02010D0638 — DA — 07.08.2021 — 013.001


Denne tekst tjener udelukkende som dokumentationsværktøj og har ingen retsvirkning. EU's institutioner påtager sig intet ansvar for dens indhold. De autentiske udgaver af de relevante retsakter, inklusive deres betragtninger, er offentliggjort i den Europæiske Unions Tidende og kan findes i EUR-Lex. Disse officielle tekster er tilgængelige direkte via linkene i dette dokument

►B

RÅDETS AFGØRELSE 2010/638/FUSP

af 25. oktober 2010

om restriktive foranstaltninger over for Republikken Guinea

(EUT L 280 af 26.10.2010, s. 10)

Ændret ved:

 

 

Tidende

  nr.

side

dato

►M1

RÅDETS AFGØRELSE 2011/169/FUSP af 21. marts 2011

  L 76

59

22.3.2011

 M2

RÅDETS AFGØRELSE 2011/706/FUSP af 27. oktober 2011

  L 281

28

28.10.2011

 M3

RÅDETS AFGØRELSE 2012/149/FUSP af 13. marts 2012

  L 74

8

14.3.2012

 M4

RÅDETS AFGØRELSE 2012/665/FUSP af 26. oktober 2012

  L 299

45

27.10.2012

 M5

RÅDETS AFGØRELSE 2013/515/FUSP af 21. oktober 2013

  L 280

25

22.10.2013

►M6

RÅDETS AFGØRELSE 2014/213/FUSP af 14. april 2014

  L 111

83

15.4.2014

 M7

RÅDETS AFGØRELSE 2014/728/FUSP af 20. oktober 2014

  L 301

33

21.10.2014

 M8

RÅDETS AFGØRELSE (FUSP) 2015/1923 af 26. oktober 2015

  L 281

9

27.10.2015

 M9

RÅDETS AFGØRELSE (FUSP) 2016/1839 af 17. oktober 2016

  L 280

32

18.10.2016

 M10

RÅDETS AFGØRELSE (FUSP) 2017/1934 af 23. oktober 2017

  L 273

10

24.10.2017

►M11

RÅDETS AFGØRELSE (FUSP) 2018/1611 af 25. oktober 2018

  L 268

47

26.10.2018

►M12

RÅDETS AFGØRELSE (FUSP) 2019/1790 af 24. oktober 2019

  L 272

152

25.10.2019

►M13

RÅDETS AFGØRELSE (FUSP) 2020/1556 af 23. oktober 2020

  L 355

3

26.10.2020

►M14

RÅDETS AFGØRELSE (FUSP) 2021/1305 af 5. august 2021

  L 283

18

6.8.2021




▼B

RÅDETS AFGØRELSE 2010/638/FUSP

af 25. oktober 2010

om restriktive foranstaltninger over for Republikken Guinea



▼M6 —————

▼B

Artikel 3

▼M1

1.  
Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at nægte de personer, der af den internationale undersøgelseskommission er identificeret som ansvarlige for begivenhederne den 28. september 2009 i Guinea, og personer med tilknytning til dem, der er opført på listen i bilaget, indrejse i eller transit gennem deres område.

▼B

2.  
Stk. 1 forpligter ikke en medlemsstat til at nægte sine egne statsborgere indrejse på sit område.
3.  

Stk. 1 gælder ikke tilfælde, hvor en medlemsstat er bundet af en folkeretlig forpligtelse, dvs.:

a) 

som værtsland for en international mellemstatslig organisation

b) 

som værtsland for en international konference indkaldt af FN eller i FN's regi

c) 

i henhold til en multilateral aftale, hvorved der tilkendes privilegier og immuniteter, eller

d) 

i henhold til Lateranforliget fra 1929 mellem Pavestolen (Vatikanstaten) og Italien.

4.  
Stk. 3 anses også for at gælde i tilfælde, hvor en medlemsstat er værtsland for Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE).
5.  
Rådet underrettes behørigt om alle tilfælde, hvor en medlemsstat indrømmer en undtagelse i medfør af stk. 3 eller 4.
6.  
Medlemsstaterne kan indrømme undtagelser fra foranstaltningerne i stk. 1, såfremt rejsen er berettiget af tvingende humanitære hensyn eller med henblik på deltagelse i mellemstatslige møder, herunder møder i Unionens regi eller møder arrangeret af en medlemsstat, der varetager formandskabet for OSCE, hvor der føres en politisk dialog, som direkte fremmer demokratiet, menneskerettighederne og retsstaten i Republikken Guinea.
7.  
En medlemsstat, der ønsker at indrømme undtagelser som omhandlet i stk. 6, underretter skriftligt Rådet herom. Undtagelsen anses for at være indrømmet, medmindre ét eller flere medlemmer af Rådet skriftligt gør indsigelse inden to arbejdsdage efter at have modtaget underretning om den foreslåede undtagelse. Hvis ét eller flere medlemmer af Rådet gør indsigelse, kan Rådet med kvalificeret flertal beslutte at indrømme den foreslåede undtagelse.
8.  
Hvis en medlemsstat i medfør af stk. 3, 4, 6 og 7 tillader personer, der er opført på listen i bilaget, indrejse på eller transit gennem sit område, gælder tilladelsen kun det formål, den er givet til, og de personer, der er berørt deraf.

