpligtelser, der er omhandlet i artikel 51, stk. 2.
▼M6
9.
Den konsoliderende tilsynsmyndighed underretter med forbehold af fortrolighedskravene i afsnit VII, kapitel 1, afdeling II, i dette direktiv og i givet fald afsnit IV, kapitel 1, afdeling 2, i direktiv (EU) 2019/2033 EBA om tilsynskollegiets aktiviteter, herunder i nødsituationer, og meddeler EBA alle oplysninger, der er af særlig relevans med henblik på tilsynskonvergens.
▼B
I tilfælde af uenighed blandt kompetente myndigheder om tilsynskollegiers virkemåde, kan enhver berørt kompetent myndighed indbringe sagen for EBA og anmode om EBA's bistand i henhold til artikel 19 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
EBA kan også på eget initiativ i overensstemmelse med artikel 19, stk. 1, andet afsnit, i forordning (EF) nr. 1093/2010 bistå de kompetente myndigheder i tilfælde af uenighed om tilsynskollegiers virkemåde som omhandlet i nærværende artikel.
Artikel 117
Samarbejdsforpligtelser
1.
De kompetente myndigheder indgår i et tæt indbyrdes samarbejde. De giver hinanden alle de oplysninger, som er væsentlige eller relevante for udførelsen af de øvrige myndigheders tilsynsopgaver i henhold til dette direktiv og forordning (EU) nr. 575/2013. Med henblik herpå videregiver de kompetente myndigheder på anmodning alle relevante oplysninger og videregiver på eget initiativ alle væsentlige oplysninger.
De kompetente myndigheder samarbejder med EBA for så vidt angår dette direktiv og forordning (EU) nr. 575/2013 i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1093/2010.
De kompetente myndigheder giver EBA alle de oplysninger, der er nødvendige, for at den kan varetage sine opgaver i henhold til dette direktiv, forordning (EU) nr. 575/2013 og forordning (EU) nr. 1093/2010, jf. s artikel 35 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Oplysningerne omhandlet i første afsnit anses for væsentlige, hvis de på afgørende måde kan påvirke vurderingen af den finansielle soliditet i et institut eller finansieringsinstitut i en anden medlemsstat.
De konsoliderende tilsynsmyndigheder for moderinstitutter i Unionen og institutter kontrolleret af finansielle moderholdingselskaber i Unionen eller blandede finansielle moderholdingselskaber i Unionen giver navnlig de kompetente myndigheder i andre medlemsstater, som fører tilsyn med datterselskaber af disse moderselskaber, alle relevante oplysninger. Ved afgørelsen af omfanget af de relevante oplysninger tages der hensyn til disse datterselskabers betydning i det finansielle system i de pågældende medlemsstater.
De væsentlige oplysninger, der er omhandlet i første afsnit, omfatter navnlig følgende:
a)
angivelse af koncernens juridiske struktur og ledelsesstruktur, herunder organisationsstruktur, omfattende alle regulerede enheder, ikkeregulerede enheder, ikkeregulerede datterselskaber og væsentlige filialer, der indgår i koncernen, moderselskaberne i overensstemmelse med artikel 14, stk. 3, artikel 74, stk. 1, og artikel 109, stk. 2, samt af de kompetente myndigheder for de regulerede enheder i koncernen
b)
procedurer for indsamling af oplysninger fra institutterne i en koncern og for kontrol af disse oplysninger
c)
en negativ udvikling i institutterne eller i andre selskaber i en koncern, som vil kunne påvirke institutterne i alvorlig grad
d)
væsentlige sanktioner og ekstraordinære foranstaltninger, som de kompetente myndigheder har iværksat i overensstemmelse med dette direktiv, herunder pålæggelse af særlige kapitalgrundlagskrav i henhold til artikel 104 og pålæggelse af begrænsninger i brugen af metoderne med avanceret måling til beregning af kapitalgrundlagskravene i henhold til artikel 312, stk. 2, i forordning (EU) nr. 575/2013.
2.
De kompetente myndigheder kan indbringe spørgsmål for EBA i følgende tilfælde:
a)
hvis en kompetent myndighed ikke har videregivet væsentlige oplysninger
b)
hvis en anmodning om samarbejde, navnlig om udveksling af relevante oplysninger, er blevet afvist eller ikke er besvaret inden for en rimelig frist.
Uden at dette berører artikel 258 i TEUF, kan EBA handle inden for rammerne af de beføjelser, som den er tillagt i henhold til artikel 19 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
EBA kan også på eget initiativ i overensstemmelse med artikel 19, stk. 1, andet afsnit, i nævnte forordning bistå de kompetente myndigheder med at udvikle konsekvente samarbejdsformer.
3.
De kompetente myndigheder, der er ansvarlige for tilsyn med institutter kontrolleret af et moderinstitut i Unionen, kontakter, hvis det er muligt, den konsoliderende tilsynsmyndighed, når de har behov for oplysninger om gennemførelsen af de fremgangsmåder og metoder, der er fastlagt i dette direktiv og forordning (EU) nr. 575/2013, som allerede kan være til rådighed for den konsoliderende tilsynsmyndighed.
4.
De berørte kompetente myndigheder rådfører sig, inden de træffer afgørelse, med hinanden om følgende punkter, hvis en sådan afgørelse har indflydelse på andre kompetente myndigheders tilsynsopgaver:
a)
ændringer i aktionær-, organisations- eller ledelsesstrukturen i kreditinstitutter i en koncern, som kræver de kompetente myndigheders godkendelse eller tilladelse, og
b)
væsentlige sanktioner eller ekstraordinære foranstaltninger, som de kompetente myndigheder har iværksat, herunder indførelse af et specifikt kapitalgrundlagskrav i henhold til artikel 104 og indførelse af begrænsninger i brugen af metoderne med avanceret måling til beregning af kapitalgrundlagskravene i henhold til artikel 312, stk. 2, i forordning (EU) nr. 575/2013.
Den konsoliderende tilsynsmyndighed høres altid i forbindelse med anvendelsen af litra b).
En kompetent myndighed kan dog beslutte at undlade at høre andre kompetente myndigheder, når der er tale om nødsituationer, eller hvis en sådan høring kan bringe effektiviteten af dens afgørelser i fare. I så fald underretter den kompetente myndighed de øvrige kompetente myndigheder straks efter at have truffet sin afgørelse.
▼M5
5.
Kompetente myndigheder, finansielle efterretningsenheder og myndigheder, der har det offentlige ansvar for tilsyn med de forpligtede enheder, der er anført i direktiv (EU) 2015/849, artikel 2, stk. 1, nr. 1) og 2), vedrørende overholdelse af dette direktiv, samarbejder tæt med hinanden inden for deres respektive kompetenceområder og giver hinanden oplysninger, der er relevante for deres respektive opgaver i henhold til dette direktiv, forordning (EU) nr. 575/2013 og direktiv (EU) 2015/849 forudsat, at dette samarbejde og denne udveksling af oplysninger ikke påvirker en igangværende undersøgelse, efterforskning eller retsforfølgning i overensstemmelse med den strafferetlige eller administrative lovgivning i den medlemsstat, hvor den kompetente myndighed, finansielle efterretningsenhed eller myndighed, der har det offentlige ansvar for tilsyn med de forpligtede enheder, der er anført i direktiv (EU) 2015/849, artikel 2, stk. 1, nr. 1) og 2), er beliggende.
EBA kan på eget initiativ i overensstemmelse med artikel 19, stk. 1, andet afsnit, i forordning (EU) nr. 1093/2010 bistå de kompetente myndigheder i tilfælde af uenighed vedrørende koordinering af tilsynsvirksomheden som omhandlet i denne artikel.
6.
Senest den 1. januar 2020 offentliggør EBA, i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010, retningslinjer, der præciserer, hvordan samarbejdet og udvekslingen af oplysninger, jf. nærværende artikels stk. 5, skal foregå, navnlig vedrørende grænseoverskridende koncerner og i forbindelse med konstatering af alvorlige overtrædelser af reglerne til bekæmpelse af hvidvask af penge.
▼B
Artikel 118
Kontrol af oplysninger vedrørende enheder i andre medlemsstater
Ønsker de kompetente myndigheder i en medlemsstat i forbindelse med anvendelsen af dette direktiv og forordning (EU) nr. 575/2013 i bestemte tilfælde at kontrollere oplysninger om et institut, et finansielt holdingselskab, et blandet finansielt holdingselskab, et finansieringsinstitut, en accessorisk servicevirksomhed, et holdingselskab med blandet aktivitet eller et af de i artikel 125 eller artikel 119, stk. 3, omhandlede datterselskaber, der er beliggende i en anden medlemsstat, anmoder de kompetente myndigheder i denne anden medlemsstat om, at denne kontrol finder sted. De kompetente myndigheder, som modtager anmodningen, efterkommer den inden for rammerne af deres beføjelser enten ved selv at foretage kontrollen, ved at lade de kompetente myndigheder, der har fremsat anmodningen, foretage kontrollen eller ved at lade en revisor eller anden sagkyndig foretage denne. Den kompetente myndighed, der har fremsat anmodningen, kan, hvis den ønsker det, deltage i kontrollen, når den ikke selv foretager denne.
Afdeling II
Finansielle holdingselskaber, blandede finansielle holdingselskaber og holdingselskaber med blandede aktiviteter
Artikel 119
Inddragelse af holdingselskaber i det konsoliderede tilsyn
▼M5
1.
Medlemsstaterne vedtager alle nødvendige foranstaltninger for at medtage finansielle holdingselskaber og blandede finansielle holdingselskaber i det konsoliderede tilsyn, jf. dog artikel 21a.
▼B
2.
Hvis et datterselskab, der er et institut, ikke medtages i det konsoliderede tilsyn i et af de tilfælde, der er nævnt i artikel 19 i forordning (EU) nr. 575/2013, kan de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor dette datterselskab er beliggende, anmode moderselskabet om at fremlægge oplysninger, der kan gøre det lettere for myndighederne at føre tilsyn med dette datterselskab.
3.
Medlemsstaterne fastsætter, at de for det konsoliderede tilsyn ansvarlige kompetente myndigheder kan anmode datterselskaberne af et institut, et finansielt holdingselskab eller et blandet finansielt holdingselskab, som ikke er omfattet af det konsoliderede tilsyn, om de i artikel 122nævnte oplysninger. I så fald anvendes de procedurer for meddelelse og kontrol af oplysningerne, der er fastsat i nævnte artikel.
Artikel 120
Tilsyn med blandede finansielle holdingselskaber
1.
Hvis et blandet finansielt holdingselskab er underlagt ens bestemmelser i dette direktiv og i direktiv 2002/87/EF, især med hensyn til risikobaserede tilsyn, har den konsoliderende tilsynsmyndighed efter at have konsulteret de øvrige kompetente myndigheder, der er ansvarlige for tilsynet med datterselskaber, mulighed for kun at anvende direktiv 2002/87/EF på det blandede finansielle holdingselskab.
▼M5
2.
Hvis et blandet finansielt holdingselskab er underlagt ens bestemmelser i dette direktiv og i direktiv 2009/138/EF, især med hensyn til risikobaserede tilsyn, har den konsoliderende tilsynsmyndighed efter aftale med den koncerntilsynsførende i forsikringssektoren, mulighed for kun at anvende de bestemmelser i direktivet, der vedrører den vigtigste finansielle sektor, jf. definitionen i artikel 3, stk. 2, i direktiv 2002/87/EF, på det blandede finansielle holdingselskab.
▼B
3.
Den konsoliderende tilsynsmyndighed underretter EBA og EIOPA om de afgørelser, der er truffet i henhold til stk. 1 og 2.
4.
EBA, EIOPA og ESMA skal gennem det blandede udvalg, der er omhandlet i artikel 54 i forordning (EU) nr. 1093/2010, (EU) nr. 1094/2010 og (EU) nr. 1095/2010, udarbejde retningslinjer med henblik på samordning af tilsynspraksis og inden tre år efter vedtagelsen af disse retningslinjer udarbejde udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med samme formål.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i henholdsvis forordning (EU) nr. 1093/2010, (EU) nr. 1094/2010 og (EU) nr. 1095/2010.
Artikel 121
Direktørers kvalifikationer
Medlemsstaterne stiller krav om, at medlemmerne af ledelsesorganet i finansielle holdingselskaber eller blandede finansielle holdingselskaber har et tilstrækkeligt godt omdømme og besidder tilstrækkelig viden, faglig kompetence og erfaring, jf. artikel 91, stk. 1, til at varetage deres opgaver, idet der tages hensyn til finansielle holdingselskabers og blandede finansielle holdingselskabers særlige rolle.
Artikel 122
Anmodninger om oplysninger og kontrolbesøg
1.
Indtil der er foretaget yderligere samordning af konsolideringsmetoderne, fastsætter medlemsstaterne, at hvis et moderselskab for et eller flere institutter er et holdingselskab med blandet aktivitet, skal de kompetente myndigheder, der er ansvarlige for tilladelse til og tilsyn med disse kreditinstitutter, kræve af holdingselskabet med blandede aktiviteter og dets datterselskaber, der er institutter, enten ved at henvende sig direkte til dem eller via datterinstitutterne, at de giver alle de oplysninger, der er relevante for tilsynet med nævnte datterselskaber.
2.
Medlemsstaterne fastsætter, at deres kompetente myndigheder selv kan foretage eller kan lade eksterne revisorer foretage kontrol på stedet af de oplysninger, der er modtaget fra holdingselskaber med blandede aktiviteter og disses datterselskaber. Hvis holdingselskabet med blandede aktiviteter eller et af dets datterselskaber er et forsikringsselskab, kan den i artikel 125 fastsatte fremgangsmåde også finde anvendelse. Hvis holdingselskabet med blandede aktiviteter eller et af dets datterselskaber er beliggende i en anden medlemsstat end den, hvor datterselskabet, der er et institut er beliggende, foretages kontrollen på stedet efter fremgangsmåden i artikel 118.
Artikel 123
Tilsyn
1.
Uden at dette berører fjerde del i forordning (EU) nr. 575/2013, påser medlemsstaterne, hvis moderselskabet for et eller flere institutter er et holdingselskab med blandet aktivitet, at de kompetente myndigheder, som er ansvarlige for tilsynet med disse institutter, udøver generelt tilsyn med transaktioner mellem instituttet og holdingselskabet med blandede aktiviteter og dets datterselskaber.
2.
Medlemsstaterne stiller krav om, at institutterne råder over passende risikostyringsprocedurer og interne kontrolmekanismer, herunder forsvarlige rapporterings- og regnskabsprocedurer, for på passende vis at identificere, opgøre, overvåge og kontrollere transaktioner med moderselskabet, dvs. holdingselskabet med blandede aktiviteter, og dets datterselskaber. De kompetente myndigheder kræver, at kreditinstituttet indberetter andre væsentlige transaktioner med disse enheder ud over den, der er omhandlet i artikel 394 i forordning (EU) nr. 575/2013. Disse procedurer og væsentlige transaktioner er omfattet af de kompetente myndigheders overvågning.
Artikel 124
Udveksling af oplysninger
1.
Medlemsstaterne sikrer, at der ikke er lovbestemte hindringer for, at de virksomheder, der er omfattet af det konsoliderede tilsyn, holdingselskaber med blandede aktiviteter og deres datterselskaber samt de i artikel 119, stk. 3, omhandlede datterselskaber udveksler oplysninger, der vil være relevante for tilsynet i overensstemmelse med artikel 110 og kapitel 3.
2.
Hvis moderselskabet og dets datterselskaber, der er institutter er beliggende i forskellige medlemsstater, udveksler de kompetente myndigheder i de forskellige medlemsstater alle de oplysninger, der er relevante for at udøve eller lette udøvelsen af det konsoliderede tilsyn.
Hvis de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor moderselskabet er beliggende, ikke selv udøver tilsyn på konsolideret grundlag i henhold til artikel 111, kan de for dette tilsyn ansvarlige kompetente myndigheder opfordre dem til at anmode moderselskabet om de oplysninger, der er relevante for det konsoliderede tilsyn, og til at videregive dem til disse myndigheder.
3.
Medlemsstaterne tillader udveksling mellem deres kompetente myndigheder af de i stk. 2 nævnte oplysninger, dog således at indhentning eller besiddelse af oplysninger om finansielle holdingselskaber, blandede finansielle holdingselskaber, finansieringsinstitutter eller accessoriske servicevirksomheder ikke indebærer, at de kompetente myndigheder har pligt til at udøve en tilsynsførende funktion over for disse institutter eller virksomheder på individuelt grundlag.
Medlemsstaterne tillader ligeledes udveksling mellem deres kompetente myndigheder af de i artikel 122 nævnte oplysninger, dog således at indhentning eller besiddelse af oplysninger ikke indebærer, at de kompetente myndigheder udøver en tilsynsførende funktion over for holdingselskaber med blandede aktiviteter og de af deres datterselskaber, som ikke er kreditinstitutter, eller over for de i artikel 119, stk. 3, omhandlede datterselskaber.
Artikel 125
Samarbejde
1.
Hvis et institut, et finansielt holdingselskab, et blandet finansielt holdingselskab eller et holdingselskab med blandet aktivitet kontrollerer et eller flere datterselskaber, som er forsikringsselskaber, eller andre virksomheder, der tilbyder investeringsservice, som er underkastet en godkendelsesordning, etableres der et tæt samarbejde mellem de kompetente myndigheder og de myndigheder, der varetager det offentlige tilsyn med forsikringsselskaber eller sådanne andre virksomheder, der tilbyder investeringsservice. Uden at dette berører deres respektive beføjelser, udveksler disse myndigheder alle de oplysninger, der kan lette udøvelsen af deres hverv og gøre det muligt at føre tilsyn med aktiviteterne og den generelle finansielle situation i de virksomheder, de fører tilsyn med.
▼M5
Hvis den konsoliderende tilsynsmyndighed for en koncern med et blandet finansielt moderholdingselskab i medfør af dette direktivs artikel 111 er forskellig fra den koordinator, der er fastsat i overensstemmelse med artikel 10 i direktiv 2002/87/EF, samarbejder den konsoliderende tilsynsmyndighed og koordinatoren med henblik på anvendelsen af nærværende direktiv og forordning (EU) nr. 575/2013 på konsolideret niveau. For at lette og etablere et effektivt samarbejde skal den konsoliderende tilsynsmyndighed og koordinatoren råde over skriftlige koordinerings- og samarbejdsordninger.
▼M6
2.
Oplysninger, der modtages inden for rammerne af tilsyn på konsolideret niveau, herunder navnlig enhver udveksling af oplysninger mellem kompetente myndigheder i henhold til dette direktiv, er underlagt krav om tavshedspligt, der mindst svarer til de krav, som er omhandlet i artikel 53, stk. 1, i dette direktiv for kreditinstitutter eller i henhold til artikel 15 i direktiv (EU) 2019/2033.
