Denne tekst tjener udelukkende som dokumentationsværktøj og har ingen retsvirkning. EU's institutioner påtager sig intet ansvar for dens indhold. De autentiske udgaver af de relevante retsakter, inklusive deres betragtninger, er offentliggjort i den Europæiske Unions Tidende og kan findes i EUR-Lex. Disse officielle tekster er tilgængelige direkte via linkene i dette dokument

om fastsættelse af præstationsnormer for nye lette erhvervskøretøjers emissioner inden for Unionens integrerede tilgang til nedbringelse af CO2-emissionerne fra personbiler og lette erhvervskøretøjer

1. I denne forordning fastsættes præstationsmål for nye lette erhvervskøretøjers CO2-emissioner. I denne forordning fastsættes de gennemsnitlige CO2-emissioner for nye lette erhvervskøretøjer til 175 g CO2/km, som skal nås ved hjælp af forbedringer i køretøjsteknologien, målt i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 715/2007 og gennemførelsesforanstaltningerne hertil, samt ved hjælp af innovative teknologier.

2. Fra og med 2020 fastsættes der i denne forordning et mål på 147 g CO2/km for de gennemsnitlige CO2-emissioner fra nye lette erhvervskøretøjer, der registreres i Unionen, målt i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 715/2007 og gennemførelsesforanstaltningerne hertil samt innovative teknologier.

1. Denne forordning finder anvendelse på motorkøretøjer i klasse N1, som defineret i bilag II til direktiv 2007/46/EF, med en referencemasse på højst 2 610 kg og på køretøjer i klasse N1, som typegodkendelsen er udvidet til i overensstemmelse med artikel 2, stk. 2, i forordning (EF) nr. 715/2007 (»lette erhvervskøretøjer«), der er registreret i Unionen for første gang, og som ikke tidligere har været registreret uden for Unionen (»nye lette erhvervskøretøjer«).

2. En tidligere registrering uden for Unionen foretaget mindre end tre måneder før registreringen i Unionen tages ikke i betragtning.

3. Denne forordning finder ikke anvendelse på »køretøjer til særlig anvendelse«, jf. del A, punkt 5, i bilag II til direktiv 2007/46/EF.

4. Artikel 4, artikel 8, stk. 4, litra b) og c), artikel 9 og artikel 10, stk. 1, litra a) og c), finder ikke anvendelse på en fabrikant, som med alle sine sammenhørende virksomheder er ansvarlig for mindre end 1 000 nye lette erhvervskøretøjer, der er registreret i Unionen i det foregående kalenderår.

2. I denne forordning forstås ved »en gruppe af forbundne fabrikanter« en fabrikant og dennes forbundne virksomheder. For så vidt angår en fabrikant forstås ved »forbundne virksomheder«:

For det kalenderår, der begynder den 1. januar 2014, og hvert efterfølgende kalenderår sikrer hver fabrikant af lette erhvervskøretøjer, at dennes gennemsnitlige CO2-emissioner ikke overskrider vedkommendes specifikke emissionsmål som fastsat i overensstemmelse med bilag I eller, såfremt en fabrikant har fået en undtagelse efter artikel 11, i overensstemmelse med den undtagelse.

Foreligger der ikke specifikke emissioner for det færdigopbyggede køretøj, anvender fabrikanten af basiskøretøjet de specifikke emissioner for basiskøretøjet til fastsættelse af køretøjets gennemsnitlige specifikke CO2-emissioner.

Ved fastsættelsen af den enkelte fabrikants gennemsnitlige specifikke CO2-emissioner skal der tages hensyn til følgende procentsatser for hver fabrikants nye lette erhvervskøretøjer, der er registreret i det relevante år:

Ved beregningen af de gennemsnitlige specifikke CO2-emissioner indgår hvert nyt let erhvervskøretøj med specifikke CO2-emissioner på mindre end 50 g CO2/km som:

Under superkreditordningens gyldighedsperiode må det højeste antal nye lette erhvervskøretøj med specifikke CO2-emissioner på mindre end 50 g CO2/km, der kan medtages ved anvendelsen af multiplikationsfaktorer, jf. stk. 1, ikke overstige 25 000 lette erhvervskøretøjer for hver fabrikant.

Specifikke emissionsmål for lette erhvervskøretøjer, der anvender alternative brændstoffer

For at sikre, at en fabrikant overholder de specifikke emissionsmål, som er fastsat i artikel 4, reduceres de specifikke CO2-emissioner for hvert enkelt let erhvervskøretøj, der er udformet til at kunne køre på en blanding af benzin og bioethanol med et bioethanolindhold på 85 % (»E85«), som opfylder den relevante EU-lovgivning eller de relevante europæiske tekniske standarder, med 5 % indtil den 31. december 2015 i erkendelse af den større teknologiske og emissionsreducerende kapacitet, der er forbundet med at køre på biobrændstoffer. Denne reduktion finder kun anvendelse, hvis mindst 30 % af tankstationerne i den medlemsstat, hvor det lette erhvervskøretøj er registreret, sælger denne form for alternativt brændstof, som opfylder de bæredygtighedskriterier for biobrændstoffer, der er opstillet i den relevante EU-lovgivning.

