02011R1233 — DA — 01.03.2018 — 003.001


Denne tekst tjener udelukkende som dokumentationsværktøj og har ingen retsvirkning. EU's institutioner påtager sig intet ansvar for dens indhold. De autentiske udgaver af de relevante retsakter, inklusive deres betragtninger, er offentliggjort i den Europæiske Unions Tidende og kan findes i EUR-Lex. Disse officielle tekster er tilgængelige direkte via linkene i dette dokument

►B

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 1233/2011

af 16. november 2011

om anvendelse af visse retningslinjer for offentligt støttede eksportkreditter og om ophævelse af Rådets afgørelse 2001/76/EF og 2001/77/EF

(EUT L 326 af 8.12.2011, s. 45)

Ændret ved:

 

 

Tidende

  nr.

side

dato

 M1

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. 727/2013 af 14. marts 2013

  L 207

1

2.8.2013

 M2

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2016/155 af 29. september 2015

  L 36

1

11.2.2016

►M3

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2018/179 af 25. september 2017

  L 37

1

9.2.2018




▼B

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 1233/2011

af 16. november 2011

om anvendelse af visse retningslinjer for offentligt støttede eksportkreditter og om ophævelse af Rådets afgørelse 2001/76/EF og 2001/77/EF



Artikel 1

Anvendelse af arrangementet

De retningslinjer, som er indeholdt i arrangementet vedrørende offentligt støttede eksportkreditter (»arrangementet«), finder anvendelse i Unionen. Teksten til arrangementet er knyttet som bilag til denne forordning.

Artikel 2

Delegation af beføjelser

Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 3 vedrørende ændring af bilag II som følge af ændringer af retningslinjerne, hvorom deltagerne i arrangementet er nået til enighed.

Hvis det i tilfælde af ændringer af bilag II som følge af ændringer af retningslinjerne, hvorom deltagerne i arrangementet er nået til enighed, er påkrævet af særligt hastende årsager, anvendes proceduren i artikel 4 på delegerede retsakter vedtaget i henhold til nærværende artikel.

Artikel 3

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 2, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra den 9. december 2011.

3.  Den i artikel 2 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.  Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidig Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

5.  En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 2 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for den frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 4

Hasteprocedure

1.  Delegerede retsakter vedtaget i henhold til denne artikel træder i kraft straks og anvendes, så længe der ikke er gjort indsigelse i henhold til stk. 2. I meddelelsen til Europa-Parlamentet og Rådet af en delegeret retsakt anføres begrundelsen for anvendelse af hasteproceduren.

2.  Europa-Parlamentet eller Rådet kan efter proceduren i artikel 3, stk. 5, gøre indsigelse mod en delegeret retsakt. I så fald skal Kommissionen ophæve retsakten straks efter Europa-Parlamentets eller Rådets meddelelse af afgørelsen om at gøre indsigelse.

Artikel 5

Gennemsigtighed og rapportering

De foranstaltninger for gennemsigtighed og rapportering, der skal finde anvendelse i Unionen, er fastsat i bilag I.

Artikel 6

Ophævelse

Beslutning 2001/76/EF og 2001/77/EF ophæves.

Artikel 7

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.




BILAG I

1. Uden at det berører de beføjelser, der er tillagt de institutioner i medlemsstaterne, der fører tilsyn med de nationale eksportkreditprogrammer, forelægger hver medlemsstat Kommissionen en årlig aktivitetsrapport for at forbedre gennemsigtigheden på EU-plan. I overensstemmelse med deres nationale lovgivningsrammer aflægger medlemsstaterne beretning om aktiver og passiver, indløste fordringer og inddrivelser, nye forpligtelser, eksponeringer og præmiesatser. Hvis der kan opstå eventualforpligtelser som følge af offentligt støttet eksportkreditvirksomhed, aflægges der beretning om denne virksomhed som led i den årlige aktivitetsrapport.

2. I den årlige aktivitetsrapport beskriver medlemsstaterne, hvordan der i den offentligt støttede eksportkreditvirksomhed, som deres eksportkreditinstitutter udøver, tages hensyn til miljømæssige risici, der kan indebære andre relevante risici.

3. Kommissionen udarbejder en årlig oversigt til Europa-Parlamentet på grundlag af disse oplysninger, herunder en vurdering af eksportkreditinstitutternes overholdelse af Unionens mål og forpligtelser.

4. I henhold til sine beføjelser forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet en årlig rapport om de forhandlinger, der er ført — og for hvilke Kommissionen har en forhandlingsbemyndigelse i de forskellige internationale samarbejdsfora — med henblik på at fastsætte globale standarder for offentligt støttede eksportkreditter.

Den første rapporteringsperiode i henhold til denne forordning dækker året 2011.

▼M3




BILAG II

INDHOLDSFORTEGNELSE

BILAG

KAPITEL I: GENERELLE BESTEMMELSER

1.

FORMÅL

2.

STATUS

3.

DELTAGELSE

4.

INFORMATION, DER STÅR TIL RÅDIGHED FOR IKKE-DELTAGERE

5.

ANVENDELSESOMRÅDE

6.

SEKTORAFTALER

7.

PROJEKTFINANSIERING

8.

UDTRÆDEN

9.

OVERVÅGNING

KAPITEL II: FINANSIELLE VILKÅR OG BETINGELSER FOR EKSPORTKREDITTER

10.

KONTANT UDBETALING, MAKSIMAL OFFENTLIG STØTTE OG LOKALE OMKOSTNINGER

11.

KLASSIFICERING AF LANDENE MED HENBLIK PÅ FASTSÆTTELSE AF MAKSIMAL LØBETID

12.

MAKSIMAL LØBETID

13.

LØBETID FOR IKKE-NUKLEARE KRAFTVÆRKER

14.

TILBAGEBETALING AF HOVEDSTOL OG BETALING AF RENTER

15.

RENTESATSER, PRÆMIESATSER OG ANDRE GEBYRER

16.

GYLDIGHEDSPERIODE FOR EKSPORTKREDITTER

17.

FORANSTALTNINGER TIL AT HINDRE ELLER BEGRÆNSE TAB

18.

MATCHING

19.

FASTE MINIMUMSRENTESATSER MED OFFENTLIG FINANSIERINGSSTØTTE

20.

BEREGNING AF CIRR

21.

GYLDIGHED AF CIRR

22.

ANVENDELSE AF CIRR

23.

PRÆMIE FOR KREDITRISIKO

24.

MINIMUMSPRÆMIESATSER FOR KREDITRISIKO

25.

KLASSIFICERING AF LANDERISIKO

26.

VURDERING AF RISICI FORBUNDET MED SUVERÆN KREDIT

27.

KLASSIFICERING AF KØBERRISIKO

28.

KLASSIFICERING AF MULTILATERALE OG REGIONALE INSTITUTIONER

29.

OFFENTLIG EKSPORTKREDITDÆKNING: PROCENTSATS OG KVALITET

30.

TEKNIKKER TIL LEMPELSE AF LANDERISIKOEN

31.

KREDITFORBEDRINGER I FORBINDELSE MED KØBERRISIKO

32.

REVISION AF GYLDIGHEDEN AF MINIMUMSPRÆMIESATSERNE FOR KREDITRISIKO

KAPITEL III: BESTEMMELSER OM BUNDEN BISTAND

33.

GENERELLE PRINCIPPER

34.

FORMER FOR BUNDEN BISTAND

35.

ASSOCIERET FINANSIERING

36.

STØTTEBERETTIGEDE LANDE (BUNDEN BISTAND)

37.

STØTTEBERETTIGEDE PROJEKTER

38.

MINIMUMSSUBVENTIONSNIVEAU

39.

UNDTAGELSER FRA LANDES ELLER PROJEKTERS BERETTIGELSE TIL BUNDEN BISTAND

40.

BEREGNING AF SUBVENTIONSNIVEAUET FOR BUNDEN BISTAND

41.

GYLDIGHEDSPERIODE FOR BUNDEN BISTAND

42.

MATCHING

KAPITEL IV: PROCEDURER

PUNKT 1: FÆLLES PROCEDURER FOR EKSPORTKREDITTER OG HANDELSRELATERET BISTAND

43.

UNDERRETNINGER

44.

OPLYSNINGER OM OFFENTLIG STØTTE

45.

PROCEDURER FOR MATCHING

46.

SÆRLIGE KONSULTATIONER

PUNKT 2: PROCEDURER FOR EKSPORTKREDITTER

47.

FORUDGÅENDE UNDERRETNING MED DRØFTELSE

48.

FORUDGÅENDE UNDERRETNING

PUNKT 3: PROCEDURER FOR HANDELSRELATERET BISTAND

49.

FORUDGÅENDE UNDERRETNING

50.

ØJEBLIKKELIG UNDERRETNING

PUNKT 4: KONSULTATIONSPROCEDURER FOR BUNDEN BISTAND

51.

FORMÅLET MED KONSULTATIONER

52.

KONSULTATIONER: ANVENDELSESOMRÅDE OG FRISTER

53.

RESULTATERNE AF KONSULTATIONERNE

PUNKT 5: UDVEKSLING AF OPLYSNINGER OM EKSPORTKREDITTER OG HANDELSRELATERET BISTAND

54.

KONTAKTPUNKTER

55.

FORESPØRGSLERNES OMFANG

56.

SVARENES OMFANG

57.

MUNDTLIGE KONSULTATIONER

58.

PROCEDURER FOR FASTLÆGGELSE AF FÆLLES HOLDNINGER OG INDHOLDET HERAF

59.

SVAR PÅ FORSLAG TIL FÆLLES HOLDNING

60.

ACCEPT AF FÆLLES HOLDNINGER

61.

UENIGHED OM FÆLLES HOLDNINGER

62.

EN FÆLLES HOLDNINGS IKRAFTTRÆDELSESDATO

63.

GYLDIGHEDSPERIODE FOR FÆLLES HOLDNINGER

PUNKT 6: BESTEMMELSER OM ANMELDELSE AF MINIMUMSRENTESATSER (CIRR)

64.

ANMELDELSE AF MINIMUMSRENTESATSER

65.

TIDSPUNKTET FOR RENTESATSERNES IKRAFTTRÆDEN

66.

OMGÅENDE ÆNDRINGER I RENTESATSERNE

PUNKT 7: REVISION

67.

JÆVNLIG REVISION AF ARRANGEMENTET

68.

REVISION AF MINIMUMSRENTESATSER

69.

REVISION AF MINIMUMSPRÆMIESATSER OG DERMED FORBUNDNE SPØRGSMÅL

BILAG I: SEKTORAFTALE OM EKSPORTKREDITTER TIL SKIBE

BILAG II: SEKTORAFTALE OM EKSPORTKREDITTER TIL KERNEKRAFTVÆRKER

BILAG III: SEKTORAFTALE OM EKSPORTKREDITTER TIL CIVILE FLY

BILAG IV: SEKTORAFTALE OM EKSPORTKREDITTER TIL VEDVARENDE ENERGI, MODVIRKNING AF OG TILPASNING TIL KLIMAFORANDRINGER OG VANDPROJEKTER

BILAG V: SEKTORAFTALE OM EKSPORTKREDITTER TIL JERNBANEINFRASTRUKTUR

BILAG VI: SEKTORAFTALE OM EKSPORTKREDITTER TIL PROJEKTER VEDRØRENDE KULFYRET ELPRODUKTION

BILAG VII: VILKÅR OG BETINGELSER FOR PROJEKTFINANSIERINGSTRANSAKTIONER

BILAG VIII: OPLYSNINGER, DER SKAL AFGIVES I FORBINDELSE MED UNDERRETNINGER

BILAG IX: BEREGNING AF MINIMUMSPRÆMIESATSER

BILAG X: MARKEDSBENCHMARKS FOR TRANSAKTIONER I KATEGORI NUL-LANDE

BILAG XI: KRITERIER OG BETINGELSER FOR ANVENDELSE AF EN TILBAGEBETALINGSGARANTI FRA TREDJEPART OG KLASSIFICERING AF MULTILATERALE ELLER REGIONALE INSTITUTIONER

BILAG XII: KVALITATIVE BESKRIVELSER AF KØBERRISIKOKATEGORIER

BILAG XIII: KRITERIER OG BETINGELSER FOR ANVENDELSE AF TEKNIKKER TIL LEMPELSE AF LANDERISIKOEN OG KREDITFORBEDRINGER I FORBINDELSE MED KØBERRISIKO

BILAG XIV: TJEKLISTE FOR UDVIKLINGSKVALITET

BILAG XV: LISTE OVER DEFINITIONER

KAPITEL I

GENERELLE BESTEMMELSER

1.   FORMÅL

a) Hovedformålet med arrangementet vedrørende offentligt støttede eksportkreditter, i det følgende benævnt »arrangementet«, er at fastlægge rammerne for en ordnet anvendelse af offentligt støttede eksportkreditter.

b) Det tilstræbes med arrangementet at skabe ensartede konkurrencevilkår i forbindelse med offentlig støtte som fastlagt i artikel 5, litra a), for at fremme konkurrencen mellem eksportører på grundlag af de eksporterede varers og tjenesteydelsers kvalitet og pris frem for de mest gunstige offentligt støttede finansielle betingelser.

2.   STATUS

Arrangementet, som er udarbejdet i OECD's regi, trådte oprindeligt i kraft i april 1978 og er ikke tidsbegrænset. Arrangementet er en »gentlemanaftale« mellem deltagerne; arrangementet er ikke et OECD-dokument ( 1 ), selv om OECD's sekretariat (i det følgende benævnt: »sekretariatet«) yder administrativ bistand hertil.

3.   DELTAGELSE

Deltagerne i arrangementet er i øjeblikket: Australien, Canada, Den Europæiske Union, Japan, Korea, New Zealand, Norge, Schweiz og USA. Andre, både medlemmer af OECD og ikke-medlemmer, kan af de nuværende deltagere opfordres til at blive deltagere.

4.   INFORMATION, DER STÅR TIL RÅDIGHED FOR IKKE-DELTAGERE

a) Deltagerne forpligter sig til at dele information med ikke-deltagere om underretninger vedrørende offentlig støtte som fastsat i artikel 5, litra a).

b) En deltager besvarer på basis af gensidighed en anmodning fra en ikke-deltager i en konkurrencebetonet situation vedrørende de finansielle vilkår og betingelser, der tilbydes i forbindelse med dennes offentlige støtte, ligesom denne ville besvare en anmodning fra en deltager.

5.   ANVENDELSESOMRÅDE

Arrangementet finder anvendelse på al offentlig støtte, der ydes af eller på vegne af en regering i forbindelse med finansiering af eksport af varer og/eller tjenesteydelser, herunder finansiel leasing, med en løbetid på mindst 2 år.

a) Offentlig støtte kan ydes på forskellige måder:

1) eksportkreditgaranti eller -forsikring (»pure cover«)

2) offentlig finansieringsstøtte:

 direkte kredit/finansiering og refinansiering eller

 rentestøtte

3) alle kombinationer af ovenstående.

b) Arrangementet finder anvendelse på bunden bistand; de procedurer, der er fastlagt i kapitel IV, finder også anvendelse på handelsrelateret ubunden bistand.

c) Arrangementet finder ikke anvendelse på eksport af militært udstyr og landbrugsprodukter.

d) Der må ikke ydes offentlig støtte, hvis der er klare beviser for, at kontrakten er udformet sammen med en køber i et land, der ikke er varernes endelige bestemmelsessted, først og fremmest med det formål at opnå en gunstigere løbetid.

6.   SEKTORAFTALER

a) Følgende sektoraftaler er en del af arrangementet:

 skibe (bilag I)

 kernekraftværker (bilag II)

 civile fly (bilag III)

 projekter inden for vedvarende energi, modvirkning af og tilpasning til klimaforandringer og vand (bilag IV)

 jernbaneinfrastruktur (bilag V)

 projekter vedrørende kulfyret elproduktion (bilag VI).

b) En deltager i bilag I, II, IV eller V kan anvende de respektive bestemmelser om offentlig støtte til eksport af varer og/eller tjenesteydelser, der er omfattet af den pågældende sektoraftale. Indeholder en sektoraftale ikke en bestemmelse svarende til bestemmelsen i arrangementet, anvendes bestemmelsen i arrangementet af deltageren i den pågældende sektoraftale.

c) Ved eksport af varer og/eller tjenesteydelser, der er omfattet af bilag III, anvender de deltagere, der også er deltagere i denne sektoraftale, bestemmelserne i den pågældende sektoraftale.

d) Ved eksport af varer og/eller tjenesteydelser, der er omfattet af bilag VI, anvendes de tilsvarende bestemmelser i dette bilag i stedet for bestemmelserne i arrangementet. Indeholder bilag VI ikke en bestemmelse svarende til bestemmelsen i arrangementet, anvendes bestemmelserne i arrangementet af deltageren i den pågældende sektoraftale.

7.   PROJEKTFINANSIERING

a) Deltagerne kan anvende de vilkår og betingelser, der er fastsat i bilag VII, ved eksport af varer og/eller tjenesteydelser for transaktioner, der opfylder kriterierne i tillæg 1 til bilag VII.

b) Litra a) gælder for eksport af varer og tjenesteydelser, der er omfattet af sektoraftalen om eksportkreditter til kernekraftværker, sektoraftalen om eksportkreditter til projekter inden for vedvarende energi, modvirkning af og tilpasning til klimaforandringer og vand, sektoraftalen om eksportkreditter til jernbaneinfrastruktur og sektoraftalen om eksportkreditter til projekter vedrørende kulfyret elproduktion.

c) Litra a) gælder ikke for eksport af varer og tjenesteydelser, der er omfattet af sektoraftalen om eksportkreditter til civile fly og sektoraftalen om eksportkreditter til skibe.

8.   UDTRÆDEN

En deltager kan udtræde ved skriftlig underretning af sekretariatet herom ved øjeblikkelig kommunikation, f.eks. OECD's online informationssystem (OLIS). Denne udtræden får virkning 180 kalenderdage efter sekretariatets modtagelse af underretningen.

9.   OVERVÅGNING

Sekretariatet overvåger gennemførelsen af arrangementet.

KAPITEL II

FINANSIELLE VILKÅR OG BETINGELSER FOR EKSPORTKREDITTER

De finansielle vilkår og betingelser for eksportkreditter omfatter alle de bestemmelser, der er fastsat i dette kapitel, og som skal læses i sammenhæng med de øvrige bestemmelser.

I arrangementet fastsættes grænser for de vilkår og betingelser, på hvilke der kan ydes offentlig støtte. Deltagerne anerkender, at der i visse handels- eller industrisektorer traditionelt anvendes mere restriktive finansielle vilkår og betingelser end dem, der er fastsat i arrangementet. Deltagerne vedbliver med at respektere sådanne sædvanemæssige finansielle vilkår og betingelser, navnlig princippet om, at løbetiden ikke må være længere end varernes anvendelsesperiode.

10.   KONTANT UDBETALING, MAKSIMAL OFFENTLIG STØTTE OG LOKALE OMKOSTNINGER

a) Deltagerne kræver, at køberne af varer og tjenesteydelser, hvortil der ydes offentlig støtte, foretager en kontant udbetaling på mindst 15 % af eksportkontraktværdien på eller før kredittens begyndelsestidspunkt som defineret i bilag XV. Ved fastsættelsen af den kontante udbetaling kan eksportkontraktværdien nedsættes forholdsmæssigt, hvis den pågældende transaktion indbefatter varer og tjenesteydelser, hvortil der ikke ydes offentlig støtte, fra et tredjeland. Finansiering af/forsikring med dækning på 100 % af præmien er tilladt. Præmien kan indregnes eller ej i eksportkontraktværdien. Garantitilbageholdelse efter kredittens begyndelsestidspunkt betragtes ikke som kontant udbetaling i denne sammenhæng.

b) Offentlig støtte til sådanne kontante udbetalinger ydes kun i form af forsikring eller sikkerhedsstillelse mod de sædvanlige risici, der ligger forud for kredittens begyndelsestidspunkt.

c) Med undtagelse af de i litra b) og d) omhandlede tilfælde yder deltagerne ikke offentlig støtte på mere end 85 % af eksportkontraktværdien inkl. leverancer fra tredjelande, men ekskl. lokale omkostninger.

d) Deltagerne kan yde offentlig støtte til lokale omkostninger på følgende betingelser:

1) Offentlig støtte til lokale omkostninger må ikke overstige 30 % af eksportkontraktværdien.

2) Den må ikke ydes på betingelser, der er gunstigere/mindre restriktive end dem, der er aftalt for den beslægtede eksport.

3) Overstiger den offentlige støtte til lokale omkostninger 15 % af eksportkontraktværdien, skal der ske forudgående underretning herom i henhold til artikel 48 med angivelse af arten af de lokale omkostninger, der gives støtte til.

11.   KLASSIFICERING AF LANDENE MED HENBLIK PÅ FASTSÆTTELSE AF MAKSIMAL LØBETID

a) Kategori I-lande er OECD-højindkomstlande ( 2 ). Alle andre lande er i kategori II.

b) Der gælder følgende kriterier og procedurer for klassificeringen af landene:

1) Med henblik på arrangementet klassificeres landene på grundlag af BNI per capita som beregnet af Verdensbanken til dennes klassificering af låntagerlande.

2) Er Verdensbanken ikke i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at offentliggøre BNI per capita, anmodes Verdensbanken om at vurdere, om det pågældende land har en BNI per capita, der ligger over eller under den gældende tærskelværdi. Landet klassificeres i overensstemmelse med denne vurdering, medmindre deltagerne træffer anden afgørelse.

3) Omklassificeres et land i overensstemmelse med artikel 11, litra a), får omklassificeringen virkning to uger efter, at sekretariatet har underrettet alle deltagere om de konklusioner, der er draget af ovennævnte data fra Verdensbanken.

4) Ændrer Verdensbanken sine tal, ses der bort fra sådanne ændringer i forbindelse med arrangementet. Et lands klassificering kan dog ændres via en fælles holdning, og deltagerne vil se med velvilje på en ændring, som skyldes fejl og udeladelser i de tal, der efterfølgende anerkendes i det samme kalenderår som det, i hvilket tallene første gang blev udsendt af sekretariatet.

c) Et land skifter kun kategori, når dets kategori ifølge Verdensbankens graduering har været uændret i to på hinanden følgende år.

12.   MAKSIMAL LØBETID

Den maksimale løbetid varierer med bestemmelseslandets klassificering i henhold til kriterierne i artikel 11, jf. dog artikel 13.

a) For lande i kategori I er den maksimale løbetid fem år, med mulighed for at nå til enighed om en løbetid på op til otte et halvt år, når procedurerne for forudgående underretning som omhandlet i artikel 48 følges.

b) For lande i kategori II er den maksimale løbetid ti år.

c) Omfatter en kontrakt mere end ét bestemmelsesland, bør deltagerne søge at fastlægge en fælles holdning efter procedurerne i artikel 58-63 med henblik på at nå til enighed om passende vilkår.

13.   LØBETID FOR IKKE-NUKLEARE KRAFTVÆRKER

a) For ikke-nukleare kraftværker, som ikke er omfattet af bilag VI, er den maksimale løbetid 12 år. Agter en deltager at støtte en løbetid, der er længere end den i artikel 12 fastsatte, giver deltageren forudgående underretning efter proceduren i artikel 48.

b) Ikke-nukleare kraftværker er komplette kraftværker eller dele deraf, som ikke drives ved kernekraft, de omfatter alle dele, udstyr, materialer og tjenesteydelser, herunder uddannelse af personale, der direkte er påkrævet til opførelse og ibrugtagning af sådanne kernekraftværker. Heri indgår ikke sådanne poster, som køber sædvanligvis er ansvarlig for, f.eks. omkostninger i forbindelse med byggemodning, veje, boliger til byggemandskab, elforsyning, transformatorstation og vandforsyning beliggende uden for kraftværksområdets grænser samt omkostninger i købers hjemland i forbindelse med officielle godkendelsesprocedurer (f.eks. godkendelse af byggegrund, byggetilladelse, opladningstilladelse), dog med følgende undtagelser:

1) Hvis køberen af transformatorstationen er den samme som køberen af kraftværket, er den maksimale løbetid for den oprindelige transformatorstation den samme som for det ikke-nukleare kraftværk (dvs. 12 år), og

2) den maksimale løbetid for understationer, transformere og transmissionsledninger med en spænding på mindst 100 kV er den samme som for ikke-nukleare kraftværker.

14.   TILBAGEBETALING AF HOVEDSTOL OG BETALING AF RENTER

a) Hovedstolen af en eksportkredit tilbagebetales i lige store afdrag.

b) Hovedstolen tilbagebetales — og renter betales — med højst seks måneders mellemrum, og første rate af hovedstol og renter betales senest seks måneder efter kredittens begyndelsestidspunkt.

c) For eksportkreditter, der ydes til støtte for leasingtransaktioner, kan der anvendes lige store afdrag af hovedstol og renter tilsammen i stedet for lige store afdrag af hovedstolen som fastsat i litra a).

d) Undtagelsesvis og i behørigt begrundede tilfælde kan eksportkreditter ydes på andre vilkår end dem, der er fastsat i litra a)-c) ovenfor. Ydelsen af en sådan støtte skal være begrundet i en tidsmæssig ubalance med hensyn til de midler, debitor har til rådighed, og rente- og afdragsprofilen efter en tilbagebetalingsplan med lige store halvårlige afdrag og skal opfylde følgende kriterier:

1) Ingen enkelt tilbagebetaling af hovedstol eller række af hovedstolsbetalinger i en seksmånedersperiode må overstige 25 % af kredittens hovedstol.

2) Hovedstolen tilbagebetales med højst 12 måneders mellemrum. Første afdrag på hovedstolen betales senest 12 måneder efter kredittens begyndelsestidspunkt, og mindst 2 % af kredittens hovedstol skal være tilbagebetalt 12 måneder efter kredittens begyndelsestidspunkt.

3) Renter betales med højst 12 måneders mellemrum, og første rentebetaling finder sted senest 6 måneder efter kredittens begyndelsestidspunkt.

4) Den maksimale vægtede gennemsnitlige løbetid må ikke overstige:

 for transaktioner med statslige købere (eller med statslig tilbagebetalingsgaranti): fire et halvt år for lande i kategori I og fem et kvart år for lande i kategori II

 for transaktioner med ikke-statslige købere (og uden statslig tilbagebetalingsgaranti): fem år for lande i kategori I og seks år for lande i kategori II

 uanset bestemmelserne i de to foregående led, for transaktioner, der involverer støtte til ikke-nukleare kraftværker i henhold til artikel 13: seks et kvart år.

5) Deltageren giver forudgående underretning i overensstemmelse med artikel 48 med en redegørelse for årsagen til ikke at yde støtte i overensstemmelse med litra a)-c) ovenfor.

e) Renter, der forfalder efter kredittens begyndelsestidspunkt, kapitaliseres ikke.

15.   RENTESATSER, PRÆMIESATSER OG ANDRE GEBYRER

a) Renter omfatter ikke:

1) præmiebetalinger og lignende betalinger for forsikring af eller sikkerhedsstillelse for leverandør- eller finanskreditter

2) enhver anden betaling i form af bankgebyrer eller provisioner, der vedrører eksportkreditten, bortset fra årlige eller halvårlige bankomkostninger, der skal betales gennem hele løbetiden og

3) indeholdte skatter efter importlandets regler.

b) Hvis der ydes offentlig støtte i form af direkte kreditter/finansiering eller refinansiering, kan præmien enten lægges til den pålydende rente eller beregnes særskilt; de to komponenter skal specificeres separat for deltagerne.

16.   GYLDIGHEDSPERIODE FOR EKSPORTKREDITTER

De finansielle vilkår og betingelser for en enkeltstående eksportkredit eller kreditlinje bortset fra gyldighedsperioden for markedsreferencerentesatserne (CIRR) i henhold til artikel 21 må ikke fastsættes for en periode, der går længere tilbage end seks måneder før den endelige forpligtelse.

17.   FORANSTALTNINGER TIL AT HINDRE ELLER BEGRÆNSE TAB

Arrangementet er ikke til hinder for, at eksportkreditmyndigheder eller finansieringsinstitutioner accepterer mindre restriktive finansielle vilkår og betingelser end dem, der er fastsat i arrangementet, hvis dette sker efter kontrakttildelingen (når eksportkreditaftalen og dertil hørende dokumenter allerede er trådt i kraft), og når hensigten hermed udelukkende er at hindre eller begrænse tab som følge af begivenheder, som kunne give anledning til manglende betaling eller erstatning.

18.   MATCHING

Under hensyn til en deltagers internationale forpligtelser og i overensstemmelse med formålet med arrangementet kan en deltager efter procedurerne i artikel 45 matche finansielle vilkår og betingelser, der tilbydes af en deltager eller en ikke-deltager. De finansielle vilkår og betingelser, der fastsættes i henhold til denne artikel, anses for at være i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitel I og II og i påkommende tilfælde bilag I, II, III, IV, V, VI og VII.

19.   FASTE MINIMUMSRENTESATSER MED OFFENTLIG FINANSIERINGSSTØTTE

a) Deltagere, der yder offentlig finansieringsstøtte i forbindelse med fastforrentede lån, anvender de relevante CIRR som minimumsrentesatser. CIRR er rentesatser, der er beregnet ud fra følgende principper:

1) CIRR bør svare til den endelige udlånsrente for forretningslån på hjemmemarkedet for den pågældende valuta.

2) CIRR bør nøje svare til renten for lån til førsteklasses låntagere på hjemmemarkedet.

3) CIRR bør fastsættes på grundlag af låneomkostningerne for fastforrentet finansiering.

4) CIRR bør ikke fordreje konkurrencevilkårene på hjemmemarkedet, og

5) CIRR bør nøje svare til den rente, hvortil førsteklasses udenlandske låntagere kan optage lån.

b) Ydelsen af offentlig finansieringsstøtte må hverken helt eller delvis udligne eller godtgøre den relevante kreditrisikopræmie, der i henhold til artikel 23 skal opkræves som følge af risikoen for, at lånet ikke bliver tilbagebetalt.

20.   BEREGNING AF CIRR

a) Hver deltager, der ønsker at beregne en CIRR, vælger indledningsvis et af følgende to basisrentesystemer for sin nationale valuta:

1) afkastet af treårige statsobligationer med en løbetid på højst 5 år afkastet af femårige statsobligationer på over 5 år og højst 8 1/2 år, afkastet af syvårige statsobligationer for løbetider over 8 1/2 år, eller

2) afkastet af femårige statsobligationer for alle løbetider.

Undtagelser fra basisrentesystemet skal godkendes af deltagerne.

b) CIRR fastsættes til en sats, der er lig med hver deltagers basisrentesats plus en fast margen på 100 basispoint, medmindre deltagerne træffer anden aftale.

c) De øvrige deltagere anvender den CIRR, der er fastsat for en bestemt valuta, hvis de vælger at finansiere i den pågældende valuta.

d) En deltager kan med et varsel på 6 måneder og efter at have rådført sig med deltagerne ændre sit basisrentesystem.

e) En deltager eller en ikke-deltager kan anmode om, at der beregnes en CIRR for en ikke-deltagers valuta. I samråd med den pågældende ikke-deltager kan en deltager eller sekretariatet på den pågældende ikke-deltagers vegne fremsætte forslag til beregning af CIRR i den pågældende valuta efter procedurerne i artikel 58-63 om fastlæggelse af en fælles holdning.

21.   GYLDIGHED AF CIRR

Den rentesats, der anvendes på en transaktion, fastsættes ikke for en periode af mere end 120 dages varighed. Der lægges en margen på 20 basispoint til CIRR, hvis betingelserne for den offentlige finansieringsstøtte fastsættes før kontraktdatoen.

22.   ANVENDELSE AF CIRR

a) Ydes der offentlig finansieringsstøtte til et lån med variabel rente, er det ikke tilladt banker og andre finansieringsinstitutioner at tilbyde mulighed for at vælge den laveste sats af enten CIRR (på tidspunktet for den oprindelige kontrakt) eller den kortfristede markedsrente i hele lånets løbetid.

b) I tilfælde af frivillig tidlig tilbagebetaling af et lån eller en del deraf yder låntageren den statslige institution, der har ydet den offentlige finansieringsstøtte, erstatning for alle omkostninger og tab, der påløber som følge af den pågældende tidlige tilbagebetaling, herunder omkostningerne for den statslige institution ved at finde ny anvendelse til den del af den kontante tilførsel til fast rentesats, der er afbrudt af den tidlige tilbagebetaling.

23.   PRÆMIE FOR KREDITRISIKO

Deltagerne opkræver ud over renteudgiften en præmie til dækning af risikoen for, at eksportkreditterne ikke tilbagebetales. Præmiesatserne, der opkræves af deltagerne, skal baseres på risikoen, skal konvergere og skal kunne dække driftsudgifter og tab på lang sigt.

24.   MINIMUMSPRÆMIESATSER FOR KREDITRISIKO

Deltagerne må ikke opkræve mindre end den relevante minimumspræmiesats (MPR) for kreditrisiko.

a) Den relevante MPR bestemmes af følgende faktorer:

 den relevante klassificering af landerisiko

 risikoperiodens længde (dvs. risikohorisonten (Horizon of Risk — HOR))

 debitors udvalgte køberrisikokategori

 dækningsprocent for politiske og kommercielle risici samt kvaliteten af ydede offentlige eksportkreditter

 enhver anvendt teknik til lempelse af landerisikoen og

 enhver anvendt kreditforbedring i forbindelse med køberrisiko.

b) MPR udtrykkes i procent af kredittens hovedstol, som om præmien blev opkrævet med sit fulde beløb på datoen for det første træk på kreditten. Forklaring på, hvorledes beregning af MPR foretages, herunder den matematiske formel, gives i bilag IX.

c) Uanset destinationslandet fastsættes de præmiesatser, der opkræves af deltagerne for markedsbenchmarktransaktioner, dvs. som involverer debitorer/garanter (dvs. kreditrisikoenheder) i kategori 0-lande, OECD-højindkomstlande og højindkomstlande i euroområdet ( 3 ), i hvert enkelt tilfælde. Med henblik på at sikre, at de opkrævede præmiesatser for transaktioner, der omfatter debitorer og eventuelt garanter, i sådanne lande, ikke er lavere end priserne på det private marked, skal deltagerne overholde følgende procedurer under anvendelse af indgåede aftaler for at omsætte den relevante benchmarkpris til præmie:

1. Yder en deltager offentlig støtte som en del af en syndikeret lånepakke, der er opbygget som en transaktion med sikkerhedsstillelse i aktiver (asset-backed) ( 4 ) eller som projektfinansiering ( 5 ), så:

 må de samlede omkostninger for andelen af den direkte långivning ikke være mindre end de samlede omkostninger, der opkræves af deltagerne i syndikatet på det kommercielle marked

 må den præmie, der opkræves for »pure cover«, ikke være mindre end det tilsvarende beløb, der opkræves af deltagerne på det kommercielle marked.

For at blive klassificeret som en syndikeret lånepakke skal alle betingelser i det følgende være opfyldt:

 Mindst 25 % ( 6 ) af syndikatet er kommercielle markedslån/-garantier uden nogen bilateral eller multilateral støtte (f.eks. ECA, DFI, IFI eller MDB) ( 7 ), hvor alle parter i finansieringen er på lige fod med hensyn til alle finansielle betingelser og vilkår, herunder sikkerhedspakke og

 De finansielle betingelser og vilkår for transaktionen er helt i overensstemmelse med arrangementet som ændret ved disse bestemmelser for fastsættelse af markedsbenchmarks i syndikerede låne- og garantitransaktioner.

2. For alle øvrige markedsbenchmarktransaktioner gælder følgende procedurer:

 Deltagerne skal fastlægge den præmiesats, der skal anvendes, ved hjælp af benchmarking mod et eller flere af de markedsbenchmarks, der omhandles i bilag X, idet de tager højde for tilgængeligheden af markedsoplysninger samt den underliggende transaktions karakteristika og vælger det benchmark, der synes bedst tilpasset den pågældende transaktion.

 Uanset ovenstående skal deltagerne opkræve en præmiesats, som ikke er lavere end den tilsvarende præmie fastsat efter TCMB-modellen (under hensyntagen til markedsbenchmarks i en hel konjunkturcyklus) på grundlag af risikoklassificeringen og transaktionens samlede løbetid (WAL for hele transaktionen), medmindre markedsbenchmarket er afledt af en navnespecifik eller forretningsmæssigt forbundet enhed i) obligation fra det sekundære marked eller ii) credit default swap (CDS). En deltager, som opkræver en lavere præmiesats end den tilsvarende præmie bestemt efter TCMB-modellen baseret på vurderingen foretaget af det akkrediterede kreditagentur ( 8 ) af det navnespecifikke markedsbenchmark ( 9 ), skal give forudgående underretning herom i henhold til artikel 48. Den præmie, der opkræves, må dog ikke være mindre end den tilsvarende aktuarmæssige minimumspræmie.

 Ved fastsættelsen af præmiesatsen skal en deltager bestemme en risikovurdering for den ultimative debitor/garant, herunder om debitoren/garanten er vurderet af et akkrediteret kreditagentur. En deltager kan fastsætte en vurdering et niveau bedre (på det akkrediterede kreditagenturs skala) end den, der gives af et akkrediteret kreditagentur. I tilfælde af en manglende vurdering fra et akkrediteret kreditagentur må risikoklassificeringen ikke overstige (være gunstigere end) kreditagenturvurderingen af den stat, hvor debitoren/garanten har sit hjemsted, med mere end to niveauer. Deltagerne skal give forudgående underretning i henhold til artikel 48 i følgende tilfælde:

 

 Hvis en deltager klassificerer debitoren/garanten som bedre end den bedste kreditvurdering fra et akkrediteret kreditagentur, eller

 I tilfælde af en manglende vurdering fra et akkrediteret kreditagentur, og hvor en deltager klassificerer en transaktion som CC2 eller bedre, eller en kreditvurdering svarende til AAA, A- eller lig med eller bedre end den bedste vurdering af statsgæld i debitorens/garantens hjemsted udført af et akkrediteret kreditagentur.

d) For landene med den »højeste risiko« i kategori 7 opkræves der principielt præmiesatser, som er højere end de MPR, der er beregnet for denne kategori; disse præmiesatser bestemmes af den deltager, der yder offentlig støtte.

e) Ved beregningen af MPR for en transaktion er den relevante klassificering af landerisiko klassificeringen af debitors hjemland og den relevante klassificering af køberrisiko er klassificeringen af debitor ( 10 ), medmindre:

 en tredjepart, der er kreditværdig i henseende til den garanterede gælds størrelse, stiller sikkerhed i form af en garanti, der er uigenkaldelig, ubetinget, disponibel efter påkrav og retligt gyldig, og som kan realiseres, for den samlede tilbagebetalingsforpligtelse for gælden i hele kredittens løbetid. Er der tale om en garanti fra tredjepart, kan en deltager vælge at anvende klassificeringen af landerisiko for det land, hvor garanten er beliggende, og køberrisikoen i den kategori, hvor garanten befinder sig ( 11 ) eller

 en multilateral eller regional institution som omhandlet i artikel 28 enten optræder som låntager eller garant for transaktionen, i hvilket tilfælde den relevante klassificering af landerisiko og køberrisikokategori kan være klassificeringen af den pågældende multilaterale eller regionale institution.

f) Kriterierne og betingelserne for anvendelsen af garanti fra tredjepart i henhold til de situationer, der er beskrevet i første og andet led i litra e) ovenfor, er fastsat i bilag XI.

g) Det HOR-kriterium, der anvendes til beregning af en MPR, er halvdelen af udbetalingsperioden plus den samlede løbetid og forudsætter en jævn afdragsprofil for eksportkreditten, dvs. tilbagebetaling i lige store halvårlige afdrag af hovedstol plus renters rente begyndende seks måneder efter kredittens begyndelsestidspunkt. For eksportkreditter med ikke-standardiserede afdragsprofiler beregnes den tilsvarende løbetid (udtrykt ved lige store halvårlige rater) ved hjælp af følgende formel: tilsvarende løbetid = (vægtet gennemsnitlig løbetid – 0,25)/0,5.

h) En deltager, der vælger at anvende en MPR i forbindelse med en garanti fra en tredjepart, der befinder sig i et andet land end debitors, skal give forudgående underretning i henhold til artikel 47. En deltager, der vælger at anvende en MPR i forbindelse med en multilateral eller regional institution, der agerer som garant, skal give forudgående underretning i henhold til artikel 48.

25.   KLASSIFICERING AF LANDERISIKO

Med undtagelse af OECD-højindkomstlande og højindkomstlande i euroområdet klassificeres lande på grundlag af sandsynligheden for, at de betaler renter og afdrag på deres eksterne gæld (dvs. landekreditrisiko).

a) Landerisikoen har følgende fem elementer:

 almindeligt moratorium for tilbagebetalinger dekreteret af debitorens/garantens regering eller af det organ i det pågældende land, som formidler tilbagebetalingen

 politiske begivenheder og/eller økonomiske vanskeligheder uden for den underrettende deltagers hjemland eller lovgivningsmæssige/administrative foranstaltninger truffet uden for den underrettende deltagers hjemland, såfremt disse forhindrer eller forsinker overførslen af betalinger vedrørende kreditten

 retlige bestemmelser i debitorens/garantens land gående ud på, at tilbagebetalinger i lokal valuta er en gyldig indløsning af gælden, uanset at sådanne tilbagebetalinger som følge af svingninger i valutakurserne ved omregning til lånevalutaen ikke længere dækker gældens størrelse ved overførslen af betalingerne

 alle andre foranstaltninger eller afgørelser truffet af et fremmed lands regering, som forhindrer tilbagebetaling i forbindelse med en kredit og

 tilfælde af force majeure uden for den underrettende deltagers hjemland såsom krig (herunder borgerkrig), ekspropriation, revolution, oprør, civile uroligheder, orkaner, oversvømmelser, jordskælv, vulkanudbrud, flodbølger og kernekraftulykker.

b) Landene klassificeres i én af otte landerisikokategorier (0 til 7). Der er beregnet MPR for kategori 1-7, men ikke for kategori 0, fordi landerisikoen anses for at være ubetydelig for landene i denne kategori. Kreditrisiko i forbindelse med transaktioner i kategori 0-lande er hovedsageligt forbundet med risikoen ved debitoren/garanten.

c) Klassificeringen af lande ( 12 ) sker ved hjælp af klassificeringsmetoden for landerisici, som består af:

 Vurderingsmodellen for landerisici (modellen), der giver en kvantitativ vurdering af landekreditrisikoen, som for hvert land baseres på tre grupper risikoindikatorer: deltagernes erfaringer med betalinger, den finansielle situation og den økonomiske situation. Modellens metode omfatter forskellige trin, herunder en vurdering af de tre grupper risikoindikatorer, og en sammenstilling og fleksibel vægtning af risikoindikatorgrupperne.

