02010R1095 — DA — 12.08.2022 — 004.001
Denne tekst tjener udelukkende som dokumentationsværktøj og har ingen retsvirkning. EU's institutioner påtager sig intet ansvar for dens indhold. De autentiske udgaver af de relevante retsakter, inklusive deres betragtninger, er offentliggjort i den Europæiske Unions Tidende og kan findes i EUR-Lex. Disse officielle tekster er tilgængelige direkte via linkene i dette dokument
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) nr. 1095/2010 af 24. november 2010 (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 84) |
Ændret ved:
|
|
Tidende |
||
nr. |
side |
dato |
||
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2011/61/EU af 8. juni 2011 |
L 174 |
1 |
1.7.2011 |
|
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2014/51/EU af 16. april 2014 |
L 153 |
1 |
22.5.2014 |
|
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2019/2175 af 18. december 2019 |
L 334 |
1 |
27.12.2019 |
|
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2021/23 af 16. december 2020 |
L 22 |
1 |
22.1.2021 |
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) nr. 1095/2010
af 24. november 2010
om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/77/EF
KAPITEL I
OPRETTELSE OG JURIDISK STATUS
Artikel 1
Oprettelse og indsatsområde
Myndigheden bidrager til arbejdet i Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed), der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 ( 4 ), vedrørende forebyggelse af anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 ( 5 ) og forordning (EU) nr. 1093/2010. Myndigheden træffer afgørelse om sit samtykke i overensstemmelse med artikel 9a, stk. 9, i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Formålet med myndigheden er at beskytte offentlige interesser ved at bidrage til det finansielle systems stabilitet og effektivitet på kort, mellemlang og lang sigt af hensyn til Unionens økonomi, dens borgere og virksomheder. Myndigheden bidrager inden for sine respektive beføjelser til:
at forbedre den måde, det indre marked fungerer på, bl.a. gennem et fornuftigt, effektivt og konsekvent niveau for regulering og tilsyn
at sikre de finansielle markeders integritet, gennemsigtighed, effektivitet og ordnede funktion
at styrke den internationale tilsynskoordinering
at undgå tilsynsarbitrage og fremme ensartede konkurrencevilkår
at sikre, at der føres tilstrækkeligt tilsyn med investeringsrisici og andre risici, og at disse risici reguleres i tilstrækkeligt omfang
at øge kunde- og investorbeskyttelsen
at øge tilsynsmæssig konvergens i hele det indre marked.
Med henblik herpå bidrager myndigheden til at sikre en konsekvent, virkningsfuld og effektiv anvendelse af de i denne artikels stk. 2 omhandlede retsakter, fremmer tilsynsmæssig konvergens og afgiver i overensstemmelse med artikel 16a udtalelser til Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen.
Ved udførelsen af de opgaver, der er henlagt til myndigheden ved denne forordning, er den særlig opmærksom på enhver systemisk risiko, der udgøres af deltagere på det finansielle marked, hvis svigt kan forringe det finansielle systems eller realøkonomiens virkemåde.
Myndigheden skal handle uafhængigt og objektivt og på en ikkediskriminerende og gennemsigtig måde i Unionens interesse som helhed og skal, i det omfang det er relevant, respektere proportionalitetsprincippet. Myndigheden skal stå til ansvar og handle med integritet og skal sikre, at alle interessenter behandles retfærdigt.
Indholdet og formen af myndighedens tiltag og foranstaltninger, navnlig retningslinjer, henstillinger, udtalelser, spørgsmål og svar samt udkast til reguleringsmæssige standarder og gennemførelsesmæssige standarder, skal fuldt ud overholde bestemmelserne i denne forordning og i de i stk. 2 omhandlede lovgivningsmæssige retsakter. I det omfang det er tilladt og relevant i henhold til de pågældende bestemmelser, skal myndighedens tiltag og foranstaltninger i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet tage behørigt hensyn til arten, omfanget og kompleksiteten af de risici, der knytter sig til en deltager på det finansielle markeds, et selskabs eller en anden enheds virksomhed eller en finansiel aktivitet, der er berørt af myndighedens tiltag og foranstaltninger.
Artikel 2
Europæisk finanstilsynssystem
ESFS består af følgende:
Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici (ESRB), som skal varetage de i forordning (EU) nr. 1092/2010 ( 6 ) og i nærværende forordning fastsatte opgaver
myndigheden
Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed), oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 ( 7 )
Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger), oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1094/2010 ( 8 )
Det Fælles Udvalg af Europæiske Tilsynsmyndigheder (»Det Fælles Udvalg«), som skal varetage de i artikel 54-57 i denne forordning, i forordning (EU) nr. 1093/2010 og i forordning (EU) nr. 1094/2010 fastsatte opgaver
de kompetente eller tilsynsførende myndigheder i medlemsstaterne som fastlagt i de EU-retsakter, der er nævnt i artikel 1, stk. 2, i nærværende forordning, i forordning (EU) nr. 1093/2010 og i forordning (EU) nr. 1094/2010.
Uden at det berører nationale kompetencer, omfatter henvisninger til tilsyn i denne forordning alle relevante aktiviteter, der skal udføres af alle kompetente myndigheder i henhold til de i artikel 1, stk. 2, omhandlede lovgivningsmæssige retsakter.
Artikel 3
Myndighedernes ansvar
Artikel 4
Definitioner
I denne forordning forstås ved:
»deltager på det finansielle marked«: enhver person, som er omfattet af kravene i de i artikel 1, stk. 2, nævnte EU-retsakter eller i national lovgivning til gennemførelse af disse retsakter
»central deltager på det finansielle marked«: en deltager på det finansielle marked, hvis almindelige aktiviteter eller finansielle levedygtighed har eller sandsynligvis vil få en væsentlig indvirkning på stabiliteten, integriteten eller effektiviteten på de finansielle markeder i Unionen
»kompetente myndigheder«:
kompetente myndigheder og/eller tilsynsmyndigheder som defineret i den i artikel 1, stk. 2, nævnte lovgivning.
med hensyn til direktiv 2002/65/EF, de myndigheder og organer, der har ansvaret for at sikre, at firmaer, der yder investeringsservice, og institutter for kollektiv investering, der markedsfører deres andele eller aktier, overholder kravene i nævnte direktiv.
i forbindelse med investorgarantiordninger, de organer, der forvalter nationale garantiordninger i medfør af direktiv 97/9/EF, eller, hvis driften af investorgarantiordningen forestås af en privat virksomhed, den offentlige myndighed, der fører tilsyn med disse ordninger i medfør af nævnte direktiv.
i forbindelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/23 ( 9 ) en afviklingsmyndighed som defineret i nævnte forordnings artikel 2, nr. 3).
Artikel 5
Juridisk status
Artikel 6
Sammensætning
Myndigheden består af:
et tilsynsråd, der varetager de i artikel 43 nævnte opgaver
et styrelsesudvalg, der varetager de i artikel 47 nævnte opgaver
en formand, der varetager de i artikel 48 nævnte opgaver
en administrerende direktør, der varetager de i artikel 53 nævnte opgaver
et klagenævn, der varetager de i artikel 60 nævnte opgaver.
Artikel 7
Hjemsted
Myndigheden har hjemsted i Paris.
Placeringen af myndighedens hjemsted påvirker ikke myndighedens udførelse af sine opgaver og beføjelser, tilrettelæggelsen af dens forvaltningsstruktur, driften af dens primære organisation eller hovedfinansieringen af dens aktiviteter og kan, hvor det er relevant, give mulighed for deling blandt Unionens agenturer af administrative støttetjenester og facilitetsstyringstjenester, som ikke er knyttet til myndighedens kerneaktiviteter.
KAPITEL II
MYNDIGHEDENS OPGAVER OG BEFØJELSER
Artikel 8
Myndighedens opgaver og beføjelser
Myndigheden har følgende opgaver:
på grundlag af de i artikel 1, stk. 2, omhandlede lovgivningsmæssige retsakter at bidrage til fastlæggelsen af fælles standarder og praksis af høj kvalitet for regulering og tilsynsførelse, navnlig ved at udarbejde udkast til reguleringsmæssige og gennemførelsesmæssige tekniske standarder, retningslinjer, henstillinger og andre foranstaltninger, herunder udtalelser
at udvikle og ajourføre en EU-tilsynshåndbog om tilsyn med deltagere på det finansielle marked i Unionen, som skal indeholde bedste praksis samt metoder og processer af høj kvalitet under hensyntagen til bl.a. skiftende forretningspraksis og forretningsmodeller og størrelsen af deltagerne på det finansielle marked og markederne
at bidrage til den konsekvente anvendelse af juridisk bindende EU-retsakter, navnlig ved at bidrage til en fælles tilsynskultur, sikre konsekvent, virkningsfuld og effektiv anvendelse af de i artikel 1, stk. 2, omhandlede lovgivningsmæssige retsakter, undgå tilsynsarbitrage, fremme og overvåge tilsynsmæssig uafhængighed, mægle i og bilægge tvister mellem kompetente myndigheder, sikre effektivt og konsekvent tilsyn med deltagere på det finansielle marked og sikre tilsynskollegiers konsekvente funktion og gribe ind i bl.a. krisesituationer
at fremme og lette delegeringen af opgaver og ansvarsområder blandt kompetente myndigheder
at arbejde tæt sammen med ESRB, navnlig ved at give ESRB de nødvendige oplysninger til udførelsen af dets opgaver og sikre behørig opfølgning af ESRB's advarsler og henstillinger
at tilrettelægge og gennemføre peerevalueringer af kompetente myndigheder og i den forbindelse udstede retningslinjer og henstillinger og fastlægge bedste praksis med henblik på at styrke ensartetheden i tilsynsresultaterne
at overvåge og vurdere markedsudviklingen på sit kompetenceområde, herunder, i det omfang det er relevant, udviklingen med hensyn til tendenser inden for innovative finansielle tjenesteydelser under behørig hensyntagen til udviklingen med hensyn til miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige faktorer
at foretage markedsanalyser med henblik på at informere varetagelsen af myndighedens funktioner
hvor det er relevant, at fremme beskyttelse af forbrugere og investorer, navnlig med hensyn til mangler i en grænseoverskridende sammenhæng og under hensyntagen til dermed forbundne risici
at bidrage til, at tilsynskollegierne fungerer konsekvent, at bidrage til overvågningen, vurderingen og målingen af systemiske risici, udviklingen og koordineringen af genopretnings- og afviklingsplaner, idet alle investorer i hele Unionen sikres et højt beskyttelsesniveau samt til at udarbejde metoder til afvikling af nødlidende deltagere på det finansielle marked og en vurdering af behovet for passende finansieringsinstrumenter i henhold til artikel 21-26
at bidrage til fastlæggelsen af en fælles EU-strategi for finansielle data
at udføre andre specifikke opgaver som fastsat i denne forordning eller i andre lovgivningsmæssige retsakter
at offentliggøre og regelmæssigt ajourføre oplysninger på sin hjemmeside i relation til sit aktivitetsområde, navnlig inden for sit kompetenceområde, om registrerede deltagere på det finansielle marked, for at sikre offentligheden let adgang til oplysninger
på sin hjemmeside at offentliggøre og regelmæssigt ajourføre alle reguleringsmæssige tekniske standarder, gennemførelsesmæssige tekniske standarder, retningslinjer, henstillinger samt spørgsmål og svar for hver af de i artikel 1, stk. 2, omhandlede lovgivningsmæssige retsakter, herunder oversigter vedrørende status for det igangværende arbejde og tidsplanen for vedtagelsen af udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder og udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder.
