02013D1313 — DA — 01.01.2021 — 003.001

Denne tekst tjener udelukkende som dokumentationsværktøj og har ingen retsvirkning. EU's institutioner påtager sig intet ansvar for dens indhold. De autentiske udgaver af de relevante retsakter, inklusive deres betragtninger, er offentliggjort i den Europæiske Unions Tidende og kan findes i EUR-Lex. Disse officielle tekster er tilgængelige direkte via linkene i dette dokument

►B

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE Nr. 1313/2013/EU

af 17. december 2013

om en EU-civilbeskyttelsesmekanisme

(EØS-relevant tekst)

(EUT L 347 af 20.12.2013, s. 924)

Ændret ved:

 

 

Tidende

  nr.

side

dato

 M1

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2018/1475 af 2. oktober 2018

  L 250

1

4.10.2018

►M2

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2019/420 af 13. marts 2019

  L 77I

1

20.3.2019

►M3

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2021/836 af 20. maj 2021

  L 185

1

26.5.2021



▼B

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE Nr. 1313/2013/EU

af 17. december 2013

om en EU-civilbeskyttelsesmekanisme

(EØS-relevant tekst)



KAPITEL I

GENERELLE OG SPECIFIKKE MÅL, EMNE, ANVENDELSESOMRÅDE OG DEFINITIONER

Artikel 1

Generelt mål og emne

1.  
EU-civilbeskyttelsesmekanismen ("EU-mekanismen") sigter mod at styrke samarbejdet mellem Unionen og medlemsstaterne og at fremme koordineringen på civilbeskyttelsesområdet for at gøre forebyggelsen, beredskabet og indsatsen i tilfælde af naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer mere effektiv.

▼M3

2.  
Den beskyttelse, som skal sikres med EU-mekanismen, omfatter primært beskyttelse af mennesker, men også miljøet og ejendom, herunder kulturarv, mod alle former for naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer, herunder konsekvenserne af terrorisme, teknologiske katastrofer, strålingskatastrofer, miljøkatastrofer, havforurening, hydrogeologisk ustabilitet og akutte folkesundhedskriser, som opstår i eller uden for Unionen. For så vidt angår konsekvenserne af terrorhandlinger eller strålingskatastrofer kan EU-mekanismen kun omfatte beredskabs- og indsatstiltag.
3.  
EU-mekanismen fremmer solidariteten mellem medlemsstaterne gennem praktisk samarbejde og koordinering, uden at dette berører medlemsstaternes primære ansvar for at beskytte mennesker, miljøet og ejendom, herunder kulturarv, på deres eget område mod katastrofer og at udstyre deres katastrofehåndteringssystemer med tilstrækkelig kapacitet til, at de kan forebygge og på passende og konsekvent vis kan håndtere og være beredte på katastrofer af en art og størrelse, som med rimelighed kan forventes, og som det er muligt at forberede sig på.

▼B

4.  
I denne afgørelse fastlægges de overordnede regler for EU-mekanismen og reglerne for at yde finansiel bistand i medfør af EU-mekanismen.
5.  
EU-mekanismen påvirker ikke forpligtelser i medfør af gældende relevante retsakter vedtaget af Unionen efter traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab eller gældende internationale aftaler.
6.  
Denne afgørelse finder ikke anvendelse på tiltag, som gennemføres i medfør af forordning (EF) nr. 1257/96, forordning (EF) nr. 1406/2002, forordning (EF) nr. 1717/2006, Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse 1082/2013/EU ( 1 ) eller EU-lovgivning vedrørende handlingsprogrammer inden for sundhed, indre anliggender og retlige anliggender.

Artikel 2

Anvendelsesområde

1.  

Denne afgørelse finder anvendelse på samarbejdet på civilbeskyttelsesområdet. Dette omfatter bl.a.:

a) 

forebyggelses- og beredskabsopgaver i Unionen og for så vidt angår artikel 5, stk. 2, artikel 13, stk. 3, og artikel 28, også uden for Unionen, og

b) 

foranstaltninger, som træffes for at bidrage til indsatsen over for en katastrofes akutte skadevirkninger, i eller uden for Unionen, herunder i de i artikel 28, stk. 1, omhandlede lande, efter en anmodning om assistance gennem EU-mekanismen.

2.  
I denne afgørelse tages der hensyn til de særlige behov, der gør sig gældende for isolerede og fjernt beliggende regioner eller øer i Unionen i tilfælde af en katastrofe for så vidt angår katastrofeforebyggelse, -beredskab og -indsats, samt de særlige behov, der gør sig gældende for de oversøiske lande og territorier for så vidt angår katastrofeindsats.

Artikel 3

Specifikke mål

1.  

EU-mekanismen yder støtte til, komplementerer og fremmer koordineringen af medlemsstaternes indsats med henblik på at opfylde følgende fælles specifikke mål om:

a) 

at opnå et højt niveau af beskyttelse mod katastrofer ved at forebygge eller reducere deres potentielle virkninger, ved at fremme en forebyggelseskultur samt ved at forbedre samarbejdet mellem civilbeskyttelsestjenesterne og andre relevante tjenester

b) 

at styrke katastrofeberedskabet på medlemsstats- og EU-plan

▼M3

c) 

at fremme en hurtig og effektiv indsats i tilfælde af katastrofer eller overhængende fare herfor, herunder ved at træffe foranstaltninger for at afbøde de umiddelbare konsekvenser af katastrofer og tilskynde medlemsstaterne til at arbejde hen imod en fjernelse af bureaukratiske hindringer

▼B

d) 

at øge offentlighedens opmærksomhed og beredskab over for katastrofer.

▼M2

e) 

at øge tilgængeligheden og brugen af videnskabelig viden om katastrofer og

f) 

at øge samarbejds- og koordineringsaktiviteterne på grænseoverskridende niveau og mellem de medlemsstater, som ofte rammes af de samme typer katastrofer.

▼B

2.  

Indikatorer benyttes alt efter behov til overvågning, evaluering og revision af anvendelsen af denne afgørelse. Disse indikatorer er:

▼M2

a) 

fremskridt med at gennemføre katastrofeforebyggelsesrammen målt ved antallet af medlemsstater, der har stillet oplysningerne, jf. artikel 6, stk. 1, litra d), til rådighed for Kommissionen

▼M3

b) 

fremskridt med at øge katastrofebredskabets parathed målt ved antallet af indsatskapaciteter, der er medtaget i Den Europæiske Civilbeskyttelsespulje i forhold til de i artikel 11 omhandlede kapacitetsmål, antallet af moduler, der er registreret i det fælles varslings- og informationssystem (CECIS), og antallet af rescEU-kapaciteter, der er oprettet med henblik på at yde assistance i overvældende situationer

▼B

c) 

fremskridt med at forbedre katastrofeindsatsen målt efter, hvor hurtig indsatsen under EU-mekanismen er, og i hvilket omfang assistancen bidrager til behovene på stedet, og

d) 

fremskridt med at øge den offentlige bevidsthed om og beredskab over for katastrofer: målt efter EU-borgernes kendskab til risiciene i deres region.

Artikel 4

Definitioner

I denne afgørelse forstås ved:

1.

"katastrofe" : enhver situation, der har eller kan have alvorlige konsekvenser for mennesker, miljøet eller ejendom, herunder kulturarv

2.

"indsats" : ethvert tiltag, der gennemføres, når der anmodes om assistance i henhold til EU-mekanismen, hvis der er overhængende fare for en katastrofe, eller under eller efter en katastrofe, for at imødegå de umiddelbare skadevirkninger

3.

"beredskab" : en tilstand, hvor menneskelige og materielle ressourcer, strukturer, fællesskaber og organisationer som resultat af tiltag, der er iværksat i forvejen, står klar og er i stand til at sikre en effektiv og hurtig indsats i en katastrofesituation

4.

"forebyggelse" : enhver foranstaltning, der har til formål at mindske risici eller afbøde skadevirkningerne af en katastrofe for mennesker, miljøet og ejendom, herunder kulturarv

▼M3

4a.

"Unionens mål for katastrofemodstandsdygtighed" : ikke-bindende mål, der er fastsat på civilbeskyttelsesområdet for at understøtte forebyggelses- og beredskabstiltag med henblik på at forbedre Unionens og dens medlemsstaters kapacitet til at modstå virkningerne af en katastrofe, som har eller kan have virkninger for flere lande på tværs af grænserne

▼B

5.

"tidlig varsling" : rettidig og effektiv fremskaffelse af oplysninger, der giver mulighed for at iværksætte tiltag for at undgå eller mindske risici for og skadevirkningerne af en katastrofe og for at fremme beredskabet med henblik på en effektiv indsats

6.

"modul" : en selvforsynende og autonom konfiguration af medlemsstaternes kapaciteter, der er baseret på forud definerede opgaver og behov, eller et mobilt og operationelt hold fra medlemsstaterne, der kombinerer menneskelige og materielle ressourcer, og som kan karakteriseres ud fra dens beredskabskapacitet eller de opgaver, den kan udføre

7.

"risikovurdering" : den overordnede tværsektorielle proces, hvor risici identificeres, analyseres og vurderes på nationalt eller på et relevant subnationalt niveau

8.

"risikostyringskapacitet" :

en medlemsstats eller dens regioners evne til at mindske, indrette sig efter eller modvirke de risici (virkninger og sandsynlighed for en katastrofe) der er identificeret i dens risikovurderinger, så de når niveauer, som kan accepteres i den pågældende medlemsstat. Risikostyringskapacitet vurderes hvad angår den tekniske, finansielle og administrative kapacitet til at varetage en tilstrækkelig:

a) 

risikovurdering,

b) 

risikostyringsplanlægning med henblik på forebyggelse og beredskab og

c) 

risikoforebyggelses- og beredskabsforanstaltninger

9.

"støtte fra værtsnation" : ethvert tiltag, der træffes som led i beredskabsfasen og indsatsfasen af det land, der modtager eller sender assistance, eller af Kommissionen for at fjerne forudsigelige hindringer for international assistance, der ydes gennem EU-mekanismen. Det omfatter støtte fra medlemsstaterne til at lette denne assistances transit gennem deres territorium

10.

"indsatskapacitet" : den assistance, der på anmodning kan ydes gennem EU-mekanismen

11.

"logistisk støtte" : vigtige former for udstyr eller tjenesteydelser, som er nødvendige, for at ekspertholdene i artikel 17, stk. 1, kan udføre deres opgaver, bl.a. kommunikation, midlertidig indkvartering, mad eller indenrigstransport.

▼M2

12.

"deltagende stat" : et tredjeland, der deltager i EU-mekanismen i henhold til artikel 28, stk. 1.

▼B



KAPITEL II

FOREBYGGELSE

Artikel 5

Forebyggende foranstaltninger

1.  

Med henblik på forebyggelsesmålene og udførelse af forebyggelsesindsatsen skal Kommissionen

▼M2

a) 

træffe foranstaltninger til at forbedre vidensbasen om katastroferisici og til bedre at lette og fremme samarbejdet og udvekslingen af viden, resultaterne af videnskabelig forskning og innovation, bedste praksis og oplysninger, herunder blandt medlemsstater, der har fælles risici

▼B

b) 

støtte og fremme medlemsstaternes aktiviteter med hensyn til vurdering og kortlægning af risici gennem udveksling af bedste praksis og fremme adgang til specifik viden og ekspertise i spørgsmål af fælles interesse

▼M3

c) 

udarbejde og regelmæssigt ajourføre en tværsektoriel oversigt over og kortlægning af de risici for naturskabte og menneskeskabte katastrofer — herunder risici for katastrofer, som har eller kan have virkninger for flere lande på tværs af grænserne — som Unionen måtte stå over for, ved at følge en sammenhængende tilgang på tværs af forskellige politikområder, som kan tackle eller påvirke katastrofeforebyggelse og under behørig hensyntagen til de sandsynlige konsekvenser af klimaændringer

▼B

d) 

tilskynde til udveksling af god praksis for udarbejdelse af nationale civilbeskyttelsessystemer med henblik på at kunne håndtere konsekvenserne af klimaændringer

e) 

fremme og støtte udarbejdelsen og gennemførelsen af medlemsstaternes risikostyringsaktiviteter gennem udveksling af bedste praksis og fremme adgang til specifik viden og ekspertise i spørgsmål af fælles interesse

▼M2

f) 

indsamle og formidle de oplysninger, som medlemsstaterne stiller til rådighed, organisere udveksling af erfaringer med vurdering af risikostyringskapaciteten og lette udvekslingen af bedste praksis med hensyn til planlægning af forebyggelse og beredskab, herunder gennem frivillige peerevalueringer

▼M3

g) 

regelmæssigt og i overensstemmelse med fristerne fastsat i artikel 6, stk. 1, litra d), aflægge rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om de fremskridt, der er gjort med hensyn til gennemførelsen af artikel 6

▼B

h) 

fremme anvendelsen af forskellige EU-midler, der kan støtte bæredygtig katastrofeforebyggelse og tilskynde medlemsstaterne og regionerne til at udnytte disse finansieringsmuligheder

▼M2

i) 

fremhæve betydningen af risikoforebyggelse, hjælpe medlemsstaterne med bevidstgørelse af befolkningen, oplysning af offentligheden og uddannelse og støtte medlemsstaternes indsats for at levere offentlige oplysninger om varslingssystemer ved at udarbejde retningslinjer om disse systemer, herunder på et grænseoverskridende niveau

▼B

j) 

fremme forebyggelsesforanstaltninger i medlemsstater og tredjelande, jf. artikel 28 gennem udveksling af bedste praksis og fremme adgang til specifik viden og ekspertise i spørgsmål af fælles interesse og

k) 

i tæt samråd med medlemsstaterne træffe yderligere nødvendige understøttende og supplerende forebyggelsesforanstaltninger, som er nødvendige for at opfylde det mål, der er anført i artikel 3, stk. 1, litra a).