 Den kvalitative vurdering af modellens resultater, der foregår for hvert land for sig med henblik på at medtage den politiske risiko og/eller andre risikofaktorer, som helt eller delvis falder uden for modellen. Dette kan i påkommende tilfælde føre til en justering af den kvantitative models vurdering ved den endelige vurdering af landekreditrisikoen.

d) Landerisikoklassificeringerne overvåges løbende og revideres mindst én gang årligt, og sekretariatet giver øjeblikkeligt meddelelse om ændringer som følge af klassificeringsmetoden for landerisici. Når et land omklassificeres til en lavere eller højere landerisikokategori, opkræver deltagerne senest fem arbejdsdage efter, at omklassificeringen er blevet meddelt af sekretariatet, præmiesatser på eller over de MPR, der knytter sig til den nye landerisikokategori.

e) Sekretariatet offentliggør landerisikoklassificeringerne.

26.   VURDERING AF RISICI FORBUNDET MED SUVERÆN KREDIT

a) For alle lande klassificeret ved hjælp af klassificeringsmetoden for landerisici i henhold til artikel 25, litra d), vurderes risikoen ved den statslige låntager med henblik på, undtagelsesvist, at identificere de statslige enheder:

 der ikke er debitorer med den laveste risiko i landet

 hvis kreditrisiko er betydeligt højere end landerisikoen.

b) Identificeringen af de statslige låntagere, der opfylder kriterierne i litra a) ovenfor, skal foretages i overensstemmelse med vurderingsmetoden for risici forbundet med statslige låntagere, der er udarbejdet og vedtaget af deltagerne.

c) Listen over de statslige låntagere, der er identificeret som opfyldende kriterierne i litra a) ovenfor, overvåges løbende og revideres mindst én gang årligt, og sekretariatet giver øjeblikkeligt meddelelse om ændringer som følge af vurderingsmetoden for risici forbundet med statslige låntagere.

d) Listen over de statslige låntagere, der er identificeret i litra b ovenfor, offentliggøres af sekretariatet.

27.   KLASSIFICERING AF KØBERRISIKO

Debitorer og, i påkommende tilfælde, garanter i lande klassificeret i landerisikokategori 1-7 skal klassificeres i en af de køberrisikokategorier, der er fastlagt for debitorens/garantens land ( 13 ). Modellen for køberrisikokategorier, hvori debitorer og garanter skal klassificeres, findes i bilag IX. Kvalitative beskrivelser af køberrisikokategorier findes i bilag XII.

a) Klassificering af køberrisikokategori skal baseres på den privilegerede, usikrede kreditvurdering af debitoren/garanten som fastsat af deltageren.

b) Uanset litra a) ovenfor kan transaktioner, der støttes i henhold til vilkårene og betingelserne i bilag VII, og transaktioner med en kreditværdi på 5 mio. SDR eller derunder, klassificeres på grundlag af hver enkelt transaktion, dvs. efter anvendelse af en hvilken som helst kreditforbedring i forbindelse med køberrisiko. Dog er sådanne transaktioner, ligegyldigt hvorledes de er klassificeret, ikke berettiget til nedslag ved anvendelse af kreditforbedring i forbindelse med køberrisiko.

c) Statslige debitorer og garanter klassificeres i køberrisikokategorien SOV/CC0.

d) Undtagelsesvis kan ikke-statslige debitorer og garanter klassificeres i køberrisikokategorien »bedre end statslig« (SOV+) ( 14 ), såfremt:

 debitoren/garanten har en kreditvurdering vedrørende udenlandsk valuta fra et akkrediteret kreditagentur, der er bedre end kreditvurderingen vedrørende udenlandsk valuta (fra samme kreditagentur) for deres respektive statslige låntager, eller

 debitoren/garanten er beliggende i et land, hvor risikoen forbundet med en statslig låntager er identificeret som værende betydeligt højere end landerisikoen.

e) Deltagerne skal give forudgående underretning i henhold til artikel 48 for transaktioner:

 med en ikke-statslig debitor/garant, såfremt præmien, der opkræves, er mindre end præmien fastsat i køberrisikokategori CC1, dvs. CC0 eller SOV+

 med en ikkestatslig debitor/garant, hvor kreditværdien er over 5 mio. SDR, såfremt en deltager vurderer en køberrisiko for en ikkestatslig debitor/garant, der er vurderet af et akkrediteret kreditagentur, og den vurderede køberrisiko er bedre end det akkrediterede kreditagenturs vurdering ( 15 ).

f) I tilfælde af konkurrence om en specifik transaktion, hvorved debitoren/garanten er blevet klassificeret i forskellige køberrisikokategorier af konkurrerende deltagere, skal de konkurrerende deltagere forsøge at opnå en fælles klassificering af køberrisiko. Hvis der ikke kan opnås enighed om en fælles klassificering, udelukkes den eller de deltagere, der har klassificeret debitoren/garanten i en højere klassificering af køberrisiko, dog ikke fra at anvende den lavere klassificering af køberrisiko.

28.   KLASSIFICERING AF MULTILATERALE OG REGIONALE INSTITUTIONER

Multilaterale og regionale institutioner klassificeres i en af de otte landerisikokategorier (0-7) ( 16 ) og revideres i påkommende tilfælde; sekretariatet offentliggør sådanne relevante klassificeringer.

29.   OFFENTLIG EKSPORTKREDITDÆKNING: PROCENTSATS OG KVALITET

MPR differentieres for at tage hensyn til eksportkreditprodukternes forskellige kvalitet og deltagernes forskellige dækningsprocent som omhandlet i bilag IX. Differentieringen ses ud fra eksportørens synsvinkel (dvs. tager sigte på at neutralisere den konkurrencemæssige virkning af de kvalitative forskelle mellem de produkter, der tilbydes eksportøren/den finansielle institution).

a) Kvaliteten af et eksportkreditprodukt afhænger af, om produktet er forsikring, sikkerhedsstillelse eller direkte kredit/finansiering, og — for forsikringsprodukternes vedkommende — om renten er dækket i karenstiden (dvs. perioden mellem forfaldsdatoen for debitorens betaling og den dato, på hvilken forsikreren skal yde eksportøren/den finansielle institution erstatning) uden ekstrapræmie.

b) Alle eksisterende eksportkreditprodukter, som tilbydes af deltagerne, klassificeres i en af følgende tre produktkategorier:

 produkter under standard, dvs. forsikring uden dækning af rente i karenstiden og forsikring med dækning af rente i karenstiden mod en passende ekstrapræmie

 standardprodukter, dvs. forsikring med dækning af rente i karenstiden uden en passende ekstrapræmie og direkte kredit/finansiering og

 produkter over standard, dvs. garantier.

30.   TEKNIKKER TIL LEMPELSE AF LANDERISIKOEN

a) Deltagerne kan anvende følgende teknikker til lempelse af landerisikoen, hvis specifikke anvendelse er anført i bilag XIII:

 »Offshore Future Flow Structure Combined with Offshore Escrow Account«

 Finansiering i lokal valuta

b) En deltager, der anvender en MPR, som afspejler brugen af lempelse af landerisikoen, skal give forudgående underretning i henhold til artikel 47.

c) Der anvendes ingen lempelse af landerisikoen på markedsbenchmarktransaktioner.

31.   KREDITFORBEDRINGER I FORBINDELSE MED KØBERRISIKO

a) Deltagerne kan anvende følgende kreditforbedringer i forbindelse med køberrisiko, der muliggør anvendelse af en kreditforbedringsfaktor større end 0:

 Overdragelse af kontraktprovenu eller indtægter

 Aktivbaseret sikkerhed

 Sikkerhed i anlægsaktiver

 Spærret konto

b) Definitioner af kreditforbedringer i forbindelse med køberrisiko og maksimumsværdier for kreditforbedringsfaktorer for både debitorer i kategori 1-7 og markedsbenchmarksdebitorer er angivet i bilag XIII.

c) Kreditforbedringer i forbindelse med køberrisiko må udelukkende anvendes i kombination med følgende restriktioner:

 Den maksimale kreditforbedringsfaktor, der kan opnås ved anvendelse af kreditforbedringer i forbindelse med køberrisiko, er 0,35 for kategori 1-7 og 0,25 for markedsbenchmarktransaktioner.

 »Aktivbaseret sikkerhed« og »Sikkerhed i anlægsaktiver« kan ikke anvendes sammen i forbindelse med én transaktion.

 I en transaktion af typen kategori 1-7, hvor den relevante klassificering af landerisiko er blevet forbedret ved hjælp af »Offshore Future Flow Structure Combined with Offshore Escrow Account«, kan kreditforbedringer i forbindelse med køberrisiko ikke anvendes.

d) Deltagerne skal give forudgående underretning i henhold til artikel 48 ved transaktioner med en ikkestatslig debitor/garant for en kredit på over 5 mio. SDR, hvis kreditforbedringer i forbindelse med køberrisiko medfører anvendelse af en kreditforbedringsfaktor på over 0, eller når der anvendes kreditforbedringer i en markedsbenchmarktransaktion, der medfører værdiansættelser under den tilsvarende MPR, som er bestemt efter TCMB-modellen.

32.   REVISION AF GYLDIGHEDEN AF MINIMUMSPRÆMIESATSERNE FOR KREDITRISIKO

a) For at vurdere relevansen af MPR og om fornødent muliggøre justeringer i opadgående eller nedadgående retning bør der parallelt anvendes præmiefeedbackværktøjer (»Premium Feedback Tools« — PFT) til regelmæssig overvågning og justering af MPR.

b) PFT skal vurdere relevansen af MPR både i forhold til den faktiske erfaring indhøstet af de institutioner, der har ydet offentlige eksportkreditter, og oplysninger fra det private marked om værdiansættelse af kreditrisiko.

c) En omfattende revision af alle aspekter ved præmiereglerne i arrangementet skal foretages med særlig vægt på reglerne for værdiansættelse i henhold til markedsbenchmarks senest den 31. december 2018.

KAPITEL III

BESTEMMELSER OM BUNDEN BISTAND

33.   GENERELLE PRINCIPPER

a) Deltagerne er enige om at føre komplementære politikker for eksportkreditter og bunden bistand. Eksportkreditpolitikken bør være baseret på åben konkurrence og markedskræfternes frie spil. Politikken for bunden bistand bør sikre de nødvendige eksterne ressourcer til lande, sektorer eller projekter, som har ringe eller ingen adgang til markedsfinansiering. Politikken for bunden bistand bør sikre, at ressourcerne udnyttes økonomisk bedst muligt, og at handelsfordrejninger minimeres, og bidrage til, at ressourcerne udnyttes effektivt i udviklingsmæssig henseende.

b) Arrangementets bestemmelser om bunden bistand gælder ikke for multilaterale eller regionale institutioners bistandsprogrammer.

c) Principperne foregriber ikke Komitéen for Udviklingsbistands (DAC) synspunkter om kvaliteten af bunden og ubunden bistand.

d) En deltager kan anmode om yderligere oplysninger, der er relevante for enhver bistandsforms bindingsgrad. Er der tvivl om, hvorvidt en form for finansieringspraksis er omfattet af den i bilag XV fastsatte definition af bunden bistand, fremlægger donorlandet beviser til støtte for enhver påstand om, at bistanden faktisk er »ubunden« i henhold til definitionen i bilag XV.

34.   FORMER FOR BUNDEN BISTAND

Bunden bistand kan ydes i form af:

a) offentlig udviklingsbistand (ODA) i form af lån som defineret i »DAC Guiding Principles for Associated Financing and Tied and Partially Untied Official Development Assistance (1987)«

b) ODA-gavebistand som defineret i »DAC Guiding Principles for Associated Financing and Tied and Partially Untied Official Development Assistance (1987)« og

c) anden offentlig finansiering, herunder gavebistand og lån, men ikke offentligt støttede eksportkreditter, som er i overensstemmelse med dette arrangement, eller

d) en kombination, f.eks. en blanding, de jure eller de facto, inden for donors, långivers eller låntagers kontrol, af to eller flere af foregående og/eller følgende finansieringskomponenter:

1) en eksportkredit, hvortil der ydes offentlig støtte i form af direkte kredit/finansiering, refinansiering, rentetilskud, garanti eller forsikring omfattet af arrangementet og

2) andre midler på markedsvilkår eller på betingelser nær markedsvilkårene eller kontante udbetalinger fra køber.

35.   ASSOCIERET FINANSIERING

a) Associeret finansiering kan finde sted under forskellige former, herunder blandede kreditter, blandet finansiering, fælles finansiering, parallel finansiering eller integrerede enkelttransaktioner. Denne form for finansiering er kendetegnet ved følgende:

 der skal være en koncessionel komponent, der de jure eller de facto er forbundet med den ikke-koncessionelle komponent;

 enten en del af eller hele finansieringspakken er i realiteten bunden bistand; og

 de koncessionelle midler stilles kun til rådighed, hvis modtageren accepterer den dermed forbundne ikke-koncessionelle komponent.

b) Om der de facto er tale om en associering eller sammenbinding, afhænger f.eks. af:

 om der foreligger en uformel aftale mellem modtager og donormyndigheder

 om donor agter at gøre det lettere at acceptere en finansieringspakke ved at anvende ODA

 om hele finansieringspakken faktisk er bundet til indkøb i donorlandet

 bindingsgraden for ODA, og hvilke regler der gælder for udbud og kontraktindgåelse for hver finansieringstransaktion, eller

 om der er tale om andre former for praksis, som påvises af DAC eller deltagerne, hvor to eller flere finansieringskomponenter de facto er koblet sammen.

c) Følgende former for praksis er ikke til hinder for, at det fastslås, at der er tale om en de facto-associering eller -sammenbinding:

 kontraktopdeling gennem særskilt underretning om komponentdele af en og samme kontrakt

 opdeling af kontrakter, der finansieres i flere etaper

 manglende underretning om indbyrdes afhængige dele af en kontrakt, og/eller

 manglende underretning, fordi en del af finansieringspakken er ubunden.

36.   STØTTEBERETTIGEDE LANDE (BUNDEN BISTAND)

a) Der ydes ikke bunden bistand til lande, hvis BNI per capita ifølge Verdensbankens data ligger over den øvre grænse for lande i den lavere mellemindkomstklasse. Verdensbanken foretager årligt en ny beregning af tærskelværdien ( 17 ). Et land omklassificeres først, når dets kategori i Verdensbankens klassificering har været uændret i to på hinanden følgende år.

b) Der gælder følgende kriterier og procedurer for klassificeringen af landene:

1) Med henblik på arrangementet klassificeres landene på grundlag af BNI per capita som beregnet af Verdensbanken til dennes klassificering af låntagerlande; denne klassificering offentliggøres af sekretariatet.

2) Er Verdensbanken ikke i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at offentliggøre BNI per capita, anmodes Verdensbanken om at vurdere, om det pågældende land har en BNI per capita, der ligger over eller under den gældende tærskelværdi. Landet klassificeres i overensstemmelse med denne vurdering, medmindre deltagerne træffer anden afgørelse.

3) Ændres et lands status som berettiget til at modtage bunden bistand i henhold til litra a) ovenfor, får omklassificeringen virkning to uger efter, at sekretariatet har underrettet alle deltagere om konklusionerne af Verdensbankens ovennævnte data. Der kan ikke inden den faktiske omklassificeringsdato gives underretning om finansiering af bunden bistand til et land, der netop er blevet støtteberettiget; efter denne dato kan der ikke gives underretning om finansiering af bunden bistand til et land, der netop er rykket op i klassificeringen, dog med den undtagelse, at der kan gives underretning om enkeltstående transaktioner, der er omfattet af en tidligere indgået forpligtelse i form af en kreditlinje, indtil gyldighedsperioden for kreditlinjen udløber (hvilket skal ske højst et år efter ovennævnte omklassificeringsdato).

4) Ændrer Verdensbanken sine tal, ses der bort fra sådanne ændringer i forbindelse med arrangementet. Et lands klassificering kan dog ændres, hvis der fastlægges en fælles holdning efter procedurerne i artikel 58-63, og deltagerne vil desuden velvilligt overveje en ændring som følge af fejl og udeladelser i de tal, der efterfølgende anerkendtes i det samme kalenderår som det år, i hvilket de først udsendtes af sekretariatet.

37.   STØTTEBERETTIGEDE PROJEKTER

a) Der ydes ikke bunden bistand til offentlige eller private projekter, som normalt skulle være økonomisk rentable, hvis de finansieres på markedsvilkår eller på de vilkår, der er fastlagt i arrangementet.

b) Hovedkriterierne for, om et projekt er støtteberettiget, er:

 om projektet er økonomisk urentabelt, dvs. om det ved behørig fastsættelse af priser på grundlag af markedsprincipper ikke vil kunne skabe et cash flow, der er tilstrækkeligt til at dække projektets driftsomkostninger og forrente den investerede kapital (det første hovedkriterium), eller

 om det på grundlag af oplysninger fra andre deltagere er rimeligt at fastslå, at projektet sandsynligvis ikke kan finansieres på markedsvilkår eller på de vilkår, der er fastlagt i arrangementet (det andet hovedkriterium). For projekter, der er større end 50 mio. SDR, lægges der ved fastlæggelsen af, om en sådan støtte er egnet, særlig stor vægt på den forventede adgang til finansiering på markedsvilkår eller på de vilkår, der er fastlagt i arrangementet.

c) Formålet med hovedkriterierne i litra b) ovenfor er at beskrive, hvorledes et projekt bør evalueres for at fastslå, om det bør finansieres med denne form for bistand eller med eksportkreditter på markedsvilkår eller på de vilkår, der er fastlagt i arrangementet. Det forventes, at der gennem konsultationsprocessen i artikel 51-53 i tidens løb opsamles et erfaringsmateriale, hvorved det for både eksportkredit- og bistandsorganisationer mere præcist på forhånd kan fastlægges, hvor skillelinjen går mellem de to kategorier af projekter.

38.   MINIMUMSSUBVENTIONSNIVEAU

Deltagerne yder ikke bunden bistand med et subventionsniveau, der er lavere end 35 % — eller 50 %, hvis modtagerlandet er et mindst udviklet land (LDC) — undtagen i de tilfælde, der er anført nedenfor, og som også er undtaget fra de i artikel 49, litra a), og artikel 50, litra a), fastsatte underretningsprocedurer:

a) teknisk bistand: bunden bistand, hvor komponenten i form af offentlig udviklingsbistand udelukkende består af fagligt samarbejde, som enten udgør mindre end 3 % af transaktionens samlede værdi eller mindre end 1 mio. SDR, alt efter hvilket beløb der er det laveste og

b) små projekter: anlægsprojekter på mindre end 1 mio. SDR, som fuldt ud finansieres med udviklingsgavebistand.

39.   UNDTAGELSER FRA LANDES ELLER PROJEKTERS BERETTIGELSE TIL BUNDEN BISTAND

a) Bestemmelserne i artikel 36 og 37 gælder ikke for bunden bistand med et subventionsniveau på 80 % eller derover, med undtagelse af bunden bistand, der er en del af en associeret finansieringspakke som omhandlet i artikel 35.

b) Bestemmelserne i artikel 37 gælder ikke for bunden bistand med en værdi på mindre end 2 mio. SDR, med undtagelse af bunden bistand, der er en del af en associeret finansieringspakke som omhandlet i artikel 35.

c) Bunden bistand til LDC som defineret af De Forenede Nationer er ikke omfattet af bestemmelserne i artikel 36 og 37.

d) De øvrige deltagere overvejer velvilligt en fremskyndelse af procedurerne for bunden bistand i overensstemmelse med de særlige omstændigheder:

 kernekraftulykker eller store ulykker i industrien, som forårsager alvorlig grænseoverskridende forurening, hvor enhver deraf påvirket deltager ønsker at yde bunden bistand til fjernelse eller afbødning af virkningerne deraf, eller

 eksistensen af en betydelig risiko for, at en sådan ulykke indtræder, hvor alle deltagere, som kan tænkes at blive påvirket deraf, ønsker at yde bistand for at forhindre, at den indtræder.

e) Uanset artikel 36 og 37 kan en deltager undtagelsesvist yde støtte ved hjælp af et af følgende midler:

 den procedure med fælles holdning, der er fastlagt i bilag XV og beskrevet i artikel 58-63, eller

 en begrundelse for bistanden med støtte fra et større antal af deltagerne, som omhandlet i artikel 51 og 52, eller

 et brev til OECD's generalsekretær efter procedurerne i artikel 53, hvilket deltagerne forventer vil være usædvanligt og sjældent forekommende.

40.   BEREGNING AF SUBVENTIONSNIVEAUET FOR BUNDEN BISTAND

Subventionsniveauet for bunden bistand beregnes efter samme metode som den, der anvendes af DAC til beregning af gaveelementet, dog således at:

a) Den kalkulationsrentesats, der anvendes til beregning af subventionsniveauet for et lån i en given valuta, dvs. den differentierede kalkulationsrentesats (»Differentiated Discount Rate« — DDR), er fastsat med forbehold af en årlig ændring pr. 15. januar og beregnes som følger:

 Gennemsnittet af CIRR + en margen

 margenen (M) afhænger af løbetiden (R) som følger:

 



R

M

under 15 år

0,75

fra 15 år til, men ikke inklusive, 20 år

1,00

fra 20 år til, men ikke inklusive, 30 år

1,15

fra 30 år og derover

1,25

 For alle valutaer beregnes gennemsnittet af CIRR på grundlag af gennemsnittet af de månedlige CIRR, som er gældende i seksmånedersperioden mellem den 15. august året før og den 14. februar i det indeværende år. Den beregnede sats inkl. margenen afrundes til nærmeste ti basispoint. Hvis der er mere end én CIRR for den pågældende valuta, anvendes til denne beregning CIRR for den længste løbetid som anført i artikel 20, litra a).

b) Basistidspunktet for beregningen af subventionsniveauet er kredittens begyndelsestidspunkt som omhandlet i bilag XV.

c) Med henblik på beregning af det samlede subventionsniveau for en associeret finansieringspakke anses subventionsniveauet for at være nul for følgende kreditter, midler og betalinger:

 eksportkreditter, der er i overensstemmelse med arrangementet

 andre midler til markedsrente eller til en sats nær markedsrenten

 andre offentlige midler med et subventionsniveau, der er lavere end det minimum, som er tilladt ifølge artikel 38, undtagen i tilfælde af matching og

 kontante udbetalinger fra køber.

Betalinger på eller før kredittens begyndelsestidspunkt, der ikke betragtes som kontante udbetalinger, skal indgå i beregningen af subventionsniveauet.

d) Kalkulationsrentesatsen ved matching: ved matching af bistand forstås ved identisk matching: matching med et identisk subventionsniveau beregnet på grundlag af den gældende kalkulationsrentesats på matchingtidspunktet.

e) Lokale omkostninger og indkøb i tredjelande skal kun indgå i beregningen af subventionsniveauet, hvis de finansieres af donorlandet.

f) Det samlede subventionsniveau for en pakke bestemmes ved at multiplicere den pålydende værdi af hver komponent i pakken med det respektive subventionsniveau for hver komponent, hvorefter resultaterne lægges sammen, og det samlede tal divideres med den samlede pålydende værdi af komponenterne.

g) Kalkulationsrentesatsen for et bestemt bistandslån er den sats, der er i kraft på tidspunktet for underretningen. I tilfælde af øjeblikkelig underretning er kalkulationsrentesatsen dog den sats, der var i kraft på det tidspunkt, hvor vilkårene og betingelserne for det pågældende bistandslån blev fastsat. En ændring af kalkulationsrentesatsen i et låns løbetid ændrer ikke lånets subventionsniveau.

h) Hvis der skiftes valuta, inden kontrakten er indgået, skal underretningen revideres. Den kalkulationsrentesats, der anvendes til beregning af subventionsniveauet, skal være den, der er gældende på revisionstidspunktet. Er den alternative valuta og alle de oplysninger, der er nødvendige for at beregne subventionsniveauet, anført i den oprindelige underretning, er en revision ikke påkrævet.

i) Uanset litra g) ovenfor er den kalkulationsrentesats, der anvendes til beregning af subventionsniveauet for enkeltstående transaktioner, som er iværksat i henhold til en bistandskreditlinje, den sats, der oprindeligt blev anmeldt for kreditlinjen.

41.   GYLDIGHEDSPERIODE FOR BUNDEN BISTAND

a) Deltagerne fastsætter ikke betingelserne for bunden bistand, uanset om der er tale om finansiering af enkeltstående transaktioner, bistandsprotokoller, bistandskreditlinjer eller tilsvarende aftaler, for en periode på mere end to år. For bistandsprotokoller, bistandskreditlinjer og tilsvarende aftaler begynder gyldighedsperioden på undertegnelsesdatoen, og der gives underretning herom i henhold til artikel 50; der gives underretning om forlængelse af en kreditlinje på samme måde, som var det en ny transaktion, idet det anføres, at der er tale om forlængelse, og at den fornyes på de vilkår, der blev indrømmet på tidspunktet for underretning om forlængelsen. For enkeltstående transaktioner, herunder transaktioner, hvorom der er givet underretning som en del af en bistandsprotokol, en bistandskreditlinje eller en tilsvarende aftale, begynder gyldighedsperioden på den dato, på hvilken der alt efter omstændighederne gives underretning om forpligtelsen i henhold til artikel 49 eller 50.

b) Når et land for første gang ikke er berettiget til at opnå lån fra Verdensbanken med en løbetid på 17 år, begrænses gyldighedsperioden for eksisterende og nye protokoller og kreditlinjer om ydelse af bunden bistand, hvorom der er givet underretning, til et år efter tidspunktet for den potentielle omklassificering efter procedurerne i artikel 36, litra b).

c) Sådanne protokoller og kreditlinjer kan kun fornyes på vilkår, der er i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 36 og 37 i arrangementet, efter:

 omklassificeringen af landene og

 en ændring af bestemmelserne i arrangementet.

Under disse omstændigheder kan gældende betingelser opretholdes uanset en ændring af den i artikel 40 omhandlede kalkulationsrentesats.

42.   MATCHING

Under hensyn til en deltagers internationale forpligtelser og i overensstemmelse med formålet med arrangementet kan en deltager efter procedurerne i artikel 45 matche finansielle vilkår og betingelser, der tilbydes af en deltager eller en ikke-deltager.

KAPITEL IV

PROCEDURER

PUNKT 1

Fælles procedurer for eksportkreditter og handelsrelateret bistand

43.   UNDERRETNINGER

De underretninger, der er fastlagt i arrangementets procedurer, indgives i overensstemmelse med og indeholder oplysningerne i bilag VIII, og en genpart sendes til sekretariatet.

44.   OPLYSNINGER OM OFFENTLIG STØTTE

a) Så snart en deltager forpligter sig til at yde den offentlige støtte, hvorom den har givet underretning efter procedurerne i artikel 47-50, underretter den alle øvrige deltagere herom ved at anføre referencenummeret for underretningen på den relevante rapporteringsformular.

b) Ved udveksling af oplysninger i overensstemmelse med artikel 55-57 underretter en deltager de øvrige deltagere om de kreditvilkår og -betingelser, som den for en bestemt transaktion påtænker at støtte, og kan anmode om tilsvarende oplysninger fra de øvrige deltagere.

45.   PROCEDURER FOR MATCHING

a) Før en deltager matcher finansielle vilkår og betingelser, der formodes at blive tilbudt af en deltager eller en ikke-deltager i henhold til artikel 18 og 42, træffer denne alle rimelige foranstaltninger, herunder i påkommende tilfælde ved hjælp af de mundtlige konsultationer, der er beskrevet i artikel 57, for at efterprøve, at disse vilkår og betingelser er offentligt støttede, og overholder følgende regler:

1) Deltageren underretter alle øvrige deltagere om de vilkår og betingelser, som vedkommende agter at støtte, efter de samme underretningsprocedurer som dem, der kræves for de matchede vilkår og betingelser. Hvis der er tale om matching af en ikke-deltager, følger den matchende deltager de samme underretningsprocedurer som dem, der havde været påkrævet, hvis de matchede vilkår var blevet tilbudt af en deltager.

2) Uanset nr. 1) giver den matchende deltager, såfremt den relevante underretningsprocedure ville kræve, at den matchende deltager tilbageholdt sin forpligtelse til efter udløbet af fristen for indgivelse af bud, meddelelse om, at den agter at matche så hurtigt som muligt.

3) Ændrer eller frafalder den initiativtagende deltager sin hensigt om at støtte de vilkår og betingelser, hvorom der er givet underretning, underretter denne straks alle øvrige deltagere herom.

b) En deltager, som agter at tilbyde finansielle vilkår og betingelser, der er identiske med dem, hvorom der er givet underretning i henhold til artikel 47 og 48, kan gøre dette, når den deri fastsatte karenstid er udløbet. Denne deltager giver så hurtigt som muligt underretning om sin hensigt.

46.   SÆRLIGE KONSULTATIONER

a) En deltager, som har rimelig grund til at formode, at finansielle vilkår og betingelser, der tilbydes af en anden deltager (den initiativtagende deltager), er mere fordelagtige end dem, der er fastsat i arrangementet, underretter sekretariatet herom; sekretariatet formidler øjeblikkeligt sådanne oplysninger.

b) Den initiativtagende deltager gør inden for 2 arbejdsdage efter, at sekretariatet har afgivet oplysningerne, rede for de finansielle vilkår og betingelser i sit tilbud.

c) Efter at den initiativtagende deltager har afgivet sin redegørelse, kan enhver deltager anmode om, at sekretariatet inden for 5 arbejdsdage arrangerer en særlig konsultation mellem deltagerne til drøftelse af spørgsmålet.

d) Så længe resultatet af den særlige konsultation mellem deltagerne ikke foreligger, træder de finansielle vilkår og betingelser, hvortil der ydes offentlig støtte, ikke i kraft.

PUNKT 2

Procedurer for eksportkreditter

47.   FORUDGÅENDE UNDERRETNING MED DRØFTELSE

a) En deltager underretter alle øvrige deltagere mindst ti kalenderdage, før denne indgår en forpligtelse i overensstemmelse med bilag VIII, hvis:

 den relevante klassificering af landerisiko og køberrisikokategori anvendt til at beregne MPR tilhører en tredjemandsgarant, der befinder sig i et andet land end debitors (dvs. fastsat i henhold til artikel 24, litra e), første led),

 den relevante MPR er blevet reduceret ved anvendelse af en teknik til lempelse af landerisikoen som anført i artikel 30, eller

 denne agter at yde støtte i henhold til artikel 10, litra a), nr. 2), eller artikel 10, litra d), i bilag IV,

 denne agter at yde støtte i henhold til artikel 5, litra a), i bilag V.

b) Hvis en anden deltager anmoder om en drøftelse i denne periode, venter den initiativtagende deltager i yderligere ti kalenderdage.

c) En deltager underretter alle øvrige deltagere om sin endelige afgørelse efter en drøftelse med henblik på at lette revisionen af erfaringsmaterialet i henhold til artikel 69. Deltagerne udarbejder oversigter over deres erfaringer med præmiesatser, hvorom der er givet underretning i henhold til litra a).

48.   FORUDGÅENDE UNDERRETNING

a) En deltager skal i overensstemmelse med bilag VIII underrette alle øvrige deltagere mindst ti kalenderdage, før denne indgår en forpligtelse, hvis denne agter:

1) at yde støtte i henhold til artikel 10, litra d), nr. 3)

2) at støtte en løbetid på over fem år til et land i kategori I

3) at yde støtte i henhold til artikel 13, litra a)

4) at yde støtte i henhold til artikel 14, litra d)

5) at anvende en præmiesats ifølge bestemmelserne i artikel 24, litra c), nr. 1, ved deltagelse som en del af en syndikeret lånepakke

6) at anvende en lavere præmiesats end den tilsvarende præmie bestemt efter TCMB-modellen i henhold til artikel 24, litra c), nr. 2, andet led.

7) at yde støtte til markedsbenchmarktransaktioner, i tilfælde hvor en deltager klassificerer debitoren/garanten som bedre end den bedste kreditvurdering fra et akkrediteret kreditagentur eller i tilfælde af en manglende vurdering fra et akkrediteret kreditagentur, og hvor en deltager klassificerer en transaktion som CC2 eller bedre, eller en kreditvurdering svarende til AAA, A- eller lig med eller bedre end den bedste vurdering af statsgæld i debitorens/garantens hjemsted udført af et akkrediteret kreditagentur.

8) at anvende en præmiesats i henhold til artikel 24, litra e), andet led, hvorved den relevante klassificering af landerisiko og køberrisikokategori anvendt til at beregne MPR er bestemt af en multilateral eller regional institutions involvering som debitor eller garant

9) at anvende en præmiesats i henhold til artikel 27, litra e), hvorved den udvalgte køberrisikokategori anvendt til at beregne MPR for en transaktion:

 med en ikke-statslig debitor/garant er under CC1 (dvs. CC0 eller SOV+)

 med en ikke-statslig debitor/garant, hvis kredit er på over 5 mio. SDR, er bedre end det akkrediterede kreditagenturs vurdering

10) at anvende en præmiesats i henhold til artikel 31, litra a), ved transaktioner med en ikkestatslig debitor/garant for en kredit på over 5 mio. SDR, hvis kreditforbedringer i forbindelse med køberrisiko medfører anvendelse af en kreditforbedringsfaktor på over 0, eller når der anvendes kreditforbedringer i en markedsbenchmarktransaktion, der medfører værdiansættelser under den tilsvarende MPR, som er bestemt efter TCMB-modellen

11) at yde støtte i henhold til artikel 8, litra a), i bilag II

12) at yde støtte i henhold til artikel 10, litra a), nr. 1), i bilag IV

13) at yde støtte i henhold til artikel 5, litra b), i bilag V.

14) at yde støtte i henhold til artikel 4, litra a), i bilag VI.

b) Ændrer eller frafalder den initiativtagende deltager sin hensigt om at yde støtte til en sådan transaktion, underretter denne straks alle øvrige deltagere herom.

PUNKT 3

Procedurer for handelsrelateret bistand

49.   FORUDGÅENDE UNDERRETNING

a) En deltager giver forudgående underretning i henhold til bilag VIII, hvis denne agter at yde offentlig støtte til:

 handelsrelateret ubunden bistand til et beløb af 2 mio. SDR eller derover og med et subventionsniveau på under 80 %

 handelsrelateret ubunden bistand til et beløb af under 2 mio. SDR og med et gaveelement (som defineret af DAC) på under 50 %

 handelsrelateret bunden bistand til et beløb af 2 mio. SDR eller derover og med et subventionsniveau på under 80 % eller

 handelsrelateret bunden bistand til et beløb af under 2 mio. SDR og med et subventionsniveau på under 50 % med undtagelse af de i artikel 38, litra a) og b), fastsatte tilfælde

 bunden bistand i henhold til artikel 39, litra d).

b) Der gives forudgående underretning senest 30 arbejdsdage før udløbet af fristen for indgivelse af bud eller indgåelse af forpligtelse, alt efter hvilken dato der er den første.

c) Ændrer eller frafalder den initiativtagende deltager sin hensigt om at støtte de vilkår og betingelser, hvorom der er givet underretning, underretter denne straks alle øvrige deltagere herom.

d) Bestemmelserne i denne artikel gælder for bunden bistand, der udgør en del af en associeret finansieringspakke som beskrevet i artikel 35.

50.   ØJEBLIKKELIG UNDERRETNING

a) En deltager underretter øjeblikkelig, dvs. inden for to arbejdsdage fra indgåelsen af forpligtelsen i henhold til bilag VIII, alle øvrige deltagere, hvis denne yder offentlig støtte til bunden bistand til et beløb af enten:

 2 mio. SDR eller derover og med et subventionsniveau på 80 % eller derover eller

 under 2 mio. SDR og med et subventionsniveau på 50 % eller derover med undtagelse af de i artikel 38, litra a) og b), fastsatte tilfælde.

b) En deltager underretter også øjeblikkeligt alle øvrige deltagere, når en protokol, en kreditlinje eller en tilsvarende aftale undertegnes.

c) Det er ikke nødvendigt at give forudgående underretning, hvis en deltager agter at matche finansielle vilkår og betingelser, der har været gjort til genstand for en øjeblikkelig underretning.

PUNKT 4

Konsultationsprocedurer for bunden bistand

51.   FORMÅLET MED KONSULTATIONER

a) En deltager, som søger at få afklaret, om der foreligger en handelsmæssig begrundelse for bunden bistand, kan anmode om, at der fremlægges en fuldstændig bistandskvalitetsvurdering (jf. nærmere i bilag XIV).

b) En deltager kan endvidere anmode om konsultationer med andre deltagere i henhold til artikel 52. Dette indbefatter mundtlige konsultationer som skitseret i artikel 57 for at drøfte:

 først og fremmest, om et tilbud om bistand opfylder kravene i artikel 36 og 37, og

 om nødvendigt, om et tilbud om bistand er berettiget, selv om det ikke opfylder kravene i artikel 36 og 37.

52.   KONSULTATIONER: ANVENDELSESOMRÅDE OG FRISTER

a) Under konsultationerne kan en deltager bl.a. anmode om følgende:

 en detaljeret forundersøgelse/projektvurdering

 hvorvidt der foreligger et konkurrerende tilbud, som omfatter ikke-koncessionel finansiering eller bistandsfinansiering

 hvorvidt det kan forventes, at der ved projektet kan indtjenes eller spares fremmed valuta

 hvorvidt der samarbejdes med multilaterale organisationer, som f.eks. Verdensbanken

 hvorvidt der er tale om ICB (internationalt udbud), navnlig om donorlandets leverandør har afgivet det laveste bud

 miljøindvirkningen

 eventuel deltagelse fra den private sektors side og

 tidspunktet for underretningerne om bistandskreditter eller kreditter på koncessionelle betingelser (f.eks. seks måneder før udløbet af fristen for indgivelse af bud eller indgåelse af forpligtelse).

b) Konsultationerne afsluttes — og sekretariatet underretter alle deltagere om resultaterne af drøftelserne af begge de i artikel 51 anførte spørgsmål — senest ti arbejdsdage inden udløbet af fristen for indgivelse af bud eller indgåelse af forpligtelse, alt efter hvilken dato der er den første. Er der uenighed blandt de parter, der deltager i konsultationerne, opfordrer sekretariatet andre deltagere til inden for 5 arbejdsdage at tilkendegive deres synspunkter. Det videregiver disse synspunkter til den underrettende deltager, som bør tage op til fornyet overvejelse, om sagen bør forfølges, hvis det viser sig, at tilbuddet om bistand ikke kan vinde større tilslutning.

53.   RESULTATERNE AF KONSULTATIONERNE

a) En donor, der ønsker at gå videre med et projekt, selv om denne ikke har vundet betydelig tilslutning, skal give de øvrige deltagere forudgående underretning herom senest 60 kalenderdage efter afslutningen af konsultationerne, dvs. godkendelsen af formandens konklusioner. Donoren redegør også i et brev til OECD's generalsekretær for resultaterne af konsultationerne og forklarer nærmere de altoverskyggende ikke-handelsrelaterede nationale interesser, der gør den pågældende handling påkrævet. Deltagerne forventer, at en sådan situation vil være usædvanlig og sjældent forekommende.

b) Donoren underretter omgående deltagerne om, at denne har sendt et brev til OECD's generalsekretær, og en genpart af brevet vedlægges underretningen. Hverken donoren eller nogen anden deltager indgår en forpligtelse om ydelse af bunden bistand tidligere end ti arbejdsdage efter denne underretning af deltagerne. For projekter, for hvilke det som led i konsultationerne blev konstateret, at der forelå konkurrerende tilbud på markedsvilkår, forlænges ovennævnte frist på ti arbejdsdage til 15 dage.

c) Sekretariatet følger udviklingen og resultaterne af konsultationerne.

PUNKT 5

Udveksling af oplysninger om eksportkreditter og handelsrelateret bistand

54.   KONTAKTPUNKTER

Al kommunikation finder sted mellem de udpegede kontaktpunkter i hvert land ved øjeblikkelig kommunikation, f.eks. OLIS, og alle oplysninger behandles som fortrolige.

55.   FORESPØRGSLERNES OMFANG

a) En deltager kan spørge en anden deltager om, hvorledes denne forholder sig til et tredjeland, en institution i et tredjeland eller en særlig forretningsform.

b) En deltager, som har modtaget en ansøgning om offentlig støtte, kan rette en forespørgsel til en anden deltager med angivelse af de mest fordelagtige kreditvilkår og -betingelser, som den forespørgende deltager vil være rede til at støtte.

c) Hvis en forespørgsel rettes til mere end én deltager, skal den indeholde en liste over alle adressater.

d) En genpart af alle forespørgsler sendes til sekretariatet.

56.   SVARENES OMFANG

a) En deltager, som modtager en forespørgsel, skal besvare denne inden for syv kalenderdage med så udtømmende oplysninger som muligt. Svaret skal indeholde de bedste oplysninger, som deltageren kan give om den beslutning, der sandsynligvis vil blive truffet. Om fornødent skal der hurtigst muligt derefter sendes et fuldstændigt svar. Der sendes genparter til forespørgslens øvrige adressater og til sekretariatet.

b) Hvis et svar på en forespørgsel efterfølgende af en eller anden grund bliver ugyldigt, f.eks. fordi:

 der er indgivet en ansøgning, eller en sådan er blevet ændret eller trukket tilbage, eller

 der overvejes andre vilkår,

afgives der straks et svar med genpart til forespørgslens øvrige adressater og til sekretariatet.

57.   MUNDTLIGE KONSULTATIONER

a) En deltager tilslutter sig inden for ti arbejdsdage anmodninger om mundtlige konsultationer.

b) En anmodning om mundtlige konsultationer formidles til deltagere og ikke-deltagere. Konsultationerne finder sted hurtigst muligt efter udløbet af perioden på ti arbejdsdage.

c) Formanden for deltagerne koordinerer sammen med sekretariatet eventuelle opfølgende foranstaltninger, f.eks. en fælles holdning. Sekretariatet formidler øjeblikkeligt resultatet af konsultationen.

58.   PROCEDURER FOR FASTLÆGGELSE AF FÆLLES HOLDNINGER OG INDHOLDET HERAF

a) Forslag til fælles holdninger stiles kun til sekretariatet. Sekretariatet sender forslag til en fælles holdning til alle deltagere og, såfremt der er tale om bunden bistand, til alle DAC-kontaktpunkter. Den initiativtagende deltagers identitet afsløres ikke i registret over fælles holdninger på oplysningssiden i OLIS. Sekretariatet kan imidlertid på anmodning mundtligt meddele en deltager eller et DAC-medlem den initiativtagende deltagers identitet. Sekretariatet registrerer sådanne anmodninger.

b) Forslaget til fælles holdning dateres og skal indeholde følgende oplysninger:

 referencenummer efterfulgt af »fælles holdning«

 importlandets og køberens navn

 projektbetegnelse eller en så nøjagtig beskrivelse som muligt af projektet, så det tydeligt kan identificeres

 de vilkår og betingelser, der er fastlagt af det initiativtagende land

 forslaget til fælles holdning

 kendte konkurrerende tilbudsgiveres nationalitet og navn

 sidste frist for indgivelse af bud, både hvad angår den kommercielle del og finansieringstilbud, og tilbudsnummer, hvis det er kendt

 andre relevante oplysninger, herunder en begrundelse for at foreslå en fælles holdning, om der foreligger undersøgelser vedrørende projektet, og/eller om særlige omstændigheder gør sig gældende.

c) Et forslag til fælles holdning, der fremsættes i henhold til artikel 36, litra b), nr. 4), stiles til sekretariatet med genpart til de øvrige deltagere. Den deltager, der fremsætter forslaget til fælles holdning, giver en fuldstændig begrundelse for, at denne finder, at et land ikke bør klassificeres efter den procedure, der er omhandlet i artikel 36, litra b).

d) Sekretariatet formidler de aftalte fælles holdninger til offentligheden.