▼M3 —————
Ved udførelsen af sine opgaver i overensstemmelse med denne forordning skal myndigheden:
udnytte samtlige de beføjelser, den har til rådighed
under behørig hensyntagen til formålet om at sikre deltagerne på det finansielle markeds sikkerhed og soliditet fuldt ud tage hensyn til de forskellige typer af deltagere på det finansielle marked og deres forskellige forretningsmodeller og størrelser og
tage hensyn til teknologisk innovation, innovative og bæredygtige forretningsmodeller samt integrering af miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige faktorer.
Med henblik på udførelsen af opgaverne i stk. 1 har myndigheden de i denne forordning fastsatte beføjelser, herunder navnlig til:
at udarbejde udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder i de specifikke tilfælde, der er omhandlet i artikel 10
at udarbejde udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder i de specifikke tilfælde, der er omhandlet i artikel 15
at udstede retningslinjer og henstillinger, jf. artikel 16
at udstede henstillinger som fastsat i artikel 29a
at udstede henstillinger i specifikke tilfælde, jf. artikel 17, stk. 3
at udstede advarsler i overensstemmelse med artikel 9, stk. 3
at træffe individuelle afgørelser rettet til de kompetente myndigheder i specifikke tilfælde, jf. artikel 18, stk. 3 og artikel 19, stk. 3
i tilfælde vedrørende EU-ret, der finder umiddelbar anvendelse, at træffe individuelle afgørelser rettet til deltagere på det finansielle marked i de specifikke tilfælde, der er omhandlet i artikel 17, stk. 6, artikel 18, stk. 4, og artikel 19, stk. 4
at afgive udtalelser til Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen, jf. artikel 16a
at svare på spørgsmål som fastsat i artikel 16b
at iværksætte tiltag i overensstemmelse med artikel 9a
at indsamle nødvendige oplysninger vedrørende deltagere på det finansielle marked som fastsat i artikel 35
at udvikle fælles metoder til vurdering af produktegenskabernes og distributionsprocessernes betydning for den finansielle stilling for deltagerne på det finansielle marked og for forbrugerbeskyttelsen
at oprette en centralt tilgængelig database over registrerede deltagere på det finansielle marked på dens kompetenceområde og, hvis det foreskrives i de i artikel 1, stk. 2, nævnte retsakter.
De i artikel 10, 15, 16 og 16a omhandlede åbne offentlige høringer skal foretages så bredt som muligt for at sikre inddragelse af alle interesserede parter og skal give interessenterne rimelig tid til at svare. Myndigheden offentliggør en sammenfatning af de svar, der er modtaget fra interessenterne, samt en oversigt over, hvordan de oplysninger og synspunkter, der fremkom i høringen, blev anvendt i et udkast til en reguleringsmæssig teknisk standard og et udkast til en gennemførelsesmæssig teknisk standard.
Artikel 9
Opgaver i forbindelse med forbrugerbeskyttelse og finansielle aktiviteter
Myndigheden indtager en ledende rolle med hensyn til at fremme gennemsigtighed, enkelhed og retfærdighed på markedet for finansielle produkter eller tjenesteydelser på det indre marked, herunder ved:
at indsamle, analysere og rapportere om forbrugertendenser såsom udviklingen i omkostninger og gebyrer ved finansielle tjenesteydelser og produkter i detailleddet i medlemsstaterne
at gennemføre dybdegående tematiske undersøgelser af markedsadfærd og derved skabe en fælles forståelse af markedspraksisser med henblik på at identificere eventuelle problemer og analysere deres virkninger
at udvikle risikoindikatorer for detailmarkedet til rettidig identifikation af potentielle årsager til, at forbrugere og investorer kan lide skade
at revidere og koordinere finansielle færdigheder og uddannelsesinitiativer fra de kompetente myndigheder
at udvikle uddannelsesstandarder for erhvervet og
at bidrage til udviklingen af fælles regler om videregivelse af oplysninger.
at bidrage til lige vilkår på det indre marked, således at forbrugere og andre brugere af finansielle tjenesteydelser har lige adgang til finansielle tjenesteydelser og produkter og
at koordinere de kompetente myndigheders mystery shopping-aktiviteter, i det omfang det er relevant.
Myndigheden tager den i første afsnit omhandlede afgørelse op til fornyet behandling med passende mellemrum og mindst hver sjette måned. Myndigheden kan, efter mindst to på hinanden følgende forlængelser og baseret på en grundig analyse, der sigter mod at vurdere virkningerne for kunden eller forbrugeren, træffe beslutning om en årlig forlængelse af forbuddet.
En medlemsstat kan anmode myndigheden om at genoverveje sin afgørelse. I så fald afgør myndigheden i henhold til proceduren i artikel 44, stk. 1, andet afsnit, om denne afgørelse fastholdes.
Myndigheden kan også vurdere behovet for at forbyde eller begrænse visse typer finansiel aktivitet eller praksis og, hvor der er et sådant behov, underrette Kommissionen med henblik på at lette vedtagelsen af et eventuelt forbud eller en eventuel begrænsning.
Artikel 9a
»No action«-meddelelser
Myndigheden træffer kun de i denne artikels stk. 2 omhandlede foranstaltninger i ekstraordinære tilfælde, hvor den vurderer, at anvendelsen af en af de i artikel 1, stk. 2, omhandlede lovgivningsmæssige retsakter eller af delegerede retsakter eller gennemførelsesretsakter, der er baseret på disse lovgivningsmæssige retsakter, kan give anledning til væsentlige tvivlsspørgsmål af en af følgende årsager:
myndigheden vurderer, at bestemmelser i en sådan retsakt kan være i direkte strid med en anden relevant retsakt
hvor retsakten er en af de i artikel 1, stk. 2, omhandlede lovgivningsmæssige retsakter, ville manglende delegerede retsakter eller gennemførelsesretsakter, som ville supplere eller præcisere den pågældende retsakt, rejse berettiget tvivl om retsvirkningerne af den lovgivningsmæssige retsakt eller dens korrekte anvendelse
manglende retningslinjer og henstillinger som omhandlet i artikel 16 ville give anledning til praktiske problemer med hensyn til anvendelsen af den relevante lovgivningsmæssige retsakt.
I de i stk. 1, litra a) og b), omhandlede tilfælde forelægger myndigheden Kommissionen en udtalelse om eventuelle tiltag, som den måtte finde passende, i form af et nyt lovgivningsmæssigt forslag eller et forslag til en ny delegeret retsakt eller gennemførelsesretsakt, og om, hvor hastende myndigheden vurderer at forholdet er. Myndigheden offentliggør sin udtalelse.
I det i denne artikels stk. 1, litra c), omhandlede tilfælde vurderer myndigheden hurtigst muligt behovet for at vedtage relevante retningslinjer eller henstillinger i overensstemmelse med artikel 16.
Myndigheden handler hurtigt, navnlig med henblik på at bidrage til at forebygge de forhold, der er omhandlet i stk. 1, når det er muligt.
Artikel 10
Reguleringsmæssige tekniske standarder
Når Europa-Parlamentet og Rådet delegerer beføjelser til Kommissionen til at vedtage reguleringsmæssige tekniske standarder ved hjælp af delegerede retsakter i henhold til artikel 290 i TEUF for at sikre konsekvent harmonisering på de områder, der specifikt er fastsat i de i denne forordnings artikel 1, stk. 2, omhandlede lovgivningsmæssige retsakter, kan myndigheden udarbejde udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder. Myndigheden forelægger Kommissionen sine udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på vedtagelse. Samtidig fremsender myndigheden disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder til Europa-Parlamentet og Rådet til orientering.
Reguleringsmæssige tekniske standarder er tekniske og repræsenterer ikke strategiske beslutninger eller politiske valg, og deres indhold er begrænset af de lovgivningsmæssige retsakter, som de er baseret på.
Inden myndigheden forelægger dem for Kommissionen, gennemfører den åbne offentlige høringer om udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder og foretager en analyse af de potentielle omkostninger og fordele herved, medmindre sådanne høringer og analyser i høj grad er uforholdsmæssige i forhold til omfanget og virkningen af de pågældende udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder eller til sagens særligt hastende karakter. Myndigheden anmoder også om rådgivning fra den i artikel 37 omhandlede interessentgruppe for værdipapirer og markeder.
▼M3 —————
Senest tre måneder efter modtagelsen af et udkast til reguleringsmæssig teknisk standard træffer Kommissionen afgørelse om, hvorvidt den vedtager det. Kommissionen underretter i god tid Europa-Parlamentet og Rådet om, at hvor vedtagelsen ikke kan finde sted inden for fristen på tre måneder. Kommissionen kan vedtage udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder delvis eller med ændringer, hvor det er i Unionens interesse.
Hvor Kommissionen har til hensigt ikke at vedtage et udkast til en reguleringsmæssig teknisk standard eller at vedtage det delvis eller med ændringer, sender den udkastet til reguleringsmæssig teknisk standard tilbage til myndigheden med en forklaring på, hvorfor den ikke har til hensigt at vedtage det, eller med en forklaring på sine ændringer. Kommissionen sender en kopi af sin skrivelse til Europa-Parlamentet og Rådet. Inden for en periode på seks uger kan myndigheden ændre udkastet til reguleringsmæssig teknisk standard på grundlag af Kommissionens forslag til ændringer og igen forelægge det for Kommissionen i form af en formel udtalelse. Myndigheden sender en kopi af sin formelle udtalelse til Europa-Parlamentet og Rådet.
Hvis myndigheden ved udløbet af denne periode på seks uger ikke har forelagt et ændret udkast til reguleringsmæssig teknisk standard eller har forelagt et udkast til reguleringsmæssig teknisk standard, som ikke er ændret på en måde, der er i overensstemmelse med Kommissionens forslag til ændringer, kan Kommissionen vedtage udkastet til reguleringsmæssig teknisk standard med de ændringer, den anser for relevante, eller afvise den.
Kommissionen må ikke ændre indholdet af et udkast til reguleringsmæssig teknisk standard, som myndigheden har udarbejdet, uden forudgående koordinering med myndigheden, jf. denne artikel.
Kun hvis myndigheden ikke forelægger Kommissionen et udkast til reguleringsmæssig teknisk standard inden for tidsfristerne i overensstemmelse med stk. 2, kan Kommissionen vedtage en reguleringsmæssig teknisk standard i form af en delegeret retsakt uden et udkast fra myndigheden.
Kommissionen gennemfører åbne offentlige høringer om udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder og foretager en analyse af de potentielle omkostninger og fordele herved, medmindre sådanne høringer og analyser er uforholdsmæssige i forhold til omfanget og virkningen af de pågældende udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder eller til sagens særligt hastende karakter. Kommissionen anmoder også om rådgivning fra den i artikel 37 omhandlede interessentgruppe for værdipapirer og markeder.
Kommissionen fremsender straks udkastet til reguleringsmæssig teknisk standard til Europa-Parlamentet og Rådet.
Kommissionen sender sit udkast til reguleringsmæssig teknisk standard til myndigheden. Inden for en periode på seks uger kan myndigheden ændre udkastet til reguleringsmæssig teknisk standard og fremlægge det for Kommissionen i form af en formel udtalelse. Myndigheden sender en kopi af sin formelle udtalelse til Europa-Parlamentet og Rådet.
Hvis myndigheden ved udløbet af den periode på seks uger, der er omhandlet i fjerde afsnit, ikke har forelagt et ændret udkast til reguleringsmæssig teknisk standard, kan Kommissionen vedtage den reguleringsmæssige tekniske standard.
Hvis myndigheden har fremlagt et ændret udkast til reguleringsmæssig teknisk standard inden for perioden på seks uger, kan Kommissionen ændre udkastet til reguleringsmæssig teknisk standard på grundlag af myndighedens foreslåede ændringer eller vedtage den reguleringsmæssige tekniske standard med de ændringer, den anser for relevante. Kommissionen ændrer ikke indholdet af udkastet til reguleringsmæssig teknisk standard, som myndigheden har udarbejdet, uden forudgående koordinering med myndigheden, jf. denne artikel.
