02013D0767 — DA — 14.07.2021 — 001.001


Denne tekst tjener udelukkende som dokumentationsværktøj og har ingen retsvirkning. EU's institutioner påtager sig intet ansvar for dens indhold. De autentiske udgaver af de relevante retsakter, inklusive deres betragtninger, er offentliggjort i den Europæiske Unions Tidende og kan findes i EUR-Lex. Disse officielle tekster er tilgængelige direkte via linkene i dette dokument

►B

KOMMISSIONENS AFGØRELSE

af 16. december 2013

om fastlæggelse af rammerne for civil dialog inden for områder omfattet af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af afgørelse 2004/391/EF

(2013/767/EU)

(EUT L 338 af 17.12.2013, s. 115)

Ændret ved:

 

 

Tidende

  nr.

side

dato

►M1

KOMMISSIONENS AFGØRELSE (EU) 2021/1112 af 25. juni 2021

  L 239

24

7.7.2021




▼B

KOMMISSIONENS AFGØRELSE

af 16. december 2013

om fastlæggelse af rammerne for civil dialog inden for områder omfattet af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af afgørelse 2004/391/EF

(2013/767/EU)



Artikel 1

Genstand

Denne afgørelse udgør rammen for de grupper for civil dialog, som behandler spørgsmål vedrørende den fælles landbrugspolitik (i det følgende benævnt »grupper«), og som Generaldirektøren for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (»generaldirektøren«) har oprettet inden for rammerne for Kommissionens ekspertgrupper ( 1 ).

Artikel 2

Opgaver

Grupperne har til opgave at:

a) 

føre regelmæssige dialoger om alle emner vedrørende den fælles landbrugspolitik, herunder udvikling af landdistrikter, og denne politiks gennemførelse samt navnlig de foranstaltninger, som Kommissionen bør træffe i den forbindelse, bl.a. vedrørende landbrugets internationale aspekter

b) 

tilvejebringe udveksling af erfaringer og god praksis inden for de områder, der er nævnt i litra a)

c) 

bistå Kommissionen og yde politisk rådgivning inden for de områder, der er nævnt i litra a)

d) 

afgive udtalelser om specifikke emner, enten på anmodning fra generaldirektoratet og inden for den i anmodningen fastsatte tidsfrist eller på eget initiativ

e) 

overvåge den politiske udvikling inden for de områder, der er nævnt i litra a).

Artikel 3

Høring

1.  
Generaldirektoratet kan høre grupperne om ethvert af de områder, der er nævnt i artikel 2, litra a).

▼M1 —————

▼B

Artikel 4

Udnævnelse af medlemmer

1.  
Efter en indkaldelse af ansøgninger træffer generaldirektøren afgørelse om gruppernes sammensætning.
2.  
Grupperne består som minimum af ikke-statslige organisationer på europæisk plan, heriblandt repræsentative sammenslutninger, socioøkonomiske interessegrupper, civilsamfundsorganisationer og fagforeninger, der er registreret i det europæiske åbenhedsregister. Det er muligt for enhver organisation, som repræsenterer relevante interesser, at blive medlem af grupperne.
3.  
Generaldirektøren træffer under hensyntagen til civilsamfundets interesse i den fælles landbrugspolitik afgørelse om antallet af grupper og deres størrelse. Listen over grupper offentliggøres i Kommissionens register over ekspertgrupper og lignende enheder (i det følgende benævnt »registeret«) og på et særligt websted. Generaldirektøren sikrer en afbalanceret repræsentation af alle interessegrupper nævnt i stk. 2. Han/hun sikrer navnlig, at der er balance mellem de økonomiske og ikke-økonomiske interesser.
4.  
Generaldirektøren udnævner medlemmerne blandt de organisationer, der har reageret på en indkaldelse af ansøgninger. Generaldirektøren udnævner ligeledes en medlemsorganisation, når der er eller bliver ledige pladser.
5.  

►M1  Medlemsorganisationernes mandat udløber den 31. december 2022. En organisation, som er medlem af en gruppe, kan erstattes, hvis: ◄

a) 

den ikke længere bidrager effektivt til gruppens drøftelser

b) 

den træder ud af gruppen

c) 

den ikke regelmæssigt udnævner eksperter, som kan deltage i gruppens møder

d) 

den ikke længere opfylder betingelserne i stk. 2 og

e) 

den ikke opfylder kravet om beskyttelse af oplysninger, der er omfattet af tavshedspligt, jf. traktatens artikel 339.

6.  
Medlemsorganisationerne udnævner alt efter punkterne på dagsordenen eksperter, der skal deltage i gruppens møder, og underretter generaldirektoratet om de udnævnte eksperters identitet senest tre arbejdsdage før mødet.
7.  
Generaldirektoratet inviterer de af medlemsorganisationerne udnævnte eksperter til at deltage i gruppernes møder. Hvis medlemsorganisationerne ikke har underrettet generaldirektoratet om eksperternes identitet inden for den i stk. 6 fastsatte tidsfrist, kan generaldirektoratet afslå at invitere disse eksperter til det pågældende møde.
8.  
Navnene på medlemsorganisationerne offentliggøres i Kommissionens register over ekspertgrupper og lignende enheder og på et særligt websted.
9.  
Indsamling, behandling og offentliggørelse af personoplysninger finder sted i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 45/2001.