▼B
3.
De kompetente myndigheder, der er ansvarlige for det konsoliderede tilsyn, udarbejder lister over de finansielle holdingselskaber eller blandede finansielle holdingselskaber, der er nævnt i artikel i artikel 11 i forordning (EU) nr. 575/2013. Disse lister videregives til de andre medlemsstaters kompetente myndigheder, EBA og Kommissionen.
Artikel 126
Sanktioner
I overensstemmelse med kapitel 1, afdeling IV i nærværende afsnit, sikrer medlemsstaterne, at administrative sanktioner eller andre administrative foranstaltninger, der har henblik på at bringe konstaterede overtrædelser eller årsagerne til sådanne overtrædelser til ophør, kan pålægges finansielle holdingselskaber, blandede finansielle holdingselskaber og holdingselskaber med blandede aktiviteter eller deres reelle ledere for overtrædelse af de love og administrative bestemmelser, som er vedtaget til gennemførelse af nærværende kapitel.
Artikel 127
Vurdering af tredjelandes konsoliderede tilsyn i forhold til det konsoliderede tilsyn i Unionen
1.
Hvis et institut, hvis moderselskab er et institut, et finansielt holdingselskab eller et blandet finansielt holdingselskab med hovedkontor i et tredjeland, ikke er underlagt tilsyn på konsolideret grundlag i henhold til bestemmelserne i artikel 111, vurderer de kompetente myndigheder, om instituttet er underlagt tilsyn på konsolideret grundlag af et tredjelands tilsynsmyndighed svarende til det tilsyn, som er omfattet af principperne i dette direktiv og kravene i første del, afsnit II, kapitel 2, i forordning (EU) nr. 575/2013.
Denne vurdering foretages af den kompetente myndighed, som ville være ansvarlig for tilsynet på konsolideret grundlag, hvis stk. 3 fandt anvendelse, efter anmodning fra moderselskabet eller en af de regulerede enheder, der er meddelt tilladelse i Unionen, eller på eget initiativ. Denne kompetente myndighed hører de øvrige berørte kompetente myndigheder.
2.
Kommissionen kan anmode Det Europæiske Bankudvalg om at angive generelle retningslinjer for, om tredjelandes tilsynsmyndigheders ordninger for tilsyn på konsolideret grundlag kan forventes at opfylde målene for det konsoliderede tilsyn som fastlagt i dette kapitel for så vidt angår institutter, hvis moderselskab har sit hovedkontor i et tredjeland. Det Europæiske Bankudvalg overvåger løbende alle sådanne retningslinjer og tager hensyn til alle ændringer af de ordninger for tilsyn på konsolideret grundlag, der anvendes af sådanne kompetente myndigheder. EBA bistår Kommissionen og Det Europæiske Bankudvalg med udførelsen af disse opgaver, bl.a. i vurderingen af, om sådanne retningslinjer bør ajourføres.
Den kompetente myndighed, der foretager den i stk. 1, første afsnit, omtalte vurdering, tager hensyn til alle sådanne retningslinjer. Med henblik herpå hører den kompetente myndighed EBA, inden der træffes afgørelse.
3.
Findes der ikke et sådant tilsvarende tilsyn, anvender medlemsstaterne nærværende direktiv og forordning (EU) nr. 575/2013 analogt på instituttet eller lader alternativt deres kompetente myndigheder anvende andre hensigtsmæssige tilsynsmetoder, der opfylder målene for tilsyn på konsolideret grundlag med institutter.
Den kompetente myndighed, der ville være ansvarlig for det konsoliderede tilsyn, tilslutter sig disse tilsynsmetoder efter høring af de øvrige berørte kompetente myndigheder.
De kompetente myndigheder kan navnlig stille krav om, at der oprettes et finansielt holdingselskab eller et blandet finansielt holdingselskab, som har hovedkontor i Unionen, og anvende bestemmelserne om tilsyn på konsolideret grundlag på det finansielle holdingselskabs konsoliderede stilling eller den konsoliderede stilling for institutterne i det blandede finansielle holdingselskab.
Tilsynsmetoderne udformes med henblik på opfyldelse af det konsoliderede tilsyns mål som fastsat i dette kapitel og indberettes til de øvrige berørte kompetente myndigheder, EBA og Kommissionen.
KAPITEL 4
Kapitalbuffere
Afdeling I
Buffere
Artikel 128
Definitioner
I dette kapitel forstås ved:
|
1)
|
"kapitalbevaringsbuffer" : det kapitalgrundlag, som et institut skal opretholde i henhold til artikel 129
|
|
2)
|
"institutspecifik kontracyklisk kapitalbuffer" : det kapitalgrundlag, som et institut skal opretholde i henhold til artikel 130
|
|
3)
|
"G-SII-buffer" : det kapitalgrundlag som det kræves, at der skal opretholdes i henhold til artikel 131, stk. 4
|
|
4)
|
"O-SII-buffer" : det kapitalgrundlag som det kan kræves, at der skal opretholdes i henhold til artikel 131, stk. 5.
|
|
5)
|
"systemisk buffer" : det kapitalgrundlag, som et institut pålægges eller kan pålægges at opretholde i henhold til artikel 133
|
|
6)
|
"kombineret bufferkrav" :
den samlede egentlige kernekapital, der er nødvendig for at opfylde kravet om en kapitalbevaringsbuffer forhøjet med følgende, alt efter hvad der er gældende:
a)
en institutspecifik kontracyklisk kapitalbuffer
|
|
7)
|
"kontracyklisk buffersats" : den sats, som institutterne skal anvende til beregning af deres institutspecifikke kontracykliske kapitalbuffer, og som fastsættes i overensstemmelse med artikel 136 eller artikel 137 eller af en relevant tredjelandsmyndighed, alt efter hvad der er relevant
|
|
8)
|
"indenlandsk godkendt institut" : et institut, der er godkendt i en medlemsstat, for hvilket en særlig udpeget myndighed er ansvarlig for fastsættelsen af den kontracykliske buffersats
|
|
9)
|
"buffervejledning" : en referencebuffersats beregnet i henhold til artikel 135, stk. 1.
|
▼M5
Institutterne må ikke anvende egentlig kernekapital, der opretholdes for at opfylde det kombinerede bufferkrav i nærværende artikels stk. 1, nr. 6), til at opfylde nogen af kravene i artikel 92, stk. 1, litra a), b) og c), i forordning (EU) nr. 575/2013, de krav om yderligere kapitalgrundlag, der pålægges i dette direktivs artikel 104a til at afhjælpe andre risici end risikoen for overdreven gearing, og den vejledning, som er blevet meddelt i overensstemmelse med dette direktivs artikel 104b, stk. 3, til at afhjælpe andre risici end risikoen for overdreven gearing.
Institutterne må ikke anvende egentlig kernekapital, der opretholdes for at opfylde et af elementerne i deres kombinerede bufferkrav, til at opfylde de øvrige relevante elementer af deres kombinerede bufferkrav.
Institutterne må ikke anvende egentlig kernekapital, der opretholdes for at opfylde det kombinerede bufferkrav i denne artikels stk. 1, nr. 6), til at opfylde de risikobaserede elementer af kravene i artikel 92a og 92b i forordning (EU) nr. 575/2013 og i artikel 45c og 45d i direktiv 2014/59/EU.
▼M6 —————
▼M5
Artikel 129
Krav om at opretholde en kapitalbevaringsbuffer
1.
Ud over den egentlige kernekapital, der opretholdes for at opfylde kapitalgrundlagskravene i artikel 92, stk. 1, litra a), b) og c), i forordning (EU) nr. 575/2013, pålægger medlemsstaterne institutterne at opretholde en kapitalbevaringsbuffer af egentlig kernekapital, der er lig med 2,5 % af deres samlede risikoeksponeringsbeløb beregnet i overensstemmelse med artikel 92, stk. 3, i nævnte forordning på individuelt eller konsolideret niveau, jf. første del, afsnit II, i nævnte forordning.
▼M6 —————
▼M5
5.
Hvis et institut ikke fuldt ud opfylder kravet i stk. 1, gøres det til genstand for de restriktioner på udlodninger, der er omhandlet i artikel 141, stk. 2 og 3.
Artikel 130
Krav om at opretholde en institutspecifik kontracyklisk kapitalbuffer
1.
Medlemsstaterne pålægger institutterne at opretholde en institutspecifik kontracyklisk kapitalbuffer svarende til deres samlede risikoeksponeringsbeløb beregnet i overensstemmelse med artikel 92, stk. 3, i forordning (EU) nr. 575/2013 multipliceret med det vægtede gennemsnit af de kontracykliske buffersatser beregnet i overensstemmelse med nærværende direktivs artikel 140 på individuelt og konsolideret niveau, jf. første del, afsnit II, i nævnte forordning. Denne buffer består af den egentlige kernekapital.
▼M6 —————
▼M5
5.
Hvis et institut ikke fuldt ud opfylder kravet i stk. 1, gøres det til genstand for de restriktioner på udlodninger, der er omhandlet i artikel 141, stk. 2 og 3.
▼B
Artikel 131
Globale og andre systemisk vigtige institutter
▼M5
1.
Medlemsstaterne udpeger en myndighed, der skal være ansvarlig for på konsolideret niveau at identificere G-SII'er og på individuelt, delkonsolideret eller konsolideret niveau, alt efter hvad der er relevant, at identificere andre systemisk vigtige institutter (O-SII'er), som er meddelt tilladelse i deres jurisdiktion. Denne myndighed er den kompetente myndighed eller den udpegede myndighed. Medlemsstaterne kan udpege mere end én myndighed.
G-SII'er er:
a)
en koncern under ledelse af et moderinstitut i Unionen, et finansielt moderholdingselskab i Unionen eller et blandet finansielt moderholdingselskab i Unionen eller
b)
et institut, der ikke er et datterselskab af et moderinstitut i Unionen, et finansielt moderholdingselskab i Unionen eller et blandet finansielt moderholdingselskab i Unionen.
O-SII'er kan enten være et institut eller en koncern under ledelse af et moderinstitut i Unionen, et finansielt moderholdingselskab i Unionen, et blandet finansielt moderholdingselskab i Unionen, et moderinstitut i en medlemsstat, et finansielt moderholdingselskab i en medlemsstat eller et blandet finansielt moderholdingselskab i en medlemsstat.
▼B
2.
Metoden til identifikation af G-SII'er bygger på følgende kriterier:
b)
koncernens sammenkobling med det finansielle system
c)
de leverede tjenesters eller den finansielle infrastrukturs substituerbarhed
e)
koncernens grænseoverskridende virksomhed, herunder grænseoverskridende virksomhed mellem medlemsstater og mellem en medlemsstat og et tredjeland.
Hver kategori gives samme vægtning og består af kvantificerbare indikatorer.
Metoden skal give et samlet tal for hver af de i stk. 1 omhandlede enheder, således at G-SII'er kan identificeres og anbringes i en underkategori, jf. stk. 9.
▼M5
2a.
En supplerende metode til identifikation af G-SII'er bygger på følgende kriterier:
a)
de kriterier, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 2, litra a)-d)
b)
koncernens grænseoverskridende virksomhed, bortset fra koncernens virksomhed på tværs af deltagende medlemsstater, jf. artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 806/2014 (
19
).
Hver kategori gives samme vægtning og består af kvantificerbare indikatorer. For de kategorier, der er omhandlet i nærværende stykkes første afsnit, litra a), skal indikatorerne være de samme som de tilsvarende indikatorer, der er fastsat i henhold til stk. 2.
Den supplerende identifikationsmetode skal for hver af de i stk. 1 omhandlede enheder, der vurderes, give et supplerende samlet tal, på grundlag af hvilket kompetente eller udpegede myndigheder kan træffe en af de foranstaltninger, der er omhandlet i stk. 10, litra c).
▼B
3.
O-SII'er identificeres i overensstemmelse med stk. 1. Den systemiske vigtighed vurderes på grundlag af mindst et af følgende kriterier:
b)
betydning for Unionens eller en relevant medlemsstats økonomi
c)
betydningen af grænseoverskridende aktiviteter
d)
instituttets eller koncernens sammenkobling med det finansielle system.
▼M5
EBA udsteder efter høring af ESRB senest den 1. januar 2015, i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010, retningslinjer for kriterierne til fastlæggelse af betingelserne for anvendelse af dette stykke i forbindelse med vurderingen af O-SII'er. I disse retningslinjer tages der hensyn til internationale regler for nationale, systemisk vigtige institutter og til særlige EU-forhold og særlige nationale forhold.
Efter at have hørt ESRB aflægger EBA senest den 31. december 2020 rapport til Kommissionen om den hensigtsmæssige metode til udformning og kalibrering af O-SII-buffersatserne.
▼B
4.
Hvert G-SII skal på konsolideret grundlag opretholde en G-SII-buffer, der svarer til den underkategori, som G-SII'et er anbragt i. Denne buffer består af og supplerer den egentlige kernekapital.
▼M5
5.
Den kompetente myndighed eller den udpegede myndighed kan på konsolideret, delkonsolideret eller individuelt niveau, alt efter hvad der er relevant, kræve, at hvert O-SII opretholder en O-SII-buffer på op til 3 % af det samlede risikoeksponeringsbeløb beregnet i overensstemmelse med artikel 92, stk. 3, i forordning (EU) nr. 575/2013 under hensyntagen til kriterierne for identifikation af O-SII'et. Denne buffer består af egentlig kernekapital.
▼M5
5a.
Med forbehold af Kommissionens tilladelse som omhandlet i dette stykkes tredje afsnit kan den kompetente myndighed eller den udpegede myndighed på konsolideret, delkonsolideret eller individuelt niveau, alt efter hvad der er relevant, kræve, at hvert O-SII opretholder en O-SII-buffer på mere end 3 % af det samlede risikoeksponeringsbeløb beregnet i overensstemmelse med artikel 92, stk. 3, i forordning (EU) nr. 575/2013. Denne buffer består af egentlig kernekapital.
ESRB forelægger inden for seks uger efter modtagelsen af den i nærværende artikels stk. 7 omhandlede underretning en udtalelse for Kommissionen om, hvorvidt O-SII-bufferen anses for at være passende. EBA kan også afgive udtalelse til Kommissionen om bufferen i henhold til artikel 34, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Kommissionen vedtager senest tre måneder efter, at ESRB har fremsendt den i stk. 7 omhandlede underretning til Kommissionen, og under hensyntagen til vurderingen fra ESRB og i givet fald EBA, og hvis den er overbevist om, at O-SII-bufferen ikke får uforholdsmæssige negative virkninger for hele eller dele af det finansielle system i andre medlemsstater eller i Unionen som helhed ved at udgøre eller skabe en hindring for det indre markeds korrekte funktion, en retsakt, som bemyndiger den kompetente myndighed eller den udpegede myndighed til at vedtage den foreslåede foranstaltning.
▼B
6.
Når den kompetente myndighed eller den udpegede myndighed pålægger opretholdelse af en O-SII-buffer, overholder den følgende:
a)
en O-SII-buffer må ikke få uforholdsmæssige negative virkninger for det finansielle system eller dele heraf i andre medlemsstater eller i Unionen som helhed ved at udgøre eller skabe en hindring for det indre markeds funktion
b)
en O-SII-buffer tages op til revision af den kompetente myndighed eller den udpegede myndighed mindst en gang om året.
▼M5
7.
Inden fastsættelsen eller genfastsættelsen af O-SII-bufferen underretter den kompetente myndighed eller den udpegede myndighed ESRB en måned inden offentliggørelsen af den i stk. 5 omhandlede beslutning og ESRB tre måneder inden offentliggørelsen af den kompetente myndigheds eller den udpegede myndigheds i stk. 5a omhandlede beslutning. ESRB videresender straks sådanne underretninger til Kommissionen, EBA og de kompetente og udpegede myndigheder i de berørte medlemsstater. Sådan underretning gør nærmere rede for:
▼B
a)
begrundelsen for, at O-SII-bufferen anses for sandsynligvis at være effektiv til at begrænse risikoen og stå i rimeligt forhold hertil
b)
en vurdering af den sandsynlige positive eller negative indvirkning af O-SII-bufferen på det indre marked på grundlag af de oplysninger, som medlemsstaten har til rådighed
c)
den O-SII-buffersats, som medlemsstaten ønsker at fastsætte.
▼M5
8.
Såfremt et O-SII er et datterselskab af enten et G-SII eller et O-SII, der enten er et institut eller en koncern under ledelse af et moderinstitut i Unionen og er underlagt en O-SII-buffer på konsolideret niveau, må den buffer, der gælder på individuelt eller delkonsolideret niveau for O-SII'et, ikke overstige det laveste af følgende, jf. dog artikel 133 og nærværende artikels stk. 5:
a)
summen af den højeste af den G-SII- eller O-SII-buffersats, der finder anvendelse på koncernen på konsolideret niveau, og 1 % af det samlede risikoeksponeringsbeløb beregnet i overensstemmelse med artikel 92, stk. 3, i forordning (EU) nr. 575/2013 og
b)
3 % af det samlede risikoeksponeringsbeløb beregnet i overensstemmelse med artikel 92, stk. 3, i forordning (EU) nr. 575/2013 eller den sats, som Kommissionen har godkendt til anvendelse på koncernen på konsolideret niveau i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 5a.
9.
Der skal være mindst fem underkategorier af G-SII'er. Undergrænsen og grænserne mellem underkategorierne bestemmes af de tal, som identifikationsmetoden som omhandlet i stk. 2 giver. Skæringstallene mellem to underkategorier defineres klart og følger princippet om en konstant lineær stigning i den systemiske signifikans mellem hver underkategori, hvilket resulterer i en lineær stigning i kravet til den egentlige kernekapital, undtagen for underkategori fem og eventuelle tilføjede højere underkategorier. Med henblik på dette stykke er systemisk signifikans den forventede indvirkning af G-SII'ets vanskeligheder på det globale finansmarked. For den laveste underkategori fastsættes der en G-SII-buffer på 1 % af det samlede risikoeksponeringsbeløb beregnet i henhold til artikel 92, stk. 3, i forordning (EU) nr. 575/2013, og den buffer, der er fastsat for hver underkategori, stiger i trin på mindst 0,5 % af det samlede risikoeksponeringsbeløb beregnet i henhold til nævnte forordnings artikel 92, stk. 3.
10.
Med forbehold af stk. 1 og 9 og ved anvendelse af de underkategorier og skæringstal, som er omhandlet i stk. 9, kan den kompetente myndighed eller den udpegede myndighed som led i en forsvarlig tilsynsvurdering:
a)
flytte et G-SII fra en lavere underkategori til en højere underkategori
b)
anbringe en enhed som omhandlet i stk. 1, der har et samlet tal som omhandlet i stk. 2, som er lavere end skæringstallet for den laveste underkategori, i denne underkategori eller i en højere underkategori, og derved udpege den som et G-SII
c)
under hensyntagen til den fælles afviklingsmekanisme på grundlag af det supplerende samlede tal som omhandlet i stk. 2a flytte et G-SII fra en højere underkategori til en lavere underkategori.