1. Fabrikanter af nye lette erhvervskøretøjer, som ikke har fået en undtagelse efter artikel 11, kan danne en pool med henblik på at opfylde deres forpligtelser i medfør af artikel 4.

2. En aftale om at danne en pool kan gælde for et eller flere kalenderår, når hver aftales samlede varighed ikke overstiger fem kalenderår, og aftalen skal indgås senest den 31. december i det første kalenderår, hvori emissionerne sammenlægges i poolen. Fabrikanter, der danner en pool, forelægger Kommissionen følgende oplysninger:

3. Opfylder den foreslåede forvalter af poolen ikke kravet om betaling af enhver afgift for emissionsoverskridelse, der pålægges poolen i overensstemmelse med artikel 9, underretter Kommissionen fabrikanterne herom.

4. Fabrikanterne i en pool informerer i fællesskab Kommissionen om enhver ændring med hensyn til forvalter af poolen eller dens finansielle status, for så vidt ændringen kan påvirke dens evne til at opfylde kravet om betaling af enhver afgift for emissionsoverskridelse, der pålægges poolen i overensstemmelse med artikel 9, samt om eventuelle ændringer med hensyn til medlemskab eller om opløsning af poolen.

5. Fabrikanter kan indgå poolordninger, når deres aftaler er i overensstemmelse med artikel 101 og 102 i TEUF, og når aftalerne gør det muligt for fabrikanter, der anmoder om medlemskab af poolen, at deltage på åbne, gennemsigtige, ikke-diskriminerende og forretningsmæssigt rimelige vilkår. Med forbehold af den almene gyldighed af Unionens konkurrenceregler for sådanne pools sikrer alle medlemmer af en pool blandt andet, at der hverken deles andre data eller udveksles andre oplysninger inden for rammerne af deres poolordning end følgende oplysninger:

6. Stk. 5 finder ikke anvendelse, når alle fabrikanter i poolen deltager i samme gruppe af forbundne fabrikanter.

7. Medmindre der foretages en underretning i henhold til stk. 3, anses fabrikanterne i en pool, som Kommissionen har fået forelagt oplysninger om, for at være én fabrikant, for så vidt angår opfyldelse af deres forpligtelser i henhold til artikel 4. Overvågnings- og indberetningsoplysninger med hensyn til individuelle fabrikanter samt alle pooler vil blive registreret, indberettet og stillet til rådighed i det centrale register, der er nævnt i artikel 8, stk. 4.

1. For det kalenderår, der begynder den 1. januar 2012, og hvert efterfølgende kalenderår registrerer hver medlemsstat oplysninger om hvert nyt let erhvervskøretøj, som registreres på dens område, jf. bilag II, del A. Disse oplysninger stilles til rådighed for fabrikanterne og deres udpegede importører eller repræsentanter i de enkelte medlemsstater. Medlemsstaterne gør alt for at sikre, at indberetningsorganerne arbejder på en gennemskuelig måde.

2. Senest den 28. februar 2013 og hvert efterfølgende år fastlægger hver medlemsstat de oplysninger, der er specificeret i bilag II, del B, for det foregående kalenderår og forelægger Kommissionen disse. Data skal forelægges i overensstemmelse med det format, der er specificeret i bilag II, del C.

3. Efter Kommissionens anmodning forelægger en medlemsstat også det fulde datamateriale, der er indsamlet i medfør af stk. 1.

4. Kommissionen fører et centralt register over de data, som medlemsstaterne har indberettet i medfør af denne artikel, og dette register skal være offentligt tilgængeligt. Senest den 30. juni 2013 og hvert efterfølgende år beregner Kommissionen foreløbigt for hver fabrikant:

Kommissionen underretter hver fabrikant om sin foreløbige beregning for denne fabrikant. Underretningen skal indeholde data for hver medlemsstat om antallet af registrerede nye lette erhvervskøretøjer og deres specifikke CO2-emissioner.

5. Fabrikanterne kan inden tre måneder efter underretningen om den foreløbige beregning, jf. stk. 4, underrette Kommissionen om eventuelle fejl i dataene med angivelse af, i hvilken medlemsstat fejlen efter fabrikantens mening er sket.

6. Kommissionen ser nærmere på eventuelle underretninger fra fabrikanterne og stadfæster eller ændrer senest den 31. oktober de foreløbige beregninger, jf. stk. 4.

7. Skønner Kommissionen på grundlag af de beregninger, der er foretaget i henhold til stk. 5, at fabrikantens gennemsnitlige specifikke CO2-emissioner i relation til kalenderåret 2012 og 2013 overskrider dennes specifikke emissionsmål, underretter Kommissionen fabrikanten herom.

