(1)

Tjenesteydere, hvis tjenester falder ind under direktiv 2006/123/EF, skal gennem kvikskranker og ved hjælp af elektroniske midler kunne gennemføre de procedurer og formaliteter, der er nødvendige for at få adgang til og for at udføre deres aktiviteter. Inden for de grænser, der er fastlagt i artikel 5, stk. 3, i direktiv 2006/123/EF, kan der stadig være tilfælde, hvor tjenesteydere skal fremsende originale dokumenter, bekræftede kopier eller bekræftede oversættelser for at gennemføre sådanne procedurer og formaliteter. I sådanne tilfælde kan det være nødvendigt for tjenesteydere at fremsende dokumenter, der er underskrevet elektronisk af kompetente myndigheder.

(2)

Anvendelsen af avancerede elektroniske signaturer, som er baseret på et kvalificeret certifikat, på tværs af grænserne fremmes ved Kommissionens beslutning 2009/767/EF af 16. oktober 2009 om fastlæggelse af foranstaltninger, der skal lette anvendelsen elektroniske procedurer ved hjælp af »kvikskranker« i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF om tjenesteydelser i det indre marked ( 2 ), som bl.a. pålægger medlemsstaterne at foretage risikoanalyser, før de kræver disse elektroniske signaturer fra tjenesteydere, og fastlægger regler for medlemsstaternes accept af avancerede elektroniske signaturer, der er baseret på kvalificerede certifikater med eller uden et sikkert signaturgenereringssystem. Beslutning 2009/767/EF omhandler dog ikke formater for elektroniske signaturer i dokumenter udstedt af kompetente myndigheder, som skal fremsendes af tjenesteydere, når de gennemfører de relevante procedurer og formaliteter.

(3)

Da de kompetente myndigheder i medlemsstaterne i øjeblikket anvender forskellige formater af avancerede elektroniske signaturer til at underskrive deres dokumenter elektronisk, kan de medlemsstater, der skal behandle disse dokumenter, have tekniske problemer som følge af de forskellige signaturformater, der anvendes. For at gøre det muligt for tjenesteydere at gennemføre deres procedurer og formaliteter elektronisk på tværs af grænserne er det nødvendigt at sikre, at i det mindste en række af avancerede formater for elektroniske signaturer kan understøttes teknisk af medlemsstaterne, når de modtager elektronisk underskrevne dokumenter fra de kompetente myndigheder i andre medlemsstater. Ved at fastlægge en række formater for avancerede elektroniske signaturer, som den modtagende medlemsstat skal understøtte teknisk, kan man give mulighed for en større grad af automatisering og forbedre elektroniske procedurers interoperabilitet på tværs af grænserne.

(4)

Medlemsstater, hvis kompetente myndigheder anvender andre formater for elektroniske signaturer end dem, der normalt understøttes, kan have implementeret valideringsmetoder, der gør det muligt at validere deres signaturer også på tværs af grænserne. Når dette er tilfældet, og for at sætte den modtagende medlemsstat i stand til at stole på disse valideringsværktøjer, er det nødvendigt at give adgang til information om disse værktøjer på en let tilgængelig måde, medmindre de nødvendige oplysninger indgår direkte i de elektroniske dokumenter, i de elektroniske signaturer eller i de elektroniske »konvolutter«, som de elektroniske dokumenter fremsendes med.

(5)

Denne afgørelse berører ikke medlemsstaternes bestemmelse af, hvad der udgør en original, en bekræftet kopi eller en bekræftet oversættelse. Dens mål er begrænset til at lette kontrollen af elektroniske signaturer, hvis de bruges i originaler, bekræftede kopier eller bekræftede oversættelser, som det kan være nødvendigt for tjenesteyderne at fremsende via kvikskrankerne.

(6)

For at gøre det muligt for medlemsstaterne at implementere de nødvendige tekniske værktøjer vil det være hensigtsmæssigt, at denne afgørelse finder anvendelse fra den 1. august 2011.

(7)

De i denne afgørelse fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Udvalget for Tjenesteydelsesdirektivet —