2.  
På anmodning af en medlemsstat, et tredjeland, eller De Forenede Nationer eller dets agenturer kan Kommissionen indsætte et eksperthold på stedet for at rådgive om forebyggelsesforanstaltninger.

▼M2

Artikel 6

Risikostyring

1.  

Med henblik på at fremme en effektiv og sammenhængende tilgang til katastrofeforebyggelse og -beredskab ved at udveksle ikkefølsomme oplysninger, nemlig oplysninger, hvis udbredelse ikke strider mod medlemsstaternes væsentlige sikkerhedsinteresser, og at fremme udveksling af bedste praksis inden for EU-mekanismen skal medlemsstaterne:

a) 

videreudvikle risikovurderinger på nationalt eller relevant subnationalt niveau

b) 

videreudvikle vurderingen af risikostyringskapacitet på nationalt eller relevant subnationalt niveau

▼M3

c) 

videreudvikle og forbedre planlægning af katastroferisikostyring på nationalt eller det relevante subnationale niveau, herunder hvad angår grænseoverskridende samarbejde, under hensyntagen til Unionens mål for katastrofemodstandsdygtighed som omhandlet i stk. 5, når de er fastsat, og risiciene i forbindelse med katastrofer, som har eller kan have virkninger for flere lande på tværs af grænserne

d) 

stille en sammenfatning af relevante dele af vurderingerne, jf. litra a) og b), til rådighed for Kommissionen med fokus på centrale risici. For centrale risici med grænseoverskridende konsekvenser og risici i forbindelse med katastrofer, som har eller kan have virkninger for flere lande på tværs af grænserne, samt efter omstændighederne for risici med lav sandsynlighed og store konsekvenser, skal medlemsstaterne beskrive de prioriterede forebyggelses- og beredskabsforanstaltninger. Sammenfatningen fremsendes til Kommissionen senest den 31. december 2020 og derefter hvert tredje år samt i tilfælde af større ændringer

e) 

på frivillig basis deltage i peerevalueringer af vurderingen af risikostyringskapaciteten

f) 

i overensstemmelse med de internationale forpligtelser forbedre indsamlingen af data om tab som følge af katastrofer på nationalt eller på det relevante subnationale niveau for at sikre, at opstilling af scenarier sker på et evidensbaseret grundlag, jf. artikel 10, stk. 1, og kortlægningen af mangler i katastrofeberedskabskapaciteterne.

▼M2

2.  
Kommissionen kan i samarbejde med medlemsstaterne også fastlægge specifikke høringsmekanismer for at styrke en hensigtsmæssig planlægning og koordinering af forebyggelses- og beredskabsindsatsen mellem medlemsstater, der ofte rammes af lignende typer katastrofer, herunder vedrørende grænseoverskridende risici og risici med lav sandsynlighed og store konsekvenser, der identificeres i henhold til stk. 1, litra d).
3.  
Kommissionen videreudvikler sammen med medlemsstaterne inden den 22. december 2019 retningslinjer for fremsendelse af sammenfatningen som omhandlet i stk. 1, litra d).
4.  

Hvis en medlemsstat gennem EU-mekanismen hyppigt anmoder om samme form for bistand til samme type katastrofe, kan Kommissionen efter en omhyggelig analyse af årsagerne til og omstændighederne bag aktiveringen og med henblik på at støtte den pågældende medlemsstat i at styrke sit forebyggelses- og beredskabsniveau:

a) 

anmode medlemsstaten om at indsende supplerende oplysninger om specifikke forebyggelses- og beredskabsforanstaltninger vedrørende risikoen svarende til den pågældende type katastrofe, og

b) 

efter omstændighederne på grundlag af de indsendte oplysninger

i) 

foreslå indsættelse af et eksperthold på stedet for at rådgive om forebyggelses- og beredskabsforanstaltninger, eller

ii) 

fremsætte henstillinger til styrkelse af forebyggelses- og beredskabsniveauet i den pågældende medlemsstat. Kommissionen og den pågældende medlemsstat holder hinanden underrettet om alle foranstaltninger, der træffes som følge af sådanne henstillinger.

I tilfælde af at en medlemsstat gennem EU-mekanismen tre gange inden for tre på hinanden følgende år anmoder om samme form for bistand til samme type katastrofe, finder litra a) og b) anvendelse, medmindre en omhyggelig analyse af årsagerne til og omstændighederne bag de hyppige aktiveringer viser, at dette ikke er nødvendigt.

▼M3

5.  
Kommissionen fastsætter og udvikler i samarbejde med medlemsstaterne Unionens mål for katastrofemodstandsdygtighed på civilbeskyttelsesområdet og vedtager henstillinger med henblik på at definere dem som et ikke-bindende fælles udgangspunkt for at understøtte forebyggelses- og beredskabstiltag i tilfælde af katastrofer, som har eller kan have virkninger for flere lande på tværs af grænserne. De pågældende mål skal være baseret på nuværende og fremadskuende scenarier, herunder klimaændringernes indvirkning på katastroferisici, data om tidligere hændelser og tværsektorielle konsekvensanalyser med særligt fokus på sårbare grupper. Kommissionen tager ved udarbejdelsen af Unionens mål for katastrofemodstandsdygtighed hensyn til tilbagevendende katastrofer, der rammer medlemsstaterne, og foreslår, at medlemsstaterne træffer specifikke foranstaltninger, herunder eventuelle foranstaltninger, der skal gennemføres ved anvendelse af EU-midler, for at styrke modstandsdygtigheden over for sådanne katastrofer.

▼B



KAPITEL III

BEREDSKAB

▼M3

Artikel 7

Katastrofeberedskabskoordinationscenter

1.  
Katastrofeberedskabskoordinationscentret (ERCC) oprettes hermed. ERCC sikrer 24/7 operationel kapacitet og betjener medlemsstaterne og Kommissionen i opfyldelsen af målene for EU-mekanismen.

ERCC koordinerer, overvåger og støtter navnlig i realtid reaktionen i forbindelse med nødsituationer på EU-plan. ERCC arbejder tæt sammen med nationale civilbeskyttelsesmyndigheder og relevante EU-organer for at fremme en tværsektoriel tilgang til katastrofehåndtering.

2.  
ERCC har adgang til operationel kapacitet, analyse-, overvågnings-, informationsstyrings- og kommunikationskapaciteter for at håndtere en bred vifte af nødsituationer i og uden for Unionen.

Artikel 8

Kommissionens generelle beredskabstiltag

1.  

Kommissionen varetager følgende beredskabstiltag:

a) 

forvalte ERCC

b) 

forvalte CECIS til kommunikation og udveksling af oplysninger mellem ERCC og medlemsstaternes kontaktpunkter

c) 

arbejde sammen med medlemsstaterne om

i) 

at udvikle transnationale systemer til detektion og tidlig varsling af interesse for Unionen med henblik på at afbøde de umiddelbare virkninger af katastrofer

ii) 

at forbedre integrationen af de eksisterende transnationale systemer til detektion og tidlig varsling på grundlag af en samlet risikotilgang med henblik på at minimere tidsrummet fra katastrofers indtræden, til der reageres

iii) 

at opretholde og videreudvikle situationsbevidsthed og analysekapacitet

iv) 

at overvåge katastrofer og, hvor det er relevant, virkningerne af klimaændringer, og yde rådgivning på grundlag af videnskabelig viden derom

v) 

at omsætte videnskabelige oplysninger til operationelle oplysninger

vi) 

at etablere, opretholde og udvikle videnskabelige partnerskaber på europæisk plan, som skal dække naturlige og menneskeskabte farer, hvilket igen bør fremme den indbyrdes forbindelse mellem de nationale systemer for tidlig varsling og alarmering og den indbyrdes forbindelse mellem sådanne systemer og ERCC og CECIS

vii) 

at støtte det arbejde, der udføres af medlemsstaterne og bemyndigede internationale organisationer med videnskabelig viden, innovative teknologier og ekspertviden, når medlemsstaterne og sådanne organisationer videreudvikler deres systemer for tidlig varsling, herunder gennem EU-vidensnetværket om civilbeskyttelse omhandlet i artikel 13

d) 

tilvejebringe og forvalte kapaciteten til at mobilisere og udsende eksperthold med ansvar for:

i) 

at vurdere de behov, der muligvis kan imødekommes gennem EU-mekanismen, i den medlemsstat eller det tredjeland, som anmoder om assistance

ii) 

om nødvendigt at fremme koordineringen af assistance til katastrofeindsatser på stedet og være forbindelsesled til de ansvarlige myndigheder i den medlemsstat eller det tredjeland, der anmoder om assistance, og

iii) 

at støtte den medlemsstat eller det tredjeland, der anmoder om assistance, med ekspertise om forebyggelses-, beredskabs- eller indsatstiltag

e) 

tilvejebringe og fastholde kapaciteten til at yde logistisk støtte til de i litra d) omhandlede ekspert teams

f) 

udvikle og opretholde et netværk af uddannede eksperter fra medlemsstaterne, som med kort varsel kan være tilgængelige til at bistå ERCC med monitorering af information og med at fremme koordineringen

g) 

fremme koordineringen af medlemsstaternes prædeployering af katastrofeindsatskapacitet inden for Unionen

h) 

støtte bestræbelserne på at forbedre modulers og andre indsatskapaciteters interoperabilitet, idet der tages hensyn til bedste praksis på medlemsstatsplan og på internationalt plan

i) 

inden for sit kompetenceområde træffe de nødvendige tiltag til at lette støtte fra værtsnationen, herunder sammen med medlemsstaterne udarbejde og ajourføre retningslinjer for støtte fra værtsnationen på grundlag af operationelle erfaringer

j) 

støtte oprettelsen af programmer for frivillige peer reviews til vurdering af medlemsstaternes beredskabsstrategier baseret på forud-definerede kriterier, som vil gøre det muligt at formulere henstillinger til styrkelse af Unionens beredskabsniveau

k) 

i tæt samråd med medlemsstaterne træffe yderligere nødvendige understøttende og supplerende beredskabstiltag med henblik på at opfylde det mål, der er anført i artikel 3, stk. 1, litra b), og

l) 

støtte medlemsstaterne på deres anmodning i forbindelse med katastrofer, der sker på deres område, ved at give dem mulighed for at anvende europæiske videnskabelige partnerskaber til målrettede videnskabelige analyser. Disse analyser kan deles via CECIS med samtykke fra de berørte medlemsstater.

2.  
På anmodning af en medlemsstat, et tredjeland eller De Forenede Nationer eller dets agenturer kan Kommissionen indsætte et eksperthold på stedet for at rådgive om beredskabsforanstaltninger.

▼B

Artikel 9

Medlemsstaternes generelle beredskabsopgaver

1.  
Medlemsstaterne arbejder på frivillig basis med at udvikle moduler, der især skal opfylde højt prioriterede behov for indsats eller støtte i henhold til EU-mekanismen.

Medlemsstaterne identificerer på forhånd moduler, andre indsatskapaciteter og eksperter inden for deres ansvarlige tjenester, navnlig inden for deres civilbeskyttelses- eller andre beredskabstjenester, som kan stilles til rådighed for en indsats efter anmodning gennem EU-mekanismen. De tager højde for, at sammensætningen af moduler eller andre indsatskapaciteter kan afhænge af, hvilken form for katastrofe der er tale om, og af de særlige behov i forbindelse med katastrofer.

2.  

Modulerne udgøres af en eller flere medlemsstaters ressourcer og skal:

a) 

kunne udføre foruddefinerede indsatsopgaver i overensstemmelse med etablerede internationale retningslinjer og skal derfor kunne:

i) 

udsendes med meget kort varsel efter en anmodning om assistance gennem ERCC og

ii) 

være selvforsynende og arbejde selvstændigt i en given periode

b) 

være interoperable med andre moduler

c) 

gennemgå uddannelse og øvelser for at opfylde kravet om interoperabilitet

d) 

underlægges en persons myndighed, som er ansvarlig for modulers drift og

e) 

samarbejde, hvor det er relevant, med andre EU-organer og/eller internationale institutioner, navnlig De Forenede Nationer.

3.  
På frivillig basis identificerer medlemsstaterne på forhånd eksperter, som eventuelt kan udsendes som medlemmer af eksperthold, jf. artikel 8, litra d).
4.  
Medlemsstaterne overvejer alt efter den foreliggende situation at tilvejebringe andre indsatskapaciteter, som kunne stilles til rådighed af de ansvarlige tjenester, eller som kan stilles til rådighed af ikkestatslige organisationer og andre relevante enheder.

Andre indsatskapaciteter kan omfatte ressourcer fra en eller flere medlemsstater og skal, hvor det er relevant:

a) 

kunne udføre indsatsopgaver i overensstemmelse med etablerede internationale retningslinjer og skal derfor kunne:

i) 

udsendes med meget kort varsel efter en anmodning om assistance gennem ERCC og

ii) 

være selvforsynende og arbejde selvstændigt i en given periode, hvis det er nødvendigt

b) 

kunne samarbejde, hvor det er relevant, med andre EU-organer og/eller internationale institutioner, navnlig De Forenede Nationer.

