Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

om administrativt samarbejde på beskatningsområdet og om ophævelse af direktiv 77/799/EØF

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 113 og 115,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet ( 1 ),

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg ( 2 ),

efter en særlig lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Medlemsstaternes behov for gensidig bistand på beskatningsområdet stiger kraftigt i takt med globaliseringen. Den voldsomme udvikling i skatteydernes mobilitet, antallet af grænseoverskridende transaktioner og internationaliseringen af de finansielle instrumenter gør det vanskeligt for medlemsstaterne at ansætte skatter korrekt. Dette stigende problem påvirker skattesystemernes funktion og resulterer i dobbeltbeskatning, hvilket i sig selv ansporer til skattesvig og skatteunddragelse, samtidig med at kontrollen stadig foregår på nationalt niveau. Det er dermed til fare for det indre markeds funktion.

(2)

Det er derfor ikke muligt for den enkelte medlemsstat at forvalte sit interne skattesystem, navnlig hvad angår direkte skatter, uden at modtage oplysninger fra andre medlemsstater. For at afhjælpe de negative virkninger heraf er det tvingende nødvendigt at etablere et nyt administrativt samarbejde mellem medlemsstaternes skattemyndigheder. Der er behov for instrumenter, der kan skabe tillid mellem medlemsstaterne ved, at der indføres de samme regler, forpligtelser og rettigheder i alle medlemsstater.

(3)	Der bør derfor anvendes en fuldstændig ny tilgang baseret på et nyt regelsæt, der bemyndiger medlemsstaterne til at samarbejde effektivt på internationalt plan med henblik på at afhjælpe de negative virkninger af den stigende globalisering på det indre marked.

(4)

Set i dette lys indeholder det gældende rådsdirektiv 77/799/EØF af 19. december 1977 om gensidig bistand mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder inden for området direkte skatter og afgiftsbelastning af forsikringspræmier ( 3 ) ikke længere de foranstaltninger, der er behov for. Dets betydelige svagheder er behandlet i en rapport af 22. maj 2000 fra Rådets ad hoc-gruppe for skattesvig og senest i Kommissionens meddelelse af 27. september 2004 om forebyggelse og bekæmpelse af erhvervsmæssig og finansiel uredelighed og Kommissionens meddelelse af 31. maj 2006 om det nødvendige i, at der udvikles en samordnet strategi til forbedring af bekæmpelsen af skattesvig.

(5)	Direktiv 77/799/EØF selv med senere ændringer er blevet til under andre forhold end dem, der kendetegner de nuværende krav på det indre marked og kan ikke længere opfylde de nye krav til det administrative samarbejde.

(6)

På grund af de mange og omfattende tilpasninger, der skal foretages af direktiv 77/799/EØF, vil det ikke være tilstrækkeligt til at opfylde de ovenfor beskrevne mål blot at ændre det. Direktiv 77/799/EØF bør derfor ophæves og erstattes af en ny retsakt. En sådan retsakt bør gælde for direkte skatter og indirekte skatter, der endnu ikke er omfattet af anden EU-lovgivning. Dette nye direktiv anses i den forbindelse for at være det rette instrument til at sikre et effektivt administrativt samarbejde.

(7)

Dette direktiv bygger på resultaterne fra direktiv 77/799/EØF, men fastlægger klarere og mere præcise regler for det administrative samarbejde mellem medlemsstaterne, når det er nødvendigt for at opnå et bredere administrativt samarbejde mellem medlemsstaterne, især om udveksling af oplysninger. Klarere regler skulle også gøre det muligt især at dække alle juridiske og fysiske personer i Unionen og tage hensyn til det stadig større antal juridiske ordninger, herunder ikke alene traditionelle ordninger som f.eks. truster, stiftelser og investeringsfonde, men også alle nye instrumenter, som eventuelt oprettes af skatteborgere i medlemsstaterne.

(8)

Der bør være mere direkte kontakt mellem de af medlemsstaternes lokale eller nationale kontorer, der står for det administrative samarbejde, mens hovedreglen er, at al kommunikation foregår via de centrale forbindelseskontorer. Den manglende direkte kontakt resulterer i manglende effektivitet, dårlig udnyttelse af de administrative samarbejdsordninger og langsom kommunikation. Kontakten mellem tjenesterne bør derfor gøres mere direkte, så samarbejdet kan blive hurtigere og mere effektivt. Tildelingen af kompetence til forbindelsesafdelingerne bør underlægges de nationale bestemmelser i de enkelte medlemsstater.

(9)

Medlemsstaterne bør udveksle oplysninger om konkrete tilfælde, hvis en anden medlemsstat anmoder om det, og bør foretage de nødvendige undersøgelser for at tilvejebringe disse oplysninger. Det er meningen, at standarden »forventet relevans« skal muliggøre udveksling af oplysninger om skatteanliggender i den størst mulige udstrækning, men samtidig præcisere, at det ikke står medlemsstaterne frit for at benytte såkaldte »fishing expeditions« eller at anmode om oplysninger, der højst sandsynligt ikke er relevante for en given skatteyders skatteanliggender. Selv om artikel 20 i dette direktiv indeholder proceduremæssige krav, skal disse bestemmelser fortolkes bredt for ikke at hindre en effektiv udveksling af oplysninger.

(10)

Det erkendes, at obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger uden forhåndsbetingelser er den mest effektive måde at foretage en korrekt vurdering af beskatning i grænseoverskridende situationer og bekæmpe svig på. Med henblik herpå bør der derfor følges en trinvis fremgangsmåde, der starter med automatisk udveksling af tilgængelige oplysninger vedrørende fem kategorier, og som tager de relevante bestemmelser op på ny efter en rapport fra Kommissionen.

(11)	Spontan udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne bør også styrkes og fremmes.

(12)	Der bør fastlægges tidsfrister for fremsendelse af oplysninger i henhold til dette direktiv for at sikre, at udvekslingen af oplysninger sker rettidigt og dermed er effektiv.

(13)	Det er vigtigt at tillade, at embedsmænd fra en medlemsstats skattemyndigheder kan opholde sig på en anden medlemsstats område.

(14)

Da den skattemæssige situation for en eller flere skattepligtige personer, der er etableret i flere medlemsstater, ofte er af fælles eller komplementær interesse, bør det være muligt for to eller flere medlemsstater at foretage samtidig kontrol af sådanne personer efter indbyrdes aftale og på frivilligt grundlag.

(15)

Eftersom der i nogle medlemsstater er lovkrav om, at en skatteyder skal informeres om beslutninger og akter, der vedrører hans skattepligt, hvilket kan medføre vanskeligheder for skattemyndighederne, hvis skatteyderen f.eks. er flyttet til en anden medlemsstat, er det ønskeligt, at skattemyndighederne i sådanne tilfælde kan anmode de kompetente myndigheder i den medlemsstat, skatteyderen er flyttet til, om samarbejde.

(16)	Feedback om de sendte oplysninger vil fremme administrativt samarbejde mellem medlemsstaterne.

(17)	Samarbejde mellem medlemsstaterne og Kommissionen er nødvendigt med henblik på løbende undersøgelse af samarbejdsprocedurer og udveksling af erfaringer og bedste praksis på de pågældende områder.

(18)

Det er vigtigt for at sikre et effektivt administrativt samarbejde, at de oplysninger og dokumenter, der tilvejebringes i henhold til dette direktiv, også kan anvendes til andre formål af den medlemsstat, der har modtaget dem, dog med de restriktioner, der er fastlagt i dette direktiv. Det er også vigtigt, at medlemsstaterne kan videregive disse oplysninger til et tredjeland på visse betingelser.

(19)	Det skal klart defineres og begrænses, i hvilke situationer en bistandssøgt medlemsstat kan afslå at meddele oplysningerne, og der skal tages hensyn til visse private interesser, som skal beskyttes, tillige med almenvellet.

(20)

En medlemsstat bør dog ikke afslå at videregive oplysninger, fordi de ikke er af national interesse, eller fordi oplysningerne skal indhentes hos en bank, en anden finansiel institution, en forvalter eller en person, der handler som repræsentant eller betroet person, eller fordi oplysningerne vedrører en persons ejerskabsinteresser.

(21)	Dette direktiv indeholder minimumsregler og bør derfor ikke påvirke medlemsstaternes ret til at indgå i et bredere samarbejde med andre medlemsstater i henhold til egen national lovgivning eller inden for rammerne af bilaterale eller multilaterale aftaler, der er indgået med andre medlemsstater.

(22)

Det bør også gøres klart, at når en medlemsstat etablerer et bredere samarbejde med et tredjeland, end det samarbejde, der er omhandlet i dette direktiv, bør den ikke nægte at etablere et sådant bredere samarbejde med andre medlemsstater, der ønsker at indgå i et sådant gensidigt bredere samarbejde.

(23)	Udvekslingen af oplysninger bør ske ved hjælp af standardiserede formularer, formater og kommunikationskanaler.

(24)	Det administrative samarbejdes effektivitet bør evalueres, navnlig på grundlag af statistikker.

(25)	De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af dette direktiv bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen ( 4 ).

(26)

I overensstemmelse med punkt 34 i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning tilskyndes medlemsstaterne til, både i egen og Unionens interesse, at udarbejde og offentliggøre deres egne oversigter, der så vidt muligt viser overensstemmelsen mellem dette direktiv og gennemførelsesforanstaltningerne.

(27)

Enhver udveksling af oplysninger i henhold til dette direktiv er underlagt gennemførelsesbestemmelserne til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger ( 5 ) og til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger ( 6 ). Det bør dog overvejes at begrænse visse rettigheder og forpligtelser, der er fastsat ved direktiv 95/46/EF, for at beskytte de interesser, der er nævnt i artikel 13, stk. 1, litra e), i nævnte direktiv. Sådanne begrænsninger er nødvendige og forholdsmæssige i betragtning af medlemsstaternes potentielle indtægtstab og den afgørende betydning, som de oplysninger, der er omfattet af nærværende direktiv, har for effektiviteten af bekæmpelsen af svig.

(28)	Dette direktiv respekterer de grundlæggende rettigheder og overholder de principper, der bl.a. er anerkendt i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

(29)

Målet for dette direktiv, nemlig at sikre et effektivt administrativt samarbejde mellem medlemsstaterne med henblik på at afhjælpe de negative virkninger af den stigende globalisering på det indre marked, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af den påkrævede ensartethed og effektivitet bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål —

VEDTAGET DETTE DIREKTIV:

1. Dette direktiv fastsætter de regler og procedurer, hvorefter medlemsstaterne skal samarbejde indbyrdes med henblik på at udveksle de oplysninger, som kan forudses at være relevante for administrationen og håndhævelsen af medlemsstaternes nationale love vedrørende de i artikel 2 omhandlede skatter.

2. Dette direktiv fastsætter desuden bestemmelser om elektronisk udveksling af de i stk. 1 omhandlede oplysninger samt de regler og procedurer, hvorefter medlemsstaterne og Kommissionen skal samarbejde om spørgsmål vedrørende koordinering og evaluering.