59.   SVAR PÅ FORSLAG TIL FÆLLES HOLDNING

a) Svar indgives inden for en frist på 20 kalenderdage, idet deltagerne dog opfordres til at tage stilling til en fælles holdning så hurtigt som muligt.

b) Der kan afgives svar i form af en anmodning om yderligere oplysninger, en accept, en afvisning, et forslag om ændring af den fælles holdning eller et alternativt forslag til en fælles holdning.

c) En deltager, som meddeler, at denne ikke har taget stilling, fordi vedkommende ikke har fået en henvendelse fra en eksportør eller fra myndighederne i modtagerlandet, for så vidt der er tale om at yde bistand til projektet, anses for at have accepteret forslaget til fælles holdning.

60.   ACCEPT AF FÆLLES HOLDNINGER

a) Efter udløbet af en periode på 20 kalenderdage underretter sekretariatet alle deltagere om situationen, for så vidt angår det pågældende forslag til fælles holdning. Hvis ikke alle deltagere har accepteret den fælles holdning, men ingen deltager har afvist den, står forslaget åbent i en periode på yderligere 8 kalenderdage.

b) Efter udløbet af denne yderligere periode anses en deltager, som ikke udtrykkeligt har afvist forslaget til fælles holdning, for at have accepteret det. En deltager, herunder også den initiativtagende deltager, kan dog gøre sin accept af den fælles holdning betinget af, at en eller flere deltagere udtrykkeligt har accepteret den.

c) Hvis en deltager ikke accepterer et eller flere punkter i en fælles holdning, accepterer den pågældende implicit alle andre punkter i den fælles holdning. En sådan delvis accept kan foranledige andre deltagere til at ændre deres indstilling til et forslag til fælles holdning. Det står alle deltagere frit for at tilbyde eller matche betingelser, der ikke er omfattet af en fælles holdning.

d) En fælles holdning, der ikke accepteres, kan tages op til fornyet overvejelse efter procedurerne i artikel 58 og 59. Under sådanne omstændigheder er deltagerne ikke bundet af deres oprindelige afgørelse.

61.   UENIGHED OM FÆLLES HOLDNINGER

Kan den initiativtagende deltager og en deltager, der har foreslået en ændring eller et alternativ, ikke blive enige om en fælles holdning inden for den yderligere periode på 8 kalenderdage, kan denne periode forlænges efter overenskomst mellem de pågældende parter. Sekretariatet underretter alle deltagere om en sådan forlængelse.

62.   EN FÆLLES HOLDNINGS IKRAFTTRÆDELSESDATO

Sekretariatet underretter alle deltagere om, at den fælles holdning vil træde i kraft, eller at den er afvist; den fælles holdning træder i kraft tre kalenderdage efter denne meddelelse. Sekretariatet sørger for, at der på OLIS til enhver tid er adgang til en ajourført fortegnelse over alle fælles holdninger, som der er opnået enighed om, eller som der endnu ikke er truffet afgørelse om.

63.   GYLDIGHEDSPERIODE FOR FÆLLES HOLDNINGER

a) Når der er opnået enighed om en fælles holdning, er den gyldig i to år fra ikrafttrædelsesdatoen, medmindre sekretariatet underrettes om, at den ikke længere er af interesse, og at alle deltagere er indforstået hermed. En fælles holdning forbliver gyldig i endnu to år, hvis en deltager senest 14 kalenderdage før den oprindelige udløbsdato anmoder om en forlængelse. Efterfølgende forlængelser kan aftales efter samme procedure. En fælles holdning, der er aftalt i henhold til artikel 36, litra b), nr. 4), er gyldig, indtil Verdensbankens tal for det følgende år foreligger.

b) Sekretariatet overvåger situationen med hensyn til fælles holdninger og holder deltagerne underrettet ved at sørge for, at fortegnelsen »The Status of Valid Common Lines« på OLIS holdes ajourført. Sekretariatet sørger derfor bl.a. for:

 at indføje nye fælles holdninger, når disse er accepteret af deltagerne

 at ajourføre udløbsdatoen, når en deltager anmoder om en forlængelse

 at slette fælles holdninger, hvis gyldighedsperiode er udløbet

 kvartalsvis at udstede en liste over fælles holdninger, hvis gyldighedsperiode udløber det følgende kvartal.

PUNKT 6

Bestemmelser om anmeldelse af minimumsrentesatser (CIRR)

64.   ANMELDELSE AF MINIMUMSRENTESATSER

a) CIRR for de pågældende valutaer, som er fastsat i henhold til artikel 20, anmeldes mindst hver måned til sekretariatet ved øjeblikkelig kommunikation med henblik på videreformidling til alle deltagere.

b) En sådan anmeldelse skal være sekretariatet i hænde senest fem dage efter udgangen af den måned, som oplysningerne vedrører. Sekretariatet underretter derefter omgående alle deltagere om de gældende satser og formidler dem til offentligheden.

65.   TIDSPUNKTET FOR RENTESATSERNES IKRAFTTRÆDEN

Ændringer i CIRR træder i kraft på femtendedagen efter udgangen af hver måned.

66.   OMGÅENDE ÆNDRINGER I RENTESATSERNE

Gør markedsudviklingen det påkrævet at anmelde en ændring af CIRR i løbet af en måned, iværksættes den ændrede sats ti dage efter, at sekretariatet har modtaget underretning om denne ændring.

PUNKT 7

Revision

67.   JÆVNLIG REVISION AF ARRANGEMENTET

a) Deltagerne tager jævnligt den måde, hvorpå arrangementet fungerer, op til revision. Som led i revisionen gennemgår deltagerne bl.a. underretningsprocedurerne, gennemførelsen og anvendelsen af DDR-systemet, reglerne og procedurerne for bunden bistand, spørgsmål vedrørende matching, tidligere indgåede forpligtelser og mulighederne for udvidet deltagelse i arrangementet.

b) Denne revision baseres på oplysninger om deltagernes erfaringer og på deres forslag til forbedring af arrangementets virkemåde og effektivitet. Deltagerne tager hensyn til arrangementets målsætning og til den økonomiske og valutariske situation. De oplysninger og forslag, som deltagerne ønsker at fremlægge med henblik på denne revision, skal være sekretariatet i hænde senest 45 kalenderdage før tidspunktet for revisionen.

68.   REVISION AF MINIMUMSRENTESATSER

a) Deltagerne tager periodisk systemet for fastsættelse af CIRR op til revision for at sikre, at de indberettede satser afspejler de aktuelle markedsvilkår og er i overensstemmelse med de mål, der ligger til grund for fastsættelsen af de gældende satser. Sådanne revisioner omfatter også den margen, der skal tillægges, når disse satser anvendes.

b) En deltager kan til formanden for deltagerne indgive en velbegrundet anmodning om en ekstraordinær revision, hvis den pågældende deltager finder, at CIRR for en eller flere valutaer ikke længere afspejler de aktuelle markedsvilkår.

69.   REVISION AF MINIMUMSPRÆMIESATSER OG DERMED FORBUNDNE SPØRGSMÅL

Deltagerne overvåger og reviderer jævnligt alle aspekter af præmiereglerne og -procedurerne. Dette omfatter:

a) metoderne for klassificering af landerisikokategori og risikoen forbundet med en statslig låntager med henblik på at tage deres relevans op til revision på grundlag af de indhøstede erfaringer

b) MPR-niveauet for at sikre, at de vedblivende er en nøjagtig målestok for kreditrisiko, idet der tages højde for den faktiske erfaring indhøstet af de institutioner, der har ydet offentlige eksportkreditter, såvel som oplysninger fra det private marked om værdiansættelse af kreditrisiko

c) differentieringerne af MPR under hensyntagen til eksportkreditprodukternes forskellige kvalitet og de forskellige procentsatser for den ydede dækning og

d) erfaringsmaterialet vedrørende brugen af lempelse af landerisikoen og kreditforbedringer i forbindelse med køberrisiko og den fortsatte gyldighed og egnethed af deres specifikke indvirkning på MPR.




BILAG I

SEKTORAFTALE OM EKSPORTKREDITTER TIL SKIBE

KAPITEL I

SEKTORAFTALENS ANVENDELSESOMRÅDE

1.   DELTAGELSE

Deltagerne i sektoraftalen er: Australien, Den Europæiske Union, Japan, Korea, New Zealand og Norge.

2.   ANVENDELSESOMRÅDE

Denne sektoraftale, som supplerer arrangementet, fastlægger specifikke retningslinjer for offentligt støttede eksportkreditter, der vedrører eksportkontrakter for:

a) Ethvert nyt søgående fartøj på 100 BT og derover, som anvendes til gods- eller personbefordring eller til præstation af en specialiseret tjenesteydelse (f.eks. fiskerfartøjer, fabriksskibe, isbrydere og opmudringsfartøjer, som på permanent vis på grund af deres fremdrift og styring har alle de egenskaber, der muliggør selvstændig sejlads i rum sø), slæbebåde på 365 kW og derover og flydende og mobile skrog af skibe, der ikke er færdigbyggede. Sektoraftalen omfatter ikke militære fartøjer. Flydedokker og mobile offshoreanlæg er ikke omfattet af sektoraftalen, men skulle der opstå problemer i forbindelse med eksportkreditter til sådanne strukturer, kan deltagerne i sektoraftalen (i det følgende benævnt »deltagerne«) efter at have gennemgået velbegrundede anmodninger beslutte, at de skal være omfattet.

b) Enhver ombygning af skibe. Ved ombygning af skibe forstås enhver ombygning af søgående fartøjer på mere end 1 000 BT, såfremt ombygningen indebærer gennemgribende ændringer af lasteplanen, skroget eller fremdriftssystemet.

c)

 

1) Selv om fartøjstyper som luftpudefartøjer (»hovercraft«) ikke er omfattet af sektoraftalen, kan deltagerne yde eksportkreditter til luftpudefartøjer på betingelser svarende til de i sektoraftalen fastsatte. De forpligter sig til at anvende denne mulighed med omtanke og ikke indrømme luftpudefartøjer sådanne kreditbetingelser i tilfælde, hvor det findes godtgjort, at der ikke ydes nogen konkurrence på de i sektoraftalen fastsatte betingelser.

2) I sektoraftalen defineres udtrykket »luftpudefartøj« således: et amfibiefartøj på mindst 100 ton bestemt til fuldt ud at holdes oppe af luft, som udstødes fra fartøjet og skaber et overtryk, der holdes inden for en bøjelig rand mellem fartøjets yderkant og jord- eller vandoverfladen under fartøjet, og fremdrevet og styret ved hjælp af propeller eller luft fra turbiner eller tilsvarende anordninger.

3) Der er enighed om, at ydelse af eksportkreditter på betingelser svarende til de i denne sektoraftale fastsatte bør begrænses til luftpudefartøjer, der anvendes på maritime ruter og ikke på ruter over land, medmindre ruten over land følges for at nå terminalfaciliteter, der er beliggende højst én kilometer fra vandet.

KAPITEL II

BESTEMMELSER OM EKSPORTKREDITTER OG BUNDEN BISTAND

3.   MAKSIMAL LØBETID

Den maksimale løbetid er uanset landeklassificeringen 12 år efter levering.

4.   KONTANTBETALING

Deltagerne skal kræve et mindstebeløb for kontantbetaling på 20 % af kontraktprisen ved leveringen.

5.   TILBAGEBETALING AF HOVEDSTOL OG BETALING AF RENTER

a) Hovedstolen af en eksportkredit tilbagebetales i lige store afdrag med regelmæssige mellemrum på normalt seks og højst 12 måneder.

b) Renter betales med højst seks måneders mellemrum, og første rentebetaling finder sted senest seks måneder efter kredittens begyndelsestidspunkt.

c) For eksportkreditter, der ydes til støtte for leasingtransaktioner, kan der anvendes lige store afdrag af hovedstol og renter tilsammen i stedet for lige store afdrag af hovedstolen som fastsat i litra a).

d) Renter, der forfalder efter kredittens begyndelsestidspunkt, kapitaliseres ikke.

e) En deltager, som agter at støtte en betaling af renter på andre vilkår end de i litra b) fastsatte, skal give forudgående underretning herom mindst ti kalenderdage, før denne indgår en forpligtelse, jf. bilag VIII til arrangementet.

6.   MINIMUMSPRÆMIE

Arrangementets bestemmelser med hensyn til benchmarks for minimumspræmier vil ikke blive anvendt, før disse bestemmelser har været behandlet yderligere af deltagerne i sektoraftalen.

7.   PROJEKTFINANSIERING

Bestemmelserne i arrangementets artikel 7 og bilag VII vil ikke blive anvendt, før disse bestemmelser har været behandlet yderligere af deltagerne i sektoraftalen.

8.   BISTAND

Enhver deltager, der ønsker at yde bistand, skal ud over arrangementets bestemmelser bekræfte, at skibet ikke er taget i drift under et åbent register i løbetiden, og at der er opnået passende vished for, at den endelige ejer er bosiddende i det modtagende land, ikke er et ikke-operativt datterselskab af en udenlandsk virksomhed og har forpligtet sig til ikke at sælge skibet uden sin regerings godkendelse.

KAPITEL III

PROCEDURER

9.   UNDERRETNING

Med henblik på gennemsigtighed skal hver deltager ud over bestemmelserne i arrangementet og IBRD's/Bernerunionens/OECD's kreditrapporteringssystem give årlige oplysninger om sit system for ydelse af offentlig støtte og metoderne til gennemførelse af denne sektoraftale, herunder gældende ordninger.

10.   REVISION

a) Sektoraftalen tages op til revision hvert år eller efter anmodning fra en hvilken som helst deltager inden for OECD's arbejdsgruppe om skibsbygning, og der udarbejdes en rapport til deltagerne i arrangementet.

b) For lettere at skabe sammenhæng og konsekvens mellem arrangementet og denne sektoraftale og tage hensyn til forholdene i værftsindustrien sørger deltagerne i denne sektoraftale og i arrangementet for at konsultere hinanden og foretage koordinering på den mest hensigtsmæssige måde.

c) Træffer deltagerne i arrangementet beslutning om at ændre arrangementet, vil deltagerne i denne sektoraftale (deltagerne) undersøge en sådan beslutning og overveje dens relevans for sektoraftalen. Mens disse overvejelser finder sted, vil ændringerne af arrangementet ikke finde anvendelse på sektoraftalen. Hvis deltagerne kan acceptere ændringerne af arrangementet, giver de deltagerne i arrangementet skriftlig besked herom. Hvis deltagerne ikke kan acceptere ændringerne af arrangementet, for så vidt angår disses anvendelse på værftsindustrien, underretter de deltagerne i arrangementet om deres indvendinger og indleder konsultationer med dem med henblik på at finde en løsning på spørgsmålene. Hvis der ikke kan opnås enighed mellem de to grupper, har deltagernes synspunkter med hensyn til anvendelsen af ændringerne på værftsindustrien forrang.




Tillæg

Forpligtelser med hensyn til fremtidigt arbejde

Ud over arrangementets fremtidige arbejde erklærer deltagerne i denne sektoraftale sig enige i:

a) at opstille en fortegnelse over de typer skibe, der generelt betragtes som værende urentable under hensyntagen til disciplinerne vedrørende bunden bistand som fastsat i arrangementet

b) at revidere arrangementets bestemmelser, for så vidt angår benchmarks for minimumspræmier, med henblik på at indarbejde dem i denne sektoraftale

c) at drøfte inddragelse af andre discipliner vedrørende minimumsrentesatser, herunder en særlig markedsreferencesats (CIRR) og variable satser, idet der tages hensyn til udviklingen i relevante internationale forhandlinger

d) at revidere anvendeligheden i forbindelse med sektoraftalen af arrangementets bestemmelser med hensyn til projektfinansiering

e) at drøfte hvorvidt:

 datoen for første rate af hovedstolen

 begrebet vægtet gennemsnitlig løbetid

kan anvendes i forbindelse med afdragsprofilen i sektoraftalens artikel 5.




BILAG II

SEKTORAFTALE OM EKSPORTKREDITTER TIL KERNEKRAFTVÆRKER

KAPITEL I

SEKTORAFTALENS ANVENDELSESOMRÅDE

1.   ANVENDELSESOMRÅDE

a) Denne sektoraftale fastsætter de bestemmelser, som gælder for offentligt støttede eksportkreditter i forbindelse med kontrakter om:

1) eksport af komplette kernekraftværker eller dele deraf, omfattende alle dele, udstyr, materialer og tjenesteydelser, herunder uddannelse af personale, der direkte er påkrævet til opførelse og ibrugtagning af sådanne kernekraftværker

2) modernisering af eksisterende kernekraftværker i tilfælde, hvor både den samlede værdi af moderniseringen mindst er på 80 mio. SDR, og værkets økonomiske levetid sandsynligvis vil blive forlænget med mindst den løbetid, der skal tildeles. Hvis et af disse kriterier ikke er opfyldt, gælder arrangementets bestemmelser

3) levering af nukleart brændsel og berigelse

4) ydelse af forvaltning af brugt brændsel.

b) Denne sektoraftale finder ikke anvendelse på:

1) sådanne poster beliggende uden for kraftværksområdets grænser, som køber sædvanligvis er ansvarlig for, navnlig omkostninger i forbindelse med byggemodning, veje, boliger til byggemandskab, elforsyning, transformatorstation ( 18 ) og vandforsyning samt omkostninger i købers hjemland i forbindelse med officielle godkendelsesprocedurer (f.eks. godkendelse af byggegrund, byggetilladelse, opladningstilladelse).

2) understationer, transformere og transmissionsledninger beliggende uden for kraftværksområdets grænser

3) offentlig støtte til nedlæggelse af kernekraftværker.

KAPITEL II

BESTEMMELSER OM EKSPORTKREDITTER OG HANDELSRELATERET BISTAND

2.   MAKSIMAL LØBETID

a) Den maksimale løbetid for varer og tjenesteydelser i bestemmelserne i artikel 1, litra a), nr. 1) og 2), i denne sektoraftale er på 18 år.

b) Den maksimale løbetid for den første brændselsladning er på fire år fra leveringstidspunktet. Den maksimale løbetid for efterfølgende genladninger af nukleart brændsel er på to år fra leveringstidspunktet.

c) Den maksimale løbetid for bortskaffelse af brugt brændsel er på to år.

d) Den maksimale løbetid for forvaltning af berigelse og brugt brændsel er på fem år.

3.   TILBAGEBETALING AF HOVEDSTOL OG BETALING AF RENTER

a) Deltagerne skal anvende en afdragsprofil for hovedstol og renter som angivet i nedenstående nr. 1) eller nr. 2):

1) Hovedstolen tilbagebetales i lige store afdrag.

2) Hovedstol og renter tilbagebetales sammen i lige store afdrag.

b) Hovedstolen tilbagebetales — og renter betales — med højst seks måneders mellemrum, og første rate af hovedstol og renter betales senest seks måneder efter kredittens begyndelsestidspunkt.

c) Undtagelsesvis og i behørigt begrundede tilfælde kan offentlig støtte til varer og tjenesteydelser nævnt i denne aftales artikel 1, litra a), nr. 1) og 2), ydes på andre vilkår end dem, der er fastsat i litra a) og b) ovenfor. Ydelsen af en sådan støtte skal være begrundet i en tidsmæssig ubalance med hensyn til de midler, debitor har til rådighed, og rente- og afdragsprofilen efter en tilbagebetalingsplan med lige store halvårlige afdrag og skal opfylde følgende kriterier:

1) Den maksimale løbetid er på 15 år.

2) Ingen enkelt tilbagebetaling af hovedstol eller række af hovedstolsbetalinger i en seksmånedersperiode må overstige 25 % af kredittens hovedstol.

3) Hovedstolen tilbagebetales med højst 12 måneders mellemrum. Første afdrag på hovedstolen betales senest 12 måneder efter kredittens begyndelsestidspunkt, og mindst 2 % af kredittens hovedstol skal være tilbagebetalt 12 måneder efter kredittens begyndelsestidspunkt.

4) Renter betales med højst 12 måneders mellemrum, og første rentebetaling finder sted senest 6 måneder efter kredittens begyndelsestidspunkt.

5) Den vægtede gennemsnitlige løbetid overstiger ikke 9 år.

d) Renter, der forfalder efter kredittens begyndelsestidspunkt, kapitaliseres ikke.

4.   BEREGNING AF CIRR

De relevante CIRR for offentlig finansieringsstøtte ydet i henhold til bestemmelserne i denne sektoraftale er beregnet ved anvendelse af følgende basissatser og margener:



Løbetid

(år)

Nye kernekraftværker (1)

Alle andre kontrakter (2)

Basissats

(statsobligationer)

Margen

(basispoint)

Basissats

(statsobligationer)

Margen

(basispoint)

< 11

Relevant CIRR i henhold til artikel 20 i arrangementet

11-12

7 år

100

7 år

100

13

8 år

120

7 år

120

14

9 år

120

8 år

120

15

9 år

120

8 år

120

16

10 år

125

9 år

120

17

10 år

130

9 år

120

18

10 år

130

10 år

120

(1)   Jf. artikel 1, litra a), nr. 1).

(2)   Jf. artikel 1, litra a), nr. 2)-4).

5.   STØTTEBERETTIGEDE VALUTAER

De valutaer, hvortil der kan ydes offentlig finansieringsstøtte, er dem, der er fuldt konvertible, og for hvilke der er adgang til data med henblik på beregning af de minimumsrentesatser, der nævnes i artikel 4 i denne sektoraftale og artikel 20 i arrangementet for løbetid på under 11 år.

6.   OFFENTLIG STØTTE TIL NUKLEART BRÆNDSEL OG TJENESTER VEDRØRENDE NUKLEART BRÆNDSEL

Uden at dette berører bestemmelserne i artikel 7 i denne sektoraftale, leverer deltagerne ikke gratis nukleart brændsel eller tjenester.

7.   BISTAND

Deltagerne yder ikke støtte i form af bistand.

KAPITEL III

PROCEDURER

8.   FORUDGÅENDE UNDERRETNING

a) En deltager skal, i henhold til artikel 48 i arrangementet, give forudgående underretning mindst ti kalenderdage, før denne indgår en forpligtelse, hvis vedkommende agter at yde offentlig støtte i henhold til bestemmelserne i denne sektoraftale.

b) Agter den underrettende deltager at yde støtte med en løbetid på over 15 år og/eller i overensstemmelse med artikel 3, litra c), i denne sektoraftale, venter denne i yderligere ti kalenderdage, hvis en anden deltager anmoder om en drøftelse i løbet af de første ti kalenderdage.

c) En deltager underretter alle øvrige deltagere om sin endelige afgørelse efter en drøftelse med henblik på at lette revisionen af erfaringsmaterialet.

KAPITEL IV

REVISION

9.   DET FREMTIDIGE ARBEJDE

Deltagerne er enige om at undersøge følgende emner:

a) en minimumsordning for variabel rente

b) det maksimale beløb af offentlig støtte til lokale omkostninger.

10.   REVISION OG OVERVÅGNING

Deltagerne tager jævnligt bestemmelserne i denne sektoraftale op til revision, senest i slutningen af 2017.




BILAG III

SEKTORAFTALE OM EKSPORTKREDITTER TIL CIVILE FLY

DEL 1

GENERELLE BESTEMMELSER

1.   FORMÅL

a) Formålet med denne sektoraftale er at fastlægge rammerne for forudsigelig, konsekvent og gennemsigtig anvendelse af offentligt støttede eksportkreditter til salg eller leasing af fly og andre varer og tjenesteydelser angivet i artikel 4, litra a), nedenfor. Det tilstræbes med sektoraftalen at skabe ensartede konkurrencevilkår i forbindelse med sådanne eksportkreditter for at fremme konkurrencen mellem eksportører på grundlag af de eksporterede varers og tjenesteydelsers kvalitet og pris frem for de mest gunstige offentligt støttede finansielle vilkår og betingelser.

b) Denne sektoraftale fastsætter de mest gunstige vilkår og betingelser, på hvilke der kan ydes offentligt støttede eksportkreditter.

c) Med henblik herpå søger denne sektoraftale at skabe en ligevægtssituation, som på alle markeder indebærer:

1) at deltagerne stilles lige i konkurrencen med hensyn til finansielle betingelser

2) at spørgsmålet om offentlig støtte blandt deltagerne neutraliseres som en faktor i valget mellem konkurrerende varer og tjenesteydelser angivet i artikel 4, litra a), nedenfor, og

3) at undgå, at konkurrence fordrejes mellem deltagerne i sektoraftalen og alle andre finansieringskilder.

d) Deltagerne i denne sektoraftale (deltagerne) anerkender, at bestemmelserne i denne sektoraftale er udarbejdet udelukkende med henblik på denne sektoraftale, og at disse bestemmelser ikke berører de øvrige dele af aftalen om offentligt støttede eksportkreditter (arrangementet) og disses udvikling.

2.   STATUS

Denne sektoraftale er en »gentlemanaftale« mellem deltagerne og er bilag III til arrangementet. Den er uadskilleligt forbundet med arrangementet og er efterfølgeren til den sektoraftale, der trådte i kraft i juli 2007.

3.   DELTAGELSE

Deltagerne er i øjeblikket: Australien, Brasilien, Canada, Den Europæiske Union, Japan, Korea, New Zealand, Norge, Schweiz og USA. Enhver ikke-deltager kan blive deltager i henhold til procedurerne i tillæg I.

4.   ANVENDELSESOMRÅDE

a) Denne sektoraftale finder anvendelse på al offentlig støtte, der ydes af eller på vegne af en regering og har en løbetid på to år eller derover, med henblik på eksport af:

1) nye civile fly og motorer, der er påmonteret disse, herunder udstyr indkøbt af køber

2) brugte, ombyggede og istandsatte civile fly og motorer, der er påmonteret disse, herunder, for hvert tilfælde, udstyr indkøbt af køber

3) reservemotorer

4) reservedele til civile fly og motorer

5) vedligeholdelses- og tjenesteydelseskontrakter vedrørende civile fly og motorer

6) ombygning, større ændringer og istandsættelse af civile fly

7) motorsæt.

b) Offentlig støtte kan ydes på forskellige måder:

1) eksportkreditgaranti eller -forsikring (»pure cover«)

2) offentlig finansieringsstøtte:

 direkte kredit/finansiering og refinansiering eller

 rentestøtte

alle kombinationer af ovenstående.

c) Denne sektoraftale finder ikke anvendelse på offentlig støtte til:

1) eksport af nye eller brugte militærfly og tilhørende varer og tjenesteydelser anført i litra a) ovenfor, herunder ved anvendelse til militære formål

2) nye eller brugte flysimulatorer.

5.   INFORMATION, DER STÅR TIL RÅDIGHED FOR IKKE-DELTAGERE

En deltager besvarer på basis af gensidighed en anmodning fra en ikke-deltager i en konkurrencebetonet situation vedrørende de finansielle vilkår og betingelser, der tilbydes i forbindelse med dennes offentlige støtte, ligesom den pågældende ville besvare en anmodning fra en deltager.

6.   BISTAND

Deltagerne yder ikke bistand, med undtagelse af bistand til humanitære formål, efter en procedure med fælles holdning.

7.   FORANSTALTNINGER TIL AT HINDRE ELLER BEGRÆNSE TAB

Denne sektoraftale er ikke til hinder for, at deltagerne vedtager mindre restriktive finansielle vilkår og betingelser end dem, der er fastsat i denne sektoraftale, hvis dette sker efter, at eksportkreditaftalen og dertil hørende dokumenter allerede er trådt i kraft, og når hensigten hermed udelukkende er at hindre eller begrænse tab som følge af begivenheder, som kunne give anledning til manglende betaling eller erstatning. En deltager underretter alle øvrige deltagere og OECD-sekretariatet (sekretariatet) om de ændrede finansielle vilkår og betingelser inden for 20 arbejdsdage efter deltagerens aftale med køber/låntager. Underretningen skal indeholde oplysninger om og begrundelse for de nye finansielle vilkår og betingelser, og rapporteringsskemaet i tillæg IV skal anvendes.

DEL 2

NYE FLY

KAPITEL I

Dækning

8.   NYE FLY

a) I denne sektoraftale forstås ved et nyt fly:

1) et fly, herunder udstyr indkøbt af køber, samt motorer, der er påmonteret dette fly, som er ejet af producenten, og som ikke er leveret eller tidligere har været anvendt til formålet dermed, nemlig at befordre passagerer og/eller gods, og

2) reservemotorer og reservedele, der betragtes som en del af den oprindelige flyordre i henhold til bestemmelserne i artikel 20, litra a), nedenfor.

b) Uanset bestemmelserne i litra a) ovenfor kan en deltager støtte betingelser, der er passende for nye fly i forbindelse med transaktioner, hvor der med den pågældende deltagers forudgående viden er truffet midlertidige finansieringsarrangementer, fordi ydelsen af offentlig støtte var forsinket, idet en sådan forsinkelse ikke må overstige 18 måneder. I sådanne tilfælde er løbetiden og det endelige tilbagebetalingstidspunkt de samme, som hvis der til salget eller leasingen af flyet var ydet offentlig støtte fra det tidspunkt, hvor flyet oprindelig blev leveret.

KAPITEL II

Finansielle vilkår og betingelser

De finansielle vilkår og betingelser for eksportkreditter omfatter alle de bestemmelser, der er fastsat i dette kapitel, og som skal læses i sammenhæng med de øvrige bestemmelser.

9.   STØTTEBERETTIGEDE VALUTAER

De valutaer, hvortil der kan ydes offentlig finansieringsstøtte, er EUR, JPY, GBP, USD og andre fuldt konvertible valutaer, for hvilke der er adgang til data med henblik på beregning af de minimumsrentesatser, der nævnes i tillæg III.

10.   KONTANT UDBETALING OG MAKSIMAL OFFENTLIG STØTTE

a) For transaktioner med købere/låntagere klassificeret i risikokategori 1 (jf. tabel 1 i bilag II), skal deltagerne:

1) forlange en kontant udbetaling på mindst 20 % af flyets nettopris på eller før kredittens begyndelsestidspunkt

2) ikke yde offentlig støtte på mere end 80 % af flyets nettopris.

b) For transaktioner med købere/låntagere klassificeret i risikokategori 2-8 (jf. tabel 1 i tillæg II), skal deltagerne:

1) forlange en kontant udbetaling på mindst 15 % af flyets nettopris på eller før kredittens begyndelsestidspunkt

2) ikke yde offentlig støtte på mere end 85 % af flyets nettopris.

c) En deltager, der anvender ovenstående artikel 8, litra b), skal reducere det maksimale beløb af offentlig støtte med hovedstolsbeløbet af de afdrag, der skønnes at forfalde fra kredittens begyndelsestidspunkt, for at sikre, at det udestående beløb på kredittens udbetalingstidspunkt er det samme, som hvis der var blevet ydet tilsvarende offentligt støttet eksportkredit på leveringstidspunktet. Under sådanne omstændigheder skal deltageren forud for leveringen have modtaget en ansøgning om offentlig støtte.

11.   MINIMUMSPRÆMIESATSER

a) Deltagere, der yder offentlig finansieringsstøtte, opkræver, for det offentligt støttede kreditbeløb, ikke mindre end den minimumspræmiesats, der er fastsat i henhold til tillæg II.

b) Deltagerne skal, når dette er nødvendigt, anvende den vedtagne omregningsmodel for præmiesatser til omregning mellem årlige spreads beregnet ud fra det udestående beløb af den offentlige støtte og enkeltstående, forudgående præmiesatser, beregnet ud fra det oprindelige beløb af den offentlige støtte.

12.   MAKSIMAL LØBETID

a) Den maksimale løbetid for alle nye fly er 12 år.

b) Undtagelsesvis og med forudgående underretning kan en maksimal løbetid på op til 15 år accepteres. I så tilfælde opkræves en ekstrapræmie på 35 % af minimumspræmiesatserne beregnet i overensstemmelse med tillæg II.

c) Løbetiden kan ikke forlænges ved deling pari passu af rettigheder knyttet til sikkerhedsstillelsen med kommercielle långivere i forbindelse med den offentligt støttede eksportkredit.

13.   TILBAGEBETALING AF HOVEDSTOL OG BETALING AF RENTER

a) Deltagerne skal anvende en afdragsprofil for hovedstol og renter som angivet i nedenstående nr. 1) eller nr. 2):

1) Hovedstol og renter tilbagebetales sammen i lige store afdrag:

 Afdrag betales med højst tre måneders mellemrum, og første afdrag betales senest tre måneder efter kredittens begyndelsestidspunkt.

 Alternativt og efter forudgående underretning betales afdrag med seks måneders mellemrum, og første afdrag betales senest seks måneder efter kredittens begyndelsestidspunkt. I så tilfælde opkræves en ekstrapræmie på 15 % af minimumspræmiesatserne beregnet i overensstemmelse med tillæg II.

 I tilfælde af en transaktion med variabel rente fastsættes afskrivningsprofilen for hovedstolen for hele perioden højst fem forretningsdage forud for udbetalingsdatoen på grundlag af den variable sats eller »swap«-satsen på det pågældende tidspunkt.

2) Hovedstol og renter tilbagebetales sammen i lige store afdrag med betaling af renter efter degressiv afskrivning:

 Afdrag betales med højst tre måneders mellemrum, og første afdrag betales senest tre måneder efter kredittens begyndelsestidspunkt.

 Alternativt og efter forudgående underretning betales afdrag med seks måneders mellemrum, og første afdrag betales senest seks måneder efter kredittens begyndelsestidspunkt. I så tilfælde opkræves en ekstrapræmie på 15 % af minimumspræmiesatserne beregnet i overensstemmelse med tillæg II.

b) Uanset litra a) ovenfor og efter forudgående underretning kan tilbagebetalingen af hovedstolen udformes til at omfatte en endelig betaling af alle udestående beløb på en fastsat dato. I sådanne tilfælde udformes tilbagebetalingen af hovedstolen forud for den endelige betaling som angivet i litra a) ovenfor på grundlag af en afskrivningsperiode, der ikke overstiger den maksimale løbetid, der er tilladt for de varer og tjenesteydelser, der ydes støtte til.

c) Uanset litra a) ovenfor kan tilbagebetalingen af hovedstolen udformes efter betingelser, der er mindre gunstige for debitor.

d) Renter, der forfalder efter kredittens begyndelsestidspunkt, kapitaliseres ikke.

14.   MINIMUMSRENTESATSER

a) Deltagere, der yder offentlig finansieringsstøtte, anvender enten en variabel minimumsrentesats eller en fast minimumsrentesats i overensstemmelse med bestemmelserne i tillæg III.

b) For jetfly med en nettopris på mindst 35 mio. USD gives der kun offentlig finansieringsstøtte på grundlag af CIRR under ganske særlige omstændigheder. En deltager, der agter at yde denne form for støtte, underretter alle øvrige deltagere herom, med identificering af låntageren, mindst 20 kalenderdage, før der indgås nogen forpligtelse.

c) Rentesatser udelukker præmiebetalinger og lignende betalinger, som anført i artikel 11 ovenfor, samt gebyrer som anført i artikel 16 nedenfor.

15.   RENTESTØTTE

Deltagere, der yder rentestøtte, skal overholde de finansielle betingelser i denne sektoraftale og kræve af enhver bank eller anden finansiel institution, der er part i den transaktion, der modtager rentestøtte, at denne bank/finansielle institution kun deltager på betingelser, der i alle forhold stemmer overens med de finansielle betingelser i denne sektoraftale.

16.   GEBYRER

a) Inden for den periode, hvor præmien opretholdes, opkræver deltagere, der yder offentlig støtte i form af »pure cover«, et gebyr af den ikke-trukne del af den offentlige støtte i løbet af opretholdelsesperioden, som følger:

1) for de første seks måneder af opretholdelsesperioden: nul basispoint pr. år

2) for de efterfølgende seks måneder af opretholdelsesperioden: 12,5 basispoint pr. år.

3) for den tredje del, dvs. de sidste seks måneder af opretholdelsesperioden: 25 basispoint pr. år.

b) Deltagere, der yder offentlig støtte i form af direkte kredit/finansiering, opkræver følgende gebyrer:

1) gebyr for arrangement/udformning: 25 basispoint af det udbetalte beløb, betales på hvert udbetalingstidspunkt

2) tilsagnsgebyr og gebyr for opretholdelse af præmie: 20 basispoint pr. år af den ikke-trukne del af den offentligt støttede eksportkredit, der skal udbetales i løbet af den periode, hvor præmien opretholdes, betales i restancer

3) administrationsgebyr: fem basispoint pr. år af det udestående beløb af den offentlige støtte, betales i restancer. Alternativt kan deltagerne på tidspunktet for hver udbetaling og i henhold til bestemmelserne i artikel 11, litra b), ovenfor vælge at få dette gebyr udbetalt på forhånd på grundlag af det udbetalte beløb.

17.   SAMFINANSIERING

Uanset artikel 14 og 16 ovenfor: Ved samfinansiering, hvor den offentlige støtte ydes i form af direkte kredit og »pure cover«, og hvor »pure cover« udgør mindst 35 % af det offentligt støttede beløb, anvender den deltager, der yder direkte kredit, de samme finansielle vilkår og betingelser, herunder gebyrer, som dem, der ydes af den finansielle institution under »pure cover«, for at skabe global omkostningslighed mellem yderen af »pure cover« og den direkte långiver. Under sådanne omstændigheder skal den deltager, der yder denne form for støtte, rapportere de finansielle betingelser, der støttes, inklusive gebyrer, i henhold til rapporteringsskemaet anført i tillæg IV.

DEL 3

BRUGTE FLY, RESERVEMOTORER, RESERVEDELE, VEDLIGEHOLDELSES- OG TJENESTEYDELSESKONTRAKTER

KAPITEL I

Dækning

18.   BRUGTE FLY OG ANDRE VARER OG TJENESTEYDELSER

Denne del af sektoraftalen gælder for brugte fly og reservemotorer, reservedele, ombygning, større ændringer, istandsættelse, vedligeholdelses- og tjenesteydelseskontrakter i forbindelse med både nye og brugte fly og motorsæt.

KAPITEL II

Finansielle vilkår og betingelser

De gældende finansielle vilkår og betingelser, ud over den maksimale løbetid, skal være i overensstemmelse med bestemmelserne i del 2 af denne sektoraftale.

19.   SALG AF BRUGTE FLY

a) Med forbehold af litra b) nedenfor fastsættes den maksimale løbetid for brugte fly i sammenhæng med flyets alder som angivet nedenfor:



Flyets alder (år efter fremstillingsdatoen)

Maksimal løbetid for transaktioner af asset-backed typen, eller som er statslige (år)

Maksimal løbetid for transaktioner, der hverken er af asset-backed typen eller statslige (år)

1

10

8,5

2

9

7,5

3

8

6,5

4

7

6

5-8

6

5,5

Over 8

5

5

b) Den maksimale løbetid for fly, der er blevet ombygget, forudsat at transaktionen opfylder alle kravene i artikel 19 i tillæg II, samt forudsat at en eventuel offentlig støtte i forbindelse med en sådan ombygning ikke er ydet i henhold til artikel 21, litra a), nedenfor, fastlægges ud fra det tidsrum, som er gået efter datoen for ombygningen, og flyets alder i henhold til følgende tabel:



Maksimal løbetid for ombyggede fly, transaktioner af asset-backed typen (år)

Tidsperiode efter ombygningsdatoen (år)

Flyets alder

(år efter fremstillingsdatoen)

1

2

3

4

5-8

Over 8

0 (ombygget for nylig)

10

9

8

8

8

8

1

10

9

8

7

7

7

2

9

8

7

6

6

3 eller flere

8

7

6

5

20.   RESERVEMOTORER OG RESERVEDELE

a) For reservemotorer, der er bestilt eller indkøbt i forbindelse med motorer, der skal påmonteres et nyt fly, kan den offentlige støtte dertil ydes på samme vilkår og betingelser som for flyet.

b) For reservedele, der er indkøbt i forbindelse med et nyt fly, kan den offentlige støtte dertil ydes på samme vilkår og betingelser som for flyet op til højst 5 % af nettoprisen af det nye fly og de påmonterede motorer; litra d) nedenfor finder anvendelse på offentlig støtte til reservedele, der overstiger grænsen på 5 %.

c) For reservemotorer, der ikke er indkøbt i forbindelse med et nyt fly, er den maksimale løbetid otte år. For reservemotorer af en enhedsværdi på 10 mio. USD eller derover kan løbetiden forhøjes til ti år, forudsat at transaktionen opfylder alle kravene i artikel 19 i tillæg II.

d) For andre reservedele, der ikke er indkøbt i forbindelse med et nyt fly, er den maksimale løbetid på:

1) fem år for en kontraktværdi på 5 mio. USD eller derover

2) to år for en kontraktværdi på under 5 mio. USD.

21.   KONTRAKTER VEDRØRENDE OMBYGNING/STØRRE ÆNDRINGER/ISTANDSÆTTELSE

a) Hvis en ombygningstransaktion:

1) har en værdi på 5 mio. USD eller derover og

 opfylder alle kravene i artikel 19 i tillæg II, kan en deltager tilbyde offentlig støtte med en løbetid på op til otte år

 ikke opfylder alle kravene i artikel 19 i tillæg II, kan en deltager tilbyde offentlig støtte med en løbetid på op til fem år

2) har en værdi på under 5 mio. USD, kan en deltager tilbyde offentlig støtte med en løbetid på op til to år.

b) Hvis en transaktion vedrører større ændringer eller istandsættelse, kan en deltager tilbyde offentlig støtte med en løbetid på op til:

1) fem år for en kontraktværdi på 5 mio. USD eller derover

2) to år for en kontraktværdi på under 5 mio. USD.

22.   VEDLIGEHOLDELSES- OG TJENESTEYDELSESKONTRAKTER

Deltagerne kan yde offentlig støtte med en løbetid på op til tre år.

23.   MOTORSÆT

Deltagerne kan yde offentlig støtte med en løbetid på op til fem år.

DEL 4

GENNEMSIGTIGHEDSPROCEDURER

Al kommunikation finder sted mellem de udpegede kontaktpunkter i hvert land ved øjeblikkelig kommunikation, f.eks. OECD's onlineinformationssystem (OLIS). Medmindre andet aftales, behandles alle oplysninger, der udveksles under denne del af sektoraftalen, som fortrolige af samtlige deltagere.

Punkt 1

Krav til oplysninger

24.   OPLYSNINGER OM OFFENTLIG STØTTE

a) Inden for en måned efter datoen for den endelige forpligtelse stiler en deltager de oplysninger, der kræves i tillæg IV, til alle de øvrige deltagere med genpart til sekretariatet.

b) Med henblik på at fastsætte benchmark for margen i overensstemmelse med artikel 8, litra b), i tillæg III skal oplysninger om »pure cover«-margener, jf. artikel 8, litra c) og d), i tillæg III, være sekretariatet i hænde senest fem dage efter udgangen af hver måned.

