Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

om oprettelse af en kontrolordning for Unionen med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik, om ændring af forordning (EF) nr. 847/96, (EF) nr. 2371/2002, (EF) nr. 811/2004, (EF) nr. 768/2005, (EF) nr. 2115/2005, (EF) nr. 2166/2005, (EF) nr. 388/2006, (EF) nr. 509/2007, (EF) nr. 676/2007, (EF) nr. 1098/2007, (EF) nr. 1300/2008, (EF) nr. 1342/2008 og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 2847/93, (EF) nr. 1627/94 og (EF) nr. 1966/2006

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 37,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet ( 1 ),

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg ( 2 ),

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget ( 3 ),

under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse ( 4 ), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den fælles fiskeripolitiks mål i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 af 20. december 2002 om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne som led i den fælles fiskeripolitik ( 5 ) er at sikre, at de levende akvatiske ressourcer udnyttes på en økonomisk, miljømæssigt og socialt bæredygtig måde.

(2)

Da en vellykket fælles fiskeripolitik forudsætter, at der gennemføres en effektiv kontrolordning, har foranstaltningerne i henhold til denne forordning derfor til formål at få oprettet en EF-ordning for kontrol, inspektion og håndhævelse gennem en global og integreret strategi i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, så alle regler i den fælles fiskeripolitik overholdes med henblik på at sikre en bæredygtig udnyttelse af levende akvatiske ressourcer ved at dække alle aspekter af politikken.

(3)	Erfaringerne med anvendelse af Rådets forordning (EØF) nr. 2847/93 af 12. oktober 1993 om indførelse af en kontrolordning under den fælles fiskeripolitik ( 6 ) har vist, at den nuværende kontrolordning ikke længere er tilstrækkelig til at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik.

(4)

I øjeblikket findes kontrolbestemmelserne i en lang række overlappende og komplekse retsakter. For nogle dele af kontrolordningen har medlemsstaternes gennemførelse været dårlig, hvilket fører til utilstrækkelige og divergerende foranstaltninger mod overtrædelser af reglerne i den fælles fiskeripolitik, hvilket underminerer indførelsen af ensartede spilleregler for fiskere i hele Fællesskabet. Derfor bør den eksisterende ordning og alle tilhørende forpligtelser konsolideres, rationaliseres og forenkles, især ved at nedbringe dobbelt regulering og administrative byrder.

(5)

På baggrund af omfanget af nedfiskningen af marine akvatiske ressourcer er det afgørende, at Fællesskabet træffer de nødvendige foranstaltninger, så der kan udvikles en kultur, hvor alle aktører overholder reglerne i den fælles fiskeripolitik og de mål, der er fastsat på verdenstopmødet om bæredygtig udvikling i 2002, samt Det Europæiske Råds strategi for bæredygtig udvikling. For at nå dette mål må reglerne for kontrol, inspektion og håndhævelse af foranstaltningerne for bevarelse samt ressourceforvaltning, strukturelforanstaltningerne og foranstaltningerne vedrørende den fælles markedsordning forbedres, harmoniseres og styrkes.

(6)

Da Rådets forordning (EF) nr. 1005/2008 af 29. september 2008 om en EF-ordning, der skal forebygge, afværge og standse ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri ( 7 ) pålægger medlemsstaterne at træffe foranstaltninger til at sikre en effektiv bekæmpelse af alt ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri (IUU-fiskeri) og dertil knyttede aktiviteter, og da Rådets forordning (EF) nr. 1006/2008 af 29. september 2008 om tilladelser til EF-fiskerfartøjers fiskeri uden for EF-farvande og tredjelandsfartøjers adgang til EF-farvande ( 8 ) fastlægger bestemmelser for tilladelser til EF-fiskerfartøjer til at fiske uden for EF-farvande og tilladelser til tredjelandsfartøjer til at fiske i EF-farvande, bør nærværende forordning supplere disse forordninger og sikre, at der ikke sker forskelsbehandling mellem medlemsstaters og tredjelandes statsborgere.

(7)

Denne forordning påvirker hverken særlige bestemmelser, der er fastsat i internationale aftaler, eller som anvendes inden for rammerne af regionale fiskeriforvaltningsorganisationer, eller nationale kontrolbestemmelser, der ligger inden for forordningens anvendelsesområde, men går ud over dens minimumsbestemmelser, forudsat at de pågældende nationale bestemmelser er i overensstemmelse med fællesskabsretten.

(8)

Moderne teknologi, herunder fartøjsovervågningssystemet, fartøjssporingssystemet og det automatiske identifikationssystem, bør udnyttes, eftersom den giver mulighed for hurtigt at foretage effektiv overvågning og systematiske og automatiske krydskontroller og fremmer administrative procedurer for både nationale myndigheder og aktører og på den måde åbner mulighed for rettidige risikoanalyser og overordnede vurderinger af alle relevante kontrolinformationer. Kontrolordningen bør derfor give medlemsstaterne mulighed for at kombinere brugen af forskellige kontrolinstrumenter for at sikre den mest effektive kontrolmetode.

(9)

Der bør indføres en ny fælles tilgang til fiskerikontrol, der omfatter udstrakt overvågning af fangster med henblik på at sikre ensartede spilleregler for fiskerisektoren, som tager hensyn til forskelle på tværs af fartøjskategorier. Med henblik herpå bør der opstilles fælles kriterier for gennemførelse af fiskerikontrol og især standardiserede og koordinerede inspektionsprocedurer til søs, på land og i hele markedskæden. Som led i den nye tilgang bør de respektive ansvarsområder for medlemsstaterne, Kommissionen og EF-Fiskerikontrolagenturet afklares.

(10)

Forvaltningen af fiskeriressourcer på EF-niveau bygger navnlig på samlede tilladte fangstmængder (TAC'er), kvoter, indsatsordninger og tekniske foranstaltninger. Der bør tages relevante skridt til at sikre, at medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at gennemføre sådanne forvaltningstiltag effektivt.

(11)	Kontrolaktiviteter og -metoder bør baseres på risikostyring ved hjælp af medlemsstaternes systematiske og omfattende krydskontrolprocedurer. Det er ligeledes nødvendigt, at medlemsstaterne udveksler relevante oplysninger.

(12)	Samarbejdet og koordineringen mellem medlemsstaterne, Kommissionen og EF-Fiskerikontrolagenturet bør øges for at fremme overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik.

(13)

For at sikre, at der kun drives fiskeri i overensstemmelse med reglerne i den fælles fiskeripolitik, bør fiskeriet forudsætte en fiskerilicens og, når særlige betingelser gælder, en fiskeritilladelse. Der bør endvidere gælde regler for mærkning og identifikation af fiskerfartøjer og deres redskaber.

(14)

For at sikre effektiv kontrol bør medlemsstaterne drive et fartøjsovervågningssystem, og fiskerfartøjer med en længde overalt på 12 meter eller derover bør være udstyret med en anordning, der gør det muligt for medlemsstaterne automatisk at lokalisere og identificere disse fartøjer. Fiskerfartøjer bør desuden være udstyret med et automatisk identifikationssystem i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/59/EF af 27. juni 2002 om oprettelse af et trafikovervågnings- og trafikinformationssystem for skibsfarten i Fællesskabet ( 9 ), og medlemsstaterne bør anvende data fra dette system til krydskontrol.

(15)

Samarbejdet mellem EF-agenturerne og mellem medlemsstaternes myndigheder bør styrkes. Det bør således være muligt at sende data fra fartøjsovervågningssystemet, det automatiske identifikationssystem og fartøjssporingssystemet til EF-agenturerne og de kompetente myndigheder i de medlemsstater, der varetager overvågning med henblik på søfartssikkerhed, grænsekontrol, beskyttelse af havmiljøet og generel retshåndhævelse.

(16)

Det bør være op til Rådet at træffe beslutning om fremtidig anvendelse af elektronisk overvågningsudstyr og sporbarhedsværktøjer såsom genetisk analyse og anden fiskerikontrolteknologi, når en sådan teknologi på en omkostningseffektiv måde fører til bedre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik.

(17)

Medlemsstaterne bør overvåge deres fiskerfartøjers aktiviteter i og uden for EF-farvande. For at fremme en effektiv overvågning bør førere af EF-fiskerfartøjer med en længde overalt på 10 meter eller derover være forpligtet til at føre en fiskerilogbog og indsende landings- og omladningsopgørelser. For at udnytte den moderne teknologi bør fiskerilogbogen for fartøjer med en længde overalt på 12 meter eller derover være i elektronisk form, og landings- og omladningsopgørelserne bør indsendes elektronisk.

(18)	Fiskerfartøjernes fiskerilogbogsoplysninger bør kontrolleres på landingstidspunktet. Følgelig bør de, der er involveret i landingen og afsætningen af fisk og fiskevarer, forpligtes til at anmelde, hvor store mængder der er landet, omladet, udbudt til salg eller købt.

(19)

For små fiskerfartøjer med en længde overalt på mindre end 10 meter ville en forpligtelse til at føre fiskerilogbog eller udfylde en landingsopgørelse være en uforholdsmæssigt stor byrde i forhold til deres fiskerikapacitet. For at sikre en passende kontrol med sådanne fartøjer bør medlemsstaterne overvåge deres aktiviteter ved at gennemføre en prøveudtagningsplan.

(20)	Ved at omlade på havet unddrager aktører sig ordentlig flag- eller kyststatskontrol, og på den måde kan de transportere ulovlig fangst. For at forbedre kontrollen bør omladninger i Fællesskabet kun være tilladt i udpegede havne.

(21)

Medlemsstaternes myndigheder bør kunne overvåge landinger af fisk i deres havne. Fiskerfartøjer, som deltager i fiskerier efter bestande, der er omfattet af en flerårig plan, og som er forpligtet til at registrere fiskerilogbogsoplysninger elektronisk, bør derfor forpligtes til på forhånd at meddele de pågældende myndigheder, at de har til hensigt at lande fisk i deres havne. Medlemsstaterne bør kunne nægte anløb af havn, hvis de krævede oplysninger ikke er fuldstændige.

(22)

Eftersom forvaltningen af fiskeriressourcer bygger på fiskerimuligheder, bør det sikres, at fangsterne og fiskeriindsatsen registreres korrekt, og at fangsterne og fiskeriindsatsen fradrages i flagmedlemsstatens kvoter og indsatstildeling. Fiskeriet bør lukkes, hvis kvoten eller indsatstildelingen er opbrugt.

(23)

På baggrund af kapacitetskravene til EF's fiskerflåde i henhold til artikel 13 i forordning (EF) nr. 2371/2002, Rådets forordning (EF) nr. 639/2004 af 30. marts 2004 om forvaltning af fiskerflåder, der er registreret i regioner i Fællesskabets yderste periferi ( 10 ), Kommissionens forordning (EF) nr. 1438/2003 af 12. august 2003 om gennemførelsesbestemmelser til EF's flådepolitik som fastsat i kapitel III i Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 ( 11 ) og Kommissionens forordning (EF) nr. 2104/2004 af 9. december 2004 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 639/2004 ( 12 ), bør der indføres instrumenter til kontrol af flådekapaciteten, som omfatter overvågning af maskineffekt og brug af fiskeredskaber. Medlemsstaterne bør derfor træffe foranstaltninger til at sikre, at fiskerilicensernes samlede kapacitet ikke overstiger det maksimale kapacitetsniveau, og at fiskerfartøjernes fremdrivningsmaskineffekt ikke overstiger disse fartøjers certificerede maskineffekt. Medlemsstaterne bør til dette formål certificere fremdrivningsmaskineffekten af de fiskerfartøjer, hvis fremdrivningsmaskineffekt overstiger 120 kW, og ligeledes på grundlag af en prøvetagningsplan kontrollere, at maskineffekten er i overensstemmelse med andre tilgængelige informationer.

(24)	Der bør anvendes særlige foranstaltninger i forbindelse med flerårige planer som et særligt middel til at beskytte de berørte bestande. Omladninger af fangster fra bestande, der er omfattet af en flerårig plan, bør kun være tilladt i udpegede havne, og kun hvis disse fangster er blevet vejet.

(25)	Der bør fastsættes særlige foranstaltninger, således at der kun anvendes tilladte redskaber, og at tabte redskaber bjerges.

(26)	Der bør gælde særlige regler for områder med fiskeribegrænsning. Proceduren for indførelse og ophævelse af realtidslukninger af fangstpladser bør fastlægges klart.

(27)

Eftersom rekreativt fiskeri kan have betydelig indvirkning på fiskeressourcerne, bør medlemsstaterne sikre, at dette fiskeri foregår på en sådan måde, at det er foreneligt med den fælles fiskeripolitiks mål. For bestande, der er omfattet af en genopretningsplan, bør medlemsstaterne indsamle data om rekreativt fiskeri. Hvis dette fiskeri har betydelig indvirkning på ressourcerne, bør Rådet have mulighed for at fastlægge specifikke forvaltningsforanstaltninger.

(28)

En samlet kontrolordning bør dække hele produktions- og afsætningskæden. Den bør omfatte et sammenhængende sporbarhedssystem, der kan supplere bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed ( 13 ), og en øget kontrol med producentorganisationer. Den bør også beskytte forbrugernes interesser ved at give information om handelsbetegnelsen, produktionsmetoden og fangstområdet på hvert trin i afsætningen som anført i Kommissionens forordning (EF) nr. 2065/2001 af 22. oktober 2001 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 104/2000, for så vidt angår forbrugeroplysning om fiskevarer og akvakulturprodukter ( 14 ). Den bør sikre overvågning af producentorganisationer i overensstemmelse med Kommissionens forordning (EF) nr. 2508/2000 af 15. november 2000 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 104/2000, for så vidt angår operationelle programmer i fiskerisektoren ( 15 ).

(29)

For at sikre, at alle fangster kontrolleres behørigt, bør medlemsstaterne sikre, at alle fiskevarer først markedsføres eller registreres på et auktionscenter eller hos registrerede købere eller hos producentorganisationer. Da det er nødvendigt at kende den nøjagtige vægt af fangsterne for at følge kvoteudnyttelsen, bør medlemsstaterne sikre, at alle fiskevarer vejes, medmindre der er indført prøvetagningsplaner på grundlag af fælles metoder.

(30)

For at følge fangstens vej og gøre det muligt at kontrollere dens overensstemmelse med fangstdata bør registrerede købere, registrerede auktioner eller andre organer eller personer, som medlemsstaterne har godkendt, indsende salgsnotaer. Hvis de har en årlig omsætning ved første salg af fiskevarer på over 200 000 EUR, bør salgsnotaterne indsendes elektronisk.

(31)

For at sikre, at Fællesskabets bevarelses- og handelsforanstaltninger overholdes, bør der træffes foranstaltninger til at kræve, at alle fiskevarer, for hvilke der hverken er indsendt salgsnota eller overtagelseserklæring, og som transporteres til et andet sted end landingsstedet, skal være ledsaget af et transportdokument, hvori deres art, oprindelse og vægt er angivet, medmindre der elektronisk er indsendt et transportdokument forud for transporten.

(32)	Medlemsstaterne gennemfører regelmæssig kontrol af producentorganisationerne for at sikre, at de overholder lovkravene. De bør endvidere gennemføre kontrol med hensyn til pris- og interventionsordningerne.

(33)	Medlemsstaterne bør overvåge EF-farvande og træffe de nødvendige foranstaltninger, hvis en observation eller sporing ikke svarer til de oplysninger, der er tilgængelige for dem.

(34)	Begrebet kontrolobservatører og disses opgaver bør fastlægges klart med henblik på fremtidige kontrolobservatørordninger. Samtidig bør der desuden fastsættes regler for gennemførelse af inspektioner.

(35)

For at sikre en ensartet og effektiv retsforfølgelse af overtrædelser bør inspektions- og overvågningsrapporter udarbejdet af Kommissionens embedsmænd, EF's fiskerikontrollører og embedsmænd i medlemsstaterne kunne bruges på samme måde som nationale rapporter. Samtidig bør medlemsstaterne oprette en elektronisk database med deres embedsmænds kontrol- og overvågningsrapporter.

(36)

For at styrke et fælles niveau for kontrol i EF-farvande bør der opstilles en liste over EF-kontrollører, og deres opgaver og beføjelser bør klarlægges. Af samme grund bør det på visse betingelser være muligt at foretage inspektioner af fiskerfartøjer uden for den inspicerende medlemsstats farvande.

(37)

I tilfælde af overtrædelse bør det sikres, at der træffes passende foranstaltninger, og at der kan foretages en effektiv opfølgning på overtrædelsen, uanset hvor den er sket. I visse tilfælde af alvorlig overtrædelse bør der være en forstærket opfølgning, så den kan efterforskes omgående. I den forbindelse bør medlemsstaterne også forpligtes til at træffe passende foranstaltninger, hvis en overtrædelse er opdaget af en EF-kontrollør. På visse betingelser bør retssagerne kunne overføres til flagmedlemsstaten eller til den medlemsstat, hvor overtræderen er statsborger.

(38)

Statsborgere i medlemsstaterne bør afskrækkes fra at overtræde reglerne i den fælles fiskeripolitik. Da de foranstaltninger, der træffes efter overtrædelse af reglerne, er meget forskellige fra én medlemsstat til en anden, så der opstår forskelsbehandling af og illoyale konkurrencebetingelser for fiskerne, og det forhold, at der i visse medlemsstat ikke er indført afskrækkende, afbalancerede og effektive sanktioner, gør kontrollen mindre effektiv, er det på sin plads at indføre administrative sanktioner kombineret med et pointsystem for alvorlige overtrædelser for at opnå en reelt afskrækkende virkning.

(39)

Det vedvarende høje antal alvorlige overtrædelser af reglerne i den fælles fiskeripolitik i EF-farvande eller af EF-aktører skyldes i vid udstrækning, at bøderne for alvorlige overtrædelser af disse regler i henhold til den nationale lovgivning ikke har nogen afskrækkende virkning. Denne svaghed forværres yderligere af, at medlemsstaternes sanktionsniveauer er meget forskellige, hvilket tilskynder ulovlige aktører til at udøve deres aktivitet i farvande eller områder i den medlemsstat, hvor sanktionerne er mildest. Det er derfor hensigtsmæssigt at supplere maksimumsniveauet for sanktioner for alvorlige overtrædelser af reglerne i den fælles fiskeripolitik som fastsat i artikel 44 i forordning (EF) nr. 1005/2008 med sanktioner, der har afskrækkende virkning, idet der tages hensyn til skadens art, værdien af de fiskevarer, der er opnået ved den alvorlige overtrædelse, overtræderens økonomiske situation og enhver gentagelse af en overtrædelse. Der bør endvidere fastsættes umiddelbare håndhævelsesforanstaltninger og supplerende foranstaltninger.

(40)

Indførelse af sanktioner bør suppleres af et pointsystem for alvorlige overtrædelser, der danner grundlag for suspension af en fiskerilicens, hvis indehaveren af fiskerilicensen har fået et vist antal points som følge af sanktioner for alvorlige overtrædelser. Hvis fiskerilicensen er blevet suspenderet fem gange på grundlag af dette system, og det samme antal point gives på ny, inddrages fiskerilicensen helt. I denne forbindelse bør medlemsstaterne i et national register indføre samtlige overtrædelser af reglerne i den fælles fiskeripolitik.

(41)

For at sikre, at målene for den fælles fiskeripolitik nås, bør Kommissionen kunne træffe effektive korrigerende foranstaltninger. Derfor bør Kommissionens ledelseskapacitet og dens evne til at gribe ind på en måde, der står mål med omfanget af medlemsstatens overtrædelse, styrkes. Kommissionen bør have beføjelser til at foretage inspektioner uden forudgående varsel og på uafhængig måde for at føre tilsyn med de kontroloperationer, der gennemføres af medlemsstaternes kompetente myndigheder.

(42)

Med henblik på at beskytte Fællesskabets finansielle interesser og sikre den overordnede interesse i bevarelse af fiskeressourcerne bør finansiel støtte i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1198/2006 af 27. juli 2006 om Den Europæiske Fiskerifond ( 16 ) og Rådets forordning (EF) nr. 861/2006 af 22. maj 2006 om EF-finansieringsforanstaltninger til gennemførelse af den fælles fiskeripolitik og havretten ( 17 ) være betinget af, at medlemsstaterne overholder deres forpligtelser med hensyn til fiskerikontrol, og suspension og bortfald af sådan finansiel støtte bør være en mulighed i tilfælde af, at medlemsstaterne ikke i tilstrækkeligt omfang gennemfører den fælles fiskeripolitiks regler, således at det berører effektiviteten af de finansierede foranstaltninger.

(43)

Kommissionen bør have beføjelser til at lukke et fiskeri, når en medlemsstats kvote eller selve TAC'en er opbrugt. Kommissionen bør også have beføjelser til at nedsætte kvoter og indsatstildelinger for at sikre, at begrænsningerne af fiskerimulighederne overholdes fuldt ud. Kommissionen bør endvidere have kapacitet til at træffe hasteforanstaltninger, hvis der foreligger bevis for, at en medlemsstats fiskeri eller foranstaltninger undergraver forvaltningsplanernes bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger eller truer det marine økosystem.

(44)

Udvekslingen af oplysninger i elektronisk form med andre medlemsstater og Kommissionen eller det organ, den har udpeget, bør sikres. Kommissionen eller det organ, den har udpeget, bør have direkte adgang til medlemsstaternes fiskeridata, så den kan kontrollere, at medlemsstaterne opfylder deres forpligtelser, og kan gribe ind, hvor der konstateres uoverensstemmelser.