▼M5 —————
▼M5
12.
Den kompetente myndighed eller den udpegede myndighed underretter ESRB om navnene på G-SII'erne og O-SII'erne og den underkategori, som hvert af G-SII'erne er anbragt i. Underretningen skal indeholde en fyldestgørende begrundelse for, hvorfor der er blevet eller ikke er blevet udøvet tilsynsvurdering i overensstemmelse med stk. 10, litra a), b) og c). ESRB videresender straks sådanne underretninger til Kommissionen og EBA og offentliggør deres navne. De kompetente myndigheder eller de udpegede myndigheder offentliggør, hvilken underkategori hvert G-SII er anbragt i.
Den kompetente myndighed eller den udpegede myndighed reviderer hvert år identifikationen af G-SII'er og O-SII'er og anbringelsen af G-SII'erne i de forskellige underkategorier og indberetter resultatet til det pågældende systemisk vigtige institut og til ESRB, som straks videresender resultaterne til Kommissionen og EBA. Den kompetente myndighed eller den udpegede myndighed offentliggør den ajourførte liste over identificerede systemisk vigtige institutter og den underkategori, som hvert identificeret G-SII er anbragt i.
▼M5 —————
▼M5
14.
Såfremt en koncern på konsolideret niveau er underlagt en G-SII-buffer og en O-SII-buffer, finder den højeste buffer anvendelse.
15.
Såfremt et institut er underlagt en systemisk buffer, der er fastsat i overensstemmelse med artikel 133, er denne buffer kumulativ med den O-SII-buffer eller G-SII-buffer, der finder anvendelse i overensstemmelse med nærværende artikel.
Såfremt summen af den systemiske buffersats som beregnet med henblik på artikel 133, stk. 10, 11 eller 12, og den O-SII-buffersats eller G-SII-buffersats, der finder anvendelse på samme institut, er mere end 5 %, finder proceduren i nærværende artikels stk. 5a anvendelse.
▼M5 —————
▼M5
18.
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på i forbindelse med denne artikel at præcisere de metoder, som den kompetente myndighed eller den udpegede myndighed skal anvende til at identificere et institut eller en koncern under ledelse af et moderinstitut i Unionen, et finansielt moderholdingselskab i Unionen eller et blandet finansielt moderholdingselskab i Unionen som et G-SII og til at præcisere metoden til definition af underkategorierne og anbringelsen af G-SII'er i underkategorier på grundlag af deres systemiske signifikans under hensyntagen til eventuelle internationalt aftalte standarder.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 30. juni 2014.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i dette stykke omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
▼M5 —————
▼M5
Artikel 133
Krav om at opretholde en systemisk buffer
1.
Den enkelte medlemsstat kan indføre en systemisk buffer af egentlig kernekapital for den finansielle sektor eller en eller flere undergrupper af denne sektor for alle eksponeringer eller en undergruppe af eksponeringer, jf. denne artikels stk. 5, for at forebygge og begrænse makroprudentielle eller systemiske risici, der ikke er omfattet af forordning (EU) nr. 575/2013 og nærværende direktivs artikel 130 og 131, dvs. en risiko for forstyrrelse af det finansielle system, der kan få alvorlige negative konsekvenser for det finansielle system og realøkonomien i en bestemt medlemsstat.
2.
Institutterne beregner den systemiske buffer som følger:
hvor:
BSR = den systemiske buffer
rT = den buffersats, der finder anvendelse på et instituts samlede risikoeksponeringsbeløb
ET = et instituts samlede risikoeksponeringsbeløb beregnet i overensstemmelse med artikel 92, stk. 3, i forordning (EU) nr. 575/2013
i = indekset for undergruppen af eksponeringer som omhandlet i stk. 5
ri = den buffersats, der finder anvendelse på risikoeksponeringsbeløbet for undergruppen af eksponeringer i, og
Ei = et instituts samlede risikoeksponeringsbeløb for undergruppen af eksponeringer i beregnet i overensstemmelse med artikel 92, stk. 3, i forordning (EU) nr. 575/2013.
3.
Med henblik på stk. 1 udpeger medlemsstaterne en myndighed, der skal være ansvarlig for fastsættelsen af den systemiske buffer og identificeringen af, hvilke eksponeringer og undergrupper af institutter den finder anvendelse på. Denne myndighed er enten den kompetente myndighed eller den udpegede myndighed.
4.
Med henblik på nærværende artikels stk. 1 kan den relevante kompetente eller udpegede myndighed, alt efter hvad der er relevant, pålægge institutterne at opretholde en systemisk buffer af egentlig kernekapital beregnet i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 2 på, alt efter hvad der er relevant, individuelt, konsolideret eller delkonsolideret niveau, jf. første del, afsnit II, i forordning (EU) nr. 575/2013.
5.
En systemisk buffer kan finde anvendelse på:
a)
alle eksponeringer, der befinder sig i den medlemsstat, der fastsætter denne buffer
b)
følgende sektoreksponeringer, der befinder sig i den medlemsstat, der fastsætter denne buffer:
i)
alle detaileksponeringer over for fysiske personer, for hvilke der er stillet sikkerhed i beboelsesejendom
ii)
alle eksponeringer over for juridiske personer, for hvilke der er stillet sikkerhed ved pant i erhvervsejendom
iii)
alle eksponeringer over for juridiske personer, bortset fra dem, der er angivet i nr. ii)
iv)
alle eksponeringer over for fysiske personer, bortset fra dem, der er angivet i nr. i)
c)
alle eksponeringer, der befinder sig i andre medlemsstater, med forbehold af stk. 12 og 15
d)
de sektoreksponeringer, der er identificeret i litra b), og som befinder sig i andre medlemsstater alene med det formål at kunne få anerkendt en buffersats, der er fastsat af en anden medlemsstat i overensstemmelse med artikel 134
e)
eksponeringer, der befinder sig i tredjelande
f)
undergrupper af enhver af de eksponeringskategorier, der er fastlagt i litra b).
6.
EBA offentliggør efter høring af ESRB senest den 30. juni 2020, i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010, retningslinjer om de relevante undergrupper af eksponeringer, som den kompetente myndighed eller den udpegede myndighed kan anvende en systemisk buffer på i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 5, litra f).
7.
En systemisk buffer finder anvendelse på alle eksponeringer eller en undergruppe af eksponeringer, jf. denne artikels stk. 5, i alle institutter eller en eller flere undergrupper af disse institutter, i forhold til hvilke myndighederne i den pågældende medlemsstat er kompetente i henhold til dette direktiv, og fastsættes i tilpasningstrin på 0,5 procentpoint eller multipla heraf. Der kan indføres forskellige krav til forskellige undergrupper af institutter eller eksponeringer. Den systemiske buffer må ikke afhjælpe risici, som er omfattet af artikel 130 og 131.
8.
Når den kompetente myndighed eller den udpegede myndighed stiller krav om at opretholde en systemisk buffer, overholder den følgende:
a)
Den systemiske buffer får ikke uforholdsmæssige negative virkninger for hele eller dele af det finansielle system i andre medlemsstater eller i Unionen som helhed ved at udgøre eller skabe en hindring for det indre markeds korrekte funktion
b)
Den systemiske buffer skal tages op til revision af den kompetente myndighed eller den udpegede myndighed mindst hvert andet år
c)
Den systemiske buffer må ikke anvendes til at afhjælpe risici, som er omfattet af artikel 130 og 131.
9.
Den kompetente myndighed eller den udpegede myndighed, alt efter hvad der er relevant, underretter ESRB inden offentliggørelsen af den i stk. 13 omhandlede beslutning. ESRB videresender straks sådanne underretninger til Kommissionen, EBA og de kompetente og udpegede myndigheder i de berørte medlemsstater.
Hvis det institut, som en eller flere systemiske buffersatser finder anvendelse på, er et datterselskab, hvis moderselskab er etableret i en anden medlemsstat, underretter den kompetente myndighed eller den udpegede myndighed også myndighederne i denne medlemsstat.
Såfremt en systemisk buffersats anvendes på eksponeringer, der befinder sig i tredjelande, underretter den kompetente myndighed eller den udpegede myndighed, alt efter hvad der er relevant, også ESRB. ESRB videresender straks en sådan underretning til tilsynsmyndighederne i de pågældende tredjelande.
En sådan underretning gør nærmere rede for:
a)
de makroprudentielle eller systemiske risici i medlemsstaten
b)
grundene til, at størrelsen af de makroprudentielle eller systemiske risici udgør en trussel mod det finansielle systems stabilitet på nationalt plan og begrunder den systemiske buffersats
c)
begrundelsen for, at den systemiske buffer anses for sandsynligvis at være effektiv til at begrænse risikoen og stå i rimeligt forhold hertil
d)
en vurdering af den systemiske buffers sandsynlige positive eller negative indvirkning på det indre marked på grundlag af de oplysninger, som medlemsstaten har til rådighed
e)
den eller de systemiske buffersatser, som den kompetente myndighed eller den udpegede myndighed, alt efter hvad der er relevant, agter at pålægge, og hvilke eksponeringer disse satser finder anvendelse på, samt hvilke institutter der er omfattet af disse satser
f)
såfremt den systemiske buffersats finder anvendelse på alle eksponeringer, en begrundelse for, at myndigheden finder, at den systemiske buffer ikke er overlappende i forhold til den i artikel 131 omhandlede O-SII-buffers funktion.
Hvis beslutningen om at fastsætte den systemiske buffersats resulterer i en mindskelse eller ikke indebærer nogen ændring i forhold til den tidligere fastsatte buffersats, følger den kompetente myndighed eller den udpegede myndighed, alt efter hvad der er relevant, kun dette stykke.
10.
Hvis fastsættelsen eller genfastsættelsen af en systemisk buffersats eller systemiske buffersatser for nogen grupper eller undergrupper af de eksponeringer, der er omhandlet i stk. 5, og som er omfattet af en eller flere systemiske buffere, ikke fører til en kombineret systemisk buffersats på over 3 % for nogen af disse eksponeringer, underretter den kompetente myndighed eller den udpegede myndighed, alt efter hvad der er relevant, ESRB i henhold til stk. 9 en måned inden offentliggørelsen af den beslutning, der er omhandlet i stk. 13.
Med henblik på dette stykke medregnes anerkendelsen af en systemisk buffersats, der er fastsat af en anden medlemsstat i overensstemmelse med artikel 134, ikke i tærsklen på 3 %.
11.
Hvis fastsættelsen eller genfastsættelsen af en systemisk buffersats eller systemiske buffersatser for nogen grupper eller undergrupper af de eksponeringer, der er omhandlet i stk. 5, og som er omfattet af en eller flere systemiske buffere, fører til en kombineret systemisk buffersats på et niveau over 3 % og op til 5 % for nogen af disse eksponeringer, anmoder den kompetente myndighed eller den udpegede myndighed i den medlemsstat, der fastsætter denne buffer, i den underretning, der fremsendes i henhold til stk. 9, om en udtalelse fra Kommissionen. Kommissionen afgiver udtalelse inden for en måned efter modtagelsen af underretningen.
Hvis Kommissionens udtalelse er negativ, følger den kompetente myndighed eller den udpegede myndighed, alt efter hvad der er relevant, i den medlemsstat, der fastsætter denne systemiske buffer, udtalelsen eller redegør for grundene til, at den ikke gør det.
Hvis et institut, som en eller flere systemiske buffersatser finder anvendelse på, er et datterselskab, hvis moderselskab er etableret i en anden medlemsstat, anmoder den kompetente myndighed eller den udpegede myndighed i den underretning, der fremsendes i henhold til stk. 9, om en henstilling fra Kommissionen og ESRB.
Kommissionen og ESRB afgiver hver især deres henstilling inden for seks uger efter modtagelsen af underretningen.
Hvis myndighederne for datterselskabet og for moderselskabet er uenige om den systemiske buffersats eller de systemiske buffersatser, der finder anvendelse på dette institut, og i tilfælde af en negativ henstilling fra både Kommissionen og ESRB, kan den kompetente myndighed eller den udpegede myndighed, alt efter hvad der er relevant, henvise sagen til EBA og anmode om EBA's bistand i overensstemmelse med artikel 19 i forordning (EU) nr. 1093/2010. Beslutningen om at fastsætte en systemisk buffersats eller systemiske buffersatser for disse eksponeringer stilles i bero, indtil EBA har truffet en beslutning.
12.
Hvis fastsættelsen eller genfastsættelsen af en systemisk buffersats eller systemiske buffersatser for nogen grupper eller undergrupper af de eksponeringer, der er omhandlet i stk. 5, og som er omfattet af en eller flere systemiske buffere, fører til en kombineret systemisk buffersats på over 5 % for nogen af disse eksponeringer, indhenter den kompetente myndighed eller den udpegede myndighed, alt efter hvad der er relevant, tilladelse fra Kommissionen, før den indfører en systemisk buffer.
ESRB forelægger inden for seks uger efter modtagelsen af den i denne artikels stk. 9 omhandlede underretning en udtalelse for Kommissionen om, hvorvidt den systemiske buffer anses for at være passende. EBA kan også afgive udtalelse til Kommissionen om den systemiske buffer i henhold til artikel 34, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Senest tre måneder efter modtagelsen af underretningen som omhandlet i stk. 9 vedtager Kommissionen under hensyntagen til vurderingen fra ESRB og i givet fald EBA, og hvis den er overbevist om, at den systemiske buffersats eller de systemiske buffersatser ikke fører til uforholdsmæssige negative virkninger for hele eller dele af det finansielle system i andre medlemsstater eller i Unionen som helhed ved at udgøre eller skabe en hindring for det indre markeds korrekte funktion, en retsakt, der bemyndiger den kompetente myndighed eller den udpegede myndighed, alt efter hvad der er relevant, til at vedtage den foreslåede foranstaltning.
13.
Hver kompetent myndighed eller den udpegede myndighed, alt efter hvad der er relevant, bekendtgør fastsættelsen eller genfastsættelsen af en eller flere systemiske buffersatser ved offentliggørelse på et relevant websted. Denne offentliggørelse skal mindst indeholde følgende oplysninger:
a)
den systemiske buffersats eller de systemiske buffersatser
b)
de institutter, den systemiske buffer finder anvendelse på
c)
de eksponeringer, den systemiske buffersats eller de systemiske buffersatser finder anvendelse på
d)
en begrundelse for fastsættelse eller genfastsættelse af den systemiske buffersats eller de systemiske buffersatser
e)
fra hvilken dato institutterne anvender fastsættelsen eller genfastsættelsen af den systemiske buffer, og
f)
navnene på de lande, hvor eksponeringer, der findes i disse lande, anerkendes i den systemiske buffer.
Hvis den offentliggørelse af oplysninger, der er omhandlet i første afsnit, litra d), kan udgøre en trussel mod det finansielle systems stabilitet, medtages disse oplysninger ikke i offentliggørelsen.
14.
Hvis et institut ikke fuldt ud opfylder kravet i nærværende artikels stk. 1, gøres det til genstand for restriktioner på udlodninger, jf. artikel 141, stk. 2 og 3.
Hvor anvendelsen af restriktionerne for udlodninger fører til en utilfredsstillende forbedring af instituttets egentlige kernekapital i lyset af den relevante systemiske risiko, kan de kompetente myndigheder træffe yderligere foranstaltninger i overensstemmelse med artikel 64.
15.
Hvis den kompetente myndighed eller den udpegede myndighed, alt efter hvad der er relevant, beslutter at fastsætte den systemiske buffer på baggrund af eksponeringer, der befinder sig i andre medlemsstater, skal bufferen være ens for alle eksponeringer, der befinder sig i Unionen, medmindre bufferen fastsættes med henblik på at anerkende den systemiske buffersats, der er fastsat af en anden medlemsstat i overensstemmelse med artikel 134.
Artikel 134
Anerkendelse af en systemisk buffersats
1.
Andre medlemsstater kan anerkende en systemisk buffersats, der er fastsat i overensstemmelse med artikel 133, og kan anvende denne sats på indenlandsk godkendte institutter med henblik på eksponeringer, der befinder sig i den medlemsstat, som fastsætter denne sats.
2.
Hvis medlemsstaterne anerkender en systemisk buffersats for indenlandsk godkendte institutter i henhold til stk. 1, underretter de ESRB. ESRB videresender straks sådanne underretninger til Kommissionen, EBA og den medlemsstat, der fastsætter den pågældende sats.
3.
Når en medlemsstat afgør, om den skal anerkende en systemisk buffersats i henhold til stk. 1, tager den hensyn til de oplysninger, der fremlægges af den medlemsstat, som fastsætter denne sats i overensstemmelse med artikel 133, stk. 9 og 13.
4.
Hvis medlemsstaterne anerkender en systemisk buffersats for indenlandsk godkendte institutter, kan denne systemiske buffer kumuleres med den systemiske buffer, der finder anvendelse i henhold til artikel 133, forudsat at bufferne afhjælper forskellige risici. Hvis bufferne afhjælper samme risici, finder kun den højeste buffer anvendelse.
5.
En medlemsstat, der fastsætter en systemisk buffersats i henhold til dette direktivs artikel 133, kan anmode ESRB om at rette en henstilling, jf. artikel 16 i forordning (EU) nr. 1092/2010, til en eller flere medlemsstater, som kan anerkende den systemiske buffersats.
▼B
Afdeling II
Fastsættelse og beregning af kontracykliske kapitalbuffere
Artikel 135
Vejledning fra ESRB om fastsættelse af kontracykliske buffersatser
1.
ESRB kan i form af henstillinger i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1092/2010 give de myndigheder, der er udpeget af medlemsstaterne i henhold til artikel 136, stk. 1, vejledning om fastsættelse af kontracykliske buffersatser, herunder:
a)
principper, der kan tjene som rettesnor for de udpegede myndigheder i deres vurdering af en passende kontracyklisk buffersats, sikre, at myndighederne anvender en forsvarlig tilgang til relevante makroøkonomiske cyklusser, og fremme forsvarlig og konsekvent beslutningstagning i alle medlemsstaterne
b)
generel vejledning om:
i)
måling og beregning af afvigelsen af forholdet långivning/bruttonationalprodukt (BNP) fra langsigtede tendenser
ii)
beregning af buffervejledninger som krævet i henhold til artikel 136, stk. 2
c)
vejledning om variabler, som angiver en ophobning af systemiske risici, der er forbundet med perioder med overdreven kreditvækst i det finansielle system, navnlig det relevante långivning-BNP-forhold og dets afvigelse fra den langsigtede tendens, og om andre relevante faktorer, herunder behandling af den økonomiske udvikling i de individuelle sektorer i økonomien, der bør lægges til grund for de udpegede myndigheders beslutninger om den passende kontracykliske buffersats i artikel 136
d)
vejledning om variabler, herunder kvalitative kriterier, som angiver, at bufferen bør fastholdes, reduceres eller helt bortfalde.