Artikel 11
Udøvelse af delegationen
Artikel 12
Tilbagekaldelse af delegationen
Artikel 13
Indsigelse mod reguleringsmæssige tekniske standarder
▼M3 —————
Hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse mod den reguleringsmæssige tekniske standard ved udløbet af den i stk. 1 nævnte periode, offentliggøres den i Den Europæiske Unions Tidende og træder i kraft på den dato, der er anført i den.
Den reguleringsmæssige tekniske standard kan offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende og træde i kraft inden fristens udløb, hvis både Europa-Parlamentet og Rådet har meddelt Kommissionen, at de ikke agter at gøre indsigelse.
Artikel 14
Manglende godkendelse eller ændring af udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder
Artikel 15
Gennemførelsesmæssige tekniske standarder
Inden myndigheden forelægger udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen, gennemfører den åbne offentlige høringer og foretager en analyse af de potentielle omkostninger og fordele herved, medmindre sådanne høringer og analyser i høj grad er uforholdsmæssige i forhold til omfanget og virkningen af de pågældende udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder eller til sagens særligt hastende karakter. Myndigheden anmoder også om rådgivning fra den i artikel 37 omhandlede interessentgruppe for værdipapirer og markeder.
Senest tre måneder efter modtagelsen af et udkast til gennemførelsesmæssig teknisk standard træffer Kommissionen afgørelse om, hvorvidt den vedtager det. Kommissionen kan forlænge denne frist med én måned. Kommissionen underretter i god tid Europa-Parlamentet og Rådet, hvor vedtagelsen ikke kan finde sted inden for fristen på tre måneder. Kommissionen kan vedtage udkastene til gennemførelsesmæssige tekniske standarder delvis eller med ændringer, hvis det er i Unionens interesse.
Hvor Kommissionen har til hensigt ikke at vedtage udkastet til gennemførelsesmæssig teknisk standard eller har til hensigt at vedtage det delvis eller med ændringer, sender den det tilbage til myndigheden med en forklaring på, hvorfor den ikke har til hensigt at vedtage det, eller med en forklaring på sine ændringer. Kommissionen sender en kopi af sin skrivelse til Europa-Parlamentet og Rådet. Inden for en periode på seks uger kan myndigheden ændre udkastet til gennemførelsesmæssig teknisk standard på grundlag af Kommissionens forslag til ændringer og igen forelægge det for Kommissionen i form af en formel udtalelse. Myndigheden sender en kopi af sin formelle udtalelse til Europa-Parlamentet og Rådet.
Hvis myndigheden ved udløbet af den i fjerde afsnit omhandlede periode på seks uger ikke har forelagt et ændret udkast til gennemførelsesmæssig teknisk standard eller har forelagt et udkast til gennemførelsesmæssig teknisk standard, som ikke er ændret på en måde, der er i overensstemmelse med Kommissionens forslag til ændringer, kan Kommissionen vedtage den gennemførelsesmæssige tekniske standard med de ændringer, den anser for relevante, eller afvise den.
Kommissionen ændrer ikke indholdet af et udkast til gennemførelsesmæssig teknisk standard, som myndigheden har udarbejdet, uden forudgående koordinering med myndigheden, jf. denne artikel.
Kun hvis myndigheden ikke forelægger Kommissionen et udkast til gennemførelsesmæssig teknisk standard inden for tidsfristerne i overensstemmelse med stk. 2, kan Kommissionen vedtage en gennemførelsesmæssig teknisk standard i form af en gennemførelsesretsakt uden et udkast fra myndigheden.
Kommissionen gennemfører åbne offentlige høringer om udkastene til gennemførelsesmæssige tekniske standarder og foretager en analyse af de potentielle omkostninger og fordele herved, medmindre sådanne høringer og analyser er uforholdsmæssige i forhold til omfanget og virkningen af de pågældende udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder eller til sagens særligt hastende karakter. Kommissionen anmoder også om rådgivning fra den i artikel 37 omhandlede interessentgruppe for værdipapirer og markeder.
Kommissionen fremsender straks udkastet til gennemførelsesmæssig teknisk standard til Europa-Parlamentet og Rådet.
Kommissionen sender udkastet til gennemførelsesmæssig teknisk standard til myndigheden. Inden for en periode på seks uger kan myndigheden ændre udkastet til gennemførelsesmæssig teknisk standard og fremlægge det for Kommissionen i form af en formel udtalelse. Myndigheden sender en kopi af sin formelle udtalelse til Europa-Parlamentet og Rådet.
Hvis myndigheden ved udløbet af den periode på seks uger, der er omhandlet i fjerde afsnit, ikke har forelagt et ændret udkast til gennemførelsesmæssig teknisk standard, kan Kommissionen vedtage den gennemførelsesmæssige tekniske standard.
Hvis myndigheden har fremlagt et ændret udkast til gennemførelsesmæssig teknisk standard inden for denne periode på seks uger, kan Kommissionen ændre udkastet til gennemførelsesmæssig teknisk standard på grundlag af myndighedens foreslåede ændringer eller vedtage den reguleringsmæssige tekniske standard med de ændringer, den anser for relevante.
Kommissionen ændrer ikke indholdet af de udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, som myndigheden har udarbejdet, uden forudgående koordinering med myndigheden, jf. denne artikel.
Artikel 16
Retningslinjer og henstillinger
Retningslinjer og henstillinger skal være i overensstemmelse med de beføjelser, der er tillagt ved de i artikel 1, stk. 2, eller i nærværende artikel omhandlede lovgivningsmæssige retsakter.
De kompetente myndigheder og deltagerne på det finansielle marked bestræber sig bedst muligt på at efterleve disse retningslinjer og henstillinger.
Senest to måneder efter udstedelsen af en retningslinje eller henstilling bekræfter hver enkelt kompetent myndighed, om den efterlever eller agter at efterleve denne retningslinje eller henstilling. Hvis en kompetent myndighed ikke efterlever eller ikke agter at efterleve den, underretter den myndigheden og angiver sin begrundelse herfor.
Myndigheden offentliggør det faktum, at en kompetent myndighed ikke efterlever eller ikke agter at efterleve denne retningslinje eller henstilling. Myndigheden kan også i hvert enkelt tilfælde beslutte, om den vil offentliggøre begrundelserne fra den kompetente myndighed for ikke at efterleve den retningslinje eller henstilling. Den kompetente myndighed modtager forudgående meddelelse om en sådan offentliggørelse.
Hvis det kræves i henhold til retningslinjen eller henstillingen, rapporterer alle deltagere på det finansielle marked på en klar og detaljeret måde, om de efterlever retningslinjen eller henstillingen.
Artikel 16a
Udtalelser
Artikel 16b
Spørgsmål og svar
Inden et spørgsmål indgives til myndigheden, skal deltagere på det finansielle marked overveje, om spørgsmålet først skal rettes til deres kompetente myndighed.
Før den offentliggør svar på antagelige spørgsmål, kan myndigheden anmode om yderligere oplysninger vedrørende spørgsmål stillet af den i dette stykke omhandlede fysiske eller juridiske person.
Artikel 17
Overtrædelse af EU-retten
Efter anmodning fra en eller flere kompetente myndigheder, Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen eller interessentgruppen for værdipapirer og markeder eller på eget initiativ, herunder når dette er baseret på velunderbyggede oplysninger fra fysiske eller juridiske personer, og efter at have underrettet den berørte kompetente myndighed skal myndigheden redegøre for, hvordan den agter at gå videre med sagen, og, hvor det er relevant, foretage en undersøgelse af den påståede overtrædelse eller manglende anvendelse af EU-retten.
Uden at det berører de i artikel 35 fastsatte beføjelser, giver den kompetente myndighed hurtigst muligt myndigheden alle de oplysninger, myndigheden anser for nødvendige med henblik på sin undersøgelse, herunder om, hvordan de i artikel 1, stk. 2, omhandlede retsakter finder anvendelse i overensstemmelse med EU-retten.
Uden at det berører de i artikel 35 fastsatte beføjelser, kan myndigheden efter at have underrettet den berørte kompetente myndighed rette en behørigt berettiget og begrundet anmodning om oplysninger direkte til andre kompetente myndigheder, når en anmodning om oplysninger fra den berørte kompetente myndighed har vist sig eller skønnes at være utilstrækkelig til at opnå de oplysninger, som anses for nødvendige med henblik på at undersøge en påstået overtrædelse eller manglende anvendelse af EU-retten.
Modtageren af en sådan anmodning forelægger uden unødigt ophold myndigheden klare, nøjagtige og fuldstændige oplysninger.
Myndigheden kan senest to måneder efter indledningen af undersøgelsen rette en henstilling til den berørte kompetente myndighed om de skridt, der er nødvendige for at efterleve EU-retten.
Den kompetente myndighed underretter senest ti arbejdsdage efter modtagelsen af henstillingen myndigheden om de skridt, den har taget eller agter at tage for at sikre efterlevelse af EU-retten.
Har den kompetente myndighed ikke bragt sine forhold i overensstemmelse med EU-retten senest en måned efter modtagelsen af myndighedens henstilling, kan Kommissionen efter at være blevet underrettet af myndigheden eller på eget initiativ afgive en formel udtalelse, hvorved den kræver, at den kompetente myndighed tager de nødvendige skridt til at efterleve EU-retten. Kommissionen tager i sin formelle udtalelse hensyn til myndighedens henstilling.
Kommissionen afgiver en sådan formel udtalelse senest tre måneder efter vedtagelsen af henstillingen. Kommissionen kan forlænge denne frist med en måned.
Myndigheden og de kompetente myndigheder giver Kommissionen alle nødvendige oplysninger.
Myndighedens afgørelse skal være i overensstemmelse med Kommissionens formelle udtalelse i medfør af stk. 4.
Når der iværksættes tiltag vedrørende spørgsmål, der er genstand for en formel udtalelse i medfør af stk. 4 eller en afgørelse i medfør af stk. 6, skal kompetente myndigheder efterkomme den formelle udtalelse eller afgørelse, alt efter hvad der foreligger.
Artikel 17a
Beskyttelse af indberettende personer
Artikel 18
Tiltag i krisesituationer
I tilfælde af ugunstige udviklinger, der kan bringe de finansielle markeders ordnede funktion og integritet eller stabiliteten af hele eller en del af det finansielle system i Unionen i alvorlig fare, fremmer myndigheden aktivt, og koordinerer når det findes nødvendigt, enhver foranstaltning, der træffes af de relevante kompetente nationale tilsynsmyndigheder.
For at kunne spille denne fremmende og koordinerende rolle skal myndigheden fuldt ud holdes underrettet om enhver relevant udvikling og af de relevante kompetente nationale tilsynsmyndigheder indbydes til at deltage som observatør i alle relevante møder.
Rådet kan i samråd med Kommissionen og ESRB samt, hvis det er hensigtsmæssigt, ESA'erne vedtage en afgørelse rettet til myndigheden, hvori det fastslås, at der foreligger en krisesituation som omhandlet i denne forordning, på baggrund af en anmodning fra myndigheden, Kommissionen eller ESRB. Rådet tager denne afgørelse op til fornyet behandling med passende mellemrum og mindst en gang om måneden. Såfremt afgørelsen ikke forlænges ved afslutningen af en periode på en måned, udløber den automatisk. Rådet kan til enhver tid erklære krisesituationen for ophørt.
Når ESRB eller myndigheden skønner, at en krisesituation kan opstå, udsteder de en fortrolig henstilling til Rådet og foretager en vurdering af situationen. Rådet vurderer derefter, om der er behov for at indkalde til et møde. I denne proces sikres det, at der tages behørige fortrolighedshensyn.