8. I hver medlemsstat er den kompetente myndighed, der står for indsamling og meddelelse af overvågningsdata i overensstemmelse med denne forordning, den myndighed, der er udpeget i overensstemmelse med artikel 8, stk. 7, i forordning (EF) nr. 443/2009.

9. Kommissionen vedtager nærmere regler om overvågning og indberetning af data i medfør af denne artikel og om anvendelsen af bilag II. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 14, stk. 2.

Kommissionen kan, for at tage hensyn til den erfaring, der er høstet gennem anvendelsen af denne forordning, ændre bilag II ved hjælp af delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 15 og med forbehold af betingelserne i artikel 16 og 17.

10. Medlemsstaterne skal også indsamle og indberette data i overensstemmelse med denne artikel om registreringer af køretøjer i klasse M2 og N2 som defineret i bilag II til direktiv 2007/46/EF med en referencemasse på højst 2 610 kg og køretøjer, som typegodkendelsen er udvidet til i overensstemmelse med artikel 2, stk. 2, i forordning (EF) nr. 715/2007.

1. Overstiger en fabrikants gennemsnitlige specifikke CO2-emissioner for perioden fra 1. januar til 31. december 2014 og hvert kalenderår derefter dennes specifikke emissionsmål, pålægger Kommissionen fabrikanten eller eventuelt forvalteren af poolen en afgift for emissionsoverskridelsen.

2. Afgiften for den i stk. 1 nævnte emissionsoverskridelse beregnes efter følgende formler:

((emissionsoverskridelse – 3 g CO2/km) × 95 EUR + 45 EUR) × antal nye lette erhvervskøretøjer.

((emissionsoverskridelse – 2 g CO2/km) × 25 EUR + 20 EUR) × antal nye lette erhvervskøretøjer

((emissionsoverskridelse – 1 g CO2/km) × 15 EUR + 5 EUR) × antal nye lette erhvervskøretøjer.

3. Kommissionen vedtager nærmere regler for opkrævning af afgifter for emissionsoverskridelser i henhold til denne artikels stk. 1. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 14, stk. 2.

4. Afgifterne for emissionsoverskridelser betragtes som indtægter, der indgår i Den Europæiske Unions almindelige budget.

1. Senest den 31. oktober 2013 og den 31. oktober hvert efterfølgende år offentliggør Kommissionen en liste, hvor følgende angives for hver fabrikant:

2. Fra den 31. oktober 2015 anføres det også i den liste, som offentliggøres i henhold til stk. 1, hvorvidt fabrikanten har levet op til kravene i artikel 4 for så vidt angår det foregående kalenderår.

1. En ansøgning om undtagelse fra det specifikke emissionsmål, der beregnes i overensstemmelse med bilag I, kan indgives af en fabrikant af færre end 22 000 nye lette erhvervskøretøjer, der registreres i Unionen for hvert kalenderår, og som:

2. En undtagelse, der er ansøgt om i henhold til stk. 1, kan gives i en periode på højst fem kalenderår. Ansøgningen, der forelægges Kommissionen, skal indeholde:

3. Finder Kommissionen det godtgjort, at fabrikanten er berettiget til en undtagelse, der er ansøgt om efter stk. 1, og at fabrikantens forslag til specifikt emissionsmål er i overensstemmelse med reduktionspotentialet, herunder det økonomiske og teknologiske potentiale til at nedbringe de specifikke CO2-emissioner, og under hensyntagen til de særlige forhold på markedet for den type let erhvervskøretøj, der fremstilles, indrømmer Kommissionen fabrikanten en undtagelse. ►M2 ————— ◄

4. En fabrikant, der har opnået en undtagelse i overensstemmelse med denne artikel, underretter øjeblikkeligt Kommissionen om ændringer, som påvirker eller kunne påvirke fabrikantens berettigelse til en undtagelse.

5. Finder Kommissionen på grundlag af en underretning efter stk. 4 eller på anden måde, at en fabrikant ikke længere er berettiget til undtagelsen, tilbagekalder Kommissionen undtagelsen med virkning fra den 1. januar i det følgende kalenderår og underretter fabrikanten herom.

6. Hvis fabrikanten ikke når sit specifikke emissionsmål, pålægger Kommissionen fabrikanten en afgift for emissionsoverskridelse, jf. artikel 9.

7. Kommissionen vedtager bestemmelser til supplering af denne artikels stk. 1-6, herunder om fortolkningen af kriterierne for indrømmelse af undtagelser, om indholdet af ansøgninger og om indholdet og vurderingen af programmer til nedbringelse af de specifikke CO2-emissioner, ved hjælp af delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 15 og med forbehold af betingelserne i artikel 16 og 17.