2.
Hvis ESRB retter en henstilling i henhold til stk. 1, tager det behørigt hensyn til forskellene mellem medlemsstaterne og navnlig de særlige forhold i medlemsstater med små og åbne økonomier.
3.
Hvis ESRB har rettet en henstilling i henhold til stk. 1, skal det overvåge og om nødvendigt ajourføre den på baggrund af erfaringer med fastsættelse af buffere i henhold til dette direktiv eller udviklingen i internationalt aftalt praksis.
Artikel 136
Fastsættelse af kontracykliske buffersatser
1.
Hver medlemsstat udpeger en offentlig myndighed eller et offentligt organ ("den udpegede myndighed"), som har ansvaret for at fastsætte den kontracykliske buffersats for den pågældende medlemsstat.
2.
De udpegede myndigheder beregner for hvert kvartal en buffervejledning som reference, der kan tjene som vejledning for dem ved fastsættelsen af den kontracykliske buffersats i overensstemmelse med stk. 3. Buffervejledningen afspejler på relevant vis kreditcyklussen og risiciene som følge af overdreven udlånsvækst i medlemsstaten og tager behørigt hensyn til særlige forhold i den nationale økonomi. Den baseres på långivning/BNP-forholdets afvigelse fra den langsigtede tendens, idet der blandt andet tages hensyn til:
a)
en indikator for udlånsvæksten inden for den pågældende jurisdiktion og navnlig en indikator, der afspejler ændringerne i forholdet mellem långivningen i den pågældende medlemsstat og BNP
b)
enhver gældende vejledning fra ESRB i henhold til artikel 135, stk. 1, litra b).
▼M5
3.
Hver udpeget myndighed vurderer kvartalsvis intensiteten af den cykliske systemiske risiko og hensigtsmæssigheden af den kontracykliske buffersats for sin medlemsstat og fastsætter eller justerer om nødvendigt den kontracykliske buffersats. I forbindelse hermed tager hver udpeget myndighed hensyn til:
▼B
a)
den buffervejledning, der er beregnet i henhold til stk. 2
b)
enhver gældende vejledning fra ESRB i henhold til artikel 135, stk. 1, litra a), c) og d), og enhver henstilling fremsat af ESRB om fastsættelsen af en buffersats
c)
andre variabler, som den udpegede myndighed finder relevante med henblik på at håndtere cykliske systemiske risici.
4.
Den kontracykliske buffersats udtrykt som en procentdel af det samlede risikoeksponeringsbeløb beregnet i overensstemmelse med artikel 92, stk. 3, i forordning (EU) nr. 575/2013, i de institutter, der har krediteksponeringer i den pågældende medlemsstat, skal være mellem 0 og 2,5 %, kalibreret i trin på 0,25 procentpoint eller multipla af 0,25 procentpoint. Såfremt det er berettiget på grundlag af de hensyn, der er omhandlet i stk. 3, kan en udpeget myndighed fastsætte en kontracyklisk buffersats på over 2,5 % af det samlede risikoeksponeringsbeløb beregnet i overensstemmelse med artikel 92, stk. 3, i forordning (EU) nr. 575/2013, med henblik på nærværende direktivs artikel 140, stk. 2.
5.
Når en udpeget myndighed fastsætter en kontracyklisk buffersats på over nul for første gang, eller når en udpeget myndighed derefter forhøjer den gældende kontracykliske buffersats, træffer den også beslutning om, fra hvilken dato institutterne skal anvende den forhøjede buffer til beregning af deres institutspecifikke kontracykliske kapitalbuffer. Denne dato må ikke ligge mere end 12 måneder efter den dato, hvor den øgede buffersats meddeles i overensstemmelse med stk. 7. Såfremt datoen ligger mindre end 12 måneder efter meddelelsen om den øgede buffersats, er den kortere frist for anvendelse berettiget på grundlag af ekstraordinære omstændigheder.
6.
Såfremt en udpeget myndighed reducerer den eksisterende kontracykliske buffersats, træffer den, uanset om satsen reduceres til nul, også beslutning om en vejledende periode, hvor bufferen ikke forventes at stige. Denne vejledende periode er dog ikke bindende for den udpegede myndighed.
▼M5
7.
Hver udpeget myndighed offentliggør kvartalsvis mindst følgende oplysninger på sit websted:
a)
den gældende kontracykliske buffersats
b)
det relevante långivning/BNP-forhold og dets afvigelse fra den langsigtede tendens
c)
den buffervejledning, der er beregnet i henhold til stk. 2
d)
en begrundelse for den pågældende buffersats
e)
såfremt buffersatsen er forhøjet, den dato, fra hvilken institutter anvender denne forhøjede buffersats til beregning af deres institutspecifikke kontracykliske kapitalbuffer
f)
såfremt den i litra e) omhandlede dato ligger mindre end 12 måneder efter datoen for den offentliggørelse, der er omhandlet i dette stykke, en henvisning til de ekstraordinære omstændigheder, der berettiger den kortere frist for anvendelse
g)
såfremt buffersatsen er reduceret, den vejledende periode, hvor buffersatsen ikke forventes at stige, sammen med en begrundelse for denne periode.
De udpegede myndigheder tager alle rimelige skridt til at koordinere tidspunktet for denne offentliggørelse.
De udpegede myndigheder underretter ESRB om hver ændring af den kontracykliske buffersats og om de krævede oplysninger, jf. første afsnit, litra a)-g). ESRB offentliggør alle sådanne underretninger om buffersatser og oplysninger i forbindelse hermed på sit websted.
▼B
Artikel 137
Anerkendelse af kontracykliske buffersatser på over 2,5 %
1.
Såfremt en udpeget myndighed i overensstemmelse med artikel 136, stk. 4, eller en relevant tredjelandsmyndighed har fastsat en kontracyklisk buffersats på over 2,5 % af det samlede risikoeksponeringsbeløb beregnet i overensstemmelse med artikel 92, stk. 3, i forordning (EU) nr. 575/2013, kan de andre udpegede myndigheder anerkende, at indenlandsk godkendte institutter anvender den pågældende buffersats til beregning af deres institutspecifikke kontracykliske kapitalbuffere.
2.
Såfremt en udpeget myndighed i henhold til stk. 1 i nærværende artikel anerkender en buffersats på over 2,5 % af det samlede risikoeksponeringsbeløb beregnet i overensstemmelse med artikel 92, stk. 3, i forordning (EU) nr. 575/2013, offentliggør den en meddelelse herom på sit websted. Meddelelsen skal mindst indeholde følgende oplysninger:
a)
den gældende kontracykliske buffersats
b)
den medlemsstat eller de tredjelande, som den finder anvendelse på
c)
såfremt buffersatsen forhøjes, den dato, fra hvilken de godkendte institutter i den medlemsstat, hvor den udpegede myndighed befinder sig, skal anvende den pågældende forhøjede buffersats til beregning af deres institutspecifikke kontracykliske kapitalbuffer
d)
såfremt den i litra c) omhandlede dato ligger mindre end 12 måneder efter datoen for den meddelelse, der er omhandlet i dette stykke, en henvisning til de ekstraordinære omstændigheder, der berettiger den kortere frist for anvendelse.
Artikel 138
Henstilling fra ESRB om tredjelandes kontracykliske buffersatser
ESRB kan i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1092/2010 rette en henstilling til de udpegede myndigheder om en passende kontracyklisk buffersats for eksponeringer mod det pågældende tredjeland, såfremt:
a)
en kontracyklisk buffersats ikke er fastsat og offentliggjort af den relevante tredjelandsmyndighed for et tredjeland ("den relevante tredjelandsmyndighed"), hvor et eller flere institutter i Unionen har krediteksponeringer
b)
ESRB finder, at en kontracyklisk buffersats, som er fastsat og offentliggjort af den relevante tredjelandsmyndighed for et tredjeland, ikke er tilstrækkelig til på passende vis at beskytte Unionens institutter mod risikoen for overdreven udlånsvækst i det pågældende land, eller en udpeget myndighed underretter ESRB om, at den mener, at buffersatsen ikke er tilstrækkelig til det formål.
Artikel 139
Udpegede myndigheders afgørelser om tredjelandes kontracykliske buffersatser
1.
Denne artikel finder anvendelse, uanset om ESRB har rettet en henstilling til de udpegede myndigheder som omhandlet i artikel 138.
2.
I det tilfælde, der er omhandlet i artikel 138, litra a), kan de udpegede myndigheder fastsætte den kontracykliske buffersats, som de indenlandsk godkendte institutter skal anvende til beregning af deres institutspecifikke kontracykliske kapitalbuffer.
3.
I de tilfælde, hvor en kontracyklisk buffersats er fastsat og offentliggjort af den relevante tredjelandsmyndighed for et tredjeland, kan en udpeget myndighed fastsætte en anden buffersats for det pågældende tredjeland til indenlandsk godkendte institutters beregning af deres institutspecifikke kontracykliske kapitalbuffer, hvis den med rimelighed antager, at den buffersats, som er fastsat af den relevante tredjelandsmyndighed, ikke er tilstrækkelig til på passende vis at beskytte disse institutter mod risici for overdreven udlånsvækst i det pågældende land.
I de tilfælde, hvor en udpeget myndighed udøver beføjelsen i første afsnit, fastsætter den ikke en kontracyklisk buffersats, der ligger under det niveau, der er fastlagt af den relevante tredjelandsmyndighed, medmindre den pågældende buffersats er på over 2,5 % udtrykt som en procentdel af det samlede risikoeksponeringsbeløb beregnet i overensstemmelse med artikel 92, stk. 3, i forordning (EU) nr. 575/2013, i de institutter, der har krediteksponeringer i det pågældende tredjeland.
For at opnå sammenhæng i bufferfastsættelserne for tredjelande kan ESRB fremsætte henstillinger vedrørende disse fastsættelser.
4.
Hvis en udpeget myndighed fastsætter en kontracyklisk buffersats for et tredjeland i medfør af stk. 2 eller 3, som forhøjer den gældende kontracykliske buffersats, træffer den udpegede myndighed beslutning om, fra hvilken dato indenlandsk godkendte institutter skal anvende den pågældende buffersats til beregning af deres institutspecifikke kontracykliske kapitalbuffer. Denne dato kan ikke ligge mere end 12 måneder efter den dato, hvor buffersatsen meddeles i overensstemmelse med stk. 5. Såfremt datoen ligger mindre end 12 måneder efter meddelelsen om fastsættelsen, skal den kortere frist for anvendelse være berettiget på grundlag af ekstraordinære omstændigheder.
5.
De udpegede myndigheder offentliggør enhver fastsættelse af en kontracyklisk buffersats for et tredjeland i medfør af stk. 2 eller 3 på deres websteder sammen med følgende oplysninger:
a)
den kontracykliske buffersats og det tredjeland, som den finder anvendelse på
b)
en begrundelse for den pågældende buffersats
c)
såfremt buffersatsen ligger over nul for første gang eller er forhøjet, den dato, fra hvilken institutterne skal anvende den forhøjede buffersats til beregning af deres institutspecifikke kontracykliske kapitalbuffer
d)
såfremt den i litra c) omhandlede dato ligger mindre end 12 måneder efter datoen for den offentliggørelse, der er omhandlet i dette stykke, en henvisning til de ekstraordinære omstændigheder, der berettiger den kortere frist for anvendelse.
Artikel 140
Beregning af institutspecifik kontracykliske kapitalbuffersatser
1.
Den institutspecifikke kontracykliske kapitalbuffersats består af det vejede gennemsnit af de kontracykliske buffersatser, der gælder i de jurisdiktioner, hvor instituttets relevante krediteksponeringer befinder sig, eller anvendes med henblik på denne artikel i medfør af artikel 139, stk. 2 eller 3.
Medlemsstaterne pålægger institutterne at beregne det vejede gennemsnit, der er omhandlet i første afsnit, på den måde, at de for hver gældende kontracyklisk buffersats anvender det samlede kapitalgrundlagskrav for kreditrisici, der er beregnet i overensstemmelse med tredje del, afsnit II og IV, i forordning (EU) nr. 575/2013, som vedrører de relevante krediteksponeringer i det pågældende område, divideret med det samlede kapitalgrundlagskrav for kreditrisici, som vedrører alle de relevante krediteksponeringer.
2.
Såfremt en udpeget myndighed i overensstemmelse med artikel 136, stk. 4, fastsætter en kontracyklisk buffersats på over 2,5 % af det samlede risikoeksponeringsbeløb beregnet i overensstemmelse med artikel 92, stk. 3, i forordning (EU) nr. 575/2013, sikrer medlemsstaterne, at følgende buffersatser finder anvendelse på relevante krediteksponeringer, der befinder sig i den pågældende udpegede myndigheds medlemsstat ("medlemsstat A"), med henblik på beregningen i henhold til stk. 1, herunder, hvis det er relevant, beregningen af det element af konsolideret kapital, der vedrører det pågældende institut:
a)
indenlandsk godkendte institutter anvender den pågældende buffersats på over 2,5 % af det samlede risikoeksponeringsbeløb.
b)
institutter, der er godkendt i en anden medlemsstat, anvender en kontracyklisk buffersats på 2,5 % af det samlede risikoeksponeringsbeløb, såfremt den udpegede myndighed i den medlemsstat, hvor institutterne er godkendt, ikke har anerkendt buffersatsen på over 2,5 % i overensstemmelse med artikel 137, stk. 1.
c)
institutter, der er godkendt i en anden medlemsstat, anvender den kontracykliske buffersats, som den udpegede myndighed i medlemsstat A har fastsat, såfremt den udpegede myndighed i den medlemsstat, hvor institutterne er godkendt, har anerkendt buffersatsen i overensstemmelse med artikel 137.
3.
Såfremt den kontracykliske buffersats, der er fastsat af den relevante tredjelandsmyndighed i et tredjeland, er på over 2,5 % af det samlede risikoeksponeringsbeløb beregnet i overensstemmelse med artikel 92, stk. 3, i forordning (EU) nr. 575/2013, sikrer medlemsstaterne, at følgende buffersatser finder anvendelse på relevante krediteksponeringer, der befinder sig i det pågældende tredjeland, med henblik på beregningen i henhold til stk. 1, herunder, såfremt det er relevant, beregningen af det element af konsolideret kapital, der vedrører det pågældende institut:
a)
institutterne anvender en kontracyklisk buffersats på 2,5 % af det samlede risikoeksponeringsbeløb, såfremt den udpegede myndighed i den medlemsstat, hvor institutterne er godkendt, ikke har anerkendt buffersatsen på over 2,5 % i overensstemmelse med artikel 137, stk. 1
b)
institutterne anvender den kontracykliske buffersats, som den relevante tredjelandsmyndighed har fastsat, såfremt den udpegede myndighed i den medlemsstat, hvor institutterne er godkendt, har anerkendt buffersatsen i overensstemmelse med artikel 137.
4.
Relevante krediteksponeringer omfatter alle andre eksponeringsklasser end dem, der er omhandlet i artikel 112, litra a)-f), i forordning (EU) nr. 575/2013, og som er omfattet af:
a)
kapitalgrundlagskravene for kreditrisiko i henhold til tredje del, afsnit II, i nævnte forordning
b)
såfremt eksponeringen er i handelsbeholdningen, kapitalgrundlagskrav for specifik risiko i henhold til tredje del, afsnit IV, kapitel 2, i nævnte forordning eller forøget misligholdelses- og migrationsrisiko i henhold til tredje del, afsnit IV, kapitel 5, i nævnte forordning
c)
såfremt eksponeringen er en securitisering, kapitalgrundlagskravene i henhold til tredje del, afsnit II, kapitel 5, i nævnte forordning.
5.
Institutterne identificerer en relevant krediteksponerings geografiske beliggenhed i overensstemmelse med de reguleringsmæssige tekniske standarder, der vedtages i henhold til stk. 7.
6.
For så vidt angår den beregning, der er fastsat i stk. 1, gælder følgende:
a)
en kontracyklisk buffersats for en medlemsstat finder anvendelse fra den dato, der er angivet i de oplysninger, der offentliggøres i overensstemmelse med artikel 136, stk. 7, litra e), eller artikel 137, stk. 2, litra c), hvis beslutningen bevirker, at buffersatsen forhøjes
b)
en kontracyklisk buffersats for et tredjeland finder anvendelse 12 måneder efter den dato, hvor en ændring i buffersatsen er blevet meddelt af den relevante tredjelandsmyndighed, uanset om den pågældende myndighed kræver, at institutter, der er etableret i dette tredjeland, skal anvende ændringen inden for en kortere frist, hvis beslutningen bevirker, at buffersatsen forhøjes, jf. dog litra c)
c)
såfremt den udpegede myndighed i instituttets hjemland fastsætter den kontracykliske buffersats for et tredjeland i henhold til artikel 139, stk. 2 eller 3, eller anerkender den kontracykliske buffersats i et tredjeland i medfør af artikel 137, finder denne buffersats anvendelse fra den dato, der er angivet i de oplysninger, der er offentliggøres i overensstemmelse med artikel 139, stk. 5, litra c), eller artikel 137, stk. 2, litra c), hvis beslutningen bevirker, at buffersatsen forhøjes
d)
en kontracyklisk buffersats finder anvendelse umiddelbart, hvis beslutningen bevirker, at buffersatsen reduceres.
For så vidt angår litra b) anses en ændring af den kontracykliske buffersats for et tredjeland for at være meddelt på den dato, hvor den offentliggøres af den relevante tredjelandsmyndighed i overensstemmelse med de gældende nationale regler.
7.
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere den metode, der skal anvendes til at identificere den geografiske beliggenhed af de relevante krediteksponeringer, der er omhandlet i stk. 5.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 1. januar 2014.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er omhandlet i første afsnit, i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Afdeling III
Kapitalbevaringsforanstaltninger
Artikel 141
Restriktioner på udlodninger
▼M5
1.
Institutter, som opfylder det kombinerede bufferkrav, må ikke foretage udlodninger i forbindelse med egentlig kernekapital i et sådant omfang, at det reducerer den egentlige kernekapital til et niveau, hvor det kombinerede bufferkrav ikke længere er opfyldt.
2.
Institutter, der ikke opfylder det kombinerede bufferkrav, skal beregne det maksimale udlodningsbeløb (MUB) i overensstemmelse med stk. 4 og skal underrette den kompetente myndighed herom.