Punkt 2

Udveksling af oplysninger

25.   ANMODNINGER OM OPLYSNINGER

a) En deltager kan anmode en anden deltager om oplysninger vedrørende anvendelse af dennes offentligt støttede eksportkreditter i forbindelse med salg eller leasing af fly, der er omfattet af denne sektoraftale.

b) En deltager, som har modtaget en ansøgning om offentlig støtte, kan rette en forespørgsel til en anden deltager med angivelse af de mest fordelagtige kreditvilkår og -betingelser, som den forespørgende deltager vil være rede til at støtte.

c) Den deltager, som modtager en forespørgsel, skal svare inden for syv kalenderdage og fremlægge gensidige oplysninger i størst muligt omfang. Svaret skal indeholde de bedste oplysninger, som deltageren kan give om den beslutning, der sandsynligvis vil blive truffet. Om fornødent skal der hurtigst muligt derefter sendes et fuldstændigt svar.

d) Genpart af alle forespørgsler sendes til sekretariatet.

26.   MUNDTLIGE KONSULTATIONER

a) I en konkurrencebetonet situation kan en deltager anmode om mundtlige konsultationer med en eller flere deltagere.

b) Enhver deltager skal acceptere sådanne anmodninger inden for ti arbejdsdage.

c) Konsultationerne finder sted hurtigst muligt efter udløbet af perioden på ti arbejdsdage.

d) Formanden for deltagerne koordinerer sammen med sekretariatet eventuelle opfølgende foranstaltninger. Sekretariatet formidler øjeblikkeligt og til samtlige deltagere resultatet af konsultationen.

27.   SÆRLIGE KONSULTATIONER

a) En deltager (den initiativtagende deltager), som har rimelig grund til at formode, at finansielle vilkår og betingelser, der tilbydes af en anden deltager (den svarende deltager), er mere fordelagtige end de i sektoraftalen fastsatte, underretter sekretariatet herom; sekretariatet formidler øjeblikkeligt sådanne oplysninger til den svarende deltager.

b) Den svarende deltager gør inden for fem arbejdsdage efter, at sekretariatet har afgivet oplysningerne, rede for de finansielle vilkår og betingelser i den pågældende offentlige støtte.

c) Efter at den svarende deltager har afgivet sin redegørelse, kan den initiativtagende deltager anmode om, at sekretariatet inden for fem arbejdsdage arrangerer en særlig konsultation med den svarende deltager til drøftelse af spørgsmålet.

d) Den svarende deltager skal afvente resultatet af konsultationen, der skal fastslås på selve dagen for konsultationen, før der gås videre med transaktionen.

Punkt 3

Fælles holdninger

28.   PROCEDURER FOR FASTLÆGGELSE AF FÆLLES HOLDNINGER OG INDHOLDET HERAF

a) Forslag til fælles holdninger stiles kun til sekretariatet. Den initiativtagende deltagers identitet afsløres ikke i registret over fælles holdninger på oplysningssiden i OLIS. Sekretariatet kan imidlertid på anmodning mundtligt meddele en deltager den initiativtagende deltagers identitet. Sekretariatet registrerer sådanne anmodninger.

b) Forslaget til fælles holdning dateres og skal indeholde følgende oplysninger:

1) referencenummer efterfulgt af fælles holdning

2) importlandets og køberens/låntagerens navn

3) betegnelse for eller en så nøjagtig beskrivelse som muligt af transaktionen, så den tydeligt kan identificeres

4) forslag til fælles holdning for de mest fordelagtige vilkår og betingelser, der kan ydes støtte til

5) kendte konkurrerende tilbudsgiveres nationalitet og navn

6) sidste frist for indgivelse af bud og om muligt tilbudsnummer

7) andre relevante oplysninger, herunder en begrundelse for at foreslå en fælles holdning, og/eller om særlige omstændigheder gør sig gældende.

29.   SVAR PÅ FORSLAG TIL FÆLLES HOLDNING

a) Svar indgives inden for en frist på 20 kalenderdage, idet deltagerne dog opfordres til at tage stilling til en fælles holdning så hurtigt som muligt.

b) Der kan afgives svar i form af en anmodning om yderligere oplysninger, en accept, en afvisning, et forslag om ændring af den fælles holdning eller et alternativt forslag til en fælles holdning.

c) En deltager, som forbliver stiltiende eller meddeler, at denne ikke har taget stilling, anses for at have accepteret forslaget til fælles holdning.

30.   ACCEPT AF FÆLLES HOLDNINGER

a) Efter udløbet af en periode på 20 kalenderdage underretter sekretariatet alle deltagere om situationen, for så vidt angår det pågældende forslag til fælles holdning. Hvis ikke alle deltagere har accepteret den fælles holdning, men ingen deltager har afvist den, står forslaget åbent i en periode på yderligere otte kalenderdage.

b) Efter udløbet af denne yderligere periode anses en deltager, som ikke udtrykkeligt har afvist forslaget til fælles holdning, for at have accepteret det. En deltager, herunder også den initiativtagende deltager, kan dog gøre sin accept af den fælles holdning betinget af, at en eller flere deltagere udtrykkeligt har accepteret den.

c) Hvis en deltager ikke accepterer et eller flere punkter i en fælles holdning, accepterer den pågældende implicit alle andre punkter i den fælles holdning.

31.   UENIGHED OM FÆLLES HOLDNINGER

a) Kan den initiativtagende deltager og en deltager, der har foreslået en ændring eller et alternativ, ikke blive enige om en fælles holdning inden for den yderligere periode på otte kalenderdage, jf. artikel 30 ovenfor, kan denne periode forlænges efter overenskomst mellem de pågældende parter. Sekretariatet underretter alle deltagere om en sådan forlængelse.

b) En fælles holdning, der ikke accepteres, kan tages op til fornyet overvejelse efter procedurerne i artikel 28 og 30 ovenfor. Under sådanne omstændigheder er deltagerne ikke bundet af deres oprindelige afgørelse.

32.   EN FÆLLES HOLDNINGS IKRAFTTRÆDELSESDATO

Sekretariatet underretter alle deltagere om, at den fælles holdning vil træde i kraft, eller at den er afvist; den fælles holdning træder i kraft tre kalenderdage efter denne meddelelse.

33.   GYLDIGHEDSPERIODE FOR FÆLLES HOLDNINGER

a) Medmindre andet aftales, er en fælles holdning, når der er opnået enighed om den, gyldig i to år fra ikrafttrædelsesdatoen, medmindre sekretariatet underrettes om, at den ikke længere er af interesse, og at alle deltagere er indforstået med denne situation.

b) En fælles holdning forbliver gyldig i endnu to år, hvis en deltager senest 14 kalenderdage før den oprindelige udløbsdato anmoder om en forlængelse. Efterfølgende forlængelser kan aftales efter samme procedure.

c) Sekretariatet overvåger situationen med hensyn til fælles holdninger og holder deltagerne underrettet ved at sørge for, at fortegnelsen »The Status of Valid Common Lines« på OLIS holdes ajourført. Sekretariatet sørger derfor bl.a. for kvartalsvis at udstede en liste over fælles holdninger, hvis gyldighedsperiode udløber det følgende kvartal.

d) Efter anmodning fra en ikke-deltager, der producerer konkurrerende fly, stiller sekretariatet gældende fælles holdninger til rådighed for samme ikke-deltager.

Punkt 4

Matching

34.   MATCHING

a) Under hensyn til en deltagers internationale forpligtelser kan en deltager matche finansielle vilkår og betingelser for offentlig støtte, der tilbydes af en ikke-deltager.

b) I tilfælde af matching af afvigende vilkår og betingelser, der tilbydes af en ikke-deltager:

1) Den matchende deltager træffer alle rimelige foranstaltninger for at efterprøve disse vilkår og betingelser.

2) En deltager underretter sekretariatet og alle øvrige deltagere om arten og udfaldet af disse foranstaltninger samt om de vilkår og betingelser, denne agter at yde støtte til, mindst ti kalenderdage, før denne indgår en bindende forpligtelse.

3) Anmoder en konkurrerende deltager i denne periode om en drøftelse, venter den matchende deltager i yderligere ti kalenderdage, før denne indgår en bindende forpligtelse på de pågældende vilkår.

c) Ændrer eller frafalder den matchende deltager sin hensigt om at støtte de betingelser, hvorom der er givet underretning, underretter denne straks alle øvrige deltagere herom.

DEL 5

OVERVÅGNING OG REVISION

35.   OVERVÅGNING

a) Sekretariatet overvåger gennemførelsen af denne sektoraftale og aflægger årligt rapport til deltagerne.

b) Enhver transaktion, der anses for at være støtteberettiget ifølge artikel 39, litra a), rapporteres i henhold til bestemmelserne i artikel 24, litra a), og tillæg IV.

c) Enhver transaktion, der anses for at være støtteberettiget ifølge artikel 39, litra b), rapporteres i henhold til bestemmelserne i artikel 24, litra a), og tillæg IV, og derudover:

1) angiver den rapporterende deltager forbindelsen mellem den pågældende transaktion og overgangslisten

2) overvåges overgangslisterne halvårligt, med henblik herpå mødes sekretariatet med hver deltager for at:

 overvåge antallet af faste ordrer, der er registreret på de overgangslister, der er blevet leveret

 ajourføre leveringsplanen for det kommende år vedrørende transaktioner, der er registreret på overgangslisterne

 identificere ordrer, der er registreret på overgangslister, som af forskellige årsager ikke er blevet eller ikke bliver leveret til køberen på disse overgangslister. Sådanne ordrer slettes fra overgangslisten og omfordeles ikke på nogen måde til andre købere.

36.   REVISION

Deltagerne tager procedurerne og bestemmelserne i denne sektoraftale op til revision i forhold til de kriterier og på de tidspunkter, som er anført i litra a) og b) nedenfor.

a) Deltagerne tager denne sektoraftale op til revision som følger:

1) I kalenderåret 2019 og hvert fjerde år derefter i hvert tilfælde med tre måneders forudgående frist stillet af sekretariatet.

2) Efter anmodning fra en deltager efter passende konsultation, for så vidt tre måneders forudgående frist er blevet stillet af sekretariatet, og den anmodende deltager fremlægger en skriftlig forklaring af grunden til og formålet med revisionen samt et sammendrag af de konsultationer, der er gået forud for anmodningen.

3) Modaliteter for ajourføring af minimumspræmiesatser og minimumsrentesatser er anført i henholdsvis tillæg II og III.

4) De gebyrer, der er omhandlet i artikel 16, medtages i revisionerne.

b) Revisionen anført i litra a), nr. 1), ovenfor undersøger:

1) i hvilket omfang denne sektoraftales formål, som anført i artikel 1 ovenfor, er nået samt ethvert andet spørgsmål, en deltager måtte ønske at fremlægge med henblik på drøftelse

2) med elementerne i litra b), nr. 1), ovenfor for øje, hvorvidt ændringerne af et givet aspekt i denne sektoraftale er begrundede.

c) Idet der tages højde for vigtigheden af revisionsprocessen og for at sikre, at vilkårene og betingelserne i denne sektoraftale fortsat imødekommer deltagernes behov, forbeholder hver deltager sig ret til at udtræde af sektoraftalen i overensstemmelse med artikel 40 nedenfor.

37.   DET FREMTIDIGE ARBEJDE

Der vil blive taget hensyn til:

a) undersøgelse af deltagernes praksis for ydelse af offentlig støtte før kredittens begyndelsestidspunkt

b) de bestemmelser, der finder anvendelse på indirekte lån

c) forlængelse af den maksimale løbetid i artikel 19 for brugte fly, der har været igennem en betydelig istandsættelse forud for salg

d) forlængelse af den maksimale løbetid i artikel 21 for større kontraktværdier

e) de bestemmelser, der finder anvendelse på »istandsættelse« (artikel 21) og »tjenesteydelser« (artikel 22)

f) Cape Town-berettigelsesprocessen

g) definitionen af »interesseret deltager«.

DEL 6

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

38.   IKRAFTTRÆDEN

Ikrafttrædelsesdatoen for denne sektoraftale er 1. februar 2011.

39.   OVERGANGSORDNINGER

Uanset artikel 38 ovenfor kan deltagerne yde offentlig støtte på følgende vilkår og betingelser:

a) Deltagerne kan yde offentlig støtte på de vilkår og betingelser, der er fastsat i sektoraftalen om fly, som har været gældende siden 1. juli 2007 (»2007 SAF«), såfremt følgende betingelser er opfyldt:

1) Varerne og tjenesteydelserne er omfattet af en fast kontrakt indgået senest den 31. december 2010.

2) Varerne og tjenesteydelserne leveres fysisk senest den 31. december 2012 for fly i 2007 SAF-kategori 1, hhv. den 31. december 2013 for fly i 2007 SAF-kategori 2 og 3.

3) For hver endelig forpligtelse, hvorom der gives underretning, opkræves et tilsagnsgebyr på 20 basispoint pr. år at regne fra den tidligste dato af hhv. datoen for den endelige forpligtelse eller den 31. januar 2011 (fly i 2007 SAF-kategori 1)/den 30. juni 2011 (fly i 2007 SAF-kategori 2 og 3), og indtil flyet leveres. Dette tilsagnsgebyr træder i stedet for de gebyrer, der er anført i artikel 17, litra a) og b), nr. 2), i 2007 SAF. Dette tilsagnsgebyr opkræves som tillæg til minimumspræmiesatsen.

b) Deltagerne kan yde offentlig støtte på de vilkår og betingelser, der finder anvendelse forud for ikrafttrædelsesdatoen for sektoraftalen, såfremt følgende kriterier er overholdt:

1) Varerne og tjenesteydelserne er omfattet af en fast kontrakt indgået senest den 31. december 2010.

2) Denne type offentlig støtte er begrænset til levering af 69 fly i 2007 SAF-kategori 1 pr. deltager og 92 fly i 2007 SAF-kategori 2 pr. deltager.

3) For at kunne opnå de vilkår og betingelser, der beskrives i dette stykke, registreres de fly, der nævnes i litra b), nr. 2), ovenfor, på lister (i det følgende benævnt »overgangslister«), som deltagerne skal underrette sekretariatet om forud for denne sektoraftales ikrafttræden. Disse overgangslister skal omfatte:

 flymodeller og -numre

 formodede leveringsdatoer

 købernes identitet

 den gældende ordning (enten den sektoraftale om fly, der var gældende forud for 2007 SAF, eller 2007 SAF).

4) Oplysninger i første, andet og fjerde led ovenfor skal deles med alle deltagerne, mens oplysningerne i tredje led ovenfor udelukkende forvaltes af sekretariatet og formanden.

5) For hvert fly på overgangslisterne gælder, at:

 gives der tilsagn om offentlig støtte under den sektoraftale om fly, der var gældende forud for 2007 SAF, opkræves et tilsagnsgebyr på 35 basispoint pr. år at regne fra den tidligste dato af hhv. datoen for den endelige forpligtelse eller den 31. marts 2011, og indtil flyet leveres. Desuden opkræves en forudgående minimumspræmiesats på mindst 3 %

 gives der tilsagn om offentlig støtte under 2007 SAF, opkræves et tilsagnsgebyr på 20 basispoint pr. år at regne fra den tidligste dato af hhv. datoen for den endelige forpligtelse eller den 30. juni 2011, og indtil flyet leveres

 det tilsagnsgebyr, som er anført i begge ovenstående led, træder i stedet for de gebyrer, der er anført i artikel 17, litra a) og b), nr. 2), i 2007 SAF. Dette tilsagnsgebyr opkræves som tillæg til minimumspræmiesatsen.

6) Deltagerne kan kun yde offentligt støttede eksportkreditter på de vilkår og betingelser, der er anført i den sektoraftale om fly, der var gældende forud for 2007 SAF i forbindelse med levering af fly planlagt til den 31. december 2010 eller før, i henhold til faste kontrakter indgået senest den 30. april 2007, og hvorom sekretariatet blev underrettet senest den 30. juni 2007.

c) Gennemførelsen af denne artikel overvåges i henhold til artikel 35, litra b) og c).

40.   UDTRÆDEN

En deltager kan udtræde af denne sektoraftale ved skriftlig underretning af sekretariatet herom ved øjeblikkelig kommunikation, f.eks. OLIS. Denne udtræden får virkning seks måneder efter sekretariatets modtagelse af underretningen. Udtræden vil ikke påvirke aftaler om enkeltstående transaktioner indgået forud for ikrafttrædelsesdatoen for deltagerens udtræden.




Tillæg I

Deltagelse i sektoraftalen om fly

1. Deltagerne tilskynder ikke-deltagere, der udvikler kapacitet til produktion af civile fly, til at anvende disciplinerne i denne sektoraftale. I denne sammenhæng opfordrer deltagerne ikke-deltagere til at indgå i en dialog med dem angående betingelserne for at indtræde i SAF.

2. Sekretariatet skal sikre, at en ikke-deltager, der er interesseret i at deltage i denne sektoraftale, modtager komplet information om vilkårene og betingelserne for at blive deltager i denne sektoraftale.

3. Derefter indbydes ikke-deltageren til at deltage i aktiviteterne i medfør af denne sektoraftale og til, som observatør, at deltage i de relevante møder. En sådan invitation er gældende i højst to år og kan fornyes en gang for yderligere to år. I løbet af denne periode opfordres ikke-deltageren til at fremlægge en gennemgang af sit eksportkreditsystem, navnlig for eksport af civile fly.

4. Ved udgangen af perioden skal ikke-deltageren angive, hvorvidt denne ønsker at blive deltager i denne sektoraftale og følge dens discipliner. I bekræftende fald bidrager ikke-deltageren årligt til udgifterne i forbindelse med gennemførelsen af denne sektoraftale.

5. Den interesserede ikke-deltager betragtes som deltager 30 arbejdsdage efter bekræftelsen angivet i artikel 4 i dette tillæg.




Tillæg II

Minimumspræmiesatser

Dette tillæg fastsætter de procedurer, der anvendes ved værdiansættelse af offentlig støtte til en transaktion omfattet af denne sektoraftale. Punkt 1 fastsætter procedurer for klassificering af risici. Punkt 2 fastsætter minimumspræmiesatser, der opkræves for nye og brugte fly. Punkt 3 fastsætter minimumspræmiesatser, der opkræves for reservemotorer, reservedele, ombygning/større ændringer/istandsættelse, vedligeholdelses- og tjenesteydelseskontrakter samt motorsæt.

PUNKT 1

Procedurer for klassificering af risici

1. Deltagerne har vedtaget en liste over risikoklassificeringer (»listen«) for købere/låntagere. Disse risikoklassificeringer afspejler en senior usikret kreditvurdering af købere/låntagere ved anvendelse af en fælles vurderingsskala svarende til den, et kreditagentur anvender.

2. Risikoklassificeringerne foretages af eksperter udnævnt af deltagerne ved hjælp af de risikokategorier, der er fastsat i tabel 1 i dette tillæg.

3. Listen er bindende i alle faser af transaktionen (dvs. tiltag og levering) i henhold til bestemmelserne i artikel 15 i dette tillæg.

I.   OPSTILLING AF LISTEN OVER RISIKOKLASSIFICERINGER

4. Listen skal udarbejdes og vedtages af deltagerne forud for sektoraftalens ikrafttræden. Den skal ajourføres af sekretariatet og gøres tilgængelig for alle deltagerne på fortroligt grundlag.

5. Efter anmodning kan sekretariatet på fortroligt grundlag oplyse en flyproducerende ikke-deltager om en købers/låntagers risikoklassificering. I sådanne tilfælde oplyser sekretariatet alle deltagerne om den pågældende anmodning. En ikke-deltager kan på ethvert tidspunkt indgive forslag til sekretariatet om tilføjelser til listen. En ikke-deltager, der foreslår en tilføjelse til listen, kan deltage i proceduren for klassificering af risici på lige fod med en interesseret deltager.

II.   AJOURFØRING AF LISTEN OVER RISIKOKLASSIFICERINGER

6. I henhold til bestemmelserne i artikel 15 i dette tillæg kan listen ajourføres ad hoc, såfremt en deltager på en hvilken som helst måde udtrykker sin hensigt om at anvende en anden risikoklassificering end den på listen, eller såfremt en deltager har behov for en risikoklassificering for en køber/låntager, der endnu ikke findes på listen ( 19 ) ( 20 ).

7. Enhver deltager skal forud for anvendelse af en alternativ eller ny risikoklassificering sende en anmodning til sekretariatet om ajourføring af listen på baggrund af en alternativ eller ny risikoklassificering. Sekretariatet vil inden for to arbejdsdage fremsende denne anmodning til alle deltagere uden at angive identiteten af den deltager, der indgav anmodningen.

8. En frist på ti ( 21 ) arbejdsdage tildeles de interesserede deltagere til at samtykke i eller gøre indsigelse imod ethvert forslag om ændring af listen. Manglende besvarelse før fristens udløb anses som samtykke i forslaget. Hvis der ved udgangen af tidagesperioden ikke er blevet gjort indsigelse mod forslaget, anses ændringsforslaget til listen for at være vedtaget. Sekretariatet vil ændre listen i overensstemmelse hermed og sender en OLIS-meddelelse inden for fem arbejdsdage. Den reviderede liste er bindende at regne fra datoen for denne meddelelse.

III.   BILÆGGELSE AF TVISTER

9. I tilfælde af en indsigelse mod et forslag til en risikoklassificering træffer de interesserede deltagere på ekspertniveau de bedst mulige foranstaltninger for at nå til enighed om risikoklassificeringen inden for en yderligere periode på ti arbejdsdage efter underretningen om en tvist. Alle nødvendige midler til bilæggelse af tvisten bør afprøves om fornødent med sekretariatets hjælp (f.eks. telefonmøder eller mundtlige konsultationer). Når de interesserede deltagere til enighed om en risikoklassificering inden for denne periode på ti arbejdsdage, skal de meddele udfaldet til sekretariatet, der herefter ajourfører listen i overensstemmelse dermed og sender en OLIS-meddelelse inden for de følgende fem arbejdsdage. Den tilpassede liste er bindende at regne fra datoen for denne meddelelse.

10. Bilægger eksperterne ikke tvisten inden for ti arbejdsdage, videregives spørgsmålet til deltagerne med henblik på beslutningstagning om en passende risikoklassificering inden for en frist på højst fem arbejdsdage.

11. Opnås der ikke endelig enighed, kan en deltager rette henvendelse til et kreditagentur for at fastsætte risikoklassificeringen af køberen/låntageren. I sådanne tilfælde skal formanden for deltagerne meddele dette til køber/låntager på vegne af deltagerne inden for ti arbejdsdage. Meddelelsen skal omfatte referencebetingelserne for risikovurderingskonsultationen, som vedtaget af deltagerne. Den deraf følgende risikoklassificering vil blive registeret på listen og blive bindende umiddelbart efter sekretariatets OLIS-meddelelse, der færdiggør ajourføringsproceduren inden for fem arbejdsdage.

12. Medmindre andet aftales, skal omkostningerne ved således at rette henvendelse til et kreditagentur afholdes af den interesserede køber/låntager.

13. Under de procedurer, der er beskrevet i artikel 9-11 i dette tillæg, finder den gældende risikoklassificering (såfremt den er tilgængelig på listen) fortsat anvendelse.

IV.   GYLDIGHEDSPERIODE FOR KLASSIFICERINGER

14. De gyldige risikoklassificeringer er de gældende risikoklassificeringer, der er registreret på den liste, der ajourføres af sekretariatet. Angivelse af og forpligtelse vedrørende minimumspræmiesatser finder kun sted i overensstemmelse med disse risikoklassificeringer.

15. En risikoklassificerings maksimale gyldighedsperiode er på 12 måneder at regne fra den dato, sekretariatet registrerer den på listen med henblik på deltagernes angivelse af og endelige forpligtelse vedrørende præmiesatser. Gyldighedsperioden for en specifik transaktion kan forlænges med yderligere 18 måneder efter indgåelse af en forpligtelse eller en endelig forpligtelse og betaling af gebyr for opretholdelse af præmie. Risikoklassificeringer kan tages op til revision inden for gyldighedsperioden på 12 måneder i tilfælde af væsentlige forandringer i købers/låntagers risikoprofil, såsom ændring af en vurdering afgivet af et kreditagentur.

16. Medmindre en deltager anmoder om ajourføring af en risikoklassificering senest 20 arbejdsdage før udgangen af den relevante risikoklassificerings gyldighedsperiode, fjerner sekretariatet nævnte risikoklassificering fra den kommende ajourførte liste. Sekretariatet vil inden for to arbejdsdage fremsende denne anmodning til alle deltagere uden at angive identiteten på den deltager, der indgav anmodningen, og procedurerne i dette tillægs artikel 9-11 finder anvendelse.

V.   ANMODNING FRA KØBER/LÅNTAGER OM RISIKOKLASSIFICERING

17. Såfremt en køber/låntager anmoder om angivelse af sin risikoklassificering i konkurrencefasen, og såfremt denne endnu ikke er på listen, kan denne køber/låntager bede om en vejledende risikoklassificering fra et kreditagentur for egen regning. Denne risikoklassificering medtages ikke på listen, men kan anvendes af deltagerne som grundlag for deres egen risikovurdering.

PUNKT 2

Minimumspræmiesatser for nye og brugte fly

I.   FATSTSÆTTELSE AF MINIMUMSPRÆMIESATSER

18. I artikel 19-61 i dette tillæg fastsættes minimumspræmiesatserne for risikoklassificering af en køber/låntager (eller, såfremt der er tale om en anden enhed, den primære kilde til tilbagebetalingen af transaktionen).

19. Deltagerne kan yde offentlig støtte på eller over minimumspræmiesatsen, forudsat at alle betingelserne nedenfor er opfyldt:

a) Transaktionen er af asset-backed typen og opfylder samtlige følgende kriterier:

1) særligt højtprioriteret sikkerhedsstillelse i form af eller i forbindelse med flyet og motorerne

2) i tilfælde af leasingstruktur: overdragelse og/eller særligt højtprioriteret sikkerhedsstillelse i forbindelse med leasingbetalingerne

3) kombineret misligholdelse og krydssikkerhedsstillelse af alle fly og motorer, der indehaves af samme parter under den foreslåede finansiering, såfremt dette er muligt under den lovgivning, der finder anvendelse.

b) Transaktionen er udformet således, at den som minimum omfatter risikobegrænsende faktorer som anført i tabel 1 nedenfor:



Tabel 1

Risikobegrænsende faktorer

SAF-risikokategori

Risikovurderinger

Risikobegrænsende faktorer

I ALT

hvoraf mindst »A«

1

AAA-BBB-

0

0

2

BB+ og BB

0

0

3

BB-

1

1

4

B+

2

1

5

B

2

1

6

B-

3

2

7

CCC

4

3

8

CC-C

4

3

20. Med henblik på artikel 19 i dette tillæg:

a) Deltagerne kan vælge blandt følgende risikobegrænsende faktorer:

Risikobegrænsende faktorer »A«:

1) reduceret udlånsrente: Hver reduktion på fem procentpoint af udlånsrenten, som anført i artikel 10, litra a) og b), i denne sektoraftale, svarer til en risikobegrænsende faktor »A«. I sådanne tilfælde skal deltageren ikke yde nogen form for offentlig støtte ud over den reducerede udlånsrente

2) lineær afskrivning: Tilbagebetaling af hovedstol i lige store afdrag svarer til én risikobegrænsende faktor

3) reduceret løbetid: En løbetid, der ikke overstiger ti år, svarer til én risikobegrænsende faktor uanset den maksimale tilladte løbetid.

Risikobegrænsende faktorer »B«:

1) kaution: Enhver kaution på et beløb svarende til et kvartalsvist afdrag af hovedstol og renter svarer til én risikobegrænsende faktor. Kautionen kan være i form af kontantbeløb eller stand by-remburs

2) forudgående leasingbetaling: Forudgående leasingbetalinger på et beløb svarende til et kvartalsvist afdrag af hovedstol og renter betales forud for hver tilbagebetalingsdato

3) vedligeholdelsesreserver i en form og af et beløb, der afspejler bedste markedspraksisser.

b) Efter en forudgående underretning kan op til én af de risikobegrænsende faktorer A erstattes af en ekstrapræmie på 15 % af den relevante minimumspræmiesats.

21. Minimumspræmiesatser, der skal anvendes på en transaktion, kan fastsættes forud for leveringen, enten ved forpligtelse endelig forpligtelse eller på anden måde ved begyndelsen af en periode, hvor præmien opretholdes, med en defineret varighed. Endelig forudgående præmiesats (»upfront«), årlige spreads eller en kombination heraf, der skal anvendes i forbindelse med transaktionen, vil overholde den således fastsatte minimumspræmiesats samt obligatoriske risikobegrænsende faktorer, som foreskrevet i artikel 19, litra b), i dette tillæg, på den dag, hvor minimumspræmiesatserne blev fastsat. Sådanne betingelser skal opfyldes for den fulde længde af opretholdelsesperioden og kan kun ændres efter udløbet af denne periode, på hvilket tidspunkt de minimumspræmiesatser og obligatoriske risikobegrænsende faktorer, som foreskrevet i den på det tidspunkt gældende SAF, vil finde anvendelse og kan fastsættes for en efterfølgende opretholdelsesperiode.

22. I henhold til artikel 11 i denne sektoraftale består de minimumspræmiesatser, der skal anvendes, af minimale, risikobaserede satser (RBR), hvortil der føjes en markedsafspejlende ekstrapræmie (MRS) i overensstemmelse med artikel 23-36 nedenfor.

23. At regne fra denne sektoraftales ikrafttræden udgør de risikobaserede satser følgende:



Tabel 2

Risikobaserede satser

SAF-risikokategori

Spreads (basispoint)

Upfront (%)

1

89

4,98

2

98

5,49

3

116

6,52

4

133

7,49

5

151

8,53

6

168

9,51

7

185

10,50

8

194

11,03

24. De risikobaserede satser justeres årligt, baseret på det glidende gennemsnit over fire år af Moody's »Loss Given Default« (LGD). Det passende LGD for denne justering er baseret på såkaldte Senior Secured banklån med forrang (1st Lien Senior Secured Bank Loans) og beregnes som følger:



Tabel 3

LGD-mapping

Glidende gennemsnit over 4 år

Skønnet LGD

≥ 45 %

25 %

≥ 35 % < 45 %

23 %

≥ 30 % < 35 %

21 %

< 30 %

19 %

25. En tilpasningsfaktor for risikobaserede satser (RBR) beregnes som følger:

image

26. RBR-tilpasningsfaktoren multipliceres med de risikobaserede satser, der angives i tabel 2 ovenfor, med henblik på at beregne de justerede risikobaserede satser.

27. Den første justeringsproces finder sted i første kvartal af 2012, og de derved opnåede risikobaserede satser træder i kraft den 15. april 2012.

28. De risikobaserede satser, der opnås ved de efterfølgende justeringsprocesser, træder i kraft den 15. april det følgende år. Efter fastsættelsen af risikobaserede satser baseret på den årlige justering underretter sekretariatet omgående alle deltagere om de gældende satser og formidler dem til offentligheden.

29. For hver risikokategori udregnes en markedsafspejlende ekstrapræmie som følger:

MRS = B * [(0,5 * MCS) – RBR]

hvor:

 B er en blend-koefficient på mellem 0,7 og 0,35 afhængig af risikokategorien som anført i tabel 4 nedenfor.

 MCS er det glidende gennemsnit over 90 dage af Moody's Median Credit Spreads (MCS) med en gennemsnitlig løbetid på syv år.

30. Såfremt risikokategorien omfatter mere end én risikovurdering, udregnes gennemsnittet af de pågældende spreads. I risikokategori 1 anvendes BBB- spread.

31. MCS-spreads fratrækkes en rabat på 50 % for at tage højde for sikkerheden i aktiver. De MCS-fratrukne spreads tilpasses ved hjælp af en blend-faktor på mellem 70 % og 35 % som anført i tabel 4 nedenfor, anvendt på differencen mellem de MCS-reducerede spreads og de risikobaserede satser. Eventuelle negative spreads efter blending bliver ikke fratrukket.



Tabel 4

Blend-faktorer

Risikovurderinger

SAF-risikokategori

Blend-faktor (%)

AAA

1

70

AA

1

70

A

1

70

BBB+

1

70

BBB

1

70

BBB–

1

70

BB+

2

65

BB+

2

65

BB-

3

50

B+

4

45

B

5

40

B-

6

35

CCC

7

35

CC

8

35

C

8

35

32. MRS ajourføres kvartalsvis, som følger:

 Den første ajourføringsproces finder sted i første kvartal 2011, og de derved opnåede MCS træder i kraft den 15. april 2011. Indtil den 15. april 2012 træder udfaldet af MRS-ajourføringerne for risikokategori 1 dog kun i kraft, hvis de medfører en forøgelse af disse MRS.

 De næste ajourføringsprocesser finder sted i andet, tredje og fjerde kvartal 2011 (og efterfølgende), og de derved opnåede MCS træder i kraft henholdsvis den 15. juli 2011, 15. oktober 2011, 15. januar 2012 og så fremdeles.

 Efter hver ajourføring underretter sekretariatet omgående alle deltagere om de gældende MRS og deraf følgende minimumssatser og formidler dem til offentligheden forud for deres ikrafttrædelsesdato.

33. MRS anvendes kun, såfremt den er positiv og overstiger 25 basispoint.

34. Forøgelsen af minimumspræmiesatser, der følger MRS-ajourføringen, overstiger ikke 10 % af det foregående kvartals minimumspræmiesatser. Minimumspræmiesatserne (opnået ved sammenlægning af de risikobaserede satser og den markedsafspejlende ekstrapræmie) overstiger ikke de risikobaserede satser med mere end 100 %.

35. Fastsættelse af minimumspræmiesatserne:

 Følgende formel anvendes:

 netto-MPR = MPR * (1 + RTAS) * (1 + RFAS) * (1 + RMRS) * (1-CTCD) * (1 + NABS) – CICD

 hvor:

 

 RTAS er ekstrapræmie for justering af løbetid, jf. artikel 12, litra b), i denne sektoraftale

 RFAS er ekstrapræmie for justering af afdragenes hyppighed, jf. artikel 13, litra a), nr. 1) og 2), i denne sektoraftale

 RMRS er ekstrapræmie for udskiftning af en risikobegrænsende faktor, jf. artikel 20, litra b, i dette tillæg

 CTCD er reduktion i henhold til Cape Town-konventionen, jf. artikel 38 i dette tillæg

 NABS er ikke-asset-backed ekstrapræmie, jf. artikel 57, litra a), nr. 4), artikel 57, litra b), og artikel 59, litra b), i dette tillæg, alt efter hvad der er relevant

 CICD er betinget nedslag for forsikringsdækning, jf. artikel 56, litra a), i dette tillæg.

 Præmien kan enten betales forud eller i løbet af facilitetens løbetid som spreads udtrykt i basispoint pr. år eller i enhver form for kombination af forudgående satser og spreads. Forudgående satser og spreads udregnes ved anvendelse af omregningsmodellen for præmiesatser (PCM), således at den præmie, der betales for en given transaktion, har samme nettonutidsværdi, uanset om den betales forud, som et spread i løbet af facilitetens løbetid eller en kombination heraf. For transaktioner, hvor der forud for dækningens påbegyndelse er aftalt eller fastlagt vilkår, som forkorter den vægtede gennemsnitlige løbetid, kan der opkræves en forudgående sats (beregnet ved hjælp af PCM), som, for så vidt angår den beregnede præmie, der betales, svarer til den, der betales i nettonutidsværdi med de gældende spreads.

36. De gældende minimumspræmiesatser at regne fra denne sektoraftales indledende ikrafttrædelsesdato (den 1. februar 2011) er anført i tabel 5 nedenfor.



Tabel 5

Minimumspræmiesatser

(12 års løbetid, transaktioner af asset-backed typen)

Risikokategori

Risikoklassificering

Minimumspræmiesatser

Årlige spreads (basispoint)

Upfront (%)

1

AAA til BBB-

137

7,72

2

BB+ og BB

184

10,44

3

BB-

194

11,03

4

B+

208

11,85

5

B

234

13,38

6

B-

236

13,50

7

CCC

252

14,45

8

CC-C

257

14,74

II.   REDUKTIONER AF MINIMUMSPRÆMIEN

37. I henhold til bestemmelserne i artikel 38 i dette tillæg tillades en reduktion af minimumspræmiesatserne fastsat i overensstemmelse med underpunkt I ovenfor, såfremt:

a) den pågældende transaktion af asset-backed typen omfatter flymateriel i betydningen i Cape Town-protokollen om specifikke forhold for flymateriel

b) operatøren af det pågældende flymateriel (og, hvis en anden, køber/låntager eller bortforpagter, hvis den deltager, der yder den offentlige støtte, anser dette for passende i betragtning af transaktionens struktur) er beliggende i en stat, som på tidspunktet for udbetalingen vedrørende det pågældende flymateriel figurerer på listen over stater, der opfylder betingelserne for reduktion af minimumspræmiesatserne (»Cape Town-listen«), og, i givet fald, i en territorial enhed, der opfylder betingelserne i artikel 40 i dette tillæg, og

c) transaktionen vedrører flymateriel, der er registreret i det internationale register, som er udarbejdet i henhold til Cape Town-konventionen og den tilhørende flymaterielprotokol (Cape Town-konventionen eller CTC).

38. Denne reduktion af minimumspræmiesatserne fastsat i henhold til underpunkt I ovenfor må ikke overstige 10 % af de relevante minimumspræmiesatser.

39. En stat skal for at blive optaget på Cape Town-listen:

a) være en kontraherende part i Cape Town-konventionen

b) have afgivet de kvalificerende erklæringer angivet i bilag 1 til dette tillæg og

c) have implementeret Cape Town-konventionen, inklusive de kvalificerende erklæringer, i sine love og bestemmelser som krævet, således at forpligtelserne i Cape Town-konventionen er omsat til national lov på passende vis.

40. En territorial enhed skal, for at opfylde betingelserne i artikel 37 i dette tillæg:

a) være en territorial enhed, hvortil Cape Town-konventionen er udbredt

b) være en territorial enhed, for hvilken de kvalificerende erklæringer i bilag 1 til dette tillæg er gældende, og

c) have implementeret Cape Town-konventionen, inklusive de kvalificerende erklæringer, i sine love og bestemmelser som krævet, således at forpligtelserne i Cape Town-konventionen er omsat til national lov på passende vis.

41. En indledende vedtaget Cape Town-liste skal fremlægges for sekretariatet af deltagerne forud for denne sektoraftales ikrafttræden. Opdateringer af Cape Town-listen foretages i overensstemmelse med artikel 42-54 i dette tillæg.

42. Enhver deltager eller ikke-deltager, der yder offentlig støtte til fly, kan foreslå for sekretariatet, at en ny stat tilføjes til Cape Town-listen. Med hensyn til den pågældende stat skal et sådant forslag indeholde:

a) alle relevante oplysninger, hvad angår datoen for deponeringen af ratifikationen af Cape Town-konventionen eller tiltrædelsesinstrumentet hos depositaren

b) kopi af erklæringerne afgivet af den stat, der foreslås tilføjet til Cape Town-listen

c) alle relevante oplysninger, hvad angår ikrafttrædelsesdatoen for Cape Town-konventionen og de kvalificerende erklæringer

d) en analyse, hvoraf det fremgår, hvilke skridt den stat, der foreslås tilføjet til Cape Town-listen, har taget for at implementere Cape Town-konventionen, herunder de kvalificerende erklæringer, i sine love og bestemmelser som krævet, således at forpligtelserne i Cape Town-konventionen er omsat til national lov på passende vis og

e) et behørigt udfyldt spørgeskema, hvoraf der er vedhæftet en model i bilag 2 til dette tillæg (»Spørgeskema om Cape Town-konventionen«). Det skal være udfyldt af et advokatfirma, der er kvalificeret til at give juridisk rådgivning vedrørende det relevante kompetenceområde i den stat, der foreslås tilføjet til Cape Town-listen. Det udfyldte spørgeskema om Cape Town-konventionen skal angive:

i) navn(e) og adresse(r) på de(t) advokatfirma(er), der afgiver svar

ii) advokatfirmaets relevante erfaring, herunder f.eks. erfaring i lovgivningsmæssige og konstitutionelle processer i forbindelse med implementeringen af internationale traktater i den pågældende stat samt specifik erfaring med spørgsmål om Cape Town-konventionen, herunder erfaring med rådgivning til en regering angående implementering og håndhævelse af Cape Town-konventionen eller til den private sektor eller håndhævelse af kreditors rettigheder i den stat, der foreslås tilføjet til Cape Town-listen

iii) hvorvidt advokatfirmaet er eller agter at blive involveret i transaktioner, der kan opnå reduktion af minimumspræmiesatserne, såfremt den foreslåede stat tilføjes til Cape Town-listen ( 22 ) og

iv) datoen for udfyldelsen af spørgeskemaet om Cape Town-konventionen.

43. Sekretariatet fremsender en OLIS-meddelelse med forslaget inden for fem arbejdsdage.

44. Enhver deltager eller ikke-deltager, der yder offentlig støtte til fly, kan foreslå, at en stat slettes af Cape Town-listen, hvis denne skønner, at den pågældende stat har foretaget handlinger, der er uoverensstemmende med dens forpligtelser under Cape Town-konventionen, eller at denne stat har undladt at foretage handlinger, der kræves i kraft deraf. Med henblik herpå skal deltageren eller ikke-deltageren i sit forslag om fjernelse fra Cape Town-listen give en fuldstændig beskrivelse af de omstændigheder, der er årsag til forslaget om fjernelse, såsom at den pågældende stat har udført handlinger, der er uoverensstemmende med dens forpligtelser under Cape Town-konventionen, eller at samme stat har undladt at opretholde eller håndhæve lovgivning, der er krævet i kraft af dens forpligtelser under Cape Town-konventionen. Den deltager eller ikke-deltager, der indgiver forslaget om fjernelse fra Cape Town-listen, fremlægger al tilgængelig støttedokumentation, og sekretariatet fremsender en OLIS-meddelelse med forslaget inden for fem arbejdsdage.

45. Enhver deltager eller ikke-deltager, der yder offentlig støtte til fly, kan foreslå genindsættelse af en stat, der er blevet fjernet fra Cape Town-listen, såfremt denne genindsættelse begrundes med efterfølgende genoprettende handlinger eller begivenheder. Et sådant forslag skal vedlægges en beskrivelse af de omstændigheder, der medførte fjernelsen af den pågældende stat, samt en rapport om efterfølgende genoprettende handlinger, der taler for genindsættelsen. Sekretariatet fremsender en OLIS-meddelelse med forslaget inden for fem arbejdsdage.

46. Deltagerne kan enten samtykke i eller gøre indsigelse imod et forslag fremlagt ifølge artikel 42-45 i dette tillæg højst 20 arbejdsdage efter datoen for indgivelse af forslaget (»periode 1«).

