02011R0327 — DA — 09.01.2017 — 002.001


Denne tekst tjener udelukkende som dokumentationsværktøj og har ingen retsvirkning. EU's institutioner påtager sig intet ansvar for dens indhold. De autentiske udgaver af de relevante retsakter, inklusive deres betragtninger, er offentliggjort i den Europæiske Unions Tidende og kan findes i EUR-Lex. Disse officielle tekster er tilgængelige direkte via linkene i dette dokument

►B

KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 327/2011

af 30. marts 2011

om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF for så vidt angår krav til miljøvenligt design af elmotordrevne ventilatorer med en indgangseffekt fra og med 125 W til og med 500 kW

(EØS-relevant tekst)

(EUT L 090 af 6.4.2011, s. 8)

Ændret ved:

 

 

Tidende

  nr.

side

dato

►M1

KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 666/2013 af 8. juli 2013

  L 192

24

13.7.2013

►M2

KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 2016/2282 af 30. november 2016

  L 346

51

20.12.2016




▼B

KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 327/2011

af 30. marts 2011

om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF for så vidt angår krav til miljøvenligt design af elmotordrevne ventilatorer med en indgangseffekt fra og med 125 W til og med 500 kW

(EØS-relevant tekst)



Artikel 1

Genstand og anvendelsesområde

1.  Denne forordning fastsætter krav til miljøvenligt design af ventilatorer, som bringes i omsætning og ibrugtages, herunder ventilatorer, der indgår i andre energirelaterede produkter i det omfang, de er omfattet af direktiv 2009/125/EF.

2.  Denne forordning finder ikke anvendelse på ventilatorer, som er integreret i:

i) produkter, som kun har en enkelt elektrisk motor på højst 3 kW, og hvor ventilatoren er fastgjort på den samme aksel, som driver produktets hovedfunktion

ii) tørretumblere og vaske/tørremaskiner med en maksimal elektrisk indgangseffekt ≤ 3 kW

iii) køkkenemhætter, der har en maksimal elektrisk indgangseffekt til ventilator(er) på under 280 W.

3.  Denne forordning finder ikke anvendelse på ventilatorer:

a) som er udformet til drift i en potentielt eksplosiv atmosfære, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/9/EF ( 1 )

b) som kun er udformet til brug i nødsituationer og til korttidsdrift i forbindelse med de brandsikkerhedskrav, der er fastsat i Rådets direktiv 89/106/EF ( 2 )

c) som specifikt er udformet til drift:

i)

 

a) hvor driftstemperaturen på den transporterede luftart overstiger 100 °C

b) hvor den omgivende driftstemperatur for den motor, der driver ventilatoren — hvis motoren er placeret uden for luftstrømmen — overstiger 65 °C

ii) hvor den årlige gennemsnitstemperatur af den transporterede luftart og/eller den omgivende driftstemperatur for motoren — hvis motoren er placeret uden for luftstrømmen — er lavere end – 40 °C

iii) med en forsyningsspænding på > 1 000 V AC eller > 1 500 V DC

iv) i giftige, stærkt korroderende eller brændbare miljøer eller miljøer med abrasive stoffer

d) bragt i omsætning inden den 1. januar 2015 som erstatning for tilsvarende ventilatorer, som er integreret i produkter, der er bragt i omsætning inden den 1. januar 2013

hvis det på emballagen og i produktinformationen og den tekniske dokumentation i forbindelse med litra a), b) og c) tydeligt er angivet, at ventilatoren kun må anvendes til det formål, den er udformet til, og i forbindelse med litra d), kun må anvendes i det eller de produkter, som den er beregnet til.

▼M1

e) som er konstrueret til at arbejde med en optimal energieffektivitet ved mindst 8 000 omdrejninger pr. minut.

▼B

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning gælder definitionerne i direktiv 2009/125/EF, og derudover forstås ved:

1) »ventilatorq«: et apparat med roterende skovle, som anvendes til at opretholde en kontinuerlig strøm af en luftart, (normalt atmosfærisk luft) gennem apparatet, og hvis arbejde pr. masseenhed ikke overstiger 25 kJ/kg, og som:

 er udformet til brug med eller udstyret med en elmotor med en indgangseffekt fra og med 125 W til og med 500 kW (≥ 125 W og ≤ 500 kW) til at drive rotoren (skovlhjulet) ved optimal energieffektivitet

 er en aksialventilator, en centrifugalventilator, en tangentialventilator eller en halvaksialventilator

 kan være udstyret med en motor, når den bringes i omsætning eller ibrugtages

2) »rotor«: den del af ventilatoren, som overfører energi til luftstrømmen, også kaldet ventilatorhjul

3) »aksialventilator«: en ventilator, hvor luftarten transporteres langs en eller flere rotorers rotationsakse med en tangentiel hvirvelbevægelse, der opstår som følge af rotorens rotationsbevægelse. Aksialventilatoren kan være udstyret med et cylindrisk ventilatorhus, indløbs- eller udløbsledeskovle eller en monteringsplade eller -ring