Artikel 4

▼M1

1.  
Alle pengemidler og økonomiske ressourcer, som tilhører, ejes, besiddes eller kontrolleres af de personer, der af den internationale undersøgelseskommission er identificeret som ansvarlige for begivenhederne den 28. september 2009 i Guinea, og fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer med tilknytning til dem, der er opført på listen i bilaget, indefryses.

▼B

2.  
Ingen midler eller økonomiske ressourcer må direkte eller indirekte stilles til rådighed for eller være til fordel for de fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, der er opført på listen i bilaget.
3.  

En medlemsstats kompetente myndighed kan på vilkår, som den finder passende, tillade, at visse indefrosne pengemidler eller økonomiske ressourcer frigives eller stilles til rådighed, efter at have konstateret, at pengemidlerne eller de økonomiske ressourcer er

a) 

nødvendige til at dække basale behov hos de personer, der er opført på listen i bilaget, og de familiemedlemmer, som disse har forsørgerpligt over for, herunder betaling af fødevarer, husleje eller renter og afdrag på hypotekslån, medicin og lægebehandling, skatter, forsikringspræmier og offentlige forbrugsafgifter

b) 

bestemt udelukkende til betaling af rimelige honorarer og godtgørelse af udgifter i forbindelse med juridisk bistand

c) 

bestemt udelukkende til betaling af afgifter eller gebyrer til rutinemæssig forvaltning af indefrosne pengemidler eller økonomiske ressourcer, eller

d) 

nødvendige til afholdelse af ekstraordinære udgifter, såfremt den kompetente myndighed har meddelt, hvorfor den skønner, at der bør gives særlig tilladelse, til den kompetente myndighed i de øvrige medlemsstater og Kommissionen mindst to uger før meddelelsen af tilladelsen.

Medlemsstaten underretter de øvrige medlemsstater og Kommissionen om alle tilladelser, den meddeler i medfør af dette stykke.

4.  

Uanset stk. 1 kan en medlemsstats kompetente myndigheder give tilladelse til frigivelse af indefrosne pengemidler eller økonomiske ressourcer, hvis følgende betingelser er opfyldt:

a) 

pengemidlerne eller de økonomiske ressourcer er omfattet af en retslig, administrativ eller voldgiftsmæssig afgørelse om tilbageholdelsesret, der er truffet inden den dato, hvor den i artikel 4, stk. 1, omhandlede fysiske eller juridiske person, enhed eller organ blev medtaget i bilaget, eller af en dom, administrativ afgørelse eller voldgiftsmæssig kendelse, der er afsagt før nævnte dato

b) 

pengemidlerne eller de økonomiske ressourcer skal udelukkende anvendes til at opfylde fordringer, der er sikret ved en sådan afgørelse om tilbageholdelsesret eller er anerkendt som gyldige ved en sådan dom, afgørelse eller kendelse, inden for de grænser, som er fastsat ved gældende lovgivning og administrative bestemmelser om sådanne fordringshaveres rettigheder

c) 

afgørelsen om tilbageholdelsesret eller dommen, afgørelsen eller kendelsen er ikke til fordel for en fysisk eller juridisk person, enhed eller organ, der er opført i bilaget, og

d) 

anerkendelse af afgørelsen om tilbageholdelsesret eller dommen, afgørelsen eller kendelsen må ikke ske i strid med almindelige retsprincipper i den pågældende medlemsstat.

Medlemsstaten underretter de øvrige medlemsstater og Kommissionen om alle tilladelser, der måtte være meddelt i medfør af dette stykke.

5.  

Stk. 2 finder ikke anvendelse på beløb, der tilføres indefrosne konti i form af

a) 

renter eller anden form for afkast fra disse konti, eller

b) 

forfaldne beløb i henhold til kontrakter, aftaler eller forpligtelser, som er indgået eller opstået inden den dato, hvor disse konti blev omfattet af fælles holdning 2009/788/FUSP,

forudsat at sådanne renter, andre afkast og betalinger fortsat er omfattet af stk. 1.