5.  
Medlemsstaterne kan under overholdelse af passende sikkerhedskrav give oplysninger om relevante militære kapaciteter, der som en sidste udvej kan anvendes som led i assistancen fra EU-mekanismen, f.eks. transport, logistisk støtte eller lægebistand.
6.  
Medlemsstaterne meddeler Kommissionen relevante oplysninger om eksperter, moduler og andre indsatskapaciteter, som de stiller til rådighed for assistance gennem EU-mekanismen, jf. stk. 1-5, og ajourfører disse oplysninger, når det er nødvendigt.
7.  
Medlemsstaterne udpeger kontaktpunkter, jf. artikel 8, litra b), og underretter Kommissionen herom.
8.  
Medlemsstaterne træffer de relevante beredskabsforanstaltninger til at fremme støtte fra værtsnationen.
9.  
I overensstemmelse med artikel 23 træffer medlemsstaterne med støtte fra Kommissionen de relevante foranstaltninger til at sikre rettidig transport af den assistance, som de tilbyder.

▼M3

10.  
Hvis beredskabstjenesterne leveres af Galileo, Copernicus, GovSatCom eller andre af komponenterne i rumprogrammet, som er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/696 ( 2 ), kan hver enkelt medlemsstat beslutte at benytte dem.

Når en medlemsstat vælger at benytte de varslingstjenester, der leveres af Galileo, der er omhandlet i første afsnit, identificerer den de nationale myndigheder, der har tilladelse til at benytte disse varslingstjenester, og underretter Kommissionen herom.

▼M3

Artikel 10

Opstilling af scenarier og planlægning af katastroferisikostyring

1.  

Kommissionen og medlemsstaterne arbejder sammen om at forbedre den tværsektorielle planlægning af katastroferisikostyring på EU-plan for både naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer, som har eller kan have virkninger for flere lande på tværs af grænserne, herunder klimaændringernes negative virkninger. Planlægningen omfatter opstilling af scenarier på EU-plan for katastrofeforebyggelse, -beredskab og -indsats under hensyntagen til det arbejde, der udføres med i forhold til Unionens mål for katastrofemodstandsdygtighed, jf. artikel 6, stk. 5, og det arbejde, der udføres af EU-vidensnetværket om civilbeskyttelse, jf. artikel 13, og på baggrund af:

i) 

de risikovurderinger, der er omhandlet i artikel 6, stk. 1, litra a)

ii) 

den oversigt over risici, der er omhandlet i artikel 5, stk. 1, litra c)

iii) 

medlemsstaternes vurdering af risikostyringskapacitet som omhandlet i artikel 6, stk. 1, litra b)

iv) 

tilgængelige data om tab som følge af katastrofer som omhandlet i artikel 6, stk. 1, litra f)

v) 

den frivillige udveksling af oplysninger om planlægning af katastroferisikostyring på nationalt eller det relevante subnationale niveau

vi) 

kortlægning af aktiver, og

vii) 

udarbejdelse af planer for indsættelse af indsatskapaciteter.

2.  
Kommissionen og medlemsstaterne identificerer og fremmer synergier mellem civilbeskyttelsesassistancen og den humanitære bistand fra Unionen og medlemsstaterne ved planlægningen af indsatsoperationer i forbindelse med humanitære kriser uden for Unionen.

▼B

Artikel 11

▼M2

Den Europæiske Civilbeskyttelsespulje

1.  
Der oprettes en europæisk civilbeskyttelsespulje. Den består af en pulje af medlemsstaternes frivillige indsatskapaciteter, der på forhånd er stillet til rådighed, og omfatter moduler, andre indsatskapaciteter og kategorier af eksperter.
1a.  
Den bistand, som en medlemsstat yder gennem Den Europæiske Civilbeskyttelsespulje, supplerer eksisterende kapaciteter i den anmodende medlemsstat, uden at dette berører medlemsstaternes primære ansvar for katastrofeforebyggelse og -indsats på deres område.

▼M3

2.  
På grundlag af påviste risici, samlede kapaciteter og mangler og en eventuel eksisterende opstilling af scenarier som omhandlet i artikel 10, stk. 1, definerer Kommissionen ved hjælp af gennemførelsesretsakter, hvilke typer og hvor mange centrale indsatskapaciteter Den Europæiske Civilbeskyttelsespulje har brug for (»kapacitetsmål«). Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 33, stk. 2.

Kommissionen overvåger i samarbejde med medlemsstaterne de fremskridt, der gøres med at nå kapacitetsmålene, jf. de gennemførelsesretsakter, der er omhandlet i dette stykkes første afsnit, og identificerer potentielt væsentlige indsatskapacitetsmangler i Den Europæiske Civilbeskyttelsespulje. Hvis der er identificeret sådanne mangler, undersøger Kommissionen, om medlemsstaterne råder over de nødvendige kapaciteter uden for Den Europæiske Civilbeskyttelsespulje. Kommissionen tilskynder medlemsstaterne til at afhjælpe væsentlige indsatskapacitetsmangler i Den Europæiske Civilbeskyttelsespulje. Den kan støtte medlemsstaterne i denne henseende i overensstemmelse med artikel 20 og artikel 21, stk. 1, litra i), og artikel 21, stk. 2).

▼B

3.  
Kommissionen fastlægger kvalitetskravene for de indsatskapaciteter, som medlemsstaterne stiller til rådighed for ►M2  Den Europæiske Civilbeskyttelsespulje ◄ . Kvalitetskravene baseres på etablerede internationale standarder, hvor sådanne standarder allerede eksisterer. Det påhviler medlemsstaterne at sikre deres indsatskapaciteters kvalitet.
4.  
Kommissionen fastlægger og forestår en procedure for certificering og registrering af de indsatskapaciteter, som medlemsstaterne stiller til rådighed for ►M2  Den Europæiske Civilbeskyttelsespulje ◄ .
5.  
Medlemsstaterne identificerer og registrerer på frivillig basis de indsatskapaciteter, som de stiller til rådighed for ►M2  Den Europæiske Civilbeskyttelsespulje ◄ . Samtlige berørte medlemsstater registrerer i fællesskab de multinationale moduler, som to eller flere medlemsstater stiller til rådighed.
6.  
Indsatskapaciteter, som medlemsstaterne stiller til rådighed for ►M2  Den Europæiske Civilbeskyttelsespulje ◄ , skal til enhver tid stå til rådighed til nationale formål.
7.  
Indsatskapaciteter, som medlemsstaterne stiller til rådighed for ►M2  Den Europæiske Civilbeskyttelsespulje ◄ , skal stå til rådighed for indsatsforanstaltninger under EU-mekanismen, når der anmodes om assistance via ERCC. Den endelige afgørelse om at indsætte dem træffes af de medlemsstater, der registrerede den pågældende indsatskapacitet. Når nationale katastrofesituationer, force majeure eller undtagelsesvis andre alvorlige grunde hindrer en medlemsstat i at stille disse indsatskapaciteter til rådighed i en konkret katastrofesituation, underretter denne medlemsstat snarest muligt Kommissionen ved henvisning til denne artikel.
8.  
Når medlemsstaternes indsatskapaciteter indsættes, forbliver de under deres kommando og kontrol og kan trækkes tilbage, hvis nationale katastrofesituationer, force majeure eller undtagelsesvis alvorlige grunde hindrer en medlemsstat i fortsat at stille disse indsatskapaciteter til rådighed, i samråd med Kommissionen. Kommissionen medvirker, hvor det er relevant, til at koordinere de forskellige indsatskapaciteter gennem ERCC i overensstemmelse med artikel 15 og 16.
9.  
Medlemsstaterne og Kommission sikrer en passende offentlig bevidstgørelse om den indsats, som ►M2  Den Europæiske Civilbeskyttelsespulje ◄ deltager i.

▼M2

Artikel 12

rescEU

1.  
rescEU oprettes med henblik på at yde bistand i overvældende situationer, hvis de samlede eksisterende kapaciteter på nationalt plan og de kapaciteter, som medlemsstaterne på forhånd har givet tilsagn om at bidrage med til Den Europæiske Civilbeskyttelsespulje, i det pågældende tilfælde ikke kan sikre en effektiv indsats mod forskellige former for katastrofer som omhandlet i artikel 1, stk. 2.

For at sikre en effektiv katastrofeindsats skal Kommissionen og medlemsstaterne, når det er relevant, sikre en passende geografisk fordeling af rescEU-kapaciteter.

▼M3

2.  
Kommissionen definerer ved hjælp af gennemførelsesretsakter de kapaciteter, som rescEU skal bestå af, bl.a. på grundlag af en eventuel eksisterende opstilling af scenarier som omhandlet i artikel 10, stk. 1, under hensyntagen til identificerede og kommende risici og samlede kapaciteter og mangler på EU-plan, navnlig på områderne bekæmpelse af skovbrande fra luften, kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare hændelser, medicinsk katastrofeberedskab samt transport og logistik. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 33, stk. 2. Kommissionen ajourfører regelmæssigt oplysningerne om typen og antallet af rescEU-kapaciteter og gør disse oplysninger direkte tilgængelige for Europa-Parlamentet og Rådet.
3.  
Medlemsstaterne erhverver, lejer, leaser eller indgår på anden vis kontrakt om rescEU-kapaciteter.
3a.  
Kommissionen kan leje, lease eller på anden vis indgå kontrakt om rescEU-kapaciteter som defineret ved hjælp af gennemførelsesretsakter vedtaget efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 33, stk. 2, i det omfang, det er nødvendigt for at afhjælpe manglerne på transport- og logistikområdet.
3b.  

Kommissionen kan i behørigt begrundede hastende tilfælde erhverve, leje, lease eller på anden vis indgå kontrakt om kapaciteter, der er fastlagt ved hjælp af gennemførelsesretsakter vedtaget efter hasteproceduren, jf. artikel 33, stk. 3. De pågældende gennemførelsesretsakter skal:

i) 

fastlægge den nødvendige type og mængde af materielle midler og eventuelle nødvendige støttetjenester, der allerede er defineret som rescEU-kapaciteter, og/eller

ii) 

definere yderligere materielle midler og eventuelle nødvendige støttetjenester som rescEU-kapaciteter og fastlægge den nødvendige type og mængde af disse kapaciteter.

3c.  
Unionens finansielle regler finder anvendelse, når Kommissionen erhverver, lejer, leaser eller på anden vis indgår kontrakt om rescEU-kapaciteter. Hvis medlemsstaterne erhverver, lejer, leaser eller på anden vis indgår kontrakt om rescEU-kapaciteter, kan Kommissionen yde direkte tilskud til medlemsstaterne uden indkaldelse af forslag. Kommissionen og enhver medlemsstat, der måtte ønske det, kan deltage i en fælles udbudsprocedure, der udføres i medfør af artikel 165 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 ( 3 ) (»finansforordningen«), med henblik på at erhverve rescEU-kapaciteter.

rescEU-kapaciteterne opbevares af de medlemsstater, som erhverver, lejer, leaser eller på anden vis indgår kontrakt om disse kapaciteter.

▼M2

4.  
Kommissionen fastlægger kvalitetskravene for de indsatskapaciteter, der indgår i rescEU, i samråd med medlemsstaterne. Kvalitetskravene baseres på etablerede internationale standarder, hvis sådanne standarder allerede eksisterer.
5.  
En medlemsstat, der ejer, lejer eller leaser rescEU-kapaciteter, sikrer, at disse kapaciteter registreres i CECIS, og at disse kapaciteter er tilgængelige og kan indsættes under EU-mekanismen.

rescEU-kapaciteter kan kun anvendes til nationale formål som omhandlet i artikel 23, stk. 4a, når de ikke anvendes eller er nødvendige til indsatsforanstaltninger under EU-mekanismen.

rescEU-kapaciteter anvendes i overensstemmelse med de gennemførelsesretsakter, der er vedtaget i overensstemmelse med artikel 32, stk. 1, litra g), og de driftsaftaler, som er indgået mellem Kommissionen og den medlemsstat, der ejer, lejer eller leaser sådanne kapaciteter, og som nærmere fastsætter vilkår og betingelser for indsættelse af rescEU-kapaciteter, herunder deltagende personel.

6.  
rescEU-kapaciteter står til rådighed for indsatsforanstaltninger under EU-mekanismen, når der anmodes om assistance via ERCC i overensstemmelse med artikel 15 eller artikel 16, stk. 1-9 og 11, 12 og 13. Afgørelsen om indsættelse og demobilisering af dem og enhver afgørelse i tilfælde af modstridende anmodninger træffes af Kommissionen i tæt koordinering med den anmodende medlemsstat og den medlemsstat, der ejer, lejer eller leaser kapaciteten, i overensstemmelse med driftsaftaler som fastsat i nærværende artikels stk. 5, tredje afsnit.

Den medlemsstat, på hvis område rescEU-kapaciteter indsættes, er ansvarlig for at lede indsatsforanstaltningerne. I tilfælde af indsættelse uden for Unionen er de medlemsstater, der opbevarer rescEU-kapaciteterne, ansvarlige for at sikre, at rescEU-kapaciteterne integreres fuldt ud i den samlede indsats.