4) »indløbsledeskovle« skovle anbragt før rotoren, som leder luftstrømmen mod rotoren, og som kan være regulerbare

5) »udløbsledeskovle« skovle anbragt efter rotoren, som leder luftstrømmen bort fra rotoren, og som kan være regulerbare

6) »monteringspanel«: et panel med en åbning, hvor ventilatoren er anbragt, og som giver mulighed for at fastgøre ventilatoren til andre konstruktioner

7) »monteringsring«: en ring med en åbning, hvor ventilatoren er anbragt, og som giver mulighed for at fastgøre ventilatoren til andre konstruktioner

8) »centrifugalventilator«: en ventilator, hvor luftarten hovedsagelig strømmer til rotoren(-erne) i aksens længderetning og strømmer bort fra rotoren(-erne) vinkelret på aksens længderetning. Rotoren kan have et eller to indløb og et ventilatorhus

9) »centrifugalventilator med lige skovle«: en centrifugalventilator, hvor rotorbladene i periferien peger i radial retning i forhold til rotationsretningen

10) »centrifugalventilator med fremadrettede skovle«: en centrifugalventilator, hvor rotorbladene i periferien peger fremad i forhold til rotationsretningen

11) »centrifugalventilator med bagudrettede skovle uden ventilatorhus (kammerventilator)«: en centrifugalventilator, hvor rotorbladene i periferien peger bagud i forhold til rotationsretningen, og som ikke har et ventilatorhus

12) »ventilatorhus«: en indkapsling omkring rotoren, som leder luftstrømmen frem til, gennem og bort fra rotoren

13) »centrifugalventilator med bagudrettede skovle med ventilatorhus«: en centrifugalventilator, hvor rotorbladene i periferien peger bagud i forhold til rotationsretningen, og som har et ventilatorhus

14) »tangentialventilator«: en ventilator, hvor luftarten strømmer gennem rotoren i en retning, som i det væsentlige er vinkelret på rotorens akse, både når luftarten strømmer ind i og ud af den ved rotorens periferi

15) »halvaksialventilator«: en ventilator, hvor luftstrømmen følger en vej gennem rotoren, der ligger mellem luftstrømmens vej i henholdsvis en centrifugalventilator og en aksialventilator

16) »korttidsdrift«: drift af en motor ved en konstant belastning i så kort tid, at den ikke når temperaturligevægt

17) »luftbehandlingsventilator«: en ventilator, som ikke anvendes i følgende energirelaterede produkter:

 tørretumblere og vaske/tørremaskiner med en maksimal elektrisk indgangseffekt > 3 kW

 indendørsenheder til husholdningsklimaanlæg og husholdningsklimaanlæg til indendørs brug med en maksimal klimatiseringseffekt ≤ 12 kW

 it-produkter

18) »trykforholdet«: stagnationstrykket ved ventilatorens udløb divideret med stagnationstrykket ved ventilatorens indløb, når ventilatoren kører med optimal energieffektivitet.

Artikel 3

Krav til miljøvenligt design

1.  Kravene til miljøvenligt design af ventilatorer er opstillet i bilag I.

2.  De enkelte krav til ventilatorers energieffektivitet, der er opført i bilag I, punkt 2, finder anvendelse i henhold til følgende tidsplan:

a)

første fase : fra den 1. januar 2013 må luftbehandlingsventilatorer ikke have et lavere mål for energieffektivitet end det i bilag I, punkt 2, tabel 1, anførte mål

b)

anden fase : fra den 1. januar 2015 må ingen ventilatorer have et lavere mål for energieffektivitet end det i bilag I, punkt 2, tabel 2, anførte mål.

3.  Kravene til produktinformation på ventilatorer, og hvordan de skal være angivet, fremgår af bilag I, punkt 3. Kravene gælder fra den 1. januar 2013.

4.  De i bilag I, punkt 2, opstillede krav til ventilatorers energieffektivitet finder ikke anvendelse på ventilatorer, som er udformet til drift:

▼M1 —————

▼B

b) i applikationer, hvor »trykforholdet« er større end 1,11

c) som transportventilatorer til transport af ikke-luftformige stoffer i industriprocesapplikationer.

5.  For dobbeltanvendelige ventilatorer, der er udformet både til ventilation under normale forhold og i nødsituationer i korttidsdrift i forbindelse med de brandsikkerhedskrav, der er fastsat i direktiv 89/106/EF, nedsættes de gældende værdier for virkningsgrad, der er anført i bilag I, punkt 2, med 10 % i forhold til tabel 1 og med 5 % i forhold til tabel 2.

6.  Om kravene til miljøvenligt design er overholdt, fastslås ved målinger og beregninger, der opfylder kravene i bilag II.

Artikel 4

Overensstemmelsesvurdering

Proceduren for overensstemmelsesvurdering i artikel 8 i direktiv 2009/125/EF er den interne designkontrol, der er fastlagt i samme direktivs bilag IV, eller det forvaltningssystem, der er fastlagt i samme direktivs bilag V.