47. Hvis der ved udgangen af periode 1, og for så vidt angår artikel 44 i dette tillæg, ikke er gjort indsigelse mod forslaget, medmindre forslaget er blevet trukket tilbage af den deltager eller ikke-deltager, der har indgivet forslag om dokumentation for korrigerende handlinger eller begivenheder, anses forslaget om ajourføring af Cape Town-listen for at være vedtaget af samtlige deltagere. Sekretariatet vil ændre Cape Town-listen i overensstemmelse hermed og sender en OLIS-meddelelse inden for fem arbejdsdage. Den ajourførte Cape Town-liste træder i kraft på dagen for offentliggørelsen af meddelelsen.

48. Gøres der indsigelse mod forslaget om ajourføring af Cape Town-listen, indgiver den eller de pågældende deltagere inden udgangen af periode 1 en skriftlig forklaring på grundlag af indsigelsen. Efter OECD-sekretariatets fremsendelse til alle deltagere af den skriftlige indsigelse, træffer deltagerne de bedst mulige foranstaltninger for at nå til enighed inden for en periode på ti arbejdsdage (»periode 2«).

49. Deltagerne meddeler udfaldet af deres drøftelser til sekretariatet. Nås der til enighed i løbet af periode 2, vil sekretariatet, om fornødent, ajourføre Cape Town-listen i overensstemmelse dermed og sende en OLIS-meddelelse inden for fem arbejdsdage. Den ajourførte Cape Town-liste træder i kraft på dagen for offentliggørelsen af meddelelsen.

50. Nås der ikke til enighed i løbet af periode 2, træffer formanden for deltagerne i denne sektoraftale (i det følgende benævnt »formanden«) de bedst mulige foranstaltninger for at lette opnåelsen af enighed mellem deltagerne inden for tyve arbejdsdage (»periode 3«), der følger umiddelbart efter periode 2. Nås der ikke til enighed før udgangen af periode 3, træffes der endelig afgørelse ved anvendelse af følgende procedurer:

a) Formanden udarbejder en skriftlig anbefaling vedrørende den foreslåede opdatering af Cape Town-listen. Formandens anbefaling afspejler flertallets synspunkt på baggrund af de synspunkter, som mindst de deltagere, der yder offentlig eksportstøtte til fly, har givet åbent udtryk for. Fremgår der ikke noget flertal, udarbejder formanden en anbefaling baseret udelukkende på de synspunkter, deltagerne har givet udtryk for, og fremfører skriftligt grundlaget for anbefalingen, herunder de eventuelle uopfyldte kriterier for berettigelse i tilfælde af manglende berettigelse.

b) Formandens anbefaling afslører ingen oplysninger om deltagernes syns- eller standpunkter som udtrykt inden for rammerne af processen i artikel 42-51 i dette tillæg, og

c) Deltagerne skal acceptere formandens anbefaling.

51. Har deltagerne eller formanden i forbindelse med et forslag, der indgives i henhold til artikel 42 i dette tillæg, fastslået, at en stat ikke er berettiget til at blive føjet til Cape Town-listen, kan en deltager eller ikke-deltager indgive et andet forslag med anmodning om, at deltagerne tager statens berettigelse op til fornyet overvejelse. Den deltager eller ikke-deltager, der indgiver forslaget, behandler de forhold, der begrunder den oprindelige afgørelse om manglende berettigelse. Den deltager eller ikke-deltager, der indgiver forslaget, skal ligeledes rekvirere og indgive et ajourført spørgeskema om Cape Town-konventionen. Dette nye forslag behandles i henhold til processen beskrevet i artikel 46-52 i dette tillæg.

52. I tilfælde af ændring af listen over kvalificerede lande i henhold til procedurerne i artikel 50 i dette tillæg fremsender sekretariatet en OLIS-meddelelse med den ajourførte Cape Town-liste inden for fem arbejdsdage efter ændringen. Den ajourførte Cape Town-liste træder i kraft på dagen for offentliggørelsen af meddelelsen.

53. Tilføjelse, fjernelse eller genindsættelse af en stat på Cape Town-listen efter en udbetaling vedrørende et fly påvirker ikke de MPR, der er beregnet for dette fly.

54. Inden for rammerne af processen anført i artikel 42-52 i dette tillæg, afslører deltagerne ingen oplysninger om de syns- eller standpunkter, der udtrykkes.

55. Deltagerne skal overvåge implementeringen af artikel 42-54 i dette tillæg og gennemgå den i første halvdel af 2012, herefter årligt eller efter anmodning fra en deltager.

56. Følgende justeringer af de relevante minimumspræmiesatser kan anvendes for nye og brugte fly:

a) Et nedslag på fem basispoint (årlige spreads) eller 0,29 % (upfront) kan anvendes på den relevante minimumspræmiesats for offentligt støttede transaktioner i form af betinget forsikringsdækning.

b) Minimumspræmiesatserne anvendes på den dækkede hovedstol.

III.   TRANSAKTIONER, DER IKKE ER AF ASSET-BACKED TYPEN

57. Uanset bestemmelserne i artikel 19, litra a), i dette tillæg, kan deltagerne yde offentligt støttede eksportkreditter til transaktioner, der ikke er af asset-backed typen, for så vidt en af følgende betingelser er opfyldt:

a) I tilfælde af ikke-statslige transaktioner:

1) Maksimumsværdien af den eksportkontrakt, der modtager offentlig støtte, er 15 mio. USD.

2) Den maksimale løbetid er ti år.

3) Ingen tredjepart har sikkerhed i de aktiver, der finansieres.

4) Der opkræves en ekstrapræmie på mindst 30 % af minimumspræmiesatserne fastsat i overensstemmelse med underpunkt I ovenfor.

b) For transaktioner med statslige købere eller transaktioner sikret af en uigenkaldelig, ubetinget statsgaranti lægges der, i overensstemmelse med tabel 6 nedenfor, en minimal ekstrapræmie til minimumspræmiesatserne fastsat i underpunkt I ovenfor.



Tabel 6

Risikokategori

Ekstrapræmie (%)

1

0

2

0

3

0

4

10

5

15

6

15

7

25

8

25

58. Bestemmelserne i artikel 37-53 i dette tillæg gælder ikke for offentligt støttede eksportkreditter tildelt i henhold til artikel 57 i dette tillæg.

PUNKT 3

Minimumspræmiesatser for andre varer og tjenesteydelser end brugte fly omfattet af del 3 i denne sektoraftale

59. Ved ydelse af offentlig støtte for alle andre varer og tjenesteydelser end brugte fly omfattet af del 3 i denne sektoraftale er minimumspræmiesatserne som følger:

a) I tilfælde af transaktioner af asset-backed typen svarer minimumspræmiesatserne til de gældende minimumsspreads fastsat i overensstemmelse med underpunkt I ovenfor og — i tilfælde af »pure cover« — omregnet til forudgående gebyrer ved anvendelse af omregningsmodellen og den relevante løbetid.

b) I tilfælde af transaktioner, der ikke er af asset-backed typen, svarer minimumspræmiesatserne til de gældende minimumsspreads fastsat i overensstemmelse med underpunkt I ovenfor, tilføjet en ekstrapræmie på 30 % og — i tilfælde af »pure cover« — omregnet til forudgående gebyrer ved anvendelse af omregningsmodellen og den relevante løbetid.

60. Bestemmelserne i artikel 37-53 i dette tillæg gælder for offentlig støtte til reservemotorer med sikkerhed af asset-backed typen, der er omfattet af artikel 20, litra a) og c), i denne sektoraftale, og støtte i henhold til artikel 21, litra a), nr. 1), første led, i denne sektoraftale.

61. Bestemmelserne i artikel 56 i dette tillæg gælder også for offentlig støtte til alle andre varer og tjenesteydelser end brugte fly, der er omfattet af del 3 i denne sektoraftale.




BILAG 1

KVALIFICERENDE ERKLÆRINGER

1. I punkt 2 i tillæg II forstås ved »kvalificerende erklæringer« og alle andre henvisninger dertil i denne sektoraftale, at en kontraherende part i Cape Town-konventionen (den kontraherende part):

a) har afgivet erklæringerne i artikel 2 i dette bilag og

b) ikke har afgivet erklæringerne i artikel 3 i dette bilag.

2. De erklæringer, der henvises til i artikel 1, litra a), i dette bilag, vedrører:

a) insolvens: Den statslige part erklærer, at den vil anvende hele alternativ A i artikel XI i flymaterielprotokollen på alle typer af insolvensprocedurer, og at karenstiden i betydningen af artikel XI, stk. 3, i alternativet ikke overstiger 60 dage

b) afregistrering: Den statslige part erklærer, at denne vil anvende artikel XIII i flymaterielprotokollen

c) lovvalg: Den statslige part erklærer, at denne vil anvende artikel VIII i flymaterielprotokollen

og mindst en af nedenstående (skønt der opfordres til at anvende begge):

d) metode til at iværksætte foranstaltninger: Den statslige part erklærer i henhold til konventionens artikel 54, stk. 2, at enhver foranstaltning, der står til kreditors rådighed i medfør af en bestemmelse i konventionen, og hvis iværksættelse ikke i henhold til disse bestemmelser er betinget af, at der skal rettes anmodning herom til en domstol, kan udøves med en domstols samtykke (indsættelse af »uden retssag og« skal anbefales (men kræves ikke) før vendingen »med en domstols samtykke«)

e) rettidige foranstaltninger: Den statslige part erklærer, at denne vil anvende artikel X i flymaterielprotokollen i dens helhed (skønt dens klausul 5, der anbefales, ikke er krævet), og at antallet af arbejdsdage, der skal anvendes med henblik på den tidsfrist, der er fastlagt i artikel X, stk. 2, i flymaterielprotokollen, i forbindelse med:

1) De foranstaltninger, der er specificeret i artikel 13, stk. 1, litra a), b) og c), i konventionen (sikring af flymateriel og dets værdi, besiddelse, rådighed eller opbevaring af flymateriel samt beslaglæggelse af flymateriel) højst skal være en periode svarende til ti kalenderdage, og

2) foranstaltningerne angivet i artikel 13, stk. 1, litra d) og e), i konventionen (leje eller forvaltning af flymateriel og indtægterne heraf samt salg og anvendelse af indtægterne fra flymateriel) højst skal være en periode svarende til 30 kalenderdage.

3. De erklæringer, der henvises til i artikel 1, litra b), i dette bilag, vedrører:

a) foreløbige retsmidler inden afgørelse: Den statslige part har ikke afgivet erklæring i henhold til artikel 55 i konventionen, der fravælger artikel 13 eller artikel 43 i konventionen, dog forudsat, at såfremt den statslige part har afgivet de erklæringer, der angives i artikel 2, litra d), i dette bilag, forhindrer afgivelse af erklæringen i artikel 55 i konventionen ikke anvendelsen af nedslag som angivet i Cape Town-konventionen

b) Romkonventionen: Den statslige part har ikke afgivet en erklæring i henhold til artikel XXXII i flymaterielprotokollen, der fravælger artikel XXIV i flymaterielprotokollen og

c) foranstaltning om leasing: Den statslige part har ikke afgivet en erklæring i henhold til artikel 54, stk. 1, i konventionen, der forhindrer foranstaltninger om leasing.

4. Vedrørende artikel XI i flymaterielprotokollen skønnes den kvalificerende erklæring angivet i artikel 2, litra a), i dette bilag, for medlemsstaterne i Den Europæiske Union, at være afgivet af en medlemsstat med henblik derpå, såfremt den nationale lovgivning i nævnte medlemsstat blev ændret for at afspejle vilkårene i alternativ A, artikel XI i flymaterielprotokollen (med en ventetid på højst 60 kalenderdage). Med henblik på de kvalificerende erklæringer angivet i artikel 2, litra c) og e), i dette bilag, anses disse for at være tilfredsstillende for denne sektoraftales formål, såfremt lovgivningen i Den Europæiske Union eller de relevante medlemsstater grundlæggende svarer til den, der angives i disse artikler i dette bilag. For så vidt angår artikel 2, litra c), i dette bilag, vedtages det, at EU-lovgivningen (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 593/2008 om lovvalgsregler for kontraktlige forpligtelser) grundlæggende svarer til artikel VIII i flymaterielprotokollen.




BILAG 2

SPØRGESKEMA VEDRØRENDE CAPE TOWN-KONVENTIONEN

I.   FORELØBIGE OPLYSNINGER

Angiv følgende oplysninger:

1. navn og fuldstændig adresse på det advokatfirma, der udfylder spørgeskemaet

2. advokatfirmaets relevante erfaring, herunder f.eks. erfaring i lovgivningsmæssige og konstitutionelle processer i forbindelse med implementeringen af internationale traktater i den pågældende stat samt specifik erfaring med spørgsmål om Cape Town-konventionen, herunder erfaring med rådgivning til en regering angående implementering og håndhævelse af Cape Town-konventionen eller til den private sektor eller håndhævelse af kreditors rettigheder i den stat, der foreslås tilføjet til Cape Town-listen

3. hvorvidt advokatfirmaet er eller agter at blive involveret i transaktioner, der kan opnå reduktion af minimumspræmiesatserne, såfremt den foreslåede stat tilføjes til Cape Town-listen ( 23 )

4. datoen for udfyldelsen af spørgeskemaet.

II.   SPØRGSMÅL

1.    Kvalificerende erklæringer

1.1. Har staten ( 24 ) afgivet hver af de kvalificerende erklæringer i overensstemmelse med kravene i bilag 1 til tillæg II i sektoraftalen om eksportkreditter til civile fly (»SAF«) (hver kaldet en »kvalificerende erklæring«)? Navnlig bør det angives, for så vidt angår erklæringerne vedrørende »metode til at iværksætte foranstaltninger« (artikel 2, litra d)) og »rettidige foranstaltninger« (artikel 2, litra e)), hvorvidt den ene eller begge disse er blevet afgivet.

1.2. Beskriv venligst, hvorledes de afgivne erklæringer adskiller sig, hvis dette er tilfældet, fra de krav, der henvises til i spørgsmål 1.1.

1.3. Bekræft venligst, at staten ikke har afgivet nogen af de erklæringer, der er angivet i artikel 3, bilag 1, til tillæg II til SAF.

2.    Ratifikation

2.1. Har staten ratificeret, accepteret, godkendt eller fået adgang til Cape Town-konventionen og flymaterielprotokollen (»konventionen«)? Angiv venligst datoen for ratifikation/tiltrædelse og beskriv kort statens ratifikations- eller tiltrædelsesproces i forbindelse med konventionen.

2.2. Har konventionen og de afgivne kvalificerende erklæringer retskraft på hele statens territorium uden yderligere retsakt, gennemførelseslovgivning eller vedtagelse af andre yderligere love eller bestemmelser?

2.3. Hvis ja, beskriv venligst i korte træk den proces, der giver konventionen og de kvalificerende erklæringer retskraft.

3.    Virkning af national og lokal lov

3.1. Beskriv og angiv, hvis relevant, den/de gennemførelseslove og -bestemmelser i forbindelse med konventionen og de enkelte kvalificerende erklæringer afgivet af staten.

3.2. Kan konventionen og de afgivne kvalificerende erklæringer, som omsat til national lov ( 25 ) (»konvention og kvalificerende erklæringer«), tilsidesætte eller prioriteres over en modstridende national lov, bestemmelse, retsafgørelse, retspraksis eller reguleringspraksis? Hvis ja, beskriv venligst den proces, hvorved dette forekommer ( 26 ), og hvis nej, forelæg venligst detaljerede oplysninger.

3.3. Findes der mangler i implementeringen af konventionen og de kvalificerende erklæringer? Redegør herfor ( 27 ).

4.    Retlige og administrative beslutninger

4.1. Beskriv venligst ethvert anliggende, herunder retslig, reguleringsmæssig eller administrativ praksis, der kunne forventes at medføre, at domstole, myndigheder og administrative organer undlader at give konventionen og de kvalificerende erklæringer fuld effekt ( 28 ) ( 29 ).

4.2. Har De kendskab til, at en kreditor under konventionen har taget retslige eller administrative tiltag til håndhævelse? Hvis ja, beskriv venligst tiltaget og angiv, hvorvidt udfaldet var positivt.

4.3. Har De kendskab til, at domstolene i den pågældende stat siden ratifikationen/implementeringen i nogen instans har afslået at håndhæve låneforpligtelser for en debitor/garant i staten i strid med konventionen og de kvalificerende erklæringer?

4.4. Har De kendskab til andre forhold, der kan have indvirkning på, hvorvidt domstole og administrative organer kan forventes at handle i overensstemmelse med konventionen og de kvalificerende erklæringer? Hvis ja, gør venligst rede for dem.




Tillæg III

Minimumsrentesatser

Ydelsen af offentlig finansieringsstøtte må hverken helt eller delvis udligne eller godtgøre den relevante præmiesats, der i henhold til tillæg II skal opkræves som følge af risikoen for, at lånet ikke bliver tilbagebetalt.

1.   MINIMUMSSATS FOR VARIABEL RENTE

a) Minimumssatsen for variabel rente er, i påkommende tilfælde, EURIBOR, Bank Bill Swap Rate, dvs. BBSY, London Inter-Bank Offered Rate, dvs. LIBOR, som beregnet af British Bankers' Association (BBA) med den valuta og løbetid, der svarer til rentebetalingens hyppighed for offentligt støttet eksportkredit, eller Canadian Dealer Offered Rate (CDOR). Dertil lægges benchmark for margen, udregnet i henhold til artikel 8 i dette tillæg.

b) Opstillingsmekanismen for den variable rentesats varierer i henhold til den valgte afdragsprofil, som følger:

1) Når hovedstol og renter tilbagebetales sammen i lige store afdrag, anvendes den relevante EURIBOR/BBSY/LIBOR/CDOR, der var gældende to forretningsdage før datoen for trækningen af lånet, i henhold til den relevante valuta og betalingshyppighed, til at udregne hele betalingsplanen, på samme måde som en fast sats. Derefter fastsættes betalingsplanen for hovedstolen samt den første rentebetaling. Anden rentebetaling og de efterfølgende beregnes ud fra den relevante EURIBOR/BBSY/LIBOR/CDOR, der var gældende to forretningsdage før den foregående betalingsdato, på grundlag af den udestående saldo af hovedstolen, der oprindeligt blev fastsat.

2) Når hovedstolen tilbagebetales i lige store afdrag, anvendes den relevante EURIBOR/BBSY/LIBOR/CDOR i henhold til den relevante valuta og betalingshyppighed, der var gældende to forretningsdage før datoen for trækningen af lånet og forud for hver betalingsdato, til at udregne den følgende rentebetaling på grundlag af den udestående saldo af hovedstolen.

c) Ydes der offentlig finansieringsstøtte til lån med variabel rente, har køber/låntager mulighed for at skifte fra variabel til fast rente, forudsat at følgende betingelser er opfyldt:

1) Der er udelukkende mulighed for at skifte til swap-satsen.

2) Muligheden for at skifte kan kun udøves én gang, efter anmodning, og sekretariatet skal underrettes derom med henvisning til det rapporteringsskema, det modtog oprindeligt, i henhold til artikel 24 i denne aftale.

2.   FAST MINIMUMSRENTESATS

Den faste minimumsrentesats er enten:

a) swap-satsen for den relevante valuta af den offentligt støttede eksportkredit med en løbetid svarende til den interpolerede sats for de to nærmeste, tilgængelige årlige perioder til den vægtede gennemsnitlige løbetid for lånet. Rentesatsen fastsættes to forretningsdage forud for hver trækningsdato.

ELLER

b) markedsreferencerentesatsen (CIRR) fastsat i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 3-7 i dette tillæg,

hvortil lægges, i begge tilfælde, benchmark for margen, udregnet i henhold til artikel 8, litra f), i dette tillæg.

3.   BEREGNING AF CIRR

a) En CIRR fastsættes for hver af de støtteberettigede valutaer angivet i artikel 9 i denne sektoraftale og udregnes ved at lægge en fast margen på 120 basispoint til et af følgende tre afkast (basissatser):

1) afkastet af femårige statsobligationer med en løbetid på højst ni år

2) afkastet af syvårige statsobligationer på over ni år og højst 12 år eller

3) afkastet af niårige statsobligationer på over 12 år og højst 15 år.

b) CIRR udregnes ved anvendelse af månedlige data fra den foregående måned og indberettes til sekretariatet senest fem dage efter udgangen af hver måned. Sekretariatet underretter derefter omgående alle deltagere om de gældende satser og formidler dem til offentligheden. CIRR træder i kraft den 15. dag i hver måned.

c) En deltager eller en ikke-deltager kan anmode om, at der beregnes en CIRR for en ikke-deltagers valuta. I samråd med den pågældende ikke-deltager kan en deltager eller sekretariatet på den pågældende ikke-deltagers vegne fremsætte forslag til beregning af CIRR i den pågældende valuta efter procedurerne i artikel 28-33 i denne sektoraftale om fastlæggelse af en fælles holdning.

4.   GYLDIGHEDSPERIODE FOR CIRR

a) Opretholdelse af CIRR: Den CIRR, der finder anvendelse på en transaktion opretholdes ikke længere end seks måneder at regne fra dens udvælgelse (datoen for eksportkontrakten eller enhver efterfølgende anvendelsesdato) og frem til datoen for kreditaftalen. Hvis kreditaftalen ikke er underskrevet inden for denne periode, og CIRR justeres for yderligere seks måneder, fastlægges den nye CIRR til den sats, der var gældende på datoen for justeringen.

b) Efter datoen for kreditaftalen anvendes CIRR på trækningsperioder, der ikke overstiger seks måneder. Efter den første seksmåneders trækningsperiode justeres CIRR for de næste seks måneder. Den nye CIRR er den, der var gældende på den første dag af den nye seksmånedersperiode, og kan ikke være lavere end den oprindeligt udvalgte CIRR (proceduren gentages for hver af de efterfølgende seksmåneders trækningsperioder).

5.   ANVENDELSE AF MINIMUMSRENTESATSER

Ifølge bestemmelserne i kreditaftalen gives låntageren ikke mulighed for at skifte mellem statsstøttet finansiering med variabel rente og finansiering med forudvalgt CIRR og heller ikke mulighed for at skifte mellem en forudvalgt CIRR og den kortfristede markedsrente fastlagt på en hvilken som helst rentebetalingsdag i hele lånets løbetid.

6.   TIDLIG TILBAGEBETALING AF FASTFORRENTEDE LÅN

I tilfælde af frivillig tidlig tilbagebetaling af et fastforrentet lån, jf. artikel 2 i dette tillæg, eller en del deraf, eller såfremt den i kreditaftalen anvendte CIRR ændres til variabel rentesats eller swap-rentesats, yder låntageren den statslige institution, der har ydet den offentlige finansieringsstøtte, erstatning for alle omkostninger og tab, der påløber som følge af den pågældende tidlige tilbagebetaling, herunder omkostningerne for den statslige institution ved at finde ny anvendelse til den del af den kontante tilførsel til fast rentesats, der afbrydes af den tidlige tilbagebetaling.

7.   OMGÅENDE ÆNDRINGER I RENTESATSERNE

Gør markedsudviklingen det påkrævet at anmelde en ændring af CIRR i løbet af en måned, iværksættes den ændrede sats ti arbejdsdage efter, at sekretariatet har modtaget underretning om denne ændring.

8.    BENCHMARK FOR MARGEN

a) Der beregnes månedligt et benchmark for margen ud fra tremåneders-LIBOR (tremåneders-LIBOR-benchmark for margen) i henhold til litra b) ved anvendelse af data meddelt sekretariatet i henhold til litra c), som finder anvendelse den 15. i hver måned. Efter beregningen af benchmarket for margen underretter sekretariatet deltagerne derom og gør det offentligt tilgængeligt.

b) Tremåneders-LIBOR-benchmarket for margen er en sats svarende til gennemsnittet af de nederste 50 % af margenerne over: i) tremåneders-LIBOR-renten for transaktioner med variabel rente og ii) tremåneders-LIBOR-renten, som interpoleret ved at »swappe« den fastforrentede udstedelse med en ækvivalent med variabel rente, for transaktioner med fast rente eller udstedelser på kapitalmarkedet. I begge tilfælde skal de margener, der indgår i de månedlige benchmarkrapporter, som de relevante deltagere forelægger, stamme fra de tre fulde kalendermåneder, der går forud for ikrafttrædelsesdatoen, jf. litra a) ovenfor. Transaktioner/udstedelser, der anvendes i beregningen af benchmarket for margen, skal opfylde følgende betingelser:

1) 100 % ubetingede garantitransaktioner angivet i USD og

2) offentlig støtte ydet i forbindelse med fly vurderet til 35 mio. USD eller derover (eller tilsvarende i en anden støtteberettiget valuta).

c) Deltagere skal indberette en margen, når den bliver kendt, og denne margen forbliver i deltagerens benchmark for margen-rapport i tre fulde kalendermåneder. I tilfælde af individuelle transaktioner med flere prisfastsættelseshændelser skal man ikke forsøge at matche efterfølgende prisfastsættelseshændelser med ex post-underretninger.

d) Deltagere underretter om transaktioner på den dato, hvor den langfristede margen realiseres. For så vidt angår aftaler med bankmandat (herunder PEFCO), er den dato, hvor margenen realiseres, den tidligste af følgende: i) deltagerens udstedelse af et endeligt tilsagn, ii) fastsættelse af margen efter tilsagnet, iii) udnyttelsen af lånet og iv) fastsættelse af den langfristede margen efter udnyttelsen. Såfremt der forekommer flere udnyttelser under samme bankmandat til samme margen, foretages der kun underretning for det første fly. For lån, der finansieres ved udstedelse på kapitalmarkedet, er den dato, hvor margenen realiseres, den dato, hvor den lange rente fastsættes, hvilket typisk er obligationsudstedelsesdatoen. Såfremt der forekommer flere udnyttelser under samme obligation til samme margen, foretages der kun underretning for det første fly.

e) Tremåneders-LIBOR-benchmarket for margen finder anvendelse på en transaktion med variabel rente og fastsættes ved det endelige tilsagn.

f) For så vidt angår en transaktion med fast rente, fastsættes det benchmark for margen, som finder anvendelse på transaktionen, ved at »swappe« tremåneders-LIBOR-benchmarket for margen med et ækvivalent spread over den relevante faste rente, som fastlagt i artikel 2 i dette tillæg, på datoen for det endelige tilsagn, fra den dato.

g) Deltagerne overvåger benchmarket for margen og reviderer benchmark for margen-mekanismen på anmodning fra enhver deltager.




Tillæg IV

Rapporteringsskema

a)    Grundlæggende oplysninger

1. Meddelende land.

2. Meddelelsesdato.

3. Navn på underrettende myndighed/organ.

4. Identifikationsnummer.

b)    Oplysninger om køber/låntager/garant

5. Købers navn og land.

6. Låntagers navn og land.

7. Garantens navn og land.

8. Købers/låntagers/garants status, dvs. statslig, privat bank, anden privat enhed.

9. Købers/låntagers/garants risikoklassificering.

c)    Finansielle vilkår og betingelser

10. I hvilken form ydes der offentlig støtte, f.eks. »pure cover«, offentlig finansieringsstøtte?

11. Hvis der ydes offentlig støtte, er det så i form af direkte kredit/refinansiering/rentestøtte?

12. Beskrivelse af den transaktion, der støttes, herunder producent, flymodel og -nummer, angivelse af hvorvidt transaktionen hører under de overgangsordninger, der er fastlagt i artikel 39, litra a) eller b), i denne aftale.

13. Dato for den endelige forpligtelse.

14. Kredittens valuta.

15. Kreditbeløb i henhold til følgende skala i mio. USD:



Kategori

Kreditbeløb

I

0-200

II

200-400

III

400-600

IV

600-900

V

900-1 200

VI

1 200 -1 500

VII

1 500 -2 000  (*1)

(*1)   Angiv beløbet i multipla af 300 mio. USD over 2 000 mio. USD.

16. Procentdel af offentlig støtte.

17. Løbetid.

18. Afdragsprofil og -hyppighed — herunder, i påkommende tilfælde, vægtet gennemsnitlig løbetid.

19. Længden af tidsrummet mellem kredittens begyndelsestidspunkt og betaling af første afdrag på hovedstol.

20. Rentesatser:

 anvendt minimumsrentesats

 anvendt benchmark for margen.

21. Samlet præmie opkrævet i form af:

 gebyrer betalt på forhånd (procentdel af kreditbeløbet) eller

 spreads (basispoint pr. år over den anvendte rentesats)

 i påkommende tilfælde angives separat ekstrapræmien på 15 %, anvendt i overensstemmelse med tillæg II, artikel 20, litra b).

22. I tilfælde af direkte kredit/finansiering, gebyrer opkrævet i form af:

 gebyr for arrangement/udformning

 tilsagnsgebyr/gebyr for opretholdelse af præmie

 administrationsgebyr.

23. Periode, hvor præmien opretholdes.

24. I tilfælde af »pure cover«, gebyr for opretholdelse af præmie.

25. Vilkår for udformningen af transaktionen: anvendte risikobegrænsende faktorer/ekstrapræmie.

26. I påkommende tilfælde angivelse af indvirkningen af Cape Town-konventionen på den anvendte præmiesats.




Tillæg V

Liste over definitioner

Samlet omkostningslighed : situation, hvor nettonutidsværdi af præmiesatser, omkostninger ved rentesats og gebyrer opkrævet for direkte kredit som en procentdel af det direkte kreditbeløb svarer til nettonutidsværdien af præmiesatser, omkostninger ved rentesats og gebyrer opkrævet for »pure cover« som en procentdel af kreditbeløbet under »pure cover«

Asset-Backed : en transaktion, der opfylder betingelserne i artikel 19, litra a), i tillæg II.

Køber/låntager : omfatter (men er ikke begrænset til) kommercielle enheder såsom luftfartsselskaber og bortforpagtere såvel som statslige enheder (eller, såfremt der er tale om en anden enhed, den primære kilde for tilbagebetalingen af transaktionen)

Udstyr indkøbt af køber : udstyr indkøbt af køberen, og som indbygges i flyet under fremstillings-/istandsættelsesprocessen, ved eller forud for levering, som angivet i salgsbrevet fra producenten

Cape Town-konventionen : henviser til Cape Town-konventionen om internationale sikkerhedsrettigheder i mobilt udstyr og protokollen til nævnte konvention om specifikke forhold for flymateriel.

Forpligtelse : enhver erklæring — uanset form — hvorved beredvilligheden til eller hensigten om at yde offentlig støtte meddeles modtagerlandet, køberen, låntageren, eksportøren eller den finansielle institution, herunder — uden begrænsninger — dokumenter om berettigelse og markedsføring

Fælles holdning : en aftale mellem deltagerne om for en given transaktion eller under særlige omstændigheder at fastlægge bestemte finansielle vilkår og betingelser for ydelse af offentlig støtte. En sådan fælles holdning tilsidesætter kun reglerne i denne sektoraftale, for så vidt angår den transaktion eller de forhold, der er angivet i den fælles holdning.

Betinget forsikringsdækning : offentlig støtte som, i tilfælde af misligholdelse af betaling for fastsatte risici, yder godtgørelse til modtager efter fastsat ventetid, i løbet af hvilken deltageren ikke har ret til at modtage betaling fra deltageren. Betalinger i forbindelse med betinget forsikringsdækning afhænger af gyldigheden af og undtagelserne i den underliggende dokumentation samt den underliggende transaktion.

Ombygning : en væsentlig ændring i et flys konstruktionstype ved ombygning til en anden flytype (herunder ombygning af et passagerfly til et tankfly, et fragtfly, et eftersøgnings- og redningsfly, et overvågningsfly eller et forretningsfly), underlagt certificering fra den ansvarlige civile luftfartsmyndighed

Klassificering af landerisiko : den gældende klassificering af landerisiko for deltagerne i arrangementet om offentligt støttede eksportkreditter som offentliggjort på OECD's websted.

Kreditvurderingsbureau : et af de internationalt anerkendte vurderingsbureauer eller ethvert andet vurderingsbureau, som deltagerne kan acceptere

Motorsæt : et sæt af dele, der indbygges med henblik på at forbedre pålidelighed, varighed og/eller ydeevne i flyvetiden ved indførelse af teknologi

Eksportkredit : en forsikring, garanti eller et finansieringsarrangement, der gør en udenlandsk køber af eksporterede varer og/eller tjenester i stand til at udsætte betaling for en periode. En eksportkredit kan tage form af en leverandørkredit, der bevilliges af eksportøren, eller af en køberkredit, hvor eksportørens bank eller anden finansielle institution yder lån til køberen (eller dennes bank).

Endelig forpligtelse : der er tale om en endelig forpligtelse, når deltageren forpligter sig til præcise og fuldstændige finansielle vilkår og betingelser, enten via en gensidig aftale eller ved en ensidig handling.

Fast kontrakt : en aftale mellem producenten og den person, der modtager flyet eller motorerne som køber eller, i forbindelse med et sale-leaseback-arrangement, som forpagter i en leasing med en løbetid på mindst fem år. Aftalen omfatter en bindende forpligtelse (med undtagelse af dem, der vedrører ikke-anvendte optioner), hvor manglende opfyldelse indebærer retligt ansvar.

Interesseret deltager : en deltager, som i) yder offentlig støtte til flyets skrog eller flymotorer, der er fremstillet helt eller delvist på dennes territorium, ii) har en eksisterende, væsentlig markedsinteresse eller erfaring med den pågældende køber/låntager, eller iii) er blevet anmodet af en producent/eksportør om at yde offentlig støtte til den pågældende køber/låntager.

Rentestøtte : kan ske i form af et arrangement mellem en regering eller en institution på den ene side, der agerer for eller på vegne af en regering, og banker eller andre finansielle institutioner på den anden side, der muliggør ydelse af eksportfinansiering til fast rentesats på eller over den relevante faste minimumsrentesats.

Større ændringer/istandsættelse : aktiviteter med henblik på ændring eller forbedring af et passager- eller fragtfly.

Nettopris : prisen for et element faktureret af producenten eller leverandøren, efter at der er taget højde for alle prisnedslag og andre kontantkreditter, fratrukket alle andre kreditter eller lettelser af enhver art, relateret eller rimeligvis knyttet dertil, som angivet i en bindende udtalelse fra hver af fly- og motorproducenterne — motorproducentens udtalelse er kun krævet, når den er relevant i henhold til indkøbsaftalens form — eller eventuelle tjenesteydere, understøttet af dokumentation som krævet af yderen af den offentlige støtte med henblik på bekræftelse af nettoprisen. Alle importafgifter og -skatter (f.eks. moms) er ikke inkluderet i nettoprisen.

Nye fly : jf. artikel 8, litra a), i denne sektoraftale.

Ikke asset-backed : en transaktion, der ikke opfylder betingelserne i artikel 19, litra a), i tillæg II

Ikke-statslig transaktion : en transaktion, der ikke svarer til beskrivelsen i artikel 57, litra b), i tillæg II.

Periode, hvor præmien opretholdes : i henhold til artikel 37, litra b), i tillæg II: perioden, i løbet af hvilken den præmiesats og tilknyttede obligatoriske risikobegrænsende faktorer, der tilbydes for en transaktion, opretholdes. Den må ikke overstige 18 måneder at regne fra den dato, hvor den er blevet fastlagt, indtil den endelige udbetaling.

Omregningsmodellen for præmiesatser : model vedtaget af og stillet til rådighed for deltagerne, til anvendelse i forbindelse med denne sektoraftale for at omregne forudgående præmiegebyrer til spreads og vice versa, hvor rentesatsen og kalkulationsrentesatsen er på 4,6 %. Denne sats tages jævnligt op til revision af deltagerne.

Forudgående underretning : underretning indgivet mindst ti kalenderdage forud for indgåelsen af en forpligtelse, med anvendelse af rapporteringsskemaet i tillæg IV.

»Pure Cover« : offentlig støtte, som ydes af eller på vegne af en regering udelukkende via eksportkreditgaranti eller -forsikring, dvs. uden offentlig finansieringsstøtte.

Løbetid : den periode, der begynder på kredittens begyndelsestidspunkt og slutter på den kontraktlige dato for den endelige tilbagebetaling af hovedstolen.

Statslig transaktion : en transaktion, der svarer til beskrivelsen i artikel 57, litra b), i tillæg II

Kredittens begyndelsestidspunkt : for salg af fly, herunder helikoptere, reservemotorer og -dele, senest den faktiske dato, på hvilken køberen tager varerne i fysisk besiddelse, eller den vægtede gennemsnitlige dato, på hvilken køberen tager varerne i fysisk besiddelse. For tjenesteydelser er kredittens seneste begyndelsestidspunkt datoen for fremlæggelsen af fakturaerne for kunden eller kundens accept af tjenesteydelserne;

Swap-sats : fast sats svarende til den halvårlige sats for swap af gæld med variabel rente til gæld med fast rente (udbydersiden), offentliggjort af en uafhængig leverandør af markedsindeks, f.eks. Telerate, Bloomberg, Reuters eller tilsvarende, kl. 11.00 lokal tid i New York to dage forud for datoen for trækningen af lånet

Vægtet gennemsnitlig løbetid : den tid, det tager at afvikle halvdelen af kredittens hovedstol. Den beregnes som den sammenlagte tid (i år) mellem kredittens begyndelsestidspunkt og hver tilbagebetaling af hovedstol i forhold til den del af hovedstolen, der er tilbagebetalt på hvert tilbagebetalingstidspunkt.




BILAG IV

SEKTORAFTALE OM EKSPORTKREDITTER TIL VEDVARENDE ENERGI, MODVIRKNING AF OG TILPASNING TIL KLIMAFORANDRINGER OG VANDPROJEKTER

Formålet med denne sektoraftale er at yde passende finasieringsvilkår og -betingelser for projekter inden for udvalgte sektorer, der bl.a. er identificeret i forbindelse med internationale initiativer som ydende et væsentligt bidrag til modvirkning af klimaforandringer, herunder projekter inden for vedvarende energi, nedbringelse af drivhusgasemissioner og høj energieffektivitet, tilpasning til klimaforandringer samt vand. Deltagerne i denne sektoraftale er enige om, at sektoraftalens finansielle vilkår og betingelser, der supplerer arrangementet, bør implementeres på en måde, der er i overensstemmelse med arrangementets formål.

KAPITEL I

SEKTORAFTALENS ANVENDELSESOMRÅDE

1.   ANVENDELSESOMRÅDE FOR PROJEKTER I STØTTEBERETTIGEDE SEKTORER FOR VEDVARENDE ENERGI I TILLÆG I

a) Denne sektoraftale fastsætter de finansielle vilkår og betingelser, der gælder for offentligt støttede eksportkreditter i forbindelse med kontrakter i de støtteberettigede sektorer angivet i tillæg I til denne sektoraftale for:

1) eksport af komplette vedvarende energianlæg eller dele deraf, omfattende alle dele, udstyr, materialer og tjenesteydelser (herunder uddannelse af personale), der direkte er påkrævet til opførelse og ibrugtagning af sådanne anlæg

2) modernisering af eksisterende vedvarende energianlæg i tilfælde, hvor anlæggets økonomiske levetid sandsynligvis vil blive forlænget med mindst den løbetid, der skal tildeles. Hvis dette kriterium ikke er opfyldt, gælder arrangementets vilkår.

b) Denne sektoraftale gælder ikke for poster beliggende uden for kraftværksområdets grænser, og for hvilke køber sædvanligvis er ansvarlig, navnlig vandforsyning, der ikke er direkte forbundet med energianlægget, omkostninger i forbindelse med byggemodning, veje, boliger til byggemandskab, elforsyning og transformatorstation samt omkostninger i købers hjemland i forbindelse med officielle godkendelsesprocedurer (f.eks. godkendelser af byggegrunde, byggetilladelse), dog med følgende undtagelser:

1) I tilfælde, hvor køberen af transformatorstationen er den samme som køberen af kraftværket, og kontrakten er indgået vedrørende den oprindelige transformatorstation til det pågældende kraftværk, bør vilkårene og betingelserne for den oprindelige transformatorstation dog ikke være mere fordelagtige end betingelserne for kernekraftværket. og

2) Vilkårene og betingelserne for understationer, transformere og transmissionsledninger med en spænding på mindst 60 kV, beliggende uden for kraftværksområdets grænser, må ikke være mere gunstige end betingelserne for det vedvarende energianlæg.

2.   ANVENDELSESOMRÅDE FOR PROJEKTER I STØTTEBERETTIGEDE SEKTORER FOR MODVIRKNING AF KLIMAFORANDRINGER I TILLÆG II

a) Denne sektoraftale fastsætter de finansielle vilkår og betingelser, der gælder for offentligt støttede eksportkreditter i forbindelse med kontrakter i en sektor angivet i tillæg II til denne sektoraftale. Listen over sektorer og, i påkommende tilfælde, de tilsvarende teknologineutrale præstationskriterier, der anvendes til at bestemme valgbarheden for et projekt, kan med tiden ændres i overensstemmelse med revisionsbestemmelserne anført i artikel 12 af denne sektoraftale.

b) Sådanne kontrakter vedrører eksport af komplette projekter eller dele deraf, omfattende alle dele, udstyr, materialer og tjenesteydelser (herunder uddannelse af personale), der direkte er påkrævet til opførelse og igangsættelse af et bestemt projekt, forudsat:

1) at projektet medfører lave eller nul CO2-emissioner og/eller høj energieffektivitet,

2) at projektet udformes til som minimum at opfylde præstationskriterierne i tillæg II, og

3) at vilkårene og betingelserne kun udvides til at modvirke de specifikke finansielle ulemper, et projekt måtte møde, og baseres på de individuelle finansielle behov og specifikke markedsvilkår for hvert enkelt projekt.

3.   ANVENDELSESOMRÅDE FOR STØTTEBERETTIGEDE TILPASNINGSPROJEKTER I TILLÆG III

a) Denne sektoraftale fastsætter de finansielle vilkår og betingelser, der gælder for offentligt støttede eksportkreditter i forbindelse med kontrakter om projekter, der opfylder kriterierne i tillæg III til denne sektoraftale.

b) Sådanne kontrakter vedrører eksport af komplette projekter eller dele deraf, omfattende alle dele, udstyr, materialer og tjenesteydelser (herunder uddannelse af personale), der direkte er påkrævet til gennemførelse og ibrugtagning af et bestemt projekt, forudsat:

1) at betingelserne i tillæg III er opfyldt,

2) at vilkårene og betingelserne kun udvides til at modvirke de specifikke finansielle ulemper, et projekt måtte møde, og baseres på de individuelle finansielle behov og specifikke markedsvilkår for hvert enkelt projekt.

c) Denne sektoraftale finder anvendelse på modernisering af eksisterende projekter for at inddrage tilpasningsaspekter i tilfælde, hvor projektets økonomiske levetid sandsynligvis vil blive forlænget med mindst den løbetid, der skal tildeles. Hvis dette kriterium ikke opfyldes, gælder arrangementets bestemmelser.