8. Ansøgninger om en undtagelse, med ledsagende oplysninger, underretninger efter stk. 4, tilbagekaldelser efter stk. 5 og enhver pålæggelse af en afgift for emissionsoverskridelse efter stk. 6 samt retsakter vedtaget i overensstemmelse med stk. 7 gøres tilgængelige for offentligheden i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter ( 1 ).

1. Efter anmodning fra en leverandør eller en fabrikant skal der tages hensyn til CO2-besparelser opnået ved anvendelse af innovative teknologier eller en kombination af innovative teknologier (»innovative teknologipakker«).

Det samlede bidrag fra disse teknologier til nedbringelse af det gennemsnitlige specifikke emissionsmål for en fabrikant kan være op til 7 g CO2/km.

2. Kommissionen vedtager senest den 31. december 2012 ved gennemførelsesretsakter nærmere bestemmelser om en procedure til godkendelse af de i stk. 1 omhandlede innovative teknologier eller innovative teknologipakker. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 14, stk. 2, i denne forordning. Disse nærmere bestemmelser skal være i overensstemmelse med bestemmelserne fastsat i henhold til artikel 12, stk. 2, i forordning (EF) nr. 443/2009 og være baseret på følgende kriterier for innovative teknologier:

3. En leverandør eller en fabrikant, der anmoder om, at en foranstaltning godkendes som en innovativ teknologi, forelægger Kommissionen en rapport, som bl.a. skal omfatte en verifikationsrapport udarbejdet af et uafhængigt og godkendt organ. I tilfælde af en mulig interaktion mellem den pågældende foranstaltning og en anden innovativ teknologi, der allerede er anerkendt, nævnes denne interaktion i rapporten, og verifikationsrapporten skal indeholde en evaluering af, i hvilket omfang denne interaktion ændrer den reduktion, der opnås ved hver foranstaltning.

4. Kommissionen attesterer den opnåede reduktion på grundlag af de kriterier, der er opstillet i stk. 2.

1. Senest den 31. december 2015 reviderer Kommissionen denne forordning, navnlig de specifikke emissionsmål og de nærmere bestemmelser fastsat i denne forordning for at fastlægge mål for CO2-emissionerne fra nye lette erhvervskøretøjer for perioden efter 2020. Vurderingen af den nødvendige reduktionstakt skal i den forbindelse være i overensstemmelse med Unionens langsigtede klimamål og konsekvenserne for udviklingen af omkostningseffektiv CO2-reducerende teknologi til lette erhvervskøretøjer. Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet og Rådet en rapport med resultatet af denne vurdering. Den nævnte rapport skal, hvor det er hensigtsmæssigt, omfatte forslag til ændring af denne forordning, herunder en eventuel fastsættelse af et realistisk og opnåeligt mål, baseret på en samlet konsekvensanalyse, der tager hensyn til den fortsatte konkurrenceevne i industrien for lette erhvervskøretøjer og de heraf afhængige erhvervsgrene. Kommissionen sikrer, når den udarbejder sådanne forslag, at de er så neutrale som muligt ud fra et konkurrencesynspunkt og er socialt retfærdige og bæredygtige.

2. Kommissionen forelægger om nødvendigt og senest i 2014 Europa-Parlamentet og Rådet et forslag om i denne forordning at medtage køretøjer i klasse N2 og M2 som defineret i bilag II til direktiv 2007/46/EF med en referencemasse på højst 2 610 kg og køretøjer, som typegodkendelsen er udvidet til i overensstemmelse med artikel 2, stk. 2, i forordning (EF) nr. 715/2007, for at nå det langsigtede mål fra 2020.

3. Kommissionen offentliggør senest i 2014 efter en konsekvensanalyse en rapport om tilgængeligheden af data om fodaftryk og nyttelast og deres anvendelse som nytteparametre til at fastsætte specifikke emissionsmål og forelægger om nødvendigt et forslag om ændring af bilag I for Europa-Parlamentet og Rådet efter den almindelige lovgivningsprocedure.

4. Senest den 31. december 2011 fastlægger Kommissionen en procedure for at opnå repræsentative værdier for CO2-emissioner, brændstofeffektivitet og masse for trinvis færdigopbyggede køretøjer, idet det sikres, at fabrikanten af basiskøretøjet får rettidig adgang til oplysninger om massen og de specifikke CO2-emissioner for det færdigbyggede køretøj.

5. Senest den 31. oktober 2016 og derefter hvert tredje år ændrer Kommissionen, ved hjælp af delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 15 og med forbehold af betingelserne i artikel 16 og 17, bilag I for at tilpasse værdien M0, som nævnt heri, til nye lette erhvervskøretøjers gennemsnitlige masse i de foregående tre kalenderår.

Disse tilpasninger får virkning første gang den 1. januar 2018 og derefter hvert tredje år.

6. Kommissionen medtager lette erhvervskøretøjer i revisionen af procedurerne for måling af CO2-emissioner i overensstemmelse med artikel 13, stk. 3, i forordning (EF) nr. 443/2009.