Artikel 5

1.  
Rådet vedtager efter forslag fra en medlemsstat eller Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik ændringer til listen i bilaget, hvis den politiske udvikling i Republikken Guinea tilsiger det.
2.  
Rådet underretter den pågældende person om sin afgørelse, herunder om begrundelsen for opførelsen, enten direkte, hvis adressen er bekendt, eller ved offentliggørelse af en bekendtgørelse, og giver personen mulighed for at fremsætte bemærkninger.
3.  
Når der fremsættes bemærkninger eller forelægges væsentlig ny dokumentation, tager Rådet sin afgørelse op til fornyet overvejelse og underretter personen herom.

▼M12

Artikel 5a

1.  

Rådet og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (»den højtstående repræsentant«) kan behandle personoplysninger med henblik på at udføre deres opgaver i henhold til denne afgørelse, navnlig:

a) 

for så vidt angår Rådet med henblik på udarbejdelse og foretagelse af ændringer af bilaget

b) 

for så vidt angår den højtstående repræsentant med henblik på udarbejdelse af ændringer af bilaget.

2.  
Rådet og den højtstående repræsentant kan i givet fald kun behandle relevante oplysninger om strafbare handlinger, der er begået af fysiske personer på listen, og om sådanne personers straffedomme eller om sikkerhedsforanstaltninger, der vedrører sådanne personer, i det omfang en sådan behandling er nødvendig for udarbejdelsen af bilaget.
3.  
Med henblik på denne afgørelse udpeges Rådet og den højtstående repræsentant som »dataansvarlige«, jf. artikel 3, nr. 8), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 ( 1 ), for at sikre, at de pågældende fysiske personer kan udøve deres rettigheder i henhold til forordning (EU) 2018/1725.

▼B

Artikel 6

For at give ovennævnte foranstaltninger størst mulig virkning tilskynder EU tredjelande til at vedtage restriktive foranstaltninger svarende til de i denne afgørelse indeholdte.

Artikel 7

Fælles holdning 2009/788/FUSP ophæves.

Artikel 8

1.  
Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

▼M13

2.  
Denne afgørelse finder anvendelse indtil den 27. oktober 2021. Den overvåges løbende. Den forlænges eller ændres, alt efter hvad der er hensigtsmæssigt, hvis Rådet skønner, at dens mål ikke er nået.

▼M11




BILAG

LISTE OVER PERSONER, DER ER OMHANDLET I ARTIKEL 3 OG 4



 

Navn

(og eventuelle kaldenavne)

Identifikationsoplysninger

Begrundelse

▼M14

1.

Kaptajn Moussa Dadis CAMARA

Fødselsdato: 1.1.1964 eller 29.12.1968

Pasnr.: R0001318

Køn: mand

Adresse: Ouagadougou (Burkina Faso)

Stilling eller erhverv: tidligere militærperson og leder af militærjuntaen CNDD (Conseil National pour la Democratie et le Developpement)

Udpeget af den internationale undersøgelseskommission som ansvarlig for begivenhederne den 28. september 2009 i Guinea

2.

Oberst Moussa Tiégboro CAMARA

Alias: Moussa Thiegboro CAMARA

Fødselsdato: 1.1.1968

Pasnr.: 7190

Køn: mand

Stilling eller erhverv: generalsekretær for Republikken Guineas præsidentembede

Udpeget af den internationale undersøgelseskommission som ansvarlig for begivenhederne den 28. september 2009 i Guinea

3.

Oberst dr. Abdoulaye Chérif DIABY

Fødselsdato: 26.2.1957

Pasnr.: 13683

Køn: mand

Stilling eller erhverv: militærlæge

Udpeget af den internationale undersøgelseskommission som ansvarlig for begivenhederne den 28. september 2009 i Guinea

4.

Kaptajn Aboubacar Chérif (alias Toumba) DIAKITÉ

Køn: mand

Adresse: Conakry (Republikken Guinea)

Stilling eller erhverv: tidligere militærperson

Andre oplysninger: tilbageholdt

Udpeget af den internationale undersøgelseskommission som ansvarlig for begivenhederne den 28. september 2009 i Guinea

5.

Oberst Jean-Claude PIVI (alias Coplan)

Fødselsdato: 1.1.1960

Køn: mand

Stilling eller erhverv: minister med ansvar for præsidentens sikkerhed

Udpeget af den internationale undersøgelseskommission som ansvarlig for begivenhederne den 28. september 2009 i Guinea



( 1 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 39).