3. Dette direktiv berører ikke anvendelsen i medlemsstaterne af reglerne om gensidig retshjælp i straffesager. Det berører heller ikke opfyldelsen af medlemsstaternes forpligtelser til at indgå et bredere administrativt samarbejde på grundlag af andre retsakter, herunder også bilaterale eller multilaterale aftaler.

1. Dette direktiv finder anvendelse på alle former for skatter, der opkræves af eller på vegne af en medlemsstat eller en medlemsstats territoriale eller administrative underenheder, herunder de lokale myndigheder.

2. Uanset stk. 1 finder dette direktiv ikke anvendelse på merværdi- og toldafgifter eller punktafgifter, der er dækket af anden EU-lovgivning om administrativt samarbejde mellem medlemsstaterne. Dette direktiv finder heller ikke anvendelse på obligatoriske sociale bidrag, der skal indbetales til medlemsstaten eller en underenhed i medlemsstaten eller til sociale sikringsinstitutioner, der er etableret i henhold til forvaltningsretlige bestemmelser.

3. De i stk. 1 omhandlede skatter kan under ingen omstændigheder opfattes således, at de omfatter:

4. Dette direktiv finder anvendelse på de i stk. 1 omhandlede skatter, der opkræves inden for det territorium, hvor traktaterne finder anvendelse, jf. artikel 52 i traktaten om Den Europæiske Union.

1. Hver medlemsstat meddeler inden en måned efter den 11. marts 2011 Kommissionen, hvilken myndighed der er kompetent for så vidt angår dette direktiv og meddeler straks Kommissionen eventuelle ændringer heraf.

Kommissionen stiller oplysningerne til rådighed for de andre medlemsstater og offentliggør en liste over medlemsstaternes myndigheder i Den Europæiske Unions Tidende.

2. Den kompetente myndighed udpeger ét centralt forbindelseskontor. Den kompetente myndighed er ansvarlig for at underrette Kommissionen og de andre medlemsstater herom.

Det centrale forbindelseskontor kan også udpeges som ansvarligt for kontakter med Kommissionen. Den kompetente myndighed er ansvarlig for at underrette Kommissionen herom.

3. Den kompetente myndighed i hver medlemsstat kan udpege forbindelsesafdelinger med et ansvarsområde, som er tillagt i overensstemmelse med dens nationale lovgivning eller politik. Det centrale forbindelseskontor er ansvarligt for at ajourføre listen over forbindelsesafdelingerne og gøre den tilgængelig for de centrale forbindelseskontorer i de andre berørte medlemsstater og for Kommissionen.

4. Den kompetente myndighed i hver medlemsstat kan udpege kompetente embedsmænd. Det centrale forbindelseskontor er ansvarligt for at ajourføre listen over de kompetente embedsmænd og gøre den tilgængelig for de centrale forbindelseskontorer i de andre berørte medlemsstater og for Kommissionen.

5. De embedsmænd, der medvirker i det administrative samarbejde i henhold til dette direktiv, anses under alle omstændigheder for at være kompetente til dette formål i overensstemmelse med de regler, som de kompetente myndigheder fastlægger.

6. Når en forbindelsesafdeling eller en kompetent embedsmand sender eller modtager en anmodning om samarbejde eller et svar på en sådan anmodning, underretter den/han det centrale forbindelseskontor i sin medlemsstat efter de procedurer, der anvendes i denne medlemsstat.

7. Hvis en forbindelsesafdeling eller en kompetent embedsmand modtager en anmodning om samarbejde, der kræver foranstaltninger, som falder uden for det ansvarsområde, den/han har fået tillagt i overensstemmelse med den nationale lovgivning eller politik i sin medlemsstat, sender den/han straks anmodningen til det centrale forbindelseskontor i sin medlemsstat og underretter den bistandssøgende myndighed herom. I dette tilfælde begynder perioden i artikel 7 dagen efter, at anmodningen om samarbejde er fremsendt til det centrale forbindelseskontor.

Efter anmodning fra den bistandssøgende myndighed meddeler den bistandssøgte myndighed den bistandssøgende myndighed enhver oplysning som omhandlet i artikel 1, stk. 1, som den er i besiddelse af, eller som den indhenter i forbindelse med administrative undersøgelser.

1. Den bistandssøgte myndighed lader foretage de administrative undersøgelser, der er nødvendige for at indhente de oplysninger, der er omhandlet i artikel 5.

2. Den i artikel 5 omhandlede anmodning kan indeholde en begrundet anmodning om en specifik administrativ undersøgelse. Hvis den bistandssøgte myndighed ikke finder det nødvendigt med en administrativ undersøgelse, underretter den straks den bistandssøgende myndighed om grundene hertil.

3. Når den bistandssøgte myndighed fremskaffer de ønskede oplysninger eller foretager den ønskede administrative undersøgelse, benytter den samme fremgangsmåde, som hvis den handlede på eget initiativ eller efter anmodning fra en anden myndighed i sin egen medlemsstat.

4. Når den bistandssøgende myndighed specifikt anmoder om det, skal den bistandssøgte myndighed fremsende originaldokumenter, forudsat at det ikke er i strid med gældende bestemmelser i den bistandssøgte myndigheds medlemsstat.

1. Den bistandssøgte myndighed meddeler de i artikel 5 omhandlede oplysninger hurtigst muligt og senest seks måneder fra datoen for modtagelsen af anmodningen.

I tilfælde, hvor de pågældende oplysninger allerede er i den bistandssøgte myndigheds besiddelse, videregives de dog inden to måneder efter denne dato.

2. For visse særlige tilfælde kan den bistandssøgte og den bistandssøgende myndighed aftale andre frister end dem, der er fastsat i stk. 1.

3. Den bistandssøgte myndighed sender straks og under alle omstændigheder senest syv hverdage fra modtagelsen af en anmodning den bistandssøgende myndighed en bekræftelse af modtagelsen, så vidt muligt elektronisk.

4. Inden en måned efter modtagelsen af anmodningen underretter den bistandssøgte myndighed den bistandssøgende myndighed om eventuelle mangler ved anmodningen og om behovet for eventuelle supplerende baggrundsoplysninger. I dette tilfælde begynder fristen i stk. 1 dagen efter, at den bistandssøgte myndighed har modtaget de nødvendige supplerende oplysninger.

5. Når den bistandssøgte myndighed ikke er i stand til at besvare anmodningen inden for den relevante tidsfrist, underretter den straks og under alle omstændigheder inden tre måneder efter modtagelsen af anmodningen den bistandssøgende myndighed om årsagerne til, at tidsfristen ikke kan overholdes, og om, hvornår den mener, den vil kunne besvare anmodningen.

6. Når den bistandssøgte myndighed ikke er i besiddelse af de ønskede oplysninger og er ude af stand til at besvare anmodningen om oplysninger eller afslår det af de grunde, der er omhandlet i artikel 17, underretter den straks og under alle omstændigheder inden en måned efter modtagelsen af anmodningen den bistandssøgende myndighed om årsagerne hertil.

Anvendelsesområde og betingelser for obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger

1. Den kompetente myndighed i hver medlemsstat meddeler ved automatisk udveksling den kompetente myndighed i enhver anden medlemsstat tilgængelige oplysninger for så vidt angår beskatningsperioder fra og med den 1. januar 2014 om personer, der er hjemmehørende i den pågældende anden medlemsstat, vedrørende følgende specifikke kategorier af indkomst og kapital, sådan som de skal forstås efter den nationale lovgivning i den medlemsstat, der meddeler oplysningerne:

2. Inden den 1. januar 2014 underretter medlemsstaterne Kommissionen om, hvilke af de i stk. 1 anførte kategorier de har tilgængelige oplysninger om. De underretter Kommissionen om eventuelle senere ændringer heraf.

3. En medlemsstats kompetente myndighed kan meddele en anden medlemsstats kompetente myndighed, at den ikke ønsker at modtage oplysninger om en eller flere af de kategorier af indkomst og kapital, der er nævnt i stk. 1. Den underretter også Kommissionen herom.

En medlemsstat kan anses for ikke at ønske at modtage oplysninger i henhold til stk. 1, hvis den ikke underretter Kommissionen om én eneste kategori, som den har tilgængelige oplysninger om.

3a. Hver medlemsstat træffer de nødvendige foranstaltninger med henblik på at kræve at dens Indberettende finansielle institutter anvender de regler for indberetning og passende omhu, som er omhandlet i bilag I og II, og med henblik på at sikre en effektiv gennemførelse og overholdelse af sådanne regler i overensstemmelse med afdeling IX i bilag I.

I henhold til de gældende regler for indberetning og passende omhu, der findes i bilag I og II, meddeler den kompetente myndighed i hver medlemsstat den kompetente myndighed i en anden medlemsstat ved automatisk udveksling inden for den frist, der er fastsat i stk. 6, litra b), følgende oplysninger vedrørende beskatningsperioder fra og med den 1. januar 2016 om en Indberetningspligtig konto:

Med henblik på udveksling af oplysninger i henhold til dette stykke, medmindre andet er fastsat i dette stykke eller i bilagene, fastsættes beløbet og betalingsklassificeringen med hensyn til en Indberetningspligtig konto i overensstemmelse med national lovgivning i den medlemsstat, der meddeler oplysningerne.

Første og andet afsnit i dette stykke har forrang for stk. 1, litra c), eller andre EU-retsinstrumenter, herunder Rådets direktiv 2003/48/EF ( 7 ), i det omfang den pågældende udveksling af oplysninger er omfattet af anvendelsesområdet i stk. 1, litra c), eller andre EU-retsinstrumenter, herunder direktiv 2003/48/EF.

4. Inden den 1. juli 2016 indgiver medlemsstaterne årligt statistikker til Kommissionen over mængden af automatiske udvekslinger og, i det omfang det er muligt, oplysninger om administrative og andre relevante omkostninger og fordele i forbindelse med de stedfundne udvekslinger og om mulige ændringer for såvel skattemyndighederne som for tredjeparter.

5. Inden den 1. juli 2017 aflægger Kommissionen rapport med en oversigt over og en vurdering af de modtagne statistikker og oplysninger med hensyn til spørgsmål såsom de administrative og andre relevante omkostninger og fordele ved automatisk udveksling af oplysninger samt praktiske forhold i tilknytning hertil. Kommissionen forelægger eventuelt et forslag for Rådet om de kategorier og de betingelser, der er fastsat i stk. 1, herunder betingelsen om, at oplysninger om personer, der er hjemmehørende i andre medlemsstater, skal være tilgængelige, eller de elementer, der er nævnt i stk. 3a, eller begge.

Ved gennemgangen af et forslag forelagt af Kommissionen overvejer Rådet en yderligere styrkelse af effektiviteten og funktionaliteten af den automatiske udveksling af oplysninger og en højnelse af standarden herfor med henblik på at fastsætte:

7. Kommissionen fastsætter efter proceduren i artikel 26, stk. 2, og inden de datoer, der er anført i artikel 29, stk. 1, hvordan den automatiske udveksling af oplysninger skal gennemføres i praksis.