7.  
Ved indsættelse aftaler Kommissionen gennem ERCC den operationelle indsættelse af rescEU-kapaciteter med den anmodende medlemsstat. Den anmodende medlemsstat skal lette den operationelle koordinering af sine egne kapaciteter og rescEU-aktiviteterne under indsatsen.
8.  
Kommissionen medvirker, hvor det er relevant, til at koordinere de forskellige indsatskapaciteter gennem ERCC i overensstemmelse med artikel 15 og 16.
9.  
Medlemsstaterne underrettes om den operationelle status for rescEU-kapaciteter gennem CECIS.
10.  
Hvis en katastrofe uden for Unionen kan have væsentlig indvirkning på en eller flere medlemsstater eller deres borgere, kan der indsættes rescEU-kapaciteter i overensstemmelse med denne artikels stk. 6-9.

Hvis der indsættes rescEU-kapaciteter i tredjelande, kan medlemsstaterne i særlige tilfælde afvise at indsætte deres eget personel i overensstemmelse med den gennemførelsesretsakt, der er vedtaget i henhold til artikel 32, stk. 1, litra g), og som præciseret yderligere i driftsaftalerne som omhandlet i nærværende artikels stk. 5, tredje afsnit.

▼M3

Artikel 13

EU-vidensnetværket om civilbeskyttelse

1.  
Kommissionen opretter et EU-vidensnetværk om civilbeskyttelse (»netværket«) med henblik på at samle, behandle og udbrede viden og oplysninger, der er relevante for EU-mekanismen, på grundlag af en samlet risikotilgang og med inddragelse af relevante aktører inden for civilbeskyttelse og katastrofehåndtering, ekspertisecentre, universiteter og forskere.

Kommissionen tager gennem netværket behørigt hensyn til den ekspertise, der er til rådighed i medlemsstaterne, på EU-plan, i andre internationale organisationer og enheder, i tredjelande og i organisationer, der er aktive på stedet.

Kommissionen og medlemsstaterne fremmer en ligelig deltagelse af mænd og kvinder i oprettelsen og driften af netværket.

Kommissionen støtter gennem netværket sammenhængen i planlægnings- og beslutningsprocesserne ved at fremme løbende udveksling af viden og information, der involverer alle aktivitetsområder under EU-mekanismen.

Med henblik herpå skal Kommissionen gennem netværket bl.a.:

a) 

udarbejde og forvalte et uddannelses- og øvelsesprogram for civilbeskyttelsespersonel og andet katastrofehåndteringspersonale vedrørende katastrofeforebyggelse, -beredskab og -indsats. Programmet skal fokusere på og tilskynde til at udveksle bedste praksis inden for civilbeskyttelse og katastrofehåndtering, herunder i forbindelse med katastrofer, der skyldes klimaændringerne, og omfatte fælles kurser og et system til udveksling af ekspertise inden for katastrofehåndtering, herunder udveksling af fagfolk og erfarne frivillige samt udstationering af eksperter fra medlemsstaterne.

Uddannelses- og øvelsesprogrammet skal sigte mod at forbedre koordineringen, kompatibiliteten og komplementariteten af de kapaciteter, der er omhandlet i artikel 9, 11 og 12, og at forbedre kompetencerne hos eksperterne som omhandlet i artikel 8, stk. 1, litra d) og f)

b) 

udarbejde og forvalte et program vedrørende erfaringsopsamling fra civilbeskyttelsestiltag gennemført inden for rammerne af EU-mekanismen, herunder aspekter fra hele katastrofehåndteringsforløbet, for at etablere et bredere grundlag for læringsprocesser og vidensudvikling. Programmet skal omfatte:

i) 

overvågning, analyse og evaluering af alle de relevante civilbeskyttelsestiltag under EU-mekanismen

ii) 

fremme af implementeringen af indhøstede erfaringer med henblik på at opnå et erfaringsbaseret grundlag for at udvikle aktiviteter inden for katastrofehåndteringsforløbet, og

iii) 

udvikling af metoder og redskaber til indsamling, analyse, fremme og implementering af de indhøstede erfaringer.

Programmet skal desuden, hvor det er relevant, omfatte erfaringer, der er indhøstet ved indsats uden for Unionen for så vidt angår udnyttelse af sammenhænge og synergier mellem assistance ydet under EU-mekanismen og den humanitære indsats

c) 

stimulere forskning og innovation og fremme indførelsen og anvendelsen af relevante nye tilgange eller teknologier eller begge dele til brug for EU-mekanismen

d) 

oprette og vedligeholde en onlineplatform, der betjener netværket, for at støtte og lette gennemførelsen af de forskellige opgaver, der er omhandlet i litra a), b) og c).

2.  
I forbindelse med udførelsen af de opgaver, der er omhandlet i stk. 1, tager Kommissionen særligt hensyn til de behov og interesser, som medlemsstater, der står over for lignende katastroferisici, har, samt behovet for at styrke beskyttelsen af biodiversitet og kulturarv.
3.  
Kommissionen skal styrke samarbejdet om uddannelse og fremme udvekslingen af viden og erfaring mellem netværket og internationale organisationer og tredjelande, navnlig med henblik på at bidrage til opfyldelsen af internationale forpligtelser, navnlig dem i Sendairammen for katastrofeforebyggelse 2015-2030.

▼B



KAPITEL IV

INDSATSER

Artikel 14

Underretning om katastrofer i Unionen

▼M3

1.  
Når der i Unionen indtræffer, eller der er overhængende fare for, at der indtræffer, en katastrofe, som har, eller kan have, virkninger for flere lande på tværs af grænserne eller påvirker eller kan påvirke andre medlemsstater, underretter den medlemsstat, hvor katastrofen er indtruffet eller sandsynligvis vil indtræffe, omgående de potentielt berørte medlemsstater og, når virkningerne vil kunne blive meget omfattende, Kommissionen.

▼B

Første afsnit finder ikke anvendelse, når underretningspligten allerede er behandlet i henhold til anden EU-lovgivning, i henhold til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab eller i henhold til gældende internationale aftaler.

2.  
Når der i Unionen indtræffer, eller der er overhængende fare for, at der indtræffer, en katastrofe, som sandsynligvis vil føre til en anmodning om assistance fra en eller flere medlemsstater, underretter den medlemsstat, hvor katastrofen indtræffer, eller sandsynligvis vil indtræffe, omgående Kommissionen om, at der kan forventes en anmodning om assistance via ERCC, for at Kommissionen i nødvendigt omfang kan informere de øvrige medlemsstater og mobilisere de ansvarlige tjenestegrene.
3.  
Underretninger som omhandlet i stk. 1 og 2, skal, hvis dette er relevant, ske via CECIS.

Artikel 15

Foranstaltninger ved katastrofer i Unionen

▼M2

1.  
Når der i Unionen indtræffer, eller der er overhængende fare for, at der indtræffer, en katastrofe, kan den berørte medlemsstat anmode om assistance via ERCC. Anmodningen skal være så specifik som muligt. En anmodning om assistance udløber efter en periode på højst 90 dage, medmindre nye elementer, der begrunder behovet for fortsat eller supplerende bistand, fremsendes til ERCC.

▼B

2.  
I ekstraordinære situationer med øget risiko kan en medlemsstat desuden anmode om assistance i form af midlertidig prædeployering af indsatskapaciteter.
3.  

Hvis det er nødvendigt, skal Kommissionen, når den modtager en anmodning om assistance, omgående:

a) 

videresende anmodningen til de øvrige medlemsstaters kontaktpunkter

▼M3

b) 

sammen med den berørte medlemsstat indsamle og analysere validerede oplysninger om situationen med det formål at skabe generel bevidsthed om situationen og indsatsen mod situation og formidle disse oplysninger direkte til medlemsstaterne

▼B

c) 

i samråd med den anmodende medlemsstat give henstillinger for ydelsen af assistance gennem EU-mekanismen på grundlag af behovene på stedet og eventuelle relevante eksisterende planer, som omhandlet i artikel 10, stk. 1, og opfordre medlemsstaterne til at indsætte bestemte kapaciteter og fremme koordineringen af den anmodede assistance og

d) 

træffe yderligere foranstaltninger for at fremme koordineringen af indsatsen.

4.  
Enhver medlemsstat, der anmodes om assistance gennem EU-mekanismen, skal omgående tage stilling til, om den er i stand til at yde den anmodende medlemsstat den ønskede assistance, og underrette denne om dens beslutning gennem CECIS med angivelse af omfanget af, betingelserne for og i påkommende tilfælde omkostningerne ved den assistance, medlemsstaten kan yde. ERCC holder medlemsstaterne orienteret.
5.  
Den anmodende medlemsstat er ansvarlig for ledelsen af indsatsforanstaltningerne. Myndighederne i den anmodende medlemsstat skal udstikke retningslinjer og om nødvendigt fastlægge grænserne for de opgaver, der overdrages til modulerne eller andre indsatskapaciteter. Enkelthederne vedrørende udførelsen af disse opgaver overlades til den ansvarlige person, der er udpeget af den medlemsstat, der yder assistance. Den anmodende medlemsstat kan også anmode om, at der indsættes et eksperthold til at bistå med vurderingen, fremme koordineringen på stedet mellem medlemsstaternes hold eller yde teknisk rådgivning.
6.  
Den anmodende medlemsstat træffer de relevante foranstaltninger for at forbedre værtsnationens egne muligheder for at støtte den udefra kommende assistance.
7.  
Kommissionens rolle som omhandlet i denne artikel berører ikke medlemsstaternes beføjelser og ansvar med hensyn til deres hold, moduler og andre støttekapaciteter, herunder militære kapaciteter. Specielt må Kommissionens støtte ikke medføre kommando over og kontrol med medlemsstaternes hold, moduler og anden støtte, som skal indsættes på frivilligt grundlag i overensstemmelse med koordineringen i hovedkvarteret og på stedet.

Artikel 16

En mere konsistent indsats ved katastrofer uden for Unionen

▼M2

1.  
Når en katastrofe indtræffer uden for Unionen, eller der er overhængende fare for, at den indtræffer, kan det berørte land anmode om assistance via ERCC. Der kan også anmodes om assistance gennem eller af De Forende Nationer eller De Forende Nationers agenturer eller en relevant international organisation. En anmodning om assistance udløber efter en periode på højst 90 dage, medmindre nye elementer, der begrunder behovet for fortsat eller supplerende bistand, fremsendes til ERCC.
2.  
Indsatser i henhold til denne artikel kan gennemføres enten som en selvstændig bistand eller som et bidrag til en indsats, der ledes af en international organisation. EU-koordineringen integreres fuldt ud i den overordnede koordinering, som varetages af De Forenede Nationers Kontor for Koordination af Humanitære Anliggender (OCHA) og respekterer dets ledende rolle. I tilfælde af menneskeskabte katastrofer eller komplekse nødsituationer skal Kommissionen sikre sammenhæng med den europæiske konsensus om humanitær bistand ( 4 ) og overholdelse af de humanitære principper.

▼B

3.  

Kommissionen bidrager til konsistensen i assistancen gennem følgende foranstaltninger:

a) 

opretholde en dialog med medlemsstaternes kontaktpunkter for gennem EU-mekanismen at sikre et effektivt og sammenhængende EU-bidrag til katastrofeindsatsen som led i den samlede hjælpeaktion, især ved:

i) 

omgående at underrette medlemsstaterne om de fulde anmodninger om assistance

ii) 

at støtte en fælles vurdering af situationen og af behovene, yde teknisk rådgivning og/eller fremme koordineringen af assistancen på stedet gennem tilstedeværelsen af et hold af civilbeskyttelseseksperter på stedet

iii) 

at udveksle relevante vurderinger og analyser med alle relevante aktører

iv) 

at fremlægge en oversigt over den assistance, som tilbydes af medlemsstaterne og andre aktører

v) 

at rådgive om, hvilken type assistance der er behov for, således at den assistance, der ydes, er i overensstemmelse med behovsvurderingerne og

vi) 

at bidrage til at løse eventuelle praktiske problemer i forbindelse med leveringen af assistancen med hensyn til f.eks. transit og told

b) 

omgående at give anbefalinger, når det er muligt i samarbejde med det berørte land, på grundlag af behovene på stedet og eventuelle relevante eksisterende planer og opfordre medlemsstaterne til at indsætte bestemte kapaciteter og fremme koordineringen af den anmodede assistance

c) 

at holde kontakt med det berørte land med hensyn til tekniske detaljer som f.eks. det nøjagtige behov for assistance, accept af tilbud og de praktiske foranstaltninger i forbindelse med den lokale modtagelse og fordeling af assistancen

d) 

at holde kontakt med eller støtte OCHA og samarbejde med andre relevante aktører, der bidrager til den samlede hjælpeaktion for at maksimere synergierne, finde komplementariteter og undgå overlapninger og mangler og

e) 

at holde kontakt med alle de relevante aktører, især i den afsluttende fase af indsatsen i henhold til EU-mekanismen, for at lette en smidig afslutning.