Hvis Rådet fastslår, at der foreligger en krisesituation, underretter den omgående og på behørig vis Europa-Parlamentet og Kommissionen herom.
Afgørelser, der vedtages i medfør af stk. 4, har forrang for tidligere afgørelser, som de kompetente myndigheder har vedtaget i samme sag.
Tiltag, der iværksættes af de kompetente myndigheder, vedrørende forhold, der er genstand for en afgørelse i medfør af stk. 3 eller 4, skal være forenelige med en sådan afgørelse.
Artikel 19
Bilæggelse af tvister mellem kompetente myndigheder i grænseoverskridende situationer
I tilfælde, der er specificeret i de i artikel 1, stk. 2, omhandlede lovgivningsmæssige retsakter og uden at det berører de beføjelser, der er fastlagt i artikel 17, kan myndigheden bistå de kompetente myndigheder med at nå til enighed efter proceduren i nærværende artikels stk. 2-4 i et af følgende scenarier:
efter anmodning fra en eller flere af de berørte kompetente myndigheder, hvor en kompetent myndighed er uenig i proceduren eller indholdet af et tiltag, et foreslået tiltag eller inaktivitet fra en anden kompetent myndigheds side
i tilfælde, hvor de i artikel 1, stk. 2, omhandlede lovgivningsmæssige retsakter foreskriver, at myndigheden kan yde bistand på eget initiativ, hvor der på grundlag af objektive årsager kan fastslås uenighed mellem kompetente myndigheder.
I tilfælde, hvor de i artikel 1, stk. 2, omhandlede lovgivningsmæssige retsakter foreskriver, at de kompetente myndigheder skal træffe en fælles afgørelse, og hvor myndigheden i overensstemmelse med disse retsakter på eget initiativ kan bistå de berørte kompetente myndigheder med at nå til enighed efter proceduren i nærværende artikels stk. 2-4, antages der at være uenighed, hvor de pågældende myndigheder ikke har truffet en fælles afgørelse inden for den frist, der er fastsat i de pågældende retsakter.
De berørte kompetente myndigheder underretter i følgende tilfælde uden unødigt ophold myndigheden om, at der ikke er opnået en aftale:
hvor der i de i artikel 1, stk. 2, omhandlede lovgivningsmæssige retsakter er fastsat en frist for at nå frem til en aftale mellem de kompetente myndigheder, og en af følgende sker:
fristen er udløbet, eller
mindst to berørte kompetente myndigheder konkluderer på grundlag af objektive årsager, at der er uenighed
hvor der i de i artikel 1, stk. 2, omhandlede lovgivningsmæssige retsakter ikke er fastsat en frist for at nå frem til en aftale mellem de kompetente myndigheder, og en af følgende sker:
mindst to berørte kompetente myndigheder konkluderer på grundlag af objektive årsager, at der er uenighed, eller
der er gået to måneder, siden en kompetent myndighed modtog en anmodning fra en anden kompetent myndighed om at træffe bestemte tiltag med henblik på at overholde de pågældende retsakter, og den anmodede myndighed har endnu ikke vedtaget en afgørelse, der imødekommer anmodningen.
I tilfælde, hvor de i artikel 1, stk. 2, omhandlede lovgivningsmæssige retsakter foreskriver, at der skal træffes en fælles afgørelse, udsætter alle kompetente myndigheder, der er involveret i den fælles afgørelse, deres individuelle afgørelser, indtil myndigheden har truffet afgørelse efter proceduren i artikel 44, stk. 4. Beslutter myndigheden at handle, udsætter alle de kompetente myndigheder, der er involveret i den fælles afgørelse, deres afgørelser, indtil proceduren i nærværende artikels stk. 2 og 3 er afsluttet.
Artikel 20
Bilæggelse af tværsektorielle tvister mellem kompetente myndigheder
Det Fælles Udvalg bilægger i henhold til proceduren i artikel 19 og artikel 56 de tværsektorielle tvister, der måtte opstå mellem kompetente myndigheder som fastsat i artikel 4, nr. 2, i henholdsvis denne forordning, forordning (EU) nr. 1093/2010 og forordning (EU) nr. 1094/2010.
Artikel 21
Tilsynskollegier
Myndigheden indtager en ledende rolle i at sikre, at tilsynskollegier for grænseoverskridende institutioner i hele Unionen fungerer konsekvent og sammenhængende under hensyntagen til den systemiske risiko, som de i artikel 23 omhandlede deltagere på det finansielle marked udgør, og indkalder, hvor det er hensigtsmæssigt, til et møde i et kollegium.
Ved anvendelse af dette stykke og denne artikels stk. 1 anses myndigheden for at være en »kompetent myndighed« i henhold til den relevante lovgivning.
Myndigheden kan:
indsamle og udveksle al relevant information i samarbejde med de kompetente myndigheder for at lette kollegiets arbejde og oprette og forvalte et centralt system til at gøre sådan information tilgængelig for de kompetente myndigheder i kollegiet
indlede og koordinere stresstests på EU-plan i overensstemmelse med artikel 32 for at vurdere deltagere på det finansielle markeds modstandsdygtighed, navnlig den systemiske risiko, som deltagere på det finansielle marked udgør som omhandlet i artikel 23, over for ugunstige markedsudviklinger, og evaluere potentialet for, at den systemiske risiko, som centrale deltagere på det finansielle marked udgør, øges i stresssituationer, og sikre, at der anvendes en konsekvent metode på nationalt niveau for sådanne tests, og, hvor det er hensigtsmæssigt, rette en henstilling til den kompetente myndighed om at korrigere forhold identificeret i stresstesten, herunder en henstilling om at udføre konkrete vurderinger; den kan henstille til de kompetente myndigheder at foretage kontrolbesøg på stedet, og kan deltage i sådanne kontrolbesøg på stedet, for at sikre sammenligneligheden og pålideligheden af metoder, praksis og resultater af vurderinger på EU-plan
fremme effektive tilsynsaktiviteter, herunder evaluering af risici, som deltagere på det finansielle marked er eller kan blive udsat for i stresssituationer
i overensstemmelse med de i denne forordning omhandlede opgaver og beføjelser tilse de opgaver, de kompetente myndigheder udfører, og
anmode et kollegium om yderligere overvejelser i tilfælde, hvor det mener, at afgørelsen vil føre til en ukorrekt anvendelse af EU-retten eller ikke vil bidrage til målet om konvergens med hensyn til tilsynspraksis. Den kan også anmode om, at der planlægges et møde i kollegiet eller tilføjes et punkt på dagsordenen for et møde.
Artikel 22
Almindelige bestemmelser om systemiske risici
Myndigheden skal behørigt overveje systemiske risici som defineret i forordning (EU) nr. 1092/2010. Den skal behandle enhver risiko for forstyrrelse af de finansielle tjenester, der:
skyldes en svækkelse af hele eller dele af det finansielle system og
har potentiale til at få alvorlige negative følger for det indre marked og realøkonomien.
Myndigheden skal, hvor det er hensigtsmæssigt, overveje overvågning og vurdering af systemiske risici som udarbejdet af ESRB og myndigheden og reagere på advarsler og henstillinger fra ESRB i overensstemmelse med artikel 17 i forordning (EU) nr. 1092/2010.
Myndigheden udarbejder i samarbejde med ESRB og i overensstemmelse med artikel 23, stk. 1, en fælles tilgang til identifikation og måling af systemiske risici, som centrale deltagere på det finansielle marked udgør, herunder kvantitative og kvalitative indikatorer, hvis det er hensigtsmæssigt.
Disse indikatorer vil være et vigtigt element i fastlæggelsen af passende tilsynsvirksomhed. Myndigheden skal overvåge, i hvor høj grad de trufne afgørelser er konvergente med henblik på at fremme en fælles tilgang.
Myndigheden udarbejder, når det er nødvendigt, supplerende retningslinjer og henstillinger til centrale deltagere på det finansielle marked for at tage hensyn til den systemiske risiko, de udgør, jf. dog de i artikel 1, stk. 2, omhandlede retsakter.
Myndigheden skal sikre, at den systemiske risiko, som centrale deltagere på det finansielle marked udgør, tages i betragtning, når der udarbejdes udkast til forskriftmæssige og gennemførelsesmæssige tekniske standarder på de områder, der er fastlagt i de i artikel 1, stk. 2, nævnte lovgivningsmæssige retsakter.
Efter en undersøgelse foretaget i henhold til første afsnit kan tilsynsrådet fremsætte passende henstillinger vedrørende tiltag til de berørte kompetente myndigheder.
Med henblik herpå kan myndigheden bruge de beføjelser, den tillægges i henhold til denne forordning, herunder artikel 35.
Artikel 23
Identifikation og måling af systemiske risici
Artikel 24
Permanent kapacitet til at reagere på systemiske risici
Artikel 25
Genopretnings- og afviklingsplaner
Artikel 26
Det europæiske system af nationale investorgarantiordninger
Artikel 27
Det europæiske afviklingssystem og finansieringsordninger
Myndigheden bidrager til arbejdet med spørgsmål om ensartede vilkår og samlede konsekvenser af systemer med afgifter og bidrag for finansielle institutioner for at sikre en retfærdig fordeling af byrderne og indføre incitamenter til at dæmme op for systemiske risici som en del af en sammenhængende og troværdig ramme for afvikling.
▼M3 —————
Artikel 28
Delegering af opgaver og ansvarsområder
De kompetente myndigheder underretter myndigheden om de delegeringsaftaler, de agter at indgå. De lader aftalerne få virkning tidligst en måned efter at have underrettet myndigheden.
Myndigheden kan afgive udtalelse om den påtænkte aftale senest en måned efter at være blevet underrettet.
Myndigheden offentliggør på passende måde enhver delegeringsaftale, der indgås af de kompetente myndigheder, for at sikre, at alle berørte parter underrettes behørigt.
Artikel 29
Fælles tilsynskultur
Myndigheden spiller en aktiv rolle i udviklingen af en fælles EU-tilsynskultur og en konsekvent tilsynspraksis samt i fastlæggelsen af ensartede procedurer og sammenhængende fremgangsmåder i hele Unionen. Myndigheden sørger i den forbindelse som minimum for:
at afgive udtalelser til kompetente myndigheder
at fastlægge strategiske EU-tilsynsprioriteter i overensstemmelse med artikel 29a
at nedsætte koordineringsgrupper i overensstemmelse med artikel 45b for at fremme tilsynsmæssig konvergens og identificere bedste praksis
at fremme effektiv bilateral og multilateral informationsudveksling mellem kompetente myndigheder vedrørende alle relevante spørgsmål, herunder cybersikkerhed og cyberangreb, under fuld overholdelse af de gældende fortroligheds- og databeskyttelsesbestemmelser i den relevante lovgivningsmæssige EU-retsakt
at bidrage til udarbejdelsen af ensartede tilsynsstandarder af høj kvalitet, herunder rapporteringsstandarder og internationale regnskabsstandarder i overensstemmelse med artikel 1, stk. 3
at vurdere anvendelsen af de relevante reguleringsmæssige og gennemførelsesmæssige standarder, der vedtages af Kommissionen, og af retningslinjer og henstillinger udstedt af myndigheden og eventuelt foreslå ændringer hertil og
at etablere sektorielle og tværsektorielle uddannelsesprogrammer, herunder vedrørende teknologisk innovation, fremme udvekslingen af personale og tilskynde de kompetente myndigheder til at intensivere anvendelsen af udstationeringsordninger og andre værktøjer
at etablere et overvågningssystem til at vurdere væsentlige miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige risici under hensyntagen til Parisaftalen inden for rammerne af De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer.