Artikel 5

Verifikationsprocedure i forbindelse med markedstilsyn

Medlemsstaternes myndigheder skal, når de udfører markedstilsyn i henhold til artikel 3, stk. 2, i direktiv 2009/125/EF, anvende verifikationsproceduren i bilag III til denne forordning.

Artikel 6

Vejledende referenceværdier

De vejledende referenceværdier for de miljømæssigt bedste ventilatorer på markedet på tidspunktet for ikrafttrædelsen af denne forordning er anført i bilag IV.

Artikel 7

Revision

Kommissionen reviderer denne forordning senest fire år efter dens ikrafttræden og forelægger konsultationsforummet for miljøvenligt design resultaterne af revisionen. Revisionen skal navnlig evaluere, om det er muligt at mindske antallet af ventilatortyper med henblik på at styrke konkurrencen på grundlag af energieffektiviteten for ventilatorer, som kan bruges til sammenlignelige formål. Revisionen skal også evaluere, om omfanget af undtagelser kan mindskes, herunder afvigelserne for dobbeltanvendelige ventilatorer.

Artikel 8

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.




BILAG I

KRAV TIL MILJØVENLIGT DESIGN AF VENTILATORER

1.    Definitioner med henblik på bilag I

1)

‘måleopstilling’ : prøve-, måle- eller brugsopstilling, som fastlægger ind- og udløbsforholdene under prøvningen for ventilatoren

2)

‘måleopstilling A’ : opstilling, hvor målinger af ventilatoren foretages med frit indløb og udløb

3)

‘måleopstilling B’ : opstilling, hvor målinger af ventilatoren foretages med frit indløb og et rør tilsluttet udløbet

4)

‘måleopstilling C’ : opstilling, hvor målinger af ventilatoren foretages med et rør tilsluttet indløbet og frit udløb

5)

‘måleopstilling D’ : opstilling, hvor målinger af ventilatoren foretages med rør tilsluttet både indløb og udløb

6)

‘type ventilatorvirkningsgrad’ :

ventilatorfragassens energiform, som anvendes til at bestemme ventilatorens virkningsgrad; det kan enten være den statiske virkningsgrad eller totalvirkningsgraden, idet

a) ‘ventilatorens statiske tryk’ (psf) bruges til at beregne dens lufteffekt i formlen for statisk virkningsgrad, og

b) ‘ventilatorens totaltryk’ (pf) bruges til at beregne dens lufteffekt i formlen for totalvirkningsgrad

7)

‘statisk virkningsgrad’ : en ventilators energieffektivitet baseret på måling af ‘ventilatorens statiske tryk’ (psf)

8)

‘ventilatorens statiske tryk’ (psf) : ventilatorens totaltryk (pf) minus dens dynamiske tryk korrigeret med Mach-faktoren

9)

‘stagnationstryk’ : trykket målt i et punkt i en luftart i bevægelse, hvis denne luftart blev sat i bero ved hjælp af en isentropisk proces

10)

‘dynamisk tryk’ : det tryk, der beregnes ud fra massestrømmen, den gennemsnitlige densitet af luftarten ved udløbet og ventilatorens udløbsareal

11)

‘Mach-faktor’ : korrektionsfaktor, som anvendes på det dynamiske tryk i et punkt, defineret som stagnationstrykket minus trykket målt i forhold til det absolutte nultryk, som virker på et punkt i ro i forhold til den omgivende luftart, divideret med det dynamiske tryk

12)

‘totalvirkningsgrad’ : en ventilators energieffektivitet baseret på måling af ‘ventilatorens totaltryk’ (pf)

13)

‘ventilatorens totaltryk’ (pf) : forskellen mellem stagnationstrykket ved ventilatorens udløb og stagnationstrykket ved ventilatorens indløb

14)

‘virkningsgradklassificering’ : parameter i beregningen af målværdien for energieffektiviteten af en ventilator med en specifik tilført elektrisk indgangseffekt i det optimale driftspunkt (benævnt ‘N’ i beregningen af ventilatorens energieffektivitet)

15)

‘totalvirkningsgradklasse’ (ηtarget) : den energieffektivitet, som en ventilator mindst skal nå, for at opfylde kravene; den bygger på ventilatorens tilførte elektriske indgangseffekt i det optimale driftspunkt, hvor ηtarget er resultatet af den relevante formel i punkt 3 i bilag II, under anvendelse af det relevante heltal N for virkningsgradklassificeringen (bilag I, punkt 2, tabel 1 og 2) og ventilatorens tilførte elektriske indgangseffekt Pe(d) i kW i dens optimale driftspunkt i henhold til den relevante energieffektivitetsformel

16)

‘frekvensomformer’ : effektelektronisk enhed, som er indbygget i — eller fungerer som et samlet system med — motoren og ventilatoren, og som kontinuerligt tilpasser den tilførte strøm således, at motoren afgiver en mekanisk effekt med et moment og ved et omdrejningstal, der svarer til dens aktuelle belastning, med undtagelse af spændingsregulatorer, som kun regulerer motorens forsyningsspænding

17)

‘samlet virkningsgrad’ : enten ‘statisk virkningsgrad’ eller ‘totalvirkningsgrad’ alt efter, hvad der er relevant.