(45)

For at gøre kommunikationen bedre bør medlemsstaternes kompetente myndigheder oprette websteder med generelle oplysninger på en offentligt tilgængelig del og operationelle bearbejdelse af oplysninger på en sikret del af webstedet. Det bør endvidere sikres, at medlemsstaternes kompetente myndigheder med hensyn til gennemførelsen af denne forordning samarbejder med hinanden, med Kommissionen og med det organ, Kommissionen har udpeget, samt med tredjelandes kompetente myndigheder.

(46)

De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne forordning bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen ( 18 ). Alle Kommissionens gennemførelsesforanstaltninger til denne forordning bør være i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet.

(47)

EF-Fiskerikontrolagenturets mandat bør justeres og udvides, så det støtter en ensartet gennemførelse af kontrolordningen under den fælles fiskeripolitik, sikrer organisering af operationelt samarbejde, sørger for bistand til medlemsstaterne og gør det muligt at oprette en beredskabsenhed, hvis der konstateres en alvorlig risiko for den fælles fiskeripolitik. Det bør ligeledes have mulighed for selv at anskaffe det nødvendige udstyr til at kunne gennemføre fælles ressourceanvendelsesplaner og samarbejde om gennemførelsen af EF's integrerede havpolitik.

(48)

De data, der indsamles og udveksles i forbindelse med denne forordning, bør behandles i overensstemmelse med de gældende regler om fortrolighed. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger ( 19 ) bør gælde for behandling af personoplysninger, der foretages af medlemsstaterne, når de anvender denne forordning. Kommissionens behandling af personoplysninger i medfør af denne forordning bør være underlagt Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger ( 20 ).

(49)	For at bringe EF-lovgivningen i overensstemmelse med denne forordning bør visse forordninger vedrørende kontrolbestemmelser ændres.

(50)

Da der med denne forordning indføres en ny, samlet kontrolordning, bør forordning (EØF) nr. 2847/93, Rådets forordning (EF) nr. 1627/94 af 27. juni 1994 om generelle bestemmelser for de særlige fiskeritilladelser ( 21 ) samt Rådets forordning (EF) nr. 1966/2006 af 21. december 2006 om elektronisk registrering og indberetning af fiskerioplysninger og om teledetektionsmetoder ( 22 ) ophæves.

(51)	For at give medlemsstaterne den fornødne tid til at tilpasse sig til nogle af de nye forpligtelser i henhold til denne forordning bør anvendelsen af visse bestemmelser udskydes til et senere tidspunkt —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Ved denne forordning oprettes der en ►M5 EU ◄ -ordning for kontrol, inspektion og håndhævelse (i det følgende benævnt » ►M5 EU ◄ -kontrolordningen«) for at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik.

1. Denne forordning finder anvendelse på alle aktiviteter, der er omfattet af den fælles fiskeripolitik, og som udføres på medlemsstaternes område eller i ►M5 EU ◄ -farvande eller af ►M5 EU ◄ -fiskerfartøjer eller, uden at det berører flagmedlemsstatens primære ansvar, af medlemsstaternes statsborgere.

2. Aktiviteter i marine farvande ved de oversøiske territorier og lande, der er omhandlet i bilag II til traktaten, behandles som aktiviteter, der finder sted i tredjelandes marine farvande.

Anvendelse af Unionens kontrolsystem for visse fartøjskategorier på Mayotte som en region i den yderste periferi

1. Indtil den 31. december 2021 finder artikel 5, stk. 3, samt artikel 6, 8, 41, 56, 58 til 62, 66, 68 og 109 ikke anvendelse på Frankrig for fiskerfartøjer, som har en længde overalt på under 10 meter, og som opererer fra Mayotte som en region i den yderste periferi, jf. artikel 349 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (i det følgende benævnt »Mayotte«), og disse fiskerfartøjers aktiviteter og fangster.

2. Senest den 30. september 2014 opretter Frankrig en forenklet og foreløbig kontrolordning, der gælder for fiskerfartøjer, som har en længde overalt på under 10 meter, og som opererer fra Mayotte. Denne ordning omfatter følgende områder:

Senest den 30. september 2020 forelægger Frankrig Kommissionen en handlingsplan med de foranstaltninger, der skal træffes for at sikre fuld gennemførelse af forordning (EF) nr. 1224/2009 fra den 1. januar 2022 for fiskerfartøjer, som har en længde overalt på under 10 meter, og som opererer fra Mayotte. Handlingsplanen skal være genstand for en dialog mellem Frankrig og Kommissionen. Frankrig træffer alle nødvendige foranstaltninger til at gennemføre en sådan handlingsplan.

1. Denne forordning finder anvendelse med forbehold af de særlige bestemmelser, der er fastsat i fiskeriaftaler indgået mellem ►M5 Unionen ◄ og tredjelande, eller som gælder inden for rammerne af regionale fiskeriforvaltningsorganisationer, eller lignende aftaler, i hvilke ►M5 Unionen ◄ er kontraherende part eller ikke-kontraherende samarbejdspart.

2. Denne forordning er ikke til hinder for nationale kontrolbestemmelser, som er mere vidtgående end forordningens mindstekrav, hvis de er i overensstemmelse med ►M5 EU ◄ -lovgivningen og med den fælles fiskeripolitik. Medlemsstaterne skal på Kommissionens anmodning meddele de pågældende kontrolbestemmelser.

I forbindelse med denne forordning finder definitionerne i forordning (EF) nr. 2371/2002 anvendelse. Desuden finder følgende definitioner anvendelse:

1. Medlemsstaterne kontrollerer de aktiviteter, som gennemføres af enhver fysisk eller juridisk person, der er omfattet af den fælles fiskeripolitik, og som udøves på deres område eller i farvande under deres højhedsområde eller jurisdiktion, især fiskeri, omladning, overførsel af fisk til bure eller akvakulturanlæg, herunder opfedningsanlæg, landing, import, transport, forarbejdning, afsætning og oplagring af fiskevarer og akvakulturprodukter.

2. Medlemsstaterne kontrollerer også adgangen til farvande og ressourcer og kontrollerer aktiviteter uden for ►M5 EU ◄ -farvande, der udøves af ►M5 EU ◄ -fartøjer, der fører deres flag, og, uden at det berører flagmedlemsstatens primære ansvar, af deres statsborgere.

3. Medlemsstaterne træffer passende foranstaltninger, bevilger tilstrækkelige finansielle, menneskelige og tekniske ressourcer og opretter den administrative og tekniske struktur, der er en forudsætning for kontrol, inspektion og håndhævelse af de aktiviteter, der udføres inden for den fælles fiskeripolitiks anvendelsesområde. De stiller alle nødvendige midler til rådighed for deres kompetente myndigheder og embedsmænd, så de kan udføre deres opgaver.

4. Hver medlemsstat sikrer, at kontrol, inspektion og håndhævelse udføres uden forskelsbehandling med hensyn til sektorer, fartøjer eller personer og på basis af risikostyring.

5. I hver medlemsstat koordinerer en central myndighed alle nationale kontrolmyndigheders kontrolaktiviteter. Den er også ansvarlig for at koordinere indsamling, behandling og certificering af oplysninger om fiskeri og for at rapportere til, samarbejde med og sikre videregivelse af oplysninger til Kommissionen, EF-Fiskerikontrolagenturet oprettet i henhold til forordning (EF) nr. 768/2005 ( 23 ), andre medlemsstater og eventuelt tredjelande.

6. I overensstemmelse med proceduren i artikel 103 er det en forudsætning for at modtage bidrag fra Den Europæiske Fiskerifond, jf. forordning (EF) nr. 1198/2006, og ►M5 EU ◄ -bidrag til foranstaltninger som omhandlet i artikel 8, litra a), i forordning (EF) nr. 861/2006, at medlemsstaterne overholder deres forpligtelse til at sikre, at de af reglerne i den fælles fiskeripolitik, der vedrører eller har indvirkning på effektiviteten af de finansierede foranstaltninger, overholdes og håndhæves, og til i den forbindelse at anvende og opretholde en effektiv kontrol-, inspektions- og håndhævelsesordning.

7. Kommissionen og medlemsstaterne skal i overensstemmelse med deres respektive ansvar sørge for, at målene i denne forordning nås i forvaltningen og kontrollen af finansiel støtte fra ►M5 Unionen ◄ .

1. Et ►M5 EU ◄ -fiskerfartøj må kun anvendes til kommerciel udnyttelse af levende akvatiske ressourcer, hvis det har en gyldig fiskerilicens.

2. Flagmedlemsstaten sørger for, at oplysningerne i fiskerilicensen er nøjagtige og i overensstemmelse med oplysningerne i EF-fiskerflåderegistret, jf. artikel 15 i forordning (EF) nr. 2371/2002.

3. Flagmedlemsstaten suspenderer midlertidigt fiskerilicensen for et fartøj, der er omfattet af midlertidig oplægning besluttet af den pågældende medlemsstat, eller som har fået sin fiskeritilladelse suspenderet, jf. artikel 45, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1005/2008.

4. Flagmedlemsstaten inddrager permanent et fartøjs fiskerilicens, hvis fartøjet er omfattet af en kapacitetstilpasningsforanstaltning, jf. artikel 11, stk. 3, i forordning (EF) nr. 2371/2002, eller har fået sin fiskeritilladelse inddraget, jf. artikel 45, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1005/2008.

5. Flagmedlemsstaten udsteder, forvalter og inddrager fiskerilicensen i overensstemmelse med de detaljerede regler, der vedtages efter proceduren i artikel 119.

1. Et ►M5 EU ◄ -fiskerfartøj, der fisker i ►M5 EU ◄ -farvande, må kun udføre specifikke former for fiskeri, hvis disse er anført i en gyldig fiskeritilladelse, når fiskeriet eller de fiskeriområder, hvor disse former for fiskeri er tilladt, er omfattet af:

2. Hvis en medlemsstat har en specifik ordning for nationale fiskeritilladelser, sender den på anmodning Kommissionen et resumé af oplysningerne i den udstedte tilladelse og de dertil svarende aggregerede tal for fiskeriindsatsen.

3. Såfremt flagmedlemsstaten har indført nationale bestemmelser i form af en national fiskeritilladelsesordning med henblik på tildeling af de fiskerimuligheder, den har, til individuelle fartøjer, sender den på anmodning Kommissionen oplysninger om de fiskerfartøjer, der har fået tilladelse til at udøve fiskeri inden for et givet fiskeri, herunder navnlig deres eksterne identifikationsnummer, de berørte fiskerfartøjers navn og de individuelle fiskerimuligheder, de har fået tildelt.

4. Der udstedes ikke en fiskeritilladelse, hvis det pågældende fiskerfartøj ikke har en fiskerilicens udstedt i overensstemmelse med artikel 6, eller hvis dets fiskerilicens er blevet suspenderet eller inddraget. En fiskeritilladelse inddrages automatisk, hvis den til fartøjet svarende fiskerilicens er blevet inddraget permanent. Den suspenderes, hvis fiskerilicensen er blevet midlertidigt suspenderet.

5. Der vedtages detaljerede regler for anvendelse af denne artikel efter proceduren i artikel 119.

1. Føreren af et fiskerfartøj skal opfylde betingelserne og overholde restriktionerne for mærkning og identifikation af fiskerfartøjer og deres redskaber.

2. Der vedtages detaljerede regler for mærkning og identifikation af fiskerfartøjer og deres redskaber efter proceduren i artikel 119.

1. Medlemsstaterne skal drive et satellitbaseret fartøjsovervågningssystem med henblik på effektiv overvågning af fiskeri, der udøves af fiskerfartøjer, som fører deres flag, uanset hvor disse fartøjer måtte befinde sig, og af fiskeri i medlemsstaternes farvande.

2. Med forbehold af de specifikke bestemmelser i de flerårige planer skal et fiskerfartøj med en længde overalt på 12 meter eller derover have et fuldt funktionsdygtigt udstyr installeret om bord, der gør, at fartøjet automatisk sender positionsdata med regelmæssige mellemrum, så det kan lokaliseres og identificeres gennem fartøjsovervågningssystemet. Det skal også tillade, at flagmedlemsstatens fiskeriovervågningscenter tager stikprøver på fiskerfartøjet. For fiskerfartøjer med en længde overalt på 12 meter eller derover, men mindre end 15 meter, anvendes denne artikel fra den 1. januar 2012.

3. Når et fiskerfartøj er i en anden medlemsstats farvande, skal flagmedlemsstaten stille FOS-data for det pågældende fartøj til rådighed gennem automatisk overførsel til kystmedlemsstatens fiskeriovervågningscenter. FOS-data skal også, på anmodning, gøres tilgængelige for den medlemsstat, i hvis havne et fiskerfartøj sandsynligvis vil lande sine fangster, eller i hvis farvande fiskerfartøjet sandsynligvis vil fortsætte sit fiskeri.

4. Hvis et ►M5 EU ◄ -fiskerfartøj fisker i et tredjelands farvande eller i områder på åbent hav, hvor fiskeressourcerne forvaltes af en international organisation, og hvis aftalen med det pågældende tredjeland eller gældende regler for den internationale organisation foreskriver det, skal sådanne data også gøres tilgængelige for det pågældende land eller den pågældende organisation.

5. En medlemsstat kan fritage ►M5 EU ◄ -fiskerfartøjer med en længde overalt på mindre end 15 meter, som fører denne stats flag, fra kravet om at have installeret et fartøjsovervågningssystem, hvis de:

6. Tredjelandsfiskerfartøjer med en længde overalt på 12 meter eller derover og tredjelandshjælpefiskerfartøjer, der udøver aktiviteter i tilknytning til fiskeri i ►M5 EU ◄ -farvande, skal have en fuldt funktionsdygtig anordning installeret om bord, der gør, at fartøjet sender positionsdata med regelmæssige mellemrum, så det automatisk kan lokaliseres og identificeres gennem fartøjsovervågningssystemet på samme måde som ►M5 EU ◄ -fiskerfartøjer.

7. Medlemsstaterne opretter og varetager driften af fiskeriovervågningscentre, der overvåger fiskeriet og fiskeriindsatsen. En given medlemsstats fiskeriovervågningscenter skal overvåge de fiskerfartøjer, der fører den pågældende medlemsstats flag, uanset hvilke farvande de fisker i, og uanset hvilken havn de befinder sig i, samt ►M5 EU ◄ -fiskerfartøjer, der fører andre medlemsstaters flag, og tredjelandsfartøjer, der er omfattet af et fartøjsovervågningssystem, og som fisker i farvande henhørende under den pågældende medlemsstats højhedsområde eller jurisdiktion.

8. Hver flagmedlemsstat udpeger de myndigheder, der er ansvarlige for fiskeriovervågningscentret, og træffer passende foranstaltninger til at sikre, at dens fiskeriovervågningscenter har det nødvendige personale og er udstyret med hardware og software, der gør det muligt at foretage automatisk databehandling og elektronisk dataoverførsel. Medlemsstaterne skal sørge for backupprocedurer og genopretningsprocedurer i tilfælde af systemsvigt. Medlemsstaterne kan drive et fælles fiskeriovervågningscenter.

9. En medlemsstat kan gøre det obligatorisk eller tillade, at ethvert fiskerfartøj, der fører dens flag, får installeret et fartøjsovervågningssystem.

10. Detaljerede regler for anvendelse af denne artikel vedtages efter proceduren i artikel 119.

1. Et fiskerfartøj med en længde overalt på over 15 meter skal i henhold til punkt 3, del I, i bilag II til direktiv 2002/59/EF have monteret et automatisk identifikationssystem, som til stadighed er i drift og overholder de af Den Internationale Søfartsorganisation fastsatte standarder, jf. kapitel V, regel 19, afsnit 2.4.5 i SOLAS-konventionen fra 1974.

3. Medlemsstaterne kan bruge data fra det automatiske identifikationssystem, når sådanne data er tilgængelige, til at foretage krydskontroller med andre tilgængelige data i overensstemmelse med artikel 109 og 110. Til det formål sikrer medlemsstaterne, at data fra det automatiske identifikationssystem for fiskerfartøjer, der fører deres flag, er tilgængelige for deres nationale fiskerikontrolmyndigheder.

Når medlemsstaterne har klart belæg for, at det er omkostningseffektivt i forhold til brug af traditionelle kontrolmetoder til sporing af fiskerfartøjer, anvender de et fartøjssporingssystem, der giver dem mulighed for at sammenholde positionsoplysninger fra telebilleder sendt til jorden via satellit eller andre tilsvarende systemer med de oplysninger, der modtages af fartøjsovervågningssystemet eller det automatiske identifikationssystem, med henblik på at påvise fiskerfartøjers tilstedeværelse i et givet område. Medlemsstaterne sørger for, at deres fiskeriovervågningscentre råder over den tekniske kapacitet til at bruge et fartøjssporingssystem.

Data fra fartøjsovervågningssystemet, det automatiske identifikationssystem og fartøjssporingssystemet, som indsamles i forbindelse med denne forordning, kan sendes til ►M5 EU ◄ -agenturerne og de kompetente myndigheder i medlemsstaterne, der varetager overvågning med henblik på søfartssikkerhed, grænsekontrol, beskyttelse af havmiljøet og generel retshåndhævelse.

1. Rådet kan med hjemmel i traktatens artikel 37 træffe beslutning om forpligtelsen til at bruge elektronisk overvågningsudstyr og sporbarhedsværktøjer såsom genetisk analyse. Med henblik på at vurdere, hvilken teknologi der skal anvendes, gennemfører medlemsstaterne på eget initiativ eller i samarbejde med Kommissionen eller det organ, den udpeger, pilotprojekter vedrørende sporbarhedsværktøjer såsom genetisk analyse før den 1. juni 2013.

2. Rådet kan med hjemmel i traktatens artikel 37 træffe beslutning om indførelse af anden ny fiskerikontrolteknologi, når sådan teknologi på en omkostningseffektiv måde fører til bedre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik.

1. Med forbehold af specifikke bestemmelser i flerårige planer skal føreren af ethvert EU-fiskerfartøj med en længde overalt på 10 meter eller derover føre en fiskerilogbog over aktiviteter med specifik angivelse, for hver fangstrejse, af alle mængder af hver art, der fanges og opbevares om bord, over 50 kg udtrykt i levende vægt. Grænsen på 50 kg gælder, så snart fangsterne af en art overstiger 50 kg.

2. Den i stk. 1 omhandlede fiskerilogbog skal især indeholde følgende oplysninger:

3. Den tilladte tolerance for de i fiskerilogbogen registrerede skøn over, hvor store mængder fisk i kilogram der er om bord, er 10 % for alle arter.

4. Førere af EU-fiskerfartøjer skal i deres fiskerilogbog registrere alt skønnet udsmid over 50 kg udtrykt i levende vægt for alle arter, der ikke er omfattet af landingsforpligtelsen.

Førere af EU-fiskerfartøjer skal i deres fiskerilogbog også registrere mængden af alt skønnet udsmid for alle arter, der i henhold til artikel 15, stk. 4 og 5, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 ( 24 ) ikke er omfattet af landingsforpligtelsen.

5. I fiskerier, der er omfattet af en ►M5 EU ◄ -fiskeriindsatsordning, skal førere af ►M5 EU ◄ -fiskerfartøjer i deres fiskerilogbøger registrere og gøre rede for, hvor lang tid de har opholdt sig i et område, på følgende måde:

6. Førere af ►M5 EU ◄ -fiskerfartøjer skal fremlægge fiskerilogbogsoplysningerne snarest muligt og senest 48 timer efter landing:

7. Ved omregning af vægten af opbevaret eller forarbejdet fisk til levende vægt anvender førere af ►M5 EU ◄ -fiskerfartøjer den omregningsfaktor, der er fastsat efter proceduren i artikel 119.

8. Førere af tredjelandsfiskerfartøjer, der fisker i ►M5 EU ◄ -farvande, registrerer de i denne artikel omhandlede oplysninger på samme måde som førere af ►M5 EU ◄ -fiskerfartøjer.

9. Fartøjsføreren er ansvarlig for, at de data, der indføres i fiskerilogbogen, er nøjagtige.

10. Detaljerede regler for anvendelse af denne artikel vedtages efter proceduren i artikel 119.

1. Førere af ►M5 EU ◄ -fiskerfartøjer med en længde overalt på 12 meter eller derover registrerer de i artikel 14 omhandlede oplysninger elektronisk og sender dem elektronisk til flagmedlemsstatens kompetente myndighed mindst en gang om dagen.

2. Førere af ►M5 EU ◄ -fiskerfartøjer med en længde overalt på 12 meter eller derover fremsender de i artikel 14 omhandlede oplysninger på anmodning fra flagstatens kompetente myndighed og fremsender under alle omstændigheder de relevante fiskerilogbogsoplysninger efter afslutning af fiskeriet og inden anløb af havn.

4. En medlemsstat kan fritage førerne af ►M5 EU ◄ -fiskerfartøjer med en længde overalt på mindre end 15 meter, som fører denne stats flag, fra stk. 1, hvis de:

5. Førere af ►M5 EU ◄ -fiskerfartøjer, der registrerer og indberetter deres fiskeridata elektronisk, fritages for forpligtelsen til at føre fiskerilogbog, landingsopgørelser og omladningsopgørelser i papirform.

6. Medlemsstaterne kan indgå bilaterale aftaler om anvendelse af elektroniske indberetningssystemer på fartøjer, der fører deres flag, i de farvande, der hører under deres højhedsområde eller jurisdiktion. De fartøjer, der er omfattet af sådanne aftaler, fritages i de pågældende farvande for at føre fiskerilogbog i papirform.