For at opbygge en fælles tilsynskultur udvikler og ajourfører myndigheden en EU-tilsynshåndbog om tilsyn med deltagere på det finansielle marked i Unionen, der tager behørigt hensyn til arten, omfanget og kompleksiteten af risici, forretningspraksis, forretningsmodeller hos og størrelsen af de finansielle institutioner og af markeder, herunder ændringer som følge af teknologisk innovation, af deltagerne på det finansielle marked og markederne. EU-tilsynshåndbogen skal indeholde bedste praksis og nærmere angive metoder og processer af høj kvalitet.
Myndigheden gennemfører, hvor det er hensigtsmæssigt, åbne offentlige høringer om de i stk. 1, litra a), omhandlede udtalelser og de i nærværende stykke omhandlede værktøjer og instrumenter. Den foretager også, hvor det er hensigtsmæssigt, en analyse af de dermed forbundne potentielle omkostninger og fordele. Sådanne høringer og analyser skal stå i forhold til udtalelsernes eller værktøjernes og instrumenternes omfang, art og virkninger. Myndigheden anmoder, hvor det er hensigtsmæssigt, også om rådgivning fra interessentgruppen for værdipapirer og markeder.
Artikel 29a
Strategiske EU-tilsynsprioriteter
Myndigheden fastlægger mindst hvert tredje år og senest den 31. marts, efter en drøftelse i tilsynsrådet og under hensyntagen til bidrag modtaget fra kompetente myndigheder, eksisterende arbejde udført af EU-institutioner og analyser, advarsler og henstillinger offentliggjort af ESRB, op til to prioriteter af relevans for hele Unionen, som afspejler fremtidige udviklinger og tendenser. De kompetente myndigheder tager ved udarbejdelsen af deres arbejdsprogrammer hensyn til disse prioriteter og underretter myndigheden herom. Myndigheden drøfter de kompetente myndigheders relevante aktiviteter i det efterfølgende år og drager konklusioner heraf. Myndigheden drøfter en eventuel opfølgning, som kan omfatte retningslinjer, henstillinger til kompetente myndigheder og peerevalueringer på det respektive område.
De prioriteter af relevans for hele Unionen, som myndigheden har fastlagt, må ikke forhindre de kompetente myndigheder i at anvende deres bedste praksis eller at agere i forhold til deres nye prioriteter og udviklinger, og særlige nationale forhold skal tages i betragtning.
Artikel 30
Peerevaluering af kompetente myndigheder
En peerevaluering omfatter, men er ikke begrænset til, en vurdering af:
hvorvidt den kompetente myndigheds ressourcer, grad af uafhængighed og governanceordninger er hensigtsmæssige, særlig med hensyn til en effektiv anvendelse af de i artikel 1, stk. 2, omhandlede lovgivningsmæssige retsakter og kapaciteten til at reagere på markedsudviklingen
den effektivitet og det omfang af konvergens, der er opnået i anvendelsen af EU-retten og med hensyn til tilsynspraksis, herunder reguleringsmæssige og gennemførelsesmæssige tekniske standarder, retningslinjer og henstillinger vedtaget i henhold til artikel 10-16, og i hvilket omfang den pågældende tilsynspraksis opfylder målene fastsat i EU-retten
anvendelsen af bedste praksis udviklet af kompetente myndigheder, hvis anvendelse kunne være en fordel for andre kompetente myndigheder
den effektivitet og det omfang af konvergens, der er opnået med hensyn til håndhævelsen af de bestemmelser, der er vedtaget i forbindelse med gennemførelsen af EU-retten, herunder de administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger, som de ansvarlige personer pålægges, i tilfælde hvor disse bestemmelser ikke er overholdt.
I overensstemmelse med artikel 16, stk. 3, bestræber de kompetente myndigheder sig mest muligt på at følge alle retningslinjer og henstillinger, der udstedes.
Når myndigheden udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder eller gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-15 eller retningslinjer eller henstillinger i overensstemmelse med artikel 16, tager den hensyn til resultatet af peerevalueringen samt alle andre oplysninger, som myndigheden er kommet i besiddelse af i forbindelse med udførelsen af sine opgaver, med henblik på at sikre konvergens i tilsynspraksis af højeste kvalitet.
Artikel 31
Koordineringsfunktion
Myndigheden fremmer en koordineret reaktion fra Unionen, bl.a. ved:
at lette udvekslingen af oplysninger mellem de kompetente myndigheder
når det er muligt og hensigtsmæssigt, at fastlægge omfanget og verificere pålideligheden af de oplysninger, der bør stilles til rådighed for alle de berørte kompetente myndigheder
at foretage ikke-bindende mægling på foranledning af kompetente myndigheder eller på eget initiativ, jf. dog artikel 19
at underrette ESRB om eventuelle potentielle krisesituationer hurtigst muligt
at træffe passende foranstaltninger med henblik på koordineringen af tiltag, der gennemføres af de relevante kompetente myndigheder, i tilfælde af en udvikling, der kan bringe de finansielle markeders funktion i fare
at træffe passende foranstaltninger til at koordinere de relevante kompetente myndigheders tiltag med henblik på at lette adgangen til markedet for aktører eller produkter, der understøttes af teknologisk innovation
at samle oplysninger centralt, der er modtaget fra kompetente myndigheder i overensstemmelse med artikel 21 og 35 som følge af rapporteringsforpligtelserne for deltagere på det finansielle marked, der opererer i mere end en medlemsstat. Myndigheden videregiver disse oplysninger til de andre berørte kompetente myndigheder.
Artikel 31a
Udveksling af oplysninger om egnethed og hæderlighed
Myndigheden opretter sammen med Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed) og Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger) et system til udveksling af oplysninger af relevans for de kompetente myndigheders vurdering af egnethed og hæderlighed for indehavere af kvalificerede andele, ledende medarbejdere og nøglemedarbejdere i deltagere på det finansielle marked i overensstemmelse med de i artikel 1, stk. 2, omhandlede lovgivningsmæssige retsakter.
Artikel 31b
Koordineringsfunktion i forhold til ordrer, transaktioner og aktiviteter med væsentlige grænseoverskridende virkninger
Har en kompetent myndighed dokumentation eller klare indikationer fra flere forskellige kilder til at mistænke, at ordrer, transaktioner eller anden aktivitet med væsentlige grænseoverskridende virkninger truer de finansielle markeders velordnede funktion og integritet eller den finansielle stabilitet i Unionen, underretter den straks myndigheden og fremlægger de relevante oplysninger. Myndigheden kan udstede en udtalelse om passende opfølgning til de kompetente myndigheder i de medlemsstater, hvor den mistænkelige aktivitet har fundet sted.
Artikel 32
Vurdering af markedsudviklingen, herunder stresstest
Myndigheden iværksætter og koordinerer vurderinger på EU-plan af deltagere på det finansielle markeds modstandsdygtighed over for ugunstige markedsudviklinger. Med henblik herpå udvikler den:
fælles metoder til vurdering af økonomiske scenariers konsekvenser for den finansielle stilling hos en deltager på det finansielle marked under hensyntagen til bl.a. risici i forbindelse med ugunstige miljøudviklinger
fælles metoder til identificering af de deltagere på det finansielle marked, der skal medtages i vurderinger på EU-plan
fælles tilgange til oplysning om resultaterne af disse vurderinger af modstandsdygtigheden hos deltagere på det finansielle marked
fælles metoder til vurdering af særlige produkters eller distributionsprocessers virkninger for den finansielle stilling hos en deltager på det finansielle marked og for investorer samt forbrugeroplysning.
fælles metoder til vurdering af indvirkningen af miljørisici på deltagere på det finansielle markeds finansielle stabilitet.
Med henblik på anvendelsen af dette stykke samarbejder myndigheden med ESRB.
Uden at dette berører ESRB’s opgaver i henhold til forordning (EU) nr. 1092/2010, leverer myndigheden mindst en gang om året og om nødvendigt hyppigere vurderinger af tendenser, potentielle risici og sårbarheder inden for sit kompetenceområde til Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen og ESRB, i kombination med de i nærværende forordnings artikel 22, stk. 2, omhandlede indikatorer.
Som led i disse vurderinger klassificerer myndigheden de vigtigste risici og sårbarheder og anbefaler om nødvendigt forebyggende og afhjælpende tiltag.
Artikel 33
Internationale forbindelser, herunder ækvivalens
Myndigheden indgår ikke administrative ordninger med et tredjelands regulerings- og tilsynsmyndigheder, hvor det pågældende tredjeland i overensstemmelse med en gældende delegeret retsakt vedtaget af Kommissionen i henhold til artikel 9 i direktiv (EU) 2015/849 er opført på listen over jurisdiktioner med strategiske mangler i deres nationale ordninger for bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, der i væsentlig grad truer Unionens finansielle system. Dette udelukker ikke andre former for samarbejde mellem myndigheden og de respektive tredjelandsmyndigheder med henblik på at mindske trusler mod Unionens finansielle system.
Den kontrollerer endvidere, om de kriterier, der er lagt til grund for de pågældende afgørelser om ækvivalens, samt alle deri fastsatte betingelser fortsat er opfyldt.
Myndigheden kan samarbejde med relevante myndigheder i tredjelande. Myndigheden forelægger Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen, Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed) og Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger) en fortrolig rapport, der sammenfatter resultaterne af dens overvågning i relation til alle ækvivalente tredjelande. Rapporten skal navnlig fokusere på konsekvenserne for den finansielle stabilitet, markedets integritet, investorbeskyttelsen eller det indre markeds funktion.
Konstaterer myndigheden relevante udviklinger i relation til regulering og tilsyn eller håndhævelsespraksis i tredjelande som omhandlet i dette stykke der kunne påvirke den finansielle stabilitet i Unionen eller i en eller flere af dens medlemsstater, markedsintegriteten, investorbeskyttelsen eller det indre markeds funktion, underretter den uden unødigt ophold Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen på fortrolig basis.
Uden at det berører særlige krav fastsat i de i artikel 1, stk. 2, omhandlede lovgivningsmæssige retsakter, og på de i nærværende artikels stk. 1, andet afsnit, fastsatte betingelser samarbejder myndigheden så vidt muligt med de relevante kompetente myndigheder i tredjelande, hvis regulerings- og tilsynsmæssige ordninger er blevet anerkendt som værende ækvivalente. Dette samarbejde skal i princippet foregå på grundlag af administrative ordninger, der indgås med de relevante myndigheder i de pågældende tredjelande. I forbindelse med forhandlinger om sådanne administrative ordninger inkluderer myndigheden bestemmelser om følgende:
mekanismer, der gør det muligt for myndigheden at indhente relevante oplysninger, herunder oplysninger om reguleringsordningen, den tilsynsmæssige tilgang, relevante markedsudviklinger og enhver ændring, der kunne påvirke ækvivalensafgørelsen
i det omfang det er nødvendigt for opfølgning af sådanne ækvivalensafgørelser, procedurerne vedrørende koordinering af tilsynsaktiviteter, herunder om nødvendigt kontrolbesøg på stedet.
Myndigheden underretter Kommissionen, hvor en kompetent tredjelandsmyndighed nægter at indgå aftaler om sådanne administrative ordninger eller nægter at samarbejde effektivt.
Myndigheden giver i den i artikel 43, stk. 5, omhandlede rapport oplysninger om administrative ordninger, der er aftalt med tilsynsmyndigheder, internationale organisationer eller forvaltninger i tredjelande, bistand, som myndigheden har ydet Kommissionen ved forberedelse af ækvivalensafgørelser, og myndighedens overvågning i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 3.