4.  
Uden at dette berører Kommissionens rolle som fastsat i stk. 3 eller nødvendigheden af en omgående operationel indsats under EU-mekanismen, underretter Kommissionen umiddelbart efter aktiveringen af EU-mekanismen, så der sikres konsistens mellem civilbeskyttelsesoperationen og Unionens overordnede forbindelser med det berørte land. Kommissionen holder medlemsstaterne fuldt orienteret i overensstemmelse med stk. 3.
5.  
På stedet holdes om nødvendigt kontakt med EU-delegationen, så denne er i stand til at lette kontakterne til det berørte lands regering. Om nødvendigt yder EU-delegationen logistisk støtte til de civilbeskyttelseseksperthold, der er omhandlet i stk. 3, litra a), nr. ii).
6.  
Enhver medlemsstat, der modtager en anmodning om assistance gennem EU-mekanismen, tager omgående stilling til, om den er i stand til at yde den ønskede assistance, og underretter ERCC om sin beslutning via CECIS med angivelse af omfanget af og betingelserne for den eventuelle assistance. ERCC holder medlemsstaterne orienteret.
7.  
Via ЕU-mekanismen kan der også ydes civilbeskyttelsesassistance til konsulær bistand til EU-borgere i forbindelse med katastrofer i tredjelande, såfremt de pågældende medlemsstaters konsulære myndigheder fremsætter anmodning herom.
8.  
Kommissionen kan, når den modtager en anmodning om assistance, træffe yderligere nødvendige støttende og komplementære foranstaltninger for at sikre konsistens i assistancen.
9.  
Koordineringen via EU-mekanismen berører hverken de bilaterale kontakter mellem medlemsstaterne og det berørte land eller samarbejdet mellem medlemsstaterne og De Forenede Nationer eller andre relevante internationale organisationer. Disse bilaterale kontakter kan også anvendes til at bidrage til koordineringen gennem EU-mekanismen.
10.  
Kommissionens rolle som omhandlet i denne artikel berører ikke medlemsstaternes beføjelser og ansvar med hensyn til deres hold, moduler og anden assistance, herunder militære kapaciteter. Specielt må Kommissionens støtte ikke medføre kommando over og kontrol med medlemsstaternes hold, moduler og anden støtte, som skal indsættes på frivilligt grundlag i overensstemmelse med koordineringen i hovedkvarteret og på stedet.
11.  
Det vil blive tilstræbt at skabe synergi med andre EU-instrumenter, særlig foranstaltninger, der finansieres i henhold til forordning (EF) nr. 1257/96. Kommissionen sikrer koordinering mellem instrumenterne og sikrer om nødvendigt, at medlemsstaternes civilbeskyttelsestiltag, der bidrager til en bredere humanitær indsats, så vidt muligt finansieres i henhold til denne afgørelse.
12.  
Når mekanismen aktiveres, holder de medlemsstater, der yder katastrofehjælp, ERCC fuldt orienteret om deres aktiviteter.
13.  
Medlemsstaternes hold og moduler på stedet, der deltager i indsatsen gennem EU-mekanismen, holder tæt kontakt til ERCC og ekspertholdene på stedet, jf. stk. 3, litra a), nr. ii).

Artikel 17

Assistance på stedet

▼M3

1.  

Kommissionen kan udvælge, udpege og udsende et eksperthold bestående af eksperter fra medlemsstaterne:

a) 

efter en anmodning om ekspertise på forebyggelsesområdet i overensstemmelse med artikel 5, stk. 2

b) 

efter en anmodning om ekspertise på beredskabsområdet i overensstemmelse med artikel 8, stk. 2

c) 

i tilfælde af en katastrofe inden for Unionen som omhandlet i artikel 15, stk. 5

d) 

i tilfælde af en katastrofe uden for Unionen som omhandlet i artikel 16, stk. 3.

Eksperter fra Kommissionen og fra andre EU-tjenester kan indgå i holdet med henblik på at bistå holdet og lette kontakten til ERCC. Eksperter, der er udsendt af FN-agenturer eller andre internationale organisationer, kan indgå i holdet med henblik på at styrke samarbejdet og lette fælles vurderinger.

Hvis den operationelle effektivitet kræver det, kan Kommissionen i tæt samarbejde med medlemsstaterne fremme involveringen af yderligere eksperter gennem deres indsættelse og teknisk og videnskabelig støtte og trække på allerede bestående specialiseret videnskabelig ekspertise, medicinsk nødhjælp og sektorspecifik ekspertise.

2.  

Udvælgelsen og udpegelsen af eksperter sker efter følgende procedure:

a) 

medlemsstaterne indstiller en række eksperter, som de har ansvaret for, og som kan udsendes som medlemmer af eksperthold

b) 

Kommissionen udvælger eksperterne og lederne af holdene på grundlag af deres kvalifikationer og erfaring, herunder uddannelsesniveauet for så vidt angår EU-mekanismen, tidligere erfaringer med missioner under EU-mekanismen og andet internationalt hjælpearbejde; udvælgelsen skal tillige bygge på andre kriterier, herunder sprogkundskaber, for at sikre, at holdet som helhed har de færdigheder, der er nødvendige i den specifikke situation

c) 

Kommissionen udpeger eksperter og holdledere til opgaven efter aftale med den indstillende medlemsstat.

Kommissionen underretter medlemsstaterne om yderligere ekspertstøtte, der ydes i overensstemmelse med stk. 1.

▼B

3.  
De udsendte eksperthold fremmer koordineringen mellem medlemsstaternes indsatshold og fungerer som forbindelsesled til den anmodende medlemsstats kompetente myndigheder som fastsat i artikel 8, litra d). ERCC holder tæt kontakt til ekspertholdene og yder dem vejledning og logistisk støtte.

▼M3

Artikel 18

Transport og udstyr

1.  

I tilfælde af en katastrofe enten i eller uden for Unionen kan Kommissionen bistå medlemsstaterne med at opnå adgang til udstyr eller transport- og logistikressourcer ved:

a) 

at skaffe og udveksle oplysninger om udstyr og transport- og logistikressourcer, som medlemsstaterne kan stille til rådighed med henblik på at fremme sammenlægning af sådanne former for udstyr eller transport- og logistikressourcer

b) 

at udvikle kartografisk materiale til hurtig indsættelse og mobilisering af ressourcer, navnlig under hensyntagen til de særlige forhold i grænseoverskridende regioner med henblik på risici for flere lande på tværs af grænserne

c) 

at bistå medlemsstaterne med at identificere transport- og logistikressourcer, som eventuelt kan stilles til rådighed fra andre kilder, herunder det kommercielle marked, og lette adgangen til sådanne ressourcer, eller

d) 

at bistå medlemsstaterne med at identificere udstyr, som eventuelt kan stilles til rådighed fra andre kilder, herunder det kommercielle marked.

2.  
Kommissionen kan som supplement til de transport- og logistikressourcer, som medlemsstaterne tilvejebringer, tildele de yderligere ressourcer, der er nødvendige for at sikre en hurtig indsats ved katastrofer.
3.  
Den assistance, som en medlemsstat eller et tredjeland anmoder om, kan kun bestå af transport- og logistikressourcer med henblik på at reagere på katastrofer med nødhjælpsforsyninger eller udstyr indkøbt i et tredjeland af den medlemsstat eller det tredjeland, der anmoder herom.

▼B



KAPITEL V

FINANSIELLE BESTEMMELSER

Artikel 19

Budgetmidler

▼M2

1.  
Finansieringsrammen til gennemførelse af EU-mekanismen fastsættes for perioden 2014-2020 til 574 028 000  EUR i løbende priser.

425 172 000  EUR i løbende priser kommer fra udgiftsområde 3 (Sikkerhed og EU-borgerskab) i den finansielle ramme, og 148 856 000  EUR i løbende priser fra udgiftsområde 4 (Et globalt Europa).

▼M3

1a.  
Finansieringsrammen for gennemførelsen af EU-mekanismen for perioden fra den 1. januar 2021 til den 31. december 2027 udgør 1 263 000 000  EUR i løbende priser.

▼M3

2.  
Bevillinger, der følger af godtgørelse fra modtagerne af katastrofeindsatstiltag, udgør formålsbestemte indtægter som defineret i finansforordningens artikel 21, stk. 5.
3.  
Det rammebeløb, der er omhandlet i denne artikels stk. 1 og 1a og i artikel 19a, kan tillige dække omkostninger, der vedrører forberedelse, overvågning, kontrol, revision og evaluering, som er nødvendig for forvaltningen af EU-mekanismen og opfyldelsen af dens mål.

Sådanne udgifter kan navnlig omfatte undersøgelser, ekspertmøder, informations- og kommunikationstiltag, herunder formidling af Unionens politiske prioriteter, for så vidt de har relation til EU-mekanismens overordnede mål, udgifter, der knytter sig til IT-netværk med fokus på informationsbehandling og -udveksling, herunder sammenkobling heraf med eksisterende eller fremtidige systemer til fremme af tværsektoriel dataudveksling og udstyr hertil, samt alle Kommissionens øvrige udgifter til teknisk og administrativ assistance i forbindelse med forvaltningen af programmet.

4.  
Den i denne artikels stk. 1a omhandlede finansieringsramme og det i artikel 19a, stk. 1, omhandlede beløb tildeles i perioden 2021-2027 i overensstemmelse med de procentsatser og principper, der er fastsat i bilag I.
5.  
Kommissionen reviderer fordelingen fastsat i bilag I under hensyntagen til resultatet af den evaluering, som er omhandlet i artikel 34, stk. 3.
6.  
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 30 med henblik på at ændre bilag I inden for rammerne af de disponible budgetbevillinger og i overensstemmelse med proceduren i artikel 31, hvis det er påkrævet for katastrofeindsatsen i særligt hastende tilfælde eller i lyset af uventede begivenheder, der påvirker budgetgennemførelsen eller oprettelsen af rescEU-kapaciteter.

▼M3

Artikel 19a

Ressourcer fra EU-genopretningsinstrumentet

1.  
De foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, litra d) og e), i Rådets forordning (EU) 2020/2094 ( 5 ), gennemføres i henhold til nærværende afgørelse ved hjælp af udgifter for et beløb på op til 2 056 480 000  EUR i løbende priser som omhandlet i artikel 2, stk. 2, litra a), nr. iii), i nævnte forordning i 2018-priser, jf. dog nævnte forordnings artikel 3, stk. 3, 4, 7 og 9.
2.  
Det i denne artikels stk. 1 omhandlede beløb udgør eksterne formålsbestemte indtægter som fastsat i artikel 3, stk. 1, i forordning (EU) 2020/2094.
3.  
De i denne artikels stk. 1 omhandlede foranstaltninger er berettiget til finansiel assistance på de betingelser, der er fastsat i denne afgørelse, og gennemføres under fuld overholdelse af målene i forordning (EU) 2020/2094.
4.  
Uden at dette berører de betingelser for tiltags støtteberettigelse til fordel for tredjelande, der er fastsat i denne afgørelse, kan den finansielle assistance, der er omhandlet i denne artikel, kun ydes til et tredjeland, hvis assistancen gennemføres under fuld overholdelse af målene i forordning (EU) 2020/2094, uanset om det pågældende tredjeland deltager i EU-mekanismen eller ej.

▼B

Artikel 20

Generelle støtteberettigede foranstaltninger

Følgende generelle foranstaltninger kan modtage finansiel bistand med henblik på at fremme katastrofeforebyggelse og -beredskab og en effektiv katastrofeindsats:

a) 

undersøgelser, rundspørger, opstilling af modeller og scenarier med henblik på at dele viden, bedste praksis og oplysninger

b) 

uddannelse, øvelser, workshopper, udveksling af personale og eksperter, oprettelse af netværk, demonstrationsprojekter og teknologioverførsel

c) 

monitorering, vurdering og evaluering

d) 

oplysning af offentligheden, uddannelse og oplysningsforanstaltninger og lignende formidlingstiltag med henblik på at inddrage borgerne i forebyggelse og afbødning af konsekvenserne af katastrofesituationer i Unionen og hjælpe EU-borgerne med at beskytte sig mere effektivt og på en holdbar måde

e) 

indførelse og drift af et program for indhøstede erfaringer fra indsatser og øvelser i forbindelse med EU-mekanismen, herunder på områder, der er relevante for forebyggelse og beredskab, og

f) 

kommunikationstiltag og foranstaltninger for at øge bevidstheden om medlemsstaternes og Unionens civilbeskyttelsesindsats inden for områderne katastrofeforebyggelse, -beredskab og -indsats.

▼M3

Artikel 20a

Synliggørelse og belønning

1.  
Modtagere af EU-finansiering og modtagere af assistance skal anerkende denne finansierings oprindelse og sikre synlighed af EU-finansieringen, navnlig når de promoverer tiltagene og deres resultater, ved at give sammenhængende, effektive og forholdsmæssige målrettede oplysninger til forskellige modtagergrupper, herunder medierne og offentligheden.

Enhver form for finansiering eller assistance, der ydes i medfør af denne afgørelse, skal være tilstrækkelig synlig i overensstemmelse med de specifikke retningslinjer, som Kommissionen har fastsat for specifikke interventioner. Medlemsstaterne sikrer navnlig, at offentlig kommunikation om operationer, der finansieres i medfør af EU-mekanismen:

a) 

omfatter passende henvisninger til EU-mekanismen

b) 

indeholder visuel branding på de kapaciteter, der finansieres eller medfinansieres af EU-mekanismen

c) 

leverer tiltag, der er forsynet med EU-logoet

d) 

kommunikerer proaktivt oplysninger om, at der er ydet EU-støtte, til nationale medier og interessenter samt gennem deres egne kommunikationskanaler, og

e) 

støtter Kommissionens kommunikationstiltag vedrørende operationerne.

Hvis rescEU-kapaciteter anvendes til nationale formål som omhandlet i artikel 12, stk. 5, skal medlemsstaterne med de samme midler som omhandlet i nærværende stykkes første afsnit anerkende disse kapaciteters oprindelse og sikre synligheden af den EU-finansiering, der er anvendt til at erhverve de pågældende kapaciteter.

