02012D0642 — DA — 27.02.2019 — 010.001


Denne tekst tjener udelukkende som dokumentationsværktøj og har ingen retsvirkning. EU's institutioner påtager sig intet ansvar for dens indhold. De autentiske udgaver af de relevante retsakter, inklusive deres betragtninger, er offentliggjort i den Europæiske Unions Tidende og kan findes i EUR-Lex. Disse officielle tekster er tilgængelige direkte via linkene i dette dokument

►B

RÅDETS AFGØRELSE 2012/642/FUSP

af 15. oktober 2012

om restriktive foranstaltninger over for Hviderusland

(EUT L 285 af 17.10.2012, s. 1)

Ændret ved:

 

 

Tidende

  nr.

side

dato

 M1

RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE 2013/248/FUSP af 29. maj 2013

  L 143

24

30.5.2013

 M2

RÅDETS AFGØRELSE 2013/308/FUSP af 24. juni 2013

  L 172

31

25.6.2013

 M3

RÅDETS AFGØRELSE 2013/534/FUSP af 29. oktober 2013

  L 288

69

30.10.2013

 M4

RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE 2014/24/FUSP af 20. januar 2014

  L 16

32

21.1.2014

 M5

RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE 2014/439/FUSP af 8. juli 2014

  L 200

13

9.7.2014

 M6

RÅDETS AFGØRELSE 2014/750/FUSP af 30. oktober 2014

  L 311

39

31.10.2014

 M7

RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (FUSP) 2015/1142 af 13. juli 2015

  L 185

20

14.7.2015

 M8

RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (FUSP) 2015/1335 af 31. juli 2015

  L 206

64

1.8.2015

 M9

RÅDETS AFGØRELSE (FUSP) 2015/1957 af 29. oktober 2015

  L 284

149

30.10.2015

►M10

RÅDETS AFGØRELSE (FUSP) 2016/280 af 25. februar 2016

  L 52

30

27.2.2016

►M11

RÅDETS AFGØRELSE (FUSP) 2017/350 af 27. februar 2017

  L 50

81

28.2.2017

►M12

RÅDETS AFGØRELSE (FUSP) 2018/280 af 23. februar 2018

  L 54

16

24.2.2018

►M13

RÅDETS AFGØRELSE (FUSP) 2019/325 af 25. februar 2019

  L 57

4

26.2.2019


Berigtiget ved:

 C1

Berigtigelse, EUT L 297, 15.10.2014, s.  41 (2014/24/FUSP)

 C2

Berigtigelse, EUT L 328, 13.11.2014, s.  61 (2014/439/FUSP)

 C3

Berigtigelse, EUT L 176, 7.7.2015, s.  41 (2014/439/FUSP)




▼B

RÅDETS AFGØRELSE 2012/642/FUSP

af 15. oktober 2012

om restriktive foranstaltninger over for Hviderusland



Artikel 1

1.  Salg, levering, overførsel eller eksport af våben og af alle typer materiel i tilknytning hertil, herunder våben og ammunition, militærkøretøjer og militært udstyr, paramilitært udstyr samt reservedele hertil, såvel som udstyr, der kan anvendes til intern undertrykkelse, fra statsborgere i medlemsstaterne eller fra medlemsstaternes områder eller ved anvendelse af skibe eller luftfartøjer, der fører deres flag, til Hviderusland forbydes, uanset om de har oprindelse i medlemsstaterne eller ej.

2.  Det er forbudt

a) direkte eller indirekte at yde teknisk bistand, udøve mæglervirksomhed eller levere andre tjenester i tilknytning til produkter som omhandlet i stk. 1 eller i tilknytning til levering, fremstilling, vedligeholdelse og anvendelse af sådanne produkter til fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer i Hviderusland eller til anvendelse i Hviderusland

b) direkte eller indirekte at levere finansieringsmidler eller finansiel bistand i tilknytning til produkter som omhandlet i artikel 1, herunder navnlig gavebistand, lån og eksportkreditforsikring, til salg, levering, overførsel eller eksport af sådanne produkter eller til ydelse af teknisk bistand, udøvelse af mæglervirksomhed eller levering af andre tjenester i tilknytning hertil, til alle fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer i Hviderusland eller til anvendelse i Hviderusland

c) bevidst og forsætligt at deltage i aktiviteter, hvis formål eller virkning er at omgå forbuddene i litra a) eller b).