2.    Krav til ventilatorers energieffektivitet

Mindstekravene til ventilatorers energieffektivitet er opstillet i tabel 1 og 2.



Tabel 1

Mindstekrav til ventilatorers energieffektivitet i første fase fra den 1. januar 2013

Ventilatortype

Måleopstilling

(A-D)

Type ventilator-virknings-grad

(statisk eller total)

Effektinterval (P) i kW

Totalvirkningsgradklasse

Virkningsgradklassificering

(N)

Aksialventilator

A, C

statisk

0,125 ≤ P ≤ 10

ηtarget = 2,74 · ln(P) – 6,33 + N

36

10 < P ≤ 500

ηtarget = 0,78 · ln(P) – 1,88 + N

B, D

total

0,125 ≤ P ≤ 10

ηtarget = 2,74 · ln(P) – 6,33 + N

50

10 < P ≤ 500

ηtarget = 0,78 · ln(P) – 1,88 + N

Centrifugalventilator med fremadrettede skovle og med radielle skovle

A, C

statisk

0,125 ≤ P ≤ 10

ηtarget = 2,74 · ln(P) – 6,33 + N

37

10 < P ≤ 500

ηtarget = 0,78 · ln(P) – 1,88 + N

B, D

total

0,125 ≤ P ≤ 10

ηtarget = 2,74 · ln(P) – 6,33 + N

42

10 < P ≤ 500

ηtarget = 0,78 · ln(P) – 1,88 + N

Kammerventilator med bagudrettede skovle uden ventilatorhus

A, C

statisk

0,125 ≤ P ≤ 10

ηtarget = 4,56 · ln(P) – 10,5 + N

58

10 < P ≤ 500

ηtarget = 1,1 · ln(P) – 2,6 + N

Centrifugalventilator med bagudrettede skovle med ventilatorhus

A, C

statisk

0,125 ≤ P ≤ 10

ηtarget = 4,56 · ln(P) – 10,5 + N

58

10 < P ≤ 500

ηtarget = 1,1 · ln(P) – 2,6 + N

B, D

total

0,125 ≤ P ≤ 10

ηtarget = 4,56 · ln(P) – 10,5 + N

61

10 < P ≤ 500

ηtarget = 1,1 · ln(P) – 2,6 + N

Halvaksialventilator

A, C

statisk

0,125 ≤ P ≤ 10

ηtarget = 4,56 · ln(P) – 10,5 + N

47

10 < P ≤ 500

ηtarget = 1,1 · ln(P) – 2,6 + N

B, D

total

0,125 ≤ P ≤ 10

ηtarget = 4,56 · ln(P) – 10,5 + N

58

10 < P ≤ 500

ηtarget = 1,1 · ln(P) – 2,6 + N

Tangentialventilator

B, D

total

0,125 ≤ P ≤ 10

ηtarget = 1,14 · ln(P) – 2,6 + N

13

10 < P ≤ 500

ηtarget = N



Tabel 2

Mindstekrav til ventilatorers energieffektivitet fra den 1. januar 2015

Ventilatortype

Måleopstilling

(A-D)

Type ventilator-virknings-grad

(statisk eller total)

Effektinterval (P) i kW

Totalvirkningsgradklasse

Virkningsgradklassificering

(N)