4.   ANVENDELSESOMRÅDE FOR VANDPROJEKTER

Denne sektoraftale fastsætter de finansielle vilkår og betingelser, der gælder for offentligt støttede eksportkreditter, som ydes i forbindelse med kontrakter om komplette projekter eller dele deraf vedrørende vandforsyning til brug af mennesker og spildevandsbehandlingsanlæg:

a) infrastruktur til drikkevandsforsyning til kommuner, herunder husstande og mindre virksomheder, dvs. vandrensning til etablering af et drikkevands- og forsyningsnet (herunder lækageovervågning)

b) anlæg til opsamling og behandling af spildevand, dvs. opsamling og behandling af husholdnings- og industrispildevand og kloakspildevand, herunder processer til genbrug eller genanvendelse af vand og behandling af slam i umiddelbar tilknytning til disse aktiviteter

c) modernisering af sådanne faciliteter i tilfælde, hvor anlæggets økonomiske levetid sandsynligvis vil blive forlænget med mindst den løbetid, der skal tildeles. Hvis dette kriterium ikke er opfyldt, gælder arrangementets bestemmelser.

KAPITEL II

BESTEMMELSER FOR EKSPORTKREDITTER

5.   MAKSIMAL LØBETID

a) For offentligt støttede eksportkreditter i forbindelse med kontrakter i sektorerne angivet i tillæg I samt for vandprojekter som defineret i artikel 4 i denne sektoraftale, er den maksimale løbetid 18 år.

b) For offentligt støttede eksportkreditter, der ydes i forbindelse med kontrakter på mindst 10 mio. SDR i projektklasserne angivet i tillæg II, er den maksimale løbetid som følger:

1) for kontrakter i projektklasse A: 18 år

2) for kontrakter i projektklasse B og C: 15 år

c) For offentligt støttede eksportkreditter, der ydes i forbindelse med kontrakter på under 10 mio. SDR i projektklasserne angivet i tillæg II, er den maksimale løbetid som følger:

1) For lande i kategori I, som defineret i artikel 11 i arrangementet, er den maksimale løbetid på fem år med mulighed for at indgå aftale om en løbetid på op til 8,5 år, når procedurerne for forudgående underretning i artikel 10 i denne sektoraftale følges.

2) For lande i kategori II er den maksimale løbetid på ti år.

3) Uanset nr. 1) og 2) ovenfor er den maksimale løbetid for ikke-nukleare kraftværker i henhold til artikel 13 i arrangementet på 12 år.

d) For offentligt støttede eksportkreditter, der ydes i forbindelse med kontrakter på mindst 10 mio. SDR til projekter, som støttes i overensstemmelse med tillæg III, er den maksimale løbetid på 15 år.

6.   TILBAGEBETALING AF HOVEDSTOL OG BETALING AF RENTER

a) Deltagerne skal anvende en afdragsprofil for hovedstol og renter som angivet i nedenstående nr. 1) eller nr. 2):

1) Hovedstolen tilbagebetales i lige store afdrag.

2) Hovedstol og renter tilbagebetales sammen i lige store afdrag.

b) Hovedstolen tilbagebetales — og renter betales — med højst seks måneders mellemrum, og første rate af hovedstol og renter betales senest seks måneder efter kredittens begyndelsestidspunkt.

c) Undtagelsesvis og i behørigt begrundede tilfælde kan offentlig støtte ydes på andre vilkår end dem, der er fastsat i litra a) og b) ovenfor. Ydelsen af en sådan støtte skal være begrundet i en tidsmæssig ubalance med hensyn til de midler, debitor har til rådighed, og rente- og afdragsprofilen efter en tilbagebetalingsplan med lige store halvårlige afdrag og skal opfylde følgende kriterier:

1) Ingen enkelt tilbagebetaling af hovedstol eller række af hovedstolsbetalinger i en seksmånedersperiode må overstige 25 % af kredittens hovedstol.

2) Hovedstolen tilbagebetales med højst 12 måneders mellemrum. Første afdrag på hovedstolen betales senest 18 måneder efter kredittens begyndelsestidspunkt, og mindst 2 % af kredittens hovedstol skal være tilbagebetalt 18 måneder efter kredittens begyndelsestidspunkt.

3) Renter betales med højst 12 måneders mellemrum, og første rentebetaling finder sted senest seks måneder efter kredittens begyndelsestidspunkt.

4) Den maksimale vægtede gennemsnitlige løbetid må ikke overstige 60 % af den maksimale tilgængelige løbetid.

d) Renter, der forfalder efter kredittens begyndelsestidspunkt, kapitaliseres ikke.

7.   MINIMUMSRENTESATSER

En deltager, der yder offentlig finansieringsstøtte i forbindelse med fastforrentede lån, anvender følgende minimumsrentesatser:



Løbetid

(år)

Standardminimumsrentesatser

Minimumsrentesatser for projekter med lang opførelsesfrist, dvs.:

— nye større projekter inden for vandkraft

— tillæg II, projektklasse A

— tillæg III, tilpasningsprojekter

Statsobligationer

(år)

Margen

(basispoint)

Statsobligationer

(år)

Margen

(basispoint)

< 11

Relevant CIRR i henhold til artikel 20 i arrangementet

11-12

7

100

7

100

13

7

120

8

120

14

8

120

9

120

15

8

120

9

120

16

9

120

10

125

17

9

120

10

130

18

10

120

10

130

8.   STØTTEBERETTIGEDE VALUTAER

De valutaer, hvortil der kan ydes offentlig finansieringsstøtte, er dem, der er fuldt konvertible, og for hvilke der er adgang til data med henblik på beregning af de minimumsrentesatser, der nævnes i artikel 7 i denne sektoraftale og i artikel 20 i arrangementet for løbetid på under 11 år.

9.   LOKALE OMKOSTNINGER

a) For offentligt støttede eksportkreditter, der ydes i forbindelse med kontrakter på mindst 10 mio. SDR, må den offentlige støtte til lokale omkostninger ikke overstige 30 % af eksportkontraktværdien.

b) For offentligt støttede eksportkreditter, der ydes i forbindelse med kontrakter på mindre end 10 mio. SDR:

1) For de sektorer, der er angivet i tillæg I til denne sektoraftale, må den offentlige støtte til lokale omkostninger ikke overstige 45 % af eksportkontraktværdien.

2) For de sektorer, der er angivet i tillæg II, samt for vandprojekter, som er defineret i artikel 4 i denne sektoraftale, må den offentlige støtte til lokale omkostninger ikke overstige 30 % af eksportkontraktværdien.

c) Overstiger den offentlige støtte til lokale omkostninger 15 % af eksportkontraktværdien, skal der ske forudgående underretning herom i henhold til artikel 10 i denne sektoraftale med angivelse af arten af de lokale omkostninger, der gives støtte til.

KAPITEL III

PROCEDURER

10.   FORUDGÅENDE UNDERRETNING

a) En deltager skal give forudgående underretning mindst ti kalenderdage, før denne indgår en forpligtelse, hvis denne agter at yde støtte i henhold til bestemmelserne i denne sektoraftale i henhold til:

1) artikel 48 i arrangementet, hvis støtten er udvidet i henhold til artikel 1, 2 eller 4 i denne sektoraftale

2) artikel 47 i arrangementet, hvis støtten er udvidet i henhold til artikel 3 i denne sektoraftale.

b) For projekter under projektklasserne i tillæg II til denne sektoraftale omfatter sådanne underretninger en omfattende beskrivelse af projektet for at påvise, hvorledes det stemmer overens med støttekriterierne i artikel 2, litra b), i denne sektoraftale.

c) For projekter, der støttes i henhold til tillæg III til denne sektoraftale, omfatter en sådan underretning:

1) en omfattende beskrivelse af projektet for at påvise, hvorledes det stemmer overens med støttekriterierne i artikel 3, litra b), i denne sektoraftale og

2) adgang til resultatet af den uafhængige tredjepartsundersøgelse, der kræves i tillæg III.

d) Agter den underrettende deltager at yde støtte med en løbetid på over 15 år og/eller i overensstemmelse med artikel 6, litra c), i denne sektoraftale, skal denne uanset litra a), nr. 1), ovenfor give forudgående underretning mindst ti kalenderdage, før denne indgår en forpligtelse i henhold til artikel 47 i arrangementet.

e) En deltager underretter alle øvrige deltagere om sin endelige afgørelse efter en drøftelse med henblik på at lette revisionen af erfaringsmaterialet.

KAPITEL IV

OVERVÅGNING OG REVISION

11.   DET FREMTIDIGE ARBEJDE

Deltagerne er enige om at undersøge følgende emner:

a) løbetidsjusterede risikopræmier

b) betingelser vedrørende lav emission/høj energieffektivitet for kraftværker, der anvender fossilt brændstof, herunder definition af CCS-parathed

c) energineutrale bygninger

d) projekter vedrørende brændselsceller.

12.   OVERVÅGNING OG REVISION

a) Sekretariatet aflægger årlig rapport om gennemførelsen af denne sektoraftale.

b) Deltagerne tager jævnligt området for og de øvrige bestemmelser i denne sektoraftale op til revision, senest i slutningen af 2017.

c) Tillæg II til denne sektoraftale tages op til revision med jævne mellemrum, herunder efter anmodning fra en deltager, med henblik på at vurdere, om en projektklasse og/eller -type bør tilføjes eller fjernes, og om nogle tærskelværdier bør ændres i det pågældende bilag. Forslag til nye projektklasser og/eller -typer understøttes af oplysninger om, hvorledes projekter af denne klasse/type bør opfylde kriterierne i artikel 2, litra b), og følger metoden i tillæg IV til denne sektoraftale.

d) Deltagerne tager tillæg III til denne sektoraftale op til revision senest den 30. juni 2018 med henblik på at vurdere de internationale initiativer i forbindelse med tilpasning, markedsbetingelser og erfaringsmateriale udviklet ud fra underretningsprocessen for at fastslå, om definitioner, projektkriterier, vilkår og betingelser bør fortsætte eller ændres.

e) Efter den 31. december 2018 ophører de finansielle vilkår og betingelser vedrørende bilag III med at gælde, medmindre deltagerne indgår anden aftale.




Tillæg I

Sektorer for vedvarende energi

Følgende sektorer inden for vedvarende energi er berettigede til at få adgang til de finansielle vilkår og betingelser, der er fastsat i denne sektoraftale, såfremt deres virkninger behandles i overensstemmelse med OECD's henstilling fra 2012 om fælles strategier for offentligt støttede eksportkreditter og miljømæssig og social forsvarlighed ( 30 ) (som efterfølgende ændret af medlemmerne af OECD's arbejdsgruppe for eksportkreditter og kreditgaranti (ECG) og godkendt af OECD-Rådet):

a) vindenergi ( 31 )

b) geotermisk energi

c) tidevandsenergi, herunder energi produceret ved tidevandsstrømme

d) bølgekraft

e) osmotisk kraft

f) solcelleenergi

g) termisk solenergi

h) termisk havenergi

i) bioenergi: alle energianlæg, som er baseret på bæredygtig deponigas, gas fra rensningsanlæg eller brændstof udledt af biomasse. Ved »biomasse« forstås den biologisk nedbrydelige del af produkter, affald og rester fra landbrug (omfattende både vegetabilske og animalske stoffer) og skovbrug og fra nærtstående industrier samt den biologisk nedbrydelige del af affald fra industri og husholdninger

j) vandkraft

k) energieffektivitet i projekter for vedvarende energi.




Tillæg II

Sektorer for modvirkning af klimaforandringer



PROJEKTKLASSE

DEFINITION

BEGRUNDELSE

ANVENDTE STANDARDER

LØBETID

PROJEKTKLASSE A: OPSAMLING OG LAGRING AF CO2

TYPE 1

Kraftværker, der anvender fossilt brændstof med driftsmæssig kulstofopsamling og -lagring (CCS)

En proces bestående af udskillelse af CO2-strøm fra emissioner frembragt af fossile brændstofkilder samt transport til lagringsanlæg med henblik på miljøsikker og permanent geologisk lagring af CO2.

Opnåelse af lave kulstofemissionsniveauer for kraftværker, der anvender fossilt brændstof

Kulstofintensiteten skal nå et niveau lig med eller mindre end 350 ton CO2 pr. GWh fordelt i atmosfæren (1)

Eller

Ved samtlige projekter, en opsamlings- og lagringssats, som vil reducere værkets kulstofemissioner med 65 % eller mere

Eller

Opsamlingssatsen skal være mindst 85 % af den CO2, der udledes af udstyret, der anvendes i forbindelse med offentligt støttede eksportkreditter. De 85 % gælder ved normale driftsbetingelser.

18 år

TYPE 2

CCS-projekter som sådan

En proces bestående af udskillelse af CO2 fra industrielle eller energiproducerende kilder samt transport til lagringsanlæg med henblik på miljøsikker og permanent geologisk lagring af CO2

Betydelig reduktion af kulstofemissioner fra eksisterende energikilder

Ved samtlige projekter, en opsamlings- og lagringssats, som vil reducere de industrielle eller energiproducerende kulstofemissioner med 65 % eller derover

Eller

Opsamlingssatsen skal være mindst 85 % af den CO2, der udledes af udstyret, der anvendes i forbindelse med offentligt støttede eksportkreditter. De 85 % gælder ved normale driftsbetingelser.

18 år

PROJEKTKLASSE B: ERSTATNING AF FOSSILT BRÆNDSTOF

TYPE 1

Affald til energi

Enhed til brug for energiproduktion ved hjælp af termisk behandling (herunder forgasning) af fast affald i blandet strøm

Udligning af drivhusgasemissioner fra brug af konventionel energi og reduktion af fremtidige drivhusgasser, såsom metan, der normalt kommer fra affaldet

I tilfælde af en dampcyklus, kedlens (eller dampgeneratorens) energiomdannelseseffektivitet på mindst 75 % baseret på lav varmeværdi (LHV) (2).

I tilfælde af forgasning, en gasgeneratoreffektivitet på mindst 65 % LHV (3).

15 år

TYPE 2

Hybride kraftværker

Et kraftværk, der genererer elektrisk energi både fra vedvarende energikilder og fossile brændsler som energikilde.

For at imødekomme krav til kraftværkets tilgængelighed kræves der en energikilde, der genererer fossilt brændstof, i perioder, hvor energi fra de vedvarende energikilder ikke er tilgængelig eller tilstrækkelig. Den fossile brændstofkilde muliggør anvendelsen af vedvarende energi i det hybride kraftværk, og der opnås således en betydelig CO2-reduktion i forhold til i et standardkraftværk, der anvender fossilt brændstof.

Model 1:

To separate produktionskilder: en med vedvarende energi og en med fossilt brændstof.

Projektet udformes således, at mindst 50 % af den planlagte årlige energieffekt stammer fra kraftværkets vedvarende energikilde.

Model 2:

Enkelt kilde til produktion ved anvendelse af en kombination af vedvarende og fossilt brændstof. Projektet skal udformes således, at mindst 75 % af den brugbare, producerede energi stammer fra den vedvarende kilde.

15 år

PROJEKTKLASSE C: ENERGIEFFEKTIVITET

TYPE 1

Projekter vedrørende kombineret varme og strøm

Simultan produktion af flere energiformer (elektrisk og mekanisk energi samt varme) i et enkelt integreret system.

CHP-anlægget skal producere elektrisk og mekanisk energi samt varme til kommerciel industriel brug og/eller husstandsbrug.

Op til to tredjedele af den primære energi anvendt til at generere elektricitet i konventionelle varmekraft-værker går tabt i form af varme. Kombineret varme og elproduktion (CHP) kan derfor være en mulighed for effektiv lempelse af drivhusgasemission. CHP er mulig med alle varmegenererende maskiner og brændstoffer (inklusive biomasse og solvarme) med dampkondenserende kraftanlæg (4), som producerer fra få kW til 1 000 MW.

Overordnet effektivitet på mindst 75 % baseret på lav varmeværdi (LHV) (5).

15 år

TYPE 2

Fjernvarme og/eller fjernkøling

Netværk, som leder/fordeler varmeenergi fra energiproduktionsenhed til endelig anvendelse

Forbedring af effektiviteten af fjernvarme ved anlæg af rørledninger til damp og/eller varmt vand med væsentlig termisk effektivitet, begge ved at minimere tab i rørnet og omdannere og ved at øge anvendelsesmængden af spildvarme.

Fjernkøling er en integrerende teknologi, der kan bidrage væsentligt til nedbringelse af kuldioxidemissioner og luftforurening samt forøgelse af energisikkerheden, f.eks. ved hjælp af udskiftning af individuelle luftkonditioneringsanlæg.

Fjernvarmenettets varmeledningsevne skal være mindre end 80 % af den relevante varmeledningsevne krævet af europæisk standard EN253:2009 (skal revideres, når denne standard ajourføres).

15 år

TYPE 3

Intelligente net

Integrerede, teknologisk avancerede elnet med forbedrede, dynamiske evner til at overvåge og kontrollere input og output af alle de grundlæggende tekniske komponenter (f.eks. elproduktion, netstyringsløsninger, omformere og systemer inden for højspændt jævnstrøm (HVDC), fleksible vekselstrømstransmissionssystemer (FACTS), særlige strømsystemer (Special Power Systems)), transmission, distribution, lagring, intelligente energinet, reducering af energiforbruget, måling, decentrale energiressourcer).

IKT i overensstemmelse med internationalt anerkendte industristandarder, som f.eks. NIST-SGIP og ETSI-CEN-CENELEC.

For at sikre, at netværksoperatører, transmissions- og distributionssystemoperatører, netbrugere, ejere af oplagringsfaciliteter, måleroperatører, applikations- og tjenesteudbydere eller operatører af elbørsplatforme er i stand til at skabe økonomiske, miljøvenlige, afbalancerede og bæredygtige energisystemer med reducerede transmissionstab og optimerede niveauer af udbudskvalitet, sikkerhed, netstabilitet, pålidelighed, indsamling af vedvarende energi samt omkostningseffektivitet ved at støtte leveringsaftaler, der overvejende involverer eksport af de nyeste, innovative teknologier og tjenester.

Standard 1, 2 (a eller b) og 3, skal være opfyldt.

1.  De samlede omkostninger ved projektet omfatter mindst 20 % til støtteberettigede informations- og kommunikationsteknologiske opdateringer.

2a.  Der forventes en reduktion på mindst 10 % i mængden af CO2-emissioner fra fossile brændstoffer som følge af projektet eller anvendelsen, eller

2b.  Påviste væsentlige reduktioner i CO2-emissionerne vil ske ved hjælp af enten:

— en reduktion på mindst 5 % i energitabet for det energinet, der anvender en applikation/projekt inden for intelligent energinet-teknologi, eller

— en reduktion på mindst 5 % i det samlede elforbrug for belastninger, der anvender en applikation/projekt inden for intelligent energinet-teknologi, eller

— en stigning på mindst 10 % af den samlede energi i den periodiske tilføring af vedvarende energi, herunder fra sekundære spændingsniveauer, der leveres til elnettet, hvor der anvendes teknologier inden for intelligente energinet.

3.  Inden der gives tilladelse, vil en uafhængig, kvalificeret tredjemand tage projektet op til fornyet overvejelse og udarbejde en rapport, som beskriver kendetegnene ved de foreslåede applikationer eller projekter inden for intelligente net og verificerer, at projektet eller applikationen opfylder standard 1 og 2 (a eller b). For projekter, der anvender standard 2b, vil de anslåede C02 emissionsreduktioner som følge af projektet blive medtaget i rapporten. Disse rapporter vil blive delt med deltagere inden en godkendelse af finansiel støtte, og godkendelsen vil være betinget af en positiv rapport, hvor det verificeres, at standard 1 og 2 (a eller b) vil blive opfyldt af de foreslåede projekter eller applikationer inden for intelligente net.

Standarderne måles ved at sammenligne de anslåede emissioner eller den anslåede energianvendelse fra et område, der serviceres af nettet, hvis de foreslåede teknologier inden for intelligente elnet anvendes til emissioner, eller energianvendelse af det samme område, hvis de foreslåede teknologier inden for intelligente elnet ikke blev anvendt.

Deltagerne reviderer disse standarder senest den 30. juni 2017 med henblik på at vurdere de projekter, der er finansieret i henhold til disse standarder, og, hvis det er nødvendigt, for at fastslå, om definitioner, begrundelser eller projektkriterier bør videreføres og/eller ændres.

15 år

(1)   For anlæg, der drives på naturgas, forventes en væsentligt lavere CO2-intensitet.

(2)   Kedlens (eller dampgeneratorens) energiomdannelseseffektivitet = (nettovarme uddraget af dampen/varme eller brændværdi (LHV) ydet af brændstoffet) (× 100 %).

(3)   Effektivitet af gasgenerator = (brændværdi af gas pr. kg anvendt brændstof/gennemsnitlig nettobrændværdi (LHV) af et kilo brændstof (× 100 %).

(4)   Det internationale klimapanels fjerde vurderingsrapport: Climate Change 2007, http://www.ipcc.ch/publications_and_data/ar4/wg3/en/ch4s4-3-5.html

(5)   Den samlede systemeffekt (ηo) af et CHP-system er summen af nettoeffekt af anvendelig strøm (WE) og nettoeffekt af anvendelig varme (ΣQTH) divideret med det samlede input af brændstof (QFUEL), som vist nedenfor:
image




Tillæg III

Støtteberettigelseskriterier for projekter inden for tilpasning til klimaforandringer

Et projekt er berettiget til at få adgang til de finansielle vilkår og betingelser, der er fastsat i denne sektoraftale, hvis følgende er opfyldt:

a) Tilpasning til klimaforandringer er projektets hovedformål, og dette fremgår udtrykkeligt af og forklares i projektplanen og støttedokumenterne som værende afgørende for projektets udformning.

b) Projektforslaget skal omfatte en analyse og identifikation af specifikke og relevante risici og sårbarheder i forbindelse med klimaforandringer samt af, hvordan de foreslåede foranstaltninger og teknologier direkte vil afhjælpe dem.

c) Der foretages en uafhængig tredjepartsundersøgelse af projektet, enten særskilt eller som en integreret del af projektplanen, som gøres offentligt tilgængelig, f.eks. på den nationale myndigheds websted. Undersøgelsen skal evaluere de specifikke og relevante risici og sårbarheder i forbindelse med klimaforandringer, samt hvordan de foreslåede foranstaltninger i projektet direkte vil afhjælpe dem.

d) Projektets levetid er på over 15 år.




Tillæg IV

Metode til fastsættelse af støtteberettigelse af sektorer i forbindelse med artikel 2 i denne sektoraftale

Når deltagerne foreslår, at en projektklasse eller -type tilføjes til tillæg II til denne sektoraftale, skal de fremlægge en detaljeret beskrivelse af den foreslåede projektklasse eller -type og oplysninger om, hvorledes disse projekter opfylder kriterierne i artikel 2, litra b), i denne sektoraftale. Disse oplysninger skal omfatte:

a) en evaluering af projektklassens eller -typens direkte bidrag til modvirkning af klimaforandringer, herunder sammenligning med sektorpræstationer, baseret på målelige data vedrørende kulstofemissioner eller tilsvarende CO2 og/eller høj energieffektivitet med traditionelle og anvendte nyere teknologiske tilgange. Denne sammenligning skal under alle omstændigheder baseres på kvantitative målinger, såsom reducering af emissioner pr. produceret enhed

b) en beskrivelse af den foreslåede projektklasse eller -types tekniske og præstationsmæssige standarder, herunder oplysninger om alle relevante eksisterende bedste tilgængelige teknikker (»Best Available Techniques«). Hvis dette er relevant, skal beskrivelsen forklare, hvorledes den pågældende teknologi udgør en forbedring af de eksisterende bedste tilgængelige teknikker

c) en beskrivelse af finansielle barrierer for projektklassen eller -typen, herunder alle finansielle behov og markedsforhold, samt identificering af de bestemmelser i denne sektoraftale, der kan forventes at få disse projekter til at skride fremad.




Tillæg V

Liste over definitioner

Områder, der serviceres af elnettet : Et synkroniseret system af energileverandører og forbrugere, der er forbundet via transmissions- og distributionsnet og drives af ét eller flere kontrolcentre.

Den bedste tilgængelige teknik

:

Som defineret i EU-direktiv 96/61/EF (artikel 2, stk. 1) forstås ved »den bedste tilgængelige teknik«: det mest effektive og avancerede trin i udviklingen af aktiviteter og driftsmetoder, som er udtryk for en given tekniks principielle praktiske egnethed som grundlag for emissionsgrænseværdier med henblik på at forhindre eller, hvor dette ikke er muligt, generelt begrænse emissionerne og indvirkningen på miljøet som helhed. Der forstås ved:

a)

»teknik« : både den anvendte teknologi og den måde, hvorpå anlæg konstrueres, bygges, vedligeholdes, drives og lukkes ned

b)

»tilgængelig« : udviklet i en målestok, der medfører, at den pågældende teknik kan anvendes i den relevante industrisektor på økonomisk og teknisk mulige vilkår, idet der tages hensyn til omkostninger og fordele, uanset om teknikken anvendes eller produceres i den pågældende medlemsstat eller ej, når blot driftslederen kan disponere over teknikken på rimelige vilkår

c)

»bedste« : mest effektive teknik til opnåelse af et højt generelt beskyttelsesniveau for miljøet som helhed.

Drivhusgasser : drivhusgasser defineres til at omfatte carbondioxid, metan, dinitrogenoxid, hydrofluorcarbon, perfluorcarbon og svovlhexaflourid.

Større projekt inden for vandkraft : jf. definitionen vedtaget af den internationale kommission for større dæmninger (»International Commission on Large Dams, ICOLD«). ICOLD definerer en større dæmning som en dæmning af en højde på 15 m eller mere, målt fra fundamentet. Dæmninger på mellem 5 og 15 meters højde med reservoir med et rumfang på over 3 mio. m3 klassificeres ligeledes som større dæmninger.




BILAG V

SEKTORAFTALE OM EKSPORTKREDITTER TIL JERNBANEINFRASTRUKTUR

Deltagerne i denne sektoraftale er enige om, at sektoraftalens finansielle vilkår og betingelser, der supplerer arrangementet, bør implementeres på en måde, der er i overensstemmelse med arrangementets formål.

KAPITEL I

SEKTORAFTALENS ANVENDELSESOMRÅDE

1.   ANVENDELSESOMRÅDE

Denne sektoraftale fastsætter de finansielle vilkår og betingelser, der gælder for offentligt støttede eksportkreditter i forbindelse med kontrakter om jernbaneinfrastrukturaktiver, som er grundlæggende for driften af jernbaner, herunder tog- og banekontrol (f.eks. signalering og anden form for jernbane-IT), elektrificering, spor, rullende materiel og beslægtet anlægsarbejde.

KAPITEL II

BESTEMMELSER FOR EKSPORTKREDITTER

2.   MAKSIMAL LØBETID

a) For offentligt støttede eksportkreditter i forbindelse med kontrakter inden for denne sektoraftales anvendelsesområde er den maksimale løbetid som følger:

1) For kontrakter i kategori I-lande (som defineret i artikel 11 i arrangementet): 12 år

2) For kontrakter i kategori II-lande (som defineret i artikel 11 i arrangementet): 14 år

b) For at komme i betragtning til de løbetider, der er fastsat i litra a) ovenfor, skal følgende betingelser være opfyldt:

1) transaktionen skal omfatte en samlet kontraktværdi på over 10 mio. SDR, og

2) løbetiden må ikke være længere end de finansierede jernbaneinfrastrukturaktivers anvendelsesperiode, og

3) for transaktioner i kategori I-lande omfatter transaktionen/er den karakteriseret ved:

 deltagelse i et syndikeret lån med private finansieringsinstitutioner, der ikke modtager offentlig eksportkreditstøtte, hvorved

 

i) deltageren er minoritetspartner og rangerer pari passu i hele lånets løbetid, og

ii) den offentlige eksportkreditstøtte, der ydes af deltagerne, omfatter under 50 % af syndikeringen

 præmiesatser for en eventuel offentlig støtte, der ikke er lavere end den tilgængelige finansiering på det private marked, og som står i rimeligt forhold til de tilsvarende satser, der opkræves af andre private finansielle institutioner, der deltager i syndikeringen.

c) En deltager kan anmode om dispensation fra den betingelse, der er fastsat i litra b), nr. 3), ovenfor, og gøre brug af en fælles holdning, jf. artikel 58-63 i arrangementet. I sådanne tilfælde skal den deltager, der foreslår den fælles holdning, enten i den foreslåede fælles holdning eller i forbindelse med underretningen om den enkelte transaktion fremlægge en omfattende redegørelse for støtten, herunder specifikke data om prisfastsættelse, og en begrundelse for behovet for dispensation fra bestemmelserne i litra a), nr. 3), ovenfor.

3.   TILBAGEBETALING AF HOVEDSTOL OG BETALING AF RENTER

Tilbagebetaling af hovedstol og betaling af renter skal ske i henhold til artikel 14 i arrangementet, bortset fra at den maksimale vægtede gennemsnitlige løbetid i henhold til litra d), nr. 4), i nævnte artikel skal være:

a) for transaktioner i kategori I-lande: seks et kvart år og

b) for transaktioner i kategori II-lande: syv et kvart år.

4.   FASTE MINIMUMSRENTESATSER

En deltager, der yder offentlig finansieringsstøtte i forbindelse med fastforrentede lån, anvender følgende minimumsrentesatser:

a) for en løbetid på til og med 12 år: den relevante markedsreferencerentesats (CIRR) i overensstemmelse med artikel 20 i arrangementet

b) for en løbetid på over 12 år: den relevante markedsreferencerentesats (CIRR) i overensstemmelse med artikel 20 i arrangementet, hvortil der lægges et tillæg på 20 basispoint for alle valutaer.

KAPITEL III

PROCEDURER

5.   FORUDGÅENDE UNDERRETNING

a) En deltager skal, i henhold til artikel 47 i arrangementet, give forudgående underretning mindst ti kalenderdage, før denne indgår en forpligtelse, hvis denne agter at yde støtte til en transaktion i et kategori I-land. Sådanne underretninger skal omfatte en omfattende redegørelse for den offentlige støtte, herunder specifikke data om prisfastsættelsen.

b) En deltager skal, i henhold til artikel 48 i arrangementet, give forudgående underretning mindst ti kalenderdage, før denne indgår en forpligtelse, hvis denne agter at yde støtte til:

1) en transaktion i et kategori II-land eller

2) en transaktion, som støttes i henhold til en fælles holdning, der er fastlagt i overensstemmelse med artikel 2, litra c), i denne sektoraftale. En sådan foregående underretning kan gives samtidig med og med forbehold af godkendelse af forslaget til fælles holdning.

6.   GYLDIGHEDSPERIODE FOR FÆLLES HOLDNINGER

Uanset bestemmelserne i artikel 63, litra a), i arrangementet ophører alle aftalte fælles holdninger med at være gyldige den 31. december 2018, medmindre deltagerne bliver enige om en forlængelse af denne sektoraftale i henhold til artikel 7, litra d), i denne sektoraftale.

KAPITEL IV

OVERVÅGNING OG REVISION

7.   OVERVÅGNING OG REVISION

a) Sekretariatet aflægger årlig rapport om gennemførelsen af denne sektoraftale.

b) Efter den 31. december 2017 og i henhold til litra c) nedenfor erstattes kravet om under 50 % syndikering, der er fastsat i artikel 2, litra b), nr. 3), første led, afsnit ii), i denne sektoraftale, med et krav om højst 35 % syndikering, medmindre deltagerne indgår anden aftale.

c) Deltagerne tager denne sektoraftale op til revision senest den 30. juni 2017 med henblik på at vurdere markedsbetingelserne og andre faktorer og fastsætte, om vilkår og betingelser bør fortsætte eller ændres.

d) Efter den 31. december 2017 ophører de finansielle vilkår og betingelser i denne sektoraftale med at være gyldige, medmindre deltagerne indgår anden aftale.




BILAG VI

SEKTORAFTALE OM EKSPORTKREDITTER TIL PROJEKTER VEDRØRENDE KULFYRET ELPRODUKTION

Deltagerne i denne sektoraftale er enige om, at sektoraftalens finansielle vilkår og betingelser, der supplerer arrangementet, bør implementeres på en måde, der er i overensstemmelse med arrangementets formål.

KAPITEL I

SEKTORAFTALENS ANVENDELSESOMRÅDE

1.   ANVENDELSESOMRÅDE

a) Denne sektoraftale fastsætter de finansielle vilkår og betingelser, der gælder for offentligt støttede eksportkreditter i forbindelse med kontrakter vedrørende projekter vedrørende kulfyret elproduktion, for

1) eksport af nye kulfyrede anlæg til elproduktion eller dele deraf, til elnettet og til industriel brug, der er beliggende i anlæg uden driftsmæssig kulstofopsamling og -lagring eller opsamling og anvendelse af teknologi, omfattende alle dele, udstyr, materialer og tjenesteydelser (herunder uddannelse af personale), der direkte er påkrævet til opførelse og ibrugtagning af sådanne anlæg. Tilføjelse af et nyt kulfyret anlæg til elproduktion til et eksisterende anlæg anses for at være et helt nyt kulfyret anlæg til elproduktion.

2) Modernisering af eller levering af udstyr til eksisterende kulfyrede anlæg til elproduktion til elnettet og til industriel brug.

b) Denne sektoraftale gælder ikke for poster beliggende uden for grænserne for det kulfyrede anlæg til elproduktion, og for hvilke køber sædvanligvis er ansvarlig, navnlig vandforsyning, der ikke er direkte forbundet med energianlægget, omkostninger i forbindelse med byggemodning, veje, boliger til byggemandskab, elforsyning og transformatorstation samt omkostninger i købers hjemland i forbindelse med officielle godkendelsesprocedurer (f.eks. godkendelser af byggegrunde, byggetilladelse), dog med følgende undtagelser:

1) I tilfælde, hvor køberen af transformatorstationen er den samme som køberen af kraftværket, og kontrakten er indgået vedrørende den oprindelige transformatorstation til det pågældende kraftværk, bør vilkårene og betingelserne for den oprindelige transformatorstation dog ikke være mere fordelagtige end betingelserne for projektet vedrørende kulfyret elproduktion, og

2) Vilkårene og betingelserne for understationer, transformere og transmissionsledninger med en spænding på mindst 100 kV, beliggende uden for grænserne for det kulfyrede anlæg til elproduktion, må ikke være mere gunstige end betingelserne for det kulfyrede anlæg til elproduktion.

c) Hvis et projekt vedrørende kulfyret elproduktion falder ind under anvendelsesområdet for og opfylder betingelserne i tillæg II i sektoraftalen om eksportkreditter for vedvarende energi, modvirkning af og tilpasning til klimaændringer og projekter inden for vand, skal de finansielle vilkår og betingelser, der gælder for et sådant projekt, være dem, der er fastsat i denne sektoraftale.

KAPITEL II

BESTEMMELSER FOR EKSPORTKREDITTER

2.   MAKSIMAL LØBETID

a) For offentligt støttede eksportkreditter i forbindelse med varer og tjenesteydelser, der er omfattet af bestemmelserne i artikel 1, litra a, nr. 1.), i denne sektoraftale, er den maksimale løbetid fastsat i tabel 1 som følger:



Tabel 1

Maksimal løbetid

ANLÆGGETS STØRRELSE

(installeret bruttokapacitet)

Enhed > 500 MW

Enhed ≥ 300 til 500 MW

Enhed < 300 MW

Ultra-superkritisk (dvs. med damptryk > 240 bar og damptemperatur på ≥ 593 °C), ELLER

Emissioner på < 750 g CO2/kWh

12 år (1)

12 år (1)

12 år (1)

Superkritisk (dvs. med damptryk > 221 bar og damptemperatur på > 550 °C), ELLER

Emissioner mellem 750 og 850 g CO2/kWh

Ikkeberettiget

10 år og kun i lande berettiget til IDA-kredit (1) (2) (3)

10 år og kun i lande, der er berettiget til IDA-kredit (1) (2) (3)

Subkritisk (dvs. med et damptryk < 221 bar), ELLER

Emissioner på > 850 g CO2/kWh

Ikkeberettiget

Ikkeberettiget

10 år og kun i lande, der er berettiget til IDA-kredit (1) (3)

(1)   Hvis der kan ydes offentlig støtte, er det tilladt med en løbetid på yderligere to år for projektfinansieringstransaktioner i overensstemmelse med punkt d) nedenfor, med forbehold af den maksimale løbetid i artikel 2 i bilag VII.

(2)   For at gøre det lettere at afhjælpe energifattigdom kan der gives tiårig eksportkreditstøtte i alle lande, hvor den nationale elforsyningsprocent (jf. oplysninger fra den seneste database om adgang til elektricitet fra IEA World Energy Outlook) er angivet til 90 % eller derunder på det tidspunkt, hvor den relevante udfyldte ansøgning om eksportkredit modtages.

(3)   Eksportkreditstøtte kan gives i lande, der ikke er berettiget til IDA-kredit, til geografisk isolerede områder, hvor 1) det i henhold til analysen af alternativer, der er omhandlet i artikel 4, litra b, nr. 1, i denne sektoraftale skønnes, at mindre kulstofintensive alternativer ikke er levedygtige, og 2) det eksisterende net/geografiske og fysiske karakteristika (herunder manglende evne til at tilslutte sig et større elnet) begrunder det foreslåede projekts effektivitetskategori som den bedste tilgængelige teknologi. I tilfælde, hvor projektet ikke er beliggende på en ø, indhenter den interesserede deltager samtykke fra alle de berørte deltagere ved brug af en procedure med fælles holdning i henhold til artikel 58-63 i aftalen.

b) Med henblik på gennemførelsen af ovenstående tabel 1:

1) Med hensyn til subkritiske enheder, der er berettigede, begrænses den offentlige støtte til to samplacerede enheder i et givet anlæg, der ikke må overstige en installeret bruttokapacitet på 500 MW brutto, undtagen hvis analysen af alternativer, der er omhandlet i artikel 4, litra b), nr. 1), i denne sektoraftale undersøger muligheden for en større enhed i en højere effektivitetskategori og viser, at denne tilgang ikke er bæredygtig; i dette tilfælde begrænses den offentlige støtte til to enheder, der ikke må overstige en installeret bruttokapacitet på 600 MW.

2) Med hensyn til superkritiske enheder, der er berettigede, begrænses den offentlige støtte til maksimalt to samplacerede enheder i et givet anlæg, undtagen hvis analysen af alternativer, der er omhandlet i artikel 4, litra b), nr. 1), i denne sektoraftale undersøger muligheden for at opnå samme kapacitet gennem en eller to større enheder og viser, at denne tilgang ikke er bæredygtig;

3) Lande, der er berettiget til IDA-kredit, defineres som lande, der er berettigede til at modtage kredit fra Den Internationale Udviklingssammenslutning (IDA) (herunder »IDA-only«-lande og »IDA-blend«-lande), på tidspunktet for modtagelsen af den relevante udfyldte ansøgning om eksportkredit.

c) For offentligt støttede eksportkreditter i forbindelse med varer og tjenesteydelser, der er omfattet af bestemmelserne i artikel 1, litra a), nr. 2.), i denne sektoraftale, fastsættes den maksimale løbetid af artikel 12 i arrangementet.

d) Projektfinansieringstransaktioner er transaktioner i forbindelse med varer og tjenesteydelser, der er omfattet af denne sektoraftale, der også opfylder kriterierne i tillæg I i bilag VII. For sådanne transaktioner, gælder også de øvrige betingelser, der er fastsat i bilag VII, med forbehold af bestemmelserne i artikel 3 i denne sektoraftale, for en deltager, der anvender den relevante løbetid, der er tilladt i henhold til tabel 1 i denne sektoraftale.

3.   TILBAGEBETALING AF HOVEDSTOL OG BETALING AF RENTER

a) Med forbehold af bestemmelserne i litra b) nedenfor ydes der tilbagebetaling af hovedstol og renter i overensstemmelse med:

1) artikel 14 i arrangementet eller

2) for transaktioner i forbindelse med varer og tjenesteydelser, der er omfattet af denne sektoraftale, som også opfylder kriterierne i tillæg I, i bilag VII og artikel 3, i dette bilag.

b) Den vægtede gennemsnitlige løbetid må ikke overstige halvdelen af løbetiden plus en fjerdedel af et år.

KAPITEL III

PROCEDURER

4.   FORUDGÅENDE UNDERRETNING

a) En deltager skal, i henhold til artikel 48 i arrangementet, give forudgående underretning mindst ti kalenderdage, før denne indgår en forpligtelse, hvis vedkommende agter at yde offentlig støtte i henhold til bestemmelserne i denne sektoraftale.

b) En sådan underretning skal:

1) angive, at en evaluering af mindre kulstofintensive alternativer er foretaget, og disse alternativer er påvist som værende ikke-bæredygtige, og

2) omfatte en påvisning af, at projektet er foreneligt med værtslandets nationale energipolitik og politik og strategi for imødegåelse af klimaændringer, som understøttes af en målrettet politik for at øge vedvarende energi og/eller øge energieffektiviteten

3) for projekter, der opfylder betingelserne i fodnote 2, indeholde en redegørelse for, hvordan det støttede projekt bidrager til at bekæmpe energifattigdom.

c) En deltager, der anmelder en fusion i henhold til »projektfinansiering« i overensstemmelse med artikel 2, litra d), i denne sektoraftale, skal ud over nedennævnte rapporteringskrav indberette de oplysninger, der kræves i henhold til bilag VII.

KAPITEL IV

OVERVÅGNING, REVISION OG GENNEMGANG

5.   OVERVÅGNING

Sekretariatet aflægger årlig rapport om gennemførelsen af denne sektoraftale.

6.   REVISION OG OVERVÅGNING

a) Denne sektoraftale revideres senest den 30. juni 2019 med det formål yderligere at styrke dens vilkår og betingelser i en anden fase, der indledes senest den 1. januar 2021, med henblik på at bidrage til det fælles mål om at imødegå klimaændringer og fortsætte udfasningen af offentlig støtte til kulfyrede kraftværker, herunder med henblik på at reducere brugen af mindre effektive kulkraftværker.

b) Revisionen skal tage hensyn til:

1) De seneste rapporter om klimaforskning og konsekvenserne for globale beslutninger om investeringer i infrastruktur med hensyn til at holde fast i bestræbelserne på at begrænse den globale opvarmning til mindre end 2 grader celsius over det førindustrielle niveau;

2) Fremskridt inden for teknologien i kulfyrede kraftværker, herunder integreret forgasning med kombineret cyklus (IGCC)

3) Tilgængelighed for så vidt angår teknologier til kulstofopsamling og -lagring

4) Udvikling af lovgivningsmæssige rammer i både eksporterende og anskaffende lande for så vidt angår kulfyrede kraftværker;

5) Udviklingen i markedsforholdene i forskellige lande, herunder kommerciel gennemførlighed og praktisk erfaring med forskellige kulfyrede kraftværksteknologier;

6) Udviklingen i eksportkreditfinansieringspolitikker og -praksis med hensyn til ikke-OECD-lande, navnlig de største eksportlande af kulfyrede kraftværker, og anerkendelse af den vigtige rolle, som deltagerne kan spille med hensyn til at fremme inddragelse af ikke-OECD-lande på dette område og

7) Hvorledes denne sektoraftale har påvirket energifattigdom og den nationale elforsyningsprocent.