Artikel 2

1.  Artikel 1 finder ikke anvendelse på

a) salg, levering, overførsel eller eksport af ikkedødbringende militært udstyr eller af udstyr, der kan anvendes til intern undertrykkelse, og som udelukkende er til humanitær brug eller beskyttelsesbrug eller til brug for De Forenede Nationers (FN's) og Unionens institutionsopbygningsprogrammer eller EU's og FN's krisestyringsoperationer

b) salg, levering, overførsel eller eksport af ikkekampmæssige køretøjer, der er fremstillet eller udstyret med materialer til ballistisk beskyttelse, og som udelukkende er bestemt til beskyttelsesbrug for Unionens og dens medlemsstaters personale i Hviderusland

c) ydelse af teknisk bistand, mæglervirksomhed eller andre tjenester i forbindelse med sådant udstyr eller sådanne programmer og operationer

d) levering af finansieringsmidler og finansiel bistand i forbindelse med sådant udstyr eller sådanne programmer og operationer,

hvis sådan eksport og bistand på forhånd er godkendt af den relevante kompetentemyndighed.

2.  Artikel 1 finder ikke anvendelse på beskyttelsesbeklædning, herunder skudsikre veste og militærhjelme, der midlertidigt og udelukkende til personlig brug eksporteres til Hviderusland af personel fra FN eller fra Unionen eller dens medlemsstater, repræsentanter for medierne, humanitært hjælpepersonale, ulandsfrivillige og tilknyttet personale.

▼M11

3.  Artikel 1 finder ikke anvendelse på biatlonudstyr, der opfylder de specifikationer, som er defineret i Den Internationale Biatlonunions (IBU's) stævne- og konkurrenceregler.

▼M12

4.  Uanset artikel 1 kan medlemsstaterne bemyndige salg, levering, overførsel eller eksport af småkalibrede sportsgeværer, småkalibrede sportspistoler og småkalibret ammunition, der udelukkende er bestemt til brug ved sportsbegivenheder og sportstræning, eller teknisk bistand eller mæglervirksomhed, finansiering eller finansiel bistand i tilknytning hertil.

Unionen træffer de nødvendige foranstaltninger for at fastlægge de relevante produkter, der skal være omfattet af dette stykke.

5.  Den berørte medlemsstat underretter senest 10 dage inden meddelelsen af tilladelsen de øvrige medlemsstater og Kommissionen om, at den agter at give en tilladelse i henhold til stk. 4, herunder om typen og mængden af det pågældende udstyr og det formål, som det er bestemt til, eller arten af den bistand eller den virksomhed, der er knyttet hertil.

▼B

Artikel 3

1.  Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at hindre indrejse i eller transit gennem deres område for personer:

a) der er ansvarlige for alvorlige brud på menneskerettighederne eller undertrykkelse af civilsamfundet og den demokratiske opposition, eller hvis aktiviteter på anden måde alvorligt underminerer demokratiet eller retsstaten i Hviderusland, og de personer, som er knyttet til dem

b) der drager fordel af eller støtter Lukasjenkoregimet,

som opført på listen i ►M10  bilaget ◄ .

2.  Stk. 1 forpligter ikke en medlemsstat til at nægte sine egne statsborgere indrejse i sit område.

3.  Stk. 1 gælder ikke tilfælde, hvor en medlemsstat er bundet af en folkeretlig forpligtelse, dvs.:

a) som værtsland for en international mellemstatslig organisation

b) som værtsland for en international konference indkaldt af FN eller i FN's regi

c) i henhold til en multilateral aftale, hvorved der tilkendes privilegier og immuniteter,

eller

d) i henhold til Lateranforliget fra 1929 mellem Pavestolen (Vatikanstaten) og Italien.

4.  Stk. 3 anses også for at gælde i tilfælde, hvor en medlemsstat er værtsland for Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE).

5.  Rådet underrettes behørigt i alle tilfælde, hvor en medlemsstat indrømmer en undtagelse i henhold til stk. 3 eller 4.

6.  Medlemsstaterne kan indrømme undtagelser fra foranstaltningerne i stk. 1, såfremt rejsen er berettiget af tvingende humanitære hensyn eller af hensyn til muligheden for at deltage i mellemstatslige møder, herunder møder som Unionen tager initiativ til eller er vært for eller møder som en medlemsstat, der varetager formandskabet for OSCE, er vært for, hvor der føres en politisk dialog, som direkte fremmer demokratiet, menneskerettighederne og retsstaten i Hviderusland.

7.  En medlemsstat, der ønsker at indrømme undtagelser, jf. stk. 6, giver Rådet skriftlig meddelelse herom. Undtagelsen anses for indrømmet, medmindre et eller flere rådsmedlemmer skriftligt gør indsigelse inden to arbejdsdage efter at have modtaget meddelelsen om den foreslåede undtagelse. Hvis et eller flere medlemmer af Rådet gør indsigelse, kan Rådet med kvalificeret flertal beslutte at indrømme den foreslåede undtagelse.