Aksialventilator

A, C

statisk

0,125 ≤ P ≤ 10

ηtarget = 2,74 · ln(P) – 6,33 + N

40

10 < P ≤ 500

ηtarget = 0,78 · ln(P) – 1,88 + N

B, D

total

0,125 ≤ P ≤ 10

ηtarget = 2,74 · ln(P) – 6,33 + N

58

10 < P ≤ 500

ηtarget = 0,78 · ln(P) – 1,88 + N

Centrifugalventilator med fremadrettede skovle og med radielle skovle

A, C

statisk

0,125 ≤ P ≤ 10

ηtarget = 2,74 · ln(P) – 6,33 + N

44

10 < P ≤ 500

ηtarget = 0,78 · ln(P) – 1,88 + N

B, D

total

0,125 ≤ P ≤ 10

ηtarget = 2,74 · ln(P) – 6,33 + N

49

10 < P ≤ 500

ηtarget = 0,78 · ln(P) – 1,88 + N

Kammerventilator med bagudrettede skovle uden ventilatorhus

A, C

statisk

0,125 ≤ P ≤ 10

ηtarget = 4,56 · ln(P) – 10,5 + N

62

10 < P ≤ 500

ηtarget = 1,1 · ln(P) – 2,6 + N

Centrifugalventilator med bagudrettede skovle med ventilatorhus

A, C

statisk

0,125 ≤ P ≤ 10

ηtarget = 4,56 · ln(P) – 10,5 + N

61

10 < P ≤ 500

ηtarget = 1,1 · ln(P) – 2,6 + N

B, D

total

0,125 ≤ P ≤ 10

ηtarget = 4,56 · ln(P) – 10,5 + N

64

10 < P ≤ 500

ηtarget = 1,1 · ln(P) – 2,6 + N

Halvaksialventilator

A, C

statisk

0,125 ≤ P ≤ 10

ηtarget = 4,56 · ln(P) – 10,5 + N

50

10 < P ≤ 500

ηtarget = 1,1 · ln(P) – 2,6 + N

B, D

total

0,125 ≤ P ≤ 10

ηtarget = 4,56 · ln(P) – 10,5 + N

62

10 < P ≤ 500

ηtarget = 1,1 · ln(P) – 2,6 + N

Tangentialventilator

B, D

total

0,125 ≤ P ≤ 10

ηtarget = 1,14 · ln(P) – 2,6 + N

21

10 < P ≤ 500

ηtarget = N

3.    Krav til produktinformation på ventilatorer

1. De i nr. 2, punkt 1-14 anførte oplysninger skal tydeligt fremgå af:

a) ventilatorens tekniske dokumentation

b) de websteder med fri adgang, som tilhører ventilatorproducenterne

2. Følgende informationer skal vises:

1) samlet virkningsgrad (η), afrundet til én decimal

2) måleopstilling brugt ved bestemmelse af virkningsgraden (A-D)

3) type ventilatorvirkningsgrad (statisk eller total)

4) virkningsgrad i det optimale driftspunkt

5) hvorvidt beregningen af ventilatorens virkningsgrad forudsætter brug af en frekvensomformer og i givet fald, om frekvensomformeren er indbygget i ventilatoren eller skal monteres sammen med den

6) produktionsår

7) producentens navn eller varemærke, nummer i handelsregisteret og hjemsted

8) produktets modelnummer

9) nominel(le) motorindgangseffekt(er) (kW), masse- hhv. volumenstrøm(me) og tryk ved optimal energieffektivitet

10) omdrejninger pr. minut i det optimale driftspunkt

11) ‘trykforholdet’

12) oplysninger med relevans for demontering, genvinding eller bortskaffelse, når produkterne er udtjente

13) oplysninger, som er relevante i forbindelse med at mindske miljøvirkningen og sikre en optimal forventet levetid for så vidt angår montering, brug og vedligehold

14) beskrivelse af yderligere komponenter, der anvendes ved bestemmelsen af ventilatorens energieffektivitet, f.eks. rør, som ikke er beskrevet i måleopstillingen og ikke leveres med ventilatoren.

3. Oplysningerne i den tekniske dokumentation skal stå i nummerorden, som vist i punkt 2, nr. 1-14. Det er ikke nødvendigt, at benytte nøjagtig samme ordlyd som i listen. Oplysningerne kan gives i form af grafer, figurer eller symboler i stedet for tekst.

4. Oplysningerne i punkt 2, nr. 1-5, skal være uudsletteligt anført på eller nær ventilatorens ydelsesskilt, hvor der i forbindelse med punkt 2, nr. 5 — alt efter omstændighederne — skal anføres en af de to følgende formuleringer:

 ‘Der skal monteres en frekvensomformer sammen med denne ventilator’

 ‘Denne ventilator har en indbygget frekvensomformer’.

5. Producenterne skal i instruktionsbogen oplyse om alle de specifikke forholdsregler, der skal træffes, når ventilatorer samles, monteres eller vedligeholdes. Hvis det i henhold til punkt 2, nr. 5, i produktinformationskravene er anført, at der skal monteres en frekvensomformer sammen med ventilatoren, skal producenterne give nærmere oplysninger om frekvensomformerens egenskaber for at sikre en optimal brug efter samlingen.




BILAG II

MÅLINGER OG BEREGNINGER

1.    Definitioner med henblik på bilag II

1) »volumenstrøm« (q): den mængde af en given luftart, der strømmer gennem ventilatoren pr. tidsenhed (m3/s), og som beregnes ud fra massen af den luftart, der transporteres af ventilatoren (kg/s), divideret med luftartens densitet ved ventilatorens indløb (kg/m3)

2) »kompressibilitetsfaktor«: et dimensionsløst tal, som angiver den kompressibilitet, som luftstrømmen udsættes for under prøvningen, og som beregnes som forholdet mellem det mekaniske arbejde, som ventilatoren udfører på luftarten, og det arbejde, der ville blive udført på en usammentrykkelig væske med samme massestrøm, indløbsdensitet og trykforhold, idet der anvendes »totaltryk« (kp) eller »statisk tryk« (kps) for ventilatorens tryk

3) kps er kompressibilitetskoefficienten for beregningen af ventilatorens statiske lufteffekt