7. En medlemsstat kan gøre det obligatorisk eller tillade, at førere af fiskerfartøjer, der fører dens flag, fra den 1. januar 2010 registrerer og sender de i artikel 14 omhandlede oplysninger elektronisk.

8. En kystmedlemsstats kompetente myndigheder accepterer elektroniske rapporter fra flagmedlemsstaten med de data fra fiskerfartøjer, der er omhandlet i stk. 1 og 2.

9. Detaljerede regler for anvendelse af denne artikel vedtages efter proceduren i artikel 119.

1. Hver medlemsstat overvåger i form af stikprøvekontrol de aktiviteter, der udøves af fiskerfartøjer, som er fritaget for kravene i artikel 14 og 15, for at sikre, at sådanne fartøjer overholder reglerne i den fælles fiskeripolitik.

2. Med henblik på den i stk. 1 omhandlede overvågning udarbejder hver medlemsstat en prøvetagningsplan på grundlag af metoder vedtaget af Kommissionen efter proceduren i artikel 119 og sender den hvert år senest den 31. januar til Kommissionen med angivelse af, hvilke metoder der er anvendt ved udarbejdelse af planen. Prøvetagningsplanerne skal så vidt muligt være stabile over tid og standardiserede inden for de relevante geografiske områder.

3. Medlemsstater, der kræver, at fiskerfartøjer med en længde overalt på mindre end 10 meter, som fører deres flag, skal fremlægge fiskerilogbøger som omhandlet i artikel 14 i overensstemmelse med deres nationale lovgivning, fritages for forpligtelsen i denne artikels stk. 1 og 2.

4. Uanset denne artikels stk. 1 og 2 accepteres salgsnotaer, der forelægges i overensstemmelse med artikel 62 og 63, som en alternativ foranstaltning til prøvetagningsplaner.

1. Førerne af ►M5 EU ◄ -fiskerfartøjer med en længde overalt på 12 meter eller derover, som deltager i fiskerier efter bestande, der er omfattet af en flerårig plan, og som er forpligtet til at registrere fiskerilogbogsoplysninger elektronisk efter bestemmelserne i artikel 15, meddeler mindst fire timer før det forventede ankomsttidspunkt i havn de kompetente myndigheder i deres flagmedlemsstat følgende oplysninger:

2. Når et ►M5 EU ◄ -fiskerfartøj ønsker at anløbe en havn i en anden medlemsstat end flagmedlemsstaten, skal de kompetente myndigheder i flagmedlemsstaten straks ved modtagelsen videresende den elektroniske forhåndsmeddelelse til den pågældende kystmedlemsstats kompetente myndigheder.

3. De kompetente myndigheder i kystmedlemsstaten kan give tilladelse til en tidligere indsejling i havn.

4. De elektroniske fiskerilogbogsdata, der er omhandlet i artikel 15, og den elektroniske forhåndsmeddelelse kan sendes i én elektronisk overførsel.

5. Føreren er ansvarlig for, at de data, der indføres i den elektroniske forhåndsmeddelelse, er nøjagtige.

6. Efter proceduren i artikel 119 kan Kommissionen fritage visse kategorier af fiskerfartøjer for forpligtelsen i stk. 1 i en begrænset periode, der kan forlænges, eller træffe beslutning om en anden meddelelsesperiode under hensyntagen blandt andet til typen af fiskevarer og afstanden mellem fiskepladserne, landingsstederne og de havne, hvor de pågældende fiskerfartøjer er registreret.

1. Førerne af ►M5 EU ◄ -fiskerfartøjer, der ikke er forpligtet til at registrere fiskerilogbogsoplysninger elektronisk, før bestemmelserne i artikel 15, stk. 3, er trådt i kraft, og som ønsker at anvende en havn eller landingsfaciliteter i en anden kystmedlemsstat end deres flagmedlemsstat, meddeler mindst fire timer før det forventede ankomsttidspunkt i havn de kompetente myndigheder i kystmedlemsstaten de oplysninger, der er nævnt i artikel 17, stk. 1.

2. De kompetente myndigheder i kystmedlemsstaten kan give tilladelse til en tidligere indsejling.

De kompetente myndigheder i kystmedlemsstaten kan nægte fiskerfartøjer at anløbe havn, hvis de oplysninger, der er omhandlet i artikel 17 og 18, ikke er fuldstændige, undtagen i tilfælde af force majeure.

1. Det er forbudt at omlade fisk på havet i ►M5 EU ◄ -farvande. Omladning må kun finde sted, forudsat at der er givet tilladelse og betingelserne i denne forordning er opfyldt, i havne eller steder tæt på kysten i medlemsstater, der er udpeget til dette formål, og på de betingelser, der er fastlagt i artikel 43, stk. 5.

3. Ved anvendelsen af denne artikel anses flytning, partrawlingsaktiviteter og fiskeriaktiviteter mellem to eller flere ►M5 EU ◄ -fiskerfartøjer ikke som omladning.

1. Med forbehold af specifikke bestemmelser i flerårige planer udfylder førere af ►M5 EU ◄ -fiskerfartøjer med en længde overalt på 10 meter eller derover, som er involveret i en omladningsaktivitet, en omladningsopgørelse, der specifikt angiver alle mængder af hver art, der omlades eller modtages, over 50 kg, udtrykt i levende vægt.

2. Den i stk. 1 omhandlede omladningsopgørelse skal mindst indeholde følgende oplysninger:

3. Den tilladte tolerance for de i omladningsopgørelsen registrerede skøn over, hvor store mængder fisk i kilogram der omlades eller modtages, er 10 % for alle arter.

4. Førerne af både det omladende og det modtagende fiskerfartøj skal hver især snarest muligt og senest 48 timer efter omladningen indsende en omladningsopgørelse:

5. Førerne af både det omladende og det modtagende fiskerfartøj er hver især ansvarlige for, at de data, der indføres i omladningsopgørelsen, er nøjagtige.

6. Efter proceduren i artikel 119 kan Kommissionen fritage visse kategorier af fiskerfartøjer for forpligtelsen i stk. 1 i en begrænset periode, der kan forlænges, eller træffe beslutning om en anden meddelelsesperiode under hensyntagen blandt andet til typen af fiskevarer og afstanden mellem fiskepladserne, omladningsstederne og de havne, hvor de pågældende fiskerfartøjer er registreret.

7. Omladningsopgørelsesprocedurer og -formularer fastlægges efter proceduren i artikel 119.

1. Førere af ►M5 EU ◄ -fiskerfartøjer med en længde overalt på 12 meter eller derover registrerer de i artikel 21 omhandlede oplysninger elektronisk og sender dem elektronisk til flagmedlemsstatens kompetente myndighed inden 24 timer efter afslutningen af omladningen.

3. En medlemsstat kan fritage førerne af ►M5 EU ◄ -fartøjer med en længde overalt på mindre end 15 meter, som fører denne stats flag, fra bestemmelserne i stk. 1, hvis de:

4. En kystmedlemsstats kompetente myndigheder accepterer elektroniske rapporter fra flagmedlemsstaten med de data fra fiskerfartøjer, der er omhandlet i stk. 1 og 2.

5. Når et ►M5 EU ◄ -fiskerfartøj omlader sine fangster i en anden medlemsstat end flagmedlemsstaten, videresender de kompetente myndigheder i flagmedlemsstaten straks efter modtagelsen omladningsopgørelsesdataene elektronisk til de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor fangsten er blevet omladet, og hvor fangsten skal landes.

6. En medlemsstat kan gøre det obligatorisk eller tillade, at førere af fiskerfartøjer, der fører dens flag, fra den 1. januar 2010 registrerer og sender de i artikel 21 omhandlede oplysninger elektronisk.

7. Detaljerede regler for anvendelse af denne artikel vedtages efter proceduren i artikel 119.

1. Med forbehold af specifikke bestemmelser i flerårige planer udfylder føreren af et ►M5 EU ◄ -fiskerfartøj med en længde overalt på 10 meter eller derover eller dennes repræsentant en landingsopgørelse og anfører specifikt alle mængder af hver art, der er landet.

2. Den i stk. 1 omhandlede landingsopgørelse skal mindst indeholde følgende oplysninger:

3. Føreren af et ►M5 EU ◄ -fiskerfartøj eller dennes repræsentant indsender snarest muligt og senest 48 timer efter afslutningen af landingen landingsopgørelsen:

4. Føreren er ansvarlig for, at de data, der indføres i landingsopgørelsen, er nøjagtige.

5. Detaljerede regler for anvendelse af denne artikel vedtages efter proceduren i artikel 119.

1. Føreren af et ►M5 EU ◄ -fiskerfartøj med en længde overalt på 12 meter eller derover eller dennes repræsentant registrerer de i artikel 23 omhandlede oplysninger elektronisk og sender dem elektronisk til flagmedlemsstatens kompetente myndighed inden 24 timer efter afslutningen af landingen.

3. En medlemsstat kan fritage førerne af ►M5 EU ◄ -fartøjer med en længde overalt på mindre end 15 meter, som fører denne stats flag, fra stk. 1,

4. Når et ►M5 EU ◄ -fiskerfartøj lander sine fangster i en anden medlemsstat end flagmedlemsstaten, videresender de kompetente myndigheder i flagmedlemsstaten straks efter modtagelsen landingsopgørelsesdataene elektronisk til de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor fangsten blev landet.

5. Føreren af et ►M5 EU ◄ -fiskerfartøj eller dennes repræsentant, som registrerer de i artikel 23 omhandlede oplysninger elektronisk, og som lander sin fangst i en anden medlemsstat end flagmedlemsstaten, er fritaget fra kravet om at indsende en landingsopgørelse i papirform til kystmedlemsstaten.

6. En medlemsstat kan gøre det obligatorisk eller tillade, at førere af fiskerfartøjer, der fører dens flag, fra den 1. januar 2010 registrerer og sender de i artikel 23 omhandlede oplysninger elektronisk.

7. En kystmedlemsstats kompetente myndigheder accepterer elektroniske rapporter fra flagmedlemsstaten med de data fra fiskerfartøjer, der er omhandlet i stk. 1 og 2.

8. Landingsopgørelsesprocedurer og -formularer fastlægges efter proceduren i artikel 119.

1. Hver medlemsstat overvåger i form af stikprøvekontrol de aktiviteter, der udøves af fiskerfartøjer, som er fritaget for de i artikel 23 og 24 omhandlede krav om landingsopgørelse, for at sikre, at sådanne fartøjer overholder reglerne i den fælles fiskeripolitik.

3. Medlemsstater, der kræver, at fiskerfartøjer med en længde overalt på mindre end 10 meter, som fører deres flag, fremlægger landingsopgørelser som omhandlet i artikel 23 i overensstemmelse med deres nationale lovgivning, fritages for forpligtelsen i denne artikels stk. 1 og 2.

4. Uanset stk. 1 og 2 accepteres salgsnotaer, der forelægges i overensstemmelse med artikel 62 og 63, som en alternativ foranstaltning til prøvetagningsplaner.

1. Medlemsstaterne kontrollerer overholdelsen af ordningerne vedrørende fiskeriindsatsen i de geografiske områder, hvor den maksimalt tilladte fiskeriindsats finder anvendelse. De sikrer, at fiskerfartøjer, der fører deres flag, ikke befinder sig i et geografisk område, der er omfattet af en ordning vedrørende fiskeriindsatsen, når de medfører eller eventuelt anvender et eller flere fiskeredskaber, der er omfattet af den pågældende ordning vedrørende fiskeriindsatsen, eller de eventuelt udøver fiskeri, der er omfattet af den pågældende ordning vedrørende fiskeriindsatsen, medmindre den maksimalt tilladte fiskeriindsats, de har til rådighed, ikke er overskredet, og den indsats, der er til rådighed for det enkelte fiskerfartøj, ikke er opbrugt.

2. Når et fiskerfartøj, der medfører eller eventuelt anvender et eller flere fiskeredskaber, der er omfattet af en ordning vedrørende fiskeriindsatsen eller udøver fiskeri, der er omfattet af en ordning vedrørende fiskeriindsatsen, i løbet af samme dag passerer to eller flere geografiske områder, der er omfattet af den pågældende ordning vedrørende fiskeriindsatsen, skal dets fiskeriindsats med forbehold af særlige regler modregnes i den maksimalt tilladte fiskeriindsats for de pågældende fiskeredskaber eller det pågældende fiskeri og det pågældende geografiske område, hvor den største del af tiden blev tilbragt den pågældende dag.

3. Hvis en medlemsstat i overensstemmelse med artikel 27, stk. 2, under en bestemt fangstrejse i et geografisk område, der er omfattet af den pågældende ordning vedrørende fiskeriindsatsen, har tilladt et fiskerfartøj at anvende mere end ét fiskeredskab eller fiskeredskaber, der tilhører mere end én gruppe af fiskeredskaber, der er omfattet af en ordning vedrørende fiskeriindsatsen, modregnes fiskeriindsatsen under denne fangstrejse samtidigt i den maksimalt tilladte fiskeriindsats, der er til rådighed for denne medlemsstat, og for hvert af de pågældende fiskeredskaber eller grupper af fiskeredskaber og det pågældende geografiske område.

4. Hvis fiskeredskaber tilhører samme gruppe af fiskeredskaber, der er omfattet af ordningen vedrørende fiskeriindsatsen, modregnes fiskeriindsatsen i et geografisk område fra fartøjer, der medfører sådanne redskaber, kun én gang i den maksimalt tilladte fiskeriindsats for den pågældende gruppe af fiskeredskaber og det pågældende geografiske område.

5. Medlemsstaterne regulerer deres flådes fiskeriindsats i geografiske områder, der er omfattet af en ordning vedrørende fiskeriindsatsen, når de medfører eller eventuelt anvender et eller flere fiskeredskaber, der er omfattet af den pågældende ordning vedrørende fiskeriindsatsen, eller udøver fiskeri, der er omfattet af den pågældende ordning vedrørende fiskeriindsatsen, ved at træffe passende foranstaltninger, hvis den maksimalt tilladte fiskeriindsats er ved at være nået, for at sikre, at fiskeriindsatsen ikke overstiger de fastsatte begrænsninger.

6. Ved en dag til stede i et område forstås enhver sammenhængende periode på 24 timer eller del deraf, hvor et fiskerfartøj er til stede i det geografiske område og ude af havn eller eventuelt anvender sine fiskeredskaber. Den medlemsstat, hvis flag det pågældende fiskerfartøj fører, bestemmer, fra hvilket tidspunkt den sammenhængende periode for en dag til stede i området skal måles. Ved en dag ude af havn forstås enhver sammenhængende periode på 24 timer eller del deraf, hvor et fiskerfartøj er ude af havn.

1. I relevante geografiske områder, der er omfattet af en ordning vedrørende fiskeriindsatsen, og hvor der er begrænsninger med hensyn til fiskeredskaber, eller hvor der er fastsat en maksimalt tilladt fiskeriindsats for forskellige fiskeredskaber eller grupper af fiskeredskaber, skal føreren af et fiskerfartøj eller dennes repræsentant med forbehold af specifikke bestemmelser inden en periode, der er omfattet af en maksimalt tilladt fiskeriindsats, underrette flagmedlemsstatens kompetente myndigheder om, hvilken form eller eventuelt hvilke former for fiskeredskaber han påtænker at anvende i den kommende periode. Fiskerfartøjet må ikke fiske i det geografiske område, der er omfattet af ordningen vedrørende fiskeriindsatsen, før denne meddelelse foreligger.

2. Hvis ordningen vedrørende fiskeriindsatsen tillader anvendelse i et geografisk område af redskaber, der tilhører mere end én gruppe af fiskeredskaber, er anvendelsen af mere end ét fiskeredskab under en fangstrejse undergivet forudgående godkendelse fra flagmedlemsstaten.

1. Hvis Rådet træffer afgørelse herom for ►M5 EU ◄ -fiskerfartøjer, der ikke er udstyret med et funktionsdygtigt fartøjsovervågningssystem som omhandlet i artikel 9 eller ikke indsender fiskerilogbogsoplysninger elektronisk som omhandlet i artikel 15, og som er omfattet af en ordning vedrørende fiskeriindsatsen, skal førerne af disse fiskerfartøjer umiddelbart inden indsejling i og udsejling fra et geografisk område, der er omfattet af den pågældende ordning vedrørende fiskeriindsatsen, pr. telex, fax, telefon eller e-mail, der registreres behørigt af modtageren, eller via en radiostation, der er godkendt efter ►M5 EU ◄ -bestemmelserne, meddele følgende oplysninger i form af en fiskeriindsatsrapport til deres flagmedlemsstats kompetente myndigheder og, når det er relevant, til kystmedlemsstaten:

2. Medlemsstater kan, i overensstemmelse med medlemsstater, der er berørt af deres fiskerfartøjers fiskeriaktiviteter, gennemføre alternative kontrolforanstaltninger for at sikre, at indsatsrapporteringsforpligtelserne overholdes. Disse foranstaltninger skal være lige så effektive og gennemsigtige som de rapporteringsforpligtelser, der er fastlagt i stk. 1, og skal meddeles Kommissionen, inden de gennemføres.

1. Et fiskerfartøj, der medfører fiskeredskaber, der er omfattet af en ordning vedrørende fiskeriindsatsen, kan gennemsejle et geografisk område, der er omfattet af denne ordning vedrørende fiskeriindsatsen, hvis det ikke har en tilladelse til at fiske i det pågældende geografiske område, eller det på forhånd har underrettet sine kompetente myndigheder om, at det vil foretage en gennemsejling. Mens fiskerfartøjet befinder sig i det geografiske område skal eventuelle fiskeredskaber, der er omfattet af denne ordning vedrørende fiskeriindsatsen, og som medføres om bord, være fastgjort og stuvet i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 47.

2. En medlemsstat kan vælge ikke at modregne et fiskerfartøjs ikke-fiskerirelaterede aktiviteter i et geografisk område, der er omfattet af en ordning vedrørende fiskeriindsatsen, i en eventuel tilgængelig maksimal tilladt fiskeriindsats, forudsat at det pågældende fiskerfartøj underretter sin flagmedlemsstat om, at det har til hensigt at udøve sådanne aktiviteter, hvad aktiviteterne går ud på, og forudsat at det tilbageleverer sin fiskeritilladelse for det pågældende tidsrum. Et sådant fiskerfartøj må ikke medføre fiskeredskaber eller fisk i dette tidsrum.

3. En medlemsstat kan vælge ikke at modregne nogen maksimal tilladt fiskeriindsats for et fiskerfartøj, der har været til stede i et geografisk område, der er omfattet af en ordning vedrørende fiskeriindsatsen, men som ikke kunne fiske, fordi det assisterede et andet fiskerfartøj i nød eller transporterede en tilskadekommen, der havde brug for omgående lægebehandling. Senest en måned efter at have truffet en sådan beslutning underretter flagmedlemsstaten Kommissionen og forelægger dokumentation for den ydede assistance.

1. Med forbehold af artikel 29 og artikel 31 skal et fiskerfartøj, der i et geografisk område, hvor fiskeredskaber er omfattet af en ordning vedrørende fiskeriindsatsen, medfører et eller flere sådanne fiskeredskaber, blive i havn eller uden for det pågældende geografiske område i den resterende del af den periode, hvor denne ordning vedrørende fiskeriindsatsen finder anvendelse, hvis

2. Med forbehold af artikel 29 må et fiskerfartøj i et geografisk område, hvor et fiskeri er omfattet af en ordning vedrørende fiskeriindsatsen, ikke udøve et sådant fiskeri i det pågældende område, hvis

Fiskerfartøjer, der er udelukket fra anvendelsen af en ordning vedrørende fiskeriindsatsen

Denne afdeling finder ikke anvendelse på fiskerfartøjer i det omfang, de er fritaget fra anvendelse af en ordning vedrørende fiskeriindsatsen.

Detaljerede regler for anvendelse af denne afdeling kan vedtages efter proceduren i artikel 119.

1. Hver flagmedlemsstat registrerer alle relevante data, især de data, der er omhandlet i artikel 14, 21, 23, 28 og 62 i denne forordning, om fiskerimuligheder som omhandlet i dette kapitel, udtrykt både som landinger og eventuelt fiskeriindsats, og opbevarer de originale data i en periode på tre år eller længere i overensstemmelse med de nationale regler.

2. Med forbehold af specifikke bestemmelser i ►M5 EU ◄ -lovgivningen meddeler hver flagmedlemsstat før den 15. i hver måned elektronisk Kommissionen eller det organ, den har udpeget, de aggregerede data for:

3. Uanset stk. 2, litra a), registrerer medlemsstaterne for så vidt angår mængder, der landes fra den 1. januar 2010 til den 31. december 2010, de mængder, der er landet af fiskerfartøjer fra andre medlemsstater i deres havn, og meddeler Kommissionen dem efter procedurerne i denne artikel.

4. Hver flagmedlemsstat meddeler inden udgangen af den første måned i hvert kalenderkvartal ad elektronisk vej Kommissionen de aggregerede mængder af andre bestande end dem, der er omhandlet i stk. 2, som blev landet i det foregående kvartal.

5. Alle fangster af en kvoteret bestand eller gruppe af bestande, som tages af ►M5 EU ◄ -fiskerfartøjer, afskrives på de kvoter, der for den pågældende bestand eller gruppe af bestande er tildelt flagmedlemsstaten, uanset landingsstedet.