2.  
Kommissionen gennemfører informations- og kommunikationstiltag vedrørende tiltag, der iværksættes i henhold til denne afgørelse, og vedrørende de opnåede resultater, og støtter medlemsstaterne i deres kommunikationstiltag. De finansielle midler, der er tildelt denne afgørelse, skal også bidrage til formidling af Unionens politiske prioriteter, for så vidt som disse prioriteter vedrører målene omhandlet i artikel 3, stk. 1.
3.  
Kommissionen uddeler medaljer med henblik på at anerkende og belønne mangeårigt engagement og ekstraordinære bidrag til EU-mekanismen.

▼B

Artikel 21

Støtteberettigede forebyggelsesforanstaltninger og beredskabsforanstaltninger

1.  

Følgende forebyggelsesforanstaltninger og beredskabsforanstaltninger kan modtage finansiel bistand:

a) 

samfinansiering af projekter, undersøgelser, workshopper, rundspørger og lignende foranstaltninger og aktiviteter som omhandlet i artikel 5

b) 

samfinansiering af peer reviews som omhandlet i artikel 6, litra d), og artikel 8, litra j)

c) 

opretholdelse af ERCC's funktioner i overensstemmelse med artikel 8, litra a

d) 

forberedelse til mobilisering og udsendelse af de i artikel 8, litra d), og artikel 17 omhandlede eksperthold og oparbejdning og fastholdelse af en spidsbelastningskapacitet via et netværk af uddannede eksperter fra medlemsstaterne som omhandlet i artikel 8, litra f)

e) 

oprettelse og vedligeholdelse af CECIS og værktøjer til kommunikation og udveksling af oplysninger mellem ERCC og medlemsstaternes og andre deltageres kontaktpunkter inden for rammerne af EU-mekanismen

f) 

bidrag til udvikling af systemer til transnational detektion og tidlig varslings- og alarmeringssystemer af europæisk interesse med henblik på at muliggøre en hurtig indsats og fremme forbindelserne mellem tidlig varslings- og alarmeringssystemerne og deres forbindelse med ERCC og CECIS. Systemerne skal tage højde for og bygge på de eksisterende og fremtidige informations-, overvågnings- eller detektionskilder samt informations-, overvågnings- eller detektionssystemer

▼M3

g) 

udvikling af planlægning af katastroferisikostyring, jf. artikel 10

▼B

h) 

støtte til de beredskabsaktiviteter, der er beskrevet i artikel 13

i) 

udvikling af ►M2  Den Europæiske Civilbeskyttelsespulje ◄ , jf. artikel 11, i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 2

▼M2

j) 

oprettelse, forvaltning og vedligeholdelse af rescEU-kapaciteter i overensstemmelse med artikel 12

▼B

k) 

sikring af, at den logistiske støtte til ekspertholdene, jf. artikel 17, stk. 1, er til rådighed

l) 

fremme af koordineringen af medlemsstaternes klargøring af katastrofeindsatskapacitet i Unionen i overensstemmelse med artikel 8, litra g)

m) 

på anmodning af en medlemsstat, et tredjeland, De Forenede Nationer eller dets agenturer, jf. artikel 5, stk. 2, og artikel 13, stk. 2, støtte til rådgivning om forebyggelses- og beredskabsforanstaltninger gennem indsættelse af et eksperthold på stedet.

2.  

Berettigelsen til finansiel bistand til foranstaltningen omhandlet i stk. 1, litra g), er begrænset til:

a) 

omkostninger på EU-plan i forbindelse med oprettelse og forvaltning af ►M2  Den Europæiske Civilbeskyttelsespulje ◄ og de dertil hørende processer som omhandlet i artikel 11

b) 

omkostninger i forbindelse med de obligatoriske uddannelseskurser, øvelser og workshopper, der er nødvendige i forbindelse med certificering af medlemsstaternes indsatskapaciteter med henblik på ►M2  Den Europæiske Civilbeskyttelsespulje ◄ ("certificeringsomkostninger"). Certificeringsomkostninger kan bestå af enhedsomkostninger eller faste beløb, der fastsættes pr. kapacitetstype, og dækker op til 100 % af de støtteberettigede omkostninger

▼M2

c) 

omkostninger, der er nødvendige for at opgradere eller reparere indsatskapaciteter, således at de opnår en stand, hvor de står klar og er tilgængelige og kan indsættes som led i Den Europæiske Civilbeskyttelsespulje, i overensstemmelse med Den Europæiske Civilbeskyttelsespuljes kvalitetskrav og, hvis det er relevant, de henstillinger, der er formuleret i certificeringsprocessen ("tilpasningsomkostninger"). Disse omkostninger kan omfatte omkostninger i forbindelse med funktionalitet, modulers og andre indsatskapaciteters interoperabilitet, selvstændighed, selvforsyning, transportegnethed, pakning og andre nødvendige omkostninger, forudsat at de pågældende omkostninger specifikt vedrører kapaciteternes deltagelse i Den Europæiske Civilbeskyttelsespulje.

Tilpasningsomkostninger kan omfatte:

i) 

75 % af de støtteberettigede omkostninger i tilfælde af en opgradering, forudsat at dette beløb ikke overstiger 50 % af de gennemsnitlige omkostninger ved udvikling af kapaciteten, og

ii) 

75 % af de støtteberettigede omkostninger i tilfælde af en reparation.

Indsatskapaciteter, hvortil der ydes finansiering i henhold til nr. i) og ii), stilles til rådighed som en del af Den Europæiske Civilbeskyttelsespulje i en minimumsperiode, der er forbundet med de modtagne midler, på mellem 3 og 10 år at regne fra deres effektive tilgængelighed som en del af Den Europæiske Civilbeskyttelsespulje, medmindre deres økonomiske levetid er kortere.

Tilpasningsomkostninger kan bestå af enhedsomkostninger eller faste beløb, der fastsættes pr. kapacitetstype.

▼M2 —————

▼M3

3.  
Den finansielle assistance til de tiltag, der er omhandlet i stk. 1, litra j), omfatter alle omkostninger, der er nødvendige for at sikre, at rescEU-kapaciteterne er tilgængelige og kan indsættes under EU-mekanismen i overensstemmelse med nærværende stykkes andet afsnit. De kategorier af støtteberettigede omkostninger, der er nødvendige til at sikre, at rescEU-kapaciteterne er tilgængelige og kan indsættes, er fastsat i bilag Ia.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 30 med henblik på at ændre bilag Ia angående kategorierne af støtteberettigede omkostninger.

3a.  
Den finansielle assistance, der er nævnt i denne artikel, kan gennemføres gennem flerårige arbejdsprogrammer. For tiltag, der rækker ud over et år, kan budgetforpligtelserne opdeles i årlige trancher.

▼M3 —————

▼M2

5.  
De i stk. 3 omhandlede omkostninger kan alt efter omstændighederne bestå af enhedsomkostninger, faste beløb eller faste satser, der fastsættes pr. kapacitetskategori eller -type.

▼B

Artikel 22

Støtteberettigede indsatsforanstaltninger

Følgende indsatsforanstaltninger kan modtage finansiel bistand:

a) 

udsendelse af eksperthold som omhandlet i artikel 17, stk. 1, med logistisk støtte, og udsendelse af eksperthold som omhandlet i artikel 8, litra d) og e)

▼M3

b) 

i tilfælde af en katastrofe, støtte til medlemsstaterne med henblik på adgang til udstyr og transport- og logistikressourcer, jf. artikel 23, og

▼B

c) 

i tilfælde af en anmodning om assistance, yderligere understøttende og supplerende foranstaltninger, som er nødvendige for at fremme koordineringen af indsatsen på den mest effektive måde.

▼M3

Artikel 23

Støtteberettigede tiltag vedrørende udstyr og operationer

1.  

Følgende tiltag kan modtage finansiel assistance med henblik på adgang til udstyr og transport- og logistikressourcer under EU-mekanismen:

a) 

tilvejebringelse og udveksling af oplysninger om udstyr og om transport- og logistikressourcer, som medlemsstaterne beslutter at stille til rådighed, med henblik på at lette sammenlægning af sådant udstyr eller sådanne transport- og logistikressourcer

b) 

bistand til medlemsstaterne med at identificere transport- og logistikressourcer, som eventuelt kan stilles til rådighed fra andre kilder, herunder det kommercielle marked, og lette adgangen til sådanne ressourcer

c) 

bistand til medlemsstaterne med at identificere udstyr, som eventuelt kan stilles til rådighed af andre kilder, herunder det kommercielle marked

d) 

finansiering af de transport- og logistikressourcer, der er nødvendige for at sikre en hurtig katastrofeindsats. Sådanne tiltag er kun berettiget til at modtage finansiel støtte, såfremt følgende kriterier er opfyldt:

i) 

der er fremsat en anmodning om assistance gennem EU-mekanismen i overensstemmelse med artikel 15 og 16

ii) 

de supplerende transport- og logistikressourcer er nødvendige for at sikre, at katastrofeindsatsen under EU-mekanismen er effektiv

iii) 

assistancen modsvarer de behov, som ERCC har konstateret, og ydes i overensstemmelse med ERCC's henstillinger vedrørende tekniske specifikationer, kvalitet, tidsplanlægning og vilkårene for leveringen af assistancen

iv) 

et anmodende land enten direkte eller gennem De Forenede Nationer eller dets agenturer eller en relevant international organisation har accepteret assistancen under EU-mekanismen, og

v) 

assistancen til katastrofesituationer i tredjelande supplerer Unionens generelle humanitære indsats, hvor en sådan finder sted.

1a.  
Unionens finansielle assistance til transport af kapaciteter, der ikke på forhånd er afsat til Den Europæiske Civilbeskyttelsespulje, og som indsættes i tilfælde af en katastrofe eller en overhængende fare for en katastrofe i eller uden for Unionen, og til enhver anden transportstøtte, der er nødvendig for at reagere på en katastrofe, må ikke overstige 75 % af de samlede støtteberettigede omkostninger.
2.  
Unionens finansielle assistance til kapaciteter, der på forhånd er stillet til rådighed for Den Europæiske Civilbeskyttelsespulje, må ikke overstige 75 % af omkostningerne ved driften af kapaciteterne, herunder transport, i tilfælde af en katastrofe eller en overhængende fare for en katastrofe i eller uden for Unionen.
4.  

Unionens finansielle assistance til transport- og logistikressourcer kan dække maksimalt 100 % af de samlede støtteberettigede omkostninger, der er specificeret i litra a)-d), når dette er nødvendigt med henblik på at gøre sammenlægningen af medlemsstaternes assistance driftsmæssigt effektiv, og når omkostningerne vedrører en af følgende:

a) 

korttidsleje af lagerkapacitet til midlertidigt at oplagre assistancen fra medlemsstaterne med henblik på at fremme koordineret transport heraf

b) 

transport fra den medlemsstat, der yder assistance, til den medlemsstat, der formidler den koordinerede transport

c) 

ompakning af medlemsstaternes assistance med henblik på maksimal udnyttelse af de til rådighed stående transportkapaciteter eller opfyldelse af specifikke operationelle krav, eller

d) 

lokal transport, transit og oplagring af fælles assistance med henblik på at sikre koordineret levering på bestemmelsesstedet i det anmodende land.

4a.  
Hvis rescEU-kapaciteter benyttes til nationale formål i overensstemmelse med artikel 12, stk. 5, dækkes alle omkostninger, herunder vedligeholdelses- og reparationsomkostninger, af den medlemsstat, der benytter kapaciteterne.
4b.  
I tilfælde af indsættelse af rescEU-kapaciteter under EU-mekanismen dækker Unionens finansielle assistance 75 % af driftsomkostningerne.

Uanset første afsnit dækker Unionens finansielle assistance 100 % af driftsomkostningerne ved de rescEU-kapaciteter, der er nødvendige i forbindelse med katastrofer med lav sandsynlighed og store konsekvenser, og som indsættes under EU-mekanismen.

4c.  
Ved indsættelser uden for Unionen som omhandlet i artikel 12, stk. 10, dækker Unionens finansielle assistance 100 % af driftsomkostningerne.
4d.  
Når Unionens finansielle assistance som omhandlet i denne artikel ikke dækker 100 % af omkostningerne, afholdes det resterende beløb af den assistanceanmodende stat, medmindre andet er aftalt med den medlemsstat, der tilbyder assistance, eller den medlemsstat, der opbevarer rescEU-kapaciteterne.
4e.  
Ved indsættelsen af rescEU-kapaciteter kan Unionens finansiering dække 100 % af alle direkte nødvendige omkostninger vedrørende transport af gods, logistisk udstyr og tjenester i Unionen og til Unionen fra tredjelande.
5.  
I tilfælde af sammenlægning af transportoperationer, der involverer flere medlemsstater, kan én medlemsstat indtage en ledende rolle og anmode om finansiel støtte fra Unionen til hele operationen.
6.  
Når en medlemsstat anmoder Kommissionen om at indgå aftale om transporttjenester, anmoder Kommissionen om delvis godtgørelse af omkostningerne ud fra de finansieringssatser, der er fastsat i stk. 1a, 2 og 4.
6a.  