7.   OVERGANGSORDNINGER

De finansielle vilkår og betingelser i denne sektoraftale er gældende for endelige forpligtelser for varer og tjenesteydelser, der er omfattet af sektoraftalen fra den 1. januar 2017, med undtagelse af de projekter, der blev udstedt en anmodning om før den 1. januar 2017, på grundlag af en fuldstændigt udfyldt teknisk gennemførlighedsundersøgelse og miljømæssige og sociale konsekvensanalyser, og forudsat at en ansøgning om en eksportkreditstøtte til projektet er forelagt og behandlet hurtigt.




BILAG VII

VILKÅR OG BETINGELSER FOR PROJEKTFINANSIERINGSTRANSAKTIONER

KAPITEL I

GENERELLE BESTEMMELSER

1.   ANVENDELSESOMRÅDE

a) I dette bilag fastsættes de vilkår og betingelser, hvorpå deltagerne kan yde støtte til projektfinansieringstransaktioner, der opfylder kriterierne for støtteberettigelse i tillæg 1.

b) Findes der ikke en tilsvarende bestemmelse i dette bilag, finder vilkårene i arrangementet anvendelse.

KAPITEL II

FINANSIELLE VILKÅR OP BETINGELSER ( 32 )

2.   MAKSIMAL LØBETID

Den maksimale løbetid er 14 år, jf. dog bestemmelserne i sektoraftalen om eksportkreditter til projekter vedrørende kulfyret elproduktion for projekter, der falder ind under dens anvendelsesområde.

3.   TILBAGEBETALING AF HOVEDSTOL OG BETALING AF RENTER

Hovedstolen af en eksportkredit kan tilbagebetales i afdrag af forskellig størrelse, og hovedstol og renter kan betales i rater med mere end 6 måneders mellemrum, såfremt følgende betingelser er opfyldt:

a) Ingen enkelt tilbagebetaling af hovedstol eller række af hovedstolsbetalinger i en seksmånedersperiode må overstige 25 % af kredittens hovedstol.

b) Første afdrag på hovedstolen betales senest 24 måneder efter kredittens begyndelsestidspunkt, og mindst 2 % af kredittens hovedstol skal være tilbagebetalt 24 måneder efter kredittens begyndelsestidspunkt.

c) Renter betales med højst 12 måneders mellemrum, og første rentebetaling finder sted senest 6 måneder efter kredittens begyndelsestidspunkt.

d) Den vægtede gennemsnitlige løbetid må ikke overstige syv et kvart år.

e) Deltageren giver forudgående underretning i henhold til artikel 5 i dette bilag.

4.   FASTE MINIMUMSRENTESATSER

Når deltagerne yder offentlig finansieringsstøtte i forbindelse med fastforrentede lån:

a) for en løbetid på til og med 12 år: skal deltagerne anvende den relevante markedsreferencerentesats (CIRR), der er beregnet i overensstemmelse med artikel 20 i arrangementet

b) for en løbetid på over 12 år: skal der for alle valutaer lægges et tillæg på 20 basispoint til CIRR.

KAPITEL III

PROCEDURER

5.   FORUDGÅENDE UNDERRETNING FOR PROJEKTFINANSIERINGSTRANSAKTIONER

En deltager underretter alle deltagere mindst ti kalenderdage, før denne indgår en bindende forpligtelse, hvis denne agter at yde støtte i overensstemmelse med vilkårene og betingelserne i dette bilag. Underretningen gives i overensstemmelse med bilag VIII til arrangementet. Anmoder en deltager i denne periode om en redegørelse for de vilkår og betingelser, der støttes i perioden, venter den underrettende deltager i yderligere ti kalenderdage, før denne indgår en bindende forpligtelse.




Tillæg 1

Kriterier for støtteberettigelse for projektfinansieringstransaktioner

I.   GRUNDLÆGGENDE KRITERIER

Transaktionen involverer/er kendetegnet ved:

a) finansiering af en særlig økonomisk enhed, hvor en långiver finder det godtgjort, at den pågældende økonomiske enheds cash flow og indtjening kan betragtes som kilde til de midler, på grundlag af hvilke et lån vil blive tilbagebetalt, og den økonomiske enheds aktiver kan betragtes som sikkerhedsstillelse for lånet

b) finansiering af eksporttransaktioner med et (retligt og økonomisk) uafhængigt projektselskab, f.eks. et selskab med specifikt afgrænsede opgaver (»special purpose company«), der gennemfører investeringsprojekter, som frembringer deres egne indtægter

c) hensigtsmæssig risikodeling mellem projektets partnere, f.eks. private eller kreditværdige offentlige andelshavere, eksportører, kreditorer og aftagere, herunder passende equity

d) et cash flow under projektet, som i hele løbetiden er tilstrækkeligt til at dække driftsudgifter og rente- og afdragsbetalinger på udefra kommende midler

e) forlods fradrag i projektets indtægter af driftsudgifter og rente- og afdragsbetalinger

f) en ikke-statslig køber/låntager uden statslig tilbagebetalingsgaranti (dette gælder dog ikke opfyldelsesgaranti, som f.eks. ordninger om aftag)

g) aktivbaseret sikkerhed for indtægter/aktiver i forbindelse med projekter, som f.eks. overdragelser, pantsætninger eller indtægtskonti

h) begrænset eller ingen mulighed for at gøre krav gældende over for private andelsretshaveres sponsorer/sponsorerne af projektet, efter at det er afsluttet.

II.   SUPPLERENDE KRITERIER FOR PROJEKTFINANSIERINGSTRANSAKTIONER I OECD-HØJINDKOMSTLANDE

Transaktionen involverer/er kendetegnet ved:

a) deltagelse i et syndikeret lån med private finansieringsinstitutioner, der ikke modtager offentlig eksportkreditstøtte, hvorved

1) deltageren er minoritetspartner og rangerer pari passu i hele lånets løbetid, og

2) den offentlige eksportkreditstøtte, der ydes af deltagerne, omfatter under 50 % af syndikeringen

b) præmiesatser for en eventuel offentlig støtte, der ikke er lavere end den tilgængelige finansiering på det private marked, og som står i rimeligt forhold til de tilsvarende satser, der opkræves af andre private finansielle institutioner, der deltager i syndikeringen.




BILAG VIII

OPLYSNINGER, DER SKAL AFGIVES I FORBINDELSE MED UNDERRETNINGER

Oplysningerne i afsnit I nedenfor skal indgives i forbindelse med alle underretninger i henhold til arrangementet (og bilagene dertil). Derudover afgives i givet fald de oplysninger, der er anført i afsnit II, med henblik på den pågældende type underretning.

I.   OPLYSNINGER, DER SKAL AFGIVES I FORBINDELSE MED ALLE UNDERRETNINGER

a)    Grundlæggende oplysninger

1. Meddelende land.

2. Meddelelsesdato.

3. Navn på underrettende myndighed/organ.

4. Referencenummer.

5. Oprindelig underretning eller revision af tidligere underretning (i givet fald revisionsnummer).

6. Tranchenummer (hvis relevant).

7. Kreditlinjens referencenummer (hvis relevant).

8. Den eller de artikler i arrangementet, i henhold til hvilke(n) underretningen finder sted.

9. Underretningens referencenummer (hvis relevant).

10. Beskrivelse af støtte, der matches (hvis relevant).

11. Bestemmelsesland.

b)    Oplysninger om køber/låntager/garant

1. Købers land.

2. Købers navn.

3. Købers beliggenhed.

4. Købers status.

5. Låntagers land (såfremt det ikke er det samme som køberens).

6. Låntagers navn (såfremt det ikke er det samme som køberens).

7. Låntagers beliggenhed (såfremt den ikke er den samme som køberens).

8. Låntagers status (såfremt den ikke er den samme som køberens).

9. Garantens hjemland (hvis relevant).

10. Garantens navn (hvis relevant).

11. Garantens beliggenhed (hvis relevant).

12. Garantens status (hvis relevant).

c)    Oplysninger om de eksporterede varer og/eller tjenesteydelser og projektet

1. Beskrivelse af de eksporterede varer og/eller tjenesteydelser.

2. Beskrivelse af projektet (hvis relevant).

3. Projektets beliggenhed (hvis relevant).

4. Sidste frist for bud (hvis relevant).

5. Kreditlinjens udløbsdato (hvis relevant).

6. Værdien af den eller de støttede kontrakter, enten den faktiske værdi (for alle kreditlinjer og projektfinansieringstransaktioner eller for alle enkeltstående transaktioner på frivilligt grundlag) eller værdien i overensstemmelse med følgende skala, udtrykt i mio. særlige trækningsrettigheder (SDR):



Kategori

Fra

Til

I:

0

1

II:

1

2

III:

2

3

IV:

3

5

V:

5

7

VI:

7

10

VII:

10

20

VIII:

20

40

IX:

40

80

X:

80

120

XI:

120

160

XII:

160

200

XIII:

200

240

XIV:

240

280

XV:

280

 (*1)

(*1)   Angiv antallet i multipla af 40 mio. SDR over 280 mio. SDR, f.eks. angives 410 mio. SDR som kategori XV + 3.

7. Valuta, der anvendes i den eller de pågældende kontrakter.

d)    Finansielle vilkår og betingelser for offentlig eksportkreditstøtte

1. Kreditværdi: den faktiske værdi for underretninger, der involverer kreditlinjer og projektfinansieringstransaktioner, eller for alle enkeltstående transaktioner på frivilligt grundlag eller i overensstemmelse med SDR-skalaen.

2. Kredittens valuta.

3. Kontant udbetaling (udtrykt i % af de støttede kontrakters samlede værdi).

4. Lokale omkostninger (udtrykt i % af de støttede kontrakters samlede værdi).

5. Kredittens begyndelsestidspunkt og angivelse af, hvilket underpunkt i artikel 10, der finder anvendelse.

6. Løbetidens længde.

7. Rentegrundlag.

8. Rentesats eller -marginal.

II.   YDERLIGERE OPLYSNINGER, DER I GIVET FALD SKAL AFGIVES I FORBINDELSE MED UNDERRETNINGER I HENHOLD TIL SÆRLIGE BESTEMMELSER

a)    Arrangementets artikel 14, litra d), nr. 5)

1. Afdragsprofil.

2. Afdragenes hyppighed.

3. Længden af tidsrummet mellem kredittens begyndelsestidspunkt og betaling af første afdrag på hovedstol.

4. Renter, der er kapitaliseret før kredittens begyndelsestidspunkt.

5. Den vægtede gennemsnitlige løbetid.

6. Begrundelse for, at der ikke er ydet støtte i henhold til artikel 14, litra a), b) og c).

b)    Arrangementets artikel 24, 27, 30 og 31

1. Landerisikoklassificering af debitors hjemland.

2. Debitors udvalgte køberrisikokategori.

3. Udbetalingsperiodens længde.

4. Procentvis dækning af politisk (lande)risiko.

5. Procentvis dækning af markedsrelateret (køber)risiko.

6. Dækningens kvalitet (dvs. under standard, standard, over standard).

7. MPR baseret på landerisikoklassificering af debitors hjemland uden tredjepartsgaranti, involvering af en multilateral/regional institution, risikoforbedring og/eller forbedring i forbindelse med køberrisiko.

8. Relevant MPR.

9. Faktisk opkrævet præmiesats (udtrykt i MPR-format i % af hovedstol).

c)    Arrangementets artikel 24, litra c)

1. Akkrediteret kreditagenturs kreditvurdering(er) vedrørende udenlandsk valuta for debitor/garant.

2. Akkrediteret kreditagenturs kreditvurdering(er) vedrørende udenlandsk valuta for statslig låntager.

3. Tilsvarende MPR bestemt efter TCMB-modellen baseret på den bedste tilgængelige kreditvurdering vedrørende udenlandsk valuta for debitor/garant fra et akkrediteret kreditagentur.

4. Tilsvarende MPR bestemt efter TCMB-modellen baseret på den bedste tilgængelige kreditvurdering vedrørende udenlandsk valuta for statslig låntager, hvor den foreslåede risikoklassificering for en debitor/garant er lig med eller overstiger den bedste tilgængelige kreditvurdering fra et akkrediteret kreditagentur for statslig långiver.

5. I tilfælde af klassificering af en debitor/garant i forbindelse med en vurdering, der er bedre end den bedste vurdering fra et akkrediteret kreditagentur eller lig med eller bedre end den bedste tilgængelige vurdering for statslig långiver fra et akkrediteret kreditagentur, skal underretningen omfatte en begrundelse for denne klassificering.

6. I tilfælde af værdiansættelse af syndikerede lån/garantier en detaljeret beskrivelse af den metode, der er anvendt til at udlede præmien baseret på den samlede værdiansættelse.

7. I tilfælde af benchmarks for lån en detaljeret beskrivelse af den metode, der er anvendt til at udlede præmien baseret på den samlede værdiansættelse.

8. I tilfælde af værdiansættelse for navnespecifik obligation eller CDS en detaljeret beskrivelse af den metode, der er anvendt til at udlede værdiansættelsen, detaljerede oplysninger om, hvorfor værdiansættelsen er relevant, herunder om værdiansættelsen vedrører den konkrete debitor eller en forretningsmæssigt forbundet enhed, og hvis sidstnævnte er tilfældet, skitseres det, hvordan kriterierne for en forretningsmæssigt forbundet enhed er blevet opfyldt.

d)    Arrangementets artikel 27, litra e)

1. Debitors udvalgte køberrisikokategori.

2. Akkrediteret kreditagenturs kreditvurdering(er) vedrørende udenlandsk valuta.

3. Baggrund for køberrisikokategori, der er bedre end det akkrediterede kreditagenturs vurdering.

e)    Arrangementets artikel 30

1. Anvendt teknik til lempelse af landerisikoen.

2. Bekræftelse af, at alle kriterier i bilag XIII er opfyldt.

3. For teknik 1, den relevante klassificering af landerisiko opnået ved anvendelse af teknikken.

4. For teknik 2:

 den anvendte lokale valuta

 værdien af den anvendte LCF.

f)    Arrangementets artikel 31

1. De anvendte kreditforbedringer i forbindelse med køberrisiko.

2. Den anvendte kreditforbedringsfaktor for hver kreditforbedring.

3. Den samlede kreditforbedringsfaktor, der skal anvendes.

g)    Arrangementets artikel 49 og 50

1. Den bundne bistands form (dvs. udviklingsbistand eller »premixed credit« eller associeret finansiering).

2. Det samlede subventionsniveau for den bundne og delvis ubundne bistandsfinansiering beregnet i overensstemmelse med artikel 40.

3. DDR for beregning af subventionsniveauet.

4. Behandling af kontante betalinger ved beregning af subventionsniveauet.

5. Restriktioner i anvendelsen af kreditlinjer.

h)    Bilag I, artikel 5, litra e)

1. Angivelse af:

 Datoen for første rentebetaling, hvis denne foretages senere end seks måneder efter kredittens begyndelsestidspunkt.

 Rentebetalingshyppigheden, hvis denne er mindre end hver sjette måned.

i)    Bilag II, artikel 8

1. Omfattende beskrivelse af eksportkontrakten, dvs. nyt kernekraftværk, modernisering af eksisterende kernekraftværk, levering af nukleart brændsel og berigelse eller ydelse af forvaltning af brugt brændsel.

2. Tilbagebetaling af hovedstol og betaling af renter i henhold til: artikel 3, litra a), nr. 1), artikel 3, litra a), nr. 2), eller artikel 3, litra c), i bilag II.

3. Såfremt der ydes offentlig støtte i overensstemmelse med artikel 3, litra c), i bilag II, fremlægges venligst:

 Afdragsprofil.

 Afdragenes hyppighed.

 Længden af tidsrummet mellem kredittens begyndelsestidspunkt og betaling af første afdrag på hovedstol.

 Renter, der er kapitaliseret før kredittens begyndelsestidspunkt.

 Den vægtede gennemsnitlige løbetid.

 redegørelse for årsagen til ikke at yde støtte i overensstemmelse med artikel 3, litra a) og b), i bilag II.

4. Minimumsrentesats anvendt i overensstemmelse med artikel 4 i bilag II.

j)    Bilag IV, artikel 10

1. Omfattende beskrivelse af projektet:

 nyt anlæg for vedvarende energier og vand eller modernisering af eksisterende anlæg for vedvarende energier og vand, herunder den specifikke sektor som angivet i tillæg I til bilag IV, eller

 såfremt der er tale om et projekt inden for vandkraft, hvorvidt det er et nyt, større projekt inden for vandkraft (som defineret i tillæg IV til bilag IV), eller

 for projekter under projektklasserne i tillæg II til bilag IV, påvisning af, hvorledes projektet opfylder støttekriterierne i artikel 2, litra b), i bilag IV eller

 for projekter, der modtager støtte i henhold til tillæg III til bilag IV:

 

 en omfattende beskrivelse af projektet for at påvise, hvorledes projektet opfylder støttekriterierne i enten artikel 3, litra b) eller c), i bilag IV, og

 adgang til resultatet af den uafhængige tredjepartsundersøgelse, der kræves i tillæg III til bilag IV.

2. Tilbagebetalingsprofil for hovedstol og betaling af renter i henhold til: artikel 6, litra a), nr. 1), artikel 6, litra a), nr. 2), eller artikel 6, litra c), i bilag IV.

3. Såfremt der ydes offentlig støtte i overensstemmelse med artikel 6, litra c), i bilag IV, fremlægges venligst:

 Afdragsprofil.

 Afdragenes hyppighed.

 Længden af tidsrummet mellem kredittens begyndelsestidspunkt og betaling af første afdrag på hovedstol.

 Renter, der er kapitaliseret før kredittens begyndelsestidspunkt.

 Den vægtede gennemsnitlige løbetid.

 Redegørelse for årsagen til ikke at yde støtte i overensstemmelse med artikel 6, litra a) og b), i bilag IV.

4. Minimumsrentesats anvendt i overensstemmelse med artikel 7 i bilag IV.

k)    Bilag V, artikel 5

1. Omfattende redegørelse for vilkårene og betingelserne for den ydede offentlige støtte, herunder:

 for fastsættelse af vilkår og betingelser for jernbaneinfrastruktur

 for, at den tilbudte løbetid ikke overskrider den finansierede jernbaneinfrastrukturs anvendelsesperiode.

2. For transaktioner i kategori I-lande:

 Det syndikerede låns samlede størrelse for projektet, herunder offentlige og private långivere.

 Samlet andel af det syndikerede lån fra private långivere.

 Procentvis andel af det syndikerede lån fra deltagerne.

 Bekræftelse af, at deltageren er involveret i et syndikeret lån med private finansieringsinstitutioner, der ikke modtager offentlig eksportkreditstøtte, hvorved i) deltageren er en minoritetspartner og rangerer pari passu i hele lånets løbetid, og ii) den offentlige eksportkreditstøtte, der ydes af deltagerne, omfatter under 50 % af syndikeringen.

 Specifikke data om prisfastsættelse for at forklare, at præmiesatser for offentlig støtte ikke er lavere end den tilgængelige finansiering på det private marked og står i rimeligt forhold til de tilsvarende satser, der opkræves af andre private finansieringsinstitutioner, som deltager i syndikeringen.

l)    Bilag VI, artikel 4

1. angive, at en evaluering af mindre kulstofintensive alternativer er foretaget, og disse alternativer er påvist som værende ikke-bæredygtige, og

2. omfatte en påvisning af, at projektet er foreneligt med værtslandets nationale energipolitik og politik og strategi for imødegåelse af klimaændringer, som understøttes af en målrettet politik for at øge vedvarende energi og/eller øge energieffektiviteten

3. for projekter, der opfylder betingelserne i fodnote 2 i bilag VI, indeholde en redegørelse for, hvordan det støttede projekt bidrager til at bekæmpe energifattigdom.

m)    Bilag VII, artikel 5

1. Redegørelse for, hvorfor der fastsættes projektfinansieringsvilkår.

2. Kontraktværdi i forbindelse med totalentreprisekontrakt, andel af underentrepriser osv.

3. Udbygget projektbeskrivelse.

4. Type dækning før kredittens begyndelsestidspunkt.

5. Dækningsprocent for politiske risici før kredittens begyndelsestidspunkt.

6. Dækningsprocent for kommercielle risici før kredittens begyndelsestidspunkt.

7. Type dækning efter kredittens begyndelsestidspunkt.

8. Dækningsprocent for politiske risici efter kredittens begyndelsestidspunkt.

9. Dækningsprocent for kommercielle risici efter kredittens begyndelsestidspunkt.

10. Opførelsesperiodens længde (i givet fald).

11. Udbetalingsperiodens længde.

12. Den vægtede gennemsnitlige løbetid.

13. Afdragsprofil.

14. Afdragenes hyppighed.

15. Længden af tidsrummet mellem kredittens begyndelsestidspunkt og betaling af første afdrag på hovedstol.

16. Procent af hovedstol, der vil være tilbagebetalt midtvejs i løbetiden.

17. Renter, der er kapitaliseret før kredittens begyndelsestidspunkt.

18. Andre gebyrer til ECA, dvs. tilsagnsgebyrer (frivilligt, medmindre der er tale om transaktioner med købere i OECD-højindkomstlande)

19. Præmiesats (frivilligt, medmindre der er tale om projekter i OECD-højindkomstlande).

20. Bekræftelse af (og om fornødent redegørelse for), at transaktionen involverer/er kendetegnet ved:

 finansiering af en særlig økonomisk enhed, hvor en långiver finder det godtgjort, at den pågældende økonomiske enheds cash flow og indtjening kan betragtes som kilde til de midler, på grundlag af hvilke et lån vil blive tilbagebetalt, og den økonomiske enheds aktiver kan betragtes som sikkerhedsstillelse for lånet

 finansiering af eksporttransaktioner med et (retligt og økonomisk) uafhængigt projektselskab, f.eks. et selskab med specifikt afgrænsede opgaver (»special purpose company«), der gennemfører investeringsprojekter, som frembringer deres egne indtægter

 hensigtsmæssig risikodeling mellem projektets partnere, f.eks. private eller kreditværdige offentlige andelshavere, eksportører, kreditorer og aftagere, herunder passende equity

 et cash flow under projektet, som i hele løbetiden er tilstrækkeligt til at dække driftsudgifter og rente- og afdragsbetalinger på udefra kommende midler

 forlods fradrag i projektets indtægter af driftsudgifter og rente- og afdragsbetalinger

 en ikke-statslig køber/låntager uden statslig tilbagebetalingsgaranti

 aktivbaseret sikkerhed for indtægter/aktiver i forbindelse med projekter som f.eks. overdragelser, pantsætninger eller indtægtskonti

 begrænset eller ingen mulighed for at gøre krav gældende over for private andelsretshaveres sponsorer/sponsorerne af projektet, efter at det er afsluttet.

n)    Bilag VII, artikel 5, for projekter i OECD-højindkomstlande

1. Det syndikerede låns samlede størrelse for projektet, herunder offentlige og private långivere.

2. Samlet andel af det syndikerede lån fra private långivere.

3. Procentvis andel af det syndikerede lån fra deltagerne.

4. Bekræftelse af, at:

 hvad angår deltagelse i et syndikeret lån med private finansielle institutioner, der ikke modtager offentlig eksportkreditstøtte, er deltageren en minoritetspartner og rangerer pari passu i hele lånets løbetid

 den præmiesats, hvorom der er givet underretning i henhold til litra m), nr. 19), ovenfor, ikke er lavere end den tilgængelige finansiering på det private marked og står i rimeligt forhold til de tilsvarende satser, der opkræves af andre private finansielle institutioner, der deltager i syndikeringen.




BILAG IX

BEREGNING AF MINIMUMSPRÆMIESATSER

MPR-formel

Formlen for beregning af den relevante MPR for en eksportkredit med en debitor/garant i et land klassificeret i landerisikokategori 1-7 er:

MPR = {[(ai * HOR + bi) * max (PCC, PCP)/0,95] * (1-LCF) + [cin * PCC/0,95 * HOR * (1-CEF)]}* QPFi * PCFi * BTSF

hvor:

ai = koefficient for landerisiko i landerisikokategori i (i = 1-7)

cin = koefficient for køberrisiko i køberrisikokategori n (n = SOV+, SOV/CCO, CC1-CC5) i landerisikokategori i (i = 1-7)

bi = konstant for landerisiko i landerisikokategori i (i = 1-7)

HOR = risikohorisont

PCC = procentvis dækning af markedsrelateret (køber)risiko

PCP = procentvis dækning af politisk (lande)risiko

CEF = kreditforbedringsfaktor

QPFi = faktoren produktkvalitet i landerisikokategori i (i = 1-7)

PCFi = procentvis dækning i landerisikokategori i (i = 1-7)

BTSF = faktor bedre end statslig

LCF = den lokale valutafaktor

Relevant klassificering af landerisiko

Den relevante klassificering af landerisiko fastsættes i henhold til artikel 24, litra e), i arrangementet, som efterfølgende fastsætter koefficienten for landerisiko (ai) og konstanten for landerisiko (bi), der hentes fra følgende tabel:



 

1

2

3

4

5

6

7

a

0,090

0,200

0,350

0,550

0,740

0,900

1,100

b

0,350

0,350

0,350

0,350

0,750

1,200

1,800

Udvælgelse af den relevante køberrisikokategori

Den relevante køberrisikokategori udvælges i følgende tabel, der viser de fastsatte kombinationer af lande- og køberrisikokategorier og den vedtagne sammenhæng mellem køberrisikokategorierne CC1-CC5 og de akkrediterede kreditagenturers klassificeringer. Der er blevet udarbejdet kvalitative beskrivelser af hver af køberrisikokategorierne (SOV+ til CC5) med henblik på at lette klassificeringen af debitorer (og garanter). Disse angives i bilag XII.



Landerisikokategori

1

2

3

4

5

6

7

SOV+

SOV+

SOV+

SOV+

SOV+

SOV+

SOV+

SOV/CC0

SOV/CC0

SOV/CC0

SOV/CC0

SOV/CC0

SOV/CC0

SOV/CC0

CC1

AAA til AA-

CC1

A+ til A-

CC1

BBB+ til BBB–

CC1

BB+ til BB

CC1

BB-

CC1

B+

CC1

B

CC2

A+ til A-

CC2

BBB+ til BBB–

CC2

BB+ til BB

CC2

BB-

CC2

B+

CC2

B

CC2

B-eller derunder

CC3

BBB+ til BBB–

CC3

BB+ til BB

CC3

BB-

CC3

B+

CC3

B

CC3

B-eller derunder

 

CC4

BB+ til BB

CC4

BB-

CC4

B+

CC4

B

CC4

B-eller derunder

 

 

CC5

B-eller derunder

CC5

B+ eller derunder

CC5

B+ eller derunder

CC5

B-eller derunder

 

 

 

Den udvalgte køberrisikokategori kombineret med den relevante landerisikokategori afgør koefficienten for køberrisiko (cin), der hentes i følgende tabel:



Køberrisiko

Kategori

Landerisikokategori

1

2

3

4

5

6

7

SOV+

0,000

0,000

0,000

0,000

0,000

0,000

0,000

SOV/CC0

0,000

0,000

0,000

0,000

0,000

0,000

0,000

CC1

0,110

0,120

0,110

0,100

0,100

0,100

0,125

CC2

0,200

0,212

0,223

0,234

0,246

0,258

0,271

CC3

0,270

0,320

0,320

0,350

0,380

0,480

i.r.

CC4

0,405

0,459

0,495

0,540

0,621

i.r.

i.r.

CC5

0,630

0,675

0,720

0,810

i.r.

i.r.

i.r.

Risikohorisont (HOR)

Risikohorisonten (HOR) beregnes som følger:

For standardiserede afdragsprofiler (dvs. lige store halvårlige afdrag af hovedstol):

HOR = (udbetalingsperiodens længde * 0,5) + løbetidens længde

for ikke-standardiserede afdragsprofiler:

HOR = (udbetalingsperiodens længde * 0,5) + (vægtet gennemsnitlig løbetid – 0,25)/0,5

I ovenstående formler er tidsmåleenheden år.

Procentvis dækning af markedsrelateret (køber)risiko (PCC) og politisk (lande)risiko (PCP)

Den procentvise dækning (PCC og PCP) udtrykt som decimalværdi (dvs. 95 % er udtrykt som 0,95) i MPR-formlen.

Kreditforbedringer i forbindelse med køberrisiko

Værdien af kreditforbedringsfaktoren (CEF) er 0 for enhver transaktion, der ikke indebærer kreditforbedringer i forbindelse med køberrisiko. Værdien af CEF for transaktioner, der indebærer kreditforbedringer i forbindelse med køberrisiko, fastsættes i henhold til bilag XIII (under anvendelse af begrænsningerne i artikel 31, litra c)) i arrangementet og kan ikke overstige 0,35.

Faktoren produktkvalitet (QPF)

QPF fremgår af følgende tabel:



Produktkvalitet

Landerisikokategori

1

2

3

4

5

6

7

under standard

0,9965

0,9935

0,9850

0,9825

0,9825

0,9800

0,9800

Standard

1,0000

1,0000

1,0000

1,0000

1,0000

1,0000

1,0000

over standard

1,0035

1,0065

1,0150

1,0175

1,0175

1,0200

1,0200

Faktoren dækningsprocent (PCF)

PCF beregnes som følger:

for (max(PCC, PCP) ≤ 0,95, PCF = 1)

for (max(PCC, PCP) > 0,95, PCF = 1 + ((max(PCC, PCP) – 0,95)/0,05) * (koefficient for dækningsprocent)

Koefficient for dækningsprocent fremgår af følgende tabel:



 

Landerisikokategori

1

2

3

4

5

6

7

Koefficient for dækningsprocent

0,00000

0,00337

0,00489

0,01639

0,03657

0,05878

0,08598

Faktor bedre end statslig (BTSF)

Når en debitor klassificeres i køberrisikokategorien »bedre end statslig« (SOV+), BTSF = 0,9, ellers BTSF = 1.

Den lokale valutafaktor (LCF)

For transaktioner med risikolempelse i forbindelse med lokal valuta må værdien af LCF ikke overstige 0,2. Værdien af LCF for alle andre transaktioner er 0.




BILAG X

MARKEDSBENCHMARKS FOR TRANSAKTIONER I KATEGORI NUL-LANDE

Udækket andel af eksportkreditter eller den del af et syndikeret lån, der ikke er dækket af ECA

Den pris, der angives af private banker/institutioner i forbindelse med den udækkede andel af den pågældende eksportkredit (eller undertiden som den del af et syndikeret lån, der ikke er dækket af ECA) kan udgøre det bedste match til ECA-dækning. Værdiansættelsen af disse udækkede andele bør kun anvendes, hvis den etableres på markedsvilkår (dette vil f.eks. udelukke IFI-finansierede andele).

Navnespecifikke virksomhedsobligationer

Virksomhedsobligationer afspejler navnespecifik kreditrisiko. Der bør udvises forsigtighed ved matching, hvad angår ECA-kontraktbetingelser, såsom løbetid, valuta og enhver kreditforbedring. Såfremt der anvendes primære virksomhedsobligationer (dvs. samlet afkast efter udstedelse) eller sekundære virksomhedsobligationer (dvs. optionsjusteret spread over den relevante kurve, der sædvanligvis er den relevante kurve for valutaswap), skal debitors anvendes først. Er disse ikke tilgængelige, kan primære eller sekundære virksomhedsobligationer fra forretningsmæssigt forbundne enheder anvendes.

Navnespecifikke credit default swaps

Credit default swaps (CDS) er en form for beskyttelse mod misligholdelse. CDS-spread er det beløb, der betales pr. periode af køberen af CDS som en procentdel af en fiktiv hovedstol, og er som regel udtrykt i basispoint. CDS-køberen køber reelt forsikring mod misligholdelse gennem betalinger til sælgeren af CDS for længden af den pågældende swap, eller indtil kreditbegivenheden indtræffer. Der bør først og fremmest anvendes en CDS-kurve for debitor. Er disse ikke tilgængelige, kan CDS-kurver fra forretningsmæssigt forbundne enheder anvendes.

Benchmarks for lån

Primære benchmarks for lån (dvs. værdiansættelse efter udstedelse) eller sekundære benchmarks for lån (dvs. det aktuelle afkast af et lån, forventet af den finansielle institution, der køber lånet fra et andet finansieringsinstitut). Alle gebyrer for primære benchmarks for lån skal være kendt, således at det samlede afkast kan udregnes. Der bør først og fremmest anvendes debitors benchmarks for lån. Er disse ikke tilgængelige, kan benchmarks fra forretningsmæssigt forbundne enheder anvendes.

Markedskurver for benchmarks

Markedskurver for benchmarks afspejler kreditrisikoen for en hel sektor eller klasse af købere. Disse markedsoplysninger kan være relevante, når der ikke er adgang til navnespecifikke oplysninger. Generelt afhænger kvaliteten af oplysningerne om disse markeder af deres likviditet. Under alle omstændigheder bør man søge efter de markedsinstrumenter, der stemmer bedst overens, for så vidt angår ECA-kontraktbetingelser, såsom dato, kreditvurdering, løbetid og valuta.




BILAG XI

KRITERIER OG BETINGELSER FOR ANVENDELSE AF EN TILBAGEBETALINGSGARANTI FRA TREDJEPART OG KLASSIFICERING AF MULTILATERALE ELLER REGIONALE INSTITUTIONER

FORMÅL

Dette bilag indeholder de kriterier og betingelser, der gælder for anvendelse af tilbagebetalingsgarantier fra tredjepart, herunder tilbagebetalingsgaranti fra en klassificeret multilateral eller regional institution i henhold til artikel 24, litra e), i arrangementet. Det fremlægger ligeledes vurderingskriterierne til anvendelse på multilaterale eller regionale institutioner ved afgørelse af, om en institution skal klassificeres i forbindelse med artikel 28 i arrangementet.

ANVENDELSE

Eksempel 1: Sikkerhedsstillelse for hele risikobeløbet

Når en enhed stiller sikkerhed i form af en garanti for hele risikobeløbet (dvs. hovedstol og renter), kan den relevante klassificering af landerisiko og køberrisikokategori være klassificeringen for det land, hvor garanten er beliggende, såfremt følgende kriterier er opfyldt:

 Sikkerhedsstillelsen dækker hele kredittens løbetid.

 Sikkerhedsstillelsen er uigenkaldelig, ubetinget og disponibel efter påkrav.

 Sikkerhedsstillelsen er retligt gyldig og kan realiseres inden for tredjelandets kompetenceområde.

 Garanten er kreditværdig for den garanterede gælds størrelse.

 Garanten er omfattet af valutakontrollen og overførselsforskrifterne i det land, hvor den er beliggende.

For klassificerede multilaterale eller regionale institutioner, der agerer som garanter, gælder følgende kriterier:

 Sikkerhedsstillelsen dækker hele kredittens løbetid.

 Sikkerhedsstillelsen er uigenkaldelig, ubetinget og disponibel efter påkrav.

 Garanten er omfattet af en retlig forpligtelse vedrørende hele kreditten.

 Tilbagebetalingerne foregår direkte til kreditor.

Hvis garanten er et datterselskab af/moderselskab til den garanterede enhed, fastlægger deltagerne på et individuelt grundlag: 1) om datterselskabet/moderselskabet på baggrund af forbindelserne mellem datterselskabet og moderselskabet og størrelsen af den retlige forpligtelse for moderselskabet er retligt og finansielt uafhængigt og kan opfylde sine betalingsforpligtelser, 2) om datterselskabet/moderselskabet kan påvirkes af lokale begivenheder/forskrifter eller statslig intervention, og 3) om hovedsædet i tilfælde af misligholdelse betragter sig selv som ansvarligt.

Eksempel 2: Begrænset garantibeløb

Når en enhed stiller sikkerhed i form af en tilbagebetalingsgaranti for et begrænset risikobeløb (dvs. hovedstol og renter), kan den relevante klassificering af landerisiko og køberrisikokategori være klassificeringen for garanten, for så vidt angår den del af kreditten, der er omfattet af sikkerhedsstillelsen, såfremt alle de øvrige kriterier opført i eksempel 1 er overholdt.

For den ikke-garanterede del er den relevante klassificering af landerisiko og køberrisikokategori debitors klassificering.

Klassificering af multilaterale eller regionale institutioner

Multilaterale og regionale institutioner er berettigede til klassificering, hvis institutionen generelt er fritaget for valutakontrollen og overførselsforskrifterne i det land, hvor den er beliggende. Sådanne institutioner klassificeres på et individuelt grundlag i landerisikokategori 0-7 alt efter vurderingen af den risiko, der knytter sig til hver enkelt af dem ud fra dens særlige egenskaber, og under hensyn til, om:

 institutionen er vedtægtsmæssigt og finansielt uafhængig

 alle institutionens aktiver er beskyttet mod nationalisering eller konfiskation

 institutionen er fuldstændigt frit stillet med hensyn til overførsel og omveksling af midler

 institutionen ikke er genstand for statslig intervention i det land, hvor den er beliggende

 institutionen har skatteimmunitet og

 alle dens medlemsstater er forpligtet til at tilvejebringe yderligere kapital til opfyldelse af institutionens forpligtelser.

Ved vurderingen bør der desuden tages hensyn til det tidligere betalingsmønster i situationer med misligholdelse af landekreditrisici enten i det land, hvor den er beliggende, eller i debitors hjemland, og til alle andre faktorer, som kan anses for relevante for vurderingsprocessen.

Listen over klassificerede multilaterale og regionale institutioner er ikke lukket, og en deltager kan ud fra de ovenfor anførte betragtninger udpege en institution til vurdering. Klassificeringerne af multilaterale og regionale institutioner offentliggøres af deltagerne.




BILAG XII

KVALITATIVE BESKRIVELSER AF KØBERRISIKOKATEGORIER

Bedre end statslig (SOV+)

Der er tale om en særlig klassificering. En enhed, der opnår en sådan klassificering, har en særlig stærk kreditprofil og vil kunne forventes at opfylde sine betalingsforpligtelser i en periode med offentlig gældskrise eller endda misligholdelse. De internationale kreditagenturer afgiver regelmæssigt rapporter med lister over kreditvurderinger af virksomheder og modparter, der overstiger kreditvurderingen af stater vedrørende udenlandsk valuta. Medmindre risikoen forbundet med en statslig låntager er blevet fastslået på grundlag af vurderingsmetoden for risiko forbundet med statslige låntagere som værende væsentligt højere end landerisikoen, skal deltagere, der foreslår, at en enhed klassificeres som bedre end statslig, angive disse »bedre end statslig«-kreditvurderinger for at understøtte deres anbefaling. En enhed bør, for at blive klassificeret som bedre end sin værtsstat, fremvise en række eller normalt størstedelen af følgende karakteristika eller tilsvarende:

 stærk kreditprofil

 betydelig valutaindtjening i forhold til sin valutagæld

 produktionsfaciliteter og afkastningsevne fra datterselskaber eller virksomheder i udlandet, navnlig dem, der er hjemmehørende i stater med høj kreditvurdering, dvs. multinationale selskaber

 en udenlandsk ejer eller strategisk partner, der kunne udgøre en kilde til finansiel støtte i mangel af en formel garanti

 tidligere særbehandling af enheden fra statslig side, herunder fritagelse for begrænsninger vedrørende overførsel og konvertibilitet samt krav om overdragelse af eksportindtægter og gunstig skattemæssig behandling

 forpligtelse i form af kreditlinjer fra internationale banker med høj kreditvurdering, navnlig kreditlinjer uden klausul om betydelige forværringer af forholdene, der gør det muligt for bankerne at trække forpligtelser i form af kreditlinjer tilbage i tilfælde af en statskrise eller andre risikobegivenheder, og

 aktiver, der besiddes offshore, navnlig likvide aktiver, ofte som følge af regler, der gør det muligt for eksportører at fange og fastholde likviditetssaldoer, der er tilgængelige for gældsbetjening, offshore.

Normalt kan køberrisikokategorien SOV+ ikke anvendes på:

 offentligt ejede enheder og værker, offentlige myndigheder, såsom ressortministerier, regionale regeringer osv.

 finansielle institutioner hjemmehørende i statens kompetenceområde og

 enheder, der primært sælger på hjemmemarkedet i lokal valuta.

Statslig (SOV)

Statslige debitorer/garanter er enheder, der er udtrykkeligt retligt bemyndiget til at indgå en betalingsforpligtelse vedrørende gæld på vegne af den suveræne stat, som oftest finansministeriet eller centralbanken ( 33 ). En risiko betegnes som statslig, såfremt:

 debitoren/garanten er retligt bemyndiget til at indgå en betalingsforpligtelse vedrørende gæld på vegne af den suveræne stat, hvormed den indgår garantiforpligtelser på dennes vegne og

 den pågældende gæld, i tilfælde af omlægning af risikoen forbundet med en statslig låntager, ville blive medtaget i omlægnings- og betalingsforpligtelser erhvervet af den statslige låntager i medfør af omlægningen.

Svarende til statslig (CC0): usædvanligt god kreditkvalitet

Kategorien »svarende til statslig« omfatter to grundlæggende typer af debitorer/garanter:

 offentlige enheder, hvor due diligence viser, at køber har implicit garantiforpligtelse fra den statslige låntager, eller at sandsynligheden for statslig likviditets- og solvensstøtte er særlig stor, hvad angår både udsigt til opkøb og risiko for misligholdelse. Ikke-statslige offentlige enheder svarende til offentlige låntagere omfatter også statsejede virksomheder med fuldstændigt eller næsten fuldstændigt monopol på aktiviteterne i en sektor (f.eks. el, olie, gas)

 erhvervsenheder med en særlig stærk kreditprofil, der udviser egenskaber, hvad angår risiko for misligholdelse og udsigt til opkøb, der angiver, at risikoen kan betragtes som værende svarende til statslig. Mulige kandidater er stærke blue chip-virksomheder eller særligt vigtige banker, for hvilke sandsynligheden for statslig likviditets- og solvensstøtte er stor.

Usædvanlig god kreditkvalitet indebærer, at risikoen for afbrydelse af betalinger forventes at være minimal, og at enheden har usædvanligt stærk kapacitet til tilbagebetaling, samt at det ikke er sandsynligt, at denne kapacitet påvirkes af forudsigelige begivenheder. Kreditkvalitet giver sig typisk udtryk i en kombination af nogle af/alle følgende karakteristika angående enhedens forretningsmæssige og finansielle profil:

 usædvanligt god til meget god evne til tilvejebringelse af likvide midler og indkomstgenerering

 usædvanligt godt til meget godt likviditetsniveau

 usædvanligt lav til meget lav gældsandel

 fremragende til meget stærk forretningsprofil med beviste, meget stærke forvaltningsevner.

Enheden er ligeledes kendetegnet af finansielle oplysninger og oplysninger om ejerforhold af høj kvalitet, medmindre der er meget stor sandsynlighed for støtte fra et moderselskab (eller statslig enhed) med en køberrisikoklassificering, der svarer til eller er bedre end det, der svarer til denne køberrisikokategori.