6. Fangster, der tages som led i videnskabelig forskning, og som afsættes og sælges, herunder eventuelt også fangster under den gældende bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelse, modregnes i den kvote, der gælder for flagmedlemsstaten, såfremt de overstiger 2 % af de pågældende kvoter. Artikel 12, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 199/2008 ( 25 ) finder ikke anvendelse på videnskabelige forskningstogter, hvor sådanne fangster tages.

7. Med forbehold af afsnit XII kan medlemsstaterne indtil den 30. juni 2011 gennemføre pilotprojekter sammen med Kommissionen og det organ, den har udpeget, om fjernadgang i realtid til medlemsstaternes data, der er registreret og valideret i overensstemmelse med denne forordning. Dataadgangsformatet og -procedurerne skal gennemgås og testes. Medlemsstaterne meddeler inden den 1. januar 2011 Kommissionen, om de har planer om at gennemføre pilotprojekter. Fra den 1. januar 2012 kan Rådet beslutte, at medlemsstaternes indsendelse af data til Kommissionen skal ske på en anden måde og med en anden hyppighed.

8. Med undtagelse af fiskeriindsatsen fra fiskerfartøjer, der er udelukket fra anvendelsen af en ordning vedrørende fiskeriindsatsen, modregnes al fiskeriindsats fra ►M5 EU ◄ -fiskerfartøjer, der medfører eller eventuelt anvender et eller flere fiskeredskaber, der er omfattet af en ordning vedrørende fiskeriindsatsen, eller udøver fiskeri, der er omfattet af en ordning vedrørende fiskeriindsatsen i et geografisk område, der er omfattet af den pågældende ordning vedrørende fiskeriindsatsen, i den maksimalt tilladte fiskeriindsats for dette geografiske område og disse fiskeredskaber eller fiskeri, og som er stillet til rådighed for flagmedlemsstaten.

9. Fiskeriindsats som led i videnskabelig forskning, der gennemføres af et fartøj, der medfører et eller flere fiskeredskaber, der er omfattet af en ordning vedrørende fiskeriindsatsen, eller udøver fiskeri, der er omfattet af en ordning vedrørende fiskeriindsatsen i et geografisk område, der er omfattet af den pågældende ordning vedrørende fiskeriindsatsen, modregnes i den maksimalt tilladte fiskeriindsats for disse fiskeredskaber eller fiskeri og for et sådant geografiske område i dets flagmedlemsstat, hvis de fangster, der tages i forbindelse med denne indsats, afsættes og sælges, såfremt de overstiger 2 % af den tildelte fiskeriindsats. Artikel 12, stk. 2, i forordning (EF) nr. 199/2008 finder ikke anvendelse på videnskabelige forskningstogter, hvor sådanne fangster tages.

10. Kommissionen kan vedtage de formater, der skal anvendes ved fremsendelse af de data, der er omhandlet i denne artikel, efter proceduren i artikel 119.

En medlemsstat skal straks meddele det til Kommissionen, når den fastslår, at:

I så fald skal den, hvis Kommissionen anmoder herom, sende den mere detaljerede og hyppigere oplysninger end fastsat i artikel 33.

2. Fra den i stk. 1 omhandlede dato skal de berørte medlemsstater forbyde fiskeri enten efter den bestand eller gruppe af bestande, hvis kvotaer er opbrugt, inden for det relevante fiskeri eller, når det medfører de relevante fiskeredskaber i det geografiske område, hvor den maksimalt tilladte fiskeriindsats er nået, fra alle eller en del af de fiskerfartøjer, der fører dens flag, og især opbevaring om bord, omladning, flytning og landing af fisk taget efter den dato, og de skal fastsætte en dato, frem til hvilken omladning, overførsel og landing eller endelige fangstopgørelser tillades.

3. Den i stk. 2 omhandlede beslutning offentliggøres af den berørte medlemsstat og sendes straks til Kommissionen. Den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (C-udgaven) og på Kommissionens offentlige websted. Fra den dato, hvor beslutningen offentliggøres af den berørte medlemsstat, sørger medlemsstaterne for, at fiskerfartøjer eller en gruppe af de fartøjer i deres farvande eller på deres område, der fører den pågældende medlemsstats flag, ikke opbevarer de relevante fisk om bord eller omlader, flytter eller lander dem, eller, når de medfører de relevante fiskeredskaber i de relevante geografiske områder, andre fisk.

4. Kommissionen sørger for, at de meddelelser, den modtager i medfør af denne artikel, gøres elektronisk tilgængelige for medlemsstaterne.

1. Hvis Kommissionen finder, at en medlemsstat ikke har overholdt forpligtelsen til at meddele de månedlige data om fiskerimuligheder i henhold til artikel 33, stk. 2, kan den fastsætte en dato, hvor 80 % af den pågældende medlemsstats fiskerimuligheder anses for at være opbrugt, og den kan fastsætte den forventede dato, hvor fiskerimulighederne anses for at være opbrugt.

2. Hvis Kommissionen på grundlag af oplysningerne i henhold til artikel 35 eller på eget initiativ finder, at de fiskerimuligheder, der er til rådighed for ►M5 Unionen ◄ , en medlemsstat eller en gruppe af medlemsstater, anses for at være opbrugt, meddeler Kommissionen de pågældende medlemsstater dette og forbyder fiskeri for så vidt angår det respektive område, det respektive redskab, den respektive bestand, den respektive gruppe af bestande eller den respektive flåde, der er involveret i det specifikke fiskeri.

1. Når Kommissionen har forbudt fiskeri, fordi den skønner, at de fiskerimuligheder, som en medlemsstat eller en gruppe af medlemsstater eller ►M5 Unionen ◄ har til rådighed, er udtømte, og det viser sig, at en medlemsstat faktisk ikke har opbrugt sine fiskerimuligheder, finder denne artikel anvendelse.

2. Hvis den skade, medlemsstaten har lidt, fordi den fik forbud mod at fiske, før dens fiskerimuligheder var opbrugt, ikke er blevet elimineret, indføres der foranstaltninger med det formål på passende vis at afhjælpe den forårsagede skade efter proceduren i artikel 119. Sådanne foranstaltninger kan indebære, at fiskerimulighederne nedsættes for alle medlemsstater, der har overfisket, og at de således fratrukne mængder på passende vis tildeles de medlemsstater, hvis fiskeri blev forbudt, før deres fiskerimuligheder var opbrugt.

3. De i stk. 2 omhandlede nedsættelser og de tilsvarende tildelinger foretages, idet der først og fremmest tages hensyn til de arter og relevante geografiske områder, som fiskerimulighederne var fastsat for. De kan foretages i det år, skaden opstod, eller i det eller de efterfølgende år.

4. Detaljerede regler for anvendelse af denne artikel og især for fastsættelse af de pågældende mængder vedtages efter proceduren i artikel 119.

1. Medlemsstaterne er ansvarlige for at gennemføre den nødvendige kontrol for at sikre, at den samlede kapacitet svarende til de fiskerilicenser, som en medlemsstat har udstedt, i GT og kW ikke på noget tidspunkt overskrider det maksimale kapacitetsniveau for den pågældende medlemsstat fastsat i henhold til:

2. Detaljerede regler for anvendelse af denne artikel, navnlig for så vidt angår:

3. Som led i den i artikel 118 omhandlede rapport informerer medlemsstaterne Kommissionen om, hvilke kontrolmetoder der er anvendt, sammen med navne og adresser på de organer, der er ansvarlige for at gennemføre den i stk. 2 omhandlede kontrol.

1. Fiskeri med fiskerfartøjer, der er udstyret med maskiner, hvis effekt overstiger den effekt, der er anført i fiskerilicensen, er forbudt.

2. Medlemsstaterne sørger for, at den certificerede maskineffekt ikke overskrides. Som led i den i artikel 118 omhandlede rapport informerer medlemsstaterne Kommissionen om, hvilke kontrolforanstaltninger de har truffet for at sikre, at den certificerede maskineffekt ikke overskrides.

3. Medlemsstaterne kan helt eller delvis opkræve udgifterne til certificeringen af maskineffekt hos fiskerfartøjsoperatørerne.

1. Medlemsstaterne er ansvarlige for certificering af maskineffekt og udstedelse af maskincertifikater for ►M5 EU ◄ -fiskerfartøjer, hvis fremdrivningsmaskineffekt overstiger 120 kilowatt (kW), bortset fra fartøjer, der udelukkende benytter passive redskaber, skraberedskaber, hjælpefartøjer og fartøjer, der udelukkende benyttes i akvakultur.

2. Nye fremdrivningsmaskiner, ombytningsfremdrivningsmaskiner og fremdrivningsmaskiner, der er blevet teknisk modificeret til fiskerfartøjer som nævnt i stk. 1, skal certificeres officielt af medlemsstaternes myndigheder, der bekræfter, at de ikke kan udvikle større maksimal kontinuerlig maskineffekt end anført i maskincertifikatet. En sådan godkendelse udstedes kun, hvis maskinen ikke kan udvikle større maksimal kontinuerlig maskineffekt end den anførte.

3. Medlemsstaternes kompetente myndigheder kan overdrage certificeringen af maskineffekt til klassifikationsvirksomheder eller til andre operatører, der har den nødvendige ekspertise til at foretage teknisk undersøgelse af maskineffekt. De pågældende klassifikationsvirksomheder eller andre operatører må kun attestere, at en fremdrivningsmaskine ikke kan overskride den officielt anførte kraft, hvis der ikke er nogen mulighed for at øge fremdrivningsmaskinens ydelse til over den certificerede effekt.

4. Det er forbudt at benytte en ny fremdrivningsmaskine, en ombytningsfremdrivningsmaskine eller en fremdrivningsmaskine, der er blevet teknisk modificeret, medmindre den er blevet officielt certificeret af den pågældende medlemsstat.

5. Denne artikel finder anvendelse på fiskerfartøjer, der er omfattet af en fiskeriindsatsordning, fra den 1. januar 2012. For øvrige fiskerfartøjer finder den anvendelse fra den 1. januar 2013.

6. Detaljerede regler for anvendelse af denne afdeling vedtages efter proceduren i artikel 119.

1. Medlemsstaterne foretager efter en risikoanalyse kontrol af data på grundlag af en prøvetagningsplan baseret på den metode, som Kommissionen vedtager efter proceduren i artikel 119, for at tjekke, at maskineffekten stemmer, idet der gøres brug af alle de oplysninger, der er tilgængelige for forvaltningen om det pågældende fartøjs tekniske specifikationer. De skal navnlig tjekke oplysningerne i:

2. Efter en analyse af de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, foretager medlemsstaterne, hvis der er indikationer for, at en maskine i et fiskerfartøj har større effekt end den, der er anført i fartøjets fiskerilicens, en fysisk kontrol af maskineffekten.

1. Fiskerfartøjer, der deltager i fiskerier, der er omfattet af en flerårig plan, må ikke omlade deres fangster til et andet fartøj i en udpeget havn eller steder tæt på kysten, medmindre de er blevet vejet i overensstemmelse med artikel 60.

2. Uanset stk. 1 kan fiskerfartøjer omlade pelagiske fangster, der er omfattet af en flerårig plan i en udpeget havn eller steder tæt på kysten, og som ikke er blevet vejet, forudsat at der er en kontrolobservatør eller embedsmand til stede om bord på det modtagende fartøj eller at en inspektion foretages, inden det modtagende fartøj afsejling efter omladningens afslutning. Føreren af det modtagende fartøj er ansvarlig for, at de kompetente myndigheder i kystmedlemsstaten underrettes 24 timer før det modtagende fartøjs forventede afsejling. Kontrolobservatøren eller embedsmanden udpeges af de kompetente myndigheder i det modtagende fartøjs flagmedlemsstat. Hvis det modtagende fartøj deltager i fiskerier før eller efter at have modtaget sådanne fangster, skal det have kontrolobservatøren eller embedsmanden om bord indtil landingen af de modtagne fangster. Det modtagende fartøj skal lande de modtagne fangster i en havn i en medlemsstat, der er udpeget til dette formål i overensstemmelse med betingelserne i artikel 43, stk. 4, og hvor fangsten skal vejes i overensstemmelse med artikel 60 og 61.

1. Rådet kan ved vedtagelsen af en flerårig plan træffe beslutning om en tærskel for levende vægt af arter, der er omfattet af en flerårig plan, over hvilken et fiskerfartøj skal lande sine fangster i en udpeget havn eller et sted tæt på kysten.

2. Hvis der skal landes mere end den i stk. 1 omhandlede tærskel af fisk, sørger føreren af et ►M5 EU ◄ -fiskerfartøj for, at denne landing kun foretages i en udpeget havn eller et sted tæt på kysten i ►M5 Unionen ◄ .

3. Når den flerårige plan anvendes inden for rammerne af en regional fiskeriforvaltningsorganisation, kan landingerne eller omladningerne finde sted i havne, der tilhører en kontraherende part eller en ikke-kontraherende part i den pågældende organisation, efter de regler, der er fastlagt af den pågældende regionale fiskeriforvaltningsorganisation.

4. Hver medlemsstat udpeger havne eller steder tæt på kysten, hvor landinger i henhold til stk. 2 skal finde sted.

5. For at en havn eller et sted tæt på kysten kan få status af udpeget havn, skal følgende betingelser være opfyldt:

6. Hvis en havn eller et sted tæt på kysten er blevet udpeget som havn for landing af en bestemt art, der er omfattet af en flerårig plan, kan den anvendes til landing af enhver anden art.

7. Medlemsstaterne fritages for stk. 5, litra c), hvis det nationale kontrolhandlingsprogram, der er vedtaget i overensstemmelse med artikel 46, indeholder en plan for, hvorledes kontrollen skal gennemføres i udpegede havne, således at der sikres det samme kontrolniveau fra de kompetente myndigheders side. Planen anses for tilfredsstillende, hvis den godkendes af Kommissionen efter proceduren i artikel 119.

1. Alle fangster af demersale bestande, der er omfattet af en flerårig plan, og som opbevares om bord på et ►M5 EU ◄ -fiskerfartøj med en længde overalt på 12 meter eller derover, skal lægges i kasser, rum eller beholdere separat for hver af disse bestande på en sådan måde, at de kan identificeres fra andre kasser, rum eller beholdere.

2. Førere af ►M5 EU ◄ -fiskerfartøjer skal opbevare fangsterne af demersale bestande, der er omfattet af en flerårig plan, i overensstemmelse med en stuvningsplan, der beskriver, hvor de forskellige arter opbevares i lasten.

3. Det er forbudt at opbevare enhver fangstmængde af demersale bestande, der er omfattet af en flerårig plan, sammen med andre fiskevarer i en kasse, rum eller beholder om bord på et ►M5 EU ◄ -fiskerfartøj.

1. Når akkumulerede fangster af bestande, der er omfattet af en flerårig plan, har nået en bestemt tærskelmængde af den nationale kvote, skal fangstdata sendes hyppigere til Kommissionen.

2. Rådet træffer afgørelse om den relevante tærskelmængde, der skal anvendes, og om, hvor hyppigt de i stk. 1 omhandlede data skal indsendes.

1. Medlemsstaterne opstiller et nationalt kontrolhandlingsprogram for hver flerårig plan. Alle nationale kontrolhandlingsprogrammer meddeles Kommissionen eller gøres tilgængelige på den sikre del af medlemsstaternes websted i henhold til artikel 115, litra a).

2. Medlemsstaterne fastsætter specifikke inspektionsbenchmark i overensstemmelse med bilag I. Disse benchmarks defineres i overensstemmelse med risikostyring og revideres med regelmæssige mellemrum på grundlag af en analyse af de opnåede resultater. Inspektionsbenchmarkene skal gradvist udvikles, indtil de målbenchmark, der er defineret i bilag I, er nået.

I fiskerier, hvor det ikke er tilladt at anvende mere end én type redskaber, skal alle andre redskaber fastgøres og stuves, så de ikke umiddelbart kan bruges, i overensstemmelse med følgende betingelser:

1. Et ►M5 EU ◄ -fiskerfartøj skal have udstyr om bord til bjergning af tabte redskaber.

2. Føreren af et ►M5 EU ◄ -fiskerfartøj, der har tabt redskaber eller en del deraf, skal søge at bjerge dem hurtigst muligt.

3. Hvis de tabte redskaber ikke kan bjerges, skal fartøjets fører inden for 24 timer meddele følgende til den kompetente myndighed i sin flagmedlemsstat, som derefter underretter den kompetente myndighed i kystmedlemsstaten:

4. Hvis redskaber, der bjerges af medlemsstaternes myndigheder, ikke er rapporteret som tabt, kan disse myndigheder inddrive omkostningerne hos føreren af det fiskerfartøj, der har tabt redskaberne.

5. En medlemsstat kan fritage ►M5 EU ◄ -fartøjer med en længde overalt på mindre end 12 meter, som fører denne stats flag, fra kravet i stk. 1, hvis de:

1. Hvis fangster, der har været opbevaret om bord på et ►M5 EU ◄ -fiskerfartøj, er taget med net med forskellige mindstemaskestørrelser på samme fangstrejse, skal artssammensætningen beregnes for hver del af fangsten, der er taget under forskellige betingelser. Med henblik herpå skal alle ændringer i forhold til den tidligere benyttede maskestørrelse samt fangstsammensætningen om bord, når der foretages sådanne ændringer, indføres i fiskerilogbogen.

2. Der kan efter proceduren i artikel 119 vedtages detaljerede regler for, hvorledes der om bord for hver art skal udarbejdes og ajourføres en lasteplan over forarbejdede produkter med angivelse af, hvor de opbevares i lasten, jf. dog. artikel 44.

Separat stuvning af fangster under de bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelser

1. Alle fangster under den gældende bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelse, som opbevares om bord på et EU-fiskerfartøj, skal lægges i kasser, rum eller beholdere på en sådan måde, at de kan skelnes fra andre kasser, rum eller beholdere. Disse fangster må ikke blandes med andre fiskevarer.

3. Fangstsammensætningen i de tilfælde, der er omhandlet i stk. 2, overvåges af medlemsstaterne ved hjælp af prøvetagning.

Medlemsstaterne sikrer, at fangster, der er omfattet af de minimis-undtagelsen som omhandlet i artikel 15, stk. 5, litra c), i forordning (EU) nr. 1380/2013, ikke overskrider den procentdel af undtagelsen, der er fastsat i den relevante EU-foranstaltning.

Ved landing af fangster under den gældende bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelse, skal disse fangster opbevares separat og behandles på en sådan måde, at de kan skelnes fra fiskevarer, der er beregnet til direkte konsum. Medlemsstaterne skal kontrollere overholdelsen af denne forpligtelse i overensstemmelse med artikel 5.

1. ►M5 EU ◄ -fiskerfartøjers og tredjelandsfiskerfartøjers aktiviteter i fiskeriområder, hvor Rådet har fastlagt et område med fiskeribegrænsning, kontrolleres af kystmedlemsstatens fiskeriovervågningscenter, som skal have et system til at opspore og registrere fartøjernes indsejling i, gennemsejling af og udsejling af området med fiskeribegrænsning.

2. Ud over stk. 1 fastsætter Rådet en dato, fra hvilken fiskerfartøjerne skal have et funktionsdygtigt system om bord, som varskor føreren om indsejling i og udsejling af et område med fiskeribegrænsning.

3. Dataoverførsel skal finde sted mindst én gang hvert 30. minut, når et fiskerfartøj sejler ind i et område med fiskeribegrænsning.

4. Gennemsejling af et område med fiskeribegrænsning er tilladt for alle fiskerfartøjer, som ikke har tilladelse til at fiske i sådanne områder, på følgende betingelser:

5. Denne artikel finder anvendelse på ►M5 EU ◄ -fiskerfartøjer og tredjelandsfiskerfartøjer med en længde overalt på 12 meter eller derover.

1. Når den fangstmængde, der udløser lukning, er nået for en bestemt art eller gruppe af arter som fastlagt efter proceduren i artikel 119, lukkes det pågældende område midlertidigt for det pågældende fiskeri i overensstemmelse med denne afdeling.

2. Den fangstmængde, der udløser lukning, beregnes på grundlag af prøvetagningsmetoder vedtaget af Kommissionen efter proceduren i artikel 119 som en procentdel eller en mængde angivet i vægt af en bestemt art eller gruppe af arter sammenlignet med den samlede fangst af de pågældende fisk i et træk.

3. Detaljerede regler for anvendelse af denne afdeling kan vedtages efter proceduren i artikel 119.

1. Hvis mængden af fangster i to på hinanden følgende træk overstiger en fastsat mængde, skal fiskerfartøjet skifte fiskeriområde med mindst fem sømil eller to sømil for fiskerfartøjer med en længde overalt på mindre end 12 meter fra enhver position for det foregående træk, før det fortsætter med at fiske, og omgående underrette kystmedlemsstatens kompetente myndigheder.

2. Kommissionen kan efter proceduren i artikel 119 på eget initiativ eller efter anmodning fra den berørte medlemsstat ændre de afstande, der er nævnt i stk. 1.

1. Når en embedsmand, kontrolobservatør eller forskningsplatform afslører, at en fangstmængde, der udløser lukning, er nået, skal embedsmanden, kontrolobservatøren i kystmedlemsstaten eller den person, som deltager i en fælles indsats i henhold til en fælles ressourceanvendelsesplan, straks underrette de kompetente myndigheder i den pågældende kystmedlemsstat.

2. På grundlag af de i henhold til stk. 1 modtagne oplysninger træffer kystmedlemsstaten beslutning om realtidslukning af det pågældende område. Den kan også anvende de oplysninger, der er modtaget i henhold til artikel 52 eller alle disponible oplysninger, med henblik på denne beslutning. Beslutningen om realtidslukning skal klart definere fiskepladsernes geografiske område, varigheden af lukningen og betingelserne for fiskeriet i området under lukningen.