4) kp er kompressibilitetskoefficienten for beregningen af ventilatorens totallufteffekt

5) »færdigsamlet (klar til brug)«: ventilator, som leveres klar til montering eller samles endeligt på stedet, således at den har alle dele, der er nødvendige for at omdanne elektrisk energi til lufteffekt, uden at der er behov for flere dele eller komponenter

6) »ikkefærdigsamlet«: samlede ventilatordele, som mindst omfatter rotoren, og hvor der er brug for en eller flere eksternt leverede dele, før den kan omdanne elektrisk energi til lufteffekt

7) »direkte drevet«: ventilatortræk, hvor rotoren er fastgjort til motorakslen, enten direkte eller via en koaksialkobling, og hvor rotoren og motoren har samme omdrejningshastighed

8) »transmission«: kraftoverførsel til ventilator, der ikke er »direkte drevet«, jf. ovenstående definition. Kraftoverførslen kan f.eks. ske ved hjælp af et remtræk, et gear eller en slipkobling

9) »laveffekttransmission«: transmission ved hjælp af en rem, hvor remmens bredde er mindre end tre gange dens højde, eller en anden transmissionsform, som ikke er »højeffekttransmission«

10) »højeffekttransmission«: transmission ved hjælp af en rem, hvis bredde er mindst tre gange dens højde, en tandrem eller tandhjul.

2.    Målemetode

Ved overholdelse og kontrol af overholdelse af kravene i denne forordning udføres målinger og beregninger ved en pålidelig, nøjagtig og reproducerbar metode, som anvender alment anerkendte metoder, og som fører til resultater med lille usikkerhed, herunder metoder, der er fastlagt i dokumenter, for hvilke referencenumrene er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende.

3.    Beregningsmetode

Metoden til beregning af en specifik ventilators energieffektivitet bygger på forholdet mellem lufteffekten og den elektriske effekt, der tilføres motoren, hvor lufteffekten er produktet af luftvolumenstrømmen og totaltrykstigningen. Trykket er enten statisk tryk eller totaltryk, som er summen af det statiske og det dynamiske tryk, afhængigt af måleopstilling og type ventilatorvirkningsgrad.

3.1. Hvis ventilatoren leveres »færdigsamlet (klar til brug)«, måles ventilatorens lufteffekt og elektriske indgangseffekt i det optimale driftspunkt:

a) Har ventilatoren ikke en frekvensomformer, beregnes den samlede virkningsgrad ved hjælp af følgende formel:

ηe = Pu(s) / Pe,

hvor:

ηe er den samlede virkningsgrad

Pu(s) er ventilatorens lufteffekt (hydrauliske effekt) i dens optimale driftspunkt, beregnet i overensstemmelse med punkt 3.3

Pe er den målte effekt ved ventilatormotorens eltilslutningspunkt, når ventilatoren kører med optimal energieffektivitet

b) Har ventilatoren en frekvensomformer, beregnes den samlede virkningsgrad ved hjælp af følgende formel:

ηe = (Pu(s) / Ped) · Cc,

hvor:

ηe er den samlede virkningsgrad

Pu(s) er ventilatorens lufteffekt i dens optimale driftspunkt, beregnet i overensstemmelse med punkt 3.3

Ped er den målte effekt ved frekvensomformerens eltilslutningspunkt, når ventilatoren kører med optimal energieffektivitet

Cc er en kompensationsfaktor for partiel belastning som følger:

 for en motor med frekvensomformer og Ped ≥ 5 kW er Cc = 1,04

 for en motor med frekvensomformer og Ped < 5 kW er Cc = – 0,03 ln(Ped) + 1,088.

3.2. Hvis ventilatoren leveres »ikkefærdigsamlet«, beregnes ventilatorens samlede virkningsgrad i rotorens optimale driftspunkt ved hjælp af følgende formel:

ηe = ηr · ηm · ηT · Cm · Cc,

hvor:

ηe er den samlede virkningsgrad

ηr er rotorvirkningsgraden i henhold til Pu(s) / Pa,

hvor:

Pu(s) er lufteffekten bestemt i rotorens optimale driftspunkt og i henhold til nedenstående punkt 3.3

Pa er ventilatorens akseleffekt i rotorens optimale driftspunkt

ηm er motorens nominelle virkningsgrad, jf. forordning (EF) nr. 640/2009, hvor denne finder anvendelse. Hvis motoren ikke er omfattet af forordning (EF) nr. 640/2009, eller hvis der ikke leveres en motor, beregnes en standardværdi for ηm for motoren vej hjælp af følgende værdier:

 hvis den anbefalede tilførte effekt »Pe« er ≥ 0,75 kW,

 ηm = 0,000278*(x3) – 0,019247*(x2) + 0,104395*x + 0,809761

 hvor x = Lg(Pe)

 og Pe er defineret i punkt 3.1, litra a);

 hvis den anbefalede tilførte effekt til motoren »Pe« er < 0,75 kW,

 ηm = 0,1462*ln(Pe) + 0,8381

 og Pe er som defineret i punkt 3.1, litra a), idet den indgangseffekt, Pe, der anbefales af ventilatorproducenten, bør være tilstrækkelig til at nå ventilatorens optimale driftspunkt, når der tages hensyn til tab fra eventuelle transmissionssystemer