8.  I de tilfælde, hvor en medlemsstat i medfør af stk. 3, 4, 6 og 7 tillader en person, der er opført på listen i ►M10  bilaget ◄ , indrejse i eller transit gennem sit område, gælder tilladelsen udelukkende det formål, til hvilket den er udstedt, og den heraf berørte person.

Artikel 4

1.  Alle pengemidler og økonomiske ressourcer, som tilhører, ejes, besiddes eller kontrolleres af:

a) personer, enheder eller organer, som er ansvarlige for alvorlige brud menneskerettighederne eller undertrykkelse af civilsamfundet og den demokratiske opposition, eller hvis aktiviteter på anden måde alvorligt underminerer demokratiet eller retsstaten i Hviderusland, eller alle fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, som er knyttet til dem, samt juridiske personer, enheder eller organer, der ejes eller kontrolleres af dem

b) fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, der drager fordel af eller støtter Lukasjenkoregimet, samt juridiske personer, enheder eller organer, der ejes eller kontrolleres af dem,

som opført på listen i ►M10  bilaget ◄ , fastfryses.

2.  Ingen midler eller økonomiske ressourcer må hverken direkte eller indirekte stilles til rådighed for eller være til fordel for de fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, der er opført på listerne i ►M10  bilaget ◄ .

Artikel 5

1.  En medlemsstats kompetente myndighed kan på vilkår, som den finder passende, tillade, at visse indefrosne pengemidler eller økonomiske ressourcer frigives eller stilles til rådighed, efter at have konstateret, at pengemidlerne eller de økonomiske ressourcer:

a) er nødvendige til at dække basale behov hos de personer, der er opført på listen i ►M10  bilaget ◄ , og de familiemedlemmer, som de har forsørgerpligt over for, herunder betaling af fødevarer, husleje eller renter og afdrag på hypotekslån, medicin og lægebehandling, skatter, forsikringspræmier og offentlige forbrugsafgifter

b) alene er bestemt til betaling af rimelige honorarer og godtgørelse af udgifter i forbindelse med juridisk bistand

c) alene er bestemt til betaling af afgifter eller gebyrer for rutinemæssig opbevaring eller forvaltning af indefrosne pengemidler eller økonomiske ressourcer

d) er nødvendige til afholdelse af ekstraordinære udgifter, såfremt den kompetente myndighed, mindst to uger før tilladelsen gives, har meddelt de andre kompetente myndigheder og Kommissionen, hvorfor den skønner, at der bør gives særlig tilladelse, eller

e) skal betales til eller fra en konto, der indehaves af en diplomatisk eller konsulær repræsentation eller en international organisation, der nyder immunitet i overensstemmelse med folkeretten, for så vidt som de pågældende betalinger skal anvendes til den diplomatiske eller konsulære repræsentations eller den internationale organisations officielle formål.

Medlemsstaterne underretter de øvrige medlemsstater og Kommissionen om tilladelser, der måtte være meddelt i medfør af denne artikel.

2.  Artikel 4, stk. 2, finder ikke anvendelse på beløb, der tilføres indefrosne konti i form af:

a) renter eller andre indtægter fra disse konti, eller

b) forfaldne beløb i henhold til kontrakter, aftaler eller forpligtelser, som er indgået eller opstået forud for den dato, hvor disse konti blev omfattet af bestemmelserne i fælles holdning 2006/276/FUSP, Rådets afgørelse 2010/639/FUSP eller nærværende afgørelse,

og forudsat at sådanne renter eller andre indtægter og betalinger fortsat er omfattet af artikel 4, stk. 1, i nærværende afgørelse.

3.  Artikel 4, stk. 1, er ikke til hinder for, at en fysisk eller juridisk person, en enhed eller et organ, der er opført på listen, foretager en betaling i henhold til en kontrakt, der er indgået, før den fysiske eller juridiske person, enheden eller organet blev opført på listen, såfremt den relevante medlemsstat har fastslået, at betalingen ikke, hverken direkte eller indirekte, modtages af en fysisk eller juridisk person, en enhed eller et organ, der er omhandlet i artikel 4, stk. 1.

Artikel 6

▼M10

1.  Rådet vedtager efter forslag af en medlemsstat eller Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik ændringer til listen i bilaget, hvis den politiske udvikling i Hviderusland tilsiger det.

▼B

2.  Rådet underretter den pågældende person om sin afgørelse, herunder om begrundelsen for opførelsen, enten direkte, hvis adressen er bekendt, eller ved offentliggørelse af en bekendtgørelse, og giver personen mulighed for at fremsætte bemærkninger.