3. Hvis området i stk. 2 strækker sig over flere jurisdiktioner, underretter den pågældende medlemsstat straks den tilgrænsende kystmedlemsstat om resultaterne og beslutningen om at lukke. Den tilgrænsende kystmedlemsstat lukker straks sin del af området.

4. Den i stk. 2 omhandlede realtidslukning skal være ikke-diskriminerende og kun finde anvendelse på fiskerfartøjer, der er udstyret til at fange den pågældende art og/eller har tilladelse til at fiske på de pågældende fiskepladser.

5. Kystmedlemsstaten meddeler straks Kommissionen, alle medlemsstaterne og tredjelande, hvis fiskerfartøjer har tilladelse til at fiske i det pågældende område, at der er indført realtidslukning.

6. Kommissionen kan når som helst anmode medlemsstaten om at annullere eller ændre realtidslukningen med øjeblikkelig virkning, hvis den pågældende medlemsstat ikke har forelagt tilstrækkelige oplysninger om, at den fangstmængde, der udløser lukning, er nået, jf. artikel 51.

7. Fiskeri i det i stk. 2 omhandlede område er forbudt i henhold til beslutningen om at indføre realtidslukning.

1. På grundlag af oplysningerne om, at fangstmængden har nået den lukningsudløsende fangstmængde, kan Kommissionen beslutte, at et område skal lukkes midlertidigt, hvis kystmedlemsstaten ikke selv har indført en sådan lukning.

2. Kommissionen underretter straks alle medlemsstater og tredjelande, hvis fiskerfartøjer fisker i det lukkede område, og offentliggør straks på sit officielle websted et kort med koordinaterne for det midlertidigt lukkede område med angivelse af lukningens varighed og betingelserne for fiskerier i det pågældende lukkede område.

1. Medlemsstaterne sikrer, at rekreativt fiskeri på deres område og i ►M5 EU ◄ -farvande sker på en måde, der er forenelig med målene og reglerne for den fælles fiskeripolitik.

3. Med forbehold af forordning (EF) nr. 199/2008 skal medlemsstaterne på grundlag af en prøvetagningsplan overvåge fangsterne af bestande, der er omfattet af en genopretningsplan, ved rekreativt fiskeri fra fartøjer, der fører deres flag, og fra tredjelandsfartøjer i farvande under deres højhedsområde eller jurisdiktion. Fiskeri fra kysten er ikke omfattet.

4. Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF) evaluerer den biologiske virkning af rekreativt fiskeri som omhandlet i stk. 3. Hvis det konstateres, at et rekreativt fiskeri har en betydelig virkning, kan Rådet i overensstemmelse med proceduren i traktatens artikel 37 beslutte, at der skal gælde specifikke forvaltningsforanstaltninger, f.eks. tilladelser og fangstopgørelser, for rekreativt fiskeri som omhandlet i stk. 3.

5. Detaljerede regler for anvendelse af denne artikel vedtages efter proceduren i artikel 119.

1. Hver medlemsstat er ansvarlig for på sit område at kontrollere anvendelsen af reglerne i den fælles fiskeripolitik på alle trin i afsætningen af fiskevarer og akvakulturprodukter, fra det første salg til detailsalget, inklusive transport. Medlemsstaterne sørger navnlig for, at fiskevarer under den gældende bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelse, som er omfattet af landingsforpligtelsen i artikel 15 i forordning (EU) nr. 1380/2013, kun anvendes til andre formål end direkte konsum.

2. Når der er fastsat en minimumsstørrelse for en given art i ►M5 EU ◄ -lovgivningen, skal operatører, der er ansvarlige for køb, salg, oplagring eller transport, kunne bevise produkternes geografiske oprindelsesområde.

3. Medlemsstaterne sikrer, at alle fiskevarer og akvakulturprodukter fra fangst eller høst samles i partier inden det første salg.

4. Mængder på under 30 kg for hver art fra samme forvaltningsområde og flere fiskerfartøjer kan af den producentorganisation, som fartøjsoperatøren er medlem af, eller af en registreret køber opdeles i partier inden det første salg. Producentorganisationen og den registrerede køber skal i mindst tre år opbevare registrene over oprindelsen af indholdet af de partier, som omfatter fangster fra flere fiskerfartøjer.

5. Mængder af fiskevarer af flere arter, som består af fisk under den gældende bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelse, fra samme relevante geografiske område og samme fiskerfartøj eller gruppe af fiskerfartøjer, kan samles i partier inden det første salg.

1. Medlemsstaterne sørger for, at produkter, der er omfattet af fælles handelsnormer, kun udbydes til første salg, tilbydes til første salg, sælges eller på anden måde afsættes, når de opfylder disse normer. ►M1 Medlemsstaterne gennemfører kontroller for at sikre efterlevelse. Disse kontroller kan gennemføres i alle afsætningsled samt under transport. ◄

2. Produkter, der trækkes tilbage fra markedet i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 104/2000, skal overholde de fælles handelsnormer, især friskhedsklasserne.

3. Operatører med ansvar for køb, salg, oplagring eller transport af partier af fiskevarer og akvakulturprodukter skal kunne bevise, at produkterne overholder minimumshandelsnormerne på alle trin.

1. Med forbehold af forordning (EF) nr. 178/2002 skal alle partier af fiskevarer og akvakulturprodukter være sporbare på alle trin i produktion, forarbejdning og distribution fra fangst eller høst til detailsalg.

2. Fiskevarer og akvakulturprodukter, som bringes i omsætning, eller som kan forventes bragt i omsætning i ►M5 Unionen ◄ , skal forsynes med passende mærkning for at sikre, at hvert enkelt parti kan spores.

3. Partier af fiskevarer og akvakulturprodukter må kun sammenlægges eller opdeles efter det første salg, hvis det er muligt at spore dem tilbage til fangst- eller høsttrinnet.

4. Medlemsstaterne sikrer, at operatørerne har etableret systemer og procedurer til at identificere alle operatører, fra hvilke de har modtaget partier af fiskevarer og akvakulturprodukter, samt hvem disse varer og produkter er blevet leveret til. Disse oplysninger stilles til rådighed for de kompetente myndigheder på deres anmodning.

5. Minimumsmærknings- og minimumsoplysningskravene for alle partier af fiskevarer og akvakulturprodukter omfatter:

►C1 6. Medlemsstaterne sikrer, at oplysningerne i stk. 5, litra g), stilles til rådighed ◄ for forbrugerne i detailleddet.

7. Oplysningerne i stk. 5, litra a)-f), finder ikke anvendelse på fiskevarer og akvakulturprodukter, der indføres i ►M5 Unionen ◄ med fangstattester forelagt i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1005/2008.

8. Medlemsstaterne kan fritage små mængder af varer og produkter, der sælges direkte fra fiskerfartøjer til forbrugerne, fra kravene i denne artikel, hvis værdien ikke overstiger 50 EUR pr. dag. Ændring af denne tærskel vedtages efter proceduren i artikel 119.

9. Detaljerede regler for anvendelse af denne artikel vedtages efter proceduren i artikel 119.

1. Medlemsstaterne sikrer, at alle fiskevarer først afsættes eller registreres på et auktionscenter, til registrerede købere eller til producentorganisationer.

2. Køberen af fiskevarer fra et fiskerfartøj ved første salg skal være registreret hos de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor det første salg finder sted. Af hensyn til registreringen skal hver køber være identificeret med sit momsnummer, sit skatteregistreringsnummer eller en anden entydig identifikator i de nationale databaser.

3. En køber, der køber fiskevarer i en mængde på op til 30 kg, som herefter ikke bringes i omsætning, men kun bruges til privat konsum, fritages for denne artikel. Ændring af denne tærskel vedtages efter proceduren i artikel 119.

1. En medlemsstat skal sørge for, at fiskevarer vejes på systemer, der er godkendt af de kompetente myndigheder, medmindre den har indført en prøvetagningsplan, som er godkendt af Kommissionen og baseret på den risikobaserede metode, Kommissionen har fastlagt efter proceduren i artikel 119.

2. Med forbehold af specifikke bestemmelser skal vejningen foretages ved landingen, inden fiskevarerne oplagres, transporteres eller sælges.

3. Medlemsstaterne kan uanset stk. 2 tillade, at fiskevarer vejes om bord på fiskerfartøjet, hvis der foreligger en prøvetagningsplan som omhandlet i stk. 1.

4. Registrerede købere, registrerede auktioner eller andre organer eller personer, som er ansvarlige for den første afsætning af fiskevarer i en medlemsstat, er ansvarlige for, at vejningen er nøjagtig, medmindre vejningen foretages om bord på et fiskerfartøj, jf. stk. 3, hvor ansvaret påhviler føreren.

5. Vejningsresultatet anføres i landingsopgørelser, transportdokument, salgsnotaer og overtagelseserklæringer.

6. En medlemsstats kompetente myndigheder kan kræve, at alle mængder fiskevarer, der først landes i denne medlemsstat, vejes under overværelse af embedsmænd, inden de transporteres væk fra landingsstedet.

7. Detaljerede regler om den riskobaserede metode og vejningsproceduren fastsættes i overensstemmelse med proceduren i artikel 119.

1. Uanset artikel 60, stk. 2, kan medlemsstaterne give tilladelse til, fiskevarer vejes efter transport fra landingsstedet, forudsat at de transporteres til et bestemmelsessted på medlemsstatens område, og at denne medlemsstat har indført en kontrolplan, som er godkendt af Kommissionen og baseret på den risikobaserede metode, Kommissionen har fastlagt efter proceduren i artikel 119.

2. Uanset stk. 1 kan de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor fiskevarerne landes, tillade transport før vejning af varerne for registrerede brugere, registrerede auktioner eller andre organer eller personer, der er ansvarlige for den første afsætning af fiskevarer i en anden medlemsstat. Denne tilladelse er omfattet af et fælles kontrolprogram mellem de berørte medlemsstater, jf. artikel 94, som er godkendt af Kommissionen og baseret på den risikobaserede metode, Kommissionen har fastlagt efter proceduren i artikel 119.

1. Registrerede købere, registrerede auktioner eller andre organer eller personer, som medlemsstaterne har godkendt, med en årlig omsætning ved første salg af fiskevarer på under 200 000 EUR, som er ansvarlige for den første afsætning af fiskevarer, der landes i en medlemsstat, indsender, om muligt elektronisk, senest 48 timer efter første salg, en salgsnota til de kompetente myndigheder i den medlemsstat, på hvis område første salg finder sted. Disse købere, auktioner, organer eller personer er ansvarlige for, at salgsnotaen er korrekt.

2. En medlemsstat kan gøre det obligatorisk eller tillade, at registrerede købere, registrerede auktioner eller andre organer eller personer, som medlemsstaterne har godkendt, med en årlig omsætning ved første salg af fiskevarer på under 200 000 EUR, registrerer og indsender de i artikel 64, stk. 1, omhandlede oplysninger elektronisk.

3. Hvis den medlemsstat, på hvis område første salg finder sted, ikke er flagmedlemsstaten for det fartøj, der landede fisken, skal den sikre, at en kopi af salgsnotaen fremsendes, om muligt elektronisk, til de kompetente myndigheder i flagmedlemsstaten, så snart de relevante oplysninger modtages.

4. Hvis første afsætning af fiskevarer ikke finder sted i den medlemsstat, hvor produkterne er landet, skal den medlemsstat, som er ansvarlig for at kontrollere første afsætning, sikre, at en kopi af salgsnotaen fremsendes, om muligt elektronisk, til de kompetente myndigheder, der er ansvarlige for at kontrollere landingen af de pågældende produkter, og til de kompetente myndigheder i fiskerfartøjets flagmedlemsstat, så snart salgsnotaen modtages.

5. Hvis landingen finder sted uden for ►M5 Unionen ◄ , og det første salg finder sted i et tredjeland, skal fartøjets fører eller dennes repræsentant senest 48 timer efter første salg fremsende en kopi af salgsnotaen, om muligt elektronisk, eller et andet tilsvarende dokument med lige så omfattende oplysninger til den kompetente myndighed i flagmedlemsstaten.

6. Hvis en salgsnota ikke svarer til fakturaen eller et andet tilsvarende dokument, som omhandlet i artikel 218 og 219 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem ( 27 ), vedtager den pågældende medlemsstat de bestemmelser, der er nødvendige for at sikre, at oplysningerne om prisen uden afgift for vareleverancerne til køberen er de samme som dem, der er anført i fakturaen. Medlemsstaten vedtager de bestemmelser, der er nødvendige for at sikre, at oplysningerne om prisen uden afgift for vareleverancerne til køberen er de samme som dem, der er anført i fakturaen.

1. Registrerede købere, registrerede auktioner eller andre organer eller personer, som medlemsstaterne har godkendt, med en årlig omsætning ved første salg af fiskevarer på200 000 EUR eller derover skal foretage en elektronisk registrering af de oplysninger, der er omhandlet i artikel 64, stk. 1, og senest 24 timer efter første salg indsende dem elektronisk til de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor det første salg finder sted.

2. Medlemsstaterne fremsender, ligeledes elektronisk, oplysninger om salgsnotaer som omhandlet i artikel 62, stk. 3 og 4.

1. Salgsnotaerne i henhold til artikel 62 og 63 skal indeholde følgende oplysninger:

2. Detaljerede regler for anvendelse af denne artikel vedtages efter proceduren i artikel 119.

1. Kommissionen kan efter proceduren i artikel 119 indrømme fritagelse for forpligtelsen til at indsende salgsnotaen til de kompetente myndigheder eller andre af medlemsstatens autoriserede organer for fiskevarer landet af bestemte kategorier af ►M5 EU ◄ -fiskerfartøjer med en længde overalt på mindre end 10 meter, eller for mængder af landede fiskevarer på højst 50 kg udtrykt i levende vægt efter art. Sådanne fritagelser kan kun indrømmes i tilfælde, hvor den pågældende medlemsstat har indført et acceptabelt prøvetagningssystem, jf. artikel 16 og 25.

2. En køber, der køber varer i en mængde på op til 30 kg, som herefter ikke bringes i omsætning, men kun bruges til privat konsum, fritages for bestemmelserne i artikel 62, 63 og 64. Ændring af denne tærskel vedtages efter proceduren i artikel 119.

1. Med forbehold af specifikke bestemmelser i de flerårige planer, skal registrerede købere, registrerede auktioner eller andre organer eller personer med en årlig omsætning ved første salg af fiskevarer på under 200 000 EUR, der er ansvarlige for den første afsætning af fiskevarer, som landes i en medlemsstat, når fiskevarerne er bestemt til salg på et senere tidspunkt, senest 48 timer efter landingens afslutning forelægge en overtagelseserklæring for de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor overtagelsen finder sted. Disse købere, auktioner eller andre organer eller personer har ansvaret for at indsende denne erklæring og for, at erklæringen er korrekt.

2. Hvis den medlemsstat, hvor overtagelsen finder sted, ikke er flagmedlemsstaten for det fartøj, der landede fisken, skal den sikre, at en kopi af overtagelseserklæringen fremsendes, om muligt elektronisk, til de kompetente myndigheder i flagmedlemsstaten, så snart de relevante oplysninger modtages.

3. Den i stk. 1 omhandlede overtagelseserklæring skal som minimum indeholde følgende oplysninger:

Elektronisk udfyldning og indsendelse af oplysninger om overtagelseserklæringer

1. Med forbehold af specifikke bestemmelser i de flerårige planer, skal registrerede købere, registrerede auktioner eller andre organer eller personer med en årlig omsætning ved første salg af fiskevarer på200 000 EUR eller derover, som er ansvarlige for den første afsætning af fiskevarer, der landes i en medlemsstat, når fiskevarerne er bestemt til salg på et senere tidspunkt, elektronisk registrere de oplysninger, der er omhandlet i artikel 66, og senest 24 timer senere fremsende dem elektronisk til de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor overtagelsen finder sted.

2. Medlemsstaterne fremsender elektronisk oplysninger om overtagelseserklæringer som omhandlet i artikel 66, stk. 2.

1. Fiskevarer, der landes i ►M5 Unionen ◄ enten uforarbejdede eller efter at være blevet forarbejdet om bord, som der ikke er indsendt en salgsnota eller en overtagelseserklæring for i henhold til artikel 62, 63, 66 og 67, og som transporteres til et andet sted end landingsstedet, skal ledsages af et dokument udfærdiget af fragtføreren, indtil det første salg har fundet sted. Fragtføreren skal senest 48 timer efter lastningen indsende et transportdokument til de kompetente myndigheder i den medlemsstat, på hvis område landingen har fundet sted, eller til andre organer godkendt af denne.

2. Fragtføreren er fritaget fra kravet om, at transportdokumentet skal ledsage fiskevarerne, hvis et transportdokument er indsendt elektronisk, inden transporten påbegyndes, til de kompetente myndigheder i flagmedlemsstaten der, såfremt varerne transporteres til en anden medlemsstat end landingsmedlemsstaten, straks ved modtagelsen forelægger transportdokumentet for de kompetente myndigheder i den medlemsstat, på hvis område første afsætning erklæres at have fundet sted.

3. Såfremt varerne transporteres til en anden medlemsstat end landingsmedlemsstaten, skal fragtføreren også senest 48 timer efter lastningen af fiskevarerne forelægge en kopi af transportdokumentet for de kompetente myndigheder i den medlemsstat, på hvis område første afsætning erklæres at have fundet sted. Den medlemsstat, hvor første afsætning finder sted, kan i den forbindelse kræve yderligere oplysninger fra landingsmedlemsstaten.

6. Medlemsstaternes kompetente myndigheder kan indrømme fritagelse for forpligtelsen i stk. 1, hvis fiskevarerne transporteres inden for et havneområde eller højst 20 km væk fra landingsstedet.

7. Når fiskevarer, der er erklæret solgt i en salgsnota, transporteres til et andet sted end landingsstedet, skal fragtføreren ved hjælp af et dokument kunne bevise, at der har fundet salg sted.

8. Fragtføreren er fritaget for forpligtelsen i denne artikel, hvis transportdokumentet erstattes af en kopi af landingsopgørelsen, jf. artikel 23, for de transporterede mængder eller af et andet tilsvarende dokument med lige så omfattende oplysninger.

1. I overensstemmelse med artikel 6, stk. 1, i forordning (EF) nr. 104/2000 foretager medlemsstaterne med regelmæssige mellemrum kontrol for at sikre, at:

2. For at sikre, at reglerne vedrørende producentorganisationer i artikel 5 og artikel 6, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 104/2000 overholdes, gennemfører Kommissionen kontrol og kan på grundlag af denne kontrol eventuelt anmode om, at medlemsstaterne tilbagekalder anerkendelsen.

3. Hver medlemsstat træffer alle relevante foranstaltninger til at kontrollere, om den enkelte producentorganisation opfylder sine forpligtelser som fastsat i det operationelle program for det pågældende fangstår, jf. forordning (EF) nr. 2508/2000, og iværksætter de i artikel 9, stk. 3, i forordning (EF) nr. 104/2000 fastsatte sanktioner ved manglende opfyldelse.

Medlemsstaterne gennemfører alle kontroller vedrørende pris- og interventionsordninger, navnlig:

1. Medlemsstaterne skal overvåge ►M5 EU ◄ -farvande under deres højhedsområde eller jurisdiktion baseret på:

2. Hvis en observation eller sporing ikke svarer til andre oplysninger, som medlemsstaten har til rådighed, foretager den de undersøgelser, der måtte være nødvendige for at træffe beslutning om den relevante opfølgning.

3. Hvis observationen eller sporingen vedrører et fiskerfartøj fra en anden medlemsstat eller et tredjeland, og hvis oplysningerne ikke svarer til andre oplysninger, som kystmedlemsstaten har til rådighed, og hvis den pågældende kystmedlemsstat ikke er i stand til at træffe yderligere foranstaltninger, skal den registrere sine resultater i en overvågningsrapport og omgående sende den, om muligt elektronisk, til flagmedlemsstaten eller til det berørte tredjeland. Såfremt der er tale om et tredjelandsfartøj, skal overvågningsrapporten også sendes til Kommissionen eller det organ, den har udpeget.

4. I tilfælde af, at en embedsmand i en medlemsstat observerer eller sporer et fiskerfartøj, som udøver aktiviteter, der kan betragtes som en overtrædelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik, skal den pågældende straks udarbejde en overvågningsrapport og sende den til de kompetente myndigheder.

1. Flagmedlemsstaterne skal efter modtagelse af en overvågningsrapport fra en anden medlemsstat træffe øjeblikkelige foranstaltninger og foretage eventuelle yderligere undersøgelser, der er nødvendige, for at de kan træffe beslutning om passende opfølgning.

2. Andre medlemsstater end den involverede flagmedlemsstat kontrollerer i givet fald, om det rapporterede observerede fartøj har udøvet aktiviteter i farvandene under deres jurisdiktion eller højhedsområde, eller om de fiskevarer, der stammer fra det pågældende fartøj, er blevet landet på eller importeret til deres område, og undersøger, om fartøjet tidligere har overholdt de relevante bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger.

3. Kommissionen eller det organ, den har udpeget, eller eventuelt flagmedlemsstaten og andre medlemsstater undersøger også veldokumenterede oplysninger om observation af fartøjer fra de enkelte borgere, fra organisationer i civilsamfundet, herunder miljøorganisationer, samt fra repræsentanter for fiskerierhvervet og repræsentanter for handelen med fisk.