ηT er kraftoverførselssystemets virkningsgrad, og følgende standardværdier anvendes:

 for direkte træk ηT = 1,0,

 hvis der er tale om en laveffekttransmission, jf. punkt 1, nr. 9, og

 

 Pa ≥ 5 kW, ηT = 0,96, eller

 1 kW < Pa < 5 kW, ηT = 0,0175 * Pa + 0,8725, eller

 Pa < 1 kW, ηT = 0,89

 hvis der er tale om en højeffekttransmission, jf. punkt 1, nr. 10, og

 

 Pa < 5 kW, ηT = 0,98

 eller 1 kW < Pa < 5 kW, ηT = 0,01 * Pa + 0,93, eller

 Pa < 1 kW, ηT = 0,94

Cm er kompensationsfaktoren for afstemning af komponenter = 0,9

Cc er kompensationsfaktoren for partiel belastning:

 for en motor uden frekvensomformer Cc = 1,0

 for en motor med frekvensomformer og Ped ≥ 5 kW er Cc = 1,04

 for en motor med frekvensomformer og Ped < 5 kW er Cc = – 0,03 ln(Ped) + 1,088.

3.3 Ventilatorens lufteffekt, Pu(s) (kW), beregnes i overensstemmelse med den måleopstilling, der er valgt af leverandøren:

a) Er ventilatoren målt i overensstemmelse med måleopstilling A, bruges ventilatorens lufteffekt Pus i henhold til formlen Pus = q · psf · kps

b) Er ventilatoren målt i overensstemmelse med måleopstilling B, bruges ventilatorens lufteffekt Pu i henhold til formlen Pu = q · pf · kp

c) Er ventilatoren målt i overensstemmelse med måleopstilling C, bruges ventilatorens lufteffekt Pus i henhold til formlen Pus = q · psf · kps

d) Er ventilatoren målt i overensstemmelse med måleopstilling D, bruges ventilatorens lufteffekt Pu i henhold til formlen Pu = q · pf · kp.

4.    Metode til beregning af totalvirkningsgradklasse

Totalvirkningsgradklassen er den energieffektivitet, som en ventilator af en given ventilatortype skal nå, for at opfylde denne forordnings krav (udtrykt i hele procent). Totalvirkningsgradklasssen beregnes i henhold til effektivitetsformler, som omfatter den tilførte elektriske effekt, Pe(d), og mindstevirkningsgraden i henhold til bilag I. Hele effektintervallet dækkes af to formler: et interval for ventilatorer med en indgangseffekt fra og med 0,125 kW til og med 10 kW, og et andet for ventilatorer med en indgangseffekt over 10 kW til og med 500 kW.

Der er udviklet energieffektivitetsformler for tre serier forskellige ventilatortyper, som tager højde for deres forskellige egenskaber:

4.1. Totalvirkningsgradklassen for aksialventilatorer, centrifugalventilatorer med fremadrettede skovle og centrifugalventilatorer med radielle skovle beregnes ved hjælp af følgende formler:



Effektinterval P fra 0,125 kW til 10 kW

Effektinterval P fra 10 kW til 500 kW

ηtarget = 2,74 · ln(P) – 6,33 + N

ηtarget = 0,78 · ln(P) – 1,88 + N

hvor indgangseffekten, P, er den elektriske tilførte energi, Pe(d), og N er heltallet for den krævede virkningsgrad.

4.2. Totalvirkningsgradklassen for centrifugalventilatorer med bagudrettede skovle uden ventilatorhus (kammerventilatorer), centrifugalventilatorer med bagudrettede skovle med ventilatorhus og halvaksialventilatorer beregnes ved hjælp af følgende formler:



Effektinterval P fra 0,125 kW til 10 kW

Effektinterval P fra 10 kW til 500 kW

ηtarget = 4,56 · ln(P) – 10,5 + N

ηtarget = 1,1 · ln(P) – 2,6 + N

hvor indgangseffekten, P, er den elektriske tilførte energi, Pe(d), og N er heltallet for den krævede virkningsgrad.

4.3. Totalvirkningsgradklassen for tangentialventilatorer beregnes ved hjælp af følgende formler:



Effektinterval P fra 0,125 kW til 10 kW

Effektinterval P fra 10 kW til 500 kW

ηtarget = 1,14 · ln(P) – 2,6 + N

ηtarget = N

hvor indgangseffekten, P, er den elektriske tilførte energi, Pe(d), og N er heltallet for den krævede virkningsgrad.

5.    Anvendelse af totalvirkningsgradklassen

For at opfylde mindstekravene til energieffektivitet skal den samlede virkningsgrad ηe for ventilatoren, der beregnes i henhold til den relevante metode i bilag II, punkt 3, være lig med eller større end den totalvirkningsgradklasse ηtarget, der er fastsat ud fra virkningsgraden.