7a. Med henblik på afsnit B, punkt 1, litra c), og afsnit C, punkt 17, litra g), i afdeling VIII i bilag I, forelægger hver medlemsstat senest den 31. juli 2015 Kommissionen listen over de enheder og konti, der skal behandles som henholdsvis Ikkeindberettende finansielle institutter og Undtagne konti. Hver medlemsstat underretter endvidere Kommissionen om eventuelle ændringer. Kommissionen offentliggør i Den Europæiske Unions Tidende en samlet liste over de modtagne oplysninger og ajourfører listen efter behov.

Medlemsstaterne sikrer, at disse typer af Ikkeindberettende finansielle institutter og Undtagne konti opfylder alle kravene i afsnit B, punkt 1, litra c), og afsnit C, punkt 17, litra g), i afdeling VIII i bilag I, og navnlig, at et Finansielt instituts status som Ikkeindberettende finansielt institut eller en kontos status som Undtagen konto ikke strider mod målene i dette direktiv.

8. Hvis medlemsstaterne fastsætter bestemmelser om automatisk udveksling af oplysninger for yderligere kategorier af indkomst og kapital i bilaterale eller multilaterale aftaler, som de indgår med andre medlemsstater, meddeler de disse aftaler til Kommissionen, som stiller dem til rådighed for alle de øvrige medlemsstater.

1. Den kompetente myndighed i hver medlemsstat meddeler de i artikel 1, stk. 1, omhandlede oplysninger til den kompetente myndighed i enhver anden berørt medlemsstat i ethvert af følgende tilfælde:

2. Hver medlemsstats kompetente myndigheder kan ved spontan udveksling meddele de andre medlemsstaters kompetente myndigheder oplysninger, som de har kendskab til, og som kan være nyttige for de andre medlemsstaters kompetente myndigheder.

1. Den kompetente myndighed, for hvilken de i artikel 9, stk. 1, omhandlede oplysninger bliver tilgængelige, meddeler disse oplysninger til den kompetente myndighed i enhver anden berørt medlemsstat hurtigst muligt og senest en måned, efter at de blev tilgængelige.

2. Den kompetente myndighed, til hvilken oplysningerne er meddelt i henhold til artikel 9, bekræfter omgående og under alle omstændigheder senest syv hverdage efter modtagelsen, om muligt elektronisk, modtagelsen af oplysningerne over for den kompetente myndighed, der leverede oplysningerne.

Tilstedeværelse i administrative kontorer og deltagelse i administrative undersøgelser

1. Efter aftale mellem den bistandssøgende og den bistandssøgte myndighed og i overensstemmelse med de bestemmelser, som sidstnævnte har fastsat, kan embedsmænd, der er bemyndiget af den bistandssøgende myndighed, med henblik på at udveksle de i artikel 1, stk. 1, omhandlede oplysninger:

Hvis de ønskede oplysninger er indeholdt i dokumentation, som den bistandssøgte myndigheds embedsmænd har adgang til, udleveres der kopi heraf til embedsmændene fra den bistandssøgende myndighed.

2. For så vidt det er tilladt i henhold til den bistandssøgte medlemsstats lovgivning, kan den i stk. 1 omhandlede aftale fastsætte, at embedsmænd fra den bistandssøgende myndighed, når de er til stede under administrative undersøgelser, kan interviewe enkeltpersoner og gennemgå sagsakter.

Afviser den person, der undersøges, at respektere de kontrolforanstaltninger, der iværksættes af den bistandssøgende myndigheds embedsmænd, betragtes dette af den bistandssøgte myndighed som en afvisning over for sidstnævnte myndigheds embedsmænd.

3. Embedsmænd, som er bemyndiget af den bistandssøgende medlemsstat og er til stede i en anden medlemsstat i medfør af stk. 1, skal til enhver tid kunne fremvise en skriftlig fuldmagt med angivelse af deres identitet og deres officielle adkomst til at medvirke i sagen.

1. Når to eller flere medlemsstater aftaler at foretage samtidig kontrol på hver sit område af en eller flere personer, som er af fælles eller komplementær interesse, med henblik på at udveksle de således tilvejebragte oplysninger, finder stk. 2, 3 og 4 anvendelse.

2. Den kompetente myndighed i hver medlemsstat udpeger uafhængigt de personer, den har til hensigt at indstille til samtidig kontrol. Den underretter den kompetente myndighed i de andre berørte medlemsstater om de tilfælde, den foreslår med henblik på samtidig kontrol, og begrunder sit valg.

3. Den kompetente myndighed i hver af de berørte medlemsstater beslutter, om den ønsker at deltage i den samtidige kontrol. Den bekræfter over for den myndighed, der foreslår en samtidig kontrol, at den accepterer at deltage i kontrollen, eller giver et begrundet afslag.

4. Den kompetente myndighed i hver af de berørte medlemsstater udpeger en repræsentant, som har ansvaret for at lede og koordinere kontrollen.

1. Efter anmodning fra den kompetente myndighed i en medlemsstat meddeler den kompetente myndighed i en anden medlemsstat i overensstemmelse med reglerne for meddelelse af tilsvarende akter i den bistandssøgte medlemsstat adressaten alle akter og afgørelser fra de administrative myndigheder i den bistandssøgende medlemsstat, som vedrører anvendelsen på dens område af den skattelovgivning, der er omfattet af dette direktiv.

2. Anmodninger om meddelelse skal indeholde en angivelse af genstanden for den akt eller afgørelse, der skal meddeles, adressatens navn og adresse og enhver anden oplysning, der kan bidrage til at identificere adressaten.

3. Den bistandssøgte myndighed underretter omgående den bistandssøgende myndighed om, hvordan anmodningen følges op, og oplyser navnlig datoen for, hvornår adressaten har fået meddelelse om akten eller afgørelsen.

4. Den bistandssøgende myndighed anmoder kun om meddelelse i henhold til denne artikel, når den ikke er i stand til at give meddelelse i overensstemmelse med reglerne for meddelelse af de pågældende akter i den bistandssøgende medlemsstat, eller når en sådan meddelelse ville medføre uforholdsmæssigt store vanskeligheder. Den kompetente myndighed i en medlemsstat kan meddele et dokument ved anbefalet brev eller elektronisk direkte til en person på en anden medlemsstats område.

1. Når en kompetent myndighed giver oplysninger i henhold til artikel 5 eller 9, kan den bede den kompetente myndighed, der modtager oplysningerne, om at sende feedback herom. Hvis der bedes om feedback, skal den kompetente myndighed, der har modtaget oplysningerne, med forbehold af de regler om fortrolighed med hensyn til skatteforhold og databeskyttelse, der gælder i dens medlemsstat, sende feedback til den kompetente myndighed, der har leveret oplysninger, så hurtigt som muligt og senest tre måneder, efter at resultatet af anvendelsen af de ønskede oplysninger er kendt. Kommissionen fastsætter nærmere bestemmelser om den praktiske gennemførelse efter proceduren i artikel 26, stk. 2.

2. Medlemsstaternes kompetente myndigheder sender feedback om den automatiske udveksling af oplysninger til de øvrige berørte medlemsstater en gang om året i overensstemmelse med de praktiske ordninger, der er indgået aftale om bilateralt.

1. Medlemsstaterne undersøger og evaluerer sammen med Kommissionen det administrative samarbejde, der finder sted i henhold til dette direktiv, og udveksler de erfaringer, de har gjort, for at forbedre samarbejdet og, når det er relevant, fastsætte regler inden for de pågældende områder.

2. Medlemsstaterne kan sammen med Kommissionen udstede retningslinjer om ethvert aspekt, der måtte være nødvendigt for at kunne udveksle bedste praksis og erfaringer.

1. Oplysninger, der under en eller anden form videregives mellem medlemsstater i medfør af dette direktiv, er omfattet af tavshedspligt og nyder samme beskyttelse som den, der gælder for tilsvarende oplysninger i henhold til lovgivningen i den medlemsstat, der modtager dem. Sådanne oplysninger kan anvendes til administration og håndhævelse af medlemsstaternes nationale love vedrørende de skatter, der er nævnt i artikel 2.

Sådanne oplysninger kan også anvendes til ansættelse og håndhævelse af andre skatter og afgifter, der er omfattet af artikel 2 i Rådets direktiv 2010/24/EU af 16. marts 2010 om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med skatter, afgifter og andre foranstaltninger ( 8 ), eller til ansættelse og håndhævelse af obligatoriske sociale bidrag.

Endvidere kan de anvendes i forbindelse med retslige og administrative procedurer, som kan medføre anvendelse af sanktioner, og som indledes på grund af overtrædelse af skattelovgivningen, med forbehold af generelle regler og bestemmelser om sagsøgtes og vidners rettigheder i sådanne procedurer.

2. Med tilladelse fra den kompetente myndighed i den medlemsstat, der videregiver oplysninger i henhold til dette direktiv, og kun i det omfang, dette er tilladt i henhold til lovgivningen i den medlemsstat, hvor den myndighed, der modtager oplysninger, er hjemmehørende, kan oplysninger og dokumenter, der modtages i henhold til dette direktiv, anvendes til andre formål end dem, der er nævnt i stk. 1. En sådan tilladelse gives, hvis oplysningerne kan anvendes til lignende formål i den medlemsstat, hvor den kompetente myndighed, der videregiver oplysningerne, er hjemmehørende.

3. Når den kompetente myndighed i en medlemsstat finder, at oplysninger, den har modtaget fra den kompetente myndighed i en anden medlemsstat, kan være til nytte til de formål, der er nævnt i stk. 1, for den kompetente myndighed i en tredje medlemsstat, kan den videregive disse oplysninger til den sidstnævnte kompetente myndighed, forudsat at videregivelsen sker i overensstemmelse med de regler og procedurer, der er fastsat i dette direktiv. Den underretter den kompetente myndighed i den medlemsstat, som oplysningerne hidrører fra, om sin hensigt om at meddele en tredje medlemsstat disse oplysninger. Den medlemsstat, som oplysningerne hidrører fra, kan modsætte sig dette inden ti arbejdsdage fra modtagelsen af underretningen fra den medlemsstat, der ønsker at meddele oplysningerne.

4. Tilladelse til at anvende oplysninger i henhold til stk. 2, der er blevet fremsendt i henhold til stk. 3, kan kun gives af den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor oplysningerne har deres oprindelse.

5. Oplysninger, rapporter, attester og andre dokumenter samt bekræftede kopier eller uddrag af sådanne dokumenter, som den bistandssøgte myndighed har fået kendskab til og videresendt til den bistandssøgende myndighed i henhold til dette direktiv, kan påberåbes som bevismateriale af de kompetente instanser i den bistandssøgende medlemsstat på samme måde som tilsvarende oplysninger, rapporter, attester og andre dokumenter, der er fremsendt af en myndighed i denne medlemsstat.

1. En bistandssøgt myndighed i en medlemsstat giver en bistandssøgende myndighed i en anden medlemsstat de oplysninger, der er nævnt i artikel 5, på betingelse af, at den bistandssøgende myndighed har udtømt de sædvanlige informationskilder, som den efter omstændighederne kunne have brugt til at få de ønskede oplysninger uden fare for, at dets mål bringes i fare.