▼M3 —————
Artikel 35
Indsamling af oplysninger
Hvis oplysningerne ikke er til rådighed eller ikke stilles til rådighed rettidigt i henhold til stk. 1 eller 5, kan myndigheden rette en berettiget og behørigt begrundet anmodning direkte til de relevante deltagere på det finansielle marked. I den begrundede anmodning forklares det, hvorfor oplysningerne om de respektive individuelle deltagere på det finansielle marked er nødvendige.
Myndigheden underretter de pågældende kompetente myndigheder om anmodninger i henhold til nærværende stykke og stk. 5.
Efter anmodning fra myndigheden bistår de kompetente myndigheder myndigheden med at indsamle oplysningerne.
Artikel 36
Forholdet til ESRB
▼M3 —————
Myndigheden tager via den relevante beslutningsprocedure stilling til alle tiltag, der skal træffes i overensstemmelse med de beføjelser, der er tillagt den ved denne forordning, med henblik på at imødegå de problemer, der påpeges i advarslerne og henstillingerne.
Hvis myndigheden ikke følger op på en advarsel eller henstilling, begrunder den dette over for ESRB. ESRB underretter Europa-Parlamentet herom i overensstemmelse med artikel 19, stk. 5, i forordning (EU) nr. 1092/2010. ESRB underretter også Rådet herom.
Agter adressaten ikke at følge ESRB’s henstilling, underretter den tilsynsrådet og drøfter med dette sine grunde til ikke at handle.
Hvor den kompetente myndighed i overensstemmelse med artikel 17, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1092/2010 underretter Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen og ESRB om, hvilke tiltag den har iværksat som svar på en henstilling fra ESRB, tager den behørigt hensyn til tilsynsrådets synspunkter.
▼M3 —————
Artikel 37
Interessentgruppe for værdipapirer og markeder
Der nedsættes en interessentgruppe for værdipapirer og markeder for at fremme høring af interessenter på områder af relevans for myndighedens opgaver. Interessentgruppen for værdipapirer og markeder skal høres om foranstaltninger truffet i overensstemmelse med artikel 10-15 vedrørende reguleringsmæssige og gennemførelsesmæssige tekniske standarder og, i det omfang de ikke vedrører individuelle deltagere på det finansielle marked, artikel 16 vedrørende retningslinjer og henstillinger. Hvis det er nødvendigt omgående at træffe foranstaltninger, og det ikke er muligt at foretage høring, informeres interessentgruppen for værdipapirer og markeder hurtigst muligt.
Interessentgruppen for værdipapirer og markeder afholder mindst fire møder om året.
Interessentgruppen for værdipapirer og markeder består af 30 medlemmer. Disse medlemmer skal omfatte:
13 medlemmer, der på afbalanceret vis repræsenterer deltagere på det finansielle marked, der opererer i Unionen
13 medlemmer, der repræsenterer arbejdstagerrepræsentanter fra deltagere på det finansielle marked, der opererer i Unionen, forbrugere, brugere af bankydelser og repræsentanter for SMV’er, og
fire medlemmer, som er uafhængige, højt anerkendte akademikere.
Europa-Parlamentet kan opfordre formanden for interessentgruppen for værdipapirer og markeder til at afgive en erklæring over for det og besvare ethvert spørgsmål fra dets medlemmer, når som helst der anmodes derom.
Myndigheden tilvejebringer alle nødvendige oplysninger med forbehold af den i denne forordnings artikel 70 omhandlede tavshedspligt og sikrer den nødvendige sekretariatsbistand til interessentgruppen for værdipapirer og markeder. Der skal ydes tilstrækkelig godtgørelse til medlemmer af interessentgruppen for værdipapirer og markeder, der repræsenterer nonprofitorganisationer, bortset fra repræsentanter for erhvervet. Denne godtgørelse skal tage højde for medlemmernes forberedende og opfølgende arbejde og skal som minimum svare til refusionssatsen for tjenestemænd i henhold til afsnit V, kapitel 1, afdeling 2, i Rådets forordning (EØF, Euratom, EKSF) nr. 259/68 ( 12 ) om vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union og om ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Unionen (personalevedtægten). Interessentgruppen for værdipapirer og markeder kan nedsætte arbejdsgrupper om tekniske spørgsmål. Medlemmerne af interessentgruppen for værdipapirer og markeder har en mandatperiode på fire år, hvorefter en ny udvælgelsesprocedure finder sted.
Medlemmerne af interessentgruppen for værdipapirer og markeder kan sidde i to på hinanden følgende mandatperioder.
Kan medlemmerne af interessentgruppen for værdipapirer og markeder ikke nå til enighed om rådgivning, kan en tredjedel af dens medlemmer eller de medlemmer, der repræsenterer én gruppe af interessenter, yde særskilt rådgivning.
Interessentgruppen for værdipapirer og markeder, interessentgruppen for banker, interessentgruppen for forsikrings- og genforsikringsordninger og interessentgruppen for arbejdsmarkedspensionsordninger kan yde fælles rådgivning om spørgsmål vedrørende ESA’ernes arbejde i henhold til artikel 56 om fælles holdninger og fælles forskrifter.
Artikel 38
Beskyttelsesforanstaltninger
Finder en medlemsstat, at en afgørelse vedtaget i henhold til artikel 19, stk. 3, indvirker på dens finanspolitiske ansvar, kan den senest to uger efter, at den kompetente myndighed er blevet underrettet om myndighedens afgørelse, meddele myndigheden og Kommissionen, at den kompetente myndighed ikke gennemfører afgørelsen.
I sin meddelelse gør medlemsstaten klart og specifikt rede for, hvorfor og på hvilken måde afgørelsen indvirker på dens finanspolitiske ansvar.
I tilfælde af en sådan meddelelse suspenderes myndighedens afgørelse.
Senest en måned efter meddelelsen fra medlemsstaten oplyser myndigheden medlemsstaten, om den fastholder sin afgørelse, eller om den ændrer den eller trækker den tilbage. Fastholdes eller ændres afgørelsen, skal myndigheden afgive en erklæring om, at det finanspolitiske ansvar ikke er berørt.
Fastholder myndigheden sin afgørelse, træffer Rådet med et flertal af de afgivne stemmer på en af sine samlinger senest to måneder efter, at myndigheden har underrettet medlemsstaten som omhandlet i fjerde afsnit, afgørelse om, hvorvidt myndighedens afgørelse fastholdes.
Træffer Rådet efter at have behandlet spørgsmålet ikke afgørelse om fastholdelse af myndighedens afgørelse i overensstemmelse med femte afsnit, bortfalder myndighedens afgørelse.
Finder en medlemsstat, at en afgørelse vedtaget i henhold til artikel 18, stk. 3, indvirker på dens finanspolitiske ansvar, kan den senest tre arbejdsdage efter, at den kompetente myndighed er blevet underrettet om myndighedens afgørelse, meddele myndigheden, Kommissionen og Rådet, at den kompetente myndighed ikke gennemfører afgørelsen.
I sin meddelelse gør medlemsstaten klart og specifikt rede for, hvorfor og på hvilken måde afgørelsen indvirker på dens finanspolitiske ansvar.
I tilfælde af en sådan meddelelse suspenderes myndighedens afgørelse.
Rådet indkalder inden for en frist på ti arbejdsdage til en samling og træffer med simpelt flertal af sine medlemmer afgørelse om, hvorvidt myndighedens afgørelse trækkes tilbage.
Træffer Rådet efter at have behandlet spørgsmålet ikke afgørelse om tilbagetrækning af myndighedens afgørelse i overensstemmelse med fjerde afsnit, ophører suspensionen af myndighedens afgørelse.
Har Rådet truffet en afgørelse i henhold til stk. 3 om ikke at trække en afgørelse truffet af myndigheden i forbindelse med artikel 18, stk. 3, tilbage, og finder den berørte medlemsstat fortsat, at myndighedens afgørelse indvirker på dens finanspolitiske ansvar, kan medlemsstaten underrette Kommissionen og myndigheden og anmode Rådet om at tage sagen op til fornyet behandling. Den berørte medlemsstat skal give en klar begrundelse for, hvorfor den ikke er enig i Rådets afgørelse.
Rådet stadfæster inden for en frist på fire uger efter den i første afsnit nævnte underretning sin oprindelige afgørelse eller træffer en ny afgørelse i henhold til stk. 3.
Rådet kan forlænge fristen på fire uger med yderligere fire uger, hvis særlige omstændigheder i sagen kræver det.
Artikel 39
Beslutningsprocedurer
KAPITEL III
ORGANISATION
AFDELING 1
Tilsynsrådet
Artikel 40
Sammensætning
Tilsynsrådet er sammensat af:
formanden
lederne af de nationale offentlige myndigheder, der er ansvarlige for tilsynet med deltagere på det finansielle marked i hver af medlemsstaterne, og som skal mødes personligt mindst to gange årligt
en repræsentant for Kommissionen, som ikke har stemmeret
en repræsentant for ESRB, som ikke har stemmeret
en repræsentant for hver af de andre to europæiske tilsynsmyndigheder, som ikke har stemmeret.
Med henblik på handling inden for rammerne af forordning (EU) 2021/23 kan det i stk. 1, litra b), nævnte medlem af tilsynsrådet, hvis det er hensigtsmæssigt, ledsages af en ikkestemmeberettiget repræsentant for afviklingsmyndigheden i hver medlemsstat.
Tilsynsrådet kan beslutte at lade observatører deltage.
Den administrerende direktør kan deltage i tilsynsrådets møder uden stemmeret.
Artikel 41
Interne udvalg
Hvert medlem af panelet har én stemme.
Panelet træffer afgørelser, når mindst fire medlemmer stemmer for.
Hvert medlem af panelet har én stemme.
Panelet træffer afgørelser, når mindst fire medlemmer stemmer for.
Hvert medlem af panelet har én stemme.
Panelet træffer afgørelser, når mindst fire medlemmer stemmer for.
Artikel 42
Tilsynsrådets uafhængighed
Artikel 43
Opgaver
▼M3 —————
Hvert år inden den 30. september vedtager tilsynsrådet efter forslag fra styrelsesudvalget myndighedens arbejdsprogram for det følgende år og fremsender det til Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen til orientering.
Arbejdsprogrammet vedtages med forbehold af den årlige budgetprocedure og offentliggøres.
Tilsynsrådet vedtager myndighedens flerårige arbejdsprogram og fremsender det til Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen til orientering.
Det flerårige arbejdsprogram vedtages med forbehold af den årlige budgetprocedure og offentliggøres.
Artikel 43a
Gennemsigtighed i afgørelser truffet af tilsynsrådet
Uanset artikel 70 tilsender myndigheden inden for seks uger fra hvert møde i tilsynsrådet som minimum Europa-Parlamentet et omfattende og revisende referat af dette møde, som giver fuldt indblik i drøftelserne, herunder en kommenteret liste over afgørelser. Drøftelser i tilsynsrådet vedrørende individuelle deltagere på det finansielle marked må ikke afspejles i et sådant referat, medmindre andet er foreskrevet i artikel 75, stk. 3, eller i de i artikel 1, stk. 2, omhandlede lovgivningsmæssige retsakter.
Artikel 44
Beslutningstagning
Med hensyn til de i denne forordnings artikel 10-16 specificerede retsakter og de foranstaltninger og afgørelser, der vedtages i henhold til denne forordnings artikel 9, stk. 5, tredje afsnit, og kapitel VI i denne forordning, og uanset første afsnit i nærværende stykke træffer tilsynsrådet afgørelser med kvalificeret flertal af sine medlemmer, som defineret i artikel 16, stk. 4, i TEU og i artikel 3 i protokollen (nr. 36) om overgangsbestemmelser.
Formanden deltager ikke i afstemningen om de i andet afsnit omhandlede afgørelser.