Artikel 5

Drift

▼M1

1.  
Møderne i disse arbejdsgrupper ledes af en repræsentant for Kommissionen.

▼M1 —————

▼B

4.  
►M1  Der finder ingen afstemninger sted ved afslutning af gruppens drøftelser. ◄ Hvis en gruppe når til enighed om den udtalelse, som generaldirektoratet har anmodet om, eller om en initiativbeslutning, drager gruppen fælles konklusioner, som vedlægges det kortfattede mødereferat. Hvis gruppen anbefaler det, meddeler Kommissionen de øvrige EU-institutioner gruppens konklusioner.

▼M1

5.  
Referater af drøftelserne af hvert punkt på dagsordenen og af gruppens udtalelser skal være meningsfulde og fuldstændige. Referater udfærdiges af sekretariatet under formandens ansvar.

▼B

6.  
Efter aftale med generaldirektoratet kan gruppen nedsætte arbejdsgrupper til at undersøge specifikke spørgsmål på grundlag af det mandat, som gruppen har givet. Møderne i disse arbejdsgrupper ledes af repræsentanter for Kommissionen. Arbejdsgrupperne opløses, når deres mandat er opfyldt.

▼M1

7.  
Generaldirektoratet kan invitere eksterne eksperter, der har specifikke kompetencer inden for et af dagsordenens emner, til at deltage på ad hoc-basis i gruppens eller arbejdsgruppens arbejde. Derudover kan Kommissionens repræsentant give observatørstatus til enkeltpersoner eller organisationer som fastsat i artikel 4, stk. 2, i det omfang deres deltagelse ikke truer ligevægten i grupperne eller arbejdsgrupperne. De har ret til at få ordet, når formanden inviterer dem hertil.

▼B

8.  
Gruppernes medlemmer og deres repræsentanter, indbudte eksperter og enkeltpersoner eller organisationer med observatørstatus som fastsat i stk. 7 skal overholde reglerne om behandling af fortrolige oplysninger, som følger af traktaterne og gennemførelsesbestemmelserne hertil, samt Kommissionens sikkerhedsforskrifter vedrørende beskyttelse af Unionens klassificerede oplysninger i bilaget til Kommissionens afgørelse 2001/844/EF, EKSF, Euratom ( 2 ). Hvis de tilsidesætter disse forpligtelser, kan Kommissionen træffe de fornødne foranstaltninger.
9.  
Gruppernes og arbejdsgruppernes møder afholdes normalt i Kommissionens lokaler. Kommissionen varetager sekretariatet. Generaldirektoratet indkalder til møderne i grupperne og arbejdsgrupperne. Andre tjenestemænd i Kommissionen med interesse i det pågældende spørgsmål kan deltage i møder i gruppen og dennes arbejdsgrupper.

▼M1

10.  
Alle relevante dokumenter, herunder dagsordener, referater og deltagernes bidrag, stilles til rådighed enten i Kommissionens register over ekspertgrupper og lignende enheder eller via et link fra registret til et særligt websted, hvor disse oplysninger kan findes. Adgangen til de særlige websteder må ikke være betinget af brugerregistrering eller underlagt andre begrænsninger. Navnlig skal dagsordenen og andre relevante baggrundsdokumenter offentliggøres i god tid før mødet efterfulgt af rettidig offentliggørelse af referater. Undtagelser fra forpligtelsen til offentliggørelse må kun gives i tilfælde, hvor det vurderes, at et dokuments udbredelse ville være til skade for beskyttelsen af en offentlig eller privat interesse, jf. artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 ( 3 ).

▼B

Artikel 6

Mødeudgifter

1.  
Der ydes ikke vederlag for det arbejde, der udføres af deltagerne i forbindelse med gruppernes og arbejdsgruppernes aktiviteter.
2.  
Eksperternes rejse- og opholdsudgifter i forbindelse med gruppernes og arbejdsgruppernes aktiviteter refunderes af Kommissionen i overensstemmelse med de i Kommissionen gældende bestemmelser.
3.  
De i stk. 2 nævnte udgifter godtgøres inden for rammerne af de midler, der afsættes som led i den årlige procedure for tildeling af ressourcer.

Artikel 7

Ophævelse

Afgørelse 2004/391/EF ophæves med virkning fra den 1. juli 2014.

Artikel 8

Ikrafttræden

Denne beslutning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. juli 2014.



( 1 ) K(2010) 7649.

( 2 ) Kommissionens afgørelse 2001/844/EF, EKSF, Euratom af 29. november 2001 om ændring af dens forretningsorden (EFT L 317 af 3.12.2001, s. 1).

( 3 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (EFT L 145 af 31.5.2001, s. 43).