Såfremt første afsnit finder anvendelse, må instituttet ikke foretage følgende handlinger, før det har beregnet MUB:
a)
foretage udlodning i forbindelse med egentlig kernekapital
▼C4
b)
indføre en forpligtelse til at betale variabel aflønning eller skønsmæssigt fastsatte pensionsydelser eller betale variabel aflønning, såfremt forpligtelsen til at betale blev indført på et tidspunkt, hvor instituttet ikke opfyldte det kombinerede bufferkrav, eller
▼M5
c)
foretage betalinger i forbindelse med hybride kernekapitalinstrumenter.
3.
Såfremt et institut ikke opfylder eller overskrider det kombinerede bufferkrav, må det ikke udlodde mere end MUB som beregnet i overensstemmelse med stk. 4 ved de handlinger, der er omhandlet i stk. 2, andet afsnit, litra a), b) og c).
4.
Institutter skal beregne MUB ved at multiplicere det beløb, der beregnes i overensstemmelse med stk. 5, med den faktor, der fastsættes i overensstemmelse med stk. 6. MUB reduceres med ethvert beløb, som følger af de handlinger, der er omhandlet i stk. 2, andet afsnit, litra a), b) eller c).
5.
Det beløb, der skal multipliceres i overensstemmelse med stk. 4, består af:
a)
ethvert foreløbigt overskud, som ikke indgår i den egentlige kernekapital i henhold til artikel 26, stk. 2, i forordning (EU) nr. 575/2013, fraregnet enhver udlodning af overskud eller enhver betaling, som følger af de handlinger, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 2, andet afsnit, litra a), b) eller c),
plus
b)
ethvert overskud ved årets udgang, som ikke indgår i den egentlige kernekapital i henhold til artikel 26, stk. 2, i forordning (EU) nr. 575/2013, fraregnet enhver udlodning af overskud eller enhver betaling, som følger af de handlinger, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 2, andet afsnit, litra a), b) eller c)
minus
c)
beløb, som skulle betales i skat, hvis de poster, der er omhandlet i litra a) og b), blev overført.
6.
Faktoren bestemmes som følger:
a)
såfremt den egentlige kernekapital, som instituttet opretholder, og som ikke anvendes til at opfylde kapitalgrundlagskravene fastsat i artikel 92, stk. 1, litra a), b) og c), i forordning (EU) nr. 575/2013 og kravet om yderligere kapitalgrundlag til afhjælpning af andre risici end risikoen for overdreven gearing fastsat i nærværende direktivs artikel 104, stk. 1, litra a), udtrykt som en procentdel af det samlede risikoeksponeringsbeløb beregnet i overensstemmelse med nævnte forordnings artikel 92, stk. 3, befinder sig i det kombinerede bufferkravs første (dvs. nedre) kvartil, er faktoren 0
b)
såfremt den egentlige kernekapital, som instituttet opretholder, og som ikke anvendes til at opfylde kapitalgrundlagskravene fastsat i artikel 92, stk. 1, litra a), b) og c), i forordning (EU) nr. 575/2013 og kravet om yderligere kapitalgrundlag til afhjælpning af andre risici end risikoen for overdreven gearing fastsat i nærværende direktivs artikel 104, stk. 1, litra a), udtrykt som en procentdel af det samlede risikoeksponeringsbeløb beregnet i overensstemmelse med nævnte forordnings artikel 92, stk. 3, befinder sig i det kombinerede bufferkravs anden kvartil, er faktoren 0,2
c)
såfremt den egentlige kernekapital, som instituttet opretholder, og som ikke anvendes til at opfylde kapitalgrundlagskravene fastsat i artikel 92, stk. 1, litra a), b) og c), i forordning (EU) nr. 575/2013 og kravet om yderligere kapitalgrundlag til afhjælpning af andre risici end risikoen for overdreven gearing fastsat i nærværende direktivs artikel 104, stk. 1, litra a), udtrykt som en procentdel af det samlede risikoeksponeringsbeløb beregnet i overensstemmelse med nævnte forordnings artikel 92, stk. 3, befinder sig i det kombinerede bufferkravs tredje kvartil, er faktoren 0,4
▼C4
d)
såfremt den egentlige kernekapital, som instituttet opretholder, og som ikke anvendes til at opfylde kapitalgrundlagskravene fastsat i artikel 92, stk. 1, litra a), b) og c), i forordning (EU) nr. 575/2013 og kravet om yderligere kapitalgrundlag til afhjælpning af andre risici end risikoen for overdreven gearing fastsat i nærværende direktivs artikel 104, stk. 1, litra a), udtrykt som en procentdel af det samlede risikoeksponeringsbeløb beregnet i overensstemmelse med nævnte forordnings artikel 92, stk. 3, befinder sig i det kombinerede bufferkravs fjerde (dvs. øvre) kvartil, er faktoren 0,6.
▼M5
Den nedre og øvre grænse for det kombinerede bufferkravs kvartiler beregnes som følger:
hvor:
Qn = den berørte kvartils ordenstal.
▼B
7.
De restriktioner, som er omhandlet i denne artikel, finder kun anvendelse på betalinger, der medfører en reduktion af egentlig kernekapital eller en reduktion af overskuddet, og hvor suspension af betaling eller manglende betaling ikke er ensbetydende med misligholdelse eller en betingelse for at iværksætte insolvensbehandling i henhold til den ordning, der gælder for instituttet.
8.
Såfremt et institut ikke opfylder det kombinerede bufferkrav og har til hensigt at udlodde overskud, der kan udloddes, eller foretage en handling som omhandlet i stk. 2, andet afsnit, litra a), b) og c), underretter det den kompetente myndighed og oplyser følgende:
a)
størrelsen af den kapital, som instituttet opretholder, fordelt på:
b)
størrelsen af det foreløbige overskud og overskuddet ved årets udgang
c)
MUB beregnet i overensstemmelse med stk. 4
d)
størrelsen af de overskud, der kan udloddes, som det har til hensigt at afsætte til:
iii)
betalinger i forbindelse med hybride kernekapitalinstrumenter
iv)
betaling af variabel løn eller skønsmæssigt fastsatte pensionsydelser, enten ved at indføre en ny forpligtelse til at betale eller betale i henhold til en forpligtelse til at betale indført på et tidspunkt, hvor instituttet ikke opfyldte det kombinerede bufferkrav.
9.
Institutterne træffer foranstaltninger med henblik på at sikre, at størrelsen af de overskud, der kan udloddes, og MUB beregnes nøjagtigt, og skal på anmodning kunne dokumentere den nøjagtighed over for den kompetente myndighed.
10.
For så vidt angår stk. 1 og 2 omfatter udlodning i forbindelse med egentlig kernekapital følgende:
a)
udbetaling af kontant udbytte
b)
udlodning af helt eller delvist betalte fondsaktier eller andre kapitalinstrumenter, der er omhandlet i artikel 26, stk. 1, litra a), i forordning (EU) nr. 575/2013
c)
indløsning eller tilbagekøb, som et institut foretager af egne aktier eller andre kapitalinstrumenter, der er omhandlet i artikel 26, stk. 1, litra a), i nævnte forordning
d)
tilbagebetaling af beløb betalt i forbindelse med de kapitalinstrumenter, der er omhandlet i artikel 26, stk. 1, litra a), i nævnte forordning
e)
udlodning af poster, der er omhandlet i artikel 26, stk. 1, litra b)-e), i nævnte forordning.
▼M5
Artikel 141a
Manglende opfyldelse af det kombinerede bufferkrav
Et institut anses for ikke at opfylde det kombinerede bufferkrav med henblik på artikel 141, når det ikke har kapitalgrundlag af den størrelse og den kvalitet, der kræves for samtidig at opfylde det kombinerede bufferkrav og hvert af følgende krav i:
a)
artikel 92, stk. 1, litra a), i forordning (EU) nr. 575/2013 og kravet om yderligere kapitalgrundlag til afhjælpning af andre risici end risikoen for overdreven gearing i henhold til nærværende direktivs artikel 104, stk. 1, litra a)
b)
artikel 92, stk. 1, litra b), i forordning (EU) nr. 575/2013 og kravet om yderligere kapitalgrundlag til afhjælpning af andre risici end risikoen for overdreven gearing i henhold til nærværende direktivs artikel 104, stk. 1, litra a)
c)
artikel 92, stk. 1, litra c), i forordning (EU) nr. 575/2013 og kravet om yderligere kapitalgrundlag til afhjælpning af andre risici end risikoen for overdreven gearing i henhold til nærværende direktivs artikel 104, stk. 1, litra a).
▼B
Artikel 142
Kapitalbevaringsplan
1.
Såfremt et institut ikke opfylder det kombinerede bufferkrav, udarbejder det en kapitalbevaringsplan og forelægger den for den kompetente myndighed senest fem arbejdsdage efter at have konstateret, at det ikke opfylder nævnte krav, medmindre den kompetente myndighed tillader en længere frist på op til ti dage.
►C2
De kompetente myndigheder udsteder kun sådanne tilladelser på grundlag af et instituts individuelle situation ◄ under hensyntagen til omfanget og kompleksiteten af instituttets aktiviteter.
2.
Kapitalbevaringsplanen skal indeholde følgende:
a)
overslag over indtægter og udgifter og en prognosticeret balance
b)
foranstaltninger til at øge instituttets kapitalprocenter
c)
en plan og tidsramme for forhøjelse af kapitalgrundlaget med det formål at opfylde det kombinerede bufferkrav fuldt ud
d)
oplysninger, som den kompetente myndighed finder nødvendige for at kunne foretage den vurdering, der er fastsat i stk. 3.
▼C3
3.
Den kompetente myndighed vurderer kapitalbevaringsplanen og godkender kun planen, hvis den mener, at det med planen, hvis den gennemføres, med rimelighed kan forventes, at der kan bevares eller rejses tilstrækkelig kapital til at sætte instituttet i stand til at opfylde det kombinerede bufferkrav inden for en frist, som den kompetente myndighed anser for passende.
▼B
4.
Hvis den kompetente myndighed ikke godkender kapitalbevaringsplanen i overensstemmelse med stk. 3, pålægger den en eller begge af følgende:
a)
kræver, at instituttet øger kapitalgrundlaget til bestemte niveauer inden for bestemte perioder
b)
udøver sine beføjelser i henhold til artikel 102og indfører strengere restriktioner for udlodninger end dem, der kræves i artikel 141.
AFSNIT VIII
DE KOMPETENTE MYNDIGHEDERS OPLYSNINGSPLIGT
Artikel 143
Generelle oplysningskrav
1.
De kompetente myndigheder offentliggør følgende oplysninger:
a)
ordlyden af de love, administrative bestemmelser og generelle retningslinjer, der er vedtaget i deres medlemsstat inden for tilsynsmæssig regulering
b)
måden, hvorpå de i EU-retten disponible valgmuligheder og skøn kan udøves
▼M5
c)
de generelle kriterier og metoder, som de benytter i forbindelse med den kontrol og vurdering, der er omhandlet i artikel 97, herunder kriterierne for anvendelse af proportionalitetsprincippet som omhandlet i artikel 97, stk. 4
▼M6
d)
uden at dette berører bestemmelserne i afsnit VII, kapitel 1, afdeling II, i nærværende direktiv eller i givet fald bestemmelserne i afsnit IV, kapitel 1, afdeling 2, i direktiv (EU) 2019/2033, de samlede statistiske data om centrale aspekter af gennemførelsen af rammebestemmelserne for forsigtighedstilsyn i de enkelte medlemsstater, herunder antallet og arten af tilsynsforanstaltninger, der træffes i overensstemmelse med nærværende direktivs artikel 102, stk. 1, litra a), og af administrative sanktioner, der pålægges i henhold til nærværende direktivs artikel 65.
▼B
2.
De oplysninger, der offentliggøres i overensstemmelse med stk. 1, skal være tilstrækkelig fyldestgørende til at muliggøre en meningsfuld sammenligning af de metoder, der benyttes af de kompetente myndigheder i de forskellige medlemsstater. Oplysningerne offentliggøres i et fælles format og ajourføres regelmæssigt. Oplysningerne skal være tilgængelige på en enkelt elektronisk adresse.
3.
EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på at fastlægge formatet, strukturen, indholdsfortegnelsen og den årlige offentliggørelsesdato for de oplysninger, der er nævnt i stk. 1.
EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 1. januar 2014.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 144
Specifikke oplysningskrav
1.
Med henblik på femte del i forordning (EU) nr. 575/2013 offentliggør de kompetente myndigheder følgende oplysninger:
a)
de generelle kriterier og metoder, som de har indført for at kontrollere overholdelsen af artikel 405-409 i forordning (EU) nr. 575/2013
b)
med forbehold af bestemmelserne i afsnit VII, kapitel 1, afdeling II, en kortfattet beskrivelse af resultatet af den tilsynsmæssige kontrol og en beskrivelse af de foranstaltninger, der træffes i tilfælde af manglende overholdelse af artikel 405-409 i forordning (EU) nr. 575/2013 konstateret på årsbasis.
2.
En kompetent myndighed i en medlemsstat, som gør brug af valgmuligheden i artikel 7, stk. 3, i forordning (EU) nr. 575/2013, offentliggør følgende oplysninger:
a)
de kriterier, som de anvender til at fastslå, at der hverken findes eller påtænkes indført materielle, praktiske eller lovbestemte hindringer for umiddelbar overførelse af kapitalgrundlag eller tilbagebetaling af forpligtelser
b)
antallet af moderinstitutter, der er omfattet af det valg, der er foretaget i henhold til artikel 7, stk. 3, i forordning (EU) nr. 575/2013, og hvor mange af disse, der har datterselskaber i et tredjeland
c)
sammenfattet for den pågældende medlemsstat:
i)
for moderinstituttet i en medlemsstat, der er omfattet af det valg, der er foretaget i henhold til artikel 7, stk. 3, i forordning (EU) nr. 575/2013, det samlede kapitalgrundlag på konsolideret grundlag, som datterselskaber i et tredjeland besidder
ii)
for moderinstitutter i en medlemsstat, der er omfattet af det valg, der er foretaget i henhold til artikel 7, stk. 3, i nævnte forordning, den procentdel, som kapitalgrundlaget i datterselskaber i et tredjeland udgør af det samlede kapitalgrundlag på konsolideret grundlag
iii)
for moderinstitutter i en medlemsstat, der er omfattet af det valg, der er foretaget i henhold til artikel 7, stk. 3, i nævnte forordning, den procentdel, som kapitalgrundlaget i datterselskaber i et tredjeland udgør af det samlede kapitalgrundlag i henhold til artikel 92 i nævnte forordning (EU) nr. 575/2013.
3.
De kompetente myndigheder, der gør brug af valgmuligheden i artikel 9, stk. 1, i forordning (EU) nr. 575/2013, offentliggør følgende:
a)
de kriterier, som de anvender til at fastslå, at der hverken findes eller påtænkes indført materielle, praktiske eller lovbestemte hindringer for umiddelbar overførelse af kapitalgrundlag eller tilbagebetaling af forpligtelser
b)
antallet af moderinstitutter, der er omfattet af det valg, der er foretaget i henhold til artikel 9, stk. 1, i forordning (EU) nr. 575/2013, og hvor mange af disse moderinstitutter, der har datterselskaber i et tredjeland
c)
sammenfattet for den pågældende medlemsstat:
i)
for moderinstitutter, der er omfattet af det valg, der er foretaget i henhold til artikel 9, stk. 1, i forordning (EU) nr. 575/2013, det samlede kapitalgrundlag i datterselskaber i et tredjeland
ii)
for moderinstitutter, der er omfattet af det valg, der er foretaget i henhold til artikel 9, stk. 1, i forordning (EU) nr. 575/2013, den procentdel, som kapitalgrundlaget i datterselskaber i et tredjeland udgør af det samlede kapitalgrundlag
iii)
for moderinstitutter, der er omfattet af det valg, der er foretaget i henhold til artikel 9, stk. 1, i forordning (EU) nr. 575/2013, den procentdel, som kapitalgrundlaget i datterselskaber i et tredjeland udgør af det samlede kapitalgrundlag i henhold til artikel 92 i nævnte forordning.
AFSNIT IX
DELEGEREDE RETSAKTER OG GENNEMFØRELSESRETSAKTER
Artikel 145
Delegerede retsakter
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 148 vedrørende følgende:
a)
præcisering af definitionerne fastsat i artikel 3 og 128 for at sikre en ensartet anvendelse af dette direktiv
b)
præcisering af definitionerne fastsat i artikel 4 og 128 for i forbindelse med anvendelsen af dette direktiv at tage hensyn til udviklingen på finansmarkederne
c)
tilpasning af terminologien og definitionerne fastsat i artikel 3 til senere retsakter om institutter og hermed beslægtede områder
d)
tilpasning af de i artikel 31, stk. 1 omhandlede beløb for at tage hensyn til udviklingen i Eurostats europæiske forbrugerprisindeks i overensstemmelse med og på samme tid som tilpasningerne efter artikel 4, stk. 7, i direktiv 2002/92/EF
e)
udvidelse af indholdet af den i artikel 33 og 34 omhandlede liste, som findes i bilag I, eller tilpasning af listens terminologi under hensyn til udviklingen på finansmarkederne
f)
identifikation af de områder, inden for hvilke de kompetente myndigheder skal udveksle oplysninger som fastsat i artikel 50
g)
tilpasning af bestemmelserne fastsat i artikel 76-88 og 98 for at tage hensyn til udviklingen på finansmarkederne, navnlig nye finansielle produkter, eller inden for regnskabsstandarder og -krav, som tager højde for EU-lovgivningen, eller med henblik på konvergens i tilsynspraksis
h)
udsættelse af offentliggørelsesforpligtelsen i overensstemmelse med artikel 89, stk. 3, andet afsnit, såfremt Kommissionens rapport som omhandlet i nævnte stykkes første afsnit, påpeger væsentlige negative følger
i)
tilpasning af de i artikel 23, stk. 1, fastsatte kriterier for at tage hensyn til den fremtidige udvikling og sikre en ensartet anvendelse af dette direktiv.
▼M5
Artikel 146
Gennemførelsesretsakter
En ændring af størrelsen af startkapitalen, jf. artikel 12 og afsnit IV, under hensyn til udviklingen på det økonomiske og monetære område vedtages som ved en gennemførelsesretsakt i overensstemmelse med undersøgelsesproceduren i artikel 147, stk. 2.
▼B
Artikel 147
Det Europæiske Bankudvalg
1.
Ved vedtagelse af gennemførelsesretsakter bistås Kommissionen af Det Europæiske Bankudvalg. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i artikel 3, stk. 2, i forordning (EU) nr. 182/2011.
2.
Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.
Artikel 148
Udøvelse af de delegerede beføjelser
1.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter på de i denne artikel anførte betingelser.
2.
De delegerede beføjelser i artikel 145 tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra den 17. juli 2013.
3.
Den i artikel 145omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af de delegerede retsakter, der allerede er i kraft.
4.
Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidig Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.
5.
En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 145 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på tre måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet eller Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med tre måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.