1. Hvis der af Rådet er oprettet en ►M5 EU ◄ -kontrolobservatørordning, skal kontrolobservatører om bord på fiskerfartøjer kontrollere, om fiskerfartøjet overholder reglerne i den fælles fiskeripolitik. De skal udføre alle opgaverne i observatørordningen og især kontrollere og registrere fartøjets fiskeri og relevante dokumenter.

2. Kontrolobservatørerne skal være kvalificerede inden for deres opgaveområder. De skal være uafhængige af ejeren, føreren af fiskerfartøjet og besætningsmedlemmerne. De må ikke have nogen økonomisk tilknytning til operatøren.

3. Så vidt muligt sørger kontrolobservatørerne for, at deres tilstedeværelse om bord på fiskerfartøjerne ikke er til hinder for eller skaber forstyrrelser i fiskeriet og fartøjets normale drift.

4. Hvis en kontrolobservatør bemærker en alvorlig overtrædelse, underretter vedkommende straks de kompetente myndigheder i flagmedlemsstaten.

5. Kontrolobservatører udarbejder en observatørrapport, om muligt elektronisk, og sender den straks, om nødvendigt ved hjælp af elektronisk udstyr om bord på fiskerfartøjet, til deres kompetente myndigheder og flagmedlemsstatens kompetente myndigheder. Medlemsstaterne indlæser rapporten i den i artikel 78 omhandlede database.

6. Hvis det i observatørrapporten anføres, at det observerede fartøj har deltaget i fiskeri i strid med reglerne i den fælles fiskeripolitik, træffer de i stk. 4 omhandlede kompetente myndigheder alle passende foranstaltninger til undersøgelse af sagen.

7. Førere af ►M5 EU ◄ -fiskerfartøjer stiller passende indkvartering til rådighed for de udpegede kontrolobservatører, letter deres arbejde og undgår at hindre dem i at løse deres opgaver. Førerne af ►M5 EU ◄ -fiskerfartøjer giver også kontrolobservatørerne adgang til relevante dele af fartøjet, herunder fangst, og til fartøjets dokumenter, herunder elektroniske filer.

8. Flagmedlemsstaterne afholder alle udgifter til kontrolobservatørordningen i henhold til denne artikel. Medlemsstaterne kan helt eller delvis opkræve disse udgifter hos de operatører, hvis fiskerfartøjer, der fører deres flag, er involveret i det pågældende fiskeri.

9. Detaljerede regler for anvendelse af denne artikel vedtages efter proceduren i artikel 119.

Med forbehold af nærværende forordnings artikel 73, stk. 1, kan medlemsstaterne indsætte kontrolobservatører om bord på fiskerfartøjer, der fører deres flag, med henblik på at overvåge fiskerier, som er omfattet af landingsforpligtelsen i artikel 15 i forordning (EU) nr. 1380/2013. Artikel 73, stk. 2-9, i nærværende forordning finder anvendelse på disse kontrolobservatører.

1. Medlemsstaterne opretter og ajourfører en fortegnelse over embedsmænd, der er ansvarlige for at gennemføre inspektioner.

2. Embedsmændene skal udføre deres opgaver i overensstemmelse med ►M5 EU ◄ -lovgivningen. De skal foretage inspektioner uden forskelsbehandling på havet, i havne, under transport, på forarbejdningsstedet og ved afsætning af fiskevarerne.

4. Embedsmændene kan undersøge alle relevante områder, dæk og rum. De kan også undersøge forarbejdede og uforarbejdede fangster, net og andre fiskeredskaber, udstyr, beholdere og pakker, der indeholder fisk eller fiskevarer, og alle relevante dokumenter eller elektroniske indsendelser, som de finder nødvendige for at kontrollere, at reglerne i den fælles fiskeripolitik overholdes. De kan også udspørge personer, der formodes at have oplysninger om det, inspektionen vedrører.

5. Embedsmændene foretager inspektionerne på en sådan måde, at de forstyrrer fartøjet eller transportkøretøjet, dets aktiviteter og oplagring, forarbejdning og afsætning af fangst mindst muligt. De skal så vidt muligt forhindre enhver forringelse af fangsten under inspektionen.

6. Detaljerede regler for anvendelse af denne artikel, især for metoder til og gennemførelse af inspektion, vedtages efter proceduren i artikel 119.

1. Operatøren sørger for sikker adgang til fartøjet, transportkøretøjet eller rummet, hvor fiskevarerne oplagres, forarbejdes eller afsættes. Operatøren garanterer embedsmændenes sikkerhed og må ikke hindre embedsmændene i at varetage deres opgaver eller true eller forstyrre dem under udførelsen af disse.

2. Detaljerede regler for anvendelse af denne artikel vedtages efter proceduren i artikel 119.

1. Embedsmænd udarbejder en inspektionsrapport efter hver inspektion og sender den til deres kompetente myndigheder. Hvor det er muligt, udarbejdes og fremsendes rapporten elektronisk. Ved inspektion af et fiskerfartøj, der fører en anden medlemsstats flag, skal der straks sendes en kopi af inspektionsrapporten til den pågældende flagmedlemsstat, hvis der under inspektionen er konstateret en overtrædelse. Ved inspektion af et fiskerfartøj, der fører et tredjelands flag, skal der straks sendes en kopi af inspektionsrapporten til det pågældende tredjelands kompetente myndigheder, hvis der under inspektionen er konstateret en overtrædelse. Hvis inspektionen er udført i farvande, der hører under en anden medlemsstats jurisdiktion, skal der straks sendes en kopi af inspektionsrapporten til den pågældende medlemsstat.

2. Embedsmænd meddeler deres resultater af inspektionen til operatøren, som har mulighed for at fremsætte bemærkninger til inspektionen og resultaterne heraf. Operatørens bemærkninger skal afspejles i inspektionsrapporten. Embedsmænd anfører i fiskerilogbogen, at der er foretaget inspektion.

3. En kopi af inspektionsrapporten fremsendes til operatøren hurtigst muligt, og under alle omstændigheder senest 15 arbejdsdage efter afslutningen af inspektionen.

4. Detaljerede regler for anvendelse af denne artikel vedtages efter proceduren i artikel 119.

Inspektions- og overvågningsrapporter udarbejdet af ►M5 EU ◄ -inspektører, en anden medlemsstats embedsmænd eller Kommissionens tjenestemænd betragtes som gyldige bevismidler i administrative sager eller retssager indledt af en medlemsstat. Med hensyn til dokumentationsværdi skal de sidestilles med medlemsstaternes inspektions- og overvågningsrapporter.

1. Medlemsstaterne opretter og ajourfører en elektronisk database, hvor de uploader alle inspektions- og overvågningsrapporter, der udarbejdes af deres embedsmænd.

2. Detaljerede regler for anvendelse af denne artikel vedtages efter proceduren i artikel 119.

1. Kommissionen udarbejder efter proceduren i artikel 119 en fortegnelse over ►M5 EU ◄ -kontrollører.

2. ►M5 EU ◄ -kontrollørerne kan udføre inspektioner i overensstemmelse med denne forordning i EF-farvande og på EF-fiskerfartøjer uden for EF-farvande, jf. dog kystmedlemsstatens primære ansvar.

4. Med henblik på udførelsen af deres opgaver og med forbehold af stk. 5 skal ►M5 EU ◄ -kontrollørerne straks have adgang til:

i samme omfang og på samme betingelser som embedsmændene i den medlemsstat, hvor inspektionen finder sted.

5. ►M5 EU ◄ -kontrollørerne har ingen politimyndighed eller retshåndhævende myndighed uden for deres oprindelsesmedlemsstats område eller de ►M5 EU ◄ -farvande, der er under deres oprindelsesmedlemsstats højhedsområde eller jurisdiktion.

6. Når tjenestemænd fra Kommissionen eller det organ, den har udpeget, udpeges til ►M5 EU ◄ -kontrollører, har de ingen politimyndighed eller retshåndhævende myndighed.

7. Detaljerede regler for anvendelse af denne artikel vedtages efter proceduren i artikel 119.

1. En medlemsstat kan inspicere fiskerfartøjer, der fører dens flag, i alle ►M5 EU ◄ -farvande uden for farvande under en anden medlemsstats højhedsområde, jf. dog kystmedlemsstatens primære ansvar.

2. En medlemsstat kan foretage inspektion på en anden medlemsstats fiskerfartøjer i overensstemmelse med denne forordning vedrørende fiskeri i alle ►M5 EU ◄ -farvande uden for farvande under en anden medlemsstats højhedsområde:

3. En medlemsstat er bemyndiget til at inspicere ►M5 EU ◄ -fiskerfartøjer, der fører en anden medlemsstats flag, i internationale farvande.

4. En medlemsstat kan inspicere ►M5 EU ◄ -fiskerfartøjer, der fører dens eget flag eller en anden medlemsstats flag, i tredjelandes farvande i overensstemmelse med internationale aftaler.

5. Medlemsstaterne udpeger den kompetente myndighed, der fungerer som kontaktpunkt med henblik på denne artikel. Medlemsstaternes kontaktpunkt skal være tilgængeligt døgnet rundt.

1. Anmodninger fra en medlemsstat om tilladelse til at foretage inspektion på fiskerfartøjer i ►M5 EU ◄ -farvande uden for farvande under dens højhedsområde eller jurisdiktion, jf. artikel 80, stk. 2, litra a), afgøres af den pågældende kystmedlemsstat senest 12 timer efter anmodningstidspunktet eller inden for et passende tidsrum, hvis årsagen til anmodningen er en forfølgelse over grænserne, der er påbegyndt i den inspicerende medlemsstats farvande.

2. Den anmodende medlemsstat underrettes straks om afgørelsen. Afgørelserne meddeles også Kommissionen eller det organ, den har udpeget.

3. Anmodninger om tilladelse nægtes kun helt eller delvis, såfremt tvingende hensyn tilsiger det. Afslag og begrundelserne herfor sendes straks til den anmodende medlemsstat og til Kommissionen eller det organ, den har udpeget.

Hvis de oplysninger, der indsamles under inspektion, eller andre relevante data giver embedsmanden begrundet mistanke om, at der er sket en overtrædelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik, skal embedsmanden:

1. Hvis overtrædelsen er konstateret ved inspektion foretaget i henhold til artikel 80, sender den inspicerende medlemsstat straks et resumé af inspektionsrapporten til kystmedlemsstaten, eller, ved inspektion uden for ►M5 EU ◄ -farvande, til det pågældende fiskerfartøjs flagmedlemsstat. En fuldstændig inspektionsrapport sendes til kyst- og flagmedlemsstaten senest 15 dage efter inspektionen.

2. Det pågældende fiskerfartøjs kystmedlemsstat eller, ved inspektion uden for ►M5 EU ◄ -farvande, flagmedlemsstat træffer alle nødvendige foranstaltninger med hensyn til den overtrædelse, der er omhandlet i stk. 1.

1. Flagmedlemsstaten eller kystmedlemsstaten, i hvis farvande et fiskerfartøj mistænkes for at have:

kan påbyde fartøjet omgående at begive sig til en havn med henblik på en fuldstændig undersøgelse ud over foranstaltningerne i kapitel IX i forordning (EF) nr. 1005/2008.

2. Kystmedlemsstaten underretter straks og i overensstemmelse med sine egne lovfæstede procedurer flagmedlemsstaten om den undersøgelse, der er omhandlet i henholdsvis stk. 1 og 2.

3. Embedsmændene kan blive om bord på fiskerfartøjet, indtil den fuldstændige undersøgelse som omhandlet i henholdsvis stk. 1 og 2 er foretaget.

4. Føreren af et fiskerfartøj som omhandlet i henholdsvis stk. 1 og 2 skal indstille alt fiskeri og søge havn, hvis han er blevet anmodet om at gøre det.

Såfremt de kompetente myndigheder under eller efter en inspektion konstaterer en overtrædelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik, træffer de kompetente myndigheder i den inspicerende medlemsstat passende foranstaltninger i henhold til afsnit VIII over for føreren af det involverede fartøj eller enhver anden juridisk eller fysisk person, der er ansvarlig for overtrædelsen, jf. dog artikel 83, stk. 2, og artikel 86.

1. Den medlemsstat, på hvis område eller i hvis farvande en overtrædelse er konstateret, kan overdrage retsforfølgningen af denne overtrædelse til de kompetente myndigheder i flagmedlemsstaten eller den medlemsstat, hvor overtræderen er statsborger, med den pågældende medlemsstats samtykke, og forudsat at overdragelsen giver bedre muligheder for at opnå det i artikel 89, stk. 2, omhandlede resultat.

2. Flagmedlemsstaten kan overdrage retsforfølgningen af en overtrædelse til de kompetente myndigheder i den inspicerende medlemsstat med den pågældende medlemsstats samtykke, og forudsat at overdragelsen giver bedre muligheder for at opnå det i artikel 89, stk. 2, omhandlede resultat.

Medlemsstaterne træffer alle passende foranstaltninger i forbindelse med enhver overtrædelse, som ►M5 EU ◄ -kontrollører har konstateret i farvande under deres højhedsområde eller jurisdiktion eller på et fiskerfartøj, der fører deres flag.

Korrigerende foranstaltninger, såfremt landings- eller omladningsmedlemsstaten ikke foretager retsforfølgning

1. Hvis landings- eller omladningsmedlemsstaten ikke er den samme som flagmedlemsstaten, og dens kompetente myndigheder ikke træffer passende foranstaltninger mod de ansvarlige fysiske eller juridiske personer eller ikke overdrager retsforfølgningen i overensstemmelse med artikel 86, kan de mængder fisk, der er landet eller omladet ulovligt, afskrives på landings- eller omladningsmedlemsstatens kvote.

2. De mængder fisk, der skal afskrives på landings- eller omladningsmedlemsstatens kvote, fastsættes efter proceduren i artikel 119, efter at Kommissionen har hørt de pågældende to medlemsstater.

3. Hvis landings- eller omladningsmedlemsstaten har opbrugt den pågældende kvote, anvendes artikel 37. Med henblik herpå anses de mængder fisk, der er ulovligt landet eller omladet, for at være lig med omfanget af den skade, der er påført flagmedlemsstaten som omhandlet i nævnte artikel.

1. Medlemsstaterne sikrer, at der konsekvent træffes passende foranstaltninger, herunder indledning af en administrativ sag eller straffesag i overensstemmelse med den nationale lovgivning, mod de fysiske eller juridiske personer, der mistænkes for at have overtrådt reglerne i den fælles fiskeripolitik.

2. Det generelle niveau for sanktioner og ledsagende sanktioner beregnes, i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i den nationale lovgivning, på en sådan måde, at der er sikkerhed for, at de effektivt fratager de ansvarlige for overtrædelsen det økonomiske udbytte heraf, uden at dette berører den legitime ret til at udøve deres erhverv. Disse sanktioner skal også kunne føre til resultater, som står i et rimeligt forhold til overtrædelsens omfang og effektivt modvirker yderligere overtrædelser af samme art.

3. Medlemsstaterne kan anvende et system, hvor en bødes størrelse står i rimeligt forhold til den juridiske persons omsætning eller den økonomiske gevinst, den pågældende har opnået eller forventet ved at begå overtrædelsen.

4. De kompetente myndigheder i den medlemsstat, der har jurisdiktion i tilfælde af en overtrædelse, underretter straks og i overensstemmelse med sine egne lovfæstede procedurer flagmedlemsstaten, medlemsstaten, hvor overtræderen er statsborger, eller enhver anden medlemsstat med interesse i opfølgningen af den administrative procedure eller den straffesag, der er indledt, eller de andre foranstaltninger, der er truffet, og af en eventuel endelig afgørelse om overtrædelsen, herunder hvor mange point der er tildelt, i henhold til artikel 92.

1. Ud over artikel 42 i forordning (EF) nr. 1005/2008 betragtes nedenstående aktiviteter i denne forordning også som alvorlige overtrædelser afhængigt af, hvor grov den pågældende overtrædelse er, hvilket bestemmes af medlemsstatens kompetente myndighed under hensyntagen til kriterier som skadens art, dens værdi, overtræderens økonomiske situation og overtrædelsens omfang eller gentagelser:

2. Medlemsstaterne sørger for, at fysiske personer, der har begået en alvorlig overtrædelse, eller juridiske personer, der kan holdes ansvarlige for en alvorlig overtrædelse, straffes med effektive, afbalancerede og afskrækkende administrative sanktioner i overensstemmelse med den række af sanktioner og foranstaltninger, der er fastsat i kapitel IX i forordning (EF) nr. 1005/2008.

3. Med forbehold af bestemmelserne i artikel 44, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1005/2008 pålægger medlemsstaterne sanktioner, der har effektivt afskrækkende virkning og eventuelt er beregnet på grundlag af værdien af de fiskevarer, der er opnået ved en alvorlig overtrædelse.

4. Ved fastsættelsen af sanktionerne tager medlemsstaterne også hensyn til værdien af den skade, der er påført de pågældende fiskeressourcer og det pågældende havmiljø.

5. Medlemsstaterne kan også, eller alternativt, benytte effektive, afbalancerede og afskrækkende strafferetlige sanktioner.

6. De sanktioner, der er fastsat i dette kapitel, kan ledsages af andre sanktioner eller foranstaltninger, især dem, der er beskrevet i artikel 45 i forordning (EF) nr. 1005/2008.

Medlemsstaterne træffer umiddelbare foranstaltninger til at forhindre førere af fiskerfartøjer eller andre fysiske personer og juridiske personer, der tages på fersk gerning i at begå en alvorlig overtrædelse, jf. artikel 42 i forordning (EF) nr. 1005/2008, i at fortsætte hermed.

1. Medlemsstaterne anvender et pointsystem for alvorlige overtrædelser som omhandlet i artikel 42, stk. 1, litra a), i forordning (EF) nr. 1005/2008, som tildeler indehaveren af en fiskerilicens et passende antal point ved overtrædelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik.

2. Når en fysisk person har begået en alvorlig overtrædelse, eller en juridisk person kan holdes ansvarlig for en overtrædelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik, tildeles indehaveren af fiskerilicensen et passende antal point som følge af overtrædelsen. De tildelte point overføres til en eventuelt ny indehaver af fiskerilicensen for det pågældende fiskerfartøj, hvis fartøjet sælges, overdrages eller på anden vis skifter ejer efter tidspunktet for overtrædelsen. Indehaveren af fiskerilicensen har ret til at klage i overensstemmelse med national lovgivning.

3. Når det samlede antal point er lig med eller overstiger et nærmere fastsat antal point, suspenderes fiskerilicensen automatisk i en periode på mindst to måneder. Perioden er fire måneder, hvis fiskerilicensen suspenderes for anden gang, otte måneder, hvis fiskerilicensen suspenderes for tredje gang, og et år, hvis fiskerilicensen suspenderes for fjerde gang som følge af at indehaveren af licensen tildeles det fastsatte antal point. Såfremt indehaveren tildeles det fastsatte antal point for femte gang, inddrages fiskerilicensen permanent.

4. Hvis indehaveren af en fiskerilicens ikke begår en ny alvorlig overtrædelse inden for tre år fra datoen for den sidste alvorlige overtrædelse, slettes alle point på fiskerilicensen.

5. Detaljerede regler for anvendelse af denne artikel vedtages efter proceduren i artikel 119.

6. Medlemsstaterne opretter også et pointsystem, hvorefter et fartøjs fører tildeles et passende antal point, hvis han begår en alvorlig overtrædelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik.

1. Medlemsstaterne indfører i et national register alle overtrædelser af reglerne i den fælles fiskeripolitik, der begås af fartøjer, som fører deres flag, eller af deres statsborgere, herunder de pålagte sanktioner og antallet af tildelte point. Medlemsstaterne indfører også overtrædelser begået af fiskerfartøjer, der fører deres flag, eller af deres statsborgere, som retsforfølges i andre medlemsstater, i deres nationale register over overtrædelser straks ved meddelelse om den endelige afgørelse fra den medlemsstat, der har jurisdiktion, jf. artikel 90.

2. Ved opfølgning i forbindelse med en overtrædelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik kan en medlemsstat anmode andre medlemsstater om at levere oplysninger indeholdt i deres nationale register om fiskerfartøjer og personer, der er mistænkt for at have begået den pågældende overtrædelse eller er taget på fersk gerning i at begå den pågældende overtrædelse.

3. Hvis en medlemsstat anmoder en anden medlemsstat om oplysninger vedrørende de foranstaltninger, der er truffet i forbindelse med en overtrædelse, kan den anden medlemsstat levere de relevante oplysninger om de pågældende fiskerfartøjer og personer.

4. Dataene i det nationale register over overtrædelser lagres kun så længe, det er nødvendigt af hensyn til denne forordning, men altid i mindst tre kalenderår regnet fra starten af året efter det år, hvor oplysningerne blev registreret.

Medlemsstaterne kan internt og på eget initiativ gennemføre kontrol-, inspektions- og overvågningsprogrammer for fiskeri.

1. Kommissionen fastsætter efter proceduren i artikel 119 og i samråd med de berørte medlemsstater, hvilket fiskeri der skal omfattes af specifikke kontrol- og inspektionsprogrammer.

2. De specifikke kontrol- og inspektionsprogrammer, der er omhandlet i stk. 1, skal indeholde mål, prioriteringer og procedurer samt benchmarks for inspektionsaktiviteterne. Disse benchmarks fastlægges på grundlag af risikoforvaltning og revideres med jævne mellemrum efter analyse af de opnåede resultater.