Kommissionen medtager lette erhvervskøretøjer i revisionen af direktiv 2007/46/EF i overensstemmelse med artikel 13, stk. 4, i forordning (EF) nr. 443/2009.

Kommissionen fastsætter ved gennemførelsesretsakter de nødvendige sammenligningsparametre for at afspejle eventuelle ændringer af den forskriftsmæssige afprøvningsprocedure til måling af specifikke CO2-emissioner, der er omhandlet i forordning (EF) nr. 715/2007 og Kommissionens forordning (EF) nr. 692/2008 ( 2 ). Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 14, stk. 2, i denne forordning.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 15 og med forbehold af de i artikel 16 og 17 fastsatte betingelser med henblik på tilpasning af formlerne i bilag I, under anvendelse af den metode, der fastlægges i medfør af første afsnit, samtidig med at det sikres, at der fastsættes reduktionskrav af tilsvarende strenghed for fabrikanter og køretøjer af forskellig nytte under de gamle og de nye afprøvningsprocedurer.

1. Kommissionen bistås af udvalget for klimaændringer, der er nedsat ved artikel 9 i Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 280/2004/EF af 11. februar 2004 om en mekanisme til overvågning af emissioner af drivhusgasser i Fællesskabet og til gennemførelse af Kyoto-protokollen ( 3 ). Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011.

2a. Afgiver det i stk. 1 omhandlede udvalg ikke nogen udtalelse, vedtager Kommissionen ikke udkastet til gennemførelsesretsakt, og artikel 5, stk. 4, tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendes.

1. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de delegerede retsakter, der er omhandlet i artikel 8, stk. 9, andet afsnit, artikel 11, stk. 7, artikel 13, stk. 5, og artikel 13, stk. 6, fjerde afsnit, i en periode på fem år fra den 3. juni 2011. Kommissionen aflægger rapport vedrørende de delegerede beføjelser senest seks måneder inden afslutningen af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges automatisk for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet tilbagekalder delegationen i henhold til artikel 16.

2. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidig Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

3. Beføjelserne til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i artikel 16 og 17 anførte betingelser.

1. Den i artikel 8, stk. 9, andet afsnit, artikel 11, stk. 7, artikel 13, stk. 5, og artikel 13, stk. 6, fjerde afsnit, omhandlede delegation af beføjelser kan når som helst tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet.

2. Den institution, der har indledt en intern procedure med henblik på at afgøre, om delegationen af beføjelser skal tilbagekaldes, bestræber den sig på at give den anden institution og Kommissionen meddelelse herom i rimelig tid, inden den endelige afgørelse træffes, med angivelse af hvilke delegerede beføjelser der kunne være genstand for tilbagekaldelse, samt den mulige begrundelse herfor.

3. Afgørelsen om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning øjeblikkeligt eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af de delegerede retsakter, der allerede er i kraft. Den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

1. Europa-Parlamentet eller Rådet kan gøre indsigelse mod den delegerede retsakt inden for en frist på to måneder fra datoen for meddelelsen.

Fristen forlænges med to måneder på foranledning af Europa-Parlamentet eller Rådet.

2. Har hverken Europa-Parlamentet eller Rådet ved udløbet af den i stk. 1 nævnte frist gjort indsigelser mod den delegerede retsakt, offentliggøres den i Den Europæiske Unions Tidende og træder i kraft på den dato, der er angivet heri.

Den delegerede retsakt kan offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende og træde i kraft inden fristens udløb, hvis både Europa-Parlamentet og Rådet har meddelt Kommissionen, at de ikke agter at gøre indsigelse.

3. Gør hverken Europa-Parlamentet eller Rådet indsigelse mod en delegeret retsakt inden for den i stk. 1 nævnte frist, træder den ikke i kraft. Den institution, der gør indsigelse mod den delegerede retsakt, anfører begrundelsen herfor.

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Hvis der er tale om delvist opbyggede etapevise køretøjer som omhandlet i bilag II, del A, punkt 1a, anvendes overvågningsmassen (Mmon) i stedet for værdien M. Overvågningsmassen beregnes efter følgende formel:

Specifikt emissionsmål = WLTPreference target + a [(Mø – M0) – (Mø2020 – M0,2020)]

A. Indsamling af data om lette erhvervskøretøjer og fastsættelse af oplysninger om overvågning af CO2

For EF-godkendte færdigopbyggede køretøjer registreret som N1 registrerer medlemsstaterne for hvert kalenderår følgende detaljerede data om hvert nyt let erhvervskøretøj første gang, det registreres på deres område:

For kalenderåret 2017 kan de data, der er omhandlet i litra g) vedrørende CO2-emissionsværdier efter WLTP og i litra n) vedrørende WLTP-miljøinnovationsreduktioner, samt data omhandlet i litra p) og r) dog indberettes på frivillig basis.