Artikel 149
Indsigelse mod de reguleringsmæssige tekniske standarder
Hvis Kommissionen i henhold til dette direktiv vedtager en reguleringsmæssig teknisk standard, som er identisk med det af EBA forelagte udkast til reguleringsmæssig teknisk standard, er fristen for indsigelse fra Europa-Parlamentets og Rådets side mod den pågældende reguleringsmæssige tekniske standard på en måned fra datoen for Kommissionens underretning. På Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ kan denne periode forlænges med en måned. Uanset artikel 13, stk. 1, andet afsnit, i forordning (EU) nr. 1093/2010 kan fristen for indsigelse fra Europa-Parlamentets og Rådets side mod den pågældende reguleringsmæssige tekniske standard om nødvendigt forlænges med yderligere en måned.
AFSNIT X
ÆNDRINGER AF DIREKTIV 2002/87/EF
Artikel 150
Ændringer af direktiv 2002/87/EF
I artikel 21a i direktiv 2002/87/EF foretages følgende ændringer:
b)
Stk. 3 erstattes af følgende:
"3.
For at sikre konsekvent anvendelse af de beregningsmetoder, der er opstillet i bilag I, del II i nærværende direktiv, sammenholdt med artikel 49, stk. 1, i forordning (EU) nr. 575/2013 og artikel 228, stk. 1, i direktiv 2009/138/EF, jf. dog artikel 6, stk. 4, i nærværende direktiv, skal ESA'erne gennem det blandede udvalg udarbejde udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder i forbindelse med artikel 6, stk. 2, i nærværende direktiv.
ESA'erne forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest fem måneder inden anvendelsesdatoen i artikel 309, stk. 1, i direktiv 2009/138/EF.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i henholdsvis forordning (EU) nr. 1093/2010, forordning (EU) nr. 1094/2010 og forordning (EU) nr. 1095/2010."
AFSNIT XI
OVERGANGSBESTEMMELSER OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
KAPITEL 1
Overgangsbestemmelser om tilsyn med institutter, som udøver retten til fri etablering og fri udveksling af tjenesteydelser
Artikel 151
Anvendelsesområde
1.
Bestemmelserne i dette kapitel finder anvendelse i stedet for artikel 40, 41, 43, 49, 50 og 51, indtil den dato, på hvilken likviditetsdækningskravet anvendes i overensstemmelse med den delegerede retsakt, der vedtages i overensstemmelse med artikel 460 i forordning (EU) nr. 575/2013.
2.
For at sikre, at indfasningen af tilsynsordninger for likviditet er helt på linje med udviklingen af ensartede likviditetsbestemmelser, tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 145 om udsættelse af den i stk. 1 nævnte dato med op til to år, hvis der ikke er indført ensartede likviditetsbestemmelser i Unionen, fordi internationale standarder for likviditetstilsyn endnu ikke er vedtaget på den dato, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 1.
Artikel 152
Indberetningskrav
Værtslandene kan til statistisk brug kræve, at alle de kreditinstitutter, der har en filial på deres område, regelmæssigt indsender en rapport til de pågældende værtslandes kompetente myndigheder om den virksomhed, som de udøver i de pågældende værtslande.
Til varetagelse af de opgaver, der påhviler værtslandene i henhold til artikel 156, kan de kræve de samme oplysninger af filialer af kreditinstitutter, der har hjemsted i andre medlemsstater, som de kræver af indenlandske kreditinstitutter.
Artikel 153
Foranstaltninger truffet af de kompetente myndigheder i hjemlandet i forbindelse med de aktiviteter, der udøves i værtslandet
1.
Når de kompetente myndigheder i værtslandet konstaterer, at et kreditinstitut, der har en filial eller leverer tjenesteydelser på dets område, ikke overholder de lovregler, som værtslandet har vedtaget i medfør af dette direktivs bestemmelser, og som giver værtslandets myndigheder kompetence, anmoder de det pågældende kreditinstitut om at afhjælpe dets manglende overholdelse.
2.
Tager det pågældende kreditinstitut ikke de nødvendige skridt, underretter værtslandets kompetente myndigheder hjemlandets kompetente myndigheder herom.
3.
Hjemlandets kompetente myndigheder træffer da så hurtigt som muligt de nødvendige foranstaltninger med henblik på at sikre, at kreditinstituttet afhjælper dets manglende overholdelse. Karakteren af disse foranstaltninger meddeles værtslandets kompetente myndigheder.
4.
Hvis det pågældende kreditinstitut til trods for de foranstaltninger, der er truffet af hjemlandet, eller hvis disse foranstaltninger viser sig at være utilstrækkelige, eller hjemlandet ikke har truffet nogen foranstaltninger, fortsat overtræder de i værtslandet gældende lovregler som nævnt i stk. 1, kan værtslandet efter at have underrettet de kompetente myndigheder i hjemlandet herom træffe passende foranstaltninger for at forebygge eller straffe yderligere overtrædelser, og om nødvendigt forhindre, at kreditinstituttet indleder yderligere aktiviteter på dets område. Medlemsstaterne sikrer, at de for disse foranstaltninger nødvendige retslige dokumenter kan forkyndes for kreditinstitutterne på medlemsstaternes område.
Artikel 154
Retsbevarende foranstaltninger
Inden den i artikel 153 fastsatte procedure iværksættes, kan værtslandets kompetente myndigheder i særlig hastende tilfælde iværksætte nødvendige retsbevarende foranstaltninger for at beskytte indskyderes, investorers og andre tjenesteydelsesmodtageres interesser. Kommissionen og de øvrige berørte medlemsstaters kompetente myndigheder skal hurtigst muligt underrettes om sådanne foranstaltninger.
Kommissionen kan, efter at have hørt de berørte medlemsstaters kompetente myndigheder, bestemme, at den pågældende medlemsstat skal ændre eller ophæve disse foranstaltninger.
Artikel 155
Ansvar
1.
Ansvaret for forsigtighedstilsyn med et institut, herunder tilsyn med de i henhold til artikel 33 og 34 udøvede aktiviteter, påhviler hjemlandets kompetente myndigheder; dette berører ikke de bestemmelser i dette direktiv, der pålægger værtslandets kompetente myndigheder et ansvar.
2.
Stk. 1 er ikke til hinder for, at der føres tilsyn på et konsolideret grundlag ifølge dette direktiv.
3.
De kompetente myndigheder i en medlemsstat tager ved udførelsen af deres generelle opgaver behørigt hensyn til de potentielle virkninger, som deres beslutninger kan have på stabiliteten af det finansielle system i alle andre berørte medlemsstater, og navnlig i nødsituationer, på grundlag af de oplysninger, der er til rådighed på det relevante tidspunkt.
Artikel 156
Likviditetstilsyn
Værtslandene har i samarbejde med hjemlandets kompetente myndigheder ansvaret for tilsyn med likviditeten i kreditinstitutters filialer, indtil yderligere koordinering har fundet sted.
Med forbehold af de foranstaltninger, der måtte være nødvendige for at styrke Det Europæiske Monetære System, bevarer værtslandene det fulde ansvar for de foranstaltninger, der iværksættes som led i deres pengepolitik.
Sådanne foranstaltninger må ikke føre til forskelsbehandling eller mere restriktiv behandling af kreditinstitutter, der er meddelt tilladelse i en anden medlemsstat.
Artikel 157
Samarbejde om tilsyn
Med henblik på at føre tilsyn med virksomheden i institutter, som udøver virksomhed i en eller flere andre medlemsstater end den, hvor de har hjemsted, navnlig gennem en filial, arbejder de kompetente myndigheder i de pågældende medlemsstater tæt sammen. De meddeler hinanden alle sådanne oplysninger om ledelsen og ejerforholdet i disse institutter, som vil kunne lette tilsynet med disse og undersøgelsen af betingelserne for meddelelse af tilladelse, samt alle de oplysninger, der vil kunne lette overvågningen af disse institutter, i særdeleshed med hensyn til likviditet, solvens, indskudsgaranti, begrænsning af store eksponeringer, administrativ og regnskabsmæssig praksis og interne kontrolmekanismer.
Artikel 158
Væsentlige filialer
1.
De kompetente myndigheder i et værtsland kan fremsætte en anmodning til den konsoliderende tilsynsmyndighed i de tilfælde, hvor artikel 112, stk. 1, finder anvendelse, eller til de kompetente myndigheder i hjemlandet om, at en filial af et institut, der ikke er et investeringsselskab underlagt artikel 95 i forordning (EU) nr. 575/2013, anses for at være væsentlig.
2.
Anmodningen skal indeholde begrundelserne for, at filialen skal anses for at være væsentlig, navnlig med hensyn til følgende:
a)
filialen har en markedsandel i form af indskud på over 2 % i værtslandet
b)
den betydning, som suspensionen eller ophøret af instituttets virksomhed sandsynligvis vil få for den systemiske likviditet og betalings-, clearings- og afviklingssystemerne i værtslandet
c)
filialens størrelse og betydning med hensyn til antal kunder i værtslandets banksystem eller finansielle system.
De kompetente myndigheder i hjemlandet og i værtslandet og den konsoliderende tilsynsmyndighed, hvis artikel 112, stk. 1, finder anvendelse, skal gøre alt, hvad der står i deres magt, for at nå frem til en fælles beslutning om udpegningen af en filial som værende væsentlig.
Er der ikke truffet en fælles beslutning inden for to måneder efter modtagelsen af den i første afsnit omhandlede anmodning, træffer de kompetente myndigheder i værtslandet inden for en periode på yderligere to måneder selv beslutning om, hvorvidt filialen er væsentlig. I forbindelse med beslutningstagningen tager de kompetente myndigheder i værtslandet hensyn til eventuelle synspunkter og forbehold fremsat af de konsoliderende tilsynsmyndigheder eller de kompetente myndigheder i hjemlandet.
De i andet og tredje afsnit omhandlede beslutninger anføres i et dokument, der indeholder de fulde begrundelser og sendes til de berørte kompetente myndigheder, og anses for at være afgørende og anvendes af de kompetente myndigheder i de berørte medlemsstater.
Udpegningen af en filial som værende væsentlig berører ikke de kompetente myndigheders rettigheder og ansvar i henhold til dette direktiv.
3.
De kompetente myndigheder i hjemlandet meddeler de kompetente myndigheder i et værtsland, hvor en væsentlig filial er etableret, de i artikel 117, stk. 1, litra c) og d), omhandlede oplysninger og udfører de i artikel 112, stk. 1, litra c), omhandlede opgaver i samarbejde med de kompetente myndigheder i værtslandet.
4.
Bliver en kompetent myndighed i et hjemland bekendt med en nødsituation som omhandlet i artikel 114, stk. 1, advarer den, så snart det er praktisk muligt, de i artikel 58, stk. 4, og i artikel 59, stk. 1, omhandlede myndigheder.
5.
Når artikel 116 ikke finder anvendelse, opretter og leder de kompetente myndigheder, der fører tilsyn med et institut med væsentlige filialer i andre medlemsstater, et kollegium af tilsynsførende, som skal lette opnåelsen af en fælles beslutning om udpegningen af en filial som værende væsentlig i henhold til stk. 2
►C2
og udveksling af oplysninger i henhold til artikel 50.
◄ Oprettelsen og driften af kollegiet baseres på skriftlige bestemmelser, der efter høring af de berørte kompetente myndigheder fastlægges af den kompetente myndighed i hjemlandet. Den kompetente myndighed i hjemlandet afgør, hvilke kompetente myndigheder der deltager i et møde eller en aktivitet i kollegiet.
6.
Den beslutning, som hjemlandets kompetente myndighed træffer, tager hensyn til relevansen af den tilsynsaktivitet, der skal planlægges eller koordineres, for disse myndigheder, navnlig den mulige indvirkning på det finansielle systems stabilitet i de berørte medlemsstater, jf. artikel 155, stk. 3, og de forpligtelser, der er omhandlet i stk. 2 i denne artikel.
7.
Hjemlandets kompetente myndighed skal på forhånd holde alle medlemmer af kollegiet fuldt underrettet om afholdelsen af sådanne møder, de vigtigste emner, der skal drøftes, og de aktiviteter, der skal overvejes. Hjemlandets kompetente myndighed holder også rettidigt alle medlemmer af kollegiet fuldt underrettet om de tiltag, der vedtages på disse møder, eller de foranstaltninger, der gennemføres.
Artikel 159
Kontrol på stedet
1.
Hvis et institut, der er meddelt tilladelse i en medlemsstat, udøver virksomhed gennem en filial etableret i en anden medlemsstat, sikrer værtslandet, at hjemlandets kompetente myndigheder efter meddelelse herom til værtslandets kompetente myndigheder selv eller gennem bemyndigede personer kan udføre kontrol på stedet af de oplysninger, der er nævnt i artikel 50.
2.
Hjemlandets kompetente myndigheder kan ligeledes få adgang til at udføre kontrol på stedet af filialer efter en af de andre procedurer, der er fastsat i artikel 118.
3.
Stk. 1 og 2 er ikke til hinder for den ret, som værtslandets kompetente myndigheder har til kontrol på stedet af filialer etableret på deres område med henblik på varetagelsen af de opgaver, der påhviler dem i henhold til dette direktiv.
▼M5
KAPITEL 1a
Overgangsbestemmelser vedrørende finansielle holdingselskaber og blandede finansielle holdingselskaber
Artikel 159a
Overgangsbestemmelser vedrørende godkendelse af finansielle holdingselskaber og blandede finansielle holdingselskaber
Finansielle moderholdingselskaber og blandede finansielle moderholdingselskaber, der allerede findes den 27. juni 2019, skal ansøge om godkendelse i henhold til artikel 21a senest den 28. juni 2021. Hvis et finansielt holdingselskab eller et blandet finansielt holdingselskab ikke ansøger om godkendelse senest den 28. juni 2021, træffes passende foranstaltninger i henhold til artikel 21a, stk. 6.
I overgangsperioden som omhandlet i nærværende artikels stk. 1 har de kompetente myndigheder alle de nødvendige tilsynsbeføjelser, som de tillægges i medfør af dette direktiv med hensyn til finansielle holdingselskaber og blandede finansielle holdingselskaber, der er underlagt godkendelse i henhold til artikel 21a med henblik på konsolideret tilsyn.
▼B
KAPITEL 2
Overgangsbestemmelser om kapitalbuffere
Artikel 160
Overgangsbestemmelser om kapitalbuffere
1.
Ved denne artikel ændres kravene i artikel 129 og 130 i en overgangsperiode fra 1. januar 2016 til 31. december 2018.
2.
I perioden fra 1. januar til 31. december 2016
a)
skal kapitalbevaringsbufferen bestå af egentlig kernekapital svarende til 0,625 % af den samlede værdi af instituttets risikovægtede eksponering beregnet i overensstemmelse med artikel 92, stk. 3, i forordning (EU) nr. 575/2013
b)
skal den institutspecifikke kontracykliske kapitalbuffer højst svare til 0,625 % af den samlede værdi af instituttets risikovægtede eksponering beregnet i overensstemmelse med artikel 92, stk. 3, i forordning (EU) nr. 575/2013.
3.
I perioden fra 1. januar til 31. december 2017
a)
skal kapitalbevaringsbufferen bestå af egentlig kernekapital svarende til 1,25 % af den samlede værdi af instituttets risikovægtede eksponering beregnet i overensstemmelse med artikel 92, stk. 3, i forordning (EU) nr. 575/2013
b)
skal den institutspecifikke kontracykliske kapitalbuffer højst svare til 1,25 % af den samlede værdi af instituttets risikovægtede eksponering beregnet i overensstemmelse med artikel 92, stk. 3, i forordning (EU) nr. 575/2013.
4.
I perioden fra 1. januar til 31. december 2018
a)
skal kapitalbevaringsbufferen bestå af egentlig kernekapital svarende til 1,875 % af den samlede værdi af instituttets risikovægtede eksponering beregnet i overensstemmelse med artikel 92, stk. 3, i forordning (EU) nr. 575/2013
b)
skal den institutspecifikke kontracykliske kapitalbuffer højst svare til 1,875 % af den samlede værdi af instituttets risikovægtede eksponering beregnet i overensstemmelse med artikel 92, stk. 3, i forordning (EU) nr. 575/2013.
5.
Kravet om en kapitalbevaringsplan og de restriktioner for udlodninger, der er omhandlet i artikel 141 og 142, finder anvendelse i overgangsperioden fra 1. januar 2016 til 31. december 2018, såfremt institutterne ikke opfylder de kombinerede bufferkrav, der tager højde for de krav, der er fastsat i nærværende artikels stk. 2, 3 og 4.
6.
Medlemsstaterne kan fastsætte en kortere overgangsperiode end den, der er angivet i stk. 1-4, og dermed indføre kapitalbevaringsbufferen og den kontracykliske kapitalbuffer fra den 31. december 2013. Hvis en medlemsstat fastsætter en sådan kortere overgangsperiode, underretter den de relevante parter, herunder Kommissionen, ESRB, EBA og det relevante tilsynskollegium herom. En sådan kortere overgangsperiode anerkendes af andre medlemsstater. Hvis en anden medlemsstat anerkender en sådan kortere overgangsperiode, underretter den Kommissionen, ESRB, EBA og det relevante tilsynskollegium herom.
7.
Hvis en medlemsstat fastsætter en kortere overgangsperiode for den kontracykliske kapitalbuffer, finder den kortere periode kun anvendelse med henblik på beregning af den institutspecifikke kontracykliske kapitalbuffer i de institutter, der er godkendt i den medlemsstat, som den udpegede myndighed er ansvarlig for.
KAPITEL 3
Afsluttende bestemmelser
Artikel 161
Gennemgang og rapport
1.
Kommissionen foretager periodisk gennemgang af gennemførelsen af dette direktiv med henblik på at sikre, at dets gennemførelse ikke fører til åbenbar forskelsbehandling mellem institutter på grundlag af deres juridiske struktur eller ejerskabsmodel.
2.
Efter gennemgang forelægger Kommissionen inden den 30. juni 2016 i tæt samarbejde med EBA Europa-Parlamentet og Rådet en rapport, om nødvendigt ledsaget af et forslag til en lovgivningsmæssig retsakt, om bestemmelserne om aflønning i dette direktiv og forordning (EU) nr. 575/2013, idet der tages højde for den internationale udvikling, navnlig med hensyn til:
a)
deres effektivitet, gennemførelse og håndhævelse, herunder en identifikation af de eventuelle huller, der er opstået i forbindelse med anvendelsen af proportionalitetsprincippet på nævnte bestemmelser
b)
virkningen af overholdelsen af princippet i artikel 94, stk. 1, litra g), for så vidt angår
i)
konkurrenceevnen og det finansielle systems stabilitet og
ii)
alle medarbejdere, der reelt og fysisk arbejder i datterselskaber, som er etableret uden for EØS af moderinstitutter, der er etableret i EØS.