2. Dette direktiv forpligter ikke en bistandssøgt medlemsstat til at foretage undersøgelser eller meddele oplysninger, hvis det ville være i strid med dens lovgivning at foretage sådanne undersøgelser eller indhente de efterspurgte oplysninger til eget brug.

3. Den bistandssøgte medlemsstats kompetente myndighed kan afslå at meddele oplysninger, når den bistandssøgende medlemsstat af retlige grunde ikke er i stand til at stille tilsvarende oplysninger til rådighed.

4. Meddelelse af oplysninger kan afslås, hvis det vil føre til videregivelse af en erhvervsmæssig, industriel eller faglig hemmelighed, en fremstillingsmetode eller oplysninger, hvis videregivelse ville stride mod almene interesser.

5. Den bistandssøgte myndighed underretter den bistandssøgende myndighed om grunden til, at anmodningen om oplysninger ikke kan imødekommes.

1. Hvis en medlemsstat anmoder om oplysninger i henhold til dette direktiv, træffer den bistandssøgte medlemsstat foranstaltninger til at indhente de ønskede oplysninger, selv om denne medlemsstat ikke måtte have behov for disse oplysninger til egne skattemæssige formål. Denne forpligtelse berører ikke bestemmelserne i artikel 17, stk. 2, 3 og 4, der under ingen omstændigheder kan fortolkes således, at de gør det muligt for en bistandssøgt medlemsstat at nægte at levere oplysninger, udelukkende fordi den ikke har nogen national interesse i disse oplysninger.

2. Artikel 17, stk. 2 og 4, kan under ingen omstændigheder fortolkes således, at de gør det muligt for en bistandssøgt myndighed i en medlemsstat at afslå at levere oplysninger, udelukkende fordi oplysningerne skal indhentes hos en bank, en anden finansiel institution, en forvalter eller en person, der handler som repræsentant eller betroet person, eller fordi oplysningerne vedrører en persons ejerskabsinteresser.

3. Uanset stk. 2 kan en medlemsstat nægte at videregive de anmodede oplysninger, hvis sådanne oplysninger vedrører beskatningsperioder, der går forud for den 1. januar 2011, og hvis videregivelsen af sådanne oplysninger kunne have været nægtet på grundlag af artikel 8, stk. 1, i direktiv 77/799/EØF, såfremt der var blevet anmodet herom inden den 11. marts 2011.

Når en medlemsstat etablerer et bredere samarbejde med et tredjeland, end det samarbejde, der er omhandlet i dette direktiv, må den pågældende medlemsstat ikke nægte at etablere et sådant bredere samarbejde med enhver anden medlemsstat, der ønsker at indgå i et sådant bredere gensidigt samarbejde med den pågældende medlemsstat.

1. Anmodninger om oplysninger og om administrative undersøgelser i henhold til artikel 5 og de relevante svar, bekræftelser, anmodninger om supplerende baggrundsmateriale, afvisninger og afslag i henhold til artikel 7 fremsendes så vidt muligt ved hjælp af en standardformular, som Kommissionen vedtager efter proceduren i artikel 26, stk. 2.

Standardformularerne kan ledsages af rapporter, attester og andre dokumenter eller af bekræftede kopier eller uddrag af sådanne dokumenter.

2. Standardformularen i stk. 1 skal mindst omfatte følgende oplysninger, der opgives af den bistandssøgende myndighed:

Den bistandssøgende myndighed kan i det omfang, det er kendt, og i overensstemmelse med internationale udviklinger opgive navn og adresse på enhver person, der anses for at være i besiddelse af de ønskede oplysninger samt ethvert element, der kan lette den bistandssøgte myndigheds indsamling af oplysninger.

3. Spontane oplysninger og bekræftelse heraf i henhold til henholdsvis artikel 9 og 10, anmodninger om administrative meddelelser i henhold til artikel 13 og feedbackoplysninger i henhold til artikel 14 sendes ved hjælp af den standardformular, der vedtages af Kommissionen efter proceduren i artikel 26, stk. 2.

4. Automatisk udveksling af oplysninger i henhold til artikel 8 sker ved hjælp af et standard elektronisk format, der har til formål at lette denne automatiske udveksling, og som er baseret på det eksisterende elektroniske format i medfør af artikel 9 i direktiv 2003/48/EF, hvilket format benyttes til alle former for automatisk udveksling af oplysninger og vedtages af Kommissionen efter proceduren i artikel 26, stk. 2.

1. De oplysninger, der meddeles i henhold til dette direktiv, leveres så vidt muligt elektronisk ved hjælp af CCN-netværket.

Om nødvendigt fastsætter Kommissionen efter proceduren i artikel 26, stk. 2, nærmere bestemmelser om den praktiske gennemførelse af første afsnit.

2. Kommissionen er ansvarlig for den udvikling af CCN-netværket, der måtte være nødvendig for at muliggøre udveksling af disse oplysninger mellem medlemsstaterne, og for at garantere CCN-netværkets sikkerhed.

Medlemsstaterne er ansvarlige for den udvikling af deres systemer, der måtte være nødvendig for at muliggøre, at disse oplysninger kan udveksles ved anvendelse af CCN-netværket, og for at garantere deres systemers sikkerhed.

Medlemsstaterne sikrer, at hver enkelt Person, hvorom der skal indberettes, underrettes om brud på sikkerheden med hensyn til oplysninger om vedkommende, når det er sandsynligt, at dette brud kan skade beskyttelsen af personoplysninger om den pågældende eller vedkommendes privatliv.

Medlemsstaterne afstår fra alle krav om godtgørelse af udgifter i forbindelse med anvendelsen af dette direktiv, undtagen eventuelle udgifter til eksperthonorarer.

3. Personer, der er behørigt godkendt af Kommissionens sikkerhedsgodkendelsesmyndighed, har kun adgang til disse oplysninger, i det omfang det er nødvendigt for pasning, vedligeholdelse og udvikling af CCN-netværket.

4. Anmodninger om samarbejde, herunder anmodninger om meddelelser og bilag dertil, kan fremsættes på ethvert sprog, der aftales mellem den bistandssøgte og den bistandssøgende myndighed.

Anmodningerne skal kun ledsages af en oversættelse til det eller et af de officielle sprog i den bistandssøgte myndigheds medlemsstat i særlige tilfælde, hvor den bistandssøgte myndighed begrunder sin anmodning om en oversættelse.

2. Kommissionen meddeler hver medlemsstat de generelle oplysninger om gennemførelsen og anvendelsen af dette direktiv, som den modtager og kan videregive.

1. Medlemsstaterne og Kommissionen undersøger og evaluerer, hvordan det administrative samarbejde, der er fastsat ved dette direktiv, fungerer.

2. Medlemsstaterne sender Kommissionen alle relevante oplysninger, der er nødvendige for at evaluere, om det administrative samarbejde, der finder sted i overensstemmelse med dette direktiv, er effektivt med hensyn til bekæmpelse af skatteunddragelse og skatteundgåelse.

3. Medlemsstaterne sender Kommissionen en årlig vurdering af, om den automatiske udveksling af oplysninger som omhandlet i artikel 8 er effektiv, og de opnåede konkrete resultater. Kommissionen vedtager efter proceduren i artikel 26, stk. 2, i hvilken form og efter hvilke retningslinjer denne årlige vurdering skal fremsendes.

4. Kommissionen opstiller efter proceduren i artikel 26, stk. 2 en liste over de statistiske oplysninger, som medlemsstaterne skal fremsende med henblik på evalueringen af dette direktiv.

5. Oplysninger, der videregives til Kommissionen i medfør af stk. 2, 3 og 4, skal behandles fortroligt af Kommissionen i overensstemmelse med de bestemmelser, der gælder for Unionens myndigheder.

6. Oplysninger, der videregives til Kommissionen af en medlemsstat i medfør af stk. 2, 3 og 4, og enhver rapport eller ethvert dokument, som Kommissionen udarbejder under anvendelse af sådanne oplysninger, kan videresendes til andre medlemsstater. Sådanne oplysninger er omfattet af tavshedspligt og nyder samme beskyttelse som den, der gælder for tilsvarende oplysninger i henhold til lovgivningen i den medlemsstat, der modtager dem.

Rapporter og dokumenter udarbejdet af Kommissionen som omhandlet i dette stykke må kun anvendes af medlemsstaterne til analyseformål, men må ikke offentliggøres eller gøres tilgængelige for andre personer eller organer uden Kommissionens udtrykkelige samtykke.

1. Når den kompetente myndighed i en medlemsstat fra et tredjeland modtager oplysninger, som kan forudses at være relevante for administrationen og håndhævelsen af de nationale love i den pågældende medlemsstat vedrørende de i artikel 2 omhandlede skatter, kan denne myndighed, i det omfang det tillades i medfør af en aftale med det pågældende tredjeland, videresende oplysningerne til de kompetente myndigheder i medlemsstater, der kan have gavn af disse oplysninger, og til enhver bistandssøgende myndighed.

2. De kompetente myndigheder kan under overholdelse af deres nationale bestemmelser om videregivelse af personoplysninger til tredjelande videregive de oplysninger, der indhentes i henhold til dette direktiv, til et tredjeland, forudsat at følgende betingelser er opfyldt:

1. Al udveksling af oplysninger i henhold til dette direktiv er underlagt gennemførelsesbestemmelserne til direktiv 95/46/EF. Medlemsstaterne begrænser dog med henblik på korrekt anvendelse af nærværende direktiv rækkevidden af de forpligtelser og rettigheder, der er fastsat i artikel 10, artikel 11, stk. 1, og artikel 12 og 21 i direktiv 95/46/EF i det omfang, det er nødvendigt for at beskytte de interesser, der er nævnt i artikel 13, stk. 1, litra e), i nævnte direktiv.

2. Indberettende finansielle institutter og medlemsstaternes kompetente myndigheder betragtes som registeransvarlige, jf. direktiv 95/46/EF.

3. Uanset stk. 1 sikrer hver medlemsstat, at de Indberettende finansielle institutter i dens jurisdiktion underretter hver enkelt berørt Person, hvorom der skal indberettes, om, at oplysningerne om vedkommende, jf. artikel 8, stk. 3a, vil blive indsamlet og overført i overensstemmelse med dette direktiv, og sikrer, at det Indberettende finansielle institut giver denne person alle de oplysninger, som vedkommende har ret til i henhold til national lovgivning til gennemførelse af direktiv 95/46/EF, i tilstrækkelig god tid til, at personen kan udøve sine databeskyttelsesrettigheder, og under alle omstændigheder inden det pågældende Indberettende finansielle institut indberetter de oplysninger, der er omhandlet i artikel 8, stk. 3a, til den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor det er hjemmehørende.

4. Oplysninger, der behandles i overensstemmelse med dette direktiv, må ikke opbevares længere, end det er nødvendigt for at opfylde formålet med dette direktiv, og det skal under alle omstændigheder ske i overensstemmelse med den enkelte registeransvarliges nationale regler om forældelsesfrister.