Med forbehold af stk. 1a og 2 kan Unionens finansielle støtte for transport af assistance, der er behov for ved miljøkatastrofer, hvor princippet om, at forureneren betaler, finder anvendelse, dække maksimalt 100 % af de samlede støtteberettigede omkostninger. Følgende betingelser finder anvendelse:

a) 

den berørte eller bistående medlemsstat anmoder om finansiel støtte fra Unionen til transport af assistance på grundlag af en behørigt begrundet behovsvurdering

b) 

den berørte eller bistående medlemsstat tager i relevant omfang alle nødvendige skridt for at anmode om og opnå erstatning fra forureneren i overensstemmelse med alle gældende retlige bestemmelser på internationalt plan, EU-plan eller nationalt plan

c) 

efter at have modtaget erstatning fra forureneren tilbagebetaler den berørte eller bistående medlemsstat i relevant omfang omgående beløbet til Unionen.

I tilfælde af en miljøkatastrofe som omhandlet i første afsnit, som ikke berører en medlemsstat, gennemføres de tiltag, der er omhandlet i litra a), b) og c), af den bistående medlemsstat.

7.  
Følgende omkostninger er berettiget til finansiel assistance fra Unionen til transport- og logistikressourcer i henhold til denne artikel: alle omkostninger i forbindelse med flytning af transport- og logistikressourcer, herunder omkostninger til alle tjenesteydelser, gebyrer, omkostninger til logistik og håndtering, brændstof og eventuelle indkvarteringsomkostninger samt andre indirekte omkostninger såsom skatter og generelle afgifter og transitomkostninger.
8.  
Transportomkostninger kan bestå af enhedsomkostninger, faste beløb eller faste satser, der fastsættes pr. omkostningskategori.

▼B

Artikel 24

Støttemodtagere

Der kan ydes tilskud i medfør af denne afgørelse til juridiske personer, uanset om de er underlagt privat- eller offentligretlig lovgivning.

▼M3

Artikel 25

Finansielle assistanceformer og gennemførelsesprocedurer

1.  
Kommissionen gennemfører Unionens finansielle støtte i overensstemmelse med finansforordningen.
2.  
Kommissionen gennemfører Unionens finansielle støtte ved direkte forvaltning i overensstemmelse med finansforordningen eller, når arten og indholdet af det pågældende tiltag berettiger det, ved indirekte forvaltning med de organer, der er omhandlet i artikel 62, stk. 1, litra c), nr. ii), iv), v) og vi), i finansforordningen.
3.  
Finansiel støtte i medfør af denne afgørelse kan antage enhver af de former, der er fastsat i finansforordningen, særlig tilskud, offentlige indkøb eller bidrag til trustfonde.
4.  
I overensstemmelse med artikel 193, stk. 2, andet afsnit, litra a), i finansforordningen, under hensyntagen til den forsinkede ikrafttræden af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/836 ( 6 ) og for at sikre kontinuitet kan omkostninger, der er påløbet i forbindelse med tiltag støttet i henhold til denne afgørelse, i behørigt begrundede tilfælde, der anføres i finansieringsafgørelsen, og i en begrænset periode betragtes som støtteberettigede fra den 1. januar 2021, selv om de er påløbet, før ansøgningen om tilskud blev indgivet.
5.  
Med henblik på gennemførelsen af denne afgørelse vedtager Kommissionen årlige eller flerårige arbejdsprogrammer ved hjælp af gennemførelsesretsakter, Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 33, stk. 2. De årlige eller flerårige arbejdsprogrammer skal indeholde de mål, som skal forfølges, de forventede resultater, gennemførelsesmetoden og det samlede beløb herfor. De skal tillige indeholde en beskrivelse af de tiltag, der skal finansieres, en angivelse af de beløb, der bevilges til de enkelte tiltag, og en vejledende tidsplan for gennemførelsen. Med henblik på den finansielle assistance, der er omhandlet i artikel 28, stk. 2, skal de årlige eller flerårige arbejdsprogrammer beskrive de tiltag, der er planlagt for hvert land, der er omhandlet deri.

Der kræves ingen årlige eller flerårige arbejdsprogrammer for tiltag, der falder ind under det katastrofeberedskab, der er fastlagt i kapitel IV, og som ikke kan gennemføres på forhånd.

6.  
Med henblik på gennemsigtighed og forudsigelighed forelægges og drøftes budgetgennemførelsen og de planlagte fremtidige tildelinger årligt i det i artikel 33 omhandlede udvalg. Europa-Parlamentet holdes underrettet.
7.  
I tillæg til finansforordningens artikel 12, stk. 4, fremføres forpligtelses- og betalingsbevillinger, der ikke er udnyttet ved udgangen af det regnskabsår, for hvilket de er opført på det årlige budget, automatisk, og der kan indgås forpligtelser og bevilges betalinger herfor indtil den 31. december det følgende år. De fremførte bevillinger anvendes kun til indsatstiltag. De fremførte bevillinger skal være de første bevillinger, der anvendes i det følgende regnskabsår.

▼B

Artikel 26

Komplementaritet og konsistens i Unionens indsats

▼M2

1.  
Foranstaltninger, som modtager finansiel bistand i henhold til denne afgørelse, må ikke modtage bistand fra Unionens øvrige finansielle instrumenter. I overensstemmelse med artikel 191, stk. 1, i forordning (EU, Euratom) 2018/1046 ( 7 ) forhindrer finansiel bistand ydet i henhold til artikel 21, 22 og 23 i denne afgørelse dog ikke finansiering fra andre EU-instrumenter i overensstemmelse med de betingelser, der er fastsat deri.

Ansøges der om finansiel bistand i henhold til denne afgørelse, sørger Kommissionen for, at ansøgere og støttemodtagere oplyser den om finansiel bistand fra andre kilder, herunder Unionens almindelige budget, og om aktuelle ansøgninger om sådan bistand.

2.  
Der udvikles synergier, komplementaritet og øget koordination med andre EU-instrumenter som f.eks. dem, der støtter samhørighed, udvikling af landdistrikter, forskning, sundhed, migration og sikkerhedspolitikker samt Den Europæiske Unions Solidaritetsfond. I tilfælde af en indsats i forbindelse med humanitære kriser i tredjelande sørger Kommissionen for, at der er komplementaritet og sammenhæng med de foranstaltninger, der finansieres i henhold til denne afgørelse, med foranstaltninger, der finansieres i henhold til forordning (EF) nr. 1257/96, og sikrer, at disse foranstaltninger gennemføres i tråd med den europæiske konsensus om humanitær bistand.

▼B

3.  
Når assistance i henhold til mekanismen bidrager til en humanitær EU-indsats, navnlig i komplekse nødsituationer, er de foranstaltninger, der modtager finansiel bistand i henhold til denne afgørelse, baseret på identificerede behov og i overensstemmelse med de humanitære principper og de principper for anvendelse af civilbeskyttelse og militære ressourcer, der er omhandlet i den europæiske konsensus om humanitær bistand.

▼M3

Artikel 27

Beskyttelse af Unionens finansielle interesser

Hvor et tredjeland deltager i EU-mekanismen i kraft af en afgørelse, der er vedtaget i henhold til en international aftale eller på grundlag af ethvert andet retligt instrument, skal tredjelandet give den ansvarlige anvisningsberettigede, OLAF og Revisionsretten de fornødne rettigheder og den fornødne adgang, således at de fuldt ud kan udøve deres respektive beføjelser. Hvad angår OLAF, skal sådanne rettigheder omfatte retten til at foretage undersøgelser, herunder kontrol og inspektion på stedet, som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 ( 8 ).

▼B



KAPITEL VI

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 28

Tredjelande og internationale organisationer

▼M2

1.  

EU-mekanismen er åben for deltagelse af:

a) 

landene i Den Europæiske Frihandelssammenslutning (EFTA), som er medlemmer af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), på de betingelser, der er fastsat i EØS-aftalen, og andre europæiske lande, når aftaler og procedurer hjemler mulighed derfor

b) 

tiltrædende lande, kandidatlande og potentielle kandidatlande i overensstemmelse med de generelle principper og betingelser for disse landes deltagelse i EU-programmer, som er fastsat i de respektive rammeaftaler og associeringsrådsafgørelser eller lignende.

1a.  
Deltagelse i EU-mekanismen omfatter deltagelse i dens aktiviteter i overensstemmelse med de mål, krav, kriterier, procedurer og frister, som er fastlagt i denne afgørelse, og skal være i overensstemmelse med de specifikke betingelser, som er fastlagt i aftalerne mellem Unionen og den deltagende stat.

▼B

2.  
Finansiel bistand som omhandlet i artikel 20 og artikel 21, litra a), b), f) og h), kan også tildeles kandidatlande og potentielle kandidatlande, der ikke deltager i EU-mekanismen, og lande, der er omfattet af den europæiske naboskabspolitik, i det omfang denne finansielle bistand supplerer finansiering under en fremtidig lovgivningsmæssig EU-retsakt vedrørende oprettelsen af instrumentet til førtiltrædelsesbistand (IPA II) og en fremtidig lovgivningsmæssig EU-retsakt vedrørende oprettelsen af et europæisk naboskabsinstrument.

▼M2

3.  
Internationale eller regionale organisationer eller lande, der er omfattet af den europæiske naboskabspolitik, kan samarbejde om aktiviteter under EU-mekanismen, når relevante bilaterale eller multilaterale aftaler mellem disse organisationer eller lande og Unionen giver mulighed herfor.

▼B

Artikel 29

Kompetente myndigheder

Medlemsstaterne udpeger med henblik på anvendelsen af denne afgørelse de kompetente myndigheder og informerer Kommissionen herom.

▼M2

Artikel 30

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.  
Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

▼M3

2.  
Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 19, stk. 6, og artikel 21, stk. 3, andet afsnit, tillægges Kommissionen indtil den 31. december 2027.

▼M3 —————

▼M3

4.  
Den i artikel 19, stk. 6, og artikel 21, stk. 3, andet afsnit, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

▼M2

5.  
Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning.
6.  
Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

▼M3

7.  
En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 19, stk. 6, eller artikel 21, stk. 3, andet afsnit, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

▼B

Artikel 31

Hasteprocedure

1.  
Delegerede retsakter vedtaget i henhold til denne artikel træder i kraft straks og anvendes, så længe der ikke er gjort indsigelse i henhold til stk. 2. I meddelelsen til Europa-Parlamentet og Rådet af en delegeret retsakt anføres begrundelsen for anvendelse af hasteproceduren.
2.  
Europa-Parlamentet eller Rådet kan efter proceduren i artikel 30, stk. 5, gøre indsigelse mod en delegeret retsakt. I så fald skal Kommissionen ophæve retsakten straks efter Europa-Parlamentets eller Rådets meddelelse af afgørelsen om at gøre indsigelse.

Artikel 32

Gennemførelsesretsakter

1.  

Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter om:

a) 

ERCC's interaktion med medlemsstaternes kontaktpunkter, jf. artikel 8, litra b), artikel 15, stk. 3, og artikel 16, stk. 3, litra a), og de operationelle procedurer for katastrofeindsatsen i Unionen, jf. artikel 15, samt uden for Unionen, jf. artikel 16, herunder identificering af de relevante internationale organisationer.

b) 

komponenterne i CECIS og tilrettelæggelsen af informationsudveksling gennem CECIS, jf. artikel 8, litra b)

c) 

fremgangsmåden med hensyn til indsættelse af eksperthold, jf. artikel 17

d) 

identifikation af moduler, andre indsatskapaciteter og eksperter, jf. artikel 9, stk. 1

e) 

de operationelle krav til modulernes interoperabilitet og funktionsmåde, jf. artikel 9, stk. 2, herunder deres opgaver, kapaciteter, hovedkomponenter, selvforsyning og indsættelse

f) 

de kapacitetsmål, kvalitets- og interoperabilitetskrav samt den certificerings- og registreringsprocedure, der er nødvendige for ►M2  Den Europæiske Civilbeskyttelsespulje's ◄ funktionsmåde, jf. artikel 11, samt de finansielle ordninger som fastsat i artikel 21, stk. 2

▼M2

g) 

oprettelse, forvaltning og vedligeholdelse af rescEU, jf. artikel 12, herunder kriterier for afgørelser om indsættelse, operationelle procedurer samt omkostninger som omhandlet i artikel 21, stk. 3

h) 

oprettelse og tilrettelæggelse af EU-vidensnetværket om civilbeskyttelse, jf. artikel 13

ha) 

risikokategorierne med lav sandsynlighed og store konsekvenser, og de tilsvarende kapaciteter til at håndtere dem, som omhandlet i artikel 21, stk. 4

hb) 

kriterierne og procedurerne for at anerkende mangeårigt engagement og ekstraordinære bidrag til Unionens civilbeskyttelse som omhandlet i artikel 20a, og

▼M3

i) 

tilrettelæggelse af støtte til transport- og logistikressourcer, jf. artikel 18 og 23.

▼B

2.  
Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 33, stk. 2.

Artikel 33

Udvalgsprocedure

1.  
Kommissionen bistås af et udvalg. Dette udvalg er et udvalg som defineret i forordning (EU) nr. 182/2011.
2.  
Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011. Afgiver udvalget ikke nogen udtalelse, vedtager Kommissionen ikke udkastet til gennemførelsesretsakt, og artikel 5, stk. 4, tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendes.

▼M3

3.  
Når der henvises til dette stykke, finder artikel 8 i forordning (EU) nr. 182/2011 sammenholdt med dennes artikel 5 anvendelse.