Afhængigt af klassificeringen af det land, hvor debitoren/garanten er hjemmehørende, vil en debitor/garant i køberrisikokategori CC0 blive vurderet mellem AAA (landekategori 1) og B (landekategori 7) af de akkrediterede kreditagenturer.

Meget god kreditkvalitet (CC1)

Risikoen for afbrydelse af betalinger forventes at være lav eller meget lav. Debitoren/garanten har usædvanligt stærk kapacitet til tilbagebetaling, og det er ikke sandsynligt, at denne kapacitet påvirkes af forudsigelige begivenheder. Debitorens/garantens følsomhed over for forværringer af forholdene og økonomiske betingelser er begrænset eller meget begrænset. Kreditkvalitet giver sig typisk udtryk i en kombination af nogle af/alle følgende karakteristika angående den forretningsmæssige og finansielle profil:

 meget god til god evne til tilvejebringelse af likvide midler og indkomstgenerering

 meget godt til godt likviditetsniveau

 meget lav til lav gældsandel

 meget stærk forretningsprofil med beviste forvaltningsevner.

Enheden er ligeledes kendetegnet af finansielle oplysninger og oplysninger om ejerforhold af høj kvalitet, medmindre der er meget stor sandsynlighed for støtte fra et moderselskab (eller statslig enhed) med en køberrisikoklassificering, der svarer til eller er bedre end det, der svarer til denne køberrisikokategori.

Afhængigt af klassificeringen af det land, hvor debitoren/garanten er hjemmehørende, vil en debitor/garant i køberrisikokategori CC1 blive vurderet mellem AAA (landekategori 1) og B (landekategori 7) af de akkrediterede kreditagenturer.

God til moderat god kreditkvalitet, over gennemsnit (CC2)

Risikoen for afbrydelse af betalinger forventes at være lav. Debitoren/garanten har god til moderat god kapacitet til tilbagebetaling, og det er ikke sandsynligt, at denne kapacitet påvirkes af forudsigelige begivenheder. Debitorens/garantens følsomhed over for forværringer af forholdene og økonomiske betingelser er begrænset. Kreditkvalitet giver sig typisk udtryk i en kombination af nogle af/alle følgende karakteristika angående den forretningsmæssige og finansielle profil:

 god til moderat god evne til tilvejebringelse af likvide midler og indkomstgenerering

 godt til moderat godt likviditetsniveau

 lav til moderat lav gældsandel

 moderat stærk forretningsprofil med beviste forvaltningsevner.

Enheden er ligeledes kendetegnet af finansielle oplysninger og oplysninger om ejerforhold af høj kvalitet, medmindre der er meget stor sandsynlighed for støtte fra et moderselskab (eller statslig enhed) med en køberrisikoklassificering, der svarer til eller er bedre end det, der svarer til denne køberrisikokategori.

Afhængigt af klassificeringen af det land, hvor debitoren/garanten er hjemmehørende, vil en debitor/garant i køberrisikokategori CC2 blive vurderet mellem A+ (landekategori 1) og B- eller derunder (landekategori 7) af de akkrediterede kreditagenturer.

Moderat kreditkvalitet, gennemsnitlig (CC3)

Risikoen for afbrydelse af betalinger forventes at være moderat eller moderat lav. Debitoren/garanten har moderat eller moderat god kapacitet til tilbagebetaling. Kreditrisiko kan opstå, hvis debitoren/garanten står over for vedvarende usikre forhold i større målestok eller er udsat for forværrede forretningsmæssige, finansielle eller økonomiske forhold, der kan lede til utilstrækkelig kapacitet til at foretage rettidige betalinger. Dog kan forretningsmæssige eller finansielle alternativer være tilgængelige og gøre det muligt at opfylde finansielle forpligtelser. Kreditkvalitet giver sig typisk udtryk i en kombination af nogle af/alle følgende karakteristika angående den forretningsmæssige og finansielle profil:

 moderat god til moderat evne til tilvejebringelse af likvide midler og indkomstgenerering

 moderat godt til moderat likviditetsniveau

 moderat lav til moderat gældsandel

 moderat forretningsprofil med beviste forvaltningsevner.

Enheden er ligeledes kendetegnet af finansielle oplysninger og oplysninger om ejerforhold af passende kvalitet, medmindre der er meget stor sandsynlighed for støtte fra et moderselskab (eller statslig enhed) med en køberrisikoklassificering, der svarer til eller er bedre end det, der svarer til denne køberrisikokategori.

Afhængigt af klassificeringen af det land, hvor debitoren/garanten er hjemmehørende, vil en debitor/garant i køberrisikokategori CC3 blive vurderet mellem BBB+ (landekategori 1) og B- eller derunder (landekategori 6) af de akkrediterede kreditagenturer.

Moderat svag kreditkvalitet, under gennemsnit (CC4)

Risikoen for afbrydelse af betalinger forventes at være moderat svag. Debitoren/garanten har moderat eller moderat svag kapacitet til tilbagebetaling. Kreditrisiko kan opstå, hvis debitoren/garanten står over for vedvarende usikre forhold i større målestok eller er udsat for forværrede forretningsmæssige, finansielle eller økonomiske forhold, der kan lede til utilstrækkelig kapacitet til at foretage rettidige betalinger. Dog kan forretningsmæssige eller finansielle alternativer være tilgængelige og gøre det muligt at opfylde finansielle forpligtelser. Kreditkvalitet giver sig typisk udtryk i en kombination af nogle af/alle følgende karakteristika angående den forretningsmæssige og finansielle profil:

 moderat til moderat svag evne til tilvejebringelse af likvide midler og indkomstgenerering

 moderat til moderat svagt likviditetsniveau

 moderat til moderat høj gældsandel

 moderat svag forretningsprofil med begrænsede beviser for forvaltningsevner.

Enheden er ligeledes kendetegnet af finansielle oplysninger og oplysninger om ejerforhold af passende kvalitet, medmindre der er meget stor sandsynlighed for støtte fra et moderselskab (eller statslig enhed) med en køberrisikoklassificering, der svarer til eller er bedre end det, der svarer til denne køberrisikokategori.

Afhængigt af klassificeringen af det land, hvor debitoren/garanten er hjemmehørende, vil en debitor/garant i køberrisikokategori CC4 blive vurderet mellem BB+ (landekategori 1) og B- eller derunder (landekategori 5) af de akkrediterede kreditagenturer.

Svag kreditkvalitet (CC5)

Risikoen for afbrydelse af betalinger forventes at være høj til meget høj. Debitoren/garanten har moderat svag til svag kapacitet til tilbagebetaling. Debitoren/garanten har p.t. tilbagebetalingskapacitet, men den resterende sikkerhedsmargen er begrænset. Det er dog sandsynligt, at der vil opstå betalingsvanskeligheder, da kapaciteten til fortsat betaling er tæt knyttet til et vedvarende, fordelagtigt forretningsmæssigt og økonomisk miljø. Forværrede forretningsmæssige, finansielle eller økonomiske forhold vil sandsynligvis påvirke betalingskapaciteten eller -villigheden negativt. Kreditkvalitet giver sig typisk udtryk i en kombination af nogle af/alle følgende karakteristika angående den forretningsmæssige og finansielle profil:

 moderat svag til meget svag evne til tilvejebringelse af likvide midler og indkomstgenerering

 moderat svagt til svagt likviditetsniveau

 moderat høj til høj gældsandel

 svag forretningsprofil med begrænsede/ingen beviser for forvaltningsevner.

Enheden er ligeledes kendetegnet af finansielle oplysninger og oplysninger om ejerforhold af mangelfuld kvalitet, medmindre der er meget stor sandsynlighed for støtte fra et moderselskab (eller statslig enhed) med en køberrisikoklassificering, der svarer til eller er bedre end det, der svarer til denne køberrisikokategori.

Afhængigt af klassificeringen af det land, hvor debitoren/garanten er hjemmehørende, vil en debitor/garant i køberrisikokategori CC5 blive vurderet mellem BB- (landekategori 1) og B- eller derunder (landekategori 4) af de akkrediterede kreditagenturer.




BILAG XIII

KRITERIER OG BETINGELSER FOR ANVENDELSE AF TEKNIKKER TIL LEMPELSE AF LANDERISIKOEN OG KREDITFORBEDRINGER I FORBINDELSE MED KØBERRISIKO

FORMÅL

Dette bilag indeholder detaljerede bestemmelser om anvendelsen af teknikker til lempelse af landerisikoen, som anført i arrangementets artikel 30, litra a), og af kreditforbedringer i forbindelse med køberrisiko, som anført i arrangementets artikel 31, litra a); det omfatter de kriterier, betingelser og særlige omstændigheder, der gælder for brugen heraf, samt indvirkningen på MPR.

TEKNIKKER TIL LEMPELSE AF LANDERISIKOEN

1.    »Offshore Future Flow Structure Combined with Offshore Escrow Account«

Definition:

Et skriftligt dokument såsom et overdragelsesdokument (»deed«) eller et frigørelses- eller formynderskabsarrangement (»release or trustee arrangement«), som er forseglet og udleveret til tredjemand, dvs. en person, der ikke er part i instrumentet, og som denne tredjemand skal opbevare, indtil visse betingelser er opfyldt, og derefter udlevere til den anden part med henblik på iværksættelse. Hvis følgende kriterier er opfyldt under hensyn til de øvrige anførte faktorer, kan denne teknik nedbringe eller afskaffe overførselsrisiciene, navnlig i landekategorierne med højere risiko.

Kriterier:

 Spærret konto (»escrow account«) knytter sig til et projekt for valutaindtjening, og tilførslerne til den spærrede konto frembringes af selve projektet og/eller af andre offshore-eksportindtægter.

 Den spærrede konto føres offshore, dvs. uden for det land, hvor projektet udføres, og hvor der er meget små overførsels- eller andre landerisici (dvs. et OECD-højindkomstland eller et højindkomstland i euroområdet).

 Den spærrede konto føres af en førsteklasses bank, der hverken direkte eller indirekte kontrolleres af interesser hos debitor eller af debitors hjemland.

 Midlerne på kontoen sikres ved hjælp af langtidskontrakter eller andre egnede kontrakter.

 Den sammenstilling af indtægtskilder (dvs. frembragt af projektet selv og/eller de andre kilder) for debitor, der passerer gennem kontoen, er i hård valuta, kan med rimelighed forventes tilsammen at være tilstrækkelig til at dække rente- og afdragsbetalingerne i hele kredittens løbetid og hidrører fra en eller flere kreditværdige udenlandske kunder i lande med bedre risiko end det land, hvor projektet er beliggende (dvs. normalt OECD-højindkomstlande og højindkomstlande i euroområdet).

 Debitor giver uigenkaldeligt de udenlandske kunder instruks om at betale direkte til kontoen (dvs. at betalingerne ikke foregår gennem en konto, som kontrolleres af debitor, eller gennem dennes hjemland).

 De midler, der skal stå på kontoen, er mindst lig med seks måneders rente- og afdragsbetalinger. Hvis der som led i et projekts finansieringsstruktur anvendes fleksibel løbetid, skal der på kontoen stå et beløb svarende til seks måneders faktiske rente- og afdragsbetalinger på sådanne fleksible betingelser; dette beløb kan variere over tiden alt efter rente- og afdragsprofilen.

 Debitor har begrænset adgang til kontoen (dvs. kun efter betaling af renter og afdrag i henhold til kreditten).

 De på kontoen indsatte midler henføres til långiver som direkte modtager i hele kredittens løbetid.

 Ved oprettelse af kontoen er der opnået alle de nødvendige retlige tilladelser hos de lokale og alle andre relevante myndigheder.

 Den spærrede konto og de kontraktuelle arrangementer må ikke være betingede og/eller genkaldelige og/eller tidsmæssigt begrænsede.

Yderligere faktorer, som skal tages i betragtning:

Anvendelsen af teknikken er betinget af en individuel gennemgang af ovennævnte kendetegn, bl.a. under hensyntagen til:

 landet, debitor (dvs. enten offentlig eller privat), sektoren, de involverede varers eller tjenesteydelsers følsomhed, herunder deres disponibilitet i hele kredittens løbetid, kunderne

 de retlige strukturer, f.eks. om mekanismerne er tilstrækkeligt beskyttede mod debitor eller debitors hjemlands indflydelse

 det omfang, hvori teknikken kan gøres til genstand for statslig intervention, fornyelse eller tilbagetrækning

 spørgsmålet om, hvorvidt kontoen er tilstrækkeligt beskyttet mod projektrelaterede risici

 det beløb, der vil blive indsat på kontoen, og ordningen til sikring af en fortsat passende tilgang

 situationen i henseende til Paris-klubben (f.eks. mulig undtagelse)

 den mulige indvirkning af andre landerisici end overførselsrisikoen

 beskyttelsen mod risiciene i det land, hvor kontoen er beliggende

 kontrakterne med kunderne, herunder deres art og varighed og

 de forventede udenlandske indtægters samlede beløb i forhold til det samlede kreditbeløb.

Indvirkning på MPR

Anvendelsen af denne teknik til lempelse af landerisikoen kan resultere i skift til den næste, bedre kategori for den relevante landerisikoklassificering for transaktionen, med undtagelse af transaktioner i landerisikokategori 1.

2.    Finansiering i lokal valuta

Definition:

Kontrakter og finansiering, der er fastlagt i konvertible og disponible lokale ikke-hårde valutaer og finansieret lokalt, og som fjerner eller formindsker overførselsrisikoen. Den primære gældsforpligtelse i lokal valuta påvirkes principielt ikke af de to første landekreditrisici.

Kriterier:

 Eksportkreditorganisationernes (ECA) ansvar og indløsning af fordringer eller betalingen til den direkte långiver udtrykkes/beregnes overalt i lokal valuta.

 ECA er normalt ikke udsat for overførselsrisiko.

 Under normale omstændigheder vil der ikke være noget krav om indskud i lokal valuta, som skal omveksles til hård valuta.

 Låntagerens tilbagebetaling i sin egen valuta og i sit eget hjemland er en gyldig opfyldelse af låneforpligtelsen.

 Hvis en låntagers indkomst er i lokal valuta, er låntageren beskyttet mod en ugunstig udvikling i valutakurserne.

 Overførselsforskrifterne i låntagerens hjemland bør ikke berøre låntagerens tilbagebetalingsforpligtelser, som fortsat udtrykkes i lokal valuta.

Yderligere faktorer, som skal tages i betragtning:

Teknikken anvendes på et selektivt grundlag på konvertible og omsættelige valutaer, for hvis vedkommende den underliggende økonomi er sund. Den deltagende ECA bør være i stand til at opfylde sine forpligtelser til at indløse fordringer udtrykt i sin egen valuta, hvis den lokale valuta enten bliver »ikke-omsættelig« eller »ikke-konvertibel«, efter at ECA har påtaget sig ansvaret. (Denne risiko bør dog bæres af en direkte långiver.)

Indvirkning på MPR

Anvendelsen af denne teknik til risikolempelse kan resultere i nedslag på højst 20 % i andelen af landekreditrisikoen for MPR (dvs. en lokal valutafaktor (LCF) med en værdi på højst 0,2).

KREDITFORBEDRINGER I FORBINDELSE MED KØBERRISIKO

Følgende tabel indeholder definitioner af de anvendelige kreditforbedringer i forbindelse med køberrisiko samt deres maksimale indvirkning på de relevante MPR gennem kreditforbedringsfaktoren (CEF) i MPR-formlen.



Kreditforbedring

Definition

Maksimal CEF (landerisikokategori 1-7)

Maksimal CEF (markedsbenchmark)

Overdragelse af kontraktprovenu eller indtægter

Såfremt en låntager har kontrakter med stærke aftagere, offshore eller lokale, giver en retligt bindende overdragelse af kontrakten ret til at håndhæve låntagerens kontrakter og/eller træffe beslutninger inden for rammerne af større kontrakter på vegne af låntageren i tilfælde af misligholdelse af lånet. En direkte aftale med en tredjepart i en transaktion (et lokalt offentligt agentur for en mine- eller energirelateret transaktion) gør det muligt for långivere at kontakte en regering for at søge løsninger i forbindelse med ekspropriering eller andre brud på kontraktlige forpligtelser inden for rammerne af transaktionen.

En eksisterende virksomhed på et vanskeligt marked/i en vanskelig sektor kan have tilgodehavender i forbindelse med salg af produktion med en eller flere virksomheder, hvis omgivelser er mere stabile. Sådanne tilgodehavender er generelt i hård valuta, men må ikke være genstand for et specifikt kontraktforhold. Tildeling af disse tilgodehavender ville give låntagerens konti sikkerhed i aktiver og betyde præferencebehandling af långiver i forbindelse med det cash flow, låntageren genererer.

0,10

Ikke relevant

Aktivbaseret sikkerhed

Kontrol af aktiv godtgjort ved:

1)  pant i meget mobil og værdifuld ejendom og

2)  ejendom, hvis hele værdi ligger i selve ejendommen.

Aktivbaseret sikkerhed kan generhverves relativt nemt. Det drejer sig om f.eks. motoriseret, medicinsk udstyr eller byggeudstyr. Ved vurderingen af en sådan sikkerhed, bør ECA tage højde for den juridiske mulighed for generhvervelse. Med andre ord er værdien større, når sikkerheden i aktiverne fuldendes af et etableret juridisk system, medens værdien er mindre, når den juridiske mulighed for at generhverve et aktiv kan betvivles. Den præcise værdi af en aktivbaseret sikkerhed fastsættes af markedet, idet det relevante »marked« er dybere end det lokale, idet det pågældende aktiv kan overflyttes til et andet juridisk kompetenceområde. BEMÆRK: Anvendelsen af kreditforbedring ved hjælp af aktivbaseret sikkerhed finder anvendelse på køberrisikoen, såfremt den aktivbaserede sikkerhed haves i det land, hvor transaktionen er hjemmehørende.

0,25

0,15

Sikkerhed i anlægsaktiver

Sikkerhed i anlægsaktiver er typisk komponenter, der er fysisk afgrænset, såsom en turbine eller produktionsudstyr, der er del af et samlebånd. Formålet og værdien ved sikkerhed i anlægsaktiver er at give ECA større indflydelse på anvendelsen af aktiverne ved dækning af tab i tilfælde af misligholdelse. Værdien af sikkerhed i anlægsaktiver varierer afhængigt af økonomiske, juridiske, markedsrelaterede og andre faktorer.

0,15

0,10

Spærret konto

En spærret konto er en konto for rente- og afdragsbetalinger, der stilles som sikkerhed for långiver, eller andre former for konti med kontante tilgodehavender, der stilles som sikkerhed for långiver af en part, der ikke kontrolleres af eller deler ejerskab med køber/debitor. Der kræves forudgående deponering på eller spærring af kontoen. Værdien af denne type sikkerhed er stort set altid 100 % af den pålydende værdi af sådanne kontantkonti. Den giver større kontrol over anvendelsen af kontante midler og sikrer, at renterne og afdragene betales før diskretionært forbrug. BEMÆRK: Anvendelsen af kreditforbedring ved hjælp af en spærret konto finder anvendelse på køberrisikoen, såfremt den spærrede konto haves i det land, hvor transaktionen er hjemmehørende. Sikkerhed i kontanter reducerer væsentligt risikoen for misligholdelse for de dækkede afdrag.

spærret beløb i % af kreditten op til højst 0,10

spærret beløb i % af kreditten op til højst 0,10




BILAG XIV

TJEKLISTE FOR UDVIKLINGSKVALITET

TJEKLISTE FOR BISTANDSFINANSIEREDE PROJEKTERS UDVIKLINGSKVALITET

For at sikre, at projekter i udviklingslande, der finansieres helt eller delvis gennem offentlig udviklingsbistand (ODA), bidrager til udviklingen, har DAC i de seneste år udarbejdet en række kriterier herfor. De findes hovedsagelig i:

 »DAC Principles for Project Appraisal« (1988)

 »DAC Guiding Principles for Associated Financing and Tied and Partially Untied Official Development Assistance« (1987) og

 »Good Procurement Practices for Official Development Assistance« (1986).

PROJEKTETS OVERENSSTEMMELSE MED MODTAGERLANDETS OVERORDNEDE INVESTERINGSPRIORITERING (PROJEKTUDVÆLGELSE)

Indgår projektet i investeringsprogrammer og offentlige udgiftsprogrammer, som allerede er godkendt af modtagerlandets centrale finans- og planlægningsmyndigheder?

(Anfør det policydokument, der omhandler projektet, f.eks. modtagerlandets offentlige investeringsprogram.)

Samfinansieres projektet med en international udviklingsfinansieringsinstitution?

Foreligger der oplysninger om, at projektet er blevet behandlet og forkastet af en international udviklingsfinansieringsinstitution eller et andet DAC-medlem på grund af lav udviklingsprioritet?

Hvis det drejer sig om et projekt i den private sektor, er det i så fald blevet godkendt af modtagerlandets regering?

Er projektet omfattet af en mellemstatslig aftale om, at donorlandet deltager i en bredere vifte af bistandsaktiviteter i modtagerlandet?

PROJEKTFORBEREDELSE OG -VURDERING

Er projektet blevet udarbejdet, udformet og vurderet på grundlag af normer og kriterier, der stort set svarer til ovennævnte »DAC Principles for Project Appraisal« (PPA)? Relevante principper vedrører projektvurderingen under hensyntagen til:

a) de økonomiske aspekter (punkt 30-38 i PPA)

b) de tekniske aspekter (punkt 22 i PPA)

c) de finansielle aspekter (punkt 23-29 i PPA).

Hvor det drejer sig om et indtægtsgivende projekt, særlig hvis der produceres til et konkurrencepræget marked, er gaveelementet i bistandsfinansieringen i så fald kommet den endelige bruger af midlerne til gode? (punkt 25 i PPA).

a) Institutionel vurdering (punkt 40-44 i PPA).

b) Samfunds- og fordelingsmæssig analyse (punkt 47-57 i PPA).

c) Miljøvurdering (punkt 55-57 i PPA).

INDKØBSPROCEDURER

Hvilken af følgende indkøbsmetoder vil der blive anvendt? (Med hensyn til definitioner henvises der til de principper, der er fastlagt i »Good Procurement Practices for ODA«):

a) internationalt udbud (»Procurement Principle III« og bilag 2 hertil: minimum conditions for effective international competitive bidding).

b) nationalt udbud (»Procurement Principle IV«)

c) uformel konkurrence eller direkte forhandlinger (»Procurement Principle V, A eller B«).

Er det hensigten at kontrollere leverancernes pris og kvalitet (punkt 63 i PPA)?




BILAG XV

LISTE OVER DEFINITIONER

I arrangementet forstås ved:

a)

Forpligtelse : enhver erklæring — uanset form — hvorved beredvilligheden til eller hensigten om at yde offentlig støtte meddeles modtagerlandet, køberen, låntageren, eksportøren eller den finansielle institution

b)

Fælles holdning : en aftale mellem deltagerne om for en given transaktion eller under særlige omstændigheder at fastlægge bestemte finansielle vilkår og betingelser for ydelse af offentlig støtte. Reglerne i en fastlagt fælles holdning tilsidesætter kun reglerne i arrangementet, for så vidt angår den transaktion eller de forhold, der er angivet i den fælles holdning.

c)

Subventionsniveau for bunden bistand : for gavebistand er subventionsniveauet 100 %. For lån er subventionsniveauet forskellen mellem lånets pålydende værdi og den tilbagediskonterede nutidsværdi af de fremtidige rente- og afdragsbetalinger fra låntageren. Denne forskel udtrykkes i % af lånets pålydende værdi.

d)

Nedlukning : nedlukning eller demontering af et kernekraftværk

e)

Eksportkontraktværdi : det samlede beløb, der skal betales af eller på vegne af køberen for eksporterede varer og/eller tjenesteydelser, dvs. ekskl. lokale omkostninger som defineret nedenfor; i tilfælde af leasing udelukker det den del af leasingbetalingen, som svarer til renter

f)

Endelig forpligtelse : i forbindelse med en eksportkredittransaktion (enten i form af en enkeltstående transaktion eller en kreditlinje) er der tale om en endelig forpligtelse, når deltageren forpligter sig til præcise og fuldstændige finansielle vilkår og betingelser, enten via en gensidig aftale eller ved en ensidig handling.

g)

Første brændselsladning : den første brændselsladning omfatter højst den oprindeligt installerede reaktorkerne plus to efterfølgende genladninger, som tilsammen udgør indtil to tredjedele af en reaktorkerne

h)

Rentestøtte : et arrangement mellem en regering og banker eller andre finansielle institutioner, som gør det muligt at tilbyde fastforrentet eksportfinansiering på eller over CIRR.

i)

Kreditlinje : en ramme — uanset form — for eksportkreditter, som dækker en række transaktioner, der i påkommende tilfælde kan knytte sig til et bestemt projekt.

j)

Lokale omkostninger : udgifter til varer og tjenesteydelser i købers hjemland, som enten er nødvendige til gennemførelse af eksportørens kontrakt eller til afslutning af det projekt, som eksportørens kontrakt udgør en del af. Disse udgifter omfatter ikke provisioner, der skal betales til eksportørens agent i købslandet.

k)

Markedsbenchmarktransaktion : transaktioner, der omfatter debitorer/garanter i kategori 0-lande, OECD-højindkomstlande og højindkomstlande i euroområdet.

l)

Aktuarmæssig minimumspræmie : den gennemsnitlige misligholdelsesrate på årsbasis (afledt af de kumulerede misligholdelsesrater, der offentliggøres af de vigtigste akkrediterede kreditagenturer) for en given vurdering og samlet løbetid (vægtet gennemsnitlig løbetid for hele transaktionen) justeret med en antaget tabsprocent givet misligholdelse og en omkostningsfaktor i henhold til deltagernes aftalte konventioner.

m)

Navnespecifik obligation eller CDS : en navnespecifik obligation eller CDS er begrænset til de markedsbenchmarkinstrumenter, som tilhører præcis den samme debitor/garant som i den transaktion, der støttes.

n)

»Pure Cover« : offentlig støtte, som ydes af eller på vegne af en regering udelukkende via eksportkreditgaranti eller -forsikring, dvs. uden offentlig finansieringsstøtte.

o)

Forretningsmæssigt forbundet enhed

:

referencer for forretningsmæssigt forbundne enheder er benchmarkinstrumenter for en forretningsmæssigt forbundet låntager snarere end præcis den samme låntager i en støttet transaktion. I tilfælde af at debitor ikke har obligationer eller CDS'er i cirkulation, og der i debitors organisatoriske struktur findes et moder-, datter- eller søsterselskab med navnespecifikke obligationer eller CDS'er i cirkulation på markedet, kan de navnespecifikke obligationer eller CDS'er i henhold til artikel 24, litra c), anvendes, som om de var blevet udstedt af debitor selv, såfremt:

1) Moder-, datter- eller søsterselskabet har den samme kreditvurdering fra det samme kreditvurderingsudstedende kreditagentur som debitor/garant: eller

2) Alle de følgende kriterier er opfyldt:

i. Deltagerens interne kreditvurdering af debitoren/garanten svarer til kreditagenturvurderingen af den forretningsmæssigt forbundne enhed.

ii. Debitoren/garanten er hoveddriftsselskab i moder-/holdingselskabet og er dermed en central og integrerende del af koncernens virksomhed.

iii. Kreditagenturvurderingen er baseret på koncernens kerneforretning.

iv. Debitoren/garanten står for en væsentlig del af koncernens indtjening ved enten at levere nogle af koncernens kerneprodukter/-tjenesteydelser til kernekunder, eller eje og drive en større del af moderselskabets aktiver.

v. Det er meget vanskeligt at forestille sig salget af debitoren/garanten fra koncernen, og et frasalg ville i væsentlig grad ændre koncernens overordnede form.

vi. En misligholdelse fra debitorens/garantens side ville udgøre en enorm risiko for koncernens omdømme, ville skade dens selvrisiko og kunne true dens levedygtighed.

vii. Der er en høj grad af ledelses- og driftsmæssig integration, hvor kapital og finansiering typisk ydes af moderselskabet eller et finansieringsdatterselskab via koncerninterne lån, og hvor der ikke sættes spørgsmålstegn ved moderselskabets støtte.

p)

Løbetid : den periode, der begynder på kredittens begyndelsestidspunkt som defineret i dette bilag og slutter på den kontraktlige dato for den endelige tilbagebetaling af hovedstol.

q)

Kredittens begyndelsestidspunkt

:

1) Dele eller komponenter (halvfabrikata) inkl. dermed forbundne tjenesteydelser: for dele eller komponenter er kredittens begyndelsestidspunkt senest den faktiske dato for købers accept af varerne eller den vægtede gennemsnitlige dato for købers accept af varerne (i påkommende tilfælde inkl. tjenesteydelser) eller — for tjenesteydelser — datoen for fremlæggelsen af fakturaerne for kunden eller kundens accept af tjenesteydelserne

2) Kvasikapitalgoder inkl. dermed forbundne tjenesteydelser — maskiner eller udstyr, generelt af forholdsvis lav enhedsværdi, bestemt til anvendelse i en industriel proces eller til fremstillings- eller handelsbrug: Er der tale om kvasikapitalgoder, er kredittens begyndelsestidspunkt senest den faktiske dato for købers accept af varerne eller den vægtede gennemsnitlige dato for købers accept af varerne eller — hvis eksportøren har ansvaret for ibrugtagningen — datoen for ibrugtagningen eller — for tjenesteydelser — datoen for fremlæggelsen af fakturaerne for kunden eller kundens accept af tjenesteydelserne. Er der tale om en kontrakt om levering af tjenesteydelser, hvor leverandøren har ansvaret for ibrugtagningen, er det seneste begyndelsestidspunkt datoen for ibrugtagningen

3) Kapitalgoder og projekttjenesteydelser — maskiner eller udstyr af høj værdi til anvendelse i en industriel proces eller til fremstillings- eller handelsbrug:

 Er der tale om en kontrakt om salg af kapitalgoder bestående af enkeltstående elementer, som kan anvendes, er det seneste begyndelsestidspunkt den faktiske dato, på hvilken køberen tager goderne i fysisk besiddelse, eller den vægtede gennemsnitlige dato, på hvilken køberen tager goderne i fysisk besiddelse.

 Er der tale om en kontrakt om salg af kapitaludstyr til komplette anlæg eller fabrikker, hvor leverandøren ikke har noget ansvar for ibrugtagningen, er det seneste begyndelsestidspunkt den dato, på hvilken køberen skal tage hele det udstyr (ekskl. reservedele), som leveres i henhold til kontrakten, i fysisk besiddelse.

 Har eksportøren ansvaret for ibrugtagningen, er det seneste begyndelsestidspunkt datoen for ibrugtagningen.

 For tjenesteydelser er kredittens seneste begyndelsestidspunkt datoen for fremlæggelsen af fakturaerne for kunden eller kundens accept af tjenesteydelserne; Er der tale om en kontrakt om levering af tjenesteydelser, hvor leverandøren har ansvaret for ibrugtagningen, er det seneste begyndelsestidspunkt datoen for ibrugtagningen

4) Komplette anlæg eller fabrikker — komplette produktionsenheder af høj værdi, som kræver brug af kapitalgoder:

 Er der tale om en kontrakt om salg af kapitaludstyr til komplette anlæg eller fabrikker, hvor leverandøren ikke har noget ansvar for ibrugtagningen, er kredittens seneste begyndelsestidspunkt den dato, på hvilken køberen tager hele det udstyr (ekskl. reservedele), som leveres i henhold til kontrakten, i fysisk besiddelse.

 Er der tale om bygge- og anlægskontrakter, hvor entreprenøren ikke har noget ansvar for ibrugtagningen, er det seneste begyndelsestidspunkt den dato, på hvilken bygge- og anlægsarbejderne er afsluttet.

 Er der tale om en kontrakt, hvor leverandøren eller entreprenøren har et kontraktligt ansvar for ibrugtagningen, er det seneste begyndelsestidspunkt den dato, på hvilken denne har afsluttet installeringen eller bygge- og anlægsarbejderne og de indledende test for at sikre, at anlægget er driftsklart; dette gælder, uanset om anlægget overdrages til køberen på det pågældende tidspunkt i henhold til kontraktens bestemmelser, og uanset alle fortsatte eventuelle forpligtelser for leverandøren eller entreprenøren, f.eks. i form af garanti for effektiv drift eller uddannelse af lokalt personale.

 Indeholder kontrakten bestemmelser om særskilt gennemførelse af enkeltstående dele af et projekt, er det seneste begyndelsestidspunkt begyndelsestidspunktet for hver enkelt særskilt del eller den gennemsnitlige dato for disse begyndelsestidspunkter eller eventuelt — hvis leverandøren har en kontrakt, der ikke gælder for hele projektet, men en væsentlig del deraf — det begyndelsestidspunkt, der er relevant for det samlede projekt.

 For tjenesteydelser er kredittens seneste begyndelsestidspunkt datoen for fremlæggelsen af fakturaerne for kunden eller kundens accept af tjenesteydelserne; Er der tale om en kontrakt om levering af tjenesteydelser, hvor leverandøren har ansvaret for ibrugtagningen, er det seneste begyndelsestidspunkt datoen for ibrugtagningen

r)

Bunden bistand :
bistand, som konkret (de jure eller de facto) er bundet til anskaffelse af varer og/eller tjenesteydelser fra donorlandet og/eller et begrænset antal lande; den omfatter lån, gavebistand eller associerede finansieringspakker med et subventionsniveau, der er højere end 0 %.
Denne definition gælder, uanset om »bindingen« finder sted i henhold til en formel aftale eller en hvilken som helst uformel aftale mellem modtageren og donorlandet, eller om en pakke omfatter komponenter af former omhandlet i artikel 34 i arrangementet, som ikke med deres fulde beløb står frit til rådighed til finansiering af indkøb fra modtagerlandet, i alt væsentligt alle andre udviklingslande og deltagerne, eller omfatter fremgangsmåder, som DAC eller deltagerne anser for at svare til en sådan binding

s)

Ubunden bistand : bistand, som omfatter lån eller gavebistand, der med deres fulde beløb står frit til rådighed til finansiering af indkøb fra et hvilket som helst land.

t)

Vægtet gennemsnitlig løbetid : den tid, det tager at afvikle halvdelen af kredittens hovedstol. Den beregnes som den sammenlagte tid (i år) mellem kredittens begyndelsestidspunkt og hver tilbagebetaling af hovedstol i forhold til den del af hovedstolen, der er tilbagebetalt på hvert tilbagebetalingstidspunkt.



( 1 ) Som defineret i artikel 5 i OECD-konventionen.

( 2 ) Defineret af Verdensbanken på et årligt grundlag på basis af BNI per capita.

( 3 ) Et lands status for så vidt angår: 1) om det er et højindkomstland (som defineret af Verdensbanken på et årligt grundlag på basis af BNI pr. capita), 2) om det er medlem OECD, og 3) om det er en del af euroområdet, revideres årligt. Udpegelsen af et land i henhold til artikel 25, litra c), som et OECD-højindkomstland eller et højindkomstland i euroområdet samt tilbagetrækning af en sådan udpegelse sker først, når et lands indkomstklassificering (højindkomstland eller andet) er forblevet uændret i to på hinanden følgende år. En ændring i et lands udpegelse som et OECD-højindkomstland eller et højindkomstland i euroområdet samt tilbagetrækning af en sådan udpegelse i forbindelse med en ændring i OECD-medlemskab eller deltagelse i euroområdet sker straks på tidspunktet for den årlige revision af landenes status.

( 4 ) For at blive klassificeret som en transaktion, der er asset-backed, skal der være en særligt højt prioriteret sikkerhedsstillelse i det finansierede aktiv, og i tilfælde af en leasingstruktur: overdragelse og/eller særligt højt prioriteret sikkerhedsstillelse i forbindelse med leasingbetalingerne.

( 5 ) For at blive klassificeret som en projektfinansieringstransaktion skal transaktionen opfylde de grundlæggende kriterier, der er fastlagt i tillæg 1 til bilag VII i arrangementet.

( 6 ) Uanset denne tærskel finder de relevante minimumsbestemmelser anvendelse for deltagelse i kommercielle lån for transaktioner i lande, der er underlagt markedsbenchmarks, og som benytter betingelserne i bilag V (jernbane) eller bilag VII (projektfinansiering), i henhold til de pågældende bilag.

( 7 ) Denne del af 25 %-kriteriet kan opfyldes, når den ikkepekuniære betalingsdel af en transaktion, som involverer en enkelt bank, der modtager ECA-dækning, omfatter en udækket del på mindst 25 %. Sådanne transaktioner skal opfylde alle de øvrige kriterier i afsnit 1, herunder pari passu-bestemmelserne i dette led.

( 8 ) Når debitoren/garanten vurderes af mere end ét akkrediteret kreditagentur, er kreditvurderingen den bedste tilgængelige vurdering vedrørende udenlandsk valuta på et ikke-efterstillet, usikret grundlag for debitor (eller garant). Sekretariatet skal udarbejde og ajourføre en liste over sådanne akkrediterede kreditagenturer.

( 9 ) I tilfælde af at en relevant navnespecifik markedsprisenhed ikke er vurderet af et akkrediteret kreditagentur, skal markedsprisen anses for at ligge under den tilsvarende TCMB-sats og skal være omfattet af forudgående underretning i henhold til artikel 48.

( 10 ) De præmiesatser, der opkræves for transaktioner med garanti fra tredjepart fra en debitor i et OECD-højindkomstland eller et højindkomstland i euroområdet, er underlagt de krav, som er fastlagt i artikel 24, litra c).

( 11 ) Er der tale om en garanti fra tredjepart, skal den relevante klassificering af landerisiko og køberrisikokategori vedrøre den samme enhed, dvs. enten debitor eller garant.

( 12 ) Af administrative årsager klassificeres visse lande, som er berettiget til at blive klassificeret i en af de otte landerisikokategorier, ikke, hvis de som hovedregel ikke modtager offentligt støttede eksportkreditter. For sådanne ikke-klassificerede lande kan deltagerne frit anvende den landerisikoklassificering, de finder passende.

( 13 ) Reglerne for klassificering af købere skal forstås således, at de fastsætter den mest fordelagtige klassificering, der kan anvendes, f.eks. kan en statslig køber gives en mindre fordelagtig klassificering af køberrisiko.

( 14 ) De MPR, der tilknyttes køberrisikokategorien »bedre end statslig« (SOV+), er 10 % lavere end de MPR, der tilknyttes køberrisikokategorien (CC0) for statslige låntagere.

( 15 ) Er en ikke-statslig låntager vurderet af mere end et akkrediteret kreditagentur, kræves der kun underretning, såfremt køberrisikovurderingen er gunstigere end den gunstigste kreditagenturvurdering.

( 16 ) Hvad angår køberrisiko, klassificeres multilaterale og regionale institutioner i køberrisikokategori SOV/CC0.

( 17 ) På basis af Verdensbankens årlige revision af landeklassificeringen vil der blive anvendt en tærskel i form af bruttonationalindkomst (BNI) per capita til fastlæggelse af berettigelse til bunden bistand; denne tærskel findes på OECD's websted (http://www.oecd.org/trade/xcred/country-classification.htm).

( 18 ) I tilfælde, hvor køberen af transformatorstationen er den samme som køberen af kraftværket, og kontrakten er indgået vedrørende den oprindelige transformatorstation til det pågældende kraftværk, bør vilkårene og betingelserne for den oprindelige transformatorstation dog ikke være mere fordelagtige end betingelserne for kernekraftværket.

( 19 ) Der skal afgives forklaring, såfremt den risikovurdering, der foreslås for en køber/låntager, overstiger risikovurderingen af værtsstaten.

( 20 ) For transaktioner med en eksportkontraktværdi på under 5 mio. USD anvender en deltager, der ikke ønsker at følge proceduren for risikoklassificering i artikel 6-8 i dette tillæg, risikoklassificering »8« for den køber/låntager, transaktionen omfatter, og indgiver underretning om transaktionen i henhold til artikel 24, litra a), i denne sektoraftale.

( 21 ) For transaktioner med en eksportkontraktværdi på under 5 mio. USD er en frist på fem arbejdsdage gældende.

( 22 ) Sammen med oplysninger angående enhver form for involvering (fremlagt med passende overholdelse af fortrolighedspligt).

( 23 ) Sammen med oplysninger angående enhver form for involvering (fremlagt med passende overholdelse af fortrolighedspligt).

( 24 ) I dette spørgeskema forstås der ved »stat« det land, der foreslås til tilføjelse til listen for Cape Town-konventionen i tillæg II, punkt 2 II i SAF. I påkommende tilfælde besvares disse spørgsmål ligeledes i forbindelse med lovene i den specifikke »territoriale enhed« af den stat, hvor den relevante flyoperatør (eller et andet relevant organ som anført i artikel 37, litra b), i tillæg II, er beliggende, idet »national lov« læses som omfattende reference til den relevante lokale lovgivning.

( 25 ) I dette spørgeskema forstås der ved »national lov« al national lovgivning i en stat, inklusive, men ikke begrænset til, grundloven og ændringerne heraf samt enhver lov eller bestemmelse på stats-, føderations- eller distriktplan.

( 26 ) For eksempel, at i) traktater gælder over andre love på linje med grundloven eller lignende rammelovgivning i stat X, eller ii) lovgivning er krævet i stat X og er blevet gennemført med udtrykkelig angivelse af prioriteringen af Cape Town-traktaten og/eller ved erstatning af den anden lov, eller iii) Cape Town-traktaten eller dens implementerende lovgivning er a) mere specifik end andre love (lex specialis derogat legi generali) og/eller b) tidsmæssigt senere end andre sådanne love (lex posterior derogat legi priori) og på grund af a) og/eller b) gælder over andre sådanne love.

( 27 ) Er der for eksempel nogen årsag til, at de rettigheder og foranstaltninger, konventionen tildeler kreditorerne, herunder dem, der tildeles gennem de kvalificerende erklæringer, ikke a) anerkendes som værende i kraft eller b) er tilstrækkelige i sig selv til at muliggøre, at disse rettigheder og foranstaltninger gyldigt kan udøves i staten?

( 28 ) Et eksempel på et administrativt tiltag med henblik på dette spørgsmål kunne være, at en stat undlader at indføre procedurer eller ressourcer, der skal efterkomme en bestemmelse i konventionen eller i en kvalificerende erklæring. Et andet eksempel kunne være, at en stat undlader at indføre passende procedurer for sin flyregistrering til registrering af IDERA.

( 29 ) I analysen bedes medtaget enhver præcedens/beslutning vedrørende anerkendelse af kreditorernes rettigheder, herunder eksportkreditagenturers, når dette er relevant.

( 30 ) OECD's 2012-henstilling finder tilsvarende anvendelse på projekter, der ikke har adgang til disse finansielle vilkår og betingelser.

( 31 ) Den maksimale løbetid for selvløftende platforme anvendt til installation af vindturbiner er 12 år.

( 32

( 33 ) Der er typisk tale om risiko ved centralbanken eller finansministeriet. For andre centrale regeringsenheder end finansministeriet skal der udføres due diligence for at fastslå, at enheden giver statslig garantiforpligtelse.