1. Kommissionen bistås af et udvalg benævnt »Udvalget for Administrativt Samarbejde på Beskatningsområdet«.

2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF.

Perioden i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til tre måneder.

Hvert femte år efter den 1. januar 2013 forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om anvendelsen af dette direktiv.

Henvisninger til det ophævede direktiv betragtes som henvisninger til dette direktiv.

1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv med virkning fra den 1. januar 2013.

De sætter imidlertid de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme artikel 8 i dette direktiv med virkning fra den 1. januar 2015.

Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Dette direktiv træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

I dette bilag fastsættes de regler for indberetning og passende omhu, der skal anvendes af Indberettende finansielle institutter med henblik på at gøre det muligt for medlemsstaterne automatisk at udveksle de oplysninger, der er omhandlet i artikel 8, stk. 3a, i dette direktiv. Dette bilag beskriver også de regler og administrative procedurer, som medlemsstaterne skal indføre for at sikre en effektiv gennemførelse og overholdelse af de procedurer for indberetning og passende omhu, der er anført nedenfor.

A. Med forbehold af afsnit C-E skal hvert Indberettende finansielle institut indberette følgende oplysninger til den kompetente myndighed i sin medlemsstat om hver Indberetningspligtig konto i sådanne Indberettende finansielle institutter:

1. navn, adresse, hjemmedlemsstat eller -stater, Skatteregistreringsnummer eller -numre samt fødselsdato og fødested (for så vidt angår en person) for hver Person, hvorom der skal indberettes, og som er Kontohaver, og for så vidt angår en Enhed, der er Kontohaver, og som efter iagttagelse af procedurerne for passende omhu i overensstemmelse med afdeling V, VI og VII bliver identificeret som havende en eller flere Kontrollerende personer, der er en Person, hvorom der skal indberettes, navn, adresse, hjemmedlemsstat eller -stater, (eventuelt) anden jurisdiktion eller andre jurisdiktioner, hvor den er hjemmehørende, og Skatteregistreringsnummer eller -numre for Enheden og navn, adresse, hjemmedlemsstat eller -stater og Skatteregistreringsnummer eller -numre samt fødselsdato og fødested for hver Person, hvorom der skal indberettes

2. kontonummer (eller hvad der til praktiske formål svarer dertil, hvis et kontonummer ikke forefindes)

3. det Indberettende finansielle instituts navn og (eventuelle) identifikationsnummer

4. kontoens saldo eller værdi (herunder, for så vidt angår en Forsikringsaftale med kontantværdi eller Annuitetsaftale, Kontantværdien eller tilbagekøbsværdien) ved udgangen af det relevante kalenderår eller anden relevant indberetningsperiode, eller, hvis kontoen er lukket i løbet af et sådant år eller en sådan periode, kontoens lukning

5. for så vidt angår en Forvaltningskonto:

a) det samlede bruttobeløb af renter, det samlede bruttobeløb af udbytter og det samlede bruttobeløb af anden indkomst genereret med hensyn til de aktiver, der indestår på kontoen, i hvert enkelt tilfælde betalt eller tilskrevet kontoen (eller med hensyn til kontoen) i løbet af kalenderåret eller anden relevant indberetningsperiode, og

b) det samlede bruttoafkast ved salg eller indløsning af Finansielle aktiver, der er betalt eller tilskrevet kontoen i løbet af kalenderåret eller anden relevant indberetningsperiode, hvor det Indberettende finansielle institut har optrådt som depositar, mægler, forvalter, eller på anden måde som befuldmægtiget for Kontohaveren

6. for så vidt angår en Indskudskonto, det samlede bruttobeløb af renter betalt til eller tilskrevet kontoen i løbet af kalenderåret eller anden relevant indberetningsperiode, og

7. for så vidt angår en konto, der ikke er beskrevet i afsnit A, punkt 5 eller 6, det samlede bruttobeløb betalt til eller godskrevet Kontohaveren med hensyn til kontoen i løbet af kalenderåret eller anden relevant indberetningsperiode, hvor det Indberettende finansielle institut er betalings- eller godskrivningsforpligtet, herunder det samlede beløb af eventuelle indløsningsbeløb betalt til Kontohaveren i løbet af kalenderåret eller anden relevant indberetningsperiode.

B. Lavværdikonti. Følgende procedurer gælder for Lavværdikonti.

1. Bopælsadresse. Hvis det Indberettende finansielle institut har arkivført en nuværende bopælsadresse for den enkelte Kontohaver på baggrund af Bevisdokument, kan det Indberettende finansielle institut behandle den enkelte Kontohaver som en person, der er skattemæssigt hjemmehørende i den medlemsstat eller anden jurisdiktion, hvor adressen findes, for at afgøre, hvorvidt en sådan enkelt Kontohaver er en Person, hvorom der skal indberettes.

2. Søgning i Elektroniske arkiver. Hvis det Indberettende finansielle institut ikke baserer sig på en nuværende bopælsadresse for den enkelte Kontohaver på baggrund af Bevisdokument som fastsat i afsnit B, punkt 1, skal det Indberettende finansielle institut undersøge de elektronisk søgbare data, der opbevares af det Indberettende finansielle institut, med henblik på følgende indicier under anvendelse af afsnit B, punkt 3-6:

a) identifikation af Kontohaver som hjemmehørende i en medlemsstat

b) nuværende post- eller bopælsadresse (herunder en postboksadresse) i en medlemsstat

c) et eller flere telefonnumre i en medlemsstat og intet telefonnummer i den medlemsstat, hvor det Indberettende finansielle institut er hjemmehørende

d) stående instrukser (undtagen med hensyn til en Indskudskonto) om at overføre midler til en konto, der føres i en medlemsstat

e) gældende fuldmagt eller underskriftsret tildelt en person med en adresse i en medlemsstat, eller

f) en opbevaringsinstruks eller c/o-adresse i en medlemsstat, hvis det Indberettende finansielle institut ikke har registreret nogen anden adresse på Kontohaveren.

3. Hvis ingen af de indicier, der er angivet i afsnit B, punkt 2, opdages i den elektroniske søgning, er der ingen pligt til yderligere handling, indtil der sker en ændring i omstændighederne, som resulterer i, at et eller flere indicier sættes i forbindelse med kontoen, eller kontoen bliver en Højværdikonti.

4. Hvis nogen af de indicier, der er angivet i afsnit B, punkt 2, litra a)-e), opdages i den elektroniske søgning, eller hvis der sker en ændring i omstændighederne, som resulterer i, at et eller flere indicier sættes i forbindelse med kontoen, skal det Indberettende finansielle institut behandle Kontohaveren som skattemæssigt hjemmehørende i hver medlemsstat, for hvilken et indicium er identificeret, medmindre det vælger at anvende afsnit B, punkt 6, og en af undtagelserne i nævnte afsnit gælder for denne konto.

5. Hvis en opbevaringsinstruks eller c/o-adresse opdages i den elektroniske søgning og ingen anden adresse og ingen af de øvrige indicier, der er anført i afsnit B, punkt 2, litra a)-e), er identificeret for Kontohaveren, skal det Indberettende finansielle institut i den mest hensigtsmæssige rækkefølge under de foreliggende omstændigheder gøre brug af søgningen i papirarkiver som beskrevet i afsnit C, punkt 2, eller søge at indhente en egenerklæring eller et Bevisdokument fra Kontohaveren, der kan fastslå det eller de skattemæssige hjemsteder for denne Kontohaver. Hvis søgningen i papirarkiver ikke giver et indicium, og forsøget på at indhente en egenerklæring eller et Bevisdokument ikke giver resultat, skal det Indberettende finansielle institut indberette kontoen til den kompetente myndighed i sin medlemsstat som en ikkedokumenteret konto.

6. Uanset en konstatering af indicier under afsnit B, punkt 2, er et Indberettende finansielt institut ikke forpligtet til at behandle en Kontohaver som hjemmehørende i en medlemsstat, hvis:

a) Kontohaverinformationerne indeholder en nuværende post- eller bopælsadresse i den pågældende medlemsstat, et eller flere telefonnumre i den pågældende medlemsstat (og intet telefonnummer i den medlemsstat, hvor det Indberettende finansielle institut er hjemmehørende) eller stående instrukser (med hensyn til Finansielle konti bortset fra Indskudskonti) om at overføre midler til en konto, der føres i en medlemsstat, og det Indberettende finansielle institut indhenter eller tidligere har undersøgt og arkivfører dokumentation i form af:

i) en egenerklæring fra Kontohaveren i den eller de medlemsstater eller den anden eller de andre jurisdiktioner, hvor Kontohaver er hjemmehørende, som ikke omfatter den pågældende medlemsstat, og

ii) et Bevisdokument, som fastslår Kontohaverens ikkeindberetningspligtige status

b) Kontohaverinformationerne indeholder en gældende fuldmagt eller underskriftsret tildelt en person med en adresse i denne medlemsstat, og det Indberettende finansielle institut indhenter eller tidligere har undersøgt og arkivfører dokumentation i form af:

i) en egenerklæring fra Kontohaveren i den eller de medlemsstater eller den anden eller de andre jurisdiktioner, hvor Kontohaver er hjemmehørende, som ikke omfatter den pågældende medlemsstat, eller

ii) et Bevisdokument, som fastslår Kontohaverens ikkeindberetningspligtige status.

C. Udvidede undersøgelsesprocedurer for Højværdikonti. Følgende udvidede undersøgelsesprocedurer gælder for Højværdikonti:

1. Søgning i elektroniske arkiver. Med hensyn til Højværdikonti, skal det Indberettende finansielle institut undersøge elektronisk søgbare data opbevaret af det Indberettende finansielle institut for hvert af de indicier, som er beskrevet i afsnit B, punkt 2.

2. Søgning i papirarkiver. Hvis det Indberettende finansielle instituts elektronisk søgbare databaser indeholder felter for og opfanger alle oplysninger som beskrevet i afsnit C, punkt 3, er der ingen pligt til yderligere søgning i papirarkiver. Hvis de elektroniske databaser ikke opfanger alle disse oplysninger, skal det Indberettende finansielle institut, for så vidt angår Højværdikonti, også undersøge de nuværende kundesagsakter og, i det omfang de ikke indgår i de nuværende kundesagsakter, følgende dokumenter med tilknytning til kontoen, som det Indberettende finansielle institut har indhentet inden for de seneste fem år, for hvert af de indicier, som er beskrevet i afsnit B, punkt 2:

a) det seneste Bevisdokument indhentet med hensyn til kontoen

b) den seneste kontooprettelsesaftale eller -dokumentation

c) den seneste dokumentation indhentet af det Indberettende finansielle institut i henhold til procedurer til bekæmpelse af hvidvaskning af penge/»know your customer«-procedurer (AML/KYC-procedurer) eller andre reguleringsmæssige formål

d) enhver gældende fuldmagt eller underskriftsret, og

e) enhver gældende stående instruks (undtagen med hensyn til en Indskudskonto) om at overføre midler.