▼M2

Artikel 34

Evaluering

1.  
Der føres jævnligt tilsyn med gennemførelsen af foranstaltninger, som modtager finansiel bistand.

▼M3

2.  
Kommissionen forelægger hvert andet år Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om operationer foretaget og fremskridt gjort i henhold til artikel 6, stk. 5, og artikel 11 og 12. Rapporten skal indeholde oplysninger om fremskridtene med at nå Unionens mål for katastrofemodstandsdygtighed, kapacitetsmålene og om de mangler, der fortsat består, som omhandlet i artikel 11, stk. 2, under hensyntagen til oprettelsen af rescEU-kapaciteter i overensstemmelse med artikel 12. Rapporten skal også omfatte en oversigt over budget- og omkostningsudviklingen i forbindelse med indsatskapaciteter og en vurdering af behovet for at videreudvikle disse kapaciteter.
3.  
Senest den 31. december 2023 og derefter hvert femte år evaluerer Kommissionen anvendelsen af denne afgørelse og forelægger Europa-Parlamentet og Rådet en meddelelse om effektiviteten, omkostningseffektiviteten og den fortsatte gennemførelse af denne afgørelse, navnlig artikel 6, stk. 4, rescEU-kapaciteterne og graden af koordination og synergier, der er opnået med andre EU-politikker, -programmer og -fonde, herunder medicinske nødsituationer. Meddelelsen ledsages, hvor det er relevant, af forslag til ændringer af denne afgørelse.

▼B



KAPITEL VII

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

▼M2

Artikel 35

Overgangsbestemmelser

Indtil den 1. januar 2025, kan der ydes finansiel bistand fra Unionen til at dække 75 % af de omkostninger, der er nødvendige for at sikre hurtig adgang til nationale kapaciteter svarende til dem, der er defineret i overensstemmelse med artikel 12, stk. 2. Til dette formål kan Kommissionen yde direkte tilskud til medlemsstaterne uden indkaldelse af forslag.

De kapaciteter, der er omhandlet i første stykke, udpeges som rescEU-kapaciteter indtil udløbet af overgangsperioden.

Uanset artikel 12, stk. 6, træffes afgørelsen om indsættelse af de i første stykke omhandlede kapaciteter af den medlemsstat, der stillede dem til rådighed som rescEU-kapaciteter. Når nationale katastrofesituationer, force majeure eller undtagelsesvis andre alvorlige grunde hindrer en medlemsstat i at stille disse indsatskapaciteter til rådighed i en konkret katastrofesituation, underretter denne medlemsstat snarest muligt Kommissionen ved henvisning til nærværende artikel.

▼B

Artikel 36

Ophævelse

Beslutning 2007/162/EF, Euratom og beslutning 2007/779/EF, Euratom ophæves. Henvisninger til de ophævede beslutninger betragtes som henvisninger til nærværende afgørelse og læses i overensstemmelse med sammenligningstabellen i bilag II til nærværende afgørelse.

Artikel 37

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Den finder anvendelse fra den 1. januar 2014.

▼M2 —————

▼M3



BILAG I

Procentsatser for tildeling af finansieringsrammen med henblik på gennemførelse af EU-mekanismen omhandlet i artikel 19, stk. 1a, og af beløbet omhandlet i artikel 19a for perioden 2021-2027

Forebyggelse: 5 % +/– 4 procentpoint
Beredskab: 85 % +/– 10 procentpoint
Indsats: 10 % +/– 9 procentpoint

Principper

Ved gennemførelsen af denne afgørelse tages der behørigt hensyn til Unionens mål om at bidrage til de overordnede klimamål og til ambitionen om at integrere biodiversitetstiltag i Unionens politikker, i det omfang det er muligt på grund af uforudsigeligheden og de særlige omstændigheder i forbindelse med katastrofeberedskab og -indsats.

▼M2



BILAG IA

▼M3

Kategorier af støtteberettigede omkostninger som omhandlet i artikel 21, stk. 3

▼M2

1. 

Omkostninger ved udstyr

2. 

Vedligeholdelsesomkostninger, herunder reparationsomkostninger

3. 

Forsikringsomkostninger

4. 

Uddannelsesomkostninger

5. 

Lageromkostninger

6. 

Registrerings- og certificeringsomkostninger

7. 

Omkostninger ved forbrugsartikler

8. 

Omkostninger ved personel, der er nødvendigt for at sikre, at rescEU-kapaciteter er tilgængelige og kan indsættes.

▼B



BILAG II



Sammenligningstabel

Rådets afgørelse 2007/162 EF, Euratom

Rådets afgørelse 2007/779 EF, Euratom

Nærværende afgørelse

Artikel 1, stk. 1

 

—

Artikel 1, stk. 2

 

Artikel 1, stk. 4

Artikel 1, stk. 3

 

—

Artikel 1, stk. 4

Artikel 1, stk. 2

Artikel 2, stk. 2

 

Artikel 1, stk. 1

—

 

Artikel 1, stk. 2, første afsnit

Artikel 1, stk. 2

 

Artikel 1, stk. 2, andet afsnit

Artikel 1, stk. 5

Artikel 2, stk. 1

 

Artikel 2, stk. 1, litra a)

Artikel 2, stk. 2

 

Artikel 2, stk. 1, litra b)

Artikel 2, stk. 3

 

Artikel 1, stk. 6

 

Artikel 2, nr. 1)

—

 

Artikel 2, nr. 2)

Artikel 13, stk. 1, litra a)

 

Artikel 2, nr. 3)

Artikel 20, litra b)

 

Artikel 2, nr. 4)

Artikel 8, litra d)

 

Artikel 2, nr. 5)

Artikel 7 og artikel 8, litra a)

 

Artikel 2, nr. 6)

Artikel 8, litra b)

 

Artikel 2, nr. 7)

Artikel 8, litra c)

 

Artikel 2, nr. 8)

Artikel 18, stk. 1

 

Artikel 2, nr. 9)

Artikel 18, stk. 2

 

Artikel 2, nr. 10)

Artikel 16, stk. 7

 

Artikel 2, nr. 11)

—

Artikel 3

Artikel 3

Artikel 4

Artikel 4, stk. 1

 

Artikel 20 og artikel 21

Artikel 4, stk. 2, litra a)

 

Artikel 22, litra a)

Artikel 4, stk. 2, litra b)

 

Artikel 22, litra b), og artikel 23, stk. 1, litra a), b) og c)

Artikel 4, stk. 2, litra c)

 

Artikel 23, stk. 1, litra d)

Artikel 4, stk. 3

 

Artikel 23, stk. 2 og 4

Artikel 4, stk. 4

 

Artikel 32, stk. 1, litra i)

 

Artikel 4, stk. 1

Artikel 9, stk. 1

 

Artikel 4, stk. 2

Artikel 9, stk. 3

 

Artikel 4, stk. 3

Artikel 9, stk. 1 og 2

 

Artikel 4, stk. 4

Artikel 9, stk. 4

 

Artikel 4, stk. 5

Artikel 9, stk. 5

 

Artikel 4, stk. 6

Artikel 9, stk. 6

 

Artikel 4, stk. 7

Artikel 9, stk. 9

 

Artikel 4, stk. 8

Artikel 9, stk. 7

Artikel 5

 

Artikel 24

 

Artikel 5, nr. 1)

Artikel 8, litra a)

 

Artikel 5, nr. 2)

Artikel 8, litra b)

 

Artikel 5, nr. 3)

Artikel 8, litra c)

 

Artikel 5, nr. 4)

Artikel 8, litra d)

 

Artikel 5, nr. 5)

Artikel 13, stk. 1, litra a)

 

Artikel 5, nr. 6)

—

 

Artikel 5, nr. 7)

Artikel 13, stk. 1, litra d)

 

Artikel 5, nr. 8)

Artikel 13, stk. 1, litra f)

 

Artikel 5, nr. 9)

Artikel 18

 

Artikel 5, nr. 10)

Artikel 8, litra e)

 

Artikel 5, nr. 11)

Artikel 8, litra g)

Artikel 6, stk. 1

 

Artikel 25, stk. 1)

Artikel 6, stk. 2

 

Artikel 25, stk. 2)

Artikel 6, stk. 3

 

Artikel 25, stk. 3, tredje og fjerde punktum

Artikel 6, stk. 4

 

—

Artikel 6, stk. 5

 

Artikel 25, stk. 3, første og andet punktum

Artikel 6, stk. 6

 

—

 

Artikel 6

Artikel 14

Artikel 7

 

Artikel 28, stk. 1

 

Artikel 7, stk. 1

Artikel 15, stk. 1

 

Artikel 7, stk. 2

Artikel 15, stk. 3

 

Artikel 7, stk. 2, litra a)

Artikel 15, stk. 3, litra a)

 

Artikel 7, stk. 2, litra c)

Artikel 15, stk. 3, litra b)

 

Artikel 7, stk. 2, litra b)

Artikel 15, stk. 3, litra c)

 

Artikel 7, stk. 3, første og tredje afsnit

Artikel 15, stk. 4, og artikel 16, stk. 6

 

Artikel 7, stk. 4

Artikel 15, stk. 5

 

Artikel 7, stk. 5

—

 

Artikel 7, stk. 6

Artikel 17, stk. 3, første punktum

Artikel 8

 

Artikel 26

 

Artikel 8, stk. 1, første afsnit

Artikel 16, stk. 1

 

Artikel 8, stk. 1, andet afsnit

Artikel 16, stk. 2, første punktum

 

Artikel 8, stk. 1, tredje afsnit

—

 

Artikel 8, stk. 1, fjerde afsnit

—

 

Artikel 8, stk. 2

Artikel 16, stk. 4

 

Artikel 8, stk. 3

—

 

Artikel 8, stk. 4, litra a)

Artikel 16, stk. 3, litra a)

 

Artikel 8, stk. 4, litra b)

Artikel 16, stk. 3, litra c)

 

Artikel 8, stk. 4, litra c)

Artikel 16, stk. 3, litra d)

 

Artikel 8, stk. 4, litra d)

Artikel 16, stk. 3, litra e)

 

Artikel 8, stk. 5

Artikel 16, stk. 8

 

Artikel 8, stk. 6, første afsnit

Artikel 17, stk. 1, og artikel 17, stk. 2, litra b)

 

Artikel 8, stk. 6, andet afsnit

Artikel 17, stk. 3, andet punktum

 

Artikel 8, stk. 7, første afsnit

—

 

Artikel 8, stk. 7, andet afsnit

Artikel 16, stk. 2, andet punktum

 

Artikel 8, stk. 7, tredje afsnit

Artikel 16, stk. 9

 

Artikel 8, stk. 7, fjerde afsnit

Artikel 16, stk. 11

 

Artikel 8, stk. 7, femte afsnit

—

 

Artikel 8, stk. 8

Artikel 16, stk. 10

 

Artikel 8, stk. 9, litra a)

Artikel 16, stk. 12

 

Artikel 8, stk. 9, litra b)

Artikel 16, stk. 13

Artikel 9

 

Artikel 16, stk. 2

 

Artikel 9

Artikel 18

Artikel 10

 

Artikel 19, stk. 3

 

Artikel 10

Artikel 28

Artikel 11

 

—

 

Artikel 11

Artikel 29

Artikel 12, stk. 1

 

Artikel 27, stk. 1

Artikel 12, stk. 2

 

—

Artikel 12, stk. 3

 

—

Artikel 12, stk. 4

 

—

Artikel 12, stk. 5

 

—

 

Artikel 12, stk. 1

Artikel 32, stk. 1, litra e)

 

Artikel 12, stk. 2

Artikel 32, stk. 1, litra a)

 

Artikel 12, stk. 3

Artikel 32, stk. 1, litra b)

 

Artikel 12, stk. 4

Artikel 32, stk. 1, litra c)

 

Artikel 12, stk. 5

Artikel 32, stk. 1, litra h)

 

Artikel 12, stk. 6

Artikel 32, stk. 1, litra d)

 

Artikel 12, stk. 7

—

 

Artikel 12, stk. 8

—

 

Artikel 12, stk. 9

Artikel 32, stk. 1, anden del af litra a)

Artikel 13

Artikel 13

Artikel 33

Artikel 14

 

Artikel 19

Artikel 15

Artikel 14

Artikel 34

 

Artikel 15

Artikel 36

Artikel 16

 

Artikel 37, andet punktum

Artikel 17

Artikel 16

Artikel 38


( 1 ) Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1082/2013/EU af 22. oktober 2013 om alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler og om ophævelse af afgørelse nr. 2119/98/EF (EUT L 293 af 5.11.2013, s. 1.).

( 2 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/696 af 28. april 2021 om oprettelse af Unionens rumprogram og Den Europæiske Unions Agentur for Rumprogrammet og om ophævelse af forordning (EU) nr. 912/2010, (EU) nr. 1285/2013 og (EU) nr. 377/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU (EUT L 170 af 12.5.2021, s. 69.

( 3 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1).

( 4 ) EUT C 25 af 30.1.2008, s. 1.

( 5 ) Rådets forordning (EU) 2020/2094 af 14. december 2020 om oprettelse af et EU-genopretningsinstrument til støtte for genopretningen efter covid-19-krisen (EUT L 433 I af 22.12.2020, s. 23).

( 6 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/836 af 20. maj 2021 om ændring af afgørelse nr. 1313/2013/EU om en EU-civilbeskyttelsesmekanisme (EUT L 185 af 26.5.2021, s. 1).

( 7 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1).

( 8 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 af 11. september 2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 og Rådets forordning (Euratom) nr. 1074/1999 (EUT L 248 af 18.9.2013, s. 1).