Fra starten af kalenderåret 2018 skal medlemsstaterne i overensstemmelse med artikel 8 stille alle parametre, der er anført under dette punkt, til rådighed for Kommissionen i det format, der er angivet i afsnit 2 i del C i nærværende bilag.

1.2. Køretøjer, der er godkendt i en etapevis typegodkendelsesproces og registreret som N1-køretøjer

For etapevise køretøjer, der er registreret som N1-køretøjer, registrerer medlemsstaterne for hvert kalenderår følgende detaljerede oplysninger om:

Hvis nogen af de data, der er nævnt i litra a) og b) i dette punkt, ikke kan angives for basiskøretøjet, fremsender medlemsstaten i stedet data om det trinvist færdigopbyggede køretøj.

Det format, der er angivet i afsnit 2 i del C, anvendes til trinvist færdigopbyggede N1-køretøjer.

Køretøjets identifikationsnummer som omhandlet i punkt 1.1, litra o), må ikke offentliggøres.

1a. Specifikke CO2-emissioner fra etapevise køretøjer i klasse N1 fastsat i medfør af forordning (EU) 2017/1151

Med virkning fra den 1. september 2019 fastsætter og indberetter fabrikanten for hvert delvist opbygget basiskøretøj af klasse N1, som underkastes etapevis typegodkendelse i medfør af direktiv 2007/46/EF, til Kommissionen nævnte basiskøretøjs specifikke CO2-emissioner, herefter benævnt »de overvågede CO2-emissioner«, jf. den metode, der er fastsat i punkt 1a.1.

Kommissionen anvender de indberettede overvågede CO2-emissioner fra det delvist opbyggede basiskøretøj i henhold til første afsnit til at beregne basiskøretøjsfabrikantens gennemsnitlige specifikke CO2-emissioner i det kalenderår, hvori det trinvist færdigopbyggede køretøj registreres, medmindre betingelserne i punkt 1b. overholdes.

For færdigopbyggede basiskøretøjer anvendes det pågældende køretøjs CO2-emissioner og masse i køreklar stand med henblik på CO2-overvågningen.

1a.1. Beregning af det delvist opbyggede basiskøretøjs specifikke CO2-emissioner

Basiskøretøjsfabrikanten beregner den overvågede CO2-værdi for et individuelt delvist opbygget basiskøretøj i overensstemmelse med interpolationsmetoden, der er omhandlet i punkt 3.2.3.2 eller 3.2.4 i underbilag 7 til bilag XXI til forordning (EU) 2017/1151, afhængigt af hvilken metode der anvendes til typegodkendelse af basiskøretøjets emissioner, hvor udtrykkene defineres i nævnte punkt med følgende undtagelser:

Udtrykket »TMind« som omhandlet i punkt 3.2.3.2.2.1 eller 3.2.4.1.1.1 i underbilag 7 til bilag XXI til forordning (EU) 2017/1151 erstattes af basiskøretøjets standardmasse, DMbase, eller, hvis muligt, af testmassen af køretøjets »lav«, TML eller testmassen af køretøjets »høj«, TMH.

Tallet B0 beregnes som det vægtede gennemsnit af forholdet mellem summen af de delvist opbyggede basiskøretøjers masse i køreklar stand for alle etapevise køretøjer, der er registeret i kalenderåret, og den tilføjede standardmasse beregnet i overensstemmelse med afsnit 5 i bilag XII til forordning (EF) nr. 692/2008 og basiskøretøjernes masse i køreklar stand for alle etapevise køretøjer, der er registreret i kalenderårene 2015, 2016 og 2017.

Tallet B 0 justeres senest den 31. oktober 2021 på grundlag af de relevante masseværdier for etapevise køretøjer, der er registreret i kalenderårene 2018, 2019 og 2020 beregnet efter følgende formler:

Basiskøretøjets rullemodstand anvendes med henblik på punkt 3.2.3.2.2.2 eller 3.2.4.1.1.2 i underbilag 7 til bilag XXI til forordning (EU) 2017/1151.

Hvis et delvist opbygget basiskøretøj tilhører en køremodstandsmatrixfamilie, fastsætter fabrikanten udtrykket »Af« som omhandlet i punkt 3.2.3.2.2.3 i underbilag 7 til bilag XXI til forordning (EU) 2017/1151, jf. en af følgende valgmuligheder:

Hvis der er tale om et delvist opbygget basiskøretøj, der ikke tilhører en køremodstandsmatrixfamilie, anvendes frontarealsværdien for køretøjets »høj« i interpolationsfamilien.

Kommissionen vurderer hvert år fra kalenderåret 2020, om de gennemsnitlige overvågede CO2-værdier, som er indberettet af basiskøretøjsfabrikanten, er repræsentative i forhold til gennemsnittet af de specifikke CO2-emissioner fra de trinvist færdigopbyggede køretøjer, der er registreret i det pågældende kalenderår, og oplyser fabrikanten af basiskøretøjet herom.