3. Når en flerårig plan er trådt i kraft, og før et specifikt kontrol- og inspektionsprogram er trådt i kraft, indfører hver medlemsstat risikostyringsbaserede målbenchmarks for inspektionsaktiviteter.

4. De berørte medlemsstater træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at de specifikke kontrol- og inspektionsprogrammer gennemføres, især for så vidt angår de nødvendige menneskelige og materielle ressourcer og de perioder og områder, hvor de skal anvendes.

1. Kommissionen kontrollerer og evaluerer medlemsstaternes anvendelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik ved at kontrollere oplysninger og dokumenter og foretage kontrol, autonome inspektioner og revision, og den letter koordinering og samarbejde mellem dem. Med henblik herpå kan Kommissionen på eget initiativ og med egne midler foranstalte og gennemføre undersøgelser, kontrol, inspektioner og revision. Kommissionen kan navnlig undersøge:

2. Medlemsstaterne samarbejder med Kommissionen for at lette gennemførelsen af dens opgaver. Medlemsstaterne sikrer, at den kontrol, de autonome inspektioner og den revision, der gennemføres i henhold til dette afsnit, ikke gøres til genstand for omtale, der kan skade kvaliteten af inspektioner på stedet. Hvis Kommissionens embedsmænd støder på vanskeligheder under udførelsen af deres opgaver, stiller den berørte medlemsstat sådanne midler til rådighed for Kommissionen, at denne kan løse sin opgave, og giver Kommissionens embedsmænd mulighed for at evaluere de særlige kontrol- og inspektionsforanstaltninger.

Medlemsstaterne bistår Kommissionen i det omfang, det er nødvendigt, for at den kan udføre sine opgaver.

1. Kommissionens embedsmænd kan foretage kontrol og inspektion om bord på fiskerfartøjer, på forretningssteder og hos andre organer med aktiviteter i tilknytning til den fælles fiskeripolitik og skal have adgang til alle de oplysninger og dokumenter, der er nødvendige for udførelsen af deres opgaver i samme omfang og på samme vilkår som embedsmænd i den medlemsstat, hvor kontrollen og inspektionen finder sted.

2. Kommissionens embedsmænd har ret til at tage kopier af de relevante filer og indsamle de fornødne stikprøver, hvis de har rimelig grund til at tro, at reglerne i den fælles fiskeripolitik ikke er overholdt. De kan anmode om identifikation af alle personer, der opholder sig på det sted, der inspiceres.

3. Kommissionens embedsmænd har ikke beføjelser, der går ud over nationale inspektørers beføjelser, og de har ikke politi- eller håndhævelsesbeføjelser.

4. Kommissionens embedsmænd forelægger skriftlig legitimation med angivelse af deres identitet og stilling.

5. Kommissionen udsender skriftlige instruktioner til sine embedsmænd med angivelse af deres beføjelser og formålet med deres opgave.

1. Når Kommissionen finder det nødvendigt, kan dens embedsmænd være til stede under de nationale kontrolmyndigheders kontrol. I forbindelse med disse kontroller tager Kommissionen passende kontakt til medlemsstaterne med henblik på, hvor det er muligt, at udarbejde et kontrolprogram, der er acceptabelt for begge parter.

2. De berørte medlemsstater sikrer, at de berørte organer eller personer accepterer at blive underkastet den i stk. 1 omhandlede kontrol.

3. Hvis den kontrol og inspektion, der var planlagt i det oprindelige kontrolprogram, af faktuelle årsager ikke kan gennemføres, ændrer Kommissionens kontrollører i samarbejde og forståelse med kontrolmyndighederne i den berørte medlemsstat det oprindelige kontrolprogram.

4. Ved kontrol og inspektion på havet eller fra luften er fartøjets eller luftfartøjets chef alene ansvarlig for kontrol- og inspektionsaktiviteterne. Under udøvelsen af sin kommando tager den pågældende behørigt hensyn til det kontrolprogram, der er omhandlet i stk. 1.

5. Kommissionen kan sørge for, at dens embedsmænd under besøg i en medlemsstat bliver ledsaget af en eller flere embedsmænd fra en anden medlemsstat som observatør(er). Efter anmodning fra Kommissionen udnævner den medlemsstat, der sender embedsmænd, om nødvendigt med kort varsel de nationale embedsmænd, der er udvalgt til observatører. Medlemsstaterne kan også opstille en fortegnelse over nationale embedsmænd, som Kommissionen kan anmode om at være til stede ved ovennævnte kontroller og inspektioner. Kommissionen kan efter eget valg rette anmodning til nationale embedsmænd på fortegnelsen eller embedsmænd, hvis navne er oplyst til Kommissionen. Kommissionen stiller i relevante tilfælde fortegnelsen til rådighed for alle medlemsstater.

6. Kommissionens embedsmænd kan beslutte at gennemføre kontroller som omhandlet i denne artikel uden forudgående varsel, hvis de finder det nødvendigt.

1. Når der er grund til at tro, at der er uregelmæssigheder i anvendelsen af reglerne i den fælles fiskeripolitik, kan Kommissionen foretage autonome inspektioner. Den foretager sådanne inspektioner på eget initiativ og uden tilstedeværelse af embedsmænd fra den berørte medlemsstat.

2. Alle operatører kan underkastes autonome inspektioner, hvor disse anses for at være nødvendige.

3. I forbindelse med autonome inspektioner på et område eller i farvande under en given medlemsstats højhed eller jurisdiktion, finder den pågældende medlemsstats procedureregler anvendelse.

4. Hvis Kommissionens embedsmænd konstaterer en alvorlig overtrædelse af bestemmelserne i denne forordning på et område eller i farvande under en given medlemsstats højhed eller jurisdiktion, underretter de straks den pågældende medlemsstats kompetente myndigheder, der træffer alle passende foranstaltninger i forbindelse med en sådan overtrædelse.

Kommissionen kan foretage revision af medlemsstaternes kontrolordninger. Denne revision kan navnlig omfatte evaluering af:

1. Kommissionen underretter de berørte medlemsstater om de foreløbige resultater af kontroller og autonome inspektioner senest en dag efter, at de har fundet sted.

2. Kommissionens embedsmænd udarbejder efterfølgende en rapport om hver enkelt kontrol, autonom inspektion eller revision. Rapporten gøres tilgængelig for den berørte medlemsstat senest en måned efter afslutningen af kontrollen, den autonome inspektion eller revisionen. Medlemsstaterne har mulighed for at kommentere rapportens resultater inden for en frist på en måned.

3. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger på grundlag af den i stk. 2 omhandlede rapport.

4. Kommissionen offentliggør på den sikre del af sit officielle websted de endelige rapporter om kontrol, autonom inspektion og revision sammen med den berørte medlemsstats bemærkninger.

1. Medlemsstaterne giver Kommissionen alle de relevante oplysninger, den måtte anmode om vedrørende gennemførelsen af denne forordning. Når Kommissionen fremsætter en anmodning om oplysninger, fastsætter den en rimelig tidsfrist for, hvornår oplysningerne skal være den i hænde.

2. Skønner Kommissionen, at der er sket ukorrekt gennemførelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik, eller at de eksisterende kontrolbestemmelser og -midler i bestemte medlemsstater ikke er effektive, skal den underrette den eller de pågældende medlemsstater, der herefter iværksætter en administrativ undersøgelse, hvori Kommissionens embedsmænd kan deltage.

3. De berørte medlemsstater underretter Kommissionen om resultaterne af undersøgelsen og sender Kommissionen en rapport, der er udarbejdet senest tre måneder efter Kommissionens anmodning. Kommissionen kan efter en behørigt begrundet anmodning fra medlemsstaten indrømme en rimelig forlængelse af denne periode.

4. Hvis den i stk. 2 omhandlede administrative undersøgelse ikke fører til, at uregelmæssighederne ophører, eller hvis Kommissionen konstaterer mangler i en medlemsstats kontrolordning under kontrollerne eller de autonome inspektioner, jf. artikel 98 og 99, eller under revisionen, jf. artikel 100, udarbejder Kommissionen en handlingsplan sammen med den pågældende medlemsstat. Medlemsstaten træffer alle nødvendige foranstaltninger til at gennemføre en sådan handlingsplan.

FORANSTALTNINGER TIL SIKRING AF, AT MEDLEMSSTATERNE OPFYLDER MÅLENE I DEN FÆLLES FISKERIPOLITIK

Lukning af fiskerier som følge af tilsidesættelse af den fælles fiskeripolitiks mål

1. Når en medlemsstat ikke overholder sine forpligtelser til at gennemføre en flerårig plan, og Kommissionen har belæg for, at den manglende opfyldelse af sådanne forpligtelser udgør en alvorlig trussel for bevarelsen af den pågældende bestand, kan Kommissionen midlertidigt lukke de fiskerier, der berøres af sådanne mangler, for den pågældende medlemsstat.

2. Kommissionen underretter skriftligt den pågældende medlemsstat om de resultater, den er nået frem til, og om den relevante dokumentation og fastsætter en frist på højst ti arbejdsdage, hvor medlemsstaten skal godtgøre, at fiskeriet kan udnyttes sikkert.

3. Foranstaltningerne i stk. 1 anvendes kun, hvis medlemsstaten undlader at besvare Kommissionens anmodning inden for fristen i stk. 2, eller hvis svaret anses for utilfredsstillende eller klart viser, at de nødvendige foranstaltninger ikke er blevet gennemført.

4. Kommissionen ophæver lukningen, når medlemsstaten skriftligt og til Kommissionens tilfredshed har godtgjort, at fiskeriet kan udnyttes sikkert.

1. Når Kommissionen har fastslået, at en medlemsstat har overskredet de kvoter, den har fået tildelt, nedsætter Kommissionen denne medlemsstats fremtidige kvoter.

2. I tilfælde af en overskridelse af en kvote, tildeling eller andel af en bestand eller gruppe af bestande, som en medlemsstat i et givet år har til rådighed, nedsætter Kommissionen det eller de følgende års årlige kvote, tildeling eller andel for den pågældende medlemsstat under anvendelse af en multiplikationsfaktor efter følgende tabel:

En nedsættelse svarende til overskridelsen * 1,00 finder dog anvendelse i alle tilfælde, hvor overskridelsen af den tilladte landing er på 100 tons eller derunder.

3. I tillæg til de multiplikationsfaktorer, der er fastsat i stk. 2, og hvis overskridelsen i forhold til tilladte landinger er på over 10 %, anvendes en multiplikationsfaktor på 1,5, hvis:

4. I tilfælde af en overskridelse af en kvote, tildeling eller andel af en bestand eller gruppe af bestande, som en medlemsstat i tidligere år har haft til rådighed, kan Kommissionen efter høring af den pågældende medlemsstat efter proceduren i artikel 119 nedsætte den pågældende medlemsstats fremtidige kvoter for at tage hensyn til overskridelsens omfang.

5. Hvis der ikke kan foretages en nedsættelse i henhold til stk. 1 og 2 af den kvote, tildeling eller andel af en bestand eller gruppe af bestande, der er overskredet, som sådan, fordi den kvote, tildeling eller andel af en bestand eller gruppe af bestande ikke eller ikke i tilstrækkeligt omfang står til rådighed for den pågældende medlemsstat, kan Kommissionen efter høring af den pågældende medlemsstat i det eller de følgende år nedsætte den pågældende medlemsstats kvoter for andre bestande eller grupper af bestande i det samme geografiske område eller med den samme handelsværdi i overensstemmelse med stk. 1.

6. Detaljerede regler for anvendelse af denne artikel og især for fastsættelse af de pågældende mængder kan vedtages efter proceduren i artikel 119.

1. Når Kommissionen har fastslået, at en medlemsstat har overskredet den fiskeriindsats, den har fået tildelt, nedsætter Kommissionen denne medlemsstats fremtidige fiskeriindsats.

2. Hvis fiskeriindsatsen i et geografisk område eller i et fiskeri, der er til rådighed for en medlemsstat, er overskredet, modregner Kommissionen det i løbet af det eller de følgende år i den fiskeriindsats, der er til rådighed for den pågældende medlemsstat i forbindelse med dette geografiske område eller dette fiskeri ved at anvende en multiplikationsfaktor efter følgende tabel:

3. Hvis der ikke kan foretages en nedsættelse i henhold til stk. 2 af den maksimalt tilladte fiskeriindsats, der er overskredet som sådan, fordi en sådan maksimalt tilladt fiskeriindsats ikke eller kun i utilstrækkelig grad er til rådighed for den pågældende medlemsstat, kan Kommissionen det eller de følgende år nedsætte den pågældende medlemsstats fiskeriindsats i det samme geografiske område i overensstemmelse med stk. 2.

4. Detaljerede regler for anvendelse af denne artikel og især for fastsættelse af den pågældende fiskeriindsats kan vedtages efter proceduren i artikel 119.

Nedsættelse af kvoter som følge af tilsidesættelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik

1. Når det konstateres, at en medlemsstat ikke overholder reglerne for bestande, der er omfattet af flerårige planer, og at dette kan føre til en alvorlig trussel mod bevarelsen af disse bestande, kan Kommissionen det eller de følgende år nedsætte den pågældende medlemsstats årlige kvoter, tildelinger eller andele af en bestand eller gruppe af bestande under anvendelse af proportionalitetsprincippet under hensyn til den skade, der er sket på bestandene.

2. Kommissionen underretter skriftligt den pågældende medlemsstat om de resultater, den er nået frem til, og fastsætter en frist på højst 15 arbejdsdage, hvor medlemsstaten skal godtgøre, at fiskeriet kan udnyttes sikkert.

4. Detaljerede regler for anvendelse af denne artikel og især for fastsættelse af de pågældende mængder vedtages efter proceduren i artikel 119.

1. Hvis der foreligger bevis for, også på grundlag af resultaterne af Kommissionens prøvetagning, at én eller flere medlemsstaters fiskeri og/eller foranstaltninger undergraver de bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger, der er vedtaget inden for rammerne af flerårige planer, eller truer det marine økosystem, og dette kræver omgående handling, kan Kommissionen på en medlemsstats velbegrundede anmodning eller på eget initiativ beslutte at indføre hasteforanstaltninger, som højst må vare seks måneder. Kommissionen kan træffe en ny beslutning om at forlænge hasteforanstaltningerne i højst seks måneder.

2. Hasteforanstaltningerne i stk. 1 skal stå i forhold til truslen og kan bl.a. omfatte:

3. En medlemsstat sender den i stk. 1 omhandlede anmodning samtidig til Kommissionen og de berørte medlemsstater. De øvrige medlemsstater kan indsende deres skriftlige bemærkninger til Kommissionen senest fem arbejdsdage efter modtagelse af anmodningen. Kommissionen træffer en beslutning senest 15 arbejdsdage efter modtagelse af anmodningen.

4. Hasteforanstaltningerne træder i kraft øjeblikkeligt. De meddeles de berørte medlemsstater og offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

5. De berørte medlemsstater kan indbringe Kommissionens beslutning for Rådet senest 15 arbejdsdage efter modtagelse af meddelelsen.

6. Rådet kan med kvalificeret flertal træffe anden afgørelse senest en måned efter den dato, hvor beslutningen blev indbragt for Rådet.

1. Medlemsstaterne opretter senest den 31. december 2013 en elektronisk database til validering af data, der registreres i medfør af denne forordning, og et valideringssystem.

2. Medlemsstaterne sikrer, at alle data, der registreres i medfør af denne forordning, er nøjagtige og fuldstændige samt indsendt inden for frister fastsat i henhold til den fælles fiskeripolitik. Der tænkes navnlig på følgende:

3. Valideringssystemet skal gøre det muligt umiddelbart at fastslå uoverensstemmelser, fejl og manglende oplysninger i forbindelse med dataene.

4. Medlemsstaterne sikrer, at databasen klart viser alle uoverensstemmelser i dataene, som datavalideringssystemet har konstateret. Databasen skal også markere alle data, der er blevet korrigeret, og angive årsagen til korrektionen.

5. Såfremt der konstateres en uoverensstemmelse mellem data, foretager den pågældende medlemsstat de nødvendige undersøgelser, og hvis der er begrundet mistanke om, at der er sket en overtrædelse, træffer den de nødvendige foranstaltninger.

6. Medlemsstaterne sikrer, at datoerne for datamodtagelse, dataindlæsning og datavalidering samt datoerne for opfølgning af konstaterede uoverensstemmelser er klart synlige i databasen.

7. Hvis dataene i stk. 2 ikke fremsendes elektronisk, sikrer medlemsstaterne, at de straks indlæses i databasen manuelt.

8. Medlemsstaterne etablerer nationale planer til gennemførelse af valideringssystemet omfattende de data, der er opført i stk. 2, litra a) og b), og opfølgningen af uoverensstemmelser. Planen skal gøre det muligt for medlemsstaterne at opstille prioriteter for validering og krydskontrol og efterfølgende opfølgning af uoverensstemmelser på basis af risikostyring. Planen forelægges Kommissionen til godkendelse senest den 31. december 2011. Kommissionen godkender planerne inden den 1. juli 2012, efter at den har givet medlemsstaterne mulighed for at foretage ændringer. Ændringer af planen forelægges hvert år Kommissionen til godkendelse.

9. Hvis Kommissionen som resultat af sine egne undersøgelser har konstateret uoverensstemmelser i dataene i en medlemsstats database, kan den efter at have forelagt dokumentation for medlemsstaten og konfereret med den kræve, at medlemsstaten undersøger årsagen til uoverensstemmelsen og om fornødent korrigerer disse data.

10. De af medlemsstaterne oprettede databaser og indsamlede data, der er omhandlet i denne forordning, skal anses for at være autentiske i henhold til de betingelser, der er fastsat i den nationale lovgivning.

1. Medlemsstaterne sikrer, at der til hver en tid og uden forudgående varsel er fjernadgang for Kommissionen eller det organ, den har udpeget, til alle de data, der er omhandlet i artikel 115. Desuden skal Kommissionen have mulighed for at downloade disse data manuelt og automatisk for alle perioder og for alle fiskerfartøjer.

2. Medlemsstaterne giver Kommissionens embedsmænd adgang på grundlag af de elektroniske certifikater, som Kommissionen eller det organ, den har udpeget, har udstedt.

Adgangen skal være til rådighed på den sikre del af medlemsstaternes websted, jf. artikel 115.

3. Med forbehold af stk. 1 og 2 kan medlemsstaterne indtil den 30. juni 2012 gennemføre et eller flere pilotprojekter sammen med Kommissionen eller det organ, den har udpeget, med henblik på at give fjernadgang i realtid til medlemsstaternes data om fiskerimuligheder, der er registreret og valideret i overensstemmelse med denne forordning. Når både Kommissionen og den pågældende medlemsstat er tilfredse med resultatet af pilotprojektet, og under forudsætning af, at fjernadgangen fungerer som aftalt, er den pågældende medlemsstat ikke længere forpligtet til at indsende rapporter om fiskerimuligheder som beskrevet i artikel 33, stk. 2 og 8. Dataadgangsformatet og -procedurerne skal gennemgås og testes. Medlemsstaterne meddeler inden den 1. januar 2012 Kommissionen, om de har planer om at gennemføre pilotprojekter. Efter den 1. januar 2013 kan Rådet beslutte, at medlemsstaternes indsendelse af data til Kommissionen skal ske på en anden måde og med en anden hyppighed.

1. Hver flagmedlemsstat sikrer direkte elektronisk udveksling af relevante oplysninger med andre medlemsstater og, hvis det er relevant, Kommissionen eller det organ, den har udpeget, navnlig følgende oplysninger:

2. Hver kystmedlemsstat sikrer direkte elektronisk udveksling af relevante oplysninger med andre medlemsstater og, hvis det er relevant, Kommissionen eller det organ, den har udpeget, navnlig ved at sende følgende oplysninger:

3. Detaljerede regler for anvendelsen af dette kapitel, især vedrørende kvalitetskontrol, overholdelse af frister for indsendelse af data, krydskontrol, analyse, efterprøvning af data og vedrørende udvikling af et standardiseret format til downloading og udveksling af data, vedtages efter proceduren i artikel 119.

1. Denne forordning berører ikke og påvirker på ingen måde beskyttelsesniveauet for enkeltpersoner med hensyn til behandling af personoplysninger ifølge ►M5 EU ◄ -bestemmelserne og nationale forskrifter, og forordningen ændrer navnlig hverken medlemsstaternes forpligtelser vedrørende deres behandling af personoplysninger efter direktiv 95/46/EF eller ►M5 EU ◄ -institutioners eller -organers forpligtelser vedrørende deres behandling af personoplysninger efter forordning (EF) nr. 45/2001, når de udfører deres arbejde.

2. Personers rettigheder med hensyn til deres registreringsoplysninger, der behandles i nationale systemer, skal udøves efter lovgivningen i den medlemsstat, hvor deres personoplysninger er oplagret, navnlig gennemførelsesbestemmelserne til direktiv 95/46/EF, og hvad angår deres registreringsoplysninger, der behandles i ►M5 EU ◄ -systemer, skal de udøves i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 45/2001.

1. Medlemsstaterne og Kommissionen træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de data, der indsamles og modtages inden for rammerne af denne forordning, behandles i overensstemmelse med gældende bestemmelser om tavshedspligt.

2. De oplysninger, der udveksles mellem medlemsstaterne og Kommissionen, videregives ikke til andre end de personer i medlemsstaterne og i ►M5 EU ◄ -institutionerne, hvis opgaver gør det nødvendigt for dem at have adgang til oplysningerne, medmindre den medlemsstat, der har fremsendt oplysningerne, udtrykkeligt giver sit samtykke hertil.