Ved denne gennemgang undersøges det navnlig, hvorvidt principperne i artikel 94, stk. 1, litra f), fortsat bør gælde for medarbejdere, der er omfattet af litra b), nr. ii) i første afsnit.
3.
Fra 2014 offentliggør EBA i samarbejde med EIOPA og ESMA hvert andet år en rapport med en analyse af, i hvilket omfang medlemsstaternes lovgivning henviser til eksterne kreditvurderinger med reguleringsmæssige formål, og om de foranstaltninger, som medlemsstaterne har truffet for at reducere sådanne henvisninger. Disse rapporter skal beskrive, hvordan de kompetente myndigheder opfylder deres forpligtelser i artikel 77, stk. 1 og 3, og i artikel 79, litra b). Disse rapporter beskriver desuden omfanget af tilsynsmæssig konvergens i denne henseende.
4.
Senest den 31. december 2014 gennemgår og aflægger Kommissionen rapport om anvendelsen af artikel 108 og 109 og forelægger Europa-Parlamentet og Rådet denne rapport, ledsaget, hvis det er hensigtsmæssigt, af et lovgivningsforslag.
5.
Senest den 31. december 2016 gennemgår og aflægger Kommissionen rapport om de resultater, der er opnået i henhold til artikel 91, stk. 11, herunder om det er hensigtsmæssigt at foretage benchmarking af praksisser for mangfoldighed, under hensyntagen til enhver relevant udvikling i Unionen og international udvikling og forelægger Europa-Parlamentet og Rådet denne rapport ledsaget, hvis det er hensigtsmæssigt, af et lovgivningsforslag.
6.
Senest den 31. december 2015 hører Kommissionen ESRB, EBA, EIOPA, ESMA og andre relevante parter om effektiviteten af aftalerne om udveksling af oplysninger i henhold til dette direktiv, både under normale omstændigheder og i perioder med stress.
7.
Senest den 31. december 2015 gennemgår og aflægger EBA rapport for Kommissionen om anvendelsen af bestemmelserne i dette direktiv og forordning (EU) nr. 575/2013 om Unionens og medlemsstaternes samarbejde med tredjelande. Denne rapport skal identificere eventuelle områder, der kræver yderligere udvikling med hensyn til samarbejde og udveksling af oplysninger. EBA offentliggør denne rapport.
8.
EBA undersøger på mandat fra Kommissionen, om de enheder i den finansielle sektor, der erklærer, at de udøver deres virksomhed i overensstemmelse med islamiske bankprincipper, er tilstrækkelig omfattet af nærværende direktiv og forordning (EU) nr. 575/2013. Kommissionen gennemgår EBA's rapport og forelægger, hvis det er hensigtsmæssigt, Europa-Parlamentet og Rådet et lovgivningsmæssigt forslag.
9.
Senest den 1. juli 2014 aflægger EBA rapport til Kommissionen om kreditinstitutters brug af og fordele ved ESCB-centralbankers langfristede markedsoperationer og tilsvarende støtteforanstaltninger med finansiering via centralbanken. På grundlag af den rapport og efter høring af ECB forelægger Kommissionen senest den 31. december 2014 Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om den faktiske brug af og fordelene ved disse markedsoperationer og tilsvarende støtteforanstaltninger med finansiering via centralbanken for kreditinstitutter, der er meddelt tilladelse i Unionen, og ledsager denne, hvis det er hensigtsmæssigt, af et lovgivningsmæssigt forslag om kreditinstitutters brug af og fordele ved sådanne markedsoperationer og tilsvarende støtteforanstaltninger med finansiering via centralbanken.
▼M5
10.
Senest den 31. december 2023 gennemgår og aflægger Kommissionen rapport om gennemførelsen og anvendelsen af de tilsynsbeføjelser, der er omhandlet i artikel 104, stk. 1, litra j) og l), og forelægger Europa-Parlamentet og Rådet en rapport.
▼B
Artikel 162
Gennemførelse
1.
Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest den 31. december 2013 de nødvendige love og administrative bestemmelser for at efterkomme dette direktiv.
▼C1
Medlemsstaterne anvender disse love og bestemmelser fra den 1. januar 2014.
▼B
Medlemsstaterne meddeler Kommissionen og EBA teksten til de vigtigste nationale love og bestemmelser, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv. Hvis de dokumenter, der ledsager medlemsstaternes underretning om gennemførelsesforanstaltninger, ikke er tilstrækkelige til fuldt ud at vurdere gennemførelsesbestemmelsernes overholdelse af visse bestemmelser i nærværende direktiv, kan Kommissionen efter EBA's anmodning med henblik på udførelsen af dens opgaver i henhold til forordning (EU) nr. 1093/2010 eller på eget initiativ pålægge medlemsstaterne at fremlægge mere detaljerede oplysninger om gennemførelsen af disse love og bestemmelser og dette direktiv.
2.
Uanset stk. 1 finder afsnit VII, kapitel 4, anvendelse fra den 1. januar 2016.
3.
De nødvendige love og administrative bestemmelser for at efterkomme artikel 94, stk. 1, litra g), skal kræve, at institutter anvender de deri fastsatte principper på løn, der er tildelt
►C1
for tjenesteydelser, som er leveret — eller for indsats — fra og med 2014, uanset om den forfalder på grundlag af kontrakter, der er indgået inden eller efter 1. januar 2014.
◄
4.
Lovene og bestemmelserne omhandlet i stk. 1 og 2 skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De skal også omfatte en erklæring om, at henvisninger i gældende love og administrative bestemmelser til de direktiver, der ophæves ved dette direktiv, skal betragtes som henvisninger til dette direktiv. De nærmere regler for henvisningerne og for affattelsen af den nævnte erklæring fastsættes af medlemsstaterne.
5.
Uanset stk. 1 i nærværende artikel finder artikel 131 anvendelse fra den 1. januar 2016. Medlemsstaterne gennemfører artikel 131, stk. 4 fra den 1. januar 2016 som følger:
a)
25 % af den G-SII-buffer, der fastsættes i overensstemmelse med artikel 131, stk. 4, i 2016
b)
50 % af den G-SII-buffer, der fastsættes i overensstemmelse med artikel 131, stk. 4, i 2017
c)
75 % af den G-SII-buffer, der fastsættes i overensstemmelse med artikel 131, stk. 4, i 2018 og
d)
100 % af den G-SII-buffer, der fastsættes i overensstemmelse med artikel 131, stk. 4, i 2019.
►C1
Uanset stk. 2 i nærværende artikel finder artikel 133 anvendelse fra 1. januar 2014.
◄
Artikel 163
Ophævelse
Direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF ophæves med virkning fra den 1. januar 2014.
Henvisninger til de ophævede direktiver betragtes som henvisninger til nærværende direktiv og forordning (EU) nr. 575/2013 og læses efter sammenligningstabellen i bilag II til nærværende direktiv og bilag IV til forordning (EU) nr. 575/2013.
Artikel 164
Ikrafttræden
Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 165
Adressater
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
BILAG I
LISTE OVER DE AKTIVITETER, DER ER OMFATTET AF GENSIDIG ANERKENDELSE
1.
At tage imod indskud og andre tilbagebetalingspligtige midler
2.
Udlånsvirksomhed, herunder bl.a. forbrugerkreditter, realkreditlån, factoring med eller uden regres og finansiering af handelstransaktioner (herunder forfaitering)
▼M3
4.
Betalingstjenester som defineret i artikel 4, nr. 3), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/2366 (
20
)
▼B
5.
Udstedelse og administration af andre betalingsmidler (f.eks. rejsechecks og bankveksler), i det omfang denne aktivitet ikke er dækket af punkt 4
7.
Transaktioner for egen eller kunders regning vedrørende:
a)
pengemarkedsinstrumenter (checks, veksler, indskudsbeviser m.v.)
c)
finansielle futures og options
d)
valuta- og renteinstrumenter
8.
Medvirken ved emission af værdipapirer og tjenesteydelser i forbindelse hermed
9.
Rådgivning til virksomheder vedrørende kapitalstruktur, industristrategi og dermed beslægtede spørgsmål og rådgivning samt tjenesteydelser vedrørende sammenslutning og opkøb af virksomheder
11.
Porteføljeforvaltning og -rådgivning
12.
Opbevaring og forvaltning af værdipapirer
15.
Udstedelse af elektroniske penge.
De tjenesteydelser og aktiviteter, der er omhandlet i bilag I, afsnit A og B direktiv 2004/39/EF er, når der henvises til de finansielle instrumenter, der er omhandlet i bilag I, afsnit C, i samme direktiv, omfattet af principperne om gensidig anerkendelse i overensstemmelse med nærværende direktiv.
BILAG II
SAMMENLIGNINGSTABEL
|
Nærværende direktiv
|
Direktiv 2006/48/EF
|
Direktiv 2006/49/EF
|
|
Artikel 1
|
Artikel 1, stk. 1
|
|
|
Artikel 2, stk. 1
|
|
|
|
Artikel 2, stk. 2
|
|
|
|
Artikel 2, stk. 3
|
|
|
|
Artikel 2, stk. 4
|
Artikel 1, stk. 2
|
|
|
Artikel 2, stk. 5
|
Artikel 2
|
|
|
Artikel 2, stk. 6
|
Artikel 1, stk. 3
|
|
|
Artikel 3
|
Artikel 4
|
|
|
Artikel 3, stk. 1, nr. 53
|
Artikel 4, nr. 49
|
|
|
Artikel 4, stk. 1
|
|
|
|
Artikel 4, stk. 2
|
|
|
|
Artikel 4, stk. 3
|
|
|
|
Artikel 4, stk. 4
|
|
|
|
Artikel 4, stk. 5
|
|
Artikel 35, stk. 1
|
|
Artikel 4, stk. 6
|
|
|
|
Artikel 4, stk. 7
|
|
|
|
Artikel 4, stk. 8
|
|
|
|
Artikel 5
|
Artikel 128
|
|
|
Artikel 6
|
Artikel 42b, stk. 1
|
|
|
Artikel 7
|
Artikel 40, stk. 3
|
|
|
Artikel 8, stk. 1
|
Artikel 6, stk. 1
|
|
|
Artikel 8, stk. 2
|
Artikel 6, stk. 2
|
|
|
Artikel 8, stk. 3
|
Artikel 6, stk. 3
|
|
|
Artikel 8, stk. 4
|
|
|
|
Artikel 9
|
Artikel 5
|
|
|
Artikel 10
|
Artikel 7
|
|
|
Artikel 11
|
Artikel 8
|
|
|
Artikel 12, stk. 1
|
Artikel 9, stk. 1, første afsnit
|
|
|
Artikel 12, stk. 2
|
Artikel 9, stk. 1, andet afsnit
|
|
|
Artikel 12, stk. 3
|
Artikel 9, stk. 1, tredje afsnit
|
|
|
Artikel 12, stk. 4
|
Artikel 9, stk. 2
|
|
|
Artikel 13, stk. 1
|
Artikel 11, stk. 1
|
|
|
Artikel 13, stk. 2
|
Artikel 11, stk. 2
|
|
|
Artikel 14, stk. 1
|
Artikel 12, stk. 1
|
|
|
Artikel 14, stk. 2
|
Artikel 12, stk. 2
|
|
|
Artikel 14, stk. 3
|
Artikel 12, stk. 3
|
|
|
Artikel 15
|
Artikel 13
|
|
|
Artikel 16, stk. 1
|
Artikel 15, stk. 1
|
|
|
Artikel 16, stk. 2
|
Artikel 15, stk. 2
|
|
|
Artikel 16, stk. 3
|
Artikel 15, stk. 3
|
|
|
Artikel 17
|
Artikel 16
|
|
|
Artikel 18
|
Artikel 17, stk. 1
|
|
|
Artikel 19
|
Artikel 18
|
|
|
Artikel 20, stk. 1
|
Artikel 14
|
|
|
Artikel 20, stk. 2
|
Artikel 14
|
|
|
Artikel 20, stk. 3
|
|
|
|
Artikel 20, stk. 5
|
Artikel 17, stk. 2
|
|
|
Artikel 21
|
Artikel 3
|
|
|
Artikel 22, stk. 1
|
Artikel 19, stk. 1
|
|
|
Artikel 22, stk. 2
|
Artikel 19, stk. 2
|
|
|
Artikel 22, stk. 3
|
Artikel 19, stk. 3
|
|
|
Artikel 22, stk. 4
|
Artikel 19, stk. 4
|
|
|
Artikel 22, stk. 5
|
Artikel 19, stk. 5
|
|
|
Artikel 22, stk. 6
|
Artikel 19, stk. 6
|
|
|
Artikel 22, stk. 7
|
Artikel 19, stk. 7
|
|
|
Artikel 22, stk. 8
|
Artikel 19, stk. 8
|
|
|
Artikel 22, stk. 9
|
Artikel 19, stk. 9
|
|
|
Artikel 23, stk. 1
|
Artikel 19a, stk. 1
|
|
|
Artikel 23, stk. 2
|
Artikel 19a, stk. 2
|
|
|
Artikel 23, stk. 3
|
Artikel 19a, stk. 3
|
|
|
Artikel 23, stk. 4
|
Artikel 19a, stk. 4
|
|
|
Artikel 23, stk. 5
|
Artikel 19a, stk. 5
|
|
|
Artikel 24, stk. 1
|
Artikel 19b, stk. 1
|
|
|
Artikel 24, stk. 2
|
Artikel 19b, stk. 2
|
|
|
Artikel 25
|
Artikel 20
|
|
|
Artikel 26, stk. 1
|
Artikel 21, stk. 1
|
|
|
Artikel 26, stk. 2
|
Artikel 21, stk. 2
|
|
|
Artikel 27
|
Artikel 21, stk. 3
|
|
|
Artikel 28, stk. 1
|
|
Artikel 4
|
|
Artikel 28, stk. 2
|
|
Artikel 9
|
|
Artikel 29, stk. 1
|
|
Artikel 5, stk. 1
|
|
Artikel 29, stk. 2
|
|
Artikel 5, stk. 2
|
|
Artikel 29, stk. 3
|
|
Artikel 5, stk. 3
|
|
Artikel 29, stk. 4
|
|
Artikel 5, stk. 2
|
|
Artikel 30
|
|
Artikel 6
|
|
Artikel 31, stk. 1
|
|
Artikel 7
|
|
Artikel 31, stk. 2
|
|
Artikel 8
|
|
Artikel 32, stk. 1
|
|
Artikel 10, stk. 1
|
|
Artikel 32, stk. 2
|
|
Artikel 10, stk. 2
|
|
Artikel 32, stk. 3
|
|
Artikel 10, stk. 3
|
|
Artikel 32, stk. 4
|
|
Artikel 10, stk. 4
|
|
Artikel 32, stk. 5
|
|
Artikel 10, stk. 5
|
|
Artikel 33
|
Artikel 23
|
|
|
Artikel 34, stk. 1
|
Artikel 24, stk. 1
|
|
|
Artikel 34, stk. 2
|
Artikel 24, stk. 2
|
|
|
Artikel 34, stk. 3
|
Artikel 24, stk. 3
|
|
|
Artikel 35, stk. 1
|
Artikel 25, stk. 1
|
|
|
Artikel 35, stk. 2
|
Artikel 25, stk. 2
|
|
|
Artikel 35, stk. 3
|
Artikel 25, stk. 3
|
|
|
Artikel 35, stk. 4
|
Artikel 25, stk. 4
|
|
|
Artikel 35, stk. 5
|
Artikel 25, stk. 5
|
|
|
Artikel 35, stk. 6
|
Artikel 25, stk. 5
|
|
|
Artikel 35, stk. 7
|
Artikel 25, stk. 5
|
|
|
Artikel 36, stk. 1
|
Artikel 26, stk. 1
|
|
|
Artikel 36, stk. 2
|
Artikel 26, stk. 2
|
|
|
Artikel 36, stk. 3
|
Artikel 26, stk. 3
|
|
|
Artikel 36, stk. 4
|
Artikel 26, stk. 4
|
|
|
Artikel 36, stk. 5
|
Artikel 26, stk. 5
|
|
|
Artikel 36, stk. 6
|
Artikel 26, stk. 5
|
|
|
Artikel 36, stk. 7
|
Artikel 26, stk. 5
|
|
|
Artikel 37
|
Artikel 36
|
|
|
Artikel 38
|