3. Undtagelse i det omfang, hvor databaser indeholder tilstrækkelige oplysninger. Et indberettende finansielt institut er ikke forpligtet til at foretage søgningen i papirarkiv som beskrevet i afsnit C, punkt 2, i det omfang det Indberettende finansielle instituts elektronisk søgbare oplysninger indeholder følgende:

a) Kontohaverens bopælsstatus

b) Kontohaverens bopælsadresse og postadresse, som på det aktuelle tidspunkt er registreret hos det Indberettende finansielle institut

c) Kontohaverens eventuelle telefonnummer eller -numre, som på det aktuelle tidspunkt er registreret hos det Indberettende finansielle institut

d) i tilfælde af Finansielle konti, bortset fra Indskudskonti, om der er stående instrukser om at overføre midler fra kontoen til en anden konto (herunder en konto i en anden filial af det Indberettende finansielle institut eller et andet Finansielt institut)

e) om der er en aktuel c/o-adresse eller opbevaringsinstruks for Kontohaveren, og

f) om der er nogen fuldmagt eller underskriftsret for kontoen.

4. Forespørgsel til en kundeansvarlig om aktuelt kendskab. Ud over søgningerne i elektroniske arkiver og papirarkiver som beskrevet i afsnit C, punkt 1 og 2, skal det Indberettende finansielle institut behandle enhver Højværdikonto tildelt en kundeansvarlig (herunder enhver Finansiel konto lagt sammen med denne Højværdikonti) som en Indberetningspligtig konto, hvis den kundeansvarlige har aktuel viden om, at Kontohaveren er en Person, hvorom der skal indberettes.

5. Virkning af, at der opdages indicier

a) Hvis ingen af de indicier der er angivet i afsnit B, punkt 2, bliver opdaget i den udvidede undersøgelse af Højværdikonti som beskrevet i afsnit C, og kontoen ikke er identificeret som ejet af en Person, hvorom der skal indberettes, efter afsnit C, punkt 4, er der ingen pligt til yderligere handling, indtil der sker en ændring i omstændighederne, som resulterer i, at en eller flere indicier sættes i forbindelse med kontoen.

b) Hvis nogen af de indicier, der er angivet i afsnit B, punkt 2, litra a)-e), opdages i den udvidede undersøgelse af Højværdikonti som beskrevet i afsnit C, eller hvis der sker en efterfølgende ændring i omstændighederne, som resulterer i, at et eller flere indicier sættes i forbindelse med kontoen, skal det Indberettende finansielle institut behandle kontoen som en Indberetningspligtig konto i forhold til hver medlemsstat, for hvilken et indicium er identificeret, medmindre det vælger at anvende afsnit B, punkt 6, og en af undtagelserne i nævnte afsnit gælder for denne konto.

c) Hvis en opbevaringsinstruks eller c/o-adresse opdages i den udvidede undersøgelse af Højværdikonti som beskrevet i afsnit C, og ingen anden adresse og ingen af de øvrige indicier, der er anført i afsnit B, punkt 2, litra a)-e), er identificeret for Kontohaveren, skal det Indberettende finansielle institut indhente en egenerklæring eller et Bevisdokument fra denne Kontohaver, der kan fastslå det eller de skattemæssige hjemsteder for Kontohaveren. Hvis det Indberettende finansielle institut ikke kan indhente denne egenerklæring eller dette Bevisdokument, skal det indberette kontoen til den kompetente myndighed i sin medlemsstat som en ikkedokumenteret konto.

6. Hvis en Allerede eksisterende personkonto ikke er en Højværdikonto pr. 31. december 2015, men bliver en Højværdikonto pr. den sidste dag i et efterfølgende kalenderår, skal det Indberettende finansielle institut gennemføre de udvidede undersøgelsesprocedurer beskrevet i afsnit C med hensyn til en sådan konto i kalenderåret efter det år, hvor kontoen bliver en Højværdikonto. Hvis en sådan konto på grundlag af denne undersøgelse bliver identificeret som en Indberetningspligtig konto, skal det Indberettende finansielle institut indberette de krævede oplysninger om den pågældende konto med hensyn til det år, hvor den er identificeret som en Indberetningspligtig konto, og de efterfølgende år på årlig basis, medmindre Kontohaveren ophører med at være en Person, hvorom der skal indberettes.

7. Når et Indberettende finansielt institut anvender de udvidede undersøgelsesprocedurer, der er beskrevet i afsnit C, på en højværdikonto, er det Indberettende finansielle institut ikke forpligtet til at anvende sådanne procedurer igen, bortset fra i forbindelse med en forespørgsel til den kundeansvarlige som beskrevet i afsnit C, punkt 4, på den samme Højværdikonto i et efterfølgende år, medmindre kontoen er ikkedokumenteret, hvorefter det Indberettende finansielle institut bør anvende dem igen årligt, indtil denne konto ophører med at være ikkedokumenteret.

8. Hvis der sker en ændring i omstændighederne med hensyn til en Højværdikonto, som resulterer i, at et eller flere indicier som beskrevet i afsnit B, punkt 2, sættes i forbindelse med kontoen, skal det Indberettende finansielle institut behandle kontoen som en Indberetningspligtig konto i forhold til hver medlemsstat, for hvilken et indicium er identificeret, medmindre det vælger at anvende afsnit B, punkt 6, og en af undtagelserne i nævnte afsnit gælder for denne konto.

9. Et Indberettende finansielt institut skal indføre procedurer, som sikrer, at en kundeansvarlig identificerer enhver ændring i omstændighederne vedrørende en konto. Hvis en kundeansvarlig for eksempel bliver underrettet om, at Kontohaveren har en ny postadresse i en medlemsstat, er det Indberettende finansielle institut forpligtet til at behandle den nye adresse som en ændring i omstændighederne, og hvis det vælger at anvende afsnit B, punkt 6, er det forpligtet til at indhente den relevante dokumentation fra Kontohaveren.

Følgende procedurer finder anvendelse med henblik på at identificere Indberetningspligtige konti blandt Nye personkonti.

Følgende procedurer finder anvendelse med henblik på at identificere Indberetningspligtige konti blandt Allerede eksisterende enhedskonti.

D. Undersøgelsesprocedurer til identifikation af enhedskonti, hvor indberetning er påkrævet. Med hensyn til Allerede eksisterende enhedskonti beskrevet i afsnit B skal et Indberettende finansielt institut anvende følgende undersøgelsesprocedurer for at afgøre, om kontoen ejes af en eller flere Personer, hvorom der skal indberettes, eller af Passive NFE'er med en eller flere Kontrollerende personer, som er Personer, hvorom der skal indberettes:

1. afgøre, om Enheden er en Person, hvorom der skal indberettes.

a) Undersøge oplysninger, der opbevares ud fra reguleringsmæssige eller kundeforholdsmæssige formål (herunder information, der indhentes i henhold til AML/KYC-procedurer), for at afgøre, om oplysningerne indikerer, at Kontohaveren er hjemmehørende i en medlemsstat. I denne henseende skal oplysninger, der indikerer, at en Kontohaver er hjemmehørende i en medlemsstat, indbefatte indregistrerings- eller organiseringssted eller en adresse i en medlemsstat.

b) Hvis oplysninger indikerer, at Kontohaveren er hjemmehørende i en medlemsstat, skal det Indberettende finansielle institut behandle kontoen som en Indberetningspligtig konto, medmindre det indhenter en egenerklæring fra Kontohaveren, eller det med rimelighed kan afgøre, at Kontohaveren ikke er en Person, hvorom der skal indberettes, baseret på oplysninger, der er i dets besiddelse, eller som er offentligt tilgængelige

2. afgøre, om Enheden er en Passiv NFE med en eller flere Kontrollerende personer, der er Personer, hvorom der skal indberettes. For så vidt angår en Kontohaver af en Allerede eksisterende enhedskonto (herunder en Enhed, som er en Person, hvorom der skal indberettes), skal det Indberettende finansielle institut afgøre, om Kontohaveren er en Passiv NFE med en eller flere Kontrollerende personer, der er Personer, hvorom der skal indberettes. Hvis nogen af de Kontrollerende personer i en Passiv NFE er en Person, hvorom der skal indberettes, skal kontoen behandles som en Indberetningspligtig konto. Ved afgørelsen heraf skal det Indberettende finansielle institut følge vejledningen i afsnit D, punkt 2, litra a)-c), i den rækkefølge, der efter omstændighederne er mest hensigtsmæssig

a) afgøre, om Kontohaver er en Passiv NFE. Med henblik på at afgøre, om Kontohaveren er en Passiv NFE, skal det Indberettende finansielle institut indhente en egenerklæring fra Kontohaveren for at fastslå dennes status, medmindre det er i besiddelse af oplysninger, eller der foreligger offentligt tilgængelige oplysninger, hvoraf det med rimelighed kan afgøre, at Kontohaveren er en Aktiv NFE eller et andet Finansielt institut end en Investeringsenhed som beskrevet i afdeling VIII, afsnit A, punkt 6, litra b), der ikke er et Finansielt institut i en deltagende jurisdiktion

b) fastslå en Kontohavers Kontrollerende personer. Med henblik på at fastslå en Kontohavers Kontrollerende personer kan et Indberettende finansielt institut basere sig på oplysninger indsamlet og opbevaret efter AML/KYC-procedurerne

c) afgøre, om en Kontrollerende person i en Passiv NFE er en Person, hvorom der skal indberettes. Med henblik på at afgøre, om en Kontrollerende person i en Passiv NFE er en Person, hvorom der skal indberettes, kan et Indberettende finansielt institut basere sig på:

i) oplysninger indsamlet og opbevaret efter AML/KYC-procedurer for så vidt angår en Allerede eksisterende enhedskonto, der ejes af en eller flere NFE'er, med en samlet kontosaldo eller værdi, der ikke overstiger et beløb, der er denomineret i hver medlemsstats nationale valuta, og som svarer til 1 000 000 USD, eller

ii) en egenerklæring fra Kontohaveren eller en sådan Kontrollerende person i den eller de medlemsstater eller den anden jurisdiktion eller de andre jurisdiktioner, hvor den Kontrollerende person er skattemæssigt hjemmehørende.

Følgende procedurer finder anvendelse med henblik på at identificere Indberetningspligtige konti blandt Nye enhedskonti.

Undersøgelsesprocedurer til identifikation af enhedskonti, hvor indberetning er påkrævet. Med hensyn til Nye enhedskonti skal et Indberettende finansielt institut anvende følgende undersøgelsesprocedurer for at afgøre, om kontoen ejes af en eller flere Personer, hvorom der skal indberettes, eller af Passive NFE'er med en eller flere Kontrollerende personer, som er Personer, hvorom der skal indberettes:

Følgende yderligere regler finder anvendelse ved gennemførelsen af de ovenfor beskrevne procedurer for passende omhu:

B. Alternative procedurer for Finansielle konti, der indehaves af fysiske personer, som er begunstiget i en Forsikringsaftale med kontantværdi eller en Annuitetsaftale, og for en Gruppeforsikringsaftale med kontantværdi eller en Gruppeannuitetsaftale. Et Indberettende finansielt institut kan antage, at en fysisk person (bortset fra ejeren), som er begunstiget i en Forsikringsaftale med kontantværdi eller en Annuitetsaftale, og som modtager en udbetaling ved dødsfald, ikke er en Person, hvorom der skal indberettes, og kan behandle en sådan Finansiel konto som en Ikkeindberetningspligtig konto, medmindre det Indberettende finansielle institut har aktuel viden om, eller grund til at vide, at den begunstigede er en Person, hvorom der skal indberettes. Et Indberettende finansielt institut har grund til at vide, at en begunstiget i en Forsikringsaftale med kontantværdi eller en Annuitetsaftale er en Person, hvorom der skal indberettes, hvis de oplysninger, der er indsamlet af det Indberettende finansielle institut og knyttet til den begunstigede indeholder indicier som beskrevet i afdeling III, afsnit B. Hvis et Indberettende finansielt institut har aktuel viden om, eller grund til at vide, at den begunstigede er en Person, hvorom der skal indberettes, skal det indberettende finansielle institut følge procedurerne i afdeling III, afsnit B.