Hvis denne vurdering viser en afvigelse på 4 % eller mere mellem de gennemsnitlige specifikke CO2-emissioner for alle de trinvist færdigopbyggede køretøjer og gennemsnittet af de overvågede CO2-emissioner for alle en fabrikants tilknyttede basiskøretøjer i hvert af to på hinanden følgende kalenderår, anvender Kommissionen gennemsnittet af de specifikke CO2-emissioner for de trinvist færdigopbyggede køretøjer i det følgende kalenderår til at beregne de gennemsnitlige specifikke CO2-emissioner fra basiskøretøjsfabrikanten eller poolen i det pågældende år. Hvis der er vedvarende afvigelser, gentages den pågældende beregning hvert tredje år.

Fabrikanter af basiskøretøjer indberetter inden den 28. februar hvert år følgende data til Kommissionen for hvert delvist opbygget eller trinvist færdigopbygget basiskøretøj, der er underkastet etapevis godkendelse og solgt af dem i det foregående kalenderår i Unionen:

B. Metode til fastsættelse af oplysninger om overvågning af CO2 for nye lette erhvervskøretøjer

Overvågningsoplysninger, som medlemsstaterne skal tilvejebringe i henhold til punkt 1 og 3 i del A i dette bilag, skal fastlægges i overensstemmelse med metoden i denne del.

Medlemsstaterne fastslår antallet af nye lette erhvervskøretøjer, som er registreret på deres område i det pågældende overvågningsår, inddelt efter, om køretøjerne er omfattet af EF-typegodkendelse, individuel godkendelse eller national godkendelse af små serier samt eventuelt antallet af etapevise køretøjer.

For trinvis opbyggede køretøjer tildeles fabrikanten af basiskøretøjet de specifikke CO2-emissioner.

For at sikre, at værdierne for CO2-emissioner, brændstofeffektivitet og massen for trinvis færdigopbyggede køretøjer er repræsentative, fremlægger Kommissionen uden at påføre fabrikanten af basiskøretøjet for store byrder en særlig overvågningsprocedure samt reviderer og foretager de nødvendige ændringer af den relevante lovgivning om typegodkendelse senest den 31. december 2011.

Ved fastlæggelsen af en sådan procedure fastsætter Kommissionen om nødvendigt, hvorledes massen og CO2-værdien overvåges med udgangspunkt i en oversigt over CO2-værdier svarende til forskellige endelige inertivægtklasser, eller med udgangspunkt i kun én CO2-værdi afledt af basiskøretøjets masse plus en standardmasse afhængig af klasse N1. I sidstnævnte tilfælde anvendes denne masse også for del C i dette bilag.

Kommissionen sikrer ligeledes, at fabrikanten af basiskøretøjet får rettidig adgang til oplysninger om massen og de specifikke CO2-emissioner for det færdigbyggede køretøj.

Til trods for at den tilføjede standardmasse anvendes til del C i dette bilag, kan det trinvist færdigopbyggede køretøjs masse i køreklar stand anvendes til en foreløbig beregning af de specifikke emissionsmål, der er omhandlet i artikel 8, stk. 4, hvis denne masseværdi ikke kan bestemmes.

Hvis basiskøretøjet er et færdigopbygget køretøj, anvendes dette køretøjs masse i køreklar stand ved beregningen af det specifikke emissionsmål. Hvis denne masseværdi imidlertid ikke kan bestemmes, kan det trinvist færdigopbyggede køretøjs masse i køreklar stand anvendes til en foreløbig beregning af de specifikke emissionsmål.

For hvert år indberetter medlemsstaterne de i punkt 1 og 3 i del A nævnte oplysninger i følgende format.

Afsnit 1 — Aggregerede overvågningsdata

Medlemsstat (1)
År
Datakilde
Samlet antal nye registreringer af nye lette erhvervskøretøjer omfattet af EF-typegodkendelse
Samlet antal nye registreringer af individuelt godkendte nye lette erhvervskøretøjer
Samlet antal nye registreringer af nye lette erhvervskøretøjer, der er godkendt nationalt i små serier
Samlet antal nye registreringer af nye lette erhvervskøretøjer, der er omfattet af typegodkendelse i flere etaper (hvis de foreligger)
(1) ISO 3166 alpha-2 koder med undtagelse af Grækenland og Det Forenede Kongerige, hvis kode er henholdsvis »EL« og »UK«.