3.  Når der fremsættes bemærkninger eller forelægges væsentlig ny dokumentation, tager Rådet sin afgørelse op til fornyet overvejelse og underretter personen herom.

Artikel 7

For at give ovennævnte foranstaltninger størst mulig virkning tilskynder Unionen tredjelande til at vedtage restriktive foranstaltninger svarende til de i denne afgørelse indeholdte.

▼M13

Artikel 8

1.  Denne afgørelse finder anvendelse indtil den 28. februar 2020.

2.  Denne afgørelse overvåges løbende og forlænges eller ændres, alt efter hvad der er relevant, hvis Rådet fastslår, at dens mål ikke er nået.

▼B

Artikel 9

Denne afgørelse træder i kraft den 1. november 2012.

▼M10




BILAG

Personer, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, og artikel 4, stk. 1



 

Navn

Engelsk translitteration af hviderussisk skrivemåde

Engelsk translitteration af russisk skrivemåde

Navn

(hviderussisk skrivemåde)

Navn

(russisk skrivemåde)

Identificerende oplysninger

Begrundelse for opførelsen på listen

1.

Navumau, Uladzimir Uladzimiravich

Naumov, Vladimir Vladimirovich

НАВУМАЎ, Уладзiмiр Уладзiмiравiч

НАУМОВ, Владимир Владимирович

Fødselsdato: 7.2.1956

Fødested: Smolensk (Rusland)

Gjorde intet for at efterforske Yuri Zakharenkos, Viktor Gonchars, Anatoly Krasovskis og Dmitri Zavadskis uopklarede forsvinden i Hviderusland i 1999-2000. Tidligere indenrigsminister og også tidligere chef for præsidentens sikkerhedstjeneste. Som indenrigsminister var han ansvarlig for undertrykkelsen af fredelige demonstrationer, indtil han trådte tilbage den 6. april 2009 af helbredsmæssige årsager. Modtog fra præsidentens administration en bolig i Drozdydistriktet i Minsk, hvor eliten bor. Blev i oktober 2014 tildelt fortjenstorden af III. grad af præsident Lukasjenko.

2.

Paulichenka, Dzmitry Valerievich

Pavlichenko, Dmitri Valerievich (Pavlichenko, Dmitriy Valeriyevich)

ПАЎЛIЧЭНКА, Дзмiтрый Валер'евiч

ПАВЛИЧЕНКО, Дмитрий Валериевич

Fødselsdato: 1966

Fødested: Vitebsk

Adresse: Белорусская ассоциация ветеранов спецподразделений войск МВД »Честь«

220028, Минск Маяковского, 111

Nøgleperson i forbindelse med Yuri Zakharenkos, Viktor Gonchars, Anatoly Krasovskis og Dmitri Zavadskis uopklarede forsvinden i Hviderusland i 1999-2000. Tidligere leder af den særlige indsatsgruppe i indenrigsministeriet (SOBR).

Forretningsmand, chef for »Honour«, indenrigsministeriets sammenslutning af veteraner fra indenrigsministeriets specialstyrker.

3.

Sheiman, Viktar Uladzimiravich (Sheyman, Viktar Uladzimiravich)

Sheiman, Viktor Vladimirovich (Sheyman, Viktor Vladimirovich)

ШЭЙМАН, Biктap Уладзiмiравiч

ШЕЙМАН, Виктор Владимирович

Fødselsdato: 26.5.1958

Fødested: Hrodnaregionen

Adresse:

Управлениe

Делами Президента

ул. К.Маркса, 38

220016, г. Минск

Departementschef i præsidentens administration. Ansvarlig for Yuri Zakharenkos, Viktor Gonchars, Anatoly Krasovskis og Dmitri Zavadskis uopklarede forsvinden i Hviderusland i 1999-2000. Tidligere sekretær i sikkerhedsrådet. Sheiman er fortsat præsidentens særlige assistent/rådgiver.

4.

Sivakau, Iury Leanidavich (Sivakau, Yury Leanidavich)

Sivakov, Iury (Yurij, Yuri) Leonidovich

СIВАКАЎ, Юрый Леанiдавiч

СИВАКОВ, Юрий Леонидович

Fødselsdato: 5.8.1946

Fødested: Onory, Sakhalinregionen

Adresse:

Белорусская ассоциация ветеранов спецподразделений войск МВД »Честь«

220028, Минск Маяковского, 111

Nøgleperson i forbindelse med Yuri Zakharenkos, Viktor Gonchars, Anatoly Krasovskis og Dmitri Zavadskis uopklarede forsvinden i Hviderusland i 1999-2000. Tidligere minister for turisme og sport, tidligere indenrigsminister og præsidentens tidligere vicekabinetschef.

▼M10 —————