Et Indberettende finansielt institut kan behandle en Finansiel konto, der er et medlems andel i en Gruppeforsikringsaftale med kontantværdi eller en Gruppeannuitetsaftale, som en Finansiel konto, der ikke er en Indberetningspligtig konto, indtil den dato, hvor et beløb skal betales til arbejdstageren/bevisindehaveren eller den begunstigede, hvis den Finansielle konto, som er et medlems andel i en Gruppeforsikringsaftale med kontantværdi eller en Gruppeannuitetsaftale, opfylder følgende krav:

i) Gruppeforsikringsaftalen med kontantværdi eller Gruppeannuitetsaftalen er udstedt til en arbejdsgiver og dækker 25 eller flere arbejdstagere/bevisindehavere

ii) arbejdstagerne/bevisindehaverne er berettigede til at modtage en kontraktværdi vedrørende deres andele og til at udpege de begunstigede til den ydelse, der skal udbetales ved arbejdstagerens død, og

iii) det samlede beløb, der skal udbetales til en arbejdstager/bevisindehaver eller begunstiget, overstiger ikke et beløb, der er denomineret i hver medlemsstats nationale valuta, og som svarer til 1 000 000 USD.

Udtrykket »Gruppeforsikringsaftale med kontantværdi« betyder en Forsikringsaftale med kontantværdi, som i) yder dækning til enkeltpersoner, der er tilknyttet gennem en arbejdsgiver, erhvervsorganisation, fagforening eller anden sammenslutning eller gruppe, og ii) opkræver en præmie for hvert medlem af gruppen (eller medlem af en klasse inden for gruppen), som er fastsat uden hensyn til individuelle sundhedsmæssige karakteristika bortset fra gruppemedlemmets (eller gruppemedlemsklassens) alder, køn og rygevaner.

Udtrykket »Gruppeannuitetsaftale« betyder en Annuitetsaftale, hvor fordringshaverne er enkeltpersoner, som er tilknyttet gennem en arbejdsgiver, erhvervsorganisation, fagforening eller anden sammenslutning eller gruppe.

17. Udtrykket »Konto, der er undtaget« betyder en af følgende konti:

a) en pensionskonto, der opfylder følgende krav:

i) kontoen er reguleret som en personlig pensionskonto eller indgår i en registreret eller reguleret pensionsordning for udbetaling af pensionsydelser (herunder invaliditetsydelser eller udbetalinger ved dødsfald)

ii) kontoen er skattebegunstiget (dvs. bidrag til kontoen, som ellers ville være skattepligtige, er fradragsberettigede eller fratrækkes Kontohaverens bruttoindkomst eller beskattes til en reduceret sats, eller beskatning af investeringsindkomst fra kontoen udskydes eller beskattes til en reduceret sats)

iii) kontooplysningerne skal indberettes til skattemyndighederne

iv) udbetalinger er betinget af opnåelse af en bestemt pensionsalder, invaliditet eller dødsfald, i modsat fald pålægges der sanktioner på udbetalinger, der foretages før disse specifikke hændelser, og

v) enten i) de årlige bidrag er begrænset til et beløb, der er denomineret i hver medlemsstats nationale valuta, og som svarer til 50 000 USD eller derunder, eller ii) det bidrag, der må indbetales til kontoen i løbet af en levetid, er begrænset til et beløb, der er denomineret i hver medlemsstats nationale valuta, og som svarer til 1 000 000 USD eller derunder, i begge tilfælde under anvendelse af de regler, der er omhandlet i afdeling VII, afsnit C, om kontosammenlægning og valutaomregning.

En Finansiel konto, der i øvrigt opfylder kravene i afsnit C, punkt 17, litra a), nr. v), vil også opfylde disse krav, selv om en sådan Finansiel konto måtte modtage aktiver eller midler, der overføres fra en eller flere Finansielle konti, der opfylder kravene i afsnit C, punkt 17, litra a) eller b), eller fra en eller flere pensionskasser, der opfylder et af kravene i afsnit B, punkt 5-7.

b) en konto, der opfylder følgende krav:

i) kontoen er reguleret som et investeringsinstrument til andre formål end pension og handles regelmæssigt på et etableret værdipapirmarked, eller kontoen er reguleret som et opsparingsinstrument til andre formål end pension

iii) udbetalinger er betinget af, at bestemte kriterier vedrørende formålet med investerings- eller opsparingskontoen opfyldes (f.eks. udbetaling af uddannelsesmæssige ydelser eller sygesikringsydelser), i modsat fald pålægges der sanktioner på udbetalinger, der foretages, før disse kriterier er opfyldt, og

iv) de årlige bidrag er begrænset til et beløb, der er denomineret i hver medlemsstats nationale valuta, og som svarer til 50 000 USD eller derunder under anvendelse af de regler, der er omhandlet i afdeling VII, afsnit C, om kontosammenlægning og valutaomregning.

En Finansiel konto, der i øvrigt opfylder kravene i afsnit C, punkt 17, litra b), nr. iv), vil også opfylde disse krav, selv om en sådan Finansiel konto måtte modtage aktiver eller midler, der overføres fra en eller flere Finansielle konti, der opfylder kravene i afsnit C, punkt 17, litra a) eller b), eller fra en eller flere pensionskasser, der opfylder et af kravene i afsnit B, punkt 5-7.

c) en livsforsikringsaftale med en dækningsperiode, der udløber, inden den forsikrede person fylder 90 år, forudsat at aftalen opfylder følgende krav:

i) periodiske præmier, som ikke mindskes over tid, betales mindst en gang om året i den periode, aftalen er gældende, eller indtil den forsikrede fylder 90 år, alt efter hvilken periode der er kortest

ii) aftalen har ingen aftaleværdi, som en person kan få adgang til (ved udbetaling, lån eller på anden måde) uden at bringe aftalen til ophør

iii) det beløb (bortset fra en udbetaling ved dødsfald), der skal betales ved aftalens annullering eller ophør, kan ikke overstige de samlede betalte præmier for aftalen, fratrukket de samlede udgifter i forbindelse med død og sygdom (uanset om de faktisk blev pålagt eller ej) for den eller de perioder, hvor aftalen har løbet, og eventuelle beløb, der er betalt forud for aftalens annullering eller ophør, og

iv) aftalen tilhører ikke en erhverver mod vederlag.

d) en konto, som udelukkende tilhører et bo, såfremt dokumentationen for en sådan konto indeholder en kopi af afdødes testamente eller dødsattest.

e) en konto, der er oprettet i forbindelse med et af følgende forhold:

i) retsafgørelse eller dom

ii) salg, bytte eller leasing af fast ejendom eller personlige ejendele, forudsat at kontoen opfylder følgende krav:

— kontoen er finansieret udelukkende med en udbetaling, et forskud eller et depositum på et passende beløb for at sikre en forpligtelse, der er direkte forbundet med transaktionen, eller en lignende betaling eller finansieres med et Finansielt aktiv, som er deponeret på kontoen i forbindelse med salg, bytte eller leasing af ejendommen eller ejendelene

— kontoen er oprettet og anvendes udelukkende til at sikre køberens forpligtelse til at betale købsprisen for ejendommen eller ejendelene, sælgerens forpligtelse til at afholde alle eventuelle forpligtelser eller leasinggivers eller leasingtagers forpligtelse til at betale for eventuelle skader, der berører den leasede ejendom eller de leasede ejendele som aftalt i forbindelse med leasingen

— kontoens aktiver, herunder afkastet heraf, udbetales eller på anden måde fordeles til køber, sælger, leasinggiver eller leasingtager (herunder for at opfylde denne persons forpligtelser), når ejendommen eller ejendelene sælges, byttes eller overdrages, eller lejemålet ophører

— kontoen er ikke en margenkonto eller lignende konto oprettet i forbindelse med salg eller bytte af et Finansielt aktiv, og

— kontoen er ikke forbundet med en konto, der er beskrevet i afsnit C, punkt 17, litra f)

iii) et Finansielt instituts forpligtelse til, når det yder et lån med sikkerhed i fast ejendom, at hensætte en del af betalingen udelukkende med det formål at gøre det muligt at betale skatter eller forsikringer i forbindelse med den faste ejendom på et senere tidspunkt

iv) et Finansielt instituts forpligtelse til udelukkende at lette betalingen af skatter på et senere tidspunkt.

f) en Indskudskonto, der opfylder følgende krav:

i) kontoen eksisterer udelukkende, fordi en kunde foretager en betaling ud over en debetsaldo på et kreditkort eller en anden revolverende kreditfacilitet, og overbetalingen ikke straks returneres til kunden, og

ii) det Finansielle institut gennemfører senest den 1. januar 2016 politikker og procedurer, der enten har til formål at forhindre, at en kunde foretager en overbetaling på over et beløb, der er denomineret i hver medlemsstats nationale valuta, og som svarer til 50 000 USD, eller at sikre, at enhver overbetaling fra kunden ud over dette beløb tilbagebetales til kunden inden for 60 dage, i begge tilfælde under anvendelse af de regler, der er omhandlet i afdeling VII, punkt C, om valutaomregning. I denne forbindelse henviser overbetaling fra kunden ikke til kreditsaldi for så vidt angår omtvistede betalinger, men omfatter kreditsaldi, der stammer fra returnering af varer.

g) enhver anden konto, der udgør en lav risiko for at blive anvendt til skatteunddragelse, har stort set samme kendetegn som de konti, der er beskrevet i afsnit C, punkt 17, litra a)-f), og er opført på listen over Undtagne konti, jf. artikel 8, stk. 7a, i dette direktiv forudsat at en sådan kontos status som Undtagen konto ikke strider mod målene, i dette direktiv.