Artikel 27
|
|
|
Artikel 39, stk. 1
|
Artikel 28, stk. 1
|
|
|
Artikel 39, stk. 2
|
Artikel 28, stk. 2
|
|
|
Artikel 39, stk. 3
|
Artikel 28, stk. 3
|
|
|
Artikel 39, stk. 4
|
Artikel 28, stk. 4
|
|
|
Artikel 39, stk. 5
|
Artikel 28, stk. 4
|
|
|
Artikel 39, stk. 6
|
Artikel 28, stk. 4
|
|
|
Artikel 40, stk. 1
|
Artikel 29, stk. 1
|
|
|
Artikel 40, stk. 2
|
|
|
|
Artikel 40, stk. 3
|
|
|
|
Artikel 41, stk. 1
|
Artikel 30, stk. 1 og 2
|
|
|
Artikel 41(2)
|
|
|
|
Artikel 42
|
Artikel 32
|
|
|
Artikel 43, stk. 1
|
Artikel 33, stk. 1
|
|
|
Artikel 43, stk. 2
|
|
|
|
Artikel 43, stk. 3
|
|
|
|
Artikel 43, stk. 4
|
|
|
|
Artikel 43, stk. 5
|
|
|
|
Artikel 44
|
Artikel 31 og 34
|
|
|
Artikel 45
|
Artikel 35
|
|
|
Artikel 46
|
Artikel 37
|
|
|
Artikel 47, stk. 1
|
Artikel 38, stk. 1
|
|
|
Artikel 47, stk. 2
|
Artikel 38, stk. 2
|
|
|
Artikel 47, stk. 3
|
Artikel 38, stk. 3
|
|
|
Artikel 48, stk. 1
|
Artikel 39, stk. 1
|
|
|
Artikel 48, stk. 2
|
Artikel 39, stk. 2
|
|
|
Artikel 48, stk. 3
|
Artikel 39, stk. 3
|
|
|
Artikel 48, stk. 4
|
Artikel 39, stk. 4
|
|
|
Artikel 49, stk. 1
|
Artikel 40, stk. 1
|
|
|
Artikel 49, stk. 2
|
Artikel 40, stk. 2
|
|
|
Artikel 49, stk. 3
|
Artikel 41, stk. 3, tredje afsnit
|
|
|
Artikel 50, stk. 1
|
Artikel 42, første afsnit
|
|
|
Artikel 50, stk. 2
|
|
|
|
Artikel 50, stk. 3
|
|
|
|
Artikel 50, stk. 4
|
|
|
|
Artikel 50, stk. 5
|
Artikel 42, andet afsnit
|
|
|
Artikel 50, stk. 6
|
Artikel 42, tredje og sjette afsnit
|
|
|
Artikel 50, stk. 7
|
Artikel 42, fjerde og syvende afsnit
|
|
|
Artikel 50, stk. 8
|
Artikel 42, femte afsnit
|
|
|
Artikel 51, stk. 1
|
Artikel 42a, stk. 1
|
|
|
Artikel 51, stk. 2
|
Artikel 42a, stk. 2
|
|
|
Artikel 51, stk. 3
|
Artikel 42a, stk. 3
|
|
|
Artikel 51, stk. 4
|
Artikel 42a, stk. 3
|
|
|
Artikel 51, stk. 5
|
Artikel 42a, stk. 3
|
|
|
Artikel 51, stk. 6
|
|
|
|
Artikel 52, stk. 1
|
Artikel 43, stk. 1
|
|
|
Artikel 52, stk. 2
|
Artikel 43, stk. 2
|
|
|
Artikel 52, stk. 3
|
|
|
|
Artikel 52, stk. 4
|
|
|
|
Artikel 53, stk. 1
|
Artikel 44, stk. 1
|
|
|
Artikel 53, stk. 2
|
Artikel 44, stk. 2
|
|
|
Artikel 53, stk. 3
|
|
|
|
Artikel 54
|
Artikel 45
|
|
|
Artikel 55
|
Artikel 46
|
|
|
Artikel 56
|
Artikel 47
|
|
|
Artikel 57, stk. 1
|
Artikel 48, stk. 1, første afsnit
|
|
|
Artikel 57, stk. 2
|
Artikel 48, stk. 1, andet afsnit
|
|
|
Artikel 57, stk. 3
|
Artikel 48, stk. 2, første og andet afsnit
|
|
|
Artikel 57, stk. 4
|
Artikel 48, stk. 2, tredje afsnit
|
|
|
Artikel 57, stk. 5
|
Artikel 48, stk. 2, femte afsnit
|
|
|
Artikel 57, stk. 6
|
Artikel 48, stk. 2, fjerde afsnit
|
|
|
Artikel 58
|
Artikel 49, første afsnit
|
|
|
Artikel 58, stk. 2
|
Artikel 49, andet afsnit
|
|
|
Artikel 58, stk. 3
|
Artikel 49, fjerde afsnit
|
|
|
Artikel 58, stk. 4
|
Artikel 49, femte afsnit
|
|
|
Artikel 59, stk. 1
|
Artikel 50
|
|
|
Artikel 59, stk. 2
|
|
|
|
Artikel 60
|
Artikel 51
|
|
|
Artikel 61, stk. 1
|
Artikel 52, første afsnit
|
|
|
Artikel 61, stk. 2
|
Artikel 52, andet afsnit
|
|
|
Artikel 62
|
|
|
|
Artikel 63, stk. 1
|
Artikel 53, stk. 1
|
|
|
Artikel 63, stk. 2
|
Artikel 53, stk. 2
|
|
|
Artikel 64
|
|
|
|
Artikel 65
|
|
|
|
Artikel 66
|
|
|
|
Artikel 67
|
|
|
|
Artikel 68
|
|
|
|
Artikel 69
|
|
|
|
Artikel 70
|
|
|
|
Artikel 71
|
|
|
|
Artikel 72
|
Artikel 55
|
|
|
Artikel 73
|
Artikel 123
|
|
|
Artikel 74, stk. 1
|
Artikel 22, stk. 1
|
|
|
Artikel 74, stk. 2
|
Artikel 22, stk. 2
|
|
|
Artikel 74, stk. 3
|
Artikel 22, stk. 6
|
|
|
Artikel 74, stk. 4
|
|
|
|
Artikel 75, stk. 1
|
Artikel 22, stk. 3
|
|
|
Artikel 75, stk. 2
|
Artikel 22, stk. 4
|
|
|
Artikel 75, stk. 3
|
Artikel 22, stk. 5
|
|
|
Artikel 76, stk. 1
|
Bilag V, pkt. 2
|
|
|
Artikel 76, stk. 2
|
|
|
|
Artikel 76, stk. 3
|
|
|
|
Artikel 76, stk. 4
|
|
|
|
Artikel 76, stk. 5
|
|
|
|
Artikel 77
|
|
|
|
Artikel 78
|
|
|
|
Artikel 79
|
Bilag V, pkt. 3, 4 og 5
|
|
|
Artikel 80
|
Bilag V, pkt. 6
|
|
|
Artikel 81
|
Bilag V, pkt. 7
|
|
|
Artikel 82, stk. 1
|
Bilag V, pkt. 8
|
|
|
Artikel 82, stk. 2
|
Bilag V, pkt. 9
|
|
|
Artikel 83, stk. 1
|
Bilag V, pkt. 10
|
|
|
Artikel 83, stk. 2
|
|
Bilag IV, pkt. 5
|
|
Artikel 83, stk. 3
|
|
Bilag I, pkt. 38 og 41
|
|
Artikel 84
|
Bilag V, pkt. 11
|
|
|
Artikel 85, stk. 1
|
Bilag V, pkt. 12
|
|
|
Artikel 85, stk. 2
|
Bilag V, pkt. 13
|
|
|
Artikel 86, stk. 1
|
Bilag V, pkt. 14
|
|
|
Artikel 86, stk. 2
|
Bilag V, pkt. 14a
|
|
|
Artikel 86, stk. 3
|
|
|
|
Artikel 86, stk. 4
|
Bilag V, pkt. 15
|
|
|
Artikel 86, stk. 5
|
Bilag V, pkt. 16
|
|
|
Artikel 86, stk. 6
|
Bilag V, pkt. 17
|
|
|
Artikel 86, stk. 7
|
Bilag V, pkt. 18
|
|
|
Artikel 86, stk. 8
|
Bilag V, pkt. 19
|
|
|
Artikel 86, stk. 9
|
Bilag V, pkt. 20
|
|
|
Artikel 86, stk. 10
|
Bilag V, pkt. 21
|
|
|
Artikel 86, stk. 11
|
Bilag V, pkt. 22
|
|
|
Artikel 87
|
|
|
|
Artikel 88, stk. 1
|
Bilag V, pkt. 1
|
|
|
Artikel 88, stk. 2
|
|
|
|
Artikel 89
|
|
|
|
Artikel 90
|
|
|
|
Artikel 91
|
|
|
|
Artikel 92, stk. 1
|
Bilag V, pkt. 23, andet afsnit
|
|
|
Artikel 92, stk. 2, indledning
|
Bilag V, pkt. 23, indledning
|
|
|
Artikel 92, stk. 2, litra a)
|
Bilag V, pkt. 23, litra a)
|
|
|
Artikel 92, stk. 2, litra b)
|
Bilag V, pkt. 23, litra b)
|
|
|
Artikel 92, stk. 2, litra c)
|
Bilag V, pkt. 23, litra c)
|
|
|
Artikel 92, stk. 2, litra d)
|
Bilag V, pkt. 23, litra d)
|
|
|
Artikel 92, stk. 2, litra e)
|
Bilag V, pkt. 23, litra e)
|
|
|
Artikel 92, stk. 2, litra f)
|
Bilag V, pkt. 23, litra f)
|
|
|
Artikel 92, stk. 2, litra g)
|
|
|
|
Artikel 93
|
Bilag V, pkt. 23, litra k)
|
|
|
Artikel 94, stk. 1, litra a)
|
Bilag V, pkt. 23, litra g)
|
|
|
Artikel 94, stk. 1, litra b)
|
Bilag V, pkt. 23, litra h)
|
|
|
Artikel 94, stk. 1, litra c)
|
Bilag V, pkt. 23, litra i)
|
|
|
Artikel 94, stk. 1, litra d)
|
|
|
|
Artikel 94, stk. 1, litra e)
|
Bilag V, pkt. 23, litra j)
|
|
|
Artikel 94, stk. 1, litra f)
|
Bilag V, pkt. 23, litra l)
|
|
|
Artikel 94, stk. 1, litra g)
|
|
|
|
Artikel 94, stk. 1, litra h)
|
Bilag V, pkt. 23, litra m)
|
|
|
Artikel 94, stk. 1, litra i)
|
|
|
|
Artikel 94, stk. 1, litra j)
|
Bilag V, pkt. 23, litra n)
|
|
|
Artikel 94, stk. 1, litra k)
|
Bilag V, pkt. 23, litra n)
|
|
|
Artikel 94, stk. 1, litra l)
|
Bilag V, pkt. 23, litra o)
|
|
|
Artikel 94, stk. 1, litra m)
|
Bilag V, pkt. 23, litra p)
|
|
|
Artikel 94, stk. 1, litra n)
|
Bilag V, pkt. 23, litra q)
|
|
|
Artikel 94, stk. 1, litra o)
|
Bilag V, pkt. 23, litra r)
|
|
|
Artikel 94, stk. 1, litra p)
|
Bilag V, pkt. 23, litra s)
|
|
|
Artikel 94, stk. 1, litra q)
|
Bilag V, pkt. 23, litra t)
|
|
|
Artikel 94, stk. 2
|
Artikel 150, stk. 3, litra b)
|
|
|
Artikel 95
|
Bilag V, pkt. 24
|
|
|
Artikel 96
|
|
|
|
Artikel 97, stk. 1
|
Artikel 124, stk. 1
|
|
|
Artikel 97, stk. 2
|
Artikel 124, stk. 2
|
|
|
Artikel 97, stk. 3
|
Artikel 124, stk. 3
|
|
|
Artikel 97, stk. 4
|
Artikel 124, stk. 4
|
|
|
Artikel 98, stk. 1
|
Bilag XI, pkt. 1
|
|
|
Artikel 98, stk. 2
|
Bilag XI, pkt. 1a
|
|
|
Artikel 98, stk. 3
|
Bilag XI, pkt. 2
|
|
|
Artikel 98, stk. 4
|
Bilag XI, pkt. 3
|
|
|
Artikel 98, stk. 5
|
Artikel 124, stk. 5
|
|
|
Artikel 98, stk. 6
|
|
|
|
Artikel 98, stk. 7
|
|
|
|
Artikel 99
|
|
|
|
Artikel 100
|
|
|
|
Artikel 101
|
|
|
|
Artikel 102, stk. 1
|
Artikel 136, stk. 1
|
|
|
Artikel 102, stk. 2
|
|
|
|
Artikel 103
|
|
|
|
Artikel 104
|
Artikel 136
|
|
|
Artikel 105
|
|
|
|
Artikel 106, stk. 1
|
Artikel 149
|
|
|
Artikel 106, stk. 2
|
|
|
|
Artikel 107
|
|
|
|
Artikel 108, stk. 1, første afsnit
|
Artikel 68, stk. 2
|
|
|
Artikel 108, stk. 1, andet afsnit
|
Artikel 3
|
|
|
Artikel 108, stk. 1, tredje afsnit
|
|
|
|
Artikel 108, stk. 2
|
Artikel 71, stk. 1
|
|
|
Artikel 108, stk. 3
|
Artikel 71, stk. 2
|
|
|
Artikel 108, stk. 4
|
Artikel 73, stk. 2
|
|
|
Artikel 109, stk. 1
|
Artikel 68, stk. 1
|
|
|
Artikel 109, stk. 2
|
Artikel 73, stk. 3
|
|
|
Artikel 109, stk. 3
|
|
|
|
Artikel 110, stk. 1
|
Artikel 124, stk. 2
|
|
|
Artikel 110, stk. 2
|
Artikel 23
|
|
|
Artikel 111, stk. 1
|
Artikel 125, stk. 1
|
Artikel 2
|
|
Artikel 111, stk. 2
|
Artikel 125, stk. 2
|
Artikel 2
|
|
Artikel 111, stk. 3
|
Artikel 126, stk. 1
|
|
|
Artikel 111, stk. 4
|
Artikel 126, stk. 2
|
|
|
Artikel 111, stk. 5
|
Artikel 126, stk. 3
|
|
|
Artikel 111, stk. 6
|
Artikel 126, stk. 4
|
|
|
Artikel 112, stk. 1
|
Artikel 129, stk. 1, første afsnit
|
|
|
Artikel 112, stk. 2
|
Artikel 129, stk. 1, andet afsnit
|
|
|
Artikel 112, stk. 3
|
Artikel 129, stk. 1, tredje afsnit
|
|
|
Artikel 113, stk. 1, litra a)
|
Artikel 129, stk. 3, første afsnit
|
|
|
Artikel 113, stk. 1, litra b)
|
|
|
|
Artikel 113, stk. 2, litra a), første afsnit
|
Artikel 129, stk. 3, andet afsnit
|
|
|
Artikel 113, stk. 2, litra b), første afsnit
|
|
|
|
Artikel 113, stk. 2, andet afsnit
|
Artikel 129, stk. 3, andet afsnit
|
|
|
Artikel 113, stk. 3, tredje afsnit
|
Artikel 129, stk. 3, tredje afsnit
|
|
|
Artikel 113, stk. 3
|
Artikel 129, stk. 3, fjerde til syvende afsnit
|
|
|
Artikel 113, stk. 4
|
Artikel 129, stk. 3, ottende og niende afsnit
|
|
|
Artikel 113, stk. 5
|
Artikel 129, stk. 3, tiende og ellevte afsnit
|
|
|
Artikel 114
|
Artikel 130
|
|
|
Artikel 115
|
Artikel 131
|
|
|
Artikel 116, stk. 1
|
Artikel 131a, stk. 1, første til tredje afsnit
|
|
|
Artikel 116, stk. 2
|
Artikel 131a, stk. 1, fjerde afsnit
|
|
|
Artikel 116, stk. 3
|
Artikel 131a, stk. 2, første afsnit
|
|
|
Artikel 116, stk. 4
|
Artikel 131a, stk. 2, anden og tredje afsnit
|
|
|
Artikel 116, stk. 5
|
Artikel 131a, stk. 2, fjerde og femte afsnit
|
|
|
Artikel 116, stk. 6
|
Artikel 131a, stk. 2, sjette afsnit
|
|
|
Artikel 116, stk. 7
|
Artikel 131a, stk. 2, syvende afsnit
|
|
|
Artikel 116, stk. 8
|
Artikel 131a, stk. 2, ottende afsnit
|
|
|
Artikel 116, stk. 9
|
Artikel 131a, stk. 2, niende afsnit
|
|
|
Artikel 117, stk. 1
|
Artikel 132, stk. 1, første til sjette afsnit
|
|
|
Artikel 117, stk. 2
|
Artikel 132, stk. 1, syvende og ottende afsnit
|
|
|
Artikel 117, stk. 3
|
Artikel 132, stk. 2
|
|
|
Artikel 117, stk. 4
|
Artikel 132, stk. 3
|
|
|
Artikel 118
|
Artikel 141
|
|
|
Artikel 119, stk. 1
|
Artikel 127, stk. 1
|
|
|
Artikel 119, stk. 2
|
Artikel 127, stk. 2
|
|
|
Artikel 119, stk. 3
|
Artikel 127, stk. 3
|
|
|
Artikel 120
|
Artikel 72a
|
|
|
Artikel 121
|
Artikel 135
|
|
|
Artikel 122
|
Artikel 137
|
|
|
Artikel 123, stk. 1
|
Artikel 138, stk. 1
|
|
|
Artikel 123, stk. 2
|
Artikel 138, stk. 2, første afsnit
|
|
|
Artikel 124
|
Artikel 139
|
|
|
Artikel 125
|
Artikel 140
|
Artikel 2
|
|
Artikel 126
|
Artikel 142
|
|
|
Artikel 127
|
Artikel 143
|
|
|
Artikel 128
|
|
|
|
Artikel 129
|
|
|
|
Artikel 130
|
|
|
|
Artikel 131
|
|
|
|
Artikel 132
|
|
|
|
Artikel 133
|
|
|
|
Artikel 134
|
|
|
|
Artikel 135
|
|
|
|
Artikel 136
|
|
|
|
Artikel 137
|
|
|
|
Artikel 138
|
|
|
|
Artikel 139
|
|
|
|
Artikel 140
|
|
|
|
Artikel 141
|
|
|
|
Artikel 142
|
|
|
|
Artikel 143
|
Artikel 144
|
|
|
Artikel 144, stk. 1
|
Artikel 122a, stk. 9
|
|
|
Artikel 144, stk. 2
|
Artikel 69, stk. 4
|
|
|
Artikel 144, stk. 3
|
Artikel 70, stk. 4
|
|
|
Artikel 145
|
Artikel 150, stk. 1
|
|
|
Artikel 146
|
Artikel 150, stk. 1a
|
|
|
Artikel 147, stk. 1
|
Artikel 151, stk. 1
|
|
|
Artikel 147, stk. 2
|
Artikel 151, stk. 2
|
|
|
Artikel 148, stk. 1
|
Artikel 151a, stk. 3
|
|
|
Artikel 148, stk. 2
|
Artikel 151a, stk. 1
|
|
|
Artikel 148, stk. 3
|
Artikel 151b
|
|
|
Artikel 148, stk. 4
|
Artikel 151a, stk. 2
|
|
|
Artikel 148, stk. 5
|
Artikel 151c
|
|
|
Artikel 149
|
|
|
|
Artikel 150
|
|
|
|
Artikel 151
|
|
|
|
Artikel 152
|
Artikel 29
|
|
|
Artikel 153
|
Artikel 30
|
|
|
Artikel 154
|
Artikel 33
|
|
|
Artikel 155
|
Artikel 40
|
|
|
Artikel 156
|
Artikel 41
|
|
|
Artikel 157
|
Artikel 42
|
|
|
Artikel 158
|
Artikel 42a
|
|
|
Artikel 159
|
Artikel 43
|
|
|
Artikel 160
|
|
|
|
Artikel 161, stk. 1
|
Artikel 156, sjette afsnit
|
|
|
Artikel 161, stk. 2
|
Artikel 156, fjerde afsnit
|
|
|
Artikel 161, stk. 3
|
|
|
|
Artikel 161, stk. 4
|
|
|
|
Artikel 161, stk. 5
|
|
|
|
Artikel 161, stk. 6
|
|
|
|
Artikel 161, stk. 7
|
|
|
|
Artikel 161, stk. 8
|
|
|
|
Artikel 161, stk. 9
|
|
|
|
Artikel 162, stk. 1
|
|
|
|
Artikel 162, stk. 2
|
|
|
|
Artikel 162, stk. 3
|
|
|
|
Artikel 162, stk. 4
|
Artikel 157, stk. 1, tredje afsnit
|
|
|
Artikel 162, stk. 5
|
|
|
|
Artikel 162, stk. 6
|
|
|
|
Artikel 163
|
Artikel 158
|
|
|
Artikel 164
|
Artikel 159
|
|
|
Artikel 165
|
Artikel 160
|
|
|
Bilag I
|
Bilag I
|
|