Med hensyn til sammensætningen af panelerne i overensstemmelse med artikel 41, stk. 2, 3 og 4, og medlemmerne af det i artikel 30, stk. 2, omhandlede peerevalueringsudvalg tilstræber tilsynsrådet, når det behandler formandens forslag, at opnå enighed. Opnås der ikke enighed, vedtager tilsynsrådet afgørelser med et flertal bestående af tre fjerdedele af sine stemmeberettigede medlemmer. Hvert stemmeberettiget medlem har én stemme.
Med hensyn til afgørelser, der vedtages i medfør af artikel 18, stk. 3 og 4, og uanset første afsnit i nærværende stykke træffer tilsynsrådet afgørelser med et simpelt flertal af sine stemmeberettigede medlemmer.
Ikkestemmeberettigede medlemmer og observatører med undtagelse af den administrerende direktør deltager ikke i drøftelser i tilsynsrådet vedrørende individuelle deltagere på det finansielle marked, medmindre andet er foreskrevet i artikel 75, stk. 3, eller i de i artikel 1, stk. 2, omhandlede lovgivningsmæssige retsakter.
AFDELING 2
Styrelsesudvalget
Artikel 45
Sammensætning
Hvert medlem af styrelsesudvalget, bortset fra formanden, har en suppleant, som kan træde i stedet for den pågældende, hvis denne er forhindret i at deltage.
Artikel 45a
Beslutningstagning
Artikel 45b
Koordineringsgrupper
Artikel 46
Styrelsesudvalgets uafhængighed
Styrelsesudvalgets medlemmer handler uafhængigt, objektivt og udelukkende i Unionens interesse som helhed og må ikke søge eller modtage instrukser fra EU-institutioner eller -organer, regeringer eller noget andet offentligt eller privat organ.
Medlemsstaterne, EU-institutioner og -organer og ethvert andet offentligt eller privat organer må ikke søge at påvirke styrelsesudvalgets medlemmer i udførelsen af deres opgaver.
Artikel 47
Opgaver
AFDELING 3
Formanden
Artikel 48
Udpegelse og opgaver
Myndigheden repræsenteres af en formand, som er en fuldtidsansat, uafhængig fagkyndig.
Formanden er ansvarlig for at forberede tilsynsrådets arbejde, herunder at fastlægge dagsordenen, som skal vedtages af tilsynsrådet, indkalde til møder og forelægge punkter til afgørelse, og leder tilsynsrådets møder.
Formanden er ansvarlig for at fastlægge styrelsesudvalgets dagsorden, som skal vedtages af styrelsesudvalget, og leder styrelsesudvalgets møder.
Formanden kan opfordre styrelsesudvalget til at overveje at nedsætte en koordineringsgruppe i overensstemmelse med artikel 45b.
Hvor formanden ikke længere opfylder betingelserne, der er omhandlet i artikel 49, eller er fundet skyldig i en alvorlig forseelse, kan Rådet på grundlag af et forslag fra Kommissionen, som er blevet godkendt af Europa-Parlamentet, vedtage en afgørelse om at fjerne vedkommende fra posten.
Tilsynsrådet vælger også fra sin midte en næstformand, som kan varetage formandens opgaver i dennes fravær. Denne næstformand må ikke vælges blandt medlemmerne af styrelsesudvalget.
I de sidste ni måneder inden udgangen af formandens femårige mandatperiode foretager tilsynsrådet en evaluering af:
de resultater, der er opnået i den første mandatperiode, og den måde, de er opnået på
myndighedens opgaver og behov i de kommende år.
Med henblik på den evaluering, der er omhandlet i første afsnit, varetages formandens opgaver af næstformanden.
Rådet kan på grundlag af et forslag fra tilsynsrådet og med bistand fra Kommissionen og under hensyntagen til den evaluering, der er omhandlet i første afsnit, forlænge formandens mandatperiode én gang.
Artikel 49
Formandens uafhængighed
Uden at det berører den rolle, som tilsynsrådet spiller i forbindelse med formandens opgaver, må formanden hverken søge eller modtage instrukser fra EU-institutioner eller -organer, regeringer eller noget andet offentligt eller privat organ.
Hverken medlemsstaterne, EU-institutionerne og -organerne eller ethvert andet offentligt eller privat organ må søge at påvirke formanden i udøvelsen af dennes opgaver.
Formanden skal i overensstemmelse med tjenestemandsvedtægten som omhandlet i artikel 68 efter embedsperiodens ophør udvise hæderlighed og tilbageholdenhed med hensyn til at påtage sig visse hverv eller at acceptere visse fordele.
Artikel 49a
Udgifter
Formanden offentliggør oplysninger om alle afholdte møder med eksterne interessenter inden for en periode på to uger efter mødet og om eventuelle modtagne erkendtligheder. Alle udgifter registreres offentligt i overensstemmelse med tjenestemandsvedtægten.
▼M3 —————
AFDELING 4
Den administrerende direktør
Artikel 51
Udpegelse
I de sidste ni måneder inden udgangen af den administrerende direktørs mandatperiode evaluerer tilsynsrådet især:
de resultater, der er opnået i den første mandatperiode, og den måde, de er opnået på
myndighedens opgaver og behov i de kommende år.
Tilsynsrådet kan under hensyntagen til evalueringen, jf. første afsnit, forlænge den administrative direktørs mandatperiode én gang.
Artikel 52
Uafhængighed
Den administrerende direktør handler uden at søge eller modtage instrukser fra EU-institutioner eller -organer, fra en medlemsstats regering eller fra noget andet offentligt eller privat organ, medmindre andet følger af den rolle, som henholdsvis styrelsesudvalget og tilsynsrådet spiller i forhold til den administrerende direktørs opgaver.
Hverken medlemsstaterne, EU-institutionerne og -organerne eller ethvert andet offentligt eller privat organ må søge at påvirke den administrerende direktør i udøvelsen af dennes opgaver.
Den administrerende direktør skal i overensstemmelse med vedtægten for tjenestemænd som omhandlet i artikel 68 efter embedsperiodens ophør udvise hæderlighed og tilbageholdenhed med hensyn til at påtage sig visse hverv eller at acceptere visse fordele.
Artikel 53
Opgaver
KAPITEL IV
FÆLLES ORGANER FOR DE EUROPÆISKE TILSYNSMYNDIGHEDER
AFDELING 1
Det Fælles Udvalg af Europæiske Tilsynsmyndigheder
Artikel 54
Nedsættelse
Det Fælles Udvalg fungerer som et forum, hvor myndigheden indgår i et regelmæssigt og tæt samarbejde om, under hensyntagen til sektorspecifikke forhold, at sikre tværsektoriel sammenhæng med Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed) og Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedsordninger), navnlig hvad angår:
Artikel 55
Sammensætning
Det Fælles Udvalg vedtager og offentliggør sin forretningsorden. Forretningsordenen kan indeholde nærmere bestemmelser om yderligere deltagere i Det Fælles Udvalgs møder.
Det Fælles Udvalg mødes mindst én gang hver tredje måned.
Artikel 56
Fælles holdninger og fælles forskrifter
Myndigheden skal, hvor det er relevant, inden for rammerne af sine opgaver i denne forordnings kapitel II, og navnlig for så vidt angår gennemførelsen af direktiv 2002/87/EF, sammen med Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger) og med Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed), alt efter hvad der er relevant, nå frem til fælles holdninger ved enighed.
Foranstaltninger i henhold til denne forordnings artikel 10-16 og afgørelser i henhold til artikel 17, 18 og 19 vedrørende anvendelsen af direktiv 2002/87/EF og af eventuelle andre lovgivningsmæssige retsakter, der er omhandlet i denne forordnings artikel 1, stk. 2, som også falder ind under kompetenceområdet for Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed) eller Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger), vedtages, hvor det kræves i henhold til EU-retten, parallelt af myndigheden, Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed) og Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger), alt efter hvad der er relevant.
Artikel 57
Underudvalg
AFDELING 2
Klagenævn
Artikel 58
Sammensætning og funktion
Klagenævnet er sammensat af seks medlemmer og seks suppleanter, som skal være personer med godt omdømme og med dokumenteret relevant viden om EU-retten samt international erhvervsmæssig erfaring på et tilstrækkelig højt niveau inden for bankvæsen, forsikring, arbejdsmarkedspensioner, værdipapirmarkeder eller andre finansielle tjenesteydelser, men omfatter ikke nuværende personale hos de kompetente myndigheder eller andre nationale institutioner eller EU-institutioner eller -organer, som er involveret i myndighedens aktiviteter, og medlemmer af interessentgruppen for værdipapirer og markeder. Medlemmerne og suppleanterne skal være statsborgere i en medlemsstat og skal have et indgående kendskab til mindst to officielle EU-sprog. Klagenævnet skal have tilstrækkelig juridisk ekspertise til at kunne yde juridisk ekspertrådgivning om lovligheden og proportionaliteten af myndighedens udøvelse af sine beføjelser.
Klagenævnet udpeger sin formand.
Efter at have modtaget den afgrænsede liste kan Europa-Parlamentet opfordre medlems- og suppleantkandidater til at afgive en erklæring over for det og besvare ethvert spørgsmål fra dets medlemmer.
Europa-Parlamentet kan opfordre medlemmerne af klagenævnet til at afgive en erklæring over for det og besvare ethvert spørgsmål fra dets medlemmer, når som helst der anmodes herom, idet erklæringer, spørgsmål eller svar vedrørende individuelle sager, som klagenævnet har truffet afgørelse om eller er ved at behandle, er udelukket.
Artikel 59
Uafhængighed og upartiskhed
Enhver part i en klagesag kan gøre indsigelse mod et medlem af klagenævnets deltagelse med henvisning til en hvilken som helst af de i stk. 1 og 2 omhandlede grunde, eller hvis medlemmet mistænkes for partiskhed.
Ingen indsigelse kan gøres med henvisning til medlemmernes nationalitet, og en indsigelse kan ikke antages til behandling, hvis parten i en klagesag efter at have fået kendskab til et forhold, der kan begrunde en indsigelse, har taget andre processuelle skridt end at gøre indsigelse mod sammensætningen af klagenævnet.
Klagenævnet træffer uden deltagelse af det berørte medlem afgørelse om, hvordan det skal forholde sig i de i stk. 1 og 2 omhandlede tilfælde.
Med henblik på denne afgørelse erstattes det pågældende medlem i klagenævnet af den pågældendes suppleant. Er suppleanten selv i en lignende situation udpeger formanden en anden blandt suppleanterne.
Medlemmerne af klagenævnet forpligter sig til at handle uafhængigt og ud fra almene samfundshensyn.
De afgiver med henblik herpå en erklæring om hverv og en erklæring om interesser, hvori de enten anfører, at de ikke har nogen interesser, der berører deres uafhængighed, eller at de har visse direkte eller indirekte interesser, der kan anses for at berøre deres uafhængighed.
Disse erklæringer, der skal være skriftlige, afgives og offentliggøres hvert år.
KAPITEL V
RETSMIDLER
Artikel 60
Klager
Klagenævnet træffer afgørelse i klagesagen senest tre måneder efter klagens indgivelse.
En klage indgivet i henhold til stk. 1 har ikke opsættende virkning.
Klagenævnet kan dog, hvis det finder det berettiget, suspendere anvendelsen af den påklagede afgørelse.
Artikel 60a
Myndighedens overskridelse af kompetence
Enhver fysisk eller juridisk person kan sende Kommissionen en begrundet meddelelse, hvis vedkommende er af den opfattelse, at myndigheden i forbindelse med sit virke i henhold til artikel 16 og 16b har overskredet sin kompetence, herunder ikke har handlet i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, der er omhandlet i artikel 1, stk. 5, og dette berører den pågældende person umiddelbart og individuelt.