8. Udtrykket »Aktiv NFE« betyder en NFE, der opfylder et af følgende kriterier:

a) mindre end 50 % af NFE'ens bruttoindkomst for det foregående kalenderår eller anden relevant indberetningsperiode er passiv indkomst, og mindre end 50 % af de aktiver, der ejes af NFE'en i det foregående kalenderår eller anden relevant indberetningsperiode, er aktiver, som genererer eller ejes med henblik på at generere passiv indkomst

b) aktierne i NFE'en handles regelmæssigt på et etableret værdipapirmarked, eller NFE'en er en Tilknyttet enhed til en Enhed, hvis aktier regelmæssigt handles på et etableret værdipapirmarked

c) NFE'en er en Offentlig enhed, en International organisation, en Centralbank eller en Enhed, der ejes fuldt ud af en eller flere af ovenstående

d) praktisk taget alle aktiviteterne i NFE'en består i at eje (helt eller delvist) den udstedte beholdning af aktier i, eller yde finansiering og tjenesteydelser til, et eller flere datterselskaber, der driver anden handel eller forretningsvirksomhed end virksomhed som Finansielt institut, bortset fra, at en Enhed ikke er kvalificeret til denne status, hvis Enheden fungerer som (eller foregiver at være) en investeringsfond, som f.eks. en private equity-fond, venturekapitalfond, leveraged buyout-fond eller et investeringsinstrument, der har til formål at erhverve eller finansiere selskaber og derefter eje aktieposter i disse selskaber som anlægsaktiver til investeringsformål

e) NFE'en driver endnu ikke forretningsvirksomhed og har ingen tidligere driftshistorie, men investerer kapital i aktiver med det formål at drive anden forretningsvirksomhed end virksomhed som Finansielt institut, forudsat at NFE'en ikke er berettiget til denne undtagelse efter den dato, der ligger 24 måneder efter datoen for den oprindelige oprettelse af NFE'en

f) NFE'en har ikke været et Finansielt institut i de seneste fem år og er i færd med at afvikle sine aktiver eller er ved at omorganisere sig med det formål at fortsætte eller genoptage driften af anden forretningsvirksomhed end virksomhed som Finansielt institut

g) NFE'en er hovedsageligt beskæftiget med finansiering og hedgingtransaktioner med eller for Tilknyttede enheder, der ikke er Finansielle institutter, og yder ikke finansiering eller hedgingydelser til nogen Enhed, der ikke er en Tilknyttet enhed, forudsat at den gruppe af sådanne Tilknyttede enheder hovedsagelig driver anden forretningsvirksomhed end virksomhed som Finansielt institut, eller

h) NFE'en opfylder alle følgende krav:

i) den er etableret og drives i den medlemsstat eller anden jurisdiktion, hvor den er hjemmehørende, udelukkende til religiøse, velgørende, videnskabelige, kunstneriske, kulturelle, sports- eller uddannelsesmæssige formål, eller den er etableret og drives i den medlemsstat eller anden jurisdiktion, hvor den er hjemmehørende, og er en faglig organisation, et erhvervsforbund, et handelskammer, en arbejdsorganisation, en landbrugs- eller havebrugsorganisation, en borgerforening eller en organisation, der udelukkende drives til fremme af social velfærd

ii) den er fritaget for indkomstskat i den medlemsstat eller anden jurisdiktion, hvor den er hjemmehørende

iii) den har ingen aktionærer eller medlemmer, der har ejerskab eller retmæssig andel i dens indkomst eller aktiver

iv) den gældende ret i den medlemsstat eller anden jurisdiktion, hvor NFE'en er hjemmehørende, eller NFE'ens stiftelsesdokumenter tillader ikke nogen del af NFE'ens indkomst eller aktiver at blive udloddet til, eller anvendt til fordel for, en privatperson eller ikkevelgørende Enhed, bortset fra, hvad der følger af udøvelsen af NFE'ens velgørende aktiviteter, eller som betaling af et rimeligt vederlag for leverede tjenesteydelser, eller som betaling, der repræsenterer den rimelige markedsværdi af ejendom eller ejendele, som NFE'en har købt, og

v) den gældende ret i den medlemsstat eller anden jurisdiktion, hvor NFE'en er hjemmehørende, eller NFE'ens stiftelsesdokumenter kræver, at alle NFE'ens aktiver ved enhedens likvidation eller opløsning skal udloddes til en Offentlig enhed eller anden nonprofitorganisation eller tilfalde regeringen i den medlemsstat eller anden jurisdiktion, hvor NFE'en er hjemmehørende, eller en politisk underafdeling deraf.

I henhold til artikel 8, stk. 3a, i dette direktiv skal medlemsstaterne indføre regler og administrative procedurer for at sikre en effektiv gennemførelse og overholdelse af de procedurer for indberetning og passende omhu, der er anført ovenfor, herunder:

GENNEMFØRELSESDATOER FOR SÅ VIDT ANGÅR INDBERETTENDE FINANSIELLE INSTITUTTER, DER ER BELIGGENDE I ØSTRIG

For så vidt angår Indberettende finansielle institutter, der er beliggende i Østrig, bør alle henvisninger til »2016« og »2017« i dette bilag læses som henvisninger til henholdsvis »2017« og »2018«.

For så vidt angår Allerede eksisterende konti, som indehaves af Indberettende finansielle institutter, der er beliggende i Østrig, bør alle henvisninger til »den 31. december 2015« i dette bilag læses som henvisninger til »den 31. december 2016«.

SUPPLERENDE REGLER FOR INDBERETNING OG PASSENDE OMHU FOR OPLYSNINGER OM FINANSIELLE KONTI

En »ændring i omstændighederne« omfatter enhver ændring, der medfører nye oplysninger vedrørende en persons status, eller på anden måde er i modstrid med personens status. En ændring i omstændighederne omfatter desuden enhver ændring eller tilføjelse af oplysninger til Kontohaverens konto (herunder tilføjelse, udskiftning eller andre ændringer i forbindelse med en Kontohaver) eller enhver ændring eller tilføjelse af oplysninger til en konto med tilknytning til en sådan konto (under anvendelse af reglerne om kontosammenlægning, der er beskrevet i afdeling VII, afsnit C, punkt 1-3 i bilag I), hvis en sådan ændring eller tilføjelse af oplysninger påvirker Kontohaverens status.

Hvis et Indberettende finansielt institut har anvendt bopælsadressetesten beskrevet i afdeling III, afsnit B, punkt 1, i bilag I, og der er sket en ændring i omstændighederne, som bevirker, at det Indberettende finansielle institut får viden om eller grund til at vide, at det oprindelige Bevisdokument (eller anden tilsvarende dokumentation) er forkert eller upålideligt, skal det Indberettende finansielle institut senest den sidste dag i det relevante kalenderår eller anden relevant indberetningsperiode eller 90 kalenderdage efter meddelelsen eller opdagelsen af en sådan ændring i omstændighederne indhente en egenerklæring og et nyt Bevisdokument, der kan fastlægge Kontohaverens skattemæssige hjemsted(er). Hvis det Indberettende finansielle institut ikke kan fremskaffe egenerklæringen og det nye Bevisdokument inden denne dato, skal det Indberettende finansielle institut anvende proceduren for søgning i elektroniske aktiver som beskrevet i afdeling III, afsnit B, punkt 2-6, i bilag I.

For så vidt angår Nye enhedskonti kan et Indberettende finansielt institut kun basere sig på en egenerklæring fra enten Kontohaveren eller den Kontrollerende person med henblik på at afgøre, om en Kontrollerende person i en Passiv NFE er en Person, hvorom der skal indberettes.

Et Finansielt institut er »hjemmehørende« i en medlemsstat, hvis det er underlagt lovgivningen i denne medlemsstat (dvs. medlemsstaten er i stand til at håndhæve det Finansielle instituts indberetningspligt). Generelt er et Finansielt institut, der har skattemæssigt hjemsted i en medlemsstat, underlagt lovgivningen i denne medlemsstat, og dermed er det et Finansielt institut i en medlemsstat. En trust, der er et Finansielt institut (uanset om det har skattemæssigt hjemsted i en medlemsstat), anses for at være underlagt en medlemsstats lovgivning, hvis en eller flere af dens forvaltere er hjemmehørende i denne medlemsstat, medmindre trusten indberetter alle de oplysninger, der skal indberettes i henhold til dette direktiv for så vidt angår Indberetningspligtige konti, der føres af trusten, til en anden medlemsstat, fordi den har skattemæssigt hjemsted i denne anden medlemsstat. Hvis et Finansielt institut (bortset fra en trust) ikke har et skattemæssigt hjemsted (f.eks. fordi det betragtes som skattemæssigt transparent eller er beliggende i en jurisdiktion, som ikke har nogen indkomstskat), anses det for at være underlagt en medlemsstats lovgivning, og det er således et Finansielt institut i en medlemsstat, hvis:

Når et Finansielt institut (bortset fra en trust) er hjemmehørende i to eller flere medlemsstater, er dette Finansielle institut underlagt de forpligtelser til indberetning og passende omhu, der er gældende i den medlemsstat, hvori det fører den eller de Finansielle konti.

Generelt anses en konto for at føres af et Finansielt institut på følgende måde:

En Enhed som f.eks. et interessentskab, et anpartsselskab eller lignende juridisk ordning, der ikke har noget skattemæssig hjemsted i henhold til afdeling VIII, afsnit D, punkt 3, i bilag I, betragtes som hjemmehørende i den jurisdiktion, hvor stedet for dens faktiske ledelse er beliggende. I den forbindelse anses en juridisk person eller en juridisk ordning for »lignende« i forhold til et interessentskab og et anpartsselskab, hvis den ikke betragtes som en skattepligtig Enhed i en medlemsstat i henhold til den pågældende medlemsstats skattelovgivning. For at undgå dobbelt indberetning (i lyset af det brede anvendelsesområde for begrebet »Kontrollerende personer« for så vidt angår truster) må en trust, der er en Passiv NFE, ikke anses for at være en lignende juridisk ordning.

Et af kravene, der er beskrevet i afdeling VIII, afsnit E, punkt 6, litra c), i bilag I er, at for så vidt angår en Enhed indeholder officielle dokumenter enten adressen på Enhedens hovedkontor i den medlemsstat eller anden jurisdiktion, hvori Enheden hævder at være hjemmehørende, eller i den medlemsstat eller anden jurisdiktion, hvori Enheden blev registreret eller oprettet. Adressen på Enhedens hovedkontor er normalt det sted, hvor den faktiske ledelse er beliggende. Adressen på et Finansielt institut, hvor Enheden fører en konto, en postboks eller en adresse, der udelukkende anvendes til postforsendelse, er ikke adressen på Enhedens hovedkontor, medmindre en sådan adresse er den eneste adresse, der anvendes af Enheden og fremstår som Enhedens registrerede adresse i Enhedens oprettelsesdokumenter. Endvidere er en adresse, der er opgivet med instrukser om at opbevare al post til den pågældende adresse, ikke adressen på Enhedens hovedkontor.

( 7 ) Rådets direktiv 2003/48/EF af 3. juni 2003 om beskatning af indtægter fra opsparing i form af rentebetalinger (EUT L 157 af 26.6.2003, s. 38).

		Tidende
		No	page	date
►M1	RÅDETS DIREKTIV 2014/107/EU af 9. december 2014	L 359	1	16.12.2014

C1	Berigtigelse, EFT L 050, 23.2.2012, s. 58 (2011/16/EU)
►C2	Berigtigelse, EFT L 162, 14.6.2013, s. 15 (2011/16/EU)