3. De oplysninger, der er nævnt i stk. 1, må ikke anvendes til andre formål end dem, der følger af denne forordning, medmindre de myndigheder, der leverer oplysningerne, giver deres udtrykkelige samtykke hertil, og gældende bestemmelser i den modtagende medlemsstat ikke forbyder en sådan anvendelse.

4. Data, der videregives inden for rammerne af denne forordning til personer, som arbejder for ansvarlige myndigheder, domstole, andre offentlige myndigheder og Kommissionen eller det organ, den har udpeget, idet udbredelsen heraf ville være til skade for:

er omfattet af de gældende bestemmelser om fortrolighed. Oplysninger må altid videregives, hvis det er nødvendigt for at bringe en overtrædelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik til ophør eller at forbyde den.

5. De i stk. 1 omhandlede data er omfattet af samme beskyttelse, som ydes lignende data af lovgivningen i den modtagende medlemsstat, og af tilsvarende bestemmelser, der gælder for ►M5 EU ◄ -institutionerne.

6. Denne artikel er ikke til hinder for, at data, der er indhentet i medfør af denne forordning, anvendes i forbindelse med senere retsforfølgning på grund af manglende overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik. Myndighederne i den medlemsstat, der fremsender dataene, skal underrettes om alle tilfælde, hvor de pågældende data anvendes med dette formål for øje.

7. Denne artikel berører ikke forpligtelserne i henhold til internationale konventioner om gensidig bistand i straffesager.

1. I forbindelse med denne forordning opretter hver medlemsstat inden den 1. januar 2012 et officielt websted, der er tilgængeligt via internettet og indeholder de oplysninger, som er anført i artikel 115 og 116. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen internetadressen på deres officielle websted. Kommissionen kan beslutte at udvikle fælles standarder og procedurer for at sikre en gennemsigtig kommunikation mellem medlemsstaterne indbyrdes og mellem medlemsstaterne, EF-Fiskerikontrolagenturet og Kommissionen, herunder overførsel af regelmæssige snapshots af dokumentation af fiskeri i forhold til fiskerimuligheder.

2. Hver medlemsstats officielle websted består af en offentligt tilgængelig del og en sikker del. På webstedet lægger, vedligeholder og ajourfører hver medlemsstat de data, der er nødvendige for kontrollen i overensstemmelse med denne forordning.

På den offentligt tilgængelige del af deres websteder offentliggør medlemsstaterne straks eller indsætter et direkte link til:

1. Hver medlemsstat opretter, vedligeholder og ajourfører, på den sikre del af sit websted, adgangen til følgende fortegnelser og databaser:

3. Medlemsstaten giver Kommissionens embedsmænd adgang på grundlag af de elektroniske certifikater, som Kommissionen eller det organ, den har udpeget, har udstedt.

4. Dataene på de sikre dele af webstederne er kun tilgængelige for særlige brugere, der har fået bemyndigelse hertil enten af de pågældende medlemsstater eller af Kommissionen eller det organ, den har udpeget. Disse personer har kun adgang til de data, som er nødvendige for, at de kan udføre deres opgaver og aktiviteter med henblik på at sikre, at reglerne i den fælles fiskeripolitik overholdes, og de er bundet af de regler, som gælder for fortrolig anvendelse af sådanne data.

5. Dataene på de sikre dele af webstedet lagres kun så længe, det er nødvendigt af hensyn til denne forordning, men altid i mindst tre kalenderår regnet fra starten af året efter det år, hvor oplysningerne blev registreret. Personoplysninger, der skal udveksles i overensstemmelse med denne forordning til historisk, statistisk eller videnskabelig brug udveksles enten udelukkende i anonym form eller, hvis dette ikke er muligt, med de registreredes navne i krypteret form.

6. Detaljerede regler for anvendelse af dette kapitel vedtages efter proceduren i artikel 119.

1. De myndigheder, der har ansvaret for at gennemføre denne forordning i medlemsstaterne, samarbejder med hinanden, med de kompetente myndigheder i tredjelande, med Kommissionen og med det organ, den har udpeget, for at sikre, at denne forordning overholdes.

2. Med henblik på stk. 1 oprettes der en gensidig støtteordning, som omfatter regler om informationsudveksling efter forudgående anmodning eller spontant.

3. Den medlemsstat, hvor fiskeri har fundet sted, sender efter anmodning alle relevante oplysninger elektronisk til Kommissionen, samtidig med at de sendes til fiskerfartøjets flagmedlemsstat.

4. Detaljerede regler for anvendelse af denne artikel vedtages efter proceduren i artikel 119.

1. Hvert femte år sender medlemsstaterne en rapport til Kommissionen om anvendelsen af denne forordning.

2. På grundlag af medlemsstaternes rapporter og sine egne observationer udarbejder Kommissionen hvert femte år en rapport, der forelægges Europa-Parlamentet og Rådet.

3. Fem år efter denne forordnings ikrafttrædelse foretager Kommissionen en evaluering af dens indvirkning på den fælles fiskeripolitik.

4. Medlemsstaterne sender Kommissionen en rapport over de regler, der er fulgt ved udarbejdelse af rapporterne på basis af de grundlæggende data.

5. Detaljerede regler om indholdet og formatet af medlemsstaternes rapporter med henblik på anvendelse af denne artikel vedtages efter proceduren i artikel 119.

1. Kommissionen bistås af den komité, der er oprettet i henhold til artikel 30 i forordning (EF) nr. 2371/2002.

2. Når der henvises til denne artikel, anvendes artikel 4 og 7 i afgørelse 1999/468/EF.

Perioden i artikel 4, stk. 3, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til en måned.

6) Følgende kapitel indsættes efter kapitel III:

»KAPITEL IIIa

AGENTURETS BEFØJELSER

Artikel 17a

Udpegelse af tjenestemænd i agenturet til EF-kontrollører

Embedsmænd i agenturet kan udpeges til EF-kontrollører i internationale farvande i overensstemmelse med artikel 79 i forordning (EF) nr. 1224/2009.

Artikel 17b

Agenturets foranstaltninger

Agenturet skal efter behov:

a) udgive manualer om harmoniserede inspektionsstandarder

b) udarbejde vejledningsmateriale, der afspejler god praksis i forbindelse med kontrol med den fælles fiskeripolitik, herunder undervisningsmateriale til embedsmænd, der beskæftiger sig med kontrol, og opdatere det regelmæssigt

c) sørge for den nødvendige tekniske og administrative bistand til Kommissionen, så den kan løse sine opgaver.

Artikel 17c

Samarbejde

1. Medlemsstaterne og Kommissionen samarbejder med agenturet og yder det den nødvendige bistand, så det kan udføre sit arbejde.

2. Under behørig hensyntagen til de forskellige retssystemer i medlemsstaterne fremmer agenturet samarbejdet mellem medlemsstaterne og mellem dem og Kommissionen om udvikling af harmoniserede kontrolstandarder i overensstemmelse med EF-lovgivningen og under inddragelse af god praksis i medlemsstaterne og vedtagne internationale standarder.

Artikel 17d

Beredskabsenhed

1. Hvis Kommissionen på eget initiativ eller på anmodning af mindst to medlemsstater afdækker en situation, der indebærer en direkte, indirekte eller potentiel alvorlig risiko for den fælles fiskeripolitik, og risikoen ikke kan forebygges, fjernes eller nedbringes ved eksisterende midler og heller ikke kan styres på betryggende måde, underrettes agenturet omgående.

2. Ved en sådan meddelelse fra Kommissionen eller på eget initiativ opretter agenturet omgående en beredskabsenhed og underretter Kommissionen derom.

Artikel 17e

Beredskabsenhedens opgaver

1. Den af agenturet oprettede beredskabsenhed er ansvarlig for at indsamle og evaluere alle relevante oplysninger og for at finde ud af, hvordan risikoen for den fælles fiskeripolitik kan forebygges, fjernes eller nedbringes så effektivt og hurtigt som muligt.

2. Beredskabsenheden kan anmode om bistand fra alle offentlige myndigheder eller privatpersoner, hvis ekspertise anses for nødvendig for at håndtere nødsituationen effektivt.

3. Agenturet foretager den nødvendige koordinering for at sikre, at nødsituationen håndteres hensigtsmæssigt og rettidigt.

4. Beredskabsenheden holder efter behov offentligheden orienteret om risici og trufne foranstaltninger.

Artikel 17f

Flerårigt arbejdsprogram

1. Agenturet fastsætter i sit flerårige arbejdsprogram overordnede mål, mandat, resultatindikatorer og prioriterede indsatsområder for hver af sine tiltag over en femårig periode. Programmet skal indeholde en præsentation af planen for personalepolitikken og et overslag over de budgetbevillinger, der skal stilles til rådighed for at nå målene for den femårige periode.

2. Det flerårige arbejdsprogram fremlægges i overensstemmelse med det aktivitetsbaserede forvaltningssystem og de aktivitetsbaserede metoder, som Kommissionen har udviklet. Det vedtages af bestyrelsen.

3. Det arbejdsprogram, der er omhandlet i artikel 23, stk. 2, litra c), henviser til det flerårige arbejdsprogram. Tilføjelser, ændringer eller fjernelser i forhold til det foregående års arbejdsprogram skal klart fremgå, og det samme gælder fremskridt i forhold til de overordnede mål og prioriterede indsatsområder for det flerårige arbejdsprogram.

Artikel 17g

Samarbejde i maritime spørgsmål

Agenturet bidrager til at gennemføre EU's integrerede havpolitik og navnlig til at indgå administrative aftaler med andre organer i spørgsmål, der er omfattet af denne forordning, efter godkendelse i bestyrelsen. Den administrerende direktør underretter tidligt i sådanne forhandlinger Kommissionen og medlemsstaterne herom.

Artikel 17h

Detaljerede regler

Detaljerede regler for gennemførelse af dette kapitel vedtages efter proceduren i artikel 30, stk. 2, i forordning (EF) nr. 2371/2002.

Disse regler kan navnlig dække opstilling af planer for reaktion på en nødsituation, oprettelse af beredskabsenheden og de praktiske procedurer, der skal anvendes.«

3. I Rådets forordning (EF) nr. 811/2004 af 21. april 2004 om foranstaltninger til genopretning af den nordlige kulmulebestand ( 29 ) udgår artikel 7, 8, 10, 11, 12 og 13.

4. I Rådets forordning (EF) nr. 2115/2005 af 20. december 2005 om en genopretningsplan for hellefisk inden for rammerne af Organisationen for Fiskeriet i Det Nordvestlige Atlanterhav ( 30 ) udgår artikel 7.

5. I Rådets forordning (EF) nr. 2166/2005 af 20. december 2005 om foranstaltninger til genopretning af bestandene af sydlig kulmule og jomfruhummer i Det Cantabriske Hav og ud for den vestlige del af Den Iberiske Halvø ( 31 ) udgår kapitel IV.

6. I Rådets forordning (EF) nr. 388/2006 af 23. februar 2006 om en flerårig plan for bæredygtig udnyttelse af tungebestanden i Biscayabugten ( 32 ) udgår kapitel IV.

7. I Rådets forordning (EF) nr. 509/2007 af 7. maj 2007 om en flerårig plan for bæredygtig udnyttelse af tungebestanden i den vestlige del af Den Engelske Kanal ( 33 ) udgår kapitel IV.

8. I Rådets forordning (EF) nr. 676/2007 af 11. juni 2007 om en flerårig plan for fiskeriet efter rødspætte og tunge i Nordsøen ( 34 ) udgår kapitel IV.

9. I Rådets forordning (EF) nr. 1098/2007 af 18. september 2007 om en flerårig plan for torskebestandene i Østersøen og fiskeriet, der udnytter disse bestande ( 35 ) udgår artikel 10, stk. 3 og 4, artikel 11, stk. 2 og 3, artikel 12, 13 og 15, artikel 18, stk. 2 og 3, artikel 19 og 20, artikel 22, stk. 2, artikel 23, 24 og 25.

10. I Rådets forordning (EF) nr. 1300/2008 af 18. december 2008 om fastlæggelse af en flerårig plan for sildebestanden i området vest for Skotland og fiskeriets udnyttelse af denne bestand ( 36 ) udgår artikel 5 og 6.

11. I Rådets forordning (EF) nr. 1342/2008 af 18. december 2008 om fastlæggelse af en langsigtet plan for torskebestande og for fiskeri efter disse bestande ( 37 ) udgår artikel 18, 19, 20, 21, 22, 23, 24, 26, 27, 28 og 29.

1. Forordning (EØF) nr. 2847/93 ophæves, med undtagelse af artikel 6, 8 og 11, som ophæves med virkning fra datoen for ikrafttrædelsen af gennemførelsesbestemmelserne til artikel 14, 21 og 23 i nærværende forordning, og af artikel 5, artikel 9, stk. 5, og artikel 13, 21 og 34, som ophæves med virkning fra den 1. januar 2011.

2. Forordning (EF) nr. 1627/94 ophæves med virkning fra datoen for ikrafttrædelsen af gennemførelsesbestemmelserne til artikel 7 i nærværende forordning.

Henvisninger til de forordninger, der ophæves, og bestemmelser, der udgår, i henhold til artikel 121, betragtes som henvisninger til denne forordning og læses efter sammenligningstabellen i bilag II.

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Forordning (EØF) nr. 2847/93	Denne forordning
Artikel 1, stk. 1	Artikel 1 og 2
Artikel 1, stk. 2	Artikel 5, stk. 3
Artikel 1, stk. 3	Artikel 2
Artikel 2	Artikel 5
Artikel 3	Artikel 9
Artikel 4, stk. 1	Artikel 5
Artikel 4, stk. 2	Artikel 75
Artikel 5, litra a) og b)	Artikel 74
Artikel 5, litra c)	Artikel 8
Artikel 6	Artikel 14, 15 og 16
Artikel 7	Artikel 17 og 18
Artikel 8	Artikel 23, 24 og 25
Artikel 9, stk. 1, 2, 3, 4, 4a, 5, 6, 7, 8 og 9	Artikel 62, 63, 64, 65 og 68
Artikel 9, stk. 4b og 5	Artikel 66 og 67
Artikel 11	Artikel 20, 21 og 22
Artikel 13	Artikel 68
Artikel 14	Artikel 59
Artikel 15, stk. 1, 2 og 4	Artikel 33 og 34
Artikel 15, stk. 3	Artikel 36
Artikel 16	Artikel 117
Artikel 17	Artikel 5
Artikel 19	Artikel 112 og 113
Afsnit II A	Afsnit IV, kapitel I, afdeling 2
Artikel 20, stk. 1	Artikel 47
Artikel 20, stk. 2	Artikel 49
Artikel 21, stk. 1	Artikel 33
Artikel 21, stk. 2	Artikel 35
Artikel 21, stk. 3	Artikel 36
Artikel 21, stk. 4	Artikel 37
Artikel 21a	Artikel 35
Artikel 21b	Artikel 34
Artikel 21c	Artikel 36
Artikel 23	Artikel 105
Afsnit V	Afsnit IV, kapitel II, og artikel 109
Artikel 28, stk. 1	Artikel 56
Artikel 28, stk. 2	Artikel 57 og 70
Artikel 28, stk. 2a	Artikel 56
Artikel 29	Artikel 96, 97, 98 og 99
Artikel 30	Artikel 102
Artikel 31, stk. 1 og 2	Artikel 89 og 90
Artikel 31, stk. 4	Artikel 86
Artikel 32, stk. 1	Artikel 85
Artikel 32, stk. 2	Artikel 88
Artikel 33	Artikel 86
Artikel 34	Artikel 117
Artikel 34a	Artikel 117
Artikel 34b	Artikel 98
Artikel 34c	Artikel 95
Artikel 35	Artikel 118
Artikel 36	Artikel 119
Artikel 37	Artikel 112 og 113
Artikel 38	Artikel 3
Artikel 39	Artikel 122
Artikel 40	Artikel 124
Forordning (EF) nr. 1627/94	Denne forordning
Hele forordningen	Artikel 7
Forordning (EF) nr. 847/96	Denne forordning
Artikel 5	Artikel 106
Forordning (EF) nr. 2371/2002	Denne forordning
Artikel 21	Artikel 1 og 2
Artikel 22, stk. 1	Artikel 6, 7, 8, 9, 14 og 75
Artikel 22, stk. 2	Artikel 58, 59, 62, 68 og 75
Artikel 23, stk. 3	Artikel 5, stk. 3, artikel 5, stk. 5, og artikel 11
Artikel 23, stk. 4	Artikel 105 og 106
Artikel 24	Artikel 5, afsnit VII og artikel 71 og 91
Artikel 25	Kapitel III og IV i afsnit VII og artikel 89
Artikel 26, stk. 1	Artikel 96
Artikel 26, stk. 2	Artikel 108
Artikel 26, stk. 4	Artikel 36
Artikel 27, stk. 1	Artikel 96-99
Artikel 27, stk. 2	Artikel 101 og 102
Artikel 28, stk. 1	Artikel 117
Artikel 28, stk. 3	Artikel 80, 81 og 83
Artikel 28, stk. 4	Artikel 79
Artikel 28, stk. 5	Artikel 74
Forordning (EF) nr. 811/2004	Denne forordning
Artikel 7	Artikel 14, stk. 2
Artikel 8	Artikel 17
Artikel 10	Artikel 14, stk. 3
Artikel 11	Artikel 44
Artikel 12	Artikel 60, stk. 6
Forordning (EF) nr. 2166/2005	Denne forordning
Artikel 9	Artikel 14, stk. 3
Artikel 10	Artikel 60, stk. 1
Artikel 12	Artikel 44
Artikel 13	Artikel 60, stk. 6
Forordning (EF) nr. 2115/2005	Denne forordning
Artikel 7	Artikel 14, stk. 3
Forordning (EF) nr. 388/2006	Denne forordning
Artikel 7	Artikel 14, stk. 3
Artikel 8	Artikel 60, stk. 1
Artikel 10	Artikel 44
Artikel 11	Artikel 60, stk. 6
Forordning (EF) nr. 509/2007	Denne forordning
Artikel 6	Artikel 14, stk. 3
Artikel 8	Artikel 44
Artikel 9	Artikel 60, stk. 6
Forordning (EF) nr. 676/2007	Denne forordning
Artikel 10	Artikel 14, stk. 2
Artikel 11	Artikel 14, stk. 3
Artikel 12	Artikel 60, stk. 1
Artikel 14	Artikel 44
Artikel 15	Artikel 60, stk. 6
Forordning (EF) nr. 1098/2007	Denne forordning
Artikel 15	Artikel 14, stk. 3
Artikel 19	Artikel 60, stk. 1
Artikel 24	Artikel 46
Forordning (EF) nr. 1342/2008	Denne forordning
Artikel 19, stk. 1	Artikel 109, stk. 2
Artikel 19, stk. 2	Artikel 115
Artikel 20	Artikel 60
Artikel 22	Artikel 42
Artikel 23	Artikel 46
Artikel 24	Artikel 17
Artikel 25	Artikel 43
Artikel 26	Artikel 14, stk. 2
Artikel 27	Artikel 44
Artikel 28	Artikel 60, stk. 6

( 24 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 af 11. december 2013 om den fælles fiskeripolitik, ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1954/2003 og (EF) nr. 1224/2009 og ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 og (EF) nr. 639/2004 samt Rådets afgørelse 2004/585/EF (EUT L 354 af 28.12.2013, s. 22).

( 25 ) Rådets forordning (EF) nr. 199/2008 af 25. februar 2008 om fastlæggelse af en EF-ramme for indsamling, forvaltning og anvendelse af data i fiskerisektoren samt støtte til videnskabelig rådgivning vedrørende den fælles fiskeripolitik (EUT L 60 af 5.3.2008, s. 1).

( 26 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1379/2013 af 11. december 2013 om den fælles markedsordning for fiskevarer og akvakulturprodukter, om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1184/2006 og (EF) nr. 1224/2009 og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 104/2000 (EUT L 354 af 28.12.2013, s. 1).

►C1	Berigtigelse, EUT L 149, 16.6.2015, s. 23 (1224/2009)
C2	Berigtigelse, EUT L 319, 4.12.2015, s. 21 (2015/812)

Overskridelsens omfang i forhold til tilladte landinger	Multiplikationsfaktor
Op til 10 %	Overskridelse * 1,0
Over 10 % og op til 20 %	Overskridelse * 1,2
Over 20 % og op til 40 %	Overskridelse * 1,4
Over 40 % og op til 50 %	Overskridelse * 1,8
Yderligere overskridelse over 50 %	Overskridelse * 2,0

Omfanget af overskridelsen af den fiskeriindsats, der er til rådighed	Multiplikationsfaktor
Op til 10 %	Overskridelse * 1,0
Over 10 % og op til 20 %	Overskridelse * 1,2
Over 20 % og op til 40 %	Overskridelse * 1,4
Over 40 % og op til 50 %	Overskridelse * 1,8
Yderligere overskridelse over 50 %	Overskridelse * 2,0

		Tidende
		nr.	side	dato
►M1	EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 1379/2013 af 11. december 2013	L 354	1	28.12.2013
M2	EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 1380/2013 af 11. december 2013	L 354	22	28.12.2013
►M3	RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 1385/2013 af 17. december 2013	L 354	86	28.12.2013
►M4	EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 508/2014 af 15. maj 2014	L 149	1	20.5.2014
►M5	EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2015/812 af 20. maj 2015	L 133	1	29.5.2015