Artikel 61
Indbringelse af sager for Den Europæiske Unions Domstol
KAPITEL VI
FINANSIELLE BESTEMMELSER
Artikel 62
Myndighedens budget
Myndigheden er et organ i henhold til artikel 70 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 ( 13 ) (»finansforordningen«), og dens indtægter udgøres navnlig af enhver kombination af følgende:
obligatoriske bidrag fra de nationale offentlige myndigheder, der er ansvarlige for tilsynet med deltagere på det finansielle marked, som fordeles i overensstemmelse med den stemmevægtning, der er omhandlet i artikel 3, stk. 3, i protokol (nr. 36) om overgangsbestemmelser. For så vidt angår nærværende artikel finder artikel 3, stk. 3, i protokol (nr. 36) om overgangsbestemmelser fortsat anvendelse efter den 31. oktober 2014, der er fastsat som frist heri
et tilskud fra Unionen opført på Den Europæiske Unions almindelige budget (sektionen vedrørende Kommissionen)
eventuelle gebyrer til myndigheden i de tilfælde, der er nærmere omhandlet i de relevante EU-retlige instrumenter.
eventuelle frivillige bidrag fra medlemsstater eller observatører
aftalte gebyrer for publikationer, uddannelse og andre tjenesteydelser, som leveres af myndigheden, hvor en eller flere kompetente myndigheder specifikt har anmodet om dem.
Ethvert i første afsnit, litra d), omhandlet frivilligt bidrag fra medlemsstater eller observatører må ikke accepteres, hvis sådan accept ville rejse tvivl om myndighedens uafhængighed og upartiskhed. Frivillige bidrag, der udgør godtgørelse for omkostninger ved opgaver, som en kompetent myndighed har delegeret til myndigheden, anses ikke for at rejse tvivl om sidstnævntes uafhængighed.
Artikel 63
Opstilling af budgettet
Artikel 64
Gennemførelse af og kontrol med budgettet
Myndighedens regnskabsfører sender ligeledes senest den 15. juni hvert år en rapporteringspakke til Kommissionens regnskabsfører i et standardiseret format, der fastlægges af Kommissionens regnskabsfører med henblik på konsolideringen.
Artikel 65
Finansielle bestemmelser
De finansielle bestemmelser for myndigheden vedtages af styrelsesudvalget efter høring af Kommissionen. Disse bestemmelser må ikke afvige fra Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/715 ( 14 ), med mindre de specifikke operationelle behov i forbindelse med myndighedens virksomhed gør det nødvendigt og kun med Kommissionens forudgående samtykke.
Artikel 66
Forholdsregler mod svig
KAPITEL VII
GENERELLE BESTEMMELSER
Artikel 67
Privilegier og immuniteter
Protokol (nr. 7) vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til TEUF, gælder for myndigheden og dens personale.
Artikel 68
Personale
Artikel 69
Myndighedens ansvar
Artikel 70
Tavshedspligt
Uden at det berører tilfælde, der er omfattet af straffelovgivningen, må fortrolige oplysninger, der modtages af de i stk. 1 omhandlede personer i forbindelse med udøvelsen af deres hverv, ikke videregives til andre personer eller myndigheder, undtagen i summarisk eller sammenfattet form, således at individuelle deltagere på det finansielle marked ikke kan identificeres.
Den i denne artikels stk. 1 og i nærværende stykkes første afsnit omhandlede tavshedspligt hindrer ikke myndigheden og de kompetente myndigheder i at anvende oplysningerne til at håndhæve de i artikel 1, stk. 2, omhandlede lovgivningsmæssige retsakter og navnlig i retlige procedurer med henblik på vedtagelse af afgørelser.
De samme krav om tavshedspligt gælder også for observatører, der deltager i styrelsesudvalgets og tilsynsrådets møder og deltager i myndighedens aktiviteter.
Disse oplysninger er undergivet den i stk. 1 og 2 omhandlede tavshedspligt. Myndigheden fastsætter i sin forretningsorden de praktiske ordninger for gennemførelsen af de i stk. 1 og 2 omhandlede regler om fortrolig behandling af oplysninger.
Artikel 71
Databeskyttelse
Denne forordning berører ikke medlemsstaternes forpligtelser i forbindelse med behandling af personoplysninger i henhold til forordning (EU) 2016/679 eller myndighedens forpligtelser i forbindelse med behandling af personoplysninger i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 ( 17 ), når den varetager sine opgaver.
Artikel 72
Aktindsigt
Artikel 73
Sprogordning
Artikel 74
Hjemstedsaftale
De nødvendige dispositioner for at tilvejebringe lokaler til myndigheden i den medlemsstat, hvor myndigheden har sit hjemsted, og de faciliteter, som nævnte medlemsstat skal stille til rådighed, samt de særlige regler, der skal gælde i nævnte medlemsstat for myndighedens personale og deres familiemedlemmer, fastlægges i en hjemstedsaftale, som efter godkendelse i styrelsesudvalget indgås mellem myndigheden og nævnte medlemsstat.
Nævnte medlemsstat sikrer de bedst mulige vilkår for, at myndigheden kan fungere efter hensigten, herunder tilbud om skoleundervisning på flere sprog med et europæisk indhold og hensigtsmæssige transportforbindelser.
Artikel 75
Tredjelandes deltagelse
KAPITEL VIII
OVERGANGSBESTEMMELSER OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 76
Forholdet til Det Europæiske Værdipapirtilsynsudvalg
Myndigheden anses for at være den juridiske efterfølger til Det Europæiske Værdipapirtilsynsudvalg (CESR). Senest på datoen for oprettelse af myndigheden overføres alle CESR’s aktiver og passiver og alle dets uafsluttede operationer automatisk til myndigheden. CESR udarbejder en erklæring, som viser den afsluttende situation med hensyn til aktiver og passiver på datoen for denne overførsel. Denne erklæring revideres og godkendes af CESR og af Kommissionen.
Artikel 77
Overgangsbestemmelser vedrørende personale
Alle medlemmer af personalet med en ansættelseskontrakt som omhandlet i stk. 1 tilbydes mulighed for at ansøge om en kontrakt som midlertidigt ansat i henhold til artikel 2, litra a), i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte på de forskellige trin ifølge myndighedens stillingsfortegnelse.
Med henblik på at kontrollere kvalifikationer, indsats og integritet hos dem, der skal ansættes, afholder den myndighed, der er beføjet til at indgå ansættelseskontrakter, efter denne forordnings ikrafttræden en intern udvælgelsesprocedure for de medlemmer af personalet, der har indgået kontrakter med CESR eller dets sekretariat. Den interne udvælgelsesprocedure tager fuldt ud hensyn til de kvalifikationer og erfaringer, som den enkelte har udvist i udførelsen af sin funktion forud for ansættelsen.
Artikel 78
Nationale bestemmelser
Medlemsstaterne træffer alle passende foranstaltninger for at sikre, at denne forordning anvendes effektivt.
Artikel 79
Ændringer
Afgørelse nr. 716/2009/EF ændres hermed, idet CESR udgår af den liste over modtagere, som findes i del B i bilaget til nævnte afgørelse.
Artikel 80
Ophævelse
Kommissionens afgørelse 2009/77/EF om oprettelse af CESR ophæves hermed med virkning fra den 1. januar 2011.
Artikel 81
Revisionsklausul
Senest den 31. december 2021 og derefter hvert tredje år offentliggør Kommissionen en generel rapport om de erfaringer, der er indhøstet fra myndighedens virksomhed og de i denne forordning fastsatte procedurer. I rapporten foretages der bl.a. en evaluering af:
i hvilket omfang de kompetente myndigheder har opnået effektivitet og konvergens med hensyn til tilsynspraksis
de kompetente myndigheders uafhængighed og konvergensen af standarder svarende til selskabsstyring
myndighedens upartiskhed, objektivitet og selvstændighed
tilsynskollegiernes virkemåde
hvilke fremskridt der er gjort i retning af harmonisering inden for kriseforebyggelse, -styring og -løsning, herunder EU-finansieringsmekanismer
myndighedens rolle i forbindelse med systemiske risici
anvendelsen af beskyttelsesklausulen i artikel 38
anvendelsen af den bindende mæglerrolle i artikel 19.
Det Fælles Udvalgs virkemåde.
I den rapport, der er omhandlet i stk. 1, undersøges også, hvorvidt:
det er hensigtsmæssigt at fortsætte med separat tilsyn med bankvæsen, forsikringer, arbejdsmarkedspensioner, værdipapirer og finansielle markeder
det er hensigtsmæssigt at foretage virksomhedstilsyn og føre tilsyn med forretningspraksis hver for sig, eller om begge opgaver skal påhvile den samme tilsynsmyndighed
det er hensigtsmæssigt at forenkle og styrke ESFS's struktur for at øge sammenhængen mellem makro- og mikroniveau og mellem ESA'erne
ESFS's udvikling er i overensstemmelse med den globale udvikling
der er tilstrækkelig alsidighed og kompetence i ESFS
ansvarligheden og gennemsigtigheden i forbindelse med krav om offentliggørelse er tilstrækkelig
myndigheden har tilstrækkelige midler til at kunne varetage sine opgaver
det er hensigtsmæssigt at opretholde myndighedens hjemsted, eller at flytte ESA'erne til et fælles hjemsted for at øge koordineringen mellem dem.
Artikel 82
Ikrafttræden
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den anvendes fra den 1. januar 2011 med undtagelse af artikel 76 og artikel 77, stk. 1 og 2, der anvendes fra ikrafttrædelsesdatoen.
Myndigheden oprettes den 1. januar 2011.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
( 1 ) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative investeringsfonde og om ændring af direktiv 2003/41/EF og 2009/65/EF samt forordning (EF) nr. 1060/2009 og (EU) nr. 1095/2010 (EUT L 174 af 1.7.2011, s. 1).
( 2 ) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af direktiv 2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 349).
( 3 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1129 af 14. juni 2017 om det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel på et reguleret marked, og om ophævelse af direktiv 2003/71/EF (EUT L 168 af 30.6.2017, s. 12).
( 4 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/78/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 12).
( 5 ) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 af 20. maj 2015 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF samt Kommissionens direktiv 2006/70/EF (EUT L 141 af 5.6.2015, s. 73).
( 6 ) Se side 1 i denne EUT.
( 7 ) Se side 12 i denne EUT.
( 8 ) Se side 48 i denne EUT.
( 9 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/23 af 16. december 2020 om et regelsæt for genopretning og afvikling af centrale modparter og om ændring af forordning (EU) nr. 1095/2010, (EU) nr. 648/2012, (EU) nr. 600/2014, (EU) nr. 806/2014 og (EU) 2015/2365 samt direktiv 2002/47/EF, 2004/25/EF, 2007/36/EF, 2014/59/EU og (EU) 2017/1132 (EUT L 022 af 22.1.2021, s. 1).
( 10 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).
( 11 ) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1937 af 23. oktober 2019 om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-retten (EUT L 305 af 26.11.2019, s. 17).
( 12 ) EFT L 56 af 4.3.1968, s. 1.
( 13 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1).
( 14 ) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/715 af 18. december 2018 om rammefinansforordningen for de organer, der er nedsat i henhold til TEUF og Euratomtraktaten og omhandlet i artikel 70 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (EUT L 122 af 10.5.2019, s. 1).
( 15 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 af 11. september 2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 og Rådets forordning (Euratom) nr. 1074/1999 (EUT L 248 af 18.9.2013, s. 1).
( 16 ) Kommissionens afgørelse (EU, Euratom) 2015/444 af 13. marts 2015 om reglerne for sikkerhedsbeskyttelse af EU’s klassificerede informationer (EUT L 72 af 17.3.2015, s. 53).
( 17 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 39).
( 18 ) EFT 17 af 6.10.1958, s. 385.