Afsnit 2 — Detaljerede overvågningsdata — registrering af ét køretøj

Henvisning til punkt 1.1 i del A	Detaljerede data pr. registreret køretøj (1)
a)	Fabrikantens navn EU-standardbenævnelse (2)
	Fabrikantens navn OEM-erklæring FÆRDIGOPBYGGET KØRETØJ/BASISKØRETØJ (3)
	Fabrikantens navn OEM-erklæring TRINVIST FÆRDIGOPBYGGET KØRETØJ (3)
	Fabrikantens navn i medlemsstatens register (2)
b)	Typegodkendelsesnummer og udvidelsesnummer
c)	Type
	Variant
	Version
d)	Mærke
e)	Kategori for godkendt køretøjstype
f)	Kategori for registreret køretøj
▼M5
g)	Specifikke CO2-emissioner (kombineret) NEDC-værdi
g)	Specifikke CO2-emissioner (kombineret) WLTP-værdi (fra 2018)
▼M3
h)	Masse i køreklar stand BASISKØRETØJ
h)	Masse i køreklar stand TRINVIST FÆRDIGOPBYGGET KØRETØJ
i) (4)	Teknisk tilladt totalmasse
j)	Akselafstand
	Sporvidde for styreaksel (aksel 1)
	Sporvidde for anden aksel (aksel 2)
k)	Brændstoftype
k)	Brændstofdriftsmåde
l)	Slagvolumen (cm3)
m)	Elektrisk energiforbrug (Wh/km)
▼M5
n)	Miljøinnovationens(-ernes) kode
	Samlede CO2-emissionsreduktioner efter NEDC på grund af miljøinnovation(-er)
	Samlede CO2-emissionsreduktioner efter WLTP på grund af miljøinnovation(-er) (fra 2018)
▼M3
o)	Køretøjets identifikationsnummer
▼M5
p)	WLTP-testmasse
q)	Afvigelsesfaktor De (hvis den foreligger)
q)	Verifikationsfaktor (hvis den foreligger)
r)	Køretøjsfamiliens identifikationsnummer
▼M3
Punkt 2.17.2 i bilag I til direktiv 2007/46/EF (5)	Tilføjet standardmasse (hvis relevant for etapevise køretøjer)
(1) Hvis der i forbindelse med etapevise køretøjer ikke kan fremlægges data for basiskøretøjet, indhenter medlemsstaten som minimum de data, der er angives i dette format for det trinvist færdigbyggede køretøj. ►M5 Hvis køretøjets identifikationsnummer ikke kan fremlægges, oplyses alle de detaljerede data for det færdigopbyggede køretøj, det trinvist færdigopbyggede køretøj samt for basiskøretøjet i overensstemmelse med punkt 1.2, litra a), b) og c), i del A i dette bilag. ◄ (2) I forbindelse med nationale godkendelser i små serier (NSS) eller individuelle godkendelser (IVA) anføres fabrikantens navn i kolonnen »fabrikantens navn i medlemsstatens register«, hvorimod der i kolonnen »fabrikantens navn EU-standardbenævnelse« anføres følgende: henholdsvis »AA-NSS« eller »AA-IVA«. (3) For etapevise køretøjer angives fabrikanten af basiskøretøjet (delvis opbygget/færdigopbygget). Hvis fabrikanten af basiskøretøjet ikke er kendt, anføres kun fabrikanten af det trinvist færdigopbyggede køretøj. (4) For etapevise køretøjer angives den teknisk tilladte totalmasse af basiskøretøjet. (5) For etapevise køretøjer kan basiskøretøjets masse i køreklar stand og teknisk tilladte totalmasse erstattes af den tilføjede standardmasse, der er angivet i typegodkendelsesdataene i overensstemmelse med punkt 2.17.2 i bilag I til direktiv 2007/46/EF.

( 2 ) Kommissionens forordning (EF) nr. 692/2008 af 18. juli 2008 om gennemførelse og ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 715/2007 om typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til emissioner fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro 6) og om adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer (EUT L 199 af 28.7.2008, s. 1).

( 4 ) Kommissionens forordning (EU) 2017/1151 af 1. juni 2017 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 715/2007 om typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til emissioner fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro 6) og om adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF, Kommissionens forordning (EF) nr. 692/2008 og Kommissionens forordning (EU) nr. 1230/2012 og om ophævelse af Kommissionens forordning (EF) nr. 692/2008 (EUT L 175 af 7.7.2017, s. 1).

( 5 ) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/1152 af 2. juni 2017 om fastsættelse af en metode til at bestemme de nødvendige korrelationsparametre til at afspejle ændringen i den lovpligtige prøvningsprocedure for lette erhvervskøretøjer og om ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 293/2012 (EUT L 175 af 7.7.2017, s. 644).

		Tidende
		nr.	side	dato
►M1	KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. 205/2012 af 6. januar 2012	L 72	2	10.3.2012
►M2	EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 253/2014 af 26. februar 2014	L 84	38	20.3.2014
►M3	KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. 404/2014 af 17. februar 2014	L 121	1	24.4.2014
►M4	KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2017/748 af 14. december 2016	L 113	9	29.4.2017
►M5	KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2017/1499 af 2. juni 2017	L 219	1	25.8.2017
►M6	KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2019/986 af 7. marts 2019	L 160	3	18.6.2019