▼M2




BILAG III

Markedstilsynsmyndighedernes verifikation af produktets opfyldelse af kravene

De i dette bilag anførte måletolerancer gælder kun for medlemsstaternes myndigheders verifikation af de målte parametre; producenten eller importøren må ikke benytte dem som en tilladt tolerance, når værdierne i den tekniske dokumentation fastsættes, eller til at fortolke disse værdier med henblik på at opnå overensstemmelse eller på nogen måde formidle en bedre præstation.

Når det skal kontrolleres, at en produktmodel opfylder kravene i denne forordning i henhold til artikel 3, stk. 2, i direktiv 2009/125/EF, skal medlemsstaternes myndigheder med hensyn til kravene i dette bilag anvende følgende procedure:

1) Medlemsstaternes myndigheder kontrollerer én enhed af modellen.

2) Modellen anses for at opfylde de relevante krav, hvis:

a) værdierne i den tekniske dokumentation i henhold til punkt 2 i bilag IV til direktiv 2009/125/EF (oplyste værdier) og, hvor det er relevant, de værdier, der anvendes til at beregne disse værdier, ikke er mere favorable for producenten eller importøren end resultaterne af de tilsvarende målinger, som udføres i henhold til samme punkts litra g), og

b) de oplyste værdier opfylder alle krav, der er fastsat i denne forordning, og alle krævede produktoplysninger, som offentliggøres af producenten eller importøren, ikke indeholder værdier, som er mere favorable for producenten eller importøren end de oplyste værdier, og

c) de fundne værdier (værdierne for de relevante parametre som målt under prøvning og de værdier, som beregnes ud fra disse målinger), når medlemsstaternes myndigheder tester én enhed af modellen, overholder de respektive måletolerancer, der er anført i tabel 3.

3) Hvis det resultat, der nævnes i punkt 2, litra a) eller b), ikke opnås, anses modellen for ikke at opfylde kravene i denne forordning.

4) Hvis resultatet i punkt 2, litra c), ikke nås:

a) anses modellen, hvis den pågældende model fremstilles i mængder på under fem eksemplarer årligt, for ikke at opfylde denne forordnings bestemmelser

b) for modeller, der fremstilles i mængder på fem eller flere eksemplarer årligt, skal medlemsstaternes myndigheder teste yderligere tre enheder af samme model. Modellen anses for at opfylde de gældende krav, hvis den aritmetiske middelværdi af de fundne værdier for disse tre enheder overholder de respektive måletolerancer i tabel 3.

5) Hvis det resultat, der nævnes i punkt 4, litra b), ikke opnås, anses modellen for ikke at opfylde kravene i denne forordning.

6) Medlemsstaternes myndigheder fremsender straks alle relevante oplysninger til myndighederne i de andre medlemsstater og til Kommissionen, når der træffes beslutning om, at modellen ikke opfylder kravene i punkt 3, punkt 4, litra a), og punkt 5.

Medlemsstaternes myndigheder benytter måle- og beregningsmetoderne i bilag II.

Medlemsstaternes myndigheder anvender kun de måletolerancer, som fremgår af tabel 3 og anvender kun proceduren i punkt 1-6 i forbindelse med de krav, der er omhandlet i nærværende bilag. Der anvendes ingen andre tolerancer såsom tolerancer i harmoniserede standarder eller i enhver anden målemetode.



Tabel 3

Måletolerancer

Parameter

Måletolerance

Samlede virkningsgrad (η e)

Den fundne værdi må ikke være lavere end den værdi, der udgør 90 % af den tilsvarende oplyste værdi.

▼B




BILAG IV

VEJLEDENDE REFERENCEVÆRDIER (JF. ARTIKEL 6)

I tabel 1 er anført den bedste tilgængelige teknologi på markedet for ventilatorer på tidspunktet for vedtagelsen af denne forordning. Disse referenceværdier nås muligvis ikke altid for alle anvendelser i det samlede effektinterval, der er omfattet af denne forordning.



Tabel 1

Vejledende referenceværdier for ventilatorer

Ventilatortype

Måleopstilling (A-D)

Type ventilatorvirkningsgrad

(statisk eller total)

Virkningsgrad-klassificering

Aksialventilator

A, C

statisk

65

B-D

total

75

Centrifugalventilator med fremadrettede skovle og med radielle skovle

A, C

statisk

62

B-D

total

65

Kammerventilator med bagudrettede skovle uden ventilatorhus

A, C

statisk

70

Centrifugalventilator med bagudrettede skovle med ventilatorhus

A, C

statisk

72

B-D

total

75

Halvaksialventilator

A, C

statisk

61

B-D

total

65

Tangentialventilator

B-D

total

32



( 1 ) EFT L 100 af 19.4.1994, s. 1.

( 2 ) EFT L 40 af 11.2.1989, s. 12.